gl. Åby dagtilbud marts 2018 dagtilbuds-avis · gl. Åby dagtilbud marts 2018 1 forår og...
Post on 27-Jul-2020
8 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
1
Forår og forår… – i år må man vist sige, at
marts måned indtil nu har været mest
præget af sne og kulde…
I Gl. Åby dagtilbud har vi sat gang i et
systematisk arbejde med læreplaner,
hvilket denne avis også bærer tydeligt
præg af. Vi arbejder naturligvis også med
mange andre emner, men har i denne tid
særligt fokus på ét læreplanstema ad
gangen, hvorefter vi evaluerer arbejdet
skriftligt. Dette giver et fælles fokus i hele
dagtilbuddet og er med til at sikre det
faglige fundament.
Kig med i denne avis og lad dig inspirere,
hvad enten du er medarbejder eller
forælder.
God fornøjelse og god påske til alle…
Red. af avisen: Mette Hedemann
Dagtilbudsavisen forår 2018…
DAGTILBUDS-AVIS
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
Indhold i denne dagtilbudsavis:
Personlige indlæg:
- Indlæg fra dagtilbudsleder (s.2)
- Kommunikationsmedarbejder (s.5)
Aktiviteter og andre tiltag:
- Narrative perspektiver på inklusion (s.3-4)
- Vuggestuen Nannasvej som brandstation (s.6)
- Vi er frivillige på lokalcentret, DII Perlen (s.7)
- Læreplaner i Dagplejen Åby (s.8-9)
- Arbejdet med sprog på Heimdalsvej (s.10-11)
- Fri for mobberi DII Hobbitten (s.12-13)
- Hvorfor holder vi samling i Perlen (s. 14)
- Sproguge i Børnehaven Åby (s. 15)
- Vi arbejder med sprog på Nannasvej (s. 16)
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
2
Kære forældre og
medarbejdere…
Sådan en søndag eftermiddag i marts, hvor sjap og tåge ikke lader solen titte frem, og hvor ønsket om forår i hvert fald
hos mig er stort, og ønsket om at tilslutte mig denne sang;
Forår, forår, kom nu snart! Vi har ventet længe, vi vil ud og tumle os i de grønne enge, i de grønne enge.
Mon ikke snart det kommer, både personale, børn og undertegnede længes efter at smide vintertøjet og komme i de lette sko ud og mærke forårssolen.
I dagtilbuddet har vi traditionen tro haft kvalitetssamtale med områdechef Berit Vinther, og en sådan samtale munder altid ud i udviklingspunkter som dagtilbuddet skal arbejde med i de kommende år.
Udviklingspunkterne for Gl. Åby dagtilbud lyder således;
1) At forældrene i Gl. Åby dagtilbud skal opleve at kommunikationen fra Gl. Åby Dagtilbud er
professionel, tydelig, målrettet og ensartet.
2) At forældre til mellemgruppen i vuggestue/dagpleje og børnehave bliver mere tilfredse med
indsatserne målrettet deres børn.
3) At den kompetenceudvikling, som medarbejdere og ledelse har erhvervet sig får tid og ro til at blive
implementeret i praksis, og dermed højner kvaliteten i dagtilbuddet.
Den 14. marts bliver udviklingspunkterne præsenteret i bestyrelsen, og herefter på MED-møder (medbestemmelse og medindflydelse) og i alle afdelingerne. Udviklingspunkterne er kommet frem på baggrund af dagtilbuddets sidste forældretilfredshedsundersøgelse, dialoghjulene, samt et ønske om, at vi får implementeret den kompetenceudvikling, der er i dagtilbuddet. Ifølge data ved vi også, at for at kompetenceudviklingen skal få fodfæste, er det nødvendigt at følge op og hele tiden få indtænkt den nye viden vi har fra kompetenceudviklingen.
Der er også fokus på at Børnehaven Silkeborgen fra den 16. august bliver en del af Gl. Åby Dagtilbud. Vi glæder os rigtig meget til at få Silkeborgen med, og vi snakker om hvad det betyder at blive et større dagtilbud. Dette vil vi selvfølgelig også komme omkring både på bestyrelsesmøder, samt på MED-udvalgsmøder og i ledelsen.
I Hobbitten er Jeannette stadig konstitueret pædagogisk leder, hun og personalet klarer det fantastisk. Det er dejligt at opleve, at filosofien om at hjælpe hinanden, er tilstede, også at de øvrige pædagogiske ledere har hver især bidraget med hjælp og støtte til Hobbitten.
Som I alle sikkert alle ved og følger med stor opmærksomhed, er den varslede lockout. Jeg vil anbefale jer alle at følge med i dagspressen og holde jer orienteret der, og jeg skal gøre mit bedste for også at orientere jer hvis/når jeg ved mere.
Mange hilsner fra Tina Haugstrup, Dagtilbudsleder i Gl. Åby Dagtilbud
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
3
Narrative perspektiver på inklusion
Er vores sprog et fyldestgørende redskab,
når vi objektivt skal fortælle det vi ser og
oplever om de børn, der er i udsatte
positioner?
Nej, vi ved godt at vi sorterer, registrerer og
kun husker meget lidt af vores indtryk,
samtidig er det, som om vores hjerne har
velcro på de trælse, svære, besværlige og
uhensigtsmæssige handlinger barnet
foretager, og vi er generelt gode til at bygge
ovenpå de fortællinger vi allerede har om
barnet, og som passer ind i vores forståelse
af barnet. ”Han slår altid”, ”Han kan aldrig
sidde stille, når vi skal spise”, ”Hun kan aldrig
koncentrere sig”. Ord som altid og aldrig er
med til at fastlåse barnets adfærd, så det
bliver umuligt for os at få øje på alle
undtagelserne.
Det er derfor kun en lille del af ”sandheden”
der kommer til at indgå i vores fortælling om
barnet, hvis vi ikke er meget bevidste om
dette. Omvendt, hvis vi er bevidste, kan vi
bruge dette til at gå på opdagelse efter nogle
andre fortællinger og et andet sprogbrug om
barnet.
Det er af afgørende betydning for at
inklusionen skal lykkes, at vi pædagoger
fokuserer bevidst på, hvilke ord og
fortællinger vi bruger om barnet, der er i
udsatte positioner. Vi kan med vores valg af
ord være med til at holde sammen på
fællesskabet frem for at komme til at
marginaliserer børn.
Der er altid andre historier, der kan fortælles
om barnet end dem der handler om den
uhensigtsmæssige adfærd eller de dårlige
relationer, der bringer barnet i en udsat
position.
Det er disse fire narrative pejlemærker, der
kan være med til at rette vores fokus på
nuancer og forskelle i vores måde at
italesætte et barns virkelighed.
• Gå på opdagelse efter
undtagelserne i den dominerende
fortælling
Vi forsøger at finde tidspunkter og
situationer hvor barnet gør noget
andet end den fortælling, der er i gang
om barnet. F.eks. Er der tidspunkter
hvor barnet ikke bider eller slår? Hvor
barnet er i ro og i leg? – Og hvad
gjorde så forskellen?
• Kig efter barnets intention med
handlingen
Vi kigger efter nye forklaringer på
barnets adfærd. Hvad fik barnet til at
handle som det gjorde? Hvad ville
barnet gerne opnå? Barnets
intentioner er ikke altid åbenlyse for
os, men vi vælger at se dem som
gode, selvom de kan være
voldsomme eller meningsløse. Jo
bedre vi bliver til at se bag om
intentionen, jo bedre bliver vi til at
handle på en støttende og
opbakkende måde. Vi får sympati
med barnet.
• Skil barnet fra problemet
Vi vil have fokus på barnets
ressourcer, og på den adfærd vi
ønsker mere af. Derudover benytter vi
os af eksternalisering. Det er
problemet der er problemet, og ikke
barnet. Eks. Peter bryder regler
Peters regelbryder
Den urolige drengegruppe
drengenes uro.
• Definitionsmagten
Vi er opmærksomme på at det er os
der bestemmer, hvordan vi beskriver
barnet, og hvordan vi vil forstå barnets
adfærd. Vi bestemmer også hvordan
vi vil handle i de konkrete situationer.
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
4
Narrative perspektiver på inklusion
(fortsat…)
At arbejde ud fra narrativ pædagogik
betyder at vi vil forsøge ikke at
optræde skeptisk eller kritisk, men
med en tiltro til at der altid er gode
grunde til barnets handling. Det ligger
der en kæmpe udfordring i, men ved
at bruge inkluderende sprogbrug er
der større sandsynlighed for at
inklusionen lykkedes.
Jeg er inspireret af oplæg fra Lene
Colbert, psykolog PPR, Maja Kellberg,
psykolog og underviser SOSU, samt
Jacob Folke Rasmussen” Narrative
perspektiver på inklusion.”
Jeanette Karlsson / konstitueret
pædagogisk leder i DII
Hobbitten og inklusionsvejleder
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
5
Kommunikationsmedarbejder
Kære forældre og personale
Mit navn er Martin Østergaard og jeg er ny kommunikationsmedarbejder i Gl. Åby Dagtilbud.
Jeg er uddannet Cand. Soc. i Erhvervsøkonomi og Dansk fra Aarhus Universitet og har i 5 år været
kommunikationsmedarbejder for Brabrand, Tovshøj og Strandens Dagtilbud. Jeg er ansat 7 timer om ugen i
Gl. Åby og de resterende 30 fordelt ligeligt mellem Brabrand og Tovshøj Dagtilbud.
Jeg er superbruger i BørneIntra og har en stor interesse i at skabe et kommunikationsmiljø, der danner
optimale rammer for både personale og forældre. Det er lige fra det tekniske udstyr til vejledning i de
enkelte elementer i BørneIntra.
I øjeblikket har vi stort fokus på den generelle kommunikation, ferietilmelding over BørneIntra samt en
opdatering af dagtilbuddets og afdelingernes hjemmesider.
Hvis I har spørgsmål, skal I være meget velkomne til at kontakte mig enten på tlf. eller mail. Jeg kan
kontaktes alle ugens dage mellem kl.8 og 16.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer. Og dem jeg allerede har mødt, glæder jeg mig selvsagt til at
møde igen. 😊
Venlig hilsen
Martin Østergaard
maroe@aarhus.dk
Tlf. 24592740
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
6
Vuggestuen Nannasvej
– her var engang en brandstation…
Vuggestuen Nannasvej var engang en brandstation!
Den 1. marts 2018 fyldte Vuggestuen Nannasvej 22 år. Det blev fejret med fest, kagemand og gaver. Blandt
andet fik vi et spændende foto. Valdemars morfar havde fundet ud af, at Nannasvej 4 engang i 60’erne var
brandstation! Det synes vi er sejt!
/Trine Jønsson pædagogisk leder i Vuggestuen Nannasvej
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
7
Vi er frivillige på Lokalcentret Åbygård
- DII Perlen
Ud fra vores læreplanstemaer og i anledningen af frivillighedsåret her i 2018 har vi valgt, at seks af vores vuggestuebørn fra Perlen er frivillige på Lokalcentret Åbygård. Vi har fokus på naturen, når vi går til og fra Lokalcentret og på sproget og bevægelsesglæden idet vi danser lidt og synger med de ældre. På vej hjem snakker vi om turen med børnene. Børnene indgår i sociale fællesskaber med andre og styrker deres robusthed ved at gå fra noget kendt i vuggestuen til noget ukendt på Lokalcentret. Vi har fra januar hver mandag taget vores flyverdragter på, kravlet op i klapvogne og kørt afsted til
Lokalcentret. Seks af vores mindste børn har på skift været afsted fire ad gangen. Når vi kommer hen til Lokalcentret, bliver vi mødt af smil og varme. Vi tager elevatoren op til første sal, hvor vi finder lokalet med musik. En mand spiller på sin guitar og synger, mens vi sætter os ned på en måtte på gulvet og tager flyverdragterne af. Der er ca. 10-15 beboer i lokalet. Nogle sidder rundt om et bord og andre sidder i deres kørestole på gulvet foran os. De smiler til os. Efter at have taget overtøjet af er vi klar til at være med til sang og musik. Manden med guitaren spiller nogle sange, vi kender og vi synger med. Vi laver fagter til ’Hjulene på bussen’, ’Jeg har en flyvemaskine’, ’Jens Petersens ko’ og en masse andre sange. Nogle af børnene danser rundt, mens de ældre smiler til dem. De ældre er med til at lave fagter til de sange, de kender fx ’Lille Peter Edderkop’. Børnene var fra begyndelsen lidt tilbageholdende, men efterhånden som tiden går, bliver de mere trygge og bevæger sig mere rundt i rummet. De samme børn har været der flere gange, så de får en forudsigelighed om, hvad de skal, hvor de skal hen og hvad der skal ske. De bliver efterhånden trygge ved stedet og de ældre mennesker. Ind i mellem synger de ældre nogle gamle salmer for os, i mens vi leger med de legesager, der er sat frem til os. Vi sætter stor pris på at være frivillige hos de ældre på Lokalcentret, da det giver mange positive oplevelser. Det giver de ældre glæde at se børnene fjolle rundt, synge og bare være der. Samtidig giver det børnene et kendskab til plejehjem og ældre mennesker. Derved giver det begge parter glæde og noget ekstra i hverdagen. Efter ca. 45 min sætter vi os ned og tager overtøjet på igen. De ældre vinker til os. Vi vinker tilbage og siger tak fordi vi måtte besøge dem.
/Helle Kristensen, pædagog på muslingestuen i Perlen
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
8
Læreplaner i Dagplejen Åby
Med afsæt i Aarhus Kommunes Børn og Unge
politik samt stærkere fællesskaber, har Gl. Åby
Dagtilbud fra årsskiftet indført en fælles ramme
for, hvordan de pædagogiske læreplaner kommer
til udtryk i vores dagtilbud. Rammen er et rullende
læreplansfokus for alle institutioner og dagplejen
- fordelt kvartalsvis således:
Januar – Marts: Sproglige kompetencer
April – Juni: Natur og naturfænomener
Juli – September: Krop og bevægelse
Oktober – December: Kulturelle udtryksformer
Læreplansområderne Barnets alsidige personlige
udvikling og Barnets sociale kompetencer ligger
som overordnede fokusområder hele året, og
skal således indtænkes i arbejdet med de øvrige
områder.
SPROGLIGE KOMPETENCER I DAGPLEJEN
At være sproglig kompetent er en meget
forskelligartet størrelse for de 0-3-årige, og børns
sprog udvikler sig i ryk og i forskelligt tempo. I
dagplejen er nogle børn ikke begyndt at tale
endnu, mens andre taler flydende og i lange
sætninger. Det har derfor været vigtigt at have
fokus på, at sprog også handler om evnen til at
kommunikere med sin omverden. Det gør små
børn gennem mimik, kropssprog, fagter, pegning,
fælles opmærksomhed etc., og disse områder er
vigtige forudsætninger for udviklingen af
talesproget.
PERSONALETS FORBEREDELSE
At lave en aktivitet, der inkluderer alle børn kan fx
tage udgangspunkt i forskellige tegn på udvikling,
der ikke blot har fokus på et konkret
læreplanstema, men også på de mere
overordnede områder Alsidig personlig udvikling
og Sociale kompetencer: For nogle børn er
deltagelse fx et succeskriterie, mens det for andre
er, at turde sige noget højt foran en gruppe.
Personalets forudgående arbejde med
eksempelvis forforståelse, forberedelse,
overgange, krav osv., sikrer fokus på, at alle børn
får en oplevelse af, at være en del af fællesskabet.
I dagplejen tog vi hul på arbejdet med det rullende
læreplansfokus på et personalemøde i november
2017. Vi præsenterede dagtilbuddets
læreplansfokus på årsplan, og vi tog fat på det
første område i 2018: Sproglige kompetencer. Vi
talte om forudsætningerne for udviklingen af
talesprog (gestik, mimik, fælles opmærksomhed
og turtagning), og om, hvordan sproget hænger
sammen med den alsidige personlige udvikling og
sociale kompetencer. Derudover talte vi om den
voksnes rolle som skaber af et sprogligt
understøttende miljø.
Vi har i hele dagtilbuddet valgt at bruge SMITTE-
modellen i vores arbejde med læreplanstemaerne.
SMITTE står for hhv.:
Sammenhæng
Mål
Inklusion
Tiltag
Tegn
Evaluering
- og holder fokus på såvel mål, middel og metode,
men den har også øje for de tegn, der skal vise os,
at alle børn er med og udvikler sig.
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
9
Dagplejerne udarbejdede efterfølgende (i deres
legestuegrupper) SMITTE-modeller med egne mål
for det kommende kvartals sprogarbejde. Under
mødet (og i tiden derefter) lavede de også en
aktivitetsplan i legestuegrupperne. Aktiviteterne
har været tænkt ind i både legestuegrupperne og
i de enkelte dagplejehjem.
DAGPLEJENS LEGESTUE PÅ VIBYVEJ
I Dagplejens legestue på Vibyvej, hvor dagplejerne
mødes i grupper en fast dag hver uge, blev
gruppernes aktivitetsplaner og SMITTE-modeller
sat op på en fælles tavle. Tavlen indeholder også
løst og fast fra de enkelte grupper, dokumentation
(fx billeder), forslag til sproglige strategier samt
viden om sproglig udvikling. Her kan forældrene
også følge med løbende gennem året.
TILTAG/AKTIVITETER
Der har været mange forskellige og spændende
aktiviteter i legestuegrupperne: Nogle grupper har
taget udgangspunkt i et konkret tema som
bondegårdsdyr, andre har haft fokus på sprog og
motorik, nogle arbejder med dialogisk læsning og
at ”lege en bog”, mens andre arbejder med sang-
og fagte-lege samt rim og remser. Grupperne har
fået stillet materialer fra Center for Læring til
rådighed, og de har inddraget velkendte
figurer/materialer (f.eks. Tulle og Skralle), som
børnene kender fra tidligere, eller indtænkt nye og
relevante konkreter eller materialer.
EVALUERING
Som nævnt, har grupperne opsat forskellige
tegn/kriterier for, hvordan børnenes udbytte af
aktiviteterne skal komme til udtryk. For eksempel
kan et tegn for de mindre børn være begyndende
fagter og mimik i sang- og fagtelegene, mens det
for de ældre børn kan være både at lave fagter og
kunne synge med, eller en begyndende
fornemmelse for rim og remser. Et andet
eksempel på tegn kunne være i temaet med
bondegårdsdyr, at de mindre børn begynder at
sige lyde for dyrene, mens de ældre børn kan
sætte navn på dyrene. Fælles for aldersgrupperne
kan her være brug af fagter og fx udpegning, der
viser tegn på sprogforståelse. Gennem brug af
mere eller mindre konkrete tegn tilpasset det
enkelte barns Nærmeste Sproglige
Udviklingszone, er der mulighed for at evaluere
børnenes/gruppens udbytte.
/Mette Rossel
dagplejepædagog i Dagplejen Åby
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
10
Arbejdet med sprog på Heimdalsvej
Vi vil dette nummer af dagtilbudsavisen give jer et indblik i hvorfor vi overhovedet arbejder med sprog.
Hvad vi arbejder med når fokus er sprog og hvordan vi arbejder.
Hvorfor arbejder vi med sprog på Heimdalsvej? Fordi:
• Sproget styrker barnets personlige, kognitive og sociale udvikling
• Gennem sproget etableres og udvikles sociale relationer
• Sproget giver barnet mulighed for at indgå i leg og at påvirke legen
• Sproget ordner erfaringerne og former tanker
• Barnets tanker, følelser, meninger og behov udvikles og udtrykkes gennem sproget
• Ny viden tilegnes gennem sproget
• Viden og færdigheder udfordres igennem sproget
Hvad arbejder vi med? Vi har valgt at dele sprog månederne ind i to dele, 1. del med fokus på vinter, 2. del med fokus bukkebruse, historien om de tre geder og trolden. Vi arbejder med nogle specifikke mål for sprogmånederne. Målene er at børnene kan etablere sproglig kontakt og kommunikere med sin omverden. Forældreinddragelse og samskabelse omkring sprogarbejdet Vi har hentet data fra Børneintra omkring hvordan vi løbende har inddraget forældrene:
I vuggestuen benytter vi os af de ti understøttende sprogstrategier fra www.sprogpakken.dk, vi kan anbefale i kigger på hjemmesiden hvis det har fanget jeres opmærksomhed.
…”På billederne vil jeg bede jer lægge mærke til at jeres børn er meget fokuseret, har en skærpet opmærksomhed og er lyttende. Det kan i se på deres kropssprog. Vi vil meget gerne opfordre jer forældre til at understøtte de kompetencer der er i spil. Prøv at tænke nogle situationer igennem hjemme, hvor i sammen med jeres barn er fokuseret og opmærksomme fx omkring en bog. Det vil styrke jeres barns læring”… …”I kan, som forældre støtte op om vores eventyr, ved at læse og fortælle de tre bukkebruse. I kan også efter oplæsningen stimulere jeres barn sproglige udvikling ved at give dem nogle spørgsmål. F.eks. Hvem er lille? Hvem er mellem? Hvem er stor? Hvor bor trolden? Hvad siger trolden? Hvem går på broen? Hvad sker der med trolden? …”Spørgsmålene kan være utallige. Det vigtigste er, at i tålmodigt lytter til jeres barns svar. Hjælp gerne med at udvide barnets ordforråd. Ret ikke barnets fejl direkte, men lyt og svar undrende og forklar evt. hvad du synes”...
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
11
Når vi vores mål? Det er altid spændende at se efter tegn på, at vi er på vej mod målet. Processen med at arbejde systematisk med læreplaner er forholdsvis ny på Heimdalsvej. Vi øver os og skal først evaluere på sprog månederne i april. Noget vi allerede nu kan sige er, at denne proces har øget fokusset i vores pædagogiske praksis, vi er blevet mere tydelige for os selv, vores børn og forældre med hvad det er, vi arbejder med og hvorfor. Vi knokler og øver os hver dag.
Deltagende og engagerede voksne i bedste bukkebruse stil Data viser at deltagende og engagerede voksne skaber højkvalitetsdagtilbud. Dette billede er et fantastisk tegn på, at vi voksne er engageret i hverdagen og mødes med børnene i hverdagen om noget fælles :0) Kilde: EVA (Danmarks evalueringsinstitut) Kvalitet i dagtilbud, pointer fra forskning
Vores forandringsrum understøtter bukkebruse temaet. Her benytter en lille flok børn sig af at lege bukkebruse historien. Børnene har efterhånden hørt historien om og om igen, er blevet trykke ved den og begynder nu at tage ejerskab af fortællingen. Her udtrykker de sig og danner sammen deres fortælling. Der kommer responsen fra børnene på, hvad vi voksne har snakket om og gjort længe. Dette er et af vores opstillede tegn på, at vi arbejder os frem til målet -at kommunikerer med sin omverden.
/Malene Lindegaard Hansen, pædagogisk leder Vuggestuen Heimdalsvej
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
12
Fri for mobberi – DII Hobbitten
I Hobbitten arbejder vi med Fri for Mobberi,
som mange af jer allerede ved, men det er
længe siden vi har beskrevet, hvorfor vi
synes det er et vigtigt, og hvilken vigtig rolle I
forældre har i det.
Fri for Mobberi er et pædagogisk redskab,
som vi bruger for at styrke jeres børns trivsel
og deres venskaber. De fire værdier vi
arbejder med er:
• Tolerance -at kunne acceptere forskelligheder og behandle hinanden ligeværdigt
• Respekt -at tage hensyn til alle i børnegruppen
• Omsorg -at udvise medfølelse bekymring og hjælpsomhed overfor alle børn
• Mod -at lære at sige til og fra, også når man ser andre børn overskride
andres grænser. Vi arbejder med at få aktiveret de børn der er tilskuere.
Fri for Mobberi er en del af en forebyggende
indsats, hvor målet er at vi får skabt
inkluderende og omsorgsfulde
børnefælleskaber. Det er altid de voksnes
ansvar, både som personale og forældre.
Vi ved, at for at det skal virke, kræver det en
systematisk, synlig og proaktiv tilgang til
trivsel og håndtering af konflikter, derfor er
vi meget insisterende på at holde
Bamsemøde 1 gang ugentligt.
På Maryfonden kan I læse
evalueringsrapporter, som viser, at
resultaterne er tydelige. Børn i børnehaver,
der arbejder med projektet er markant
bedre til at takle drillerier og mobning. I
2017 kom der et nyt kvalitativt studie, som
Rambøll gennemførte, hvor 649
børnehavebørn deltog. Børnene udtrykte i
højere grad følelser, bidrog aktivt til positive
relationer og udviste empati sammenlignet
med børnene i kontrolgruppen. Men det
vigtigste: i de institutioner hvor forældrene
blev inddraget mest, oplevede de større
effekter af Fri for Mobberi.
Det er vigtigt at vi voksne skelner tydeligt
imellem drillerier, konflikter og mobning.
Drillerier lærer vi børnene kan være ”for
sjov” eller ”for alvor”. Vi siger: Det er i orden
at ”drille for sjov”- og at det at ”drille for
sjov” gør den anden glad. At ”drille for alvor”
gør den anden ked af det.
Konflikter er en naturlig del af livet, også i
børnehaven, og dem skal vi ikke forhindre. Vi
skal hjælpe børnene til at håndtere dem. Vi
skal vise børnene, at det er okay at have
interessemodsætninger, og at det ikke
handler om, at den ene part har ret. Vi
voksne må derfor være gode til at se
konflikten fra begge børns perspektiver, og
vi må hjælpe børnene med at få sat ord på
deres følelser.
Mobning opstår ikke i de enkelte børn,
mobning opstår i grupper, hvor der ikke er
plads til at være anderledes. Derfor vil vi
gerne skabe et børnefællesskab, hvor der er
høj tolerancetærskel, og hvor alle har noget
at bidrage med til fællesskabet. Det samme
gælder for jer forældre; når I gør noget godt
for fællesskabet, gør I også noget godt for
jeres barn. I spiller en vigtig rolle som model
for jeres barns sociale liv.
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
13
I Fri for Mobberi er der 7 forældretip til jer med børn i 3-8 års alderen:
• Støt dit barn i at lege med forskellige
- Når du gør en indsats for at få legeaftaler med alle- også dem dit barn ikke plejer at
lege med- er du med til at styrke fællesskabet
• Tal ordentligt om og til andre børn, forældre og pædagoger (Det gør I også)
- Husk at børn spejler deres forældre. Vær positiv overfor alle, når du henter og bringer
dit barn
• Hold arrangementer for alle
• Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt.
- Ros dit barn når det hjælper en kammerat.
• Vis interesse for dit barns digitale liv
- Børn er hurtige til at lære at betjene medier, men forstår dem ikke altid. De har brug
for vejledning fra voksne.
• Spørg ind, hvis dit barn er ked af det
- Anerkend dit barns følelser, men husk at der altid er flere sider af samme sag.
- Undgå at dyrke historierne fra børnehaven som handler om det negative, få de
positive historier til at fylde.
• Vær åben og positiv, hvis andre fortæller om deres barns udfordringer.
- Det er rart at blive mødt med interesse om åbenhed, når man fortæller om det der er
svært for ens barn.
/Jeannette Karlsson
konstitueret pædagogisk leder i DII Hobbitten og inklusionsvejleder
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
14
Hvorfor holder vi samling? DII Perlen
I Perlen holder vi hver dag samling både i vuggestuen og i børnehaven. Samling er – udover en rolig
stund, hvor der orienteres om dagens ”program”- et pædagogisk tiltag, der i enkle vendinger går ud på
at se hvert enkelt barn og børnegruppen (f.eks.) stuen som helhed. Under samlingen sidder børn og
voksne i en rundkreds – et ældgammelt huleboertrick, der sikrer, at alle kan se og høre hinanden. Lidt
kækt kan man argumentere for, at netop rundkredsen er forløberen til demokrati, men det er en anden
historie.
Til samling i Perlen skiftes vi til at have ordet eller til at vælge en ting fra sangkufferten. Vi øver os i at
lytte til hinanden, vente på tur og fortælle de andre om det, vi har på hjerte. Samlingen er på mange
måder en øvebane, hvor der bliver stillet krav til børnene om på den ene side at være i centrum, når
det bliver bedt om at sige ”Ja” højt og tydeligt, når dets navn bliver nævnt, og på den anden side at
trække sig, så de andre børn eller fællesskabet som helhed får hovedrollen.
Børnene sætter sig klar. De kender efterhånden proceduren. I rundkreds – enten om bordet eller på
gulvet – ved siden af hinanden. De nysgerrige hænder og ben bliver bedt om at slappe af og munden
om at være stille. Der sænker sig en velkendt ro.
Til samling er der navneopråb: ”Er Frida her i dag?” ”Jaaaaa” ”Er Preben her i dag?” ”Næææh – hvor
er han?” ”Måske er han syg?”. Vi får øje på både de børn, der er kommet og dem, der af den ene eller
den anden grund ikke er der den pågældende dag. At give samlingen og dermed også fællesskabet en
særlig plads er med til at give børnene et tilhørsforhold og oplevelsen af sammenhæng.
Samlingen er et godt ”stop-op-tidspunkt”, gode kvalitetsminutter, som vi vægter højt i Perlen og er et
tidspunkt på dagen, hvor vi i fællesskabets navn kan synge, læse og inspirere hinanden ved at tale om
gode lege, sjove historier og fikse ideer.
/Agnes Langgaard, pædagog i børnehaven i DII Perlen
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
15
Sproguge i Børnehaven Åby
I uge 11 har vi fokus på FARVER.
Farver betyder meget for de fleste børn og farvernes navne indlæres allerede fra omkring
2 års alderen. Farverne som gul, rød, grøn, og blå læres som regel først, hvorimod sort,
hvid, orange, lilla, brun og grå læres senere.
Det er en god idè, at knytte en genstand til en farve, når man snakker om farver og skal
lære dem. Eksempelvis ”min bil er rød som et jordbær” eller ”din bluse er grøn som
græsset”.
Ligeledes kan en pakke farveblyanter og papir eller fingermaling m.m. også give en kreativ
udfoldelse og en koncentreret beskæftigelse, hvor farven visuelt knyttes sammen med det
sproglige.
I uge 11 vil hver dag i ugen have sin egen farve.
Mandag - BLÅ dag
Tirsdag - GRØN dag
Onsdag - SORT dag
Torsdag - RØD dag
Fredag - STRIBET dag
I det omfang det er muligt, må børnene gerne have en bluse, bukser, strømper eller f.eks.
et hårbånd/kasket på i dagens farve.
Der vil også være hængt dagens farve op på døren, når I kommer om morgenen.
Vi skal blandt andet arbejde med rim/remser om dagens farve. Klippe figurer ud, lave en
planche, spille spil og meget andet.
Vi glæder os til en sjov og farverig uge 11.
Mange farveglade hilsner fra personalet i Børnehaven Åby/RØD, ORANGE og GUL stue.
Inde i Buchwalds farvelade
Er tusinde farver farveglade
De løber sammen, får ny kulør
Det giver glæde og godt humør
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
16
Vi arbejder med sprog på Nannasvej
Sprog er den måde mennesker kommunikerer på. Sproget har mange former og udtryk, - både verbale og nonverbale. Vi taler, skriver og bruger kroppen. Sproget er et middel til at udtrykke og definere sig selv og sin omverden. Der er sprog hele tiden og over alt. Børn leger dagligt med sproget og udforsker det aktivt. Børn skal introduceres for skriftsproget gennem skrift, bogstaver og bøger og der skal være mulighed for at barnet kan udvide sit ordforråd. Et større ordforråd gør barnet bedre i stand til at forstå og bruge de mange forskellige nuancer i sproget og kunne begå sig i sociale sammenhænge, i omverden og videre i livet. På Nannasvej har vi bl.a. valgt at gå i dybden med sprog ud fra temaet: Farver. Desuden bruger vi januar, februar og marts til at skabe øget bevidsthed om, hvordan barnets sprog understøttes og udvikles i vores hverdagspraksis. Sprogarbejde foregår hele tiden! Voksne i vuggestuen og forældre er sproglige rollemodeller for børnene. Det er vigtigt, at der sættes ord på det børnene gør, ser og oplever - både konkreter og følelser. Vi er bevidste om at bruge forholdsord som under, bagved, ved siden af og bevidste om, at anvende et varieret sprog. En stol er ikke bare en stol, men kan også være en skammel eller en taburet f.eks. Vi har små sproggrupper som børnene får mulighed for at deltage i, hvis vi vurderer det er givende for barnet. Vi har i januar, februar og marts haft særligt fokus på følgende læring hos børnene:
- At udvide børnenes ordforråd
- At udvide børnenes kendskab til og begreber om de forskellige farver
- At børnene får kendskab til enkelte bogstaver og -lyde
- At børnene bliver bevidste om, at der findes bogstaver
- At børnene oplever lyde og rytmer gennem rim og sange Derfor har vi foretaget følgende tiltag:
- Har overordnet tema om farver – vi bygger ord på ud fra farverne
- Har rim og sange hængt op på væggene i fællesrum og på gangen
- Har en ide mappe med forskellige sproglige aktiviteter og lege
- Sætte navne/forbogstav på børnenes stole
- Viser bogstaver og skriftlighed ved at hænge sange og rim op i fællesrummet og på gangen
- Lave historie/fortæller kufferter
- Små grupper 4 dage om ugen hvor sproget er i fokus og udbygges
- Arbejder med babytegn
Derudover anbefaler vi, at man som forælder kan gøre følgende for at støtte sit barns sproglige udvikling:
- Sætte ord på, benævne det i gør, ser og oplever
- Gå på opdagelse i vuggestuen med jeres barn og se de sproglige ting der er blevet hængt op på væggene – gå i dialog
- Syng og læs rim med jeres barn
- Vis barnet at der findes bogstaver – f.eks. barnets eget navn
- Gå i dialog med jeres barn ud fra barnets interesse og ud fra ”de understøttende sprogstrategier”
- Find inspiration på sprogpakken.dk
/ Trine Jønsson (pædagogisk leder), Anita Lønne Pedersen og Bente Melskens Thomsen (pædagoger)
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
17
Billeder fra sprogarbejdet på Nannasvej
Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018
18
top related