den meningsfulde oplevelse 1

Den meningsfulde oplevelse

Kenneth Hansen

Baggrund

• Nye medier, performance design,

• kommunikation, virksomhedsstudier

• Journalist DR Harddisken

• Ph.d., Adjunkt, lektor, ekstern lektor, konsulent

• Forskning: jf: www.firstlightmedia.dk

Eksperimenter og cases

• Jf: Den meningsfulde oplevelse. Værdibaseret oplevelsesdesign. Aarhus Universitetsforlag 2011.

To teoreretiske tilgange:

Konstruktivistisk

Udgangspunkt i individet

Nydelse som grundlæggende begreb

Modelorienteret

Socialkonstruktionistisk

Udgangspunkt i den sociale sammenhæng

Mening som grundlæggende begreb

Procesorienteret

Oplevelse

Den konstruktivistiske model

Udviklet af Christian Jantzen og Michael Vetner, Aalborg Universitet.

Forsøg på at opstille en konsistent teori for oplevelse som fænomen.

Baseret på grundlagsbegrebet ”Hedonisme” Erhvervsøkonomisk funderet Mikroøkonomisk: rettet mod at forstå og

beskrive markedsmekanismer (ikke mindst forbrug) vha. modeller.

Hedonisme

”En moralfilosofisk lære, der søger livets og handlingernes formål i lysten og gør handlingsprincippet til en beregning af, hvorledes og hvor den største sum af lyster findes”.

Salmonsens Konversations Leksikon

Ligevægt

Organismen tilstræber en vis form for ligevægt Selvregulering Overlevelseschancer

Yerkes & Dodson-kurven (1908)pr

æst

atio

nsst

yrke

opvågning

tiltagende årvågenhed

optimalt niveau

tiltagende stress

lav højopstemthedsniveau

høj

Højt stressniveau

Optimalt stressniveau

Lavt stressniveau

Nydelse

Nydelse

Velbehag

Jantzen & Vetner 2007

Nydelse og velbehag

Homeostase (balance) giver velbehag Ubalance skaber ubehag

stress

nydelse

anspændthedkedsomhed

spændingafslappethed

De to nydelsesformer Apter 1989

Flow

Færdigheder

Ud

ford

rin

ger

Flow

Angst

Kedsomhed

Mihaly Csikszentmihalyi 1989

Oplevelse

Færdigheder

Ud

ford

rin

ger

Oplevelse

Utilfreds

Kedsomhed

Christensen, Gram og Jensen 2007

Flow kræver

• Klart mål• En følelse af at have kontrol• En legende fornemmelse• Høj koncentration• Nydelse ved aktiviteten I sig selv• Balance mellem udfordringer og kunnen• Flow state: zen-agtigt sammenfald mellem

opmærksomhed og handlen

Oplevelsens psykologiske struktur

Det vanebaserede niveau

Det evaluerende niveau

Det neurofysiologiske niveau

Kognitiv stil

Adfærdsregulering

Tilstandsændring

Script & skema

Emotion

Pirring

Det refleksive niveauNarrationIdentitet, mening

Første lag

Det neurofysiologisk niveau:

Organismens reaktioner på sanselige indtryk som følge af individets interaktion med omverden.

Vetner og Jantzen 2007: Oplevelsens socialpsykologiske struktur.

Andet lag

Det evaluerende niveau:

Organismens evaluering af de sanselige indtryk

Tredje lag

Det vanebaserede niveau:

Vaner, rutiner og stemtheder, som dannes i organismen sideløbende med oplevelsen. Dvs. en kropsligt forankret viden, der motiverer præferencedannelse.

Anden del af modellen

Det refleksive niveau:

Oplevelser giver mening for individet fordi de betyder noget i forhold til konkrete livsprojekter (individets fremtid) og erindringen om fortidige hændelser (individets fortid).

Oplevelsens struktur

Oplevelsens struktur betegner den psykologiske sammenhæng i individets måde at

opsøge, bearbejde og erindre

”Experience”: “Erlebniz” og “erfahrung”.

Boswijk, A., Thijssen, T. & Peelen, E. (2008): The Experinece Economy. A New perspective. Pearson Education Benlelux.

Experience

• 1: En ophobning af viden og kompetencer, der stammer fra direkte deltagelse i hændelser og handlinger (erfaring)

• 2: Indholdet i en direkte deltagelse i eller iagttagelse af en hændelse (fx en religiøs oplevelse)

• 3: En hændelse som den opfattes i hændelsesøjeblikket (fx en overraskende oplevelse).

Erlebnis

En oplevelse er ofte et kompleks af emotioner som opstår enten samtidigt eller efter hinanden.

Erlebnis kan defineres som: “An immediate, relatively isolated occourrence

with a complex of emotions that make an impression and represent a certain value for the individual within the context of a specific situation. (Boswijk et al. 2008, s. 22)

Emotioner

Antonio Damasio, (2003): Looking for Spinoza : joy, sorrow, and the feeling brain.

Organismen regulerer sin adfærd i forhold til omverden i et samspil mellem følelser og emotioner

Følelser er bevidste perceptuelle strukturer som regulerer ubevidste emotioner.

Emotioner og følelser

Emotioner er en kompleks samling af kemiske og neurale reaktioner som danner et distinkt mønster (s. 53). Fænomenet kan være umiddelbart synligt for andre. Man ser for eksempel forskrækket eller glad ud.

Følelser bruges til at vælge eller markere emotionerne.

Både emotioner og følelser er en del af organismens måde af regulere sig selv. Emotionerne er en del af kroppens ubevidste måde at håndtere hændelser.

Følelserne repræsenter en bevidst selektion af kontekstuelt relevante reaktioner.

Erfahrung

En meningsfuld oplevelse Kontekstuel og historisk

Meningsfuld oplevelse

En meningsfuld oplevelse (erfarung) har relation til summen af alle interaktioner som folk har med deres omgivelser og med andre

Oplevelse forstået som erlebnis er derfor underordnet oplevelse forstået som erfaring. De mere sanseorienterede oplevelser er en del af en bestemt kontekst i tid og rum.

Meningsfuld oplevelse

Experience is a continous interactive process of doing and undergoing, of action and reflection, of course and effect, which has a meaning for the individual in more than one context of his life. A meaningful exprience gives the individual a different outlook on the world and/or himself.

(Anne Snell 2004, som citeret i Boswijk et. al. 2008)

Socialkonstruktionistisk tilgang

Fænomenologisk Interaktionistisk Hovedreferencer: George Herbert Mead Eller John Dewey Amerikansk filosofisk pragmatisme (Pierce,

idag Rorty) I modsætning til funktionalisme (Talcott

Parsons) og behaviorisme (Skinner, Pavlov) Proces og mening Værdier

Værdier og mening

Fokus på bevidsthed:

Fænomenlogi:

Gallagher, S. & Zahavi, D. (2010): Bevidsthedens fænomenologi. En inføring i bevidsthedsfilosofi og kognitionsforskning. Gyldendal.

Neurobiologi:Gerald Edelman og Giulio Tononi (2000): A Universe of Consciousness. How matter become

imagination. Basic Books

Model

• Tre dele:1: Fortløbende perceptuel kategorisering 2: Konceptuel kategorisering3: Værdibaseret

kompleksitetsreduktion/integration

Reentry

• Sanseindtrykkene genindføres• Lynhurtig proces: 100 millidele af et sekund• Integration• Tid og erindring

Bevidsthedens dynamiske kerne

Værdisystem

• Mængde af evolutionære former– Kroppens udformning, hænder, øjne etc.– Erfaringer– Reaktionsmønstre– Dispositioner

Oplever en tiger noget?

G. H. Mead

• Forskellen drejer sig om symbolsystmer. Vores evolutionært fundere evne til at bruge sproget.

• Selviagtagelse.

• Selvet kan forstås som opdelt i et, ukendt, ”jeg” – med intentioner og motiver - og et iagttageligt ”mig”. Etableringen af mig’et – Selvet som det forestilles set udefra - medfører en etablering af et struktureret ”udefra” baseret på internalisering af en ”generaliseret anden” (Mead 2005, del III, s. 165-248).

• Denne struktur der ikke er fast men processuel kan bl.a. bestå af normer og regler. Mead giver selv som eksempel baseball. En spilagtigt strukturering med roller man kan overtage. Det centrale i denne sammenhæng er at det også er her mening opstår: i selvbevidsthedens deltagelse i det sociale spil.

Intersubjektivitet

• Skabelse af respons• Den samme respons i en selv som i den anden• Sætte sig i den andens sted• Skaber selvbevidsthed• Generaliseret anden• Jeg-mig-dialektik

Kommunikation

• Kroppen er et medie• Den menneskelige interaktions symboler har

kroppen som grundlag• Gestus• Interaktion som kommunikation

Kommunikation

• Mentalitet er et spørgsmål om at vi over for andre kan udpege værdier, hvorved vi opnår kontrol over vores handlinger (Mead, s159)

• Udpegningen er intentionel

• Intentionalitet, værdier og mening hænger snævert sammen.

Intention, mening, motiv og værdi

• Intention = Det at skabe mening

• Mening = forskellen mellem mulig mening og aktualiseret mening

• Motiv = den bagvedliggende intention.

• Regel = grænse mellem siderne af forskellen

• Værdi = en metaregel

Thyssen: værdiledelseQvortrup: meningsledelse

Værdier

• Sociale og processuelle fænomener

• Skabes og genskabes

• I en refleksiv proses mellem følelser og normer.

• Normer er aflejringer af tidligere processer

Mening

• Mening skabes og genskabes i og med handling og kommunikation i nuet.

• Mening = forskellen mellem den mulige mening og den aktualiserede mening.– Distinktionsanalytisk definition inspireret af Spencer

Browns: Laws of Form.– Alternativ til semiotikkens tegnmodel.

Oplevelsens form

G. Spencer-Brown: Laws of form

Formen er forskellen mellem den markerede og den umarkerede side

F = M UM

Olafur Elliasson

• At se sig selv sanse• Round rainbow

• Evnen til at fokusere på tingenes meningsaspekt og over for andre og sig selv at udpege denne mening er en evne, der giver det enkelte menneske en helt særlig styrke, skriver Mead (s. 160). Dette er altså helt grundlæggende en social proces.

• Et individs indre oplevelser må derfor forklares ud fra de sociale handlingers perspektiv.

Bevidsthed og oplevelse

• Integrationen af sansningerne genindføres (reentry).

• Refleksion og erindring.• Gennem intentionalitet

Fænomenologi

• En oplevelse bliver til ud fra en intention og skabes i en kombination af sansning og refleksion. Oplevelse er her, som filosoffen Hans-Georg Gardamer har gjort opmærksom på i sin analyse af begrebet, den overordnede kategori. Oplevelse er ikke perception eller sensation, men derimod en generel betegnelse for alle bevidsthedsakter, hvis væsensstruktur er intentionaliteten (Gadamer 2004: 66-71).

Den meningsfulde oplevelse

• Den meningsfulde oplevelse er altså grundlæggende kommunikativ, selvbevidst og social.

• I så fald har tigeren næppe nogle meningsfulde oplevelser

• Den kan godt have emotioner og følelser• Men da den ikke har intentionalitet har den

altså ingen meningsfulde oplevelser

Indlejret oplevelse

• Konsekvens:

• Når vi skaber meningsfulde oplevelser er det altid som en del af:

• Nuværende og tidligere, nu underforståede, sociale sammenhænge

– Indexikalitet– Socialitet– Situationalitet– Kontekstualitet

Spil og regler

Et spil er et socialt system, hvor omverden ikke er spillet. Distinktionen mellem spil og omverden er reglerne. I spillet refereres hele tiden til det der ikke gælder som spil, dvs. distinktionen er foldet ind i spillet.

(Dirk Baecker)

Oplevelsesdesign

Oplever

Fortolkningsregler

Kulturhistorisk baggrund

Metaregler

Regler

En social praksis

Oplevelses-kompetence

Designer

Design-opgave

• Designopgaven kan overordnet siges at bestå i at finde en balance mellem tre hovedområder:

• A: en social praksis med en kulturhistorisk baggrund, • B: Indlejret i den kulturhistoriske baggrund en socialt

overført kompetence til at skabe en oplevelse (evt. repræsenteret hos en vejleder, instruktør e.l.), og

• C: et design af den konkrete aktivitet i form af regler og metaregler/værdier.

Eksempel

• Kollision: oplevelsesbaseret byudvikling

Oplevelsesdesign: aktørniveau

 Niveau  Intention  Form  Parameter

1. orden Aktion Instruktion Motivation

2.. Orden Situation Regler Accountability

3. orden Organisation Metaregler Appropriation

4. Orden Kultur Regelsamling Åbenhed

Oplevelsesdesign: systemniveau

Niveau Form Type

1.orden Grundregler Rammer

2. orden Metaregler Instruktioner

3. orden Organisationelle regler Strategier

4. orden Kulturelle regler Normer