s vækker eller styrker evidenskampen ”evalueringens ” videnskabelige fundering?

Svækker eller styrker evidenskampen ”evalueringens” videnskabelige fundering?

v. Hanne Kathrine Krogstrup

Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Aalborg Universitet

Nordisk Evalueringskonference 13. juni 2012

Definition af evalueringSystematisk retrospektiv vurdering af processer, præstationer og udfald i offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Evert Vedung)

2

Globalisering af evaluering

3

• Udbredelse verden over• Tidsskifter, konferencer, internet• Organisering i sammenslutninger f.eks. AEA og EES• Konkurrence om den ”rigtige evalueringsviden”• Evaluering indskrevet i NPM styringsdoktriner • Evaluering udvikling sig i bølger • Videnskabelige relevanskriterier er kun i begrænset

omfang grundlag af metodologi

Evalueringens videnskabelige relevanskriterier

4

 • Eksplicitte kriterier• Sammenhæng mellem problemets karakter

(genstandsfeltet) og metoder = validitet• Det ses, at der bestilles evaluering, hvor metodologi

er et bestillerkriterium

Tamme problemer

5

• Nemme at definere• Kan adskilles fra andre problemer• Klare kriterier for bedste løsning• Løsningen er af teknisk karakter

Vilde problemer• Vanskelige at definere• Vanskelige at adskille fra andre problemer• Der er ikke objektive kriterier for den bedste

løsning• Mange variable er inddraget i løsningen• Kontekst har indflydelse på interventionen og

på effekterne heraf

6

Interventioner mod vilde problemer• Komplekse og uregelmæssige• Årsagsvirkningssammenhænge kan ikke

generes gennem iagttagelse af regelmæssige handlinger

• Udfordring: Generative mekanismer må identificeres

7

Generative mekanismer

8

• Alle interventioner er baseret på antagelser om , hvad der virker

• "Hvad virker, for hvem, hvornår og i hvilken sammenhæng?"

• Såfremt en effekt ikke opstår, kan det skyldes 1) at interventionsteorien er forkert 2) Implementeringen sker ikke i overensstemmelse med det foreskrevne

Interventionens karakteristika

• Interventionsteorier er dynamiske• Mange interventionsteorier er i spil • Interventioner er ikke lineære • Interventioner er indlejret i systemer

9

Kontekstuafhængig viden/tamme problemer• Interventionen virker uafhængigt af kontekst• Resultater kan nemt duplikeres og overføres til

en anden kontekst

• Interventionen er kompleks og mangefacetteret

• Ingen entydige kausalsammenhænge• Vanskelig at identificere entydige kausal-

sammenhænge 10

Kontekstafhængig viden/vilde problemer

Deterministisk effekt • Sikker effekt indebærer, at variabel X

forårsager Y, hvis og kun hvis X uvægerligt fører til Y. Det betyder, hvis X er til stede, da vil Y nødvendigvis og uundgåeligt forekomme. Sikker effekt udtrykker en lovmæssighed. Et centralt begreb i forbindelse med sikker effekt er” alt andet lige”, så vil X producere Y

11

Probabilistisk effekt• Sandsynlighedseffekt vil sige, at en forøgelse

eller formindskelse af en bestemt faktor tilsvarende vil forøge (eller formindske) sandsynligheden for, at en bestemt effekt er tilstede. Det er således muligt at specificere betingelserne under hvilke X mere eller mindre sandsynligt vil forårsage Y – statistisk og analytisk generalisering

12

To spor at ”tænke med” • Tamme problemer• Kontekstuafhængig viden• Entydig Kausalitet• Tilnærmelsesvis

deterministisk effekt

• Vilde problemer• Kontekstafhængig viden• Kompleks og tvetydig

kausalitet • Probabilistisk effekt

13

Evalueringsdesign Forskningsbaseret/hverdagsviden• Forskningsbaseret evaluering– Eksperimentelle evalueringer– Casebaseret evaluering– Metaevalueringer

• Hverdagsevaluering

14

Eksperimentelle design

15

Caseorienteret evaluering• Dybde men ikke bredde• Hvordan og hvorfor spørgsmål • Casestudiet fokusere på særlige tilfælde• Kan være multiple (generalisering)• Forklaringskraft, når man ved lidt• Fokusere på det særlige tilfælde• Har ikke eksplicitte metodebindinger

16

Metaevaluering –eksperimental society

17

• Sammenfatter en række evalueringer• Metaevaluering som reviewproces (Cochrane)

– Udvælgelse af emne – Udarbejdelse af forskningsprotokol– Godkendelse af protokol– Identifikation af primærstudier– Selektion af studier, der skal udgå– Syntetisering af data– Endelig rapport– Kontrol af rapportens kvalitet (Foss Hansen og Rieper)

Metaevaluering ”synthesizing”• Problemstilling afklares og præciseres• Afsøgning af alle studier og kilder• Internet, databaser, personlige kontakter• Hypotesegenerering • Ny programteori eller forfinelse af eksisterende• Syntese: A, be aware of B, take care of C, D can

result in both E and F; G and H means ……• Formidling helt afgørende (Pawson)

18

Hverdagsevaluering opfølgning• Præimplementeringsevaluering• Metaevaluering

– Opsummerer antagelser

• Hurtig vurdering – Interview nøgleinformanter– Fokusgrupper – Observation– Survey

19

Om evidensbegrebet• Konflikt om hvad evidensbaseret viden er• Præstationsmålinger har sjældent noget med

evidens at gøre • Den evidensbaserede viden, der eksisterer

anvendes ikke efter hensigten

20

Evidensbaseret politik• Sammenhængen mellem evidensbaseret politik

og evaluering”Evaluering skal hjælpe beslutningstagere til at

udvikle evidensbaseret politik på baggrund af dybtgående videnskabelig viden” (Pawson)

21

Evidensbegrebets historie• Forskningsoversigter og metaevaluering• Organisering af videnskaben• Cochrane, Campbell, MTV, Clearinghouse• Den medicinske verden • USA• Kamp i forskersamfundet (Foss Hansen og

Rieper)

22

The Golden Standard-Evidens hierarkiet• Det randomiserede kontrollerede forsøg• Quasi-eksperimentelle design • Før og efter sammenligninger• Procesevaluering, formative studier og

aktionsforskning• Kvalitative studier og etnografisk design• Deskriptive guidelines og eksempler på god praksis• Professionelle og ekspertvurderinger• Brugervurderinger

23

Kritik af The Golden Standard

24

• Forskningsresultater giver ikke sikker viden–Eksperimentelle og ikke-eksperimentelle studier giver samme resultater –Samme intervention udsat for forskellige RKT giver forskellige resultater

• Kontrol -og indsatsgrupper er i mange sammenhænge ikke mulige at etablere

• Der er lavet mange årsagsforklaringer uden involvering af eksperimenter

• Social viden er ikke rationel og entydig men: Fortolket, kontekstuel og dynamisk, midlertidig, inkluderer værdi og ideologi

• Gennemsnitsviden kan være interessant, men behøver ikke at være det

Evidens begrebets 3 spor• Det eksperimentelle spor– Positivisme

• En virkelighed der kan begribes objektiv, men ikke til fulde • Kausalitet er observerbar

• Det kritiske spor– Ikke én virkelighed, men mange virkeligheder– Subjektive – Kontekst har betydning – Kvalitative metoder– Neutral og ufortolket viden eksisterer ikke – Evaluering er samfundets sociale bevidsthed – Maximal effekt negligerer kompleksitet og kontekstuel bunden rationalitet

• Det pragmatiske spor– Objektivitet og subjektivitet er yderpunkter på et kontinuum– Metoder afhænger af undersøgelsesspørgsmålet– Mange forklaringer, men muligt at identificere kausalsammenhænge– Casestudium – kvantitative og kvalitative metoder

25

Validitet

26

• Validitet = gyldighed • ” Undersøger forskningen eller evalueringen det den

siger, den undersøger”• Validitet er et kriterium for logisk test af forskningen • Validitetsformer – Konstruktionsvaliditet – Intern validitet– Ekstern validitet

• Reliabilitet eller pålidelighed

Konstruktionsvaliditet• Operationalisering af det fænomen eller begreb, der studeres

i evaluering • Udvælgelse af den specifikke forandring, der studeres• Sammenhængen mellem mål for intervention og forandring

• Konstruktionsvaliditet eksperimentelle design– Høj konstruktionsvaliditet – fokus på et fænomen- medicinsk forskning

enkelt at operationalisere• Konstruktionsvaliditet casestudier

– Vanskelig at etablere og ofte ringe– Metoder

– 1) Mange kilder – 2) Test af logiske kæder– 3) Prøvelse af den færdige rapport

27

Intern validitet • Relevant når årsagsvirknings- sammenhænge

skal identificeres • Regler for data skal overholdes sådan, at der

ikke etableres falske kausalsammenhænge • Hvis det konkluderes, at der er årsagsvirknings-

sammenhænge mellem X og Y uden opmærksomhed omkring, at z kunne have forårsaget Y, har resultaterne ikke intern validitet

28

Det eksperimelle designs interne validitet

29

• Kan være høj • Trusler mod intern validitet– Ved hvem der modtager behandling– Påvirkning af resultater (medicinsk forsknings

finansiering af medicinalindustrien)– Når kontrol og indsatsgrupper påvirkes forskelligt – Frafald der skævvrider sample– Utilsigtet forskelle i kontrol- og indsatsgrupper – Kontrol- og indsatsgrupper er ofte ikke tilstrækkelige til

at beskytte mod systematiske fejl

Casestudiets interne validitet• Casestudiet beskæftiger sig i begrænset omfang

med intern validitet• En begivenhed giver ikke en følgeslutning –

flere begivenheder og inddragelse af kontekst er nødvendig

• Mangel på intern validitet er så at sige indbygget i casestudiet, og anses for at være en præmis for at studere årsags-virkningssammenhænge i komplekse organisationer

30

Ekstern validitet • Kan resultaterne generaliseres?• Eksperimentelle design har svag fokus på

ekstern validitet ”kan generaliseringer ikke gennemføres, ved vi heller ikke, om de virker, og det er problematisk at anvende dem som grundlag for politiske beslutninger”

• Casestudier (særligt multiple) har høj ekstern validitet

31

Pålidelighed• Vil forskere, der undersøger samme sag, nå

frem til samme konklusion? – minimering af fejl og bias

• Uanset design må pålidelighed søges optimeret gennem beskrivelse af forskningsprotokoller og metoder

32

Realismen i forestillingen om det evidensbaserede samfund

33

• Evalueringsviden anvendes ikke instrumentelt, men kognitivt og symbolsk

• Ufuldkommenhed hos forskere • Forskningsviden er fragmenteret og ufuldkommen• Politiske krav om hurtige resultater skaber overfladisk og kortsigtet viden• Metaevalueringer skaber begrænset viden om kontekstspecifikke forhold

• Ufuldkommenhed hos politikere• Anvendelse afhænger af politiske dagsordner og ideologi

• Vilkårene for kommunikation mellem forskere og politikere er komplicerede: forskellige dagsordner; Skriftlig/mundtlig kommunikation

Autorativ viden/autorative beslutninger• Evidens som forudsætning for bevilling • Evalueringsresultater er ofte inkonsistente og

modstridende • Evidens bæres oppe af magtfulde

organisationer• Evidens udgør autoritativ viden, der kan lukke

eller åbne programmer

34

Hvad er problemet i det herskende evidensbegreb?

35

• Demokratisk problem at værdier ekskluderes• Evidensbaseret viden er ikke nødvendigvis

innovativ• Evidens implicerer ikke den efterspurgte

neutralitet• Der er forskel på menneskelig og fysisk aktivitet

Europæiske tendenser versus USA

36

• Ikke samme tendens til at hylde evidens ukritisk

• Ikke samme fokus på det randomiserede kontrollerede design

• Højere grad af paradigme-flertydighed• En samfundsmæssig kamp mellem evidens og

politik (Foss Hansen og Rieper)

37

Evaluering bør være en videnskabelig disciplin

Tak