barnet i centrum v2 afslutningskonference€¦ · rikke hansen ida bach-pedersen ruth Ørum nielsen...

AARHUS UNIVERSITET2. MAJ 2017 LEKTOR

OLE HENRIK HANSENDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

BARNET I CENTRUM V2AFSLUTNINGSKONFERENCE

FORSKNING MØDER PRAKSISET BEDRE LIV FOR DE 0-3 ÅRIGE

OLE HENRIK HANSEN

2. MAJ 2017 LEKTORAARHUS UNIVERSITET

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

At arbejde i et pædagogisk laboratorium er at være visionær og få ideer til at spire

OLE HENRIK HANSEN



At arbejde i et pædagogisk laboratorium er at være - modig

OLE HENRIK HANSEN



At arbejde i et pædagogisk laboratorium er at være - udholdende

OLE HENRIK HANSEN



DAGENS PROGRAM10.00-10.10 Velkomst ved projektleder og lektor Ole Henrik Hansen10.10-12.00 Præsentation af resultater fra 1,5 ars laboratoriearbejde – læring, erkendelser og nye praksisformer. Ved laboratorielederne Ole Henrik Hansen, Stig Brostrom, Lone Svinth og deltagere fra de tre laboratorier. (Pause 11.15)12.00-12.20: Oplæg ved pædagogisk konsulent Mie Storgaard, Viborg Kommune. Hvordan lever BiC videre? Implementeringsstrategi i Viborg Kommune.

12.20-13.00: Frokostpause (Vi serverer frokost)

13.00-13.40: Første runde workshop

14.00-14.40: Anden runde workshop

15.00-15.50: Oplæg ved lektor Ratib Lekhal, Norge: Forholdet mellem børns deltagelse i dagtilbuddet og sprog- og adfærdsmæssig udvikling i barndommen.

15.50-16.00: Afrunding ved Ole Henrik Hansen.

OLE HENRIK HANSEN



HVEM ER VI?

Otte kommuner deltager i BiC2:

Helsingør Kommune

Roskilde Kommune

Gentofte Kommune

Sorø Kommune

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Viborg Kommune

Odder Kommune

samt Anders Skriver Jensen, Stig Broström, Lone Svinth, Tine Mark Jensen og Ole Henrik Hansen

OLE HENRIK HANSEN



Vi startede 2. december 2015.

De otte kommuner, som deltager i projektet, har mødtes på 12 laboratoriedage.

Barnet i Centrum 2 eret aktionsforskningsprojekt der er kendetegnet ved ambitionen om at bidrage til ny teori, såvel som ny praksis.

De deltagende pædagoger og dagplejere har indgået i et laboratoriearbejde, hvor de dels bliver udfordret med ny teori og dels analyserer egne data som er indsamlet i egen institution, hvilket fører til ny praksis, ny dataindsamling, nye analyser og teorirefleksioner. Forskning og praksis udfordrer og beriger hinanden i en løbende proces.

OLE HENRIK HANSEN



TEMA 1 – SAMSPIL OG LÆRINGLONE SVINTH

Fokus i dette laboratorium er voksen-barn samspillet og børns læring forstået som en udvidelse af deres deltagelsesmuligheder i lyset af dette samspil.

OLE HENRIK HANSEN



TEMA 2 – OVERGANGSPÆDAGOGIKOLE HENRIK HANSEN

Hvordan etableres overgange i barnets hverdagsliv, der mindsker barnets tilpasning og fremmer dets trivsel?

OLE HENRIK HANSEN



TEMA 3 – ANDERS SKRIVER JENSEN OG STIG BROSTRÖM

Dagplejeren og pædagogen anvender sin didaktiske faglighed når hun/han reflekterer over, gennemfører og evaluerer planlagt pædagogisk praksis.

En planlagt pædagogisk praksis er kendetegnet ved pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationsbevidste dagplejere og pædagoger.

OLE HENRIK HANSEN



PRINCIPPER BAG BIC2

Kritik: Intet er givet på forhånd.

Kontekst: Det er et praktiker-projekt, praktikerne skal have ejerskab. Vi skal ikke lave skrivebordspædagogik. Men pædagogik i kontekst.

Kvalitet: Udvikling af 0-3 års-pædagogikken er udvikling af kvalitet. Frem for at tage afsæt i nationale og internationale kvalitetskriterier konstruerer vi nye praksisformer.

OLE HENRIK HANSEN



DIPLOMER

Diplom for deltagelse i BiC2Send mail til [email protected] DIPLOM i emnefeltet

Skriv jeres fulde navn i mailen

Så vil I modtage diplomet i august

OLE HENRIK HANSEN



EVALUERING MED MERE

Evaluering af BiC2 –

I vil modtage et elektronisk spørgeskema i slutningen af august – vigtig at I svarer

Bog og formidling til foråret

Lokaler med A1xx betyder, at lokalet ligger på etagen med aulaen, A2xx først på samme etage som festsalen og A4xx først helt øverst under taget

OLE HENRIK HANSEN



Og hermed velkommen til denne BARNET I CENTRUM konference, lad os sætte barnet i centrum

AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET2. MAJ 2017 LEKTOR

OLE HENRIK HANSENDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

OVERGANGSPÆDAGOGIKBARNET I CENTRUM V2

OLE HENRIK HANSEN



DELTAGERE

Viborg kommune

Vejen kommune

Odder kommune

Vejle kommune

Gentofte kommune

Roskilde kommune

Helsingør kommune

Else Trier PedersenLisbeth SylvesterMajbrit SøndergaardRita ThorndalMalene Ørsø Nielsen

Jette W ChristensenTina D MortensenSusanne BaggesgaardUlla SchmidtLouise SkyumGitte Lykkegård Fjeldsted

Irene Poulsen

Tenna Otreba OjczykJoan Enevold MikkelsenMarie Kynde MadsenDorthe AndersenTine Porse

Alice HovmandElse-Marie MikkelsenKarin BurgwaldKaren SkyttTina HustedHanne StærkMette OlesenAnne BrødsgaardMerete NilssonDorte FrydensbjergConny KnudsenBetina SigtenbjerggaardInge HummelLenni IversenLise FabriciusMette Lotzkat Marie Alrø Thøstesen Else LyhneBerit ThøgersenMads Eybye SørensenJannie Nygaard JensenKarina Bomholt

Susanne Green Sanne MørkHelle ChristoffersenPia smith-Rasmussen

Camilla WessmanRikke HansenIda Bach-PedersenRuth Ørum Nielsen Britta MikkelsenHelle NielsenTina Fris KorsgaardInge Erbo MortensenZille Stadager

Annika Jensen Bettina Dalhberg Annegrete Christensen Eva Meyer Heidi Ruud Torp Kristine Petersen Henrik Groth Nielsen Louise Standhart Charlotte Hogrefe Rikke Johnsen Majbrit Birch Christine Stokholm Helle Grangaard Maria Brauer Sanne GudmannRikke Nilsson

Ve

jen

Vib

org

Od

de

r

Ve

jle

Ge

ntofteR

oskild

e

He

lsingø

r

OLE HENRIK HANSEN



FORSKNINGSSPØRGSMÅL

1. Hvordan etableres overgange i barnets hverdagsliv, der mindsker barnets tilpasning og fremmer dets trivsel?

2. Hvilke personlige og faglige elementer synes at rumme evnen til delt intentionalitet?

3. Hvilke tilrettelagte rammer og iscenesættelse, tilgodeser overgangsfaser?

4. Kan der identificeres generelle træk ved overgange?

OLE HENRIK HANSEN



OVERGANGSPÆDAGOGIKOvergangspædagogik omtales ofte som ideer, metoder og redskaber til overgangen fra børnehave til skole – kontinuitet, kufferter, besøg mv.

Vi så blandt andet på det som:

• Mikro-overgange i dagligdagen

• Overgange fra familie til gæstedagpleje

• Overgange fra hjem til dagpleje eller vuggestue

• Overgange fra dagpleje til børnehave

• Overgange fra vuggestue til børnehave (fra inst. til inst. eller internt i samme inst.)

• Overgangspædagogik fra hjem til dagtilbud for flersprogede børn

Vi tænkte at det først og fremmest var barnets overgang fra et til noget andet – og denne overgang er først og fremmest båret af menneskelige relationer og tænkning.

OLE HENRIK HANSEN



HVILKE TEMAER ARBEJDEDE VI MED?

Vi arbejdede blandt andet med:

Vi eksperimenterede med mikroovergange i dagligdagenVi undersøgte evnen til empati, og de helt genuine emotionerVi eksperimenterede med opstartssamtaler og førbesøg

for forældreVi eksperimenterede med redskaber til forældresamtalerVi undersøgte hvor stor betydning venskaber har i overgangeVi undersøgte hvilken betydning det har når den voksne udviser

kontrol - eller slipper denVi fulgte venners adskillelse og genforeningVi arbejdede med at mindske forældres bekymring for overgangen

OLE HENRIK HANSEN



HVORDAN ARBEJDEDE VI?

vi filmede praksis og praksistiltag

Vi lavede interviews

Vi lavede spørgeskemaundersøgelser

Vi eksperimenterede og indkapslede løsninger

OLE HENRIK HANSEN



HVAD UDVIKLEDE VI SÅ?

En række metoder til de første forældresamtale

En række metoder til overgangen fra en institutionsform til en anden

Glæde og mulighed for deltage i kendte relationer i det nye miljø

Fra dagpleje til børnehave:

Forældres tryghed og tidlig deltagelse er vigtig i forhold til barnets tryghed i overgangen

Vi opdagede, at vi selv skaber behovet for overgange, ved at bygge dagen op i adskilte klodser, og disse klodser er i højere grad til for de voksne end for børnene. Når børnene gives deltagelsesmuligheder, erstattes overgangene af sammenhænge.

OLE HENRIK HANSEN



BØRNS DELTAGELSE ER VEJEN FREM

Vi så, at børnene bliver sat i en venteposition, mens de voksne klarer det praktiske, så alle hurtigt kan komme i gang med den næste aktivitet.

Børnene går glip af noget læring og udvikling, når de ikke får tilbudt at deltage i noget meningsfuldt i overgangene

OLE HENRIK HANSEN



MIKROOVERGANGE VS SAMMENHÆNGE

Små børn har en meget flydende oplevelse af tid, og de kan let blive opslugt af noget. Hvad nu, hvis Asta ikke er sulten kl. 11, men hellere vil blive ude på legepladsen og lege med snegle? Eller hvis Knud og Birk lige har fordybet sig i at bygge en kæmpe lego-borg på gulvet, når det er tid til frugt? Hvad sker der, hvis alle børn ikke skal lave det samme hele tiden?

OLE HENRIK HANSEN



AT VÆRE SAMMEN MED BØRNENE I OVERGANGEN

I en integreret institution anledning til at gentænke den fysiske indretning af garderoben. De delte vuggestuens og børnehavens garderobe op i to separate lokaler for at skabe ro til, at personalet kunne fokusere på at lære børnene at tage tøj af og på i deres eget tempo.

En lille, men væsentlig, ændring i en anden institution havde en mærkbar virkning: Her blev der gjort plads til vuggestuepersonalets overtøj i børnenes garderobe for at undgå, at de voksne var nødt til at forlade de yngste børn i overgangen fra stue til legeplads – ofte med utryghed og gråd til følge.

OLE HENRIK HANSEN



AT SKABE MENING OG ENGAGEMENT

Mikroovergange er ikke bare noget, der skal overstås. De kan fyldes med meningsfulde aktiviteter, hvor børnene lærer at være selvhjulpne og oplever nærvær og empati fra de voksne.

Det skaber mere engagement at være del af fællesskabet end at vente på, at en voksen gør noget for dem.

Og de bliver stolte, når de har besejret flyverdragten eller har hjulpet med at dække bord

OLE HENRIK HANSEN



IKKE FRA A TIL B, MEN LÆRINGSRUM OG STJERNESTUNDER

Ved at ændre garderoben til et læringsrum, i stedet for et sted børnene passerer igennem, ved at gøre nogle praktiske tiltag, og ved at erkende at leg i overgange ikke er en forstyrrelse men barnets eget frikvarter.

”Det blev en mental øvelse for os at betragte leg i overgange som barnets eget frikvarter. Vi skal ikke fra A til B, men udnytte de "frikvarter" der opstar og i fællesskab med barnet finde fælles fokus og sammenspil. Her opstar der stjernestunder”.

OLE HENRIK HANSEN



FORTÆLLINGER FRA TRE DELTAGERE

• ELSE TRIER PETERSEN, DAGTILBUDSLEDER, VIBORG KOMMUNE

• SANNE GUDMANN, PÆDAGOGISK KONSULENT, HELSINGØR KOMMUNE

• INGE V. HUMMEL, DAGPLEJEPÆDAGOG, VEJLE KOMMUNE

OLE HENRIK HANSEN



VED AT SKABE NÆRVÆR OG ACCEPT AF DET ENKELT BARNS BEHOV

Der blev skabt balance mellem maltidet og dagens videre forløb.

Der blev skabt nærvær og accept pa det enkelte barns behov i overgange.

Der blev skabt rammer til afslapning mellem maltidet og legeplads.

Resultat:Mere glidende overgang med fokus pa ro og fordybelse.Færre konflikter mellem børnene. Langt mindre løb pa gangene.Færre ventepositioner uden læringsproces.Børnene har faet færre afbrydelser og mere tid til fordybelse i eks. leg. Der skabes flere legerelationer pa tværs af aldersgrupper og stuer der børnene ikke er presset af tiden.Der er kommet mere synliggørelse af kreative processer som ikke skal afbrydes.Personalet blev bedre til, at kommunikere med hinanden, blevet mere reflekterende over-og handlende i den daglige praksis.Børn med særlige behov kan rumme overgangene. Personalet har mindre fokus pa pauser.

OLE HENRIK HANSEN



SAMMENHÆNG MELLEM KONTROL OG EMPATI OG MIKRO-OVERGANGE I DAGPLEJEN

Hvornår må eller skal vores behov for kontrol have indflydelse på kvaliteten af empatien i samspillet med børnene.

OLE HENRIK HANSEN



EKSEMPEL PÅ TEORI

OLE HENRIK HANSEN



STRUKTUREN HAR BETYDNING FOR AT BARNET MØDER FÆRREST MULIGE VOKSNE I MIKROOVERGANGENE FRA MÅLTIDET TIL BARNEVOGNEN.

Vi kan se, at vores fokus omkring mikroovergange i vuggestuen giver rigtig god mening. Vi har ved strukturændring skabt et miljø, hvor barnet er i centrum. Barnet oplever så meget, som muligt den tætte relation med den samme voksne. Vi har via videooptagelser dokumenteret en god stemning/ ro og harmoni i gruppen.

OLE HENRIK HANSEN



FRA DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE TIL BØRNEHAVE

Det enkelte vuggestuebarn har sit helt eget fokus og agenda i mødet med børnehaven. Hvor vi tidligere havde fokus på barn-barn relationen i overgangen, kan vi nu konkludere, at der er flere perspektiver omkring barnet som vi fremadrettet skal have fokus på.

For at skabe den bedste sammenhæng i overgangen fra vuggestue til børnehave skal vi se på det enkelte barn. Jo flere genkendeligheder der er til stede, jo hurtigere skabes barnets kultur som børnehavebarn.

En kombination af den enkeltes stues fysiske ramme, de voksne og børnene, både vuggestue- og børnehavebørn, skaber genkendeligheden for vuggestuebarnet og letter overgangen til børnehaven.

OLE HENRIK HANSEN



GLÆDE OG MULIGHED FOR DELTAGE I KENDTE RELATIONER I DET NYE MILJØ PÅ DE STORE STUER.

Vi har lavet videoiagttagelser hvor det har været tydeligt at se hvilken gavn de nye børn på de store stuer, har haft af at kende til den bog (Halfdan Rasmussen), der blev snakket om. Det er, for os, tydeligt at se hvilken glæde og selvtilfredsstillelse det giver de nye børn, at kende til genstanden der bliver brugt til samlingerne på de store stuer. Omvendt har vi observeret , at før vi arbejdede med ens genstande på begge sider af overgangen, var der ikke samme deltagelse, glæde og spontanitet at spore hos de nye i vores fællessamling.

OLE HENRIK HANSEN



FRA DAGPLEJE TIL BØRNEHAVE

Dagplejeren og børnene er pa besøg ca en gang om maneden i børnehaven. Hvor personalet prioritere at være pa gulvet og være nærværende og nysgerrig pa dagplejebørnene. Pa den made skabes der kontakt, udvikles tilknytning og relationer til børnene.Vi ser tydelige tegn pa at det gør børnene trygge og tør at være i samspil med personalet i børnehaven.

OLE HENRIK HANSEN



FRA VUGGESTUE TIL BØRNEHAVE I SAMME HUS – IKKE ENTYDIGT

Via GoPro kameraerne så vi:

• At børn ikke altid foretrak hinanden, selvom de havde en fælles fortid i samme vuggestuegruppe.

• At vuggestuebarnet søgte en voksen fra børnehaven frem for de andre børn i overgangens gruppe.

• At gamle venskaber opstod mellem vuggestuebarnet og børnehavebarnet.

• At vuggestuebarnet søgte nuværende relationer til de andre vuggestuebørn i overganggruppen. Uden at vuggestuebarnet havde øje for børnehavebarnet.

• At børnehavebanet kun havde øje for relationer med de andre børnehavebørn.

• At vuggestuebarnet var tryg ved besøget i børnehaven sammen med overgangsgruppen

• Det var ikke et entydigt billede vi fik i børnenes møde med hinanden.

OLE HENRIK HANSEN



BØRN DER KENDER HINANDEN FRA DE SMÅ STUER, SØGER HINANDEN I VENSKABER NÅR DE STARTER PÅ DE STORE STUER

Videoiagttagelserne viser at børnene fra de små stuer på eget initiativ vælger de ¨kendte¨børn at lege med i fri leg på legepladsen. De små børn vælger overvejende de store de har gået på stue med, som legekammerater.

Omvendt observerede vi, at før vi arbejde med den nye ¨middags-sjov¨ struktur, havde børnene fra de små stuer ikke mulighed for at søge relationen til de ældre kendte børn, da pædagogerne lavede flere voksenstyrede aktiviteter.

OLE HENRIK HANSEN



LEGESTUE

I forhold til legestuen har vi i vores etableringsfase og gennem opsamling af viden konkluderet, at for barnet er en måned ikke altid nok til at etablere en sikker tilknytning til de nye voksne i vuggestuen.

Når barnet er 7-10 mdr. er barnet ekstra sårbart, da det er her separationsfasen indtræffer, og barnet bliver i højere grad bevidst om sig selv og sine omgivelser. Og det er netop i denne periode, at barnet typisk starter i vuggestue.

Derfor må vi i fremtiden udvide legestueperioden til 2 -3 måneder før opstarten, for at sikre at vi bliver en del af barnets tilknytningsmønster. Ved det sikrer vi at alle nystartede børn møder kendte omgivelser og voksne, som de kan føle sig trygge og knyttede til, når de skal begynde deres hverdag i vuggestuen uden mor og far.

OLE HENRIK HANSEN



FORÆLDRES BEKYMRINGER

Hypotese/antagelse: Forældrenes bekymring i overgangen har en afsmittende virkning på børnene.

Metode: Vi har anvendt spørgeskemaer til forældre, for at blive klogere på deres tanker og følelser i overgangen.

Resultat: Vi har fundet ud af, at den vigtigste del for forældrene i overgangen er, at de mærker tryghed hos deres barn. For at skabe den tryghed hos barnet, har vi været nødt til at skabe tryghed hos forældrene. Derfor har vi ændret på nogle procedurer:

Vi har udarbejdet en tydelig køreplan, så der er bestemte voksne der tager sig af overgangen og kontakten til forældrene/barnet.

Overleveringssamtalen er rykket frem, så forældrene tidligt i overgangen møder den modtagende voksne.

Før overleveringssamtalen modtager forældrene et velkomstbrev fra børnehaven, så de har mulighed for at forberede eventuelle spørgsmål til personalet.

OLE HENRIK HANSEN



NOGLE VIGTIGE POINTER

Overgange er først og fremmest individuelle og knyttet til det enkelte barn og familie, men der nogle vigtige pædagogiske muligheder

• Opbløde dagen (færre ”klodser”)

• Relationer bærer overgangen

• Bedre at skabe sammenhæng fremfor overgange

• Give børn mulighed for deltagelse, det skaber sammenhæng for dem

• Skabe genkendelighed i de to miljøer

• Skabe tryghed hos forældre

• Skabe rum for dialog med forældre

AARHUS UNIVERSITET

barnet i centrum v2 afslutningskonference€¦ · rikke hansen ida bach-pedersen ruth Ørum nielsen...

Documents