bilag til kvalitetsrapport 2013/14 for silkeborg kommunes .../media/borger/boern skole og... ·...
TRANSCRIPT
Bilag til Kvalitetsrapport 2013/14 for
Silkeborg Kommunes folkeskoler
Bilag A: Skolelederens anbefalinger (afsnit 3), 7 sider
Bilag B: Rammebetingelser (afsnit 4 og 6), 1 side
Bilag C: Læseresultater (afsnit 7), 4 sider
Bilag D: Tosprogede elever (afsnit 7), 1 side
Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (afsnit 8), 13 sider
Bilag F: Skolebestyrelsernes udtalelser til den kommunale kvalitetsrapport (afsnit 9), 3 sider
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 1 af 7
I dette bilag er de enkelte skoleleders anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole:
Det er en meget hektisk tid og der er rigtig mange bolde i luften, der alle sammen skal landes
på en god måde. Jeg mener ikke nogen af dem er uvæsentlige eller unødvendige, men det er
vigtigt de ikke for forskellige. Der skal være en rød tråd i indsatserne, og vi skal også have tid
til at implementere dem.
Jeg vil også anbefale, at der er opmærksomhed på pædagogernes rolle i skolereformen. De
gør et rigtigt godt stykke arbejde i skolereformen. For eksempel giver de os nye muligheder i
trivselsarbejdet, fremmer den varierede skoledag og er vigtige i arbejdet med at bryde den
sociale arv. Der er flere eksempler, men jeg fornemmer deres fremtidige rolle er uklar, og det
vil være et stort tilbageskridt for reformen, hvis deres opgaver bliver nedprioriteret.
Balleskolen:
Der er et centralt skift i fokus, som følger med den nye skolereform: fra undervisningsmål til
læringsmål. Dette skifte kræver store ændringer i både kultur og ledelse af medarbejdere. Al-
lerede i år er udarbejdet nyt kommunalt materiale til at følge de målbare resultater i skolen,
og jeg ser frem til, at vi fremover sammen udvikler på både at indsamle og analysere data
professionelt. Fokus på den samlede skole og det samlede skolevæsen afspejles i det kommu-
nalt udarbejdede materiale, som lægger op til dialog med skoleforvaltningen og med det politi-
ske niveau. På den enkelte skole vil vi fremover også se, at vi bruger data i samarbejdet mel-
lem ledelse og medarbejder, og i faglige grupper på skolen.
De nye krav til skolen kræver, at vi nytænker skolens organisering og indretning. Der er brug
for, i en lang periode, at vi afprøver alternative strukturer på skolerne, så vi kan sammensætte
en ny skoledag, som passer til de nye krav. Vi er for alvor færdige med at have 1 lærer 1 klas-
se 1 fag 1 lektion – den gamle struktur står i vejen for de nye mål. Vi har derfor brug for tid til
afprøvning, og vi har brug for opbakning fra vores forældre, som vil se skolen udvikle sig til
noget andet, end da de selv gik i skole. Det kan være fristende som forældre – og måske også
som politikere – at detaljestyre folkeskolen, og tage stilling fra sag til sag. Min anbefaling vil
være, at man holder fokus på målet, og at man holder dialogen mellem skole og det politiske
niveau varm; gerne med besøg på skoler der arbejder med alternative afprøvninger, og en
dialog med skolens ledelse og medarbejdere.
Bryrup Skole:
Det anses for væsentligt for den fortsatte udvikling af det kommunale skolevæsen, at der er
fokus på og arbejdes med opkvalificering af skolens medarbejdere. Dette er en opgave vi som
skole ikke selv kan løfte og vi vil derfor fortsat være afhængige af centrale efter- og videreud-
dannelsestilbud i stil med dem, der er afviklet i løbet af de sidste par år, for at sikre, at med-
arbejderne har de rette kompetencer til at løse de opgaver, vi pålægger dem. Behovet for ef-
teruddannelse er ikke blevet mindre med kravet om, at det skal være medarbejdere med un-
dervisningskompetencer svarende til liniefag, der skal forestå elevernes undervisning fremad-
rettet. På Bryrup Skole er efter- og videreuddannelsesindsatsen endnu vigtigere, da vi med et
vigende elevtal ikke har mulighed for at tilpasse de på skolen værende kompetencer gennem
rekruttering, men kun gennem uddannelse.
Buskelundskolen:
Skolelederens største anbefaling er at give skolerne en god og grundig support i det store ar-
bejde, der skal foregå. Det er væsentligt at organisere og strukturere skoleafdelingens arbejde
omkring synliggørelse af den viden og evidens, der skabes lokalt på skolerne i Silkeborg og
bruge dette i det fælles. Det er vigtigt med en klar fælles rammesætning samt et stort lokalt
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 2 af 7
ledelsesrum: Det vil understøtte reformen og målet om at skabe et tæt forældresamarbejde
omkring den lokale skole og en lokal skolekultur og medarbejder kultur, der giver stolthed og
tilknytning.
Dybkærskolen:
Det er vigtigt fortsat at have et ambitiøst skolevæsen og at understøtte udviklingstiltag, som
Silkeborg Kommune allerede gør. Når der er store forandringer, så er en tæt ledelsesopfølg-
ning vigtig. Både for at understøtte at udviklingen går den rette vej i det rette tempo. Men
også for at sikre et godt undervisningsmiljø, et godt arbejdsmiljø og dermed f.eks. sikre et lavt
sygefravær. Jeg vil derfor anbefale, at man styrker den lokale ledelses mulighed for prak-
sisnær ledelse. Og at det også prioriteres, at der er rimelig medarbejdertid til medarbejderind-
dragelse og til udviklingsopgaven.
Dybkær Specialskole:
Sats endnu mere på Videnshus Dybkær i Silkeborg Kommune!
Da amterne blev nedlagt, kommunerne blev større og regionerne blev oprettet, var det menin-
gen at regionerne skulle være det koordinerende led mellem kommunerne, og stå for vejled-
ning, behandling og rådgivning af familier til børn og unge med særlige behov. Siden har man-
ge kommuner gjort som Silkeborg, og opsagt aftaler med regionen.
Noget tyder på at regionerne ikke i fremtiden vil få en rolle som oprindeligt tiltænkt. Udviklin-
gen peger nærmere i retning af, at der bliver nationale centre (som f.eks. Hammel neurocenter
og Epilepsicentret i Dianalund) som bliver så specialiserede, at de dækker hele Danmark, mens
det er kommunerne der kommer til at stå for niveauet lige under med den tværfaglige koordi-
nerede indsats.
Kommunestørrelserne er ikke til, at alle kommuner kan have alt viden i egen kommune, så
køb af viden på tværs af kommunegrænser vil helt sikkert være nødvendigt i fremtiden.
Vil Silkeborg have højeste specialistviden tæt på egne borgere?
Det er et klart mål, at Videnshus Dybkær skal være et sted i Danmark, hvor man naturligt ret-
ter blikket hen, hvis der skal løses specialiserede opgaver for børn og unge i alderen 0 -18 år
og deres familier. Videnshus Dybkær er allerede godt på vej, og har kun oplevet stor opbak-
ning til udvikling af ydelser og kurser fra alle sider i Silkeborg Kommune.
I dag kan Videnshus Dybkær tilbyde undersøgelse, vejledning og behandling af børn og unge-
med særlige behov, samt undervisning, vejledning og kurser til deres familier. Endvidere tilby-
des undervisning, vejledning og kurser til alle der arbejder med børn og unge der har generelle
og specifikke læringsvanskeligheder, og på de sidst udbudte kurser er fagpersoner fra hele
Danmark kommet til Silkeborg.
Det er håbet i Videnshus Dybkær, at såvel politikere som forvaltninger i Silkeborg Kommune
vil sætte udvikling af Videnshus Dybkær højt på dagsordenen. Afsæt 5 min og læs mere på
www.videnshusdybkaer.dk
Frisholm Skole:
Med en næsten dugfrisk kommunal læring- og trivselspolitik i hånden; en skolereform og en
kommunal arbejdstidsaftale som ramme, er Frisholm Skole i fuldt sving med at skabe et solidt
fundament for den forandringsproces, der ikke alene ændrer elevernes skoledag, men også
giver personale, forældre og omverden nye muligheder i forhold til skolens værdigrundlag: at
børn bliver til nogen, og ikke blot noget.
Vi håber at kunne fortsætte vores inddragende praksis, hvor alle involverede parter delagtig-
gøres i udviklingen af skolen. En udfordring i den sammenhæng er at ret til ydelse bliver til ret
til deltagelse – men vi oplever at skolen er værdiskabende ved at skabe deltagelsesmuligheder
for forældre, elever, personale og partnere.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 3 af 7
Funder og Kragelund Skoler:
At byrådet udstikker de overordnede rammer for implementeringen af skolereformen og
dermed sikrer, at de tre nationale mål for skolereformen kan efterleves. Den afsatte øko-
nomi for skoleåret 2014-2015 er ikke tilstrækkelig til at tilgodese børn, som skal modtage
supplerende undervisning, børn som er dygtige, men skal have yderlige udfordringer, samt
børn der har adfærdsmæssige udfordringer – inklusion. Dermed er det rigtig svært, at ind-
fri forventningerne til den nationale målsætnings punkt 1. Det er ligeledes væsentligt, at
der er balance mellem tildelingen i undervisningsdel og fritidsdel.
At byrådet intensiverer indsatsen for at afsætte midler til modernisering af skolernes fysi-
ske rammer. De pædagogiske forventninger i skolereformen giver forventninger om fleksi-
bilitet i skolernes organisering af undervisningen, som igen stiller krav til de fysiske ram-
mer. Det er på Funder og Kragelund skoler et stort ønske at kunne anvende de fysiske
rammer fleksibelt samt have tidssvarende faglokaler. Hvordan fokuserer man på naturfag
uden basislokaler til natur/teknik og biologi? Lokalerne findes ikke på Funder og Kragelund
Skoler.
Fårvang Skole:
Folkeskolen står også i det/de kommende skoleår over for en stor opgave. Der er en berettiget
forventning om, at den nye lov implementeres på samtlige skoler ud fra den enkelte skoles
muligheder. Det forventes, at lærerne lever op til de nye krav og mål i loven, hvor et af ho-
vedpunkterne er en forventning til lærerne om at skabe en mere varieret skoledag blandt an-
det ved at gå fra undervisningsmål til læringsmål. Det kræver blandt andet af byrådet i Silke-
borg Kommune:
Give den nødvendige tid til at gennemføre lovens intentioner – ro til arbejdet.
Flere ressourcer – både til lærertimer, materialer og tilpasning af skolens fysiske rammer.
Efteruddannelse og kompetenceløft til skolens personale.
Gjern Skole:
Jeg synes, at den arbejdstidsaftale, som vi havde før lockouten var et godt udgangspunkt for
at lave en god skole og den bedste, vi har haft. Jeg er glad for, at vi har en aftale i år og op-
fordrer til, at man fortsat prøver at indgå en lærerarbejdstidsaftale, som er så fleksibel og
samtidig så tydelig som mulig. Det er min oplevelse, at vi har meget ambitiøse og dygtige læ-
rere, som godt kan administrere deres arbejde og tilstedeværelsestid til skolens bedste.
Gjessø Skole:
Jeg oplever en meget aktiv og engageret Skoleafdeling og et interesseret og støttende Børne-
og Ungeudvalg. Interessen for og ikke mindst anerkendelsen af skolernes arbejde er særdeles
vigtig for både ledelse, forældre og ansatte og dermed også for alle børnene.
Skolereformen og de nye arbejdstidsforhold for lærere ”fylder” meget på de enkelte skoler –
både for personale, elever og deres forældre. Det vil være en meget stor fordel, hvis Byrådet i
implementeringsperioden undlader nye kommunale tiltag og nye mål for bevilling 41.
Grauballe Skole:
Skolereformens succes afhænger af, hvor godt skolens forskellige interessenter får indflydelse
på både indhold og måden vi er sammen på. I den forbindelse er der et uforløst potentiale i
specielt børnene. Skoleafdelingen bør sætte udviklingsarbejde i gang om elevinvolvering på
alle niveauer. Elevindflydelse og demokratisk dannelse bør nytænkes, specielt set i lyset af
sociale medier og digitale platforme. Desuden bør der laves en særskilt økonomi, som eleverne
råder over på tværs af skoler. Penge er i den forbindelse vigtig for elevernes reelle indflydelse.
Desuden bør der arbejdes med ekstra undervisningstilbud på tværs af skoler for børn på mel-
lemtrinnet, der ønsker noget ekstra.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 4 af 7
Gødvadskolen:
Det skal stærkt anbefales, at sikre skolerne betydeligt mere ledelsestid til at håndtere og gen-
nemføre de store strukturelle, organisatoriske og pædagogiske forandringer, der nødvendigvis
vil foregå i de kommende år.
Det rammer en skole økonomisk meget hårdt, når det ud fra elevens tarv bliver nødvendigt at
ekskludere meget udfordrede elever til specialklasser. ”Pengene følger barnet” betyder på den
måde færre penge til skolens øvrige stærkt udfordrede elever. En mindre skole kan se det som
en nødvendighed, at sikre balance på lønsummen med en forflyttelse af en lærer i et eller to
år, hvorefter der formodentlig igen vil være en tilstrækkelig lønsum til at dække det normere-
de antal personaler på skolen.
Hvinningdalskolen:
Som ny skoleleder på Hvinningdalskolen og Trivselscenter Ulvedal glædes jeg dagligt over den
professionalisme og den vilje medarbejderne lægger for dagen for at lave god skole for alle
vores børn. I en tid, hvor folkeskolen er udsat for mange reformer (en indholdsmæssig skole-
reform, arbejdstidsreform, inklusionsreform – og måske endda en økonomisk reform), og hvor
mængden af forandringer er uvirkelig stor, er indsatsen imponerende.
Den meget længere skoledag udfordrer dog på flere områder. Når lærerne udtrykker bekym-
ring for tiden til forberedelse af deres læringsarbejde med børnene, så er det ikke blot et
spørgsmål om at have ”en ja-hat” på, men et reelt udtryk for at kvaliteten af det arbejde som
udføres, vægtes højt. Når pædagogerne udtrykker bekymring for sammensætningen af deres
stillinger i fremtiden, så bunder det i realiteter… Den længere skoledag betyder fald af antal
elever i fritidsdelen og deraf mindre økonomi. Når familierne og medarbejderne omkring børn
med særlige behov udtrykker bekymringer ift. inklusionsopgaven og graden af læring og trivsel
for disse børn, ja så er det atter helt reelt. Tiden til denne opgave føles forholdsmæssigt meget
mindre, samtidig med at kompleksiteten for børnene er blevet meget større med den længere
skoledag.
Det er dejligt at være skoleleder i en kommune, hvor samarbejdet mellem kommunen og de
faglige foreninger fungerer godt, og hvor der hele tiden fokuseres på at lave gode løsninger for
medarbejderne, som kommer skolens børn til gode. Det er min holdning, at det har været godt
at lave Silkeborg-aftalen. Men Silkeborg-aftale/Lov 409/den næste løsning der findes – der er
behov for fleksibilitet ift. arbejdstid, og det håber jeg kan imødekommes.
Kort fortalt – og hermed mine anbefalinger:
- Skoleområdet har brug for ro til at arbejde med de mange forandringer
- Skoleområdet har brug for politisk bevågenhed, støtte og forståelse for en kompleks situa-
tion ift. resurser
- Skoleområdet har brug for stort fokus på inklusionsopgaven set i sammenhæng med den
nye skolereform
- Skoleområdet har brug for fleksibilitet ift. læreres og pædagogers arbejdstid
Kjellerup Skole:
Der er ingen anbefalinger fra Kjellerup Skole.
Langsøskolen:
Skolereformen er en meget væsentlig opgave, som kræver meget stor opmærksomhed. Det
konstateres med tilfredshed, at der er enighed om, at det tager tid at implementere en så væ-
sentlig reform.
I det forløbne år er der brugt megen tid på ledelsesgrundlaget. Et af opmærksomhedspunkter-
ne er pædagogisk ledelse, som fremover skal have en endnu tydeligere rolle i skolens hverdag.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 5 af 7
Det er der stor opbakning til blandt ledere og medarbejdere, men samtidig har vi svært ved at
prioritere den nødvendige tid til pædagogisk ledelse tæt på medarbejdere og tæt på lærings-
rummene.
På Langsøskolen har vi prioriteret ressourcer til en stærk administration, som netop kan være
med til at sikre det øvrige ledelsesteams tid til pædagogisk ledelse. Denne konstruktion er væ-
sentlig for os at fastholde, og vi håber derfor på et tæt samarbejde med skoleafdelingen om
mulighederne for at fastholde og sprede denne gode konstruktion.
Resenbro Skole:
På vores skoler i Silkeborg Kommune har vi nogle meget dygtige medarbejdere, som arbejder
med mange forskellige store og små tiltag ude på skolerne. Mange lærere og pædagoger ar-
bejder på samme skole i mange år, hvilket er ganske fint for den enkelte skole, men i forhold
til videndeling kunne det være en fordel, at det blev mere attraktivt for den enkelte medarbej-
der at rokere rundt mellem skolerne. Det kunne være en model, hvor medarbejderen i en for-
udbestemt periode – eksempelvis i to år – arbejdede på en anden af skolens skoler. Det kunne
også være af mere permanent karakter. Alle de gode erfaringer fra skolerne vil blive sendt i
omløb, og hvis medarbejderen kommer tilbage til den oprindelige skole, vil vedkommende for-
håbentligt komme inspireret tilbage.
Jeg forestiller mig, at skoleafdelingens pædagogiske udviklingssektion kunne udfarende i et
sådant tiltag.
Sejs skole:
Med de nye fordringer i Folkeskoleloven er det endnu vigtigere end nogensinde, at kapacite-
terne til at drive skole er optimale. Økonomiske stabile driftsenheder er en forudsætning her-
for, ligesom en analyse af, hvilken kapacitet der er til rådighed i de enkelte enheder både fy-
sisk og medarbejdermæssigt skal foretages med henblik på prioritering og investering.
Sjørslev Skole:
Det er vigtigt, der er mulighed for at bruge tid på implementeringen af den nye skolereform.
Det er en stor forandring i hverdagen, og der er mange ting, der skal nytænkes – og samtidigt
har vi også mange erfaringer og praksis for god læring, der skal videreføres fra den skole, der
har været indtil nu.
De er vigtigt at følge godt med i, hvordan arbejdsmiljøet er for medarbejderne, der ar ansat på
skolerne i Silkeborg Kommune. Vi er i gang med en hel kulturforandring på skoleområdet, og
medarbejderne er krumtappen i forandringen. Der vil være et massivt behov for efter-
videreuddannelse, og det kræver ekstra resurser og fleksible løsninger omkring vikardækning.
Skægkærskolen:
Den store proces som centralt er sat i gang med skolereformen, kræver en vis ro på andre
fronter. Derfor er jeg er glad for den tilkendegivelse, der ligger i den kommunale aftale med de
professionelle parter omkring lærerarbejdstiden. I mit perspektiv hænger succesrig og bære-
dygtig (holdbar) udvikling tæt sammen med positiv mobilisering af alle professionelle kræfter.
Medskabelse er fortsat et begreb, der hører god skoleudvikling til. Der er naturligvis også be-
hov for tilpasse forstyrrelser af vores praksis, brug for store forventninger til skolen og et vist
krav om dokumentation. I mine øjne er det dog centralt at huske: Den største arbejdsglæde,
energi og vigtigst: trivsel og læring for børnene, opnås via inddragelse og samarbejde. I ledel-
sesøjemed er udfordringen klart at blive bedre til at skabe rum/tid til at være mere med om-
kring undervisningen- og at give sparring til lærerne på dette. Hertil kræves kompetencer, som
ikke automatisk er en del af skoleleder-værktøjskassen!
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 6 af 7
Den faglige opkvalificering af personalet bør fremadrettet have fortsat stor bevågenhed. Der er
f.eks. store udfordringer omkring det at arbejde med elev-læringsmål for alle lærere, og klas-
serumsledelse er en betydelig udfordring for mange ansatte fra sfo/klub.
Sorring Skole:
Det kræver tid og ekstra arbejde at implementere den nye folkeskolereform.
Ud over reformen kræver de ”gamle” fokusområder omkring besparelse/tildelingsmodel, triv-
sel, inklusion og læsning også forsat bevågenhed.
Vi skal derfor fortsat holde fokus på disse vigtige fokusområder ind i skolereformen. Vi skal
derfor ikke i disse år starte flere nye projekter op, så skolereformen og de sidste års store ind-
satser ”drukner”!
Folkeskolereformen: Når eleverne skal have mere undervisning og skal være længere tid i sko-
le, koster det!
Sorring skole er en skole med meget svingende elevantal i klasserne. Det betyder desværre en
meget svingende ressourcetildeling. Ressourcer skal der til, hvis folkeskolereformen skal
komme godt fra land. Der skal være tid/ressourcer til mere undervisning og der skal være
tid/ressourcer til implementering og samarbejde i personalegruppen omkring reformen.
Min anbefaling er, at skolerne får ro og ressourcer til kerneopgaven i den nye folkeskolereform.
Så vi her har mulighed for, at finder de bedste måder, at tilrettelægge og strukturere under-
visningen på, til gavn for den enkelte elev og særligt til gavn for de elever, som har individuel-
le behov.
Sølystskolen:
Med indførelsen af skolereform der medfører et paradigmeskifte med at gå fra mål for under-
visningen til mål for læring og krav om at lederen (ledelsen) skal være i tættere dialog med
skolens medarbejdere sætter krav om lave en organisation der både kan fremme og under-
støtte denne proces. Forskning viser, at dér hvor der sker en faglig udvikling, er lederen (le-
delsen) en aktiv deltager i udviklingen. Kommunen skal derfor have udarbejdet kompetence-
oversigt for hvad det fordre for at give lederen(ledelsen) et kompetenceløft. Dette arbejde kan
medfører, at man overordnet må kigge på strukturen for det samlede skolevæsen.
Det vil være godt for udviklingen, hvis der var krav om at skolelederne skulle forhold til mak-
simalt to fokusområder, der havde direkte relation til intentionerne med skolereformen og der
det havde et længere tidsperspektiv en et skoleår.
Thorning Skole:
Skolereformen er en spændende og stor opgave. Vi er interesseret i at udvikle en god skole-
dag for børnene med læring og trivsel både for den enkelte og fællesskabet. Derfor har vi brug
for politikernes bevågenhed både til at tænke de nødvendige ressourcer, men også til at hjæl-
pe med at anerkende det store arbejde medarbejderne udfører for at give børnene den ander-
ledes og sammenhængende skoledag. Der er brug for, at den respekt der skal være omkring
arbejdet italesættes også fra politisk hold.
En stor uddannelsesopgave ligger foran for at sikre den nødvendige linjefagsdækning i alle fag.
Der er stor interesse fra medarbejderne for at uddanne sig, og et stærkt ønske om gode mu-
ligheder for at uddannelsen kan gennemføres sideløbende med at passe den øvrige del af job-
bet.
Vestre Skole:
Skolereformen er en historisk stor forandring af folkeskolen. En forandring, der kan være med
til, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og dermed også en forandring, der kan under-
støtte, at vi bryder den sociale arv. Derfor håber jeg at politikerne ser folkeskolen, som det
allervigtigste sted at investere lige nu. Hvis ikke der følger midler med til denne proces, risike-
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi)
Side 7 af 7
rer vi at reformen ikke bliver en succes, og det vil blive en langt større belastning på de kom-
munale budgetter end en ekstra investering nu og her!
Herudover håber jeg på politisk mod til at kigge på vores skolestruktur. Passer vores struktur,
tildelingsmodel m.m. til fremtidens skole??
Vinderslev Skole:
Efter kun tre måneder som konstitueret skoleleder, ønsker jeg ikke at komme med anbefalin-
ger til udviklingen af det samlede kommunale skolevæsen. Jeg håber dog, at der også frem-
over vil være en tydelig politiske beslutning om at bakke, også de små skoler op, så de har de
nødvendige økonomiske betingelser for at kunne tilbyde og udvikle en folkeskole, hvor der er
reelle betingelser for at implementere og udvikle skolereformen.
Virklund Skole:
Vi arbejder konstruktivt og målrettet med implementering af Reformen under den nye arbejds-
tidsaftale. Virklund Skole vil komme ud af 2014 med et underskud, hvilket blev valgt fordi vi
vurderede, at det var nødvendigt for at leve op til reformen og for at komme ordentligt i gang.
Hvis Virklund Skole i 2015 fortsætter med det samme antal lærere og pædagoger som nu, vil
vi i 2015 akkumulere et tilsvarende underskud, hvilket er indlysende uholdbart.
Vi finder det meget problematisk at reducere i medarbejderstaben. Det vil gå hårdt ud over
kerneydelsen, og det vil gå hårdt ud over lærere og pædagogers arbejdsmiljø. De ambitiøse
mål kan kun nås med engagerede medarbejdere, der oplever en rimelig balance mellem res-
sourcer og krav. Skal midler og muligheder stå mål med det ambitionsniveau, der politisk er
lagt, er det nødvendigt, at skoleområdet tilføres langt flere midler end hidtil set, hvilket er an-
befaling nummer ét.
Anbefaling nummer to er ”udgiftsneutral”: fortsæt den konstruktive linje med tillid til professi-
onelle ledere og medarbejdere og offentlig anerkendelse af det arbejde, der dagligt udføres på
skolerne.
Voel Skole:
Økonomisk overblik og gennemsigtighed flere år frem. En tydeligere strategi for SFO’ens virke
i den fremtidige skole.
Silkeborg Ungdomsskole:
Med reformerne på folkeskoleområdet og på erhvervsskoleområdet er der et stort potentiale i,
at levere et bedre undervisningstilbud til de unge i Silkeborg kommune. ”Sammen kan vi me-
re”, hvorfor vi i øjeblikket har megen mødevirksomhed med Ungdomsuddannelserne og folke-
skolerne, som et bidrag i valgfagene på folkeskolerne og forhåbentlig den understøttende un-
dervisning på sigt.
Jeg glæder mig over det store fokus, der er på skoleområdet og vil ikke undlade at gøre op-
mærksom på, at det også fremadrettet er nødvendigt med betragtelige investeringer for, at nå
i mål med reformerne.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag B: Rammebetingelser (jf. pkt. 4 Resurser)
Side 1 af 1
* Skoler med specialelever/-klasser, som ikke er indregnet i elevtallene her. Elev/lærer kvotienten
er for disse skoler påvirket af, at skolerne (i grundskoleindberetningen) har specialklasser med
små elevtal.
¤ Modtagelsesklasser på Kjellerup Skole og Sølystskolen er ikke medregnet i elevtal og klassetal.
Vær opmærksom på, at skoleledere/viceskolelederes eventuelle undervisningstid ikke indgår i
beregningen vedr. ”Undervisningsandel af totaltid”, således at skolernes procenter bliver lavere,
hvis de har ledere, der underviser.
”Undervisningsandel af totaltid” ville være højere, hvis tallene blev udregnet på baggrund af
nettotid og ikke bruttotid, dvs. arbejdstid inkl. ferie, idet der er 200 undervisningsdage.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)
Side 1 af 4
Læseresultater
Bilag C viser læseresultaterne for skoleåret 2013/14.
Tabel C.1 og C.2 viser 1. og 2. årgang. Her er resultaterne ”omskrevet” til den gamle OS-
prøve for at kunne lave et sammenligningsgrundlag mellem skoleåret 2012/13 og 2013/14. Se
næste side.
Tabel C.3 og C.4 viser læseresultaterne for skoleåret 2012/13, 1. og 2. årgang. Her har alle
skolerne brugt OS-læseprøven.
Tabel C.5 og C.6 viser resultaterne for de skoler der har brugt den nye læseordsprøve. Det vil
være den prøve, som skolerne fremover vil benytte.
Omskrivning mellem OS og den nye ordlæseprøve
Her beskrives hvordan OS-prøverne kan sammenlignes med den nye ordlæseprøve. De skoler,
der er markeret med blåt, har i skoleåret 2013/14 brugt OS-prøverne.
Gruppe I
God/rimelig afkodningsevne og god/rimelig hastighed. Noget middelbar læsning kan
forekomme – at sammenligne med tidligere A1-B1’ere i OS-prøverne.
(Elite, automatisering, beherskelse og fra stabilisering de sikre, >90 % rigtige, med pæn
hastighed)
Gruppe II
Langsom afkodningsevne og god/rimelig sikkerhed. Læsehastighed på eller mere end 8/6
sekunder pr. opgave i OPL1/OLP2 – at sammenligne med tidligere C1’ere.
(Mindre sikre (80-90 % rigtige) og langsomme fra stabilisering)
Gruppe III
Sikkerhed under 80 %. Langsomme og upræcise/usikre læsere, samt elever, der ikke har et
tilstrækkeligt fagligt niveau til at blive evalueret med klassetrinnets prøve – at sammenligne
med tidligere Ø-gruppe (Øvrige).
(Før og erkendelse)
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)
Side 2 af 4
Tabel C. 1
Tabel C.2
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)
Side 3 af 4
Tabel C. 3
Tabel C. 4
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater)
Side 4 af 4
Tabel C. 5
Tabel C.6
Kvalitetsrapport 2013/14
Bilag D: Tosprogede elever (jf. pkt. 7.12 Resultater for tosprogede elever)
Side 1 af 1
Tosprogede afgangselevers uddannelsesvalg og deres beskæftigelse
I tabellerne nedenfor kan man se de unges uddannelsesvalg og få et indtryk af tosprogedes
indgang til ungdomsuddannelserne. Tabellerne omhandler elever fra det kommunale
skolevæsen.
Beskæftigelse for afgangselever 9. årgang juni 2014
Status pr. 14. november
2014 I alt Piger Drenge
Arbejde/andet
Erhvervsuddannelser 2 0 2
10. klasse 22 13 9
Gymnasiale uddannelser 26 15 11
Udland
Udrejst
I alt 50 28 22
Kilde: UVvej (UU-Silkeborg)
Beskæftigelse for afgangselever 9. årgang juni 2010
9. årgang 2009/10 Okt. 10 Sep. 11 Sep. 12 0kt. 13 Nov. 14
Arbejde/andet 1 0 5 1 2
Erhvervsuddannelser 7 11 5 6 4
10. klasse/VUC 19 1 0 0 0
Gymnasiale uddannelser 15 30 29 19 4
Fraflyttet 0 0 3 2 0
Udland 1 0 0 0 0
Udrejst 0 1 1 1 1
Offentlig forsørgelse 2 2
Afsluttet gymnasial udd. 12 29
Afsluttet erhvervsudd. 1
I alt 43 43 43 43 43
Kilde: UVvej (UU-Silkeborg og andre UU’er)
Kommentar:
Af de 4 unge, der i november 2014 er i gang med en erhvervsuddannelse, er de 3 i gang med
hovedforløbet.
Af de 4 unge, der i november 2014 er i gang med en gymnasial uddannelse, har de 2 været i
gang med grundforløb til en/flere erhvervsuddannelser og to har haft afbrudt eller omvalgt den
gymnasiale uddannelse.
De 2 unge, der er i arbejde, har været i gang med et eller flere grundforløb, og en af de unge
har afbrudt hovedforløbet.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 1 af 13
I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Uddrag af skolebestyrelsens årsberetning:
Skolebestyrelsen har en forventning om, at budgettet skal understøtte skolereformen visionært
og realistisk med tilstrækkelige økonomiske ressourcer, både i forhold til driftssiden,
personale, materialer, IT m.v., såvel som på anlægssiden, således at skolens fysiske rammer
også understøtter den længere skoledag og de nye tanker.
En bekymring for, at kombinationen af høj forældrebetaling i SFO og en længere skoledag, vil
få forældre til at vælge SFO- og klubtilbud fra.
Balleskolen:
Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014 blev præsenteret ved stormødet for alle skolens
forældre den 3. juni 2014 og kan ses på skolens hjemmeside.
Balleskolen arbejder ihærdigt for at levere kvalitet i alle henseender, og var i skoleåret
2013/14 særligt fokuseret på at sikre kvaliteten i konstitueringsfasen til ”Den ny folkeskole”.
Dette arbejde blev indledt med, at alle medarbejdere, alle elever og desuden skolebestyrelsen
drøftede Balleskolens værdigrundlag og fandt frem til ”det særlige og umistelige” ved
Balleskolen, som den oprindelig var tænkt ved sin grundlæggelse for ca. 40 år siden. Der viste
sig at være tale om den ”særlige og umistelige” arbejdsmetode og tilgang til læring, som nu
søges implementeret i den nye, reformerede skole pr. august 2014. Hvorledes dette gik til, og
hvilke overvejelser processen indebar, vil fremgå af næste års beretning; afhængig af
formkravene i et evt. nyt set-up.
Skoleåret 2013/14 var også det 1. år i konstitueringen af en ny ledelse og en ny organisatorisk
struktur på Balleskolen. Ny skoleleder tiltrådte ved skoleårets begyndelse, mens den
nuværende ledelsesmæssige organisering (med bl.a. pædagogisk leder og indskolingsleder)
først faldt på plads ved skoleårets afslutning. Der var ikke blot tale om et generationsskifte, et
radikalt skifte i personsammensætningen, men også i den hidtidige struktur med leder og
viceleder. I takt med at den nye ledelse fra og med skoleåret 2014/15 finder sig til rette, skal
strukturerne for bl.a. inklusion, AKT, brobygning samt en noget anderledes skolebestyrelse
med flere kompetencer og opgaver også finde sine strukturer og en plads i denne reformerede
opsætning. Skolebestyrelsen har været og vil fortsat være en aktiv medspiller i alle disse
processer og er opmærksom på at passe sine tilsynsforpligtelser og -beføjelser.
Om end der er tradition for at indtænke kvalitet i mange sammenhænge, har der i forbindelse
med bl.a. arbejdet med nærværende kvalitetsrapport vist sig steder, hvor netop
sammenhængskraft og konsistens er glippet, eller hvor skolebestyrelsen har konkrete ønsker
og anbefalinger til byrådet.
Dette efterårs arbejde med dialogspindene har således afsløret et behov for en mere
systematisk tilgang i alt det gode arbejde. Eksempelvis kan man i forhold til inklusionsarbejdet
savne overblik over, hvilke medarbejdere har hvilke kompetencer, på hvilket niveau, til at
kunne håndtere alle børns særlige behov, samt opfølgning fra kommunalt hold (i form af efter-
og videreuddannelse af medarbejderne). I tilknytning til samme ønsker vi på Balleskolen at
blive bedre til at udnytte holddannelsesmulighederne, herunder også at kunne bidrage med
kvalificerede tilbud til de elever, som savner større faglige udfordringer i undervisningen,
hvormed eleverne motiveres til en videre stræben efter et højere niveau af undren og en evig
søgen mod altid at blive endnu bedre. Skolebestyrelsen hører i den forbindelse gerne
konstruktive forslag fra det (kommunal)politiske niveau.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 2 af 13
Ligeledes gælder for Balleskolens fortsat flotte resultater i læsning, at skolen savner en øget
bevidsthed om arbejdet med læsning, herunder måle- og evalueringsredskaber til at kunne
fastslå, hvad der skaber disse gode resultater. Dermed vil vi også kunne sikre fremtidig
fastholdelse af gode læseresultater, og kommunalt er det efter al sandsynlighed muligt at
udbrede erhvervet/indsamlet viden om, hvad det er, vi gør, for at opnå gode læseresultater til
andre borgere andre steder.
Endelig er der dialogspindet i ”forpligtende fællesskaber – trivsel”; skolen savner en
stillingtagen til, hvorledes vi på Balleskolen vil bruge trivselsundersøgelser. Vi har igennem
mange år arbejdet med bl.a. elevgrundlove og desuden udspurgt og undersøgt den oplevede
trivsel blandt elever og medarbejdere, uden at der synes at være taget stilling til, hvad vi vil
med disse resultater. Også i den forbindelse efterspørges kommunalpolitiske indspark. Det
drejer sig om, hvorledes skolerne i Silkeborg Kommune vil drage læring, samt hvilke tiltag til
forbedring den indsamlede viden giver anledning til?
Skolebestyrelsen på Balleskolen anbefaler dermed byrådet at have fokus på den kvalitative
udvikling af:
Åben Skole, herunder sikring af at andet/andre end idrætsklubber kommer ind i skolen, og
at indsatsen for at åbne skolen ikke mindst på mellemtrin og i udskolingen, hvor de
eleverne står over for meget snart at skulle træffe et ungdomsuddannelsesvalg.
Vejledningsreformen har givet folkeskolen en ny opgave i forhold til også at skulle udfordre
eleverne i valget af ungdomsuddannelse. Hertil kunne ”den åbne skole” være en oplagt
mulighed for at inddrage ”verden udenfor” og øge elevernes realitetsfornemmelse og
virkelighedsforståelse
En længere og mere varieret skoledag, herunder også samspillet med andre kommunale
forvaltningsgrene (f.eks. sundhed og omsorg, inkl. tandpleje, sundhedspleje og
diagnostiske undersøgelser og behandlinger hos bl.a. lægen)
Bevægelse, herunder svømning. I sidstnævnte sammenhæng er vort spørgsmål: Hvordan
skal det lade sig gøre for eleverne at tilegne sig de færdigheder, der også i de Nye Fælles
Mål for idræt er opstillet som krav til svømning, når der ikke længere er skolesvømning?
Inklusionsarbejdet – vigtigheden af at kunne rumme alle elever i klassen, og at skoler og
medarbejdere får de rigtige værktøjer og hjælpemidler til at udføre dette arbejde
Vi anbefaler også, at byrådet sætter fokus på at opstille mål og aflæse målopfyldelse, således
at progressionen kan aflæses.
Bryrup Skole:
Vi er i gang med en stor forandring af folkeskolen. En proces der skal sikre, at vores børn
bliver så dygtige, som de kan. Vi skal sammen skabe fremtidens skole. Derfor mener vi det er
vigtigt, at man politisk sætter børnenes hverdag og udvikling højest på prioriteringslisten,
skolebestyrelsen anbefaler:
At man sikrer en økonomisk ramme, hvor skemalægningen ikke kun handler om, at kunne
dække det lovpligtige minimumstimetal.
At man fortsat udvikler og opdaterer skolens fysiske rammer, så vi skaber de bedst mulige
rammer for fremtidens undervisning. Det betyder både, en investering i det fysiske
undervisningsmiljø, så vi sikrer et ordentligt indeklima. Men det betyder også en
investering i, at få rammerne til at passe til den nye skole. Hvad betyder det fx for de
fysiske rammer, at bevægelse skal spille en større rolle i skoledagen?
Vi ønsker fortsat, at udvikle undervisningen. Det betyder at vi anbefaler man fortsat
prioriterer efteruddannelse af lærerne, sikrer penge til nye undervisningsmaterialer og flere
eksperimenter med undervisningsformer.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 3 af 13
Vi mener stadig at tildelingsmodellen er forkert. Hvis vi bestemte skulle man lave en model der
balancerer bedre mellem klasse og elev, så der tildeles et større grundbeløb pr klasse i
kombination med en tildeling pr elev. Det har vi skrevet i 9 år, uden den store effekt, men der
er som bekendt altid håb.
Buskelundskolen:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Dybkærskolen:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Skolebestyrelsen vil først og fremmest udtrykke en kæmpe anerkendelse af det store arbejde
der fra alle sider er udført i forbindelse med den meget store opgave det har været – og
fortsat er - at indføre folkeskolereformen. Det er forståeligt, at det har været vanskeligt at
gennemskue alle detaljer i planlægningsfasen. De fremadrettede anbefalinger er:
Det anbefales, at der skabes bedre mulighed for at etablere inspirerende læringsmiljøer, der
understøtter læring og inklusion. Det vil sige udvikling både af de bygningsmæssige rammer
og inventarsiden
Det anbefales, at det personale, der skal undervise i understøttende undervisning og
lektiecafeerne, har den faglige og pædagogiske kompetence.
For at understøtte inklusionen anbefales det, at der er flere timer med 2 voksne tilstede. Dette
kan være 2 lærere eller en lærer og en pædagog – afhængig af opgaven.
Skolebestyrelsen finder det generelt meget vigtigt, at tildele skolerne de ressourcer, der skal
tril for at implementere folkeskolereformen og søge at indfri reformens intentioner i forhold til
den enkelte elev.
Silkeborg er en af de kommuner, som prioriterer relativt færrest midler til folkeskoleområdet,
men spørgsmålet er, om det er fornuftigt og rimeligt? Et højt videns- og uddannelsesniveau
vurderes at være særligt vigtigt i en kommune som Silkeborg, og set fra børnenes perspektiv
kan en høj prioritering af en god folkeskole være med til at sikre børnene gode
udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt.
Skolebestyrelsen bakker fuldt op om inklusionsdagsordnen, men også i den sammenhæng er
det afgørende, at der er de fornødne ressourcer til rådighed. Det gælder dels i forhold til at
inkludere elever med faglige og sociale udfordringer, og dels i forhold til mulighederne for også
at stimulere og udfordre de øvrige elever til at blive så dygtige som de kan. Ambitionsniveauet
bør i den forbindelse hæves, og det bør prioriteres højere at sikre, at alle elever reelt får
mulighed for at blive så dygtige som de kan – og at der er tilstrækkelige ressourcer til at
forfølge denne ambition både via kendte og nye metoder, inkl. f.eks. mere samarbejde både
med andre skoler og uddannelsesinstitutioner.
Dybkær Specialskole:
Partnerskab mellem specialklasserække på Thorning Skole, specialklasserække på Sølystskolen
og Dybkær Specialskole.
Det må endnu engang tilkendegives, at det ligger i god tråd med ønskerne fra Dybkær
Specialskole, at Børne- og Ungeudvalget i foråret 2010 besluttede, at oprette et partnerskab
mellem Thorning, Sølystskolen og Dybkær Specialskole.
Fokus i partnerskabet, har i de forløbne år primært drejet sig om fælles pædagogisk udvikling
og fælles personaleudvikling. I det kommende år, skal der arbejdes videre med disse områder,
og helt konkret er der bl.a. oprettet en fælles 0. klasse mellem Sølystskolen og Dybkær
Specialskole. I klassen går der elever fra begge skoler, og i teamet er der personale fra begge
skoler. Fysisk er klassen placeret i Det Blå Hus på Sølystskolen. Formålet er at få såvel
undervisningsmæssige som samarbejdsmæssige erfaringer, som kan drages ind i udviklingen
af begge skoler.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 4 af 13
Samling af Dybkær Specialskole på samme matrikel:
Børne- og Ungeudvalget har bevilget kr. 34 mio. kr. til en samling af Dybkær Specialskole på
samme matrikel. I forlængelse af en ca. 10 årig proces omkring andre fysiske rammer, er det
naturligvis med glæde, at skolebestyrelsen konstaterer at byggeriet nu er gået i gang. Det
tyder på, at mange af de ønsker som skolebestyrelsen tidligere har ønsket opfyldt i nye fysiske
rammer, kan tilgodeses i de nye rammer.
Konkret var ønskerne som byggeriet skulle opfylde:
1. Fysiske faciliteter som erstatning for Ungdomsafdelingen/Lemming afdeling.
2. Faglokaler og lokaler til motorisk aktivitet og træning – samt lokaler til Videnshus Dybkær
og kørselsafdeling.
3. Tvillingeskoletanken i forhold til praktiske, etiske og værdimæssige synergier i forhold til
børn og personale på de to skoler Dybkærskolen og Dybkær Specialskole.
4. Skolen og lokalsamfundet.
Frisholm Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Funder og Kragelund Skoler:
De fysiske rammer:
Med stor fornøjelse har vi taget de to nye klasselokaler i brug på Funder Skole og
mellembygningen mellem skolen og fritidsdelen på Kragelund Skole er også til daglig
fornøjelse for både elever og personale.
Ved montering af foldedøre mellem klasseværelser på begge skoler, er vi kommet et skridt
mere i den rigtige retning. Det betydet udvidet fleksibilitet. Det muliggør i højere grad vores
visioner omkring holddannelse og fleksible læringsmiljøer.
Endvidere bliver der i øjeblikket etableret nye kontorer og forbedrede personalefaciliteter på
Kragelund Skole, der bl.a. samler undervisnings- og fritidsdelens ledelse, hvormed
samarbejdet styrkes endnu mere. Ombygningen gør rummet omkring lærerværelset til
samlingspunktet for lærerenes og pædagogernes fælles planlægning.
Det er en fornøjelse at se disse forbedringer.
Der kommer hele tiden nye ønsker og krav om forandringer til de fysiske rammer i takt med
udfoldelsen af den nye skolereform. Vi er på rette vej, men langt fra i mål. Vi mangler stadig
faglokaler og grupperum. Endvidere mere tidssvarende personalefaciliteter specielt på Funder
Skole.
Folkeskolereform:
Arbejdet med folkeskolereformen har fyldt rigtig meget og har været og er stadig utrolig
spændende. Vi har haft et meget engageret personale, der har arbejdet hårdt, målrettet og
intensivt på tværs af vores to skoler, for at være klar med det bedste mulige tilbud til vores
børn efter sommerferien.
I løbet af processen stod det dog klart, at økonomien langt fra kunne tilgodese de mange gode
tænkte tanker. Det har desværre for mange gange været økonomi frem for pædagogik.
Derfor er det af afgørende betydning, at kommunalbestyrelsen bevilger de penge, som
modsvarer kravene, der fremtidigt stilles til skolerne.
Tildelingsmodel og inkluderende læringsmiljøer:
Funder og Kragelund Skolers evne til at være inkluderende afhænger i høj grad af den tildelte
ressource. Gentagende besparelser giver undervisningsdel og fritidsdel meget svære
betingelser for at tage særligt hånd om elever, der kræver en særlig indsats. Det er væsentligt
for at kunne bevare kvaliteten på skolerne, at tildelingsmodellen genovervejes. Inklusion
kræver fleksibilitet og mulighed for holddeling, hvilket der ikke er plads til, når
Folkeskolelovens minimumstimetal først er opfyldt.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 5 af 13
Kommunalbestyrelsen må ikke stramme grebet yderligere omkring undervisningsdelens
kerneydelse – undervisning!
Skolebestyrelsen er bekymret for et stadigt stigende pres på medarbejdernes arbejdsmiljø, og
dermed kvaliteten i det tilbud som børnene modtager i skolen.
Fårvang Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Optimismen og energien er til stede blandt lærerne og ledelsen på Fårvang skole, hvor
skoleåret 2013/14 med nye strategier i flere retninger bl.a. indenfor læsning, naturfagene og
det digitale felt har haft tid til at rodfæste og udvikle sig.
Samtidig har ledelsen og lærerne forberedt sig til den nye folkeskolereform med mere
kreativitet og bevægelse samt musik i undervisningen.
Med en ny viceskoleleder og flere nye lærere på skolen ser vi i skolebestyrelsen et
komplementerende og robust hold som med nye idéer har mod på fremtiden.
Samtidig er det med skolereformen i skolens interesse at udbygge et stærkere fællesskab i og
omkring skolen i samarbejde med lokale interessenter som forældre, idrætsforening og
erhvervsliv m.fl. Målet er at styrke elevernes/den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer
ved at give dem større indsigt i samfundets sammensætning/kompleksitet, og det at være en
del heraf. Vi vil se muligheder, være realistiske og forholde os med kritisk omtanke i forholdet
til forventninger og forbruget af ressourcer.
Frem for alt er det dog stadig skolens primære opgave at sikre vores børns grunduddannelse,
hvor de lærer og trives, hvilket efter vores mening skal ske på fagligt grundlag af kvalitet ud af
indhold og tid med plads til individuel udvikling og rummelighed i gruppen.
Derfor har vi følgende anbefalinger til Silkeborg kommunes politiske niveau:
Fastholde ressourcer, der sikrer fundamentet i implementeringen af den nye folkeskolelov,
hvor kvaliteten af de primære fag samt kvalitet i den nye mertid vore børn har på skolen
Der sikres tid og ressourcer til inklusion, da vi ser en stor bredde på skolens elever i store
klasser. Vi ønsker ”rum til rummelighed” både fagligt og socialt med fremdrift
Kompetenceløft til lærerne, så de er klædt på til de opgaver som ligger hos dem i
hverdagen
En løsning med mulighed til at tage eleverne med ud i verden, hvor der tages hensyn til, at
det er dyrt for os at befordre eleverne til f.eks. Silkeborg. Vi ønsker stadig en flexbus i
skoleregi til oplandet - gerne i samarbejde med andre skoler med samme problemstilling.
Gjern Skole:
Se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14 på www.gjernskole – vælg overskriften SKOLEN.
Skolebestyrelsens årsberetning blev udgivet i maj 2014 i forbindelse med stormøde om
skolereformen på Gjern Skole. Den nye skolebestyrelse har ikke haft tid til at komme med en
fælles samlet anbefaling – det kommer til næste år!
Gjessø Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Kvalitetsrapport 2013/2014 - Bestyrelsens anbefalinger
Igen kan vi se tilbage på et spændende år hos Gjessøs Børn. Hvad der startede som et
forsøgsprojekt med fokus på samarbejde mellem børnehave og skole, har ført en masse
spændende initiativer med sig - bl.a. det 2-årige forløb "Børneklassen", som er blevet taget
rigtig godt imod af både elever, forældre og personale. Derfor var vi også både glade og stolte
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 6 af 13
over, at vores undervisningsminister viste interesse for projektet og lagde vejen forbi Gjessø
kort efter nytår. Vi håber at kunne vise hende byens gæstedagpleje under samme tag - altså
endnu mere sammenhængskraft hos Gjessøs Børn, næste gang hun kommer!
Som bestyrelse oplever vi et fantastisk engageret personale i børnehave, skole, SFO og klub,
som på trods af besparelser, en hård lærerlockout i foråret 13, nye regler og krav evner at
holde humøret højt og knokler på med at søsætte nye aktiviteter og projekter til glæde for
vores børn. Det er fællesbestyrelsens store ønske, at dette engagement varer ved. Derfor skal
vores anbefaling være, at der i en tid med store forandringer i ligeså høj grad er fokus på de
voksnes arbejdsmiljø som på elevernes læringsmiljø - det hænger nemlig uløseligt sammen!
Fællesbestyrelsen er meget tilfreds med resultaterne af de 3 spind: "Læsning", " Forpligtende
fællesskaber - trivsel" og "Inklusion". Den eneste grund til, at vi ikke scorer max på de to af
spindene, er elevsammensætningen på skolen.
Venskabsklasser og barn-til-barn læring, emneuger, fælles morgensamlinger, læsebånd,
"dansk med drøn" og mange flere er alle tiltag, der er med til at skabe et spraglet
læringsmiljø, hvor der både kan arbejdes med de faglige og sociale kompetencer. Vi er positive
overfor konceptet med fagdage, hvor der er god tid til fordybelse. Også arbejdet med synlige
læringsmål og opfølgende elevsamtaler er et spændende indsatsområde, som vi glæder os til
at se udviklingen af i det kommende år.
En sidste anbefaling fra fællesbestyrelsen skal være, at forvaltningens tredje udviklingsmål
"skolens læringsmiljø sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden" ikke kommer til
at spænde ben for spændende eksperimenter i fremtiden, men netop bliver en mulighed for at
erfarings-/videndele med hinanden på tværs af institutionerne. Vi ønsker fortsat, at rammerne
tillader de enkelte skoler/institutioner at "sprælle" med gode ideer og initiativer.
Grauballe Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14
I skolebestyrelsen noterer vi med stor tilfredshed, at vi har en skole som er inde i en positiv
udvikling. Vi har over en længere periode arbejdet med både lærings- og trivselsstrategi, og
det høster vi positive frugter af. I forhold til den videre udvikling er det vigtigt for os, at
skolevæsenet tager højde for, at det er vigtigt, at alle elever i kommunen har lige adgang til
de mange tilbud og aktiviteter som understøtter og giver et bredere perspektiv i læringen. Her
tænker vi f.eks. på besøg på museer, virksomheder, institutioner mv., idrætstilbud, temadage,
og meget andet, som vi som landskole med få busforbindelser har ringe adgang til.
Den nye folkeskolereform lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Her
spiller lektiecafé - vi kalder det fokustid hos os - en vigtig rolle. Og vi kunne her ønske os, at
skolevæsenet opprioriterede dette område i forhold til ressourcer. Her skal eleverne ikke
"passe sig selv", men have kvalificeret sparring og modspil, så de bliver udfordret på hver
deres niveau.
Vi vil også gerne henstille til, at skolevæsenet prioriterer selve skolebestyrelsesarbejdet højt.
Og hermed kompetenceløft til forældrene. Der sidder på vores skole - som flere andre steder -
engagerede, energiske og visionære mennesker, som ønsker at bidrage konstruktivt til skolens
samlede ledelse. Et kompetenceløft blandt medlemmerne vil give både den enkelte skole og
kommunens samlede skolevæsen et løft - fordi der er så mange ressourcer, som med de rette
værktøjer og støtte - kan yde en endnu større og kvalificeret indsats.
Kvalitetsrapporten kigger i sagens natur særligt på eleverne, deres trivsel og faglige udvikling.
I denne sammenhæng vil vi også gerne henlede opmærksomheden på medarbejdernes trivsel.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 7 af 13
De har været igennem en stor forandringsproces, og vores oplevelse er, at de har tacklet det
både professionelt og med oprejst pande hos os lokalt. Dette skyldes blandt andet Silkeborg
Kommunes relativt fleksible arbejdstidsaftale. Tak for det. Bliv ved med denne tilgang. Vi
ønsker at skolevæsenet også fremover lægger vægt på de ansatte som folkeskolens
væsentligste ressource. Og via både centrale tiltag og via tildeling af både kompetencer og
ressourcer til den lokale skoleleder er med til at højne medarbejdertrivslen. Vi er i en
forbindelse f.eks. rigtig glade for, at der har været mulighed for at sende lærere på
efteruddannelse!
Vi er rigtig langt på Grauballe Skole med at den samlede medarbejderflok ser et fælles ansvar
for børnene - lige fra de møder i SFO om morgenen, til de tager hjem/bliver hentet fra
SFO/klub/skole. På tværs af om man er pædagog, pædagogmedhjælper, lærer eller
administrativ medarbejder. Det er væsentligt også at udruste de ansatte til at kunne gå på
tværs - mellem skole- og fritidstilbuddet for at vi kan lykkes samlet.
Alt i alt noterer vi med tilfredshed, at vi har kunnet lave en så velfungerende skole for de
tildelte midler. Og vi drømmer om hvad nye tiltag og midler kan medføre af kvalitetsløft
jævnfør ovenfor. Tak at I læser dette og forholder jer konstruktivt til det.
Gødvadskolen:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Hvinningdalskolen: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Kjellerup Skole:
Det er skolebestyrelsens ønske at man kommunalt overvejer skolens udbygningsplan. Det er
skolebestyrelsens oplevelse at store del af skolens fysiske rammer er vedligeholdsmæssigt
forsømte og at de ikke er funktionelt tidsvarende og på den måde besværliggør skolens
udvikling i forhold til tidssvarende undervisnings og læringsforhold.
Langsøskolen:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens resultater og det faglige niveau på skolen både hvad
angår læsestandpunkt og resultaterne af folkeskolens afgangsprøver.
Skolebestyrelsen er opmærksom på, at læring og trivsel skal gå hånd i hånd, og at hverken
læring eller trivsel kan stå alene. Skolebestyrelsen er derfor meget tilfreds med, at det på
Langsøskolen ses som gensidige forudsætninger.
Skolebestyrelsen er optaget af elevgrundlaget for og elevoptaget på Langsøskolen. Bestyrelsen
konstaterer, at skoledistriktet ikke er stort, og at skolen derfor er meget sårbar overfor valg af
andre skoler. I bestyrelsen prioriteres fortællingen om Langsøskolens kvaliteter og dialogen
med lokalområde derfor meget højt.
På skolens mellemtrin er der meget små klassestørrelser, og for fortsat at sikre kvalitet i
undervisningen med muligheder for linjefagsuddannede undervisere, faglige fællesskaber og
relevante læringsfora arbejdes der målrettet for at forbedre elevoptaget.
Det sker med fokus på at få spredt de gode fortællinger om, hvor fantastisk en skole
Langsøskolen er.
Resenbro Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Resenbro Skoles skolebestyrelse er bekymret over tildelingen af midler til Resenbro Skole.
Skolen har svært ved at leve op til ambitionerne i forhold til at leve op til Silkeborg Kommunes
Lærings- og Trivselspolitik, Mindsettet om Inklusion og skolereformens intentioner. I
indeværende kalenderår rækker de tildelte midler ikke, men vi kan holde overforbruget nede
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 8 af 13
på grund af en overførsel fra tidligere år. Dette kan vi jo af gode grunde ikke fortsætte i de
kommende skoleår. Til trods for at vi forbruger mere end tildelt, er der stadig områder, som vi
også i indeværende skoleår ikke har mulighed for at bruge de nødvendige ressourcer på.
Eksempelvis:
Til de elever vi rigtigt gerne vil inkludere, men som ofte har svære udfordringer i det store
fællesskab, mangler vi hænder. I tildelingen gøres der ikke plads til denne opgave.
Et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere ville blive styrket, hvis tildelingen gjorde
plads til at lave forløb sammen. For at få hverdagen til at løbe rundt er pædagoger og lærere
sjældent sammen i en klasse, til trods for at vi har klasser med op til 28 elever.
Åbningstiden i fritidsdelen er beskåret og dermed også tildelingen. Dette ændrer ikke på, at
skolen har en ambition om og er forpligtede til at skabe en god eftermiddag for børnene med
kvalitative og udviklende aktiviteter samt tid til det enkelte barn. Dette bliver en udfordring. En
ekstra udfordring er naturligvis også usikkerheden i, hvor mange der vælger SFO og klub fra
og de følgende økonomiske konsekvenser. Færre elever i fritidsdelen betyder færre
pædagogtimer – både i undervisningsdelen og fritidsdelen - og dermed en stor udfordring i at
få den understøttende undervisning varetaget.
Supplerende undervisning og de sidste holddelingstimer vil stå for skud, hvis tildelingen ikke
forbedres.
I sommer blev skolen tildelt 16 millioner til modernisering af skolen, hvilket vi er rigtigt glad
for. Vi håber på en effektiv byggeproces – med fokus på stor sikkerhed og ekstra rengøring!
Skolereformen inviterer til, at skolen skal åbne sig og dermed blandt andet til, at børnene på
skolerne skal ud i det omgivende samfund. Skolebestyrelsen på Resenbro Skole anbefaler
derfor, at alle skolebørn kan køre gratis med busserne i Silkeborg.
Sejs skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Sjørslev Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
På Sjørslev Skole har vi taget udfordringerne omkring den nye skolereform og de nye
arbejdstidsregler op, og vi er i gang med ”år 1”, hvor vi prøver at sætte mange af de nye
temaer / det nye indhold i spil. Det er spændende, tidskrævende og resursekrævende.
Skoledagen er blevet længere, børnene skal blive dygtigere – og deres trivsel skal øges.
Det er en stor og spændende opgave!
Vi oplever, der er igangsat en skolereform, hvor resursetildelingen til den længere og mere
varierede skoledag ikke står mål med de løntimer lærere og pædagoger skal levere i den nye
skoledag. Resurserne slår ikke til, så intentionerne fra centralt hold – hvor børnene skal blive
så dygtige, som de kan – og skal trives samtidigt – er svære at indfri. De fremlagte
forventninger og tilbud fra Antorini, omkring reformen, kan ikke forsvares eller realiseres
positivt, hvis ikke der kommer ekstra resurser til. Resurser til bedre bemanding vil betyde et
bedre læringsmiljø for børnene, og meget af successen afhænger af, om de ansattes
arbejdsvilkår matcher udfordringerne.
Mange skoler har problemer med økonomien - og vi skal passe på arbejdsmiljøet for alle
medarbejdere, da det er afgørende nødvendigt for hele reformens gennemførelse, at
medarbejderne ikke bliver stressede og syge – eller mister arbejdsglæden. Der skal mere
fokus på godt arbejdsmiljø – og i den henseende er det vigtigt, at resurserne svarer til
opgaverne, så de er mulige at løse. En fortsat positiv udvikling af skolerne og fritidsdelen vil
hermed betyde ekstra resurser til lærerens timetal, så de i højere grad kan levere god og
forsvarlig læring og varetagelse af børnene i et fællesskab med pædagogerne, der også leverer
værdifuld læring.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 9 af 13
Den nye reform medfører flere undervisningstimer, UUV og lektietid. Det betyder, at der er
brug for flere medarbejderresurser end tidligere. Byrådet kompenserede en række skoler ved
fordeling af 3 mio. kr. mellem skolerne, men dette engangsbeløb dækker ikke vores
usikkerhed omkring, hvordan skolens resurser fremover skal slå til.
Der er en skævhed i tildelingsmodellen, og de skoler, der ikke har gode elevtal pr. klasse bliver
ramt hårdt. Tildelingsmodellen skal derfor fremtidssikres, så vi ved, hvilke midler, vi har at
gøre med, og midlerne skal være fordelt, så alle de skoler, kommunen ønsker at have - har de
samme muligheder for at tilbyde en god skoledag. Det fungerer ikke med disse engangsbeløb,
selv om de faldt på et meget tørt sted. Økonomien i nuværende tildelingsmodel strækker langt
fra til de mange gode tænkte tanker, og det medfører, at vi i alt for mange sammenhænge
tænker økonomi frem for pædagogik. Vi har svært ved også at tage hånd om
inklusionsopgaven og har ikke mulighed for at hjælpe alle de børn, der har behov for det, på
en forsvarlig måde. Der er brug for resurser til pædagogiske støtteforanstaltninger i klasserne,
og der er brug for mere bemanding i lektietiden / UUV, hvis intentionerne om både at hjælpe
de dygtigste, mellemgruppen og de mest udfordrede elever – på hver deres niveau.
De næste år er der også varslet procentbesparelser, og det komplicerer situationen yderligere.
Det er vigtigt, at der er nogle gode arbejdsbetingelser for vores medarbejdere, så de kan
levere god læring til alle børnene på skolen, og derfor appellerer vi til at BUU tilfører
skoleområdet en økonomi, der matcher opgaven.
Der er indrettet nye arbejdspladser til medarbejderne, så alle har deres egen arbejdsplads. Der
er også indrettet møderum, der bruges, når team- og fagteammøderne holdes.
Skægkærskolen:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Sorring Skole:
Folkeskolereformen er blevet indført med succes på Sorring Skole, og både lærere og elever
har modtaget forandringerne med et positivt sind.
Skolebestyrelsen anbefaler, at skolerne i den kommende tid får ro til at arbejde videre med
skolereformen. Det indebærer, at det ikke er tiden til andre, større forandringer. Endnu mere
vigtigt er det, at tildelingsmodellen sikrer, at små skoler som vores sikres et rimeligt og
nogenlunde stabilt økonomisk grundlag.
Som udløber af skolereformen har Silkeborg Kommune lagt op til større samarbejde (”Den
åbne folkeskole i Silkeborg Kommune”) mellem skoler og foreninger og kulturinstitutioner. Det
er et godt initiativ. Der findes i Silkeborg Kommune - særligt i Silkeborg by - en bred vifte af
tilbud, som skolerne kan få meget ud af at udnytte. Det er imidlertid ikke nok, at tilbuddene
findes, de skal også være tilgængelige.
Skolebestyrelsen anbefaler derfor, at Silkeborg Kommune i arbejdet med ”Den åbne folkeskole
i Silkeborg Kommune” sikrer, at tilbuddene kan bruges af alle. Senest finansierede kommunen
transporten til udstillingen på Museum Jorn. Det var en stor succes og betød, at elever på alle
kommunens skoler fik mulighed for at være med. Vi foreslår, at kommunen indfører en
mobilitetsordning, så skoler, der fysisk ligger langt fra tilbuddene, uden meromkostninger kan
få bustransport til Silkeborg by. Vi mener, at man med et sådan tiltag vil kunne gøre en
kæmpe forskel for udnyttelsen af de eksisterende tilbud - og samtidig sikre, at alle i
kommunen har lige adgang til at bruge vores fælles kulturinstitutioner. Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Sølystskolen:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 10 af 13
Skolebestyrelsen vil gerne gøre udvalget opmærksom på, at i forbindelse med et større antal
flygtninge til kommunen, ser vi (bestyrelsen) det ikke længere muligt alene at løfte en større
undervisningsforpligtelse end den skolen har på nuværende tidspunkt. Bestyrelsen og skolens
ledelse/personale oplever, at det antal elever skolen pt. har i modtagerklasserne er det
maksimale skolen kan rumme for at sikre en god start på det danske sprog samt i den danske
folkeskole.
Det er vigtigt, at skolen kan tilbyde en god integration i skolens almene klasser, så eleverne på
sigte kan blive en del af en klasse på deres lokalskole. Bestyrelsen ser ikke dét muligt, hvis
antallet af modtagerelever øges.
Bestyrelsen vil derfor opfordre udvalget til arbejde med, at oprettelse af nye
modtagelsesklasser sker på en anden kommuneskoler. Dette for at sikre at kommunens ”nye”
elever får dén rette undervisning/integration, som de har krav på.
Skolebestyrelsen på Sølystskolen vil endnu en gang opfordre Børne & Unge Udvalget til at
påbegynde en debat om hvordan de samlede ressourcer på skoleområde bliver bedst muligt
anvendt. Sølystskolen har gennem de sidste år oplevet, at den ekstra økonomiske ramme
skolen får tildelt i skævvridningsmidler er blevet beskåret. Opgaven som skolen løser i forhold
til de elever der har særlige behov på grund socialt svære opvækstkår er i denne periode ikke
blevet mindre.
Skolebestyrelsen vil opfordre udvalget til at påbegynde en skolestruktur debat, så kommunens
skolevæsen kan forblive effektivt og med et højt faglig kvalitet og med fokus på kommunen
læringsmål.
Skolebestyrelsen på Sølystskolen er af den mening, ikke at skolen kan blive ved med at blive
beskåret økonomisk med et forsat behov og ønske om at alle børn har ret til:
- at udfolde sine faglige, personlige og relationelle potentialer
- at sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber.
Sølystskolen og bestyrelsen arbejder målrettet med at implementere den nye skolereform, så
hverdag kommer til at afspejle; læring, trivsel, inddragelse, arbejdsglæde og fællesskab for
alle skolens elever, ansatte og forældre. Bestyrelsen er bevist om, at dette er et stort mål,
men tror på at ved fælles hjælp og arrangement kan det lykkes. Der er stor vilje og opbakning
til skolen på nuværende tidspunkt. Med den rette dialog og tydelighed omkring formål og mål
er vi sikre på, at vi kan nå komme i hus med at implementere reformen, så det bliver til gavn
og glæde for elever, forældre og lærere/pædagoger.
Thorning Skole:
Skolebestyrelsen skrev således i høringssvaret til budget 2015:
”Thorning Skole modtog i foråret ”nødhjælp” fra udvalget. En engangsbevilling, som betød at
vi kunne få enderne til at nå sammen, at vi kunne dække børnenes timer med kvalificeret
personale. Denne engangsbevilling blev, uden opfordring fra Thorning Skole, vurderet
nødvendig og tildelt af Børne- og Ungeudvalget, med baggrund i uhensigtsmæssige
klassestørrelser. Dette behov har ikke ændret sig for vores skole og, hvad gør vi næste
skoleår, hvis denne nødhjælp ikke eksisterer? Det gør vi os allerede mange tanker om, og det
er ikke, fordi vi ikke kan være kreative. Vi har tidligere løst udfordringer med storklasser etc.,
men vi ved også at forventninger hos børn, forældre og personale om en ny og anderledes
skole, er store.
Med et slag fik Thorning Skoles inklusionscenter i januar i år reduceret budgettet med 1,2 mio.
kr., idet alle takster ligestilledes og de tidligere amtsbørn nu budgetteres med samme takst
som alle andre. De elever, som i dag visiteres til inklusionscenteret for generelle
indlæringsvanskeligheder har oftest flere diagnoser / udfordringer, så den pædagogiske
opgave har ikke ændret sig, og behovet for personaleressourcer er det samme som tidligere.”
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 11 af 13
Den virkelighed har ikke ændret sig, og derfor sender vi fortsat denne anbefaling med til
byrådet. Vi opfordrer samtidig byrådet til at komme og besøge skolen og med egne øjne se,
hvordan vi løser opgaven med inklusion, og hvordan vi arbejder med skolereformen. Vi synes,
vi på mange måder er godt på vej med at løse opgaven med en anderledes og
sammenhængende dag for børnene.
Tag bussen herud (offentlig transport), så I selv kan mærke, hvor lang tid der skal bruges på
det, og så I kan se, hvad prisen for en tur er. Vi vil meget gerne ud i den store verden og give
vores børn udsyn, men bare 2 ture årligt til Silkeborg for hver årgang bliver til et beløb på
50.000 kr. Det er da heldigvis kun det halve af hvad vi hvert år betaler CopyDan.
Vi glæder os til 2015 og en tiltrængt modernisering af skolen. Vi ser frem til, at vi kan få lov til
at udvikle fremtidige læringsmiljøer.
Vestre Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Skolereformen er en historisk stor forandring af folkeskolen. En forandring, der kan være med
til, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og dermed også en forandring, der kan
understøtte, at vi bryder den sociale arv. Derfor håber vi at politikerne ser folkeskolen, som
det allervigtigste sted at investere lige nu. Hvis ikke der følger midler med til denne proces,
risikerer vi at reformen ikke bliver en succes, og det vil blive en langt større belastning på de
kommunale budgetter end en ekstra investering nu og her!
Herudover håber vi på politisk mod til at kigge på vores skolestruktur. Passer vores struktur,
tildelingsmodel m.m. til fremtidens skole??
Vinderslev Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Der er stor fokus på børnenes faglige niveau, men der er også mange andre kompetencer,
man skal mestre for at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og
generelt i livet.
For at opnå så godt et resultat som muligt er det meget vigtigt, at der er et godt samarbejde
mellem både skole og forældre, men også at der tilbydes et bredt udvalg af
undervisningstilbud. Der er meget stor forskel på hvilket miljø det enkelte barn og familie
trives bedst i og ved at bevare de mindre skoler sikrer man, at der er et reelt valg og et tilbud,
der passer til den enkelte.
Det er desuden vigtigt, at der også er fokus på medarbejdernes trivsel for med opgaver, som
øget inklusion og implementering af den nye folkeskolereform, er det nødvendigt, at der
afsættes resurser således, at der er overskud til at løfte disse opgaver. For at eleverne får den
bedste undervisning, kræver det også, at der er både dygtige og engagerede lærere, som
brænder for at undervise. Derfor er det nødvendigt, at der også lægges vægt på og afsættes
resurser til efteruddannelse og vidensdeling indenfor både faglig og pædagogisk
kompetenceudvikling.
Virklund Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Ud over at skolebestyrelsen fuldt ud kan tilslutte sig ovenstående rapportering fra Virklund
skoles skoleledelse, har vi følgende kommentarer og anbefalinger til Byrådet.
Allerførst vil vi gerne understrege og fremhæve, at vi oplever Virklund Skole som en god
arbejdsplads, med en stærk ledelse, som skaber gode og positive rammer for medarbejdere,
elever og forældre.
Samtidig oplever vi også, at det er en skole under pres og det gode arbejdsmiljø, som
skoleledelse, lærere og pædagoger formår at skabe på skolen, og som er forudsætningen for
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 12 af 13
et stærkt og positivt læringsmiljø for eleverne på skolen, måske i højere grad er på trods af
den nye reform og arbejdstidsaftale, end det er på grund af den.
Vi fornemmer derfor også, at den trivsel, som vi som bestyrelse oplever på skolen, kan være
på lånt tid, hvis ikke der fremadrettet bliver afsat ressourcer til fortsat at sætte fokus på
arbejdsmiljøet. Og desværre er det vores oplevelse, at dette ikke er det billede som tegner sig.
Når man iværksætter en reform af denne størrelse og samtidig implementerer en helt ny
arbejdstidsaftale, er der tale om en meget stor daglig forandring, som kræver mange
ressourcer af både medarbejdere og ledelse. Vi oplever, at kommunerne glemmer, at der i
overgangsperioder er behov for flere ressourcer, inden man vil kunne se provenuet af en
forandring og effektivisering. Konkret kan vi se det i forhold til lærernes mulighed for at have
ekstra tid til at omstille sig til nye rammer for undervisningen, nye daglige rutiner, nye
arbejdstidsregler og nye didaktiske udfordringer, blandt andet i forbindelse med begrebet
”understøttende undervisning”.
På baggrund af ovenstående vil skolebestyrelsen fra Virklund Skole gerne give følgende
opfordringer og anbefalinger til Silkeborgs Byråd:
Giv skolerne arbejdsro og tid til at samle erfaringer.
Tilfør flere penge til skoleområdet, så det blandt andet er muligt at fastholde og måske
udvide antallet af lærere. Der er ganske enkelt behov for flere hænder i en periode, for at
den nye reform kan blive implementeret og rodfæstet ordentligt. (Dette er skrevet før vi fik
det endelige budget for 2015 fra kommunen).
Sæt øget fokus på trivsel blandt medarbejdere og ledelse på skolerne. Der er behov for
dette nu mere end før reformen.
Fasthold eller nedsæt kommunens ambitionsniveau på skoleområdet i de næste par år,
indtil at reformens effekt har vist sig, og vi alle sammen har vænnet os til de nye
muligheder og udfordringer.
Afslutningsvis en opfordring til, at Byrådet, igennem Børne- og Ungdomsudvalget, øger
antallet af dialogmøder og skærper dialogen med skolebestyrelser og skoleledere, med fokus
på de udfordringer, som vi møder i forbindelse med implementeringen af den nye reform. Det
er os der har fingeren på pulsen, og det vil vi gerne dele med beslutningstagerne i kommunen.
Voel Skole:
Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14.
Skolebestyrelsen er af den opfattelse, at implementeringen af den ny skolereform i de
kommende år kræver maximal gennemsigtighed i forhold til hvilke tiltag de lokale skoler og
forvaltningen bliver enige om at iværksætte.
Også økonomisk er det fortsat meget vigtigt at skolerne, i god tid i forvejen, ved hvad der er
at gøre med. Medarbejderne arbejder hårdt, men også i en helt ny kontekst hvor der bør
skabes maksimal tryghed, bl.a. ved tidlig udmelding af økonomiske rammer.
Skolebestyrelsen er desuden af den opfattelse, at tydelige retningslinjer og visioner formuleret
af et samlet skolevæsen omkring skolernes SFO, vil kunne skabe ro og retning i forhold til
arbejdet med fritidspædagogikken – både ind i skoledelen og efter dennes åbningstid.
Silkeborg Ungdomsskole:
Silkeborg Ungdomsskoles bestyrelse glæder sig over den mangfoldighed af opgaver, der er
samlet i Ungdomsskolens regi og har lagt megen energi i, at sætte sig ind i den enkelte
afdelings muligheder og potentialer.
Det er væsentligt for bestyrelsen, at vi sikrer højest mulig kvalitet i undervisnings- og
klubtilbud samtidig med, at Ungdomsskolens ledelse og medarbejdere søger de synergier, der
på tværs af organisationen til stadighed kan udvikle vores formelle og uformelle læringsrum,
bedst muligt.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater)
Side 13 af 13
Ungdomsskolen har på få år stort set afdraget en større gæld. De besparelser, der er
gennemført og er på vej på skoleområdet gør, at det bliver en stadig sværere udfordring, at
løfte opgaven. Ungdomsskolens underskud er ca. på 1%.
De seneste år har der i flere fora været drøftet og taget initiativer til, at samle ungdommen i
Silkeborg i en eller form for værested for unge – et Ungdomshus. Ungdomsskolen har også en
holdning til den del og ser i første omgang frem til, at blive inddraget i arbejdet omkring
”Campus Bindslevs plads”.
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag F: Skolebestyrelsens udtalelser
Side 1 af 3
I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers udtalelser til kvalitetsrapporten samlet. Udtalelsen
udarbejdes i henhold til folkeskolelovens § 40 a stk. 5 og bekendtgørelsen om
kvalitetsrapporter nr. 698 af 23. juni 2014. Skolebestyrelserne skal have mulighed for at
udtale sig om kvalitetsrapportens indhold.
Følgende skoler har indsendt udtalelse:
Bryrup Skole
Bryrup Skoles bestyrelse er godt tilfredse med udkastet til kvalitetsrapporten for 2013/2014.
Den indeholder mange gode elementer og viser, at vi i Silkeborg Kommune har et skolevæsen,
vi kan være godt tilfredse med.
Opsummeringen af de samlede skolebestyrelsers anbefalinger indeholder mange af vores egne
synspunkter, og vi hilser særligt velkomment at opfordringen til at kigge på en bedre
tildelingsmodel indgår i anbefalingerne, da det er, og har været det længe, et kardinalpunkt for
os, at den bliver ændret.
Vi vil derfor opfordre til at de samlede skolebestyrelsers anbefalinger, herunder særligt en ny
tildelingsmodel, prioriteres højt, når skolechefen laver sine anbefalinger til politikerne.
På vegne af skolebestyrelsen
Bo Buhl Andersen, skoleleder
Frisholm Skole
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 består af en prosadel og en del med udvalgte figurer,
der afspejler ubehandlet data fra forskellige områder af skolens virke. Generelt fremstår
figurerne som øjebliksbilleder uden sammenhæng med andre resultatparametre fra skolerne,
og uden en forklarende analyse er der risiko for at disse statistikker anvendes til andre formål
end at udvikle skolerne i Silkeborg Kommune.
Vi kunne ønske, at skolerne fik mulighed for at forholde sig skriftligt til de udvalgte
dataområder, også i den fælles kvalitetsrapport. Med en relevant tekstdel for udvalgte
kommunale benchmarchområder, vil opmærksomheden blive fremadrettet i et
udviklingsperspektiv:
Hvordan afspejles den enkelte skoles indsatsområder i relevant data?
Hvilke områder vil vi løfte?
I Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 har vi anvendt data fra
Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), og sammenstillet disse data med
andre relevante informationer om undervisningen, elever og forældre:
Når de ressourcestærke hjem sender deres unge mennesker på efterskole i 9. klasse
påvirker det bl.a. vores karaktersnit.
Når en større andel elever vælger 10. klasse for finde ud af om de skal på EUD eller xxX-
udd. påvirker det overgangen til ungdomsuddannelser efter 12 måneder.
Disse to eksempler afspejles ikke i data, og kræver indsigt i forholdene på de enkelte skoler.
Analysen underbygges bl.a. af andre data fra LIS, der viser at skolen løfter middelgruppen
mere end forventet, og at alle elever er startet på en ungdomsuddannelse efter 15 måneder.
Endvidere giver det indsigt i at vi skal løfte den svageste gruppe mere end vi gør i dag.
Vi er nysgerrige på, hvordan Silkeborg Kommune kan udvikle et redskab der anvender ’big
data’ til at sætte Læring og trivselpolitikken i spil på de enkelte skoler.
Skolebestyrelsen, Frisholm Skole
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag F: Skolebestyrelsens udtalelser
Side 2 af 3
Fårvang Skole
Skolebestyrelsen ved Fårvang Skole har på møde den 27. januar gennemgået og drøftet
udkastet til den kommunale kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Skolebestyrelsen kan se,
at deres synspunkter indgår på en tilfredsstillende måde i rapporten.
Med venlig hilsen på skolebestyrelsens vegne
Steen Andersen, skoleleder
Gjessø Skole
Vi har på bestyrelsesmødet den 29. januar gennemset den kommunale kvalitetsrapport. Det er
et omfangsrigt værk, som giver et godt billede af en mangfoldig skolekultur i Silkeborg. En
mangfoldighed, som vi gerne støtter, og ønsker at bibeholde.
Det er derfor vigtigt, at hverken forvaltning eller politikere opstiller for specifikke eller for
mange forskellige bevillingsmål hvert år, men i stedet bruger de overordnede mål fra
skolereformen og lader de kommunale mål strække sig over minimum et par år.
På Fællesbestyrelsens vegne
Mogens Dam
Hvinningdalskolen
Hvinningdalskolen har et dokumenteret behov for en hal, og i og med at idræt bliver et
prøvefag, er behovet endnu mere presserende
Skoledagen er blevet længere, men resurserne til at løse inklusionsopgaver - både i
distriktsskolen og inklusionscenteret - er ikke øget. For enkeltinkluderede elever er den
længere skoledag og tilsvarende færre resurser med til at sætte kommunens
inklusionsstrategi og flotte resultater på dette område under pres!
Skolereformen har ikke betydet flere timer for børnene med to voksne i klassen.
På vegne af skolebestyrelsen Hvinningdalskolen og Ulvedal inklusionscenter
Med venlig hilsen
Susanne Kongerslev Andersen
Skolebestyrelsesformand
Kjellerup Skole
Skolebestyrelsen på Kjellerup Skole har behandlet kvalitetsrapporten. Det er skolebestyrelsens
opfattelse, at rapporten giver et tilstrækkeligt og tilpas indtryk af kommunens skolevæsen og
skolernes mål, indsatsområder og resultater, og at den er dækkende for blandt andet indholdet
i Kjellerup Skoles kvalitetsrapport.
Skolebestyrelsesformand
Lone Uhrskov
Langsøskolen
Ingen kommentarer herfra. Fint arbejde.
Med venlig hilsen
Keld Vestergaard, skoleleder
Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag F: Skolebestyrelsens udtalelser
Side 3 af 3
Sjørslev Skole
Her er de punkter, som bestyrelsen på Sjørslev skole har fundet specielt vigtige at nævne for
at kunne bibeholde fokus på skolernes kvalitet og indhold i det fremtidige skolevæsen.
1.
Vi har svært ved også at tage hånd om inklusionsopgaven og har ikke mulighed for at hjælpe
alle de børn, der har behov for det, på en forsvarlig måde. Der er brug for resurser til
pædagogiske støtteforanstaltninger i klasserne, og der er brug for mere bemanding i
lektietiden / UUV, hvis intentionerne om både at hjælpe de dygtigste, mellemgruppen og de
mest udfordrede elever – på hver deres niveau.
2.
Vi oplever, der er igangsat en skolereform, hvor resursetildelingen til den længere og mere
varierede skoledag ikke står mål med de løntimer lærere og pædagoger skal levere i den nye
skoledag. Resurserne slår ikke til, så intentionerne fra centralt hold – hvor børnene skal blive
så dygtige, som de kan – og skal trives samtidigt – er svære at indfri. De fremlagte
forventninger og tilbud fra Antorini, omkring reformen, kan ikke forsvares eller realiseres
positivt, hvis ikke der kommer ekstra resurser til. Resurser til bedre bemanding vil betyde et
bedre læringsmiljø for børnene, og meget af successen afhænger af, om de ansattes
arbejdsvilkår matcher udfordringerne.
3.
Mange skoler har problemer med økonomien - og vi skal passe på arbejdsmiljøet for alle
medarbejdere, da det er afgørende nødvendigt for hele reformens gennemførelse, at
medarbejderne ikke bliver stressede og syge – eller mister arbejdsglæden. Der skal mere
fokus på godt arbejdsmiljø – og i den henseende er det vigtigt, at resurserne svarer til
opgaverne, så de er mulige at løse. En fortsat positiv udvikling af skolerne og fritidsdelen vil
hermed betyde ekstra resurser til lærerens timetal, så de i højere grad kan levere god og
forsvarlig læring og varetagelse af børnene i et fællesskab med pædagogerne, der også leverer
værdifuld læring.
Med venlig hilsen fra bestyrelsen på Sjørslev skole,
Ole Rønberg Fuglbjerg
Formand
Vinderslev Skole
En enkelt ændring til kvalitetsrapporten – på side 15 under ’Vinderslev’ står:
’At samle alle indsatser og formulere rammerne for en skoledag, under ”Et faglig løft for
livsduelige børn” – et flerårligt projekt sammen med 5 andre skoler´
Sætningen må gerne ændres til:
’At samle alle indsatser og formulere rammerne for en skoledag, under ”Et faglig løft for
livsduelige børn” – et flerårligt projekt som skal kobles sammen med skolereformen’.
Med venlig hilsen
Jane Vibjerg
Konstitueret skoleleder
Red.: Ændringen indarbejdes i den endelige rapport.