Årbogfor

arbeiderbevægelsenshistorie

Årbogfor

arbeiderbevægelsenshistorie

Udgivet af

Selskabet til Forskning i

ArbejderbevægelsensHistorie

Ved

Svend Aage Andersen, Hanne Caspersen,Hilda Rømer Christensen, Niels Finn Christiansen,

Hannelene Toft Jensen og Marianne Rostgård

Billedredaktør:

Karen Kræmer

Hovedtema:

Fagbevægelsenefter 1945 - signalement af et Opbrud.

Sidetema:

Hitlerflygtninge i Danmark.

SFAH

Copyright by SFAH og forfatterne

ISSN: 0106-5912

1. udgave 1990

Sats: Werks Fotosats A/S, Århus

Tryk: Werks Offset A/S, Århus

Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd

Manuskripter og bøger til anmeldelse bedes sendt til:

Selskabet til forskningi ArbejderbevægelsensHistorie,ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkiv,Rejsbygade l, 1759 Kbh. V.

Forsidetegning: Per Marquard Otzen

Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Forkortelsesliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Steen Scheuer:

Struktur og forhandling. Aspekter af fagbevægelsensstruktur-

udvikling i efterkrigstiden: Ekstern struktur, medlemstal samt

strukturen i de kollektive overenskomstforhandlinger . . . . . . . 17

Kenn Schoop:Funktionærer mellem stand og klasse.

›

Teknikeme og fagbevægelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Marianne Rostgård:

Fagbevægelsenog teknologiudviklingen. Rationaliseringog rationaliseringsdebat i Danmark i 1950eme . . . . . . . . . . lll

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen:

Centraliseret decentralisering. Overenskomstforhandlingerpå det offentlige område i l970*erne og 1980,eme . . . . . . . . . 135

Flemming Ibsen:

Lokale lønforhandlinger,omfang, muligheder og problemer . . . 167

Poul Jensen:Fagbevægelsen i lokalsamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185

Malene Friis:Fremmed og arbejder. Fagbevægelsensog stat

- 20 års indvandrerpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207

Anette Borchorst:

Fagbevægelse,arbejdstid og kvindealliancer . . . . . . . . . . . . 239

Jens Lind:

Fagbevægelsens nye rolle i samfundet . . . . . . . . . . . . . . . 257

Anker Jørgensen:Tale ved symposium om Hitler-flygtninge i Danmark . . . . . . 277

Dörte Putensen:

Nordeuropas socialdemokratiske partier og kampenmod fascismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285

Ralf Deppe:Socialdemokratisk eksil i Danmark og den indre tyske modstand:SOPADEs grænsesekretariat i København - støtte til

modstandsarbejdet i Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295

Minna Steffen Pedersen:

Matteotti-Komiteen og Hitler-flygtningene . . . . . . . . . . . . 305

Hans Uwe Petersen:

De vanskelige år. Tyske kommunister

i eksilet i Danmark. 1939-1941/43 . . . . . . . . . . . . . . . . . 321

Summary . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345

Hannah Lindén:

Index til Årbogfor arbeiderbevægelsenshistorie 1-20 . . . . . . . . 351

Forfatterfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363

Indledning

Selskabet til forskning i arbejderbevægelsenshistorie kan i år fejre sit 20

års jubilæum. Selskabet blev dannet i en periode med en stærkt stigende

interesse for arbejderbevægelsenshistorie. Da denne del af Danmarkshi-

storien sjældent blev omtalt i de traditionelle historietidsskrifter endsigei monografler, var der et stort behov for tidsskrifter, hvor studerende og

andre interesserede kunne læse om arbejderbevægelsenshistorie, og se-

nere få trykt færdige afhandlinger. Selskabets publikationer, herunder år-

bogen kom dermed til at udfylde et tomrum for faghistorikere og histo-

risk interesserede i og uden for arbejderbevægelseni halvfjerdserne. Fir-

serne bragte nye interesser frem på den historiske stjemehimmel, og

SFAH er efterhånden blevet alene om at udgive tidsskrifter og bøger

med arbejderhistoriske emner. Derfor er det vigtigt at holde fast i selska-

bet, så der også i fremtiden er et forum af SFAHs karakter, hvor forsk-

ningen i arbejderhistorien kan præsenteres.

Ser man på de temaer og artikler, som har kunnet læses i de 20 årbø-

ger, afspejler de i høj grad de ændringer som arbejderhistorien har gen-

nemløbet siden 1970. Fra en teoretisk og politisk tilgangsvinkel til orga-

nisationemes historie, bredte forskningen sig også til en interesse for

klassens historie. Fra andre fag tilførtes mange frugtbare teoretiske og

metodiske synsvinkler til bearbejdning af det historiske materiale. Perio-

demæssigt var interessen i begyndelsen koncentreret om arbejderbevæ-

gelsens tidlige historie, men efterhånden har temaerne bevæget sig opadi tid. Sidst i denne årbog findes et index over artikler i de 20 årbøger.

For et par år siden mente man i bestyrelsen og redaktioneme, at der

nu var behov for at sætte focus på arbeiderbevægelsens historie efter

1945. Det blev til to efterårsseminarer i 1988 og 1989 med temaerne »Ar-

bejderbevægelsensbevidsthed og politik efter 1945 - eller hvor går arbej-

derbevægelsenhen?« og »Klasser,køn, hverdagsliv og politik omkring1960éme«. I Årbog1989 spurgtes der videre » Hvad blev der af arbejder-klassen?«. Artiklerne søgte at indkredse ændringer i klassestrukturen og

de sociale livssammenhænge, der kunne forklare den politiske højredrej-

ning, der skete i firserne. I dette års årbog føjer redaktionen endnu et

aspekt til arbejderbevægelsenshistorie efter 1945 med temaet »Fagbevæ-

gelsen efter 1945 - signalement af et Opbrud.«Hovedtemaet for denne årbog er fagbevægelsens udvikling i efter-

7

krigstiden. Redaktionen har med årbog 19 og 20 samtidig ønsket at givenogle pejlinger af, hvor arbejderbevægelsenbevæger sig hen i 90*eme.

Fagbevægelsen står i dag i et vadested. Gamle faglige bastioner harmåttet forlades. Hvordan har fagbevægelsenreageret på den hastige tek-

nologiske udvikling? Strukturændringer har længe været på dagsorde-nen i fagbevægelsen,men er ikke uden problemer. Hvordan har den tra-

ditionelle fagbevægelseforholdt sig til de nye lønmodtagergrupperpå ar-

bejdsmarkedet både indenfor og udenfor LO-området? og hvad har øn-sket fra politisk side om styring af den offentlige økonomi betydet forfagbevægelsensmuligheder for at agere mellem arbejdsgivere og stat? Idenne årbog prøver forfatterne at give svar på disse og andre spørgsmålfor at give et signalement af fagbevægelsensudvikling efter 1945.

I lighed med sidste år indeholder årbogenved siden af hovedtemaet ogsånogle andre artikler. Denne gang behandler de forskellige aspekter af1930”ernes politiske eksil og antifascistiske kamp i Danmark. Bidragenestammer fra konferencen Hitler-flygtningeiNorden, som arbejderbevægel-sens arkiver i de nordiske lande - i samarbejde med Institut for Samtids-

historie, Københavns universitet, Institut for dansk og fremmedsprog,Roskilde Universitetscenter og det Kongelige Bibliotek - afholdt i okto-ber 1989 i København.

Det var formålet med konferencen at fremlægge og diskutere fælles

træk og særegenheder ved flygtningepolitikken, livet i landtlygtighedenog det politiske og kulturelle eksil i de nordiske lande. Ved siden af disseemner var også kilde- og arkivsituationen for den videre forskning til de-bat. Selv om det tilsigtede mål, at anlægge en sammenlignende synsvin-kel, kun blev indfriet i begrænset omfang, blev konferencen faktisk ud-

gangspunktet for et videreførende, intemordisk og tværfagligt forsk-

ningsprojekt. Det er for tiden under forbe redelse med støtte fra Nordi-

ska Samarbedsnämnden för humanistisk forskning.En samlet konferencerapport er under udgivelse (er udkommet) på

tysk. Alligevel mener redaktionen at et udvalg af bidragene - dels for-

henværende statsminister Anker Jørgensens spændende åbningstale,dels

oplægmed mere direkte relation til Danmark - skulle gøres lettere til-gængeligt ved at aftrykke dem her. Oplæggene,der ikke skal kommente-res nærmere, er et vidnesbyrd om, at både generaliserende fremstillingerog mere detaljerede studier fortsat vil være vigtige bidrag til Hitler-Hygr-ningenes, landtlygtighedens og det politiske eksils historie.

Som indledning til hovedtemaet analyserer Steen Scheuer i en oversigts-artikel aspekter af fagbevægelsens udvikling i efterkrigstiden. Han har

her specielt koncentreret sig om struktur, medlemstal samt de kollektive

overenskomstforhandlinger. På baggrund af udviklingen i Danmark si-

den 1945 stiller forfatteren følgende spørgsmål: Hvad sker der med fag-

bevægelsensstruktur, og hvordan spiller strukturen sammen med fagbe-

vægelsens opgavevaretagelse, specielt i forhold til overenskomstforhand-

lingerne? Fagbevægelsen har diskuteret struktur i årtier,uden nogen løs-

ning på problememe. Forbundene indenfor LO er dog blevet større og

færre siden 1970. Samtidig er der sket en fremvækst af mindre forbund

for de ny funktionærgrupper. Da LOs andel af de fagligt organiserede i

samme periode er blevet væsentligt formindsket, udgør dette en udfor-

dring til LO, som tidligere var eneste organisatoriske lønmodtagerrepræ-sentant.

Den stigende decentralisering på det organisatoriske plan i 1950'erne

og 1960éme synes, at have fremmet mere centrale overenskomstløsnin-

ger med magten placeret tæt på LO-toppen, særligt fra 1963 og fremefter

til slutningen af 1970'erne. I 80'erne har overenskomstrundeme været

decentrale, og især CO-metal, men også HK har spillet en selvstændig

rolle, som »spilåbner«,dvs. den der finder den første overenskomstløs-

ning og dermed er medbestemmende for, hvad overenskomstløsningenskal indeholde. Det bliver således topforhandleme i forhandlingskartel-lerne, mere end LO, der får en fremtrædende rolle. Til sidst behandles

spørgsmålet om udviklingen i medlemmernes deltagelse i urafstemnin-

geme om forhandlingsresultateme, herunder nedsættelse af arbejdstiden.De nye grupper på arbejdsmarkedet er emnet for Kenn Schoops arti-

kel Funktionærer mellem stand og klasse om en af efterkrigstidensstærkt voksende grupper, funktionæreme, med Teknisk Landsforbund

som eksempel.Indledningsvis beskrives de teknologiske, økonomiske og sociale om-

væltninger i det danske samfund, der danner den historiske baggrundfor funktionærgruppensudvikling. Endvidere behandles i artiklen for-

holdet mellem den etablerede fagbevægelseog de nye funktionærgrup-

per.

Kenn Schoop beskriver, hvorledes de dybtgående teknologiske æn-

dringer direkte påvirkede teknikergruppens arbejds- og lønforhold, lige-som forbundets medlemsgruppe ændrede sig, bl.a. meldte ingeniører-ne sig ud, mens mellemteknikkeme strømmede til. Efterhånden som

arbejdsforholdene kom til at ligne andre lønmodtageres, ændredes også

9

kravene til TL om ikke kun at være en standsforening, men også at fun-

gere som en fagforening. Medlemskab af LO er det dog ikke blevet til.

Derimod førte en lang række grænsekonflikter med Metal, Elforbundet

og HK i 70erne til grænseaftaler,der foreløbigtbilagde stn'dighedeme.Teknologiudvikling blev et centralt tema i efterkrigstiden. Marianne

Rostgård behandler i sin artikel fagbevægelsensholdning til rationalise-

ringer og rationaliseringsdebatten i l950éme, eksempliciñceretved sko-tøjsindustrien. Artiklen beskriver, hvorledes rationaliseringeme blev ud-

formet, debatten i fagbevægelsenog reaktioneme fra medlemmerne. Fag-bevægelsen var ikke udelt begejstret for rationaliseringeme. De socialde-

mokratiske fagforeningsledere skelnede imellem »gode«og »dårlige«ra-

tionaliseringer, og forsøgteat bruge denne skelnen til at fremme bestem-

te typer af rationaliseringer og undgå andre. Problemet var dog, at ogsåde såkaldt gode rationaliseringer gav omkostninger i form af nedslidningog mere monotont arbejde. Det pointeres endvidere at arbejderbevægel-sen fra begyndelsen ønskede en samtidig demokratisering af arbejdsplad-serne, så arbejderne fik del i ledelsesretten. Dette skete ikke. Fagbevægel-sens rolle blev dermed begrænset til at sikre den bedst mulige fordelingaf produktionsoverskudet. Hermed blev spørgsmåletom teknologien og

arbejdet skubbet i baggrunden til fordel for krav om højere løn og nedsat

arbejdstid.Overenskomstindgåelse er en af fagbevægelsenshelt centrale opgaver.

Det er emnet for de følgende artikler. Den offentlige sektor udgør nu det

største samlede ansættelsesområde på det danske arbejdsmarked. Over-

enskomstforhandlinger på dette område er derfor af største vigtighed.Jesper Due og Steen Madsen gennemgår meget instruktin udviklingenaf det offentlige aftalesystem de seneste 25 år. Som hovedoverskrift har

forfatterne brugt udtrykket: Centraliseret decentralisering, som en sam-

menfatning for de ændringer aftalesystemet har gennemløbet i 70'erne

og 80”erne. Det afspejler samtidig de ændringer, som de implicerede or-

ganisationer på det offentlige arbejdsmarked har gennemløbet. Dels mel-

lem det statslige og kommunale område, dels mellem LO, FTF og AC

området, og endelig forskydninger mellem tienestemandsorganisationerog overenskomstansatte. Perioden har været præget af centraliseringpåtopforhandlemiveau, men på det sidste også en drejning mod lokale for-

handlinger med mere fleksible lønpuljeforhandlinger,dog indenfor nøjefastlagt og fra toppen angivne rammer. Endeligt har udviklingen været

præget af det stigende antal kommunalt ansatte. Det bevirkede i 1970'er-

ne, at de statslige forhandlere blev presset til at give det kommunale om-

10

råde indflydelse. Et eksempel herpå er overenskomstforhandlingeme i

1989, hvor kommunerne kom først med en aftale om betalt barselsorlov

og pensionsordning, hvilket formodentlig ikke var blevet resultatet, hvis

det statslige område havde forhandlet færdigt først.

Flemming Ibsen ser på udviklingen indenfor LO-området. Det dan-

ske overenskomst- og aftalesystem bliver traditionelt opfattet som stærkt

centralistisk, men Flemming Ibsen viser i sin undersøgelse af Lokale

lønforhandlinger, deres omfang, muligheder og problemer, at disse de

sidste 25 år har haft stor betydning for løndannelsen, og at decentralise-

ringen af overenskomstforhandlingerne formodentlig vil øges i halvfem-

serne. Det er først og fremmest de faglærtemænd indenfor minimalløns-

området, der har sikret sig lønstigninger ad denne vej, men mere end

40% af de samlede lønstigninger er siden 1960 kommet via lokale for-

handlinger. Decenu'aliseringen giver både fordele og ulemper for fagbe-

vægelsen. Regeringsindgreb og stram indkomstpolitik kan omgås, men

forfatteren fremhæver, at vægtningen af individuelle kvalifikationer i

lønforhandlingeme vil stille store krav til solidariteten i fagbevægelsen,hvis ikke lønuligheden skal øges, og de svage grupper på arbejdsmarketlades i stikken.

Skal en sådan udvikling imødegås kræver det bl.a. en styrkelse af de

lokale fagforeninger. Poul Jensen, tidligere formand for SIDs afdeling i

Holmegårds Kommune, beskriver de mangeartede opgaver fagbevægel-sen har i lokalsamfundet. Holmegårds Kommune har været udpræget

landbrugsområdemed en stor undtagelse i Holmegårds Glasværk, der i

perioder har beskæftiget en stor del af afdelingens medlemmer. Dette i

endnu højere grad efter sammenlægningen med det faglærteDansk Glas-

arbejderforbund i 1971. Da Poul Jensen startede som formand i 1970 var

det i egne kontorlokaler, men stadig med en fuldtidsarbejdende formand

og kasserer. Den stigende arbejdsbyrde i 70éme ændrede dette ligesomafdelingen ñk eget hus. Fagforeningen blev »en vigtig og respekteret brik

i lokalsamfundet.« For at kunne give medlemmerne den bedst muligestøtte blev en række tillidsmænd sendt på kurser. Senere var afdelingenogså med til at oprette specialarbejderskoler i området. Afdelingen er

meget aktiv i lokalområdet, det har bl. a. ytret sig i et tæt samarbejdemed skolerne i kommunen, i oprettelse af en efterløns- og pensionist-klub, der er et tilbud til alle grupper af arbejdere i kommunen, og i 1990for første gang med afholdelse af 1. maj arrangement.

Endnu en brik til billedet af fagbevægelsens udvikling i efterkrigsti-den er forholdet til indvandrerne. Malene Friis behandler i sin artikel

11

fagbevægelsens og statens indvandrerpolitik fra de første 3.verdens ind-

vandrere kom til Danmark i 1967/68 frem til i dag. Indtil 1973 bestod de

indvandrerpolitiske foranstaltninger fra staten, fagbevægelsenog arbejds-givernes side i at styre den spontane enkeltmandsvandring. Politikken

kan beskrives som en ad hoc politik, der er kortsigtet og afspejler ar-

bejdsmarkedets forskellige holdninger til indvandringen.Efter at den internationale krise slog igennem i 1973 blev mange ind-

vandrere arbejdsløse, alligevel valgte mange at blive i Danmark og at aderes familie hertil. Fra statslig hold har hovedopfattelsen hele tiden væ-

ret, at indvandrerne nok kunne tilpasses det danske samfund hen ad ve-

jen. Fagbevægelsen arbejdede ud fra en ligestillingsopfattelse, der inde-

bar, at indvandrerne skal behandles som andre danskere med samme

pligter og rettigheder. I 1983 vedtoges endelig en ny udlændingelov,der

sikrede indvandrerne en bedre retsstilling, men integrationen i det dan-

ske samñmd opfattedes stadig som en tilpasning uden reel accept af ind-

vandremes egen kultur. I 1988 nedsatte LO et indvandrerudvalg, der

skal finde måder, hvorpå indvandrerne kan bevare deres tilknytning til

arbejdsmarkedet og inddrages mere i det faglige arbejde. I en sammen-

fattende kommentar kommer Malene Friis ind på de seneste udspil fra

EF om en mere aktiv indvandrer- og flygtningepolitik.Ligestilling og særstilling har også været et omdiskuteret tema, når

det gælder kvinder på arbejdsmarkedet. Under overskriften Fagbevægel-se, arbejdstid og kvindealliancer har Anette Borchorst bragt Lillian

Knudsen, Kvindeligt Arbejderforbund og Lene Pind fra Dansk Kvinde-

samfund sammen for at diskutere mulighederne for at danne kvindealli-

ancer for at fremme kvindeinteresser og ligestillingsmålsætninger.I in-

terviewet tages udgangspunkt i deltidsspørgsmålet,hvor den tidligere ue-

nighed nu synes afløst af en fælles forståelse af, at det er nødvendigt både

at stille fagpolitiske og kvindepolitiske krav. For KAD er problemet, at

kvinderne i fagbevægelsen langt hen er ene om at stille og betale for de

kvindepolitiske krav, idet mændene hellere vægter lønspørgsmålet.Der-

for er det bedst hvis disse krav kan gennemførespolitisk. Her må det væ-

re muligt at finde alliancer på tværs af partigrænser.Det er både Anette

Borchorst, Lillian Knudsen og Lene Pind enige om.

I den sidste artikel i dette tema sætter Jens Lind focus på Fagbevægel-sens nye rolle i samfundet. Fagbevægelsen har det ikke nemt for tiden.

Det har den aldrig haft, men 1980émes politisk-ideologiske strømningerhar indvarslet fornyede angreb på principperne for en fagforeningsmæs-sig organisering. Højrefløjen har i forlængelse af genindførelsen af de

12

»frie markedskræfter« set det som sin opgave at fjerne eller svække fag-foreningerne. I følge Jens Lind har fagbevægelsen i Danmark stort set

bibeholdt sin styrkeposition. Han advarer derfor imod at overvurdere

højrestrømningemes indflydelse. En mere reel udfordring kommer fra

den ny teknik, erhvervsstrukturelle ændringer, nye produktionskoncep-ter osv. som stiller fagbevægelsenoverfor nye udfordringer, som i nogletilfælde helt vil kunne overflødiggøre fagforeningen og i andre tilfælde

må medføre fundamentale ændringer i organisationsstruktur, opgaver og

interessevaretagelse. Jens Lind diskuterer fagbevægelsens rolle ud fra to

traditionelle dimensioner, nemlig fagbevægelsenspolitiske rolle som del-

tager i politiske beslutningsprocesser, og fagbevægelsen som varetager af

medlemsinteresser i lyset af nogle generelle tendenser til ændringer i

lønarbejdet.

Brydningerne i arbeiderklassen og arbejderbevægelsen i efterkrigstidenhar på mange måder været lige så gennemgribende som ændringerne i

1800-tallets sidste årtier. Emnet er således på ingen måde udtømt. Tvært-imod kunne redaktionen konstatere, at forholdsvis få historikere havde

beskæftiget sig med denne periode, men heldigvis havde mange sam-

fundsforskere fra beslægtede fag en historisk dimension på deres forsk-

ning. Årbog19 og 20 er derfor også et forsøg på at inspirere historikere

til videre forskning i arbeiderbevægelsenshistorie efter 1945.

Redaktionen

13

Liste over anvendte forkortelser

AC

CFU

COI

COII

CO Metal

C0 Stat

Metal

Prosa

SID

Tiener

TOK

Akademikernes CentralorganisationCentralorganisationernes Fællesudvalg (bestående af CO-Stat, CO

I, CO II, AC og LG)Centralorganisation I, StatstienestemændenesCentral organisationI (Sølvsnorene)

Centralorganisation II, StatstienestemændenesCentral organisationII (Guldsnorene)

Cennalorganisationen af Metalarbeideme (forhandlingskartel)Kartel bestående af forbund med medlemmer inden for det statsli-

ge område

Dansk ArbejdsgiverforeningDansk Arbeidsmandsforbund (nu SiD)Dansk Arbeidsmands- og Specialarbeiderforbund (nu SiD)Dansk Kvindesamfund

Dansk KommunalarbeiderforbundDe samvirkende Fagforbund, nu LO

FagbevægelsensInterne Uddannelser

Fællesrepræsentationen.Hovedorganisation for Arbeidsleder- og

Tekniske Funktionærforeningeri Danmark

Fællesrådet for Tienestemænd og Funktionærer

Dansk Funktionærforbund

Husligt ArbeiderforbundHandels- og Kontorfunktionæremes Forbund i Danmark

Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (fra 1990

en del af Restaurations- og Bryggeriarbejdemes Forbund)Jernets ArbejdsgiverforeningKvindeligt Arbejderforbund i Danmark

Kommunale Tienestemænds Udvalg (forhandlingskartel)Lærernes CentralorganisationLandsorganisationen i Danmark

Dansk MetalarbeiderforbundNærings- og NydelsesmiddelarbeiderforbundetEDB-fagets FagforeningSpecialarbejderforbundet i Danmark

Tienestemændenes Forhandlingsudvalg (CO I, CO II, AC og LC)

Tienerforbundet i Danmark

Teknisk Landsforbund

Tienestemændenes og de overenskomstansattes Kartel

15