web viewinden for den forståelsesramme forkastes enhver tanke om, at mennesket har en unik...

[email protected] – www.mediator.dk

DISPUTATSFORSVAR 13. FEBRUAR 2015, UPPSALA – HANS BOSERUP

1. INTRODUKTION........................................................................................................................22. ANALYSERNE............................................................................................................................43. RESULTATET AF ANALYSERNE..................................................................................................54. ER DE ALLE TRE POSTMODERNE?............................................................................................65. IDEOLOGI.................................................................................................................................76. TEMAER I MEDIATION LØSES FORSKELLIGT.............................................................................87. FORTOLKENDE REPERTOIRER..................................................................................................8

7.1............................................................................................................................................................................................ Autonomi.............................................................................................................................................................................................................................. 9

7.2....................................................................................................................................................................................... Magtbalance............................................................................................................................................................................................................................. 9

7.3...........................................................................................................................................Hvem der bestemmer første taler?............................................................................................................................................................................................................................. 9

7.4........................................................................................................................................................................................ Forhandling............................................................................................................................................................................................................................. 9

7.5............................................................................................................................................................................................ Narrativer........................................................................................................................................................................................................................... 10

7.6........................................................................................................................................................................... Følelser og fornuft........................................................................................................................................................................................................................... 10

7.7...................................................................................................................................................................Hvornår interveneres?........................................................................................................................................................................................................................... 10

7.8.......................................................................................................................................................................Definition af konflikt........................................................................................................................................................................................................................... 11

7.9.................................................................................................................................................................................. Lede eller følge........................................................................................................................................................................................................................... 11

7.10..............................................................................................................................................................................Stilarternes mål........................................................................................................................................................................................................................... 11

7.11........................................................................................................................................................................................ Neutralitet........................................................................................................................................................................................................................... 12

7.12...................................................................................................................................................................................Positionering........................................................................................................................................................................................................................... 12

7.13..........................................................................................................................................................................Proces og indhold........................................................................................................................................................................................................................... 13

7.14......................................................................................................................................................Spejling eller opsummering........................................................................................................................................................................................................................... 13

7.15......................................................................................................................................................................................... Spørgsmål........................................................................................................................................................................................................................... 14

7.16.........................................................................................................................Hvem der bestemmer, hvad der tales om?........................................................................................................................................................................................................................... 14

7.17........................................................................................................................................................................................................ Tid........................................................................................................................................................................................................................... 14

8. MEDIATORS MIKRODYNAMISKE STYRINGSMIDLER.................................................................159. KONVERSATIONSANALYSE.....................................................................................................17

9.1......................................................................................................................................................................Afsenderens signaler........................................................................................................................................................................................................................... 17

9.1.1 Intertekstualitet.....................................................................................................................................19

9.1.2 Kontekst.................................................................................................................................................20

1

http://www.mediator.dk/

mailto:[email protected]


9.2.....................................................................................................................................................................Modtagerens signaler........................................................................................................................................................................................................................... 20

9.3............................................................................................................................................................................................. Reparatur........................................................................................................................................................................................................................... 22

9.4................................................................................................................................................................................................... Turpar........................................................................................................................................................................................................................... 23

9.5...........................................................................................................................................................................................Turtagning........................................................................................................................................................................................................................... 23

9.6............................................................................................................................................................................... Procesdirektiver........................................................................................................................................................................................................................... 24

9.7............................................................................................................................................................................Overlappende tale........................................................................................................................................................................................................................... 26

9.7.1. Afbrydelse............................................................................................................................................26

9.7.2. Tilbagekanalisering:............................................................................................................................289.8...........................................................................................................................................................................Stilhed og non-tale

........................................................................................................................................................................................................................... 29

9.8.1. Pause....................................................................................................................................................29

9.8.2. Gap........................................................................................................................................................ 30

9.8.3. Lapse.....................................................................................................................................................319.9................................................................................................................................................................................. Sammenfatning

........................................................................................................................................................................................................................... 33

9.9.1. Systemisk mediation...........................................................................................................................33

9.9.2. Transformativ mediation.....................................................................................................................33

9.9.3. Narrativ mediation...............................................................................................................................35

10. AKUSTISK FONETISK LYD- OG BILLEDANALYSE......................................................................36

1. Introduktion

Siden mediationsbevægelsens begyndelse i ca. 1970 har to rationaler været fremhævet. 1) En mere tilfredsstillende proces, og 2) Effektivitet. Det viste sig ret hurtigt, at især jurister fokuserede på effektivitet. Det viste sig samtidigt, at juristmediatorer brugte styring til at opnå effektivitet. Herved opstod det dilemma, at mediation flere steder kom til at ligne ikke bindende voldgift men uden voldgiftsprocessens retsgarantier. Og voldgift er ikke mediation.

På den anden side var der mange, der erkendte, at bestræbelser på effektivitet ofte skete på bekostning af tilfredsstillende proces. For dem indeholdt en tilfredsstillende proces: Autonomi, assertivitet og empatisk kommunikation, der kunne føre til refleksion. Assertivitet blev forstået som evnen til at 1) identificere egne behov, kommunikere dem så 2) tydeligt, at de blev forstået, og kommunikere dem så 3) rent, at den anden ikke gik i forsvarsposition.

Både de, der blev kritiseret, og de, som kritiserede, opererede i det væsentlige i fortsættelse af oplysningstiden og naturvidenskaben inden for en positivistisk

2




forståelsesramme. Det er også juraens traditionelle forståelsesramme. Frem for at forhandle om krav anså man det for et stort fremskridt at forhandle om behov og bekymringer og de heraf afledede interesser. Med følelser som genvej til identifikation af behov og bekymringer var det naturligt at se processen som igangsætter af indre processer, der kunne motivere den enkelte til at opfylde behov og eliminere bekymringer for den anden. Gennem kommunikationspsykologi og erfaringer fra terapi blev mediatorerne bedre og bedre til at opfylde behov og eliminere bekymringer.

På den anden side var hverken kommunikationspsykologi eller terapianaloge metoder juristmediatorernes spidskompetence. Så den kompetence andre mediatorer havde opnået i at bibringe parterne assertivitet og empati, blev sjældent en del af juristmediatorernes praksis. I stedet blev risikovurderinger mere fremherskende. Risikovurdering er en spidskompetence juristmediatorer, og da man helst vil praktisere, hvad man er god til, blev især retsmægling meget præget af juristmediatorens egne overvejelser om den mest retfærdige løsning.

Det kan der anføres mange argumenter til støtte for, men mediation er det ikke. Så det meste af retsmægling er ikke mediation i mediationsbevægelsens forstand.

Indtil 1990’erne var følgende hovedstrømninger almindligt kendte. Det drejer sig om:

Oprindelig (community), Aftalefokuseret og Humanistisk mediation,

der alle tager udgangspunkt i indre processer.

I løbet af 1990’erne fandt postmodernismens tanker ind i mediationsverdenen. Postmodernismens tanker havde også forsøgt at ændre eller udvide juristernes positivistiske tankegang. Men det meste af juraen var fjendtligt indstillet. Ej heller juristmediatorerne var modtagelige.

De postmoderne stilarter tager ikke udgangspunkt i følelser, behov, bekymringer og interesser.

Det drejer sig om:

Systemisk, Transformativ og Narrativ mediation.

der alle tager udgangspunkt i ydre processer mellem individer så som interaktion, kommunikation, sprog og diskurs.

Det er disse tre stilarter, afhandlingen har undersøgt.

Det er ikke stedet at gøre rede for postmodernistisk tankegang, men i forhold til mediation fik den betydning på en række områder:

1. Fokus på interaktionen snarere end på individerne2. Parterne ansås som systemer, der var del af systemer 3. Fokus på sproget og sproghandlinger

3




4. Fokus på diskurs og fortolkende repertoirer5. Også det ”givne” ansås for at være sociale konstruktioner6. Ingen universelle sandheder anerkendtes7. Fokus på fortællinger / narrativer8. Fokus på positionering og interpellation9. Fokus på intertekstualitet

1. Man kan med en vis rimelighed sige, at ud over at inddrage det synlige og målbare, inddrog man nu også fænomener, der med dagens niveau af erkendelse ikke kunne måles eller vejes. I stedet for at fokusere på de i høj grad synlige parter, fokuserede man på den ikke synlige forbindelse mellem parterne. I stedet for at fokusere på indre processer, der blev omsat til virkelighed mellem parterne, fokuserede man på interaktionen mellem parterne og fik den omsat til en indre virkelighed. Den positivistiske indefra-ud proces blev altså til en udefra-ind proces. Problemet ansås nu ikke længere for problemet. Problemet blev den måde, hvorpå parterne talte om problemet.

2. Postmodernisterne erkendte, at man ikke kunne gøre meget ved parternes systemers situation, uden at man forholdt sig til de systemer, som var dele af. Systemtankegangen er indlysende for biologer og organisationskonsulenter. Men hos juristerne er den endnu en fremmed fugl. Systemer er habituelt lukkede og åbner sig kun, når omverdenen kan bidrage til deres selvgenoprettelse. Selvom systemet har behov for det omgivende miljø, er det relativt uafhængig af det. Målet om homøostase (balance eller ligevægt) blev afløst af målet om Autopoiese (selvgenoprettelse). Det er autopoiese og ikke homøostase, der er det teoretiske fundament i systemisk mediation.

3. Sproget fylder meget i interaktionen mellem parterne, og postmodernisterne anså ikke sproget som en neutral overbringer af data fra en til en anden. Lige såvel som parterne kan gøre noget fysisk ved hinanden, erkendte man, at parterne også med deres sprog konstant gør noget med hinanden. Vi kan kalde det for talehandlinger. Postmodernisterne anderkendte ikke, at handlinger eller ytringer var værdifri. Handlinger og ytringer tog altid udgangspunkt i afsenderens værdisæt eller ideologi. For afsenderen er der altid noget, der naturligt eller naturgivent. Postmodernisterne afviste det naturlige eller naturgivne som hjemmel for noget som helst. Hjemler var altid sociale konstruktioner formuleret af mennesker.

4. Postmodernisterne rettede også fokus på diskurs, der er sammenhængende kæder af udsagn i for eksempel samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler. Centralt i diskurs er mening. Diskurser er totalitære derved, at de forsøger at ekskludere andre forståelser. Fortolkende repertoirer er mere fleksible. Fortolkende repertoirer er de briller, igennem hvilke vi ser og oplever verden.

5. Der er altid noget, der fremstår som naturligt eller naturgivent for den enkelte part. Postmodernisterne afviser det naturlige eller naturgivne som hjemmel for noget som helst. Hjemler er altid sociale konstruktioner formuleret af mennesker. Det gælder også ”universelle” eller ”overordnede” sandheder. I stedet må der tages udgangspunkt i den konkrete menneskeskabte situation.

6. Postmodernisterne afviser universelle teorier eller forklaringer men tager udgangspunkt i den konkrete interaktion. Heller ingen universelle teorier om selvet

4




(identiteten) eller generelle legitimerende fortællinger anerkendes. Hver part har mange og fleksible identiteter. Partens viden er afhængig af tid, sted og sociale omstændigheder.

7. Mediation handler om fortællinger. Vi lever i fortællinger om os selv og de andre. Alle fortællinger har funktioner som for eksempel: Identitet – moral – god/dårlig – rigtigt/forkert – brug for støtte – skabe allierede, etc.

8. I postmoderne mediation fokuserer man særligt på interpellation og positionering. I dialog positionerer parterne ofte sig selv og den anden i ”roller”. Positionering er en mere flygtig størrelse end roller. Eksempler kan være: Det er mig, der er professoren. Jeg er offeret. Når man positionerer andre, kaldes det for interpellation. Eksempler kan være: Er der en læge til stede? Du er en dårlig mor. Du handlede forkert.

9. Intertekstualitet er sammenhæng med andre ytringer hørt eller fremsat i andre dialoger og/eller i en anden kontekst. 80 % af vore ytringer er ikke vort eget værk. Lukkede diskurser og positioneringer forsøges skrællet for fremmede lag. De originale diskurser (egne overvejelser) er nemmere at lukke op end de fremmede. Hvor humanistisk og transformativ mediation tålmodigt venter på, at parterne selv opdager intertekstuel sammenhæng og reflekterer over den, forcerer aftalefokuseret, systemisk og narrativ mediation denne udvikling med spørgsmål. Det er intertekstualitet, når systemisk og narrativ mediation forsøger at reaktualisere tidligere succesfulde oplevelser.

2. Analyserne

Afhandlingen har undersøgt de 1) ideologiske forudsætninger for hver af de nye stilarter med særligt fokus på, hvilken grad af mediatorindflydelse de enkelte stilarter accepterer. Afhandlingen har identificeret de ideologiske forskelle ved gennem 2) diskursanalyse at identificere de diskurser, som litteraturen fra og om de enkelte stilarter udtrykker. Afhandlingen har videre undersøgt, i hvilket omfang de således identificerede diskurser kan genfindes i stilarternes praktiske udførelse af mediationsprocessen, samt i bekræftede fald, hvordan diskurserne omsættes til praksis. Til dette formål analyseredes mediationsdialoger fra de tre stilarter ved hjælp af 3) konversationsanalyse, der normalt foretages på transskriptioner af dialoger. Men afhandlingen finder, at vigtige data fra for eksempel kropssproget ikke kommer med i en sådan tekstanalyse. Konversationsanalysen er derfor blevet suppleret med 4) akustisk fonetisk lyd- og billedanalyse. Den lyd- og billedmæssige side af dialogerne viste, at resultaterne af tekstanalysen undertiden måtte korrigeres, fordi interaktionen mellem deltagerne i mediation består af andet og mere end blot ord.

3. Resultatet af analyserne

Resultatet af de fire former for analyse viste, at der består 1) store ideologiske forskelle mellem stilarterne, at disse forskelle giver sig udtryk i 2) ret forskellige opfattelser af bedste praksis, at forskellene også giver sig udtryk i, 3) hvor meget og

5




hvordan mediator fylder i forhold til parterne, at mediatorindflydelsen både forekommer 4) åbent og skjult (mikrodynamikker), at mediatorindflydelsen ikke kun er afhængig af de ord, som mediator vælger at bruge, men at 5) også lyd- og kropsbilledet er udtryk for valg og strategi, og at lydsiden produceret af taletrakten 6) må anses som en del af kropssproget.

Når de tre stilarter fremtræder i meget forskellige processer, er det således ikke tilfældigt, men er derimod udtryk for en naturlig og forudsigelig følge af forskellige mål og virkemidler. Med hensyn til mål lægger den systemiske stilart vægt på at løse problemer, medens den transformative lægger vægt på at optimere parternes dialog gennem forøgelse af empowerment og recognition, og den narrative lægger vægt på forbedring af parternes relation gennem ændring af diskurs og positionering. De tre nye stilarter gør det hensigtsmæssigt (nødvendigt) at lære sig et nyt vokabularium og nye begreber, hvis man vil forstå den tankegang, der ligger bag stilarterne. Stilarterne ser nemlig mediationsprocessen fra tre ret forskellige vinkler.

Den systemiske stilart ser parterne som systemer, der sammen danner et system, og som hver for sig er del af andre systemer. Systemerne er det interessante for mediator og ikke så meget systemets bestanddele (individerne). Inspirationen til denne vinkel hentedes fra den såkaldte Milanoskole, hvis psykiatriske interventioner igen var inspireret af biologerne Maturana og Varelas erkendelse af, at den enkelte celle – og i øvrigt alt levende – habituelt er lukkede systemer, der kun åbner sig, hvis omverdenen kan bidrage til systemets selvopretholdelse – autopoise. Derfor ser mediator det som sin første opgave at åbne parternes systemer og at holde dem åbne. Dernæst identificerer mediator sammen med parterne mønstre og muligheden for ændring af mønstre, og forhandlingerne handler om disse ændringer. Målet er at løse problemer ved at tilgodese så mange som muligt.

Den transformative stilart lægger til grund, at mennesker hver dag løser opgaver og uoverensstemmelser uden assistance, og at når assistance i den foreliggende uoverensstemmelse er påkrævet, skyldtes det, at niveauet af parternes empowerment og recognition havde været for lavt på det tidspunkt, hvor uoverensstemmelsen brød ud i åben konflikt. Hvis man kan løfte niveauet af parternes empowerment og recognition, vil parterne – ligesom de plejede – kunne løse uoverensstemmelsen uden assistance. Og når det er tilfældet, skyldtes det, at et tilpas højt niveau af empowerment og recognition fører til optimering af parternes dialog. Målet er at optimere parternes dialog.

Den narrative stilart lægger til grund, at folk lever i fortællinger, og at måden, hvorpå fortællingerne er formet, skaber folks liv. Når parternes fortællinger er inkompatible, bryder konflikter ud. Det samme gælder, når parter positionerer hinanden i ikke accepterede roller. Fakta anses ganske enkelt som fortællinger, der accepteres. Den vigtigste grund til, at fortællinger og positioneringer bliver inkompatible er, at de diskurser, som indeholdes i fortællingerne og positioneringerne er inkompatible. Målet for narrativ konfliktløsning er derfor at ændre på diskurserne, så de kan blive kompatible, hvorved parternes relation vil forbedres. Målet er at optimere parternes relation.

6




4. Er de alle tre postmoderne?

Af skemaet nedenfor fremgår, at det i høj grad er problematisk, om transformativ mediation kan placeres som postmoderne. I konstruktionistisk forståelse betyder sprog i brug (diskurs) alt. Selv følelser og erfaringer er ikke noget internt men er altid skabt i interaktion. Transformativ mediation kan næppe betragtes som konstruktionistisk og nok heller ikke som postmoderne. Transformativ mediation lægger, at individet har et medfødt og overordnet behov for relation, og at hvert individ fra naturens hånd indeholder en hvis grad af anstændighed. Men overordnede universelle ideer bliver afvist af postmoderne tænkning, og forestillingen om en essens (kærne) i den enkelte med specielle egenskaber bliver afvist af konstruktionistisk tankegang.

Transformativ NarrativKendetegn Systemisk Transformativ Narrativ

Fokus på interaktion

Systemteoretiske forudsætninger ?

Fokus på sproget

Fokus på diskurs ?

Sandheder er sociale konstruktioner ? ?

Ingen universelle sandheder ?

Fokus på fortællinger ?

Fokus på positionering ?

Intertekstualitet ? ?

5. Ideologi

De stilarter i mediation, som vi kendte indtil 1990’erne, fokuserede som anført på indre processer i det enkelte individ så som følelser, behov, bekymringer og interesser. Mediationsprocesserne virkede indefra-ud. Det perspektiv kan man kalde moderne, positivistisk og individualistisk.

De tre nye stilarter tog i modsætning hertil udgangspunkt i ydre processer mellem individer så som interaktion, kommunikation, sprog og diskurs. Disse nye processer

7




virkede udefra-ind. Stilarterne placerede sig selv i en postmoderne interaktionel tænkning.

Systemisk mediation viser sin postmoderne forankring ved at henvise til den postmoderne såkaldte Milanoskole, hvis psykiatriske interventioner igen var inspireret af biologerne Maturana og Varelas erkendelse af, at den enkelte celle – og i øvrigt alt levende – habituelt er lukkede systemer, der kun åbner sig, hvis omverdenen kan bidrage til systemets selvopretholdelse – autopoise. Den systemiske stilart opretholder ontologiske ideer som et unikt selv, der organiserer følelser, tanker og erindringer i kognitive skemaer. Derved kan stilarten placeres inden for den konstruktivistiske forståelsesramme.

Transformativ mediation placerer sig i den mere radikale udgave af postmodernismen, der kalder sig konstruktionistisk. Inden for den forståelsesramme forkastes enhver tanke om, at mennesket har en unik indre kerne eller essens. Alle menneskelige fænomener er sociale konstruktioner, der opstår i interaktion mellem mennesker. Det gælder også følelser, tanker og erindringer. Men transformativ mediation opererer med et overordnet universelt relationelt verdensbillede, med postmoderne tænkning forkaster overordnede universelle ideer og tager udgangspunkt i det konkrete fænomen. Så transformativ mediation synes ikke at opfylde kriterierne for at blive anset som postmoderne. Transformativ mediation operere også med en medfødt vilje til at tage sig af den anden og til at søge optimering af relationer. Men konstruktionismen forkaster tanken om medfødt vilje, så transformativ mediation synes ej heller at kunne rubriceres som konstruktionis-tisk.

Narrativ mediation placerer sig eksplicit inden for den postmoderne konstruktionistiske forståelsesramme, og den narrative proces forholder sig loyalt til konstruktionismen.

6. Temaer i mediation løses forskelligt

Strategi Systemisk Transformativ Narrativ

Balance ? ?

Empowerment ? ?

Forhandlinger ? ?

Fortællinger ?

Normalisering ? ?

Opsummering

8




Spejling ? ?

Positionering ?

Problemformulering ? ?

Proces/indhold ? ?

Recognition ? ?

Separate møder ?

Orientering mod fremtiden ? ?

7. Fortolkende repertoirer

Når man stiller stilarternes fortolkende repertoirer op ved siden af hinanden, ses forskellene. Der angives nedenfor nogle få eksempler.

7.1. Autonomi.

Systemisk mediation

Transformativ mediation Narrativ mediation

Parterne bestemmer indholdet

32: Mediator anerkender, at parternes beslutninger er deres, og at de er nødt til at leve med de risici og valg, som deres beslutninger fører med sig.

8: Det er vanskeligt, at anse mediator som en neutral hjælper i processen, som ikke foretager vurderinger eller værdimæssige interventioner.

9: Mediators indflydelse er en integreret del af mediationsprocessen.

7.2. Magtbalance

Systemisk mediation forholder sig udtrykkeligt til spørgsmålet om magtbalance mellem parterne, medens narrativ mediation implicit skaber balance med sin interventionsform. Transformativ mediation lader eventuel magtubalance fortsætte, med mindre den fører til disempowerment.

Systemisk mediation Transformativ mediation Narrativ mediation

20: Hvis ubalance fortsætter, kan den anden part måske trække sig ud.

Kun en dagsorden, hvis ubalance fører til disempowerment

Tilstræbes at parterne oplever balance

9




7.3. Hvem der bestemmer første taler?

Den systemiske og den narrative mediator vælger rækkefølgen af talere, medens den transformative mediator overlader rækkefølgen til parterne. Systemisk mediation er meget opmærksom på, at første taler kan sætte hele rammen for, hvad der tales om, og derfor foretager mediator hyppige skift mellem parterne. Narrativ mediation forholder sig ikke til dilemmaet, medens transformativ mediation overlader det til parterne.

7.4. Forhandling

Forhandling er et vigtigt element i systemisk mediation, men først klarlægges, hvad der kan forhandles om. I narrativ mediation forekommer forhandling sidst i processen, medens forhandling kun forekommer i transformativ mediation, hvis parterne selv vælger at forhandle.

Systemisk mediation Transformativ mediation

Narrativ mediation

3: At lede andre menneskers forhandlinger.

37: Mediator lytter efter, hvad der er brug for at forhandle om.

55: Mediator hjælper parterne med at forbedre deres forhandlings færdigheder.

Interaktion anses vigtigere end transaktion.

71: Den traditionelle forståelse af forhandling, som er veletableret i mediationslitteraturen, kan anvendes på dette tidspunkt.

7.5. Narrativer

Vi ser, at narrativer (fortællinger) spiller en stor rolle i systemisk mediation og en endnu større rolle i narrativ mediation. Da den transformative mediator ikke interesserer sig for indholdet men kun for optimering af dialogen, har stilarten ingen fortolkende repertoirer om narrativer.


Narrativ mediation

23: Afhøvling af parternes fortællinger, således at de kan blive til en fælles fortælling.

33: Hvis den ene parts fortælling dominerer processen, forhindrer det udvikling af en fælles problemafgrænsning.

34: Mediator hjælper parterne med at udvikle en fælles fortælling, hvor problemet er løst.

Mediator prøver at interessere sig så lidt som muligt for indholdet af parterne fortællinger. Han kan ved spejling klargøre, hvad de handler om. Men ellers prøver han fra en metaposition at optimere dialogen.

27: De signifikante andre kan hjælpe den alternative fortælling på vej.

28: Vi er ikke eneforfattere til vores fortællinger. Disse fortællinger skaber ofte problemer for os.

46: Der er altid levede erfaringer, som ikke bliver optaget i fortællingerne.

10




7.6. Følelser og fornuft

Balancen mellem følelser og fornuft er tydeligst artikuleret i systemisk mediation og mindre tydeligt i narrativ mediation, medens den transformative mediator lader parterne tale om det, som de nu kommer til at tale om, hvad enten det er affektivt eller kognitivt.


Narrativ mediation

6: Mediation altid mere rettet imod fornuften end imod følelserne.

30: Vi dvæler normalt ikke ved parternes følelser.

23: Vi mener, at følelser og sindsbevægelser forandrer sig, når og hvis fortællingen gør det.

24: Vi beder ingen om at tage de tilknyttede følelser til sig som sine egne.

65: Vi anerkender følelser, men behandler dem som kun én del af konfliktfortællingen.

7.7. Hvornår interveneres?

Den transformative mediator intervenerer mindst, og når det sker, foregår det i reglen ved aktiv lytning (spejling), opklarende spørgsmål eller for at løfte niveauet af empowerment og recognition, medens den systemiske og den narrative mediator konstant intervenerer.

Systemisk mediation

Transformativ mediation Narrativ mediation

15: Intervenerer aktivt når det drejer sig om at gøre det klart for dem, hvad de forhandler om.

6: Mediator skal kun intervenere, når der er pauser, og prøve at komme ind, når parterne siger noget, der er virkelig vigtigt for dem, når de udtrykker stærke følelser, når de kommer med nye oplysninger, eller når et nyt indblik har forandret noget i dem.

28: Mediator må kunne se, hvor muligheden for intervention er og ikke er, og hvornår han skal lade være at bruge muligheden, fordi interventionen skader flowet mere end den hjælper på processen.

44: Og når parterne afbryder hinanden eller taler i munden på hinanden, går mediator på ingen måde ind med kontrol, for igen er det et vigtigt element i at støtte de valg, som parterne foretager gør, efterhånden som de føler sig stærkere og udøver den styrke ved at vælge, hvornår og hvordan man taler.

7.8. Definition af konflikt

Systemisk mediation ser konflikt som et uløst problem, transformativ mediation ser konflikt som en krise eller et sammenbrud i parternes interaktion, medens narrativ mediation ser konflikt som en krise eller et sammenbrud i parternes relation.

Systemisk mediation

Transformativ mediation

Narrativ mediation

11




15: Konflikt forstås som et uundgåeligt biprodukt af forskellighed i højere grad, end udtryk for personlige behov eller interesser.

16: I dette perspektiv er fakta helt enkelt fortællinger som accepteres.

7.9. Lede eller følge

Medens den transformative mediator følger parterne derhen, hvor de nu bevæger sig, leder den systemiske og den narrative mediator parterne i (formodede) konstruktive retninger.


3: Lede andres forhandlinger.

21: Mediator sætter grænser fra begyndelsen.

24: Mediator kan ikke presse parterne i en retning som de afviser.

2: Mediator følger parterne, hvorhen de ønsker at gå.

14: Mediator skal ikke være bange for at følge parterne, uanset hvor de går hen, eller hvor de har brug for at gå hen, og mediator bør vise, at han har viljen til at være nærværende, uanset hvor parterne går hen. Det får parterne til at føle sig sikrere.

27: Sommetider begår parter fejltagelser og gør ting, som mediator ikke ville gøre. Men hvis man beskytter dem imod det, forsætter man umyndiggørelsesystemet.

7.10. Stilarternes mål

Den systemiske stilart forsøger at løse et problem, den transformative stilart forsøger at optimere dialogen gennem forøgelse af empowerment og recognition, og den narrative stilart søger at forbedre relationen gennem ændring af diskurser og positioneringer.


4: Målet er en forhandlet aftale, som parterne finder tilfredsstiller alle involveredes behov.

22: Målet er at styrke sig selv men med empati for den anden.

35: Mediator hjælper parterne med at ændre kvaliteten af deres interaktion fra negativ og ukonstruktiv til mere positiv og konstruktiv.

58: Vi tror, at presset mod at blive enige fjernes, hvis forståelse præsenteres som et signifikant mål ved starten af mediationen.

7.11. Neutralitet

Stilarternes forhold til neutralitet er forskelligt. Systemisk mediation bruger parternes oplevelse som rettesnor og tænker i stedet i balance. Transformativ mediation anser neutralitet for umulig, men forsøger at løse problemet ved ikke at interessere sig for indholdet. Narrativ mediation forkaster neutralitet som en illusion.

Systemisk mediation Transformativ Narrativ mediation

12




mediation

18: Tænke i balance og tilkendegive og vise, at han ikke tillægger den førstes fortællers beretning større gyldighed end den andens.

32: Undertiden kan mediator afbalancere parterne ved, at reducere den enes fremstød, og styrke den andens fremstød.

8: Det er vanskeligt, at anse mediator som en neutral hjælper i processen, som ikke foretager vurderinger eller værdimæssige interventioner, men som støtter alle parterne, og den fortælling mener vi ikke holder.

10: Når mediatorerne forholder sig til parternes fortællinger, er det naturligt, at de vælger at lægge vægt på nogle perspektiver frem for andre.

7.12. Positionering

Både systemisk og narrativ mediation forholder sig til den positionering, der forekommer i enhver konflikt. Transformativ mediation anser det for disempowering at intervenere i forhold til positionering, med mindre det går ud over parternes evne til at give recognition.

Systemisk mediation


Narrativ mediation

50: Når parterne taler om deres børn, er det vigtigt, at de indtager forældrerollen og forlader ægtefællerollen.

51: Mediator skærer igennem de partsstrategier, der går ud på stakkels mig, og at der ikke er noget problem.

53: En part kan kun opretholde en rolle, hvis mediator samarbejder.

29: Hvis man er lokaliseret som dum eller ondskabsfuld eller som en skidt person, er der tendens til, at man lever sit liv efter hovedtrækkene i den problemfortælling.

36: Identiteten tilhører ikke udelukkende den person, den er knyttet til.

40: De fortællinger, vi fortæller om os selv, og som andre fortæller om os, former virkeligheden.

43: Diskurs om f.eks. normalitet får håndgribelige og materielle virkninger i folks liv. Den former deres valg, værdier, følelser og handlinger.

45: Dekonstruktion af dominerende diskurser skaber nye livsmuligheder.

52: Vi har mulighed for at hjælpe en part, der er i en ufordelagtig position i en given magtrelation, til at artikulere sin fortælling.

7.13. Proces og indhold

Systemisk mediation hævder, at man kan skelne mellem proces og indhold, medens transformativ mediation forkaster den skelnen som umulig, og narrativ mediation ikke oplever sammenblanding som et problem.


Narrativ mediation

1: Mediator skaber strukturen for problemløsning uden at dirigere, og parterne og mediator er sammen om projektet.

27: Med hensyn til, hvor meget en mediator skal dirigere har vi ikke noget problem med at mediator dirigerer processen så længe at parterne bevarer

41: Da beslutninger om processen uundgåeligt påvirker beslutninger om

13




kontrollen over indholdet.

28: Hvis en part føler, at mediator blander sig i indholdet, er det vanskeligt at fortsætte.

indholdet og resultatet. Så den der styrer processen styrer også resultatet.

7.14. Spejling eller opsummering

Spejling eller opsummering bruges i al mediation men på meget forskellig måde. Spejling repeterer den enkelte parts ytringer, medens opsummering er en sammenfatning af et antal turskifter fra begge parter.


16: Ignorerer de ikke brugbare data.

26: Mediator må beslutte hvad der er centralt, og hvad der er perifere emner.

36: Opsummering er vigtig og skal handle om data, parternes mål og parternes strategier.

43: Mediator danner sig hypoteser om, hvad det centrale problem handler om men foreholder sig fleksibelt til sine hypoteser og gifter sig aldrig med dem.

5: At spejle forskellene, hjælper parterne til at se sig, som de fremtræder.

15: Når mediator spejler og gentager præcis, hvad en part har sagt, så vil parten erkende, at det er hvad han sagde, og så vil han gå et niveau dybere, og så vil han tale og forklare sig på en anden måde, der åbner op for dialog. Det hæver kvaliteten af samtalen.

16: Når mediator opsummerer, skal han ikke være bange for at udtrykke, at parterne virkelig er langt fra hinanden, for når de indser, hvor langt de er fra hinanden så stopper de op og tænker mere på, hvad de skal gøre ved det.

45: Spejling betyder, at holde et spejl op for hver part, så den talende kan høre sig selv tale. Mediator ændrer ikke parternes ord, men holder sig meget tæt på deres sprog, og det er meget bevidst, at mediator ikke blødgør deres sprog og ikke redigerer sproget.

47: Mediators rolle er ikke kun at spejle men også at opsummere og i opsummeringen ændrer mediator ikke i parternes sprog og forsøger ikke at få det til at se anderledes ud.

48: Mediator prøver hverken i spejling eller i opsummering at fremhæve noget og udelade noget andet, heller ikke at blødgøre, hvad parterne har sagt.

53: Det er også vigtigt, at de hører sig selv fortælle fortællingen mere fyldigt, end de har fortalt den før. Det at nogle andre lytter og tager deres fortælling alvorligt, giver dem mulighed for at blive både tilhører og forfatter.

7.15. Spørgsmål

Den transformative mediator stiller kun spørgsmål for at afklare, medens systemisk og narrativ mediation stiller cirkulære spørgsmål for at påvirke.

Systemisk mediation


Narrativ mediation

9: Parterne provokeres gennem spørgsmål til forskelle i tid og rum og ved refleksive spørgsmål til personlig refleksion.

3: Dekonstruerende spørgsmål nedbryder polariseringen og opmuntrer til at se konfliktens mange muligheder og kompleksitet.

33: I eksternaliserende samtaler adskilles problemet fra personen og får et navn. Virkningen bliver, at klienten begynder at opleve problemet som hidrørende fra en kilde uden for sig selv.

50: Det vigtigste er at destabilisere konfliktnarrativerne gennem omhyggeligt

14




sprogliggjorte spørgsmål, der opmuntrer folk til at se tingene på en ny måde.

60: Vi stiller spørgsmål med den hensigt at åbne op for nye muligheder.

7.16. Hvem der bestemmer, hvad der tales om?

Hvem der bestemmer, hvad der tales om, behandles forskelligt. Transformativ mediation overlader valget til parterne, medens systemisk og narrativ mediation påvirker valget.


22: Et andet formål med procesdirektiver eller afbrydelser er at klargøre for parterne, at de ikke er kommet for at deltage i en terapeutisk eller juridisk dialog.

46: Mediator fokuserer på, hvad parterne vil, hellere end at fokusere på, hvad de ikke vil, for mediator kan ikke hjælpe nogen til noget, som de ikke vil.

46: At støtte parternes valg er ikke kun støtte til, hvad de ønsker at tale om, men også støtte til den måde, hvorpå de ønsker at tale om det, og det omfatter også følelsesudtryk, så mediator gør intet forsøg på at styre eller lede, hvad eller hvordan.

12: Vi mener, at fortællinger og anvendelse af metaforer, skabes af kulturelle og historiske forudsætninger, snarere end af universelle sandheder.

14: Når folk taler, skaber de også verden. Derfor er sprog performativt, og dets brug er en form for social handling.

7.17. Tid

Medens systemisk mediation eksplicit forsøger at flytte parterne fra fortiden til nuet til fremtiden, har transformativ og narrativ vendt sig herimod.


Narrativ mediation

14: Mediator udvikler en fremtid med en forskel.

47: De fleste parter gerne vil tale om fortiden, men det er netop er fortiden, som indeholder problemet. Løsningen ligger i fremtiden. Derfor kan mediator kun mediere med hensyn til fremtiden. At tale om det forgangne er ikke mediation.

48: Mediator prøver altid at åbne meditationen i nutid for derefter at bevæge sig ind i fremtiden så hurtigt som muligt.

25: Mediator arbejder kun med den samtale, som parterne har lige nu, uanset om de taler om fortiden, om nutiden eller om fremtiden. Mediator arbejder kun med den samtale, der faktisk finder sted.

26: Vi interesserer os for at etablere forbindelser mellem disse tider, specielt ved at opdyrke en alternativ fortælling, der kan fungere som grundlag for det videre liv. At fokusere på blot én nutid ville være det samme som at give slip på nogle af de ressourcer, der kan gøres virksomme.

8. Mediators mikrodynamiske styringsmidler

Af skemaet nedenfor fremgår, hvilke styringsmidler betjener sig af eller ikke betjener sig af. Det fremgår, at den transformative mediator bruger færrest og den narrative mediator bruger flest styringsmidler.

15




Mikrodynamik Systemisk Transformativ Narrativ

1 Orientering mod mediator

2 Mediators positionering af sig selv

3 Første person stedord

4 Procesdirektiver

5 Afbrydelser

6 Grundregler

7 Urban tone

8 Balance

9 Indirekte kommunikation

10

Aktiv lytning ? ?

11

Tilbagekanalisering

12

Opsummering

13

Spejling

14

Tempo

15

Den langsomme samtale

16

Stimulere empowerment og recognition ? ?

17

Bremse præmature løsninger ?

18

Eksternalisering

16




19

Dekonstruktion

20

Medforfatter til fremtidig fortælling

21

Signifikante andre

22

Forceret kontradiktion

23

Hypoteser

24

Identifikation af positionering

25

Inddæmning af verbal konflikt

26

Kropssprog

27

Taletragten

28

Hvordan skal parternes relation være? ?

29

Normalisering ?

30

Omformuleringer

31

Lukket omformulering ?

32

Skifte emne ?

33

Kun opsummere data, mål og strategier ?

34

Ignorere følelsesdata

17




35

Sortering i parternes oplysninger

37

Tur par – Ja/nej

38

Spørgsmål ?

39

Ændring af tankebanen ved spørgsmål

40

Orientere parter mod løsninger

41

Orientere parter mod samtale

42

Orientere parter mod ompositionering og diskursændring

?

43

Orientering mod fremtiden ?

44

Pauser – lange eller korte

45

Præference for korte svar

46

Underopdeling af emner

47

Åbning af lukkede diskurser

48

Ændring af diskurser

9. Konversationsanalyse

9.1. Afsenderens signaler

Præstartere er tomgangsfraser som "jaeh", "men", "man kan også sige" etc. Præstartere har den funktion, af taleren får begyndt og reserveret sin taletur samtidig med, at præstarterne giver ham tid til at organisere sin ytring. Den slags tomgangsfraser forekommer ofte i de undersøgte dialoger.

18




Inden afslutningen af taletursenheden vil taleren markere, om han ønsker at fortsætte taleturen eller ikke. Sætningsintonationen er et afgørende signal. Taleren kan for eksempel forsøge at holde opmærksomheden fangen og markere, at han ønsker at fortsætte taleturen med et langtrukkent [ø::h].

1. Afsenderens signaler er ord, prosodi, volumen, kropssprog, synsretning, opmærksomhedsfangere, reparatur, gentagelser, omformuleringer, kontaktbevarende ord, tøvelyde, lydforlængelse, etc. Nedenfor ser man mediator bruge pauser … og tøvelyde, medens Marlene bruger tilbagekanalisering (continuers) i form af Mhmm. Jo tættere tilbagekanaliseringen finder sted på et TRP (transition relevant place) eller et PCP (possible completion point), desto mere vil tilbagekanaliseringen tyde på indsigelse eller nølende samtykke. Og jo tidligere tilbagekanaliseringen finder sted, desto mere er der tale om en continuer eller accept.

Ts 3. Mediator: So your hope (writing) is that Samuel... have a constant … mother in his life.

Ts 4. Marlene: Mhmm ... Mediator: By constant I mean ... primary role in his life. Tilbagekanalisering – selvinitieret reparatur

Marlenes Mhmm i ts 4 kommer sent i mediators taletur og signalerer derved ikke fuldstændig enighed, hvilket mediator opfatter, og han foretager derefter selv-initieret reparatur. Også i ts 5 forekommer Marlenes tilbagekanalisering sent i mediators taletur, hvilket han sanser og forsøger en ny strategi efter en TCU-intern pause.

Ts 5. Mediator: Primary role, that's what constant would mean to you? (Marlene: Mhmm.) Tilbagekanalisering Mediator: Okay... anything else that would be your hope for this meeting?

Ts 6. Marlene: I think Dennis is a wonderful person and will be a wonderful fa... and is … and is going to make a wonderful father and I 'm not trying to take that away from him ... however I do want Dennis to understand that Samuel is ... half mine. Selvinitieret og anden initieret reparatur

Den nye strategi gør mere nytte, for i ts 6 ser man, hvordan Marlene i klare vendinger verbaliserer, hvad hun virkelig ønsker sig, og hvor hun også positionerer sig selv og Dennis.

Ts 7. Mediator: So you're wanting something for Dennis here as well... (Marlene: Yes) right?

Ts 8. Marlene: Yes. Den tidligere tilbagekanalisering synes at være en støtte (continuer).

Ts 9. Mediator: You 're wanting some understandings here about ... Dennis's role in Samuel's life?

Ts 10. Marlene: Mhmm. Tilbagekanalisering

Ts 11. Mediator: Is that right? Have I (Marlene: Yes. Tilbagekanalisering) caught that?

Marlenes yes kommer tidligt i mediators taletur og er altså en opmuntring til at fortsætte.

Ts 12. Marlene: Clarity as to what his role will be in Samuel's life.

19




Ts 13. Mediator: OK... so clarity would be an important hope that you would get from this conversation ... that clarity would increase? (Marlene: Mhmm.) ... anything else? ... is that enough for the moment or... ? Tilbagekanalisering - Omformulering med inddæmning

Ts 14. Marlene: Yeah, my thoughts are real ... (grimaces). Tilbagekanalisering med et tvetydigt kropssprog

Ts 15. Mediator: OK... (turns to Dennis) What about you Dennis? What ...what would you hope would come from this meeting?

2. Et andet talersignal fra en mediator er inddæmning, hvorved en latent eller aktuel verbal konflikt inddæmmes ved, at mediator styrer samtalen hen på et konfliktfrit område som for eksempel håb for fremtiden eller – for Dennis – håb om, at denne kan finde sin rolle.

Ts 25. Mediator: OK, ... So it's like a conversation you're hoping will be one that has this kind of discovery in it that you would find this... this role and that you would work out what these roles are for each of you? Omformulering med inddæmning

3. Et tredje talersignal fra en mediator er procesdirektiver, hvorved forstås, at mediator tager et initiativ, som giver samtalen en anden retning end den igangværende og diskursen derved ændres.

Ts 26. Mediator: Dennis used the word catalyst before ... like he described the original understanding as being that you would be like a catalyst for them ... for Dennis and Mario to have a child ... how did that fit with your understanding of what the agreement was to start with ... how does that word fit? Procesdirektiv

9.1.1 Intertekstualitet

Intertekstualitet er sammenhæng med andre ytringer (tekster, fortællinger) hørt eller fremsat i andre (tidligere) dialoger og/eller i en anden kontekst.

Hvor den oprindelige, den humanistiske og den transformative stilart tålmodigt venter på, at parterne selv opdager intertekstuel sammenhæng, forcerer den aftalefokuserede, den systemiske og den narrative stilart denne udvikling med spørgsmål, der kan lede parterne til at reflektere over intertekstuelle sammenhænge. Der er ikke mange parter, der umiddelbart tænker på, at de ord og vendinger, de bruger og hører, i et meget stort omfang er ord og vendinger, som de tidligere har hørt eller anvendt i andre sammenhænge. Tannens undersøgelser viser imidlertid, at kun en mindre del af, hvad parterne siger eller hører, originalt hidrører fra dem selv, og at de tekster, som parterne bruger, ikke sjældent kommer fra en anden kontekst, i hvilken tekstens (ytringens) konfliktpotentiale kan have været mindre eller ikke eksisterende.

Et særligt signifikant eksempel på intertekstualitet er aktiv lytning, der i de forskellige stilarter kaldes opsummering, paraphrasing eller spejling. Aktiv lytning kan, når den udføres empatisk, føre den part, som der aktivt lyttes til, tilbage i den oprindelige konfliktsituation og endda til tiden forud for konflikten. Når det sker, og når den pågældende også hører den anden part blive lyttet aktivt til, ændres synet på den oprindelige konfliktsituation sig, og de diskurser, der blev udtrykt eller født der, kan ændres. I de tre undersøgte postmoderne stilarter er – med undtagelse af The Greeting Card Company – den aktive lytning mere logisk (kognitiv,

20




fornuftsbetonet) end affektivt empatisk, og den form for aktiv lytning giver ikke adgang til de samme associationer eller adgang til de samme diskursændringer, som empatisk lytning gør. Derfor er der behov for noget ekstra i den postmoderne mediators intervention, hvis ny indsigt skal skabes. Dette ekstra bliver i systemisk og narrativ mediation til forsøg på ompositionering, klarificering af hvad der kan forhandles om, eksternalisering og dekonstruktion. Signifikant er også den systemiske og den narrative stilarts reaktualisering af tidligere succesfulde oplevelser i parternes liv med hinanden som ressourcer til at løse den verserende konflikt.

Ts 11. Mediator: Okay. So, all three of you have worked together before. We have Robert who is born now. We have a situation where it might be unclear as to what kind of ar-rangements there were about visitation, or something like that? Does that put it in a nutshell for you?

…

Ts 16. Mediator: Let me go back a little bit. Obviously, you must have met each other somehow. How is it that Vicki, you decided upon the parents taking care of Robert? Procesdirektiv

I transformativ mediation bliver det til et (vellykket) forsøg på at forbedre parternes empowerment, recognition og deres relation. Se nedenfor ts 59:

Ts 57. Kris: I mean, I know that it’s difficult but I’m asking for you to trust me.

Ts 58. Don: Okay. Excuse me.

Ts 59. Donna: Are you, are you comfortable with that answer or is that something you’d like to discuss further?

Ts 60. Don: No. I...I don’t know. If she says it, then I believe her. She, she’s an honest person. So, I’ll accept it.

9.1.2 Kontekst

Ytringer hænger sammen med og skaber forståelse for forudgående og efterfølgende ytringer og er både kontekstbetingede og kontekstskabende. Den første ytring skaber basis for produktionen af og forståelsen for den næste ytring. Ytringer begrænser, hvad der følger og har indflydelse på, hvordan efterfølgende ytringer bliver hørt og forstået.

Der opstår i transformativ (og i aftalefokuseret) mediation et fænomen, der på grund af procesdesign og styring ikke forekommer (i oprindelig,) i systemisk eller i narrativ mediation. Det drejer sig om betydningen af at være første taler. Kampen i mediation begynder ifølge Cobb med, hvem der først skal have ordet. Cobbs og Rifkins undersøgelser har vist, at i omtrent 75 procent af udtagne community mediationer var det den første fortælling, der dannede rammen om de følgende taleture. Så når første taler fortæller, gør han mere end blot at tage sin taletur. Han positionerer sig selv og (interpellerer) den anden i særlige roller med egenskaber, rettigheder og forpligtelser og konstruerer det semantiske og diskursive rum, i hvilket den efterfølgende taler må forholde sig til første talers fortælling ved at tilvejebringe et sæt begivenheder, karakterer og temaer, der hænger sammen med første fortælling, også selvom det måtte være en modargumentation. Det fører efter

21




Cobbs erfaring til, at den første fortælling alt for ofte dominerer mediationen. Det kan være vanskeligt (men ikke umuligt) at gøre sig fri for en pålagt positionering.

9.2. Modtagerens signaler

Selvom hørerens primære rolle er at modtage indholdet af det, som taleren kommunikerer, giver han løbende feedback. Tilbagekanaliseringer er feedback i form af korte verbale, ekstraverbale og kropslige signaler, og den tidsmæssige placering heraf i taleturen har betydning på den måde, at hørerne herved kan signalere deres holdning til det, taleren siger, til måden, det siges på, eller til talerens person. Modtagerens signaler er for eksempel kontaktregulatorer eller lyttesignaler, kontaktbevarende ord (fonemer, morfemer eller ord som yes, right, etc.), verbale (hmm) eller nonverbale tilbagekanaliseringer som nik med hovedet, kropsstilling, ansigtsudtryk, øjenbryn, panderynken, hørligt åndedræt, mm. Disse signaler forekommer jævnligt i det undersøgte materiale.

Ts 22. Mediator: With Robert? I see you nodding your head. Does that mean yes or no? Henvendt til adoptanterne.

Og:

Ts 62. Mediator: So ... you 've got some reservations about whether... (Marlene: Mhmm.) ... yeah … those reservations taken into account, is it still a good thing to hear? Tilbagekanalisering


Ts 64. Mediator: Right... what difference do you think it might make ... to hear that.

Ts 65. Marlene: In my decisions?

Ts 66. Mediator: Well not in any decisions just in terms of your... ' cause I mean before you were ... you expressed some strong concerns which I thought were really important about... that he wasn't hearing what's important to you ... hasn't been hearing... right? ... do you hear him starting to hear?


Ts 68. Mediator: You've still got reservations I know but you hear him starting to hear... is that important for you that he does?


Tilbagekanaliseringerne inddeles i forskellige kategorier alt efter det signal, de sender.

Tilstandsskiftemarkører er for eksempel ”nå” og ”aha”.

Prælukkere er for eksempel ”så::”, ”okay” og ”ja” med nedadgående intonation. Nedenfor i ts 17 vises et eksempel på en prælukker, som Phillips kalder lukket omformulering. Baruch spejler ikke Julie, men fortsætter med det emne, som hun afbrød ham i at tale om.

Ts 16. Julie: Why I want it resolved that’s what I want to.

Ts 17. Baruch: Okay, okay, and clearly that’s one place those decisions can lead to Julie based upon the decisions that you make a long the way all of that is basically in your

22




hands. And also part of what can happen in the conversation is for you to review and assess how you see one another and how you see one another’s situation and position. So, in the conversation all of those kinds of things can surface and as you walk through that and make decisions along the way it will lead you to whatever ultimate point all of you decide you want to get to. I am not going to make decisions for you in any way here really whether decision is about how to have the conversation or what to talk about or where to wind up. I see my role as helping you to have the conversation, listening to you helping you listen to yourselves in a way as well as to each other and that’s a sort of general way of describing the mediation process at least as I practice it. So does that seem like it might be helpful to you to proceed as we spoke about it before, is that?

Fortsættelsesmarkører (continuers) er for eksempel ”mm hm”, ”ja” og ”mm” med opadgående intonation.

Bekræftelsesmarkører er for eksempel ”ja” eller ”jo”, ”nej”, ”næh”, ”mm” med nedadgående intonation.

På den måde medkonstruerer høreren samtalen ved at vise sin deltagelse. Minimalresponsen eller tilbagekanaliseringen kan også udtrykke misbilligelse.

Som de grønne markeringer i transskriptionerne af de undersøgte dialoger viser, forekommer tilbagekanaliseringer konstant og i et meget højt antal i dialogerne. I forhold til at forudse, hvornår mediator ønsker næste taletur, er det særligt mediators tilbagekanaliseringer sidst i en parts taletur, der er interessant. Se eksempler fra de forskellige videoer:

Ts 47. Mediator: … Can I just interrupt you for a second because you're selvinitieret reparatur you're saying he doesn't want to hear that... and he's sitting here listening to you say that and I 'm wondering whether we can find out perhaps what he is hearing ... I mean because you 're stating that he's not hearing and I 'm wondering whether we can ask him ... is that OK? Marlene: Mm. tilbagekanalisering + procesdirektiv

Ts 48. Mediator: (to Dennis) Do you want to respond to that because ... Marlene 's say-ing that the last few months have made a difference and ... you know I'm wondering as you spoke about before that you wanted to be ... you valued this friendship ... whether, you know, in the ... in the spirit of that friendship how do you hear what she's saying? Procesdirektiv

…

Ts 124. Mediator: … Okay. Tilbagekanalisering + procesdirektiv + allokering af taletur til Monica So Monica how about you what's being happening in the last couple of weeks that things that have been somewhat okay in terms of Sam being with his dad and the arrangements regarding how that happens. How has that been from your own perspect-ive?

…

Ts 149. David: Yeah, I think that's fair …

Ts 150. Mediator: … Alright. Tilbagekanalisering + procesdirektiv How about right now let's, I want to put an invitation to the two of you to talk together in front of me to see if there is some way of you starting to bring out some of the issues that you think need to be addressed in a way of going forward with Sam's future is secure and good things are happening for him. One because his parents are happy and okay about how things are going for them personally. And so that there is good collaboration and you mentioned David working together and there is a few times where that's happened. Would be will-ing to do that right now?

23




…

Ts 337. Lisa: I think it does and it will, it would be a positive difference. I do not want her to avoid me; I want her to keep her ideas volume come in but just… I guess the way she approaches me is important …

Ts 338. Mediator: … Okay. Tilbagekanalisering + procesdirektiv So if I can just take you back to where we started, at the start you both said some things about what you would like this conversation to be about and I would just like to check how this is going in re-gard to those things. Is that okay? You said that you wanted to be heard and listened to and you wanted to feel understood how are we doing in terms of creating that kind of conversation what is happening how are we doing in that regard?

Ts 339. Michelle: I feel like she understands me a lot more today than she has in the past six months both ways.

9.3. Reparatur

Den langsomme samtale er i familie med reparatur. Andersen anfører:

Denne efterhånden langsomme samtaleform, hvor der er meget at høre og se for den, som er der for at lytte, har ført til en forståelse af, at den, som taler, gennem talen søger efter den bedste måde at udtrykke sig på. Som det blev sagt i det foregående kapitel omfatter dette en søgen efter de rigtige ord, den rette rytme, det rigtige tempo, etc. Man kan ofte mærke, at den, som får lov til at tale uforstyrret, standser op og begynder forfra igen; som om det første forsøg ikke var godt nok.

Reparatur finder sted, når taler og hører har problemer med at ytre, høre eller forstå det sagte. Reparatur placeres typisk i den tur, hvor problemet opstår: Her vil den talende stoppe op og omformulere det, der kunne give anledning til en eventuel misforståelse. Reparaturen kan også forekomme i næste tur, hvor den næste taler vil gøre opmærksom på forståelsesproblemet. Den kan også forekomme i tredje tur, hvor den oprindelige førstetaler har opdaget, at den anden taler har misforstået førstetalerens udsagn. Han vil nu gå tilbage og opklare problemet fra første tur.

9.4. Turpar

Turpar er ordnede par, der ”hænger sammen”. Udvekslingen opbygget af to ytringer. Første og anden pardel, der altid optræder i tilknytning til hinanden og som har relation til hinanden. Relationen imellem to ytringer medfører, at den første ytring sætter begrænsninger for indholdet af næste ytring. (For eksempel: A: Hvor mange var i teateret i går? B: Omkring 350.) Der forekommer stort set ingen turpar i transformativ mediation, bortset fra i The Greeting Card Company. I systemisk og i narrativ mediation forekommer der ofte turpar, og fremstillingen har specielt fokus på, i hvilket omfang første pardel begrænser svarmulighederne i anden pardel.

Ts 4. Haynes: She's been living on her own?

Ts 5. Lois: Yes she has.

…

Ts 20. Mediator: So, then, you felt happy and satisfied that that was going to be a good home. Are you saying that's the way it is now, or not?

24




Ts 21. Vicki: Yeah, but, I had agreed that I had talked to them about it, about having agreements of me being able to see him, have contact with my child.

Ts 22. Mediator: With Robert? I see you nodding your head. Does that mean yes or no?

…

Ts 49. Mediator: So when did you first sort of experience this difference between you, was it at the time of that outing or was it before that? Lineært ja/nej-agtigt spørgsmål (lukket)

9.5. Turtagning

Samtaler er reguleret af et styresystem, der fordeler (allokerer) taleturene og koordinerer overgangen mellem dem og samtaledeltagernes skiftende forrang til at have ordet. Fremstillingen fokuserer særligt på mediators rolle i den proces. I systemisk og i narrativ mediation afbryder mediator jævnligt, medens det stort set ikke sker i transformativ mediation.

Ts 109. Conrad: Well it’s not just that you are a woman, you are her daughter and you’ve been living with her all years, you get on with her you understand her, and therefore it seems logical that it was a better way of working it.

Ts 110. Lois: Logical to you and not to me.

Ts 111. Haynes: Afbryder og skifter emne So it seems right now we've got four sources of money. We've got, they are small but we've got sources of money from mother’s old age pension and what annuity pension, there could be money available from the equity in the home, and then each of you have money.

…

Ts 178. Lisa: That‘s not what I am trying to do; I am not trying to take it away I just want to go about it the right way and make sure all [avenues] are covered and their safety is…

Ts 179. Mediator: Afbryder Okay. So, have you noticed any effects of the conflict between you two on them? Dekonstruerende spørgsmål

…

Ts 181. David: Well that’s actually something that we both talked about you know at the beginning of this process we have had friends who have gone through some bitter cus-tody battles and divorce. And we really both of us back when we were together saw just how it tore the family apart and the destructive its had on both the relationship of both parents and with the child drag the child there. And we both had discussions… Mediator afbryder med et opklarede spørgsmål

Ts 182. Mediator: Afbryder … I understand its Sam? Procesdirektiv

På den anden side giver alle de undersøgte mediatorer plads, når parterne afbryder:

Ts 208. Mediator: So you’re wanting to have some kind of clear plan about picking up times dropping off times and the pattern has been weekends or one day in the weekend just… Monica afbryder

Ts 209. Monica: Yeah like I said… David afbryder

Ts 210. David: … One day…

25




Ts 211. Mediator: One day in the weekend and at the moment it’s not going that well because from your perspective, there’s not kind of clear arrangements about times and stuff like that. Okay so you are saying that safety is an issue that’s really a great concern for you and Sam. And this is creating a lot of tension for you? Aktiv lytning og omformulering

…

Shirley: Well, I don’t think it’s wrong, I think it is a normal thing for a 13 year old girl I think it just what they do or most 13… Selvinitieret reparatur it’s normal … Mediator begynder en overlappende taletur, men viger og giver Shirley plads til at fortsætte … and then you have to find ways to get them to do things and you got try to pull them out somehow. Pause … But if you start relating to them like there is something wrong then how they think is that there is something wrong with them and that’s what you do; you relate like there is something wrong with them, they don’t think…

9.6. Procesdirektiver

Ved procesdirektiv forstår man, at mediator griber ind i dialogen og ændrer dens frie flow. Mediator kan bruge procesdirektiver til at orientere parterne mod sig som centrum: Let me see if I can understand something here? og Let me ask this question. Procesdirektiver sætter de almindelige turallokeringsmekanismer ud af kraft – eller udtrykt mere korrekt – bruger procesdirektiver reglen om, at taleren udpeger sig selv som næste taler. Afbrydelser kan også opfattes som procesdirektiver. I flere tilfælde, hvor Lois og Conrad er i gang med at kommunikere direkte, intervenerer mediator for eksempel med: I'm sorry, I missed something; you said that Conrad thinks that mother should live with you? Den strategi retter også parternes opmærksomhed mod mediator.

Et procesdirektiv kan også være at afbryde den direkte dialog mellem parterne for at inddæmme verbal konflikt mellem parterne. Hyppigt fører procesdirektiver til, at mediator ved at skifte emne kan fortsætte med sit egen dagsorden og holde parterne på det spor.

Videre kan procesdirektiv forekomme som første pardel af et turpar, som begrænser svarmulighederne i anden pardel. Hvis man opfatter ts 63 og 66 som turpar, er anden pardel designet dispræfereret, hvilket gør, at Lois måske ikke tænker på, at der er tale om to forskellige former for præference. Praksis-præference giver således mediator visse muligheder for at undgå første pardels kontrol.

Ts 63. Haynes: So do we need that same two unless I'm missing something? Come down to does she lived with you does she live with you does she live with both of you? Does that relate the issue? Procesdirektiv

Ts 64. Lois: Well that’s the way I look at it but Conrad doesn’t look at it that way at all.

Ts 65. Haynes: Afbryder Well, let Conrad talk, Conrad talk a few lines. You think that is the issue? Procesdirektiv

Ts 66. Lois: Yes I do, I think it’s the fair way.

I turskifterne forinden handlede Lois’ fortælling om fejl (culpa), medens mediators strategiske opsummering forsøger at gøre dialogen konfliktfri og løsningsorienteret ved ikke at opsummere noget om fejl.

26




Hvis mediator opsummerer og straks skifter på ny emne, kaldes procesdirektivet for en lukket opsummering, fordi diskursen lukker i forhold til tidligere diskurser.

1. Mediator: Can I just interrupt Procesdirektiv you for a second because you're selvinitieret reparatur you're saying he doesn't want to hear that... and he's sitting here listening to you say that and I 'm wondering whether we can find out perhaps what he is hearing ... I mean because you 're stating that he's not hearing and I 'm wondering whether we can ask him ... is that OK? Marlene: Mm. Tilbagekanalisering + procesdirektiv

2. Mediator: (to Dennis) Do you want to respond to that because ... Marlene 's saying that the last few months have made a difference and ... you know I'm wondering as you spoke about before that you wanted to be ... you valued this friendship ... whether, you know, in the ... in the spirit of that friendship how do you hear what she's saying? Procesdirektiv

Procesdirektiver kan have til formål at understrege noget, som mediator muligt tror, at parterne ikke selv har lægt tilstrækkeligt mærke til: and I 'm wondering whether we can find out perhaps what he is hearing ... I mean because you 're stating that he's not hearing and I 'm wondering whether we can ask him ... is that OK?

Endelig kan procesdirektiver have til formål at høre den ene parts holdning til noget, som den anden part har sagt: Do you want to respond to that because …

Undersøgelsen synes at vise, at procesdirektiver forekommer hyppigt i systemisk mediation og endnu hyppigere i narrativ mediation. Det forekommer rimeligt at antage, at den systemiske mediators spørgsmål til kontekst og cirkulære spørgsmål om forskelle i tid og rum alle er procesdirektiver. Det forekommer også rimeligt at antage, at den narrative mediators eksternaliserende og dekonstruerende spørgsmål alle er procesdirektiver.

9.7. Overlappende tale

Når parterne taler i munden på hinanden (for eksempel afbryder), skelnes mellem to typer af overlappende tale: Overlappende taleture og vokal tilbagekanalisering.

9.7.1. Afbrydelse

Taleturssystemets virkemåde er baseret på, at hørerne kan forudsige det overgangsrelevante sted ud fra de informationer, de i hvert enkelt øjeblik er i besiddelse af. Det betyder for det første, at der kan indtræffe fejl på grund af hørernes fejlagtige forudsigelser. I de fleste tilfælde vil for hurtige selvvalg imidlertid ikke resultere i problemer i dialogen, idet selvvælgeren enten hurtigt vil opdage sin fejl og afbryde taleturen, eller overlapningen vil være så kort, at det ikke får nogen betydning for forløbet.

Ts 208. Mediator: So you’re wanting to have some kind of clear plan about picking up times dropping off times and the pattern has been weekends or one day in the weekend just… Monica afbryder

Ts 209. Monica: … Yeah like I said… David afbryder

Ts 210. David: … One day…

…

Ts. 46. Lois: Afbryder … Logical in what way Conrad?

27




Ts. 47. Conrad: Vinder taleturen og forsætter … The times when my wife has met my mother has been disaster. It just wouldn't work and on top of that, the business isn’t doing so well, I just paid out a lot of money to help my daughter get her house and there's no way that I could afford to look after her.

Ts. 48. Lois: Afbryder … But Conrad you make as much money as I do, I don’t make any money, I have been educating my five children.

Ts. 49. Conrad: Afbryder … It just wouldn't accommodate others.

Ts. 50. Lois: Afbryder … And you think my little two-bedroom house would?

For det andet medfører normen om, at den selvvælger, der starter først, får ordet, at deltagerne kan presse hinanden til meget hurtige selvvalg, idet de tidligere i dialogforløbet kan have erfaret, at en meget hurtig start er en forudsætning for at opnå forrang til en taletur. Dersom dialogen på denne måde generelt er kendetegnet af "konkurrence om ordet", vil det samtidigt ofte resultere i kortere taleture, idet også de aktuelle talere vil føle sig presset af de øvrige til på kortest mulige tid at få fremført den information, de havde til hensigt at fremføre.

Overlapningerne kan også skyldes, at der er modstridende interesser med hensyn til, hvem der efter det mulige overgangssted skal have ordet, hvilket parterne typisk vil have signaleret til hinanden allerede inden overgangsstedet.

Ts 15. Baruch: What I see happening here is basically a conversation between all of you about the concerns that you have, the issues that have come up and my role in the process is to be helpful to you and having the most productive conversation you can have about that stuff, including understanding the way you see each of you in the situa-tion, the way each of you sees the situation. The decision that face you, what you want to do about those decisions. And also how you…

Ts 16. Julie: Afbryder Why, … I want it resolved that’s what I want

…

Ts 110. Lois: … Logical to you and not to me.

Ts 111. Haynes: Afbryder og skifter emne … So it seems right now we've got four sources of money. We've got, they are small but we've got sources of money from mother’s old age pension and what annuity pension, there could be money available from the equity in the home, and then each of you have money.

Dersom der er flere hidtidige hørere, der samtidigt ønsker at tale, gælder normen om, at første starter har forrangen. Er det derimod en hidtidig hører, der konkurrerer med den hidtidige taler, synes i første omgang den talendes forrang til ordet at være afgørende. I anden omgang, hvis den hidtidige hører fortsat gør krav om ordet, synes det at være det udbud af "magtmidler", parterne fremviser, der er afgørende for udfaldet.

Ts 97. Julie: Listen, listen you knew…

Ts 98. Elizabeth: Afbryder + råber … You are the racist, you are the one. Positionering

Ts 99. Julie: Afbryder … You knew when you moved in to this community that there were certain rules and regulation that you had to abide by. Positionering

Ts 100. Elizabeth: Afbryder … And none of them were met until you got to be chairman of this committee. Positionering

28




Ts 101. Julie: Afbryder … And a major change in the structure as evidence by this purple paint is a structure…

Ts 102. Elizabeth: Afbryder … We did not change the structure, to put paint on a surface is not changing the structure

Ts 103. Julie: Afbryder … And I really have a problem with you saying I’m a racist it’s ridiculous.

Ts 104. Elizabeth: Afbryder … Of course it is.

Ts 105. Bernice: Afbryder … Well I think we are here to talk about the house and like I said my mom… Skifter emne

Ts 106. Elizabeth: Afbryder + råber … You better say something to them because I’m getting very upset.

Ts 107. Bernice: There’s nothing, I don’t… Selvinitieret reparatur I haven’t found any complaints, like I said from the families that surround us on our block, because I go to school with them, and like I said they have other colors in their trimmings of their house also…

Ts 108. Julie: Afbryder … Absolutely.

Ts 109. Baruch: Afbryder … Let me just, let me just ask all of you Procesdirektiv and obviously there are some very strong feelings about not just the house but Elizabeth you feel that there’s some issues about the position that Julie is taking based upon her atti-tude towards you as an African-American? Aktiv lytning

Meltzer, Morris og Hayes fandt, at den vokale lydstyrke tjener som et effektivt magtmiddel. Hvis en aktuel taler hæver stemmestyrken umiddelbart efter at være afbrudt, vil den afbrydende i de fleste tilfælde holde inde med det samme. Effektiviteten af denne teknik aftager imidlertid markant, jo længere tid overlapningen varer, og ifølge Meltzer et al.’s undersøgelser er en stigning i den aktuelle talers stemmestyrke i forhold til hans normale stemmestyrke uden effekt efter overlapninger af 3 sekunders eller længere varighed. I forbindelse med disse længerevarende overlapninger er det de konkurrerende parters relative stemmestyrke, der synes udslagsgivende: Den, der taler højest, "vinder" ordet.

Ts 51. Julie: And speaking of trim you’ve got some sort of turquoisey blue trim, it’s…

Ts 52. Elizabeth: Afbryder … Because you don’t like it.

Ts 53. Julie: It’s a very…

Ts 54. Elizabeth: Afbryder + taler meget højt, nærmest skingert … You’ve been on a campaign for the last six months simply because you do not like it?

…

Ts 75. Elizabeth: It really doesn’t matter Bernice it doesn’t matter. You know Julie ever since we have moved into this community I think it's because the house is what, four or five doors from yours. You have been on a… Selvinitieret reparatur it seems like a per-sonal vendetta is it because we are the only blacks on your block? Positionering

Ts 76. Julie: Afbryder … Absolutely not.

Ts 77. Elizabeth: Afbryder + råber + positionering … That’s correct.

Afbrydelse forud for et overgangsrelevant sted, som ikke straks stoppes, betragtes i almindelighed som brud på normsættet. Se mediators afbrydelse nedenfor ved taleboblen. Sådanne brud vil i de fleste tilfælde kunne tolkes som en antastelse af

29




den hidtidige talers rettigheder eller i bred forstand personlige rum jf. Goffman (1971). Det kan dog også tolkes som udtryk for den afbrydendes mangelfulde kommunikative kompetence med hensyn til viden om og erfaring med turtagningssystemets normsæt, men den forklaring gælder nok ikke for mediator i de undersøgte mediationer.

Ts 13. Ron: … and we went back to our lawyer and when we got this letter and said, “Look this is unreasonable.” Adam was the one that started the fight and in fact earlier a couple of weeks ago in the school yard he attacked Joe and Joe was…

Ts 14. Larry: Afbryder … So what we have here is a situation where there are lawyers involved, there is your son that is involved, with their son…

9.7.2. Tilbagekanalisering:

Vokal tilbagekanalisering er nok overlappende tale, men er ikke en afbrydelse selvom tilbagekanalisering sidst i den aktuelle talers taletur ofte lægger op til en afbrydelse.

Mediator: So you're wanting something for Dennis here as well... Aktiv lytning (Marlene: … Yes Tilbagekanalisering) … right?

Marlene: … Yes.

Mediator: You're wanting some understandings here about ... Dennis's role in Samuel's life? Aktiv lytning

Marlene: … Mhmm. Tilbagekanalisering

Mediator: Is that right? Have I (Marlene: … Yes. Tilbagekanalisering) caught that?

9.8. Stilhed og non-tale

Der optræder der jævnligt pauser og stilhed i mediationsdialoger, og når der er stilhed eller pauser i parternes turskifter, bør mediator vide, at der foregår meget internt i parten(erne). Den konversationsanalytiske litteratur omtaler tre former for stilhed eller pause. Det har som regel ikke noget nyttigt formål at afbryde stilhed eller pauser. De er en nyttig del af den langsomme samtale.

Vi taler om pause, gap og lapse. Pause betegner to forskellige former for stilhed. Den ene er opholdspausen, som betegner et ophold i talerens taletur. Gap er en kort stilhed mellem to taleture. Lapse er en lang stilhed (over 1 sekund). Lapse opstår, hvor der hverken foretages selvvalg eller udpeges næstetaler. Ifølge Jefferson skal man give en pause særlig opmærksomhed, når den varer mere end et sekund. Så lang en pause kan være tegn på, at negativ respons er på vej.

9.8.1. Pause

Pauser, hvor taleren standser op inden for sin taletur, forekommer ofte i de undersøgte dialoger – både i mediators og i parternes taleture. Når mediator holder pause, kan det være en invitation til parterne om at afbryde ham med indsigelser eller korrigere hans opsummering. Man kan kalde det for tentativ nølen. Kommer parterne ikke med indsigelser eller korrektioner, kan mediator gå videre i

30




formening om, at hans taletur accepteres eller ikke vækker modstand (det gælder forhandlingen om ordet og ikke nødvendigvis om indholdet).

Ts 182. Haynes: And lang pause … could you suggest perhaps some holidays or week-ends when mother would be with you? Strategisk afklaring + hypotetisk spørgsmål

Når parterne holder pauser, er det formentlig for bedre at organisere taleturen eller for at udtrykke vanskelige beskeder med en slags respekt for modtageren, der også ved pauserne inviteres til afbryde eller korrigere.

Ts 11. Kris: I think that’s fair. Um...First of all I think it’s important to clarify kind of how we got here. Um...you know as we talked about before, you and I have had pretty much a long standing work relationship and um...of course, that changed a year ago when I got promoted, and instead of a co-worker, I’m your supervisor and that’s... Selvinitieret reparatur although it’s been an exciting move, and a really good move for me, it’s also been somewhat awkward and ... and it is a fact that your quarterly perform-ance evaluation was not good. Um...and I was the one that recommended mediation as an option because you know, to be really honest with you, um... administration was talk-ing about putting you on probation and I really felt... Pause … That’s not easy for me to tell you but I... Selvinitieret reparatur I want to be honest in this process. I do value you as a...as a person and I also know from having worked with you that...that you really are a good employee and I saw...um...saw mediation as, hopefully, a step that we could take before we start getting too drastic. Have to resort to a drastic measure.

…

Ts 95. Vicki: Pause … Well, I've thought about it. One side of me wants to just take the baby, Pause … but the other side ... I have no money. I have no education. How would I ever raise a child? I have nothing. Disempowerment

Pauser i kombination med tøvelyde kan signalere, at taleren ønsker at beholde taleturen.

Ts 125. Haynes: And so if there were a private nursing home is available and it would be in the area of 3,000 a month, that's 36,000 a year, you would then be able to offset some of that from the pension and the annuity right? … Mediator fastholder sin taletur med tøvelyde (øh, øh) + pause … And if the equity in the house is about 120, you're looking at about three to four years when that will be exhausted, depending on how much the pension is. Afprøver kontekst

Pauser kan også forekomme som udfyldte pauser: you know …

Ts 19. Vicki: Afbryder … I met them at their house and I asked them questions, you know, what did they do and you know, … how they perceived raising a child? I just wanted to make sure it was a safe home, a good home. I want my child to be provided for. I can't do that right now. you know er en slags udfyldt pause mellem to taleture

…

Ts 23. Don: Yeah. I wasn’t clear, you know, udfyldt pause whether this was to kind of maybe clear up some of the differences that she and I have had more personally. I know they involve my work there but or whether it was kind of... sort of representing the com-pany, and then...I don’t know. I just wasn’t very clear. I ... Selvinitieret reparatur I think that helps. Thanks. Recognition

…

Don: Right. Yeah, well. That’s right. Udfyldte pauser That’s what I see and that’s what I hear. Where that comes from I don’t have any way of knowing. She doesn’t. It’s the

31




first time that I have ever heard her talk about it. You know, what, what her...what the expectations are for her. I didn’t know. Spirende recognition

9.8.2. Gap

Betegner en kort pause mellem to taleture. Gap forekommer efter overgangsrelevant sted – og efter, at første-taler har valgt næste-taler. Den slags pause kaldes også for et tur-mellemrum.

Ts 53. Mediator: Janice? … Pause. Mediators tilbagekanaliseringer før ts 53 indikerer, at han vil skifte taletur, hvilket også sker

Ts 54. Janice: … I'm feeling really confused. Pause If we are the adoptive parents, we are Robert's parents, then it's as if he's our child. And that I'm his mother, and Henri is his father and that's who he is going to develop the relationship with. And how can you ask this child to try to figure out our relationship to him, and then have him have this ongoing contact with Vicki? I mean, especially if we're talking about him going to her on weekends or days off.

…

Ts 95. Vicki: Pause Well, I've thought about it. One side of me wants to just take the baby, Pause but the other side ... I have no money. I have no education. How would I ever raise a child? I have nothing. Disempowerment

…

Ts 117. Vicki: Pause … Probably more frequent when he is young.

…

Ts 129. Vicki: Pause … At least have something in writing because if I say, if we do it verbally then it would never hold up in court if I ever tried to take it there.

…

Ts 44. Don: Well, you know, just ... it’s been on, I don’t know, what about two years now, I guess, and it was one of the reasons Kris got promoted. She bought into that kind of thing and she’s good on computers and good on technology and, and so on so. … Pause

Ts 45. Doug: So Kris moved into that position that she’s in about the same time as you made … Aktiv lytning

…

Ts 105. Kris: Afbryder … And it’s not just me. I mean, uh, and it’s, it is painful for me to be this blunt about it, I guess, but it’s not just me. Lip service I’m getting a lot of pres-sure from my supervisors to, um, increase productivity and then they start taking a look at individual units. And they say, “what about Don? What, what’s with the Don guy here?” And um, I feel that I have treated you differently but I feel like I’m getting pushed and I’m at a point where I don’t know, um, I don’t know how much more I can do. And um, … Pause

…

Ts 76. Jeff: I’ve tried but that’s part of the problem I can’t get anywhere anymore. Dis-empowerment I used to be able to and something is wrong I just can’t deal with them. They have really shut down. … Pause

…

Ts 150. Judy: So, if you assume Shirley like Jeff’s got you in a little box, he says he wants support but the things you try to say to him, the way in which you try to be supportive

32




are not perceived by him as support. He is not able to listen to the things you say, he rejects them out of hand, and you are also saying that, that’s what he is doing with the children, that’s what he is doing with Kim and John? … Aktiv lytning + pause

…

Ts 27. Julie: Pause … Certainly.

9.8.3. Lapse

Betegner en lang pause i talen, som typisk varer over et sekund. Et sekunds pause i en dialog er lang tid og kræver særlig opmærksomhed hos observatøren. Egentlig anfører litteraturen, at alle pauser over 0,3 sekunders varighed fortjener særlig opmærksomhed. Lapse forekommer ifølge den konversationsanalytiske litteratur, når ingen af parterne foretager selvvalg eller næste-valg. I mediation forekommer lapse særligt, hvis en part kommer med oplysninger eller har fremsat et forslag, som en anden part overvejer, og i situationer, hvor en part kommer med følelsesrelaterede data, som har en dybere følelsesmæssig virkning på en anden part.

Ts 84. Lois: Wait a minute, I don’t know… Disempowered + lang pause

…

Ts 108. Lois: Lang pause … Well if I were to organize it, how in the world would I organ-ize it, oh I’d really… Selvinitieret reparatur I'm wondering as…I guess a decision can’t be made immediately we would have to really give it some thought as to how each one of us would organize our responsibility but obviously it means, regardless of how it’s organized we are going to have to have a care giver with mother other than just Conrad and myself. Mediator tilbagekanaliserer (Mhmm)

…

Ts 175. Conrad: In what way?

Ts 176. Haynes: I don’t know. … Lang pause

Ts 177. Conrad: … I mean Lois has been looking after mom for years.

…

Ts 181. Conrad: Well I could probably help a little financially. … Lang pause

Ts 182. Haynes: … And lang pause … could you suggest perhaps some holidays or week-ends when mother would be with you? Strategisk afklaring + hypotetisk spørgsmål

Ts 183. Conrad: Yes I think we could sort of certainly do that much. … Lang pause

Ts 184. Haynes: … Okay. And I think these things needs to be explored along with the other nursing home. I can see though as you're concerned about getting stuck in a situ-ation and I… Strategisk afklaring af kontekst

…

Ts 34. Vicki: I want Robert to know that I just didn't abandon him. I'm very much a part of his life. I work nights, I'm a waitress, I make no money. I can't provide what these people can, and I want him to know that I just didn't leave him, that I really do care about him. I want him to be part of my life. … Lang pause, hvor mediator skal til at svare, men hvor Janice signalerer med sit kropssprog, at hun ønsker næste taletur. Det respekterer mediator

Ts 35. Janice: But, I'm a little bit confused because when you phoned the other day you

33




said that you wanted to come over and see him and that you were even thinking about having him come to you on your day off. Vicky bekræfter med tilbagekanalisering To me, it sounds like a foster home. That we're not the adopting parents, we're the care-takers for Robert so that there can be access to him when Vicki has the time. Efterspørger recognition og klarificering af kontekst

…

Ts 71. Mediator: Would you like to be part of that decision-making with them then? What can they do to make you feel more comfortable that wouldn't happen? Opklarende cirkulært spørgsmål

Ts 72. Vicki: Lang pause … I don't know. I don't know any psychologists or anything like that. Disempowerment

Ts 73. Mediator: Lang pause … How about being part of the decision making with them? Hypotetisk spørgsmål You came here together to make decisions for Robert, would you like to join with them? Procesdirektiv

Ts 74. Vicki: To look for one? Anden initieret reparatur

…

Ts 31. Donna: … Um...You know, neither, we both, we both can’t have you talk at the same time so if you, either one of you would like to, to maybe begin by describing the situation. We’ll just open that up to you. Lang pause

…

Ts 121. Don: Lang pause + dyb vejrtrækning … Well, you know, I, um. Because the company has grown so much, it really has grown a lot. Kris is my supervisor. She’s got a supervisor who reports to the boss. We got supervisors all over the place. A lot of people working. I mean, the only thing I, I know is what I see with Kris. I, you know, all I know is that she, she’s a, she’s a changed person since she, um, became a supervisor and kind of hounding me and pressuring and talking about quotas and getting … Lav recognition

…

Ts 157. Jeff: I don’t know I just, yeah I mean I don’t know… Shirley might Pause + selvinitieret reparatur … I guess certainly I’m not saying that I don’t have room to grow in this, what it means for me to be a parent, John was pretty easy, but John and I were never really close, close, I mean we are close enough but this is killing me with Kimmy, it’s killing me. I don’t know what to do, and I… Lang pause … I’m just kind of flounder-ing here, and part of me thinks it’s my fault, and part of me thinks it’s not my fault. And I don’t…

…

Ts 166. Shirley: So, I’m… Lang pause + selvinitieret reparatur … there is things that John has said to me that’s he has asked me not to ever tell his dad and he’s done the same thing with Kimmy and so we’ve made an agreement that we wouldn’t tell him it’s… Selvinitieret reparatur so I don’t even… I don’t even know how to… Selvinitieret reparatur I can't help him because he’s got to actually find a way to get in with John that’s his access into Kimmy is John not raking her through social workers and coun-selors and…

…

Ts 181. Shirley: He is a good person.

Ts 182. Judy: But just, there doesn’t seem to be anywhere to go with this because you agreed not to talk to with him… Aktiv lytning

34




Ts 183. Shirley: Yeah. … Lang pause

Ts 184. Judy: And that’s leaving Jeff… Aktiv lytning

…

Ts 130. Elizabeth: Afbryder … I am sorry but I do; I have faced it all of my life; I have tried to shield my daughter from it and I was hoping that moving in this community… Bliver overvældet af følelser + lang pause … I am sorry.

9.9. Sammenfatning

9.9.1. Systemisk mediation

Hos de systemiske mediatorer lagde vi mærke til brugen af problemmetaforen. Vi bemærkede videre, at mediator sammen med parterne hurtigt danner sig et indtryk af, hvilken opgave der skal løses, og aktivt hjælper med til at definere opgaven, at mediator positionerer sig om omdrejningspunktet, og at mediator bruger cirkulære spørgsmål og procesdirektiver. Det fremgår også, at mediator sorterer i parternes oplysninger ved ikke at opsummere følelsesmæssige data, ved at ignorere præmature løsningsforslag, ved at lade som om, at lukkede diskurser ikke er lukkede, og ved at koncentrere sin opsummering om parternes data, mål og strategier. Mediators positionering af sig selv som omdrejningspunkt sker ved at inddæmme potentielle verbale konflikter mellem parterne, at mediator i starten udtrykker præference for kortfattethed, at han ændrer parternes tankebaner ved cirkulære spørgsmål og emneskift, ved ja/nej spørgsmål og altså turpar, der begrænser svarmulighederne, ved spektrum-spørgsmål, ved med emneskift at holde parterne på et bestemt spor og ved til stadighed at orientere parterne mod løsninger, hypoteser og til sidst mod bestemte løsninger. Mange af disse interventioner forekommer i forbindelse med, at mediator afbryder og skifter emne. Han trækker endvidere på parternes tidligere relation, når den indeholder ressourcer, og får dem til at overveje, hvordan deres fremtidige relation skal være. Han underopdeler samtalens temaer, så parterne kommer til at behandle et tema ad gangen. Endelig udskyder han forhandlingen om løsninger, indtil parterne har klarhed over, hvad der kan forhandles om.

9.9.2. Transformativ mediation

De undersøgte transformative videoer viser større variation, og enten er stilarten bredere, end man umiddelbart skulle tro efter lærebøgerne og de fortolkende repertoirer (kapitel 6), eller også er der sket en indsnævring fra første til anden udgave, hvilket litteraturen ikke tyder på. Så fremstillingen lægger til grund, at både The Greeting Card Company, North Dakota teamets to kapitler i Designing Mediation, The Purple House og What Parents know kan rummes indenfor stilarten, der herefter mere ligner en udvikling af oprindelig mediation, end en ny og afgørende forskellig stilart. Når man sammenholder narrativ mediation med transformativ mediation, forekommer det klart, at narrativ mediation i ideologi, fortolkende repertoirer og samtalepraksis er meget mere gennemført konstruktionistisk end transformativ mediation er det, og at transformativ mediation i sin praktiske udførelse hverken ligner den konstruktionistiske eller den postmoderne forståelsesramme meget. I The Greeting Card Company er det tydeligt

35




at se mediatorernes arbejde med relation, empowerment og recognition. I The Pur-ple House og What Parents know er det vanskeligt at se mediatorerne arbejde med relation eller recognition i det hele taget.

The opening tells it all skriver Bush og Folger i Designing Mediation og mener dermed, at en forskel mellem transformativ og anden mediation er, at åbningen i anden mediation foregår ved at mediator holder foredrag for parterne om processen, medens den transformative mediator har en dialog med parterne om processen.

… we hope to be able to do is to facilitate your discussion … (Greeting Card).

… to support you in having the best conversation that you can have. (Parents).

… to be helpful to you and having the most productive conversation you can have. (Purple House).

Uanset om åbningen formelt har format af en dialog, virker det som om, at mediatorerne har en checkliste, som de skal igennem. Det fællesskab har transformativ mediation med narrativ mediation, medens der ikke forekommer introduktions forklaring/dialog i systemisk mediation. Medens dialogen i The Greet-ing Card udvikler empowerment og recognition, er det vanskeligt at se samtalen mellem parterne udvikle sig mod noget optimalt i What Parents Know og i The Purple House. I hverken What Parents Know eller i The Purple House synes der at blive arbejdet med recognition eller relation. Mediatorerne kommer ikke ind på de mange mål, som The Promise of Mediation opstiller for transformativ mediation. Under parternes samtale opsummerer (spejler) mediator fra tid til anden, og den aktive lytning foregår i What Parents Know og i The Purple House (næsten) uden moderering, så også antagonistiske modsætninger mellem parterne opsummeres. I flere tilfælde udelades imidlertid data i opsummeringen, der senere viser sig at være vigtige, og derved ændrer opsummeringen diskursen. Hvor den systemiske og den narrative mediator prøver at få parterne til at ændre deres positionering af hinanden, sker det forudsigeligt nok ikke i transformativ mediation, hvor intervention med et sådant formål anses for disempowering.

En vigtig og vægtig kritik anført i de to udgaver af The Promise of Mediation (1994 og 2005) er, at dialogen i aftalefokuseret mediation ofte indsnævres til retlige temaer. Men i The Purple House introducerer parterne spørgsmålet om juridiske rettigheder og fastholder den vinkel gennem hele mediationen, uden at mediator gør noget for at ændre denne smalle diskurs og dermed et individualistisk verdenssyn til en relationel diskurs. Det kan på den ene side undre, eftersom den transformative teori gør meget ud af netop dette. På den anden side opsummerer mediator loyalt de retlige ytringer, selvom det cementerer det smalle retlige fokus, og er dermed loyal mod ideen om ikke at påvirke substansen i parternes dialog.

9.9.3. Narrativ mediation

Undersøgelserne viser, at ej heller narrative mediatorer taler med deres parter om valget mellem forskellige stilarter og konsekvenserne af valg af en bestemt stilart frem for en anden. Som det fremgår af kapitlets transskriptioner, lægger stilarten vægt på en respektfuld proces og på, at parterne ikke taler i munden på hinanden. De undersøgte narrative mediationer viser, at mediator ser det som sin opgave, at

36




afklare positionering, forskelle og objektive diskurser samt om, hvorvidt forskellene støtter sig på lukkede (objektive) diskurser og særlige positioneringer. Hvor systemisk mediation orienterer sig mod at løse problemer og transformativ mediation orienterer sig mod parternes samtale med hinanden, så orienterer narrativ mediation sig mod relation og diskursskifte. Åbningen af de lukkede diskurser sker ved eksternaliserende og dekonstruerende spørgsmål. Mediator positionerer sig som processens omdrejningspunkt, og mediator orienterer parterne i mod sig, som den systemiske mediator gør det ved brug af første persons stedord, procesdirektiver, spørgsmål, omformuleringer, sortering af parternes oplysninger, inddæmning af parternes verbale konflikter og i øvrigt som medforfatter til den fælles alternative fortælling om fremtiden. Det betyder, at al den styringskritik, som man kan rette mod systemisk mediation, også kan rettes mod narrativ mediation. Her er styringen endog tydeligere. På den anden side er det værd at lægge mærke til, hvor ofte ordet, relation, forekommer i dialogerne i denne stilart i modsætning til dialogerne i transformativ mediation, hvor forbedring af relationen sammen med forøgelse af empowerment og recognition ellers ifølge teorien er et hovedmål. Den narrative mediator åbner med at spørge parterne om det håb for mediationen og undgår derved problemmetaforen. Processen går derefter videre med eksternaliserende spørgsmål, der skal få parterne til at indse, hvad der hindrer dem i at realisere deres håb. I løbet af mediationen har mediator succes med at få parterne til at ændre deres positioneringer af hinanden og derved ændre deres diskurs. Mediator går ikke ind i parternes følelser, der anses som elementer blandt andre elementer i konfliktfortællingen. Stilarten er erklæret konstruktionistisk, så følelser er ikke et indre anliggende, men noget der skabes i interaktionen og følger af positioneringerne. Følelserne er en del af konflikthistorien, og jo mere man opholder sig ved dem, desto nemmere glider parterne tilbage i konfliktfortællingen. Kan man ompositionere parterne, opstår der andre følelser knyttet til disse nye pladser i alternative fortællinger, hvilket fører til diskursive skift. Turskifterne viser, at parterne er orienteret mod mediator og hans initiativer. Det ses også, at stilarten i overensstemmelse med de fortolkende repertoirer ikke skelner mellem proces og indhold. Stilartens mediator er meget på og meget på arbejde. Han vælger og sætter rammen for, hvordan dialalogen skal forløbe og rammen om, hvad dialogen skal handle om. Denne indgribende kontrol kræver en meget høj grad af indlevelse og af etik, som stilarten prioriterer højt, men som er flydende betegnere. Stilarten undgår direkte fokus på aftaler ved først at udvikle en historie om relation, og derefter rodfæste intentionerne i en relationel fortælling, for at fremkalde en relationel kontekst, der prioriterer løsninger og aftaler, i stedet for en kontekst, der forhindrer dem.

10. Akustisk fonetisk lyd- og billedanalyse

Der findes i litteraturen om mediation enkeltstående analyser af transskriberede dialoger i mediation, men det skrevne ord giver ikke en tilstrækkelig nuanceret beskrivelse af, hvad den enkelte deltager i mediation foretager sig med sine taleture. Den ''verbale'' del af voksnes dialog antages ikke at overstige 35%. Fremstillingen forsøger at føje vigtige detaljer til konversationsanalysen af transskriptioner ved akustisk fonetisk at analysere lyd og billede (kapitel 7). Det er ikke kun øjet, der er sjælens spejl. Det er stemmen og resten af kroppen også.

37




Stemmer er velegnede til computerbaseret akustisk fonetisk analyse, og fremstillingen undersøger kropssproget samtidigt med, at den undersøger talen, prosodien og transskriptionerne. Derved bliver det grafisk tydeligt, hvordan prosodien hænger sammen med ytringerne, hvornår der tales, med hvilket lydpres, og hvornår der er pause. Luften kommer fra lungerne og passerer gennem strubens stemmelæber (stemmebånd), gennem ganespejlet, forbi tungen og gennem læberne (ikke ved nasallyde). Undervejs bliver luften fra lungerne til lyd. Vejen fra stemmelæberne til vore ydre læber kaldes talekanalen eller taletragten. Når luften passerer fra lungerne gennem talekanalen og ud, kan der ske meget undervejs, som forandrer lyden og tonerne. Stemmelæberne kan være mere eller mindre åbne, og de kan vibrere eller ikke vibrere. Når lyden passerer ganespejlet, kan dette være hævet eller sænket. Når lyden passerer tungen, kan denne have forskellige stillinger i mundhulen, og den kan lukke for luften, så lyden kommer ud af næsen. Når lyden passerer læberne og tænderne, kan disse være mere eller mindre lukkede (hæmmelyde, frikativer) og mere eller mindre rundede. Med fri passage gennem talekanalen langs tungens midterlinje, centralt, dannes vokaler, og det computerbaserede spektrogram vil opfatte denne frie passage som et øget lydtryk og danne mørkere skygger. Spektrogrammet viser lydtryk (volumen), frekvens (tonehøjde), pitch (toneleje) og intensitet. Intensitet er den kraft i lyden, som øret opfatter, eller energien i lydbølgen. Intensitet afhænger af både lydtrykket (lydkurvens amplitude) og tonehøjden (frekvens). Altså både hvor store og hvor hurtige variationerne i lydtrykket er. Det kan med instruktive grafer beskrives, hvordan alle disse modulationer af stemmen forgår. Der ses endnu ikke empirisk forskning i sammenhængen mellem talerens sindstilstand og for eksempel opbremsning af lyden forskellige steder i talekanalen eller udslippet af luft efter en opbremsning (eksplosiver). Fremstillingen råder til opmærksomhed på sammenhængen mellem psyken og kropssproget, og altså også på sammenhængen mellem psyken på den ene side og åndedrættet og talekanalen på den anden side. Desværre sætter bogens fysiske rammer for, hvor meget akustisk fonetisk grafik, der kan vises.

De computerbaserede grafer i akustisk fonetisk analyse kan for eksempel se sådan ud:

38




Til den, der som novice eller uden større matematisk-fysisk indsigt begiver sig ind i akustisk fonetisk analyse, kan det tilrådes at læse Peter Ladefogeds (1962) Elements of Acoustic Phonetics, Keith Johnsons (2003) Acoustic & Auditory Phonet-ics og Nina Grønnums (2007) Rødgrød med fløde. Ønsker man at dykke dybere ned i stoffet, henviser forfatteren til Gunnar Fants (1979) Acoustic Theory of Speech Pro-duction, Kenneth N. Stevens (1999) Acoustic Phonetics, Jørgen Rischels (2009) Sound and Structure in Language og Nina Grønnums (2005) Fonetik og Fonologi.

Akustisk fonetisk analyse kan samle forskere fra mange akademiske discipliner. Lyd fra et menneske har at gøre med bl.a. fysiologi, neurofysiologi, åndedrættet, lungekapacitet, kropsstilling, taletragten (kanalen), hørekanalen, psykologi, fonetik, fonologi og konversationsanalyse.

For den, der som forfatteren har deltaget i disse tværfaglige sammenkomster om menneskelig lyd og kinæstik, er der ingen tvivl om, at der foreligger en datamængde, der er meget oplysende for, hvad der sker i mediation. Alene åndrettet, der kan aflæses, indeholder vigtige informationer. Det samme gør målingen af den luftmængde, der går fra lungerne og ud i gennem taletragten eller holdes tilbage. Empirisk forskning heri ville være nyttig.

Sønderborg, januar 2015

Hans Boserup

39



web viewinden for den forståelsesramme forkastes enhver tanke om, at mennesket har en unik...

Documents