Bib forum for bibliotekerne i Frederiksborg Amt og Københavns Amt

Læselyst i København og Frederiksborg amt

Læseskuret i Værløse

Den Gode Læser – et fyrtårn i læselystkampagnen

Fremtidens børnebibliotek - samarbejdsprojekter i regionen

Koordinering af H.C. Andersen-året i Frederiksborg Amt

BLIK - Græsted Bibliotek

Kombibibliotek i Dyssegård

Bibliotekerne og de unge – vil de os og vil vi dem?

Samarbejde med gymnasierne

Nyheder skal ses på Glostrup Bibliotek

1O gode råd ved fjernlånsbestilling

Delete all – eller?

Genbrug i Ballerup

Vallensbæk Bibliotek - en præsentation Oktober 2OO4

2 3

Børnebiblioteket er tema for dette nummer

Prøv at gå ind på et børnebibliotek i dag, tag et

godt kig, luk så øjnene og tænk på et børnebiblio-

tek du så for 20 år siden.

Mange børnebiblioteker er i dag indrettet helt

anderledes end for 20 år siden, men i mindst lige

så mange børnebiblioteker vil det kun være farven

på reolerne og de nye medier, som har ændret

sig. Samtidig har rigtig mange børnebibliotekarer

arbejdet med udviklingen af børnekulturen og

kommunikation med børnene på nettet.

Bibliotekslederne har med udgangspunkt i

ovenstående tendenser besluttet at sætte fokus på

udviklingen af børnebiblioteket, og i løbet af 2005

vil der blive arbejdet i forskellige projekter, hvor

bibliotekerne vil samarbejde om udviklingen af

fremtidens børnebibliotek. De 3 temaer omhandler

henholdsvis børnebiblioteket som lokalt kulturelt

omdrejningspunkt, formidlingen af materialer

samt koordineringen mellem det virtuelle og det

fysiske børnebibliotek.

I første omgang har bibliotekslederne drøftet

de 3 forslag og adskillige biblioteker har allerede

meldt positivt tilbage om deltagelse i ét af de 3

projekter. Men det er slet ikke det eneste område,

hvor der sker noget på børnebiblioteksfronten.

Læselysten har grebet bibliotekerne i Køben-

havn og Frederiksborg Amt, og i en oversigtsar-

tikel omtales kort de mange aktiviteter. Værløses

læseskur og Gentoftes kombination af læserdyst

og quiz beskrives i hver sin artikel.

Også de nyeste kombibiblioteker i Græsted og

Dyssegård præsenteres samt en temadag om betje-

ning af unge.

Bibliotekerne og strukturreformen

Strukturreformen fylder efterhånden rigtig meget

i kommunerne og fra KL modtages næsten dagligt

oplæg med anbefalinger om Projektorganisering,

BIBforumAf kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.bibnet.dk

Kommunikation, Økonomi, Personalejura og

meget mere.

Med sammenlægningen af kommunerne vil vi

på biblioteksområdet opleve, at vi har for mange

hovedbiblioteker (ligesom der er for mange råd-

huse) og måske også alt for mange små filialer.

Men samtidig vil vi sandsynligvis også opleve, at

med centraliseringen i kommunerne vil der ikke

være et mindre ønske, end vi kender i dag, om at

bevare de små samfund, som måske så bliver lidt

større.

Et bibliotek behøver jo ikke være et hus, hvor

der kun er bibliotek. Tværtimod kan bibliotekerne

blive det kit, der skaber sammenhæng i lokal-

samfundet. Bibliotekerne er åbne offentlige rum

– et 3. sted mellem hjem og arbejdet – og denne

funktion kan udbygges i et samarbejde med andre

lokale aktører.

Alt efter hvad der lokalt giver bedst mening,

kan biblioteket samarbejde med eller integreres

med en biograf, et museum, et arkiv, et medbor-

gerhus, en skole, et idrætsanlæg eller biblioteket

kan udvide sin funktion som kulturhus eller i

et samarbejde med det nye rådhus varetage den

kommunale information og sagsbehandling.

Bibliotekernes mulighed for en nydefinering

af opgaverne i forbindelse med strukturreformen

er således talrige. Idéen er at tage bibliotekernes

formål som understøttende for demokrati, uddan-

nelse og kulturel aktivitet dybt alvorligt og analy-

sere, hvad dette formål desuden indebærer i form

af at behandle borgerne ens og med en kort magt-

distance. Borgernes opfattelse af bibliotekerne og

bibliotekernes selvforståelse som åbne, neutrale

steder kan være det kit, som skaber sammenhæn-

gen i de enkelte lokale samfund.

De konkrete løsninger i de enkelte bysamfund

vil være meget forskellige fra sted til sted og

afhænge af de lokale ønsker og muligheder.

KL’s trafiktælling i folkebibliotekerne

I foråret 2004 har KL med støtte fra Bibliotekssty-

relsens Udviklingspulje gennemført en trafiktæl-

ling af 3000 biblioteksbrugere på 21 biblioteker for

at belyse biblioteksbrugernes adfærd og opholds-

tid. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det

faktum, at antallet af besøgende stiger, samtidig

med at antal udlån og antal lånere stagnerer eller

falder. Spørgsmålet er, hvad de så foretager sig på

biblioteket.

Undersøgelsen viser at den gennemsnitlige

opholdstid på et bibliotek er på omkring 20 minut-

ter. En betragtelig del af bibliotekernes brugere

klarer deres besøg på 10-20 minutter mens en

mindre gruppe opholder sig på biblioteket i flere

timer, og denne gruppe er især PC-brugere og avis-

og tidsskriftslæserne. Generelt opholder besøgende

sig i længere tid på biblioteket end lånere.

En stor gruppe af brugere klarer deres besøg på

10 minutter og det er tydeligt at man kan nå rigtig

meget på 10 minutter, hvis man ved, hvad man

kommer efter. Det er helt almindeligt at se biblio-

teksbrugere finde 2-3 materialer på 5-10 minutter.

Omvendt låner brugere der opholder sig på biblio-

teket i længere tid generelt flere materialer. PC-

brugere opholder sig på bibliotekerne i længere tid

og har ofte ikke kontakt med personalet.

Om brugernes adfærd på bibliotekerne siger

undersøgelsen. ”Generelt må man sige, at bru-

gerne har noget for, når de er på biblioteket. De

er helt overvejende virksomme og det præger

stemningen at alle er i gang med noget.” Generelt

optræder biblioteksbrugerne hjemmevant på bib-

lioteket, alle aldre mestrer selvbetjeningen og der

er langt mellem brugere, som opfører sig usikkert

og famlende.

Af undersøgelsen fremgår det også, at bibliote-

ket kender sine brugere, og i undersøgelsen er det

refereret, at personalet kan adressere en bruger

med ”Materialerne fra hovedbiblioteket er allerede

kommet til dig”, og brugeren kan kontakte perso-

nalet med spørgsmålet ”Er min mand her?”

Sandsynligvis vil mange andre end jeg nikke

genkendende til overstående karakteristik af biblio-

tekernes brugere, men det er nu ret interessant at

læse, at vores generelle opfattelse af virkeligheden

faktisk også kan dokumenteres.

For interesserede kan undersøgelsen læses i sin

helhed på www.kl.dk/trafiktælling

Lidt af hvert

Inden for de sidste måneder er der åbnet ikke

mindre end 3 nyrenoverede hovedbiblioteker i

regionen, Brøndbyvester, Frederiksberg og Alberts-

lund og til februar følger Lyngby efter. Det er

yderst glædeligt, at kommunerne prioriterer deres

biblioteker og fører dem up to date.

På nuværende tidspunkt er alle vist klar over,

at Århus Kommunes Biblioteker har modtaget

en meget flot pris fra Bill & Melinda Gates Foun-

dation. I bedømmelsen er der lagt vægt på

ansøgerens bestræbelser på at gøre teknologi frit

tilgængelig for borgere, lære borgere og personale

at benytte teknologi og gøre en indsats i forhold til

ressourcefattige samfundsgrupper. Det er en flot

anerkendelse af ÅKB’s store indsats og der er al

mulig grund til at ønske til lykke.

På Biblioteksledermødet i september præsente-

rede ad hoc gruppen vedrørende materialevalgs-

systemer deres rapport. Parallelt med dette arbejde

er der arbejdet med automatisk kassation i et

benchbib projekt og forslagene herfra er nu ind-

arbejdet i kravene til materialevalgssystemerne,

således at de ikke alene kan håndtere materiale-

valget men også kassationer. Udviklingshorisonten

er ca. 1 års tid, og når systemerne bliver indført

i bibliotekerne vil det medføre store ændringer i

organisationen og i tilrettelæggelsen af arbejds-

gange.

4 5

Der resterer stadig et mindre beløb til indkøb af

særlige bøger, som den enkelte børnehave har

brug for til deres fokusområder. Børnehaverne

har fremstillet fine lånerkort til børnene, og alle er

glade for at bruge børnehavebiblioteket til læsning

på stedet og til hjemlån af bøgerne. Desuden er

der arrangeret et bogvogterkursus, et bogværk-

sted, og til slut skal børnehavebørnene vælge årets

bedste billedbog.

Også Farum Bibliotek har igangsat 2 børnehave-

biblioteker, med bl.a. det formål at gøre biblio-

teket synligt også for borgere, der ikke normalt

benytter biblioteket. Biblioteket har sammen med

Talehuset i Farum, udarbejdet en folder: ”Giv

barnet sprog - Læs en bog”, som er uddelt til alle

0-6 årige børn i dagtilbud.

Rødovre Bibliotek har ligeledes oprettet et børne-

havebibliotek i børnehaven Mælkevejen.

Meningen med børnehavebiblioteket er at gøre

litteraturen til en del af børnenes hverdagsliv i

børnehaven og at skabe et kreativt og udviklende

læsemiljø. Der har været koncerter og arrange-

menter, hvor sang og musik har været med til at

formidle litteraturen.

Vesterbro bibliotek har et samarbejde med en

lokal børnehave, som har fået et børnehavebib-

liotek. Seks gange inden for et år får de besøg af

biblioteket og får udleveret ca. 70-100 børnebø-

ger. Ved besøgene fortæller bibliotekarerne, altid

en historie ud fra en stor billedbog, så børnene

kan følge med i hvad dér sker rent billedmæssigt.

Senere skal børnehaven på besøg på biblioteket.

Albertslund Bibliotek har modtaget 60.000 kr.

fra projekt Læselyst, og er i gang med at indrette

8 børnehaver med bibliotekshjørner/læsekroge,

Kulturministeriets store kampagne, som skal

styrke børns læselyst, har også sat sine spor i

København og Frederiksborgs amt. Læselyst-kam-

pagnen, har til formål at inspirere børn til at læse

og opleve bøgernes forunderlige verden.

Kulturminister Brian Mikkelsen besluttede i

maj 2004 at øge sin bevilling til kampagnen. Den

blev oprindelig lanceret med fem mio. kr. og kul-

turministeren har nu bevilget ekstra 3,5 mio. kr.

så læselyst er sikret fortsættelse ind i 2005. Tre nye

pejlemærker vil i det kommende år få stor betyd-

ning: Den gode oplevelse, den gode bog og den

gode læser.

Der er landet over, gang i mange forskellige

store og små projekter. Via en rundspørge til de to

amters børnebiblioteker, vil vi her prøve at give et

billede af, hvilke projekter og tiltag der er i gang

lige nu.

I Værløse er det projekt LÆSESKURET, der er i

fokus og projektet er beskrevet i en af de følgende

artikler.

I Glostrup er der nedsat 4 grupper, som skal

komme med forslag til læselystprojekter for hen-

holdsvis de 0-6-årige, 6-9-årige, 9-12-årige og

12-15-årige. Der er sendt ansøgninger af sted på

projekter for de fleste af grupperne. For de 6-9-

årige og 12-15-årige er midlerne også bevilget. Det

drejer sig om tværfaglige samarbejder omkring

nominering af “den bedste oplæsningsbog” for

aldersgruppen samt et “filmatiseringsforløb” for 8.

klasserne med efterfølgende galla-arrangement.

Herlev Bibliotekerne har i lighed med en lang

række andre biblioteker, fokus på børnehavebib-

lioteker. Der er etableret inspirerende læsemiljøer

og børnehavebiblioteker med hjemlån i de tre

børnehaver. Der er indkøbt ca. 200 bøger til hver.

Læselyst i København og Frederiksborg amtAf afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne, losi@gentofte.bibnet.dk

således at bøgerne kan være med til at danne et

fælles værdigrundlag for børn. Personalet i de 8

institutioner har tidligere været til et opstartsar-

rangement, hvor Josefine Ottesen fortalte. Flere er

i gang med at indrette rum til læsning og fordy-

belse, og Albertslund mener, at de gennem projek-

tet har fået sat så meget fokus på højtlæsningen

og det at skabe rum til fordybelse, at det har sat

gang i mange ting ude i de enkelte institutioner.

Sydhavnens Bibliotek skal hver 2. måned levere

børnebøger til de 4 børnehaver, der samarbejdes

med. Institutionerne tilbydes besøg af den lokale

børnebibliotekar, der præsenterer bøgerne. Der-

udover inviteres børn og pædagoger til et særligt

litterært arrangement på biblioteket. I alle fire

institutioner indrettes et læserum/læseområde.

Det hele afsluttes med, at børnehaverne inviteres

til at fremstille en bog.

Som en pendant til børnehavebibliotekerne star-

tede Allerød Bibliotek i september 2003 et dagple-

jebibliotek i en dagplejegruppes legestue. Rummet

er indrettet og udsmykket som et meget specielt

og hyggeligt bibliotek. I udformningen og udsmyk-

ningen af rummet har biblioteket især fokuseret

på teorierne om de mange intelligenser.

Bibliotekshuset på Amager deltager i læselyst

med Projektet ” Karavanerim”. Børn skal arbejde

med rytmer, rim og billeder. Deltagerne er 5 lokale

børnehaver. Det er beregnet til de ældste børne-

havebørn, som har brug for ekstra stimulering af

sproget. Forløbet vil bestå af værkstedsbesøg på

biblioteket, med en rytmepædagog, en forfatter og

en illustrator. Til sidst samles det hele til en bog,

der præsenteres ved en fernisering på børnebiblio-

teket.

Flere biblioteker har meldt tilbage, at de på egen

hånd laver tiltag, der skal støtte børns læselyst.

Fx Hillerød Bibliotek, der har en stor læsekonkur-

rence i juli måned. I år var der over 60 deltagere

og det var en stor succes. Børnene skal fortælle

lidt om de bøger de har læst. Børnene skal læse

bøger der svarer til deres niveau. I Hvidovre

planlægges der en læseklub - Læsekræs - for børn

over 9 år på Frihedens bibliotek. De har mange

læselystne børn, der har deltaget i deres sommer-

læsekonkurrencer.

Tingbjerg Bibliotek har i sommerferien også haft

en læsekonkurrence. Startskuddet på konkur-

rencen et arrangement med Carl Quist Møller og

hans løgnehistorier. Der var 53 børn der tilmeldte

sig konkurrencen. Biblioteket havde indrettet et

særligt læsekonkurrencehjørne, så børnene kunne

se, at der foregik noget særligt på biblioteket. Alle

børn, der havde læst mindst 4 bøger fik en særlig

invitation med posten til en Læsekonkurrence-fest.

En meget vellykket afslutning på en meget vellyk-

ket læsekampagne, hvor 40 børn på 60 dage havde

læst 19.523 sider.

”De fem på nye eventyr” er Slangerup Bibliotek,

der sammen med Hundested, Skævinge, Skibby

og Jægerspris biblioteker, er gået sammen om at

udarbejde et idekatalog over formidling af skønlit-

teratur til børn.

På Gentofte Bibliotekerne er det læserdyst og

quiz, der er i centrum. Se mere i projektleder

Susanne Kiers artikel i dette nr. af BIBforum.

I Søllerød er det Fortællestafetten med Fortæl-

leposer til udlån i daginstitutionerne og Fortæl-

lerygsække til forældrelån, der er i fokus. På tværs

af arbejdsområder og faggrupper er Søllerød gået

sammen om at udvikle et fortælleprojekt. Mål-

gruppen er børn i daginstitutioner i alderen 3-6

år og deres forældre og institutioner og personer,

som arbejder med aldersgruppen.

Så det er vist ganske tydeligt, ud fra alle disse pro-

jekter, at Kulturministeriets Læselyst kampagne,

har sat sine spor i vores to amter. Tak til børnebib-

liotekerne for hjælpen med alle oplysningerne om

”den lokale” Læselyst.

6 7

Projektgruppen planlagde indretningen af

Læseskuret, og vi aftalte med alle deltagende

institutioner, at hver skulle lave 2 puder samt en

oplevelseskasse til Læseskuret.

Vi to bibliotekarer besøgte herefter alle 15 dag-

institutioner for at se på placering af Læseskuret.

Det viste sig at et stik på 380 volt til at få strøm til

opvarmning og lys blev lidt af et problem rundt

i institutionerne, det er så løst de fleste steder på

nuværende tidspunkt. Men ellers snakkede Nina

og jeg med dem om, hvad de ville med Læse-

skuret og hvilke materialer, vi skulle sende ud til

dem. Mange valgte ”Den gode historie” eller even-

tyr, men en del ønskede også mere projektoriente-

rede emner. De fleste institutioner har Læseskuret

i 14 dage, men omkring ferierne er tiden udvidet.

Her efter sommerferien har Læseskuret besøgt

8 daginstitutioner. Den køres fra den ene insti-

tution til den anden institution af Søgården, det

trækker den rundt med traktor, og det er ikke

lige let at få bugseret den store vogn på plads på

legepladser, eller hvor den nu skal opstilles. Men

festligt er det, børnene modtager Læseskuret med

flag, og der er ofte også boller eller is ved mod-

tagelsen.

Jeg eller Nina Rise besøger hver institution én

gang og læser.

Når jeg kommer til institutionen, starter jeg med

at åbne Læseskuret, tage skodderne fra samt

ordne de mange puder på madrassen, så der ser

hyggeligt og indbydende ud. Herefter henter jeg

den første gruppe børn i institutionen, heldigvis

har pædagogerne ofte delt børnene op i hold, så

jeg hurtigt kan komme i gang med at læse. Jeg kan

Læseskuret blev indviet med en stor festlighed

foran Værløse Bibliotek den 23. marts 2004. Det

startede med en ansøgning til Biblioteksstyrelsen

under Kulturministeriets Læselystkampagne i maj

2003 fra Værløse Bibliotekerne på 33.500 kr.

Efter en positiv svar i juni 2003 indkaldte Nina

Rise, bibliotekar, Ingrid Barsballe, børnekultur-

konsulent og undertegnede daginstitutioner til et

møde i september.

Hele ideen med projekt Læseskur var at skabe et

fysisk rum til højtlæsning og fortælling – et for-

dybelsesrum – til Værløse kommunes daginstitu-

tioner.

Hurtigt fik vi tilbagemelding fra 15 daginsti-

tutioner, der var meget interesseret i projektet,

og på mødet i september blev der nedsat en

projektgruppe, der udover os to fra biblioteket

og børnekulturkonsulenten bestod af tre daginsti-

tutionsfolk. Hver institution valgte derudover en

kontaktperson.

Læseskuret var næppe kommet på hjul, hvis

ikke vi havde fået et samarbejde i gang med kom-

munens Materielgård og kommunens aktiverings-

center Søgården.

Af dem fik vi hjælp og vejledning til at købe

den helt rigtige skurvogn, til at få den grundmalet

og stillet op i Materielgårdens store hal. Her blev

hængt presenninger rundt om vognen til at skabe

et mindre rum, og der blev sat varmekanoner op,

således at kunstneren Julie Brabcova sidst i januar

– først i februar 2004 kunne dekorere Læsesku-

ret på flotteste vis, uden at fingrene frøs helt af.

Skurvognen blev indkøbt med udviklingspenge fra

Kommunens ”Center for Børn og Skole”.

Læseskuret i VærløseAf bibliotekar Lena Murmann Jensen, Værløse Bibliotek, lm@vaerloese.dk

Projektansvarlig for LÆSESKURET

bedst lidt at sidde på madrassen med børnene,

men der er også en fin Fortællerstol, og det er fint

fordi der også kommer bedsteforældre og fortæl-

ler eller læser op. Jeg er på forhånd orienteret om

børnenes alder, således at jeg har kunnet gøre mit

hjemmearbejde i forhold til de bøger, jeg vælger at

læse. Desuden har vi i Læseskurets projektgruppe

indkøbt en samling billedbøger, der altid er i

Læseskuret, dem bruger jeg også tit. Jeg læser for

mellem 3-4 hold børn, for at oplevelsen skal være

tæt og koncentreret er der kun mellem 6-8 børn i

hver gruppe. Børnene kender mig ikke, og jeg har

en chance for at etablere en kontakt til dem, når

gruppen ikke er større.

Jeg oplever, at børnene lever sig ind i histo-

rierne, og pædagogerne fortæller, at de også

bagefter fortæller om de historier, de har hørt i

Læseskuret. Så der er ikke tvivl om at intentionen

med Læseskuret er opfyldt ”Et sted til fordybelse

og oplevelse”.

I Læseskuret læses rigtig mange historier af

pædagogerne, forældre, bedsteforældre og andre

frivillige. Personalet i institutionerne giver også

udtryk for, hvor dejligt det er at have et sted truk-

ket ud af institutionens liv, hvor de ikke bliver

forstyrret af problemer, der lige skal løses, eller

telefoner der ringer. I Læseskuret lukkes døren

og så er det historierne, der lever. Så selvom det

slider på stemmebåndet med 4-5 timers oplæs-

ning, synes jeg personligt, det er meget givende at

være med i et projekt, der virkelig har sin beret-

tigelse og allerede nu har glædet og inspireret

mange. Hvem kan stå for en lille fyr, der efter en

times højtlæsning spørger ”Hvornår kommer du

igen?”.

Læseskurets færden er i projektet planlagt til

at slutte i den sidste institution fredag den 10.

december. Men institutioner, der har haft den,

lægger allerede nu billet ind på Læseskuret i 2005,

foruden de 4-5 institutioner der ikke nåede at

være med i 2004. Så det åbne spørgsmål er nu,

skal Læseskuret fortsætte i 2005?

8 9

Udvikling af den landsdækkende ”Læser-dyst fra kyst til kyst”

I forbindelse med Læselystkampagnen har Gen-

tofte Bibliotekerne modtaget tilskud til at projekt-

modne den landsdækkende quiz med arbejdstitlen

”Læserdyst fra kyst til kyst”. Formålet er at sætte

fokus på de 11-12 årige gode læsere som rollemo-

del for andre læsere og ikke-læsere. Projektet er

i 2004 udnævnt som Fyrtårn i Kulturministeriets

læselystkampagne, der samtidigt er forlænget til

også at omfatte 2005.

Ideen med quizzen er at lade ”Den gode læser”

komme til udtryk, som en rollemodel, der allerede

har slået ørene ud for den videns- og oplevelses-

rigdom, der er i bøgernes verden. At lade de

unge være attraktive rollemodeller for deres

jævnaldrende ved det at ”være på” og vise, at det

er sejt at læse, at vide noget, at være ”smart” på

øverste etage.

Mange børn forbinder læsning med en lystbeto-

net, god oplevelse; andre synes læsning er kedeligt

og pligtbetonet. Vi ved, at kammerater og medier

er vigtige påvirkningsfaktorer, når fritidsinteresser

skal vælges og dermed definere børn og unge som

personer.

Litteraturen er grundlaget for quizzen, såvel

skøn- som faglitteratur; men der medtages end-

videre formidling af samme via andre medier som

spil, Internettet, manualer etc.

Det overordnede mål med projektet er således

at fremme og fastholde større børns læselyst i et

bredt perspektiv.

Som led i projektmodning afholdte Gentofte

Hovedbibliotek en sommerquiz for 6. klasser i for-

Den Gode Læser – et fyrtårn i læselystkampagnen

Af kulturkonsulent Susanne Kier, Gentofte Kommune, suk@gentofte.bibnet.dk

bindelse med kommunens Kultur- og Festdage

den 10. juni 2004.

Alle 6. klasser blev inviteret til at stille

med et hold på fem repræsentanter, der skulle

dyste i indledende runder. 18 hold meldte sig,

hvilket svarer til mere end 400 unge i Gen-

tofte, der aktivt viste interesse for at deltage

i quizzen. 12 hold blev udtaget ved lod-

trækning, og der blev afholdt tre indledende

runder af 4 hold med klassekammerater og

lærer som tilskuere. De tre vinderhold fra

hver runde kom i finalen samme aften i Øre-

gårds Parken, hvor der mødte hen ved 500

publikummer op. DRTV’s vært Chapper var

quizmaster sammen med to overdommere.

Der blev grinet og grædt, hujet og piftet,

når de velkvalificerede hold dystede udi

kategorier som Klassikeren, Dyrefortællin-

ger, Bedste Venner, Søskende, Andeby og

Omegn, Da jeg var lille, Tegneserier, Piratvi-

den m.m.

Hellerup Skole løb med sejren og vandt

en klassetur til nyopsætningen af Nød-

deknækkeren i hiphopversion i Glassalen

inklusiv entré til og spisning i Tivolis jule-

marked.

I projektgruppen for pilotprojektet sad 2

lokale lærere, 3 børnebibliotekarer, Redaktø-

ren af Spørg Olivia og undertegnede, som er

kulturkonsulent. Der blev udarbejdet mere

end 225 spørgsmål i 25 kategorier. Jo, der

blev slået op i diverse bøger, søgt på nettet

og hentet viden frem fra gemmerne for at

ramme den rigtige sværhedsgrad til mål-

gruppen. Og selvfølgelig blev der skruet op

for sværhedsgraden i finalen, så de unge gode

læsere rigtigt kunne brillere. I flere tilfælde

var såvel forældre som klassekammerater

temmelig benovede over, hvad deres afkom

eller bedste ven besad af viden på området.

Ingen tvivl – vi havde ramt plet med pro-

jektet og dermed ideen. De 11-12 årige elsker

at quizze, de nyder at være på og de virker

ikke nørdede på den gammeldags, men på

den fede måde.

Det videre arbejde med udfoldelsen af

projektet til en landsdækkende indsats fore-

går i dette efterår, med planeret afvikling i

2005.

Det er ideen at udmelde en landdæk-

kende Læserdyst dag på linie med f.eks.

skolernes idrætsdag. Forud for denne dag

vil alle biblioteker i landet være blevet

opfordret til at kontakte de lokale skoler

for i samarbejde at stable en læser-quiz-

dag på benene på biblioteket. Her vil de

lokale indledende runder finde sted, og

man vil finde frem til et lokalt vinderhold

på fem børn, der således kvalificerer sig

til den regionale runde. Der udarbejdes pressema-

teriale, plakat etc. til brug i hele fasen, således at

man såvel lokalt som regionalt samarbejder med

relevante medier så som aviser, lokale ugeaviser,

lokalradio etc.

I de sidste faser af konkurrencen, semifinale og

endelig finale, er det ambitionen at samarbejde

med flere landdækkende medier, så som DRTV,

Politiken/ Jyllandsposten, forlaget Gyldendal

m.fl., for dermed at nå så bredt ud som muligt

med budskabet. Desuden vil der være professio-

nelle quizmasters i de sidste to faser af konkur-

rencen.

På linie med andre quiz- eller gameshows skal

Den Gode læser både være underholdende og

udbytterig for såvel deltagere som publikum. Vi

skal fortælle vidt og bredt, hvor sjovt det er at

være smart i hovedet!

I den sammenhæng er det op til os alle, at

samarbejdet mellem biblioteker, skoler og medier

gennemføres så bredt landdækkende som muligt,

således at børn fra alle regioner deltager.

God fornøjelse!

10 111O

Et af resultatkravene i centralbibliotekskontrakten

er, at der skal sættes særligt fokus på udvikling af

børnebiblioteket i fælles projekter med områdets

biblioteker. I 2005 skal der gennemføres 3 konkrete

projekter med deltagelse af 3-5 biblioteker i hvert

projekt. Formålet med projekterne er, at understøtte

strukturforandringer samt finde nye veje og meto-

der til løsning af biblioteksopgaven.

Således er opdraget for en række projekter, der

startes op i løbet af efteråret og som skal foregå

næste år. Fælles for alle projektideerne er inten-

tionen om at udvikle Fremtidens Børnebibliotek.

Hvordan ser vores fremtidige fysiske biblioteker

ud? – Hvilken betydning har bibliotekernes net-

tjenester på fremtidens børnebibliotek? Hvilke

krav og forventninger har børn og unge til frem-

tidens børnebibliotek? Er udviklingen af frem-

tidens børnebibliotek en sag for bibliotekerne

alene? Hvem skal bibliotekerne samarbejde med

lokalt, regionalt, nationalt og måske også inter-

nationalt?

Udvikling kan foregå på mange måder. Samar-

bejde med andre faggrupper, andre institutioner

eller børnebiblioteker fra kommuner forskellig fra

ens egen kan skabe dynamik og energi til udvik-

ling. En samlet indsats på børnebibliotekerne i

regionen kan være en platform for udvikling af

fremtidens børnebibliotek.

Nedenstående projektideer er formuleret som

åbne spørgsmål, der skal omsættes til egentlige

projektbeskrivelser udformet af de deltagende bib-

lioteker i samarbejde med centralbiblioteket.

Fremtidens børnebibliotek - samarbejdsprojekter i regionen

Af børnebibliotekar Rikke Larsen, Gentofte Bibliotekerne, rll@gentofte.bibnet.dk

Virtuel formidling og det fysiske bibliotek

Børnebiblioteket er ikke kun præsenteret i det

fysiske biblioteksrum. På internettet findes flere

steder præsentation af elementer af børnebiblio-

teket, f. eks. Dotbot og Spørg Olivia samt bib-

liotekernes egne hjemmesider. Dette projekt har

til formål at skabe sammenhæng for brugerne

mellem den virtuelle formidling og det fysiske

børnebibliotek.

• Opfatter brugerne børnebibliotekets nettjenester

anderledes end det fysiske børnebibliotek?

• Hvordan kanaliseres personalets kompetencer

fra arbejdet med nettjenesterne til udvikling af

formidlingspraksis i det fysiske bibliotek?

• Hvordan videregiver personale involveret i net-

tjenester holdninger og kompetence til kollegaer?

Ideerne blev præsenteret på biblioteksledermødet

den 3. september. Drøftelsen her resulterede i den

endelige formulering af projektideerne, som er

beskrevet her i artiklen. På denne baggrund skal

bibliotekerne melde sig til det eller de projekter de

ønsker at deltage i.

Samarbejdsprojekterne er blevet modtaget

positivt i mange børnebiblioteker og allerede i

skrivende stund har vi fået flere tilmeldinger.

Det skal blive spændende, og vi glæder os til at

komme i gang. Flere oplysninger kan fås hos

Rikke Larsen, Gentofte Bibliotekerne, tlf. 39 48 75

36 eller mail rll@gentofte.bibnet.dk.

Børnebiblioteket som lokalt omdrejnings-punkt

Lokalsamfundets sammensætning, forventninger

og aktivitetsniveau har betydning for børnebiblio-

tekernes lokale profil. Dette samarbejdsprojekt har

til formål at kortlægge og diskutere hvilke parame-

tre, der skaber børnebibliotekets lokale profil.

• Hvilken rolle kan børnebiblioteket spille i lokal-

samfundet?

• Hvilken rolle skal børnebiblioteket spille i for-

hold til en særlig målgruppe, f.eks. børn med

anden etnisk baggrund end dansk?

• Hvilke forcer har børnebiblioteket i lokalt tvær-

fagligt samarbejde?

• Hvilke nye samarbejdsformer kan børnebiblio-

teket indgå i?

• Kombinationsbiblioteker, hvad kan de?

• Hvordan kan børn og unge inddrages?

Kvalitetsudvikling af børnebibliotekets faglige formidling

Ligestilling af materialer i biblioteksloven og i vir-

keligheden. Hvordan kommer vi fra at stille rum

og materialer til rådighed til på alle områder faglig

funderet formidling?

• Hvordan formidles alle materialetyper på lige

fod?

• Hvilke faglige og personlige kompetencer er nød-

vendige for fremtidens børnebibliotek?

• Hvor søger børnebiblioteket inspiration til udvik-

ling af formidlingspraksis?

• Hvordan understøtter indretningen formidlingen

af forskellige materialetyper?

12 13

Allerede sidste efterår indkaldte Frederiksborg

Amt ved Marc Schynol alle interesserede til et

møde om H. C. Andersen-planerne i amtet. Der

var til mødet deltagere fra hele amtet, hvor nogle

kommuner f.eks. var repræsenteret ved en biblio-

teksansat og andre ved en musikskolerepræsen-

tant, ligesom der var deltagere fra amatørscener

og andre kulturinstitutioner i amtet. Der var på

forhånd indkaldt projektbeskrivelser for de plan-

lagte aktiviteter, og af disse var der indkommet 4

fra henholdsvis Amtscenteret for Undervisning,

Hillerød Kommune (Biblioteket, skolerne og

Klaverfabrikken), Hørsholm Kommune (repræ-

senteret v. Lene Rubow – Hørsholm Bibliotek) og

Jægerspris Amatørscene. Det blev desuden oplyst

at Frederiksværk Musikskole har et stort projekt

med Mulatten på ”tegnebordet” og at der også i

Ølstykke er teaterplaner. Ingen af de projekter, der

havde søgt H.C. Andersen-fonden havde på davæ-

rende tidspunkt fået endelig besked – senere har

både Hørsholm og Hillerød fået afslag, og begge

steder arbejdes der nu på et revideret projekt

inden for de kommunale økonomiske rammer.

Det blev hurtigt ved mødet klart, at det de

fleste ønskede (udover gode ideer til tilskudsmu-

ligheder – og de er begrænsede i amtssammen-

hæng!) var en koordineringsinstans, og der kom

mange forslag om at lade koordineringen foregå

via en hjemmeside, hvor alle kunne lægge plan-

lagte projekter ind og tjekke andres projektplaner

for at undgå sammenfald i tid og sted.

Til bl.a. det formål at få en sådan side i luften

og desuden forestå eventuel yderligere planlæg-

ning blev nedsat en lille gruppe bestående af Marc

Schynol, Frederiksborg Amt, Lone Grinder, Amts-

centeret, Lene Rubow, Hørsholm Bibliotek og Tove

Damgaard, Hillerød Bibliotek.

Et yderligere resultat af det første amtslige

møde er en aftale om, at resultaterne af en stor

Koordinering af H.C. Andersen-året i FAAf ledende børnebibliotekar, Tove Damgaard, Hillerød Bibliotek, td@hillerod.dk

plakatkonkur-

rence for alle

skoler i hele

amtet vil blive

udstillet i van-

drehallen på

Hillerød Biblio-

tek sidst på året.

Derefter kan

kommunerne

få plakaterne

fra deres egne

skoler til udstilling i hjemkommunen.

Hjemmesiden er nu oprettet, og de første pro-

jekter ligger allerede på den. Adressen er www.

hca.fa.dk, og det er Amtscenteret, der er ”vært”

for den og som lægger sin store ekspertise i vedli-

geholdelsen af den. Den indeholder mulighed for

at lægge egne arrangementer ind og en kalender,

hvor man kan se andres planer, og derved sørge

for at undgå sammenfald. Der er overskrifter som

”Børn og familie”, ”Udstillinger” og ”Foredrag”,

og på nuværende tidspunkt indeholder den knap

20 arrangementer fra biblioteker, musikskoler og

Amtscenteret. Desuden er alle Amtscenterets H.C.

Andersen relaterede kurser lagt på hjemmesiden.

Alle, der planlægger at deltage i fejringen af H.C.

Andersen-året i – det stadig eksisterende – Frede-

riksborg Amt, opfordres til at bruge hjemmesiden!

– Læg oplysninger om egne arrangementer ind, så

snart dato osv. er på plads, og brug den også til

at undersøge, hvad andre har på bedding – både

for at undgå sammenfald, og for at få inspiration.

Allerede nu er der en del gode ideer at hente, og

flere biblioteker har – som sagt – inddateret deres

planlagte H. C. Andersen arrangementer.

Hvis der er yderligere ønsker til amtsgruppen

for koordinering kan man henvende sig til Marc

Schynol på MSC@fa.dk.

BLIK hedder det nye bibliotek i Græsted. Det

står for Bibliotek, Læring, Information og Kultur,

hvilket er meget dækkende for, hvad biblioteket

står for. Biblioteket er placeret i hjertet af Græsted

skole. I forhold til biblioteksfilialens nuværende

placering en lidt mere tilbagetrukket placering.

Der er imidlertid en meget god signalværdi i den

nye facade, og vi vil sørge for en effektiv skiltning.

Der er ansat 4 medarbejdere på halv tid samt

en leder på fuld tid, 3 bibliotekarer, 1 skolebiblio-

tekar samt 1 journalist. En af ideerne med BLIK er

nemlig at blande faggrupper på utraditionel vis,

for at afprøve de synergier, der opstår når flere

fagkulturer mødes og arbejder sammen.

BLIK - Græsted BibliotekAf daglig leder Vibeke Steen, BLIK Græsted Bibliotek, vst@ggk.dk

Biblioteket skal rumme mødet mellem mange

forskellige brugergrupper, og det har vi gjort

meget ud af at indtænke igennem hele projekt-

fasen.

Brugerne har undervejs været med på råd, og

der er i indretningen taget højde for mange af

deres ønsker og behov. De unge får således deres

eget hjørne eller rettere balkon, som de selv skal

indrette.

De ældre lånere har efterlyst en stille krog til

fordybelse, og vi indretter derfor et hjørne med

gamle bogskabe, sofa, borde mm. i “dagligstue

stil” til dem. Men det skal samtidig understreges,

at hele biblioteket indrettes fleksibelt med hjul

14 15

på alt inventar, og ingen områder i princippet er

forbeholdt nogen.

Den fysiske samling vil være minimeret i for-

hold til det, brugerne er vant til fra den nu luk-

kede filial og skolebiblioteket.

Vi vil i stedet satse på, at det materiale vi kan

skaffe on-line ikke indkøbes til hylderne.

Og da undersøgelser viser at 80% af udlånet

går på 20% af samlingen, skal BLIK slet ikke have

alt det materiale på hylderne.

Brugerne vil således møde et bibliotek med

faste stå-terminaler forbeholdt opslag i diverse

opslagsværker, og biblioteket bliver forsynet med

en hel del it-udstyr. Der vil være trådløst kablet og

bærbare pc’er til udlån på stedet.

Der vil være multimedie-maskiner til video og

billedbehandling samt et lydstudie, som dog først

er projekteret til foråret 2005.

Oven i åbningen af nyt bibliotek implementeres

nyt biblioteks it-system. Dette system er indkøbt i

samarbejde med Helsinge Bibliotek, så man som

borger i begge kommuner frit kan låne og aflevere

materialer på bibliotekerne. Alle skoler i Græsted-

Gilleleje indgår i lånesamarbejde med hinanden,

så BLIK har rigtig gode muligheder for at skaffe

materiale til brugerne udefra.

Vi ønsker at give plads til at udnytte rummet

til andre ting, der vil bl.a. være mulighed for at

etablere en mindre scene til musik eller teater-

arrangementer.

Store og små arrangementer og udstillinger skal

Mandag den 2. august slog kombibiblioteket i Dys-

segård dørene op for skoleelever, borgere, forældre

og lærere i et og samme hus.

Skole- og filialbibliotek var før åbningen af

kombibiblioteket naboer i to forskellige bygninger,

men i forbindelse med skolens ombygning blev

der taget politisk beslutning om, at der skulle

etableres et kombibibliotek i en bygning, der tid-

ligere havde huset en skolefritidsordning.

Efter at den politiske beslutning var truffet,

blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af

medarbejdere fra Gentofte Kommunes skoleudbyg-

ningsprojekt (SKUB) projekt samt medarbejdere

fra henholdsvis folkebibliotek og skolebibliotek,

som arbejdede med planerne og visionerne for det

nye bibliotek.

Ved at udnytte fælles lokaler og materialer samt

personalets forskellige kompetencer kan bibliote-

ket give en bedre og mere fleksibel service til såvel

Kombibibliotek i Dyssegård Af vicebibliotekschef Pia Hansen, Gentofte Bibliotekerne, pha@gentofte.bibnet.dk

filialbibliotekets som skolens brugere. Det betyder

bl.a. at åbningstiden i forhold til både det tidligere

skolebibliotek og folkebibliotek er udvidet.

Gentofte Kommune har fået dispensation fra

Folkeskoleloven, og kombibiblioteket er et to-årigt

forsøg, gående ud på, at integrere folke- og skole-

bibliotek.

Organisatorisk er kombibiblioteket en del af

Gentofte Bibliotekerne, og skolebibliotekarerne

refererer til kombibibliotekets afdelingsleder i de

timer, de er i kombibiblioteket. Kombibiblioteket

er en organisatorisk enhed med en enstrenget

ledelse og et fælles budget.

Det nye bibliotek ligger i en selvstændig byg-

ning på skolens grund, men direkte ud til vejen,

sådan at skolens brugere har adgang fra skole-

gården, og øvrige brugere kan gå ind direkte fra

gaden.

Biblioteket er i to etager, hvilket ikke er opti-

hjælpe med til, at der ind imellem er ting at undre

sig over, ting der appellerer til eftertanke, smil

eller lyst til selv at udfolde sig kreativt.

Der vil også blive mange muligheder for at

indrette en arbejdsplads/læseplads, sofaer, stole,

borde, puder, skamler osv.

Man vil som bruger få mulighed for at låne en

diskman eller mp3-afspiller på stedet, så man kan

sætte sig i en krog og lytte til musik og lignende.

Man lærer og arbejder forskelligt, så vi har

i indretningen arbejdet med at indtænke andre

læringsformer.

Hele rummet er, som før nævnt, tænkt åbent og

fleksibelt, så vi vil få mulighed for at indrette os

på måder, vi end ikke har tænkt på i dag.

Som bruger af det nye bibliotek, kan man for-

vente kvalificeret hjælp til selvhjælp.

En af grundtankerne med stedet er, at gøre bru-

gerne så selvhjulpne som muligt.

Vi vil, selvfølgelig også i kraft af at vi er en

del af en skole, gøre meget ud af at gøre brugerne

informationskompetente og gode til at udnytte de

faciliteter, dette bibliotek byder på.

Biblioteket vil have en ugentlig åbningstid på

45 timer, og der vil to gange om ugen være åbent

fra 8.00-21.00.

Der er åbent for alle slags brugere i hele

åbningstiden, og vi har en forventning om, at

vi kan udnytte det til alles fordel, at fru Hansen

kommer i skoletiden og låner eller læser avisen.

Måske fru Hansen har noget at byde på i forhold

til eleverne, og eleverne har helt givet noget at

byde fru Hansen. Man kunne forestille sig en

workshop om eftermiddagen, hvor børn tager

deres forældre med, eller pensionister og elever,

der lærer at lave en præsentation.

Biblioteket vil meget gerne facilitere netværk

på tværs af brugergrupper, og i indretningen er

indtænkt et stort foyerområde med mødelokaler,

som brugere kan benytte også uden for bibliote-

kets åbningstid.

BLIK åbner den 1. november, og inden da har

personalet gennemgået kursus i it og deltaget i et

teambuildingsforløb, hvor vægten er lagt på vær-

dier og vision for dette nye tredje sted. Foto

: Ole

Ban

dhol

m

16 17

malt i forhold til betjeningen, men vi har forsøgt

at gøre en dyd ud af nødvendigheden ved at

udnytte de to etager forskelligt. På første sal er

der hyggekroge og mulighed for fred og ro, mens

stueetagen er den pulserende afdeling, hvor der er

gang i den fra kl. 8.00 om morgenen, når

de første skoleklasser indtager biblioteket.

Biblioteket har haft åbent i 2 måneder,

og selvom alle ting endnu ikke er fuld-

stændig på plads, har brugerne taget godt

imod det nye tilbud.

Børnene vælter ind, både i forbindelse

med skolebibliotekstimer, men også i

frikvarterer og senere på dagen sammen

med skolefritidsordningen. De voksne

kommer også, men der falder da enkelte

bemærkninger om, at der er mange børn

og megen larm, og at der var bedre i det

gamle bibliotek. Der er et stort rykind

af børn og unge frem til kl. 13.00, men

derefter stilner det af, så hvis de voksne

brugere ønsker helt fred og ro, opfordres de til at

flytte deres biblioteksbesøg til efter dette tidspunkt

eller også til at trække ovenpå. Heldigvis er der

også mange voksne lånere, der er glade for det

nye bibliotek, som i øvrigt fremtræder flot, lyst og

meget indbydende.

I forbindelse med indgangspartiet er der en ø

med 14 pc’ere. Dette område bliver brugt i under-

visningen og i forbindelse med skoleorientering,

og det er fuldt besat frem til kl. 13.00. I dette

område er der også ekspedition, selvbetjening,

tidsskrifter, musik og video’er, og i et tilstødende

lokale er der børnebibliotek.

De 14 pc’ere kan benyttes af alle bibliotekets

brugere, men skoleeleverne har et særligt login, så

de kan gemme deres projekter og andre skriftlige

arbejder, som de benytter i skoletiden.

På 1. salen er der skønlitteratur og faglitteratur,

hyggekroge, aviser og borde, hvor der kan arbej-

des i grupper eller individuelt, ligesom der også er

pc’ere.

Da biblioteket åbnede efter ombygningen var

det med fuld selvbetjening: Aflevering, udlån

og afhentning af reserverede materialer. Denne

proces er gået relativt let: Børnene synes, at det er

sjovt, og de voksne har accepteret, at med et nyt

bibliotek følger der forandringer og nye regler for

betjening.

Skolebibliotek og folkebibliotek har integre-

ret materialebestand, og faglitteratur for børn og

voksne er også integreret. Der er en fælles mate-

rialekonto, og Gentofte Bibliotekerne køber ind til

hele biblioteket. I Gentofte er materialevalget cen-

tralt ud fra lokale profiler og indkøb til kombibib-

lioteket sker på baggrund af en aftalt profil. Den

ene skolebibliotekar bliver en del af den indkøbs-

gruppe, der køber video, cd-rom og playstations til

samtlige folkebiblioteker i kommunen. Ideen med

kombibiblioteket er netop at udnytte de forskellige

kompetencer som henholdsvis skole- og folkebib-

liotekar har, og i forhold til materialevalget har

skolebibliotekaren en pædagogisk indgangsvinkel,

som folkebiblioteket kan have stor gavn af.

Før folkebiblioteket flyttede til det nye hus,

var der iværksat en storstillet kassationsproces.

Der blev trukket lister over det materiale, der ikke

havde været benyttet inden for det sidste år, og

denne liste blev brugt som rettesnor for kassatio-

ner. Det var overraskende så mange materialer,

der var ubenyttede og det har givet anledning til,

at vi, også i andre afdelinger, vil arbejde mere

målrettet med denne metode som baggrund for

materialepleje. Der er kørsel 5 gange om ugen

til alle afdelinger, så materialet kan skaffes fra

Hovedbiblioteket i løbet af meget kort tid.

Som en del af kombibiblioteket er der indrettet

et rum til video- og billedredigering. Det bruges

hovedsageligt i forbindelse med undervisningen,

men på længere sigt er det meningen, at områdets

borgere skal kunne benytte disse faciliteter.

Personalet i biblioteket består af 7 personer

(4,25 normering), fordelt på 2 skolebibliotekarer, 1

afdelingsleder, 2 bibliotekarer og 2 kontorassisten-

ter.

Åbningstiden er 52 timer, hvoraf tiden fra kl.

8.00–10.00 er forbeholdt skolens brugere, men er

der en avislæser eller anden bruger, der ønsker at

benytte biblioteket på dette tidspunkt, er vedkom-

mende selvfølgelig velkommen.

Skolens lærere er inviteret over i biblioteket og

er præsenteret for de nye tilbud og muligheder,

der er i det nye bibliotek. Fra udelukkende at have

haft skolebibliotekets forholdsvis begrænsede

samling, er der nu adgang til hele Gentofte Bib-

liotekernes materialebestand samt diverse online

databaser og andre materialetyper end dem, som

skolebiblioteket traditionelt har indkøbt.

Bibliotekssystemet er DDE-libra, med det sær-

lige skolemodul som bl.a. kan registrere udlån af

video-optagere og bærbare pc’ere til eleverne fra

modulets særlige ”ting og sager base”.

Der er mange sten, der skal vendes, før vi har

den endelige integration, og der er mange diskus-

sioner, der skal tages for at forene de to forskellige

kulturer, som henholdsvis skole- og folkebibliotek

bringer med sig, og som skal give plads til og rum

for alle bibliotekets brugere.

For at få disse ting til at fungere er det allervig-

tigste, at de sammenbragte medarbejdere har lyst

til dette samarbejde og har vilje og mod til at det

skal lykkes. På dette punkt er kombibiblioteket

rigtig godt stillet og har dermed alle muligheder

for at skabe et godt bibliotek og værested for såvel

skole som lokalområde.

Øvrigt samarbejde med skolerne og Pædagogisk Central

I det hele taget er samarbejdet med skolerne og

skoleforvaltningen blevet intensiveret i 2004. Sko-

lernes klassesætsamling bliver flyttet fra Pædago-

gisk Central til et lokale i forbindelse med kombi-

biblioteket, og administration af samlingen vil ske

fra kombibiblioteket.

Fra skoleåret 2005/06 går alle skolebiblioteker

i Gentofte Kommune over til DDE-libra med

driftsafvikling fra Gentofte Biblio-

tekerne.

Lærernes informationssamling,

som omfatter undervisningsmate-

rialer inden for alle folkeskolens

fag, flyttes fra Pædagogisk Central

til Hovedbiblioteket, som har en

længere åbningstid end Pæda-

gogisk Central, og som derfor

giver lærerne bedre muligheder

for at orientere sig i samlingerne.

Hovedbiblioteket vil samtidig

sørge for ajourføring og vedlige-

holdelse af samlingen.

Der arbejdes desuden med

en anden organisering af valg og

indkøb af materialer til skolebib-

lioteket. En organisering, der vil betyde et tættere

samarbejde mellem folke- og skolebibliotek og

som samtidig vil sikre, at skolerne får materialerne

hurtigere end de gør i dag.

Foto

: Ole

Ban

dhol

m

Foto

: Ole

Ban

dhol

m

18 19

Selv fortalte jeg om rapporten ”Bibliotekerne og

de unge – vil de os og vil vi dem?” og kom med

fortolkninger og anbefalinger. Hvordan gør vi

biblioteket interessant og attraktivt for ”unge”

biblioteksbrugere, og hvordan udvikler vi og mål-

retter biblioteksbetjeningen med udgangspunkt

i de unge brugeres aktuelle kultur og adfærd.

Bibliotekernes ressourcer er ikke de eneste

barrierer, vi har i forhold til de unge. En alvorlig

barriere er bibliotekernes forbudskultur med alle

de adfærdsregulerende skilte og pegefingrene om

mobiltelefoner, larm, rulleskøjter m.v. En anden

barriere er vores egne private holdninger eller atti-

tuder, som vi møder de unge med på biblioteket.

Hvorfor må de små børn larme, når de unge ikke

må! Hvad kan vi gøre? Først og fremmest må vi

diskutere, om vi virkelig vil de unge, og hvis vi vil

det, skal vi tage forbudskulturen på vores biblio-

tek op til kraftig revision. Det gælder i høj grad

om, at få flyttet de mentale barrierer, der hindrer

Bibliotekerne og de unge – vil de os og vil vi dem? Af afdelingsleder Lotte Lykke Simonsen, Gentofte Bibliotekerne, losi@gentofte.bibnet.dk

Det er overskriften på en ny rapport, udarbejdet

af ad hocgruppen ”Biblioteksbetjening af unge”.

I foråret 2004, blev gruppen nedsat på Biblio-

teksledermødet. Medlemmer i gruppen er: Helle

Appelby, Hørsholm; Kirsten Egebo, København;

Birte Lynghøj, Rødovre; Jakob Lærkes, Helsingør;

Peter Seest Mogensen, Skævinge og Lotte Lykke

Simonsen, Gentofte.

Rapporten er et forsøg på at tage temperaturen

på den nuværende biblioteksbetjening af unge,

samt komme med forslag og anbefalinger til nye

former og handlingsmønstre for biblioteksbetje-

ning af denne gruppe.

Som et led i ad hocgruppens arbejde, afholdt

Gentofte Bibliotekerne, torsdag den 9. september

en temadag om unge.

Anne Kofoed indledte dagen med et overordnet

rids over unge og deres medievaner. Derefter kom

Morten Lintrup, som havde et spændende indlæg

om unge som forbrugere. Unge er selektive, kræ-

vende, illoyale forbrugere – og derfor en meget

spændende målgruppe – men findes den? Kan

man opdele unge i en målgruppe? Morten Lintrup

refererede til nogle af de kampagner, som Holm

Kommunikation arbejder med. Fx firmaet Adidas.

Og her var eksklusivitet og ’coolness rangorden’

altafgørende! Her var det ting, som PR-indsatsen

på udvalgte produkter, events særligt rettet mod

stylister/journalister/trendsættere, segmentering af

produkter og medier og produktplacering der var

betydningsbærende. Til sidst kom et par anbefa-

linger: Udnytte de unges egen benhårde segmente-

ring, ingen pegefingre – OG INGEN VÆREN UNG

MED DE UNGE og ”Keep it simple”!

Hvordan får vi overført det til bibliotekernes

verden? Markedsføring er en forudsætning for

succes – en forudsætning for at ændre vores

images i forhold til de unge. Det vil være nødven-

digt at afsætte midler og ressourcer til at skabe et

nyt brand omkring bibliotekets forhold til unge

gruppen. En idé kunne være, at bibliotekerne i

fællesskab får skabt en samlet markedsførings-

strategi i forhold til de unge. Hvad er det vi vil?

Og hvor vil vi hen? Vi skal turde løfte os ud over

det velkendte, forcere de barrierer der hedder ”vi

plejer” og skabe nye løsninger på formidlings- og

markedsføringsfeltet.

Stig Hjarvard talte i et meget spændende fore-

drag om det selskabelige samfund. Selvom der

tales meget om, at internettet og andre nye medier

vil skabe et informations- og videnssamfund,

handler medieudviklingen først og fremmest om

mere underholdning, samvær leg og snak. De nye

medier kan give adgang til mere information, men

deres afgørende betydning viser sig i deres evne

til at ændre menneskers forhold til hinanden og til

samfundet.

18-årige Martin Justesen tog i sit oplæg

udgangspunkt i, om der skal være 16 års valg-

ret. Og det satte gang i en spændende diskussion

i salen. Valgretten skal ned til 16 år bl.a. for at

sænke vælgerkorpsets gennemsnitsalder, der nu

er 46 og vil være stigende. De 50-60 årige er klart

overrepræsenteret i de folkevalgte forsamlinger.

Unge er mindre tilbøjelige til at melde sig ind i for-

eninger end tidligere. De vil have reel indflydelse

ikke bare noget pseudo. Men hvis vi giver de unge

ansvar, vil de leve op til det. På den anden side er

unges tidsperspektiv ikke så langt. De flytter rundt

både fysisk og mentalt. Martin Justesen kom også

ind på bibliotekarernes alder. Vi var GAMLE!, og

måske skulle vi overveje at ansætte nogle unge –

i en eller anden funktion?

at de unge kan opleve biblioteket som et levende

og stimulerende miljø at opholde sig i. Smart ind-

retning alene gør det ikke!

Ad-hocgruppen ”Biblioteksbetjening af unge”

har i rapporten forsøgt at tage temperaturen på

den aktuelle biblioteksbetjening af unge og at

komme med en række anbefalinger af, hvordan

bibliotekerne kan gøre biblioteket interessant og

attraktivt for unge biblioteksbrugere. Se de enkelte

anbefalinger i rapporten på Centralbibliotekets

hjemmeside fra 4. oktober 2004 på www.gentofte.

bibnet.dk/centralbiblioteket

Temadagen satte gang i en masse diskussioner,

som det er vigtigt at fastholde fremover, så der

kan komme fokus på betjeningen af ungegrup-

pen. Det er vigtigt, at alle biblioteker – store som

små – tager stilling til, om de unge skal være på

dagsordenen på deres bibliotek. For vil vi virkelig

de unge, med alt hvad det indebærer, – så tror jeg

også på at de vil os!

K o m o g h i l s p å v o r e s n y e b i b l i o t e k a r e r

20 212O

De der samarbejder, har i mange tilfælde kør-

selsordning og varetager i højere grad bestillinger

af fjernlån, end de der ikke samarbejder.

Mødefrekvensen er selvfølgelig langt hyppigere

for de der samarbejder og de er oftere i telefon-

kontakt med hinanden.

Besvarelserne viser at mange af dem, der

svarer nej til samarbejde, ikke ved om gymnasie-

bibliotekaren underviser i litteratursøgning.

På spørgsmålet om gymnasieeleverne er ”klædt

på” hjemmefra viser det sig, at de, der samarbej-

der oplever, at eleverne er bedre ”klædt på” end

de der svarer nej til samarbejde.

Et fåtal af de der samarbejder, forbereder sig i

fællesskab med gymnasiebibliotekaren på de store

tilbagevendende opgaver.

Der er ikke ret mange af bibliotekerne, der

afholder biblioteksorienteringer for gymnasieele-

ver. Mange af dem der samarbejder med gymna-

siebibliotekaren begrunder det med, at det sker på

studiecentret.

Frederikssund bør i den forbindelse nævnes

som et forbillede. Når klasserne skal skrive

opgave, kommer én klasse af gangen med lærer

og gymnasiebibliotekar i to timer før åbningstid.

Yderligere to bibliotekarer hjælper med at finde

materialer, lave søgninger og bestillinger.

Besvarelserne viser som helhed, at det er en

fordel at samarbejde med gymnasiebibliotekaren.

De steder hvor samarbejdet er godt, er gymnasie-

bibliotekaren ansat via folkebiblioteket. Allerød

kommenterer direkte at samarbejdet er godt netop

fordi gymnasiebibliotekaren er ansat begge steder.

Vi på folkebibliotekerne kan selvfølgelig ikke

bestemme ansættelsesformen. Men mon ikke man

alligevel kan opbygge et samarbejde med de gym-

nasiebibliotekarer, der er ansatte i amtet, så man

på den måde kender til det arbejde, der bliver

udført på studiecentret. Så kan man bedre plan-

lægge efter de store tilbagevendende opgaver, og

i de perioder evt. sætte en ekstra mand på vagt.

Eller man kunne vælge den løsning som Frede-

rikssund har valgt.

Best practise – en konklusion på konklusionen

Der er et klart behov for større viden om hinan-

dens områder, ressourcer og praksis, og det er helt

oplagt at etablere et samarbejde imellem gymna-

siebibliotekar, lærer og folkebibliotek, hvor man

koordinerer indsatsen og orienterer hinanden om

nært forestående opgaver. Man må forudse, at

det med den nye gymnasiereform vil blive endnu

mere påkrævet med et samarbejde, når eleverne

både skal arbejde tværfagligt og mere projekt-

orienteret, end de gør nu.

Hvis man for alvor mener at informationssøg-

ningsprocessen og dermed tilegnelsen af informa-

tionssøgningskompetence er en vigtig del af selve

opgaven, er det nødvendigt at der er plads i ske-

maet og forståelse for nødvendigheden af at følge

elevernes videre informationssøgning helt til dørs.

På folkebiblioteket ville det være en fordel at

kunne planlægge indsatsen forud for et større ”ryk

ind”, så man har et beredskab til at modtage klas-

serne her og nu, når de skal skrive opgave. Hvis

man tilmed har lejlighed til at forberede introduk-

tionen, så den matcher emnet, vil udbyttet givet

blive større for eleverne, og bibliotekets ressourcer

vil være udnyttet på bedste måde.

På folkebibliotekerne er det en udbredt opfattelse,

at betjeningen af gymnasieelever kræver væsentlig

større ressourcer end det er tilfældet med andre

brugergrupper.

Netværksgruppen for voksenbiblioteksarbejde

besluttede i forbindelse med et møde at foretage

en spørgeskemaundersøgelse blandt folkebibliote-

kerne i henholdsvis Københavns og Frederiksborg

Amt. Her bad vi alle bibliotekerne om at udfylde

et spørgeskema med spørgsmål om hvorvidt og

hvordan man samarbejdede med gymnasiebib-

liotekaren i forbindelse med de store tilbageven-

dende opgaver i gymnasiet.

Spørgeskemaundersøgelsen blev lavet ud fra et

ønske om at få kortlagt, dels om der er generelle

tendenser i den ene eller den anden retning, dels

for eventuelt at kunne uddrage en slags ”best

practise” i forhold til at optimere biblioteksbetje-

ningen af gymnasieeleverne.

På gymnasiebibliotekerne modtager alle elever i

1. g en introduktion til bibliotekets samlinger samt

en første introduktion til informationssøgning.

Senere gives individuel vejledning i forbindelse

med de større skriftlige opgaver. Men eftersom

gymnasiebibliotekernes materialebestande er

relativt små, samtidig med at det er begrænset,

hvilke elektroniske databaser, licenser m.m., man

har adgang til, kræver de store tilbagevendende

opgaver som oftest et besøg på det lokale folke-

Samarbejde med gymnasierneAf afdelingsleder Elin Bjerregaard, Gentofte bibliotekerne, ebj@gentofte.bibnet.dk

bibliotek. Her søger eleverne hjælp ikke bare til

lokalisering af enkelte bøger, men også til sup-

plerende materiale, tidsskriftartikler i både fast og

elektronisk form, informationer på nettet m.v.

Direkte adspurgt henvender mange elever sig

direkte på folkebiblioteket udenom gymnasiebib-

lioteket. Måske fordi de ikke har hørt efter, da

gymnasiebibliotekaren gav biblioteksorientering,

og nu ved de hverken hvor de skal begynde eller

ende med deres informationssøgning – eller også

var gymnasiebibliotekaren ikke lige til stede i det

øjeblik, eleven havde brug for hjælp. Så er det

nemmere at gå ned på det lokale folkebibliotek.

Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen

Hvordan er samarbejdet mellem jer og gymnasie-

bibliotekaren – et par kvalitative konklusioner på

spørgeskemaundersøgelsen.

To tredjedele af bibliotekerne svarer at de sam-

arbejder med gymnasiebibliotekaren om betjenin-

gen af gymnasieeleverne. Én tredjedel samarbejder

ikke.

Ser man nærmere på dem der samarbejder,

viser det sig, at de fleste gymnasiebibliotekarer er

ansat gennem folkebiblioteket og ikke via amtet.

De der samarbejder oplever i mindre grad at blive

overlæsset af spørgsmål fra gymnasieelever, end

de er ikke samarbejder.

22 23

er de to lag af informationer med til at fastholde

tilskueren i længere tid foran skærmen end ellers.

Vi er ikke bange for konkurrence mellem ”vores”

og ”deres” nyheder, men tror på, at bibliotekets

informationer samlet set får større opmærksom-

hed på denne måde.

Informationsskærmen skal ses i sammenhæng

med bibliotekets hjemmeside www.glostrupbib.dk,

der i løbet af efteråret skal moderniseres rent visu-

elt og have en opstramning på indholdssiden. Det

er oplagt, at informationsskærmen og hjemme-

siden, som bibliotekets to digitale ansigter udad-

til, bliver tæt forbundet både mht. udseende og

indhold. Allerede nu krydsrefereres flittigt mellem

de to medier.

Skærmen er sat op i bibliotekets nye ekspedi-

tion, hvor en ombygning har gjort plads til fire

Traditionelt kendes biblioteket som et sted, hvor

man kan fordybe sig og hente detaljerede infor-

mationer om et specifikt emne. Et sted, man kan

gå hen, hvis man vil inspireres eller vide mere. På

Glostrup Bibliotek kan man nu samtidig få et hur-

tigt overblik over de allerseneste nyheder fra verden

omkring os. Et supplement til husets øvrige tilbud,

og et signal om at biblioteket leverer alle typer af

information – både til overblik og fordybelse.

Som det første bibliotek i landet har Glostrup Bib-

liotek anskaffet sig en ny type informationsskærm,

der foruden infor-

mationer fra biblio-

teket om nye tilbud

og aktuelle kultur-

arrangementer også

bringer nyheder i

et løbende bånd

nederst på skær-

men. Idéen til at

blande lokale og

globale nyheder

på den 42 tommer

store plasmaskærm

har biblioteket

udviklet sammen

med Headline TV

og TV2/Nyhederne.

Der er tale om et

pilotprojekt, og foreløbig vil der være nyheder på

skærmen året ud.

Headline TV, der sørger for den teknik, der får

de forskellige elementer på skærmen til at fungere

sammen, har i forvejen samarbejdet med TV2

om skærmprojekter i bl.a. Københavns Lufthavn.

Begge parter var friske på at prøve konceptet af i

bibliotekssammenhæng, da vi foreslog det. Over

sommeren er konceptet blevet justeret og tilrettet

Nyheder skal ses på Glostrup Bibliotek Af Lars Herning, Kultur & Kommunikation, Glostrup Bibliotek, lars.herning@glostrup.dk

til brug på Glostrup Bibliotek, og vi har fået vores

helt eget design på skærmen.

Nyhederne leveres i overskriftform og tjener

til en hurtig ajourføring eller som apetizer. Man

får ikke nogen nuanceret eller dybdegående

nyhedsformidling her, men til gengæld får man

nyhederne at se efterhånden som tingene sker ude

i verden, og kan så søge yderligere information

via bibliotekets internetforbindelse. Nyhederne

på informationsskærmen opdateres fra TV2 hvert

minut.

Bortset fra nyhedsstrømmen styrer vi selv,

hvad skærmen

skal indeholde,

og hvordan det

skal præsenteres.

Det hele redigeres

nemt i templates

via en server og en

særlig ”player pc”

fra Headline TV.

Der kan indsættes

illustrationer i form

af foto eller video,

i hele skærmens

størrelse eller i

mindre formater.

Vi har allerede nu

erfaret, at det er

vigtigt med aktu-

elle video-illustrationer på skærmen – de giver liv,

tiltrækker opmærksomhed og ophøjer – næsten

– informationsskærmen til tv-kanal.

Pointen med at lade de lokale og de globale

nyheder spille sammen, er den indlysende, at de

samlet kan skabe større interesse for, hvad der er

på skærmen, end hver for sig. Bibliotekets infor-

mationer får simpelthen større synlighed ud af

kombinationen med nyheder udefra, og samtidig

selvbetjeningsautomater. Glostrup Bibliotek er

midt i en proces, der skal føre huset up to date,

både hvad angår de bygningsmæssige forhold og

hvad angår brug og præsentation af de digitale

medier. I løbet af de seneste måneder er der blevet

installeret ekstra internet-opkoblinger, en hurtigere

forbindelse til internettet, fladskærme på alle pub-

likums-pc’ere samt altså selvbetjeningsautomater

og informationsskærm.

Ny teknologi og digitale medier er en naturlig

del af hverdagen for mange af bibliotekets bru-

gere, og derfor vil biblioteket løbende forny sig på

dette område. De nye tiltag på Glostrup Bibliotek

skal sende et signal til vore brugere om, at vi tager

den digitale udvikling alvorligt, og at biblioteket

er et moderne informationshus, der leverer stof til

både det hurtige overblik og til fordybelse.

24 25

1OG O D E R Å D

1OG O D E R Å D

1. Har biblioteket det bestilte materiale selv?• kan anden udgave bruges?• bestil hvor materialet er hjemme / søg bedste

leveringssituation, ved hastebestillinger – reserver ikke

• vær opmærksom på interessedato

2. Er der tale om nye materialer?• tjek ugenummeret/seddelfortegnelsen• bestil normalt ikke (dansk) materiale, hvis I

endnu ikke selv har taget stilling til køb – send evt. købsforslag til CB

3. Læs posterne/noterne grundigt – bemærk f.eks. oplysninger som:• udlånes ikke• begrænset udlån – gælder ofte institut-

biblioteker• h = læsesalsbrug• kun til brug på Statsbiblioteket• klausuleret materiale• specialer: tjek i lokalkatalogen om de lånes

ud – ( hvis ikke, må låneren selv henvende sig til biblioteket om adgang til det klausulerede materiale)

• bortkommet materiale• ”huller” i periodicabestanden

4. Kan materialet være katalogiseret på flere måder i DanBib (dobbeltposter)?(der er ikke altid ens katalogiseringspraksis i folke- og forskningsbiblioteker) • prøv at søge efter andre lokaliseringer i Dan-

Bib, hvis et dansk materiale kun er lokaliseret til Det kgl. Bibliotek eller et Forskningsbibliotek

• husk at Det kgl. Biblioteks danske afdeling (KB-kbd) ikke låner ud

5. Vedrørende dvd/video • tjek brugsretten – (typisk C, C+ og D) – se

oversigt over alle brugsretskategorierne på DBC’s hjemmeside: Københavns og Frederiks-berg Biblioteker må ikke udlåne C+ til andre biblioteker

• DBC oplyser om brugsretten på de videoer, der ikke er forsynet med brugsret – er som regel altid C

6. Brug ”info-knappen” • Her kan f.eks. findes oplysninger om kontakt-

adresser, om begrænsning i lånemuligheder (typisk ved institutbiblioteker) samt link til servicedeklarationer

7. Angående avisartikler• tjek egen opbevaringstermin• husk mulighederne i Infomedia• bestil artiklen enten via DanBib eller Stats-

bibliotekets elektroniske bestillingsblanket

8. Angående periodica• tjek opbevaringstermin (tjek også i lokal-

katalogerne, som kan være mere ajour end DanBib)

• ved temanummer: husk også muligheden for at bestille på tidsskriftets pif-post (periodica-singleposten)

• vær opmærksom på titelskift• tjek evt. online tilgængelighed eller licensernes

muligheder

9. Angående lydbøger• lån kun fra Danmarks Blindebibliotek, hvis

titlen ikke findes i folkebibliotekerne og hvis låneren hører til DBB’s målgruppe (syns-, læse- og bevægelseshandicappede)

• kommercielt udgivne titler kan ikke lånes fra DBB.

10. Angående skolebøger• nogle biblioteker har inddateret skolebibliote-

kernes bestand i deres katalog. Disse materialer lånes normalt ikke ud.

• brug i stedet Statsbiblioteket og Danmarks Pædagogiske Bibliotek.

I Erfagruppen for Materiale- og Dokumentlevering

behandles alle elementer i fjernlånsprocessen, og

vi har blandt andet drøftet, hvad der kan gøres for

at nedbringe mængden af uhensigtsmæssige og

forgæves bestillinger og ikke mindst det tidsfor-

brug, som de udløser. Med den større integration

af arbejdsprocesserne er fjernlånsarbejdet nu bredt

ud til mange, men det er naturligvis ikke alle,

der har et lige indgående kendskab til områdets

rutiner med dets skrevne og uskrevne regler, og

selv rutinerede på feltet har rigeligt at gøre med at

holde sig ajour.

Under alle omstændigheder vidner mange

bestillinger om, at vi kan blive bedre til at bruge

systemets muligheder. Vi kan f. eks. være mere

opmærksomme på muligheden for at angive tids-

rammer, bedre til at nærlæse oplysninger om brug,

opbevaringsterminer og udlånsstatus, og bedre

til at gennemskue forskellige katalogiseringer af

samme materiale.

Den nødvendige videndeling på området gribes

forskelligt an. KKB har f.eks. på sit intranet en

fantastisk god og omfattende vejledning, som alle

både interne og eksterne kan blive meget klogere

af (se http://stormp.kk.dk/hovedbiblioteket/laes/

fjernlaan/vejl.htm). Andre laver interne kurser og

workshops for at udbrede kendskab til området.

Inspireret af Eva Nissens artikel ”Lånesamar-

bejde i praksis” i Referencen nr. 1/ 2003 har et

1O gode råd ved fjernlånsbestilling Af Lene Ohlsen, Allerød Bibliotek, lene.duvalohlsen@alleroed.dk

lille udvalg under Erfagruppen forsøgt at opstille

en liste med 10 gode råd. Listen er selvfølge-

lig selektiv, men punkterne er afledt af de mest

udbredte fejltyper og tvivlsspørgsmål. Vi håber,

at den kan tjene som en slags førstehjælp eller

reminder og måske også som udgangspunkt for

lokale diskussioner om praksis.

Og etikken ….

Én ting er, hvordan man rent teknisk og hånd-

værksmæssigt agerer i selve bestillingssituationen,

noget andet er hvordan man håndterer ekspedi-

tionen af låneforespørgsler. Er der forståelse for at

man også skal yde, hvis man skal modtage, og at

det bedste man har, ikke er for godt til andres bru-

gere? Respekterer man at andre biblioteker også

gerne vil have lånte materialer hjem til tiden osv.?

Lokalt er der forskellige holdninger til, hvornår

man fjernlåner materialer, som man i forvejen

har reservering på, eller hvor langt man går i

sine bestræbelser på at finde et ledigt eksemplar

– herunder i hvor høj grad man følger de officielle

låneveje med en primær belastning af de biblio-

teker, der får midler til at være overbygning. Alle

disse spørgsmål er der god grund til at diskutere.

Men her har vi til en start ønsket at give et lille

arbejdsredskab til bekæmpelse af uhensigtsmæs-

sige bestillinger.

26 27

Medarbejdere fra Helsingør Bibliotek og Gentofte

Bibliotekerne afsluttede kort før sommerferien et

udviklingsprojekt efter benchbib metoden. Opga-

ven gik ud på at analysere kassationsprocesserne

i de to biblioteker med det formål at finde frem til

en automatisk kassation.

Hvorfor automatisk kassation?

Ja, helt basalt kan man ved at etablere en auto-

matisering af kassationsprocesserne spare kostbar

arbejdstid, der måske er mere behov for på andre

områder. Og vel også slippe for den dårlige sam-

vittighed i de formentlig ikke helt få tilfælde, hvor

kassationsarbejdet udskydes på grund af andre

presserende opgaver. Og hvorfor bøvle med noget,

der kan klares automatisk?

Vejen til automatisk kassation

Vi begyndte med at undersøge, hvad vi gør, når

vi kasserer. Hvad er godt og hvad er skidt? Ind-

faldsvinklen har været at kassationspolitikken

skal styre automatikken og at disse politikker eller

klare regler skal sikre brugerne en mere ensartet

materialebestand, end det er tilfældet i dag. Vores

vurdering er, at vi stadig er underlagt materiale-

valgspolitikker, som fokuserer mest på valget og

indkøbet, mens der i høj grad er tale om hensigts-

erklæringer for kassationen. Derfor lægger den

enkelte gruppeindehaver/fagreferent nemt sine

egne holdninger og vurderinger på området ned

over materialerne, som derved får en uensartet

karakter, hvor nogle grupper får lov til at brede sig

på bekostning af andre.

I arbejdsgruppen var vi fra starten nok enige

om, at det var fuldstændig umuligt at lave kassa-

tionsregler for alle materialer – der var så mange

Delete all – eller? Automatisk materialekassation Af edb-chef Peter Jensen, Gentofte Bibliotekerne, pej@gentofte.bibnet.dk

undtagel-

ser. Men efterhånden

som vi fik forenklet og ikke mindst vendt

problemstillingen om – nemlig at fokusere på de

store materialemængder og glemme undtagelserne

og de specielle forhold, så fandt vi frem til nogle

regler eller parametre, som kan anvendes på en

meget stor del af vores materialebestand.

Vi mener faktisk, at op mod 80-90 % af mate-

rialebestanden kan omfattes af automatisk kas-

sation.

Model til automatisk kassation

Modellen går i al sin enkelhed ud på, at biblio-

tekerne allerede i materialevalgs-/indkøbsfasen

tager stilling til det enkelte materiales skæbne fra

indkøb til kassation. Vi har valgt at kalde denne

proces materialehåndteringen.

Den model og de parametre vi opstiller, inde-

bærer, at et hvilket som helst bibliotekssystem kan

indbygge egne profiler i et elektronisk materiale-

valgssystem. Når en af disse parametre opfyldes,

vil materialet automatisk kasseres og der udskri-

ves en kassationskvittering i forbindelse med at

materialet afleveres. Hvis materialet er hjemme

på hylden, dukker det op på de almindelige frem-

findingslister over reserveret materiale, og kas-

seres når det skannes afleveret. Materialet skal så

kun forsynes med ”Til salg” mærkat og

sættes frem.

Det har været vigtigt for os at lave

en model, der viser processer i mate-

rialehåndteringen – måske ikke ideale

– men mener vi, rationelle og effektive.

Der er forskel på et stort centralbiblio-

tek, et mellemstort bibliotek, et helt

lille bibliotek, lokale ønsker osv. Og

bibliotekerne håndterer de samme

processer forskelligt og med for-

skellige personalekategorier – det

er der i øvrigt mange historiske,

kulturelle og personlige grunde til.

Alligevel mener vi, at de følgende

parametre kan bruges bredt med lokale justerin-

ger.

Eksempel er taget fra bencbibrapporten Auto-

matisering af kassationsprocesser.

Teknisk set drejer det sig om, at disse 6 para-

metre samt en suppleringsparameter indbygges

i bibliotekssystemet/materialevalgssystemet og

anvendes på det enkelte materiale i materiale-

valgs/indkøbsfasen. I modsætning til de traditio-

nelle kassationspolitikker, der som nævnt oftest er

hensigtserklæringer, kan man ved hjælp af disse

klare parametre bedre sikre en altid aktuel og rele-

vant materialebestand.

Hvornår bliver det så til noget?

Mange biblioteker har udover Helsingør og Gen-

tofte allerede vist stor interesse for ideen. I øje-

blikket arbejder Axiell/DDE og andre leverandører

med at udviklet de tekniske funktionaliteter. Tids-

horisont for at implementere automatisk kassation

vil nok være efteråret 2005.

Se hele forslaget i benchbibrapporten på www.

benchbib.dk.

Parametre

Tid Materialet skal opbevares i max. X antal år

Antal udlån Hvis et materiale har haft et max. antal udlån, gives besked. Kan bruges til materialer, man regner med har en begrænset holdbarhed, f.eks. cd’er, playstation

Udgaver F.eks. at kun nyeste udgave af materialet må stå på hylden

Personlig/individuel vurdering Klassikere, særlige udgaver

Hvis ikke udlånt Her defineres, hvor længe et materiale må stå i en udlånssamling uden udlån

Reduktion Populære titler som er indkøbt i stort antal ex. reduceres efter alder og bestand

Suppleringskøb Suppleringskøb efter antal reserveringer

Hvem har ikke prøvet at liste ind på det store

kontor og vippe lidt i chefens stol og ladet fing-

rene glide hen over skrivebordet og forestillet sig,

hvordan det mon var at være kalif i stedet for

kaliffen? Når man i et par år har været næstkom-

manderende og løbende har prøvet at få overladt

både ansvar og forpligtelser, og med udsigt til at

ens chef går på pension melder tanken sig hurtigt,

at det da kunne være en mulighed. Ledelse er jo

sjovt og det er svært ikke at få lyst til mere, når

man opdager hvor mulighedsfyldt en sådan post

kan være.

Det tog ikke mange skridt at rulle skrivebords-

stolen ind på chefkontoret den 1. juni 2004, da jeg

skiftede rolle og titel fra vicestadsbibliotekar siden

1.8.2001 til bibliotekschef for Ballerup Bibliote-

kerne. Mentalt har det bestemt heller ikke været

den store omvæltning, men om jeg ligefrem har

forandret mig personligt må andre bedømme. Der

er naturligvis andre forskelle end blot at flytte

kontor, men det har unægtelig sine fordele at have

været ansat på biblioteket i små 3 år i forvejen.

Der er ikke de store overraskelser, hvad angår

kendskab til arbejdsopgaver og medarbejdere, og

diverse styrker og svagheder er for længst ekspo-

neret udover hele organisationen. Dette gælder

formodentlig begge veje, sådan at medarbejderne

har det på samme måde. Det dårlige ved den

ordning kan være, at man ikke er det friske pust

udefra, som biblioteket måske kunne trænge til,

og at man allerede har gjort sig gældende for både

det gode og det dårlige. Så nu skal man finde en

ny relation at samarbejde i. Det gode er, at man

ikke skal starte helt forfra med at lære hinanden

at kende indadtil og udadtil, men sådan set blot

kan gå i gang med det vigtige med det samme.

Navnlig er det en fordel på det politiske niveau

og i centraladministrationen, at man er et kendt

Genbrug i Ballerup Af bibliotekschef Tine Vind, Ballerup Bibliotekerne, tvi@balk.dk

ansigt og kan få de nødvendige informationer med

det samme.

Af de ting der optager mig mest for øjeblikket

er der både organisatoriske, ledelsesmæssige og

praktiske problemstillinger.

I de år jeg har været i Ballerup har vi stort set

gennemført generationsskiftet på HK-området. Det

har givet anledning til mange drøftelser af, hvor-

dan billedet af de fremtidige kontoropgaver tegner

sig. På den ene side er der behovet for velud-

dannet arbejdskraft, når man er det første ansigt

publikum møder. På den anden side behøver man

ikke at være fuldmægtig for at plukke webbestil-

linger ned af hylderne. Behovet for specialiseret

arbejdskraft er stadig tilstede, men ikke nødven-

digvis i alle funktioner.

Om et par år kommer det store ryk-ud for bib-

liotekarerne, så vi skal allerede nu i gang med at

finde ud af, hvilke værdier vi vil bevare, hvilke vi

vil udvikle eller ligefrem undvære.

Vi skal fortsat drøfte opgaveløsning og match

rent kompetencemæssigt. I betragtning af at

lånerne bliver mere selvhjulpne på de enkle infor-

mationssøgningsopgaver, må vi kunne klare de

mere specialiserede opgaver.

Faggrænserne vil blive mere udviskede frem-

over og efter min mening bliver det ikke så afgø-

rende hvilken type uddannelse man kommer med

i bagagen, det vigtigst er at man har én, og at den

er anvendelig i bibliotekssammenhæng. Det vil

nok fordre en vis åbenhed fra bibliotekernes side,

hvis nye faggrupper skal føle sig velkomne.

Videndelingen internt i organisationen er også

et kerneområde, jeg vil prioritere. De sidste par år

har vi systematiseret brugerundervisning og intern

undervisning, således at vi har mange gode kur-

sustilbud, der supplerer de eksterne muligheder.

Ballerup Bibliotekerne vil også gerne bytte bru-

gerkurser således at bibliotekarer fra andre biblio-

teker underviser i emner vi behøver og vi under-

viser i et emne, det andet bibliotek kunne have

brug for. Udover vores pc-kurser for absolutte

begyndere (kører nu for 3. gang) og kurser for

let øvede, har vi bl.a. slægtsforskning, et kursus

om ”Dantes guddommelige komedie” eller et om

”Malende beskrivelser – maleriet i romanen.”

I foråret 2004 vedtog kommunen et fælles ledel-

sesgrundlag, som bl.a. pointerer at ledelse er et

fag i sig selv. Det er jo et brud med tidligere tiders

opfattelse og rekrutteringspraksis, hvor den ypper-

ste faglige specialist blev den øverste leder. Det

har givet anledning til overvejelser om, hvornår

og hvordan ledelse egentlig udøves, og det skal vi

arbejde mere med i Ballerup. Organisationsstruk-

turen har gennem mange år være karakteriseret

ved en blanding af traditionel afdelingsledelse

og gruppeledelse – sidstnævnte endda også med

skiftende grupper, der leder. En ikke helt enkel

konstruktion, der rummer visse udfordringer, og

som kan være vanskelig at forstå for nye ansigter.

Jeg vil gerne afdække, hvilke fordele og ulem-

per sådanne forskellige ledelsesformer kan have

og hvordan vi kan skabe en større klarhed i rent

organisatorisk.

Endelig venter en stor praktisk opgave, idet

Ballerups mindste filial i Måløv er alt for lille.

Dette område er kommunens største udbygnings-

område, men det lille bibliotek er ved at sprænges

af pladsmangel. Det bliver lidt af en opgave, at

finde den bedste løsning, når der næppe er økono-

miske rammer for nybyggeri indenfor en oversku-

elig fremtid.

Men jeg glæder mig til at komme i gang med

de mange store og små opgaver, og jeg kommer

næppe til at kede mig.

28 29

30 313131

En kold januardag i 1867 åbnedes det første biblio-

tek i den lille landsby, Vallensbæk, to mil sydvest

for København. En lille personkreds havde indset

nødvendigheden af et offentligt bibliotek i den lille

landsby, og det førte til, at ”Vallensbæk Sognebib-

liotek aabnedes med det første Udlaan”. Bag dette

initiativ stod der en bestyrelse bestående af ”Sko-

lelærer Hansen som Bibliotekar og Regnskabsfører,

samt Proprietær B. C. Møller og G. E. Andersen,

som hvert Aar skulle revidere Regnskabet og efterse

Bøgerne”. Det kan man læse i den originale pro-

tokol fra 1867, som stadig er i bibliotekets besid-

delse.

Det var fremsynede folk, der stod bag opret-

telsen af det nye bibliotek dengang. Lokalerne

og bogsamlingen har uden tvivl været yderst

beskedne, men det har alligevel været en begiven-

hed, der har haft stor betydning for kulturlivet og

oplysningen i Vallensbæk.

Vallensbæk Bibliotek i dag

Hvis disse tre initiativrige herrer fra 1867 afl agde

et besøg på Vallensbæk Bibliotek i efteråret 2004

ville der nok ikke være ret meget, de ville kunne

genkende fra deres eget bibliotek. De ville uden

tvivl falde på halen over de store og rummelige

lokaler, og de ville sikkert være lidt uforstående

over for meget af det, der foregår.

De ville fi nde et biblioteksvæsen med to afde-

linger, Hovedbiblioteket på Stationstorvet og

fi lialen i Nordmarken, to afdelinger med en omfat-

tende åbningstid, 46 timer på Hovedbiblioteket og

29 timer på Nordmarken. De ville fi nde en mate-

rialesamling på over 80.000 enheder bestående

af bøger, Cd’er, videoer m.m. og de ville fi nde

et stort antal computere, både til personalet og

til brugerne. De ville møde et personale, der var

helt anderledes veluddannet og specialiseret, end

skolelærer Hansen. Hvis de kiggede på de andre

Vallensbæk Bibliotek - en præsentation Af biblioteksleder Mogens Post, Vallensbæk Bibliotek, mpost-bi@pc-val.dk

brugere på biblioteket ville de fi nde både børn og

voksne, og de ville fi nde medborgere fra fjerne

lande, som havde slået sig ned i Vallensbæk. Hvis

de spurgte sig for, ville de få at vide, at en stor

del af Vallensbæks borgere jævnligt bruger biblio-

teket, og at der faktisk blev registreret fl ere end

200.000 besøgende om året. De ville få at vide, at

de ganske gratis kunne låne lige så mange bøger,

cd’er m.m. som de ønskede, og at det blev til ca.

154.000 udlånte biblioteksmaterialer om året. De

ville også få at vide, at biblioteket arrangerede et

stort antal kulturelle arrangementer hvert år for

både børn og voksne, og at borgerne ofte stod i

kø for at få gratis billetter til disse arrangementer.

Selv om det bibliotek, de oprettede i 1867 var en

pionerindsats og helt enestående, ville de måske

være lidt misundelige over de mange tilbud, nuti-

dens brugere kunne få.

En anden milepæl i Vallensbæk Biblioteks

historie er den 6. december 1979. Den dag blev

det nye hovedbibliotek i Vallensbæk indviet med

pomp og pragt og rykkede fra yderst beskedne

forhold i en gammel villa i Vallensbæk Landsby

til anderledes rummelige lokaler i det nye butiks-

center lige ved S-togsstationen. Samtidig blev den

meget omtalte Bogkupé, som lå i stationsbygnin-

gerne, lige under skinnerne, nedlagt. Det tidligere

hovedbibliotek i landsbyen blev nedlagt nogle

måneder senere, og hermed fi k Vallensbæk den

biblioteksstruktur, det har i dag med et hovedbib-

liotek og en fi lial i Nordmarken.

Som ovenstående dato indikerer, står Val-

lensbæk Hovedbibliotek altså over for et 25 års

jubilæum, og det bliver fejret med en række

arrangementer i løbet af efteråret. Kulminationen

bliver lørdag d. 4. december, hvor der bl.a. bliver

forskellige underholdende indslag, et glas til bru-

gerne og hvor borgmesteren kommer og holder

tale.

Vallensbæk Bibliotek stod ikke i første række,

da edb-bølgen skyllede hen over det danske bib-

liotekslandskab, men det betyder bestemt ikke,

at biblioteket i dag er tilbagestående på dette

område. Bibliotekets første bibliotekssystem var

fra CSC, men da CSC ophørte med bibliotekssyste-

mer, indgik biblioteket i en aftale med DBC om at

være pilotbibliotek for bibliotekssystemet Integra,

og blev således landets første Integra-bibliotek.

Den proces var en saltvandsindsprøjtning for per-

sonalet, og gav et teknologisk løft.

Vallensbæk Bibliotek ligger i den lave ende i

amtet, når vi ser på, hvad der ydes til bibliote-

kerne pr. indbygger, og det kan selvfølgeligt ikke

undgås, at det smitter af på nogle af tallene. Hvis

vi ser på forholdet mellem antal åbningstimer og

personalenormering har Vallensbæk mere end

dobbelt så mange åbningstimer pr. heltidsstil-

ling som stort set alle andre biblioteker. Ligeledes

lånes der også fl ere enheder ud pr. personale-

enhed, end de fl este steder – så der løbes stærkt!

Men på trods af de, efter amtets standard,

beskedne midler, er det min opfattelse, at bibliote-

ket har et godt tilbud til kommunens borgere, og

et tilbud, som også ganske mange fra nabokom-

munerne benytter sig af. Både fordi hovedbiblio-

teket ligger bekvemt lige ved stationen, men også

fordi vores nabobiblioteker har haft lukket i kor-

tere eller længere perioder.

Vallensbæk er, med sine godt 12.000 indbyg-

gere en af de mindste kommuner i Københavns

Amt. Den lidt langstrakte kommune kan deles op

i tre dele med to store boligområder henholdsvis

omkring S-togsstationen i syd og i Nordmarken i

nord, grænsende op til Albertslund. Midt i ligger

den gamle idylliske landsby med stråtækte huse

og gadekær. Vallensbæk er en stabil kommune,

med en god økonomi og en befolkning med en

væsentlig større gennemsnitlig indkomst end

nabokommunerne. Det Konservative Folkeparti

sidder og har siddet solidt på magten i mere end

30 år.

I hele debatten om en ny kommunestruktur har

kommunalbestyrelsen med borgmesteren i spidsen

kæmpet indædt for at bevare Vallensbæk som en

selvstændig kommune, og det ser ud til at lykkes.

Kommunen regner med at kunne benytte sig af

den ”kattelem”, der er en del af regeringens aftale

med Dansk Folkeparti om kommunalreformen.

Vallensbæk har, som tidligere nævnt, en god øko-

nomi, og må anses for at være blandt de ”bære-

dygtige” små kommuner, men skal alligevel indgå

bindende aftaler for at bevare sin selvstændighed.

Derfor er der i sensommeren indgået en aftale om

strategisk samarbejde mellem Ishøj og Vallens-

bæk kommuner. Samarbejdsaftalen omfatter bl.a.

en række af de områder, der overføres fra amtet.

Biblioteksvirksomhed og det øvrige kulturområder

er dog ikke omfattet af aftalen.

Hvilke planer har Vallensbæk Bibliotek for

fremtiden? Fra bibliotekets udviklingsplan 2004-

2006 kan nævnes, at der er planer om øget bruger-

indfl ydelse for både børn og voksne. Der skal også

satses på øget biblioteksorientering og undervis-

ning. Børnebiblioteket vil fortsat satse på læse-

kampagner bl.a. Sommerbogen, men også gerne

Vinterbogen. Der er også fokus på formidling af

skønlitteraturen med bl.a. en læsekreds og en årlig

litteraturcafé både på biblioteket og på et aktivi-

tetscenter.

Vallensbæk Bibliotek sprang også hurtigt på

vognen med netmusik til den reducerede pris. I

skrivende stund er det dag to efter lanceringen,

og vi er endnu ikke blevet løbet over ende, men

vi venter spændt på, om det er et tilbud, brugerne

tager imod.

3O 31

BIBforum udgives af Gentofte Bibliotekerne.

Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, (ansvarshavende redaktør), lg@gentofte.bibnet.dk

Lise Kann, Fredensborg-Humlebæk Biblioteker, lika@fhkom.dk

Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk

Hanne Bach Sørensen, Rødovre Bibliotek, bhahbs@rk.dk

Pernille Saunte Schjerning, Værløse Bibliotekerne, pss@vaerloese.dk

Ole Olav Jensen, Gentofte Bibliotekerne, ooj@gentofte.bibnet.dk

Anette Flügge, Gentofte Bibliotekerne, aef@gentofte.bibnet.dk

Næste nummer udkommer december 2004.

Layout: boldings.dk

ISSN 1603-7219