Århus set indefra

EN KO

RTLÆG

NIN

G AF ÅRH

US O

PLEVET IND

EFRA2017

AA

RHU

S NU

EU

ROPÆ

ISK KULTU

RHO

VEDSTA

DKA

ND

IDAT

22017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT

Deltagerne undersøger et af spørgsmålene til dialogcaféen i Skødstrup

3 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT

INDHOLD

DEL 1 - OverblikIntroduktion 5Baggrund for Århus NU 6

DEL 2 - Høsten af de 8 Dialogcaféer

1 Skødstrup 82 Muskelsvindfonden 123 Gellerup Bibliotek 164 Gallo Huset 205 Kulturelle Ildsjæle 266 Børnenes Friskole 327 Århus Katedralskole 388 Lærdansk 44

DEL 3 - Værdiskabelse

De 8 Dialogcaféer - ligheder og forskelle 50Anbefalinger i forhold til Borgerinddragelse 52Afrunding 54Tak til 57

At 2017 ikke er MÅLET, men nær-

mere MIDLET til at blive en ”bedre”

(kultur) by. Hvorfor ikke skifte navn

til Aros? ‘Kultur kan være bedre end

medicin’.

– sagt af deltager i dialogcaféen

“


KANDIDAT

Deltagerne får præsenteret etiketten til dialogcaféen i Skødstrup.


KANDIDAT

INTRODUKTIONMaja Rottbøll & Thomas Hessellund Nielsen

Denne publikation viser resultaterne af en række borgerind-dragende dialogcaféer der har haft til formål at kortlægge Århus oplevet indefra – anno 2010. Vi har arbejdet med en vifte af forskellige skoler, foreninger og andre organisationer der hver især har bidraget med deres perspektiv på hvordan Århus ser ud. Tilsammen giver disse perspektiver et mang-foldigt billede af Århus NU.

Vores syn på verden opstår igennem samtaler og interaktio-ner med andre mennesker. Med dialogcaféerne har vi søgt at bringe byens kollektive intelligens i spil, og gennem det enkelte menneskes stemme har vi hørt byen tale.

I begyndelsen af dette kortlægningsprojekt, definerede vi sammen med sekretariatet bag Århus 2017 nogle succeshi-storier for hvad det var vi gerne ville kortlægge med Århus NU. Det primære formål med kortlægningen Århus NU er at disse succeshistorier går i opfyldelse. Succeshistorierne er:

• At vi har fået forskellige perspektiver på hvad der gør Århus unik, og hvad folk værdsætter ved byen.

• At vi ved hvad folk godt kunne tænke sig blev forbedret ved Århus – nu og i relation til Århus 2017-projektet.

• At vi efter de 8 workshops har et klarere billede af om

menneskene i og omkring Århus ser sig som en del af byen, og i hvilken grad de ønsker at deltage i og medskabe Århus 2017

Ud fra disse succeshistorier har vi designet dialogcaféerne og de spørgsmål der blev undersøgt. Det blev til følgende 4 spørgsmål:

• HVAD GØR ÅRHUS UNIK? • HVAD KAN VI I ÅRHUS BLIVE BEDRE TIL? • JERES BIDRAG – Hvad kunne I bidrage med til Kulturby

2017 som Århus kunne få glæde af? • KULTURBY 2017 – Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med

at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Ved at sammenligne høsten fra de forskellige dialogcaféer, hvor der i alt var 133 deltagere, har vi fået et billede af hvad der er unikt for de forskellige grupper, samt hvad vi har til fælles i Århus – en slags Århus DNA. Vi har lært meget om hvad århusianerne har på hjerte. Og om hvad der skal til for at man som borger får lyst til at engagere sig i et stort og ambitiøst projekt som ÅEK 2017 (Århus Europæisk Kulturho-vedstad 2017).

Set i bakspejlet er det karakteristisk ved caféerne at deltager-ne var glade for at ”opdage” nye sider af Århus i deres fælles undersøgelser. Mange var positivt overraskede over at finde

sig selv i et engageret og uformelt forum hvor alle var invite-ret til at bidrage med deres mening. Som et ungt menneske fra Børnenes Friskole sluttede workshoppen af med at sige: ”Det har været fedt at kunne sige vores mening – og blive hørt – og måden vi har siddet på, har skabt en god dialog, og der er opstået idéer vi ellers ikke var kommet på.”

LæsevejledningDenne publikation består af tre dele.Første del indeholder en kort introduktion til kortlægningen og publikationen, denne læsevejledning plus en baggrund for Århus 2017 og det samarbejde vi har indgået. Anden del indeholder resultaterne fra hver af de 8 dialogca-féer samt et afsnit der ser på lighederne på tværs af dialog-caféerne. Tredje og sidste del indeholder vores erfaringer ift at inddrage borgerne i kortlægningen Århus NU samt anbefalinger til fremtidens borgerinddragelse i Århus2017-projektet. I afsnit-tet ”Afrunding” samler vi op på succeshistorierne og kigger på hvad resultaterne kan betyde for Århus 2017. God læselyst!Maja Rottbøll & Thomas Hessellund NielsenStrong Bright Hearts


KANDIDAT

BAGGRUND FOR ÅRHUS NUKulturby 2017

Århus Kommune satser på at blive

Europæisk Kulturhovedstad i 2017

(også kaldet Århus 2017). Kommu-

nen har vedtaget en handlingsplan

i fire faser som løber frem til 2012

hvor EU og den danske regering

skal udpege den danske by der skal

tildeles opgaven. I dette opløb skal

Århus’ styrker, potentiale og ud-

fordringer kortlægges, tidens store

emner diskuteres, og bæredygtige

og visionære projekter skal udvikles.

Læs mere om Århus 2017 og den kulturelle kort-lægning på www.aarhus2017.dk.

I starten af 2009 indgik Strong Bright Hearts et samarbejde om at være metodisk samarbejdspartner i kortlægningsfasen af kulturby-projektet. SBH’s brede erfaring i at engagere folk, afholde inddragelses-processer og arbejde med menneske-dreven innovation skal bidrage til projektet samt komme andre samarbejdspartnere og interessenter til gode som del af Århus 2017’s ønske: ”(...) først og fremmest skal der ind-drages borgere fra alle kvarterer med alle baggrunde og i alle aldre. Vi skal ikke fabrikere et kulturhovedstadsår på byens vegne. Byen skal selv skabe det.”

UdvælgelsesprocessenVores opgave lød på at kortlægge Århus oplevet indefra, altså hvordan århusianerne subjektivt oplever Århus lige nu: “Denne kortlægning lægger op til at finde frem til byens kerneværdier som er mere subjektive, både i forhold til det individuelle synspunkt og i forhold til hvordan disse værdier og særkender kommer til udtryk og kan måles.”

Vi udvalgte derfor nogle forskellige demografiske og geogra-fiske grupper i og omkring Århus, ud fra antagelsen om at de hver især holdt unikke perspektiver, samt at der også var noget der gik igen i alle grupperne, nemlig en form for Århus DNA. Fordi alle nu engang er århusianere, ligemeget hvor de bor, eller hvilke livsvilkår de har.

Deltagere der hygger sig

“

Deltagere der hygger sig


KANDIDAT

BAGGRUND FOR ÅRHUS NUKulturby 2017

Geografiske grupper:• Skødstrup – en pænere forstad i Århus med 7000 beboere

med alt fra børnefamilier til ældre borgere.

• Gellerup – en bydel med 7700 beboere, hvor der bor mange med forskellige kulturelle baggrunde.

Demografiske grupper: • Café Gallo Huset – en café og værested sted for psykisk

syge. • Muskelsvindfonden – en organisation for folk med mu-

skelsvind og dermed nedsatte fysiske evner. • Kulturelle ildsjæle – meget aktive og ressourcestærke

borgere der igangsætter forskellige kulturelle projekter, og på anden vis er engageret i byens kulturliv.

• 3. g. samfundsfag på Århus Katedralskole – Århus’ ung-dom.

• 9. klasse, ”Hvalerne”, på Børnenes Friskole – Århus’ børn/unge.

• Lærdansk – sprogskolen i Århus hvor mange udenlandske tilflyttere til byen lærer dansk.

Vi kontaktede også flere andre som vi godt kunne tænke os at have involveret, men hvor det af den ene eller anden grund

ikke kunne lade sig gøre. Det gælder Trøjborg Beboerhus, Børn & Unge-byrådet, Ældre Sagen, Hasle, Studenterhus Århus, Lokalcenter Møllestien og Dansk Blindesamfund.

Vi fandt det især ærgerligt at det ikke lykkedes at få lavet en dialogcafé med ældre århusianere, som vi ellers prøvede at arrangere tre gange. Heldigvis vil deres stemme blive en del af kortlægningen, bl.a. igennem en kortlægning der afholdes i februar/marts 2010.

Dialogcafé-metodenVi har valgt at bruge World Café som workshopmetode for de 8 dialogcaféer – en metode vi tidligere har haft god erfaring med ift. inddragelsesprocesser, og som er fremragende til at få den kollektive intelligens i en gruppe/by i spil. Selve World Café-metoden opstod i sin tid mellem danske Finn Voldtofte og amerikanske Juanita Brown & David Isaacs, der alle så en enorm gavn i at gå i dialog om vigtige emner og brændende spørgsmål inden for de uformelle, trygge og kærlige rammer en café kan tilbyde. Deres grundlæggende antagelser er at folks måde at se verden på opstår i samtaler og handlinger mellem mennesker.

World Café er en måde at opdage og udvikle de kollektive mønstre og værdier i grupper af mennesker og i samfundet.

Deltagerne undersøger et spørgsmål på dialogcaféen i Gallo Huset

Det giver muligheden for at lade Århus ”se sig selv” gennem arbejdet med brændende spørgsmål – vi får indblik i hvad Århus er optaget af som by.

ForfatterneMaja Rottbøll er uddannet kaospilot og arbejder til dagligt som proceskonsulent i firmaet LifeWork og har flere års erfa-ring med organisationsudvikling og inddragelsesprocesser.Thomas Hessellund Nielsen rådgiver inden for bæredygtigt lederskab og innovation, og har 10 års erfaring som projekt- og proceskonsulent i ind- og udland.


KANDIDAT

SKØDSTRUPBeboere i Skødstrup - 9. november 20091

Skødstrup er en forstad til Århus med ca. 7000 indbyggere og en god blanding af børnefamilier og ældre borgere.Det var også det sted hvor vi afholdt den første af de 8 dialogcaféer. Vi havde fået kontakt til nogle lokale ildsjæle igennem Skødstrup Lokalråd og Bibliotekets Venner. De havde booket det nybyggede kombi-bibliotek, samlet delta-gere og sørget for kage, kaffe og andet godt. Vi trådte ind i rummet – spændte på om nu vores workshopdesign og alle forberedelser ville bringe det frem som vi drømte om.Og ja, rummet blev hurtigt fyldt med livlige samtaler, latter, fordybelse og jokes. Det var lige som vi havde drømt om – og lidt bedre.

Skødstrups StemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen i Skødstrup. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra work-shoppens resultater og derefter følger selve resultaterne.

Deltagerne får præsenteret etiketten

Deltagere taler sammen efter dialogcaféen

Værdier

Kulturbyen for alleFolkelighed

Vigtigt

Velfungerende infrastruktur og billigere kollektiv trafikRen bySkødstrup vil bidrage

Råd til ÅEK 2017

Bredden er vigtig i forhold til kulturby-projektet

Dialogcaféens resultaterDeltagerne sad i grupper og snakkede mens de skrev deres bidrag ned på A3-ark, som vi bagefter har skrevet ind digitalt. Resultaterne på de fire spørgsmål vi stillede, kan læses i nedenstående afsnit. Som afrunding til hver dialogcafé bad vi deltagerne dele noget om hvad der har været vigtigst, samt hvordan det var at deltage. Disse spørgsmål varierer lidt fra dialogcafé til dialogcafé, men de handler stort set om det samme.

Vigtigt spørgsmål: Hvordan hol-

der vi vigtigheden af projektet

imellem 2012–2017?

-Sagt af deltager

“


KANDIDAT


Deltagerne undersøger spørgsmålene

1: Hvad gør Århus unik?KultureltGruppe 1: Musikhuset, teatre, studentermiljø, kommunalt

multikulturhus der skal bygges på havnen.

Gruppe 2: Musikhuset, Den Gamle By, ARoS, Århus Teater.

Gruppe 3: Kulturinstitutioner: Musikhuset, teatre, Atletion, ARoS, universitetet, men også en spredning af kulturaktiviteter så økonomien trives.

Fysisk

Gruppe 1: Åen binder byen sammen, Byens identitet: Vikin-ger/ Moesgård. Unik beliggenhed: vand, strand og skov. Kampmanns bygninger. Byens parker. Fornem udsigt over byen. Havnen – perlerække fra syd til nord (fra Hou til Skødstrup).

Gruppe 2: Skov, strand og vand. Mols nationalpark, de bynære havnearealer, Århus Domkirke, Marselisborg Slot og Mindeparken.

Gruppe 3: Århus’ beliggenhed ved skov og vand, Sculptures by the Sea.

Socialt

Gruppe 1: Borgerinddragelse/fællesråd, åben by, Århus er

langt fremme med handicappolitik.

Gruppe 2: Smilets by, Århus festuge, foreningslivet generelt er meget aktivt, århusianerne er omgængelige, ”Hygge”.

Gruppe 3: Skødstrup er et smørhul – vi har det godt med hin-anden. Det er nemt at komme til Århus.

Andet

Gruppe 1: Intet at tilføje.

Gruppe 2: Universitetet/Handelshøjskolen, Arkitektskolen, Forskerparken Katrinebjerg, sport generelt. Er-hvervsvenlig. Meget lidt korrupt. Sangskat: lege og sange. Traditionerne.

Gruppe 3: Tryghed ved at færdes sent.

2: Hvad kan vi i Århus blive bedre til?KultureltGruppe 1: Sortering af udbud af generelle kulturtilbud. Priori-

tering af midler.

Gruppe 2: Mere folkelig festuge – mere ”Arosia”. Forsamlings-hus-tilskud – fremme den ”lokale” kultur. Bedre lokalavis.



KANDIDAT


Gruppe 3: Århus skal på verdenskortet (Kaospiloterne, den århusianske musikscene, mm.) Festugen er ikke folkelig nok, og vi mangler nogle kulturelle tilbud i yderområderne. Havnefronten bliver sparet væk. Århusskolen helt væk.

Fysisk

Gruppe 1: Vedligeholdelse af anlæg og bygninger. Renlighed (opdragelse) i gadebilledet. Omtanke for miljøet.

Gruppe 2: Holde byen ren. Holde cykelstierne rene. Flere penge til opsætning af skoler, mv.

Gruppe 3: Århus generelt: ren by. Økonomisk trængt område. Vedligeholdelse.

Socialt

Gruppe 1: Integration – med omvendt fortegn (århusianerne skal lære at være åbne og accepterende).

Gruppe 2: I ntegration – skolen påvirker ungdommen til mere ansvarlighed og respekt for andres værdier.

Gruppe 3: Skødstrups største gruppe indvandrere er islændin-ge, der kommer herned for at uddanne sig: univer-sitetet og så hjem igen.

Andet

Gruppe 1: Intet at tilføje.

Gruppe 2: Byens fædre bør tage sig lidt mere af de omlig-gende tidligere landsbyer – stier, anlæg, mv.

Gruppe 3: Måske skulle vi turde satse noget mere – ikke være så smålige.

3: Jeres bidrag – Hvad kunne I bidrage med til Kulturby 2017 som Århus kunne få glæde af?

Gruppe1: Beliggenheden. Lokalt stærkt foreningsliv/netværk. Mandskabspower. Vores lokalcenter: fokus på bedre ældrekultur. Vi kan vise vores lokale minisamfund frem. Lokalbladet ”8541”’s historie kan fortælles. Team Danmark. Kalø Vig Bådelaug. Dong Energy – måske et bidrag til CO2frit Århus?. Vi kan skabe et vandland og en ferieby – vandet er varmt, gratis og nul forurening.

Gruppe 2: Vosnæs Gods og området omkring det er meget smukt – vi kan bidrage med slotskoncerter. Havnen




KANDIDAT


– inddrage alle havnearealer. Studstrupværket. Vores vision: Clean-tech-område her i forbindelse med motorvejen. Vi kan skabe et hotel i siloen for kulturbyens gæster. Og så kan vores lokale vinbon-de byde på god lokal vin – kulturbyvinen?

4: Kulturby 2017 – Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Gruppe 1: Tilskud til anlæg, miljø og bygninger. Havnepro-jektet skal gøres færdig. Godsbane/multiarena-projekterne skal realiseres. Bedre stisystemer/vandresystemer. Gratis busser til oplandet. Bedre lokaleforhold til egnsarkivet.

Gruppe 2: Udbygge infrastrukturen ud til lufthavnen. Bygge multiarena/stadion til internationale begivenhe-der i nord-Århus. Frimærker i 2012 og igen i 2017 med diverse Århus-motiver. Nye pengesedler med Århus-motiver.

Afsluttende spørgsmålDe overordnede mønstre – det vigtigste der går igenÅrhus som international uddannelsesby/universitetsby. Udbygning af uddannelsesinstitutioner således at vi fort-sat kan tiltrække personale og internationale virksomhe-der. Hotelmuligheder/transport. At sælge Århus som den ”mini”-storby den er – både nationalt og internationalt. Vigtigt spørgsmål: Hvordan holder vi vigtigheden af projektet imellem 2012–2017?. En lokal park i Skødstrup. Vigtigt med generel markedsføring før, under og efter.

Det bedste ved dagenDet at grunde over Århus. Fornøjelig komsammen. Fornem planche der informerer om kulturbyprojektet meget pæ-dagogisk. Samvær berigende – vedholdenhed ramte godt. Overrasket over flot intelligensniveau. Godt at kunne tænke kreativt. Imponeret over de guldkorn der dukkede op. Råd: Husk bredden er vigtig i forhold til kulturby-projektet. Inte-ressant uden at skulle forberede noget. Ret interessant at være med. Kom på trods af sangaften. Troede ikke at det var interessant, eller jeg havde noget at bidrage med. Men det var der! God dialogform! At grunde filosofisk over alt det gode ved Århus og Skødstrup. Inspirerende! Tak...

Hygge under og efter dialogcaféen


KANDIDAT

MUSKELSVINDFONDENMedlemmer og pårørende – Mandag d. 23. November 20092

“

Muskelsvindfonden er en medlemsforening for mennesker med muskelsvind, pårørende og andre med interesse for for-eningens arbejde. Muskelsvindfondens formål er at forbedre livskvaliteten for mennesker med muskelsvind og for deres familie. Livskvalitet er blandt andet at man som menneske har mulighed for at deltage i samfundslivet – gå i skole, tage en uddannelse, få et arbejde, gå i biografen, til koncert, i teatret, dyrke sport eller hvad man nu har lyst til. Det gælder alle uanset om man har et handicap eller ej.

Muskelsvindfondens StemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen med Muskelsvindfonden. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra workshoppens resultater og derefter følger selve resulta-terne.

Værdier

DeltagelseFællesskab og sammenhold

Vigtigt

Fordre multikultur, mangfoldighed og ”plads til forskelle”Tilgængelighed (fysisk, økonomisk, socialt…)

Råd til ÅEK 2017

Behold landsbyfølelsen i Århus og nærværet

Dialogcaféens resultaterDeltagerne sad i grupper og snakkede mens de skrev deres bidrag ned på A3-ark, som vi bagefter har skrevet ind digitalt. Resultaterne på de fire spørgsmål vi stillede, kan læses i nedenstående afsnit. Som afrunding til hver dialogcafé bad vi deltagerne dele noget om hvad der har været vigtigst, samt hvordan det var at deltage. Disse spørgsmål varierer lidt fra

dialogcafé til dialogcafé, men de handler stort set om det samme.

1: Hvad gør Århus unik?KultureltGruppe 1: Musikhuset, ARoS, Moesgaard. Helt unikt: Den

Gamle By. Mange tilbud med musik, teater, ar-rangementer på lokalcentre, kulturtiltag for børn, Bazar Vest. Musikhuset. Århus er multietnisk, Globen i Gellerup. Århus er generelt meget kulturelt orienteret.

Gruppe 2: ARoS, Moesgaard, Den Gamle By (Teaterforestillin-ger, julemarkedet), musik subkultur, musikhistorie – stort fokus på musikken.

Fysisk

Gruppe 1: Beliggenhed: Tæt ved skov, strand og natur. Århus Kommune har besluttet at lave skovplantning omkring hele byen. Værner om de gamle bygninger. Åbning af åen i midtbyen har skabt helt nyt miljø og samhørighed. Universitetet.

Gruppe 2: Det er en gammel by (Historiemæssigt), å-områ-det, universitetsområdet (parken, bygningerne), rådhustårnet, skov, strand, åen, Brabrand Søen

Det er fedt at se at der er mere

fokus på kultur. Spændende om det

kan forbedre vores multikultura-

lisme – kan vi værdsætte forskelle

frem for at frygte dem?



KANDIDAT


– Mulighed for ”frisk luft” tæt på! Stor vækst i udkanten af byen.

Socialt

Gruppe 1: Århus er meget afslappet – man taler mere/meget sammen.

Gruppe 2: Multikulturel by (studieby og etnicitet) – Mangfol-dig. Århus er en by hvor man er knyttet til sin bydel. Man bliver boende længe. Folk vender ofte tilbage. En by man holder af og holder ved. Nærvær og sammenhørighed trods byens størrelse.

Andet

Gruppe 1: Infrastruktur generelt ikke tilgængelig. Manglende tilgængelighed på grønne områder, i byen, skoven, bygninger, Rådhuset. Forslag: Tænke mere på til-gængelighed fremover for kørestole m.v.

Gruppe 2: Åndehul i en globaliseret verden!

2: Hvad kan vi i Århus blive bedre til?Kulturelt

Gruppe 1: Rytmisk musikhus -> vigtigt med tilgængelighed.

Gruppe 2: Bedre adgang og information til ALLE kulturelle grupper (etnisk, dansk, osv.). Bredere kunstorien-tering (gøre brug af etnisk udtryk – mere globalt). Børn og unge inddrages.

Fysisk

Gruppe 1: Tilgængelighed for kørestolsbrugere, dårligt gå-ende, barnevogne. Bygge tilgængelighed ind fra starten af projekter. Vi skal bruge eksperterne – mennesker med handicap – som rådgivere. Inte-grere tilgængelighed i ”gå-områderne”, eksempelvis i latiner-kvarteret. Lave kørestier i fx granit, hvor der er brosten (Den Gamle By).

Gruppe 2: Trafikplanlægning (Meget trafik omkring Rådhus-pladsen – forældet struktur). Vedligeholdelse og fornyelse så ALLE kan komme rundt. Spredning af gode caféer osv. i HELE byen.

Socialt

Gruppe 1: Holdningsændring: Alle skal kunne bruge byen. Alle skal have lige muligheder. Vi skal lære at acceptere hinanden sådan som vi er, med ”Plads til forskelle”.

Gruppe 2: Integrationsproblemer (landsbyen går tabt i ”os” og ”dem”-tanke). Større fokus på byens kultur – den gængse århusianer informeres og inddrages!


Grafisk præsentation af Århus 2017


KANDIDAT


Andet

Gruppe 1: Ingen forslag.

Gruppe 2: Det nye byggeri – må ikke blive som Amagers nye bygninger og golde flader, men skal holde fast i at Århus er en ”landsby” – derfor skal arkitektu-ren være i byens stil – ikke stræbe efter at være København eller andre storbyer (eksempel Hollands havneareal).


Gruppe 1: Vi skal gøre brug af de ting der kommer ud af byen. Se kortlægnings-forslag: [billede]

Gruppe 2: Glædes over Århus =) Lade Århus blomstre op: [bil-lede]

Vi skal være bedre til at orientere os i Århus By. Kulturelt samt samfund! Større deltagelse. Vi kan sprede budskabet. (Om kultur By 2017) Ambassadør-tankegang – Gøre det til et fælles Århus-projekt. Sprede negative informationer om Sønderborg (Joke).

Brændende spørgsmål i forhold til selve Kultur By 2017: Hvordan holder man den kørende? Vi kunne arrangere institutioner, fællesskaber osv. God information.

4. Kulturby 2017 – Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Gruppe 1: Vi skal gøre landsbyen Århus verdenskendt: Natur, skov og strand. Krydstogter. Attraktiv studieby/ar-bejdsby (internationalt tilsnit/image). Vi skal skabe fællesskab om Århus som kulturby. Børn, unge og ældre. Multietnisk – kendt for at være multietnisk på en positiv måde, nationalt/internationalt. Vi skal have plads til forskelle/forskellighed. Vi skal bygge et slags multikulturhus – måske kunne det være et smukt kendetegn eller monu-ment der efterlades efter 2017, ligesom Den Gamle By var det efter Verdensudstillingen. Vi skal udvikle sightseeing i Århus. Udvikling af nye informationsteknologier i forhold til Århus (GPS og lignende) – i kunstnernes fodspor (som Da Vinci Mysteriet).

Gruppe 2 : ”Drømme Billedet” Vi skal bevare ”Lands”-byen – fællesskabet, følel-sen af sammenhæng, etc. Vi skal skabe ansvars-følelse for Århus. Vi skal være en turistby ... vække interesse. Vi skal forske inden for kultur – være foran andre byer i Danmark. Vi skal gøre fælles-skabsfølelsen større. Vi skal gøre det til mere end et års-projekt... fortsætte... hvad fungerede og skabte interesse (efter 2017)? Kultur skal optages i skolen som fag! Vise vigtig-heden af kultur for mennesket/subjektet. Vi skal have det mere defineret hvad Århus er, og hvad den tilbyder. Forhåbentlig har vi stadig midler, frivillighed til den tid. Det skal være billigere – alle kan deltage.



KANDIDAT


Måske løsning på indvandrerkonflikten – vi skal have et sted vi kan mødes i det kulturelle udtryk. Svensk undersøgelse om hip hop virker på skole-ghetto-problemet!

Farezonen:

Vi aner ikke hvordan vores samfund ser ud. Lige nu er vi et land hvis økonomi er meget baseret på forskning – ikke sikkert det bliver ved med det -> Derved kan vigtigheden og fokus på kultur og kulturelle kvaliteter være forsvundet.

Afsluttende spørgsmålHvad var det bedste/vigtigste for dig i dag?

Gruppe 1: Kæphest er at komme godt i gang. Kortlægnin-gen, visionen: plads til forskel. Tolerance, plads til forskel, tilgængelighed. Kortlægning og startskud.Stile efter fysisk og social mangfoldighed. Lidt er bedre end meget! Vigtigt at det er bæredygtigt, også efter 2017. Tager udgangspunkt i landsbyen og mangfoldighed. Inspireret at Sculptures by the Sea – Gåture fra fx byen ud til Gellerup og opleve en masse på vejen. Der skulle være flere ruter i løbet af et år der bandt landsbyen sammen.

Fået ny viden – anede ikke det var et projekt, på trods af at jeg har læst mange aviser. Vigtigst at starte ordentlig op med en ordentlig kortlægning – de mennesker der bor i Åbyhøj, er anderledes end dem i Risskov. Det er fedt at se at der er mere fokus på kultur. Spændende om det kan forbedre vores multikul-turalisme – kan vi værdsætte forskelle frem for at frygte dem?

Gruppe 2: Kultur kan bruges til at vise forskellene og give lov til andre ting. Fx skæve vinkler på handicap – må-ske tør vi mere i 2017? Godt at vide. Svært at bestemme enkelte punkter, der er så me-get interessant. Spændende og godt fremlagt. Tager det med hjem til studiekammeraterne (kultur og æstetik), interessant og fængende. Spændende. Godt tilfreds. Vil gerne ha’ mere viden og glæder sig! Go Århus! Sønderborg kan få den om 20 år. Går vi mod større enhed eller større splittelse? Se på Århus: Kan man have et kulturår der dyrker mangfoldighed og forskel, hvis vi ikke har en mo-

ske? Den realistiske tilgang er vigtig. Selvfølgelig skal vi have en moské. Det har rørt mig, det har været spændende. Mange drømme og visioner, vigtigt at det forbliver jord-nært og bæredygtigt. I har lavet et rigtig godt stykke arbejde, så det er nemt at arbejde med og engagere sig i. Gode plancher og godt forarbejde. Så kommer idéerne og visionerne.



KANDIDAT

GELLERUP BIBLIOTEKMennesker der arbejder og bor lokalt – Mandag d. 30 November 2009 3

2017 ikke er MÅLET, men nærmere

MIDLET til at blive en ”bedre” (kul-

tur)by. Hvorfor ikke skifte navn til

Aros? ‘Kultur kan være bedre end

medicin’. – sagt af deltager i dialogcaféen

Gellerup Bibliotek ligger i Gellerupparken, et stort boligkom-pleks beliggende i Århus-forstaden Gellerup. 88% af bebo-erne i Gellerupparken er indvandrere eller efterkommere af indvandrere hvilket gør området helt unikt i forhold til andre dele af Århus.Gellerup Bibliotek, hvor vi afholdt workshoppen, er mere end et folkebibliotek. Bibliotekets lokaler huser en række institutioner, og samlet kalder de sig for Community Center Gellerup. På mange måder er biblioteket et vigtigt samlings-punkt i bydelen og samtidig igangsætter af dialoger, projek-ter, mm. Til workshoppen kom en del lokale ildsjæle i alle aldre og med forskellige baggrunde – alle sammen aktive i lokalmiljøet.

Gellerups StemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen på Gellerup Bibliotek. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra workshoppens resultater og derefter følger selve resultaterne.

Værdier

MangfoldighedDemokrati – deltagelse

Vigtigt

InteraktionInternationalitet

Råd til ÅEK 2017

Husk at give stemme til alle.Inddrag Gellerups multikultur i kulturbyen

Dialogcaféens resultaterDeltagerne sad i grupper og snakkede mens de skrev deres bidrag ned på A3-ark, som vi bagefter har skrevet ind digitalt. Resultaterne på de fire spørgsmål vi stillede, kan læses i nedenstående afsnit. Som afrunding til hver dialogcafé bad vi deltagerne dele noget om hvad der har været vigtigst, samt hvordan det var at deltage. Disse spørgsmål varierer lidt fra

“



KANDIDAT

GELLERUP BIBLIOTEKMennesker der arbejder og bor lokalt – Mandag d. 30 November 2009

dialogcafé til dialogcafé, men de handler stort set om det samme.

1: Hvad gør Århus unik?KultureltGruppe 1: Vi har en meget stor mangfoldighed i menneske-

sammensætningen og i miljøet. Stort potentiale i uopdagede kunstnere. Stort ungt publikum til kultur. Desværre en masse kunstprojekter som ikke bliver til noget pga. manglende midler. Uhøjtidelig humoristisk stemning. Afslappet tilgang til kultur, kunst. Man bruger kunsten. En bred vifte af tilbud. Der er kommet en række kunst/kultur-tilbud de se-neste år. Der bliver tænkt mange nye: Godsbanen, Børnekulturhuset.

Gruppe 2: ARoS, Musikhuset, Kunstbygningen, Kvindemu-seet, Steno Museet, mm.

Fysisk

Gruppe 1: Har en unik placering. Århus midte har mange træer. Det gamle møder det nye på en god måde (arkitektur). Mange potentielle områder/torve som kan forbedres (f.eks. Vesterbro Torv). En fantastisk natur tæt på byen.

Gruppe 2: Naturen omkring Århus – skovene, søerne – Den Permanente – Åkrogen – Svømmestadium – svøm-mehallerne. Cafémiljøet ved Åboulevarden – parker – Mindepar-ken – Forstbotanisk Have. Universitetet – Århus Teater – Toldboden – Marse-lisborg Slot.

Socialt

Gruppe 1: Afslappet omgangsform. Rigtig mange kulturer som lever fredeligt sammen. Socialt er der en række øer. Parallelsamfund (Riskov, etc.).

Gruppe 2: Århusianerne kan både være åbne og lukkede over for hinanden – over for fremmede! Århus-sproget er lidt specielt! Århus-historier!!

Andet

Gruppe 1: ingen forslag.




KANDIDAT


Gruppe 2: Udnytte folks ressourcer. Gi’ alle sociale lag en stemme. Gi’ plads til alle aldre. Hvordan kan man få folk til at interagere mere?

Andet

Gruppe 1: Kom i gang med havnefronten!!

Gruppe 2: Få folk til at fortælle de ufortalte historier (så der ikke hersker pressens diktatur). Opsamle viden og skubbe videre. Vi skal orientere os mere internatio-nalt i stedet for mod andre danske byer – lær af det internationale. Pengene (fonde) ud til foreningerne også. Det skal være langsigtet og forankring. Bygge på de frivillige.


Gruppe 1: Vi kan starte et karneval (på tværs af alle aldre i området) hvor alle de forskellige kulturer kan bidrage. Et medborgerprojekt. Bygge videre på ”Stemmer fra opgangen” – (verdenskor?) hvor det musikalske kan skabe sociale relationer i området. Vi kan udnytte den unikke natur i området, Bra-brandstien, Kilen, mm. Vi kan lave en kultur-tur


Gruppe 1: Århus er den eneste større by i DK der ikke har et BYARKIV! Bedre forhold for Jazzmusik. Århus Brassband – en større og mere synlig Aarhus Gar-den.

Gruppe 2: Gi’ plads og rum til uopdagede kunstnere. Kunst er ikke bare kunst – men bruge den demokratisk til at være sammen/for at lære af hinanden. Give bedre plads til mindre foreninger. Synliggøre kunsten og kulturen – ud til brugerne.

Fysisk

Gruppe 1: Jazzspillested savnes! Århus Stadium laves om til fodboldstadion. Atletik flyttes til Viby Stadion.

Gruppe 2: Se nye muligheder. Lave helhedsplaner for flere steder i byen. Knytte alle parallelsamfundene sam-men – skabe helhed. Vi skal bruge mangfoldighe-den mere proaktivt.

Socialt




KANDIDAT


i Gellerup. Vi skal bruge kunsten i området – ind-drage de forskellige kulturer til at udsmykke. Vi kan indrette en flygtningelejr hvor man kan få et indtryk af hvad det vil sige at bo et sådant sted. Have en cirkusbygning hvor der kan komme en cirkusskole. Musikstudierne. Gellerupscenen skal udvides, bygges videre på hvad der er i gang.

Gruppe 2: Foreningernes Hus, Gellerup Bibliotek, lokale unge/kunstnere og andre, Helhedsplanen, vi kan skabe dialog, naturoplevelser i området (søen o.l.), Gel-lerups historie (museum), Cirkus Tværs, Gellerup-scenen, Bazar Vest, Gellerup Kirke, (udsmykning), succeshistorier fra området, Globen1. Tousgård-sladen – Håndbryggerlauget.

4. Kulturby 2017 – Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Gruppe 1: Vi skal kombinere Helhedsplan Gellerup og Kul-turby 2017. Global City Århus placeres ved Gellerup. Spændvidde i vækstlag -> etableret kunst. Vi skal have permanente relationer til internationale sam-arbejdspartnere på det kulturelle område. Vi skal

have borgerinddragelse/demokratisk medborger-skab/rum for nye måder for demokrati og kommu-nikation. Nye beslutningsfora. Generel højnelse af det kulturelle niveau.

Gruppe 2: Helhedsplanen skal føres ud i livet. Forankring af projekter til institutioner. Vi skal lave et stort pr-arbejde. De erfaringer som er gjort i området og i byen, kan bruges som rollemodel -> skabe en tænketank! Vi skal have fokus på kulturens vigtig-hed i skabelse af byrum. Vi kan få smeltet Gellerup ind i Århus – blive en bydel. Kan få lavet projekter som kan trække folk til som bor uden for bydelen. Området kan få forvandlet sit dårlige image til et godt image (a lá Bazar Vest).


Rum for utraditionelle kunstformer + rum og plads til ikke-etablerede kunstnere.Jazzspillested + Stemmer fra opgangen.

At Gellerup har noget stort multikulturelt at kunne byde ind med til Kulturby 2017 + Det kulturelle skal bringes i samspil

med medborgerskab og demokrati.

Skabes permanente relationer til internationale samarbejds-partnere og kulturelle instanser + At vi får fortalt de gode og positive historier om Gellerup i modsætning til pressens negative historier.

Give plads/rum til ukendte kunstnere og lade dem komme ud med deres budskaber + udnytte byens struktur til flere utra-ditionelle kunstformer (torve, pladser, fx banegården, havnen og helt noget tredje).

Skabe grundlag for nye kulturinstitutioner + Skabe mulig-heder for alternative samarbejdsrelationer + Skabe fælles identitet i byen.

Etablering af Global City Århus i Gellerup + Bruge professio-nalismen til at højne lokale kunst-udøvere.



KANDIDAT

GALLO HUSETWorkshop på Café Gallo Huset – Mandag d. 23. november 20094

Når vi får fine gæster (i forbindelse

med Århus Kulturby 2017), vil vi

gerne vise os fra vores bedste side

så alle gæster føler sig velkomne.

Det vi gør for gæsterne, får vi også

glæde af selv. Økonomisk satsning

skulle gerne medføre flere gæster

og at gæsterne kommer igen. Vi

får ryddet op i hængepartier, det vi

ikke er så stolt af. Dette bidrager til

større åbenhed og tolerance.


Gallo Huset er en informations- og bogcafé der arbejder for at fremme åbenhed og viden om psykiatri. Gallo Huset formidler information om psykiske sygdomme og om tilbud til psykisk syge i Århus Amt. Den gives af de ansatte der alle er eller har været psykisk syge og derfor har kendskab til psykiatrien. Gallo Huset mener at samfundet har brug for en ændret holdning til psykiatribrugere, og at mange psykiatri-brugere har brug for en ændret holdning til hvad de kan gøre for samfundet.

Gallo Husets stemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen på Gallo Husets café. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra workshoppens resultater og derefter følger selve resulta-terne.

Værdier

Fællesskab på tværsRumme forskelligheder – være åbne over for folk der er an-derledes

Vigtigt

Kulturbyprojektet som en kæmpe mulighed for ÅrhusGallo Huset har en masse at bidrage med i forhold til Kulturby 2017: oplysning, formidling, skabe et kæmpe Gallo-monu-

“



KANDIDAT


ment, kunst, teater, mmØnske om velfungerende infrastruktur og billigere kollektiv trafikMiljøby – ren by

Råd til ÅEK 2017

Kulturarrangementerne skal være billige/gratis så alle har råd til at være med

Dialogcaféens resultaterDeltagerne sad i grupper og snakkede mens de skrev deres bidrag ned på A3-ark, som vi bagefter har skrevet ind digitalt. Resultaterne på de fire spørgsmål vi stillede, kan læses i nedenstående afsnit. Som afrunding til hver dialogcafé bad vi deltagerne dele noget om hvad der har været vigtigst, samt hvordan det var at deltage. Disse spørgsmål varierer lidt fra dialogcafé til dialogcafé, men de handler stort set om det samme.

1: Hvad gør Århus Unik?KultureltGruppe 1: Festugen, Jazzfestivalen, Verdensbilleder, Moes-

gård Museum, Den Gamle By, Musikhuset, ARoS, Den Jyske Opera, Århus Teater, Vilhelmsborg. Græs-

rodskultur: Gallo, Katapult, kaospiloterne. Billed-kunst: Kunstnergrupper, værksteder, gallerier (bl.a. Gallo). Sport på alle niveauer, fra elite til motioni-ster. Gadekunst – musik, gøgl, dans.

Gruppe 2: ARoS, Musikhuset, Århus Teater, Århus Festuge, de mange små teatre, de århusianske musiknavne gennem tiderne (er vi stolte af ), Den Gamle By, Moesgård Museum, Gallo Aktiviteter.

Gruppe 3: God infrastruktur, mange spillesteder, godt un-dergrundsliv, plads til mange stilarter. Der er vilje i Århus til det kulturelle – teater osv.

Gruppe 4: Øst for Paradis. Smalle alternative film for alle og debatter. Granhøj Dans (Archauz). Musikhuset med bl.a. gratis koncerter. Kvindemuseet – verdens første, fortsat velbesøgt.

Fysisk

Gruppe 1: Åben by (både fysisk og socialt). Skov, strand, det bakkede landskab, havnen, søerne.

Gruppe 2: Nær skov og strand, Moesgård, Den Gamle By, År-hus Teater, Domkirken, Latinerkvarteret, Rådhuset, Århus Sygehus Skejby (skal først bygges).

Gruppe 3: Lave bygninger, grønne arealer, cykelstier.




KANDIDAT


Andet

Gruppe 1: Landets bedste socialpsykiatri. Forskningsby. Ung-doms- og uddannelsesby.

Gruppe 2: Århus ligger centralt i Danmark. Århus er for alle, unge som ældre. God integration (fx Bazar Vest). Lille storby.

Gruppe 3: Kommentar: Der kan siges mange grimme ting om byplanlægning, også kulturelle.

Gruppe 4: Den Gamle By – den udvikler sig! Skøjtebane ved Ridehuset.

Hvad kan Århus blive bedre til?KultureltGruppe 1: Støtte ”spirende” og etableret kulturliv profes-

sionelt (opnå et vist niveau). Gallo Forlaget. Gøre opmærksom på Århus over for turister m.v.

Gruppe 2: Styrke billedkunsten og græsrodskunsten, fx gade-kunsten. Flere små teatre; dem der eksisterer, skal styrkes. Flere rytmiske musikkoncerter og større idrætsarrangementer.

Gruppe 4: 2 x strand og skov (Marselisborg og Risskov m.m). Århus ligger dejligt centralt i landet. ARoS-byg-ningen – arkitekturen. Den genåbnede å – med folkeliv. Stor bykerne, men alligevel i cykelafstand.

Socialt

Gruppe 1: Humor i omgangsformen, kulturelt samvær, mange sports- og fritidsaktiviteter, Folkeoplysningen, mange børneaktiviteter.

Gruppe 2: Århus er smilets by, vi er åbne og imødekommende over for folk som kommer til byen. Fx gøres der me-get for bydelen Gellerup ikke skal blive en ghetto, men generelt er man positiv over for minoritets-grupper.

Gruppe 3: Sammenbragte børn her i Århus – Jævnt godt fæl-lesskab.

Gruppe 4: Bazar vest; et positivt billede af indvandrervirk-somheder. Århus hjemsted for de mange Gallo-aktiviteter. Studenterby – Tilflytterby. Det er en by man vælger og helst ikke vil fra igen. Dejlig provin-siel, men stadigvæk storby. Stor nok til at man kan være rimelig anonym.

Deltagerne præsenteres for Århus 2017



KANDIDAT


Gruppe 3: Flere brede musikfestivaler, teaterfestivaler, mul-tikulturelle festivaler, flere vikingearrangementer. Flere gode gratis arrangementer. Mere teater på Store Torv.

Gruppe 4: Flere penge så kunst og musik bliver mere tilgæn-gelig for alle, også dem med små indtægter. Vi skal ikke nedlægge noget der fungerer godt (Huset). Steder der er mindre formelle og mere rummelige – som tidligere Huset, Fronthuset, mm. Bedre biblio-teker med kontakt med flere ansatte vejledere.

Fysisk

Gruppe 1: Værne om vores grønne rekreative områder, byfor-nyelse, bevare gamle bygninger, føre havneplanerne ud i livet.

Gruppe 2: Flere natbusser samt bevare og udvide det nuvæ-rende busnet, styrke den kollektive trafik. Flere lejeboliger så det er til at få fat i en bolig. Mere miljøvenlig by (at folk bl.a. rydder op efter sig selv)

.Gruppe 3: Mere tryghed, mindre gadevold. Flere træer i midt-

byen. Åbne havneområdet – også for fodfolket. Ingen højhuse, tak! Folk smider for meget skrald.

Gruppe 4: Toiletter i Bruuns Galleri. Flere toiletter. Hyggeste-der kun caféer, flere uofficielle hyggerum i byen. Veje fylder for meget, mere grønt. Flere små parker.

Socialt

Gruppe 1: Være åbne over for hinanden og acceptere forskel-ligheder. Undgå stigmatisering. Godt med store in-stitutioner som gør opmærksom på forskelligheder.

Gruppe 2: Vi skal uddanne os mere + forskning. Mere rumme-lighed over for forskelligheder. Flere hænder inden for omsorgsområdet. Vi skal tage mere ansvar over for svage, syge, ældre og børn. Mere ansvar skal tages fra politisk side.

Gruppe 3: Gellerup er ikke velintegreret. Gøre mere for indvandrere, vi er for provinsielle. For få kulturelle mødesteder for forskellige kulturer/borgere. For lidt positiv information om psykiatrien og dens brugere.

Gruppe 4: Plads til medmenneskelig kontakt. Smil uden dankort.


Andet

Gruppe 1: Skabe mere opmærksomhed omkring Gallo – gene-relt og videreudvikling.

Gruppe 2: Mere tilskud så det bliver billigere mht. sports- og fritidsaktiviteter: FOF, AOF, FO, Galloskolen mv. Billigere at være med i fx tennisklubber.

Gruppe 3: Levende Store Torv med café og underholdning hver dag. Bedre kollektiv trafik for ALLE – også i udkantsområder. Omregulering af Park Allé/Råd-huspladsen – busdriften flyttes fra Park Allé, den er alt for lille til alle busserne.

Gruppe 4: Psykiatrien.


KANDIDAT


Vi skal lave et vartegn for Århus som folk husker Århus på (IKKE et højhus). Oplysning allerede i folkeskolen om forskelligheder så man bliver oplyst i en ”tidlig” alder om det at være anderledes. Flere fritidstilbud til boligområ-der – ”aktivitetshuse” især om aftenen (og flere frivillige). Gallo Teaterforestilling m. m. (Tankeløber andre steder).

Gruppe 2: Gallo-aktiviteterne. At fortælle om det at være anderledes - et positivt indslag om psykisk syges ressourcer. Vi kan skabe mere åbenhed. Give folk mulighed for at udtrykke sig. Vi sender de Split-tergale fra Kragelund i krig mod muthed!. Vi skaber grobund for et videre forløb og udvikling for den enkelte - skånejob, kurser, osv. Vi skaber bedre forståelse i samfundet for at psykisk syge også har ressourcer at øse ud af. Vi skaber tryghed både for brugere og pårørende. Galloskolen åbner op for samfundet, åbner for dialog med samfundet.

Gruppe 3: Åbne dage i forskellige Gallo-aktiviteter. Låne mu-sikhusets foyer og galleri for at præsentere Gallo (tidligere lånt i festugen). Præsentere aktiviteterne for et bredere publikum. World Mental Health Day d. 10. oktober kunne mar-keres noget mere. Kulturfestival kunne gøres større og bedre og mere professionel. Alle skal komme til orde. Gøre opmærksom på behovet for flere bofæl-lesskaber, lave åbne dage fx.

Gruppe 4: Gallo afholder international konference om psykiatri-oplysning og bekæmpelse af fordomme. Promovere ”Min Århus By”, fotos, viden, guide o.l. Gallo Hotel og Café i midtbyen. ”Gallo Kæden”.

Jeres bidrag – Hvad kunne I bidrage med til Kulturby 2017 som Århus kunne få glæde af?

Gruppe 1: Forslag: ”Madness”-festival (som andre byer har lavet det) eller ”Madness”-tema for festugen. Afholde åbent hus på alle Gallos aktiviteter en bestemt dag

For at nedbryde fordomme og tabu i Århus kan vi:

• Have mere kontakt med pårørende – et pårørende-arran-gement

• Tilbud om at udsmykke med billeder fra Psykiatrisk Ho-spital (ca. 2000 billeder)

• Lave en film om åbenhed/forskellighed/fordomme/stig-matisering/minoriteter

• Samle erindringer i en bog, bygget op om personlige hi-storier med psykisk sygdom eller andre erfaringer

• OBS (tv-udsendelse) om psykisk sygdom eller andre erfaringer

• Udvide Gallo til andre byer.



KANDIDAT


Kulturby 2017Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Gruppe 1: Når vi får fine gæster (i forbindelse med Århus Kulturby 2017), vil vi gerne vise os fra vores bedste side, så alle gæster føler sig velkomne. Det vi gør for gæsterne, får vi også glæde af selv. Økonomisk satsning skulle gerne medføre flere gæster og at gæsterne kommer igen. Vi får ryddet op i hænge-partier, det vi ikke er så stolt af. Dette bidrager til større åbenhed og tolerance. Vi skal bidrage til et fællesskab mellem generatio-ner og forskellige befolkningsgrupper. Drømme kan blive til virkelighed når vi satser på den måde. Vi skal sætte gang i havneprojektet så flere gene-rationer får glæde af udsigter og forlystelserne på havnefronten.

Gruppe 2: Vi skal lave byfornyelse, men være opmærksomme på at bevare de gamle bevaringsværdige bygninger. Skabe nye boligområder (international konkur-rence). Internationale udstillinger. Bevare en ren og præsentabel by udadtil. Udsmykning af byen og

yderområder. Kunst og grønne initiativer, blomster. Internationale besøg for at promovere Århus. Vi skal gøre Århus mere international. Få flere ud-vekslingsstudenter og internationale projekter som foregår i Århus (Forskning). Vi skal lave en Århus Film.

Gruppe 3: Give flere kulturelle tilbud for alle. Satsning på den nye by/havneområdet. Ny arkitektur – kunne komme i forbindelse med Kulturby 2017. Styrke ungdomskulturen ved flere almennyttige boliger. Popularisere kulturtilbuddene ved at nedsætte entrépriserne – mere tilgængeligt for byens borgere og gæster. Nedlægge psykiatrisk hospital og lave stort internationalt kulturcenter.

Gruppe 4: Der vil være mere åbenhed om psykiatri og andre minoriteter. Det kunne være en idé hvis der var mange baser hvor folk kunne mødes til fx work-shops eller en slags højskoleaften – inviteret på kryds og tværs. Målgruppen er folk som gerne vil have lidt mere dybde og ånd. Århus som Sundhedsby – mere bredde-idræt, fokus på sund mad som et projekt. Miljøvenlig by hvor bilerne kommer ud af byen. Sats på børnene med udfoldelsesmuligheder og uddannelse.

Afsluttende reflektionerDeltagerne svarede ikke på hvad der var vigtigst til denne workshop, så her er vores overordnede reflektioner istedet.

• En havde forberedt et større bidrag

• En snakkede om Kulturby 2017 som noget angstprovoke-rende – vil gerne bare blive ved med at være ”by”

• Flertallet så kulturby-projektet som en ønskværdig mulig-hed og var glade for muligheden for at kunne bidrage og lære mere

• Der blev spurgt meget ind til oplægget – speciel interesse for Århus vs. Sønderborg

• Stort Gallo-monument (der var meget samtale om hvad Gallo kan bidrage med).


KANDIDAT

KULTURELLE ILDSJÆLEInviterede ildsjæle fra forskellige netværk – Tirsdag d. 1. december 20095

Vi skal blive og tro på Århus. Vi skal

vise at vi stadigvæk er gode talent-

udviklere og skaber vækstlag (vi har

altid gjort det).


I Munkekælderen (Århus’ ældste) på idéRiget i Mejlgade mødtes folk der på meget forskellig vis arbejder med kultur her i Århus, og alligevel var der megen genkendelighed. En livlig dialog opstod lynhurtigt på denne meget produktive dialogcafé. Vi var nysgerrige på hvad der kunne ske når vi in-viterede kulturelle ildsjæle fra vækstlaget i Århus. Til dette arrangement gik ledere fra forskellige kultur-etablissemen-ter i dialog med undergrunden, kaospiloter med psykologer, projektmagere med kunstnere og arkitekter. Fælles for dem er at de på hver deres måde brænder for kulturen i Århus.

De kulturelle ildsjæles stemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen med de kulturelle ildsjæle. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra workshoppens resultater og derefter følger selve resulta-terne.

Værdier

Mod, tænke stort og stå stærkt selvSamskabelse og (borger)inddragelse

Vigtigt

Mangfoldighed og samarbejde på tværsProjektets bæredygtighed – Tænke op til og ud over 2017Arbejde “nedefra og op”Eksperimentere og ”flippe ud”

Råd til ÅEK 2017

Vi skal anerkende og bygge videre på det vi er gode til

Dialogcaféens resultaterDeltagerne sad i grupper og snakkede mens de skrev deres bidrag ned på A3-ark, som vi bagefter har skrevet ind digitalt. Resultaterne på de fire spørgsmål vi stillede, kan læses i nedenstående afsnit. Som afrunding til hver dialogcafé bad

“

Workshoppen blev afholdt i den gamle munkekælder på IdéRiget


KANDIDAT


vi deltagerne dele noget om hvad der har været vigtigst, samt hvordan det var at deltage. Disse spørgsmål varierer lidt fra dialogcafé til dialogcafé, men de handler stort set om det samme.

1: Hvad gør århus unik?KultureltGruppe 1: Aarhus Universitet. Mange spændende netværk.

Mange arrangementer for få penge. Fredeligt uden at være kedeligt. Kun ”lidt” for mange events HVER uge (svært at få tid til det hele).

Gruppe 2: Århus Filmværksted, Den Permanente, Huset, Frontløberne, Kaospiloterne, Lynfabrikken, Kata-pult, Lobby, Gellerup, Bazar Vest, Moesgård Mu-seum, Slagtehal 13, Nordeas bymuseum, Kvinde-museet, Fairbar, Undergrund, BLI GLAD.

Gruppe 3: Kulturelt netværkssamarbejde frem for konkur-rence. Stærk kulturhistorie. Mange kreative uddan-nelser tiltrækker ny viden og kultur til byen. Stor investeringslyst i kommunen. Stærkt rytmisk miljø + elektronisk og hiphop. Århus festuge, SPOT og RECession.

Gruppe 4: Arkitektur – internationalt kendt. Kreative mel-lemstore/store uddannelser og foreninger. Musik-skoler/musikarrangementer. ALT starter her (stor legeplads for realisering). Eksperimentering er der plads til. Ungdom får plads (13-18-årige er aktive).

Fysisk

Gruppe 1: Skov, strand, små afstande.

Gruppe 2: Skov, strand, vand, placering. Havneby, Kræftpa-tienternes Hus (Norman Foster), Den Permanente, Mejlgade, Brabrandsøen.

Gruppe 3: Smuk med skov og hav. God størrelse – rummer mangfoldighed og netværksmuligheder. Havnen, Godsbanen, mm. – kæmpe byudviklingspotentiale. Mejlgade/Vestergade – levende kulturrum. Kaospi-loterne/frontløberne, idéRiget, Lynfabrikken og I DO ART Studios.

Gruppe 4: Vand, skov, havn, bynære havnearealer, strand – kort afstand. Overskueligt – midtby/koncentreret midtby. Gammel godsbane med ”store” arealer – store muligheder. Latinerkvarteret, Ø-gaderne, Åbyhøj, Trøjborg, Frederiksbjerg – områderne træ-der i karakter på hver deres måde.

Socialt

Gruppe 1: (Verdens) korteste afstand imellem regioner. Man kan faktisk møde folk man kender i byen.

Gruppe 2: Den Permanente (møde på tværs og nøgne). Hyg-geligt tempo. Meget sammen med ligesindede. Tæt netværk. Vi tager ”Ind til byen” – samlet by-mentalitet.

Gruppe 3: Stor udskiftning/bevægelse af mennesker. Kon-struktiv etnisk mangfoldighed. Engagement og handlekraft. Konstruktive subkulturer.

Gruppe 4: Afstand er KORT!!! Mellem alle kulturelle grupper. Alle kender alle. Man har brug for hinanden. Man kan bruge hinanden på tværs. Jordbundet menta-litet. Niveauet er i en højde så alle kan være med. Realistiske. Usnobbede. Hurtig handling!

Andet

Gruppe 1: Danmarks yngste by (demografisk) – mange stude-rende. 10.000 unge tilflyttere per år – POTENTIALE. Uspoleret.

Gruppe 2: Bevidsthedscentrum – folk fra Århus er med i mange ting der sker i verden på kanten af udviklin-gen. Det er nemt at blive hørt i byen. Tæt netværk – ildsjæle har fora hvor de møder hinanden.


KANDIDAT


Fysisk

Gruppe 1: Vi mangler at definere Århus’ pladser. Scandinavian Center. Vi skal sprede vores kultur rundt i byrum-met. Multimediehuset skal omdefineres. Tænke i mellemrum – mellem havn og by, by og Gellerup.

Gruppe 2: Mennesker fra yderområder. Besøgende/turister. Vi skal bruge de etablerede steder til at inddrage de snævre genrer.

Gruppe 3: Flip ud. Tillid til projekter med støtte. Udnyttelse af tomme bygninger. Vi mangler lokaler til billige events.

Gruppe 4: Center for forskellige spirituelle og religiøse grup-per. Holistisk sundhedscenter. Flere sjove og krea-tive byrum (udvikling af Bispetorv). Antidepressive lamper/lys i offentlige steder/kultursteder. Flere vinduer også – mere lys.

Socialt

Gruppe 1: Vi skal IKKE sammenligne os med KBH. Vi skal være bedre til at turde tænke stort. Vi skal trække flere publikummer til kulturelle arrangementer. Vi skal hæve os op imod vores eget. Det er bedre at samle end at sprede. Øverste og nederste vækstlag skal samarbejde bedre.

Gruppe 2: Vi skal have bedre borgerinddragelse. Hjerneflugt – hvordan holder vi på folk. Hjertet.

Gruppe 3: Højere tanker – flip ud/anarkisme. Mindre jantelov. Lade ting opstå (som i Holland).

Gruppe 4: Vi skal gøre mere for integration og kulturmøder. Mere tid/samarbejde med vennebyer og generelt internationalt. Vi skal have et borgerforum – mere borgerinddragelse. Vi skal inkludere forstæderne mere i byen.

Andet

Gruppe 1: Embedsmænd skal udskiftes – hurtigere. Mangfol-dighed.


Gruppe 3: Støtte til at knække halsen.

Gruppe 4: Århusiansk visdomsråd med fokus på helheds-forståelse. Århus bliver den by der er nemmest at præge som borger.

Gruppe 3: Tolerance/åbne døre.


2: Hvad kan vi i Århus blive bedre til?KultureltGruppe 1: Vi skal samle filmdelen i Århus. Turde tænke

STORT! – nedefra og op.

Gruppe 2: Bedre samarbejde. Bedre udnyttelse af potentiale. Anerkendelse af kulturens værd. Vi skal værdsætte ildsjæle og rollemodeller. 110% investering (midler) – kommunal opbakning. Tværkulturelle og faglige samarbejder (brancher imellem). Festugen? Oplys-ning – til folk udefra. Helhedstænkning – samspil imellem eksempelvis kultur, erhverv osv.

Gruppe 3: Eksperimentarie-scene. Lillebrormentalitet. Plads til nye tiltag (lade være med at sammenligne). Ac-ceptere andre kulturer (verdensmusik). Tillid.

Gruppe 4: Udvikling af kulturens kvalitet. Udvikling af por-talen altomaarhus.dk. Synliggørelse af hvad der foregår i forskning. Uddannelsesmiljøer – mere socialt engagement. Udviklingsnetværk for kvalitetsudvikling.


KANDIDAT


Jon Gråbøl, deltager og kulturel ildsjæl


KANDIDAT


op til og fortsætte efter). Visionen skal fra starten gå langt videre end 2017. Der skal være ”institutio-ner” der lever videre efter 2017 (både fysisk og...). Nye netværk, samarbejder, initiativer, visioner. Fra Århus – (step one) Midtjylland – ... En ny bevægelse der fortsætter. Opstart til rigtigt samarbejde med vennebyer både lokalt og globalt. Borgernes hus – permanent borgerinddragelse. Nyt ord for ”borger”.

Gruppe 2: Gennem erfaringsdannelse og nye kontakter/netværk. Stærkt fremadrettet fokus. Borgerinddra-gelse. Vi skal ikke fokusere på 2017, men på proces-sen. Skabe rammer for kommende arrangementer – både fysisk samt socialt. Vi skal have en kultur-entreprenøruddannelse. Vi skal bruge kortlægnin-gerne aktivt – både idéer og deltagerne. Grupper af ansatte i processen. Naturlig fortsættelse af projektet. Internationalt fokus. Global satsning. Internationalt netværk. Fokus på udbytte.

Gruppe 3: Århus og dens borgere skal opdage sig selv igen. Vi skal vise at vi stadigvæk er gode talentudviklere og skaber vækstlag (vi har altid gjort det). Vi skal gøde vækstlaget fremover. Kultur (stor prik) – hjem (lille prik). Som Boston kontra New York.

Gruppe 4: Lave monumenter for fremtidens generationer. Kulturel iværksætterstøtte. Dele forskningsba-

hed og kreativitet – være i nuet. Folkelig undervis-ning og bred brug af træning i nærvær og neutral iagttagelse (mindfulness). Ydre netværk til indre netværk (lokalt til internationalt). En person som er inviteret (kulturpersonlighed) som skaber noget for et publikum.

Gruppe 4: Dokumentere hvad der sker i Århus og dele det med andre. Webside for idéer. Dannelse af vis-domsråd og borgerforum. Life-work-community. Spontanitet op til 2017. Penge til projekter som befolkningen stemmer på. Forskning på kulturens værdi (spirituelt, økonomisk...). Vi kan inddrage erhvervslivet. Brobygning. Suppedag. Alle sanserne skal med. Hvad kan kultur bidrage med i forhold til fredsarbejde. Sensitivitet, nærhed, nærvær og tilstedeværelse.


Gruppe 1: Vi skal have politisk mod til at udnytte og investere i byens potentiale – vækstlaget – flere perspekti-ver. Inddragelse af ”alle” borgerne. Festugen bliver minikulturhovedstad (kan bruges som katalysator


Gruppe 1: Integrere uddannelsesinstitutioner i Kulturby 2017. Vi kan blive og tro på Århus. Innovation/udvikling/kvalitet. Netværk/samle grupper/platforme/faci-litere tværkulturelle arrangementer. Skabe plat-forme/rum/oplevelser. Bruge etablerede institu-tioner på tværs. Erfaring og inspiration. Vilje og tid. Fremadrettet dynamik. Gøre Kulturby 2017 til en del af dagsordenen. Vi kan skabe nye samarbejder.

Gruppe 2: Gøre kultur mere synligt i byrummet. Bl.a. street kultur. Skabe dynamiske byrum/rum der fordrer liv. En legeplads i byen (for små og store). Kreative rum/plads. Skabe hvilerum i byen. Vi kan involvere borgerne. Engagement – fra nu! Vi er aktive i de-batten. Vores perspektiver for byen + 2017. Jo flere perspektiver desto bedre. ”Vores” perspektiver er med til at gøre cirklen af perspektiver hel (cirklen af politikere, borgere, erhvervsliv, kreative, osv.). Vi kan trække vores netværk med.

Gruppe 3: Tværfagligt/fagligt – newcomers/erfaring. Børne-kultur – film, arkitektur, byrum. Være øjenåbner, folk som kommer til byen – guide + dialog. Sund-


KANDIDAT


seret viden om kulturen og dens påvirkning så mange generationer fremover dyrker kulturen. Nyt bogstav. Århusianske mikrolån. Satse på børn og unges kulturelle uddannelse. Grøn kulturby der skaber energi. Kulturel værnepligt – alle skal bidrage til kulturlivet med deres kompetencer. Å-tube – (videoklip med ting fra byen). Ungdoms-kulturråd 20-30-årige. Seniorkulturråd. Bankboks – alle betaler 100 kr. TV gemmes i rummet FRÅG 2017. En Århus-satellit fra verden som inspirerer unge i Århus til kultur.

Afsluttende spørgsmål:Hvad var det bedste/vigtigste for dig i dag?Mønstre som deltagerne så: Fællesskab. Levende proces hele vejen. Processen over projektet. Mangfoldig kultur frem for fyrtårne. Fortsættelse af udviklingen i byen efter 2017. Orga-nisk bindeled imellem etablerede institutioner og vækstlag. Bygge videre på det Århus altid har været god til (iværksæt-teri/vækstlaget). Kulturby 2017 er meget mere end et årstal. Det er en investering i det kulturelle vækstlag og udviklingen af kultur. Bygge på det vi har, og skabe nye samarbejder.

Samarbejde på tværs om at udvikle byens talent. Processen er lige så vigtig som 2017 + det der kommer efter. Århus som kulturby forever! Drop årstallet 2017 – det er farligt. Langsig-

tede bæredygtige initiativer. Samarbejde på tværs, talentud-vikling.

Hvad deltagerne personligt synes var vigtigst: Helhedstænk-ning (politik, kultur, generationer, visdomsråd). Århusianerne er kernen – det er dem det handler om. ”Put dine penge hvor din mund er”: støt, brug, udfordr. Synliggørelse af forskel-lige grupper – nye møder og nye samarbejder. Bæredygtigt. En unik ting – borgerforum. Mere fokus på børn der indtager byrum i deres skala! Kultur for fred. Bevidsthedsmøder, de sociale rum. Skabe en by hvor ingen har lyst til at flytte fra – igennem kulturen. At vi får inddraget byen, og befolknin-gen og går i gang uanset om vi bliver kulturby i 2017 eller ej. Aktivere potentialet – inddrage borgerne til at yde en indsats. Mere lys – antidepressive lamper, flere vinduer (fysisk struk-tur). Ikke en gentagelse af et kulturbyarrangement, men en nyskabelse. At kulturby er lige så spændende i 2015 som i 2019, og det er præget af naturlighed og vedkommenhed. Også ”op” og ”ned” etablissement vs. vækstlag. Fællesrum-met/byrummet som sted for kulturel udfoldelse.

Deltagerne lytter opmærksomt


KANDIDAT

BØRNENES FRISKOLEElever fra 9. klasse (Hvalerne) – Onsdag d. 6. januar 20106

’Århus for Mangfoldighed’

– større version af Mejlgade for

Mangfoldighed.

-Sagt af deltager

Børnenes Friskole er en lilleskole. Det betyder at deres pædagogik tager afsæt i reformpædagogikken, som er en fællesbetegnelse for de livsværdier og strømninger hvor be-greber som anti-autoritær, æstetisk opdragelse, frigørende pædagogik og vækstpædagogik indgår. Skolen blev startet i august 1983 af en gruppe lærere og forældre med ovenstå-ende intentioner om et godt skoleliv.

Hvalernes StemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen med 9. klasse – “Hvalerne” – på Børnenes Friskole. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra workshoppens resultater og derefter følger selve resultaterne.

Værdier

Mangfoldighed/RummelighedSammenhold/Hygge/TryghedNaturFrihed

Vigtigt

Mulighed for at udtrykke sig – sætte sit præg på byen og projektetHumor

Råd til ÅEK 2017

At tænke åbenhed og interaktivitet ind i projektet

Dialogcaféens resultaterDeltagerne sad i grupper og snakkede mens de skrev deres bidrag ned på A3-ark, som vi bagefter har skrevet ind digitalt. Resultaterne på de fire spørgsmål vi stillede, kan læses i nedenstående afsnit. Som afrunding til hver dialogcafé bad vi deltagerne dele det der havde været vigtigst, samt hvordan det var at deltage. Disse spørgsmål varierer lidt fra dialogcafé til dialogcafé, men de handler stort set om det samme.

1: Hvad gør Århus unik?KultureltGruppe 1: Stemningen når der er fodbold. Mindeparken. Der

sker altid noget.

Gruppe 2: ARoS, rap, Train, Den Gamle By, Mindeparken, Festugen, museer, Ridehuset, Strøget.

Gruppe 3: Mange fede arrangementer til forskellig musiks-mag. Fx Mejlgade for Mangfoldighed, Spot Fes-tival, Århus Took It, Skate-musik-event mm. Der er mange koncertsteder – det’ nemt at finde en koncert. Hyggeligt med billedudstillinger på Store Torv. Ungdomsklubber – der er mange muligheder for at unge kan udfolde sig kreativt. Fx Kucheza, Grobund og Filuren.

Gruppe 4: Plads til undergrundsmusik, Kucheza (Musikklub), Train, Gyngen, Festugen.

Fysisk

Gruppe 1: Skatehouse. Gågaden er fed og overskuelig, men der er små guldkorn ind imellem. Busserne er over-skuelige.

Gruppe 2: Skov, strand, Moesgaard, Marselisborg, Bruuns Gal-leri, halvø, havn.

“


KANDIDAT


Tøjdyr i loftet på Børnenes friskole


KANDIDAT


Gruppe 3: D et’ fedt med den hyggelige natur- ’hængudsteder’ som nede ved åen, Universitetsparken, Minde-parken og Botanisk Have. Der er mange flotte bygninger i Århus, ikke så mange grå, kedelige bygninger.

Gruppe 4: Plusser: Latinerkvarteret (Det er mega hyggeligt). Gågadens juleudsmykning (stjernehimlen). Åen om sommeren, Mindeparken, skaterbanen ved St. Annagade, Ridehuset, Musikhuset. (Sammenfat-tende) Det at der er mange forskellige områder, er FEDT! Minusser: Flere markeder TAK. Fristed [mangler]. Huset igen tak.

Socialt

Gruppe 1: En tryg by hvor man føler sig hjemme ude i byli-vet. Man er ikke bange for at spørge om vej/hjælp. Mange forskellige subkulturer og plads til dem alle.

Gruppe 2: Fællesskab, stadion, stolte, rummelighed, gode sportsmuligheder, arrangementer.

Gruppe 3: God stemning. Man er ikke utryg ved at gå rundt i Århus. Plads til mangfoldighed. Man ser mange forskellige typer mennesker i Århus. Det at den er lille, gør at der er mere ro på og mere tryghed i Århus.

Gruppe 4: Man kan få indflydelse. Mangfoldighed i Latiner-kvarteret (og andre steder). Børnevenlig – ingen vilde skyderier. Mindeparkens liv (Åben for alle).

Andet

Gruppe 1: Århus har en størrelse der gør at den er stor nok til at der sker noget, men lille nok til at man ikke bliver overset.

Gruppe 2: Damer, uddannelsesmuligheder.

Gruppe 3: Der er mange sportsmuligheder. Der er mange fritidstilbud og mange klubber.

Gruppe 4: Bellevue – Livet der J. Den Permanente (Stranden). Skove tæt på byen. For meget Ikea, for lidt gen-brug!

2. Hvad kan vi i Århus blive bedre til?KultureltGruppe 1: Flere fællesarrangementer hvor man blander

forskellige typer, fx autonome – indvandrergrup-per – moderne/pop-flippede m.m. Mere Mejlgade – skaterpark-event – festuge-arrangementer.




KANDIDAT


Gruppe 3: Mere street art – evt. et sted hvor alle kan sætte et håndtryk eller lignende (konkret forslag: stor offentlig væg hvor alle kan komme og sætte et malerisk aftryk af deres hånd).

Gruppe 4: Et sted der står til rådighed for mange forskellige arrangementer, men stadig er åbent selvom der ikke er et arrangement i. Lidt samme princip som ungdomshuset i København. En ungdomsklub kommunen har stillet til rådighed, hvor ALLE kan komme og gå. Vi vil have Huset igen!

Socialt

Gruppe 1: Flere muligheder for at unge kan mødes. Dansesko-ler udenfor. Livemusik fx i parkerne hvor man kan danse sammen.

Gruppe 2: Flere ungdomsmuligheder med unge fra (14-18-årige med musik) hele Aarhus, fredeligt samfund. Mere som ved åen med caféer.

Gruppe 3: Mødesteder for unge (evt. ligesom Huset).

Gruppe 4: Et arrangement hvor folk tager noget fra deres kultur med. (Kulturer kan mødes på tværs). Mere kontakt imellem de forskellige skoler! (lille skolefestival)

En del af resultaterne fra dialogcaféen på Børnenes Friskole

Gruppe 2: Koncerter m. store navne. ARoS med aktiviteter - interaktivt frem for tilskuer. ”Shine” det op ”og varme”.

Gruppe 3: Flere koncerter uden aldersgrænse. Muligheder for unge der ønsker at vise hvad de kan: fx musik, foto. Evt. et museum med unges kunst. Indspilningsmu-ligheder – til en billig penge.

Gruppe 4: Flere koncerter hvor man kan komme ind når man er under 18. Udstillinger på fx ARoS som er mere attraktive for vores aldersgruppe. Ungdomsfe-stivaler og flere arrangementer som Mejlgade for Mangfoldighed.

Fysisk

Gruppe 1: Flyt løbebanen fra AGF Stadion. Steder man kan mødes om vinteren. Ungdomscaféer hvor det er nemt at mødes når det er koldt. Man kan godt gøre mere ud af parkerne – Bålsteder, arrangementer i parkerne. Gøre parkerne og naturstederne mere sociale. Flere specielle og anderledes butikker. Fede små sidegader. I stedet for at det hele sker ved Bruuns og Strøget, så kunne det være fedt med liv i små fede sidegader.

Gruppe 2: Større stadion. Ungdomshus i Århus.


KANDIDAT


Andet

Gruppe 1: Det kunne være fedt at lave nogle steder hvor der er ok at lave graffiti. Billigere offentlig transport. Mere offentlig transport så det gør det nemmere at komme rundt og være social.

Gruppe 2: Gratis/billige billetter til offentlig transport. Mere klimabevidste.

Gruppe 3: Flere markeder og second-hand-bazarer. Gratis busser! Eller billigere. Billigere caféer.


3. & 4.: Jeres bidrag – Hvad kunne I bidrage med til Kulturby 2017 som Århus kunne få glæde af?

Grupperne 1 og 2 havde oprindeligt spørgsmålet om Kulturby 2017, men de synes at det var for abstrakt, og kom i lang tid ingen vegne, så vi valgte at lade dem svare på spørgsmålet om ”JERES BIDRAG”, hvilket gik væsentligt bedre.

Gruppe 1: Lååååve! Enten kan vi selv starte et projekt eller til-slutte os en gruppe og hjælpe til med at reklamere

for det og få det til at lykkedes. De små ting kan hjælpe – bare ved at hænge flyers op og oplyse an-dre om projektet. Deltage med en positiv indgang. Tage kontakt til byrådet og få nogle idéer ud i livet. Kæmpe for at gøre byen farverig og unik. Smil, smil, smil. ”Århus for Mangfoldighed” – større version af Mejlgade for Mangfoldighed.

Gruppe 2: Beach parties. Noget lignende Mejlgade for Mang-foldighed, bare på en anderledes måde med fx steder eller temaer.

Gruppe 3: Smil. Godt humør. Møde op og tage ansvar. Nøgen mudderbrydning. Nedbrydning af Vanddragen og opbygning af Stripfodboldbane.

Gruppe 4: Vi kan bidrage med at komme med vores talenter inden for fx musik, foto, sport, kunst m.m. (kræver dog steder med faciliteter til det). Ved at møde op og vise interesse ved de arrangementer der er i byen (ved at benytte gratis tilbud (gerne busser)). Fx ved dekoration af busser, busskure og andre offentlige steder/ting. Vi kan arrangere arran-gementer af interesse. Støtte oprydningen efter arrangementer.




KANDIDAT



Hyggeligt. Plads til alles meninger. God måde at sidde og snakke om det på. Jeg er blevet inspireret.

Mulighed for at sige hvad vi mener, og at det får en betydning og vil blive læst.

I har både inspireret, men også været åben for vores idéer. Gjort os mere oplyste og givet mig lyst til at gå ind i projektet. Fedt forløb og måde at gøre det på.

Rigtig fedt! (god kaffe). Godt at I kommer ud en masse steder. God idé med at stille bordene som café-ting. Håber meget det bliver til noget. Yaaay feee’!

Det er fedt at vi kan være med til at give forslag til hvad der kan ske i 2017.

At vi har kunnet komme med vores mening om Århus, og hvad vi som unge mener der ”mangler” i byen, som ”voksne” måske ikke ville komme i tanke om.

At få indsigt i projektet. At få lov til at have noget at skulle have sagt. Vide at nogle mennesker gør noget for byens fremtid.

At kunne få del i et projekt og gøre Århus til en bedre by. Fede spørgsmål. Go’ mad!

At man hører klokken [når tiden for spørgsmålsrunden er gået] plus gratis mad. Kom til at tænke over meget.

Maden, den måde vi sidder på. Fede ting vi skulle svare på.

Godt styr på hele projektet, fed idé! Fed måde at få vores mening på, med det der café-noget.

At man kom til at tænke over tingene og forestille sig at tingene faktisk godt kunne blive virkelighed. Desuden var café-bordene en god idé, det fungerer godt.

Gratis mad og the. Tænke over tingene der kan gøres bedre i Århus som by. Smart måde at sidde på :D

Den måde vi sidder på. Maden/the. Alle bliver hørt.

Jeg synes det har åbnet mine øjne for hvor meget man egent-lig kan gøre (eller komme til) i Århus. Det har været interes-sant og fedt at kunne have indflydelse på så fedt et projekt.

At vi har haft mulighed til at sige hvad vi synes kan blive bedre ved Århus.


Det har været fedt at kunne sige vores mening – og blive hørt – og måden vi har siddet på, har skabt en god dialog, og der er opstået idéer vi ellers ikke var kommet på.


KANDIDAT

ÅRHUS KATEDRALSKOLE3. g. Samfundsfag – Tirsdag d. 7. januar 20107

Det bedste ved arrangementet var

at jeg fik indtryk af at mine klas-

sekammerater går op i århusiansk

kultur.

-Sagt af deltager.

Århus Katedralskole er et gammelt gymnasium der har lig-get samme sted i Århus i over 800 år og er rigt på historie og traditioner.

Århus Katedralskoles stemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen med 3. g. samfundsfag på Århus Katedralskole. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra workshoppens resultater og derefter følger selve resultaterne.

Værdier

Rummelighed/Modsætninger/AlternativitetAktivt liv (Sport, fest, mv.)Hygge – Humor & Tryghed

Vigtigt

Mindre automatiseret trafik – flere cykler og gå-benKærlighed for grønne områder – flere af dem

Råd til ÅEK 2017

Udnyttelse og inddragelse af byrummet – til forskellige akti-viteter, kunst, mm. Gør det nemt at være med


1: Hvad gør Århus unik?KultureltGruppe 1: SPOT Festival, Øst for Paradis – alternative film og

god atmosfære. Teatret laver nu også forestillinger rettet mod en yngre målgruppe.

Gruppe 2: ARoS, Den Gamle By, Århus Teater, Øst for Paradis,

Statsbiblioteket, Hovedbiblioteket, Musikhuset.

Gruppe 3: Den Gamle By er hyggelig. Det er de gamle kvarterer der gør Århus unik, fx Latinerkvarteret, Århus Teater, Små hyggelige gader, MEJLGADE. Cafélivet omkring åen – Mølleparken.

Gruppe 4: ARoS, Århus Katedralskole, Musikhuset, Scandina-vian Center, Caféer med kunst og/eller musik + live koncerter og stand up: Musikcaféen, Fatter Eskild, Smagløs, Siegfreds Kaffebar, Le Coq.

Gruppe 5: Århus Festuge, Spotfestival, ARoS, Århusianske bands – Thomas Helmig & Steffen Brandt, Den Gamle By.

Fysisk

Gruppe 1: Vi er en lav by – uden skyskrabere eksempelvis, Det ’nye’ Åen + Mølleparken, cafélivet, Århus er ”verdens mindste storby”, Latinerkvarteret, Bellevue, Minde-parken, Botanisk have, ARoS, Musikhuset, Rådhuset.

Gruppe 2: Universitetet • sammenhængende pænt, dejlig park, grønne områder. Åen.

Gruppe 3: Det er unikt for Århus at man kan finde på at bruge utrolig mange penge og en prima plads til et pissoir • Vanddragen.

“


KANDIDAT


Gruppe 4: By + Skov + Hav = UNIK! DGI-huset, Gode løbe- og cykelruter, Gågaden samler byen – domkirken i en ende, banegård i anden og rådhus i midten. Blan-ding af gamle og nye bygninger. Grauballe-Manden. Grønne områder som Botanisk Have, Mølleparken osv.’

Gruppe 5: Naturen er tæt på byen – skov, strand. Området omkring Ridehuset, ARoS, Musikhuset. Åen og foran Hovedbiblioteket samt VoxHall. Latinerkvar-teret, Botanisk Have. Århus Universitet – ligger samlet.

Socialt

Gruppe 1: Bibliotekernes tilbud til unge – eks. Mindspot, Århus festuge.

Gruppe 2: Caféer. Festugen. Om sommeren er der mange samlingssteder – parker osv.

Gruppe 3: Man kan altid gå ned på en bar og få en lille bajer. Det er hygge det handler om!

Gruppe 4: Samlet universitetsliv fordi universitetet er en bydel i sig selv. Plads til humanistiske freaks: f.eks sidder man i Mølleparken og ser mennesker klatre op i træerne mens de laver fuglelyde.

Gruppe 5: ”Smilets by”. Århus er et sted hvor man tør gå alene hjem om natten. Århus har præg af storby, men stadig så tilpas lille at alle ting er inden for ræk-kevidde – man møder altid nogen man kender = Verdens mindste storby (tegning af Rødt Hjerte).

Andet

Gruppe 1: Århus Festuge (hvor er Univers?) – og godt med åbne koncerter ved Kloster Torv. Vikingetræf ved Moesgård. Julelys i december på Strøget.

Gruppe 2: Mangler: Huset.

Gruppe 3: Det nye møder det gamle. Det alternative kontra det mainstream (Strøget vs. Latinerkvarteret). Mange muligheder inden for kort afstand. Fancy julepynt.


Gruppe 5: At Århus Havns gamle industriarealer bruges bl.a. til foreninger: Indendørs rullehockey, Bordfodbold-klub, mm. Hemmelige tunneller under ringgaden mellem universiteterne.

En del af resultaterne fra dialogcaféen på Århus Katedralskole


KANDIDAT


Århus Katedralskole


KANDIDAT


Fysisk


Gruppe 2: Billigere boliger (de nye bygninger på havnen er me-get dyre). Bedre udnyttelse af grønne områder.

Gruppe 3: Bedre udnyttelse af store pladser, Bispetorv og Store Torv. Det er pladser der undgås/bliver ikke brugt • mere hygge, og folk kommer. Begrænsning af trafik, mere rum for fodgængere/cykler. Hav-neområdet er dødssygt, inddrag det som en del af byen • Mulighed for udvidelse af byen.

Gruppe 4: Metro, Flere svømmehaller a la Spanien, Etablere en klippevæg, Udnytte Clemensborg / Sinnerup bedre (Shoppingcentret står halvtomt), Flyt Illums bolighus! I forbindelse med folkefest – udsmyk Rådhuset m. farver.

Gruppe 5: Muligheder for unge til at samles – flere grønne arealer. Lufthavn [stor, international lufthavn].

Socialt

Gruppe 1: Natteliv/Byliv: dansested, alternative dansesteder, længere åbningstider, flere barer (for lille udbud), eks. Reggae, jazz, underground. Integration – problem at vi er så opdelt, som eks. Gellerup.

2: Hvad kan vi i Århus blive bedre til?KultureltGruppe 1: Bedre oplysning om events og andet evt. i form af

en Århus-avis el. hjemmeside, Flere tilbud til unge, kreativt, musisk, sport. Musikhuset kunne være mere bred i deres valg af kunstnere.

Gruppe 2: Flere gratis kulturoplevelser. Mere aktivitet på Store Torv (som nogle billedudstillinger, stor rød sofa, grønne områder osv – som kan blive udskiftet ind i mellem). Mere undergrund (et århusiansk svar på kødbyen) ikke så meget nyt fin kultur, men flere nye steder som ikke er mainstream.

Gruppe 3: Flere alternative udstillinger hvor byrummet udnyt-tes, fx Sculpture by the Sea. Flere open-air arran-gementer som under festugen fx open-air bio på Tangkrogen.

Gruppe 4: AT UDNYTTE BISPETORV! Comedy Zoo. Der skal være bedre oversigt over kulturbegivenheder – [ek-sempelvis] AOA, blad osv. Internet. Flere steder for homoseksuelle. Havnebade som i KBH.

Gruppe 5: En ordentlig scene, alternative steder, hardcore diskoteker.

Gruppe 2: At Gellerup/Bazar Vest bliver en del af Århus som storby, at det ikke bliver et ”fremmed” møde at tage ”derud” – og at det ikke hedder at tage ”derud”, men det bliver en del af alt det andet.


Gruppe 4: Graffiti-kvarter, tak, flere flasker m. maling på flere gavle.

Gruppe 5: Bedre integration – sprede kulturer i stedet for at samle dem.

Andet

Gruppe 1: Bilfri zone i centrum + gratis el. billige busser som alternativ.

Gruppe 2: Den offentlige transport kunne blive bedre, billigere og nemmere at komme rundt (evt. færre biler i midtbyen ”50% af p-pladserne i byen er nu til kom-munalt ansatte – kan dette ikke ændres?”).


KANDIDAT


vand (red. Kan være med reference til vanddragen?), legepladser i midtbyen, ”Sculptures in the wood” i Risskov skov og andre grønne arealer, seriøs skateboardpark, frivillig scene for talenter, kæmpe skattejagt i byen, meget høj bygning, udnytte indu-striarealer til rekreative formål. Bygge ting.

Gruppe 4: Flere og bedre grønne områder. Infrastruktur – bedre offentlige transportmidler (tilgængelighed, pris). Længere åbningstider for klubber + spilleste-der osv. Give tilskud til alternative steder. Flere in-steder – store clubs! Udnyt de steder vi har, bedre – Clemensborg mv. Street-fodbold og basketbaner.

Gruppe 5: Det handler om at udvikle byrummet. Skabe ram-merne for kulturelle arrangementer, så kommer kulturlivet af sig selv. Modsætning til at fylde al-lerede eksisterende rum ud, med fx ”store navne”. Kulturby 2017 er som en krise i politik, en undskyld-ning for at gennemføre store reformer.

Afsluttende spørgsmålHvad var det bedste / vigtigste for dig i dag?

Gruppe 1: At opdage og snakke om alle de muligheder der er i byen. Fællesskab. Fedt at høre andres syn på byen og diskutere og forholde sig til den. [At få et] ander-

områder, fx en bod ved mølleparken hvor man solg-te øl, is el. lignende om sommeren – Tangkrogen skal benyttes bedre – fysiske og sociale udendørs-aktiviteter som fremmer kulturen og får flere folk til at mødes på tværs. ”Frivilligt” musik-spillested (som FairBar bare med musik).

Gruppe 2: Engagere sig i projektet – sprede budskabet/infor-mere om Kulturby 2017. Oprette hjemmeside hvor man kan bidrage med forslag til Kulturby 2017. Vi kunne oprette hjemmeside og blog for at få fat i Århus’ unge og få dem til at engagere sig i projek-tet (eller gennem Facebook). Arrangere event under Kulturby 2017 på Århus Katedralskole hvor elever fra andre skoler blev inviteret.


Gruppe 3: Verdens STØRSTE VIKINGETRÆF i 2017 (for at ære vores forfædre) + byg vikingeskib + markeder. Pakke rådhuset ind i farvet plastik. Kæmpe skærm med nyheder (om 2017, fx ved banegården). Street art/Graffiti-park, markeder street-fodbold + basket. klatrevæg, spillesteder, gadesport, federe spring-

Gruppe 3: Bedre promovering og information vedr. Begiven-heder – fx et centralt sted hvor posters og anden reklamation/info kunne hænge så man altid kunne se hvad der sker i Århus (evt. digitalt). Billigere of-fentlige transportmidler + flere bycykelstativer (og bycykler). Flere markeder som på Ingerslev Boule-vard.

Gruppe 4: Letbanen, street-fodbold og basketbaner, kajak-ture på Århus Å. Flere bycykler.

Gruppe 5: Befolkningens indstilling til oprydning, effektiviser-ing af offentlig transport. Væk med trucker-image (dette punkt var der meget uenighed om).


Gruppe 1: Fokusere på allerede eksisterende, men mere ukendte organisationer, som ikke er så kendte: Eksempelvis rullehockeyklubben, rope skipping klub osv. osv.… Disse klubber skal opblomstre, med åbent hus eller repræsentanter på gågaden el. lign. At der skal være repræsentanter, i form af et ungt menneske, som skal være der for de unge i byrådet. Mere permanent udnyttelse af de udendørs grønne


KANDIDAT


ledes syn/idé på hvad Århus er og har – kulturelt. At dele idéer. Fedt at høre om Århus som Kulturby i 2017. Bedre syn på Århus. Jeg har fået øjnene op for at kulturhovedstaden (projektet) ikke blot er pis, men at der faktisk er helt vilde muligheder for fede events og byggerier: Vikingetræf XL – udvide byrum-met m. fede ting – skattejagt rundt i byen.

Gruppe 2: Det vigtigste for mig i denne diskussion har været spørgsmålet omkring bæredygtighed samt hvordan man kan fremhæve Århus’ faciliteter. At høre klas-sens bud på fede steder i Århus. Og selv overveje hvad Århus kunne udvikle sig til – plus de fede tusser (til at tegne/skrive idéer op med)! At reflek-tere over Århus som kulturby – hvad der er fedt ved Århus, og hvad der mangler eller kunne gøres bedre. Man bliver mere bevidst om de kriterier man stiller, til en fantastisk kulturby. Café-samtalerne – god måde at få vendt forskellige idéer og tanker. At overveje og ’planlægge’, komme med idéer til Århus’ fremtid.

Gruppe 3: Det bedste ved arrangementet var at jeg fik indtryk af at mine klassekammerater går op i århusiansk kultur. Fået indblik i at folk ser mange forskellige gode ting ved Århus. Hygge form. Jeg glæder mig ved tanken om at det er muligt at byen bliver et bedre sted at være. Fedt at indflydelsen kommer til os.

Forløbets form – det er både hyggeligt og effektivt. Plus følelsen af at blive inddraget i processen. At jeg har fået mine forslag og kritikpunkter vendt med grupperne, og fået større forståelse for projektet.

Gruppe 4: Det bedste var vores snak. Flere hardcore fest-

muligheder med mere plads til mangfoldighed. Fantastisk at mærke at der er så stor interesse i at fremme Århus som by og så store fremtidspla-ner med den. Få sat fokus på brugen/udnyttelsen og etableringen af flere grønne arealer i Århus. Fodboldbaner og basketbaner, hockey osv. ER EN KONGE IDÉ. Blive præsenteret for forskellige holdninger og idéer omkring Århus som kulturby. At få overvejet mulighederne for Århus gennem samtale, spørgsmålene får en til at overveje ting man normalt ikke gør.

Gruppe 5: Jeg er blevet opmærksom på hvilke glæder og muligheder der ligger i Århus. At få lov til at snakke om alle de gode ting ved Århus så man lige bliver mindet om dem. At jeg fandt ud af at der ligger en indendørs rulleskøjtehal på havnen. At ”opdage” de mange gode ting ved Århus.

En del af resultaterne fra dialogcaféen på Århus Katedralskole


KANDIDAT

LÆRDANSKDansksprogs-studerende – Mandag d. 18. januar 20108

Hvad var det bedste/vigtigste for dig i dag?

At sætte Århus – undskyld Aarhus

på verdenskortet.

Sagt af deltager

Lærdansk er Danmarks største netværk af sprogcentre. Udlændinge undervises og kvalificeres i det danske sprog. Gennem danskundervisningen bliver kursisterne mere for-trolige med det samfund som de for en kortere eller længere periode er en del af.Workshoppen blev afholdt med to klasser der havde sprog-lige evner på udslusningsniveau (dvs. klar til at bestå de sidste eksamener), og rundt om bordene sad folk primært fra alle dele af Europa, samt Mellemøsten og nogle enkelte fra andre kontinenter.

Lærdansks stemmeHer er opsamlingen af hvad der kom ud af dialogcaféen med Lærdansk. Først en kort opsummering af værdier, vigtige pointer og råd til ÅEK 2017 vi har identificeret ud fra work-shoppens resultater og derefter følger selve resultaterne.

Værdier

Accept og tolerance

Vigtigt

Fejring af mangfoldighed og kulturKærlighed for smukke steder (natur, pladser, bygninger...)

Råd til ÅEK 2017

Åbenhed og mere læring om egen og andre kulturer


“




KANDIDAT


1: Hvad gør Århus unik?KultureltGruppe 1: Den Gamle By, ARoS, Ridehuset, Teatrene, Moes-

gård Museum, Århus Festuge, Studenterhuset, Kvindemuseet, Musikhuset.

Gruppe 2: Musikhuset, ARoS, Århus Festuge, Århus Teater.

Gruppe 3: Kulturnat, Århus Festuge, Train, Gratis koncert i Musikhuset, ARoS, Familiekoncert, Tivoli.

Gruppe 4: ARoS, Den Gamle By, mange museer, Århus Fest-uge, mange programmer til unge, Musikhuset.

Gruppe 5: Musikhuset, ARoS, Århus Teater, Kunstgallerierne, Train, VoxHall.

Gruppe 6: Relativt mange kulturinstitutioner i forhold til byens størrelse. Kulturtilbuddet er bredt til både unge, gamle, børnefamilier mm. Musikhuset som institution. ARoS som institution. Universitetet samt Universitetsparken (ligger centralt). Den Gamle By. Festugen som tradition. Moesgård Mu-seum (den smukke placering). Øst for Paradis som biografinstitution.

FysiskGruppe 1: Smukke skove (Moesgård, Risskov), stranden.

Gruppe 2: Den Gamle By, Botanisk Have, renovering af gamle huse, Moesgård skov, mange cykler.

Gruppe 3: Gågaden, Botanisk have, Tangkrogen, Lystbå-dehavnen, Mindeparken, Risskov og stranden, Dyreparken, Århus Å, Brabrandstien og søen, Bazar Vest, Domkirke & Domkirkepladsen, Store Torv og Lille Torv, Den Gamle By.

Gruppe 4: Dronningens sommerhus, gamle huse, Århus Universitet, mange skove, Mærsk, Århus Havn, Botanisk Have.

Gruppe 5: Domkirken, Den Gamle By, ARoS, Århus Havn, Åboulevarden, Botanisk Have.

Gruppe 6: Byens beliggenhed. Århus som havn – også lystbådehavnen. Hack Kampmanns bygninger. Brabrandsøen og stien – unik cykeltur. Overskuelig-hed/det er nemt at finde rundt. Mange cykelstier. Naturen – skov og strand tæt på byen.

Socialt

Gruppe 1: God til børn.

Gruppe 2: Venligt miljø, velorganiseret samfund.

Gruppe 3: Kvinfo og mentorsystemet, Indvandrer-foreninger, Universitetet, Studenterhuset, Marselisløbet.

Gruppe 4: Mange barer og klubber, Musikhuset.

Gruppe 5: Århus Universitet, Lærdansk – sprogcentret, nat-telivet.

Gruppe 6: Uhøjtidelighed. Godt caféliv. Aktivt studentermiljø.



KANDIDAT



Gruppe 1: Dyr adgang til museer og Den Gamle By. Mere åben kultur. Bygge flere internationale skoler for børn og unge.

Gruppe 2: For lille udbud i Teater/Musikhus. Flere store koncerter (med store stjerner). Kulturnat & festuge med forskellige temaer og oftere.

Gruppe 3: Flere gratis koncerter.

Gruppe 4: Top musikstjerne-koncerter (med internationale be-rømtheder). Dyre billetter (skal være billigere). Open air biograf oftere – når det er varmt, ikke koldt.

Gruppe 5: Udstillinger fra forskellige lande og religioner (som i fx Louisiana modern Museum, København). En ortodoks kirke. ARoS er bagud.

Gruppe 6: Et godt jazz-sted. Flere gæsteforestillinger fra Det Kongelige Teater og Radiosymfoniorkesteret o.a. statslige kulturinstitutioner. Flere/ekstra interna-tionale skoler (for børn af div. udlændinge o.a.). La-vere entre til Den Gamle By og mange andre steder.

Gruppe 7: Kedelige bygninger i Århus midtby. Mere noget a la kulturnat – fx mexicansk uge, italiensk uge, osv.

Fysisk

Gruppe 1: (Mindre) Affald fra cigaretter og andet. Lufthavnen skal være større. Svært at finde parkeringspladser. Væk med BP-huset.

Gruppe 2: Sørge for at områderne som banegården ser godt ud (rengøring mm.). Flere kollegier for studerende. Flere tilbud for studerende og arbejdsløse (koncert-billetter mm.). Transporten er for dyr. Ny lufthavn i Århus.

Gruppe 3: Flere blomster på bygningerne i byen. Flere lege-pladser til børn i midtbyen.


Gruppe 5: Flere grønne områder. Flere parkeringspladser. En rumænsk restaurant. Flere moderne bygninger (Århus er en gammel by).

Gruppe 6: Et multietnisk plejehjem! (Dk’s første?). Lille færge til/fra Skødshoved! (ligesom i gamle dage). En indendørs skating-bane. Indendørs skibakke (evt. i Scanticom-bygningerne). Springvand med bænke og grønt på Bispetorv.

Andet

Gruppe 1: Spanien, masser af caféer.

Gruppe 2: Bruuns Galleri, Bazar Vest, Dyreparken (hvor alle dådyrene er samlet).


Gruppe 4: Internationale virksomheder, dronningen stude-rede i Århus.

Gruppe 5: Århus er en by der har mange universitetsstude-rende. Vi synes det er bedre hvis vi holder interna-tionale kulturfester.

Gruppe 6: God gammel socialdemokratisk tradition (gode borgmestre). En TRYG by (både nat og dag). Bazar Vest.


KANDIDAT


Gruppe 7: Røde bygninger overalt, monotoni.

Socialt

Gruppe 1: Århus Festival ligesom Skanderborg Festival. Flere mødesteder som restauranter og caféer.

Gruppe 2: Mere åben kulturelt – lær børnene mere om andre kulturer. Danskere skal være mere tålmodige med udlændinge. Mere positiv attitude over for interna-tional arbejdskraft.

Gruppe 3: Mere accept af udlændinge der gerne vil være sammen med danskerne og ind i deres samfund. Butikkerne lukker for tidligt. Diskrimination i ar-bejdsmarkedet (navn, accent osv.).


Gruppe 5: Flere store koncerter. Flere vinteraktiviteter – mange internationale studerende kommer til Århus hvert år, kan (vi) de gøre noget (mere) om vinteren? Det er bedre at bruge de internationale studerendes energi til at skabe et ungt, mangfol-digt samfund. Det er den gode måde at imponere folk på der kommer fra alle de andre lande.

Gruppe 6: Flere mødesteder for byens folk. (men hvordan skal de se ud?). Et centralt infosted for udenlandske borgere.

Gruppe 7: Lukket mentalitet hos århusianerne

Andet

Gruppe 1: Butikkerne skal være åbne længere.


Gruppe 3: Fri adgang til museer. Billigere kollektiv trafik.


Gruppe 5: Billigere køreskoler og kørekort. Billigere husleje.

Gruppe 6: Lavere priser på offentlig transport (busser) + flere busafgange/flere ruter. Sporvogne tilbage til Århus. Flere gratis arrangementer for studerende/pensionister. Ny lufthavn!

Gruppe 7: For lille lufthavn. Åbningstider af butikker er dår-lige. Der sker kun noget i midtbyen. Lukket dansk samfund (eks. spejderbevægelsen). Drikkekultur: Meget fulde mennesker i fredagsbarer. Svært at finde arbejde som faglært.


Gruppe 1: Vi kan skrive en artikel om Århus i udlandet (som privatbidrag eller som et led i undervisningen på sprogcentret). Vi kan formidle kontakten til turi-storganisationer i udlandet.

Gruppe 2: Vi kan lave en Fashion weekend (alle frisører, make-up-artister, designere, modebutikker kom-mer sammen) – modeshow – ikke lagersalg. For-midle kontakten til turistorganisationer i udlandet. Mad-fest (dag, uge, weekend) Fx den bedste kage i Århus, italienske lækkerier, osv. Tour de Dance. Sportsevents. Flere udendørsfilm i parker. Julefest (I København har de en med forskellig borddækning – på meget kunstnerisk vis)

Gruppe 3: Organisation for udlændinge som bor i Århus (ikke etniske danskere). Kulturfest hvor mennesker fra forskellige lande laver mad og præsenterer deres hjemlandskultur. I 2017 har vi bestået danskprøve 3 så vi kan være frivillig-tolke.

Gruppe 4: Vi kan fortælle det til andre mennesker (promove-re). Være frivillig. Lave projekter – hjælpe til. Vi kan være turistguider. At vise rundt i Århus-bugten.


KANDIDAT


Udstilling/forskellige arrangementer fra andre (vores) kulturer. Kulturuge for hvert land (fra EU). Oversætte fra vores sprog til dansk (film, undertek-ster på udstillede kunstværker, bøger, digte, osv.).

Gruppe 5: Vi skal holde en konference med udlændinge og danskere hvor vi kan bytte idéer. Århus skal orga-nisere udstillinger fra forskellige lande. Fx skifter landet hver uge (musik, tøj, mad, osv.). En graffiti-præsentation. En dansekonkurrence med forskel-lige slags danse fra mange lande.


Gruppe 1: Forskellige mennesker/firmaer mødes og skaber kontakt til hinanden (fx i løbet af modeweekenden) og hjælper hinanden og give støtte til hinanden stadig efter 2017. Hvis man fx bygger noget eller ud-vikler byen, bliver de der efter 2017. Man skal have aktiviteter i andre områder – ikke kun i midtbyen. Så finder man disse områder også efter 2017. Hurti-gere forbindelse mellem København og Århus.

Gruppe 2: Århus 2017 skal helst munde ud i FLERE kon-takter til det øvrige Danmark og udlandet. Inden for erhvervslivet. Inden for kulturlivet. Inden for uddannelsesområdet. Forhåbentlig en bedre og billigere offentlig transport. Flere bycykler. ”Huset” som kulturinstitution/værksted skal have nye og passende rammer. Hurtigruten til København skal være en realitet.

Gruppe 3: Mere liv i byen. Flere kunstnere og musikere. Flere aktiviteter. Flere investorer. Flere turister. Mere blanding af kulturer, mode og interesser.

Gruppe 4: Blive kendt navn i udlandet. Flere turister kommer på besøg. Være mere multikulturelle. Danskerne i Århus skal være mere åbne. Flere turister betyder flere penge for Århus. Måske flere arbejdspladser.

Gruppe 5: Vi skal have flere turister. Flere arbejdspladser, større fest. Flere gallerier.

Afsluttende spørgsmålHvad var det bedste/vigtigste for dig i dag?At sætte Århus – undskyld Aarhus på verdenskortet. Århus-kagen som er en ny kage i hele Danmark – en udfordring for konditorer. Flere storskærme rundt i byen der viser film, foredrag fra uni, musik, mm. Større lufthavn. Flere turister. Billigere indgang til museer og gallerier. Billigere transport. Århus kendt i Europa. Kærlighed. Berømte stjerner til Århus. Mere kultur. Flere turister. Åbne døre. Jeg for Århus – Århus for mig (ligesom en for alle – alle for en). Udstillinger fra forskellige lande (gratis adgang). Aktiviteter for at lave Århus bredere og mere integreret. Vi (folk med andre kulturer) er vigtige for det danske samfund. Virksomheder skal være mere åbne for international arbejdskraft. At der sker meget mere – kultur, kunst, musik, events. Gode kager. Danskerne lytter til udlændingene. Venskab, fællesskab, samarbejde. Vise mere om dansk historie.


KANDIDAT


Deltagerne dokumenterer undersøgelsen af spørgsmålene til den videre proces


KANDIDAT

DE 8 DIALOGCAFEER– lighederne

Resultaterne fra hver enkelt af de otte workshops repræ-senterer et værdifuldt perspektiv på Århus. Disse findes i de forrige afsnit af denne publikation. Dette afsnit ser på de klareste ligheder der fandtes på tværs af alle workshops og svarer dermed på de første to succeshistorier. Der tages ud-gangspunkt i tre af de fire spørgsmål vi har stillet deltagerne af hver enkelt workshop.Spørgsmålet omkring ”jeres bidrag” har vi valgt ikke at undersøge her, da det tager udgangspunkt i den enkelte gruppes unikke bidrag og der ikke findes slående ligheder. Det kan dog nævnes, at alle grupperne havde det tilfælles, at de kunne se sig selv bidrage til processen og kom med mange idéer.

HVAD GØR ÅRHUS UNIK?Her kan du læse om hvad menneskene i og omkring Århus værdsætter og ser som unikt ved Århus. Denne ”DNA” består af en blanding af fysiske steder, institutioner, miljøer, hold-ninger og værdier.

FysiskMoesgaard, Den Gamle By, Århus Domkirke, Mindeparken,

miljøet omkring åen, Botanisk Have, ARoS, Musikhuset, Århus Teater, Øst for Paradis. Skov, strande, havet, søer – be-nytte den unikke beliggenhed aktivt i forbindelse med Århus 2017.

Socialt

Den afslappede århusianske omgangsform, åbenhed og venlighed (bliver også ofte fremhævet som noget vi kan blive endnu bedre til) Studenterlivet i og omkring universitetet og andre uddannelsesinstitutioner

KultureltVækstlaget i Århus – Musik, gøgl, kunst, græsrodsmiljøet, projektmagere, iværksættere, kaospiloter, frontløbere, mm. AndetDet åbne Århus – vi skal være åbne over for hinanden, nye århusianere og gæster der kommer i forbindelse med Kul-turby2017. Bevidsthedsændring som del af forberedelsen. Århus’ fysiske steder, institutioner og miljøer repræsente-rer klare styrker og muligheder for det kulturelle Århus nu og fremover. Holdningerne og værdierne har ikke helt den samme klarhed. De bliver båret af flere hundrede tusinde mennesker, der alle er forskellige. Åbenhed og venlighed bli-ver eksempelvis nævnt som sociale værdier, og alligevel også som noget vi kan blive bedre til overfor folk der er anderledes. Antoniett

Hans Georg


KANDIDAT

DE 8 DIALOGCAFEER– lighederne

HVAD KAN VI I ÅRHUS BLIVE BEDRE TIL? Her har vi fremhævet de ting, der var vigtige for workshop-deltagerne at forbedre ved byen - I dag og i relation til kultur-hovedstadsprojektet. Her var der ikke så mange ligheder som i det første spørgsmål. Men der var nogle få grundlæggende emner, som deltagerne var meget enige om.

• Det internationale Århus: Vi skal turde tænke stort og finde ud af hvordan vi kan blive et forbillede for resten af verden. Og få Århus på verdenskortet. (idéer kom frem omkring monument, en by i dialog, visdomsråd, mm)

• Åbenhed overfor det, der tilsyneladende er anderledes, for eksempel mennesker fra andre etniske grupper, kulturer eller med fysiske eller psykiske handikap.

• Bedre udnyttelse af det offentlige rum (pladser, bygninger, mm) til forskellige kulturelle tiltag og arrangementer.

KULTURBY 2017Deltagerne kom med flere bud på hvordan Århus 2017 kan hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende gene-rationer vil få glæde af det. Igen var der ikke så meget overlap mellem de 8 workshops som i det første spørgsmål, men nogle ting var deltagerne dog enige om.

• Vigtigheden af tiden op til 2017 og tiden efter – at proces-sen op til samler byen og gør os stærkere (om vi bliver kulturby eller ej), samt at kulturbyprocessen også skal bidrage til Århus’ udvikling på længere sigt.

• Skabe plads til udfoldelsen af den enkelte borgers poten-tiale.

• Udbygge og skabe muligheder for nye venskaber og net-værk – lokalt og internationalt.

• Skabe bæredygtig byfornyelse men bevare Århus’ landsby-følelse.

• Skærpe byens identitet: Hvem er vi og hvem vil vi være?

Laura


KANDIDAT

ANBEFALINGER IFT BORGERINDDRAGELSE

ErfaringerDa organisationen omkring Århus 2017 har til mål at være folkelig - ikke ”kun” kommunal - har vi valgt at fremhæve følgende erfaringer omkring borgerinddragelse og komme med nogle refleksioner og anbefalinger til den videre proces. Tilmelding og engagementUdvalgte ildsjæle i lokalmiljøerne hjalp os med at afholde dialogcaféerne. De fandt lokaler og inviterede deltagerne. Uden dem var vi nok ikke nået ud til særlig mange men-nesker, og ”byens stemme” var ikke kommet så smukt til udtryk. Alligevel blev en af vores første erfaringer at det for mange kan være svært at forstå hvorfor man allerede nu skal interessere sig for et projekt der hedder “Århus 2017”. ”Det er jo først om 8 år – der ser verden jo helt anderledes ud.”

De dialogcaféer vi har afholdt, har også vist at det er svært for mange folk at forholde sig til kulturbyprojektet fordi det først er i 2017 at Århus i givet fald bliver europæisk kultur-hovedstad og at det først besluttes i 2012. Det afspejlede sig ved at det i nogle tilfælde var svært at finde deltagere for de ildsjæle vi havde som kontaktpersoner, som igen afspejlede sig ved at der på nogle workshops ikke var så mange som vi havde planlagt (16-25 deltagere). Vi erfarede at en god måde at sikre deltagelse af mange mennesker, er, at afholde dialogcaféerne for eksempelvis klasser hvor processen indgår som en del af undervisningen.

Vi gjorde dette med Katedralskolen, Børnenes Friskole og Lærdansk-sprogskolen med stor succes. Det er på mange måder lettere end for mere løst organiserede organisationer hvor de lokale ildsjæle skulle bruge væsentligt mere tid på at få deltagere. Resultaterne og processenResultaterne giver et mangfoldigt og levende billede af Århus som vi på ingen måde havde mulighed for at kende på for-hånd. Ofte blev vi overraskede over de ting som en bestemt gruppe vægtede højt. Ting som hverken de andre grupper vi havde afholdt dialogcaféer med, eller os selv havde skænket en tanke. Vi begyndte at se Århus som et felt hvor de mange stemmer vi hørte igennem workshoppene, tilsammen dan-nede en helhed – en Århus-stemme. Denne Århus-stemme har identificeret unikheder, mønstre og værdier, som der er behov for, hvis projektet og dermed Århus skal udvikles videre på en bæredygtig og folkelig måde. Der har været en livsbekræftende energi omkring dialog-caféerne som er svær at beskrive. Det har været utroligt at medvirke i. Det lover godt for Århus at byen indeholder så mange ressourcestærke mennesker der er klar til at give deres engagement og bidrag til byen. Det er måske endda mere værd end resultaterne at så mange mennesker har bidraget på en konstruktiv måde med deres idéer, meninger og energi – og at de forhåbentlig tager samtalerne med videre ud i deres netværk.

Oskar

Jette


KANDIDAT

ANBEFALINGER IFT BORGERINDDRAGELSE

Mange deltagere har givet os deres e-mail adresser og telefonnumre fordi de gerne vil bidrage til byen og projektet fremover. Nogle med flere idéer og drømme, andre med frivil-lig arbejdskraft, og andre igen vil gerne følge med i hvad der sker, og deltage i fremtidige arrangementer. Det lover godt for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017, for hvis borgerne ikke støtter op, bliver projektet ikke til noget.

AnbefalingerVi har valgt nogle få anbefalinger ud som vi ser som de vigtig-ste at være opmærksom på for Århus 2017 og fremtidige samarbejdspartnere i forbindelse med at inddrage borgerne i processen:

• Engagér lokale ildsjæle, gør dem til samarbejdspartnere i forhold til at finde deltagere mm., og giv dem derigennem ejerskab til kulturby-projektet.

• Hvis der skal involveres mange: Gå igennem institutioner hvor folk alligevel er samlet i dagtimerne (skoler, arbejds-pladser mm).

• Lige nu er Århus som Kulturby i 2017 abstrakt for en del mennesker (der er jo stadig mange år til). Det er derfor vigtigt at vinkle temaet på inddragelsesprocesserne så folk kan se sig som en del af det lige nu. Det skal have relevans.

• Inddragelsesprocesserne er en fantastisk mulighed for at give århusianerne ejerskab i processen så det bliver VORES kulturby. Alle gik fra dialogcaféerne med meget mere viden omkring kulturbyprojektet, og mange begyndte at mærke et ejerskab og en lyst til at bidrage i den videre proces.

• Skab allerede nu rummet og muligheden for at folk aktivt kan bidrage til og være med i processen. Flere deltagere bemærkede: Vi er kulturby både før, under og efter 2017 - så hvorfor vente?

Maria


KANDIDAT

AFRUNDING

Vi nævnte i begyndelsen af denne publikation de tre suc-ceshistorier, som ligger til baggrund for hele denne kortlæg-ning. De tre succeshistorier er:

• At vi har fået forskellige perspektiver på hvad der gør Århus unik, og hvad folk værdsætter ved byen.

• At vi ved hvad folk godt kunne tænke sig blev forbedret ved Århus – nu og i relation til Århus 2017-projektet.

• At vi efter de 8 workshops har et klarere billede af om menneskene i og omkring Århus ser sig som en del af byen, og i hvilken grad de ønsker at deltage i og medskabe Århus 2017

Igennem de 8 dialogcaféer har vi fået indsigt og viden ift de tre succeshistorier, og her i afrundingen vil vi kort vil opsum-mere hvad der kom frem:

Hvad gør Århus unik og hvad kan blive forbedret ved Århus?Deltagerne blev bedt om at forholde sig til disse to spørgsmål og dele dem op ift det kulturelle, sociale og fysiske område. Essenserne er gengivet herunder, hvor vi også har forholdt os til hvad det kan have af betydning for Århus 2017.

Kulturelt: Århus NU-kortlægningen viste at Århusianerne generelt kender til de fleste af byens kulturelle institutioner. Alt fra ARoS og Musikhuset, til de små teatre blev nævnt hver gang. Mange nævnte i den sammenhæng også at det er svært at

overskue alle de kulturelle arrangementer der er i Århus. Selvom AOAA-portalen findes, så er der mange arrangemen-ter – især i den kreative grobund – som aldrig bruger disse officielle kanaler. Det gør det svært gennemskueligt hvad der egentlig sker i byen og også svært at tage til de mindre arrangementer. Kan Århus 2017 være med til at skabe en god måde at få information omkring hvad der sker i byen på alle niveauer?

Den kreative grobund blev også nævnt mange gange som en kulturel unikhed i Århus. Den gør det muligt at lave noget der er mere vildt, og med en skæv kant. Hvis Århus igen-nem Århus 2017-projektet kan støtte og styrke denne unikke talentmasses muligheder for udfoldelse i byen, ville det være en kæmpe gevinst for Århus. Det ville styrke byen kulturelt og give den et unikt særpræg – noget som ingen andre dan-ske byer har. Der blev også både ytret ønske om at Århus 2017 skal være en folkelig fest, og også at det skulle være en (fin-)kulturel begivenhed. Århusianerne vil begge dele. Øltelte og internationale dansetrupper side om side.

Den sidste ting vi vil fremhæve som gør Århus unik kulturelt, er Århus som studenterby. Det skaber en unik kultur i byen at have en så stor gruppe unge studerende boende i en årrække, hvoraf mange bruger Århus’ kulturtilbud aktivt. Det er en kæmpe ressource som Århus 2017 med fordel kan inddrage i hele processen fremover.

Socialt:

Århusianerne vil gerne være åbne og inkludere alle. De vil nedbryde grænserne imellem forskellige befolkningsgrupper i byen samt tage godt imod de nye der kommer til byen. Alle grupper nævnte samtidig at vi kunne blive bedre til at åbne op og inkludere nye Århusianere samt mennesker der skiller sig ud. Vi vil gerne men ved ikke helt hvordan. Kan Århus 2017 hjælpe med at skabe møder på tværs? Hvad kan kultur gøre på dette område?På Gellerup-dialogcaféen opstod idéen om at de kunne bi-drage med et karneval på tværs af aldre og kulturer. På Lær-dansk-dialogcaféen nævnte folk at de vil skabe arrangemen-ter der muliggør at folk kan møde kulturer fra andre lande på en god måde. Børnenes friskole foreslog at man kan lave en større version af ”Mejlgade for Mangfoldighed”-festivalen. Og Gallohuset talte om at holde en Madness-festival” som kan hjælpe med at nedbryde fordomme og tabuer ift psykisk sygdom. Alt dette samt andre lignende arrangementer kan være skridt på vejen til at århusianerne kan leve sammen i byen på en åben, inkluderende og imødekommende måde.

Fysisk: Århus har ifølge århusianerne helt fantastiske fysiske omgivelser. Det er især de 2 skove og strande i gå-afstand fra midtbyen, som bliver fremhævet. Alle grupperne delte begejstringen for naturen. Hvad har det med Aarhus 2017 at gøre? ”Sculptures By the Sea” var en kulturbegivenhed, der


KANDIDAT

AFRUNDING

formåede at benytte disse omgivelser og fik ufattelig mange århusianere ned til vandet.Hvordan kan Århus 2017 benytte denne smukke natur? Skal der laves en ”Sculptures in the forest”?Havneområdet er et andet område, som århusianerne generelt har nævnt, som en stor mulighed for Århus. At få et helt nyt kvarter med store kulturelle satsninger såsom Multimediehuset, kan virkelig løfte Århus. Der blev dog også ytret bekymring om hvad der mon sker med havneprojektet nu, hvor finanskrisen har ramt byggebranchen. Under alle omstændigheder ser århusianerne et kæmpe potentiale på havneområdet og de ser muligheden for at det kan spille en central rolle for Århus 2017.Mange talte om at de offentlige byrum kan benyttes bedre og at de elsker når der er udstillinger, Open Air-biograf, festivaler og andet på Århus’ pladser og gader. Så hvordan kan Århus 2017 hjælpe Århus til at skabe mere liv og aktivitet i byens offentlige rum både før, under og efter 2017?Der blev også nævnt at Århus har en unik landsbystemning (med kun et centrum og rimelig lav bebyggelse), som også afspejler sig i århusianernes mentalitet. Der er mere åben-hed, der hilses og der er lettere til smil. Samtidig var der flere der gerne ville gøre Århus til en global landsby med lidt mere kant: flere højhuse samt aktiviteter der sætter Århus på verdenskortet blev nævnt. Århus 2017 vil være en mulighed for at bringe det globale ind i landsbyen Århus, så der kan ske en smuk gensidig udveksling.

Deltagelse i projektet fremoverDet er tydeligt at se ud fra resultaterne at de fleste af delta-gerne ser sig selv som en del af Århus og ønsker at bidrage til udviklingen i byen. Det er også nemt at se at der er stor spredning i hvor aktivt menneskerne i og omkring Århus ønsker at deltage i Århus 2017. De fleste vil gerne informeres løbende om hvad der sker i forberedelsesfasen og støtte op og deltage i arrangementer og workshops når det er muligt. En del fandt frem til nogle konkrete bidrag som de gerne vil bidrage med i 2017. Nogle har fået så meget blod på tanden at der endda er opstået konkrete idéer til arrangementer og andet – selv om det ikke var et konkret mål med dialogcafé-erne. Som eksempel kan nævnes idéen der opstod på Børne-nes Friskole, om at lave en stor offentlig væg hvor folk kan komme og sætte et farverigt aftryk af deres hånd og derved deres præg på byen. Det er et vigtigt resultat da det viser at der er mennesker både i og omkring Århus der ønsker at deltage og tage ansvar i at skabe Århus’ fremtid. Man kan argumentere for at det er nødvendigt med en mere dybdegående kortlægning for at få et endnu klarere billede, ikke mindst af Region Midtjylland. Men denne kortlægning repræsenterer allerede et positivt tilsagn om støtte og deltagelse fra et bredt udsnit af befolk-ningen i og omkring Århus.

Set i det højere perspektiv...Kulturbyprojektet Ruhr.2010 vil i år forsøge at vise hvordan en hel region i Tyskland med mange millioner mennesker kan arbejde sammen. Det pengemæssige omfang er enormt. Om Århus 2017 bliver en succes, kommer ikke til at blive målt i forhold til tidligere kulturbyers storhed. Århus 2017 bliver en succes hvis alle tager fat. Hvis menneskerne i byen, politike-re, erhvervsfolk, frivillige – byens borgere – står sammen om at give byen et kulturelt løft der viser hvordan Århus er den mest fantastiske by i verden.Det sker KUN hvis menneskene der bor i byen og regionen, støtter aktivt op om projektet og vil vise deres kultur frem – om det er sport, religion eller kunst. Det sker KUN hvis de mennesker der arbejder inden for det offentlige, interesserer sig for og støtter op om projektet og er åbne for forandrin-ger. Det sker KUN hvis menneskene der arbejder i byen og regionen, støtter op om de enkelte projekter og stiller deres ekspertise til rådighed.

Nu skal resultaterne fra kortlægningsfasen bringes med videre i visionsfasen – bl.a. i form af denne publikation, som giver os indblik i hvordan århusianerne ser Århus lige nu. Mange deltagere har sagt at de gerne vil deltage i projektet fremover. Så lad os endelig invitere hele Århus med til at drømme, godt forankret i det kortlægningsarbejde som vi som by sammen har skabt.

Tak for nu


KANDIDAT

Dialogcafé på Børnenes Friskole


KANDIDAT

TAK TIL

En stor tak til:

De ildsjæle der hjalp til realiseringen af denne kortlægning ved at finde deltagere, arrangere lokaler, sende invitatio-ner ud, stå for forplejning, mv, samt alle deltagerne i de 8 workshops. Pernille Holm Andersen fra Made by Girls for at fotografere og Henrik Lund fra Headline PR for at interviewe de 8 deltagere.

Martin Thim og Katrine Mark fra WorldPerfect for at lave det grafiske arbejde i forbindelse med invitationer samt denne publikation.

Rasmus Hørsted Jensen og Søren Stochholm fra Sprogzonen for korrekturlæsning.

Carl Damm for et godt samarbejde i udviklingsfasen af Århus NU.

Camilla Stiesen Gammel for at fotografere.

Redaktionen, som har stået bag kortlægningerne af Århus oplevet Indefra og denne publikation:Maja Rottbøll, samarbejdspartner Århus 2017Thomas Hessellund Nielsen, samarbejdspartner Århus 2017

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside:http://aarhus2017.dk

Århus set indefra

Documents