branchearbejdsmiljørådet - vagter - eller arbejdsmiljøhåndbog for vagter
Post on 16-Dec-2015
225 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
ARBEJDSMILJHNDBOG FOR
V A G T E R
-
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord 1
Indledning 2
Sikring af det gode arbejdsmilj 3
Grundlggende krav til en virksomhed 3
Samarbejdet om sikkerhed og sundhed 5
Arbejdspladsvurdering APV 6
Standarder og certificering 7
Vagters uddannelse og personlige egenskaber 8
De vigtigste pvirkninger og veje til gode lsninger 9
Sikkerhed gennem kommunikationssystemer og sporingsudstyr 9
Sikkerhed gennem effektiv kommunikation 10
Sikkerhed gennem tekniske foranstaltninger 11
Konfliktforebyggelse og Konflikthndtering 12
Rveri og tyveri 13
Krisehjlp 14
At undg stress 15
Alenearbejde 16
Arbejdstider 17
Samarbejde, tillid og retfrdighed 18
Forebyggelse og analyse af ulykker 19
Anmeldelse af arbejdsskader 20
Ergonomi 21
Fysiske forhold 25
Farlige stoffer og materialer 26
Velfrdsforanstaltninger 27
Gravide 28
Gode links og henvisninger 29
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Denne arbejdsmiljhndbog henvender sig til vagter,
arbejdsgivere, arbejdsledere og arbejdsmiljorganisatio
nen i den del af vagtbranchen, der er omfattet af Lov om
vagtvirksomhed
Arbejdsmiljhndbogen handler om at styrke arbejds
miljet, herunder sikkerheden og forebygge psykiske
og fysiske skader hos ansatte og ledere De vsentlig
ste arbejdsmiljpvirkninger gennemgs, og der gives
forslag til gode lsninger
Arbejdsmiljhndbogen er udarbejdet af Branchearbejds
miljrdet for service og tjenesteydelser i samarbejde
med branchens parter
Branchens parter har i 20092011 deltaget i en arbejds
gruppe nedsat af Justitsministeren og bidraget med for slag
til de nu vedtagne ndringer af Lov om vagt virksomhed
og den tilhrende bekendtgrelse, der ligeledes styrker
arbejdsmiljomrdet
Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljhndbogen til gen
nemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med ar
bejdsmiljlovgivningen Arbejdstilsynet har alene vurderet
arbejdsmiljhndbogen, som den foreligger og har ikke
taget stilling til, om den dkker samtlige relevante emner
for det pgldende omrde
Arbejdsmiljhndbogen kan hentes p Branchearbejds
miljrdets hjemmeside www barservice dk eller bestilles
p hjemmesiden: www.arbejdsmiljobutikken.dk
FORORD
1
-
Vagtbranchen bestr af mange forskellige typer virk
somheder Den spnder fra mindre firmaer over store
vagt selskaber til offentlige arbejdsgivere og store multi
nationale koncerner
Vagters hovedopgave er at yde sikkerhed gennem be
skyttelse af personer og ejendom
En meget vigtig del af dette arbejde er at forebygge ska
der eller tab ved ulykker, rveri, overfald, hrvrk, brand,
energispild mv
Vagtpersonale kan inddeles i ronderende vagter, alarm
patruljer, stationre vagter, vagter der udfrer vrdi
hndtering og vrige vagter
Selvom der er forskelle i arbejdsopgaverne, er mange ar
bejdsmiljpvirkninger af flles karakter De flgende af
snit er derfor skrevet til alle vagttyper under et Hvor der er
tale om specielle forhold, er det angivet tydeligt i teksten
INDLEDNING
2
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Et godt arbejdsmilj p en arbejdsplads er afgrende for
helbredet og den fysiske og psykiske trivsel Trives med
arbejderne, medfrer dette f eks frre udgifter til syge
fravr og personaleomstning
Det er vigtigt for vagtbranchen at skabe et godt arbejds
milj for de ansatte, der forebygger utryghed, vold og
trusler
Andre fokusomrder er at forebygge skadelig stress,
faldulykker, tunge lft og bringer, drlige arbejdsstil
linger og pvirkninger fra varme, kulde, indeklima, stj
samt farlige stoffer og materialer
Svel arbejdsgiverne, lederne, de ansatte og de firmaer,
vagtvirksomhederne betjener, har et medansvar for at
skabe det gode arbejdsmilj
I de nste afsnit vil vi se p nogle vigtige forudstninger
for at f succes
Grundlggende krav til en virksomhed
En virksomhed skal have styr p alle forhold vedrrende
de ansattes sikkerhed og arbejdsmilj Arbejdsgiveren,
ledere og medarbejdere har sammen ansvaret for et godt
arbejdsmilj
Indsatsen skal ske i et samarbejde med arbejdsmilj
organisationen/de ansatte
SIkRING AF DET GODE ARBEJDSMILJ
Pligter - Arbejdsgiveren:Arbejdsgiveren skal trffe de ndvendige foranstaltninger til beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed og til forebyggelse af sikkerheds og sundhedsmssige risici, herunder oplysning, instruktion og oplring
Herudover skal arbejdsgiveren blandt andet srge for, at arbejdsmiljreprsentanter har den forndne uddannelse og inddrages i ndringer, der har indflydelse parbejdsmiljet
3
-
Pligter - Medarbejdere:Enhver medarbejder har pligt til at flge de anvisninger, der er truffet af arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljorganisationen/medarbejderne for at fremme sikre, gode og udviklende arbejdspladser
Hvis man opdager fejl eller mangler, der kan forringe arbejdsmiljet, skal man bringe det i orden Hvis medarbejderen ikke selv kan udbedre fejlen, skal det meddeles til arbejdslederen eller arbejdsmiljreprsentanten
Gode redskaber til at f overblikket er:
Arbejdspladsvurderingen APV (se nedenfor)
Arbejdsmiljrunderinger f eks at arbejdsmiljgrupper tager rundt og observerer arbejdsmiljet og taler med de ansatte
Den rlige arbejdsmiljdrftelse
Personalemder med arbejdsmilj som fast punkt
Medarbejderudviklingssamtaler
For at f gode lsninger og tiltag til at virke er instruktion,
oplring og opflgning/kontrol helt afgrende
Det vil sige, at arbejdsgiveren skal srge for, at de ansatte
kldes p til at kunne udfre deres arbejde sikkert og
forsvarligt Desuden skal ledelsen og gerne arbejdsmilj
organisationen sammen kontrollere, at de ansatte bruger
det indlrte under arbejdet
Alle ndvendige procedurer for at opretholde et sundt og
sikkert arbejdsmilj skal vre kendte og anvendes En
procedure skal vre skriftlig, nr det vurderes, at mundt
lig instruktion og opflgning ikke er nok
En anden vigtig forudstning er, at virksomheden rekrut
terer de rette personer til jobbet
Se mere herom i afsnittet: Vagters uddannelse og personlige egenskaber.
4
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal tilrettelg
ges efter bestemmelserne i Arbejdsmiljloven
Bestemmelserne fastlgger blandt andet, at der skal
oprettes en arbejdsmiljorganisation, hvis der er 10 34
ansatte Arbejdsmiljorganisationen bestr af en eller
flere arbejdsledere, en eller flere arbejdsmiljreprsen
tanter valgt af medarbejderne og en arbejdsgiver (eller en
der reprsenterer denne)
Hvis der er 35 ansatte eller derover, skal der oprettes en
arbejdsmiljorganisation med arbejdsmiljgrupper og et
arbejdsmiljudvalg
Mindst en gang rligt skal der vre en drftelse af arbej
det med arbejdsmilj p virksomheden
Arbejdsmiljgrupperne skal inddrages i planlgningen
og indfrelsen af alle forhold, som har sikkerheds og
sundhedsmssig betydning, f eks ;
arbejdspladsvurdering (APV)
arbejdsgange, arbejdsmetoder eller ndringer heri
arbejdsstedets indretning
anskaffelse og ndringer af tekniske hjlpemidler
Arbejdsmiljorganisationen skal have den forndne tid til
at udfre sine opgaver
Som ansat skal man kende og bruge sin arbejdsmiljre
prsentant og leder, hvis man har problemer eller ider
til gode lsninger
Ls mere i Atbekendtgrelsen om samarbejde om
sikkerhed og sundhed
Nr en vagtvirksomhed udfrer arbejde hos en kundeArbejdsgiverne fra vagtfirmaet og kunden skal samar
bejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for vag
terne
Vagtvirksomhedens ansatte skal arbejde efter de regler
for sikkerhed og sundhed, der glder i deres eget firma
og iflge arbejdsmiljloven
Virksomheden, hvor vagtydelsen foregr, har pligt til at
oplyse vagtvirksomheden om alle de arbejdsmiljforhold i
virksomheden, som kan indebre en risiko for vagterne
Man kan f eks lse opgaven ved flles at udarbejde en
arbejdspladsvurdering (APV), inden ydelsen gr i gang,
s alle belastende pvirkninger forebygges Det er en
god id at inddrage arbejdsmiljorganisationen for at
sikre kvaliteten
SAMARBEJDET OM SIkkERHED OG SuNDHED
Firmaer med under 10 ansatte har ikke pligt til at oprette en arbejdsmiljorganisation, men de m gerne
Arbejdsgiveren skal i disse firmaer srge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted Samarbejdet sker ved lbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de vrige ansatte Hvert r skal arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte og eventuelle arbejdsledere gennemfre en arbejdsmiljdrftelse Drftelsen skal medvirke til at sikre, at arbejdsmilj forholdene altid er i orden
5
-
Formlet med en APV er at skabe et overblik over ar
bejdsmiljforholdene og lse de problemer, man finder
Alle virksomheder med ansatte har pligt til at lave en APV,
der er tilgngelig for alle i virksomheden
Gennem en APV skal de ansvarlige:
ARBEJDSpLADSVuRDERING - ApV
Identificere og kortlgge virksomhedens arbejdsmiljforhold
Vurdere de fundne arbejdsmiljproblemer og deres rsager for at kunne igangstte de ndvendige lsninger
Vurdere om forhold i arbejdsmiljet er medvirkende til sygefravr
Prioritere og opstille handlingsplaner til lsning af arbejdsmiljproblemerne
Flge op p handlingsplanerne for at sikre, at de virker
Ls mere om regler, krav og gode metoder til APV p
Branchearbejdsmiljrdet for service og tjenesteydel
sers APV Portal (www apvportalen dk) Vlg indgangen:
Forsvar, politi, fngsel og vagt.
Her ligger et let tilgngeligt materiale om APV, forslag til
APVsprgeskemaer, faktaark om arbejdsmilj og et elek
tronisk APVvrktj til fri afbenyttelse
APVen er ogs et rigtig godt redskab i dialogen mellem
virksomhedens ledelse, arbejdsmiljorganisation og
ansatte for et godt arbejdsmilj
6
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Lov om vagtvirksomhed og den tilhrende bekendt
grelse indeholder en rkke krav, der er positive for de
ansattes arbejdsmilj
Herudover findes der skaldte standarder, der opstiller
udvidede krav til arbejdsmiljindsatsen og sikkerheden,
som skal opfyldes Ved at flge kravene i disse standarder
sikrer man en meget hj kvalitet i arbejdsmiljarbejdet til
gavn for alle i virksomheden!
En af standarderne, DS/EN ISO 9001, findes i mlrettet
form til vagtvirksomheder Dele af kravene handler om
arbejdsmilj og sikkerhed En anden standard, DS/EN
OHSAS 18001, handler udelukkende om krav til styring
af arbejdsmiljet
Man kan vlge at lade sig certificere efter en standard
af et certificeringsbureau Bureauet tildeler certifikatet,
nr alle krav i standarden er opfyldt Herefter kontrollerer
bureauet gennem jvnlige besg, at kravene overholdes
STANDARDER OG cERTIFIcERING
Sikkerhedsbranchen, Tekniq, Vagt og SikkerhedsIndustrien og Forsikring & Pension har udarbejdet Kravspecifikationer for certificering af vagtvirksomheder, der bl a indeholder krav om en nedskrevet sikkerhedspolitik
Politikken skal beskrive, hvilke foranstaltninger og procedurer virksomheden har indfrt for at sikre medarbejdernes personlige sikkerhed og arbejdsmilj
Ud over at forbedre arbejdsmiljet for de ansatte medvirker kravene ogs til at sikre og dokumentere kvaliteten i vagtydelsen til kunderne
Nationalbanken har i et samarbejde med bl a Rigspolitiet og vagtbranchen lavet en standard for vrdihndtering: DS 3999:2010 Sikkerhed for og sikring af kontanthndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter
Tillggene til standarden, der beskriver de nrmere procedurer, er ikke tilgngelige for offentligheden Hermed sikres det, at kriminelle ikke kan f nrmere indsigt
Standarden foreskriver ogs, at virksomhederne skal have en sikkerhedschef, der skal koordinere risikovurdering, forebyggelse, kommunikation og uddannelse af medarbejdere
Frsteprioriteten i standarden er medarbejdernes og vrige personers sikkerhed
7
-
For at vagten kan bestride sit arbejde forsvarligt, skal han
have en tilstrkkelig viden og gode personlige egenska
ber At vre godt uddannet og introduceret til at udfre
jobbet er ogs en afgrende forudstning for medarbej
derens egen trivsel
Grunduddannelse og efteruddannelse
Lov om vagtvirksomhed og den tilhrende bekendt
grelse er p t under revision Det forventes, at den grund
lggende vagtuddannelse og efteruddannelsen styrkes
vsentligt
I dag har grunduddannelsen flgende opbygning:
Modul 1: Grundlggende vagt (3 uger)
Modul 2: Vagtens praksis (4 uger)
Et specialkursus for de der skal arbejde med vrdi
hndtering (1 uge)
Som grunduddannelse kan man ogs vlge den 1rige
erhvervsuddannelse til sikkerhedsvagt, der har lngere
varende praktikforlb
Ud over de grundlggende uddannelser er der mange
muligheder for efteruddannelseskurser mlrettet til sr
lige vagtopgaver Der er f eks kurser i emner som kon
flikthndtering, kreteknik mv
Vagternes personlige egenskaber
En anden vigtig forudstning er, at virksomheden rekrut
terer de rette personer til jobbet
Vagten skal godkendes af Rigspolitiet, jf Lov om vagt
virksomhed De skal have et serist og realistisk billede
af, hvad det vil sige at arbejde som vagt
En del vagtopgaver krver en psykisk robusthed, der
gr, at man f eks kan hndtere at arbejde alene og agere
i tilspidsede situationer, hvor der forekommer trusler og
rveri
Der er ligeledes behov for en hj grad af loyalitet
VAGTERS uDDANNELSE OG pERSONLIGE EGENSkABER
8
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
I de flgende afsnit vil vi under et se p vsentlige p
virkninger og belastninger i vagtbranchen, og hvordan de
kan forebygges
De nedenstende emner br alle indg i virksomhedens
APV Et forslag til APVsprgeskema for vagtbranchen
kan ses p Branchearbejdsmiljrdet for service og
tjenesteydelsers APV Portal: www apvportalen dk under
hovedomrdet: Forsvar, politi,fngsel og vagt
Sikkerhed gennem kommunikationssystemer og spo rings udstyr
Nogle af de forekommende pvirkninger for mange vagter
er utryghed, chokerende hndelser, trusler og vold
Muligheden for til enhver tid under arbejdet at kunne kom
munikere sikkert og f den ndvendige hjlp og assistan
ce, er helt afgrende Det er ligeledes vigtigt, at de, der kan
srge for hjlp, njagtigt ved, hvor vagten befinder sig
En af forudstningerne er et velfungerende kommunika
tionsudstyr For isr ronderende vagter, alarmpatruljer og
vrditransporter er sporingsudstyr ogs afgrende
Arbejdsgiveren har ansvaret for at flge den teknologiske
udvikling og sikre sine medarbejdere bedst muligt
I branchen er der opnet enighed om at stille fl-gende krav til faste og personbrne kommu nika tions-systemer:
Vagter, der er omfattet af Lov om vagtvirksomhed,
skal altid kunne kommunikere med en af Rigspolitiet
godkendt kontrolcentral med en direkte linje til politiet
For vrditransportselskaber glder srlige regler indtil
udgangen af 2013
Vagter i biler skal have et sporingsudstyr, sledes at kon
trolcentralen hele tiden kan flge bilens position og rute
Nr vagten bevger sig lngere vk fra bilen, skal et
sporingsudstyr kunne tages med Dette glder ogs for
faste vagter, der gennemfrer tilsyn med strre omrder
og sledes er vk fra det faste vagtlokale i kortere eller
lngere tid Hvis signalet mistes, skal kontrolcentralen
straks kunne konstatere det og kontakte vagten for at
sikre, at alt er vel
Vrditransportrer skal have en fast overfaldsalarm
i bilen, hvor kontrolcentralen eventuelt kan lytte med,
og et system til tovejs tale med en dedikeret linje til
kontrolcentralen (Betjeningen m ikke g ud over trafik
sikkerheden)
Det personbrne udstyr skal vre tilstrkkeligt til, at der
altid kan sendes en overfaldsalarm
Den teknologiske udvikling skal flges
Alle vagter og personalet i kontrolcentralen skal vre ud
dannede i brugen af udstyret og kunne betjene det fejlfrit
Udstyret skal afprves jvnligt
DE VIGTIGSTEpVIRkNINGER OG VEJETIL GODE LSNINGER
9
-
Kommunikationen, der foregr til og fra kontrolcentralen,
skal altid vre prcis og effektiv
Personalet skal vre veluddannet og instrueret Vagtvirk
somheden skal lbende kontrollere, at kvaliteten af kom
munikationen er i orden
Flgende er eksempler, der kan ge sikkerheden for vagten:
SIkkERHED GENNEM EFFEkTIV kOMMuNIkATION
Hvis vagten ved, at han bevger sig uden for dkning, skal han inden da kalde kontrolcentralen, angive varigheden og igen kalde, nr dkningen er i orden
Hvis en vrditransport har en uautoriseret standsning (punktering eller lignende), skal det straks meldes ind til kontrol
centralen, s de rette forholdsregler kan trffes
Truende eller mistnkelige forhold skal straks rapporteres klart og korrekt til kontrolcentralen, der skal ivrkstte passende handling
10
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Rverier og overfald p vrditransporter kan forebygges gennem godt udstyr og hensigtsmssige procedurer
Det er udbredt, at pengesedler transporteres i kufferter
med blksikring Kufferten m ikke kunne bnes af uden
forstende, uden at sedlerne indfarves med farve, der
ikke umiddelbart kan fjernes
Sammen med kunden skal det sikres, at det er nemt og
sikkert at komme til og fra de lokaler, hvor pengene skal
afhentes eller bringes til Lokaler hos kunden, hvor hnd
tering af vrdier finder sted, skal kunne aflses, hvor det
er muligt
Ekstra pansring af biler anses af mange som en tvivlsom
lsning Pansringen kan eventuelt medfre, at rvere for
sger at sprnge sig vej ind, hvilket udstter vagtperso
nalet for yderligere fare
Ruteplanlgning br optimeres, sledes at der ikke forekommer faste rutiner, som overfaldsmnd kan udnytte
Vagterne m ikke foretage uautoriserede rinder som f eks at anvende et ikke aftalt holdested, kbe ind mv
Kontrol- og vrdicentraler skal ligeledes sikres ved alarmanlg i henhold til DS 3999 2010 Herudover skal
der vre en skarp adskillelse mellem afdelingerne i cen
tralen og skrappe clearingskrav Visse anlg kan f eks
indstilles til, at en ansat kun kan komme ind i bygningen
indenfor normal arbejdstid Herved kan rvere ikke skaffe
sig adgang til centralen ved at tage den ansatte som gid
sel i hjemmet og tvinge denne til at bne
SIkkERHED GENNEM TEkNISkE FORANSTALTNINGER
Lad aldrig sikkerhed blive en vane!
11
-
En del ansatte i vagtbranchen udsttes for trusler og i en
del tilflde for direkte overfald og vold
Det er en alvorlig stressfaktor, som enhver vagtvirksom
hed skal forebygge Efter udsttelse for vold og trusler
skal virksomheden ligeledes kunne igangstte krise
hjlp (se nedenfor)
Generelt opstr en aggression ikke jeblikkeligt Den kr
ver som regel et vist stykke tid for at udvikle sig Der er flere
faktorer, der kan fremprovokere en aggression, herimellem
kropssprog, ord, forfngelighed, angst, omgivelser osv
Nogle mennesker er mere pvirkelige end andre Der kan
f eks vre tale om psykisk syge, stof og alkoholmisbru
gere, personer med sociale problemer eller situationer,
hvor de kulturelle forskelle mellem brugeren og vagten
kan blive problematiske
Det er langt hen ad vejen muligt at forebygge en konflikt
Udvikler den sig alligevel, er der veje til at nedtrappe den
I forbindelse med grunduddannelsen gennemgs teori
om konfliktforebyggelse og hndtering Det er en god id
at supplere med efteruddannelseskurser, der ogs inde
holder praktiske velser og trning
Her flger nogle gode rd om, hvordan en konflikt kan
trappes ned og hndteres:
Husk: Vagten skal forsikre sig om, at episoden er anmeldt til
kontrolcentralen, og at der er bedt om hjlp, fr der gribes
ind i en situation, der vil kunne bringe vagten selv i fare
En civil anholdelse m kun foretages, nr den er ndven
dig Ansvaret for personen overgr til vagten, indtil poli
tiet ankommer En vagt har ikke en srlig retssikkerhed,
hvis han f eks m anvende fysisk magt for at passivisere
den anholdte Kommer den anholdte til skade, er der flere
eksempler p, at der er blevet anlagt civilt sgsml, som
blev tabt af vagten
Ls mere om at trappe konflikter ned p Branche
arbejdsmiljrdet for Handels hjemmeside: www trap
ned dk og i Branchearbejdsmiljrdet for service og
tjenesteydelsers Vrktjskasse om konflikthndtering
p www.bar-service.dk.
kONFLIkTFOREByGGELSE OG kONFLIkTHNDTERING
Tro p, at enhver situation kan vendes og giv ikke op
Lad vre med at se konflikten som en personlig magtkamp
Vr opmrksom, udvis respekt, lyt til det personen siger og lad vedkommende tale frdig
Hav et positivt kropssprog: Nik med hovedet, hold armene i ben stilling, hold en god imdekommende jenkontakt og st i en armslngdes afstand
Tal roligt til modparten, men vr bestemt Undg at hve stemmen Giv entydige budskaber
Undg at fortlle de andre hvordan de er hold dig til sagen
Undg selv at blive vred og aggressiv, men giv besked, nr din grnse er net
Kend dine egne strke og svage sider
Giv ingen ordrer og giv modparten mulighed for at komme ud af situationen med ren i behold
Etabler ingen fysisk kontakt med modparten
Hold en professionel distance
Det er din situation! Du kan vre med til at trappe konflikten ned eller op
12
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Frst af alt:
Personer, der forsger at rve en vrditransport, begr
indbrud eller stjler i forretninger, vil ofte vre anspndte
og gre uforudsete ting selv ved den mindste hindring
Derfor er f eks flgende vigtigt:
Bevar roen
Aktiver om muligt overfaldsalarmen, nr du krer vrdi
transport, og hvis du f eks kommer i fare ved konfron
tation med tyve
Gr prcis, hvad der bliver sagt, og lad tyven f sit
bytte, hvis du vurderer, at situationen kan udvikle sig
farligt for dig selv
Undg at rbe op
Undg at provokere
Tilbagehold butikstyve diskret
Iagttag flugtvej og eventuelt kretj
Anvend i vrigt de gode rd om at trappe en situation ned
fra foregende afsnit, hvis det er muligt
Nr en vagt konstaterer eller formoder et igangvrende
indbrud, skal operatren kontaktes, for at vagten kan
melde ind, hvad han/hun agter at gre Vagten rdfrer
sig med sin operatr, men trffer selv afgrelse Vurderes
situationen risikabel for egen sikkerhed rekvireres,
assistance fra en anden vagt eller politiet Observationer,
situationens udvikling, antallet af uvedkommende perso
ner p stedet og andre forhold af betydning, angives i
forbindelse hermed
Efter et rveri:
Alarmr kontrolcentralen
Forsg at f eventuelle vidner til at blive, indtil politiet
kommer
Udfyld signalementsblanketten hurtigt derefter
Srg for god instruktion i de procedurer virksomheden
har vedtaget, trn procedurerne igennem og kontroller,
at alle kan anvende dem
RVERI OG TyVERI
13
Det er ikke vagtersopgave at udfre politimssige opgaver!
-
P grund af de store psykiske og fysiske flger af vold
og trusler kan have p en medarbejder, er det vigtigt, at
arbejdsgiveren sammen med arbejdsmiljorganisationen
udarbejder en skriftlig krisepolitik for virksomheden Det
skal vre kendt, hvor denne politik befinder sig, sledes
at alle har adgang til den
Nr en medarbejder har vret udsat for vold, en truende
situation eller en anden chokerende begivenhed, som
ddsfald, terror mv , skal krisehjlp kunne igangst
tes Det er en god id at have det som et krav, at med
arbejderen skal modtage hjlpen Det er bde for hans
egen trivsels skyld og for at forebygge, at medarbejderen
nsker at forlade jobbet
Krisehjlpen kan omfatte et arbejdspladsberedskab i
form af:
Kollegial psykisk frstehjlp
Professionel psykisk hjlp, f eks i form af krisesamtaler
hos en psykolog
Opbakning og sttte fra ledelsen til at f gennemfrt den
ndvendige hjlp
Ls mere i Branchearbejdsmiljrdet for service og tje
nesteydelsers Vrktjskasse om voldsomme oplevelser
og chokerende begivenheder p www.bar-service.dk
kRISEHJLp
14
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Psykiske belastninger p arbejdet kan forrsage stress
med symptomer som trthed, hovedpine, manglende
energi, svnbesvr, angst, manglende selvtillid mv Hvis
man udsttes for belastningerne over lngere tid, kan
det fre til kronisk stress, depression, mavesr og hjerte
karlidelser
Det sker isr, nr arbejdet udfres under tidspres Det
samme kan ske, hvis der stilles modsatrettede (konflikt
fyldte) eller uklare krav til arbejdet Det er heller ikke godt,
hvis man ikke kan f;
hjlp og sttte fra kolleger og ledelse
tilstrkkelig information om vigtige beslutninger og
ndringer
tilstrkkelig indflydelse p eget arbejde
Det er vigtigt, at der er det rigtige forhold mellem de krav,
der stilles til medarbejderne og den viden og kunnen,
medarbejderne besidder Sagt p en anden mde: Er der
det rigtige forhold mellem det, vi kan, og det vi skal?
Derfor skal man forebygge, at arbejdet er psykisk bela
stende Det kan f eks ske ved;
uNDG STRESS
at man forsger at planlgge, s tidspres undgs
at man udarbejder prcise jobbeskrivelser, s opgaven er klart afgrnset
at arbejdet tilrettelgges, s der er mulighed for hjlp og sttte
at undg uvished og usikkerhed ved, at alle ansatte fr relevante og vigtige informationer p det rette tidspunkt
at man bliver hrt og medinddraget ved tilrettelggelsen af arbejdet
15
-
Alenearbejde betyder, at man er alene p arbejdet Det
glder for en del vagter, at de i hel bogstavelig forstand
er alene under deres arbejdsopgaver
Nr der f eks kres til tyverialarmer eller i belastede
omrder, skal der isr tnkes p vagtens sikkerhed
Vagterne skal instrueres i, at de ikke m tage undige
chancer, men i stedet tilkalde hjlp i farlige situatio
ner Nogle af de vigtigste tiltag for vagternes sikkerhed
er beskrevet i afsnittene ovenfor om kommunikation og
kommunikations udstyr
Bemandingen p vagtvirksomhedens forskellige opgaver
skal vurderes Vurderingen skal isr forholde sig til
sikkerheden for den enkelte vagt Er det nok at vre n,
eller skal man vre flere?
Arbejdsopgaven kan ogs vre tilrettelagt sdan, at man
er isoleret p sit arbejde Selv om man har kontakt med
mennesker, har man mske sjldent kontakt med andre
kolleger eller ledere p arbejdspladsen Det er forskel
ligt fra person til person, om man oplever dette som en
belastning
For at forebygge eventuelle helbredsmssige konse
kvenser, er det en god id at arbejde med personale
politiske tiltag
Hvis arbejdet foregr, s man er socialt isoleret, er det
vigtigt at give mulighed for information og samvr med
kolleger og ledelse fra arbejdspladsen Det kan bde
vre i arbejdstiden, men f eks ogs gennem sociale
arrangementer i fritiden
Hvor det er muligt, er det ogs fint, hvis kolleger kan tale
sammen over mobilen i lbet af arbejdsdagen
ALENEARBEJDE
16
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Arbejde om nattenKroppens biologiske dgnrytme forstyrres, hvis man
arbejder om natten De fleste af kroppens biologiske funk
tioner har en bestemt dgnrytme Det glder f eks for
puls, temperatur, blodtryk og adrenalinproduktion
Dgnrytmen betyder, at niveauet for den enkelte funktion
er hjest om dagen og som regel lavest om natten Mange
fr problemer ved natarbejde isr langtidseffekter Det
er dog ikke alle, der bliver syge af det Nogle kan vnne
sig til det
Den vigtigste konsekvens af natarbejde er, at den sd
vanlige dgnrytme brydes
Nat og skifteholdsarbejdere klager ofte over svnproble
mer, og skifteholdsarbejdere p nattevagt sover ca 2 ti
mer mindre end dagarbejdere Svnkvaliteten er ofte dr
ligere med bl a hyppigere opvgninger Flgen er bl a
get trthed
Flgende helbredsproblemer er hyppigere ved nat og
skifteholdsarbejde:
Psykiske problemer, f eks stress, angst og nervsitet
Psykiske reaktioner, f eks irritabilitet, rastlshed og tristhed
Mavetarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, for
stoppelse og ls mave
Forget risiko for abort eller ddfdsel for gravide
kvinder i fast natarbejde
Mindre risikoforgelse for hjertekarsygdomme
Risiko for brystkrft for kvinder efter mange rs regel
mssigt natarbejde
Eventuelt forvrring af eksisterende sygdomme, f eks
sukkersyge
Nogle helbredsproblemer kan forvrres ved arbejde i
forceret tempo eller med et hjt prcisionskrav
En natarbejder defineres i arbejdstidsloven som en ln
modtager, der normalt udfrer mindst 3 timer af sin dagli
ge arbejdstid i natperioden eller som en lnmodtager, der
udfrer natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode
p 12 mneder
Ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de be
gynder beskftigelse med natarbejde og derefter med
regelmssige tidsrum p mindre end 3 r
Hvis der konstateres helbredsproblemer hos en ansat p
grund af natarbejdet, br arbejdstiden omlgges
Skiftende arbejdstiderSkiftende arbejdstider kan kroppen have svrere ved at
vnne sig til Skiftearbejdere, der ogs har natarbejde, har
en get risiko for hjertekarsygdomme og mavetarmsymp
tomer i form af forstoppelse, smerter i maven og mavesr
Skiftearbejderes helbred har tendens til at blive ringere i
takt med alderen og i takt med, hvor lnge personen har
haft skiftearbejde Forringelse af helbredet slr kraftigere
igennem, nr medarbejderen er ca 40 r og ldre
Hvis der forekommer skiftearbejde, er det vigtigt, at skif
tene tilrettelgges, s de sker med urets rotation: G fra
dagvagt til aftenvagt til nattevagt
Hvileperiode og fridgn
Vagternes lngde skal tilrettelgges, s vagten fr en
hvileperiode p mindst 11 timer inden for hvert dgn In
den for hver 7 dgns periode skal vagten have et fridgn
i forlngelse af en daglig hvileperiode
Efter en periode med natskift br man altid have fridgn,
s man kan sove ud Formlet er at sikre, at vagten er
tilstrkkeligt udhvilet til at udfre sit arbejde forsvarligt
ARBEJDSTIDER
17
-
Der er nogle helt centrale forhold, der har en srlig be
tydning for det psykiske velbefindende
Det handler om, at ledelse og medarbejdere samarbejder
godt, og at dette samarbejde er baseret p en hj grad af
tillid og retfrdighed
Forudstningen for at udvikle et smidigt og godt samar
bejde er, at ledelse og medarbejdere enes om gensidige
forpligtigelser F eks kan man opn enighed om at lse
problemer, s snart de opstr Konkret kan det ske ved,
at en arbejdsleder mder op, hvis der er opstet strre
problemer hos en kunde, og at man i samarbejde lser
problemet med det samme
Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvem der har an
svar for hvad, og at opgaverne er klare og veldefinerede
Det vigtigste ledelse og medarbejdere kan gre for
at skabe tillid hos hinanden er at optrde trovrdigt
Ledelse og medarbejdere m derfor hele tiden arbejde
med at opbygge deres trovrdighed for at opbygge tillid
Det kan f eks ske ved;
For at man kan have det godt p sin arbejdsplads, er det
ogs vigtigt, at man fler sig retfrdigt behandlet Retfr
dighed er et godt udtryk for, om man synes, tingene gr
ordentligt for sig
Flgende kan ge oplevelsen af retfrdighed;
SAMARBEJDE, TILLID OG RETFRDIGHED
at man mener og gr, hvad man siger
at man tager andres synspunkter serist
at man ikke har skjulte dagsordener
at ledelsen stoler p, at medarbejderne udfrer deres arbejde ordentligt
at medarbejderne stoler p ledelsens beslutninger og udmeldinger
at alle behandles lige og ordentligt
at alle berrte bliver hrt, og at alle fr tilstrkkelig information
at beslutningsprocessen er gennemskuelig, anerkendte procedurer flges, det gr rigtigt til
at det str klart, hvordan beslutninger bliver taget, og hvilke konsekvenser de fr
at alle fler, at konflikter lses retfrdigt
at unfair og forkerte beslutninger kan ndres
18
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Faldulykker er ud over voldsulykker den oftest forekom
mende ulykkestype blandt vagtpersonale Hertil kommer
i mindre omfang trafikulykker og sjldnere andre former
for ulykker
Forebyggelse af voldsulykker er behandlet i tidligere afsnit
For bedst at forebygge faldulykker er det vigtigt, at vagt
virksomheden sammen med kunder og i egen virksom
hed laver en APVkortlgning, s det kan klarlgges;
om adgangsvejene er i forsvarlig stand, herunder sikring
af adgangsveje om vinteren i forbindelse med sne og is
om de omrder, hvor vagterne skal frdes, har en orden
og ryddelighed der sikrer, at man ikke falder over, glider
i eller stder imod noget
om der er passage af farlige steder, f eks steder med
nedstyrtningsfare
om belysningsforholdene eventuelt krver ekstra belys
ning medbragt (f eks nr man skifter fra et oplyst rum til
en mrk klder eller grd)
om man skal bre personlige vrnemidler, som f eks
godkendte hjelme eller sikkerhedsfodtj, der yder til
strkkelig beskyttelse mod glid, gennemtrngning mv
Fundne problemer lses med en handlingsplan som en
del af APVen
Et godt tiltag for at forebygge trafikulykker er at sende de,
der krer bil, p kurser i kreteknik, herunder krsel i glat
fre Kurserne br indeholde tilstrkkelig praksis til, at de
ndvendige frdigheder nr at blive indlrt
I forbindelse med visse srlige opgaver kan skud eller
stiksikre veste forebygge srligt alvorlige skader Skud
sikre veste til kvinder skal vre designet til kvinder
Analyse af ulykker
Sker ulykken alligevel, eller sker der en nrvedulykke,
hvor det var lige ved at g galt, er det vigtigt at lre af
hndelsen
Ulykker skal analyseres, rsagerne findes og en hand
lingsplan laves, s hndelsen ikke gentager sig
Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljorganisationen
i forbindelse med analysen og foranstaltningerne
Ls mere om, hvordan ulykker forebygges p Branche
arbejdsmiljrdet for service og tjenesteydelsers hjem
meside www forebygulykker dk og i vrktjet, der er pla
ceret under EASY det elektroniske anmeldesystem for
arbejdsulykker p: https://easy ask dk/easy/
Den erfaring, der opns ved at analysere ulykker og tillb
til ulykker, br komme alle i virksomheden til gode Her
ved kan lignende hndelser nemmere undgs
Dgnrapporter, personalemder, personaleblad og m
der i arbejdsmiljorganisationen er gode veje til at for
midle den opnede viden til gavn for alle
FOREByGGELSE OG ANALySE AF uLykkER
19
-
I tilflde hvor en medarbejder kommer ud for en arbejds
skade, en voldsom hndelse, vold eller trusler, skal dette
indberettes til arbejdsgiveren
Arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til
Arbejdstilsynet, hvis den person, der er kommet til skade,
er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden skete
En arbejdsulykke skal anmeldes snarest og senest 9
dage efter frste fravrsdag
Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade
Arbejdsulykker anmeldes p internettet via EASY, der er
Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system til
anmeldelse af arbejdsulykker https://easy ask dk/easy/
ANMELDELSE AF ARBEJDSSkADER
20
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Tunge lft og bringer
Belastende tunge lft og bringer kan isr vre et pro
blem for vagter, der arbejder med vrdihndtering Nr
der hndteres tunge containere, kufferter og beholdere
med mnter, er der god grund til at passe p
Figuren viser, at lft af byrder p over 15 kg, der holdes
i armsafstand, er meget problematiske, og at byrder
mellem 3 15 kg kan vre det (Rdt omrde: Lftene
anses for sundhedsskadelige Gult omrde: Lftene kan
vre sundhedsskadelige ) I den verste del af det gule
omrde er lftet kun acceptabelt, hvis det udfres under
optimale forhold, det vil sige, ingen forvrrende faktorer
Lft i det gule omrde skal vurderes som en samlet
vurdering af primrt forvrrende faktorer og frekvens og
varighed
Belastningen p ryggen stiger jo flere af flgende
forvrrende faktorer, der indgr i lftet;
ERGONOMI
stor rkkeafstand (afstand mellem byrde og krop)
vrid og skv belastning af ryggen
foroverbjning af ryggen
lft med lftede arme (isr risiko ved lft over skulderhjde)
lft med hj hastighed, lft med hurtigt ryk
21
-
Det er en god id at lave en regel om, at byrder, der lftes
manuelt, hjst m veje ca 1011 kg, og at tungere byrder
skal lftes med et lftehjlpemiddel Lftene skal udfres
med god arbejdsteknik En byrde lftes sjldent tt ved
kroppen
P billedet ses et lfteje p en container, der kan lftes
med lftegrej monteret i bilens varerum
Varerummet i bilen br ligeledes have en lav lssehjde
og vre indrettet, sledes at man ikke skal lfte tunge
emner hjere op end albuehjden
Transport af mnter udgr et srligt problem p grund af
vgten Det en god id i et samarbejde med kunder at
forsge at begrnse behovet for denne transport
Bringer
Hvis byrden skal bres, sttes grnsen for maksimal
vgt i gult omrde til flgende;
tt ved kroppen ca 20 kg
i underarms afstand ca 12 kg
i arms afstand ca 6 kg
Ved bring af byrder br transportvejen hjst vre 20
meter p plant underlag Et almindeligt trappetrin p
transportvejen sidestilles med en breafstand p ca 1
meter
Anvend elevator, hvor det er muligt Bemrk, at angivel
serne glder lft med 2 hnder, ved lft med 1 hnd br
grnserne halveres
Srg for gode brede hndtag, p det der skal lftes
I vrdicentralen kan tunge emner kres med pallelftere
og stablere Hvis de tilligemed er hjtlftende, kan der
opns gode arbejdshjder ved lsning og losning af
bilerne
En lsseplade p bilen er ogs en god id til at undg
hje manuelle lft
22
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Undg at bre tunge byrder som en pengekuffert over
lange afstande, men kr dem med hjlpemidler p hjul,
som f eks trolleyen vist p billedet Hjulene p trolleys,
containere mv skal vurderes i forhold til underlaget Hjul
diameter, hjulbredde, faste eller luftfyldte dk og mu
lighed for drejelige/retningsfastlste hjul skal vurderes i
forhold til underlag, pladsforhold og vrige faktorer Sm
hjul forudstter et perfekt underlag Hjul p rulleplader
og containere br vre mindst 10 cm i diameter
Stillesiddende og stende arbejdsstillingerFor mange faste vagters vedkommende kan de stillesid
dende og stende arbejdsstillinger medfre kredslbsfor
styrrelser i benene og gener af isr den nederste del af
ryggen
Forebyg gennem:
Hvis der er tale om overvgningsarbejde via skrm,
skal arbejdspladsen indrettes i overensstemmelse med
Bekendtgrelsen om arbejde ved skrmterminaler
Aktive pauser, hvor man bevger sig, strkker ud mv
At stimulere venepumpen i benene (vip op og ned i fdderne)
At variere sidde og arbejdsstillinger
23
-
Indretning af vagtkretjerVagtkretjer br have en god indretning, der opfylder
flgende:
Ls mere i Branchearbejdsmiljrdet for service og tje
nesteydelsers vejledning: God ergonomi i tjenestebiler
Hvis hunde indgr i vagten, br de placeres i en separat kabine med selvstndig ventilation
Husk at placere bltetasker og andre effekter i bltet fremefter, sledes at de ikke trykker ind p lnden under
krsel Trykket kan forrsage smerte og fleforstyrrelser
Godt fodtjVagter, der har meget gende arbejde, br anvende godt
fodtj, der sidder fast om foden, har god pasform og
stdabsorberende sler
Dette vil aflaste ben, hofter og ryg
Let at stige ind og ud (f eks god plads og drejeanordning til sdet)
At sde og rat kan justeres i forhold til hinanden
At nakkesttten kan stilles hjt (flugte med issen) og tt p baghovedet
At pedaler, betjeningsgreb, instrumenter og kommunikationsmidler er placeret, s de kan betjenes i gode arbejdsstillinger uden vrid
Fartpilot, s der lettere kan varieres mellem benenes stillinger
Varme i sderne
24
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Varme, kulde og trk
Arbejdstjet skal have gode termiske egenskaber, s
vagten har god komfort, bde nr det er varmt og koldt
Det er en god id at benytte lag p lag princippet Jo
flere lag, jo nemmere er det at tilpasse bekldningen til
temperaturen
Ved stillesiddende eller stillestende arbejde indendrs
skal temperaturen vre mellem 18 og 25 C, men den
mest komfortable temperatur er 2022 C Udfres der
arbejde med begrnset legemlig anstrengelse, m tem
peraturen ikke komme under 15 C
Undg trk, hvor en del af kroppen afkles mere nogle
steder end andre Trk kan blandt andet fre til stivhed
eller spndinger i nakken, der kan give hovedpine Der
kan isr vre problemer ved indgangspartier, som kan
lses ved yderdrssystemer med sluser
StjStj opleves isr i forbindelse med alarmer og sirener
Stjen kan vre s kraftig, at der er risiko for hreskade
Derfor skal der anvendes hrevrn, gerne i form af ear
plugs med en tilstrkkelig dmpning af stjen
FySISkE FORHOLD
25
-
Vagter, der kommer i virksomheder, hvor der er farlige
stoffer og materialer, skal kende til farerne, og hvordan de
forebygger mulige pvirkninger af f eks ndedrtsorga
ner, jne og hud
Sammen med virksomheden/kunden skabes et overblik
over faremrkede stoffer, der vil kunne udgre en risiko
for vagten ved udslip eller brand
I APVhandlingsplanen noteres, om vagten i det hele ta
get m bevge sig ind i lokalerne/omrdet og i fald, om
der s skal anvendes personlige vrnemidler
Vrnemidlerne skal vre let tilgngelige for vagterne,
og de skal stilles til rdighed af arbejdsgiveren (vagtvirk
somheden) Selv om vagtvirksomheden aftaler med de
virksomheder, hvor der udfres vagt, at disse virksom
heder stiller personlige vrnemidler til rdighed, er det
arbejdsgiveren, der er ansvarlig og skal fremskaffe vr
nemidler, sfremt aftalen ikke overholdes
Farerne kan f eks opst ved udslip af kemikalier eller far
lig rg fra brande Vagterne skal her vide, om de m be
vge sig ind i lokalerne/omrdet, og om der skal anven
des personlige vrnemidler Vrnemidlerne skal vre let
tilgngelige for vagterne
Hvis kontrolcentralen akut fr kendskab til mulige farlige
pvirkninger i en virksomhed, skal den srge for at give
vagterne instruks, inden de gr ind
Blkpatroner
Hvis blkket, der anvendes til indfarvning af pengesed
ler, er faremrket, skal der udarbejdes en arbejdsplads
brugsanvisning
I almindelighed vil sikkerhedsdatablade, suppleret med
oplysninger beregnet for arbejdssituationen, kunne
anvendes direkte som arbejdspladsbrugsanvisning
Anvend f eks tillgsskemaet i Atvejledning C 0 11
Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer
Anvend altid egnede handsker, nr der hndteres sedler
indfarvet med blk
FARLIGE STOFFER OG MATERIALER
26
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
I henhold til bekendtgrelsen om skiftende arbejdsplad
sers indretning skal arbejdsgiveren srge for, at den
ansatte har adgang til:
Toilet
Passende spiseplads
Hndvask
Forsvarlig opbevaring af tj og personlige ejendele
(aflseligt skab)
Adgang til omkldning, hvis der som flge af arbejdets
art foretages omkldning
Trring af arbejdstjet, hvis arbejdet medfrer, at tjet
bliver vdt
Adgangen kan etableres gennem egne lokaler og
skurvogne, samlingssteder hos kunder, tankstationer mv
VELFRDSFORANSTALTNINGEN
27
-
Nr en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er
gravid, skal han vurdere, om den ansatte er udsat for p
virkninger, der er farlige for graviditeten
Hvis der konstateres farer, skal disse forebygges Det kan
enten ske ved, at;
arbejdsopgaven ndres, sledes at faren fjernes eller
mindskes tilstrkkeligt
ved omplacering
eller som en sidste lsning; ved hjemsendelse
I vagtbranchen br man vre srlig opmrksom p
flgende forhold;
GRAVIDE
at den gravide ikke har for langvarigt stende og gende arbejde (br hjst vre 11 time ad gangen fra 4 graviditetsmned)
at den gravide fr et tilstrkkeligt antal pauser til at hvile sig Dette er srlig vigtigt i de sidste mneder af graviditeten
at den gravide ikke udfrer tunge lft
at den gravide undgr skadelig stress, hjt arbejds tempo, lange arbejdstider
at den gravide ikke kommer i kontakt med farlige kemikalier, rg mv
Graviditetspolitik
I vrigt skal der altid tages et srligt hensyn til gravide
Det er en god ide at udarbejde en graviditetspolitik, som
stter rammerne for f eks aflastning, omplacering og
dialog mellem den gravide, lederen og arbejdsmiljre
prsentanten
Formlet med en graviditetspolitik er at give trygge ar
bejdsvilkr, og at den gravide kan fortstte sit arbejde
frem til barselsperioden og genoptage det herefter
Ls mere om graviditetspolitik i Branchearbejdsmilj rdet
for service og tjenesteydelsers Gravide i job, hvor der
bl a er et udkast til en politik, og p hjemmesiden
www.gravidmedjob.dk.
28
-
A R B E J D S M I L J H N D B O G F O R V A G T E R | 2 0 1 2
Justitsministeriet: Lov om vagtvirksomhed
Justitsministeriet: Bekendtgrelse om vagtvirksomhed
Branchearbejdsmiljrdet for service og tjenesteydel
sers APV Portal: www.apvportalen.dk Vlg brancheindgang: Forsvar, politi, fngsel og vagt
Branchearbejdsmiljrdet for service og tjenesteydel
sers portal om forebyggelse af ulykker: www.forebyg-ulykker.dk Vlg indgang: Vagt og sikkerhed
Branchearbejdsmiljrdet for sevice og tjenesteydel
sers udgivelser:
Vrktjskasse om voldsomme oplevelser og choke
rende begivenheder
Vrktjskasse om alenearbejde
God ergonomi i tjenestebiler
Mrke sider ved skiftetjeneste
Gravide i job
Alle kan downloades via www.bar-service.dk
Branchearbejdsmiljrdet for Handel: Rveri, butiks
tyveri, ran og vold i butikker
Kan downloades via www.barhandel.dk
GODE LINkS OG HENVISNINGER
29
-
FllessekretariatetHannemanns All 25
2300 Kbenhavn S
Tlf 33 77 33 77
Fax: 33 77 33 70
www barservice dk
ArbejdsgiversekretariatetHannemanns All 25
2300 Kbenhavn S
Tlf 33 77 33 77
Fax: 33 77 33 70
Sekretariatet for ledereVermlandsgade 65
2300 Kbenhavn S
Tlf: 32 83 32 83
Fax: 32 83 32 84
ArbejdstagersekretariatetH C Andersens Boulevard 38, 2 sal
1553 Kbenhavn V
Tlf: 33 23 80 11
Fax: 33 23 84 79
Arbejdsmiljhndbogen kan endvidere hentes p BARens hjemmeside www.bar-service.dk
Andre adresser:Arbejdstilsynet
Postboks 1228
0900 Kbenhavn C
Tlf : 70 12 12 88
Fax: 70 12 12 89
www at dk
Videncenter for Arbejdsmilj
Lers Parkall 105
2100 Kbenhavn
Tlf : 20 87 23 39
www arbejdsmiljobutikken dk
Layout: Sren Srensens Tegnestue
Tryk: PrintDivision
Tryk: 1 udgave, 1 oplag 2012
ISBN 9788792754097
Vare nr : 162132
ADRESSER
Arbejdsmiljhndbogen kan kbes
i Videncenter for Arbejdsmilj eller
bestilles p hjemmesiden:
www.arbejdsmiljobutikken.dk
top related