9-12-åriges modtagelse af en naturvidenskabelig podcast og andre dokumenter... · 06-01-2017 ·...
TRANSCRIPT
!
9-12-åriges modtagelse af en
naturvidenskabelig podcast
!
Vidensskabet 9-12-åriges modtagelse af en naturvidenskabelig podcast
Et produktspeciale fra cand. public, foråret 2017, udarbejdet af:
Ida Kellemann Olesen (20113997)
&
Philip Møller Nielsen (201502961)
Vejleder: Kirsten Sparre
Produktvejleder: Martin Vestergaard
Antal tegn inklusiv mellemrum
Akademiske del: 168.249
Redegørelse: 51.925
Journalistisk produkt: En podcast a’ 7:54 minutter
!
Forord Her sidder vi, afslappet tilbagelænede i den bløde sofa, og skåler i ingefærjuice og rabarberbrus. Med
munden fuld af avocadosandwich bliver vi enige om, at dette er den fuldendte kontrast til de sidste
fire måneders hårde stole og sørgelige madpakker. Men det har også været fire måneder, hvor vi har
fået lov til at tage et hovedspring ned i et emne, som vi brænder for. Vi har arbejdet med søde og
reflekterede børn. Vi er blevet klogere på at arbejde i krydsfeltet mellem at være universitetsuddannet
og journalistuddannet. (Skål!). Og vores passion for at skabe noget har fået lov at blive synlig, i
udviklingen af en podcast, vi også selv synes er værd at lytte til. Og dét slår alligevel en kold juice.
Vi vil gerne takke Kirsten Sparre og Martin Vestergaard for konstruktiv og motiverende feedback fra
først til sidst.
Og til sidst vil vi opfordre læseren til at begynde dette speciale med at lytte til produktet Vidensskabet.
Vi mener, at man på den måde får den bedste oplevelse, fordi man fra starten træder ind i
Vidensskabets univers.
God lytte- og læselyst!
Ida og Philip
!
Specialets konventioner Inden vi begynder på det egentlige indhold, vil vi guide læseren, ved at forklare et enkelt layout-valg, samt
uddybe fire begreber nærmere, som vi benytter os af i dette speciale. De specifikke begreber kan forstås på
forskellige måder, og derfor forklarer vi dem, så de ikke misforstås. I disse tilfælde har vi valgt vores egne
konventioner for forståelsen eller brugen af et begreb.
Layout
Vi har valgt, at hvert hovedafsnit starter øverst på en ny side. Derfor vil der efter enkelte afsnit forekomme
sider, der fremstår næsten tomme. Det samme sker enkelte steder, hvor et større billede eller en større figur
følger som det næste punkt.
Videnskab I specialet skelner vi ikke mellem videnskab og naturvidenskab. De to ord er nogle, vi benytter os af talrige
gange, fordi vores speciale kredser om naturvidenskaben som emne. Vores argument for at bruge ordet
videnskab om det, der egentlig er naturvidenskab, er, at den intuitive forståelse af videnskab oftest vil være
den, der leder tankerne hen på Einstein og hvide laboratoriekitler, altså naturvidenskab. Den eneste undtagelse
i specialet er vores videnskabsteoretiske afsnit, der ikke henviser til naturvidenskab.
Podcast er radio Specialets produkt er en podcast, og i vores teoretiske gennemgang beskriver vi blandt andet radioteori, der
udgør fundamentet for at skabe vores podcast. Det gør vi, fordi vi ser podcast som en gren, der udspringer af
radiomediet, idet der er tale om journalistik, der formidles gennem lyd.
Børnejournalistik I afsnittet om journalistik til børn varierer vi også med ordet børnejournalistik. Når vi bruger dette ord er der
altså ikke, som ordet også kunne antyde, tale om journalistik skrevet af børn, men den journalistik, der er
udformet til børn af voksne journalister.
Udsendelse og program I specialet skelner vi mellem ordene udsendelse og program, når vi skriver om vores prototype. Udsendelse
betegner det enkelte afsnit, og er altså én uges produktion af Vidensskabet. Program henviser til selve
Vidensskabet, altså podcasten som samlet koncept.
!
Ansvarsfordeling
Abstract: Ida
1.! Indledning: Philip s. 1-3, Ida s. 4
2.! Videnskabsteori: Philip s. 5, Ida s. 6-7
3.! Teori: Philip s. 8-17, Ida s. 18-26
4.! Metode: Philip s. 27-33, Ida s. 34-40
5.! Analyse: Philip s. 41-49, Ida s. 50-57
6.! Diskussion: Philip s. 58-60, Ida s. 61-64
7.! Konklusion: Philip s. 65-66, Ida s. 67-68
8.! Redegørelse for Vidensskabet: Philip s. 69-80, Ida s. 81-92
(Bilag: Philip s. 1-27, Ida s. 28-54)
!
Abstract This paper aims to discover how Danish children between the ages of 9 and 12 evaluate a radio
podcast of scientific content. For years the Danish government has sought to improve Danish
schoolchildren’s academic skills and interest in the field of science. Yet there has been no attempt to
accommodate this goal by means of journalism for children, even though journalism serves as a great
way of communicating difficult matters in an easier way. The mismatch between political aims and
actual media products has spawned our wish to create and test our own prototype of a scientific
children’s podcast, which is both educational and entertaining. In this paper the academic and
journalistic aspects are inseparably intertwined. In order to create the podcast prototype called
Vidensskabet (‘the knowledge closet’), is has been necessary to consult theoretical work on the fields
of children’s journalism, Danish children’s media consumption, children’s culture, professional
communication and radio as a medium. The theoretical framework formed the basis of our choices
regarding both the design and content of the podcast. Conversely, this paper’s analysis, discussions
and conclusions are based on empirical data, gathered from field interviews with five groups of
Danish schoolchildren within the target age group, who had been exposed to the prototype of
Vidensskabet. 9 to 12-year-old Danish children are accustomed to television and other on-screen
media, and so one challenge proved to be the lack of visual stimulation in a podcast. Despite this
concern the overall reception of the prototype was exceedingly positive, as it was labelled
“interesting”, “educational” and “enjoyable” by the children, and was found worthy of their future
commitment. The success of Vidensskabet depended on a perfectly balanced portion of scientific
facts, language targeted specially for children and a focus on interaction between the podcast and its
listeners. In order to accommodate interaction, the podcast was supplemented with social media
profiles on Instagram and Snapchat. Thus the children were encouraged to participate in both
receiving and creating content. This paper shows which journalistic, linguistic and professional
measures to take, when designing a podcast tailored for 9 to 12-year-old children, in order for it to
turn out both educational and entertaining.
!
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................................ 1!
1.1 Lyttende læring .......................................................................................................................... 1!
1.2 Problemfelt ................................................................................................................................. 2!
1.3 Et nyt journalistisk produkt ........................................................................................................ 3!
1.3.1 Produktspeciale ................................................................................................................... 4!
2. Videnskabsteori ................................................................................................................................ 5!
2.1 Hermeneutikken ......................................................................................................................... 5!
2.2 Socialkonstruktivismen .............................................................................................................. 6!
3. Teori ................................................................................................................................................. 8!
3.1 Journalistik til børn .................................................................................................................... 8!
3.2 Børns medievaner .................................................................................................................... 10!
3.2.1 En bid af opmærksomhedskagen ....................................................................................... 12!
3.3 Børnekultur .............................................................................................................................. 13!
3.3.1 Becomings og beings ......................................................................................................... 15!
3.4 Faglig formidling ..................................................................................................................... 16!
3.4.1 Tre trin til god kommunikation ......................................................................................... 16!
3.4.2 Metaforer i formidling ...................................................................................................... 18!
3.4.3 Hvilket fag? ....................................................................................................................... 19!
3.4.4 Den populære videnskab ................................................................................................... 20!
3.5 Radio ........................................................................................................................................ 22!
3.5.1 Radio som hjælper ............................................................................................................ 23!
3.5.2 Radio i digitalisering ........................................................................................................ 24!
3.5.3 Podcast .............................................................................................................................. 25!
4. Metode ........................................................................................................................................... 27!
4.1 Vores målgruppe ...................................................................................................................... 27!
4.1.1 Børn som samarbejdspartnere .......................................................................................... 28!
4.2 Ind i børnenes verden ............................................................................................................... 30!
4.2.1 Inspirerende omgivelser .................................................................................................... 32!
4.2.2 Det kvalitative interview ................................................................................................... 33!
!
4.2.3 Interview med børn ........................................................................................................... 34!
4.2.4 Fokusgruppeinterview ....................................................................................................... 35!
4.2.5 Interview - sådan foregik det ............................................................................................ 36!
4.2.6 Transskription ................................................................................................................... 38!
4.3 Analysemetode ......................................................................................................................... 39!
5. Analyse .......................................................................................................................................... 41!
5.1 Kode 1: Vidensskabets format ................................................................................................. 41!
5.1.1 Interaktion ......................................................................................................................... 41!
5.1.2 Emnet sved ........................................................................................................................ 42!
5.1.3 Musik og lydeffekt ............................................................................................................. 43!
5.2 Kode 2: Læring ........................................................................................................................ 44!
5.2.1 Personligt udbytte ............................................................................................................. 45!
5.2.2 Vidensskabet som kontrast ................................................................................................ 46!
5.3 Kode 3: Underholdning ............................................................................................................ 47!
5.4 Kode 4: Lyd ............................................................................................................................. 47!
5.4.1 Lyttesituationen ................................................................................................................. 48!
5.5 Kode 5: Medudvikling ............................................................................................................. 50!
5.5.1 Konstruktiv kritik .............................................................................................................. 51!
5.5.2 Visuelle spøgelser ............................................................................................................. 51!
5.6 Kode 6: Formidling .................................................................................................................. 52!
5.6.1 Metaforer .......................................................................................................................... 52!
5.6.2 Gode forklaringer ............................................................................................................. 53!
5.7 Kode 7: Hverdagsoplevelser .................................................................................................... 54!
5.8 Kode 8: Commitment ............................................................................................................... 55!
5.9 Kode 9: Helhedsindtryk ........................................................................................................... 56!
6. Diskussion ...................................................................................................................................... 58!
6.1 Hvad kan du huske? ................................................................................................................. 58!
6.2 Hårde fakta bliver sjove ........................................................................................................... 59!
6.3 Podcast for alle børn ................................................................................................................ 60!
6.4 Påvirkning udefra ..................................................................................................................... 61!
6.5 Lyd eller billede? ..................................................................................................................... 63!
7. Konklusion ..................................................................................................................................... 65!
!
8. Redegørelse for Vidensskabet ........................................................................................................ 69!
8.1 Konceptudvikling af produkt ................................................................................................... 70!
8.1.1 Mål .................................................................................................................................... 72!
8.1.2 lytterne .............................................................................................................................. 72!
8.1.3 Indhold .............................................................................................................................. 73!
8.2 Opbygningen af produktet ....................................................................................................... 75!
8.2.1 Knirk og introjingle........................................................................................................... 77!
8.2.2 Teaser ................................................................................................................................ 77!
8.2.3 Velkomst ............................................................................................................................ 78!
8.2.4 Oplæg ................................................................................................................................ 78!
8.2.5 Indslag eller reportage ..................................................................................................... 78!
8.2.6 Nedlæg .............................................................................................................................. 79!
8.2.7 Sjov historie / Udfordring / Nyhed / Forsøg ..................................................................... 79!
8.2.8 Skiller ................................................................................................................................ 80!
8.2.9 Quiz ................................................................................................................................... 80!
8.2.10 Forsmag på næste uge .................................................................................................... 81!
8.2.11 Farvel .............................................................................................................................. 81!
8.2.12 Outrojingle og knirk ........................................................................................................ 81!
8.3 Journalistiske greb ................................................................................................................... 81!
8.3.1 Research ............................................................................................................................ 82!
8.3.2 Kilder ................................................................................................................................ 83!
8.3.3 Interview ........................................................................................................................... 83!
8.3.4 Sprog ................................................................................................................................. 86!
8.4 #vidensskabet ........................................................................................................................... 87!
8.4.1 Indholdet er hos brugerne ................................................................................................. 87
Referenceliste…………………………………………………………………………………………….... 93 Bilag………………………………………………………………………….vedlagt separat (ny side 1-54)
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
1
1. Indledning
Hvorfor sidder øjet ikke i nakken? Hvorfor er jeg ikke blevet en kat? Hvorfor kan min støvle ikke snakke? Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat? (Fra børnesangen “Spørge Jørgen”, Kamma Laurents 1944)
”Klik”. Den røde play-knap er trykket i bund, og langsomt begynder de blanke, brune båndstriber på
kassettebåndoptageren at bevæge sig. Maskinen står i børnehøjde, og det er nemt at vende kassetten
om, når den første side løber tør for historier. For hver centimeter båndene flytter sig, former der sig
ord og toner, der har styrke nok til at bære fantasien med sig op fra dynen, ud af værelset og ind i
ukendte verdener.
Som en slags forlængelse af vores forældres højtlæsning sneg lydmediet sig på den måde
ind på os, aften efter aften, på 1990’ernes børneværelser, hvor vi lyttede til både eventyr, beretninger
om vikingetid og verdenskrige, eller igen, som på denne aften, om Max og Antonette fra Børnenes
Trafikklub. De lærte os at synge om farverne på lysreguleringer, og at man skal gå langt ind til siden,
når man trasker på en landevej.
Det at lytte var altså ikke bare et tidsfordriv. Det blev til værdifuld læring, der er lagret
dybere end mange af hverdagens samtaler. Vi lærte, at de flyvende ord både kunne give os udsyn til
fjerne steder og indsigt i vores egen krop; alt sammen, uden at man behøvede flytte sig fra sin varme
seng. I bogen Radio in the Global Age beskriver medieprofessor David Hendy, hvordan lydmediet
”extends one single sense in high definition” (Hendy 2000:1). Det er kun ørerne, der er på arbejde.
Men det giver plads til, at alle andre sanser kan finde deres egen fortolkning af det, der høres. De
billeder, der blev skabt for vores indre øje dengang, er endnu ikke forsvundet mere end tyve år efter,
og med dem, heller ikke de fiktive eller faglige ting, vi lærte fra vores “godnatbånd”.
1.1 Lyttende læring Børn udforsker, undersøger og spørger, mange gange, for at finde ud af, hvordan verden hænger
sammen. Det er de indledende, personlige eksempler, der overbeviser os om, at lydmediet kan skabe
nysgerrighed om børns liv, klodens tilstand eller det mangfoldige dyreliv. I dag har børn mulighed
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
2
for at blive klogere gennem TV, internettet og bestemte børnesektioner i landets store aviser. De har
adgang til nyttige informationer og dels til populærkulturen hvor spil, musik og reklamer får mere og
mere opmærksomhed.
Vi ønsker at udforske lydmediets evne til at formidle videnskab til børn, helt som vi selv oplevede
engang. Vi bevæger os ud på en mission for at bringe børn tilbage til et sted, hvor eneret til ørerne
efterlader dem med en dybere forståelse af dem selv og den verden, de er en del af – og fulde af nye
spørgsmål, sultne efter at høre mere. Alt dette er grunden til, at vi ønsker at producere lyd i form af
en podcast til børn. Vi oplever, at tendensen i medieforbruget går mod mere mobilitet, med større
salg af smartphones og tablets. Derfor bør indholdet også følge med. Det er særligt unges brug af
mobiltelefonen, som har haft indflydelse på den stigende mobilitet. Deres medieforbrug vil fremover
foregå via mobile enheder, og fjernsyn (i traditionel forstand) vil fylde mindre hos de yngre
generationer. Vi tror på, at podcast som lydmedie kan fange en ung målgruppe, fordi det netop
indeholder egenskaber, som unge, mobile mediebrugere efterspørger: Det skal være on-demand,
tilgængeligt, syndikeret, synkroniseret og mobilt (journalist Karin Høgh, Medier der holder 2010:20).
1.2 Problemfelt I Danmark er der politisk fokus på at optimere de naturvidenskabelige fag, og på den måde fremme
interessen hos børn og unge. Den tidligere VK-regering (UVM 2006) med Undervisningsminister
Bertel Haarder i spidsen, nedsatte et udvalg, der strategisk udarbejdede en handlingsplan med
langsigtede perspektiver, i håb om at styrke elevernes naturfaglige kompetencer, øge interessen for
naturfagsundervisningen og søgningen til videre uddannelse inden for det
teknisk/naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område (Bilag 1:1-5).
På trods af regeringens og erhvervsbranchens ønske om at forbedre danske børns evner til
at tænke og arbejde videnskabeligt (Bilag 2:6), virker det stadig som en vanskelig opgave at fremme
interessen på folkeskoleniveau. Mange børn føler eller oplever ikke, at de videnskabelige
problemstillinger, der interesserer dem, bliver taget op i undervisningen, samtidig med, at de yngre
lærere savner mere uddannelse i naturvidenskab (Professor i didaktik, Ingela Elfström et al. 2012:7).
I lyset af ønsket om et mere naturvidenskabeligt fokus hos danske børn, undrer det os, at der er
forsvindende få institutioner og organisationer, herunder journalistiske, der tager emnet op. Med
børns medieforbrug in mente, herunder lydmediets potentiale, vil det være interessant at undersøge,
hvordan man i en journalistisk kontekst kan formidle videnskab til børn.
Problemfeltet kan sammenfattes og konkretiseres i specialets problemformulering:
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
3
Hvordan kan man journalistisk udforme en lærerig og underholdende videnskabspodcast til 9-12-
årige børn? Og mere konkret: hvordan vurderer disse modtagere en prototype af en sådan podcast?
Og endelig: Hvad har vi lært om at formidle videnskabelige emner til børn?
Som en guideline for vores videre arbejdsproces i udarbejdelsen af produkt og speciale, har vi
formuleret en række arbejdsspørgsmål. Disse spørgsmål vil ikke blive besvaret enkeltvis, men vil
indgå som en naturlig og implicit del af specialets indhold, på vejen mod en besvarelse af
problemformuleringen.
- Hvordan kan vi som journalister gøre noget ved det, når der især fra politisk side er fokus på at
fremme naturvidenskab?
- Hvad skal der til for, at børn synes videnskab er værd at bruge lyttetid på?
- Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man udformer et medieprodukt til børn?
- Hvordan skal videnskabsformidlingen tilpasses og målrettes?
- Hvordan bidrager videnskabsformidling til børns dannelse?
1.3 Et nyt journalistisk produkt Vi har kendskab til enkelte medier, der allerede beskæftiger sig med videnskabsjournalistik til børn.
Det er vores indtryk, at det mest kendte og udbredte af disse er DR-programmet Store Nørd, der på
TV behandler kemiske og ingeniørfaglige emner for større børn. Det sker engang imellem, at
avisernes børnesektioner eller DR’s nyhedsudsendelse for børn, Ultra Nyt, bringer en historie, der
relaterer til en aktuel, videnskabelig begivenhed. Det skete for eksempel, da astronauten Andreas
Mogensen var en tur i verdensrummet. Børn er i dag også hyppige brugere af det internationale
filmdelingsmedie YouTube, hvor det også er muligt at finde videnskabeligt indhold. Listen er
imidlertid kort, og rummer ikke et dansk tilbud, der er dedikeret til alle grene af naturvidenskaberne,
og som samtidigt er formuleret, så børn er hovedmodtagere og aktive medskabere af formidlingen.
Ligeledes er ingen af disse tilbud i radio-format, det vil sige med lyd som primært medie, hvilket vi
også ser som et diversitets-problem inden for den journalistiske verden. Disse problemer vil vi søge
at løse med specialets journalistiske produkt, hvis faglige formål kredser om videnskabsformidling
og modtagerorientering; (mere om selve produktet i afsnit 8, om målgruppen i afsnit 4.1 og
radiomediet i afsnit 3.5). Et journalistisk produkt er naturligvis ikke den eneste kilde til at skabe viden
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
4
og interesse hos børn, men vi mener, at et podcastformat vil kunne bruges, både til at ”fange” børn,
når de er i privaten (går tur med hunden, skræller kartofler på deres maddag, eller hygger på værelset),
og når de er i skole, hvor podcasten også vil være oplagt til at bruge som hjemmearbejde. Programmet
kan diskuteres næste dag eller afspilles i naturfagsundervisningen, hvor eleverne for eksempel kan
tegne, mens de lærer noget om mikroorganismer, nye galakser eller skøre dyr.
1.3.1 Produktspeciale Denne afhandling kategoriseres som et produktspeciale. Vi har valgt at skrive den type speciale, fordi
vi helt konkret ønsker at udfylde det tomrum, der lige nu er efterladt af manglen på journalistik om
videnskab til børn. Med vores valg af produktspeciale får vi i øvrigt mulighed for at imødekomme
Cand. public-uddannelsens overordnede mål, nemlig at studerende kan: “operere i krydsfeltet mellem
journalistik og forskningsbaseret viden og erkendelse samt evne til at kombinere de to fagligheders
respektive styrker med hensyn til metoder, begreber og kvalitetskriterier” (studieordningen 2015,
bilag 3:7-8). Vi har udtænkt og udviklet en podcast, der henvender sig til en specifik målgruppe, i et
forståeligt og underholdende format. Vores podcast har fået navnet “Vidensskabet”. I en barnlig ånd
har vi valgt et navn med dobbeltbetydning, idet det både rummer begrebet videnskab, og samtidigt er
et skab, der er fyldt med viden, som børnene inviteres til at åbne, udforske og overraskes over.
Fundamentet for at kunne udforme en lærerig og underholdende videnskabspodcast til 9-12-
årige børn i en journalistisk kontekst, er teoretiske perspektiver kombineret med vores
praksiserfaringer: udover vores akademiske og journalistiske baggrunde, tager vores fælles
motivation for dette speciale afsæt i praktikophold hos Danmarks Radio, ved henholdsvis
Videnskabens Verden på P1 og Ultra Nyt. Vores viden, erfaringer og inspiration inden for videnskab
i radioformat samt formidling til børn, komplementerer hinanden glimrende i specialet.
I det kommende kapitel redegør vi for vores videnskabsteoretiske ståsted. Det gør vi, fordi
videnskabsteorien er en måde for os at blive bevidste om, hvordan vi løbende kan tilegne os den
viden, som vi skal bruge, til at udforme specialet med.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
5
2. Videnskabsteori
Specialet er blevet til gennem processer, der metodisk bevæger sig fra mindre dele til en større helhed.
Det kaldes for hermeneutik, som på græsk betyder fortolkning. Hermeneutikken kommer til udtryk i
den generelle struktur i specialet, og understøttes også af socialkonstruktivismen, som vi vil beskrive
nærmere i dette kapitel. Vores videnskabsteoretiske ståsted danner et grundlag for vores teoretiske
viden og metodiske fremgangsmåder. På den måde vil hermeneutikken og det
socialkonstruktivistiske paradigme forekomme som erkendelsesteoretisk grundlag, så vi kan opnå
viden om vores målgruppes virkelighed.
2.1 Hermeneutikken Hermeneutikken beskriver mennesket som et væsen, der er i stand til at forstå sine egne handlinger,
og at fortolke egne tanker og følelser. Det er dette vågne sind, der adskiller mennesket fra dyrene, og
som peger tilbage på de kontekster, mennesker befinder sig i. Marianne Jørnø, der underviser i
kommunikation på Akademiuddannelserne skriver i bogen Videnskabsteori for praktikere (2014:48):
”Mennesket er ikke en isoleret og selvstændig størrelse, (…) men er dybt præget af kollektive forhold,
som kommer til udtryk i forskellige sociale samspil afhængige af tid og sted”. Når man på den måde
altid vil være formet af en bestemt kontekst, giver det ingen mening kun at undersøge det, mennesker
gør. Hvis man skal forstå de data, man samler, kræver en dybere forståelse af de motiver, der ligger
bag menneskers handlingerne, og den kultur, et menneske befinder sig i. Hermeneutikken stiller
skarpt på den ”meningsgivende sammenhæng”, konteksten, som altid hører med i det samlede billede
af et menneske (ibid.). Hver gang, man analyserer data, får man en ny og større forståelse for de
sammenhænge, man undersøger. Den nye forståelse ligger til grund for eventuelt nye undersøgelser,
som igen kaster nyt lys over empirien. Man kan på den måde altid fortolke mere ud fra de
observationer, man gør, og derfor vil man aldrig lande på et egentligt sandt eller fuldkomment punkt
i en undersøgelse. Dette kaldes den hermeneutiske spiral og illustreres med en opadgående, uendelig
spiral (se figur 1).
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
6
Figur1: Den hermeneutiske spiral. Kilde: www.systime.dk
Vi startede med en idé om, hvad vi ville undersøge, læste teori, som gjorde os klogere på, hvordan vi
kunne målrette vores produkt; så samlede vi data, fortolkede dem, og fik på den måde igen ny viden,
som supplerede det tidligere teori. På den måde har vi på vores fire måneders analytiske rejse bevæget
os op langs den hermeneutiske spiral, hvor fortolkninger er blevet flettet sammen med tidligere og
nye forståelser til en samlet helhed, der besvarer problemformuleringen.
2.2 Socialkonstruktivismen Det konstruktivistiske paradigme hører under samfundsvidenskaben, og dermed
samfundsvidenskabelig metode, der søger at producere viden om samfundet, institutioner,
organisationer, grupper og individer, præcis som vores undersøgelse gør. Socialkonstruktivister
erkender, at virkeligheden eksisterer og konstrueres i samspillet mellem mennesker. Den overordnede
konstruktivisme står i opposition til positivismen, som tager afsæt i naturvidenskaben og dermed er
en objektiv 'læren om viden' (cand. merc. fra CBS, Sune Holm Larsen 2005:129). Virkeligheden
anses derfor ikke som en realitet, men som en subjektiv, relativ fortolkning, foretaget af mennesker,
der konstant fortolker, for at forstå verden (ibid.:128). Socialkonstruktivismen hænger på den måde
sammen med den hermeneutiske tilgang. Med konstruktivismen som forståelse ”går man ud fra, der
findes andre slags rationaler end årsag-virkning og mål-middel, og man interesserer sig mere for at
afdække og undersøge konstruktioner”. Sådan skriver lektor på Institut for Organisation på CBS, Per
Darmer (et al. 2010:121).
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
7
Vi opfatter den viden, vi tilegner os, om børns oplevelse af vores podcast som en social
konstruktion, der skabes af de 9-12-årige. Vores opfattelse af virkeligheden skabes i nuet, når der
under vores interview bliver mulighed for at tolke børnenes opfattelser, oplevelser og handlinger.
Socialkonstruktivismen kommer først til udtryk i dette speciale, når vi udfører vores
undersøgelse i felten og efterfølgende fortolker børnenes udsagn (se afsnit 4.2 Ind i børnenes verden
og afsnit 5 Analyse), mens hermeneutikken allerede er i spil, når vi udvælger, læser og anvender
specialets teori. Det er sådan, fordi disse trin af vores teoretiske videnstilegnelse hver især udgør en
lille del, der cirkulerer i den hermeneutiske spiral, og som hjælper os på vej til nye forståelser og den
endelige helhed.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
8
3. Teori
I dette kapitel gennemgår vi den teori, vi har udvalgt og anvendt, som grundlag for at kunne producere
vores videnskabelige podcast, så den rammer målgruppen. Det gælder teori om det at lave journalistik
til børn, børns medievaner, om børn som kulturelle væsener, om faglig formidling og om radio som
medie. Disse fem teoretiske perspektiver giver os viden til at skabe vores podcast og dermed til at
besvare vores problemformulering i sidste ende.
3.1 Journalistik til børn Som det første teoretiske punkt i specialet vil vi beskrive journalistik, der udformes til børn. De
følgende teoripunkter omhandler alle enten journalistik, børn eller begge dele, og derfor er det et
væsentligt vidensgrundlag, både for resten af teorien, og for at kunne udforme et produkt henvendt
til børn, at vi begynder med dette afsnit.
I Storbritannien har det nationale medie BBC sendt TV-nyheder specielt til børn siden 1972.
Disse børneprogrammer hedder Newsround, og er, deres erfaring taget i betragtning, et godt sted at
se hen, for at se nærmere på, hvordan man kan behandle det at formidle journalistik i børnehøjde.
Lektor i medievidenskab på Leicester Universitet, Julian Matthews, har i flere år beskæftiget sig med
børnejournalistik, og undersøgte i 2009 den måde, Newsround producerer nyheder på. Ud fra sin
undersøgelse af Newsround konkluderer Matthews en række elementer, som er nødvendige at
inddrage, når man producerer børnejournalistik generelt. Dermed har elementerne også betydning
for, hvordan det er hensigtsmæssigt for os at udforme det journalistiske produkt.
Først og fremmest må journalisterne have et dybdegående indblik i børn og deres verden. Det er,
ifølge Matthews (2009:552), nødvendigt, at journalisterne har et klart blik for, hvem deres målgruppe
er og hvad den går op i, hvis de skal være i stand til at skabe meningsfulde nyheder for børn.
Journalisterne er nødt til at have forskellige kompetencer; blandt andet at kunne omformulere
eksperters faglige udsagn til noget, der er forståeligt for børn, uden forhåndskendskab til emnet. I
journalistik til børn anses det at være i stand til at forsimple nyheder som ”a core responsibility” og
”essential for producing a news output that is appropriate for young news consumers” (ibid.:560).
Det er altså en helt afgørende og grundlæggende færdighed at være i stand til at tage det, der virker
ligetil for en voksen, og gøre det lige så ligetil for et barn. På BBC Newsround har de døbt deres
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
9
nyhedsværter “news explainers” – et udtryk, der i høj grad viser, hvad det er, en børnejournalist skal
kunne. Journalisternes kompetencer kommer også til udtryk, når de formår at briefe og undervise de
faglige kilder så godt, at eksperterne selv bliver i stand til at formulere deres viden i et børneforståeligt
sprog. Dette gjorde vi selv, da vi interviewede vores ekspertkilde. Vi begyndte interviewet med en
briefing om, hvilken målgruppe indslaget var rettet mod, og talte med ham om, hvordan han blandt
andet kunne tænke over at give sine svar en stor billedrigdom og derved også mange detaljer. Dette
gjorde vi, ud fra vores overbevisning om, hvilken forskel metaforer og billedsprog kan gøre for børns
forståelse af et emne (se afsnit 3.4.2 Metaforer i formidling).
Matthews (2009:552) inddeler de børn, der modtager journalistik, i to grupper. Først er der de børn,
der har en så stor interesse i verden omkring dem, at de aktivt opsøger medierne selv, for at få stillet
nysgerrigheden og blive klogere på fænomener i deres hverdag. Det er dog ikke alle børn, der aktivt
opsøger viden, og derfor må børnejournalister også forsøge at indrette deres produkter efter den
sekundære, men store gruppe af børn, der ikke deler de samme kulturelle ressourcer og udsyn som
den første gruppe (ibid.). Den sekundære gruppe møder i stedet deres børnenyheder som et stykke
tilfældigt indhold, via deres daglige TV-kigning, eller på det uendelige internet, i jagten på
underholdende indhold. Det kræver altså mere end bare velresearchede historier at fastholde den
sekundære gruppes interesse i de programmer, de møder, og det er nødvendigt at tilgodese begge
grupper, når man beskæftiger sig med journalistik til børn.
En metode til at gøre nyheder spiselige for både den første og anden børnegruppe
er ifølge journalister på BBC Newsround ”to sugar the pill” (ibid.). Det betyder i praksis, at man
forsøger at gøre eventuelt kedelige nyheder lidt lækrere, ved at tilføje et element af underholdning
dertil. Børn må så at sige lokkes til at blive hængende ved nyhederne, ved hjælp af virkemidler som
humor, overraskelse eller personlig påvirkning. Matthews (2009:558) beskriver, hvordan det sidste
kan foregå helt ned på ordniveau, når truede papegøjer for eksempel beskrives som et ”elsket
kæledyr”, eller klimaforandringer gøres personlige, ved at bruge ord som ”vores planet” og ”dit
miljø”.
Matthews (2009:559) konkluderer også, at journalister, der arbejder med børnenyheder,
generelt leder efter nyheder, der kan akkompagneres af spændende billeder og video. Dette gøres ud
fra en overbevisning om, at børn lettere vil føle sig draget af et billede, der er sprængfyldt af farver,
bevægelse eller overraskelse. Her til lands findes blandt andet Berlingskes selvstændige avis til børn
”Kids News”, der allerede på forsiden benytter sig af farverige, visuelle stimuli. Avistillægget
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
10
”Faktisk” fra Weekendavisen bruger især illustratorer til at tegne eller animere billeder til deres
historier (Eksempler i bilag 4:9-10). Og naturligvis baserer alle børneprogrammer i TV sig på brugen
af aktive, levende billeder. På det visuelle punkt er det naturligvis ikke muligt for os at følge de
gængse metoder til børneformidling, da vores produkt er et lydmedie. Dog ser vi det som en mulighed
for at skille os ud fra mængden af børnenyheder og -programmer. I Vidensskabet vil det visuelle blive
skabt i børnenes egen fantasi, når vi bruger maleriske ord og billedsprog, som tager udgangspunkt i
børnenes egen hverdag og forståelsesrammer.
Der er i Matthews undersøgelse tale om egentlige nyheder til børn, hvilket ikke svarer fuldstændigt
til det, vi beskæftiger os med i vores produkt. I Vidensskabet er vi ikke på samme måde underlagt
nyhedsstrømmens varierende spændingsgrad, men kan i stedet udvælge de emner, vi selv finder mest
interessante. Alligevel er der mange elementer af Matthews syn på børnejournalistik, som vi kan
tilslutte os, og som vi også arbejder ud fra, når vi skaber et produkt, der både skal være spændende
og underholdende. Idéen om at sætte ind på ordniveau, har vi benyttet os meget af i Vidensskabet. Vi
forklarer de videnskabelige emner på en meget detaljeret og (måske for børnene) ny måde, med fokus
på metaforer og billedsprog. Samtidigt er det også ganske sandsynligt, at de danske børn vil være delt
ind i en gruppe, der selv ville opsøge vores videnskabelige podcast, og en stor gruppe, der aldrig selv
ville have overvejet at lytte til noget naturvidenskabeligt. De må ’lokkes’ med specielle emner, gode
formuleringer, en energisk ping-pong mellem os som værter, og et generelt lystigt og uformelt udtryk
på selve podcasten.
Et væsentligt punkt for at kunne udforme vores lydmedie er at vide, hvordan danske børn
bruger medier i dag. På den måde bliver vores podcast skræddersyet til de behov og krav, børn har,
til moderne medieindhold. Vi vil derfor i det følgende afsnit beskrive danske børns medievaner.
3.2 Børns medievaner Medlem af Børnerådet, Lone Beyer, stod i 2015 i spidsen for rapporten Børn og Medier (Beyer et al.
2015:43). Af rapporten fremgår det, at både fagfolk og forældre i dag ikke ved, hvad de skal mene
om det medieforbrug, børn har. Deri ligger underforstået, at de ikke ved, om de bør være bekymrede
for børnenes daglige tre timer og ti minutter foran en skærm, eller om det alt sammen er et led i en
dannelsesproces, og en uundgåelig del af at være borger i et digitalt samfund. Tallene for børns
skærmbrug stammer fra Danmarks Radios medieudviklingsrapport (kapitel 10 af Lene Heiselberg og
Tina S. Gretlund 2016:56). Næsten ingen af nutidens forældre er selv vokset op med lignende digitale
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
11
omgivelser, og der er derfor ikke langt mellem skepsis over for børns medieforbrug og frygt for deres
trivsel. Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen har flere gange undersøgt nutidens unge, som han
kalder de digitalt indfødte. I sin bog Årgang 2012 skriver han, at:
”Der går en direkte og helt konkret linje fra det digitale liv til det fysiske. Hverdagen i henholdsvis
det digitale liv og det fysiske liv lapper uafladeligt ind over hinanden (…). Der er tegn på, at de
mobile og interaktive medier begynder at få samme funktion som fælles reference i dagligdagen
som massemedierne tidligere har haft i så massiv grad. Altså at sætte rammerne for, hvad vi snakker
om: dagsordensættende” (Hansen 2011:40-41).
For børn og unge i dag er det digitale liv altså ikke noget fremmed, nyt eller udefrakommende,
på samme måde som det er for de generationer, der først sent i deres liv er blevet introduceret
til smartphones og internet. For unge er digitale medier ikke isolerede fra den virkelige verden,
men de to felter er snarere smeltet helt sammen, samtidigt med, at medierne, med Hansens ord,
udfylder samme funktion som aviser har (haft) for de ældre generationer. Har børn i dag ikke
brugt tid på Facebook eller Instagram, er det meget muligt, at de ikke kan snakke med om det,
de andre taler om, når de kommer i skole.
Børn bruger altså medier, men på en lang række punkter gør de det på en helt anden
måde, end deres forældre. I Danmarks Radios (DR’s) medieudviklingsrapport fra 2016 er de
forskellige aldersgruppers medieforbrug blevet undersøgt. På sine egne platforme har DR
inddelt børnene i aldersgrupper: fra 3-6, Ramasjang-universet, og fra 7-12, DR Ultra, som netop
rummer den målgruppe, vi gerne vil ramme. Rapporten (Heiselberg og Gretlund 2016:60) viser,
at børns medieforbrug er i markant forandring, og at forandringen foregår hurtigere end i resten
af befolkningen. ”Børnene er first movers i en ny medievirkelighed”, og det er derfor meget
sandsynligt, at det, børn foretager sig nu, er en direkte indikator for, hvordan alle vil agere i
fremtiden (ibid.).
En af de store, moderne tendenser i børns medieforbrug er, at de ikke finder nok stimulering i
kun at modtage informationer, skriver Lotte Nyboe, der forsker i børne- og ungdomsmedier på
SDU: ”De unge mediebrugere har hurtigt tilpasset sig den nye digitale virkelighed, så meget at
de i dag stiller krav til medierne som redskaber til ikke blot at kunne modtage indhold, men
også at kunne forholde sig aktivt deltagende” (Nyboe 2012:11). Børn vil selv være med til at
skabe, dele og kommunikere, når de konsumerer medier (mere herom i afsnit 4.1.1 Børn som
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
12
samarbejdspartnere). Det kan være svært at se, om det er børnene, der er blevet forvænt af, at
medierne skræddersyer interaktivt indhold til dem, eller om det er de digitale medier, der har
indrettet sig efter et stigende ønske om leg og medbestemmelse fra nutidens børn. Hvad enten
det er hønen eller ægget, så har digitalisering ført til et boom af medieudbud på forskellige
platforme og enheder. Beyer (et al. 2015:9) afslører, at intet mindre end 56 procent af danske
børn mellem 7 og 12 år har deres egen smartphone, og 53 procent har deres egen tablet. Det er
altså ikke noget under, at børn efterspørger et højt niveau af interaktion, da disse portable
enheder først og fremmest trådte ind i børnenes verden som midler til at spille spil, der netop
bruger interaktion, enten med en digital spil-robot eller med en kammerat (Nyboe 2012:13).
Når vi ønsker at lave et produkt, der rammer børn i alderen 9-12, er det naturligvis et must, at
vi møder børnene i den digitale virkelighed, der er ny for os, men naturlig for dem.
3.2.1 En bid af opmærksomhedskagen I dette speciale har vi haft for øje, at det kunne være en mulighed at indrette vores program, så
det passer ind i DR Ultras allerede eksisterende lytteunivers. Dermed ville vi stå på skuldrene
af en stor børnemedieproducent, der giver os direkte adgang til vores ønskede lyttere. I
medieudviklingsrapporten (Heiselberg og Gretlund 2016:59) beskrives DR’s arbejde for Ultra-
målgruppen i alderen 7-12 år, og da det er her, vores egen målgruppe findes, er det interessant
at se, hvad undersøgelsen viser. De 7-12-åriges TV-kanal, DR Ultra, lå i 2016 på en fjerdeplads
over de kanaler, børnene bruger mest tid på. 22 procent af børnene i aldersgruppen så dagligt
DR Ultra i 2016. DR Ultra måtte dermed se sig slået af online-streamingtjenesten Netflix, hvor
25 procent af børnene dagligt fandt indhold. Ingen af de to kanaler kan dog hamle op med
videodelingssitet YouTube, der med et rungende 70 procent klart er det ”sted”, børn bruger det
meste af deres daglige TV-tid. Flere gange i rapporten kaldes kampen for børnenes
opmærksomhed et ”nulsumsspil”, fordi det er en helt bestemt og afgrænset mængde af tid, som
børn får lov til at bruge på skærmkiggeri. Dermed kan man ikke få en bid af børnenes
opmærksomhedskage, hvis ikke man formår at skubbe en konkurrent delvist af pinden. Skal vi
ind på markedet med vores produkt, må vi med andre ord enten sørge for, at vores podcast er
mere spændende, end en video fra YouTube, eller netop sørge for at ramme markedet via en
allerede veletableret børneindholdsskaber som DR Ultra.
I DR’s public service-redegørelse (Danmarks Radio 2015:23) står der, at ”en væsentlig
del af den digitale strategi for DR Ultra er at understøtte de store børns behov for at bidrage og
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
13
skabe indhold”. Vi vil ud over vores podcast derfor også gøre brug af sociale medier som et
supplement til det lyd-bårne hovedprodukt. Det er vigtigt for os at skabe et program, der kan
tilgås på flere platforme og i løbet af hele børnenes uge, og derfor vil vi løbende benytte os af
børnenes store interesse i at være medskabere, ved at opfordre til at følge os på de sociale
medier. Her vil børnene selv kunne uploade indhold med for eksempel svaret på en quiz eller
spørgsmål, de måtte have til programmer, eller emner, de ønsker, vi skal tage op (mere herom
i afsnit 8 Redegørelse for Vidensskabet).
Måske er det slet ikke så svært som det kan lyde at få børn til at lytte til en podcast. Leder af
DR Medieforskning, Dennis Christensen (Christensen 2016:5) melder, at overraskende mange
personer under 30 år stadig lytter til radio, hvor især digital radio og streaming af podcasts er i
stigning. I 2016 steg andelen af programmer fra DR, der blev hentet ’on demand’ med 60
procent, og i rapporten står, at ”podcast som fænomen er med til at transformere vores forståelse
af, hvad radio er” (ibid.:14). Flere og flere stifter bekendtskab med podcastformatet, og således
er næste skridt at sørge for, at dem, der opdager formatet, også holder fast i det, og bliver trofaste
kernelyttere. DR ser positivt på den udvikling, der finder sted i øjeblikket, og skriver flere gange
i rapporten, hvordan tidligere tider har vist, at gamle og nye medieformater udmærket kan leve
i harmonisk sameksistens, hvor de ikke udkonkurrerer, men snarere supplerer hinanden. Det
tror vi er tilfældet, når vi kombinerer lyttedisciplinen med børns digitale virkelighed. Eftersom
det at lytte til en historie ikke er fremmed for børn, er det vores stærke overbevisning, at vores
blanding af naturvidenskab og god historiefortælling, i kombination med børns stigende brug
af digitale medier, vil kunne føre til succes for vores podcast.
Et andet aspekt på vejen mod at skabe en podcast, børn gerne vil lytte til, er at blive
bevidste om, at der findes en særlig børnekultur. Den er en selvstændig størrelse, hvor børns
egne logikker og udtryksformer hersker, og derfor er vi nødt til at forstå den, for at kunne
tilpasse vores programs indhold til den.
3.3 Børnekultur Inden for de senere år, har man i børnekulturforskning fået øjnene op for, at kultur ikke kun er for
børn, men at børn også selv er med til at producere en selvstændig kultur. I sin bog Legekultur –
essays om børnekultur, leg og fortællinger (1996:11-12) beskriver børnekulturforsker Flemming
Mouritsen tre dimensioner af børnekultur - kultur for, med og af børn:
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
14
1. Kultur for børn er den kultur, der produceres af voksne. Det er kulturprodukter som børnelitteratur,
teater, musik, film, TV, video, computerspil, men også fænomener som legetøj, slik og reklamer.
Denne type kulturprodukter falder i mindst to undertyper. Den første har fokus på dannelse og læring.
Den anden er en markedsorienteret og underholdningspræget produktion af børnekultur. Begge disse
typer er historiske og aktuelle elementer i konstruktionen af børnekultur som ”institution” i
samfundet. Ifølge Mouritsen bliver den dannelsesorienterede type ofte opfattet mere positivt end den
markedsorienterede, der i højere grad drejer sig om økonomisk profit.
2. Kultur med børn forstås som en kultur, hvor voksne og børn i fællesskab tager forskellige teknikker
og medier i brug. Også i denne kulturforståelse befinder der sig to aspekter med glidende overgange:
I den ene ende af spektret er de specialiserede fritidsaktiviteter - alt det, børn kan gå til. Her finder
man de offentlige tilbud som musikskoler eller sportsaktiviteter. I den anden ende af spektret finder
man projekter af en mere uformel slags, såsom skriveværksteder eller medieværksteder. Her er
formålet at formidle forholdet mellem de voksnes udvikling af børnekultur og børns egen uformelle
kultur, der udgør det tredje begreb i børnekulturforståelsen.
3. Med kultur af børn menes de kulturelle udtryk, som børn selv frembringer i deres egne netværk.
Mouritsen har i sin bog udarbejdet en samlet betegnelse for denne kultur, som han kalder børns
legekultur. ”Den består af en vifte af udtryksformer og genrer: lege, fortællinger, sange, rim, remser,
gåder og hvad der i øvrigt falder inden for den klassiske børnefolklore, men den rummer også
punktvise, æstetiske, organiserede udtryk knyttet til øjeblikket såsom rytmisk lyd, pjat, plagerier,
gangarter og lydarter” (Mouritsen 1996:11). Også måden, hvorpå børn indoptager og bruger medier
som redskaber til at skabe nye tanker og egne udtryk, klassificerer Mouritsen som børns legekultur.
Han nævner tre aspekter inden for legekultur, som også kommer til udtryk i vores undersøgelse:
deltagelse, når vi inddrager børn som testpersoner for vores produkt; udøvelse, når de aktivt skal lytte
til og forhold sig til indholdet; og færdighedstilegnelse, når de lærer noget nyt af det videnskabelige
emne, vi introducerer dem for.
Specialets produkt er således et stykke kultur for børn, fordi vi beskæftiger os med udvikling af en
podcast, som er dannelsesorienteret. Det kulturprodukt, vi har skabt, er samtidigt helt afhængigt af
vores forståelse for kultur, skabt af børn. Vi involverer derfor børn som medudviklere af produktet,
fordi de med deres børnekultur er eksperter indenfor deres eget felt. Som en kommentar til Mouritsens
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
15
kulturbegreber skriver Jørgen Rasmussen og Tina Holm Sørensen, der er en del af LEGO’s Research
and Learning Team:
”Voksne har nemlig en tendens til, at de, når de er sammen med børn, tolker deres adfærd ud fra
egne præmisser og normer. De har ofte et forudindtaget børnesyn, som er funderet på en forventning
om at kende børnenes kultur. Vi må imidlertid huske, at børn har deres egen kultur, som vi ikke
tilhører” (Rasmussen og Sørensen, 2012:44).
Med kulturen i bevidstheden kan vi altså undgå, at vores valg og vurderinger træffes på baggrund af
voksnes forestillinger om, hvad børn kan og vil.
3.3.1 Becomings og beings Professor i børnekultur Beth Juncker argumenterer i sine udgivelser Når barndom bliver kultur- om
børnekulturel æstetik (1998) og Børnekultur: hvilke børn? og hvis kultur? (2001) for, at børns egen
kultur er den vigtigste af Mouritsens tre dimensioner. Juncker skelner her mellem et socialiserings-
og kulturparadigme. Socialiseringsparadigmet betragter altid børnekultur som kultur for børn, fordi
kultur ses som et middel til at udvikle og danne barnet. Under kulturparadigmet ser man børn som
kompetente og i stand til at udføre meningsfulde handlinger, som ændres over tid, jo ældre barnet
bliver. Man betragter altså her barnet som et kulturelt væsen, hvis kultur ikke er betinget af voksnes
hjælp.
De to forskellige børnesyn, som de to paradigmer repræsenterer, beskriver Juncker som
henholdsvis at betragte barnet som becoming eller som being. Socialiseringsparadigmet behandler
børn som noget ufuldkomment, som becomings, der i en samfundsmæssig optik skal hjælpes på vej
til at blive ”rigtige mennesker”. Kulturparadigmet behandler dem i stedet som ”beings”, der allerede
har en kultur og som styrer den på egne betingelser. I vores speciale indtager vi begge syn på børnene.
De er becomings, fordi produktet formidler om videnskab, som skal oplyse og danne dem til en
forståelse af den verden, de er en del af. Samtidigt er de også beings, fordi vi i undersøgelsen fokuserer
på, hvordan de modtager og vurderer vores journalistiske produkt.
Det er altså nødvendigt at have et fundament af viden om de forskellige forhold inden for
børns kultur, når man som os, ønsker at skabe et produkt, børnene vil tage til sig. Samtidigt hjælper
det, hvis man er i stand til at gøre komplekse videnskabelige fænomener til en god historie. Man skal
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
16
med andre ord være i stand til at tage et svært emne, og ‘oversætte’ det til et sprog, som børn forstår.
I det følgende afsnit vil vi beskrive, hvad der skal til for at formidle faglighed til børn.
3.4 Faglig formidling Den danske professor i neurologi, Maiken Nedergaard, var i 2012 en del af en forskergruppe, der
opdagede, hvorfor man egentlig sover om natten. Den 14. september 2016 gæstede hun P1-
programmet ”Videnskabens Verden” (Nedergaard 2016). Her valgte hun at bruge et velkendt
hverdagsbillede til at beskrive, hvad der foregår i hjernen, mens man sover. Hun sammenlignede
affaldsstoffer i hjernen med en hel dags ophobning af beskidte tallerkener. Når man falder i søvn,
trækker hjernecellerne sig sammen og gør plads for en flodbølge af rygmarvsvæske, der, med Maiken
Nedergaards ord, nøjagtigt som en opvaskemaskine skyller hjernen igennem og fjerner
affaldsstofferne. Det meget komplekse neurologiske fund var med ét forklaret, så enhver lytter måtte
forstå, hvad der foregik.
Når rygmarvsvæske sprogligt bliver forvandlet til en vaskemaskine, er det et eksempel på
formidling, der formår at ’oversætte’ noget fagligt kompliceret til et sprog, de fleste kan være med
på. I vores specialeproces kommer vi til at bevæge os inden for faglig formidling, da vores produkt
er en produktion, der skal formidle videnskab, så børn kan forstå det. Flere spørgsmål kan dog melde
sig, når man arbejder med formidling af fagligt stof. Hvad er faglighed egentlig? Hvad er viden? Og
hvad skal der til for succesfuldt at nå igennem med sit budskab til en målgruppe?
3.4.1 Tre trin til god kommunikation Lektor i kommunikation, Leif B. Jensen (2001) skriver, at både fagfolk og undervisere ofte tager for
givet, at faglig formidling finder sted, når blot afsenderen videregiver fagligt indhold til modtageren.
Selv om det er en logisk slutning, opstår der et problem, når man går ud fra, at det kommunikerede
budskab er blevet forstået på samme måde hos modtageren, som det var hos afsenderen. Særligt når
vi i dette projekt har arbejdet med formidling af svære naturfaglige begreber til børn, har det været
ekstremt vigtigt at have sproget og kommunikationsformen for øje. Børn kan ikke forventes at forstå
samtlige udtryk fra de voksnes ordforråd, og vi har derfor været meget opmærksomme på at forklare
de videnskabelige begreber, vi har brugt, på en måde så børn kunne forstå dem, inden for deres eget
sprog- og vidensunivers. Institutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på
RUC, Hanne Løngreen (2003:208), advarer formidlere mod at antage, at modtageren besidder
nøjagtigt de samme kompetencer som afsenderen. I stedet må man sætte sig grundigt ind i sin
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
17
modtagers kultur, inden man kan træffe en beslutning om måden, budskabet skal formuleres. Ifølge
Jensen (2001:24) må man skelne mellem tre begreber for at få en mere skudsikker
kommunikationsmodel: viden, information og transformation.
Først og fremmest er viden og information ikke det samme. De er henholdsvis en indre og ydre
repræsentation af det budskab, man ønsker at formidle. Således er viden en ”indre tilstand” (ibid.),
som ikke kun beskriver den konkrete kundskab, man besidder, men som også er forankret i både
følelser, sanser og tidligere erfaringer. ”Viden er altså ikke bare noget vi husker – det er også noget
vi føler, mener og gør”, skriver Jensen (ibid.:25). I den forstand er viden subjektiv, og der er rig
mulighed for, at modtageren laver sin egen fortolkning af det kommunikerede, når det formes efter
den viden og erfaring, modtageren allerede har.
Omvendt er information den ”ydre, symbolske repræsentation” af den viden, vi
kommunikerer. Det vil sige, at information kommer til udtryk, når et budskab bliver formuleret, for
eksempel som bogstaver, ansigtsudtryk eller via lydene i det talte sprog. Når man juleaften får en
gave, har man gennem tidligere erfaringer tillært sig, hvilke bevægelser, der skal til, for at få papiret
af, og afsløre indholdet af pakken. På samme måde bruger man tidligere lagrede erfaringer til at
afkode den information, der kommer fra en afsender, for at kunne få del i den viden, der ligger gemt
under den ofte sproglige indpakning.
Men selv korrekt information er ikke nok til, at et budskab når helt i mål. For at have
succesfuld kommunikation må modtageren også erkende det kommunikerede, og med hele sit
tankeapparat transformere informationen, så den igen bliver lagret som viden, både mental og
kropslig. Først når transformationen har fundet sted, har man formidlet sit budskab til en modtager.
Det er altså vigtigt, at formidleren forsøger at tale, skrive eller agere i en sprogkode, der giver mening
for modtageren. Hvis informationen ikke svarer til noget, der vækker genklang i modtagerens
eksisterende, sproglige afkodningsapparat, så er det ikke den tilsigtede viden, der bliver lagret.
Formidlingen har slået fejl, hvis modtageren ikke forstår budskabet.
Når vi vælger at formidle til en målgruppe, der er så smal som 9-12 år, så gør vi det ud fra tanken om,
at et smalt fokus faktisk giver en bred appel. Lektor i kommunikation på RUC, Henrik Juel (2003:67-
68), forklarer, at kommunikation, der forsøger at ramme mange mennesker på én gang, alt for ofte
ender med at blive ”slap og banal”. Hvis alle skal føle sig ramt, vil ingen rigtigt føle sig sådan, og
dermed har man tabt alle på gulvet. I stedet kan man med fordel målrette sin kommunikation, så den
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
18
rammer en meget snæver målgruppe, hvad enten det handler om alder, arbejde eller fritidsinteresser.
Ifølge Juel bliver et stykke kommunikation netop interessant for mange andre og mere sekundære
målgrupper, hvis den er skarpt skåret, og skræddersyet til at give mening for en snæver gruppe. Man
kan forestille sig, at ethvert stykke kommunikation vil forekomme mere spændende og dragende for
udenforstående, når den er stilsikker og gennemarbejdet, og rammer et sprogligt niveau, der passer
til den tiltænkte gruppe. Uanset, hvem noget er lavet til, vil man sandsynligvis helst konsumere det,
der fremstår, som om det tager sine læsere eller lyttere seriøst, og som dermed må have noget på
hjerte.
3.4.2 Metaforer i formidling Når man skal kommunikere til børn, er en af de oplagte formidlingsmuligheder at anvende metaforer,
der kan beskrive noget meget teknisk, vanskeligt eller indforstået på en måde, så det spejler sig i
barnets egen hverdag. Den måde Maiken Nedergaard ovenfor sammenlignede hjernen med en
vaskemaskine er et godt eksempel på, hvad billedsprog kan gøre for at fremme forståelsen af et
komplekst emne. Lektor i kommunikation på RUC, Sanne Knudsen (2003:15) skriver, hvordan det
lykkedes et hold læger at forklare børn, hvad det vil sige, at de var blevet diagnosticerede med
leukæmi. Lægerne beskrev kroppen som en have, hvor en slags drøjt ukrudt var begyndt at dukke op.
Ukrudt kan fjernes, men mange af havens gode planter vil også visne i samme proces. Børnene forstod
deres egen situation, og blev i stand til at sætte ord på den, og dermed dele tanker og oplevelser med
kammerater og familie. Helt så alvorligt er det sjældent, når man forsøger at formidle et fagligt
budskab, men princippet er det samme, og metaforer også har spillet en central rolle i vores
radioprogram, ”fordi de kan bruge modtagerens eksisterende viden til at formidle ny viden med”
(ibid.).
Det, at man på denne måde er nødt til at tilrettelægge sit sprog, så det kan afkodes af målgruppen, gør
det tydeligt, at man bør se modtageren som medproducent af det produkt, man leverer. Lektor i
dialogisk kommunikation på RUC, Birgitte R. Olesen (2003:187) beskriver modtageren som en
gruppe, der har mål, visioner og objektive livsvilkår, der er nødt til at danne grundlag for
formidlingen. ”Man bør tage modtageren, målgruppen, alvorligt, ikke på markedets, men på en
demokratisk offentligheds vilkår”, skriver hun (ibid.), og det mener vi i særdeleshed gælder, når vores
speciale retter sig mod børn, der ikke altid bliver talt til, som om de faktisk er vidende væsner med
egne opfattelser og egen kultur. Vi ønsker ikke at tale ned til børnene gennem vores program, men
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
19
netop ved aktivt at inddrage modtagergruppen og forme vores formidling efter de forudsætninger den
har, gøre den til en del af projektet. De børn, vi ønsker at formidle til, vil nemlig ikke bare sidde ned
som passive modtagere, både fordi de er aktivt afkodende modtagere, men også fordi den generation,
vi her adresserer, ser det som en helt naturlig ting at interagere med de medieudbud, de får stillet til
rådighed. Når man bruger metaforer, er det også nødvendigt at gøre sig klart, hvilke metaforer, der er
kendte i bestemte alders- eller sociale grupper. “Derfor er det vigtigt at man kender og kan bruge
målgruppens egne metaforer - eller at man i det mindste tager hensyn til at afsender og modtager ikke
nødvendigvis forstår det samme ved en bestemt metafor” (Knudsen 2003:24). Denne stræben efter at
møde børnene i sproglig øjenhøjde kommer til udtryk i vores produkt, gennem vores valg af metaforer
til forklaring af emnet. Det betyder ikke, at alt er blevet forsimplet. Vi har gået sproglig balancegang
mellem de ord, vi vidste, børnene i forvejen ville kende, og brugen af nye begreber, som også er en
vigtig del af børns udvikling, både sprogligt og vidensmæssigt.
3.4.3 Hvilket fag? Der kan være mangfoldige associationer forbundet med selve udtrykket faglig formidling. Man kan
mene, at det er fagligt, hvis indholdet refererer til ekspertviden, uanset, hvordan det er formuleret.
Eller måske, at al formidling, uanset indhold er faglig, fordi det er afsenders intention med stoffet,
det afgør definitionen (Olesen 2003:183). Vi lægger os op af Leif B. Jensens definition (2003:151).
Han skriver, at faglig formidling betyder ”at formidle den viden som jeg nu selv er blevet klogere på,
forståeligt, spændende og relevant til målgrupper med større eller mindre faglige forudsætninger”.
Det er interessant at lægge mærke til formuleringen ”som jeg nu selv er blevet klogere på”, da den
peger på den rolle, vi selv spiller i processen. Som udenforstående journalister er det vores opgave at
skaffe os viden fra det indre af forskningens verden, både gennem interview og research, for derefter
at videreformidle den til den ligeledes udenforstående lytter. Vi er ikke eksperter på nogle af de
områder, vi kommer til at formidle om, og vi har altså en dobbeltopgave at tage på os, når vi både
skal lære stoffet selv og derefter gøre det forståeligt for andre. ”Faglig formidling kræver at man
sætter sig ind i området og ser det med fagmandens briller. Først derefter kan man transformere denne
viden til målgruppen” (Jensen 2003:155).
Vores journalistiske rolle skaber også en anden dualitet i faglig formidling, nemlig forskellen mellem
det journalistisk velformulerede og det videnskabeligt sande. Der er ikke nødvendigvis forskel på
disse to, men der kan opstå situationer, hvor fagfolk synes, det formidlede ikke beskriver
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
20
forskningsresultatet korrekt nok. Faglig formidling er dermed i sin natur det, Jensen (2003:153)
kalder ”asymmetrisk”. Indbygget i begrebet ligger et skel mellem den person, der allerede besidder
den efterstræbte viden, og den, der endnu er uoplyst. Dette skel kan af og til være en hæmsko for, at
begge parter får en tilfredsstillende oplevelse med formidling. For hvad vejer mest – om videnskaben
er detaljeret, eller om forståelsen er korrekt? Jensen (2003) omtaler denne balancegang som
formidlingens ”to ben”. Han går så vidt som at sige, at nogle eksperter vil opfatte det som direkte
uetisk manipulation, hvis man for eksempel forsøger at forklare relativitetsteorien til en 5.-klasse
(ibid.:162). Fra fagmandens synspunkt vil der gå for mange vigtige matematiske og fysiske fakta tabt
i de metaforer, der er nødvendige for, at noget så abstrakt som universets tid og rum, skal kunne passe
i en 11-årigs forståelseshorisont. Det er netop, når disse to sider afbalanceres perfekt, at værdien, og
magien, ved blændende formidling viser sig.
Det har været vigtigt for os at finde en balance mellem fakta og forståelse, og gennem
forløbet har vi ønsket, at børnene i vores målgruppe fik en solid forståelse af, hvad det er for en
verden, der omgiver dem. I eventuelle, fremtidige afsnit af podcasten Vidensskabet, skal børnene
således komme til at forstå, hvad der sker i kroppen, i naturen eller måske i universet, og gennem
vores program få en fornemmelse af, hvor mange ting, der foregår indeni dem og rundt omkring dem.
Men samtidigt er det utopisk at forestille sig, at der vil kunne være et 1-1-forhold mellem den
nøjagtige videnskab, og det, der skal til, for at vores målgruppe virkelig kan transformere den
information de får, så den bliver til ny viden. Det er derfor vigtigt for os, at børnene får lov at smage
på videnskaben, og på den måde blive nysgerrige på selv at finde flere oplysninger om de
allerdybeste, videnskabelige sammenhænge.
3.4.4 Den populære videnskab På samme måde som faglig formidling kan forstås på mange forskellige måder, så er formidling af
videnskab også et område, der kræver en nærmere definition. Professor i kommunikation på RUC,
Oluf Danielsen (2003:213) skelner mellem tre typer formidling af videnskab: forskningsformidling,
videnskabsjournalistik og populærvidenskab.
Forskningsformidling er den gren, der går mest i dybden med de videnskabelige detaljer, og
er derfor også den mindst forandrede udgave af de videnskabelige resultater. Denne type kommer
næsten udelukkende fra eksperterne selv, og findes mest i undervisningsmateriale, der altså har til
opgave at oplære andre i selv at blive eksperter.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
21
Lidt mindre streng er videnskabsjournalistikken, der formulerer forskning som
nyhedsjournalistik. I kraft af den mere klassiske journalistvinkel, vil videnskaben i denne type ofte
blive drejet ind på samfundsmæssige forhold, der påvirker eller udspringer af den aktuelle forskning.
Der er både politiske og institutionelle undertoner, når forskningsresultater formidles i denne
kontekst.
Den sidste del af videnskabsformidlingen foregår gennem det, der kaldes populærvidenskab.
Populærvidenskab fokuserer næsten udelukkende på selve resultatet og empirien fra de
videnskabelige fund, modsat de to førnævnte grene, der både inddrager forskningens metoder og
teorier. Således bliver populærvidenskaben den mindst detaljesøgende af de tre, men til gengæld den,
som når ud til den bredeste skare af publikum, fordi den formår at gøre det komplekse forståeligt. Et
kendt eksempel på populærvidenskab er magasinet Illustreret Videnskab, hvor mange billeder, figurer
og malende artikler formidler mange typer af naturvidenskab. Danielsen (2003:214) skriver meget
rammende, at populærvidenskab er ”videnskabelig og teknologisk information til ikke-fagfolk, men
som ikke har til formål at uddanne dem til fagfolk”. Den sidste bemærkning er særligt vigtig, da det
netop giver grønt lys til, at man som formidler ikke nødvendigvis er nødt til at viderebringe samtidige
udregninger eller forsøg, for at give et godt billede af forskningen.
Vores podcast kommer til at høre under kategorien populærvidenskab, hvor det vil være
muligt for os at anvende en større mængde metaforer, fortællinger og personlige historier, når vi
sammensætter et videnskabeligt program til de 9-12-årige. Danielsen (ibid.) slutter sin artikel med at
liste populærvidenskabens tre hovedformål:
•! Den skal ”motivere unge mennesker til at studere natur- og teknisk videnskab samt
matematik”
•! den skal ”forklare vanskelige sammenhænge fra et kompliceret hverdagsliv”
•! og ikke mindst ”underholde sine læsere i lighed med hvad god fiktionslitteratur kan”.
Disse tre formål har vi tilsluttet os uforbeholdent som værdier, vi også har stræbt efter, i udformningen
af vores naturvidenskabelige podcast for børn. I specialets analyse viser vi, hvordan det lykkedes os
at formidle om vores udvalgte, videnskabelige emne på en måde, så de tre formål blev opfyldt (se
afsnit 5 Analyse).
De fire foregående, teoretiske hovedpunkter, børnejournalistik, børns medievaner,
børnekultur og faglig formidling, har alle bidraget med nyttig viden. Den viden, vi har hentet fra de
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
22
fire områder, smelter til sidst sammen, og fremmer hinandens betydning, når vi bruger dem som
baggrundsviden til at skabe vores podcast. At skabe en podcast kræver til sidst også viden om
radiomediet i sig selv, og dermed er vi nået til det femte teoretiske hovedpunkt, teorien om radio.
3.5 Radio »Når du lytter til radio, er du vidne til den evige krig mellem idé og tilsynekomst, mellem tid og evighed, mellem det menneskelige og det guddommelige« (Hermann Hesse, Steppeulven 1927)
Radiomediet er let at modtage. Ikke kun teknisk men også perceptuelt eller sanseligt. ”Det viktigste
ved lydens umiddelbarhet er at den omslutter oss totalt – lyden beveger seg gjennom vår tid og vårt
rom – og vi må ikke i utgangspunktet anstrenge oss for å høre den og fortolke ordene den inneholder”.
Sådan skriver den norske radio- og litteraturkritiker Kristoffer Jul-Larsen (2013:108). Det er ikke
anstrengende at høre radio, for lyd finder altid vej til tankerne, uden at vi skal gøre noget aktivt for at
modtage den. Det er ganske enkelt umuligt ikke at høre lyden, hvis en radio er tændt, selv om man
godt kan lade være med aktivt at lytte efter betydningen af ordene.
Professor i journalistik på San Fransisco State Universitet, David King Dunaway (2001:63)
kalder det at lytte for en ”rummelig proces”. Han bruger begrebet le regard sonor, ‘det auditive blik’,
som han kalder en metaforisk forlængelse af den fysiske hørelse. Han mener, at mennesket kan
’mærke’ lyd, selv når den ikke er kraftig nok til at sanse direkte, fordi øret og hjernen er indstillet til
halvbevidst at opfange auditive signaler, såsom ”stille bevægelser” og ”måden personens kropsfylde,
tøj og hår absorberer lyden”. Lytning er altså en perceptuel proces, der både foregår på det bevidste
og ubevidste plan. Hørelsen, der altid er klar til at modtage lyd, kan radioen bruge som et værktøj til
at fange sine lyttere, uanset om de lytter til musik, nyheder eller hørespil.
Den mangeårige radiovært og leder af journalistuddannelsen på Queensland Universitet, australske
Anthony Frangi, skriver i sin bog Radio Toolbox (2012), at det grundlæggende formål for radiomediet
er lige så gammelt som menneskeheden selv. Radio rammer nemlig et af de dybeste behov: at lytte
til historier. Gennem alle tider har mennesket siddet ved flammerne fra et bål og fortalt, dramatiseret
og bearbejdet oplevelser, som har draget lytterne, lukket dem ind i en anden verden, eller givet dem
mulighed for at fortolke deres eget liv. ”Radio is just like that camp fire and the love of stories is the
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
23
reason why radio is so successful”, skriver Frangi (2012:13). I dag rammer historierne ikke kun de få
rundt om bålet, men lyttere over hele verden, som har radioen tændt. Når millioner af mennesker kan
høre den samme historie på samme tid, opstår der automatisk en følelse af fællesskab mellem disse
lyttere. Måske deler de kærligheden til en radiovært eller føler sig som en fast del af lytterskaren til
en bestemt kanal. Og selv om disse lytterfællesskaber kan strække sig helt ud på globalt plan, giver
radioen alligevel den samme følelse af intimitet som historierne omkring bålet ville have gjort. Uanset
om du i dette sekund høster ris i Vietnam eller kører lastbil gennem USA, så taler radioens stemme
til dig. ”A good radio broadcaster sounds as though they’re talking only to you, not at a public
meeting”, skriver Frangi (ibid.:82). På den måde tryllebinder radioen og radioværten sin lytterskare,
præcis som historier har gjort, siden tidernes morgen.
3.5.1 Radio som hjælper Carole Fleming, der er leder af journalistuddannelsen på Nottingham Trent Universitet i England,
skriver i sin bog The Radio Handbook (2010:20), at radiomediet skal bygge bro mellem den kanal,
der sender, og de lyttere, der modtager. Radio skal på den måde føles som en personlig samtale -
noget som Frangi (2012:82) er enig i, når han skriver, at ”successful radio stations are built on trust.
If listeners can depend on you to help them, you’ll have them as friends for life”. Dette syn på radio
som en hjælper rammer ned i den udbredte og traditionelle forestilling om radio som public service.
Med radioen som allieret er det muligt at begå sig i samfundet, at stille sig kritisk over for magthavere
og modtage vigtig, ny viden. I Danmark er den nationale radio (Danmarks Radio) statsstøttet, og
modtager altså mediestøtte fra staten og dermed fra de danske skatteydere. I lande som USA er stat
og radio i langt højere grad adskilt, da man ikke ønsker at radioen skal dikteres af politiske interesser,
men må være fri og uafhængig for at levere den bedste journalistik. Når man i Danmark og andre
europæiske lande har en så tæt sammenhængende stat og radio, er det fordi man opererer inden for
det paradigme, at når staten støtter medierne økonomisk, så vil det netop hjælpe dem med at bedrive
mere uafhængig journalistik. Med en stor statsstøtte undgår medierne selv at skulle kæmpe for at
samle midler til at udføre deres arbejde, og dermed bliver journalister, aviser og kanaler ikke i samme
grad underlagt kommercielle interesser, som netop anses for at kunne farve det journalistiske output
for meget i sidste ende (Professor i kommunikation Daniel Hallin og medievidenskabsprofessor Paolo
Mancinis bog Comparing Media Systems 2004). Som yder af public service skal radioen altså både
kunne informere, men også underholde offentligheden.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
24
Det, at radioværten kan tale til en enorm gruppe og til den enkelte på én og samme tid, kalder Jul-
Larsen (2013:108) for para-social interaktion. I radioen taler én person til mange, men det er alligevel
et form for pseudo- eller envejsforhold, der skabes via disse udsendelser, idet lytterne former et bånd
og et forhold til den stemme, de lytter til, mens radioværten ikke som udgangspunkt hører de
mennesker, der modtager lyden. Forholdet er langt størstedelen af tiden ikke gensidigt, og
radioværten vil aldrig i samme grad føle, at han lærer sine lyttere at kende, sådan som de fleste lyttere
føler sig knyttede til, og næsten personligt kendte med, stemmen i æteren.
Dette envejsforhold beskriver i høj grad den traditionelle udformning af radio. I dag er radio
i gang med et skift fra analoge til digitale platforme, og det gør også, at radios envejskommunikative
natur i højere grad bliver udfordret.
3.5.2 Radio i digitalisering P1 spiller på DAB-radioen i morgenbadet, lyden fra en podcast strømmer ud af smartphonen på
cyklen, og senere strømmer P2 roligt ud i stuen fra en iPad. Radio har i dag et væld af nye
udformninger, og den store, stationære radio midt i stuen er blevet et levn fra vores forældres
barndom. Efterhånden som radiomediet har fordelt sig ud på mange typer af digitale enheder, er
lydkvaliteten også blevet bedre. Lyden fanges af digitale optagere, der overfører den direkte til
digitale computere, som til sidst sender den ud via et digitalt signal, og således er mængden af støj og
forstyrrelser på linjen stærkt reduceret i de senere år. Samtidigt med forbedret kvalitet, er radio også
blevet mere fleksibelt; noget som Carole Fleming (2010:23) mener er grunden til, at den trods
modvind, endnu ikke er blevet slået af pinden. Et af de grundlæggende træk ved radioen er nemlig
dens status som et såkaldt ’sekundært medie’. Det betyder ikke, at radio altid overgås af andre medier,
men i stedet, at man som lytter kan foretage sig andre ting, samtidigt med, at man hører radio.
Radioens fleksible natur forstærkes af det faktum, at lytningen i dag foregår på mange forskellige
maskiner og enheder. Radioen har måske nok været været bærbar siden de første boom-blasters
dukkede op på diverse teenageværelser, men aldrig så intenst som nu, hvor 64 procent af danskerne
dagligt tilgår internettet via deres mobiltelefoner (DR’s Medierapport kapitel 3, ved Sanna Byrresen
og Tina Gretlund 2016:16). På nettet kan man lytte til live-radio, men også downloade allerede
udsendte programmer eller helt nye episoder af programmer og podcasts.
Også i børnenes verden er brugen af smartphones og tablets steget markant, og de 7-12-åriges forbrug
af traditionelt TV er faldet med en tredjedel på bare to år. I stedet bruges den tabte tredjedel nu på at
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
25
gå på nettet og streame forskelligt indhold, via deres personlige enheder. Radiolytning på digitale
platforme er steget med fem procentpoint på bare et år. ”Radio is not just a form of information and
entertainment, it is a ‘product’ to be consumed by the audience through a range of platforms", skriver
Fleming (2010:61). Hun sammenligner moderne radio med et supermarked, der kun lever op til
minimumskravene, hvis det sælger mad og drikke. På samme måde skal radio indeholde både nyheds-
og informationsværdi, samtidigt med, at lytterne bliver underholdt og gerne personligt engageret. På
den måde er radios para-sociale interaktion langsomt i gang med at blive erstattet af decideret social
interaktion (se mere herom i afsnit 8.4 #vidensskabet). Forandringer i teknologien betyder, at radio
bedre kan imødekomme disse krav, og kan være mere kreativ på kortere tid med større variation og
bredde i programmer, værter, udformninger og lyduniverser (ibid.:144). Digitalisering af radio
kommer konkret til udtryk i det forholdsvis nye lytteformat podcasten, som netop er det, vi har valgt
at udforme vores produkt som.
3.5.3 Podcast Podcast er en voksende trend inden for radioverdenen. Ordets første halvdel ’pod’ refererer til Apples
bærbare lytte-enhed iPod, der blev populær i starten af 00’erne. Mens internettet var godt i gang med
at blive folkeeje, udvikledes de små lydafspillere, der gjorde det muligt at sammenkoble internettets
lydindhold med en meget handy og transportabel lytteløsning. Anden halvdel af ordet ’cast’ henviser
til det engelske ord broadcast, der er betegnelsen for den måde, radio sendes ud over små og store
afstande. Tilsammen giver det en programform, der er transportabel, online, utrolig fleksibel og med
global rækkevidde. Som udgangspunkt er podcast gratis og giver derfor lyttere mulighed for at høre
hvad de vil, hvor de vil og når de vil. Samtidigt er det også fordelagtigt for radiostationerne at gøre
deres udsendelser tilgængelige som podcast, idet deres programmer i så fald kan downloades og høres
hele døgnet rundt, og i princippet flere gange af hver lytter. En podcast kan også deles som et link på
diverse sociale medier, og på den måde får radiostationerne potentielt en større lytterskare og får
større eksponering af deres programmer (Frangi 2012:180). Christensen (2016:14) skriver, at
”podcast som fænomen er med til at transformere vores forståelse af, hvad radio er”.
En nyudvikling med så stort potentiale er for god til at lade ligge, og i dette speciale får vi
alle de samme fordele som en radiostation har, når vi vælger at bruge podcast til at udsende vores
videnskabsprogram: lethed, fleksibilitet og bred eksponering. Vi ved, at mange børn i vores
målgruppe har deres egne, personlige enheder, og det er derfor oplagt at udforme produktet, så det
passer perfekt på den iPhone, som en gennemsnitlig 10-årig allerede bruger flittigt. Med den og vores
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
26
programs udformning bliver det muligt for børnene at lytte til Vidensskabet, uanset om de skræller
kartofler til aftensmaden, er i bad, går tur med hunden eller cykler afsted til fodbold.
Vi har nu gennemgået de teoretiske perspektiver, der kaster lys over, hvordan vi kan skabe en podcast,
hvis udformning og indhold er relevant for den målgruppe, vi har valgt. Som næste del af specialet
vil vi nu beskrive metoderne til at undersøge, hvordan børn modtager vores produkt. Vi illustrerer
hermed, hvordan vi processuelt og praktisk har bevæget os fra den indledende problemformulering
til konklusionen.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
27
4. Metode
I dette kapitel introducerer vi vores indsamling af empiri og bearbejdningen heraf. Vores
undersøgelse er udført med den kvalitative forskningsmetode, hvis store fordel er, at man får data om
mange variabler og at den kan undersøge fænomener, der ikke umiddelbart kan måles. Dermed
kommer vi mere i dybden på de svar, vi får, og sikrer på den måde, at den empiri, vi indsamler og
bearbejder, bedre kan besvare problemformuleringen. Vi vil nu gennemgå de forskellige faser af
vores undersøgelse, og vi ser det derfor som nødvendigt og relevant også at præsentere vores
målgruppe i dette metodeafsnit. For det er børnene, som mange af vores metodemæssige til- og
fravalg er blevet foretaget på baggrund af, og dem, der er genstand for den analyse, vi har foretaget.
4.1 Vores målgruppe Vores valg af målgruppe er faldet på børn mellem 9 og 12 år. Ud over at være en aldersgruppe, som
vi begge har socialt og journalistisk arbejdserfaring med, befinder disse børn sig også på et interessant
stadie i livet. Ifølge udviklingspsykologen Jean Piaget, er der nemlig forskel på børns såkaldte
udviklingstrin, som har betydning for den måde, de tænker på, og hvordan de opfatter verden. Et lille
barn er ifølge Piaget ikke ”i stand til at fatte helheden, mens det er optaget af delelementer (…).
Barnet vil derfor let miste tråden” (Beth Juncker 1998:208). “Tråden” er imidlertid meget vigtigt for,
at børnene vil kunne følge med i vores podcast, da programmet kommer til at lære dem ting, de ikke
vidste i forvejen. Det er altså vigtigt at kunne følge med i de forskellige begreber og emner, de vil
blive præsenteret for, i løbet af de cirka 8 minutter.
Vores 9-12-årige målgruppe befinder sig midt mellem to faser, den konkret operationelle (6-
11 år) og den formelt operationelle (11+ år). I den første af disse faser bliver barnet i stand til at tænke
logisk om konkrete emner fra den fysiske verden, som det derefter kan ordne og klassificere, samtidigt
med, at det kan sammenligne ting og situationer og drage slutninger ud fra dem. Børn i den næste
fase kan begynde at tænke abstrakt og uafhængigt af deres egne erfaringer. De kan altså med lethed
sætte sig i andres sted, og ved, at der findes en verden ud over deres egen.
Eva Gulløv, der er lektor i børneantropologi og barndomssociologi på DPU, bekræfter i sin
bog Feltarbejde blandt børn (2003) vores valg af de 9-12-årige som en god idé. Hun skriver, at der
hos disse børn ikke længere er så stor en autoritetsforskel mellem barn og voksen. De 9-12-årige tør
derfor på en mere selvstændig måde udfordre de voksnes udsagn og udforske den verden, der omgiver
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
28
dem, som var de udstyret med en indre stemme, der spurgte ’er alt nu, som de voksne siger?’. Fordi
disse børn ”i højere grad forholder sig til det omgivende samfund” (Gulløv 2003:60) vil de også med
stor sandsynlighed være mere interesserede i både vores forskning i dette speciale, og de
populærvidenskabelige emner, vi bringer på banen i vores podcast.
Disse udviklingsparametre betyder derfor noget for det indhold og den form, vi vælger at udforme
produktet med. Også vores tilgang til børnene, når vi møder dem i feltarbejdet, og den måde, vi i
sidste ende formidler til dem, påvirkes af udviklingstrinnene, og de muligheder og begrænsninger, vi
derigennem ser for de børn, vi kommer til at arbejde med. Det er netop de mange muligheder og de
få begrænsninger i denne gruppes kognitive udvikling, der gør os så opsatte på at udforme vores
podcast til de 9-12-årige.
Ud over de ovennævnte grundlag for at vælge de 9-12-årige, har vi også en personlig
præference for at arbejde med aldersgruppen. Philip har journalistisk erfaring med disse børn fra sit
arbejde på Danmarks Radios børnekanal Ultra, og både Philip og Ida har tidligere arbejdet med børn
på dette udviklingstrin både i skole- og fritidsomgivelser. Vores præference er derfor landet på denne
særlige gruppe af børn, der stadig leger, men også stiller store spørgsmål og kan se sig selv og verden
i et større perspektiv.
4.1.1 Børn som samarbejdspartnere Når man udvikler nye produkter i erhvervslivet er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at
man forsøger at afprøve sine produkter på den tiltænkte målgruppe inden den endelige produktion
sættes i gang. Mange produkter retter sig i dag direkte mod børn, og derfor er det også blevet mere
og mere almindeligt at inddrage børn i diverse former for tests, bedømmelser og evalueringer af
færdige og ufærdige produkter. Vi er i denne sammenhæng også i gang med at skabe et produkt, der
henvender sig til børn, og derfor ser vi et stort potentiale for udviklingen og udbredelsen af vores
podcast, at vi tester den på målgruppen, inden den bliver endeligt udgivet.
”Børns tilstedeværelse i udviklingsteamet har en generel positiv effekt på kreativiteten og
innovationsniveauet”, skriver Rasmussen og Sørensen fra LEGO’s Research and Learning Team
(2012:44). Ifølge forfatterne kan børn være en kæmpe gevinst for virksomheder, fordi deres åbne sind
og kreativitet ofte vil give dem en ”hvorfor-ikke”-tilgang til produkter, snarere end at møde dem med
pessimisme. Samtidigt møder børn ikke et produkt med en lang liste af forventninger eller
forudgående erfaringer, og kan derfor forventes ”helt uden omsvøb [at] fortælle, hvad der keder dem,
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
29
hvad der morer dem, hvad der hjælper dem med at lære, hvad de har brug for hjemme og i skolen”.
Det er netop disse egenskaber, der også vil være guld værd for udviklingen af vores podcast, idet vi
balancerer på en smal knivsæg mellem læring og underholdning, og ønsker at finde et passende
niveau af begge. Rasmussen og Sørensen (ibid.) kalder børn fagpersoner inden for deres eget børne-
område – de er med andre ord eksperter i at være børn, og deres vurdering af vores podcast er essentiel
for både indholdet og udformningen af den. Børnenes tanker om og oplevelse af produktet er den
eneste måde, vi reelt kan producere en målrettet podcast til aldersgruppen.
De mest udbredte teorier om børns rolle som udviklingspartnere stammer i særlig grad fra den
amerikanske uddannelsesprofessor Allison Druin, der har formuleret fire forskellige niveauer, hvorpå
børn kan inddrages i en udviklingsproces (Rasmussen og Sørensen 2012:45-46). De fire trin er
rangeret efter i hvor høj grad, børnene har indflydelse på produktet:
På første trin er børnene brugere. De bliver udstyret med et færdigt produkt, som de derefter
skal anvende og børnenes interaktion med produktet analyseres og bruges til fremtidige forbedringer.
På andet trin er børnene testere. Som testere skal børnene håndtere et produkt, som endnu
kun er en prototype. Også her bliver de observeret af produktets udviklere, men oven i dette foretager
producenten ofte et eller flere interviews med børnene efterfølgende. Dette giver mulighed for at få
den umiddelbare og uforbeholdne mening om produktet, i direkte forbindelse med afprøvningen.
Disse resultater bruges derefter til at færdiggøre produktet.
Tredje trin gør børnene til informanter. I denne rolle er børnene involveret i
produktudviklingen over længere tid med flere omgange interviews. Børnenes egne idéer vil blive
taget med i overvejelserne.
Øverst på stigen får børn lov at være med som designpartnere. Her er børnene en del af
udviklingsteamet på lige fod med både de ansatte udviklere.
I vores speciale inddragede vi børnene som testere. Dette trin rummer netop det, vi fra starten
havde planlagt at bruge børnefokusgrupperne til. Vores produkt blev præsenteret for børnene som en
prototype på den podcast, vi ville arbejde videre med. Den var således ufærdig, ved at være
modtagelig for idéer, input og kritik fra målgruppen selv. Vi var til stede i rummet mens børnene
lyttede, og dermed observerede vi deres ’interaktion med produktet’. Børnenes rolle som testere
bekræftes også af, at vi foretog interviews med dem, for at få adgang til deres nylige erfaringer,
holdninger og idéer til Vidensskabet. Efterfølgende kunne vi sammenfatte børnenes holdninger, og
komme med vores bedste bud på, hvordan en endelig podcast om videnskab ville kunne skræddersys,
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
30
så den rammer plet hos vores specifikke målgruppe. Vi vil udfolde denne undersøgelsesproces i de
kommende afsnit.
4.2 Ind i børnenes verden I dette speciale har vi taget et skridt ind i en verden, som vi normalt ikke befinder os i. Fordi vi i
denne situation har bevæget os ind på ukendt område og forsøgt at danne os et billede af de
mennesker, der færdes her, vil rammen for vores analytiske arbejde være antropologisk. I den
forbindelse er der mange måder at tilgå sine analyseobjekter på, som alle vil kunne påvirke de
endelige resultater. Eva Gulløv (2003:67) citerer barndomsforskerne James, Jenks og Prout (1998),
for at inddele børn i forskellige kategorier, der varierer, alt efter hvilken analytisk tilgang og
opfattelse, man har af børn. Rundt omkring på kloden kan der være enorm forskel på, hvordan børn
og barndom opfattes; om børn ses som selvstændige væsner, om de først tages alvorligt, når de er
blevet voksne, om de behandles og forventes at opføre sig som voksne lige fra begyndelsen, eller om
barndomsbegrebet overhovedet eksisterer. Vi tilslutter os det syn på barnet, der kategoriserer det som
et stammebarn. Heri ligger, at børnene anses som medlemmer af en bestemt ’stamme’, altså en
særskilt gruppe af mennesker, som i dette tilfælde udgøres udelukkende af andre børn. Den empiri,
vi har samlet i løbet af undersøgelsen, er altså genstand for selve analysen. Vi har ønsket at træde ind
i børnenes verden på deres præmisser, og undersøge dem med tanke på, at alt, hvad de gør og siger,
er gyldigt, fordi det kommer fra deres perspektiv, og dermed ikke kan betvivles af os, som er
udefrakommende (og voksne) beskuere af deres bestemte vaner, holdninger og handlinger.
Da vi interviewede de børn, der var vores målgruppe, var vi altså på udebane. Vi forsøgte at give
børnene en så naturlig og god oplevelse som muligt, så de turde åbne op for deres tanker og at lukke
os ind i denne verden. Når man således skal vinde børns accept i felten, er der flere parametre, man
kan justere på. Det kan blandt andet være en fordel, hvis man på forhånd har gjort sig tanker om den
rolle, man ønsker at indtage som forsker. Selv om vi ikke skulle udføre længerevarende feltarbejde
blandt børnene, var det alligevel brugbart for os at være bevidste om den antropologiske rolle, vi
indtog, den dag, vi skulle interviewe fokusgrupperne.
Gulløv (2003:104) skriver, at det altid vil være en fordel, at man som forsker forsøger at
adskille sig fra de øvrige voksne på den institution, man besøger - i dette tilfælde børnenes lærere.
Hun kalder det at være en ”atypisk voksen”. I skolen kan dette komme til udtryk ved for eksempel
ikke at indgå i konflikthåndtering mellem børnene, ikke at spise frokost med lærerne og ikke på nogen
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
31
måde bedømme elevernes faglige egenskaber. Da vi kun skulle opholde os på skolen i to dage er det
dog uvist, hvor stor en rolle, det ville have spillet, om vi spiste frokost med lærerne, mens rådet om
konflikthåndtering eller ikke at skælde børnene ud, gav mening at have for øje. Gulløv (ibid.:105)
forklarer, at man ved at opføre sig som en atypisk voksen får ”mulighed for at få adgang til en del af
børnenes viden, som en typisk voksen ikke har adgang til”. Det var præcis det mål, vi havde for øje,
da vi søgte børnenes uforbeholdne mening om den podcast, vi præsenterede dem for. I forsøget på at
opføre os som en atypisk voksen, havde vi fokus på den måde, vi tiltalte børnene. Vi ønskede at møde
dem med respekt og med vores spørgsmål vise dem, at de havde autoritet og ville komme til at gøre
en forskel for vores forskning og den podcast, vi medbragte. Rollen som atypisk voksen kan på den
måde give børnene højere status, end de normalt har i deres hverdagsomgivelser. Vi ønskede at lade
børnene mærke, at deres mening var værdifuld, og at vi havde brug for at vide, hvad netop de tænkte,
for at kunne gennemføre vores speciale.
En anden måde at positionere sig over for børnene er ved at indtage en rolle som ”barnlig voksen”
(Gulløv 2003:106). Dette defineres som ”at underlægge sig de samme betingelser som børnene”. På
baggrund af dette besluttede vi os for selv at deltage, da børnene skulle lytte til vores podcast. Alle
børn blev udstyret med et headset for at afspejle den personlige oplevelse, man oftest har, når man
lytter til en podcast, mens man foretager sig andre ting. Og for netop at indtage en position, der er
med børnene, placerede vi os på de samme tæpper og puder, tog headset på, og lyttede på lige fod
med børnene. Dette krævede naturligvis, at vi selv var meget opmærksomme på vores reaktion på
programmet. Vi ønskede ikke at komme til at smitte børnene med latter, der hvor vi selv syntes, vores
program var morsomt. Samtidigt ville vi heller ikke udtrykke alt for alvorlige miner, så børnene ville
få en fornemmelse af, at dette program ikke var noget, man kunne more sig over. Vores opgave var
at forsøge at forholde os så low key som muligt, med følelsesudsving, der måske nok var så store, at
de kunne registreres underbevidst af børnene, præcis som deres omgivende kammeraters vil blive,
men ikke så store, at de farvede den måde, børnene selv lyttede til og opfattede programmet. Med
denne påvirknings-risiko in mente, så vi det som en fordel at lytte sammen med børnene, så de ikke
følte sig overvågede, men som frie deltagere i en undersøgelse, der i sidste ende ville komme både
dem og os til gavn. Som et led i observationen af børnenes lytteoplevelse tog vi noter under
interviewet. Derfor var en anden, meget væsentlig grund til selv at lytte med, at vi fik mulighed for,
at noterne blev så nøjagtige som muligt. I samme sekund som børnene hørte noget, hørte vi det også,
og derfor vidste vi præcist, hvad der afstedkom en bestemt, eventuelt kollektiv reaktion.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
32
4.2.1 Inspirerende omgivelser Vi fik en aftale, om at interviewe børn fra Bjergby Skole, som er en lille, almindelig folkeskole i
Nordjylland. Da vi udførte vores interviews, var det vores ønske at gøre det i omgivelser, der ikke
gav børnene følelse af at være i skole. Derfor talte vi med skoleleder i Bjergby, Line Karsø, for at få
et lokale til undersøgelsen, som vi på forhånd kunne få lov at pynte og indrette, så det blev hyggeligt
og anderledes. Vi fik tildelt et lokale, som vi måtte beholde begge undersøgelsesdage, og derfor ikke
behøvede rydde op den første dag. I lokalet var et hjørne med en sofa og et sofabord. Bordet fjernede
vi, for at udbygge sofahjørnet med en luftmadras og mange tæpper og puder.
K
Billede 1: Hjørnet, som vi indrettede i klasselokalet. Her foregik lytning og interview. (Foto: Ida)
Tanken var, at børnene måtte sidde hvor de ville, både på sofa, madras og gulv, for at give dem den
mest komfortable og hjemlige følelse. I skolens fællesområde lånte vi to træer i krukker, som vi
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
33
placerede uden om vores lille oase. Vi havde også trukket gardinerne for, så der var en mere dæmpet
belysning, der også bidrog til hyggen. Sådan indrettede vi hjørnet, både for at distancere oplevelsen
fra det klassiske klasseværelses ensomme bord-øer, og fordi det at være omringet kan give en følelse
af at befinde sig i et mindre rum, som en have omkranset af træer, eller en hyggelig hule. Ligeledes
indrettede vi hjørnet med diverse genstande, der skulle afspejler den videnskabelige kontekst, vores
program foregik i. Vi lånte adskillige udstoppede dyr, som vi placerede rundt omkring i hjørnet. Vi
fandt billedbøger om dinosaurer og jordkloden, der var så store som plakater, som vi stillede op på
sofaryggen, og vi tegnede et åbent skab på tavlen, og skrev “velkommen til Vidensskabet”. Med disse
tiltag ønskede vi, at det indrettede klasseværelse måtte blive som en legemliggørelse af podcastens
store skab af viden, som børnene kunne åbne op for, kravle ind i, og med egne ører udforske indholdet
af.
Disse forberedelser var vigtige for os, for at sikre, at vi ville få så meget ud af vores
kommende interview som muligt. Af samme grund brugte vi den kvalitative forskningsmetode i vores
undersøgelse. Med den søgte vi en helhedsorienteret og fortolkende tilgang til fænomener, som ikke
umiddelbart kan kvantificeres. Vi fik en særlig mulighed for at indfange og opdage ting, der kunne
hjælpe os mod besvarelsen af problemformuleringen.
4.2.2 Det kvalitative interview Valget af det kvalitative interview som metode er afspejlet i den holdning, de to professorer i
psykologi, Svend Brinkmann og Steinar Kvale, beskriver således: ”Den kvalitative holdning
indebærer, at der fokuseres på de kulturelle, hverdagslige og situerede aspekter af menneskelig
tænkning, læring, viden, handlen og vores måde at forstå os selv som personer på, og den stilles op
som modsætning til de ”teknificerede” tilgange til forskningen af mennesker” (Brinkmann og Kvale
2009:28). Det kvalitative interview hjælper med at afdække børnenes tanker med henblik på at
fortolke de udsagn, de kommer med. Det kan altså give adgang til børnenes hverdagsadfærd og
indsigt i deres bestemte kultur og vaner, der kan komme i spil, når de lytter og afkoder vores podcast.
Grundlaget for empirien blev lydoptagelser af fem fokusgruppeinterviews med tre til fem
elever i hver gruppe. Det var ikke vigtigt for os, at der skulle være lige mange drenge som piger i
hver gruppe, hvis blot begge køn var repræsenteret. De 25 børn var fordelt mellem klassetrinene 3-6
klasse, og det var deres klasselærere, der havde ansvaret for at finde de børn, der skulle medvirke.
Børnene blev ikke særligt udvalgt, men havde alle meldt sig frivilligt i deres klasser. Vi valgte, at
lærerne skulle udføre opgaven med at finde eleverne, fordi vi ikke ønskede at skabe dårlig stemning
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
34
i de respektive klasser, ved at udvælge bestemte børn. Dette følte vi os tryggere ved at overlade til de
lærere, som dagligt befinder sig blandt børnene. De fem interviews blev alle optaget midt i marts, og
til hvert interview deltog én af os som interviewer mens den anden var observatør med mulighed for
at supplere intervieweren.
4.2.3 Interview med børn Der er flere grunde til, at vi valgte at foretage interviews med børn. Dels for at forstå deres verden,
dels for at blive i stand til at producere en skarp, målrettet podcast til dem. Når vi har ønsket at
synliggøre målgruppens tankeverden, måtte vi skabe gode forudsætninger for det. Det kunne vi gøre
med interviews. Vi ser det ligeledes som en god mulighed for, at børnene kan lære noget om dem
selv under et interview. De bliver ”tvunget” til at reflektere, hvilket kan udvikle deres tænkning
(Barndomsforskere ved Göteborg Universitet, Elisabet Doverborg og Ingrid Samuelsson 2003:27).
Vores hensigt var, at interviewet skulle få børnene til at dele deres tanker, oplevelser og erfaringer i
relation til podcasten med os.
Netop fordi vi har arbejdet med børn i dette speciale har det været nødvendigt at tænke over,
hvordan vi kunne udføre vores undersøgelser på den mest etisk forsvarlige måde. Børn er nemlig
sårbare i hænderne på voksne, ikke mindst forskere, som trods gode hensigter forsøger at få noget
særligt ud af dem, og at bane sig vej til deres tanker og verden. Pædagogikforskere på London
Metropolitan Universitet, Penny Mukherji og Deborah Albon, beskriver i deres bog Research
methods in Early Childhood (2010), hvad der er vigtigt at holde sig for øje rent etisk, når man forsker
i børn. Disse overvejelser begynder allerede inden selve undersøgelsen, idet det er nødvendigt at få
børnenes “informed consent”, altså et samtykke til samarbejde, som er givet på baggrund af grundig
information (Mukherji og Albon 2010:44).
Før vi fik adgang til klasserne på Bjergby Skole var vi derfor i kontakt med skolens leder.
Hun sendte en email til alle forældre på de klassetrin, vi ønskede at arbejde med, hvori hun forklarede,
at vi ville komme på besøg på skolen, hvad vores formål med at undersøge børnene ville være, og at
vi ville optage lyd og muligvis tage billeder. Forældrene kunne derefter melde tilbage, om de ikke
ønskede, at deres børn skulle deltage i undersøgelsen, hvilket en enkelt da også gjorde. På den måde
sikrede vi, at de børn, vi senere talte med, alle havde godkendelse fra eget hjem. Dette er vigtigt, da
børn måske ikke til fulde forstår, hvad en undersøgelse går ud på, selv om vi forsøger at forklare det
grundigt. Men selv hvis børnene er helt klar over de fulde dybder af den undersøgelse, de deltager i,
er det stadig nødvendigt, at de godkender den plan, man har for undersøgelsen (ibid.:45). For at sørge
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
35
for, at vi optrådte etisk forsvarligt over for børnene, satte vi derfor tid af inden begyndelsen af hvert
interview, til grundigt at forklare dem, hvorfor de var der, og hvad det hele gik ud på. Inden vi gik i
gang med den egentlige undersøgelse gjorde vi børnene opmærksomme på:
•! Vores navn og uddannelse, heriblandt forklaring af, hvad et universitet og Journalisthøjskolen
egentlig er.
•! At vi var i gang med vores speciale vedrørende formidling af videnskabelige emner til børn
mellem 9-12 år.
•! At vi havde fokus på det, børnene sagde, deres kropssprog og deres emotionelle udtryk, som
gerne skulle give et helhedsindtryk af deres oplevelse med Vidensskabet.
•! At den ene af os undervejs ville tage noter, mens den anden var ordstyrer for interviewet.
•! At interviewet ville blive optaget på én mobiltelefon, som lå tydeligt fremme på gulvet i
midten af børnegruppen.
•! At deres navne, alt hvad de sagde, og de billeder, vi tog undervejs, ville være anonymiseret
og forblive fortrolige mellem os selv, universitetet og en ekstern censor.
•! Og til sidst, at man måtte sige lige, hvad man havde lyst til, når man var en del af vores
interview. De skulle ikke forvente, at det var en form for forhør.
Med denne sociale kontrakt sikrede vi både, at det formelle og etiske var på plads, samtidigt med, at
vi skabte en god stemning mellem os og børnene. Det var vigtigt for os, at informanterne følte sig
godt tilpas, og at de var klar over, at vi respekterede deres forskelligheder og følelser i
interviewsituationen. Vi fortalte børnene, at deres svar var meget brugbare og værdifulde for os, fordi
vi ønskede at få et blik for, hvad der fungerer i en podcast til netop dem.
Som nævnt var de interviews, vi udførte, fokusgruppeinterviews. Den metode har vi inddraget
og anvendt som et led i undersøgelsen, for at få flersidede data fra målgruppen. Vi vil nedenfor
beskrive, hvorfor fokusgruppeinterviewet er en holdbar metode, når man som os interviewer børn.
4.2.4 Fokusgruppeinterview Et fokusgruppeinterview fungerer som et semistruktureret gruppeinterview med en interviewer som
moderator, der følger strukturerede spørgsmål. Vi har blandt andet valgt fokusgruppeinterviews for
at få et dybere indblik i, hvordan børnene tager podcasten til sig, og hvordan de taler om den i et rum,
hvor deres sprog og udtryk tydeliggøres i samspillet med hinanden.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
36
Helt konkret har vi i hvert interview samlet mellem 3-5 børn, hvor fokus var en samtale
omkring podcasten. Der fik børnene mulighed for at inspirere hinanden og bidrage til
dataindsamlingen. Varigheden af hvert interview varierede mellem 25-30 minutter. Vi oplevede
gruppedynamik i forskellige dimensioner under vores interviews, og vi har især fået øjnene op for, at
børnene kan komme til at forstå ting på en ny, anderledes måde, når de bliver delagtiggjort i hinandens
tanker under et interview. De opdager, at der er forskellige måder at tænke på.
Professor i Statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen og underviser
i kvalitative metoder ved University College Lillebaelt, Anne Marie Dahler-Larsen beskriver i bogen
Fokusgrupper i teori og praksis (1999:4), at: ”en god gruppeproces kan fjerne hæmninger, aktivere
glemte detaljer og i det hele taget give bredere svar med flere facetter”. I vores fokusgruppeinterviews
med flere børn på samme tid observerede vi, hvordan børnene påvirkede hinanden under samtalen.
Netop i en gruppeproces med flere børn på samme tid, har vi opdaget, hvordan børnenes forskellige
svar også gav anledning til nye tanker eller spørgsmål vedrørende Vidensskabet. Den gruppedynamik,
som er opstået under vores fokusgruppeinterviews, har været en hjælp til, at alle har kunnet bidrage
til dataindsamlingen. Metoden gør det nemlig også muligt for det stille, generte barn at få sagt noget,
fordi intervieweren som moderator har til opgave at lade alle komme til orde. Vi forestiller os
ydermere, at et enkelt barn kan have sværere ved at åbne sig op over for to ukendte personer, og netop
derfor har vi valgt at samle børnene i grupper, der sikrer tryghed.
4.2.5 Interview - sådan foregik det For at gøre interviewene lettere for os selv og til en god oplevelse for børnene, brugte vi tid inden
hver session, til at lære børnenes navne at kende. Det gjorde vi ud fra en overbevisning om, at børnene
ville føle sig tryggere og mere forstået, hvis vi kunne henvende os personligt til den enkelte. Vi
medbragte klistermærker, som kunne bruges til at lave navneskilte af, og delte et sådant skilt ud til
hvert barn. Vi havde også selv navneskilte på, så børnene hele tiden ville kunne huske, hvem vi var.
Mens børnene lyttede til podcasten havde de mulighed for at sidde eller ligge, hvor de ville, på sofa,
madras og tæpper, og på den måde være tæt på hinanden, men alligevel adskilt af hvert sit headset.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
37
f Billede 2: De tre piger fra 5.A lytter koncentreret. Drengene lå på madrassen. (Foto: Philip)
Efter endt lytning udførte vi vores kvalitative fokusgruppeinterviews. Hertil havde vi forberedt en
interviewguide, som er de fem spørgsmål, vi ville stille børnene. En interviewguide skal fungere som
styrepind for interviewforløbet. En grundig interviewguide betragter vi som et vigtigt værktøj, idet
konsekvensen af en ugennemtænkt interviewguide kan være et interview, der intet relevant stof
bibringer til videre analyse. Derfor brugte vi god tid på at forberede præcis de spørgsmål, vi vurderede
ville give os de mest udførlige svar. De fem spørgsmål lød som følger:
•! Hvad husker du fra det, du lige lyttede til?
•! Hvad kan du godt lide ved Vidensskabet?
•! Hvis du skulle lytte til et nyt afsnit, hvad synes du så, vi kunne gøre anderledes?
•! Hvornår ville du lytte til Vidensskabet?
•! Hvis du skal fortælle om Vidensskabet til din gode ven, hvad vil du så fortælle?
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
38
Vi havde yderligere to spørgsmål, som vi spurgte børnene om, hvis der var tid.
•! Hvilke emner synes du vil være sjove at høre mere om i Vidensskabet?
•! Hvor hører du ellers om videnskabelige fænomener?
Efter de fem interviews var gennemført, transskriberede vi dem, for på den måde at danne overblik
og give mulighed for efterfølgende at systematisere og bearbejde de data, vi fik samlet ind.
4.2.6 Transskription Transskriptionerne muliggjorde, at vores interviews blev tilgængeligt for analysen, og at vi løbende
fik udvidet vores viden om børnenes lytteoplevelse. Samtidig blev det muligt at læse børnenes
præcise udsagn og gøre sig kendt med materialet på en ny måde.
For at opnå et nuanceret indblik i lytte- og interviewsituationerne har vi som nævnt skiftevis
deltaget som observatører, hvor observatørrollen skal betragtes som en ”flue på væggen”. Deltagerne
var klar over, at observatøren kiggede rundt og skrev relevante reaktioner ned på papir. Disse
reaktioner er ikke beskrevet i et særskilt afsnit i den senere analyse, men observationerne er indgået
som en del af vores samlede indtryk af børnenes reaktioner og som et supplement til deres udtalelser.
Der, hvor der var nævneværdige reaktioner hos børnene, er det skrevet ind i transskriptionen.
Samtalerne blev optaget på en smartphone, styret af den, som var observatør, og er herefter blev de
transskriberet af os begge. Vi har ikke transskriberet den indledende smalltalk, vi havde med
informanterne, men begynder i stedet transskriptionen fra det tidspunkt, hvor intervieweren stiller det
første spørgsmål.
I transskriptionen har vi anvendt bestemte konventioner, som vi her vil gennemgå:
•! Linjenumre er indsat som en hjælp til at overskue transskriptionen, og er altså ikke udtryk for
hverken taleture eller andet.
•! Vores egne navne er forkortet til I og P, og når vi taler til børnene er det markeret med kursiv.
•! Personoplysninger er anonymiserede, og alle navne er dermed udeladt. I stedet har børnene
fået bogstaver fra a til e, som svarer til det nummer i rækken, som barnet havde, når man talte
dem fra venstre mod højre. Elev a er således den elev, der sad længst til venstre. Hvis flere
eller alle elever sagde det samme på samme tid, er det markeret med “flere” eller “alle”.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
39
•! I analysen er nogle citater udvalgt som indledning til de enkelte afsnit. Disse citater er
markeret med kursiv og henviser efterfølgende til den elev, der udtalte den, med eksempelvis
4Ac. Dette henviser til elev c fra 4.A.
•! Når vi citerer børnene i løbet af analysen, henviser vi til vores bilag. Det gør vi ved at markere
hvilket bilag, det relevante sidetal, samt linjenummeret, hvor udtalelsen findes. Det kan derfor
se sådan ud: (Bilag 5, s. 13:105-107)
•! Alle sætninger er nedskrevet præcis på den måde, barnet sagde den. Der kan derfor
forekomme afvigelser fra korrekt, dansk skriftgrammatik, idet der er tale om børns hverdags-
talesprog.
•! Fyldordet “øh” har vi sorteret fra, da det ikke har nogen relevans for undersøgelsen.
•! Når samtalerne engang imellem faldt langt uden for emnet er dette markeret med en kort
sammenfatning af den forløbne samtale i en parentes ( ). Dette har vi gjort for så vidt som
muligt at holde transskriptionens indhold relevant for undersøgelsen.
•! Børnenes udtalelser er skrevet med almindelig skrift omkranset af citationstegn (“ ”). Når
børnene engang imellem citerer andre i løbet af deres udtalelse, eller på anden måde markerer,
at det, de siger, refererer til en særlig, forestillet samtale, er ordene markeret med
enkeltcitationstegn (‘ ’).
•! Når børnene bruger fagter og gestik som supplement eller erstatning for dele af deres
udtalelse, er betydningen af fagterne skrevet ud i firkantede klammer [ ].
•! Når det engang imellem er sket, at enten vi eller børnene talte i munden på hinanden, er det
markeret med firkantede klammer, der står direkte under hinanden. Dette indikerer hvilke ord,
der blev sagt på samme tid.
Transskriptionerne er alle vedlagt i deres fulde længde i bilag 5 side 11-54.
4.3 Analysemetode Transskriptionerne er det fysiske datamateriale, som blev fundamentet af vores analyse. For at kunne
gennemføre den kommende analyse har det nemlig været nødvendigt at danne overblik over de mange
data, vi samlede i undersøgelsen. Vi har benyttet en analysemetode fra kommunikationsforsker på
Københavns Universitet, Gitte Gravengaard (2014), til at behandle vores kvalitative data. Det første
led i analysen var vores transskription af de fem interviews, der samlede det, børnene fortalte os. Vi
printede to eksemplarer af hver transskription, så vi begge kunne arbejde på alle fem skoleklasser.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
40
Herefter begyndte et større arbejde med at finde mønstre i børnenes udsagn - det vil sige ytringer eller
emner, der gik igen inden for klasserne og på tværs af årgangene. Disse mønstre noterede vi i
margenen af papirerne, med et eller få ord. Dette er ifølge Gravengaard (ibid.:245) den form for
datareduktion, der kaldes kodning: “en kort formulering af, hvad et tekstuddrag viser eller handler
om”.
Vi havde ikke på forhånd besluttet os for at lede efter specifikke koder, idet vi mente, det var
meget vigtigt at lade data få frit rum til at tale til os. For at få så meget ud af datamaterialet som
muligt, sad vi hver for sig, og kodede begge to alle fem transskriptioner. På den måde sikrede vi, at
vores kodning ikke blev påvirket af den andens tilgang eller holdninger. Derefter sammenlignende vi
vores kodninger, og så, at vi stort set havde fundet de samme mønstre, og ellers kunne supplere
hinanden med manglende koder. Vi fandt frem til ni overordnede koder, som vi navngav:
commitment, format, formidling, helhedsindtryk, hverdagsoplevelser, lyd, læring, medudvikling og
underholdning. Da vi havde specificeret de forskellige koder, var næste punkt at kategorisere data
(ibid.:246). Her var opgaven at sortere de af børnenes udsagn, der havde fået den samme kode, i flere,
mindre kategorier. Kategorierne viser altså den emnevariation, der er inden for koderne. Nedenfor
viser vi, hvordan koden medudvikling blev inddelt i mindre kategorier:
Medudvikling
•! Emner
•! Idéer
•! Konstruktiv kritik
•! Visuel Stimuli
Medudvikling kom altså til udtryk på forskellige måder, da vi talte med børnene. Eksempelvis bidrog
de med mange nye emner, som de kunne forestille sig at lytte til i fremtidige udsendelser. En anden
måde medudviklingen viste sig på, var ved, at børnene kom med idéer til aktiviteter, vi kunne få dem
til at udføre. Det kunne være at tage i skoven og sende et billede til os af den største sten, de kunne
finde. Det er altså tydeligt, at kategorierne hver især har forskellige fokus, men alligevel alle hører
under den samlede kode.
De ovenstående analysetrin gav os en dybere forståelse for vores data, og med denne nye
viden om børnenes lytteoplevelse blev vi i stand til at fremlægge og diskutere data yderligere.
Analyseafsnittet, hvis fund understøttes af eksempler på børnenes udsagn, leder os et skridt tættere
på at kunne besvare vores problemformulering.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
41
5. Analyse
I dette kapitel vil vi analysere de data, vi indsamlede i feltarbejdet på Bjergby Skole. Vi udfolder de
ni koder én ad gangen, med en grundig beskrivelse af de underliggende kategorier. Vi supplerer
beskrivelserne med udvalgte citater fra børnene, som understreger de analytiske pointer, vi har fundet
frem til.
5.1 Kode 1: Vidensskabets format ”Det var spændende, og der var sjove ting og quizzer!” - Elev 4Ac (Bilag 5, s.20:421).
Hvis man begynder at skille en podcast ad, vil man se, at der skal mange delelementer til, for at skabe
dens helhed. Det var vi klar over, da vi gik i gang med at udvælge, hvad vi ville have med i vores
udsendelse. Skal der være en quiz? Hvordan skal musikken lyde? Hvilke faste eller udskiftelige
elementer skal vi bringe ind, når vi forestiller os Vidensskabet som en tilbagevendende podcast?
Hvordan vi konkret gjorde dette, beskriver vi i afsnit 8 Redegørelse for Vidensskabet. I dette afsnit er
det imidlertid den efterfølgende dekonstruktion af udsendelsen, der er interessant. Vores informanter
fremhævede selv en klart fremtrædende række af elementer fra Vidensskabet, som de fandt særligt
bemærkelsesværdige eller positive. For eksempel var quizzen et populært indslag, hvor børnene selv
fik lov at komme på banen, hvilket var tydeligt begejstrende. En informant roste også podcastens
længde, idet han mente, at den præcis var så kort, at det aldrig blev kedeligt, og i øvrigt ville komme
til at omhandle noget nyt, hver uge, og dermed blive ved at være ”sjov og spændende”.
Disse delelementer kalder vi tilsammen Vidensskabets format. Hvert format-element, som
børnene bragte på bane i vores interviews, har sit eget underafsnit i det følgende.
5.1.1 Interaktion I Vidensskabet lagde vi vægt på at tale så naturligt som muligt til børnene. Vi gjorde os umage for at
følge Anthony Frangis råd, som vi citerede i afsnit 3.5 Radio: ”A good radio broadcaster sounds as
though they’re talking only to you, not at a public meeting”. Den direkte kommunikation, hvor vi
henvender os til det enkelte barn ved at sige du, gør en forskel for lytteoplevelsen. En anden måde,
hvorpå interaktion kom til udtryk var, at børnene følte stor glæde over at blive inddraget i
udsendelsen, når vi ved flere lejligheder indbød dem til at deltage aktivt. Dette skete både meget
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
42
åbent, når vi opfordrede til at deltage i ugens konkurrence og ugens udfordring, men også mere
stilfærdigt i løbet af udsendelsen, når vi for eksempel opfordrede til at smage på deres arm, næste
gang de svedte til idræt, for at opleve, hvordan kroppen pludselig smager af salt. Børnene nød at være
inddraget direkte i disse små og store indslag, og flere ekspliciterede glæden ved, at vi stillede dem
direkte spørgsmål, eller opfordrede dem til at besøge os på de sociale medier. ”Så føler man sig sådan
lidt med”, sagde en pige i 3.A (Bilag 5, s.13:108). På samme måde udtrykte en dreng fra 5.A, hvordan
han var vild med, ”at I stiller én spørgsmål, så man kan svare på det” (Bilag 5, s.24:636). Når børnene
svarer på spørgsmål og udfordringer i Vidensskabet, foregår det ved at indsende et svar til vores
sociale medier, og på den måde bidrager de med indhold til os.
Også vores ”studiesnak” har det været vigtig for os at holde i en så naturlig taleform som muligt, så
det vitterligt ville lyde, som om vi sad og talte muntert sammen om vores videnskabelige emne. Og
dette vækker genklang hos børnene, der flere gange giver udtryk for, at det er en hensigtsmæssig
måde at udføre Vidensskabets speak på. En pige i 5.A sagde for eksempel sådan: ”Det der med, at I
snakker til hinanden, det synes jeg det var rigtig godt fundet på. Det der med at snakke til hinanden,
i stedet for at snakke direkte ud. Så får man ligesom det, man selv ville spørge om” (Bilag 5, s.24:624-
625). Det, at vi ikke bare taler ud i æteren, men faktisk taler til hinanden, får altså pigen til at føle, at
det er som om hun selv sad i studiet, og var den person, der blev snakket med. Hendes egne spørgsmål
fandt hun besvaret i vores samtale, fordi vi bestræbte os på at stille hinanden spørgsmål, udfordre
hinandens udsagn og forsøge at forklare hinanden, hvad de forskellige videnskabelige opdagelser
eller fakta gik ud på.
5.1.2 Emnet sved Et af de vigtigste elementer i vores prototype var naturligvis det emne, vi ville bruge udsendelsen til
at undersøge. Fordi emnet er gennemgående i hele udsendelsen, er det nødvendigt at lodde
stemningen hos børnene, og vide, hvad de syntes om et emne som dette. Det er vigtigt at få en
fornemmelse af, om børnene vil være interesserede i den form for skæve eller anderledes emner i
fremtidige programmer, som sved trods alt må siges at være.
Gennemgående ser vi, at børnene på samtlige klassetrin beskriver emnet sved som
sjovt. I dette ord ligger der tilsyneladende meget forskelligt, idet det hos nogle dækker over, at sved
helt bogstaveligt fik dem til at le, andre, at sved var et helt uventet og overraskende emne, som derved
blev interessant, og igen hos andre, at sved er noget, de ikke ofte får mulighed for at tale seriøst om,
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
43
og derfor nød at få lov, så at sige, at dykke ned i. Fra en dreng i 3.A lød det, at: ”det var fedt, og det
var noget jeg ikke sådan selv kunne finde på at søge efter. Så det er fedt!” (Bilag 5, s.13:89-90). Netop
det faktum, at det ikke ville være faldet ham ind at søge på det, er for os et succeskriterium. Det
betyder, at emnet rammer noget, der er nyt og anderledes for ham og hans kammerater. Ligeledes
sagde en pige fra 5.A, at: ”sved er ikke det, man snakker allermest om. Så det er også sjovt at høre
om. (…) Det er ikke sådan noget, man bare lige sidder og snakker om med sine veninder, lige som
‘hvornår skal vi lege?’” (Bilag 5, s.27:752-754). Og til det, svarede en dreng fra samme klasse: ”Nej,
det er ikke sådan, at man sidder og bare tænker ’we know’, altså” (Bilag 5, s.27:759). I denne sidste
ytring er der flere lag. Først og fremmest betyder det naturligvis, at eleverne i forvejen ikke kender
ret meget til de egentlige, videnskabelige sider af sved. Men samtidigt er det også et udtryk for, at
børnene ikke oplever, at emnet keder dem. Havde børnene derimod tænkt ”we know, altså”, havde
det været en tydelig falliterklæring for vores emne, men sandsynligvis også for Vidensskabet i sig
selv, idet vores ønske om at frembringe ny viden for børnene, og lære dem nye, spændende sider af
den kendte verden, ville have slået fejl.
5.1.3 Musik og lydeffekt ”Jeg synes bare, I skal blive ved med at have den der intro!” – Elev 4Aa (Bilag 5, s.18:348-349).
Vi har ønsket, at Vidensskabet skulle omkranses af et musisk tema, som skulle hjælpe med til at skabe
den afslappende og indbydende stemning, vi ønskede for programmet. Samtidigt har podcasten også
flere indlagte lydeffekter, såsom en hund, der gisper, eller en tudende ugle. Disse fungerer både som
humoristiske indslag og supplerer de auditive stimuli, børnene får, så de endnu bedre kan se ordene
for deres indre øje.
På tværs af klassetrinnene er informanterne enige om, at udsendelsen bliver indbydende,
spændende og ikke mindst morsomt på grund af musik og effekter. Børnene fortæller, at musikkens
glade toner sætter en god stemning, og giver dem lyst til at blive ved med at lytte efter, og at fordybe
sig mere i det præsenterede emne. I vores observationer så vi også, at der var en generel tendens til,
at børnene flyttede sig i takt til musikken, smådansede, nynnede og rokkede med, både under intro,
outro og til musik i løbet af udsendelsen. En pige fra 3.A følte sig godt underholdt af temamusikken:
”Det der musik, det syntes jeg var lidt sjovt-agtigt. Det føltes bare sjovt at høre” (Bilag 5, s.11:32),
hvortil hendes kammerat svarede: ”det var det samme som [pigen], det der med musikken, jeg havde
bare lyst til at sidde og grine!” (Bilag 5, s.11:34-35). I 4.A gik de positive bølger også højt, da snakken
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
44
faldt på musikken, og en ordveksling mellem en dreng og en pige lød således: ”Man fik sådan en
følelse af yei, det bliver sjovt og det bliver hyggeligt det her!” (Bilag 5, s.18:335) – ”Ja, også hvis
man sidder og er ked af det, og man så hørte det, så bliver man glad og har lyst til at høre mere!”
(Bilag 5, s.18:337-338).
Lydeffekterne i Vidensskabet er nøje udvalgt til at understøtte de igangværende indslag eller
speak. Som det aller første, der sker i udsendelsen, lyder således en knirkende dør fra et gammelt
skab, for at sætte scenen til vores ’skab af viden’, der nu skal foldes ud. Børnene var i høj grad i stand
til at tage denne næsten metaforiske lyd til sig som indledning til programmet, og mange
kommenterede da også på lydens effekt. Blandt andet som da en dreng i 4.A sagde: ”Med de der
knirkelyde, så tænker man sådan, at det åbner langsomt, og så, så får man sådan viden, bare sådan
[gestikulerer: lige ud i hovedet]” (Bilag 5, s.16:246-247). I 6.A samstemmende en dreng, mens han
fortalte, hvilke tanker, han fik, da han hørte lyden af skabet: ”Den der dør der, skabet der lige åbner
(…) - så er vi ligesom igang!” (Bilag 5, s.32:967-975). Børnene er i stand til at forestille sig det store
skab af viden, der åbner sig for dem, og kan at fylde deres hoveder og gøre dem klogere.
5.2 Kode 2: Læring ”Man lærte noget” – elev 4Ac (Bilag 5, s.20:420).
Vores podcast sigter mod at være et produkt med fokus på læring og dannelse hos børn, så de opnår
en bredere forståelse for den verden, de befinder sig i. Med dette formål kommer produktet til at
fungere som et middel til at udvikle og hjælpe børnene som becomings, på vej til noget mere
fuldkomment (se afsnit 3.3.1 Becomings og beings). Vi mener, at emnet og begreberne i Vidensskabet
formidles, så børnene bør kunne forstå helheden af programmet. Samtidigt er der også mulighed for,
at de hver især kan sortere i de oplysninger, de finder interessante, og dermed have lyst til at indoptage
det som ny viden.
Forskellige elever beskrev podcasten som lærerig. En dreng fra 3.A fortalte helt nøgternt, at
han syntes ”man lærer noget” (Bilag 5, s.11:42) og en dreng fra 3.A supplerede med en ytring, hvor
han fremstod som en slags talerør for den specifikke målgruppe, da han sagde: ”Jeg tror der er mange
sådan omkring vores alder, som godt kan lære noget af det” (Bilag 5, s.13:110). En dreng fra 3.A
understøttede med en beskrivelse af, hvordan Vidensskabet fungerer som en læringsplatform, der kan
bidrage med læring til børn om mange forskellige ting: ”Man kan finde ud af så mange ting, for
eksempel, at rummet det er så stort” (Bilag 5, s.11:39).
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
45
Andre elever var mere emneorienterede og bevidste om de nye ting, de havde lært om sved. En pige
fra 5.A pointerede, hvordan formidlingen i programmet blev lærerig på en underholdende måde: ”Jeg
synes også det var sjovt at få noget sjovt at vide, så man stadig lærer det, fordi man ikke vidste det.
Sjove facts, de er altid sjovest” (Bilag 5, s.24:634). En anden pige fra 3.A tilkendegav at vide meget
lidt om emnet i forvejen, og elevens ytring er et tegn på, at podcasten har bidraget med yderligere
læring om sved: ”Jeg vidste ikke, at man svedte så meget om året” (Bilag 5, s.11:18). Ud fra det,
børnene havde hørt, formåede de i øvrigt at tænke deres forståelser ind i andre, mere hverdagsagtige
kontekster, stadig med sved som omdrejningspunkt. Det gjaldt for eksempel da en dreng fra 6.A
sagde: ”Nu ved jeg, hvorfor hunden har tungen ude hele tiden!” (Bilag 5, s.32:983). Med udsagnet er
det tydeligt, at ny viden havde indfundet sig i drengens tanker, og at der nu var blevet skabt en
sammenhæng mellem et fænomen, han kendte til, og det nye fra vores program. Udsagn viser altså,
at læring kom i spil i programmet og bidrog med nye forståelser af sved hos børnene.
5.2.1 Personligt udbytte Det, at børnene lærte noget af Vidensskabet, er ikke kun positivt set fra vores synsvinkel som
formidlere, eller fra en lærers eller forælders perspektiv. Børnene gav på alle klassetrin udtryk for, at
den læring, udsendelsen gav dem, var noget, de faktisk kunne bruge til noget. Et af de tydeligste træk,
vi kunne se i gennemgangen af børnenes udtalelser er, at mange havde en følelse af, at de
efterfølgende var i stand til at lære deres kammerater noget. Det var spændende for børnene at opleve,
at de vidste noget, som de andre i klassen ikke gjorde, eller som deres søskende og forældre
derhjemme også ville finde interessant. Børnene beskrev selv, at det er sejt og spændende at vide
noget, andre ikke ved, og dermed få muligheden for spørge dem, om de mon ved sådan og sådan. I
5.A sagde en dreng begejstret: ”Så kunne man lige komme over til fodboldkammeraterne og lige sige
’hey altså, jeg ved hvordan hunde de sveder!’” (Bilag 5, s.26:707-708). Hans klassekammerat
samtykkede: "Så kunne det være sjovt at gå hen og sige ’vidste du godt lige det der’, som man lige
har fundet ud af” (Bilag 5, s.26:713-714). Vi blev altså klar over, at børnene fandt, at de havde fået
et personligt udbytte ved at lytte til Vidensskabet, og på en måde var blevet lukket ind i et nyt
vidensfællesskab, der gav dem nye muligheder for at markere sig over for andre børn. Flere af
børnene kommenterede på de reaktioner, de var sikre på, at deres kammerater ville have, når de kom
tilbage og fortalte dem, hvilket dyr, der sveder rødt, eller at der var blevet opfundet en svedmaskine.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
46
”Det tror jeg, de synes, det ville være meget mærkeligt”, sagde en pige i 3.A (Bilag 5, s.14:177-178),
og glædede sig derfor til at fortælle det videre.
Udbyttet for børnene bestod dog ikke kun i at have en særlig viden, de kunne dele. Flere
gange nævnte børnene, hvordan Vidensskabet også kunne være en hjælp for dem, rent fagligt. Det
blev både fremstillet som en hjælp til lektier i naturvidenskabelige fag, og en måde at få viden om
noget, som man måske skulle holde oplæg om, foran klassen. Børnene var altså opsatte på at få klemt
de faglige pointer ud af programmet, så de kunne bruge dem til deres egen og klassekammeraternes
vidensopbygning, både i fritid og klassemæssig sammenhæng.
5.2.2 Vidensskabet som kontrast Selv om børnene i nogle tilfælde kunne finde på at bruge Vidensskabet til at supplere deres skolefag,
opfattede de alligevel en kontrast mellem programmet og skolen. I stedet for at være et tillæg til noget
fra skoledagen, blev Vidensskabet i stedet opfattet på en langt mere positiv måde, end de generelle
fag i skolen. Flere gange nævnte børnene, hvordan podcasten var en kærkommen kontrast til de fag,
de møder i dagligdagen. Specifikt blev det vinklet som en god erstatning for de fagbøger, som man
ellers gerne tvinges til at læse i folkeskolens undervisning. Dette kom til udtryk i en samtale mellem
en pige og dreng i 4.A: ”Man får også en masse fakta, i stedet for at læse sådan nogle faktabøger”
(Bilag 5, s.17:298). Hertil svarede pigens kammerat: ”Faktabøger er også små og tynde. Her fik man
meget mere at vide, faktisk” (Bilag 5, s.17:301). Børnene mente altså ikke kun, at de fik mere viden
fra Vidensskabet end bøger, men også, at det samtidigt ville kunne hjælpe dem med at slippe for
meget kedelige faktabøger. Denne kontrast til skolen kom ligeledes til udtryk, da en dreng fra 5.A
forklarede, hvordan han synes, Vidensskabet giver ham et alternativ til den lærer, der normalt
forklarer børnene skolens faglige indhold: ”Det var sjovt og man fik en masse at vide! For jeg synes
godtnok ikke det er sjovt, når man får noget at vide af lærerne inde i klassen” (Bilag 5, s.24:627-629).
På vores informanter virkede Vidensskabet altså som et friskt fagligt pust, og en ny måde, for de børn,
der normalt ikke er voldsomt interesserede i naturvidenskab, at få en fornyet eller måske helt ukendt
nysgerrighed for området.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
47
5.3 Kode 3: Underholdning ”Jeg havde bare lyst til at sidde og grine” – elev 3Ac (Bilag 5, s.11:34-35).
I udformningen af Vidensskabet har vi været opmærksomme på at inddrage underholdende elementer
for ikke at ”tabe” børnene, når vi formidler om mange, forskellige oplysninger af naturvidenskabelig
karakter. Altså skal de underholdende dele fange børnenes opmærksomhed. Vi forstår underholdning
som en kategori, der indrammer sproglige virkemidler, værternes roller, stemmeføring, musik og
spænding, men for os handler underholdning også om, at børnene føler sig inddraget og kan fordybe
sig, når de lytter. Programmet skal naturligvis fremstå troværdigt, og derfor har vi ikke et ønske om
at være sjove hele vejen igennem. I stedet inddrager vi små inputs af sproglige og medrivende
finurligheder, som børnene oplever som sjove.
Flere ting i podcasten fik børnene til at smile eller grine. Det afspejler sig også i, at det
tillægsord, der blev brugt mest om udsendelsen var, at det var "sjovt". Det gjaldt blandt andet den
humor, vi har brugt, for at skabe underholdning for børnene. En dreng i 4.A roste, at der blev fortalt
det, han kaldte “jokes”. Egentlig var der ikke tale om deciderede vittigheder, men netop de førnævnte
finurlige formuleringer, vi brugte gennem programmet. Dem kunne han relatere til: ”Det er også
sjovt, det der med jokes´ne, man kan hele tiden gå rundt og lytte til det, når man lige har lidt tid til
lige at tage sin telefon frem” (Bilag 5, s.20:423-424). Dette underholdende element giver ham altså
mere lyst til at fortsætte lytningen. Flere af disse “jokes” opstod som umiddelbare udbrud, mens vi
optog vores speak i studiet. En af disse vakte særlig genklang hos børnene, da vi efterfølgende talte
med dem om, hvad de godt kunne lide. En pige i 4.A forsøgte at huske, hvad der præcis var blevet
sagt: ”Jeg syntes det var sjovt, da du sagde det der ‘vi ses-sved-et-eller-andet’” (Bilag 5, s.17:306).
Hertil svarede Philip: ”Hehe ja, ‘vi svedes ved!’” (Bilag 5, s.17:308). En anden elev gentog: ”Vi
svedes ved” (Bilag 5, s.17:310). Der var gennem humoren blevet skabt et udtryk, som eleverne efter
vores interviews aktivt tog i brug med os og hinanden.
5.4 Kode 4: Lyd ”Man kan jo ikke snakke med hunden, den svarer jo aldrig. Og så tænkte jeg, at det kunne egentlig være fedt nok at gå
og høre det her” - Elev 4Ab (Bilag 5, s.19:375-376).
Det at lytte er forudsætningen for børnenes møde med Vidensskabet, og det har derfor også været
særligt interessant for os at finde ud af, hvordan børnene reagerede på et medie, der udelukkende
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
48
tilbyder dem lyd. I lyset af børns medievaner var der god grund til at antage, at et journalistisk produkt
uden et billedmedie som supplement, ville være en udfordring for børnene. Imidlertid var resultatet
dog ganske anderledes positivt.
Det skulle vise sig, at især de yngste børn, 3. klasse, havde behov for at vænne sig til at lytte,
uden samtidigt at se noget bevæge sig på en skærm (mere herom i afsnit 5.5.2 Visuelle spøgelser).
Alligevel var det ikke en negativ oplevelse for de mindste at lytte til Vidensskabet. Faktisk mente en
dreng fra 3.A, at det er sjovt og ligefrem nemt, kun at skulle lytte. Flere af børnene delte, hvordan de
var glade for, at man fik lov at have sine egne hørebøffer på i lytningen. Det var afslappende for
børnene at sidde i deres egne tanker og lytte, og samtidigt mente de, at der var der langt mere ro, når
de har hver sin lydkilde, frem for at høre noget i plenum, hvor andre måske kunne finde på at snakke
sammen eller kommentere højlydt. Denne holdning førte til en lille samtale mellem en dreng og to
piger i 3.A, efter drengen sagde følgende: ”Jeg synes, det ville være hyggeligt bare at høre det i
høretelefoner, og bare sidde og lytte til det selv. Eller når man har fået at vide, at man bare skal gå
ned på værelset, og at man ikke på spille på noget” (Bilag 5, s.14:148-150). ”Jamen, så kan du jo
ikke…” (Bilag 5, s.14:152), begyndte den første pige, sandsynligvis med intentionen om at indvende,
at han vel, i så fald, heller ikke måtte bruge sin iPad eller iPhone. Den anden pige brød ind, og mente,
at han nok gerne måtte ”sidde og høre noget”. Philip spurgte derfor børnene, om det ville gøre en
forskel, hvis man sagde til sine forældre, at det var Vidensskabet, man ville lytte til, hvortil den anden
pige prompte udbrød: ”Så siger de nok: ’ej, dét må du godt høre!’” (Bilag 5, s.14:163). Børnene havde
altså en klar forestilling om, at Vidensskabet ikke hører under den gængse kategori af spil eller
underholdning, som forældre af og til kan nedlægge forbud mod. I stedet var de alle enige om, at
deres forældre med sikkerhed ville give dem lov at lytte til Vidensskabet, uanset hvornår eller hvor.
5.4.1 Lyttesituationen I kraft af Vidensskabets mobile natur kan det medbringes og lyttes til på mange forskellige
tidspunkter og steder. Det viste sig, at især ét aspekt af lytning virkede tiltalende på børnene, nemlig,
at en samtale i ørerne kan forhindre én i at føle sig alene. Det at have stemmer i ørerne, som taler til
én, ville drastisk nedsætte børnenes utryghed ved for eksempel at gå tur med hunden alene på mørke
vinteraftner. Samtidigt ville det også være en stor hjælp til at afhjælpe kedsomheden, når nævnte hund
ikke svarer, hvis man forsøger at føre en samtale med den. For manges vedkommende bestod
børnenes vej til og fra skole af diverse skov- og cykelstier, hvor der er mørkt, langt de fleste timer i
vinterhalvåret. En pige i 4.A så det derfor som en stor lettelse at kunne have Vidensskabet i sine ører
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
49
på disse vinterdage: ”Fordi, hvis man går alene, så kan man godt tænke ’ej, nu er jeg bange’. Og så
hvis man lige hører nogle stemmer, så tænker man ‘ejjj, nu har jeg nogen at være sammen med’”
(Bilag 5, s.19:370-371). Vidensskabet er altså ikke kun i denne sammenhæng en kilde til viden, men
kan samtidigt dække et socialt behov. Det overraskede os positivt, at Vidensskabet på den måde blev
anset som en hjælp til at kunne håndtere de ubehagelige situationer, der kan opstå i børns hverdag.
Informanterne havde mange forslag til, i hvilke situationer og på hvilke steder, de ellers kunne
finde på at lytte til Vidensskabet. På tværs af klassetrinene nævnte børnene mange af de samme
situationer, og vi har derfor samlet en liste, som er opdelt i de naturligt forekommende kategorier
hjemme og ude. Børnene vil gerne lytte til Vidensskabet i disse situationer:
Hjemme:
•! efter en hård skoledag
•! foran computeren
•! om aftenen
•! inden sengetid
•! med forældre
•! når man har en opgave for om videnskab
•! når man er ude at tisse
•! hvis man keder sig
•! når man hygger sig
Ude:
•! i skolen (frikvarter)
•! på gåtur i skoven
•! på lang tur
•! på ferie
•! i bilen
•! i fly
•! på færge
Børnene vurderede altså både situationer inden for hjemmet og ude i verden til at være gode til
lytning. Det ser vi som et udtryk for, at de har taget podcastens bærbare natur til sig, og føler sig
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
50
inspirerede til at medbringe den overalt. Mange nævnte feriesituationen som et oplagt sted at tage
Vidensskabet med, uanset om turen skulle klares til lands, til vands eller i luften, da børnene selv
opfattede rejsesituationen som en tid, der går utroligt langsomt, og som derfor bedst fordrives ved for
eksempel at lytte til en podcast. I skoletiden ville børnene lytte til Vidensskabet i frikvarteret, mens
de alligevel skulle sidde på deres pladser og spise madpakke. Her var der et ønske om at dele
oplevelsen med klassekammeraterne i en mere kollektiv lytteform.
Det sociale aspekt af Vidensskabet kom også til udtryk i børnenes tanker om at lytte til det
inden sengetid. ”Godnatlytning” er efter vore egne erfaringer det, der kommer tættest på at erstatte
forældres højtlæsning, og dermed kommer podcasten ikke kun til at tjene et vidensopbyggende
formål, men også at hjælpe børn med at finde sig tilrette i bestemte situationer i deres hverdag, såsom
at finde ro, inden de skal sove. Nogle nævnte også, at det kunne være hyggeligt at lytte til podcasten
sammen med deres forældre. Det er positivt, hvis podcasten kan føre til nye samtaler i forskellige
sociale sammenhænge, ikke mindst på tværs af generationer. Alt i alt er der forslag til lytning på alle
tænkelige tidspunkter, selv hvis man skulle have lidt ekstra tid under et toiletbesøg – alt sammen
noget, der hjælper med til at cementere børnenes positive modtagelse af Vidensskabet.
5.5 Kode 5: Medudvikling Det har været givtig for os at høre børnenes sandfærdige dom over Vidensskabet, fordi vi er endt med
at kunne skabe et produkt, som er afprøvet, tilpasset og ikke mindst medudviklet af de børn, som en
dag skulle komme til at lytte til det. Det giver os også fordelen at kunne stå stærkere i konkurrencen
med andre medietilbud til børn i samme alder.
Eventuelle bekymringer om en kritisk modtagelse viste sig at være langt fra virkeligheden.
Faktisk var der så langt imellem de negative ytringer omkring vores produkt, at vi flere gange var
nødt til ligefrem at spørge, om der virkelig ikke var noget, de synes kunne være bedre i næste afsnit,
noget, der burde have været der i stedet for, eller skulle laves om, så de ville have mere lyst til at lytte
til programmet. I mangel af egentlig kritik responderede mange af børnene på disse spørgsmål ved at
komme med forslag til emner, man kunne tage op i nye afsnit; noget, vi ellers havde forberedt som
et separat spørgsmål mod slutningen af interviewet.
Den største bekymring, vi havde, inden børnene skulle komme med kritik, blev vendt til den
største sejr på området: nemlig det totale fravær i alle fem interviews af, at noget var ”kedeligt”.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
51
5.5.1 Konstruktiv kritik Helt ukritiserede fik vi naturligvis ikke lov at gå gennem alle fem interviews. De punkter, børnene
slog ned på, var til gengæld nogle, som vi i høj grad kan forholde os til, og som vi også er enige i, nu,
hvor vi hører det ytret fra børnene. Først og fremmest havde de ældste i 6. klasse en række spørgsmål
til det faktum, at et menneske sveder 1 liter om dagen. I udsendelsen har vi ikke forklaret, om der er
tale om et dagligt, månedligt eller årligt gennemsnit, om det er det samme for mennesker over hele
kloden, eller måske kun i Danmark. Dette satte de ældste elever spørgsmålstegn ved, med flere med
ytringer om, at de selv svedte langt mere, når de lå ved en pool på ferien, end når de er hjemme i
Danmark. Andre talte om sportsaktiviteter, som normalt giver dem ekstra meget sved på panden,
mens én nævnte, at nordmænd nok ikke sveder så meget, fordi det er et koldere land. Dette er gode
kritikpunkter, som vi naturligvis burde præsentere mere detaljeret i udsendelsen. Der er her tale om
en brist i vores egen research, da vi ikke var i stand til at besvare børnenes spørgsmål. Sandheden er,
at 1 liter sved om dagen var det faktum, vi fik fortalt af vores ekspertkilde, som vi tog for gode varer,
og ikke følte behov for at få specificeret yderligere. En anden og kortere kritik kom fra en pige i 5.A,
der opfordrede os til at gøre det mere klart i udsendelsen, hvad vores Snapchat- og Instagramkanaler
hed, så børnene lettere ville kunne finde det.
5.5.2 Visuelle spøgelser Den mest interessante kritik, der faldt under vores interviews, kom fra børnene i 3.A. Det at plante
en glæde ved podcast i børnene, har været en spændende udfordring for os, og vi har gjort os mange
tanker om, hvad der skal til for, at mindre som større børn bliver fanget af lyden i sig selv. Vores
interviews tog en spændende drejning på dette område, da vi som den sidste klasse havde 3.A inde.
De var nemlig de eneste, der efterspurgte mere visuelt stimuli til at akkompagnere podcasten. De
havde selv mange forslag til, hvordan en sådan visuel hjælp kunne se ud. Én foreslog at vi kunne
bruge skiftende billeder, der som en slags slideshow kunne matche det, der foregik i podcasten i det
øjeblik. Det kunne for eksempel være en svedende pande eller en hund med tungen ude af munden.
En anden mente, det var bedre med en tilhørende video, så man kunne se, hvordan hunden så ud, når
den svedte på tungen. Én gik så langt som til at beskrive et helt studie, som hun syntes, vi skulle sidde
i, når vi fortalte historierne, nøjagtigt beskrevet med et rundt bord, og en skærm bag os, hvorpå vi
kunne vise de tilhørende videoer. ”Så kan man også se, hvordan I ser ud”, lød et argument (Bilag 5,
s.12:70). De yngste børn virkede i det hele taget til at være meget bevidste om deres eget behov for,
og ønske om, at få lyden hjulpet på vej af billeder. Således sluttede en pige fra 3.A af med noget af
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
52
et guldkorn, da hun på et meget elegant metaplan forklarede os, hvorfor det var vigtigt for hende, at
der skulle være visuelle stimuli til Vidensskabet: ”Også sådan, hvis der er nogle børn, så sidder de
ikke bare og kigger på en sort skærm” (Bilag 5, s.12:81). Dét empatiske synspunkt erklærede de andre
3.A’ere sig enige i.
Selv om vores mål fra begyndelsen har været, at børn skulle genintroduceres til lyttemediet,
er vi naturligvis nødt til at overveje det, når den yngste årgang har så betydeligt et anderledes
synspunkt, end resten af informanterne. Da vi lavede undersøgelsen på Bjergby Skole, hørte børnene
Vidensskabet på skolens iPads. Afspilleren havde sort baggrund, så der ikke var andet at se på, end
selve iPad’en eller omgivelserne. Det er muligt, at vi ved en fremtidig produktion af Vidensskabet vil
kunne tilføje et eventuelt baggrundsbillede, der enten er vores officielle programfoto, eller matcher
dagens tema. Dette afhænger af typen af afspiller, børnene bruger, og fra hvilken platform,
Vidensskabet ville skulle afspilles. Vi kan derfor ikke afvise, at et enkelt aspekt af de yngstes behov
for billeder kan imødekommes, dog ikke med videoer og uden at gå på kompromis med lydens
førsteprioritet.
5.6 Kode 6: Formidling I afsnit 3.4 om faglig formidling, beskrev vi, hvordan viden ikke bare finder en direkte vej fra afsender
til modtager. Det, man ønsker at formidle, må gennemgå flere stadier af afkodning og forståelse, før
den er blevet transformeret hos modtageren, og endelig erkendes som det, der var afsenderens
intention. Samtidigt er det vigtigt at have for øje, at man må møde modtageren med et sprog, der giver
mening inden for deres særskilte forståelsesverden. På baggrund af denne viden bestræbte vi os på at
bruge udførlige forklaringer og mange metaforer, når vi skulle have vores gruppe af mellemtrins-
elever til at forstå de videnskabelige aspekter af sved. Det kom til udtryk i vores samtaler med
eleverne, at begge formidlingsaspekter havde fundet vej ind i deres tankeapparat. Det var muligt for
dem at eksplicitere en holdning til vores forskellige formidlingsmetoder, uden vi specifikt havde
spurgt ind til deres oplevelse af dem.
5.6.1 Metaforer Som nævnt ovenfor bestræbte vi os på at skabe metaforer og sproglige billeder, der ville vække
genklang i børnenes fantasi. Vi motiverede deres egen evne til at forestille sig de videnskabelige fakta
med hjælp fra sprogbilleder, der på en særlig måde kunne illustrere for dem, hvad videnskaben
egentlig siger om sved. En dreng fra 4.A sagde sådan om podcasten: ”Jeg kunne godt lide den, fordi
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
53
man fik fortalt alting på en sjov måde, for eksempel, at det var en vandkamp på éns hud” (Bilag 5,
s.16:255-256). Tanken om vandkamp på en varm sommerdag gav ham en ny forståelse af, hvad det
vil sige, at sved er til, for at køle kroppen af. Det, at han husker denne specifikke formulering og
samtidigt mener, at den gør podcasten mere underholdende, viser os, at de nøje udvalgte ord og
billeder får faglige pointer til at trænge ind på en mere levende måde. Flere af børnene beskrev også,
hvordan de kunne se bestemte fakta for deres indre øje, for eksempel en kummefryser, der var fyldt
til randen af 365 mælkekartoner, som igen var fyldt med sved. Andre nævnte, hvordan
”svedmaskinen” måtte have en enorm kø af mennesker efter sig, når den blev stillet op i fattige egne
for at uddele vand. Ud af disse forestillinger udsprang flere nye samtaler blandt børnene i løbet af
interviewet, og det var på den måde tydeligt, at de mange metaforer og billeder gjorde dem i stand til
at tage de videnskabelige fakta til sig og efterfølgende forklare dem med deres egne ord – noget, der
viser, at der er foregået en transformation af den faglige viden, vi som afsendere har ladet dem møde.
5.6.2 Gode forklaringer I tråd med den journalistiske metode ”show it, don’t tell it”, var det vigtigt for os at bevise, at
komplekse fakta ikke nødvendigvis er svære at forstå, hvis bare man vælger de rigtige ord til at
beskrive dem med. Det kom til udtryk ved, at vi brugte meget specifikke detaljer i vores forklaringer
af de videnskabelige fakta. I udsendelsen lagde vi blandt andet op til næste uges udsendelse, som i
dette tilfælde ville komme til at handle om meteorer. En dreng i 4.A gav os ros for ikke bare at slynge
et nyt begreb ud, og dermed forudsætte, at børnene allerede kendte til det. Eleven kom med sine
tanker om det at forklare fakta på en mere udpenslet måde: ”I [sagde] ikke bare: ’i dag skal vi lære
om meteorer’, men: ‘vi skal lære om nogle sten, der lander ned, som faktisk kommer ude fra rummet,
og de hedder meteorer’, så man faktisk ved: hvad er meteorerne egentlig!” (Bilag 5, s.19:382-384).
Eleven satte altså stor pris på, at vi ikke tog for givet, at ethvert barn allerede ved, hvad en meteor er.
Han var på kløgtig vis i stand til at sætte ord på fordelene ved en sådan nærmere forklaring, da han
efterfølgende sagde, at den slags forklaringer er gode at høre ”når man er mindre”. Havde vi ikke
forklaret begrebet meteorer, så det talte til flere sanser, ville det, ifølge samme elev, resultere i børn,
der sidder forvirrede tilbage og tænker over, hvad en meteor, en dinosaur, eller hvad end udsendelsen
handler om, nu egentlig er for en størrelse. Forvirring er naturligvis det modsatte af det, vi ønsker,
med et oplysende program, og det er derfor vigtigt, at denne elev kunne sætte ord på de fordele, han
så ved dyberegående forklaringer.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
54
5.7 Kode 7: Hverdagsoplevelser ”…for jeg har altid gået og tænkt over, hvorfor [hunden] har tungen ude, når den løber” - elev 5Ab (Bilag 5, s.24:595-
596).
Gennem vores interviews blev vi klar over, at eleverne tog oplysningerne fra programmet til sig og
sammenlignede dem med oplevelser fra deres eget liv, når der i udsendelsen blev talt om for eksempel
hundens måde at svede på. Dette element med hunden var, på tværs af klasserne, en ting stort set alle
informanter kunne huske fra podcasten. Et par af eleverne erindrede, hvordan de i hverdagen har
tænkt på hundens tunge som et udefinérbart organ, og en dreng i 5.A fortalte således: ”Altså, nu har
jeg jo selv hund derhjemme, og jeg synes det er lidt underligt, for jeg har altid gået og tænkt over
hvorfor den har tungen ude, når den løber. Det er meget sjovt!” (Bilag 5, s.24:595-596), mens en
dreng fra 4.A sagde: ”Vi har selv en hund derhjemme, og hver gang jeg har været ude at gå med den,
og den har været ude at løbe, så har den altid tungen ude, og er virkelig forpustet. Så har jeg altid
troet at den faktisk bare svedte ligesom normale mennesker” (Bilag 5, s.17:288-290).
Emnet sved blev i børnenes bevidsthed forbundet med forskellige hverdagsoplevelser, for eksempel
som da en dreng fra 6.A sagde, at han drikker tre liter vand om dagen, og blev overrasket af, at den
ene liter af de tre kommer ud af hans krop igen. Med udgangspunkt i sit eget liv og hverdag
forestillede eleven sig, hvordan den daglige mængde af sved hos mennesker ville vække opsigt
hjemme hos familien. Han fremhæver det således: ”Jeg ved min mor vil gå amok, hvis jeg fortæller
hende, at vi sveder en liter om dagen!” (Bilag 5, s.37:1197-1198). En pige fra 3.A koblede fænomenet
sved med en sportslig handling fra hverdagen, da hun sagde: “Engang da jeg var ude at spille en
fodboldkamp, sammen med en af mine veninder, så bagefter så drev sveden af hende, så hun var helt
rød i hovedet!” (Bilag 5, s.11:29-30).
Vi så også, hvordan flere børn fra de forskellige klassetrin aktivt omsatte den nye viden om
sved til en fysisk handling. Dette skete, da flere elever prøvede at smage på deres egen arm eller hånd,
da de fik at vide, at sved smager salt. Én fortalte også, at han kendte til saltsmagen fra sine løbeture:
“Ja, hvis man er ude at løbe eller sådan noget og man lige slikker sig rundt om munden” (Bilag 5,
s.48:1679).
Vi ønsker netop, at Vidensskabet, med dets forskellige emner, kan tale til børnene, så de kan
identificere sig med emnerne. Eleverne formåede at anvende den tilegnede viden fra programmet i
en større, hverdagsrelateret kontekst, og dermed kom det tidligere nævnte dannelsesparadigme til
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
55
syne, fordi de på en selvstændig måde forklarede og forstod emnet ud fra egne erfaringer, og dermed
kunne se ud over deres egen verden.
5.8 Kode 8: Commitment ”Det her, det er i hvert fald noget, jeg kommer til at lytte meget på” - elev 4Aa (Bilag 5, s.22:521).
I Den Danske Grammatik- og Staveordbog står der om det engelske ord commitment: ”stor grad af
fysisk eller følelsesmæssig interesse i eller forpligtelse til noget” (DDGS 2017). Der findes ingen
dansk ækvivalent for ordet, idet netop ordet interesse ikke indeholder nogen grad af handling, mens
forpligtelse ikke afspejler lysten til at gøre noget. Commitment er således en sammensmeltning af de
to ting - at forpligte sig til noget med stor lyst. Og commitment er derfor den kategori, vi har valgt til
at beskrive den måde, vores informanter talte om vores podcast, da de havde lyttet til den.
På både 4., 5. og 6. klassetrin ytrede børnene ønske om at kunne finde vores program, lytte
til nye afsnit, engagere sig i de opgaver, som vi ville stille dem gennem udsendelsen, følge os på de
sociale medier og at vide præcis, hvornår næste afsnit bliver sendt. En dreng i 4.A gik endda så langt
som til at sige: ”man bliver sådan en lille smule ked af det, når det stopper, fordi det er meget sjovt
og det er meget hyggeligt. Men så har man noget at glæde sig til i næste uge!” (Bilag 5, s.19:394-
395). Vi ser altså, at eleven gladeligt ville vente en uge på, at endnu et afsnit fandt vej til hans ører,
hvilket må siges at være udtryk for en høj grad af commitment. Også fra 5. og 6. klasse lød der mange
ord om, at man helt sikkert ville lytte til næste afsnit, at man med det samme ville begynde at følge
os via sin eventuelle Snapchat- og Instagram-konto, eller fortælle til sine venner og
familiemedlemmer, at de skulle gøre det samme.
I 5.A opsummerede en pige børnenes mange forskellige udtryk for commitment, da hun
sagde: ”Det er mega godt lavet, det her. Det vil jeg helt klart komme ind og tjekke ud, så snart I finder
ud af, hvordan man kan komme ind og se det. Kan vi egentlig komme ind og finde det nu, når vi
kommer hjem? Har I en idé om, hvornår de næste de kommer?” (Bilag 5, s.29:850-852). Det var
naturligvis nødvendigt at forklare børnene, at det næste afsnit ikke er lige på trapperne. Det
afskrækkede dem dog ikke fra at finde os på de sociale medier, eller at kræve at få det at vide, så snart
et nyt afsnit er klar.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
56
5.9 Kode 9: Helhedsindtryk ”Det er rigtig, rigtig godt” – elev 4Aa (Bilag 5, s.19:365).
Gennem produktionsprocessen har vi inddraget mange forskellige elementer til vores podcast, som
nu er gennemgået i dette analyseafsnit. Det gælder både tanker om sproglige og auditive
formidlingsmetoder rettet mod børn, brug af en munter tone, interaktion mellem os og børnene samt
et personligt præg på udsendelsens format generelt; alt sammen i håbet om, at børnene ville tage
Vidensskabet til sig, have lyst til at lytte til mere af det, og dermed få udfyldt det tomrum, der findes
inden for journalistisk og naturvidenskabeligt lyttemateriale til børn. I undersøgelsessituationen har
vi sørget for at skabe rammer, der indbyder til, at børnene kan føle sig trygge i et miljø, der er tiltænkt
som hjemligt, for at de kan slappe af og være sig selv.
De mange forskellige delelementer viser sig at have haft den ønskede effekt: på tværs af alle
klassetrin var der overvældende enighed om, at Vidensskabet var en rigtig god podcast, som børnene
havde lyst til at lytte mere til, og som gav dem en positiv og anderledes oplevelse af både
naturvidenskab og det at lytte. Med børnenes egne ord, lød det blandt andet sådan fra en dreng i 5.A:
”Det er mega godt lavet, det her!” (Bilag 5, s.29:850). Den ultimative ros skulle vi ende med at få fra
flere sider, idet flere børn sagde noget i tråd med denne dreng fra 4.A: ”Jeg kan faktisk ikke rigtigt
huske noget, der ikke var så godt” (Bilag 5, s.18:320).
Som nævnt i afsnit 3.5 Radio betyder stemmeføring i radio og podcasts meget for, hvordan
lytterne kan opfatte stemningen i programmet. Vi har efter bedste evne prøvet at virke
imødekommende, glade og troværdige i vores måde at tale til målgruppen i vores speak. Dét bed en
dreng i 4.A mærke i, og fortalte os, at: ”I er faktisk nogle meget søde mennesker. (…) Så har I den
der muntre tone, også når I ikke er i gang med at tale til alle mulige” (Bilag 5, s.20:424-426). Med
det mente han, at vi ikke kun i udsendelsen, men også i selve interviewsituationen, fremstod som de
samme, glade mennesker. Den positive stemning og venligheden, der optræder i programmet,
smittede altså af hos eleverne. Stemmeføringen var samtidig med til at give os troværdighed. Det
bekræftede samme dreng fra 4.A: ”I var heller ikke så generte! Det var som om I var vant til det”
(Bilag 5, s.20:437).
Især pigerne i 3.A kommenterede på de omgivelser, vi havde stillet op til undersøgelsen. De
syntes det var hyggeligt og følte sig tydeligt trygge i det lille hjørne med tæpper og puder. Én beskrev
det som at sidde og lytte i en hule i skoven, og associerede altså lyttesituationen med barnlig leg og
glæde. Generelt var børnene enige om, at det at lytte til podcasten fik dem til at falde til ro, som da
en pige fra 6.B sagde: ”Så kan man slappe af og høre den” (Bilag 5, s.50:1792). Informanterne beskrev
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
57
altså, hvordan omgivelserne havde indflydelse på deres oplevelse af at sidde i rummet og lytte til
programmet. Konteksten med rummet som en hjemlig scene var med til at skabe ro, og har netop
været i stand til at rette opmærksomheden mod lyden, frem for andre distraktioner. Vi ser altså her,
at også omgivelserne havde en positiv betydning for informanternes samlede oplevelse af at lytte.
Vi vil i det kommende kapitel anvende resultatet af analysen til at diskutere, hvad vi har lært
af specialets undersøgelse.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
58
6. Diskussion
Med udgangspunkt i analysen, hvor vi har fremlagt resultaterne af vores undersøgelse, vil vi i dette
kapitel udfolde, hvordan vi forstår og kan forklare vores resultater. Dette indebærer at diskutere fem
udvalgte, væsentlige pointer, som vi mener har betydning for den samlede besvarelse og vores
forståelse af den.
6.1 Hvad kan du huske? Det er blevet tydeligt for os gennem vores analyse, at børnene har lært noget af at lytte til
Vidensskabet. Det kom til udtryk gennem mange forskellige ytringer fra informanterne, og det viser
os, at et af vores hovedformål, at udvikle en lærerig podcast, er opnået.
Den første indikator, vi fik på, at læring havde fundet sted, kom fra svarene på det allerførste
spørgsmål, vi stillede børnene i de fem interviews. Spørgsmålet lød: “Hvad kan du huske?”.
Argumentet for at bruge dette som det første spørgsmål var tanken om, at det, børnene husker
instinktivt, repræsenterer den viden, de har taget til sig, og de fakta, der på en særlig måde har brændt
sig fast, og derfor kan betegnes som egentlig læring. Gennemgående var der særligt tre oplysninger,
der gik igen, i samtlige klasser: at en hund sveder på tungen, hvor meget et menneske sveder dagligt,
og at der er blevet opfundet en “svedmaskine”. Først og fremmest kunne børnene huske det faktum,
at en hund sveder på tungen. Mange fandt dette både mærkeligt og interessant, og fælles for børnene
var, at det var en helt ny viden for dem. Flere af børnene havde længe undret sig over netop dette
fænomen hjemme med deres egen hund, og på den måde var det altså en ny viden, der lagde sig til et
genkendeligt hverdagsscenarie for børnene. Netop det, at der på den måde gik en lys op for dem
omkring hundens tunge og tungens formål, tror vi er årsagen til, at den oplysning var den første og
mest hyppigt nævnte læring, og ikke mindst kilde til fascination hos børnene.
Tungen er også et organ, som børnene ikke kun kender fra hunden, men fra deres egen krop.
På den måde vækker de lærte elementer genklang helt ind i børnenes hverdagsliv. Den nye viden om
tunge og svedmaskine satte gang i samtaler mellem børnene, som vi ikke som interviewere var en del
af. Børnene oplevede altså øjeblikke, hvor de blev klogere på den nære, umiddelbare verden omkring
dem, og vi ser samtalerne om disse emner som et udtryk for, at de var i stand til at udfolde og fortolke
emnet inden for deres egen børnekultur. Da snakken faldt på menneskers daglige mængde af sved,
blev det tydeligt for os, at børnene ikke kun kan koble den nye viden med fortidige begivenheder.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
59
Som en manifestation af den læring, der har fundet sted, var børnene nemlig i stand til at tænke det
lærte ind i et fremtidigt scenarie, hvor en elevs mor, ifølge ham, ville reagere stærkt på det faktum, at
man sveder en liter om dagen. Den viden var altså, efter kun knap otte minutter, blevet lagret på en
måde i børnenes hjerner, der lod dem udfolde den nye viden i mange tidslige dimensioner.
6.2 Hårde fakta bliver sjove Børnene oplevede Vidensskabet som en kontrast til den form og det indhold, de er vant til at møde i
en skolekontekst. Det tror vi, er endnu en årsag til, at læring har fundet sted. Ifølge børnene var
“faktabøger” kedelige, i hvert fald i forhold til det, de mødte i vores udsendelse. I vores forståelse er
faktabøger fagligt formidlende bøger, skrevet til børn. De er ikke kun skolernes faste lærebøger, men
kan også være mindre bøger om for eksempel pandaen, som børnene kan låne på biblioteket for egen
fornøjelses og lærings skyld.
På den ene side er faktabøger naturligvis både vigtige og relevante for børn. Samtidigt er de
også forfattet med tanke på børn som læsere, og derfor sandsynligvis også tilpasset en yngre
læserskares sprogniveau. På den anden side har vi dog erfaret, at en podcast kan tilføre noget nyt til
faglig formidling, i forhold til traditionelle faktabøger. Lydmediet giver i sig selv mulighed for at
udfolde faglighed på en mere underholdende måde, end en bog ville kunne. Vi har som værter haft
stor frihed til at personliggøre den faglighed, vi har ønsket at formidle, fordi vi har arbejdet med lyd.
Det har for eksempel været oplagt at bruge humor som et virkemiddel til at pakke de hårde fakta ind.
Vores oplevelse er, at humor mindsker den distance, der kan være mellem børn og videnskabelige
fænomener, som de møder i deres hverdag. Kan man formidle videnskab og samtidigt få et smil frem
hos modtagerne, så har man ramt noget andet end bare intellektet - og det er tydeligvis noget, som
børnene i vores undersøgelse satte stor pris på.
Et andet aspekt af lydmediet er, at vi i forhold til faktabøgers mere eller mindre ukendte forfattere,
får mulighed for at træde frem og være ‘levende mennesker’ i vores udsendelser. Det er altså os, der
ønsker at fortælle børnene noget. Ifølge vores erfaring er faktabøger ikke et medie, hvor forfatteren
træder frem og står tydeligt for børnene som den, der ønsker at formidle noget. Vi har for eksempel
aldrig set en bog, der begyndte med sætningen “Hej! Jeg hedder Ulla, og jeg vil fortælle dig om,
hvilke dyr, du kan finde i de danske skove”. Vi har netop mulighed for at udføre personliggjort
faktaformidling, når vi på en helt anden måde er til stede i vores fortælling. Lyden gør fakta mere
levende, fordi vi kan gøre brug af forskellige former for stemmevariation, der tydeliggør emotionelle
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
60
udtryk. Vi kan grine i løbet af udsendelsen, og bidrage til at forme stemningen ved at gøre stemmen
dyb og alvorlig eller let og glad. I modsætning til bøgers trykte ord har vi med stemmevariation
mulighed for at udtrykke, hvornår noget er særligt fagligt vigtigt at lytte til, og hvornår der er tale om
mere uformel interaktion mellem os og børnene. Som modtager får man altså mulighed for i kortere
eller længere perioder at have et mere afslappet forhold til det, man lytter til, hvor bøgernes mange
ord ikke nødvendigvis levner plads til mentale pauser. Sådanne pauser skal måske findes i form af
eventuelle billeder i bøger. I afsnit 3.5 Radio skrev vi, hvordan mennesket til alle tider har fortalt
historier til hinanden. Historiefortælling er en effektiv måde at lade lyttere bearbejde egne oplevelser
og give dem en følelse af fællesskab med andre lyttere. Det, at børnene kan lytte til vores stemmer
og variationen i dem, gør også, at vi har kunnet bruge historiefortælling til at formidle de
videnskabelige sved-fakta.
Det, at børnene var så positivt stemte over for vores program, ser vi som udtryk for, at
kommunikationen ganske enkelt ramte plet hos målgruppen. Det gælder både brugen af metaforer og
dybdegående forklaringer, og passager af mere fortællende karakter. Disse elementer taler både til
børnenes fantasi og deres hverdagsoplevelser, og gør, at de kan identificere sig med indholdet af
Vidensskabet.
6.3 Podcast for alle børn Læringsmæssigt synes vi det er vigtigt at lægge mærke til, hvordan børnene har taget programmet til
sig. Det var en glædelig overraskelse, at børnene selv foreslog, at Vidensskabet kunne komme dem
til hjælp i forskellige skolemæssige og faglige sammenhænge, for eksempel, hvis de skulle holde
oplæg for klassen om sved. Børnene italesatte selv, at de kunne bruge den nye viden til noget, når de
således uopfordret bragte programmet ind i deres skolekontekst. Vi havde ikke på forhånd fortalt
børnene om vores ønsker for programmet, som ellers netop var at oplyse og underholde på samme
tid. Derfor blev det tydeligt for os, at der er foregået læring hos børnene, som ikke er blevet påduttet
fra vores side. I virkeligheden er det muligt, at nogle børn ville stå af fra starten, hvis vi havde
formuleret vores program som noget, der skulle lære dem noget. I stedet er læringen sket helt uden
tvang, og de mange fakta har været flettet sammen med programmets mange forskellige format-
elementer og den særlige formidling til børn.
Vidensskabet har tydeligvis formået at ramme en faglighed, som børnene bliver draget af. Her
er ikke tale om de samme ”kedelige” fakta, som bøger eller lærere kan stille med, men i stedet noget
nyt og spændende, der faktisk rammer inden for børnenes interessefelt. Dermed har Vidensskabet
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
61
potentiale til at ændre mange børns syn på forskellige fagligheder i skolen, når tørre fakta kan blive
vendt til farverige historier, som børnene tager til sig og gør til deres egne. Det er samtidigt et klart
tegn på børnenes store commitment til Vidensskabet, at de med egne ord gerne ville lytte mere til
vores program og ikke mindst følge os på de sociale medier, hvor de selv har mulighed for at deltage
aktivt og bidrage med indhold.
6.4 Påvirkning udefra Det er en stor glæde for os, at børnene har taget så godt imod vores podcast, hvor de især har været
positive over for programmets indhold. Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at børnenes
samlede lytteoplevelse også kan være blevet påvirket af ydre faktorer. Som beskrevet i afsnit 4.2.1
Inspirerende omgivelser, har vi blandt andet at skabt et særligt ‘rum i rummet’, hvor børnene skulle
lytte. Det indebar blandt andet dæmpet belysning, sofa, tæpper, puder og planter. Vi oplevede, at
denne indretning af et almindeligt klasselokale havde en vis wow-effekt på børnene, da de trådte
derind, idet den adskilte sig fra den almindelige skolekontekst, de netop var blevet revet ud af. Det,
at der var en sådan aura af hygge i lokalet, kan have haft indflydelse på børnenes positive vurdering
af Vidensskabet. Det er muligt, at indholdet er blevet vurderet mere positivt, fordi alt andet omkring
børnene samtidigt var rart og dejligt. Dermed kunne man mene, at denne fremgangsmåde er en
fejlkilde i forhold til at finde frem til børnenes mest oprigtige vurdering af programmet.
Hvis eleverne havde lyttet til det i deres respektive klasser og efterfølgende fået stillet
spørgsmålene, med læreren som facilitator, havde den normative skoleopførsel været styrende for
seancen. I skoleregi er børnene klar over, at de forventes at svare på en bestemt måde eller give et
korrekt svar. Det er ikke tilfældet, når man interviewer, og det brugte vi en del tid på at overbevise
børnene om. Selv i vores hyggelige omgivelser havde børnene svært ved at undlade at række hånden
op eller tale efter tur. Det overbeviser os om, at disse handlinger ville have været så meget desto mere
udprægede i en regulær klassetime. I klasserne ville børnene også være blevet berøvet det, vi mener
er den ‘ægte’ lytteoplevelse, fordi Vidensskabet ikke primært er udviklet til at blive lyttet til i en
kollektiv klassesammenhæng, men derimod retter sig mod børnenes private sfære på børneværelset,
på ferien eller på vej til fodbold. Derfor mener vi ikke, at eventuel påvirkning fra de hyggelige
omgivelser gør noget negativt for vores resultater. Havde vi anvendt spørgeskemaer i klasserne frem
for interview, havde vi fået svar, der var mere kvantificerbare. Hvis børnene på den måde var blevet
spurgt, hvor godt programmet var, på en skala fra 1-5, så havde vi dog aldrig fundet ud af hvad, der
var godt og specifikt fungerede. Samtidigt ville vores fokus på medudvikling i høj grad blive sat ud
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
62
af spil, fordi børnenes personlige og individuelle meninger ikke får lov at komme til udtryk på skrift.
Medudvikling er dog afgørende for produktets endelige udformning, og derfor har vi vurderet, at det
var vigtigere, at vi selv var til stede, så vi havde mulighed for, at følge op på, og komme til bunds i,
børnenes svar.
Et andet punkt, som indirekte har påvirkning på vores resultater, er den fordeling af børn, der endte
med at være i fokusgrupperne. Som sagt ønskede vi ikke at skabe splid i klasserne ved at være dem,
der udpegede børnene til undersøgelsen. Det blev børnenes lærere, der stod for denne “udvælgelse”
- og af samme grund kan vi heller ikke sige med absolut sikkerhed, at de børn, der har medvirket,
ikke er valgt af en specifik årsag. Man kan argumentere for, at børnegrupperne havde været mest
tilfældige, hvis vi selv havde udpeget børnene i klasserne. Det ville være sådan, fordi vi ikke kender
børnene, og derfor ikke har nogen forudindtagelser om deres personlighed, opførsel eller boglighed.
Det har deres lærere derimod.
For at få større grad af tilfældighed, fik vi lærerne til at bede børnene melde sig frivilligt. I
folkeskoleregi foregår det helt praktisk ved at spørge, hvem der vil være med, og få dem til at række
hånden i vejret. Lærerne skulle derefter udpege tre til fem børn blandt dem, der meldte sig frivilligt.
Men selv om lærerne har gjort som vi bad om, er der dog stadig en stor chance for, at de ikke har
valgt børn med særlige adfærdsvanskeligheder til os. Vi må slå os til tåls med, at lærerne
sandsynligvis, bevidst eller ubevidst, har udpeget børn, som de forestillede sig ville fungere i et
gruppeinterview. Samtidigt vil tilfældigheden i udvælgelsen dale allerede i det øjeblik, børnene får
lov at melde sig frivilligt. I den situation afhænger tilfældigheden af, hvor meget børnene ved om det,
de melder sig til. Dette var dog ikke meget, da lærerne blot blev fortalt, at vi gerne ville have børnene
til at lytte til en podcast om et naturvidenskabeligt emne. Det viste sig i øvrigt også ved efterfølgende
samtale med flere lærere, at langt de fleste børn i hver klasse havde rakt hånden op, da læreren spurgte.
Dette skyldes nok ikke så meget emnet naturvidenskab, men chancen for at få lov at lave noget helt
andet i en klassetime. Børnegruppen er altså sammensat af tilstræbt tilfældige børn, selv om vi aldrig
kan være helt sikre, fordi lærerne fik ansvaret for udpegningen.
Ovenstående pointer indrammer en udfordring, som vi også har jongleret med i dette forløb, nemlig
vores rolle over for børnene. Som akademikere har vi skullet udføre en undersøgelse, hvor børnene
optræder som informanter, der bidrager med empiri. Der fremkommer i højere grad en distance
mellem os og informanterne, når det er den akademiske “kasket”, vi har på. For os har det hverken
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
63
været ønskeligt eller muligt at holde den form for afstand til børnene, fordi vi er nødt til at vinde deres
tillid. Det kan vi kun gøre ved at være nærværende og umiddelbare, og ved at finde en vej ind til et
sted, hvor de tør betro sig til os. I løbet af vores interviews fik vi mange bekræftelser på, at børnene
faktisk følte, vi var personlige og i øjenhøjde med dem. Når man lytter til et færdigt program og tager
det til sig, forholder man sig også til dem, der formidler det. I de journalistiske produkter, børnene
ellers konsumerer, er disse værter eller figurer nogle, de genkender, knytter sig til og ser op til. Når
vi således præsenterer podcasten for dem, og oven i købet selv er de medvirkende, er der også rig
mulighed for, at børnene føler sig både heldige over at få lov at være til stede, og betagede af os,
værterne, som faktisk er lige der, på deres skole i levende live. Både vores nærvær og vores rolle som
værter kan have påvirket børnenes entusiasme og deres positive vurdering af programmet.
6.5 Lyd eller billede? En sidste pointe, vi er blevet opmærksomme på i analysen, er det visuelles betydning i moderne
børnemedier. Som nævnt i afsnit 3.2 Børns medievaner bruger børn dagligt i gennemsnit tre timer og
ti minutter ved en skærm, hvilket er et meget højt timetal, set med vores født-i-firserne-øjne.
Samtidigt har mange af børnene i vores målgruppe deres egen smartphone eller tablet. Vi vil derfor
gerne bidrage med journalistik, der giver børnene mulighed for at beholde de enheder, som de er vant
til at bruge, men som samtidigt giver plads til, at børnene kan bruge dem uden at være afhængige af
skærmen, og dermed være aktive med andre gøremål, mens de lytter.
Digitale medier er i dag gennemsyret af det visuelle udtryk, på nær en lille håndfuld medier,
der i øjeblikket udgør en modreaktion i form af lyd- og fortælleindhold, såsom podcasts og lydbøger
til voksne. Denne modreaktion har vi ønsket at tage del i, og være blandt de første, som henter den
ned til børnenes verden, gennem ren lyd til børn. Det har derfor været interessant at se, hvordan de
forskellige årgange har reageret forskelligt på det rene lydformat. De yngste i målgruppen, 3.A, skilte
sig som nævnt ud fra de resterende klasser, ved som de eneste at efterspørge visuelle stimuli til
lyttesituationen.
En forklaring på det kan være, at disse børn som de yngste også nødvendigvis er de mest
digitalt indfødte af de undersøgte klassetrin. Naturligvis er der ikke i praksis ret stor forskel i børnenes
digitale kompetencer mellem 3. og 6. klassetrin, men principielt har 3. klasserne levet deres hele liv
i det mest digitaliserede samfund indtil nu. Der er større chance for, at en 12-årig har levet sine første
år uden en iPad, end der er for en 9-årig i dag. 3. klasse er i dag definitivt digitalt indfødte, og dermed
har grænserne mellem den digitale og den virkelige verden været udviskede hele deres liv. Det er
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
64
derfor ikke sært, at de 9-årige efterspørger billeder eller video til deres lyd, fordi de aldrig har oplevet
at bruge digitale- og sociale medier uden noget visuelt.
Det kunne altså virke som om, at det er en vanskelig opgave at overbevise de yngste børn om, at de
skal bruge tid på et program, der kun formidles med lyd. Men vores undersøgelse viser faktisk, at
også 3. klasse havde en oprigtig lyst til at lytte til flere afsnit af Vidensskabet.
For det første var disse børn selv i stand til at kategorisere Vidensskabet som et program, hvis
indhold deres forældre ville godkende som givende og opbyggeligt. Hvis børnene havde fået spille-
eller skærmforbud, mente de ikke, at dette ville gælde vores podcast. Snarere mente børnene, at deres
forældre faktisk ville tilskynde dem at lytte.
For det andet så vi også, at lytning overordnet dækkede et socialt behov hos børnene. Lyden
blev opfattet som en tryg base for tankerne, og børnene forestillede sig, at de ville føle sig bedre tilpas
med Vidensskabet i ørerne, hvis de befandt sig i utrygge situationer. Samtidigt havde børnene også
lyst til at dele lytteoplevelsen med andre, for eksempel deres familiemedlemmer, og vi ser det som
meget positivt, at disse visuelt tilvænnede børn selv forestiller sig at have lyst til at lytte til
Vidensskabet med både forældrene, på bilture eller på vej til håndbold.
For det tredje udtrykte 3.A, at de fandt det nemt at lytte. Dette er værd at bide mærke i, da det
modsiger ytringerne om et behov for visuelt stimuli. Da vi spurgte, hvordan de egentlig havde det
med “bare” at lytte, lød svarene, at det både var afslappende, hyggeligt og ligetil. På dette tidspunkt
i interviewet havde vi allerede talt om børnenes ønske om billeder og video. Det viser sig altså, at det
måske alligevel ikke er helt så afgørende for børnene at have et billede, mens de lytter. Børnene får
altså næsten uden at vide det, modsagt sig selv; noget, der peger på, at et rent lydmedie alligevel giver
mening for hele målgruppen.
De pointer, vi har udforsket i denne diskussion styrker tilsammen vores overbevisning om, at
det bestemt er muligt at udforme en videnskabelig podcast til børn i en journalistisk kontekst.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
65
7. Konklusion
Vi begyndte denne specialerejse med ønsket om at lede nutidens børn tilbage til et sted, hvor
høresansen er lige så vigtig som synet, når de konsumerer journalistik. Samtidigt var det også vores
mål at fremme interessen for naturvidenskab hos børnene, hvilket længe har været et mål inden for
dansk politik og erhvervsliv. Det har vi gjort ved at skabe en journalistisk podcast, der behandler
naturvidenskabelige områder, målrettet 9-12-årige børn. Alt dette har netop været muligt, fordi vi har
arbejdet med et ben i hver lejr: den akademiske og den praktisk journalistiske. Disse to tilgange har
komplementeret hinanden fortrinligt, idet det akademiske har dannet grundlag for forskellige trin i
arbejdsprocessen på vej mod podcasten, og podcasten har været omdrejningspunktet for både analyse
og diskussion. De to dele hænger altså uløseligt sammen. Gennem processen har både teoretiske
perspektiver, metoder brugt i praksis og vores egen nysgerrighed skabt et grundlag for vores samlede
forståelse af børns møde med naturvidenskab gennem lydmediet.
Konklusionen giver én samlet besvarelse af de tre spørgsmål fra problemformuleringen, da
disse tre er lidt som en fletning: hvis vi skiller dem ud hver for sig, kan man ikke længere se, hvilken
betydning de har, men når de er flettet sammen, giver de hinanden mening og form. Alt det, vi ind til
nu har udviklet, undersøgt og analyseret, giver os mulighed for at svare på problemformuleringen,
som har været styrepind for vores specialeproces:
Hvordan kan man journalistisk udforme en lærerig og underholdende
videnskabspodcast til 9-12-årige børn? Og mere konkret: hvordan vurderer disse
modtagere en prototype af en sådan podcast? Og endelig: Hvad har vi lært om at
formidle videnskabelige emner til børn?
På alle de klassetrin, vi har undersøgt, har børnene været enige om, at Vidensskabet, rent ud sagt, var
en virkelig god podcast. Børnene har ikke givet udtryk for, at der var behov for forandring af de
forskellige elementer, vi har sammensat programmet af. Dermed kan vi konkludere, at alle de tanker,
vi har gjort os gennem processen om, hvordan et sådant program bør udformes, har vist sig at fungere.
I dette kapitel vil vi konkludere, hvad der har fået vores podcast til at ramme målgruppen, og dermed
give vores bud på én måde, man kan udforme en underholdende og lærerig videnskabspodcast til 9-
12-årige børn.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
66
Når man arbejder med børn er det vigtigt, at man er villig til at sætte sig ind i, hvad det vil sige at
være barn. Det indebærer i dette tilfælde, at man respekterer dem som hele mennesker, der har
betydningsfulde holdninger; ikke blot som små væsner, der skal se at blive voksne. Den indstilling
tydeliggjorde vi, ved at tage ud på børnenes ‘hjemmebane’, og inddrage børnene som dem, der
primært skulle vurdere programmet. Dermed banede vi vejen for en udviskning af det magtforhold,
der normalt er mellem børn og voksne, og skabte tryghed blandt børnene. Når man går ned i
øjenhøjde, tør børnene derfor give deres uforbeholdne meninger. Uden dem, havde det ikke været
muligt at vide, hvad der er vigtigt for børn, når de lytter til en podcast, og dermed heller ikke, hvordan
det endelige produkt skulle udformes.
Et andet vigtigt punkt i det at møde børn på deres præmisser, er, at man tilpasser sit sprog, så det
giver mening for børn som modtagere. Sproget udgør den primære kommunikation mellem
mennesker, og hvis ikke det er tilpasset målgruppen, falder alle andre pointer til jorden. Det gælder
ikke mindst, når man vil formidle videnskab til børn. Videnskab rummer komplekse emner og
problemstillinger, og hvis man ikke er fagperson, kan det være vanskeligt at forstå dybderne af dem.
Vores undersøgelse viser, at særligt to sproglige virkemidler kan åbne op for forståelse og indlæring
af et videnskabeligt emne. Først og fremmest har det været givende at benytte mange metaforer i
formidlingen. Metaforernes sproglige billedskaben gør, at det bliver muligt for børnene at knytte
programmets videnskabelige fakta til noget virkeligt, som de genkender fra deres hverdag.
Undersøgelsen viser, at når børnene kan identificere sig med et emne, udtrykker de også, at det er
relevant for netop dem, og at de opnår ny viden. Samtidigt giver brugen af metaforer mulighed for at
få en stor detaljerigdom i forklaringen af videnskabelige fakta. Videnskabsformidling til børn kan
også bæres på vej, ved at indsætte elementer af fortælling i løbet af en udsendelse. Fortællinger drager
børnenes opmærksomhed, og bløder de hårde fakta op, så de bliver mere ‘spiselige’ for
aldersgruppen. Når man tilpasser sprogets stil til børn, keder de sig ikke.
Sproget har altså potentiale til at gøre podcasten underholdende. Vores undersøgelse viser, at sproget
bliver underholdende for børnene, når man bruger humor som en central del af formidlingen. Det
indebærer at sige planlagte, vittige sætninger i speaket, anvende uventede ord og nye, overraskende
fakta. En god idé er også at benytte sig af forskellige lydeffekter, der understøtter de overraskende
fakta, da børnene efterfølgende husker de nye fakta endnu bedre. Sidst, men ikke mindst, kan vi se,
at når man som værter har en venskabelig og munter omgangstone, hvor der er plads fjollerier og
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
67
spontan latter, smitter det af på børnene. De slapper mere af som lyttere, griner selv meget, og
vurderer efterfølgende, at programmet er sjovt.
Den muntre tone kan også med fordel bruges, når man i løbet af programmet henvender sig
direkte til børnene. Det er nemlig essentielt for en positiv modtagelse af udsendelsen, at børnene føler
sig inddraget, og det gør de, hvis man taler til dem som venner og fortrolige. En anden måde at
inddrage børnene, er ved at aktivere dem til at gøre noget i den fysiske verden. Det er, ifølge børnene,
noget, der gør podcastens indhold meningsbærende i mange hverdagssituationer.
Selve emnet sved blev også positivt modtaget af børnene. Det gav dem mulighed for at tale
om ting, som ikke normalt er på deres dagsorden, og de syntes derfor det var langt mere spændende
at tale om, end dagligdagsemner. Det viser os, at det er givende at vælge emner, som der er mulighed
for at uddybe, og hvor man kan finde nye perspektiver til børnene. Samtidigt er det vigtigt at
understrege, at langt de fleste emner faktisk kan gå an, hvis blot man som formidler bruger tid på at
finde de vinkler på emnet, som er skæve, anderledes og ukendte for de fleste børn.
De indholdsmæssige aspekter, som vi nu har beskrevet, er alle centrale i udformningen af en
succesfuld videnskabspodcast. Indholdet foregår inden for afgrænsede dele, som tilsammen er
programmets format. Ifølge vores undersøgelse er der nogle delelementer, som især gør podcasten
populær. Børnene holdt meget af den indlagte quiz, som afspejlede sved-emnet, og som var et af de
aktivitetsskabende elementer. Ligeledes skabte vores musiktema glæde blandt børnene. Det
fremmede en glad og god stemning i grupperne, og børnene mente, at musikken afspejlede både den
viden og nysgerrighed, som vi ønsker at fremme med Vidensskabet. Endnu et fremhævet element var
programmets varighed. Vidensskabets knap otte minutter er en holdbar tidsramme for målgruppen at
lytte i. Med et program, kortere end ti minutter, kan børnene fuldt holde koncentrationen fra ende til
anden. Ligeledes er det muligt for dem at huske de fakta, der bliver fortalt, og det efterlader dem i en
tilstand, hvor de er sultne efter at høre endnu mere.
Disse delelementer giver programmet struktur, og sørger for både variation og flow.
Samtidigt fungerer alle de virkemidler, vi har nævnt i konklusionen, som uundværlige redskaber. De
gør, at den hårde kerne af videnskab i det faste ekspertindslag ikke bliver vurderet kedeligt, men at
målgruppen i stedet modtager hele programmet positivt.
Vi har med dette speciale vist, at også nutidens visuelt tilvænnede børn vil modtage en podcast om
videnskab med åbne arme og ører. Lydmediet har også idag potentiale til at give børn en helstøbt
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
68
oplevelse, og en dybere forståelse af dem selv og verden, på trods af, at det kun er ørerne, der er på
arbejde. Her er podcastmediet ideelt til at udføre faglig formidling til børn, da podcasten passer ind i
det moderne barns virkelighed og deres brug af medier, hvor indhold er on-demand og let
tilgængeligt.
Vidensskabet har potentiale til at revolutionere danske børns interesse i naturvidenskabelige
emner, og forbedre deres evne til at tænke og arbejde videnskabeligt. Podcasten har nemlig
succesfuldt formået at formidle videnskab til en bred skare af børn. Dem, der eksempelvis sidder og
drømmer om at komme ud på fodboldbanen i næste pause, i stedet for at følge med i natur og teknik,
har pludselig mulighed for at blive stimuleret fagligt på en måde, der vækker interessen i dem.
Podcasten drager dem til at stille spørgsmålstegn, og indlede samtaler om emnet med hinanden, eller
udforske mere på egen hånd, når de kommer hjem. Med dette speciale har vi dermed udformet et
journalistisk produkt, der formidler naturvidenskab til børn på en lærerig og underholdende måde.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
69
8. Redegørelse for Vidensskabet
I dette kapitel vil vi gøre rede for tilblivelsen af vores speciales produkt, podcasten “Vidensskabet”.
Den prototype, vi har produceret i forbindelse med specialet, varer 7 minutter og 54 sekunder, og
behandler emnet sved videnskabeligt. Udsendelsen skal ikke forestille at være det første afsnit af
Vidensskabet, men derimod et tilfældigt udvalgt nummer i rækken af udsendelser. Prototypen kunne
altså sagtens have været Vidensskabets afsnit 22, og det betyder også, at vi ikke i udsendelsen bruger
megen tid på at præsentere tanker om konceptet over for børnene. Man skal forestille sig, at de
allerede kender til både os og programmet. For os er Vidensskabet ikke blot et tillæg til en akademisk
afhandling, men er et program, der faktisk er realistisk at introducere på det journalistiske marked.
Sådan mener vi, både fordi vi har et konkret journalistisk produkt at præsentere medierne for, fordi
produktet allerede er testet på målgruppen, og at vi samtidigt begge har et netværk inden for
medieverdenen. Dermed bliver det med Vidensskabet muligt for os at kombinere vores fælles passion
for at arbejde med børn og udføre journalistik; noget, der har smittet af på hele processen, og styrket
vores motivation og målrettethed gennem hele specialet.
I løbet af redegørelsen vil vi komme ind på konceptudvikling og produktion af produktet,
herunder de journalistiske greb og vores brug for sociale medier. Formålet med redegørelsen er
således at sammenbinde vores produkt og den akademiske viden, vi har tilegnet os i løbet af
specialeperioden. I vores speciale er det tydeligt, at den akademiske og journalistiske del er dybt
afhængige af hinanden, da vi ikke kunne have udført den ene uden den anden. Vi havde fra
begyndelsen en idé om udformningen af det produkt, vi kunne tænke os at skabe. På baggrund af
disse tanker blev det tydeligt for os, hvilke teoretiske perspektiver, vi havde brug for at undersøge,
for at udføre produktet. Produktet er derefter blevet til på baggrund af vores journalistiske erfaring
og den litteratur om børn, radio, formidling og mediebrug, vi har læst. De to tilgange smeltede for
alvor sammen, da vi udførte feltarbejde blandt målgruppen, hvor det journalistiske produkt var
genstand for vores akademiske undersøgelse. Og endeligt formede resultatet af produktundersøgelsen
den efterfølgende analyse og blev grundlag for, at vi har kunnet besvare vores speciales
problemformulering.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
70
8.1 Konceptudvikling af produkt I slutningen af februar 2017 brugte vi to hele dage på at udtænke et koncept for den podcast, vi ville
lave. Som nævnt i afsnit 3.2.1 En bid af opmærksomhedskagen har vi overvejet, at Vidensskabet ville
kunne passe ind i det allerede eksisterende børnejournalistiske univers DR Ultra. Dermed ville vi
supplere den eneste eksisterende Ultra-produktion om videnskab, Store Nørd, med et program, der
både foregår på lyd og inddrager langt flere videnskabelige emner, end Store Nørd gør. Nederst på
forsiden af DR Ultras flittigt besøgte hjemmeside finder man små, runde “knapper”, der hver især
rummer et link til nogle af Ultras produkter. Vi forestiller os, at Vidensskabet kunne blive en
integreret del af DR Ultra og få sin egen knap med vores programs logo, der fører børnene ind i
Vidensskabets lytteunivers (se billede 3). Her kan alle tidligere udsendelser ligge tilgængelige, og de
nye blive lagt op hver uge. På den måde er der let adgang til at lytte fra børnenes smartphones, tablets
eller computere.
Billede 3: DR Ultras hjemmeside, som den ville se ud, hvis Vidensskabet var en del af den. Kilde: www.dr.dk/ultra, Redigering: Ida
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
71
Vores mange idéer om produktet kom først til live i en brainstorm-tegning af Vidensskabet (se billede
4).
Billede 4: Brainstorm om Vidensskabet, som indledte udviklingsprocessen.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
72
Disse idéer er gennem processen blevet udviklet og finpudset, for til sidst at munde ud i prototypen.
Alle disse tanker har vi sammenfattet i tre hovedpunkter for konceptet: mål, indhold og lytterne.
8.1.1 Mål Med Vidensskabet ønsker vi at introducere journalistik i lydform til danske børn. Siden vi selv var
børn er antallet af radioprogrammer til børn faldet, og en stor mediemastodont som Danmarks Radio,
der ellers laver meget indhold til børn, har droppet live børneradio helt. Vi håber, at Vidensskabet vil
lade nutidens børn se værdien i “kun” at lytte.
Vi ønsker også, at programmet skal vække flere børns interesse for naturvidenskab. Vi har
fokus på, at Vidensskabet skal være både lærerigt og underholdende, for at vise børn, at der er langt
flere aspekter af videnskab, end de måske tror. Videnskab kan være informationstungt men kan
samtidigt udfoldes både kreativt og humoristisk, så det netop taler til børnene.
Når vi således lærer børn om videnskab, formidler vi en lille bid af den viden, der tilsammen
udgør almen dannelse. Denne dannelse vil vi gerne fremme hos vores lyttere. I den globaliserede
nutid bliver vi konstant bombarderet med information fra alle verdenshjørner, og det giver derfor
mening, at også børn skal oplyses om videnskabelige aspekter, så det bliver muligt at forholde sig til
de mange oplysninger. Vidensskabet kommer derfor til at favne emner om både fortid, nutid og
fremtid, og giver dermed børnene mulighed for at forstå sig selv og verdens fænomener i
sammenhænge, der rækker ud over nuet.
8.1.2 lytterne Vidensskabets primære målgruppe er børn i alderen 9-12 år. Det er dog ikke ensbetydende med, at
vores program kun kan lyttes til af netop denne aldersgruppe. Tværtimod ønsker vi ikke at ekskludere
de grupper, der befinder sig i periferien. Vi tror på, at når vi målretter vores formidling til en
forholdsvis snæver målgruppe, så bliver programmet mere spændende og vedkommende, hvilket i
sidste ende gør, at det også bliver interessant for andre end målgruppen. Et gennemarbejdet program
til en snæver målgruppe vil også tiltrække sig opmærksomhed fra andre, fordi det både er æstetisk og
informationsmæssigt tilfredsstillende (se afsnit 3.4.1 Tre trin til god kommunikation). Vi ved, hvor
vigtige lytterne er, når der skal skabes indhold i et program, og derfor ønsker vi også, at alle børn får
mulighed for at deltage og blive hørt. Det betyder også, at vi ønsker at brede det journalistisk arbejde
og rækkevidden på programmet ud, så det fjernes fra storbyerne og deres monopol på
børnejournalistik. Det er nemlig vores oplevelse, at de fleste børneprogrammer tager udgangspunkt i
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
73
enten København eller Aarhus, og derfor kun inddrager en lille del af den samlede børnebefolkning.
Vi vil gerne gøre op med den centralisering af børneindhold, og vi vil derfor bestræbe os på at
inddrage børn i Vidensskabet, som kommer fra Danmarks små byer. Når vi inviterer børn i studiet,
må de gerne komme fra Vrå, Grindsted, Kragevig og Illebølle. Samtidigt vil vi selv tage ud og møde
lytterne, hvor de er, ved at lave arrangementer, workshops og optagelser på små og store skoler, rundt
omkring i landet. Dette er en måde at sikre, at også børn i ressourcesvage familier, hvis forældre ikke
har mulighed for at køre 100 kilometer efter et børnearrangement, får mulighed for at deltage og
bidrage. På den måde udbreder vi kendskabet til Vidensskabet, og understøtter netop derved vores
målsætning om at højne interessen for videnskab hos danske børn.
Fordi et af vores formål med Vidensskabet er at sprede interesse for videnskab, er vores målgruppe
ikke kun de børn, der i forvejen synes, det er spændende. I stedet er vi besluttede på, at programmet
skal tale til alle typer børn, og måske især dem, der ikke af sig selv opsøger faktabøger om vulkaner
eller Da Vincis opfindelser. Vi ønsker at gøre videnskab relevant, også for børn, der bruger tid på en
hest eller spiller håndbold efter skole, dem, der mødes online og spiller Minecraft, eller drømmer om
at blive den næste Ronaldo. Disse punkter kommer til udtryk i konceptet, når vi inddrager de “skæve”
vinkler på videnskabelige fakta, og når vi udvælger indhold, som alle børn på forskellige måder kan
identificere sig med. Vi bruger også sproget, så børnene kender de ord, der er i programmet, og når
vi bruger videnskabelige udtryk, forklarer vi dem samtidigt med hverdagssprog.
I de fleste lyttesituationer vil børnene sandsynligvis lytte til podcasten individuelt, altså ikke
i en større gruppe. Vi er derfor meget opsatte på, at hvert barn skal føle sig mødt direkte, og at
indholdet skal være vedkommende for netop dét barn. Derfor siger vi oftest du, når vi taler ud til
børnene, snarere det kollektive I. På den måde får vi skabt en mere personlig relation med de enkelte
“du”, hvilket forhåbentlig giver børnene endnu mere lyst til at lytte. Vores fortællinger om
hverdagsoplevelser og vores sproglige valg sikrer os, at vi rammer hele målgruppen.
8.1.3 Indhold Vidensskabet er først og fremmest en podcast, der skal formidle videnskabelige emner, som både er
nutidige og historiske. Indholdet er altså tidløst, da det ikke behøver være aktuelle nyheder, for at
komme i betragtning til en udsendelse. Eksempelvis er fysikkens love lige så gamle som tiden selv,
men det gør dem ikke mindre relevante, når man vil forstå den omgivende verden.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
74
Indholdet til programmet vil vi plukke fra alle grene af naturvidenskab. Således vil vi inddrage
emner fra både biologi, matematik, fysik, kemi, geografi, geologi, medicin og sågar arkæologi, hvis
noget inden for dette område er naturvidenskabeligt relevant. Især biologien vil vi udforske dybderne
af, da denne gren både rummer dyreriget og den menneskelige krop. Begge disse områder er noget,
børn er særligt interesserede i. Det fandt vi ud af i vores undersøgelse, da vi spurgte børnene om,
hvilke emner, de kunne forestille sig at lytte til, i eventuelle fremtidige afsnit af Vidensskabet. Hvert
afsnit af Vidensskabet vil have ét emne, som vi udfolder fra mange forskellige vinkler. Et kommende
program kunne for eksempel handle om meteorer, jordskælv, sygdomshistorie, kaosteori eller
følelser. Vores roller som journalister kommer i spil, når vi skal finde en anderledes vinkel og den
skæve historie i det enkelte emne. Vidensskabets indhold skal ikke “bare” være information, børnene
selv kunne have googlet sig til.
Hvert afsnit har en titel, så børnene nemt kan få overblik over hver uges indhold. Titlerne skal
nemlig både vise ugens emne, men samtidigt sætte en krog i lytteren, fordi deres nysgerrighed bliver
vakt af udsendelsernes finurlige titler. I titlerne vil vi lege med ordene, og anvende ordspil, ordsprog
eller “slang”, som er genkendeligt fra børnenes eget sprogbrug. Prototypens titel er således blevet
“Det svedigeste afsnit”. Heri ligger en dobbelthed, idet udsendelsen handler om sved, men at ordet
“svedigt” samtidigt er synonym for noget sejt. Med disse tiltag adskiller vi podcasten fra andre
tilgængelige, videnskabelige informationstilbud, og gør samtidigt dens indhold attraktivt for lytterne.
Vidensskabets indhold består af megen videnskabelig information, og derfor er det særligt vigtigt for
os, at det bliver formidlet med leg, lethed og en god portion skørhed. På den måde ønsker vi, at
børnene må lege videnskab ind i deres liv. Det sker blandt andet, når vi opfordrer dem til at smage på
deres egen arm, for at mærke, om den er blevet salt af sved, samt ved at finde på aktiviteter, børnene
kan udføre i deres fritid, og som de derefter kan sende ind til vores sociale medier. Det er vores
indtryk, at børns leg i dag ikke kun foregår i puderummet eller sandkassen, men også omfatter deres
brug af medier. Samtidigt er medierne i stand til at samle børn om indhold, ud af hvilket der kan opstå
nye legeformer. Derfor må det at lytte til vores podcast også gerne føles som et legende element i
deres hverdag, hvor der både er spænding og fællesskab med os og andre børn at finde.
Indholdet formes af vores specifikke valg af værtskabstilgang. Vi planlægger og udfører
udsendelserne sammen, men Philip har ansvar for, at podcasten får et humoristisk præg, mens Ida har
ansvar for, at programmet har faglig fremdrift. Denne fordeling er et bevidst valg for at sikre dynamik
mellem læring og underholdning i Vidensskabet.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
75
8.2 Opbygningen af produktet Med udgangspunkt i ovenstående idéudvikling sammensatte vi vores endelige prototype på
Vidensskabet. Podcastens forløb er visualiseret i skemaet i figur 2, der viser programmets tids- og
indholdsmæssige sammensætning. Hver hel bjælke repræsenterer et fast indslag. Samtidigt er nogle
bjælker inddelt i flere kasser. Disse kasser viser, hvilke elementer, der er udskiftelige fra uge til uge.
Således kommer der variation mellem programmerne. Ugens emne vil have betydning for, hvilket
element, vi vælger at bruge, fordi nogle emner vil passe bedre sammen med de respektive,
udskiftelige dele. Eksempelvis vil der engang imellem være mulighed for, at vi kan tage ud i felten,
som når der afholdes Science Camp (SC 2017) for børn i sommerferien. Her vil det være oplagt at
lave en (live) reportage, i stedet for det sædvanlige, klippede indslag. Variationen i delelementer giver
samtidigt mulighed for at løbende at inddrage nye idéer og elementer, og dermed fortsat at kunne
udvikle podcasten kreativt, så den forbliver relevant og spændende for målgruppen.
En almindelig, ugentlig udgave af Vidensskabet må maksimalt vare ti minutter. Den grænse
har vi sat, fordi vi tror på, at det er den optimale længde for børn, der både skal underholdes men også
holde koncentrationen hele vejen igennem. I skemaet har vi indsat tidskoder yderst til venstre, som
indikerer, hvor lang tid hvert delelement cirka må optage i programmet. I særlige tilfælde vil der være
mulighed for at forlænge enkelte delelementer, såsom indslaget, og derefter udelade andre elementer,
mens programmets samlede varighed kun sjældent vil overskride de ti minutter.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
76
Figur 2: Skemaet viser Vidensskabets tids- og indholdsmæssige udformning:
cirka- TID
Eksempel INDHOLD
10 s Knirk og introjingle Lyden af et gammelt skab, der åbner, samt Vidensskabets jinglemusik.
10 s Teaser En lille bid af dagens indslag
20 s Velkomst Præsentation af dagens tema og af os som værter
30 s Oplæg Indledning til indslaget, med fokus på sproglig indlevelse. Fungerer som en slags rubrik.
2-4 m Indslag Det faglige indslag, hvor en ekspertkilde udtaler sig om ugens tema. Indslaget er monteret radio med interview, speak og underlægningsmusik.
Reportage Alternativ til indslag, optaget i felten
10 Nedlæg Afrunding på indslaget inklusiv opsummering af indslagets væsentligste pointer.
1 m 30 s
Sjov historie Sjove, anderledes videnskabelige fakta, der giver et underholdende perspektiv til ugens emne.
Udfordring Interaktivt element, hvor lytterne bliver aktiveret til at gøre noget i den virkelige verden. Børnene kan uploade beviser for en klaret udfordring via Vidensskabets sociale medier. Kan også befinde sig efter quizzen.
Nyhed Videnskabelige nyhedshistorier, der vurderes relevante for målgruppen, og som finder sted omkring udsendelsestidspunktet.
Forsøg Videnskabelige laboratorieforsøg, som udføres i studiet. Her leder en professionel forsker en eller to gæstende børn i at udføre eksperimentet.
3 s Skiller Lille uddrag af programmets jingle, der markerer overgangen til noget nyt.
1 m Quiz Quizspørgsmål med udgangspunkt i ugens emne. Quizzen besvares via Vidensskabets Snapchatprofil, og vinderen kåres til Ugens Ugle.
20 s Forsmag på næste uge Lille oplæg om den kommende uges emne, som skal vække børnenes lyst til at lytte videre.
15 s Farvel Afrunding af udsendelsen og afsked med børnene.
15 s Outrojingle og knirk Lyden af det gamle skab, der lukker, samt Vidensskabets jinglemusik.
Programmets tidslige spændvidde er: minimum 7 minutter og 30 sekunder, og maksimum 10 minutter.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
77
Vi vil nu uddybe, hvad har vi tænkt om indholdet og placeringen af de respektive elementer i dette
afsnit af Vidensskabet. Placeringen og indholdet er samtidigt tiltænkt som den tilbagevendende
udformning af programmet, hvis vi i fremtiden skal producere flere afsnit.
8.2.1 Knirk og introjingle I programmets første tre sekunder findes lyden af et stort, gammelt skab, der knirker. Denne lydeffekt
har vi valgt som det allerførste indtryk, for at drage og invitere børnene til at åbne op for
Vidensskabets store “skab af viden” - den videnskab, vi ønsker at formidle til dem. Derefter følger
programmets jingle. Jinglen er komponeret og indspillet af Ida, og der har derfor været mulighed for
at skræddersy den til Vidensskabet. Musikken er tiltænkt at skulle bidrage med en let stemning, der
adskiller vores podcast fra den opfattelse af videnskab, som nogle måske har – at det kan være
kedeligt, svært eller utilgængeligt. Jinglen spilles i en swing-rytme (kendt som den typiske lyd af en
ridende hest), og bidrager dermed til en følelse af fremdrift. Jinglen er i en dur-toneart, som er
musikkens måde at udtrykke glade følelser. Brugen af skæve toner giver melodien et skælmsk udtryk,
og alt i alt gør disse egenskaber, at børnenes indgang til Vidensskabet bliver lystig og
nysgerrighedsvækkende.
8.2.2 Teaser Inden vi optræder for første gang, og inden børnene ved mere om det emne, de formentlig har set i
udsendelsens titel, dukker vores kilde Ole Bækgaard Nielsen op. Her hører børnene en lille bid fra
det senere indslag, hvilket kaster dem direkte ind i programmet “in medias res”. Teaseren er lige så
hurtigt slut som den pludselig dukkede op, da det er vores tanke med denne opstart, at den skal vække
børnenes nysgerrighed og give dem lyst til at vide, hvad fortsættelsen bliver. Den lydbid, vi har valgt
i prototypen, er ikke tilfældig, men indeholder et af denne udsendelses mest interessante og skøre
fakta, nemlig at hunde sveder på deres tunge. Det viste sig efterfølgende, at netop dette faktum var et
af dem, børnene huskede bedst og kommenterede mest på, da vi talte med dem om programmet. Det
viser os, at denne sætning havde præcis den ønskede effekt, da vi indtænkte den som virkemiddel til
at fange børnenes opmærksomhed.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
78
8.2.3 Velkomst Efter teaserens brathed var det vigtigt for os, at børnene nu skulle have en ordentlig velkomst. Vi
ønskede ikke at efterlade dem med en følelse af uvidenhed om programmets indhold, men i stedet
“tage dem i hånden” og gøre ugens emne, samt os selv som værter, synlige for dem. I velkomsten
præsenterer vi derfor også vores fornavne. Vi forestiller os, at det giver tryghed i lytningen, når
børnene ved, at der er to (kendte) stemmer, der nu vil guide dem gennem alt det nye, de skal til at
høre.
8.2.4 Oplæg Oplægget er en kort præsentation af det kommende indslag og dets emne. For at skærpe børnenes
opmærksomhed og samtidigt gøre det underholdende at lytte til, udformer vi oplægget, så det har en
mere fortællende karakter. Vi bruger altså forskellige sproglige virkemidler, som skal gøre historien
levende og stille skarpt på emnet. Samtidigt er det i oplægget, at vi først præsenterer vores
medvirkende kilde, og fortæller lytterne, hvor vi har talt med personen og hvilken faglige ekspertise
kilden har. I en radiosetting som vores fungerer oplægget som en slags rubrik til indslaget, og bør
derfor indeholde de samme elementer som en rubrik: at “ægge, vække og dække”.
8.2.5 Indslag eller reportage Podcastens længste delelement er indslaget. Her bliver det videnskabelige for første gang gennemgået
i dybden, når en ekspertkilde udtaler sig om det. På den måde udgør indslaget kernen af udsendelsen,
og er der, hvor læringen for alvor skal indfinde sig. Derfor er det vigtigt, at vi her bringer en fagperson
ind, der har kompetencer på området, og evner til at forklare det forståeligt. Ekspertens udtalelser
bidrager også til vores egen læring. Mange af de videnskabelige fakta om sved kendte vi ikke til i
forvejen, og det, vi selv lærte, fik vi dermed mulighed for at formidle til børnene på en letforståelig
måde. Når vi inddrager en ekspert, giver det vores podcast troværdighed og en tyngde, der
komplementerer den mere lystige måde, vi selv agerer på i programmet.
Indslaget er lavet i monteret form. Det vil sige, at vi har klippet det, så det indeholder både
interview, studiespeak, underlægningsmusik og lydeffekter. Klipningen er foregået i programmet
Hindenburg Pro, der giver mulighed for redigere optagelserne meget detaljeret, for eksempel ved at
flytte en vejrtrækning, så den ikke forstyrrer lytteoplevelsen, eller ved at tilføje musik, der fremhæver
en bestemt stemning i det, der bliver sagt. Det er disse digitale muligheder, der har gjort os i stand til
at producere Vidensskabet, så det fik præcis det udtryk, vi ønskede.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
79
Hvis der en dag skulle blive en oplagt mulighed, kan vi erstatte indslaget med varianten
reportage. Her tager vi lytterne med ud, hvor der foregår aktiviteter af videnskabelig karakter, såsom
en forskermesse, eller af videnskabelig interesse, som hvis vi tog til Post Danmark Rundt, og lavede
reportagen om, hvordan cykelrytteres kroppe udholder at cykle så langt.
8.2.6 Nedlæg Nedlægget er en kort afrunding af indslaget. Her tager vi lytterne i hånden, ved at opsummere de
vigtigste pointer fra ekspertens udsagn i indslaget. Samtidigt nævner vi ekspertens navn igen, for at
tydeliggøre over for børnene, at det er en fagperson, ikke bare os, der her har ytret sig.
8.2.7 Sjov historie / Udfordring / Nyhed / Forsøg Denne bjælke i skemaet er inddelt i fire delelementer, som kan variere fra uge til uge. Den første er
en sjov historie, som er det element, vi har valgt at bruge i prototypen. For at udfolde ugens emne på
en anderledes og morsom måde, har vi researchet på sjove og skøre fakta om sved. Konceptet i dette
delelement er, at vi hver især finder en sjov historie, som den anden ikke på forhånd får noget at vide
om. På den måde bliver der mulighed for, at der kan opstå spontane reaktioner, samtaler og grin
mellem os som værter, og dette gør, at udtrykket bliver mere umiddelbart - noget, der passer godt til
børnenes egen måde at møde verden på. Med den sjove historie ønsker vi at vise børnene, at videnskab
ikke kun er tørt og svært, men også kan være noget, der undrer, fascinerer og underholder. Det er
altså meget bevidst, at den sjove historie er placeret netop på dette tidspunkt i programmet som en
modvægt til det mere indholdstunge indslag.
En anden måde at skabe underholdning er ved at udfordre børnene til at gøre noget aktivt,
som vi finder på. Ofte vil vi også selv tage udfordringen op. Det gjorde vi gjorde i forbindelse med
prototypen (se mere herom i afsnit 8.4.1 Indholdet er hos brugerne). Her opfordrede vi børnene til at
tage et billede, hvor de virkelig svedte og derefter uploade det til vores Instagramprofil. Der er ikke
tale om nogen form for tvang til at tage udfordringen op, da besvarelsen på udfordringen udelukkende
sker, når børnenes selv ønsker sjov og ballade. Udfordringen kan enten befinde sig før eller efter
quizzen, alt efter, hvor mange andre delelementer, vi har med i det enkelte program.
Skulle det ske, at der en dag opstår en særlig videnskabelig begivenhed inden for den uge, vi
producerer programmet i, og som vi synes er relevant for børnene at vide noget om, vil vi bringe den
på dette tidspunkt i programmet. Det kunne være at gøre børnene opmærksomme på den astronomiske
meteorregn, der finder sted én nat, hvert år i august. Vi vil præsentere nyheden med den nødvendige
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
80
baggrundsviden, for at børnene ikke bare hører en information, men også forstår den. Vi er altså ikke
afvisende over for at bringe nyheder i Vidensskabet, men det er ikke vores primære formål.
Det sidste delelement vil vi bruge, hvis vores ugentlige emne på en særlig måde lægger op til,
at man kan foretage små laboratorieforsøg. Det ser vi som en god og anderledes måde at formidle
videnskab på. Her vil vi invitere et par børn i studiet, hvor de skal udføre forsøg sammen med en
“videnskabsmand”. Forsøgene skal aktivere og inddrage børnene - både dem, der kommer ind i
studiet til os, og dem, der lytter derhjemme, idet alle forsøg så vidt muligt skal kunne gentages af
børnene selv, med hjælp fra en voksen. Når vi på den måde udfører noget aktivt i et radiostudie,
kræver det, at vi har en særlig evne til at formidle, hvad der egentlig sker. Derfor vil vi altid hjælpe
den slags formidling på vej, ved at lave små, sjove videoklip fra forsøgene, som efterfølgende bliver
lagt ud på vores sociale medier. Her vil der både være videoer og billeder fra dagens forsøg og
guidelines til, hvordan børnene selv kan udføre forsøgene hjemme.
8.2.8 Skiller Skilleren er et tre sekunders genkendeligt uddrag fra jinglen, som er udvalgt på grund af sin
karakteristiske lyd. Den bruges, når ønsker at signalere et større skift i programmet, så børnene er
klar over, at de efter denne lyd skal forholde sig til noget nyt. Dette er ikke noget, børnene er blevet
instrueret i, men vi oplever selv, at en skiller forstås helt intuitivt som en overgang, når man lytter.
Skilleren optræder løbende i Vidensskabet, og vi vil ikke beskrive den, næste gang den optræder, da
den har samme funktion gennem programmet.
8.2.9 Quiz Et fast indslag i programmet er ugens quiz. Quizzens spørgsmål vil altid relatere sig til ugens emne.
Svaret skal enten hentes i det, de har hørt i løbet af programmet, og altså være en slags
huskekonkurrence, eller det kan være et spørgsmål inden for emnet, som kræver mere aktiv research
fra børnenes side. Denne variant valgte vi i prototypen, hvor børnene fik besked på at bruge internettet
til at finde ud af, hvilket afrikansk dyr, der sveder rødt. Quizzens formål er både, at de skal reflektere
over udsendelsens indhold eller lære noget helt nyt, og at vække konkurrencelysten i dem. Det kan
både foregå som individuelle konkurrencer eller samle børnene i mindre grupper, og på den måde
bidrage til socialt sammenhold. Samtidigt er en quiz med til at engagere børnene til aktiv deltagelse
i vores program, fordi besvarelsen foregår på de sociale medier. Quizzens vinder får et billede af sig
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
81
selv lagt ind på Vidensskabets Instagram-profil, hvor barnet kåres med titlen “Ugens Ugle”. Dette
skal indikere, at barnet denne uge er den klogeste lytter.
8.2.10 Forsmag på næste uge Hver uge vil vi hen mod udsendelsens slutning komme med et lille oplæg om næste uges indhold.
Det kommende emne serverer vi på en sprogligt kreativ måde, så børnenes interesse forhåbentlig
bliver vakt, og de får lyst til at lytte med ugen efter. Det er også en måde, hvorpå vi kan binde vores
udsendelser sammen, og skabe en rød tråd mellem alle afsnit af Vidensskabet.
8.2.11 Farvel Som en afrunding på programmet siger vi farvel til børnene, og italesætter, at vi håber, de har fået
noget ud af ugens udsendelse. Vi oplever det at sige farvel som en vigtig gestus over for børnene. At
tage afsked markerer, at man har haft en hyggelig stund sammen, og at man har en relation til
hinanden. Det er netop det, vi ønsker at have med børnene i vores program. Derfor vil vi også altid
fortælle dem, at vi har haft det godt, og glæder os til at “være sammen” med dem i den kommende
uge.
8.2.12 Outrojingle og knirk Som outro har vi igen vores programjingle, der nu er et genkendeligt element for børnene. Herefter
har vi indsat lyden af det gamle skab, der nu lukker sig igen. Med det symboliserer vi, at Vidensskabet
er slut for denne gang, og at børnene nu selv må gøre noget aktivt for at åbne det igen - enten ved at
lytte til den næste udsendelse, hvis den allerede er tilgængelig, eller engagere sig på vores sociale
medier under ventetiden.
8.3 Journalistiske greb Produktets ovenstående opbygningselementer er udvalgt og udarbejdet ved hjælp af vores
journalistiske kompetencer. Vores kendskab til de brede, mere almene journalistiske teknikker
stammer fra tidligere arbejde, undervisningen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og den
praktiske erfaring, vi har fået, ved at blive kastet ud i udførelse af journalistik fra første uge på
kandidatstudiet. Den specifikt radio-tekniske erfaring stammer primært fra Idas praktikophold på DR
P1. Ligeledes er det fra Philips praktikophold på DR Ultra, vores primære erfaring med at skabe
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
82
journalistik til børn stammer. Begge perspektiver har vi suppleret med faglitteratur i specialet. De
steder i denne redegørelse, hvor vi udtaler os om konkrete, journalistiske greb, men hvor vi ikke har
anført en skriftlig kilde på den viden, er det således vore egne erfaringer, der ligger til grund for
udtalelserne. Vi vil nu gennemgå de journalistiske greb, vi har anvendt i udarbejdelsen af vores
produkt.
8.3.1 Research Alt grundigt, journalistisk arbejde hviler på et solidt fundament af research. Når vi i vores tilfælde
satte os for at lave en podcast, der formidler et udvalgt videnskabeligt emne, er der ikke tale om
nyhedsjournalistik. Derfor er kræver det heller ikke nødvendigvis de samme trin af research, som
ellers ville være tilfældet, hvor det for eksempel er vigtigt at sørge for, at alle parter i en sag bliver
hørt. I videnskabsformidlingen er det vigtigste at finde den rette ekspertkilde til at udtale sig om
emnet. I bogen Interview for Journalister skriver den erfarne journalist Kurt Strand (2009:86), at
research er til for at besvare spørgsmålet: “Hvad skal jeg vide for at gennemføre interviewet?”. Han
opstiller en lang række forskellige hvem’er, som det er vigtigt at finde frem til - for eksempel, hvem
der gør, siger, ved eller afgør noget. I vores tilfælde er kun to af disse spørgsmål relevante, nemlig:
“hvem ved noget om sagen?” og “hvem er ekspert?”. Opgaven er derefter at finde en forsker, der
både er ekspert på emnet, og som også vil være god til at formidle den viden til andre. Idas erfaring
fra adskillige radiointerviews med universitetsprofessorer inden for det naturvidenskabelige område
har afsløret, at ikke alle kloge hoveder er gode til at få deres store viden ud over tærsklen og ind i
hovedet på andre.
En metode til at afsløre en forskers formidlingskompetencer før et egentligt interview er
derfor at ringe dem op og lave et såkaldt forinterview. Her får man hurtigt en fornemmelse af, om
forskeren for eksempel taler hurtigt, langsomt eller måske stammer - alt sammen noget, der ikke har
nogen betydning i en artikel, men som betyder alverden i et radioindslag. En forsker, der siger meget
øh kan give timers ekstra klippearbejde. Ida havde allerede udført et interview med den forsker, vi
valgte til Vidensskabet, Ole Bækgaard Nielsen. Han havde nemlig medvirket i et indslag, som Ida
lavede i sin praktik, og han var dermed forhåndsgodkendt til radio. Fra dette interview kendte Ida
også til hans kompetencer, og vi mente derfor, at han ville være oplagt at bruge som ekspert til vores
emne om sved.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
83
Det er sjældent, men naturligvis muligt, at et bestemt videnskabeligt emne er ét, hvor forskellige
eksperter er i strid med hinanden. Skulle vi komme ud for at behandle et sådant emne, vil vi benytte
os af erfaringen fra nyhedsjournalistik, og anvende flere eksperter, så alle sider af sagen bliver hørt.
Det er dog for det meste sådan med videnskabelige emner, at de førende eksperter “har ret”, ind til
nogen opdager noget nyt, som derefter bliver den nye, gældende sandhed. Til gengæld er det vigtigt,
at vi som journalister selv har sat os grundigt ind i emnet, så vi er i stand til at udfordre og spørge ind
til de fakta, som eksperten bringer frem. I vores prototype af Vidensskabet blev emnet som bekendt
sved, og vi brugte lang tid på at læse om de forskellige videnskabelige fakta om dette fænomen. Vi
fandt ud af, hvorfor man sveder, hvornår man gør det, hvem der gør det, hvilke dyr, der gør det, og
ledte også efter skøre fakta om sved, som vi ville kunne bruge til programmets quiz. Hovedformålet
med denne research var at give os kompetencer til at udfærdige spørgsmålene til det forestående
interview, men også at udvælge den kilde, der ville være bedst til at svare på spørgsmålene.
8.3.2 Kilder Ole Bækgaard Nielsen er professor i fysiologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor
han underviser de medicinstuderende i kroppens forunderligheder. Hans erfaring som underviser og
forsker gør ham til ekspertkilde i vores udsendelse (Schmidt 2011:105). Han er altså en uafhængig
autoritet, der ikke har noget personligt, arbejdsmæssigt eller økonomisk i klemme, ved at dele sin
viden om sved med os. Som professor i fysiologi er hans forskningsområde kroppen, og den måde
dens systemer fungerer. Dermed er udskillelsen af sved også blandt de emner, han er fortrolig med.
Når Ole Bækgaard Nielsen formidler sin viden, gør han på en så kreativ og dygtig måde, at han sidste
år, for fjerde gang, blev kåret som Årets Underviser af sine bachelorstuderende (se Kellemann 2016).
Udmærkelser som disse viser, at Ole Bækgaard Nielsen er i stand til at formidle sin forskerviden på
en måde, så andre får meget ud af den. Derfor var han også et særligt godt valg for os, fordi den
forskning, vi formidler skal være forståelig for børn. Det er vores journalistiske opgave at forklare
videnskaben med sproglige greb, som former forståelsen hos børn, men det skader ikke at have
eksperter som Ole Bækgaard Nielsen, der gør formidlingen af svær videnskab til en leg.
8.3.3 Interview Ole Bækgaard var fra starten meget interesseret i at deltage i vores speciale. Da vi mødte op til
interview talte vi om det at formidle naturvidenskab til børn, og han fortalte, hvordan hans egne børn
havde stillet mange spændende og udfordrende spørgsmål, da de selv var små. Han syntes derfor, at
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
84
vores program tjente et godt formål. Vi begyndte interviewet med tre forberedte punkter: først
præsenterede vi os selv og vores projekt, og fortalte også, hvilket formål interviewet tjente, og hvilke
drømme vi havde for produktet og specialet. Derefter gennemgik vi de spørgsmål, vi havde forberedt,
så Ole Bækgaard vidste, hvad vi ville komme ind på, og i hvilken rækkefølge. Det gav også mulighed
for at opklare eventuelt tvivl omkring betydningen af formuleringerne. Til sidst briefede vi Ole
Bækgaard om interviewets forløb. Det indebar at indgå en klar, mundtlig kildekontrakt, der sikrede,
at vi var enige om interviewets emne, den forventede længde på cirka ti minutter, og at vi ville optage
hele samtalen. Samtidigt talte vi om, at det er en del af radiojournalistikkens natur, at der er plads til
at snuble over ordene, lave talefejl eller på anden måde være nødt til at starte forfra på en sætning.
Disse afvigelser kan let klippes ud. Sidst talte vi om det at formidle til børn, og vi gjorde Ole
Bækgaard opmærksom på, at han som forsker ikke skulle gå på kompromis med sin faglighed, når
han udtalte sig. Derimod var det vores opgave at ‘oversætte’ eventuelle svære, videnskabelige udtryk
til noget, børnene ville kunne forstå. I dette interview var vi repræsentanter for børnene, og det gjorde
også, at vi skulle være klar til at stille spørgsmål, som i andre tilfælde måske ville blive opfattet som
‘dumme’. Vi ville gøre alt for, at børnene ville kunne forstå stoffet. Interviewet forløb til sidst med
disse fem spørgsmål:
•! Hvorfor sveder man egentlig?
•! Hvad sker der i kroppen, når sveden vil ud?
•! Hvorfor sveder nogle mere end andre?
•! Hvorfor sveder man, når man bliver nervøs?
•! Hvordan sveder forskellige dyr?
I udformningen af spørgsmålene var vi opmærksomme på kun at benytte åbne spørgsmål, altså
spørgsmål, der begynder med et hv-ord. Dermed sikrede vi, at svarene ville være mere indholdsrige,
og aldrig ville blive blot ja eller nej. Samtidigt var det også vigtigt for os, at vi kunne huske
spørgsmålene udenad, idet vi er enige med Kurt Strands (2009:265) kloge bemærkning: ”En
interviewer, som slavisk skal konsultere papir for at stille spørgsmål, vil i praksis have vanskeligt ved
at høre, hvad interviewpersonen faktisk svarer”. Ved at kende vores spørgsmål godt, var vi i stand til
at følge aktivt med i Ole Bækgaards svar, og dermed også gribe tråden og spørge ind til ting, vi ikke
på forhånd havde planlagt. Det gav et mere dynamisk interview, og gav os langt flere gode svar til
vores program, end vi ville have fået, med alt for slaviske spørgsmål.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
85
Vores underviser, Jesper Gaarskjær, lærte os i en time om interviewteknik, at man først er
en rigtig god journalist, når man kan stille kritiske spørgsmål til den, man sympatiserer med. I vores
tilfælde kunne dette særligt opnås ved at være grundigt forberedt på emnet, og på den måde være
kritiske over for de videnskabelige aspekter, måske snarere end vores interviewperson. Vi havde da
også på forhånd gjort os det klart, at vi ikke mødte op hos Ole Bækgaard som skarptskydende
Christiansborg-journalister. I stedet var vores agenda at få så meget ud af vores kilde som muligt, og
at gøre det klart, at vi var på samme hold. Det er vores oplevelse, at formidlende journalistik kræver,
at der i et interview skabes gode betingelser for en samtale, og det sker ikke, hvis man opstiller et
skarpt skel mellem sig selv og interviewpersonen. Derfor talte vi på forhånd spørgsmålene igennem,
i stedet for at holde vores kort tæt til kroppen.
Indholdet i vores podcast er udvalgt blandt emner fra den videnskabelige verden, som vi forestiller
os, målgruppen vil finde spændende. Dermed er vores program ikke som udgangspunkt skabt til at
formidle de seneste opdagelser eller egentlige, videnskabelige nyheder. Men selv om de
videnskabelige fakta ikke nødvendigvis er nye, og på trods af den åbenlyse forskel fra langt de fleste
journalistiske produkter, som netop er nyhedsbårne, vil vi argumentere for, at Vidensskabet kan klare
sig godt på det journalistiske marked. For selv om vores podcast ikke bygger på nyheder, så kommer
de tre store nyhedskriterier, som bruges i journalistik, alligevel til udtryk i produktet (blandt andet
beskrevet hos Strand 2009:167).
Først og fremmest er vores podcast spækket med information. Vores emner er udvalgt, så de
har størst mulig chance for at gøre børnene klogere og stille deres nysgerrighed, og så vi kan udvide
deres verden med en perlerække af fakta, som de måske intet vidste om. Samtidigt serverer vi disse
fakta med stor troværdighed, idet vi benytter ekspertkilder, som forsker i netop det emne, vi
behandler. Troværdigheden styrkes også af vores egen førnævnte, grundige research, der gør os i
stand til at levere journalistik til vores målgruppe, der er kritisk gennemarbejdet.
Det næste kriterium er identifikation. Vores undersøgelse har bevist, at Vidensskabet i høj
grad lever op til dette krav, idet små som store børn gav udtryk for, at programmet talte til dem om
ting, de kendte fra deres hverdag. Indholdet rammer børnene, og berører situationer og begreber fra
det liv, de lever. Identifikationen gør, at vi kan møde børnene gennem lyden med et særligt nærvær,
som igen giver dem lyst til at komme tilbage og høre mere. Uanset om Vidensskabets ugentlige emne
er hovedhår eller vulkanudbrud, ligger det os på sinde at vælge programmets vinkel, så den har
relevans for børnene, og at hvert enkelt barn føler, at programmet taler til netop dét.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
86
Slutteligt fordrer god journalistik, at der findes et element af fascination. Der skal altså være
noget i programmet, som får lytterne til at spærre øjnene op, og forhåbentlig afstedkomme en reaktion
af “wow!”. Vi er gået til dette kriterium, ved at lede efter særlige fakta, der ikke normalt dukker op i
børnenes daglige mediestrøm eller undervisningsmaterialer. Det er vores oplevelse, af fascinationen
ikke kun kommer, hvis et program er meget dramatisk eller overvældende. Faktisk kræver det ikke
meget mere, end at det, børnene får fortalt, er overraskende. Det gjaldt for eksempel det faktum fra
vores podcast, at hunde sveder på tungen. Det udløste en bølge af overraskede ansigtsudtryk og ord
hos de lyttende børn, og skabte også en del fnisen og efterfølgende engageret samtale. De
fascinerende elementer er på den måde med til at bære historien fremad, og tilskynder børnene til at
ville høre endnu mere.
De tre nyhedskriterier kan altså ganske fint opnås, selvom produktet ikke er funderet på hver
dags nyeste begivenheder. I stedet opnår vi en podcast, der når meget mere i dybden med de emner,
den tager fat i, og som samtidigt begejstrer børnene, fordi den lever op til de krav, der stilles for ny,
nærværende og interessant journalistik.
8.3.4 Sprog Når vi formidler videnskab i journalistisk form, er det særligt vigtigt, at sproget tilpasses, så det
rammer den såkaldt interesserede, men forudsætningsløse lytter. Med børn som målgruppe må vi gå
ud fra, at forudsætningsløsheden i særdeleshed er gældende, når det kommer til indviklet videnskab.
Selv hvis børnene udviser særlig interesse for videnskab, har de haft kortere tid til at udforske området
end de voksne, der vælger naturvidenskab som uddannelses- eller karrierevej. Vi må derfor indstille
vores sprog, så det kan omsætte det akademiske videnssprog til noget, der afspejler børnenes
hverdagsoplevelser, det, vi man kalder erfaringssprog. Med det for øje kan vi tale til børnene, så de
forstår, hvad vi siger og mener, og vil dermed også blive i stand til at modtage den nye viden og gøre
den til deres egen.
Som en hjælp til erfaringssproget har vi benyttet os af fortælletekniske greb, blandt andet
nogle af dem, der er nævnt i Fälling og Luk (ND:27): Nærhed, præcision og perspektiv. Nærhed
forstås her som det at kunne bringe sine lyttere helt tæt på begivenhederne. Det sker blandt andet ved
brug af scener, hvor man aktivt beskriver en situation eller handling. Vi har benyttet dette greb i vores
oplæg til indslaget, hvor børnene bliver ”taget med” til et sted, hvor der er 27 grader varmt og de
sidder med en is i hånden, som er ved at smelte. Denne scene leder videre til en tanke om, at de selv
kan føle, de er ved at smelte, når de mærker sveden pible frem på kroppen. Dermed er emnet
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
87
præsenteret på en meget konkret og vedkommende måde, og børnene kan derefter lytte til de
forskellige fakta om sved med en vished om, at disse fakta også gælder dem selv. Præcision handler
om graden af detaljer, man bruger i sin fortælling. Brugen af meningsbærende detaljer finder vi en
naturlig konsekvens af vores ønske om at bringe børnene helt tæt på det, vi formidler, og således er
førnævnte smeltende is et eksempel på en detalje, der på en særlig måde siger noget om den situation,
børnene skal forestille sig at befinde sig i. Det gælder om at være så konkret som muligt, og bruge
omhyggeligt udvalgte detaljer, der formidler mere mellem linjerne, end det, der bliver sagt. En tredje
fortælleteknik er brug af perspektiv. Her gælder det om at brede sit emne ud, så lytterne får mange
forskellige perspektiver med, og programmet på den måde bliver nuanceret og får større
troværdighed. I Vidensskabet har vi bestræbt os på at gå til emnet sved fra mange forskellige vinkler,
og på mange forskellige måder, så børnene efterfølgende vil føle sig oplyste og tilfredsstillede i en
sådan grad, at de får lyst til selv at fortælle den nye viden videre til andre.
8.4 #vidensskabet Et sted, hvor børnene kan dele deres nye viden med hinanden, er på de sociale medier. Vi har valgt
at bruge disse medier som et supplement til vores produkt, fordi det er en effektiv måde at nå ud med
vores journalistiske indhold til målgruppen i dag. Dermed viser vi, hvordan journalistik kan
praktiseres i en digital verden. Netop den digitale verden omfavner flere, forskellige medier, som kan
anvendes i formidling og tilegnelse af viden, skriver lektor i informationsvidenskab, Hans Jørn
Nielsen (et. al 2011:12). Under udviklingen af Vidensskabet blev vores journalistiske kasketter vendt
og drejet i forskellige retninger for at udforme et konkret koncept, hvor det videnskabelige indhold
udfoldes i en form, der inddrager lyd, tekst, billeder og video. Brugen af sociale medier er et strategisk
element, der skal hjælpe med at formidle videnskab og give mulighed for at distribuere indholdet ud
på flere platforme.
8.4.1 Indholdet er hos brugerne Vi har valgt to forskellige sociale medier som supplement til vores podcast: Instagram og Snapchat.
Instagram er et billeddelingsmedie, hvor man kan følge andre brugere, og dermed altid være opdateret
på de nye billeder, disse brugere lægger ud. Det er muligt at linke til hinandens Instagramprofiler,
enten med et brugernavn (markeret som @vidensskabet) eller et link til profilen (markeret som
#vidensskabet), og på den måde kan vi nemt og hurtigt nå ud til flere potentielle lyttere, hvis de linker
til vores profil på hinandens billeder. Snapchat er også en billeddelingstjeneste, men adskiller sig ved,
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
88
at indholdet ikke er permanent. Derimod kan hvert billede kun vises to gange, og dermed egner
Snapchat sig godt til hurtig og mere uformel kommunikation. Samtidigt går kommunikationen to
veje, da både vi og børnene kan svare hinanden direkte. Da man ikke kan uploade billeder på andres
Instagramprofiler benytter vi os af en omvej. Børnene sender indhold til os via Snapchat, som vi
derefter tager et skærmbillede af, og uploader til Vidensskabets profil på Instagram. Også på Snapchat
er vores brugernavn Vidensskabet.
Vores valgte sociale medier, Instagram og Snapchat, kan fungere som et vidensfællesskab,
hvor børnene også selv kan deltage med kommentarer, indgå i dialoger og bidrage med egne
produkter til programmet. De får mulighed for at tilegne sig viden, ved at tale sammen og være i
dialog med os, som producerer indholdet. Det er vores tanke, at vores sociale medier skal indeholde
nye, alternative vinkler på ugens afsnit, så børnenes læring også på den måde kan styrkes. Vi er
overbeviste om, at vi ved at bruge disse sociale medier som værktøjer i programmet, kan skabe en
følelse af, at vi ikke kun taler til målgruppen, men også med dem. Derudover mener vi, at brugen af
de sociale medier kan hjælpe med at opretholde målgruppens opmærksomhed på Vidensskabet og
sørge for trafik mellem Vidensskabets forskellige platforme.
Billede 5 og 6: Vores sociale medie-profiler på henholdsvis Instagram og Snapchat.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
89
Vi bruger Instagram og Snapchat i løbet af programmet, fordi vi er klar over, at målgruppen har et
bredt kendskab til medierne i den digitale verden (nævnt i afsnit 3.2 Børns medievaner). Børnene
bliver i podcasten bedt om at sende deres svar fra programmets quiz til os via Snapchat, og samtidig
opfordres de aktivt til at undersøge det ‘store’ internet, for at finde svaret. Ligeledes bliver
programmets emne om sved aktuelt på Instagram, når vi indbyder børnene til at sende svedige billeder
af dem selv, som vi så uploader på Vidensskabets profil. Med denne aktivering og inddragelse åbnes
der op for, at målgruppen kan bruge programmets indhold til at skabe mening i deres eget liv. Netop
fordi de har adgang til forskellige enheder som tablets og smartphones, er de ”nemme” at formidle
til, uanset tid og sted. I Vidensskabet vil vi også bruge Instagram og Snapchat til blandt andet at
uploade korte videoer med de forskere, vi interviewer, og på den måde tage børnene med til den altid
eftertragtede “backstage”-situation. Her får børnene en endnu mere personlig oplevelse med
programmets indhold. Begge sociale medier er aktuelle, hvis vi vil lave konkurrencer, hvor børnene
skal gætte, hvilken videnskabelig “ting” vi har tegnet, eller hvis de selv skal tegne eller tage billeder
af noget.
Da vi udførte vores interview med børnene, havde vi lavet små visitkort, som vi delte ud til
dem alle, da vores interviews var slut. På disse kort var påtrykt navnet på vores Instagram- og
Snapchatprofil, så børnene lettere kunne finde frem til disse, når de kom hjem eller tilbage i klasserne,
hvor visitkortene også kunne deles med de resterende klassekammerater. Set i bakspejlet burde vi
nok have delt visitkortene ud umiddelbart efter børnene havde lyttet til udsendelsen. På den måde
havde vi undgået den kritik, vi fik, af pigen i 5.A, der gerne ville have, at vi præciserede navnene på
vores sociale medie-profiler i programmet.
g Billede 7: Visitkortet, som vi delte ud til børnene.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
90
Det centrale i den digitale journalistik, vi har valgt, er altså interaktiviteten, der fungerer som et vigtigt
redskab i formidlingen. Med denne interaktion for øje, understreger vi børnenes mulighed for at
committe sig til Vidensskabet. Selve kommunikationen bliver på den måde tre-vejs. Vi
kommunikerer til dem, de kan kommunikere til os og samtidigt kan de kommunikere med hinanden
som brugere. Som billede 8 og 9 nedenfor viser, var børnene villige til at deltage aktivt i quizzen,
hvor de skulle finde ud af, hvilket dyr i Afrika, der sveder rødt. De bidrog med deres svar (flodhest)
fra deres egne Snapchat-profiler, i håb om at blive kåret til “ugens ugle” i Vidensskabet. På den måde
bidrager de som brugere med indhold, der giver liv og værdi til programmets quiz, samtidig med, at
de også selv får noget værdifuldt tilbage, ved at blive kåret som ugens klogeste lytter.
Billede 8 og 9: Børnene indsendte quiz-svar via Snapchat.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
91
Som journaliststuderende ser vi selv Instagram og Snapchat som medier, der i en journalistisk
kontekst kan bidrage med relevant indhold til målgruppen. Platformene knytter sig til programmets
emne på en alternativ måde, samtidig med at børnene kan dele indhold med hinanden og tale om det
– det journalistiske indhold bliver så at sige socialt. I forbindelse med undersøgelsen af podcasten til
børnene, var vi opsatte på at gå foran som gode “SoMe-brugere”, ved at tage vores egen udfordring
op. Vi uploadede hver et billede, hvor vi svedte, i håb om at børnene ville sende os billeder fra
situationer, hvor de selv svedte. Denne form åbner også op for, at børnene kan involvere sig, fordi
Philip på sit billede stiller et spørgsmål og dermed inviterer dem til at konversere med os.
Billede 10 og 11: Ida og Philips egne bidrag til sved-udfordringen på Instagram.
Billede 12: En kommentar fra en pige i 6.A
Interaktionen kommer blandt andet til udtryk på det billede 12, hvor ét af børnene responderer på
spørgsmålet, der bliver stillet. Det bliver også tydeligt for os, hvordan podcastens fakta-oplysninger
har lagret sig i barnets hukommelse, fordi hun svarer det, som bliver nævnt i programmet. Læringen
bliver altså eksemplificeret i forskellige dimensioner. Vidensdelingen øges, når pigen medvirker og
deler denne viden fra programmet, og på den måde samarbejder med os om at formidle om emnet.
Når vi har valgt at formidle videnskabelige emner, kræver det troværdighed i formidlingen.
Derfor er det vigtigt at nævne, at de sociale medier ikke skal fungere som en primær formidlingskanal
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
92
af videnskaben. De skal understøtte programmet med et sjovt og anderledes fokus, og selvfølgelig
anvendes til distribution af viden, med det forbehold, at de sociale medier netop også har andre
funktioner, når der kommunikeres.
Vi er bevidste om, at den store mulighed for interaktion betyder, at vi må give brugerne
kontrol. Det gør vi blandt andet ved at gøre indholdet tilgængeligt til deres enheder og tillade dem at
kommentere, skabe et rum for udvikling på platformene og huske på, at målgruppen er nyttige
vidensproducenter. Ved at inddrage sociale medier gør vi op med traditionel, lineær journalistik, og
tænker i stedet journalistik som noget, vi giver, ved netop at være mere interaktive. Vi skal skabe
indhold, som brugerne kan navigere i, på deres egne præmisser. På de sociale medier skal vi som
journalister være professionelle ”samtale-personer”, der både optræder som gæster og værter, og tager
del i forskellige typer af samtaler med brugerne på de forskellige medieplatforme.
Gennem arbejdet med at udvikle det journalistiske produkt, har vi mærket, at der også er foregået
læring hos os. Vi har set journalistik i et nyt perspektiv, fordi det denne gang har været funderet på
akademisk teori og metode. Det har udviklet vores kompetencer til at se sammenhængen mellem
akademiske og journalistiske tilgange, og at bruge og videreudvikle disse to.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
93
Referenceliste Litteratur Beyer, Lone; Annette Madsen; Ayhan Can; Katrine Bechgaard & Stine Lindberg (2015): Rapporten Børn og Medier. København: Børnerådet. Byrresen, Sanna & Tina Skov Gretlund (2016): Kapitel 3 “Mobilen går forrest”, i: Christensen, Dennis (red.): Rapporten Medieudviklingen 2016 - DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. København: DR Medieudvikling. Christensen, Dennis (2016): Forord “Du er ikke repræsentativ” og Kapitel 2 “Radiolytningen falder igen”, i: Christensen, Dennis (red.): Rapporten Medieudviklingen 2016 - DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. København: DR Medieudvikling. Dahler-Larsen, Anne Marie og Peter Dahler-Larsen (1999): "Fokusgrupper i teori og praksis", tidsskriftet Politologiske Skrifter, nr 2. Danielsen, Oluf (2003): Kapitlet “Populærvidenskab, videnskabsjournalistik eller forskningsformidling?”, i: Fleming, Leslie & Bruno Ingemann (red.): Faglig Formidling - Praksis og konsekvenser. 1. udgave. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Danmarks Radio (2015): Rapporten DRs public service-redegørelse 2015. København: Danmarks Radio. Darmer, Per; Birgit Jordansen; Jens Astrup-Madsen & Johannes Thomsen (2010): Paradigmer i praksis. 1. Udgave. København: Handelshøjskolens Forlag. Doverborg, Elisabet & Ingrid P. Samuelsson (2003): At forstå børns tanker: børneinterview som pædagogisk redskab. 1. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Dunaway, David King (2001): “Digitalradioens æstetik”, tidsskriftet Mediekultur, volume 17, nummer 33, siderne 62-69. Elfström, Ingela; Bodil Nilsson; Lillemor Sterner & Christina Wehner-Godée (2012): Børn og naturvidenskab. København: Akademisk Forlag. Fleming, Carole (2010): The radio handbook. 3. udgave. New York: Routledge. Frangi, Anthony (2013): Radio Toolbox. 1. udgave. South Yarra: MacMillan Education Australia. Fälling, Jakob & Gitte Luk (No Date): “Featuren som fortælleform”. Internt undervisningsmateriale fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Gravengaard, Gitte (2014): Kapitel 12 “Analyse af kvalitative data”, i: Hopmann, David Nicolas & Morten Skovsgaard (red.): Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation. København: Hans Reitzels Forlag.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
94
Gulløv, Eva (2003): Feltarbejde blandt børn. 1. udgave, 1. oplag. København: Gyldendal. Hallin, Daniel & Paolo Mancini (2004): Comparing Media Systems - Three Models of Media and Politics. Cambridge: Cambridge University Press. Hansen, Søren Schultz (2011): Årgang 2012. 1. udgave, 2. oplag. København: Informations Forlag. Heiselberg, Lene & Tina Skov Gretlund (2016): Kapitel 10 “Børn bruger skærme på nye måder”, i: Christensen, Dennis (red.): Rapporten Medieudviklingen 2016 - DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier. København: DR Medieudvikling. Hendy, David: (2000): Radio in the Global Age. 1. udgave. Cambridge: Polity. Hesse, Hermann ([1927] 2015): Steppeulven. 10. udgave, 1. oplag. København: Gyldendal. Høgh, Karin (2010): Medier der holder – strategisk lyd- og videopodcasting. 1. udgave, 1. oplag. København: Forlaget PodConsult. James, Allison; Chris Jenks & Allan Prout (1998): Theorizing Childhood. Cambridge: Polity Press. Jensen, Leif Becker (2001): Den sproglige dåseåbner. 1. udgave, 4. oplag. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Leif Becker (2003): Kapitlet “Man skal gå på to ben”, i: Fleming, Leslie & Bruno Ingemann (red.): Faglig Formidling - Praksis og konsekvenser. 1. udgave. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Juel, Henrik (2003): Kapitlet “Metode til faglig formidling”, i: Fleming, Leslie & Bruno Ingemann (red.): Faglig Formidling - Praksis og konsekvenser. 1. udgave. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Jul-Larsen, Kristoffer (2013): “Adornos radioteori - Radioens stemme som opplysnings-verktøy”, tidsskriftet Norsk medietidsskrift, årgang 20, nummer 2, siderne 102-122. Oslo: Universitetsforlaget. Juncker, Beth (1998): Når barndom bliver kultur – om børnekulturel æstetik. 1. udgave, 1. oplag. København: Forum. Juncker, Beth (2001): Kapitlet “Børnekultur mellem to paradigmer”, i: Tufte, Birgitte; Jan Kampman & Beth Juncker (red.): Børnekultur: hvilke børn? og hvis kultur?. 1. udgave. København: Akademisk Forlag. Jørnø, Marianne (2014): Videnskabsteori for praktikere. 1. udgave, 2. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Knudsen, Sanne (2003): Kapitlet “Tidsler og jazz - metaforer i faglig formidling”, i: Fleming, Leslie & Bruno Ingemann (red.): Faglig Formidling - Praksis og konsekvenser. 1. udgave. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
95
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009): Interview - introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Gyldendal Akademisk. Larsen, Sune Holm (2005): Kapitlet “Socialkonstruktivisme som forskningsmetode”, i: Nygaard, Claus (red.): Samfundsvidenskabelige analysemetoder. 1. Udgave, 3.oplag, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Laurents, Kamma ([1944] 2010): Spørge Jørgen. 3. udgave, 10. oplag. København: Gyldendal. Løngreen, Hanne (2003): Kapitlet “Kultur - blind makker i faglig formidling”, i: Fleming, Leslie & Bruno Ingemann (red.): Faglig Formidling - Praksis og konsekvenser. 1. udgave. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Matthews, Julian (2009): “Making It Our Own”, tidsskriftet Television & New Media, volume 10, nummer 6, siderne 546-563. London: Sage Publications Ltd. Mouritsen, Flemming (1996): Legekultur – essays om børnekultur, leg og fortællinger. Odense: Odense Universitetsforlag. Mukherji, Penny & Deborah Albon (2010): Research Methods in Early Childhood. 2. udgave. London: Sage Publications Ltd. Nielsen, Hans Jørn; Helene Høyrup & Hans Dam Christensen (2011): Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. 1. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Nyboe, Lotte (2012): Kapitlet “En hverdag fuld af digitale medier”, del 1, kapitel 1 i: Vitus Vestergaard (red.): Kommunikation med børn – Leg, læring og medier i et produktperspektiv. Vejle: Spinderihallerne. Olesen, Birgitte Ravn (2003): Kapitlet “Kernen i Kommunikation”, i: Fleming, Leslie & Bruno Ingemann (red.): Faglig Formidling - Praksis og konsekvenser. 1. udgave. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Rasmussen, Jørgen & Tina Holm Sørensen (2012): Kapitlet “At udvikle med børn”, del 2, kapitel 1 i: Vitus Vestergaard (red.): Kommunikation med børn – Leg, læring og medier i et produktperspektiv. Vejle: Spinderihallerne. Schmidt, Solveig (2011): Journalistikkens Grundtrin II - Roller, krav, metoder. 1. udgave, 2. oplag. Aarhus: Forlaget Ajour. Strand, Kurt (2009): Interview for journalister. 1. udgave. Aarhus: Forlaget Ajour. Hjemmesider DDGS (2017): Ordbogsopslag af ordet commitment: http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=commitment&dict=auto#ddgr. Link sidst åbnet 31.5.2017
Ida Kellemann Olesen & Philip Møller Nielsen Vidensskabet Produktspeciale cand. public 1.6.2017 !
96
DR Ultra: https://www.dr.dk/ultra/. Link sidst åbnet 29.5.2017 Kellemann, Ida (2016): artiklen “Årets underviser for fjerde gang”, AU Health Kommunikation, http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/fjerde-gang-er-ogsaa-lykkens-gang/. Link sidst åbnet 31.5.2017 Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro: http://www.nvhus.dk/om-os/. Link sidst åbnet 29.5.2017. Nedergaard, Maiken (2016): Gæst i programmet Videnskabens Verden på P1, 14. september 2016, i afsnittet “Derfor ligger vi ned og sover”: http://www.dr.dk/p1/videnskabens-verden/videnskabens-verden-2016-09-14 Link sidst åbnet 29.5.2017. SC (2017): Ungdommens Naturvidenskabelige Forenings sommerlejr Science Camp 2017. https://unf.dk/sciencecamps/. Link sidst åbnet 31.5.2017 Studieordningen (2015): Studieordning fra cand. public a’ 2015: https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=10288&sprog=da. Link sidst åbnet 31.5.2017 Systime (2017): Figur 1, den hermeneutiske spiral: https://tekstarbejdepaatvaers.systime.dk/index.php?id=222. Link sidst åbnet 31.5.2017 UVM (2006): Undervisningsministeriets rapport: “Fremtidens naturfag i folkeskolen”. Rapport fjernet fra Underisningsministeriets hjemmeside i løbet af vores specialetid, men kan findes på: http://www.bjarnedinesen.dk/Rapporter/nat.pdf. Link sidst åbnet 29.5.2017. !
Vi svedes ved!