| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Nordjyske eksperimenter skal hjælpe dansk madkultur

A A U M A T C H M A K E R

N r. 3 , 2010

SOCIALE MEDIER SKAL BEKÆMPE PANDEMIER

Aalborg Universitets dataloger samarbejder med andre europæiske universiteter om udviklingen af et nyt varslingssystem. / side 24

STORE MULIGHEDER I GRØN IKT

Klimabevidsthed bør gå hånd i hånd med udnyttelse af de mange muligheder, der ligger inden for infor-mations- og kommunikationsteknologi. / side 8

Nr. 1, 2011 | www.match.aau.dk |

Redaktør & Layout/GrafikBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

JournalisterCarsten Nielsen cn@adm.aau.dkTor Bagger Elmegaard tb@adm.aau.dkPia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dk

FotoTor Bagger tb@adm.aau.dkColourboxGabriel A/S

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk

D Deadline for materiale til næste udgivel-se er 10. april 2011

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighe-derne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: match@aau.dkweb: match.aau.dk

3

4 Ny forskningsmetode giver præcis viden om biblioteksbrugere

6 Eksperiment bliver statsanerkendt platform for kunst og teknologi

8 Store muligheder i grøn IKT – og behov for handling

10 Dansk-amerikansk samarbejde skal give bedre fjernbehandling af patienter

12 Mobiltelefoner skal kunne hjælpe hinanden til længere batterilevetid

14 Stor kapitalindsprøjtning til AAU-opfindelse mod blodpropper

16 Innovationsnetværk – en dør til universitetet

17 IT-samarbejde giver fartforbedring og dobbelt forskergrad

18 Nordjyske eksperimenter skal hjælpe dansk madkultur

20 Innovation er vejen til vækst i Nordjylland

22 Tekno-antropologer skal bygge bro i fremtidens videnssamfund

24 Sociale medier skal bekæmpe pandemier

26 Valentins Dag for studerende og virksomheder

INDHOLD

Af Tor Bagger, AAU

Udlån af bøger er langt fra tilstrækkeligt, hvis et bibliotek i dag vil udfylde rollen som et centrum for folkeoplysning. Mange biblioteker eksperimenterer derfor med også at bli-ve oplevelseshuse, kulturarrangører og steder for informa-tionssøgning. En forskergruppe på Aalborg Universitet har nu kastet sig over arbejdet med at udvikle en videnskabe-lig metode, som ved hjælp af moderne teknologi kan give et billede af, hvordan brugerne tager imod de nye tilbud. Hjørring Bibliotek betragtes som landets mest moderne folkebibliotek, og her blev statistisk udvalgte biblioteksbru-gere udstyret med en lille chip, som kunne måle, hvordan og hvor længe brugerne benyttede bibliotekets forskellige tilbud. Metoden er ny, og også de konkrete resultater fra Hjørring har givet ny viden.

- Vi havde ikke til hensigt at lave en kønsopdeling af data-materialet. Det er vokset frem af sig selv, for der har vist sig at være tre forskellige adfærdsmønstre blandt brugerne, når man ser på mænd og kvinder. Generelt er der cirka lige mange mænd og kvinder, og i hverdagene kommer de hver for sig og alene. Når mændene kommer alene, kan vi se på bevægelseskortene, at de samles i det gamle bibliotek med chesterfieldstole, magasiner og bøger fra lageret, mens kvinderne færdes mere spredt på biblioteket. Om lørdagen kommer mænd og kvinder sammen med familien, og der er klart mest ophold i børnebiblioteket, fortæller ph.d.-stude-rende Valinka Suenson fra Institut for Arkitektur og Medie-teknologi på Aalborg Universitet.

For bibliotekets udviklingschef Børge Søndergård er de præcise resultater en guldgrube af informationer, der kan bruges til at videreudvikle det moderne bibliotek, som Hjør-ring har vundet stor anerkendelse for.

Aldrig før har et dansk bibliotek haft så præcis viden om brugerne, som Hjørring Bibliotek har fået gennem en ny undersøgelsesform fra Aalborg Universitet – blandt andet om klare forskelle mellem mænd og kvinders brug af biblioteket.

4

Ny forskningsmetode giver præcis viden om biblioteksbrugere

- Noget tyder på, at vores arbejde med ”det tredje sted”, altså idéen om at gøre biblioteket til opholds- og værested, er lykkedes. Det overraskede os også, at kønsfordelingen er næsten lige, for vores formodningen var, at der var langt flest kvinder. Denne fejlslutning skyldtes, at vi tidligere har bygget vores vurderinger på udlånstal, og her er kvinder hyppigere lånere end mænd. Nu har vi en kønsfordeling baseret på det reelle besøgstal, fortæller Børge Søndergård.

Resultatdatabasen præsenteres gennem Google Earth og her kan man også se, at de 11-20-årige færdes i hele bib-lioteket.

- Det ser ud som om, de føler sig godt tilpas næsten hvor som helst på biblioteket. Vi har gerne villet finde et svar på, om vi har skabt et ungdomsbibliotek, sådan som det blandt andet var vores mål, da det nye bibliotek åbnede i 2008 – og noget tyder på, at det er lykkedes, konstaterer Børge Søn-dergård, som også har fået stof til eftertanke.

- Vi laver bibliotek for alle, men vi må spørge os selv, om vi giver de forskellige brugergrupper lige vilkår. Familierne med børn under 10 år kommer om lørdagen, og det samme gør folk i den erhvervsaktive alder, så det er en overvejelse værd, om vi skal have åbent længere end tre timer om lør-dagen og måske også åbne om søndagen, foreslår Børge Søndergård.

For Valinka Suenson har undersøgelsen i Hjørring ikke kun handlet om at blive klogere på biblioteksbesøgende. Pro-jektet ”Walking the Library” har været et pilotprojekt om, hvordan man i det hele taget kan bruge teknologi til at kortlægge folks færden i kulturhuse, idrætshaller, skoler og lignende.

- Vi er blevet meget klogere på at arbejde med teknikken, men metoden er stadig så ny, at det vil være lidt naivt at tro, den kan bruges alle steder, bare fordi vi har haft denne succesoplevelse. Måske vil vi i fremtidige undersøgelser komme steder, hvor det ikke giver så meget mening, men indtil nu er vi ikke stødt på nogen barrierer. Og alle bør have interesse i at vide, hvem deres brugere er, påpeger Valinka Suenson.

Både de tekniske erfaringer og den efterfølgende behand-ling af data fra undersøgelsen er af stor betydning for Va-linka Suensons forskning. Hendes ph.d.-projekt er støttet af Lokale- og Anlægsfonden og fortsætter endnu halvandet år.

Yderligere information

• Den gennemsnitlige besøgstid for alle er en halv time. I 2008 havde Hjørring Bibliotek 345.000 besøg, og med et gennemsnit på en halv time svarer det til i alt 172.500 timer eller godt 19,7 år tilsammen på biblioteket.

• Piger og kvinder kommer enten alene eller sammen med venner, mens drenge og mænd kommer enten alene eller sammen med familie. Lørdag er den store familiedag, hvor mange mænd kommer og er sammen med deres børn

• Tweens og unge (11-20 år), studerende og unge voksne (21-30 år) samt ældre og pensionister kommer primært om hverdagen, hvor biblioteket har åbent i mange timer

• Hjørring Bibliotek åbnede i helt nye lokaler i indkøbscentret Metropol i april 2008 og er det mest trendsættende folkebibliotek i Danmark. Biblioteket har siden da oplevet en stigning på 53 procent i besøgstallet og en udlånsstigning på 7-10 procent samt haft 4000 besøgende fagfolk, der vil se på, hvordan Hjørring Bibliotek har valgt at gribe nyindretningen an. Indretningen, som designfirmaet Bosch & Fjord står bag, er utraditionel, blandt andet fordi det er kunstnere og ikke arkitekter, der har været med til at udforme rummene .

Valinka Suenson, ph.d.-studerende, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, AAU, vsue@create.aau.dk

Udviklingschef Børge Søndergård, Hjørring Bibliotekerne, tlf. 72 33 48 13

5

Platform4 startede som et forskningseksperiment drevet af energien fra kreative talen-ter i 2008, og nu får det aalborgensiske initiativ ny opbakning i form af støtte fra Statens Kunstråds idéindkaldelse til udforskning af mødet mellem kunst og teknologi.

Af Tor Bagger, AAU

Platform4, som har til huse i en gammel industribygning på Aalborg Havn, udspringer af idéer fra unge kreative iværk-sættere i byen, kommunen og på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet. Gennem tre år har stedet givet plads til kunstneriske og teknologiske talenter. Nu træder de mange initiativer ind i en ny fase, når Statens Kunstråd over en to-årig periode giver halvanden million kroner i støtte til mødet mellem kunst og teknologi i et utra-ditionelt ”laboratorium”. Her inviteres spirende og profes-sionelle kunstnere fra ind- og udland til at deltage sammen med studerende, forskere, ingeniører, arkitekter, designere, virksomheder og kulturinstitutioner.

- På Platform4 skelner vi ikke mellem kunstneren med sit værk eller iværksætteren med sit produkt. På Platform4 er der plads til dem begge. Grundtanken er at skabe rum og plads til at eksperimentere i et gigantlaboratorium, som inddrager mange forskellige aktører, gerne de lidt nørdede, siger Kristian Ravn-Ellestad, som sammen med Christian Vil-lum er Platform4’s projektudviklere.

- Platform4 viser, at det kan betale sig at kombinere forsk-ning med praksis, kombinere kunst med teknologi samt tænke på kanten og udfordre de gængse forestillinger af,

hvad der kan lade sig gøre i en by som Aalborg, siger Plat-form4’s kreative chef Lasse Andersson, der også er adjunkt ved Aalborg Universitet. Han har tidligere skrevet ph.d.-af-handling om bl.a. store kulturhuse over for kreative iværk-sættere, og han er nu med til at søsætte det nye projekt ”Platform4.0.FUTURE” sammen med Tonny Thorup fra Aal-borg Kommune Platform4’s daglige ledere.

- Universitetets engagement i Platform4 sikrer, at dets kunstneriske talenter og iværksætterlystne studerende har en nem indgang til ”virkeligheden”, mens de stadig studerer. Mødet mellem vækstlaget af dygtige studerende, lokale talenter og professionelle fra resten af verden er en forudsætning for Platform4’s succes i fremtiden, forklarer Lasse Andersson.

Projektet glæder også erhvervsafdelingen i Aalborg Kom-mune, hvor konsulent Tonny Thorup ser støtten fra Statens Kunstråd som et rygstød til de koblinger, Aalborg gennem de seneste år har lavet mellem kultursatsninger og iværk-sætterstrategier. Platform4 er opstået gennem et netværk af aktører fra bl.a. Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og erhvervslivet samt en række lokale ildsjæle i byens krea-tive vækstlag.

Eksperiment bliver statsanerkendt platform for kunst og teknologi

6

8

Klimabevidsthed bør gå hånd i hånd med udnyttelse af de mange muligheder, der ligger inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), men for at man for alvor kan flytte noget, skal myndigheder, forskere og industri i dialog. Det mener man i forskergruppen CMI på Aalborg Universitet, som for nylig inviterede alle parter til den internationale konference ”Green ICT” i AAU’s afdeling på Universitetscampus Ballerup.

Af Tor Bagger, AAU

Konferencen ”Green ICT” og hele emnet grøn IKT ligger i forlængelse af forskergruppens generelle arbejde med mo-bil- og it-teknologiers samspil med resten af samfundet. Det handler om at udvikle nye tjenester og skabe idéer, der kan anvendes, og netop her er grøn IKT et stort udviklingsom-råde, fordi der er nærmest uudtømmeligt mange måder at anvende IKT til effektivisering og miljøvurderinger.

- Det er klart vores håb, at man ved at samle alle parter ved sådan et arrangement kan give anledning til bedre forståel-se og nye samarbejder mellem industri, forskning og myn-

digheder. På sigt arbejder vi også på at skabe en interes-segruppe og få nye input til udviklingen af undervisningen på vores uddannelser, siger professor Knud Erik Skouby, der er leder af CMI (Center for Communication, Media and Information Technologies).

Spar CO2 – og penge!

Fra sit løbende samarbejde med industrikontakter ved han, at man mange steder er i færd med at formulere politik-ker og retningslinjer for brugen af grøn IKT, og derfor var

Store muligheder i grøn IKT – og behov for handling

9

konferencen lagt an, så der blandt de to dages temaer var oplæg og debatter om energibesparende teknologier som intelligente trafiksystemer, om IKT’s påvirkning af miljøet, om forretningsmodeller for grøn IKT og om forholdet mel-lem nationale politikker og praktiske tilgange.

Blandt oplægsholderne var derfor Jørgen Abild Andersen, som både er direktør i IT- og Telestyrelsen og formand for OECD’s IKT-komité, der blandt andet tager sig af grøn IKT. Han pointerede over for konferencedeltagerne, at der ikke blot er et enorm potentiale for at spare CO2, men også et enormt potentiale for at spare penge, og at grøn IKT er et emne, man fra myndighedernes side fokuserer på.

- Investeringer i IKT og grønne teknologier vil helt klart bi-drage til grøn vækst. Intelligent brug af nye teknologier og IKT yder et vigtigt bidrag for alle lande til at opnå betydelige reduktioner i CO2-udledningen og til at bringe os tættere på en ”low carbon economy”. Men politikker er ikke nok, der skal også handling til for at implementere brugen af IKT for at forbedre den miljømæssige virkning, fastslog Jørgen Abild Andersen.

- For at få de fulde fordele af grøn IKT må vi samarbejde, og jeg mener, at den akademiske verden har en meget, meget væsentlig rolle i den sammenhæng, understregede han over for både forskere og branchefolk, der deltog ved kon-ferencen i Ballerup.

Behov for ambitiøse mål

Som direktør for IT- og Telestyrelsen fik han dog også en be-sked med hjem til det politiske liv fra Telekommunikations-industriens direktør Jakob Willer:

- Som vi ser på det, er der et behov for at gøre IKT højt prio-riteret politisk, på tværs af hele statsmagten. Naturligvis sætter vi i teleindustrien pris på det, der bliver gjort af vores videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, men vi har brug for at få det højere op i regeringen. Forpligtelsen til at gøre noget for IKT og prioritere det i politikken er nødt til at være større på tværs af regeringen. Der skal formuleres ambitiøse ambitioner og mål og være fokus på den nationale imple-mentering af de succesfulde pilotprojekter, der findes, for vi har mange succesfulde pilotprojekter, understregede Jakob Willer.

Han opfordrede blandt andet til, at den danske regering i forbindelse med EU-formandskabet i 2012 benytter sig af lejligheden til at sætte grøn IKT på dagsordenen i EU og blandt andet formulere helt konkrete mål for brug af video-konferencer. På dette område gik konferencearrangørerne forrest med et godt eksempel, som betød, at en gruppe for-skere i Ghana fulgte oplæggene over nettet og via webka-mera blandede sig i diskussionerne.

Et af de emner, der blev diskuteret på konferencen var mil-jøproblematikken med elektronisk affald, når folk kasserer deres gamle mobiltelefoner. Flere deltagere, der har for-sket i emnet, betegnede det som et omfattende og stærkt bekymrende problem. Blandt andet er elektronik- og me-taldelene i en kasseret mobiltelefon svære at udvinde og genanvende, og derfor hober affaldet sig op og bliver et miljøproblem. Kun en enkelt fabrik i Japan kan udvinde og dermed genanvende de sjældne metaller, som hver enkelt

mobil indeholder i mikroskopiske mængder. En af pointer-ne var derfor, at der skal større fokus på, hvordan elektronisk affald fra mobiler kan udvindes og genanvendes lettere end nu, eller at der kommer mere fokus på anvendelse af ma-terialer, der er nemmere at nedbryde og evt. genanvende. Et forslag går også på at gøre verdens mobilproducenter ansvarlige for hele mobilens livscyklus, så producenterne også har anvaret for at tage brugte mobiler tilbage, når nye modeller lanceres og derigennem tvinge producenterne til at være mere miljøbevidste i deres produktudvikling.

Følg de internationale anbefalinger

Ifølge professor Knud Erik Skouby går diskussionerne om grøn IKT i to retninger:

- Dels er der industrien, der især har fokus på, hvordan man kan producere udstyr og tjenester mere grønt, og dels er der utroligt megen snak om, hvordan man i andre sektorer kan bruge informations- og kommunikationsteknologi til at minimere energiforbruget i samfundet som helhed. Og vi kigger på begge dele, fortæller han.

- Man kan for eksempel kigge på livscyklussen i mobilin-dustrien, både i produkterne og med hensyn miljøvenlig emballage, brugsanvisninger til download i stedet for pa-pirhæfter og så videre. I vores forskning beskæftiger vi os med produkter til industrien, med regulering og med den bagvedliggende politik, siger Knud Erik Skouby, som ved konferencen afslutning fremhævede, at det var rart at høre myndigheder og industri give positive bud på, hvordan man kommer videre. En af de store opfordringer kom fra IT- og Telestyrelsens Jør-gen Abild Andersen:

- I april udgav OECD en anbefaling om IKT og miljø. Anbe-falingen indeholder ti specifikke principper, som lande bør tage højde for at styrke IKT’s bidrag til miljømæssige resul-tater. Som formand for OECD’s IKT-komité anbefaler jeg indtrængende alle at læse anbefalingen og lade den være inspiration og vejledning for jeres aktiviteter, også i disse akademiske omgivelser. Jeg synes, de er godt stof til efter-tanke om dette emne.

Konferencen ”Green ICT – the 3rd International CMI Con-ference” på Aalborg Universitet København var arrangeret af CMI/CTiF Copenhagen, CWMC-projektet og CAMMP-projektet.

Læs mere på www.cmi.aau.dk

Knud Erik Skouby, professor og leder af CMI, tlf.: 9940 7197, e-mail: skouby@cmi.aau.dk

Nyt samarbejde mellem sundhedsvidenskabelige forskere fra Aalborg Universitet og verdensberømt amerikansk universitet og hjertecenter skal forbedre fjernbehandlingen af patienter via teknologi. Etableringen af et transatlantisk forskernetværk i såkaldt ”te-lehealth” støttes af Videnskabsministeriet, som også har været med til at bringe parterne sammen via et dansk innovationsfremstød i USA.

Af Carsten Nielsen, AAU

Adjunkt Birthe Dinesen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet står i spidsen for Aalborg Universitets indsats i det nye parløb. Hun forventer, at samarbejdet vil give helt nye muligheder på et område, hvor hun og kollegerne i Aalborg i forvejen har spillet en pionérrolle. Eksempelvis i projekter, der med teknikkens hjælp muliggør kvalificeret overvåg-ning af hjertepatienters tilstand, selv om de befinder sig i hjemmet.

- På Aalborg Universitet har vi en unik blanding af ingeni-ørkundskaber og sundhedsvidenskab, som gør os til en at-traktiv samarbejdspartner for amerikanerne. Til gengæld kan de køre telemedicinske forsøgsprojekter i langt større skala, end vi har mulighed for herhjemme. Vores pilotforsøg involverer måske fem patienter, hvor de i stedet har 400 pa-tienter med. Så aftalen giver os mulighed for at opskalere vores projekter og indhente erfaringer betydeligt hurtigere, forklarer Birthe Dinesen.

De amerikanske deltagere er Davis Center for Health and Technology ved University of California Berkeley og den private hjerteklinik Cleveland Clinic i Ohio. Grundlaget blev skabt i efterår 2010, da danske kompetencer på sund-hedsområdet blev promoveret i Californien af en særlig sundhedskaravane (Health Care Vanen) med det danske Innovationskontor i Silicon Valley som medarrangør. Birthe Dinesen deltog i karavanen, og møderne og de efterføl-gende drøftelser med amerikanerne har overbevist hende om, at der er basis for samarbejde på mange fronter:

- Berkeley er blandt verdens bedste universiteter, og Cleve-land Clinic er rangeret som det førende amerikanske hjer-tecenter. Nu får vi i første omgang mulighed for at mødes en uge hvert sted og dele erfaringer og planer. Vi vil også udveksle kandidater og ph.d.-studerende samt lave fælles forskningsprojekter og skabe netværk mellem virksomhe-der de to steder, siger Birthe Dinesen.

Dansk-amerikansk samarbejde skal give bedre fjernbehandling af patienter

10

Samtidig regner hun med, at netværket kan give inspiration på et mere overordnet plan i forhold til idéer og innovation.

- Jeg ser det som en mulighed for at styrke vores idéer, og jeg satser på en afsmittende virkning på vores kommende forskning og kliniske forsøg. Turen med sundhedskara-vanen viste mig, at de er mere åbne om innovation og om at dele viden, end vi er. I Silicon Valley siger de, at det er bedre at dele viden og få en bid af en stor kage, end at man går og gemmer på viden. Det håber jeg på, at vi kan lære noget af, fortæller Birthe Dinesen.

Adjunkt Birthe Dinesen, Institut for Sund-hedsvidenskab og Teknologi, tlf.: 9940 9791

Læs mere på www.cmi.aau.dk

Det kom der også ud af Health Care Vanen...

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har fået tilsagn fra VELUX Fonden til at hente gæste-forsker Jaap Suermondt fra Hewlett Packards ’HP Labs’ til AAU i 6 mdr.

SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University) er i samarbejde med Fonden for En-treprenørskab og deres afdeling for Studenter-væksthuse i gang med at arrangere en studietur til USA i juni 2011, nærmere bestemt Californien. Formålet med turen er at samle bedste praksis fra bl.a. Stanford University, Berkeley University, U.C. Davis, Danish Innovation Center m.fl. omkring studentervæksthus/entreprenørskabsaktiviteter. Som slutresultat skal erfaringerne fra turen ud-munde i en rapport, som skal offentliggøres og distribueres, så flest muligt kan få gavn af de erfa-ringer og konklusioner, der drages fra turen. Pro-grammet bliver lavet i samarbejde med Danish Innovation Center i Sillicon Valley og der inviteres deltager fra alle universiteter i Danmark.

11

Af Tor Bagger, AAU

Allerede i dag har mobiltelefoner kvaler med batteriernes levetid, men i fremtiden kan problemet blive endnu større. Efterhånden som applikationer, services og specialfunktio-ner bliver mere og mere udbredte, dræner det batteriet for strøm hurtigt. En gruppe forskere på Aalborg Universitet arbejder derfor på at forbedre forholdene, men ikke ved at udvikle en ny type batteri.

- Vores mål er at bryde med den eksisterende tilgang, hvor man udvikler meget komplekse mobil-enheder, som ope-rerer helt alene, og i stedet organiserer mobiltelefonerne i såkaldte ”mobile clouds”. Mobile enheder, der befinder sig i nærheden af hinanden kan samarbejde og hjælpe hinan-den til bedre modtageforhold, forklarer lektor Frank Fitzek fra Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.

Tanken er blandt andet, at mobiltelefonerne automatisk skal kunne deles om signaler, ligesom når internetbrugere anvender ”peer to peer”-teknologi til i fællesskab at streame videosignaler. Ved at binde telefonerne sammen vil det ikke kun spare energi, men også danne grundlag for nye ser-vices. Hvis flere telefoner deles om at hente et tv-signal, vil billedkvaliteten blive bedre, og et foto fra mobilen kan hurtigt deles med andre eller suppleres af billeder, som an-dre telefoner har taget fra andre vinkler, og som kan sættes sammen til et 3D-motiv.

For fem år siden var forskernes arbejde primært idéer, men forskningen på Aalborg Universitet er nu langt fremme og så lovende, at Forsknings- & Innovationsstyrelsen skyder et stort beløb ind i forskningen. Det Frie Forskningsråds for-

Aalborg Universitet får nu stor støtte til at udvikle et forskningsområde, som skal få mobiltelefo-ner til at kommunikere med hinanden på en ny måde, og som udlandet søger til Danmark for at lære om. Det skal hjælpe de hårdt pressede batterier og skabe servicer, der ikke er mulige i dag.

Mobiltelefoner skal kunne hjælpe hinanden til længere batterilevetid

12

skerkarriereprogram Sapere Aude oplyser, at lektor Frank Fitzek modtager en af de store bevillinger, der giver mulig-hed for at opbygge et forskerteam, som kan arbejde med Green Mobile Clouds i en årrække. Sapere Aude er latin og betyder ”vov at vide”, og det nye støtteprogram har til for-mål at styrke forskningens vækstlag, udvide talentmassen i dansk forskning og hjælpe som springbræt til international prestige og netværk.

For Frank Fitzeks forskning får den fire-årige bevilling fra Sa-pere Aude stor betydning, både fordi den giver mulighed for at udvide forskerstaben, og fordi den klare opbakning til projektet også kan bruges som rygstød til de internationale samarbejder.

Kun få forskergrupper arbejder med det nye område net-work coding, som vil ændre måden man udvikler mobil-telefoner, men Aalborg Universitet er så langt fremme, at der allerede er samarbejde med universiteter som MIT, Harvard og Hong Kong. På disse universiteter beskæftiger man sig mere med det teoretiske niveau, og medarbejdere og studerende sendes derfor til Aalborg for at lære om im-plementeringen af de nye tanker. Frank Fitzek vurderer, at konceptet bag Green Mobile Clouds har et stort potentiale, men også nogle forhindringer, som man nu skal kaste sig over. ”Mobilskyen” vil nemlig ikke kun kunne hjælpe med at spare energi, men også danne grundlag for typer af servi-cer, som enkeltstående telefoner aldrig ville være i stand til.

- Der er flere udfordringer. En af de mest interessante med hensyn til trådløs teknologi er effektiv kommunikation inde i ”den mobile sky”. Her undersøger vi forskellige tilgange in-den for netværkskodning. Men også rent socialt bliver det spændende, hvordan ”de mobile skyer” vil kunne formes mellem mennesker, der ikke kender hinanden, siger 39-åri-ge Frank Fitzek, der stammer fra Oldenburg i Tyskland.

- Der er brug for megen forskning, blandt andet i network coding, men for os handler det også om at skabe plads til innovation, der kan blive til virksomheder på det globale marked for mobiltelefoner, så iværksætter-aspektet fylder også en del i de ting, vores studerende er involveret i, siger Frank Fitzek.

På Aalborg Universitet modtager også professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvalt-ning en Sapere Aude-bevilling til et projekt om, hvordan den ”nordiske model” påvirker befolkningens opfattelser, værdier og orienteringer. Forskerkarriereprogrammet Sa-pere Aude blev igangsat af Det Frie Forskningsråd i 2010 for at give forskningens elite de bedste muligheder for at skabe banebrydende resultater. De 31 modtagere af årets ”DFF-Forskningsleder”-bevillinger modtager tilsammen over 230 mio. kroner.

13

Stor kapitalindsprøjtning til AAU-opfindelse mod blodpropper Det danske selskab Acarix, der udspringer af en opfindelse på Aalborg Universitet henter ny kapital på 33 millioner kroner fra et stærkt internationalt investeringssyndikat. Pen-gene skal bruges til at færdigudvikle og kommercialisere selskabets produkt, der på kun tre minutter måler patienters risiko for at få en blodprop.

vikling af forretningen, udtaler adm. direktør i Acarix, Peter Samuelsen.

Acarix er baseret på en opfindelse fra Aalborg Universitet, hvor studerende og forskere i flere år har arbejdet med idéen. Selskabet blev etableret i 2009 som et spinout-sel-skab fra Coloplast, og forløbet er blevet støttet af Højtek-nologifonden i et teknologiprojekt omkring produktet med deltagelse af Aalborg Universitet, Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet og Acarix. I den vestlige del af verden er blodpropper i hjertet den mest almindelige dødsårsag.

Af Tor Bagger, AAU

Midt i en tid, hvor adgangen til venturekapital er begrænset, har medtech-selskabet Acarix formået at gå i mod strøm-men og rejse 33 millioner kroner fra et stærkt internationalt investeringssyndikat bestående af nordiske Sunstone Capi-tal, danske Seed Capital og en af de største venture-kapita-lister i Europa, franske Seventure Partners.

- Interessen fra investorerne har været stor, og for os var det afgørende at få en investorkreds, der ud over finansiering også har et stærkt kendskab til markedet for hjertediagno-stik samt kan agere som sparringspartner i den videre ud-

14

Manglen på diagnostiske værktøjer betyder, at læger i dag henviser patienter med smerter eller gener, der kunne tyde på en kommende blodprop, til dyre hjerteundersøgelser på hospitaler. Her sker det næsten i hvert andet tilfælde, at man finder ud af, at patienten ikke har behandlingskræven-de forsnævringer i blodårerne. Acarix’s produkt vil derfor ikke alene bidrage til, at patienter bliver skånet for at blive udsat for unødvendige risici fra invasive og radiologiske undersøgelser, men vil også bidrage til besparelser i sund-hedsvæsenet ved at kunne målrette behandlingen.

Produktet forventes være klar til markedslancering allerede i starten af 2013 og rettes først mod specialister, og heref-ter mod øvrigt sygehuspersonale og praktiserende læger. Hvert år stiftes der selskaber på baggrund af opfindelser fra danske universiteter, men det er meget sjældent, at per-spektiverne er så store, at de tiltrækker venture-finansiering, dvs. risikovillig kapital fra et internationalt konsortium. Med finansieringsrunden på 33 mio. kr. er Acarix et af få skandi-naviske medtech-selskaber, som har formået at rejse kapital i den størrelse fra nye investorer i 2010.

- Produktet vil medvirke til at spare menneskeliv ved at opdage de patienter, som har behov for behandling i tide. Det faktum, at du vil kunne gennemgå en kvalificeret un-dersøgelse, når du går til din egen læge, gør produktet helt unikt, siger Claus Andersson, der er investment director i Sunstone Capital. Han forudser, at produktet vil få betydelig opmærksomhed fra læger og specialister.

Alene i Danmark er denne lidelse skyld i ca. 20 procent af alle dødsfald, og for en fjerdedel af de ramte sker dette helt uden forvarsler. Acarix’s produkt vil kunne diagnosticere pa-tienter, som befinder sig i farezonen.

Praktiserende læger har i dag ingen tilsvarende diagnosti-ske instrumenter i deres praksis, som kan forudse, hvis der er en risiko for, at en patient vil kunne blive ramt af en blod-prop. Produktet består af kombinationen af et plaster koblet sammen med en sensor med en avanceret mikrofon, som lytter til blodets passage i kransarterierne omkring hjertet. Forsnævringer (stenose) i disse vil give turbulens i blodet hvilket kan være et forvarsel om en kommende blodprop. Lyden bearbejdes i sensoren, som beregner en score, der fortæller hjertespecialister, læger og sygehuspersonale, hvorvidt den pågældende patient har behov for yderligere undersøgelser eller behandling. Hele målingen er overstået på blot tre minutter.

Den oprindelige idémand bag produktet er Samuel Sch-midt (billedet), som tog de første skridt til Acarix-produktet som specialestuderende i 2005. Han ser kapitalindsprøjt-ningen som en af de store sejre for hans idé fra studietiden.

- Det er simpelthen så fedt, det er en drøm der går i opfyl-delse. Men jeg har nu aldrig været i tvivl om potentialet i metoden, siger Samuel Schmidt, der som forsker på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet fortsat er involveret i projektet, hvor han i samarbejde med Acarix står for forskning og videreudvikling af analysemeto-den bag produktet.

Læs mere på www.videnkupon.dk

ANSØG OM VIDENKUPONSmå og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at købe forsknings-, innovations- og udviklingsak-tiviteter i form af i et samarbejde med en eller flere videninstitutioner. Dette gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsens videnkupon-ordning.

En videnkupon giver virksomhederne rabat på

køb af viden, eller forskningssamarbejde med en videninstitution.

Hvad kan du søge støtte til?

En virksomhed kan søge om en basis videnkupon, hvis de ønsker støtte til projektsamarbejde med afsæt i køb af forskningsbaseret viden fra en videninstitution.

Støtten udgør op til 100.000 kr., som går til videninstitutionen i samarbejdet. Støtten kan dække udg-ifter til rådgivning, sparring, uddannelse baseret på nyeste forskning i forbindelse med et konkret ud-viklingsprojekt i virksomheden og/eller køb af viden eller udviklings- og innovationssamarbejde, som er forankret i forsknings- og udviklingsaktiviteter på institutionen.

Innovationsnetværk – en dør til universitetet

levelse, at lukker man op for posen, så går der også noget den anden vej.

Innovationsnetværk som brobygger

Innovationsnetværkene er en af virksomhedernes hoved-døre ind til videninstitutionerne, og det har mange små- og mellemstore virksomheder fundet ud af. I 2009 fik 750 virksomheder enten nye kompetencer eller tilført metoder og værktøjer, der markant har øget deres evne til at arbejde med innovation. Hele 550 virksomheder fik nye konkrete idéer til innovation. Mens 300 virksomheder fik udviklet nye produkter, ydelser eller koncepter efter at have samarbejdet med et innovationsnetværk.

På den anden side af døren, i videninstitutionerne, har forskerne oplevet, at innovationsnetværkene for dem kan være en åbning ud til praksis udenfor. De fortæller, at dia-logen med virksomhederne har bidraget til at give deres forskning og undervisning et løft.

Hvad er et innovationsnetværk?

Innovationsnetværk er en fælles betegnelse for landsdækkende netværk, som arbejder for et tæt-tere samspil mellem erhvervslivet og videninsti-tutioner som universiteter, uddannelsessteder og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. (GTS-institutter)

Læs mere om innovationsnetværk på www.netmatch.nu

Af Pia Stigaard Skammelsen, AAU

Innovationsnetværk giver virksomheder adgang til den rig-tige viden og de rette mennesker, der kan inspirere, løfte ideer til perspektivrige forretninger og finde finansiering til at realisere projekter. Med rådgivning og udvikling af de ideer eller problemstillinger, virksomhederne står med, fun-gerer innovationsnetværkerne som sparringspartnere og brobyggere mellem virksomheder og forskere fra samtlige vidensinstitutioner og GTS-institutter i Danmark.

Lærer af konkurrenterne

Mads Doré fra Hadsund er en af dem, der har stor glæde af innovationsnetværkene. Han har sin egen softwarevirksom-hed i Hadsund, DoréDevelopement ApS, hvor syv ansatte udvikler operativsystemer for kunder over hele Danmark. Selvom han som virksomhedsejer har nok at se til, har han alligevel valgt at bruge en eftermiddag hver anden måned i en interessegruppe under innovationsnetværket for infor-mationsteknologi, Infinit.

- Jeg deltager mest af hjertet, for det giver ikke noget til pengepungen her og nu. Men måske er jeg med til at præge udviklingen til gavn for min virksomhed på langt sigt. Der er mangel på folk, der kan programmere operativsystemer, fordi universiteteterne ikke prioriterer de færdigheder. Det håber jeg at være med til at lave om på, forklarer han.

I netværket får han desuden en åbenhjertig diskussion med konkurrenterne om, hvordan de gebærder sig i forhold til kunderne, og hvordan de ser på markedet. Det gør, at de hver især bedre kan orientere sig i den rigtige retning og dermed har en fordel i forhold til de øvrige konkurrenter på markedet. Det fungerer dog kun, hvis deltagerne er villige til at dele ud af deres erfaring med resten af gruppen. Mads Doré forklarer:

- Jeg lukker op for posen. De får stort set alt at vide – und-tagen fortroligt indhold i kontrakter. Det er nemlig min op-

Mange virksomheder ved det godt: De kan nå længere, hurtigere i deres udvikling af for-retningen, produkter eller services, hvis de trækker på den nyeste viden hos forskere og specialister på videninstitutionerne. Men de har svært ved at finde frem til den eller de rette personer, og det kan også være en udfordring at finde praktiske måder at udveksle viden på. Det kan innovationsnetværkene hjælpe med til.

16

Et usædvanligt forskningssamarbejde mellem it-virksomheden Targit og Aalborg Univer-sitets Center for Data-Intensive Systemer (Daisy) har skabt bemærkelsesværdige resulta-ter på flere fronter: Lynhurtig software og en dobbelt forskergrad til firmaets udviklings-direktør er et par af dem.

oplevet det lidt usædvanlige, at løsninger var indarbejdet i Targits produkter, endnu før de var publiceret som viden-skabelige resultater, siger Torben Bach Pedersen.

Nogle af de målbare resultater er ellers af en kaliber, som kunne give håb om podieplads og medaljer, hvis algorit-me-effektivisering var en sportsgren. - Projektet har udviklet totalt ny funktionalitet helt fra bun-den med afsæt i Mortens idéer. Efterfølgende har vi været nede og rode på cpu-niveau for at se, hvordan vi kunne gøre tingene smartere. På den måde har vi været i stand til at effektivisere vores løsning, så den blev hele 7.500 gange hurtigere, forklarer Torben Bach Pedersen.

Om Daisy

Daisy, Aalborg Universitets Center for Data-Inten-sive Systemer, er et internationalt orienteret forsk-ningscenter med fokus på forskning, uddannelse og innovation. Blandt de faglige kerneområder er databaser, data warehousing, business intel-ligence, mobile services, GPS data og program-mering.

TARGIT er Danmarks største udvikler af business intelligence software og er ifølge IDC blandt de tre hurtigst voksende BI-softwareproducenter i ver-den. TARGIT har hovedkvarter i Hjørring og et dat-terselskab i Florida, USA. Knap 300 partnere sælger TARGIT BI Suite over hele verden, og TARGIT har over 3700 kunder og 270.000 brugere.

Professor Torben Bach Pedersen, tbp@cs.aau.dk, tlf. 9940 9975.

Af Carsten Nielsen, AAU

Samarbejdet fokuserer på den søgning efter mønstre og strukturer i store datamængder, som også er kernen i Tar-gits egne Business Intelligence produkter. Viden fra samar-bejdet med AAU’s dataloger er på rekordtid blevet indarbej-det i virksomhedens færdige produkter, og Targits 40-årige udviklingsdirektør Morten Middelfart har netop kronet tre års forskning med at forsvare en ph.d.-afhandling om en ny mekanisme, der kan effektivisere de bagvedliggende algo-ritmer. Det gør ham til dobbelt ph.d., idet han allerede har en forskergrad fra det amerikanske Rushmore Universitet.

- Så jeg kan lave lidt vistkort-sjov med, at jeg er ph.d. i an-den potens. Men dét, der betyder noget, er at vi har været i stand til at tage vores fælles forskning og bruge den i et konkret produkt, som sælges i kasser i over 100 lande rundt om i verden. Det har universitetet en stor del af æren for, fortæller Morten Middelfart. Ifølge udviklingsdirektøren har tilknytningen til universite-tet også givet gevinst på andre hylder. - Universitetet har en troværdighed, som smitter af på os. Desuden har projektet givet en masse inspiration og idéer til fremtidige projekter. Når jeg anbefaler andre virksom-heder at arbejde sammen med universitetet, er mit hoved-argument netop muligheden for at få ny inspiration, siger Morten Middelfart.

7.500 gange hurtigere

Professor Torben Bach Pedersen fra Center for Data-Intensi-ve Systemer har fungeret som vejleder for den usædvanlige ph.d.-studerende med bijob som udviklingsdirektør. I prak-sis har det været et meget ligeværdigt samarbejde. - Jeg har lært ham nogle tekniske ting, og til gengæld har han haft en masse gode idéer til praktisk anvendelse af de principper, vi arbejder med. Det er spændende at lave no-get, som er forskningsmæssigt interessant, samtidig med at det umiddelbart kan overføres til et faktisk produkt. Vi har

IT-samarbejde giver fartforbedring og dobbelt forskergrad

17

Det var et stærkt nordjysk samarbejde, der lå bag, da Fødevareministeriet offentliggjorde beslutningerne om MadX, som skal være hele Danmarks eksperimentarium for fødevarer, mad og måltider.

Nordjyske eksperimenter skal hjælpe dansk madkultur

Af Tor Bagger, AAU

Fødevareministeriets ønsker for MadX er at løfte den dan-ske madkultur, styrke uddannelsesmulighederne og frem-me et innovativt fødevareerhverv. Fysisk bliver centrets administration placeret på Roskilde Uddannelsescenter og Nordsøen Forskerpark, mens Aalborg Universitets nye tværfaglige forskergruppe AAU Food Research kommer til at spille en væsentlig rolle i MadX-aktiviteterne. Lektor Anna Marie Fisker står bag en stor del af de idéer, der i sidste ende gjorde udslaget for Fødevareministeriets beslutning om, i hvilken retning MadX skal gå.

- I forbindelse med MadX vil nogle af de vores mere progres-sive forskere kunne bidrage med afgørende fagligheder, der kan bringe MadX ind i den eksperimenterende og helt nødvendige position, dansk fødevareerhverv og danske for-brugere har brug for. Det gælder specielt området ”Mad til Mange”, som er et kerneområde i AAU’s tværfaglige fødeva-reforskning, men også events og kommunikation af mad,

fødevaredesign og meget andet, siger Anna Marie Fisker, som ser frem til at styrke samspillet mellem AAU og fagfol-kene i Hirtshals.

- Vi har fantastiske fisk i havene omkring os. Dem skal vi have frem til forbrugeren på helt nye og spændende måder. Etableringen af et Fisketeater i Hirtshals bliver en unik mu-lighed for sammen med erhvervet at vise, at vi kan nytænke området, forklarer Anna Marie Fisker.

Hun mener også, at AAU’s tradition for innovative samar-bejder med erhvervsvirksomheder, regionale parter og netværk af internationale partnere bliver en stor styrke i det nye samarbejde. For Aalborg Universitet er fødevareforsk-ningen et stort satsningsområde, og engagementet i MadX giver en generel vitaminindsprøjtning til de mange akti-viteter i Region Nordjylland, blandt andet gennem AAU’s

18

samarbejde med Forskerparken Nordsøen og Teknologisk Instituts afdeling i forskerparken, hvor der vil være fokus på mad fra havet.

- Vi er utrolig stolte over at fiske-satellitten af MadX skal lig-ge i Hirtshals, men på den anden side har vi også svært ved at pege på et mere passende sted for netop disse aktiviteter, siger Jens Otto Størup, der er direktør for Nordsøen Oceana-rium og Nordsøen Forskerpark.

- På Nordsøen Forskerpark, hvor blandt andet Fiskens Hus har hjemsted, er vores styrke, at vi dels har en solid kompe-tence inden for dels at formidle viden om fisk og fisk som fødevarer til den brede offentlighed, og dels at vi har et sær-deles kompetent fiskekøkken. Ved at arbejde sammen med Teknologisk Institut og Aalborg Universitet kan vi sikre, at MadX-aktiviteterne bliver koordineret med Region Nordjyl-lands store fødevaresatsning Spis Nord, understreger Jens Otto Størup.

De tre vidensparter faciliterer nemlig i fællesskab to af re-gionens Spis Nord-aktiviteter i form af projekterne ”Smag, Design og Oplevelser” og ”Fiskerisektoren”, så også i Tekno-logisk Institut glæder man sig.

- Vi ser frem til samarbejdet med Roskilde Uddannelsescen-ter og den kommende bestyrelse for MadX. Den samlede

fødevaresatsning i Nordjylland, hvor fisk i mange sammen-hænge er omdrejningspunktet, har rigtig meget at kunne byde på i de spændende rammer på Nordsøen Forskerpark, fremhæver Lars Jøker, det er centerchef for Fiskeri og Miljø-teknologi på Teknologisk Institut.

Et eksempel på en aktivitet, der vil spille sammen med MadX, er det forskningsprojekt, som Food & People ved AAU gennemfører i Aalborg-børnehaven Fuglsang. Her skal det undersøges, om madordninger i børnehaven kan bi-drage til at udvikle maddannelse og sundhed. Sideløbende undersøger man med støtte fra Nordea-fonden i projektet FRIDA (Frokostordninger i Dagtilbud) mad- og sundheds-pædagogiks effekt på sundhedsadfærd og dannelse.

Regeringen nedsatte sidste år et udvalg bestående af en række eksperter, virksomheder, organisationer og fagfolk, der skulle komme med deres forslag til, hvad et dansk MadExperimentarium skulle rumme for at fremme et inno-vativt fødevareerhverv, sikre tidssvarende uddannelser for madprofessionelle og højne dansk madkultur. Regeringen har afsat en grundbevilling på 15 millioner årligt.

Lektor Anna Marie Fisker, AAU Food Research, tlf. 99 40 99 11

19

Innovation er vejen til vækst i NordjyllandEt tæt samarbejde mellem Vækstforum Nordjylland og erhvervslivet resulterer i en ambitiøs in-novationsstrategi, der skal inspirere og hjælpe nordjyske virksomheder til at skabe vækst og flere arbejdspladser.

ud i livet. Samtidig er det afgørende, at der arbejdes med at styrke grundlaget for innovation både i det offentlige og det private – samt ikke mindst på tværs gennem et tæt sam-arbejde. Det fortæller formanden for Vækstforum, regions-rådsformand Ulla Astman.

- Vi har fået en virksomhedsrettet innovationsstrategi, der spiller rigtig godt sammen med de tiltag, som Vækstforum og Region Nordjylland allerede har igangsat. Bl.a. inden for sundhedsvæsenet viser Idéklinikken på Aalborg Sygehus det store potentiale i, at offentlige og private aktører går sammen og omsætter innovative idéer til nye produkter. Det er vigtigt, at vi får endnu mere af den slags samarbejde fremover, for det er med til at styrke både det regionale er-hvervsliv og kvaliteten af vores services til regionens bor-gere, siger Ulla Astman.

Af Klaus Munkhøj Nielsen, Region Nordjylland

Gennem længere tid er der blevet analyseret nordjyske vækstvilkår og debatteret regionalt innovationspotentiale i tæt dialog mellem erhvervslivet, videninstitutionerne, de nordjyske erhvervsfremmeaktører og Vækstforum Nordjyl-land. Nu løftes sløret for konklusionerne i en ny og ambitiøs innovationsstrategi, der skal være med til at styrke konkur-rencekraften og skabe flere arbejdspladser i det nordjyske erhvervsliv.

Budskabet i den nye strategi er klart. Innovation er vejen til vækst. Det er der bred enighed om i erhvervslivet, og i Nord-jylland har 50 virksomheder fra hele regionen været med i udarbejdelsen af den nye regionale strategi. Vækstforums rolle har været at samle parterne i en fælles indsats, og dia-logen om udfordringer og muligheder på tværs af brancher og lokale interesser betyder meget, når strategien skal føres

20

tak skal du have, hvordan får vi nogensinde det realiseret? Men det lykkedes jo, og jeg mener, det skyldes, at vi satsede målrettet på forandringen og innovationspotentialet, for-tæller Anders Hedegaard Petersen.

Virksomheders investeringer i innovation

I de fem danske regioner er der stor forskel på, hvor meget virksomhederne investerer i aktiviteter inden for innovation, udvikling og forskning. Følgende tal viser investeringernes andel af det regionale bruttonationalprodukt (BNP).

Region Hovedstaden: 5,2 %Region Midtjylland: 1,7 %Region Syddanmark: 1,2 %Region Sjælland: 1,2 %Region Nordjylland: 0,9 %

Kilde: Danmarks Statistik

Virksomhedsrettet innovationsstrategi 2010-2014

Visionen i Vækstforum Nordjyllands virksomheds-rettede innovationsstrategi 2010-2014 er, at de nordjyske virksomheders innovationskapacitet skal forbedres, så Nordjylland bliver en førende innovativ region.

Vækstforum har allerede igangsat flere tiltag, og de kommende tre år forventes yderligere 6 nye aktiviteter iværksat. Det drejer sig om følgende:

1. En markedsføringskampagne af innovation i Nordjylland

2. Kompetenceudvikling af medarbejderne i erhvervsfremmesystemet

3. En videnspredningsaftale mellem UCN, erhvervsskolerne og erhvervslivet

4. Et innovations-ambassadørkorps der kan give virksomhederne inspiration og sparring

5. Overvågning af nye tendenser inden for innovation og kommercialisering

6. Et program for netværk, hvor virksomheder samarbejder på tværs af brancher

Læs mere om innovationsstrategien på Region Nordjyllands hjemmeside:

www.rn.dk/RegionalUdvikling/StrategierOgPla-ner/Innovationsstrategi.htm

Nordjyske virksomheder skal satse mere på innovation

Med den nye innovationsstrategi vil Vækstforum og er-hvervslivet tage tyren ved hornene. For der er enighed om, at der skal en målrettet indsats for øget innovation til, hvis der for alvor skal skabes vækst og flere arbejdspladser i Nordjylland i fremtiden.

Godt nok viser en ny analyse fra Europa-Kommissionen, at Danmark som helhed klarer sig ganske pænt inden for in-novation sammenlignet med de øvrige EU-lande. Men det hører med til historien, at der er store regionale forskelle. For mens virksomheder i hovedstaden investerer 5,2 % af det regionale bruttonationalprodukt i innovation, så er det samme tal kun 0,9 % i Nordjylland. Forskellen betyder bl.a., at nordjyske virksomheder ikke får skabt nær så god en ind-tjening.

Der ligger derfor en stor udfordring - men også et stort po-tentiale - i at få den nordjyske innovationsindsats op i om-drejninger og stimulere virksomhedernes lyst og evne til at investere i forskning, udvikling og innovation.

Fra traditionel fabrik til videntung virk-somhed

Set på bundlinjen giver det god mening at satse på innova-tion. Analyser viser, at hver krone en virksomhed investerer i området, i gennemsnit kommer 1,66 gange igen. Ud over at være en vigtig drivkraft i samfundsudviklingen er inno-vation med andre ord også en rigtig god forretning for den enkelte virksomhed.

Potentialet i innovation har man allerede med succes fået styr på i virksomheden Gabriel i Aalborg. Virksomheden, der blev grundlagt helt tilbage i 1851, har gennem årene udviklet sig fra en traditionel tekstilfabrik til en moderne videnstung virksomhed, der i dag er en af Europas førende specialister inden for møbelstoffer. Især i de senere år har udviklingen i Gabriel taget fart, og opskriften på succes har været et målrettet arbejde med innovation i alle led af virk-somhedens værdikæde, fortæller direktør Anders Hedega-ard Petersen:

- Vi fik set vores værdikæde grundigt efter i sømmene og blev bevidste om, hvor og hvordan vi kunne optimere vo-res processer. På den måde fik vi styrket de produkter og services, som vi i sidste ende fakturerer, siger Anders Hede-gaard Petersen.

I 1998 købte og installerede Gabriel sin sidste maskine og tog springet fra at være en traditionel produktionsvirksom-hed til at blive et kompetencecenter for møbelstoffer. Der blev etableret en ny udviklingsafdeling med tekstilingeniø-rer og designere, og Gabriel gik efter en ambition om at bli-ve en virtuel virksomhed, hvor arbejdet kunne igangsættes og koordineres fra hovedkontoret i Aalborg men udføres andre steder i verden.

- Da vi første gang formulerede vores ambition til Gabriels 150 års jubilæum i 2001, var der sikkert mange der tænkte

21

Af Tor Bagger, AAU

I sommeren 2011 åbner Aalborg Universitet dørene til en helt ny type uddannelse, som handler om at skabe forståel-se mellem almindelige mennesker og de avancerede tekno-logier, der sætter deres præg på efterhånden alle aspekter af vores tilværelse. Betegnelsen ”Teknoantropologi” dækker over et nyt vidensfelt, hvor man betragter naturvidenskab og teknologi som menneskelige aktiviteter, der påvirker og er påvirket af kulturelle forhold. De første studerende på Teknoantropologi, som bliver udbudt både i Aalborg og på AAU’s afdeling i Ballerup, får indsigt i såvel det naturviden-skabelige og teknologiske som det kulturelle område og skal blandt andet arbejde med, hvordan teknologiske land-vindinger påvirker forholdet mellem mennesker.

- En bachelor eller kandidat i Teknoantropologi vil typisk blive ansat som projektleder, analytiker eller konsulent in-den for HR, CSR, produktudvikling, marketing eller PR. De vil kunne leve sig ind i de teknologiske ekspertkulturer, der eksisterer i videnstunge organisationer, og de vil også være

rustet til at arbejde på tværs af kulturer og landegrænser, siger lektor Tom Børsen fra Institut for Læring & Filosofi, som har udviklet det nye studium sammen med universitetsfolk på tværs af traditionelle fagskel.

Fremtidens teknoantropologer skal spille en rolle som bro-byggere mellem på den ene side producenterne af tekno-logi og naturvidenskabelig viden og på den anden side de led, der arbejder med viden, innovation og formidling. Ek-sempelvis som bindeled mellem ledelse, kunder, produkt-udviklere og andre faggrupper, mellem teknologi og men-nesker med fokus på etik og kultur samt på tværs af kulturer i for eksempel multinationale selskaber eller i FN-regi.

- I dag findes der andre steder i Danmark uddannelser i an-tropologi og etnografi, som også handler om kulturel for-ståelse af mennesker og samfund, men disse traditionelle fag inkluderer slet ikke den teknologiforståelse, som skal give teknoantropologerne fra Aalborg Universitet særlige

Tekno-antropologer skal bygge bro i fremtidens videnssamfund Gammeldags antropologi får et skud teknologisk forståelse, når en ny uddannelse åbner til sommer. Med Globaliseringsrådets anbefalinger i ryggen skal de studerende lære om kultur, etisk beslutningstagen, teknologiforståelse og innovationskompetencer.

22

evner på arbejdsmarkedet, forklarer Tom Børsen.

Uddannelsen i Teknoantropologi kombinerer metoder fra antropologien med studier af udvalgte teknologier, som Aalborg Universitet i forvejen er meget stærk inden for, blandt andet bio-, miljø-, fødevare- og sundhedsteknologi. Håbet er, at denne kobling vil kunne tiltrække nye studen-tergrupper til det teknologiske fagområde, så man kan være med til at forsyne fremtidens arbejdsmarked med de rigtige kompetencer til teknologisk udvikling og innovation.

Udgangspunktet for uddannelsen skal nemlig findes i Glo-baliseringsrådets anbefalinger fra 2006 om at øge antallet af unge med uddannelse i naturvidenskab og teknologi. Teknoantropologi-uddannelsen henvender sig til de unge, der interesserer sig for naturvidenskab og teknologi, men samtidigt føler sig tiltrukket af identitetsdannelsen i de hu-manistiske discipliner. Globaliseringsrådet anbefaler også

forskningsmiljøer inden for brugerdreven innovation, der tværfagligt samarbejder med blandt andet antropologi, teknologiudvikling og ingeniørvidenskab. Det erhvervs-mæssige sigte med uddannelserne i Teknoantropologi er således at styrke den brugerdrevne innovation i teknologi-tunge og vidensudviklende virksomheder.

Uddannelsen, der åbner i september i både Aalborg og Ballerup, er udviklet i tæt kontakt med en række universi-tetseksperter i Brasilien, Sydafrika, Kina, Canada og Græ-kenland. De internationale forskningsmiljøer bidrager også til uddannelsen via gæsteforelæsere, udveksling af stude-rende m.m.

Lektor Tom Børsen, Institut for Læring & Filosofi, AAU, tlf. 99 40 30 50

23

Af Pia Stigaard Skammelsen, AAU

Internetbrugernes flittige kommunikation via Web 2.0 tje-nester inddrages nu i kampen mod globale epidemier, de såkaldte pandemier. Fordelen ved blogs og chatfora er, at kommunikationen løber meget hurtigt og giver et ret præ-cist billede af begivenheder, der finder sted her og nu. Kan man opfange tidlige sygdomssymptomer ad disse kanaler, kan man hurtigere inddæmme pandemierne.

- Infektionssygdomme spreder sig meget hurtigt på grund af den tiltagende flytrafik, og det stiller sundhedsorganisa-tioner over for en række nye udfordringer. I Danmark har læ-ger pligt til at indrapportere tilfælde af særligt smitsomme sygdomme til Statens Serum Institut, der vurderer, om der

er grund til at slå alarm. Dette system er meget grundigt, men også meget langsomt, forklarer lektor Peter Dolog fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi, der er teknisk an-svarlig på EU-projektet Medical EcoSystem (M-Eco).

Hovedpine kan give falsk alarm

M-Eco arbejder på at udvikle et varslingssystem for pande-mier, der kan levere supplerende information om sygdoms-udbrud og symptomer på baggrund af informationer fra in-ternetplatforme, onlinemedier, weblogs og videnskabelige og ikke-videnskabelige diskussionsfora. Målet er at opfange udbrud af nye, smitsomme sygdomme på et tidligt tids-

Sociale medier skal bekæmpe pandemier Sociale medier på internettet kan blive det hemmelige våben i et kommende varslings-system, som skal bremse farlige verdensomspændende epidemier langt tidligere, end det er muligt i dag. Aalborg Universitets dataloger samarbejder med andre europæiske universiteter om udviklingen.

24

punkt, så smitten kan begrænses. Dermed kan man i nogle tilfælde undgå, at en epidemi udvikler sig til en verdensom-spændende pandemi.

M-Eco er et forskningssamarbejde mellem Aalborg Uni-versitet, det tyske Leibniz Universität og det tjekkiske Brno University of Technology foruden en række statslige organi-sationer i Tyskland, herunder den tyske pendant til Statens Serum Institut, Das Robert Koch Institut.

Aalborg Universitet spiller en væsentlig rolle i udviklingen af den software, der gør det muligt at indsamle data fra inter-nettet. For at indkredse mulige epidemier udarbejdes der nogle komplicerede algoritmer baseret på, hvordan grup-per af brugere skriver eller chatter om sygdomme og be-stemte sygdomssymptomer. Dernæst prøver man at spore et mønster i forekomsten af bestemte symptomer.

- Det er ikke så ligetil at tracke sygdomme, da mange symp-tomer er så generelle, at der kan være tale om alt fra en al-mindelig forkølelse til svineinfluenza. F.eks. er hovedpine et symptom, som det er svært at udlede noget ud fra. Det gæl-der derfor om at filtrere de store mængder data, så vi lokali-serer faktiske epidemier og ikke forårsager for mange falske alarmer. Vi forsøger desuden at målrette de filtrerede data til de rette personer, så vi ikke oversvømmer sundhedsper-sonalet med for mange informationer, forklarer Peter Dolog.

Ny tilgang med store perspektiver

Forskningsprojektet strækker sig over 2 ½ år og har fået be-vilget 2 millioner euro af EU. Målet er i sidste ende at styrke

det nationale og internationale smitteberedskab, men det er ifølge Peter Dolog ikke de eneste succeskriterier i det pre-stigefyldte projekt:

- Da det er en helt ny tilgang til sygdomsovervågning, som ikke er anvendt tidligere, undersøger vi i første omgang, om internettet overhovedet kan bruges til at spore farlige sygdomsudbrud hurtigere end de gængse kanaler i dag. Derudover arbejder vi på at forfine vores metoder, så re-sultaterne bliver mere præcise. Det tager som oftest fem år eller mere, før et projekt af denne type fører til et færdigt produkt. Vi har dog nogle stærke partnere involveret i pro-jektet, så projektet har potentiale til at gå hurtigere, hvis vi leverer gode resultater, fortæller Peter Dolog.

Lektor Peter Dolog, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, tlf. 9940 9974, mail do-log@cs.aau.dk

25

disse firmaer, der nu indgår i samarbejdet for at komme i kontakt med nuværende studerende. Virksomhederne er kendetegnet ved at være unge, ambitiøse og ofte med et in-ternationalt fokus, og derfor er projektleder Kenneth Sten-kjær Pedersen glad for, at de studerendes kompetencer kan bringes i spil over for virksomhederne og bistå dem i deres videre forretningsudvikling.

- Vi vil gerne fastholde de mange virksomheder, der selv er født ud af Inkubator-ordningen, så de kan være en ressour-ce, der dels kan være aftagere for vores studerende, men i lige så høj grad kan fungere som mentorer og netværk, når nye inkubations-projekter sættes i gang. På den måde får vi en løbende interaktion, som alle parter får rigtig meget ud af. Det er kernen i et alumne-netværk, siger Kenneth Sten-kjær Pedersen.

Også hos Michael H. J. Petersen, der er kreativ direktør i soft-warevirksomheden Ncouraged, som bl.a. udvikler applika-

Valentins Dag for studerende og virksomheder

Af Tor Bagger, AAU

Mandag den 14. februar var ikke kun Valentins Dag, men også dagen for et arrangement, hvor 50 erhvervsøkonomi-studerende mødte ni virksomheder, der alle udspringer fra Aalborg Universitets Inkubator-program. Planen var blandt andet at matche de studerendes kompetencer med virk-somhedernes forretningsudviklingsprojekter, og det er så tæt, som man kan komme real-life på universitetet, mener de studerendes vejleder, lektor Romeo A. Turcan:

- De studerende trænes i at agere professionelt og velfor-beredt over for virksomhederne og ikke mindst sælge sig selv og deres kompetencer. Sådan er det også i det virkelige liv. De studerende skal bringe deres viden i spil, så virksom-hederne kan se, hvad de får ud af dem, forklarer Romeo A. Turcan.

AAU’s Inkubator-program for studerende med forretnings-idéer har gennem årene været med til at lægge grundste-nene for en lang række virksomheder, og det er nogle af

På Valentins Dag eksploderer aktiviteten på alverdens datingsider, og det samme skete, da studerende og virksomheder mødte hinanden som en del af AAU’s ar-bejde med at skabe kontakt med erhvervslivet.

26

tioner til iPhone og andre smartphones, er der opbakning til netværksinitiativerne:

- Det er en rigtig god ide med den her form for datingser-vice for studerende og virksomheder. Hver gruppe får syv minutter til at præsentere sig selv, så vi får en indsigt både i de studerendes kompetencer og særligt i, om kemien pas-ser i relation til de udfordringer vi har i virksomheden.

Blandt de studerende er der en klar international profil med tolv nationaliteter fra Kina over Bulgarien til Tyskland, og det internationale tilsnit er væsentlig for Christian Raun Jepsen fra ingeniør- og designvirksomheden Adapa, der blandt andet har udviklet en særlig støbeteknologi til be-tonelementer.

- For os som lille og videntung virksomhed er den interna-tionale profil blandt de studerende helt perfekt. Danmark er alt for lille et marked for os, så her har vi en unik mulighed for at få studerende med lokalt kendskab til de markeder, som vi mener, kunne være interessante til at undersøge nogle af disse markeder nærmere.

På Aalborg Universitets iværksætterkontor SEA vurderer man, at denne form for matchmaking med studerende og

virksomheder har et stort potentiale. For tiden arbejdes der på at overføre modellen, så den kan skabe kontakt mellem virksomheder og specialestuderende, der kan gå i dybden med udviklingen af de virksomheder, der udspringer af uni-versitetsmiljøet.

- Det gælder også for de mange såkaldte spin-off-virksom-heder, der etableres, når universitetet kommercialiserer sin egen forskning. Kan vi også lave det match, så bliver det ren dynamit, siger projektleder Kenneth Stenkjær Pedersen.

Projektleder Kenneth Stenkjær Pedersen, SEA på Aalborg Universitet, tlf. 99 40 72 73

Læs mere om Inkubator-ordningen på www.sea.aau.dk/Inkubatorordningen

27

AAU Matchmaker udgives af: Aalborg Universitet, Matchmaking sekretariatetNiels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ømatch.aau.dk - match@aau.dk. Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Udgives med støtte fra: