juni 2015 land -...

57. årgang

3

Land inspektøren

Juni 2015

tema: Fuld fart på ekspropriationer langs jernbanen

Højesteret har afgjort ”Alle ledningssagers moder”

Visualiseringer: Fup, fakta og faldgruber

Aalborgensisk skepsis overfor København

Forskning kortlægger Østeuropas jordreformer efter murens fald

Be Captivated

Besøg www.leica-geosystems.com/becaptivated

Kontakt os for en uforpligtende demonstration.

Leica Geosystems ASHerlev, Danmark - tlf 7023 0032

www.leica-geosystems.dk

VERDENS FØRSTE SELV-LÆRENDE TOTALSTATION!

Med Leica Captivate bliver dit arbejde i felten

nu endnu lettere, med ny intuitiv ”touch”

brugerflade, og let tilgængelige apps.

Komplet nyt landmålingssystem fra Leica

Geosystems, med masser af nye features, bl.a.

3D viewer hvor du kan vende og dreje modeller,

og tage den bedst mulige beslutning i felten.

Leica CaptivateSee beyond the data

3LANDINSPEKTØREN3 2015·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 3 / juni · 201557. årgang16

44

6 Strømlinet ekspropriation Reportage: 45 km jernbane på Sydsjælland skal opgraderes og ekspropriationerne kører uden de store bump.

10 Ledende landinspektør – kontinuitet og fornyelse Interview med ledende landinspektør for banesager Inger Juhl Larsen og Søren Kjerside Hansen fra Mølbak Landinspektører.

12 Ekspropriation på nye måder? Mange store anlægsprojekter presser behandlingen af ekspropriationssager og sætter gang i overvejelserne om optimering af sagsgangen.

16 Aalborg vs. København Reportage: Landinspektørstuderende i Aalborg stiller spørgsmålstegn ved, om studiet i København nu også er så godt som det fremgik af seneste nummer af ’Landinspektøren’.

22 Endeligt punktum i Vintapperrampesagen Hvad kan vi lære af Højesterets dom i denne principielle ledningssag? Vi har spurgt en række fagfolk og eksperter om deres syn på dommen og dens konsekvenser.

26 Energinet.dk tabte ”Alle ledningssagers moder” Vintapperrampesagens tabende part fortæller om sagens baggrund, betydning og konsekvenser.

29 Visualiseringer: Fup, fakta og faldgruber Hvordan kommer et projekt egentlig til at se ud i virkeligheden? Bliv klogere på, hvordan visualiseringer bruges korrekt og få det rigtige beslutningsgrund- lag for vindmøller og andre betydelige anlæg.

38 Forskning: 25 år med jordreformer og jordfordeling i Østeuropa Morten Hartvigsen præsenterer essensen af sin forskning om jordreformer og jordfordeling i Central- og Østeuropa efter Berlinmurens fald.

Kort og godt

4 Leder: Udfordringer ude – forandringer hjemme

5 Kort nyt

14 Kommentar: Folketings- valg – og hva’ så?

20 Ejendomsjura: Hævd ved upræcis hegnsrejsning

34 Servitutbortfald i lokalplaner

35 Kattelem ved forandring af private fællesveje

36 Reportage: Morten Hartvigsens ph.d.-forsvar

42 Fagligt talt: Farvel til den praktiserende landinspektør

44 Både surt og sødt i Fagligt Møde 2015-evaluering

46 Bliver kvindelige land- inspektører forbigået?

48 Debat: Vores pension er ’god og solid’ – men er den god nok?

50 Efteruddannelse og medlemsnyt

51 Klumme: Hilsen til vore finske venner

Be Captivated

Besøg www.leica-geosystems.com/becaptivated

Kontakt os for en uforpligtende demonstration.

Leica Geosystems ASHerlev, Danmark - tlf 7023 0032

www.leica-geosystems.dk

VERDENS FØRSTE SELV-LÆRENDE TOTALSTATION!

Med Leica Captivate bliver dit arbejde i felten

nu endnu lettere, med ny intuitiv ”touch”

brugerflade, og let tilgængelige apps.

Komplet nyt landmålingssystem fra Leica

Geosystems, med masser af nye features, bl.a.

3D viewer hvor du kan vende og dreje modeller,

og tage den bedst mulige beslutning i felten.

Leica CaptivateSee beyond the data

4 LANDINSPEKTØREN 3 2015·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 3 / juni 201557. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] www.landinspektøren.dk

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, 10 · grafisk Design & forlag

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 350 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:1. september

Deadline for artikler og annoncer i 2015:Nr. 4-2015: Torsdag d. 6. augustNr. 5-2015: onsdag d. 23. septemberNr. 6-2015: Torsdag d. 5. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forside-foto:Statens mange jernbaneprojekter giver travlhed hos den ledende landinspektør for banesager i Danmark, Inger Juhl Larsen, der her er på besigtigelse i Sydsjælland i en ekspropriationssag. Læs mere om ekspropriationer på side 6-13. foto: Pelle Rink

i 2007 passerede verden en milepæl. Siden dengang har over halvdelen af jordens befolkning, der nu tæller mere end syv milliarder, levet i byer. Udviklingen er hastig, og strømmen mod det forjættede liv i byerne frister mange. At besøge byer med 2-3-4 ja 5 gange Danmarks befolkning er en sælsom oplevelse. Gigantiske slumkvarterer samler fattige mennesker uden ret-tigheder og fremtid. FN’s ”Millennium Development Goals” er udtryk for et ønske om at bekæmpe verdens fattigdom. Et af værktøjerne, erkendt af alle, er at sikre rettigheder og ejendoms-ret til selv primitive hytter. Altså behovet for en matrikel og en mulighed for registrering af ejendomsret.

er Der Håb FOrUDe?

På systemsiden er der i dag en bred vifte af muligheder. Både Europa, Australien og lande i Asien tilbyder forskellige måder at håndtere matrikulære systemer på. Den lokale lovgivning kan skræddersys til det pågældende lands politiske system og ambition og en sværm af rådgivere står klar til at bistå. FIG har lanceret begrebet ”Fit for Purpose”, som siger, at det er sund fornuft at tilpasse sikring af ejendoms-rettigheder til lokale forhold. Og gør dermed også op med det professionelle dogme om, at alt skal måles meget præcist. Den tekniske udvikling har fjernet en række barrierer. Man kan måle og registrere, som man har råd til helt efter eget be-hov. De store byer kan have ét sæt krav og hytten i den afrikan-ske landsby et andet sæt. Mobiltelefoner, totalstationer, droner, fotogrammetri og satellitter kan anvendes og sikre, at der kun gennemføres den tilstrækkelige indsats. Det er fx tilstrækkeligt kun at registrere midten af en hytte i en brasiliansk favela for at skabe det nødvendige grundlag for ejerens ret og lånemulig-heder. Og tyskerne kan uanfægtet fortsætte med deres super-måling. Ved en matrikelkonference i Istanbul blev Torben Juulsager og undertegnede efter et fælles indlæg mødt – ikke af en inte-resse om systemer eller teknik – men med spørgsmål om vores professionelle indretning omkring den praktiserende landin-

Udfordringer ude – forandringer hjemme

spektør. Det leder frem til en påstand om, at de legale rammer om landinspektøren – nationalt og internationalt – er univer-selle og uforanderlige. Der er krav om uddannelse på højt ni-veau, gennemførelse af praksisperiode inden beskikkelse og fagjustits med etablering af kontrol, som landinspektørnævn og honorarudvalg. Vi taler også om en organiseret profession og branche med vilje til et højt etisk niveau, efteruddannelseskrav, klagesyste-mer, faglig integritet, respekt og ordentlighed. Udtryk, som anvendes om landinspektøren uanset om ansættelsesområdet er stat, region, kommune eller privat. Samspil og samarbejde mellem den private og den offentlige sektor er også vigtige elementer, som for mange lande næsten har mytisk karakter. Alt dette sammen med et velerhvervet omdømme uden kor-ruption. Bestemt ikke nogen selvfølge alle steder. Vi kunne i Istanbul sole os i denne interesse, men tog i opdrag at skønne mere på tingenes tilstand i Danmark. Og vel hjemkommet til Danmark kom regeringens vækstini-tiativ med nye regler for landinspektører til udmøntning. Med udspillet har regeringen lagt op til markante ændringer af land-inspektørfirmaernes forhold. Det er for tidligt at spå om de re-elle konsekvenser, men jeg vurderer, at der er tale om den mest radikale ændring set siden 1768, da den første beskikkede land-inspektør blev udnævnt. Bestyrelsen vil følge udviklingen nøje.


Dom ankes ikke – og loven gælder fortsatI en sag med ganske megen medieomtale blev to landmænd ved byretten i Holstebro frikendt den 11. maj 2015 for at have overtrådt randzoneloven. Efterfølgende har statsadvokaten be-sluttet, at dommen ikke vil blive anket. De to landmænd blev frifundet, da retten fandt, at uklarhederne i den oprindelige randzonelov fra 2012 skal komme de pågældende landmænd til gode. Konkret var der bl.a. usikkerhed om kortgrundlaget for randzonerne. NaturErhvervstyrelsen vil nu rette henven-delse til anklagemyndigheden i de enkelte politikredse og op-fordre til, at sagerne efter den tidligere randzonelov trækkes tilbage, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. ”Byretsdom-men slog fast, at randzoneloven gælder, og NaturErhvervsty-relsen håndhæver fortsat loven. Fremadrettet har vi fokus på de randzoner, der skal udlægges efter den nye lov fra 2014, og som vi også vil kontrollere efter,” udtaler kontroldirektør i NaturErhvervstyrelsen, Anders Munk Jensen. Dommen æn-drer derfor ikke på, at den nuværende randzonelov skal over-holdes og at landmænd således fortsat skal udlægge randzoner. Organisationen Landbrug & Fødevarer har stævnet staten i en principiel sag, da den mener loven eksproprierer landbrugs-ejendom og at de berørte landmænd derfor skal have fuld er-statning, jf. grundlovens § 73. Ideen bag udlæg af de ni meter brede randzoner omkring bestemte søer og vandløb er at be-skytte vandmiljøet. Landmænd må ikke dyrke jorden i rand-zonerne og heller ikke sprøjte og gøde.

Ny sekretær for LandinspektørnævnetDen ene halvdel af Landinspektørnævnets sekretariat blev ud-skiftet den 26. maj. Denne dag blev specialkonsulent, cand. jur.Susanne Kjøng nemlig udpeget som ny sekretær for nævnet. Susanne Kjøng erstatter fuldmægtig Jette Rosenkvist Jørgen-sen, som har fratrådt sin stilling i Geodatastyrelsen. Susanne Kjøng udgør herefter sammen med fuldmægtig, landinspektør Vibeke Stærdahl Nielsen Landinspektørnævnets sekretariat.

kOrt Nyt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Geopartner køber sig ind i hovedstadenMed opkøbet af Lars Anton Jensen Landinspektører på Rente-mestervej i København NV pr. 1. april 2015 er Geopartner Landinspektører A/S nu repræsenteret på Sjælland. Geopartner har fra dag ét siden fusionen med Hvenegaard Landinspektører i juni 2014 ikke lagt skjul på, at firmaet var på udkig efter inte-ressante forretningspartnere på Sjælland. Og med opkøbet har Geopartner etableret sig centralt i hovedstaden, der med sin markante vækst byder på gode opgavemuligheder for landin-spektørbranchen. Efter opkøbet beskæftiger Geopartner cirka 155 medarbejdere fordelt på 21 kontorer landet over.

Har du gode ideer til fagbladet ’Landinspektøren’?Hvert andet år spørger redaktionen foreningens medlemmer, hvad de synes om deres fagblad og tiden er nu inde til igen at gennemføre en læserundersøgelse. I løbet af juni måned vil du derfor modtage et spørgeskema via mail. Tilbagemel-dingerne skal dels bruges til generelt at lodde stemningen om fagbladet og derudover kommer der forhåbentlig en masse konstruktive input til, hvordan vi kan arbejde på at gøre bladet endnu bedre.

raNDZONeLOV

LÆserUNDersøGeLse

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

GeODatastyreLseN

FIrMaNyt


æt på kostskolen Herlufsholm ki-ler jernbanen mellem Køge og Næstved sig ned mellem de syd-

sjællandske bakkedrag med klatter af gam-le stationer, der har ligget der lige siden banens tilblivelse tilbage i 1870. Dagens besigtigelse foregår tæt op ad stationen Holme-Olstrup ved Holmegaard og ikke langt fra forlystelsesparken BonBon-Land. Området, som denne dag skal besig-

En ganske strømlinet ekspropriation

tiges, smyger sig langs banelegemet. For-årssolen skinner mildt over det sydsjæl-landske, og der er mødt et større opbud af mennesker op, som det er sædvane ved ekspropriationer: Tre lodsejere som den ene part, og bygherren Banedanmark som den anden part behørigt udstyret i orange jakker med logo. Derudover Ekspropria-tionskommissionens formand, kommis-sarius Helle S. Andersen, kommissionens

øvrige fire medlemmer og to administra-tive medarbejdere fra kommissariatet, to rådgivere fra COwI i gule jakker med logo, og den ledende landinspektør Inger Juhl Larsen fra Mølbak Landinspektører A/S, der fungerer som rådgiver for Ekspropria-tionskommissionen. I alt 15 personer.

VeD statIONsbyGNINGeN I HOLMe-OLstrUp

Den første ejendom på dagens besigti-

eksprOprIatION · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST foTo: PELLE RINK

Elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord og Næstved er en del af et større program for elektrificering af banestrækninger i Danmark. Banedanmark skal elektrificere omkring 1.500 kilometer strækning mellem 2014 og 2026.

fagbladet ’Landinspektøren’ fulgte Ekspropriationskommis-sionens besigtigelse af en række arealer til ekspropriation langs Køge Nord–Næstved-strækningen en almindelig ons-dag formiddag i maj måned. Strækningen på 45 kilometer skal elektrificeres og opgraderes, så togene kan køre 40 kilo-meter hurtigere i timen fra 2018. Projektet bliver betragtet som en succes, fordi der er meget få problematiske sager til ekspropriation. De fleste ender i forlig mellem lodsejer og bygherren ved selve ekspropriationen.


Ledende landinspektør Inger Juhl Larsen fungerer som rådgiver for Ekspropriationskommissionen og er således neutral ved besigtigelser. Hun vejleder i sidste ende, når projekterne skal godkendes af Ekspropriationskommissionen. Her lytter hun til CoWIs fremlæggelse af projektet.


eksprOprIatION

gelse er den gamle stationsbygning ved stationen i Holme-Olstrup, nu beboet af VVS firmaet AC-VVS Teknik. På grusve-jen ned til ejendommen står deltagerne i en rundkreds om kommissarius Helle S. Andersen, der byder velkommen til besigtigelsen af fem forskellige ejendom-me, der skal eksproprieres delvist. Hun fortæller, at besigtigelse og afgørelse om ekspropriation er slået sammen til at fore-gå samme dag, da det er en ekspropria-tion, hvor det kun er få kvadratmeter, der skal eksproprieres og ikke hele ejendom-me. Anders Christiansen, ejeren af VVS-firmaet, er selv tilstede for at få indsigt i, hvordan ekspropriationen skal foregå, og ikke mindst, hvad det kommer til at betyde for hans forretning og adgang til samme. Ikke desto mindre er han i godt humør, og understreger den gode stem-ning med at fortælle, at der er kaffe på kanden i den gamle stationsbygning. Landinspektør Karsten willeberg-Niel-sen fra COwI tager et stort kort med et

ortofoto over området med matrikelkortet som baggrund for at forklare projektets faser og afgrænsning. Han er rådgiver for Banedanmark og ansvarlig for selve projektets indhold. Han fortæller, at den vejbærende bro ved stationsbygningen ikke er høj nok til at køreledningerne kan gå under, så banen skal sænkes på en strækning før og efter broen på i alt 320 meter. Nogle steder skal banen sænkes helt ned til en meter under nuværende niveau. Det betyder, at bygherre skal eks-propriere et område midlertidigt for at gøre plads til arbejdet med at etablere spuns i jorden under broen. Derefter for-klarer han tidsrammen for arbejdet, og hvilke dele af ejendommene, der skal eksproprieres permanent og midlertidigt. På kortet med ortofoto kan man tydeligt se, at de områder, der skal eksproprieres permanent kun udgør en lille del af lods-ejernes ejendomme. Karsten willeberg-Nielsen forklarer, at der derudover, på hver sin side af køreledningerne, er fast-

lagt tre zoner, der har betydning for no-get af den beplantning, som står på ejen-dommene. De ejendomme, der grænser op hertil skal forud for elektrificeringen og hastighedsopgraderingen pålægges en eldrift-servitut, der angiver tre zoner på henholdsvis 10, 14 og 19 meter fra jernbanesporet. Inden for disse grænser må der ikke være høje genstande som træer og flagstænger, hvor der er risiko for, at de kan falde nedover de kommende køreledninger. Kommissarius Helle S. Andersen sup-plerer med at fortælle, at lodsejerne på et senere tidspunkt kan rådføre sig med en forstsagkyndig, der er med til at vur-dere, hvilken beplantning, der skal fældes eller beskæres. Projektleder Henry Nissen Martensen fra Banedanmark fortæller desuden alle tilhørere, at gamle ege og bøgetræer ofte får lov at stå, da der skal meget til, at de vælter. Det er ofte frugt- og birketræer, der ikke står distancen i dårligt vejr. Helle S. Andersen bedyrer, at

Kommissarius Helle S. Andersen får bygherres rådgivere fra CoWI til at præcisere, hvilke områder, der skal eksproprieres henholdsvis permanent og midlertidigt ved banestrækningen i Holme olstrup.


man kun fjerner det nødvendige. Resten af beplantningen får lov at bestå. Derud-over forklarer hun, at der bliver udbetalt en erstatning, og at lodsejer selv må re-tablere beplantning, der er godkendt af den forstsagkyndige. Karsten willeberg-Nielsen afrunder med at fortælle, at den midlertidige eks-propriation til arbejdsarealer vil finde sted fra juni til slut december 2015, hvor den største del af arbejdet foregår i en sporspærringsperiode fra 14. august til 11. oktober. I den periode vil togtrafik-ken være helt indstillet på strækningen for at sporsænkningen kan udføres.

på FLaGVaNDrING I VILLaHaVer

Kommissarius Helle S. Andersen afslut-ter de indledende manøvrer og træder an – ind på VVS-firmaets grund med den gamle stationsbygning. I gavlen passerer vi en lille cisterne af metal, der fungerer som potteskjuler – et syn, der bringer smilet frem hos de fleste. Omme i bag-haven åbenbarer sig grønne og røde flag, der er placeret cirka 10 meter fra hegnet ud til banelegemet. Flagene angiver, hvil-ke dele af ejendommen, der skal ekspro-prieres henholdsvis midlertidigt og per-manent. Forsamlingen bevæger sig langs flag-ene, der fører dem hen til et arbejdsskur med en tilhørende overdækning til køre-tøjer. Der er adgang til skur og overdæk-ning både fra vej og have. Lodsejer Anders Christensen er i den forbindelse interesseret i at vide, hvad den midler-tidige ekspropriation får af betydning for hans opbevaring af trailer og arbejdsred-skaber. Helle S. Andersen er lydhør og nærværende under hele besigtigelsen. Hun sørger for, at bygherre og lodsejer får drøftet mulige løsninger – også i dette tilfælde. Banedanmark forklarer, at de nok skal finde en løsning, så han kan komme til både garage og skur fra vejen, men de er nødt til at lukke adgangen af indtil haven. Lodsejer Anders Christen-sen virker tilfreds med, at han ikke skal finde en anden lokation til sine redskaber. Næste stop er på den anden side af bil-broen over jernbanen. Fra bilbroen kan man se ud over marker på den ene side af banen, og villahaver på den anden side. Ekspeditionen kan følge de grønne og

røde flag, der er udstukket på marken, og man fornemmer de grænser, der er angivet på det store kvadratiske kort med ortofoto og matrikelkort. Lodsejer er ikke til stede, så ekspeditionen fortsætter ned af en grusvej mod den berørte villavej langs banen. Begge lodsejere er til stede i den første have, og de fører os ned i en-den af haven ud mod banelegemet, hvor det ser ud til, at familiens børn har haft gang i at lave hule. Karsten willeberg-Nielsen forklarer, at der nok ryger et pæretræ og måske også et birketræ. Der-udover fjernes buskbeplantningen ned mod sporet. Lodsejerne virker ikke be-kymrede, da det er en meget lille del af haven, der skal eksproprieres.

VOterING I bUs

Sidste stop er tilbage ved vejen med sta-

tionsbygningen, hvor Ekspropriations-kommissionen går ind i den bus, de an-kom i, for at vurdere, om projektet kan godkendes. I mellemtiden fortæller Kar-sten willeberg-Nielsen, at hele stræknin-gen er forholdsvis uproblematisk, fordi der er meget få ejendomme, der skal eks-proprieres fuldt ud. Langt de fleste sager ender med forlig. Strækninger som Køben-havn–Ringsted, hvor der skal anlægges et helt nyt tracé til banen, er langt van-skeligere at ekspropriere. Så træder kommissarius ud af bussen. Hun meddeler, at projektet er godkendt, og at de nu kan gå i gang med selve eks-propriationen og fastsættelse af erstat-ninger – en proces der holdes udenfor offentlighedens øje. Dagens besigtigelse er foregået i god stemning, måske hjulpet på vej af forårets sol og lyse farver.

Banedanmarks repræsentanter ved besigtigelsen konstaterer, at hækken står i skel ud til banelegemet, og at den må derfor lade livet ved ekspropriation.

KoRt oM EKSpRopRiAtionSKoMMiSSionEnKommissionen ledes af kommissarius. Der er to kommissarier i landet: én for Jylland og én for Øerne. Kommissarius er uddannet jurist og formand for kommis-sionen. Kommissarius udpeger yderligere fire medlemmer. To medlemmer udtages fra en liste af personer, som er udpeget af transportministeren. De andre to med-lemmer udtages fra en liste over medlemmer, der er udpeget af kommunerne i hen-holdsvis Jylland og på Øerne. Derudover deltager en repræsentant uden stemme-ret fra den pågældende kommune, hvor ekspropriationsforretningen finder sted.


å kontoret på Vesterbrogade 35 i København, hvor den ledende landinspektør for statens jern-

baner i Danmark har huseret helt fra stats-banernes begyndelse, sidder landinspek-tørerne Inger Juhl Larsen og Søren Kjer-side Hansen. Inger Juhl Larsen er ud-nævnt som ledende landinspektør for statens jernbaneanlæg i Danmark, og Søren Kjerside Hansen sidder også med opgaven, da landinspektørkontoret på Vesterbrogade 35 pr. 1. januar 2015 har fusioneret med Mølbak Landinspektører.

Hvordan fik Mølbak Landinspektører opgaven? Inger: Der var fem virksomheder, der bød på opgaven og Mølbak Landinspek-tører vandt licitationen for en periode på fire år. Søren: Det er første gang, at opgaven har været i udbud. Helt tilbage fra stats-banernes begyndelse udnævnte man en ledende landinspektør for jernbanean-læggene, der har siddet med opgaven indtil nu – altså i over 100 år. Det har så-ledes været landinspektører fra Landin-spektørkontoret Vesterbrogade 35, hvor jeg kommer fra, der hidtil har varetaget

Ledende landinspektør – kontinuitet og fornyelse

eksprOprIatION · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST

hvervet som ledende landinspektør for jernbaneanlæg. Vi har efter licitationen fusioneret de to virksomheder, hvorved den viden og erfaring, der findes i land-inspektørkontoret, kommer med over i Mølbak Landinspektører. De igangvæ-rende ekspropriationssager under den ”gamle ordning” bliver færdiggjort i regi af Mølbak Landinspektører. Inger: Det kan være en temmelig om-fangsrig opgave at få anlæggene berig-tiget efter de er færdigbygget, men vi har været med i hele ekspropriations-processen og har samlet kendskab til alle aftaler med de enkelte lodsejere. Derfor kan vi løse opgaven på den mest effektive måde.

Hvilke opgaver løser man som ledende landinspektør? Inger: Den ledende landinspektør er først og fremmest Ekspropriationskom-missionens rådgiver. Vi bistår med fag-lig viden om ejendomsret og afslutter ekspropriationen med at få anlæggene matrikulært og tinglysningsmæssigt be-rigtiget. Søren: Derudover servicerer vi kom-missariaterne, og samarbejder med an-

lægsmyndigheden om at forberede det materiale, der ligger til grund for at gennemføre besigtigelsesforretninger og ekspropriationsforretninger.

Hvad har det betydet for Mølbak Land-inspektører at få den opgave? Inger: Vi har først og fremmest fået en meget større opgaveportefølje siden 1. jan-uar 2014. Det er en meget stor opgave-mængde, der har krævet mere mand-skab. Derfor er vi meget glade for fusio-nen, der samtidig sikrer kontinuitet og videndeling til gavn for alle parter i pro-cessen, herunder den enkelte lodsejer. Søren: I dag er vi 40 mand i alt i Møl-bak Landinspektører, heraf godt 20 land-inspektører, men vi mangler stadig folk til at løse alle vores opgaver. Ekspropria-tionsopgaven bliver ikke mindre i det nærmeste år, så det er nødvendigt at stille flere folk til rådighed, hvis vi skal kunne følge med. Vi samler i øvrigt også Vesterbrogades og Mølbaks aktiviteter i København på et fælles kontor per 1. juli i år.

Hvilke projekter er I involveret i? Søren: Vi har gang i rigtig mange pro-

Snart halvandet år er der gået, siden mølbak Landinspektører A/S blev udnævnt af transportministeren som ledende landinspektør for banesager i hele Danmark pr. 1. januar 2014. Deres rolle er at rådgive Ekspropriationskommissionen som beslutningstager og skabe sammenhæng og kontinuitet i afgørelserne. Ledende land-inspektør Inger Juhl Larsen og Søren Kjerside Hansen fra mølbak Landinspektører fortæller her om arbejdet som ledende landin-spektør – en funktion, der er taget til i mængde og kompleksitet.


jekter. Vi har både projekter fra før og efter Mølbak Landinspektører overtog opgaven. Vi er involveret i anlægget af Metrocityringen med tilhørende afgre-ninger til Nordhavnen og Sydhavnen i København, den nye jernbane Køben-havn-Ringsted over Køge, nedlægning af jernbaneoverkørsler på en lang række jernbanestrækninger i Jylland, udbyg-ning af jernbanen Ringsted-Femern, let-banerne i Aarhus og Odense og langs ring 3 i København og elektrificering af jernbanestrækninger i hele landet, og togfonden betyder, at der er meget mere på vej.

Hvilke særlige udfordringer er I stødt på undervejs? Søren: Store projekter indebærer ofte meget stramme tidsplaner. Vi skal gen-nemføre mange forretninger på kort tid, så der er generelt en udfordring i plan-lægning og afvikling af projekterne.

Hvordan løser I tidspresset? Inger: Det er i første omgang kommis-sariaterne, der prioriterer opgaverne, men vi er presset på tid i mange af de større projekter, og det er ofte nødven-digt at vi i tæt samarbejde med anlægs-myndigheden får prioriteret indsatserne så de nødvendige besigtigelses- og eks-propriationsmaterialer er klar til forret-ningerne på de rette tidspunkter.

Er I stødt på nogen interessante tendenser? Inger: Vi er helt klart stødt på nye ten-denser indenfor det naboretlige område. Ved Metrocityringen er der vedtaget en såkaldt nabopakkebekendtgørelse, som fastsætter kompensationer for gener og ulemper ved aften- og natarbejde til na-boerne ved metroens arbejdspladser. Det er noget nyt, og der er tale om naboret-lige problemstillinger, som reelt ligger udenfor selve ekspropriationsprocessen, men som i høj grad involverer ekspro-priations- og taksationskommissionerne, der er ankeinstanser i forhold til nabo-pakkebekendtgørelsen. Generelt kan det siges, at naboer til større anlægsarbejder er blevet mere opmærksomme på ulem-per og rejser flere spørgsmål om ulemper i både anlægsperioden og den efter-

følgende driftsfase. Det betyder, at an-lægsmyndighederne i højere grad skal undersøge og redegøre for sådanne pro-blemområder forud for besigtigelses- og ekspropriationsforretningerne, hvor disse naboretlige problemstillinger helt klart ”fylder” betydeligt mere end tidligere. For eksempel er der indskrevet i anlægs-loven for Femern Bælt, at der skal tilby-des kompensation til beboere, som kan udsættes for gener fra anlægget.

Hvilken del af landinspektørfagligheden bruger man primært som ledende land-inspektør? Inger: Det er helt klart juraen, vi bru-ger mest. Vi bistår kommissionerne med viden om matrikulære og andre ejen-domsretlige forhold, og bruger i øvrigt vores kendskab til relevant lovgivning.

Hvad er den ledende landinspektørs rolle, når der skal eksproprieres? Inger: Der er to parter ved en ekspro-priation, anlægsmyndigheden og lods-ejeren. Derimellem står kommissionen, der skal træffe afgørelse om ekspropria-tion og fastsætte erstatning. Som le-dende landinspektør er vi kommission-ens rådgiver, og vi skal holde os meget neutrale under forretningerne. Vi bliver spurgt til råds om landinspektørfaglige emner, når kommissionen træder tilbage for at træffe beslutning i en sag, og vi gør for eksempel kommissionen opmærk-som, hvis den i en konkret sag er ved at bevæge sig væk fra et erstatningsprin-cip eller lignende, der tidligere er an-vendt. Herudover noterer vi kommen-tarer og beslutninger under forretnin-gerne, som vi efterfølgende gør brug af, når vi kommenterer udkast til forhand-lingsprotokollen fra forretningen.

Hvordan er det at have rollen som ledende landinspektør? Søren: Det er først og fremmest et meget spændende arbejde. Vi kommer rundt mange steder i landet og besøger forskellige ejendomme med meget for-skellige problematikker. Det er fagligt udfordrende, og man føler, man er med der, hvor der sker noget.

Ledende landinspektør Inger Juhl Larsen og Søren Kjerside Hansen fra mølbak Landinspektører drøfter en verserende ekspropriationssag på Landinspektør-kontoret Vesterbrogade 35. foto: Birgitte Hübertz Smith


er er tryk på statens anlægsbe-hov, og det bliver ikke mindre i de kommende år. Femern Bælt

er næste skud på stammen efter anlægs-loven for Femern Bælt og de danske land-anlæg blev vedtaget af Folketinget den 28. april i år. Med loven blev projektet endeligt miljøgodkendt, og der blev givet hjemmel til at foretage ekspropriationer af landbrugsjord, vindmøller og erhvervs-arealer for at gøre plads til motorvej og jernbane. Som noget helt nyt er vitale arealer for projektet, som for eksempel arealer til pro-duktionshal for anlægget, skrevet ind i loven. Det er sket for at sikre fremdrift i projektet og undgå forsinkelser, der kan få store økonomiske konsekvenser. Ekspro-priationen ved disse anlæg bygger altså ikke på en forudgående besigtigelse, men i stedet for på den forudgående VVM-redegørelse. Skulle parterne være uenige, så sætter den normale procedure i gang, hvor lods-ejer kan klage til taksationskommissionen. Det forsinker ikke projektet, men henstil-ler lodsejer til at vente på en afgørelse om erstatning, mens ejendommen bliver

eksprOprIatION · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST foTo: PELLE RINK

Ekspropriation’Ekspres’

inddraget til brug for anlægget. Det er et forsøg på at få nogle ting hurtigere igen-nem systemet, og undgå de lange frister ved en normal ekspropriationsproces vur-derer kommissarius og formand for Eks-propriationskommissionen ved Øerne, Helle S. Andersen. ”Folketinget har med indgrebet fore-taget hele prøvelsen for os. Praksis vil vise, om det rent faktisk har en effekt”, siger hun.

kLaGesaGer VeNter

”Det er et stærkt signal om, at politikerne er usikre på, hvad ekspropriationsproces-sen kan betyde for anlægsmyndigheden,” vurderer landinspektør Karsten wille-berg-Nielsen, der arbejder i COwI A/S og blandt andre rådgiver Banedanmark og Hovedstadens Letbane i ekspropriati-onssager. Derfor mener han også, at der er brug for at se på, hvordan ekspropria-tionsprocessen kan moderniseres. Siden september sidste år har Taksa-tionskommissionen for Sjælland m.v. været uden formand, og der er endnu ikke udpeget en ny til hvervet. Det har betydet, at der efterhånden ligger 47

klagesager og venter på en afgørelse om erstatning. Transportministeriet medde-ler, at de arbejder på højtryk med at finde en løsning på problemet, og at der i de fleste sager er udbetalt et acontobeløb til den forurettede lodsejer. Klagesagerne er imidlertid ikke noget, der ser ud til at have den helt store be-tydning for de store bygherrer, og det lader ikke til, at det har skabt flaskehalse i anlægsfasen. ”Vi har i alt tre sager liggende ved tak-sationskommissionen, og som der afven-ter en afgørelse, så problemet er til at overse for os,” fortæller landinspektør Svend Kold Johansen, områdechef for Areal og Geodata i Vejdirektoratet. Han synes dog, det er uheldigt, at lodsejerne ikke kan få afgjort deres sager, da det al-tid er vigtigt for processen, at der er flow i sagerne, men han er tilfreds med den almindelige ekspropriationsproces i for-hold til Vejdirektoratets anlæg. Sagerne ved taksationskommissionen har heller ingen betydning for Banedan-marks anlægsarbejder, fordi taksations-kommissionen alene forholder sig til en fastsættelse af erstatning, meddeler Ba-

Staten er i anlægshumør, og antallet af ejendomme til ekspropria-tion stiger over de kommende år. Samtidig ligger 47 uafgjorte sager og venter på, at Taksationskommissionen for Sjælland m.v. får ny formand, så den kan tage fat igen. Det øgede pres kræver flere ressourcer og sætter gang i overvejelser om, hvordan de statslige ekspropriationsprocesser kan moderniseres.


nedanmark. Ekspropriationskommissio-nen kan fortsat ekspropriere de arealer, der skal bruges til anlægsarbejdet. Det område, der er eksproprieret, står ved magt, selvom der er opstået uenighed om erstatningens størrelse, oplyser Banedanmark.

NabOpakker

Gener og ulemper i forbindelse med an-læg af Metrocityringen har ført til, at transportministeren i februar 2014 ind-førte en nabopakke, der skulle sikre ret-tighederne for naboerne til byggeriet i forbindelse med aften- og natarbejde. Nabopakken trådte i kraft den 1. juli 2014, og har betydet, at naboerne til an-lægget er blevet mødt i forhold til de ge-ner, som de står med. I forhold til nabopakken er det fortsat ekspropriationskommissionen, der be-handler klager fra naboerne til metro-byggeriet, fortæller landinspektør Chri-stine Hammer Jespersen, chef for Areal, Ledninger og Rettigheder i Metrosel-skabet. Hun oplever, at ekspropriations-processen og behandling af nabosager glider fornuftigt, og Metroselskabet har ikke oplevet flaskehalse i forhold til pro-jektets fremdrift. ”Der er hele tiden et rimeligt varsel for behandling af sager, så vi oplever ekspropriationsprocessen som smidig og god,” siger Christine Hammer Jespersen og tilføjer, at naboerne til metrobygge-riet i København har været udfordret, men at nabopakken har taget hånd om de fleste udfordringer.

tIDspres OG MODerNIserING

Allerede nu kan ekspropriationskommis-sionen mærke, at antallet af sager er sti-gende, og det topper formentlig i 2016 og 2017, fortæller kommissarius Helle S. Andersen. Derfor har kommissionen forsøgt at tilrette organisationen til det stigende arbejdspres. Ekspropriations-kommissionen har fået ekstra personale, to til det administrative og to jurister. Derudover er der nu to faste formænd for kommissionen, der kan lede proces-serne, og én i reserve, der kan gå ind ved spidsbelastninger. ”Vi arbejder hele tiden på, at vores ar-bejde kan gøres nemmere og smartere,

og med fokus på, at borgerens retssikker-hed er intakt,” fortæller Helle S. Andersen. Og der er oplagte muligheder for at gøre processen mere smidig. Det mener Karsten willeberg-Nielsen fra COwI. Han peger på, at ekspropriationsproces-sen i nogen grad kan moderniseres ved at nedbringe den tid, som ekspropriati-onskommissionen bruger på at behandle den enkelte ejendom. Anlægsmyndighed-en kan i højere grad gå i målrettet dia-log med lodsejerne om at løse og indgå aftaler om visse praktiske og økonomiske forhold i forbindelse med ekspropria-tionen inden kommissionen kommer i marken. Det er efter hans mening også muligt at øge brugen af digitale hjælpe-midler uden at man dermed går på kompromis med lodsejernes tryghed og retssikkerhed. ”I mange tilfælde kan dokumentation ved hjælp af foto og video på fællesmø-der være tilstrækkeligt til at lodsejerne føler sig informeret og hørt,” vurderer Karsten willeberg-Nielsen. Han oplever, at en video af området fint kan være ud-gangspunkt for et forlig ved mange upro-blematiske sager. Det kunne for eksempel være vurdering af beplantning i forhold

til pålæg af eldriftsservitutter, hvor lods-ejerne orienteres ved et fællesmøde i ste-det for at besigtige hver enkelt ejendom. ”Ekspropriationskommissionen bruger meget tid i marken på sager, som sagtens kunne reduceres ved anvendelse af mere moderne teknologi, ligesom vi har gode erfaringer med at indgå forlig mellem lodsejerne og anlægsmyndigheden om en række tekniske og økonomiske forhold på forhånd,” vurderer Karsten willeberg-Nielsen. Ved mindre servitutpålæg har ekspro-priationskommissionen udsendt breve til lodsejerne til orientering, og der er ofte indgået forlig i de sager uden forudgå-ende besigtigelse, oplyser kommissarius Helle S. Andersen. Hun mener dog det er nødvendigt, at lodsejerne kan kræve en besigtigelse af deres ejendom inden ekspropriation. ”Der er meget, du ikke fornemmer, når du ikke er til stede på ejendommen, så i de fleste tilfælde er besigtigelse på stedet nødvendigt for at sikre en god proces,” vurderer Helle S. Andersen, men hun er åben overfor mulige løsninger, der kan gøre processen mere smidig.

Der er fart over statens anlægsprojekter, og derfor er det oplagt at modernisere ekspropriationsprocessen der, hvor det giver mening.

pOLItIk · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

VÆkstpakke MeD LaNDINspektører

Risikerer den praktiserende landinspektør at blive aflivet, hvis regeringens vækstud-spil bliver gennemført? Det frygter Prak-tiserende Landinspektørers Forening (PLF). Vækstpakken er en del af regerin-gens valgoplæg og der er derfor ikke så lidt på spil for branchen på dette punkt. Lad os spole tiden en smule tilbage. Det hører så absolut til sjældenhederne, at landinspektører eksplicit bliver nævnt i et regeringsudspil. Men det var ikke desto mindre hvad der skete, da regerin-gen den 6. maj 2015 offentliggjorde dens længe bebudede Vækstplan 2015. Blandt de i alt 50 punkter, der skal bidrage til mere vækst i Danmark, er forslaget om at afskaffe landinspektørfirmaernes ejer-regler. Tankerne bag forslaget er, at kon-kurrencen øges og omkostningerne sæn-kes ved at fjerne ejerrestriktionerne. Udover det centrale spørgsmål, som PLF har rejst om borgernes retssikkerhed, hvis der fremover kan sættes spørgsmåls-tegn ved, om landinspektøren kan være

Folketingsvalg – og hva’ så?

upartisk som ’skellets ambassadør’, så er det store spørgsmål på de indre linjer naturligvis, hvad forslaget konkret vil betyde for landinspektørbranchen? Og om forslaget overhovedet vil blive gen-nemført ovenpå det kommende valg? PLF har været ganske aktiv i korrido-rerne i forsøget på at påvirke indholdet af vækstudspillet. Og ovre i det andet ringhjørne har COwI ikke lagt skjul på, at virksomheden gerne ser en afskaffelse af ejerrestriktionerne – hellere i dag end i morgen. Med en stor gruppe ansatte med landinspektørpapirerne i orden øjner ingeniørgiganten en god mulighed for at gafle nye opgaver på et indtil nu lukket marked for alle andre end landinspektør-firmaerne. Selvom PLF med sin lobbyindsats ikke har haft held til at få pillet landinspektør-delen ud af vækstpakken, har de prak-tiserende landinspektører muligvis ikke kæmpet forgæves. Det er således lykkes at få folketingspolitikere som Brian Mik-kelsen (K) og Flemming Damgaard Lar-

sen (V) til at stille op til artikler i lokale medier og – sammen med lokale landin-spektører – at lovprise den praktiserende landinspektør som vi kender i dag. Umid-delbart er det imod gængs borgerlig poli-tik at arbejde for mindre konkurrence og opretholdelse af eneret, men noget tyder altså på, at PLF har vundet forståelse for deres synspunkter i blå blok om særligt retssikkerhed. Som vækstudspillet er skruet sammen, taler alt derimod for, at en rød regering efter valget vil stille lovforslag om at afskaffe ejerrestriktio-nerne. Udfaldet af valget kan dermed få en stor, direkte indflydelse på vilkårene i landinspektørbranchen. Læs også ’Fagligt talt’ side 42-43

GeODatastyreLseN tIL aaLbOrG?

Det er tæt på at være en politisk klassiker: Flyt statslige arbejdspladser fra hoved-staden til den nødlidende provins, der sukker efter gode, offentlige arbejds-pladser. Og for nylig er specifikt Geo-datastyrelsen blevet foreslået flyttet fra

Kommentar

Den 18. juni skal vi igen stemme på vores foretrukne partier og kandidater. men hvad kan det egentlig betyde for landinspektører, om den ene eller anden fløj rykker ind i regeringskontorerne? fagbladet ’Landinspektøren’ har kigget nærmere på fire emner, der er særligt interessante for vores faggruppe – og hvor det ser ud til at gøre en reel forskel, om statsmini-steren efter valget hedder Helle eller Lars.


København NV til Aalborg. Bag forslaget står et samlet Venstre. ”Vi vil gerne støtte op om at samle stærke faglige miljøer. Aalborg har landin-spektøruddannelsen, og derfor hører Ge-odatastyrelsen også hjemme i Aalborg,” har det nordjyske folketingsmedlem for Venstre, Preben Bang Henriksen, udtalt ifølge dr.dk. Han undlader at fortælle, at uddan-nelsen også er lokaliseret i hovedstaden, så argumentationen er alt andet end skud-sikker. Og selv om man i Aalborg natur-ligt nok vil klappe begejstret i hænderne over at få tilført flere hundrede statslige arbejdspladser til byen, tilhører Aalborg hverken reelt eller i egen selvforståelse den del af provinsen, der har fået det kedelige stempel ’Udkantsdanmark’. De lokale gevinster ved en flytning skal også holdes op imod det tab af faglighed, der vil ske, når mange kvikke hoveder i sty-relsen forventeligt vælger ikke at flytte med deres arbejdsplads til den anden ende af landet. Specifikt for landinspek-tørernes vedkommende er der jo pt. rige-ligt at vælge imellem fra jobbuffetten. Når nu Venstre – som det eneste kon-krete eksempel i deres forslag om udflyt-ning af statslige arbejdspladser – udtryk-keligt nævner netop Geodatastyrelsens flytning til Aalborg, må man gå ud fra, at partiet også efter valget vil arbejde mål-rettet på at gøre forslaget til virkelighed. Også Dansk Folkeparti og de Konserva-tive går til valg på at flytte statslige ar-bejdspladser ud af København. I dagens gennemdigitaliserede samfund betyder placeringen af Geodatastyrelsen næppe det store for styrelsens brugere, men for de ansatte på Rentemestervej 8 – og for de potentielle nye medarbejdere i Aal-borg og omegn – er der reelt noget på spil ved folketingsvalget. ’Landinspektøren’ har direkte spurgt partierne i rød blok, hvad deres holdning er til en udflytning af Geodatastyrelsen, desværre uden resultat. Er det for meget at forlange, at partierne melder klart ud om det spørgsmål inden valget?

kOMMUNaLe eksprOprIatIONer

Som beskrevet i april-udgaven af ’Land-inspektøren’ vil blå blok stække kommu-nernes mulighed for at ekspropriere til

private formål. Det gælder uanset, om formålet kan betegnes som værende i al-menhedens interesse. Der er lidt nuance- forskel de borgerlige partierne imellem i forhold til, hvor kategorisk kommu-nerne skal afskæres muligheden for at ekspropriere til fx butikscentre. Tilbage står dog, at der her er en mar-kant forskellig holdning mellem rød og blå blok. Skal kommunerne fortsat – i yderste konsekvens, må man formode – kunne ekspropriere ud fra brede sam-fundsmæssige interesser eller skal be-skyttelsen af den enkelte private lodsejer veje tungere og have forrang? Også dette spørgsmål er reelt på spil den 18. juni. Læs også ’Landinspektøren’ nr. 2-2015, side 8-9

er pLaNLOVeN FOr straM?

Kampen om planloven og hvordan den administreres ligner efterhånden en slag-mark, som mange politikkere gerne be-væger sig ind på. Debatten om loven ra-ser og bl.a. Kommunernes Landsforening har givet udtryk for, at loven forhindrer lokale afvejninger og hæmmer vækstmu-ligheder, især i landdistrikter og kystom-råder. Blå blok ser gerne loven lempet. Også de Konservative, som ellers traditionelt har stået vagt om en forholdsvis stram planlov, har tilsyneladende slået ind på en lempeligere kurs med mindre regule-ring efter partiets formandsskifte. Regeringen spillede selv kort før valget blev udskrevet ud med en planlovspakke, som skal give kommunerne færre regler og mere albuerum. Uanset udfaldet af valget er der dermed lagt op til ændrin-ger i planloven. Ud fra partiernes udmel-dinger ser det på papiret ud til, at blå blok vil lempe reglerne mere end rød blok. I en tankevækkende kronik i Politiken den 27. april opfordrede landinspektør Niels Østergård og jurist Ole Christian-sen politikkerne til at tage en meget dyb og tiltrængt planlovsindånding. I stedet for de efterhånden mange lag-på-lag æn-dringer af loven er der brug for en kom-mission, som grundigt kan kigge hele planlovskomplekset efter i sømmene, mener kronikørerne, der kan trække på deres erfaringer fra mange år i Miljømi-nisteriets centrale maskinrum. Uanset

hvordan man vælger at arbejde med en planlovsreform, lyder budskabet om, at man giver sig god tid til at tænke sig om og inddrager alle gode kræfter i dette ar-bejde som kloge ord, der er værd at lytte til. Er det for meget forlangt, at partierne i det mindste kan enes om dette?

Rigtig godt valg til alle landinspektører den 18. juni!



andinspektørstuderende er tjek-kede. Det er det indtryk en deadlinedag for bachelorop-gaveaflevering giver på studiets

gange i Aalborgs vestby. Her er nemlig ingen af de 6. semesters-studerende, der skal aflevere. Det klarede de i går. Eller: Her er faktisk en. Søren Højers projekt-gruppe løb ind i printerproblemer i går eftermiddag, og de fire andre har over-ladt ansvaret for print og aflevering til ham denne formiddag. Den små to cen-timeter tykke opgave om matrikulær sags-udarbejdelse bliver – naturligvis – afle-veret et par timer før den endelige dead-line kl. 12. Det er dog ikke altid sådan, forsikrer institutsekretær Bente Jørgensen, der står for projektkvitteringer. Der er også landinspektørstuderende, som afleverer i sidste øjeblik. Efter endt aflevering behøver Søren Højer ikke gå mere end små 60 meter, før han er tilbage i sit grupperum. Lige præcis de to forhold trækker han og hans aalborgensiske medstuderende frem som en markant, positiv forskel på deres og de københavnske landinspektørstude-rendes studieforhold. I Aalborg sidder langt de fleste af studiets undervisere og vejledere lige nede ad gangen – kun gan-

Aalborgenserne er mere kritiske overfor AAU København end københavnerne

UDDaNNeLse · TEKST og foTo: RASmUS THIRUP BECK, fREELANCEJoURNALIST

ske få sidder i København. Og i Nordjyl-land har de studerende deres egne grup-perum, mens københavnerne for en stor dels vedkommende sidder i storkontor. Søren Højer er studenterrepræsentant i det byggeudvalg, der skal komme med input til et måske kommende nyt institut-byggeri på universitetets campus, og har i den forbindelse været på inspirations-tur i København, bl.a. på Aalborg Uni-versitets Københavnscampus i det gamle Nokia-hovedkvarter i Sydhavnen. Det var ikke imponerende. ”Vi studerende, der var med, var på ingen måde interesserede i at bytte. Det store lokale – storkontoret – er ikke opti-malt. Man kan vist også godt sige, at der var bred enighed i udvalget om, at vi ikke skulle gå den vej,” konstaterer han.

FOr rOseNrøDt

I et af de andre grupperum sidder tre piger og en dreng. De læser på fjerde se-mester og har matematik. Dagens første to timer er gået med forelæsning, og de sidste to står på opgaver i det, de lige har lært, som de løser to og to. Og det tager de meget gerne en pause fra. Også her er der taknemmelighed for den dør, man kan lukke, så gruppen får ro. ”Jeg kan sagtens forestille mig, at der

I det seneste nummer af ’Landinspektøren’ rapporterede vi fra Aalborg Universitets københavnerfilial af landinspektørstudiet. Det er bedre end dets rygte, skrev vi. I Aalborg er de ikke helt enige – og så kunne de i øvrigt godt tænke sig en tilsvarende rapport fra det nordjyske. Den kommer her.


er meget larm, når der er flere grupper. Deres grupperum er ikke ideelle,” lyder det bl.a. fra Astrid Laustsen Lave. Det er ikke fordi rummene her er spe-cielt rummelige – de er mellem 12 og 16 kvadratmeter – men man bliver ikkepludselig forstyrret af en nabogruppe, der holder pause og ser sjove Youtube-videoer, eller en anden der har en høj-lydt faglig diskussion. Det er et problem, når den eneste lydisolering er nogle tynde rumdelere. De fire studerende har dog kun besøgt københavnercampusset og har derfor ikke konkrete erfaringer. Det har til gen-gæld Tina Møller Jensen, der startede med at læse i København, men skiftede til Aalborg i oktober sidste år, bl.a. fordi hun var utilfreds med forholdene: ”Hele tredje og fjerde semester var jeg næsten ikke på universitetet – vi mødtes enten til gruppearbejde på andre univer-

siteter, fx CBS, eller hjemme hos os selv. Der er alt for meget larm. Der er ikke nogen, der kan snakke om noget, uden alle kan høre noget. Nu er jeg også ty-pen, der virkelig holder af stilhed, men alligevel…” Da ’Landinspektøren’ i det seneste nummer rapporterede fra landinspek-tørstudiets københavnerfilial, blev dette forhold ikke problematiseret, og det faldt Tina Møller Jensen for brystet. Hun syn-tes, de interviewede studerende og under-visere tegnede et for rosenrødt billede. Det gælder også den omdiskuterede videoundervisning, der i hendes øjne fungerer langt fra optimalt. ”Da jeg læste derovre, var der jævnligt folk, som gik fra videoundervisningen – eller bare blev væk. Jeg ved ikke, om dem, I har talt med, har glemt, hvor dår-ligt det fungerede,” siger hun. Den lokale formand for studenterfor-

Der er god plads til både fagligt liv og studieliv på landinspektørstudiets gange i Aalborg. Nogle ste-der flyder de to faktorer sammen - som når Lionel Richie titter ud over ølkasser i et grupperum.


UDDaNNeLse

eningen FoFoDaLa, Morten Blickfeldt Laursen, er diplomatisk, når han bliver udfrittet om sit syn på studieforholdene i den anden ende af landet. Han udtaler sig gerne kritisk om videoundervisnin-gen, der kræver en særlig pædagogik af underviserne, der desværre ikke er blevet klædt på til opgaven, men når det kommer til de fysiske forhold, under-streger han blot med et stort smil, at ”vi er utroligt glade for faciliteterne her i Aalborg”. Den eneste kritik af Aalborg-facilite-terne er faktisk direkte forbundet til København. Inde i grupperummet med matematikopgaverne peger Louise Som-merlade Schøn således på, at introdukti-onen af videoundervisning for at under-viserne kan undervise både i Aalborg og København, er den direkte årsag til, at også aalborgenserne jævnligt må kigge på en skærm i stedet for et menneske. Ledelsen har nemlig besluttet, at det skal fordeles ligeligt mellem de to campusser. Rejseaktiviteten betyder også, at de reelt ikke har den omtalte nærhed til deres undervisere og vejledere, fordi de ofte ikke er ’hjemme’. Bent Hulegaard Jensen, der er lektor og sektionsleder for Landinspektørviden-skab på Institut for Planlægning – og i øvrigt lige har fået Søren Højers bache-loropgave ind på sit skrivebord – er ikke overrasket over, at det er studerende i Aalborg, der er mest kritiske i forhold til studierammerne i København. Der bliver skabt myter, vurderer han. Han er dog heller ikke blind overfor, at der er for-hold i København, der kan blive bedre. Han lover ikke konkrete forbedringer, men oplyser, at ”man løbende overvejer nye tiltag”.

Dyre rejsetIMer

Når det kommer til selve eksistensen af et landinspektørstudie i København, bli-

”Hele tredje og fjerde semester var jeg næsten ikke på universitetet – vi mødtes enten til grup-pearbejde på andre universiteter, fx CBS, eller hjemme hos os selv. Der er alt for meget larm”Landinspektørstuderende Tina Møller Jensen, der startede med at læse i København, men siden er skiftet til Aalborg – om det at arbejde i storrums-kontor på københavnerstudiet

ver de kritiske røster endnu mere udtalte. Denne formiddags underviser i matema-tik, professor Rasmus waagepetersen, der er hyret ind fra AAU’s Institut for Matematiske Fag, er fx hverken begej-stret for modellen på et samfundsmæs-sigt eller personligt plan. ”Set fra et samfundsmæssigt perspek-tiv giver det jo ikke mening, og det er da heller ikke en drøm for mig at bruge så lang tid på transport. Det er nogle dyre timer i forhold til, at der fx kun er ni studerende i København i år,” siger han i en pause fra studerende, der har brug for en håndsrækning. I praksis betyder de mange rejsetimer,

at de ansatte har mindre tid til at forske i, og at samfundet derfor får færre forsk-ningsresultater for de penge, som inve-steres i universitetet. Også andre steder på gangen for land-inspektørstudiets fastansatte lyder der kritiske røster om det todelte campus. Her vil ingen dog lægge navn til kritikken. De studerende i Aalborg bekræfter dog delvist det mest tyngende argument for, at de skal have studiekolleger i Køben-havn: At den nye campus er med til at få uddannet flere. Cirka halvdelen af de studerende, ’Landinspektøren’ taler med, afviser således klart, at de ville have søgt ind på studiet, hvis det kun fandtes i

København – og det samme var faktisk nogenlunde tilfældet i København. Ned-lagde man en af filialerne, ville det sam-lede antal kandidater altså falde. Intet er dog sort/hvidt. Astrid Lausten Lave, der også bliver overtalt til en pause fra matematikopgaverne, siger først, at ja, hun havde søgt ind i København, hvis studiet ikke havde været i Aalborg, men lidt efter trækker hun i land: ”Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg var faldet over studiet, hvis det ikke var her, for jeg søgte bevidst slet ikke på studier i København.”

De matematiske evner skal være på plads, når man skal være landinspektør. De studerende på fjerde semester knokler derfor på med benhårde ligninger - og de stiller også beredvilligt op til fotografering.

Rasmus Waagepetersen, der er hyret ind fra AAU’s Institut for matematiske fag til at undervise i mate-matik, er glad for opgaven - men ked af at den også indebærer lange rejsedage til København. Lederen af hele studiet Bent Hulegaard Jensen (herunder) anerkender, at forholdene ikke er opti-male, men håber på bedre tider.



HeGNsLOVeNs reGLer OM HeGN OG skeL

Når der rejses hegn mellem ejendomme, kan hegnet rejses som et fælleshegn ellersom eget hegn, jf. hegnslovens § 1, der definerer fælleshegn som ”hegn, som rej-ses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme”, mens egne hegn ”rejses på egen grund langs ejendommens skel”. Fælleshegn skal efter lovens § 9 ”rejses således, at det falder midt i hegnet”. Uanset lovens § 1 anses også hegn, der i sin helhed er opsat på den ene grund i kortere afstand fra skel, af hegnssyn også som fælleshegn, hvis det har ”funktion som fælleshegn”. Formodningen for, at et hegn er et fælles-hegn understøttes af, at det vedligeholdes af de tilstødende ejere. Hegningsreglerne er deklaratoriske (§ 5), og der er ikke noget til hinder for at hegne på anden måde end loven fore-skriver i overensstemmelse med et ”sær-ligt retsgrundlag”, fx efter aftale. Langt de fleste hegn mellem ejendom-me etableres som fælleshegn, og selv om intentionen har været at placere hegnet

Hævd ved upræcis hegnsrejsning

i skellinjen, sker det ikke altid. Hvad en-ten det skyldes, at skelmærkerne er for-svundet, unøjagtighed ved hegnsrejsnin-gen eller andre forhold, fx at hegnsrejs-ning i skellinjen ikke var mulig. Det æn-drer dog ikke hegnets karakter af fælles-hegn ”når der er afgivet jord fra begge ejendomme” (Bendt Berg, Hegnsloven med kommentarer, 4. udg., s. 45). Hvil-ket må forstås sådan, at hegnet også er et fælleshegn, selv om hegnslinjen kryd-ser skellet eller ligger helt på den ene ejendom men således, at skellinjen be-finder sig inden for hegnet (fx i en hæk). Hegnets placering i forhold til skellet er derfor ikke afgørende for hegnets sta-tus, ligesom man ud fra hegnets place-ring ikke kan slutte noget om skellets be-liggenhed. Når det skal fastlægges, må man ty til de matrikulære oplysninger eller til hævdsreglerne.

FÆLLesHeGN, skeL OG HÆVD

Er hegnet placeret således, at det fuldt ud fysisk befinder sig på den ene ejendom – hvad enten det oprindeligt er opsat

som eget hegn eller som et fælleshegn – vil naboen kunne vinde hævd på arealet indtil hegnets midte, såfremt der i hævds-tid er udøvet den på stedet naturlige ejer-råden over arealet mellem skellinjen og hegnslinjen, og hegnet har haft funktion som fælleshegn, herunder er blevet ved-ligeholdt af begge ejere. Gælder det også, hvis hegnet ikke er placeret i skel, men dog fysisk befinder sig inden for hegnet? Kan der da vindes hævd til hegnets midterlinje? Det var situationen i U 2015.120 ØLD, hvor en hæk mellem to ejendomme på en strækning af ca. 31 m var plantet ca. 40 cm fra skellet så det nu lå i hækkens yderside (se målebladet). Hegnet var vedligeholdt og havde funktion som et fælleshegn mellem ejendommene. Da ejerne var uenige om, at ejendoms-grænsen lå i skellet eller i hækkens midte, kom det til skelforretning, hvor landin-spektøren genfandt to betonskelpæle i enden af skelstrækningen langs hækken. Han afviste hævd – ikke med henvisning til skelmærkerne – men fordi han vurde-

ejeNDOMsret · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

Selv om der er udøvet en naturlig ejerråden til et fælleshegn, kan der ikke vindes hævd i de tilfælde, hvor skellet ligger inden for hegnet. Det fremgår af en ny landsretsdom.


rede, at ”det er en praktisk foranstaltning at vedligeholde hækken” … … og at ”det ikke kunne give anledning til vedvarende brug af arealet berørt af hækken” og der-for fandt, ”at der ikke kunne være vundet hævd på dette ”hækareal”…” (i parentes bemærkes, at hævd ikke er udelukket, selv om den rådende – qua skelmærkerne – var fuldt ud klar over, at hækken stod på naboens grund). De rådende indbragte landinspektørens afgørelse for byretten med påstand om, at naboen skulle anerkende ejendoms-hævd på arealet mellem skellet og hegns-linjen. Erhvervelse af ejendomshævd forud-sætter, at der er udøvet den på stedet naturlige ejerråden. Vurderingen af, om det er tilfældet, må ske under hensyn-tagen til de stedlige forhold. Kravene til rådighedens intensitet vil således være mindre på hede- og mosearealer end ved hævdserhvervelse på parcelgrunde, men afhænger naturligvis også af, hvilken råden, der fysisk har været mulig at ud-øve. Fysisk råden over arealet under en hæk vil være yderst ekstensiv. Ud over eventuel lugning omfatter det vedlige-holdelse af hegnet – ved levende hegn i form af klipning og beskæring. En sådan råden repræsenterer jo lige præcis den råden, som er naturlig, hvilket var det, byretten lagde til grund for sin anerken-delse af ejendomshævd over hækarealet. Derimod fandt landsretten – som land-inspektøren – at en sådan naturlig ejer-råden (klipning af hækken) ikke var ”til-strækkelig” til hævdserhvervelse. Den udøvede råden var altså for ekstensiv – for begrænset i omfang. Jeg er ikke enig. Synes, at landsret-ten burde have lagt vægt på, at der var rådet, som en ejer naturligt kan og har mulighed for at råde. Men den valgte

altså i stedet at lægge vægt på rådig-hedsintensiteten. Den fandtes utilstræk-kelig til hævdserhvervelse.

HVOr skeLLet LIGGer I FOrHOLD tIL HeGNet?

Dommen betyder, at fælleshegn, der måtte være opsat upræcist i forhold til hegnslinjen, men inden for hegnet, ikke kan begrunde ejendomshævd til hegns-linjen, uanset at hegnet har bestået i hævdstid (1). Anderledes er forholdet, hvis skellinjen ligger uden for hegnet, forudsat altså, at der er udøvet en naturlig ejerråden over arealet mellem skellinjen og hegnet, som typisk i marken vil henligge som en inte-greret del af den ejendom, hvis ejer har udøvet råden. Er det tilfældet, vindes der hævd – ikke kun til hegnets yderside, men også over hækarealet, altså til heg-nes midtlinje (2). Når I som landinspektører skal fast-lægge skellet i situation (1), må I gøre op med jer selv, om I vil følge oven-nævnte landsretsdom eller følge gængs landinspektørpraksis og fastlægge skellet i overensstemmelse med de fysiske for-hold (som midte af hegnet). Vel vidende,

Der kan ikke vindes hævd uanset at hækken er fælleshegn

(1 Skel Skel (2

Der kan vindes hævd, ved naturlig ejerråden

at det så kan medføre, at en af parterne (eller i forbindelse med skelforretninger dennes rådgiver) ønsker denne fastlæg-gelse prøvet. I så fald kan jeg forstå på PLF, at foreningen agter at bi intervenere. Men hvor ligger skellet så i den helt normale situation, hvor skellet ligger uden for hegnet (hækken) på en stræk-ning og inden for på en anden stræk-ning, fx således, at der opstår et trekan-tet areal mellem den registrerede grænse og hegnet i marken – en helt normal situation (se nedenstående skitse)? Hvis det trekantede areal i øvrigt henligger som en del af og er brugt under den ejen-dom, hvorfra der rådes, vil det jo være Anders And, hvis skellet på den første strækning skulle fastlægges i midten af hegnet, men ligge i det registrerede skel på den del, hvor det registrerede skel ligger under hækken (se skitsen). Næ! Ejendomsgrænsen skal (selvfølgelig) fast-lægges som hækmidten på hele stræk-ningen. Eksemplet viser meget godt, at det altså havde været bedre, hvis lands-retten i ovennævnte sag havde stad-fæstet byretsdommen!

Ligger det registrerede skel dels uden for dels inden for hegnet, fastlægges skellet ved hævd i hegnets midte på hele strækningen.


ejeNDOMsjUra · TEKST: ASgER SoNNE KRISTENSEN og ToRBEN LUND CHRISTENSEN

Endeligt punktum i principiel ledningssag

Fagbladet ’Landinspektøren’har spurgt en række centrale fagfolk på området om deres umiddelbare vurdering af dommen og om, hvilke konsekvenser dommen får på området.

en 19. maj 2015 var en dato, som mange med interesse for ejen-

domsjura, og navnlig ledningsret, havde set frem til. Denne dag offentliggjorde Højesteret nemlig sin dom i Vintap-perrampesagen. Med dommerstem-merne 3-2 afgjorde Højesteret sagen til Vejdirektoratets fordel. Det betyder, at

Energinet.dk skal betale for at sikre de-res ledning under rampen – også selvom ledningen ved deklaration er tinglyst. Sagen, der blev behandlet i Højesteret den 4. maj 2015 – og som vel nærmest kan betegnes som et tilløbsstykke med omkring 30 tilhørere i den øverste rets-instans’ fornemme, højloftede lokale på

Slotsholmen – er dog langt fra kun inte-ressant for de to parter. Afklaringen af gæsteprincippets rækkevidde har hele ledningssektorens store bevågenhed lige-som lodsejere og potentielle bygherrer har stor interesse i at få Højesterets vur-dering af, i hvilket omfang eksisterende ledninger er beskyttet.

med den snævrest mulige margin har Højesteret nu afsagt dom og dermed omsider afsluttet den langvarige strid i den såkaldte Vintapperrampesag, hvor Vejdirektoratet og Energinet.dk har kæmpet om, hvem der skulle betale for ledningsarbejder, der blev nødvendige på grund af etablering af et vejanlæg. Striden endte med, at ledningsejeren Energinet.dk tabte sagen, og dommen føjer sig til andre højesteretsafgørelser, som er med til at fastlægge retspraksis om gæsteprincippet. ’Landinspektøren’ har spurgt en række fagfolk om deres syn på dommen – og meningerne er stærkt delte.

Jeg vil ikke sige, at jeg er vold-somt overrasket over dommen.

Jeg vidste godt, at det ville blive op ad bakke set fra ledningsejers side efter sagen blev tabt i landsretten, og både Taksationskommissionen og Ekspropria-tionskommissionen nåede jo frem til samme resultat. I HMN Naturgas har vi hele tiden ment, at afgørelserne har været forkerte, og derfor har vi bakket Energinet.dk op og virkelig håbet på, at Højesteret ville ændre landsrettens af-gørelse, og med dommerstemmerne 3-2 var det jo også tæt på, men det kan man bare ikke bruge til så meget. Det er nok meget forskelligt fra led-

John Thorn, landinspektør, projektleder i HMN Naturgas og medlem af Dansk Ledningsejerforums erfagruppe om gæsteprincippet:


ningsejer til ledningsejer, hvad konse-kvenserne af dommen bliver. Vi er et for-holdsvist nyt selskab og har hele tiden ud-betalt erstatninger til grundejerne. Det gælder også kommuner, hvor de er grund-ejere, selvom vi så i princippet betaler til os selv – alle ejere er blevet behandlet ens. Vi kan tilmed dokumentere, at vi har betalt ejerne. Men det er der mange ledningsejere, der har svært ved. Enten findes de dokumenter ikke længere, eller også er de svære at finde – der kan jo være tale om 50 år gamle sager eller ældre. Med de mange fusioner vi oplever på led-

ningsområdet, risikerer vi, at det bliver nærmest uoverskueligt om 20-30-40 år at finde frem til de oprindelige aftaler, hvor der i mange tilfælde ikke er betalt erstatning fx af den simple grund, at det ikke gav mening for en kommune at ud-betale erstatning til sig selv. Der har ikke været praksis for, at led-ningsejerne i de tinglyste ledningsdekla-rationer har anført, om der er betalt er-statning, og derfor findes denne oplys-ning ikke i tingbogen, men skal findes i egne arkiver. Alle ledningsejere vil der-for som minimum nu få et stort admini-

Robert Jensen, forstkandidat og rådgiver hos Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD), der har ca. 2.000 medlemmer (vandværker) ud af i alt ca. 2.500 private vandværker i Danmark:

strativt arbejde med at finde disse op-lysninger frem. Vi vil derfor efter denne dom også komme i den barokke situation, at vi kan stå med to helt enslydende tinglyste led-ningsdeklarationer, der får forskellig rets-virkning alt efter om man kan dokumen-tere, om der er betalt erstatning og gæ-steprincippet dermed er fraveget. Fremadrettet er det vigtigt, at man ud-trykkeligt skriver, at man ikke ligger som gæst. Den praksis har vi i HMN Natur-gas benyttet siden landsretsdommen i denne sag.

Vores umiddelbare kommentar til Højesterets afgørelse er, at den er

i tråd med de seneste 10 års praksis på området, dvs. at en servitut ikke i sig selv er nok til at fravige gæsteprincippet, og at den derfor ikke i sig selv får de store konsekvenser. FVD er dog stadig i gang med at analysere konsekvenserne nær-

mere. Det er dog første gang, at Højeste-ret så udtrykkeligt har fastslået, at en servitut ikke i sig selv gør, at gæsteprin-cippet fraviges. Vi kan ikke gøre ret meget bagudrettet i forhold til allerede tinglyste deklara-tioner, men skal fokusere på, hvordan ledningsdeklarationer udformes frem-over. Vi er i FVD i gang med at udforme nye paradigmer for deklarationerne, så man i krystalklar tekst beskriver, at et ledningsanlæg over privat jord ikke er omfattet af gæsteprincippet og samtidig redegør for, at der i forbindelse med led-ningsanlæggets etablering er betalt er-statning til lodsejeren. Selve grundind-holdet i de fleste, også ældre, lednings-deklarationer er normalt klart nok. I FVD erkender vi, at der er et generelt problem mht. dokumentation af gamle aftaler med lodsejere, fx i forbindelse med tinglysninger af mange ledningsde-klarationer i sidste halvdel af 1900-tal-let. Papirer og gamle regnskaber er væk, folk er gået bort og ingen kan huske noget. Så bevisbyrden med hensyn til hvad der

er afholdt i erstatning er ganske vanske-lig for vandværket. FVD vil for medlem-merne fokusere fremadrettet og sikre, at der ved tinglysning af fremtidige dekla-rationer om ledningsanlæg ikke opstår uklarheder om tolkning af deklarations-teksten. Måske vil det også være en god idé, at vandværkerne gemte de gamle regnskaber og aftaler med lodsejere i noget mere end de fem år, som skatte-væsenet kræver.


ejeNDOMsjUra

Jeg er meget overrasket over dom-men. Jeg er helt enig med Højeste-

rets mindretal, og Højesterets flertals for-tolkning af servitutteksten er forbløffende. Det nævnes udtrykkeligt i servitutteksten,

Dommen er ikke overraskende. Ekspropriationskommissionen,

taksationskommissionen og landsretten var trods alt nået frem til samme resul-tat. Når det er sagt, bør det også siges, at ledningsejerens synspunkter bestemt ikke var åbenbart uholdbare. Det viser dissensen i Højesteret. Alligevel er jeg mest tilbøjelig til at tilslutte mig flertal-lets opfattelse. Fravigelse af gæsteprin-cippet er en potentielt meget tung byr-de for en ejer, som det kan være vanske-ligt for ejeren at overskue rækkevidden af. Derfor må det kræve meget sikre holdepunkter, fx sikkert bevis for, at ejeren har fået fuld kompensation eller

Hans Faarup, landinspektør, specialist i ekspropriationer og vejlovgivning:

Søren Højgaard Mørup, jurist og professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, ekspert i fast ejendoms retsforhold:

at der ikke må etableres bygninger og veje over ledningen og i et to meter bredt bælte omkring ledningen. Hvor svært kan det være? Så er det utroligt, at Vejdirektora-tet kan etablere en motorvejssløjfe under påberåbelse af det såkaldte ”ulovbestemte gæsteprincip”. Der er ikke for Højesteret nævnt noget om forudsætningslæren ved servitutspørgsmål. Det er virkelig en mar-kant fortolkningssituation, som Højeste-ret her lægger for dagen. Nu bliver det spændende at se, hvordan de tusindvis af eksisterende ledningsservitutter vil blive fortolket. I nye ledningsservitutter kan det gan-ske vist udtrykkeligt nævnes, at gæste-princippet ikke er gældende, men ejeren vil undre sig over formuleringen, når der faktisk bliver betalt erstatning for det konkrete tab. Det bliver formentlig van-skeligere for ledningsselskaberne at ind-gå aftaler med ejere. I fremtiden bliver det nok nødvendigt for ledningsselska-

berne at ekspropriere til etablering af ledninger og kabler. Her vil der blive ydet erstatning for faktiske tab, som den konkrete ejendom påføres. Der er eks-propriationshjemmel til ledningsetab-lering, men processen kan blive noget besværlig, særligt når det gælder stats-ekspropriationer. Det er ret dramatisk med en 3-2 Høje-steretsdom om et så principielt og øko-nomisk vidtrækkende spørgsmål. Det havde været rart, hvis der i Højesteret havde medvirket mere end minimum-besætningen på 5 dommere. Måske kan dommens konsekvenser begrænses, for-di den er speciel og vedrører en servitut over Gentofte Kommunes ejendom (gen-brugsstation), og samarbejdet mellem NESA og kommunen var betydeligt. Jeg vil håbe, at retsstillingen om det ulovbe-stemte gæsteprincip bliver slået klart fast, når ”den rigtige sag” engang kommer.


Det, der undrer mig mest er den præmis Højesteret, og de øvrige

retsinstanser, lægger til grund. Højesteret udtaler, at ”gæsteprincippet er udtryk for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. … … Gæste-princippet har fundet udtryk i vejlovens § 106, stk. 1.” Denne forståelse er tilsy-neladende ikke anfægtet af Energinet.dk. Men gæsteprincippet udspringer af vejlovens § 106, og den gælder kun for ledninger, der nedlægges i offentlige veje

Lars Ramhøj, landinspektør, lektor emeritus og ekspert i ejendomsjura:

for, at ejeren med helt åbne øjne har påtaget sig byrden uden fuld kompen-sation. Flertallet har bl.a. henvist til, at aftaler om anbringelse af ledninger på et areal som udgangspunkt må undergives en indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter. Det er jeg enig i, for det er et synspunkt jeg selv har fremført i en ar-tikel om gæsteprincippet fra 2010 i Tids-skrift for Landbrugsret.

Man må forvente, at domstolene vil tillægge dommens principielle fastlæg-gelse af bevisbyrdevurderingen betyd-ning i fremtidige sager. Det gælder, selv-om dommen ikke er enstemmig, og selv-om den angår en standarddeklaration med en bestemt formulering. Det er som bekendt vanskeligt at spå, men Vintapper-rampesagen bliver nok ikke den sidste retssag om gæsteprincippet. Det er be-mærkelsesværdigt, at der før 2000 ingen

retspraksis var på området, men de sidste ti år er der afsagt adskillige højesterets-domme. Sagerne er formentlig udtryk for, at der ofte er mange penge på spil for parterne. Derfor har en fortsat afkla-ring af princippets anvendelsesområde væsentlig interesse.

– der er et tilsvarende for private veje – jf. at der i dommen ovenikøbet gengives uddrag af lovbemærkningerne, hvor det anføres, at ”bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på ledningen er en nødvendig følge af et vejarbejde, og at der er tale om indgreb i offentligt vejareal”. Hvordan kan Højesteret udbrede det til, at princippet gælder generelt? Hertil kommer, at ledningen er beskyt-tet af en deklaration, som forbyder opfør-else af bygninger og anlæg af veje og ter-rænændring i beskyttelseszonen – hvilket lige akkurat er det man gør! Den dekla-ration fortolker flertallet indskrænkende, idet der herved alene tilsigtes at ”led-ningsejeren skal kunne udøve sin ret til uhindret af efterse, vedligeholde og ud-skifte kabelanlægget og at beskytte led-ningsanlægget mod skader” og som ikke indebærer, ”at arealejeren har påtaget sig en begrænsning i adgangen til at æn-dre anvendelse af arealet”. Det støttes på det forhold, at der ikke er betalt for tilstedeværelsesretten. Efter min mening er det uforståeligt og ufornødent at gå ind i fortolkninger af deklarationen, når den er krystalklar. Jeg bliver anfægtet helt ind i min grund-vold over dommen. Praksis har allerede taget konsekven-sen af de tidligere domme i sagen. I led-

ningsdeklarationer forholder man sig nu også eksplicit til gæsteprincippet, typisk derved, at det anføres, at tilstedeværel-sesretten ikke er på gæstevilkår. Med denne dom kan der vente mange skuffelser for ledningsejere, der tror, at de har sikret deres tilstedeværelsesret.


Vi tabte, men fik en nødvendig afklaring af gæsteprincippet

en langstrakte sag fik tirsdag 19. maj 2015 sin afslutning, da Højesteret med stemmer-ne 3-2 dømte Energinet.dk

som taber og Vejdirektoratet som vinder. Dommen får konsekvenser for mange igangværende og fremtidige anlægsar-bejder, hvor der er eller vil komme sam-menstød mellem ledninger og andre in-frastrukturanlæg. Det vil betyde, at Energinet.dk og dermed de danske el- og gasforbrugere, vil blive pålagt betyde-lige meromkostninger. DeN kONkrete saG

Sagen vedrører etableringen af forbin-delsesrampen mellem Helsingørmotor-vejen/Lyngby Omfartsvej og Motorring 3 (Vintapperrampen). Rampen blev anlagt på et område, der tidligere var ejet af Gentofte Kommune, men som er blevet eksproprieret af Vejdirektoratet til etab-leringen af Vintapperrampen. På området ligger et 132 kV-elanlæg bestående af tre ledninger, der oprinde-

ejeNDOMsjUra · TEKST: JoHANNES BRUUN, ENERgINET.DK

ligt blev projekteret af NESA, der sam-men med DONG, Energi E2, Københavns Energi, Frederiksberg Forsyning og Elsam fusionerede til DONG Energy A/S i 2006. I december 2007 overdrog DONG Energy A/S sit 132 kV-transmissionsnet i Nord-sjælland, herunder de ledninger, der se-nere kom i karambolage med Vintapper-rampen, til Energinet.dk. Energinet.dk har i dag overtaget alle 132 kV og 150 kV transmissionsanlæg i Danmark. Vintapperrampen krydser ledningerne, og da rampen det pågældende sted ligger i afgravning, vil der kun være mellem 0,6 og 1,2 meter mellem underkanten af det trykbærende vejlag og overkanten af ledningerne. Afstandskravet til 132 kV-kabler er som udgangspunkt 1,0 m. Der var derfor behov for at etablere en trykaflastningskonstruktion – altså en betonkonstruktion – der muliggør at rampen kan krydse ledningerne.

DeN tINGLyste DekLaratION

Den tinglyste ledningsdeklarationen er

en standarddeklaration, der, med små variationer, findes tusindvis af over det ganske land:• Ledningsejerenharrettilatladean- bringe og opretholde et 132 kV-kabel- anlæg.• Ledningsejerenharrettilatudskifte kabelanlægget, og er alene forpligtet til at fjerne kabelanlægget, når det ikke længere bruges.• Jordenoverkabelanlæggetkanbenyt- tes til dyrkning af afgrøder, men må ikke drænes eller grubes. • Påarealetoverkabelanlæggetogien vandret afstand på 1 meter til begge sider for kabelanlæggets midterlinje kan der kun efter aftale med ledningsejeren etableres veje eller foretages terrænændringer ved afgravning eller påfyldning.• Isammeområdeerderabsolutforbud mod at opføre bygninger.

I overensstemmelse med almindelig prak-sis i 2006, accepterede kommunen dels

Sjældent har en simpel betonaflastningskonstruktion til en pris i omegnen af en halv million danske kroner affødt så mange juridiske overvejelser, været gennem så mange administrative og retlige instanser og undervejs været behandlet og beskrevet så grundigt. men sådan har det været med den såkaldte Vintapperrampesag. Hos os i Energinet.dk har vi både spøge-fuldt og i fuldt alvor kaldt den ”Alle ledningssagers moder”.


at kablet blev anlagt i kommunalt ejede arealer, dels at deklarationen blev aftalt, uden at der blev betalt herfor.

eNerGINet.Dk sOM LeDNINGsejer

Energinet.dk har som ejer af den over-ordnede el- og gasinfrastruktur i Dan-mark og som ansvarlig for forsyningssik-kerheden på el- og gasområdet en stor interesse i at sikre vores luftledninger, elkabler og gasrør. Det vigtigste instrument til sikring af ledningerne er rettighedserhvervelse gennem aftale/ekspropriation og efter-følgende tinglysning af disse rettigheder. Dette har været gjort i mange år – både af Energinet.dk og andre ledningsejere – og der er følgeligt tinglyst et meget be-

tydeligt antal deklarationer, der var til-tænkt at skulle beskytte ledningerne mod at blive flyttet, omlagt eller sikret for led-ningsejerens regning. Energinet.dk’s transmissionsledninger og gastransmissionsrør repræsenterer meget betydelige anlægsinvesteringer, og de udgør rygraden i el- og gasfor-syningssikkerheden i Danmark. Dertil kommer, at det ofte vil være både teknisk vanskeligt og økonomisk byrdefuldt at skulle flytte ledningerne i tilfælde af, at der opstår konflikt mellem ledningernes placering og grundejernes planer om æn-dret arealanvendelse.

HøjesteretssaGeN

For Energinet.dk har den principielle stil-

lingtagen til om en sædvanlig lednings-deklaration – også uden at det kan doku-menteres at der er betalt herfor – kan fravige ”gæsteprincippet” været afgørende for beslutningen om at føre sagen helt til Højesteret. Gæsteprincippet er et princip om, at hvis en ledningsejer placerer sin ledning i eller over en vej, så er ledningen som udgangspunkt ”gæst”, og må tåle at skulle flytte sig, hvis vejomlægning eller andet arbejde på vejen kræver det. Gæsteprin-cippet kan efter vejloven udtrykkeligt fraviges hvis det er ”særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission”. Energinet.dk har haft den opfattelse, at vores standarddeklarationer netop ud-

Det er sikring af en el-ledning under denne rampe, der forbinder Helsingørmotorvejen og motorring 3 i gentofte Kommune, som har udløst sagen mellem Energinet.dk og Vejdirektoratet. foto: Vejdirektoratet


ejeNDOMsjUra

gjorde en sådan ”overenskomst”, der fra-veg gæsteprincippet, og at den fortolk-ning, som ekspropriationskommissionen, taksationskommissionen og Østre Lands-ret var nået frem til, var forkert. Desværre lykkedes det kun at overbe-vise to ud af fem højesteretsdommere om, at standarddeklarationen faktisk rummer en aftalt fravigelse af gæsteprincippet, og Energinet.dk må selvsagt tage dom-mens resultat til efterretning. Sagen har været kendetegnet ved, at hver for sig rimelige og hæderværdige samfundshensyn har stået overfor hinan-den. På den ene side ledningsejernes in-teresse i både fysisk og økonomisk at be-skytte ledningerne, og på den anden side vejmyndighedens interesse i at kunne gennemføre vejprojekter billigst muligt. Denne ligeværdighed i hensynene kan muligvis ses afspejlet i, at afgørelsen for

HVAD MED MoDpARtEn?Også den anden part i sagen, Vejdirektoratet, har fået tilbudt spalteplads i ’Landin-spektøren’ til at kommentere dommen. I første omgang sagde Vejdirektoratet ja til dette, men direktoratet valgte efterfølgende at trække deres tilsagn tilbage, da de vurderede, at de ikke havde den fornødne tid op til bladets deadline til at reflek-tere tilstrækkeligt over dommen, dens omfang og betydning. Vejdirektoratet har i stedet meldt tilbage, at de gerne vil kommentere dommen i bladet ved en senere lejlighed.

KoRt oM EnERginEt.DKEnerginet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed med egen bestyrelse ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeren. Energinet.dk’s hovedopgaver er at opretholde forsyningssikkerheden på el- og gasområdet, udbygge og drive den overordnede danske el- og gasinfrastruktur, samt understøtte en effektiv indpasning af vedvarende energi. Energinet.dk skal derudover sikre rammerne for konkurrencen på energimarkederne

Energinet.dk ejede pr. 1. januar 2014 ca. 4.900 km luftledninger, ca. 1.900 km kabler og 924 km gasrør.

Energinet.dk’s økonomi skal hvile i sig selv, og er underlagt Energitilsynets tilsyn der sikrer, at Energinet.dk alene må opkræve tariffer svarende til en effektiv løs-ning af de pålagte opgaver.

Energinet.dk havde en omsætning på 10,4 mia. kr. i 2014 og har ca. 740 medarbejdere.

Højesteret blev så snæver som tilfældet er, og at både flertallet og mindretallet udtrykkeligt henviser til, at ledningsejere og grundejere i udøvelsen af deres re-spektive rettigheder skal tage hensyn til den anden part. Vi kan endnu ikke give præcise tal på, hvad det i fremtiden kommer til at koste os – og dermed el- og gasforbrugerne – at dommen gik os imod, men vi forven-ter, at der bliver tale om et ikke ubety-deligt årligt millionbeløb. Den præcise meromkostning vil afhænge af såvel det fremtidige niveau for infrastrukturin-vesteringer i Danmark samt de helt kon-krete tekniske, deklarationsmæssige og geografiske forhold. Aktuelt vil dommen påføre Energinet.dk omkostninger i forbindelse med motor-vejsudvidelsen på Fyn, hvor der er etab-leret supplerende sikring af gastransmis-

sionsrøret, i forbindelse med forskellige by- og havneudviklingsprojekter samt anlæg af baner/letbaner og adskillige andre vejprojekter. Selv om resultatet er gået Energinet.dk imod, så er afklaringen af værdi. Der er mange sager landet over, der har ven-tet på resultatet af både den del af sagen der vedrører deklarationsfortolkningen og den del af sagen der vedrører forståel-sen af begrebet ”ledningsarbejder”. Med afsæt i denne afklaring – og Højesterets understregning af parternes forpligtelse til at tage hensyn til hinanden – er det et udtalt ønske fra Energinet.dk’s side, at der fremover kan indgås fornuftige aftaler om håndtering af nuværende og fremtidige ”sammenstød” mellem led-ningsejere og grundejere.

Sagen er principiel for sikring af ledninger generelt, ikke blot el-ledninger. foto: Anne mette Welling (genrefoto)


en teknologiske udvikling har betydet, at det i dag er blevet langt lettere at udarbejde vi-sualiseringer og det er noget

både borgerne og politikerne forventer i forbindelse med større projekter. Lov-givningen stiller kun krav om visualise-ringer i forbindelse med vindmøllepro-jekter efter VE-loven og ved nyt byggeri i kystnærhedszonen. Der er ikke juridiske krav i forbindelse med VVM eller lokal-planlægning, men hvis der er medtaget visualiseringer kræver klagenævnet, at de skal være retvisende. Erfaringen er dog, at visualiseringer bidrager til en bed-re diskussion af projekterne og der er derfor heldigvis mange myndigheder, der stiller krav om visualiseringer som basis for den offentlige debat. Der har tidligere været sager, hvor der har været voldsom diskussion om visua-liseringerne og om de var retvisende, fx Bruuns Galleri i Aarhus, færgeterminalen ved Helsingør, den Sorte Diamant og ud-bygningen af Panum Instituttet i Køben-havn. Og der dukker desværre stadigvæk

Visualiseringer – faldgruber, fup og fakta

nye sager op, hvor der er usikkerhed om visualiseringerne er retvisende og det er derfor oplagt at se lidt nærmere på emnet.

GaMMeL VejLeDNING HOLDer staDIG

Skov- og Naturstyrelsen fik tilbage i 2000 udarbejdet en vejledning om VVM og vi-sualiseringer. Den er stadigvæk relevant og bør læses af alle, som arbejder med emnet. Den kan hentes på Naturstyrelsens hjem-meside under VVM og er mindst lige så god, som det bedste der findes i udlandet. Vejledningen blev udarbejdet, mens den teknologiske udvikling var i et vadested og udgangspunktet var et 50 mm objektiv med et 35 mm filmkamera og at visuali-seringerne blev trykt i god kvalitet på A4 eller A3 samt liggende. Det gav en fælles standard og ofte en god fornemmelse af de visuelle påvirkninger. Den teknologiske udvikling har ændret forudsætningerne og det er i dag blevet lettere teknisk at udarbejde visualiserin-ger. Det giver dog nye udfordringer: Der mangler ofte viden hos dem, der udar-bejder dem og visualiseringerne vises nu

næsten udelukkende på internettet. Det medfører faldgrubber og det er nogle af dem, vi vil se på i det følgende. Visualiseringer kan i dag både udarbej-des som modeller, der indsættes i foto eller som fotorealistiske renderinger, hvor hele visualiseringen kun eksisterer i com-putermodellen (det er mere udbredt end man umiddelbart skulle tro og fx er en del af IKEA’s katalog en ren computer-model). Det er stadigvæk tidskrævende og kostbart at opbygge rene computer-modeller, især hvis billederne af nytids-situationen skal være realistiske. En stor del af visualiseringerne er derfor model-ler som indsættes i foto og det er dem denne artikel vil koncentrere sig om. For at kunne udarbejde en visualisering med indsættelse af en model skal der som minimum bruges:• Etfotoafområdet.• Noglekendtepunktersåfotoetkan orienteres.• Enmodelafprojektet.

I visse tilfælde er det også nødvendigt

Visualiseringer kan udgøre en meget vigtig del af grundlaget for debatter og beslutninger om nye projekter. moderne teknologi har gjort visualiseringer mere tilgængelige, men medfører også nye faldgruber. Landinspektør og foto-entusiast ole gregor har set nærmere på, hvordan man i dag bør udarbejde og vurdere visualiseringer.

pLaNLÆGNING · TEKST: oLE gREgoR, AARHUS KommUNE


A = 29 mm, B = 50 mm og C = 80 mm fotos: ole gregor

pLaNLÆGNING · TEKST: oLE gREgoR, AARHUS KommUNE

Billede fra udsigtsplatformen ved Aalborg Portland ind over gravesøen og mod fabrikken (det er et spændende sted at besøge og kan kun anbefales som et stop). Taget med et APS-C spejlrefleks med en kvalitetszoom på stativ. Der er ikke tilføjet skarphed, kontrasthævning eller lignende. Det store billede er med 50 mm i 35 mm ækvivalent. De små er udsnit i forskellige brændvidder. gæt hvad der er vidvinkel og hvad der er tele. Svaret står nederst på siden.

A B C


med en 3D-model af området, for at kunne vise sammenhæng med terræn og andre bygninger troværdigt. Foto optages i dag digitalt og der er forskellige formater (full frame, APS-C, four-thirds m.m.). Brændvidden har be-tydning for, hvordan billedet opleves og for at kunne sammenligne er det nød-vendigt med en fælles reference. Det er derfor god praksis at opgive brændvid-den som 35 mm (filmkamera) ækvivalent.

DrÆb MyterNe!

I den gamle vejledning anbefales 50 mm (35 mm ækvivalent) til visualiseringer, som skal trykkes og det er der en god grund til (se senere om betragtningsaf-stande). Det er via diverse røverhistorier blevet til, at 50 mm svarer til øjets naturlige op-fattelse og det har intet på sig. Det menneskelige øje ”scanner” og opfatter naturligt det, der sker i en langt bredere vinkel. Den reelle baggrund er, at med en brændvidde, som svarer til længden af billeddiagonalen, så er der en tendens til, at brugeren/modtageren vil se på billedet i en betragtningsafstand, som svarer til diagonalen. Dermed giver bil-ledet en god fornemmelse af, hvordan fotografen så tingene. 50 mm blev ”normal objektivet” da Barnak, der designede Leica, havde et 50 mm objektiv og han vurderede, at det var tæt nok på 43 mm, som er diagonalen på 24x36 mm film, til at det ikke var et problem (dengang skulle objektiver reg-nes i hånden og det var en omfattende opgave). En anden røverhistorie er, at perspek-tivet afhænger af brændvidden på objek-tivet samt at en telelinse komprimerer perspektivet og at en vidvinkellinse øger det. Det er heller ikke korrekt, da per-spektivet alene afhænger af afstanden. Jeg har prøvet at illustrere det i figuren, hvor der er et billede fra udsigtsplatfor-men ved Aalborg Portland og tre udsnit taget med forskellige brændvidder. Hvis man ser det samme udsnit, så er der ingen forskel bortset fra korn og opløs-ning. Der, hvor skoen trykker, er størrelsen af visualiseringen og brugerens betragt-ningsafstand. Hvis man skal have samme

oplevelse som fotografen, så skal man ved et vidvinkelobjektiv tættere på og med en telelinse længere væk. Der er i dag en tendens til at anvende vidvinkel, da man derved lettere kan ”få det hele med” og det bidrager til at projekterne opleves mindre end de vil være i virke-ligheden. Stephen Sullivan fra Argonne National Laboratory i USA har forsket i emnet. Han har udviklet en applikation kaldet PVD-calc, som frit kan hentes til både Mac og Android. Som eksempel har jeg med denne ap-plikation beregnet betragtningsafstanden for en visualisering med en bredde på 26 cm, som svarer til et billede, der ud-nytter et liggende A4-format. Betragtningsafstandene for vidvinkel og tele ligger noget ud over det, som er normal læseafstand og det er derfor tvivlsomt, om de i en trykt udgave kan betragtes som retvisende. Langt hovedparten af visualiseringerne skal imidlertid ses digitalt og der er det mere afgørende, at det i redegørelsen er dokumenteret, hvilken brændvidde der er anvendt og hvordan læseren selv kan opnå den betragtningsafstand, der giver samme oplevelse som fotografen havde. Når man anvender et ”normal” objektiv med en 35 mm ækvivalent på 40-55 mm svarer det stort set til diagonalen og det vil de fleste kunne forstå og let kunne op-nå, selv med en skærm. Hvis man følger arbejdstilsynets anbefalinger for skærm-arbejde vil man dog normalt være lidt længere væk, og hvis visualiseringen fylder hele skærmen, er der argumenter for en lidt længere brændvidde end nor-malobjektivet.

pas på VIDVINkLer

I Skotland har man i forbindelse med vindmølleprojekter revideret anbefalin-

gerne og arbejder både med større print og en anbefalet brændvidde på 75 mm. Det skyldes, at en større test har vist, at brugerne ved de anbefalede printstør-relser opfatter vindmøllerne som mindre end de efterfølgende opleves ved anven-delse af 50 mm. Der er ikke tilsvarende krav eller under-søgelser i Danmark, men de antyder, at man skal være forsigtig med anvendelse af vidvinkel-objektiver, hvis visualiserin-gerne skal opfattes som realistiske. En af de andre faldgrubber er den di-gitale fremkaldelse. Der er i dag mulig-hed for at manipulere med farverne, øge kontrasten og fjerne geometriske fejl. Så længe man kun fjerner objektivfejl og vignetering er det en god ide og medfø-rer ikke problemer efterfølgende, men hvis man retter billedet op og fjerner styrtende linjer, så bliver det umuligt efterfølgende at indpasse modellen af projektet korrekt. En eventuel opretning skal foregå efter at modellen er lagt ind og det er et åbent spørgsmål om det er en god ide, da det ikke er den måde vi opfatter omgivelser-ne på. En anden mulighed, der ofte anvendes, er panoramabilleder. Her skal modellen også lægges ind, inden de færdige bille-der samles til panoramaer, da værktø-jerne til indsætning af modeller tager udgangspunkt i, at det billede de indpas-ser modellen i, kommer fra et normalt kamera (at det er en centralprojektion). Panoramaer kan give en god fornem-melse af langstrakte anlæg, men de kan ikke erstatte egentlige visualiseringer, hvor der kan angives en betragtnings-afstand og hvor man derfor langt bedre kan vurdere konsekvenserne af projektet. Det er spild af ressourcer, hvis visuali-seringerne kun vises som 15 cm bredde billeder i en rapport udarbejdet med ud-

Brændvidde (mm i 35 formatet) Horisontal vinkel (grader) Betragtningsafstand (cm) 25 71,5 1828 65,5 2050 (anbefalet, ”normalobjektiv”) 39,6 3680 18,9 57


pLaNLÆGNING

gangspunkt i højkant A4 og distribueret med en billedopløsning på 150 dpi (dots per inch). Derved kommer betragtnings-afstanden ned på omkring 20 cm og det er umuligt at se nogen af detaljerne, selv hvis man forstørrer billedet på skærmen. Endelig er der en særlig udfordring som følge af, at visualiseringerne ses di-

gitalt af brugerne. Vi har fået bedre og bedre digitale sensorer på de digitale ka-meraer og de problemer med opløsning,

som blev diskuteret omkring år 2000, er slet ikke et problem længere, men hvad nytter det, hvis vi sætter det hele over styr og komprimerer visualiseringerne i den PDF-fil, som lægges ud til brugerne? Der er gode grunde til komprimering (fx til 150 dpi), da filstørrelsen derved ikke bliver alt for stor, når eksempelvis

en miljøvurdering skal hentes og læses på internettet, men så bør der som et supplement være en udgave af visualise-

ringerne i tilstrækkelig høj opløsning (på mindst 600 dpi) så man kan se de-taljerne. En så stor opløsning stiller krav til ud-styret og hvis man skal kunne se detal-jer, er det nødvendigt at anvende et kva-litetskamera med høj opløsning, kvali-tetsobjektiver, et stativ og den optimale blænde for objektivet. Det sidste er del-vist i modstrid med ønsket om en stor dybdeskarphed så mest muligt af bille-det virker skarpt, men når man blænder ned begynder man relativt hurtigt at tabe opløsning på grund af diffrak-tion. Som tommefingerregel ligger den optimale blænde mellem 5.6 og 8 på det bedre udstyr. Formålet med visualiseringer er at vise påvirkningen fra et projekt på omgivel-serne. Fokus skal derfor være på projek-

Billede fra Aarhus i retning mod det nye multimediehus, hvor man kan se de indmålte indpasningspunkter. Punkt 6 er taget med efter ønske fra kommunen for at få et punkt længere væk og med en anden højde. foto: mikkel Barker, mikkelbarker.dk

”Man skal være forsigtig med anvendelse af vidvinkel-objektiver, hvis visualiseringerne skal opfattes som realistiske”

Ole Gregor, landinspektør


tet og det stiller nogle andre krav til bil-ledet, end dem man normalt anbefaler ved landskabsbilleder. Billedet skal selv-følgelig være skarpt og man skal kunne se både omgivelserne samt projektet. Det taler for foto med front eller sidelys (der giver skygger og dermed dybde), let overskyet, horisonten i midten og projektet i midten. Det afgørende er dog skarpe, velbelyste og velplacerede bille-der. Der kan også være behov for at øge synligheden af modellen, især ved tynde genstande set på afstand (vindmøller, master m.m.), hvor opløsningen i bil-lederne kan medføre, at de på visualise-ringen syner mindre end i virkeligheden. Endelig er det en ualmindelig dårlig ide med et lyst vinterbillede og modellen vist med lys grå – den skal være så tyde-lig, at man klart kan se den og billedet skal være fra det tidspunkt af året, hvor projektet er mest synligt. HDR, kraftig anvendelse af polfiltre, ND-filtre m.m. hører derfor primært hjemme inden for kunstfotografi og skal anvendes meget sparsomt i visualiseringer. Tidspunktet på året har også betyd-ning og for en del projekter er det rele-vant med foto optaget efter sne og grå-vejr, men før der er kommet blade på træerne. Det er i praksis ofte vanskeligt på grund af tidspres, men hvis mulig-hederne for forskellige billeder er til stede, vil det give en bedre fornemmelse af påvirkningerne.

MODeLLerNe

Til de fleste vindmølleprojekter anvendes programmet windPRO til visualiseringer-ne og der er i programmet indlagt mo-deller af vindmøllerne lige som det auto-matisk anvender EXCIF oplysninger fra kameraet. Det er i øvrigt imponerende, at et dansk program er blevet førende på verdensplan. Det vil dog være rart med bedre muligheder for dokumentation af indpasningen. Til andre projekter anvendes der egent-lige 3D-værktøjer som 3ds Max eller Sketchup. Det er muligt at hente en ver-sion af Sketchup til uddannelsesformål og det kan anbefales, da det giver en fornemmelse af den meget hurtige ud-vikling, som foregår inden for området. Vær dog opmærksom på, at de nye gratis

versioner ikke må anvendes til kommer-cielle formål. Det vil også åbne øjnene for, at 3D er meget anderledes end snittegninger i CADog at det, der arbejdes med, er objekter. 3D-værktøjerne arbejder i skala 1:1 og dem jeg har set kan ikke arbejde med koordinatsystemer. De har derfor behov for et koordinatsystem, hvor man kan se bort fra målestoksfaktoren og der bør derfor anvendes DKTM Euref89, således at modellen efterfølgende kan anvendes til detailprojektering, afsætning m.m. For at kunne koble billedet med mo-dellen, er der behov for nogle kendte punkter og det er en god anledning for os som landinspektører til at se i vores gamle lærebøger om fotogrammetri. Det der skal foretages er en kombineret indre og ydre orientering. Punkterne må ikke ligge på en linje eller samme plan. Der bør desuden være så mange punkter, at man kan få vurderet, om der er fejl (over-bestemmelse). Som en del af kvalitets-sikringen bør indpasningen dokumen-teres og myndighederne bør kontrollere den. Jeg har desværre også i nyere tid set visualiseringer, hvor der var grove fejl i indpasningen og hvor bygningerne nærmest svævende over terræn. Det har heldigvis ikke været landinspektører, men det undrer mig lidt, at der ikke er flere fra vores fag, som arbejder med indmå-ling og levering af billeder. Der er nogle kommuner, som stiller særlige krav til dokumentation af ind-pasningen (fx Aarhus Kommune) og det er en tendens man også kan se interna-tionalt. Det er desværre også et af de steder, hvor Sketcup og windpro har nogle svagheder. Kravene til ”verificer-bart kamaramatch” fra Aarhus kan bru-ges som inspiration både i forbindelse med krav til foto og til kontrol. Her skal konsulenten aflevere råbillederne, data til indpasningen og de indpassede bil-leder. Bemærk, at kvaliteten af indpas-ningen vurderes i pixel, som er enheden i digitale billeder. Samlet er der en række faldgrupper, men også en række enestående mulighe-der. Hvis vi tænker os lidt om, så er der alle muligheder for gode visualiseringer, som kan understøtte vurderingen af for-skellige projekter.

Minimumskravet til visualiseringer bør derfor være:• Angivelseafobjektiveti35mmækvi- valent med 40-55 mm som foretrukne brændvidder.• Angivelseafbetragtningsafstanden sammen med billedet.• Atenhøjopløseligudgaveertilgænge- lig som bilag (A4 eller A3, liggende).• Atfokuserpåprojektetogikke”et lækkert billede”.• Atderikkeerforetagetopretningeller samling til panoramaer før indsættel- sen af modellerne.• Atmyndighedernefårenkopiafbil- lederne, så de via EXCIF data (højre- klik på billedet) kan tjekke oplysningen.• Atmodellenfremhæverprojektetog ikke får skjult det ved at være ”for lækkert”.• Atindpasningenerdokumenteret og kontrolleret.


kOMMeNtar · TEKST: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

andinspektør Ole Gregor refere-rede i sidste nummer af ’Land-inspektøren’ (nr. 2-2015, s. 36) en servitut, ”hvorefter der ikke

må drives konkurrerende virksomhed til McDonald’s” (U 2015.902 HD). Servitut-ten blev ophævet i en lokalplan i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr. 16. Den be-stemmelse giver mulighed for at ophæve tilstandsservitutter, hvis servituttens op-retholdelse vil være i strid med lokalpla-nens formål, såfremt servitutten ikke bort-falder som indholdsuforenelig (planlo-vens § 18). Sagen gik til Højesteret, som tiltrådte landsrettens begrundelse og resultat. Landsretten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at kommunen havde foretaget et indgreb af ekspropria-tionslignende karakter, og derfor ikke havde hjemmel i planloven til at ophæve servitutten. De særlige omstændigheder var dels den påtaleberettigedes økono-miske interesse, dels det forhold, at ser-vitutten – med kommunens påtegning – var stiftet for ikke ret mange år siden (og formentlig også som led i en deal med kommunen, jf. oplysningerne ved Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling). Umiddelbart synes dommen i strid med planlovens bortfaldssystem, der princi-pielt sker erstatningsfrit. Ole Gregor kon-kluderer, at der derfor venter landinspek-tørerne nogle spændende overvejelser i forbindelse med ophævelse af servitutter. Dommen er ikke overraskende! Den holder sig for så vidt bare til grundlovens § 73. Det samme kom Højesteret frem til

Servitutbortfald i lokalplaner

i ”Skovshovedsagen” (U 1997.756/2 HD) – se også ”Gedvedsagen” (U 1979.643 VLK). Hvis et servitutbortfald som følge af en lokalplan medfører store tab for den herskende ejendom, bortfalder servitutten ikke. Servitutbortfald efter planloven som erstatningsfri regulering skal altså holde sig under en – ikke nærmere defineret – grænse. Så dommen anfægter ikke grundlæg-gende planlovens bortfaldssystem! Men agter man at bruge det, skal man altså have i baghovedet, om bortfaldet er sær-ligt byrdefuldt (tabsgivende) for den ser-vitutberettigede (fx som i Skovshoved-sagen indebar bortfald af en udsigtsser-vitut). Der er et andet element, som underligt nok slet ikke kom frem under sagen. Den servitut, som lokalplanen ophævede, var

ikke en tilstandsservitut, men en konkur-renceservitut. Så allerede af den grund er servitutbortfaldet uhjemlet. Når man påtænker at ophæve en servi-tut i en lokalplan, skal man altså have styr på, om servitutten er en tilstandsservitut, som kan ophæves, eller om man har at gøre med en rådighedsservitut eller no-get andet (fx som her en konkurrence-servitut eller måske en lejeaftale), som kun kan ophæves ved ekspropriation. Og så forudsætter det eksplicitte bort-fald gennem en lokalplan, at servitutten modvirker lokalplanens formål (inten-tioner). (I parentes bemærkes, at man efter min mening ikke kan reparere på en manglende eller tvivlsom formåls-uforenelighed ved at nævne, at lokal-planens formål bl.a. er at ophæve nogle specifikke servitutter).

Kommentar

KAN PER OG POUL EKSPROPRIERE? PETER OG MADS KAN.....

Peter og Mads er bare ét af COWIs dynamiske makkerpar, der løser opgaver for vores mange små og store kunder og projekter i alle størrelser fra uundværlige cykelstier til uovertrufne letbaner.

Tilsammen tilbyder COWI, og ikke kun med Peter og Mads, en stærk kombination af erfaring og den nyeste viden for at sikre vores kunder de gode løsninger, som alle projekter har krav på.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

PETER MORTENSEN Professor, Dr. Jur. Senior Jurist

MADS SANDDAL JEPPESEN Landinspektør med speciale i ekspropriation og vejlov

i sidste nummer af ’Landinspektøren’ (2-2015) omtalte jeg i artiklen ”Ikke for-enkling, men mere besvær!” nogle æn-dringer i privatvejsloven. Bl.a. at ned-læggelse af private fællesveje på landet nu også skal ske efter lovens nedlæggel-sesprocedure. Hvilket jeg fandt overdi-mensioneret. Jeg fik i skyndingen ikke med, at der faktisk i loven er en kattelem i § 74, stk. 1, idet kommunen kan undlade at bringe nedlæggelsesproceduren i anvendelse, når ”en påtænkt beslutning om nedlæg-gelse eller omlægning af en vejstrækning, kun kan have betydning for ganske få, kendte vejberettigede grundejere” (min

Kattelem ved forandring af private fællesveje

kursivering – lovtekst i den nye privat-vejslov). Det vil i praksis nok omfatte en betydelig del af de veje, som ned- eller omlægges på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om matrikulære ar-bejder (BMA). Tilladelse kan dog først gives efter, at de vejberettigede grund-ejere med en frist på tre uger har haft mulighed for at fremsætte indsigelse mod nedlæggelsen. Er vejen kun adgangsvej for et begræn-set antal ejendomme, er det derfor – så-vel i byer som på landet – fuldt tilstræk-keligt at ned- eller omlægge vejen på grundlag af BMA-reglerne. I praksis kan man derfor gøre, som man altid har gjort.

Så er det op til kommunen at vurdere, om og hvordan privatvejslovens nedlæg-gelsesprocedure skal bruges.

Lars Ramhøj, lektor emeritus



UDDaNNeLse · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

fter landinspektør Tanja Skovs-gaards ph.d.-forsvar tidligere i år har endnu en landinspektør nu bestået svendeprøven for

forskere. Det skete, da Morten Hartvigsen den 16. april 2015 på Aalborg Universitet formelt afsluttede sin tre år lange forsk-ning under erhvervs-ph.d. ordningen ved at forsvare sin afhandling Land Reform and Land Consolidation in Central and Eastern Europe after 1989 – Experiences and Perspectives. Hjemmevant i sit stof imponerede den 49-årige landinspektør de tre opponenter med en overbevisende indsats, der snarere mindede om en re-gulær forelæsning end et forsvar.

DIFFUst bILLeDe

Hvis man på forhånd havde et indtryk af, at de 25 lande i regionen udgjorde en mere eller mindre ens masse med hensyn til jordreformer, blev den fordom kraftigt manet i jorden af Morten Hartvigsen, der fortalte, hvordan landenes meget forskel-lige historiske og økonomiske udgangs-punkter har resulteret i et temmelig bro-

Internationalt format over ph.d.-forsvar om Østeuropas jordreformer

get billede på ejendomsområdet. Jordre-formerne har i mange af landene resul-teret i meget små landbrugsejendomme og meget dårlig arrondering, hvor en ejendom på fx to hektar ofte er opdelt i fem-seks spredt beliggende parceller. Derfor er det også vigtigt for fremdriften på området, at internationale udviklings-programmer støtter jordfordelinger i re-gionen. Særligt for de lande, der ikke er medlem af EU, er det nemlig ofte økono-mien, som driller, forklarede Morten Hartvigsen, der har en omfattende prak-tisk erfaring med jordfordelinger udover regionen. Syv af de 25 lande har etable-ret jordfordelingsprogrammer siden 1989, mens yderligere 13 lande har taget hul på at anvende jordfordeling som instru-ment uden man kan sige, at de har egen-tlige programmer for indsatsen. Morten Hartvigsen – der til daglig ar-bejder som sektionsleder i rådgivnings-virksomheden Orbicon, og som lige siden han dimitterede som landinspektør til-bage i 1991 har haft jordfordeling som sin karrieremæssige røde tråd – fremhæ-

vede, at et nøgleresultat af forskningsar-bejdet er behovet for en ny jordfordelings-model, der er særligt tilpasset de øst- og centraleuropæiske lande; en såkaldt in-tegreret frivillig jordfordeling. I sin præsentation kom Morten Hart-vigsen også ind på, at landene mangler jordpuljer, der vil være et oplagt værktøj i jordfordelingsarbejdet. Faktisk har landene ofte betydelige reserver af stats-ejet landbrugsjord efter afslutning af jordreformerne, men de anvendes bare ikke til at understøtte jordfordelingerne i form af at øge jordmobiliteten. Og så afsluttede den nyudklækkede ph.d.er sit over en time lange forsvar med denne væsentlige pointe: ”Nu har jeg talt meget om modeller og processer, men lad os ikke glemme, at det i bund og grund handler om mennesker.”

FrIVILLIGHeD eLLer ej

Omkring 40 tilhørere, heraf også nogle få udenlandske, var mødt frem for at overvære ph.d.-forsvaret, der fandt sted i universitetets nye bygning på Aalborg

omvæltningerne i Østeuropa efter Berlinmurens fald har sat sig tydelige spor på ejendomsområdet i de 25 lande i regionen. Det emne har landin-spektør morten Hartvigsen kastet sig over i sin ph.d.-afhandling som han med succes forsvarede i april. De berørte lande har grebet ejendomsre-guleringen efter kommunismens sammenbrud meget forskelligt an, og morten Hartvigsens forskning giver et samlet overblik over, hvordan og hvilke jordreformer og jordfordelinger, landene har bragt i spil.


havn, hvor der fra auditoriet er et fint kig udover Limfjorden. Tilhørerne kunne efter Morten Hartvigsens præsentation høre opponenternes indlæg, som blev skudt i gang af lektor Carsten Jahn Hansen fra Aalborg Universitet. Han konstaterede, at der er tale om et både solidt og vigtigt forskningsarbejde, der i praksis næsten burde være umuligt at gennemføre, og at det næppe havde kun-net lade sige gøre uden Morten Hartvig-sens store erfaring på området. Carsten Jahn Hansen spurgte bl.a., om arbejdet med jordfordelinger kan betegnes som samfundsopbygning, hvilket Morten Hartvigsen i høj grad kunne bekræfte. Samtidig mindede han dog om, at vi ikke bare skal eksportere vores løsninger, men at de skal tilpasses de lokale for-hold i landene. Derefter tog norske Øystein Bjerva fra universitetet i Ås over. Han var bl.a. lidt skeptisk overfor, om frivillighed er til-strækkeligt til at gennemføre større jord-fordelinger. ”I Norge har vi en mere brutal tradi-tion,” som han udtrykte det. Morten Hartvigsen medgav, at det er en relevant diskussion, men mente, at jordrettighe-der er så sensitivt et emne for de befolk-ninger, der oplevede at få frataget deres jord efter anden verdenskrig, at det – i hvert fald til en start – er en fordel at gøre deltagelsen frivillig. Prisen kan så være, at processen tager længere tid og nok vil kræve yderligere jordfordeling sidenhen. Tredje og sidste opponent var den er-farne svenske professor, Hans Mattson fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stock-holm. Han indledte således: ”Jeg har været i næsten alle disse lande og har i hvert land spurgt, hvilken slags jordreform og jordfordeling de har. Og min konklusion er, at de ofte ikke ved det. I denne bog står det alt sammen,” sagde han med et fast greb om den 450 sider tykke bog, der er det konkrete re-sultat af Morten Hartvigsens forsknings-arbejde. Hans Mattson understregede, at jord-fordelinger kan have forskellige formål i forhold til produktion, miljø og samfund og spurgte, hvad afhandlingen her vil fremme. Morten Hartvigsen svarede, at

tingene efter hans vurdering hænger sam-men, men at det i forhold til produktion ser ud til, at udviklingen dels går mod små lodder til privat brug, og dels mod kæmpestore industrielle landbrug, hvor-af nogle endda er ejet af danske land-mænd. Efter opponenternes indlæg var der mulighed for spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne. Enkelte tog ordet, herun-der projektets vejleder, den mangeårige forsker og underviser på landinspektør-uddannelsen, Esben Munk Sørensen. Han fremhævede Morten Hartvigsens blik for metoder og systematiske tilgang til opgaven. Det er godt gået af en prak-tiker, der normalt ”kun” løser problemer, mente Esben Munk Sørensen, der fulgte op med at spørge, hvordan et begreb som tillid spiller ind ved jordfordelinger i Østeuropa? ”Man starter normalt i minus-tillid. Tillid skal man gøre sig fortjent til, og det er hårdt arbejde,” svarede Morten Hartvigsen og uddybede, at det helt ba-nalt handler om at holde, hvad man lover, og sørge for at inddrage alle parter –

også dem der ikke er venner med borg-mesteren. ”Og 90 procent af det arbejde skal ydes af lokale medarbejdere,” understregede Morten Hartvigsen.

prÆMIere på Nyt DesIGN

Ved den efterfølgende reception, gav Carsten Jahn Hansen, som formand for bedømmelsesudvalget, den formelle be-dømmelse af ph.d.-afhandlingen, herun-der selve forsvaret, og han meddelte, at Morten Hartvigsen nu kan tilføje ph.d.-titlen til sit cv for en overbevisende for-skningsmæssig indsats og præsentation. Flere andre talere fulgte herefter. Her-under også institutleder Lars Bodum, der undervejs i forsvaret havde rollen som ordstyrer og vært. Han fremhævede bl.a. sin glæde ved forskningens produkt i form af bogen, der samtidig er den før-ste bog, som udkommer i universitetets nye design og format.

Læs mere om Morten Hartvigsensforskning på de følgende sider.

morten Hartvigsen var i den grad på emnemæssig hjemmebane, da han den 16. april præsenterede og for-svarede resultaterne af sin forskning. Han er i øvrigt den anden landinspektør, der i dette semester har afsluttet et erhvervs-ph.d. projekt efter Tanja Skovsgaard i februar forsvarede sin afhandling om skelforretninger.


25 år med jordreformer og jordfordeling i Central- og Østeuropa

et er 25 år siden Berlinmu-ren faldt i 1989. Det blev startskuddet til en enestå-ende udvikling i landene

i Central- og Østeuropa, hvor centralt planlagte økonomier i forskelligt tempo er blevet transformeret til markedsøko-nomier. Jeg begyndte som nyuddannet landinspektør i 1991 – da forandringer-ne i Østeuropa var på sit højeste – at ar-bejde med jordfordeling i en dansk sam-menhæng efter ansættelse i Fødevaremi-nisteriets Jordfordelingskontor. Ved en af livets mange tilfældigheder blev jeg i 2000 projektleder på det første lille jordfordelingsprojekt i Litauen, hvil-ket igen har ført til, at jeg siden har ar-bejdet med jordfordeling, arealforvaltning og landdistriktsudvikling, som regel alle tre dele på samme tid, i henved halvde-len af de 25 lande i Central- og Østeuro-pa. Min motivation for at gennemføre et erhvervs-ph.d.projekt har først og frem-mest været et ønske om at skabe over-blik over det, der er foregået med jordre-

former og jordfordeling i landene i re-gionen i de sidste 25 år, og hvad vi i dag kan lære af erfaringerne.

sMå LaNDbrUG OG DårLIG arrONDerING

Jordreformer stod højt på den politiske dagsorden i de fleste af landene i regio-nen i begyndelsen af 1990’erne sammen med omstrukturering og privatisering af de store socialistiske landbrug. De for-skellige lande i regionen gennemførte jordreformer på forskellig måde. De to hovedmodeller for jordreform var enten at give rettighederne til jorden tilbage til de tidligere ejere, der havde mistet dem under kollektiviseringsprocessen, eller at uddele landbrugsjorden ligeligt til be-folkningen i landdistrikterne, enten i form af fysiske parceller eller som papir-ejerandele af storlandbrugene. I alt 13 af de 25 lande i regionen inkl. de baltiske lande og de fleste lande i Centraleuropa, fx Tjekkiet, Slovakiet, Østtyskland, samt Balkanlande som Rumænien, Bulgarien og de fleste lande

i ex-Jugoslavien valgte at tilbagelevere ejendomme til de tidligere ejere og at kompensere i penge eller anden ejendom, når det fysisk ikke kunne lade sig gøre, fx når den tidligere landbrugsjord i mel-lemtiden var blevet inddraget til byfor-mål, vejanlæg o.lign. Landene i det tidli-gere Sovjetunionen, hvor alt landbrugs-jord var nationaliseret af staten under kollektiviseringen, valgte på nær de tre baltiske lande, sammen med Albanien at uddele statsjorden ligeligt til befolknin-gen i landdistrikterne. I syv af landene er statsjorden uddelt i form af fysiske parceller, mens jorden i Rusland som udgangspunkt ejes af landbefolkningen i form af ideelle andele af de privatise-rede statslandbrug. Kortet til højre viser hovedjordreform metoderne anvendt i de forskellige lande. Også resultaterne af jordreformerne varierer betydeligt landene imellem. I nogle af landene i Central- og Østeuropa har jordreformerne efter 1989 fuldstæn-digt ændret landbrugsstrukturerne, der

ejeNDOMsreGULerING · TEKST: moRTEN HARTVIgSEN, LANDINSPEKTØR PH.D.

Den nykårede ph.d.er morten Hartvigsen serverer i denne artikel essensen af sin forskning om de seneste 25 års markante udvikling i ejendomsstrukturerne øst for det tidligere jerntæppe.

Forskning


eksisterede før murens fald, mens struk-turerne i andre lande grundlæggende er de samme som før. Projektet har doku-menteret, at det, når man taler om ar-ronderingsforhold (land fragmentation på engelsk) er nødvendigt at skelne mel-lem fragmentation af ejerskabet til land-brugsjorden og fragmentation af brugen af jorden. De gennemførte jordreformer har i stort set alle landene i regionen ført til, at ejerskabet af landbrugsjorden er ble-vet fragmenteret. Samtidig er anvendel-sen af landbrugsjorden også blevet frag-menteret i de fleste, men ikke alle lande, og dårlige arronderingsforhold er i dag typiske. I lande som Tjekkiet og særligt Slovakiet er ejerfragmentationen helt ekstrem, hvor en gennemsnitsejer har mere end 20 parceller og en gennem-snitsparcel er ejet i fællesskab af mere end 11 ejere. Netop på grund af den si-tuation er brugen af landbrugsjorden i Slovakiet ofte slet ikke fragmenteret og mere end 90 procent af jorden dyrkes da også af andre end ejerne selv ved lejeaf-taler. Der findes kun et meget begrænset

marked for den type arealer, og ejerne har ofte ikke andre alternativer end at lade store industrilandbrug fortsætte med at drive arealerne. 15 af de 25 lande har i dag et højt ni-veau af fragmentation af både ejerskab og af brugen af jorden. Alle syv lande, hvor statsjorden blev privatiseret ved uddeling af fysiske parceller til landbe-folkningen hører til denne gruppe. I dis-se lande er landbrugsstrukturerne domi-neret af små familielandbrug, der kun i begrænset omfang producerer til et mar-ked. Produktionen er ofte ineffektiv og dyr, bl.a. pga. de små parceller og dårlig adgang til maskiner. I lande som Albani-en, Rumænien, Bulgarien, Moldova, de syv lande i ex-Jugoslavien og de tre små Kaukasus-lande er gennemsnitstørrelsen på landbrugsparceller kun på omkring 0,3 ha og landbrugsejendommene ofte i størrelsen 1-3 ha. Dette er passende illu-streret på luftfotoet nedenfor.

INtrODUktION aF jOrDFOrDeLING

I løbet af de seneste 25 år har regerin-gerne i de fleste af landene i Central- og

Østeuropa erkendt, at der er et behov for at sætte ind over for de strukturelle pro-blemer i landbruget med dårlig arronde-ring og små ejendoms- og bedriftsstør-relser. Dette har ført til introduktion af jordfordeling i de fleste af landene. Syv lande har således allerede egentlige jord-fordelingsprogrammer, mens 13 lande har introduceret jordfordeling uden end-nu at have et program. Endelig har fem lande i regionen endnu kun i begrænset omfang eller slet ikke introduceret jord-fordelingsinstrumenter. Status for intro-duktion af jordfordeling i de 25 under-søgte lande fremgår af kortet på næste side. To af de syv lande med jordfordelings-programmer, Polen og Slovenien, havde allerede en lang jordfordelingstradition i 1989, da de politiske omvæltninger i regionen tog fart. Polen vedtog således den første jordfordelingslov allerede i 1923, hvilket faktisk var et år før både Danmark og Holland, hvor de første mo-derne jordfordelingslove blev vedtaget i 1924. I Slovenien blev den første mo-derne jordfordelingslov vedtaget i 1957.

Ekstrem fragmentation of både ejerskab og brug af landbrugsjorden i Terbuf Kommune i Albanien (2011). I gennemsnit ejer hver familie 1,72 ha fordelt på 5-6 spredt beliggende parceller, ofte i en afstand til landsbyen på 3-4 km. foto: fAo

Hovedjordreform metoder i de 25 studielande. Kilde: morten Hartvigsens ph.d.-afhandling


I Polen og Jugoslavien blev kollektivise-ringsprocessen ikke fuldført på samme måde som i de andre lande i regionen, og i begge lande vedblev mere end 80 procent af landbrugsjorden med at være ejet og også drevet i små familielandbrug i perioden mellem 1945 og 1990. I tre lande – Tjekkiet, Slovakiet og Østtysk-land – blev jordfordelingsinstrumenter indført allerede i begyndelsen af 1990’-erne samtidig med igangsætning af jord-reformer og genopbygning af ejendoms-registrene. I Litauen blev de første 16 projekter under jordfordelingsprogram-met påbegyndt i 2006 efter to runder pilotprojekter og vedtagelse af jordfor-delingslovgivning, bl.a. med dansk bi-stand. I Serbien, hvor man som i Slove-nien gennemførte jordfordelinger fra 1950’erne, har man efter at have moder-niseret procedurerne fra 2007 igen et program. I Polen, Slovenien, Litauen og Serbien har introduktion af jordfordelingspro-grammer været drevet af et politisk øn-ske om først og fremmest at forbedre de dårlige arronderingsforhold, hvorimod processen i Tjekkiet, Slovakiet og til dels i Østtyskland har været drevet af et øn-ske om at forenkle ejerforholdene i land-bruget i tæt integration med gennemfø-relse af jordreform og genopbygningen af ejendomsregistreringen. I Tjekkiet har man således anvendt mere end halvdelen

af jordfordelingsbudgettet til landmåling og forbedring af ejendomsregistrene. De seks af de syv programlande, der blev EU-medlemmer i 2004, finansierer alle jord-fordelinger under deres landdistriktspro-grammer, hvor EU-finansieringen udgør 75 procent. I Polen og Slovenien har EU-medlemskab gjort jordfordeling mere natur- og miljøvenlig. Undersøgelsen har vist, at fem af de syv programlande – Polen, Tjekkiet, Slova-kiet, Østtyskland og Slovenien – gennem-fører jordfordeling på en måde, hvor lodsejerne kan tvinges ind i jordforde-lingsplanen mod deres vilje, hvis flertal-let af lodsejerne i et område stemmer for planens gennemførelse. På den måde minder jordfordeling i de lande om den klassiske tyske og hollandske jordforde-lingstradition. Litauen er det eneste af programlandene, hvor deltagelse i jord-fordeling er helt frivilligt for lodsejerne, som det også er tilfældet i Danmark. I Østtyskland gennemfører man foruden de tvungne jordfordelinger også frivil-lige jordfordelinger, hvor der typisk kun deltager et meget begrænset antal lods-ejere. I alle de fem lande, hvor man kan blive tvunget ind i en jordfordeling, får man som udgangspunkt jord af samme værdi, som man træder ind i jordforde-lingen med. Resultatet af jordfordelin-gerne er derfor en betydelig reduktion af parcelantallet. Derimod viser under-

ejeNDOMsreGULerING

søgelsen, at ingen af de fem program-lande udnytter muligheden for i jord-fordelingsprocessen at facilitere salg og tilkøb af arealer, der vil kunne føre til større ejendomme og bedrifter. Som nævnt har 13 af de 25 lande i re-gionen introduceret jordfordeling uden at de endnu har et egentligt program. I disse lande har indførelse af jordfor-deling næsten helt været drevet af et politisk ønske om at forbedre de dårlige arronderingsforhold. Ofte er jordforde-ling introduceret i landene ved donorfi-nansierede udviklingsprojekter. Der er således siden begyndelsen af 1990’erne gennemført mere end 50 jordfordelings-projekter i landene, ofte begyndende med pilotprojekter i marken. FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, har spillet en nøglerolle i introduktionen af jordfordeling i regionen og har bl.a. ud-givet en række tekniske vejledninger, gennemført projekter og arrangeret workshops og konferencer. Undersøgel-sen har vist, at fem af de 13 lande – Let-land, Bulgarien, Makedonien, Kosovo og Kroatien – er tæt på at have egent-lige jordfordelingsprogrammer og kan forventes af have det i løbet af de næste fire-fem år. Disse lande mangler først og fremmest at opbygge kapacitet til at gen-nemføre jordfordelinger, både i marken og ved administration af programmet. Derudover mangler man typisk at sikre

”Jordfordeling bør være frivilligt, særligt i en situation, hvor befolkningen for nyligt har fået privat ejendomsret til jorden og tilliden til politikere og offentlige myndig-heder ofte er lav”

Morten Hartvigsen, landinspektør, ph.d.

Status for introduktion af jordfordeling i Central- og Østeuropa. Kilde: morten Hartvigsens ph.d.-afhandling


en længerevarende finansiering. Dette er særligt svært for de lande, der ikke umiddelbart står for at blive medlemmer af EU og derved få adgang til finansie-ring under landdistriktsprogrammet.

FIaskO FOr statsLIGe jOrDFONDe

Undersøgelsen har også set på, i hvilket omfang landene i region har indført statslige jordfonde til at understøtte jord-fordelingsprojekterne. Erfaringerne fra mange projekter i regionen har været, at jordmobiliteten ofte er lav, altså at der er få sælgere og få købere, men mange, der vil bytte til jord af samme værdi, som de afgiver. I den situation er det vanskeligt at gennemføre jordfordeling, særligt i en frivillig tilgang. Samtidig har mange af landene store statslige reserver af land-brugsjord, der er blevet tilovers efter gen-nemførelsen af jordreformerne. I Litauen har man fx omkring 400.000 ha fordelt på mindst lige så mange parceller spredt ud over landet. Paradoksalt nok har lan-

dene ikke evnet at gøre disse jordreserver tilgængelige, fx ved oprettelse af egent-lige jordfonde til understøttelse af jord-fordelingerne. Årsagen hertil er ofte, at forskellige myndigheder administrerer den statslige landbrugsjord og gennem-fører jordfordeling. Også her har landene et stort uudnyttet potentiale i kampen for forbedret arrondering af landbrugs-jorden og sikringen af større og mere konkurrencedygtige landbrug.

beHOV FOr eN Ny jOrDFOrDeLINGsMODeL

Endelig har undersøgelsen vist, at lan-dene i Central- og Østeuropa ofte er endt med at indføre enten store tvungne jord-fordelinger efter tysk-hollandsk model eller simple frivillige jordfordelinger med få deltagere og begrænsede resul-tater. Begge modeller har fordele men endnu flere svagheder, når de gennem-føres i en Central- og Østeuropæisk kon-tekst. Ph.d.-studiet har dokumenteret behovet for at udvikle en ny, tredje, jord-

fordelingsmodel bedre tilpasset til regio-nen og kommer med en række bud på, hvad modellen skal indeholde. For det første er det vigtigt at forstå, at landom-råderne i regionen ofte har mange andre udviklingsbehov end de, der kan løses ved jordfordeling. Det er derfor afgørende, at jordfordelinger sættes ind i en bredere lokal udviklingsplanlægning. Derudover argumenteres der for, at jordfordeling bør være frivilligt, særligt i en situation, hvor befolkningen fornyligt har fået privat ejendomsret til jorden og tilliden til politikere og offentlige myn-digheder ofte er lav. Der er også opstillet en række forslag til, hvordan selve jord-fordelingsplanlægningen kan optimeres, fx ved at arbejde med ”ankerparceller”, som ejeren beholder og ofte samler sin jord rundt om i processen. Endelig bør alle lodsejere i projektområdet kontaktes direkte og motiveres til at deltage. Jo flere deltagere, jo nemmere er det at få gode jordfordelingsløsninger.

Den første jordfordelingsoverenskomst underskrives i moldova (2008). foto: morten Hartvigsen


FaGLIGt taLt · TEKST: ToRBEN JUULSAgER foRmAND foR PRAKTISERENDE LANDINSPEKTØRERS foRENINg

Den ’praktiserende landinspektør’ bliver historie

Regeringens vækstinitiativ gør op med begrebet ’praktiserende landinspektør’. Hvis man fjerner det personlige ansvar og åbner mulighed for at alle og enhver kan erhverve og drive en land-inspektørvirksomhed, vil den ’praktiserende landinspektør’ miste sin betydning.

t sikkert resultat af regeringens vækstinitiativ om ejerforhol-dene i landinspektørbranchen er, at begrebet ’praktiserende

landinspektør’ helt mister sin betydning. Det personlige ansvar og kravet om land-inspektører som ejere af firmaerne og ansvarlige for eneretsopgaverne fjernes. Perspektivet er ’fagligt talt’, at når land-inspektørbranchen som profilbærende segment de facto ophører med at eksi-stere, ja så er eksistensberettigelsen for hele landinspektørprofessionen truet. Lad mig uddybe.

reGerINGeNs VÆkstINItIatIV

OM LaNDINspektørerNe

Forslaget blev fremlagt som en del af regeringens valgoplæg med en samlet vækstpakke.

De vigtigste forslag for landinspektør-branchen er:• Formålsbestemmelsentillandinspek- tørselskaber afskaffes.• Ejerskabsrestriktionerneforlandin- spektørselskaber afskaffes.• Kravom,atenlandinspektør,derejer eller er medejer af et landinspektørsel- skab, hæfter personligt afskaffes.• Regleromhabilitetog’godlandin- spektørskik’ vil gælde for alle virksomheder, der ønsker at udføre eneretsopgaver, og ledelsen vil kunne drages til ansvar for at reglerne overholdes.

Regeringen forestiller sig, at dette vil med-føre øget konkurrence, øget produktivitet, fremme innovation, give nye forretnings-modeller og – ikke mindst – lavere priser på matrikulære opgaver.

Det er jo ikke regeringen alene, der fore-stiller sig dette. Inspirationen er hentet fra det tværministerielle udvalg, som i kølvandet på Vækstinitiativ nr. 49 har ar-bejdet med ”undersøgelse af mulighed for afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber”. Et lovforbe-redende arbejde som netop af den grund ikke er åben for offentlighedens adgang. Det kan undre at eneste ”åbning” har været et enkelt foretræde for udvalget ved en række organisationer herunder DdL og PLF og så ét privat ingeniørfir-ma, der har en væsentlig firmainteres-se i at kunne træde ind på det matriku-lære marked.

FOrMåLsbesteMMeLseNs OpHør

Landinspektørselskaberne må alene have til formål at drive landinspektørvirksom-hed. Dvs. matrikulære opgaver og andre opgaver, som er omfattet af landinspek-tørens eneret. Bestemmelsen definerer begrebet ’land-inspektørselskab’ og er hele grundlaget for eksistensen af landinspektørbranchen. Fjernes formålet, fjernes eneretsopgaver-ne som grundlæggende opgavetyper, der definerer tanken og ideen i firmaerne med det resultat, at sammenhængskraf-ten mellem firmaerne forsvinder. Formålet med at fjerne bestemmelsen er at give andre end de nuværende land-inspektørfirmaer mulighed for at udføre matrikulære opgaver.

FjerNeLse aF ejerreGLerNe

Når ejerreglerne fjernes, åbnes der for, at andre firmaer kan udføre matrikulære opgaver, blot der er en landinspektør med beskikkelse ansat. Ejerstrukturen


i de nuværende firmaer vil helt blive æn-dret, når der ikke er krav om landinspek-tører som ejere i bestemmende og an-svarspådragende funktioner. Alle og enhver kan erhverve og drive en land-inspektørvirksomhed. Firmaer kan blive opkøbt, alle typer af ejerskabsforhold bliver mulige – kapitalfonde, større og mindre nationale og internationale sel-skaber mv. Kun fantasien sætter grænsen. Ideen i at firmaerne uddanner nye landinspektører til at få beskikkelse og på et tidspunkt indtræde i firmaets ejer-kreds mister fuldstændig sin værdi.

aFskaFFeLse aF persONLIG HÆFteLse

Det er fuldamentalt for den praktiserende landinspektør, at denne hæfter person-ligt for udførelsen af sit arbejde og for konsekvenserne heraf over for kunden. Afskaffes den personlige økonomiske hæftelse er det ensbetydende med, at landinspektøren alene har et fagligt an-svar, men også dette fjernes, når man udelukkende vil drage ledelserne til an-svar for gennemførelse af eneretsopga-verne. Det vil også være urimeligt for en beskikket landinspektør at sidde tilbage med et personligt ansvar, når han/hun ingen indflydelse har på firmaets drift, ledelse og opgavemæssige prioriteringer. Den enkelte landinspektørs ansvar vil fremover ikke ligge i forholdet til kunden, men i relationen mellem firmaet og fir-maets kundeforhold. Sammenhængen mellem opgaveløsning, ansvar og faglig identitet mister sin betydning. Konsekvensen er altså, at det personlige ansvar direkte over for kunden fjernes og i stedet kommer et langt mere uper-sonligt ’ledelsesansvar’.

’GOD LaNDINspektørskIk’ OpretHOLDes

Den ’gode landinspektørskik’ opretholdes, men håndhævelsen og udviklingen heraf skal fremover holdes op imod en ledelses ret til at lede og fordele opgaverne, og dermed fastlæggelse af firmaspecifikke politikker for opgaveløsningerne. Og disse åbner ikke nødvendigvis for fast-holdelse af den personligt, faglige ’gode landinspektørskik’. Det vil blive usædvanligt vanskeligt at fastholde en personlig landinspektørfag-lig indfaldsvinkel til kundehåndtering,

når det personlige ansvar er bortfaldet, og det bliver vanskeligt/umuligt for land-inspektørforeningerne at holde fast i be-grebet ’god landinspektørskik’. Hvordan skal dette kunne håndteres i Landin-spektørnævnet, når det faglige ansvar er ’ledelsens’? Den ’gode landinspektørskik’ i håndte-ringen af kunderne mister betydning. Vi er langt fra den personlige praktiserende landinspektør.

kONsekVeNs FOr pLF

Konsekvensen af forslagene er en bran-che, hvor det personlige økonomiske an-svar forsvinder, og hvor de nuværende landinspektørfirmaer skal konkurrere med firmaer uden overenskomstdækning for landinspektørerne. Der vil ikke være en faglig opgaveløsning, der binder fir-maerne sammen, heller ikke i en samlet brancheorganisation, som derfor mister sin betydning. Perspektivet er, at de ansatte landin-spektører risikerer at komme til at arbejde uden overenskomstmæssig dækning, og at der ikke vil være en samlende branche-organisation, som Geodatastyrelsen kan indgå aftaler og drøfte faglige spørgsmål med. Aftalerne forudsætter nemlig, at organisationen kan binde firmaerne på virksomhedsniveau. Det er naivt at tro, at regeringens op-læg alene vil få som konsekvens, at kun ét privat ingeniørfirma vil dukke op på det matrikulære marked, og at resten af verdenen vil forblive uanfægtet. Det vil få voldsom betydning for ejer-forholdene og dermed identiteten i firmaerne, uddannelsen af landinspek-tører og for landinspektørprofessionen som helhed.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s for-eningsaktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den faglige og fagpolitiske debat.

toRBEn JUULSAgER55 år, medejer af Geopartner Landin-spektører A/S, formand for Praktise-rende Landinspektørers Forening siden 2009 og medlem af bestyrelsen for Den danske Landinspektørfor-ening siden 2002.


FaGLIGt MøDe · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

valueringen af årets Fagligt Møde-arrangement kunne godt være en anelse nedslåen-de læsning for drivkræfterne

bag, når man nu har knoklet igennem måneder for at få stablet så godt et ar-rangement på benene som overhovedet muligt. Sådan lader det dog ikke til, at formanden for Fagligt Møde-Udvalg, Morten Krebs, modtager deltagernes respons. Han virker snarere inspireret og ikke særligt overrasket over deltagernes mange forskellige tilbagemeldinger. Fx i forhold til, at 77 procent svarer, at de synes, at mødet var ’mindre anvendeligt’ i forhold til deres daglige arbejde. ”Det er faktisk som forventet, det er en ret almindelig første reaktion. Men vores mål er ikke nødvendigvis, at indholdet på Fagligt Møde skal være direkte anvende-ligt i forhold til deltagernes daglige ar-bejde. Folk må til gengæld meget gerne få nye faglige impulser, der også rækker udover deres egen daglige faglighed. Det er den store forskel på et egentligt kursus og så et arrangement som Fagligt Møde,” mener Morten Krebs, der samtidig under-streger, at det selvfølgelig er fint, hvis

Både surt og sødt i evaluering af

Fagligt Møde 2015

man kan bruge input fra arrangementet direkte i sit arbejde, men at en af Fagligt Mødes bærende idéer er, at deltagerne har mulighed for at være nysgerrig på forskellige fagfelter og deltage i sessio-ner, der ligger udenfor egne arbejdsom-råder og dermed få et bredere perspek-tiv på landinspektørernes fagområder. Og hvem ved, måske endda blive inspi-reret til nye opgaver og udfordringer.

OVersOLGt teMa

Årets tema var ”Minus til plus – fra land til by” og det er der en række deltagere, der har kommenteret i evalueringen. Temaet bliver kritiseret for at være mis-visende for arrangementets indhold, da det lovede meget mere, end det kunne holde. Deltagerne savnede kort og godt indhold, som retfærdiggjorde denne over-skrift for Fagligt Møde. Det er en kritik, som har givet Fagligt Møde Udvalg an-ledning til selvransagelse. ”Vi havde tænkt temaet meget bredt forstået sådan, at øget tilflytning til by-erne også udfordrer fx ejerforhold og landmålingsteknikker, når nye bygninger og ny infrastruktur skal presses ind i

allerede bebyggede områder. Det viste sig bare i praksis at være svært at få det omsat helt ud til oplægsholderne. Og dermed var det vanskeligt at holde en rød tråd igennem arrangementet,” siger formanden for Fagligt Udvalg, der frem-adrettet vil arbejde anderledes med te-matisering af arrangementet. Udvalgets arbejdstitel for næste års træf i Nyborg hedder således pt. ’Passion’. ”Det er forholdsvist nyt, at Fagligt Møde har et tema. Nogle indlæg om interes-sante og aktuelle emner kan være svære at passe ind, hvis der er valgt et overord-net fagligt tema. Vi mener, at det vigtig-ste er, at oplægsholderne kommer og fortæller om noget, hvor de har hjertet med og som de er fagligt passionerede omkring. På den måde får vi gode ind-læg. Udvalget skal nok sørge for, at de mest oplagte aktuelle emner under alle omstændigheder bliver dækket ind,” for-klarer Morten Krebs. En anden kritik i evalueringerne går på, at arrangementet indeholdt for lidt jura og for meget teknik. Også landinspektør-er fra praksis giver udtryk for, at program-met i år bød på for lidt ejendomsjura. Det

misvisende tema, for megen fokus på teknik og manglende nat-mad. Det er nogle af de hug årets fagligt møde-arrangement i Nyborg har fået af deltagerne i den efterfølgende evaluering. Et stort flertal af de 161 respondenter roser til gengæld generelt arrangementets form. Tilbagemeldingerne bliver taget seriøst og indgår i fagligt møde-Udvalgs arbejde hen imod næste års land-inspektørtræf i Nyborg, understreger udvalgets formand.


er en kritik som udvalget er enige i og tager til efterretning. ”Vi går efter at få mere ejendomsjura på programmet næste år. Og i den for-bindelse modtager vi meget gerne input fra praktiserende landinspektører om, hvilke emner inden for det ejendoms-retlige område, de gerne vil høre om,” meddeler Morten Krebs. I det hele taget styrer udvalget ifølge formanden overordnet efter, at Fagligt Møde skal dække emner inden for hver af de tre faglige hovedretninger; kort-lægning/landmåling, ejendomsjura og fysisk planlægning. Derfor går udvalget efter at lade disse tre faglige hovedspor køre igennem på arrangementet. Og set fra den enkelte landinspektørs perspek-tiv har udvalget det mål, at enhver land-inspektør uanset fagområde mindst hvert tredje år skal finde programmet så fagligt interessant, at han eller hun gerne vil del-tage i arrangementet.

FOkUs på OFFeNtLIGt aNsatte

En ”klassik” problemstilling for arrangør-erne er den skæve repræsentation af landinspektører på Fagligt Møde. Land-inspektører fra praksis er typisk rigtig flot repræsenteret, mens især landinspektører ansat i det offentlige er underrepræsen-teret set i forhold til, hvor stor en gruppe de udgør af landinspektørforeningens medlemmer. Økonomi er tilsyneladende en vigtig forklaring på det fænomen. ”Assistenter i praksis har ret til at del-tage i arrangementet ifølge deres over-enskomst. Samtidig oplever vi, at midler til efteruddannelse i det offentlige er under pres. Det øger kravene til, at der-skal-være-noget-for-mig-i-programmet, for at offentligt ansatte kan få lov at del-tage. Det er vi konstant opmærksomme på i udvalget, når vi arbejder på at sam-mensætte programmet,” erklærer Mor-ten Krebs, der i den forbindelse nævner, at udvalget går efter at gøre fredagen til den fagligt tungeste dag, eftersom det er en arbejdsdag, som arbejdsgiver skal give fri til. Også arrangementets indpakning er der en del kommentarer til i evalueringen. Særligt er det faldet mange for brystet, at fredagens natmad i år var pillet af pro-grammet. Om natmaden bliver taget til

nåde og genindføres næste år er helt op til bestyrelsen, oplyser sekretariatschef Kim Ingemann Christensen. Logikken er, at det var en bestyrelsesbeslutning at sløjfe natmaden i år, hvorfor det også i givet fald er bestyrelsen, som beslutter, om deltagerne igen skal kunne nyde en omgang natmad ovenpå fredag aftens generalforsamling. Til trods for specifikke kritikpunkter er årets deltagere i Fagligt Møde – eller i hvert fald respondenterne i evalueringen – generelt godt tilfredse med arrange-mentet. Hele 81 procent svarer således, at de synes ”godt” eller ”meget godt” om

arrangementet som helhed. Det afholder dog ikke udvalget fra at tænke i nye baner, som kan udvikle og forbedre arrangementet. ”Vi kunne godt tænke os flere nye præ-sentationsmåder, herunder gerne med mere interaktion mellem oplægsholdere og deltagere. Speakers Corner med korte indlæg er et tiltag i den retning. work-shops kunne være en anden mulighed,” slutter udvalgsformand Morten Krebs.

Se en opsamling af evalueringen på for-eningens hjemmeside under menupunktet ’Fagligt’ og emnet ’Fagligt Møde’.

Minus til plus om bevægelsen fra land til by


Hvor mange kvinder skal der være som oplægsholdere på Fagligt Møde?

FOreNINGeN · TEKST: KIm INgEmANN CHRISTENSEN, SEKRETARIATSCHEf

nder Fagligt Møde 2015 udtryk-te Ewa Swensson fra Sverige sin undren over, at der ikke var en

eneste kvindelig oplægsholder overhove-det, og med smil på læben sagde hun: ”Det hade inte förekommit i Sverige.” Næ, vel ikke, men vi har heller ikke densamme snak om kvotering i Danmark, og heller ikke en tilsvarende hensyntagen til kønsfordelingen og ikke mindst kønsre-præsentationen. Hvis vi nu alligevel skulle lave en fordeling af oplægsholdere, der repræsentativt afspejler andelen af kvinder, hvordan skal det så beregnes? Efter fordelingen inden for fagområderne, efter deltagerne ved Fagligt Møde eller fx efter fordelingen i foreningen?

FOreNINGeNs køNsFOrDeLING

En analyse af kønsfordelingen på en række forskellige områder af foreningens med-lemmer og aktive giver disse hovedud-sagn: (i det følgende er procentangi-velsen beregnet som andelen i den en-kelte gruppe)

1: Jo ældre årgangen er – desto flere mænd er der. Både faktisk og procentuelt. Indtil de 50 år er der i gennemsnit ca. 30 procent kvinder i årgangene.

2: Aldersgruppen 45-49 år skiller sig ud som gruppen med faktisk (58) og procentuelt (37 %) flest kvinder.

3: Der er flest kvinder i den offentlige sektor (38 %) med kommunerne som topscorer (44 %).

4: Der er flest mænd blandt de praktiserende landinspektører og pensioni- sterne (begge med 92 %).

5: DdL-bestyrelsen har en høj kvinde- andel med 43 %. Responsumudvalget har 0 % kvinder.

6: Kvinderne udgør 24 % af de erhvervsaktive – og 15 % af de studerende og pensionister, som viser hver sin ende af skalaen med 27 % kvindelige studerende og 8 % kvindelige pensionister.

Tallene taler for sig selv og behøver vel ikke en særlig udlægning.

Antal aktive i foreningen kvinder mænd SumUdvalgene 3 20 23ALf-bestyrelsen 2 4 6DdL-bestyrelsen 3 4 7

Procent: kvinder mænd

13 % 87 % 33 % 67 % 43 % 57 %

Antal: kvinder mænd Sum

Ansat i praksis 46 163 209Partnere i praksis 14 163 177Andre privatansatte 28 163 191Privat sektor 88 489 577

Kommunalt ansatte 106 137 243Regionalt ansatte 7 10 17Statsansatte 42 111 153Offentlige sektor 155 258 413

Arbejdende i udlandet 4 16 20

Erhvervsaktive 247 763 1010Pensionister 21 245 266Studerende 42 111 153Arbejdsløse 1 4 5Alle medlemmer 311 1123 1434

Procent: kvinder mænd

22 % 78 % 8 % 92 % 15 % 85 % 15 % 85 % 44 % 56 % 41 % 59 % 27 % 73 % 38 % 62 % 20 % 80 % 24 % 76 % 8 % 92 % 27 % 73 % 20 % 80 % 22 % 78 %

fraværet af kvindelige oplægsholdere på fagligt møde har ført til en kort-lægning af kønsfordelingen i Den danske Landinspektørforening – og nogle tanker om kønskvotering og om landinspektørfaget som et kvindefag.


Opgørelsen af medlemsantal og beregn-ingen af procentfordelingerne er baseret på medlemsoversigt pr. ultimo april 2015. Den private sektor dækker over ansat-te og partnere i landinspektørfirmaerne og ’Andre privatansatte’ er i rådgiver-brancher, IT-firmaer, private organisa-tioner mv. Og det er rigtigt – der er 163 mænd i hver af grupperne i den private sektor – spøjst. I den offentlige sektor er indregnet an-satte i vandselskaber, energiselskaber, busselskaber mv. Man kan udmærket ar-gumentere for, at disse burde være rubri-ceret som privatansatte, men typisk er ejerne offentlige myndigheder. Aldersgrupperne er opdelt i femårs in-tervaller, indtil 70 år, hvor inddeling er i 10-årsinterval.

faktisk fordeling af kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper

140

120

100

80

60

40

20

0< 25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-80 80-89 > 90

Aldersgrupper

Anta

l

Kvinder mænd

Procentuel fordeling af kvinder og mænd på aldersgrupper

100%

80%

60%

40%

20%

0%< 25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-80 80-89 > 90

Aldersgrupper

Anta

l

Kvinder mænd

Lægges de faktuelle tal for kvinder og mænd sammen kan man se, at der for de erhvervsaktive er top i aldersgruppe 35-39 og bemærkelsesværdigt lavpunkt ved aldersgruppe 50-54. Aldersgruppe 45-49 svinger ud med høj andel af kvinder.

beMÆrkNINGer

Landinspektørfaget var indtil start/midt af 1980’erne et udpræget mandefag med enkelte kvindelige spydspidser i de tid-ligere år. Andelen af kvinder har måske fundet sig et leje med 30 procent – må-ske stigende til en tredjedel kvinder over en årrække i faget. Og det er jo ikke, for-di faget som sådan kræver særlig teknisk snilde eller fysiske kræfter (alt andet lige). Generelt kan professionen vel om-

tales som ”skrivebordsarbejde med et stænk af frisk luft”. DdL-bestyrelsen er overrepræsenteret med andelen af kvinder i forhold til med-lemmerne som helhed, så på den måde træder bestyrelsen foran, hvis spørgs-målet om kvotering blandt bestyrelses-poster i den danske fagbevægelse skulle blive aktuelt.

besVareLse aF spørGsMåLet I OVerskrIFteN

Spørgsmålet er egentlig irrelevant, og det er svaret også. Der er den andel af mænd og kvinder, som tilfældigvis bliver resultatet, når Fagligt Mødeudvalg efter grundige drøftelser finder fagligt kvalifi-cerede og relevante personer til at holde oplæg, og sådan skal det vel være efter dansk tradition.


peNsION

i seneste nummer af fagbladet ’Land-inspektøren’ kunne du læse et debatind-læg, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved værdien af den pensionsaftale, som DdL har indgået med Danica Pension. Faktum er, at landinspektørerne har en god og solid pensionsordning hos Danica Pension med en høj grad af sikkerhed til en stadig mere favorabel pris.

Høje GaraNtIer OG stOr sIkkerHeD

Landinspektørordningen er fra 1960’erne, hvor der var et meget højere renteniveau end i dag, og det er også derfor, at mere end 45 procent af medlemmerne i DdL har en udbetalingsgaranti på 4,5 procent. Renteniveauet balancerer i dag i nær-heden af 1 procent. Det vidner om, at medlemmerne har meget attraktive ga-rantier. Danica Pension stiller sikkerhed for, at vi lever op til disse garantier. Som en per-spektivering på dette udgør opsparingen i det garanterede pensionsprodukt i DdL-ordningen samlet set ca. 900 mio. kroner. Herudover stiller Danica Pension yderli-gere knap 800 mio. kroner til sikkerhed for, at DdLs medlemmer kan få den lovede udbetalingsgaranti. Det er betalingen for blandt andet denne sikkerhed, der kaldes et risikotillæg, som ikke bliver trukket fra medlemmets opsparing. Det er også værd at bemærke, at knap 65 procent af med-lemmerne i DdL er omfattet af en stats-garanti som led i det tidligere medlem-skab i Statsanstalten for Livsforsikring. Landinspektørordningen har også på forsikringssiden en særlig forsikrings-

Danica Pension sikrer landinspektørerne en god og solid pensionsordning

dækning. For eksempel er der tilknyttet faginvaliditetsdækning til dækningen ved tab af erhvervsevne, hvilket betyder, at man kan få udbetalt forsikringen, hvis man ikke længere kan udføre erhvervet som landinspektør, men stadig kan ud-føre andre erhverv. Det er en helt speciel dækning, der giver medlemmerne en stor sikkerhed og har en meget høj værdi.

DaNIca baLaNce er VOres aNbeFaLING I DaG

I takt med at renteniveauet er faldet, er garantiniveauet også faldet. Det betyder, at nye kunder i dag får en udbetalings-garanti på 0,5 procent. Vi anbefaler der-for nye kunder at spare op med Danica Balance, hvor medlemmerne i landin-spektøraftalen har en særlig rabat på investeringsomkostningerne. Det gælder også yngre medlemmer af DdL. Her får du som ung en større andel af risiko-fyldte investeringer, der forventes at give et højere afkast. Når du bliver ældre og nærmere dig pensionsalderen, tilpasser vi automatisk dine investeringer og ned-bringer risikoen. Vi forventer, at Danica Balance giver et højere afkast over tid, men også et afkast der varierer mere fra år til år end afkastet i det traditio-nelle pensionsprodukt.

Ny INVesterINGsstrateGI

I efteråret 2014 vedtog bestyrelsen i Dani-ca Pension en ny investeringsstrategi, der skal sikre vores kunder et afkast blandt de bedste i markedet. Hovedpunkterne i vores nye investeringsstrategi er et øget fokus på at udvælge og investere i de

rigtige aktivklasser, et øget fokus på at udvælge de bedste investeringspartnere i markedet samt ikke mindst direkte in-vestering i veldrevne virksomheder med fokus på Danmark og Norden. Vi forven-ter, at resultaterne af vores nye tiltag vil være synligt på afkastet over de kom-mende år. Sammen med DdL kigger vi netop nu på, hvordan vi kan gøre aftalen endnu bedre og endnu mere attraktiv. Siden vi i 1960’erne indledte samarbejdet med landinspektørordningen, har det været vigtigt for Danica Pension at sikre land-inspektørerne en attraktiv pensionsord-ning med unikke fordele som dem, vi har beskrevet ovenfor. Sådan vil det også være i fremtiden, og vi arbejder dagligt målrettet på at sikre, at det gode samar-bejde kan fortsætte i fremtiden.

Venlig hilsenNils Balck, Danica Pension Key Account Manager for DdL

Replik


allerede overskriften på Danicas reaktion på mit debatindlæg bekræfter, at vi kan få en bedre pensionsordning end vores nuværende. Og vi kan kun få den bedst mulige ved at udbyde ordnin-gen, således at vi også får bud fra andre end Danica. Gerne bud fra medlemseje-de pensionsselskaber som DIP og PFA, der ikke skal aflevere ”risikotillæg” til fx Danske Bank. Også indholdet i Danicas reaktion – en ”salgstale”? – bekræfter indirekte, at vi kan få en bedre pensionsordning. Danica undlader at svare på mine spørgsmål. Jeg spurgte, om de ca. 30 pct. af mine årlige indbetalinger, der trækkes til ”Be-taling for ansvarlig kapital” og ”Overført til skyggeregnskab” indgår i det milliard-beløb, som Danica årligt overfører til

Duplik

”god og solid” betyder normalt, at det kan fås bedre!

Danske Bank. Det svarer Danica ikke på – mon ikke det skal forstås som en be-kræftelse? Jeg påpegede også i mit debatindlæg, at Danicas afkast ligger i bunden, når der foretages opgørelser over, hvor gode pensionsselskaberne er til at præstere afkast. Det svarer Danica heller ikke på – mon ikke det også skal forstås som en bekræftelse? Lad os få et udbud snarest, så vi kan se, om vores ordning i Danica også er den bedste, eller om den blot er ”god og solid”.

Venlig hilsenOle BønnelyckeSekretariatschef i Byggeskadefonden

Vil du vandre i Nordby Bakker eller slentre langs Marielysts sandstrande?

Så lej et af ALF’s sommerhuse på Samsø eller Falster.

Tjek www.landinspektøren.dk under Fordele


eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

eFterUDDaNNeLseskUrser

Ejendomsdata og registre – i teori og praksisHvornår: Tirsdag den 22. september 2015Sted: LIFA Landinspektører, OdensePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 22. august 2015Arrangementsnummer: 314623

Konfliktforståelse og konflikthåndteringHvornår: Tirsdag den 10. november 2015Sted: Trinity, FredericiaPris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 25. september 2015Arrangementsnummer: 314729

Køb af fast ejendom - med fokus på ubebyggede arealer og arealoverførselHvornår: Tirsdag den 24. november 2015Sted: Hotel Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 12. oktober 2015Arrangementsnummer: 314567

VVM – teori og praksisHvornår: Torsdag den 26. november 2015Sted: Hotel Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 18. oktober 2015Arrangementsnummer: 314643

Realkredit – belåningHvornår: Tirsdag den 28. april 2016Sted: Hotel Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 21. marts 2016Arrangementsnummer: 314568

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.landinspektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

torben thisted jacobsen er pr. 15. februar 2015 ansat hos LE34.kenneth vittrup er pr. 1. april 2015 ansat hos COwI A/S.helle ejsing er pr. 1. maj 2015 ansat i Odense Kommune.

40 år:Ole Runge Madsen, Brenderup Fyn, 23. juli

50 år:Lise Lotte Bendixen, Spjald, 27. juni

Nyt jOb

rUNDe FøDseLsDaGe

Michael Sørensen, Ølstykke, 14. juliSune Nørregaard Iversen, Tjele, 22. juliTaoufik Choukri, København S, 7. august

60 år:Ole wessel, Viby J., 4. juniHelge Højgaard Nielsen, Kolding, 5. juniKaren Behrmann Knudsen, København K, 8. juniJakob Riise, Kolding, 18. juniEsben Munk Sørensen, Aalborg, 18. juniThomas Møller Jepsen, Dronninglund, 3. juliErik Jeppesen, Frederiksberg, 12. juliHenning Andersen, Odense S, 2. augustDorte Kaae Christiansen, Herfølge, 25. august

70 år:Søren Overgaard-Larsen, Roskilde, 15. juniJan Kjærulf-Møller, Hadsten, 5. juliAxel Johannes Andersen, Vester Skerninge, 31. juliJørgen Dahl Madsen, København Ø, 14. augustLars Ramhøj, Nørresundby, 27. august

75 år:Peter Lind Jans, Dragør, 11. juniGunnar Ralkov, Sorø, 21. juliBent Kristen Nielsen, Bramming, 29. juliLars Nørgaard, Ringe, 6. augustErling Klæsøe, Hundested, 26. augustJens Karl Kobberbøl-Jensen, Rødovre, 28. august

80 år:Børge Hansen, Slangerup, 3. juliHenning Kjeldbjerg, Holstebro, 31. juliErik Pedersen, Nykøbing Sj, 4. augustMogens Brønnum Hjørne, Hjørring, 30. august

85 år:Jens Haastrup, Odder, 16. juniLaurits Bøgeholt-Laursen, Terndrup, 18. august

Den 10. april 2015 døde landinspektør Erik H. Petersen, Hellerup.

DøDsFaLD


Suomen Maanmittausinsinöörien Liitto, også forkortet MIL, er navnet på den finske landinspektørforening, som havde årsmøde i april – og jeg var med. Det er fast praksis, og har været i mange, mange år, at formændene fra de nordiske foreninger deltager i hinandens faglige generalforsamlinger og årsmøder. Henning har taget sig af Sverige og Norge i år, og jeg tog Finland og jeg fatter ikke et ord. Det er mærkeligt at sidde ved en generalforsamling – ikke for-stå ét ord, og alligevel vide, hvad der sker (vi havde dagsorde-nen – på finsk), men generalforsamlinger kører efter samme læst.Jeg ved ikke, om det er sådan over hele kloden, men jeg gætter. Dagsordenen blev afviklet programmæssigt, og pludselig var der forståelige ord midt i alle de uforståelige finske ord: FIG Working Week. Det snakkede de længe om, og med flere kom-mentarer fra de ca. 25 deltagere. ”Hvad var det, der blev snakket så meget om under pkt. 10?”, spurgte jeg Pekka Halme, den tidligere formand for MIL. ”Jo,” sagde han, ”som du ved skal Finland afholde FIG work-ing week i 2017, og jeg er blevet formand for arrangements-komiteen. Der står en række foreninger og Maanmittauslaitos (det finske GST) bag ved gennemførelsen, og spørgsmålet var, om alle beslutninger i komiteen skal godkendes i foreningerne, før de kan implementeres. Eller om jeg som formand for komi-teen kan underskrive bindende på alles vegne. Generalforsam-lingen blev enig med sig selv om, at det mest hensigtsmæssige er, at jeg kan underskrive. Alt andet vil forhale beslutningspro-cesserne.” ”Tillykke,” svarede jeg, ”det gør det noget nemmere at handle, når tiden spidser til, og hvorfor blev der så snakket meget om økonomien?’ (Jeg havde vores egen generalforsamling i bag-hovedet og så i øjnene, at der var grundlag for en intens erfa-ringsudveksling med foreningens kasserer om udfordringen ved at fremlægge foreningsøkonomi for medlemmerne, og dét at holde fokus, når medlemmerne kommer med spørgsmål.) ”Det gør vi nu altid”, svarede Pekka, ”der er interesse for foreningsøkonomien. Vi har trukket lidt på egenkapitalen, til gengæld havde vi overskud forrige år. Udfordringen er, at kon-tingentindbetalingerne langsomt reduceres. MIL får færre og færre medlemmer år for år, og det er en udfordring i sig selv. Og samtidig bliver det en økonomisk udfordring med FIG working week.” – hvorefter han viste mig medlemsstatistikken, og puha. På 10 år er medlemstallet faldet fra 1131 til 834 (-26 %). Æresmedlemmerne er stort uændret fra 7 til 6 (vi har 3 æres-medlemmer) – men ellers er der fald over hele linjen. Alminde-lige medlemmer fra 636 til 488 (-23 %), pensionister fra 222 til 166 (-25 %) og studerende fra 266 til 174 (-35 %). Det po-

sitive er, at finnerne også har en ekstrem lav arbejdsløshed. De har registreret ét medlem som arbejdsløs (0,2 %). Dét er jo en forening med en udfordring. Den er der ikke helt endnu, men om få år sidder MIL med udfordringer til op over ørene, med en forening, der er faldet sammen økonomisk med mindre de gør ét eller andet, som fx slår sig sammen med op-målingsingeniørerne eller andre tilsvarende grupper. Hvad det kan komme til at betyde for identitet og sammenhængskraft kan de andre nordiske lande tale med om. I Norge er Norges Jordskiftekandidatforening (NJKF) nu en fuld integreret faglig gruppe i Tekna (Teknisk-naturvitenskape-lig forening med 68.000 medlemmer) under navnet ‘Tekna Samfunnsutviklerne’ (ca. 1.100 medlemmer). Navneskiftet blev bl.a. begrundet med ønsket om et nyt og identitetsska-bende navn, der kan favne en større gruppe af Teknas øvrige medlemmer. I Sverige gik Sveriges Lantmätareförening først sammen med Ejendomsøkonomerne i foreningen ’ASPECT’, som så i 2013 gik sammen med foreningen ’Väg- och Vattenbyggarnas Riks-förbund’ til foreningen ’Samhällsbyggarna’ med 5.000 med-lemmer. De aktive landinspektører/lantmätere i begge de nordiske foreninger spekulerer med nogen ret over, om det på længere sigt kommer til at betyde noget for identiteten i deres respek-tive foreninger. Og ligheden med Danmark er lige for. Forhol-dene i Norge og Sverige svarer til, at DdL udelukkende var en fagteknisk gruppe under IDA. De nordiske foreninger er nem-lig ikke fagforeninger, men alene ideelle faglige foreninger. Det er jo ikke sikkert, at det kommer til at betyde noget som helst for identiteten, og man kan med rette spørge, om situa-tionen faktisk ikke er sådan for DdL i øjeblikket. Svaret vel er, at situationen ligner, men alligevel – DdL er trods alt en selv-stændig forening, og medlemmerne opretholder et stærkt ud-dannelsesbaseret netværk i foreningen. Så der er i disse år al mulig grund til et fokus på det nordiske samarbejde, om ikke andet, så alene for at følge, hvad der sker i Tekna Samfunn-sutviklerne, Samhällsbyggarna og Suomen Maanmittausin-sinöörien Liitto.

* Hilsen til vore finske venner.

Kim Ingemann Christensen:

terveisiä suomalaisille ystävillemme *

kLUMMe

Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Christian Thellufsen, Anne Kristine munk mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen.

Ny serie af totalstationer

+45 7733 [email protected]

Din nye totalstation kan du altid lokalisere via dens indbyggede GPS, og den alarmerer dig, hvis den får stød eller forlader pladsen. Læs om S9, S7 og S5 på: www.geoteam.dk

Ny serie af totalstationer med:

ActiveTrack

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

juni 2015 land -...

Documents