center for kvalitet :: fuld fart frem!
Post on 22-Mar-2016
230 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Patientinddragelse ⎟ Kvalitetsstrategi ⎟ Patienter med kroniske sygdomme ⎟ Utilsigtede hændelser
CENTER FOR KVALITET – fuld fart frem!
Årsrapport 2012
Vejen til en bedre stuegang– FRAM er en ny metode til forbedring
af arbejdsgange
Lærer computeren at finde markører– Center for Kvalitet udvikler ny it-teknologi
Samarbejder om borgeren– Center for Kvalitet forbedrer rammerne
for dialog imellem region og kommuner
Forskning i kvalitet– Tre ph.d.-studerende fortæller,
at forskningsenheden er godt på vej
Redaktion: Thomas Laursen og Maria Tversted Harboe, Center for Kvalitet
Foto: Jakob Fynsk, Heidi Lundsgaard, Center for Kvalitet
Grafisk tilrettelæggelse: ProGrafisk ApS
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R O R D ⎟ 3
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
FRAM: Vejen til en bedre stuegang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4
Patientinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7
Kvalitetsstrategi 2011-2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8
Fokusområder på sygehusenhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Lærer computeren at finde markører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13
Center for Kvalitet i 2012: Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
Forskningsenheden: Fuld fart frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Kvalitetsdag 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19
Patienter med kroniske sygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
Utilsigtede hændelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22
Samarbejder om borgeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24
Medarbejdere 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27
Kære læser,
2012 blev et år med fuld damp på kedlerne
Det afspejles i årsrapporten, der viser de
mangfoldige opgaver, Center for Kvalitet
løser . Samtidigt fortæller årsrapporten,
hvad Center for Kvalitet er, og i hvilken
retning, vi gerne vil udvikle os .
Center for Kvalitet løser opgaver i
hele spektret fra drift over udvikling til
forskning . Det er vores faste ambition
at bygge bro fra viden om kvalitet til
bedre behandling og pleje af patienter i
Region Syddanmark . Det gør vi i et tæt
samarbejde med de decentrale sygehus-
enheder, den primære sundheds sektor
og sundhedsstaben . Både i vores eget
hus og i relationen til vores mange gode
samarbejdspartnere kan vi med tilfreds-
hed konstatere, hvor frugtbart det er, når
opgaver løses i sammenhæng .
2012 var desuden året, hvor forsk-
ningsenheden ved Center for Kvali-
tet blev flyvefærdig . Mere end hver tred-
je medarbejder er tilknyttet enheden .
Forskningsenheden er en rugefunktion
for skabelse af viden om, hvad der virker
i praksis og for vidensbaseret udvikling
af processer og redskaber, der kan styrke
kvalitet i praksis . Her i årsrapporten kan
man læse om tre nyansatte ph .d .-stude-
rende, som giver et godt billede af vari-
ationen i den forskningsmæssige ruge-
kasse .
Forskning og vidensbaseret udvik-
ling er kodeord for Center for Kvalitet .
Det er kodeord for den kernekompeten-
ce og identitet, vi ønsker at konsolidere
og styrke yderligere i årene, der kommer .
Forhåbentligt til gavn for dem, vi sam-
arbejder med, og dem, der aftager vores
ydelser: Region Syddanmark, sygehuse-
ne, psykiatrien, den primære sundheds-
sektor og mange flere .
I 2012 har Center for Kvalitet haft et
godt samarbejde med de nævnte og flere
til . Jeg vil benytte lejligheden til at sige et
stort tak herfor, og hele centret ser frem
til det fremtidige samarbejde .
God læselyst!
Arne Poulstrup
Centerchef
F R A M
4 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F R A M
Medicinsk Afdeling Kolding: Klokken
er ni om morgenen . De yngre læger mø-
des med overlægen og sygeplejerskerne
til et fælles tavlemøde, inden de går ud
på dagens stuegang .
Ved hjælp af en storskærm danner
personalet sig et fælles overblik over
afdelingens patienter og deres behand-
lingsplaner . Alle deltagere i tavlemø-
det kommer med informationer eller
spørgsmål, der indgår i beslutninger om
patientens behandling eller udskrivelses-
tidspunkt .
Men sådan har det ikke altid været .
Det fælles tavlemøde blev indført, ef-
ter at sygehuset i samarbejde med Cen-
ter for Kvalitet havde analyseret de dag-
lige arbejdsprocesser med analysemeto-
den FRAM .
Erkendelse af ubevidste vanerPernille Kølholt Langkilde er udviklings-
koordinator ved Medicinsk Afdeling
Kolding: »Vi lavede tre interviews ud fra
FRAM-modellen med sygeplejersker,
yngre læger og overlæger . Når vi spurg-
te, hvornår stuegangen starter, var sva-
ret, at stuegangen starter, ’når vi mødes’ .
Det var ikke et fast tidspunkt, men kun-
ne være alt mellem 9:30 og 11:30« .
FRAM-metoden er udviklet af pro-
fessor Erik Hollnagel ved Center for
Kvalitet . Metoden bruger bl .a . struktu-
rerede interviews til at afdække detaljer
i det faktiske arbejde, sådan som det ud-
føres i hverdagen .
For Medicinsk Afdeling Kolding blev
nøglen til en forbedret stuegang det fak-
tum, at ingen kunne svare præcist på,
hvornår stuegangen begynder: »Det, jeg
synes, er godt ved den her måde at inter-
viewe personalet på, er, at man ikke be-
der dem komme med løsningsforslag,
men om at beskrive, hvordan arbejdet
rent faktisk foregår«, siger Pernille Køl-
holt Langkilde .
Beskrivelsen førte til, at afdelingen
besluttede at begynde stuegang hver dag
med fælles tavlemøde klokken ni .
Arbejdsglæde og vidensdelingPernille Kølholt Langkilde fortæller, at
arbejdet med FRAM-metoden har været
»genialt« . Det har medført øget arbejds-
glæde, og det har styrket det tværfaglige
samarbejde:
»Når de yngre læger, som skal lære
Vejen til en bedre stuegang
Pernille Kølholt Langkilde fik
til opgave at se på, hvordan man
kan nedbringe den gennemsnit-
lige tid, en patient er indlagt på
afdelingen . Hun valgte at bruge
FRAM-analysen: »Vi er begyndt at knække kurven, og det kan være en effekt af FRAM- analysen og det fælles tavlemøde«, siger hun .
Center for Kvalitet introducerer FRAM – en ny metode til analyse af arbejdsgange. På Sygehus Lillebælt Kolding har metoden medført en bedre stuegang, der altid begynder med et fælles tavlemøde.
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F R A M ⎟ 5
F R A M
Output
RessourcerForudsætninger
Input
Tid Kontrol
Center for Kvalitet og FRAM-metodenProfessor Erik Hollnagel har udviklet FRAM, som står for Funktionel Resonans Analyse Metode. FRAM er en systematisk fremgangsmåde til at lave en fremstilling af, hvordan et givent arbejde sædvanligvis ud-føres i hverdagen. Den kortlægger funktio-ner i arbejdet, koblinger imellem dem og de variationer i arbejdets resultat, som kob-lingerne kan medføre.
Grundstenen i FRAM-metoden er sekskanten med de seks aspekter, der kan
bruges til at analysere en funktion i arbejdet på et hvilket som helst detalje-
ringsniveau (f.eks. indlæggelse, stuegang, blodprøvetagning mv.).
F R A M
noget, kommer herned, er de her måske
en enkelt dag og kender ikke patienten .
Før kom de ofte klokken 10 eller 11 og
skulle selv læse mange patienters jour-
naler igennem, inden de var klar . Nu er
de med ved det fælles tavlemøde, hvor
både overlæge og sygeplejersker kan
hjælpe med at danne et fælles overblik« .
Erkendelsen af den ubevidste vane,
at stuegang ikke starter på et bestemt
tidspunkt, førte til en ny rutine med fæl-
les tavlemøde før stuegang . Og det fælles
tavlemøde medfører bedre rammer for
tværfaglig vidensdeling og styring af
patientens behandlingsplan .
Anvendelsen af metoden FRAM på
Medicinsk Afdeling Kolding var motive-
ret af et ønske om at nedbringe patient-
ernes liggetider: »Jeg håber at imøde-
komme afdelingsledelsens ønske om at
få nedbragt liggetiderne . Vi er begyndt at
knække kurven, og det kan være en effekt
af FRAM-analysen og det fælles tavlemø-
de«, siger Pernille Kølholt Langkilde .
Center for Kvalitet satser på at udvikle og introducere FRAM-metoden til an-
vendelse i sygehussektoren i Region Syddanmark samt sprede kendskabet til me-
toden nationalt og internationalt .
Aktiviteter i 2012:
• 2-dagskursus i anvendelsen af FRAM blev udviklet og gennemført (udbydes
i 2013)
• International workshop over 2 dage i anvendelsen af FRAM
• 4 FRAM-analyser er gennemført og 6 er igangsat for at lære af utilsigtede
hændelser og pege på mulige forbedringer
Vil du vide mere om FRAMDu kan læse meget mere om FRAM
på Center for Kvalitets hjemme-
side:
www.centerforkvalitet.dk
I sommeren 2013 udgiver Center
for Kvalitet en håndbog om FRAM.
Snapshots fra Kvalitetsdag 2012
6 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F R A M
▲ Detalje fra postersessionen. Udviklingskonsulent Mette Mollerup.
▲
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 P A T I E N T I N D D R A G E L S E ⎟ 7
P A T I E N T I N D D R A G E L S E
PatientinddragelseCenter for Kvalitet har i 2012 bidraget til kortlægning af og diskussion om patientinddragelse. Kvalitetsdag 2012 satte fokus på patientinddragelse, og i løbet af året stod centret desuden for flere publikationer om emnet.
Vil du vide mere om patientinddragelse?Besøg www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse
• Et godt kort på hånden – syv metoder til patientinddragelse.
Kan downloades eller bestilles
• Notat om patientinddragelse. Kan downloades eller bestilles
• Patientinddragelse i Region Syddanmark – katalog. Kan downloades eller bestilles
Formål
De syv videnskort kan bruges til at få et overblik over metoderne,
deres formål, hvad de kræver i praksis samt hvilke erfaringer, der er
gjort med metoden.
Sådan gør du
Brug de syv kort til under
visning, gruppearbejde, in
spiration, temadage, udvik
ling eller til en diskussion
i personalestuen. Spring
videre fra kortet til video
interviews og uddybende
in for mation på Center for
Kvalitets hjemmeside.
Eksempler
De syv kort om metoder til patientinddragelse indeholder metoder,
der inddrager den enkelte patient og grupper af patienter. De inde
holder metoder, der har effekt for den enkelte patients behandling,
og metoder, der sigter på kvalitetsudvikling af sundhedsydelserne.
Patien
tind
drag
else – et go
dt ko
rt på h
ånd
en
7 M
ET
OD
ER
TIL
PA
TIE
NT
IND
DR
AG
EL
SE
Patientinddragelse
Patientinddragelse er vigtig for alle i sundhedsvæsnet. Men hvordan gør
vi det? Center for Kvalitet har lavet syv videnskort om patientinddragelse.
Hvert kort beskriver en metode til patientinddragelse, som blev præsente
ret på Kvalitetsdag 2012.
www.centerforkvalitet.dk/
patientinddragelse
Center for Kvalitet er Region Syddan
marks centrale videns og udviklings
center for kvalitetsudvikling af sund
hedsydelser. Hvert år arrangerer cen
tret en kvalitetsdag. I 2012 var temaet
patientinddragelse. Følg linket, eller
scan QR koden for at få mere viden og
inspiration om patientinddragelse.
ET GODT KORT PÅ HÅNDEN – 7 METODER TIL PATIENTINDDRAGELSE. Center for Kvalitet 2012. ISBN 9788799342778.
Idé og tekst: Maria T. Harboe, Thomas Laursen. Layout: ProGrafisk ApS. Portrætfoto: Jakob Fynsk
Notat om patientinddragelse
Februar 2012
Patientinddragelse i Region Syddanmark Katalog
December 2012
Kvalitetsdag 2012 Center for Kvalitet satte fokus på patientinddragelse på centrets
årlige konference for regionens ansatte om kvalitetsudvikling in-
den for sundhedsområdet . På Kvalitetsdag 2012 fik 230 deltage-
re adgang til viden, inspiration og refleksion
om en række metoder og tilgange til patient-
inddragelse .
Se mere på:
www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse
Læringsmateriale om patientinddragelseMed baggrund i Kvalitetsdag 2012 ønskede Center for Kvali-
tet at skabe et materiale til læring om og diskussion af patient-
inddragelse . Formålet var at bringe viden fra Kvalitetsdag 2012
i spil i andre sammenhænge . Derfor producerede centret syv vi-
denskort om patientinddragelse, der, sammen med en række vi-
deointerviews og slides fra oplægsholdere, kan ses på:
www .centerforkvalitet .dk/patientinddragelse .
Ledelsesinformation om patientinddragelseVed siden af Kvalitetsdag 2012 har Center for Kvalitet i 2012 stå-
et for at skabe anvendelig ledelsesinformation om patientind-
dragelse til Region Syddanmarks politiske og administrative le-
delse . I februar 2012 udgav centret et notat om patientinddra-
gelse . Notatet indeholder blandt andet beskrivelser af en række
metoder til afdækning af erkendte eller uerkendte patientbehov
ved direkte eller indirekte inddragelse . I løbet af 2012 har centret
desuden stået for at indsamle informationer om igangværen-
de og planlagte projekter om patientinddragelse på sygehusene
i Region Syddanmark . Samlet blev det til et katalog om patient-
inddragelse, som centret offentliggjorde i december 2012 .
Lene Sjöberg holdt oplæg om motivationssamtalen ved Kvalitetsdag 2012
8 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K V A L I T E T S S T R A T E G I
K V A L I T E T S S T R A T E G I
I 2012 har Center for Kvalitet understøttet udviklingsprojekter
og vidensdeling for sygehuse og afdelinger, der har til opgave at
forfølge målsætninger inden for de fire indsatsområder .
Målsætninger for de fire indsatserCenter for Kvalitet har for Region Syddanmark udarbejdet de
specifikke målsætninger for de fire særlige indsatsområder inden
for patientsikkerhed . I marts 2012 blev konkrete mål for hvert
område vedtaget, ligesom der blev lagt rammer for monitorering
og målopfyldelse .
Netværk og undervisningCenter for Kvalitet har i 2012 understøttet den decentrale imple-
mentering af de fire indsatser på forskellige måder, f .eks .:
• Tre uddannelsesdage for al relevant personale ved Sygehus
Sønderjylland
• Ledelsesworkshop for afdelingsledere på Sygehus Lillebælt
• Netværksmøder med overlæger fra alle relevante afdelinger om
indsatsen for at nedbringe antallet af hospitalserhvervede infek-
tioner
• Etablering af netværk imellem kontaktpersoner på alle regio-
nens sygehuse, der skal udveksle viden og erfaringer om tryksår
Center for Kvalitet har været med til at
udvælge og formulere målsætninger og
indsatser på de fire områder:
• Sikker Kirurgi Tjekliste: WHO-
tjeklisten anvendes fuldt ud på alle
patienter
• Risikolægemidler: Vejledningen om ri-
sikolægemidler finder anvendelse på alle
relevante afdelinger
• Tryksår: I 2014 opstår der ikke tryksår
under indlæggelse
• Infektion: Elimination af VAP’erne. Re-
duktion af sepsis og CVK- og KAD-relate-
rede infektioner
Vil du vide mere: www.centerforkvalitet.dk/fireindsatser
Kvalitetsstrategi 2011-2014De fire indsatser vedrørende patientsikkerhed
Beslutningsnotat af 6. marts 2012
www.centerforkvalitet.dk
v
Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark 201 1 - 2014
“Kvalitet i det vi gør og siger”
Vedtaget af Regionsrådet 28. februar 2011
Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi 2011-2014Sikker Kirurgi Tjekliste. Risikolægemidler. Tryksår. Hospitals erhvervede infektioner. Det er de fire indsatsområder, der i kvalitetsstrategien er vedtaget inden for patientsikkerhed.
Hanne Lyager er kvalitetskoordinator ved Sygehus Søn-
derjylland . Hun er begejstret for de tre tværfaglige ud-
dannelsesdage, som hun har gennemført sammen med
Center for Kvalitet:
»Jeg kan mærke nu, med den måde vi har arbejdet med de fire indsatser på, at det ikke kun er lederne eller kva-litetsnøglepersonerne, men også frontpersonalet, der er optaget af at gå bag om problemstillingerne og også tilla-der sig kritisk refleksion«.
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O K U S O M R Å D E R ⎟ 9
F O K U S O M R Å D E R
Fokusområder for patient- sikkerhed på sygehusenhederneI Region Syddanmark er varetagelsen af patientsikkerhed decen-
tralt organiseret. Det vil sige, at hver sygehusenhed er ansvarlig
for de indsatser, der iværksættes for at opfylde lov om patient-
sikkerhed og de målsætninger, der er vedtaget af Region Syd-
danmark. Herunder ses et varieret udvalg af fokusområder, som
hver sygehusenhed har arbejdet med i 2012. Alle enheder har
arbejdet med implementeringen af de fire indsatser inden for
patientsikkerhed i Region Syddanmarks Kvalitetsstrategi (se
side 8). Derfor er denne indsats ikke særskilt nævnt.
• Gode udskrivelser
• Nyt koncept for undervisning i genoplivning
• Identifikation af spild (f.eks. unødige indlæggelser)
• Nyt koncept for sikkerhedsrundering
• Forbedringer af logistik omkring blodprøver
• Audit på organisationsniveau
• Systematisk kvalitativ gennemgang af tvangs-
episoder
• Tværsnitsundersøgelser og patientsikkerhedsrunde-
ringer til at sikre, at medicinsk behandling overhol-
der faglige anbefalinger
• Nye metoder til analyse af utilsigtede hændelser med
inspiration i Resilience Engineering
• Udrulning af Patientsikkert Sygehus på alle
matrikler
• Lederworkshops for afdelingsledelse og mellem-
ledere
• God anvendelse af data til forbedringsarbejde
• Udvikling af Global Trigger Tool
• Håndtering af koncentrerede elektrolytter
• God sektorovergang ved patienter med særlig risiko
for blodpropper
• Netværksgruppe med kommunale riskmanagere
og Sygehus Sønderjylland
• Håndtering og dokumentation af allergi og
intolerans
• Grundkursus i patientsikkerhed
Kong Christian X’sGigthospital
• Personaleudvikling (høj faglighed og fleksibilitet)
• Samlet strategi og plan for patientoplevet kvalitet
• Forberedelse af DDKM, version 2
Friklinikken
1 0 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 A T S
A T S
Lærer computeren at finde markører
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 A T S ⎟ 1 1
»Manuel gennemlæsning af journaler er
tidsrøvende og kræver medarbejderres-
sourcer . En computer kan gøre det på
kortere tid«, fortæller Ulrik Gerdes, der
er overlæge på Center for Kvalitet .
Sammen med civilingeniør i sundheds-
teknologi Christian Hardahl fra SAS In-
stitute i Danmark udvikler han et nyt
it-værktøj til hurtig og effektiv gransk-
ning af patientjournaler . Projektet hed-
der Automatiseret Trigger Søgning (ATS)
og går ud på at lære computeren at gen-
kende bestemte markører for mulige pa-
tientskader, som på engelsk kaldes »trig-
gers«, i patientjournalerne .
»Vi er nogle af de første i Danmark,
som arbejder med computerassisteret
tekstanalyse på denne måde . Vi er i færd
med at bygge et katalog op over ordsam-
linger i journaler – det vil sige alle ord,
der knytter sig til markører for mulige
patientskader . Vi kategoriserer journaler-
ne og lærer computeren at genkende or-
dene«, siger Ulrik Gerdes .
Komplekse markørerUlrik Gerdes og Christian Hardahl har
manuelt gransket de 500 elektroniske
patientjournaler fra Kolding Sygehus,
som udgør projektets datamateriale, for
Center for Kvalitet udvikler ny it-teknologi til at effektivisere søgning i elektroniske patientjournaler efter mulige patientskader. Teknikken har et stort potentiale, fortæller overlæge Ulrik Gerdes.
Hvad er en markør for patientskade?Det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI) har udviklet et værktøj til manuel gennemlæsning af patientjournaler på en systematisk måde for at finde skader. Det er bygget op efter, at man i journalerne leder ef-ter bestemte markører (triggere), som erfaringsmæssigt kan være knyttet til forekomsten af en patientskade. For eksempel kan en blodtransfusion være et tegn på, at der i behandlingsforløbet har været risiko for fare. Dernæst ser man på, om der faktisk er sket skader. I nogle tilfælde kan markører være di-rekte knyttet til skader (bl.a. et fald, et tryksår eller en sårinfektion), men der kan også findes markører uden skader.
1 2 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 A T S
A T S
at finde alle markørerne . Dernæst har de
programmeret computeren til at slå ned
på de ord i journalen, der f .eks . markerer
en risiko for tryksår .
Hvor en manuel gennemlæsning af
én journal kræver cirka et kvarters arbej-
de, kan computeren læse 2000 journaler
– i minuttet .
Det lyder måske simpelt, men ar-
bejdet med at lære computeren at gen-
kende og forstå sammenhænge i en pa-
tientjournal kræver en tunge placeret lige
i munden . For eksempel er det relativt
nemt for computeren at fange en mar-
kør i teksten, mens den ikke umiddelbart
kan tolke betydningen, hvis der står »in-
gen« eller »ikke« foran ordet . Desuden
kan et ord som fald være en markør for
en patientskade, der er indtruffet på sy-
gehuset (f .eks . at patienten er faldet ud
af sengen), men det kan også være et ord
for den skade, der førte til indlæggelsen
(f .eks . at patienten er faldet i sit hjem) . I
de tilfælde skal computeren ud fra kon-
teksten kunne forstå, hvad der er hvad .
»Nogle markører er ligetil, mens an-
dre er komplekse . Det kan være svært at
vide, om en infektion er opstået på sy-
gehuset eller inden indlæggelsen«, siger
Christian Hardahl .
Udviklingspotentiale med udfordringerComputerens sproglige forståelse af
journalerne afhænger ikke kun af kon-
teksten i det skrevne .
Stavefejl, forkortelser, slang og lokalt
sprogbrug er alt sammen udfordringer,
der kræver en grundig gennemlæsning af
journalerne, så computeren kan lære at
læse bredt .
Men de to udviklere er fulde af op-
Et samarbejde imellem Center for Kvalitet og SAS InstituteCenter for Kvalitet i Region Syddanmark og SAS Institute i Danmark har
indgået et samarbejde omkring projektet, hvor SAS Institute bidrager med
software, håndtering af data og konsulentydelser til programmering, og Cen-
ter for Kvalitet står for den sundhedsfaglige ekspertise, projektstyring og in-
formationsformidling.
– Jeg får meget ud af at samarbejde med Center for Kvalitet. Jeg får gode
snakke med medarbejderne, og det giver nye input. Nogle spørger måske:
»Har I prøvet dét og dét?« Så prøver vi det af og indbygger eventuelt de nye
erfaringer. Det giver et godt udviklingsfællesskab, siger Christian Hardahl.
timisme omkring it-værktøjet, som skal
implementeres til brug på Kolding Syge-
hus i løbet af efteråret 2013 .
»Der er et vældigt udviklingspoten-
tiale i teknologien . Vi finder ting med
computeren, som ikke er fundet ved ma-
nuelle gennemlæsninger, og der er fle-
re muligheder for at trække informatio-
ner ud, end der er i forhold til den ma-
nuelle metode, som bruges i dag«, siger
Ulrik Gerdes .
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 L U P ⎟ 1 3
L U P
Den Landsdækkende Undersøgelse af PatientoplevelserCenter for Kvalitet deltager i regionens arbejde med LUP – Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser.
På baggrund af LUP’en udarbejder Center for Kvalitet rapporter
med patientkommentarer, der tager udgangspunkt i udsagn fra
patienter, som har været indlagt eller i ambulant behandling på
sygehuse i Region Syddanmark .
I 2012 transskriberede og analyserede Center for Kvalitet hoved-
parten af de regionale patientkommentarer . Sygehusene i Region
Syddanmark modtog i alt 21 .541 kommentarer fra de i alt 35 .065
patien ter, der besvarede spørgeskemaerne i LUP 2011 .
Fem medarbejdere fra Center for Kvalitet stod for at udvæl-
ge temaerne i rapporten ved at udtrække og analysere kvalitative
data i en stikprøve med 1200 tilfældigt udvalgte kommentarer .
LUP-resultaterRegion Syddanmarks LUP-kommentarer fra 2011 viste, at mere
end 90 procent af patienterne samlet set er tilfredse . Heraf angav
»kun« 37 %, at de samlet set er meget tilfredse . Det er således en
udfordring for regionens sygehuse at gøre den tilfredse patient
meget tilfreds med sygehusvæsenet .
Stikprøveanalysen viste en række typiske kommentarer, som
danner et billede af konkrete forbedringsønsker fra patienternes
side . De er samlet i nedenstående syv temaer:
• at blive mødt som et individuelt menneske
• at opleve lydhørhed, respekt og tålmodighed
• at opleve højere grad af personalekontinuitet
• at personalet kan tale og forstå dansk
• at opleve en positiv stemning og atmosfære
• respekt for vores tid
• at personalet samarbejder og sikrer sammenhæng i mit forløb
Temaerne og kommentareksempler kan læses i Cen-
ter for Kvalitets rapport »LUP 2011 Regionale Patient-
kommentarer – Hvordan får vi flere ’meget tilfredse’
patienter i Region Syddanmark?«, der er udgivet i de-
cember 2012. Man kan finde rapporten på centrets
hjemmeside, www.centerforkvalitet.dk.
LUP 2011Regionale PatientkommentarerHvordan får vi flere ‘meget tilfredse’ patienter i Region Syddanmark?
Center for Kvalitet 2012
1 4 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 C F K : O V E R B L I K
C F K : O V E R B L I K
KvalitetscirklenHer er et overblik over Center for Kva-
litets arbejde i 2012 ved hjælp af kvali-
tetscirklen .
Kvalitetscirklen er et af flere grund-
læggende værktøjer i kvalitetsudvikling .
Den viser vejen fra planlægning over
implementering til efterfølgende studi-
er af den iværksatte praksis og nye ret-
ningslinjer eller handlinger, studierne
kan lægge op til .
Center for Kvalitet i Region Syd-
danmark løser mange forskellige opga-
ver inden for kvalitetsudvikling . Centret
skaber viden om, hvilke metoder til kva-
litetsudvikling inden for sundhedsom-
rådet, der virker bedst . Center for Kva-
litet understøtter konkrete udviklings-
projekter på regionens sygehuse, i psy-
kiatrien, i almen praksis og i samarbej-
det mellem sundhedsvæsnet og kom-
muner i regionen . Og centret er med til
at prioritere de områder, der skal for-
skes i .
I 2012 har Center for Kvalitet bidraget med en række opga-
ver og initiativer, der i forhold til Region Syddanmarks sam-
lede sundhedsarbejde kan kaldes »planlægning«. Her forstås
planlægning bredt, således at det både er »tidlig« planlægning
i form af understøttende refleksionsprocesser og »sen« plan-
lægning i form af f.eks. strategiudformning.
• Udvælgelse og formulering af fire indsatser inden for pa-
tientsikkerhed som led i Region Syddanmarks aktuelle
kvalitetsstrategi (se side 8)
• Kvalitetsdag 2012 om patientinddragelse (se side 19)
• Udgivelsen »Patientsikkerhed – tilgange og forståelser«
I 2012 er Center for Kvalitet i samarbejde med andre aktører
på sundhedsområdet i Region Syddanmark kommet frem til
resultater og anbefalinger, der på vidt forskellige måder kan
indgå i udvikling af sundhedsydelser. Her listes aktiviteter,
som i bred forstand har et anbefalende sigte i forhold til det
samlede sundhedsområde i Region Syddanmark.
• Anbefalinger til parakliniske undersøgelser (se side 23)
• Anbefalinger vedrørende sygehusrecepter (se side 23)
• Katalog om eksempler på patientinddragelse i Region
Syddanmark (se side 7)
• Anbefalinger til monitoreringsmodel af Sam:Bo-aftalen
(se side 24)
Center for Kvalitet i 2012PLAN
ACT
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 C F K : O V E R B L I K ⎟ 1 5
I 2012 har Center for Kvalitet støttet konkrete proces-
ser om implementering af patientsikkerhed og kvalitets-
udvikling på decentrale sygehusenheder og afdelinger. Det
vil sige det arbejde, der handler om den daglige udførelse af
strategier, lovfæstede retningslinjer mv.
• Workshops og uddannelsesdage i forbindelse med kvalitets-
strategien (se side 8)
• Grundkurser i patientsikkerhed
• Vurdering af potentiale for vidensspredning af kroniker-
projekter (se side 20)
• Facilitering af netværksmøder om tryksår
• Kurser om metoder til patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
(fx FRAM og GTT)
• Udgivelsen »Et godt kort på hånden – syv metoder til patient-
inddragelse« (se side 7)
I 2012 har Center for Kvalitet deltaget i og igangsat en lang række
undersøgelser, der kan være med til at skabe forbedringer af den
måde, sundhedsydelserne udføres på. Det vil sige aktiviteter, der
gennem studier af praksis søger at forbedre praksis.
• LUP 2011: Hvordan får vi flere »meget tilfredse« patienter
(se side 13)
• Projekt Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (se side 20)
• Evaluering af forløbsprogrammer for voksne patienter med
type 2-diabetes (se side 20)
• Analyser af utilsigtede hændelser med metoden FRAM
(se side 4)
• Igangsættelse af tre ph.d.-forløb inden for kvalitets-
udvikling (se side 16)
• Udvikling af Automatiseret Trigger Søgning
(se side 10)
• Dataindsamling omkring patient -
sikkerhed og kvalitetsstrategien
DO
STUDY
Lene Pedersen er partner i PAR3. Ved Kvalitetsdag 2012 fortalte hun om patientinddragelse ved hjælp af Epitalet – det virtuelle sundhedsvæsen. Følg linket, eller scan QR koden for at se videointerview med Lene Pedersen.
Patien
tind
drag
else – et go
dt ko
rt på h
ånd
en
Met
ode
2:
EP
ITA
LE
T –
DE
T V
IRT
UE
LL
E S
UN
DH
ED
SVÆ
SE
NEpitalet Epitalet er et testsamarbejde om udviklingen af et sektorløst sundhedsvæsen baseret på telemedicin. Samarbejdet ledes af overlæge og leder af Telemedicinsk Forskningsenhed, Klaus Phanareth.
www.centerforkvalitet.dk/patientinddragelse
FormålEpitalet har til formål at give borgeren behandling og sundhedsfaglig rådgivning i eget hjem eller der, hvor borgeren befinder sig. Ambitionen er, at borgeren skal være i trygge omgivelser og få bedre kontrol med eget helbred.
Sådan gør duEpitalet giver med en tablet eller skærm borgeren redskaber i selvmonitorering og træning i eget hjem, eller der hvor borgeren befinder sig. De konkrete sundhedsydelser organiseres, så borgeren har én indgang til sundhedsvæsnet.
EksemplerI LyngbyTaarbæk Kommune tester de første borgere med KOL Epitalet. Se nyhedsklip på www.virtuellehospital.dk.
Output
RessourcerForudsætninger
Input
Tid Kontrol
1 6 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R S K N I N G S E N H E D E N
F O R S K N I N G S E N H E D E N
Forskningsenheden:Fuld fart fremad
2012 blev året, hvor forskningsenheden for alvor tog form. Ni medarbejdere er knyttet til enheden, og tre nye ph.d.-studerende fortæller her, hvad Center for Kvalitet kan opnå med den forskning, som enheden lige nu sætter i gang.
F R A M
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R S K N I N G S E N H E D E N ⎟ 1 7
»Det er et godt sted at være . Det er et
vigtigt sted . Det er en forskningsen-
hed, som profilerer sig udadtil, både na-
tionalt og internationalt«, siger Bettina
Haastrup Grøne om forskningsenheden
ved Center for Kvalitet .
Med sit sundhedsøkonomiske
ph .d .-projekt er Bettina Haastrup Grøne
en tredjedel af den nye trio af unge for-
skere . De to andre tredjedele er Søren Bie
Bogh, som skal undersøge akkreditering-
ens effekt på klinisk proceskvalitet, og
Caroline Raben, som vil fremforske in-
dikatorer, der kan bruges til at støtte det
daglige kliniske arbejde for læger og sy-
geplejersker .
Viden der kan brugesDe tre ph .d .-studerende har deres dagli-
ge gang som naboer til det kontor, hvor
centrets professor, Erik Hollnagel, hol-
der til . Hvis man åbner døren op til Erik
Hollnagels verden, kan man ikke und-
gå at støde på netop den internationale
spændvidde, som Bettina Haastrup Grø-
ne taler om .
Erik Hollnagel er aktiv i adskillige
forskningsnetværk, der trækker sine trå-
de over hele kloden . Spændvidden fra
Region Syddanmark til resten af verden
og spændvidden fra systematisk viden
til forbedrede sundhedsydelser er to
mærkesager for den forskningsenhed,
der lige nu vokser frem på Center for
Kvalitet:
»Jeg håber, mit projekt munder ud
i et konkret redskab eller værktøj, som
sundhedspersonalet kan bruge i deres
kliniske arbejde, så det ikke bare bliver et
teoretisk projekt, der ligger i en lille bog
et eller andet sted«, siger Caroline Raben
om sin kommende forskning i ledende
indikatorer .
Bjerge der skal bestigesDe tre ph .d .-studerende står foran nogle
bjerge, der skal bestiges . Problemer, der
skal løses . Samarbejdspartnere, der skal
findes . Undersøgelser, der skal designes
rigtigt . Data, der skal indhentes og be-
arbejdes . Alt sammen bjerge med netop
den slags kurver og stigninger, som vil
kendetegne forskningsenhedens udfor-
dringer og arbejde i årene, der kommer .
Forskningsenheden:Fuld fart fremad
Forskningsenheden ved Center for Kvalitet skal studere metoder og resul-
tater på kvalitetsområdet for
at belyse, om kvalitetsaktivi-
teterne fører til bedre diagno-
stik og behandling af patienter
i sundhedsvæsnet.
Forskningsenheden er etable-
ret af Region Syddanmark og
Center for Kvalitet i et samar-
bejde med Institut for Regi-
onal Sundhedsforskning ved
Syddansk Universitet.
Læs mere om forskningsenhe-
den her:
www.centerforkvalitet.dk/
forskning
F O R S K N I N G S E N H E D E N
1 8 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 F O R S K N I N G S E N H E D E N
Bettina Haastrup Grøne skal undersøge
sundhedsøkonomien i kræftudredning
og se på, om det foregår effektivt nok,
når mistanke om lungekræft bliver af-
kræftet, og det eventuelt er en anden syg-
dom, der ligger til grund: »Der kommer
mange patienter ind i pakkeforløb til
udredning, som skal være foretaget ind-
en for 24 kalenderdage . Der skal ske
meget på kort tid, og hvis man ikke
hurtigst muligt får patienter uden lun-
gekræft ud af udredningen, kan det
have store unødvendige omkostninger
for samfundet, for sundhedsvæsenet og
for patienten« . Et af bjergene i Bettina
Haastrup Grønes undersøgelse bliver, at
hun helst skal have de fleste eller alle af
land ets 18 relevante afdelinger til at sam-
arbejde om interviews og data .
Søren Bie Bogh skal lave undersøgel-
ser, der fortæller, hvorvidt eller på hvil-
ke måder akkreditering har haft effekt
på sygehusenes kliniske proceskvali-
tet: »Jeg kigger ikke på, om patienterne
f .eks . dør eller ikke dør, men på, om de
får CT/MR-scanning inden for 24 timer,
om synketest bliver lavet og den slags .
Jeg skal undersøge, om den store indsats
man har pålagt sundhedsvæsenet med
akkreditering rent faktisk over tid har
betydet, at fagpersonalet er blevet bedre
til at udføre processerne« . Et af bjergene
i Søren Bie Boghs projekt er, at der ikke
kan etableres en kontrolgruppe til sam-
menligning, da akkreditering er obliga-
torisk for sygehuse i Danmark .
Caroline Raben vil bidrage til at vise
sundhedsvæsenet og dets myndigheder,
at indikatorer kan bruges til andet end
måling og kontrol, og at indikatorer kan
være andet end tal: »Mit projekt går ud
på at vise, om det er muligt at udvikle en
model til at kortlægge eller forstå spe-
cifikke processer i sundhedsvæsenet og
så identificere indikatorer i de processer
til at forbedre patientsikkerheden . Indi-
katorer, der kan bruges til at styre efter i
det daglige arbejde« . Et af bjergene i
Caroline Rabens projekt er, at hun må
bryde nyt land, fordi den etablerede op-
fattelse lægger hovedvægten på kvantita-
tive indikatorer til brug for måling .
Erik HollnagelErik Hollnagel er professor ved forskningsenheden. Han beskæftiger sig med forskning, der
udvikler nye og bedre tilgange til arbejde med sikkerhed og kvalitet i komplekse organisationer
som sundhedsvæsenet. Men det er en forskning, der hele tiden næres af praktisk viden og erfa-
ring, og som testes i den virkelige kliniske verden.
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K V A L I T E T S D A G 2 0 1 2 ⎟ 1 9
K V A L I T E T S D A G 2 0 1 2
Voxpop: Deltagere på Kvalitetsdag 2012
Tove Wilhelmsen, afdelingssygeplejerske, H .C . An-
dersen Børnehospital, Odense Universitetshos pital:
– Det har været rigtig spændende at være med .
Dacapo var en god start på dagen, og det har væ-
ret et meget vedkommende tema . Jeg har fået no-
get at reflektere over – blandt andet om der er no-
get, jeg selv kunne lægge op til eller være med til at
forbedre .
Rikke Augustinussen, afdelingssygeplejerske, Bør-
ne- og Ungdomspsykiatri Kolding:
– Selve emnet er jeg meget optaget af, fordi det er
en stor del af mit arbejde . Kvalitetsdagen har gi-
vet mig information om, hvor jeg kan søge viden,
og værktøjer til, hvordan vi praktisk griber de nye
ideer an .
Kvalitetsdag 2012:Patientinddragelse på programmetSessioner, debatter og satirisk teater var midlerne til at sætte fokus på patientinddragelse, da Center for Kvalitet den 1. november 2012 slog dørene op for den årlige kvalitetsdag på Hotel Trinity i Fredericia.
Flere end 200 af regionens medarbejde-
re, interessenter og politikere mødte op,
da Center for Kvalitet for femte år i træk
kunne byde velkommen til en dag dedi-
keret til kvalitet i sundhedsvæsenet .
Kvalitetsdag 2012 bød på en bred
palet af debatter, sessioner og satire,
og programmet førte således deltager-
ne godt rundt om emnet patientinddra-
gelse .
Dagens underholdning stod teater-
truppen Dacapo for . Igennem små sket-
cher satte skuespillerne ord og billeder
på de typiske problemstillinger med ind-
dragelse af patienten, og ved hjælp af lige
dele humor og alvor understregede de
behovet for opmærksomhed på kommu-
nikationen imellem patient og behand-
lingssystem .
Efterfølgende kunne deltagerne
overvære to af i alt otte faglige sessioner,
der blandt andet gav de tilstedeværende
mulighed for at tilegne sig ny viden om
metoder og opleve patientinddragelse fra
patientens perspektiv .
I pausen var der postersession med
bred deltagelse, og hele dagen igennem
var der lagt op til netværk og generel vi-
densdeling blandt deltagerne .
Sæt ✗ i kalenderen:
Kvalitetsdag 2013Center for Kvalitet inviterer til
Kvalitetsdag 2013 tirsdag den
5. november 2013.
Dette års tema er »Måling«, og
dagen vil blandt andet handle
om dokumentation på forskel-
lige niveauer og kvalitativ og
kvantitativ måling.
Hold øje med
www.centerforkvalitet.dk,
hvor der vil komme opslag om
Kvalitetsdag 2013 og være mu-
lighed for tilmelding til dagen.
Dacapo levendegjorde patientinddragelse igennem korte skuespil – og
dét til stor morskab for publikum. Men baggrunden var alvorlig, og sa-
tiren var med til at skabe debat om gode – og mindre gode – måder at
inddrage patienten.
Se Dacapos tre skuespil fra dagen www.centerforkvalitet.dk/skuespil
2 0 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K R O N I S K E S Y G D O M M E
K R O N I S K E S Y G D O M M E
Patienter med kroniske sygdommePatientforløb og samarbejde imellem sygehuse, kommuner og almen praksis er et vigtigt ind-satsområde i Region Syddanmarks kvalitetsstrategi. Center for Kvalitet har i 2012 bidraget med udvikling og vidensspredning særligt vedrørende patienter med kroniske sygdomme.
Patienter med diabetesCenter for Kvalitet har i 2012 været særligt involveret i kvalitets-
udvikling inden for opsporing og behandling af type 2-diabetes:
• Audit om stratificering af diabetespatienter. Center for Kvalitet
har i samarbejde med Diabetes Udvalg Region Syddanmark og
Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet gennemført en
audit for at afklare, om det er de mest syge diabetikere, der kon-
trolleres i sygehusenes diabetescentre . Det vil sige, om stratifice-
ring af patienter med type 2-diabetes gennemføres som beskre-
vet i det regionale forløbsprogram .
• Virkningsevaluering af adgangen til patientuddannelse. Center
for Kvalitet har for Samordningsforum Sygehus Lillebælt gen-
nemført en evaluering af, om patienter med type 2-diabetes får
de rette tilbud om patientuddannelse, som det regionale forløbs-
program foreskriver, og om patienterne tager imod tilbuddet .
• Udviklingsprojekt om en model til tidlig opsporing af diabetes.
Som del af OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet
varetaget projektledelse for en undersøgelse af, om en intensive-
ret indsats i lægepraksis resulterer i opsporing af flere patienter
med type 2-diabetes end normalt .
• Optimering af diabetesbehandling gennem systematisk anven-
delse af data fra datafangst . Som en del af OTAP-projektet (se
faktaboks) har Center for Kvalitet gennemført en undersøgel-
se af, om systematisk arbejde med statusopgørelser for patienter
og opfølgning på data forbedrer behandlingen af patienter med
type 2-diabetes .
OTAP-projektetProjektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis består af tre delprojekter, der alle omhandler den
praktiserende læges rolle som tovholder for patienter, som er diagnosticeret med en kronisk sygdom. OTAP
er del af de projekter, som Region Syddanmark har iværksat med finansiering fra Indenrigs- og Sundheds-
ministeriets kronikerpulje til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom.
Læs mere om OTAP her: www.centerforkvalitet.dk/otap
Opfølgning og koordination efter udskrivelse Januar 2013
1
Snapshots fra Kvalitetsdag 2012
Kvalitetsdagen handlede også om netværk.
▲ Deltagerne kunne vælge
imellem otte sessioner.
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 K R O N I S K E S Y G D O M M E ⎟ 2 1
Patienter i overgangeDen øgede specialisering og de mange samarbejdspartnere i et
moderne sundhedsvæsen understreger et vitalt behov for sam-
menhæng i patientforløbet . Center for Kvalitet har i 2012 bidra-
get til at styrke mulighederne for, at der er god patientbehand-
ling og tryghed i overgange:
• Udviklingsprojekt om opfølgende hjemmebesøg . Som del af
OTAP-projektet (se faktaboks) har Center for Kvalitet i samar-
bejde med praksiskonsulenter og kommunale sundhedsafde-
linger undersøgt, hvilke effekter man får ud af at tilbyde bor-
gere med særligt behov et opfølgende hjemmebesøg efter ud-
skrivelse .
• Udvikling af model til kvalitetsmonitorering af regional sam-arbejdsaftale, der sikrer koordination mellem sygehus og kom-
munal pleje ved udskrivelse . Center for Kvalitet har været tov-
holder for en arbejdsgruppe mellem de lokale samordnings-
fora, som har udviklet en model til løbende monitorering af
den såkaldte Sam:Bo-aftale i Region Syddanmark (se mere om
Sam:Bo side 24) .
Udvalgte resultater af undersøgelserne• Udbyttet af opfølgende hjemmebesøg vurderes af de fagprofessionelle som positivt, men der er dog organisatoriske og logi-
stiske udfordringer ved ordningen – herunder manglende viden om aftalen
• Flere af analyserne viser, at forløbsprogrammer ikke bruges nok i almen praksis. Forløbsprogrammer bør i højere grad desig-
nes, så de passer til den virkelighed, hvori de skal implementeres (f .eks . i almen praksis)
Vidensspredning om kronikerprojekterI perioden 2010-2012 har alle landets regioner gen-
nemført et stort antal projekter finansieret af Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet for at forbedre behand-
lingsforløb for patienter med kronisk sygdom. I Regi-
on Syddanmark har 39 projekter fået bevilget midler
til formålet. Efter aftale med Afdelingen for Sundheds-
samarbejde og Kvalitet i Region Syddanmark (ASK)
har Center for Kvalitet i 2012 arbejdet med at give en
ekstern vurdering af, hvilket potentiale for videns-
spredning projekterne indeholder. Center for Kvalitet
har holdt dialogmøder med hovedparten af projektle-
derne. I foråret 2013 udgives en rapport om alle pro-
jekter samt anbefalinger for udvalgte temaer. Center
for Kvalitet og ASK arrangerer desuden seks temamø-
der for at udbrede erfaringer fra de regionale projekter.
▲
2 2 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 U T H
U T H
Center for Kvalitet arbejder med patientsikkerhed, herunder
sagsbehandling for den regionale primærsektor samt undervis-
ning i patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) for alle
sektorer .
Formålet er at øge opmærksomheden på og åbenheden om
utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og på den måde udbre-
de fokus på patientsikkerhed .
Aktiviteter for den regionale primærsektor i 2012• Infostand på Praksisdag Syd
• Formidling af information omkring rapportering af UTH via
Praksisnyt
• Formidling af information omkring rapportering af UTH via
VisInfoSyd
• Temadag om UTH for fysioterapeuter
• Oplæg om UTH i samarbejdsudvalg for fodterapeuter
• Udarbejdelse af læringsmateriale vedr. rapportering og læring
af UTH
• Informationsmøder om UTH for sociale botilbud
Grundkursus i patientsikkerhedTo gange årligt underviser Center for Kvalitet i patientsikkerhed .
I 2012 fandt grundkurserne sted på Uddannelsescentret Frede-
ricia i marts og september måned, og ved hvert kursus deltog ca .
30 regionale medarbejdere, som arbejder med patientsikkerhed .
Kurset tager patientsikkerhed og utilsigtede hændelser op til
diskussion og lader deltagerne reflektere over situationer i de-
res egen arbejdsdag, hvor en hændelse skete eller var ved at ske .
Deltagerne bliver blandt andet sat ind i lovgivningen omkring
utilsigtede hændelser og får en introduktion til risikostyring og
-vurdering samt balancen imellem effektivitet og sikkerhed .
Formålet er at inspirere deltagerne til, hvordan de varetager
rollen som nøgleperson, og samtidig skal kurset give gode ide-
er til, hvordan deres egne afdelinger kan lære af utilsigtede hæn-
delser .
Anbefalinger ved parakliniske undersøgelserI maj 2012 udgav Center for Kvalitet anbefalinger til sikre ar-
bejdsgange ved parakliniske undersøgelser i almen praksis . Bag-
Utilsigtede hændelser (UTH)
Hvem skal rapportere en UTH?Forpligtelsen til at rapportere utilsigtede hændelser omfat-
tede indtil 1. september 2010 kun sygehuse og psykiatrien,
men med den nye lov om rapportering af utilsigtede hæn-
delser i sundhedsvæsenet skal alle autoriserede sundheds-
personer rapportere de utilsigtede hændelser eller nær-hæn-
delser, som de får kendskab til.
Loven omfatter i dag også patienter og pårørende, der nu
har mulighed for at rapportere en utilsigtet hændelse. For-
målet er at skabe systematisk opmærksomhed på og læring
af de fejl, der kan undgås, og derved forebygge, at de sker
igen.
Hvad er en UTH?Sundhedslovens § 2 definerer utilsigtede hændelser således:
»Ved utilsigtede hændelser forstås i denne bekendtgørelse på
forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes
patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kun-
ne have været skadevoldende, men forinden blev afværget el-
ler i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.
En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekom-
mer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder
præhospital indsats eller i forbindelse med forsyning af og in-
formation om lægemidler.«
Kilde: Retsinformation.dk
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 U T H ⎟ 2 3
grunden var, at en større del af de
rapporterede utilsigtede hændelser i
almen praksis vedrørte arbejdsgan-
ge ved parakliniske undersøgelser
(billeddiagnostik, vævsprøver og
blodprøver) . Center for Kvalitet har
set nærmere på hændelses typerne
og undersøgt, hvad det er, der kan
gå galt i processen fra bestilling
af en paraklinisk undersøgelse til
handling og reaktion på svaret .
Læs mere på www.centerforkvalitet.dk
Anbefalinger ved sygehusrecepterFra januar 2010 til januar 2011 undersøgte 17 apotekere, hvil-
ke fejltyper og mangler de opdager i ekspeditionen af sygehus-
recepter . Center for Kvalitet supplerede data fra undersøgelsen
med informationer fra klinikerne og udgav rapporten »Sygehus-
recepter – fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af
recepten på apoteket« . Rapportens formål er at skabe en ramme
for sammenhængen imellem strategiske målsætninger og hand-
linger i den daglige opgaveløsning i forbindelse med sygehusre-
cepter .
Rapporten har tre anbefalinger:
• Mindsk fejl og mangler ved at bruge elektroniske recepter
• Optimer receptudfyldelse
• Sygehus og apotek skal samarbejde
Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket
Marts 2012
I marts 2012 holdt Det regionale læge-
middelråd et møde, hvor rapporten var
på dagsordenen . Resultatet var en opfølg-
ningsliste med følgende anbefalinger:
• »Det enkelte sygehus sætter fokus på, at
det er vigtigt, at recepter udfyldes korrekt
(inkl. autorisations-ID, SKS-kode mm.)
• At der i videst muligt omfang ordineres
lægemidler elektronisk, og at der gøres en
indsats for at reducere antallet af gule re-
cepter. Det anerkendes, at medicinmo-
dulerne pt. ikke fungerer optimalt, og at
det derfor ikke er muligt at udfase de gule recepter helt.«
Parakliniske undersøgelser Best practise
Maj 2012
En større del af de rapporterede utilsigtede hændelser i praksissektoren i 2011-12 vedrørte parak-liniske undersøgelser. Vi har derfor set nærmere på hændelsestyperne og undersøgt, hvad det er, der kan gå galt i processen fra en paraklinisk undersøgelse bestilles til der handles og reageres på svaret.
Resultatet af gennemgangen har betydet, at vi har opstillet nedenstående anbefalinger til arbejds-gange, der med fordel kan tages i anvendes ved parakliniske undersøgelser. Tjekliste Ordination Tilstræbe kun at have en journal åben ad gangen og gøre patienten færdig i én proces. Rekvisition Tjekke rekvisition og sikre sig at, der er overensstemmelse med rekvisition, patient og den paraklinisk undersøgelse, der skal foretages. Prøvetagning Den som tager prøven gør den færdig i én proces. Spørge patient om navn og cpr.nr. inden prøven tages. Tjekke på rekvisitionssedlen hvilke glas, der skal bruges. Sætte label fra rekvisition på glas før prøven tages. Forsendelse af prøve Tjekke at prøven er mærket korrekt inden pakning og afsendelse. Svarafgivelse Handle på svar med det samme eller oprette system til opfølgning på svar. Manglende svar Oprette et system som sikrer, at det opdages, hvis et svar går tabt. Generelt Opfordre til, at det enkelte lægehus beskriver arbejdsgange for parakliniske undersøgelser. Beskrivelserneskalindeholdefleredetaljer,jostørreklinikkener.Desudenkanetfokus på utilsigtede hændelser inden for det parakliniske område nemt fås ved gennemgang på personalemøder og i forbindelse med udvikling af handleplaner.
Læs mere om patientsikkerhedPå vores hjemmeside www.centerforkvalitet.dk finderdumereinformationom patientsikkerhed, rapportering og læring af utilsigtede hændelser.
Erik Hollnagel og Ulrik Gerdes holdt hver et oplæg på GTT-mødet i Regionshuset.
Global Trigger ToolGlobal Trigger Tool (GTT) er et redskab til at monito-
rere antallet af patientskader over tid ved hjælp af en
systematisk gennemgang af patientjournaler. GTT an-
vendes på tre ud af fire somatiske sygehuse i Region
Syddanmark.
Med afsæt i GTT er Center for Kvalitet i samarbejde
med SAS Institute Danmark i færd med at udvikle et
it-redskab til automatiseret gennemgang af elektroni-
ske patientjournaler (se fokusartiklen om ATS, side 10).
31. januar 2013 inviterede Center for Kvalitet til møde
om Global Trigger Tool i Regionshuset i Vejle. Formå-
let var at drøfte anvendelsen af redskabet og diskute-
re, hvordan GTT kan bruges, og hvori dets styrker og
svagheder ligger.
2 4 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S A M : B O
S A M : B O
Samarbejder om borgeren
Oversygeplejerske Birthe Rosenkrantz Lindegaard fra Center for Kvalitet deltager i en uvildig kvalitetsmonitorering af Sam:Bo-aftalen:
»Formålet med Sam:Bo er at skabe kvalitet og bedst mulige, sammenhængende patientforløb for borgeren. I vurderingen af den enkelte borger
er der plads til forbedring, og monitoreringsmodellen afdækker, hvor det er«, siger hun.
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S A M : B O ⎟ 2 5
Sam:Bo-aftalen imellem Region Syddanmark og regionens kommuner skal skabe sammenhængende patientforløb for borgeren. Center for Kvalitet afprøver en monitoreringsmodel for Sam:Bo og understøtter dialogen imellem region og kommuner.
Hvad er Sam:Bo? Sam:Bo er en samarbejdsaftale, Region Syddanmark og kommunerne har indgået med hinanden, og kernen i aftalen er kom-
munikationen omkring en borger.
Formålet er at sikre, at fagfolk på tværs af sektorer er informerede om borgerens behandling, sygdom og evne til egenomsorg,
således at behandling og pleje af patienten passer til vedkommendes behov. Både på sygehuset og når patienten vender hjem.
På samme måde skal patienten inddrages, så han er oplyst om sit eget behandlingsforløb.
Sam:Bo fordrer, at parterne går i dialog med hinanden og er fleksible i forhold til at løse opgaver omkring patienten.
»Det handler om at få relevante oplysninger om borgeren til at flytte sig i systemet. Det er for eksempel vigtigt for sygehuset
at vide, hvordan borgeren plejer at fungere derhjemme, så personalet kan få et overblik over hans normale sundhedstilstand.
Deri ligger en faglig vurdering om, hvad kan borgeren, hvad gør borgeren, og hvad har borgeren behov for«, siger Birthe
Rosenkrantz Lindegaard.
Patientforløb skal være sammenhæn-
gende for at sikre, at borgeren ikke falder
imellem to stole i systemet .
Det er grundstenen i den sundheds-
aftale, Region Syddanmark har indgået
med kommunerne, og som Sam:Bo-afta-
len er en del af .
Sam:Bo eller »Samarbejdsaftale mel-
lem kommuner og region om borger/pa-
tientforløb i Region Syddanmark« er en
nedskrevet aftale om håndtering af ind-
læggelse, udskrivning og genoptræning,
der løber på tværs af sektorerne i Region
Syddanmark .
Center for Kvalitet har til opga-
ve at understøtte dialogen imellem regi-
on og kommuner og sikre, at samarbej-
det fortsat lever op til formuleringerne i
Sam:Bo-aftalen blandt andet ved hjælp
af monitorering .
Kræver opdateringerBirthe Rosenkrantz Lindegaard er over-
sygeplejerske hos Center for Kvalitet .
Hun deltager i kvalitetsmonitoreringen
af aftalen på baggrund af en model, re-
præsentanter for kommunerne og syge-
husene har udviklet i samarbejde med
Center for Kvalitet .
I 2012 foretog hun og Center for
Kvalitet en uvildig pilotundersøgelse af
modellen, som skal medvirke til at fin-
de de områder, der kan forbedres . Re-
sultatet af pilotundersøgelsen skal lægge
op til en drøftelse og derigennem tætte-
re dialog imellem kommuner og sygehu-
se, fortæller hun .
»Kommunerne og regionen er gla-
de for Sam:Bo . Men aftalen skal tilpas-
ses virkeligheden, og dér giver monito-
rering syn for sagn . Det er vigtigt, at Re-
gion Syddanmark fortsat holder fast i
Sam:Bo-aftalen, men den kræver løben-
de opdateringer . Det er vigtigt, at vi sik-
rer, den fungerer efter hensigten«, siger
Birthe Rosenkrantz Lindegaard, der med
monitoreringen håber at gøre kvalitets-
arbejdet til en integreret del af hverdagen
både i kommunerne og på sygehusene .
Pilotundersøgelsen bliver gennem-
ført i første halvdel af 2013, hvorefter re-
sultatet bliver sendt til behandling i en
følgegruppe .
2 6 ⎟ Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 S A M : B O
S A M : B O
ordinator Susanne Bladt og leder af
Virksom Viden i Odense Kommunes æl-
dre- og handicapforvaltning Lene Lehm-
kuhl Noer .
»Før tænkte vi, at vi forstyrrede hin-
anden på de forkerte tidspunkter og ikke
kunne få fat i hinanden . Det har Sam:Bo
rettet op på . Vi får nu automatisk leveret
så mange gode elektroniske informatio-
ner om borgeren, at vi kan koncentrere
os om at gå i dialog i de situationer, hvor
udskrivelsen er kompleks, eller der er be-
hov for uddybning«, siger Susanne Bladt .
Giver arbejdsroUdfordringerne i Sam:Bo-aftalen ligger
i, at sektorerne husker at underrette hin-
anden . Sygehusene skal give kommuner-
ne besked ved indlæggelse, men sidst-
nævnte skal også selv være på forkant og
indhente informationer – og ikke tæn-
ke intet nyt er godt nyt, fortæller Lene
Lehm kuhl Noer .
»Sam:Bo skal sikre, at borgeren ikke
98-årige Lilly Nielsen blev indlagt på sygehuset efter et fald på sit badeværelse. Samarbejdet imellem sektorerne sikrede, at hun efter udskri-
velsen kom ud i et døgnrehabiliteringstilbud, indtil hun var parat til at komme hjem til sig selv. Synet og hørelsen er ikke, hvad de har været,
men Lilly Nielsen har været vant til at klare sig selv med lidt hjælp fra hjemmeplejen i forhold til rengøring og hjælp med strømperne.
oplever at blive tabt, når vedkommende
kommer tilbage til sit eget hjem efter en
indlæggelse . I Sam:Bo har vi fået et godt
og effektivt redskab, der giver os de op-
lysninger og den arbejdsro, vi har brug
for . Men samtidig er der brug for opda-
tering, udvikling og kvalitetssikring af
Sam:Bo«, siger Lene Lehmkuhl Noer .
Susanne Bladt og Lene Lehmkuhl Noer fra Odense Kommune oplever Sam:Bo som et effektivt redskab i hverdagenSamarbejdet mellem kommune og syge-
hus får et løft af en aftale som Sam:Bo .
Det er oplevelsen ude i den hverdag,
Sam:Bo er blevet en del af, fortæller ko-
Susanne Bladt er koordinator
i Odense Kommune.
Lene Lehmkuhl Noer er leder i Odense
Kommunes ældre- og handicapforvaltning.
Sam:Bo giver bedre informationsstrøm
Å R S R A P P O R T 2 0 1 2 M E D A R B E J D E R E ⎟ 2 7
Arne PoulstrupCenterchef
Jeanette HounsgaardSouschef
Monika TheisenCentersekretær
Thomas LaursenKommunikationskonsulent
Maria Tversted Harboe Kommunikationskonsulent
(barselsvikar for Maria
Vallø)
Maria Vallø Kommunikationskonsulent
Ane BlomUdvikling
Konsulent
Lene von BülowUdvikling
Specialkonsulent
Anette EriksenUdvikling
Specialkonsulent
Birthe Rosenkrantz Lindegaard Udvikling
Oversygeplejerske
Mads LundUdvikling
Innovationskonsulent
Inge PedersenUdvikling
Specialkonsulent
Michael Dyre StæhrUdvikling
Specialkonsulent
Søren Bie Bogh Forskning
Ph .d .-studerende
Johannes GaubForskning
Overlæge
Ulrik GerdesForskning
Overlæge
Bettina Haastrup Grøne
Forskning
Ph .d .-studerende
Erik Hollnagel Forskning
Professor
Nina Sahlertz KristiansenForskning
Ph .d .-studerende
Anne Zierau KudskForskning
Ph .d .-studerende
Peter QvistForskning
Overlæge
Caroline Raben
Forskning
Ph .d .-studerende
Medarbejdere 2012
Center for KvalitetP . V . Tuxensvej 5
5500 Middelfart
Telefon +45 63 48 40 60
E-mail centerforkvalitet@rsyd .dk
Web www .centerforkvalitet .dk
www .regionsyddanmark .dk
Center for Kvalitet bygger bro fra viden om kvalitet til bedre behandling og pleje af patienter i Region Syddanmark.
Center for Kvalitet understøtter kvalitetsudvikling og forskning på tværs af Region Syddanmarks sygehuse,
psykiatrien og almen praksis.
top related