Mennesket i centrum!Konsulentbistand – Foredrag – Supervision - Terapi

Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for private Rådgivning til myndigheder og private virksomheder

Søstjernevej 272650 HvidovreMobil: 2097 4356Mail: ahmet@ahmetdemir.dkWeb: www.ahmetdemir.dk

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI)

Disposition Indledning med metaforiske billeder på konflikter og konfrontationer med unge.

Beskrivelse af udsatte børn og familier.

Indblik i:

Unges reaktionsmønster i mødet med frivillige.

Anerkendende tilgange

Inklusion

Børn og unges:

Problemer.

Behov.

Forventninger til frivillige.

Værdier

Bud på værdier.

Case om værdier

Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere konflikter

mellem børn og mellem børn og voksne

Skole- hjem samarbejde og et indirekte sorgarbejde

Hjemland- accept- respekt- status- social kontakt- tryghed- tillid

Etnisk grupper.Familie

Børn og unge

TilpasningIntegration

Socialisering

Den mørke skov Den lyse verden

Pædagogisk indsats mål

Et sted i verden - Danmark

KlubberSkoler Andre. Inst

Anerkendende tilgange

Den anerkendende pædagogik en er en stor del af inklusionen.

Hvis man skal være inkluderende, skal man samtidig være

anerkendende!

Indenfor den anerkendende pædagogik, handler det om, at man skal

skabe et positivt grundlag hos barnet, for at det kan

klare de udfordringer det støder på. Anerkendelse

skaber dermed tryghed og øger selvværdet hos barnet.

Bente Lynge; psykolog, folkeskolelærer mm.

Kilde: http://da.wikipedia.org

Indledning

Inklusion handler overordnet om frihed til forskellighed og om at

sikre, at alle uanset behov kan blive ligestillede medlemmer af sociale

fællesskaber i de almene skoler og institutioner. www.kk.dk/Borger

Er inklusion en metode eller et menneskesyn?

”At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn – ikke

bar en metode.”

Det skal betragtes som en gave – ikke en byrde – at møde mennesker, der

er anderledes end os selv. Man skal ikke tænke, at man storsindet tilpasser sig og

lever med anderledes – forskelle bør tværtimod betragtes som berigende!

Når ”jeg” møder det anderledes, lærer jeg at samarbejde, konflikthåndtere og bliver mere

tolerant i verden”

Inklusion og eksklusion. www.kl.dk

Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og

udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som

aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses,

anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed

sikres faglig, personlig og social udvikling” www.kk.dk/Borger

De unges problemer

Mistillid til voksne

Mistillid til institutioner

Socialiseringsproblemer

Indlæringsproblemer

Føle sig i marginalposition

Personlige – og identitetsproblemer

Social kompetence.

Indgå i nye situationer

Kunne foretage valg

Integrere erfaringer til en helhed

Udtrykke egne holdninger

Tage egne initiativer

Håndtere følelser

De unges behov

Blive set – nærhed fra voksne, at mærke omsorg og engagement.

Tydelighed

Rollemodel – ideal –forbillede

Fremtids tro og håb

Mangler advokater

Unge har brug for klare, engagerede voksenholdninger for at kunne skabe deres egen identitet og vælge personlige værdier

Selvbevidsthed

Kontinuitet, ro, regelmæssighed, rutiner

Tillid og tryghed

Anerkendelse

Dialog, accept og respekt

Social kompetence

KonflikthåndteringBlive set som subjekterFaglighed / undervisning –støtte tilStatus

Han er psykopat!

Forventninger til den professionelle.

Anerkendelsessyn – resourcesyn

Personlig engagement

Kontakt

Åbenhed / ærlighed

At skabe tryghed og trygge rammer

At stå til rådighed, hver gang, der er brug for dig

At være et forbillede og en mor / farrolle

Respekt og tolerance

Ydmyghed

Flexibilitet

Udholdenhed / stabilitet

At være pålidelig

At være en voksen med holdninger

At være konfliktløser

At kende og acceptere de involverede børn og unges kulturelle baggrund

Hvad mener man med værdier?

Værdier - er det, man værdsætter højest, vil værne om, kæmpe for og sætte alt ind

på at efterleve.

Værdier - er det, man gerne vil kendes på, forpligte sig på, og som man ønsker at

forpligte andre på.

Værdier er det, der gør livet værd at leve.

Kilde:Værdier og ledese af personale – og edb – chef Poul Langagergaard www.etik.dk

Værdien ”gennemslagskraft”

Hvad betyder gennemslagskraft?

Fremdrift, at der sker noget, at noget ses/ høres og forandres hensigtsmæssigt,

hvis nødvendigt.

Vi tror på:

At det ikke er nok kun at snakke og diskutere!

Vigtigt at være opmærksom på:

At man prioriterer sine fokuspunkter, og holder sig sine ressourcer for øje, man skal

ikke have gang i de store armbevægelser blot for de store armbevægelsers skyld

Værdiafklaringsøvelser fra konflikthåndteringskurset d. 5 marts 2011 Brandbjerg

Højskole Ungdommens Røde Kors

Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere

konflikter mellem børn og mellem børn og voksne

Personligt

Fagligt

I konfliktprocessen

Før

Under

Efter

Organisatorisk

Personligt

Psykisk overskud.

Personlig karisma.

Personlig motivation.

Kan bringe energi ind i rummet” fællesskab”.

Tydelig både verbalt og nonverbalt.

Fagligt

Anerkendende menneskesyn.

Rummelig og inkluderende.

Viden om udsatte børn, især børn med forskellig etnisk baggrund.

Kommunikationsfærdigheder.

Sociale færdigheder.

Kropssprog

Stemmens betydning

Verbale færdigheder

Selvbeskyttelser

Tydeliggør fællesskabets spilleregler for børn og unge.

Fagligt

Hver gang annoncere dagens aktivitet og formålet med den.

Holde fast i spillereglerne så børn og unge kan se de frivillige/professionelle som forbilleder.

Tag fat på konflikter blandt børn uanset hvor, men som ”mødeleder”.

Sørg for at skabe rum og tid, så børn og unge i konflikt kan reflektere over deres egne handlinger, og støt dem i at fokusere på at finde løsninger og aftaler.

I konfliktprocessen

Før Personligt, kulturelt og socialt kendskab og relationer til

udsatte børn og unge.

Aktiv, involverende og nysgerrig over for børnenes liv, historie, familie, fritid, interesser osv.

I konfliktprocessen

UnderVær påpasselig i din verbale og nonverbale kommunikation. Hvis du

virker vred, bebrejdende eller skælder ud, vil børn og unge ”lukke” af, både over for dig og den anden part i konflikten.

Udstråling, overblik og anerkendelse skal ses og mærkes af konfliktens parter, så de kan føle sig trygge.

Børn og unge skal føle sig trygge og sikre.

Børn og unge skal føle sig set og hørt.

Børn og unge må ikke føle, at vi dømmer dem, de må hellere opleve, at vi er deres advokat.

Konfliktparterne skal have tid til at sætte ord på deres følelser, fx vrede,

frustration eller misforståelser pga. sproglige barrierer.

Børn og unge skal udvikle og tilegne sig kommunikative og sociale

færdigheder via dine, børnenes egne og modpartens input.

Støt børn og unge ud fra det, de siger, mens de er i gang med at udtrykke

sig eller beskriver konflikten, så du hjælper med at tydeliggøre situationen for

alle konfliktens parter.

Konflikten skal beskrives og ikke forklares af de implicerede. En

beskrivelse af konflikten sætter gang i refleksionsprocessen hos de

implicerede parter.

I konfliktprocessen

Efter

De implicerede skal selv enten vise eller udtrykke, at de har det okay.

Som frivillig skal du ud fra din rolle som leder eller processtyrer mærke efter, om det er okay, at børnene går fra hinanden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt konflikten stadig kører, skal du sørge for, at de bliver færdige.

I konfliktprocessen

Efter

Annoncer over for konfliktens parter, hvordan de har været i forbindelse med deres konfliktløsning. Her er det vigtigt ud fra en anerkendende tilgang at give en tilbagemelding til hver enkelt deltager i konflikten, om den måde de kommunikerede eller løste konflikten.

Som ansvarlig voksen skal du holde øje med, hvordan børnene/de unge har det sammen med de andre børn. Hvis du kommer i tvivl om noget i forhold til konflikten, må du gå i dialog med dem.

Organisatorisk

Fælles bevidsthed om:

Mål.

Midler.

Værdier.