Årbogfor

arbejderbevægelsenshistorie

Udgivet af

Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie

ved

Birte Broch, Erik Christensen, Jens Christensen,Niels Senius Clausen og Søren Federspiel

l 979

Copyright by SFAH

ISBN 87-87739-10-01. udgave 1979

Werk's Offset (06) 19 11 39

Årbogener udgivet med støtte fra StatenslHumanistiske Forskningsråd og

Ministeriet for Kulturelle Anliggender.

Manuskripter og bøger til anmeldelse bedes sendt til:

Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie,

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,

Rejsbygade l, 1759 Kbh. V.'

Forsidetegning: Per Marquard Otzen

ArbejderbevægelsensBibliotek 00 Arkiv

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Artikler

George Haupt: Hvorfor en arbejderbevægelsens historie? . . . . . . . . 7

Knud Knudsen: Dansk påske efter 1. verdenskrig. De fagligestorkampe 1920-1922 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ; . . . . . 28

John Stoltze Madsen: Kolindsundkonflikten 1923-1926. En kamp for

organiseringen af landarbejderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Kurt Leihardt: Strejkestatistik - metodisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Helge Tetzschner: l970”ernes strejkeopsving i Danmark . . . . . . . . . 162

Margit Groth, Herman Knudsen og Kurt Leihardt: Om studiet af

arbejdskampe - en diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Eric Hobsbawn: Inde i enhver arbejder er der en syndikalist, som

prøver at komme ud . . . . . . .

,. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207

Forsknings- og litteraturoversigterBjarne Andersen og Niels Senius Clausen: l970'ernes arbejdskamp-

litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217

Henning Grelle: Utrykt materiale om arbejdskampe i Arbejder-bevægelsens bibliotek og arkiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228

Gunnar Olufsson: Arbetsmarknad och strejker i Sverige - en

kommenterad litteraturlista . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 233

Richard Hyman: Strejker i Storbritannien. 1970”ernes litteratur . . 242

Viggo Bank Jensen: Oversigt over forskning i italienske arbejds-kampe efter 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257

John Logue: Oprørskhed og naivitet. Ny litteratur om arbejdskampei USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 275

Gerd Callesen: Tidsskriftoversigt 1978/79 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288

Forord

I de seneste års debat om arbejderbevægelsens historie har et centralt

tema været forholdet mellem bevægelses- og klassehiston'e eller organiSa-tionshistorie kontra socialhistorie. Flere forskere har peget på analysen af

arbejdskampe som et formidlende led mellem de to tilgangsvinkler. Ar-

bejdskampen er klassekampens umiddelbare udtryksform og den fortæller

om erfaring og bevidsthed hos både 'klasse og organisation.Årbogen indledes med et essay af Georges Haupt: Hvorfor en arbej-derbevægelsens historie? Haupt, der døde sidste år, giver i dette sidste

skriftlige arbejde sit syn på arbejderbevægelsens historie som læreproces- som erfaringsopsamling.

I Meddelelser 12, 1979 havde Knud Knudsen en artikel om arbejds-kampe som indfaldsvinkel til arbejderbevægelsens historie. Hans artikel i

denne årbog, Arbejdskampe i Danmark 1920-22, er et konkret eksempelpå en sådan tilgang. Periodens arbejdskampe er vigtige for forståelsen af

bl.a. Socialdemokratiets nye kurs og arbejderklassens reaktioner under

krisen i 30°eme.

John Stoltze Madsen: Kolindsundkonflikten 1923-26 behandler en afI

tyvemes mest omtalte arbejdskonflikter, der drejede sig om lovligheden:

af blokadevåbnet. Arbejderne og deres organisationer blev dømt ved hø-

jesteret og konflikten har fået en aktuel dimension pga. de mange blo-

kadesager, der i øjeblikket føres for retten.

Ved komparative undersøgelser og arbejdskampstudier over et længere

forløb spiller de kvantitive metoder en stor rolle. Kurt Leihardt peger i

sin artikel, Strejkestatistik - metodisk set, på nogle af de elementer man

skal være opmærksom på i en kvantitativ analyse.Det er også den kvantitative udvikling der primært behandles i Helge

Tetzschner: 1970'ernes strejkeopsving. Artiklen ser på de forskellige typeraf strejker og konkluderer, at strejkeintensiteten i Danmark, set i intema-tional sammenhæng, har været exceptionelt høj. Sidst har Tetzschner en

række hypoteser om baggrunden for denne udvikling.For at få emnet arbejdskampe så bredt belyst som muligt, har vi i

denne årbog prøvet noget nyt. Vi har samlet 3 forskere, som alle har

studeret og skrevet om arbejdskampe, til en udveksling af erfaringer. Det

er blevet til artiklen, Om studiet af arbejdskampe - en diskussion.

4

Første del af årbogen slutter med Eric J. Hobsbawms lille essay, Inde i

,

enhver arbejder er en syndikalist, som prøver at komme ud. Det er en

søgen efter rødderne til en militant tradition i arbejderklassen.Årbogensanden del er, som det er blevet tradition, helliget forsknings-

og litteraturoversigter samt tidsskriftoversigten. Det har været vores mål

at dække Skandinavien og de største vesteuropæiske lande, men aftaler

om oversigter for Frankrig og Vesttyskland er desværre ikke blevet op-

fyldt. Norge er med vilje udeladt Her henviser vi til Tidsskrift for Arbei-

derbevegelsens Histofiel/ 1977, som har temaet: Arbejdskampe i Norge.

Redaktionen