bedre - syddansksundhedsinnovation.dk€¦ · deres anbefaling ligger klar i slutningen af året....

Nr. 1 - Februar 2017 - 4. årgang

Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTS

Nyt lysover røntgenafdelingen på

Vejle Sygehus

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S

Bedrearbejdsmiljø – i farverNår medicoteknik

lagrer data

Vi vil ikkerøre ved etprøverør

indhold

Magasin for Dansk Medicoteknisk Selskab - DMTSNaverland 352600 GlostrupTelefon 43 24 26 28 · Fax 43 24 26 26www.techmedia.dk · [email protected]

Ledelse: Adm. dir. Peter ChristensenDirektør Rikke Marott ScheldeDirektør Susanne Eine

Fagredaktør: Hans Jørgen Clausen, Region Syddanmark

Annoncer:Annie Overgaarde-mail: [email protected] 43 24 26 93

Annoncekoordinering:Trine Plasse-mail: [email protected] 43 24 26 12

Abonnement:Kasper Mundt-Nielsene-mail: [email protected] Telefon 43 24 26 91Ring/mail vedr. abonnement eller bestil direkte på www.techmedia.dk

Lay-out:Trine Plass

Produktion:TechMedia A/S

Tryk:PE Offset A/S, Varde

Udkommer:6 gange om året

Oplag:Trykt oplag 2.510 stk.On-line læsere 337 stk.

Citater fra artikler i Medicoteknik skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgiverens skriftlige tilladelse.

ISSN: 2246-2848 (tryk) ISSN: 2246-2856 (online)

4 Leder

TEMA: Hospitaler der helbreder – bedre Hospitalsmiljø, farve, lys og lyd 5 Nyt lys over røntgenafdelingen

på Vejle Sygehus

8 Kronik: Helende sanseindtryk

10 Rumstyring der kan mærkes

12 Udvikling af app og legeunivers reducerer brug af narkose til børn

14 Hvilke hospitalsmiljøer får man, når man inddrager patienter og personale?

16 Ny app sikrer nem og effektiv patientkommunikation

Den medicotekniske arbejdsplads 20 Portræt af Chromaviso:

Skaber sundhedsfremmende lys til patienter og personale

Nyt fra DMTS

22 Indkaldelse til DMTS generalforsamling 2017

23 Foredrag: Øre-EEG – en teknik til måling af EEG i hverdagsmiljøet

24 Når Medicoteknik lagrer data

26 Vi vil ikke røre ved et prøverør

Stud. DMTS 28 Nepal – et rystet sundhedsvæsen

30-31 Medico Nyt

Forsiden: Zoneopdelt lys på operationsstuer sikrer optimale arbejdsforhold for

både kirurger og sygeplejersker.Foto: Chromaviso.

8

5 20 28

Scan og hent Medicoteknik's medieinformation 2017 hér!Hent QR Scanner, hvor du normalt henter apps.

Redaktør: Journalist Naia Bang Texthuset e-mail: [email protected] 20 96 75 28

Ansvarshavende: Adm. dir. Peter Christensen, TechMedia A/S

Bladsekretær:Pia Nielsene-mail: [email protected] 43 24 26 72

SeSePrint labels i sort og rød med den NYE QL-800-serie

Gør tingene mere synlige ved opmærkning med tydelige labels i sort og rød.* Disse nye labelprintere er velegnede inden for de fleste brancher og kan fremstille

iøjnefaldende skræddersyede labels med den nye sort/røde papirtape i endeløs bane.*

Uanset om du opmærker generelt på kontoret, fødevarer, fortrolige dokumenter eller har brug for midlertidig indendørs skiltning, kan QL-800-serien gøre en stor forskel.

Vejl. priser fra kr. 899,- ex moms

GARANTI

SeSe forskellen forskellen forskellenPrint labels i sort og rød med den NYE QL-800-serie

Gør tingene mere synlige ved opmærkning med tydelige labels i sort og rød.* Disse nye labelprintere er velegnede inden for de fleste brancher og kan fremstille

iøjnefaldende skræddersyede labels med den nye sort/røde papirtape i endeløs bane.*

Uanset om du opmærker generelt på kontoret, fødevarer, fortrolige dokumenter eller har brug for midlertidig indendørs skiltning, kan QL-800-serien gøre en stor forskel.

Vejl. priser fra kr. 899,- ex moms

GARANTI

Få 3 års garanti

www.brother.dk

*Kræver DK-22251. **Kun QL-810W og QL-820NWB. ***Kun QL-820NWB. † Kun kompatibel med QL-810W og QL-820NWB. Understøttelse af sort/rød print forventes maj 2017.

TO-FARVETPRINT*

TAPE IENDELØS BANE

UDSTANSEDELABELS

AUTOMATISK KNIV

TRÅDLØST**KABLET***

BLUETOOTH- TILSLUTNING***

INTET PAPIRSTOP PRINT UDEN PC***

4 Medicoteknik | nr. 1 | Februar 2017

Jeg vil gerne starte med at ønske alle vore læsere Godt Nytår her i første nummer af 2017. Stjernereg-nen fra de store nytårsraketter er for længst brændt ud, men der er stadigvæk masser af krudt i DMTS her i 2017.I DMTS-regi har vi sat os til rette i sadlen på den levende hest, og vi vil gøre vores til, at DMTS-visionen også bliver synlig i 2017.I dette nummer vil du som læser

blandt andet stifte bekendtskab med et tema, som ikke helt kan betegnes som medicoteknik. Det er et mere blødt tema, hvor andre aspekter af vores syge-huskultur beskrives; en side af vores sygehusvæsen, som ikke må forklejnes.Igennem mange år har driften og optimering på sygehusene været i fokus, og tiden og »de varme hænder« til den enkelte patient har været for nedad-gående.Flere undersøgelser viser, at sygehusmiljøet har stor indflydelse på patienten og dennes helbredelsespro-ces. Ydermere betyder miljøet meget for personalets trivsel og mulighed for at stille de rigtige diagnoser.Nye teknologier kan hjælpe til med at forbedre miljøet på sygehusene. Det kan ske i form af lys til døgnryt-mestyring eller behagelig musik. Kommunikationen til patienten kan også forbedres ved brug af teknologi og kan være med til at få patienten til at forstå, hvad der skal ske i behandlingen.I dette nummer kan du læse en del artikler inden for dette tema, og de tiltag der gøres i industrien og på hospitalerne for at forbedre miljøet til gavn for perso-nalet og patienterne.

Herudover er der mulighed for at læse om et stort laboratorieprojekt, hvor også arbejdsmiljøet har været et tema, og sidst men ikke mindst er der også en artikel omkring medico-it, hvor der i 2017 startes en ny erfa-gruppe i DMTS-regi omhandlende dette emne.Bestyrelsen har besluttet, at vi i 2017 afholder vores landsmøde i nye omgivelser på Vingsted Hotel & Konference Center nær Vejle. Vi har igennem en del år holdt vores landsmøde på Hotel Pejsegaarden, men vi er vokset ud af rammerne her. I Vingsted er der mere plads og bedre overnatningsmuligheder. Bestyrelsen vil gøre sit til, at den gode atmosfære fra de tidligere år tages med til Vingsted, og vi hå-ber på, at vore medlemmer vil bakke op om denne beslutning ved at deltage i landsmødet, som vi i år holder fra den 10.-12. oktober. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så I ikke kommer til at gå glip af denne begivenhed.Årets generalforsamling finder sted den 15. marts kl. 14.00 i Aarhus, hvor der efterfølgende er et spænden-de foredrag med ingeniørdocent Preben Kidmose, som vil fortælle om øre-EEG – en teknik til måling af EEG i hverdagsmiljøet.Indkaldelsen til generalforsamlingen og en lille be-skrivelse af den efterfølgende præsentation finder du også i dette nummer af Medicoteknik.

Så på snarligt gensyn, og god læselyst.

n Leder

Jeg vil gerne starte med at ønske alle vore læsere Godt Nytår her i første nummer af 2017. Stjernereg-nen fra de store nytårsraketter er for længst brændt ud, men der er stadigvæk masser af krudt i DMTS her i 2017.

Hans Jørgen Clausen,

bestyrelsesmedlem,

DMTS.

Bedre arbejdsmiljø

– i farver

5Februar 2017 | nr. 1 | Medicoteknik

Nyt lys over røntgenafdelingen på Vejle SygehusI forbindelse med opbygningen af et nyt afsnit på røntgenafdelingen på Vejle Sygehus installerede man Ergonomisk Lys i en del af afdelingen til glæde for såvel patienter som personale.

Tema: Hospitaler der helbreder – bedre nHospitalsmiljø, farve, lys og lyd

Af Naia Bang/TexthusetFotos: Chromaviso og Naia Bang

- Hele vores døgnrytme er jo styret af lys, og det er altså ikke nødvendigvis sundt, at vi bevæger os rundt i rum, der alene er oplyst med lysstofrør, der giver et koldt lys og påvirker koglekirtlen. Særligt per-sonale på nattevagt er påvirket; lysstof-rør og koldt LED-lys gør, at deres kog-lekirtel ikke producerer nok melatonin, og så sover de dårligt, når de kommer hjem fra vagt. Og koldt lys påvirker også patienterne. Det kolde lys, altså lys med en meget høj farvetemperatur (typisk 5000-6000 kelvin), indikerer hospitals-miljø, sygdom, operationer, »stik med

store nåle« etc. – og det kan være med til at forstærke patienternes nervøsitet.Specialeansvarlig radiograf Jens Tha-gaard, Røntgenafdelingen på Vejle Sy-gehus, er selv klar over, at han er blevet lidt af en lysnørd. Han havde ansvaret for opbygningen af sygehusets udvidelse af røntgenafdelingen, der startede i 2015, og det lykkedes ham at overtale ledelsen til, at en del af afdelingen fik installeret funktionel belysning – også kaldet Ergo-nomisk Lys. - Det var i første omgang i det nybygge-de Uro-radiologiske afsnit, hvor radiolo-gerne hele dagen både arbejder ved og diagnosticerer på skærme, at vi har sat fokus på arbejdslyset. Det nyindrettede gennnemlysningsrum fik således instal-

leret funktionelt Ergonomisk Lys. Vi har sågar koblet gennemlysningsapparaturet sammen med styringen af det avan-cerede LED-lys. Der er jo rigtig mange gråtoner, når man gennemlyser f.eks. en nyre, og det er vigtigt, at arbejdslyset sikrer, at gråtoneforskellene fremstår kla-rest muligt, og uden at lægen anstrenger øjnene unødigt, påpeger Jens Thagaard.

Venter på national anbefalingAfdelingen har fået Ergonomisk Lys i fire ultralydsrum, to ultralydsbeskriverrum, et gennemlysningsrum og to CT-scan-nerbetjeningsrum. Selve teknologien ligger i en central server, er netværksba-

Rummet deles op i flere farvede zoner, således at hver arbejdsstation har forskelligt lys afhængigt af skærmbillede og ønske.

Afdelingens »stikkerrum« har fået et violet lys, som fremhæver blodårerne til venflon.

t



seret og kan styres via pc og senere også via smartphone, iPad eller lignende. Men i det enkelte rum sidder et betjenings-panel med genkendelige piktogrammer: I scannerrummene er der eksempelvis en »ankomst«-knap, der sikrer et varmt gyldent lys, når man byder patienter velkommen til undersøgelsesrummet. Ideen er at gøre undersøgelsesrummet mere imødekommende og indbydende, så patienterne føler sig tilpas og mere

trygge ved situationen. Ligeledes er der en knap med billede af en »gulvspand med sæbebobler« til rengøringsperso-nalet, der får et klart, skarpt hvidt lys, så alle hjørner og kroge bliver oplyst.- Når man sidder og arbejder mange timer i et beskriverrum, bør lyset højst være 50 lux – det svarer til 50 stearinlys. En national gruppe bestående af blandt andet røntgenfolk og fysikere arbejder på et input til Sundhedsstyrelsen med

Afdelingen har været med til at udvikle ikoner og tekster til betjeningspanelet, således at det afspejler deres arbejdsopgaver.

Anne Gitte Ruggaard (th.) og Ane Eskildsen (tv.).

n Tema: Hospitaler der helbreder – bedreHospitalsmiljø, farve, lys og lyd

henblik på at få nogle nationale ret-ningslinjer for arbejdslys, og vi håber, deres anbefaling ligger klar i slutningen af året. Men foreløbig arbejder vi altså ud fra 50 lux i beskriverrummene – til sammenligning giver en belysning med lysstofrør typisk en lysstyrke på omkring 500 lux, påpeger Jens Thagaard og viser, hvordan radiologerne og radiograferne selv kan vælge, om lyset skal være rødligt eller grønligt – eller neutralt.

Slapper af ved rødt lysBeskrivende radiograf Lena Lassen er en af de medarbejdere, der har taget Ergo-nomisk Lys til sig.- Jeg vil faktisk helst have så meget dagslys som muligt, men det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til skærmen. Men så foretrækker jeg rødt lys, der får min krop til at slappe af. Vi kan ændre arbejdslyset på tre arbejdsstationer ad gangen i det nye beskriverrum, og vi bruger skærmene rigtigt meget, så det mest optimale ville naturligvis være, om hver enkelt arbejdsstation kunne vælge sit eget lys. Men det er vist lidt for dyrt, forklarer Lena Lassen.Martin Busk, der er kardiolog på hjerte-medicinsk afdeling, foretrækker, modsat Lene Lassen, det grønne lys.- Når jeg skriver journal, bruger jeg ofte ankomstlys, mens jeg bruger det grønne lys, når jeg skal analysere scanninger af kranspulsårer. Det er behageligt for øjnene og gør kontrasten på billederne på skærmen bedre, synes jeg, forklarer Martin Busk.Han er en af tre hjertemedicinske kardio-

Overlæge Martin Busk, hjerteafdelingen, vælger gerne det grønne lys over skærmen for at fremhæve kontrasterne i billedet, og fordi det er behageligt.



Jens Thagaard ved en beskriverstation i forlængelse af gennemlysning. Jens Thagaard har været primus motor på lysprojektet i afdelingen.

loger, og han fortæller, at alle tre benytter Ergonomisk Lys – men at de benytter det forskelligt.

Øjnene klør ikke længereKiropraktor Charlotte Gregersen sidder og beskriver i et rum med rødt lys.- Nogle af kollegerne kalder rummet her for »bordellet«, fortæller hun med et grin, men fortsætter så:- Men sagen er jo, at folk søger herop, fordi de godt kan lide at sidde her. For mit eget vedkommende har Ergonomisk Lys betydet, at mine øjne ikke længere er trætte og klør, når jeg kommer hjem efter endt vagt. Allerede den første dag

med Ergonomisk Lys kunne jeg mærke forskel. Jeg har vagt i dag på ti en halv time, og det kunne mærkes i øjnene før i tiden. Det glæder Jens Thagaard, der – i sam-arbejde med både afdelingsledelsen og projektafdelingen – indimellem har måt-tet finde på både kreative og utraditio-nelle løsninger for at kunne finansiere og muliggøre Ergonomisk Lys.- Projektafdelingen og projektchef Erik Hansen, Vejle Sygehus, har udvist en fantastisk fleksibilitet og forståelse for behovet – og uden ham var lysprojektet aldrig lykkedes, understreger han.

Det røde lys fremhæver gråtonerne på ultralydsskærmen.

Jens Thagaard trykker på en »Boost«-knap på væggen, og et klart lys – som fra en dag med solskin og blå himmel – fylder rummet.- Sådan et lys-boost er godt – så har vi energi til lidt mere, siger han med et grin, inden han, med en almindelig kontakt, slukker alt lys i rummet og luk-ker døren bag sig. Man skal jo spare på strømmen ...

Læs mere om virksomheden bag Ergonomisk Lys, Chromaviso, på side 20-21.

Amber-spot til beskriverstationen og violet lys i gennemlysningsrummet.




Kronik:

Helende sanseindtrykDet er en god ide at medtænke den æstetiske dimension i indretning af hospitaler. Æstetiske indtryk påvirker helbredelses-processen positivt ved at skabe tryghed og velvære. Samtidig øger et æstetisk betonet arbejdsmiljø sundhedspersonalets arbejdsglæde med større engagement og positiv motiveret selvledelse til følge.


Regner Birkelund, cand.cur., ph.d. & dr.phil., professor i patientcentreret kræftbehandling,Enhed for Sundhedstjeneste-forskning, Sygehus Lillebælt & Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU

Der er forhold ved tilværelsen, der er så elementære og selvindlysende, at vi sjældent skænker dem en tanke, og

til natur og indretter dem med det bedst mulige lysindfald. Vi placerer malerierne og blomsterne der, hvor de giver rummet det bedste og mest harmoniske helheds-indtryk. Og mange af os lytter til musik. Det æstetiske indtryk gør huset til et trygt sted at være. Det giver os velvære og en mulighed for at stresse af. Ferierne tilbringer vi gerne i eksotiske og æsteti-ske omgivelser og forbinder det med »at få ladet energi på batteriet«.

Det teknologiske og funktionalistiske hospitalSå selvindlysende og elementært dette forhold er for os, så forbavsende er det så lidt opmærksomhed, der i nyere historiske perioder har været rettet mod æstetiske indtryks betydning i forbin-delse med hospitalsbyggeri, -indretning og -udsmykning. Det æstetiske indtryk har i en lang funktionalistisk orienteret periode inden for arkitekturen i forening med et naturvidenskabeligt baseret og evidensorienteret behandlingssystem ikke været opfattet som et forhold med nogen særlig betydning for velvære, sundhed og sygdom, endsige for helbre-delsesprocesserne.Funktionalismen havde sin storhedstid i det 20. århundrede, hvorfra udsagnet »Form følger funktion« stammer. Ho-spitaler blev bygget og indrettet efter rationelle funktionalistiske principper med meget lidt tanke for det æstetiske indtryk. Tilsvarende var lægevidenska-ben fokuseret på det, der kunne måles og vejes. Man opfattede mennesket som en indviklet maskine og sygdom som en maskinfejl. Patienten blev et objekt for behandling, et behandlingsobjekt. I sidste halvdel af det 20. århundrede blev der bygget flere hospitaler med et stærkt funktionalistisk præg. I bogen Sansernes Hospital, beskrives Rigsho-spitalet fra 1970 som et sådant. Bogen udkom i 2007 i anledning af Rigshospi-talets 250-års jubilæum, og forfatterne redegør for hospitalets arkitektoniske og indretningsmæssige fremtræden i

det til trods for, at de har den største betydning for os som mennesker. Der er tale om forhold, der er så selvfølgelige, at de sjældent træder frem for vores bevidsthed på trods af deres betydning og uundværlighed. I filosofihistorien findes der flere eksempler på tænkere, der har gjort det til deres opgave at søge at afdække sådanne selvfølgelige, men oversete forhold ved tilværelsen.En af dem er den danske fænomeno-log K.E. Løgstrup, der mere end nogen anden har haft blik for æstetiske ind-tryks betydning for os som mennesker. Inspireret af den tyske filosof Martin Heidegger gør Løgstrup opmærksom på, at vores omgivelser – det være sig de rum vi befinder os i, et andet menneske eller naturen – altid er omfattet af en bestemt stemthed, der under bevidst-hedstærsklen øver indflydelse på vores sindstilstand. Specielt har han opholdt sig ved de positivt stemte indtryk, dvs. de æstetiske indtryk, som han tilskriver overordentlig stor betydning for fænome-ner som blandt andet livsmod, livslyst og livsglæde. Han har udtrykt det på denne måde: »Sindet er ikke til uden at være stemt, uden at være en sangbund for alt, hvad der er til og går for sig i den verden og natur, som mennesker med sine san-ser, med sine øjne og øren er indfældet i. Og uden at være stemt, næret af tingene i deres natur, ville der ingen oplagthed være til én eneste livsytring« [1]. Løgstrup anvender betegnelsen livs-ytringer, fordi de ikke er fremkaldt af vores egen bevidsthed eller vilje. Man kan med andre ord ikke beslutte sig for at have livsmod, livslyst og livsglæde, ligesom man ikke kan påtvinge sig selv at have tillid til et andet menneske – eller medfølelse for den sags skyld. Livsytrin-gerne sætter sig så at sige igennem bag om ryggen på os. Vi ved fra vores daglige liv, at det æsteti-ske indtryk betyder noget for os. Vi ind-retter os mere eller mindre bevidst efter æstetiske »forskrifter«. Vi placerer vores huse, så vi får den bedst mulige udsigt



forskellige historiske perioder. Det funk-tionalistiske hospital fra 1970 betegnes med begreberne »Det sanseløse hospital« og »Teknologiens hospital«. Fraværet af tryghedsskabende æstetiske elementer er et gennemgående tema i beskrivel-sen. Allerede indgangspartiet fremhæves som alt andet end æstetisk og indbyden-de: »… i sin helhed danner rummet ikke en velkommen entré; det anslår en hård tone, der er på nippet til det aggressive. På denne måde konstituerer arkitekturen en følelse allerede ved ankomsten, en følelse af ubehag og uvelkommenhed, som man må abstrahere fra, men som er en grundtone i tolkningen af det næste, man støder på« [2]. Forfatterne til bogen anvender begrebet »grundtone« på linje med stemthedsbe-grebet i Løgstrups forfatterskab og efter-lyser en langt mere æstetisk grundtone i fremtidig hospitalsbyggeri og herunder anvendelse af kunst. De forbinder det æstetiske i dets forskellige varianter med helbredelsesprocessen og henviser til flere forskningsresultater, der doku-menterer denne forbindelse. Bogen er skrevet med afsæt i den grundlæggende forståelse, at sanseindtryk – positive såvel som negative – på hver sin måde øver indflydelse på fysiologiske forhold ved at sænke eller øge niveauet af stress-hormoner – kort fortalt.

Helende arkitekturMed forskningsarbejdet »Helende arkitektur«, der blev udført af forskere ved Aalborg Universitet og publiceret i 2009, blev det tydeliggjort, at æstetiske sanseindtryk har positiv betydning for velvære og en lang række helbredelses-relaterede faktorer. Projektet blev udført som et videnskabeligt litteraturstudie og

giver et godt overblik over forskningsba-serede undersøgelser af fysiske rammers betydning for patienters heling, som det hedder i rapporten [3]. En af de undersøgelser, der indgår i rapporten er særlig bemærkelsesvær-dig. Den havde til hensigt at undersøge betydningen af dagslys på en intensiv hjertemedicinsk afdeling, og den viste, at de patienter, der var indlagt på lyse, sydvendte stuer havde signifikant kor-tere indlæggelsestid end de patienter, der var indlagt på mørke, nordvendte stuer. Og dertil var dødeligheden mar-kant lavere blandt patienter, der lå på de lyse stuer end blandt patienter, der var indlagt på de mørke stuer.En anden af de undersøgelser, der refereres til i rapporten, viste, at dagslys og sollys har positiv effekt på smerte og oplevelsen af stress. F.eks. var forbruget af smertestillende medicin hos patienter, der havde gennemgået en rygoperation, 22 procent mindre for dem, der var ind-lagt på en stue med et stort lysindfald, sammenlignet med dem, der var indlagt på en mørk stue. Desuden var der signi-fikant forskel i stressniveau til fordel for patienterne i den første gruppe. Der hen-vises i øvrigt til flere undersøgelser, som bekræfter den relativt gamle opdagelse, at lys har helbredende effekt på patienter med depressioner.Tilsvarende er der i rapporten medtaget undersøgelser, der dokumenterer, at et godt lydmiljø har positiv effekt på en lang række fysiologiske og stressrelaterede forhold, blandt andet også oplevelsen af smerte, og musik har i denne sammen-hæng vist sig at have positiv effekt på både akutte og kroniske smertetilstande, målt på såvel oplevelsen af smerter som forbruget af smertestillende medicin.

Æstetik og arbejdsglædeNu er det ikke alene patienterne, der påvirkes positivt af et æstetisk hospitals-miljø. Det har også positiv betydning for personalets arbejdsglæde, hvilket er af afgørende betydning for kvaliteten af det arbejde, der udføres på et hospital. Det burde være selvindlysende, at arbejds-glæde har betydning for interaktionen og kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale, at arbejdsglæde eller fravær af samme spiller en betydelig rolle for personalets engagement, og sam-menhængende hermed for evnen til at indfri patienternes behov for medmen-neskelig opmærksomhed og omsorg. Al-lerede filosoffen Aristoteles var for mere end 2000 år siden inde på den tanke, at glæde er et etisk bærende fænomen, og etik handler i hans filosofi netop om må-den, vi forholder os til hinanden på [4].Videnskabelige undersøgelser bekræfter, at æstetiske elementer i arbejdsmiljøet, herunder dagslys, en god udsigt og et godt lydmiljø har stor betydning for de ansattes arbejdsglæde, trivsel og velvære, og at arbejdsglæden smitter af i forholdet til både patienter og kolleger. Også patientsikkerheden stiger, blandt andet på grund af en større grad af po-sitiv motiverende selvledelse og et øget engagement hos sundhedspersonalet.Efter en lang periode, hvor den økono-miske rationalitet på det nærmeste har været enerådende med produktivitet og effektivitet som succesparametre, anes der nu tendenser til en større opmærk-somhed mod den betydning et æstetisk præget hospitalsmiljø spiller for sund-hedspersonalets arbejdsglæde og nært sammenhængende hermed: patienternes tryghed og velvære som understøttende helbredelsesfaktorer. Der er gode grunde til at humanisere det teknologiske syge-hus med æstetiske tiltag.

Referencer[1] Løgstrup, K.E. Kunst og erkendelse. Gyldendal, København 1983.

[2] Heslet, L. & Dirckinck-Holmfeld, K. Sansernes hospital. Arkitektens forlag, København 2007, s. 114.

[3] Frandsen, A.K. m.fl. Helende arkitektur. Institut for Arkitektur og Design. Aalborg Universitet. Skriftserie nr. 29.

[4] Birkelund, R. »Det æstetiske indtryk – en menneskelig livsfornødenhed«. I: R. Birkelund (red.): Ved livets afslutning – om palliativ omsorg, pleje og behandling. Aarhus Universitetsforlag 2011.

Det æstetiske hospital – tidligere tuberkulosesanatorium ved Kolding Fjord (1911-1960).



Rumstyring der kan mærkesHospitalsenheden i Herning har revolutioneret omgivelserne omkring fødslen og inspireret Modos til at udvikle et rumstyringssystem, som potentielt kan fremme den naturlige fødsel med alle de menneskelige og økonomiske fordele, det kan give. Projektet har nu mødt stor interesse fra udlandet.

Af Esben Bala Skouboe, ph.d., MSc. Eng. Architecture og stifter af Modos

I januar 2016 åbnede en forsøgsfødestue på den eksisterende fødeafdeling på Hospitalsenheden Vest i Herning. Det mest spektakulære i rummet er brugen af projektioner, lys og lyd. Billedet giver beskueren oplevelsen af at sidde midt i den levende natur. Det kan være på en strandbred med rullende bølger, i en skov med blade der bevæger sig i vinden, efter hvad den fødende og hendes partner føler, der giver mest tryghed for dem. Hypotesen bygger på forskning, der viser, at hvis kvinden er rolig, vil man kunne forstærke den naturlige produk-tion af oxytocin, som er et hormon, der fremmer den naturlige fødselsproces.

Hvis rummet kan fremme den naturlige oxytocin-produktion, vil dette kunne reducere mængden af smertestillende- og ve-stimulerende medicin, reducere mængden af operationer og fødselsstop. At skabe en beroligende ramme om fødslen vil også skabe et bedre arbejds-miljø samt gøre det mere attraktivt at føde på de danske sygehuse. Læger og jordemødre måler nu på dette på Hospi-talsenheden Vest i Herning.- Fødestuens design kombinerer to følel-ser; nemlig følelsen af hjemmelighed og følelsen af at være i naturen. Vi udforsker effekten af multisensorisk stimulation i relation til helbredsfremmende arki-tektur, forklarer Henriette Svenstrup, Quality and Innovation, Herning.

Undersøger effekten hos de fødendeFor at undersøge effekten af indret-ningen på fremtidens fødestuer har jordemødrene og lægerne på Hospitals-enheden Vest iværksat en række studier, herunder et randomiseret, kontrolleret studie af omgivelsernes betydning for fødslens forløb og forældrenes oplevel-ser. Under forsøget måles der blandt andet på fødslens varighed, forældrenes oplevelse samt antal indgreb, herunder ve-stimulerende drops, kejsersnit, samt smertelindrende medicin m.m. Forsøget startede i maj 2015 og er estimeret til at slutte november 2017. Dette inklu-derer 660 deltagende kvinder, hvor 330 har født på fremtidens fødestue og 330 har født på den traditionelle fødestue. Desuden er der foretaget etnografiske studier med fokus på mandens rolle

under fødslen samt kvalitative studier af moderens oplevelse af indretningen. Re-sultaterne af disse forsøg vil komme ud i løbet af 2017, men allerede nu kan vi se, at specielt farens rolle ændres til at blive mere aktivt hjælpende under fødslen.

Udviklet ny rumstyringAt styre stemningen i fødetuen fra en tablet lyder enkelt, men at styre en 12 meter synkron videoafspilning sammen med lysets farvetemperatur og intensi-tet, lyden i rummet, lysafskærmning og samtidig holde et enkelt interface, hvor parret og personalet intuitivt kan betjene systemet, kan være en teknisk og økono-misk udfordring. Det er denne udfordring, firmaet Modos har taget op, og i de sidste to år har de udviklet en rumstyring, som nu sælges under navnet Modos One. Systemet tillader kunden at synkronisere stemninger (lysindstillinger, videoer og lyde) direkte fra en webbaseret cloud ser-vice, og således kan nye stemninger let distribueres til en række forskellige rum. Dette giver mulighed for at indstille belys-ningen, så den passer perfekt til det givne rum og den givne stemning. Ydermere kan systemet administreres og overvåges fra et webinterface.Modos-systemet er modulært, og man kan således opbygge systemet med en, to, tre og fire projektioner/skærme. Af-spilningen er synkroniseret via netværk, hvilket gør det muligt at vise videoind-hold op til fire gange fullHD altså otte K i bredden. Da kameraer med denne opløsning er uden for de fleste fotogra-fers økonomiske rækkevidde, har Modos sammen med fotograferne brugt en




0

5

25

75

95

100

video stitchingmetode, som er udviklet til 360 graders videoproduktion til virtual reality. For at udnytte systemets pixel-kapacitet producerer Modos-fotograferne indhold til systemet, som løbende vil kunne hentes. Det er dog også muligt for sygehusene selv at lave deres eget indhold eller arbejde tæt sammen med Modos’ fotografer til specialproduktioner.

Overfører erfaringerne til patientstueHospitalsenheden Vest, Modos og Atea er netop startet et nyt eksperiment, hvor principper fra fødestuen forsøges implementeret på en Interaktiv Patient-stue. Stuen vil, ligesom fødestuen, have et højt æstetisk niveau og bruge medier som stemningsskabende og beroligende. Ydermere tilføjes underholdningsfunktio-ner som streaming, TV samt mulighed for at afspille lyd fra medbragt lydafspil-ler. Samtidig kan systemet bruges til skærmdeling, så læger og patienter kan udfylde journaler sammen. Dette kan hjælpe med en bedre kommunikation. Betjeningen af systemet er blevet ud-videt med funktioner som eksempelvis

madbestilling, afslappende lyd, mulig-hed for at rate oplevelsen på sygehuset, videoguides til selvhjælp, internatio-nale guides og gæstebog til patienter. Desuden er der mulighed for at sende beskeder fra en central computer ind på stuen f.eks. »Stuegang kl. 14.00«, eller »stuegang udskudt 30 minutter«. Således bliver medieskærmen og rumbelysnin-gen et kommunikationsværktøj til at give beskeder til patienter, og samtidig kan systemet være et underholdningsværktøj til streaming eller TV. Det er hensigten at skabe et styringsværktøj, der fokuserer på mennesket og giver patienten, per-sonalet og pårørende unikke muligheder for at skabe et smart rum, der hjælper dem i deres dagligdag.

Interesse fra udlandetModos-systemet kan i princippet bruges alle steder, hvor det er vigtigt at skabe en tryg og rolig atmosfære, som inklude-rer lys, lyd og video i en sammenhæn-gende stemning. I dag er systemet også blevet installeret i patientstuer, ventevæ-relser, børneopvågning, stuer/fællesrum på plejehjem, isolationsstuer, akutmodta-

gelser, ungdomsventeværelser, børneop-vågningsstuer og selvfølgelig fødestuer.Der har været stor interesse for fødestue-projektet fra ind- og udland, og jorde-moderen fra Herning har vist projektet frem for delegationer fra hele landet samt eksperter fra Australien, Sverige og Kina.- Der er store muligheder for at forbedre oplevelsen i de danske fødemiljøer, men der er også store muligheder i udlandet, hvor der i lande som Kina er en tradition for at investere i netop fødslen, siger Christina Law, der er ansat hos det dan-ske konsulat i Gangzhou. I Kina prioriteres fødsler meget højt (hvilket hænger sammen med etbarnspolitik-ken). Det er højstatus at føde/skulle føde/have født, og man passer rigtig godt på de fødende kvinder. Der er en gammel kine-sisk talemåde, der siger, at kvindens fødsel er bestemmende for hendes helbred resten af livet, og for hvor gammel hun bliver.I Modos er vi spændte på at se resulta-terne, fordi én ting er at skabe dejlige rum at være i for personalet og patienterne; en anden ting er, at hvis der kan spares blot tre kejsersnit i installationens levetid, vil investeringen være tjent hjem.





Udvikling af app og legeunivers reducerer brug af narkose til børnTidligere var det to ud af tre børn i alderen fire til seks år, som skulle i narkose i forbindelse med MR-scanninger. Nyt børnevenligt koncept bringer tallet ned til en ud af syv.

Af Kir Klysner, Sygehus LillebæltFotos: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Det er svært at ligge stille. Det larmer meget, og det er lidt skræmmende at ligge inde i scannerens rør. Mange børn kan ikke gennemføre en MR-scanning og må derfor bedøves. Det vil man helst undgå, da bedøvelse af de fleste børn op-leves som skræmmende, og da der altid er en risiko forbundet med bedøvelse.

Derfor har Kolding Sygehus skabt et nyt tryghedsskabende legeunivers omkring MR-scanning af børn, som skal gøre det sjovt og slet ikke farligt.- Vi har oplevet mange børn, der blev bange, når de skulle scannes. Nu kan forældrene forberede sig med børnene derhjemmefra, og når de kommer her, vil det føles som om, de har været her

før, siger MR-specialist og konstitueret afdelingsradiograf på Kolding Sygehus Kim Jensen.700 børn bliver hvert år scannet på Kolding Sygehus. Her kommer børn fra hele Sønderjylland til scanning. Det er primært Kolding Sygehus og OUH, der foretager MR-scanninger af børn i Re-gion Syddanmark, og derfor er arbejdet

Barnet klargøres til den rigtige MR-scanning (modelfoto).

13


og nye tiltag meget vigtigt for både personale og patienter.

Leger MR-scanner hjemmeNår familien ankommer til en MR-scan-ning på Kolding Sygehus, har de allerede prøvet det hele derhjemmefra. Allerede hjemme i sofaen kan forældre og børn nu se, hvordan det foregår, når man kommer til MR-scanning. Kolding Sygehus har udviklet en app, der med spil og gennem leg giver information om, hvordan det foregår, når man skal scan-nes. Venterummet ved MR er omdannet til et legeunivers – blandt andet med en legescanner, hvor børnene sammen med personalet lærer, at det er spændende og sjovt at blive scannet. Selv om det lar-mer, og man skal ligge stille. Og så kan man se film, når man ligger i scanneren.- Det kan være skræmmende at ligge i sådan en scanner, der larmer så meget, som hvis en bus kørte ind i en lastbil. På iPaden bliver de introduceret til kerne-budskaberne, at det er sjovt, du må ger-ne få din mor og far med, og det larmer rigtigt meget. Du må ikke have metal på dig, og du skal ligge stille. Vi har tænkt det hele sammen i en rejse, fortæller ledende overlæge Ib Erik Jensen. Lægerne er afhængige af resultatet fra MR-scanningerne til udredning og

Genkendeligt hele vejen Universet starter allerede i børneafde-lingen, hvor afdelingens maskot Rumle og det omgivende univers bliver en gen-nemgående tryghedsfaktor. Derfor har Sygehus Lillebælt også valgt at navngive appen »Med Rumle i MR«:- Genkendeligheden skaber tryghed for barnet, vurderer Ib Erik Jensen. Ud over den forventede mindskede brug af narkose i forbindelse med MR-scan-ning vil det kunne give alle patienter en bedre oplevelse og give patienterne bedre forudsætninger for at gennemføre en MR-scanning på trods af eventuelle tendenser til klaustrofobi:- Projektet rækker altså langt ud over børnerækkerne, og det er et fremragende eksempel på de måder, hvorpå man netop i disse år arbejder intensivt med at menneskeliggøre teknologi, forklarer Ib Erik Jensen.

Figuren, som skal i modelscanneren, vælges og lægges i scanneren (modelfoto).

Kim Jensen, teamspecialist ved MR-scanneren, her fotograferet foran Rumle.

Ledende overlæge Ib Erik Jensen.

kontrol af forskellige sygdomme, og da MR-scanneren ikke udsætter patienten for stråling, bliver teknologien mere og mere udbredt.- Jeg er helt sikker på, vi kommer til at flytte den oplevelse, børnene har, når de skal scannes. Vi får fjernet fokus fra, at det er farligt at ligge i den her cylinder, til at det er sjovt og spændende, siger Kim Jensen, som sammen med ledende overlæge Ib Erik Jensen har indtaget nye roller som manuskriptforfatter og spil-udvikler i projektet, hvor de har arbejdet tæt sammen med Syddansk Sundhedsin-novation.

Februar 2017 | nr. 1 | Medicoteknik



Hvilke hospitalsmiljøer får man, når man inddrager patienter og personale?

Af Egil Nilsen, Principal Consultant, Healthcare Transformation Services, Philips Danmark

Siden 70’erne har man vidst, at patienter indlagt på sydsiden af et hospital i gen-nemsnit udskrives halvanden dag tidli-gere end dem, der ligger på nordsiden. Den simple forklaring er den større lysin-tensitet på sydsiden, der har en gavnlig effekt på helingsprocessen. Mange mere eller mindre vinterdepressive skandina-ver har ligeledes erfaret, at lysterapi kan være en stor hjælp i den mørke tid – og endda hjælpe én ud af sengen på en el-lers mørk og kold morgen. Desuden ved vi, at naturligt lys og naturbilleder kan have en væsentlig effekt på rekonvale-scensen (inkluderet smerteoplevelsen og liggetid på hospitalet).Lys og miljø har derfor en altafgørende og dokumenteret fysiologisk indvirkning på hele vort velbefindende, ligesom lyd

og synsindtryk påvirker os mere, end vi måske umiddelbart er klar over. Det har man igennem mange år forsket intensivt i hos Philips. Philips har altid været tæt på forbruge-ren. Det afspejler også vores tilgang til sundhedsteknologi, hvor Philips sætter patienten i centrum. Når vi udvikler nye koncepter, er det derfor altid i samarbej-de med patienter, pårørende og natur-ligvis det sundhedsfaglige personale. Og når man inddrager disse grupper, får man, hvad vi i Philips kalder »menings-fuld innovation«.I takt med den generelt øgede viden i befolkningen er der også vokset en ny generation af patienter frem. Patienter i dag har langt større viden om deres lidel-ser og behandlingsmuligheder, og derfor stiller de større krav om valgmuligheder med hensyn til, hvor og hvordan de skal behandles. For at opfylde forventnin-gerne fokuserer hospitalerne mere på

patienten som menneske. At tilbyde om-givelser og en oplevelse, der støtter den enkelte patient i en vanskelig periode i livet, er en måde, hvorpå hospitaler kan opnå dette mål.Meningsfuld innovation udvikles ikke bag et hegn i et godt gemt R&D-center; den finder sted ude i de kliniske miljøer i samarbejde med patienter og personale. Philips arbejder derfor også med helende sundhedsinnovationer i Danmark, hvor vi allerede har været involveret i en række projekter, som i de fleste tilfælde er skabt i offentlige-private innovations-projekter.

Trygge patienter i AalborgPå Aalborg Universitetshospital har man udviklet »Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue«, hvor oplevelsesdesign tænkes ind i indretningen af fremtidens patientstue. Ved at minimere stuens kliniske udtryk med virkemidler som lys,

Fremtidens tryghedsskabende patientstue, Aalborg.



lyd, billede, naturelementer og møble-ment skabes en mere behagelig atmo-sfære, der særligt i forhold til børn virker angstdæmpende.Patientstuen er indrettet ud fra den nye-ste forskning om, hvordan de fysiske om-givelser kan understøtte behandlingen og er blevet til i et samarbejde mellem blandt andet læger og sygeplejere ved Aalborg Universitetshospital, Idéklinik-ken i Region Nord, Philips og WICE.

Fødende får sanserne stimuleret i HillerødFødeafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød havde længe ønsket at give de fødende ekstra ro og tryg-hed under fødslen og dermed skabe en bedre fødselsoplevelse. Man ønskede at kunne tilbyde noget afslappende musik i kombination med noget visuelt. Inspire-ret af erfaringer fra blandt andet Skejby begyndte projektet med de såkaldte »Sansefødestuer« at tage form. I sam-arbejde med Philips og Wavecare, der begge er specialister i at reducere stress hos patienter og personale gennem brug af lys, lyd og billeder, etablerede man derfor et OPI (offentligt-privat-innovations-projekt) for at udvikle to specialdesignede fødestuer. Over en periode samles alle data fra stuerne som et led i et projekt, der skal undersøge, om de rolige omgivelser har en positiv effekt på f.eks. brugen af smertelindring og fødslernes længde.

Verdens mest underholdende MR-scanner står i HerlevFor nogle er en MR-scanning noget, de blot ønsker overstået, før den over-hovedet er begyndt. Nogle patienter finder det klaustrofobisk at ligge i en

MR-scanner, og de er nervøse før og under scanningen, hvilket kan kræve nye scanninger eller forårsage forsinkelser. Derfor valgte Herlev Hospital at installere et Ambient Experience scannerrum for at give patienterne en bedre oplevelse. Dynamisk belysning, beroligende lyde og billeder hjælper patienten med at blive mere afslappet. Som det første hospital i verden har Her-lev desuden installeret Patient In-Bore-løsningen. Nu kan patienten se film, mens der scannes. Patienten vælger det tema, han eller hun finder mest beroli-gende og afslappende. Installationen skal også forbedre afdelingens effektivitet ved at undgå nye scanninger og aflys-ninger, da patientens komfort er øget.- Philips’ Patient In-Bore-løsning under-støtter vores vision om at tilbyde det højest mulige kvalitetsniveau inden for billeddannelse, pleje og service – med vores patienters behov i fokus, fortæller Michel Nemery, ledende overlæge på Radiologisk Afdeling på Herlev Hospital.

- Siden vi fik løsningen installeret, har vi dokumenteret en mærkbart mind-sket uro hos vores patienter, hvilket har resulteret i færre afbrudte scanninger og øget tilfredshed hos både patienter og medarbejdere.Fra det øjeblik patienten kører ind i scannerens tunnel – hvor de fleste efter eget udsagn oplever uro – og indtil un-dersøgelsen er overstået, bader Philips’ løsning patienten i beroligende syns-indtryk. Via hovedtelefoner kan patien-ten samtidigt lytte til musik og andre lydindtryk. De beroligende sanseindtryk hjælper patienten med at slappe af og forholde sig i ro under scanningen. 90 procent af patienterne oplyste at have en »bedre« eller »meget bedre« komfort med Patient In-Bore-løsningen.Som nævnt har Philips forsket i helende sundhedsmiljøer gennem mange år og på www.philips.com/ambientexperience kan man opleve en lang række eksempler og case-stories på, hvordan lyd, lys og billeder sætter patienten i centrum.

Sansefødestue, Hillerød.

Ambient Experience, Herlev Hospital.Antal afbrudte scanninger på et år i de seks scannerrum.



Ny app sikrer nem og effektiv patientkommunikationMed en helt ny app, AppVicer, kan en patient lynhurtigt hente sundhedsfaglig viden om sin sygdom via korte videoklip, hvor sundhedspersonale og patienter fortæller, hvordan symptomer kan tackles. Pilottest med KOL-patienter tyder på færre unødige genindlæggelser. Der er således store økonomiske besparelser at hente ved AppVicer, som kan skræddersys til de enkelte sygdomme i tæt samarbejde med fagpersonale.

AppVicer er nem at bruge: »Man ligger og spekulerer på: hvad nu - og her giver appens

videoer svar på en masse spørgsmål, og så har jeg

mulighed for at repetere, når det passer mig«.




Af ph.d. Lone Storgaard, administrerende direktør hos Design Concern

Med AppVicer har patienten nem ad-gang til viden – når som helst og hvor som helst. Filosofien bag den nye app er nemlig, at man konstant kan repetere kvalificeret, sundhedsfaglig information, så det bliver lettere at forstå sig selv som patient og mestre sin sygdom. Appen skaber med andre ord forbedret livskvalitet samt færre forebyggende genindlæggelser.Nogle patienter finder det svært at forstå de mange forskellige informationer, de får fra sundhedsvæsenet; det kan være uoverskueligt at lære en masse nyt om sin sygdom. Dermed er det også svært for patienterne, og deres pårørende at fastholde og efterleve råd og vejledning efter hjemkomst fra hospitalet. Og det er en dyr affære, både menneskeligt og økonomisk, fordi det ofte resulterer i unødige genindlæggelser.

Nogle patienter finder det svært at forstå

Sundhedsfaglig viden tilgængeligt døgnet rundtAppVicer er et app-koncept, som skræd-dersys til individuelle patientgrupper med kroniske sygdomme. AppVicer er inddelt i videnskategorier og rum-mer en række målrettede videoklip, hvor fagpersoner og patienter fortæller. F.eks. kan AppVicer vise, hvordan man indtager sin medicin korrekt, hvad man selv kan gøre for at mindske symptomer, og hvad motion kan betyde for sygdom-men. Også viden målrettet pårørende kan være en del af appen, der kort sagt indeholder det, som det sundhedsfag-lige personale erfaringsmæssigt ved er relevant at formidle.Appens vidensindhold tilrettelægges og udvikles i tæt samarbejde med de enkelte hospitalsafdelinger og klargøres til visning på AppVicer. Appen indehol-der altså ingen specifikke patientdata, men tager udgangspunkt i at formidle og overlevere sundhedsfaglig viden fra sundhedssystem til patient, og at gøre denne viden tilgængelig døgnet rundt.Brugerne kan således være trygge ved, at den viden, de henter på appen, er va-lid – modsat surfing på nettet, hvor det kan være lidt tilfældigt, om den viden, man støder på, nu også er helt korrekt og følger de danske sundhedsfaglige anbefalinger.

Appen er nem at bruge via tablet, smartphone eller skærm, og test viser, at selv patienter, som ikke har erfaring med brug af elektroniske enheder, synes, at den er nem at anvende. Også ældre mennesker, som ikke er vant til at søge på nettet, kan nemt lære at bruge appen.

Udviklet med brugerne i centrumAppVicer er udviklet af ph.d. Lone Stor-gaard, Design Concern, i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og patienter i Region Midt i forbindelse med prøvehand-lingen »Kom godt hjem«. En prototype er testet på lungemedicinsk afdeling (KOL-patienter) på Regionshospitalet i Viborg.Feltstudier i forbindelse med prøvehand-lingen indeholdt blandt andet obser-vationer og eksplorative interviews på regionshospitalerne Skive, Silkeborg og Viborg, workshops med fagpersonale og hjemmebesøg hos patienter. Der blev desuden foretaget nulpunktsmåling samt en identisk måling umiddelbart efter brugertesten.Patienterne og pårørende bidrog med erfaringer og viden, som udkrystalliserede sig i en række temaer, der opleves som vigtige: utryghed og frustration, ventetid, vanskeligt at huske information, van- t

AppVicer ses her skræddersyet til individuelle behov på lungemedicinsk afdeling på

Regionshospitalet Viborg til prøvehandlingen »Kom godt hjem«. AppVicer-platformen er nu

videreudviklet og kan benyttes til andre patient- og målgrupper i sundhedssektoren.



skeligt at egenmestre KOL efter udskriv-ningen. Patienter udtrykte f.eks.: »Jeg synes, at der er meget uvished omkring det« (information fra udskrivningen). »Jeg hører så mange ting fra personalet.« »Man ligger og spekulerer på: hvad nu« (under indlæggelse opleves meget ventetid). »Kan man ikke få noget at vide, som man kan forstå.« »Jeg har glemt, hvad det var, de (fagpersonalet) sagde.« Feltstudierne viste, at der ligger et latent behov for at etablere et nemt tilgænge-ligt overblik over forskellige videnskate-gorier om KOL, som kan hjælpe med at skabe tryghed og forbedre patientens egenmestring og hverdag. Det gælder såvel nydiagnosticerede som erfarne KOL-patienter.Fagpersonale deltog også i udviklings-processen og bidrog med viden og erfaring, blandt andet i forhold til, hvilket indhold der bør være tilgængeligt for KOL-patienter. Eksempelvis fremgik det, at op mod 75 procent af KOL-patienter

tager deres inhaleringsmedicin forkert, og at det har afgørende betydning, at medicinen indtages korrekt. Det på trods af, at patienterne får instruktion i, hvor-dan man gør.Fagpersonalet udtrykte blandt andet også, at appen kunne være tidsbespa-rende i dagligdagen, og at den kan udgøre en »livline« og dermed gøre en stor forskel for patienterne.»Vi behøver jo nok ikke at repetere os selv så meget«. »Hjemmehjælperen med et års erfaring vil også have gavn af appens vidensindhold.« »Tænk, hvis vi kunne benytte appen tidligt i patientens sygdomsforløb.«Der er altså ud fra et sundhedsfagligt perspektiv fundet frem til vigtig infor-mation, som skaber værdi for patienter

og pårørende og er afgørende i forhold til at leve med og håndtere KOL mest optimalt.Appen blev derfor udviklet og designet, så det er nemt og intuitivt at tilegne sig nyttig viden. Den er inddelt i ni viden-skategorier med i alt 40 korte video-klip, som er lette at tilgå, og som taler i øjenhøjde.Ideen med appen er at skabe et bruger-venligt, visuelt og auditivt redskab, der kan benyttes, når som helst behovet opstår. Appen blev testet på patienter, som tidligere har haft flere KOL-relate-rede genindlæggelser umiddelbart efter hjemkomst. Nulpunktsmålingen og efterfølgende måling viste eksempelvis, at før intro-duktion af appen følte nogle deltagere sig utrygge ved at forlade deres hjem, mens man efter 30 dage med appen nu følte sig tryg, fordi man var i stand til bedre at huske, hvordan man tackler sine symptomer.

Individuelle behov afdækkes gennem workshops, hvorefter indhold skræddersys til appen.




Interaktioner i testfasen

Efter testen har det vist sig, at ingen af testdeltagerne er blevet genindlagt i løbet af de 30 dage, testen varede, hvilket peger på et stort potentiale forhold til at forebygge genindlæggelser.Der har ligeledes været stor tilfredshed med, at vidensvideoer formidles af mennesker, som enten selv lever med KOL, eller som har en sundhedsfaglig baggrund; dels fordi det skaber en følelse af ikke at være alene med sygdommen, dels fordi det skaber autenticitet. Testpersonerne gav eksempelvis udtryk for, at de følte, at fagpersonalet i videoerne talte direkte til dem, hvilket opleves som særlig positivt.

Video som formidlingsform - en fordel for alleVideo er valgt som formidlingsform, fordi det gør det nemt for patient og pårørende at få adgang til fakta og gode råd, og ikke mindst repetere og fastholde den store mængde af viden, man som patient bliver præsenteret for under sygdomsforløb, indlæggelse og i udskrivningssituationen. Dermed får man letforståelig viden, som gør det lettere at mestre sin sygdom.Dét, at patienten på egen hånd har adgang til viden døg-net rundt betyder, at personalet aflastes i forhold til at skulle repetere information, og at patienten kan repetere information under indlæggelsen – og dermed på en optimal måde udnytte de tidspunkter, der ellers opleves som ventetid.AppVicer bidrager derfor til »hjælp til selvhjælp«, som en del af behandlingstilbuddet og er samtidig et redskab, som kan skabe nysgerrighed og dialog med omverdenen – herunder til at formidle viden og skabe større forståelse hos pårørende. Også nyuddannet fagpersonale, som endnu ikke har stor erfa-ring med et specifikt sygdomsforløb, har glæde af AppVicer.

Stort potentiale – både menneskeligt og økonomiskTest peger på, at der via AppVicer kan tilføres værdi og skabes øget tryghed for KOL-patienter og en nemmere hverdag for fagpersonale ved at sikre:

●Kommunikation på patientens præmisser.●Overlevering af info fra sundhedssystemet, nemt og effektivt. ●At viden let kan repeteres af patienten selv (hjælp til

selvhjælp) og anvendes i dagligdagen.●At der skabes større erkendelse og tillid hos patienten til at

kunne egenmestre KOL.Med andre ord viser pilottesten, at patienters evne til forstå sig selv og egenmestre sin kroniske sygdom øges til gavn for både livskvalitet og økonomi. Det forventes, at det samme gælder for andre sygdomsgrupper, og Design Concern har nu videreud-viklet app-konceptet, så det kan skræddersys til andre patient- og målgrupper i sundhedssektoren.Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Lone Storgaard, [email protected] for yderligere info.

Design ConcernLone Storgaard er direktør i designvirksomheden Design Concern og har en ph.d.-grad i udvikling og design af løsninger til brugere med særlige behov.Design Concern er et vidensbaseret designhus med speciale i at afkode brugerbehov samt designe og udvikle unikke brugerople-velser til mennesker i alle aldre. Med over 20 års erfaring bidrager virksomheden til at gøre hverdagen nemmere og smartere for brugere, virksomheder, hospitaler m.fl. i såvel den private som den offentlige sektor.Se mere på: www. designconcern.com.

Interaktioner, tracking har vist, hvilke informationer brugerne har fundet mest interessante.


88 42 00 00 | mortalin.dk

Forebyg inden fuglene kommer hjem fra vinterferie!Fugle ødelægger dit flade tag og udgør en hygiejne-risiko for dine produkter og medarbejdere. Det er nu du skal forebygge og få lagt en strategi for fuglesikringen på din virksomhed. Når først fuglene er tilbage, er slaget allerede halvt tabt. Kontakt Mortalin og få lavet en handlingsplan, der beskytter din virksomhed mod måger, duer og svaler i foråret.

Få styr pådin fødevare-sikkerhed

L rt!

– der er viden til forskel



Skaber sundhedsfremmende lys til patienter og personaleChromaviso i Aarhus har specialiseret sig i lyskoncepter, der i dag bruges på hospitaler og plejehjem over hele Skandinavien. Sidste år blev virksomheden udpeget af Børsen til Gazelle-virksomhed.

n Den medicotekniske arbejdsplads

Af Naia Bang/TexthusetFotos: Chromaviso

Operationsstuer er normalt oplyst med et klart, hvidt lys. Men på stadig flere hospitaler rundt omkring i Skandinavien har operationsstuer fået farvet lys. Og det er ikke for hyggens skyld: Zoneop-delt lys er udviklet for at sikre optimale arbejdsforhold for såvel kirurger og syge-plejersker. Firmaet bag er Chromaviso, der siden 2006 har holdt til i Skejby nord for Aarhus.- Det startede med, at vores direktør Anders Kryger, der på det tidspunkt arbejdede for lysvirksomheden Martin Professional, blev kontaktet af overlæge Jesper Durup fra Odense Universitetsho-spital: Han udførte en del kikkertoperatio-ner, hvor kirurgen jo står og kigger på en eller flere skærme. De mange refleksioner i skærmen generede øjnene – og han

ønskede, at man kunne udvikle et lys, der ikke reflekteredes i skærmen, men som samtidig sikrede optimale arbejdsforhold og fremhævede kontrasterne på billedet, fortæller Brand and Communications Offi-cer Ane Søby Eskildsen, Chromaviso A/S.

Grønt lys bag skærmenAnders Kryger tog fat i Claus Puggaard, som på daværende tidspunkt havde arbejdet mange år hos Louis Poulsen. De udviklede sammen en løsning, kaldet Ergonomisk Lys: En zoneopdeling af lyset på en operationsstue med grønt lys bag skærmene, så man skal anstrenge øjnene mindre for at se det, der foregår på skærmene, rødt lys bag kirurgen for at sikre mod refleksioner – og klart hvidt lys over patientens ansigt, så sygeplejersken kan monitorere patientens ansigtskulør under operationen. Resultatet var over forventning: De kirurger, der tog det Er-gonomiske Lys til sig, oplevede at blive

mindre trætte og dermed mere effektive.De tog patent på løsningen og skabte virksomheden Chromaviso A/S.


Døgnrytmelys, hvor lyset skifter farve fra gyldent over hvidt til blødt rødgyldent påvirker patienternes søvn - og giver bedre arbejdsmiljø for personalet.


Den medicotekniske arbejdsplads n

- Vi udvikler lyskoncepter og armaturer. Vores løsninger er baseret på viden om, hvordan lys påvirker mennesker i forhold til forskellige situationer, vi har en dyb indsigt i den kliniske hverdag og in house-kompetencer indenfor lystekno-logi, styring, integration og betjening. I forbindelse med mange af de nye, store sygehusbyggerier, der er i gang i disse år, er vi med fra start, så det ergono-miske lys bliver tænkt ind for at skabe det gode og fleksible arbejdsmiljø. Vi designer lyset til behovet, programmerer og kalibrerer – og lærer personalet op i brugen af løsningen, forklarer Ane Søby Eskildsen.

Forskningsprojekt om døgnrytmelysFra Ergonomisk Lys på selve operati-onsstuen voksede produktpaletten til lysløsninger til endoskopi, billeddiagno-stik og ultralyd – og nu begyndte man i Chromaviso at udvikle døgnrytmelys. Det startede som et forskningsprojekt i samarbejde med Rigshospitalet, Glo-strup, og en intensivafdeling på Aarhus Universitetshospital.- Flere og flere hospitaler og plejehjem har i dag fokus på det gode lys og på, at lyset påvirker både patienternes/borgernes og personalets døgnrytme, sundhed og trivsel. Vi udviklede derfor et lys, der står op med solen; gyldent om morgenen og formiddagen, til det gradvist bliver hvidt og mest kraftigt midt på dagen, hvorefter det langsomt bliver varmere i farven, solen går ned – og så er lyset ravgult natten igen-nem på gange og kontorer og mørkt på sengestuer. Det gør, at personalet kan arbejde – men man har fjernet de blå bølgelængder fra lyset, forklarer Ane Søby Eskildsen.Resultaterne af de kliniske studier forventes at blive præsenteret i løbet af foråret, og det ser man frem til på Chro-maviso.

Bliver roligere af døgnrytmelysFor Chromaviso giver forskningsprojek-ter ikke bare mulighed for at få videnska-belig dokumentation for, at det brugerne siger, lyset gør for dem, rent faktisk pas-ser; det giver også adgang til den nyeste viden på området.- Det, forskningen omkring lys viser, er, at timing, farve og intensitet er afgøren-

de. Derfor har vi sammen med søvneks-perter, læger og forskere skabt en klinisk valideret lysprotokol. Vores brugerun-dersøgelser fra både intensivafdelinger, psykiatrien og på plejehjem viser, at patienterne bliver roligere af døgnrytme-lys, og de sover bedre, samtidig med at personalet også sover bedre, har mere energi og trives bedre. Samtidig viser undersøgelserne, at brugertilfredshe-den er helt i top. Brugerne er meget tilfredse med deres løsning, oplever at den er nem at bruge, og at den skaber værdi i deres arbejde, påpeger Ane Søby Eskildsen.Lige nu har Chromaviso kunder over hele Skandinavien – flest i Sverige og Danmark. Det er både hospitaler og

plejehjem, der tilsammen har over 850 Chromaviso-løsninger installeret rundt omkring på mere end 90 hospitaler og plejehjem. Virksomheden har i dag 12 ansatte og et showroom i Vallensbæk, og sidste år blev Chromaviso udpeget som Gazelle-virksomhed af Børsen.Næste skridt for Chromaviso er at udbrede lyskoncepterne endnu mere i Skandinavien og arbejde videre med at dokumentere effekten af lyset på både personale og patienter. Samtidig arbejder Chromavisos udviklingsfolk hele tiden på at videreudvikle løsningerne til forskellige specialer og udvikle nye løsninger og produkter.

Læs mere på www.chromaviso.com.

Operationsstue, hvor brugen af zoneopdelt lys blandt andet gør det nemmere for personalet at se gråtoner på skærmene.

Personalet kan selv styre deres zoneopdelte lys. Udfordringen er at blive enige om farve og lysstyrke. Men mange kirurger vil uden tvivl stadig foretrække et klart hvidt lys med høj lysstyrke over patienten.


Indkaldelse til Generalforsamling 2017

StedAarhus Universitet, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N, (Katrinebjerg) i Nygaard møderum 5335-395

Dagsorden, iflg. lovene 1) Valg af dirigent.2) Årsberetning.3) Regnskab for det forløbne år (2016). Budget for 2017. Fastlæggelse af kontingent for år 2018.4) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.5) Valg af revisorer. 6) Indkomne forslag. 7) Eventuelt.

Ad pkt. 1 DirigentBestyrelsen foreslår Svend Erik Bodi som dirigent.

Ad pkt. 2 Årsberetning

Ad pkt. 3 KontingentBestyrelsen foreslår, at kontingentet for år 2018 bliver ændret således:Personlige medlemmer: 300,00 kr.Firmamedlemmer: 2.000,00 kr.Pensionister: 150,00 kr.Studerende: 60,00 kr.

Ad pkt. 4 Følgende bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er på valgBestyrelsen:• Søren Haack.• Per Overgaard Rasmussen.• Morten Østergaard.Søren Haack, Per Overgaard Rasmussen og Morten Østergaard er villige til genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg af disse.

Bestyrelsessuppleanter:• Elisabeth Larsen er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg.

Ad pkt. 5 Revisor og revisorsuppleant• Revisorsuppleant Mia Andersen er på valg.Bestyrelsen foreslår genvalg.

Ad pkt. 6 Indkomne forslagBestyrelsen har følgende forslag til udvidelse af vore love, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2016; men i henhold til vore love skal godkendes på en ekstraordinær eller ordinær generalsamling en gang til: Ny §4 stk. 7 Foreningen tegnes af mindst 2 ud af følgende: formand, kas-serer, næstformand. Kassereren kan dog disponere og betale efter den i §4 stk. 6 nævnte forretningsorden. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Ad pkt. 7 EventueltForslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt / eller pr. e-mail til selskabets formand:Institutleder Kim Dremstrup Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet, Fr. Bajersvej 7 D, 9220 Aalborg Ø

E-mail: [email protected]

Senest 7 dage før generalforsamlingen.

-Per Overgaard Rasmussen, sekretær.

Der afholdes generalforsamling onsdag den 15. marts 2017 kl. 14:00


Øre-EEG – en teknik til måling af EEG i hverdagsmiljøet

På Aarhus Universitet på Institut for Ingeniørvidenskab arbejder vi på at udvikle et apparat og en metode, der kan måle EEG i hverdagens almindelige miljø, og som er brugervenligt, komfor-tabelt og diskret i brug. Vi har derfor udviklet en teknik, vi kalder øre-EEG, hvor de elektriske signaler måles fra elektroder placeret i øret. Igennem en række videnskabelige publikationer har vi vist, at de signaler, der kan måles med øre-EEG, på mange måder er sammen-

lignelige med EEG-signaler målt med konventionelle systemer fra elektroder placeret over tindingelappen. Vi kan måle både spontane EEG-signaler og ERP’er uden for laboratoriet, eksempelvis når man går eller cykler. Og vi har udvik-let en elektrode- og forstærkerteknologi, der muliggør måling med såkaldte tørre elektroder uden brug af elektrode-gel. I vores præsentation i forbindelse med ge-neralforsamlingen vil vi vise, hvor langt vi er nået i udviklingen af selve måle-

teknikken, vise eksempler på resultater opnået med øre-EEG, og perspektivere fremtidige anvendelser.Se også artiklen »Hjerneforskning i virke-ligheden« i Medicoteknik, september 2016.

Ingeniørdocent Preben Kidmose, Elektronik og computerteknologi, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.


n

Når medicoteknik

lagrer dataDMTS starter i 2017 en erfa-gruppe, Medico-it, der blandt andet skal se på, hvad vi stiller op med alt det udstyr, der selv lagrer data, og der bliver fokus på informationssikkerhed, integration ved dataopsamling og en kommende EU-persondataforordning.

Af regional projektleder Niels Kaare Petersen, Medicoteknik, Region Syddanmark

Medicoteknik indeholder nu om stunder mere it og klient-serverbaserede løsnin-ger, som løbende kræver softwareopda-teringer og udvidelser af lagerkapacite-ten. Moderne medico-udstyr bidrager til, at patientdata vækster betydeligt, og det kræver store lagringsmuligheder i server-rummet, hvor informationssikkerhed og integrationer ved dataopsamling fra medicoteknisk udstyr er en udfordring.

Erfa-gruppe for Medico-itDansk Medicoteknisk Selskab (DMTS) har igennem mange år haft et ønske om at starte flere erfa-grupper, og Medico-it er et område, som mange har efter-

spurgt. DMTS planlægger derfor at starte en ny erfa-gruppe for it-specialister og systemadministratorer i regionerne, så der kan udveksles viden og erfaringer om problemstillinger og løsninger inden-for Medico-it. I 2017 vil jeg medvirke til at få etableret en gruppe og et netværk af Medico-it-personer, der har deres dag-lige gang i det danske sundhedsvæsen.

Opsamling af data er en udfordringMedicoteknisk udstyr er i dag meget af-hængigt af it-infrastruktur med netværk, servere og sikkerhed. Det kunne f.eks. være en ny CT-scanner, hvor der skal gemmes billeder til en CT-arbejdsstation. En CT-scanner kræver et netværk med fysiske eller virtuelle servere med tynde klienter, som skal vedligeholdes og opda-teres løbende med patches og licenser. Dernæst skal CT-scanneren konfigureres med ip-adresse på netværket og i firewall med sikkerhedsregler, således at den kan fjernserviceres og sende logdata til leve-randøren. En standardopgave, som kræ-ver to-tre specialister, inden den er løst. Når CT-scanneren har fået en ip-adresse og AE-titel til RIS, PACS (Radiology Information System, Picture Archiving and Communication System) og server, er den nu klar til at hente arbejdslister og gemme billeder. CT-scannere benytter DICOM-standarden til integration med RIS og PACS til overførsel af billeddata. Opgaver med opkobling af modaliteter bliver oftest løst af PACS-leverandøren, da denne har kompetencen og admi-nistratorrettigheder til at oprette eller

ændre en ip-adresse i systemet. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se medico-it-løsnin-ger, hvor f.eks. CT-scannere indeholder private cloud-løsninger, som kan deles på sundhedsdatanettet og i de regionale billedarkiver, fordi data skal kunne flyttes og deles hurtigt og nemt.

Medicoteknisk udstyr skal patches med grønne kabler i x-feltet, når det skal på netværket.

Samarbejde mellem Medicoteknik og ITMedico-it-projekter afhænger meget af samarbejdet mellem Medicoteknik og IT, når nyt apparatur skal anskaffes og im-plementeres. Kravene fra it-afdelingerne er forskellige og tager udgangspunkt i den it-infrastruktur og service, som findes på netværket samt de systemer, applikationer og sikkerhedspolitikker, der gælder lokalt eller regionalt.


n

Klinikken har nogle funktio-nelle krav til brugen af ap-paraturet som klinisk kvalitet, brugervenlighed og integra-tion med øvrige systemer og apparatur. De medicotekniske krav dæk-ker i dag de non-funktionelle krav som pris, service, re-servedele og oppetidsgaran-tier. Sidstnævnte tager ofte udgangspunkt i hardware-spørgsmål. Men Medico-it er også software, som installeres i kundens eget it-miljø. Der er ofte flere opdateringer af soft-waren fremfor udskiftninger af hardware, da udviklingen af software går væsentligt hurtigere end udviklingen af hardware. Det er derfor vigtigt også at have fokus på softwaren, når nyt udstyr skal købes og implementeres.I Medicoteknik i Region Syd-danmark har vi udarbejdet et sæt standard it-krav omkring Medico-it, som har særligt fokus på software herunder mindstekrav til integrationer, brugervenlighed, sikkerhed, netværk og andre vigtige forhold.

Adgang til data kræver sikkerhedLeverandører stiller i deres serviceaftaler ofte krav om at kunne få remote-adgang

data gemmes, og hvornår skal data slettes igen? Det er bare nogle af de spørgsmål, som klinikken skal tage stilling til. DNA-analyseudstyr gem-mer i dag store mængder af beregningsdata på serveren i forbindelse med de forskellige diagnostiske og forsknings-relaterede DNA-analyser, som laboratorierne udfører. De store mængder data er en kæmpe udfordring for sygehusenes drift og øko-nomi, hvilket betyder at data ofte gemmes lokalt på servere eller andre billigere medier, hvor sikkerheden er lavere prioriteret.I maj 2018 træder den nye

EU-persondataforordning i kraft. Den vil få stor be-tydning for de sikkerheds-mæssige krav til systemer indeholdende patientdata samt for de dataansvarlige. I øjeblikket arbejder Digitalise-ringsstyrelsen på at fortolke den nye forordning. Der skal være en aftale mellem den dataansvarlige og databe-handleren for et system, som sikrer, at alle spørgsmål, roller og ansvar er afklaret. Dette vil være et emne, som erfa-grup-pen kan arbejde med i form af vidensdeling og erfarings-udveksling, og som kan have interesse for andre Medico-it-specialister.

Serveren til patientovervågning samles i dag i teknikrummet ved siden af x-felter.

DNA-udstyr fra Thermo Fisher leveres sammen med en lokal server, som opsamler rådata til DNA-resultater.

til systemet. På den måde kan de overholde oppe-tidsgarantien og levere en billigere service til syge-husene. En remote-løsning giver leverandøren adgang til serverens-, modalitetens- og arbejdsstationens skærmbil-lede, når et problem eller et nedbrud skal afhjælpes. Jeg oplever ofte i klinikken, at der stadig anvendes alternative remote-programmer til at give leverandører adgang. Dette er et stort problem i forhold til it-sikkerhed og DS-484 (Dansk standard for informa-tionssikkerhed) blandt andet i forhold til manglende logning af remote-brugeren. Løsnin-gen er VPN-forbindelser, hvor data er krypteret, og bruge-ren bliver logget på IP, tid og brugerid. Datasikkerhed er generelt en af de store udfordringer ved opsamling af billeder, EKG og andre diagnostiske sundhedsdata. Hvilke data skal gemmes, hvordan skal

When performance matters

IMED®Medico Skilletransformator

NORATEL DENMARK A/S | +45 43 28 00 11 | [email protected] www.noratel.com



NORATEL DENMARK A/S | +45 43 28 00 11 | [email protected] www.noratel.com





Vi vil ikke røre vedet prøverørKnap 70 millioner kroner til nye laboratorier i Region Syddanmark. Fem sygehuslaboratorier er blevet moderniseret gennem de sidste par år. Gevinsten er svartider på omkring en time og en »Pay Back Time« på knap to år i form af reducerede analysepriser.

n

Af ing. Albert E. Kraaer og regional indkøber Søren BirkenfeldtFotos: Søren Birkenfeldt

Sygehuslaboratorierne på Vejle, Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Svendborg Sygehuse gik i foråret 2013 sammen med Medicoteknik om at gennemføre et projekt, hvor den størst mulige automa-tisering skulle sikre, at blodprøver kunne analyseres så effektivt og fremtidssikret som muligt.Tiden fra patienten får taget prøven, til svaret kan ses hos lægen, skulle være så kort som mulig. På ønskesedlen stod også en ensartet analyseplatform. Har patienten fået taget en prøve i Sønderborg, skulle resulta-terne også kunne anvendes i Vejle.Det er ikke sædvane, at laboratorieområ-det tilføres ressourcer – tværtimod. Re-duktioner og besparelser er hverdagskost. Krav om hurtigere svar, krav om fortsat effektivisering, samtidig med at ana-lysemængden stiger år for år skulle indgå i projektet. Men for at opnå besparelser skal der investeres. Og det blev der!Som en kat, der presser sig gennem

en dør, der står på klem, fik vi skubbet låget af pengekassen og fik fat i knap 70 millioner kroner fra Region Syddanmarks apparaturpulje.Bevillingen gav Region Syddanmark mulighed for at starte et af Nordeuropas største laboratorieprojekter i nyere tid.

Ingen berøring med et prøverør - omsæt til et udbudMedicoteknik fik ansvaret for at samle alle visioner, krav og ønsker i et udbud. Der var ingen tvivl om, at ledere, perso-nale og medicoteknikere tilsammen ved meget om laboratoriedrift. Men vi kunne også forvente, at leverandørerne, som ikke undlader at fremhæve, hvor mange laboratorier, de har leveret worldwide, vidste noget om laboratoriedrift. Så det gjaldt om ikke at begrænse, men at give rum til, at leverandørerne kunne tilbyde den nyeste teknologi. Når projekter startes, undersøger man ofte de mest kritiske trin i projektet. Umiddelbart så dette ud til at være -

enighed om analysekvalitet og dermed en ens analyseplatform. Lokalt har der været behov for at have særlige krav til analysekvalitet, selv om patientgrup-perne synes at være ens.Med stor respekt for disse synpunkter blev debatten taget op på et indledende møde om kravspecifikationer. Der var afsat en hel dag til debatten. Efter en time var det slut – alle var enige. »Hvad skete der lige her?«. Det var som om, alle havde ventet i årevis på, at nogen skulle synliggøre problemstillingen. Den nok største udfordring blev løst på en time.Eftertanken falder på om en uvildig part – Medicoteknik – har været katalysator.Udbuddet blev sat sammen som en omvendt licitation, hvor vi fortalte om, hvor mange penge vi havde til at købe »isenkram« for. Konkurrencen kom til at bestå i, hvor gode laboratorier vi kunne få for pengene, sammenholdt med prisen per analysesvar og serviceomkostninger.På markedet var tre potentielle leveran-dører, der kunne løfte opgaven. Og efter

Ankomsthal og præanalytisk område. Bemærk »pusterøret« kommer ned fra loftet.

Medicoteknik | nr. 1 | Februar 2017


n

en forhandlingsproces begrundet i, at tilbuddene ikke opfyldte vores mindste-krav, kunne evalueringsgruppen, efter en uges votering, pege på den leverandør, der havde givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.Roche Diagnostics A/S var gået sam-men med Sysmex om at levere en TLA-løsning (Total Lab Automation). Roche Diagnostics A/S kunne levere klinisk kemi- og immunkemi-analyse-maskiner, og Sysmex repræsenterede GLP-Systems, som kunne levere et i-Car Track-system sammen med både præ- og postanalytiske moduler.

En nyskabelse skulle prøves afMedicoteknik havde på Euromedlab-udstillingen i Milano 2013 set en teknisk løsning, der kunne transportere et prøve-rør gennem flere etager. Et arkiv med prøverør fylder meget og ødelægger ofte gennemsigtighed og flow i laboratoriet. Ved etableringen af det nye laboratorie på Kolding Sygehus gav ombygningen mulighed for at placere arkivet i kælderen, hvis leverandøren altså kunne løse det rent teknisk. Vi lod det komme an på en prøve. I udbud-det blev det indsat som en option, som leverandøren kunne byde på. Der kom både en løsning og et tilbud, som kunne accepteres.

Supplerende anskaffelserTil den samlede TLA-løsning (Total Lab Automation) hørte også, at vi på udvalgte afdelinger fik opstillet den nyeste model af et system til transport

af prøverør, Tempus 600 Vita. Systemet er ofte blevet kaldt

»pusterør«. Prøverøret afleveres i en »flaskeautomatlignende« maskine,

og pist så lander det direkte på laborato-riets analysesystem. Uberørt af menneskehænder gennem-føres de ønskede analyser, og svaret er tilbage hos rekvirenten inden for en times tid.I vores bevillingsramme fandt vi også økonomi til at udskifte og supplere vores analyseudstyr til hæmatologi-, koagula-tions- og HbA1c-analysering, således at disse udstyr nu er opkoblet og tilsluttet det samlede TLA-system.Laboratorierne på Vejle, Kolding, Aaben-raa, Sønderborg og Svendborg er ikke længere en flaskehals.

De, der går i front, står for skudOm- og tilbygning sammen med instal-lation af nyt TLA-system på fem labo-ratorier – på én gang – kommer ingen ustraffet igennem. Behovet for projekt-styring og koordinering var enormt. Projektgennemførelsen trak hårdt på alle medarbejdergrupper. Gennem vores udbud fik vi den absolut mest avancerede TLA–løsning. Fleksi-bel, fremtidssikret og frem for alt hurtig. Men det har haft sin pris at være først, og det har kostet på alle fronter. Forsin-kelser og manglende færdiggørelses-grad af enkelte moduler i den samlede løsning, har naturligvis sat sit præg på projektet.Ombygning, it og ikke mindst vandfor-syning er forhold, som ikke må under-kendes i et projekt af denne størrelse. It er lige så vigtigt som el og vand, og vand er ikke bare vand. Ventilation påvirker også TLA-løsningen. Hvis temperaturen i rummet når et for højt niveau, slår ma-skinerne ganske enkelt fra. Og hvem vil ligge i en sygehusseng og få at vide: »Vi kan desværre ikke få svar på dine prøver,

fordi vi har sparet på ventilationen i byg-geprojektet!«.Ikke overraskende viser projektet, at alt skal være i orden fra starten. Intet kan fungere, hvis ikke det hele virker. Me-dicoteknik har mange års erfaring med installation og vedligehold af medicotek-nisk udstyr, og denne viden kan udnyt-tes aktivt til at sikre: Rigtigt – første gang!I 2017 ser vi frem til at kunne afslutte de sidste detaljer på de fem laboratorier. Men så starter vi umiddelbart efter med en tilsvarende TLA-løsning på Afde-lingen for Klinisk Kemi og Farmakologi (KBF) ved Odense Universitetshospital. Dette projekt forventes færdigt ultimo 2017

»Der skal ikke være lys i laboratoriet«Hvad så næste gang? Målet: »Vi vil ikke røre ved et prøverør!« er nået. Men det stopper ikke her.Næste trin kan være: »Der skal ikke være lys i laboratoriet«. Der er jo heller ikke lys i motorrummet på en bil. Vi både kan og skal fortsat effektivisere. Vi kunne starte med at samle alle prøve-rør, der ankommer til laboratoriet, køre dem ind på TLA-løsningen, hvor alle analysemaskiner er tilsluttet. Med den nye TLA-løsning er det teknisk muligt i dag.Vi skal have dygtige produktionsfolk til at indrette laboratoriet og betjene analysemaskinerne. Og så skal vi have dygtige folk til at analysere på resulta-terne. Og disse to typer af »folk« er ikke nødvendigvis de samme.Vi skal gennem fornuftige investeringer sikre, at der frigøres hænder og know-how til at efterkomme den stigende efterspørgsel – hurtige svar og bedre kvalitet for de samme penge, gerne færre.Samtidig skal vi øge presset på leveran-dørerne. Gennem flere år er der sket en stabil stigning på omkring fem procent per år i analysebehovet. Det får den konsekvens, at analysemaskinerne skal kunne producere næsten det dobbelte inden for ganske få år. Alternativt skal leverandørerne kunne sætte maskinerne oven på hinanden. Vi får hverken flere hænder eller mere gulvplads. Så vores opfordring til leverandørerne er: Find på noget smart, der imødekommer kravene.

Prøverørsarkiv placeret i kælderen.


Nepal – et rystet sundhedsvæsenI sommeren 2016 tog jeg med EWH til Nepal med en overbevisning om, at vi ville kunne bidrage til nepalesernes arbejde med at genopbygge landet efter det tragiske jordskælv i 2015 – og med et håb om at kunne forbedre deres sundhedsvæsen. Da jeg efter et seks ugers ophold forlod landet, følte jeg, at vi sammen havde gjort en forskel.

Af Mathias Nørbæk Johansen, DTU, udsendt i 2016 med støtte fra DMTS

Nepal blev den 25. april 2015 ramt af et frygteligt jordskælv, der målte 7,8 på Richterskalaen. Sammen med efterskælv efterlod det et allerede udfordret land i en humanitær krise, hvor 9.000 menne-sker omkom, og endnu flere kom til ska-de imellem de sammenfaldne bygninger. Det nepalesiske sundhedsvæsen blev bragt i knæ, men måtte stadig arbejde langt over dets egen kapacitet for at be-handle de tilskadekomne. På samme tid måtte de evakuere flere af hospitalerne, da de, såvel som alle andre bygninger, var i risiko for at styrte sammen.

Engineering World Health i NepalI dag arbejdes der stadig på at få gen-etableret, hvad engang var – og der er lang vej igen. Engineering World Health (EWH) deltager i genopbygningen af Nepal ved for første gang at sende ingeniørstuderende til nogle af landets mest trængende hospitaler. EWH ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) – og i særdeleshed EWH DTU’s tidligere formand, David Kovacs – var drivkraften i processen og realiseringen af dette initiativ. Tidligere EWH-udsendte fra hele verden og ingeniørstuderende fra Norden kunne deltage, hvilket resulte-rede i en alsidig gruppe af studerende med en fælles interesse for medicotek-nisk udstyr. Før afrejse skulle alle deltage i et forberedende kursus på DTU, der var målrettet de medicotekniske udfordrin-ger, som vi ville møde på hospitalerne i Nepal. Det var blandt andet emner som elsikkerhed, elektriske reparationer samt viden om de hyppigst sete apparater såsom infusionspumper, oxygenkoncen-tratorer og pulsoxymetere.

Uoverskueligt og spændendeJeg rejste i sommeren 2016 sammen med 19 andre studerende afsted til ni forskellige hospitaler spredt ud i Nepal. Udfordringerne, som de enkelte hold af studerende mødte, afhang meget af det lokale klima og områdets infrastruktur. Studerende i den sydlige del af landet havde en temperatur på over 30 grader

døgnet rundt og en høj luftfugtighed i monsuntiden. Disse forhold medfører kondensdannelse i det medicotekniske udstyr, hvilket mindsker levetiden på udstyret. Kondensdannelse forårsager, at metalkomponenter ruster og skaber en øget chance for kortslutninger i de me-get fine elektriske kredsløb. Medicotek-nisk udstyr udviklet til at stå i hospitaler med aircondition i den vestlige verden agerer ganske enkelt anderledes i så ekstreme forhold, som det er tilfældet i Nepal. Jeg selv tog en 14 timer lang køretur nordpå i en tæt pakket jeep for at arbejde på Phaplu District Hospital. Hospitalet ligger i 2.500 meters højde i en afsides landsby og har omkring 40 sengepladser. Hospitalet er ganske småt, men har en

Genopbygningen af den sammenstyrtede hovedbygning er i fuld gang og forventes færdig mod slutningen af 2017.

Nepaln Stud. DMTS



enorm betydning for lokalsamfundet, da der er mere end fire timer til det nær-meste hospital, hvis vejrforholdene er gode. Jordskælvet i 2015 fik hospitalets hovedbygning med det meste af dets medicotekniske udstyr og dets opera-tionsstue til at styrte sammen. Udfor-dringerne, som jeg mødte, var derfor af en helt anden karakter end i det sydlige Nepal. Hospitalets personale havde efter jordskælvet reddet så meget af udstyret som muligt, men i manglen på medi-coteknikere blev udstyret aldrig bragt tilbage i brug.Da jeg første gang så hospitalets to opbevaringsrum fuld af medicoteknik, der af den ene eller anden årsag ikke var i brug, kunne jeg blot stå måbende tilbage. Jeg så integrerede kredsløb, der var knækket midt over, skruer der var slået løs, ben og hjul der var brækket af og meget mere – alt sammen på grund jordskælvet. Det største problem var dog støvet og skidtet, der i forbindelse med sammenstyrtet havde sat sig i maskine-riet og fremprovokerede fejl.

Hjælp til selvhjælpDer boede ingen ingeniører i Phaplu, og ej heller var der nogen elektrikere tilknyttet hospitalet. Der blev ugentligt fløjet forsyninger ind med helikopter, men bortset fra dette måtte hospitalet klare sig med, hvad de havde. Mine to medrejsende og jeg så det som den vigtigste opgave at hjælpe lægerne og sygeplejerskerne til selv at kunne

varetage det medicotekniske udstyr. Vi satte os derfor for at lære dem at foretage simple elektriske reparationer og rengøre støvfølsomme apparater. Vi afholdte derfor i løbet af vores ophold et tre dages undervisningsforløb for seks ansatte på hospitalet. Vi underviste også personalet i, hvordan man ud af ubrugt gaze kunne lave nye støvfiltre til eksempelvis oxy-genkoncentratorer.Hjælp til selvhjælp er nøglen til at fort-sætte udviklingen af et bedre sundheds-væsen. Det er derfor et vigtigt aspekt for alle udsendte fra EWH at undervise og instruere det lokale personale til selv at

kunne imødekomme nogle af de mange udfordringer, hospitalerne møder.

Stadig brug for hjælpSommerprogrammet i Nepal fortsætter, og EWH DTU er på nuværende tidspunkt ved at finde finansiering til at sende 16 ingeni-ørstuderende afsted i sommeren 2017. Det er essentielt at vende tilbage til de udsatte hospitaler som det i Phaplu for at følge op på undervisningen og hjælpe hospitalet til at kunne få en naturlig og vedvarende vedligeholdelse af deres apparatur.EWH ved DTU er yderligere interesseret i at forbedre det forberedende tre-ugers kursus sammen med instituttet for elek-troteknologi ved DTU. Nu, da de første udsendte er vendt hjem, vil det være nemmere at målrette undervisningen mod de udfordringer, der er unikke og typiske for Nepal.EWH sender derfor i 2017 en samling studerende afsted, der er endnu bedre forberedte, der er i stand til at tænke in-novativt og har en motivation for at gøre sundhed til en global almindelighed.

Undervisning af hospitalspersonale i simple elektriske reparationer.

Mads Gleitze Smith og Mathias Nørbæk Johansen undersøger en oxygenkoncentrator.

• I alt 20 studerende fra Danmark, Norge, Finland, Mexico, USA og Nepal deltog i programmet i Nepal 2016.

• Der blev bragt 280 stykker medicinsk udstyr til en samlet værdi af ca. DKK 3,8 millioner tilbage i brug.

• EWH DTU hjemmeside: http://www.ewh.dtu.dk/

• EWH hjemmeside: http://www.ewh.org/

Stud. DMTS n

30

n Medico Nyt

Medicoteknik | nr. 1 | Februar 2017

Kritisk alarmering – vigtige sekunder redder livKritisk alarmering har traditionelt været baseret på forskellige typer af systemer med forskellige alarmprocedurer, alt afhængig af hvilken type alarm, der skulle formidles. Alarmeringen foregår typisk på personsøgere, DECT- eller WiFi-telefoner samt via personlige opkald. Den forskel-ligartede behandling af kald i varierende akutsituationer gør, at håndteringen bliver både kompleks og tidskrævende.Det første samlede system til kritisk alarmering, Best Emergency, var i 2011 en nyskabelse på markedet i forhold til patienternes tryghed. Softwaren er opbygget, så hele alarmvejen konstant overvåges. Systemet er resultatet af et nært samarbejde mellem Hvidovre Hospital, patientkaldsleverandøren Care-Call A/S samt det svenske firma Best Teleprodukter AB. Konkret er det kritiske alarmeringssystem udviklet på baggrund af de behov, der findes i det danske hospi-

talsvæsen, og den fortsatte udvikling sker med udgangspunkt i ønsker fra brugerne. Kort sagt gør funktionen i systemet det muligt at samle og informere det rigtige akutteam, med de ønskede kompeten-cer, på det rette sted, alt sammen på kortest mulig tid. Det er helt afgørende faktorer, der øger chancen for at redde liv i kritiske situationer.

Kritisk, klinisk alarmering i én digital arbejdsgang Best Emergency består af både hard-ware og software, der er designet spe-cielt til håndtering af de forskellige typer af kritiske alarmer, der findes på hospita-ler. Systemets centrale enhed har egne dedikerede alarmknapper, er konstant overvåget og forsynet med batteri-back-up ved en eventuel strømafbrydelse.Udviklingen er sket med henblik på anven-delse med smartphones, så plejepersonalet kun har behov for at bære én enhed.Modtagelse af alarmen på en smartphone giver mulighed for tovejskommunikation med hver enkelt, også i andre tilfælde end akutalarmer. Best Emergency-appen sameksisterer helt uden problemer med

de andre apps, der findes på telefonen, og denne kan derfor anvendes som en traditionel telefon, da et alarmkald priori-teres og dermed altid vil overstyre andre aktiviteter på telefonen.

Enkel alarmering sparer tid og skaber overblikHelt enkelt sker den kritiske alarmering ved, at der trykkes på alarmskærmen på ikonet for den aktuelle kritiske alarm. Derpå bliver der mulighed for at skrive en besked i klartekst, og denne sendes direkte til alle de involverede roller.Modtagelse af alarmen hos de enkelte kaldte personer sker på deres smart-phone, hvor alarmkategorien og den uddybende besked vises. Beskeden kan indeholde information om situationen, alarmstedets placering (lokalenummer, afdeling m.v.) samt øvrig tekst, som afsenderen måtte tilføje. Modtageren af kaldet skal ganske enkelt trykke på sin skærm for at bekræfte, at vedkommende er på vej. Når dette er sket, markeres modtageren som gul, dvs. »på vej« på det centrale systembillede.Informationen i klartekst fra den uddy-bende besked giver den enkelte invol-verede mulighed for at forberede sig på, hvad der møder dem på alarmstedet. Det er dermed allerede på vejen muligt at til-kalde yderligere hjælp, hvis det vurderes, at der er behov for det. Alt dette er med til at spare tid, så personalet straks kan gå i gang med at redde liv, når de når frem.

www.care-call.dk

Best Emergency 8500• Statusoverblik - brugere pr. rolle.• Tydeligt overblik for kvitterede roller.• Intuitiv alarmering fra pc.• Hurtig afsendelse af tekstbeskeder til

bruger eller gruppe.• Ingen begrænsning i antallet af

alarmgrupper.• Ingen begrænsning i antallet af mobile

brugere.• Brugeren kan selv til- og framelde sig

vagthold i Best Emergency.• Markedets hurtigste alarmafvikling

– under to sekunder.• Mange/flere samtidige alarmer uden

performancetab.

Medico Bazar 2017Vil du høre om den nyeste medicotekni-ske udvikling, så kom til Medico Bazar den 8. marts 2017 på DTU. Du finder måske din kommende samarbejdspartner. DTU Medico Bazar er en årlig begiven-hed, og det er syvende gang, den finder sted. Målet er at samle branchens aktører og skabe dialog og videndeling ved at koble forskere, klinikere, entreprenører, selskaber, investorer og andre aktører inden for feltet sammen. Udstillerne kan få synliggjort innovative aktiviteter med præsentation af blandt andet prototyper

og få skabt interesse for deres ideer. Besøgende kan få indsigt i den nyeste forskning og udvikling og finde nye kontakter, samarbejdspartnere eller inve-steringsmuligheder. Igen i år afholdes et matchmaking-event. Du kan møde flere end 400 besøgende og mere end 80 virk-somheder og forskere som udstiller. DTU Medico Bazar afholdes af det nationale in-novationsnetværk, MedTech Innovation, der ledes af DTU og er finansieret af FI. Tilbuddet er gratis. Læs mere og tilmeld dig på netværkets hjemmeside.

www.medtech-innovation.dk/ medico-bazar

31

Medico Nyt n

Februar 2017 | nr. 1 | Medicoteknik

• Personaliseret, minimalt invasiv kirurgi til komorbide patienter.

• Selv komplicerede undersøgelser bliver nemmere med Artis pheno takket være versatile software-applikationer.

• Udviklet med henblik på optimale hygiejniske forhold.

For knap 11 år siden modtog Anders Kryger et skelsættende opkald fra en engageret læge på Odense Universi-tetshospital. Jesper Durup havde fået et brændende ønske om at gøre det bedre for sine kolleger på operationsstuen, når de i timevis arbejdede i mørke i forbindelse med større kikkertkirurgiske operationer. Henvendelsen gik til Martin Professionals, hvor Anders Kryger var ansvarlig for udviklingen af nye forret-ningsområder. Løsningen var bedre lys – i form af zoneopdelt, farvet lys i kom-binationen grøn, rød og hvid. Ideen blev testet af og navngivet Ergonomisk Lys – og brugerne var meget tilfredse. Der blev indsendt patent, og ideen blev star-ten på en ny karrierevej som iværksætter og selvstændig for Anders Kryger og hans forretningspartner Claus Puggaard, som sammen startede virksomheden Chromaviso for 10 år siden.Anders Kryger kan nu se tilbage på de sidste 10 år, hvor han har arbejdet ud fra en vision om at bryde med den etablerede struktur i branchen og skabe

10 års jubilæum:

En udbryder i lysindustrien – nu Gazellenye måder at lade lys gøre en forskel i sundhedssektoren. Chromaviso er i dag en solstråle i branchen, hvilket en nylig Gazelle-kåring og mere end 850 løsnin-ger på mere end 80 hospitaler i Skan-dinavien viser. Gazelle-udnævnelsen af Børsen var et resultat af fire års markant vækst.Med nytænkning og en dyb indsigt og interesse i det sundhedsfaglige perso-nales hverdag har Anders Kryger, Claus Puggaard og deres voksende organisati-on udviklet nye innovative lyskoncepter. Senest et automatisk styret døgnrytme-lys som imiterer det naturlige lys udenfor for at sikre en god døgnrytme hos psykisk syge, demente, intensivpatien-ter samt for at forbedre arbejdsmiljøet for personalet – også nattevagter.For Anders Kryger er drivkraften bag Chromavisos vækst og succes et stort fokus og prioritering af at opbygge en innovativ produktudvikling, viden og at dokumentere effekten af lyset, og den forskel det gør. Det er lykkedes gennem en kombination af kliniske studier, føl-

gestudier, bruge-rundersøgelser og ekspertudtalelser, som alle peger på, at Chromavisos lys giver bedre søvn, vågenhed og triv-sel – faktorer som er afgørende for, om patienten tager ef-fektivt imod behandlingen. Samtidig har virksomheden i dag en række in-house kompetencer til at skabe og rådgive om den nøglefærdige, driftssikre løsning med markedet højeste dokumenterede brugertilfredshed.Chromaviso oplever, at markedet for døgnrytmelys er i vækst, og interessen for at lade lys indgå som en aktiv del af behandlingen er stigende – både på in-tensivafdelinger, i plejesektoren i forhold til demens og i psykiatrien. Nyeste store projekter, som Chromaviso er i fuld gang med at gennemføre, er på Hvidovre Ho-spital, Fremtidens Plejehjem i Randers, Borås i Sverige og Aarhus Universitets-hospital.

På dette års German Congress for Orth o-pedics and Trauma Surgery introducere-de Siemens Healthineers det innovative robotsupporterede Artis pheno angio-grapfisystem.Systemet er udviklet til brug ved mini-malt invasive operationer, interventionel radiologi og interventionel kardiologi. En zen40HDR flat panel detector og et Gi-galix-røntgenrør giver en enestående bil-ledkvalitet. Opløsningen for 2D-billeder ved alle optagefunktioner er fire gange højere, sammenlignet med Siemens Healthineers hidtidige systemer, takket være systemets nye 2k-billedkæde.Med StructureScout-featuren kan bil-ledparametrene tilpasses og optimeres, så de tilpasser sig objektstrukturen i det område, som røntgenfotograferes. Hermed kan der anvendes mindre strå-ling end med de hidtidige systemer fra Siemens Healthineers.Artis pheno er designet til at understøtte

Innovativt robotsupporteret angiografisystem

behandlingen af komorbide patienter og kan udstyres med en bred vifte af valgfrie programmer til at håndtere kom-plekse tilfælde.

Artis pheno er designet med fokus på hygiejne med store, forseglede flader, der optimerer rengøring.

Ét system til komorbide patienterPatienter lider ofte af flere sundhedspro-blemer, som kan gøre det vanskeligt eller helt umuligt at gennemføre minimalt invasiv kirurgi. Specielt inden for den voksende andel af ældre patienter er der en øget risiko, på grund af potentielt flere samtidige kroniske lidelser.

www.healthcare.siemens.dk

Anders Kryger.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

PatientmonitoreringBeneVision N-serie

• Brugervenlig• Touch skærm 12”, 15”, 18.5”, 19” el. 22”• 19” og 22” kan anvendes horisontalt og vertikalt • Op til 16 dynamiske kanaler på én skærm• Moduler til alle parametre herunder: 12-aflednings

EKG, NIBP, SpO, temp., IBP 2, RM, ICG, BIS, BISx4, CCO, NMT, SvO, RSPO2 og div. gasarter

• Early Warning Score• Spider diagram, iView® mv.• Telemetri og patientovervågning muligt på samme

central

BeneVision®

Simonsen & Weel

For mere information: Region Hovedstaden og Sjælland: Kenn Pedersen på: tlf.: 2171 0095 eller e-mail: [email protected]., Region Syd, Midt og Nord: Jørn Boie Hansen på tlf.: 2171 0080 eller e-mail: [email protected]

bedre - syddansksundhedsinnovation.dk€¦ · deres anbefaling ligger klar i slutningen af året....

Documents