familier og børn i fremtiden ellekærskolen

Familier og børn i fremtidenEllekærskolen

Jesper Bo Jensen, ph.d.Fremtidsforsker

Kilde: Danmarks Statistik, 2005

Befolkningsudviklinge

nÅrhus kommune 2009-2019

-40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

0-4

5-9

10-14

15-19

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

65-69

70-74

75-79

80-84

85-89

90-94

95-99

DemografiÅrhus

Absolutte tal 2009-2019

Kilde: Danmarks Statistik, 2009

  2009, pers 2019, pers. Ændring

0-9 34030 33026 -1004

10-19 34532 32446 -2086

20-29 61812 76719 14907

30-39 41254 36042 -5212

40-49 39111 35027 -4084

50-59 35288 36755 1467

60-69 28213 30801 2588

70-79 15578 22828 7250

80-89 8534 9455 921

90 + 1724 2488 764

I alt 300076 315587 15511

Befolkningen af børn og unge

i Århus 2009

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Efterkommere

Indvandrere

Danskere

Arbejdsmarkedet i fremtiden

Der bliver mangel på arbejdskraft – sådan da

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft

Viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden

Flid

Klogskab

Vindere

Nye vindere

Nye tabere

Gamle tabere

Fremtidens samfund:Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundetInformationsbearbejdelse – fremtidens vigtigste kvalifikation:

Finde, sorterer, behandle, omforme, videre-sende, smide væk, destillere, lave en syntese

Arbejdet med information bliver meget mere omfattende

Det bliver også et krav for at klare sig som borger og mennesker

Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livetDer er brug for at lære hele livet Samarbejde med mange mennesker, hele tiden

Livets nye faser

0 20 40 60 80

0 20 40 60

2000

1960

2030

Barndom

Teenager

Forældre Alderdom

UngeDe frie 1

SeniorerDe frie 2

Fakta om familien

Ikke færre familier - singlerne er overvurderet Danske familier er mere sammen med deres

børn end for 15-25 år siden 75% af danske børn vokser op med begge

deres biologiske forældre 13% af børnene har en enlig forsørger Familien er blevet et valg - ikke en forventning

eller en nødvendighed Antallet af vielser og skilsmisser stiger - men

over halvdelen bliver borgerligt viet

Familierne hverdag

Det kan være hårdt at få en familie til at fungere Men de store grupper med almindeligt arbejde

klarer hverdagen godt Forhandlingsfamilien stiller store krav til

forældrene Indvandrefamilier er mere forskellige end

almindelige danske familier Men en del har det svært – drengene på en måde,

pigerne på en anden Danske socialt udsatte familier er ikke så meget i

fokus som tidligere Krisen diffentierer – det er de dårligste danskere,

der ryger ud først

Social udsatte familier

Dydens sti er blevet meget smal – normaliteten har i dag meget snævre grænser

Det bliver derfor hurtigt tydeligt, hvis man som forældre falder igennem

Der er mange familier, der ikke fungere specielt godt Og der en nogle, der er mislykkede

Børn af social udsatte forældre har mange udfordringer i hverdagen

Vi skal give dem de bedste muligheder for at klare sig Gør skoletiden lang og fuld af støtte

Forældrenes krav til skolen

Moderne forældre er drøn irriterende: Tænker ikke i systemer – men i individer Børn er blevet til et projekt Vi tror ikke på autoriteter

De forlanger følgende: At vores barn lærer noget Social velfungerende for vores barn At børnene kan komme videre i livet

Der er også dem, der falder igennem som forældre

Bogstav-børnene

Der er en tendens til, at al afvigelse fra det normale skal diagnostigseres

ADHD og asbergers er et vidt begreb Der er mange gradueringer

De værst ramte kræver egne klasser og særlige rammer Det kunne vi godt skabe i en normal skole

Der er ikke plads til alle i folkeskolen Vi skal ikke holde alle børn sammen for

enhver pris

De kloge børn

Mange børn keder sig i dagens folkeskole Vi har en pligt til at give dem udfordringer Niveaudeling i den enkelte klasse er ikke

nødvendigvis svaret Særlige udfordringer er langt bedre – vi må

skaffe særlige undervisningsmaterialer til dem E-læring er rigtigt godt til dette formål

Lad dem deltage i læringen i klasserne over dem Kræver et fleksibelt skoleskema – kunne være en del af

elevens læreplan

Den sociale arv

Inddragelsen af forældrene i skolen læring betyder, at det ikke kun er eleven, der går i skole

Bogligt dårligt fundere forældre giver dårligere læring for eleven – p.gr.a. forældre inddragelsen

Vi skal lade børnene gå i skole, og forældrene blive derhjemme Lektiefri skole eller lektielæsning på skolen

Er særligt vigtigt i integrations-øjemed

Indvandrerbørn(2. generations

danskere) Der er sandsynligvis en god ide i

spredningen af børnene Læringsmiljøerne var alt for svage på

eksempelvis Nordgårdskolen i Århus Vi må tilpasse læringsformerne til deres

hverdag – pigerne skal kunne tage hjem uden at have lektier for

Kulturel respekt vil styrke læringen – men ikke accept af alt

Hvornår får vi en Obama i Danmark?

Selvstændighed!

Man skal være selvgående i fremtiden Dem, der ikke får det lært i skolen, får det

aldrig lært Fremtidens tabere skabes i skolen – på

nøjagtig samme måde som i gamle dage Et stempel på den sociale arv

Det vigtigste er, at de svage får det sværeste her i livet lært: At tage hånd om eget liv – at kunne selv, at forstå eget ansvar

Vi skylder også omsorg om de højtbegavede De skal betale for de andre senere i livet

De unge samplede og den virtuelle

selvfølgelighed Kommunikationstek

-nologien er en selvfølge

Samplet livstil Forstå teknologien –

forbyd den ikke Konsekvenser:

Udvidelse af læringsrummet

Artiklen i kognition og pædagogik, nr 54.

Unges sociale netværk

Den nære vennekreds:

Gruppen

Den bredevennekredsAnden

gruppe

Anden gruppe

Fjerneregrupper

Generation Z

Mobilbrug

Jesper Bo Jensen

FremforskMontanagade 29E8000 Århus C

E jbj@fremforsk.dkT 86 11 47 44M 20 67 45 00

www.fremforsk.dk