Biblioteksdidaktik. Metoder til design af kulturtilbud

Working Paper juni 2015

Jens Jørgen Hansen, lektor og ph.d., Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet.

Denne artikel handler om folkebibliotekernes opgave i forhold til at udvikle og designe kulturtilbud,

som fx læsekredse, forfatterarrangementer, events, kurser og forskellige typer af værksteder.

Artiklen undersøger hvilke metoder bibliotekarer kan arbejde med for at udvikle og designe

kulturtilbud, og hvordan dette arbejde kan understøttes af en biblioteksdidaktik. Artiklen kommer

også med et bud på indholdet i begrebet biblioteksdidaktik og dens vejledende rolle for

bibliotekarprofessionens opgaver. Grundlaget for artiklen er to kulturstyrelsesprojekter: Opgrader

din læsning, som er et samarbejde mellem Odense bibliotek, Randers bibliotek og Thisted Bibliotek

og Mit rum for læring og oplevelser, som er et samarbejde mellem Ikast-Brande Bibliotek,

Flensborg Bibliotek, Thisted Bibliotek, Nr. Snede Bibliotek, Lemvig Bibliotek, Struer Bibliotek,

Lemvig Bibliotek, Skrive Bibliotek, Nørager Bibliotek og Nyborg Bibliotek.

Indledning

Folkebiblioteker har i disse år forskellige udfordringer i forhold til at udvikle og begrunde deres

ydelser og opgaver. Disse udfordringer hænger sammen med forskellige former for

forandringsimpulser:

-­‐ Borgere efterspørger nye services og kulturelle ydelser af biblioteket -­‐ Den teknologiske udvikling automatiserer eksisterende services og tilbud, fx bogudlån og

bogsamlinger, og muliggør udvikling af nye typer services og kulturelle ydelser -­‐ Økonomiske krav om effektivisering -­‐ Politiske tiltag, fx samarbejde mellem skole og bibliotek, udvikling af nye

biblioteksfunktioner, kulturelle aktiviteter og serviceydelser

Grundlæggende er folkebibliotekets udvikling karakteriseret ved at kombinerer traditionelle

ydelser, som fx bogudlån og bogsamlinger med ydelser og tilbud om inspiration, læring, møder og

performance, jf. fir-feltsmodellen af Skot-Hansen, Rasmussen og Jochumsen (Styrelsen for

bibliotek og medier 2010). Folkebibliotekets formål - at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel

aktivitet” (Kulturministeriet 2013) - opfyldes således ikke kun ved at ”at stille bøger, tidsskrifter,

lydbøger og andre egnede materialer til rådighed”, men også gennem appellerende formidling,

interaktion med borgerne, dannelse af partnerskaber og samarbejdsprojekter og iscenesættelse af

aktiviteter til læring.

Dette felt af forandringsimpulser indebærer en dynamisering af folkebibliotekets omverden og

åbner en bred vifte af ”virkemuligheder” (Himmelstrup 2004, 236). Åbningen af bibliotekets

virkemuligheder har som konsekvens aktiviteter indenfor tre udviklingsfelter: 1) diskussion om

legitimering - om folkebiblioteket formål, rolle og funktion, 2) udvikling af eksperimenter i forhold

til at udvikle og afprøve kulturelle ydelser og tilbud og 3) behov for dokumentation og evaluering –

hvordan virker eksperimenterne og hvilken effekt har de – for brugerne og for samfundet?

Folkebibliotekets arbejde indenfor disse tre udviklingsfelter kan iagttages på forskellige niveauer af

folkebiblioteket som institution (Himmelstrup 2004):

• Visions-niveau: Hvad er folkebibliotekets formål, rolle og funktion i samfundet? Visionsniveauet reflekterer bl.a. folkebibliotekets aktuelle opgave i forhold til begreber som oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

• Strategisk niveau: Hvordan skal folkebiblioteket omsætte visionen til organisation og strategier? Folkebiblioteket arbejder her med at udvikle koncepter for udlån, formidling, lærings- og inspirationsaktiviteter, partnerskaber, kompetenceudvikling af personale, rum og organisation.

• Praksisniveau: Hvilke tilbud og ydelser skal biblioteket levere og hvordan skal disse ydelser legitimeres, kvalificeres og evalueres? Her arbejdes med at udvikle koncepter for kulturelle tilbud, aktiviteter, formidling og indretning, fx udstillinger, arrangementer, events, fysisk indretning, digital og fysisk formidling, vejledning og service.

Kulturtilbud er her en helt central del af folkebibliotekets praksis og arbejdet med at udvikle

sådanne tilbud er en central opgave i forhold til at udvikle bibliotekets praksis.

I det følgende redegøres for, hvordan arbejdet med udvikling af kulturtilbud indebærer to typer

opgaver: en ideudviklings- og legitimationsopgave og en didaktisk designopgave. Grundlaget for

artiklen er to kulturstyrelsesprojekter, som jeg har været forskningstilknyttet. Det første er

”Opgrader din læsning”, som er et samarbejde mellem Odense bibliotek, Randers bibliotek og

Thisted Bibliotek har som formål at undersøge om og evt. hvordan teknologi kan skabe bedre

læselyst og læsekompetencer. Det andet projekt er ”Mit rum for læring og oplevelser”, som er et

samarbejde mellem Ikast-Brande Bibliotek, Flensborg Bibliotek, Thisted Bibliotek, Nr. Snede

Bibliotek, Lemvig Bibliotek, Struer Bibliotek, Lemvig Bibliotek, Skrive Bibliotek, Nørager

Bibliotek og Nyborg Bibliotek. Her er formålet at skole og bibliotek samarbejder om at udvikle

tilbud til skolen.

Biblioteksdidaktik

En biblioteksdidaktik har som formål at vejlede, udvikle og kvalificere bibliotekarens arbejde med

at udøve deres praksis. Biblioteksdidaktikken vejleder bibliotekarer i forhold til deres arbejde med

at begrunde deres praksis (biblioteksarbejdets hvad og hvorfor) og med metodisk og praktisk at

Kritisk  drøftelse  Teoriudvikling  

Planlægning,  evaluering,  lærersamarbejde      

Praktisk  undervisning    

udøve deres praksis (biblioteksarbejdets hvordan). En biblioteksdidaktik er ikke et etableret begreb

indenfor biblioteksverdenen, men er udtryk for at bibliotekarprofessionens arbejde har visse

ligheder med lærerprofessionens arbejde. For at forstå hvad en biblioteksdidaktik er, kan man derfor

sammenligne bibliotekarprofessionen med lærerprofessionen.

I skolen arbejder lærere med at udvikle undervisningsforløb og planlægge og evaluere

læringsaktiviteter. På biblioteket arbejder bibliotekarer bl.a. med at udvikle kulturelle aktiviteter og

planlægge og gennemføre kurser, arrangementer, læsekredse og events samt vejlede borgerne.

Lærere og bibliotekarer har således et fælles funktion som formidlere og planlæggere af aktiviteter,

hvori der foregår læring og dannelse. Det handle-teoretiske grundlag som støtter og vejleder

lærerens professionelle planlægningsarbejde er didaktikken, men der findes ikke et tilsvarende

grundlag for bibliotekarens planlægningsarbejde. I denne artikel vil jer med inspiration fra

skoledidaktikken indkredse biblioteksdidaktik, som et vejledende grundlag for bibliotekarens

professionelle handlen.

Didaktikken er en refleksionsvidenskab, der vejleder lærere i at planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning. Lærerens didaktiske kompetence kan beskrives på tre niveauer: at undervise, at

planlægge undervisning og at udvikle og kritisere undervisning. Disse didaktiske kompetencer

beskriver af den norske didaktiker Erling Lars Dale som tre kompetencer – K1, K2, og K3 (Dale

1998):

En del af lærerens professionalitet er at virke både på K1-, K2- og K3-niveauerne og dermed

forholde sig kritisk og kommunikerende til sin egen praksis og samtidig indgå i professionelle

fællesskaber. Hvor grundlaget for lærerens professionelle virke er didaktikken, som handler om

K3  

K2  

K1  

”undervisningens og læringens teori og praksis” (Jank & Meyer 2006, 17), så kan man diskutere

hvad grundlaget for bibliotekarens formidling – er det retorikken eller didaktikken?

Retorikken handler traditionelt om opbygningen og fremførelsen af den formfuldendte tale eller

udsagn, som skal påvirke og overbevise andre. Omdrejningspunktet for retorikken er en

kommunikationssituation, hvor nogen formidler noget til andre gennem et bestemt medie og i en

bestemt situation. Denne kommunikationssituation kan beskrives i forhold til kategorier som:

afsender, emne, modtager, tekst/medie, meddelelsessituation og social situation (Jørgensen og

Viladsen 2009, 86). Udgangspunkt for retorikken er et budskab, som skal formidles gennem et

medie, fx talen, skriften eller hjemmesiden. I den praktiske dimension er der her særlig fokus på

stilistiske virkemidler, fx brug af et særligt sprog og appelformer som logos (appellere til fornuft),

pathos (appellere til følelser) og ethos (appellere via talerens egen karakter). Endelig er der et

snævert fokus på deltagernes aktiviteter i meddelelsessituationen – de skal enten lytte eller læse.

Didaktikken har omdrejningspunkt i en læringssituation, hvor nogen skal lære noget med støtte og

vejledning fra andre. Fokus er på hvordan man kan sætte mål, udvælge indhold, iscenesætte

meningsfulde læreprocesser og kunne tilegne sig viden om undervisningens og læringsforløbets

kvalitet. Udgangspunktet er her ikke et budskab, men iscenesættelsen af et samspil mellem

undervisningen mål, indhold, aktiviteter og deltagernes forudsætninger. Spørgsmålet, som den

professionelle underviser kan besvare, omfatter både undervisningens hvad, hvorfor og hvordan en

elev skal lære noget. Endvidere har underviseren en metodisk værktøjskasse med ideer og måder at

organisere undervisningen på, fx som oplæg, som samtale, som træning, som produktion, som

ekskursion og som projekt. Underviseren har således et bredt fokus på deltagernes aktiviteter som

derfor både kan læse, lytte, samarbejde, producere, præsentere mv.

Nedenfor er forskellene mellem retorikken og didaktikken oplistet:

Retorik – vejlede en formidler i at fremføre et budskab, der skal påvirke andre

Didaktik – vejlede en underviser i at iscenesætte læreprocesser og læringsaktiviteter

Udgangspunkt i budskab og meddelelsessituation Et medie: talen, skriften eller websitet Fokus på stilistiske virkemidler og appelformer: logos, ethos og pathos Snæver fokus på aktiviteter: deltagerens læsning eller lytning.

Udgangspunkt i samspil mellem mål, indhold og aktiviteter og deltagerens forudsætninger Kombination af medier: tale, skrift, billeder, video, web-ressourcer. Fokus på metoder og forløb: formidling, dialog, træning, produktion, projekt Bredt fokus på aktiviteter: deltagernes, læsning, lytning, diskussion, samarbejde, produktion, præsentation og evaluering.

Figur: Retorik og Didaktik

Af modellen fremgår det, at retorikken har udgangspunkt i et budskab, som skal formidles til

modtager i kraft af ét medie – oprindelig talen, men det kan også være skriften eller websitet.

Didaktikken har også som intention at lære nogen noget, men metoden er ikke kun formidling, men

kan omfatte mange forskellige metoder. Endvidere har didaktikken fokus på etablering af

læreprocesser og vil støtte læreren i at udvikle et nuanceret blik både den lærende – hvem er den

lærende, hvad er hans forudsætninger og motivation og hvordan kan der etableres motiverende

læreprocesser? – og læringsstoffet – hvilken karakter har det og hvordan kan det befordre læring,

viden og dannelse og på hvilket grundlag og med hvilket mål skal eleven arbejde med stoffet?

Et centralt arbejde i didaktikken er endvidere beskrivelsen og begrundelsen af mål. Hvor

undervisningens mål traditionelt er givet i kraft af ministerielle læreplaner og bekendtgørelser er der

ikke tilsvarende centrale mål for biblioteksarbejdet. Bibliotekssektoren har selv som opgave at

definere og legitimere mål på grundlag af det formål, som beskrives i loven for

biblioteksvirksomhed. I dette definitionsarbejde er mange biblioteker inspireret af fir-felts-modellen

(jf. indledningen), som kan ses som en strukturerede rammesætning af bibliotekarens arbejde og

bibliotekets funktioner. Modellen opdeler bibliotekets funktioner i fire rum: et inspirationsrum, et

læringsrum, et møderum og et performativt rum. Disse rum – som i praksis overlapper hinanden –

skal i følge modellen bidrage til at understøtte: erkendelse/erfaring, engagement, empowerment og

innovation. Modellen kobler her rum, mål, funktion og aktiviteter, således at rum bliver en

overordnet kategori til at beskrive bibliotekets mål. I det følgende er jeg inspireret af denne rum-

tænkning, men udvider de fire rum til seks og udfolder mere eksplicit hvilket mål, indhold,

aktiviteter og organisering og bibliotekarfunktion, som det enkelte rum åbner for. Dette fremgår af

nedenstående biblioteksfunktionsmodel:

Rum Mål Indhold Aktiviteter Organisering og bibliotekarfunktion

Inspirationsrum Fremme mulighed for at opleve og afprøve

Udstillinger, oplevelsesmiljøer, legemiljøer, spillemiljøer

Engageret nærvær og opslugthed af en aktivitet. Evt. eksperimenterende afprøvning.

Designe og stilladsere aktiviteter. Bibliotekaren som oplevelsesformidler

Vidensrum Fremme mulighed for at opdage og undersøge

Workshops, kurser, foredrag, studiekredse, læsekredse og arrangementer

Fordybelse, refleksion og evt. samtale i mødet med ny viden.

Arrangere og kulturformidle aktiviteter. Bibliotekaren som kulturformidler.

Møderum Fremme mulighed for at deltage og videndele

Mødesteder og events med mulighed for social kontakt, videndeling og opbygning af fællesskaber.

Deltagelse i sociale arrangementer, videndeling og diskussion med andre mennesker

Muliggøre møder (virtuelle/fysiske) og facilitere events. Bibliotekaren som social arbejder og eventmager.

Værkstedsrum Fremme mulighed for at designe og skabe

Værksteder og makerspaces – fx, it-, film-, fortælle- og skrive-værksteder

Eksperimenter med processer som ideudvikling, design, produktion, revision og præsentation.

Etablere værkstedsaktiviteter og mulighed for vejledning og support. Bibliotekaren som mediepædagog.

Vejledningsrum

Fremme mulighed for at afklare og problemløse

Personlig vejledning. Tilegnelse af information og afklaring af problem

Etablering af vejledning (fysisk/virtuelt) og servicefunktioner.

Biblioteksfunktionsmodellen

Biblioteksfunktionsmodellen er en overordnet refleksionsmodel, der kan benyttes i bibliotekets

arbejde med at anskueliggøre ydelser og kulturtilbud. Modellen forsøger på systematisk vis at

anskueliggøre det moderne folkebibliotekets forskellige funktioner og opgaver og viser bredden i

bibliotekets formål med at formidle og arbejde med kulturtilbud.

Modellen tager udgangspunkt i at kultur er flere ting – både noget man har i form af kulturelle

artefakter, som derfor kan opleves og designes og skabes og søges og lånes, noget som formidles fx

i form af procedurer, som man kan have brug for hjælp til at forstå og bruge og endelig er kultur

noget man gør og deltager i fx arrangementer, netværk og fællesskaber.

Udvikling af kulturtilbud - legitimering

Folkebibliotekets udfordring i forhold til at legitimere kulturtilbud kan ses i forhold til forskellige

perspektiver: et borger/bruger-perspektiv, et samfundsperspektiv, et organisationsperspektiv og et

professionsperspektiv.

Ud fra et borger/bruger-perspektiv er udfordringen at gøre kursustilbuddet attraktivt, nyttigt og

anvendelig for borgeren og dermed bidrage til at appellere til borgernes erkendte og uerkendte

behov. Et kulturtilbud opleves her forskelligt fra borger til borger alt afhængig af forventninger,

forudsætninger og deltagelse i tilbuddet.

Ud fra et samfundsperspektiv er udfordringen at bidrage til løsning af en samfundsmæssig opgave,

fx formidling, oplysning, uddannelse og dermed bidrage til befolkningens demokratisering, læring,

empowerment, inklusion og mulighed for dannelse af fællesskaber.

Ud fra et organisationsperspektiv er udfordringer at arbejde strategisk arbejde med at udvikle,

eksperimentere med, stilladsere og brande kulturtilbud, der både er i tråd med organisationens

vision og som understøttes af institutionens organisation og de ansattes kompetencer.

Ud fra et professionsperspektiv er udfordringen, hvordan bibliotekaren på professionel vis kan

planlægge, gennemføre og evaluere kulturtilbud som både er attraktive, nyttige og anvendelige for

borgere og brugere. Disse fire udfordringen skal ses i sammenhæng og når biblioteket arbejdet med

at udvikle kulturtilbud skal der tages hensyn til alle fire dimension. Nedenstående Kulturtilbuds-

model synliggør de fire dimensioner og deres indbyrdes forbindelse:

Bibliotekaren som servicemedarbejder og vejleder.

Materialerum

Fremme mulighed for at søge og låne

Strukturering af materialer med mulighed for information, søgning og lån.

Målrettede og åbne søgeprocesser og lån.

Organisere og skabe adgang til materialer. Bibliotekaren som fagreferent og vejviser

Kulturtilbud-modellen

Modellen kan bruges til legitimere og kvalificere udarbejdelse af kulturtilbud idet en bibliotekar kan

reflektere og kvalificere sin planlægning gennem følgende refleksionsspørgsmål:

-­‐ Hvorfor og hvordan er kulturtilbuddet attraktivt, nyttigt og anvendelig for brugeren/borgeren og hvem kan få glæde af det?

-­‐ Hvorfor og hvordan er kulturtilbuddet væsentlig som del af bibliotekets samfundsmæssige opgave og funktion?

-­‐ Hvordan understøtter organisationen udarbejdelse og gennemførelsen af kulturtilbuddet; er der kompetencer internt til at udvikle og formidle tilbuddet eller skal tilbuddet udbydes i samarbejde med andre?

-­‐ Hvordan designe og udvikle kulturtilbuddet og hvilke redskaber og metoder kan støtte et professionelt arbejde med at udvikle og planlægge kulturtilbuddet?

Et konkret eksempel på arbejdet med at udvikle kulturtilbud i et samfundsperspektiv er

kulturstyrelsesprojektet Mit rum for læring og oplevelse. Kulturstyrelsesprojektet har fokus på at

udvikle kulturtilbud og samarbejdsprojekter mellem bibliotek og skole som konsekvens af

intentionen i den nye folkeskolereform. Projektet afsøger her mulige kulturtilbud, som kan bidrage

til at udvikle folkebibliotekets samfundsmæssige opgave og funktion – her konkret i samarbejde

med folkeskolen. Min rolle i projektet var at etablere en workshop, der kvalificerede deltagernes

arbejde med at udvikle kulturtilbud, der kunne understøtte projektets formål. I workshoppen

udviklede deltagerne 9 projekter med følgende overskrifter:

• Nøjh, det er for børn Udstillingsprojekt på Flensborg Bibliotek • Mobilt kulturrum. Skurvogn til brug ved emnearbejder. Thisted Bibliotek

Legitimering  af  

kulturtilbud  

Bruger/borger-­‐

perspektiv  

Samfunds-­‐perspektiv  

Organisa-­‐tions-­‐

perspektiv  

Professions-­‐perspektiv  

• Lektier On-line-projekt. Samarbejde mellem Præstelundskolen og Nr. Snede Skole og Lektier on-line, Ikast-Brande Bibliotek.

• Læselystcafe på Nr. Snede Bibliotek • Halfdans Rasmussens 100 års fødselsdag, Lemvig Bibliotek. • Kulturpas - biblioteksorientering, Struer Bibliotek • Den Store Dyredyst, Lemvig Bibliotek • ABC-kufferter til brug i 0.-1. klasse (Fra bogstav til læsning), Skrive Bibliotek • Emneforløb om dyr og læselyst, Nørager Bibliotek

De forskellige projekter har forskellige typer formål og etablerer forskellige typer

samarbejdsrelationer mellem biblioteker, skoler og andre aktører. Overordnet kan man inddele

projekterne efter følgende figur: folkebibliotekets projektmatrix:

Biblioteksforløb Tværinstitutionelle forløb

Bibliotekstilbud 1. Aktiviteter i biblioteksregi med fokus på

formidling af bibliotekstilbud

3. Aktiviteter i både bibliotek, skole og anden regi med

fokus på bibliotekstilbud

Skolelæring 2. Aktiviteter i biblioteksregi med fokus på

skolelæring

4. Aktiviteter i både bibliotek, skole og anden regi med

fokus på skolelæring

Folkebiblioteks projektmatrix

Matrixen udpeger fire typer samarbejdsprojekter: Aktiviteter i biblioteksregi med fokus på

formidling af bibliotekstilbud, Aktiviteter i biblioteksregi med fokus på skolelæring, Aktiviteter i

både bibliotek, skole og anden regi med fokus på bibliotekstilbud og Aktiviteter i både bibliotek,

skole og anden regi med fokus på skolelæring.

De 9 projekter kan her placeres indenfor disse fire projekttyper:

1. Aktiviteter i biblioteksregi med fokus på formidling af bibliotekstilbud • Kulturpas – biblioteksorientering

Projektet er del af et større kommunalt med overskriften ”Kulturpas”. I det konkrete projekt besøger alle 2. klasser Struer Bibliotek med det mål at lære om bibliotekets tilbud, indretning og procedurer for lån.

2. Aktiviteter i biblioteksregi med fokus på skolelæring

• Nøjh, det er for børn Udstillingsprojekt på Flensborg Bibliotek Projektet har som mål at formidle viden om dansk børne-tv og børnekultur via plancher og rekvisitter fra de sidste 50 års produktion af dansk børne-tv. Endvidere etablerer projektet 10 workshops, der giver børn mulighed for at producere underholdning til andre børn. Workshopsene varetages af professionelle fagfolk. Målgruppen er skoler og gymnasieskoler og interesserede skal sende en motiveret ansøgning for at deltage.

• ABC-kufferter til brug i 0.-1. klasse (Fra bogstav til læsning)

Projektet har som mål at tilbyde ekstra og anderledes redskaber til indskolingens læseundervisning. Omdrejningspunktet er en læsekuffert med forskellige fysiske ting, der kan appellere til børnene.

3. Aktiviteter i både bibliotek, skole og anden regi med fokus på bibliotekstilbud

• Læselystcafe på Nr. Snede Bibliotek Projektet er et samarbejdsprojekt mellem skolebibliotek, lærere og bibliotekarer og målet er at etablere et læsecafe på biblioteket, der kan fremme, understøtte og motivere børns læselyst. Målgruppen er børn i indskolingen. Indholdet er frivilliges højtlæsning, elevers fortællinger og diskussion om litteratur, musik og billeder.

4. Aktiviteter i både bibliotek, skole og anden regi med fokus på skolelæring

• Mobilt kulturrum. Skurvogn til brug ved emnearbejder. Projektet har som mål at formidle viden og oplevelser om solsystemet for børn i indskolingen. Projektet er organiseret som dels undervisning i klasserummet, dels emnearbejde i i en skurvogn, som biblioteket har indkøbet og indrettet. I projektet indgår også en huskunstner som skal facilitere elevernes udsmykning af skurvognen.

• Lektie on-line projekt.

Projektet har som mål understøtte og optimere lektie-cafe-tilbud på to skoler i regi af Lektie-Online-konceptet, som er lektiehjælp på grundlag af en digital platform. Lektie-Online-vejlederne stiller sig specielt til rådighed for elever på to skoler.

• Halfdans Rasmussens 100 års fødselsdag

Projektet har som mål at børn i 1./3.-4. kl. udvikler læselyst og viden om rim og remser og genren vrøvlevers samt lærer at producere stop-motion-film og endelig vise færdige film for familie og venner i biografen. Projektet foregår både i skolen, på skole- og folkebibliotek og i biografen og endvidere samarbejdes med konsulenter fra Animationsskolen Viborg og Biohuset Lemvig.

• Den store dyredyst

Projektet har fokus på 5.-6. klasse-elevers læring om dyr i tilknytning til faget Natur/teknik samt faglig læsning i tilknytning til faget dansk. Projektet afsluttes med en konkurrence Den store dyredyst, hvor tre klasser skal konkurrence om viden om forskellige dyregrupper. Projektet involverer både skole, skole- og folkebibliotek og formidling og besøg af dyrlæge, falkoner og krybdyrekspert.

• Emneforløb om dyr og læselyst

Projekt har fokus på 0. klasse og styrke deres viden om biblioteket og stimulere deres læselyst. Projektet falder i tre trin: bogbusbesøg med bøger om dyr, bibliotekarbesøg på skolen hvor der arbejdes med ”guidet fælleslæsning” og ”sprogfitness-lege” og forløbet slutter med klassens besøg på biblioteket, hvor der er oplæg medarbejder ved Naturhistorisk Museum, Århus.

Som det fremgår er alle fire projekttyper repræsenterede, hvilket viser bredden i deltagernes

forskellige projekter i projekttyper. Samtidig falder de fleste projekter indenfor projekttypen

Aktiviteter i både bibliotek, skole og anden regi med fokus på skolelæring og understreger således

det overordnede projekts mål om at finde nye relationer og rum for læring.

Udvikling af kulturtilbud – design af forløb

Udvikling af kulturtilbud kan også ses i lyset af et professionsperspektiv. Udfordringer er her:

Hvordan designe og udvikle kulturtilbud og hvilke redskaber og metoder kan støtte et professionelt

arbejde med at udvikle og planlægge kulturtilbuddet?

Et kulturtilbud kan defineres som et særligt tilrettelagt forløb med et specifikt formål henvendt til

bestemte deltagere. Kulturtilbuddet afvikles i en række aktiviteter organiseret i særlige rum og

understøttet af bestemte teknologier. Kulturtilbuddet er typisk funderet på et særligt læringsprincip

og en særlig pædagogisk metode, fx læsekredsen, værkstedet eller kurset.

Med pædagogiske metoder menes her de måder og organisationsformer, der ligger til grund for

organiseringen af kulturbuddet, fx:

Værksted Læsekreds Kursus Fælles samarbejde om at skabe et produkt Opbygning af fællesskab omkring projekt Udvikling af fælles sprog og repertoirer

Dialog og social interaktion mellem deltagerne – brydning af holdninger og udveksling af erfaringer om fælles oplevelse Muliggør differentierede perspekter og dybere forståelse

Indkredsning af afgrænset viden og færdigheder Formidling af viden Deltagernes arbejde med opgaver og øvelser og evt. træning af færdigheder. Mulighed for feedback og diskussion

Pædagogiske metoder

I et professionsperspektiv består udviklingen af et kulturtilbud på den ene side af en front stage,

som er bibliotekarens møde med brugeren og kvalificering af brugerens oplevelse af tilbuddet - og

som typisk realiseres som et forløb, en række aktiviteter som brugeren deltager i. På den anden side

består kulturtilbuddet af en back stage, som er bibliotekarens arbejde med at planlægge og udvikle

kulturtilbuddet med blik for mål, målgruppe og aktiviteter. Dette planlægningsarbejde foregår

indenfor en konkret institutionel kultur. En institution er kendetegnet ved en særlig kultur bl.a.

bestående af særlige traditioner, kompetencer og ressourcer, der fungerer som grundlag for

bibliotekarens mulige design og udvikling af kulturtilbud. Et biblioteket er således disponeret for at

udvikle og tilbyde bestemte kulturtilbud, fordi de er del af bibliotekets særlige traditioner,

ressourcer og kompetencer. Fx vil et bibliotek placeret i et område med mange to-sprogede borgere

typisk have oparbejdet erfaringer og rutiner til at tilbyde kulturtilbud til den målgruppe og med et

godt blik for målgruppens udfordringer og behov. Ligeledes vil et bibliotek, hvor man i mange år

har arbejdet med fx medie- eller skriveværksteder for børn og unge være gode til at udvikle og

organisere sådanne tilbud.

I det følgende præsenteres en metode for, hvordan bibliotekarer kan udvikle kulturtilbud på et

professionsfagligt grundlag. Omdrejningspunktet for metoden er kulturstyrelsesprojektet: Opgrader

din læsning. I projektet undersøges om brug af digitale teknologier, som fx iPads, sociale medier og

nettjenester, kan skabe bedre læselyst og læsekompetencer. Betyder det noget for læseoplevelsen,

hvilket medie man benytter sig af under læsningen? Undersøgelsen foretages ved at sætte en række

læsestimulerende aktiviteter i gang, samtidigt med at der bliver målt på dem (Arbejdet med at

dokumentere resultater blev foretaget af Mols Bjerre & Lange (2015), se evalueringsrapporten

”Opgrader din læsning”). Samspillet mellem mediekompetencer og læsekompetencer er en vigtig

pointe i projektet. Ved mediekompetence menes evnen til at betjene teknologien og anvende sociale

medier til at forstærke læseoplevelsen. For at undersøge om og hvordan teknologier kan skabe mere

læselyst og bedre læseoplevelser skal projektdeltagerne arbejde med at udvikle nogle kulturtilbud i

form af læsekoncepter og forløb med en række læsestimulerende aktiviteter. Udviklingen af disse

læsekoncepter foregår som designeksperimenter. Designeksperimenterne er således

omdrejningspunktet i forhold til at omsætte teknologiens potentiale til resultater og det felt, som jeg

i projektet skulle kvalificere. Designeksperimentets centrale rolle i projektdesignet fremgår af

nedenstående figur:

Projektdesign i ”Opgrader din læsning”

Grundlaget for at udvikle nye kulturtilbud og kvalificere deltagernes designeksperimenter foregik

på grundlag af forskningsmetoden Design Based Research (Cobb 2003). Design Based Research er

en forskningsmetode, der systematisk og brugerbaseret arbejder med at udvikle, afprøve og skabe

viden om bestemte koncepter og deres potentiale for læring. Det metodiske arbejde i Design Based

Research fremgår af nedenstående innovationsmodel (inspireret af ELYK-modellen (Gynther

2011):

Mål  •  Skaber  ny  teknologi  bedre  læselyst  og  læseoplevelser?  

Design  eksperimenter  

•  Læsekoncepter  med  fokus  på  læsestimulerende  aktiviteter  

Effekt  • Mere  læselyst?  • Bedre  læseoplevelser?  

Innovationsmodel baseret på Design Based Research

Modellen anskueliggør fire faser i en innovationsproces. Den første fase er Praksis. Praksis

omfatter en undersøgelse af bibliotekernes eksisterende praksis og den forskningslitteratur, der

omhandler denne praksis. Konkret har der været fokus på, hvordan man tidligere i

bibliotekssektoren har arbejdet med læsekoncepter. Denne undersøgelse indgår her i modellens

næste rum: Lab. Labbet eller værkstedet består af nogle konkrete workshops, hvor

projektdeltagerne har eksperimenteret med at udvikle en række nye læsekoncepter, som de har fået

respons på og dermed kvalificeret af de øvrige deltagere. Læsekoncepter er herefter afprøvet i den

næste fase – Intervention – hvor konceptet er afprøvet i praksis og dets funktion og kvaliteter

dokumenteret af deltagerne. Den sidste fase er Generalisering, hvor det vurderes om konceptet har

vist sig som et nyttigt og robust redskab, der har en sådan kvalitet, at det kan bruges fremadrettet i

en ny praksis – som et innovativ koncept, der kan inspirere, guide og udvikle en ny praksis.

Metoden har her et dobbeltperspektiv på viden, fordi den både kan bidrage til at udvikle en ny

praksis og samtidig generere ny teoretisk viden:

-­‐ Praktisk viden: hvordan kan bibliotekarer handle og arbejde på nye måder?

-­‐ Teoretisk viden: hvordan kan bibliotekarer tilegne sig viden om de nye metoder og

læsekoncepter og samle ny viden om hvad der virker og hvorfor?

For at kvalificere deltagernes arbejde med udvikle tilbud og understøtte arbejdet med at udvikle og

beskrive kulturelle tilbud blev deltagerne introduceret til at beskrive deres ideer i en didaktisk

design-skabelon, som fungerede som en didaktisk planlægningsmodel:

Praksis  Hvad  plejer  jeg/vi  at  gøre?  

Undersøgelser  af  hidtidige  koncepter/praksis  for  læsekursus  

 

Lab  Hvad  kunne  vi  godt  tænke  os  at  eksperimentere  

med?  Udvikling  af  nyt  læsekoncept  

Generalisering  Hvad  har  vi  lært  og  hvad  kan  andre  lære  af  det?  

Intervention    Gennemførsel  af  eksperimentet  

Dokumentere  –  Hvad  lærer  brugerne?  Hvordan  fungerer  konceptet?  

Innovationsmodel  

Mål Målgruppe Indhold Aktiviteter Metoder Evaluering

Hvad er hensigten og hvilken effekt vil I opnå med jeres koncept? viden, færdigheder, oplevelser, kompetencer mv

Hvem er målgruppen – og hvad er deres interesser, behov og motivation?

Hvad er det faglige råstof (information, redskaber, spil, værksteder) som kan bidrage til: ny viden, færdigheder, kompetencer, oplevelser mv?

Hvad skal deltageren gøre: Opleve Bearbejde Samarbejde Producere Præsentere Evaluere

Hvilke metoder bygger forløbet på, fx læsekredsen, kurset, værkstedet mv.

Hvad fik deltagere ud af forløbet – og hvordan evalueres forløbet?

Didaktisk design-model

Planlægningsmodellens 6 kategorier fungerer som refleksionspunkter i deltagernes udvikling og

beskrivelse af deltagernes projekt og sikrer konsistens i deres projektdesign samt tilbyder et

fagsprog om projektdesignet der gør det muligt for deltagerne at kommunikere om deres projekter.

Planlægningsmodellen minder om skolens didaktiske modeller (Hiim og Hippe 1997) og bidrager

dermed også til at udvikle et fælles fagsprog om planlægning og kommunikation af kulturtilbud

(Hansen 2010).

I to workshop udviklede deltagerne fire typer kulturelle tilbud med overskrifterne: Filmlæsning,

Den digitale læsekreds, Den digitale læsekreds for mænd og Camp 10. Nedenfor beskrives de fire

tilbud som deltagerne i projektet udviklede og afprøvede:

Filmlæsning

Mål Målgruppe Indhold Aktiviteter Metoder Evaluering

Motivere til læsning gennem kreative aktiviteter At deltagerne lærer at bruge digitale tjenester og få adgang til digital litteratur gennem egenproduktion af film

En 10. klasse (26 elever)

Novellelæsning Introduktion til eReol og filmværksted Remediering af novelle til film - filmproduktion på smartphone og redigering i iMovie Filmvisning

1. Læst novelle på eReol 2. Analyseret novelle 3. Udarbejde storyboard 4. Filme scene fra novelle og redigere 5. Filmvisning i biograf for 220 elever og lærere

Kursus Læsekreds Filmværksted Fremvisning Samarbejde med skolens læsevejleder og medielærer

”Eleverne greb det” Flere fik lyst til at læse efter kendskab til eReolen på iPad Konceptet gentaget i 1.x på Thisted Gymnasium

Den digitale læsekreds

Mål Målgruppe Indhold Aktiviteter Metoder Evaluering

Motivere deltagere til at læse mere Præsentere bibliotekets digitale tilbud

Voksne der sjældent læser skønlitteratur

Litteratur: E-bøger Lydbog SMS-noveller Nettjenester: E-reolen, Netlydbog og SMS-pres Sociale medier: Facebook og Litteratursiden

1. Velkomst 2. Intro til værk 1, iPad-kursus og eReolen 3. Læsekreds om værk 1 4. Online læsekreds på FB 5. SMS-litteratur 6. Forfatterarrangement på Kulturmaskinen 7. Evaluering

Kursus/introduktion Læsekreds – fysisk og virtuelt (FB) Forfatterarrangement

Deltagerne fik lyst til at læse mere på iPads De fik bedre kendskab til digitale tjenester Facebook-aktivitet var ”påklistret” og kun halvdelen var aktive

Digital læseklub for mænd

Mål Målgruppe Indhold Aktiviteter Metoder Evaluering

Lære at bruge digitale tjenester og får adgang til digital litteratur Motivere deltagere til at læse mere, læse digitalt, ændre læsevaner

Mænd

Litteratur: E-bøger og Lydbog Nettjenester: E-reolen, Ebib, Zinio, Netlydbog og SMS-pres Forfatterforedrag

1. Velkomst og intro til værk 1 2. Læsekreds om værk 1 og intro til værk 2 3. Læsekreds om værk 2 4. Læsekreds om værk 3 (netlydbog) 5. Forfatterforedrag

Kursus/introduktion Læsekreds – i et afslappet og uformelt læringsmiljø Forfatterarrangement

”Det har været godt- god måde at kickstarte min læsning, der var i en lidt død periode” Et forløb med digital læsning kan sagtens fungere og endda være en fordel – ingen ventetid på bøgerne.

Camp 10

Mål Målgruppe Indhold Aktiviteter Metoder Evaluering

Gøre eleverne fortrolige med bibliotekets nettjenester Kendskab til digital læsning

Tre 10. klasser på Camp 10, Ungdomshuset

Rundvisning på biblioteket Kursus i bibliotekstjenester Forfatterarrangement på Kulturmaskinen

1. Rundvisning på biblioteket 2. Kursus i bibliotekstjenester: eReolen, Forfatterweb, Faktalink, Filmstriben, Netlydbøger, Ordblindebiblioteket E 17 3. Læsning af værk til forfatterarrangement 4. Forfatterarrangement

Kursus/introduktion – øvelser Læsekreds Forfatterarrangement

Elever fik bedre forståelse af bibliotekets tilbud og lyst til digital læsning Udfordring at fastholde elevernes interesse

Deltagernes arbejde med at udvikle de fire læsekoncepter med brug af metoden Design Based

Research bidrog her til både at strukturere deltagerens arbejde med at udvikle, beskrive, afprøve og

generalisere viden om nye læsekoncepter og kulturtilbud. De fire læsekoncepter blev ved projektets

afslutning præsenteret på en national temadag for bibliotekssektoren og høstede her bred

anerkendelse for deres innovative potentialer med at inddrage iPads, nettjenester og sociale medier i

deres læsekoncepter og kulturtilbud.

Afslutning

Artiklen har præsenteret en række metoder og modeller, der er brugt og udviklet på grundlag af to

kulturstyrelsesprojektet. Metoderne adresserer den opgave og udfordring som folkebiblioteket har

med at udvikle kulturtilbud, et arbejde som i stigende grad er en central del af

bibliotekarprofessionens opgaver, som både kræver et innovativt blik for nye aktiviteter og et

didaktisk håndværk. Denne artikel beskriver denne opgave i rammen af en biblioteksdidaktik, der

grundlæggende består af tre centrale kompetencer: Praksiskompetencen (K1): at gennemføre

kulturtilbud, planlægningskompetencen (K2): at udvikle, planlægge og designe kulturtilbud og den

kritiske og refleksive kompetence (K3): at analysere og reflektere over arbejdet med

gennemførelsen og planlægning af kulturtilbud. Artiklen har her fokuseret på

planlægningskompetence, som en kompetence, hvor bibliotekaren både skal udvikle og designe nye

kulturtilbud og ikke mindst eksplicitere og begrebsliggøre de didaktiske refleksioner, der ligger til

grund herfor. Dette arbejde kan her støttes af det fagsprog og de modeller, som bl.a. denne artikel

har præsenteret. Ved at beskrive sin praksis gennem fx didaktiske skabeloner bliver det også muligt

for den professionelle at forholde sig refleksivt og kommunikativt til sin egen praksis, hvilket Erling

Lars Dale her beskriver med lærerprofessionen som eksempel:

Situationer og handlinger kan rekonstrueres ved, at adskilte elementer i handlingerne bliver isoleret og sat sammen på nye måder. Lærerne kan udføre refleksionshandlinger ved, at de i bevidstheden fastholder erfaringer i sproglige tegn og symboler. Lærerens omverden bliver en levende tekst, som de kan fortolke. (Dale 1998, 227)

Biblioteket har en lang tradition for også at udvikle og planlægge kulturtilbud, men ofte uden at

dette planlægningsarbejde er funderet i teoretiske og didaktiske overvejelser. Denne artikels

afsluttende pointe er, at jo mere dette planlægningsarbejde kan beskrives og fastholdes i ”sproglige

tegn og symboler” jo bedre muligheder har bibliotekaren for både at udvikle sin praksis, opsamle

viden om denne praksis og dens grundlag og potentialer og dermed samlet set fremstå som en stærk

professionel aktør som kulturformidler.

Litteratur

Bechman, Søren (2010): Servicedesign. Academica Cobb, P., Confrey, J., diSessa, A., Lehrer, R., & Schauble, L. (2003). Design experiments in educational research. Educational Researcher, 32(1), 9-13. Dale, E. L. (1998). Pædagogik og professionalitet. Klim Gynther, K. (2011). Design-Based Research og brugerdreven innovation: komplementerende tilgange i ELYK projektet. ELYK, Workingpaper. Handal, G & Lauvås, P. (2002). På egne vilkår. Klim Hansen, J. J. (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag. Herskin, B. (2009). Planlægning af it-undervisning. It- og telestyrelsen. Hiim, H. & Hippe, E. (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal. Himmelstrup, K. (2004). Kulturinstitutioner og institutionsanalyse, Kulturens former og institutioner. Hans Reitzels Forlag. Inglar, T. (2012). Lærer og vejleder: Om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker. Århus: Klim. Inglar, T. (1999). Lærer og vejleder. Klim Jank, W. & Meyer, H. (2009). Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik. Gyldendals lærerbibliotek. Jørgensen, C. & Viladsen, L. S. (2009). Retorik. Teori og praksis. Samfundslitteratur. Kulturministeriet (2013). Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed. Lauvås, P., & Handal, G. (2006). Vejledning og praksisteori. Århus: Klim. Løw, O. (2009). Pædagogisk vejledning: Facilitering af læring i pædagogiske kontekster. København: Akademisk Forlag. Mols-Bjerre og Lange (2015). Opgrader din læsning. Kulturstyrelsen. Lokaliseret 25 juni 2015 på http://projekter.kulturstyrelsen.dk/sites/default/files/documents/Evalueringsrapport%20Ograder%20din%20l%C3%A6sning%202015.pdf Schön, D. A. (2001). Den reflekterende praktiker. Klim Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010). Folkebibliotekerne i videnssamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Kulturstyrelsen.