Kvalitetsudvikling i dagtilbud 0- 3 år

1

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 2

Baggrund ........................................................................................................................................................... 3

Formål ........................................................................................................................................................ 4

Projektets organisering og forløb ...................................................................................................................... 5

Implementeringsprocessen ........................................................................................................................... 6

Fagligt udbytte ............................................................................................................................................... 8

Dagplejere.................................................................................................................................................. 8

Vuggestuer ................................................................................................................................................. 8

Resultater ........................................................................................................................................................ 10

Perspektiver ..................................................................................................................................................... 10

Materialer ........................................................................................................................................................ 10

Procesguide ..................................................................................................................................................... 11

2

Forord Denne lille rapport samler op på et meget spændende, livligt og til tider overraskende udviklingsprojekt,

der er gennemført i et samarbejde med Viborg Kommune og Pædagoguddannelse og Videncenter for

Evaluering i Praksis, UCN, om afprøvning af FCCERS.

Udviklingsarbejdet hviler på et tilsvarende udviklingsarbejde med fokus på børnehaver, hvor programmet

kaldes ECERS.

En stor tak til Viborg Kommune for et ualmindeligt godt samarbejde. Arbejdet har været båret af

engagement og forståelse for, at ting tager tid. At vi rejser, samtidig med at der bygges, uden at toppes om,

hvem der skulle have sørget for brostenene.

Ønsker du at vide mere eller er du blevet interesseret i FCCERS materialet kan du kontakte tnm@ucn.dk

Bedste hilsner

Tanja Miller, Videncenterleder ph.d. UCN

December 2011

3

Baggrund Baggrunden for udviklingsprojektet er dagtilbudsloven og konkrete læreplaner for dagplejen i Viborg

Kommune. Dertil kommer ambitioner formuleret i ”Lys i øjnene – hos børnene, de unge og voksne”. Heri

står der, at byrådets mål med det professionelle arbejde er, at udvikling tager udgangspunkt i

dokumenteret viden om det, der virker, og at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med

børn og unge (2010).

Dertil kommer en model for tværfagligt arbejde, som er udarbejdet i Viborg Kommune.

Her er et vigtigt kriterium formuleret således:

”De professionelle – børn og unge møder engagerede og fagligt kompetente voksne – derfor anvender vi

den viden, der virker” (2010)

Dagtilbudsloven § 8a

8a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og

aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. For den kommunale

dagpleje udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive

dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante

mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes.

Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i

dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og

overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan.

Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision.

Den konkrete baggrund er tillige arbejdet med ECERS i Viborg Kommune i 2008/2009 i kommunens

dagtilbud. De gode erfaringer herfra har ført til igangsættelse af nærværende projekt. CEPRA arbejdede i

2007/2008 med udvikling af ECERS, så det matcher dansk tradition og lovgivning, hvilket danner baggrund

for implementering af ECERS i dagtilbud i Viborg Kommune.

Det teoretiske grundlag for projektet er ”Family Child Care Environment Rating Scale” og ”Infant/Toddler

Environment Rating Scale” begge udarbejdet af Thelma Harms, Columbia University. Programmerne er

gennemprøvede og teoretisk velfunderet.

FCCERS er udformet med henblik på at kunne vurdere kvaliteten af den pædagogiske praksis og altså ikke

vurdere det enkelte barns udvikling. Programmet hviler på den grundantagelse, at kvaliteten af pædagogisk

praksis kan gøres op i graden af muligheder, der stilles til rådighed for barnet. De pædagogiske

grundantagelser i programmet er, at muligheder for dannelse af relationer, at kunne indgå i interaktion

samt at den pædagogiske praksis byder på multiple muligheder for læring, er væsentlige parametre for

optimale udviklingsmuligheder. Den nedenstående figur giver en oversigt over de kvalitetskriterier, FCCERS

arbejder med fordelt på fire nøgleområder.

4

Kriterier for pædagogisk kvalitet Pædagogisk perspektiv

Børns muligheder for at lære og udvikle kompetencer, så de kan

begå sig og få et godt liv i dag og i fremtiden.

Inklusion

At der i dagplejen i hverdagslivets processer er fokus på, hvad der er bedst for børns læring og læreprocesser.

Læring

At børns, dagplejeres og forældres subjektive oplevelser og erfaringer inddrages i processerne.

Demokrati

Opmærksomhed på kvaliteten af interaktionerne mellem dagpleje og børn. Bevidsthed om interaktionsformernes

betydning.

Relationer – interaktion

Logikken er, at kvaliteten af læringsmiljøet/det pædagogiske miljø vurderes højere desto flere af

kriterierne, der opfyldes. Når en situation/et lokale både kan karakteriseres som læringsorienteret og

deltagerorienteret (fx valgmuligheder), samt at dagplejer/pædagog lytter til barnet, og der er mulighed for

opbyggelse af relationer, SÅ er der tale om meget høj kvalitet. Programmet er udarbejdet med mulighed for

at score utilstrækkeligt, god, meget god og udmærket. Til hver af scoringskategorierne er der en beskrivelse

af, hvordan situationen/lokalet opleves eller ser ud, og disse evidensbaserede beskrivelser danner

udgangspunkt for observationer og vurderinger.

For en nærmere beskrivelse af programmerne henvises til CEPRA–striben nr. 2 2008 eller www.cepra.dk.

Formål

Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle og tilpasse kvalitetsudviklingsværktøjet Family Child Care

Environment Rating Scale (FCCERS) til en dansk pædagogisk virkelighed. Programmet er målrettet

kvalitetsvurdering af den pædagogiske praksis i forbindelse med arbejdet med mindre børn. Det vil sige, at

programmet principielt henvender sig til dagplejen og vuggestuer. Det konkrete formål er at udvikle

programmerne, således at de matcher krav om læreplaner, evaluering og de politiske målsætninger, der er

nævnt ovenfor.

Interessen for projektet i CEPRA, UCN, er gennem praksiserfaringer indhøstet i dagtilbud 0 – 3 år i Viborg

Kommune at kunne udarbejde efteruddannelsestilbud i form af kurser og konferencer for aktører i og

omkring dagtilbud for 0 – 3 år. Pædagoguddannelsen i Aalborg har interesse i projektet, da

kvalitetsvurdering og evaluering i forbindelse med læreplaner er et vigtigt redskab i professionen. Således

5

falder pædagogstuderendes kompetencemål og CEPRAs interesse i afprøvning og refleksioner over FCCERS

i et samarbejde med professionelle og grunduddannelse i hak – hvilket er en forudsætning for valideringen

af en dansk udgave af kvalitetsværktøjet.

Projektets organisering og forløb Projektets er organiseret med en styregruppe og delt projektledelse mellem leder Merete Villsen,

pædagogisk konsulent Mie Storgaard, Viborg Kommune og videncenterleder Tanja Miller, CEPRA, UCN.

Styregruppen består af Helle Meyer, pædagoguddannelsen, UCN, Joan B. Sørensen, Lene B. Sørensen, Lise

B. Madsen, Cita Amnitzbøll, Lone Frejo, Mogens B. Dinesen, Ann Dupont, Hanne Andersen og Carsten

Mortensen. Både dagplejen, vuggestuer, forvaltning og børnehaver er på den måde repræsenteret.

Styregruppen har holdt 6 møder og afholdt et afsluttende fyraftensmøde.

Styregruppen har i fællesskab udvalgt skemaer fra FCCERS med afsæt i følgende kriterier:

1) Indholdet skal matche beskrivelserne og krav fra læreplanens 6 temaer.

2) Ligelig fordeling således at alle temaerne er repræsenteret.

3) De valgte items skal være tydelige på progressionen i kvalitetsvurderinger.

4) Mindre vægt på sprog – da andre værktøjer beskæftiger sig med dette.

Skemaerne struktureret således:

Rum og indretning (1 skema). Mulighed for at lege uforstyrret/trække sig fra gruppen/ trække sig tilbage.

Omsorgsrutiner (3 skemaer). Modtagelse og afhentning, middagssøvn og hvile, måltider/mellemmåltider.

Lytte og tale (3 skemaer). Hjælpe børnene med at bruge sproget, hjælpe børn med at forstå sproget, bruge bøger.

Aktiviteter (5 skemaer). Finmotorik, kreative processer, musik og bevægelse, natur og naturfænomener, sand og vandlege.

Interaktion (3 skemaer). Fremme accept af kulturel mangfoldighed, opsyn med leg og læring, interaktion mellem dagpleje/pædagog og barn, interaktion mellem børnene.

Pædagogiske processer og struktur (2 skemaer). Planlagte pædagogiske processer, børn med særlig behov.

Det oprindelige program indeholder 38 skemaer, og målsætningen for udviklingsprojektet er at få disse

”kogt” ned til 18, hvorfor der er sket en grundig sortering ved hjælp af ovennævnte relevanskriterier.

Begrundelsen for reduktion i antallet er, at det skal være forholdsvis overskueligt og praktisk muligt for

dagplejen og vuggestuer at anvende værktøjet.

Styregruppen iværksætter derpå afprøvning af skemaerne ifølge en plan. Hovedaksen i planen er, at den

løbende afprøvning afpasses efter lokale tidsplaner, således at de involverede ikke oplever et alt for stort

tidspres.

6

Implementeringsprocessen Implementeringsprocessen blev støttet af styregruppen gennem en procesguide og forslag til oplæg for

deltagerne (bilag 1). Desuden er de oprindelige vejledninger i forbindelse med arbejdet med det enkelte

skema udviklet videre, så det passer til danske forhold.

Styregruppen har også arbejdet med implementeringsplaner, hvor hver enhed blev opfordret til at lave en

implementeringsplan. De deltagende dagplejere og vuggestuepædagoger kunne på den måde blive

inddraget. Hver enhed valgte forskellige strategier for implementeringen, hvorfor projektet har produceret

viden om forskelle i implementeringsprocesser. Et afgørende spørgsmål har været, om vurderinger af den

pædagogiske praksis bedst foretages som selvevaluering og/eller med involvering af en observatør. Fx om

en konkret dagplejer får størst udbytte af scoringsresultater, når både hun selv og en dagplejepædagog har

udført observationer, eller om det giver lige så stort udbytte i de tilfælde, hvor blot den professionelle

alene eller sammen med andre professionelle udfører observationer og scoringer. I de tilfælde er forskelle

og ligheder i scoringsresultaterne den vitale del som udgangspunkt for dialog og refleksioner. Dagplejen har

arbejdet med, at de 12 deltagende dagplejere fik tilsynsbesøg af enten dagplejepædagog eller

afdelingsleder i 3 x 3 timer, hvor vedkommende som ”fluen på væggen” observerede dagplejers praksis og

udfyldte det/de scoringsskemaer, der var aftalt på forhånd. Disse observationer, der således blev rettet

mod helt konkrete temaer, kunne den første gang virke som et kunstigt opstillet scenarie og blev af nogle

dagplejere oplevet som grænseoverskridende.

I denne fase blev leders og dagplejepædagogers didaktiske kompetencer afprøvet. Det viste sig at være af

afgørende betydning, at dagplejeren ikke følte sig overvåget som privat person, men i stedet kunne se

dagplejerens muligheder for udvikling af fagligheden og samtidig erkende, at skabelse af optimale

læringsmiljøer for det enkelte barn er en kompetence, der udvikles gennem refleksion og dialog. Efter den

første observation og medfølgende dialog, der resulterede i en udvidet forståelsesramme, gav dagplejerne

udtryk for tilfredshed med at blive ”set”. Det betød, at de to efterfølgende observationer blev oplevet mere

naturlige og ligetil.

De integrerede institutioner inviterede pædagoger i børnehaven til at lave observationer af deres kolleger i

vuggestuen, hvilket der var stor opbakning til. I vuggestuen blev der udpeget en nøgleperson som

arbejdede som den gennemgående figur gennem projektperioden. Opgaven for nøglepersonen var, at

modtage overleveringen af scoringerne fra kolleger/leder, samt deltage i opfølgnings- og evalueringsmøder

med lederen. Nøglepersonen var også ansvarlig for selvevalueringerne og udlevering af materialet.

Forud for hver vurdering har lederen eller en pædagog fra børnehaven lavet 1 – 2 timers observationer i

vuggestuen med afsæt i et konkret skema. Herefter udfyldte den observerende pædagog scoringsarket og

knyttede et par ord til vurderingen i den mundtlige overlevering til nøglepersonen. Lederen har fulgt

processen tæt og været sparringspartner. Det pædagogiske personale i vuggestuen har simultant lavet

selvevaluering og hver især udfyldt scoringsarkene. Herefter blev de forskellige scoringer drøftet med afsæt

i den enkeltes scoring og især faglige begrundelse herfor. Til sidst blev der samlet op og besluttet, hvilke

udviklingspunkter der var værd at forfølge.

7

Erfaringer med de afprøvede skemaer er kommet tilbage til styregruppen med fx forslag til ændringer i

konkret ordlyd. Det har været CEPRAs opgave at få indarbejdet de foreslåede ændringer med behørigt

hensyn til, at de evidensbaserede kriterier i det oprindelige program bibeholdes.

Det fremhæves i de evalueringer, som enhederne (to dagplejeområder og to vuggestuer) har udarbejdet, at

det vigtige ved første skridt i anvendelse af FCCERS er:

1. En grundig indføring i tankegangen i FCCERS. Her er det vigtige de tre dimensioner, der danner

kriterier for bedømmelse af kvalitet: Demokrati, læring og relationer. Det anbefales, at alle

deltagere får mulighed for at læse artikler og høre et oplæg herom.

2. At der bliver mulighed for at udfylde et item med vejledning og i et samarbejde med kollegaer.

3. At det formidles, at udbyttet af kvalitetsvurderingerne afhænger af, om gruppen vælger

selvevaluering og/eller observationer af andre.

4. At scoringerne i sig selv giver anledning til ny viden, mens opfølgning i form af handling eller

opmærksomhed træder tydeligere frem gennem dialoger.

5. At der tjekkes op på, om der blandt deltagerne er fortrolighed med spørgeteknikken i de forskellige

skemaer.

6. At der afsættes tid til og skabes rum for refleksioner og faglige drøftelser.

Der er i styregruppen på baggrund af tilbagemeldinger fra praksis et ønske om at forenkle den tekniske side

af sagen, fx at der for nogle skemaers vedkommende er tale om 4 A4 sider, der skal være i spil på samme

tid. Tillige er der et ønske om, at der udarbejdes to sæt af materialer, hvor det ene henvender sig

udelukkende til dagplejere og det andet udelukkende til pædagoger. Der er ikke tale om forskelle i indhold,

men blot tale om professionalisering af programmet ved at stile det præcist til hver enkelt profession. Det

handler om at skabe ejerskab og genkendelse. Tilbagemeldingerne fra deltagerene tyder på, at der er

konsensus om, at personalets tilgang til programmet og arbejde med kvalitetsudvikling er den væsentligste

enkeltfaktor, når udbyttet skal vurderes. Dette understreger vigtigheden af introduktion og vejledning samt

grundlæggende viden om og forståelse af programmets kerne og grundlag.

Der er stor tilfredshed med layoutet på skemaerne og hele programmet. Viborg Kommune overvejer, om

programmet skal være tilgængeligt i en internetform, således at de endelige scoringer bliver nemmere at

fastholde. I den forbindelse skal det nævnes, at styregruppen opfatter og anvender programmet

udelukkende som et udviklingsværktøj og ikke et kontrolværktøj.

8

Fagligt udbytte Arbejdet med observationer og scoringer har betydet et øget fokus på udvalgte dele af den pædagogiske

praksis, og den enkelte dagplejer/vuggestuepædagog har udtrykt forundring over, at beskrivelserne af

kvalitet rammer så godt i forhold til den pædagogiske praksis. De allerfleste udtrykker, at anvendelse af

programmet har skabt ny viden om den pædagogiske praksis og dermed skabt platform for nye

handlemuligheder.

Dagplejere

Det faglige udbytte kan meget kort form udtrykkes således:

”Den erfaring forsøgsprojektet har givet dagplejere og ledelse er, at FCCERS er et meget brugbart, håndgribeligt og konkret redskab til at sætte fokus på kvalitet, udvikling og evaluering af praksis”. (Område 8).

Det fremhæves ligeledes at:

1) At dagplejeren har fået konkret erfaring med, at refleksioner over egen praksis giver ny viden og lyst til udvikling. Eksempler herpå kunne være: ”Efter at jeg har stillet bøger i en kasse i børnehøjde, læser vi meget oftere”, ”jeg er blevet mere bevist om, at tilbyde muligheder for uforstyrret leg”, ”det at tegne/male behøver ikke kun være inde ved bordet, men kan foregå udendørs”. (Joan B. Sørensen).

2) FCCERS giver mulighed for at få et ydre blik på den pædagogiske praksis som i situationen kan fungere som spejl for egen praksis.

3) Dagplejeren har fået større bevidsthed om, at det bl.a. er muligheder for læring, der skaber kvalitet for barnet.

4) At den anerkendende tilgang, hvor hver enkelt deltager bliver set, hørt og forstået, danner grobund for udviklingsprocesser, hvor positive og interesserede dagplejere får styrket deres viden omkring pædagogisk kvalitet – dvs. læring, demokrati og relation.

Det kan konkluderes, at den enkelte dagplejer, der har været med i udviklingsarbejdet, er blevet mere bevist om rammerne for og kvaliteten af egen praksis. Desuden kan det konkluderes, at det giver mening at se sammenhæng mellem læringsrum og pædagogisk kvalitet, og at projektet har medført større villighed til at stille undrende spørgsmål til hinanden og indgå i faglige dialoger.

Vuggestuer

Det faglige udbytte kan i kort form formuleres med sætningen, at det giver god mening i den pædagogiske

praksis, og derfor konkluderes det, at bearbejdningen af det oprindelige program er lykkedes.

Pædagogerne kan genkende egen praksis og egne værdier i progressionen fra den utilstrækkelige praksis til

den udmærkede praksis.

Det fremhæves ligeledes af vuggestuerne at:

1. FCCERS er let tilgængeligt og anvendeligt i forhold til at kvalificere opgaveløsning.

2. FCCERS er fint i tråd med læreplaner og kan opkvalificere evaluering i forbindelse hermed.

3. Arbejdet med programmet giver anledning til skabelse af et refleksionsrum.

4. Arbejdet med programmet er både tidskrævende og tidsgivende.

5. FCCERS er et magisk spejl, der giver svar på nogle spørgsmål.

9

6. FCCERS styrker den faglige stolthed, da programmet tydeliggør, at pædagogisk arbejde gør en

forskel, samt at der noget, der er bedre end andet i forhold til en børnegruppe.

7. FCCERS kan fungere som et dynamisk lederværktøj (ikke kontrol) ved at sætte rammer om

evaluering og feedback: Hvad måler vi på? Og hvad kan jeg som pædagog forvente, at min leder

(og kolleger) giver mig feedback på?

8. Styrken ved FCCERS er systematikken, genkendelsen og den røde tråd.

En af pædagogerne fortæller, at det har betydning for hendes arbejde, ”at der er nogen, som forholder sig

til vores praksis og kan se, at det gør en forskel … at vores måde at tilrettelægge læringsmiljøet på, har

betydning for kvaliteten”. Og det har igen betydning for barnets muligheder for læring, trivsel og udvikling.

Det fremhæves, at fokus på refleksioner over barnets deltagermuligheder - altså lærings-, relations- og

demokratiaspektet samtidig giver et indblik i eller standard for en inkluderende pædagogisk praksis. Mødet

mellem den voksne og barnet er det helt centrale.

Det pointeres, at det kan være udfordrende at skulle vurdere sine kollegers arbejde, når praksis i den

pågældende observation har udviklingspotentiale eller mangler i forhold til topscore. Men skemaernes

konkrete udsagn understøtter det faglige udgangspunkt. Dermed bliver dialogerne løftet, og man kommer

ud over de mere subjektive, værdiladede antagelser og ”synsninger” i vurderingen af kollegers

pædagogiske arbejde. Udsagnene skal besvares med et ja eller nej, hvilket mindsker kompleksiteten. Det

kan dog også være en faldgrube, hvis nuancerne og dialogen forsvinder eller nedtones. Det vigtige er her,

at åbne dialogerne, således at alle scoringer er lige vigtige, og begrundelserne herfor kan spilles ud og

vendes uden ubehag eller mangel på anerkendelse. Så anvendelse både forudsætter og skaber tryghed i

kollegasammenhæng.

10

Resultater Samlet set har udviklingsprojektet været en succes. De involverede har samstemmende været forbavsede

over de nye indsigter i egen pædagogisk praksis og miljø, som observationer og siden scoringer har ført

med sig, og vurderer programmet som et relevant kvalitetsudviklingsværktøj, der giver mening.

Der er enighed i styregruppen om, at der, hvor dialog og fælles refleksioner styrkes og gives plads, er der

også det største faglige udbytte. Det betyder, at de erfaringer, udviklingsprojektet har indhøstet, i lige høj

grad har været om processer i implementeringen som om programmets ordlyd og tilpasning til dansk

sammenhæng. Derfor vil forvaltningen også udarbejde en procesvejledning og yde støtte til udarbejdelse af

konkrete procesplaner.

Som resultat foreligger der nu 18 gennemarbejdede og gennemprøvede skemaer, der er klar til brug.

Perspektiver Det kan jo undre, at et program, der opererer med standarder for god pædagogisk praksis, overhovedet

kan vinde indpas i den pædagogiske kultur. Styregruppen har ikke beskæftiget sig med spørgsmålet, men

har løst drøftet behovet for et sådan program. Det handler ikke om – som man måske skulle tro – at der nu

kræves kvalitetsoplysninger fra alle kommuner – men derimod om, at udviklingstakten i samfundet er

stigende. Det betyder, at pædagogers og dagplejeres opgave ændrer sig hurtigt. Men alligevel kan der tales

om kerneopgaver. Det er disse kerneopgaver, FCCERS kan vurdere. Forstået som vurderinger af, hvilke

muligheder for læring, demokrati og relationelle kompetencer de etablerede pædagogiske miljøer tilbyder

barnet. Værktøjet er desuden optaget af læring og anerkendelse fremfor fejlfinding, hvilket også passer

godt til den pædagogiske kultur.

Styregruppen håber at kunne bidrage til udbredelse af kendskabet til FCCERS og ønsker endvidere at følge

implementeringen og effekten gennem et forskningssamarbejde mellem UCN og Viborg Kommune.

Materialer Referater fra styregruppemøder

Løbende evalueringer fra dagplejeområderne og vuggestuerne

Fyraftensmøde – slides

Udkast til artikel til CEPRA-striben af Mie Storgaard, Joan B. Sørensen og Cita Ammitzbøll

11

Bilag 1:

Procesguide Denne guide er et forslag til, hvordan afprøvningsprocessen med hensyn til dele af FCCERS kan

tilrettelægges i et samarbejde mellem styregruppen og projektgruppen.

Processen er tilrettelagt i overensstemmelse med principper, formål og tidsplan i projektbeskrivelsen

”Kvalitetsudvikling i dagtilbud 0 – 3 år”.

1. Ledere i dagplejen og institutionsledere holder oplæg for de implicerede dagplejere og pædagoger.

Se forslag til indhold. Drøftelsen drejer sig om, hvor meget af det teoretiske grundlag der skal

formidles inden praksisafprøvningen. Hver enkelt leder tager stilling hertil. Hertil kommer

instruktion i at anvende scoringsskemaer. Oplægget følges op af en øvelse, hvor dagplejerne prøver

at udfylde en scoring med afsæt i en fælles drøftelse af indholdet i et udvalg item.

2. De udvalgte dagplejere/pædagoger får udleveret 6 skemaer (6, 7, 8, 9, 13, 14 og 15) inklusiv noter

og tilhørende scoringsark og forpligter sig på at prøve at udfylde/score i perioden frem til 1/ 4 2011.

Lederne samt Helle Meyer og Tanja Miller yder eventuelt i samarbejde forvaltningen støtte til dette

arbejde. Hvis det er muligt, og dagplejerne/pædagogerne frivillig og med afsæt i et aktivt ønske kan

lederne score via observationer af dagplejerens/ pædagogens arbejde med børnene. Under alle

omstændigheder skal scoringerne drøftes med lederne og gerne føre til flere refleksioner over egen

praksis og danne afsæt for udvikling. Måske skal alle dagplejere ikke arbejde med alle skemaer? Det

er også vigtigt at notere sig de besværligheder/positive gevinster, som dagplejeren/pædagogen og

lederne oplever. Lederne opfordres til at udarbejde en implementeringsplan. De første erfaringer

samles i notat og gøres klar til mødet i projektgruppen 7/4 kl. 14 – 16. Og styregruppen arbejder på

den baggrund med at matche skemaer og læreplanens punkter.

3. Processen gentager sig nu med skemaerne 16, 17, 18, 22, 23, 24, 27, 28, 30 og 33 samt Børn med

særlige behov. Helle Meyer og Tanja Miller arbejder videre med at skabe et skema med afsæt i det

eksisterende materiale. Skema med overgange udformes senere.

4. Helle, Tanja og resten af styregruppen drøfter, hvordan erfaringerne skriftligt kan formidles. Selve

skrivearbejdet ligger i Viborg Kommune, og UCN yder sparring og faglig kvalitetssikring.

5. Der afholdes et fyraftensmøde 18/5 kl. 18 – 20. Mødet planlægges i store træk.

6. FCCERS sættes op i elektronisk udgave med kommentarer og Viborg Kommune beslutter, hvad der

skal ske herefter.

7. Der afholdes et møde 10/6 kl. 10 – 12, hvor fremtiden skal drøftes.

12

KONTAKT