april 2015 land - ddl.berightthere.dkddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · tanja...

57. årgang

2

Land inspektøren

April 2015

Landinspektøren der lidt tilfældigt blev IT-direktør

Borgerlige vil begrænse ekspropriationer

Thumbs up til landinspektørstudiet i København

Forskning viser vej til bedre skelforretninger

Brandingkampagnen fortsætter for fuld kraft

Vi kan 3D!

+45 7023 0032 | www.leica-geosystems.dkHørkær 12 A | DK-2730 Herlev

3LANDINSPEKTØREN2 2015·

INDHOLD

LaNDINspektøreN Nr. 2 / april · 201557. årgang16

38

8 Slut med ekspropriationer til butikker, virksomheder og idrætsanlæg? De fire borgerlige oppositionspartier er klar til efter valget at indsnævre og måske helt fjerne kommunernes muligheder for at ekspropriere til private formål.

10 Fuld fart på brandingkampagnen Årets udgave af foreningens branding-indsats er sparket i gang med annoncer målrettet unge.

12 Landinspektørstudiet i København er bedre end sit rygte Reportage: Modnet videoundervisning og gode studiejobs giver tilfredse københavnske landinspektørstuderende.

18 Tips til bedre skelforretninger Tanja Skovsgaard serverer hovedpointerne fra sin forskning om skelforretninger.

22 Landinspektør i skyen Ad lidt tilfældige veje er landinspektør Henriette Lyngberg nu endt som administrerende direktør i IT-verdenen.

26 Hævdsfrigørelse kan drille ved skelforretninger Landinspektøren kan i skelforretninger have vanskeligt ved at tage stilling til, om køber af en ejendom kan fortrænge en hævd, der er vundet imod ejendommen.

30 Adgang til data: Ikke i mål, men godt på vej Flere og flere offentlige data om miljø, natur og planlægning bliver lagt ud til borgere og professionelle – der er dog stadig plads til forbedringer.

42 Kom med ind i det økonomiske maskinrum Bliv klogere på tallene i Den danske Landinspektørforenings regnskab.

Kort og godt4 Leder: Kernen

5 Kort nyt

16 Reportage: Tanja Skovsgaards ph.d.-forsvar

32 Seminar om tvangsauktioner

34 Ejendomsret: Nye regler, mere besvær!

36 Nye afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet

38 OK15: Reallønnen sikret

40 Fagligt talt: Vær ikke bange for ekspropriationer

48 Debat: Send vores pension i udbud!

50 Efteruddannelse, arrangementer og medlemsnyt

51 Klumme: Er vi stadig landinspektører?

4 LANDINSPEKTØREN 2 2015·

LeDer · TEKST: HENNINg ELmSTRØm, foRmAND foR DDL

LandinspektørenNr. 2 / april 201557. årgang

Artiklerne i ’Landinspektøren’ står for den enkelte skribents egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for DdL’s holdning.gengivelse af artikler fra ’Landinspektøren’ er kun tilladt efter aftale med redaktøren.

Udgiver:Den danske Landinspektørforening (DdL) Kalvebod Brygge 31-331780 København VTlf. 3886 1070E-mail: [email protected] www.landinspektøren.dk

redaktion: Torben Lund Christensen, redaktør

Layout: Jesper Lind Jans, 10 · grafisk Design & forlag

tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

abonnement: 350 kr. årligt ekskl. moms. Løssalg: kr. 100,00 inkl. moms + porto.Den danske Landinspektørforening Tlf. 3318 5520. E-mail: [email protected] ISSN 1903-5454ISSN 2246-2732 (online)

annoncer og stillingsannoncer: Dg media asTlf. [email protected]

Udgivelser:Landinspektøren udkommer med seks numre årligt. Næste nummer:9. juni 2015

Deadline for artikler og annoncer i 2015:Nr. 3-2015: onsdag d. 13. majNr. 4-2015: Torsdag d. 6. augustNr. 5-2015: onsdag d. 23. september

Nr. 6-2015: Torsdag d. 5. november

Oplag: 1.700 stk. medlem af Danske medier.

Forside-foto:Landinspektør og IT-direktør Henriette Lyngberg omkranset af teksturerne til den digitale infrastruk-tur, hun er med til at fastlægge i det aarhusiansk-baserede firma DashSoft. foto: fotografhuset/Brian Rasmussen

i de seneste årtier har vi – landinspektørerne – været igennem en udvikling, som har sat de forrige 200 års udvikling til vægs. Teknikken har eksplosivt udviklet sig fra logaritmetabellens syv-cifrede bidrag over håndsvingerens rotation og til dagens datafangst via scanning og droner. Sideløbende har IT forsynet os med en strøm af muligheder. Vi har formået at følge med i denne udvikling og lægge os i front på mange anvendelsesmu-ligheder og er stærkt placeret indenfor levering af kvalitet. De store infrastrukturanlæg har sat sig spor og langt ned i dagligdagen har den tekniske udvikling ændret landinspek-tørens virke. Og det er ikke slut. På mine jævnlige besøg på INTERGEO ser jeg den hast, hvor-med teknikken og mulighederne ændrer sig og det glæder mig, at flere og flere danske landinspektører og firmaer finder vej derned. Men det er kun en del – Surveying and Mapping – af profes-sionens transformation. Den største ændring er sket indenfor ejendomsdannelsen ud-trykt ved studiets to øvrige mastergrene – Land Management og Geoinformatics. Udviklingen i disse områder ses tydeligt i kurverne over vores beskæftigelse, hvor andelen af landinspektører udenfor land-inspektørpraksis har været støt stigende og i dag udgør over 60 procent af de erhvervsaktive. Landinspektørerne i praksis svinger mellem 300 og 400 og afspejler derved konjunkturerne i samfundet. Kommunerne har taget for sig af retterne og de rådgivende firmaer har i stigende – ja stort – omfang taget landinspektørerne til sig. Vores generelle kompetencer indenfor ejendomsdannelsen falder godt i tråd med aftagernes krav om indsigt og kvalitet og når geografiske informationssystemer tillægges står vi stærkt i en tid, hvor ”DJØF-iceringen” presser andre kandidattyper. Vi er repræsenteret i godt to tredjedele af kommunerne, så der er basis for ekspansion i de kommende år, hvis vi kan levere kandidaterne. Derfor har vi stedse tillagt ejendomsdannelsens kerneområder stor vægt og gennem samarbejdet med universitetet søgt at

Kernen

fremme den faglige kapacitet. En væsentlig faktor i dette er an-tallet af studerende og gennem kampagnen ”Først kom ideen, så kom landinspektøren” yder vi vores bidrag til sideløbende med AAU’s rekrutteringsindsats at løse denne del af problem-stillingen. Den kvalitative del har været genstand for bekymring og der-for er det glædeligt, at Tanja Skovsgaard nyligt erhvervede en ph.d.-grad med sin afhandling om skelforretning. Et smalt emne, men fokus på brugerne medførte megen ros fra bedømmelses-udvalget. Den 16. april forsvarer Morten Hartvigsen sin ph.d.-afhand-ling om jordfordeling og universitetet udtrykker håb om, at flere vil vælge at forske indenfor de ejendomsretlige kerneom-råder. Jeg vil opfordre til, at det offentlige og de større firmaer udnytter potentialet i en erhvervs-ph.d. Et samarbejde med Københavns Universitet er på vej og jeg ser det som en oplagt mulighed for, at vi indenfor vores beskedne fagområder lægger kræfterne sammen og udnytter de faglige kapaciteter uanset, hvor i landet de måtte befinde sig. Nok er vi en lille faggruppe, men vores kerneområder er in-frastruktur af stor betydning for samfundet.

kOrt Nyt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR


Bliv klogere på jordfordelingerEfter landinspektør Tanja Skovsgaards succesfulde forsvar af sin ph.d.-afhand-ling i februar om skelforretninger følger nu det andet ph.d.-forsvar på landinspektørud-dannelsen inden

for kort tid, når landinspektør i Orbicon, Morten Hartvigsen, den 16. april 2015 afslutter sin erhvervs-ph.d. om jordfordelin-ger. Afhandlingen har titlen Land Reform and Land Consolidati-on in Central and Eastern Europe after 1989 og alle landinspek-tører og andre med interesse for jordfordeling og Østeuropa er velkomne til at overvære forsvaret på Aalborg Universitet. Selve afhandlingen er udgivet som monografi ved Aalborg Universitetsforlag og vil kunne købes på stedet.Se side 50 for detaljer om tilmelding, tid og sted.

IBM vinder udbud om matriklens udvidelseArbejdet med at bygge det system, som skal håndtere matrik-lens udvidelse, er nu i fuld gang. Opgaven var i udbud i slut-ningen af 2014 og blandt de tre tilbudsgivere blev IBM valgt som vinder, og kontrakten underskrevet den 4. februar 2015. Til at løse opgaven trækker IBM på Niras, Intergraph, GISTalk og LE34 som underleverandører. Sidstnævnte skal bidrage med forretningsmæssig viden og dermed til en velfungerende brugergrænseflade for de praktiserende landinspektører og kommunerne. IBM og deres underleverandører skal arbejde hurtigt, for allerede i sensommeren i år skal de aflevere en sy-stemløsning til Geodatastyrelsen, fortæller projektleder for ma-triklens udvidelse, landinspektører Peter Knudsen. Herefter følger en lang række test af systemet og sammenhængen med resten af ejendomsdataprogrammet og datafordeleren inden systemet ifølge den fælles implementeringsplan for ejendoms-dataprogrammet sættes i drift i efteråret 2016. Med matriklens udvidelse bliver registrering af ejerlejligheder flyttet fra ting-bogen til matriklen, og bygninger på fremmed grund flyttes fra det kommunale ejendomsstamregister (ESR) til matriklen. Der indføres også en digital sagsgang mellem landinspektørerne og kommunerne forud for indsendelsen til Geodatastyrelsen. I den sammenhæng registreres og udstilles de foreløbige ejendom-me med den stabile og entydige fælles ejendomsidentifikation BFE-nummeret. Matriklens udvidelse hører under ejendoms-dataprogrammet, som skal sikre effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata, og udover matriklens udvidelse omfatter projekterne bygnings- og boligregistret og ejerforteg-nelsen. Ejendomsdataprogrammet er et væsentligt led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi – læs mere på www.ejendomsdataprogrammet.dk

pH.D.-FOrsVar

MatrIkLeN

Fortsat lav ledighedDen efterhånden stabile situation med ganske få ledige land-inspektører fortsætter. Ledighedstallene fra januar 2015 fra paraplyorganisationen Akademikerne (AC) viser, at ledighe-den for landinspektører – opgjort som den såkaldt gennem-snitlige bruttoledighed – er så lav som 0,9 procent. Det svarer til otte personer. Blandt de 32 akademiske faggrupper som AC’s statistik dækker, placerer det fortsat landinspektører på en attraktiv andenplads – kun lægerne har en marginalt lavere ledighed. Statistikken viser blandt meget andet også, at 12 landinspektører pt. er på efterløn. Dyk selv ned i ledighedssta-tikken på www.ac.dk

LE34 nu oppe på 25 kontorerLandets største landinspektørfirma, LE34, fortsætter med at brede sig udover danmarkskortet. Ved årsskiftet åbnede firmaet således et nyt kontor i Esbjerg og dermed er LE34 nu oppe på 25 kontorer på landsplan. Etableringen i landets femtestørste by er sket sammen med datterselskabet Nellemann Survey A/S, som har specialiseret sig i opmålingsopgaver til offshore-kun-der. Da Esbjerg er centrum for Danmarks offshore-virksom-heder, er det i høj grad for at servicere disse kunder endnu bedre, at kontoret, der passende ligger på havnen i Esbjerg, er

BeskÆFtIGeLse

FIrMaNyt


kOrt Nyt

åbnet. Samtidig tilbyder LE34 også traditionelle landinspektør-opgaver inden for skel- og ejendomsrådgivning med udgangs-punkt i Esbjerg. Landinspektørerne Niels Koefoed Nielsen og Hanne S. Kjeldsen er tilknyttet det nye Esbjerg-kontor.

Nemmere at udstykke til vindmøller Som noget nyt kan landinspek-tører nu, uden tilladelse fra Na-turErhvervstyrelsen, ophæve landbrugspligten på vindmølle-parceller, som i en lokalplan med bonusvirkning er udlagt til vind-møller. Disse sager skal derfor ikke længere sendes til NaturEr-hvervstyrelsen for at få en til-ladelse, oplyser NaturErhverv-styrelsen. Der skal heller ikke tinglyses en deklaration med NaturErhvervstyrelsen som på-taleberettiget om tilbageførsel

af arealet til en landbrugsejendom, når anvendelsen til vind-mølle ophører, medmindre det fremgår af lokalplanen – og i så fald med kommunen som påtaleberettiget. Af landbrugslovens (nr. 26 af 14.01.2015) § 6, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at landbrugspligten kan ophæves ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, når der foreligger en land-zonetilladelse til udstykningen eller til anvendelsen efter lov om planlægning. Men det har hidtil ikke været muligt at ophævelandbrugspligten ved erklæring fra en praktiserende landin-spektør, når fx vindmølleparceller er udlagt til vindmøller i en landzonelokalplan, da denne situation ikke direkte er nævnt i loven. Det ændrer NaturErhvervstyrelsen altså nu. Landbrugs-lovens § 6, stk. 5, giver nemlig mulighed for at fastsætte regler om, at landbrugspligten også i andre situationer kan ophæves uden tilladelse. Denne hjemmel har NaturErhvervstyrelsen ud-nyttet til at fastsætte en ny regel i § 2, stk. 2, i landinspektør-bekendtgørelsen (nr. 1426 af 16.12.2014). Det fremgår heraf, at landbrugspligten desuden kan ”ophæves, uden at det er nød-vendigt med en tilladelse efter lovens § 7, når det ved en er-klæring fra en praktiserende landinspektør godtgøres overfor Geodatastyrelsen, at arealet i en endeligt vedtaget landzone-lokalplan med bonusvirkning er udlagt til det pågældende for-mål” – fx til vindmøller. Denne mulighed fremgår også af den nye landinspektørerklæring efter landbrugslovens § 6 om op-hævelse af landbrugspligt.

Find billeder af slægtsgården eller fra dit gamle hoodMed materiale samlet fra mere end 500 danske arkiver på den nye hjemmeside arkiv.dk er det nu muligt hjemme fra sofaen at søge efter billeder, kort, film mv. overalt i landet. I en søge-menu til venstre på skærmbilledet giver tjenesten mulighed for at specificere en søgning ud fra en periode (år fra – til),

materialetype (fx billeder eller kort og tegninger) og arkiv, hvis man nu eksempelvis har en idé om, at de ønskede arkiva-lier befinder sig på Rødding Lokalhistoriske Arkiv. Derudover, og nok så interessant, hvis man går særligt op i den geografi-ske dimension, er der mulighed for at søge på sted. I menuen begrænser stedsøgningen sig dog til sogne og kommuner. Der er også et fritekstfelt, hvor man fx kan skrive en adresse eller være heldig at finde arkivalier ved hjælp af et matrikelnum-mer. I øvrigt er langt fra alt materialet endnu blevet digitali-seret ligesom ophavsret kan hindre, at det er tilgængeligt på hjemmesiden. I de tilfælde er man henvist til at henvende sig til det pågældende lokalarkiv. Kan du finde info om dine bed-steforældres hus – eller måske gamle billeder af dit eget hus? Prøv på www.arkiv.dk

Ingen replik til RamhøjI februar-bladet, nr. 1-2015, bragte vi artiklen ”Ejerlav i klem-me” af landinspektør Lars Ramhøj. Artiklen kunne opfattes som et partsindlæg, da forfatteren også er formand for det på-gældende ejerlav. De to myndigheder, der står for skud i artik-len, er derfor blevet bedt om at kommentere artiklen og der-med komme med deres version af sagen. Natur- og Miljøklage-nævnet har meddelt, at nævnet i dette tilfælde ikke er interes-seret i at fremkomme med en replik. Og Jammerbugt Kommu-ne har svaret, at de mener artiklen belyser problemet godt – også om, hvorfor kommunen har behandlet sagen som den har.

MatrIkULÆrt

arkIV

DeBat

SKELMÆRKER

MV-MÆRKER

SORTLAKEREDE SKELPÆLE

GALVANISEREDE SKELPÆLE

RØD/HVIDE, KORTE SKELPÆLE

SKELSØM

MV-MÆRKESØM

AFSÆTNINGSPÆLE I TRÆ

DSMDansk skelmærkefabrikLEVERANDØR AF DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENINGS SKELMÆRKER

Ebstrupvej 58, Ebstrup, 8600 Silkeborg Tlf. 70 20 63 63 Fax 70 20 63 64e-mail: [email protected]

www.dsm-silkeborg.dk eller www.ddl.org

Når du skal bruge et centralt sted til alting, er Trimbles geospatiale datahåndteringssystem, InSphere™, der for dig og din organisation. InSphere, som er udviklet af eksperter i geospatiale løsninger, er et onlinesystem til håndtering af geospatiale data, designet til at give dig fuld kontrol.

På en enkel og overskuelig webplatform giver InSphere dig adgang til en række applikationer, herunder softwaren Data Manager, Equipment Manager og TerraFlex™. InSphere giver geospatiale organisationer, herunder landinspektører og kortlæggere, mulighed for at håndtere alt på ét sted, med adgang praktisk talt når som helst og hvor som helst.

Én platform. Centralt styret. Mange applikationer. Du har kontrollen.

Læs mere på www.trimbleinsphere.com

INSPHERE:ÆNDRER MÅDEN, DU ARBEJDER PÅ

© 2014, Trimble Navigation Limited. Alle rettigheder forbeholdes. Trimble, globen og trekantsymbolet er varemærker, der tilhører Trimble Navigation Limited og som er registreret

i USA og andre lande. InSphere og TerraFlex er varemærker som tilhører Trimble Navigation Limited. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

GEO-021-DAN (03/14)


eJeNDOMsJUra · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

kspropriation til udvidelse af en festivalplads, en virksomhed, en skydebane eller til anlæg af en golfbane. Ganske bestemte

sager fylder godt i debatten om, hvorvidt kommunerne går for langt, når de ekspro-prierer til private formål. Og efter det folketingsvalg, der venter lige om hjørnet, kan det være helt slut med kommunernes mulighed for at ekspropriere til fordel for private investorer. De fire partier i den nuværende borgerlige opposition vil nem-lig ændre i lovgivningen om kommunale ekspropriationer, hvis en ny blå regering rykker ind i regeringskontorerne efter valget. ”Venstre var i 2012 med til at foreslå en begrænsning i kommunernes muligheder for ekspropriationer – og det står vi fast på,” siger partiets retsordfører Karsten Lauritzen, der samtidig med en vis un-dren konstaterer, at også borgerligt sty-rede kommuner tyr til ekspropriations-værktøjet for at fremme private formål. Budskabet fra Dansk Folkeparti er end-nu tydeligere: ”Ekspropriation er for voldsomt et ind-greb til, at kommunerne skal kunne bru-

Ekspropriationer til private formål i farezonenAnført af tre unge kommunale Venstre-politikere er debatten om kommunale ekspropriationer på det seneste blusset op igen med ord som ”ekspropria-tionscirkus” og ”magtsyge kommunalpolitikere”. På Christiansborg melder de fire partier i den borgerlige opposition nu klart ud, at kommer de til magten efter valget, vil de indskrænke eller helt fjerne kommunernes mulighed for at ekspropriere til private formål.

ge det til at skabe udvikling for private investorer, også selvom det kan være i kommunens interesse. Privatfinansierede projekter som fx et nyt butikscenter eller udvidelse af en virksomhed må ske på helt almindelige markedsvilkår for ejen-

domshandler,” siger Dansk Folkepartis miljøordfører Pia Adelsteen. Også Det Konservative Folkeparti går ind for en klar opstramning: ”Ekspropriation er et yderst intensivt indgreb i den private ejendomsret og vi ønsker, at der alene skal kunne ekspro-prieres til offentlige formål,” siger par-tiets kommunal- og transportordfører Mike Legarth. Liberal Alliance er ligeledes kritiske

overfor kommunernes fremfærd og er med på at stramme lovgivningen på området: ”Vores udgangspunktet er, at man kun skal kunne ekspropriere til offentlige for-mål. Det vil også lægge pres på kommu-

nerne for at finde en fornuftig forhand-lingsløsning set med sælgers øjne, hvis man bevæger sig ind på privat ejendom,” vurderer miljøordfører hos Liberal Alli-ance Villum Christensen.

FaNtasIeN rÆkker Ikke

Indskrænkning af kommunernes ekspro-priationsmuligheder er ikke en ny, bor-gerlig kurs. Den tidligere VK-regering ændrede planloven tilbage i 2009, så

”Min fantasi og mit liberale sind rækker altså ikke til at finde private formål som kommunerne skal kunne ekspropriere til”

Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre


det ikke længere var muligt for kommu-nerne at ekspropriere til byudvikling på grundlag af en kommuneplan. I dag kan det således kun ske, hvis formålet er at realisere en lokalplan, jf. planlovens § 47. Siden fremsatte Venstre og Det Kon-servative Folkeparti – nu som oppositi-onspartier – sammen med Dansk Folke-parti i marts 2012 så det beslutnings-forslag, som Karsten Lauritzen ovenfor

hentyder til. Formålet var at gøre det sværere for kommuner at ekspropriere til private formål og samtidig at styrke beskyttelsen af den private ejendomsret.Ifølge forslaget skal der opstilles objektive kriterier for, hvad kommuner kan ekspro-priere til ved lokalplanlægning. Og hoved-reglen skal være, at der ikke kan ekspro-prieres til private formål, men alene til offentlige formål. Selvom beslutningsforslaget fra 2012 aldrig kom videre end til 1. behandling i tinget – der var ikke flertal for forslaget i salen – er det altså ikke glemt. Og de tre partier bag forslaget samt Liberal Alli-ance er, som det fremgår af ordførernes udtalelser til ’Landinspektøren’, klar til at tage handsken op igen efter valget. Der er dog forskel på, hvor langt de fire borgerlige partier vil gå. For mens Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti helt ønsker at fjerne kommunernes mulig-hed for at ekspropriere til private formål, er tonen lidt mere forsigtig hos de to an-dre partier i den borgerlige opposition. Et nøglespørgsmål i den forbindelse er, hvorvidt det overhovedet er muligt at op-stille objektive kriterier for kommunale ekspropriationer, sådan som det foreslås i det tre år gamle beslutningsforslag? ”Jeg mener godt, man kan fastlægge overordnede objektive kriterier, som ikke er så specifikke, at det forhindrer sund

fornuft. Fortolkningen skal tage afsæt i nytten for almenvellet, og det kan sag-tens lade sig gøre i praksis,” mener Vil-lum Christensen fra Liberal Alliance, der ligesom Venstres Karsten Lauritzen altså holder på, at kommunerne som udgangs-punkt ikke skal kunne ekspropriere til private formål. På spørgsmålet om det så omvendt er muligt at nævne nogle eksempler på pri-

vate formål som kommunerne undtagel-sesvist skal kunne ekspropriere til, er Venstres retsordfører blank: ”Nogle gange overgår virkeligheden jo fantasien, men min fantasi og mit liberale sind rækker altså ikke til at finde private formål som kommunerne skal kunne eks-propriere til,” erkender Karsten Laurit-zen, der dog understreger, at han i en lovgivningsproces selvfølgelig lytte vil til, hvad de forskellige aktører, herunder kommunerne, har at sige.

IF It aIN’t BrOke DON’t FIx It

I praksis er det dog yderst begrænset, hvor mange problemer planlovens regler om kommuners mulighed for at eksproprie-re til private formål fører med sig. Langt de fleste arealerhvervelser til private for-mål sker ved almindelig handel, og i rea-liteten er der formodentlig meget få af disse sager på årsbasis. Det forklarer den mangeårige ekspropriationsrådgiver, landinspektør Mads Sanddal Jeppesen, der er Senior specialist i COWI’s afdeling Areal & Rettigheder. ”Det er jo de samme fire, halvgamle sager, der hele tiden bliver fremhævet i debatten. Er det virkelig nok til at ændre en bestemmelse, som ellers fungerer godt,” spørger Mads Sanddal Jeppesen, der også har svært ved at se, hvordan det overhovedet er muligt at forudse alle

”Det er jo de samme fire, halvgamle sager, der hele tiden bliver fremhævet i debatten. Er det virkelig nok til at ændre en bestemmelse, som ellers fungerer godt?”

Mads Sanddal Jeppesen, landinspektør og ekspropriationsspecialist, COWI

fremtidige situationer, når man vil op-stille objektive kriterier for kommunale ekspropriationer. Som et eksempel på problematikken nævner han idrætsanlæg, der i princippet lige så godt kan anlæg-ges af en privat investor, fx en idrætsfor-ening eller klub, som af en kommune. ”Et privat anlæg kan jo også være til gavn for almenvellet,” siger Mads Sand-dal Jeppesen og peger på, at det netop er derfor loven giver kommunerne mu-lighed for at ekspropriere til private for-mål. Han fremhæver også, at der er ind-bygget fornuftige klagemuligheder i det nuværende system. ”Natur- og Miljøklagenævnet og dom-stolene er ganske udmærkede til at efter-prøve om formålet med en konkret eks-propriation er til gavn for almenvellet. Det er straks sværere for lovgiverne på forhånd at fastlægge dette i nogle objek-tive kriterier,” vurderer specialist i ekspro-priationer Mads Sanddal Jeppesen.

Se også Fagligt talt, side 40-41


ørst kom landinspektøren, så kom Camilla”. Med denne lille om-skrivning af det gennemgående

slogan i Den danske Landinspektørfor-enings branding-satsning, der første gang så dagens lys sidste forår, indrykkede foreningen i begyndelsen af 2015 iøjne-faldende annoncer i de store dagblade Politiken og Berlingske. Dermed er start-skuddet gået til årets indsats på kampag-nefronten, der kulminerer i juni med udendørs posters i tiden op til fristen den 5. juli for kvote 1-ansøgninger til de vid-eregående uddannelser gennem den ko-ordinerede tilmelding. Lige siden bestyrelsen fik grønt lys til-bage på foreningens generalforsamling i 2013 til at sætte en ambitiøs – og der-med også bekostelig – brandingkampagne i værk, har det ligget i kortene, at indsat-sen på branding-området ikke skal ses som en enkeltstående kampagne. DdL-formand Henning Elmstrøm har været åben om, at det kræver et langt sejt træk at skabe opmærksomhed om faget og dermed også uddannelsen. ”Det er ikke en one-shot kampagne. Den er tilrettelagt så materialet kan bru-ges over flere år,” udtalte Henning Elm-strøm således sidste forår, da kampagnen

Sådan kører landinspektør-kampagnen i 2015

BraNDING · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

blev lanceret. Foreningen skal derfor ikke starte forfra med at udvikle en ny kam-pagne, men kan bygge videre på det kon-cept, der allerede er lagt mange ressour-cer i at udvikle. Udgifterne i år er dermed koncentreret om selve annonceringen i aviser, blade og bannerreklamer på inter-nettet samt til posters ved busstandere.

UD & se MeD CaMILLa

I alt er der i år budgetteret med udgifter på 350.000 kroner til brandingformål. Med den allerede realiserede og plan-lagte annonceringsaktivitet kan det tal dog vise sig at være sat for lavt. ”Vi kommer formodentlig til at bruge mere end budgetteret,” siger sekretariats-chef Kim Ingemann Christensen, og ud-dyber: ”Vi har fået nogle attraktive annonce-ringstilbud som vi ikke selv havde tænkt på og som det har været vanskeligt at sige nej til. Fx når et magasin som DSB’s Ud & Se i løbet af en hel måned ud til 480.000 personer, heraf mange unge – og med MØ på forsiden i marts-num-meret appellerer denne udgave særlig stærkt til unge mennesker, og derfor er det interessant for os at annoncere der.” I det hele taget har fokus i medievalget

indtil nu været på unge mennesker – se oversigten over annoncer m.v. i boksen. Baggrunden er, at det er en stadig kamp at få tilstrækkelig mange unge til at søge ind på landinspektøruddannelsen. Oven-på nogle meget sløve optagstal har studie-optaget de seneste år ellers ligget på et mere tilfredsstillende niveau omkring de 50 studerende, men særligt i Køben-havn er der udfordringer med frafald. Samtidig er der en overflod af uddan-nelser at vælge imellem i dag, og derfor retter kampagnen sig målrettet mod unge mennesker, forklarer Kim Inge-mann Christensen. ”Vi er gået efter studierelevante me-dier. Samtidig har vi drejet annonce-ringen over i en mere personlig stil. På busstanderreklamerne vil vi i øvrigt slå på den lave ledighed i faget, ligesom vi gjorde det i anden omgang af out-door-kampagnen sidste sommer,” fortæl-ler sekretariatschefen.

VÆk DIN INDre LaNDINspektør

Selve udformningen af landinspektør-kampagnen er lagt i hænderne på kom-munikationsbureauet Konstantyner. Og direktør Ole Konstantyner er klar i mælet, når han skal forklare, hvorfor annoncen

Store avis- og magasinannoncer samt udendørs posters til sommer ved busstoppesteder. Det er kernen i Den danske Landinspektør-forenings branding af faget og uddannelsen i 2015. Indsatsen ligger i direkte forlængelse af den kampagne, der blev søsat sidste år og er særligt målrettet unge uddannelsessøgende.


KORT OM KAMpAgNEN I 2015• Annonceimessemagasinet”Uddannelseudengrænser”–iforbindelsemedde fem uddannelsesmesser i januar.• AnnonceiPolitikenstillæg”Studieliv”–fredagden16.januar.• AnnonceiBerlingskesannoncetillæg”Fremtidensuddannelser”–lørdagden 7. februar.• AnnonceiPolitikensmagasin”GOTHA”,derermålrettetgymnasier–fredagden 27. februar.• AnnonceiDSB’smagasin”Ud&Se”–martsmåned.• Landsdækkendeoutdoor-kampagneiformafposterspåstanderevedbusstoppe- steder – uge 25 (15.-21. juni).• AnnonceiDSB’smagasin”UdogSe”–junimånedellerjuli/august-udgaven.• Fortsatonlineindsatsviakampagnenshjemmesidewww.landins.dk,facebook og bannerannoncer.

med landinspektør Camilla Gottwald Bønnelycke i centrum er brugt her i star-ten af året: ”Der skal rigtige mennesker på banen – nogle man som ung kan spejle sig i og som kan skrælle folks fordomme om faget væk. Kampagnen op til kvote-2 ansøg-ningen i marts har været målrettet mod at hverve nye studerende, og det adskil-ler sig fra den mere generelle opmærk-somhedskampagne om faget vi hidtil har kørt. Og derudover er det også bare et godt billede af Camilla! En anden gang bruger vi måske en anden person.” Håbet er ifølge kommunikationsdirek-tøren, at annoncerne kan pirke til unges nysgerrighed, så de der interesserer sig for fx teknik eller jura får øjnene op for, at landinspektøruddannelsen kan være et nærliggende valg og et oplagt alter-nativ til langt mere kendte fag som inge-niør og jura. Til sommer, når outdoor-kampagnen

igen rulles ud med posters ved bushol-depladser over hele landet, vil annoncer-ne være dem, vi kender fra kampagnen sidste år. ”I det offentlige rum skal vi appellere mere bredt, end vi har gjort med Camilla-annoncen i uddannelsestillæg m.v. Her

egner de generelle annoncer om faget sig langt bedre,” forklarer Ole Konstant-yner, som også fortæller, at kampagnens online annoncering bliver koncentreret til juni måned, så man kan drage nytte af den store eksponering, som outdoor-annonceringen giver.

Landinspektørannoncer er i år indrykket i bl.a. disse aviser og magasiner.

UDDaNNeLse · TEKST og foTo: RASmUS THIRUP BECK, fREELANCEJoURNALIST

Landinspektørstudiet i København er bedre end sit rygte



ektor Daniel Galland dukker op i en korridor i midten af Aal-borg Universitet Københavns sydhavnsdomicil. Han har en

Starbuckskaffe i hånden, og skjorten er lidt krøllet. Kaffen er fra lufthavnen, hvor-fra han lige er ankommet. Klokken er 8.25 en tirsdag morgen, og man behøver ikke megen hovedregning for at konklu-dere, at han har været tidligt oppe på sin bopæl i Aalborg. Han er dog ikke synligt træt. Det mest umiddelbare problem er at lokalisere det lokale, hvor han skal undervise sit københavnerhold i kurset ’Development, Planning and Implemen-tation’. Det er nemlig rykket i forhold til de fem første gange, han er fløjet ind dette semester, og når man ikke har sin daglige gang i det, der engang var Nokias hovedkvarter i Danmark, så kan man godt miste orienteringen. Han når dog frem lige i tide til den plan-lagte kursusstart 8.30. Det har kun fire af de otte på holdet imidlertid også for-mået. Kurset ligger på ottende semester, og da disse studerende havde studiestart for fire år siden blev de en del af en de små årgange, der prægede landinspektør-studiet i hovedstaden i nogle år. Sådan er det dog ikke længere, og det behøver man blot bevæge sig tilbage til hovedbygningen – over den karakteris-tiske bro der forbinder de to største byg-ninger på Aalborg Universitet København – for at forvisse sig om. I grupperummet for de landinspektørstuderende er der fuld gang i diverse gruppearbejder. En af de arbejdende er Søren Lundbech, der er midlertidig formand for de landinspektør-studerendes studenterorganisation FoFo-DaLas københavnerfilial. Han går på sjette semester, og da han begyndte i 2012 op-levede studiet en decideret rekordtilslut-ning i København: 26 tilmeldte. Året ef-

ter var det 17, og ved seneste studiestart i sommer var 24 nye studerende klar. Selv om der har været stort frafald har de givet et helt andet liv på campus. Der er fx altid nogen at spille bordfodbold og bordtennis med inde i det rum, der er re-serveret til det. ”Jeg og de andre i FoFoDaLa synes, det går godt. Vi er glade for, at der er et studie i København. Vi er tilfredse,” siger Søren Lundbech og får opbakning af en flok 4. semesterstuderende, der gruppearbejder.

MaN BLIVer I aaLBOrG

Det samme er hans øverste overordnede på landinspektørstudiet, lektor og sek-tionsleder på Institut for Planlægning Bent Hulegaard Jensen. ”Med 24 studerende i København ligger

vi næsten på det samme antal hvert sted, og de 50 studerende, det giver til sam-men, er alt, jeg kunne ønske mig. Det er nok til at kunne følge med efterspørgs-len på arbejdsmarkedet. Hvis vi kan holde fast i det, så er jeg en glad mand”. Det eneste problem – ridsen i det sam-lede indtryk – at han lige præcis har lidt svært ved at holde fast. Frafaldsprocenten i København er høj. Af de rekordmange 26 studerende fra 2012 er 19 tilbage, fjerdesemestereleverne er gået fra 18 til ti studerende, og af de 24, der begyndte på studiet i Sydhavnen for knap otte måneder, er otte i dag faldet fra. Der findes ingen deciderede undersøgelser af, hvad frafaldet skyldes, men studenterfor-manden, studielederen og Karin Hal-drup, der er en af de få undervisere, der er fast tilknyttet Københavns-campusset, er ganske enige i deres bud på en årsag: ”Jeg tror, der er flere af dem, der be-gynder her, der ikke helt ved, hvad faget går ud på og hvad der kræves, når de starter,” lyder det fra Karin Haldrup, der også tror, det hænger sammen med, at der i Aalborg i højere grad rekrutteres fra venner og familie til landinspektører. Ulempen synes så at være, at flere stu-derende ombestemmer sig og springer over til noget helt andet, fx medicinstu-

Alt for små årgange, tekniske problemer med videoundervisningen, strabadserende flyrejser for undervisere og usammenhængende forskningsmiljø er nogle af de kritikpunkter, der har lydt over Aalborg Universitets landinspektørfilial i København. men virkeligheden anno 2015 er en anden.

Der var kun fire af otte tilmeldte studerende, da lektor Daniel galland underviste på AAU København en tirs-dag morgen - muligvis fordi undervisningslokalet var flyttet. Det gamle Nokia-hovedkvarter er ikke det letteste sted at finde rundt i.


UDDaNNeLse

diet, fjernt fra landinspektørfaget. Det tyder på, at deres studieskift er et led i en personlig afklaring. Den delvise uvidenhed skyldes også geografien, vurderer Bent Hulegaard Jensen. ”Hvis man flytter til Aalborg, så har man sat sig ind i, hvad studiet går ud på først. Og når man er flyttet derop, så er der ydermere ikke lige så mange andre studier til at lokke en, som der er i Kø-benhavn. Flytter man til Aalborg, så bli-ver man,” konstaterer han med et lille grin. Søren Lundbech har en yderligere år-sagsforklaring, og den går på de fysiske rammer. De førsteårsstuderende har nemlig hjemme i en anden bygning end de ældre årgange, og den manglende samhørighed tror han kan have en ne-gativ effekt. Den forklaring synes Karin Haldrup dog er lidt tynd: ”Hvad er der mellem de to bygninger? Et par hundrede meter? Og de fysiske rammer for de førsteårsstuderende er jo helt formidable. Der var en gruppe, der havde møde i et hjørnekontor med ud-sigt over havnen den anden dag. ”Skal vi bytte?”, spurgte jeg. FoFoDaLa insisterer dog på, at opdel-ingen er et centralt problem. De første-

årsstuderende er kede af ikke at sidde sammen med de studerende på de øv-rige årgange og savner interaktion. Der-til kommer, at de savner opbakning fra universitetet som helhed i forhold til studiemiljøet. På grund af manglende alkoholbevilling i Sydhavnen er der ikke fredagsbar for alle studieretninger sam-let, og det er ifølge de studerende en stor mangel. Studenterforeningen oplever ikke, universitetet har hjulpet med bevil-lingsansøgning, der har varet i mere end to år.

MODNet VIDeOUNDerVIsNING

En væsentlig grund til, at der stort set ingen brok høres fra de landinspektør-studerende på Aalborg Universitet Køben-havn, er, at den før så udskældte video-undervisning er blevet markant bedre. Det er alle, ’Landinspektøren’ taler med, enige om. I gamle dage – altså for fem år siden, da landinspektørstudiet i hoved-staden havde hjemme i Ballerup – var det mere reglen end undtagelsen, at tek-niske problemer åd 10-15-20 minutter af undervisningen. Nu er udstyret skiftet ud, og der er etableret forretningsgange for at gøre de af økonomiske grunde nød-vendige videotimer så gnidningsfrie som muligt. Der er fx udpeget studerende,

der gør udstyret og forbindelsen klar et kvarter før undervisningsstart. Dertil kommer, at underviserne, der skal bruge videokameraerne, er blevet bedre til det. ”Der er stadig nogle, der ikke er så gode, men når de husker de studerende, der ikke er fysisk til stede ved fx at hen-vende sig til dem en gang imellem, så fungerer det ok. Det bliver aldrig rigtigt godt, men det fungerer,” lyder det fx fra Christian Pedersen, der studerer på fjerde semester. Karin Haldrup synes, at videounder-visning kan være en god løsning med små hold, og i begrænset omfang. Den har fået et dårligt rygte, som ikke læn-gere stemmer med virkeligheden. ”Teknologien skulle modnes og vi skal blive endnu bedre til at bruge den,” er-klærer hun. Med de nye studieplaner løses proble-met i øvrigt, idet videoundervisningen stort set afskaffes. Det er et langt større problem, at så få af underviserne rent fysisk sidder i Kø-benhavn. På det område er der en klar skævvridning, lyder det samstemmende fra både de studerende og Karin Haldrup, der må nøjes med at se de fleste af sine kolleger, når de er på besøg; over video når de holder månedlige medarbejder-konferencer; og over længere tid når alle ansatte samles enten i København eller Aalborg hvert halve år. Det primære pro-blem er, at de studerende har sværere adgang til vejledere eller de uformelle konsultationer, der foregår på alle ud-dannelsesinstitutioner. ”Jeg tror, de har lettere ved at få fat i de ansatte i Aalborg. Det fungerer med telefon, Skype og mail, men ansigt til ansigt vil altid være bedst,” siger Søren Lundbech. Og der er lydhørighed på sektionsleder-kontoret i Aalborg. ”Der er klart et behov for at få yder-ligere bemandet i København i takt med, at der bliver flere studerende. Den nu-værende situation tærer også på både økonomien og mine ansattes energi. Det er hårdt at rejse så meget frem og til-bage. Jeg er slet ikke i tvivl om, at når vi igen skal ansætte, og når økonomien er til det, så er det København, vi skal satse

Søren Lundbech, konstitueret fofoDaLa-formand i København: ”man kan sagtens mærke at det er en fjern-campus. Jeg gad godt se, hvordan undervisningen rent faktisk er i Aalborg. Vi ved bare at de er der, og de ved at vi er her.”


på,” erklærer Bent Hulegaard Jensen. Der er i dag i alt 57 bachelor- og kan-didatstuderende i København og 60 i Aalborg. Dertil kommer de studerende på første årgang.

tÆttere på MaGteN

Hvor ’københavnerne’ må undvære tæt kontakt med deres undervisere, så nyder de til gengæld godt af, at de med studiets placering i hovedstaden er tættere på landinspektørverdenens magtcentre.

Geodatastyrelsen, Naturstyrelsen, Vej-direktoratet, Erhvervsstyrelsen, Miljø-ministeriet og By-, Bolig og Landdistrikts-ministeriet er, sammen med de mange større virksomheder som fx COWI, op-lagte samarbejdspartnere for universite-tet. Og de er, ikke mindst, ivrige aftagere af studerende til yderst studierelevante studiejobs. Det gælder for eksempel Geodatasty-relsen, hvor alene fem af de seks studie-medhjælpere i afdelingen for Ajourføring

– Ejendomme er landinspektørstuderende. En af dem er Nikolaj Purhus, der læser på tiende semester og har arbejdet i styrel-sen i tre et halvt år. ”Jeg sidder med postkassen og tager mig af de opgaver, der tikker ind der. De allerfleste tager vi os selv af, så det er meget selvstændigt. Det er kun, når der skal juridiske øjne på, at vi sender dem videre,” forklarer han. Nikolaj Purhus er også en af de mange studerende i København, der ville have været tabt for faget, hvis han kun kunne have læst i Aalborg. Så havde han for-mentligt valgt at læse til bygningsingeniør i stedet. Det forhold alene legitimerer ifølge både Karin Haldrup og Bent Hulegaard Jensen, at der er en filial af studiet i Kø-benhavn. Det giver, som sektionslederen siger, et større opland at rekruttere fra, for Aalborg har helt generelt svært ved at trække studerende fra Sjælland til. Faktisk er Karin Haldrup så begejstret for det, der officielt er ’satellitstudiet’, at hun halvt drillende siger, at det bør omtales som hovedafdelingen – et syns-punkt flere af de københavnske stude-rende i øvrigt bakker hende op i. Det er, som Nikolaj Purhus siger, ”i København det sker”.

De landinspektørstuderende har særdeles fine gruppearbejdsforhold. De sidder i opdelte storkontorer, hvor de forskellige årgange ivrigt benytter muligheden for at søge hjælp hos hinanden. Der er også separate gruppe-arbejdelokaler, som underviser Karin Haldrup hellere end gerne ville tage i brug som kontor.

Der er faktisk pladsmangel på Københavns-cam-pusset, hvorfor de landinspektørstuderende går lidt stille med dørene i forhold til, at de har et rum kun dedikeret til bordtennis og bordfodbold.


“2400 gram gedigen forskning”

UDDaNNeLse · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

redag den 27. februar 2015 var en ganske særlig dag for 43-årige Tanja Skovsgaard. På denne grå vinterdag forsvarede hun nem-

lig med succes sin ph.d.-afhandling om skelforretningsprocessen foran bedøm-melsesudvalgets tre professorer og op mod 70 fremmødte tilhørere i auditoriet på Aalborg Universitets campus i Køben-havn. Tanja Skovsgaard kan derfor nu tilføje den fine forskertitel til visitkortet. Ph.d.-forsvaret var kulminationen på tre års forskning under ordningen om er-hvervs-ph.d., hvor den studerende er til-knyttet en arbejdsgiver, som skyder penge i projektet. Tanja Skovsgaard har under-vejs været ansat i Geodatastyrelsen, som har finansieret projektet med støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Forskningen har stillet skarpt på det som professor Stig Enemark, der udgjorde den ene tredjedel af bedømmelsesudvalget, kaldte for et ”ganske smalt emne”, nemlig en evaluering af skelforretningsprocessen. I forsvarets første halvdel gennemgik

en veloplagt og engageret Tanja Skovs-gaard forskningens baggrund, proces og ikke mindst hovedresultater og dermed også de anbefalinger, forskningsarbejdet har resulteret i. Da fokus i arbejdet i høj grad har været på selve processen og de enkelte parter, ikke mindst borgerne, harsocialpsykologiske teorier spillet en væ-sentlig rolle. ”Det var helt nødvendigt for at komme ind i hovederne på – og forstå – folk,” for-klarede Tanja Skovsgaard. Hun fortalte også, at hun i løbet af studierne var taget til Norge for at få et førstehåndskendskab til, hvordan man håndterer skeltvister hos vores nordlige naboer, hvor man i den slags sager har jordskifteretter med dom-mere til at træffe afgørelser. Her opleve-de hun et helt andet fokus på de implice-rede lodsejere, end landinspektørerne har i Danmark, hvor fokus i højere grad er på det matrikeltekniske. Bare det at komme uden for landets grænser og se andre måder at gøre tingene på, havde givet et andet og forfriskende perspektiv

Landinspektør Tanja Skovsgaard forsvarede i februar ved et velbesøgt arrangement på Aalborg Universitet i København sin ph.d.-afhandling om skelforretningsprocessen. Professorerne i bedømmelsesudvalget roste hende for solid og læseværdig forskning inden for et snævert fagfelt, der ellers ikke er megen forskningsmæssig fokus på.


på den danske proces i skelforretnings-sager, vurderede Tanja Skovsgaard, der hurtigt talte sig varm og var færdig med sit oplæg noget hurtigere, end beregnet.

FOrMIDLING tOG keGLer

Efter Tanja Skovgaards præsentation tog opponenterne over. Stig Enemark lagde ud med at rose præsentationen som han kaldte forbilledlig. Herefter satte han scenen for bedømmelsesudvalgets kritik og for det skelforretningssystem, vi har i dag i Danmark og som han overordnet set mente er velfungerende, hvilket de få sager på området indikerer. Da forskningen har inddraget norske erfaringer på området, var der meget passende også en norsk repræsentant i bedømmelsesudvalget, nemlig professor Per Kaare Sky. Han fulgte op i samme spor som Stig Enemark og uddelte ind-ledningsvist roser: ”Det er den første afhandling, jeg har kunnet læse fra A til Å uden afbrydelse,” konstaterede han og zoomede herefter ind på forskningsprocessen, hvor han bl.a.spurgte til de forholdsvis få cases, som indgår i forskningen med syv sager i Norge og tre i Danmark. Samme kritik rejste i øvrigt også den tredje professor i bedøm-melsesudvalget, juraprofessor Peter Mortensen fra Købehavns Universitet. Tanja Skovsgaard svarede, at hun også havde håbet på at kunne deltage ved flere sager og dermed at kunne inddrage flere end de fem danske grundejere, der indgår i forskningens feltstudie i form af bl.a. omfattende interviews. Men dels fik hun kun mulighed for at deltage i tre sager i Danmark, og dels resulterede de fem interviews i et fyldigt materiale med ganske klare fingerpeg om grundejernes oplevelser af skelforretningsprocessen. Desuden supplerede hun med arkivdoku-menter fra 22 klagesager. ”Dette er 2400 gram gedigen forskning,” konstaterede Peter Mortensen, der ved siden af sin professorstilling også bedriver egen forlagsvirksomhed og derfor har for vane at tjekke, hvad publikationer vejer og dermed koster i forsendelse. ”Det er et imponerende og stort stykke arbejde, og ikke tit man ser så grundig en forskning set fra parternes perspektiv. Selvom målet ikke har været at skrive en

juridisk afhandling, så er afhandlingen læseværdig, også set med juridiske bril-ler,” opsummerede Peter Mortensen.

Få saGer = MaNGLeNDe rUtINe

Undervejs i forsvaret kom diskussionen ind på, at landinspektøren ikke kun skal være ekspert i skellet, men også i proces-sen. Og at det er en udfordring, når den enkelte landinspektør kun har en skel-forretningssag hvert andet eller tredje år, hvilket ofte er tilfældet pga. det lave antal sager på området. Tanja Skovs-gaard undrede sig ved projektstart over de uforholdsmæssigt mange klager i de få skelforretningssager: ”Men nu tænker jeg, at det er impone-rende, at der ikke er flere klager fra par-terne over processen,” sagde hun og hen-tydede bl.a. til, at grundejere først bliver præsenteret for bevismateriale under selve skelforretningen ude i marken, hvilket strider mod gængse forvaltningsretlige principper. Det er en af grundene til, at hun anbefaler, at man får set nøje på reg-lerne og til det formål har hun i løbet af studiet afleveret 15 notater til Geodata-styrelsen med forslag til regelforbedringer. En informationsindsats om de grund-læggende procesregler målrettet landin-spektørerne er en anden af forskningens anbefalinger på linje med et større fokus i processen på de berørte grundejere, for hvem en skelforretningssag ofte er en stor belastning. Og så pegede hun på, at hastigheden i skelforretningssagerne skal speedes op. ”Snarest må betyde inden for en må-ned”, mente Tanja Skovsgaard og henty-dede hermed til skelforretningsreglernes skærpede procestidskrav. Hun konstate-rede, at i praksis overholder mindre end halvdelen af sagerne dette krav. Efter selve forsvaret, der i alt strakte sig over to timer, var der reception, hvor Stig Enemark i sin egenskab af formand for bedømmelsesudvalget kom med udvalgets formelle bedømmelse som han efter reg-lerne fremførte på engelsk. Det gives ikke karakter for en ph.d.-afhandling, men Tanja Skovsgaard bestod med en overbe-visende forskningsmæssig indsats. Herefter fulgte en række talere, bl.a. af institutleder Lars Bodum, der også havde rollen som vært under forsvaret.

Han roste den nykårede ph.d.er for ind-satsen og konstaterede, at hun med ph.d.-titlen i hus nu har det kort på hånden, som i dag er en forudsætning for at skabe sig en forskningsmæssig karriere.

Læs mere om Tanja Skovgaards ph.d.-for-svar på de næste sider. Se også hendes tre artikler om forskningen og dens resultater og anbefalinger i Tidsskrift for Kortlæg-ning og Arealforvaltning på: http://journals.aau.dk/index.php/tka

Ved receptionen efter ph.d.-forsvaret modtog Tanja Skovsgaard adskillige gaver og rosende ord, bl.a. fra hendes nu tidligere chefer i geodatastyrelsen, Søren Reeberg Nielsen og Pia Dahl Højgaard (midterste foto).


in motivation for at under-søge de processuelle regler for skelforretninger stammer

fra mine år som fuldmægtig i Lovkonto-ret hos matrikelmyndigheden, Geodata-styrelsen. Her har jeg oplevet, at skønt der er ganske få skelforretningssager, så er der ganske mange henvendelser fra landinspektører, der beder om rådgiv-ning i forhold til de processuelle regler. Og der er uforholdsmæssigt mange kla-ger fra skelforretningens parter – både klager til matrikelmyndigheden og til Landinspektørnævnet. For de parter, der fortsætter med at klage, der fortsætter konflikten også. Det er alvorligt for par-terne. For et år siden blev offentliggjort

Forskning viser vej til bedre skelforretninger

en større socialmedicinsk undersøgelse, der dokumenterede, at risikoen for at dø en for tidlig død er 2,5-2,9 gange højere for mennesker, der ofte er i konflikt med naboen. Samtidig påviser andre viden-skabelige undersøgelser, at oplevet pro-cessuel retfærdighed er den vigtigste fak-tor i forhold til, om parter kan affinde sig med beslutningsprocesser – også når afgørelsen går dem imod. Den videnskabelige argumentation for netop at undersøge skelforretningsproces-sen er, at der er ganske få tidligere under-søgelser heraf. Og i særdeleshed er par-ternes oplevelse af skelforretningspro-cessen aldrig blevet videnskabeligt under-søgt. Med denne begrundelse var pro-jektets forskningsspørgsmål derfor: ”Hvor-dan forstås parternes oplevelse af skel-forretningsprocessen, og kan parternes oplevelse forbedres?”

HVaD er GOD kONFLIktLøsNING?

Forståelsesrammen for projektet er især teori om processuel retfærdighed. Da det vedrører, hvad der sker inden i menne-sker, er det næppe overraskende, at det er teori og undersøgelser foretaget inden for socialpsykologien. Én måde at præ-sentere den teori, der er dannet på bag-grund af en omfattende mængde under-søgelser, er vist på figuren (side 19). Heraf fremgår, at de forhold, der har ind-flydelse på parternes oplevelse af pro-

cessuel retfærdighed i beslutningspro-cesser, er parternes deltagelse, parternes tillid til autoritativ tredjepart, parternes oplevelse af autoritativ tredjeparts neu-tralitet og interpersonelle respekt. Deltagelse vedrører parternes oplevel-se af deres egen mulighed for at komme til orde og få kontrol og ”stemme”. Det handler dels om, at parterne har brug for at forklare sig. Men det handler især om, at parterne gennem deres bevisfrem-skaffelse og bevisfremlæggelse ønsker at få en oplevelse af kontrol over processen og dermed indirekte over beslutningen. Ved at få rig mulighed for at fremskaffe og fremlægge beviser, oplever parter, at det er en mere retfærdig proces. Ofte når vi som landinspektører taler om kon-trol ved skelforretninger, er det i stedet kontrol over afgørelsen, der nævnes. Mere præcist at lade parterne forhandle sig frem til en løsning. Undersøgelser heraf påviser, at det ikke giver en øget oplevelse af retfærdighed hos parterne, hvis de sammen skal forhandle sig frem til en løsning. Tværtimod er der flere undersøgelser, der peger på, at det giver en direkte negativ effekt. Parter oplever størst processuel retfærdighed ved selv at kunne fremlægge deres sag for en tredjepart, der herefter træffer afgørelsen. Men denne oplevelse af processuel retfærdighed kommer vel at mærke kun, hvis nogle af de andre forhold er til stede

eJeNDOMsret · TEKST: TANJA L. SKoVSgAARD, LANDINSPEKTØR PH.D.

gik du glip af Tanja Skovsgaards ph.d.-forsvar om skelforret-ningsprocessen den 27. februar 2015, så bringes her et uddrag af hendes forelæsning som den fandt sted på Aalborg Universitet København.

Landinspektør Tanja Skovsgaard i gang med at servere hovedpointerne fra sin ph.d.-forskning om skelforretninger.


– tillid og neutralitet. Parterne skal op-leve, at de kan have tillid til beslutnings-tagers evner, velvilje og integritet. Be-slutningstageren skal have kompetencer, så det er den rigtige beslutning, der træf-fes. Beslutningstager skal ønske en god løsning for parterne og have integritet – det vil sige værdier, der er i overens-stemmelse med samfundets værdier i øv-rigt. Samtidig skal parterne opleve, at be-slutningstageren er neutral. Det er ikke kun upartiskhed, der her er i spil. Det drejer sig også om, at beslutningstager skal basere beslutningen på objektive kriterier – regler og fakta – frem for egne følelser og præferencer. Beslutningstager skal også opleves som ærlig. Ud over disse elementer, der alle indi-rekte peger på at få en proces, der kan pege på en seriøs beslutning, er der yder-ligere et fjerde forhold i spil – interper-sonel respekt. Det drejer sig ganske vist også om beslutningstagers adfærd over for parterne, men alligevel er det noget helt andet. Her er det vigtige, hvordan parterne har det med sig selv. Det er al-tid rart at modtage respekt fra andre, men i beslutningsprocesser er det langt mere betydningsfuldt at modtage re-spekt fra beslutningstager, der ses som en repræsentant for gruppen eller sam-fundet. Denne respekt giver parterne en oplevelse af, at gruppen eller samfundet vurderer, at pågældende parter har en

sådan status, at de faktisk har krav på at modtage respekt. Dermed påvirkes parternes selvrespekt. Og der opstår en fornemmelse af, at har man en sådan sta-tus, at man har krav på at modtage re-spektfuld, høflig og venlig opførsel, har man også krav på en retfærdig proces. Som nævnt giver det ikke parterne en oplevelse af øget processuel retfærdig-hed, når de indgår i forhandlinger eller mæglingsforløb. Det betyder ikke, at par-ter ikke af andre grunde kan være inte-resseret i sådanne. Forskellige under-søgelser påviser, hvad der kan få parter til at foretrække selv at få kontrol over beslutningen. Det fremgår, at hvis det er tydeligt for parter, at de vil tabe en sag, hvis en tredjepart træffer beslutningen, der kan de være mere motiverede for få direkte indflydelse på beslutningen gen-nem forhandling. Det kan også virke mo-tiverende for parterne, hvis de har nære relationer til deres modpart. Og med nære relationer menes ikke naborelationer, men især familierelationer. Konfliktniveauet kan også have noget at sige.

NI HOVeDprOBLeMatIkker

I projektets undersøgelser er der fundet en række udfordringer ved skelforret-ningsprocessen. Udfordringerne er kon-denseret og grupperet omkring ni hoved-problematikker:1. Utilstrækkeligt regelgrundlag

2. Regelbrud og uheldig praksis 3. Utilstrækkelig fremgangsmåde ved tiltrædelse 4. Utilstrækkelig proces angående beviser 5. Utilstrækkelige informationer til og dialog med parterne forud for skelforretningen 6. For lidt fokus på at reducere procestid og procesomkostninger 7. Manglende løsning af konflikten 8. Manglende procesvalg 9. Fjendtlighed, manglende dialog mellem parterne og manglende forebyggelse af fremtidige konflikter

Her vil jeg nøjes med at præsentere de tre enkeltstående proceselementer, der synes at være flest udfordringer med: tiltrædelse, beviser og informationer til parterne.

UtILstrÆkkeLIG FreMGaNGsMåDe

VeD tILtrÆDeLse

Tiltrædelse er det der i daglig tale ofte omtales som forlig. Vanskelighederne be-finder sig i den del af skelforretningen, hvor der skal træffes en beslutning – den såkaldte skelafsætning. Efter reglerne skal det ske under skelforretningen, det vil sige under processen i marken. I den del af processen, der følger efter bevis-fremlæggelsen. Efter udstykningslovens § 36, stk. 1, starter denne del af proces-

Deltagelse

Interpersonelrespekt

Tillid

Neutralitet

Parternes oplevelse af mulighed for:- Instrumentel deltagelse/kontrol- Ikke-instrumentel deltagelse/ værdiekspressiv stemme

Parternes oplevelse af modtaget re-spekt, høflighed, venlighed og anden statustilkendegivende adfærd fra autoritativ tredjepart

Parters oplevelse af autoritativ tredjeparts ærlighed, upartiskhed og objektivitet

Parters tillid til autoritativ tredjeparts evner, velvilje og integritet.


sen med, at landinspektøren skal afsætte skellet på baggrund af sagens beviser og sin egen professionelle vurdering. Der-næst skal processen efter udstykningslo-vens § 36, stk. 2, fortsætte med, at par-terne får mulighed for at tiltræde landin-spektørens afgørelse (skelafsætning). Indimellem skal der ske andre ting, som ikke er nævnt i loven, men som dels frem-går af skelforretningsbekendtgørelsen og dels kan udledes af retskildetolkning. Der skal være en dialog med parterne, hvor de har mulighed for at give modsvar (kon-tradiktion) på landinspektørens afgørelse. Der skal være dialog mellem parterne og landinspektøren, som blandt andet kan være forhandling om andet end skellets placering, fx hegning, omkostningsfor-deling og andet. Så vidt regler… I praksis ser processen anderledes ud. På baggrund af undersøgelser af arkiv-dokumenter kan det konstateres, at i praksis vendes forløbet i mange tilfælde om, så landinspektøren først lader par-terne forhandle og eventuelt tiltræde par-ternes skelafsætning. Først hvor parter-ne ikke selv finder en løsning, foretager landinspektøren en skelafsætning. Der er også variationer, hvor landinspektøren starter med at komme med en forhånds-vurdering eller alternativt et forligsfor-slag til parterne, som parterne herefter får lov til at bevæge sig væk fra i deres forhandlinger. I feltarbejdets interview med tre land-inspektører fremgår nogle af bevæg-grundene. Det fremgår, at det ikke er ond vilje hos landinspektørerne, tværtimod har landinspektørerne netop parternes bedste interesse på sinde. De har en an-tagelse om, at parterne foretrækker selv at få indflydelse på resultatet. At et for-lig er udtryk for, at parterne er enige og tilfredse med resultatet. Det synes også at fremgå, at landinspektørerne har en underliggende antagelse om, at forliget eller forligsforhandlingerne vil give par-terne bedre indbyrdes relationer. Dette på trods af, at der ikke er tale om kon-fliktmægling men forligsmægling, hvor parternes relationer ikke drøftes, men kun forliget bliver drøftet. Samtalerne med grundejerne peger i en anden retning. Forklaringen finder vi i processuel retfærdighedsteori, hvoraf

det fremgår, at parterne må forventes at vurdere den processuelle retfærdighed på baggrund af, om de oplever, at de kan have tillid til landinspektørens evner, vel-vilje og integritet, samt om de oplever landinspektørens som neutral – ærlig, upartisk og objektiv. Blandt andet frem-går det af undersøgelsens inddragelse af klagesager samt af feltarbejdets grund-ejersamtaler, at det ikke giver parterne en tillid til landinspektørens evner, når de ikke kan få at vide, hvor skellet er. Det var det, de havde rekvireret en land-inspektør til – de bad om en professionel vurdering af skellets beliggenhed, fordi de ikke sammen kunne blive enige. Des-uden fremgår det, at det ikke giver en oplevelse af objektivitet, når landinspek-tører udstråler, at de helst ser et forlig. Heller ikke en oplevelse af at lægge vægt på fakta, når landinspektøren først giver en forhåndsvurdering eller et forligsfor-slag for så bagefter at tillade, at parterne i deres forhandlinger ender med et an-det forslag. Et forslag, der ikke vurderes at være baseret på fakta. Min største bekymring over forløbet er, at særlig svage parter kan føle sig presset til at indgå et forlig mod deres vilje. Det kan være vanskeligt for en svag part at sige fra. Især hvis landinspektøren er mere opsat på, at parterne skal tiltræde

et forlig end på at sikre beskyttelse af par-terne. Hvis det reelt er modparten, der træffer beslutningen ved skelforretnin-gen, giver det ikke parterne en oplevelse af en retfærdig proces. Samtidig er det tydeligt fra grundejer-interviewene, at andre forhold kan be-virke, at parter meget gerne indgår i for-ligsforhandlinger og ønsker, at landin-spektøren understøtter sådanne. Det par-terne i skelforretningerne ønskede at for-handle om, var især de forhold, som der ellers ikke kunne træffes beslutning om ved skelforretningen, det vil sige om-kostningsfordelingen og øvrige naboret-lige problemstillinger (hegning, ulovligt byggeri nær skel). Her kunne forligsfor-handlingerne give parterne adgang til at få opfyldt et meget vigtigt kriterium for gode konfliktløsningsprocesser: at få løst konflikten.

UtILstrÆkkeLIG prOCes aNGåeNDe BeVIser

Ønsket om adgang til deltagelse er en-tydigt dokumenteret inden for feltet pro-cessuel retfærdighedsteori. Parterne øn-sker en proces, der understøtter deres bevisfremskaffelse og bevisfremlæggelse. Og en proces, hvor de får adgang til at forklare deres side af sagen. Hvis vi først ser på bevisfremskaffelse, kan det konstateres, at de gældende reg-

eJeNDOMsret

Nabostrid om skel kan være en opslidende affære. Tanja Skovsgaard har i sin forskning undersøgt, hvordan de berørte parter oplever en skelforretningsproces. foto: Scanpix


ler for skelforretningsprocessen ikke un-derstøttes af dette element. Processen er baseret på officialprincippet, hvorefter alle former for bevisfremskaffelse alene er landinspektørens ansvar. Men samtidig må det også konstateres, at parternes del-tagelse ikke forhindres gennem reglerne. Landinspektøren kan uhindret være aktiv for at inddrage parterne i bevisfremskaf-felsen. Gennem undersøgelse af arkivdo-kumenter kan det konstateres, at parter i skelforretningssager er ganske aktive i deres rolle med bevisfremskaffelse. Par-terne indsamler mange typer af beviser, især private fotos. Mange parter er des-uden aktive i forhold til at finde vidner. Hvis vi herefter vender øjnene mod be-visfremlæggelsen, er der kun regler for parternes bevisfremlæggelse under skel-forretningen. Og disse regler er mangel-fulde. Men i praksis fremgår det af mine undersøgelser, at parterne har adgang til bevisfremlæggelse under skelforretnin-gen. Af grundejerinterviewene fremstod også kun få problemer i forhold til par-ternes oplevelse af egen adgang til bevis-fremlæggelse. Problemet er i stedet, at der i mange sager netop kun er bevisfrem-læggelse under skelforretningen. I prak-sis kan det af undersøgelse af arkivdoku-menter konstateres, at flertallet, men ikke alle parter, sender eget bevismateriale til modparten forud for skelforretningen. Desuden kan det konstateres, at de fleste landinspektører ikke forelægger deres be-vismateriale, herunder resultatet af for-undersøgelser, for parterne forud. Det betyder, at parterne ikke får adgang til at sætte sig ind i materialet endsige at finde supplerende dokumenter eller mod-beviser. Ud over, at det giver en ringere belysning af sagen, giver det også en mangelfuldhed i forhold til adgangen til kontradiktion. Kontradiktion, der ellers er et grundlæggende processuelt princip. I de fleste skelforretningssager vil par-terne derfor opleve, at de ude i marken– stående, måske i blæsevejr og uden deres læsebriller, i en stresset og frem-medartet proces – præsenteres for ma-teriale og udsagn de aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med. Og her skal have overskud til at forstå diverse beviser, her-under vanskeligt tilgængelige måloplys-ninger, kort o.a. De skal endda have så

meget overskud, at de kan gennemskue, om de derhjemme kan finde flere beviser og derfor bør bede om en udsættelse af skelforretningen. Dertil kommer, at de bliver bedt om at tiltræde en skelafsæt-ning uden mulighed for fortrydelse – en skelafsætning foretaget på baggrund af beviser, de netop har fået stukket i hånden.

UtILstrÆkkeLIGe INFOrMatIONer OG DIaLOG

Parternes evaluering af adgangen til del-tagelse hænger desuden tæt sammen med en anden problemstilling, nemlig spørgs-målet om informationer til parterne for-ud for skelforretningen. Af reglerne er kun anført et eneste krav til information af parterne forud for skelforretningen: De skal have at vide, at de kan bede om deltagelse af hegnsynsmænd. Skelforret-ningsvejledningen angiver desuden, hvad landinspektøren i øvrigt kan oplyse om, og især er der bilagt et eksempel på en indkaldelse med noget mangelfulde in-formationer. I praksis lader det til, at det er denne vejledning parterne i praksis modtager. Det fremgår af andres under-søgelser af praksis, at der er landinspek-tører, der giver enkelte flere oplysninger især om skelforretningens økonomi. Men karakteristisk er det, at flertallet af par-ter tilsyneladende ikke forudgående får oplysninger om hverken materielle eller processuelle regler. I forhold til de processuelle regler mod-tager de fleste parter tilsyneladende et eksemplar af skelforretningsbekendtgø-relsen. I denne er kun nævnt ét proces-element for skelforretningen: informa-tioner til parterne ved forretningens start. Det fremgår af grundejerinterviewene, at nogle parter har brug for mere infor-mation for at forberede sig mentalt på processen. I forhold til de materielle regler, får de fleste parter at vide, at de kan bede land-inspektøren indkalde bestemte personer som vidner og kan sende beviser til land-inspektøren. Men parterne får ikke at vide, hvilke materielle regler, beviserne og vidnerne skal belyse. Det fremgik af mit feltarbejde, at skønt alle fem grund-ejere havde forberedt sig og sendt ma-teriale til landinspektøren forud og de fleste også medtaget vidner, blev det for fire af grundejerne i en vis grad mislyk-

ket, da de havde utilstrækkelige infor-mationer til at finde de rigtige vidner og beviser. Det var ikke relevant at med-tage vidner, der skulle belyse god tro eller brugen de sidste to år. Det var ikke relevant at føre bevis for aftaler, da land-inspektøren ikke kan træffe beslutning herom i tvivlstilfælde. Med mere. Skønt parterne er meget aktive i forhold til egen deltagelse, kan det begynde at minde om pseudodeltagelse, når de ikke har de informationer, der skal til for at frem-skaffe de rigtige beviser.

pOteNtIaLe FOr FOrBeDrINGer

Hvis vi nu vender øjnene mod forbed-ringspotentialer, så har jeg i afhandlingen anført ni forbedringspotentialer, der korresponderer med de ni hovedproble-matikker. Forbedringerne vedrører især regelarbejde, men også styrkelse af ma-trikelmyndighedens kontrol af sagerne. Men regler og kontrol gør det ikke alene. En række forhold skal løses ved bedre praksis. Konkret kan praksis påvirkes gennem uddannelse, efteruddannelse og informationer til de praktiserende landinspektører. Opgaverne hermed lig-ger hos PLF og Aalborg Universitets land-inspektøruddannelse. Det kan tage tid at ændre regler og praksis. For at parterne ikke skal vente så lang tid på forbedringer, kan der alle-rede nu sættes ind med øget information til parterne forud for skelforretningen. Rustes parterne bedre, så de kan stille krav til reglementeret og rimelig proces, vil reelt mange af de øvrige problemer også kunne løses. Materialet anbefales udarbejdet fra centralt hold i regi af PLF frem for, at hver enkelt landinspektør med sine individuelle kommunikations-evner og regeltolkning skal udarbejde samme informationsmateriale med om-kostninger til følge for parterne.

Har du fået lyst til at vide endnu mere, så dyk ned i selve afhandlingen: ”Skelforret-ningsprocessen evalueret – regler, praksis og partsevaluering”. Frem til juni 2015 finder du den her:http://pds.aau.dk/pds/file/2995876

pOrtrÆt · TEKST: CHRISTIAN NICoLAISEN, fAgJoURNALIST foTo: BRIAN RASmUSSEN, foTogRAfHUSET



ashSoft er et nyt IT-firma, der har haft vokseværk. Derfor byder den nyudnævnte di-rektør og landinspektør Hen-

riette Lyngberg velkommen til dette inter-view i et forholdsvis nyt domicil i Viby, syd for Aarhus. Bygningen er en del af en større erhvervspark, der denne dag me-get betegnende er omkranset af skyer. Skyen, der er den populære betegnelse som DashSoft og andre IT-virksomheder bruger om servere med online adgang fra alle digitale platforme, er et af virk-somhedens vigtigste forretningsområder. Henriette Lyngberg er høj, rank og slank, og udstråler en sikkerhed med sit faste venlige blik og sit lyse korte hår, der bevidst stritter stræbende mod himlen uden tegn på tilfældigheder. Kontoret er sparsomt dekoreret, og antyder, at fir-maets vokseværk har gjort det nødven-digt at flytte til nye mere rummelige kon-torer. Selvom Henriette Lyngberg nu er chef for et firma, der udvikler software, så skal det alligevel vise sig, at hendes faglige og private rødder i høj grad er til stede i lokalet.

JUrIDIsk OrDeN

10 år før Henriette Lyngberg satte sig i chefstolen for softwarefirmaet DashSoft

Landinspektør i skyen

i Aarhus bestod hun eksamen som land-inspektør fra Aalborg Universitet. Inspi-reret af sin onkel, der var landinspektør, og en kampagne, der kørte mens hun giki gymnasiet, fik hun vendt blikket mod uddannelsen. Det var bredden, og udsig-ten til et afvekslende arbejde med fød-derne placeret både i marken og på kon-tor, der tiltrak hendes opmærksomhed i første omgang – og ikke mindst hendes interesse for matematik. Alligevel blev det juraen, og arealforvaltningen, der tog hendes opmærksomhed på studiet. Hun fandt hurtigt ud af, at de grønne gummistøvler kunne få lov at samle støv et sted oppe på loftet. Henriette Lyng-berg kunne se et andet perspektiv i at forvalte og fortolke lovens rammer, og hendes sans for at sætte rammerne for arealernes forvaltning er sidenhen også kommet hende til gode. Henriette Lyngberg kan godt lide faste rammer omkring sig. Det antyder hendes rumlige arbejdsomgivelser også. Kontor-indretningen syner ikke af meget. Et en-kelt gammelt Danmarkskort bryder de hvide vægge, et blankt whiteboard med et par lapper med gloser fra den himmer-landske dialekt under farvede magneter, og et skrivebord fuldstændig blottet for noget, der kunne antyde rod. En sort

kontorlampe matcher farven på rammen, der omkranser et portræt af hendes to børn, og en lille Playmobil-landinspektør står på foden af lampen og kigger ind i et lille nivelleringsinstrument fra samme firma. Hun er omgivet af det, der betyder noget for hende; familien og identiteten som landinspektør. ”Jeg bor i Suldrup, kun otte km fra min forældre, og der kommer jeg nok al-drig rigtig fra,” siger Henriette Lyngberg grinende og med et varmt glimt i øjet.

NetVÆrkets tILFÆLDIGe karrIereVeJ

Selvom rammerne skal være i orden, så har hun ikke anlagt sin karrierevej helt så systematisk og stringent, som hendes kontorindretning ellers kunne antyde. Kort tid efter hun blev færdig som land-inspektør i 2005 blev hun gravid. Allige-vel fik hun job allerede i oktober samme år ved HEF Energiteknik i Støvring, hvor hun skulle hjælpe til med opmåling af fibertracéer. Jobbet kom i hus gennem hendes nære netværk i det himmerland-ske. Det var et kort vikariat på fem må-neder, og første vej ind på arbejdsmarke-det, hvor hun fik brugt sine kompetencer som landinspektør. Efter den førstefødtes ankomst i maj 2006 stod den på bleskift og ture i bar-

første februar i år overtog landinspektør Henriette Lyngberg posten som administrerende direktør for softwarefirmaet DashSoft ApS, som har speciale i online håndtering af dokumenter i skyen. Interes-sen for ledelse og struktur opstod på en mere eller mindre tilfældig karrierevej, der bragte hende til tops for softwarefirmaet. Den brede uddannelse skabte mulighederne, og identiteten som landinspektør er stadig rodfæstet i Henriette Lyngbergs bevidsthed.


pOrtrÆt

nevognen i Suldrup i Himmerland. Syv måneder efter blev hun ringet op af IBM i Aarhus, der gerne ville ansætte hende som Business Analyst på to projekter, de kørte for Kort- og Matrikelstyrelsen. Vej-en ind i IBM blev også grundlagt af et godt netværk. En konsulent i IBM, der også var landinspektør, havde anbefalet hende til jobbet, der lå lige til højrebenet for en landinspektør. Hun skulle system-teste to redskaber til styring af matriku-lære sager – MIA og Minimaks. Retningen mod IT-branchen begyndte dermed at forme sig for hende, og interessen for led-else blev også vakt i årene ved IBM. En stor del af arbejdet var nemlig projekt-ledelse, forretningsudvikling og forret-ningsanalyse. MIA og Minimaks var kendt stof fra studiet, men udviklingen i retning af en lederprofil var nyt og spændende, og fangede Henriette Lyngbergs interesse. Hun konstaterer, at interessen nok blev

vakt af en naturlig nysgerrighed og stræ-ben efter nye udfordringer. ”Jeg har altid været meget åben overfor nyt, og jeg er ikke bange for at tage nye udfordringer op – det jeg ikke kan, det lærer jeg,” fortæller Henriette Lyngberg med et smil og en fast overbevisning i sin stemme. Hun gør sig ikke mange andre overvej-elser, når hun står overfor nye udfordrin-ger, end at tage handsken op, og komme i gang med arbejdet – en egenskab, der i høj grad har været med til at brolægge vejen mod lederstolen.

Fra FyrING tIL CHeFkONtOr

Arbejdet ved IBM havde Henriette Lyng-berg frem til 2012 kun afbrudt af en bar-sel i 2010, hvor hun fødte sit andet barn. Tilbagevendt fra barslen følte hun, at job-bet efterhånden var ved at blive lidt mere usikkert. Hun var fuldtidsansat, men kun tilknyttet et projekt på deltid. Resten af tiden blev udfyldt med undervisning i E-learning. Derfor kunne hun godt mærke, at det kun var et spørgsmål om tid, før fyresedlen lå på bordet. Den kom så i 2012. Hun måtte pakke kontoret ned og for en tid indstille sig på en tilværelse i Suldrup uden arbejde. Der gik dog kun en uge, så blev hun pludselig ringet op af en mand til en tid-ligere kollega fra IBM. Manden hed Mik-kel Damsgaard, og han havde startet sit eget softwareudviklingsfirma i juni 2011. Firmaet skulle blandt meget andet ud-byde GIS-løsninger, og derfor kunne han godt bruge en projektleder med baggrund som landinspektør. Han havde tidligere selv arbejdet med GIS for TDC, men manglede tiden til selv at sætte GIS-pro-jekterne i sving. Henriette Lyngberg havde egentlig indstillet sig på at finde arbejde i nærheden af hjemmet. Hun kunne fint bruge en kortere køretur, som ville frigive tid til familien og bestyrelses-arbejdet i idrætsforeningen, børnehaven og skolen. Tilbuddet var bare for godt til, at det kunne komme på tale. Henriette Lyngberg blev ansat som den fjerde i firmaet DashSoft ApS godt halv-andet år efter dets fødsel. Hun fortæller med tydelig stolthed i stemmen, at fir-maet er vokset til i dag at have 18 med-arbejdere. GIS er ikke virksomhedens

hovedfokus, og Henriette Lyngberg kom til at lede alle mulige andre IT-projekter end lige dem, der stod landinspektør på. Hendes arbejde udviklede sig til noget helt andet, end de opgaver en landin-spektør traditionelt beskæftiger sig med. Projektledelse og administration kom til at fylde mest i jobbet. Det gav mulighed for, at hun kunne udvikle sine evner som leder yderligere, og hun fik vist, at hun har gode kompetencer indenfor forret-ningsudvikling. Udviklingen er gået stærkt, og det har ikke på noget tids-punkt været hendes plan, at hun skulle stå som øverste chef for DashSoft ApS. ”For to år siden havde jeg grinet af folk, hvis de havde sagt jeg ville blive direk-tør,” siger Henriette Lyngberg, mens hendes ansigt lyser op. Det var hendes daværende chef Mikkel Damsgaard, der savnede at have fingrene nede i selve kodningen bag softwaren, og derfor gik han og bestyrelsen sammen om at finde en anden løsning i december sidste år. Pilen pegede hurtigt på Hen-riette Lyngberg, der havde siddet med mange administrative opgaver ved siden af projektledelsen. Desuden var det vig-tigt at vælge en person, der kendte fir-maets medarbejdere og struktur godt. Henriette Lyngberg tiltrådte som admini-strativ direktør – eller CEO på engelsk – den første februar i år. Hun føler sig slet ikke færdig som leder, men får god støt-te fra Mikkel Damsgaard og bestyrelsen, og oplever dermed en stor opbakning.

FaGLIG LeDeLse

Henriette Lyngberg bruger ikke sine fag-lige kompetencer som landinspektør di-rekte i sin stilling som leder, men hun kan alligevel fornemme sin basis som landinspektør i det daglige. Det er sær-ligt hendes viden om, hvordan man tolker og anvender lovgivningen, der hjælper hende. ”Det er andre love og regelsæt, jeg sid-der med i dag, men jeg ved, hvordan jeg skal gå til det i kraft af min uddannelse,” fortæller Henriette Lyngberg. Den viden bruger hun i sin administra-tive ledelse af virksomheden. Det er vig-tigt, at hun har styr på, hvad man må, og hvad man kan, både som medarbej-der og som virksomhed.

IT-direktøren er stolt af sin baggrund som landin-spektør, og fortæller det gerne til høj og lav, når hun repræsenterer sit firma.


Hun fremhæver også det etiske kodeks, som hun har med sig som landinspektør. Landinspektører skal følge og kende reg-lerne, og kunne stå inde for det de siger og gør. Det er og har været en vigtig ret-tesnor for Henriette Lyngberg, fortæller hun. Hun er da heller ikke helt færdig med landinspektørfaget, selvom hun ikke tror, at hun kommer tilbage til den tra-ditionelle side af faget. Lige nu arbejder hun med at få flere landinspektørvirk-somheder i hus som kunder til blandt andet Cloudhosting, som er en af virk-somhedens fokusområder. Hun mener, at mange praktiserende landinspektører kan have glæde af at få placeret deres dokumenter i en online sky, som de kan tilgå fra alle digitale platforme. Hun møder tit landinspektører, der selv står for serverdriften for deres virksomhed, og det mener hun ofte er spild af deres

gode faglighed, og også spild af penge. Derfor ser hun et stort potentiale i at udbyde server hosting til netop landin-spektører. DashSoft har allerede fået fat i enkelte landinspektørvirksomheder, og firmaet mener, at potentialet er stort indenfor den branche.

LaNDINspektør I HJertet

Henriette Lyngberg kender landinspek-tørernes forcer og føler selv, at hendes uddannelse som landinspektør har givet hende en ballast, der har gjort det mu-ligt at tage nye udfordringer op, selvom de måske ikke lå lige til højrebenet. ”Jeg er stolt af at være landinspektør, og jeg fortæller altid, at jeg er landin-spektør, når jeg repræsenterer firmaet,” siger Henriette Lyngberg og ranker sig. Hun føler sig stadig tæt knyttet til fa-get, og kommer hvert år til Fagligt Møde i Nyborg. Hun har heller ikke planer om

Henriette Lyngberg er til lige linjer og orden i sagerne. Derfor tager hun altid fat om nældens rod, når hun møder udfordringer, der tangerer til kaos.

at slippe faget, selvom karrierevejen har taget en afstikker væk fra det traditionel-le fag – tværtimod. Henriette Lyngbergs motto på karrierevejen har ganske en-kelt været: ”Det går nok. Jeg tager det bare, som det kommer.” Hun konstaterer, at det nok er en blanding af hendes himmerlandske gemyt, og ballasten som landinspektør, der har givet hende den indstilling. Hen-des vej mod toppen har ikke været et be-vidst anlagt karrierespor, men hendes evner som leder havde nok ført hende til en anden sky, også hvis sporet havde ført hende ad en mere traditionel vej for landinspektører.


eJeNDOMsJUra · TEKST og foTo: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS

ævd er stort set hverdags-kost for landinspektører. Den ukomplicerede form foreligger, når der er kon-

sensus om, at grænserne i marken har bestået i hævdstid. I skelforretninger – hvor der er uenighed – er det mere tricky, idet landinspektøren da må fore-tage en hævdsprøvelse på grund af egne undersøgelser og de fremkomne oplys-ninger. Det er i disse konfliktsituationer, spørgs-målet om hævdsfrigørelse kan blive rejst. Hævdsfrigørelse betegner det forhold, at en ny erhverver i henhold til tinglysnings-lovens § 26 i en periode på to år efter købet kan fortrænge en utinglyst (ube-rigtiget) hævd. Forudsætningen for at køberen kan påberåbe sig denne bestem-melse er dog, at køberen var i god tro ved købet eller ikke forsætligt har holdt sig i uvidenhed. Det er jo det generelle ekstinktionskrav i tinglysningslovens § 1.

Hævdsfrigørelse kan drille ved skelforretninger

§ 26 er en bestemmelse, som afspejler en afvejning mellem på den ene side be-sidderens (den rådendes) interesse i at fastholde det, der er vundet hævd på, og på den anden side køberens forventning om at få adkomst på ejendommen, som den er registreret. Bestemmelsen kan give anledning til overvejelser om 1) landinspektøren skal/kan tage stilling til hævdsfrigørelse, hvis det påberåbes, og om 2) landinspektøren selv skal rejse spørgsmålet om hævdsfrigørelse, hvis køberen ikke gør det? Indledningsvis er det vigtigt at holde sig for øje, at landinspektørens opgave er at fastlægge skellet. Men hævdsfri-gørelse eller ej er jo helt afgørende for skellets beliggenhed. For uanset, at den rådende har vundet hævd, og at ejen-domsgrænsen derfor er ændret, er det jo uden betydning, hvis naboen kan frigøre sig fra hævden efter oven-nævnte bestemmelse.

Frigørelsesspørgsmålet er derfor helt essentielt for, hvor ejendomsgræn-sen skal ligge. Er der grundlag for fri-gørelse, er det den registrerede grænse og ikke hævdsgrænsen, der er den ret-te ejendomsgrænse.

HåNDterING aF eN FrIGøreLsespåstaND

Indledningsvis må det lige nævnes, at hævdsfrigørelse forudsætter, at land-inspektøren vurderer, at der er vundet hævd. I modsat fald er frigørelse ikke aktuel. For at kunne tage stilling til hævdsfri-gørelse, er det bydende nødvendigt at kunne vurdere, om forudsætningerne herfor er opfyldt. Det betyder, at der maksimalt må være forløbet to år fra tidspunktet for adkomstens lysning og til det tidspunkt, hvor hævdsfrigørelse påberåbes. Denne objektive betingelse lader sig let afklare. Vanskeligere er det derimod at tage

En køber af en ejendom har i nogle tilfælde mulighed for at fortrænge en hævd, der er vundet imod ejendommen. Køber skal dog opfylde visse betingelser, som kan være vanskelige at få rede på, hvorfor det ved skelforretninger i almindelighed vil være noget, landinspektøren vanskeligt kan tage stilling til.


stilling til, om køberen opfylder de sub-jektive frigørelsesforudsætninger. For det kræver, at landinspektøren har kend-skab til omstændighederne i forbindelse med erhvervelsen. Hvordan er handlen foregået? Og hvad er der i den forbin-delse blevet oplyst om skelforholdene? Det kan efter min mening være vanskeligt at afklare under en skelforret-ning. Det vil i almindelighed forudsætte, at der kan føres vidner og foretages under-søgelser, som skelforretningsinstituttet ikke er egnet til at håndtere. Hvis land-inspektøren vurderer, at forholdene ved købet ikke er tilstrækkeligt belyst, mener jeg, at landinspektøren bør afstå fra at tage stilling til en frigørelsespåstand. Ellers bliver det jo bare et skud i tågen. Der kan dog fremkomme oplysninger under skelforretningen som godtgør, at køberen var klar over, at skellet var æn-dret, fx fordi det godtgøres, at der blev oplyst om uoverensstemmelsen ved kø-

bet. I så fald kan frigørelsespåstanden afvises. Når det i skelforretningsvejled-ningens pkt. 1 anføres, at det under en skelforretning kan afgøres, ”hvorvidt utinglyst hævd er bortfaldet efter be-stemmelsen i tinglysningslovens § 26, stk. 1”, opfatter jeg det som en tilkende-givelse om, at landinspektøren kan gøre det, hvis hun/han vurderer, at forholdene er tilstrækkeligt klarlagt. Tages der ikke stilling til hævdsfrigø-relse, skal det tydeligt anføres i begrun-delsen for landinspektørens afgørelse (redegørelsen), at der ikke er taget stil-ling til frigørelsespåstanden. Det medfø-

rer så, at køberen må gå til domstolene med spørgsmålet. Og indrømmet: det er da lidt trælst, at man ikke kan gøre det færdigt i et hug.

FrIGøreLsesBetINGeLserNe

Køberen skal være i god tro, hvilket inde-bærer ukendskab til, at skellet er foran-dret, medmindre ukendskabet skyldes, at køber med forsæt har holdt sig i uvi-denhed. Som anført ovenfor, er det i praksis nok enklere at vurdere den onde end den gode tro! Men det er mere finurligt end som så. Fordi forudsætningen for hævdsfrigørelse

TINgLySNINgSLOVEN§ 26. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham.

”Hvis landinspektøren vurderer, at forholdene ved købet ikke er tilstrækkeligt belyst, mener jeg, at landinspektøren bør afstå fra at tage stilling til en frigørelsespåstand. Ellers bliver det jo bare et skud i tågen”

Lars Ramhøj, lektor emeritus


eJeNDOMsJUra

”Forudsætningen for hævdsfrigørelse er jo, at den, der påberåber sig hævdsfrigørelse, er erhverver. Og her har domstolene været fiffige! Der er nemlig domme på, at en erhverver, der har besigtiget en ejendom i forbindelse med købet, let kan komme i en situation, hvor frigørelse ikke kan påberåbes”


er jo, at den, der påberåber sig hævdsfri-gørelse, er erhverver. Og her har dom-stolene været fiffige! Der er nemlig dom-me på, at en erhverver, der har besigtiget en ejendom i forbindelse med købet, let kan komme i en situation, hvor frigørelse ikke kan påberåbes. For, siger domsto-lene, hvis en køber i marken kan se ejen-dommens grænser (fx et trådhegn), kan vedkommende ikke have nogen forvent-ning om at erhverve et areal, der ligger på den anden side af hegnet, jf. U 1942.32 H (Frederiksberg) og U 1961.803 H (Rødovre), der angår ejen-domshævd. Hokuspokus: i så fald køber man ikke arealet på den anden side af hegnet, og følgelig kan man ikke påbe-råbe sig hævdsfrigørelse, som jo kun gælder for erhververe! Det kan man så fundere over, om man synes er rimeligt. Jeg afstår, men vil godt problematisere dette besigtigelsesargu-ment. Efter min mening afskæres man nemlig kun, når det drejer sig om ejen-domme, hvis grænser kan overskues i

forbindelse med besigtigelsen ved købet (fx almindelige byggegrunde), og hvis der er tydelige grænser (hvad der normalt er, for der skal jo være en hævdsgrænse). Men det kan næppe gælde, hvis grænser-ne ikke kan overskues, fx ved køb af land-brugsejendomme, hvor man næppe kom-mer rundt i alle hjørner i forbindelse med købet. Hvis det ikke er muligt i disse si-tuationer, hvornår er det så, kunne man spørge. I så fald mener jeg, at køberen ikke nødvendigvis afskæres fra at påberåbe sig hævdsfrigørelse, når det efterfølgende viser sig, at naboen har vundet hævd over

en del af ejendommen. Det gælder også selv om køberen som lokalkendt har kendskab til forholdene på stedet. For det afgørende er ikke, om man kender de fysiske forhold, men om dette kend-skab også indebærer et kendskab til skel-forholdene. I så fald vil køberen kunne påberåbe sig hævdsfrigørelse. Fremsætter en af parterne påstand om hævdsfrigørelse, må landinspektøren naturligvis forholde sig til påstanden. Ikke nødvendigvis på den måde, at der tages stilling til spørgsmålet, men at der redegøres for, hvorfor der afstås fra at tage stilling.

skaL LaNDINspektøreN påpeGe

MULIGHeDeN FOr HÆVDsFrIGøreLse?

I forbindelse med skelforretninger påhvi-ler det landinspektøren ”at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for at træffe afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Landinspektøren må sam-menholde og vurdere alle foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra

matriklen, forholdene på stedet, parter-nes og andres forklaringer, de forelig-gende dokumenter samt andre oplysnin-ger, for eksempel om eksisterende hegns alder eller om regler eller sædvaner for placering af hegn i forhold til skel”, jf. skelforretningsvejledningens pkt. 4.3. Altså de oplysninger, der er forudsæt-ningen for at kunne afgøre, hvor skellet ligger. Efter min mening omfatter denne undersøgelsesforpligtigelse kun oplys-ninger om skelforhold. Landinspektøren skal således ikke undersøge, om en ejer har fået adkomst inden for de seneste to

år endsige gøre sig antagelser om, hvor-vidt vedkommende opfylder de subjek-tive frigørelsesbetingelser. Det ville også virke lidt fjollet, hvis landinspektøren påpeger hævdsfrigørelsesmuligheden og så efterfølgende afstår fra at tage stilling. Men det væsentligste er, at landinspek-tøren ved at gøre opmærksom på frigø-relsesmuligheden krænker den grund-læggende forudsætning for sin opgave: landinspektørens neutrale position. Muligheden for at kunne frigøre sig fra hævd vil jo være til fordel for den ene af parterne. Så spørgsmålet må bevares med et klart: NEJ

Lad din bank regne på det inden

du siger ja til et hurtigt billån

Spørg en, der kender din økonomi og ved, hvad der kan betale sig for dig

VIL DU HURTIGT VIDERE?

Ring: Ring 3378 1924 hvis du vil tale billån

med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/ddl og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig

Billån på EKSTRA GODE betingelser, når du er

medlem af DdlSom medlem af Ddl får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar.

Det kan nemlig være en god ide at tale med din bankrådgiver – én, der

kender din økonomi. Sammen kan I regne på, hvad der bedst kan betale

sig for dig. For det vigtigste er jo at finde en løsning, du kan leve med.

Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle

gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på,

når du kigger på ny bil.

Find guiden på lsb.dk/5gode

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

. Fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl.

Ddl_150303_Bil-3_210x297.indd 1 03/03/15 12.26


n effektiv adgang til digitale grunddata er en forudsætning for, at bygherrer og rådgivere kan vurdere projekterne, inden

de sender dem ind til godkendelse ved myndighederne og også for at myndig-hederne kan levere en effektiv myndig-hedsbehandling. Der er nu krav om, at kommuneplaner-nes retningslinjer skal være indberettet til plansystemet, VVM er afkoblet fra kom-muneplanerne, DKjord har i et stykke tid været den officielle database for jordfor-urening og første generation af vandpla-nerne er nu vedtaget – så hvordan ser status ud med hensyn til digital adgang til data og til sammenstilling på tværs?

MILJøpOrtaL MeD MaNGLer

Danmarks Miljøportal er den fællesof-fentlige database for miljødata. Her bør brugerne via Arealinfo-kortet kunne se data og også have mulighed for at sam-menstille data på tværs af administra-tive grænser. Der arbejdes en del på de indre linjer og med systemer for myndighederne, fx har Miljøstyrelsen udviklet et screenings-

Ikke i mål, men godt på vej

DataaDGaNG · TEKST: oLE gREgoR, AARHUS KommUNE

værktøj, så regionerne kan vurdere risi-koen for, om registrerede jordforurenin-ger kan påvirke overfladevand. Værktøjet og data er kun tilgængelige for regioner-ne og Miljøstyrelsen. Der er mange data i miljøportalen og generelt fungerer løsningen godt, men det kniber desværre med at få vist cen-trale data på de dele af miljøportalen som almindelige brugere kan se:• Deterikkemuligtatsekommune- planernes retningslinjer (skovrejs- ning mm.)• Deterikkemuligtatsevandplandata (status, indsatser) og målsætninger • Forjordforureningerløsningenringe, da den blot oplyser lokalitetsnumme- ret, men intet om årsagen til registre- ringen af forureningen, stofferne eller hvordan lokaliteten er prioriteret. Det kan simpelthen ikke passe, at der ikke er offentlig adgang til data i den officielle database om jordforurening.

Det er ikke godt nok og langt fra de løf-ter, der er givet til fx Dansk Industri og landbruget. Der er brug for mere fokus på åbenhed

og på, at eksterne brugere får mulighed for at sammenstille data på tværs. Areal-info har potentialet, men det kræver at løsningen løbende vedligeholdes og at nye data hurtigt gøres tilgængelige, når der sker ændringer i reglerne. Der er også behov for mere fokus på brugernes behov og på at alle data er tilgængelige. Det er skatteyderne som betaler og fuld åbenhed øger miljømyndigheder-nes troværdighed.

HVOr er VVM-reDeGøreLserNe?

Plansystemet er det fælles juridiske sys-tem for plandokumenter. Det indeholder en række funktioner, som gør det let for myndighederne at indlægge data og det indeholder også muligheder for at eks-terne brugere kan søge data. Man kan både søge via kort og via søgelister. Søgelisterne giver gode muligheder for at finde det man søger og der er også mulighed for at søge på retningslinjerne. Desværre mangler der mulighed for at søge efter VVM. På kortet kan man vælge VVM, men der er så få resultater, at det er tvivlsomt, om alle VVM-redegørelserne reelt er

Stadig flere offentlige miljø-, natur- og plandata skal være til-gængelige digitalt for både professionelle brugere og almindelige borgere. Senest gælder det for fire vidt forskellige områder. men hvor langt er vi egentlig nået i det arbejde?


indberettet. Fx har Miljøstyrelsen vedta-get en VVM for containerterminalen på Aarhus Havn, men man kan ikke se den på kortet. På kortet er der mulighed for at se ret-ningslinjerne, når man har zoomet ind. På testkortet til WMS-tiles er der mulig-hed for at se hele landet på én gang og når man slår alle retningslinje-lagene til, bliver det desværre meget tydeligt, at der er nogle kommuner, som ikke har indberettet data. Ud fra farverne på kortet, er der også noget som kan tyde på forskelle i, hvor-dan indholdet af retningslinjerne bliver anvendt og det vil være et oplagt emne at dykke ned i, i et afgangsprojekt eller i videre forskning.

VaNDpLaNerNe Bør VIses I areaLINFO

Et centralt element i vandplanerne er kortene på Miljøgis. Der er profiler for Vandplan 10-15 (den gældende) og for de kommende vandplaner (VP2). Det er kun her man kan se vurderingen af til-standen, planernes mål og indsatserne. Kortene er vigtige, da vandplanerne er bindende for anden planlægning. Reali-

seringen af indsatserne er desuden po-tentielt et stort arbejdsområde for rigtig mange landinspektører; der skal søges til-ladelse, laves aftaler med ejerne, laves op-målinger og gennemføres jordfordelinger. Kortet for de enkelte planer virker hur-tigt. Den største udfordring er manglen på sammenhæng med andre data. Det er fx ikke muligt at se kommunernes badevand sammen med badevandssta-tionerne. Det er derfor vigtigt, at de gæld-ende vandplaner hurtigst muligt bliver vist på Arealinfo så almindelige brugere kan se data i sammenhæng med andre temaer. Desværre er det heller ikke muligt at se ændringer fra den ene plan og til den anden. Med så komplekse data burde der være lag i VP2-kortet, som viser ændring-erne. Det vil også bidrage til den demo-kratiske debat om planerne.

prOFessIONeLLe BrUGere Har FOrDeL

For professionelle brugere er der mu-lighed for at hente data fra alle syste-merne som WMS eller WFS og det er også muligt at hente baggrundskort fra Kortforsyningen.

Det løser ikke problemerne med at al-mindelige brugere, herunder pressen, ikke kan se data på tværs af systemerne, men det gør det muligt for professionel-le brugere at lave sammenstillinger i deres egne systemer.

OpsaMLING

På trods af, at der er plads til forbed-ringer, har jeg svært ved at få armene ned over, at data i dag er kommet så bredt ud og at de er blevet gratis. Det var mit store ønske, da vi i starten af 1990’erne arbejdede med revision af modellerne for ejendomsdata og med indførelse af GIS i amterne. Det giver nogle muligheder for nye løsninger, som kan bringe Danmark foran. Derfor er det også ærgerligt, at vi ikke magter at holde løsningerne aktuelle og nyttige for brugerne. Selv om tingene kan og bør gøres bedre, så lad os glædes over og bruge det der er, og samtidig lægge pres på de ansvarlige for at få gjort løsningerne endnu bedre, herunder at de manglende data bliver tilgængelige.

”Jeg har svært ved at få armene ned over, at data i dag er kommet så bredt ud og at de er blevet gratis”

Ole Gregor, landinspektør

Tænder man for retningslinjelagene i plansystemet er der stadig bare pletter på Danmarkskortet.


vem eller hvad er egentlig an-svarlig for tvangsauktioner? Ryger ejendomme på tvangs-

auktion på grund af uansvarlige ejere? Er det realkreditinstitutionerne, som ikke vurderer personer og ejendomme godt nok? Skyldes det den geografiske dimension med skrantende yderområ-der? Er det bestemte ejendomstyper, der ikke er efterspørgsel efter? Er finanskri-sen den store stygge ulv? Eller…? Nogen-lunde sådan spurgte Curt Liliegren fra Boligøkonomisk Videncenter indlednings-

Ejendoms- og geodata gør os klogere på tvangsauktioner

seMINar · TEKST og foTo: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

Hvorfor ender nogle ejendomme på tvangsauktion? Det spørgsmål blev belyst fra mange forskellige sider på et seminar for nylig på AAU. Indlæggene pegede på, at det typisk er et samspil af flere faktorer, der fører mod en tvangsauktion. og at beliggenheden i mange tilfælde har betydning. Derfor er geografiske analyser og viden om ejendomsdata med til at kaste lys over forståelsen af tvangsauktioner.

vist på seminaret om tvangsauktioner, der fandt sted på Aalborg Universitet København den 18. marts 2015. Arrangementet, der var et led i forsk-ningsprojektet ”Tvangsauktioner over énfamilieboliger 2007-2012 i tre rets-kredse”, tiltrak omkring 50 deltagere, der tilsammen dækkede snart sagt alle sider af emnet tvangsauktioner: forskere, realkreditten, kommuner, staten, dom-mere, advokater, boligsektoren, statistik over tvangsauktioner og registrering af dårlige betalere. Fraværende var vel stort set kun de mennesker, der ender i suppedasen… Hele ideen bag projektet er at bringe forskellige forskningsmiljøer sammen og i sidste ende få nogle praktiske værktø-jer, der gør os klogere på emnet.

VaCCINeret MOD at OVerBeLåNe

Landinspektør og underviser på AAU, Karin Haldrup, spiller en nøglerolle i projektet. ”Jeg kommer fra en verden, hvor vi er glade for triangulation,” indledte hun sit oplæg og forklarede, at emnet netop er grebet an fra tre forskellige sider; pante-forhold/økonomi, ejendomsforhold/geo-grafi, og husstande/personer. Landinspek-tørstuderende har stået for at indtaste data fra 3606 sager om tvangsauktioner og Karin Haldrup bemærkede med et glimt

i øjet, at fører projektet ikke andet med sig, så er studentermedhjælperne i det mindste blevet vaccineret mod at over-belåne. Jan K. Staunstrup, ligeledes fra AAU, fulgte op med at fortælle om projektets analyser af geo- og ejendomsdata. Det viser sig, at risikoen for tvangsauktion er tre gange større end landsgennemsnittet i de helt små byer med op til 200 ind-byggere. Analyserne peger også på, at risikoen for en tvangsauktion stiger med boligens alder. Jonas Zangenberg fra det nationale forskningskonsortium DREAM, der står for at analysere projektets tredje ben, nemlig de ramte husstande/personer, pegede på de tre væsentligste personlige faktorer, der kan føre til en tvangsauktion: et pludseligt fald i indkomst pga. arbejds-løshed, sygdom, skilsmisse m.v., en gene-rel skrøbelig privatøkonomi med få lik-vide midler, og en stor gældsætning i for-hold til indkomst og ejendomsværdi. Se-minaret bød på gode oplæg, diskussioner og muligheden for at netværke ovenpå projektdeltagernes oplæg, som præsen-terede projektets foreløbige resultater. Blandt de mange spændende øvrige op-lægsholdere var bl.a. Lars Majgaard Kjær, underdirektør og chef for afdelingen Ejen-domsvurdering i Realkredit Danmark. Han sendte denne stikpille til landets politikere: ”De kritiserer realkreditten for ikke at ville give lån i landdistrikter, men samtid-ig centraliserer de arbejdspladserne ved at lukke rådhuse, kaserner, sygehuse osv.” Projektet om tvangsauktioner forven-tes afsluttet senere i år.

Læs også Karin Haldrups artikel ”Struktur-udvikling per tvangsauktion” i ’Landin-spektøren’ nr. 5-2014.

På seminaret deltog mange aktører på området, og forskellige sider af tvangsauktioner blev derfor belyst. Her fortæller frank Papsø fra RKI/Experian, at man tidligt kan udpege de boligejere, der får problemer med terminerne. Betaler de ikke deres telefon- og tandlægeregninger, ender deres ejendom også før eller siden på tvangsauktion, ifølge frank Papsø.


Vil du vandre i Nordby Bakker eller slentre langs Marielysts sandstrande?

Så lej et af ALF’s sommerhuse på Samsø eller Falster.

Tjek www.landinspektøren.dk under Fordele

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

VI UdfORdRER dIGUdviklingen inden for GIS og geodata går stærkt, og måden vi tilgår geografiske data på er under stadig forandring.

Hos COWI tror vi på, at udvikling af nye teknologier og smartere arbejdsgange er vejen til optimal udnyttelse af GIS og geografiske data til gavn for dig, din virksomhed og samfundet som helhed.

Vi udfordrer dig på teknologi, processer og formidling af data og information.


en 15. juli 2015 træder æn-dringerne i den ikke ret gam-le privatvejslov (PVL) i kraft. Det omfatter betydelige for-

andringer af reguleringen af private fæl-lesveje. Bl.a. om fordelingen af udgifterne til vedligeholdelse af private fællesveje i byer, hvor fordelingen nu alene skal ske mellem de bidragspligtige grundejere efter måden, hvorpå ejendommene be-nyttes eller må forventes at blive benyt-tet. Facadelængden og grundstørrelsen droppes som fordelingskriterium. For veje på landet er reglerne vendt på hovedet. Nu skal kommunen ikke god-kende nye veje. Det fremgik eksplicit af lovforslagets § 11, stk. 2 (se boksen), men denne bestemmelse er ikke medtaget i den vedtagne lov, fordi Vejdirektoratet anså det for unødvendigt at lovfæste noget, som ikke er påkrævet. Som det fremgår af § 12, stk. 1, skal kommunen i modsætning til tidligere derimod godkende, at private fællesveje nedlægges. Som begrundelse for at kræve kommunens tilladelse anføres i bemærk-ningerne, at de nuværende regler ”giver anledning til en række ofte langtrukne sager ved klagemyndigheden og dom-stolene”, og ”at det er temmelig vanske-ligt for såvel klagemyndigheden som dom-stolene med sikkerhed at fastslå, om der forelå enighed om nedlæggelse af vejen”.

Ikke forenkling, men mere besvær!

Byreglerne i lovens §§ 72-78 gælder derfor også for veje på landet. Disse be-stemmelser indeholder de nærmere regler om forandringerne af vejene og hvordan de skal håndteres. Af § 72 fremgår, at ”kommunalbesty-relsen skal tage stilling til, om en privat fællesvej skal nedlægges eller omlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kom-munen om det. Kommunalbestyrelsen

kan af egen drift tage stilling til spørgs-målet”. En vejejer eller en vejberettiget kan altså bede kommunen om at afgøre deres uenighed. Det sker efter, at proce-duren i §§ 73-78 er gennemført. Den inde-bærer, at der skal ske offentliggørelse og underretning af de berørte og gives frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser el-ler ændringsforslag, før der kan træffes

afgørelse, som derefter kan indbringes for taksationsmyndighederne. Når det er så reguleret, skyldes det, at der her-ved gøres op med vejrettighederne. Og det kan sagtens komme til at tage rigtig lang tid. Det fremgår af § 73, at nedlæggelses-proceduren ikke kun gælder for § 72-tilfældene (uenighed og egen drift) men omfatter ”en påtænkt beslutning om ned-læggelse eller omlægning af en privat

fællesvej”. Proceduren skal altså anven-des i alle tilfælde - ikke kun, hvis der er uenighed. Den nye regel om nedlæggelse af veje på landet kobler sig på disse bestemmel-ser, hvorfor man altså nu må konstatere, at nedlæggelsesproceduren i PVL skal anvendes for alle private fællesveje – så-vel på landet som i byer.

De nye regler i privatvejsloven om nedlæggelse og omlægning af private fællesveje indebærer ifølge landinspektør Lars Ramhøj ikke som påstået administrative forenklinger, og de karambolerer med reglerne i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, som netop muliggør en enkel administration.

”At gøre privatvejslovens nedlæggelsesprocedure obligatorisk, er overdimensioneret. Den har kun berettigelse, når der er uenighed, eller når det er kommunen, der ønsker forandringen”


eJeNDOMsJUra · TEKST og foTo: LARS RAmHØJ, LEKToR EmERITUS


Det bemærkelsesværdige er, at der i bekendtgørelse om matrikulære arbej-der (BMA) §§ 7 og 8, der vedrører den matrikulære dokumentation for nedlæg-gelse, omlægning og indsnævring af pri-vate fællesveje, er indeholdt bestemmel-ser, som muliggør registrering af sådan-ne forandringer på et privatretligt grund-lag, såfremt der er enighed om at fore-tage forandringerne. Og så skal kommu-nen – naturligvis – også nikke til det. Massevis af veje i byer er nedlagt efter disse bestemmelser – også efter at PVL i 2010 blev gældende lov! Det er sket uden, at PVL´s nedlæggelsesprocedure er bragt i anvendelse. Formentlig fordi kommunen ikke har været klar over, at proceduren var obligatorisk. Hvilket efter min mening er særdeles fornuftigt! For der er jo netop kun brug for proce-duren, når der er uenighed, og hvor der er behov for at kunne gøre op med vej-rettigheder. Det er jo netop en sådan konflikt, nedlæggelsesbetingelserne i PVL § 73, stk. 2, tager hånd om: Man må ikke gøre ejendomme vejløse, og der kan ikke nedlægges veje, som er af vigtighed (funktionelt og økonomisk) for nogen ejendom. Tilsidesættelse af vejrettighe-der i denne sammenhæng er et ekspro-priationslignende indgreb, men som på grund af vigtighedsbetingelsen – som tak-sationsmyndighederne kan prøve – er en

erstatningsfri regulering. Man kan sige det sådan: er vigtighedsbetingelsen op-fyldt, er ulempen for den vejberettigede så begrænset, at det ikke kan begrunde erstatning. Ændringen af PVL er sket i forbindelse med en gennemgribende revision af lov om offentlige veje. I indledningen af lov-bemærkningerne redegøres der for lov-forslagets baggrund: ”Lovforslaget er et led i moderniseringen af lovgivningen inden for vejområdet. Målsætningen med lovforslaget er at forenkle og tydeliggøre lovgivningen, samt at gennemføre admi-nistrative lettelser for kommunerne, …”. I bemærkningerne til ændringen af den nye § 12, stk. 1, i PVL (der er indeholdt i ændringslovens § 141, nr. 11) anføres

det i overensstemmelse hermed, at der ”som led i den samlede regelforenkling og administrative lettelse for kommu-nerne foreslås... ...indført en ny bestem-melse for private fællesveje på landet, således at eksisterende private fælles-veje, dvs. private fællesveje, der er taget i brug som private fællesveje, ikke kan nedlægges uden kommunalbestyrelsens tilladelse”. Videre præciseres det, at ”kom-munalbestyrelsens sagsbehandling sker efter reglerne i lovens §§ 72-78”. Hvordan man kan få en lovændring som indebærer, at kommunen nu skal godkende nedlæggelser af veje, der tid-ligere kunne nedlægges uden godken-delse, og som tilmed kræver, at der gen-nemføres en administrativ tung og tids-krævende procedure, til at være ”en let-telse” og ”en forenkling”, er mig helt ubegribeligt. Hvis man ønsker at have regler, der er enkle at administrere og som vel at mær-ke tilgodeser såvel vejejernes, de vejbe-rettigedes og kommunernes interesser, skal man bevare de nuværende regler i BMA, der kan bruges ved forandringer, som gennemføres i enighed. Det væsentlige er, at kommunen skal godkende nedlæggelsen/omlægningen – som det er foreskrevet i BMA-reglerne. Men at gøre PVL´s nedlæggelsesproce-dure obligatorisk, er overdimensioneret. Den har kun berettigelse, når der er uenig-hed, eller når det er kommunen, der øn-sker forandringen. Det synes jeg, at Geo-datastyrelsen – af hensyn til vejejere, vej-berettigede, kommuner og landinspektø-rer – skal forklare Vejdirektoratet.

LOV OM pRIVATE FæLLESVEjE§ 11. Vejudlæg og tildeling af vejrettigheder foretages af ejerne af de ejendomme, som vejen skal ligge på. Stk. 2. Private fællesveje kan udlægges og tages i brug som private fællesveje uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

§ 12. Private fællesveje, der er taget i brug, må ikke nedlægges uden kommunalbe-styrelsens godkendelse, jf. §§ 72-78.

Lovforslagets bestemmelser om private fællesveje på landet. I den vedtagne lov er § 11, stk. 2 udgået.

Nedlæggelse af veje på landet kan nu også kun ske efter, at nedlæggelsesproceduren i privatvejsloven har været bragt i anvendelse.


landt de relativt nylige afgørel-ser, er der navnlig tre, som kan være interessante i en lidt bredere

sammenhæng. Disse afgørelser omtales herunder. Derudover kan det for de sær-ligt interesserede anbefales at læse af-gørelsen om kunstgræsbaner og VVM (NMK-10-00816), det er anlægsarbejder i byzone.

støJ OG BOLIGer

En af de mere principielle afgørelser er NMK-33-00953, der handler om en lo-kalplan, som udlægger et område til bo-liger og offentlige formål. Lokalplanen ligger i et område, hvor der er udfor-dringer med trafikstøj. Der klages over flere elemeter af planlægningen og det ender med, at klagenævnet ophæver lo-kalplanen. Et af de vigtige emner er støj. I kommuneplanen står der, at der skal gennemføres støjdæmpende tiltag, mens lokalplanen alene nævner, at det skal overvejes. Støj og støjdæmpning er emner i lo-kalplankataloget efter planlovens § 15 og klagenævnet lægger i afgørelsen vægt på, at det er en betingelse for ibrugtag-

Nye spændende afgørelser

MILJøret · TEKST og foTo: oLE gREgoR, AARHUS KommUNE

ning af ny bebyggelse, at den fremtidige anvendelse ved etablering af afskærm-ningsforanstaltninger m.v. er sikret mod støjgener. Bestemmelsen mangler i den konkrete lokalplan og det medfører, at klagenæv-net finder lokalplanen ugyldig. Afgørelsen er også en af mange, hvor klagenævnet henviser til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, som reelt bindende og det er et oplagt emne at diskutere i forbindelse med en revision af planloven.

kUMULatIVe eFFekter I VVM-sCreeNING

Sagen drejer sig om VVM-screening af en råstofgrav på 20,5 ha i et udlagt råstof-graveområde. Da indvindingen er på un-der 25 ha, er der ikke obligatorisk VVM, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 1, nr. 18. Kommunen gennemfører en screening og vurderer, at der ikke er en væsentlig påvirkning på miljøet. Den afgørelse på-klages af en række naboer som mener, at der bør gennemføres en fuld VVM. Klagenævnet stadfæster kommunens afgørelse (NMK-34-00194) og denne af-gørelse indbringes for byretten. Der var

to påstande; den ene, at der er obligato-risk VVM-pligt, da det samlede areal inden for det udlagte råstofgraveom-råde er over 25 ha og den anden, at der i screeningen ikke er taget hensyn til de kumulative forhold, dvs. til de akkumu-lerede effekter. Byretten fastholder, at der ikke er obli-gatorisk VVM-pligt, da det er det enkelte projekt, som skal vurderes i forhold til VVM-reglerne. Det er derfor korrekt, at der er foretaget en VVM-screening efter VVM-bekendtgørelsens bilag 2, nr. 2a. Byretten ophæver dog screeningafgørel-sen, da der ikke er lagt tilstrækkelig væk på den kumulative miljøbelastning som følge af, at der er flere råstofgrave i om-rådet. Afgørelsen, der ikke er påklaget, sætter fokus på, at de kumulative effekter er et vigtigt element i forbindelse med en screening efter VVM-reglerne.

LOkaLpLaNer, serVItUtter

OG eksprOprIatION

Den mest interessante afgørelse er gemt til sidst. Igennem flere år har der kørt en sag først i klagenævnet, så Vestre Lands-

Der kommer løbende nye interessante miljøretsafgørelser og det kan anbefales en gang imellem at løbe nye afgørelser igennem på Natur- og miljøklagenævnets afgørelsesportal. Sager hvor klagenævnet stadfæster afgørelser er mindst lige så interessante som omgørelserne, da de bidrager til at klarlægge, hvor nævnets linje ligger.

ret og til sidst Højesteret om en lokal-plan. Sagen drejer sig om arealerne ved motorvejsfrakørslen ved Haverslev, hvor der er en McDonald’s-restaurant, tank-station mm. På naboarealerne fandtes en servitut om forkøbsret til McDonald’s. Med kom-munens accept blev servitutten erstattet af en servitut med forbud mod konkur-rerende virksomhed. Denne servitut op-hæves i forbindelse med en lokalplan og det klager McDonald’s over. Klagenævnet kommer efter en længere redegørelse frem til, at ophævelsen af servitutten ikke hviler på et tilstrækkeligt juridisk fundament og ophæver derfor den del af lokalplanen (NMK-33-00326). Klagenævnets afgørelse indbringes af den nye ejer af naboejendommen for landsretten. Naboen havde kendskab til servitutten, men ud fra lokalplanen også

en stærk formodning om, at den var bort-faldet. Han gør derfor gældende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er ugyldig. Landsretten udtaler i forbindelse med sagen:En lokalplans ophævelse af en tilstands-servitut efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 16, er en erstatningsfri regulering, med-mindre der foreligger ganske særlige om-stændigheder, således at ophævelsen får karakter af ekspropriation. Ved vurderin-gen af, hvorvidt der er tale om et indgreb af ekspropriationslignende karakter, skal der bl.a. lægges vægt på, hvilken vægt eller intensitet indgrebet har i for-hold til McDonald’s

Herefter gennemgår landsretten konse-kvenserne for McDonald’s og kommer frem til, at der i den konkrete sag er så

særlige forhold, at ophævelsen har ka-rakter af ekspropriation. Det betyder, at landsretten frifinder Natur- og Miljøkla-genævnet og at den delvise ophævelse af lokalplanen står ved magt, således at servitutterne fortsat er gældende (V.L. B–1431–12) Vestre Landsrets afgørelse påklages til Højesteret, som stadfæster landsrettens afgørelse (92/2013). Der ligger derfor fremover nogle spændende landinspek-tørovervejelser i forbindelse med op-hævelse af servitutter i forbindelse med lokalplanlægning.

Servitutstriden fandt sted i forbindelse med denne mcDonald’s-restaurant ved Haverslev i Himmerland.



arBeJDsMarkeD · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

rangende er måske for meget sagt, men så i hvert fald pæne. Det lader til at være det indtryk af resultaterne som ar-

bejdstagersiden står tilbage med efter, at forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område er afsluttet. ”Det er en vedligeholdelsesoverens-komst. Vi har sikret reallønnen og det var vores topprioritet. I forhold til forligene i 2011 og 2013, får vi denne gang ganske pæne lønstigninger,” siger formand for Ansatte Landinspektørers Forum (ALF), Vibeke Brandhof, der også hæfter sig ved, at der nu bliver sat fokus på lokale løn-forhandlinger og at reguleringsordningen videreføres. Ordningen skal sikre, at de offentligt ansatte lønmæssigt følger med udviklingen i den private sektor samtidig med, at det offentlige arbejdsmarked ikke bliver lønførende. Udover resultaterne på løndelen frem-hæver ALF-formanden to punkter som de vigtigste udfald af OK15-forhandlingerne, nemlig en uges ekstra barsel med løn øre-mærket til fædre samt en øget indsats på forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. ”Vi ser en tydelig og kedelig tendens til, at flere og flere oplever at blive ramt af arbejdsrelateret stress. Det gælder også

Reallønnen sikret de næste tre år

vores medlemmer, og vi hilser alle tiltag på området velkomne,” siger Vibeke Brandhof. Konkret er det aftalt, at der bliver op-rettet et rejsehold, der skal rådgive lokalt, når der opstår problemer. Det er målet, at rejseholdet skal være etableret sidst på året. Det er også aftalt, at der skal holdes en række informationsmøder rundt i landet om godt psykisk arbejdsmiljø og de gevinster, der ligger heri.

LOkaLe LøNFOrHaNDLINGer I FOkUs

Tilbage i 1998 blev et nyt lønsystem in-troduceret i den offentlige sektor under navnet ’ny løn’. En af de bærende tanker bag systemet var, at en del af lønnen skulle forhandles lokalt. Sammenlignet med det gamle system skulle lønnen nu i højere grad afspejle individuelle kom-petencer, indsats og resultater og der-med også fungere som et ledelsesværk-tøj. Problemet er bare, at tillidsrepræ-sentanterne ofte får det samme svar: Desværre, men der er kun få eller slet ingen penge til lokale løntillæg. I praksis kniber det således gevaldigt med at få principperne bag ny løn ført ud i virkeligheden. Det er begge parter enige om, og forhandlingerne på dette

område mundede ud i en hensigtserklæ-ring fra parterne om at sætte fokus på anvendelse af lokal løndannelse. Og det er et skridt i den rigtige retning, mener ALF-formanden. ”Nu vil vi via vores tillidsrepræsentan-ter holde meget skarpt øje med, om der så også kommer noget reelt at forhandle om lokalt,” forsikrer Vibeke Brandhof.

LILLe BeskIkkeLses-åBNING

ALFs repræsentanter har ved flere tidli-gere overenskomstforhandlinger bragt landinspektørbeskikkelsen på banen og argumenteret for, at hvis en landinspek-tør ansat i det offentlige har beskikkelse, skal det udløse et selvstændigt tillæg. Hidtil dog forgæves. Også denne gang var ønsket med ved forhandlingerne, men igen lykkedes det ikke at komme igennem med et regulært beskikkelses-tillæg. På det kommunale område kom der dog en lille åbning. Her fremgår det af forhandlingsprotokollens bilag 1, at ”KL har udtrykt forståelse for, at det, at en land-inspektør har beskikkelse, naturligt kan indgå i de lokale forhandlinger om tillæg, hvis kommunen gør brug af beskikkelsen.””Det er trods alt lidt mere positive toner,

oK15 er forhandlet på plads og landinspektører ansat i staten, kommuner og regioner ved derfor, hvordan deres overenskomster ser ud de kommende tre år. forligene på det offentlige område sikrer reallønnen og giver bl.a. en uges mere barsel med løn til fædre samt øget fokus på forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. og så er parterne blevet enige om, at der er brug for ekstra opmærksomhed på de lokale lønforhandlinger, der slet ikke har fungeret efter hensigten.


end vi tidligere har hørt fra arbejdsgiver-side,” siger Vibeke Brandhof, der også i forhold til beskikkelse lover, at ALF vil holde et vågent øje med udviklingen i de lokale lønforhandlinger.

Mere I peNsION – eLLer LøN

Med i pakken af resultater fra overens-komstforhandlingerne, er højere pen-sionsbidrag. Knap en halv procent løftes pensionsopsparingen med i løbet af over-enskomstperioden. Pensionen nærmer sig dermed kraftigt en femtedel af den samlede løn. Selvom udgangspunktet for den del af forhandlingerne netop har været at forbedre pensionen, er det gjort frivilligt for medarbejderne, om det ekstra pen-sionsbidrag skal gå til pension eller og man vælger at konvertere det til løn og dermed sikre sig en ekstra lille lønstig-ning. Ligesom ved OK13-forhandlingerne er det dog ikke alle offentligt ansatte land-inspektører, der kan glæde sig over mere i pension. Kun ansatte i kommuner og

NøgLEINFO OM OK15-RESuLTATERNE FOR OFFENTLIgT ANSATTE LANDINSpEKTøRER• Samledegenerellelønstigningerovertreår,inklusiveskønforregulerings- ordningen, på · 4,45 procent i staten · 5,42 procent i kommunerne · 5,39 procent i regionerne• Reguleringsordningenbevares,indbefatterogsåetsåkaldtprivatlønsværn• Pensionsbidragetforhøjesmed · 0,48 procent i kommunerne til 18,30 procent – forhøjelsen er omfattet af frit valg mellem løn og pension . 0,49 procent i regionerne til 18,46 procent• Tillokallønmv.forventesderiperiodenudmøntet · 0,7 procent pr. år i staten · 0,2 procent pr. år i kommunerne · 0,2 procent pr. år i regionerne• Enugesekstraforældreorlovøremærkettilfædre• Oprettelseafnytrejsehold,derkanrådgivelokaltompsykiskarbejdsmiljø• Fokuspålokalløndannelseistatenogkommunerne• ForhøjelseafalleATP-satsermed168kr.årligtikommunerneogregionerne• Diverseprojekterombl.a.innovation,kompetenceudviklingogtalent-og karriereudvikling for seniorer• Fokuspåstyrketsamarbejdemellemledelseogmedarbejderrepræsentanter

Cirka 400 landinspektører er omfattet af de nye overenskomster, som gælder fra den 1. april 2015 og tre år frem.

VIL Du VIDE MERE?Dyk ned i flere detaljer her:• Hjemmeside med resultater, inkl. faktaark: ok15.dk

• Webinarer: ida.dk/arrangementer Søg på arrangementsnr. 313741 eller 313742 for resultaterne af OK15 på henholdsvis det statslige og kommunale/regionale område

regioner får forhøjet deres pensionsbi-drag, mens de statsansatte igen må se langt efter pensionsforbedringer.

tHree MOre years

Ligesom med overenskomsterne på det private arbejdsmarked, der var gået for-ud for de offentlige overenskomstfor-handlinger, enedes også parterne på det offentlige område om en treårig over-enskomstperiode. Det giver lidt ro om overenskomstarbejdet og det glæder ALF-formanden: ”Det er absolut positivt at vi ikke nær-mest med det samme skal i gang med at forberede de næste overenskomster. Nu får vi noget luft, inden næste overens-komstperiode og det tror jeg alle parter har brug for efter nogle hektiske år med toårige overenskomster,” siger Vibeke Brandhof. Konkret er det ingeniørforeningen, som har forhandlet overenskomsterne på vegne af landinspektørforeningen. ALF har sid-det med ved de fleste møder og ellers fulgt aktivt med på sidelinjen. I mod-

sætning til OK13-forhandlingerne, hvor ingeniører og landinspektører forhandle-de for sig selv, stod akademikerstanden denne gang samlet i Akademikerne (AC) overfor de offentlige arbejdsgivere.

sIG Ja

Inden de nye overenskomster kan træde i kraft, skal de godkendes af medlem-merne. Og Vibeke Brandhof er ikke i tvivl om, hvad hun vil anbefale medlem-merne at stemme: ”Vi er kommet igennem med det bedst mulige resultat, hvor vores hovedkrav om løn, trivsel og revidering af ny løn er blevet taget alvorligt. Jeg vil derfor klart anbefale medlemmerne at stemme ja,” siger ALF-formanden.

Resultatet af urafstemningen forelå ikke ved redaktionens deadline.


Ekspropriationer er aktuelt på medie-dagsordenen. Du har i mange år be-skæftiget dig professionelt med ekspro-priationer, og har et klart budskab til dine fagfæller – hvad er det? Vi skal som faggruppe være mindre bange for at bruge ekspropriationsværk-tøjet! For i mange situationer er det en fantastisk god måde at håndtere areal-erhvervelser på. De enkelte faser i pro-

FaGLIGt taLt · TEKST: ToRBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR

”Vær ikke bange for ekspropriationer – og husk at udfordre de tekniske løsninger”

cessen er meget velbeskrevet og gør man det rigtigt, er det et bedre værktøj, end så mange andre. En ekspropriation spænder et sikkerhedsnet ud, både under dem, der skal afgive arealer og dem der skal bruge arealer. Det overser mange politikere, især i kommunerne, fordi de har berøringsangst overfor brugen af ekspropriationer. De ønsker ikke at læg-ge navn til dem og vil hellere aftale sig

frem. Og selvfølgelig skal man tænke sig om, inden man tyr til tvangsindgreb, men går man rigtigt frem, er det ofte det bedste værktøj i situationen.

Er det både ekspropriationer til offentlige og private formål du her tænker på? Jeg mener ikke det giver mening at skelne mellem de to ting. Jeg kender

morten Krebs, 50 år, uddannet landinspektør i 1992, udviklingschef for Areal & Rettigheder i CoWI A/S. Har i mange år arbejdet med ekspropriationer. medlem af DdL’s bestyrelse siden 2006. Næstfor-mand siden 2007. Privatfoto

Interview med morten Krebs, næstformand for Den danske Landinspektørforening


godt den aktuelle debat, men det afgø-rende i den forbindelse må være, om det tjener almenvellet og om det er rimeligt. Man risikerer at få ringere løsninger, når man er bange for den potentielle konflikt i en ekspropriation og derfor vælger den mulighed fra – en konflikt der i øvrigt som regel kun opstår, hvis man håndte-rer det dårligt.

Hvorfor mener du, at det er et særligt interessant budskab at sende til netop landinspektører? Fordi mange landinspektører arbejder med ekspropriation. Et godt bud er, at mellem 80 og 100 landinspektører be-skæftiger sig med ekspropriationer i forskelligt regi. Men vores fokus lig-ger oftest på selve udførelsen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi bragte vores faglighed mere i spil så vi tæn-ker ekspropriation mere på tværs og ind i større sammenhænge.

Kan du prøve at uddybe det? Landinspektører håndterer ofte ekspro-priationer ud fra et armslængdeprincip til fagområdet. Det skal forstås sådan, at ”nogen” har besluttet en ekspropriation og ”nogen” har beskrevet indgrebet. Der-efter går vi som landinspektører ud og realiserer dette indgreb overfor borge-ren. Det er dermed ikke vores ansvar, hvordan indgrebet er tænkt og derfor kan vi gå rundt og være de gode og flinke personer.

Men er det ikke en naturlig konsekvens af rollefordelingen mellem politikere og de forskellige teknikere? Jo, men behøver den at være sådan? Det er min erfaring, at hvis man som landinspektør tør gå mere aktivt ind i en ekspropriationssag, kan man være med til at få nogle bedre løsninger for alle parter.

Hvad mener du så, den enkelte landins-pektør konkret skal gøre anderledes? Det afhænger selvfølgelig meget af den rolle landinspektøren konkret har, men jeg efterlyser, at flere landinspek-tører dels anbefaler, at man bruger den her fremgangsmåde, når vi kan se, at det vil give den bedste løsning for alle

parter, og dels, at flere landinspektører tør gå i dialog med de andre teknikere i ekspropriationssager og udfordre de løsninger, de kommer med.

Hvad kan landinspektører spille ind med i forhold til andre teknikere? Jeg oplever jævnligt, at løsningsforslag fra ledningsejere, arkitekter og ingeni-ører uden videre bliver taget for gode varer. Her skal vi turde udfordre dem. Lad mig give et eksempel. Jeg var med i en sag i København om en ny bro, hvor ingeniøren i den forbindelse havde skit-seret en skråning, som betød, at der skulle bruges et areal fra en naboejendom. En skråning vil normalt umiddelbart være den billigste løsning. Og typisk vil land-inspektøren så tage det for gode varer og begynde at regne på, hvor mange kva-dratmeter der skal inddrages fra nabo-ejendommen, og et løsningsforslag vil på den baggrund blive præsenteret for Ekspropriationskommissionen. Men på grund af jordens pris kan en sådan løs-ning gå hen og blive dyrere samlet set. I denne sag anbefalede vi en støttevæg i stedet for skråningen, selvom det i an-lægsudgifter var markant dyrere. Resul-tat var til alles tilfredshed. Bygherren fik en billigere løsning, fordi kun en lille del af naboejendommen skulle bruges, og ejeren af naboejendommen blev glad, fordi et parkeringsareal dermed kunne bibeholdes.

Skal det forstås sådan, at andre fag-grupper ikke har overblikket i ekspro-priationssager? Når fx vej- og baneingeniør projekterer anlæg, har de ikke matrikelkortet tændt. Fokus ligger her på at projektere det bedste og billigste anlæg – uden at skele til ejendomsretlige forhold. De forstår ikke nødvendigvis den logik, der er i en ekspropriationssag. Hvad foregår der fx på naboarealerne? Og hvordan påvirker et kommende anlæg anvendelsen af de arealer? Kvantificeringen af den viden er landinspektører rigtig gode til. Det kan lyde indlysende og lige til, men i praksis er det ofte mere komplekst. Og her er det, at landinspektører med den kombi-nerede faglige viden vi har om jura, plan-lægning og teknik, har en stor force.

Ekspropriationer kan næppe kaldes en folkesag. Er det generelt for dårligt kommunikeret, hvad fordelene ved værktøjet er? Der er over tid skabt et skævt billede i offentligheden af, at man generelt ikke får dækket sit tab ved ekspropriative ind-greb. Der har herudover været en række sager, hvor ekspropriationer i pressen er blevet sat i et dårligt lys. Sagen ved Ros-kilde-festivalen er sådan et eksempel. Helt nøgternt har kommunen en god sag og de har grebet det fagligt fornuftigt an. Men i medierne ser det helt skævt ud. Vi skal blive bedre til at kommunikere de gode historier om ekspropriationer ud. Meget ofte er de eksproprierede lodsejere jo glade og tilfredse, det hører man bare ikke så meget om, så selve ekspropria-tionsværktøjet er kommet i modvind på en tynd og misvisende baggrund.

’Fagligt talt’ er stedet, hvor DdL’s forenings-aktive medlemmer kan komme til orde og levere et indspil til den faglige debat.


FOreNING · TEKST: KIm INgEmANN CHRISTENSEN, SEKRETARIATSCHEf

Sådan er økonomien skruet sammenEfterlod økonomidebatten på DdL’s generalforsamling flere spørgsmål end svar, så grib her muligheden for at blive klogere på, hvordan pengestrømmen gennem foreningen løber.

oreningens generalforsamling i januar viste et behov for en bred-ere tydeliggørelse af foreningens

regnskab over de seneste år. Fremlæggel-sen af regnskabet under generalforsam-lingen tager altid udgangspunkt i det aktuelle årsregnskab, og det er ikke mu-ligt at se, hvordan foreningens økonomi faktisk udvikler sig over årene. Artiklen er opbygget som en á la carte-artikel, hvor de enkelte afsnit kan læses for sig.

Overblikket vil forme sig som et blik fem år tilbage på foreningens regnskabs-tal, med nogle enkelte tilbageblik til og med 2009 i den periode, hvor jeg har siddet som sekretariatschef.

Note:Der er mange tal, og for nemheds skyld er tallene vist som t.kr. undtaget hvor andet er nævnt.Det skal også nævnes, at ikke alle tal er nævnt. Enkelte flyver under radaren,

ganske enkelt fordi foreningen løbende ændrer ganske lidt på registreringsprin-cipperne. Det gør vi, fordi det selvføl-gelig skaber relevans i det enkelte år, og det enkelte år sammenlignet med foregående år, men det giver så samti-dig udfordringer med sammenligninger over flere år. Interessant nok udjævnes en del tal over årene, men det gør, at du som læser ikke nødvendigvis kan lægge tallene sammen og få dem til at stemme på kroner.

Den danske Landinspektørforening er en faglig fagforening. Forenin-

gen har til formål at sikre medlemmerne ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og sikre medlemmernes faglige udvikling. Det gøres gennem aktiviteter som Fagligt Møde, gennemførelse af overenskomst-forhandlinger (i regi af Akademikerne), efteruddannelseskurser, udgivelse af et fagblad som ’Landinspektøren’ etc. Der-til kommer administration i form af op-krævning af kontingenter, kursusgebyrer, afgifter og forvaltning af egenkapital etc. I sin nuværende form blev foreningen etableret i 2010, hvor de adskilte forening-er ALF, PALF og DdL blev ’slået’ sammen som en forening for landinspektører, masteruddannede mv., som personlige medlemmer. PLF fungerede fortsat som en forening for de praktiserende landin-spektørers firmaer. Først i 2013 blev PLF udskilt som en egentlig brancheforening med egen lov. I alle årene har PLF og DdL dog fungeret som adskilte juridiske enheder. Det betød, at økonomierne i 2010 for alvor blev slået sammen. Foreningen drives hovedsagelig af kon-tingentindtægter, som fordeles på grund-

kontingent og gruppekontingent. Grup-pekontingenterne opkræves for varetag-else af medlemmernes generelle og en-keltvise løn- og ansættelsesforhold, mens grundkontingentet er til foreningens ge-nerelle drift. Der kommer også indtæg-ter fra en række andre områder som efter-uddannelse, Fagligt Møde, den digitale lovsamling (som man kan abonnere på), annoncer, finansielle indtægter etc. Foreningens udgifter går til den grund-læggende drift af foreningen med veder-lag og mødeudgifter til bestyrelser og ud-valg, drift af sekretariatet, efteruddan-nelsesaktiviteter og bidrag til IDA for aflønning af sekretariatets medarbejdere, for at stille lokaler, IT, telefon og recep-tion til rådighed, varetage opgaverne vedr. løn og ansættelser mv. En række af punkterne vil figurere i den følgende gennemgang. Tidligere administrerede foreningen en række eksterne fonde (Smed Søndergårds Fond, Lannungs Fond, Thorkild Jensens Legat, Støttefonden og Brooks og Hus-trus Legat). Over årene blev overskuddet fra fondene anvendt til fondsuddelinger og afholdelse af driftsomkostninger, som

Nye medlemmer kan begynde herefterhånden primært var revisoromkost-ninger. Til sidst var der ikke tilstrække-lige midler til at betale driftsomkostnin-gerne, og efter aftale med Civilretsdirek-toratet blev fondene opløst over en tre-årig periode og fondenes resterende egen-kapital blev overført til foreningens egenkapital. I 2013 skete den indtil videre sidste overførsel af midler til egenkapitalen, da medlemmernes gruppelivsordning blev overført til egenkapitalen efter beslutning på generalforsamlingen. I 2014 blev de to strejkekasser, ALF-Fonden og PALF-Fonden, sammenlagt. I den store sammenhæng har sekre-tariatsarbejdet i vid udstrækning gået på at forenkle og tydeliggøre forenin-gens økonomi.


Indtægter og udgifter Udgifter og indtægter fra 2009 – 2014, suppleret med den største

enkeltindtægt og største enkeltudgift. Foreningens samlede indtægter fordel-er sig på flere forskellige poster. Den største enkeltpost er kontingenterne, som gennem årene har udgjort i gennemsnit 59 procent af de samlede indtægter. Andre er indtægter fra forvaltning af egenkapitalen, licenser for skelmærker, AKUT-fondsbidrag, kursusbetaling, abon-nementer på lovsamlingen, annonceind-tægter, Fagligt Møde (gebyrer, udstillere etc.), udpegning af syns- og skønsmænd, og administrative indtægter (for admini-stration af PLF-opgaver). Udover via kontingenter bidrager med-lemmerne til foreningens indtægter gen-nem kursusdeltagelse, deltagelse i Fagligt Møde og abonnement på lovsamlingen. Indregnes samtlige bidrag fra medlem-merne udgør dette omkring 90 procent af foreningens indtægter. Kun 10 pro-cent er afkast af egenkapital, annoncer og AKUT-fondsmidler. Foreningen er alt-så i vid udstrækning medlemsbåret. Udgifterne fordeler sig tilsvarende på en lang række poster. De store indtægts-områder følges af tilsvarende store ud-gifter. Både udgifterne til lovsamlingen og efteruddannelseskurserne svarer stort set til indtægterne, hvorimod Fagligt Møde bidrager pænt med nettoindtægter. Udgifterne går til foreningens grund-læggende drift, hvor den absolut største enkeltpost er den administrative udgift til IDA, som i gennemsnit udgør 48 pro-cent af foreningens samlede omkostning-er. Administrationsbidraget til IDA dæk-ker udgifter til at huse foreningen og yde support til overenskomstforhandlinger, sekretariatsmæssig bistand til kursusad-ministration/Fagligt Møde/udarbejdelse af lønstatistik/kontingent til AC, vare-tagelse af enkeltmedlemmernes løn- og tillægsforhandlinger og aflønning af for-eningens administrative medarbejdere (sekretariatet og redaktøren). IDA bistår foreningen med ressourcer, der modsva-rer 5-6 årsværk + husleje, IT mv., men i virkeligheden er det op imod 25–30 personer, der inddrages på et eller andet

tidspunkt og som er med til at sikre, at vi på alle områder kan yde bistand på et højt fagligt niveau. I 2014 steg udgifterne til IDA til godt fem mio. kr., da PLF’s administrations-bidrag til IDA fremover betales via DdL. I enkeltår optræder udgifter, som ikke

umiddelbart fanges i nedenstående. I 2012 betalte foreningen således ca. 90.000 kr. til scanning af foreningens formandsfotos, tidsskrifter og meddel-elsesblade, og i 2013 afholdtes godt 300.000 kr. til udvikling af hjemmesiden.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 Indtægter 7.582 8.549 7.823 8.706 8.739 10.524 23 %Udgifter 6.599 8.084 8.279 9.752 9.023 10.373 28 % resultat -982.687 -465.193 456.134 1.046.575 284.312 -151.548

Indtægter og udgifter i tusinde kroner. Resultat i kroner. Procentberegningen er beregnet som ændringen fra 2010 til 2014.

12000

10000

8000

6000

4000

2000

0

Udgifter Indtægter Kontingenter Administration – IDA

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Tusi

nde

kron

er

foreningens udgifter og indtægter

Foreningens egenkapital forvaltes af Danske Capital. Den store stigning

på 84 procent over årene for foreningens andel skyldes tilvæksten i 2012 på gruppe-livspuljen, som blev overført til foreningen. Tilvæksten i ALF-fonden giver et meget godt billede på afkastet over årene. ALF-Fonden omfatter indtægter ved

Egenkapitalen

ejenkapital mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2014 DdL 5,1 5,6 6,8 9,5 9,4 84 %aLF-Fonden 12,6 12,5 13,2 13,4 13,8 10 %

sum 17,7 18,1 20 22,9 23,2 31 %

Egenkapitalen fordelt på foreningen og ALf-fonden. Procentangivelsen er ændringen siden 2010.

udlejning af sommerhusene, men ikke alle udgifter i forbindelse med fondens drift. Det administrative arbejde med udlevering af nøgler og opretholdelse af informationer på hjemmeside, samt udgifter til ekstern revisor betales af grundkontingenterne.


Forhandlingsområdet er det grund-læggende fagforeningsområde.

Det drejer sig om varetagelse af med-lemmernes løn- og ansættelsesvilkår, generelt gennem overenskomstforhand-linger og individuelle forhandlinger, som er støttet helt eller delvist af tillidsrepræ-sentanter. Udgifterne omfatter møder i ALF-bestyrelsen og deltagelse i udvalg/repræsentantskabsmøde i KTO/For-handlingsfælleskaberne (Akademiker-ne mv.). TR-uddannelsen er opgjort for sig og her kun med udgifterne. Indtægter til TR-uddannelse fra AKUT-fonen er i den-ne sammenhæng indregnet i foreningens samlede indtægter. Lønudgiften til IDA-medarbejdere, som støtter forhandlingsområdet, og kontingentudgiften til Akademikerne er

FOreNING

Vederlag og drift af bestyrelse og udvalg

Forhandlingsområdet og medlemsmøder

Formænd og bestyrelsesmedlem-mer modtager i forskellig udstræk-

ning vederlag. Formanden modtager langt mest med omkring to tredjedele af de samlede vederlag. Formanden er del-vist frikøbt og yder derfor en stor arbejds-indsats i foreningen. ALF-bestyrelsens vederlag er indregnet for at give et indtryk af de samlede veder-lag i foreningen. Næstformanden er sam-tidig formand for Fagligt Møde Udvalg og modtager derfor kun ét vederlag. Møder i bestyrelse og udvalg medfører udgifter til rejser og forplejning. Der ydes ikke rejsepenge eller timegodtgørelse. Under Bestyrelse er indregnet rejseud-gifter til formand, næstformand og be-styrelsen, hvor der var ekstraordinært lave udgifter i 2014. Den ekstraordinære stigning i udgifter-ne til udvalgene skyldes væsentligt øgede antal medlemmer i Fagligt Møde Udvalg og øget mødeaktivitet samtidig med, at næstformandens rejser indregnes her. Vederlag og mødeudgifter over årene holdt i relativ ro.

t.kr. 2010 2011 2012 2013 2014 Forhandling 0 57 82 94 126 121 %tr 226 45 100 93 69 -69 %Medlemsmøder 27 40 40 92 61 121 %sum 253 142 222 279 256 1 %

Udgifter til medlemsrelaterede aktiviteter. Procentberegningen for forhandlingsområdet er beregnet fra 2011.

250

200

150

100

50

02010 2011 2012 2013 2014

forhandlingsopgaver

TR-uddannelse

medlemsmøder

Udgifter til medlemsrelaterede aktiviteter.forhandlingsområdets aktiviteter blev i 2010 indregnet som udgifter til TR-uddannelse.

Tusi

nde

kron

er

700

600

500

400

300

200

100

0

Vederlag

Bestyrelse mv - drift

Drift-udvalg

2010 2011 2012 2013 2014 Driftsomkostninger og vederlag til bestyrelse og udvalg.

Tusi

nde

kron

er

t.kr. 2010 2011 2012 2013 2014 Vederlag 570 663 645 646 639 12 %Udvalg 44 73 69 56 96 119 %Bestyrelse 371 257 320 205 188 -49 %

sum 985 993 1.034 908 922 -6 %

Samlede vederlag i foreningen. Udgifter til drift af bestyrelse og udvalg.


t.kr. 2010 2011 2012 2013 2014 tr-uddannelse og forhandlingsområdet 226 103 182 187 196 -13 %

Summerede udgifter til TR- og forhandlingsområdet

HVAD ER AKuT?AKUT står for Amtskommunernes og Kommunernes fond for Uddannelse af Tillidsrepræsentanter. Fonden blev op-rettet i 1989 og er aftalt mellem KTO og KL samt ARF (nu Regionerne).Arbejdsgivere betaler hvert år et øre-beløb pr. arbejdstime pr. ansat til fonden. Fondens penge bliver fordelt mellem fagforeningerne efter med-lemstal til at arrangere TR-uddannel-se, give frikøb til TR, dvs. refusion af løn under TR-kurser, møder m.v., samt til transport- og opholdsudgifter i for-bindelse med TR’s deltagelse i kurser og møder.

indregnet under de samlede administra-tionsudgifter til IDA. 2010 var lidt særligt og misvisende for både forhandlingsområdet og TR-uddan-nelsen. Det var det første år, hvor forhand-lingsdelen blev indregnet i DdL-regn-skabet, og udgifterne til forhandlings-området blev registreret som udgifter til TR-uddannelse. Figurerne på foregående side viser en ret kraftig reduktion i kursusudgifterne til TR’erne fra 2010, hvor den også var ekstraordinær stor (men altså ikke det fulde beløb på 226.000 kr.). Et normalt udgiftsniveau bør ligge på 150.000 kr. svarende til foreningens gennemsnitlige AKUT-Fondsbidrag. Summeres TR-uddannelsen og for-handlingsområdet viser det et samlet fald over årene på 13 procent, hvor TR-om-rådet alene falder med 69 procent. Ud-gifter til forhandlingsområdet er steget med 121 procent, som det ses af tabellen på foregående side. Medlemsmøder omfatter i denne sam-menhæng møder for medlemmerne, primært udgifter til generalforsamlin-gen, ALF’s medlemsmøder og de faglige fora. Generalforsamlingen er den tunge-ste post og udgiftsstigningen i 2013 og 2014 skyldes udgifter til foreningens trykte beretning.

FOrHaNDLINGsOMråDet DetaLJeret

– aLF’s reGNskaB

Et gentagende diskussionsemne gennem de seneste år har været forhandlingsom-rådet set isoleret. Gennem flere år har området vist et internt overskud, hvor pengene er indgået i foreningens sam-lede regnskab. Det har givet spørgsmål på indtil flere ALF-medlemsmøder, samt på den seneste generalforsamling i fore-ningen. Forhandlingsområdets økonomi ses for sig uden inddragelse af drift af som-merhusene, som hører under admini-strationen af ALF-Fonden. indtægterne er fordelt på gruppekon-tingenter fra gruppe 2A, 2B og 2C, samt modtaget tilskud fra AKUT-Fonden til gen-nemførelse af TR-uddannelse (A og B). Indtægterne er samlet steget med 24 procent, hvilket hovedsagelig skyldes flere medlemmer.

udgifterne er her inklusive vederlag til og drift af ALF-bestyrelsen og ellers fordelt på generelle udgifter (inkl. kon-tingent til IDA) til forhandlingsområdet og udgifterne til gennemført TR-uddan-nelse. Forholdet mellem indtægter og udgif-ter er flerleddet. Samlet er der overskud for de enkelte år på forhandlingsområ-det, men i hovedparten af årene skyldes overskuddet bidraget fra AKUT-Fonden. I rækken ”Kontingenter i ft. driftsudgif-ter (A+C)” ses overskuddet fra kontin-gentopkrævning i forhold til udgifterne. Der er altså samlet – år for år – ’over-skud’ på forhandlingsregnskabet, men ’overskuddet’ er ikke retvisende. Udgifter til løn til IDA’s sekretariatsmedarbejdere, der bistår ALF-bestyrelsen, og IDA’s for-handlingsmedarbejdere er ikke indregnet, men indgår i foreningens samlede admi-nistrationsbidrag til IDA. Det administra-tive arbejde med sommerhusene, herun-der udlevering af sommerhusnøgler og vedligehold af hjemmeside mv., betales af grundkontingenterne.

aLF- regnskaber 2010–2014

t.kr 2010 2011 2012 2013 2014Indtægter opkrævet i gruppekontingent A 332 397 401 414 411 24 %modtaget AKUT-tilskud B 132 126 136 121 153 16 % 464 523 537 535 564 22 %

Udgifter forhandlingsdelen(uden TR-kurser) C -179 -366 -376 -382 -406 127 %TR-kurserne D -226 -45 -100 -93 -69 -69 % -405 -411 -476 -475 -475 17 %

Overskud 59 112 61 60 89 51 %

Overskud fordelt Kontingent i ft. driftsudgifter A+C 153 30 25 32 5 -97 %over/underskud på AKUT-fonden B+D -94 81 36 28 84 -189 %

ALf’s (forhandlingsområdets) regnskaber 2010 – 2014. Procentuelle ændringer fra 2010 til 2014.


FOreNING

Kommunikation, internationale aktiviteter, sekretariatsdriftI en samlet fremstilling uden nævne-værdig sammenhæng vises de nøgne

udgifter til driften af ’Landinspektøren’ – uden lønudgiften til redaktøren, som indgår i det samlede administrationsbidrag til IDA. Udgifterne er reduceret siden 2010, hvilket hovedsagelig skyldes to for-hold; forhandlingsreduktion af omkost-ninger til layout, trykning og distribution, og reduktion i de redaktionelle udgifter fra og med 2012, bl.a. fordi redaktøren selv skriver en større andel af indholdet. Driften af sekretariatet afspejler udgif-ter til repræsentation (gaver til medlem-merne ved fødselsdage), porto, drift, te-lefon, mødeudgifter, kopiering, ekstern revisor etc. Udgifter, der udjævnes over årene, men med en stigning særlig i 2014, hvor der dog var en enkeltstående udgift til indretning af foreningens nye mødelo-kale efter flytningen internt i IDA. Fra-regnes denne investering ville sekretari-atsdriften være på 213.000 kr. i 2014. Samarbejder omfatter rejse- og møde-udgifter til nationale og overnationale samarbejder, samt kontingenter til de overnationale foreninger, som DdL er medlem af (FIG og CLGE). Posten viser en nedadgående tendens og reduktion på 23 procent siden 2010.

800

700

600

500

400

300

200

100

02010 2011 2012 2013 2014

”Landinspektøren”

Sekretariat – drift

Samarbejder – nationalt og internationalt

Udgifter til fagbladet ’Landinspektøren’, drift af sekretariatet og samarbejder.

Tusi

nde

kron

er

t.kr. 2010 2011 2012 2013 2014 ’Landinspektøren’ 762 754 614 612 614 - 19 %sekretariatet 231 220 275 278 288 25 %samarbejder 213 106 146 186 163 -23 %

Udgifter til fagbladet ’Landinspektøren’, drift af sekretariatet og samarbejder.

Andre foreningsindtægterForeningen får indtægter fra Fag-ligt Møde og lovsamlingen, som

man kan abonnere på – typisk i landin-spektørfirmaerne. Indtægtsbidraget fra lovsamlingen ligger omkring 25.000 kr. og svarer stort set til de administrative omkostninger ved at administrere ord-ningen. Fagligt Møde yder imidlertid, som det blev påpeget af den politiske revisor i for-bindelse med regnskab 2014, et bidrag til foreningens almindelige drift. Som det ses af tabellen på næste side er både udgifter og indtægter steget gennem de seneste fem år, bortset fra 2012. Siden 2012 er deltagertallet steget med hele 29 procent. I samme periode steg gebyrerne med 16 procent og udgif-

700

600

500

400

300

200

100

0

-1002010 2011 2012 2013 2014

fagligt møde – bidrag

Lovsamlingen – bidrag

Bidrag til foreningens indtægter fra fagligt møde og Lovsamlingen.

T. kr.

terne til forplejning faldt med 2 pro-cent. Hvor der tidligere var kaffe under

pauserne, er der nu kaffe ad libitum. I 2013 indførtes forhøjet strafgebyr for at


Brandingkampagne

Fagligt Møde 2010 2011 2012 2013 2014 Indtægter 1.443 1.564 1.418 1.732 1.977 37 %Udgifter 1.091 1.078 1.108 1.144 1.308 20 % 352 486 310 588 669

antal deltagere 414 416 378 430 486 17 %

Udgifter og indtægter fra fagligt møde.

2010 2011 2012 2013 2014 167 57 53 147 1.290 671 %

foreningens udgifter til rekruttering, reklame og branding.

Foreningen har stort set gennem alle årene afholdt udgifter til for-

skellige aktiviteter for at rekruttere nye studerende. Frem til 2010 havde foreningen nedsat et studenterfremmeudvalg, som finan-sierede aktiviteter i forbindelse med ud-dannelsesmesser etc. Aktiviteterne flade-de ud og i 2011 og 2012 gennemførtes nødtørftige aktiviteter med lidt annonce-ring i uddannelsesmessekatalogerne etc. I 2013 blev den nuværende kampagne for alvor udviklet og den udfoldede sig helt i 2014. Posten gav en del diskussion på gene-ralforsamlingen, primært fordi jeg ikke fik fremstillet den positive nyhed tilstræk-keligt. Foreningen havde budgetteret med

udgifter på 200.000 kr. og bestyrelsen endte med at anvende 1,3 mio. kr. Til-svarende oppebar foreningen ikke-bud-getterede indtægter, så den store enkelt-udgift faktisk forsvandt. Bestyrelsen har i 2015 budgetteret med at anvende godt 350.000 kr. til fornyet kampagne, hvilket så er en stigning på 150.000 kr. i forhold til budgettet for 2014, men langt fra de 1,3 mio. kr., som blev anvendt i 2014. En stor del af det afsatte budget for 2015 er allerede anvendt på annoncer

i Politikens Studieliv, Berlingskes uddan-nelsessektion og DSB’s magasin Ud og Se i marts, ligesom der vil blive gennem-ført en ny landsdækkende busstanderre-klame i juni. Også i de kommende år vilder være tale om en synlig indsats på dette område. Læs mere om foreningens branding-indsats i 2015 på side 10-11.

få deltagerne til at tilmelde sig tidligt, så det administrativt kunne nås at få pro-duceret navneskilte, hvilket blev yderli-gere gentaget i 2014 og 2015. Samtidig blev indtægten for udstillerne øget, og en lang række udgifter kunne nogenlun-de fastholdes, bl.a. lokaleleje til Hotel Nyborg Strand og en række udgifter til foredragsholderne. Samlet gav det ind-tægter langt ud over forventet.


DeBat

fagbladet ’Landinspektøren’ nr. 6 fra december 2014 var der under overskriften ”Bliv klogere på din pension” mange interessante oplys-

ninger i de små artikler. Tak for det og tak for et godt initiativ. Pensionsindbeta-lingerne lægger beslag på en meget stor del af vores livsindtægt og har meget stor betydning både for os og vores familier.

DaNICa ”MaLker” OG ”MIsrøGter” Os

Det fremgik af én af artiklerne, at Danica Pension, der ejes af Danske Bank, i 2013 bidrog med et overskud på godt 1 mia. kr. til Danske Bank. Det bidrager vi land-inspektører, der har pensionsordning i Danica, også til. Jeg gik selvfølgelig ind på mit depot på www.danicapension.dk, hvor jeg kunne se, at Danica hvert år over-fører ”Betaling for ansvarlig kapital” og i nogle år ”Overført til skyggeregnskab”, hvad der svarer til ca. 30 procent af mine årlige indbetalinger. Jeg har fået oplyst, at det svarer til mit bidrag til et ”risiko-tillæg”, som Danica Pension betaler til Danske Bank for at stille kapital til rå-dighed. Jeg forstår ikke, hvilken ”risiko” der er ved at eje et selskab, der forvalter vores opsparinger, og det har ikke været muligt at få oplyst, hvori Danske Banks risiko består. Så det er vel i realiteten en

Send vores pensionsordning i udbud!

fortjeneste, Danske Bank trækker ud af Danica? 30 procent af mine årlige indbetalinger er immervæk en slags penge, som vel burde blive i Danica og tilføres min pen-sionsaftale og dermed er det indirekte med til at forringe min pension væsentligt! Prøv at gå ind på dit eget depot og se, hvor meget Danica har beregnet som dit bidrag til Danske Bank. Posterne findes under ”Vis detaljer”. Ikke nok med at Danica/Danske Bank ”malker” vores pensionsopsparinger. De ”misrøgter” også det, der står tilbage. Danica har i mange år konstant ligget i bunden, når der foretages opgørelser over, hvor gode pensionsselskaberne er til at præstere afkast.

aNDre Gør Det BeDre eND DaNICa

Udover frivilligt at have været med i den kollektive landinspektørordning i Stats-anstalten/Danica de sidste knap 30 år, har jeg de sidste godt 10 år også været med i en anden kollektiv firmaordning via mit job. Vi er ca. 120 medarbejdere, der er omfattet af denne ordning, som indeholder alle de samme forsikrings-dækninger m.v. som landinspektørord-ningen gør. Vi startede firmaordningen med at udbyde den og valgte selvfølgelig

det bedste tilbud. Pensionsmarkedet æn-drer sig imidlertid så hurtigt, at vi siden har udbudt ordningen to gange mere. Vi er således nu på det tredje selskab – det er meget enkelt for os, der flytter – og vi har efter hvert udbud fået betydeligt bedre afkast og vilkår på alle måder. Vi har hver gang opfordret Danica til at byde, men det har de aldrig ønsket. Kunne det mon skyldes, at de ikke ønsker at synlig-gøre, at de ikke er konkurrencedygtige? For god ordens skyld skal jeg oplyse, at jeg selv har deltaget i alle forhandlinger-ne gennem årene. Afkast og vilkår i vores firmaordning er betydeligt bedre end vores landinspek-tørordning i Danica, selvom vi med 120 medarbejdere i firmaordningen kun ud-gør ca. 10 procent af det antal landin-spektører, der er med i ordningen i Danica.1.200 landinspektører vil være en meget interessant kunde for de fleste pensions-selskaber! Blandt mine kolleger er der både arki-tekter, ingeniører, jurister og økonomer. Vi er ikke omfattet af overenskomster og kan derfor frit placere vores pensionsop-sparinger. De fleste deltager, ligesom mig, både i vores kollektive firmaordning og i deres respektive foreningers kollektive pensionsordninger. Jeg kan desværre se

Debat: pension


på bundlinjerne, at vores landinspektør-ordning i Danica Pension er væsentligt ringere end deres kollektive ordninger i Unipension, DIP og JØP. Det skyldes formentlig bl.a., at de er medlemsejede ligesom de fleste andre pensionsselskaber, og at de dermed ikke skal aflevere ”risikotillæg” til fx Danske Bank!

BrUG UaFHÆNGIG, prOFessIONeL råDGIVNING

I vores firmaordning har vi både til ud-bud og til den løbende rådgivning af med-arbejderne alle årene benyttet en uaf-hængig, professionel pensionsrådgiver. Det koster ikke os noget, da pensions-rådgiveren betales af pensionsselskabet af det administrationshonorar, som vi pensionsopsparere under alle omstæn-digheder skal betale til selskabet. Hvorfor benytter landinspektørfor-eningen ikke en uafhængig, professionel pensionsrådgiver, når det ikke koster os noget? Danica er måneder om at svare, når man spørger dem – hvis de da over-hovedet reagerer eller svarer på det, man spørger om!

OpFOrDrING tIL BestyreLseN

Jeg vil derfor opfordre landinspektørfor-eningens bestyrelse til snarest muligt:

• entenatudbydevorespensionsord- ning på ny, • elleratindledeforhandlingeromop- tagelse i fx DIP, den kollektive pensionsordningen for medlemmer af IDA, som vi i forvejen har samarbejds- aftaler med, • ogatengagereenuafhængig,professionel pensionsrådgiver både til udbud og forhandlinger og til løbende pensionsrådgivning af medlemmerne i fremtiden.

Ole Bønnelycke, sekretariatschef i Byggeskadefonden

PS: Jeg har været med i den kollektive landinspektørordning i 40 år og vil for-mentlig være gået på pension, før for-bedringerne efter et udbud træder i kraft. Jeg har derfor ingen personlige, økono-miske interesser involveret, men det ge-nerer mig at vide, at mine mange yngre kolleger får ringere afkast og har ringere vilkår, end de kan få efter et udbud, hvor Danica selvfølgelig også skal have mulig-hed for at byde.

oreningen vurderer løbende den gældende pensionsordning med

Danica Pension, hvilket også fremgår af artiklen i ’Landinspektøren’, nr. 6-2014. Ved udbuddet og indgåelse af den nu-værende pensionsrammeaftale i 2008 be-sluttede bestyrelsen, at pensionsordnin-gen med jævne mellemrum skulle vurde-res nøjere. Den gang lagde bestyrelsen også vægt på, at rådgivning af forenin-gens medlemmer skulle ydes af det pen-sionsselskab, der vandt udbuddet, og ikke af en ekstern uvildig pensionsmæg-ler. I 2011 blev der gennemført en for-nyet detaljeret gennemgang af pensions-ordningen ved hjælp af en ekstern pen-sionsmægler, men uden at ordningen blev bragt i udbud. Efterfølgende blev ordningen, efter forslag fra den eksterne

pensionsmægler, drøftet med Danica Pension, og dette resulterede bl.a. i, at de generelle administrationsomkostning-er blev reduceret og gruppelivsordningen flyttet fra Forenede Gruppeliv til Danica, hvilket også reducerede de administra-tive omkostninger. I efteråret 2014 har foreningen igang-sat en ny gennemgang af pensionsord-ningen, også med inddragelse og bistand af en ekstern pensionsmægler, bl.a. med det formål at tjekke om pensionsordnin-

Svar fra Den danske Landinspektørforening

DANIcA pENSION SVARER I NæSTE NuMMEROle Bønnelyckes indlæg har også været forelagt Danica Pension, der dog ikke har kunnet nå at svare inden bladets deadline. Pensionsselskabets svar forventes i stedet at blive bragt i næste nummer af fagbladet ’Landinspektøren’ som udkommer i juni.

gen lever op til markedsstandarden og overveje gennemførelse af et udbud. Der har allerede på nuværende tidspunkt været drøftelser med Danica og fornyede reduktioner af omkostningerne. Besty-relsen har imidlertid endnu ikke taget stilling til, om pensionsordningen skal sendes i udbud eller ej.

Kim Ingemann Christensen, sekretariatschef i Den danske Landinspektørforening


eFterUDDaNNeLse OG MeDLeMsNyt

eFterUDDaNNeLseskUrser

Nyt JOB

LandzoneadministrationHvornår: Tirsdag den 14. april 2015Sted: Hotel Scandic Jacob Gade, VejlePris: 3.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDAFrist for tilmelding: 10. april 2015Arrangementsnummer: 311024

ByggeprojekterHvornår: Tirsdag den 26. og onsdag den 27. maj 2015Sted: HUSET, MiddelfartPris: 6.000 kr. + moms for medlemmer af DdL og IDA.Frist for tilmelding: 24. april 2015Arrangementsnummer: 312890

For alle kurser gælder, at tilmelding skal ske på www.landin-spektøren.dk eller tlf. 3318 4818.Læs mere om de enkelte kurser på DdL’s hjemmeside under ’Fagligt’ og ’Efteruddannelse’.

Ph.d.-forsvar”Land Reform and Land Consolidation in Central and Eastern Europe after 1989 – Experiences and Perspectives” ved landinspektør Morten HartvigsenHvornår: Torsdag den 16. april 2015, kl. 13.00Sted: Lokale AUD 3.107, Rendsburggade 14, Aalborg. Det er den nye bygning CREATE, som ligger lige øst for Aalborgs nye musikhus på havnefronten.Pris: Forsvaret er gratis og et offentligt arrangement. Landin-spektører og andre med interesse for jordfordeling og Østeuropa er velkomne til at deltage.Tilmelding: Skal ske til [email protected] senest den 13. april 2015

Fredagsforelæsning: Beskæftigelsesområder og større projekter v/ Skel.dkHvornår: Fredag den 8. maj 2015, kl. 13.00-14.00Sted: Lokale 2.1.009, A.C. Meyers Vænge, København SV + lokale C1-12, Skibbrogade 5, Aalborg (video)Målgruppe: Alle landinspektørstuderende, men arrangementet er åbent for alle interesseredePris: Arrangementet er gratisTilmelding: Ikke nødvendigt

klavs petersen er pr. 1. januar 2015 ansat hos Tvilum Landinspektørfirma A/S.kristian holm Vester er pr. 1. januar 2015 ansat hos MapsPeople A/S.christian øster pedersen er pr. 1. februar 2015 ansat hos Bonefeld & Bystrup A/S.thomas søndergaard er pr. 1. februar 2015 ansat hos Dansk Miljørådgivning A/S.

peter christian von westphal thomsen er pr. 1. marts 2015 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.michael dan eriksen er pr. 1. marts 2015 ansat hos EG A/S.stinne katrine larsen er pr. 1. marts ansat hos Metroselskabet I/S. søren ellegaard er pr. 2. marts 2015 ansat hos Informi GIS A/S.gunhild agger sørensen er pr. 23. marts 2015 ansat hos Statens vegvesen, Drammen, Norge.jannie fredenslund er pr. 1. april 2015 ansat hos Landinspektørfirmaet LE34 A/S.jakob uhre er pr. 1. april 2015 ansat hos COWI A/S.

Miljøministeriet har meddelt beskikkelse som landinspektør til:Hans Rolff-Petersen, Slagelse, den 13. februar 2015

40 år:Klaus Hansen, Værløse, 11. april Kristian Röseler Andersen, London, Storbritannien, 26. maj

50 år:Torsten Schrøder, Vadum, 6. aprilSteen Boe, Søborg, 7. aprilDorthe Holme, Dyssegård, 9. aprilMichael Dan Eriksen, Roskilde, 21. maj Olav Eggers, Birkerød, 24. maj Henrik Bjerring Poulsen, Randers SØ, 29. maj

60 år:Kristian Skak-Nielsen, Virum, 17. aprilPer Koefoed Als, Roskilde, 19. aprilHardy Grinderslev Jensen, Hobro, 24. aprilFridrik Thor Adamsson, Aakirkeby, 30. aprilHenning Toftegård Hansen, Haderslev, 30. aprilMette Mihle Laurbak, Vejle, 12. majOle Wessel, Viby J, 4. juniHelge Højgaard Nielsen, Kolding, 5. juniKaren Behrmann Knudsen, København K, 8. juni

70 år:Leif Klæsøe, Kokkedal, 4. aprilJens Aakjær, Aarhus C, 21. aprilPoul Erik Jensen, Ringsted, 8. maj

75 år:Hanne Brande-Lavridsen, Aalborg SØ, 12. aprilErik Flygenring Christensen, Svendborg, 16. aprilJens Frederik Buch-Larsen, Dyssegård, 12. maj

85 år:Thomas F. Nielsen, Hals, 28. aprilHans Aage Voergaard, Vordingborg, 6. maj

arraNGeMeNter

rUNDe FøDseLsDaGe

BeskIkkeLser


Der sidder fire midaldrende, halvskaldede mænd i et dampende vildmarksbad. Så siger den ene… Det kunne lyde som starten på en dårlig vittighed, men det er faktisk historien om at det aldrig går som man tror, og det måske heller ikke er så ringe endda. Nå, men tilbage til historien. De fire mænd i vildmarksbadet er en del af en større flok studiekammerater fra landinspektør-studiet, der mødes hvert år omkring jul og udveksler røverhi-storier, fyrer appelsinkanoner af, og ellers lader som om de stadig kan drikke mange øl. Badet tændes op om morgenen, så det kan blive rigtig, rigtig varmt. Der er kun plads til fire ad gangen, og så sidder man faktisk også virkelig tæt. Snakken i badet går lystigt. I hvert fald mens der stadig er lys. Senere lægger mørket og øllene ligesom en dæmper på de helt store diskussioner. Midt på eftermiddagen er der dog stadig gang i snakken i badet, og emnerne går fra historierne om den evigt mislykkede børneopdragelse, til en større diskussion om tagdækning af ude-stuer, over til at én upåagtet spørger, om vi egentlig er landin-spektører mere? Ja sgu da, lyder det. Grynt, grynt. Selvom det kun var på et hængende hår, du blev det. Hø, hø. Men han bliver ved. Hvor meget er vi egentlig landinspek-tører nu? Altså som vi engang tænkte landinspektører skulle være. Ikke nødvendigvis ham fyren i gummistøvler i det grim-me orange tøj, men mere den medarbejder, der med udgangs-punkt i sit fag bruger det meste af sin tid til at træffe beslut-ninger indenfor landinspektørfeltet. Hmmm. En siger, at han da vist godt nok bruger en ret stor del af sin tid på at skaffe nye kunder til sin forretning, bl.a. ved at deltage i VIP-gruppen i den lokale superligaklub (som vistnok ikke klarer sig så godt). En anden siger lidt træt, at hans arbejde vist mest går på at koordinere andres arbejdsop-gaver. En tredje siger, at det efterhånden er mange år siden han har lavet noget, der bare lugtede lidt af landinspektørar-bejde. Der bliver lidt stille i badet. Hvad skete der lige der? Er vi så ikke landinspektører mere, tænker de lidt? Jo, jo, de fleste har da engang i mellem en rig-tig sag i hånden, men det er da godt nok sjældnere og sjæld-nere. En i badet kommer endda til at sige, at det jo mere er de unge, der står for det nu. Så bliver der endnu mere stille. De prøver at huske tilbage på hvad de fik fortalt under stu-diet. Der var noget med, at en tredjedel ville få arbejde i pri-vatpraksis, en tredjedel i det offentlige og en tredjedel i andre brancher. Men der var vist ikke nogen der fortalte dem, at de alle hurtigt ville komme til at bruge det meste af deres tid på papirskubberi, økonomi, kundepleje eller endda ledelse. De tænker over hvornår det skete. Var det noget de beslut-

tede sig for? En sammenligner det med det første kys af hans nuværende kone – det næste øjeblik havde han tre børn og car-port. Det skete bare uden han tænkte så meget over det. En række mere eller mindre tilfældige beslutninger. Snigende. De fire mænd midaldrende mænd i vildmarksbadet er måske ikke repræsentative for alle midaldrende landinspektører, men deres observationer er dog nok meget dækkende. Det at være landinspektør har for de flestes vedkommende mindre og min-dre at gøre med vores kernefaglighed. I stedet har vi med ud-gangspunkt i vores kernefaglighed og de udfordringer vi er ble-vet stillet over for, udviklet en række andre kompetencer, som vi i højere grad læner os op af i vores dagligdag. Hvad betyder det så egentlig? Vel egentlig ikke så meget. De fleste af os er hverken mere eller mindre landinspektører af den grund. Vel højest en anden slags landinspektører end vi engang forestillede os. Faktisk kan erkendelsen betyde, at når vi engang i mellem formaster os til at kigge efter et nyt job, kan tillade os at kigge ud over vores egen faglige næsetip. For hvis vi nu faktisk bru-ger en masse af vores tid på alt det der ligger udenom faglig-heden, så kan vi jo ligeså godt arbejde alle mulige andre ste-der, hvor de også bruger en masse tid på papirskubberi, øko-nomi, kundepleje eller endda ledelse. Tilbage til de fire midaldrende mænd i badet, så hjalp et par øl på den stilhed, der på et kort tidspunkt var der om eftermid-dagen, hvor en af dem antydede, at de var ved at blive gamle…

Christian Thellufsen er projektleder i Naturstyrelsens enhed for grundvandskortlægning.

Christian Thellufsen skriver:

Er vi egentlig landinspektører mere?

kLUMMe

Klummen skrives på skift af tre landinspektører; Christian Thellufsen, Anne Kristine munk mouritsen og Kim Ingemann Christensen, der har fået frie hænder til at ytre sig om emner, som på den ene eller anden måde kan relateres til faggruppen.

Instrumenter der altid virkerNår du har udfyldt skemaet, finder vi det helt rigtige instrument til dig.

Instrumentet skal bruges til:

Jeg har også brug for: Introkursus til instrumentet Hotline fra 8 til 16 på alle hverdage Årligt eftersyn Erstatningsinstrument under reparation Produktgaranti fra Trimble (altid inkluderet) Opdatering af software Præcise RTK-korrektioner fra GPSnet.dk Leje instrumentet Købe instrumentet Tilpasset software eller brugerflade til det

Desuden er jeg interesseret i:

Ved Geoteam betaler du kun for det, du har brug for, så sæt flueben ved det, du skal bruge og ring til os. Hvis du er i tvivl, guider vi dig, så du får det, der er bedst for dig.

Geoteam A/Swww.geoteam.dk+45 7733 [email protected]

Vores virker altid_maalebladet, 147 mm bred.indd 1 24-03-2015 13:39:47

mag

asin

post

mm

PID

nr.

4630

8

april 2015 land - ddl.berightthere.dkddl.berightthere.dk/sites/default/files/ddl/files/... · tanja...

Documents