6 Lørdag 23. august 2014 Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad

bil

Fredag morgen i Frederikshavns færgehavn var vores ”point of no return”. Herfra gik det først mod øst og siden mod nord. Eventyret var for alvor i gang

dagbog fra en mc afsnit i - Vi skulle mødes ved Had-sten-afkørslen en snes kilo-meter nord for Aarhus. Det var fredag den 4. juli, og det var ret meget først på dagen.

Faktisk var klokken bare kvart over fem, da tre mo-torcyklister fra Vejle-kanten mødtes med undertegnede. Efter et kort morgenkram - med hjelme - begav vi os nordpå. Der var en færgeaf-gang, som vi ikke måtte komme for sent til.

Fem timer senere kørte fi-re mand på fire motorcykler ud fra Stena Jutlandia i sven-ske Göteborg - godt 2000 ki-lometer lå forude, inden vi forhåbentlig kunne indtage Nordkap.

Fine veje i Sverige De fire maskiner var hver især pakket med telt, sove-pose, sammenklappelig fe-stivalstol, almindelig oppak-ning til ti dage i felten samt en hel del fødevarer. Menin-gen med galskaben var nem-lig, at vi skulle overnatte ude og selv stå for madprodukti-onen - i det mindste som ud-

gangspunkt.Turen fra den svenske stor-by og op til Nordkap var på forhånd udpeget som lidt af en kedelig transportrute, hvor det dybest set handle-de om at nå så langt som mu-ligt så hurtigt som muligt.

Nu er hverken svenskerne eller finnerne - og slet ikke nordmændene - specielt be-rygtede for at producere store og brede motorveje, som jo ellers er et væsentligt kriterium for at nå hurtigt frem.

Men ret skal være ret. Selv om, at der er endog meget langt mellem de firsporede motorveje i vore nordiske broderlande, så er der fak-tisk ikke så meget at klage over på selve vejkontoen.

Især i Sverige er der man-ge tresporede veje, hvor der skiftevis er et eller to spor i ens retning. Og er der blot et spor hver vej, så har sven-skerne typisk forsynet

strækningen med et vige-spor, hvor den forankøren-de trækker ind, såfremt der er biler - eller motorcykler - i bakspejlet.

Som fire friske cowboysEfter en lang dags kørsel, hvor vi både rundede Öre-bro, Västerås og Uppsala, fandt vi hvile på en lille cam-pingsplads et stenkast fra ruten, og der kunne holdes premiere i udpakning og teltrejsning.

Samtidig var den første overnatning også det første virkelige møde med mygge-ne. Vi havde hørt meget om dem - og om deres talstærke tilstedeværelse - men med en fuld beklædning og myg-genet gik det relativt smerte-frit.

Lørdag morgen, da havre-grødskogningen og kaffe-brygningen over eget blus var tilendebragt, blev hele tabernaklet pakket sammen

igen, og der blev sadlet op.Som en flok eventyrlystne

cowboys til hest, startede vi de fire maskiner op, og be-gav os videre mod nord.

Masser af pauserTuren fortsatte langs den svenske østkyst - ind imel-lem med et glimt af Den Bot-niske Bugt. Der var fortsat tale om transportetape - men derfor kunne man jo godt nyde den trods alt tem-melig smukke natur, som vort naboland med øst også byder på.

Lørdagen bød på turens i særklasse længste tur - in-den vi nåede dagens ende-station i Finland havde vi tilbagelagt cirka 1000 kilo-meter.

Vi kørte fra campingplad-sen i Söderhamn-området (cirka 250 kilometer nord for Stockholm) ved nitiden om morgenen, og vi ramte Haparanda ved den svensk-

En eventyrlig rejse mod nord

Lidenskab fornæg-ter sig ikke, og der går sjældent en dag, hvor 40-årige Søren Andersen ikke er afsted på sin motorcykelGennem de seneste 15 år har vejlensiske Søren Andersen været dedikeret motorcyk-list. Og i de senere år har de-dikationen rykket sig fra lan-devejene til grus- og bjergve-jene.

Som den eneste af ekspe-ditionens fire mand har Sø-ren gennemført en såkaldt Iron But, der handler om at køre 1600 kilometer på un-der et døgn - og det er fak-tisk lidt af en præstation.

Søren kører - præcis som

sin bror - på en BMW F800GS. Den er dog en år-gang nyere og lakeret i gul - men ellers er der tale om identiske modeller.

Sammen med Allan har Søren etableret www.mo-torcykeleventyr.dk - en gruppe, som også Sami er blevet en del af.

Der går sjældent en dag, hvor Søren ikke er afsted på sin motorcykel - og især tu-rene væk fra de asfalterede veje er han stor fan af. Søren er storforbruger af GoPro-kameraer, og senest har han indkøbt en drone, så turene også kan foreviges oppefra.

Den 40-årige familiefar, der i dag bor i Højen, har været primus motor på hele Nordkap-projektet, som man også kan finde meget mere information om på før-nævnte hjemmeside.

Søren brænder for sin BMWEkspeditionens ældste deltager har stor erfaring med motorcykel-kørsel i udlandet. Næste stop er således MalagaNordkap-turens nestor, 44-årige Allan Andersen, der bor i Jelling og arbejder som børn og unge-konsulent i Vejle, er også en af de mere erfarne kræfter i gruppen.

Og som den (endnu) ene-ste, er han faktisk indehaver af hele to motorcykler, der begge er af fabrikatet BMW.

Den model, som han be-gik Nordkap-turen på, er en F800GS, som netop har run-det en håndfuld år.

Umiddelbart en perfekt

maskine til formålet, da den både har evnerne til at køre i relativ høj fart på de lange stræk ad motorveje, men også kan bestige den ene snørklede og stejle bjergvej efter den anden.

Sammen med sin lillebror Søren har han starter hjem-mesiden www.motorcykele-ventyr.dk, hvor der ligger

masser af turbeskrivelser og tips.

Næste udlandstur er en opgave i Malaga, hvor de to brødre - på lånte motorcyk-ler - skal gøre bjergvejene i Spanien usikre.

En dansker på en tyskererfaringen er i højsædet. Allan er i sit es, når han sidder på sin F800GS og vejen forude er bå-de svingende og stejl. Foto: Søren AnderSen

en mand og hans cykel. Søren har været primus motor på hele nordkap-projektet - og en god en af slagsen. Foto: AllAn AnderSen

tid til at slå lejr. livet som campist er slet ikke dårligt. I hvert tilfælde ikke, når først teltet er rejst. Foto: Søren AnderSen

en ordentlig krabat. disse finske fiskere landede en laks på godt ti kilo - klokken et om natten. Foto: JeSper WerGe

Pas på dyrene. der blev advaret mod både rensdyr og elge under-vejs - men ingen sagde noget om de mange myg. Foto: AllAn AnderSen

Tekst: Jesper Wergejewe@vafo.dk

Vejle Amts Folkeblad | Fredericia Dagblad Lørdag 23. august 2014 7

bil

Sommerens store ekspediti-on. Nordkap blev indtaget - og det samme gjorde både Sveri-ge, Finland og Norge. Her er ar-tiklens forfatter foran den store globus på Nordkaps yderste spids. Foto: AllAN ANderSeN

Med en spritny Honda VFR1200 CrossTourer som nærmeste rejse- fælle kunne turen til Nordkap ikke gå galt. Og det gjorde det heller ikke

Avisens udsendte havde ind-gået en aftale med den dan-ske Honda-importør, om at bruge turen til Nordkap til en langturs-test af en VFR1200 CroosTourer, der endda havde tilnavnet Ad-venture.

Maskinen var udstyret med både sidetasker og top-boks, og på den måde var der ikke meget at betænke sig på, da turplanerne gik

ind i sin afgørende fase.Den store japaner var

endda udstyret med et va-skeægte automatgear, og dermed blev venstre fod sparet for ubegribeligt man-ge gearskift. En fin ting, som vi nok skal gå i detaljer med,

når testen af VFR’en bringes i en senere udgave.

Eneste anke undervejs var vel, at der er tale om en tem-melig tung motorcykel, især når den er pakket med både bagage, telt og - ikke mindst - næsten 100 kilo chauffør.

Når turen gik via bjergveje og grusstier, så var VFR’en lidt træg at håndtere - men man kan ikke få det hele, og helt overordnet var Honda-en et fantastisk godt be-kendtskab.

Til daglig kører den 43-åri-ge journalist på en tiårig Ka-wasaki ZZR1200, som er hans fjerde motorcykel.

Nordkap-turen var til gen-gæld skribentens første mc-tur uden for landets grænser - men næppe den sidste.

Pyntet med lånte fjerDen yngste deltager på holdet havde taget den i særklasse ældste motorcykel med39-årige Sami Saminho tog turen gennem de nordiske lande på en Honda Domina-tor fra 1988. En model, som en af turens andre deltagere - Allan - tidligere har ejet.

Ud over at være den æld-ste motorcykel på rejsen, var den sortlakerede Honda også klart den maskine med de færreste kræfter.

Til gengæld er chaufføren givetvis den rejsedeltager, som har det største gå-på-mod, og på den måde udlig-nede de to forhold hinan-den.

Den 650 kubikcentimeter

”store” encylindrede motor har bare 44 hestekræfter at gøre godt med, og med en ganske heftig oppakning blev den gamle Honda na-turligvis udfordret med mel-lemrum.

Men både maskine og chauffør klarede turen uden

nævneværdige problemer.Sami Saminho bor og ar-

bejder i Vejle, og er i øvrigt en erfaren motorcyklist, der tidligere har taget på turen uden for landets grænser. Hondaen er Samis fjerde maskine.

En Dominator fra firserne

motorcykel - Fire familie-fædre tæt på de 40 valgte at lægge Danmark - og familie - bag sig i ni døgn, for i stedet at begive sig ud på en 5500 kilometer lang motorcykel-rejse gennem Sverige, Fin-land og især Norge.

Det primære mål for rej-sen var at nå til Nordkap, der regnes som Europas nordligste spids. Det viste sig undervejs, at det blot er en skrøne - men det gjorde ikke oplevelsen af den fanta-stiske natur på den nordlige side af polarcirklen svagere.

Efter Nordkap var der skrevet en lang række even-tyrlige punkter ind på den medbragte GPS - og Norge viste sig fra sin mest optima-le side.

Turen blev en ”venden til-bage til” barndommens telt-ture, og langt de fleste af da-gens måltider blev fabrike-ret på et medbragt gasblus.

Over fire lørdage bringer Jyske Medier Motor beret-ning om Søren, Sami, Allan og Jespers tur rundt i nabo-landene mod nord - bevæb-net med henholdsvis to BMW’er og to Honda’er, der alle fik lov at knokle for sa-gen. -w

På to hjul til Nordkap

Nærmest helt automatisk. Med et velfungerende auto-matgear er der endnu bedre mulighed for at nyde naturen, som kører forbi uden for hjel-men. Foto: SøreN ANderSeN

et enkelt hvil til Hondaen. Samis dominator fra 1988 klarede den hårde tur uden de store problemer. Foto: JeSper werge

finske grænse godt 12 timer og 800 kilometer senere.

Milliarder af mygOg ja, der blev holdt mange ryge-, drikke-, spise- og tis-sepauser undervejs, for når vi kørte, lå gennemsnitsha-stigheden omkring 120 kilo-meter i timen, men når fire mand i fyrrerne står af mo-torcyklerne, så er der man-ge behov, der skal opfyldes, inden der kan fortsættes.

Ved Haparanda blev der

tanket op på flere konti, og da vi derefter kørte ind i Fin-land, kørte vi også ind i mid-natssol og milliarder af myg,

Klokken havde efterhån-den rundet 22, og solen stod direkte ind i øjnene, da vi forsøgte at få lidt flere kilo-meter på bogen, inden vi rundede andendagen af.

Myggende nærmest tæ-skede ind i visiret, og det lød faktisk som et maskingevær. Det var med at lukke alle ud-luftshuller, og så bare stole

på, at de små flyvende bæ-ster afgik ved døden, når de mødte os.

Lyst i hele døgnetVi rundede polarcirklen en time inden midnat, og det var på alle måder en stor op-levelse at stå på den bema-lede linje på asfalten, som markede napapijri, som er det finske navn for polar-cirklen. Passagen blev na-turligvis foreviget, inden vi fortsætte til en nærliggende

campingplads.Vi kørte ind ved midnatstid, men lyset fra oven indikere-de nærmest, at det var mid-dag. Og selv om det var sent, var der masser af folk, der gik rundt på pladsen, som om det var det mest naturli-ge.

En finsk fisker kom ind fra den nærliggende flod med en laks på ti kilo, og gik som det naturligste i gang med at partere den, selv om det for-længst burde være sengetid.

En mor med sin maksi-malt toårige datter gik tur ved flodlejet - og ja, i det he-le taget er den her midnats-sol noget speciel.

Til trods for de mange myg og den megen sol var det uproblematisk at finde ro, da først teltene blev ind-taget.

Næste dag skulle det sid-ste ryk mod Nordkap ske.

Læs med i næste uge.

Så nåede vi polarcirklen. det er ikke til at se, at klokken er tæt på midnat. Fra venstre er det Allan, Sami, Søren og Jesper. Foto: SøreN ANderSeN