blockchain og automatisk erhvervsrapportering

Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering

1


Koncept og potentiale December 2017


2

Indhold

1 Opdrag og konklusioner 4

2 Blockchainfeatures og relevans 6

3 Koncept for Automatisk

Erhvervsrapportering 11

4 Perspektivering og organisering 21


3


Blockchain udvikler sig i disse år med

eksponentiel hast. I denne rapport dykker vi ned

i mulighederne indenfor Automatisk

Erhvervsrapportering. Her kan man forestille sig:

At virksomheder bruger de samme

standardiserede fakturaer i deres respektive

ERP-systemer, uanset om de køber eller

sælger en vare.

At virksomheder automatisk afregner moms

for hver transaktion, og indlejret i selve

overførslen af pengene betales det korrekte

beløb til statskassen.

At virksomheder får instant audit af deres

transaktioner, hvilket overflødiggør

årsrapporter, som vi kender dem i dag.


4

Blockchain har udviklet

sig med eksponentiel

hastighed over de

seneste 10 år, og i den

offentlige sektor afprø-

ves og udvikles denne

revolutionerende

teknologi nu.

Som en del af

projektet Automatisk

Erhvervsrapportering

har indeværende

rapport til formål at

illustrere, hvordan

blockchain kan bringe

værdi til fakturerings-

og momsafregnings-

processen.

Analysen viser, at der

er store erhvervsøko-

nomiske gevinster,

hvis Danmark vælger

ambitiøse mål og en

fokuseret tværministe-

riel indsats omkring

blockchain.

Blockchains udvikling

Blockchain, som er teknologien bag

blandt andet bitcoin, har eksisteret i

mindre end 10 år, men har senest

skabt overskrifter verden over på

grund af eksplosive prisstigninger

på netop bitcoin og andre krypto-

valutaer.

Verden over har investorer således

fået færden af en ny netværks-

teknologi, hvor værdien ligesom

med telefonen og internettet stiger

med antallet af brugere. Der er med

andre ord udsigt til store the-

winner-takes-it-all-effekter, som

man kender det med internet-

søgninger (Google), sociale medier

(Facebook) og nethandel (Amazon).

Modsat traditionelle internetplat-

forme skaber blockchain dog en

tværgående og entydig digital

informationsstrøm mellem alle

netværksdeltagere uden en central

tredjepartsaktør. Det lyder måske

ikke særligt revolutionerende, men

det muliggør potentielt Uber-servi-

ces uden Uber som central

tredjepart, sociale medier uden

Facebook som central tredjepart og

– lidt mere vildt – penge- og

lånudstedelse uden (central)banker.

I disse år får man i flere og flere

sektorer derfor øjnene op for

anvendelsesmulighederne i block-

chain. I den finansielle sektor

arbejdes der på billigere interna-

tionale overførsler, mere effektiv

clearing og afvikling af finansielle

kontrakter og ikke mindst

crowdfunding på steroider gennem

såkaldte initial coin offerings. I

andre industrier er der stor inter-

esse for muligheden for at skabe

større transparens på tværs af

værdikæder, hvilket for eksempel

kan skabe stor værdi indenfor

medicinalindustrien, hvor forfalsket

medicin kan være livsfarligt.

I den offentlige sektor vinder

blockchain også indpas på en række

områder, herunder digitaliseringen

af penge (nationale e-mønter),

ejendomsregistre, digital identitet

og certificeringer.

Forventningen til teknologien er, at

den kan medføre signifikante

erhvervsøkonomiske gevinster ved

at mindske transaktionsomkost-

ninger, styrke datasikkerhed og

-integritet samt automatisere en

række processer. Samtidig er det

vores klare opfattelse, at vi stadig

er i den eksplorative fase, hvor

blockchains sande potentiale endnu

ikke kendes (der er stadig mange

unknown unknowns).

Rapportens opdrag

Udover det generelle erhvervsøko-

nomiske potentiale i blockchain er

det specifikke udgangspunkt for

indeværende rapport, at Erhvervs-

styrelsen sammen med andre

offentlige aktører arbejder på at

afprøve og realisere Automatisk

Erhvervsrapportering. Dette projekt

sigter mod at automatisere virk-

somheders rapportering til det

offentlige, i første omgang på regn-

skabsområdet, gennem direkte

adgang til virksomhedernes tran-

saktionsdata.

Blockchain er i den forbindelse

interessant i forhold til at skabe et

entydigt og delt billede af data mel-

lem flere aktører.

Indeværende analyse undersøger,

hvordan blockchain kan anvendes til

etablering af et tværgående faktu-

raregister, der kan fungere som

grundlag for validering og automa-

tisering på tværs af alle relevante

organisationer.

Analysen udfolder endvidere kon-

ceptet forretningsmæssigt og

vurderer på et overordnet niveau,

hvordan det kan etableres med en

blockchainarkitektur i et økosystem

med andre offentlige applikationer.

1 Opdrag og konklusioner


5

Konklusioner

Vi konkluderer på baggrund af

analysen af blockchains relevans

(kapitel 2):

At blockchain er relevant for e-

fakturering og automatisering af

momsafregning på grund af

decentraliseret struktur og stærk

dataintegritet.

At tre tekniske udfordringer gør

blockchain umoden til produktion

for Automatisk Erhvervsrappor-

tering, hvis tidsrammen er 2020.

At udfordringerne kan ventes at

være løst indenfor implemente-

ringsdeadline i 2025.

Derfor anbefaler vi, at Erhvervs-

styrelsen allerede nu starter med at

gennemføre blockchainpiloter, som

løbende stiger i ambitionsniveau.

Sådanne piloter skal dog have et

klart slutmål. Vores analyse af et

sådant slutmål i form af specifice-

ringen af et ambitiøst blockchain-

koncept for Automatisk Erhvervs-

rapportering (kapitel 3) viser:

At blockchain kan udgøre et solidt

digitalt fundament for Automatisk

Erhvervsrapportering gennem e-

fakturering.

At det ovenpå et sådant funda-

ment er muligt at bygge et

økosystem af applikationer –

fuldstændig som man kender

analogien fra iPhone og apps.

At det forretnings- og erhvervs-

mæssige potentiale er stort, da

det er helt realistisk, at der vil

opstå applikationer, som man

ikke engang er i stand til at

forestille sig i dag, udover de

effektiviseringsgevinster, der

allerede er i sigte.

At der er grundlag for en revo-

lution i måden, man tænker

økonomistyring og regnskab på,

ved at pengestrømme og likvidi-

tet ikke er noget, man regner ud,

men noget, man bare har, og

hvoromkring man bygger alt

andet op.

I vores perspektivering og vurdering

af optimal organisering (kapitel 4)

konkluderer vi endvidere:

At Danmark i en international

kontekst ikke er førende, hverken

i forhold til adoptering af block-

chain eller i forhold til automati-

sering og centralisering af trans-

aktionel aktivitet.

At Danmark har et godt udgangs-

punkt for at gennemføre afprøv-

ning af blockchain til at realisere

potentialet i Automatisk

Erhvervsrapportering.

At den optimale organisering er

tværministeriel omkring

usecases.

Hvis Danmark ønsker at få del i

nogle af de mange investerings-

kroner, der disse år strømmer til

blockchain, anbefaler vi derfor yder-

mere, at Erhvervsstyrelsen i sam-

arbejde med SKAT arbejder videre

med blockchain, e-fakturering og

momsautomatisering indenfor ram-

merne af Automatisk Erhvervs-

rapportering.

Derudover anbefaler vi, at

Erhvervsstyrelsen arbejder for en

samlet dansk blockchainstrategi, og

at denne udarbejdes indenfor den

nærmeste fremtid med løbende

udvikling af de stærkeste pilot-

cases.


6

Blockchain har to

centrale features i

forhold til Automatisk


og er relevant for

udvikling af e-faktu-

rering, da der etable-

res en tværgående og

entydig informations-

strøm mellem de

involverede aktører.

En række features kendetegner

langt størstedelen af blockchain-

platformene og -projekterne, jf.

figuren nedenfor. De vigtigste

features i relation til Automatiseret

Erhvervsrapportering er:

Decentraliseret struktur uden et

single point of attack.

Stærk dataintegritet gennem

valideret, tidsstemplet og

uforanderlige data.

Det betyder, at blockchain sikrer

transparens på tværs af aktører, da

alle aktører har adgang til den

samme information, og da de kan

stole på denne.

I det følgende gennemgås disse to

centrale features og derefter deres

relevans for projektet Automatisk

Erhvervsrapportering. Til sidst

gennemgås nogle tekniske udfor-

dringer, som virksomheder, startups

og open source-udviklere arbejder

på at løse.

Centrale features

Alle deltagere på et blockchain-

netværk deler ansvaret for og

fordelene ved vedligeholdelse af

netværket. Afvigelser fra protokol-

len kan let registreres, og deltagere

har en egeninteresse i at opretholde

dataintegriteten. Et vigtigt aspekt

er, at oplysningerne om den enkelte

blockchain er tilgængelige for med-

lemmerne af netværket, og at en

oversigt over

transaktionsoplysninger og

individuelle aktiver logges. Disse

funktioner er særligt værdifulde, når

forskellige aktører har brug for en

struktureret database med informa-

tion, og når det er upraktisk eller

umuligt, at kontrol af disse data

sker centralt hos en central aktør.

Adgang kan være åben (offentlig),

baseret på tilladelse (konsortium)

eller privat.

Decentraliseret struktur

Intet single point of attack

Helt centralt for al blockchaintek-

nologi er den decentraliserede

struktur, der i sit udgangspunkt har

til formål at overflødiggøre centrale

og ofte fordyrende mellemled (for

eksempel banker i forbindelse med

overførslen af penge internationalt).

Fra et it-sikkerhedssynspunkt har

den decentraliserede struktur den

store fordel, at der ikke er et cen-

tralt punkt at angribe for en hacker.

Risikoen for, at vigtige data mistes

som følge af angreb, er således

langt mindre.

Eftersom en blockchain er decentral

i sin struktur, flyttes et vigtigt sik-

kerhedselement over til den

2 Blockchainfeatures og relevans

Blockchainfeatures


7

mekanisme, som sikrer konsensus

om data i netværket (”konsensus-

mekanismen”). Det betyder

konkret, at man skal have tillid til,

at en hacker ikke kan overtage

konsensusmekanismen, hvilket er

årsagen til, at de fleste

konsensusmekanismer er relativt

komplicerede. Nedenfor har vi

beskrevet proof-of-work (PoW)-

konsensusmekanismen i så simple

så simple termer som muligt.

Stærk dataintegritet

Uforanderlig og tidsstemplede

data

Den anden centrale feature ved

blockchain er den stærke datainte-

gritet. Som illustrationen nedenfor

viser, kan transaktionshistorikken af

en blockchain kun læses, ikke

ændres. Kryptografiske protokoller

tidsstempler og bekræfter gyldig-

heden af transaktioner, og tran-

saktionerne, der er bekræftet via

konsensusmekanismen, går igen i

oversigten over alle transaktioner

udført på netværket.

Måden, hvorpå en hacker kan angri-

be en blockchain baseret på PoW, er

ved at have mere computerkraft

end halvdelen af netværket. Dette

kaldes et 51 procents-angreb og

dækker over, at angriberen med 51

procent af computerkraften vil

kunne generere nye blocks

hurtigere end resten af netværket

på grund af fordelen i

computerkraft.

Valideret data

En anden central feature ved block-

chain er, at det kun er validerede

data, som kan tilføjes siderne i

notesbogen. For eksempel skal en

part, som sender værdifuld informa-

tion, for eksempel bitcoins, over en

blockchain (bitcoinprotokollen)

skrive under på overførslen med sin

private nøgle. Uden denne form for

underskrivelse kan transaktionen

ikke finde sted.

Det er selvsagt også muligt at

lægge begrænsninger ind på data-

formater m.m. i en traditionel

database, men det nye, som block-

chain bringer, er, at sådanne

begrænsninger ikke er bygget

ovenpå via applikationer, men er en

central del af protokollen.

Valideringen af, at data overholder

de rigtige formater, sker med andre

ord dybt nede i teknologistacken.

Blockchains relevans

Kombinationen af validerede

enkelttransaktioner og fordelingen

af disse i et decentraliseret register

giver stærk sikkerhed, hvilket vil

være centralt for det dataregister,

som skal understøtte Automatisk

Illustration og forklaring af PoW-konsensus

Konsensusmekanismen sikrer, at alle aktørerne (eller rettere noderne) i netværket ser de samme data. Dermed er det også det centrale angrebspunkt for en hacker, for hvis det lykkes at styre konsensusmekanismen, styres de facto de data, som er på en blockchain.

I den mest kendte blockchain-implementering, bitcoin, styres konsensus via PoW. Den ikketekniske måde at forklare PoW på er, som følger:

Betragt en blockchain som en notesbog, hvor hver side i notesbogen er en block. For at få lov til at opdatere notesbogen skal man løse en gåde, som kun kan løses ved at gætte mange gange. At gætte kræver beregningskraft, så jo mere beregningskraft man har, desto større er chancen for, at man løser gåden og

vinder en præmie i form af bitcoins og transaktionsfees.

Hvad er det, man skal gætte?

Svaret er et digitalt fingeraftryk (den teknisk korrekte betegnelse er kryptografisk hash). Dette fingeraftryk består af en streng med tal og bogstaver, og kravet til det rigtige gæt er, at det skal have et antal ledende 0’er, for eksempel 0000000000000000004162b1583473fbb7bf0c7967e5720a8fab28ed3c797e28, som er side/block 480412 i bitcoins ledger. Inputtet til fingeraftryket er følgende:

1. Det digitale fingeraftryk af den foregående side/block. 2. Det rigtige gæt, som er en simpel streng af tekst (1, 2, 1a, 1b osv.). 3. Transaktionerne, som har fundet sted i løbet af de sidste 10 minutter (bitcoin) eller 15 sekunder (Ethereum).


8

Erhvervsrapportering. Af samme

grund vil blockchain være relevant i

forhold til e-fakturering og automa-

tisering af momsafregning.

Relevant for e-fakturering

Blockchain er relevant i forhold til

udviklingen af e-fakturering, da

man herved etablerer en tværgå-

ende og entydig informationsstrøm

mellem alle aktører i forhold til

faktura og regnskabsaflæggelse.

I vores arbejde med digitalisering

bruger vi typisk seks spørgsmål til

at afgøre, om en blockchainbaseret

løsning kan være relevant, jævnfør

nedenfor. I forhold til e-fakturering

står det klart, at blockchain er

relevant fordi:

a) Der er brug for en database, der

fungerer på tværs af organisato-

riske enheder (spørgsmål 1 og

2).

b) Der umiddelbart er tillid mellem

brugere, det vil sige købere,

sælgere, SKAT, revisorer osv.,

men de har modstridende

interesser, da købere gerne vil

betale så lidt som muligt, sæl-

gere vil gerne have så stor

betaling som mulig, og både

købere og sælgere gerne vil

minimere skattebetalingen

(spørgsmål 3 og 3A).

c) Der ikke ønskes en central

tredjepart, som har adgang til at

editere og ændre i fakturadata

på vegne af virksomhederne

(spørgsmål 4).

d) Der er behov for, at data er

private, så alle ikke kan se alle

virksomheders fakturaer, samt

behov for kontrol af funktiona-

liteten på tværs af organisa-

tioner, hvorfor en hybrid

blockchainløsning formentlig vil

være at foretrække (spørgsmål

5, 5A og 6).

Relevant for automatisering af

momsafregning

Blockchain er også relevant for

automatiseringen af momsafreg-

ningen, da blockchain kan bruges til

at skabe et onlinetransaktions-

system, som

Etablerer en entydig transak-

tionshistorik

Giver mulighed for at kunne

effektivisere og automatisere

regnskabsprocesserne for

virksomhederne

Skaber øget transparens for

myndighederne.

En gennemgang af de seks

spørgsmål for automatisering af

momsafregning giver identiske svar

som for e-fakturering.

Tekniske udfordringer

For at bruge blockchain til e-faktu-

rering og automatisering af moms-

afregning skal primært tre tekniske

udfordringer løses i form af

skalerbarhed, datafortrolighed og

manglende standarder.

Det er Deloittes klare holdning, at

disse udfordringer langt henad

vejen vil være løst i forhold til den

tidslinje, som Erhvervsstyrelsen

arbejder med (implementering i

2025). Således er blockchaintekno-

logi i dag mindre end 10 år gammel,

jævnfør tidslinjen længere nedenfor,

og vi forventer, at yderligere syv til

otte års udvikling vil medføre

signifikante forbedringer af

blockchain som teknologi, særligt

hvis udviklingen og adopteringen

fortsætter i det tempo, som man

har set fra 2015 til 2017.

Vi mener dog ikke, at blockchain er

moden nok til en produktionsløsning

for Automatisk Erhvervsrapporte-

ring, da skalerbarheden skal forbed-

res, datafortrolighed skal bevares,

og standarder skal udvikles, jævnfør

boksen på næste side.

Det betyder dog blot, at man over

de næste par år bør køre piloter,

som løbende bliver større og større i

scope.

Seks spørgsmål til at identificere, om en blockchainløsning er relevant


9

Tre tekniske udfordringer for blockchain i dag

Skalerbarhed skal forbedres

Det primære udfordring, som blockchainløsninger har i dag, er skalerbarhed. Som eksempel herpå kan bitcoinprotokollen cirka

håndtere syv transaktioner per sekund, hvilket er svimlende lidt, når man sammenligner med eksempelvis Visa-netværket, der

har en maksimal load på 60.000.

Skalerbarhedsproblemet søges løst på to måder:

1) On-chain-løsninger, der søger at løse problemet ved at ændre i blockchainprotokollen

2) Off-chain-løsninger, der søger at aflaste hovednetværket.

On-chain-løsningerne sker gennem såkaldte forks, hvor den underlæggende protokol ændres. Et eksempel herpå er

etableringen af bitcoin cash, hvor mængden af data, som en block kan indeholde, fordobles. Et andet eksempel er ændringer i

konsensusmekanismen – for eksempel går Ethereum over til Proof of Stake, som er en langt mere skalerbar

konsensusmekanisme, og på IOTA-platformen skal en transaktion validere andre transaktioner for at blive skrevet til

netværket (Tangle-konsensus).

Off-chain-løsningerne handler basalt set om at flytte transaktioner væk fra hovednetværket. Dette gøres ved, at transaktioner

mellem parter, der handler meget sammen, flyttes over i såkaldte channels, hvor der kun nettoafregnes på hovednetværket en

gang om dagen/ugen/måneden alt efter behov.

Datafortrolighed skal bevares

En anden udfordring er datafortrolighed. Det helt fundamentale problem er her, at enhver node, som validerer transaktioner,

har adgang til transaktionsdata og kan se den kode, der eksekveres.

Det betyder i relation til Automatisk Erhvervsrapportering, at såfremt man havde et setup, hvor alle virksomheder udgjorde

validerende noder i netværket, så ville alle virksomheder kunne se alle andre virksomheders handel ned på fakturaniveau,

hvilket åbenlyst er et problem.

Datafortrolighedsproblemet arbejdes der også ihærdigt på at løse, og som med skalerbarhedssproblemet er der on- og off-

chain-tilgange.

Med hensyn til on-chain-løsninger er der allerede udviklet protokoller, hvor det er langt sværere at følge

transaktionshistorikken – eksempelvis Zcash og Monero. Samtidig arbejdes der på forskningsniveau på løsninger, hvor

krypterede data kan verificeres og bearbejdes uden kendskab til de underlæggende data (såkaldt zero-knowledge proofs).

En central pointe i forhold til off-chain-løsninger er, at man i ethvert setup af en blockchainløsning bør overveje nøje, hvad

som skal lægges on og off chain, det vil sige, hvad validerende noder i netværket kan se og ikke se. I den forbindelse er det

værd at bemærke, at brugen af off-chain-transaktioner for at øge skalerbarheden faktisk også kan hjælpe med at øge

datafortroligheden.

Standarder skal udvikles

Den sidste store udfordring, blockchain står overfor, relaterer sig til udviklingen af standarder. Dette skyldes i høj grad, at

blockchain som område er nyt (mindre end 10 år gammelt), og blockchainløsninger er dermed relativt umodne.

Udviklingen af standarder sker i øjeblikket på to måder:

I) Organiseret standardsætning gennem organisationer som ISO, Enterprise Ethereum Alliance og Hyperledger-netværket

II) Organisk standardsætning gennem open source-udvikling.

Med hensyn til den organiserede standardsætning arbejdes der p.t. i ISO med en tidslinje på tre år for at få generelle

blockchainstandarder. Denne tidslinje er for udviklingen af ISO-standarder meget kort.

Et eksempel på open source-standarder er Ethereums ERC20.


10

Konklusion

I det ovenstående har vi vist, at

blockchains centrale features i form

af decentraliseret struktur og stærk

dataintegritet er relevant for e-fak-

turering og automatisering af

momsafregning.

Tre tekniske udfordringer gør dog

blockchain umoden til produktions-

løsninger for Automatisk Erhvervs-

rapportering, såfremt tidslinjen

hedder 2017 til 2020.

Udfordringerne kan dog ventes at

være løst indenfor tidslinjen, som

Erhvervsstyrelsen arbejder med

(implementering i 2025). Vi

anbefaler derfor, at

Erhvervsstyrelsen allerede nu

starter med at køre blockchain-

piloter, der løbende stiger i

ambitionsniveau. Sådanne piloter

skal dog have et klart slutmål.

Derfor ser vi som det næste på,

hvordan et ambitiøst

blockchainkoncept kan se ud.

Blockchainudvikling siden 2009


11

Erhvervsstyrelsen har

ambitiøse mål for,

hvad et e-fakturerings-

system skal kunne i

forhold til Automatisk


Vi har derfor

udarbejdet et koncept,

der vægter

transparens højt og

åbner op for, at et

applikationsøkosystem

kan bygges ovenpå.

Mindre og mere

ambitiøse målbilleder

For at kunne udarbejde et koncept

for blockchainbaseret e-fakturering

er det nødvendigt med et klart mål-

billede. Vi har i den forbindelse

udarbejdet fire målbilleder op for

Erhvervsstyrelsen, som går fra det

mindre ambitiøse målbillede

(målbillede 1) til det meget

ambitiøse målbillede (målbillede 4).

Erhvervsstyrelsen har bedt os om at

lægge vægt på målbillede 3 og 4,

hvilket viser et højt ambitions-

niveau. De to ambitiøse målbilleder

er valgt, da:

Tidslinjen for projektet er relativt

lang (2025 for implementering),

hvilket betyder, at en del af de

tekniske blockchain-udfordringer

til den tid kan formodes at være

løst.

Det erhvervsøkonomiske poten-

tiale vil alt andet lige være størst

ved et ambitiøst målbillede grun-

det større effektiviseringspoten-

tiale og muligheder i at bygge

nye services ovenpå blockchain-

konceptet.

I det følgende præsenteres de fire

målbilleder.

Målbillede 1: centralisering og

digitalisering af fakturaer i

Danmark

Det mindst ambitiøse målbillede i

konteksten til denne rapport er

centralisering og digitalisering af

fakturaer i Danmark.

I et sådant målbillede er fokus på at

skabe et centralt register for faktu-

raer i Danmark over tre faser (B2B,

B2C og international handel).

Værdiskabelsen i dette målbillede vil

relatere sig til:

Øget transparens gennem øget

datakvalitet

Mulighed for etablering af analy-

ser baseret på fakturadata i

realtid

Validering af virksomheder

baseret på aktivitet.

Dette målbillede skal ses som en

digitalisering af nuværende proces-

ser baseret på ny teknologi, og det

er dermed også muligt at

implementere forretningsmæssigt.

Grunden til, at dette målbillede ikke

er særlig ambitiøst set i en block-

chainkontekst, er, at en digitalise-

ring gennem centralisering godt kan

tilvejebringes ved brug af traditio-

nelle centraliserede databaser. Det

kræver ikke blockchain.

Målbillede 2: optimering og

omlægning af fakturaprocessen

i Danmark

I målbillede 2, som delvist bygger

ovenpå målbillede 1, er målsæt-

ningen helt at omlægge faktura-

processen i Danmark.

Fokus er her på etableringen af nye

processer for fakturering i Danmark

i form af tovejsgodkendelse af

udstedte fakturaer samt tilhørende

balanceprincip og automatisering af

afrapportering og regnskab for

særligt små virksomheder.

Værdiskabelsen sker gennem:

Eliminering af svindel

Effektivisering af arbejdets flow

før fakturering og betaling

3 Koncept for Automatisk Erhvervsrapportering

Målbilleder og ambitionsniveau


12

Omlægning af revisionsfunk-

tionen.

Målbillede 2 er væsentligt mere

ambitiøst i forhold til målbillede 1,

men det udnytter ikke en af de

centrale features i

blockchainteknologi, nemlig

muligheden for at indbygge

selveksekverende overførsel af

betalinger i smart contracts.

Målbillede 3: automatisering af

faktura, betaling og regnskab

I målbillede 3, som ligger i direkte

forlængelse af målbillede 2, bygges

automatisering af faktura, betaling

og regnskab ovenpå den optimerede

fakturaproces.

Her er fokus på udvidelse med

betalingsflow baseret på fakture-

ringsgrundlaget, hvor for eksempel

moms afregnes automatisk, når der

afregnes mellem køber og sælger.

Værdiskabelsen sker via:

Eliminering af momsregnskaber

og -afregning

Overgang til realtidsøkonomisty-

ring

Straksafregning af moms.

I dette målbillede udnyttes det fulde

potentiale i nogle af de centrale

features ved blockchain, men den

underlæggende forretningslogik er

stadig den samme som i dag.

Målbillede 4: økosystem-

omlægning på ny økonomisk

infrastruktur

I det mest ambitiøse målbillede

transformeres den økonomiske

infrastruktur gennem de nye mulig-

heder, som blockchain bringer.

Fokus er på etablering af et nyt

digitalt økonomisk økosystem, der

bruger faktureringsdata som grund-

stof og skaber nye samarbejds-

modeller mellem virksomheder,

offentlige myndigheder og eventuelt

andre ikkekommercielle organisa-

tioner.

Værdiskabelsen kommer fra:

Digital transformation af det

danske samfund

Nye samarbejdsmodeller

Langt billigere dokumentations-

og reguleringshåndtering.

I dette målbillede er det allerede nu

muligt at se nogle af implikationer-

ne af en ny økonomisk infrastruktur,

herunder unødvendigheden af

kvartals- og årsrapporter som

primær kilde til investorinformation.

Det er dog også klart, at en stor del

af det erhvervsøkonomiske

potentiale ikke er til at se i dag –

ligesom det ikke var muligt at se

det sande potentiale ved internettet

i 1998.

Endvidere opstår der ved et ambi-

tiøst målbillede et trade-off mellem

transparens og datafortrolighed,

som forklares nærmere i det

følgende.

Det centrale trade-off mellem transparens og

datafortrolighed

Et ambitiøst målbillede for en block-

chainløsning til Automatisk

Erhvervsrapportering kræver, at der

bliver taget et valg om, hvorvidt

transparens eller datafortrolighed

skal vægtes højest. Det skyldes, at

det teknisk er umuligt at have

samme niveau af datafortrolighed

for et givet niveau af transparens og

vice versa, da det altid vil være

muligt at flytte data off chain og

dermed mindske transparensen.

Vi har derfor opsat to ekstremer i

form af en tegning af maksimal

transparens og maksimal

datafortrolighed for virksomheders

fakturadata og bedt

Erhvervsstyrelsen indikere, hvilken

retning et koncept bør bevæge sig i.

Erhvervsstyrelsen har valgt at

vægte transparens højt. Det

Maksimal transparens: Sælger fakturerer til statens database (DB), køber godkender, og moms afregnes per

transaktion


13

skyldes, at jo større transparens,

der bygges ind i systemet, desto

nemmere vil det være for offentlige

myndigheder at bruge data på

tværs til at udføre relevant tilsyn og

kontrol af virksomheder.

Samtidig vil en højere grad af trans-

parens også betyde, at det bliver

nemmere at bygge nye applikatio-

ner ”på toppen” til gavn for virk-

somheder og det offentlige. Således

er hele pointen med maksimal

transparens, at relevante

virksomhedsdata som minimum

bliver stillet til rådighed for det

offentlige – men måske også til

godkendte tredjepartsapplikations-

udbydere.

Maksimal transparens

I koncepttegningen for maksimal

transparens har staten adgang til

samtlige fakturaer, som danske

virksomheder sender til hinanden (i

indeværende rapport fokuseres først

og fremmest på B2B-transaktioner).

Det betyder åbenlyst, at staten har

et fantastisk datagrundlag for

momsberegning og andre former for

opgørelser, men også at man skal

kunne stole på, at statens it-syste-

mer ikke er kompromitteret af hac-

kere eller spioner fra fremmede

stater.

Konkret sker e-fakturering og

momsafregning i tre trin i maksimal

transparens-ekstremen.

Først kobler sælgers ERP-system op

til statens faktura-DB og lægger en

standardiseret faktura op til god-

kendelse af køber. Fakturaen spe-

cificerer de produktkategorier og

tilhørende afgifter, som skal beta-

les.

Det næste, der sker, er, at køber

verificerer, at fakturaen er gyldig.

Når dette er sket, får SKAT en

fordring på moms og øvrige afgifter

(ikke indtegnet i figuren).

Til sidst overføres pengene, og

moms og afgifter overføres auto-

matisk til statskassen.

Den blockchainkyndige læser vil her

indvende, at det ikke vil være

nødvendigt med en blockchain for at

eksekvere ovenstående. Det er vi

enige i, men vi ser dog, at

blockchain bringer følgende fordele

som beskrevet i foregående kapitel:

No single point of attack

Stærk dataintegritet.

Således medfører en

blockchainbaseret løsning for

statens faktura-DB, at

sandsynligheden for, at fakturadata

slettes i et hackerangreb, alt andet

lige bliver mindre.

Endvidere vil det kun være muligt

for en given sælger og en given

køber at skrive data til blockchainen

som følge af, at det kun er

validerede data, der kan skrives til

en blockchainløsning.

Maksimal datafortrolighed

I den anden ekstrem maksimal

datafortrolighed lægges der vægt

på, at ingen aktør har det fulde

overblik over samtlige

transaktioner.

Her er transaktionsprocessen og

momsafregningen en smule mere

kompliceret, men ikke meget.

Først sender sælger en faktura til

køber. Denne faktura er som i

maksimal transparens-scenariet

standardiseret og specificerer

moms- og afgiftskategorier.

Dernæst bekræfter køber – også

ligesom ved maksimal transparens

– at fakturaen er gyldig.

Efter bekræftelsen låses fakturaen

til en blockchain via såkaldt

”notarization”. Her tages et digitalt

fingeraftryk af den verificerede fak-

tura og lægges på en blockchain.

Dermed kan hverken køber eller

sælger editere i deres faktura, uden

at det opdages.

Til sidst på året summerer sælgers

revisor (eller anden tredjepart, som

Maksimal datafortrolighed: Sælger fakturerer direkte til køber, og købers godkendelse tidsstemples til

blockchain


14

både staten og virksomheden stoler

på) indtægter samt tilhørende

moms og afgifter, hvorefter det

beløb, som sælger skylder staten,

overføres.1

I dette scenarie er det evident, at

staten langt fra har adgang til

samme informationsmængde, men

man er dog kommet af med data-

fortrolighedsproblemet.

Endvidere kan sælger kun snyde i

moms og afgifter ved at have

adgang til købers private digitale

signatur, da det ellers ikke er muligt

at skabe det digitale fingeraftryk,

der lægges på blockchain.

Rammen for et

blockchainkoncept

For at kunne beskrive et blockchain-

koncept for Automatisk Erhvervs-

rapportering struktureret er det

nødvendigt med en rammesætning.

1 Årsagen til at der stadig er behov for revisor er, at hele staten under

Derfor tager vores konceptbeskri-

velse udgangspunkt i de fire lag i

vores generelle blockchainreferen-

cearkitektur. De beskrives her kort

og er (fra toppen og ned):

Applikationslag

Servicelag

Netværks- og protokollag

Infrastrukturlag.

Applikationslaget sikrer værdi

for slutbrugere

I applikationslaget ligger bruger-

fladen, dele eller hele forretnings-

logikken, applikationsintegration og

off-chain-applikationsservere. Dette

lag har til formål at skabe værdi for

slutbrugerne, ved at gøre under-

læggende data og informa-

tionsstrømme nemme og intuitive at

interagere med.

Både brugerflade, forretningslogik

og applikationsintegration bør være

maksimal datafortrolighed aldrig skal have adgang til transaktionsdata.

så uafhængig af brugen af block-

chain og underlæggende teknologi

som muligt gennem modulært

design. Det samme gør sig i og for

sig gældende for applikationsser-

vere, men her er det centralt at

tage stilling til, hvad der skal

gemmes off chain på disse servere.

Med andre ord er det nødvendigt at

tage stilling til, hvad der skal ligge i

virksomhedernes ERP- og/eller

andre systemer, og hvad der skal

være on-chain på en blockchain.

Det styrende princip bør i den

forbindelse være, at alt, der kan

flyttes off chain, bør flyttes off

chain. Dette skyldes, at både

skalerbarhed og datafortrolighed

forbedres ved at flytte data off

chain, som beskrevet i foregående

kapitel. Det skal dog balanceres

med ønsket om, at løsningen skaber

transparens, hvilket taler for at

flytte data on chain.

De fire lag i en blockchain-orienteret referencearkitektur for Automatisk Erhvervsrapportering


15

Servicelaget kobler de dybere

lag til applikationslaget

Servicelaget kan indeholde mange

forskellige elementer såsom wallets,

smart contracts og oracles og har til

formål at levere relevante data til

eller eksekvere logik fra

applikationslaget.

Hvad servicelaget præcist skal

indeholde, vil i høj grad afhænge af

de designvalg, som man træffer i

applikations-, netværks- og

protokollaget.

Netværks- og protokollaget

specificerer blockchainvalg

I netværks- og protokollaget

specificeres den type

blockchainteknologi, som løsningen

skal bygge på. De to fundamentale

valg er i den forbindelse:

1) Valget mellem åben eller lukket

blockchain

2) Valget af konsensusmekanisme.

Valget mellem en åben eller lukket

blockchain relaterer sig til, hvem

der er i stand til at indgå i netvær-

ket samt validere transaktioner. I

en åben blockchainprotokol som

eksempelvis bitcoin eller Ethereum

kan enhver se og validere

transaktioner.2 I en lukket

blockchainprotokol er det kun

udvalgte noder, der kan se og

validere transaktioner.

Valget af konsensusmekanisme

betyder som argumenteret for i

foregående kapitel noget for sik-

kerhed og skalerbarhed. Samtidig

vil udelukkelse af nogle typer kon-

sensusmekanismer (for eksempel

PoW) betyde, at nogle typer

protokoller og/eller platforme også

kan udelukkes (for eksempel

bitcoin).

2 Ethereum arbejder ihærdigt på at gøre noget ved dette – eksempelvis gennem JP Morgans arbejde med Quorom.

Infrastrukturlaget specificerer

nodernes hardware

Det nederste lag er infrastruktur-

laget, som specificerer den hard-

ware og netværksteknologi, som en

mulig blockchainløsning bygger på.

Sikkerheden i ethvert netværk vil i

den forbindelse være stærkt afhæn-

gig af den hardwaresikkerhed, der

lægges til grund for en blockchain-

løsning. Af samme grund vil det

også være naturligt først at træffe

valg vedrørende infrastrukturlaget,

når et blockchainkoncept skal laves.

Koncept for Automatisk


For at opsummere ovenstående skal

et blockchainkoncept:

Muliggøre automatisering af

faktura, betaling og regnskab

samt danne udgangspunkt for et

nyt virksomhedsøkosystem

Vægte transparens højt, men

også have datafortrolighed for øje

Beskrive designvalg i de fire

arkitekturlag.

Dette gøres i det følgende med

udgangspunkt i en beskrivelse

nedefra og op, så mulighederne i et

blockchainfundament illustreres

klart.

Infrastrukturlaget bør ejes af

staten, mens driften kan

udliciteres

Det nederste lag er i udgangspunk-

tet blockchain-neutralt, da der her

er tale om, hvor og hvordan data

fysisk gemmes og tilgås via infra-

strukturhardware.

Her vil det dog være et krav, at

staten kontrollerer denne infra-

struktur i større eller mindre grad.

Vores forslag vil i den forbindelse

være, at staten udliciterer mest

muligt af selve hardwaredriften (det

at drive datacentrene) til virksom-

heder med de nødvendige sikker-

hedsgodkendelser. Der er særligt ét

godt argument for en sådan udlici-

tering:

Hvis det virkelig skal give mening at

implementere en ny

blockchainløsning i Danmark, skal

den kunne skaleres udenfor

Danmarks grænser. Det skyldes to

forhold:

1) Fra et globalt erhvervsøkonomisk

perspektiv giver det ikke mening

at investere i og udvikle ikkeska-

lerbare løsninger til 0,75 promille

af verdens befolkning (seks

millioner danskere).

2) Fra et dansk erhvervsøkonomisk

synspunkt er der god sandsyn-

lighed for, at skalerbare block-

chainløsninger kan tiltrække

udenlandsk risikovillig kapital til

Danmark, hvilket på sigt kan

lede til øget dansk eksport.

Valget vedrørende udliciteringen af

infrastrukturdriften er en politisk

beslutning, der skal træffes, når

man står overfor implementering af

en fuld produktionsløsning.

Allerede nu står det klart, at en

konsekvens af ovenstående er, at

en løsning bliver nødt til at bygge

på en lukket blockchainprotokol/

-platform.

Dette skyldes, at en åben platform

ikke vil kunne sikre den nødvendige

kontrol over, hvor data gemmes, da

antallet af validerende noder og

deres beliggenhed rundt omkring i

verden ikke kendes.

Blockchain-netværket bør være

lukket eller hybrid med en

skalerbar konsensusmekanisme

I netværks- og protokollaget

(blockchainlaget om man vil) er der

behov for en lukket eller hybrid

blockchain med en skalerbar

konsensusmekanisme.


16

En række platforme opfylder

kravene til en eller flere piloter

Behovet for en lukket eller hybrid

blockchain er som nævnt en konse-

kvens af, at staten skal kunne

kontrollere infrastrukturlaget.

Således kan validerende noder ikke

ligge i Kina, som mange noder gør

på for eksempel bitcoin- og

Ethereum-netværkene (grundet de

lave energiomkostninger og brug af

PoW som konsensusmekanisme).

Med hensyn til skalerbarheden af

den underlæggende konsensus-

mekanisme er det nødvendigt, at

skalerbarheden kan håndtere et

stort antal transaktioner, selvom

usecasen til at starte med kun

relaterer sig til B2B-fakturaer. Dette

udelukker umiddelbart PoW og

favoriserer derimod brugen af

variationer af eksempelvis

Byzantine Fault Tolerance (BFT)

eller Proof of Stake.

Ud fra ovenstående er der umiddel-

bart en række blockchain-netværk,

som er relevante at bygge en pilot

på:

Hyperledger Fabric – tillader både

privat og hybrid implementering

og bruger Practical Byzantine

Fault Tolerance (PBFT).

Quorum og Ethereum – Quorum

er som tidligere nævnt en imple-

mentering af Ethereum henvendt

mod enterprise-cases, det vil sige

med fokus på datafortrolighed og

skalerbarhed; Ethereum har for

nylig lagt et roadmap for at løse

nogle af datafortroligheds-

problemerne ved at være en åben

blockchain og går i samme

roadmap over til Proof of Stake.

Tendermint – fleksibel opsætning

af netværk baseret på BPFT.

Monax – leverer legally compliant

software development kits

(SDKs) på en lukket/hybrid

blockchain med Tendermint som

underlæggende konsensusmotor.

Symbiont – lukket/hybrid block-

chain med proprietær BFT-

konsensus.

En række designvalg er

platform-agnostiske

Det er Deloittes holdning, at

Erhvervsstyrelsen bør teste flere af

ovenstående platforme i proof of

concepts og/eller piloter, før man

lægger sig fast på, hvilken der vil

være den rigtige at implementere

en eventuel fuld produktionsløsning

med. Vi forestiller os dog, at man

kan være relativt platform-

agnostisk og leve op til det ambi-

tiøse målbillede ved:

1) At virksomheder oprettes med

en node i netværket, når de

oprettes som virksomheder, og

anparter eller aktier udstedes

som blockchainbaserede tokens;

eksisterende virksomheder

oprettes i netværket over

implementeringsperioden og

anparter/aktier konverteres til

blockchainbaserede tokens, jf.

figuren nedenfor.

2) At virksomheder som standard

har deres node kørende i en

cloud håndteret af staten

og/eller statens driftsoperatør,

men at de kan vælge at køre

denne node on-premises, hvis de

hellere vil det. Sidstnævnte øger

sikkerheden i systemet, da en

hacker, der går efter at få

adgang til den fysiske infra-

struktur i form af hardware, nu

også vil skulle angribe virksom-

heder med on-premises-noder.

3) At alle virksomhedsnoder er med

til at validere transaktioner på

netværket for at øge transparens

samt sikre sig mod angreb på

netværket. Såfremt der er

omkostninger relateret til denne

validering, hvilket vil afhænge af

valg af konsensusmekanisme, vil

de mere end opvejes af

fordelene ved at være en del af

netværket.

4) At staten spiller en særlig rolle i

forhold til ændringer af protokol-

len, hvor den styrer faktura-

standarder, samt hvordan og

hvornår såkaldte forks skal

implementeres.

5) At staten spiller en særlig rolle i

forhold til håndtering af identi-

teter på netværket – specifikt

med fokus på, at staten har et

overblik over netværket, som

ingen virksomhed har, jævnfør

vægtningen af transparens.

Ovenstående designvalg vil være

meningsfulde at udforske nærmere i

en pilot. Særligt punkt 5 kan vise

sig svær at håndtere, men vi er i

gang med at undersøge en mulig

løsning på konceptuelt plan.

CVR-registrering og digital fødsel på blockchain-netværket med tilhørende udstedelse af tokens


17

Servicelaget kan koble

virksomhederne til e-kroner

Kravet til automatisering af faktura,

betaling og regnskab samt mulig-

heden for at bygge nye økosyste-

mer betyder, at servicelaget skal

koble til eller integrere en form for

e-kroner. Disse e-kroner skal nemlig

sikre, at momsafregningen sker som

en integreret del af selve værdi-

overførslen, hvilket kræver en

ændring i selve den måde, hvorpå

penge fungerer i dag.

At beskrive et koncept for en

national programmerbar e-krone

ligger udenfor denne rapports

scope, men arbejdet, som pågår

hos den svenske Riksbank, og et

koncept, som vi (Deloittes danske

blockchainteam) arbejder på e-

krone for den offentlige sektor, vil

formentlig være værd at følge nær-

mere fremadrettet.

Tre elementer, som dog formentlig

vil være nødvendige at tænke ind i

designet af servicelaget, vil være

digitale wallets til virksomhederne,

smart contracts enten på eller

udenfor platformen og eventuelt

oracles.

De digitale wallets til virksomhe-

derne tjener det formål at opbevare

virksomhedernes programmerbare

penge. Om disse penge bør være en

integreret del af selve e-fakture-

ringsplatformen er et interessant

spørgsmål. Vi vil umiddelbart sige

nej for at holde e-fakturering og

e-kroner adskilt og i videst muligt

omfang sikre et modulært design.

Smart contracts har til formål at

sikre selve koblingen mellem e-fak-

tureringer og e-kroner. I en situa-

tion, hvor e-kroner er en integreret

del af e-fakturering (eller omvendt),

er dette relativt nemt løst, da kon-

trakterne så kan eksekvere baseret

alene på én blockchainplatform.

For det tilfælde, at et modulært

design vælges mellem e-fakturering

og e-kroner, vil det være nødven-

digt, at smart contracts enten på

den ene eller anden platform henter

information fra den anden. Dette

gøres via oracles, som har til formål

at sikre dataintegriteten af informa-

tion hentet udenfor den

blockchainplatform, som man

bruger. Udover information om e-

kroner vil oracles også kunne hente

andre typer af informationer ind til

selveksekverende smart contracts.

Applikationslaget skal være

brugervenligt og åbent for flere

platformsmuligheder

I det øverste lag integreres stan-

dardiserede e-fakturaer og smart

contracts med virksomheders ERP-

systemer.

For små virksomheder er dette

relativt simpelt, da et egentligt ERP-

system ofte ikke haves. Derfor fore-

slås det, at projektgruppen i

Automatisk Erhvervsrapportering

bygger et minimum viable dash-

board, som virksomheder modtager

gratis, når de oprettes i CVR.

Dette dashboard henter relevante

informationer fra virksomhedens

fakturaudstedelser i form af:

Omsætning over tid per

momsklassificeret varekategori

Moms- og afgiftsafregning

Resultatopgørelse og

balanceoversigt i nær realtid.

Illustration af det danske virksomhedsøkosystem med standard- og tredjeparts offentlige applikationer

(ikke udtømmende)


18

Man kan forestille sig, at data til

resultat- og balanceopgørelsen kan

fås på baggrund af åbne

”Application Programming

Interfaces” (API’er) til finansielle

institutioner eller gennem

indtastninger direkte i løsningen

(begge typer data registreres hos

SKAT).

Applikationslaget bør endvidere

sikre, at aktører kan trække

relevante faktureringsdata gennem

åbne API’er, som andre platforme

kan bygge ovenpå, for eksempel til

instant audit af transaktioner.

Stort forretnings-

potentiale

Det forretningsmæssige potentiale i

en blockchain ligger for virksom-

heder i tre aspekter (fra mindre til

mere potent):

1) Intet besvær med faktura- og

momshåndtering

2) Pengestrømsbaseret revision og

regnskab

3) Nyt applikationsøkosystem for

effektiv offentlig virksomheds-

service, tilsyn og kontrol.

I det følgende beskrives disse

aspekter nærmere (dog i omvendt

rækkefølge, det vil sige fra mere til

mindre potent).

Nyt applikationsøkosystem for

effektiv offentlig virksomheds-

service, tilsyn og kontrol

Med blockchain får det offentlige og

virksomheder et stærkt digitalt fun-

dament at bygge offentlige applika-

tioner ovenpå som følge af intet

single point of attack samt den

stærke dataintegritet.

Vi forestiller os derfor, at staten

bygger (eller får andre til at bygge)

en række standardapplikationer til

det danske virksomhedsøkosystem,

som alle integrerer med e-

fakturering, da fakturalinjer og

overførsler er udtryk for den faktis-

ke økonomiske aktivitet og tilhøren-

de pengestrømme, jf. illustrationen

ovenfor.

På den måde opnår virksomheder et

stærkt grundlag for økonomistyring,

samtidig med at de med integration

til tilsyns- og kontrolapplikationer

nemt kan bevise, at de overholder

gældende lovgivning. Samtidig

opnår det offentlige en stor grad af

transparens i forhold moms- og

afgiftsafregning, hvilket giver et

erhvervsøkonomisk potentiale, som

beskrevet nedenfor.

Det mest interessante er dog, hvor-

dan der ovenpå et solidt digitalt

fundament for det danske virksom-

hedsunivers kan bygges nye appli-

kationer af godkendte tredjeparts-

aktører. Analogien hertil er

(åbenlyst) den første iPhone, som

udover at stille en platform til

rådighed, der leverede data, også

kontrollerede, hvilke applikationer

der levede op til givne

sikkerhedskrav og kunne

godkendes. Modsat iPhone-plat-

formen behøver Automatisk

Erhvervsrapportering dog ikke at

kræve en stor omsætningsbid af

værdiskabende services.

Pengestrømsbaseret revision og

regnskab

Større virksomheder får i dag

næsten leveret informationerne i

minimal viable dasboard som

beskrevet ovenfor via ERP-

leverandører. Fra vores kollegaer,

der arbejder med danske CFO’er og

økonomistyring, ved vi dog, at

resultatopgørelse og

balanceoversigt ikke leveres i nær

realtid, da der stort set altid er

problemer i forhold til afregning,

udeståender, periodiseringer osv.

Således kan vi allerede nu se en

fordel af en blockchainbaseret

løsning for Automatisk Erhvervs-

rapportering:

Resultatopgørelse og

balanceoversigt kan gøres op i

nær realtid

For at en sådan nær realtidsopgø-

relse og -oversigt dog er valid over

for omverdenen, er det nødvendigt,

at de bliver revideret. Dette leder

en ”killer-applikation”, som kan

lægges ovenpå en (forhåbentlig)

blockchainbaseret løsning:

Instant audit af transaktioner

bliver mulig

Sådanne ”Instant audits” kan laves i

en applikation, hvor det er

verificeret, at de underliggende

datagenererende transaktioner

følger gældende lovgivning og

industriretningslinjer.

Derudover kan man i forhold til

international handel forestille sig, at

virksomheder som eksempelvis

danske Tradeshift integrerer deres

supply chain-platform med

Automatisk Erhvervsrapportering og

det danske virksomhedsøkosystem,

og den vej igennem gør internatio-

nal samhandel nemmere.

At have en applikation, der kan ud-

føre nær realtidsrevision af den

enkelte transaktion, leder endvidere

til følgende konklusion:

Blockchain kan medføre, at

selve principperne for regn-

skabsføring skal skrives om –

fra at pengestrømme er noget,

man regner ud og reviderer,

bliver reviderede pengestrømme

noget, man bygger al anden

virksomhedsinformation op

omkring

Det ligger udenfor denne rapports

scope at dykke nærmere ned i

betydningen af dette, men vi ser for

os, at det kan overflødiggøre ideen

om årsregnskabet som den primære

kilde til et retvisende opdateret

billede af virksomheders økonomi.

Dette billede vil man nemlig til

enhver tid have i realtid, når

reviderede pengestrømme er noget,

man på mere eller mindre

aggregeret niveau har til rådighed.

Intet besvær med faktura- og

momshåndtering

Konceptet beskrevet ovenfor

betyder samtidig, at virksomheder

vil få nemmere ved at styre driften.

I dag håndterer begge virksomhe-

der i en transaktion således, hvor-

dan moms skal afregnes via hver


19

deres ERP-systemer. Dette sker ofte

i manuelle afstemningsprocesser

med pres for at levere afstemte

resultater hurtigt og med

dertilhørende fejl.

Med blockchainbaseret Automatisk

Erhvervsrapportering indgår den

samme faktura i begge virksomhe-

ders ERP-systemer, og alt er

afstemt – potentielt endda revideret

– minutter efter pengene er blevet

overført.

Stort erhvervs-

økonomisk potentiale

De forretningsmæssige potentialer i

en blockchainløsning vil selvsagt

have betydelige, afledte erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Det

ligger dog udenfor indeværende

rapports scope at opgøre disse.

Reducerede administrative

omkostninger

Der vil være erhvervsmæssige

gevinster ved de reducerede om-

kostninger til momshåndtering og

håndtering af fakturaer. Det vil

være potentielt betydelige reduk-

tioner i omkostninger, som vil

komme alle virksomheder til gavn.

Således håndterer både køber og

sælger i dag moms i deres ERP-

systemer, hvilket fremadrettet vil

være unødvendigt, når samme

standardiserede faktura indgår i

begge regnskabssystemer.

Deloitte har i en tidligere analyse af

potentialet ved Automatisk

Erhvervsrapportering estimeret de

potentielle lettelser af de admini-

strative byrder til at være i størrel-

sesordenen 6,4 mia. kr.

Reduceret snyd med moms og

afgifter

Ifølge EU udgør momssvindel cirka

EUR 50 mia. om året. I en kon-

struktion, hvor alle virksomheder

afsender og modtager fakturaer via

3 https://media.coindesk.com/uploads/2017/09/state_of_blockchain_q2_2017.pdf

en fælles platform, kan momsafreg-

ningen ske med det samme, som

argumenteret ovenfor.

Andre gevinster vil være en følge af

de dynamiske effekter af

blockchainløsningen og det

økosystem, som bygges ovenpå.

Stærkt digitalt fundament for at

bygge nye services på toppen

Et stærkt digitalt fundament kan

skabe et nyt økosystem og dermed

et betydeligt marked for, at private

aktører udvikler digitale løsninger til

det offentlige.

Her stiller det offentlige relevante

dataindgange til rådighed, og

gennem disse kan udbydere så

bygge et økosystem af løsninger. I

et sådant scenarie er det nemt at

forestille sig, hvordan der vil opstå

nye innovative offentlige løsninger

for virksomheder, som det offentlige

ikke engang behøver at udvikle –

fuldstændig som

tredjepartsudviklere har bygget

enorm værdi ovenpå iPhonens

begrænsede funktionalitet.

Blockchain kan således udgøre det

solide digitale fundament, som nye

services kan bygges ovenpå.

Samtidig kan det tiltrække investe-

ringer i fintech.

Blockchain-investeringer til og

ikke udenom Danmark

Alene i andet kvartal af 2017 blev

der investeret mere end USD 235

mio. i venturekapital i blockchain.

Dette er i sig selv et højt tal, men

det er langt overgået af Q2-

markedsværdien af såkaldte initial

coin offerings (ICOs), som de facto

har disrupted crowdfunding, før

crowdfunding for alvor nåede at

tage fart. I andet kvartal af 2017

var værdien af ICOs på knap USD

800 mio. – vel at mærke uden at

korrigere for prisstigninger på

bitcoin og andre cryptos siden andet

kvartal.3

Disse risikovillige investeringer går

p.t. udenom Danmark, og det er

højst usikkert, om Danmark kan nå

at positionere sig til denne første

bølge af risikovillig kapital til

blockchain.

Anden bølge af kapital i form af

investeringer fra den traditionelle

finansielle sektor og en lang række

industrier i forbindelse med

forskellige usecases som for

eksempel supply chain-transparens

har Danmark dog en chance for at

ramme, hvis man er positioneret

rigtigt. Helt konkret kræver det, at

der er klar regulering og en offentlig

sektor, som er med til at lede vejen

indenfor dette spændende område.

Her står Danmark stærkt af flere

grunde, som vi kommer ind på i

næste kapitel.

Konklusion

Vi har i det ovenstående vist, hvor-

dan blockchain kan udgøre et solidt

digitalt fundament for Automatisk

Erhvervsrapportering gennem e-

fakturering.

Ovenpå et sådant fundament er det

muligt at bygge et økosystem af

applikationer – fuldstændig som

man kender analogien fra iPhones

og apps.

Det forretningsmæssige potentiale

er således stort, da det er helt rea-

listisk, at der vil opstå applikationer,

som man ikke engang er i stand til

at forestille sig i dag. Samtidig kan

det lede til en revolution i måden

man tænker økonomistyring og

regnskab på, ved at pengestrømme

og likviditet ikke er noget man reg-

ner ud, men noget man bare har og

bygger alt andet op omkring. Vi

forventer endvidere, at

virksomheders besvær med at

håndtere fakturaer og moms vil

blive reduceret signifikant.

https://media.coindesk.com/uploads/2017/09/state_of_blockchain_q2_2017.pdf

https://media.coindesk.com/uploads/2017/09/state_of_blockchain_q2_2017.pdf


20

Det erhvervsøkonomiske potentiale

er også stort. E-fakturering vil såle-

des reducere administrative

omkostninger samt snyd med moms

og afgifter; sidstnævnte koster i dag

på europæisk plan EUR 50 mia.

Samtidig kan man forestille sig, at

private aktører begynder at bygge

offentlige services på toppen af det

digitale fundament.

Danmark kan derved blive opfattet

som et godt land at investere i, hvis

man har en god blockchain-ide,

fordi den offentlige sektor med

tilhørende services, tilsyn og kontrol

også er blockchainbaseret.

Sidstnævnte kan medføre, at de

markante investeringer, der i disse

måneder og år strømmer til

blockchain, også begynder at flyde

til Danmark.


21

De tidligere kapitler

har vist potentialet i en

blockchainbaseret

løsning for Automatisk


Danmark er dog efter

blockchain-førerfeltet.

Det kan fokuseret

tværministerielt

arbejde ændre på, da

Danmark er et godt

testland for blockchain-

løsninger indenfor den

offentlige sektor.

Udviklingen af blockchain sker glo-

balt, og det er stadig den finansielle

sektor, der er den drivende kraft.

Den offentlige sektor begynder dog

også at igangsætte initiativer, hvor

potentialet i blockchain afsøges,

hvilket nedenstående eksempler

illustrerer.

I forhold til automatisering og

centralisering af transaktioner er

der også lande, der afprøver andre

teknologier end blockchain, for at

løse nogle af de problemstillinger,

der også kan adresseres i

Automatisk Erhvervsrapportering.

Danmark er udenfor

førerfeltet

Set i en international kontekst er

Danmark ikke førende, hverken i

4 https://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=0508c5a0-db0d-4e82-9684-26f98b2ccea7

5 http://www.smartdubai.ae/dubai_blockchain.php

forhold til adoptering af blockchain

eller i forhold til automatisering og

centralisering af transaktionel

aktivitet.

I Rusland afprøver man at optimere

og automatisere processen omkring

inddrivelse af moms ved hjælp af

direkte afregning af moms på varer

baseret på salg ved kasseappara-

ter.4 Udgangspunktet er at udbrede

elektronisk afregning i transaktions-

øjeblikket for både B2B- og B2C-

processer.

Kina har i mange år haft en centra-

listisk organisering af

fakturaudstedelse. Det kinesiske

system Fapiao er en helt essentiel

del af både deres moms- og

skattesystem og sikrer en høj grad

af compliance samt en central

transparens af den registrerede

økonomiske aktivitet i landet.

Dubai har igangsat et blockchain-

initiativ under deres Smart Dubai-

program, der har til formål både at

effektivisere for 3,6 mia. kr. årligt

og samtidig fungere som en ny

digital innovationsplatform, der

driver økonomisk vækst. 5

Singapore har etableret et projekt

(Ubin), der undersøger muligheder

og begrænsninger i etableringen af

en digital valuta – både i forhold til

optimering af nuværende nationale

og internationale betalinger, opbe-

varing af værdier og muligheden for

helt at etablere et digitalt alternativ

til betaling af aktiver.6

Japan arbejder for at kunne etablere

en J-Coin i 2020 inden de olympiske

lege. Projektet er defineret som et

6 http://www.mas.gov.sg/Singapore-Financial-Centre/Smart-Financial-Centre/Project-Ubin.aspx

7 http://nordic.businessinsider.com/japan-plans-new-digital-currency-j-coin-2017-9?r=US&IR=T

konsortium af offentlige myndighe-

der og banker, og det primære

formål er at kunne have en mobil

betaling med J-coins, som vil være

låst i en fast 1:1-kurs mod Yen7.

Der er også andre aktører, som

kigger på etablering af nye mønt-

enheder, for eksempel HSBC,

Barclays, UBS og Santander, som

arbejder for at etablere en universel

settlement coin.8

Der er dermed en del aktiviteter,

hvor internationale aktører afprøver

mulighederne i blockchain og

kommer til at lede udviklingen. Hvis

Danmark skal have en aktiv rolle

heri, vil det kræve, at man

formulerer en strategi og får skabt

grundlaget for at kunne starte

afprøvning af mulighederne.

Danmark som testland

Danmark har et godt udgangspunkt

for at gennemføre en afprøvning af

blockchain til at realisere potentialet

i Automatisk Erhvervsrapportering.

Danmark har desuden et godt

innovativt udgangspunkt. Doing

Business-indekset har igennem de

sidste 17 år lavet sammenligninger

og placerer Danmark som det

tredjebedste land i verden at drive

forretning i9.

Yderligere ligger Danmark også i top

10 på The Global Innovation-

indeks.10

Endvidere har den offentlige sektor

arbejdet med flere gennemgribende

digitaliseringer og etableringer af

standarder både overfor borgere og

8 https://www.coindesk.com/hsbc-barclays-join-utility-settlement-coin-as-bank-blockchain-test-enters-final-phase/

9 http://www.doingbusiness.org/rankings

10 https://www.globalinnovationindex.org/

4 Perspektivering og organisering


22

virksomheder. Arbejdet med block-

chain kan ses som en forlængelse af

en lang række af disse indsatser

som eksempelvis elektronisk

fakturering af den offentlige sektor

og NemHandel.

Samtidig vil man ved brug af den

internationale PEPPOL-standard som

udgangspunkt for e-fakturering

kunne anvende en dansk løsning i

andre lande, der arbejder efter

samme standarder. Danske

Tradeshift arbejder eksempelvis

med at udbrede standardisering af

business commerce ud fra samme

standard, hvilket kan muliggøre

inddragelse af international handel i

samme infrastruktur, hvis man

ønsker det fra dansk side.

Standarder sættes i disse år, så

det er nu, man skal være med

Blockchain eller distributed ledger-

teknologier undergår lige nu en

standardiseringsproces, ISO/TC 307

– et program, som forventes

færdiggjort i 2019-2020, hvilket kan

medføre yderligere standardisering

og udbredelse af teknologien.

Dog er markedsudviklingen så

hurtig, at lande og konsortier, som

arbejder med praktisk afprøvning,

kommer til at være toneangivende i

forhold til fremtidens standard.

Den danske og europæiske PEPPOL-

struktur kunne derfor være et godt

udgangspunkt for etableringen af en

blockchainløsning for e-fakturering

og Automatisk

Erhvervsrapportering, forudsat

arbejdet bliver påbegyndt.

Blockchain er dog stadig en umoden

teknologi, og derfor er en løbende

afprøvning af muligheder og

begrænsninger nødvendig for at

kunne klarlægge gode og

genanvendelige standarder på

blockchain og særligt indenfor

håndteringen af for eksempel e-

fakturering og momsautomatisering.

Optimal organisering er tvær-

ministeriel omkring usecases

Det er ikke kun standardisering, der

er en forudsætning for at kunne

realisere potentialet i en

blockchainbaseret løsning for


Der er også behov for at organisere

sig på tværs af nuværende ministe-

rielle opdelinger.

For at kunne etablere og realisere

potentialet vil der således være

behov for at arbejde på tværs af

ministerier og styrelser. En analyse

og kvantificering af potentialer vil

også afdække, hvilke minister-

områder og styrelser der skulle

samarbejde, blandt andet om

tilpasning af gældende regulering.

Usecase I: automatisk

erhvervsrapportering

For at sikre en sammenhæng mel-

lem det forretningsmæssige koncept

og de teknologiske muligheder

anbefales det, at man igangsætter

en afprøvning af koncept og

teknologi.

Initialt kunne det omfatte, at

Erhvervsstyrelsen og SKAT etablerer

et samarbejde, da begge organisa-

tioner potentielt vil have store

læringsgevinster ved en afprøvning

af blockchain til at løse Automatisk


Den teknologiske afprøvning kunne

ske på to måder: enten via et

blockchainlab, eventuelt suppleret

med eksterne udviklingsressourcer,

eller alternativt via et udbud rettet

mod at få konceptet og teknologien

udviklet af en eller flere aktører i

markedet. En kombination af begge

dele vil også være mulig og måske

tjene et godt formål, særligt på

teknologisiden, for at vurdere

platform og løsningsdesign.

Usecase II: offentlig e-krone til

bedre økonomistyring og trin på

vejen til en national e-krone

Finansministeriet kunne have en

interessere i at få kortlagt poten-

tialet i at etablere en digital

møntfod i Danmark og derigennem

etablere en øget transparens i

forbruget samt optimering af

ressourceanvendelsen. Projektet

kunne hente inspiration fra

Singapores projekt UBIN, Japans J-

Coin samt Estlands ønske om

etablering af estcoin.

Blockchainpotentiale i den

offentlige sektor

Moderniseringsstyrelsen i Norge har

igangsat en analyse for at afdække

mulighederne, potentialet og risi-

koen ved at anvende blockchain i

den offentlige sektor.

Som kort berørt i denne rapport er

anvendelsesmulighederne mange,

hvorfor en tværgående analyse af

muligheder og begrænsninger vil

kunne afklare formål også i en

dansk kontekst med henblik på at

udvikle en blockchainstrategi.

Konklusion

Danmark er i en international

kontekst ikke førende – hverken i

forhold til adoptering af blockchain

eller i forhold til automatisering og

centralisering af transaktionelle

data.

Danmark har dog et godt udgangs-

punkt for at gennemføre en

afprøvning af blockchain til

realisering af potentialet i


Det kræver dog en tværministeriel

organisering omkring stærke

usecases. Derfor anbefaler vi, at

Erhvervsstyrelsen i samarbejde med

SKAT arbejder videre med

blockchain, e-fakturering og

momsautomatisering indenfor

rammerne af Automatisk

Erhvervsrapportering – gerne

ovenpå eksisterende danske og

internationale standarder for digital

handel.

Derudover anbefaler vi, at Erhvervs-

styrelsen arbejder for, at en samlet

dansk blockchainstrategi udarbejdes

indenfor den nærmeste fremtid med

løbende udvikling af de stærkeste

pilotcases.


23

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både

offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største

selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer

kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige

udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os

på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk

af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi

henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets

medlemsfirmaer.

© 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.

blockchain og automatisk erhvervsrapportering

Documents