beredskab 02, marts, 2013

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 02 / marts 2013

Se mere på side 19

Førstehjælp til dit hus

Se mere på side 12

erhvervet giver kræft – eller gør det?

TeMaSikkerhed

til søsSide 4-11

BeredskaB har besøgt aarhus Brandvæsen og aarhus Maskinmesterskole, som har et samarbejde omkring uddannelse af brandfolk, der kan slukke brand til søs.Se mere på side 4

Brandslukning Til søs er FyldT Med udFordringer

LS Med cal

02 Marts 2013 BeredskaB

Indhold 03

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 3524 [email protected]: Hendes Majestæt Dronningen

Ansvarshavende redaktør:Kommunikationschef Mads Jakobsen, e-mail [email protected]

Oplag: 13.039Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line Nielsen

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

Abonnement:Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,-Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 29. april 2013

Produktion og annoncer:Mediegruppen asTlf.: 7584 1200www.mediegruppen.net

02marts 201333. årgang

04

12

20

I de seneste måneder har der været fokus på kræft blandt brandmænd. Og at sandsynligheden for at få arbejdsskadeerstatning faktisk ikke er særlig stor. Der er gennemført en række undersøgelser i udlandet, men stadig ikke nok til at sige noget entydigt om en øget risiko. Derfor havner brandmændenes sager i bunken med afslag. Der er efter Beredskabsforbundets vurdering behov for, at politikerne sætter økonomi af til at få området klarlagt, så ansatte i redningsberedskabet kan få klar besked om risikoen ved brandslukning. Med ansatte mener vi også frivillige og værnepligtige i redningsberedskabet. Der har forståeligt nok været størst fokus på fuldtids- og deltidsansatte brandfolk (herunder bør de frivillige brandfolk i Sønderjylland medregnes), da de har de fleste udrykninger til brande. Men frivillige og værnepligtige deltager også i brandslukning. Det kan fx være efterslukningsopgaver, naturbrande og lignende, hvor de ofte bliver brugt. Men der er tale om opgaver, som man måske betragter som mindre farlige, for ilden er måske ikke så voldsom, og måske derfor anvender man ikke røgdykkerudstyr eller åndedrætsværn ved brandslukningen. Men udgør disse opgaver alligevel en kræftrisiko? Det mangler vi svar på. Vi mangler svar på, i hvilket omfang og i hvilken koncentration røg, partikler og kemikalier udgør en risiko. Der er ingen tvivl om, at den aktuelle fokus på kræftrisikoen giver grund til selvran-sagelse og ændrede procedurer blandt brandvæsenerne og brandfolkene fremover. Men der er måske også en machokultur, som der visse steder skal gøres op med. Det kræver selvfølgelig økonomi at få indkøbt fx ekstra branddragter, så de dragter, som man har haft på i indsatsen, kan blive vasket umiddelbart efter. Her kunne det være vigtigt med data og viden omkring røgens egenskaber og skadelige virkninger for at udarbejde faste procedurer for området. Her tænker vi specielt på de frivillige, der slukker brande. Vil de også få en ekstra branddragt? Det er et område, som brandvæsenerne langt hen ad vejen selv vil kunne forme og derfor må sikre, så alle sikkerhedsforskrifter bliver over-holdt. Dog ændrer de nye arbejdsgange ikke ved fortiden, hvor en lang række brandfolk, herunder frivillige, kan have været udsat for kræftfremkaldende stoffer under sluknings-opgaver uden at have båret det korrekte udstyr. Og her er det nødvendigt, at politikerne handler hurtigst muligt, så der kommer viden på området. Vi bør sikre, at enhver kræft- ramt ansat og frivillig i redningsberedskabet med sikkerhed kan få besked på, om syg-dommen skyldes arbejdsmiljøet og -opgaver eller ej.

Per Junker ThiesgaardLandschef

Brug for mere fokus på kræft

indhold

leder

Forsidefoto: Aarhus Brandvæsen

04 Brandslukning til søs er fyldt med udfordringer

06 Søredningen koordineres fra Aarhus

11 Kystredning som uddannelse

12 Erhvervet giver kræft – eller gør det?

15 Kort Nyt

16 600.000 danskere mangler en røgalarm i boligen

Se mere på side xx

BeredskaBFagmagasin Fra BeredskaBsForBundetnummer 02 / marts 2013

Se mere på side 19

Førstehjælp til dit hus

Se mere på side 12

erhvervet giver kræft – eller gør det?

TeMaSikkerhed

til søsSide 4-11

BeredskaB har besøgt aarhus Brandvæsen og aarhus

Maskinmesterskole, som har et samarbejde omkring uddannelse af brandfolk, der kan slukke brand til søs.Se mere på side 4

Brandslukning Til søs er FyldT Med udFordringer

19

19 Førstehjælp til dit hus

20 1-1-2 dagen

22 Frivillige fra Frederiksberg er klar til indsats

24 Succesfuld Bliv Brandmand Nu kampagne i Hedensted

26 Ung i Beredskabsforbundet: Vicekredslederen

28 Frederikssund er rustet til ’wildfire’

30 ”Nogen vidste lidt – mange vidste ingenting”

31 Kort Nyt

32 Landschefens Væg

34 Regioner og kredse

LS Med cal

BeredskaB 02 Marts 2013

04 Brandslukning til søs

Tankerne om at have enheder, der kan slukke brand til søs i Danmark, stammer tilbage fra 1990, hvor branden rasede på Scandinavian Star. I dag har man enheder i Aarhus og hos Falck forskellige steder på Sjælland, som kan stille inden for en time, hvis der opstår brand på et skib. I 2009 kørte man den første uddannelse kaldet Brandslukning i skibe på havet i Aarhus, og i dag er der 28 uddannede. Man har en vagtgående rode, som holder til på brandstationen i Ny Munkegade. Her er fire brandfolk, en holdleder og en indsatsleder klar til at rykke ud. Brand- folkene bliver kaldt ud til en skibsbrand, hvis der er fare for menneskeliv. I Dan- mark har beredskabet lovformeligt pligt til at redde inden for havneløbet, og Sø- værnets Operative Kommando (SOK) har ansvaret uden for havneløbet.

redning med båd eller helikopterPå uddannelsen lærer brandfolkene om skibsbrande og får uddannelse i sejleden-de enheder. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man bedst kommer til og fra et skib, det kan fx være hoist via helikop-ter, hvor man bliver firet ned på skibet med en wire. – Der er både et manuelt og et taktisk niveau. Det handler om at få ballast, så vi ved, hvad vi står overfor, fortæller brandinspektør ved Uddannelsescentret

hos Aarhus Brandvæsen, Steen Bøje, og fortsætter: – Vi får en melding fra SOK, og de vurderer, hvem der kan være hurtigst fremme. Er det for eksempel hurtigst at sejle ud til skibet, eller er det hurtigst med helikopteren? Der er tre baser for redningshelikoptere i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. Ved lav havtem-peratur og høje vindhastigheder kan der også oprettes vagt fra Rønne. Tidligere sad Søværnets Operative Kommando og Flyver Taktisk Kommando på hver sin lokation. I dag sidder de vagthavende officerer ved siden af hinanden og kan således høste fordel af de nære samarbejdsrelationer, hvor dette arbejde før i tiden foregik via telefon. Foruden de to interessenter sidder Maritime Assistant Service, som overvåger miljøet og er således endnu en kompetence ved kommandobordet. Når vi får meldingen fra SOK, søger vi så meget information som muligt, så vi ved, hvad det er for et skib, hvor stor besætningen er, og hvad der er i lasten, fortæller Steen Bøje.

man brænder jo ikke et skib af under træningAarhus har selv lavet fagplanerne til ud-dannelsen, og faktisk er der ikke noget formelt samarbejde med enheden på Sjælland. Da det vil være dyrt at brænde

Brandslukning Til søs er FyldT Med udFordringerTo enheder i Danmark arbejder med brandslukning til søs. BEREDSKAB har besøgt Aarhus Brandvæsen og Aarhus Maskinmesterskole, som har et samarbejde omkring uddannelse af brandfolk, der kan slukke brand til søs.

Af line nielsen | foto: AArhus BrAndvæsen

et skib af hver gang, man skal træne, har uddannelsescentret en øvelsesbane, hvor brandfolkene kan prøve, hvordan det vil være at slukke brand på et skib. Man forsøger at lave scenarierne så realistiske som muligt, og man har blandt andet placeret indsatslederen i et ’kontrolrum’, som foregiver at være broen på et skib, og der anvendes søofficerer som ’indspillere’ for at simulere virkeligheden på bedst mulig vis. Hos Falck Nutec i Esbjerg foregår øvelsesmodulet HUET (Helicopter Underwater Escape Training) i et stort bassin med mørkt, koldt vand og kraftig bølgegang. Øvelsen simulerer, hvordan en helikop-terkæntring til søs kunne finde sted og er en vigtig del af de sikkerhedsforanstaltnin-ger, som brandmændene skal gennemgå for at kunne transporteres via helikopter – selvom det heldigvis er sjældent, at en helikopter kæntrer. For at vedligeholde uddannelsen af-holdes der typisk fire øvelser om året. Der vil typisk være én større øvelse om året. I 2011 deltog brandfolkene i SKAGEX i Norge, som var en simuleret brand- og forureningsøvelse på en stor passager-færge med deltagelse af redningsmand-skab mv. fra alle de nordiske lande. Den involverede cirka 3.000 mennesker, der alle i større eller mindre grad var en aktiv del af øvelsen. Over 30 skibe var involve-

TeMaSikkerhedtil søs


Brandslukning til søs 05

Så vidt muligt bruger man skibets eget materiel, men nogle gange kører det på andre systemer end normalt, fx hvis det er et udenlandsk skib. Brandfolkene har

dog også mulighed for at medbringe egne tasker med brandudstyr.

ret i redningsaktionen og desuden fly og helikoptere. Katastrofen involverede derved flere landes SAR- (Search And Rescue), brand- og forureningsbekæmpelsesenheder, og udfordringen var at få enhederne fra forskellige nationer til at arbejde sammen på den.

Hvad er ombord?Når brandfolkene kommer ned på skibet, taler de som det første med kaptajnen for at få at vide, hvad der er sket, hvor mange folk der er ombord, og hvordan skibet er indrettet. Hvis brandfolkene kommer med helikopter, så er indsatslederen blevet briefet på vej ud til skibet via headset. Det er desuden vigtigt at vide, hvad der er ombord på skibet. Er det et fragtskib, skal brandfolkene vide, hvad der er i lasten. De skal nemlig overveje, om det kan skabe problemer at slukke med vand, idet det kan kompromittere skibets stabilitet, da det vil virke forstærkende på skibets krængninger, og derved vil det til sidst resultere i, at skibet får slagside. Så vidt muligt bruger man skibets eget materiel, men nogle gange kører det på andre systemer end normalt, fx hvis det er et

Bådrulle For sikkerHedens skyld

Ifølge SOLAS [International Convention on Safety of Life at Sea, red.] skal der i ethvert skib være opslag, der tydeligt fortæller, hvad hver af de ombordværende skal foretage sig i en nødsituation. Bådrullens udformning kan variere noget fra rederi til rederi, men der er visse generelle krav, som skal opfyldes. Bådrullen skal inde-holde oplysninger om mødested, herunder hvilken redningsbåd eller -flåde man er udstukket til, samt hvilke opgaver man skal udføre. Ethvert besætningsmedlems plads på bådrullen er enten angivet ved stilling, navn, skibsnummer eller kammernummer. Derudover inde-holder bådrullen oplysninger om, hvor den pågældende skal møde ved bådrulle, hvilket udstyr han eventuelt skal medbringe, hvem han skal modtage ordre fra, og til hvem han skal rapportere.

Fra ’Søfartens ABC’af Jørgen Aagaard m.fl.


06 Brandslukning til søs

udenlandsk skib. Nogle af brandfolkene på Ny Munkegade-station fortalte, at de har mulighed for at medbringe egne slanger, pumpe og overgangsstykker, som ligger pakket i store tasker, som kan hejses op eller ned på skibet.

Viden om sejledende enhederUddannelsen hos Aarhus Maskinmester-skole (AAMS) bringer viden fra maskinme-stre sammen med brandfolkenes viden, og det ruster brandfolkene til at slukke brand på et skib, hvilket kan være meget ander-ledes end at slukke brand på landjord. For det første skal man tænke over hvilke muligheder, man har på et skib. Steffen Schnedler Sørensen, som er studieadmini-strationschef på AAMS, fortæller: – Det kan være noget med, hvilket brandudstyr der er tilgængeligt, og hvilken stand det er i? Og så er der det der med, at skibet bevæger sig! Det er jo ikke så godt, hvis brandfolkene bliver søsyge, så ofte vil det være en god idé at tage søsy-gepiller, inden de kommer ned på skibet. Der kan være udfordringer med kommuni-kationen, som ikke virker optimalt ombord. Igennem uddannelsen kommer vi omkring mange ting, og brandfolkene lærer noget om den maritime kultur, og det er godt for dem at være sammen med folk, som har sejlet. De kan også godt blive lidt over-raskede over, hvor forpustet man kan blive på en E-båd, som er 397 meter lang!

maskinmestre lærer også om brandNår der opstår brand i et skib, er det ofte i maskinrummet, og det er selvsagt et ret brandfarligt sted. Nogle skibe har CO2-anlæg eller såkaldt High Pressure Water Mist, men ellers er besætningen ret alene, idet hjælp kan være svær at få, hvis skibet befinder sig meget langt fra land. Her skal man fx overveje, om helikopteren har nok brændstof til at kunne returnere til basen, når den har sat brandfolkene af på skibet. Af samme grund lærer maskinmestrene både førstehjælp og elementær brandsluk-ning. – De studerende har den teoretiske del i Aarhus og den praktiske del i Singapore, hvor de er på et fem dages brandkursus. I Singapore har man stor erfaring med brand på skibe – der ligger på et givent tidspunkt omkring 170 skibe i bugten, og der er 1-2 hændelser om ugen, fortæller Steffen Schnedler Sørensen. I Singapore træner de studerende på røgdykkerbane, og der er en række sce-narier, fx med en gasbrand, som de skal igennem.

orientering på skibetDa BEREDSKAB besøger AAMS er Steffen

Schnedler Sørensen i gang med at under-vise maskinmestereleverne i søredning. Her gennemgår de studerende i grupper, hvad de vil lægge vægt på i forhold til sik-kerheden til søs. Grupperne taler blandt andet om ’familiarisation’, som betyder, at de vil vise besætningen rundt på skibet, sådan at de bliver bekendte med, hvor mønstringsstationerne, brandmateriellet og flugtvejene er. De studerende bliver også enige om, at det er godt med tegnin-ger over skibet, men hvordan tæller man dækkene, når der ikke findes en interna-tional standard? Der kan være forskellige systemer, som man må gøre sig bekendt med, når man træder ombord på et skib. Faktisk skriver maskinmestre under på, at de kender udstyret, og Steffen Sch-nedler Sørensen gør derfor de studerende opmærksomme på, at det er vigtigt, at de rent faktisk kender udstyret. Et godt råd fra underviseren er: Undgå brand for enhver pris, hjælp kan være svær at få!

strandnumre sikrer Hurtigere HjælpNår der meldes om skibsbrand fra land, kan det ofte være svært at finde frem til skibet på havet. På nogle strande er der dog strand-numre, som anmelder kan oplyse til alarmcentralen, og derved kan man nemmere finde frem til skibet. I sommeren 2012 kom der også en app fra Rådet for Større Badesikkerhed, som kan hjælpe med at dirigere hjælpen hurtigere frem. App’en kender nemlig strandnumrene.

Brandmand Glenn Kjellberg fra Rode 1 viser dragten frem på Ny Munkegade-station.


Kort Nyt 07

Redningsdukkertil professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 20 · WWW.OSF.NU


08 SOK

Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Aarhus. JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis Søværnet og Flyvevåbnet, der holder øje med trafikken til vands og i luften.

– JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område. I den statslige redningstjeneste indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet, marinehjem-meværnet og NaturErhvervsstyrelsen, som kan hjælpe, når uheldet er ude. Alle årets dage dækker Flyvevåbnets tre redningshelikop-tere, placeret i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm. Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne. Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Red-ningsstationer og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridi-rektoratets redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel, fortæller kommandørkaptajn Gustav Lang, der er chef for Operations-Centeret, Søværnets Operative Kom-mando i Aarhus. JRCC blev oprettet i 2006, hvor man samlede de maritime og

søredningen koordineres fra aarhusSøredningen i danske farvande ledes af Joint Rescue Coordination Centre. Året rundt holdes der fra en bunker i Aarhus øje med skibstrafikken og lufttrafikken.

AF MADS JAKOBSEN | FOTO: SOK, COLOURBOX

de flymæssige redningscentraler ét sted, der som tidligere nævnt er bemandet med personel fra både Søværnet og Flyvevåbnet. Deraf titlen Joint Rescue Coordination Centre. – Ved at have samlet hele overvågnings- og redningstjenesten et sted, sparer vi nu tid, når en redningsaktion skal iværksæt-tes. Alle følger med, når vagthavende modtager en henvendelse, og de forskellige instanser er derfor på forkant med situationens udvikling og karakter. En aktion skal være igangsat senest seks minutter efter, at henvendelsen er modtaget, og det gør vores koordinerende arbejde betragteligt hurtigere, at vi sidder i samme rum. Det gør det også lettere for os at opfylde kravet til os om, at vi skal kunne redde mindst 94 % af alle nødstedte, fortæller Gustav Lang.

JRCC behandler hvert år i gennemsnit cirka 2.500 anmeldelser, hvoraf cirka 1.000 fører til en aktion. Af disse er cirka 350 søredningsoperationer. I 2011 førte anmeldelser til 899 aktioner, hvoraf 355 var søredningsoperationer.

stedfæstelse og sikkerhed er vigtigI operationsrummet sidder den vagthavende med ansvaret for, om

TeMaSikkerhed

til søs


SOK 09

og hvordan en redningsaktion skal iværksættes. I første omgang gælder det om at finde ud af, om en aktion er nødvendig. – For den vagthavende gælder det om at finde ud af, om en redningsaktion er nødvendig. Her er borgerne blandt andet gode til at advisere om, hvis de affyrer fyrværkeri nær kysten, eller at sejlklubber afholder demonstrationer i brugen af sikkerhedsudstyr. Ellers er en af udfordringerne at sikre en stedfæstelse. I sommer-perioden har vi en heftig aktivitet med 3-4 aktioner pr. dag, og her er den nye strandnummering et vigtigt redskab til at stedfæste. Det sparer livsvigtig tid, at vi får et afgrænset område, hvor vi kan iværksætte vores eftersøgning, fortæller vagthavende, major Stig Madsen. Han påpeger, at man ikke skal holde sig tilbage med ringe til alarmcentralen, hvis man tror, at man ser en ulykke til søs. Så længe man ikke handler i ond tro, så vil man ikke kunne gøres erstatningspligtig.

en opfordring til alle fritidsfiskere og lystsejlere er at bruge redningsvest– Redningsvesten bør være lige som sikkerhedsselen. Vi tager den på uden at tænke over det, når vi sætter os ind i bilen. Sådan skal det også være med redningsvesten. Hvis en person havner i vandet og ikke kan komme op i båden eller jollen igen, så skal redningsindsatsen gå meget stærkt. Specielt i forårs- og efter-årsmånederne, hvor vandtemperaturen ikke er speciel høj. Og så gælder det også om at være synlig på havet, så fx redningsheli-kopteren har større chance for at finde en person hurtigt, fortæller vagthavende.

dækker ikke kun danske farvandeJRCC tager sig faktisk ikke kun af nødmeldinger fra danske farvande, men også fra danske skibe og fly, der befinder sig ude i verden. Nødmeldinger via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, behandles af JRCC. Desuden moniterer JRCC et satellitovervågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan opdage diverse nødsendere. Alarmer fra nødsendere kan nå satellitover-vågningssystemet inden for dansk område og fra danske skibe og fly ude i verden.

Opgavefordelingen ved søredning er som følger:• JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsoperationer i

forbindelse med nødstedte personer på havet.• JRCC Danmark leder og koordinerer endvidere eftersøgnings-

og redningsoperationer i forbindelse med savnede, nødstedte eller forulykkede luftfartøjer. JRCC Danmark kan under udfø-relse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder.

• Politiet har den koordinerede ledelse under SAR-operationer i søer, moser, vandløb og havne jf. Beredskabslovens § 17.

Eftersøgnings- og redningsaktioner i søer, moser og vandløb samt havne er en del af opgaverne for det kommunale rednings-beredskab. Disse opgaver skal derfor indgå i dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. Hvis der derimod er tale om bjærgning af fx omkomne personer, er dette en politimæssig opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante bered-skaber. Politiet kan under udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder.

– Ved at have samlet hele overvågnings- og redningstjenesten et sted, sparer vi nu tid,

når en redningsaktion skal iværksættes.

Hurtig assistance og maritimt bindeled I bunkeren i Aarhus sidder Maritime Assistance Service (MAS), som er en integreret del af SOK og fungerer på døgnbasis som et centralt maritimt kontaktpunkt for skibsfarten i og omkring de danske farvande. Den primære opgave er at varetage kommuni-kationen mellem kyststaten Danmark, skibsføreren på et skib, der har behov for assistance samt andre aktører i den maritime verden. Det kan være skibsredere, bjærgningsfirmaer, havnemyn-digheder, mæglere eller andre. – MAS er døgnbemandet og sikrer hurtig assistance og profes-sionel hjælp til skibe i forbindelse med blandt andet: Forurenings-bekæmpelse, istjeneste, kollisioner, grundstødninger og maritim sikring. Hvor JRCC er med til at redde liv, så redder MAS

Støtteforening Søger projekter at StøtteHar du forbindelse til redningsberedskabet og skaffer nødhjælp til Østeuropa, er det efterfølgende måske interessant for dig.

Er du tilknyttet et projekt, der ’bare’ mangler lidt økonomisk støtte, så skulle du prøve at sende en ansøgning med mindst følgende oplysninger:

Projektets navn En kort beskrivelse af dem, der skal modtage nødhjælpen og nødhjælpens vej til Østeuropa En tidsplan Oplysninger om hvorledes projektet kan kontaktes

Har projektet behov for hjælp til brændstof til trans-porten, eller er den primære målgruppe vanskeligt stillede børn øges interessen.

Send anSøgningen til:[email protected]

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Støtteforeningen for Holstebro Humanitære Fond

Jan VestentoftFormand & Kredsleder i

Beredskabsforbundet Holstebro kreds


10 SOK

værdier og passer på miljøet. Det gælder i høj grad om forebyg-gende sejladssikkerhed, idet det er bedre at forhindre ulykken, end det er at rydde op efter den, fortæller Gustav Lang.

Al observation og synlig kontakt med skibstrafikken sker via to maritime overvågningscentre, der ligger i Frederikshavn (MOCN) og på Bornholm (MOCS). De to centre har ansvaret for, at alle skibe til enhver tid er identificeret, således at man i SOK, når man kombinerer billedet fra begge overvågningscentre vil få et komplet billede af det danske farvand. Desuden deltager centret i søredninger indenfor centrets ansvarsområde, samt øvelser i dansk farvand. Når udenlandske orlogsskibe passerer gennem dansk farvand bliver de holdt under observation, således at de ikke fore-tager sig andet end den tilladte uskadelige passage. Til at udføre disse opgaver har centeret kontinuerligt et antal patruljefartøjer fra Søværnet, bemandede og fjernbetjente udkigsstationer samt kystradarstationer til sin rådighed. Det er MAS, der modtager Ship Security Alert System alarmer fra danske skibe uanset, hvor i verden de befinder sig. Ship Security Alert System er en "overfaldsalarm", hvor et skib kan sende en alarm, hvis der er sket overfald af terrorister, pirater eller lignende.

MAS skal ved modtagelse af en sådan alarm, varetage kommuni-kationen til de myndigheder, der skal reagere på situationen.

MAS er desuden bindeled til maritime myndigheder vedrørende administrative spørgsmål og til bjærgningsselskaber i forbindelse med tekniske havarier, kollisioner eller grundstødninger. MAS har endvidere ansvaret for at videreformidle ændringer i sikringsni-veauet til skibsfarten i danske farvande og til danske skibe overalt på kloden.

MAS varetager SOKs opgave, som National Competent Authority, for det i EU-regi oprettede netværk SafeSeaNet. Netværket fore-står formidlingen af maritimt relaterede data mellem medlemslan-denes myndigheder. Det betyder, at SOK har kendskab til skibe med farligt gods. På den måde øges mulighederne for en effektiv indsats i forbindelse med ulykker og forurening til søs.

Ud af søværnets knap 3.000 medarbejdere er omkring 650 di-rekte tilknyttet løsningen af de nationale myndighedsopgaver, med halvdelen om bord på skibe og halvdelen i operationsrum m.v. i land.

Falcks Uddannelsescenter

Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i førstehjælp, grunduddannelse indsats, funktionsuddannelse indsats, de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, cobra-‐uddannelse, holdleder som teknisk leder, frigørelseskursus, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks Uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8930 Randers NØ, tlf. 87115421 Tlf: 86 42 95 33, [email protected]


Kystredning 11

kysTredning soM uddannelse

Af mAds jAkoBsen

I Aalborg, der som bekendt hænger sammen med Nørresundby på den anden side af Limfjorden med Limfjordsbroen, jernbanebroen og Limfjordstunnellen er der meget fokus på personredninger og -eftersøgninger samt ulykker med både.

Som en konsekvens heraf har Bered-skabscenter Aalborgs Uddannelsescenter i efteråret 2012 gennemført sit første kursus i Kystredning for beredskabs-personale/operationelt personel i hele Danmark. Et af målene med kurset har været at gøre deltagerne fortrolige med søvejsreg-lerne og navigation på søen. Samtidig er det også en del af kurset, at alle delta-gere opnår Speedbådscertifikat udstedt af Søfartsstyrelsen og får bevis i brug af VHF radio. – Siden vi startede vores dykkerbered-skab, som vi har sammen med Falck, har vi høstet en del erfaring i forhold til per-sonredninger til vands. Disse erfaringer har vi fået kanaliseret ud i en decideret uddannelse for vores egne brandfolk med henblik på at klæde dem endnu bedre på til de indsatser på vand, som de uvæ-gerligt kommer ud på i løbet af året. En uddannelse der ligeledes kan bruges af andre beredskaber, fortæller Søren Kors-

I Danmark, som er omgivet af vand, kan man som ansat inden for beredskabet næsten ikke undgå at stifte bekendtskab med indsatser på vand.

gaard, som er leder af Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter.

Sidste år løb første Kystredningsuddan-nelse af stablen. Den varede fem dage og havde i alt otte deltagere, som gennem teori, vejledning og træning blev i stand til at udføre indsatser i redningsbåde på større søer og i kystnære områder i tæt samarbejde med andre. – Vores kyndige undervisere, som alle har praktisk erfaring indenfor rednings-beredskabet havde til formål at gøre deltagerne fortrolige med at færdes på søen ved at klæde dem ordentligt på i forhold til navigation og søvejsregler. Samtidig skulle deltagerne rustes til at kunne samarbejde med andre om pejling og eftersøgning af nødstedte personer og dyr på søen, de skulle gennemføre grundlæggende sejladsteknikker og almin-delig håndtering af motorbåde, lære om beredskabets opbygning og om samarbej-det med de forskellige instanser under en kystredningsaktion m.m., fortæller Søren Korsgaard.

Kystredning er udbudt i AMU regi og rent prismæssigt kan Beredskabscenter Aalborg derfor ikke konkurrere på prisen alene.

– Til gengæld gør vi en dyd ud af de prak-tiske øvelser og forsøger at gøre kurset så virkelighedsnært som muligt. Derfor er vores øvelsesscenarier meget realistiske bl.a. med deltagelse af regionens red-ningshelikopter som samarbejdsobjekt på flere øvelser, fortæller Søren Korsgaard. Han betegner kurset som en stor succes og er ikke i tvivl om, at det dels skyldes de små og store praktiske samarbejds-øvelser på vandet, og dels speedbådscer-tificeringen. I 2013 vil der i foråret blive afviklet to kystredningskurser.

TeMaSikkerhed

til søs

Peder Skrams gade 3 . 1054 København KTel. & fax: 33 12 82 53

e-mail: [email protected]

Danske og udenlandskeOrdensbaand

Kongelig hofleverendør

Miniatureordnermedaljer

sløjfer . rosetter


12 Brandmænd og kræft

Ild, røg og farlige gasser er en del af arbejdsmiljøet for en brandmand. De fleste er også klar over, at røgen kan indeholde skadelige stoffer. Og at disse kan være kræftfremkaldende, bør vel ikke komme som en overraskelse. Eller det gør det faktisk. At have en beskæftigelse, hvor man bevæger sig i omgivelser, der kan være kræftfremkaldende, er ikke ensbetydende med, at man kan forvente at få arbejdsskadeerstatning. Bevisbyrden ligger nemlig ved den skadelidte. Og det er nærmest umuligt for kræftramte brandfolk at få arbejdsskadeerstatning. Der mangler simpelthen dokumentation og viden på området.

Til videnskonferencen deltog en lang række personer, der på den ene eller anden måde har berøring med brandfolk eller kræftforskning. Konferencen gav en

status på, hvor kræftforskningen inden for brandbekæmpelse står i dag. Men efter-lod også et indtryk af, at der er et stykke vej endnu for at få afdækket fuldt ud, hvad konsekvenserne ved at være brand-mand er. Som tingene er i dag og med den viden, som er til rådighed, er arbejdet som brandmand ifølge IARC placeret i gruppe 2B ”Muligvis kræftfremkaldende”. Og dette er et stort problem i forhold til at opnå arbejdsskadeerstatning. Der er ifølge Arbejdsskadestyrelsen stor sandsynlighed for, at kræften ikke vil blive betragtet som en arbejdsrelateret sygdom, simpelthen på grund af den manglende forskning og viden på området. IARC (International Agency for Research on Cancer) er en særlig institution til udredning af kræft-fremkaldende påvirkninger for mennesker under verdenssundhedsorganisationen WHO.

Så klar var meldingen fra Arbejdsskade-styrelsen. Kræft som en arbejdsskade er som udgangspunkt de kræftformer, der er hørende til IARC’s gruppe 1 ”Kræftfrem-kaldende for mennesker” eller gruppe 2A ”Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”, når man har været udsat for bestemte påvirkninger på arbejdet. Andre kræftformer efter andre belastninger kan Arbejdsskadestyrelsen forelægge for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om de konkret kan anderkendes som arbejdsskader. At få anerkendt kræft som en arbejdsskade er komplekst, ikke kun på grund af manglende viden om sam-menhæng mellem arbejde og risiko, men også fordi mange kræfttyper er mange år om at udvikle sig, og først viser sig, når den pågældende har forladt arbejdsmar-kedet.

erhverveT giver kræFT – eller gør deT?I slutningen af januar blev der på Christiansborg afholdt en videnskonference om sammenhængen mellem brand-bekæmpelse og udvikling af kræft.

AF MADS JAKOBSEN

Reinar Burgwald, FOA, ønsker nye retningslinjer for vurderingsgrundlaget samt yderligere belysning af kræftrisikoen.

Jørgen Arbo-Bæhr, arbejdspolitisk ordfører (EL), ønsker bedre sikkerhed for brandfolkene.


Brandmænd og kræft 13

minister ønsker bredere vurderingsgrundlagFremover vil Arbejdsskadestyrelsen ind-hente udtalelser fra medicinske eksperter, herunder forskningschefen i Kræftens Bekæmpelse, når der behandles sager om brandfolk og kræft. Det sker for konkret at få af- eller bekræftet mulige årsagssam-menhænge, fortæller beskæftigelsesmini-ster Mette Frederiksen til BeredskabsInfo.dk. Det har vakt opsigt, at en række kræftramte brandfolk har fået afslag på erstatning. Senest er det kommet frem, at to brandfolk med kræft i henholdsvis tyktarmen og i hjernen har fået afslag. – Det er klart, at man ikke skal blive syg af at passe sit arbejde. Det gælder uanset, hvilket arbejde man har. Hvis man alligevel skulle blive syg, og det skyldes forhold på arbejdet, skal man selvfølgelig have den hjælp og erstatning, man er

berettiget til, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Når sagerne er anmeldt, kan Arbejds-skadestyrelsen undersøge sammenhængen mellem de arbejdsmiljømæssige påvirk-ninger og kræftsygdommen helt konkret. I forbindelse med sagsbehandlingen af sager om brandmænd og kræft vil Arbejds-skadestyrelsen blandt andet indhente udtalelser fra medicinske eksperter, herun-der forskningschefen i Kræftens Bekæm-pelse, for konkret at få af- eller bekræftet mulige årsagssammenhænge. Hvis der er medicinsk dokumentation for en sådan sammenhæng, kan man være berettiget til erstatning, oplyser ministeren.

politisk ønske om forandring Arbejdspolitisk ordfører Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten, presser på for et hurtigt indgreb.

– Det haster med at få lavet systemet om. Brandmænd dør, mens vi tøver, siger Jørgen Arbo-Bæhr. – Det er farligt at slukke ildebrande. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan passe ekstra godt på dem, der alligevel påtager sig opgaven, så vi andre kan sove trygt om natten. Og de, der er kommet til skade, skal have en erstatning, fortæller Jørgen Arbo-Bæhr.

Også i Dansk Folkeparti er Liselott Blixt, MF, indstillet på, at der skal fokus på området. – Men som udgangspunkt vil jeg pege på, at brandvæsenerne skal have fokus på, at sikkerhedsforanstaltningerne, der skal sikre brandfolkenes sikkerhed og helbred, bliver efterfulgt fuldt ud. Hvis dette bliver efterlevet i alle landets beredskaber, så håber jeg, at vi kan gøre ligesom i

– Det er klart, at man ikke skal blive syg af at passe sit arbejde. Det gælder uanset,

hvilket arbejde man har.


14 Brandmænd og kræft

Australien, hvor en brandmand næsten per automatik får anerkendt kræft som arbejdsskade. Det eneste, han skal gøre, er at bevise, at han har været brandmand i et vist antal år afhængigt af, hvilken kræft-form han har fået, fortæller sundhedsord-fører Liselott Blixt.

Ifølge Liselott Blixt bør de nordiske lande gå sammen om at lave en fælles undersø-gelse, der blandt andet bygger på andre landes erfaringer og dataindsamlinger. Der skal fokus på, hvilke kræftformer der rammer heltids- og deltidsansatte samt frivillige brandfolk. – Vi har et rigtig godt registreringssy-stem herhjemme og kunne med meget få midler sikre, at dødsårsagsregisteret kunne være en del af en målrettet forskning på, hvilke job der kan være farlige. Samtidig vil jeg også tage det op i Nor-disk Råd, da vi har de samme udfordringer i de nordiske lande. Her ville vi kunne få en noget bredere forskning, og det ville være billigere, at man arbejdede sammen, fortæller Dansk Folkepartis sundhedsord-fører.

Foa-krav om erstatning for kræftVidenskabelige undersøgelser tyder på, at brandfolk har en øget forekomst af visse typer kræft. Alligevel har Arbejdsskade-styrelsen netop afvist at give erstatning til en brandmand, der har fået kræft, da styrelsen ikke mener, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at kræften er arbejds-relateret. Hos fagforbundet FOA mener man, at det er uholdbart og efterlyser en ny praksis på området. – Jeg kan naturligvis ikke acceptere, at vores medlemmer måske udsættes for kræftfremkaldende påvirkninger, mens de er på arbejde, siger Reiner Burgwald, der er formand for FOAs Teknik og Service-sektor.

FOA efterlyser derfor, at der dannes en or-dentlig praksis på området, som kan sikre, at kræftsager kan anerkendes, og at der kan gives erstatning. Og i den forbindelse er det helt afgørende, at der bliver fastlagt grænseværdier for, hvornår der er en øget risiko. – Ligesom Arbejdsskadestyrelsen opere-rer med værdier for, hvornår brystkræft kan være en arbejdsskade, er det vigtigt, at der bliver dannet en ordentlig praksis med fastlagte grænseværdier for området kræft og brandfolk. Jeg mener derfor, at der fortsat er et stort behov for at få kortlagt, hvordan tingene hænger sammen. Både for at de brandmænd, der har fået kræft af deres arbejde eventuelt kan få erstatning, og for at vi kan forebygge bedst muligt, så brandfolk i fremtiden ikke bliver ramt, siger Reiner Burgwald.

det ved vi i dagBrandfolk udsættes i forbindelse med ar-bejdet for mange farlige forbrændingspro-dukter i form af komplekse blandinger af gasser og partikler, hvor enkeltkomponen-ter er dokumenteret med kendt, sandsynlig og mulig kræftfremkaldende virkning. Den specifikke påvirkning af enkeltkompo-nenter afhænger af brandens karakter og omfang. Udsættelse kan periodisk være intens, og korttidsudsættelse kan være høj med hensyn til partikler og dokumenterede kræftfremkalde stoffer som: Benzen (leu-kæmi), benz[a]pyren (lungekræft), 1,3-bu-tadien (lymfomer og leukæmi) og formal-dehyd (leukæmi og næsesvælg). Der findes i dag et betydeligt antal epidemiologiske (forekomst og fordeling i befolkningsgrup-per) undersøgelser, der har belyst kræftri-sici i forbindelse med forskellige former for brandslukning. For især tre kræftfor-mer (testikel, prostata og non-Hodgkin’s lymfon) ses der relativt konsistent øgede relative risici i de videnskabelige under-søgelser. Det kan dog ikke med sikkerhed dokumenteres, om dette skyldes arbejdet med brandbekæmpelse eller skyldes andre ukendte påvirkninger i eller uden for arbejdsmiljøet. De traditionelle såkaldte

livsstilsfaktorer (tobaksrygning, alkohol-, sol- og seksualvaner) er imidlertid ikke dokumenterede eller mistænkte som årsag til de tre kræftformer. Generelt er viden om årsagerne til de tre kræftformer yderst be-grænsede, og for testikel- og prostatakræft er der ikke dokumenteret kemiske eller fysiske påvirkninger som årsag. Udsættelse for 1,3-butadien, der normalt findes i røg fra brænde, er dokumenteret som årsag til non-Hodkin’s lymfon. Samtidig er natar-bejde mistænkt som årsag til prostatakræft og non-Hodgkin’s lymfon. Men mistanken er indtil videre kun undersøgt i få og util-strækkelige undersøgelser. De næsten 50 eksisterende undersø-gelser af brandfolks risiko for kræft rejser begrundet mistanke om øget forekomst af testikel- og prostatakræft samt non-Hodgkinøs lymfon. Risikoen kan dog på nuværende tidspunkt ikke relateres til bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet. Der er et åbenlyst behov for yderligere at afklare om, brandslukning indebærer en øget risiko for kræft.

Fokus på arbejdsgange i brandvæsenerneMens vi venter på, at politikerne afsætter flere midler til kræftforskning inden for dette område, så må brandvæsenerne også kigge indad på arbejdsprocedurerne. Er der noget, som kan ændres i forbindelse med brandslukning, efterslukning, hygi-ejne? Mon alle brandfolk tager branddrag-terne af med det samme efter en indsats, som det anbefales? I Branchevejledningen 2012 står der: En snavset dragt er også med til at forringe varmebeskyttelsen, derfor bør indsatsdragten vaskes efter hver tilsmudsende indsats. Desuden kan sod/kulstof og de mange andre sundhedsska-delige stoffer, der er almindeligt forekom-mende i brandrøg, sidde i indsatsdragtens stof og være sundhedsskadelige. Derfor bør indsatsbeklædningen aftages inden hjemkørsel fra brandstedet og anbringes i et rum uden for mandskabskabinen eller i tætsluttende plastposer.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker et bredere vurderingsgrundlag for kræftramte brandfolk.

Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF), ønsker fokus på en nordisk undersøgelse af kræftrisikoen blandt nordiske brandfolk.


Kort Nyt 15

kort nyt

Som flere ved, har Else Højsager valgt at trække sig som lejrleder, og derfor skulle vi udpeje en ny. Det blev undertegnede Marianne Kjær. Vi indkaldte alle hjælpere til møde den 1. februar for at finde ud af, hvad og hvordan vi gør fremadrettet.Vi var jo helt enige om, at projektet skulle fortsætte i regionen, så det var bare at smøge ærmerne og komme i gang. Og med den opbakning der var, er det jo ingen sag at blive ny lejrleder. Vi fik lavet en opgaveliste, hvor på vi fik uddelegeret de forskellige arbejdsop-gaver, der ligger inden lejren, så vi fælles får det til at køre.

Vi har sendt ansøgninger ud til en masse forskellige sponsorer og har også allerede nu fået flere positive tilbagemeldinger. Men – der skal også bruges rigtig meget for at få det hele til at køre, da alt jo forgår på frivillig basis, og det er en non-profit organisation. Vores mål er i år, som det plejer, at give de ca. 30 polske børnehjemsbørn og ledere et super fantastisk ophold i Danmark, hvor de kan få en masse gode oplevelser og nye indtryk. Vi plejer at være ca. 20 hjælpere til at få lejren til at køre. Nogle bruger 14 dage og andre en enkelt dag. Men alle er super vigtige, og mere end velkomne.

Men vi kan godt bruge nye, så hvis du kunne tænke dig at være med, så giv mig lige en melding, og om det er en dag eller mere, er jo helt, hvad der passer ind i din kalender. Men vi kan garantere dig, at du vil få en god oplevelse og vil være med til at gøre mange børn glade. Du kan kontakte mig på tlf.: 21 43 50 40. Ønsker du at støtte Projekt Østbørn Syddanmark med en donation, kan der indbetales til vores bankkonto regnr. 9705, kontonr. 0990437278. Det er med til at sikre lejrens eksistens.

alBerTslund lavede FlesT ForeByggelseskurser

De frivillige i Albertslund har vundet Beredskabsforbundets konkurrence i taktisk forebyggelse. Det vil sige, at Albertslund er den kreds i landet, hvor de frivillige har afholdt flest befolkningskurser i forebyggelse. Kredsen i Alberts-lund har uddannet to instruktører i taktisk forebyggelse.

Kurserne i taktisk forebyggelse er et forholdsvist nyt befolkningskursus, hvor alle, der har lyst, kan kontakte kredslederen i deres kommune og få et gratis 3 timers kursus i forebyggelse. Kredsen i Albertslund er en forholdsvis ny kreds, og det gør indsatsen endnu mere iøjnefaldende.

Der skal lyde et stort tillykke til Kreds Albertslund. Vi håber, at I fortsætter i samme stil og kan inspirere andre kredse til at afholde flere befolknings-kurser.

projekt Østbørn – syddanmarkSå er forberedelserne i gang til afholdelse af Projekt Østbørn i Region Syddanmark.


16 Dødsbrande

Tal, der blev offentliggjort i forrige måned, viser, at der i 2012 omkom 66 personer i brande, og det er næstlaveste antal siden 1990, hvor der omkom 61 personer. Kigger man på omkomne gennem de seneste 13 år, så ligger det væsentlig under gennemsnittet på ca. 77 personer. Udviklingen går derfor den rigtige vej, og det kan skyldes flere fakto-rer: Mere fokus på forebyggende aktivite-ter, opsætning af røgalarmer og indførelse af selvslukkende cigaretter.

Men der er et iøjnefaldende faktum med dødsbrandene herhjemme gennem de se-nere år. Ved stort set alle dødsbrande om-kommer der kun én person. Og man kan se, at ofrene ofte er enlige eller socialt udsatte og marginaliserede mennesker. Specielt ældre er overrepræsenteret i statistikken. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret. røgalarm en livsvigtig investeringSund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt sluk-ket, inden man tager asken ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden

man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altaf-gørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være ga-rant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

BrandBevægelsen foretog i oktober og november 2011 via WebPol to undersø-gelser, hvor samlet 2.053 personer blev adspurgt omkring røgalarmer i deres boli-

Af mAds jAkoBsen

Heldigvis viser Beredskabssty-relsens tal for antallet af døds-brande i 2012, at vi stadig ser et fald herhjemme.

600.000 danskere Mangler en røgalarM i Boligen


Dødsbrande 17

ger. I gennemsnit har 24 % af danskerne ikke en røgalarm installeret i deres bolig. Det svarer til, at over 600.000 danske hjem ingen røgalarmer har opsat. I 2008 var tallet 27 % (Beredskabsforbundets Røgalarmundersøgelse 2008), og i 2005 var tallet 33 % (Beredskabsstyrelsen, 2005), der ikke havde en røgalarm opsat. Kigger man på procentfordelingen af opsatte røgalarmer for de fem regioner, fordeler det sig som på figur 1. Man kan ud fra undersøgelserne des-uden pege på, at personer, der bor i eta-geejendomme/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolkningen. Hele 43 % af de ad-spurgte, som bor i etageejendom/lejlighed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat.

De tre hyppigste begrundelser for, at dan-skerne ikke har en røgalarm installeret:

• Forglemmelse (41 %) • Har aldrig overvejet det (30 %) • Ryger ikke (7 %)

ældre specielt udsatteNår man ser på tallene over aldersgrup-per af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er des-værre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for lidt under halvdelen af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFon-den kørt en kampagne under sloganet ”Farmor ønsker sig en røgalarm!” for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Her er kommunerne også en vigtig brik i det forebyggende arbejde, og mange beredskaber arbejder med opsætningen af røgalarmer, hvor de bl.a. også kan være med til at sikre, at ældre og ikke mindst deres pårørende bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.

Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i døds-brandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En under-søgelse foretaget af BrandBevægelsen i

Region Nordjylland 76,9 %

Region Midtjylland 81,0 %

Region Syddanmark 78,6 %

Region Sjælland 71,1 %

Region Hovedstaden 67,1 %

Figur 1.Regionsfordeling af opsatte røgalarmer (2011)

År Samlet antal omkomne Antal omkomne ældre (67 år og opefter)

2012 66 25 (38 %)

2011 64 31 (48 %)

2010 74 37 (50 %)

2009 71 33 (46 %)

2008 90 38 (42 %)

2007 71 32 (45 %)

2006 69 25 (36 %)

2005 87 36 (41 %)

2004 86 30 (35 %)

2003 92 26 (28 %)

2002 76 32 (42 %)

2001 74 30 (41 %)

2000 83 28 (33 %)

År Samlet antal omkomne Antal omkomne pga. rygning

2012 66 26 (39 %)

2011 64 29 (45 %)

2010 74 37 (50 %)

2009 71 27 (38 %)

2008 90 40 (44 %)

2007 71 28 (39 %)

2006 69 28 (41 %)

Figur 2.Ældre omkommet i brande i perioden 2000-2012

Figur 3.Rygning som dødsbrandårsag 2006-2012

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

Tallene for omkomne pga. tobaksrygning kan være højere, da ikke alle årsager til dødsbrande kan klarlægges.Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank


slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røg-alarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005 og 2008, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolk-ningen. For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor

Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv.

er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røg-alarmer.

tobaksrygning største synderTobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennem-gang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Uforsigtighed i forbindelse med rygning skyldes årligt mellem 40-50 % af årsa-gerne til dødsbrande i Danmark. Mulig-hederne for at nedbringe brandofrene er til stede. Et af midlerne kan være brug af brandhæmmende forklæder og sengetøj

målrettet rygere, der bor på plejehjem samt opstilling af mobile sprinkleranlæg. Et stort initiativ trådte i kraft i november, hvor alle cigaretter, som produceres, importeres eller sælges i EU, skal have særlige selvslukkende egenskaber. Formå-let er at mindske antallet af brande, der er forårsaget af rygning. Beredskabsstyrelsen forventer baseret på erfaringer fra udlan-det, at der vil ske 5-10 færre dødsfald årligt som følge af brand, nu hvor de selv-slukkende cigaretter er blevet indført.

18 Dødsbrande

BeredskaBsForBundets app – opgradering ForudeBeredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” står foran en opgradering, der vil ske i løbet af foråret. App’en virker på både Android og iPhone. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og andre aktiviteter. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook væg for Indberetninger (www.facebook.com/BFReporter). Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk, bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Der arbejdes i øjeblikket på at opgradere systemet. Og en af de nye features bliver, at man også via sin PC vil kunne indberet-te. Samtidig bliver der også kigget på Facebook-funktionaliteten, så en række småfejl vil blive rettet.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.


Hvad stiller du op, hvis vandrøret pludselig sprænger, eller radiatoren nægter at varme? Nu kan du hurtigt få svar på akutte hus-problemer via din smartphone. Bolius’ nye, gratis app ‘Førstehjælp til dit hus’ ligger nemlig klar i App Store med over-skuelige svar på rigtig mange af de både små og store problemer, der kan opstå i dit hus, så du lynhurtigt kan gribe ind og begrænse en evt. skade.

App’en giver dig råd om, hvad du selv kan gøre, og hvem du skal tilkalde for at få hjælp. Du kan finde løsninger på i alt 39 konkrete problemer. test dig selv: kan du klare akutte problemer i dit hus?• Tjekker du røgalarmen en gang om

måneden?• Kontrollerer du HFI/HPFI-afbryderen

på din eltavle mindst to gange om året?

• Har du ekstra sikringer og en lomme-lygte liggende tæt ved eltavlen?

‘Førstehjælp til dit hus’-app’en indehol-der en lille test, så du kan tjekke, hvor klar du er til at løse akutte husproblemer. De spørgsmål, du svarer forkert på, hav-ner på din tjekliste med konkrete svar, så du kan tjekke op på dem og krydse dem af, som du får styr på dem.

Af mAds jAkoBsen

Hvad gør du, hvis radiatoren lækker, der er vand i kælderen eller ild i gryden? Det og meget mere kan du hurtigt få svar på med Bolius’ nye, gratis app ’Førstehjælp til dit hus’.

det kan app’en ogsåMed ‘Førstehjælp til dit hus’ app’en får du også:• Lommelygte. Tryk på lygte-ikonet på

app’ens forside, og din smartphone bliver til en lille lommelygte.

• Vigtige kontaktnumre samlet. I app’en kan du skrive kontaktnumrene på dine forsikringsselskaber, nærmeste vvs-installatør mm., så du har dem lige ved hånden, når uheldet rammer.

• 4 påmindelser om året. 4 gange om året får du en besked fra app’en med gode råd om, hvad det er vigtigt at have styr på, hvis du skal være klar til eller undgå, at dit hus får en skade.

Hent ‘Førstehjælp til dit hus’ i app store‘Førstehjælp til dit hus’ kan lige nu down-loades i App Store til Iphone og kan også snart hentes til Android-telefoner i Google Play.

FørsTehjælp Til diT hus

Forebyggelse 19


20 1-1-2 dag

1 1 2Mandag den 11. februar blev årets 1-1-2 dag traditionen tro afholdt på Christiansborg. Udenfor havde en lang række af redningsbered-skabets aktører taget opstilling.

Alle fremmødte fik mulighed for at komme tæt på hverdagens helte, se på køretøjer, både nye og gamle, prøve en pulverslukker, prøve at klippe i metal, komme om bord i sørednings-fartøj og mange, mange flere ting. Mens konferencedeltagerne kunne varme sig indendøre, tilberedte Roskilde Brandvæ-sens frivillige forplejningen udendørs, hvilket de samlet brugte ca. 141 timer på. Der blev produceret 225 stk. 3-retters gourmetmenuer til konferencedeltagerne. Der blev også lavet 150 portioner ovnbagt unghane i flødesovs med kartoffelmos til alle ‘i uniform’ på Slots-pladsen. Det hele var planlagt og koordineret af Ros-kilde Brandvæsens chefkok Martin Fich, og de 11 frivillige fik lært en masse nyt.

dagen


1-1-2 dag 21


22 Frivillig

Efter skybruddet i juli 2011 beslut-tede Frederiksberg Kommune at etablere et beredskab, der blandt andet kunne træde til ved ekstreme vejrsituationer. Som en del af det beredskab blev der som noget nyt hvervet frivillige til Frederiks-berg Brandvæsen.

nye opgaver for frivilligeDer har i mange år været en frivillig kreds på Frederiksberg, men det er nyt, at en del af kredsen nu har kontrakt med Fre-deriksberg Brandvæsen. De frivillige har gennemført en række uddannelser, så de kan deltage på flere områder i beredska-bet. Tidligere har kredsen mest stået for forplejning og førstehjælp ved en række årlige arrangementer, men nu skal en del af de frivillige altså også være klar til andre indsatser. Ni frivillige har uddan-net sig til indsatsberedskabet, mens 15 frivillige har gennemført uddannelsen i kommunikation.

god motivationsfaktorKredsleder Preben Vrøj Sørensen er utrolig glad for, at de frivillige nu har fået flere opgaver, og at de er blevet en del af Frederiksberg Brandvæsen. – Vi er glade for det styrkede forhold til brandvæsenet, og det er en god moti-vationsfaktor for de frivillige, at de får nye opgaver og kan være med til at hjælpe deres lokalsamfund i endnu højere grad, siger kredslederen.

Borgmester taknemmelig for frivillig indsatsBorgmester Jørgen Glenthøj var også glad og taknemmelig for, at de frivillige nu kan være med til at skabe mere sikkerhed og tryghed for byens borgere: – Jeg vil gerne begynde med at sige tak. På hele byens vegne. I har valgt at gøre en ekstra indsats. For Frederiksberg og for alle vores borgere. Jeres indsats er med til at skabe tryghed. Og den giver os den viden, at vi er godt rustet, hvis

Frivillige Fra FrederiksBerg er klar Til indsaTsI slutningen af februar fik frivillige i Frederiksberg Brandvæsen overrakt uddannelsesbeviser for deres velgennemførte uddannelse.

Af line nielsen | foto: henrik mAu

noget går galt, sagde borgmester Jørgen Glenthøj, da han assisteret af kredsleder Preben Vrøj Sørensen og beredskabschef Lars Rosenwanger overrakte kursusbeviser til de nye frivillige. – I har nu uddannet jer, så I er klar til at indgå i beredskabet. Både som hjæl-pere i vores krisestab og som dem, der hjælper borgerne direkte ude i byen. I har brugt mange timer sammen under uddan-nelsen. I har lært hinanden at kende. Og I har lært helt nye fagområder at kende. Jeg håber, det har været både sjovt og spændende. Og at I også får noget ud af at gøre en forskel for os andre, sagde borgmesteren.

Borgmester Jørgen Glenthøj (t.v.) sammen med Støttegruppen, som har færdiggjort kommunikations-uddannelsen.

Operationsgruppen, som har taget indsatsuddannelsen.


Kort Nyt 23

Orginale MaXiFleXNitril coatet i håndfladen, med nylon-lycra overhånd. Fantastisk og smidigt greb. Silikonefri.Kampagnepris til 28.02.13

kr. 17,95 ekskl. moms

pr. par v/144 par

PrO FaldsikringssætPro sele, 15 meter reb med glidelås, forankringsstrop 80 cm og karabinhage. Pakket i taske.

Kampagnepris til 28.02.13

kr. 1.299 ekskl. moms

Når det at værNe om sikkerhed - bliver persoNligt

Uvex - Xenova atc S3 Uvex - Motion S. S1P (Sandal)

Uvex - Motion S. S1 Uvex - Motorsport S1

Kontakt os for nærmere oplysninger om vores nye produkter eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel.

Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 70 13 52 00, Lotek.dk, [email protected]

Markedets bedste inden FOr brand, redning Og sikkerhedMed mere end 30 års erfaring inden for brand, redning og sikkerhed, er Lotek en af landets mest kompetente sparringspartnere, og vi er altid klar med relevant rådgivning.

Vi har netop udvidet vores produktportefølje med et skarpt, komplet sortiment af personlige værnemidler. Dette fejrer vi med 3 skarpe kampagner:

hUsk! Vi tilbyder service af

faldsikringsudstyr på stedet via vores 15 teknikere, der

kører i hele landet.


kr. 699 ekskl. moms





24 Bliv Brandmand Nu

– Vi har nu afsluttet vores hvervekam-pagne og kan konkludere, at det er med et storslået resultat. Jeg vil gerne i den forbindelse sige tak for hjælpen til Beredskabsforbundet. Uden den hjælp vi har fået både økonomisk og grafisk, kunne vi på ingen måde have gennemført en så effektiv kampagne, fortæller brandstationsleder Michael Bruhn fra Vejle Brandvæsen Station Hedensted.

Målsætningen for brandstationen i Hedensted var at få 10 ansøgninger og efterfølgende ansætte to eller tre nye kol-

legaer. Og det ville være et kæmpe plus, hvis en eller flere af dem også kunne møde i dagtimerne. Kampagnen blev kørt over fire intensive uger i januar og fe-bruar. Egentlig ville Michael Bruhn gerne have kørt kampagnen over otte uger, men da Vejle Brandvæsen starter et grundud-dannelsesforløb i starten af marts, var det nødvendigt at få de nye folk ansat, således at de kan deltage på dette hold. – Jeg var fra starten klar over, at hvis det skulle lykkes at få flere kandidater at vælge imellem, så skulle der arbejdes hårdt for det. Derfor startede jeg med at

succesFuld Bliv BrandMand nu kaMpagne i hedensTedVed brandvæsenet i Hedensted har brandfolkene gennemført en Bliv Brandmand Nu-kampagne. Brandfolkenes hverveindsats har givet et resultat, der har mere end overgået forventningerne.

Af mAds jAkoBsen

lave en drejebog for forløbet. Og efter-følgende udvalgte jeg fire kollegaer til en hvervegruppe, som skulle udgøre kernen i projektet og ”trække” læsset sammen med mig. Alle på stationen har hjulpet til med de mange aktiviteter og til, at kampagnen er blevet den store succes, som den er, fortæller Michael Bruhn.

Henvendelser overrasker positivtSom nævnt er resultatet af kampagnen meget imponerende. Brandvæsenet har fået imponerende 26 henvendelser. Dog er ni af henvendelserne på forhånd blevet

Bannere opsat ved indfaldsvejene var med til gøre opmærksom på manglen på deltidsbrandfolk.


Bliv Brandmand Nu 25

Fakta

Følgende hverveaktiviteter er blevet gennemført:• Eksponeret med Facebook-side• Eksponeret på Hedensted og

Løsning Antenneforenings infokanaler

• Plakater i alle forretninger / solcentre / idrætsklubber / for-eninger / spisesteder / i både Hedensted og Løsning by

• 2 x 4 m banner hængt op tre steder i Hedensted

• Eksponeret i Hedensted Avisen i uge 7

• Eksponeret i Ugeavisen i uge 6• Interview i Vejle Amts Folke-

blad i uge 7• Interview i Horsens Folkeblad i

uge 7• Uddeling af foldere på Brug-

sens parkeringsplads i både Hedensted og Løsning en tors-dag eftermiddag og en lørdag formiddag

• Husstandsomdeling af 1.700 foldere

frasorteret, da ansøgerne boede og arbej-dede for langt fra stationen eller ikke var interesseret i weekendvagter. De resteren-de 17 egnede kandidater har efterfølgende været gennem et introduktionsprogram, hvor de har fået gennemgået, hvad det vil sige at være brandmand på godt og ondt. Introduktionen har således haft fokus på familielivet samt de udfordringer, som det giver at have en brandmand i familien. Desuden har de fået gennemgået uddan-nelsesforløbet, og de krav den naturligvis stiller, samt meget, meget mere. – Efterfølgende har vi afholdt jobsam-taler, hvor vi har interviewet kandidaterne.

Det viste sig at være ualmindeligt svært at vælge mellem dem. Langt de fleste ville passe godt ind på stationen, og mange har stort kørekort, og flere af dem kan endda møde i dagtimerne. Grundet det meget svære valg og den høje kvalitet ved ansø-gerne, har vi valgt at ansætte fire nye kol-legaer pr. 1. marts. De kan alle fire møde i dagtimerne og har stort kørekort. De er alle startet på deres førstehjælpsuddannelse og begynder på grunduddannelsen onsdag den 6. marts. Så vi er yderst tilfredse med resultatet og glæder os til at følge vores nye kollegaer, fortæller brandstationsleder Michael Bruhn.

Alle deltidsbrandfolk ydede en stor indsats for at hverve ny kolleger. Her foran SuperBrugsen i Hedensted.

Strategimøde for arbejdsgruppen, hvor hverve-aktiviteterne blev planlagt.

Når førstehjælpsudstyr og materialer er en tillidssag,vælger kunder Helpan & HelpanSafety

Vi hjælper også vores kunder med svar på spørgsmål om:

undervisningsplaner •undervisningsudstyr •elevmaterialer•udfyldelse af førstehjælpsbeviser•den nye knallertbekendtgørelse•

Find os på facebook, søg på ”Helpan”•

Telefon: 57 60 01 11• mail: [email protected]•

Kontortid: mandag-torsdag 08.00 - 17.00 og fredag 09.00 - 12.00•

Godt jeg ringede og fik en snak med Linda. - nu har jeg en god rabatordning fremover.


26 Ung i Beredskabsforbundet

Som mange andre frivillige startede Morten Hansen som frivillig, efter at han havde aftjent sin værnepligt hos Bered-skabsstyrelsen. Faktisk trak han frinummer til sessionen, men inden da havde man fortalt ham om muligheden for at aftjene værnepligten hos Beredskabsstyrelsen. – Jeg vidste ikke noget om det, men jeg blev nysgerrig. Under værnepligten blev jeg klogere på redningsberedskabet, og da jeg var ved at være færdig, tænkte jeg, at det kunne være interessant at fortsætte. Og så fandt jeg ud af, at den lokale brandstation lå lige om hjørnet fra, hvor jeg boede. Det vidste jeg faktisk ikke. Men jeg tog kontakt til beredskabschefen og kom til et møde. Da jeg gik fra mødet, tænkte jeg: Det her er ikke mig! Brandmændene havde en ret speciel humor, og de fortalte en masse historier, og jeg må indrømme, at jeg blev en smule skræmt. Men jeg skulle da lige prøve det af, og i dag næsten 7 år efter er jeg stadig brandmand og har fået verdens bedste kollegaer og kammerater. Et års tid efter, i 2008, startede jeg så som frivillig.

Vicekredsleder efter et årDa han havde været frivillig i et års tid, blev han ringet op med spørgsmålet, om han ville være vicekredsleder. Kredslederen skulle stoppe, og vicekredslederen blev derfor ny kredsleder, og nu manglede man så en ny vicekredsleder. – Jeg havde på dette tidspunkt ikke regnet med sådan en opringning, for jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Men jeg sprang ud i det, og mit første landsrådsmøde i 2009 var en kæmpe oplevelse. Jeg kendte ingen og anede ikke, hvem folk var. Der var ikke så mange andre unge, jeg kunne i hvert fald ikke få øje på nogen. Men det har ændret sig meget. Til sidste landsrådsmøde i 2012 var der forbavsende mange unge med, fortæller Morten Hansen.

Beredskabsassistent, deltidsbrandmand og frivilligMorten Hansen er i dag fuldtidsansat som beredskabsassistent i Kalundborg Brand og Redning og er samtidig deltidsbrandmand, så hvorfor vil han også være frivillig, kunne man spørge: – Jeg føler, at jeg er kommet tæt på det, som giver mening for mig. Jeg kan godt lide at være engageret i de ting, jeg er beskæftiget med. Det sociale er på højde med det faglige, såsom uddannelse. Det sociale og det at mødes har en stor betydning

for mig. Det er fedt at kunne gøre en forskel. Det, der driver mig, er, at man lærer sig selv at kende i nogle andre situationer – for eksempel under pres. Men frivillig er jo mange ting. Det kommer an på, hvad man laver som frivillig. I kredsen tager vi ikke ud til brande, men til gengæld er jeg deltidsbrandmand i den lille by Gørlev. Når vi træner med de frivillige, er det på hovedstationen i Kalundborg. Vi har mest førstehjælpsvagter, indkvartering/forplejning, redning og kommunikation i kredsen. Selvom det er samme butik, så er det vigtigt at kunne skille tingene ad i de rette situationer. Men generelt er det jo en stor helhed, siger Morten Hansen om beredskabet.

Ønske om samariteruddannelseSpørger man vicekredslederen, om han kunne tænke sig at være leder i sit civile job, siger han, at det kunne han godt forestille sig: – Jeg befinder mig godt i den rolle, og jeg har lært meget af at være leder i Beredskabsforbundet. Blandt andet var jeg sidste år på et utroligt lærerigt ledelseskursus i Nymindegab, hvor jeg bl.a. lærte om forskellige ledelsesformer, konflikthåndtering og menneskekendskab. I forhold til kredsens fremtid kunne Morten Hansen godt tænke sig nogle flere frivillige. I øjeblikket er de 14 i kredsen, men ønsket er på sigt at blive lidt flere og at starte en samariter-uddannelse. – Vi har haft møde med kredsene i Ringsted og Slagelse, men økonomien skal være til det, og det skal gøres på den rigtige måde. Og lige nu kan vi ikke som frivillige få den samariterud-dannelse. Vi har ikke pengene til det, og vi er desværre heller ikke så mange til at tjene pengene. Man kan få enhedstimebe-taling til noget og ikke andet, så lige nu starter vi op med et 12 timers førstehjælpskursus, hvor vi håber at få nogle flere med på holdet. Morten Hansen forklarer, at det jo ikke er, fordi de frivillige vil gå læger eller ambulancefolk i bedene, men når de frivillige er ude på førstehjælpsvagter og ringer 1-1-2, og fortæller, at de er førstehjælpere, så spørger alarmpersonalet ind imellem til for-skellige værdier fx iltmætningen i blodet. Og det kan de frivillige jo af gode grunde ikke svare på, men det ville de gerne kunne.

specialisering er vigtigMorten Hansen ser det som en proces, hvor kredsen stille og ro-

Vicekredsleder Morten Hansen ønsker, at de frivillige kan få en samariteruddannelse, og han mener, at det er vigtigt, at frivillige får lov at specialisere sig inden for de områder, som interesserer dem.

Af line nielsen

ung i BeredskaBsForBundeT:

vicekreds-lederen


Øvelse 27

ligt bevæger sig hen mod en større kreds, som kan specialisere sig endnu mere inden for førstehjælp. – Efter sommeren kører vi HAT-uddannelse [Håndtering af tilskadekomne], og så ser vi, hvor vi står. Måske har vi fået flere medlemmer, måske lidt flere unge. Lige nu er vi to unge i kredsledelsen og nogle garvede frivillige. Det er førstehjælp, vi har fokus på i kredsen, så det er det, vi starter med. Og det er jo sjovest, hvis man er med i noget fra starten af. Det er jo ikke altid lige nemt at starte midt i skoleåret, om man så må sige. Jeg mener også, at det er en god ting at specialisere sig lidt. Det er ikke alle tjenestegrene, der er lige interessante for alle. Selvfølgelig skal alle have grunduddannelsen, men der er måske nogle, som ikke er så vilde med at se andre, der er kommet til skade, og de kan så ’nørde’ med kort eller arbejde med en af de andre tjenestegrene. Vi skal også passe på ikke at give nye frivillige falske forventninger. Hos Kalundborg-kredsen handler det ikke altid om blå blik og ildebrande, her har vi mest førstehjælpsvagter, og det skal tydeligt fremgå, når vi rekrutterer nye medlemmer, slutter vicekredslederen.

Nyt tema i BEREDSKAB: Du kan læse interview med unge forbundsfrivillige om, hvorfor de har valgt at blive frivillige i redningsberedskabet. Samtidig giver de et bud på, hvordan man lokker flere unge til.

– Jeg føler, at jeg er kommet tæt på det, som giver mening for mig. Jeg kan godt lide at være engageret i de ting, jeg er beskæftiget med.Morten Hansen

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG - ODENSE – VEJLE – ESJBERG

RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

STORSKADEBEREDSKAB SKADESERVICE

FUGTTEKNIK

INDUSTRISERVICE

LØSØRESERVICE PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING


28 Wildfire

Husker I tiden fra før 1. januar 1993. Dengang hed det Civilforsvaret, loven hed Civilforsvarsloven, og ressortområdet lå i Indenrigsministeriet. Byernes krigsmæs-sige beredskab var dimensioneret efter deres størrelse, og man modtog værne-pligtige menige og delingsførere fra CF-Korpset. Uniformen var grå, ligesom

de biler, man ikke havde nået at få malet. Pakningerne var praktisk dimensioneret, og alt var planlagt efter den samme målestok. Dengang kendte alle deres opgave, og vores eksistensberettigelse skulle findes i den østlige del af Europa. 1. januar 1993 kom Beredskabsloven, og mange kommuner vidste pludselig ikke, hvad de frivillige fra Civilforsvaret skulle bruges til. Nogle blev udfaset af kommu-nernes beredskab, mens andre holdt fast i deres berettigelse og viste kommunen, at der var noget at bruge dem til. Klassiske tjenestegrene var forplej-ning, indkvartering, brand, redning og kommunikation. Så kom den nye dimen- sioneringsbekendtgørelse, hvor begrebet risikobaseret dimensionering så dagens lys. Kommunerne skulle nu dimensionere deres beredskab efter identificerede risici og ikke længere efter antal indbyggere. En fantastisk mulighed for at definere opgaver til de supplerende frivillige beredskaber.

I Frederikssund har man et aktivt supplerende frivilligt beredskab og en beredskabschef, der tager begrebet supple-rende meget seriøst. For tre år siden blev der uddannet en større gruppe frivillige i højderedning, som supplement til høj-

deredderne i det akutte beredskab, og nu er man igen foregangsmænd.

Frederikssund-Halsnæs Brand & Red-ningsberedskab har, som de første i landet, fået uddannet en gruppe af sine holdledere i bekæmpelse af ’Wildfire’ (store skov og naturbrande). Kurset var tilrettelagt for alle holdledere fra det akutte og supplerende frivillige beredskab og blev i starten af februar afviklet på brandstationen i Frederikssund af kolle-ger fra Northumberland Fire & Rescue Service og King’s College. Det var et kursus, som viderefører og implementerer nogle af de effekter og output, der er opstået i kølvandet på Frederikssund-Halsnæs Brand og Red-ningsberedskabs deltagelse i EU-projektet EUFOFINET (Link til projekt: http://www.northumberland.gov.uk/default.aspx?page=9698)

Kurset var teoretisk og to certificerede instruktører fra Northumberland Fire & Rescue Service stod for den primære undervisning i wildfire, herunder meteoro-logi, teknik og taktik, mens en forsker fra King’s College underbyggede teorien med simuleringer af naturbrande. Flere steder

european Forest Fire networks project (euFoFinet)

EUFOFINET er et 24 måneders projekt, der løb mellem okto-ber 2010 og september 2012. Projektet er medfinansieret med europæisk støtte til regional udvikling (EFRU) gennem IN-TERREG IVC-programmet. Det vigtigste formål med EUFOFINET-projektet er udveksling af god praksis for at forbedre nationale og regionale politikker for forebyg-gelse af skovbrande og ledelse af skovbrandslukningsindsatser.

Frederikssund er rusTeT Til ’wildFire’

Af jesper mArcussen, infoAssistent, region hovedstAden


Wildfire 29

i beredskabets dækningsområde ligger der sommerhusområder direkte midt i skovområder, og disse scenarier blev også simuleret. Her mistede flere af deltagerne lysten til at købe sommerhus netop der. Klimaforandringerne diskuteres meget i øjeblikket, og ud over at vi har ændret vores stævnediscipliner, så de afspejler virkeligheden og det ekstreme vejr, vi kan vente os i fremtiden, så ser det ud til, at Shubiduas sang om Costa Kalundborg ikke var så fiktiv som først antaget. Ud i fremtiden kan vi få somre og temperatu-rer, der ligner dem, vi ser i Sydeuropa i øjeblikket, og selvom flere hungrer efter varme i disse tider, så skal vi jo heller ikke glemme de ting, de slås med der-nede, herunder store skov- og naturbran-de. Vi har ikke de samme bjerge og store bakker, som man ser andre steder, men

vores skove har helt sikkert potentialet til at udvikle sig til store og voldsomme brande.

Modsat os benytter englænderne sig ikke af store tunge brandkøretøjer i forbindelse med naturbrande. De uddanner og træner i at lære og forstå brandens udbredelse. Ud fra den viden bekæmper de natur-brandende med modild og små lette terrængående køretøjer.

Med de kendte risici der er i dæknings-området, har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab besluttet at uddanne personalet på de primære brand-stationer, hvor risici er størst, samtidig med at der investeres i ny udrustning og materiel. Beredskabet forventes at være på plads i løbet af i år.

Der arbejdes på en mulighed for at afprøve den indlærte teori i praksis, og skulle det lykkedes, vil vores engelske venner komme til Danmark igen.

Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund har nu fem holdledere med en overbygning omkring wildfire.

Fakta

I forbindelse med projektet har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab været vært og formand for EUFOFINET-workshop om emnet ’Forebyggelse af skovbrande – strategier og mødeplaner’. Frederikssund-Hals-næs Brand- & Redningsberedskab er godt rustet til at lede dette arbejde på grund af beredskabets ansvar for forebyggelsesaktiviteter i Asserbo plantage samt Nordsko-ven i Jægerspris. Endvidere har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab ansvaret for slukning af naturbrande i Frede-rikssund og Halsnæs kommuner herunder skydeterrænet ved Jægerspris.

Håndholdt IR - kamera for brandfolk

FLIR K40 / K50

Yderst overkommelig pris: et IR kamera i alle brandkøretøjer

Robust og pålidelig

Klare og skarpe IR - billeder

Nemt at bruge, - også med brandmandshandsker

Genererer rapporter i medfølgende software

320240

x

NYT

FLIR K - Serien har optimerede billed indstillinger for alle situationer en brandmand behøver

FLIR Commercial SystemsLuxemburgstraat 22321 MeerBelgiumTel. : +32 (0) 3665 5100Fax : +32 (0) 3303 5624e-mail: [email protected]

www.flir.com

Imag

es u

sed

for i

llust

ratio

n pu

rpos

es o

nly


30 Historie

DR K viser til april fire programmer med titlen ’Danmarks hemmelige forsvar’, som omhandler de danskere, som helt frem til Berlinmurens fald forberedte Danmark på krig. Det drejede sig både om hårdnakket partisankrig, den dag fjenden stod i landet. Om planer for oprettelse af nødhospitaler og masseevakueringer, samt bespisning af befolkningen efter en atomkrig. For rundt om i Danmark fandtes der nødlagre med medicin, sandsække, bårer og meget andet, som ukendt for de fleste, lå i kældrene under skoler, rådhuse og andre offentlige bygninger. DR’s Historieredaktion har gennemgået hundredvis af afklassificerede papirer og planer fra 70’erne og 80’erne og inter-viewet centrale personer fra Danmarks hemmelige beredskab fra Den Kolde Krig. Det var en hemmelige skyggeverden, der omfattede snesevis af store underjor-diske kommandocentre, hvorfra landet skulle styres i tilfælde af krig. Blandt andet fortæller Oberst Flemming Rytter,

tidligere ansat i Forsvarets Efterretnings-tjeneste, og Niels-Jørgen Nehring, der var Poul Schlüters sikkerhedspolitiske rådgiver, om de realistiske krigsspil, som fandt sted i en atomsikret regeringsbun-ker med plads til ministre, dronningen og hundredvis af embedsmænd. Herfra sprængte man – på papiret – Storstrøms-broen i luften, satte politi og militær mod strejkende arbejdere og kastede atom-bomber over Sovjetunionen. Krigsspillet foregik på samme tid i alle NATO-lande, uden at befolkningen nogensinde fik at vide, hvad der foregik. Andre centrale personer inden for politi, civilforsvar, hospitaler og hjem-meværnet fortæller om deres rolle i det, der blev kaldt det danske ’totalforsvar’. Det danske krigsberedskab omfattede alle samfundets dele i hver eneste større by i Danmark – fra de kommunale forvalt-ninger, hospitalerne og politiet til DSB, elværkerne og Nationalbanken. Men meget få vidste, hvad der foregik.

”nogen vidsTe lidT – Mange vidsTe ingenTing”

– Der var meget, der var tys tys jo. Meget der var hemmeligt – klassificeret simpelt-hen, siger Kell Aa, tidligere indsatsleder i Slagelse.

I et særskilt program fortæller hjemme-værnsfolk åbenhjertigt om planerne for partisankrig, der dengang var omgærdet med stor hemmelighed, og om hvordan man sikrede sig, at kommunister ikke kom ind i organisationen. Det sidste program i serien omhandler Bornholms helt særlige rolle under Den Kolde Krig. Som forhenværende reserve-officer Carl Ilsøe udtaler i programmet: ”Nogen vidste lidt. Mange vidste ingen-ting.” Det er journalisterne Ole Retsbo og Claus Pilehave, der står bag dokumen-tarserien ’Danmarks hemmelige forsvar’, som sendes i fire afsnit i uge 15 på DR K.

Af mAds jAkoBsen

Bag det trygge og normale hverdagsliv i 80’ernes Danmark fandtes der en, ukendt for de fleste, hem-melig koldkrigsverden. Det var en skyggeverden med underjordiske bunkere, detaljerede drejebøger for overlevelse i krig og årlige øvelser. Tusinder af mennesker landet over forberedte sig på den dag krigen ville komme. Bl.a. udarbejdede Civilforsvaret en detaljeret plan på størrelse med en telefonbog, om hvad der skulle ske, hvis en atombombe blev bragt til sprængning over Rådhuspladsen.


Kort Nyt 31

”nogen vidsTe lidT – Mange vidsTe ingenTing”

kort nytFanger du årets Beredskabsbillede 2013?Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2013.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighe-derne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier1. præmie: Apple iPad 42. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Seneste frist for indsendelse af billeder er torsdag den 31. oktober 2013. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2013. Billederne kan indsendes til [email protected]. Regler• Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan

deltage. • Billederne skal være i JPEG/JPG-format (høj opløs-

ning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk.• Ved indsendelse af billede giver du Beredskabs-

forbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG, på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-side.

• Beskriv kort hvad billedet illustrerer. • Husk at angive navn, adresse og telefonnummer. • Billedet skal være taget i 2013. • En jury udvælger fem billeder, der efterfølgende

lægges ud til afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side.

Ved spørgsmål kan kommunikationschef Mads Jakobsen kontaktes på [email protected].

mød Beredskabsforbundet på Facebook

Få nyheder og andre informationer på Facebook. Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Over 3.100 har allerede fundet vej til siden. Ser vi også dig?

klik ind på www.facebook.com/Beredskabsforbundet

MØD BEREDSKABSFORBUNDET PÅ FACEBOOK

WWW.FACEBOOK.COM/BEREDSKABSFORBUNDET

indstillinger til den danske rednings-beredskabspris for 2012Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2012, så indstil dem til Den Danske Redningsberedskabspris 2012 senest mandag den 15. april 2013.

Indstillingerne skal sendes til:Sekretariatet for Den Danske Rednings-beredskabspris: Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller [email protected]

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

eFterlysning – Har du noget liggende?Beredskabsforbundet er gået i gang med at kigge i de gamle arkiver. Som nogen måske ved, så er vi ved at lave vores BF-historie. Og vi har rigtig mange film, som vi har kigget igennem, og mange af dem er rigtig gamle. Men vi mangler film og evt. lysbilleder fra 1970 til nu. Gerne noget med brand, redning og forplejning. Men som udgangspunkt har alt interesse. Eneste krav er, at det er fra Civil-forsvaret eller redningsberedskabet. Det er fint, hvis vi bare må låne det, som du har, så vi kan få det spillet over. Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber, du kan hjælpe os.Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Marianne Kjær, regionsleder, Region SyddanmarkTelefon: 21 43 50 40


32 Landschefens Væg

AF PER JUNKER THIESGAARD, LANDSCHEF

Beretning om 2012 og lidt om fremtiden

Her i det nye år tænker de fleste nok mest på det indgående forlig om redningsberedskabet, nedlæggelsen af støt- tepunkterne, forandringerne for rednings-hundene, og fremtiden for redningsbered-skabet i det hele taget, da der jo skal udarbejdes en revideret struktur – bliver det mon et kommunalt eller statsligt redningsberedskab. Og hvad med Beredskabsforbundet og de frivillige?

Vi gjorde vores strategi for fremtidens forbund synlig for politikere, Beredskabs-styrelsen og FKB for at vise, at vi har en vigtig plads i det danske redningsbered-skab. Både som støtte og supplement til det operative beredskab og i forebyggel-sesarbejdet. Det lykkedes. Det lykkedes også at fastholde enhedstimebetalings-systemet, så der fortsat kan uddannes frivillige i kommunerne med statsmidler.

Og befolkningsuddannelsen i forebyg-gelse styrkes og udvides indholdsmæs-sigt og tidsmæssigt i 2014, det ser blandt andet ud til, at uddannelsen også kommer til at indeholde et modul med elementer af brandbekæmpelse, som vi har opfordret til.

Forlig og rammeaftaleSåledes fik vi ikke blot opretholdt vores finanslovsbevilling i forbindelse med forliget, men vi fik også en ny rammeaf-

tale med Forsvarsministeriet, der fastslår, at Beredskabsforbundet og det frivillige redningsberedskab er en fast komponent i det danske redningsberedskab med faste opgaver ikke blot for de frivillige, men også for redningsberedskabet og samfun-det. Det er en aftale, der så vidt vi kan se, viser, at der også er opgaver til det frivillige redningsberedskab og Bered-skabsforbundet langt udover den to-årige forligsperiode, der nu er i gang. Og altså også i det ’nye’ redningsberedskab, som vi endnu ikke ved, hvordan kommer til at se ud.

Når man læser rammeaftalen skal man bemærke ordene “lokal struktur” og “lo-kal forankret”. Et af Beredskabsforbun-dets kendetegn nu og i fremtiden er at være til stede med en organisation lokalt i kommunen. Selvom man i fremtiden måske finder en ny organisering af det operative beredskab i større enheder end kommuner, er den lokale forankring i kredsene i kommunerne fortsat vigtig for løsning af Beredskabsforbundets lokalt forankrede opgaver.

Vores største tab i året har været nedlæg-gelsen af Støttepunkterne, der flere steder var kernen i et meget aktivt frivil-ligt beredskab. Vi har hen over årsskiftet holdt møder med de berørte kredse, og der arbejdes fremadrettet på at sikre, at

der kan skabes nye opgaver, så vi ikke mi-ster de dygtige og højt engagerede frivil-lige, der indgik i Støttepunkterne. Noget lignende kan siges om redningshundene, der i 2013 blev overflyttet til Beredskabs-styrelsens centre. Her arbejdes der også på at finde en god løsning for de frivillige i fremtiden.

strategisk arbejdeI begyndelsen af januar 2013 blev næste trin af strategien besluttet i landsledel-sen. Den indeholder dels en videreførelse af opgaverne i “Synlighed og Samfunds-værdi” og så en række tiltag, der skal gøre Beredskabsforbundet mere lokalt forankret. Den første konsekvens heraf er allerede gennemført, idet landskontoret fra 1. februar 2013 er omdannet til et se-kretariat for landsforbundet. Ved samme lejlighed fratrådte direktøren, og stillingen vil ikke blive genbesat, ligesom vicedi-rektørstillingen blev nedlagt. Tidligere vicedirektør Solveig Andersen sagde ja til at tage stillingen som sekretariatschef, og fremover er det planen, at vi vil se en markant øget støtte til det frivillige arbej-de i regioner og kredse. Denne ændring sker for at trimme Beredskabsforbundet til fremtiden og de nye opgaver.

Vi vil i 2013 fortælle om og forklare det nye strategitrin. Vi har en vision for Beredskabsforbundet. Vi véd, hvilke ting

2012 blev et år med mange, og mange store, begivenheder i Beredskabsforbundet.


Landschefens Væg 33

der skal indgå i arbejdet, men vi har i landsledelsen endnu ikke endeligt god-kendt budget for de nye tiltag, og hvordan tingene skal gøres i praksis. Så der er et stort arbejde, der venter landsledelsen her i den kommende tid, og jeg må vente med at berette om tiltagene til, at vi har haft de fornødne drøftelser og har beslut-ninger på plads. Men det har vi, når vi kommer til landsrådsmødet den 15.-16. juni 2013.

Men en ledetråd bliver en øget lokal indsats under overskriften “Kredsene skal i centrum”. Fokus på det lokale arbejde, som jeg betonede i forhold til rammeaf-talens tekst. Det betyder, at vi vil sætte fokus på det arbejde, der gennemføres i kredsene. Det er her, at hovedparten af aktiviteterne sker. Det er kredsene, der skal synliggøres, og det er her, vi skal være bedre til at videndele mellem alle frivillige landet over. Regionerne støtter med regionale uddannelser og regionale udviklingsaktiviteter og støtter op om ledelserne i kredsene i det daglige, når der er behov.

Men vi vil arbejde med at give regionerne yderligere ressourcer til dette arbejde og yderligere udvikle regionens rolle som om-drejningspunkt for udvikling, uddannelse og aktivitet i regionen og for regionens kredse. Og på den måde rykke forbundets ressourcer tættere på arbejdet i kredsene – det lokalt forankrede arbejde. Landsfor-bundet har til opgave at sikre rammerne, fx de politiske rammer, bevillingerne, aftalerne, større udviklingsprojekter og så videre. Og her vil vi skabe et tæt samar-bejde mellem præsidium, landsledelse og sekretariat, så vi i fællesskab som lands-forbund kan løse disse mere overordnede opgaver.

Der har været lidt bekymring om, hvorvidt vi fortsat vil være synlige over for Folke-tingets politikere, overfor Beredskabssty-relsen, FKB, Falck, LFDB, hjemmeværnet osv. Hertil er blot at sige “ja”, det vil vi, for det bliver jo netop landsforbundets fokus at være forudsætningsskabende.

Det kommende år bliver en meget spæn-dende tid i Beredskabsforbundet, og vi vil se en styrkelse af vores arbejde for at sikre “synlighed og samfundsværdi”, som fortsat er overskriften for Beredskabsfor-bundets udvikling.

Jeg glæder mig til arbejdet sammen med jer – og siger som altid tak for det store engagement, der udvises i kredse og regioner landet over.

Kredsene skal i centrum. Det betyder, at vi vil sætte fokus på det arbejde, der gennemføres i kredsene.


34 Regioner og kredse

landsplanFaceBook

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbundet) – og mød andre frivillige.

aFtale med Fitness worldBeredskabsforbundet har indgået en af-tale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 20 % rabat. Læs mere på medlemssiderne (under Nyheder) på www.beredskab.dk.

adresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskon-toret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

nyHedsBreVTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

musikkorpsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald,mobil: 21 62 58 62Web: www.vispiller.dk

nyT Fra regioner og kredse

region syddanmark

Så er vi blevet færdig med alle 18 kredsårsmøder i Region Syddanmark, og vi har fået udpeget tre nye kredsledere og fire nye vicekredsledere. Og dem vil jeg da også her ønske velkommen og held og lykke med hvervet. Og selvfølgelig til alle ’de gamle’, som er blevet genudpeget, skal der jo også her siges fortsat held og lykke. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med jer alle.

Den 2. marts afholdte vi regionens årsmøde i Esbjerg, hvor der var ca. 40 fremmødte.

Den 4. april afholder vi regionsmøde i Middelfart.

Den 3. maj afholder vi kredsledelses- og økonomikursus i Frøslev, hvor alle interesserede kan melde sig til.

Og i juni har vi både landsrådsmøde i Nyborg og BF-dag i Kolding. Men gå ind på vores hjemmeside og kig i vores kalender.

Men lige for at være sikker på, at alle ved det.. Så er vores BF-dag den 21. juni i Kolding. Jeg håber, at I har tid og mulighed for at komme. Men der kommer mere info i næste blad.

Vi skal også i Region Syddanmark hjælpe til DGI-stævnet i Esbjerg fra den 4. til den 7. juni. Og vi er i fuld gang med at samle tilmeldinger. Det er fx til førstehjælpsopgaver, logistik og brandvagter.

Angående vores forebyggelseskurser, så kører det også. Der er stadig arbejde med at få folk samlet, men det går fremad. Men en opfordring her skal da lige lyde: Find ca. 12 personer, et lokale der er egnet og en dato. Så vil vi finde en instruktør, som kommer til jer. Og HUSK det er ganske GRATIS… ( så bliver det altså heller ikke billigere).

Vores A4 til Web har også travlt. Der er heldigvis mange kredse, der vil have lavet ny hjemmeside, og ikke kun her i regionen. Vi kan heldigvis også hjælpe de andre.

Så har vi jo selvfølgelig igen i år Projekt Østbørn, men det kan I læse om et andet sted her i bladet.

Husk at bruge vores hjemmeside www.bf-syddanmark.dk og Facebook-side ”Beredskabsforbundet Region Syddanmark ”

Der skal også her siges en stor tak til alle dem, der har sendt materiale til mig, så vi har noget at arbejde videre med i gruppen, som står for BF-historie.

Pas nu rigtig godt på hinanden derude.Marianne Kjær

Regionsleder


Regioner og kredse 35

Lej en seng i FrøsLevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig over-natning. Foruden en museums- og informations-afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefacilite-ter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: [email protected]

region HoVedstadenkreds allerØd

Ved kredsårsmødet blev Mads Teis Andersen udpeget som ny kredsleder for Kreds Allerød.

kreds kØBenHaVn

Den 18. februar så en helt ny kreds dagens lys. Frivillige ved Københavns Brandvæsen dannede deres egen kreds. Helle Seifert blev udpeget som kredsleder og Jón Elmlund blev udpeget som vicekredsleder.

kreds kØBenHaVn Øst/amager

I forbindelse med stiftelsen af Kreds København dækker Kreds København Øst/Amager nu Tårnby og Dragør kommu-ner. Niels Ahrends blev udpeget som kredsleder og Jørgen Andersen til vicekredsleder.

kreds Frederikssund

Frivillig, delingsfører, instruktør, viceberedskabsmester og leder af værkstedet Per Sørensen fejrer i år, at det er 40 år siden, at Per startede ved det, der i dag er Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund. Per flyttede til byen i 1973 og begyndte samtidig som frivillig ved Civilforsvaret i Frederiks-sund. Per blev delingsfører og stod for uddannelsen af den frivillige brandgruppe samt af K-værnepligtige, indtil ordnin-

gen blev afskaffet med udgangen af 1992. Per fortsatte ufortrødent og var med til overgangen fra koldkrigsmaskine i Civilforsvaret til brugbar frivillig i det supplerende frivillige beredskab ved Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsbe-redskab. Per var med til at indførelsen af Grunduddannelse Brand og Funktionsuddannelse Brand, og samtidig medvir-kende til, at frivillige i Frederikssund havde samme uddan-nelse som deltidsstyrken. Når man starter i en alder af 36 år og bliver der i 40 år, så er man jo lidt oppe i alderen, og derfor har Per valgt at lade uddannelsesplanlægning og undervisning overgå til lidt yngre kræfter for i stedet at tage sig af vedligeholdelsen af materiel og køretøjer. I lang tid var materiellet det samme: Civilforsvarspakninger på lastbiler af mærket med Mercedes med efternavnene 312, 911 og 1113. Men de sidste 10 år er udviklingen gået stærkt, og Det Supplerende Frivillige Beredskab regner også med, at den sidste 1113’er fra 1972 snart skal udfases. Ved kredsårsmødet modtog Per en hædersgave for de 40 års tjeneste. Per er samtidig blevet indstillet til det nye

nyT Fra regioner og kredsehæderstegn for 40 års tjeneste, og Per vil forhåbentlig senere på året modtage et egeblad af sølv, der skal påhæftes hæderstegnets bånd.

Jesper MarcussenInfoassistent

kreds FrederiksBerg

Lørdag den 2. februar hjalp 10 frivillige Frederiksberg Kommune med at afholde fastelavn, der var ca. 700 børn, der var mødt op. Onsdag den 13. februar holdt kredsen ordinært årsmøde på Frederiksberg Brandstation. På valg var kredsleder Preben Vrøj Sørensen, som blev genvalgt for 2 år. Kredsen takker Ole Krogh Jørgensen for det gode arbejde og siger velkommen til det nye kredsledelsesmedlem Henrik Mau. Torsdag den 21. februar var de frivillige i kredsen samlet, da Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj og beredskabschef Lars Rosenwanger uddelte kursusbeviser. Den 28. februar blev der afholdt informationsmøde for nye frivillige i kredsen.

Preben Vrøj SørensenKredsleder

VirksomHedsBeredskaB

Nyt fra det netop afholdte medlemsmøde og generalforsamlingen bringes i næste nummer.Følg os på hjemmesiden www.virk-bered.dk

Niels Erik BøllingFormand

Fotograf: Allan Nørregaard, Sjællandske Medier

Afs

ende

r: B

ered

skab

sfor

bund

et,

Hed

elyk

ken

10

, 2

64

0 H

edeh

usen

e

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

42

10

2Hvilke 2 tingkan redde ditliv til søs

Følg kampagnen på:www.facebook.com/Brugvesten

Den nøgne sandhedEn redningsvest redder liv, når du er på vandet. 18 fritidsfiskere og lyst-sejlere omkom i 2012 – 16 af dem bar ikke vest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere en red-ningsvest om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring man kan dø af. Derfor: Brug vesten!

Deltag i konkurrencenSMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2ting, der kan redde dit liv og vinden af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten

Præmier: iPad 4 + rejsegavekort

Konkurrencen slutter mandagden 17. juni 2013.

?

Annonce BEREDSKAB 2013.indd 1 3/14/2013 8:08:56 AM

beredskab 02, marts, 2013

Documents