Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

”De 5 på nye eventyr” – kompetenceudvikling i praksis

Netværksmøder - gammel vin på nye flasker, eller?

Centralbibliotekets nye hjemmeside

Om at ændre en organisation

Præsentation af Jens Lauridsen

Fredensborg-Humlebæk Biblioteker

What’s up doc? - CB udviklingsprojekter

Kørselsordningen

CB servicedeklaration for interurban-udlån

Formidling og bibliotekarisk faglighed

Benchbib-projekter i 2OO4

BIB•LAB kompetenceudvikling Marts 2OO4

2 3

Bibforum hedder dette nye blad, som vil inde-

holde artikler om bibliotekerne i København og

Frederiksborg Amt. Bladet produceres af et redak-

tionsudvalg, og her i begyndelsen af den nye

kontraktperiode har vi valgt – ligesom i alle andre

fora – en ligelig repræsentation fra bibliotekerne i

de to amter.

Redaktionsudvalget har besluttet at forsætte

traditionen fra ”På kryds og tværs i Københavns

Amt” med at lade nye ledere give en præsentation

af sig selv, og også i hvert nummer at give spalte-

plads til at et bibliotek præsenterer sig selv. Men

ellers er der ikke så mange redaktionelle princip-

per, så hvis du har noget på hjerte, som kan have

interesse for dine kolleger i andre biblioteker, så

hører vi meget gerne fra dig.

Centralbibliotekskontrakten

Nu er den 4-årige centralbibliotekskontrakt god-

kendt alle steder, og vi er allerede godt i gang med

at opfylde diverse resultatmål og -krav. I artikler

længere fremme i bladet præsenterer vicebib-

liotekschef Pia Hansen servicedeklarationen og

kørselsordningen, og udviklingschef John Nørskov

Hansen beskriver nogle af de udviklingsprojekter,

som centralbibliotekskontrakten indeholder. Også

de første netværksmøder omtales i en artikel, og

herfra forlyder det – ligesom fra biblioteksleder-

mødet – at der i den indledende fase arbejdes

med indhold og især formen, da møderne jo har

mellem 35 og 40 deltagere. Indtil nu har vi kun

fået positive tilbagemeldinger på møderne, men

er naturligvis fortsat opmærksom på, at de endnu

ikke har fundet deres endelige form.

Den landsdækkende kørsel er et helt kapi-

tel for sig, da den jo er det fysiske udtryk for

bibliotek.dk’s succes. At kørselsordningen er

en succes, viser tilkendegivelser fra hele landet,

samtidig har sortering og pakning i knudepunk-

terne vist sig at være et langt større arbejde end

forudset. I den forbindelse oplyser Bibliotekssty-

relsen, at interurbanudlån er en kerneydelse, og

at centralbibliotekerne må omprioritere inden for

kontraktens økonomiske ramme, hvis antallet af

udlån er markant større end forudsat i kontrakten.

I Gentofte oplever vi også en markant stigning,

men vil lige afvente udviklingen det første halve

år, inden vi evt. skal overveje at drøfte en ændring

af kontrakten med cb-området.

Evaluering af biblioteksloven

I skrivende stund er evalueringen af biblioteks-

loven endnu ikke offentliggjort, men i flere fora

har det været omtalt, at evalueringen generelt vil

være meget positiv og indeholde en stor ros til

bibliotekerne. Loven er fuldt ud implementeret

på trods af manglende overførsel af bloktilskud til

bibliotekerne, men ved hjælp af rationaliseringer,

nedlæggelse af filialer og effektivisering i materi-

alevalget. Evalueringen vil endvidere indeholde

den kendsgerning, at der er sket et markant fald i

bogindkøbet og et tilsvarende fald i udlånet, hvil-

ket jo harmonerer med, at det øgede bloktilskud

blev givet som kompensation for lovens krav om

indkøb af andre materialer end bøger.

I forbindelse med evalueringen af loven har

Kulturministeren besluttet ikke at indføre en

håndteringsafgift, som flere store biblioteker har

BIBforumAf kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

2 3

anmodet om. I stedet har Kulturministeriet fortol-

ket loven således, at bibliotekernes fremfinding

af materialer i egen samling er at betragte som en

ekstra service, og dermed er det muligt at opkræve

betaling ifølge lovens § 20. For bibliotekssektoren

er dette en udmærket løsning, idet en stor del af

bibliotekerne opfatter denne service som en vigtig

succes, vi skal fastholde, og samtidig finder især

de store biblioteker, at fremfindingen har taget et

uholdbart stort omfang. Der er med denne fortolk-

ning skabt mulighed for at løse problemet lokalt.

Når evalueringen af loven er offentliggjort vil ind-

førslen af håndteringsafgiften være et emne, vi bør

drøfte på biblioteksledermødet.

Karenstid

At der indføres karenstid på musikcd’er ser nu ud

til at være et faktum. Tilbage resterer hvor lang

tid karensperioden skal være, og hvordan den skal

håndteres. For bibliotekerne vil det være en fordel

om producenterne selv skal udmelde, hvornår

karensperioden er slut, og om der overhovedet er

en sådan på deres materialer. Dermed bliver det

leverandørens problem at undersøge og afgøre,

hvornår materialerne lovligt kan udlånes.

Karensperioden på musik i fastform bliver

sandsynligvis på 3 måneder, medens musikken

online vil være uden karenstid.

Phonofile

Alt tyder på at en kontrakt mellem Musikbiblio-

tekskonsortiet og Phonofile er underskrevet

omkring 1. april, og i løbet af maj og begyndelsen

af juni vil der blive afholdt orienterende møder,

introduktioner og undervisning i brugen af musik-

filerne. Den foreløbige plan er, at bibliotekerne

køber musikfilerne til at gå i luften den 1. sep-

tember, således at alle har haft tid til at installere

en player på deres hjemmeside og er fortrolige

med ”hvordan musikken spiller”. Endvidere vil en

bestemt dato give bedre muligheder for at medi-

erne vil interessere sig for begivenheden.

Gentofte har på vegne af Musikbibliotekskon-

sortiet ansøgt Udviklingspuljen om støtte til sup-

port samt reduktion i de mindre bibliotekers beta-

ling. Ansøgningen er imødekommet og det første

år vil alle biblioteker med mindre end 20.000

indbyggere få tilbudt Phonofile til halv pris.

Strukturkommissionen

At kommunerne om ganske få år er større synes

evident, men også at der vil pågå et stort arbejde

i de enkelte biblioteker med sammenlægningen

både i forhold til service, økonomi, organisations-

kultur m.m.

Selve det praktiske arbejde med hensyn til at

ændre strukturen, tilrette reglementerne og sikre

samarbejdet i den nye organisation er jeg sikker

på, at bibliotekerne og bibliotekslederne vil klare

fint. Min bekymring er i langt højere grad, at bib-

liotekerne ikke tilstrækkeligt tidligt i processen

får udarbejdet en vision og en strategi for gen-

nemførslen, og her kan jeg frygte, at vi vil tabe

økonomi til anden kommunal service som f.eks.

skoler, daginstitutioner og ældrepleje.

Også Centralbibliotekernes funktion bør drøf-

tes, når vi kender kommunernes størrelse og belig-

genhed. Her forstår et analyse arbejde af hvad der

vil være det relevante indhold for en statslig over-

bygning på kommunerne samt fordele og ulemper

ved at placere denne overbygning i statsligt eller

kommunalt regi.

4 5

• bedre udnyttelse af de fælles ressourcer

• udvikling af bibliotekerne omfattende alle res-

sourcer, både personale, kompetencer, materialer

• evt. fælles drift på udvalgte områder

Arbejdsgrupperne

Konkret resulterede målene i nedsættelse af 3

arbejdsgrupper med deltagelse af ledere og med-

arbejdere, der skulle arbejde med:

1. Indkøb og klargøring af musik

2. Udvikling af fælles hjemmesideskabelon

3. Kompetenceudvikling

Resultatet af gruppernes arbejde

Musikarbejdsgruppen har udviklet en fælles ind-

købs- og cirkulationsordning, og i samarbejde med

Helsingør Bibliotek udarbejdet et fælles grundlag

for musikindkøb.

Cirkulationsordningen betyder flere materialer

og et bredere musikudbud på hylderne.

Samarbejdet med Helsingør muliggør et kvali-

ficeret materialevalg, som giver en god udnyttelse

af de sparsomme ressourcer til musikindkøb.

Samarbejdet om fælles hjemmesideskabelon

har været projektets mest tidskrævende, og kon-

klusionen er, at en opgave af den karakter ikke

egner sig særlig godt til at blive løst i større grup-

per. Arbejdet med en ekstern konsulent har også

været vanskeligere og mere tidskrævende end

forudset, men projektet har været kompetence-

udviklende i sig selv, og har da også resulteret i

flotte løsninger, som er i færd med at blive imple-

menteret. 4 af bibliotekerne har efterfølgende

indgået aftale om driftsafvikling af hjemmesider

med Gentofte Centralbibliotek. Det er tanken at vi

på den måde kan udnytte serverfællesskabet til at

lave fælles temaer på hjemmesiderne.

Kompetencegruppen arbejdede med at afdække

bibliotekernes kompetencer, blandt andet ved

Med en ny bibliotekslov i rygsækken, krav om nye

samarbejdsformer og netværksdannelse, startede

de fem biblioteker, Jægerspris, Skævinge, Slange-

rup, Skibby, og Hundested, i forsommeren 2002

samarbejdet om projektet, ”De fem på nye even-

tyr”.

Bibliotekerne havde tidligere arbejdet sammen

om etablering af grundsamlinger til musikudlån,

og de positive erfaringer herfra gav mod på at

videreføre samarbejdet.

Projektets formål

Formålet med projektet var:

• gennem samarbejdsaftaler med ligeværdige bib-

lioteker at sikre borgerne i de fem kommuner en

forbedret service og et bredere tilbud

”De 5 på nye eventyr” – kompetenceudvikling i praksis Af biblioteks- og kulturchef Lene Jakobsen, Hundested Bibliotek, leneja@hundkomm.dk

4 5

hjælp af jobprofilskemaer, og som et led i kompe-

tenceudviklingen var det et mål, at mindst 2 per-

soner fra hvert bibliotek skulle i jobrotation af ca.

14 dages varighed. I jobrotationsperioden skulle

medarbejderne have fokus på specielt udvalgte

områder, og iagttagelserne blev ført i en logbog og

en sammenfattende evaluering. Mange erfaringer

og iagttagelser har givet anledning til eftertanke

både hos gæstebiblioteker og værtsbiblioteker.

Jobrotationen blev gennemført af 13 personer i alt.

Ressourceforbrug

Projektsamarbejdet har krævet store ressourcer af

de involverede biblioteker, og selv om samarbejdet

må betegnes som en succes, står det også klart, at

projekter der sigter på at involvere samtlige med-

arbejdere er vel ambitiøst. At det overhovedet har

kunnet lade sig gøre, skyldes engagerede og aktive

medarbejdere.

At medarbejderne har været inddraget fra

starten, og selv har været med til at formulere mål

og indsatsområder har givet været med til at sikre

projektets forankring i bibliotekerne.

Andre resultater af samarbejdet

Samarbejdet i projektets kompetenceudviklings-

gruppe afdækkede områder, hvor medarbejderne

havde brug for uddannelse. Det har betydet, at vi

har rekvireret kurser i fællesskab, som bibliote-

kerne under normale omstændigheder ikke kunne

finansiere alene. Samarbejdet har på den måde

givet mulighed for hurtigt at opgradere medar-

bejdernes kompetencer, og konceptet med fælles

kurser vil bestemt blive gentaget fremover.

Der har desuden været afholdt en række fælles

temadage for medarbejderne, som dels har tjent

som en del af den fælles kompetenceudvikling,

dels har sikret at grupperne har haft fælles fiks-

punkter i samarbejdet.

Det faldt også naturligt at samarbejde om det

nye Forbrugerinfopunkt, hvor medarbejderne fra

de 5 biblioteket deltog i Forbrugerstyrelsens kurser

i fællesskab. Det betyder, at bibliotekerne har en

række personer, der kan samarbejde om forbruger-

information.

Undervejs i forløbet opstod der naturligt et

ønske om at lave en fælles lederuddannelse for de

5 biblioteksledere, som kunne være en fælles plat-

form for det videre samarbejde. Det resulterede i

deltagelse i konferencen ”Bibliotekaren” og et 2-

dages internatkursus med et skræddersyet under-

visningsforløb for de 5 biblioteksledere. Biblioteks-

lederne har således i projektets Styregruppe fået

både faglige og ledelsesmæssige sparringspartnere.

De fem følger et spor

”De fem” - projektet er officielt afsluttet med

udgangen af 2003 og ekstern evaluering af projek-

tet, men samarbejdet fortsætter ufortrødent frem-

over på udvalgte områder.

I marts måned lyder startskuddet til et fælles

formidlingsprojekt, med en fælles teamdag, hvor

personalet i fællesskab skal definere projektets

indhold. Overskriften er: ”Formidling af skønlit-

teratur”. - Netværkssamarbejdet har vist sig bære-

dygtigt, og medvirker til at sikre biblioteks- og

kompetenceudvikling for de mindre biblioteker.

På omgangshøjde med Strukturkommissionen

Endelig har netværkssamarbejdet og projektar-

bejdsformen givet værdifulde erfaringer og kom-

petencer til det kommende arbejde i forbindelse

med eventuelle strukturændringer. Det har også

gjort deltagerne i ”De fem” - projektet bevidste

om, at et nødvendigt udgangspunkt for et succes-

fyldt samarbejde er, at samarbejdet foregår på lige-

værdige vilkår uansat størrelse, og at forskellighed

betragtes som en styrke, der kan danne grundlag

for fælles udvikling.

Rapporten, udarbejdet af Niels Holstein-

Rathlau, rummer mange flere elementer og kon-

klusioner end det er muligt at gengive her. Den

kan ses på: http://www.skibby-kommune.dk/

info.asp?infoId=1382629

De fem biblioteker har modtaget 250.000 kr. i

støtte til ovennævnte projekt fra Biblioteksstyrel-

sens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker.

Bibliotekernes egenfinansiering udgør 40%.

5

6 7

lidt mere ”usikkerhed over for de fremmede”. Men

efterhånden som mødet skred frem, var der en

levende diskussion ved alle bordene.

Herefter blev formål, rammer og roller for

Det faglige Netværk, herunder Netværksgrup-

perne præsenteret, og derefter en kort demon-

stration af Centralbibliotekshjemmesiden

www.gentofte.bibnet.dk/centralbiblioteket.html, så

alle fremover ved hvor informationer, dagsordener,

kurser og temadag osv. er at finde.

Ved det efterfølgende gruppearbejde skulle

deltagernes forventninger til

Netværket klarlægges nærmere,

og det blev med livlig diskussion

i alle grupper, med inddragelse

af erfaringer fra tidligere fagud-

valg og netværk. Idéer og for-

slag til kommende netværks- og

temamøder, til kurser, studieture

m.v. blev skrevet på store plan-

cher, og alle grupper præsente-

rede til sidst i plenum en top-tre

liste fra hver planche.

Alle de mange gode idéer og

forslag er nu skrevet sammen

til idékataloger, som kan ses på

Centralbiblioteks hjemmeside.

Og hvad er planerne frem-over?

Ud fra de erfaringer, som vi

har fået og henvendelser vi har

modtaget, tror vi på at det kan

blive en succes. Alle skal vænne

sig til at vi er mange på møderne,

dvs. at formen skal udtænkes og tilpasses til ca.

40 personer, og at vi sammen på møderne skal

finde en form, der passer det enkelte forum – om

det så er Netværket for udlån, børn eller voksne.

Et nyt amt er kommet til, og centralbiblioteks-

området omfatter nu både Københavns Amt

og Frederiksborg Amt. Med udvidelsen er også

kommet en ny faglig struktur. Netværksmodellen

”Det faglige Netværk”, som vi ser den i dag, med

biblioteksledermøde, netværksgrupper, erfagrup-

per og ad-hocgrupper blev vedtaget på et bib-

lioteksledermøde i september 2003. ”Det faglige

Netværk” skal ses som en samlet model, der

udover møderne giver afkast til bl.a. metodeud-

vikling, kurser og temadage, hvor aktuelle temaer,

nye emner samt tværgående temaer i høj grad skal

drøftes og behandles.

De tre første Netværksmøder har nu været

afholdt, ”Netværksgruppen for Voksenbiblioteks-

området”, ”Netværksgruppen for Børne/unge-

biblioteksområdet” og ”Netværksgruppen for

Udlånsekspeditionsområdet”.

Og hvordan er det så gået?

De første møder har været præget af store for-

ventninger, men også en vis usikkerhed i forhold

til det nye koncept. Hvordan får vi helt konkret

glæde af hinanden, er gruppen ikke for stor, og

hvad er den enkeltes rolle i netværket? På hvilken

måde er det anderledes end det vi plejer?

Alle møderne startede med en præsentations-

runde, hvor alle fik mulighed for at præsentere sig

selv og kort fortælle hvilket hovedarbejdsområde

de havde og hvad der stod øverst på dagsorden

på deres bibliotek. Det virkede godt og gav et fint

billede af, hvad der sker, og er størst fokus på i de

enkelte biblioteker lige nu.

Deltagerne var blevet blandet, så man ved bor-

dene ”sad hver anden”, og det viste en åbenbar

forskel på netværksgruppen for børn og voksne.

Hos ”børnene” var det tydeligt at de fleste kendte

hinanden i forvejen, fra andre fora, fx Børnetea-

terfestival, kurser osv. Hos de ”voksne” var der

Netværksmøder - gammel vin på nye flasker, eller?Af Lotte Lykke Simonsen, Elin Bjerregård og Hanne Faaborg, Gentofte Bibliotekerne,

losi@gentofte.bibnet.dk, ebj@gentofte.bibnet.dk og haf@gentofte.bibnet.dk

6

6 7

Vi skal have det bedste med fra de gamle udvalg,

og samtidig finde på nye initiativer, som inspirerer

og videndeler. Så vi sammen, både på og uden for

møderne, får opbygget nye og interessante kompe-

tencer.

Forretningsudvalgene er i skrivende stund i

gang med at forberede de næste møder. Hos Net-

værket for børn og unge er det formidling, der på

det næste møde kommer til at være i fokus. Der er

på nuværende tidspunkt lavet en aftale med lede-

ren af Øregaard Museum, Jane Sandberg, om at

Netværket kommer på besøg og oplever i praksis,

hvordan formidling til børn kan gøres.

På voksenområdet har der været stort sam-

menfald i de emner, man ønskede behandlet på

netværksmøderne. Materialevalgsprocedurer og

organisation har ligget højest på ønskeseddelen.

Effektivisering af materialepleje og kassation har

ligeledes haft en høj score, og begge områder vil

blive behandlet i forskellige fora i løbet af året.

Andre ønsker har været: Indretning af det fysi-

ske bibliotek, så det matcher brugernes ændrede

adfærd. Betjening af forskellige brugerkategorier,

lige fra weblåneren, man ikke kan se, til den indi-

viduelle betjening, hvor der bestilles tid hos en

bibliotekar, som hjælper med informationssøgning

til specifikke opgaver. Alt sammen højaktuelle

emner, som vil være interessante at tage op. Der

er nok at tage fat på. En plan for de kommende

møder vil foreligge medio marts.

Hos udlånsområdet er det især automatisering/

selvbetjening der er i fokus, og hvad dette betyder

for medarbejdernes jobindhold og arbejdsmetoder.

Der arbejdes på at afholde en temadag om auto-

matisering i biblioteket.

Hvad er forventningerne til informationen fra møderne?

Det er vores tanke, at der ikke

som i de gamle netværk og fagud-

valg, skal komme et ”almindeligt”

referat fra hvert møde. Der skal

derimod gerne komme spæn-

dende indslag, artikler, opsam-

linger, idekataloger, som kan

være med at sætte mere fokus på

biblioteksudviklingen og bibliote-

kerne generelt.

De gamle fagudvalg og net-

værk, kunne, set med øjne udefra,

virke som et lidt lukket forum.

Det skal vi væk fra, - i de nye

netværk skal der gerne udvikles

en følelse af en fælles forpligtelse

til at dele viden og gode idéer

med hinanden – at man frivilligt

”stiller op” på såvel netværksmø-

der som til temamøder og øser af

sin faglige viden til gavn og glæde

for kolleger i begge amter. Vi skal

udvikle 2 amter fagligt. Vi skal

ikke konkurrere, men derimod

inspirere og videndele!

Så hvis det er gammel vin på nye flasker, så

vil vi i hvert fald prøve at servere den i nogle nye

spændende glas!

Hanne Faaborg på udlånsekspeditionernes første netværksgruppemøde.

8 9

Med ændring af centralbiblioteksstrukturen blev

det også nødvendigt med en opdatering af cen-

tralbibliotekets hjemmeside. Siden henvender sig

primært til ansatte på bibliotekerne i centralbiblio-

teksområdet, men da den ikke er passwordbeskyt-

tet kan den naturligvis ses af alle.

Vi har forsøgt, at gøre den enkel, med nyheder

og de mest brugte indgange på forsiden og med en

fast frame i venstre side, hvor man let kan finde

rundt på undersiderne.

Kontakt CB indeholder en emneopdelt liste

over de medarbejdere, der er ansvarlig for de

forskellige arbejdsområder, som centralbiblioteket

varetager. Det er også muligt, at se hele personale-

fortegnelsen og søge efter et navn eller en afde-

ling.

Det faglige net-

værk er navnet på

det formaliserede

samarbejde, som

erstatter de tidligere

fagudvalg i Køben-

havns Amt og net-

værksgrupperne i

Frederiksborg Amt.

Der er nedsat

netværksgrupper,

erfagrupper og snart

også ad-hocgrupper,

som skal dække de

forskellige områder

på bibliotekerne.

Det er muligt at

finde fakta oplysninger

om netværkssamar-

bejdet og efterhånden

som grupperne har

holdt deres første

møder, vil der naturlig-

Centralbibliotekets nye hjemmesideAf overassistent Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

vis også være referater eller anden information fra

møderne.

Biblioteksudvikling er en side med kort beskri-

velse af flere af de opgaver, som er indeholdt i den

kontrakt som hele centralbiblioteksvirksomheden

bygger på.

CB kontrakt indeholder serviceinformation

omkring kontrakter, årsberetninger, tilfredsheds-

undersøgelser og lignende som centralbiblioteket

arbejder efter.

Vi håber at bibliotekerne vil bruge den nye

centralbiblioteksside aktivt, og være med til at

forme den ved at komme med kritik og forslag til

ændringer.

8 9

Om at ændre en organisationAf bibliotekschef Charlotte Plenge, Gladsaxe Bibliotekerne, bkdcpl@gladsaxe.dk

Hvad er grunden til, at man begiver sig ud i noget

så vanskeligt, som vækker så meget modstand og

skaber så udtalt utryghed blandt personalet som at

ændre en organisation?

Hvad er det der gør det så vanskeligt, at ændre

organisationen på arbejdspladser som vores? Det

første spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i det

efterfølgende. Det andet – tjaaa?

Som så mange andre steder baserer Gladsaxe

Bibliotekernes struktur sig på et afdelingssystem,

der blev opbygget i 60’erne. Strukturen svarede

til tidligere tiders opgaveløsning, hvor formidlin-

gen skete på baggrund af en forholdsvis homogen

materialesamling og hvor langt de fleste spørgs-

mål kunne besvares via denne samling.

Siden midten af 1990’ernes har dette billede

– som alle ved – ændret sig radikalt.

Verden er blevet mere kompleks, opgaverne

mere komplekse, spørgsmål og svar løses ikke

længere primært i egen samling, flere og flere svar

findes på nettet, borgerne opfører sig ikke længere

ud fra enkle tilhørsforhold og aldre: unge lader

sig ikke nøjes med egen afdeling, de bevæger sig

på kryds og tværs af afdelinger og opstillinger, de

ældre er ”unge” meget længere end tidligere etc.

etc. etc. Ja – jeg har sågar oplevet, at ældre bor-

gere foretrækker at sidde i et område indrettet til

unge, fordi der var plads og ro!

Vi kunne konstatere, at afdelingsstrukturen i

Gladsaxe ikke var fleksibel nok til at ændre sig

i forhold til denne udvikling, til at tilpasse sig i

forhold til de nye opgaver og til at tage dem ind

hurtigt og uproblematisk.

Det var alt for vanskeligt – ja næsten umuligt

– at prioritere og flytte ressourcer på tværs af

afdelinger.

Strukturen understøttede naturligt nok den

mere traditionelle borgerbetjening og formidling,

hvor fokus var rettet mod vedligeholdelse og for-

finelse af eksisterende ydelser og ikke mod udvik-

ling af nye.

Vores første spæde forsøg på at tage fat om de

problemer, vi kunne se i vores organisation star-

tede faktisk for 4 år siden, hvor der blev nedsat et

organisationsudvalg, der skulle drøfte evt. ændrin-

ger.

Vi blev hurtigt enige om, at organisationen kun

er et redskab til at opnå, det vi gør og det vi vil.

Hver gang vi forsøgte at blive lidt mere konkrete

strandede vi ved spøgsmålet: Hvad er det for et

bibliotek og hvad er det for en udvikling organisa-

tionen skal matche?

For at indkredse dette satte vi i 2001 et kort-

lægnings- og udviklingsarbejde i gang. Projektet

blev døbt B2005 og resulterede i 8 rapporter, der

beskrev afgrænsede områder af bibliotekets virk-

somhed, herunder forslag til udvikling.

Et par af rapporterne pegede på ændringer i

organisation, hvor det mest påtrængende var en

styrkelse af IT-organisationen, såvel den tekni-

ske som den faglige. Det var endvidere klart for

mig, at en styrkelse af ledelsen på det strategiske

og udførende niveau var helt nødvendig for at

komme videre og sikre en udvikling af biblioteket.

Udover B2005-rapporterne drøftede afdelings-

lederne på et 2-dages seminar i december 2002 de

udfordringer, vi kunne se fra det omkringliggende

samfund, hvad ville de betyde for udviklingen af

biblioteket og den måde, vi løser opgaverne, og

hvilke krav ville de stille til ledelsen af biblioteket.

Den korte konklusion på hele vores analysear-

bejde var, at den nuværende struktur ikke kan

løfte disse opgaver. Det gælder både afdelings-

strukturen og ledelsesstrukturen.

– så svaret på spørgsmål ét er for mit vedkom-

mende: Det gjorde jeg fordi vores nuværende

organisation fungerede utilstrækkeligt på en lang

række områder. Hertil kom, at jeg ikke kunne

10 11

blive ved med lappeløsninger og knopskydninger,

hvor opgaverne ikke kunne passes ind i en afde-

ling. Det bliver uoverskueligt og uigennemskueligt

og alt for meget kommer til at stritte i hver sin

retning.

Der var ingen nemme løsninger og ingen vej

uden om en ændring af organisationen.

Målene for den nye organisation var, at den skulle

- sikre, at opgaverne kan løses på en fleksibel og

fremadrettet måde i forhold til udviklingen i sam-

fundet og brugernes behov og forventninger

- fremme den faglige udvikling af biblioteket

- afspejle de faglige mål

- sikre at udviklingen af biblioteket sker ud fra en

helhedsbetragtning

- sikre en hurtig og enkel beslutningsstruktur

- sikre en forenkling af administrative arbejds-

gange

- sikre en styrkelse af den løbende kompetence-

udvikling

- sikre klare ansvars- og kompetenceforhold

Endvidere ønskede jeg, at ændre ledelsesstruktu-

ren med det mål at styrke den på det strategiske

og udførende niveau.

Målet var og er således en organisation, der hur-

tigt kan ændre sig, hvor ressourcer kan flyttes

til prioriterede opgaver uden de store sværdslag,

hvor der bliver en balance mellem drift og faglig

udvikling, så fokus bliver delt mellem formidlin-

gen af eksisterende tilbud og udvikling af disse og

nye tilbud, og hvor videndeling og kompetenceud-

vikling bliver en selvfølgelig del af kulturen.

Der er altså ikke alene tale om en ændring af

den måde, vi organiserer os på/løser opgaverne

på, men også et ønske om at ændre organisatio-

nen eller måske rettere kulturen til at være mere

udviklingsorienteret.

Nu ændrer man jo ikke en kultur, der er blevet

indarbejdet gennem et par menneskealdre, blot

ved at ændre organisationen, men den måde vi

organiserer os på kan være med til at skubbe i den

ønskede retning.

Vi har valgt en teambaseret organisation som

den, vi mener bedst kan opfylde vores mål.

Ansvarsområderne i teamene er bestemt af det

faglige indhold uanset hvilket medie, indholdet

findes på. Der er rykket rundt på ansvarsområ-

derne, så beslægtede områder samles i ét team.

På hovedbiblioteket er der 5 publikumsteam og

4 interne. De 4 filialer udgør hver et team. Team-

ledernes primære opgave bliver faglig udvikling,

herunder udvikling af teamet.

Vi har derfor centraliseret nogle af de admi-

nistrative opgaver, der har ligget hos afdelingsle-

derne og lagt

visse perso-

naleledelses-

opgaver op i

systemet.

Som oven-

for omtalt var

det andet store

mål for organi-

sationsændrin-

gen at styrke

ledelsen på

det strategiske

og udførende

niveau. Det

er sket ved

at etablere

en strategisk

ledelse, som vi

nu blot kalder

ledelsen, der

foruden bibliotekschefen består af 3 områdechefer.

De 3 områdechefer har det overordnede fag-

lige ansvar for børn og unge, for voksne og for IT

og uddannelse. Under børn og unge ligger også

ansvaret for udlånsekspeditionsområdet, over-

ordnet PR samt udstillinger og arrangementer for

børn, unge og voksne.

Under IT og uddannelse ligger den IT-faglige

udvikling, elektronisk formidling, bl.a. hjemmesi-

den, den interne kompetenceudvikling og bruge-

rundervisning.

Desuden har områdecheferne et overordnet

personaleansvar for teamene inden for deres fag-

1O

10 11

lige områder på hovedbiblioteket. Det overordnede

personaleansvar for filialerne ligger hos biblioteks-

chefen.

Vi har med denne konstruktion ønsket en

ledelsesmæssig styring af organisationen for at

sikre, vi når vores mål. Vi har ønsket en ledel-

sesmæssig forankring fra den strategiske ledelse

nedad i systemet, og vi har ønsket en ledelse, der

repræsentere hele spektret af biblioteket og som

sådan kan sikre at beslutninger, prioriteringer og

udvikling sker ud fra et helhedssyn.

Vi

ønsker at

uddelegere

så meget

ansvar og

kompetence

som muligt

til relevante

niveauer,

så beslut-

ningsvejene

bliver korte

og afstan-

den mellem

tanke og

handling

ikke forta-

ber sig i et

mødesy-

stem.

Der vil

med den nye organisation ske en centralisering af

overordnede beslutninger og prioriteringer og en

øget decentralisering af kompetence til at handle

inden for udstukne rammer.

Hvor er vi så nu?

De 2 af områdechefstillingerne er besat internt

og vi er i gang med et uddannelsesforløb. Den 3.

stilling forventes besat pr. 1. juni 2004. Teamle-

derstillingerne er besat og de enkelte team dannet.

Teamlederne skal igennem en uddannelse og de

enkelte team have temadage om teamudvikling.

Dette sker i løbet af foråret, hvorefter teamorgani-

sationen er klar til at blive søsat.

Ledelsen har formuleret 10 ledelsesprincip-

per, som nu drøftes med teamlederne, så der er

en fælles forståelse af, hvad det er vi skal arbejde

efter som samlet ledelse, og hvorledes dette

udmøntes på strategisk ledelsesniveau og på team-

lederniveau.

Jeg vil slutte dette indlæg med at nævne disse

principper:

Ledelsen skaber og angiver rammer og retning for

organisationens udvikling

Ledelsen skaber balance mellem drift og udvikling

Ledelsen skaber forudsætning for, at organisa-

tionen udvikler sig fagligt på det kulturelle, det

vidensformidlende og det læringsmæssige område

Ledelsen giver organisationen frihed til at tage

ansvar og skaber forudsætninger for at beslutnin-

ger kan træffes på relevante niveauer i organisatio-

nen

Ledelsen sikrer, at organisationen arbejder og

udvikler sig med udgangspunkt i et helhedssyn

Ledelsen anerkender mangfoldighed og anvender

den komplementært

Ledelsen synliggør de værdier organisationens

arbejde hviler på

Ledelsen ønsker

- at organisationen udvikler og udveksler bedre

måder at løse opgaverne på

- at der er bevidsthed om hvordan ressourcerne

anvendes (tid, penge, kompetencer)

Ledelsen fremmer og understøtter det faglige

og det personlige engagement i organisationens

arbejde bl.a. gennem feedback

Ledelsen fokuserer på professionalisme i egen

indsats, kommunikation og samarbejde

- og så var der lige det andet spørgsmål

Jeg tror, at én af forklaringerne skal findes i, at en

organisationsændring også handler om ændring

af en indarbejdet kultur og om holdningen til

den måde, vi løser opgaverne på – og dét er ikke

noget, der sker over en nat.

12 13

der indebærer at der installeres fire Codeco udlån/

afleverings-maskiner og skranken demonteres.

– Vi benytter os intensivt af de mange erfaringer

som ikke mindst lokalbiblioteker i KKB meget

velvilligt stiller til rådighed for os.

Hjemmesiden skal opprioriteres kraftigt. Biblio-

tekets repromedarbejder bliver ansvarlig for den

tekniske/grafiske udvikling af siden. Med hensyn

til den indholdsmæssige opdatering er det stra-

tegien at sprede opgavevaretagelsen så meget ud

som muligt, med henblik på at sikre forståelse for

og opbakning til projektet.

En opdatering af den fysiske biblioteksindret-

ning trænger sig også på. Først og fremmest skal

vi have markeret det digitale bibliotekstilbud.

Værestedsfunktionen skal også have et løft. Gene-

relt skal vi på samme tid have skabt større varia-

tion og mere præcision i biblioteksudtrykket.

På indholdssiden vil jeg til sidst nævne Bør-

nepolitikken og Kulturpolitikken i Glostrup Kom-

mune. Biblioteket er involveret i begge processer.

Arbejdet med Børnepolitikken er en enestående

mulighed for Glostrup Bibliotek, for at bidrage til

et vigtigt område, men også et godt afsæt for en

videre udvikling af børnebiblioteket som andet og

mere end en ramme om en materialesamling.

Generelt er det målsætningen, at Glostrup

Bibliotek skal udvikles til en innovativ virksom-

hed, der på udvalgte områder er med til at skabe

og præge udviklingen på biblioteks- og kulturom-

rådet i Danmark. Det er en ambitiøs målsætning,

men jeg kan stå inde for den – ikke mindst efter

at have arbejdet i kommunen et par måneder og

bl.a. har konstateret et kolossalt potentiale hos

bibliotekspersonalet.

Strukturkommissionen

Strukturkommissionens rapport optager naturligt

mange sind i disse tider. Først og fremmest er

Den 15. december tiltrådte jeg som bibliotekschef

i Glostrup. Efter de sidste fire år at have været

vicestadsbibliotekar i Aalborg.

Jeg fik i efteråret 2003 et behov for at der skulle

ske noget nyt i mit arbejdsliv. I den sammenhæng

kom stillingen i Glostrup belejligt. Her er åbenlyst

store udfordringer ledelsesmæssigt, organisatorisk

og biblioteksfagligt, og kommunen ligger i den

grad på sporet i forhold til diverse faglige netværk

i hovedstadsområdet – og Fyn/Jylland.

Organisationsudvikling

Blandt andet med udgangspunkt i en personale-

reduktion på to årsværk pr. 1. januar 04 har min

første opgave været at etablere rammen om en

ny forenklet organisation. Nu ser organisationen

således ud:

• Publikum:

Børneafdelingen, Voksenafdelingen og Lokalhisto-

risk Arkiv

• Informationen:

Ekspeditionen og Katalogafdelingen

• Administrationen:

Stabsfunktion bestående af administrationen, bib-

lioteksbetjentene og rengøring

• Kultur & kommunikation:

Stabsfunktion bestående af Repromedarbejderen

og Kulturmedarbejderen

• Ledelsesgruppen på Glostrup Bibliotek:

Lederen af Publikum, lederen af Informationen og

bibliotekschefen

Arbejdet med uviklingen af organisationen er

en kontinuerlig proces, som der i sagens natur er

kraftigt fokus på i 2004.

Indholdsmæssigt

På indholdssiden skal der ske en række tiltag i

løbet af 04. Det første vi går i gang med er selv-

betjening. I første omgang arbejdes på et projekt,

Præsentation af Jens LauridsenAf bibliotekschef Jens Lauridsen, Glostrup Bibliotek, lauridsen@glostrupbib.dk

12 13

emnet politisk, men det er oplagt at emnet også

har interesse på kommunekontorer, biblioteker.

– I forhold til bibliotekssektoren generelt er jeg

optimist og det uanset udfaldet af reformen. Vi

har historisk en tradition for samarbejde. Denne

tradition er de senere år blevet aktualiseret og

accelereret, blandt andet på grund af IT-udviklin-

gen og den nye bibliotekslov. Jeg tror at denne

evne til at etablere helhedsløsninger vil bære os

godt igennem såvel den ultimative ”maksimal-

reform” som en mere behersket revision af den

amtslige- og kommunale struktur i Danmark.

Glostrup Kommune er en god, velorganiseret og

robust enhed. Kommunen ligger ekstremt centralt

med et hav af trafikforbindelser. Min borgmester,

Søren Enemark, er af den opfattelse at kommunen

godt kan klare sig selv. Samtidig mener Enemark

at borgerne i Glostrup skal have mulighed for at

give deres mening til kende i forhold til eventuelle

alternative muligheder ved en vejledende folke-

afstemning.

Set fra et biblioteksegoistisk synspunkt kan jeg

ikke være uenig med Søren Enemark. Men som

nævnt vil vi under alle omstændigheder skulle

opbygge en række samarbejdsrelationer i forhold

til andre biblioteker i den kommende tid: IT-sam-

arbejde, materialevalgs- og indkøbssamarbejde,

intensivere samarbejdet om kompetenceudvikling

m.v. Om dette samarbejde finder sted inden for

den ene eller den anden overordnede organisatori-

ske struktur, det tror jeg ikke betyder alverden.

Men igen ud fra et bibliotekssynspunkt: Jeg

ville ikke have indvendinger mod en sammen-

lægning med hverken f.eks. Albertslund eller

Brøndby.

Netværk

Kommission eller ej, så befinder vi os i et sam-

fund, der i stadig højere grad er præget af en

lang række netværk. Centralbiblioteket i Gentofte

og bibliotekerne i Frederiksborg og Københavns

Amter er nu en del af mit faglige netværk. Der

sker meget rundt omkring i vores region, så det er

enormt spændende, og jeg satser på at Glostrup

Bibliotek både skal tage og give i sammenhæn-

gen. Nu har jeg jo selv arbejdet på et centralbib-

liotek, et meget godt eet af slagsen synes jeg. Vel

ankommet til Glostrup vil jeg gerne udtrykke min

tilfredshed med at være koblet på Gentofte, der

er et af de absolut mest innovative biblioteker i

Danmark. Selvsagt er det også spændende at være

i en region med Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Biblioteksskole, Bibliotekarforbundet og

mange andre potentielle biblioteksfaglige samar-

bejdsrelationer.

Kulturchok?

• Fra NJL til Glostrup!

• fra Jylland til Københavnsområdet!

• Fra Frijsenborgskoven til stenbroen!

Mange af mine kolleger og venner var både

overraskede og bekymrede for mig da det blev

bekendt at jeg skulle til København. Der er nu

ikke grund til den store bekymring. Jeg vidste

stort set, hvad jeg gik ind til. Og jeg befinder mig

udmærket. Godt nok følte jeg mig lidt underlig,

halv ekshibitionistisk, da jeg første gang skulle

ud at løbe på gaden (!). Men det gik, for der var

mange artsfæller omkring Sct. Jørgens Sø og

Sortedamssøerne.

Og det er vel sådan det er, her er faktisk mange

artsfæller.

Hvad fremtiden bringer, ja det må tiden vise!

14 15

I maj 1924 indviedes det første folkebibliotek i

Fredensborg, inspireret af den nye bibliotekslov

fra 1920. Det skete på privat initiativ, og der blev

dannet en biblioteksforening, som med tilskud fra

staten stod for driften. Der blev desuden i løbet

af 20’erne og 30’erne åbnet små læsestuer andre

steder i kommunen bl.a. i Sletten, en del af det

nuværende Humlebæk. Bibliotekets status som

deltidsbibliotek fortsatte indtil 1967, hvor den

første faguddannede bibliotekar blev ansat.

Siden er det gået hastigt fremad og i dag findes

der to, i forhold til publikum, lige store biblioteks-

afdelinger i henholdsvis Fredensborg og Humle-

bæk. Begge biblioteker er placeret i velindrettede

og forholdsvis nyrenoverede lokaler og selvom vi,

specielt i Humlebæk, kunne ønske os mere plads,

fremstår begge biblioteker tidssvarende og ind-

bydende.

Fredensborg-Humlebæk Kommune er kendeteg-

net ved at have to lige store bysamfund med hver

ca. 10.000 indbyggere. Afstanden mellem dem er

ca. 12 km, og de offentlige transportmuligheder er

ikke optimale. Derfor har det længe været et prin-

cip, at der skulle være samme tilbud til borgerne i

begge byer – man skulle altså have mindst ”to af

hver” – skoler, rådhuse, plejehjem, idrætsanlæg,

biblioteker, osv. Af samme grund har man ikke

kunnet beslutte sig for, hvor man kunne placere

f.eks. et egentligt kulturhus eller en svømmehal,

og resultatet er, at vi ikke har nogen af delene.

Det bliver derfor spændende at se, hvad en evt.

ændret kommunestruktur fører med sig - noget

der allerede diskuteres flittigt i en kommune med

20.000 indbyggere.

Begge kommunens biblioteker er placeret cen-

tralt i forbindelse med indkøbscentre – Fredens-

borg Bibliotek på 1.600 m² og Humlebæk på 1.200

m². I begge biblioteker er der tilknyttet velfunge-

rende mødelokaler af forskellig størrelse – tre i

Fredensborg-Humlebæk BibliotekerAf bibliotekschef Lise Kann og afdelingsbibliotekar Annette Engelstoft, lika@fhkom.dk og anen@fhkom.dk

Fredensborg og to i Humlebæk. Disse lokaler er

i brug stort set hele tiden til voksenundervisning,

foreningsarrangementer, udstillinger, foredrag,

biblioteksarrangementer og diverse andre former

for mødevirksomhed, hvilket er med til at gøre

bibliotekerne til levende centre for kulturlivet i de

to byer.

Ud over den almindelige biblioteksfunktion,

har vi forskellige andre funktioner integreret i

bibliotekstilbuddet. Humlebæk Bibliotek har en

Borgerservice, som tilbyder forskellige kommunale

services. Borgerservice følger bibliotekets åbnings-

tider – bortset fra lørdag – og løser opgaver inden

for mange områder bl.a. skat, pension, sygesik-

ring, folkeregister, boligstøtte, samt diverse infor-

mations- og vejledningsopgaver inden for området

offentlig information. Siden åbningen i 2001 er

efterspørgslen steget gevaldigt på denne service,

og de to medarbejdere er nu en del af bibliote-

kets normering og indgår som en naturlig del af

bibliotekets personale. Vi arbejder med yderligere

at integrere arbejdsopgaver mellem bibliotek og

Borgerservice, f.eks. er ansvaret for Humlebæk

Biblioteks ForbrugerINFO placeret i Borgerservice.

På Fredensborg Bibliotek findes hovedafde-

lingen af kommunens Lokalhistoriske arkiv, som

indsamler og registrerer alt materiale, som kan

give indblik i kommunens historie. Åbningstiden

følger bibliotekets, og arkivet er betjent af særligt

arkivpersonale en stor del af åbningstiden. Resten

af åbningstiden betjenes det af de vagthavende

bibliotekarer. I Humlebæk Bibliotek haves lokal-

historisk materiale specielt om Humlebæk Sogn.

På Fredensborg Bibliotek findes også et For-

eningsværksted, som igennem mange år har været

benyttet til trykning af forskelligt foreningsma-

teriale. Dette tilbud bliver desværre lukket fra

sommeren 2004 på grund af besparelser. Der har

gennem det seneste par år været en nedgang i

14

14 15

efterspørgslen, efterhånden som foreningerne gør

brug af ny teknologi.

I Fredensborg er al intern service (indkøbs- og

katalogafdeling, administration, it, teknisk service)

placeret. Dog er selve driften af bibliotekssystemet

outsourcet til CSC, hvilket har givet besparelser,

men også luft til at gå i gang med hjemmeside,

netarbejde, pc-vedligeholdelse m.m., og det er

ikke tanken, at vi igen skal have egen server.

De to biblioteker har hver åbent 30 timer om

ugen fordelt på ugens første 6 dage med såvel

formiddags- som aftenåbningstider. Vi er i alt 31

ansatte (23 årsværk), heraf 11 bibliotekarer, heraf

en i Borgerservice og en i Lokalhistorisk Arkiv.

Begge biblioteker er ét-rumsbiblioteker med

adgang til avislæsesal fra om morgenen uanset

bibliotekets øvrige åbningstider – et tilbud, der

benyttes flittigt og helt uden problemer på trods

af, at aviserne er fremlagt uden opsyn.

Bibliotekerne har arbejdet ihærdigt på at

opfylde lovens krav om ligeværdighed mellem

materialer og har siden 1996 indkøbt ”nye

medier”. Kultur- og Erhvervsudvalget, som har

bibliotekerne som sit største resortområde, har

hele vejen støttet denne udvikling, og vi har fra

2000 fået det fulde bloktilskud og dermed fået

mulighed for at understøtte denne udvikling. Da

vi samtidig har været ude for besparelsesrunder

hvert år, har det dog ikke givet meget større købe-

kraft. Vi har i samme periode med udgangspunkt

i de ”øgede midler” startet en begrænset arrange-

mentsvirksomhed og etableret it-kurser for bru-

gerne, et tilbud, som har vist sig at være en stor

succes.

Vi har endvidere etableret egen hjemmeside, et

tiltag, som har fået stor bevågenhed og interesse.

Vi har netop i februar 2004 taget anden generation

af hjemmesiden www.fredhumbib.dk i brug. Den

vil forhåbentlig imødekomme de ønsker om for-

bedringer, vi gennem de seneste år har registreret.

Vi har som mange andre biblioteker tilbud om

en Hjemmelåner-ordning for ældre og handicap-

pede, hvor der bringes materialer ud én gang om

måneden til ca. 70 brugere. Efter samme model

har vi etableret en Dagpleje-ordning, hvor bogpo-

ser bringes ud til kommunens ca. 60 dagplejere

3 gange årligt. De nyeste skud på stammen af

udadvendt virksomhed er etablering af to Børne-

havebiblioteker i februar 2004 og etablering af en

lydavis fra marts 2004 med forventet 60 brugere.

Endelig har vi et intensivt samarbejde med sko-

lebibliotekerne. Bibliotekets katalogafdeling står

for indkøb og registrering af de fleste materialer

til kommunens 6 skolebiblioteker, incl. kontering

og betaling, og biblioteket kører én gang ugentligt

mellem skolerne. Desuden har kommunens sko-

lebibliotekskonsulent kontortid på Fredensborg

Bibliotek et par dage om ugen. Der foreligger

i modsætning til i mange andre kommuner en

byrådsvedtaget samarbejdsaftale mellem folke-

og skolebibliotekerne, som er en stor styrke i sam-

arbejdet.

Ud over de almindelige løbende opgaver står

vi i 2004 over for en større biblioteksanalyse, der

skal undersøge, om der kan ske en udvidelse af

skolesamarbejdet, og om selvbetjening kan øge

borgerservicen med f.eks. udvidede åbningstider.

Analysen skal være færdig til sommer, så den kan

indgå i de budgetmæssige overvejelser for budget

2005.

Voksenudlån Humlebæk Bibliotek

15

16 17

Udviklingsstrategien kan inddeles i seks fokusom-

råder:

Netbibliotekerne

Driften af Musikbibliotek.dk og Spørg Olivia er

sikret gennem centralbibliotekskontrakten. Begge

netbiblioteker løftes i et netværk med mange bib-

lioteker og andre samarbejdsparter involveret. Der

er således sikret en økonomi til at frikøbe resurser

til redaktionsgruppearbejde og til at holde fælles

kompetenceudviklingsmøder for alle leverandø-

rer i netværket. I 2004 deltager f.eks. Allerød,

Gladsaxe og Herlev i redaktionen af mindst et af

de to netbiblioteker på disse vilkår. Læs mere om

planerne for de to netbiblioteker i kontrakten på

centralbibliotekets hjemmeside.

Musikbibliotek.dk har yderlige modtaget et

tilskud fra Udviklingspuljen til nydesign af hjem-

mesiden. Mere om dette i et kommende nummer

af Bib*Forum.

Centralbiblioteket deltager desuden i redaktio-

nen af Litteratursiden og FNG, samt som almin-

delige leverandør til bl.a. Biblioteksvagten og

DOTBOT.

Efter 4-5 intense udviklingsår er billedet af

Netbiblioteker ved at være komplet: Informati-

onstjenesten (Biblioteksvagten og Spørg Olivia),

Musikområdet (Musikbibliotek.dk), Litteraturom-

rådet (Litteratursiden), Referenceområdet (FNG

og DOTBOT), Uddannelsesområdet (SkrivOp-

gave), Børnebiblioteksområdet (DOTBOT og Spørg

Olivia) og det Lokalhistoriske område (F.eks.

Danske Billeder og Noks). For ikke at nævne

bibliotek.dk og de lokale bibliotekshjemmesider.

Netbibliotekerne udgør således tilsammen en

palet, der emnemæssigt ligger tæt op ad indholdet

i det fysiske bibliotek.

De nærmeste år vil derfor først og fremmest gå

med at videreudvikle og kvalitetssikre de nuvæ-

What’s up doc? - CB udviklingsprojekterAf udviklingschef John Nørskov Hansen, Gentofte Bibliotekerne, jnh@gentofte.bibnet.dk

rende netbiblioteker herunder at få dem til tekno-

logisk og indholdsmæssigt at spille sammen, så

produktionen af indhold bliver mindre resursekræ-

vende og borgerne får et mere sammenhængende

Netbibliotek.

Nye medieformer

Elektroniske Tekstlicenser og ikke mindst anven-

delsen af dem er fortsat i fokus, og nye mediefor-

mer som musik- og filmfiler vil snart blive aktuelle

i bibliotekerne. Centralbiblioteket forventer i 2004,

at kunne tilbyde on-line musik fra Phonofile,

ligesom film og musikvideoer vil blive aktuelle

on-line i bibliotekerne i løbet af få år. De nye

medieformer udfordrer i høj grad den traditionelle

biblioteksbenyttelse, især da man kan forvente, at

borgerne i stigende grad vil få adgang til materia-

let hjemmefra. For hvad er bibliotekets opgaver

og funktioner, når materialet ikke længere er en

fysisk enhed og borgerne ikke nødvendigvis skal

komme på biblioteket for at låne det?

Informationskompetence og Borgerlæring

Nøglebegreber i alle biblioteker og biblioteksty-

per. Den informationskompetente borger er et af

indsatsområder i den nationale kompetenceudvik-

ling. I netværksområde 1 vil der blive gennemført

workshops og kurser inden for området. Desuden

er Gentofte projektleder på to større projekter

med Informationskompetence som tema. Det ene

”Læring og Viden” er et fælles projekt mellem bib-

lioteker og skoler i Gentofte Kommune, hvor børns

informationskompetence er omdrejningspunkt for

en kobling mellem det virtuelle og fysiske lærings-

(skole), videns- (bibliotek) og kommunikations-

miljø (Børn, lærere, bibliotek, skole, omverdenen).

Det andet er en analyse og kortlægning af Infor-

mationskompetence i Nordisk regi som grundlag

for en konference om fælles standarder i Norden

16 17

på dette område. I den forbindelse har vi kortlagt,

hvilke initiativer der allerede er i gang i central-

biblioteksområdet – og det er mange. Denne del

af kortlægningen får Erfa-gruppen for Informati-

ons-kompetence som grundlag for deres videre

arbejde.

Derudover er Centralbiblioteket i samarbejde

med Danmarks Biblioteksskole i gang med at

projektmodne et projekt henvendt mod fagfolk

og andre interesserede med fokus på det virtuelle

informationshåndbog under arbejdstitlen Informa-

tionsatlas.

Kompetence- og metodeudvikling

Et af centralbibliotekets væsentlige udviklingsom-

råder er udvikling af metoder til f.eks. at analy-

sere arbejdsgange, nye formidlingsmetoder samt

metoder der f.eks. kan understøtte bibliotekernes

interne videndeling og faglige opkvalificering. Det

gælder Benchbib projekterne og de nye aktivite-

ter, der er beskrevet i centralbibliotekskontrakten

f.eks. metode til Intern Træner og ”hvordan bliver

man en god formidler”. Metoderne skal udvikles

og tilpasses så alle biblioteker kan anvende dem,

og skal naturligvis suppleres med ”rekvirerede

metoder” som f.eks. mindre resursekrævende

arbejdsgangsanalyser og lignende.

Børne- og Unge området

Udvikling af børnebiblioteksområdet er indskre-

vet som resultatkrav i centralbibliotekskontrakten

på baggrund af drøftelser med bibliotekerne og

bibliotekslederne i Københavns og Frederiksborg

Amter. Aktuelle emner i udviklingen er: Nye

formidlingsformer, Børnebiblioteket som kulturelt

rum og mødested, Børnebiblioteket som informa-

tions- og videncenter, Det offensive, opsøgende og

samarbejdende børnebibliotek samt nye roller og

kompetencer i børnebiblioteket.

Udviklingen skal foregå i tæt dialog mellem

bibliotekerne i området, og projekterne skal have

en form og karakter, der gør at så mange som

muligt kan involvere sig. I forlængelse af dette er

der som en del af Det faglige Netværk etableret en

ad-hoc med fokus på biblioteksbetjening af Unge.

Netværk og produktionsfællesskaber

Der har i snart mange år været tradition i biblio-

tekerne for at arbejde i netværk – og det er er

yderligere aktualiseret i forbindelse med netbib-

liotekerne. Der er i løbet af de sidste år udviklet

en række virtuelle værktøjer rettet mod bibliot-

ekspersonalet – Musikbibliotekarernes Toolbox

er det første eksempel på dette. Netværket er her

nærmere et produktionsfællesskab, hvor data og

viden produceres ind i et fælles Intranet. Mange

andre områder arbejder også med toolboxtanken

f.eks. i Underviserens toolbox og Dotbot. Der

skal således produceres data til mange forskellige

toolboxe og bibliotekspersonalet skal orientere sig

lige så mange forskellige steder for at få den nød-

vendige viden. Det skal og kan gøres mere enkelt.

Der er to projekter undervejs, som skal medvirke

til dette.Det ene er ”Netbibliotekerne – min per-

sonlige netservice” der skal etablere en infrastruk-

tur, der gør det muligt at udnytte webservices på

kryds og tværs af de netmiljøer, de er produceret

i. Det andet er Centralbibliotek.dk der samler alle

toolboxaktiviteter i et produktionsfællesskab og

udnytter den infrastruktur, der udvikles i Netbib-

liotekerne til at systematisere dataindholdet i en

grafisk fremvisning tilpasset det enkelte biblioteks

behov.

Ovenstående er en kort gennemgang af cen-

tralbibliotekets udviklingsområder. Andre aktuelle

emner er f.eks. Læselystkampagne og struktur-

kommissionens forsalg. To helt forskellige mener,

der på hver sin måde vil spille en væsentlig rolle

for centralbibliotekets fokus det kommende år.

18 19

Fredag den 2. januar 2004 var første arbejdsdag i

det nye år, og det var samtidig startskuddet til den

nye kørselsordning.

Et stort arbejde med EU-udbud, orienterings-

møder og arbejdsgrupper, der på landsdækkende

niveau skulle blive enige om fælles standarder

og kriterier for kørselen, var gået forud for denne

dag, og dagen var imødeset med stor spænding:

Ville lastbilen fra Hovedruten virkelig komme til

Gentofte Hovedbibliotek midt om natten, hvor

mange materialer ville den have med, hvordan

ville det fungere med de regionale kørselsordnin-

ger, kunne tidsplanerne holde…

Lastbilen fra Hovedruten kom virkelig midt om

natten, og den er punktlig fortsat med at komme

midt om natten. Med sig har den i gennemsnit ti

”halv-palle kasser” fra nær og fjern til og fra folke-

og forskningsbibliotekerne i Københavns Amt og

Frederiksborg Amt samt København og Frederiks-

berg Kommuner.

De første uger bar præg af, at bibliotekerne

havde sparet materialer sammen til den nye

kørselsordning. Materialer, der tydeligvis skulle

have været returneret med posten i sidste halvdel

af december måned, og som gjorde sit til, at vi

mildest talt blev overvældet af materialer.

Medarbejdere, der mødte om morgenen på det

tidspunkt, hvor chaufførerne sorterede Hovedru-

ten ud på de regionale ruter måtte løbe spidsrod

mellem kasser, materialer, paller og løfte-værktøj.

Det samme gentog sig om eftermiddagen, når de

regionale ruter skulle fordeles ud på Hovedruten

og de øvrige regionale ruter.

Mængderne har ændret sig en smule, men

hver eftermiddag bliver der stadig tømt 100

kasser af fra de regionale ruter. Det er kasser fra

Københavns- og Gentofteruten, som skal sorteres

til Hovedruten og henholdsvis Københavns- og

Gentofteruten. Tidsforbruget med at sortere såvel

KørselsordningenAf vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

Hovedruten som de regionale ruter beløber sig til

14 timer hver dag.

Hovedruten skal sorteres så snart, at den er

ankommet om natten. For at nå sorteringen og få

materialerne med på de regionale ruter, der kører

fra Gentofte kl. 8.00, kræver det 2 mand til sorte-

ringen.

Mængden har stabiliseret sig i forhold til de

første uger, hvor området omkring Betjentafdelin-

gen var begravet i materialer. Det er stadig enorme

mængder, der transporteres rundt via kørselsord-

ningen, men for at skabe bedre plads og bedre

arbejdsbetingelser har vi væltet nogle vægge i

Betjentafdelingen.

Vi er endnu ikke færdige med at indrette loka-

lerne til sortering og opbevaring af kasser til alle

bibliotekerne. Det er en meget pladskrævende

arbejdsopgave, da der skal være minimum en

kasse til hvert af de ca. 60 biblioteker på de to

regionale ruter. Dertil kommer, at det er et fåtal,

af disse biblioteker, der kan nøjes med en kasse.

Langt de fleste har minimum 2 kasser, og mange

har 5 kasser.

I et andet område er der nu indrettet plads til

Hovedruten, som omfatter 10 halv-paller, hver

med et anseeligt antal kasser. Hovedruten er

anbragt tæt ved garageudgangen, så det tunge

arbejde med at manøvrere rundt med pallerne

bliver minimeret så meget som muligt.

Der har været en del indkøringsvanskelighe-

der, både fordi ordningen i starten katastrofalt

manglede kasser, og fordi der var problemer med

at få bibliotekerne til at bruge den samme form

for mærkning til angivelse af, hvilket bibliotek/

knudepunkt, der skulle have materialet.

Problemet med kasserne er løst nu, men indtil

kasserne var i hus, var Hvidovre Vognmands-

forretning meget kreativ med hensyn til at låne

kasser fra andre biblioteker.

18 19

Etiketterne er heller ikke noget problem mere.

Biblioteksstyrelsen har udarbejdet en skabelon

til fremstilling af etiketter, og i vores område har

Ølstykke været hurtig til at finde en løsning, som

mange andre biblioteker har kopieret.

Ifølge planen skulle Gentofteruten køres af en

enkelt bil, men eftersom materialemængden har

været så overvældende har det været umuligt for

vognmanden at gennemføre både kørslen og sorte-

ringen inden for den aftalte tid, så derfor køres der

med to biler på denne rute.

Det har givet bibliotekerne på Gentofteruten en

usikkerhed omkring bilens ankomsttidspunkt. I

løbet af de næste 14 dage, vil der være klarhed på

dette spørgsmål.

En ting er dog de problemer, som vi i Gentofte

har haft med at få organiseret håndteringen af

de meget store mængder af materialer, der hver

dag går ind og ud af Hovedbiblioteket, en anden

ting er hvordan kørselsordningen fungerer i de to

amter og i resten af landet.

På baggrund af de mange tilbagemeldinger,

som jeg har fået og fortsat modtager, mener jeg, at

det kan formuleres med ganske få ord: Det er en

ubetinget succes.

De 3 første uger var min telefon og min mail

rødglødende af spørgsmål til kørselsordningen og

til pakning af materialerne. De spørgsmål er ebbet

ud og erstattet af forespørgsler om, hvordan man

kommer med i kørselsordningen, og hvordan man

skal forholde sig, hvis man ønsker at distribuere

plakater eller andet ad denne vej. Denne ændring i

henvendelser taler også sit eget sprog.

20 21

– CB-fonen – tlf. nr. 3948 7590 mandag – fredag

kl. 9.00–19.00 – lørdag kl. 10.00 – 14.00

Viderebestilling• Centralbiblioteket foretager ikke viderebestilling

• Centralbiblioteket giver lånsøgende bibliotek

besked, hvis materialet er bortkommet

• Lånsøgende bibliotek bestiller selv i et andet

bibliotek

Rykkere • Rykkere gennemgås i lånsøgende bibliotek inden

de sendes til centralbiblioteket

Fornyelser og annulleringer • Foretages elektronisk i centralbibliotekets web-

katalog af lånsøgende bibliotek

Hjemkaldelser• Centralbiblioteket sender hjemkaldelser elektro-

nisk til bibliotekernes mailadresse

Tidsskriftartikler • Centralbiblioteket udlåner enkeltnumre af tids-

skrifter udkommet efter 1. januar 2000

• Centralbiblioteket kopierer artikler – op til 25

sider – fra tidsskrifter udkommet før 1. januar

2000 – hvis over 25 sider udlånes hele årgangen

Kvalitetsmåling af centralbibliotekets ydelser:

• Der iværksættes undersøgelse af centralbiblio-

tekets leveringer af bestillinger og reservationer

i juni og november måned 2004

Servicedeklarationerne, som skal ses i sammen-

hæng med de retningslinier for bestilling m.m.

som Biblioteksledermødet vedtog i december

2003, vil blive publiceret på centralbibliotekets

hjemmeside.

Da centralbiblioteket i 2003 var på besøg på biblio-

tekerne i Københavns Amt og Frederiksborg Amt

var der flere biblioteker, der efterlyste vejledninger

og ensartede retningslinier for interurbanudlån

m.h.t. bestillinger, rykkere, svar m.m.

De to amter havde hver især haft forskellig

praksis, og det var et ønske fra begge amter, at vi

sammen vedtog nye retningslinier og procedurer.

På Biblioteksledermødet den 9. maj 2003 blev

det derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe,

der skulle udstikke retningslinier for hvordan cen-

tralbiblioteket skulle håndtere interurbanlån fra d.

1. januar 2004. Arbejdsgruppens anbefalinger har

dannet baggrund for centralbibliotekets servicede-

klaration for interurbanudlån, som der senest er

orienteret om på mødet d. 26. februar i erfa-grup-

pen vedr. materiale- og dokumentlevering.

Hovedtrækkene i servicedeklarationen kan ses

nedenfor:

Bestillinger• Bestillinger til centralbiblioteket foretages i

centralbibliotekets webkatalog, hvis lånsøgende

bibliotek har samsøgningsmulighed – ellers bestil-

les i Netpunkt

• Det angives i bestillingen om materialet ønskes

reserveret

• Centralbiblioteket ekspederer bestillinger hver

dag (mandag – lørdag)

• Centralbiblioteket leverer ledigt materialet inden

for 48 timer – der gives ikke svar hvis materialet

leveres

• Centralbiblioteket giver elektronisk svar vedr.

reservationsnummer inden for 24 timer

• Udlånstiden til andre biblioteker er 6 uger

Hastebestillinger• Der skrives ”haster” i bemærkningsfeltet

• Hastebestillinger kan også bestilles via hotline

CB servicedeklaration for interurban-udlånAf vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

2O

20 21

På Gentofte Bibliotekerne afsluttede vi i december

et formidlingsprojekt, der blev omtalt i december-

nummeret af På Kryds og Tværs, og som havde

til formål at sikre, tydeliggøre og forankre den

bibliotekariske faglighed, bl.a. i forbindelse med,

at materialevalget var blevet centraliseret. Vi tog

udgangspunkt i, at bibliotekarerne skal være så

ajourførte som muligt inden for bibliotekets tilbud

og ressourcer, således at deres formidling i udlåns-

situationen kan blive af så høj faglig standard som

muligt.

Indeholdt i projektforløbet var en omfattende

evaluering, og tilbagemeldingerne har været posi-

tive fra både deltagere og mødeansvarlige. Der er

ingen tvivl om, at vi skal fortsætte med at viden-

dele på den måde, som projektet har været med til

at fastlægge.

Men idet vi bevæger os uden for projektets

trygge rammer og skal have form og fokus til

at fungere i en hektisk dagligdag, skal der ske

visse justeringer af formen. Det er betegnende, at

evalueringen har vist, at det primært er ganske

praktiske og konkrete ting, der skal rettes. Vi har

f.eks. besluttet, at møderne skal holdes hver 14.

dag frem for en gang ugentligt. At møderne skal

foregå på skiftende ugedage, så alle har mulighed

for at deltage. At rene undervisningssessioner skal

gentages, da kursuslokalets rammer begrænser

antallet af deltagere og det ved færdighedskur-

ser er vigtigt, at alle deltagerne har mulighed for

”hands-on” og selv at afprøve teorien ved egen pc.

For at få den videre planlægning på skinner, er der

blevet nedsat en 3- mandsgruppe, der har tilret-

telagt formidlingsmøderne for det næste halve

år. For at sikre fremtidig kontinuitet, kommer det

sidste møde i hvert halvår til at indeholde forslag

til møder i det kommende halvår, og der aftales en

overdragelsesforretning, når en ny gruppe træder

til, så de praktiske gøremål og huskelister overdra-

ges til den nye gruppe.

Projektformen er glimrende til at få konkretise-

ret formål, målgrupper, forløb og succeskriterier.

Har man fokus på projektophør og -overgang, kan

man sikre, at erfaringerne fra et projekt overfø-

res til drift så gnidningsløst som muligt. Så den

energi, der er opbygget i projektfasen ikke tabes,

når dagligdagen sætter ind.

Vi er blevet – og vil fortsat blive – klogere.

Videndeling er ikke en proces, der stopper, blot

fordi et projekt har fundet sin afslutning.

Entusiasmen er usvækket, og det har ikke

været svært at fi nde engagerede mødeledere, der

er parate til at dele ud af deres ekspertise. I det

næste halve år har vi alle mulighed for f.eks. at

blive klogere på børne- og ungdomsfi lm; blive

inspireret af to krimi-læsende og -elskende kol-

leger; få diskuteret, hvor langt vi går i ekspedition

af juridiske spørgsmål; blive bedre til at ekspedere

i statistik og komme ud i hjørnerne på bibliotekets

nye bibliotekssystem.

Som noget nyt tager vi på hvert møde fat i,

hvad der er kommet af vigtige titler i de sidste

fjorten dage. En slags mundtlig opslagstavle, hvor

gule ”post-it-sedler” gør os opmærksomme på

de fem til syv titler, vi med stor sandsynlighed

vil blive spurgt om på vagten. Hvad enten det er

titler, der er fyrtårne i det litterære landskab, eller

titler, der bliver masse-omtalt i medierne.

På Gentofte Bibliotekerne afsluttede vi i december

et formidlingsprojekt, der blev omtalt i december-

nummeret af På Kryds og Tværs, og som havde

Formidling og

bibliotekariskfaglighed

år. For at sikre fremtidig kontinuitet, kommer det

sidste møde i hvert halvår til at indeholde forslag

til møder i det kommende halvår, og der aftales en

Af projektleder Sanne Caft, sca@gentofte.bibnet.dk

22 23

Gentofte Centralbibliotek gennemfører i 2004 tre

benchbibprojekter for områdets biblioteker. Bench-

bibprojekterne blev drøftet og udvalgt på biblio-

teksledermødet d. 9. januar 2004.

Automatisering af kassationer - arbejdsgangs-analyse af kassationsprocessen og kassations-politiker. I projektet sættes fokus på kortlægning

og analyse af kassationsarbejdsgange, udvikling

af automatiske og rationelle kassationsprocesser

samt på at opstille kassationskriterier og formulere

kassationsprofiler. Projekt har deltagelse af Helsin-

gør og Gentofte og afvikles i foråret 2004.

Fremfindingsprocedurer for webbestillinger fra egne lånere og fjernlånere. I projektet kan der

sættes fokus på arbejdsgangene i fremfindingen,

tidsanvendelse samt procedurer for materialer, der

ikke kan findes. Projektet har deltagelse af Fre-

Benchbib-projekter i 2OO4Af Mads Gaml, magl@gentofte.bibnet.dk, og Ole O. Jensen, ooj@gentofte.bibnet.dk

densborg Humlebæk, Hillerød, Værløse og Gen-

tofte og afvikles i efteråret 2004.

Materialets vej fra valg til hylde. Projektet kan

sætte fokus på elektronisk materialevalg, nye

materialer, parallelle arbejdsgange, hurtigere klar-

gøring og elektronisk dokumenthåndtering. Pro-

jektet har deltagelse af Nivå og Allerød og afvikles

i efteråret 2004.

Projektet Materialets vej fra valg til hylde gen-

nemføres til efteråret selvom, det ”kun” har

deltagelse af to biblioteker. Hvis der er opstået

fornyet interesse, er det muligt at deltage i pro-

jektet. Bibliotekslederne modtager en mail herom

inden sommerferien. Men skulle der allerede nu

være interesse for deltagelse i dette projekt er I

selvfølgelig velkommen til at give besked herom

til ovennævnte.

22 23

BIB•LAB

I alt har 224 bibliotekskolleger fra centralbiblio-

teksområdet tilmeldt sig BIB•LAB-kurserne for

foråret 2004 heraf enkelte fra Københavns og

Frederiksberg kommuner. Alle kursusemner

gennemføres, enkelte suppleringskurser aflyses

dog.

Topscorer er de håndværksmæssige søgekurser

som f.eks. ”Bliv dus med den offentlige infor-

mation på nettet” og ”Licenser – at arbejde med

databaser i praksis” samt kombinationskurserne,

der omfatter både online og bogligt materiale

bl.a. ”Grundkursus i dansk lov og ret” og ”Dansk

statistik”.

Alle ansøgere har 1. marts fået besked vedrø-

rende deltagelse i de enkelte kurser. Første kursus

afholdes 16. marts og det sidste den 17. juni.

Planlægningen af efterårets BIB•LAB kurser og

temadage er i fuld gang. Det nye katalog udsendes

allerede i maj måned for at imødekomme et ønske

fra bibliotekerne om at få længere frist til at over-

veje og planlægge kursustilmeldingerne.

Velkommen til forårets kurser.

BIB•LABKompetenceudvikling for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalg: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne(ansvarshavende redaktør)

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Bibliotek

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne

Ole O. Jensen, Gentofte Bibliotekerne

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne

Næste nummer udkommer juni 2004.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219