BAROKKENS VINKLERpå Gl Holtegaard

7.-10. kl.

Lauritz de ThurahLauritz de Thurah blev født i 1706 og døde i 1759. Han blev

ikke så gammel, men nåede alligevel at stå for mange fine

byggerier og restaureringer i Danmark. Måske kender du

Eremitageslottet i Dyrehaven eller spiret på Vor Frelsers Kir-

ke på Christianshavn? Thurah byggede dem begge. En

pudsig detalje ved Eremitageslottet var, at man ved hjælp af

et sindrigt hejse system og et hul i gulvet inde i spisestuen

kunne fremtrylle et dækket bord. Systemet var vist ikke så

godt, så efter flere forsøg, hvor det ikke lykkedes at forbed-

re det, blev det fjernet. Tricket minder om de effekter, man

bruger i teatret.

Måske har du allerede hørt ordet ’barok’?Det stammer fra portugisisk og betyder uregel-

mæssig perle. Ordet barok bliver mest benyttet til atbeskrive det, der skete i kunstens verden fra midtenaf 1500-tallet til midten af 1700-tallet. I løbet af de200 år barokken varede, udviklede den sig forskelligti de europæiske byer. Stilen gjorde sig gældende in-den for mange kunstarter som musik, teater og arki-tektur.

En af de store bygmestre i den danske barokarki-tektur fra 1700-tallet hed Lauritz de Thurah. Medind sigt i Thurahs byggerier får du indblik i nogle afbarokkens idealer.

Gl Holtegaard

Stillingen som Generalbygmester, hvilket var denhøjest placerede Kgl. Hofbygmester, fik Thurah eftersin konkurrent, Kgl. Hofbygmester Nikolai Eigtvedspludselige død. Thurah byggede sig et palæ i Amalie-gade og landstedet Holtegaard, i dag kaldet Gl Holte-gaard. Mens kongehuset og adelen havde haft boligerpå landet i mange år, var Thurah en af de første bor-gere, der i sommerhalvåret flyttede ud af den lugten-de og larmende hovedstad.

Frem for Eigtveds lidenskab for den modernerokoko bankede Thurahs hjerte stadig for den barok-inspirerede byggestil.

Gl Holtegaard er et godt eksempel på, hvordansymmetri, centralakser og perspektivlinjer havde storbetydning inden for barokkens arkitektur. Et barok-hus var ikke tænkt som en selvstændig enhed, menvar altid anlagt som en helhed sammen med haven,landskabet og det hinsides. På Gl Holtegaard er sym-metrien tydeliggjort med den centralt placerede ho-vedbygning og de tilstødende pavilloner på begge si-der. Aksen i huset fortsætter i haven og ud mod vejenforan huset.

Kendetegnet for den barokke have var en tæm-met og trimmet natur klippet i fine mønstre; et ud-tryk for kontrol i modsætning til den vilde natur, derfor datidens mennesker henviste til menneskets mør-ke side. I haven på Gl Holtegaard var der, som modenforeskrev, skulpturer, springvand og kanoner. Deantikke figurer placeret i en halvcirkel bragte en di-mension af fortid ind i haven, der forbandt fordumsguder og helte med Thurahs samtid. Der var ogsåorangeri-træer i baljer (drivhusplanter) og menage-rier (dyr i bure). Sådan blev fremmedartede planterog dyr vist frem. Gl Holtegaard er et godt eksempelpå den nordiske fortolkning af barokarkitektur medsit enkle udtryk og sine hvide facader.

II

Barokken i Danmark

Barokken kom til Danmark i midten af 1600-tallet,videregivet af hovedsageligt hollandske kunstnere, derblev in viteret hertil for at udsmykke kongens og ade-lens slotte og herregårde. Motiverne var ofte allego-riske, hvilket betyder, at de viste en bestemt historiskeller mytologisk scene, samtidig med at de videre-bragte et moralsk budskab. Portrættet var også et yn-det motiv. Konger og adelsmænd holdt af at bliveportrætteret i fornemt tøj, parykker og sminke eftertidens mode. Iscenesættelsen var vigtigere end et na-turtro billede. På maleriet af Thurah kan du se, athan har pyntet sig med paryk og kniplinger, selvomhan ikke var født kongelig eller adelig.

Derudover blev de hollandske vanitas-billederpopulære. Vanitas betyder forfængelighed og henty-der til livets forgængelighed – at livet ikke er evigt. Ide såkaldte ’stilleben’/opstillinger blev genstande somkranier, frugt, timeglas og blomsterarrangementergengivet i maleriet. De havde alle det til fælles, at detvar ting, der forandrede sig over tid eller ligefrempegede på døden. Beskueren blev gjort opmærksompå livets endeligt og opfordret til at leve det fuldt ud.Inden for kunstens verden var der i det hele taget fo-kus på detaljen, bevægelse og dramatiske lys/skygge-virkninger. Charlottenborg på Kongens Nytorv er etaf de første bygningsanlæg i barok stil. I forhold tildet italienske, lidt overlæssede udtryk blev den dan-ske barokarkitektur mere enkel og knap så pyntet.

III

Enevælden og oplysningstiden

Når vi taler om en særlig kunsthistorisk epoke, er detgodt at vide noget om det samfund, kunsten ud-sprang af.

I 1700-tallet så meget anderledes ud end i dag.Der var ikke et folketing og folketingsvalg, som vikender demokratiet i dag. Kongen var den mestmagtfulde person; man sagde, at han var ’konge afGuds nåde’. Kongen blev kaldt for enevældig, og denindflydelse, adelen før havde haft, var nu ene og ale-ne forundt kongen og hans stab ved hoffet. Loven omenevælden ophørte i 1848 ved en fredelig revolution.

Den kendteste og mægtigste enevældige kongevar Ludvig 14. i Frankrig. Han blev også kaldt forSolkongen. I slutningen af 1600-tallet byggede handet enorme palads Versailles uden for Paris. Ludvig14. ønskede et slot, der ikke var set lignende i histori-en, og ansatte 20.000 hoffolk. Han sagde de berøm-mede ord: ’Staten, det er mig’. En sådan magtde-monstration var ikke set før og førte paradoksalt noktil enevældens afslutning. De økonomisk forpinteborgeres utilfredshed steg i takt med byggeriets eks-pansion, og det hele endte med Den franske revolu-tion i 1789.

Som ikke-adelig eller kongelig var Thurahs ene-ste chance for at skabe sig en karriere gennem mili-tæret. Allerede som 13-årig blev han optaget i mili-tæret efter kongens billigelse. Det var under hans tidi ingeniørkorpset, at hans interesse for arkitekturblev vakt.

På trods af enevælden var der andre kræfter ogtanker på spil. Videnskabsmænd stillede spørgsmåltil naturens orden. Isaac Newton (1643-1727) for-mulerede tyngdeloven, og Carl von Linné (1707-1778) klassificerede naturen efter arter. Tænkerestillede spørgsmål til menneskets eksistens, Gud ogmagtstrukturer. I Danmark var det Ludvig Holberg,der som den første i Norden fik udgivet sine tanker itråd med de nye tendenser. Tiden præget af disse nyetænkere og videnskabsmænd kalder man for oplys-ningstiden.

København

1700-tallets København var præget af et blomstren-de handelsliv. Der var store fortjenester forbundetmed handel i udlandet. Danmark havde besiddelser iAsien, Afrika og Amerika. Bagsiden af den florissantehandelsperiode var handelen med slaver. Danmarkvar den 7. største slavenation, og først i 1848 blev sla-veriet afskaffet.Velstandengavmulighed for atudbyg-ge et af byens smukkeste kvarterer: Frederiks staden.Men København plagedesogså af brandogpest. I løbetaf 1711 og 1712 døde entredje del af Københavnsind byggere. København låi 1700-tallet stadigvæk in-den for voldene, og for atkomme ind til byen måtteman passere en af de firebyporte.

86777y

1571-1610Michelangelo de

Caravaggio

1606-1669Rembrandt

Harmenszoon

van Rijn

1606-1670Frederik 3.

1618-1648Trediveårskrigen 1622-1673

Jean-Baptiste

Molière

1634-1703Thomas Kingo

Spørgsmål:

� Søg på internettet, ogfind ud af, hvor mangeindbyggere der var i1700-tallet, og hvor mange der er i dag.

Vor Frelsers Kirke

Eremitagen

IV

Geometri, perspektiv, barok havekunst og arkitektur

Geometri blev flittigt brugt i den barokke byggestil, og derfor skal I løsenogle opgaver, der knytter sig til dengeometri, I møder på Gl Holtegaard.

� Find geometriske figurer i have anlægget.

Skriv, hvilke figurer du fandt, og find de

rigtige betegnelser som cirkel, trekant

m.m.

� Beskriv karakteristika for denne have, når

du måler de forskellige geometriske figurer

i haveanlægget. Se illustration.

� Hvilke elementer i haven er symmetriske

omkring aksen?

� Hvor brydes symmetrien?

1638-1715Ludvig 14.

1646-1699Christian 5. 1660-1848

Enevælden 1671-1730Frederik 4.

1684-1754Ludvig Holberg

V

Skitse� Stil dig foran Gl Holtegaard, og tegn bygningen.

Brug din viden om geometri og perspektivlinjer, så huset får

rummelighed.

En dans for hele klassen� Del klassen i fem grupper. Hver gruppe finder en håndgestus.

Lær jeres gestus til hinanden. Stil jer nu på to rækker på øverste trin

og nedefter på trappen, hvor I ser ud over haven. Tag et skridt frem i

takt, imens I laver den samme gestus.

� Hvad betyder det for en gruppe, at alle laver den samme bevægelse?

� Hvilke grupper går stadigvæk i processioner i dag?

1685-1750Johann Sebastian

Bach

1685-1759George Friedrich

Händel

1699-1746Christian 6.

1701-1754Nikolai Eigtved

1706-1759Lauritz de Thurah

1711 Pest i København

VI

Lauritz de Thurahs våbenskjold

1723-1766Frederik 5.

1730Pietismen som

statsreligion i

Danmark

1733Stavnsbåndet

indføres

1754Det Kgl Danske

Kunstakademi

1789Den franske

revolution

1848Slaveriets ophør

Iscenesættelsen

Teatralske virkemidler var et gennemgåendetræk i barokkens hof- og kirkekultur. Iscene-sættelsen kom til udtryk gennem store para-der og processioner, hvor alt var tilrettelagtefter rangorden. Den centrale figur i paradenvar altid den mest magtfulde. Der blev afholdtballer, hvor der blev danset stilistiske, regelretteog symmetriske danse. Moden var prangende ogsom kunsten dramatisk og i vores øjne overlæssetmed kniplinger, brokadestoffer, smykker og høje skotil både mænd og kvinder. Teaterscenen havde en be-tydelig rolle i hofkulturen, hvor overgangen mellemfiktion og virkelighed blev udvisket af de mange reg-ler for etikette. Teaterrummet var dekoreret medmalerier, der med virkelighedstro skyer og perspek-tiver lod illusionen sive ud over scenekanten og nedpå tilskuerpladserne. Idéen med menneskets centra-le placering blev yderligere understreget i nogle te-atre, hvor publikum sad i bokse og dermed følte sigalene med det, der foregik på scenen. Efter forestil-lingen forlod publikum stedet efter nøje koreografe-rede instrukser. Og fra at være publikum spillede denu deres indstuderede rolle.

Det pyntede og teatralske element var også en delaf kirkens ritualer og magtsymboler. Her fandt manpå at forbinde det jordiske og himmeriget gennemkupler, der livagtigt var dekoreret med skyer og englefor at synliggøre den direkte forbindelse med Gud.

Inden for arkitekturen var trapperummet blevetet vigtigt område for en bygning, eftersom kongenstilsynekomst med sit følge i bevægelse understregedehans magt som højeststående. Fra at være et nødven-digt og funktionelt element i en bygning blev trappenet prestigefyldt, pompøst og iscenesættende sted i ba-rokkens arkitektur.

� Hvordan iscenesætter vios selv?

� Hvilke steder synes du,iscenesætter mennesker i dag?

VII

�

�

�

�

�

�

�

Tekst: Ida LeisnerRedaktion: Mads Damsbo, Lisa Grunnet og Ida Leisner

Foto: Hans Ole MadsenIllustrator: Lawrence MarvitGrafisk design: Kristin Wiborg/Skoletjenesten

Her ser du et udsnit af et gammelt kort over Nord -sjælland. Opgaven går ud på at finde stederne Dron-ninggaard, Gl Holtegaard, Frydenlund, Hirschholmslot og Eremitagen. Tegn med lineal en streg gennempunkterne. Hvilke geometriske figurer viser sig nu påkortet?

Citat af Thurah: „Denne Gaards Lage er ellers meget lystig ogangenem, idet man på eengang har både Skove, Marker, Enge, ferskeSøer og det vilde hav for Øjne, saa ethvert Skib, som frem eller tilbagepasserer, klart kand sees, uden at tale om Øen Hveen, Landskrona iSkåne, Eremitagen i Jægersborg Dyrehave, Landsbyen Næerum medsine Lystgaarde, som alle fra Havens Alleer tydeligen falder i Øynene.“

� Fortæl om, hvordan Thurah har brugt aksernei landskabet til at se det,han beskriver. Stil dig påøverste trin af trappen udmod haven, og beskriv,hvad du ser.