børns skoleoplevelser og veje gennem uddannelsessystemet
TRANSCRIPT
06-11-2016 1
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed
UDDANNELSE – en stensikker investering!
…og den 30-årige akademiker kan forvente at leve over 7 år længere end den 30-årige ufaglærte.
06-11-2016 Kilde: AE-rådet 2
0 5 10 15 20 25 30 35
Ufaglært
Pædagog
Mellemlang videregående udd (MVU)
Lang videregående udd (LVU)
Læge
Livsindkomster, mio. kr., 18-80 år (2015):
06-11-2016 3
UNGE I UDDANNELSESSYSTEMET Tre grupper af unge: • Unge fra ressourcestærke hjem som grundlæggende trives og
er godt på vej • Unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som også er godt
på vej, men hvis talenter og potentiale ikke udnyttes godt nok.
• Unge udsatte, opvokset i hjem med få ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser.
‘RESTGRUPPEN’ - andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse
06-11-2016 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 4
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
70 % 20 % 10 %
HVOR STOR EN FORSKEL KAN SKOLEN GØRE?
UNGE UDEN UDDANNELSE I Risiko for at være i restgruppen fordelt på karaktergennemsnit i dansk og matematik fra grundskolen (2011-2013)
06-11-2016 Kilde: registerdata 6
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
06-11-2016 7
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Risiko for at være i restgruppen fordelt på forældrenes højeste uddannelse (2011-2013)
UNGE UDEN UDDANNELSE II
Kilde: registerdata
PÅ KANTEN I UDDANNELSESSYSTEMET
At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold: • Unge med vanskelige opvækstbetingelser (få ressourcer og
konflikter, mv.) • Unge som er psykisk sårbare – og som har oplevet
mistrivsel, ensomhed, mobning. • Unge med lave forventninger • Unge med tidlig risiko-adfærd (rusmiddelforbrug/
beruselseskultur) • Unge med tidlige, dårlige skoleerfaringer • Unge der ‘cykler rundt’ i uddannelsessystemet
06-11-2016 8
TIDLIGE DÅRLIGE SKOLEERFARINGER SFI’s børneforløbsundersøgelse: Vi har forskellige nedslagpunkter ‘når det sker’ i barnets liv, som for eksempel skoletrivsel og skoleoplevelser, psykisk sårbarhed og relationen til forældrene. Skoletrivsel: Vi har spurgt børnene da de var 7, 11, og 14 år om mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv. Vi kan følge de samme personer over tid, fra barndom til ungdom og snart ind i det unge voksenliv. Undersøge, hvilke udsatheds- eller risikofaktorer i barndommen der trækker spor ind i ungdomslivet og voksenlivet.
06-11-2016 9
TIDLIG SKOLETRIVSEL Fire typer af skoletrivsel hos børn/unge (mobning, fagligt selvværd, skoleskift, relationer til lærere og kammerater, syn på skolen, pjæk, mv.): • 1: De ‘jævnt tilfredse’ (37 %) • 2: De ‘begejstrede’ (32 %) • 3: De ‘ujævne’ (17 %) • 4: De ‘udsatte’ (14 %)
• De ‘udsatte’ har lavere karakterer, er oftere drenge, og har
kortede uddannede forældre end gruppe 1 og 2.
06-11-2016 10
Kilde: Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet, SFI
06-11-2016 11
GODE SKOLEERFARINGER LØFTER
06-11-2016 12
Nanna og Tobias har begge dårlige karakterer fra grundskolen og ufaglærte forældre.
• Nanna trivedes rigtig godt i skolen
• Tobias trivedes rigtig skidt i skolen Nanna har 14 procentpoints større sandsynlighed for at være godt i gang med en uddannelse som 18-årig end Tobias.
GODE SKOLEERFARINGER LØFTER
06-11-2016 13
FIGUR 9.4
Sandsynligheder for ikke at være i uddannelse. Udvalgte ungeprofiler.
Anm.: Sandsynligheder, udregnet på baggrund af den lineære sandsynlighedsmodel fra tabel 8.5.
Kilde: Survey- og registerdata.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Karakter under 4,forældre med højst
grundskole og latentklasse 4: "de udsatte"
Karakter under 4,forældre med højst
grundskole og latentklasse 2: "debegejstrede"
Karakter under 4,forældre med højst
EUD og latent klasse3: "de ujævne"
Karakter under 4,forældre med højst
MVU og latent klasse3: "de ujævne"
Pro
cent
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER I
Opmærksomhedspunkter: • Tidlige skoleoplevelser: 17 pct. af de unge hører til en gruppe,
som fagligt har det ok i skolen, men som socialt har dårlig trivsel, mens 14 pct. både fagligt og socialt har haft dårlig trivsel i skolen.
• Fokusér på de tidlige skoleerfaringer og om nogle skoleerfaringer er mere afgørende for senere succes end andre.
06-11-2016 14
OPSUMMERENDE BETRAGTNINGER II
• At få fat i de sårbare unge tidligt • Uddannelsesværdier og opdragelse i familierne • Forældresamarbejde • At udnytte talenterne
• Mange typer af udsatte unge: Behov for at ‘udrede’
restgruppen – etablere en restgruppe-typologi, for at kunne tilrettelægge effektive indsatser.
06-11-2016 15