beredskab 01, januar, 2011

Se mere på side xx

TEMAUlykker &redning

BErEdskABFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 01 / januar 2011

tema:

Se mere på side 22

Se mere på side 26

Se mere på side 8

Frivillige i Allerød opsætter røgalarmer hos ældre

Ny brandmands-uddannelse på plads

snekaos ramte igen danmark

rekordlavt antal traFikdræBte i danmark

Sidst på året ramte vinteren – igen – Danmark. Det gav travlhed hos beredskaberne.

Se mere på side 4

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 [email protected] www.falcknutec.dk

Højderedning og faldsikring

Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og værdier?

Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning til offshore industrien, offshore vind industrien, den kemiske industri, den maritime industri, brand- og red-ningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service industrien.

Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden. Udover at være globalt førende i avanceret sikkerheds-træning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.

Yderligere informationLæs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.

Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.

Practice makes perfect – and saves lives104

05 · V

ISION

MA

RK

ETING

· 40

36 0

322

10405 FalckNutec_Ann.A4_Højderedning_v2.indd 1 10/09/10 13.41

01 Januar 2011 BErEdskAB

Indhold 3

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 0000Fax: 3524 [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Adm. direktør Per Kjærholt

Oplag 13.059Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2009 - 30/6-2010

RedaktionKommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

AbonnementUdkommer 6 gange i 2011, pris 200,-

Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kom-munale myndigheder, politi, bedriftsværns-pligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer 28.02.2011

Produktion og annoncerMediegruppen asPorschevej 127100 VejleTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

01januar 2011 31. årgang

04

18

21

24

Der er stor grund at holde øje med de unge. De kan blive en del af det kommende beredskab, men en gruppe af de unge er også en del, som på nuværende tidspunkt kan skabe problemer for beredskabet. Derfor skal vi på alle måder have fat i ungdommen – og specielt med fokus på den gruppe utilpassede unge, som udøver vold mod redningsmand-skabet. Vold mod redningsfolk er ikke et nyt fænomen. Specielt alkolhol- og stofmisbrugere og demente ældres vold tegner sig for en stor del af volden mod redningsfolk, men her er der sjældent tale om planlagt vold. Den planlagte vold er derimod næsten et ugentligt tilbage-vendende problem. Stenkast og smadrede forruder på udrykningskøretøjerne er realiteten sammen med mange påsatte brande. Og det er ofte med helbredet som indsats, at brand-folkene forsøger at slukke brandene. Risikoen kommer ikke fra selve brandene, men fra de unge, der har kastet sten, fyrværkeri og benzinbomber mod brandfolkene. Flere steder har redningsmandskabet derfor måtte trække sig tilbage og lade ildens flammer rase ud. Brandfolkene forsøger blot at udføre deres arbejde, og det skal de utilpassede unge og ballademagerne have en forståelse af. De skal have indsigt i de kommunale beredskabers arbejde. Og i dette tilfælde er ungdomsbrandkorps et nøgleord. Ungdomsbrandkorps skal ses som et tilbud til at skærpe unges interesse generelt for redningsberedskabets opgaver. Og ikke mindst til at trække de unge væk fra gaden. Det er et tiltag, som inden for de seneste år har vundet indpas flere steder rundt omkring i lan-det. I dag er vi oppe på 13 juniorbrandkorps. Senest blev Greve i februar 2010 valgt som Årets 1-1-2 Kommune for dens arbejde med brandkadetter. Brandkadetterne kommer fra Askerød-bebyggelsen, som er en risikozone. De kommunale redningsberedskaber har derfor rammerne til at kunne give de utilpas-sede unge nogle konstruktive udfordringer, der kan være med til få rettet de unges fokus mod andre alternativer end kriminalitet, vold og hærværk, som de formentlig ellers kender fra deres hverdag. Samtidig med den personlige udvikling viser erfaringer, at de unge får øget selvværd og et andet syn på livet. Ungdomsbrandkorps er således et vigtigt redskab i det sociale arbejde, som kan nå en stor del af de utilpassede unge. I forlængelse af deres uddannelse i ungdomsbrandkorpsene udklækkes et naturligt rekrutteringsgrundlag for redningsberedskabet – både som ansatte og frivillige. Dermed er der efter Beredskabsforbundets vurdering stor fornuft i, at politikere og redningsberedska-ber sætter fokus på dette område.

Fokusér på ungdommen

Se mere på side xx


BErEdskABFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 01 / januar 2011

tema:

Se mere på side 22

Se mere på side 26

Se mere på side 8

Frivillige i Allerød opsætter røgalarmer hos ældre

Ny brandmands-uddannelse på plads


rekordlavt antal traFikdræBte i danmark

Sidst på året ramte vinteren – igen – Danmark. Det gav travlhed hos beredskaberne.Se mere på side 4

04 Snekaos ramte igen Danmark

06 Afstivning – sikring af sammenstyrtninger

08 Rekordlavt antal trafikdræbte i Danmark

10 Forsvarsministerens nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabet

12 Kort Nyt

13 Stadig store udfordringer for Beredskabsforbundet

14 Ændringer forude

16 Ny landschef

18 Beredskabsstyrelsen yder hjælp i verdens brændpunkter

21 Frivillige og deltidsansatte brandfolk skal hverves lokalt

22 Ny brandmandsuddannelse på plads

24 Sejlerne skal bruge redningsveste

25 DFI Information

26 Frivillige i Allerød opsætter røgalarmer hos ældre

28 Brandværn slipper for udbud

29 Kort Nyt

30 Nyt fra regioner og kredse

INdhold

leder

Forsidefoto: Polfoto

BErEdskAB 01 Januar 2011

4 Snekaos

2010 må betegnes som et år, hvor sneen havde et godt tag i Danmark. Den megen sne i november og december gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejer-sker og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet. Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver arbejde til de frivillige i redningsberedskabet.

I Holbæk havde man i sidste halvdel af de-cember frivillige ude at køre med kranvogn til frigørelse af køretøjer i sneen. Kreds Mariagerfjord var også involveret i sneen. I november blev frivillige således brugt til kørsel med hjemmeplejen, som havde

svært ved at komme frem. Det samme gjorde sig gældende i Kreds Kolding, hvor frivillige indgik i sneberedskabet til kørsel og frigørelse med og af hjemmehjælpere i Kolding Kommune. I Stevns boede fire frivillige på brandstationen, så der hele tiden kunne blive kørt mad ud til ældre borgere, hjemmehjælpere blev hentet på privatadressen og kørt til deres job og retur, og sygeplejerskerne blev kørt på sygebesøg hos de ældre. En frivil-lig sørgede for at passe telefon/ radio og koordinere indsatsen, hvor der var indsat tre 4WD biler. Mange af turene blev kørt på marker, idet vejene var så ufremkom-melige. Snevejret og de glatte veje gav

også mange trafikulykker. Flere steder varetager frivillige frigørelsesopgaver. I blandt andet Fredericia kom Støttepunkts-beredskabet på opgave kort før jul, hvor de måtte assistere med redningsvogn til en lastvognsulykke på Lillebæltsbroen. Oversvømmelser giver desværre også pro-blemer. Hen mod redaktionens afslutning er det nyt om, at beredskaberne i både Varde, Herning, Holstebro og Vesthimmer-land kæmper mod smeltevandet, der har mere end svært ved at komme væk. Mange steder er åer gået over sine bredder, og veje er oversvømmede.


Af MAds JAkobsen | foto: Colourbox.CoM

Sidst på året ramte vinteren – igen – Danmark. Det gav travlhed hos beredskaberne.


Trafikssikkerhed 5

®�

P7200 Lumen Cree LED’ens maksimale lysstyrke230 meter Rækkevidde på maksimal styrke64 timer Total brændetid på et sæt batterierFokusering Enhåndsbetjent Speed Focus

Nærmeste forhandler henvises af SCANLICO DENMARK A/S på tlf: 38 71 69 59 eller [email protected]

CHOICE OF THE PROFESSIONALS

• Vandtæt ned til -1 meter i ca. 30 min. (IP67)

• Klarer fald fra op til 2 meter, samt et tryk på 80 kg • Uimodtagelig overfor kemikalier (www.petzl.com)

• Nem at opbevare, uden at skade pandelampen • Klarer temperaturer fra - 30° til + 60° • 3 års garanti

PIXA SERIEN

Vandtæt Slagfast

Ned til -1 meters dybde.

Fald fra op til 2 m. Tryk på op til 80 kg.

Kemikalie resistent Robust & Slidstærk

Undgå ridser på glas

Anvendelsestemperatur

Fra -30°C til +60°C

NEW

www.petzl.com

Nærmeste forhandler henvises af SCANLICO DENMARK A/S på tlf. 38 71 69 59 eller [email protected]

Annonce Januar '11 - PIXA - P7.indd 1 1/17/2011 11:31:22 AM


6 Afstivning

Det er heldigvis ikke hver dag, at man får brug for at afstive bygninger, men når uheldet er ude, findes der folk, som kan sikre en bygning fra yderligere sammenstyrtning. Thorbjørn Jørgensen, der er daglig leder af Krise- og Støttebe-redskabet i Århus, er en af disse personer. For nylig var han to uger på Texas Engineering Extension Service for at blive bedre til at lave komplicerede afstivnin-ger, og nu vil han lære andre at gøre det samme. Man behøver nemlig ikke at være handy man eller have ingeniørhjerne for at kunne afstive: – Det handler grundlæggende om at få ting til at blive stående, fortæller Thorbjørn Jørgensen, som efter kurset i USA nu er i stand til at lave afstivninger, der er op til otte meter i højden. I 2011 tilbyder han afstivningskurser hos Århus Brandvæsens Uddannelsescenter.

træ kan holde mange tonsMange afstivninger laves i træ, og ifølge Thorbjørn Jørgensen holder træ fantastisk godt. Fire såkaldte stivere, som er stolper på 4 x 4 tommer, kan fx holde over 20 tons. – I Californien har man lavet et forsøg, der viser, at der skal meget til, før træ giver sig under pres, og at det faktisk kan holde helt op til omkring 100 tons. Mens jeg var i USA, lavede vi også selv et forsøg på det lokale universitet, hvor vi kiggede på kvaliteten af tømmer. Den ringeste kvalitet kunne klare op til 15

tons, og den bedste kunne klare 27 tons – og den knækkede faktisk kun på grund af en knast, der var skjult i træet. Det er ofte knasterne, der gør, at træet til sidst flækker, fortæller Thorbjørn Jørgensen. En ting, der til gengæld er vigtig, når man laver afstivninger, er, at tømmeret i afstivningerne forløber parallelt.

eksplosion ved travbaneIfølge Århus Brandvæsen har brandfolk og frivillige i Århus afstivet bygninger syv gange i løbet af de sidste fire år. Og en af årsagerne til, at Thorbjørn Jørgensen tog på kursus i USA, skal faktisk findes i en voldsom eksplosion ved travbanen i Århus i 2007. Her blev beredskabet kaldt ud for at lave en kompliceret afstivning, fordi man skulle ind og lave personeftersøgning i bygningerne: – Her gik alle og talte om at afstive ef-ter Houston-modellen, og det gjorde mig nysgerrig, så da jeg kom hjem, begyndte jeg at undersøge, hvad det var for noget. Jeg faldt over en engelsk vejledning til modellen på 40-50 sider, og den over-satte jeg så. Min daværende chef mente, at jeg også skulle på kursus for at lære det rent praktiske, og derfor tog jeg til Texas i april og november 2010, beretter Thorbjørn Jørgensen og fortsætter: – I USA har de rigtig meget praktisk erfaring på grund orkaner og jordskælv. I Danmark oplever vi også et stigende antal orkaner, og derudover er sne på tagene jo også blevet et problem, eller busser der

Af Line nieLSen | foto: thorbjørn jørgenSen

Hvad gør man, hvis taget er styrtet ned? Hvis en bil er kørt ind i et hus? Eller en person er fastklemt under en sammenstyrtet væg? Man laver en solid afstivning.

aFstivning – sikring af sammenstyrtninger



Afstivning 7

Når man laver afstivninger, er det vigtigt at tømmeret i afstiv-ningerne forløber parallelt.

læs mere om kurserne i afstivning på www.aarhusbrandvaesen.dk

aFstivning – sikring af sammenstyrtninger

kommer i klemme. Der kan blive brug for afstivninger i mange forskellige sammen-hænge, og derfor er det en god kompe-tence at have.

Frivillige ofte på opgaveSidste gang de frivillige i Århus blev alarmeret var i starten af december 2010, hvor taget var røget af en lade: – Da man var i tvivl, om der var men-nesker i bygningen, skulle man have redningshunde ind for at eftersøge i bygningen. Når man er i tvivl, om der er personer i klemme, tilkalder man også altid personer, der kan afstive, og derfor blev vi tilkaldt. Heldigvis viste hundenes søgning, at der ikke var nogen derinde, og vi kunne tage hjem igen. Og det havde vi det helt fint med. De frivillige er bare glade for at blive kaldt ud, for det viser, at vi kan bruges – og vi er klar til at blive brugt. Efter at støttepunktsberedskabet blev oprettet i 2001, har de frivillige været kaldt ud 206 gange til diverse opgaver, og vi har fordoblet antallet af frivillige i samme periode, så der er stor interesse for de frivillige her i Århus, slut-ter Thorbjørn Jørgensen.


8 Trafikdræbte

Med 272 dødsulykker bliver 2010 året med det laveste antal trafikdræbte i mere end 70 år. Det er et fald på omkring 10 procent på et år, oplyser rådet på baggrund af en foreløbig opgørelse. Drabstallet for trafikulykker er det laveste i omkring 70 år, og det ligger milevidt fra rekordtallet på trafikdræbte fra 1972, da omkring 1.200 døde i trafikken på de danske veje. Siden er bilerne blevet bedre, og det samme er vejene og reguleringen af trafikken. Også antallet af kvæstede i trafikken er faldet med cirka 10 procent i 2010 i forhold til året før.

Barskt vintervejr i begyndelsen og slut-ningen af 2010 har spillet positivt ind på trafiksikkerheden i Danmark. Den forsig-

tige kørsel på de snedækkede landeveje er en af hovedårsagerne til, at antallet af trafikdræbte – med forbehold for årets sidste dage og mindre efterjusteringer af statistikken – ender på 272 dræbte mod 303 i 2009. – Der er tale om et det laveste antal trafikdræbte i over 70 år. Året kommer på mange måder til at ligne 2009, hvor vi registrerede en gunstig udvikling for de bløde trafikanter, navnlig cyklisterne, forklarer Søren Troels Berg fra Rådet for Sikker Trafik.

Udover vintervejret i både starten og slutningen af 2010, der får bilisterne til at sænke hastigheden markant med færre dødsulykker til følge, peger han på den

generelle økonomiske afmatning i sam-fundet, som en forklaring på faldet. – Det store fald i antallet af trafik-dræbte kom fra 2008 og til 2009, hvor antallet af trafikdræbte faldt fra 406 til 303. Finanskrisen medfører, at der bliver kørt lidt mindre på vejene. Det lille fald i transport kan dog ikke få æren for hele faldet. Jeg tror også noget hænger sam-men med, at folk generelt har fået mindre travlt, og derfor kører mere hensynsfuldt og er mere opmærksomme på de andre trafikanter, siger Søren Troels Berg.

Den positive udvikling går dog langsom-mere end i udlandet, og regeringens ambition om at komme under 200 trafikdræbte i 2012 kan blive svær at nå.

Det barske vintervejr i 2010 har fået danskerne til at køre forsigtigt. Det kan nu ses på dødsstatistikken.

rekordlavt antal trafikdræbte i danmark

Af MAdS jAkobSen | foto: CoLourbox.CoM



Trafikdræbte 9

www.bfuc.dk

køb din hjertestarter og dine førstehjælpskurser ved beredskabsforbundet uddannelsescenter

Tilbage i 2007 formulerede politikerne en ambition om, at Danmark skulle op i trafiksikkerhedens 1. division og nå ned under 200 trafikdræbte i 2012. Og i Rådet for Sikker Trafik tror man ikke på, at det det vil lykkes at komme ned under 200 trafikdræbte i løbet af de næste par år. – Vi er blevet hjulpet meget af den hårde vinter i 2010, og hvis vi får en mild vinter set over hele 2011 kan det sagtens være, at tallet for trafikdræbte stiger igen til næste år. Så jeg tror ikke, at vi når ned på 200 dræbte i 2012, vurderer Søren Troels Berg.

antal traFikdræBte

2010: 272 (foreløbigt tal)2009: 3032008: 4062007: 4062006: 3062005: 3312004: 3692003: 4322002: 463


10 Nytårshilsen

Når jeg nu, som minister med ansvar for beredskabet, ser tilbage på 2010, så må jeg sige, at han fik ret. Der har været brug for jer i 2010 – og oven i købet i et stort omfang. Det er et faktum, at redningsbe-redskabet ikke ville kunne have leveret det, som det har gjort i 2010, uden jer.

2010 har været et yderst begivenhedsrigt år. Både inden for og uden for Danmarks grænser har naturkræfterne sat beredska-bet på prøve.

I Danmark har såvel sidste vinter som denne vinters store snemængder sat beredskabet på prøve. Også de omfat-tende og usædvanlige oversvømmelser i løbet af året har været nogle af de mange udfordringer, som er blevet håndteret af redningsberedskabet.

Ude i verden har jordskælv i Haiti og i Chile samt omfattende oversvømmelser i Pakistan betydet, at tusinder af men-nesker har haft brug for hjælp. Og mange tusinder mennesker har fået hjælp – ikke mindst takket været redningsberedskabets frivillige, som også stiller deres civile kom-petencer og beredskabsfaglige kunnen til rådighed i international sammenhæng. At frivillige er tilknyttet redningsberedskabet i kommunal eller statslig sammenhæng til daglig udgør en uvurderlig og bredt favnende rekrutteringsbase til de mange internationale indsatser, som både EU og FN forventer, vi kan bidrage til.

Trods de mange operative indsatser både herhjemme og i udlandet har I frivillige

ikke glemt, at uddannelse og øvelse er vigtigt for at sikre et stærkt og relevant redningsberedskab. At Danmark i år kunne slutte sig til den eksklusive klub af lande, der har et FN-certificeret redningshold, er en flot bedrift. En bedrift, som ikke kunne have været opnået uden stor frivillig indsats. Nu kan Danmark med kort varsel udsende et hold på op til 75 mand, der kan eftersøge og redde indespærrede personer i sammenstyrtede bygninger. En-gagementet fra de frivillige er en vigtig for-udsætning for, at Danmark også fremover kan gøre brug af de nye kapaciteter, som det certificerede redningshold kan stille til rådighed for mennesker i nød.

Det var derfor også med stolthed, at jeg kunne uddele årets frivilligpriser i maj 2010. I den forbindelse understregede jeg netop, at frivillighed er båret af mangfol-dighed og viljen til at hjælpe andre. Steen Tommerup fra Vejen og de frivillige ved Lolland Brandvæsen, som var prismod-tagerne i 2010, har vist, at forskellighed er nøglen til et stærkt frivilligberedskab. Alder, køn og kompetencer er forskellige, men viljen til at hjælpe er den samme – og det er den, der samler jer frivillige – uanset, hvor i verden I er, og i hvilken sammenhæng I indgår. Det må jeg sige, at jeres indsats i 2010 har bekræftet.

Selvom 2010 i høj grad har været et år, hvor frivillige har været involveret i mange forskellige indsatser, og hvor det mest har handlet om at yde effektiv hjælp hurtigst muligt, så har der også været fokus på at videreudvikle anvendelsen af frivillige i

Forsvarsministerens nytårshilsen til de frivillige i redningsberedskabetSidste år ved denne tid ønskede min forgænger Søren Gade, at alle frivillige i redningsberedskabet ville have et nytårsforsæt om at blive i beredskabet, for, som han understregede, ”der er brug for jer”.

redningsberedskabet. Vi nordiske ministre med ansvar for beredskabet har derfor i fællesskab ønsket at udvikle det eksiste-rende samarbejde vedr. nyttiggørelsen af frivillige i beredskabet. Som afsæt for dette arbejde blev der i november afholdt en workshop. Der var udover danske repræsentanter deltagere fra Sverige, Norge og Finland – alle med et væld af forskellige erfaringer fra frivilligarbejdet. Jeg har fået fortalt, at workshoppen var en stor succes. Omdrejningspunkt for workshoppen var udveksling af erfaringer og idéer om, hvordan frivillige anvendes og fastholdes i redningsberedskabet. Trods forskelligheder viste workshoppen, at der er fælles udfordringer og mange ting, vi kan lære af hinanden og – vigtigst af alt – et stort ønske om at styrke det nordiske samarbejde også i fremtiden.

Viljen og drivkraften til at hjælpe andre er også den, som skal bære jer frivillige succesfuldt ind i det nye arbejde med forebyggende opgaver. De nye forebyggel-sesuddannelser og opgaverne for frivillige i den forbindelse er blevet konkretiseret i 2010. Det første spadestik er taget, ud-viklingsarbejdet er gjort, og nu har vi brug for jer frivillige til igen at påtage jer ansvar og dermed hjælpe med at forebygge, at folks liv og helbred bliver bragt i fare. Forebyggelsesuddannelserne består dels af en uddannelse til kommunale frivillige, så de kan deltage i kommunale forebyg-gelseskampagner m.v., dels i en ny gratis befolkningsuddannelse i forebyggelse, som Beredskabsforbundet har ansvaret for. I 2011 skal de første erfaringer høstes

Af forsvArsMinister Gitte lillelund beCh | foto: AGnete sChliChtkrull


Nytårshilsen 11

Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: [email protected]

gennem en række pilotprojekter. Herefter er det meningen, at alle kommuner skal omfattes af uddannelserne. Jeg vil i den forbindelse opfordre alle til at gå aktivt ind i forebyggelsesarbejdet.

2010 har endnu engang vist, at frivillige i høj grad er med til at sikre et relevant og robust beredskab. Derfor er der også fortsat fokus på nyttiggørelsen af frivillige i den nye politiske aftale om redningsbered-skabet for 2011. Et område, der er speci-fikt nævnt i den nye et-årige aftale, er det spændende arbejde med ungdomsbrand-korps. Her er der tale om at samtænke fritidsaktiviteter og sociale tiltag for børn og unge med redningsberedskab. I sagens natur er socialt arbejde forankret i den enkelte kommune og de behov, der er der, men det er en vigtig opgave for rednings-beredskabet at støtte op om arbejdet og bidrage, hvor det er relevant. Kommunerne kan ikke etablere velfungerende ungdoms-brandkorps uden redningsberedskabets evner og kompetencer – og her ikke mindst uden frivilliges involvering og engagement.

Så der vil også i 2011 og fremover være brug for jer frivillige. Det er derfor mit store ønske for det nye år, at I fortsætter jeres engagement med løsning af såvel kendte som nye opgaver. Det er ligeledes mit håb, at Beredskabsforbundet som et organisatorisk ståsted for frivillige i redningsberedskabet også i 2011 vil støtte op om anvendelsen af frivillige i rednings-beredskabet og samtidig have fokus på, at den nye befolkningsuddannelse i forebyg-gelse kommer godt fra start.

Godt nytår!

Engagementet fra de frivillige er en vigtig forudsætning for, at Danmark også fremover kan gøre brug af de nye kapaciteter, som det certificerede

redningshold kan stille til rådighed for mennesker i nød.


12 Kort Nyt

kort nytindstillinger til Beredskabs-forbundets Hæderstegn skal indsendes i februarBeredskabsforbundets Hæderstegn, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har ud-ført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsbered-skabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige til-fælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen. Indstillingsbestemmelserne og -blanket finder man på forsiden af www.beredskab.dk. Indstillingen indsendes med påtegningen ”FORTROLIGT” til Be-redskabsforbundet, Att.: Præsident Bjarne Laustsen, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene. Den skal være Landskontoret i hænde senest 1. marts 2011.

Færre brande nytårsnatBrandvæsnet rykkede ud til markant færre ildebrande i løbet af nytårsdøgnet. Antallet af udrykninger faldt med over 10 procent i forhold til året før, viser tal fra Beredskabsstyrelsen. 412 gange måtte brandfolk rykke ud til en brand i løbet af nytårsdøgnet. Det er 51 færre udrykninger i forhold til året før, viser nye tal fra Københavns Alarmcentral og Politiets Alarmcen-tral. Især meldinger om brande i containere og affald har taget et ordentligt dyk. I nytårsdøgnet 2009-2010 blev der registreret 241 meldinger om containere- og affaldsbrande. Dette nytår er tallet faldet til 176 brande. Også antallet af udrykninger til brande i transportmidler og bygninger er faldet, viser tallene. Nytårsdøgnet strækker sig fra klokken 12.00 nytårsaftensdag til klokken 12.00 den 1. januar.

nytårsgudstjeneste i Holmens kirkeTraditionen tro holdt Region Hovedstaden nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke den 4. januar. Gudstjenesten blev forrettet af orlogs-præst Annette Molin Schmidt, som talte om, at man ikke altid kan planlægge alting, da tingene hurtigt kan ændre sig, og at man derfor skal huske at leve i nuet. Holmens Kirkes kor, som altid er en fornøjelse at lytte til, medvirkede ligeledes ved gudstjenesten. For at peppe gudstjenesten lidt op havde man valgt flere velkendte salmer som ’Vær velkommen’, og der var ligeledes spændende og mere udpræget orgelspil.

Aftenens taler var Susanne Larsen, som udover at være formand for Frivilligrådet også er præsident for Dansk Røde Kors og tidligere administrerende direktør for SAS. Susanne Larsen fortalte, at 2011 er udnævnt som Frivillig År, og at Danmark faktisk er afhængig af frivilligt arbejde, idet danskerne bidrager med, hvad der svarer til 110.000 fuldtidsstillinger hvert år i frivilligt arbejde. Efter talen var der forfriskninger og lidt godt til ganen i kirkens sideskibe.


Nytårshilsen 13

Vi går ind i et nyt år, hvor bille-det allerede nu ser anderledes ud end tidligere. Befolkningskurserne i første-hjælp og elementær brandbekæmpelse eksisterer ikke længere. Derimod skal vi nu undervise den danske befolkning i forebyggelse af ulykker. Altså går vi nu endnu mere aktivt ind i det forebyggende arbejde. De første instruktører har været på kursus, og der arbejdes på højtryk med instruktør- og elevmaterialer, ligesom vi skal sikre information til befolkningen om det nye kursustilbud. Målsætningen er, at 500 skal gennemgå dette kursus i 2011, sådan at det i 2012 kan udbredes til at være landsdækkende. Kurset er gratis for deltagerne. Instruktørerne får ikke løn, men får dækket deres kørselsudgifter. Samtidig har Beredskabsforbundet en anden ny og stor opgave. Som en udløber

af debatten om manglende deltidsbrand-folk har vi fået tildelt en bevilling på finansloven for 2011 og 2012, sådan at vi sammen med en række organisatio-ner, myndigheder og virksomheder skal forestå arbejdet med at sikre tilgangen af deltidsansatte brandfolk og frivillige til de sønderjyske frivillige brandværn. Beredskabsforliget er teknisk forlænget med 1 år. Det betyder, at vi nu skal have fremsendt vort oplæg til det nye flerårige beredskabsforlig. Som tidligere vil Lands-klubben For Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund gå sammen med Beredskabsforbundet for med én stemme at gå i dialog med For-svarsministeriet og Beredskabsstyrelsen.Som det ses her, er det meget vigtigt, at såvel landsledelsen som præsidiet frem-

står som en troværdig samarbejdspartner i disse forhandlinger. Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør, men vi skal også være initiativtager i disse særdeles vigtige afgørelser. Vi skal tale de frivilliges sag over for politikerne og gøre dem opmærk-somme på den uundværlige ressource, som de frivillige utvivlsomt er. Det har de med al tydelighed igen bevist i 2010.

Som nyudpeget landschef ser jeg frem til at deltage i konstruktive arbejdsgrupper, hvor hovedformålet er indfrielse af og styrkelse af Beredskabsforbundets vision og mission. Og ikke mindst ser jeg frem til at møde mange af dette blads læsere, hvor vi kan drøfte opgavesættet for de mange frivillige i det danske redningsberedskab.I ønskes alle et godt nytår!

Se vores store udvalg af lysbroer på www.ketner.dk

Glostrup 7080 7345 · Holstebro 7080 7351 · Aalborg 7080 7359 · Århus 7080 7361

Legend Solaris LED lysbro, lav-profil

ECE R65 godkendt LED lavprofils-lysbro Kan anvendes på alle typer køretøjer. Egenskaber• Mål: 1130/1340 x 284 x 64mm (LxBxH)• 12V• CAN-BUS styring• Eksternt kontrolpanel skal anvendes

stadig store udfordringer for Beredskabsforbundet

Af lAndsChef else høJsAGer

Året 2011 er et skelsættende år på mange områder og for mange.


Af Arne Christensen, forMAnd for sønderJysk frivilliGe brAndværnsforbund

ændringer forude

14 Nytårshilsen fra SFB

Det er allerede blevet sagt flere gange. Af så prominente folk som vores dronning og statsminister. En nytårshilsen skal bruges til både at se bagud på året, der randt og se frem på de udfordringer, det nye må bringe. Derfor vil jeg da heller ikke afvige ret meget fra dette. Dog vil jeg lægge hovedvægten på fremtiden, da den altid umiddelbart vil være mere udfordren-de og dermed mere spændende end fortiden. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere frivillige brandværn ikke håber, at det kommer til at holde stik, idet 2010 så afgjort har været udfordrende for mange af vore værn. Der har både været sammen-lægninger og nedlæggelser og ligeledes et stort forbrug af administrative timer for kaptajner og bestyrelser, som jeg er helt med på ikke kan undgås, men som samtidig ikke må være det afgørende og altoverskyggende i jobbet. Jeg har dog en forhåbning og tro på, at vi er og især har været igennem en proces nu i de enkelte kommuner, som er holdbar i lang tid. Hvor jeg så er vidende om, at jeg allerede nu har inddraget 2011, da det for både Sønderborg og Aabenraa Kommune gælder, at de bebudede ændringer først vil blive endelig effektueret i løbet af det nye år. Jeg vil ikke ved denne lejlighed kommentere yderligere på de enkelte forslag, men jeg håber, at man i de to kommuner får en afgørelse på, hvad der skal ske og får det gennemført og så kommer videre. Som sagt håber jeg også, at de beslutninger, som man i fællesskab når frem til, er langsigtede. Ingen, hverken brandværn eller kommuner, fortjener eller nyder godt af, at der hele tiden skal diskuteres berettigelse, antal brandværn, køretøjer osv. Især ikke hvis diskussionen foregår igennem pressen.

Jeg vil tillade mig at konkludere, at disse, lidt større ændringer, udelukkende gælder de to nævnte kommuner. Tønder Kom-mune har været noget lignede igennem de sidste par år. Haderslev har lige forlænget kontrakten med samtlige af deres værn. Her har der været forholdsvis store foran-

dringer, som alle dog udtrykker tilfredshed med, hvilket jeg tager som udtryk for en konstruktiv dialog og for, at man samtidig har prøvet at være langsigtet. For værnene i både Kolding og Vejen Kommune gælder, at antallet af værn aldrig har været helt oppe på det samme niveau som længere sydpå. Derfor tror jeg ikke de lever med helt den samme risiko som længere sydpå. Vejen Kommune har givet udtryk for, at man er parat til at genforhandle kontrakten med de tre brandværn uden et egentligt udbud, som på et tidspunkt var lidt på tale. Dette er nærmere omtalt andetsteds her i bladet. I Kolding Kommune har der været lidt interne problemer i et af værnene med opfyldelse af kontrakten.

Her har kommunen dog vist meget stor velvillighed for at hjælpe det pågældende værn, og man har nu foretaget nogle juste-ringer og hjælpeordninger, så det er blevet muligt for værnet at fortsætte. Så også her tror jeg, at man ikke umiddelbart barsler med store ændringer. Selvfølgelig gælder det hele vejen rundt, at intet er givet på forhånd. Tingene ændrer sig hurtigt, og der vil også i fremtiden kontinuerligt være brug for justeringer, som jeg igen vil opfordre alle til at være parate til og arbejde både positivt og seriøst med.

Hvad intet dog kan ændre ved er, at den første betingelse for et frivilligt brandværn er, at det på alle tider af døgnet, 365 dage om året, er i stand til at opfylde de betin-gelser, som man underskriver i sin kontrakt

med kommunen. Den helt store hurdle her er mandskab. Derfor er det utrolig dejligt, at det nu endelig er lykkes at få nogle penge bevilliget til området. Det samlede beredskab får i både 2011 og 2012 tre mio. kr. til hvervning, som vil blive fordelt på flere områder. Der vil komme nogle fæl-les tiltag, men der vil også være mulighed for ansøgninger til lokale projekter, som jeg bestemt håber, at nogle vil gøre brug af, også i vores landsdel.

Det første initiativ er allerede lavet. Vi har fået omskrevet teksten i folderne til kampagnen ’Bliv Brandmand Nu’, således at de nu kan bruges i vores system. Det drejer sig både om folderen, der er møntet på kommende brandfolk, men også den til arbejdsgiverne. Der vil blive sendt et par eksemplarer ud til alle værn, og efterføl-gende kan der så rekvireres flere efter be-hov. Herudover er der opgaver, der hedder både holdledere og chauffører med stort kørekort. Nogle opgaver, som kommunen nødvendigvis bliver nødt til at være en del af. Både med disse to opgaver, men også tilgang i det hele taget, må man gerne både tænke kreativt og hjælpe hinanden – kommunen og det frivillige brandværn.

Kunne man, som et eksempel, tænke sig, at de ansatte ved kommunens Vej og park-afdelinger alle var uddannede brandmænd. Jeg tror, at de i rigtig mange tilfælde befinder sig inden for fem minut-ter fra en brandstation. Der kunne være andre mindst lige så gode forslag. Men mit ønske for 2011 er, at vi selvfølgelig går til de udfordringer, der ligger i at drive et frivilligt brandværn, med åben pande. Det skal også være mit helt store ønske, at de opgaver, der ligger og venter, bliver løst på en god og forsvarlig måde, på nøjagtig de samme præmisser, som vi altid har gjort. Det vil som altid komme hele den sønder-jyske befolkning til gode.

Godt nytår og velkommen til 2011.

Det samlede beredskab får i både 2011 og 2012 tre mio. kr. til hvervning, som vil blive fordelt på flere områder. Der vil komme nogle fælles tiltag, men der vil også være mulighed for ansøgninger til lokale projekter, som jeg bestemt håber,

at nogle vil gøre brug af.


DSRS Kerteminde 15


16 Ny landschef

else HØjsager ny landsCHeFPer den 1. januar har præsident Bjarne Laustsen udpeget Else Højsager til positionen som Beredskabsforbundets landschef efter Bent Mortensen.

Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen har besluttet at fratræde positionen som landschef med udgangen af 2010. Bent Mortensen har en lang karriere bag sig i Beredskabs-forbundets regi og har bestridt landschefposten siden juni 2003. – Bent Mortensen har været en stærk drivkraft bag udvik-lingen af forbundets aktiviteter i sin periode som landschef, udtaler Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen, og

udtrykker sin tak til Bent Mortensen for den betydelige indsats, som Bent Mortensen har lagt i arbejdet med Beredskabsforbundet. Som ny landschef har præsident Bjarne Laustsen udpeget Else Højsager med virkning per den 1. januar 2011. Else Højs-ager kommer fra en position som regionsleder for Beredskabs-forbundets region Syddanmark.

Bjarne laustsen siger tak til Bent mortensen

Civilforsvaret. Siden har hun beklædt en række lederstillinger, først i Danske Kvinders Beredskab og senere hen i Beredskabsforbundet, herunder kredsle-derstillinger og regionslederstillinger, frem til hun i 2005 overtog ansvaret for region Syddanmark.

På den arbejdsmæssige front er Else Højsager uddannet lærer med eksamen fra Haderslev Seminarium i 1965. Siden da har hun virket som lærer. I de sidste mange år har hun arbejdet ved Vejle Amts Voksenspecialskole i Kolding, hvor hun de seneste 10 år var afdelingsleder for kursusafdelingen. Men Else Højsager har ikke bare undervist. I regi af det frivillige arbejde har hun i årenes løb vedvarende uddannet sig til de opgaver, der blev stil-let, såvel på det faglige plan som på det ledelsesmæssige område.

Else Højsager er en initiativrig frivillig, der altid har søgt at gøre en indsats der, hvor hun har set et behov. Til eksempler kan nævnes:• ProjektØstbørn,hvorbørnehjemsbørn

fra de fattigste egne af Polen hvert år gæster Danmark i sommerferien. Else Højsager har i mange år været leder af sommerlejren i Kolding.

Else Højsager kommer senest fra stillingen som regionsleder for Beredskabs-forbundets region Syddanmark. En stilling, hun har varetaget siden 2005. Men Else Højsager har en lang karriere bag sig som frivillig. En karriere, der startede i 1977, hvor Else Højsager blev frivillig ved

• IforeningenBarakkensVenner,dereren støtteorganisation for Beredskabsfor-bundets Informationsbarak i Frøslevlej-ren, er Else Højsager aktiv i ledelsen.

• Beredskabsforbundetsselvforsvarskur-ser, hvor Else Højsager i en halv snes år har været den ansvarlige og drivende kraft.

• FørstehjælpsområdetiDanmark,hvorElse Højsager både er en aktiv instruk-tør og på den ledelsesmæssige front en betydelig frontløber for at uddanne danskerne til at være selvhjulpne.

Else Højsagers uegennyttige indsats har på mange måder været med til at præge frivilligtanken i redningsberedskabet, og det er hun blandt andet blevet hædret for ved Beredskabsforbundets Hæderstegn allerede i 1987 samt tildelingen af red-ningsberedskabets Frivilligpris i 2008.

Med Else Højsager som ny landschef for Beredskabsforbundet vil forbundet være i trygge hænder.

Ny regionsleder i Syddanmark er Preben Jakobsen, som er udpeget til posten efter Else Højsager.


Stillingsopslag 17

ProFilVi forventer af dig, at du er:

Samarbejdsorienteret – et afgørende krav da vi er en frivillig organisationUdviklingsorienteret og visionærResultatsøgende og præstationsorienteretRobust med en høj personlig integritetVelformulerende i skrift og tale Forhandlingsvant med en nobel og tillidsvæk-kende personlig fremtræden

kvaliFikationerVi ser gerne, at du har en beredskabsfaglig indsigt, men det er intet krav.

Det er stærkt ønskværdigt, at du har en bredere le-delsesmæssig baggrund/erfaring og meget gerne også erfaring med politisk arbejde.

Det forventes, at du behersker engelsk på minimum et lettere forhandlingsniveau.

oPgaverDu vil indgå i forbundets topledelse og skal sammen med forbundets præsident og vicelandschef varetage de overordnede relationer til landspolitikere, mini-sterium, styrelse, væsentlige samarbejdspartnere og organisationer samt forbundets regioner.

Landschefens særlige overordnede arbejdsområder er de politiske forhold, de organisatoriske forhold og den strategiske udvikling af Beredskabsforbundet.

suPPlerende oPlysningerPositionen som landschef er ulønnet, dog ydes der kontorholds- og telefongodtgørelse efter SKAT’s takster. Der er fri uniform, og Beredskabsforbundet betaler naturligvis dine befordringsudgifter i forbin-delse med varetagelse af stillingen.

Du skal påregne en del mødeaktivitet, også i dag-timerne.

Ansøgningsfristen er udgangen af februar måned. Ansøgninger mrk. ”landschef” stiles til ”Præsident Bjarne Laustsen” og sendes pr. mail til [email protected].

Der afholdes ansættelsessamtaler med landsledelsen lørdag den 2. april.

Øvriginformationomstillingen,herunderenmeredetaljeret funktionsbeskrivelse, kan fås ved henven-delse til:

Præsident Bjarne Laustsen (MF) på telefon 3337 4041 eller e-mail: [email protected]

Landschef Else Højsager på telefon 2251 3119 eller e-mail: [email protected].

landschef til BeredskabsforbundetDa Bent Mortensen med udgangen af 2010 er fratrådt som landschef, og da Else Højsager, der tiltrådte stillingen som landschef den 1. januar i år, kun ønsker at varetage stillingen frem til Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni 2011, søger vi en engageret person med lyst og energi til opgaven fra samme tidspunkt. Landschefen udpeges for en 2-årig periode ad gangen.


18 International Personelpulje

Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje består af fastansatte både civile og uniformerede, reservebefalings-mænd, tidligere værnepligtige, frivillige fra det statslige og kommunale beredskab og endelig specialister. Specialisterne er typisk tilknyttet puljen på grund af deres civile kompetencer som fx læge, sygeple-jerske, bygningsingeniør m.m. Puljen har over 400 medlemmer. Puljen forvaltes i Beredskabsstyrelsen, hvor alle data om medlemmerne registreres elektronisk i

styrelsens PLOG-system, hvor også alle oplysninger om deltagelse i styrelsens kurser er lagret. Beredskabsstyrelsens Internationale Beredskab har ansvaret for alle internationale missioner herunder udvikling af beredskabet. Udvælgelse til missioner sker i Beredskabsstyrelsen i et samarbejde mellem Center for Uddan-nelse og HR udvikling (CUH), Internatio-nalt Beredskab (IBR) og den afgivende myndighed.

Bliv medlemHvis man gerne vil være medlem af puljen, fordi man ønsker at blive udsendt, skal man udfylde en optagelsesblanket og sende den til Beredskabsstyrelsen. Hvis man allerede er tilknyttet en af Beredskabsstyrelsens afdelinger som fx frivillig, skal man sende sin ansøgning via den afdeling, som man er tilknyttet. I forbindelse med tilmelding til puljen, skal det også vurderes, hvor det nye medlem passer ind i beredskabet. Beredskabet

BeredskaBsstyrelsen yder HjælP i verdens BrændPunkterMed Beredskabsstyrelsens Internationale Personelpulje står en lang række personer klar til at hjælpe rundt omkring i verden. Måske er der også brug for dig?

Af MAds JAkobsen | foto: beredskAbsstyrelsen


International Personelpulje 19

BeredskaBsstyrelsen yder HjælP i verdens BrændPunkter

har gennemgået en stor udvikling inden for de sidste par år – særligt på grund af forøgelsen af missioner.

I 2010 var Beredskabsstyrelsen på flere, større missioner af længerevarende karakter; Haiti, Chile, Polen, Pakistan og Libanon (særlig FN-mission). Da året var omme, havde mere end 100 personer været udsendt med Beredskabsstyrel-sen. Beredskabsstyrelsens internatio-nale beredskab er opbygget omkring 12 internationale moduler. Et modul består af uddannet personel og materiel. Bered-skabsstyrelsen deltager selvfølgelig ikke kun i missioner, hvor modulerne finder anvendelse, men også i missioner, hvor der er behov for specialister som fx ved vurdering af olieforurening i Libanon i 2006. Hvert nyt medlem bliver ved vurde-ring af medlemskab matchet i forhold til de internationale moduler. Et medlem kan sagtens tilhøre flere moduler og på forskellige niveauer. Modulerne inddeles normalt i tre funktionsniveauer: Leder, specialist/tekniker og hjælper.

Et kommende medlem forventes at kunne byde ind med en bred beredskabsfaglig

baggrund eller en civil baggrund i forhold til specialisterne. Jo mere uddannelse og erfaring, desto større er chancen for at blive udsendt. Missionerne er blevet mere komplekse, og der stilles store krav internationalt til de nationale teams eller personer, som udsendes. Ved de fleste missioner er Beredskabsstyrelsen udsendt under FN eller EU. Man skal i øvrigt ikke have gennemgået international uddan-nelse eller have været udsendt for at blive medlem af puljen. Men det er da en fordel.

Hvordan sker udsendelse?Beredskabsstyrelsen er Danmarks natio-nale focal point – dvs. alle internationale anmodninger om akut hjælp sendes til Beredskabsstyrelsen, som enten selv ta-ger sig af opgaven eller videresender den til relevant myndighed. Alle Beredskabs-styrelsens udsendelser skal dog godken-des og finansieres normalt af Udenrigs-ministeriet. Når en udsendelse/mission er blevet godkendt – hvilket sker meget hurtigt – iværksættes udvælgelse af per-sonel til missionen. Deltagelse i missioner er naturligvis frivillig. Hvis man ikke er ansat i styrelsen, får man en missionsbe-stemt kontrakt med styrelsen. Man får en særlig international løn under udsendelse. Beredskabsstyrelsen sørger også for vacci-nationer, forsikring, mundering m.m. Det er dog meget vigtigt, at man er forberedt på, at til nogle udsendelser har man kun et par timer til at pakke, inden man skal af sted. Det er derfor endnu vigtigere, at man har talt med sin arbejdsgiver og ikke mindst sine pårørende.

Hvis man bliver udvalgt til udsendelse, vil man typisk blive kontaktet pr. telefon. Det er derfor vigtigt, at man altid har op-dateret sine oplysninger i PLOG-systemet. Sammensætningen af holdet afhænger fuldt ud af opgaven og det eventuelle modul, som sendes med.

uddannelseDer er en stor udnyttelse af den nationale beredskabsfaglige uddannelse – dvs. dual

use. For eksempel var pumpeindsatsen i Polen ikke så meget anderledes end de andre pumpeindsatser, som beredskabet havde været ude til i Danmark på grund af oversvømmelser. Her var der brug for en bred og solid national beredskabsud-dannelse og erfaring. Andre udsendelser er en kombination af national og inter-national uddannelse og erfaring. Bered-skabsstyrelsen har nogle internationale kurser, som kan ses i kursuskataloget på www.brs.dk. Der er flere uddannelser inden for modulberedskabet på vej.

Hvis man i øvrigt vil udsendes med redningsholdet dvs. USAR (Urban Search and Rescue), så skal man have gen-nemgået og bestået den særlige USAR-uddannelsevedentenDFIØstellerVest.Beredskabsstyrelsen gør også brug af FN og EU-kurser. Hvis man ikke er ansat i Beredskabsstyrelsen, skal deltagelse i uddannelse gå igennem IBR og CUH. Regelsæt for deltagelse i styrelsens inter-nationale kurser er det samme for andre kurser, som udbydes af styrelsen.

inFormation om PuljenInternationalt Beredskab udgiver flere gange årligt et nyhedsbrev for puljens medlemmer, som kan læses på www.brs.dk under Internationalt Beredskab. Her findes også folderen om Liba-non brandberedskab, som er en særlig FN-mission sammen med Forsvaret. Derudover afholdes også temadage og seminarer for medlemmerne. Internationalt Beredskab deltager også gerne i møder eller andet med foredrag om det internationale beredskab og puljen.

I 2010 var Beredskabsstyrelsen på flere, større missioner af længerevarende karakter; Haiti, Chile, Polen, Pakistan og Libanon (særlig FN-mission).


20 Hvervekampagne

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af brand-dragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

Mød os på Beredskabchefernes

Årsmøde. Vi er på stand nr. 22

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . DenmarkTel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Beredskab_H297xB210_april2010.indd 1 12/04/10 09.16


Frivillige og deltidsansatte brandfolk 21

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet grobund for en styrkelse af hverveindsatsen af frivillige og deltidsan-satte brandfolk til det danske rednings-beredskab. Beredskabsforbundet har fået til opgave at stå for udmøntningen af puljen. – Vi er utrolig glade for den pulje på i alt 2 x 3 millioner kroner, der skal sikre støtte for yderligere rekruttering og fastholdelse af de frivillige brandfolk i Sønderjylland samt deltidsansatte brand-folk på landsplan. Det er en absolut nød-vendighed, at vi sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden i vores samfund. Men det er blevet sværere at rekruttere frivil-lige og deltidsansatte. De skal kunne være fremme på brandstationen og klar til afgang inden for fem minutter. Den gruppe, der har mulighed for dette i både dag- og nattetimerne, bliver mindre og mindre, og derfor er vi nødt til at fokusere på området nu, fortæller præ-sident for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, MF (S).

Puljen på i alt 6 mio. kroner er en fortsættelse af den hvervekampagne, der kører på www.blivbrandmandnu.dk. Men

hvor kampagnen tidligere kun fokuse-rede på deltidsansatte brandfolk, så om-fatter den nu også frivillige brandfolk i Sønderjylland. Og det glæder formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsfor-bund, Arne Christensen: – Det glæder mig, at frivilligele-mentet også bliver styrket i denne omgang. Tilgangen af nye frivillige til brandværnene i Sønderjylland er stagneret, og derfor ser jeg frem til en lokal fokusering på hvervning i løbet af de to næ-ste år, forklarer Arne Christen-sen.

Som et led i kampagnen bliver der ansat to konsulenter, der får til opgave at styrke hverveindsatsen lokalt i samarbejde med de forskellige bered-skaber. I fællesskab skal de finde ud af, hvilke fokusområder og muligheder der er i lokalområdet for at hverve frivillige og deltidsansatte brandfolk.

I Sønderjylland mangler der i øjeblik-ket frivillige brandmænd i en række af brandværnene. På landsplan viser sene-ste tal ligeledes, at der mangler omkring 150 deltidsansatte brandmænd.

Beredskabsforbundet skal være ankermand på hvervekampagne.

Frivillige og deltidsansatte brandfolk skal hverves lokalt



22 Brandmandsuddannelse

Efter lidt over et år med evalueringer og et tæt samarbejde mellem brugere og interessenter er Beredskabsstyrelsen nu klar med den nye uddannelse til brand-mand. – I efteråret 2009 påbegyndte vi opga-ven med at justere og forny uddannelsen. Det er sket i et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører, der alle har konkrete erfaringer med brandmandsarbejdet, fortæller uddannelseskonsulent Michael Rasmussen fra Beredskabsstyrelsen.

Om selve arbejdsprocessen fortæller han endvidere:

– Revisionsarbejdet blev organiseret og gennemført med en faglig arbejdsgruppe, der løbende fik sparring, faglige input og forslag til justeringer fra en referen-cegruppe. Disse to grupper bestod af personel fra redningsberedskabet samt repræsentanter fra de faglige organisa-tioner.

tilfredshed med resultatetDer er bred og grundlæggende enighed om indholdet af de reviderede uddan-nelsesplaner for Grund- og Funktionsud-dannelse Indsats. Aktørerne bag den nye uddannelse er glade for, at tidligere

selvstændige uddannelsesmoduler såsom Fællesuddannelse og Håndtering af tilskadekomne nu er integreret i den samlede uddannelse. Ydermere er der i endnu højere grad fokus på, at den nød-vendige teori primært skal gennemgås som en integreret del af øvelserne.

De væsentligste ændringer i uddannel-sen til brandmand er:• Grunduddannelsenslængdegårfra

37 til 74 timer. Dog forbliver længden for hele uddannelsen uændret på 222 timer.

• Håndteringaftilskadekomne-uddan-

ny Brandmands-uddannelse På PladsI oktober 2009 blev en revision af brandmandsuddannelsen iværksat. Anno 2011 ser en ny, opdateret uddannelse med fokus på praktik og læring dagens lys. Alle beredskabsfaglige aktører står bag den nye uddannelse.

Af line nielsen | foto: henrik bitsCh hAnsen / Colourbox.CoM


Brandmandsuddannelse 23

Letvægtsløsningentil de tunge

nødsituationer.

Engangs beskyttelses-dragter til

ethvert tænkeligt beredskab.

STENNEVAD A/SLillebæltsvej 1-3 · 6715 Esbjerg NTelefon 75 14 40 00 · Fax 75 14 44 73E-mail: [email protected]

www.stennevad.dk

Få mere info hos:

ny Brandmands-uddannelse På Plads

nelsen på 20 timer er nu inkluderet i grunduddannelsen. Ligesom Fælles-uddannelsen på 17 timer også er fordelt direkte i grund- og funktions-uddannelsen.

• Igrunduddannelsenbrugesderendelflere timer på frigørelse af fastklemte i køretøjer, således at en grunduddan-net person kan arbejde selvstændigt ved de hyppigst forekomne uheld med personbiler.

• Dererskåretnedpådet,sombru-gerne havde kaldt ’unødvendig teori’, hvilket ligeledes indebærer et skift fra teoretiske lektioner til, at den nødven-dige teori gennemføres ude ved den praktiske lektion.

• Deltagerneskompetencerinddragesihøjere grad ved hjælp af en kompe-tenceprofil, som uddannelsesstedet udarbejder før uddannelsesstart eller tidligst muligt i forløbet. Kompeten-ceprofilen udarbejdes på baggrund af en samtale med instruktøren eller et skema, som deltageren udfylder.

• Heleuddannelsenbeskrivesnuvedhjælp af kompetencemål og indhold-stemaer. Uddannelsesplanen består af en uddannelsesbeskrivelse, en rammeplan, et vejledende skema og

en vejledende læreplan. Denne måde at beskrive uddannelse på kaldes også for læringscirklen bestående af: Planlægning – Gennemførelse – Evaluering (i en kontinuerlig cirkulær form).

• Dererogsålavetmindreændringeri prøvens indhold. Prøven består fortsat af 15 spørgsmål, hver med en A- (praktisk), en B- (primært praktisk) og en C-del (teoretisk). Der vil fortsat være 12 mundtlige/teoretiske spørgs-mål til C-delen i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen.

overgangsuddannelseBeredskabsstyrelsen vil udsende en beskrivelse af en supplerende overgangs-uddannelse for brandfolk, der har den nuværende grunduddannelse, men som ønsker at fortsætte deres uddannelses-forløb med den nye funktionsuddan-nelse. Denne supplerende uddannelse vil blive gennemført i nødvendigt omfang og kun frem til 2013, da der til denne tid ikke bør være flere deltagere med en gyldig og oprindelig Grunduddannelse Indsats fra 2004. Der vil i en periode frem til den 1. juli 2011 være en over-gangsperiode, hvor begge uddannelser

fortsat kan gennemføres for at give de forskellige uddannelsessteder mulighed for at justere i deres planer, inden de påbegynder den nye uddannelse.

Beredskabsstyrelsen regner med at ’tage på tur’ rundt i landet i 2011 for på bedst mulig vis at introducere den nye uddannelse samt hjælpe og støtte eksi-sterende holdledere/instruktører i deres forståelse af denne nye måde at beskrive uddannelse på.


24 Redningsveste

En undersøgelse lavet på www.min- baad.dk viser, at ud af 338 deltagere bruger hele 39 % ikke redningsvest, når de er ude at sejle. Det nedslående billede vil Beredskabsforbundet forsøge at ændre i løbet af foråret, hvor kampagnen ”Morfar ønsker sig en redningsvest” lanceres. – At skabe sikkerhed for sejlere er en naturlig aktivitet for Beredskabsforbun-det. Vi er ved at afslutte en kampagne, hvor alle fritidssejlere har fået tilbudt et førstehjælpskursus målrettet søsporten. Generelt har vi stor ekspertise i forebyg-gende kampagner, og med midlerne fra TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et område, hvor der er stort behov for dette. Vi skal gerne have ændret adfærden blandt fritidssejlerne og lystfiskerne, så antallet, der bruger redningsveste, stiger, fortæller Beredskabsforbundets landschef Else Højsager. Kampagnen går i luften i starten af april.

TrygFonden har sidste år offentliggjort en ny druknestatistik. Alkohol og ingen redningsvest er fremtrædende årsager ved fritidsulykkerne. I alt døde 998 personer som følge af drukning i Danmark i perio-den 2001-2008. Af disse var 552 ude for en drukneulykke, 347 begik selvmord, fire blev dræbt, mens dødsårsagen bag de resterende 95 tilfælde var ubestemt.

sejlerne skal Bruge

redningsveste


Beredskabsforbundet skal med midler fra TrygFonden køre landsdækkende kampagne til foråret.

ulykkesrelateret drukning 2001-2008Der er følgende karakteristika for personer druknet som følge af ulykke i Danmark:• 552personerdødesomfølgeaf

drukning i Danmark i perioden 2001-2008.

• Dervarlangtfleremænd (86 %) end kvinder (14 %).• Detårligeantaldrukneulyk-

ker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008.

• Drukneulykkernesketeisærforvoksne. 67 % var over 45 år, mens kun 8 % var under 18 år.

• Alkoholvarenfaktorihverfjerde drukneulykke blandt voksne (27 %), særligt udtalt

ved havneulykker (53 %).• Antalletafhavneulykkerer

faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden med hhv. 12 og 11 ulykker i de to år, mod et gennemsnit på 17 ulykker i perioden; og i sær-deleshed i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet lå højt med hhv. 22 og 23 havneulykker.

• Detrehyppigstestederfordrukneulykker var: Åbent hav eller fjord (25 %), ved havne (25 %), langs kysten (19 %) eller i sø (8 %).

• Detrehyppigsteaktiviteterfor-bundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21 %), badeulykker (19 %) og drukne-ulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17 %).

• Vedhverfemtedrukneulykkemangler der oplysninger om den forudgående aktivitet før ulyk-ken.

• Omstændighedernebagbørnsdrukneulykker afhang af barnets alder. Spædbørn druknede i badekar, småbørn ofte i have-bassiner og større børn især ved badning.

Fokus på fritidsulykkerne til havsI alt skete der 117 drukneulykker i forbindelse med fritidsaktiviteter i båd i perioden 2001-2008. Af disse skete 102 på åbent hav eller fjord, syv i havneom-råde og seks i sø eller å. Alle druknede var voksne personer, hvoraf hovedparten var mellem 45-64 år, og 96 % af de druknede var mænd. Godt en tredjedel skete ved lystfiskeri/jagt, hvor langt de fleste var sejlet ud i små joller for at fiske eller røgte garn/ruser. Mens over halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse med almindelig fritidssejlads. I syv ud af de 117 drukneulykker bar afdøde ifølge dødsattesten en redningsvest, i 10 tilfælde bar afdøde ingen redningsvest. For de øvrige var det uoplyst, om de bar redningsveste. Alkohol var indblandet i 20 af disse drukneulykker. De fleste ulyk-ker skete som følge af, at båden kæntrede eller ved, at sejleren faldt over bord. De udløsende årsager til disse hændelser er dog ofte ukendte.

ikke kun drukneulykker til havsI alt druknede 92 personer i forbindelse med færdsel på havne i Danmark i perio-den 2001-2008. To var børn på 17 år, og resten var voksne personer over 18 år. Langt hovedparten var mænd, og oftest var den druknede mellem 45 og 74, og i 13 % af drukneulykkerne faldt vedkom-mende angiveligt over bord fra en båd, som lå i havn. Kun 14 % af ulykkerne blev overværet af andre, og ulykkerne blev ofte først opdaget ved, at afdøde var savnet dagen efter af pårørende/arbejds-pladsen eller blev fundet liggende livløs i havnebassinet. Som følge heraf blev genoplivning kun forsøgt i 19 % af tilfæl-dene. Af dødsattester og redningsrappor-ter fremgår det, at 10 personer er faldet i havnen under på- eller afstigning af båd, otte personer er faldet i havnebassinet fra bådebro/havnemole, kaj eller lignende, mens tre er faldet over bord fra deres båd. Karakteristisk for denne gruppe af ulykker er den hyppige tilstedeværelse af alkohol. I 63 % af drukneulykkerne vides afdøde at have været påvirket på ulyk-kestidspunktet. Derudover blev yderligere otte personer beskrevet som alkoholmis-brugere, men det vides ikke, om de på ulykkestidspunktet var berusede.


DFI Information 25

Mens hele Danmark skålede og ønskede hinanden godt nytår, var to indsatsgrupper af frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene på arbejde, og de sikrede en tryg og festlig nytårsaf-ten for københavnerne. Hos Københavns Brandvæsen deltog frivillige fra Beredskabs-styrelsen Hedehusene, traditionen tro, i slukningen af brande nyt-årsnat. Beredskabsstyrelsen Hedehusene bemander nemlig hvert år en sprøjte med en holdleder og fem mand, og de fik en lidt travl nat med syv brande. Heldigvis var der ingen med mennesker i fare. På Dronning Louises bro havde frivillige fra KATMED-enheden igen i år opstillet et førstehjælpstelt, hvor folk kunne henvende sig og få behandlet diverse småskader, der nu kan opstå under en ’våd’ nytårsfest. Festen forløb rigtig godt, og førstehjælperne havde en god nat og dermed en god start på 2011.

Frivillige og ansatte ved Beredskabsstyrelsen Hedehusene ønsker alle BEREDSKABs læsere et rigtig godt 2011.

Igen i år oplevede DFI Herning en stigende efterspørgsel efter de frivillige til både nationale og internationale assistan-cer. Der har været indsatser inden for brand, redning, HAZMAT (Hazardous Materials), CBRN, hjælp til politiet samt internationale opgaver. Blandt assistan-cerne var der dog et antal, som skilte sig ud. Året var ikke mere end fem dage gam-melt, før der var bud efter de frivillige. Sneen havde meldt sin ankomst i store mængder, og igennem fire dage deltog de frivillige ved en snes assistancer med persontransport, kørsel med sneplov, afstivninger mv. I februar gentog det hele sig – denne gang i det nordlige Jylland, og igen trådte de frivillige til med sneplov og afstivninger. Efter et voldsomt regnvejr den 18. august, blev Brande-området ramt af mange oversvømmelse. Det skyldtes blandt

andet, at Brande Å løb over sine bredder. Elleve frivillige blev kaldt ind, og i løbet af dagen deltog de ved fire af lænseopga-verne.

En samarbejdspartner, som de frivillige i større og større grad assisterer, er politiet. I 2010 blev de frivillige kaldt til tretten as-sistancer, hvor de løste forskellige opgaver som hjælp til sporbevarelse, opstilling af lys og telte, transport mv. Endelig har 2010 budt på et væld af opgaver vedr. international assistance. Haiti og Chile oplevede begge voldsomme jordskælv, mens Pakistan blev ramt af store oversvømmelser. I alle tre tilfælde har de frivillige været aktiveret ved mange opgaver vedr. transport af materiel og per-sonel. Endvidere var to frivillige udsendt til Pakistan som teknikere. I alt har 27 frivillige deltaget ved 22 transportopgaver i ind- og udland.

Ved årets afslutning havde i alt 204 frivil-lige deltaget i 87 assistancer, hvilket er en kraftig forøgelse i forhold til 2009.

På arrangementssiden var DFI Herning ligeledes aktive i 2010. Som tidligere år deltog vi ved Dragondag på Dragonkaser-nen i Holstebro samt Familiedag og Åbent hus ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Alle steder var der et stort antal besø-gende. Endvidere deltog vi ved et antal mindre arrangementer i form af åbent hus, stævner, mv.

Alt i alt var 2010 et utroligt spændende år, hvor der var rigeligt med opgaver til de frivillige. Efter starten af USAR-projektet hos DFI Herning og den afsluttende klassi-ficering i Belgien, er det da også med stor forventning, at der er endnu flere opgaver i vente i de kommende år.

dFi inFormation

aktivt nytårFrivillige fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene var meget aktive under nytåret.

aktiviteter i 2010 ved dFi HerningFor DFI Herning blev 2010 et umådeligt aktivt og spændende år. Vi har deltaget i mange assistancer, og mandskab fra DFI Herning deltog i klassificeringen af det danske USAR-hold.

Af niels høCk Andersen

Af lArs M. isbye


26 Røgalarmer

Hovedårsagen til, at ældre mennesker ikke får sat røgalarmer op, er for langt de flestes vedkommende, at de ikke kan overskue at gøre det selv.


Røgalarmer 27

Kampagnen blev indledt i starten af november sidste år, hvor det supplerende beredskab i Allerød Kommune opsatte omkring 100 gratis røgalarmer hos byens ældre. Allerød Redningsberedskab valgte at være med i kampagnen for at styrke den forebyggende indsats på området og for at være med til at nedbringe antallet af omkomne og tilskadekomne ved brande. Formålet med kampagnen var at få sat flest muligt røgalarmer op hos ældre mennesker, og efterspørgslen viste sig at være langt større end forventet. Røgalarmerne gik som varmt brød. Det var det supplerende beredskab, der alene løftede den store opgave med at opsætte røgalarmerne, og de ydede dermed en kæmpe indsats som et led i det forebyg-gende arbejde.

ældre er en udsat gruppeForud for kampagnen blev der gjort et stort forarbejde. Det var vigtigt for bered-skabet at formidle kampagnens budskab til målgruppen. Der blev derfor uddelt informationsmateriale om kampagnen bl.a. via byens biblioteker, og der blev taget kontakt til hjemmeplejen, som formidlede budskabet til de svageste ældre i kommunen. Det var dog primært i forbindelse med et møde i Ældresagen i byens pensionisthus, at interessen for at få opsat røgalarmer for alvor blev vakt. På mødet deltog mange af byens ældre og repræsentanter fra beredskabet. Her fortalte beredskabet om røgalarmer og brandsikkerhed. De fortalte endvidere om kampagnen og gjorde opmærksom på, hvor vigtigt det er at have mindst én røgalarm i sin private bolig – især for ældre mennesker, som statistisk set er en

meget udsat gruppe. Derudover fortalte beredskabet om den tryghed, det kan give at få opsat røgalarmer i sin private bolig. event hos ægteparEfter disse tiltag fik beredskabet i Allerød Kommune særdeles travlt ved telefo-nerne. Der kom rigtig mange henvendel-ser fra ældre, som gerne ville have sat røgalarmer op. På kampagnens første dag blev der afholdt en lille event hos ægteparret Marie og Peter Kamsberg på Akelejevej i Allerød. Her deltog både repræsentanter fra beredskabet og fra det supplerende beredskab. Jesper Hammer, formanden for Social- og Velfærdsudval-get i Allerød Kommune, var også inviteret. Han opsatte den første af de i alt 100 røgalarmer. Desuden deltog en journalist fra Allerød lokalavis i eventen. Det var tydeligt, at Peter Kamsberg var meget glad for endelig at få sat en røgalarm op i sin bolig. Han udtalte efterfølgende til Al-lerød lokalavis, at både han og hans kone syntes, at det var et rigtig godt initiativ. Ifølge Peter Kamsberg havde ægteparret længe talt om at få sat en røgalarm op, men det var aldrig rigtig blevet til noget. ”Red farmor”-kampagnen var også en opfordring til yngre familiemedlemmer om at sætte røgalarmer op hos ældre familiemedlemmer, så heldigvis havde ægteparrets datter set beredskabets infor-mationsmateriale omkring røgalarmer og havde taget kontakt til beredskabet.

glæde og tryghedHovedårsagen til, at ældre mennesker ikke får sat røgalarmer op, er for langt de flestes vedkommende, at de ikke kan overskue at gøre det selv. Det er for

besværligt for mange ældre mennesker. Derfor er det også de ældre, der har for-holdsmæssigt færrest røgalarmer i hjem-met. Generelt var de ældre, som fik opsat røgalarmer i forbindelse med kampagnen, meget glade for det. Beredskabet fik i de følgende uger rigtig mange positive tilba-gemeldinger, og kampagnen var således med til at skabe en bevidsthed hos de æl-dre omkring beredskabet og beredskabets forebyggende arbejde. Samtidig skabte kampagnen naturligvis også en større tryghed hos de ældre mennesker, der fik sat røgalarmerne op. En bevidsthed om, at de ville blive alarmeret, hvis der skulle opstå røgudvikling i deres bolig. Én af de tilbagemeldinger, som beredskabet modtog, kom i form af et postkort fra to ældre damer, der begge havde fået opsat røgalarmer. På postkortet takkede og roste de beredskabet for deres venlige og ef-fektive ekspedition. Batteri holder ti årAllerød Kommune var en af de i alt syv kommuner, der deltog i kampagnen. Brand-Bevægelsen tog initiativ til kam-pagnen, og røgalarmerne blev sponsore-ret af TrygFonden. De alarmer, der blev opsat, indeholder et batteri, der holder i ti år. Det betyder, at batteriet ikke skal skiftes så hyppigt. Det er en stor fordel for ældre mennesker, der kan have svært ved at skifte batteriet selv. På sigt kan deltagelse i en sådan kampagne vise sig at spare menneskeliv og penge. Derfor har beredskabet i Allerød Kommune naturlig-vis også planer om at deltage i kampag-nen i det kommende år.

Af AnJA riis rosendAl, Allerød koMMune i foto: brAndbevæGelsen

Det er vigtigt at sikre sig mod brand i sin private bolig. Det ved de ældre i Allerød Kommune, efter at redningsberedskabet valgte at deltage i den landsdækkende ”Red farmor”-kampagne i slutningen af 2010.

Frivillige i allerød opsætter røgalarmer hos ældre


28 Æ’ Sprøjt

De tre brandværn i den sønderjyske del af Vejen Kommune får positiv særbehandling. Kommunen skal i år have sit slukningsberedskab i udbud, men brandværnene i Jels, Rødding og Skodborg slipper for at blive en del af udbudsrunden – i modsætning til Falck. – Det giver slet ingen mening at udby-de frivilligt arbejde, og det var kommissio-nen heldigvis enig i, så derfor forlænger vi aftalen med de tre brandværn uden at sende det i udbud, lyder det fra borg-mesteren i Vejen Kommune, Egon Fræhr

Borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr, roser den indsats, de frivillige brandfolk yder og finder det absurd at skulle sende frivilligt

arbejde uden lønudgifter i udbud.

Arne Christensen, formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, glæder sig over, at brandværnene tilgodeses i en kommune, hvor en stor del af brandslukningen varetages af Falck.

Brandværn sliPPer For udBudVejen Kommune freder de tre frivillige brandværn, mens det slukningsområde, der i dag betjenes af Falck, bliver sendt i udbud med mulighed for konkurrence.

– Det vil være underligt at skulle udbyde det frivillige arbejde, og jeg vil meget gerne være med til at støtte det frivillige arbejde, og jeg synes, værnene gør en go’ indsats. egon fræhr, borgMeSter i Vejen koMMune

(V), der som borgmester også sidder for bordenden i beredskabskommissionen.Den afgørelse modtages med glæde af formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen: – Jeg synes virkelig, at Vejen Kom-mune her ser rigtigt. Vi får ingen løn for vores indsats, så hvordan skulle det kunne sendes i udbud, lyder det fra Arne Christensen.

yder en flot indsatsVejen Kommune strækker sig både nord og syd for Kongeåen, og mens kommunen lægger op til at forlænge aftalen med de frivillige brandværn i fire år uden at sende det i udbud, er situationen en anden nord for Kongeåen i de tidligere Vejen, Brørup og Holsted kommuner. Her har kommunen i dag en aftale med Falck, men den private entreprenør får ikke mulighed for bare at sende en pris. Her skal slukningen i udbud, så reelt kan der være andre end Falck, der byder på opgaven. Sandsynligheden synes dog meget begrænset.

Borgmester Egon Fræhr erkender, at der rent juridisk kan stilles spørgsmålstegn ved kommunens beslutning om at for-længe aftalen med brandværnene uden at sende det i udbud, og som han siger: – Det vil være underligt at skulle udbyde det frivillige arbejde, og jeg vil meget gerne være med til at støtte det frivillige arbejde, og jeg synes, værnene gør en go’ indsats, lyder det videre fra borgmesteren, der samtidig noterer, at der ikke er nogen lov omkring udbud, der tager højde for det frivillige arbejde, som han gerne værner om. – Kommissionen og byrådet var enige i, at slukningsaftalen i den sønderjyske del ikke skal udbydes, men vi kan jo sta-dig ikke vide, om der er nogen, der ønsker den afgørelse prøvet, fortsætter Egon Fræhr. Sker det ikke, tilrettes aftalen med de tre værn, mens der laves materiale, så slukningsaftalen i den nordlige del af kommunen sendes i udbud. Den nye kontrakt skal gælde fra 1. januar 2012 og fire år frem.

Af lln Press | foto: lln Press


Kort Nyt 29

kort nyttuborgfondet støtter samaritertrailer Den 8. december 2010 var en glædelig dag for Beredskabsfor-bundet. Underdirektør fra Tuborgfondet Peter Moe Rasmussen kiggede forbi for at se den nyindkøbte samaritertrailer, som er placeret hos de frivillige i Ringsted. Med sig havde han en kuvert med en bekræftelse på, at Tuborgfondet har doneret 49.000 kr. til samaritertraileren.

I øjeblikket er der omkring 30 frivillige, som er i gang med uddannelsen til samarit. De skal til eksamen i juni, og derefter forventer man, at de kan komme af sted med traileren til diverse arrangementer rundt omkring på Sjælland.

Peter Moe Rasmussen fra Tuborgfondet fortalte, at han modtager ca. 4.000 ansøgninger om året, men at han faldt over Bered-skabsforbundets ansøgning og vurderede, at pengene ville gå til et rigtig godt formål. – Det må være mange organisationer, som kunne have lyst til at få samariterholdet og -traileren ud til festivaler, sportsstævner,

kræmmermarkeder og lignende. Jeg håber, at I kommer ud med traileren rigtig mange gange, når I er færdige med uddannelsen om et halvt år, sagde Peter Moe Rasmussen.

om tuborgfondetTuborgfondets formål er at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Siden oprettelsen i 1931 har fondet med over 890 mio. kr. støttet mere end 17.500 store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse til erhvervsrelateret forskning.

den danske redningsberedskabspris 2010Prisen kan tildeles det danske redningsberedskabs personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, fuld-tids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværns-forbund. Den Danske Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats i 2010, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold. Prisen uddeles af forsvarsministeren den 7. oktober 2011 ved en ceremoni i Holmens Kirke.

Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 kroner. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og ser-viceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året.

Sidste frist for indstilling er mandag den 18. april 2011, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organi-sationer eller prisens sekretariat: Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.: 3524 0023, e-mail: [email protected]æs mere på www.redningsberedskabspris.dk

ændring i Fonds-Bestyrelsen, Barak H1 i FrØslevlejrenEfter at have været medlem af Fondsbestyrelsen siden den 1. september 1999 samt formand for Museums-udvalget og næstformand i Fondsbestyrelsen siden 1. november 1999 ønskede Ragnhild Munk efter dette års udstillingssæson at træde ud af Fondsbestyrelsen og dermed også museumsudvalget.

Bestyrelsen må klart tilkendegive, at Ragnhild Munk gennem alle årene har udfør et stort uegennyttigt, frivil-ligt arbejde for Barak H1. Et arbejde, der er udført med stor omhyggelighed, interesse og indsigt. Et arbejde, hvor hun i perioden 2002 til 2008 var meget støttet af sin mand Søren Munk for, at der kunne oprettes et godt arkiv over de arkivalier, der findes i Barak H1. Søren Munk ydede ligeledes en stor hjælp ved registreringen af de dokumenter, der nu findes i Barak H1’s bibliotek.


30 Regioner og kredse

region syddanmarkAf Preben jAkobSen, regionSLeder

et godt årAtter et år, et godt beredskabsår med masser af aktiviteter, er nu afsluttet. Og jeg vil hermed ønske alle i regionen et rigtig godt nytår og håbe, at det nye år vil bringe masser af spændende oplevelser og opgaver.

Vi har jo her ved årsskiftet i regionen måtte sige farvel til Else Højsager, som fra årsskiftet er udpeget som ny lands-chef frem til landsrådsmødet i juni 2011. Vi vil bestemt i regionen komme til at savne Else og hendes mægtige store en-gagement og gå-på-mod, ligegyldig hvor stor arbejdsopgaven har været. En stor tak til dig, Else, fra os alle i regionen.Vi er alle helt overbevist om, at Else som ny landschef nok skal udfylde alle de mange opgaver, dette medfører, på bed-ste måde for Beredskabsforbundet.

Frank Kristiansen er nu udpeget som 3. viceregionsleder og har som ansvarsom-råde alle kursusaktiviteter i regionen. Tillykke med udpegningen, vi glæder os til samarbejdet.

nytårsParoleLørdag den 15. januar 2011 holdt regio-nen traditionen tro nytårsparole. Denne gang var det Langelandskredsen, der stod for arrangementet, som så således ud: • AnkomsttilLindelse,konfirmandstu-

en vil være åben med kaffe og snitter kl. 10.00

• GudstjenesteiLindelseKirkekl.11.00

• RundvisningpåØrslevskolenkl.12.00

• FrokostiBorgerhusetRudkøbing kl. 13.30• Indledningv.regionslederenkl.14.00• Nytårstalev.1.viceborgmesterLisa

Phil• Afslutningvedregionslederenca. kl. 15.00

Vi påbegynder alle årsmøderne i regionen her først i januar og påregner, at kred-senes årsmøder er tilendebragt den 22. februar 2011.

Tak for året, som svandt og rigtig god arbejdslyst i det nye år.

region sjællandAf dorthe LArSen, info-ASSiStent

årsmØdeEndnu et år er gået med de udfordringer på godt og ondt, som det har indebåret. Regionens kredse samt regionsledelsen har haft travlt både på grund af diverse arrangementer og for nogens vedkom-mende nødvendige omstruktureringer. Mange mandetimer er blevet brugt, og nye projekter er sat i gang, både lokalt og regionalt.Regionens årsmøde afholdes denne gang af Roskilde Beredskab. Dato er den 12. marts. Så reserver venligst denne dag.

NYT FrA rEGIoNEr oG krEdsE

lANdsplANFaCeBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en af-tale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHedsBrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.bered-skab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorPsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 2162 5862www.bf-musikkorps.dk

ny medlemssidePå www.beredskab.dk under fanebladet Beredskabsforbundet finder du en ny sektion for medlemmer af forbundet.


Regioner og kredse 31

Som noget nyt vedtog Regionsledelsen at være vært ved et årligt ’ryste-sammen’-arrangement for de frivillige.

I 2010 blev der inviteret til en tur på Stevnsfortet med guidet rundvisning med efterfølgende spisning. Ca. 30 frivil-lige deltog, og der var bred enighed om, at det var en god dag. Hvis nogen har forslag eller en god idé til dette års ar-rangement, hører vi gerne fra jer.Med håb om et godt og aktivt 2011 ønskes alle et godt nytår.

region Hovedstaden

kreds FrederiksBergAf ib otte, kredSLeder

julemarkedDen 3.-11. december 2010 afholdt Frederiksberg Kommune julemarked på rådhuspladsen, der var rejst et stort og to mindre telte. Der var 46 stadeholdere af forskellig art. Vi dækkede julemarkedet med førstehjælpsvagt og tænding og pas-ning af fire bålsteder på pladsen. Det var godt besøgt i de ni dage, som julemarke-det varede, og vi var forskånet for uheld, der var kun nogle små skader.

virksomHedsBeredskaBAf nieLS erik bøLLing, forMAnd

Har vi en aFtale? Efter forhandlinger i begyndelsen af 2010 blev der formuleret en samar-bejdsaftale mellem Beredskabsforbun-det og Sammenslutningen for Virksom-hedsbererdskab. Samarbejdsaftalen blev fremlagt på vores generalforsamling i marts, der gav den stor opbakning.Vi finder, at aftalen vil have en synergief-fekt, som vil styrke begge organisationer. Samtidig vil sammenslutningens sær-præg og ideologi blive bibeholdt uændret. For at Beredskabsforbundet skal kunne varetage bl.a. politiske/forhandlingsmæs-

sige relationer for os, forudsætter aftalen dog, at mindst 75 % af vore medlemmer – også af troværdighedsmæssige grunde – tilslutter sig aftalen. Alle medlemmer fik efterfølgende tilsendt materiale om aftalen samt et skema, hvor de kunne tilkendegive, om de kan tilslutte sig aftalen eller ej. Vi fik hurtigt en lang række tilkendegivelser tilbage, hvoraf kun ganske få gav udtryk for, at de af forskellige årsager ikke kunne tilslutte sig aftalen.Desværre er der nogle medlemmer – som trods flere erindringer – endnu ikke har

tilbagesendt en tilkendegivelse, så derfor er vi endnu ikke nået op på de nødven-dige 75 %, for at aftalen overhovedet kan have gyldighed.Vi vil nu gøre endnu et forsøg på at få de sidste tilkendegivelser i hus, så aftalen kan få gyldighed.Man kan se hele aftalen ved at følge linket www.virk-bered.dk/samarbejdsaf-talen.htm

Godt nytår til alle.

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG – ODENSE – VEJLE – ESJBERG HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

PCB- og SKIMMELSANERING

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE

STORSKADEBEREDSKAB

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG

HADERSLEV – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN MORS – AULUM – RANDERS – BORNHOLM

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

MM

PID

-nr.

42

10

5

I NIRAS rådgiver vi årligt hundredvis af private og offentlige, danske og internationale kunder om håndtering af specifi kke sikkerhedsmæssige udfordringer.

Hver især er vi f.eks. eksperter i at sikre mod brand, farlige stoffer, indbrud og hærværk, eks-plosioner, oversvømmelse og lignende. Men først og fremmest er vi alle eksperter i at arbej-de sammen på tværs af fag og kompetencer. Det styrker vores kunders samlede sikkerheds-mæssige situation, også når vi kun løser en enkelt opgave.

Dét er tryghed, der tæller.

NÅR TRYGHED TÆLLER

www.niras.dkNIRAS A/S

Anne Sønderskov Nielsen

Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383

E: [email protected]

210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14







Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383


210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14







Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383


210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14







Projektchef, Safety

T: 4810 4306

M: 2948 3383


210x297_FKB_7_2010.indd 1 30-06-2010 14:58:14

beredskab 01, januar, 2011

Documents