SF23

PERSPEKTIVER PÅ

EBUSINESS

LEIF BLOCH RASMUSSEN

• Ingeniør. Phd. fra DTU

• Lektor på ITM, CBS

• Har arbejdet med ebuss siden starten i 1999

• Interesse for innovation, netværk, kompleksitet – og nu også nanoteknologi og Elinor Ostrom (forklaring følger muligvis)

• Plus et par andre ting

ULRIK FALKTOFT

• Msc. IT, e-business fra 2008

• Har arbejdet som selvstændig konsulent siden 1998 med udvikling af organisationer, mennesker og business i min virksomhed (Knowing People)

• Ekstern lektor på 4 universiteter:

• CBS i dette fag + vejleder på ca. 150 projekter og specialer

• ITU i ”E-business and understanding business” og masterkursus ”Videnstyring og organisatorisk læring”

• DTU i ”Introduction to E-business” og ”It-støttet kommunikation og samarbejde”

• AAUK i ”IT in distributed organisations”

• Director i Helix (Innofactor) - arbejder med innovation og IT i samarbejder mellem studerende, virksomheder, organisationer og forskere

HVORFOR ER I HER?

”Fordi faget er obligatorisk…”

Ok… men ellers…?

BAGGRUND FOR KURSET

• Input fra ebuss-alumner ved strategiseminar i sommeren 2008 og

sommeren 2011

• Input fra studerende på tidligere versioner af kurset

• Der går (mindst) 2 år fra start til afslutning på e-business

• E-business udvikler sig hurtigt - fra semester til semester

• Et tværfagligt (BTP) integrations-kursus

• ”At vide meget om få ting, og lidt om mange ting”

• Hvad i (formentlig) skal starte med at arbejde med, og så de langsigtede

kompetencer, til at udfolde jeres karriere

• Input fra tidligere studerende på kurset

• Og endelig:

• Afsluttende kursus – fra studerende (teori) mod faglighed (praksis)

• Specialeforberedende! – altså hjælpe jer med med jeres specialisering

DE MANGE INPUT

Web 2.0, Sociale netværk, Scrum, BPM, forandringsledelse, Cloud Computing, virtualisering, ASP, it-governance, medieret, long tail, netværksledelse, corporate taxonomies, faglighed, selvstændighed, sensemaking, typologi, netværksjura, SaaS, ad hoc, tipping point, post-company theory, LEAN, agile, distributed leadership, inter-dependency, virksomhedssystemer, ITIL, innovation, imitation, it-sikkerhed, right mover, selvledelse, web-apps, mixed source, mesh, buttom-up, SCM, outsourcing, m.m.m.

DE OBLIGATORISKE

ELEMENTER I SPECIALER

Problemformuleringer

- SKAL ikke formuleres som et spørgsmål

- Hv-ordene kan ikke stå alene – der mangler noget..

- Korrespondens mellem PB og konklusion er IKKE den eneste mulighed

- Der kan arbejdes med hvad der nødvendigvis må være sådan, sandsynligvis må/kan være sådan, og muligvis kan være sådan

…giver forskellige specialetyper…

- Teoretiske

- Empiriske - virkelige fænomener som udgangspunkt

- Intuitive – eksperimenterende

- …?

… med forskellige vinkler af videnskabsteori og metoder

PROBLEM

FORMULERING

MULIGHEDS

FORMULERING

PROBLEMFORMULERING

Problem – manglende viden

Anomali – afvigelse fra det normale

Paradox – problematisering af eksisterende opfattelser

Dilemma - valgsituation

PROBLEMFORMULERING

Den videnskabelige problemformulering stilles vha. teoretiske begreber og i forhold til en teoretisk for-forståelse.

Problemstillingen kan sagtens være affødt af empiriske hændelser og metodisk kræve grundige empiriske undersøgelser, men sigtet er den eksisterende korpus af viden, dvs. feltet af teoretisk viden om fænomenet.

Desto mere viden om et emne, desto bedre og mere præcist kan problemet formuleres.

En god problemformulering producerer en konklusion, der giver en aha- og ikke en nåh-oplevelse.

Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde

PROBLEMFORMULERING

Problemformuleringen er en kort 1-5 liniers formulering, som

kun har mening i kraft af den forudgående udfoldning af

problemfeltet og den efterfølgende præcisering af begreber

og metode.

I problemfeltet dokumenteres problemformuleringens

aktualitet, dens videnskabelige og praktiske betydning

forklares, dens læsning præciseres og interessen hos

læseren skabes.

Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde

PROBLEMFORMULERING

Den gode problemformulering indebærer en udfordring,

indeholder to led og en relation, er handlingsvisende,

operationalisérbar, interessant og klar; den kan formuleres

som én problemformulering, er faglig relevant, tidsmæssig

gennemførlig og etisk forsvarlig.

Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde

PROBLEMFORMULERING

Problemformuleringen er en proces og således ikke bare udgangspunkt for, men også produkt af projektarbejdet.

I den første fase anvendes analytisk arbejde og kreativitet til generering af idéer og problemstillinger.

I den anden fase undersøges og dokumenteres det, at problemformuleringen er en egentlig problemformulering.

Den første problemformulering præciseres.

I de næste faser analyseres og skærpes problemformuleringen i et snævert parløb med konklusionernes melden sig på banen.

Poul Bidtz Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret Projektarbejde

MULIGHEDSFORMULERING

Genuin tvivl og forundring

Fastlæggelse af overbevisning

Autoritet

Stædighed

A Priori

Eksperiment

Charles sanders Perice: Fixation of Belief, 1886

SPECIALESKRIVNING

Klassisk Nyskabende

Tame Problem-

formulering

Anomali

Multiperspektiver

Wicked Paradox

Dilemma

Mulighedsformulering

Sweeping-In process

INGREDIENSER I KURSET

Personlighed

Identifikation af temaer

Identifikation af sammenhænge, eller mangel på samme - mellem teorier – og forskellige praksiser

Identifikation af aktuelle emner og mega-trends der sigter fremad

Identifikation af mulige sammenhænge mellem personlighed, metoder og videnskabsteori

Dybere forståelse for business, områder og personlig tilgang

TENTATIV KURSUSPLAN Lecture Theme Content, Readings and Exercises

1 Introduction

Personality 1

Who are we

The course

Formalia

Learning: transformative, styles, MIT model, EBUSS-profile

Inference methods

2 Personality 2 MBTI

Kahneman

Grand themes and trends

Supervisors

Topics id

Burell&Morgan og Wiseman

3 Topics 1 Identifying and pre-understanding of topics

A priori – a posteori – assumptions and limitations of scoping

Bounded rationality and bounded ambiguity

4 Topics 2 Presentation of article

Team Syntegrity

Presentation of topics clusters in class

5 Scope 1 Examples of scoping – limitations and possibilities

Concretion and abstraction of topics

Identifying outliers and coupling with other themes

6 Scope 2 Frameworks for analysing topics

Maturity of topics

Trends within topics

7 Possibilities The (im)possible, the plausible and the certain

8 Approaches 1 Philosophy of science (strategy)

9 Approaches 2 Structure and disposition (tactical)

10 Approaches 3 Concrete methods (operational)

11 Presentations 1 Presentations and feedback

12 Presentations 2 Presentations and feedback

KRAV OG GODE TILTAG

• MBTI

• Kursus og projektportefølje inkl. bachelor

• Kompetence-skema

• Rød tråd? Hvor trekanten?

• Identifikation af emner

• Udvidelse af problemfelt

• Perspektiv på problemfelt (videnskabsteori)

• Problemformulering (mulighedsformulering)

• Perspektiv på problemformulering (metode)

• Hvad medfører specialet i teori og praksis?

• Hvordan passer det ind på e-business? (studieordning mv.)

LITTERATUR

En række artikler og bøger som kan downloades fra internettet, findes på kursets wiki, eller distribueres via e-mail

De artikler i præsenterer, deler vi

Derudover så identificerer vi sammen relevante artikler, som vi læser

FORMALIA

Læs din studieordning

Læs vejledning for specialer

Læs specialedokument

IKKE dem for ITU-studerende, men for EBUSS!

FÅ DIG SELV I SPIL!

EVNER LYSTER

ANVENDELSE

Viden

Forståelse

Færdigheder

Mening

Mestring

Motivation

Følelse

Vilje

psykiskbalance

Handling

Kommunikation

Samarbejde

Integration Egen modificering efter Illeris (2006) Læring, Roskilde Universitetsforlag

LÆRINGSTYPER

Kumulativ læring

Assimilativ læring

Akkomodativ læring

Transformativ læring

LÆRINGSTYPER

Skema/

Forståelser

Eksempel

Kumulativ Grundlæggelse af mentale

skemaer, som afsæt for

senere læring

Når vi ”terper” eller lærer udenad: f.eks.

vores pinkode, alfabetsangen

Assimilativ Der tilføjes viden til de

eksisterende

skemaer/forståelser

Alle dyr med fire ben og en hale er en

hund…”

”Nå, det er ligesom”…

Akkomodativ Hel eller delvis

omstrukturering af mentale

skemaer – så læringen bliver

individuel

Erkendelse af nye

tænkemåder/struktureringsmåder/handle

måder…

Nå… sådan kan man også gøre! En

forståelses- og tolkningsorienteret viden

Transformativ Når et større antal skemaer

samtidigt og gennem-gribende

omstruktureres

En fuldstændig anden måde at se, føle

og være i verden på!

Typisk gennem sygdom, skilsmisse,

intensive uddannelsesforløb

3 FORMER FOR MADLAVNING

Følge en ordinær

opskrift på

chokoladekage

fra en bog

Best practice

Følge kokke og iagttage

hvordan de laver

chokoladekage, for derpå at

foreslå en god opskrift

Good practice

Følge sine fornemmelser

og eksperimentere sig

frem til (nye) måder at

lave en (bedre)

chokoladekage

Emergent practice