beton · beton nummer 3 august 2016 20 birkerØd skatepark beton giver fornemmelse for flow 32...

BETONN U M M E R 3

A U G U S T

2 0 1 6

20 BIRKERØD SKATEPARK

Beton giver fornemmelse for flow

32 NÆSEHORNS- BASSIN I ZOO

Tonstunge beboere stiller store krav

10 SKIBSSTØDS-SIKRING

Beton beskytter Sallingsundbroen

T E M A :

MARINE BETON-KONSTRUKTIONERBeton i nærkontakt med havvand side 4

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 [email protected]

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk

A U G U S T 2 0 1 6 • 3

N R . 3 | A U G 2 0 1 6 | 3 3 . Å R G A N G

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION:Joan Jensen (ansvarshavende)[email protected]. 27 12 13 54

ABONNEMENT OG ADMINISTRATION:Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061358 København KAnette Berrig, [email protected]. 72 16 01 91

ANNONCER:Beyerholm MediaAnnette [email protected].: + 45 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION:KLS PurePrint A/S

ABONNEMENTSPRIS:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

VI SKAL VÆRNE OM DE GODE TRADITIONER FOR VANDBYGNINGMed 8.750 km kystlinje og en lang tradition for at bygge i beton er det ikke underligt, at Danmark har fostret mange dygtige vandbyggere, der forstår at forme og fundere beton over og under bølgerne. Broer af beton forbinder de danske øer, betonfundamenter bærer vindmøller i Østersøen, og dagligt lægger skibe fra nær og fjern til ved kajanlæg af solidt armeret beton. Selv på vores pengesedler knejser danske broer stolt.

Og det er ikke blot langs kysterne, at danske vandbyggere sætter deres aftryk. Vores viden om vandbygning er en eksportvare, og danske kompetencer har været i spil i for eksempel Larvik, Tanger, Maldiverne og Zanzibar. Ikke mindst i forbindelse med Dani-da-projekter, hvor vores viden er med til at sætte skub i den lokale udvikling og infra-struktur.

Netop vores viden om vandbygning og undervandsstøbning er vigtig at værne om, hvis vi fortsat vil være en nation af stolte vandbyggere. Og her har betonbranchen og entreprenørerne et særligt ansvar. Det er nemlig ude i virksomhederne, gennem side-mandsoplæring og praktisk erfaring, at de dygtige vandbyggere formes. For at mestre kunsten at arbejde med beton på vandet skal man have mærket vinden i ansigtet og vide, hvordan der skal handles, hvis vinden pludselig vender, barometeret falder og ha-vet viser tænder. Det kræver mænd og kvinder af den rette støbning, og dem skal bran-chen fortsat være gode til at spotte, opmuntre og uddanne.

J OA N J E N S E N | KO N ST I T U E R E T R E D A K TØ R

V I S K A L VÆ R N E O M D E G O D E T R A D I T I O N E R F O R VA N D BYG N I N G 3tema: H AV VA N D S PÅV I R K E T B E TO N : E N H E LT SÆ R L I G D I S C I P L I N 4tema: S Å D A N STØ B E S B E TO N U N D E R VA N D 6tema: BETON FÅR SKIBENE SIKKERT TIL KAJ 8tema: PÆ L E F U N D E R E T B E TO N STÅ R VAGT O M S A L L I N G S U N D B R O E N 10tema: N Y B E TO N P R O M E N A D E F Ø R E R GÆ ST E R T I L V E ST E R H AV E T 13tema: B E TO N H A R V I ST S I T VÆ R D T I L H AV V I N D M Ø L L E R 14tema: KU N ST E N PÅ H AV B U N D E N 16LU F T R E N S E N D E F L I S E N E D B RY D E R G I F T I G E G A S S E R 18E N R I GT I G S K AT E PA R K S K A L STØ B E S A F S K AT E R E 20LYS E N D E KU N ST PÅ R Å B E TO N 22R O B OT M E D EG E N B E TO N T U N N E L 24B E TO N P U M P E R VO KS E R I TA K T M E D BYG G E P L A D S E R N E 26F R E M R AG E N D E B E TO N A R K I T E K T U R : M U S I K K E N S H U S I N O R D J Y L L A N D 28DA N S K B ETO N H A R FÅ ET N Y T TA L E RØ R 30S O RT E B E TO N F L I S E R E R D E T N Y E S O RT 31B E TO N B A S S I N PÅ ZO O LO G I S K BYG G E P L A D S 32nyt fra: FA B R I KS B E TO N F O R E N I N G E N 34nyt fra: B E TO N E L E M E N T- F O R E N I N G E N 36nyt fra: T E K N O LO G I S K I N ST I T U T 40nyt fra: A A L B O R G P O RT L A N D 42nyt fra: D A N S K B E TO N F O R E N I N G 46

BETON

I N D H O L D :

DANSKBETONFORENING

Kvalitetscement fra Aalborg Portland gør det ikke altid alene. I nogle tilfælde kræver det viden og kompetence for at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne.

Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt – mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5…

Vi er klar...!

Få en kompetent dialog om beton..!

Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton

Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer – de tekniske konsulenter: Søren H. Rasmussen, Brian Dürr, Erik Pram Nielsen, Thorkild Rasmussen, Jacob Thrysøe, Niels Erik Jensen.

2+2=5

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 [email protected]


Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk

4 • B E T O N

Havvandspåvirket beton:

EN HELT SÆRLIG DISCIPLINMarine betonkonstruktioner angribes af havvandets salt, der kan skade armeringen. Men også andre forhold har betydning for betonens holdbar-hed i havvand.

iden man i be-gyndelsen af det 20. århundrede opførte de første danske marine

betonkonstruktioner, er betonbranchen blevet en del erfaringer rigere – og bliver det fortsat. Det er nemlig en mange- facetteret disciplin, der tæller broer, tunneler, havne-anlæg, boreplatforme, havvindmøllefundamenter og lignende konstruktioner, hvor beton er i kontakt med havvand. Forventningerne til beto-nens holdbarhed stiller løbende nye og større krav til teknik, praktik og logistik, og konstruktionerne bliver mere om-fangsrige. For eksempel er der nær 100 års forskel i erfaringerne fra den gamle Lillebæltsbro fra 1935 og til den planlagte Femern-forbindelse. Fællesnævneren er dog ambitionen om konstruktioner med længst mulig holdbarhed i det aggressive miljø, som havvand er.

En øjenåbner i 1985Det er kun 30 år siden, at den danske betonbranche for alvor blev opmærk-som på, at salt også kunne skade beton-konstruktioners armering.

”Jeg husker, at Betonforeningen havde et møde i slutningen af 1985 om, at klo-ridindtrængning var en overset skadesår-sag. I dag ved vi, at kloridindtrængning er den mest dominerende nedbrydningsår-sag i marine betonkonstruktioner. Saltet trænger ind og kan nedbryde armeringen og derved beskadige vitale dele af kon-struktionen. Derfor stilles der helt særlige krav til betonblandinger til brug i hav-vand,” fortæller Jens Mejer Frederiksen, der er Chief Project Manager med specia-le i beton hos COWI.

Breddegrader gør en forskelKloridindtrængning er dog ikke det eneste, man bør have in mente, når man designer og udfører marine kon-

struktioner, mener Jens Mejer Frede-riksen. Han rådgiver om brug af beton i aggressive miljøer, herunder marine betonkonstruktioner i både ind- og udland, og hans indgangsvinkel til alle projekter er en geografisk vurdering.

”Det første, jeg kigger på, er, hvor i verden vi er. Der er forskel på eksempel-vis marine konstruktioner i Middelhavet og i Skandinavien. På vores breddegra-der skal vi tænke betonens frostbestan-dighed ind i betonsammensætningen, hvis betonen kan fryse i vandmættet tilstand. Det er fortsat en udfordring at fremstille en frostbestandig beton, der samtidig er tæt og dermed mini-merer kloridindtrængning og sulfatan-greb. Frost er ikke et problem ved for eksempel havnen Tanger i Marokko, hvor jeg har været med til at projektere bølgebrydere i beton,” forklarer Jens Mejer Frederiksen, der også fremhæver modstandsdygtighed over for alkalire-

TEMA | MARINE BETONKONSTRUKTIONER

A U G U S T 2 0 1 6 • 5

T E M A : M A R I N E

B E TO N KO N -ST R U K T I O N E R

Konstruktioner til vands stiller store krav til materialer-ne. Holdbarheden er essentiel, for renovering og reparation kan blive en dyr og besværlig affære,

jo flere sømil fra land og jo flere meter un-der havets overflade man kommer. Vi

dykker ned og nærstuderer marine betonkonstruktioner.

DET KAN PÅVIRKE MARINE BETON-

KONSTRUKTIONER:

Salt i havvand består primært af ionerne natrium og klorid. Det er

klorid, der kan få stål og indstøbt stål (for eksempel armering i beton) til at ruste. Kunsten er at gøre beton så tæt over for klorid, at der går mange årtier, før kloriderne når frem til armeringen

i betonen og får den til ruste.

Frostbestandighed af beton opnås ved at indblande luftbobler i den friske beton og ved at bruge frostbestandige sten- og sandmaterialer. Luftboblerne

skal være så stabile, at de selv efter betonens transport, vibrering og

afbinding stadig er små og velfordelte. Når betonen er vandmættet og fryser,

så fungerer de små luftbobler som ekspansionskamre, der beskytter

betonen imod at fryse i stykker.

Havvand indeholder også blandt andet sulfater og magnesium-salte,

som kan reagere på forskellig vis med vitale bestanddele i betonens bin-

demiddel, cementpastaen. Man skal derfor bruge sulfatbestandig cement og en tæt cementpasta til betonen i

marine betonkonstruktioner.

Visse sand- og stenmaterialer kan reagere med alkali-metal-ionerne

natrium og kalium i beton. Reaktio-nerne kendes i Danmark som alkali-kiselreaktioner (AKR) og har ofte ført

til skadelig revnedannelse i beton. Såvel natrium som kalium er bestand-

dele i cement. Desuden indeholder havvand en del natrium og en mindre

mængde kalium. For at undgå alka-lireaktioner skal der anvendes alka-

li-inaktive tilslagsmaterialer til beton i aggressive miljøer som for eksempel

til beton i havvand.

Kilde: Jens Mejer Frederiksen, COWI

aktioner som et væsentligt krav til den havvandspåvirkede beton.

Plan B i lind strømLogistikken er blandt de praktiske udfordringer ved støbninger ude på vandet. Der kan være mange sømil at transportere betonen, og det er vigtigt at tænke den nødvendige, konstante levering af beton ind i projektet.

”Når én betonbil kan indeholde 6 til 8 m3 beton, og der skal bruges mange tusinde kubikmeter til en enkelt støb-ning, så skal der være styr på logistik-ken. Det er for eksempel en god idé at have et eller flere ekstra betonværker på stand by,” fremhæver Jens Mejer Frederiksen.

Elementer giver fordeleDe kvalitetsmæssige, logistiske og prak-tiske udfordringer ved in-situ støbninger til vands gør det nærliggende at tænke

i elementer. De kan fremstilles i høj kvalitet i tørre omgivelser på land eller over vand og siden bugseres ud til brugs-stedet og sænkes ned i havet. Men især ved reparationer og forstærkninger kan man være tvunget til at skulle arbejde på vandet og med undervandsstøbninger.

”For eksempel blev det ikke anset for fordelagtigt at præfabrikere skibsstøds-forstærkningen til Aggersundbroen. For at den kan fungere efter hensigten – og uden at genere skibstrafikken – skal den være placeret så dybt, at skibene ikke støder på den. Desuden skal den samvir-ke med den eksisterende konstruktion og derfor forankres til denne. Her har man derfor først monteret tusindvis af indborede klæbeankre og derefter etab-leret en spuns i havbunden omkring pillerne for til sidst at omstøbe klappil-lerne. Men kun op til seks meter under daglig vande for ikke at genere skibstra-fikken,” forklarer Jens Mejer Frederiksen.


6 • B E T O N

Find vores forhandlere på www.mapei.dk.

Støbning av Mapecrete System fugefritt gulv. Fuglefjord, Færøerne, mars 2016.

Mapecrete® SystemMapei-teknologi til betonkonstruktioner uden fuger

Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed.


Sådan støbes beton under vand

Den mest udbredte metode til undervandsstøbninger kaldes contractor- eller tremie-metoden. Uanset benævnelse går metoden ud på at pumpe beton ned i et afgrænset område under vandet og samtidig holde pumpe-røret et passende stykke under betonoverfladen under hele støbningen.

Som sådan er der ikke noget til hinder for at støbe beton under vand. Eftersom beton kan hærdne helt uden lufttilgang, kan beton omkranset af vand også hærdne. Derfor er udfordringen ved undervandsstøbning ikke at bruge en særlig vandbestandig betonrecept, men derimod at vælge den rette metode til at få betonen ned under havets overflade. Dog bør betonen indeholde en tilstræk-kelig mængde finstof for at sikre den nødvendige robusthed over for udvask-ning af betonoverfladen.

Med tremie-metoden, som er illu-streret på denne side,placeres først en

spunsvæg eller en form i en udgravning på havbunden. Det sker for at afgrænse området, hvor betonen skal udstøbes. Herefter pumpes betonen ned i formen via en betonpumpeslange. Vandet i for-men fortrænges under støbeprocessen, da betonen er tungere end vandet. For at undgå udvaskning af cementpasta fra sand og sten er det essentielt, at pum-perøret holdes nede i betonen under støbningen. Undervejs i støbearbejdet bør dykkere kontrollere, at støbningen foregår korrekt.

Alternativet til undervandsstøbning er etablering af en kofferdam, hvor

man etablerer en tørlagt byggegrube på havbunden. En kofferdam etableres ved at ramme spunsvægge ned i havbunden, hvorefter vandet fra området bliver pum-pet ud. Der kræves som regel en bund-plade udstøbt med undervandsbeton, in-den vandet kan pumpes ud. Bundpladen giver både en vandtætning og gennem sin vægt en modvægt mod det opadret-tede vandtryk. Herefter kan man etablere en tør byggegrube i niveau under havets overflade. En kofferdam anvendes blandt andet til reparation af eksempelvis bro-piller, hvor man med spuns etablerer en tør rende omkring pillen.

Find vores forhandlere på www.mapei.dk.

Støbning av Mapecrete System fugefritt gulv. Fuglefjord, Færøerne, mars 2016.

Mapecrete® SystemMapei-teknologi til betonkonstruktioner uden fuger

Beton med lavt totalt svind. Reduktion eller eliminering af svindrevner. Fugefrie konstruktioner med stor tæthed og holdbarhed.

8 • B E T O N


BETON

FÅR SKIBENE

SIKKERT TIL

KAJOmfattende udvidelse giver Frederikshavn

Havn større vanddybde, bredere indsejling

og en ny 600 m lang betonkaj.

To nye 750 m2 store molehoveder af beton

og stål markerer porten til den nye havn.

Udvidelsen danner rammen om et nyt havnebassin

med 12 meters vanddybde, så større skibe kan manøvrere til den nye 600 m lange betonkaj.

Visualisering: Frederikshavn Havn.

A U G U S T 2 0 1 6 • 9

UDVIDELSEN AF FREDERIKSHAVN

HAVN

Der bliver brugt 6.000 m3 beton, heraf en tredjedel uarmeret

beton

Der skal bruges i alt 550 ton ar-mering til betonen, der får arme-

ringsgrader fra 0 til 300 kg/m3

Den samlede pris bliver cirka 550 mio. kr.

Udvidelen er færdig i april 2018.

kraft af sin centrale place-ring mellem Nordsøen og det Baltiske Hav har Fre-derikshavn i generationer været et maritimt knude-punkt. Med den igangvæ-

rende udvidelse håber Frederikshavn Havn fremover at tiltrække endnu flere af de 100.000 skibe, der årligt passerer forbi på verdens tredjemest befærdede skibspassage, den såkaldte T-rute til Baltikum.

”Aktiviteten i den maritime industri er i vækst, og vores kunder efterspørger bedre og større faciliteter. Med udvidel-sen vil vi kunne betjene op til 80 % af de skibe, der sejler på T-ruten, i modsæt-ning til cirka 40 % i dag,” siger Torben Gregersen, projektdirektør for havneud-videlsen fra Frederikshavn Havn.

Betonbiler til søsMed udvidelsen får havnen et helt nyt havnebassin med større vanddybde, hvor skibe på op til 300 m kan ma-nøvrere sikkert og lægge til kaj. Herfra får de adgang til 30.000 m2 kajareal og 330.000 m2 baglandsareal, som indehol-der faciliteter til servicering af offshore- installationer, håndtering af stykgods og ophugning af skibe.

To 750 m2 store molehoveder kom-mer til at afgrænse den 200 m brede indsejling og lede skibene sikkert til de nye havnebassiner. For at kunne modstå et eventuelt skibsstød er mo-lehovedets yderside forstærket med ekstra beton og fendere, fortæller Lasse Kampmann, projektleder for beton, stål og ramning hos Per Aarsleff A/S, der er totalentreprenør på havneudvidelsen.

”Til hvert molehoved bruger vi cirka 350 m3 lavalkali, sulfatbestandig 40 MPa beton, der kan holde til det marine mil-jø og til en eventuel påsejling. Vi støber molehovedet ad flere omgange, og her er vi nødt til at sejle seks-otte fuldtla-stede betonbiler ud på pramme,” siger Lasse Kampmann.

Solidt forankret kajNår de store skibe har passeret moleho-vederne, vil de kunne lægge til ved en 600 m lang kaj, der er bygget op af spunsjern og stålrør, som er udstøbt med beton ned til 2,7 m under vandoverfladen. Kajen holdes på plads af over 434 stålankre af varierende længde på 30, 40 eller 50 m. Ankrene fastholdes til plader af stål eller beton, der er placeret under det bagved-liggende kajareal.

”Normalt udfører vi ankerpladerne i beton, men på grund af de store anker-kræfter bliver pladerne så store, at vi må bruge stål til de fleste af dem. Ellers ville de blive alt for tunge og uhåndterlige,” fortæller Lasse Kampmann.

Modstår både tryk og trækFor at beskytte kajens spunsvæg mod korrosion bliver den forsynet med en 300 mm tyk forstøbning af beton ud mod kajkanten. Øverst på kajen langs kajkan-ten støbes en betonhammer − en kraftig armeret betonbjælke − hvorpå fendere og pullerter er monteret.

”Når et skib lægger til kaj, overføres kraften fra stødet til fenderne og videre ind i betonhammeren. Samtidig bliver skibet fortøjet til pullerter, der er placeret lige over fenderne. Fortøjningerne ud-øver et træk på kajen, så den skal kunne modstå både tryk og træk på samme tid. Derfor er der også kraftigst armering ud for fenderne, hvor vi bruger op til 300 kg/m3,” siger Lasse Kampmann.

Omfattende udvidelse giver Frederikshavn

Havn større vanddybde, bredere indsejling

og en ny 600 m lang betonkaj.

To nye 750 m2 store molehoveder af beton

og stål markerer porten til den nye havn.

Betonkajen er dimen-sioneret til at kunne modstå vægten af 300 m lange skibe af Panamax-størrelse uden deformationer. Visualisering: Frede-rikshavn Havn.


10 • B E T O N

Pælefunderet beton står vagt om SallingsundbroenI Limfjordens blågrønne vand skal to massive betonkonstruktioner beskytte bropillerne på Sallingsundbroen mod påsejling, hvis et skib kommer ud af kurs. Broen er én ud af fire dan-ske broer, der nu får bedre skibsstødssikring.

læsten går frisk over Limfjordens vande, særligt midt på den 1,7 km lange Salling- sundbro, der

kendes fra 50-kronesedlen. Fra broen, der forbinder øen Mors med halvøen Salling, kunne forbipasserende i slut-ningen af juni betragte en nøje koor-dineret indsats omkring broens slanke piller. Her var flydekranen Enak i færd med at sænke et 340 ton tungt og 500 mm tykt præfabrikeret forskallings-element ned over ni stålpæle, der på forhånd var vibreret og rammet ned i fjordens bund.

Det tunge forskallingselement er med armeringsjern forberedt til den efterføl-gende in-situ støbning. Elementet skal sammen med en identisk makker bruges til at støbe bundpladen til én af de to massive betonkonstruktioner, der skal beskytte broen mod skibsstød.

Placeringen af de præfabrikerede betonforskallingselementer kræver omhyggelig koordinering mellem flydekranens mandskab og dykkere under overfladen.


Dyb pælefunderingDe to betonkonstruktioner er funderet på i alt 36 stålpæle på henholdsvis 38 m og 49 m. Bunden befinder sig cirka 15 m un-der vandspejlet, men fordi det øverste lag består af tyk, blød gytje, skal man hele 30 m ned for at finde bæredygtig grund. Før forskallingselementerne bliver sænket ned, har dykkere mon-teret såkaldte bæreknægte på pælene, som forskallingselemen-terne skal hvile på, så den tre m tykke bundplade bliver støbt omkring ni m under vandoverfladen. Bundpladen og væggene støbes med undervandsbeton ved hjælp af tremie-metoden, mens toppladen, der er placeret lige omkring vandoverfladen, udstøbes på normal vis med tørholdt form.

Slanke bropillerDet er blandt andet vanddybden, den bløde undergrund og Sallingsundbroens slanke bropiller, der har været afgørende for, at skibsstødssikringen bliver konstrueret på netop denne måde. Det forklarer civilingeniør Kræn Lau Andersen fra Rambøll, der er bygherrerådgiver og har fagtilsyn på projektet.

”Skibsstødssikringen skal kunne holde til et skib på 6.000 ton. Vi overvejede blandt andet, om vi kunne pakke beskyttelse

om selve bropillerne, men vanddybde og geoteknik er ikke til det. Bropillerne er for slanke, og den eksisterende fundering vil ikke kunne klare de kræfter, der er i spil,” siger Kræn Lau Ander-sen.

Præfab i PolenEn af de afgørende forudsætninger for både økonomi og tidsfor-brug i projektet er, at så mange elementer som muligt præfabri-keres på land. Det foregår blandt andet i Polen, hvorefter ele-menterne fragtes til Sallingsund med pram. Det stiller store krav til logistikken, forklarer projektleder Benjamin Bjerg Pedersen fra Per Aarsleff A/S, der er entreprenør på opgaven.

”Vi valgte at få flere elementer præfabrikeret, end der oprin-deligt var planlagt. Ikke blot forskallingselementerne til bund-pladen, men også til toppladen. Det gør arbejdet ved broen lettere og begrænser risikoen, da dykkerarbejde er svært at kon-trollere og styre. Til gengæld skal de store elementer transporte-res over større afstande,” siger Benjamin Bjerg Pedersen.

Risikoen ved netop transporten blev tydeligt illustreret, da prammen med forskallingselementerne til bundpladen skulle passere jernbanebroen ved Aalborg. Trods assistance fra både

lods og to slæbebåde kom prammen ud af kurs på grund af stærk strøm og kolliderede med en beton-klods, der fungerer som skibsstødssikring for Lim-fjordsbroen. Heldigvis skete der ingen nævneværdig skade, og transporten kunne fortsætte til Sallingsund.

BETONBESKYTTELSESVÆRKERNE

To aflange konstruktioner med målene 16x26 m i vandlinjen.

Konstruktionens 2,5 m tykke bundplade funderes på stålpæle 9 m under vandoverfladen, forsynes med 6 m høje vægge og afsluttes med en cirka 2,5 m tyk betonplade, som stikker cirka 2 m over vandspejlet.

Beton: cirka 5.000 m3, hvoraf de cirka 4.000 m3 udføres som in-situ støbning

Armering: cirka 900 ton

Forskallingselementerne udføres i to sektioner, der tilsammen danner et hult betonkar til støbning af bundpladen. Hver sektion er på forhånd forberedt med armering til bundplade og vægforskalling.

De to sektioner af betonforskallingen skal placeres nøjagtig over for hinanden på de forberedte stål-pæle. Stålpælene fyldes efterfølgende med under-vandsbeton ned til havbundsniveau.


12 • B E T O N

– fire beskyttelsesmetoderVejdirektoratet udbygger skibsstødssik-ringen på fire danske broer. Det sker for at forebygge, at en eventuel påsejling får store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Sallingsundbroen er en vigtig færdselsåre over Limfjorden. I højsæsonen passerer 11.200 biler dagligt hen over broen, og hertil kommer cyklister og fodgængere. Vejdirektoratets analy-ser har vist, at broen var blandt de broer i Danmark, der var dår-ligst beskyttet mod påsejling, og ved trafikaftalen i marts 2013 blev der derfor sat 250 mio. kr. af til at skibsstødssikre denne og tre andre broer. Ud over Sallingsundbroen sikres også Agger-sundbroen, Limfjordsbroen og Svendborgsundbroen.

”Broerne udgør en livsnerve for beboerne i området, og ud over risikoen for personskade kan en påsejling have enorme økonomiske konsekvenser for samfundet, hvis broen ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Vi øger beskyttelsen, så den svarer til kravene fra Eurocode, der foreskriver beskyttelse til ti i minus sjette potens. Det vil i grove træk sige, at hvis vi har én million

ens broer, så vil kun én af dem blive udsat for kollaps. Det er en enorm lille risiko,” forklarer projektleder Shahriar Honar fra Vejdirektoratet.

Forskellige forholdHver af de fire broer i skibsstødssikringsprojektet får deres helt egen beskyttelsesløsning. Det skyldes, at der skal tages højde for mange forskellige faktorer, som for eksempel den eksisterende brokonstruktion, skibenes sejlmønster, strømforhold, under-grund og vanddybde. Forud for projekteringen er skibstrafikkens sejlmønstre kortlagt gennem flere år ved hjælp af data fra auto-mated identification system (AIS) – et system der løbende udsen-der skibets identifikation, position, kurs og fart. Desuden er der udført omfattende geotekniske undersøgelser af havbunden.

Skibsstødsprojekt – principskitse

Sallingsundbroen

Betonelement til at afværge skibsstød

Sejlrende

Bropille

Brodæk

Sallingsundbroen er en højbro, så der er in-gen risiko for skibskollision med brodækket

Bropille Betonelement foran bropille til at afværge skibsstød

B R O E RF I R E

SÅDAN SIKRES BROERNE

Sallingsundbroen To pælefunderede betonkon-

struktioner placeres i sejlrenden ud for de mest udsatte bropiller.

Aggersundbroen De to bropiller omkring broens klap bliver forstærket. Det fore-går ved at sætte spuns omkring

pillerne og fylde mellemrum-met op med beton.

Limfjordsbroen Broens betonkonstruktion

er stærk nok til at modstå et skibsstød, men brodækket, der er af stål, er sårbart og er derfor

blevet forstærket.

Svendborgsundbroen Her tillader den lave vanddyb-

de, at der etableres otte strate-gisk placerede undersøiske rev, der beskytter de mest udsatte

bropiller.

Ved placering af skibsstødssikring skal der tages højde for den såkaldte skyggeeffekt. Er beskyttelsesværket placeret for tæt på broen, kommer det i konflikt med broens eksisterende fundering, men hvis det er for langt væk, kan et skib komme uden om og ramme selve broen. Skitse: Vejdirektoratet.


RØMØ

A U G U S T 2 0 1 6 • 13

Den esbjergensiske tegne-stue MOVE arkitektur står

bag en betonpromenade på Rømø, der fører de besøgende

fra centerpladsen i Lakolk gen-nem de karakteristiske klitter ned

til Vesterhavet. Det samlede projekt består af

flere faser: I maj stod første etape af byggeriet af promenaden færdig, og i

starten af juli kunne promenaden tage imod de første sommergæster. Efter som-

merferien begyndte byggeriet af centerplad-sen og dermed projektets anden fase.

Beton med lokale materialerBetonpromenaden er in-situ støbt med indstøbte

egetræssveller i forskellig størrelse, der der ifølge arkitekten udgør både udsmykning og dilatations-

fuger i betonen. Betonen indeholder desuden sand fra Rømøs strande, hvilket giver hele projektet en stærk

lokal forankring. Derudover betyder betonens kostede overflade, at promenaden får et råt udtryk, der passer godt

med det til tider blæsende Vesterhav.

Ny betonpromenade fører gæster til Vesterhavet

Ved Lakolk på Rømø fører en promenade i beton med ind-støbte egetræssveller gæ-ster fra by til strand. Pro-menaden er en del af et større projekt, der også involverer en ny centerplads i Lakolk.

”Vi vil gerne skabe et rum med inspi-ration fra omgivelserne og plads til alle. Vi kombinerer landskabsøer, lege- og opholds-pladser på centerpladsen – og har lavet en modstandsdygtig og smuk promenade, der forbinder centerpladsen og havet på elegant vis,” siger Helene Plet fra MOVE arkitektur.

Inspireret af omgivelserneIdeen til centerpladsen og betonprome-nadens udformning fandt arkitekterne i klitternes bløde og naturskabte former og sandrevlerne i havet, mens drivtømmer på stranden førte til ideen med egetræssveller som udsmykning.

”Det er vigtigt for os, at hele projektet af-spejler naturen på Rømø og Lakolks havnære placering. Derudover har vi sørget for, at beto-nens sammensætning bærer præg af de omgi-velser, den støbes i – uden at det går ud over kva-liteten og holdbarheden,” siger Helene Plet.

Centerpladsen kommer i øvrigt til at bestå af landskabsøer med lokal flora, udkigspunkter, lege- og aktivitetspladser samt en scene.

Siden betonpromenadens åbning i juli måned er den blevet brugt flittigt af sommerens besøgende, der nemt kan komme til og fra Vesterhavet. Promenaden falder med den rå overflade flot ind i det maritime miljø på Rømø.


RØMØ

14 • B E T O N

et barske mil-jø på havet betyder, at havvindmøl-ler skal kunne modstå eks-

treme påvirkninger fra saltvand, vind og havstrømme. Det er desuden van-skeligt at opsætte, servicere og reno-vere havvindmøller, og materialesvigt kan have uoverskuelige økonomiske konsekvenser. Derfor er det afgøren-de at vælge de rette materialer, når de majestætiske mølletårne skal på plads i bølgerne.

Tradition for betonI Danmark er der en god tradition for at bruge beton til offshore-vindkraft, på trods af at beton er i kraftig konkurren-ce med forskellige typer stålfundamen-ter. Det fortæller seniorprojektleder Esben Linnet fra Per Aarsleff A/S, der har konstrueret flere hundrede hav-vindmøllefundamenter i både Dan-mark og udlandet.

”De første offshore-fundamen-ter i Danmark var betonfun-damenter. De blev brugt til DONG Energys vindmøl-lepark ved Vindeby nord for Lolland, som blev rejst i 1991. Så man har lang erfaring med beton som

Beton har vist sit væ rd til havvindmøllerErfaringerne med beton til havvindmøller er gode, og derfor anvendes beton til både fundamenter og arbejdsplatforme på stålfundamenter.

Både DONG og Vattenfall har valgt arbejdsplatforme

i beton til deres havvindmøller som på denne mølle fra DONGs vindmøllepark London Array OWF ved

Themsens udmunding. Foto: Per Aarsleff A/S.


A U G U S T 2 0 1 6 • 15

Beton har vist sit væ rd til havvindmøllerfundament til vindmøller. I forhold til stål er beton en velafprøvet og sikker løsning, også rent forsikringsmæssigt. Betonfundamenter designes efter gennemtestede principper, mens der konstant forskes i nye metoder til at konstruere stålfundamenter,” fortæller Esben Linnet.

Beton i øst – stål i vestI de danske farvande er der en ligelig fordeling mellem vindmøllefundamen-ter af stål og beton. Langs den jyske vestkyst dominerer stålfundamenterne, mens hovedparten af vindmøllerne omkring de danske øer i øst hviler på fundamenter af beton.

”I de indre danske farvande og Østersøen er beton den optimale løs-ning, fordi havbunden og vanddybden passer godt til betonfundamenter. Hvis der er hårdt moræneler, mange bunker-sten eller kalk i undergrunden kan det være vanskeligt at ramme en stålpæl

ned. Den begrænsning har et gravita-tionsfundament af beton ikke, da det holdes på plads af sin egen tyngde,” siger Esben Linnet.

Uændrede fundamenterVindmølleparken ved Vindeby er ved at blive nedlagt, men det er bestemt ikke på grund af fundamenterne. De vil uden problemer kunne holde man-ge årtier endnu, viser de hidtidige erfaringer.

”Vi har været meget grundige med at få armeringen proppet ind i betonen, lige som vi har brugt en særlig holdbar beton for at undgå, at betonen ændrer struktur. Funda-menterne i Vindeby står stort set, som da de blev sat ud for 25 år siden. Der har ikke været nogen større re-parationer. Den største udfordring er skellet mellem betonen og vind-møllens ståltårn – og så alger på både vertikale og horisontale overflader,” siger driftschef Thomas Almegaard fra DONG Energy.

Arbejdsplatforme i betonPå grund af de gode erfaringer med minimalt vedligehold vælger DONG fortsat at anvende beton til deres hav-vindmøller. Enten som gravitations-fundamenter eller som arbejdsplat-form oven på stålfundamenter – de såkaldte monopiles. For eksempel i vindmøllefelterne ved Horns Rev ud for Esbjerg.

”Arbejdsplatformene på Horns Rev I, der blev opført i 2002, er konstrueret af stålgitter, men de bliver hurtigt slået i stykker. Så det var en af de ting, vi lærte af, da vi etablerede Horns Rev II i 2009. Alt stål skal jo overfladebehandles til en meget høj korrosionsklasse, mens be-tonen stort set er vedligeholdelsesfri,” siger Thomas Almegaard.

Horns Rev III, der skal opføres i 2019, får også monteret betonplatfor-me på stålfundamenterne.

Mange betonfundamenter til havvindmøller in-situ støbes

direkte på pramme, så de kan sejles ud til den tiltænkte placering. Foto: Per Aarsleff A/S.


16 • B E T O N

Kunsten på havbunden

Investeringsselskabet Kirk Kapital er i færd med at bygge et nyt domicil i Vejle. Domicilet og de omkringliggende arealer er tegnet af den verdenskendte dansk-is-landske kunstner Olafur Eliasson, der blandt andet også står bag den cirkulære Your Rainbow Panorama på toppen af kunstmuseet AROS i Aarhus.

Kunstneren har også fundet inspi-ration i cirkulære former til opførelsen af Kirk Kapitals kommende hovedsæde, der i skrivende stund skyder op som fire sammenbyggede runde og ellipseforme-de bygninger i vandet ud for Havneøen i Vejle havn.

Underlag som en vandmandMen havbunden i Vejle havn har udfor-dret både ingeniører og entreprenører undervejs i processen, da den består af et massivt gytjelag.

”Gytje er en jordaflejring med samme konsistens som en vandmand, og det er derfor umuligt at fundere et byggeri i. Følgelig har entreprenøren først af-grænset gytjen med spuns i det område, hvor byggeriet skulle opføres. Gytjen er blevet fjernet ned til kote minus 10 under havoverfladen, og der er herefter ham-ret mere end 500 funderingspæle ned i havbunden. Dernæst er der fyldt sand i spunsformen op til kote minus syv og

lagt 40 cm ral oven på sammen med et sugespidsanlæg for at fjerne vandtrykket fra den bundplade, som er støbt oven på,” forklarer Flemming Hoff, direktør for Hundsbæk & Henriksen A/S, der er byg-herrerådgiver på projektet.

En midlertidig bundpladePer Aarsleff A/S var entreprenør på un-dervandsstøbningen af den 3.000 m2 store bundplade, som blev støbt på rallet omkring funderingspælene. Den yderste del af bundpladen mod den omkransen-de spunsvæg er ekstra stærk med 80 cm i tykkelsen og fem meters bredde hele vejen rundt. Den resterende, midterste

Et massivt gytjelag og hundredvis af pæle udfordrede dykkerne, da den ene bundplade til Kirk Kapitals domicil blev støbt på bunden af Vejle Havn.

Den landfaste betonbils kranarm kunne ikke nå de 70 m ud til det yderste støbested. Derfor blev en flådepumpe indsat som mellemstation. Foto: Kirk Kapital.


A U G U S T 2 0 1 6 • 17

Kunsten på havbundendel af bundpladen er støbt i 40 centime-ters tykkelse.

”Bundpladen fungerer som midlerti-dig afstivning af spunsvæggene i bygge-perioden. Vi har anvendt beton i passiv miljøklasse − lavabeton rapid 35 med fly-desætmål − til pladen, fordi den kun skal holde de to-tre år, som byggefasen varer, forklarer Benjamin Bjerg Pedersen, der var Aarsleffs projektleder i forbindelse med støbearbejdet, der fandt sted i 2013.

Dykkerønske: UndervandsbetonSonny Rasmussen fra firmaet Dykkerstaal A/S, der blandt andet udfører under-vandsstøbninger, var dykkerleder for det tre mand store dykkerhold i Vejle havn.

”De mange funderingspæle var en stor udfordring ved støbningen i Vejle, fordi dykkerslangen viklede sig fast i dem. Desuden var sigtbarheden lig nul, så dyk-kerne blev ofte dirigeret af en mand på land ud fra de luftbobler, der stiger op til havoverfladen,” siger Sonny Rasmussen.

”Generelt er den største udfordring for os blandingsforholdene i betonen. Jo større styrke, en beton skal have, jo tyk-kere bliver blandingen. En tyk beton kan være svær at få til at flyde ordentligt ud. Hvis vi arbejder med en beton, der flyder godt, så bliver vores arbejde meget nem-mere,” siger han.

Holdet fra Dykkerstaal klarede under-vandsstøbningen af bundpladen på fem omgange á 12-15 timers varighed.

Den bærende bundpladeDa betonen var støbt, blev der etableret en kofferdam ved at pumpe vandet ud af spunsformen. Herefter blev betonen ’skrællet’ af de opstikkende pæle, arme-ringen fra pælene bukket og støbt med ind i en konstruktiv bundplade, som bæ-rer hele byggeriet. Den bærende bund-plade er Jortons værk, og den er 60 cm tyk og består af cirka 1.050 m3 beton og 240 ton armering.

”Alt beton i byggeriet er in-situ støbt. Begge bundplader – men også bygninger-nes ellipseformede søjler, der tilsammen danner de fire trommeformede bygning-er. Man kan sige, at det primært er et kunstværk, sekundært et bygværk,” siger bygherrerådgiver Flemming Hoff.

Kirk Kapitals domicil er tænkt sam-men med udformningen af hele den 24.400 m2 store Havneø, som Olafur Eliasson har tegnet masterplanen til. Der bliver et unikt samspil mellem alle bygningerne og pladserne rundt om, som offentligheden har fri adgang til. De ne-derste etager af Kirk Kapitals domicil får også offentlig adgang.

Det kunstneriske byggeri ved havnen i Vejle tager form. Det forventes færdigt med udgangen af 2017.

26 m lange spunsjern afgrænser byggegruben.

18 • B E T O N

Luftrensende flise nedbryder giftige gasserEn modificering af mineralet titan-dioxid betyder, at det nu også kan nedbryde giftige NOx-gasser på nordlige breddegrader ved hjælp af synligt lys. Titandioxiden kan enten sprøjtes på fliser som overfladebe-lægning eller tilsættes betonblan-dingen som pulver før støbning.

år vi starter bilen, eller industrien bru-ger forbrændingsenergi, udleder vi de såkaldte NOx-gasser, der har en række skadelige effekter ved indånding. Dog er det muligt at reducere antallet af NOx-gasser i luften ved at benytte ti-

tandioxid på eksempelvis betonoverflader. Det kan give en rene-re luft og et mindre forurenet byrum.

”Titandioxid er et naturligt forekommende mineral og fun-gerer som en såkaldt fotokatalysator. Når titandioxid rammes af lys, så dannes der stærkt reaktive frie radikaler, som vil reagere med NO

x-gasserne, der derefter omdannes til saltet nitrat. Man

kan sige, at titandioxiden simpelthen katalyserer omdannelsen af NOx-gasserne gennem lys,” forklarer Martin Kaasgaard, kon-sulent fra Teknologisk Institut.

Modificering skyldes klimaforskelle Titandioxidens virkning blev oprindeligt opdaget i Japan og siden brugt i stort omfang i Italien. Dog har det krævet en mo-dificering for at kunne benytte den i Danmark, hvilket skyldes sollysets forskellige sammensætning i Danmark og Italien.

”Normal titandioxid aktiveres og virker kun under UV-lys. Vi har derfor skabt en kemisk modificering, så titandioxiden nu også virker under såkaldt synligt lys. Det gør en stor fordel her på de nordlige breddegrader, hvor vi ikke er udsat for UV-lys i samme omfang som i eksempelvis Italien. Vi har altså modificeret selve mineralet titandioxid til dansk brug,” siger Martin Kaasgaard.

I praksis betyder det, at når titandioxiden er sprøjtet på fli-serne eller blandet i betonen, uskadeliggøres NOx-gasserne i tre

Den billigste løsning er at sprøjte titandioxid på fliser og facader som overfladebelægning. Til

gengæld sikrer man ved tilsætning af titandioxiden som pulver i betonblandingen, at titandioxiden ikke

forsvinder i tilfælde at overfladeslitage.

BYRUM

Den titandioxid-behandlede flise omdanner NOx-gasserne til nitrat gennem sollys, mens regnvandet derefter sørger for at skylle det af.

NOx

NOx

NOx

NOx

NOx

NOx

NOx

NOx

Nitrat1. Flise behandlet med titandioxid.

2. Aktivering af titandioxid

og omdannelse af NOx til

nitrat.

A U G U S T 2 0 1 6 • 19

Haarup Maskinfabrik A/SHaarupvej 20DK-8600 Silkeborg

Tel.: +45 86 84 62 55Fax: +45 86 84 53 77Mail: [email protected]

www.haarup.dkwww.haarup.dewww.haarup.com

Kvalitet i særklasse

3000 L Haarup blander

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Effektivt og driftsikkert

trin. Først aktiveres titandioxiden i overfladen, når solens stråler rammer flisen. Derefter begynder titandioxiden at omdanne NOx-gasserne til nitrat, som efterfølgende skylles af fliserne af regnvandet. Natur og kemi arbejder med andre ord sammen om nedbrydelsen af NOx-gasserne.

De første fliser på vejenForskellige udgaver af titandioxiden er blevet testet flere steder i landet. Blandt andet er en type testet på parkeringspladser i Ka-strup Lufthavn og Roskilde, mens Teknologisk Institut gennem projektet Light2CAT har afprøvet en anden version på Fælledvej i København. Her er fortovsfliserne af beton på begge sider af vejen udskiftet med nye indeholdende titandioxid.

Derudover har Tobaksbyen – en grøn bydel i Gladsaxe – allere-de besluttet at benytte NOx-nedbrydende belægning på overfla-der i området som led i skabelsen af et mere miljørigtigt byrum.

NOx er fællesbetegnelsen for de giftige gasser nitrogen-monoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). De skabes ved

forbrænding og har både direkte og indirekte påvirkning på menneskers sundhed. Reduktion af NOx-gasser er på mange

landes miljø- og klimadagsorden, og blandt andet derfor er der masser af fremtidsmuligheder i luftrensende fliser.

3. Nitrat skylles af fliserne af regnvand.

20 • B E T O N

BYRUM

af skatere

En rigtig skatepark skal støbes

I Birkerød har byens skatere fået en ny, luksuriøs skatepark at boltre sig på. Her er der garanti for godt flow og mulighed for masser af lækre tricks, for par-ken er designet af skatere, støbt af skatere og testet af skatere.

Sonny Dam og de øvrige an-satte hos Wonder Concrete

testkører naturligvis selv deres egne kreationer. Foto:

Wonder Concrete.

A U G U S T 2 0 1 6 • 21

en tid er forbi, hvor skatere måtte nøjes med for-ladte, tomme swimmingpools og tilfældige beton-blokke, når de skulle udføre deres ofte vovede tricks på skateboards. I dag står kommunerne nærmest i kø for at opføre specialdesignede skateparker. Se-neste skud på stammen er Birkerød Skatepark, som

Rudersdal Kommune har opført ved Birkerød Idrætscenter. Parken er designet af arkitekterne Rune Glifberg og Ebbe Lykke, der begge selv er skatere. Det lokale skatemiljø har også været tæt involveret i projektet og givet input til parkens udformning.

Flydende overgangeNetop inddragelsen af de kommende brugere er altafgørende, hvis en skatepark skal blive en succes, fortæller Sonny Dam, medindehaver af firmaet Wonder Concrete, der er entreprenør på projektet. Wonder Concrete har specialiseret sig i at opføre skateanlæg, og alle ansatte i firmaet er naturligvis også skatere.

”En skatebane bliver bedst, når den er bygget af skatere. Det gælder både i designfasen og i udførelsen. Skaterne ved, hvad der er vigtigt, og hvilke detaljer der er afgørende for at få en god oplevelse, når man skater på banen. De forskellige elementer skal glide flydende over i hinanden, så man får fornemmelsen af et godt flow, når man kører,” fortæller Sonny Dam.

Ingen huller i buksebagenNoget af det vigtigste ved en god skatebane er teksturen på overfladen, der helst skal være så glat som muligt. Derfor

håndglitter Sonny Dam og hans kolleger betonen ved hjælp af værktøjer og teknikker, som de har lært af firmaet Grindline fra USA.

”Vi bruger forme til at få den grundlæggende facon på plads, hvorefter vi lægger armering og sprøjter betonen på med en Putzmeister-pumpe. Vi bruger mindre sten som tilslag, så be-tonen er nem at skyde og forme. Og så bliver der ellers glittet og pudset i mange timer. Betonen skal være så glat, at man kan glide på numsen uden at få revet bukserne. Derfor er det også altid bedst at støbe en skatepark om sommeren, for om vinteren bliver betonen let for ru, hvis temperaturen kommer under mi-nus,” siger Sonny Dam.

Utålmodige brugereDen glatte beton når knap at hærde, før de første sæt skatehjul er i gang med at teste, om parkens bowl nu også har fået den rette krumning. De lokale skatere har fulgt projektets fremskridt nøje, både på Wonder Concretes Facebookside og på selve byg-gepladsen.

”Der er altid nogen, der tyvstarter. Det er de sunde børn, som jeg kalder dem, der er vant til at hoppe over hegnet og blive smidt væk. Vi oplever det hver gang, at de står klar med deres skateboards og venter på, at vi tager hjem. Vi bliver altid på pladsen, indtil betonen er helt tør. Om vinteren kan det godt blive nogle meget lange arbejdsdage, fordi betonen hærder langsommere, men om sommeren kan vi dårligt nok følge med,” siger Sonny Dam.

Under arbejdet med Birkerød Skatepark lagde Wonder Concrete flittigt billeder ud på Facebook og Instagram, så de lokale skatere kunne følge processen. Fotos: Wonder Concrete.

22 • B E T O N

Lysende kuns t på rå beton

Kunstneren René Holm fik frie hænder til at udsmykke en ny cy-keltunnel ved Esbjerg Strand. Det har resul-teret i 11 lysende for-tællinger om Esbjerg i tunnelens rå beton.

yklister, der tager den fem til syv km lange tur fra Esbjerg midt-by og ud til de nordlige bydele

Sædding og Hjerting, får sig en oplysen-de oplevelse undervejs. En ny 35 m lang og fire m bred betontunnel af elementer lyser nemlig op takket være unikke mo-saiklignende motiver, der er placeret i 11 runde felter i tunnelens betonvægge. Mo-saikkerne viser lokalhistoriske motiver, og bag cirklerne er der installeret lys, som

udover at oplyse tunnelen også skaber en farvepalet fra højre mod venstre.

Lyskilde og historiefortællingUdover rent praktisk at fungere som bin-deled mellem Esbjerg by og områderne langs vandet har placeringen af tunnelen også en historisk forankring.

”Stedet, hvor broen over tunnelen ligger, er meget tæt på det sted, hvor hav-nen begyndte at tage form for over 100 år siden. Efter en længere udvælgelsesproces på lokalhistorisk museum endte jeg med at vælge billeder, som kunne skabe en

Lyset fremhæver de lokale motivers flotte farver og inviterer forbipasserende til at gå på opdagelse i fortællingerne fra Esbjergs begiven-hedsrige historie. Foto: Torben Elliott Meyer.

BYRUM

A U G U S T 2 0 1 6 • 23

Lysende kuns t på rå beton

form for tidslomme, som man suser igen-nem, når man cykler gennem tunnelen. Billederne repræsenterer esbjergensiske begivenheder over en periode på mere end 100 år. Blandt andet forestiller et bil-lede to børn med paraply, som begge var indlagt på Spangsbjerg Hospital med tu-berkulose, mens et andet er af byens vove-hals John Tranum, der satte flere rekorder i faldskærmsudspring,” siger René Holm, der ud over udsmykningsopgaver har arbejdet med publikationer og udstillet kunst på utallige gallerier og museer.

Belysning giver tryghed René Holm har tilføjet udsmykningen et praktisk aspekt ved samtidig at gøre den til en lyskilde.

Værkerne er malet på ni cm dybe lyskasser med LED-lys og er skruet fast direkte i den formstøbte beton. Kassen er lukket med en bagplade bagtil og med en gennemsigtig, udskiftelig plastplade fortil, der beskytter mod vind, vejr og hærværk.

”At gøre kunsten til en lysinstallation gav selvfølgelig god mening, når man al-ligevel skal under jorden. Nogle folk und-går helt tunneler, fordi de kan være dår-ligt oplyst og måske en smule uhyggelige. Derfor var det vigtigt for mig, at tunnelen blev ordentligt oplyst,” siger han.

Beton indrammer kunsten At beton kan formes efter behov, inden det hærdner, gør det til et fordelagtigt materiale at arbejde med i flere sam-menhænge, mener René Holm. I dette tilfælde gav det ham muligheden for at indarbejde en idé i støbningsprocessen.

”Jeg har altid været fuldstændig vild med beton og den måde, man kan arbej-de med materialet på. Beton er super råt, og den ubehandlede overflade giver liv, da den ikke er så finpoleret og jævn som et lærred eller en pudset væg. Strukturen gør, at næsten uanset hvad du stiller op imod betonen, så fungerer det godt – om det er en flot stol mod en rå betonvæg el-ler som i dette tilfælde beton og en kunst- installation. Kombinationen mellem det rå og det fine fungerer godt sammen,” siger René Holm.

En fremtid i betonkunstens navnBeton bliver i højere grad benyttet med både funktionalitet og æstetik for øje i skabelsen af byrum og nybyggerier, hvor der er krav om både holdbarhed og fines-se, oplever René Holm:

”Der findes fantastiske muligheder for at integrere kunst og lys i beton, da man fra start kan tænke en idé ind i byggeri-et. Derudover er det en fordel at kunne kombinere betonkonstruktioner med eksempelvis kunstneriske lyskilder, som jeg har gjort det med tunnelen – specielt i et land, hvor det er mørkt seks måneder om året,” slutter René Holm.

Tunnelen står som et flot eksempel på brugen af kunst i beton og gør cykelturen mellem Esbjerg og de nordlige forstæder til en smuk, anderledes og mere sikker oplevelse. Foto: Torben Elliott Meyer.

De mosaiklignende motiver er inspi-reret af kirkelige mosaikker, som René Holm har set under et besøg i Bar-celona. Detaljerne fremhæves af det bagvedliggende lys, der altså både har en kunstnerisk og praktisk funktion. Foto: Torben Elliott Meyer.

BYRUM

24 • B E T O N

Robot med egen

BETONTUNNELLeverance af 211 m betontunnel på to måneder. Den presserende opgave løste PERSTRUP for farmaceutvirksomheden Fertin i Vejle.

PERSTRUP Beton Industri A/S var de eneste, der kunne indfri Fertin Pharmas skarpe krav om en betontunnel på re-kordtid. De vandt opgaven og gik straks i gang, for hos den farmaceutiske pro-duktionsvirksomhed i Vejle lå der sidste efterår et noget presserende projekt. En 300 m lang tunnel mellem virksomhe-dens to fabriksbygninger skulle stå færdig i januar i år for at undgå udsigterne til leveringsproblemer.

Tid er penge Fertin fremstiller blandt andet koffein- og multivitamintyggegummi, men er især kendt for sin produktion og salg af niko-tintyggegummi til USA. Tunnelen mellem

Fertins to fabriksbygninger skulle være lige akkurat stor nok til, at produktions-virksomhedens nye, førerløse robot fra starten af januar skulle kunne fragte varer i uafbrudt pendulfart mellem bygninger-ne. Derfor var der ingen tid at spilde for hverken Fertin eller PERSTRUP.

”Tid er altid en altoverskyggende fak-tor for en produktionsvirksomhed som Fertin,” siger projektchef i PERSTRUP, Niels Christian Halleløv.

Betonstøbning i døgndrift Tunnelen var et særlig stort projekt for PERSTRUP, som i to vintermåneder støb-te betonelementer i døgndrift. Hver af PERSTRUPs tre forme støbte ét betonele-

ment i døgnet, hvilket blev til henholdsvis 88 bund- og topelementer, der tilsammen skulle forme tunnelen, som indvendigt måler 3,5 m i højden og 4 m i bredden.

”Man kan ikke finde noget bedre mate-riale til en tunnel end beton. Beton er det nemmeste, mest holdbare materiale, og så holder det bedre end noget andet. Til tun-nelelementerne brugte vi lavalkali–cement, som er med til at give en meget tæt beton og lang levetid,” fortæller Niels Christian Halleløv, som oplyser, at betonelementerne klassificeres i styrken 40 Mpa.

Den 211 m lange betontunnel i Vejle indeholder 938 m3 beton, og de resteren-de 89 m er i den ene ende udformet som en isoleret tunnel af stålprofiler.

Førerløse robotter kører nu i den 300

m lange tunnel mel-lem Fertin Pharmas to fabriksbygninger,

som PERSTRUP har støbt og leveret betonelementer til.

Foto: PERSTRUP.

BYGGERI

A U G U S T 2 0 1 6 • 25

ARKITEKTUR

Robot med egen

BETONTUNNEL

HISTORIEBEVARENDE RENOVERING JAGTER RENOVER PRISEN

Seks ud af 179 indstillede renoveringsprojekter er sluppet igennem det smalle nåleøje og er nu med i opløbet om titlen som Danmarks bedste renovering 2016. Det er fjerde gang,

RENOVER prisens nomineringsudvalg peger på seks ekstraor-dinære renoveringsprojekter.

De seks projekter er: Vigerslev Allé Skole, Valby

Konstabelskolen, København Magisterparken, Aalborg

Højbro Plads 4, København K Kedelbygningen, Vejle

Ringkøbing Svømmehal, Ringkøbing

Samtlige projekter lever fuldt ud op til de kriterier, der kendeteg-ner eksemplarisk renoveringsarbejde. Derudover besidder hvert

projekt en helt unik spidskompetence inden for eksempelvis bæredygtighed, værdiforøgelse eller udførelseskvalitet.

Forsvarets Konstabelskole i København er blandt de seks no-minerede, fordi det er lykkedes at lave en energirenovering og en helt ny facade, uden at bygningens karakteristiske rå beton og pudsede vægge gik tabt. Bygningens blå, gule og grå farver

repræsenterer henholdsvis søværnet, hæren og flyvevåbnet, så Konstabelskolens gamle, militære historie lever altså videre i den bygning, der i dag står totalrenoveret og indrettet til en helt anden

brug – nemlig til to- og trerumslejligheder til studerende.

Vinderen af RENOVER prisen kåres 1. september af et valgkol-legie på 70 særligt udvalgte personer fra byggebranchen.

BETONFORSKNINGSKONGRES INDTAGER AALBORG I 2017

Nordic Concrete Federation (NCF), der er den samlede forening for de nationale betonforeninger fra Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige, inviterer til den 23. udgave af Nordic Concrete Research Symposium. Det

sker i dagene 21.-23. august 2017 i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Konferencen samler fagfolk fra hele Nor-den og Baltikum med interesse for den videnskabelige og teknologiske udvikling inden for betonens verden.

NCF’s ambition er at præsentere et program, der afdæk-ker alle aspekter af beton. Derfor opfordres personer

med spændende, faglige emner på hjerte til at indsende en kort artikel om det, som de gerne vil holde oplæg om på konferencen. Deadline for indsendelse af artikler er 1. marts 2017, mens tilmelding til konferencen skal ske senest 15. april 2017. Læs mere om arrangementet på

Dansk Betonforenings hjemmeside.

SKAL DIT PROJEKT ELLER AFHANDLING HAVE EN PRIS?

I 2017 uddeler den internationale betonforening fib endnu en gang Achievement Award for Young Engineers (AAYE). Danmark kan indstille to ansø-gere i hver af de to kategorier Research og Design

& construction.

Er du interesseret i at deltage, kan du søge om at blive en af de udvalgte. Sådan gør du:

Skriv en halv sides beskrivelse om din Ph.d.-af-handling eller dit projekt og din rolle i projektet.

Send den korte beskrivelse på mail senest 12. september kl. 23:59 til [email protected].

Herefter skal de udvalgte deltagere udarbejde materiale til fib som beskrevet i Call for Entries,

der kan hentes på Dansk Betonforenings hjemme-side, hvor der også findes yderligere oplysninger

om konkurrencen. Afleveringsfrist til fib er 1. november 2016.

26 • B E T O N

Betonpumper vokser i takt med byggepladserne

Større byggepladser og bundplader sætter nye krav til rækkevidden på pumperne hos

landets betonproducenter. Danmarks største betonpumpe rækker lige nu 63 m.

De store betonpumper giver blandt andet mulighed for at støbe større fundamentplader og at støbe flere etager op ved højhusbyggerier, uden at der skal sættes rør op ad bygningen. Her et billede fra støbning af bundpladen til Hotel Alsik i Sønderborg. Foto: Unicon

BETON I PRAKSIS

A U G U S T 2 0 1 6 • 27

www.peikko.dk

Deltabjælken

CONCRETE CONNECTIONS

• Langebjælkespændmedlavttværsnit• Godpladstilinstallationerovernedhængtloft• BrandklasseREI60&REI120udenbrandisolering• Effektivesamlingsdetaljer• Kortleveringstid

Deltabjælken – byggeriets foretrukne kompositbjælke

”Danmarks største betonpumpe – 63 m” står der med store bogstaver på siden af Unicons nyeste betonpumpe, som be-tonproducenten fik leveret i begyndel-sen af juni. Hvor længe den nye pumpe får lov at beholde titlen er usikkert, for på de danske byggepladser skal betonen i stigende grad pumpes længere, højere og dybere. Derfor anskaffer betonprodu-centerne sig stadigt større pumper.

”Vores hidtil største pumpe havde en rækkevidde på 41 m, men byggepladser-ne vokser, og afstanden fra kørevejen til støbestedet bliver længere og længere. Samtidig bliver bundpladerne større, så vi har brug for større rækkevidde. Vores kolleger i branchen har haft pumper på op til 58 m i et stykke tid, så kunderne har vænnet sig til, at det godt kan lade sig gøre at pumpe over lange afstande,” siger områdechef i Unicon Søren Han-sen.

Ny stil på byggepladsenIfølge Søren Hansen er kunderne be-gyndt at tænke større og mere helheds-

orienteret, når de tilrettelægger bygge-processen. I stedet for at opdele pladsen i mindre projekter og støbe i etaper, så foretrækker entreprenørerne at støbe så meget som muligt på én gang.

”Byggepladserne har ændret stil, og de vil også gerne være fri for at slæbe slanger. Før i tiden kunne man bruge en 36 m pumpe med forlængerslanger, men i dag vil kunderne hellere have betonen ovenfra, direkte fra masten. Arbejdsmil-jømæssigt er det også en bedre løsning,” siger Søren Hansen.

Kinesisk carbon-pumpe Unicons nye pumpe vejer 60 ton, og net-op vægten sætter afgørende begræns-ninger for, hvor store betonpumperne kan vokse sig.

”Kineserne har konstrueret en pum-pe på 101 m. Her har de været nødt til at bruge carbon-materiale for at gøre den lettere. Uden lettere materialer begynder vægten at sætte begrænsninger. Vi skal have flere aksler på lastvognen for at kunne køre på de danske landeveje, og

næste gang vi skal op i størrelse, skal vi have pumpen på en sættevogn i stedet for en lastvogn,” fortæller Søren Hansen.

Sønderjysk maratonstøbningEn af de entreprenører, der har efter-spurgt længere pumpeafstande, er A. Enggaard, der tog den 63 m lange pum-pe i brug i forbindelse med opførelsen af Hotel Alsik i Sønderborg. Her blev den store pumpe brugt til støbning af den 1.650 m3 store bundplade. Støbeproces-sen foregik non-stop over det meste af et døgn.

”Vi pumpede mere end 220 læs be-ton i løbet af 24 timer. Vi brugte to be-tonpumper og havde yderligere en som backup i tilfælde af nedbrud. Vi nåede op på at pumpe 80 m3 beton i timen. Og vi kunne have pumpet endnu mere, men betonværkerne kunne ikke følge med. Hvis vi for eksempel skulle have brugt en kran med kranspand, så skulle vi have brugt en nat mere på at støbe,” siger be-tonformand Henning Grundahl Nielsen fra A. Enggaard.

BETON I PRAKSIS

28 • B E T O N

F R E M R A G E N D E B E T O N A R K I T E K T U R :

Musikkens Hus i Nordjylland er et udstillingsvindue i beton, stål og glas, hvor en betydelig del af betonen er støbt på stedet. Fra havnekanten ud til Limfjorden, hvor huset ligger på den gamle Nordkraft-grund i det centrale Aal-borg, vækker det markante og rå betonbyggeri opsigt. Runde vinduer, amøbeformede relieffer i facaden, slanke søjler og iøjnefaldende kas-selignende konstruktioner, der sy-ner som stablet skævt, men bevidst ovenpå hinanden.

Indenfor byder en snoet in-situ støbt hovedtrappe velkommen og viser besøgende vej fra nedre til øvre foyer. Trappen skulle oprindelig pakkes ind i stål, men den fik lov at

stå rå og næsten upoleret, fordi be-tonens overflade rammer de høje tangenter, så at sige. Husets hjerte – den store koncertsal – er præget af bløde og runde kanter, hvor der er kælet for selv den mindste detalje. På den måde vækkes arkitekter-nes vision til live: Mozart inside, rock’n’roll outside.

Aalborg Symfoniorkester er, sam-men med blandt andet Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg-af-deling, husets faste beboere. Kul-turen, kreativiteten og de klassiske toner boltrer sig på 20.000 m2, der er fordelt på ni etager, hvoraf de tre ligger under jorden. I alt er der an-vendt cirka 13.000 m3 beton til in-situ støbningerne.

Musikkens Hus i Nordjylland afspejler arkitek-ternes vision om at skabe et koncerthus, der materiale- og formmæssigt symboliserer både Mozart og rock’n’roll.

”Mozart inside, rock’n’roll outside”

ARKITEKTUR

A U G U S T 2 0 1 6 • 29

FAKTA

BYG H E R R E :Fonden Musikkens Hus i Nordjylland

A R K I T E K T E R : COOP HIMMELB(L)AU, (A) samt Friis & Moltke, (DK)

BYG H E R R E R Å D G I V E R : COWI A/S

I N G E N I Ø R :Rambøll Danmark A/S og NIRAS

STO R E N T R E P R E N Ø R E R : JORTON, MT Højgaard A/S,

H S Hansen, TL Byg A/S, Caverion

BYG G E Å R :2010-2014

A R E A L :20.000 m2

BYG G E S U M :1 mia. kr.

Video

Scan QR-koden for at se en video, hvor

projektleder Birger Nürnberg fra Friis &

Moltke Architects fortæller og viser rundt

i Musikkens Hus i Nordjylland. Videoen

findes også på www.danskbeton.dk.

30 • B E T O N

Dansk Beton er blevet et branchefælles-skab frem for en selvstændig sektion i Dansk Byggeri. Formålet med manøvren er at stå stærkere og skabe et fælles tale-rør for betonens interessenter. Sat på en spids, handler det om dialog, samarbejde og kommunikation af fælles mærkesager, og det er netop branchefællesskabets nye direktørs kvalifikationer. Thomas Uhd er nemlig en erfaren herre ud i kommunika-tion, og fællesnævneren for hans tidligere virke inden for kommunikationsfaget er bygge- og anlægsbranchen.

Ud i markenSelvom han ikke fysisk har haft hæn-derne nede i beton, så har Thomas Uhd hurtigt fået god føling med verdens mest anvendte byggemateriale, siden han til-trådte den nyoprettede stilling som bran-chedirektør 1. maj 2016. Hans fornemste opgaver er at tjene medlemmernes inte-resser, og dét arbejde begynder naturlig-vis ude i virksomhederne.

”Jeg er i gang med at besøge vores medlemsvirksomheder for at få en for-nemmelse af, hvilke interesser og udfor-dringer, de har. Jeg vil gerne vide, hvad jeg kan gøre for, at de kan gøre deres arbejde endnu bedre,” siger Thomas Uhd, der kommer fra en stilling som kommu-nikationschef i Bygherreforeningen.

”Derudover er jeg i dialog med arkitek-ter, bygherrer, rådgivere og entreprenører. På den måde får jeg størst mulig indsigt i branchen og mulighed for at etablere vig-tige samarbejder,” tilføjer han.

Beton skal gøres politisk relevantSelv om Thomas Uhd ikke har indsigt i statik, teknik og betonrecepter, så er hans faglige baggrund inden for kommunika-tion mindst lige så vigtig som betonviden i den nye stilling som branchedirektør. Han skal nemlig i høj grad arbejde for at sætte beton på den politiske dagsorden.

”Det handler om at gøre beton rele-vant for beslutningstagere, og derfor be-

tyder klar og tydelig kommunikation altid noget. Jeg har politisk forståelse og erfa-ring, så jeg ved, hvor afgørende det er at tale ind i de behov og udfordringer, som politikerne står med – hvad enten det er øget produktivitet, billigere og bedre byggeri eller langtidsholdbare byggepro-jekter,” forklarer Thomas Uhd, der fra sin tid som rådgiver hos kommunikationsbu-reauet Advice har et stort netværk inden for bygge- og anlægsbranchen.

Strategi for fremtidenFrem mod Dansk Betons årsdag 3. no-vember arbejder Thomas Uhd sammen med Dansk Betons bestyrelse på en stra-tegi for, hvordan branchefællesskabet kan tjene medlemmerne bedst muligt.

”Strategien vil imødegå udfordringer og behov i branchen, og fokusområderne vil være konkrete indsatser, der kan reali-seres. Det er ikke en skrivebordsstrategi. Den skal være tæt på medlemmerne og give værdi for dem,” siger Thomas Uhd.

Dansk Beton har fået nyt talerørAmbitionen bag Dansk Betons nye status som et branchefællesskab er at styrke medlemmernes interesser − politisk såvel som kommunikativt. Dertil er branchedirektør Thomas Uhd et godt match.

”Jeg skal ikke være beton-

tekniker, men jeg skal forstå, hvad det hele handler om,”

siger Dansk Betons nye

branchedirek-tør Thomas

Uhd. Foto: Ricky John

Molloy.

NAVNE

A U G U S T 2 0 1 6 • 31

Dansk Beton har fået nyt talerører bliver lagt stadig flere kulsorte fliser i danske indkørs-ler og terras-

ser. De danske belægningsproducenter mærker tydeligt, at danske husejere synes, sort er smart, og at de gerne hiver lidt flere penge op af lommen for at give hjemmet et mørkt islæt. Til gengæld er kravene til farvens holdbarhed også høje, fortæller salgsdirektør René Jespersen fra RC Beton.

”Omkring hver tiende flise, vi sælger, er sort. Det er et bredt udsnit af forskel-lige kunder, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af uderummet i forbindelse med renovering eller nybyg. Især fordi prisen er overkommelig. De fleste vil gerne give lidt ekstra, men der er også større forventninger til, at fliserne holder den dybe, mørke farve længe,” siger René Jespersen.

Indbygget UV-filterHvis fliserne skal forblive sorte, så kræver det en speciel overfladebehandling, som påføres, inden flisen kommer i hærde-kammeret.

Sorte betonfliser er det nye sort

Efterspørgslen på sorte betonfliser er stigende. Blandt andet fordi en ny type overfladebehandling gør den sorte farve mere modstandsdygtig over for afblegning fra solens UV-stråler.

”Fordi overfladebehandlingen bliver påført, mens flisen stadig er fugtig, træn-ger imprægneringen helt ind i betonens porer. Det hæfter bedre end en efterbe-handling, der males på, efter at flisen er hærdet. Overfladebehandlingen gør også flisen mere modstandsdygtig over for mi-kroorganismer og afblegning. Et indbyg-get UV-filter gør desuden, at farven ikke falmer i sollys,” forklarer René Jespersen.

Fliserne skal matche husetMichael Schelde fra Aarhus-forstaden Egå er en af de husejere, der har valgt at omgive sit hus med sorte, overfladebe-

handlede betonfliser. Og han bekræfter billedet af holdbarhed og æstetik som de primære årsager til de sorte flisers popu-laritet.

”Jeg kontaktede producenten direkte, da jeg skulle ud og anskaffe mig sorte fliser til mit hus. Traditionelt går der ikke mere end to-tre år, før mørke fliser falmer i farven. Og jeg ville ikke risikere at skulle til at lægge nye fliser efter få år. Det er vigtigt, at fliserne bevarer den rigtige sorte farve, for det skal passe til huset, der er malet antracitgrå og har mørkt mahognifarvet træværk,” siger Michael Schelde.

Bliver den sorte farve slidt af, er det muligt

at friske den op med en ekstra coating, der hæf-

ter til den eksisterende overfladebehandling.

Foto: Michael Schelde.

BYRUM

32 • B E T O N32 • B E T O N

Den betonopgave, som entreprenørvirk-somheden C.C. Brun Entreprise knokler for at få færdig, er egentlig ikke ualmin-delig. Det særlige er dem, opgaven er sat i værk for – nemlig næsehorn, giraffer og hulepindsvin.

Benjamin Pedersen fra C.C. Brun Entreprise er projektleder på Porten til Savannen, som projektet i den zoologiske have i København er døbt. Han står for korrespondancen mellem bygherre og de ti entrepriser, projektet er udbudt i. C.C. Brun har to af entrepriserne, hvoraf den ene udelukkende har med beton at gøre.

At støbe i forkert rækkefølge Betonbassinet til næsehornene er det mest iøjnefaldende på Savannen og er

samtidig dét projekt, der har voldt C.C. Brun de største udfordringer i støbepro-cessen. Af hensyn til andre entreprisers arbejde på Savannen var C.C. Brun nød-saget til at blive færdig med bassinet fra en ende af og vende op og ned på pro-cessen. Bogstavelig talt.

”Udfordringen var at støbe bassinet i forkert rækkefølge,” siger Benjamin Pedersen.

Bassinet, hvis omkreds løber op i 80 m og kan indeholde 284 m3 vand, frem-står som to sammensatte cirkler, der er opdelt i to niveauer. I den ene ende må-ler vandstanden 55 cm, og i modsatte del er det 190 cm. Derfor har det været nødvendigt at støbe to bundplader i hver sin højde.

Betonbassin på zoologisk byggeplads

Det er ikke hver dag, C.C. Brun Entreprise bygger for næse- horn, giraffer og hu-lepindsvin. Den no-get anderledes byg-geplads i København Zoo har derfor udfor-dret støbearbejdet og sat betonstyrken-de tanker i sving.

BYGGERI

A U G U S T 2 0 1 6 • 33

”Vi har støbt bassinets høje bund-plade først og så efterfølgende den lave. Det koster tid, og det ville have været nemmere at støbe nederste bundplade, lægge et vandtætningsfugebånd langs kanten, placere væggene over fugebån-det og afslutningsvis støbe den øverste bundplade,” fortæller Benjamin Peder-sen.

Tæt beton til et vandtæt bassinDer er flere betonrecepter i spil til projek-terne på Savannen.

”Til bassinet har vi brugt en selv-komprimerende beton, fordi det flyder bedre sammen og slutter tæt om alt det jern, der er i væggene. En selvkompri-merende støbeproces er noget lang-

sommere, fordi trykket på forskallingen er større, men vi vurderer, at det giver det bedste resultat,” fortæller Benjamin Pedersen.

Beton i næsehornsstyrke En opgave på Savannen, der særligt har lagt C.C. Bruns hjerner i blød, er støbning af betonfundamenter til auto-matiske pullerter, som vi kender fra trafikken.

”Savannens pullerter skal ikke blot kunne holde til en almindelig påkørsels-belastning – de skal kunne holde et galt næsehorn inde,” siger Benjamin Peder-sen og fortæller, at pullerterne kræver 2,7 m dybe betonfundamenter, som støbes i en 35 MPa beton.

Savannens betonbyggeri Udover at støbe et bassin til Savannens næsehorn består C.C. Bruns opgave i at levere betonfundamenter til en oplevelsesbygning mellem næsehorns-stalden og girafbygningen, et hjem til Savannens hulepindsvin og en gang-bro fra en udsigtsplatform. Desuden står entreprenørvirksomheden for en sammenbygning af den eksisterende næsehornsstald og den nye hulepinds-vinsbygning, hvor publikum kan færdes mellem de to meget forskellige afri-kanske dyr. Ti mio. kr. lyder budgettet på for C.C. Bruns to entrepriser – heraf fem til de knap 400 m3 beton, der i alt er brugt til ’Portens’ projekter.

C.C. Brun Enterprises betonarbej-de er færdig et par måneder før,

Porten til Savannen åbner ende-ligt for publikum til oktober.

På hulepindsvins-bygningens førstesal bygges en udsigts-platform, der giver publikum adgang til en gangbro af store betonfundamenter.

60 cm smalle betonvægge står

vinklet i forhold til hinanden. Bassinet

er mangekantet, men på afstand ser

bassinet buet, le-vende og organisk

ud – præcis som naturen selv ville

have skabt et vand-hul på savannen.

BYGGERI

34 • B E T O N

F O R E N I N G E N

Stålfiberarmeret beton bærer maskinhalSkamstrup Entreprenør ApS høster flere fordele ved at erstatte traditionel

armeret beton med stålfiberbeton som den bærende konstruktion i maskinhal.

Brugen af stålfiberbeton har traditionelt set været forbeholdt gulve og plader, hvor stålfibrenes styrke kan matche armeringsnettenes styrke. Med nye og forbedrede stålfibertyper er det dog i dag muligt at anvende stålfiberbeton til decideret bærende konstruktioner. En-ten som eneste armering eller i en kom-bination med traditionel armering. Det har trekløveret Bekaert A/S, KG Beton

og Skamstrup Entreprenør ApS høstet gode erfaringer med efter opførelsen af en maskinhal ved Varde, hvor alle fun-damenterne blev støbt med beton tilsat stålfibre som eneste armering.

”Vi søgte en hurtigere arbejdsgang og muligheden for at spare nogle pen-ge. Så derfor havde vi et ønske om at bruge stålfiberbeton som erstatning for traditionel armering i punkt- og stribe-

fundamenterne til en maskinhal, som vi har opført for vores søsterselskab Skamstrup Maskinstation,” fortæller Martin Thorgaard, der er leder af entre-prenørafdelingen hos Skamstrup Entre-prenør ApS.

Flere fibre, højere styrkeMartin Thorgaard fortæller, at han i begyndelsen havde sin tvivl, om ønsket

Maskinhallen er opført som en stålrammehal uden terrændæk. Punkt- og stribefundamenterne er bærende konstruktioner i bygningen, der stod færdig i februar måned. Foto: Bekaert.

A U G U S T 2 0 1 6 • 35

Fabriksbetonforeningen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

[email protected]

Fabriksbeton foreningens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Køretøjer, der leverer beton med pumpe, vejer op til 50 ton. Derfor skal du sikre dig, at adgangsvejen til din byggeplads er solid, når den store betonpumpe skal køres i stilling. Du skal også gøre plads til betonpum-pens støtteben, som skal stå på et plant underlag, og foruden din egen sikkerhed skal du sørge for, at pum-pen bliver placeret et sted med god afstand til el-ledningerne i nærheden. Få flere gode sikkerhedsråd på

Fabriksbetonforeningens hjemmeside, så din byggeplads er klar til betonlevering med pumpe.

Læs Fabriksbetonforeningens tegneserie om ”Sikker betonlevering med pumpe” på www.fabriksbetonforeningen.dk/publikationer eller ved at scanne QR-koden. Her

finder du også en overskuelig tjekliste, du kan bruge, før du bestiller beton.

BETONLEVERING MED PUMPE – HELT SIKKERT

kunne realiseres eller ej. Og det var den velkendte udfordring, som branchen har bokset med, nemlig usikkerheden om hvorvidt stålfiber-betonen kunne laves stærk nok til punktfundamenter. Men ingeniør, betonproducent og stål-fiberleverandør fandt sammen frem til en holdbar løsning.

”Vi har ikke rørt ved den konven-tionelle betonrecept specificeret i projektet, men vi har øget mængden af stålfibre i blandingen for at opnå en tilstrækkelig styrke til den aktuelle kon-struktion. Stålfiberindholdet afhænger af det specifikke projekt, og her har vi tilsat 35 kg per m3 beton af en særlig stærk stålfibertype som erstatning for den traditionelle armering,” siger Hen-rik H. Johansen, der er driftsleder i KG Beton.

’Dobbelte endekroge’ øger styrkenBrug af stålfiberbeton betyder typisk kortere byggetid, bedre økonomi og arbejdsmiljø samt mere langtidshold-bare konstruktioner. Stålfibre kan øge sejheden og bøjningstrækstyrken i en betonkonstruktion, og overordnet set har de samme funktion som traditionel

armering – nemlig at holde sammen på betonen i tilfælde af revner og for-dele spændingerne i betonen. Fibrene findes i forskellige geometrier, stålstyr-ker, længder og diametre afhængigt af formålet og den ønskede styrke i beto-nen efter revnedannelse. Stålfibrene i betonblandingen til fundamenterne i Varde var en speciel type, der er i stand til at øge betonens bøjningstrækstyrke efter revnedannelse. Fibrene har ’dob-belte endekroge’ og en trækstyrke på 2300 N/mm2.

Nær 100 timer er sparetMartin Thorgaards entreprenørsjak har haft stor glæde af at arbejde med stålfi-berbeton. Så meget, at de gerne undgår traditionel armering fremover.

”Det kan ikke være nemmere at arbejde med armeret beton. Mine folk slipper for det tunge arbejde med at bukke jern til bøjler, som skal ned i punktfundamenterne. Jeg vil anslå, at vi med stålfiberbetonen har sparet tre-fire arbejdstimer per punkt. Og med 30 punktfundamenter løber det op i et betragteligt antal timer,” siger Martin Thorgaard og tilføjer:

”Jeg har hørt fra sjakket, at de ikke gider bakse med armering mere, hvis de kan blive fri for det.”

Vi søgte en hurtigere arbejdsgang og muligheden for at spare nogle penge

36 • B E T O N

Ny direktør: Samarbejde skal skabe værdi gennem hele værdikæden

Hvis vi skal øge byggeriets produktivitet, skal både entreprenører og ele-mentproducenter tidligere med i byggeprojekterne. Det mener Torben Bloch Nielsen, der er ny administrerende direktør hos Spæncom.

Ved at ansætte Torben Bloch Nielsen som administrerende direktør har Spæncom sikret sig en solid viden om entreprenør-branchen, som er den store element-producents vigtigste kundegruppe. Det skyldes, at den ny topchef kommer fra en stilling som divisionsdirektør i MT Høj-gaard med ansvar for byggeaktiviteterne i Jylland og på Fyn.

Den viden skal i spil til alles bedste, fastslår Torben Bloch Nielsen, hvis kongs-tanke er, at bedre samarbejde i værdikæ-den kan skabe værdi for alle.

»Jeg vil sætte fokus på, at vi kan øge byggebranchens produktivitet ved at in-volvere hele værdikæden tidligt i projek-terne. Der er store fordele ved at inddrage både entreprenøren og elementprodu-centen fra begyndelsen af projekterin-gen«, fastslår Torben Bloch Nielsen, som tilføjer, at Spæncom selv skal blive endnu bedre til at byde ind på det felt og skabe langvarige kunderelationer.

»Det kræver naturligvis ressourcer at styrke den del af vores arbejde. Men min påstand er, at der er penge at tjene for alle parter ved at finde de bedste løsnin-ger, som både opfylder bygherrens behov og er så nemme at opføre som muligt«, siger han.

Anlægsingeniør fra HorsensTorben Bloch Nielsen er 44 år og uddannet som anlægsingeniør fra ingeniøruddannel-sen i Horsens, hvor han i øvrigt stadig bor med sin kæreste og fire børn. Senere er den mere praktisk orienterede ingeniøruddan-nelse blevet suppleret med en MBA rettet mod ledelse og virksomhedsdrift.

Trods det ser Torben Bloch Nielsen mest sig selv som en praktiker med gode evner til at få ting til at ske. Uanset om det er i mudrede gummistøvler på bygge-pladsen eller som nu i kontordress.

»Hvis vi skal flytte os som virksom-hed, er det vigtigt at opsætte nogle mål og sætte gang i nogle værdiskabende pro-cesser, siger Torben Bloch Nielsen, som lægger vægt på også at færdes i produkti-onen på Spæncoms fabrikker.

Lige nu er opgaven primært at sætte sig ind i Spæncoms forretning, så der er i sa-gens natur mange spørgsmål, som Torben Bloch Nielsen kun vanskeligt kan svare på. Det gælder også, hvordan han vil fordele sine kræfter mellem de danske Spæn-com-virksomheder og ledelsen af Spæn-coms norske søstervirksomhed, Spenncon.

International videndelingBåde Spæncom og Spenncon er en del af Consolis gruppen, og Torben Bloch Niel-sen ser store muligheder i international videndeling.

»Danmark er et dygtigt betonland, og vi er gode til samarbejde. Men vi er ikke pr. definition bedre end alle andre, og jeg tror, vi kan lære en masse på nogle punk-ter«, fastslår han og glæder sig over at være kommet til den ”megaspændende” elementbranche på et rødglødende tids-punkt med masser af aktivitet.

Efterspørgslen efter betonelementer har næppe nogensinde været større. Det skyldes især de store sygehusbyggerier og den fortsatte urbanisering af Danmark, som skaber masser af boligprojekter i København og Aarhus.

Torben Bloch Nielsen er 44 år og anlægs-

ingeniør fra inge-niøruddannelsen i Horsens suppleret

med en MBA.

A U G U S T 2 0 1 6 • 37

Betonelement-Foreningen

Nye muligheder for at bruge wirebokse fremoverForskning på Syddansk Universitet har – med støtte fra Betonelement- Foreningen – fundet løsningen på ud-fordringerne ved brug af wirebokse.

Med en ny publikation fra Betonele-ment-Foreningen bliver det nu muligt at beregne wiresløjfesamlingers forskyd-ningsbæreevne, så elementbranchen får udvidede muligheder for at anvende wire-bokse ved sammenstøbning af elementer.

Publikationen hedder: BEF Bulletin No 2 – juni 2016, Wirebokse i element-samlinger. Den er udarbejdet af Henrik Brøner Jørgensen fra Syddansk Univer-sitet i samarbejde med Linh Cao Hoang, Danmarks Tekniske Universitet, og Lars German Hagsten, Aarhus Universitet.

Bulletinen anviser en forholdsvis enkel beregningsmetode, der er nem at anvende i praksis. Udgangspunktet er Henrik Brøner Jørgensens ph.d.-projekt, hvor han udviklede en beregningsmodel. Denne er nu videreudviklet og verificeret med en række forsøg udført på Aarhus Universitet, DTU og SDU.

Wirebokse har hidtil været en ud-fordring for elementbranchen. Boksene giver en hurtig og effektiv sammenstøb-ning, men wirerne som armeringsmateri-ale overholder ikke kravene til duktilitet i Eurocode 2.

- Den udfordring har vi løst nu, idet den nye beregningsmetode giver mulig-hed for at eftervise, at et eventuelt brud altid sker i sammenstøbningsmørtlen. Det første brud vil således ske i mørtlen og låsejernet, idet wirerne altid er samlin-gens stærkeste led. Dermed har wirerne og deres duktilitet ingen betydning for samlingens beregningsmæssige styrke, siger Henrik Brøner Jørgensen.

Det betyder samtidig, at der både er minimums- og maksimumskrav til mørt-lens styrke.

To beregningerI praksis betyder det, at der skal udføres to beregninger ved brug af wirebokse. Den før-ste beregning skal ef-tervise, at samlingen er overarmeret. Det vil sige, at samlingens forskydningskapaci-tet skal skyldes brud i fugemørtlen og ikke selve wirerne. Der-efter er det så muligt at beregne forskyd-ningskapaciteten af wirebokssamlingen.

- Beregningsmodellen er baseret på en analytisk model, som betyder at der er langt bedre muligheder for at variere på design-parametre, end der var i den hidtidige Bul-letin, som udelukkende havde et empirisk grundlag. Som udgangspunkt anbefales det dog stadig at holde sig inden for de ydre grænser af de parametre, der er brugt ved forsøgene. Men en analytisk model giver selvfølgelig ingeniøren mulighed for at eks-trapolere udover forsøgsgrundlaget i et vist omfang, siger Henrik Brøner Jørgensen.

Samtidig er der ikke uvæsentlige krav til tolerancer ved wireboksene og deres placering i elementerne. Det skyldes, at samlingens styrke i høj grad skyldes tredi-mensionale ringspændinger i sammen-støbningsmørtlen, hvilke kun opstår med korrekt placering af sløjferne. Det medfører krav til afstanden mellem wiresløjferne i en samling samt til forholdet mellem overlap-ningslængden og sløjfediameteren.

- Optimalt og teoretisk har sløjferne to

halvcirkler, således at når sløjferne ligger direkte ovenpå hinanden danner de en cir-kel. Tolerancekravene sikrer, at den faktiske samling er tæt nok på dette, siger Henrik Brøner Jørgensen.

Regneark på vejFor at gøre det nemt at anvende den nye beregningsmodel er projektets følgegruppe ved at udarbejde et regneark, så element-designeren kun skal indtaste relevante værdier og sikre sig, at forudsætningerne er overholdt. Følgegruppen omfatter repræ-sentanter for rådgivende ingeniører og for elementbranchen.

Til bulletinen er der også udarbejdet to baggrundsdokumenter, der redegør for den teoretiske baggrund og de foreslåede partialkoefficienter. Både den ny bulletin, baggrundsdokumenter og regnearket kan findes på www.bef.dk. På www.sdu.dk/ansat/hebj er Henrik Brøner Jørgensens ph.d.-afhandling tilgængelig.

Henrik Brøner Jørgensens forskning har nu udmøntet sig i Bulletin No 2, der er nem at anvende i praksis.

38 • B E T O N

Øjenhøjde med kunden er vigtigere end geografiLeth Beton A/S i Bedsted Thy afsætter næsten hele produktionen til Sjælland, København og Østjylland. Li-geværdig dialog med kunderne og kort mental afstand gør den fysiske afstand ligegyldig.

400,1 kilometer. Det er hvad Krak bereg-ner afstanden til mellem Leth Beton A/S i Bedsted Thy og Bella Center i København, hvor Bellarækkerne opføres. Men alligevel kommer letbetonelementerne til de 121 treetages rækkehuse fra virksomheden i Thy, som vandt leverancen trods transpor-ten på tværs af landet.

Projektet er endnu et eksempel på, at Danmarks lokale elementproducenter sagtens kan være konkurrencedygtige. Ifølge direktør og ejer Ole Leth fra Leth Beton sker det ofte. Faktisk er Sjælland og Storkøbenhavn et meget væsentligt marked for virksomheden, som i perioder leverer op mod halvdelen af sin element-produktion her.

Som andre elementproducenter ople-ver Leth Beton netop nu meget travle tider. Ordrebogen er fuld indtil andet kvartal

Letbetonelementerne til Bellarækkerne i København kommer fra Leth Beton i Bedsted Thy. Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

F R A D E T K Y S T N Æ R E D A N M A R K

2017 med letklinkervægge, søjler, bjælker og dækelementer til primært boligbyggeri, plejeboliger, skoler og dagligvarebutikker. Sjælland, Storkøbenhavn og området øst for den jyske højderyg aftager samlet cirka 90 procent af produktionen.

Tæt dialog med kunderOle Leth forklarer succesen med, at der er to afstande til kunderne: Den fysiske og den mentale.

»Vi gør meget ud af at være i øjenhøjde med kunderne og lytte seriøst til ønsker og behov i en tæt, ligeværdig dialog fra tilbudsfasen til opførelsen. Det gør den fysiske afstand uvæsentlig, når man som os vil det godt sammen med kunderne«, siger Ole Leth.

Leth Betons kunder er typisk hoved- og totalentreprenører, som foretrækker en pakke, der omfatter elementer og råhus-montage – hvilket også er, hvad virksomhe-den helst vil levere af hensyn til kvaliteten.

Ole Leth peger også på, at virksom-heden har en lokal forankring, som både sikrer loyale medarbejdere og gode sam-arbejdspartnere, som fx de to Thy-vogn-mænd, der med stor træfsikkerhed står

for transporten af elementerne fra Thy til landets byggepladser.

»Vi møder jo alle sammen hinanden på kryds og tværs i supermarkedet, i sports-hallen og til forældremøder på skolen. Ingen er anonyme, og det skaber en særlig ånd«, siger Ole Leth, som tilføjer, at thyboer har det med at gå op i opgaverne med liv og sjæl – selvom armbevægelserne måske ikke er så store som andre steder.

Desuden har Leth Beton en flad struk-tur uden mellemledere. Ansvaret ligger direkte hos de medarbejdere, der udfører opgaverne.

Stor produktion af trapperTrappeelementer er i de seneste år blevet et vigtigt produkt for Leth Beton.

Det begyndte i de værste kriseår, hvor virksomheden besluttede selv at producere trapper til egne projekter for på den måde at øge aktivitetsniveauet. Herefter slog ele-menterne an på markedet, så Leth Beton i dag sælger trapper i såvel grå beton som terrazzo til andre byggeprojekter. Trappe-produktionen i dag er i dag uafhængig af den øvrige elementproduktion og har egne tegnere og sælgere.

»I dag er trappeproduktionen på vej til at have samme omfang som produktionen af vægge, der dog altid vil være virksomhe-den rygrad«, fastslår Ole Leth.

Leth Beton har cirka 75 medarbejdere – og oplever ingen problemer med at skaffe såvel faglærte som tekniske medarbejdere til Bedsted. Faktisk vælger flere og flere at vende tilbage til Thy efter ophold i de større byer, hvilket Ole Leth godt forstår. ”Thy er jo ikke et dårligt sted”, siger han med thyboens beskedenhed og fremhæver det velfungerende samfund med nye skoler og sportshaller, lav arbejdsløshed og stor tryg-hed i dagligdagen – samt naturligvis Natio-nalpark Thy og anden storslået natur.

Trapper og repos i lys terrazzo til Fronthuset på Visionsvej i Aalborg.

A U G U S T 2 0 1 6 • 39

Betonelement-Foreningen

MEDLEMSFORTEGNELSEBetonelement-ForeningenNørre Voldgade 106, 1359 København K

Ambercon A/S, Støvring

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga Tinglev A/S

Dalton

Dan-Element A/S

DS Elcobyg

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element

Give Elementfabrik A/S

Guldborgsund Elementfabrik

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S

RC Betonvarer A/S

Spæncom A/S, Hedehusene

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMERAalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

Convi Aps

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Ecoratio

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete

HALFEN GmbH

Haucon

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

Pretec Danmark A/S

Saint-Gobain Weber A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft Denmark

TreeTops A/S

Betonelementer BULDRER FREMStørste ordrebeholdning nogen sinde i BEF´s historie Efterspørgslen efter betonelementer viste en helt usædvanlig stor stigning i 2015, hvilket fik ordrebeholdningen til at stige til det højeste niveau nogen sinde i foreningens historie. Det fremgår af Beto-nelement-Foreningens årsberetning for 2015, som også oplyser, at de fleste fabrik-ker har tilpasset sig den øgede efterspørg-sel ved at ansætte flere medarbejdere.

Oven i købet er aktivitetsniveauet i elementbranchen i dag væsentligt højere end i 2006 - på trods af, at nybyggeriet er faldet fra 13 mio. m2 i 2006 til omkring 5 mio. m2 i 2015. Det kan udelukkende forklares med en overbevisende stigning i anvendelsen af betonelementer i stedet for andre byggematerialer.

BEF tager den stigende markedsan-del som et udtryk for, at betonelement-konstruktioner løbende distancerer sig positivt fra andre konstruktionsløsnin-ger og i dag er blevet førstevalget for bygherrer og projekterende.

Det skyldes primært økonomien, der fortsat er den væsentligste parameter for valget af konstruktionsmateriale. Men også betonelementers solide fy-siske egenskaber som brandsikkerhed, lyddæmpning og indeklima vægter positivt for valget af betonelementer. Dertil kommer, at betonelementer vin-der på den lange bane i livscyklus- og bæredygtighedsvurderinger.

Uændret bestyrelse for BEFBetonelement-Foreningens bestyrelse blev genvalgt på general- forsamlingen den 29. april 2016. Bestyrelsens sammensætning er:

• Claus Bering, CRH Concrete A/S (formand)• Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

(næstformand)• Gunnar Hansen, Guldborgsund Elementfabrik• Karsten Jensen, Gandrup-Element• Karsten Rewitz, Contiga Tinglev A/S• Anders Brinch Sørensen, DS Elcobyg A/S.

Ole Leth, Leth Beton A/S, blev genvalgt som bestyrelsessuppleant. John Holm, PL Beton A/S, blev valgt som kritisk revisor.

OPDATERET BULLETIN OM ROBUSTHEDBEF Bulletin no. 3 – Betonelementbyggeriers robusthed er netop udgivet som en opdateret

3. udgave dateret juli 2016. Bulletinen kan hentes på www.bef.dk.

BEF inviterer fortsat alle brugere til at fremkomme med kommentarer og forslag til forbedringer.

40 • B E T O N1 • B E T O N A U G U S T 2 0 1 6 • 2

bluetooth, såsom smartphone, tablet eller pc, kan kommunikere med en enhed i netværket og få adgang til sensordata og anden information.

For temperaturmåling i en betonkonstruktion vil dataloggere indstøbt i betonen kommunikere trådløst med andre nærvæ-rende dataloggere/gateways, der tilsammen udgør netværket. En kæde af gateways vil således forbinde betonkonstruktionen med et kontor på byggepladsen, hvor temperaturmålinger vises løbende på eksempelvis en tablet. Dette er den største fordel ved teknologien, altså muligheden for løbende at overvåge og kontrollere sensormålinger på flere hundrede meters afstand.

Den største ulempe er nødvendigheden af at skabe et robust netværk, da placering af gateways på byggepladsen kan være en udfordring og tidskrævende. Der er også en risiko for at beskadi-ge disse gateways, hvilket vil kunne afbryde kommunikationen. Disse ulemper kan minimeres ved at forbinde netværket til internettet, hvilket ligeledes vil udvide adgangen til data og mi-nimere netværkets størrelse.

Bluetooth Low Energy Mesh med adgang til internettetEn enhed, der transmitterer modtaget information videre til en internet server, kan forbindes til netværket. Dette kan ske via WIFI, GSM eller LAN-forbindelse.

Hvis man forestiller sig en betonkonstruktion under jorden uden mobilt netværk, så kan BLE netværket transmittere tem-peraturmålinger fra konstruktionen til jordoverfladen, hvorfra målingerne sendes videre via GSM til serveren. Hvis tempera-turen overstiger en tærskelværdi, kan serveren sende en e-mail eller tekstbesked. Alle målinger kan tilgås, og enheder i netvær-ket kan kontrolleres fra en sikker webside eller app.

KonklusionerDer eksisterer i dag en række metoder til at forbinde sensorer i et trådløst netværk, hvorved det såkaldte Internet of Things/Con-crete skabes.

Denne artikel har beskrevet en meget simpel metode baseret på trådløs BLE Mesh teknologi, hvor den samme enhedstype kan bruges både som datalogger og gateway. Netværket kan til-gås fra smartphone, tablet eller pc og en eventuel forbindelse til internettet skaber endnu et lag af muligheder for anvendelse af teknologien. Teknologisk Institut har udviklet sådanne løsninger til betonbranchen.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Konsulent Oldrich SvecE-mail: [email protected], telefon: 72 20 13 62

Teamleder Lars Nyholm ThraneE-mail: [email protected], telefon: 72 20 22 15

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Internet of Things/Concrete

Internet of Things (IoT) er defineret som et netværk af enheder, der kom-munikerer med hinanden og udveksler information. Dette koncept kan ud-nyttes i en lang række af applikationer, bl.a. i forbindelse med måling af tem-peratur, relativ fugtighed og spænding/tøjning i beton.

Denne artikel beskriver, hvorledes synergien mellem IoT og sensorteknologi kan forenkle adgangen til data fra sensorer pla-ceret i betonkonstruktioner. Temperaturmåling anvendes her som eksempel.

TemperaturmålingDet er velkendt, at beton under hærdeprocessen vil udvikle en betydelig mængde varme, som øger temperaturen i betonen. Temperaturgradienter kan forårsage revnedannelse som et resultat af termiske spændinger, og derudover kan høje tem-peraturer lede til forsinket ettringitdannelse, som ligeledes kan forårsage revnedannelse, hvorved holdbarheden af beton-konstruktionen nedsættes. Temperaturovervågning i beton-konstruktioner i den tidlige hærdefase er således af afgørende betydning.

Traditionelt anvendes sensorer monteret på armeringen. Sensorerne forbindes med et kabel til en datalogger, der opsam-ler data fra den løbende temperaturmåling. Dette er en relativt simpel og billig metode, men kablet, der forbinder sensoren og dataloggeren, kan være op til 10 meter langt. Montering af for-holdsvis lange kabler kan være besværligt, og kablerne kan blive beskadigede under montering og den efterfølgende støbepro-ces. Disse ulemper kan undgås ved anvendelse af en trådløsfor-bindelse.

Trådløs temperaturmålingVed trådløs temperaturmåling er både sensoren og dataloggeren (stadig forbundet af kabel) monteret på armeringen og således indstøbt i betonen. Dataloggeren kan kommunikere trådløst med omgivelserne via eksempelvis Bluetooth Low Energy (BLE) teknologi. En enhed (smartphone, tablet eller pc) i nærheden af dataloggeren kan kommunikere med denne og vise temperatur-målingerne. Dataloggeren kan være dækket af 10 cm beton og den vil stadig være tilgængelig i en afstand på 5 meter.

Generelt set kan BLE teknologi anvendes til kommunikation ved afstande mellem 5 og 100 meter afhængig af mange faktorer som signalstyrke, vejrforhold og fysiske forhindringer.Den trådløse løsning kan opsummeres således:• Ingen kabler eller datalogger udenfor betonen.• Forventet levetid mellem 1 måned og flere år for et enkelt

knapcellebatteri afhængig af frekvensen af sensormålinger.• Relativt simpel og billig teknologi.

• BLE datalogger kan være af tilsvarende størrelse som et knapcellebatteri.

• BLE datalogger kan tilgås og kontrolleres trådløst via smart-phone, tablet eller pc.

Den beskrevne trådløse løsning kræver dog stadig, at en person er i nærheden af betonkonstruktionen for at aflæse temperatur-målingerne. Dette kan være uhensigtsmæssigt, hvis der kræves løbende overvågning, eller hvis betonkonstruktionen er svært tilgængelig. Bluetooth Low Energy Mesh (BLE Mesh) kan løse disse problemer.

Bluetooth Low Energy MeshBLE Mesh bygger på den føromtalte trådløse løsning, men data-loggere fungerer her også som gateways, som kan kommunikere med smartphones, tablets eller pc’er såvel som andre datalog-gere.

Sammen udgør dataloggerne et netværk (BLE Mesh). Enhver datalogger i netværket kan kommunikere sensordata eller an-den information til netværket. Nogle dataloggere vil således kun have til formål at videresende information.

Netværket gør det muligt at sende sensordata og anden information op til flere hundrede meter. Enhver enhed med

Scenarier af trådløs temperaturovervågningssystem i en betonkonstruktion.

BESØG TEKNOLOGISK INSTITUT PÅ

DANSK BETONDAG 2016

Teknologisk Institut er som sædvanlig repræsenteret med en firmaudstilling på Dansk Betondag, som afhol-

des torsdag den 22. september 2016 i Kolding.

Derudover afholder Henrik Erndahl Sørensen et indlæg på selve konferencen med titlen

”Hvad er kloridtærskelværdien?”

Temperaturmåling ved betonstøbning ved hjælp af kabler.

25072016-_BETON_3_2016_Internet of Things_v2.indd Alle sider 26-07-2016 14:40:15

A U G U S T 2 0 1 6 • 411 • B E T O N A U G U S T 2 0 1 6 • 2

bluetooth, såsom smartphone, tablet eller pc, kan kommunikere med en enhed i netværket og få adgang til sensordata og anden information.

For temperaturmåling i en betonkonstruktion vil dataloggere indstøbt i betonen kommunikere trådløst med andre nærvæ-rende dataloggere/gateways, der tilsammen udgør netværket. En kæde af gateways vil således forbinde betonkonstruktionen med et kontor på byggepladsen, hvor temperaturmålinger vises løbende på eksempelvis en tablet. Dette er den største fordel ved teknologien, altså muligheden for løbende at overvåge og kontrollere sensormålinger på flere hundrede meters afstand.

Den største ulempe er nødvendigheden af at skabe et robust netværk, da placering af gateways på byggepladsen kan være en udfordring og tidskrævende. Der er også en risiko for at beskadi-ge disse gateways, hvilket vil kunne afbryde kommunikationen. Disse ulemper kan minimeres ved at forbinde netværket til internettet, hvilket ligeledes vil udvide adgangen til data og mi-nimere netværkets størrelse.

Bluetooth Low Energy Mesh med adgang til internettetEn enhed, der transmitterer modtaget information videre til en internet server, kan forbindes til netværket. Dette kan ske via WIFI, GSM eller LAN-forbindelse.

Hvis man forestiller sig en betonkonstruktion under jorden uden mobilt netværk, så kan BLE netværket transmittere tem-peraturmålinger fra konstruktionen til jordoverfladen, hvorfra målingerne sendes videre via GSM til serveren. Hvis tempera-turen overstiger en tærskelværdi, kan serveren sende en e-mail eller tekstbesked. Alle målinger kan tilgås, og enheder i netvær-ket kan kontrolleres fra en sikker webside eller app.

KonklusionerDer eksisterer i dag en række metoder til at forbinde sensorer i et trådløst netværk, hvorved det såkaldte Internet of Things/Con-crete skabes.

Denne artikel har beskrevet en meget simpel metode baseret på trådløs BLE Mesh teknologi, hvor den samme enhedstype kan bruges både som datalogger og gateway. Netværket kan til-gås fra smartphone, tablet eller pc og en eventuel forbindelse til internettet skaber endnu et lag af muligheder for anvendelse af teknologien. Teknologisk Institut har udviklet sådanne løsninger til betonbranchen.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Konsulent Oldrich SvecE-mail: [email protected], telefon: 72 20 13 62

Teamleder Lars Nyholm ThraneE-mail: [email protected], telefon: 72 20 22 15

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Internet of Things/Concrete

Internet of Things (IoT) er defineret som et netværk af enheder, der kom-munikerer med hinanden og udveksler information. Dette koncept kan ud-nyttes i en lang række af applikationer, bl.a. i forbindelse med måling af tem-peratur, relativ fugtighed og spænding/tøjning i beton.

Denne artikel beskriver, hvorledes synergien mellem IoT og sensorteknologi kan forenkle adgangen til data fra sensorer pla-ceret i betonkonstruktioner. Temperaturmåling anvendes her som eksempel.

TemperaturmålingDet er velkendt, at beton under hærdeprocessen vil udvikle en betydelig mængde varme, som øger temperaturen i betonen. Temperaturgradienter kan forårsage revnedannelse som et resultat af termiske spændinger, og derudover kan høje tem-peraturer lede til forsinket ettringitdannelse, som ligeledes kan forårsage revnedannelse, hvorved holdbarheden af beton-konstruktionen nedsættes. Temperaturovervågning i beton-konstruktioner i den tidlige hærdefase er således af afgørende betydning.

Traditionelt anvendes sensorer monteret på armeringen. Sensorerne forbindes med et kabel til en datalogger, der opsam-ler data fra den løbende temperaturmåling. Dette er en relativt simpel og billig metode, men kablet, der forbinder sensoren og dataloggeren, kan være op til 10 meter langt. Montering af for-holdsvis lange kabler kan være besværligt, og kablerne kan blive beskadigede under montering og den efterfølgende støbepro-ces. Disse ulemper kan undgås ved anvendelse af en trådløsfor-bindelse.

Trådløs temperaturmålingVed trådløs temperaturmåling er både sensoren og dataloggeren (stadig forbundet af kabel) monteret på armeringen og således indstøbt i betonen. Dataloggeren kan kommunikere trådløst med omgivelserne via eksempelvis Bluetooth Low Energy (BLE) teknologi. En enhed (smartphone, tablet eller pc) i nærheden af dataloggeren kan kommunikere med denne og vise temperatur-målingerne. Dataloggeren kan være dækket af 10 cm beton og den vil stadig være tilgængelig i en afstand på 5 meter.

Generelt set kan BLE teknologi anvendes til kommunikation ved afstande mellem 5 og 100 meter afhængig af mange faktorer som signalstyrke, vejrforhold og fysiske forhindringer.Den trådløse løsning kan opsummeres således:• Ingen kabler eller datalogger udenfor betonen.• Forventet levetid mellem 1 måned og flere år for et enkelt

knapcellebatteri afhængig af frekvensen af sensormålinger.• Relativt simpel og billig teknologi.

• BLE datalogger kan være af tilsvarende størrelse som et knapcellebatteri.

• BLE datalogger kan tilgås og kontrolleres trådløst via smart-phone, tablet eller pc.

Den beskrevne trådløse løsning kræver dog stadig, at en person er i nærheden af betonkonstruktionen for at aflæse temperatur-målingerne. Dette kan være uhensigtsmæssigt, hvis der kræves løbende overvågning, eller hvis betonkonstruktionen er svært tilgængelig. Bluetooth Low Energy Mesh (BLE Mesh) kan løse disse problemer.

Bluetooth Low Energy MeshBLE Mesh bygger på den føromtalte trådløse løsning, men data-loggere fungerer her også som gateways, som kan kommunikere med smartphones, tablets eller pc’er såvel som andre datalog-gere.

Sammen udgør dataloggerne et netværk (BLE Mesh). Enhver datalogger i netværket kan kommunikere sensordata eller an-den information til netværket. Nogle dataloggere vil således kun have til formål at videresende information.

Netværket gør det muligt at sende sensordata og anden information op til flere hundrede meter. Enhver enhed med

Scenarier af trådløs temperaturovervågningssystem i en betonkonstruktion.

BESØG TEKNOLOGISK INSTITUT PÅ

DANSK BETONDAG 2016

Teknologisk Institut er som sædvanlig repræsenteret med en firmaudstilling på Dansk Betondag, som afhol-

des torsdag den 22. september 2016 i Kolding.

Derudover afholder Henrik Erndahl Sørensen et indlæg på selve konferencen med titlen

”Hvad er kloridtærskelværdien?”

Temperaturmåling ved betonstøbning ved hjælp af kabler.

25072016-_BETON_3_2016_Internet of Things_v2.indd Alle sider 26-07-2016 14:40:15

42 • B E T O N

Portland Open 2016 – hvor betonfagfolk mødes!Et ryddet sækkelager på havnen i Aalborg dannede en rustik ramme om en dag, der stod i betonens og cementens tegn. Med ca. 130 deltagere blev ”Portland Open 2016” for tredje år i træk en stor succes.

Portland Open fandt sted d. 8. juni, og det var en dag, hvor faglige indlæg blev krydret med rundture på fabriks-området i Rørdal, networking blandt deltagerne og lidt godt til ganen. Invitationen til dagen var åben for alle, så der var deltagelse fra mange dele af den danske betonbranche.

For mange af deltagerne startede dagen med en rundtur i bus på Aalborg Portlands fabriksområde, der omfatter ca. 75 ha. Servicekoordinator Bent Ole Borup stod i spidsen for turen og fortalte om cementfabrikken og dens historie.

Efter fabriksrundvisningen gik turen mod Aalborg Port-lands havneområde, hvor Aalborg Portlands sækkelager var gjort klar til at danne rammen om dagens program, der stod på faglige indlæg, silotour, betonforsøg og andre sjove gim-micks.

I indlæggene satte Aalborg Portlands tekniske stab og

forskningsafdeling fokus på den nyeste viden inden for cement og beton. Første indlæg var et tilbageblik, hvor Aalborg Portland havde allieret sig med betonekspert Chri-stian Munch-Petersen fra Emcon, som gav et historisk over-blik over krav til beton. Sidste indlæg var (meget passende) et kig ind i fremtiden, hvor Cementir-gruppens forsknings-direktør Jesper Sand Damtoft fortalte om fremtidens cement og betonproduktion.

Som krydderi på dagen blev nogle af betons egenskaber illustreret gennem mindre forsøg. Det blev vist, at varme-udviklingen fra 6 timers cementhydratisering er så stor, at man kan spejle et æg med varmen. Man kunne gennem da-gen følge med i det tidlige hydratiseringssvind, hvor svindet blev illustreret som reduktion af en vandsøjle. Endelig blev mængden af luftbobler i luftindblandet beton illustreret gennem Air Void Analyzer forsøg. I luftindblandet beton med en afstandsfaktor på 0,20 mm, er der omkring 10 milliarder luftbobler pr. m3, så der er nok at kigge på!

I det følgende gives et uddrag af udvalgte indlæg:

Sækkelageret

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected]

A U G U S T 2 0 1 6 • 43

Udfældninger på betonoverflader, v/ Erik Pram NielsenDen hyppigste form for udfældning på betonoverflader er hvide kalkudblomstringer, der i nogle tilfælde kan antage andre farver ved indbygning af andre mineraler fra cement-pastaen. Omtrent en femtedel af cementen omdannes til portlandit (eller Ca(OH)2) i forbindelse med reaktionen med vand, og det er dette mineral, der spiller en altafgørende rolle for dannelsen af kalkudblomstringer, ved reaktion med CO2 fra omgivelserne – dvs. karbonatisering. Potentialet for dannelse af disse misfarvninger er derfor altid til stede. Om udfældninger fremkommer eller ej kan blive overladt til vind og vejr medmindre man aktivt forholder sig til denne meka-nisme.

Ironisk nok, vurderes en ”strategisk” karbonatisering af overfladen som værende den bedste beskyttelse mod de uønskede hvide aflejringer på overfladen. Karbonatisering, med kalkudblomstringer til følge, vil altid finde sted. Kun-sten er dog her, at karbonatiseringen (og dermed udfæld-ningen) tvinges til at foregå få mikrometer under betonens overflade i stedet for på selve overfladen. For at dette kan finde sted, skal betonens overflade hærde i høj relativ fug-tighed dog uden vandansamling på overfladen, som følge af f.eks. kondensering eller lignende, samtidigt med at der er fri adgang af frisk luft (CO2-holdigt luft fra atmosfæren). Be-tonen skal under disse betingelser opnå så høj en hærdegrad som muligt før den udsættes for vandpåvirkning. Jo længere tid overfladen har nået at karbonatisere, desto højere cyklisk vandbelastning skal der til, før der kan dannes synlig kal-kudblomstringer på overfladen.

Ovennævnte behandling vil samtidigt også have en præventiv effekt over for de såkaldte brune udfældninger, der i perioder opstår på betonoverflader. Farven stammer fra kompleksbindinger af jern i overfladen af betonen, som

stammer fra betonen. Transporten af jern i porevæsken er dog yderst begrænset ved lavt pH (hvilket opnås ved karbo-natisering af overfladen), hvorfor risikoen for misfarvninger-ne herved reduceres markant.

Andre forebyggende tiltag kan være:• Valg af cement med ekstra-lavt (EA) eller lavt (LA)

alkaliindhold. Drivkraften for transport af jern og cal-cium i porevæsken nedsættes markant ved lavere pH værdi i porevæsken.

• Begrænse fugttransporten i betonen ved f.eks. valg af lavt vandcementtal, samt minimere initiale ”defekter/revner” ved uhensigtsmæssig støbning og/eller efter-behandling.

Knuste eller afrundede stenmaterialer til stærke betoner, v/ Lasse FrølichDer bliver i Danmark produceret mere og mere beton med høj styrke. Historisk hører det til sjældenhederne, at speci-ficere beton med en styrkeklasse over 50. I dag er det imid-lertid sådan, at specielt elementproducenterne udtrykker ønske om at kunne producere beton i styrkeklasse 70.

For at producere beton med trykstyrker på 70 – 80 MPa skal v/c naturligvis være lavt. Det giver dog ikke mening, at reducere v/c under et vist niveau, og så forvente at styrkerne bliver ved med at stige. Ved reduktion af v/c under ca. 0,30 opnås der ikke højere styrker – i nogle tilfælde vil der endda ob-serveres et styrkefald. Det skyldes, at der er en grænse for, hvor tæt cementkornene i den friske beton kan pakke. Det er i høj grad cementkornenes pakning, der afgør betonens porøsitet og dermed også dens styrke. Normale betonteknologiske erfaringer kan derfor ikke direkte overføres til betoner med så høje styrker.

Et andet spørgsmål der opstår er, hvilke typer af sten der bedst egner sig til særligt stærke betoner. Typisk er stenene væsentligt stærkere end cementpastaen, og derfor vil brud

Demonstration af Air Void Analyzer

Betonkrav - Historisk overblik

44 • B E T O N

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: [email protected]

normalt opstå og løbe gennem cementpastaen. For stærke betoner kan cementpastaens styrke dog overstige stenenes, og så spiller stenenes egenstyrke også en rolle for betonens styrke. Et afgangsprojekt fra Aalborg Universitet har tidligere demonstreret, at søsten er fordelagtige mht. styrke for beto-ner med v/c omkring 0,30. Det er overraskende idet skærver normalt regnes for at give højere styrker end søsten. Beto-nerne i afgangsprojektet indeholdt dog både 15 % flyveaske og 5 % mikrosilica. I en elementproduktion anvendes der sjældent flyveaske, idet der ønskes høje tidlige styrker, og mikrosilica er så svært tilgængeligt, at det typisk ikke anses som en mulighed.

Som opfølgning på afgangsprojektet har Aalborg Portland udført forsøg med 1-pulver elementbetoner med trykstyrker på ca. 70 MPa. Her blev det igen undersøgt, om søsten eller skærver giver de højeste betonstyrker. Det blev fundet, at skærverne i dette tilfælde giver ca. 10 MPa højere styrker end søstenene. Forklaringen knytter sig til vedhæftningszonen mellem sten og cementpasta. Søstens egenstyrke er højere end skærvers, men de har en rund og glat overflade. For at udnytte søstenenes høje styrke er det nødvendigt med mi-krosilica til at skabe en stærk vedhæftningszone med mikro-porøsitens i søstenenes glatte overflade.

Alkalikiselreaktioner i beton, v/ Erik Pram NielsenAlkalikiselreaktioner er et ”gammelt” emne der har været dis-kuteret, forsket og håndteret i årtier. Branchen er nået meget langt i forbindelse med at få omfanget af disse på et niveau, hvor de ikke længere udgør en trussel mod betonkonstruktioners holdbarhed. Men selvom vores normer og standarder effektivt begrænser omfanget, finder disse kemiske processer stadig rele-vans i branchen, dog i en mere æstetisk karakter.

Danmarks geologi er en noget rodet affære pga. istiderne. Mange danske grus forekomster indeholder en del reaktivt materiale, og tilslag i materialeklasse A og E kan kun frem-stilles ved sigtning og andre sorteringsmetoder. Selv begrænset indhold af reaktivt materiale i en sand- eller stenfraktion kan givet ugunstige betonsammensætninger eller håndteringsme-toder, resultere i synlige afskalninger og revnedannelser på be-tonoverfladen, der, selvom disse primært er af æstetisk karakter, stadig er uønskede.

Der findes dog væsentlige tiltag, der med fordel kan imple-menteres for at imødegå disse:

• Valg a cement med ekstra-lavt (EA) eller lavt (LA) alka-liindhold. Drivkraften for alkalikiselreaktioner er dob-belt så stor i betoner med moderat (MA) alkali cement end i betoner med ekstra lavt alkali.

• Anvendelse af puzzolaner såsom flyveaske nedsætter risikoen for alkalikiselreaktioner.

• Undgå tidlig vandpåvirkning af betonkonstruktioner, som f. eks. gulve, da vand er mediet, hvori reaktioner-ne finder sted.

• Begrænse fugttransporten i betonen ved f.eks. valg af

lavt vandcementtal, samt minimere initiale ”defekter/revner” ved uhensigtsmæssig støbning og/eller efter-behandling.

• ”Gør plads til gelen” ved f.eks. fin, homogen fordeling af luftbobler i blødstøbt beton, og ”hulrum” for be-tonvarer.

Fremtidens cement og cementproduktion, v/Jesper Sand DamtoftBeton baseret på Portland cement vil også i fremtiden være det foretrukne bygningsmateriale. Fremtidens cementer vil være tilpasset anvendelserne i større grad. Klimaeffekten og ressourceforbruget ved cementproduktionen vil blive reduceret. Den cirkulære økonomi præsenterer vigtige mu-ligheder for cement og beton. Dette var hovedbudskaberne fra Cementir-gruppens forskningsdirektør, Jesper Sand Damtoft.

Producenter af andre byggematerialer som træ eller stål er ikke bange for at anprise netop deres materialer som me-get miljøvenlige. Derimod har betonbranchen været mere tilbageholdende. Det er der ingen grund til. Beton er et naturmateriale, der fremstilles af råmaterialer, der findes i rigelige mængder. Energiforbrug og CO2-udledning fra pro-duktionen af cement er lav per ton. Beton er billigt, robust at fremstille, veldokumenteret og holdbart. Der er ingen andre materialer, der kan opfylde det enorme behov, der er på verdensplan, for at bygge boliger, fabrikker og infrastruk-tur. Men de store mængder betyder selvfølgelig en væsentlig miljøpåvirkning, der skal begrænses.

Der er derfor to vigtige udviklingstendenser for cement: værdien skal øges for betonproducenterne og miljøpåvirk-ningen ved cementproduktionen skal reduceres.

En måde at øge cementens værdi på, er at den reducerer

Muligheder for cement og beton i den cirkulære økonomi

A U G U S T 2 0 1 6 • 45

Fremtiden cement og betonproduktion

omkostningerne hos betonproducenten. Det kan f.eks. være at øge den tidlige styrkeudvikling så arbejdsgangene hos producenten bliver kortere. Eller udvikle cement, der kan modvirke uønskede misfarvninger af belægningssten. På sigt kan man måske forestille sig helt specialiserede produkter, der har skræddersyede egenskaber til den enkelte anvendel-se.

Miljøpåvirkningen i cementproduktionen kan reduce-res på forskellig måde. Produktionen er imidlertid allerede meget energieffektiv, så der er begrænsede muligheder for at reducere energiforbrug og CO2-udledning. Derfor forsker flere cementproducenter i at udskille CO2 fra røggassen og deponere det i undergrunden. Problemet er at denne tek-nologi er meget dyr og energikrævende, så det er uvist om CO2-fangst vil være økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt på sigt.

Aalborg Portland har valgt en tosidet strategi. Der ud-vikles nye, stærke cementtyper med lavt indhold af klinker

(mellemproduktet der fremstilles ved den energikrævende proces i cementovnen). Disse cementtyper afprøves bl.a. i projektet Grøn Beton II. Samtidig udvikles synergier, der reducerer ressourceforbrug og miljøpåvirkning af både fa-brikken og samfundet. Det drejer sig f.eks. om leverancer af fjernvarme og fjernkøling til Aalborg by, bæredygtig elpro-duktion fra egne vindmøller og øget anvendelse af brænd-bart affald som alternativt brændsel.

Denne udvikling tegner et billede at de muligheder, der ligger for cement og beton i fremtidens cirkulære økonomi, hvor ressourcespild minimeres og genbrug fremmes. Aal-borg Portland forsker i disse aspekter sammen med Aalborg Universitet. Ud over mulighederne i cementproduktionen kan beton fremstilles grønnere end i dag, anvendes som varmelag-ring in lav-energibyggeri og genanvendes. Nedknust beton kan endda anvendes til at opsuge CO2 fra atmosfæren.

Hvis vi udnytter disse muligheder har branchen en lys fremtid.

46 • B E T O N

Torsdag den 22. september 2016

08:30 - 09:00 Registrering og kaffe

09:00 - 09:10 Velkomst og præsentation af dagens program

v/ Formand for DBF, Anette Berrig

09:10 - 09:35 Udvikling og visioner i Kolding

v/ Michael P. Madsen, Kolding Kommune

Koldings stadsarkitekt indleder dagen med at præsentere udvik-lingsplaner og visioner for Kolding Kommune, herunder blandt andet opførelse af nye uddannelsesinstitutioner samt mere end 1000 nye attraktive boliger i centrum.

09:35 - 10:05 Beton med nedknust beton som tilslag

v/ Jonas Vistesen, Lendager Arkitekter

Der er fokus på cirkulær økonomi og flere og flere eksempler på genanvendelse af beton bliver realiseret. Lendager Arkitekters opgaver baserer sig på tankegangen om cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri, og flere af deres eksempler på genanvendel-se af ”gammel” beton i nye konstruktioner vil blive præsenteret.

10:05 - 10:30 Fremtidens grønne cementer i DK og EU

v/ Jesper S. Damtoft, Aalborg Portland

Udvikling af grønne cementer pågår i Danmark og internationalt og cementproduktion bliver til stadighed mere og mere energi-effektiv. Det betyder også nye typer af cementer på markedet og indlægget giver et indblik i hvilke cementtyper vi kommer til at se i fremtiden.

10:30 - 11:15 Pause

11:15 - 11:40 Fantastisk-plastisk

v/ Tim Gudmand-Høyer, Rambøll A/S

Plastiske beregningsmetoder har vært anvendt for betonkon-struktioner i det meste af et århundrede, men metodernes anven-delighed har været under pres i forbindelse med de stadig større krav om brug af digitale beregningsværktøjer i praksis, fx i form af FEM. En ny udvikling gør, at dette forhold nu ændres. Indlægget vil, med udgangspunkt i praktiske problemstillinger, beskrive denne nye spændende virkelighed.

11:40 - 12:05 Duktile forskydningssamlinger mellem vægelementer

v/ Linh Cao Hoang, DTU Byg

På DTU er en alternativ løsning til den traditionelle U-bøjlesamling for nylig blevet testet. Løsningen har en række udførelsesmæssi-ge fordele og viser sig at have en udpræget plastisk opførsel med betydelig deformationskapacitet. Løsningen er potentielt egnet til samlinger mellem vægelementer i højhusbyggeri.

12:05 - 12:30 Sammenstøbning af betonelementer

v/ Claus V. Nielsen, Rambøll A/S

Vejledning i materiale- og udførelseskrav til sammenstøbning af betonelementer er under udarbejdelse af Betonelement-Forenin-gen. Der vil være fokus på kritiske kombinationer af materialevalg og udførelsesmetoder.

12:30 – 14:00 Frokost

14:00 – 14:25 Fjordforbindelsen Frederikssund

v/ Erik Stoklund Larsen / Henrik Vincentsen, Vejdirektoratet

For det offentlige selskab Fjordforbindelsen Frederikssund bygger Vejdirektoratet en ny forbindelse over Roskilde Fjord syd Frederikssund. Forbindelsen der er ca. 10 km lang vil bestå af en 1,4 km lang højbro over fjorden. Forbindelsen vil være en motortrafikvej med 2 vognbaner og nødspor i hver retning og vil være en direkte videreførelse af den planlagte motorvej til Frederikssund. Indlægget vil give en gennem-gang af hele projektet og herunder bl.a. de betontekniske krav.

14:25 - 14:50 Hvad er kloridtærskelværdien?

v/ Henrik Erndahl Sørensen, Teknologisk Institut

Kloridtærskelværdien har stor indflydelse på beregning af beton-konstruktioners levetid, og der er gennem de senere år arbejdet meget med at finde pålidelige metoder til at bestemme denne parameters værdier. Nye interessante resultater, bl.a. fra arbejde i RILEM og fra feltundersøgelser på Femerns eksponeringsplads, vil blive præsenteret.

14:50 - 15:15 Skærbækværket – flislager, trekantet og kraftigt armeret

v/ Carsten Langballe, Per Aarsleff A/S

Kul, gas, træflis. Skærbækværket omlægger fra 2017 produktionen til primært at bruge bæredygtig træflis til fjernvarme. Entreprenø-rens udfordringer med støbning af de komplekse betonkonstruk-tioner til det nye flislager (kapacitet 80.000 m3 træflis) gennem-gås.

15:15 - 16:00 Pause

16:00 - 16:25 Kirk Kapital’s nye domicil på Vejle Havn

– et imponerende og spektakulært betonbyggeri

v/ Lars Mønster Aagaard, Jorton A/S

Det nye domicil er tegnet af Olafur Eliasson og vil indeholde kontorer, repræsentationslokaler m.m. Indlægget vil fokusere på entreprenørens udfordringer i forbindelse med de komplicerede betonarbejder, herunder eksponerede overflader støbt med hvid cement

PROGRAM

DANSK BETONDAG 2016Torsdag den 22. september og fredag den 23. september, på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

A U G U S T 2 0 1 6 • 47

UDSTILLERE:

Praktiske oplysninger

Priser: Alle priser er inkl. moms

Betondagen den 22. september 2016, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusiv overnatning).

Medlemmer af DBF eller de nordiske betonforeninger (Medlem af arrangør): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.595,-

Medlemmer af IDA, men ikke DBF (Medlem) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.095,-

Medarbejdere ansat hos Firmamedlemmer (Firmamedlem) . . . . . . .Kr.2.595,-

Juniormedlemmer af DBF/IDA (Studiemedlem) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200,-

Studerende, der ikke er medlem af DBF/IDA (Ekstern studerende) . .kr. 1.000,-

Ledige medlemmer af IDA (Ledig) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.595,-

Seniormedlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.595,-

Øvrige deltagere, ikke medlem af IDA (Ekstern) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kr. 3.095,-

Ekskursion den 23. september 2016, inkl. frokost og transport: . . . . . . kr. 350,-

Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen, IDA.

Værelsesreservation

Der er den 22.-23. september forhåndsreserveret værelser på Comwell Kolding.

For overnatning den 21.- 22. september er der et begrænset antal værelser til rådighed på Comwell Kolding.

Tildeling sker efter ”først til mølle princippet”. Pris for et enkeltværelse inkl. morgenmad er 963,- pr. overnatning.

Overnatning afregnes af den enkelte deltager direkte med hotellet.

Mødested

Dansk Betondag 2016 afholdes på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Tel. (+45) 76 34 11 00. E-mail: [email protected]

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er 31. august 2016.

Tilmelding sker på universe.ida.dk/arrangement/dansk-betondag-2016-comwell-kolding-316918/

Kontaktperson : Hanne Høy Kejser, 33 18 97 01 eller [email protected]

DANSKBETONFORENING

Bemærk venligst at de anførte tidspunkter på ekskursionen er ca. tider, og at mindre ændringer i programmet kan forekomme.

16:25 - 16:50 Mersey Gateway – 4 fags skråstagsbro under opførelse i nordvest England

v/ Uffe Graaskov Ravn, COWI A/S

Mersey Gateway er en ny sekssporet vejbro under opførelse over floden Mersey i nordvest England. Broen er en unik skråstagsbro med tre friststående pyloner med to hovedspænd på henholdsvis 294 m og 318 m. Dette foredrag vil dels omhandle projektet men også hvor-dan det er at arbejde som udstationeret dansk ingeniør i England.

16:50 - 17:00 Introduktion til fredagens ekskursion

v/ Anders Haumann, COWI A/S

Tak for i dag

v/ Formand for DBF, Anette Berrig

19:00 – 19:30 Velkomstdrink

19:30 - Festmiddag


Aarsleff Rail A/S

BASF A/S

Christiansen & Essenbæk A/S

Convi ApS

Fredag den 23. september 2016

Ekskursion

I år starter ekskursionen med et lidt mere kulturelt indslag, hvor vi får mulighed for, at se hvordan beton kan anvendes i museumsverdenen således, at vores historie i Kongernes Jelling bliver bevaret og synliggjort.

Derefter skal vi besøge byggepladsen på Vejle Havn, hvor Kirk Kapitals hoved-sæde er ved at tage form.

Fra byggepladsen kan vi gå over til restaurant Remouladen på Vejle Havn, hvor frokosten vil blive serveret.

HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedssko.

9:00 Afgang med bus

10:00 Rundvisning på monumentområdet i Kongernes Jelling

11:00 Afgang med bus

11:30 Rundvisning på Kirk Kapital på Vejle Havn

13:00 Frokost på restaurant Remouladen på Vejle Havn

14:15 Afgang med bus – mulighed for stop ved Vejle Station

15:00 Forventet ankomst til Comwell Kolding

COWI A/S

Dankalk K/S – Omya A/S

Dansk Beton

Dansk Natursten A/S

DK Beton A/S

Emineral a/s

Fosroc A/S

Hilti A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Mapei Denmark A/S

NCC Industry A/S

Peikko Danmark

Pro-Tex A/S

Rambøll Danmark A/S

Sika Danmark A/S

Teknologisk Institut

Teqton A/S

Unicon A/S

DANSKBETONFORENING

GÅ-HJEM MØDER H E L DAG SA R R A N G E M E N T E R

12. oktober 2016 // 15.00-18.00P-HUSE I BETON – NYE OG GAMLE – LØSNINGER BL.A. PÅ MEMBRANOMRÅDETIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

16. november 2016 // 15.00-18.00 DESIGN AF FREMTIDENS BETONELEMENTKONSTRUKTIONERIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

7. december 2016 // 15.00-18.00 DEN NYE BETONHÅNDBOGIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest uge-dagen før mødet.

Tilmeld dig på www.universe.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af ida.dk, klik på ”opret ny brugerprofil” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter råd-givende ingeniører, arkitekter, entreprenører, byg-herrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

Torsdag den 22. september og fredag den 23. september 2016DANSK BETONDAG 2016Sted: Comwell Hotel Kolding

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med aktuelle indlæg. Der præsenteres ny viden både indenfor materialeteknologi, statik og udførelse samt erfaringer fra aktuelle bygge- og anlægsprojekter. Der er naturligvis – traditionen tro – ekskursion om fredagen. Se hele programmet på de forrige sider.

Tirsdag den 7. februar 2017BETONREPARATIONS- OG RENOVERINGSDAG 2017Sted: Hotel Scandic Kolding

Traditionen tro vil der blive afholdt Betonreparations- og renoveringsdag i Kolding. Dagens program vil omfatte aktuelle projekter, og der vil også være udstilling for virksomheder.Program forventes offentliggjort i november 2016.

Mandag den 21. august til onsdag den 23. august 2017 XXIII NORDIC CONCRETE RESARCH SYMPOSIUMSted: Aalborg Kongres & Kultur Center

Dansk Betonforening er i 2017 vært for afholdelsen af den 23. Nordiske Beton-forskningskongres, hvis formål er at sam-le alle med interesse for forskning og ud-vikling indenfor beton fra de nordiske og baltiske lande. Frist for aflevering af kort artikel om emne, der ønskes præsenteret på konferencen, er den 1. marts 2017.

Læs mere om XXIII Nordic Concrete research Symposium på www.danskbetonforening.dk

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Program for møderne vil blive publiceret på www.universe.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

18. januar, 15. marts, 19. april og 17. maj.Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

FORELØBIGE DATOER I 2017 FOR GÅ-HJEM MØDER I KØBENHAVN

beton · beton nummer 3 august 2016 20 birkerØd skatepark beton giver fornemmelse for flow 32...

Documents