At byggemed øje for fremtidenVisioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

At

by

gg

em

ed ø

je for frem

tiden

CIN

AR

K F

OR

SK

NIN

g

At bygge med øje for fremtiden

Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

Denne bog ser på nogle af de vigtigste udfordringer, som dansk

byggeri står overfor i dag, hvor skærpede krav til bygningers energi-

forbrug møder en fortsat øget grad af industrialisering og effektivi-

sering af byggeprocessen. Et centralt spørgsmål som rejser sig her

er: Hvordan sikrer vi, at resultatet af dette møde bliver helheds-

orienterede arkitektoniske løsninger af høj kvalitet, hvor hele byg-

ningens levetid er tænkt ind?

Spørgsmålet tager afsæt i en bred definition af arkitektonisk bære-

dygtighed, som ikke kun favner en bygnings tekniske, fysiske levetid

og eventuelle genanvendelse, men også dens brug over tid. At se de

byggetekniske løsninger i sammenhæng med tid, kontekst, socialitet

og kulturel betydning synes central når arkitektonisk kvalitet skal

specificeres og vurderes.

Disse forhold undersøges gennem en række casestudier af kendte

boligbyggerier.

Den første serie casestudier er et historisk tilbageblik på boligbyg-

gerier, som var båret af markante arkitekturvisioner fra den første

industrialiseringsbølge i 1960’erne og 1970’erne. Hvad kan vi lære

af historien, og hvordan undgår vi at gentage fortidens synder, er

spørgsmål som her bliver undersøgt.

Den anden serie casestudier anlægger et nyt blik på nutidens indu-

strialiserede boligbyggeri fra 2004 til 2011, gennem udvikling og

afprøvning af et analyseværktøj. Værktøjet kortlægger de poten-

tielle muligheder, som er indlejret i bygningerne og anvendes til at

diskutere de muligheder og begrænsninger, som findes i forskellige

konstruktive løsninger, både under deres tilblivelse og i deres levetid

som ramme om forskellige liv.

Bogen afdækker centrale problemstillinger som eksisterer i nutidig

byggepraksis og peger på konkrete forhold som kræver opmærk-

somhed, såfremt man vil bygge arkitektonisk bæredygtigt både nu

og i fremtiden.

CINARK

Center for Industriel Arkitektur

Institut for Arkitekturens Teknologi

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering – Arkitektskolen

CINARK: AFSÆt

Dansk arkitektur og byggeindustri har behov for at udvikle konkrete

strategier for, hvordan det industrialiserede byggeris arkitektoniske

potentiale kan nyttiggøres ud fra en bæredygtig optik. Dette med

henblik på at Danmark kan indtage en international styrkeposition

indenfor udvikling af moderne miljørigtig arkitektur med afsæt i en

design- og videnbaseret byggekomponentindustri.

CINARK: OpgAVe

At udvikle, samle og koordinere forsknings- og undervisningsaktivi-

teter som angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på

bæredygtige løsninger. Centret har således til opgave at indkredse,

formulere og revidere de særlige begreber, væsenstræk, metoder,

processer og produkter, som kendetegner en bæredygtig industriel

arkitektur. Hensigten er at belyse såvel grundlæggende som aktuelle

problemstilinger og udviklingspotentialer. Centret satser på et tæt

samarbejde med byggeindustri og byggeerhverv.

CINARK: målSÆtNINg

Gennem øgede forsknings- og undervisningsaktiviteter vil CINARK

styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse for og udnyttelse

af det arkitektoniske potentiale, der ligger i industrialiseret byggeri

og i en design- og videnbaseret byggekomponentindustri. Et fokus-

punkt er at udvikle byggeriet mod miljømæssigt mere ansvarlige løs-

ninger. Dette omfatter nye organisationsformer i byggeindustrien,

nye produktionsformer samt ny design af byggekomponenter. Det er

endvidere hensigten at samle og formidle aktuel viden på området

og styrke dialogen mellem arkitekter, producenter (industri og udfø-

rende parter) samt brugere (bygherrer og slutbrugere) af bæredyg-

tig industriel arkitektur.

For mere information se:

www.cinark.dkCINARK FORSKNINg

Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringArkitektskolen

CINARK FORSKNINg

CINARK FORSKNING

At byGGe med øje for fremtiden

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringArkitektskolen

Visioner i det

industrialiserede boligbyggeri

1970-2011

At byGGe med øje for fremtidenVisioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

Forfattere: Ulrik Stylsvig Madsen, Anne Beim, Tenna Beck

Fagligt review: Claus Bech-Danielsen og Hans Kristensen

Fotos og illustrationer: CINARK, hvor intet andet angivet

Grafisk tilrettelæggelse: Rikke Julie Schaumburg-Müller,

Tenna Beck samt Tegnestuen Jens V. Nielsen

Produktion: P.J. Schmidt

Distribution: Arkitektens Forlag, www.arkfo.dk/shop, eksp@arkfo.dk

ISBN: 978-87-7098-004-3

© CINARK og Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2012

Forord

INdledNINGAt bygge med øje for fremtiden

Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

Teoretisk ramme

Bogens opbygning

At byGGe tIl FælleSSKAbet – det industrialiserede boligbyggeri 1970-80Introduktion

Fremgangsmåde

Casestudier

Farum Midpunkt

Flexibo

Solbjerg Have

Perspektivering

At byGGe tIl INdIVIdet – det nyindustrialiserede boligbyggeri 2004-2011Introduktion

Fremgangsmåde

Casestudier

Emaljehaven

Bjerget

Æblelunden

Pærehaven (Frugthaverne)

Lærkehaven

Ullerødparken

Perspektivering

eFteRSKRIFtIntroduktion

Enkle kontra komplekse strukturer

Fleksible kontra adaptive planløsninger

Volumenelementer kontra fladeelementer

Datamateriale

Litteratur

Indhold

3

8

10

12

16

22

23

32

56

76

98

106

107

118

136

156

170

190

208

224

235

237

247

257

268

271

INdledNING

Indledning

At bygge med øje for fremtiden

Med titlen ”At bygge med øje for fremtiden” ønsker vi at rette fokus mod to

af de problematikker, som udgør omdrejningspunktet i denne bog:

For det første bæredygtighedsspørgsmålet, der må siges at være en af de

væsentligste udfordringer, som byggeriet står overfor i dag. Hvordan kan vi

bygge huse, som skaber grundlag for ansvarlig brug af jordens ressourcer og

dermed sikrer fremtidsbetingelserne for de kommende generationer1?

For det andet en forståelse af en bygning som en levende organisme, der skal

kunne udvikle sig over tid og tilpasse sig nye beboeres ønsker og behov. Det

andet spørgsmål lyder således: Hvordan kan vi indlejre et bredt spektrum af

fremtidige anvendelsesmuligheder i de huse, vi bygger i dag?

Vi vil argumentere for, at de to problemstillinger er indbyrdes forbundne, og

at større fokus på bygningens samlede levetid og dens evne til at optage nye

funktioner er en vigtig nøgle til at skabe bæredygtige byggerier, hvor det tek-

nologiske, det adfærdsmæssige og det ressourceansvarlige er bundet sam-

men ved hjælp af et bevidst arkitektonisk greb.

Ambitionen med denne bog er at rette blikket mod de udfordringer, som den

danske byggesektor står overfor i dag, hvor nye krav til bæredygtige løsnin-

ger møder en øget grad af industrialisering af byggeprocessen. Hvordan sik-

rer vi, at resultatet af dette møde bliver helhedsorienterede arkitektoniske

løsninger af høj kvalitet, hvor hele bygningens levetid er tænkt ind?

Vi vil præsentere en række analyser af konkrete byggerier, der tager ud-

gangspunkt i dette spørgsmål. Disse analyser er inddelt i to serier af casestu-

dier.

Udgangspunktet for den første serie af casestudier er et historisk tilbageblik

på en række boligbyggerier med markante arkitekturvisioner fra den første

industrialiseringsbølge i 1960’erne og 1970’erne. Hvad kan vi lære af histo-

rien, og hvordan kan vi undgå at gentage nogle af de samme fejltagelser, som

blev foretaget dengang? Selv om den første industrialiseringsbølge adskiller

sig fra den virkelighed, vi står overfor i dag, er det værdifulde erfaringer, vi

kan høste ved at se på intentionerne bag datidens byggerier og studere,

hvordan de har udfoldet sig over tid. Hvilke af de oprindelige visioner holdt,

og hvilke har ikke været i stand til at udvikle sig med tiden? I de analyser,

hvor dette spørgsmål er belyst, nærmer vi os kernen i problematikken ved at

bygge i en virkelighed under konstant forandring.

8

Omdrejningspunktet i den anden serie af casestudier er et nyt blik på nuti-

dens industrialiserede boligbyggeri gennem udviklingen af et analyseværk-

tøj. Det anvendes til at kortlægge de muligheder, som ligger indlejret i byg-

ningen som konstruktiv, typologisk og rumlig struktur, og til at diskutere dem

i forhold til både nutidens og fremtidens behov. Gennem analyser af en bred

vifte af nyere boligbyggerier (2004-2010) demonstreres analysemodellens

potentiale til at tydeliggøre de muligheder og begrænsninger, som forskellige

konstruktive løsninger rummer. På denne baggrund er det muligt at drøfte en

række grundlæggende problematikker i forhold til nutidens byggeprocesser

og –produkter, og derved tegne et billede af de væsentligste udfordringer i

forhold til at bygge bæredygtigt nu og i fremtiden.

AT ByGGE MED FREMTIDEN FOR øJE | INdledNING | 9

Bæredygtighed

Adfærd Teknologi

Arkitektur

Visioner i det industrialiserede boligbyggeri

fra 1970 til 2011

Udgangspunktet for begge serier af casestudier har været en forståelse af et

bygningsværk og den byggeproces, det er opstået gennem, som et samspil

mellem en række socialt og kulturelt forankrede intentioner og den valgte

byggeteknik. Intentionerne bag byggeriet tegner en særlig vision, et særligt

mål for byggeriet, mens byggemetoden og de valgte konstruktionsløsninger

danner midlet.2 Et byggeri bliver på den måde et udtryk for en kobling mellem

de tanker og ideer, der præger en konkret tidsperiode og de byggetekniske

muligheder, som er til rådighed.

I casestudierne har vi rettet et særligt fokus mod det industrialiserede bolig-

byggeri fra den første industrialiseringsbølge, der begyndte i 1950’erne, og

til i dag, hvor byggeriet atter underlægges en øget industrialisering – også

kaldet nyindustrialisering. Det er et begreb og en produktionsproces hentet

fra produktindustrien og bygger på avanceret computerteknologi og nye for-

retningsmodeller.3 Når man ser på udviklingen over tid fra de første indu-

strialiserede byggerier i 1950’erne og til i dag, ses en markant udvikling både

i de visioner om en bestemt måde at leve på, som ligger bag byggerierne, og

i de anvendte byggemetoder og konstruktionsprincipper. Vi har valgt at un-

derstrege dette ved at give de to serier af casestudier titler, som refererer til

visionerne bag de valgte byggerier, der repræsenterer to tidsperioders forskel-

lige måde at definere det at bygge boliger på.

Første industrialiseringsbølge – At bygge til fællesskabet

Fra 1950’erne og frem til slutningen af 1970’erne ser man en lang række

nye store boligbebyggelser skyde op i forstæderne omkring København og i

de større provinsbyer. De fleste af disse byggerier blev bygget efter industri-

elle principper med brug af præfabrikerede elementer (oftest beton) til både

den bærende konstruktion og til facaderne. Disse elementer blev ofte hejst

på plads af store kraner, hvilket har givet byggerierne tilnavnet kranspors-

byggerier. Hensynet til logistikken i den industrialiserede byggeproces gjor-

de i mange tilfælde, at bebyggelserne blev udformet som lange boligblokke

med ensartede facader. I dag forholder mange sig meget kritisk til disse byg-

gerier, der kan fremstå monotone og kedelige. Udviklingen af de mange store

bebyggelser udspringer af en række idealistiske visioner om at skabe gode

boligforhold til almindelige borgere. Bebyggelserne indeholdt ofte få lejlig-

hedstyper, hvilket skabte ringe variation af boligformer i byggerierne, men

som til gengæld minimerede antallet af forskellige byggeelementer og der-

med fulgte den logik, der prægede den første industrialiseringsbølge, hvor

gentagelsen af de samme elementtyper var kernen i produktionsapparatet.4

I slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne opstår nye ideer,

der præger måden, man strukturerer og tænker bebyggelserne byggeteknisk

og socialt. De udvalgte cases i den første serie af studier repræsenterer den-

ne tendens, hvor man ser en interesse for at diskutere og skabe nye rammer

for fællesskabet i den enkelte bebyggelse og nye boligtyper, der sikrer bebo-

erne både privatliv og muligheden for at etablere sociale relationer. Opfyldel-

sen af disse visioner muliggøres af en udvikling inden for det byggetekniske

og konstruktive felt, der betyder at nye konstruktionsspænd og dermed nye

rumstørrelser og planløsninger kan udformes. Der er således en tæt kobling

mellem udviklingen af udviklingen af nye løsninger inden for det teknologiske

felt og fremkomsten af nye boligformer.

10

Nyindustrialiseringen – At bygge til individet

Hvor den første industrialiseringsbølge var domineret af en logik, der knyt-

tede sig til gentagelsen af få elementtyper i en form for masseproduktion,

udgår nyindustrialisering fra en moderne teknologiforståelse, hvor produkti-

onsapparatet er mere fleksibelt og kan tilpasses individuelle behov. Nyindu-

strialiseringen rummer per se et ønske om rationalisering og en effektivise-

ring af byggebranchen ved en udnyttelse af højteknologiens potentialer,

andre organisationsformer blandt rådgivere, leverandører og entreprenører

samt etablering af nye forretningsmodeller.5

Dette har ført til fokus på systemleverancer og udvikling af integrerede løs-

ninger, der knytter sig hertil, ligesom forskellige koncepter for billigt bolig-

byggeri af præfabrikerede moduler, især inden for det lette byggeri, har vun-

det frem. På overordnet niveau betyder det en udvikling hen imod større

samlede løsninger, tekniske såvel som forretningsmæssige f.eks. i form af:

integrerede bygningsdele, hele bygningsvolumener eller totalleverance-kon-

cepter.

Der hersker ingen tvivl om, at en sådan teknologifokuseret og markedsdre-

ven udvikling har konsekvenser for helhedsorienterede arkitektoniske løsnin-

ger og dermed også for arkitektens rolle.6 En øget nyindustrialisering af byg-

geriet medfører ændrede økonomiske incitamentsstrukturer og vil påvirke

både byggeprogram, ansvarsfordeling, projektvilkår og fremstillingsformer.

Ligeledes vil produktsortimentet, de byggetekniske løsninger og ikke mindst

variationsmuligheder i forhold til kontekst og brugerbehov følge andre logik-

ker og beslutningsprocesser end dem, vi tidligere har kendt i dansk byggeri.

Udfordringen bliver her at koble mulighederne i principperne bag nyindustria-

liseringen med fremherskende visioner om meget individuelle boligløsninger,

der beskrives som en af de væsentligste kendetegn ved det senmoderne

samfund.7 Et anden påvirkende faktor er diskussionen om bæredygtighed,

hvor vi ser en øget miljø- og ressourcebevidsthed i den brede befolkning og

på politisk niveau.8 Mærkbare globale klimaforandringer og stigende energi-

priser har yderligere forstærket denne tendens, hvor især energiforbrug og

CO2-udledning er i fokus. Et vigtigt fokus i den anden serie af casestudier er

derfor at diskutere, hvordan det bliver muligt at koble nyindustrialisering

som middel med bæredygtig og individualiserede løsninger som mål.

teoretisk ramme

Vi vil her præsentere nogle af de teorier og begreber, som danner rammer om

casestudierne. Enkelte af begreberne bruges meget aktivt i analyserne, hvor-

imod de øvrige danner den teoretiske baggrund, som vi taler ud fra. Der er

derfor tale om en kort introduktion til en række overordnede begreber og

AT ByGGE MED FREMTIDEN FOR øJE | INdledNING | 11

problematikker. En mere præcis gennemgang af rammen om selve analysen i

casestudier findes i afsnittet om fremgangsmåde i de to serier af casestudier.

Mulighedsfelter (Affordances)

En vigtigt begreb, som vi særlig bruger i den anden serie af casestudier, er

mulighedsfelter. Vi har udviklet denne betegnelse ud fra ordet ’Affordance’,

der er hentet fra økologien. Begrebet bygger på psykologen James J. Gibsons

forsøg på at beskrive perceptionen af vores omgivelser gennem en økologisk

optik, som han præsenterer i bogen ”The Ecological Approach to Visual Per-

ception” (1986). I arbejdet med at udvikle affordancebegrebet har Gibson

søgt at gøre op med den traditionelle opfattelse af forholdet mellem men-

nesket og det miljø, som omgiver os i hverdagen. Han argumenterer for, at

den betydning, som en ting får, ikke dannes gennem en indirekte perception,

men derimod i et direkte møde mellem tingen og mennesket. Indirekte per-

ception betyder, at et objekts betydning opstår gennem genkendelse og erin-

dring hos den person, som står over for det. En tings mening opstår derfor

gennem en opdragelsesproces, hvor vi som mennesker lærer en tings betyd-

ning og mening, så vi er i stand til at genkende den, når vi møder de pågæl-

dende ting. Når Gibson taler om affordance og direkte perception, argumen-

terer han for, at et objekts betydning hverken er forankret udelukkende i

menneskets erindring eller i det fysiske objekt, betydningen opstår derimod i

mødet mellem dem.9 Både objektet og den enkeltes erfaringer bidrager til at

skabe tingenes mening. Objektet er ikke en passiv størrelse, vi som menne-

sker tillægger betydning, men en aktiv medspiller i denne proces. Den giver

(afford) en mulighed for en betydning, som vil blive mødt forskelligt afhæn-

gig af, hvilken situation (tid og sted) og hvilken person (kultur) som møder

den.

Nøglen til at forstå de muligheder, som vi tilbydes af vores omgivelser (omgi-

velsernes affordances), er vores evne til at aflæse deres bestanddele for der-

efter at kunne indlæse dem i en konkret situation. Her bliver en bygnings-

strukturs gennemskuelighed en vigtig nøgle til at komme i dybden med denne

aflæsning. Gibson pointererer, at et objekts affordance er konstant og uaf-

hængigt af omgivelserne perception. Et objektet tilbyder således konstant de

samme muligheder, da de er forankrede i selve dets opbygning og struktur.

Det kan hverken tilbyde mere eller mindre end det, som det er.10 At kunne

forstå en bygningsstrukturs sammenhæng og opbygning åbner op for mulig-

heden for at interagere med denne, samt at udvikle og omforme den. Det kan

bevirke en kreativ proces, hvor de muligheder, som er indlejret i bygnings-

strukturen, kan anvendes til at transformere den til noget nyt, alt afhængig

af den proces, den er del af. Denne måde at aflæse og diskutere potentialerne

12

i en konstruktiv struktur, knytter efter vores mening an til begrebet tektonik

inden for arkitekturen, som vi vil præsentere i det følgende afsnit.

Tektonik

I bogen ”Studies in Tectonic Culture: The Poetics of Construction in Ninete-

enth and Twentieth Century Architecture” (1995) genintroducerer den briti-

ske arkitekt og teoretiker Kenneth Frampton begrebet tektonik i en moderne

kontekst. Frampton bygger videre på et begrebsapparat udviklet inden for

tysk arkitekturteori i perioden fra 1830 til 1860 af navne som Karl Otfried

Müller, Karl Bötticher og Gottfried Semper. I sin bog argumenterer Frampton

for, at tektonikken er en essentiel del af arkitekturen, som ikke knytter sig til

en bestemt tidsperiode eller stil. Bygningens konstruktive struktur og dennes

fremtræden skal derimod ses som et element på højde med og ikke mindst i

samspil med arkitekturens øvrige dimensioner så som form og rum. Framp-

ton taler om den poetiske dimension i bygningens struktur som en udnyttelse

af det ekspressive potentiale, der ligger i at bruge selve konstruktionen og

dens fremtræden til at styrke og berige den sanselige og rummelige oplevel-

se af arkitekturen. Måden, hvorpå en bygning er struktureret og sammensat,

er ikke bare ubetydelige byggetekniske detaljer, som ligger under for ønsket

om et bestemt formmæssigt udtryk. Byggeteknikken er derimod selve ker-

nen i arkitekturens fremtræden og med til at skabe den betydning, som er

forankret i bygningen.11 Tektonikken bliver således en undersøgelse og for-

ståelse af de særlige potentialer, som forskellige typer materialer og sam-

lingsprincipper rummer. Dette i et forsøg på at skabe en samlende helhed,

hvor det, der gør de udvalgte løsninger særlige, er måden, hvorpå de forløser

materialernes potentialer i den konkrete sammenhæng.

Kernen i begrebet tektonik kan derfor beskrives som forholdet mellem kon-

struktionen og den betydning, som den genererer. Dette har den danske ar-

kitekt og teoretiker Anne Beim beskrevet i sin bog ”Tektoniske visioner i arki-

tektur” (2004). Her pointeres det, at bygningen kommunikerer en bestemt

betydning gennem dens særlige udformning, og dermed bliver brugerens

(betragterens) tolkning af den konkrete bygningsstruktur selve nøglen til den

betydning, som den generer.12 Denne definition ligger tæt op ad beskrivelsen

af et objekts mulighedsfelt (affordance) i det foregående afsnit. Man kunne

forene de to teorier og sige, ”at en bygning tilbyder, hvad den tilbyder, fordi

den er, hvad den er”. Måden, disse tilbud / muligheder tolkes på, afhænger dog

af brugeren og den konkrete situation, som vedkommende står i. Der er derfor

ikke tale om direkte kommunikation, men derimod om en mere dynamisk ud-

veksling, hvor betydningen opstår i selve mødet mellem bygningen (og dens

tilbud af betydningsbærende elementer) og brugeren (og dennes erfaring og

AT ByGGE MED FREMTIDEN FOR øJE | INdledNING | 13

konkrete behov). Her bliver bygningsstrukturens aflæselighed en af nøglerne

til at sikre en sammenhæng mellem på den ene side arkitektens intention og

på den anden side brugerens tolkning. En forståelse af bygningens tektoniske

dimensioner bliver på den måde identisk med en forståelse af byggeteknik-

kens og konstruktionens mulighedsfelt.

Arkitektonisk bæredygtighed

Arkitektonisk bæredygtighed kan defineres som byggeri af høj arkitektonisk

kvalitet, hvor der er taget hensyn til mennesker, miljø og ressourcer – både un-

der husets tilblivelse og i forhold til dets senere brug, drift og bortskaffelse.13

I den aktuelle klima- og energidebat er der en tendens til at fokusere på ud-

valgte tekniske krav og løsninger14 frem for at få hele spektret af økonomi-

ske, sociale og miljømæssige konsekvenser med. Det er ikke uproblematisk. I

et økonomisk helhedsperspektiv kan eksempelvis opfyldelse af høje isole-

ringskrav og lavenergiløsninger vise sig at være en uhensigtsmæssig ensidig

fokusering, hvis ikke også materialers livscyklus, arkitektoniske formgivning

og sociale aspekter (adfærds- og brugsmønstre) tænkes ind samlet fra be-

gyndelsen. Overordnet set kalder de aktuelle klima- og ressourceproblemer

på helhedsorienterede integrerede løsninger frem for forskellige former for

’teknologifix’, som for eksempel overdrevne energispareløsninger, der forsø-

ger at lappe på dårlig bygningsudformning eller uhensigtsmæssige bebyg-

gelsesmønstre.

14

byggeri af høj arkitektonisk kvalitet,hvor der er taget hensyn til

menneskers sundhed og behov,

miljø og ressourcer– både under husets tilblivelse

og i forhold til dets senere bruggenanvendelse

Arkitektonisk bæredygtighed =

og drift og

byggeri af høj arkitektonisk kvalitet,hvor der er taget hensyn til

menneskers sundhed og behov,

miljø og ressourcer– både under husets tilblivelse

og i forhold til dets senere bruggenanvendelse

Arkitektonisk bæredygtighed =

og drift og

Genanvendelse

I vores forståelse af bæredygtighedsproblematikken er et centralt spørgsmål

i forhold til ressourceforbruget i byggeriet, hvordan man sikrer, at de materia-

ler, som indgår i vore bygninger, kan genanvendes på en hensigtsmæssig

måde. Enten den dag, bygningen skal nedrives, eller på det tidspunkt, hvor et

enkelt bygningselement skal udskiftes på grund af slitage eller utidssvarende

ydeevne. I sin ph.d.-afhandling ”Salvageability of building materials” (2009)

fra NTNU argumenterer den norske arkitekt og forsker Anne Sigrid Nordby

for, at fokus på en enkel sammensætning af byggematerialer og enkle sam-

lingsdetaljer er afgørende for muligheden for at genanvende bygningsmate-

rialer. Nordby argumenterer for, at en bygning skal have en meget enkel byg-

geteknisk / konstruktiv sammensætning af få materialer, da dette styrker

processen med at nedtage, sortere og genanvende det enkelte materiale.15

I forlængelse af dette understreger hun tillige, at det er nødvendigt med enk-

le samlingsprincipper, der gør det muligt at afmontere bygningskonstruktio-

nerne nemt og uden brug af specialværktøjer. Sidst men ikke mindst, bliver

nødvendigheden af konstruktionens aflæselighed fremhævet som værende

af stor betydning for genanvendelsen af de tilstedeværende ressourcer. Det-

te opnås ifølge Nordby gennem en bevidst bearbejdning af de tektoniske

aspekter i bygningskonstruktionen, kombineret med en fysisk mærkning af

selve det enkelte bygningselement. Her ses den enkle, klart aflæselige kon-

struktion med demonterbare samlingsdetaljer som nøglen til at sikre et bæ-

redygtigt flow af materialer, hvor alle bygningselementer kan genanvendes

på en hensigtsmæssige måde.

De samme ideer og tanker går igen i bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the

Way We Make Things” (2002) skrevet af den amerikanske arkitekt William

McDonough og den tyske kemiker Michael Braungart. Her er udgangspunktet

at skabe cykliske fødekæder, hvor materialer genanvendes enten gennem na-

turlige økosystemer, hvor materialet bliver nedbrudt og omdannet til ny ener-

gi, eller gennem teknologiske genbrugssystemer, hvor industriens materialer,

f.eks. metaller, omformes og genanvendes. For at sikre dette, skal vi ifølge

bogen nytænke måden, hvorpå vi designer alle de produkter og strukturer,

som vi omgiver os med. Alle elementer skal kunne skilles ad fra hinanden, så

de forskellige materialer kan indgå i hver deres enten biologiske eller tekno-

logiske kredsløb. I bogen nævnes ”monstrøse hybrider”, som en betegnelse

for produkter, der består af en blanding af komponenter fra de to forskellige

typer af kredsløb.16 For at undgå at skabe disse hybrider er løsningen enten

at skabe produkter, hvor alle materialer kan indgå i det samme kredsløb, for

eksempel produkter, der er 100% biologisk nedbrydelige og dermed omdan-

nes til energi, eller at designe samlingsdetaljer, der sikrer, at alle de forskellige

AT ByGGE MED FREMTIDEN FOR øJE | INdledNING | 15

typer af materialer kan skilles fra hinanden. Her er argumentet det samme

som hos Nordby: At det er vigtig at udvikle enkle løsninger, der gør, at demon-

teringen kan ske hurtigt og nemt uden brug af specialværktøjer og specialin-

struktioner.

bogens opbygning

Bogen er inddelt i tre dele, der kan læses både som selvstændige enheder og

som en samlet fortælling. Udover disse er der en fælles indledning i begyndel-

sen af bogen og en fælles litteraturliste, samt en fortegnelse over datamate-

rialet fra de forskellige cases sidst i bogen.

At bygge til fællesskabet

– det industrialiserede boligbyggeri i perioden 1970-1980

Her præsenteres den første serie af casestudier der udgør et historisk tilba-

geblik, hvor vi ser på tre danske boligbyggerier fra 1970 til 1980. Byggeri-

erne er alle tegnet af Fællestegnstuen og afspejler både en række interes-

sante visioner for nye boligformer og en nytænkning af de konstruktive og

byggetekniske løsninger. Delafsnittet begynder med en gennemgang af den

valgte fremgangsmåde i casestudierne og afsluttes med en kort perspektive-

ring, hvor de væsentligste pointer fra de tre cases trækkes frem og diskuteres

i forhold til de udfordringer, nutidens byggesektor står overfor.

At bygge til individet

– det nyindustrialiserede boligbyggeri i perioden 2004-2011

Den anden serie består af seks casestudier som udgør en bred vifte af nyere

boligbyggerier, der er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige bygge-

teknikker og byggeprocesser. Omdrejningspunktet er en særlig analysemodel,

som er udviklet med henblik på at kortlægge de muligheder, der er indlejret i

en bygnings konstruktive, typologiske og rumlige struktur. Analysemodellen

er et værktøj til at forstå og diskutere de potentialer, som en given løsning

rummer, og dermed at afdække, hvordan den kan indgå i forskellige sociale

og kulturelle sammenhænge. Delafsnittet indledes med en grundig gennem-

gang af den valgte metode og afsluttes med en diskussion af analysemodel-

lens muligheder og de væsentligste tendenser på tværs af casene.

Efterskrift

Bogens sidste del er en refleksion over tre centrale problematikker, der er

vokset ud af materialet fra begge serier af casestudier. De tre emner repræ-

senterer de problemstillinger, som vi har fundet væsentlige i diskussionen af

fremtidens byggemetoder. Denne del af bogen skal ses som en selvstændig

diskussion, der rækker ud over casestudierne og tegner et billedet af de

16

udfordringer dansk byggeri og arkitektfaget står overfor i fremtiden. Delaf-

snittet er bygget op som tre selvstændige tekster, der dog alle følger den

samme struktur. I diskussionerne perspektiveres materialet fra casestudierne

ved at inddrage andre relevante bygningseksempler.

Noter1 Denne måde at definere bæredygtighedsproblematikken på ligger i forlængelses af

definitionen i FN-rapporten med titel ”Vores fælles fremtid” (også kendt som Brundtlandrapporten), som udkom i 1987. Her defineres bæredygtighed som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov.

2 En lignende teknologiforståelse finder man hos arkitekturteoretikerne Kenneth Frampton (Frampton 1995) og Marco Franscari (Franscari 1984).

3 Bygger på definitionen af begrebet i henholdvis Kvalitetsmål i den Arkitektoniske Designproces (Beim & Vibæk 2006) og Arkitektur & Mass Customization (Jørgensen 2007).

4 Ifølge beskrivelsen af den første industrialiseringsbølge i Bellahøj, Ballerup og Brøndby Strand – 25 år der industrialiserede byggeriet (Bertelsen 1997).

5 Nyindustrialisering blev omkring år 2000 introduceret som en fornyet tilgang til industrialisering som en mulig og attraktiv udviklingsretning af byggeriets produkter, processer og markedsmodeller. Projekt Hus (2001), Debathæfte 3, Ny Industrialise-ring, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

6 “Byggeriets Fremtid”, (2000) Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten drøfter den Byggepolitiske Task Force og fraværet af forskning og udviklingsressourcer inden for dansk byggeri. Ligeledes lanceres her for første gang begrebet: ’den industrielle arkitekt’. Etablering af Byggeriets Innovation/BUILDING.LAB har ligeledes været et konkret forsøg på at booste denne udviklingsvej i dansk byggeri. www.byggeriets-innovation.dk

7 Den britiske sociolog Anthony Giddens beskriver i sin bog Modernitet og Selvidentitet – Selvet og Samfundet (1996) kendetegnene ved det senmoderne samfund. Her er en af væsentligste faktor individets behov for at skabe en selvidentitet gennem den måde, det lever på. Hverdagen bliver på den måde et refleksivt projekt, hvor vi gennem de valg, vi træffer, definerer, hvem vi er som personer både over for os selv og over for omverdenen.

8 Bæredygtig udvikling defineres internationalt som: ”en udvikling, der imødekommer nutidens behov, uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”. Begrebet stammer fra ”Agenda 21”, FN-konferencen om miljø og udvikling i 1992. Aftalens formål er: at fremme en bæredygtig udvikling globalt og lokalt. I ”Agenda 21” indgår tre slags bæredygtighed: økonomisk, social og miljømæssig.

9 Gibson definere begrebet således: ”Perhaps the composition and layout of surfaces constitute what they afford. If so, to perceive them is to perceive what they afford. This is a radical hypothesis, for it implies that the “values” and “meanings” of things

in the environment can be directly perceived. Moreover, it would explain the sense in which values and meanings are external to the perceiver. The affordances of the environment are what it offers the animal, what it provides or furnishes, either for good or ill .The verb to afford is found in the dictionary, but the noun affordance is not. I have made it up. I mean by it something that refers to both the environment and the animal in a way that no existing term does. It implies the complementarity of the animal and the environment” (Gibson s. 127)

10 Gibson definere det således: ”The affordance of something does not change as the need of the observer changes. The observer may or may not perceive or attend to the affordance, according to his needs, but the affordance, being invariant, is always there to be perceived. The object offers what it does because it is what it is” (Gibson s.139)

AT ByGGE MED FREMTIDEN FOR øJE | INdledNING | 17

11 Frampton beskriver det således:”Without wishing to deny the volumetric character of architectural form, this study seeks to mediate and enrich the priority given to space by a reconsideration of the constructional and structural modes by which, of necessity, it has to be achieved. Needless to say, I am not alluding to the mere revelation of constructional technique but rather to its expressive potential. Inasmuch as the tectonic amounts to a poetics of construction it is art, but in this respect the artistic dimension is neither figurative nor abstract. It is my contention that the unavoidably earthbound nature of a building is as tectonic and tactile in character as it is sceno-graphic and visual, although none of these attributes deny its spatiality” (Frampton s. 2)

12 Beim formulerer det således: ”Betydningsdannelse i konstruktion – arkitekturens tektoniske dimension – afhænger af, hvordan ’skaberen’ (arkitekten), såvel som ’betragteren’ (brugeren), opfatter og fortolker konstruktionen, og hvilken slags betydning (eller manglende betydning) de overfører til et arkitekturprojekts fysiske løsninger” (Beim s. 52)

13 Beskrevet i Beim, Larsen og Mossin (2002), økologi og arkitektonisk kvalitet, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, København.

14 Det være sig forbedringer af eksisterende teknologier eller udvikling af nye, som støtter eller fastholder samme kvalitetsniveau for livsførelse.

15 Nordby beskriver det således: ”A limited material selection is desirable in order to encourage recycling: Simplicity in the material composition for each element, and also for the whole building, gives several advantages in the processes of deconstruction, sorting and reuse” (Nordby s.116)

16 McDonough & Braungart beskriver disse hybrider således:“Mountains of waste rising in landfills are a growing concern, but the quantity of these wastes – the space they take up – is not the major problem of cradle-to-cradle design. Of greater concern are the nutrients – valuable “food” for both industry and nature – that are contaminated, wasted, or lost. They are lost not only for lack of adequate systems of retrieval; they are lost also because many products are made what we jokingly refer to as “Franken-stein products” or (with apologies to Jane Jacobs) “monstrous hybrids” – mixtures of materials both technical and biological, neither of which can be salvaged after their current lives.” (McDonough & Braungart s. 98-99).

18

StavneblokkaByggesystem udviklet med udgangs-punkt i Salvageability-konceptet af Anne Sigrid Nordby, Kenneth Urdshals og Kristin Støren Wigum.Foto: CINARK