alice a. bailey - verdenstjenerfondenverdenstjenerfonden.dk/wp-content/uploads/2017/06/... ·...

Alice A. Bailey

Udkommet på dansk:

Nationernes Skæbne, 1982En kompilation om seksualitet, 1988Esoterisk Psykologi, bind I, 1989Døden – det store eventyr (kompilation), 1990Blændværk – et verdensproblem, 1991Hierarkiets fremtræden, ashramernes eksternalisering, 1992Esoterisk Psykologi, bind II, 1993Kristi Tilsynekomst, 2. udgave, 1994Undervisning i den nye tidsalder, 2. udgave, 1994Herkules' arbejder, en astrologisk fortolkning, 1995Fra intellekt til intuition, 1995En afhandling om Kosmisk Ild, 1996Telepati og det æteriske legeme, 2. udgave, 1996Stof til eftertanke (kompilation), 1996Den syvende stråle (kompilation), 1997Breve om Okkult Meditation, 1997Sjælen, livets kvalitet (kompilation), 1998Sjælens lys, Patanjalis Yoga Sutraer, 1998En afhandling om Hvid Magi, 2. udgave, 1998Sindslidelser (kompilation), 1998Strålerne og Indvielserne, 1998Menneskehedens problemer, 1999Discipelskab i den nye tidsalder, bind I, 1999De syv stråler (kompilation), 1999Indvielse, menneskelig og solar, 2. udgave, 2000Karma og Dharma (kompilation), 2000Reinkarnation (kompilation), 2001Fra Betlehem til Golgata, Jesu indvielser, 2001Tjeneste for menneskeheden (kompilation), 2002Esoterisk Astrologi, 2. udgave, 2003Discipelskab i den nye tidsalder, bind II, 2004Esoterisk Healing, 2. udgave, 2007

2 Kun til privat brug. © Copyright 1972 by Lucis Press Ltd., Genève, London, New York.Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1999

Alice A. Bailey

Discipelskabi den nye tidsalder

bind I

ESOTERISK CENTER FORLAG

3Kun til privat brug. © Copyright 1972 by Lucis Press Ltd., Genève, London, New York.Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1999

Discipelskab i den nye tidsalder, bind IOriginaltitel: Discipleship In the New Age, Volume One© Copyright 1972 by Lucis Press Ltd., Genève, London, New YorkDansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1999Trykt hos Narayana Press, GyllingISBN 87-88365-17-4Oversættelsen er et gruppearbejde

[email protected]


http://www.shop-ecf.dkmailto:[email protected]

TILEGNET

REGINA KELLER

EN MEDDISCIPELSOM I MERE END TYVE ÅR

HAR VANDRET MED MIG PÅ VEJEN


INDHOLD

Side

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Første delTibetaneren taler til disciple. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Anden delPersonlige anvisninger til disciple.. . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Tredje delDiscipelskabets seks stadier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 741

Fjerde delResumé af Tibetanerens arbejde (1919-1943). . . . . . . . . . 851

Register. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 869


Uddrag af Tibetanerens erklæring

Det er tilstrækkeligt at sige, at jeg er en tibetansk discipel af enbestemt grad, og det siger jer kun lidt, for alle – fra den mestbeskedne aspirant op til og hinsides Kristus selv – er disciple.Jeg lever ved Tibets grænse og i et fysisk legeme ligesom alleandre mennesker. Undertiden, når mine øvrige pligter tilladerdet, leder jeg (eksoterisk set) en stor gruppe tibetanske lamaer.Dette er årsag til det forlydende, at jeg er abbed for dette særli-ge lamakloster. De, der er forbundet med mig i Hierarkiets ar-bejde (og alle sande disciple deltager i dette arbejde), kendermig under et andet navn og embede. A.A.B. ved hvem jeg er ogkender to af mine navne.

Jeg er en af jeres brødre, som er vandret et lille stykke læn-gere ad vejen end den almindelige studerende, og som derforhar påtaget sig et større ansvar. Jeg har stridt og kæmpet migfrem til mere lys end det, aspiranter som læser disse linjer, ken-der, og derfor må jeg nødvendigvis virke som overbringer aflyset. Efter lærernes opfattelse er jeg ikke en gammel mand, ogdog er jeg heller ikke ung og uerfaren. Mit arbejde er at under-vise og udbrede kendskabet til den urgamle visdom, hvor somhelst jeg finder genklang, og det har jeg gjort i mange år. Jegsøger også at være til støtte for mestrene M. og K.H., når somhelst lejlighed gives, for i lang tid har jeg været forbundet meddem og tilknyttet deres arbejde. I det ovennævnte har jeg med-delt jer meget, men intet som kunne give anledning til den tåbe-lige tilbedelse og blinde lydighed, som følelsesfulde aspiranterudviser over for den guru og mester, de endnu er ude af standtil at kontakte. Ej heller vil de få den ønskede kontakt, før dehar forvandlet deres emotionelle tilbedelse til uselvisk tjenestefor menneskeheden – ikke for mesteren.

De bøger, jeg har skrevet, er sendt ud uden krav på anerken-delse. De kan være korrekte, sande og nyttige eller ikke; det erjer, der skal efterprøve deres sandhed gennem praktisk anven-delse og opøvelse af intuition. Hverken jeg eller A.A.B. er detmindste interesseret i at få dem erklæret for inspirerede skrifter,


eller at nogen (med tilbageholdt åndedræt) skal omtale demsom et af mestrenes værker. Hvis de fremlægger sandheden påen sådan måde, at den naturligt viderefører den lære, der allere-de er givet til verden, og hvis den information, der gives, kanløfte den åndelige stræben og viljen til at tjene fra det emotio-nelle plan op til det mentale (det plan hvor mestrene kan fin-des), vil formålet med dem være nået. Hvis den undervisning,der gives, finder genklang i de oplyste åndsarbejdere i verdenog fremkalder glimt af intuition, lad da læren blive accepteret;men ellers ikke. Hvis disse udsagn kan bekræftes eller anses forsande ifølge loven om overensstemmelse, er det godt og rigtigt.Men skulle det ikke være tilfældet, da bør den studerende ikkeacceptere det, der siges.

August 1934


Forord

Denne bog er på mange måder enestående, og så vidt jeg ved,er intet tilsvarende blevet udgivet før. Bogen indeholder to seri-er af taler fra en af visdommens mestre til nogle medlemmer afhans indre gruppe, samt en række personlige instruktioner, somer givet af mesteren til en gruppe af hans disciple. Mange af dis-se mennesker var ukendte for mig, da jeg blev gjort opmærksompå dem. Nogle har jeg mødt siden, men andre har jeg aldrigmødt. Nogle kendte jeg godt og kunne forstå, hvorfor de var ble-vet valgt, fordi jeg vidste, at de havde viet sig til åndens liv, ogderes kærlighed til menneskeheden berettigede dette valg. En el-ler to har jeg anset for højst uegnede, men jeg ændrede seneremit synspunkt og erkendte, at et sind, der er mere víst end mit,var ansvarligt for deres optagelse i ashramen. Jeg lærte ligeledes,at gamle tilhørsforhold, etablerede i andre liv, også var betingen-de faktorer, og at nogle havde gjort sig fortjent til at blive opta-get, selvom deres åndelige resultater syntes utilstrækkelige foriagttageren.

En del af læren er givet i en ny form, og noget er i realitetenhelt nyt. Et punkt træder klart frem, og det er: de gamle regler,som disciple er blevet underkastet ned gennem århundrederne,gælder stadig, men tillader nye og ofte anderledes fortolkninger.Skolingen, som gives i den kommende tidsalder, vil være tilpas-set disciplenes mere fremskredne udvikling. Evolutionsproces-sen – fra århundrede til århundrede – viser en stadig modning ogudvikling af det menneskelige sind, som mesteren kan arbejdemed. Discipelskabets standard hæves følgelig uafbrudt. Dette isig selv kræver en ny tilnærmelse, en bredere præsentation afsandheden og tilladelsen af en større handlefrihed for disciplensvedkommende. Tidselementet er også anderledes. Før i tiden gavmesteren sin discipel et vink eller noget at reflektere og meditereover, eller han kunne antyde et eller andet behov for ændredetankevaner. Derefter drog disciplen bort, til tider i årevis eller ethelt liv, og han reflekterede og tænkte og forsøgte at ændre sineholdninger uden nogen særlig fornemmelse af pres. I dag, hvor


tiden accelererer, og menneskehedens behov for hjælp er såusædvanligt, erstattes dette vink med en forklaring, og disciplenbetros information, som hidtil er blevet tilbageholdt. Han ansesfor at have nået det stade i sin udvikling, hvor han kan træffesine egne beslutninger og fortsætte hurtigt, hvis han ønsker det-te.

Ganske bestemte grunde har tilskyndet mig til at gøre disseinstruktioner tilgængelige for aspiranter overalt efter at havebedt om tilladelse fra dem, som modtog dem. Den ene grund erbehovet for at gøre offentligheden opmærksom på kendsgernin-gen om, at Hierarkiet eksisterer, at dets medlemmer er interesse-rede i menneskets fremskridt, og at de tilbyder et nøje planlagtuddannelsessystem, som kan føre et menneske ud af menneskeri-get og ind i gudsriget; at denne fremadskridende bevægelse påudviklingsvejen, ud af det fjerde rige og ind i det femte, kan gen-nemføres bevidst, videnskabeligt og med aspirantens fulde ind-villigelse og samarbejde. Dagen er nu kommet, hvor tro kan giveog giver plads til viden – en viden, der opnås gennem accept afen hypotese i første omgang og en overbevisning om, at dennehypotese støttes af tilstrækkelige vidnesbyrd og planmæssig er-faring. Den logisk tænkende discipel kan da tage både succes ogfejltagelse, som han møder under sin skoling, og lære de tilsigte-de lektier. Han opdager, at fremskridt på vejen bringer et menne-ske i tættere, mere bevidst kontakt med dem, som er gået dennevej før ham, og at vejen ind i Hierarkiet er en vej med disciplin,med øget oplysning, med tjeneste for hans medmennesker ogmed en voksende lydhørhed over for kontakter og individualite-ter, som gennemsnitsmennesket intet kender til.

En anden grund til at udgive denne bog er behovet for at æn-dre offentlighedens synspunkt med hensyn til de mestre, som ta-ger elever, og som, mens de giver dem den fornødne skoling tilat kunne tage indvielse (som det kaldes), når menneskemassernegennem disse elever. Der er fremkommet så meget tåbeligt iskrift og tale om forholdet mellem mester og discipel, at det føl-tes, både af mig og denne discipelgruppe, at den dømmekraft,det vidsyn, den frihed for autoritet og den forståelse, udvist af et


medlem af Hierarkiet, kun ville være til det bedste. Vi vidsteogså, at dette medlem af Hierarkiet fuldt og helt var indforståetmed, at instruktionerne bliver offentliggjort.

En tredje årsag var ønsket om at gøre et punkt klart, som tilstadighed betones af Tibetaneren og ligeledes af alle mestre, ogsom er af største betydning for enhver aspirant. Kun de, som be-gynder at komme under indflydelse og kontrol af deres egne sjæ-le, og som derfor er mentalt fokuseret og indstillet, kan vælgestil den træning, som tilbydes af Hierarkiet. Hengivenhed, emo-tionelle reaktioner og en følelsesmæssig holdning er ikke til-strækkelige. Esoterisk skoling er også helt upersonlig; den ved-rører udvikling af sjælsbevidsthed og ekspansion af bevidsthe-den, det at inkludere og ikke ekskludere alle former for liv, somGuds kærlighed og liv pulserer igennem. Den sande discipel eraltid inklusiv og aldrig eksklusiv. Det er denne evne til at omfat-te som er alle sande esoterikeres adelsmærke. Hvor den mangler,vil I se en aspirant, men ikke en sand discipel. Der er i vor tid altfor megen eksklusivitet til stede blandt esoterikere og i okkulteskoler og for megen teologisk separatisme. Denne bogs instruk-tioner kan gøre meget for at eliminere denne skadelige tendensog kan hjælpe med til at åbne døren til Guds rige endnu mere.

Meget i denne bog er nyt. Meget er virkeligt gammelt, prøvetog bevist. Ingen af de mennesker, som er valgt til undervisningog optagelse i mesterens ashram, er helgener eller fuldkomne.Alle er imidlertid sande aspiranter og vil fortsætte helt til det en-delige mål, trods smerte, sorg, disciplin, succes, fejltagelse, glæ-de og en åndelig erkendelse af næsten uopnåelige mål. Nogle harværet på denne vej for accepteret discipelskab (i teknisk for-stand) i mange liv. Nogle begiver sig ud for første gang – be-vidst og med en velovervejet indsats – for at gå vejen til Gud.Alle er mystikere, der lærer at blive okkultister. Alle er normalemennesker, som lever nyttige moderne liv i mange forskelligelande i verden. Nogle er ortodokse protestantiske kristne; andreer romersk katolske, og andre igen er tilhængere af ChristianScience eller tilhører en eller anden af de mere mentale retnin-ger. Nogle er helt ubundne og fri for enhver tilknytning. Ingen


af dem anser sin særlige tro eller religiøse baggrund som afgø-rende for frelse; alle ved, at det eneste afgørende er troen på deåndelige realiteter og på menneskehedens essentielle guddom-melighed. Denne tro involverer nødvendigvis et hjerte opfyldt afkærlighed, et sind, som er åbent og oplyst af den rette oriente-ring hen imod sandheden og et liv, der er viet til tjeneste og tillindring af menneskelige lidelser. Dette er det bestemte mål foralle, hvis instruktioner er givet i denne bog – et mål, som de end-nu ikke har opnået, og et livsmønster som de endnu ikke harfuldkommengjort. De er ikke desto mindre urokkelige på deresvej, og den vej er VEJEN. Kristus sagde: »Jeg er vejen og sand-heden og livet«. Disse aspiranter, der arbejder under en stor di-scipel af Kristus, begynder at forstå nogle af de betydningsfuldeintentioner og implikationer af det udsagn, som er sandt til alletider og for alle disciple, fordi, »thi som Han er, således er ogsåvi i denne verden.«

Arbejdet med denne specielle gruppe begyndte for tolv år si-den (1931). Instruktionerne til hver enkelt person er givet i ordnetrækkefølge, år for år, således at et virkeligt billede af den pågæl-dende, hans problemer og hans opnåede resultater eller mangelpå samme kommer tydeligt frem. Denne bog er opmuntrende i ogmed, at den gør op med forestillingen om, at det at være en for-pligtet discipel er at være adskilt og isoleret pga. en fuldkommenkarakter og en aspiration, som inspirerer livet. Disse disciple ermennesker med problemer, som de kæmper for at løse, og medkarakterbegrænsninger, som de tilstræber at overvinde. De ersande eksempler på enhver mand og kvinde, som vender ryggentil den almindelige holdning over for det materielle livs verden,og som tager sit kors på sig for at finde sin vej tilbage til Faderenshus. De skildrer for os det menneske, som har »lagt sin hånd påploven«, som ikke vender om, men »jager« frem »mod målet, densejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus«.

Nogle af disse mennesker har arbejdet som studerende i Ar-kanskolen; andre har aldrig gjort dette; endnu andre (da de hørteom skolen gennem deres tilknytning til Tibetaneren) arbejdedei den for at hjælpe de studerende. Deres navne vil ikke blive rø-


bet. Initialerne ved overskriften af de forskellige instruktioner ogde anviste datoer giver ingen information. Instruktionerne blevformodentlig ikke modtaget på de givne datoer og med hensyntil initialerne er ingen af dem korrekte. Ingen information vil bli-ve givet videre af os, som kender relationen mellem initialerneog disciplen. Spørgsmål vedrørende identitet vil ikke blive be-svaret på noget tidspunkt. Det er lærens emne og indhold, somhar betydning, og ikke disciplens navn, for det, som bliver sagt,kan benyttes af alle aspiranter.

En anden årsag som antyder værdien af denne bog, kan nævnesher. I ethvert tilfælde meddeles disciplen, hvilke typer energi hanlettest responderer på, og på hvilken stråle eller guddommelig ud-strømning han befinder sig. Han bliver derfor opmærksom på,hvad der for ham udgør den mindste modstands vej og hvor det af-gørende punkt i hans livskonflikt findes.

Vi belæres om i den esoteriske filosofi, at syv store guddom-melige emanationer, æoner eller ånder (i Hvem vi lever og røresog har vor væren) kom fra Gud ved tidspunktet for skabelsen.Den samme lære kan også spores i Biblen. På en eller anden afdisse syv stråler findes sjælene for alle livsformer såvel som for-merne selv. Disse syv stråler frembringer de syv vigtigste psyko-logiske typer. Disse syv stråler eller emanationer er:

1. Første stråle for vilje eller magt. Mange store verdensherskerefindes på denne stråle, fx Julius Cæsar.

2. Anden stråle for kærlighed-visdom. Kristus og Buddha findespå denne stråle. Den er den store undervisningsstråle.

3. Tredje stråle for aktiv intelligens. Flertallet af den intelligentemenneskehed findes på denne stråle.

4. Fjerde stråle for harmoni gennem konflikt. Aspiranter, kæm-pende, velmenende mennesker og de, der arbejder for enhed,kommer til syne på denne linje.

5. Femte stråle for konkret viden eller videnskab. Videnskabs-folk og mennesker, der er rent mentale og kun styret af sindet.

6. Sjette stråle for hengivenhed eller idealisme. Mange kristnemennesker. Fanatikere. Et antal oprigtige religiøse i alle ver-densreligionerne.


7. Syvende stråle for ceremoniel orden eller magi. Frimurere. Fi-nansfolk. Store forretningsfolk og organisatorer af alle slags.Handlekraftige personer har disse energier i deres udrustning.

Det er imidlertid først, når et menneske er højt udviklet og nær-mer sig discipelskabets vej, at det er muligt for den esoterisk stu-derende nøjagtigt at bestemme sin stråle. Mennesker af alle slagsog af alle professioner findes på alle stråler. Konflikten i en di-scipels liv kan ses i den kendsgerning, at hans sjælsstråle og strå-len for hans integrerede personlighed sættes op mod hinanden.Desuden kontrolleres hans emotionelle natur, hans mentale ud-rustning og hans fysiske hjerne af den ene eller den anden afstrålerne, og i denne femfoldige relation skjuler sig en stor delaf problemet for mennesket under udvikling. Tibetaneren givermedlemmerne af sin gruppe oplysning om, hvilke fem stråler,der betinger dem, og studerende vil lære meget ved et studiumaf hans udsagn. I de tilfælde, hvor jeg både kender disciplen per-sonligt og nogle af hans problemer, var det utroligt interessantfor mig at iagttage, hvor ufejlbarligt korrekt Tibetaneren var i sinbestemmelse af de involverede stråler. Mens I læser disse in-struktioner, vil I da venligst erindre, at Tibetaneren, skønt hansædvanligvis taler om sjælen, også benytter ordet »ego«, hvor-med han betegner det åndelige ego og ikke psykologernes per-sonlige ego.

Vi syntes ikke, at det var hensigtsmæssigt at give de anvistemeditationer eller åndedrætsøvelser, undtagen i nogle få tilfælde.De var strengt individuelle og tilpasset personen og hans speciel-le problemer. I et eller to tilfælde har vi efter nøje overvejelseindføjet nogle af meditationerne med få ændringer. Det varåbenlyst, at de kunne være til hjælp.

Ved afslutningen af hver instruktion har vi tilføjet en sætningeller to, som giver information vedrørende disciplens arbejde iashramen. Dette vil vise sig at være særligt oplysende fx hosP.D.W. og K.E.S., hvor Tibetaneren viser tydeligt fremsyn ogviden om, at de begge ville dø nogle få år senere. Han forberederdem øjensynligt til den store overgang.

Som afslutning vil jeg gerne takke alle disse disciple, som så


venligt har stillet deres personlige instruktioner til min rådighed,i en bestræbelse på at yde en tjeneste for den kommende genera-tion af disciple. I mange tilfælde hjalp de med at forberede demtil trykning. Jeg vil også gerne takke dem som hjalp mig med atfå teksten klar til udgivelse, i særdeleshed Joseph Lovejoy, somgav hele arbejdsdage til bogen; han har i mange år hjulpet migmed at forberede Tibetanerens bøger til udgivelse.

Jeg håber, at alle, som læser denne bog, vil modtage den in-spiration som vi, der har forberedt den, har modtaget; jeg håberogså, at deres tillid til Hierarkiet og eksistensen af Kristus oghans disciple, mestrene, kan modtage en sådan tilskyndelse, atmange flere vil forsøge at betræde vejen og slutte sig til det storeantal aspiranter i hvert land, som søger at gå vejen ved selv atblive vejen.

Alice A. Bailey, oktober 1943


De store invokationer

Lad lysets kræfter bringe indre oplysning til menneskeheden.Lad Fredens Ånd brede sig over jorden.Må mennesker af god vilje mødes i samarbejdets ånd.Må tilgivelse være grundtonen for alle mennesker i denne tid.Lad de stores bestræbelser ledsages af styrke.Lad det være så, og hjælp os til at yde vor del. 1935

Lad Befrielsens Herrer træde frem.Lad dem bringe hjælp til menneskenes sønner.Lad Rytteren komme frem fra det hemmelige sted,og frelse ved sit komme.Kom frem, o Mægtige.

Lad menneskenes sjæle vågne til lys,og må de stå med samlet hensigt.Lad Herrens befaling gå ud:Forbi er sorgens tid!Kom frem, o Mægtige.Timen for den frelsende krafts tjeneste er inde.Lad den spredes vidt, o Mægtige.

Lad lys og kærlighed og magt og dødfuldbyrde den Kommendes hensigt.Viljen til frelse er her.Kærlighed til værkets fremme er vidt udbredt.Aktiv hjælp fra sandhedens kendere er til stede.Kom frem, o Mægtige, og gør disse tre til én.Byg en mægtig værnende mur.Det ondes styre skal ende nu. 1940

Fra lysets kilde i Guds sindlad lys strømme ind i menneskers tankerlad lyset komme til jorden.

Fra kærlighedens kilde i Guds hjertelad kærlighed strømme ind i menneskers hjertermå Kristus komme til syne på jorden.

Fra centret hvor Guds vilje er kendtlad hensigt lede menneskers små viljerden hensigt mestrene kender og tjener.

Fra centret vi kalder menneskehedenlad planen for kærlighed og lys fuldbyrdesmå den forsegle døren til det onde.

Lad lys og kærlighed og kraftgenoprette planen på jorden. 1945


FØRSTE DEL

Tibetaneren taler til disciple


FØRSTE DEL

Tibetaneren taler til disciple

I. afsnit

MINE BRØDRE:

Det er vigtigt, at I forstår, at der i denne tid foregår noget nyt. Etnyt naturrige, det femte rige, bryder frem; det er gudsriget på jor-den eller sjælenes rige. Det toner frem på jorden og vil bestå afdem, som bliver gruppebevidste, og dem, som kan arbejde igruppe. Det vil være muligt, fordi disse mennesker vil have op-nået en selvindledt fuldkommengørelse (omend kun relativ) ogde vil have identificeret sig med visse gruppe-bevidsthedsudvi-delser. Desuden er de nået dertil, at de elsker deres medmenne-sker, ligesom de i fortiden har elsket sig selv. Kom til klarhedover dette mine brødre og forstå, hvis I kan, den fulde betydningaf denne sidste sætning.

Deres arbejde vil hovedsagelig bestå i at sammenfatte og vir-keliggøre det arbejde, som er udført af de to store gudesønnerBuddha og Kristus. Som I ved, bragte en af dem illumination,dvs. indre oplysning til verden og legemliggjorde visdommensprincip; den anden bragte kærlighed til verden og legemliggjordei sig selv et mægtigt kosmisk princip, kærlighedens princip.Hvordan kan deres arbejde føres videre og effektiviteten tilveje-bringes? Det er en proces, som vil følge tre retningslinjer:

1. Individuel indsats af den enkelte discipel, idet han anvenderteknikken for ubundethed, lidenskabsløshed og skelneevne,som Buddha lærte om.

2. Gruppeindvielse, muliggjort af de enkelte disciples selvindled-te indsats, idet de følger Kristi påbud. Det fører til, at person-ligheden og den enkelte enhed fuldstændigt indordner sig un-der gruppeinteresse og det, der er bedst for gruppen.


3. Gruppebestræbelse, gennemført som gruppe, for at elske allevæsener, og at opfatte og forstå den sande betydning af Vand-bærerens teknik for gruppekærlighed og -arbejde.

Jeg havde den opfattelse, at en sammenkædning af jeres sind iforbindelse med Buddhas og Kristi arbejde kunne tjene et nyttigtformål og give jer alle et glimt og en antydning af deres to syste-mer til udvikling – det ene som forberedelse til accepteret disci-pelskab og det andet til indvielse. Disse vil komme i rækkefølgeog være indbyrdes relaterede. Syntesen af deres arbejde ses tyde-ligt af os, som arbejder med en større vision og et mindre hæm-met udsyn, end det I har.

Jeg inddeler derfor mine disciple i grupper, således at de kanarbejde på forskellige aspekter af planen og ligeledes kan skabegrundlaget for et gruppearbejde, som i høj grad vil hjælpe denenkelte, men som også – frem for alt andet – vil fremskynde dennye tidsalders arbejde.

Det er derfor min hensigt at skrive lidt mere detaljeret i for-bindelse med disse grupper. Min tid er meget begrænset, og jegvil være nødt til at indføje mange oplysninger i disse meddelel-ser og i alle de individuelle instruktioner, som jeg (sandsynligvismed store intervaller) vil tilskyndes til at give til mine disciple.Jeg skriver i grunden slet ikke for nogen af jer, men for at skabefundamentet for det gruppearbejde, som skal udføres i verden ide kommende år. Det, som jeg meddeler, bør læses med omhu,for det skrevne ord kan indeholde adskillige betydninger, og dis-se kan opfattes alt eftersom aspirantens intuition er vakt ellerikke.

Jeg, jeres tibetanske broder, forventer af enhver af mine di-sciple i det mindste en grundlæggende forudsætning, dvs. envedholdende seriøs interesse, som intet kan hindre. Enhver af jerpåbegynder dette arbejde med visse fundamentale karakteristikaog begynder på dette bestemte forehavende, som er skoling tilindvielse med visse mangler, der virker afskrækkende og hæm-mende. Enhver af jer er blevet erkendt ved sit lys og sine poten-tialer, og vi må nødvendigvis bruge dem, så godt vi kan. Værderfor opmærksom på det vanskelige problem, som de står over-for, der styrer verdens evolution, og som leder efter dem, derkan hjælpe i deres arbejde.


Jeg vil gerne undervise jer. Om I får udbytte af undervisnin-gen eller ikke er helt op til jer selv, og det er noget, som den nyetidsalders disciple må lære. Okkult lydighed, således som densædvanligvis læres i de nuværende okkulte skoler, findes ikke.I østen, i gammel tid, krævede mesteren af sine disciple den ube-tingede lydighed, der rent faktisk gjorde mesteren ansvarlig, ogsom lagde disciplens skæbne eller karma på mesterens skuldre.Disse forhold gør sig ikke længere gældende. Det intellektuelleprincip i mennesket er nu for udviklet til, at en sådan forventninger berettiget. Derfor er denne betingelse ikke længere tidssvaren-de.

I den kommende nye tidsalder påhviler det mesteren at tilbydeen mulighed og at præsentere sandheden på rette måde, men ikkemere end det. I disse mere oplyste tider indtager læreren ikkelængere den position, som han gjorde i fortiden, og jeg gør detheller ikke. Jeg vil tale helt åbent. Jeg kender mine disciple, foringen discipel bliver optaget i en ashram uden dybe overvejelserfra lærerens side. Gennem vink og symboler vil jeg formidle det,der skal opfattes, og det vil blive bemærket og forstået af demblandt mine disciple, som har det åbne indre øre og hjertets san-de ydmyghed. Hvis det ikke opfattes, vil tiden gå sin gang, og tilsidst vil åbenbaring alligevel komme. Jeg fordrer derfor ingenblind lydighed. Men hvis råd og forslag bliver accepteret, og I –af jeres egen frie vilje – vælger at følge mine instruktioner, damå de følges helt nøjagtigt. Der må heller ikke være den kon-stante søgen efter resultater og fænomener, som har hindret man-ge vordende disciples løbebane og fremskridt.

For mig er det ligeledes et eksperiment. De af os, som er Hie-rarkiets medlemmer af en bestemt grad, må nødvendigvis ogsåændre de gamle metoder og tilpasse dem de nyere omstændighe-der og udviklingens fremskridt. Mange prøvede disciple ogaspiranter (skulle jeg have sagt »trætte«, mine brødre, for jegformoder at begge ord er sande?) vil blive underlagt eksperimen-ter, som vil indebære, at de gamle regler anvendes på en nutidigmåde. I gamle dage var disciple et resultat af mere fredeligetider. »Chitta« (eller det mentale stof, som Patanjali kalder det isin berømte bog om Yoga Sutraerne) var hverken så højt udvik-let eller farvet af så megen tænkning eller potentielt så oplyst.Viden er i dag så vidt udbredt, og mange mange menneskertænker selv. Det materiale for discipelskab, som mestrene har


med at gøre, og den mennesketype, som skal udvikles og ledesfremad mod illumination, er af en højere kvalitet og grad, hvisjeg må bruge en så lidet dækkende talemåde. Eksperimentet, derindebærer ændring af metoder og gennemførelse af den nyeteknik for gruppearbejde, må fuldføres uanset den vestlige civili-sations stress og anspændelse. Denne kendsgerning pålæggeralle dem, der er udvalgt til at deltage i dette arbejde, en usædvan-lig anstrengelse, men hvis vedholdenhed er til stede, og succesbliver resultatet, da hærdes materialet til en finere grad af kraft.Som nævnt er vestens jungle af en ganske anderledes beskaffen-hed end den, der findes i østen. Der råbes på fred midt i tumul-ten; på styrke i udmattelsen; på vedholdenhed trods dårligthelbred; på forståelse trods vestens støjende liv. Fremskridtgøres derfor på trods af, og ikke som følge af eksisterende betin-gelser. For disciple, som dem jeg nu skal undervise, findes derikke det, at trække sig tilbage fra verden. Der findes ingen betin-gelser for fysisk fred og ro, hvor sjælen kan påkaldes, og underhvilke arbejde – med magtfulde resultater – kan udrettes i denfuldstændige stilhed og ro, som hinduerne kalder samadhi –fuldkommen ubundethed med hensyn til legemets og emotioner-nes kalden. Arbejdet er nødt til at fortsætte under larm og støj.Der må findes et punkt af fred midt i tumulten. Visdom måkunne opnås i selve den intellektuelle uros midte, og samarbej-det med Hierarkiet på livets indre side må nødvendigvis fortsæt-te midt i det moderne livs ødelæggende larm i de store byer.Således er jeres problem, og således er mit problem, når jegsøger at hjælpe jer.

For mig eksisterer også problemet med et usædvanligt opbudaf kraft, når jeg forsøger at kontakte hver enkelt af jer og studerejer med bestemte intervaller. Desuden er der arbejdet med pålang afstand at læse jeres tanker, at iagttage jeres lys og vitaliserejeres auraer. Dette har hidtil ikke været problemet for østenslærere, undtagen i meget sjældne tilfælde. De, som nu arbejderi den moderne verden under visdommens mestre, har gennemgå-et en forberedende proces og en skoling i modtagelighed i eneller flere tidligere inkarnationer. Glem derfor ikke, at også jegstår over for et problem, som jeg er villig til at løse på grund afen verden i nød, og som er mit bidrag til at fremskynde denkommende nye og mere frugtbare æra. Lad os derfor søge atlette hinandens anstrengelser.


Jeg lover ingen hurtige resultater. Jeg står ikke inde for atfremhjælpe iøjnefaldende åbenbaringer. Resultaterne beror heltog fuldt på jer selv. De afhænger af jeres tålmodighed, jeresnøjagtighed i detaljerne, den disciplin, som I er villige til atpålægge jeres liv, og jeres selvforglemmelse. Jeg beder jer ind-trængende om at overlade resultaterne helt til sig selv og atarbejde uden binding, da I ikke nøjagtigt kender mine mål forjer. Jeg må bede jer om at afholde jer fra den konstante selvana-lyse, som er et så udpræget kendetegn for den introspektive ogalligevel ambitiøse mystiker i vesten …

Hvilken stilling er det da, at jeg indtager? Den, at jeg ud af enstor gruppe af disciple – der fra den mest ydmyge aspirant og optil det højeste medlem i Hierarkiet forbinder menneskehedenmed det åndelige rige – kan undervise i de gamle regler ogtilbyde jer forslag, således at I kan rejse hurtigere på vejen ogvære til større nytte for jeres medmennesker. Der er ikke denmindste antydning af autoritær erklæring fra et medlem af Hi-erarkiet, som skal adlydes, og hvis ord er ufejlbarlige. Dette børerindres, ellers vil arbejdet ikke være muligt, og farefulde ele-menter vil kunne få fodfæste, og det nuværende forsøg vil slåfejl. Min anonymitet er altid blevet og vil fortsat blive bevaret,selv om medlemmerne i denne gruppe kender mig, som den jeger. I kender mig som en lærer, som en tibetansk discipel og somen indviet af en bestemt grad – hvilken grad er ikke af nogensom helst betydning for jer. Det er den undervisning, som jegskal formidle til jer, der er vigtig. Jeg er indviet i mysterierne omværen. Dette udsagn i sig selv giver information til dem, der ved.I ved også, at jeg lever i et menneskeligt legeme og er bosidden-de i det nordlige Indien. Lad dette være tilstrækkeligt og lad ikkenysgerrigheden gøre jer blinde for læren.

Vi står sammen i åndeligt virke. I har allesammen frivilligt,og uden nogen tvang, tilkendegivet jeres beredvillighed til attræde ind i et mere intensivt åndeligt liv. Dette må I gøre i kraftaf jeres egne sjæles frihed og gennem styrken fra jeres egetintellekt. I vil følge de anvisninger, der for jer synes rimelige ogkorrekte, men – når I vælger at følge dem – vil I bestræbe jer påat opfylde forudsætningerne med største nøjagtighed. I vil analy-sere og sætte spørgsmålstegn ved de krav, der fra tid til andenkommer fra mig, og I vil ikke acceptere dem i deres ordretteform. Sproget skaber altid hindringer og begrænsninger. I vil


også modtage vejledning i jeres arbejde med hensyn til helbredog vilkår, og I må hele tiden huske på, at mestre skabes gennemdet at mestre og ikke gennem lydighed over for en person. I måerindre, at jeg, jeres lærer, ikke uafbrudt er opmærksom på jeresfysiske tilstand eller daglige gøremål. Jeg befatter mig ikke medpersonlighedens anliggender, og de vildledte aspiranter, derpåstår, at mestrene hele tiden lader dem vide hvad de skal gøre,og vejleder dem i deres personlige anliggender, er stadig langtfra det accepterede discipelskabs status. I må huske, at lyset vilskinne ind i et sind, der er selvkontrolleret og fri for et andetsinds mentale dominans. Med en klar forståelse af disse forbe-hold, lad os da fortsætte med formuleringen af visse principperog med en overvejelse af, hvad det er muligt at gøre.

For det første: Husk hele tiden på, at det nye discipelskabprimært er et eksperiment i gruppearbejde, og at dets hovedfor-mål ikke er at fuldkommengøre den enkelte discipel i gruppen.Jeg anser dette udsagn for at være grundlæggende og essentielt.Det er tilsigtet, at de enkelte individer supplerer og komplettererhinanden og med summen af deres kvaliteter, som en gruppe, eri stand til at udgøre en brugbar åndelig udtryksform, som åndeligenergi kan strømme igennem, med det formål at hjælpe menne-skeheden. Det arbejde, som skal udføres, foregår på mentalpla-net. De enkelte disciples områder for tjeneste er stadig de sammesom før, men til deres forskellige områder for individuelle be-stræbelser føjes en gruppeaktivitet og et gruppeliv, som medtiden vil blive stadig tydeligere. Den første betingelse er derforat sammensvejse og forene gruppen, således at enhver person iden kan arbejde i tæt mental forbindelse og åndeligt samarbejdemed de andre. Dette vil uundgåeligt tage tid, og succesen af dennye indsats fra Hierarkiets side vil afhænge af en ikke-kritiskholdning og en udstrømmende kærlighedsånd fra ethvert med-lem af gruppen. Dette vil være meget let for nogle disciple, menmeget svært for andre. Der er så mange mennesker af høj kvali-tet i dag, som har en overudviklet analytisk tænkning. Når tidengår, og der ydes en virkelig indsats, vil derimod sammensvejs-ningsprocessen gøre store fremskridt. Derfor er vor første be-stræbelse – ligesom det er den første bestræbelse for enhvermesters gruppe, og desuden resultatet af Hierarkiet selv – grup-peenhed.

Enhver discipel er nødt til at lære at indordne sine egne ideer


om personlig vækst under gruppebehovet. For at kunne have enkoordineret gruppe, der fungerer som en tjenende enhed, vilnogle disciple være nødt til at fremskynde deres udvikling, ogandre vil være nødt til midlertidigt at tilbageholde deres i tritmed majoriteten. Dette vil ske automatisk, hvis gruppeidentite-ten er den dominerende faktor i enhver discipels tanker, ogønsket om personlig vækst og åndelig tilfredsstillelse bliversekundært. Det er hensigten, at grupperne inden for hver ashramefterhånden skal arbejde sammen, på samme måde som de for-skellige afdelinger i en eller anden stor organisation arbejdereffektivt sammen som en enhed. De må fungere gnidningsfrit ogintelligent. Dette vil blive muligt, når de enkelte medlemmer igrupperne og de enkelte grupper taber deres egen identitet afsyne i en bestræbelse på at gøre dette hierarkiske eksperiment tilen succes. Den enkeltes følelser, reaktioner, ønsker og succestæller overhovedet ikke. Kun det, som vil fremme gruppebestræ-belsen og berige gruppebevidstheden, anses for vigtigt. Kun dettiltrækker sig min opmærksomhed, som bringer øget åndeligkraft til min gruppe af disciple, eller som forstærker dens lys ellerdet, som dæmper dens udstråling. I må huske på, at jeg altid serpå min discipelgruppe subjektivt og som en gruppe. Det er densamlede udstråling, jeg ser; det er den forenede rytme, som jegbemærker, og den forenede tone og farve; det er lyden, som desamlet udsender, jeg hører. Lad mig gentage, at jeres individuali-teter for så vidt ikke er af interesse eller betydning for mig,medmindre I hæver eller sænker gruppevibrationen. Som per-sonligheder har I for os, lærerne på den indre side, ingen betyd-ning. Som sjæle er I af vital betydning. Hver discipel i en hvil-ken som helst mesters gruppe kan have mange svagheder ogbegrænsninger. Disse virker som hindringer for andre i gruppen.Men som sjæle er disse disciple i nogen grad vågne og levendeog har opnået et vist mål af samordning. Således er det tilfældetmed jer alle i min gruppe. Som sjæle skatter jeg jer højt og søgerat hjælpe og løfte, at udvikle og oplyse.

Her vil jeg gerne fremhæve et punkt i forbindelse med denenkelte i gruppen og hans grupperelationer. Iagttag omhyggeligtjeres tanker om hinanden og udryd øjeblikkeligt al mistænksom-hed og al kritik; stræb efter at holde hinanden urokkeligt i kær-lighedens lys. I har ingen forestilling om styrken af en sådanbestræbelse eller af dens kraft til at løsne hinandens bånd og til


at hæve gruppen til et særdeles højt stade. Ved det rene lys afkærlighed til hinanden kan I komme nærmere og nærmere tilmig og til lærerne på livets subjektive side og hurtigere nå denport, som åbner sig mod den oplyste vej. I har den mulighedover for hinanden at bevise den videnskabelige værdi og styrkeaf kærlighed, der anses for en kraft i naturen. Lad dette bevisvære jeres mål. På den måde kan I frigøre for hinanden alt det,som er nødvendigt for at frembringe magtfulde og vitale ændrin-ger i gruppemedlemmernes livsmønstre og formål. Kærlighed erikke en stemning eller en emotion; ej heller er det begær eller etselvisk motiv til ret handling i det daglige liv. Kærlighed er atanvende den kraft, som styrer verdnerne, og som fører til denintegration, enhed og omfattende forståelse, som tilskynderguddommen selv til handling. Kærlighed er vanskelig at opdyrke– takket være den menneskelige naturs iboende selviskhed; dener vanskelig at praktisere i alle livets forhold, og dens virkelig-gørelse vil kræve alt, hvad I har at give, samt udryddelsen afjeres selviske, personlige handlinger.

Disciple i en mesters gruppe må elske hinanden på en intelli-gent måde og med vedholdende styrke, og derved udløse det lysog den kraft, som til sidst vil bevirke, at gruppen får en effektivværdi i verden. Når jeg arbejder med jer i fremtiden, vil jeg ikkespilde tid med at tildække de sandheder, som jeg har at sige tilhver af jer på en sådan måde, at de ikke kan såre. Jeg vil fremo-ver ikke tage hensyn til jeres personlighedsfølelser og -reaktio-ner, fordi jeg forventer oprigtighed, hvad angår jeres hensigt.

Det er måske klogt her at erindre, som en almen regel, atingen skal tro på, hvad andre fortæller ham, uanset hvor indly-sende sandheden måtte være, eller hvor meget vedkommendemåtte hævde, at han accepterer denne sandhed. Kun de sandhe-der, som individuelt er smedet i erfaringens smeltedigel, vilvirkelig trænge ind i den levende bevidsthed og bære frugt. Veddenne gruppeindsats, som vi påtager os, kan den kendsgerning,at alle i gruppen bliver vidende om, hvad der siges til den enkel-te, vise sig særdeles nyttig og skabe langt hurtigere tilpasninger,end det ellers ville være tilfældet – forudsat at de, forenet og ikærlighed, vil hjælpe deres meddisciple til at ændre den uønske-de tilstand. Jeg forventer kun en ting, mine brødre, og det erjeres dybe oprigtighed. Det er ikke en negativ holdning (somnogle påstår) at gøre opmærksom på en fejl eller en forseelse.


Når sjælens klare lys strømmer ind, åbenbarer det personlighe-den, som den er. Hvis sand lidenskabsløshed opøves, kan dennegruppe af disciple se tingene, som de er, og forblive uberørte vedafsløringen af de ønskede eller uønskede kvaliteter. Hvis I bliverforstemte, irriterede eller sårede ved en sådan afsløring, er det ettegn på en fundamental mangel på lidenskabsløshed, og detvidner om binding til personligheden og til andres meninger.

For det andet er det af afgørende betydning, at alle disciple ien ashram er kontemplative, men kontemplative i okkult for-stand og ikke i mystisk forstand. I ethvert meditationsarbejde,som I udfører, eller i fremtiden vil udføre, bør I sigte efter såhurtigt som muligt at opnå det højeste stadium i meditationspro-cessen, idet I hurtigt går gennem stadierne koncentration, sa-mordning og meditation frem til kontemplation. Når I har nåetdette høje stadium, skal I stræbe efter at bevare det og såledeslære at fungere som en sjæl i dens egen verden, ved at kon-templere den verden af energier, som alle indviede arbejder i, ogi hvilken I alle en dag – i dette liv eller i et andet – finder jeresplads. Denne status (om jeg må udtrykke det sådan) bør I om-hyggeligt stræbe efter og nøje iagttage, hvis I på nogen måde nården, og eksakte notater over indtryk må optegnes. I skulle derforudgøre en gruppe af aktive kontemplative, og resultatet opnåslettere, hvis I vil overveje og kæmpe for den første betingelse forjeres gruppeeksistens – gruppeenhed.

For det tredje: Denne gruppeenhed, som vil have sine rødderi forenet gruppemeditation eller i det kontemplative liv (i hvilketsjælen kender sig som et med alle sjæle), må fuldbyrdes i eneller anden form for gruppeaktivitet. Dette vil i første omgangvise sig i selve gruppen og på et senere tidspunkt – nårsammensmeltningen er mere fuldkommen – i verden som hel-hed. Det er på denne måde, at mestrenes ashramer vil eksternali-sere på jorden, og Hierarkiet vil fungere åbenlyst på det fysiskeplan og ikke bag kulisserne som hidtil. Da vil genindførelsen afmysterierne finde sted.

II. afsnit

Nu kunne man stille spørgsmålet: Hvordan kan dette rent prak-tisk udføres i en gruppe disciple – hvor de alle er enkeltindivi-


der, men hvor også alle oprigtigt længes efter at samarbejde oghjælpe i dette arbejde? Lad mig forsøge at give et klart svar.

I har forpligtet jer til frivilligt at arbejde sammen, da I fikmuligheden tilbudt af mig. I stræber efter gruppesolidaritet, dervil være baseret på den kendsgerning, at I er sjæle. Dette vil isidste instans manifestere sig subjektivt og essentielt i form af enindbyrdes telepatisk gruppekommunikation; ydermere somgruppeforståelse af hinandens problemer og vanskeligheder, ogfølgelig som en gruppemulighed for at støtte og hjælpe hinan-den. Denne hjælp bør ikke og må ikke komme via en personlig-hedsindsats eller -kontakt, eller ved at udrede problemer, der erforbundet med personlighedens forhold eller karakter, eller vedat give råd og forslag. Vi befatter os ikke med hinanden sompersonligheder i en mesters gruppe. På samme tid vil det allige-vel være muligt for enhver af jer at lære at styrke og hjælpehinanden, idet I altid undgår enhver personlig indblanding. I kanhver især lære at overføre jeres sjælsstråles kvalitet til en meddi-scipel og dermed stimulere ham til større mod, til et renere motivog til en dybere kærlighed, og alligevel undgå at belive hanspersonligheds egenskaber. I må lære altid at tænke på hinandensom sjæle og ikke som begrænsede menneskelige væsener.

Vi har derfor følgende tre mål foran os:

1. Gruppeenhed … gennem tanke, eksoterisk kendskab til hin-anden og ved til stadighed at udsende kærlighed.

2. Gruppemeditation … som en gruppe kontemplative, hvorveddenne gruppe og alle de individualiteter, som den indbefatter,styrkes og rodfæstes i sjælens rige.

3. Gruppeaktivitet … som resulterer i en gensidig hjælp vedspecielle spørgsmål angående karakter, men ikke vedrørendepersonlige forhold. Tænk dybt over denne forskel, mine brød-re.

Senere, når gruppen virkelig er etableret, bør den begynde atfungere udadtil, og dens liv vil begynde at gøre sin tilstedeværel-se gældende. Den bør gradvist forsøge at øge den åndelige krafthos alle de grupper, som gruppemedlemmerne har forbindelsemed, og som de kan være knyttet til. Jeg refererer til alle grupper,der hører den nye tidsalder til, og som arbejder efter åndeligeretningslinjer. Den endelige virkning af dette vil ses i retning af


helbredelse af menneskehedens forskellige sygdomme – fysiske,mentale, psykologiske og emotionelle.

Der er visse enkle, men klare regler, som bør lede neofytter-nes indre åndelige liv under skolingen til de forskellige stadieraf discipelskab. Lad mig her i store træk give jer mine forslag tildette enkle og umiddelbart forestående arbejde.

Først og fremmest praktiserer alle disciple et regelmæssigt ogdagligt meditationsarbejde. Disse meditationer er hver isærtilpasset den enkelte discipel og varierer alt efter stråle, udvik-lingstrin og det stadium af discipelskab, som er det umiddelbaremål. De kan ikke gives jer her. Disse meditationer vil blive givetjer som forslag til eget brug og accept. Prøv på et eller andetstadium i jeres meditation at forbinde jer med mig, men laddenne forbindelse komme i stand, efter at I har arbejdet på ogtilvejebragt en samordning med jeres sjæl. Årsagen til den ube-tingede nødvendighed af at skabe forbindelsen efter samordnin-gen er, at I derved kan undgå de forskellige former for blænd-værk og illusion på det astrale plan, hvor tankeformer og ma-skerede entiteter i myriader giver sig ud for at være lærere ogmestre. Forlæng jeres meditation med en kort periode, i hvilkenI forsøger at forbinde jer med jeres meddisciple, idet I senderdem kærlighed, sjælskraft og hjælp.

I vil finde det nyttigt at føre det, som kan kaldes en åndeligdagbog. Dette indebærer ikke den daglige optegnelse af dagensbegivenheder og har ingen relation til de oplevelser, der vedrørerpersonligheden. Læg mærke til dette. I denne dagbog bør Iregistrere følgende:

1. Enhver åndelig oplevelse, I måtte have, således som kontaktmed en »nærværelse«, enten den, som er jeres egen sjæl,»nærværelsens engel«, kontakt med en eller anden discipeleller til sidst – når jeres liv, arbejde og disciplin tillader det –kontakt med en af mestrene. Gør jeres optegnelser, idet Ifordomsfrit opretholder den videnskabelige holdning og førstog fremmest altid søger en praktisk forklaring, før I accep-terer en mystisk. En holdning af agnosticisme (ikke af ateis-me) er af sand værdi for begynderen, og den holder ham fri afverdensillusionens og den lavere psykismes snarer.

2. Enhver indre oplysning, som måtte blive jer til del, og somkaster et væld af lys på et problem og åbenbarer den vej, I eller


gruppen bør gå. Ethvert intuitivt indtryk, som – bestyrket affornuften – bærer én fremad og ind til kundskab, og som frem-kalder sjælens visdom, registreret af hjernen via sindet.

3. Alle telepatiske hændelser mellem jer og jeres meddisciple.Dette telepatiske samspil bør udvikles, men det må ganskenøje kontrolleres og efterprøves, og det er vigtigt at gennem-føre det med største nøjagtighed. Derved vil vi fremme densandhedens ånd, som er det ledende princip for al sand telepa-tisk kommunikation. En ashram fungerer telepatisk, når dener fuldstændigt og rigtigt organiseret.

4. Alle fænomener af mystisk og åndelig art bør også noteres.Iagttagelsen af lyset i hovedet kommer under denne kategori.Dets stråleglans bør noteres, dets tiltagen og aftagen; det athøre stilhedens røst, som er sjælens stemme, men ikke under-bevidsthedens; registreringen af budskaber fra sjælen eller fraandre disciple og verdenstjenere; bevidsthedsudvidelser, somindvier jer til det, som er Guds bevidste liv, således som detmanifesterer sig igennem alle former, samt det at høre allevæseners tone. Et indgående studium af Sjælens lys (Patanja-lis Yoga Sutraer) tredje del vil angive den type fænomener,som bør noteres i denne dagbog.

5. Enhver psykisk oplevelse, som ikke hører til de ovennævntegrupper. De, som er nævnt ovenfor, kommer ind under kate-gorien højere psykisme og relaterer til de højere psykiskeegenskaber, åndelig opfattelse, intuitiv viden, mental telepati(og ikke den telepati, som er baseret på solar plexus aktivitet).De lavere psykiske oplevelser kan også nedskrives, hvad entende er behagelige eller ubehagelige. En gang nedskrevet bør deglemmes, fordi de er uden betydning.

Der kan gå dage og uger, uden at noget registreres. Lad dette påingen måde forurolige jer. Sjælens mekanismes sensitivitet overfor åndelig vibration må udvikles, og en eksisterende følsomhedover for lavere psykiske indtryk må udelukkes. Så mange stem-mer kræver opmærksomhed, så mange indtryk – der kommer frade fysiske og astrale former omkring os – bliver registreret i vorbevidsthed, at vibrationerne og lydene, der kommer fra densubjektive og åndelige verden, går tabt, uden at de registreres ognoteres. I vil finde det interessant efter nogle få års forløb atbemærke forskellen i de registrerede data og udviklingen af en


sensitivitet over for de rette indtryk. Dette kan først erkendesefter lang tids forløb, og efter at meget overflødigt materiale erblevet elimineret og erkendt for, hvad det er: astralisme, falskepåstande og tankeformer.

Her kunne stilles et andet spørgsmål: Hvad skal disciplene i enmesters gruppe se efter som bevis på vellykket gruppearbejde?Først og fremmest, som I vel allerede ved, gruppeintegritet og-sammenhæng. Intet kan gøres uden dette. Disciplenes subjektiveforbindelse med hinanden i deres egen gruppe, og gruppens for-bindelse med andre grupper, der er optaget af specielle opgaverinden for ashramen, og fremkomsten (som et resultat af dette) afen gruppe og en ashramisk bevidsthed er vitale mål. Forhåbentligvil dette også resultere i et telepatisk samspil, som vil føre tilmagtfulde resultater og vellykket ydre arbejde. Fra disse aktivite-ter vil udspringe en cirkulerende gruppeenergi, der vil tjene ver-dens frelse. Enhver af jer bør have for øje, at et rent legeme, kon-trol over følelser og stabilitet i sindet er fundamentale nødvendig-heder, som dagligt bør søges opnået. Igen og igen vender jegtilbage til disse yderst vigtige karakterforudsætninger og – hvortrættende gentagelsen end måtte være – jeg tilskynder jer til atopdyrke disse kvaliteter. Jeg må også erindre jer om, at I er modneog voksne mænd og kvinder, som ikke har behov for specifikkeudtalelser om fejl og karakteregenskaber. Jeg søger kun at giveforeslag til tankeretningerne. Bemærk her ordet forslag, fordi deter alt, hvad jeg søger at give. Disciplen må stå frit med hensyn tilat følge et forslag eller en hentydning, der for ham synes vís. Heledette arbejde kunne kaldes et eksperiment i esoterisk fornuft og ivillighed til at acceptere forslag. Det sætter intuitionen på prøve,og det tester skelneevnen. Dette arbejde, som jeg har kaldet jer til,er ligeledes et eksperiment i upersonlighed, i villighed til at arbej-de og lære, i frihed til at vælge eller afvise, i iagttagelse og i tek-nikker. Alle har deres værdi.

Det er ligeledes et eksperiment for mig. Indtil nu har jeg kunarbejdet med tre vesterlandske disciple, A.A.B. er én af dem. Deandre to er aldeles ukendte for jer. Jeg beder om jeres hjælp ogsamarbejdsvilje i disse tidlige stadier af arbejdet med hensyn tilat drage slutninger. Jeg forventer, at I står sammen – lige meget,hvad der sker eller hvilke kræfter der end måtte søge at skille jerad. Jeg beder mine disciple om at elske hinanden trods forskellei karakter og i stråler og at arbejde loyalt sammen for gruppe-


sammenhæng og -integritet – uanset jeres forskellige meninger,eller hvad der med tiden måtte ske. Hvis I kan holde sammensom årene går og denne livscyklus ud, da kan gruppen fortsætteud i fremtiden og arbejde sammen på andre plan og dervedbevare energien. Kan I holde ud og fortsætte? Kan der skabes etsådant telepatisk samspil, at dødens barriere i sidste instans vilvise sig ikke at være nogen barriere overhovedet, og at kontinui-teten i kommunikationen vil vare ved?

Mange spørgsmål af denne art opstår, og tiden alene vil givesvaret. Hvis der er vedholdenhed i bestræbelsen, hvis der findesdet loyale led af kærlighed, hvis der er en overholdelse af grup-peidealet, og hvis der er gensidig overbærenhed, forståelse ogtålmodighed til stede, da er det muligt, at denne gruppe kan blivesamlet til en enhed, som i sandhed vil blive et levende atom i dethierarkiske legeme. I er alle på discipelskabets vej, på et ellerandet trin. Heri findes muligheden.

Dette er en (ganske vist lille) gruppe af disciple, der – gennemhengivenhed til sandhed, gennem deres forsøg på at gøre derespligt, og gennem deres indbyrdes karmiske relationer, både tilhinanden og til mig – er blevet udvalgt (trods begrænsninger ogmangelfuld udvikling) til at arbejde sammen hen imod det speci-elle mål at danne en kerne af åndelig kraft og energi for at hjæl-pe menneskeheden. Men frem for alt er det en gruppe, som erdannet for at indvarsle den nye tidsalders metoder med hensyntil gruppearbejde og skoling af disciple og deres forberedelse tilindvielse, sammen med andre grupper over hele verden, som hargrebet den nye vision, og som arbejder under mestrenes inspira-tion og impression. Grundlæggelsen af disse mysterieskoler, derpå et senere tidspunkt vil blive givet tilbage til verden, og somjeg refererede til i Breve om okkult meditation, vil kunnegennemføres, hvis I alle lever op til denne gunstige lejlighed.Dette bør I huske. Eksperimentet kan mislykkes. Hvad enten detgør det eller ej, så vil der under alle omstændigheder være taleom en virkelig gevinst … At I alle som én kan leve op til dengunstige lejlighed og føre arbejdet videre i de tre verdener og idet rige, hvorfra sjælens lys strømmer ud, er mit dybe og oprigti-ge ønske.

III. afsnit


Eftersom I står over for denne gunstige lejlighed i en verden dergennemgår en større krise, vil jeg gerne fremhæve nødvendighe-den af, at alle arbejdende brødre og disciple holder sig tre for-hold for øje, hvis de vil arbejde effektivt og som ønsket.

For det første: Disciple bør vide, at mestrene har tre grader afmedarbejdere. Der er de, der udfører det vanskelige arbejde i denydre verden. De materialiserer de former, hvorigennem Hierarki-et kan udtrykke sine intentioner, og de skaber de menneskeligekontakter. Der er mange sådanne disciple, og de udfører dettearbejde efter deres eget frie valg, fordi de har erkendt menneske-hedens umiddelbare og kommende behov, og fordi de har for-pligtet sig til tjeneste. Desuden er der de, der virker som mellem-led mellem menneskehedens ældre brødre, visdommens mestre,som legemliggør den guddommelige plan, og de førnævntemedarbejdere. Jeg siger ikke, at de fungerer som led mellemdisciplen og hans mester, for dette er en direkte relation, somingen kan røre ved, især ikke, hvor det drejer sig om de merefremskredne stadier. Denne anden gruppe af disciple virkerderimod som formidlere i arbejdet med at virkeliggøre planen iverden, og de holder sig rede til at begive sig til et hvilket somhelst sted, når det kræves for at hjælpe med deres visdom ogerfaring og for at supplere kapaciteten af medarbejderne »i mar-ken« og rådføre sig med dem. Der er adskillelige, der udtrykke-ligt sendes »i marken« i denne tid for at fremskynde arbejdet,hvor det er muligt, og for at øge den magnetiske tiltrækning i decentre, hvorigennem den nye tidsalders åndelige kraft kan strøm-me.

Alt dette sker som forberedelse til en speciel indsats, der erplanlagt af Hierarkiets mestre. Hvis alle I, der arbejder »i mar-ken« i denne tid, helliger jer arbejdet fuldt og helt – idet I giver aljeres tid og interesse til opgaven – vil det være muligt at beredejordbunden på en sådan måde, at mestrenes planlagte indsats vilvise sig tilstrækkelig i denne krisesituation.

Den tredje gruppe er mestrene selv og deres samarbejdendeindviede. De arbejder først og fremmest på de indre plan. Deresaktiviteter er stort set begrænset til det mentale plan og til denvidenskabelige brug af tanken. På denne måde vejleder de deresmedarbejdere og medhjælpere og påvirker og styrer deres arbej-dende disciple, samt verdensdisciplene.

På nuværende tidspunkt er det den indre hensigt at forene


vestens og østens tilnærmelser til den tidløse visdom og tilHierarkiet. Samarbejde og gensidig udveksling af visdom ogviden er en nødvendighed, hvis dette skal virkeliggøres. Målenefor begge metoder – den mystiske og den okkulte – er de samme.

For det andet: Det er nødvendigt for arbejdende disciple idenne tid at være opmærksomme på den øjeblikkelige krisesitua-tion. Der er en krise i menneskers anliggender. Denne krise måses som en mulighed og ikke opfattes som kataklysme ellerkatastrofe. Ligesom der hos en aspirant til discipelskab kommeret liv eller en række af liv, hvor der er en direkte konflikt mellemsjælen og den lavere natur, således er der nu en tilsvarendekonflikt eller krise på vor planet. Målet er i begge tilfælde, atsjælen mere og mere overtager kontrollen over formaspektet.

Set ud fra en anden synsvinkel er denne planetariske sjæl – derfungerer som et hierarki af mestre – i direkte konflikt med detondes kræfter. Det bør imidlertid erindres, at disse kræfter ligele-des udgør et hierarki af entiteter, som udgør de materielle formerog derfor på deres plads er sande og rigtige. I virkeligheden er detet spørgsmål om, hvad der er målet for en bestemt tidscyklus. Detnuværende mål er, at den menneskelige familie, som en helhed,nu bør koncentrere sig om at udrette tre ting, og alt, hvad derstrider mod dette, er af det onde.

1. Manifestere sjælens natur gennem den integrerede personlig-hed. Sjælens natur er kærlighed og viljen til det gode.

2. Overføre den energi, der nu rettes hen imod vitalisering af detfysiske legeme og fysisk skabelse, til fremme af den skabendeevne på det mentale plan. Derved vil hele den menneskeligefamilie blive forvandlet til en dynamisk, selvbevidst skabendeformidler.

3. Indlede en periode for åndelig udvikling i alle naturens riger.Ved afslutningen af denne periode vil døren ind til dyrerigetigen blive åbnet, og ventende, uudviklede sjæle vil tilbydesen mulighed. Ligeledes kan mange til den tid tage indvielse,og derigennem opnås en afbalancering af kræfterne i begyn-delsen og i slutningen af den menneskelige udviklingslinje.Dette vil blive virkeliggjort gennem Den store hvide logesfornyede cykliske aktivitet og vil blive gennemført ved hjælpaf de energier, som indvarsler den nye tidsalder. Denne kriseer over os næsten før tiden som følge af de utroligt hurtige


fremskridt, som menneskeheden har gjort siden 1850. Gen-nem menneskehedens egen stærke drivkraft er nye områderog dimensioner blevet kontaktet. Menneskeheden har udløsthidtil ukendte energier, og virkningerne er af en dualistisknatur, idet de frembringer gode såvel som dårlige resultater.

For det tredje: Disciple må nu organisere sig med henblik påen vedholdende samlet indsats. Denne indsats må forme sig somet tættere samarbejde mellem alle grupper, og de må stå sammeni et mere nært forhold, hvorved de styrker hinanden og, hvor deter muligt, forener alle deres ressourcer. Dette skulle resultere iet forenet fremstød af alle åndelige og okkulte aktiviteter og enudbredelse af sandheden ad alle mulige kanaler ud til menneske-hedens masser. Ligesom på Atlantis' tid, hvor de åndelige kræf-ter var underlagt menneskets selviske begær, således underlæg-ges de i dag menneskets tænkning og ambitioner, og resultaterneheraf bliver helt igennem skadelige. Verdenssituationen i dagvidner herom. For selvom materiel velfærd og fysisk overflodmed tiden vil opstå i visse lande, hvor der foretages store eks-perimenter, så vil de kun være et eksempel på formens triumf, ogde vil i sidste instans være værdiløse. Ligesom ethvert menne-skeligt væsen i et eller andet liv kæmper sig igennem til person-lighedspræstationer, således er det også med nationer. Alligevelligger den mystiske sjæl latent i enhver nations hjerte, og til sidst– efter megen kamp og kval – vil alt blive godt. Tendenser tilmaterialisme og personlighedsudfoldelse må, ifølge den størreplan og viljen-til-det-gode, udlignes og modvirkes ved åndeliglevevis, og dette må være målet for alle arbejdende disciple.

Må derfor de arbejdende disciple sørge for, at deres kærlighedtil alle levende væsener bliver dybere, og at deres kærlighedsvækst er en følge af, at de trækker på den gruppekærlighed, derligger til grund for alle hændelser i verden. Mine brødre: hvornårvil den tid komme, da verden vil erkende, at Logos' kærlighedsa-spekt – således som det påvirker det menneskelige rige – foku-seres via den indre subjektive gruppe af medarbejdere? Dennekærlighed er ved at forankre sig fysisk gennem de nye grupper(som for eksempel denne gruppe), der nu dannes over heleverden. Disse nye grupper er (eller burde være) centre for gud-dommelig kærlighed, magnetiske, konstruktive og rene. Sederfor til, at jeres tilpasning til det, der kræves, står mål med


jeres fysiske styrke, idet I hele tiden må holde jer for øje, at I eri stand til at gøre en større indsats og til at modstå større pres endnogensinde før.

Dette eksperiment, som jeg har iværksat, og som I frivilligt ogvilligt har tilsluttet jer, gennemføres for at søge gruppens hensigtvirkeliggjort. Hierarkiet søger at klarlægge, hvor sensitive grup-perne som helhed er over for subjektiv vejledning og instruktion,og hvor frie kanalerne for kommunikation er mellem de forskel-lige grupper i en mesters ashram. En mesters gruppe af disciplepå livets indre side udgør en integreret organisme, karakteriseretved indbyrdes liv, kærlighed og samspil. Relationerne i en sådangruppe er udelukkende på mentale og astrale niveauer, og detæteriske energilegemes og den fysiske hjernes begrænsningermærkes derfor ikke. Det er overflødigt at sige, at den fundamen-tale forbindelse findes på sjælens niveau. Den kendsgerning, atdet æteriske legeme og den fysiske hjerne ligger uden for derelationer, som ashramen befatter sig med, letter den gensidigeforståelse og samspillet. Det er imidlertid klogt at huske på, atden magtfulde astrale indflydelse opleves meget stærkere på detfysiske plan end noget andet sted, og derfor lægges hovedvægtenpå følelses-begær-kontrol i alle afhandlingerne om discipelskabeller om forberedelse til dette stadium. Det er ikke let for denalmindelige begynder på discipelskabets vej at forstå dette ellerat se nødvendigheden af de regler og forslag, som gives. Fornogle mennesker er det at tilpasse sig regler og disciplin ikke let,medmindre det er helt igennem selvpålagt. De forslag, jeg frem-sætter, mine brødre, er kun forslag, men det er et sikkert tegn påvisdom at følge dem, så længe I frivilligt har givet jer ind undermin vejledning. Det, at I arbejder under mig, er udelukkende afegen fri vilje og valg. I er ikke underlagt nogen form for tvang.Andre disciple giver udtryk for en villighed til at følge instruk-tioner, men deres virkelige vanskelighed består i at bringe liveti overensstemmelse med de ønskede rytmer. Den smalle vej, somalle disciple er nødt til at betræde, kræver lydighed over for degamle regler for disciple. Disse regler følges villigt og med åbneøjne, selvom det aldrig forventes, at man holder sig strengt tilsådanne regler. Disciplen vokser ved intelligent at tilpasse kra-vene til sit liv. Der vil altid være behov for et vist mål af fleksi-bilitet, men denne fleksibilitet må ikke udløses ved personlighe-dens træghed eller ved mentalt at nære tvivl.


Der er nu ved at ske en ændring i denne relation mellemdisciple. Et forsøg er under forberedelse for at se, om en gruppe-aktivitet og et gruppesamspil kan oprettes på det fysiske plan,som vil indbefatte brugen af det æteriske legeme og hjernen. Devanskeligheder, som I konfronteres med, er derfor store, og detligger mig på sinde, at I erkender det. Vil I fx forstå, at enhvermeningsforskel, som kan opstå inden for denne discipelgruppe,vil være forårsaget af astral-hjerne-reaktioner og derfor underingen omstændigheder må tillægges nogen som helst betydning?De må øjeblikkeligt elimineres og viskes bort fra sindets oghukommelsens tavle og udelukkende klassificeres som person-lighedsbegrænsninger og uværdige, fordi de hindrergruppeintegritet.

Dette forsøg, der udføres af en gruppe inden for min ashram,er et eksperiment med mentale relationer og sjælskontakt, hvorhovedvægten er lagt på og opmærksomheden rettet mod dissefaktorer. De astral-fysiske hjernereaktioner bør anskues somikke-eksisterende og som illusion, og bør derfor synke undergruppebevidsthedens tærskel – for der at dø af mangel på op-mærksomhed. Denne type gruppearbejde er et nyt vovestykke,og medmindre det resulterer i noget definitivt nyt, er hverken tideller anstrengelse berettiget. I må ikke forestille jer, at det speci-elle arbejde, som I er engageret i, er en faktor af primær betyd-ning. Det er ikke først og fremmest udfoldelsen af intuitioneneller evnen til at helbrede eller telepatisk effektivitet, som harbetydning. Det, der betyder noget for Hierarkiet, efterhåndensom ashramerne fungerer, er en subjektiv etablering af et grup-pesamspil og en grupperelation, der er så magtfuld, at spiren tilen frembrydende verdensenhed kan ses. En fælles evne til atvære telepatiske eller en gruppeevne til intuitivt at erkendesandheden er værdifuld, og i nogen grad ny, men virkeligt nyt eret arbejde foretaget af grupper, som har evnen til at fungere somen enhed. Deres idealer er ét, deres personligheder er smeltetsammen i en fremadrettet aktivitet, deres rytme er én og densamme, og deres enhed er så fasttømret, at intet i gruppen kanfremkalde de rent menneskelige karakteristika som adskillelse,personlig isolation og selvisk søgen. Uselviske mennesker erikke sjældne. Uselviske grupper er meget sjældne. Ren ubundenhengivenhed hos et menneskeligt væsen er ikke sjælden, men atfinde den i en gruppe, det er i sandhed sjældent. Tilsidesættelsen


af personlige interesser til familiens fordel eller til fordel for enanden person viser sig ofte, for det menneskelige hjertes skøn-hed har manifesteret sig gennem tiderne. At finde en tilsvarendeholdning i en gruppe mennesker, og at se et sådant synspunktopretholdt med en ubrudt rytme og tilkendegivet spontant ognaturligt – dette vil være den nye tidsalders storhed.

At se forbindelsesleddet af ren kærlighed og af sjælsrelationrealiseret og virkeliggjort som gruppe og i gruppearbejde er isandhed noget nyt, og det er dette ideal, som jeg har fremstilletfor mine disciple. Såfremt denne gruppe lever op til visionen,således som den eksisterer i mit sind, vil der på det fysiske planblive etableret brændpunkter af specialiseret kraft, hvorigennemHierarkiet kan arbejde med større sikkerhed end hidtil. Der viligennem denne og tilsvarende grupper på jorden blive sat etnetværk af åndelig energi i bevægelse, som vil lette genopbyg-ningen af verden. Indflydelsen fra disse grupper – når de erpermanent etablerede og arbejder med styrke – vil have et bre-dere sigte end blot menneskehedens højnelse.

Den magtfulde rytme, som besjæler det indre broderskab imestrenes loge, vil gøre sig gældende over hele jorden, og dissegrupper kan, hvis deres arbejde lykkes, betragtes som det førsteskridt hen imod Den store hvide loges manifestation. Men huskpå dette: logens grundtone er ikke opnåelse eller opnået grad.Det er et stabilt forhold, enhed i tanke, samt en forskellighed imetode, indsats og funktion. Desuden er dens kvalitet venskabi reneste forstand. Broderskabet er et fællesskab af sjæle, som erbevæget af det stærke ønske om at tjene, motiveret af en spontanimpuls til kærlighed, oplyst af ét rent lys, forenet i hengivenhedog sammensmeltet i grupper af tjenende tænkere og belivet af étlivs energi. Dens medlemmer er organiseret for at fremme denplan, som de bevidst kontakter og bevidst samarbejder med.

Det vil derfor være indlysende for jer, at formålet med dissegrupper er efterhånden at udfolde de tre vigtige evner, der ken-detegner alle oplyste sind:

For det første: Evnen til at arbejde i og med al tankesubstans.Hierarkiet af oplyste tænkere er en gruppe, hvis telepatiske evnertillader dem at være sensitive over for tankestrømme og at regi-strere tankerne hos dem, der personificerer Guds sind, den uni-verselle tanke, og at registrere tankeformerne fra dem, der er såmeget længere fremme end Hierarkiet af mestre, som disse


mestre på deres trin er forud for verdens disciple.De liv, som udfører det guddommelige sinds ideer, eksisterer

i deres graduerede rangorden, og vi beskæftiger os ikke meddetaljerne i deres grupperinger med undtagelse af den kendsger-ning, at det planetariske broderskab er i telepatisk forbindelsemed dem, der er ansvarlige for de planetariske betingelser isolsystemet, og derfor med det store råd i Shamballa. De er ogsåi umiddelbar telepatisk kontakt med hinanden. De kræfter, derlangsomt manifesterer sig gennem radioen, og de følsommefunktioner, der udvikles og fuldkommengøres ved radio ogfjernsyn, er blot en respons i den fysiske materie på de fuldendtetelepatiske evner og den »television«, som findes i sindet hosvisdommens mestre. Glem ikke, at sådanne evner eksisterernaturligt i alle mennesker.

Den indre gruppe af mestre, som jeg er tilknyttet, arbejderligeledes telepatisk med deres disciple, og disciplene i mindregrad med hinanden. Evnen til at »se« mesteren – hvilket altid harværet den vildledende impuls for de hengivne i verden, somsætter dette begær i stedet for deres higen efter sjælskontakt – erblot deres reaktion på den »television«, der formidles af dem, dersøger at lede dem ind i deres egen sjæls lys. De reagerer kun påen af de guddommelige evner hos mesteren, men ikke på sjæl-saktivitet.

Jeres respons på den stimulering som jeg kan give jer, og enærlig bestræbelse fra jeres side på at nære uselvisk kærlighed, vili jer gradvist fuldkommengøre en tilsvarende relation til andrearbejdere. Dette vil give sig til kende på tre måder:

1. Som en bevist evne til at være i telepatisk kontakt med migog med dem, som jeg er associeret med.

2. Som evnen til at kommunikere med hinanden til enhver tid.3. Som sensitivitet over for menneskehedens tanker som helhed.

Kan I derfor ikke se, hvorledes en miniaturegengivelse af bro-derskabet kan blive etableret på jorden, og hvorledes i de kom-mende årtier verdens arbejdende disciple, de isolerede indviedei de mange verdensorganisationer og de, der er tilsluttet den nyegruppe af verdenstjenere, automatisk vil respondere på dentelepatiske sensitivitet hos sådanne grupper, som arbejder imestrenes mange ashramer? Resultatet af denne succes vil ikke


blive anerkendelsen af nogen bestemt gruppe, men det vil føretil anerkendelsen af en universel evne og sindstilstanden hosdisciple af alle grader. Dette vil i tidens løb, og uden kontrovers,etablere alle væseners enhed. Åbenbaringen af enhed gennemtankens kraft er den strålende fuldendelse af broderskabetsarbejde, og I, såvel som alle disciple, responderer på dette i jereshøjeste øjeblikke. Det kan i mindre målestok, alt efter i hvilkengrad I vier jer til det, også blive jeres storhed og jeres mål, hvisI fastholder tanken om enhed, om tjeneste og frem for alt omkærlighed.

For det andet: Intuitionen, som i høj grad er målet for dis-ciplens arbejde, kræver, at mennesket udvikler en ny evne.Intuitionen er også en af sindets funktioner, og når den anvendesrigtigt, sætter den mennesket i stand til klart at erkende sandhe-den og at se denne virkelighed befriet for de tre verdenersblændværk og illusioner. Når intuitionen fungerer i et menneske,sættes han i stand til at udføre en direkte og korrekt handling, forhan er i kontakt med planen, med ren og uforfalsket virkelighedog ikke-forvrængede ideer, der er fri for illusion, og som kom-mer direkte fra det guddommelige eller universelle sind. Udfol-delsen af denne evne vil medføre en verdensomspændendeanerkendelse af planen, og dette er intuitionens største bedrift idenne nuværende verdenscyklus. Når planen fornemmes, førerden til erkendelse af alle væseners enhed, af verdensevolutionenssyntese og af den enhed, der kendetegner den guddommeligehensigt. Alt liv og alle former ses da i deres sande perspektiv, ogdette vil resultere i den rette sans for værdier og for tid. Nårplanen opfattes virkelig intuitivt, og derfor på første hånd, da vilen konstruktiv indsats blive uundgåelig, og der vil ikke værenogen spildte kræfter. Det er den delvise erkendelse af planen ogde uvidendes fortolkning af den på anden og tredje hånd, som eransvarlig for den spildte anstrengelse og de tåbelige impulser,som i vor tid kendetegner okkulte organisationer, såvel somverdensorganisationer.

De forskellige grupper i en mesters ashram kan opfylde be-stemte funktioner og virke som laboratorier for specifikt arbejde.Nogle vil kunne fungere som et demonstrationslaboratorium forde trænede iagttagere i verden, og de kan håndtere verdensblændværk og illusion. Andre grupper kan fokusere på udviklingaf den telepatiske evne og udvikle sig til skolede kommunikato-


rer. Hierarkiets nuværende mål er at nedbryde og opløse verdensblændværk. Dette må ske på verdensplan, på samme måde somdet sker i enhver discipels liv. Ligesom et menneske flytter sitbevidsthedsbrændpunkt (når vedkommende er på discipelskabetsvej) til mentalplanet og lærer at udslette det blændværk, somhidtil har holdt ham på astralplanet, så er det Hierarkiets opgavei dag, at tilvejebringe en tilsvarende situation i menneskehedensliv som helhed. Menneskeheden står ved en korsvej, og densbevidsthed er hurtigt ved at blive fokuseret på det mentale plan.Verdensillusionen må tilføjes et dræbende slag, for den holdermenneskenes sønner trælbundne. Ved at lære, hvordan de skalbryde gennem blændværk i deres egne liv og leve i intuitionenslys, kan disciple styrke dem, hvis opgave det er, at vække intui-tionen i mennesket. Der er mange og forskellige former forblændværk, og disciple bliver ofte overraskede, når det går opfor dem, hvad man blandt mestrene anser for at være blændværk.Jeg vil nævne nogle få af de mere generelle former for blænd-værk, idet jeg overlader det til jer selv at foretage den nødvendi-ge anvendelse og udvidelse af ideen fra den enkelte, til menne-skeheden som en helhed. Her er betegnelserne for nogle af disseblændværk:

1. Blændværk om skæbne. Dette blændværk overbeviser denperson, som det styrer, om at han har et vigtigt hverv at ud-føre, og at han må tale og handle, som skæbnen har bestemtdet. Dette nærer en stolthed uden grundlag i virkeligheden.

2. Blændværk om aspiration. De, som er betinget af det, er helttilfredse med og optaget af deres aspiration mod lyset, og deslår sig til tåls med den kendsgerning, at de er aspiranter. Så-danne mennesker må gå fremad og betræde discipelskabetsvej. De må overvinde deres selvoptagethed og tilfredshed medderes åndelige ambitioner og mål.

3. Blændværk om selvsikkerhed. Eller som det også kan benæv-nes, disciplens astrale principper. Det er, formuleret i al sinenkelthed, disciplens tro på, at hans eget synspunkt er heltkorrekt. Det nærer igen stolthed og har en tendens til at givedisciplen tillid til sig selv som værende en autoritet og ufejl-barlig. Det er teologens baggrund.

4. Blændværk om pligt. Dette fører til, at der lægges overdrevenvægt på ansvarlighed, hvorved der opstår spild af kræfter og


en overdreven betoning af det uvæsentlige.5. Blændværk om omgivelsernes betingelser, som ofte fører til

en følelse af frustration, frugtesløshed eller en følelse afvigtighed.

6. Blændværk om sindet, om dets effektivitet og dets mentaleevne til at håndtere ethvert problem. Dette fører uundgåeligttil isolation og ensomhed.

7. Blændværk om hengivenhed, der medfører en unødig stimu-lering af det astrale legeme. Manden eller kvinden, som erblændet på denne måde, ser kun én idé, én person, én autoritetog ét aspekt af sandheden. Det nærer fanatisme og åndeligstolthed.

8. Blændværk om begær, med dets refleksvirkning på det fysiskelegeme. Dette leder til en vedvarende tilstand af kamp og uro.Det hindrer al fred og frugtbart arbejde og må før eller sidenbringes til ophør.

9. Blændværk om personlig ambition.

Der er mange andre typer af blændværk, både individuelle ogverdensomspændende, men disse vil tjene som antydninger af engenerel tendens.

De, som er i forberedelse til indvielse, må lære at arbejdebevidst med blændværk; de må arbejde effektivt med den frem-lagte sandhed, idet de ignorerer al smerte, lidelse eller mentaltvivl, som er en naturlig følge af personlighedens oprør og be-grænsning. De må opdyrke den »guddommelige indifferens«over for personlige hensyn, som er det iøjnefaldende kendetegnhos den skolede indviede.

Jeg vil ikke beskæftige mig mere med emnet blændværk, somdet påvirker eller kan påvirke denne særlige gruppe af disciplei min ashram. Tiden er kort, og menneskehedens behov er såstort, at der ikke er »rum i bevidstheden« (for nu at benytte engammel okkult talemåde) til gentagelse af det kendte ideal, ellertil endnu engang at fortælle jer, hvad det er som bør gøres.

Jeg ønsker, at I forstår, at der ingen hast er i det arbejde, somen mester udfører i forbindelse med sine disciple. Der er intethastværk i det arbejde, som jeg foreslår jer, at vi udfører i fælles-skab, men der bør heller ikke opstå noget spild af tid eller kræf-ter. Det vil være indlysende for jer, at meget af det, som jegsøger at virkeliggøre, er forbundet med tankekontrol og den


aktivitet, som findes i den skabende forestillingsevne. Hierarkietfremkalder sine resultater på det fysiske plan gennem styrken afdets forenede bevidste tænkning. Etableringen af en sådan til-stand af forenet tænkning inden for den nye gruppe af verden-stjenere er en del af min hovedindsats i denne tid, for det er kunlidt, vi kan opnå, førend dette er en kendsgerning.

Jeg opfordrer jer derfor til en ny fase af indre liv og dynamisktænkning, men denne gang med et gruppemål for øje – et mål,der vidner om gruppefusion, forenet gruppetænkning og grup-perelation … Det er det indre liv med refleksion, den udvikledeerkendelse af sjælen, og den reflekterende samordning mellemsjæl og personlighed, som vil blive afgørende for dette arbejdessucces.

For det tredje: I sindet findes endnu en stor egenskab ellerevne, som må udvikles. Det er en egenskab, som karakterisereralle frie sjæle, uanset hvilken stråle de befinder sig på. Det erevnen til at helbrede. Dette arbejde er endnu i sin vorden, oggruppebevidstheden er stadigvæk så ung og upolariseret, at det ernytteløst for mig at uddybe de muligheder, som ligger forude. Nårmennesker kan oplæres til at være uselviske og guddommeligtmagnetiske og radioaktive, da vil visse guddommelige kræfterblive ledt ud i verden, kræfter, som vil give liv og genopbygge,som vil eliminere det onde og helbrede de syge. Hidtil har menne-skers indsats og arbejde inden for det medicinske område, indenfor helbredelse og inden for de forskellige former for terapi, kunresulteret i en begrænset tilskyndelse til at respondere på disselatente eller ventende kræfter.

Det er de tre vigtigste egenskaber eller evner, som det åndeligemenneske kan udvikle. Udfoldelsen af andre evner er kun envidereudvikling af disse tre – fx telepatisk tænkning, modtagelseog overføring; intuitiv erkendelse af sandhed og dens formuleringtil begreber i sindet, samt den senere proces med at materialiseredet, som intuitivt opfattes, den højeste form for skabende arbejde;helbredelse med dens forståelse af energi og kræfter, der senerevil føre til menneskehedens genfødsel.

Lidt efter lidt vil billedet af mulighederne og af planen udfol-de sig for jer, eftersom jeres sind bliver mere sensitivt og jereshjerne mere modtagelig for de mentale impulser. Lidt efter lidtvil verdens disciple arbejde med frembringelsen – på det fysiskeplan – af det, som eksisterer subjektivt. Lidt efter lidt vil der


over hele jorden fremstå grupper af oplyste sjæle, som kan stå iforbindelse og samarbejde med mestrene i fuldkommen frihed,fordi deres modtagelighed er blevet videnskabeligt skolet ogudviklet. Deres evne til at arbejde i harmoni og samklang medHierarkiet, at samarbejde med gruppelivet, i mange andre grup-per af disciple og at overføre lys og åbenbaring til menneskersverden vil senere blive en fuldbyrdet kendsgerning, og den erallerede langt mere aktiv og tydeligt til stede, end I forestiller jer.En lille vision, kære broder, gør disciplens vej lettere, og derforhar jeg uddybet nogle af de muligheder, som vi med vort frem-syn anser for at være allerede eksisterende kendsgerninger. Intetkan hindre planens endelige succes; det er ganske enkelt kun etspørgsmål om tid.

Et af de trin, som jeres fremtidige skoling indebærer, er entættere kontakt til mig, jeres tibetanske lærer. Denne kontakt skalI etablere uden at gøre jer tanker om resultaterne – hvis nogenoverhovedet vil kunne erkendes objektivt. Resultaterne kanopfattes af mig

alice a. bailey - verdenstjenerfondenverdenstjenerfonden.dk/wp-content/uploads/2017/06/... ·...

Documents