berlingske 6

1
Bellahøj, en lørdag eftermiddag. Midt i en flok gamle kollegers traditionelle julefrokost er Stanley blevet dårlig. Gledet væk, omgivet af snaps, sild og sludren. Og sidder bare. Stiv, besvimet, reaktionsløs. En kvindelig kollega aer ham på kinden. Stanley plejer ellers ikke at være småt skåret for tungebånd, siger hun. Mændene i selskabet er trukket væk og begrænser sig til at ytre fakta og nervøse småbemærkninger, da Tino Markussen og Mads Dalby roligt skridter ind i lokalet. De to ambulance-reddere på Bispebjerg kender deres rutiner. Dagen har allerede været lang, nu hvor de er en tredjedel inde i døgnvag- ten. De har hentet kvinden, der er skvattet på fortovet. Samlet en røgskadet ældre dame op. Og taget sig af René i kørestol, der for fem dage siden blev stukket ned med kniv og slået med en stegepande, og som nu har vist sig at have en blodansamling i baghovedet. »Når man kører herude, har man alt fra de rigeste i millionvillaerne ude ved mosen til folk, der ikke har kongens mønt. Livsstilen gør virkelig en stor forskel i, hvad man fejler,« siger Anders Villadsen, en redder, der har kørt for Københavns Brandvæsen i 12 år. I Bellahøj-komplekset er Stanley helt væk. Han opdager knap, at lægeambulancen kom- mer. Eller at Tino og Mads med hurtige bevæ- gelser og spørgsmål tjekker hans puls, reflekser, vejrtrækning. Først i ambulancen vågner han op, og årets julefrokost ender for ham til obser- vation på Bispebjerg Hospital. I trygge hænder og fulgt helt ind til hospitalssengen af Tino og Mads. »Det er lige fra at være socialarbejder til at redde menneskeliv. Nogen har alvorlige pro- blemer. Andre gange kører vi ture, hvor det er ensomme mennesker, som sidder alene og som ved, at 112 er det eneste nummer, de kan ringe til, hvor der kommer nogen. Det er den venlige samtale, de har brug for. De fejler kun dét, at de er ensomme, men bare det, at vi kommer, betyder alverden.« FAKTA Ambulancekørslen fra Tomsgårdsvej bliver i år overtaget af svenske Samaritten. Stationen dækker 120.000 sjæle, fra velhaverkvartererne ved Utter- slev Mose til de fattigste og, mest syge beboere på Bispebjerg. »Nogle fejler kun dét, at de er ensomme« Unhappiness Ambulancetjenesten, Københavns Brandvæsen 06 MAGASINSØNDAG BERLINGSKE TIDENDE 04. JANUAR 2009

Upload: line-holm-nielsen

Post on 22-Mar-2016

222 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

FAKTA Ambulancetjenesten, Københavns Brandvæsen 06 MAGASINSØNDAG BERLINGSKE TIDENDE 04. JANUAR 2009 Ambulancekørslen fra Tomsgårdsvej bliver i år overtaget af svenske Samaritten. Stationen dækker 120.000 sjæle, fra velhaverkvartererne ved Utter- slev Mose til de fattigste og, mest syge beboere på Bispebjerg. ■

TRANSCRIPT

Page 1: berlingske 6

Bellahøj, en lørdag eftermiddag. Midt i en flok gamle kollegers traditionelle julefrokost er Stanley blevet dårlig. Gledet væk, omgivet af snaps, sild og sludren. Og sidder bare. Stiv, besvimet, reaktionsløs.

En kvindelig kollega aer ham på kinden. Stanley plejer ellers ikke at være småt skåret for tungebånd, siger hun. Mændene i selskabet er trukket væk og begrænser sig til at ytre fakta og nervøse småbemærkninger, da Tino Markussen og Mads Dalby roligt skridter ind i lokalet.

De to ambulance-reddere på Bispebjerg kender deres rutiner. Dagen har allerede været lang, nu hvor de er en tredjedel inde i døgnvag-ten. De har hentet kvinden, der er skvattet på fortovet. Samlet en røgskadet ældre dame op. Og taget sig af René i kørestol, der for fem dage siden blev stukket ned med kniv og slået med en stegepande, og som nu har vist sig at have en blodansamling i baghovedet.

»Når man kører herude, har man alt fra de rigeste i millionvillaerne ude ved mosen til folk, der ikke har kongens mønt. Livsstilen gør virkelig en stor forskel i, hvad man fejler,« siger Anders Villadsen, en redder, der har kørt for Københavns Brandvæsen i 12 år.

I Bellahøj-komplekset er Stanley helt væk. Han opdager knap, at lægeambulancen kom-mer. Eller at Tino og Mads med hurtige bevæ-gelser og spørgsmål tjekker hans puls, reflekser, vejrtrækning. Først i ambulancen vågner han op, og årets julefrokost ender for ham til obser-vation på Bispebjerg Hospital. I trygge hænder og fulgt helt ind til hospitalssengen af Tino og Mads.

»Det er lige fra at være socialarbejder til at redde menneskeliv. Nogen har alvorlige pro-blemer. Andre gange kører vi ture, hvor det er ensomme mennesker, som sidder alene og som ved, at 112 er det eneste nummer, de kan ringe til, hvor der kommer nogen. Det er den venlige samtale, de har brug for. De fejler kun dét, at de er ensomme, men bare det, at vi kommer, betyder alverden.«

FAKTAAmbulancekørslen fra Tomsgårdsvej bliver i år

overtaget af svenske Samaritten. Stationen dækker 120.000 sjæle, fra velhaverkvartererne ved Utter-slev Mose til de fattigste og, mest syge beboere på Bispebjerg.

»Noglefejlerkun dét,at de erensomme«

Unhappiness

Ambulancetjenesten,Københavns Brandvæsen

06 MAGASIN SØNDAG BERLINGSKE TIDENDE 04. JANUAR 2009