BEREDSKAB

nummer 5 · September 2009

tema: Sikkerhed i hjemmet, Side 4-8frivillige på lolland, Side 10

dagpengeregler Svækker beredSkabet, Side 12

- så er alt i orden!

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia­list inden for facility­ og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi­nere menneskelige og hånd­værksmæssige dyder med effektive processer og innova­tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids­ og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kunde­service, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Når skaden er sket... er SSG på pletten

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Nummer 5 - September 2009 - 29. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:12.891Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2008 - 30/6-2009

ISSN 0908-9594

Abonnement:2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Samfundsrevsere er ofte selvhøjtidelige og ganske ulidelige at høre på. Denne leder skal ikke opfattes som sådan, det er i hvert fald ikke hensigten.

Målet er derimod at starte en debat om, hvorvidt vi i det danske redningsbered-skab bruger frivillige i et fornuftigt omfang.

Siden Anden Verdenskrig har redningsbe-redskabet haft tradition for at anvende frivillige inden for brand og redning.

Som det aktuelt er, anvender kommu-nerne færre frivillige end tidligere. En tendens, der har vist sig fortløbende i de senere år, og antallet af frivillige i redningsberedskabet er i dag det laveste i mands minde.

Forsvarsministeren har i flere omgange fremsat det synspunkt, at frivilligheden er et betydeligt moment, som kommunerne skal anvende i den risikobaserede dimen-sionering af beredskaberne.

Kommunerne lider generelt under beskæ-ringer og tiltag, der reducerer deres ser-vice over for befolkningen. Dertil kommer, at det bliver stadig sværere at rekruttere deltidsansatte brandfolk.

Set i sammenhæng med regeringens synspunkt om øget anvendelse af de frivil-lige, rekrutteringsproblemerne med de deltidsansatte brandfolk og kommunernes

økonomi, har Beredskabsforbundet svært ved at se, hvorfor der ikke fra kommunal side sker en øget indsats for at rekrut-tere til og styrke frivilligheden i brand- og redningsberedskabet.

Vi vil derfor opfordre Kommunernes Landsforening, landets borgmestre og Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefer til at fremme det frivillige islæt ved landets redningsbedskaber.

Som organisation står Beredskabsforbun-det altid parat til lokalt at gå i dialog om at rekruttere til og styrke frivilligheden kommunalt.

BEREDSKAB

Sikkerhed for ældre. . . . . . . . . . . . . . . 4

Sikkerhed i hjemmet . . . . . . . . . . . . . . 6

Sommerhuskampagne har ramt plet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Kommunen står bag de frivillige . . . . . 10

Venter på arbejdsgruppen . . . . . . . . . 12

Undersøgelse af instruktører . . . . . . . 14

Samarbejde frem mod forliget . . . . . . 15

Førstehjælpskurser i 2010. . . . . . . . . 15

FKB Årsmøde 2009 . . . . . . . . . . . . . . 16

Ny uddannelse får katastrofer på skemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Ungdomsbrandvæsen til Legoland-event . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Gratis jobportal . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Hvordan undslipper du et kamphundeangreb?. . . . . . . . . . . . 20

Når skaden ER sket. . . . . . . . . . . . . . 21

Liv skal reddes til søs . . . . . . . . . . . . 22

Brand i boligen . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Frivillig på Langelandsfestival . . . . . . . 24

Læserrejse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Overrækkelse af hæderstegn . . . . . . . 27

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Regioner og Kredse . . . . . . . . . . . . . . 29

IndholdER FRIVIllIGhEdEn dØdI dAnMARK?

Deadline til næste nummer den 2. november 2009

- bladet udkommer den 26. november 2009

Forsidefoto:Polfoto

beredSkab3

leder

beredSkab4

tema: Sikkerhed i hjemmet

Af Mads Jakobsen

Risikoen for faldulykker stiger med alde-ren, og faldulykker blandt personer på 60 år og derover medfører årligt mere end 45.000 henvendelser til skadestuer, hvor-af ca. 13.000 tilskadekomne efterfølgen-de bliver indlagt på sygehus. Yderligere resulterer faldulykker i ca. 1.350 dødsfald om året blandt den ældre befolkning. Stør-stedelen af brandofre er ligeledes 60 år eller derover. I 2008 var 38 af de 90, der omkom i dødsbrande, over 67 år. Men en stor del af disse ulykker kan undgås med information og undervisning.

Foredrag og sikkerhedstjekBedre Ældresikkerhed er et landsdæk-kende projekt, som målretter sikkerheds-indsatsen til de områder, hvor den ældre befolkning er særligt udsat: I hjemmet. Formålet er at forebygge og mindske ulyk-ker blandt ældre samt at sikre dem og deres hjem. Ældresikkerhedskonceptet omfatter et 3 timers foredrag om forebyg-gelse af ulykker, brand samt personlig sikkerhed, og hvis det ønskes, kan man købe et fysisk sikkerhedstjek af hjemmet, som omhandler brand- og el-sikkerhed, tyveri/kriminalitet m.m. Målgruppen er borgere på 60 år og opefter, som er vel-fungerende i eget hjem. – Med konceptet håber vi, at vi via oplys-ning og forebyggelse kan være med til at hindre ulykker og i sidste ende redde liv, fortæller konsulent i Beredskabsforbundet Benthe Petersen.

Målrettet ældresikkerhedsindsats Beredskabsforbundets frivillige er specielt uddannede til at holde foredrag om ældre-sikkerhed og til at foretage sikkerhedstjek i ældres hjem i samarbejde med Falck. Der er endvidere etableret samarbejde med Ældre Sagen, Ældremobiliseringen og Ergoterapeutforeningen. Beredskabs-forbundet har udarbejdet et informations-katalog samt en plakat om konceptet, som kan rekvireres ved henvendelse til forbundets landskontor. Foredragene holdes for grupper på 10-30 personer, og tilmelding sker som gruppe.

www.bedre-aeldresikkerhed.dk

Sikkerhed for ældre”75-årig mand omkommet i brand”, ”Ældre kvinde faldt og brækkede hofte”. Sådanne overskrifter ses desværre ofte i medierne. Beredskabs-forbundet har derfor udviklet et koncept, som sætter fokus på ældres brand- og faldulykker, hvilket er nogle af de hyppigste årsager til skade-stuebesøg blandt ældre.

Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 73 48 52 05, www.lotek.dk, info@lotek.dk

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

Termiske kameraer - K250 / SD250Lotek præsenterer en helt ny generation in-den for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

K250 / SD250 tilbyder bl.a.:

• Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold

• Ice™ Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet

• 1000+ - giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 oC

• Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250)

Læs mere om vores kameraer på www.lotek.dk eller kontakt os på

70 13 52 00.

beredSkab6

tema: Sikkerhed i hjemmet

Sikkerhed i hjemmetSikkerhed i hjemmet er vigtigt, da mange ulykker sker her. Og en stor del af dem kunne være undgået, hvis en række råd blev fulgt. Men sikkerhed kan også handle om at holde indbrudstyven ude.

Af Mads Jakobsen

KemikalierForgiftninger medfører hvert år omkring 600 dødsfald, 8.000 indlæggelser og 12.000 skadestuebesøg i Danmark. Mange af disse forgiftninger kan imidlertid undgås ved en forebyg-gende indsats.

Gode råd om farlige kemikalier• Læs altid advarselstek-

sten på emballagen, og følg derefter brugsanvis-ningen nøje.

• Opbevar alle kemiske produkter uden for børns rækkevidde. Farlige produkter med advarsels-mærkning skal placeres på et absolut børnesik-kert sted - også selv om produktet er i børnesikker emballage.

• Kemiske produkter skal altid opbevares i origina-lemballagen for at undgå forveksling, og for at advarselsteksten skal kunne læses umiddel-bart.

• Hold emballagen tæt luk-ket. Se efter, at børnesik-ret emballage er forsvar-ligt lukket.

• Undgå unødvendig brug af kemikalier.

• Tag hensyn til både men-nesker og miljø.

Børn er særligt udsatteBørns forgiftninger er normalt ikke alvorlige, men

der er undtagelser, da der findes mange farlige kemiske produkter, planter og medicin i vores hjem. Al-vorlige forgiftninger af børn kan forebygges ved at være omhyggelig med følgende:• Hold medicin, jerntablet-

ter og vitaminpiller uden for børns rækkevidde.

• Opbevar kemikalier util-gængeligt for børn.

• Sæt børnesikre kapsler tilbage på flasken efter brug.

• Undlad omhældning af kemiske produkter til uoriginal emballage, som fx sodavandsflasker.

• Lær børn omgang med planter, bær, ukendte beholdere m.v.

FørstehjælpSe ikke tiden an, hvis du tror, der kan være sket en forgiftning. Det kan vare flere timer, inden man viser tegn på forgiftning. Med-bring altid produktet, me-dicinglasset, emballagen, plantedele eller lignende, hvis du tager til lægen eller på skadestuen.

Hvis du har spist eller druk-ket noget giftigt• Fjern eventuelle rester fra

munden med en finger, og skyl munden med vand.

• Giv et glas væske, fx mælk eller vand.

• Hvis det er et ætsende

RøgalarmerI gennemsnit omkommer 80 danskere hvert år i brande. Et tal, der kunne nedbringes, hvis flere danskere satte røgalarmer op. Specielt ældre er en stor risikogruppe, og det er netop vigtigt pga. af deres nedsatte reaktionsevne, at de bliver advaret i tide.

Sæt den rigtigt op!Opsætning· Placer en røgalarm i følgende rum: Soveværelse, stue og

gang.· Røg stiger opad. Sæt derfor røgalarmen så højt som mu-

ligt. Sæt den i loftet og midt i rummet (placer den ikke i et hjørne).

· Sæt ikke røgalarm op i køkken eller på badeværelse. Det vil give mange fejlalarmer pga. mados og damp.

Vedligeholdelse· Hav altid et ekstra batteri liggende, hvis du har en

røgalarm med udskifteligt batteri. Tag ikke batteriet fra røgalarmen, hvis du mangler batteri til andre ting i hjem-met.

· Røgalarmen skal støvsuges et par gange om året for at forebygge fejlalarmer.

· Afprøv røgalarmen regelmæssigt, og når du er kommet hjem fra ferie. Tryk på testknappen, og røgalarmen skal afgive en høj lyd.

Læs mere på www.beredskab.dk/brand

I tilfælde af brandRedRed truede personer og advar øvrige personer om branden.AlarmérAlarmér brandvæsenet ved at ringe 1-1-2. Giv præcis infor-mation om branden og adressen.Begræns og bekæmp ildenLuk døre og vinduer – men lås dem ikke. Fortæl brand-væsenet om eventuel placering af trykflasker. Bekæmp ilden med egne håndslukkere i muligt og forsvarligt omfang uden dog at bringe dig selv i fare.Læs mere på www.beredskab.dk/brand

beredSkab7

tema: Sikkerhed i hjemmet

eller irriterende stof, er det specielt vigtigt straks at give væske for at fortynde og skylle. Giv dog ikke

mere end ét glas. • Undlad at give væske til en

person, som er sløv, eller som ikke vil drikke.

• Forsøg kun at fremkalde opkastning, når der er ind-taget et stærkt giftigt stof, og når det kan gøres uden risiko (se nedenfor).

• Giv lidt mælk eller flødeis, hvis der er tale om et pe-troleumsprodukt.

Hvis du har fået gift på huden• Skyl straks med rigeligt og

helst rindende vand. • Vask med sæbe og skyl

grundigt efter. • Undlad dog sæbe ved æt-

sende stoffer, hvor du ofte skal skylle i lang tid.

• Efter stænk i øjet: Skyl straks i nogle minutter

med en blød vandstråle fra et rent drikkeglas eller lignende.

• Hold øjnene åbne med et par fingre, så skylningen bliver effektiv.

• Ved stænk i øjet af ætsen-de stoffer skal øjet skylles i mindst 15 minutter.

• Husk at fjerne eventuelle kontaktlinser.

Efter indånding• Frisk luft og hvile.

Ved bevidstløshedHvis en forgiftet er blevet sløv eller er ved at være be-vidstløs, skal vedkommende straks på sygehuset. Læg

personen i aflåst sideleje for at undgå, at tungen lukker svælget til og forårsager kvælning. Hvis vejrtræknin-gen er dårlig, kan det blive nødvendigt at give kunstigt åndedræt, mund til mund eller mund til næse. Den for-giftede må i så fald lægges om på ryggen.Mund til mund- eller mund til næse-metode må ikke bruges, hvis stoffet er meget giftigt, som fx insektmidler eller cyankalium. Så er der nemlig risiko for, at den per-son, som giver førstehjælp, også bliver forgiftet.

Fremkaldelse af opkastning hos børn og voksneMetoden bør kun benyttes ved risiko for alvorlig forgift-ning. Kontakt derfor først Giftlinjen, læge eller skade-stue. Man må ikke fremkalde opkastning hos en person, som er påvirket eller sløv. Fremkald heller ikke op-kastning, hvis personen har drukket et ætsende stof eller et petroleumsprodukt.Hvis du er blevet rådet til at

fremkalde opkastning, så gør det på denne måde:• Giv personen et glas mælk

eller vand - det er svært at kaste op på tom mave.

• Større børn holdes for-overbøjet, og et lille barn holder du i et greb under din ene arm.

• Stik to fingre med kortklip-pede negle så langt ned i barnets svælg som muligt med en blød, ret hurtig bevægelse.

• Bevæg fingrene i op til et minut, indtil barnet kaster ordentlig op. Det er ikke nok, hvis barnet bare gylper.

• Voksne kan fremkalde opkastning på sig selv med samme metode.

• Det er ikke altid muligt at fremkalde opkastning. Forsøg på dette må ikke forsinke transport til skadestue eller anden lægehjælp.

OBS: Brug ikke brækmidler som fx saltvand.

Læs mere på www.giftlinjen.dk og www.deoversetefaresignaler.dk

ElinstallationerFejl i elinstallationer fører hvert år til mange brande i danske hjem. Årsagerne til mange af brandene er, at privatper-soner selv har lavet elinstallationer, selvom en autoriseret elinstallatør er et krav.

Du må selv udføre en del arbejde på elinstallationerne i din bolig.

Når strømmen er afbrudt, må du selv:• Udskifte eller montere stikpropper og

ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (for-længerled, trestikdåser m.m.).

• Reparere elapparater, fx udskifte led-ningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning), og udskifte en fatning.

• Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord –

og dermed med to huller – op til 250 Vi boligen. Normaltæt materiel er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke har en IP-mærkning.

• Udskifte indendørs (normaltætte) stik-kontakter med jord – og dermed med tre huller – op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstal-

lation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder.

• Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen.

• Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som »

beredSkab8

tema: Sikkerhed i hjemmet

IndbrudI 2008 var der 43.768 anmeldelser om indbrud i private hjem. Over halv-delen af alle indbrud sker i tidsrummet kl. 8-16. Jo sværere det er for tyven at bryde ind, des større er sandsynligheden for, at han giver op og går sin vej. Et sikkert hjem betyder tryghed for dig og din familie. Men inden du går i gang, bør du overveje balancen mellem risiko for indbrud og graden af sikkerhed. Det skulle jo

nødigt blive sådan, at tyve-risikringen hæmmer jeres daglige liv i hjemmet, og at I konstant bliver mindet om faren for indbrud. Her er en række råd til, hvordan man kan sikre sit hjem bedre.

DøreAlle yderdøre bør være solide og forsynet med gode og sikre låse. Hvis fx kælderdøren eller bagdøren er dårligere sikret end hoved-døren, finder tyven hurtigt ud af det.

LåseDen vigtigste sikring af hjem-mets yderdøre er én eller flere gode låse. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for tyven. Derfor er det altid en

god idé at supplere hovedlå-sen med endnu en lås. Sup-pleringslåsen skal monteres mindst 40 cm fra hovedlå-sen. Vær dog opmærksom på, at der i tilfælde af brand skal være et vindue eller en dør ud i det fri, der skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle. Sikre låseEn lås består af låsekasse, langskilt, låsecylinder, dør-greb og slutblik. Sikre låse

er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssik-kerhed. Det er en god idé at montere en lås, der kan låses fra begge sider. Hvis tyven er kommet ind gennem et vindue, får han svært ved at komme ud af huset igen med store genstande som fx et tv. Slidte låseFå låsen undersøgt og skiftet ud, hvis der er tegn på slid. Skift helst til en lås med borebeskyttelse i cylinderhus og tromle, og med høj dirke- og kopieringssikkerhed. Hvis den gamle lås er dørens eneste lås, kan du i stedet for en udskiftning supplere med en ekstra lås. Ekstralå-sen skal placeres mindst 40 cm fra den eksisterende lås.

Jeg skal købe en ny lås Få hjælp fra en fagmand/låsesmed, når du skal have en ny lås. Hvad er vigtigt, når du skal have ny lås? • En suppleringslås bør

kunne låses fra begge sider

• Låsen skal være borebe-skyttet

• Låsen bør have en høj dirke- og kopieringssikker-hed.

Præventiv belysningLad lyset brændeEt mørkt hus er tegn på, at der ikke er nogen hjemme. Lad et par lamper være tændt, når du forlader huset. Lad radioen spille. Er du væk i længere tid, kan du tilslutte et tænd/sluk-ur, så der først er lys i huset ved mørkets frembrud. Husk også at give naboen besked, når du er bortrejst.

Udendørsbelysning med føler Udendørsbelysning med tænd/sluk-føler skræmmer tyven. Ingen tyve bryder sig om at blive set. Når uden-dørslyset tænder, virker ejen-dommen beboet, og naboer og forbipasserende får bedre mulighed for at opdage et eventuelt indbrud i tide.

IndbrudsalarmerEt indbrudsalarmanlæg forhindrer ikke indbrud. Men det stresser tyven, når alar-men går i gang. Reaktionen i forbindelse med en alarm kan enten være en nabo, som kan tilkalde politiet – eller et vagtfirma, der møder op på din bopæl.

Læs mere på www.stopindbrud.dk

leveres med transfor-mer, lamper, ledninger og monteringsvejled-ning.

• Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunk-tioner, fx omprogram-mering af intelligente styringer.

Det elarbejde, som du selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din elin-stallation blev etableret.

Det skal en autoriseret elinstallatør udføre:• Nye installationer i

boligen. • Opsætte halogenlam-

per (lavvoltbelysning), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig.

• Udvide eksisterende elinstallationer i boligen, fx sætte en ny stikkontakt op ved siden af en eksiste-rende.

• Udføre elarbejde i må-ler- eller gruppetavle i boligen.

• Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 volt.

• Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter

Læs mere på www.sik.dk

»

beredSkab9

kampagne

Af Line Nielsen

Beredskabsforbundets kampagne Seks gram træ kan ødelægge dit sommer-hus har fået stor opmærksomhed over hele landet. Men der er også behov for oplysning på området. Senest er to som-merhuse i Nordsjælland inden for to døgn brændt ned.

– En lang række grundejerforeninger, ud-lejningsbureauer og kommunale beredska-ber spredt over hele landet har rekvireret materialet, der findes både på dansk og på tysk. For os er det en klar indikation på, at der er et behov for informations-materiale af denne karakter. Vi har endda været nødt til at lave et genoptryk for at opfylde ønskerne om at få materialet. Kampagnen er ikke ment som en skræm-mekampagne, men blot et ønske om, at sommerhusgæsterne husker at være opmærksomme, når de bruger åben ild, fortæller Mads Jakobsen, kommunikati-onschef i Beredskabsforbundet.

Brochuren giver forebyggende råd til, hvor-dan man kan minimere risikoen for brand i og omkring sommerhuset.

Tomt lager– Efterspørgslen har været så stor, at vo-res kampagnemateriale hen over somme-ren er revet væk. Selv ikke et genoptryk kunne dække behovet. Det negative er desværre, at budgettet er overskredet, og at vi derfor ikke foreløbigt kan lave flere genoptryk af brochuren. Vores forhåbning går derfor på, at vi kan finde en sponsor, der vil støtte dette projekt. Det er vigtigt, at det ikke kun bliver en engangsforestil-ling, men at vi hver sommer kan give de brandforebyggende råd til sommerhusle-jerne, fortæller Mads Jakobsen.

Beredskabsforbundet håber derfor, at en sponsor vil støtte kampagnen med en økonomisk håndsrækning, så kampagne-materialet også kan trykkes i fremtiden og eventuelt på andre sprog.

Uforsigtighed og gør-det-selvHvert år er der omkring 200 brande i fritidshuse. Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus – også selvom det regner. Be-redskabsforbundets kampagne er derfor blevet lanceret for at nedbringe antallet af brande. Tal fra de kommunale rednings-beredskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommer-huse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen, fejl i elinstallationer samt uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild. En del af brandene opstår ikke kun i selve fritids-huset, men også via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker blandt andet, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset.

Sommerhuskampagne har ramt plet

Kampagne for forebyggelse af brande i som-merhuse har fået stor opmærksomhed. Den store efterspørgsel på materialet viser, at der er behov for oplysning på dette område.

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

beredSkab10

interview

Af Mads Jakobsen

I Maribo sidder brandchef Finn Antonisen og er tilfreds. Han har et beredskab, der er sammentømret med både deltidsbrand-folk og frivillige. For ham er det en optimal kombination, der giver et robust og alsi-digt beredskab, der kommer kommunens borgere til gavn.– Gennem processen omkring kommune-sammenlægningerne var det vigtigt for os at komme i dialog med politikerne. Syv kommuner skulle lægges sammen, og det var reelt kun to af dem, som havde haft et egentligt frivilligberedskab. Sammen-lægningsudvalget skulle således vide, hvad vi kunne nu, hvad vi skulle kunne i fremtiden. Et vigtigt aspekt i det var således den organisatoriske opbygning og økonomien bag. Igennem den risikoba-serede dimensionering fik vi belyst, at de frivillige ville spille en central del og skabe fundamentet for et stærkt beredskab. Det valgte politikerne at bakke op om, og det høster vi så frugterne af i dag, fortæller Finn Antonisen.

Geografisk udfordringMed et areal på næsten 1.000 kva-dratkilometer skal Lolland Brandvæsen dække et stort område. Og med kun én nabokommune kunne man forestille sig, at det ville være et problem at løse større hændelser. Men det er det ikke.– Lolland har en placering på landkortet, der gør, at naturkatastrofer løbende ram-mer vores landsdel i form af storme og

oversvømmelser. Nabokommunen vil have samme problemer og derfor ikke kunne stille mandskab til rådighed, og der er langt for beredskabscenteret i Næstved. Derfor er vi nødt til selv at kunne håndte-re de fleste af indsatserne. Det kræver, at vi har mandskabet til rådighed, og det har vi i kraft af de frivillige. De kan gøre nytte operativt, når vi har de længerevarende scenarier, der udfordrer beredskabet, og som ikke er dagligdags hændelser, forkla-rer brandchefen.Han ser de frivillige som en klar økono-misk gevinst for kommunen og som et naturligt rekrutteringsgrundlag for de deltidsansatte brandfolk.

– Brandvæsenet gør meget for at forankre de frivillige lokalt. Det betyder blandt andet, at brandmandsuddannelsen fore-går i kommunen. Det gør det væsentlig nemmere for os at uddanne og fastholde deltidsansatte brandfolk og frivillige, når uddannelsen foregår i lokalområdet. Vi har oplevet, at folk har meldt fra, når uddannelsen foregik i Jylland, da der så skulle hives væsentlig mere tid ud af ka-lenderen i forhold til familien. Vi har som sådan ikke nogen mangel på folk, idet vi tager unge ind allerede som 16-årige, hvorefter de får lov til at snuse til opga-verne. Dermed bliver de mere engage-rede, og det, som jeg i citationstegn vil

kommunen står bag de frivilligeLolland Kommune har et velfungerende beredskab, hvor de frivillige er en naturlig del. Det skyldes vilje fra kommunalpolitikerne og brandchefen.

Brandchef Finn Antonisen på beredskabsgården i Maribo »

beredSkab11

interview

kalde, opdraget i systemet. Men vi er også aktive, når det gælder rekruttering, for her tæller det personlige engagement. Man er nødt til at bruge sit personlige netværk, at have fingeren på pulsen, for at være på forkant med udviklingen. Her er det vigtigt at have kontakt til de lokale virksomheder og forklare dem vigtigheden af, at medar-bejderne i visse tilfælde skal kunne have mulighed for at forlade arbejdspladsen i tilfælde af akutte opgaver. Her hjælper en brochure ikke alene. Det personlige frem-møde gør udslaget, forklarer brandchefen.

Skab den rette grobundAt have frivillige tilknyttet beredskabet fordrer ifølge Finn Antonisen, at man har bevågenhed og opbakning fra den lokalpo-litiske side. Den skal sørge for det økono-miske fundament. Frivillige er betinget af, at man vil dem.– Hvis man vil have frivillige, er det en

betingelse, at man er villig til at betale det, som det koster at etablere og ved-ligeholde et frivilligberedskab. Ellers så skal man lade være. Ganske enkelt. De frivillige skal ikke føle, at de er anden-rangs personer i beredskabet. De skal have plads inden for væggene, så de føler sig som en integreret del. Dermed undgår man, at der opstår fraktioner. Undgår man dette, så får man også fuld udnyttelse af de frivilliges engagement og kompetencer. De brænder for beredskabet, og når vi har skarpe situationer, så spreder rygtet sig som en løbeild blandt de frivillige. Så det er aldrig et problem at skaffe frivillige, og der er altid en ekstra buffer, som der kan trækkes på, hvis det bliver nødvendigt. Og det er det ofte. Inden for de seneste år har vi bl.a. haft en række drikkevandsfor-ureninger, hvor de frivillige har været en væsentlig del af det praktiske. Det har de kun fået ros for, fortæller Finn Antonisen.

Veluddannede frivilligeFrivillige skal have den rette uddannelse. Derfor skal det efter Lolland Kommunes brandchefs vurdering også stadig være funktionsuddannelserne, som vægtes højt i fremtiden. Forebyggelse bliver om kort tid en ny mulighed i de frivilliges opga-verække, men Finn Antonisen vil stadig prioritere funktionsuddannelserne højest. – Jeg er bestemt åben over for nye tiltag, der kan styrke frivilligområdet. Men der skal ikke ændres ved de nuværende ud-dannelser. I mine øjne må vi aldrig gå på kompromis med systemet, som det er i dag. Frivillige er og skal blive ved med at være en del af indsatsberedskabet. Det vil være en stor fejl, hvis antallet af leder-, instruktør- og funktionsuddannelser bliver skåret ned for de frivillige. Det vil desuden kunne afholde yngre kræfter i at søge ind i beredskabet, og det vil vi ikke kunne holde til i længden. Det er, uanset om vi kan lide det eller ej, action, som lokker de yngre kræfter ind i beredskabet, og det må vi acceptere. Kommunens beredskab bliver målt af borgeren, og de skal have

tillid til, at vi kan håndtere storbrande, naturkatastrofer, sikre værdier og redde liv. Dette er frivillige en vigtig del af, at vi kan. Vi skal kunne håndtere opgaverne, og til det har vi brug for det nødvendige mandtal, hvilket inkluderer frivillige. Vi skal spille på alle strenge, og med det sy-stem, som vi har i Danmark, er deltidsan-satte brandfolk og frivillige en økonomisk gevinst for samfundet. Ellers ville udgiften blive mangedoblet, hvis vi skal fastansæt-te os ud af manglen. Dermed er vi nødt til at kunne tilbyde de uddannelser, som frivillige efterspørger, for at få dem ind i beredskabet. Og her spiller funktionsud-dannelser en central rolle, forklarer Finn Antonisen.

Men at have frivillige handler ikke kun om at anvende dem til indsatsopgaver. Der er mange andre opgaver, som de skal bruges til.– De frivillige skal også på andre områder fungere som hjælp til lokalsamfundet. Det kan være sikkerhedsopgaver såsom brand- og førstehjælpsvagter. Det kan også være til logistikopgaver i forbindelse med arrangementer i byen, hvormed be-redskabet kan bidrage med et konstruktivt stykke arbejde. Det giver en øvelsesmæs-sig værdi, som der efterfølgende kan evalueres på. Man får vist borgerne flere sider af beredskabet, og arbejdet bliver påskønnet. For ni år siden modtog frivillig-beredskabet i Maribo byens hæderspris, hvor de blev hædret for det arbejde, som de foreløbigt havde gjort for byen. Samti-dig er det en god måde at være synlig på i rekrutteringsøjemed, slutter brandchef Finn Antonisen.

Finn Antonisen vil gerne fungere som rol-lemodel for andre kommuner, der søger inspiration til at styrke frivilligberedskabet. Det er efter hans mening en umådelig vig-tig del af det danske redningsberedskab.

kommunen står bag de frivillige

beredSkab12

dagpenge

Af Mads Jakobsen

De nuværende dagpengeregler indebærer, at man kun kan få supplerende dagpenge i op til 30 uger. Derefter mister man enten retten til dagpengene eller må sige sit deltidsjob op. En fastholdelse af disse regler vil kunne betyde en stor afgang af deltidsbrandmænd. Den økonomiske krise har nemlig bevirket, at flere og flere deltidsbrandfolk desværre er kommet på sup-plerende dagpenge.

Uholdbar situationSamfundet går en ustabil periode i møde, hvis der ikke findes en holdbar løsning på problemet. En løsning, der kan sikre, at brandfolk kan forblive i deres stilling som deltidsansat, selvom de er på supplerende dagpenge. Det vil formentlig også kunne være med til at sikre en tilgang af deltidsansatte i fremtiden. Men vi kan stå i en alvorlig situation, hvis der ikke opnås en løs-ning. Manglen på deltidsansatte brandfolk vil blive en økonomisk belastning for kommunerne. De vil være nødt til at skulle fuld-tidsansætte sig ud af problemet, hvilket mange steder vil betyde mangedobling af de nuværende udgifter til brandvæsenerne.

Afventende, men urolige, beredskabscheferEn række beredskabschefer, som BEREDSKAB har talt med, forventer, at der bliver lavet særregler for redningsberedskabet, så deltidsbrandmændene bliver fritaget af 30 ugers reglen.– Det vil undre mig, hvis der ikke kommer ændringer på denne lov, da brandmandsgerningen i Danmark for det meste udføres af deltidsansatte. Jobbet er samfundsnyttigt og bør i den hen-seende karakteriseres på samme måde som borgerligt ombud, mener beredskabschef Søren Hansen, Ringsted Kommune.– Såfremt man fortsætter med at udhule systemet omkring deltidsansatte brandmænd, og når det er svært nok i forvejen at skaffe brandfolk, ja så er alternativet et fuldtidsbrandvæsen, og det vil for Ringsted Kommune betyde, at udgifterne til brand-slukning vil stige 2 til 3 gange. Hvor udgiften til brandslukning i Ringsted Kommune nu udgør ca. 100 kr. pr. indbygger, så ved vi, at udgiften til brandslukning i en nabokommune med fuldtids-brandvæsen ligger på 230-250 kr. pr. indbygger, fortæller Søren Hansen.

Beredskabschefen i Frederikshavn håber på en positiv løsning for deltidsbrandfolkene.– Kommunen har drøftet problemstillingen med beskæftigel-sesministeren. Fra beredskabets side har vi en stor forhåbning og også forventning om, at der findes en løsning for de deltids-ansatte brandmænd, som måtte komme i klemme. Vi har ikke

p.t. kendskab til antallet af brandmænd, som i givet fald vil komme i den omtalte situation, og vi kan derfor ikke sætte tal på omkostnin-gerne. Efter vores opfattelse er beredskaberne over det ganske land primært bygget op på aftaler om deltids-ansatte brandmænd, og måtte det system ændre sig i retning af, at kom-munerne ikke længere kan have sådanne aftaler, men i stedet skulle ansætte fast personale, da vil det betyde helt uoverskuelige udgifter for kommunerne, forklarer Karsten Thorn, beredskabs-chef i Frederikshavn Kommune.

– Jeg synes det ville være fair med en særlov. Hvis deltidsan-satte brandfolk skal trækkes i løn, når de slukker ildebrand, tror jeg, at interessen for at være brandmand vil dale voldsomt. Det honorar, en brandmand får for at stå til rådighed, er jo i forvejen ikke meget, fortæller Iver Sloth Kristensen, beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune.– Hvis der ikke bliver lavet en særlov, vil det i første omgang ikke betyde noget for Ringkøbing-Skjern Kommune, da vi har en kontrakt med Falck om at stille mandskab til rådighed. På læn-gere sigt tror jeg alligevel, det vil få betydning, da det kan blive nødvendigt for Falck at tilbyde større honorar for at tiltrække deltidsbrandmænd. Følgende vil Falck være nødsaget til at hæve prisen, hvilket der jo kun er kommunen til at betale. Beredskabs-mæssigt kan det få alvorlige følger for kommunen, at der ikke kan skaffes brandmænd, og det vil ikke løse problemet, at vi op-retter et kommunalt beredskab med deltidsansatte brandmænd, forklarer beredskabschefen i Ringkøbing-Skjern.

Betænkelig forsvarsministerSøren Gade er opmærksom på problemet og lægger ikke skjul på, at han betænkelig ved situationen. Han ser derfor dagpenge-reglerne som et problem, hvilket han også pointerede på FKB’s Årsmøde i august.– Generelt er det min opfattelse, at anvendelsen af deltidsan-satte brandmænd i det kommunale redningsberedskab giver det danske samfund – sammenlignet med andre lande – et effektivt,

venter på arbejdsgruppenEn arbejdsgruppe er nedsat for at undersøge, om der kan ændres ved dagpengereglerne for deltidsansatte brandmænd, så de ikke er nødt til at opsige deres stillinger. Socialdemokraterne er klar med en løsning.

Bjarne Laustsen er klar med løsning på dagpengeproblemerne

beredSkab13

dagpenge

fleksibelt og ikke mindst ”billigt” redningsberedskab. Derfor har regeringen nedsat en arbejdsgruppe (med Finansministeriet som formand), der skal se på problemstillingen. Arbejdet blev indledt før sommerferien, og tiden frem til nu er blevet brugt til nærme-re at undersøge problemets omfang og årsagerne hertil, således at vi kan nå frem til en hurtig, fyldestgørende og ”langtidshold-bar” løsning. Jeg har en forventning om, at arbejdsgruppen kan aflægge rapport til regeringen inden Folketingets åbning. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ønsker en undtagelses-regel for deltidsansatte brandmænd, kunne forsvarsministeren fortælle på årsmødet.

Lovforslag fremsættesArbejdsløse frivillige og deltidsbrandfolk skal have ret til sup-plerende dagpenge igen. De mistede denne ret ved den sidste ændring af dagpengeloven. Derfor kommer Socialdemokraterne om kort tid med et forslag, der ændrer deltidsbrandfolkenes aflønning, oplyser medlem af arbejdsmarkedsudvalget og præ-sident for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen. Han ønsker handling nu.– Nok har beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg, som skal tage stilling og komme med forslag. Men det bliver først til okto-ber, og derefter kan forhandlingerne så komme i gang. Vi mener ikke, at vi skal vente så længe. Løsningen ligger ligefor, nemlig at ændre brandfolkenes aflønning. Det er let, enkelt og oversku-eligt for både den enkelte brandmand og for myndighederne, siger Bjarne Laustsen og fortsætter:– Deltidsbrandmænd skal have vederlag i stedet for løn. Så sikrer man, at de ikke bliver tvunget til efter 30 uger at vælge

mellem at være brandmand og arbejdssøgende lønmodtager. Hvis de frivillige og deltidsbrandfolk i stedet bliver vederlagsløn-net, skal vederlaget ikke modregnes i understøttelsen.

Reglerne truer sikkerheden– Lukningen af MAN Diesel i Frederikshavn i august har sat fokus på problemet, som nu skal løses, hvis de lokale brand-væsener skal kunne yde deres indsats. Mere end halvdelen af de 19 frivillige brandfolk på MAN Diesel er blevet afskediget, og dermed forsvinder de også ud af Frederikshavn Brandvæsen. Den unikke sammensætning af fuldtids-, deltids- og frivillige brandfolk, som indtil nu har sikret borgerne tryghed især i de tyndere befolkede områder, er dermed truet. Det er en katastro-fe for lokalsamfundene, at deltids- og frivillige brandfolk bliver tvunget væk pga. dagpengereglerne. For samfundet vil det blive meget dyrere at ansætte fuldtidsbrandfolk til de ledige jobs. Det er også urimeligt, at deltidsbrandfolkene skal have den tillægs-straf til deres arbejdsløshed, at de ikke må passe deres bijob på brandstationerne. Det er hele det samlede beredskab, der er bragt i fare nu, siger Bjarne Laustsen.

I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), der afventer arbejdsgruppens konklusion. Ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes det, at konklusionen fremlægges inden Folketingets åbning i starten af oktober.

beredSkab14

førStehjælp

Af landschef Bent Mortensen

Forligspartierne fra det sidste forlig om redningsberedskabet har besluttet, at befolknings-uddannelsen i førstehjælp og elementær brandslukning fra 1. januar 2011 skal ændres til en uddannelse i forebyggelse under Beredskabsforbundet, samt at den nye befolknings-uddannelse i forebyggelse skal forestås af frivillige (ulønnede) instruktører.Detaljerne i forebyggelsesud-dannelsen mangler lidt endnu, men et væsentligt element i arbejdet med at etablere befolkningsuddannelsen i forebyggelse er instruktørkapa-citeten. Beredskabsforbundet har derfor gennemført en under-søgelse blandt de nuværende instruktører for at undersøge deres aktivitetsniveau, deres holdninger, og om de er villige

til at undervise befolkningen uden løn.

Instruktørerne i redningsbered-skabet er i dag næsten uden undtagelse honorarlønnede, men de fleste udfører også frivilligt arbejde i redningsbe-redskabet ved siden af deres honorarlønnede arbejde.183 honorarlønnede instruktø-rer har deltaget i undersøgel-sen. Der tegner sig et billede af en gruppe fagfolk, der har investeret tid til uddannelse og egne penge til undervisnings-materiel som PC, videoprojek-tor og genoplivningsdukker. Investeringerne er et klart udtryk for engagement, men sammenhængen med lønnen ses tydeligt i undersøgelsen.77 af instruktørerne under-viser hver mindst 100 timer om året. De 77 instruktører forestår ca. 84 % af første-hjælpsuddannelsen for Bered-

skabsforbundet. 69 instruk-tører angiver, at lønnen er en væsentlig del af instruktørens årsindkomst. Sammenholdt med Beredskabsforbundets viden om, at instruktørerne underviser for flere organi-sationer, indikerer de høje tal, at langt hovedparten af Beredskabsforbundets første-hjælpsundervisning forestås af instruktører, der har deres honorar som en væsentlig del af deres årsindkomst.Dette forklarer den manglende villighed til at påtage sig frivil-lig og ulønnet undervisning, idet de nærmest kan sam-menlignes med deltidsansatte brandfolk, som formentlig hel-ler ikke er villige til at slukke brand fremover, hvis deres løn bliver taget fra dem, og med hjemmeværnets frivillige kompagnichefer, der også får et honorar hvert år.

Instruktørerne blev spurgt hvor mange timer, de hidtil har undervist uden løn, og i hvilket omfang de var villige til at un-dervise gratis i fremtiden.64 instruktører (35 %) svarer, at de har undervist gratis i sammenlagt 1.663 timer i 2008, men at de under de nye vilkår ville nedskære mæng-den af frivillig undervisning til godt 1.100 timer om året. Til sammenligning kræver befolkningsuddannelsen i førstehjælp i dag ca. 12.000 undervisningstimer.Kun 29 % af instruktørerne er villige til at undervise gratis, og for næsten alle kun i 10-24

timer om året. Sammenlagt tilkendegiver de at ville under-vise gratis i ca. 1.100 timer om året. Sammenholdt med instruktørernes oplysninger om gratis undervisning i 2008 ses en mindre villighed til at undervise gratis i fremtiden.

Konklusionen må være, at der er behov for at hverve og uddanne et helt nyt instruktør-korps. Hvis man antager, at den nye uddannelse bliver på 6 timer, og at der skal afhol-des 1.000 kurser om året, så skal der skaffes instruktører til 6.000 undervisningstimer. Hvis hver instruktør præsterer 20 timer om året, skal instruk-tørkorpset være på 300 mand.

Beredskabsforbundet er af den opfattelse, at forebyggelse er en vigtig opgave i det danske samfund, og at forebyggelse er en god opgave for frivil-lige. Vi påbegynder gerne en hvervning og uddannelse af de nye instruktører, og glæder os til at starte arbejdet med at etablere uddannelsen. Under-søgelsen giver imidlertid en ny opgave for den arbejdsgruppe, der skal skabe rammerne for den nye befolkningsuddan-nelse i forebyggelse. Udover det faglige indhold skal der nemlig også skabes en løsning på opgaverne med hvervning og uddannelse af instruktører – og måske en revurdering af beslutningen om, at instruktø-rerne ikke skal have honorar.

Undersøgelse af instruktørerI sommerens løb har Beredskabsforbundet gennemført en undersøgelse af aktivitets-niveau og holdninger hos forbundets in-struktører.

0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

beredSkab15

nyheder

Af Mads Jakobsen

Som bekendt indstillede en arbejds-gruppe, der som følge af indgåelsen af redningsberedskabsforliget for 2007-2010 skulle undersøge frivilligområdet, at befolkningsuddannelserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse ophørte med udgangen af 2009. Som afløsning herfor indstillede arbejdsgruppen samti-dig, at der bliver udviklet en ny forebyg-gende befolkningsuddannelse.

Beredskabsforbundet har siden januar 2009 afventet en beslutning fra Forsvars-ministeriet og forligskredsen om indstil-lingen.

Politisk er der nu truffet beslutninger i sagen:• For det første er det besluttet, at

befolkningskurserne i førstehjælp videreføres som hidtil i 2010

• Sekundært er der truffet endelig be-slutning om, at befolkningskurserne i førstehjælp ophører med udgangen af 2010

• Tertiært er det besluttet, at den ny forebyggende befolkningsuddannelse skal implementeres fra januar 2011.

også førstehjælpskurser i 2010Befolkningsuddannelserne i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse fortsætter næste år.

Af Mads Jakobsen

Formålet er at skabe et slagkraftigt forhandlingsudvalg målrettet mod forliget om redningsberedskabet i Danmark for perioden 2011-2014. De tre organisationer tegner samlet omkring 80 % af antallet i det dan-ske redningsberedskab.

Forhandlingsudvalget har udarbejdet et fælles oplæg til det kommende forlig om redningsberedskabet, som de respektive ledelser i organisa-tionerne nu har godkendt. Parterne har dog også individuelle interesser, hvorfor det er aftalt, at parterne vil fremsætte særstandpunkter over for folketingets ordførere på området.

De deltidsansatte brandfolk og de frivillige i det danske redningsbe-redskab har på en række områder i løbet af de senere år fundet tættere samfundsmæssige interesser. Det drejer sig primært om:• Fælles holdninger til redningsbe-

redskabets struktur i Danmark• Gavnligheden af begreberne frivil-

lige og deltidsansatte i rednings-beredskabet

• Rekruttering til redningsberedska-berne kommunalt

• Finansieringen af deltidsansatte og frivillige i kommunerne

I næste udgave af BEREDSKAB vil det fælles oplæg blive offentliggjort.

Samarbejde frem mod forligetBeredskabsforbundet, Sønderjysk Frivil-lige Brandværnsforbund og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk har beslut-tet at indgå samarbejde.

beredSkab16

fkb årSmøde

Af Mads Jakobsen

Forsvarsminister Søren Gade og direktør for Beredskabsstyrelsen Frederik Schydt var blandt de talere, der gjorde status på det danske redningsberedskab og opga-verne, der blev sat i gang som følge af det nuværende beredskabsforlig.

Forsvarsministerens taleI sin tale kom forsvarsminister Søren Gade ind på aktuelle opgaver og emner inden for redningsberedskabet. Ministe-ren kom bl.a. ind på problemet omkring dagpengereglerne, hvilket er omtalt her i BEREDSKAB. En række af de andre emner omhandlede de initiativer, som er fulgt i kølvandet på beredskabsforliget. Herunder blandt an-det kriseinfo.dk og et nyt øvelsesforum. Den nye indsatsleder- og holdlederuddan-nelse fik også et par rosende ord med på vejen:– I slutningen af marts afsluttede det første hold af indsatsledere den nye ud-dannelse. Erfaringerne herfra lover godt for den fortsatte kompetenceudvikling af indsatslederne i Danmark, herunder den tre uger lange, obligatoriske efterud-dannelse for nuværende indsatsledere i kommunerne. Nu gælder det om at udnytte den gode begyndelse. Dels skal rammerne for at vedligeholde og udvikle indsatslederens nyerhvervede kompeten-cer systematiseres. Dels er det blevet holdledernes tur til kompetenceudvikling. Holdlederne udgør en meget central og stor gruppe på skadestederne. Derfor skal også deres uddannelse følge med den seneste samfundsudvikling, som blandt andet er kendetegnet ved, at red-ningsberedskabets opgaver bliver stadig mere og mere komplekse.

Erfaringer skal gavneNyt evalueringsinstitut skal gavne det samlede beredskab med fokus på indsat-ser. Det handler om at lære og udvikle

på baggrund af evalueringer, og det ser ministeren frem til:– Sidste år redegjorde jeg i detaljer for planerne om et evalueringsinstitut, der ville få til opgave at gennemføre ikke ansvarsplacerende evalueringer af de indsatser, hvor det vurderes, at vi andre kan drage nytte af erfaringerne. Institut for Beredskabsevaluering blev formelt etableret den 29. maj i år, og samtidig udpegede jeg de tre uafhængige personer,

der udgør evalueringsgruppen. Instituttet har således indledt sit arbejde og afholdt de første møder. Bl.a. bruges en del af tiden på at fastlægge de detaljerede ram-mer for instituttets virke samt fastlægge sammensætningen af referencegruppen, hvori en del af jer, der sidder her i salen, utvivlsomt vil skulle bidrage til. Jeg er helt sikker på, at instituttet får rigeligt at se til, men så er det derefter vores opgave at drage nytte heraf. Jeg er helt sikker på, at I vil håndtere dette med jeres vanlige pro-fessionelle tilgang til opgaven, forklarede Søren Gade.

Angreb på mandskab skal ophøreEt emne, som har været højaktuel de senere år, er redningsmandskabernes sikkerhed, når de kommer ud til belastede byområder. Efter ministerens mening er

det på tide at trække en streg i sandet:– De senere år har vi oplevet episoder, hvor redningspersonel ikke kan udføre deres arbejde, fordi de bliver nødt til at tænke på deres egen sikkerhed. Unge bøller i bestemte områder kan finde på at angribe politi, ambulancer og rednings-køretøjer med sten og flasker eller begå hærværk på materiel. Selvom medierne kan have en tendens til at gøre mindre problemer meget store, er der ikke desto

mindre tale om et problem, der i værste fald kan få fatale følger. Derfor er den form for adfærd fuldstændig uacceptabel, og den hverken kan eller må bortforkla-res med henvisning til alder, kultur eller sociale forhold. Accept og respekt – det er nok for meget at håbe på taknemmelighed – for redningsberedskabets arbejde skal være den samme overalt i landet. Det kan være svært at overbevise disse bøller om at lade redningsberedskabet gøre sit ar-bejde i fred. Sociale myndigheder og politi gør sit for at lære dem, hvordan man bør opføre sig. De kommunale redningsbered-skaber bidrager også, om end med mere indirekte initiativer. Således håber jeg, at vi med tiden vil se en effekt af den store indsats inden for brandforebyggelse, der blandt andet finder sted i landets skoler. Den form for synlighed og tilgængelighed

fkb årsmøde 2009Årsmødet foregik i dagene 26. - 28. august i Aalborg. Beredskabsforbun-det deltog med stand på messen.

Forsvarsminister Søren Gade

beredSkab17

fkb årSmøde

kan få potentielle bøller til at indse, at redningsberedskabet kun rykker ud for at hjælpe mennesker i nød og begrænse skader på ejendom og miljø, fortalte for-svarsministeren fra talerstolen.

FrivilligeRedningsberedskabets frivillige blev igen nævnt i ministerens tale. Hans hjerte banker for de frivillige, og Søren Gade ser derfor med spænding på de nye initiativer inden for frivilligområdet, som skal søsæt-tes i de kommende år.– Som I ved, banker mit hjerte også for de frivillige i redningsberedskabet. Antallet af frivillige i det kommunale redningsbe-redskab har gennem de seneste år været faldende. Vi har fokuseret for meget på opgaver som eksempelvis brandslukning, hvor de frivillige kun er blevet brugt i be-grænset omfang. Det er ikke motiverende for den frivillige at uddanne sig til ingen-ting, eller til opgaver der ikke efterspør-

ges. Dette skal vi selvfølgelig tage højde for. De kommuner, som anvender frivillige til akutte opgaver såsom udrykning til brand- og redningsopgaver, kan naturligvis fortsætte med det. Vi skal dog fokusere på at uddanne de frivillige til opgaver, hvor der rent faktisk er efterspørgsel på de fri-villige – eksempelvis inden for forebyggel-sesområdet. Der er tale om nye opgaver, som vil have mindre med egentlig brand-slukning at gøre, men som til gengæld vil være medvirkende til, at frivillige i højere grad efterspørges og nyttiggøres som en del af det kommunale redningsberedskab. Inden de frivillige kan sendes ud for at løse disse opgaver på forebyggelsesom-rådet, skal der udvikles en række nye uddannelser. I løbet af efteråret vil der derfor starte et arbejde med at udvikle en række nye uddannelser for frivillige, så de

bliver i stand til at bistå de kommunale beredskaber i forebyggelsesarbejdet. Det er et udviklingsarbejde, hvor ikke mindst Beredskabsforbundet og FKB har lovet at engagere sig i, og det vil jeg gerne kvittere for i dag. For frivillige, der måske ønsker lidt mere action, kan jeg anbefale DFI’en – Den Frivillige Indsatsstyrke. Frivillige kom-mer nemlig til at spille en betydelig rolle i udviklingen af Beredskabsstyrelsens internationale beredskab. Ved DFI Vest og Øst uddannes og trænes de første internationale redningshold – de såkaldte USAR-hold (Urban Search and Rescue). De skulle gerne blive certificeret i 2010, hvilket skal forstås på den måde, at de får det internationale samfunds kvalitetsstem-pel. En del af disse frivillige kommer fra det kommunale beredskab. De kommende år bliver der med andre ord udfordringer nok for landets frivillige, og det kan forhå-bentlig være med til at gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige i red-

ningsberedskabet, lød de optimistiske ord fra forsvarsminister Søren Gade.

Direktør Frederik Schydts taleBeredskabsstyrelsens direktør kom ind på en lang række af de arbejdsområder, som styrelsen til dagligt har beskæftiget sig med. Her er et par uddrag af talen, som blev holdt for en fyldt sal. Risikobaseret dimensionering – Den risikobaserede dimensionering går snart ind i en ny fase. Med årsskiftet begynder en ny kommunal valgperiode, og det betyder, at kommunernes dimen-sioneringsplaner skal gennemgå den første lovpligtige revision. Som der står i bekendtgørelsen fra 2005 om risikobase-ret kommunalt redningsberedskab, skal kommunernes dimensioneringsplaner

revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale valgperiode. Beredskabs-styrelsen vil gøre sit til at hjælpe kom-munerne med denne lovpligtige revision. Konkret arbejder vi på at samle ’guld-kornene’ fra jeres arbejde med de første dimensioneringsplaner i en eksempel-samling. Om dette udkast kan jeg sige, at styrelsens erfaringer overvejende går på den mere formelle del af processen, fx det at sikre en struktur eller ’en rød tråd’ i planerne. De kommunale erfaringer går mere konkret på, hvordan et beredskab kan ”strikkes sammen”, når udgangs-punktet er lokale forhold og lokale risici. Der er som sagt tale om et udkast, fordi vi gerne vil diskutere det med jer her i salen, i Beredskabskontaktudvalget og andre steder. Jeres erfaringer bør komme alle til gode.

Det Centrale Øvelsesforum Øvelser styrker samarbejdet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne kan udfordres og få erfaringer, der kan styrke beredskabet. Et centralt øvelsesforum skal hjælpe med dette.– Øvelsesområdet er et oplagt eksempel på samarbejde mellem beredskabets centrale aktører. Allerede sidste år talte jeg om, hvordan der skulle etableres et øvelsessekretariat med henblik på at betjene et centralt øvelsesforum med repræsentanter for Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Sund-hedsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Nu er de formelle rammer på plads. I forlængelse heraf hører øvelsessekreta-riatet, der er forankret i Beredskabsstyrel-sen, meget gerne fra jer i kommunerne. Jeres input kan bidrage til en udvikling af øvelsesområdet til gavn for alle. Et godt eksempel herpå er den dialog og det samarbejde, som er fulgt i kølvandet på øvelsesforummets første seminar i april 2009 i Odense. I den forbindelse modtog Beredskabsstyrelsen henvendelser fra flere kommuner, der efterlyste støtte til at styrke øvelsesaktiviteterne i kommunen i forhold til kommunens krisestyringsstab og i forhold til de enkelte forvaltninger. Derfor har Beredskabsstyrelsen i samar-bejde med flere kommuner, KL og Kom-munaldirektørforeningen taget initiativ til at udvikle et koncept for kommunale dilemmaøvelser. Dilemmaøvelserne vil tage afsæt i større, længerevarende og komplekse hændelser, der har alvorlige konsekvenser for kommunens evne til at »

Direktør Frederik Schydt

beredSkab18

fkb årSmøde / uddannelSe

Af Mads Jakobsen

90 unge får plads på den tre og et halvt år lange uddannelse i at forebygge og håndtere katastrofer og kriser i Dan-mark. Uddannelsen, der skal ligge på Professionshøjskolen Metropol i Kø-benhavn, svarer til en bachelorgrad og starter i slutningen af august 2010. Der er SU under uddannelsen, og de stu-derende er garanteret en praktikplads. Efter endt uddannelse kan man kalde sig for Katastrofe- og Risikomanager og kan gøre karriere hos eksempelvis de kommunale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen, Falck, Røde Kors, EU, Nato og FN.

Dansker uddannet i EnglandSteffen Schmidt er en af de få, som allerede har gennemgået uddannelsen som katastrofeekspert. Det er sket ved et engelsk universitet. – Man kan lære, hvordan en indsats mest hensigtsmæssigt skal forløbe for at få det bedst mulige ud af de ressour-cer, man har til rådighed, siger Steffen Schmidt til DR Nyheder.Brigadechef i Beredskabsstyrelsen, Flemming Andersen, er en af initiativ-tagerne til den nye uddannelse. Han fortæller, at de studerende blandt andet

skal lære at udvikle og planlægge et beredskab og kunne tilrettelægge bered-skabet ud fra vurderinger af risici.

Fyrværkeriulykken i SeestFlemming Andersen peger på, at en ud-dannet katastrofeekspert ville have kun-net yde hjælp både før, under og efter den store brand ved fyrværkeriulykken i Seest. Også ved storm, voldsomme regnskyl og oversvømmelser vil folk med den nye uddannelse kunne træde til.

Tilfreds ministerUddannelsen falder i god jord hos forsvarsminister Søren Gade, der til Beredskabsstyrelsen siger: – Jeg er meget glad for, at professions-bacheloruddannelsen i beredskab nu bliver en realitet. Det vil få en positiv betydning for robustheden i det danske samfund, at kommuner, virksomheder og myndigheder får mulighed for at rekruttere de kommende kandidater fra uddannelsen til at hjælpe dem med at forebygge og håndtere kriser og kata-strofer, siger han.

Læs mere på www.phmetropol.dk

Terrorangreb, over-svømmelser, orkaner

og global spredning af influenza A. Det er fag,

som kommer til at stå på skemaet, når en ny, dansk

uddannelse fra næste år slår dørene op.

videreføre sine aktiviteter. Desuden vil hændelserne have en sådan karakter, at de skal håndteres i samarbejde med an-dre myndigheder og organisationer. Dilem-maøvelserne vil derfor give den enkelte kommune en god mulighed for at afprøve og videreudvikle sin beredskabsplan samt styrke samarbejdet med andre myndighe-der og organisationer. Udviklingsarbejdet går i gang i september, og det forventes, at konceptet kan afprøves i begyndelsen af 2010, kunne Beredskabsstyrelsens direktør afsløre.

Professionsbacheloruddannelse En nyskabelse på uddannelsesområdet er uddannelsen til professionsbachelor i beredskab, forebyggelse, katastrofe- og risikomanagement. For nyligt blev uddan-nelsen godkendt af Undervisningsmini-steriet, efter Beredskabsstyrelsen og FKB i nogen tid havde arbejdet tæt sammen med Professionshøjskolen Metropol om at få uddannelsen etableret. Til dette kunne direktøren tilføje:– Det glæder mig, at et samarbejde mel-lem centrale beredskabsaktører på den ene side og en udbyder af kompetencegi-vende uddannelser på den anden side er endt med en af de største uddannelses-mæssige nyskabelser på beredskabsom-rådet. Nu findes grundlaget for en åben, indholdsmæssig bredt sammensat og kompetencegivende beredskabsuddannel-se i offentligt regi. Efter planen er de før-ste studerende færdige om lidt mere end 4 år. De får en bred og kvalificeret viden om centrale områder inden for beredska-bet samt en solid forankring i en fælles beredskabskultur. Derfor tror jeg også, at de nye bachelorer vil få en stor indflydelse på udviklingen af både redningsberedska-bet og de øvrige beredskaber i Danmark. Det kræver selvfølgelig, at vi er klar til at få de nye bachelorer som kollegaer. Den fulde succes er først i hus, når vi alle har indrettet vores rekruttering og organisa-tion til at kunne modtage de kommende bachelorer. Og selv om fire år er lang tid, så er det ikke for tidligt at gøre sig tanker om den del allerede nu, lød opfordringen fra Frederik Schydt til kommunerne.

»

ny uddannelse får katastrofer på skemaet

ungdomSbrandvæSen

ungdomsbrandvæsen til legoland-eventDe unge piger og drenge fra Korsør Ungdoms Brandvæsen stillede op til Falck-event i Legoland – med stor succes.

Af Line NielsenFoto: K.U.B.

Sidst i juni afholdt Falck deres store eventdag i Legoland, og i år havde de inviteret ungdomsbrandvæsenet fra Kor-sør med. Tolv juniorer og to instruktører stillede op med et rådhus lavet i træ, hvor

der på bagsiden var en røgmaskine. På den måde kunne de vise, hvor hurtigt et rum bliver fyldt med røg, og dermed hvor kort tid man egentlig har til at komme ud af et brændende hus. Arrangementet blev lidt af et tilløbsstykke, fortæller René Carlsen, som er leder af Korsør Ungdoms Brandvæsen: – Vi var to, der gik rundt med hver vores klikker, og vi talte omkring 14.000 besø-gende i løbet af dagen, så det var virkelig en succes. Og ungerne var godt trætte om aftenen, men vi havde givet dem en overnatning på Hotel Village, som ligger i Legoland, så der var heldigvis ikke langt til sengene.

Noget for nogetKorsør Ungdoms Brandvæsen blev startet i 2003 og blev en øjeblikkelig succes, idet der et par timer efter intromødet blev

afholdt stiftende generalforsamling, og samtidig blev der oprettet en venteliste med 22 unge, da der desværre kun var plads til 16 på holdet. De unge er i alde-ren 13-18 år, og de er meget involveret i holdet, bl.a. deltager der altid to juniorer på generalforsamlingerne, og de unge er ligeledes med til at tjene penge ved at

udleje en elbilbane, som ungdomsbrand-væsenet ejer. – Elbiludlejningen er med til at skaffe penge til holdet, da vi er nødt til at have nogle midler for at kunne køre det. Samti-dig giver det de unge indsigt i økonomi, og de forstår, at det er noget for noget – hvis de vil have penge til udstyr og oplevelser, må de også selv bidrage til at skaffe det, siger René Carlsen, som oplever, at det kan være svært at skaffe penge til ung-domsbrandvæsenet. Det har bl.a. også betydet, at ungdomsbrandvæsenet er ble-vet en registreret forening, fordi det giver mulighed for at søge fonde og foreninger om midler, og det er nødvendigt for, at det hele kan løbe rundt. – Vi kan ikke søge om tipsmidler, hvilket jeg ikke helt forstår, når vi står med sådan et godt socialt ungdomsprojekt på hån-den. Til gengæld var vi så heldige at være

med i ’Den hemmelige millionær’ sidste år, og der fik vi en check på 75.000 kr., og det gjorde, at vi både fik købt com-putere, tøj, og at vi kom på sommerlejr i Tyskland, så de faldt på et meget tørt sted, fortæller René Carlsen.

Teamarbejde og ansvarDe unge lærer at tage ansvar og forstå, at der er konsekvenser af deres handlinger. – Hvis mobilen ringer, eller man kommer for sent, så skal man have kage med til næste tirsdagsmøde. Det betyder, at den unge bliver nødt til at forklare derhjemme, hvorfor der skal bages kage til næste gang. Men de prøver da ofte grænserne af, og der kigger vi på den enkelte og vurderer, hvordan situationen skal hånd-teres. Vi har faktisk også en med ADHD, og forældrene var ret nervøse for, om han kunne være med på holdet. Men vi holder øje med ham, og når vi så kan se, at nu er det lige op over, så kommer han ud på en lille løbetur, fortæller René Carlsen, der ikke går ind for alt for meget kæft, trit og retning, men prøver at lære de unge at tage ansvar og at arbejde sammen.– Vi holder stævne for ungdomsbrandvæ-senerne den tredje weekend i september, og her blander vi holdene, så de unge lærer, at det handler om teamarbejde og ikke om at vinde. Og her plejer jeg at citere vores stationsleder Niels Nordskov: ”Alene kan du ikke, men sammen kan vi alt.” Vi skal løse opgaverne sammen, for sådan er det også i virkeligheden, når der fx er brand. Det handler om, at man kan dele med andre og nå et fælles mål, slut-ter René Carlsen.

beredSkab19

beredSkab20

nyheder

Gratis jobportalBeredskabsforbundet har lanceret ny jobportal for redningsberedskabet på www.beredskab.dk/job

Af Line Nielsen

De gamle råd om ikke at kigge en hund direkte i øjnene og ikke forsøge at løbe fra den gælder stadig. I stedet skal man forholde sig roligt og stille sig med siden til hunden, det fortæller hun-deadfærdsspecialist Betina Sabinsky til Politiken. Faktisk kan det være svært at gøre noget, da hunden er i en form for adre-nalinchok, og derfor er det nærmest umuligt at få den til at falde til ro. Man må forsøge at få hunden væk, eventuelt ved at kaste en handske eller lignende for at aflede dens opmærksomhed. Har den bidt sig fast, kan man prøve at sparke den i nyrerne, man kan nemlig ikke bare løsne dens kæber. Det hjælper heller ikke at hive den i halen.

Hvis man vil forebygge angreb på børn, må man lære børnene at omgås hunde i almindelighed:– De skal lære at forstå hundenes grænser, siger Betina Sabin-sky til Politiken.

For eksempel skal man også være særlig opmærksom, når en hund har fået hvalpe. Den vil nemlig gøre alt for at beskytte sine unger og kan føle det som en trussel, hvis man går hen og vil tage en hvalp op.

hvordan undslipper du et kamphundeangreb?De sidste par måneder har der været adskillige historier fremme om kamphunde, der går til angreb på mennesker. Men er der noget, du selv kan gøre for at undslippe et angreb?

Af Mads Jakobsen

Beredskabsforbundet har på www.be-redskab.dk/job lanceret en jobportal for redningsberedskabets aktører og orga-nisationer. Siden vil blive opdateret, så snart jobannoncerne indløber.

Brugen af portalen er gratis.

Krav til jobannoncer:1. Skal fremsendes som PDF-dokument

eller kan fremsendes som link til job-annoncørens egen webannonce

2. Jobannoncen skal indeholde et jobtil-bud inden for redningsberedskabets opgaver

3. Jobannoncen fremsendes til mjb@be-redskab.dk – annoncen vil være online i løbet af 2-3 hverdage

4. Der er mulighed for at købe an-nonceplads på forbundets webside i forbindelse med jobannoncen til reduceret pris (afhænger af størrelse og annonceringsvarighed)

fakta om kamphunde•Derfindesmereend20.000kamphundeiDanmark•Kamphundeneangriberigennemsnithver14.dagandre

dyr eller mennesker•Kamphundeerbl.a.racerneamericanstaffordshireterrier

(amstaff), pitbullterrier, staffordshire bullterrier, ameri-kansk bulldog, tosa og fila

Kilde: Ritzau

beredSkab21

brand

Af Mads Jakobsen

Når landets beredskaber rykker ud til en brand, stopper indsatsen normalt i det øjeblik, at flammerne er slukket, og situationen er under kontrol. Men som det første beredskab i landet har Vejle Brand-væsen nu yderligere hjælp til de borgere og virksomheder, der har haft brand. Som den første kommune i landet har Vejle Kommune nemlig fået hjælpepakken Når skaden ER sket, der guider berørte bor-gere gennem tiden efter en brand.

Brug for rådgivningSelve hjælpepakken indeholder et 20 siders magasin, der forklarer personer, som netop har været udsat for brand i hjemmet, hvad de skal gøre, og hvordan de skal agere i tiden efter branden. Maga-sinet indeholder blandt andet artikler, der er blevet til på baggrund af interview med professionelle fagpersoner og anerkendte eksperter med erfaring i at løse problema-tikker, der kan opstå efter brand. Herud-over indeholder pakken en speciel kom-munefolder med lokale informationer og nyttige telefonnumre med mere, der kan være en hjælp for de ramte borgere. Og i Vejle Brandvæsen glæder man sig til at kunne yde den ekstra service til borgerne. Det fortæller beredskabschef Ole Borch.

– Vi er glade for at kunne uddele hjælpe-pakken, der er fantastisk god og sætter fokus på et meget vigtigt område, hvor der længe har manglet materiale; nemlig hvad gør man som borger eller virksomhed, når skaden først er sket! For det, der er vores arbejde som brandvæsen – nemlig at slukke selve ilden – er jo kun den første af mange opgaver i forbindelse med en brand, siger Ole Borch og forklarer, at der i

tiden efter en brand ofte er brug for me-gen rådgivning og vejledning til de borgere og virksomheder, som er blevet berørt af branden.

Endnu bedre service– Og i denne fase kan vi som brandvæsen kun delvist være til rådighed. Vi kan kort instruere, svare på spørgsmål og give gode råd. Men der er mange andre fakto-rer, der kan få betydning for, om hjælpen føles god og tilstrækkelig for borgeren. Dels kan det være svært at holde fast i og forstå en masse informationer, når man er chokeret og forvirret, som man jo kan være efter en brand. Nu har vi noget gennemarbejdet og brugbart materiale, som vi kan dele ud. Og det giver en god mavefornemmelse, siger beredskabs-chefen.Også Vejles borgmester Leif Skov er glad for, at hans kommune som den første kan tilbyde ekstra hjælp til de borgere, der er så uheldige at opleve brand:– Vejle Brandvæsen har gennem mange år haft stor fokus på udvikling og forebyg-gelse. Noget, der betyder, at vi i dag har et effektivt og professionelt brandvæsen, der har stor kommunal politisk interesse og opbakning. Med denne udvidelse af serviceniveauet kan vores brandvæsen nu i endnu højere grad yde den bedste service for såvel borgere, virksomheder og samarbejdspartnere, siger Leif Skov.

Hjælpepakker på vej i hele landetHjælpepakken “Når skaden ER sket” kommer ikke kun til at hjælpe vejlensere, der har oplevet brand. Guiden, der er udviklet i samarbejde med blandt andet Vejle Brandvæsen, er således også på vej i andre af landets kommuner, hvor de imødeses med længsel. Og flere kommu-nale beredskabschefer venter i øjeblikket også på at få hjælpepakken til uddeling blandt borgere og virksomheder i løbet af ganske kort tid.Blandt de beredskaber, der har sagt ja tak til hjælpepakkerne, er Beredskabscenter Aalborg, hvor beredskabschef Jørgen Pe-dersen ser frem til at modtage pakkerne i løbet af efteråret:– Der har længe manglet materiale på dette område, så her hos os i Aalborg har vi sagt ja tak til at få hjælpepakkerne. Og det samme tror jeg, at mange af mine kol-leger vil gøre, lyder vurderingen fra Jørgen Pedersen.I Ringkøbing-Skjern Kommune har bered-skabschef Iver Sloth Kristensen ligele-des sagt ja tak til hjælpepakken. Fordi, forklarer han:– Vi syntes, det er et fint informationsma-teriale, som borgerne i vores kommune kan få glæde af i en ellers alt andet end glædelig situation.Også på Sjælland er hjælpepakkerne på vej. Første kommune, der får dem her, er Greve. Og for beredskabschef i Greve, Jan Funk Nielsen, er forklaringen ligetil:– Hjælpepakkerne vil være en fantastisk hjælp for borgerne i vores kommune. Med pakkerne vil serviceringen omkring borgerne være sluttet, så vi ser frem til at begynde at dele dem ud, siger han.

når skaden er sketSom den første kommune i landet kan Vejle Kom-mune nu tilbyde hjælpepakken Når skaden ER sket til borgere og virksomheder efter en brand..

beredSkab22

førStehjælp til SøS

Liv skal reddes til søsBeredskabsforbundet tilbyder sejlerne kurser i førstehjælp, der er målrettet søsporten.

konkurrenCe – vind fede præmierDeltag i konkurrence på www.beredskab.dk/sosSvar på en række spørgsmål og vind en af følgende præmier:•SeaTouchurfraTissot(www.tissot.ch)•MobiltelefonC901fraSonyEricsson(www.sonyericsson.dk)•SejlertøjellersikkerhedsudstyrfraHellyHansen(www.hellyhansen.dk)•ShimanoSpeedMasterGT&Twinpower5000FCfiskesætfraNormark(www.

normark.dk)

•OakleyellerPolicesolbrillerfrawww.gladebriller.dk

Af Mads Jakobsen

Med støtte fra TORM Fonden og i samar-bejde med Dansk Sejlunion tilbyder Be-redskabsforbundet nu alle landets sejlere et førstehjælpskursus. Kurset er målrettet fritidssejlere og bygger på de scenarier, som du kan komme ud for på søen. Hjælpen til søs kan være længe under-vejs, og derfor er det vigtigt, at du kan yde førstehjælp, hvis ulykken sker. Ved livstruende ulykker er det afgørende, at hjælpen sættes ind inden for ganske få minutter. Det er i det tidsrum, at du kan betyde forskellen mellem liv og død.

Målrettet søsportenUdover for eksempel at lære, hvordan he-likopterassistance foregår samt yde basal genoplivning til druknede, så lærer du også mange ting, som du kan bruge i din hverdag. Det kan være alt fra behandling af generelle småskader til livreddende før-stehjælp ved hjertestop. Du lærer blandt andet også at behandle forstuvninger, ætsninger, forgiftninger og forbrændinger. Så kurset giver dig kompetencer, som du kan bruge, hvad enten du er til lands eller til vands. Kurset omfatter gennemgang af

fire moduler: Hjerte-Lunge-Redning, livred-dende førstehjælp, førstehjælp ved tilska-dekomst og førstehjælp ved sygdomme.

Få kurset til din klubVarighed: 12 timer (undervisning kan ske alle ugens dage. Fx 2 x 6 timer afholdt lørdag og søndag, eller 4 x 3 timer afholdt på hverdagsaftener)Pris: 200,- pr. kursistInformation: Læs mere om tilmelding og kurset på www.beredskab.dk/sosKontakt: Beredskabsforbundets kursusaf-deling på kas@beredskab.dk eller sbp@beredskab.dk

beredSkab23

temadag

En inspirerende temadag for dig, som kan gøre en indsats for brandsikkerhe-den – i boligejendomme, i plejeboliger og hos ældre.

Hver time opstår der en større eller min-dre brand i en bolig i Danmark. Hver dag er der mennesker, som kommer til skade eller mister værdifulde ejendele på grund af brand i hjemmet. Og hver uge er der mennesker, som mister livet under brand i deres bolig – og det går oftest ud over de svage.

Kom og hør om spændende tiltag og erfaringer i Norge og Sverige. Kom og hør om, hvad der er problemet i Danmark – og deltag i debatten om, hvad der kan gøres bedre. Kort sagt: Kom med på BrandBe-vægelsens temadag torsdag den 12. no-vember 2009 kl. 10-16 hos DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Jernhol-men 12, 2650 Hvidovre, og bliv inspireret til at skabe bedre brandsikkerhed.

MålgrupperBrandBevægelsens temadag ’Brand i bo-

ligen’ henvender sig til alle, der arbejder med eller har ansvar for sikkerhed i:• Boligselskaber • Socialforvaltninger• Andelsboligforeninger• Ejerboligforeninger• Ældreorganisationer• Kommunale beredskaber

Se program og tilmelding under Nyheder på www.beredskab.dk

brand i boligenKom til BrandBevægelsens temadag den 12. november 2009

Hvorfor vælge en AmbuMan? Patenteret Hygiejnisk System Regulerbar brystkasse Naturlig størrelse og reaktion Halspuls Overvågningsinstrument Tilslutning til computer Mulighed for opgradering

Ambu Man er en yderst naturtro manikin i voksenstørrelse.

Stationsvej 1, P.O. Box 30DK-4621 GadstrupPhone: +45 46 14 10 50Fax: +45 46 14 10 55E-mail: info@opti-safe.dkHomepage: www.opti-safe.dk

Ambu A/SBaltorpbakken 13DK-2750 Ballerupwww.ambu.com

Ambu® Man

DK_AmbuMan.indd 1 9/14/2009 10:20:48 AM

beredSkab24

frivillig

Af Line Nielsen

Vejret er typisk dansk – sol, blæst og ind imellem byger – denne torsdag den 30. juli, da BEREDSKAB ankommer til Rue Mark uden for Rudkøbing. Her afholdes ’Danmarks Største Havefest’, som Lange-landsfestivalen også går under. Festivalen er bl.a. kendt for sin børne- og familieven-lige opsætning og aktiviteter; her er plads til alle aldre.

Kyndige hænderVores ’guide’ er Per Kildelund, som er kredsleder i forbundets Nyborg-kreds og leder af samariterindsatsen på festivalen. Han fortæller, at det er fjerde år, at forbun-dets frivillige står for samaritervagten. Her er også både sygeplejersker, reddere og tre læger fra Rigshospitalets Traumecen-ter, så man kan roligt sige, at gæsterne er i gode og ikke mindst kyndige hænder. – Døgnet rundt er der en indsatsleder på vagt. Der er desuden en radiomand, fire brandfolk og 9-10 samaritter. Mellem kl. 22 og 02 er der endvidere seks ekstra samaritter på vagt, da det er det tids-punkt, hvor der er mest travlt, beretter Per Kildelund, mens han viser rundt i vagten.

Plads til tilskadekomneI den ene ende ligger der et stort telt, hvor tilskadekomne kan komme ind og få hjælp. Teltet er delt op i små rum, hvor tilskadekomne kan ligge på bårer og få behandling uden for mange nysger-rige blikke. Ved siden af teltet, lidt gemt væk, er der indrettet et lille aflukke, hvor festivalgæster, som har fået for meget at drikke, kan ligge og komme til hægterne. Modsat det store telt ligger kommando-

stadet, hvorfra der er udsigt over hele festivalpladsen. Der er endvidere fem tårne spredt ud over hele området; på disse finder man en spandesprøjte, som de frivillige har til opgave at tjekke tre gange dagligt. Grunden til, at det er vigtigt med mange brandpumper, er bl.a., at der er 15 grillpladser på området.

En kæmpe opgaveMen der er også andre opgaver, som de frivillige bruger tid på – måske af den lidt sjovere slags:

– Hver dag kl. 13 og 16.30 holder vi en lille demonstration i Børneland, hvor vi viser brandkøretøjerne frem og viser, hvordan man lægger folk i aflåst sideleje osv. Det er et stort tilløbsstykke, og vi får meget ros for arrangementet, fortæller Per Kildelund og fortsætter:– Derudover er vi også scenevagter ved de store koncerter. Her spiller bl.a. Shu-bidua, Nik & Jay, Kim Larsen, Infernal og Gnags. Så vi har nok at se til. Det er en kæmpe opgave, idet vi havde over 1.100 personer igennem førstehjælpsteltet. I alt

Frivillig på LangelandsfestivalFraden25.julitil1.august2009løbdennittendeLangelandsfestivalafstablenpåenmarkudenforRudkøbing.130frivilligedeltogsomsamari-ter- og brandvagter, heriblandt frivillige fra Beredskabsforbundets kredse i Nyborg, Frederikssund og Fredericia.

beredSkab25

frivillig / læSerrejSe

har vi brugt ca. 4.160 vagttimer samt 180 timer som scenevagter. Derudover har vi brugt 5-600 timer til forberedelse. Heldigvis er der ingen problemer med at skaffe frivillige til opgaven. I år har vi endda måttet lukke for tilmeldingen, men der er jo altid nogle, der ikke dukker op, så fra næste år laver vi en venteliste. Vi er meget glade for den opbakning, vi får fra alle de frivillige, som er med på holdet.

Logbog og samarbejdeFor at holde styr på indsatsen føres der logbog, og der er beredskabsmøde hver dag kl. 11 og holdleder-møde hver dag kl. 13. De frivillige kommer en uge, før festivalen starter, for at stille op og gøre sig klar. De har deres helt egen camp, hvor der er bad, toiletter og et køkken. Det er Frederikssund-kredsen, der har taget en spritny container med alle mulige køkkenfa-ciliteter med, så der mangler ikke noget.

– Vi har et rigtigt godt samarbejde med Frederiks-sund-kredsen, som jo kommer langvejs fra for at være med. Vi har også et godt samarbejde med Falck, som bl.a. har en ambulance holdende i vagten, fortæller Per Kildelund.Forberedelsen til næste års festival starter, så snart festivalen er ovre: – Vi evaluerer altid vores indsats og ser på, hvad vi kan gøre bedre – også for os selv, slutter Per Kilde-lund.

NEW YORK MED BEREDSKABSFORBUNDET8 dages eventyrlig rejse med dansk rejseleder til en af verdens mest fascinerende og pulserende storbyer samt besøg på nogle af FDNY’s brandstationer.

New York er byen, der aldrig sover, og som byder på alt, hvad du kan begære. Udover at besøge byens mange farverige kvarterer, skal vi også opleve byen som en af verdens helt store kunst-hovedstæder. Vi skal fordybe os i metropolens unikke og intense stemning, og vi skal udnytte muligheden for at shoppe mærkevarer til priser, vi aldrig ser i Danmark.

Turen er nøje tilrettelagt med henblik på at give dig et udpluk af New Yorks bedste seværdigheder. Hver dag sætter vi fokus på forskellige bydele med en kombination af kulturelle udbud, guidede ture, san-seindtryk fra gadeplan og tid på egen hånd.

Vi skal som turens højdepunkt møde nogle af hverdagens helte. De bliver kaldt NY Bravest og beviste deres navn værdigt efter angrebene på World Trade Center 11. september 2001, hvor 343 brandfolk mistede livet i tjenesten. FDNY (Fire Department New York) har 221 brandstationer, og vi vil forsøge at nå 4 brandstationer i forskellige områder af New York.

DagsprogramDag 1 København - New YorkDag 2 Brooklyn Heights, Wall Street, Ground Zero og Brooklyn BridgeDag 3 Uptown med Upper West Side, Museum of Natural History, Central

Park og Guggenheim MuseumDag 4 Downtown med Flatiron Building, Greenwich Village, SoHo, Little

Italy og ChinatownDag 5 Midtown med Empire State Building, Rockefeller Center, Fifth

Avenue og havnerundfartDag 6 Besøg på brandstationer i Fire Department New YorkDag 7 New York på egen hånd og hjemrejseDag 8 Hjemkomst

Afrejse og pris14. marts 2010Pr. pers. i delt dobbeltværelse, kr. 10.990,-Enkeltværelsestillæg, kr. 3.990,-

Prisen inkludererFlytransport København - New York t/r med SAS • Alle danske flyskat-ter og afgifter • Dansk rejseleder • Udflugter og entréer jf. program • Undergrunds- og buskort til New York under hele opholdet • Indkvartering på godt turist-klassehotel • Frokost dag 4 • Velkomstmiddag.

Program og booking hos Albatros Travel: tlf. 3698 9898, e-mail: booking@albatros-travel.dk. Oplys venligst bestillingskode: LR-BEFLæs mere på: www.beredskab.dk/albatros

Per Kildelund og Andreas Veje Jakobsen har overblikket fra

kommandostadet

Profil A – Praktisk medhjælper• assistere med pakning af kursusmaterialer til før-

stehjælpskurser• at stå for vask og rengøring af vores to tjenestebi-

ler • varetage diverse indkøb• forestå transportopgaver• fungere som kontorets handyman.

Profil B – Administrativ medarbejder• varetage kopiering og forsendelse af diverse mate-

riale• diverse forefaldende opgaver i receptionen, herun-

der telefonpasning• arkivering af økonomibilag mv.• være tovholder på udvalgte projekter efter interes-

se og evne• registrering af diverse data• foretage telefonsalg.

Vi tilbyder• at du bliver en del af et godt team • stor indflydelse på opgaverne• glæden ved at gøre noget for andre• et nyt netværk• ulønnet arbejde; men betalt transport til og fra

landskontoret• et sjovt og aktivt miljø• frugtordning• frokostordning• adgang til motionsrum med fitnessudstyr.

Arbejdstid• arbejdstid efter aftale.

Din profil• åbent og venligt menneske• punktlig og stabil• gerne med er faring inden for praktisk/administra-

tivt arbejde• kvalitetsbevidst• serviceminded. Om BeredskabsforbundetBeredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi orga-niserer de frivillige og fremmer den frivillige tanke i samfundet.

Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryg-hed i samfundet.

Henvendelse til vicedirektør Solveig Andersen, Be-redskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehu-sene. Tlf. 35 24 00 13 eller mail sa@beredskab.dk.

Ansøgningsfrist:15.oktober2009.

Frivillige til Beredskabsforbundets landskontorBeredskabsforbundets landskontor i Hedehusene søger frivillige, der kunne tænke sig at give en hånd med i vores daglige arbejde. Vi søger frivillige med to forskellige profiler. Du er selvfølgelig selv med til at bestemme dit arbejdsområde; men vi forestiller os, at jobbene kunne bestå af en el-ler flere af nedenstående opgaver

BeredskabsforbundetHedelykken 10 • 2640 Hedehusene • Tlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dk • E-mail: bf@beredskab.dk

beredSkab27

hæderStegn

På Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni blev 22 personer hædret med Beredskabsforbundets Hæderstegn. To personer havde desværre ikke mulighed for at få overrakt tegnet på selve dagen. Tidligere borgme-ster på Frederiksberg, nu direktør for IRF Fonden, Mads Lebech, og be-redskabschef for Bornholms Regionskommune, Bo Kristensen har efter-følgende fået tildelt hæderstegnet.

Overrækkelse af hæderstegn

Vicelandschef Nina Lindhardt overrækker hæderstegnet til Mads Lebech Bo Kristensen får overrakt hæderstegnet af landschef Bent Mortensen

KØB DIT SIKKERHEDSUDSTYR VED BEREDSKABSFORBUNDET

WWW.SIKKERHEDSBUTIKKEN.DK

- FORDI LIV REDDES I NUET

beredSkab28

N

V Ø

S

Faglighed og parathedI foråret blev et nyt uddannelsesprogram introduceret, programmet kaldesDFI Emneuddannelser, og kan betegnes som en form for basisforløb for frivillige i DFI’en. Baggrunden for uddannelsespro-grammet var et ønske blandt de frivillige om, at der blev skabt en uddannelse, som vil gøre det muligt for den enkelte frivillige at anvende de beredskabsfaglige uddannelser, som allerede er erhvervet ved optagelse i DFI’en. Ønsket er også en erkendelse af, at der manglede den fæl-les faglige platform, der er nødvendig, når frivillige fra flere forskellige beredskaber skal arbejde sammen. Mindre forskelle i uddannelsen og ikke mindst forskelle i praksis fjerner til tider fokus fra opgave-løsningen.Målet med emneuddannelsesprogrammet er derfor at give nye frivillige en målrettet introduktion til DFI’en, de køretøjer og det materiel, som anvendes i forbindelse med uddannelser og assistancer samt at med-virke til en endnu mere fleksibel struktur, der hurtigt kan opstille en effektiv og indsatsduelig styrke.Uddannelserne, som består af op til syv moduler, skal sikre, at den frivillige, hur-tigst muligt efter optagelse i DFI, får kend-skab til de muligheder for supplerende uddannelse, der tilbydes. Endvidere sikrer

en ’omskoling’ til køretøjer og materiel, at den enkelte frivillig, ud fra dennes faglige retning, fuldt ud kan deltage i de opgaver og assistancer, som DFI’en bliver stillet overfor. Uddannelsen består af følgende moduler: Introduktion, Omskoling til mindre køre-tøjer, Kommunikation, Statsligt materiel (pleje og vedligeholdelse), Statsligt brand-materiel, Statsligt redningsmateriel samt

Statsligt CBRN materiel.Som skrevet kan uddannelserne betrag-tes som en ’omskoling’, og netop derfor skal de gennemføres inden deltagelse i øvrige uddannelsesaktiviteter, som DFI’en tilbyder. Hele uddannelsesprogrammet, der varer mellem 34 og 42 timer, gennemføres i løbet af det første år efter optagelse i DFI’en.

dfi, herning

RoskildeFestival2009blevensuccesBeredskabsstyrelsen Hedehusene havde igen en central rolle i årets festival.Der har i år været usædvanligt megen omtale af årets Roskilde Festival, da den også så ud til at blive ramt af finanskri-sen, og derfor var længe om at få gang i billetsalget. Men godt vejr, endagsbilletter og ”svenskerpriser” gjorde, at besøgstal-let nåede op omkring vanlig standard.Når så mange mennesker dagligt er samlet på et sted, skal der selvfølgelig være styr på sikkerheden, og her spillede Beredskabsstyrelsen Hedehusene, med

ledelsen af servicetårnene, en vigtig rolle.Servicetårnene blev, udover at holde øje med brandsikkerheden, hurtigt et mindre ”servicecenter”, hvor både festivalen og festivaldeltagerne ofte henvendte sig med alskens spørgsmål og informationer, og ofte på andre sprog end dansk.Også på Beredskabsstyrelsen Hedehuse-ne blev der før, under og efter festivalen arbejdet intenst, både for at festivalen skulle forløbe bedst muligt, og for at tårnelederne skulle have de bedst mulige arbejdsbetingelser.De 12 tårne på campingområdet var i

mere end en uge bemandet i døgndrift af beredskabsuddannede frivillige fra Beredskabsstyrelsen. Sideløbende med bemandingen af tårnene arbejdede mange frivillige på beredskabscentret for, at alt det logistiske skulle fungere.I alt udførte de frivillige fra Beredskabs-styrelsen Hedehusene mere end 4.500 timers arbejde på én uge, og var således medvirkende til at sikre, at årets Roskilde Festival blev en tryg og brandsikker ople-velse for mere end 100.000 mennesker dagligt.

dfi, hedehusene

dfi information

➝

➝

➝

➝ ➝ ➝ ➝

DFI Emneuddannelse

Formålet med DFI Emneuddannelserne er at sikre, at denfrivillige hurtigst muligt efter optagelse i DFI’en gennemgår enkort målrettet uddannelse med henblik på at kunne nyttiggøre

den uddannelse, som den frivillige har på optagelsestidspunktet.

Emneuddannelserne består af to fælles uddannelsersamt op til fem uddannelser specielt henvendt til

kommunale DFI’er.

Det skal være muligt for den frivillige at gennemgåfællesuddannelserne inden for et halvt år.

Statslige frivillige i DFIKom

munale frivillige i DFI

St. materiel

Brand

Redning

Miljø

Statsligt materiel

Grundlæggende

Komm

unikation

Omskoling til DFI køretøjer

DFI – Intro

Beredskab29

beredSkab29

regioner og kredSe

region nordjyllandProjektØstbørn2009Endnu en lejr er overstået, endnu engang kan jeg næsten ikke få hænderne ned. Vi har haft en utrolig dejlig lejr, men nogle søde, rolige, ”frække” og aktive børn – lige præcis som de skal være.For at få en god lejr kræver det gode hjælpere, og det har der ikke manglet på Lilje Lejr, som har et godt team, der kan få noget fra hånden, men samtidig evner at have det sjovt. Det skal være sjovt at bruge 14 dages sommerferie, for at motivationen skal fortsætte.Tak til de fantastiske hjælpere, der kom på lejren, både fra Danmark og fra Polen. Vi har nemlig tidligere polske ledere, der kommer frivilligt og deltager på lige fod med de danske hjælpere. Det er en god hjælp for os, da de har kendskab til børnene i dagligdagen.Vi var på mange udflugter, men havde også mange gode dage hjemme. Det er en balanceakt at veksle mellem ude og hjemme tid – men i år var det taknemligt at arrangere noget, da vejret var helt fantastisk næsten hver dag. Til åbent hus kom der virkelig mange spon-sorer og frivillige, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der var over 60 personer, som havde lyst til at besøge os den aften – så er det noget ved at arrangere noget. Lions Club Kattegat i Frederikshavn kom og overrakte os en check på 5.000 kr. den aften – det var en flot overraskelse. Vi ser frem til at kunne lave lejr igen i 2010.

50årsomfrivilligFredag den 28. august 2009 kunne kreds-leder i Thisted Lene Norst fejre sit 50 års jubilæum som frivillig i Civilforsvaret/DKB/Beredskabsforbundet. Kredsen havde inviteret til en flot reception, hvor mange deltog både fra kommunen, Be-redskabsstyrelsen Nordjylland, Landskontoret, region Nordjylland, region Midtjylland samt

flere af de frivillige, som Lene Norst har haft under sine vinger igennem årene.Endnu engang tillykke til Lene, det er virkelig flot at være aktiv frivillig i så mange år.

Lene Krüger SchadeRegionsleder

Så er vi i gang igen efter sommerferien. Det er nok en udtalelse, man kan sætte citationstegn om, for der har været en hel del aktiviteter i mange af kredsene hen over sommeren. Regionsledelsen har besøgt et par af arrangementerne hos nogle af kredsene; og det har som altid været dejligt at komme ud i kredsene og kunne møde de frivillige i deres mange gøremål. Her en kort omtale af nogle af besøgene.

Åbent hus i Hvims ”Den gode historie”Her afholdt beredskabet og BF-kredsen ved Frederikshavns Kommune et kæmpe arrange-ment. Det var flot stillet op med mange gode elementer. Selv en fin ny røgdykkerbane kunne man få lov at prøve samt læse om, hvorfor nogle af de frivillige har valgt at blive frivillige ved beredskabet.

MC-Træffet ”Træf på toppen”Endnu et sted hvor de frivillige ved Frederiks-havn-kredsen yder en stor indsats; dog med lidt hjælp fra et par andre kredse, for her skal der bruges mange hænder i de tre dage, træf-fet varer. Her er der både førstehjælpsvagt, og pladsen bliver tjekket for brug af åben ild. Der var en del af de nyuddannede ved beredska-bet i Frederikshavn Kommune, der var med til deres første Træf på toppen-vagt. Men forhåbentlig ikke den sidste.

Dyrskue i HobroDet var en lidt våd og kold fornøjelse, for de frivillige i Mariagerfjord, men det betød ikke, at deres røgdykkerbane til børnene var mindre besøgt…, måske fordi det regnede, eller måske fordi der var små skatte gemt derinde, hvem ved, og hvem tæller, man kan bare sige, at den var populær og efterspurgt. Der blev også vist nogle biler frem, uddelt brochurer, og sprøjten/tankvognen holdt klar, hvis dyrene skulle få det for varmt.

Åbning af Det gamle sprøjtehus i NibeHer serverede de frivillige ved Aalborg Bered-skab brændende kærlighed til de mange frem-mødte gæster. Det er et samarbejde mellem Nibe Museum og Nibe Brandmandsforening, der har sikret, at det tidligere sprøjtehus nu er indrettet som lokal brandværnsmuseum.

Havne Jazz på Vive havnEt hyggeligt lille arrangement, hvor de frivillige i Mariagerfjord-kredsen lavede frokost og af-tensmad til de ca. 200 deltagere, som havde trodset vejrguderne og fundet vej ned af grus-vejen til havnen. Komfuret stod lige ved siden

af musikken, så ingen var i tvivl om, hvad den gode mad var blevet tilberedt på.

Åbent hus hos BRS i ThistedBRS i Thisted holdt deres åbent hus den sidste lørdag i august. Vejret var ikke det bed-ste, men hvem tænker på det, når man kan komme ud at sejle i en redningsbåd; og se en helikopter redder personer op fra vandet. Ved siden af Thisted-kredsens stand kunne man blive udsmykket med de drabeligste sår. Landskontoret var til stede med reklame for førstehjælp til fritidssejlere. Et rigtigt flot ar-rangement.

Karin RasmussenViceregionsleder

region SyddanmarkSommerferieperioden er generelt en meget rolig periode.Vi har afholdt Projekt Østbørns sommerlejr – denne gang i nye omgivelser. Det blev igen en utrolig god oplevelse. Vi havde en herlig flok børn fra seks forskellige institutioner, der var tre voksne med. De formåede at få skabt en god og homogen gruppe, og sammen med alle os hjælpere fik vi en pragtfuld lejr.Sponsorerne var igen med os – pressen dækkede arrangementet på en god og positiv måde. Vi har nu fået lavet (takket være en sponsor) vores egen hjemmeside – www.projektostbornkolding.dk.

Hen over eftersommeren deltager regionsle-delsen i møder med de Sønderjyske Frivillige Brandværns fire kredse for der at få fortalt om Beredskabsforbundet, og hvordan vi fremover kan styrke samarbejdet.Som den eneste region med SFB forestår der her et stort oplysningsarbejde. Vi oplever stor interesse for det samlede virke.De fleste af disse brandværn har en mange-årig tradition. Den skal der ikke pilles ved, men vi kan alle lære af hinanden.Det er også i de nærmeste år, at der skal afholdes forskellige jubilæer i begge vore organisationer. Flere brandværn har i år holdt jubilæer.I indeværende år kan Middelfart-kredsen fejre 75 års jubilæum med såvel reception som jubilæumsfest.Efterårets mødeaktiviteter er påbegyndt. Der er mange ting, der skal samles op på.Der er desværre stadig ufærdige samar-bejdsaftaler i flere kredse. Dette arbejde skal færdiggøres i forbindelse med en ny byråds-periode. De nye beredskabskommissioner bør kunne forholde sig til vort arbejde.

Det er også nu, vi rigtigt går i luften med 9 timers kurser i selvforsvar. Regionalradioen P4 Trekanten har allerede været på banen her. »

Flere kredse har afholdt hvervning kort før sommerferien, og nogle er i gang nu i sep-tember måned. Alle ønskes held og lykke med arbejdet.På vort regionsmøde drøftes erfaringerne herfra – men der skal også drøftes, hvordan sikrer vi, at de nye bliver hos os.

Else HøjsagerRegionsleder

NordfynBeredskab Nordfyn har ved en sammenkomst overrakt Civilforsvarets hæderstegn for 25 år til beredskabschef Johnny Lagoni og Bente Gregersen. Hæderstegnet blev overrakt af borgmester Bent Dyssemark. Regionsleder Else Højsager overrakte ved samme arrange-

ment 30-års tegn til kredsleder Jan Justesen, vicekredsleder Niels B. Nielsen og Grethe Marcussen.

Beredskabsforbundet Nordfyn har ved et arrangement for Særslev Skole gennemført et førstehjælpskursus for ca. 40 skoleelever i 7. klasse. Kurset var kommet i stand som direkte følge af, at en person i klassen havde haft et epileptisk anfald, og at eleverne her-efter gerne ville have en større forståelse for livgivende førstehjælp.

Jan JustesenKredsleder

region hovedStadenRegionens kredse har haft rigtig meget at se til henover sommeren. Det er imponerende at se hvor mange opgaver, de frivillige løser af alle mulige slags. Loppemarkeder, kræm-mermarkeder, cykelløb, byfester, koncer-ter – ja, alt muligt stiller de frivillige op til med førstehjælp, madlavning, brandvagter, trafikregulering og en lang række andre mere specialiserede opgaver. Opgaver, som ville koste mange penge – hvis opgaven overhove-det kunne løses – hvis der ikke kunne bruges frivillig arbejdskraft.

Også Region Hovedstaden har gjort brug af fri-villige. I forbindelse med det landsdækkende Projekt Østbørn havde også Region Hoved-

staden oprettet en lejr, hvor ca. 30 polske børnehjemsbørn fik 14 fantastisk spændende dage. Der var lidt spænding op til børnenes ankomst, da det i år havde været mere end svært at skaffe frivillige hjælpere, men i sid-ste øjeblik lykkedes det – og de polske børn fik et pragtfuldt ophold, som de vil kunne leve rigtig længe på. En stor tak til alle hjælperne! Uden jeres hjælp ville et sådan projekt ikke være muligt!

Lige nu er forberedelserne til Region Hoved-stadens kredsledelsesseminar i fuld gang. I weekenden 19.-20. september samles alle regionens kreds- og vicekredsledere i Hillerød, hvor de får nye input og ny inspiration til ar-bejdet i kredsene. Det bliver et seminar, hvor hovedvægten vil blive på tre temaer: Eksterne samarbejdspartnere, hvilke rettigheder har vi som kreds og hvervning. Undervejs vil der naturligvis blive tid til erfaringsudveksling kredsene imellem. Det bliver et spændende

seminar, som forhåbentlig giver vores ledere nogle værktøjer, som de kan tage med hjem.

Søren BrandtInformationsassistent

FrederiksbergJulemænd i juliNu er der blot fem måneder til jul. Men der var dog enkelte der troede, at de havde fået et he-deslag, da de så over 100 julemænd den 21.juli på Frederiksberg Rådhusplads. Det var julemænd fra flere lande, der igen i år var forsamlet til World Santa Claus Congress i Danmark. Der var dans om juletræet, der blev sunget julesalmer og meget mere. En festlig dag for både små og store. Vi havde FHJ-vagt ved arrangementet. Ib OtteKredsleder

landSplanAftale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle med-lemmer og deres familier kan oprette med-lemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskon-toret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhe-derne direkte i din indbakke.

DebatforumDeltag i debatten om de frivillige og Bered-skabsforbundet på www.beredskab.dk.

Nyt uniformsmærkeBeredskabsforbundet har fået sit eget uni-formsmærke. Mærkets motiv er Beredskabs-forbundets logo. Mærket kan rekvireres ved at kontakte din regionale uniformsansvarlige. Denne finder du under Kontakt på www.bered-skab.dk.

SammenSlutningen for virkSomhedSberedSkabSommermødetden15.august.37 personer deltog i det meget vellykkede arrangement, hvor medlemmer og ledsagere mødtes ved BRSSJ, Næstved, hvor Solveig og

Beredskab30

beredSkab30

regioner og kredSe

»

Per S. Andersen tog imod os med et herligt kaffebord. Herefter gav Per på levende vis information om arbejdet med at udvikle nyt materiel og specielkøretøjer til Beredskabs-styrelsens niveau 3 beredskab. Vi fik også lejlighed til at se materiellet og bilerne.Efter en frokost i ”Karetmagerens Hus” havde vi et par timer ved Gavnø Slot, bl.a. med en spændende rundvisning i slot og slotshave, og derpå sluttede vi af med kaffe i ”Tulipanen”, før vi blev ”sluppet fri” på egen hånd.

Samarbejde1Samarbejdsgruppen, som har til formål at udbrede kendskabet til Virksomhedsbered-skab, (internt beredskab på arbejdspladsen) har netop været samlet igen. Gruppen tæller i alt 15 interessenter, her iblandt også Bered-skabsforbundet og SAVIB. Der arbejdes fortsat på at fremme kendskabet til virksomhedernes eget beredskab, bl.a. via hjemmesiden www.virksomhedsberedskab.dk

Samarbejde 2Der arbejdes på et oplæg til en samarbejdsaf-tale mellem Beredskabsforbundet og SAVIB, lidt i lighed med samarbejdsaftalen mellem Beredskabsforbundet og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund (SFB).Aftalen skal være udgift-neutral, men indebæ-rer fordele for begge parter. En altale skal dog først godkendes af vores generalforsamling, og de enkelte medlemmer kan derpå tilslutte sig frivilligt og individuelt via SAVIB.

Medlemsmøder til kalenderenVi har netop afholdt et møde ved Amagerfor-brændingen, hvor vi hørte om deres interne beredskab, der bl.a. skal sikre, at kun det der skal brænde, må brænde.

Vort næste møde er hos fa. H. Lundbeck A/S i Lumsås den 13. oktober, hvor vi også kan lære af deres erfaringer med eget beredskab på virksomheden. Endelig vil vi fastholde endnu en tradition, nemlig at afslutte året med et medlemsmøde med ledsagere. Denne gang er målet Bered-skabsstyrelsens Museumssektion i Esbønde-rup den 21. november.

Følg med på Sammenslutningens hjemme-side: www.virk-bered.dk

Niels Erik Bølling

muSikkorpSGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dk

Beredskab31

beredSkab31

regioner og kredSe

lej en Seng i frøSlevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

temadage for kredSledelSerBeredskabsforbundet holder to tema-dage for medlemmer af forbundets kredsledelser i november. Temadagene holdes lørdag den 21. november 2009 i Herning, og lørdag den 28. november 2009 i Næstved, begge dage fra kl. 08.30 til kl. 16.00.

Program:• Nyt fra landsforbundet• Opfølgning på værdidebatten• Underliggende værdigrundlag for

Beredskabsforbundets formål og opgaver.

Se mere på den medlemsvendte hjem-meside.Beredskabsforbundets arbejde for frivil-lige i redningsberedskabet skal altid være tilpasset udviklingen i samfundet. Værdidebatten ledte til nogle tanker om et værdibaseret grundlag, der handler om at være villig til at hjælpe, men også om holdning til det samfund, vi alle er en del af, om at være villig til at yde noget, at tage medansvar både for et medmenneske og for hele samfundet.På temadagene skal kredsledelserne arbejde med muligheden for at basere Beredskabsforbundets arbejde mere på værdier og holdninger end hidtil.

PPUMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Danmarks billigste og bedste AED!• Bifasisk trapezoid stødsekvens (200J)• Dansk tale - høj og tydelig• ILCOR 2005, kan opdateres• Metronom-funktion ved HLR• CE, FDA, JFDA godkendt (EU, USA, Japan)• Effektivt forseglet imod vand, damp og støv (IP54 - IEC60529)• Ekstremt slagfast: Droptestet fra 1,2 m højde ned på betongulv (IEC60601-1/21)• Fem års fabriksgaranti med straks-ombytning ved evt. fejl• Nem og billig vedligeholdelse: 499 kr/år

Pris kun 9496 kr!Kampagnepriser:

i-PAD incl. bæretaske: 9996 kr.i-PAD incl. alarmskab: 10996 kr.

CU MedicalNF1200 i-PAD

KONTAKT: www.cardiocare.dk • smj@cardiocare.dk * Tel. 6080 4500

FUGTIGHEDSALARM registrerer den mindste smule fugtighed, når vand trænger ind, og og udsender en høj lyd.

Pris kr. 159,20 excl. moms.

Kan kombineres med VAND-ABSOR-BERENDE PUDER fra Aqualogic, som kan opsuge 10 liter vand på få minut-ter. Ét sæt som vist indeholder 5 puder, der opsuger indtil 50 liter vand.

Pris kr. 127,20 excl. moms/sæt.

AquaLogic beredskabspakke mod vandskade

KONTAKT: www.aqualogic.dk • lars@aqualogic.dk • Tel. 4020 4050