ikv- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektivforsk lvis
Post on 01-Dec-2014
322 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
FORSKNINGSMÆSSIGE POSITIONER:
ikv- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv
Niels Henrik Helms
Forskellige tilgange
Psykoanalytisk-”Lifespan” (ontogenetisk)
Kulturhistoriske
Strukturation
Nu psykologi – og anerkendelse
Hverdagssociologi-konstruktion af det subjektive/bøjelighed
Konstruktion af det objektive
Den narrative tilgang
Narrative is not only a method for fostering learning; it is also a way to conceptualize the learning process..
Narrativer er (pr definition)meningsskabende
En narrativ tilgang er en måde at beskrive en udviklingsproces med den enkeltes perspektiv fremfor ”udefra”
”Rewriting oneself”/”re-storing” (Clark & Rossiter 2008)
Epistemologiske og/eller ontologiske kompetencer
Stories heard
Stories recognized
Stories told
9. april 2023
Uddannelsesperspektivet
Udvidet professionsbegreb:
Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre
Dobbelte kompetencer /T-kompetencer
Slide 5
9. april 2023
T-Kompetencer – innovation skabes i fler-faglighed – kræver faglighed
Slide 6
9. april 2023
Eksplicit viden (kvalifikationer)
Processuel viden (kompetencer)
Emergerende viden(innovation)
Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-i-handling
Oscillerende reflek-sion-i-handling
Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-handling
Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt
Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-i-handling
Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer
Professionel tid Vide hvornår Timing – forhandlet tid
Tidshorisonter
Professionelt rum Vide hvor(organisation)
COP’s COI’s Konstellationer af praksis-fællesskaber
Slide 7
Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms
Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?
Uddannelse som narrativitetUddannelsesfortællinger”Scripts” for uddannelse- Uddannelsesnormative- Systemnormative- Lærings formative
- Og
”Konsekvensen af at erstatte den professionelle selvregulering med evidensbaserede evalueringer og forskrifter er, at man tendentielt sætter de professionelles praktiske erfaringer og viden over styr, samtidig med at den professionelle identifikation med og ansvarlighed for kvaliteten i arbejdet undermineres.” (Salling Olesen 2006, s. 24)
Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse
En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til
Nye kontekster - nye translationer
Forskellige læringskontekster -Og hvis der så skal reflekteresForskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier
Forskellige ”gørenfællesskaber”
Meningsskabelse
To tilgange:
Begge bærer refleksionen
– Rationel selvkontrol– Ekspressiv artikulation
Rationel selvkontrol
Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/calvinistisk tankegang til den moderne velfærdsstat side og den objektive virksomhed
Store fremskridtMennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning..
Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelte
I overensstemmelse med anglo-amerikansk uddannelsestænkning
Kompleksitetsreduktion gennem subsidaritetsprincippet
Ekspressiv artikulation
Reaktion mod den rationelle selvkontrol
Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse - Rousseau, men også Humboldt og Herder, altså: Dialektikken mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces
I dag
Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:– Den ydre fx ekstrem sport– Den indre fx i det nyreligiøse– Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang
læringKonvergens??
Altså:
Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere detHybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering
Pædagogisk form
Performance - rationel selvkontrolBiografiske teknologier - Ekspressiv artikulering
Performanceteknologier 1:
Rationelle logikkerIndustrielle paradigmer
Performanceteknologier 2
Fra værdimangfoldighed til entydighedMetodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning letRutiniserede vurderingerUdelukkelse af temaer, begivenheder mv.. som er udenfor den givne metodikTop-downKontekst, kompleksitet og konditioner forsvinderNegative konstitutive effekterFra output/proces til input-output
Performanceteknologier 3
Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed..også forudsigelige studerende
Biografiske teknologier
Post-industrielt paradigmeInklusion vha. eksklusionSubjektet som vurderingskriteriumHyperrefleksivitet
Fx portfolioen
Bliver den?:Øvelse i den merkantile selvkonstruktionSelvobjektgørelseInstrumentalisering af relationer
Skolens opgave - at forstå sig som skole og dermed åbne sig
ArtikuleringFaglighedØvelse gør mesterRefleksionsfrie zonerAt være fremmed - distinktionerAt finde hinanden
Skolen er en skole er en skole
Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge
Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”
Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?
Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.
Fire dilemmaer
Professionsuddannelse mellem etos og fleksibilitetForskning og anvendt forskningFordybelse og forandringSystem narrativitet og den enkeltes fortælling
9. april 2023
Litteratur:
Clark, M.C., Rossiter, M. Narrative Learning in Adulthood. New Directions for Adult and
Continuing Education. Special Issue: Third Update on Adult Learning Theory
Volume 2008, Issue 119, pages 61–70, Autumn (Fall) 2008
Fischer, G. (2001). Communities of interest: Learning through the interaction of multiple
knowledge systems. 24th Annual Information Systems Research Seminar in Scandinavia
(IRIS’24),
Ulvik, Norway (pp. 1–14).
Gleerup, J., (2007). Behovet for en ny praksisepistemologi – ikke-viden som felt for teori- og
praksisudviklingen. Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske
professioner og professionsuddannelser. A. V. Oettingen (red). Syddansk Universitetsforlag.
Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in changing
448
contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449
Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450
www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf
Salling Olesen, H. (2006). Evidens, viden og Profession. Social kritik nr. 104. s. 22-25
Taylor, C. (2002). Modernitetens Ubehag. Autenticitetens Etik. Oversat af Peer F. Bundgaard.
Indledning ved Morten Raffnsøe-Møller. Philosophia
Slide 26
9. april 2023
Litteratur
Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in changing 448contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf Salling Olesen, H. (2006). Evidens, viden og Profession. Social kritik nr. 104. s. 22-25 Taylor, C. (2002). Modernitetens Ubehag. Autenticitetens Etik. Oversat af Peer F. Bundgaard. Indledning ved Morten Raffnsøe-Møller. Philosophia
Slide 27
Transformationer
9. april 2023
Kontakt:nhhe@ucsj.dk
Slide 29
top related