borgerinvolvering overblik og metoder - klimatilpasning...• værktøjer og metoder – indeholder...

Borgerinvolvering - overblik og metoder

Borgerinvolvering

Overblik og metoder

- find hurtigt det, du skal bruge …

Indhold ........................................................................................ 2

Forord ......................................................................................... 3

Indledning .................................................................................... 4

Inden borgerinvolvering ................................................................ 7

Planlægning .............................................................................. 16

Opdagelse ................................................................................. 22

Opbygning og vedligeholdelse af kommunikation og relationer .. 27

Nytænkning ............................................................................... 64

Konceptudvikling ....................................................................... 70

Præsentation og afprøvning af koncept ..................................... 72

Afrunding og aflevering .............................................................. 79

Afrunding ................................................................................... 82

Indholdsfortegnelse

Kolding KommuneBy- og Udviklingsforvaltningen, BlueKolding, Klimavand

Allerførst vil vi gerne sige tak til dig, der læser dette.

Det er det absolutte topmål af vores ambitioner med udviklingen af denne metode til borgerinvolve-

ring, at der skulle være nogen, som har lyst til at lade sig inspirere af vores tilgang og proces.

Det er vores oplevelse, at potentialet med en effektiv og fokuseret involvering af borgere i de lokal-

samfund, som vi alle er en større eller mindre del af, stadig venter på at blive forløst. Forestil dig,

hvor tilfredsstillende og berigende det bliver for både politikere, myndigheder, forsyningsselskaber,

kommunale medarbejdere og ikke mindst borgere, når det, der sker i samfundet, giver mening for

alle parter og skaber værdi for alle parter.

Ordet ”samfund” kan spores tilbage til oldnordisk og olddansk. Det betød oprindelig det samme

som sammenkomst – altså de steder og de situationer, hvor vi mødes med de mennesker, som vi

fysisk, strukturelt og operationelt omgiver os med. Det beskriver dermed meget godt de offentlige

og fælles rum, som klimatilpasning ofte skal udføres i, ligesom det understreger, at det omhandler

de ting, vi er fælles om og har sammen.

Lige nu står vi i Kolding – ligesom mange andre – over for udfordringer med klimaforandringer, som

er så store og indgribende, at det ikke giver mening, at de skal løses i siloer hos hverken de enkelte

borgere, forsyningsselskabet eller Kommunen. Det eneste, der giver mening, er, at vi står sammen

om ansvaret for både udviklingen og løsningen, så vi alle er med til at bevare rammerne for det

gode liv, som vi er så glade for at have her i Kolding.

Det er en grundlæggende præmis, som vi ved, vi deler med de fleste – hvis ikke alle – andre kom-

muner i Danmark.

Derfor giver involvering af borgere mening for os på så mange forskellige planer, og vi er både

glade og stolte over at have været involveret i dette EU-støttede projekt, som gav os mulighed for

ikke alene at involvere borgerne i de klimatilpasningsløsninger, som der er behov for i Kolding, men

også at opsamle og beskrive vores metoder undervejs, så de forhåbentligt kan bruges af andre.

Med disse ord ønsker vi dig god læselyst og god arbejdslyst med din egen borgerinvolvering.

Med venlig hilsen

Klimavand

BlueKolding

Kolding Kommune

Lene Jæger Klausen, Stella Steen Jensen, Palle Mørkøre, Henrik Steffensen, Elin Laugesen,

Jannik Egholm Jensen, Christel Maria Bak Jantzen, Louise Langschwager Jensen, Inger Wiuff Jørgensen,

Jette Nørgaard Jensen, Birgitte Braae Andresen, Ib Clausen.

Forord


2–3

Indledning

Udviklingen af denne guide til involvering af borgerne er et af resultaterne af det EU-støttede pro-

jekt Smart Spildevand. Gennem en periode på tre år har vi arbejdet på at involvere borgerne i

udviklingen af klimatilpasningsløsninger og udvikle metoder til at gøre samarbejdet med borgerne

til en kreativ og værdiskabende proces. Projektgruppen har bestået af repræsentanter fra Kolding

Kommune og forsyningsselskabet BlueKolding som har arbejdet sammen under det fælles brand

Klimavand – nyt vejr, nye muligheder.

Projektet har haft aktiviteter i tre forskellige geografiske områder inden for Koldings bygrænse.

Ingen af områderne er berørte af oversvømmelser i forbindelse med regnhændelser. Områderne

er i stedet udvalgt ud fra et potentiale til at kunne bremse en del af det vand, som ellers løber ned i

Koldings centrum og skaber oversvømmelser der. Det betyder også, at de borgere, som vi i disse

projekter har inddraget, ikke nødvendigvis har personlige erfaringer med oversvømmelser og de

gener, som følger med.

Koldings centrum er et af de laveste punkter i Kolding kommune. Herfra stiger terrænet til alle si-

der. Nogle steder er stigningen stejl. Da oplandet både er præget af en høj befæstelsesgrad og en

leret jordbund, kan regnvandet, som falder på store dele af oplandet ikke trænge ned i jorden, men

skyller derimod ned mod bymidten, hvor det samles og overfylder kloakrørene i jorden med over-

løb og ødelæggelser som følge.

Udover det stejle terræn og det store opland, så kan fjorden også give anledning til oversvømmel-

ser, når der er højvande. De projekter, der indgår i Smart Spildevand, er derfor kun en lille del af en

større koordineret indsats, som til sammen har til formål at klimatilpasse hele Kolding Kommune.

Smart Spildevand havde i udgangspunktet tre overordnede formål:

1. Udvikling af klimatilpasningsløsninger, som både reducerer CO2-udslippet og skaber

fundamentet for en øget værdi af området set med borgenes øjne.

2. Afprøvning af forskellige tekniske muligheder og metoder til klimatilpasningen.

3. Samt udvikling, afprøvning og formidling af metoder til at involvere borgere i

klimatilpasningsprojekter.

Forskellige områder stiller forskellige kravDe tre områder, som vi i dette projekt arbejdede i og med, var Vifdam og Søgade med den nærlig-

gende Slotssøen samt Brændkjær. Hvert område adskiller sig med sine særlige karakteristika:

Brændkjær

I Koldings sydlige bydel ligger området Brændkjær. Her findes et 18,7 ha stort areal med bolig-

blokke tilhørende boligforeningen AAB, der administreres af Bovia, som har været en tæt sam-

arbejdspartner i projektet.

Overfladevandet fra hele arealet afvander til et fælleskloakeret system, hvorfra det ved hjælp af

pumper ledes videre til centralrenseanlægget i Agtrup ca. 6 km fra Brændkjær.

Nedenfor Brændkjær ligger et moseområde, som kan have gavn af ekstra vandtilførsel.

Mosen er en del af et naturområde med et grøftesystem, der har udløb til Kolding Fjord.

Fra boligforeningen og frem til naturområdet er der stor højdeforskel og ydermere løber der en sti

på strækningen, hvor det er muligt at etablere et lille vandløb, som kan lede overfladevandet fra

boligforeningen frem til naturområdet. Vandløbet skal dog krydse den trafikerede Skamlingsvejen,

men det vil kunne løses med en rør-underføring.


4–5


I forbindelse med vandløbet kan der i kraft af gode faldforhold laves forskellige faciliteter og rekrea-

tive tiltag i form af beplantning, mødesteder, legemuligheder med vand osv.

Alle beboerne i området bor til leje. En del af beboerne bor der i rigtig mange år, og er meget glade

for at bo lige netop der. Men der er også en stor gruppe, som bor der midlertidigt, mens de venter

på en anden bolig, nogle som bor der tilfældigt, fordi de har fået anvist en bolig af kommunen, og

nogle som bor der, fordi de ikke ser andre muligheder eller ikke har økonomi til andet.

Kort sagt så kan følelsen af ejerskab og fællesskab være meget varierende fra den ene beboer til

den anden.

Klimatilpasningsprojektet kræver, at overfladevandet adskilles fra det øvrige spildevand i hele

området. Denne ændring kræver beboernes aktive opbakning, da området ledes af et beboerde-

mokrati. Det vil sige, at beboerne skulle have mulighed for at stemme ja eller nej til vores klimatil-

pasningsprojekt – stemte de nej, i bare en af områdets fem afdelinger, ville projektet ikke kunne

gennemføres. Heldigvis stemte de ja.

Vifdam

Vifdam er navnet på et lille grønt område i centrum af Kolding. Området er omkranset af veje og

beboelse, som er en blanding af privatejede og almene lejeboliger samt private udlejningsejendom-

me. Standen af ejendommene varierer meget, hvoraf en del er nedslidte og små, mens andre er

store og velholdte.

I det grønne område ligger der en lille sø, som er kategoriseret som et regnvandsbassin. Området

ejes af Kolding Kommune.

Der er mulighed for, at en del af boligerne omkring parken kan afkoble deres regnvand mod gaden

og dermed lave en semiseparering fra det traditionelle spildevandssystem. Regnvandet skal så i

stedet ledes ud til parken eller til de skybrudsveje og forsinkelsessystemer, der skal etableres på

de omkransende veje.

De gader, som omkranser Vifdam, er også en uundværlig del af trafikafviklingen i det indre Kolding,

så derfor skal der tænkes mange hensyn ind i løsningerne, udover dem der relaterer sig direkte til

klimatilpasningen.

Ønsket med projektet er at finde en løsning, hvor vandet ikke alene bliver forsinket i Vifdam, men

hvor det også er med til at forskønne området for dem, der bor i nærheden og færdes i området i

hverdagen.

Søgade og Slotssøen

Søgade er det mindste af de tre områder, og omfatter kun en enkelt gade, hvor der til gengæld

er en del tekniske udfordringer. Søgade er en beboelsesgade, der også fungerer som en del af

gåturen rundt om Slotssøen. Gaden er lukket for gennemkørende trafik. Der er i dag ikke grønne

områder eller beplantning i gaden, som vil kunne bruges til klimatilpasningen. Gadens naturlige

udformning leder vandet til midten af gaden, hvorfra der ikke er mulighed for at nedsive.

Til gengæld er der ikke langt fra Søgade til Slotssøen, som derfor er tænkt ind som en del af en

mulig forsinkelse på vandets vej mod fjorden, der vil være den endelige recipient.

Slotssøen er en sø på ca. 10 ha beliggende midt i Kolding by. I oplandet omkring søen afledes det

meste overfladevand i dag til et fælleskloakeret systemet. Idéen med klimatilpasningen er, at af-

skære store dele af overfladevandet fra kloaksystemet og via terrænbaserede afvandingssystemer

lede det til Slotssøen. Dette kan ske via lavninger, udgravede vandløb/kanaler, beplantede regn-

vandsbede eller lignende. Søen har afløb via et rørlagt vandløb (Slotssøledningen) frem til Kolding

havn og derfra ud i fjorden.


Forsinkelse af regnvandsafstrømningen under anvendelse af Slotssøen forudsætter, at Slotssøens

vandspejl reguleres.

Vifdam

Sådan kan du bruge denne workbookVores ønske med denne workbook er at give inspiration, værktøjer og metoder til at arbejde med

involveringen af borgere.

Det er vores erfaring at de fleste mennesker er i tidsnød, og derfor har vi gjort os umage for at gøre

det nemt og overskueligt for dig at anvende denne guide praktisk i en travl hverdag. Derfor får du

her en hurtig oversigt over, hvor du finder hvad:

• Temaer – gennemgår de overordnede formål, opmærksomhedspunkter og udfordringer for

de forskellige opgaver og faser, som er en del af processen med at involvere borgerne i klima-

tilpasningsprojekter. Alt, hvad der falder inden for dette felt, er skrevet på hvid baggrund. De

temaer, vi gennemgår, er:

Overvejelser inden borgerinvolvering

Planlægning

Opdagelse

Nytænkning- Konceptudvikling

Præsentation og afprøvning af koncept

Afrunding og evaluering

• Cases – indeholder beskrivelser af de konkrete erfaringer, som vi har gjort os i de forskellige

områder. Har du ikke tid til at læse denne bog fra ende til anden, anbefaler vi, at du tager ud-

gangspunkt i de cases som bedst ligner det område eller den udfordring, du står overfor. Alle

cases er markeret med en grå baggrund ligesom der vil stå, hvilket område casen er fra.

• Værktøjer og metoder – indeholder beskrivelser af, hvordan vi helt praktisk har arbejdet med

forskellige værktøjer og metoder, som er lige til at kopiere eller tilpasse til dine projekter. Alle

værktøjer er markeret med en blå baggrund.

Rigtig god arbejdslyst med involveringen af borgere i dine klimatilpasningsprojekter.

Søgade

Brændkjær

6–7


Overvejelse inden borgerinvolvering

Formålet med dette tema er at finde ud af, om det overhovedet er formålstjenesteligt og gavnligt at

arbejde med borgerinvolvering i dit projekt.

Set fra vores perspektiv så er der et stort potentiale for at skabe merværdier og opnår synergief-

fekter, som borgerinvolvering kan være med til at forløse. Men det er også en tidskrævende proces

– ikke mindst at opbygge og bevare den nødvendige relation. Det kræver en organisation, som kan

og vil varetage kontakten med borgerne og besvare deres spørgsmål og henvendelser.

Vi har i vores projekt identificeret tre væsentlige kriterier for at få en vellykket borgerinvolvering:

1. Commitment til processen fra såvel ledelse som andre afdelinger, der vil blive berørt af den

konkrete klimatilpasningsløsning.

2. Afklaring af rammerne - hvad kan borgerne få indflydelse på i forbindelse med klimatilpasnin-

gen?

3. Dedikerede ressourcer og faglige kompetencer til at kommunikere med borgerne og facilitere

involveringen.

1: Commitment til processen Borgere kan involveres på flere niveauer afhængigt af, hvilken indflydelse de kan og skal få på pro-

cessen. Den kan strække sig over lang tid, involvere mange mennesker og løbende give anledning

til henvendelser, der skal besvares.

Derfor skal involveringen tænkes ind i hele projektets struktur, organisering og ressourceforbrug,

og det kræver, at projektets ledelse bakker op om involveringen af borgerne.

Opbakning fra projektets ledelseFor at sikre, at du får den rette faglige sparring, er det en forudsætning at få opbakning fra både

projektets ledelse/styregruppe og fra kolleger i de afdelinger, der kan blive berørt. Det er især afgø-

rende, at de forskellige afdelinger vil hjælpe med at definere de rammer, som borgerinvolveringen

skal fungere inden for. Rammerne kan eksempelvis være økonomi, tekniske muligheder, områdets

funktion eller sammenhængen til det øvrige område. Det kan du læse mere om under punkt 2: Af-

klaring af rammerne.

Projektets ledelse skal desuden:

• Være med til at afdække de snitflader , der er mellem borgerinvolveringen og forskellige

afdelinger og forvaltninger i kommunen/spildevandsselskabet.

• Være med til at pege på andre projekter/initiativer som er i gang i det samme område

(hvis nogen), således at evt. synergieffekter kan tænkes ind i arbejdet.

• Gøre opmærksom på evt. generelle overordnede dagsordner og politiske agendaer,

der kan være relevante for projektet.

• Bakke op om indsatsen.

• Allokere ressourcer hos kolleger fra andre afdelinger, som sidder inde med nødvendig

eller relevant viden.

• Være villige til at opgive sine egne ideer for at give plads til borgernes ønsker.

I denne indledende fase er det vigtigt at få en forventningsafstemning omkring, hvilke data ledelsen

har behov for, for at kunne arbejde med borgernes input. Det er relevant at tale med ledelsen om,

hvilke forventninger de har til borgernes deltagelse og afstemme valget af involveringsmetoder med

den ledelse, der skal træffe beslutning om at arbejde videre med løsningsforslaget efterfølgende.

Vær også opmærksom på, om der fra ledelsens side er interessenter, som det er særligt vigtigt at

få inddraget i processen.


I vores projekter er det ikke lykkedes os at involvere et tilstrækkeligt antal borgere til, at data og

input fra borgerne kan anses for at være valide set med kvantitative videnskabelige øjne. Derfor

har vi også haft behov for at tale med vores ledelse og samarbejdspartnere om, hvordan vi skulle

vægte de input, der kom.

Alternativet til at lytte til de relativt få borgere, som har givet deres besyv med, har i vores projekter

været, ikke involvere borgerne overhovedet og i stedet træffer beslutninger alene ud fra tidligere

erfaringer og faglig viden.

SØGADE

Hvad kan vi bruge 13 svar til? I Søgade har vi primært arbejdet med at indsamle borgernes ideer, drømme og bekymringer via

elektroniske spørgeskemaer.

I gaden er der samlet identificeret 98 husstande som alle er blevet inviteret til at komme med deres

input. Vi har i den forbindelse fået indsamlet 29 e-mailadresser.

På et af de udsendte spørgeskemaer har vi modtaget 13 besvarelser, hvilket har givet interne over-

vejelser om, hvordan vi kan tillade os at bruge de relativt få input.

Se eksempelvis hvor stor forskel, der er på oplevelsen af gaden i denne afstemning:

I dette tilfælde har vi vurderet data i samarbejde med vores afdeling for Trafik & Mobilitet med

henblik på at få deres faglige vurdering af, hvordan gaden fungerer i dagligdagen. Har de nogle

registreringer, eller modtager de spontane henvendelser fra borgere, som kan af- eller bekræfte

hvordan gaden fungerer i praksis? Inputtet fra borgerne bliver dermed vægtet og nuanceret med

en faglige vurdering.

På et andet spørgsmål fik vi denne besvarelse, da vi bad dem angive, hvor enige de er på en skala

fra 1-100 i vores udsagn:

En gennemgang af de enkelte besvarelser viste, at 10 havde angivet deres enighed til et sted mel-

lem 95 og 100 ”Helt enig”, 2 lå omkring 50 ”neutral/ved ikke” og kun en angav 0 ”helt uenig”.

Her har vi på grund af den store overensstemmelse i besvarelserne valgt at arbejde ud fra en an-

tagelse om, at dette er et generelt borgerønske. I den videre proces med borgerne har vi derfor

haft fokus på at afklare, om gaden vil kunne fungere for dem i hverdagen, hvis en del af pladsen i

fremtiden bliver inddraget til træer eller planter. Ønsket om mere grønt i gaden er blevet brugt som

inspiration, da der skulle udvikles et koncept for gaden.

8–9


Fastholdelse af ledelsens opbakning og engagementInvolvering af borgerne har i vores projekter sammenlagt strakt sig over knap tre år. I Brændkjær

har vi samarbejdet med beboerne i knap to år, i Vifdam havde vi en proces som løb over ca. ni må-

neder og i Søgade har vi brugt ca. et år.

I vores projekt har vi desuden flere gange oplevet, at der er har været udskiftning i ledelsen.

Derfor har det været vigtigt for os at kunne pege på konkrete fordele ved at arbejde med borge-

rinvolveringen, således at den nødvendige opbakning fra ledelsen og de nødvendige ressourcer

kunne fastholdes i projektet gennem hele perioden.

Gode argumenter for at arbejde med borgerinvolvering har i vores tilfælde været:

• Arbejdet understøtter FNs 17 verdensmål: ”… byudvikling [skal] gøres mere

inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret

og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande.” (Mål nr. 11,2)

• Borgerinvolveringen kan skabe ejerskab hos de borgere, som skal leve med

løsningerne i dagligdagen

• Der udvikles nye løsninger, som ikke kan udtænkes internt i organisationerne eller

ved skrivebordet

• Oplevelsen af nærhed mellem borgerne og kommunen øges

• Lokale fællesskaber kan skabes eller styrkes

• Borgere kan aktiveres i at tage del i den generelle udvikling af kommunen

• Borgerne kan give indsigt i områdets svagheder og styrker, som ikke vil kunne aflæses

ud fra et kort, og som det vil være umuligt eller tidskrævende at finde frem til i praksis

• Borgerne kan få en bedre forståelse for udfordringerne med klimaforandringerne, deres egne

muligheder for at bidrage til løsningen, samt viden om nødvendigheden af det anlægsarbejde

og de gener, det evt. vil medføre for områdets daglige brugere. Forhåbentligt vil det resultere i

færre klager

• Mulighed for at afprøve idéer, hvor borgerne kan give feedback tidligt i projektet, og inden der

er brugt ressourcer på projektering og/eller anlægsarbejde

For løbende at sikre, at lederne i vores projekt var engagerede og bakkede op, arbejdede vi med

en blanding af møder og opfølgende e-mails, hvor de havde mulighed for at fremme eller bremse

forskellige tiltag. Derudover modtog de relevante ledere også en stor del af den kommunikation,

som vi sendte ud til borgerne. Det var både med til at afstemme forventningerne mellem ledere,

projektmedarbejdere og borgere, ligesom det var med til at fastholde motivation og engagement

hos alle parter.

Effektiviser møder og opnå højere engagementI projekter med mange interessenter og opmærksomhedspunkter er der en risiko for at møder og

sparring mellem deltagerne kan blive en tidsrøver, og uden en klar styring kan det blive frustreren-

de for både deltagerne og den mødeansvarlige, hvis der ikke sker en klar fremdrift på baggrund af

møderne.

I DO ART-modellen hjalp os til at effektivisere vores møder og sikre en fornuftig fremdrift i projektet.

Der findes flere beskrivelser af den på internettet. Den nedenstående variant gav bedst mening for

vores projekt og arbejde.

Vi brugte modellen til at planlægge møderne og til at udarbejde en dagsorden, som på forhånd

afstemte forventningerne mellem mødets deltagere.


I: Intention – hvad er formålet med mødet?

DO: Desired Outcome/udbyttet af mødet – hvad skal vi konkret have ud af mødet? Det kan

være spørgsmål, som skal besvares, opgaver, der skal fordeles etc. Er det et beslutningsmøde eller

et inspirationsmøde?

A: Agenda – hvad er dagsordenen for mødet? Inkl. tider og ansvarlige.

R: Roller og regler – Hvem er til stedet ved mødet, hvilken relevans har hver enkelt, hvilke forvent-

ninger er der til den enkeltes bidrag (er der eksempelvis en forventning om, at de har undersøgt

visse forhold inden mødet?). Gør det også klart om det er forventninger om, at deltagerne har

afklaret et mandat med deres bagland, inden mødet. Vælg en mødeleder, som har ansvaret for at

styre dagsordenen.

T: Tid – hvor lang tid er der til mødet, og hvor lang tid er der til behandlingen af de enkelte punkter.

EKSEMPEL PÅ INDKALDELSE TIL MØDE MED STYREGRUPPEN:

Lavet med udgangspunkt i I DO ART-modellen

Hej alle sammen

Vi har glædet os rigtig meget til at præsentere jer for de resultater, vi har fået ud af borgerinvolve-

ringen i Søgade. Vores (sparsomme) erfaring fra de øvrige projekter i Smart Spildevand viser, at en

god inddragelse af borgerne giver en god forståelse (og tålmodighed) i forhold til de ændringer, der

skal ske, og en positiv oplevelse af samarbejdet med Klimavand.

[Vedlagt: Baggrundsmateriale om projektet og vores foreløbige undersøgelser som grundlag for

deres input]

Næste skridt – og formålet med vores mødeI vores del af projektet – som ikke indeholder anlæg, men alene et skitseforslag til en løsning – er

næste skridt at få udarbejdet et konkret forslag, som kan præsenteres for borgerne og efterfølgen-

de kan der arbejdes på at få den nødvendige opbakning fra både politikere, jeres fagområder og

finde finansiering etc. Projektet kan i den forbindelse falde fra hinanden, men det er vores håb, at vi

finder løsninger, som både kan få borgernes og kommunens opbakning, og som samtidig sparer

Kolding for udledningen af unødvendig CO2.

Louise har lovet at arbejde på et forslag, men inden hun går i gang, vil vi dels gerne høre, om:

• Er der noget i dette oplæg, som I umiddelbart har grunde til at afvise?

• Er der nogle nødvendige hensyn/krav/ønsker, som vi ikke har med?

Desuden har Louise, som vi også talte om i foråret, behov for at kunne trække på nogle ressourcer

og fagligviden for at kunne udarbejde et godt forslag, så vi håber, at vi på dette møde også kan

koordinere både behov og konkrete ressourcepersoner, så Louise i begyndelsen af september kan

lave forslaget.

/ Lene – Kommunikationskonsulent, Klimavand/BlueKolding

Ved at fjerne referencerne til I DO ART-modellen i mødeindkaldelsen undgår vi at skabe opmærk-

somhed omkring selve redskabet, samtidig med at vi kan høste alle fordelene ved at bruge det.

10–11


2: Afklaring af rammerne for borgernes indflydelseNår man som kommune eller forsyningsselskab begynder at involvere borgere i udarbejdelsen af

et klimatilpasningsprojekt, så får borgerne også en berettiget forventning om, at der vil blive lyttet

til deres input. Men som også beskrevet ovenfor, så er klimatilpasning en opgave, som involverer

mange interessenter og fagligheder, og derudover er der en række tekniske og formelle krav til de

løsninger, som udarbejdes.

Derfor er det vigtigt at få afklaret inden for hvilke rammer, der er muligheder. Det er rammerne, som

danner grundlaget for at samarbejdet med borgerne bliver meningsfuldt for begge parter.

I de projekter, vi har arbejdet med, har rammerne blandt andet været:

• Løsningerne skulle reducere CO2-udslippet

• Regnvand skulle separeres fra og håndteres (primært) på overfladen

• Løsningerne skulle være billigere end traditionel separering

• Løsningerne skulle give merværdi til områderne

• Beslutningerne om evt. gennemførsel var ikke en del af selve projektet – dvs. at ansøgninger

hos myndigheder mv. først blev indsendt efter, at borgerinvolveringen var afsluttet. Dog har vi

forsøgt at vedligeholde kommunikationen og skabe en god overlevering til de projektledere,

som skulle overtage projektet efter os.

Ud over de ovenstående rammer, som var en forudsætning for hele Smart Spildevand-projektet,

så har der i de enkelte områder også været lokale rammer, som skulle efterleves. Af eksempler kan

nævnes:

• Søgade skal kunne fungere som en integreret del af byen, og det var derfor nødvendigt at ga-

den også i fremtiden kunne fungere som en del af trafikafviklingen. Specielt i forhold til gående

og cyklister.

• Det grønne område i Vifdam skulle være tilgængeligt for mange mennesker, og derfor var det

vigtigt at gøre overvejelser om stiernes beskaffenhed, så det er muligt at færdes i området med

eksempelvis barnevogn eller rollator.

• I Brændkjær var det en forudsætning, at beboerne fik mulighed for at stemme ja eller nej til kli-

matilpasningsløsningen som en del af deres eksisterende beboerdemokrati.

Udover at rammerne gør det muligt at sikre, at borgerne kan komme med konstruktive og værdiful-

de bidrag, så er det også med til at afstemme forventningerne både internt og eksternt.

BRÆNDKJÆR

Klarlægning af rammer og overvejelser i forhold til involveringen

af beboerne i Brændkjær

Udover de rammer, som bliver udstukket internt, så kan der også være interessenter og samar-

bejdspartnere, som har krav til, hvordan samarbejdet skal forløbe.

Boligområdet dækker ca. 18 Ha, som er privatejet af boligselskabet AAB og det administreres af

selskabet Bovia. AAB/Bovia administrerer området gennem beboerdemokrati, der betyder, at vo-

res eneste mulighed som kommune og forsyningsselskab for at få ændret forholdene på grundene

er at udstede et påbud – eller at overtale partnerne til at deltage frivilligt.

AAB og Bovia var i udgangspunkt positive overfor projektet, men var også opmærksomme på,

at mange af deres beboere ikke er begejstrede for ændringer i deres område. Derfor var det i ud-

gangspunktet vigtigt, at vi forpligtede os til at lære beboerne og området at kende, hvis vi skulle

samarbejde med dem og beboerne – det betød blandt andet:


• Projektet skulle strække sig over en længere periode, så beboerne havde mulighed for at væn-

ne sig til tanken.

• Vi skulle være villige til at deltage i afdelingsmøder, hvor vi mundtligt kunne præsentere vores

ærinde og beboerne havde mulighed for at stille spørgsmål.

• Bovia og AAB skulle holdes orienteret omkring vores aktiviteter i området, så de også havde

mulighed for at besvare spørgsmål fra beboerne.

• Vi skulle være forberedt på, at det, der fra vores synspunkt måske var indlysende gode ideer,

ikke nødvendigvis passede til deres beboere.

• Samt at vi skulle være indstillet på, at hvis beboerne i bare en enkelt afdeling ikke stemte ja,

kunne hele projektet falde fra hinanden.

Potentialet i området er, at der kan afledes mere end 50.000 m3 vand om året på overfladen, og

samtidig er der så store grønne arealer, at der er plads til at skabe kreative og spændende løs-

ninger i området. Vurderingen fra Kolding Kommune var derfor, at det var et spørgsmål om tid, før

området ville blive pålagt at separere regnvandet fra og derfor var det en oplagt mulighed at bruge

netop dette område til at finde ud af, om det var muligt at overtale borgere til at involvere sig i kli-

matilpasning af frivillighedens vej i stedet for at tvinge dem ud i det med påbud.

Fra myndighed til medskaber Klimatilpasningsløsninger handler i udgangspunktet om at sikre, at værdier i byer og ejendomme

ikke bliver oversvømmede og beskadigede i forbindelse med regnhændelser, men deres udform-

ning og muligheder strækker sig længere end det.

Når store mængder regn skal håndteres på overfladen, så er der som tidligere anført ofte mange

mennesker og faggrupper, som kan blive berørt af løsningen. Det kan være veje, trafik, grønne

områder eller åbne pladser, som i fremtiden vil blive fyldt med vand, når det regner meget, og det

kan igen have betydning for alt fra sikring af vandmiljøet, dyrelivets vilkår, afvikling af trafikken og

overordnet byplanlægning til den daglige drift og vedligeholdelse.

Af økonomiske og praktiske årsager kan det i mange tilfælde være attraktivt at etablere klimatilpas-

ningsløsninger, hvor vandet håndteres på overfladen i stedet for at lede det i rør under jorden.

Det kan give mulighed for at opnå attraktive synergieffekter og andre mål i samarbejde med kom-

munens øvrige afdelinger eller andre vigtige interessenter. Modsat er det også vigtigt at få identifi-

ceret de begrænsninger og udfordringer, der kan være, så klimatilpasningsprojekterne ikke bliver

et udtryk for silotankegang, men i stedet er med til at nedbryde siloer.

Udgangspunktet er, at klimatilpasning med håndtering af vand på overfladen, skal være økonomisk

fordelagtig i både etablering og den efterfølgende drift.

Derfor er det vigtigt at vurdere klimatilpasningsløsningerne ud fra mange vinkler – som eksempel-

vis: Vil klimatilpasningsløsningerne gøre det dyrere at vedligeholde byen eller umuliggøre planlagt

udvikling af infrastrukturen? Vil det påvirke mennesker med handikaps mulighed for at færdes i

området? Eller vil det kunne kombineres med et ønske om at gøre byen mere grøn og frodig?

12–13


Sammenlignet med mange andre projekter, hvor medarbejderne i de forskellige afdelinger har til

opgave at vurdere forskellige konkrete løsninger ud fra nogle fastlagte retningslinjer, administrative

principper, lovgivningen og lokalpolitikeres ønsker, så skal medarbejderne her komme med deres

faglige vurdering og ideer til løsninger på et ufuldstændigt grundlag. Hvis man som medarbejder,

ikke er vant til at arbejde med udvikling, kan dette skift kræve lidt tilvænning, men vores erfaring er,

at det opleves som en spændende opgave. Det er dog afgørende, at rammerne er veldefinerede

både i forhold til forventningen til den enkelte medarbejders bidrag og i forhold til de rammer som

borgerinvolveringen generelt skal fungere indenfor som beskrevet nedenfor.

FinansieringDet er vigtigt at have afklaret rammerne omkring finansiering, inden borgerne involveres i udviklin-

gen.

De projekter, vi har arbejdet med i Smart Spildevand, videreføres som medfinansieringsprojekter.

Det betyder, at der i udgangspunktet kun er meget begrænsede muligheder for at betale eventuel-

le meromkostninger til faciliteter, der ikke direkte er en del af håndteringen af regnvand, men som

er relevante i forhold til borgernes ønsker.

Midler til finansiering af faciliteter som bænke, skraldespande og legeredskaber skal derfor findes

andre steder.

Bidrager investeringerne ikke til håndteringen af vand, og er løsningen ikke billigere end en traditi-

onel kloakseparering, så bliver denne finansieringsmodel afvist af Forsyningssekretariatet. Selv når

løsningen samlet set er billigere, end en traditionel kloakseparering, har vi oplevet, at Forsynings-

sekretariatet har sat spørgsmål ved beslutninger om eksempelvis materialevalg til vandrender med

henblik på at finde ud af, om det kunne gøres endnu billigere.

Hertil kommer, at det er nødvendigt at tænke på finansiering af både etableringen og den efterføl-

gende drift – hvem har ansvaret for drift og hvem dækker omkostningerne i den forbindelse? En

del af de borgere, vi har haft kontakt med i forbindelse med vores projekter, har spurgt ind til den

efterfølgende drift, fordi det har været vigtigt for dem, at løsningen ikke står og forfalder efterføl-

gende.

Kommunens midler giver flere muligheder – men der er mange om buddet

I kommunerne har man andre muligheder for at arbejde med finansiering af faciliteter som eksem-

pelvis bænke og legeredskaber. Kommunerne har mulighed for at afsætte budgetter til udvikling

af byens områder, oplevelser, udtryk og faciliteter, men det er vores erfaring, at der også er mange

om buddet.

I vores projekter har klimatilpasningen været årsagen til, at vi er gået i gang med at arbejde i de

forskellige områder. I den samme periode er der blevet udarbejdet en overordnet plan for klima-

tilpasningen af hele kommunen, og det er derfor vores forventning, at vi i fremtiden også kan få

mulighed for at klimatilpasse områder, hvor kommunen af andre årsager skal i gang med større

udviklings- eller vedligeholdelsesprojekter. Herved vi forventer, at der i fremtiden kan opnås endnu

flere synergieffekter.


Uanset hvor initiativet til at arbejde med et område kommer fra, er det dog afgørende at etablere

konstruktive tværfaglige samarbejder med repræsentanter fra mange forskellige afdelinger. Drift,

Trafik & Mobilitet, Vej & Park, Natur & Vand, Klima & Bæredygtighed samt Plan er nogle af de afde-

linger, som vi har haft et tæt samarbejde med, men vi har også tidligt i projektet samlet repræsen-

tanter fra Senior- og Socialforvaltningen, fordi de havde relevans i et af vores områder. Det har væ-

ret de faggrupper, der passede til vores projekt, men det kunne også have været repræsentanter

fra sundhedsområdet, børne- og ungeområdet samt skole- og fritidsområdet. En indledende inte-

ressent analyse giver et godt indblik i, hvem der med fordel kan inddrages eller høres i projektet.

Ved at inddrage de relevante afdelinger og interessenter tidligt i beslutningerne opnåede vi blandt

andet indsigt i, om vi arbejdede med nogle konkurrerende dagsordener. Selv om klimatilpasning

er nødvendig og vigtigt, så vil man kunne sige det samme om at arbejde med en helhedsorienteret

byplanlægningsstrategi, forbedre borgernes fysiske, mentale og sociale sundhed, effektivisere

driften, udvikle folkeskolerne og sikre lokalpolitikernes visioner og ambitioner bliver ført ud i livet og

meget andet.

Hertil kommer at det også netop er fra de andre berørte afdelinger i kommunen eller i samarbejdet

med foreninger, virksomheder og organisationer, at der kan være mulighed for at få større ting til

at ske – tænk hvis Børne- og Uddannelsesforvaltningen har mulighed for at få opfyldt nogle af de-

res strategiske mål ved at kaste et minimum af timer og ressourcer ind i klimatilpasningsprojektet.

Tænk hvis det er muligt at få en mere optimal udnyttelse af ressourcer på tværs af afdelinger, sam-

tidig med at borgerne oplever, at deres by og nærmiljø bliver mere værdifuldt.

Den type af mål bliver opnåelige, når man lægger energi i det tværfaglige samarbejde, udviklings-

processen og involveringen af borgere, og samtidig kan det være en god støtte for lokalpolitikere

at kende borgernes ønsker og præferencer til den aktuelle sag, når de skal træffe overordnede

beslutninger for kommunens udvikling.

Er det ikke muligt at konkurrere med de andre dagsordner, og er der ingen andre afdelinger i kom-

munen, som kan se værdi i at bidrage med deres kompetencer og ressourcer, så kan involveringen

af borgerne nemt ende som en skueproces, fordi det ikke bliver muligt at få klare rammer for invol-

veringen og ingen efterfølgende er engagerede i at indtænke borgernes input.


3: Dedikerede ressourcerDet er en gammel sandhed, at hvis alle har ansvaret, så er der ingen, som ender med at tage det.

Vores anbefaling er derfor, at der er én i projektet, som får ansvaret for kommunikationen og invol-

veringen af borgerne.

Vi ser som nævnt et stort potentiale og mange muligheder for at opnå større værdi for udviklings-

kronerne, når borgerne bliver involveret i klimatilpasningsløsningerne, og der har i vores organisati-

oner været både stor interesse og velvilje i forhold til borgernes involvering.

Men det har også været en tidskrævende proces. Borgerne har behov for at blive informeret, enga-

geret og motiveret til at deltage, og de kan også have brug for tid til at vænne sig til tanken om, at

der skal ske ændringer af deres lokalområde.

I vores projekt har vi haft stor glæde af at have ressourcer til rådighed som har faglige kompeten-

cer inden for områder som kommunikation og facilitering – men vi har også haft mange interne

debatter om, hvordan temaerne og samarbejdet bedst faciliteres. Inden for kommunikation og bor-

gerinvolvering er der ikke én rigtig måde at gøre tingene på, og det kan nemt gøre alle i projektet til

”eksperter” med udgangspunkt i personlige holdninger, antagelser og erfaringer.

Men al kommunikation er ikke lige god. Blandt andet kan et fænomen som”The curse of know-

ledge”, gøre os ude af stand til at forstå det udgangspunkt, som vores målgruppe har for at forstå

vores kommunikation. ”The curse of knowledge” får os til at tro, at andre ved det samme som os,

hvilket i projekter som disse blandt andet kan føre til forventningen om, at borgerne derfor kan

både forstå og huske den kommunikation, vi tidligere har leveret.

Det er en af de faldgruber som selv professionelle kommunikatører falder i, så hvis der er mulighed

for at få et medlem i projektgruppen, som har netop kommunikation og borgerinvolvering som sin

primære faglighed, så er sandsynligheden for en effektiv og værdiskabende kommunikation og

proces langt større.

Når det er sagt, så er det dog også vores indtryk, at lidt borgerinvolvering er langt bedre end ingen

involvering. Selvom man ikke gennemfører processen i et fagligt topniveau, så er der stadig mange

gode muligheder for at få værdi ud af processen, hvis man går til den med et åbent sind og viljen til

at lytte oprigtig til borgernes ønsker og bekymringer.

Når du har fået afklaret inden for hvilke rammer og med hvilke ressourcer, du kan arbejde med bor-

gerinvolveringen, kan du gå videre til at lave en overordnet planlægning af processen.

14–15


Planlægning

En overordnet planlægning af involveringen af borgerne kan hjælpe til med at afstemme forventnin-

gerne mellem borgere og den interne udviklingsproces, som finder sted sideløbende med borge-

rinvolveringen.

I vores planlægning har vi med udgangspunkt i Kolding Kommunes vision ”Sammen designer vi

livet” arbejdet ud fra en generel designprocesmodel, som kan ses nedenfor. Formålet med at an-

vende denne metode er, at vi herved sikrer, at vi ikke kommer til at udvikle løsninger, som ikke er

hensigtsmæssige i forhold til den udfordring, som vi står overfor. Processen er efter vores opfattel-

se fremragende til at gøre udvikling målrettet.

Koldings designprocesmodel

Illustration af designprocesmodellen

Kort fortalt tager processen udgangspunkt i det mandat og de rammer, der er blevet defineret som

grundlaget for at arbejde med borgerinvolvering. Det blev beskrevet i forrige kapitel. Det er på teg-

ningen angivet som ”definere opgaven/screening”.

Herfra går vi igennem de forskellige temaer i en såkaldt ”åbne” og ”lukke” proces – åbneprocesser-

ne handler generelt om at få indblik og overblik over, hvad der er af muligheder, mens lukkeproces-

serne handler om at sortere og udvælge, hvilke af de mulige løsninger eller konklusioner, som man

vil arbejde videre med.

Den nedenstående gennemgang af designprocesmodellen tager udgangspunkt i vores arbejde

og tilpasning af modellen, så den passer til vores projekt. Du kan læse en generel gennemgang af

modellen og finde inspiration til værktøjer på Kolding Kommunes hjemmeside:

https://www.kolding.dk/om-kommunen/vi-designer-livet/designprocessens-faser

16–17


Opdagelse Opdagelse dækker på mange måder over det, man i andre sammenhænge vil kalde research,

men ordvalget er med til at understrege, at det handler om mere end at klarlægge konklusioner fra

andres arbejde. Opdagelse handler også om, at vi som aktører selv bevæger os ud i området og

danner os et indtryk af området. Der er fokus på at undre sig, være nysgerrig, være undersøgende

og tilstræbe en objektiv afdækning af det eksisterende.

I forbindelse med klimatilpasningsprojekter handler det både om at afklare tekniske behov og

muligheder såsom beregning af de vandmængder, der skal håndteres, afklaring af muligheder for

nedsivning og identificering af skybrudsveje mv. I forhold til borgerinvolveringen, som er det ene-

ste, der er i fokus i nærværende gennemgang, så har vi i forbindelse med opdagelsen i hovedover-

skrifter fokuseret på at finde ud af:

• Hvem der bruger området i dag

• Hvad de bruger det til

• Hvilke kvaliteter området i sig selv har

• Klarlægge sammenhængen til omkringliggende områder

NytænkningFormålet med nytænkning er at udvikle mange nye ideer, som tager udgangspunkt i mange for-

skellige muligheder og behov. Ideer kan give inspiration til nye ideer og ved at lade ideerne vrimle

frem, kan nye muligheder vise sig. Derfor er idéudviklingen i nytænkningsfasen relativt ukritisk.

I vores projekter har vi fokuseret på, at borgerne i ideudviklingen skulle forholde sig til de fysiske

områder, som vi arbejder i, men til gengæld har vi i den indledende nytænkning ikke stillet høje

krav til, at ideerne skulle holde sig inden for rammerne for klimatilpasningen som eksempelvis

vandmængder eller økonomi.

I stedet har vi arbejdet med:

• Udvikling af ideer, som passer til forskellige målgrupper fx børn, familier, ældre, naturinteresse-

rede mv.

• Identificering af overordnede mulige funktioner, som området fremover kan have for borgerne,

som eksempelvis et sted for naturoplevelser, sport og leg eller sociale møder mellem borgerne.

• Vurdering af, om der er nogle af områdets eksisterende kvaliteter, som med fordel kan forstær-

kes eller mindskes, sammenholdt med om der er noget, som skal tilføjes eller fjernes.

KonceptudviklingDe mange ideer fra borgerne har vi præsenteret for vores team af faglige kompetencer, som har

bidraget med en uundværlig vurdering af, hvilke ideer der vil kunne fungere i praksis samt en be-

grundelse for hvilke ideer, vi ikke kan arbejde videre med og hvorfor.

I vores indsats i Brændkjær var der eksempelvis et ønske om at etablere trampoliner i området,

hvor hullet under trampolinen kunne fungere som et regnvands- eller forsinkelsesbassin. En løsning

som i teorien ville kunne fungere, men som i praksis kunne skabe udfordringer i forhold til sikker-

hed og vedligehold. Derfor blev denne løsning ikke en del af konceptet.


På baggrund af den faglige udvælgelse af de mulige ideer, fik vi udarbejdet en sammenhængende

plan for hele området, hvilket igen betød en udvælgelse af ideer med udgangspunkt i, hvilke ideer

der kunne understøtte hinanden.

Konceptudviklingen har således primært involveret projektets faglige kompetencer, mens borgerne

har været brugt som sparringspartner i forhold til valg af udtryk og udvikling af detaljer.

AfprøvningNår et eller flere mulige koncepter for et område har været udviklet, har vi præsenteret det for bor-

gerne med henblik på at få deres umiddelbare reaktioner og tanker.

Fail fast - fail cheap er formålet her. Hvis ét eller flere elementer i konceptet opnår stærk modstand,

er det værd at overveje, om der er villighed politisk og hos de relevante myndigheder til at gennem-

føre konceptet på trods af stærk modstand – hvilket ofte vil være en afvejning af vigtigheden, og

om der er andre alternativer, som får større opbakning og som har samme effekt.

Afprøvningen skal:

• Afdække om forskellige dele af konceptet kan fungere i praksis for målgrupperne.

• Afdække om konceptet skaber de resultater, som borgerne ønsker.

• Afdække om der er generel enighed i forhold til løsningen, og om der er særlige interessenter

som bliver overset i forhold til løsningen.

Formålet med afprøvningen må endelig ikke tage udgangspunkt i alene at identificere mulige kon-

flikter, mangler og opmærksomhedspunkter. Afprøvningen skal også med til at afdække, om der er

elementer i løsningen, som borgerne er interesserede i selv at tage ansvaret for. I forbindelse med

vores koncept for Vifdam har vi oplevet, at borgerne ønsker at være aktive medspillere i gennem-

førslen af konceptet og eksempelvis gerne søger fonde for at få finansieret nogle af de elementer,

som klimatilpasningsmidlerne ikke kan dække. At få afdækket disse muligheder for ressourcer og

opbakning er for os at se lige så væsentlige som at få afdækket en evt. modstand.

ProduktudviklingProjektet Smart Spildevand er teknisk set slet ikke at regne for et klimatilpasningsprojekt, da det

ikke indeholder anlæg. I stedet er det et forprojekt, som alene afdækker muligheder, borgernes

interesse og relevante opmærksomhedspunkter. ”Produktet” i dette projekt er derfor ikke en klima-

tilpasningsløsning, men et grundlag til et nyt projekt.

Vi har som afslutning på disse projekter derfor overleveret vores skitser, konklusioner og indsigter

i borgernes ønsker og bekymringer til de projektledere, som får ansvaret for at udarbejde selve

klimatilpasningsprojektet.

I produktudviklingen har vi derfor lagt vægt på at gøre det tydeligt:

• Hvilke indsigter anbefalingerne til klimatilpasningsløsningen bygger på.

• En struktureret samling af data, således at det er muligt for den næste projektleder at gå tilba-

ge og undersøge grundlaget for anbefalingerne.

• Levere materiale som kan bruges til at lave et udbud og en projektering.

Desuden ser vi denne opsamling af vores erfaring og udarbejdelsen af anbefalinger til arbejdet

med borgerinvolvering som et af vores projekts primære produkter.

18–19


ImplementeringLigesom vores produkt ikke er et færdigt anlæg, har vores implementering heller ikke handlet om

at få borgerne til at tage ejerskab på de løsninger, som de har været med til at udvikle, da løsnin-

gerne som sagt ikke bliver anlagt som en del af vores projekt. I stedet har vi derfor fokuseret på at

overlevere vores kontakter til borgerne og vores kommunikationskanaler til de nye projektledere,

således at de kan arbejde videre med borgerne som aktive medspillere i deres projekter.

I det kommende tekst vil vi komme med eksempler og anbefalinger til faserne, som du forhåbent-

ligt kan bruge til at planlægge din inddragelsesproces med.

RelationsarbejdeUdover de metoder og værktøjer, der er en del af designprocessen, så har kommunikations- og

relationsarbejde udgjort en væsentlig del af vores arbejde, og det har været en forudsætning for at

få engageret og involveret borgerne i processen. Her i planlægningen er det derfor også vigtigt at

tænke dit relationsarbejde ind i processen, selvom det nok vil udvikle sig undervejs.

Kommunikation, information, involvering og relationsopbyggende aktiviteter kan ikke adskilles klart,

og mange af vores aktiviteter har haft overlappende funktioner. Eksempelvis har vi i forbindelse

med afholdelse af workshops fokuseret på at være smilende, lyttende og lettilgængelige, selv om

formålet med workshoppen primært har været nytænkning.

På den måde kommer kommunikations- og relationsarbejdet til at være en gennemgående funkti-

on, som i høj grad gennemsyrer de andre aktiviteter.

Derudover har vi dog også haft en del aktiviteter, som alene har haft til formål at informere og op-

bygge relationer, og derfor behandler vi også metoder og medier som et selvstændigt emne i den-

ne gennemgang af metoder til borgerinvolvering.

En dynamisk procesUdviklingen af klimatilpasningsløsninger med merværdier og involvering af borgere er som allerede

beskrevet en kompleks og tværfaglig opgave. For ikke at kunne arbejdet effektiv og med en til-

fredsstillende fremdrift har vi med mellemrum haft behov for at arbejde på et ufuldstændigt grund-

lag.

I stedet for at forsøge at sikre os al relevant viden og indhentning af alle tænkelige relevante infor-

mationer, har vi i stedet arbejdet dynamisk med de forskellige aspekter i designprocesmodellen.

Det betyder, at vi ikke har fulgt designprocesmodellen linært, men i stedet arbejdet dynamisk med

de forskellige værktøjer, når det gav mening i forhold til mulighederne og borgernes ønsker.

Derfor har ingen af vores processer har været ens. I stedet har vi arbejdet ud fra en løbende vurde-

ring af, hvad der ville være formålstjenesteligt i de enkelte områder.

Den nedenstående model illustrerer processen i Søgade, og gør det tydeligt, hvordan vi på trods af

udgangspunktet i designprocesmodellen har arbejdet dynamisk gennem hele forløbet.

Ændringen i farver illustrerer i hvilken grad indflydelse på projektet primært kom fra borgerne eller

projektets faglige medarbejdere. Lyslilla arve indikerer at det primært er interne og tekniske hensyn,

som er styrende, mens den røde farve indikerer, at borgernes dagsorden er den primære drivkraft.

Vores erfaring er, at det sparer både tid og ressourcer at arbejde dynamisk med de forskellige

aspekter, da det dels får os til at fokusere på at indhente den viden, vi har behov for, mens vi ikke

spilder tid på at indhente viden, som senere viser sig at være overflødig.


Oversigt over aktiviteter i Søgade

Metoder fra design-

Alktivitet procesmodellen

Afdækning af boligtyper og beboersammensætning samt observationer af gaden Opdagelsesfasen

Invitation i e-boks til informations- og udviklingsarrangement Relationsarbejde

Workshop Nytænkning

Spørgeskema Opdagelse

Spørgeskema Nytænkning

Event i gaden Nytænkning

Gennemgang af tekniske og faglige muligheder med projektgruppens Opdagelsetekniske medarbejdere – særlig fokus på muligheder og begrænsninger i forhold til borgernes ønsker

Præsentation af de faglige konklusioner op muligheder og begrænsninger Relationsarbejde

Opmåling af antal mulige parkeringspladser Opdagelse

Udarbejdelse af fire principskitser Konceptudvikling

Spørgeskema Afprøvning

Invitation til event Relationsarbejde

Midlertidig ensretning og begrænsning af parkering samt event Afprøvning

Opsamling af konklusioner fra borgerinvolveringen Produktudvikling

Præsentation af konklusioner Relationsarbejde

Overlevering til projektleder for anlægsprojektet Implementering

Præsentation af ny projektleder Relationsarbejde

Illustration af vores proces i Søgade:

FokusImplementering

Produktudvikling

Afprøvning

Konceptudvikling

Nytænkning

Relationsarbejde

Opdagelse

Tid

20–21


Intern forventningsafstemning med udgangspunkt i designprocesmodellen

Når borgerne bliver involveret i udviklingen af klimatilpasningsløsninger, vil det have en afsmitten-

de effekt på de tekniske undersøgelser, der skal laves. Som beskrevet ovenfor, så anbefaler vi, at

du bruger borgernes ønsker som inspiration til at udvikle de tekniske løsninger. Derved kan visse

tekniske løsninger udelades, hvis de ikke er interessante for borgerne. Eksempelvis havde vi i

Brændkjær mulighed for at arbejde med etablering af regnvandssøer, men da beboerne i området

ikke var interesserede i, at der kom permanent vand på arealerne, arbejdede vi i stedet videre med

løsninger, der udelukkende byggede på forsinkelsesbassiner, som alle bliver tømt inden for et døgn

efter, at regnen er stoppet.

For de teknikere, som arbejder med projektet, kan dette give en noget afbrudt proces, hvor man

med mellemrum ikke kan komme videre med de tekniske undersøgelser, fordi man afventer re-

sultaterne af borgernes ideer og ønsker. Det kan både tilføre projektet en del ”tomgangsdrift” og

frustration.

Derfor udviklede vi det nedenstående skema, som kunne hjælpe os med at afstemme forventnin-

gerne internt i projektgruppen mellem de forskellige fagligheder, ligesom vi i stadigt højere grad har

arbejdet med kun at aktivere de ressourcer, som der aktuelt er behov for i stedet for at samle hele

projektgruppen med faste intervaller. Også i den forbindelse er den interne forventningsafstemning

og overblikket over hele processen med til at gøre det nemmere for de enkelte projektmedarbejde-

re at træde ind og ud af arbejdet efter behov.

Oversigt over processen

Opdagelse/Forarbejde

Nytænknikng/Innovation

Konceptudv./Skitsering

Afprøvning/Test

Implementering/Anlæg

Aflevering

BorgerinvolveringHvordan er området der skal arbejdes i?

Hvor stort er det?Hvem bruger det? Hvor mange bruger det? Hvad bruger de det til? Hvilke signaler sender området? Hvilken historie har området? Hvordaner ejerforholdene?

Er der andre end brugernes, der bliver berørte, når der sker ændringer? (fx naboer)

Fagligt samarbejdeHvor meget regnvand skal håndteres?Hvordan skal det fi-nansieres? Hvor ligger afstrømningsvejene?Er der planer om andre ændringer i området? Fx i forbindelse med byplanlægning- Hvordan er driften af området? Er der nogle særlige krav eller hensyn – fx til dyreliv eller planter? Er der nogle særlige problemer i området?

BorgerinvolveringHvad kan vi gøre?

Er der nogle af de eksisterende forhold, som gerne skal styrk-es eller mindskes?Er der nogle nye ideer? Er der noget som gerne skal fjernes/problemer som skal løses? Er der nogle nye tendenser eller muligheder? Hvordan er prioriterin-gen mellem forskellige mulige merværdier.

Fagligt samarbejdeEr der ønsker fra andre interessenteri området? Fx drift, trafik, kultur & fritid eller lignende Er der basis for at afprøve nye tekniske løsninger?Hvad siger lokalplanen om området?Er der nye muligheder for finansiering til dele af merværdierne?

BorgerinvolveringHvordan vil borgerne selv foreslår løsnin-gen?

Evt. fordelt på borger-grupper.- Hvordan vil de selv placere forskellige faciliteter? Prioritering af ideer.

Fagligt samarbejde Vurdering af hvordan de forskellige effekter spiller sammen med eksempelvis byplan-lægning og drift. Vurdering af hvordan evt. andre interes-senter for deres ønsker opfyldt.Vurdering af økonomi-ske muligheder

BorgerinvolveringHvordan fungerer løsningen i praksis?

Er der noget, som giver anledning til nye bekymringer?Er der noget, som inspirerer til nye ønsker eller ideer?Er der nogle af de tidligere konklus-ioner, som viser sig at være forkerte, når løsningen fremvises?

Fagligt samar-bejdeEr der nogle bekymringer eller klager? Giver det anledning til nye ideer eller muligheder?

Borgerinvolvering- Informere borgerne om forventet tidsplan og gener undervejs

Informere om kontaktpersoner/projektleder i forbindelse med nye bekymringer eller kommentarer.Informere om forventet reaktion-stid.Informere om ændringer og evt. inddrage borgere igen, hvis der sker ændringer.

Fagligt samarbejde Udføre planerne.Sørge for at infor-mere omkring æn-dringer undervejs.Inddrage borgerne, hvis der skal tages stilling til nye ting undervejs.

Borgerinvolvering- Overdrage anlæg-get til borgerne igen – fokus på at under-bygge en oplevelse af tilfredshed og ejerskab

Fagligt samarbejdeSikre ansvarlig drift


Opdagelse

Opdagelse, som det kaldes inden for design, kan på mange måder sidestilles med research. Det

handler om at finde ud af hvilke muligheder og begrænsninger, der er for udarbejdelsen af kli matil-

pasningsløsningen, samt dagsordener der gør sig gældende i det aktuelle område. Udover gæng-

se researchmetoder, som eksempelvis opslag i forskellige databaser, så bygger opdagelsen også

på forskellige kvalitative og antropologiske metoder.

I de projekter, vi har arbejdet med, har vi haft en del indledende research, inden vi aktivt har invol-

veret borgerne, men vi har som sagt også brugt metoderne fra denne værktøjskasse flere gange i

processen, når vi har fundet ud af, at vi mangler viden. Det kan være viden, som er afgørende for

at vi kunne arbejde videre med (eller afskrive) nye ideer, muligheder, ønsker eller begrænsninger.

Behovet for ny viden kan opstå internt på baggrund af ny teknisk viden i forbindelse med afdæk-

ningen af skybrudsveje, mulighederne for nedsivning eller beregninger af behovet for kapacitet,

men behovet kan også opstå på baggrund af input fra borgerne.

SØGADE:

Parkering er vigtig – men hvor mange biler er der egentligt plads til?

Da vi spurgte borgerne om, hvad der var vigtigt for dem i Søgade, var muligheden for parkering i

gaden en af de ting, som de fleste kunne blive enige om. Samtidig stod vi med den udfordring, at vi

gerne ville lade regnvand overtage en del af den plads, som i dag bruges til blandt andet parkering.

Da vi skulle i gang med at udvikle et koncept for gaden, blev det derfor relevant at finde ud af:

• Hvor mange biler der typisk holder parkeret i

• Hvor mange parkerede biler ville der være plads til, hvis vi reducerede muligheden for parkering

til kun den ene side?

• Og var der forskel på om parkeringen blev etablere i nord- eller sydsiden af gaden?

Helt lavpraktisk målte vi gaden op og vurderede muligheden for parkering baseret på P-båse efter

gængse mål.

22–23


3 fokuspunkter for opdagelsenOverordnet set har vi arbejdet med opdagelse inden for tre områder:

1. Målgruppen - Hvilke borgere bor i området eller benytter sig af det jævnligt? Hvad sætter de

pris på i området, og er der noget, som ikke fungerer i den nuværende udformning? Er der

nogle særlige interessenter som eksempelvis grundejerforeninger, organisationer eller virksom-

heder, som med fordel kan inddrages i processen? Overvej også, om det skal køres som én

samlet proces med alle relevante interessenter, eller om der er nogle, som skal have særbe-

handling.

2. Områdets karakteristika – Hvilke muligheder og begrænsninger har området i kraft af sin

historie, udformning, beliggenhed og nuværende form? Skal der eksempelvis tages hensyn til

sjældne dyr og planter, er der god plads og er der mange mennesker, som bliver påvirket af

klimatilpasningen?

3. Behovet for kapacitet – Hvor meget regnvand skal håndteres i området?

Hvor findes strømningsvejene på overfladen, er der mulighed for nedsivning?

Mens de to første punkter er en del af borgerinvolveringen, så er det tredje punkt med beregningen

af behovet for kapacitet alene en faglig vurdering og beregning, og den del bliver ikke gennemgået

i nærværende.

Research af målgruppen - Borgere er ikke en ensartet gruppeIkke overraskende er borgere lige så forskellige som folk er flest. I de tre områder, hvor vi har arbej-

det i forbindelse med projektet Smart Spildevand, har sammensætningen af borgerne også været

bred og forskellig artet.

Indledningsvist har vi forsøgt at få indblik i den demografiske sammensætning i området både ved

at benytte os af officielle data og ved at se på den type af boliger, som findes i området.

Databaser som kan give indblik i et områdes beboere

• Danmarks Statistisk - KÅS

• www.dingeo.dk

• GIS

Indsigt i målgruppen har vi blandt andet brugt til at vurdere, hvilke typer af medier, vi ville bruge til

at kommunikere med borgerne med, hvor mange gange vi gerne ville møde dem, samt hvilke be-

kymringer vi kunne forvente at møde fra dem.

Vi har eksempelvis arbejdet ud fra en tese om, at borgere, som har kortere eller ingen uddannelse,

er mindre tilbøjelige til at tilegne sig ny viden ved at læse sig til den, hvorimod de kan være mere

villige til at indgå i uformelle dialoger, hvis de bliver inviteret til det – eksempelvis ved at blive spurgt

til deres mening, når de passerer en informationsstand.

De data, som vi umiddelbart kan aflæse af forskellige offentlige tilgængelige databaser, er blevet

suppleret med kvalitative metoder. Observationer, mini-interviews og ”cultural probe-kits” har både

nuanceret vores opfattelse af målgruppen og vi fået indsigt i, hvad der er vigtigt for dem. Vi har i de

undersøgelser fokuseret på at få indblik i borgernes brug og opfattelse af området, samt hvilke ting

de ønsker at bevare eller ændre.


3 metoder til opdagelse1: Observationer

Det handler grundlæggende om at iagttage området, artefakter og de mennesker, som færdes i

det ud fra en antropologisk og funktionel vinkel. Personlige holdninger og ideer skal ideelt set ikke

have indflydelse på dine observationer, i stedet skal du tilstræbe at være så objektiv som muligt.

• Hvordan er området?

• Hvilke signaler og symboler findes i området?

• Hvilke faciliteter og muligheder findes i området?

• Hvem bruger området? Alder, fremtoning

• Hvad bruger de det til? Formålet med at være i området

• Hvordan er deres adfærd? Hilser de på andre, smiler og søger øjenkontakt? Skynder de sig?

Sætter de sig ned? Er de alene eller sammen med andre etc.

Strukturer observationerne så I er til stede på forskellige tidspunkter af døgnet. Tag billeder og

noter ned, hvad I oplever, så I efterfølgende kan sortere og analysere på observationerne – hvor

mange havde børn med, hvor mange smilte, hvor mange smed affald på jorden etc.

Struktur og data på observationer gør det nemmere at undgå at det er jeres egen opfattelse eller

antagelse som bliver afgørende for jeres fortolkning af området.

2: Cultural probe-kit

Cultural probes består af en række små opgaver og spørgsmål, som målgruppen skal løse og be-

svare efter bedste evne. Det er tidskrævende og kræver en del engagement fra borgerne, men det

giver også en dybere indsigt i deltagernes tanker, følelser og oplevelser.

Deltagerne i Brændkjær fik udleveret en lille pakke, der indeholdt:

• Et kort over området, hvor de skulle markere, de ruter, som de typisk færdes af og det sted,

som var deres favoritsted

• Et postkort som de skulle skrive til sig selv fra fremtiden (2025)

• En opfordring til at tage billeder med deres mobiltelefon og sende til os

• En dagbog til at beskrive en typisk dag

Deltagerne fik 10 dage til at løse opgaven,

og det var ikke alle, der kom i mål med alle

opgaverne, men til gengæld pegede resultatet

af den efterfølgende analyse på udfordringer,

som vi så hele vejen gennem processen,

og var således af høj kvalitet efter

vores vurdering.

Billede af opgaver fra cultural probe-kit

brugt i Brændkjær.

24–25


Billede af cultural probe-kit brugt i Brændkjær

3: MiniinterviewsSmå uformelle interviews kan bruges til at af- eller bekræfte antagelser, ligesom de kan bruges til

at give et lidt bedre indblik i de borgere, som færdes i området.

Vær opmærksom på, at du skal være opsøgende og klar til at fortælle, hvad du skal bruge svarene

til.

Interviewet bør ikke tage mere end 5 minutter og skal gerne tage udgangspunkt i en defineret

spørgeramme, så det er muligt at tælle antal besvarelser og evt. overensstemmelser eller sprednin-

ger. Er svarene meget ens, kan I tillade jer at set det som en reel besvarelse mens en stor spred-

ning kan pege på, at der er mange forskellige interesser, som I skal være opmærksomme på i det

videre arbejde.

VIFDAM:

Eksempel på spørgeguide til miniinterviewsI Vifdam formulerede vi disse generelle spørgsmål, men spurgte også ind til emner, som vores in-

terviewpersoner selv bragte på bane, så vores interviews kun var semistrukturerede:

• Hvordan oplever du området? (få input både til brugen af området og hvilken opfattelse de ge-

nerelt har af området)

• Hvor er dit yndlingsområde i Vifdam? Hvorfor?

• Oplever du, at andre bruger området til noget andet end du gør? Hvad?

Vi havde papir med og tog noter undervejs, mens vi talte med borgerne, så vi kunne huske de for-

skellige deltageres input, når vi skulle analysere på det flere dage senere.

Resultaterne af vores research i de tre områderBRÆNDKJÆR

Boligområdet i Brændkjær består udelukkende af almene boliger, hvilket betyder, at samtlige invol-

verede beboere var lejere. Udover observationer, miniinterviews og cultural probe kits, benyttede vi

os blandt andet af den viden, som boligadministrationsselskabet, Bovia, kunne stille til rådighed.

Vores indledende research i målgruppen gav os blandt andet indsigt i:

• At beboerne generelt er glade for området (bygger på udtalelser fra beboerne og Bovia)

• At de ikke er glade for forandringer (bygger på udtalelser fra Bovia).

• At mange ser deres bolig i Brændkjær som en midlertidig bopæl (bygger på udtalelser fra be-

boerne).

• At en del af beboerne bor i området, fordi de har fået anvist en bolig af kommunen (bygger på

informationer fra Bovia).

• At en del af beboerne har sociale eller økonomiske udfordringer som eksempelvis integration

og sprogbarrierer, ledighed, sygdom, gæld, enlig forsørger (data fra kommunen).

• At der er en del ældre i området – pension er den mest udbredte grund, at beboere ikke er i

arbejde (bygger på data fra KÅS).

• At en stor del af beboerne har kort eller ingen uddannelse (bygger på data fra KÅS).

• At der er stor forskel på beboerne – selv om der er en overvægt at mennesker med kort ud-

dannelse og mennesker på overførselsindkomst, så er der også en del ressourcestærke bebo-

ere; akademikere, kernefamilier, selvstændige og lignende (bygger på samtaler med beboerne).

VIFDAM

Området omkring Vifdam består af en blanding af charmerende, historiske byhuse, almene boliger,

liberalt erhverv og privat udlejning, hvoraf en del af boligerne trænger til en kærlig hånd. De mange

forskellige typer af boliger betyder også, at der er en meget bred sammensætning af borgere i om-

rådet. Der er både relativ velhavende mennesker, hvor børnene er flyttet hjemmefra og både tid og

rådighedsbeløb er relativt højt, og unge mennesker, som har udfordringer med stoffer.

Området er attraktivt, så de fleste borgere i dette område har selv gjort en aktiv indsats for at kom-

me til at bo netop her. Ventelisten til de almene boliger er relativt lang, og de øvrige boliger bliver

forvaltet af private og på markedsvilkår.


• At beboerne generelt er glade for området (bygger på udtalelser fra miniinterviews).

• At de bruger området til at lufte hunde eller som gennemgang (bygger på observationer fra mi-

niinterviews).

• Mange har en lang historie i området og kan fortælle om området gennem tiderne (bygger på

udtalelser fra miniinterviews).

• En stor del af beboerne har både et socialt og økonomisk råderum (bygger på samtaler med

beboerne).


SØGADE

Søgade er en lille gade, som strækker sig langs den ene side af Slotssøen. I gaden findes der på

søsiden en del palæer og herskabelige villaer. På nordsiden af gaden findes der ejer- og lejelejlig-

heder samt nogle små, historiske huse.


• En stor del af boligerne ejes af andre end dem, der beboer dem, eller af virksomheder.

Der er ingen almene boliger i gaden (bygger på data fra GIS).

• Parkering fylder meget i gaden (bygger på observationer, samtaler med beboerne

samt spørgeskemaer).

• Der er mange, som bruger gaden som gennemgang mellem Slotsøvej og Koldingbjerg/

Hospitalsgade (bygger på observationer, samtaler med beboerne samt spørgeskemaer).

• Blandt bygningerne i Søgade findes der både velholdte palæer, moderne ejerlejligheder og

små bevaringsværdige byhuse fra 1800-tallet (bygger på observationer og data fra dingeo.dk).

• Sammensætningen af beboerne er bred og indeholder både ”Familien Danmark”, ”Småt og

godt”, ”Landbrugere” og ”Overskud i hverdagen” (bygger på data fra dingeo.dk og samtaler

med beboerne).

• Selvom fortovet er bredt, er det svært at passere med eksempelvis en rollator eller barnevogn,

fordi arealet mellem trappesten til huse og parkerede biler er smalt (parkering delvist på forto-

vet er tilladt i gaden) (bygger på observationer).

• Mange af beboerne har både et socialt og økonomisk råderum (bygger på samtaler med

beboerne).

26–27


28–29


Opbygning og vedligeholdelse af kommunikation og relationer

Involvering af borgere i udviklingen af klimatilpasningsløsninger kræver en vedholdende kommuni-

kationsindsats. Indledningsvist skal borgerne informeres og engageres til at deltage, og gennem

processen skal relationen vedligeholdes med løbende information og arrangementer. Borgerne

skal have mulighed for at komme med deres ideer og tanker, og dialogen skal foregå ligeværdigt

og respektfuldt.

Set fra kommunens eller forsyningsselskabets side kan det godt virke som om, at man giver bor-

gerne en mulighed, der er så attraktiv, at det kan være svært at forstå, hvorfor der skal gøres en

ekstra indsats for at borgerne også skal engageres og motiveres. Alternativet er jo, at vi ”gør som

vi plejer”, hvilket indeholder vores allerbedste faglige vurderinger og de erfaringer, vi har med os fra

andre klimatilpasningsprojekter, men at borgerne kun i begrænset grad får indflydelse.

Fra borgernes side kan invitationen til involvering dog nemt se således ud:

• I ved ikke, hvad I vil.

• I har ingen penge.

• I har ingen plan.

• I har ikke megen respekt for min tid.

• Jeres kommunikation er kedelig og svært tilgængelig, så det er mødet med jer nok også.

• Jeg har i forvejen næsten ingen tid til overs, så jeg engagerer mig nødigt og kun i ting,

hvor jeg ved, at jeg kan få indflydelse – så hvad kan jeg få lov til at påvirke her?

• Jeg har forsøgt at komme igennem til visiteringen i en uge nu – kunne I ikke hellere

bruge jeres ressourcer der?

• Hvorfor er jeres henvendelse vigtigere end de 50 ubesvarede e-mails, jeg har i min indbakke?


Her er tingene sat på spidsen på begge sider af bordet, men det er vores oplevelse, at det der

nemt kommer et gran sandhed i begge dele, som dog nemt kan imødekommes, når vi arbejder

målrettet med kommunikationen.

I vores projekt begyndte vi arbejdet med kommunikationen med at træffe nogle overordnede valg

for kommunikationen, som fik lov til at gennemsyre hele det videre arbejde. Det var beslutninger

om:

1. En overordnet stil for kommunikationen

2. Valg af medier og kanaler

3. En overordnet plan – fulgt op af flere små

1: Læg en stil for kommunikationenKommunikation er meget mere end en udveksling af information. Din kommunikation sender sig-

naler til modtageren, som ligger ud over det, du ordret skriver. Bruger du glade farver, skaber du

en positiv forventning. Bruger du fagudtryk og svære ord, frasorterer du dem, der ikke er teknisk

kompetente eller bogligt stærke. Skriver du ”du”, giver du indtryk af, at det enkelte individ er vigtigt,

men skriver du ”man” giver det en distance til modtageren.

Inden du går i gang med din kommunikation, er det derfor godt at have gjort sig nogle overvejelser

om, hvilke målgrupper du gerne vil have kontakt med, men vær ikke bange for at tilpasse kommu-

nikationen undervejs, hvis du finder ud af, at nogle af jeres indledende antagelser var forkerte.

I vores projekter har vi generelt valgt at være:

• Begejstrede – selvom klimatilpasning er en nødvendighed, vil vi gerne have borgerne til at foku-

sere på mulighederne (eksempelvis har vi en byline på vores logo: ”Nyt vejr – Nye muligheder”)

• Farvestrålende – regnvejr bliver nemt associeret med gråvejr, men vi vil gerne inspirere vores

borgere til at tænke nyt og innovativt, og derfor har vi valgt at arbejde med alle regnbuens far-

ver, når det var muligt. Dog har vi været underlagt en overordnet guideline fra det fælles brand

Klimavand, som alle vores projekter hører ind under

• Joviale og lettilgængelige – de emner, vi kommunikerer omkring, er for mange nye og komplice-

rede, så for at nedbryde de naturlige barrierer det kan give har vi fokuseret på at kommunikere

helt enkelt i både skrift og tale

• Personlige – når det er muligt bruger vi både vores egne og vores modtageres navne, så det i

stedet for at være en upersonlig projektgruppe med en uigennemsigtig ansvarsfordeling, så er

det eksempelvis Christel, Stella eller Birgitte, som lover at bære borgernes ønsker videre.

Mange af disse valg ligger i direkte forlængelse af den kommunikationsstrategi, der er lagt for

arbejdet med det fælles navn ”Klimavand”. En del af kommunikationsstrategien for Klimavand er

indsat nedenfor til inspiration.

30–31


Uddrag af kommunikationsstrategien for KlimavandKommunikationen skal skabe en klar og tydelig sammenhæng mellem alle aktiviteterne i klimatil-

pasningsindsatsen – store, såvel som små projekter – som Kolding Kommunes og/eller BlueKol-

ding står bag.

Det er vigtigt, at borgerne forstår, at der er tale om en sammenhængende, storstilet og mange-

facetteret indsats. Kommunikationen skal gøre klimatilpasning til et jordnært og vedkommende

begreb, som alle kan – og ønsker at – forholde sig til. Vi skal have skabt forståelsen for, hvor vigtig

indsatsen er. En forståelse, der rækker så langt, at der også er forståelse, når vi graver og roder på

veje og gader. En forståelse, der bunder i borgerinddragelse. Projekterne er ikke kommunens pro-

jekter eller BlueKoldings projekter. De er hele Kolding kommunes projekter. Vores projekter. Vi står

sammen om at sikre Kolding kommune og vores værdier – i fælles interesse.

Vi tror på, at indsigt giver ejerskab. At hvis vi er i stand til at forklare både den store sammenhæng

og den virkelighedsnære betydning, så kan vi skabe den holdningsændring, som gør ligegyldighed

til vedkommenhed og ultimativt fører til engagement og ejerskab. Målet er også at få opbygget en

proaktiv kommunikationskultur, hvor vi optimalt set svarer på spørgsmålene, før de når at blive stil-

let. Målet med den proaktive kommunikation er også at animere og inspirere til proaktivitet blandt

borgere og virksomheder. Idéer og initiativer til fremtidige klimatilpasningsprojekter kan lige så vel

komme herfra, som den kan komme fra professionelle aktører som Kolding Kommune og BlueKol-

ding.

Nogle af projekterne har en høj grad af borgerinvolvering, og her skal kommunikationen sikre dia-

log med borgerne om de gode løsninger (…).

VEJEN – HVORDAN KOMMER VI DERHEN?

Vi tænker altid modtagerorienteret og sætter os ind i, hvad modtagerne forventer at vide, kan have

glæde af at vide osv. Vi kommunikerer i øjenhøjde, og vi gør det på de platforme, hvor modtagerne

forventer – og er vant til – at kommunikere og modtage information.

Vores kommunikation inviterer til dialog, og vi forsøger så vidt muligt at opfordre og opdrage mod-

tagerne til at tage aktivt del i kommunikationen og i projekterne. (…)

Vi skal være gode til at forklare begreberne, eksempelvis at klimatilpasning handler om konsekven-

serne af klimaforandringerne. I det hele taget skal vi i alle henseender være opmærksomme på, at

gøre kommunikationen vedkommende og holde den i øjenhøjde med modtagerne. Vi må aldrig tale

hen over hovedet på hverken borgere eller samarbejdspartnere, og vi må hellere forklare begreber

og sammenhænge én gang for meget end én gang for lidt.

Kommunikationen hviler på det grundlæggende princip: “Du siger det, der bliver hørt”. Sagt med

andre ord: Ansvaret for, at modtagerne forstår kommunikationen og fanger vores budskaber, på-

hviler alene os som afsendere.

Vi må gerne bruge humor som virkemiddel. Overdrivelse kan fremme forståelsen, f.eks. i stil med

Shu-Bi-Duas Costa Kalundborg. Måske laver vi en happening, der viser den sidste drivis fra poler-

ne komme flydende gennem Kolding Å … Måske skal børnene tage skolefærgen i fremtiden

(jfr. BlueKoldings film: https://vimeo.com/162368951).


Vi ønsker ikke at male skræmmebilleder, men omvendt vil vi også være nødt til nogle gange at sæt-

te udfordringerne på spidsen for at fange borgernes opmærksomhed og interesse. Og vi vil være

nødt til nogle gange at forklare, at det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vi samarbej-

der om en storstilet og koordineret klimatilpasningsindsats. Når det er nødvendigt at beskrive de

ildevarslende konsekvenser, kan humor og overdrivelse være afvæbnende og opmærksomheds-

skabende virkemidler.

NØGLEBUDSKABER

Her og nu er det væsentligste overordnede budskab, at vi er godt i gang med en lang række pro-

jekter, som hver især er en del af en større, koordineret indsats, og at vi i Kolding er på forkant med

at sikre kommunens borgere og værdier mod konsekvenserne af klimaændringerne.

(…)

Klimaændringerne er allerede virkelighed, og vi skal tilpasse os dem, for de vil få stadigt større ind-

flydelse på vores kommune og vores dagligdag. Vi skal tage udgangspunkt i de synlige og aktuelle

konsekvenser, som borgerne allerede mærker og kender, og som projekterne kan afhjælpe, f.eks.

overløb af spildevand til å og fjord, oversvømmede veje og kældre osv. Samtidig skal vi evne at for-

klare de mere langsigtede konsekvenser, såsom stigende grundvand og havvand.

Vi skal først og fremmest fokusere på de positive og konstruktive konsekvenser af klimaændrin-

gerne og klimatilpasningsprojekterne, og synliggøre den merværdi de enkelte projekter skal give.

Vi arbejder eksempelvis for at udnytte vandet til at skabe flere og smukkere grønne og rekreative

områder i Kolding Kommune. Hvis vi finder andre – og måske endnu mere nyttige – anvendelser af

vandet skal vi i høj grad fokusere kommunikationen på dette.

Vi skal tydeliggøre, at klimatilpasningen handler om at passe på os selv, hinanden, vores værdier,

vores kommune, vores børn og børnebørn osv. Med klimatilpasning sørger vi bl.a. for, at vores ba-

devand ved kysten holder en høj kvalitet ved at undgå at spildevand løber ud i fjord og bælt.

Vi ønsker også at signalere, at ”lidt har også ret”. Kolding Kommune og BlueKolding gør meget for

at håndtere skybrud og store regnmængder, men borgere og virksomheder kan også selv gøre en

indsats på egen grund f.eks. ved at etablere LAR-løsninger. En lille indsats fra den enkelte borger,

virksomhed, organisation eller forening kan gøre en stor forskel i en større sammenhæng. Også

her er det vigtigt at forklare, at klimatilpasning handler om meget mere end de 10 projekter, som i

første omgang skal realiseres. Det handler også f.eks. også om kloakseparering og LAR-løsninger

i villakvarterer.

Derfor skal kommunikationen også så vidt muligt være handlingsanvisende. Hvis vi kommunikerer

til modtagerne, at de selv kan gøre en indsats, er det vigtigt, at vi i samme åndedrag hjælper dem

videre ved at fortælle, hvad de kan gøre og – så vidt muligt – hvordan de kan gøre det. Vi skal i den

forbindelse være opmærksomme på de store mængder information, som allerede er tilgængelig

omkring klimatilpasning på andre hjemmesider og huske også at linke til de sider, når det er rele-

vant og nyttigt.

Kommunikationen omkring de enkelte projekter skal til enhver tid tydeligt vise og forklare, hvor vi

arbejder, og hvad formålet er med det enkelte, konkrete projekt.

Kilde: Uddrag af Kommunikationsstrategi Klimatilpasning Version 1.0 – november 2016

32–33


Valg af medier og kanalerForskellige medier har forskellige muligheder men kræver også noget forskelligt. Vores erfaring er,

at det giver gevinst fra begyndelsen at udvælge de medier, som I ønsker at arbejde med. Og at I

vælger en kombination af digitale og analoge muligheder – selv om det i vores tid er en udbredt

opfattelse at alle mennesker er på soc

borgerinvolvering overblik og metoder - klimatilpasning...• værktøjer og metoder – indeholder...

Documents