bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering€¦ · koncept for håndtering af støv, enten...
TRANSCRIPT
Bæredygtighedsmanual for vedligehold/renovering
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning Side 3
2.0 Projektforberedelse Side 4
3.0 Byggeledelse Side 9
4.0 Aflevering Side 12
5.0 Materialer Side 15
6.0 Energi Side 22
7.0 Vand Side 26
8.0 Arealanvendelse Side 28
9.0 Økonomisk kvalitet Side 30
10.0 Indeklima Side 32
11.0 Brugerstyring og monitorering Side 37
12.0 Tryghed og sikkerhed Side 40
16.0 Bygningens indretning Side 42
Ordliste Side 44
Bilagsliste Side 56
Version 9. november 2015
INDHOLDSFORTEGNELSE
2
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering INDLEDNING
Aalborg Kommune arbejder for en grøn omstilling, med bæredygtig vækst, hvor der er fokus på ansvarlighed overfor miljø, ressourcer og sociale forhold.
Aalborg Byråd har med vedtagelsen af kommunens Bæredygtighedsstrategi 2013-16 lagt op til et øget fokus på energieffektivt og sundhed i byggerier.
Bæredygtighedsmanualen har til formål at omsætte de politiske ambitioner til konkret bæredygtigt byggeri.
Ønsket om mere bæredygtigt byggeri i kommunen, understøtter samtidigt byrådets ønske om at styrke byggebranchen med viden og kompetencer. Gennem Netværk for
Bæredygtig Erhvervsudvikling(NBE–Byg) og Aalborg SMART City vil byggebranchen yderligere kunne tilegne sig nye kompetencer indenfor bæredygtigt byggeri.
Bæredygtighedsmanualen er målrettet Aalborg Kommunes byggerier og skal fra ide til færdigt byggeri, bruges som værktøj til at stille bæredygtighedskrav.
Det gælder både for nybyggeri, tilbygning, ombygning samt renovering af de kommunale bygninger og manualen består derfor af 4 særskilte manualer.
Manualerne er opdelt i minimumskrav som skal overholdes, anbefalinger som kan tilvælges og dokumentationskrav, der fastlægger hvordan kravene dokumenteres.
Manualen er et dynamisk værktøj, der kan tilpasses det enkelte byggeprojekt.
Bæredygtighedsmanualen forventes også at kunne vejlede og inspirere til bæredygtige tiltag i det støttede byggeri og hos private og andre offentlige bygherrer.
Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet.
Bæredygtighedsmanualen er udviklet med inspiration fra DGNB og tilpasset Aalborg Kommunes egne krav til byggeriet.
Nybyggeri forventes som udgangspunkt at blive opført efter den danske version af bæredygtighedsstandard DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen).
Bæredygtighedsmanualen er i dette tilfælde et supplement til DGNB, som specificerer hvilke minimumskrav Aalborg Kommune stiller til bæredygtigt byggeri.
Byggerier som vurderes for små til en egentlig certificering efter DGNB, skal gennemføres i henhold til bæredygtighedsmanualen og på den måde følge principperne i
DGNB.
Ved mere omfattende til- og ombygninger skal der samtidigt ske en vurdering af, om det er en bedre løsning i stedet at bygge nyt.
For at sikre at vedligeholdelse og renovering af byggeri sker bæredygtigt, indeholder manualen operationelle retningslinjer for komponentkrav, så hver gang der f.eks. skiftes
et vindue eller en anden bygningsdel er ambitionsniveauet fastlagt.
Bæredygtighedsmanualen og brugervejledning vil løbende blive opdateret i takt med nye krav, den teknologiske udvikling og erfaringer fra brugerne.
Bæredygtighedsmanualen er godkendt af Aalborg Kommunes Direktørgruppe 24. november 2015.
Version 9. november 2015
INDLEDNING
3
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: PROJEKTFORBEREDELSE Version 9. november 2015
2.0 PROJEKTFORBEREDELSETidlig integration af projekters bæredygtighedsmål har vist, at det er muligt at opnå en høj grad af bæredygtighed i byggeprojekter uden en væsentlig anlægsmæssig merinvestering.
En fokuseret projektforberedelse er derfor vigtig for at sikre en tidlig forventningsafstemning omkring projektets bæredygtighed, samt en bearbejdning af projektets
bæredygtighedsstrategi i form af en række bearbejdede koncepter indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
Temaet om projektforberedelse har derfor følgende fokusområder:
- Projektforudsætninger, herunder byggeprogram, kontraktforhold
- Konceptudvikling
4
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
0 Det anbefales, at projektets mål for bæredygtighed
og krav til ydelser formuleres for det konkrete
projekt med det formål, at sikre tidlig integration af
bæredygtighedsmål og dermed også optimale
betingelser for et minimalt behov for ekstra
investeringer i projektets bæredygtighed.
Bygherre indarbejder krav til bæredygtighed i byggeprogrammet.
0 Det anbefales, at der indarbejdes projektspecifikke
bæredygtigheds krav til projektet i projektets
udbudsmateriale og at der løbende sker opfølgning
på, om målene kan realiseres.
0 Det anbefales, at der udarbejdes detaljerede krav til
byggeriets bæredygtighed og at tilbuddets
miljømæssige, sociale og økonomiske
bæredygtighed indgår som et tildelingskriterium i
projektets udbudsfase(r), hvor sociale- og
miljømæssige kvaliteter som minimum vægtes med
15% ved udvælgelse af 'det økonomisk mest
fordelagtige tilbud'.
Bygherre skal formulere detaljerede bæredygtighedsmål og for
projektet og indarbejde disse i udbudsmaterialet og
tildelingskriterierne for projektet.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
2.1 PROJEKTFORUDSÆTNINGERVeldefinerede projektforudsætninger kan medvirke til en højere succes rate og en større økonomisk træfsikkerhed i byggeprojekter. Afklaring af projekters forudsætninger, ikke
mindst med byggeprojektets kommende brugere, er derfor et vigtigt element i ethvert bygger og især i bæredygtigt byggeri, der kræver en tidlig identificering og afklaring af mål, tiltag
og rentabilitet.
2.2 INTEGREREDE DESIGN PROCESSERKomplekse projekter kræver en tidlig tværfaglig indsats for at få afklaret alle grænsefladerne i projektet. Det samme gælder bæredygtigt byggeri, hvor der er mange bolde i luften, der
skal prioriteres og koordineres. Integrerede design processer anses som en vigtig metode til at sikre rettidige analyser, tværfaglig granskning og idéudvikling.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
5
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Jo mere komplekst et projekt er desto vigtigere er
det, at projektets rådgivere og entreprenører indgår
i et tværfagligt design team med fokus på
integrerede beslutningsprocesser.
Kommunens notat om integrerede design
processer Bilag 11, er retningslinjer der skal
indarbejdes ved planlægning af den integrerede
design proces.
Baseret på Aalborg Kommunes egne erfaringer
med integrerede design processer anbefales det, at
Kommunens projektledere uddannes i facilitering af
integrerede design processer og at Kommunens
projektleder eller procesfacilitator indgår som en
aktiv medspiller i design teamets møder for at sikre
en god projektopstart og at alle faggrupper taler
samme sprog og sigter efter fælles mål.
Projektlederen fra Kommunen skal indarbejde kravene til, og
anbefalinger for, den integrerede design proces i udbudsmaterialet
og tidsplanerne for projektet.
Der skal etableres et tværfagligt planlægningsteam
dækker de mest centrale discipliner i projektet,
samt en bæredygtighedsspecialist og bygherrens
projektleder. Dette team udgør kernen i den
integrerede design proces.
Kernegruppen skal ledes af en erfaren
proceskoordinator, der har erfaring med ledelse af
integrerede designprocesser.
Det anbefales, at der i samarbejde med en
proceskoordinator etableres følgende grupperinger i
projekteringsteamet, der skal understøtte den
integrerede design proces:
- En styregruppe bestående af de centrale
beslutningstagere,
- En kernegruppe med deltagelse af projektledere
og fagledere for projektets centrale discipliner
- En specialist gruppe, som kernegruppen
inddrager i projektgranskning og udvalgte møder i
styregruppen og kernegruppen.
Bygherres proceskoordinator skal udarbejde en procesplan for den
integrerede design proces og indarbejde krav til de bydendes
kompetencer i udbudsmaterialet.
Rådgiver eller entreprenør skal ved tilbudsgivning navngive de
fagledere og specialister, der forventes at indgå i den integrerede
design proces.
Det skal ske brugerinddragelse ih.t. Bilag 11. Bygherre skal dokumentere, at der er i projektet er sket
brugerinddragelse og at brugernes idéer og kommentarer er
indarbejdet i projektet. Ved fravalg af afvigelse fra brugerønsker til
projektet skal der foreligge argumentation for dette.
Der skal foreligge dokumentation for processen i form af
mødereferater og fotodokumentation.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
6
Bygherre skal dokumentere at, der er er sket inddragelse af
repræsentative borgere og at borgernes tilbagemeldinger og forslag
fra borgerne er søgt inkluderet i projektets planlægning og
beslutningsprocesser. Afvigelser fra borgernes idéer og ønsker skal
italesættes og forklares.
Der skal foreligge dokumentation for processen i form af
mødereferater og fotodokumentation.
Med baggrund i bæredygtighedsmål defineret i
Bilag 12, udarbejdes en bæredygtighedsplan med
detaljerede krav til bygningens bæredygtighed. I
den forbindelse skal der tages hensyn til
miljømæssige, økonomiske, sociale og funktionelle
samt tekniske aspekter i planlægnings- og
byggeprocessen.
Det anbefales at bæredygtighedsplanen definerer
ansvarsområder og henviser til hvilke beslutninger,
der skal træffes i de enkelte faser, for at opnå den
mest optimale implementering.
Bygherre skal udarbejde en bæredygtighedsstrategi.
Bygherre, rådgiver og/eller entreprenør skal løbende dokumentere,
hvor tæt strategien er på at blive realiseret.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Der skal udarbejdes et energikoncept for projektet.
Energikonceptet skal som minimum redegøre for
mulighederne for energiforsyning, vedvarende
energi og energisparetiltag.
Det anbefales, at energikonceptet baseres på et
miljømæssigt, anlægsøkonomisk og
totaløkonomisk feasibility studie for forskellige
energimæssige tiltag - eksempelvis vedvarende
energikilder, kollektiv forsyning mv.
Energikonceptet skal desuden redegøre for
visualisering af energiforbruget overfor brugeren.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et formuleret
energikoncept, samt evt. et feasibility studie.
2.3 KONCEPTUDVIKLINGTidlig konceptudvikling bidrager positivt til integrerede design processer og afklaring om hvilke bæredygtighedstiltag, der skal indarbejdes i et byggeprojekt. Via de udviklede
koncepter igangsættes analyser, der danner et vigtigt grundlag for beslutningsprocesser i relation til bæredygtigt byggeri.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
7
Der skal udarbejdes et belysningskoncept, der
inkluderer både dagslys og kunstlys.
Belysningskonceptet skal som minimum redegøre
for muligheder for udnyttelse af dagslys og brug af
energibesparende lyskilder og armaturer.
Det anbefales, at belysningskonceptet baseres på
sam-simulering af dagslys og kunstlys for at sikre et
helhedsorienteret belysningskoncept for bygningen.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere dagslys og
kunstlyssimuleringer eller beregninger. Beregninger og simuleringer
skal tage højde for: rumstørrelse, orientering, skyggevirkning fra
nærliggende bygninger, vinduesplacering, lystransmittans og
refleksioner af rummet overflader.
Der skal i planlægningsfasen udarbejdes et koncept
for bygningens renhold og vedligehold.
Konceptet skal beskrive omfang af
vedligeholdelsesfrie konstruktioner og materialer.
Konceptet skal beskrive omfang af konstruktioner
og materialer som kræver vedligeholdelse og hvori
vedligeholdelsen består. Ligeledes beskrives
tilgængeligheden for materialer som skal
vedligeholdes. Konceptet skal beskrive rengøring af
diverse overflader m.v. i bygningen. Der skal
beskrives hvilke tiltag, der ved valg af materialer,
tekniske installationer og bygningsdesign, udføres
for lettelse af rengøringsindsatsen.
Det anbefales, at Kommunen, i samarbejde med
rengøringspersonalet i Kommunens eksisterende
bygninger, udarbejder minimumskrav til løsninger,
der fremmer renhold og vedligehold i forskellige
bygningstyper.
Bygherre, rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for
renhold og vedligehold.
8
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BYGGELEDELSE Version 9. november 2015
3.0 BYGGELEDELSEEntreprenørers adfærd på byggepladsen bidrager både til et byggeris sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.
Projektets miljømæssige og økonomiske bæredygtighed skal sikres via et reduceret ressourceforbrug skal sikres via et skarpt øje på opbevaring af materialer og kemi og
affaldsproduktion, samt beskyttelse af begrønnede overflader og øget fokus på skurbyens ressourceforbrug og de ressourcer der går til opvarmning og rengøring af bygningen i
byggeperioden og op til aflevering.
Projektets sociale bæredygtighed skal sikres via ordentlige arbejdsforhold for pladsens medarbejdere og hensyntagen til byggepladsens naboer.
9
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATOINSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Affaldshåndtering på byggepladsen skal ske i
overensstemmelse med den gældende lovgivning
og de kommunale krav til kildesortering.
Entreprenør(er) skal monitorere
affaldsproduktionen og sikre en minimal
affaldsproduktion via returaftaler på udvalgte kilder,
der typisk deponeres (mineraluld, tagpap og
maling), og ansvarlig opbevaring af
byggematerialer.
Entreprenør skal indsamle vejsedler på bortkørt
affald og opgøre mængder for 'on-site' genbrug af
udgravet jord og bortkørt jord.
Lovgivningsmæssige krav om regulering af ekstern
støjafgivelse skal overholdes i projektet.
Det anbefales, at tiltag og maskiner, der kan
reducere støj og vibrationer fra byggepladsen,
tilvælges.
Entreprenør skal via fotos og datablade på teknisk udstyr
dokumentere, at lovgivningen for afgivelse af støj er overholdt,
samt eventuelle tiltag og maskiner anvendt til reduktion af støj og
vibrationer på byggepladsen.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
10
Støv på byggepladsen skal begrænses via
maskiner med støvsugere og håndtering af støv
ved de arbejdsstationer, hvor støvet produceres.
Der skal bruges både våde, fugtige og sugende
processer til at binde og fjerne støvet.
Lokal håndtering af støv og et rent arbejdsmiljø skal
dokumenteres ugentligt via fotodokumentation fra
mønsterrunder på pladsen.
Det anbefales, at entreprenør udarbejder et
koncept for håndtering af støv, enten som en del af
”Plan for sikkerhed og sundhed” eller som et
selvstændigt koncept.
Konceptet skal bl. a. kunne anvendes til
introduktion til nye medarbejdere på pladsen.
Konceptet skal redegøre for hvordan støvproblemer
forebygges, eller måske helt undgås. Konceptet
skal beskrive anvendte metoder til at forebygge
mod støvproblemer og metoder til beskyttelse af
medarbejdere og omgivelser mod støv. Ved
støvende arbejder skal medarbejdere instrueres i at
anvende de korrekte personlige værnemidler, som
skal forefindes på pladsen.
Der henvises i øvrigt til ”Branchevejledning om støv
på byggepladsen” fra Branchearbejdsmiljørådet for
Bygge og Anlæg.
Entreprenør skal dokumentere:
- håndtering af støv via ugentligt fotodokumentation,
- fotos af udstyr anvendt til rengøring,
- koncept for håndtering af støv
Det skal sikres at al kemi med REACH datablade
opbevares forsvarligt i en aflåst container med
drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med
det samme og eventuelt med ekstern bistand.
Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod
traktose via køreplader.
Entreprenør skal aflevere:
- REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring.
- Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild,
- Fotos af anvendte køreplader,
- Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning)
- Fotos af hjulvask.
Det skal sikres at al kemi med REACH datablade
opbevares forsvarligt i en aflåst container med
drypbakke, samt at eventuelle spild håndteres med
det samme og eventuelt med ekstern bistand.
Begrønnede arealer og bar jord skal beskyttes mod
traktose via køreplader.
Det anbefales, at energiforbruget på byggepladsen
minimeres via flg. tiltag:
- Bimålere på forskellige typer af forbrug og
forskellige områder på byggepladsen og grafisk
formidling af forbruget,
- LED belysning,
- Isolerede skurvogne,
- Opvarmning af bygningen EFTER lukning af
facader og tilkobling af fjernvarme,
- Behovsstyret opvarmning og belysning,
Entreprenør skal aflevere:
- REACH datablade for kemi og fotos af container til opbevaring.
- Aftaler med miljøfirma om tilkald ved spild,
- Fotos af anvendte køreplader,
- Fotos af jordbunker (vanding, beplantning eller tildækning)
- Fotos af hjulvask.
11
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: AFLEVERING Version 9. november 2015
Eftervisende målinger har stor indflydelse på byggeprojekters realiserede bæredygtighed. Denne manual gør op med 'design for sustainability' og har fokus på hvorledes eftervisende
målinger kan bidrage til at eftervise en realisering af de designværdier, der typisk indgår i bæredygtige byggeprojekter.
Dette tema har følgende fokusområder:
- Drift, vedligehold og brugervejledning
- Kvalitet af afleveret dokumentation
- Commissioning
4.0 AFLEVERING
12
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Der skal udarbejdes drift og vedligeholdelse
materiale til bygningens driftspersonale, samt et
uddannelsesforløb for bygningens driftspersonale.
Rådgiver eller entreprenør afleverer D&V materiale og afholde
undervisning af bygningens driftspersonale i forbindelse med
aflevering af byggeriet.
Der skal udarbejdes en vejledning for drift og
vedligehold af bygningen. Der indeholder
detaljerede anvisninger om vedligehold, inspektion
of drift. Anvisningerne skal være indarbejdet i et
oversigtsskema, der specificerer hvilken
målgruppe, der har ansvar for at implementere
anvisningen.
Entreprenør afleverer vejledning for drift og vedligehold, samt
oversigtsskema og faciliteter placering af ansvar.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMETATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Entreprenør skal udarbejde en liste over alle
materialer anvendt til byggeriet og indsamle
følgende producentdata i en mappe til bygherren:
- Sikkerhedsdatablade for materialer og
hjælpestoffer,
Entreprenør afleverer materialeliste og producentdata.
4.1 DRIFT, VEDLIGEHOLD OG BRUGERVEJLEDNINGFormålet med dette fokusområde er at sikre, at bygningens driftspersonale og bygningens brugere forstår, hvordan deres bygning skal driftes.
Bæredygtigt byggeri indeholder ofte kompekse og automatiserede systemer, der kræver indsigt og opdateret projektmateriale, som brugeren kan forstå.
4.2 KVALITET AF AFLEVERET DOKUMENTATIONDe første internationale erfaringer med certificerede byggeprojekter i 1990'erne og begyndelsen af 00'erne har viste, at de certificerede projekters bæredygtighed ofte stoppede i
designfasen og at projekternes realiserede bæredygtighed lå langt fra projekternes visioner. Der er derfor fokus på kvaliteten af den afleverede dokumentation, samt eftervisende
målinger, der kan bekræfte, at byggeriet efterlever de designværdier, der er opsat som forudsætninger for byggeriets indeklima og energiforbrug.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
13
0 Det anbefales, at der gennemføres eftervisende
målinger af bygningsakustikken.
Entreprenør afleverer luftlyds- og trinlydsmålinger.
Det skal sikres at der ikke indbygges fugt i
byggeriet.
0 Entreprenør skal aflevere målinger af fugtindholdet i
byggematerialer og målinger af rumluftens fugtindhold (i
betonbyggeri).
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Alle Kommunens nye bygninger og tilbygninger skal
som minimum overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Der skal gennemføres veldokumenterede og
koordinerede funktionstest af bygningens
installationer.
0 Entreprenør og/eller commissioning leder skal aflevere:
- Funktionstest,
- Commissioning plan og commissioning rapport,
- Dokumentation for løbende opfølgning via commissioning-log.
4.3 COMMISSIONINGErfaringer med lavenergi byggeri i Danmark og i udlandet har vist, at der ofte er meget langt fra det beregede energibehov til det realiserede energiforbrug. Dette har i nogle tilfælde
resulteret i en gennemgang af bygningernes energiforbrugende installationer, hvilket har afsløret problemer med grænsefladerne mellem de indregulerede anlæg, som den enkelte
entreprenør har gennemført funktionstest på forud for aflevering af byggeriet. En anden væsentlig fejlkilde er bygherres forventninger til brugerens adfærd og brugerens faktiske
adfærd.
Det er derfor vigtigt, at sikre en tilstrækkelig test af grænsefladerne mellem bygningens installationer, samt opfølgning på sammenhængen mellem forudsætningerne for de
indregulerede anlæg og brugernes faktiske adfærd og indretning af bygningen.
14
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: MATERIALER Version 9. november 2015
5.0 MATERIALERMaterialevalg i en bygning har stor indflydelse på projektets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed.
Materialer anvendt til byggeprojekter bør:
- Være ansvarligt fremskaffet
- Have så lave miljøemissioner som muligt
- Have så lav afgasning og afgivelse af partikler som muligt
- Undgå anvendelse af giftstoffer i produktionen
- Undgå at afgive gasser i tilfælde af brand
- Være robuste og lette at renholde
- Fremme muligheder for separering og genanvendelse af materialer
15
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
0 Det anbefales, at der indsamles EPD'er for så
mange produkter som muligt - uanset om disse
anvendes til LCA beregningen.
0
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Byggevarer der indbygges i Kommunens bygninger
skal overholde lovgivningens mindstekrav svarende
til DGNB systemets kvalitetstrin 1. (Bilag 1)
Indkøb af inventar og materialer skal ske i
overensstemmelse med retningslinjerne i Aalborg
Kommunes Indkøbsaftaler. Disse indkøb skal som
muligt være certificeret med Ecolabel - eller kunne
dokumentere efterlevelse af Ecolabels ydeevne og
dokumentationskrav.
Overfladebehandling (maling) skal være med
mindst muligt indhold af MI (methylisothiazolione)
Det anbefales, at projekter der kan opnå et højere
kvalitetsniveau end DGNB systemets
kvalitetsniveau 1 tildeles point som en del af et
tildelingskriterium ved bedømmelse af tilbud.
For projekttyper med særligt følsomme brugere bør
kravet skærpes til overholdelse af kvalitetstrin 3
eller 4 i DGNB systemets kriterium ENV 1.2. (Bilag
1)
Det anbefales, at materialer og inventar om muligt
leveres med Ecolabel - eller et tilsvarende
miljømærke.
Ved ombygninger skal entreprenør og/eller rådgiver forelægge
dokumentation for, at indbyggede materialer og nyt inventar er
svanemærket. Materialer indkøbes gennem Aalborg Kommunes
Grønne Indkøb.
5.1 MILJØPÅVIRKNINGER FRA BYGNINGSDRIFT OG MATERIALERI takt med at danske bygninger er blevet mere og mere energi-effektive er miljøbelastningen fra produktionen af byggematerialer og især isoleringsmaterialer steget.
Det er derfor vigtigt, at der ved valg af materialer er et skærpet fokus på miljøbelastningen fra disse materialer og at denne miljøbelastning sammenholdes med bygningens
energibehov.
5.2 MATERIALERS GIFTIGHEDEuropæisk og dansk lovgivning stiller store krav til materialernes giftighed. Det har desværre vist sig, at det er svært at dokumentere efterlevelse af de europæiske og danske lovkrav,
hvorfor dokumentation af byggematerialers manglende giftighed nu prioriteres i Kommunens bæredygtighedsmanual.
16
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
5.3 ANSVARLIG FREMSKAFFELSE AF MATERIALERFor at sikre, at materialer ikke giver anledning af fjernelse af værdifulde naturressourcer og at udvindelse og forarbejdning af materialer ikke giver anledning til børne- eller
tvangsarbejde stiller Kommunens bæredygtighedsmanual krav om dokumentation for ansvarlig fremskaffelse af materialer.
Alle indkøb af materialer skal ske i
overensstemmelse med Aalborg Kommunes
Indkøbsaftaler:
ETIK OG SOCIALT ANSVAR
Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes
underleverandører overholder internationale
konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende
grundlæggende ILO-konventioner:
- Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)
- Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-
konvention nr. 100 og 111)
- Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt
forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af
de værste former for børnearbejde (ILO-konvention
nr. 138 og 182)
- Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr.
155)
Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes
underleverandører respekterer grundlæggende
menneskerettigheder, herunder lever op til FN's
Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, samt overholder de
10 principper i FN's Global Compact.
Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb,
samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ
der indbygges i bygningen .
Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det
via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved
indvending og produktion af materialer ikke
anvendes børne- og/eller tvangsarbejde.
Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSC-
og/eller PEFC certifikater for træ anvendt på
byggepladsen.
Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles
krav om ISO 14001 certifikater og årsrapporter.
Det anbefales at der anvendes genbrugsmaterialer
hvor relevant.
Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra
leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade
certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa.
Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende,
hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med
procentsatsen for andelen af certificeret træ.
17
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Der skal vælges materialer med et minimalt behov
for vedligehold og robuste løsninger kan
omkostninger forbundet med komponenters levetid
nedbringes.
Udover at se på vedligeholdelsesfri og robuste
materialer, anbefales det at vurdere byggeriets
opgørelse af mangler og overholdelse af tidsfrister
jf. bygge rating skala, samt vurdere de robuste
løsninger ud fra eksisterende best practice fra
Byggeskadefonden.
Bygningsmaterialernes levetider eftervises og dokumenteres i et
notat, med redegørelse for de valgte materialer og deres levetider.
Disse er opgjort via bilag 09: SBi anvisning levetider.
Følgende krav anbefales overholdt for
klimaskærmens levetider:
- Facadeelementer og tagkonstruktioners :45-60 år
- Vinduer og døre: 30-50 år.
0 Entreprenøren skal aflevere en oversigt over klimaskærmens
materialer.
For at sikre bygningen med robuste løsninger, skal
der udarbejdes en risikovurdering af de
bygningsdele er der sårbare over vand og fugt. For
sårbare bygningsdele skal følgende vejledninger fra
Byggeskadefonen (2012) og Træinformation (2009)
indarbejdes i projektet:
- Konstruktiv træbeskyttelse
- Vis Vand Væk
Det anbefales at vådrum udføres i tunge
byggematerialer.
Følgende skal dokumenteres:
- Risikovurdering af sårbare bygningsmaterialer.
- Principperne bag konstruktiv træbeskyttelse og Vis Vand Væk er
fulgt og efterlevet i det omfang det er relevant for bygningen.
5.4 ROBUSTHED OG LEVETIDER For at sikre Kommunens driftsøkonomi og sikre størst mulig udnyttelse af den miljømæssige ressource, som er indbygget i Kommunens ejendomme stiller manualen krav til
materialernes og løsningernes levetid og robusthed.
Alle indkøb af materialer skal ske i
overensstemmelse med Aalborg Kommunes
Indkøbsaftaler:
ETIK OG SOCIALT ANSVAR
Udbyder forudsætter, at kontrakthaver og dennes
underleverandører overholder internationale
konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende
grundlæggende ILO-konventioner:
- Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)
- Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-
konvention nr. 100 og 111)
- Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt
forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af
de værste former for børnearbejde (ILO-konvention
nr. 138 og 182)
- Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr.
155)
Det forudsættes også, at kontrakthaver og dennes
underleverandører respekterer grundlæggende
menneskerettigheder, herunder lever op til FN's
Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, samt overholder de
10 principper i FN's Global Compact.
Der skal fremlægges CE-mærker på alle indkøb,
samt FSC- eller PEFC certifikat for 90% af det træ
der indbygges i bygningen .
Ved indkøb af natursten udenfor Europa skal det
via fairtrade certifikater, dokumenteres at der ved
indvending og produktion af materialer ikke
anvendes børne- og/eller tvangsarbejde.
Det anbefales, at der ligeledes stilles krav om FSC-
og/eller PEFC certifikater for træ anvendt på
byggepladsen.
Det anbefales, at derfor de øvrige produkter stilles
krav om ISO 14001 certifikater og årsrapporter.
Det anbefales at der anvendes genbrugsmaterialer
hvor relevant.
Entreprenør skal aflevere Chain-of Custody (CoC) certifikater fra
leverandører af konstruktionstræ, træprodukter, samt fairtrade
certifikater for natursten indkøbt udenfor Europa.
Entreprenør skal endvidere vedlægge følgesedler eller lignende,
hvor CoC eller fairtrade ID for producenten er angivet sammen med
procentsatsen for andelen af certificeret træ.
18
Ved udarbejdelse af tidsplanen for projektet skal
muligheder for overholdelse af tidsfrister sikres.
I idé og programfasen skal der skal udarbejdes en
beregning udførelsestiden og en tidsplan, der
vedligeholdes i hele projektperioden.
0 Det skal dokumenteres at tidsplaner er udarbejde og overholdt via
Bygge Rating Skala.
Ændringer af tidsfrister, der har indflydelse på aflevering og
økonomi, skal noteres i fx en logbog.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATION
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
For at bevare en lang levetid på de anvendte
materialer og overflader i bygningen, skal det
sikres, at overflader er lette at rengøre. Dette
reducerer brugen af rengøringsmidler og mindsker
dermed miljøpåvirkningerne og udgifterne til
rengøring og vedligehold.
Følgende skal indgå i en vurdering af bygningens
behov for vedligehold og renhold:
- Renhold af synlige bærende konstruktioner
- Renhold af udvendige og indvendige vinduer og
glasflader
- Valg af gulvbelægning
- Etablering og længde af smudsopsamlingszone
- Rengøringsvenlig indretning uden besværlige
hjørner
- Ventilationssystemets kanalers mulighed for
støvsugning og renhold
- God mulighed for inspektion af tekniske
installationer
Det anbefales det at professionelt
rengøringspersonale inddrage i en dialog om
bygningens indretning og materialevalg med det
formål, at sikre at indretning og valg af materialer
sikrer et ergonomisk arbejdsmiljø personalet, der
skal rengøre bygningen.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for inspektion,
renhold og vedligehold af materialer, ventilationskanaler og
overflader i bygningen, samt tegninger, beskrivelser og fotos, der
dokumenterer implementering af konceptet.
5.5 VEDLIGEHOLD OG RENGØRINGBygninger med et stort behov for renhold og vedligehold er dyrere at drifte. De har desuden en stor miljøbelastning fra rengøringsmidler. Det er derfor vigtigt, at Kommunens
ejendomme har et minimalt behov for vedligehold og rengøring.
19
0 Det anbefales, at de primære
bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfri eller
fritliggende.
Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser,
der redegør for konstruktionernes placering og behov for
vedligehold.
0 Det anbefales, at udvendige vinduespudsning kan
ske fra terræn for alle eller næsten alle udvendige
vinduesarealer.
Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og/eller beskrivelser,
der redegør for vinduernes placering og mulighed for vedligehold.
0 Det anbefales, at der vælges gulvbelægninger, der
er smudsafvisende og hvor farvevalget ikke er
100% ensfarvede.
Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeprøver og fotos, der
dokumenterer materialets farvenuancer og at de valgte
gulvbelægninger er smudsafvisende.
0 Det anbefales, at der etableres > 5 meter lange
måtter ved alle primære adgangsveje (dvs.
adgange for bygningens daglige brugere).
Længden er den samlede længde af henholdsvis
den udvendige og indvendige smudsopsamling.
Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der
dokumenterer placering og længder af smudsopsamlingszoner.
0 Det anbefales at eventuelle radiatorer placeres 15
cm. over gulve og at fremføring til disse indbygges i
vægge med rør-i-rør løsninger.
Rådgiver eller entreprenør afleverer tegninger og fotos, der
dokumenterer placering af radiatorer eller anden form for
opvarmning (eksempelvis gulvvarme)
Ventilationskanaler, udsugnings- og
indblæsningsarmaturer skal kunne støvsuges og
renholdes via rengøringslemme.
0 Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for
muligheder for renhold af ventilationskanaler og fotodokumentation
for realisering.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
5.6 FREMTIDIG NEDTAGNING OG GENANVENDELSE AF MATERIALERMaterialer betragtes som en værdifuld ressource. Det er derfor vigtigt, at de indbyggede byggematerialer kan adskilles og genanvendes eller genbruges. Dette vil reducere den
fremtidige miljøbelastning fra produktion af nye byggematerialer samtidig med, at de indbyggede materialer i fremtiden kan have økonomisk værdi.
20
De materialer, der indbygges i Kommunens byggeri
betragtes som en fremtidig ressource.
Muligheder for adskillelse og genbrug af
indbyggede materialer skal beskrives for de valgte
løsninger i et materialekoncept, der beskriver:
- alle materialelag i de valgte konstruktioner
- muligheder for at separere materialelagene
- opdeling af materialelag i flg. kategorier:
a) Genbrug
b) Genanvendelse - samme kvalitetsniveau
c) Genanvendelse - forringet kvalitet
d) Forbrænding
e) Deponi
Det anbefales at genanvende materialer fra
eksisterende bygninger eller belægninger på
grunden i det omfang det er muligt at anvende dette
i projektet. Det kan f.eks. være betongrus der
bruges til stabilisering af terrændæk, træ der kan
genbruges som forskalling eller mursten der er
rengjorte til genanvendelse.
Ligeledes anbefales det at belønne indarbejdelse af
retursystemer ved nedrivning og adskillelse af
materialer, hvor disse komponenter returneres til et
genbrugslager til senere indkøb.
Rådgiver eller entreprenør afleverer en materialeliste og en
beskrivelse af:
- hvordan materialers ressourcekredsløb er indtænkt i byggeriet
- hvilke genbrugsmaterialer der er indbygget i projektet - enten via
direkte genbrug eller som en del af nye produkter
- en beregning af det procentvise indhold af genbrugsmaterialer
(recycled content) for de valgte byggematerialer.
0 Det anbefales, at bygningskonstruktioner designes,
så de let kan adskilles og genanvendes eller
genbruges uden, der sker forringelse af materialets
kvalitet.
Rådgiver eller entreprenør afleverer et notat, der redegør for
hvorledes en høj materialeudnyttelse kan se ved end anvendelse af
de indbyggede materialer.
For at fremme nedtagning og genanvendelse af
materialer, skal der udarbejdes et koncept for
nedtagning, separering og genbrug af
bygningsmaterialer.
Det anbefales at materialernes muligheder for at
indgå i henholdsvis en teknisk og en biologisk
cyklus analyseres i overensstemmelse
Cradle2Cradle paradigmet for byggeprojekter.
Rådgiver eller entreprenør afleverer et koncept for nedtagning og
genanvendelse. Konceptet skal foreligge ved aflevering af
dispositionsforslaget og opdateres løbende ved ændringer i
projektet.
0 Det anbefales, at der redegøres for alle materialers
'end-of-life' (bortskaffelse) og at deponi eller
kvalitetsforringelse af de genanvendte materialer
forebygges,
Det anbefales, at ressourcehåndtering i byggeriet
anvendes som et læringselement i brugsfasen -
eksempelvis via monitorering af produceret
byggeaffald ved ombygning og håndtering af dette.
Rådgiver eller entreprenør afleverer materialeliste inkl. forventet end-
of-life og eventuelle returaftaler med materialeproducenter.
21
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: ENERGI Version 9. november 2015
Energiforbrug og forsyninger i bygninger bidrager til byggeriets miljømæssige bæredygtighed. Energiforbruget bør sammen med materialer anvendt til byggeriet indgå i en samlet
livscyklusvurdering af bygningen for at forebygge suboptimering af energiforbruget, der giver anledning til øgede miljøemissioner på materialesiden.
Ved design af energi-effektive løsninger er det vigtigt ligeledes at inddrage overvejelser om samspil med projektets kollektive forsyning og balancen med bygningens termiske og
visuelle indeklima.
6.0 ENERGI
22
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
NYE BYGNINGER OG TILBYGNINGER Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Passive tiltag skal indarbejdes i projektet før der
etableres vedvarende energikilder. Som minimum
skal følgende tiltag søges indarbejdet i byggeriet:
- Energi-effektive konstruktioner og installationer
- Behovsstyring af varme, lys, ventilation og køling
- Etablering af CTS-anlæg
- Forberedelse af varmtvandstilslutning af
opvaskemaskiner og vaskemaskiner
For at minimere drift og omkostninger til
nattebelysning af området, kan der indarbejdes et
koncept for hvorledes lyset slukkes og tændes i
mørke perioder, igennem sensorer der respondere
på bevægelse.
Der skal vælges et opvarmningssystem, der giver
en god afkøling og hvor systemet samtidig har en
kort reaktionstid.
Ved opsætning af el-radiatorer skal der søges
dispensation.
Ved energioptimeringsprojekter er det anbefales
det, at der sikres en balance mellem energibehov
og indeklima, samt tilstrækkelig afkøling af
returvarme til fjernvarmesystemet.
Det anbefales, at der udarbejdes et koncept for
hvordan bygningens energiforbrug og
energiproducerende installationer kan indgå i et
læringsforløb.
Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal udarbejde et
læringskoncept for energiforbrug og forsyning.
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
23
Der skal udarbejdes et målings- og
overvågningskoncept for projektet, der sikrer
følgende:
- Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via
SMART teknologi.
- Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og
data skal kunne formidles visuelt til bygningens
brugere
- Monitorering skal opdeles i relevante
bygningszoner, med det formål at sikre et
datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og
mulighed for at anvende data til adfærdsregulering
og/eller undervisningsformål.
- Monitoreringsenhed skal være energieffektive.
- Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og
efterleve den nye indkøbsvejledning fra
bygningsstyrelsen.
Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i
fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes
på et minimum - evt. via skærme, som brugeren
selv aktiverer.
Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen:
- Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og
bygningsafsnit
- Rumtemperaturer,
- Luftkvalitet
Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at
betjene skærme og systemer anvendt til
visualisering af driftsdata.
Det anbefales, at der formuleres en Baseline for
projektet indenfor projektets første år, der
sammenholdes med vejrdata. Baseline og
rapporteret forbrug for projekterne bør gøres
offentligt tilgængeligt på internettet.
Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og
overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at
forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at
administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet
personale til korrekt administrering af målings- og
overvågningsinstallationer.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Bygningens klimaskærm skal overholde
bygningsreglementets minimums krav til U-værdier,
linjetab og varmetilskud igennem vinduer.
Vejledninger for forebyggelse af fugt i
konstruktioner skal efterleves; Byggeskadefondens
vejledning for fugt samt gældende SBi-anvisning
224, fugt i bygninger.
0 0
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
6.1 KLIMASKÆRMFor at sikre et lavt ressourceforbrug i bygningens driftsfase og forebygge fugtskader stilles følgende krav til klimaskærmen
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
24
0 Det anbefales, at følgende U-værdier indarbejdes i
projektet:
- loft- og tagkonstruktioner: 0,15 W/m2K
- Ydervægge og kældervægge mod jord: 0,20
W/m2K
- Terrændæk, kældergulve mod jord og
etageadskillelser over det fri eller mod ventileret
kryberum: 0,12 W/m2K
- vinduer, yderdøre, porte og ovenlys: 1,65 W/m2K
- Skillevægge og etageadskillelse: 0,40 W/m2K
Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere U-værdi beregninger for
de forskellige bygningsdele iht. DS 418
0 Det anbefales, at følgende krav til linjetab
indarbejdes i projektet:
- fundamenter: minimum 0,2 W/mK og gerne < 0,12
W/mK.
- samling mellem ydervæg og vinduer, yderdøre
eller porte: < 0,03 W/mK
- samling mellem tagkonstruktion og ovenlys: <
0,10 W/mK
Rådgiver eller entreprenør af skal aflevere beregninger eller
simuleringer af linjetab iht. DS 418, tegninger og fotos af samlinger.
Der skal som minimum anvendes B-mærkede
vinduer med en Eref ≤ -17 kWh/m2 pr. år.
For at undgå kondens på indersiden af
vinduesrammen skal rammens indvendige
temperatur være >12oC
Det anbefales at bygningen etableres med A-
mærkede vinduer med en Eref ≤ 0 kWh/m2 pr. år
og at overfladetemperaturer på vinduesrammer i
ydervægge er > 15oC
Entreprenør skal aflevere en Eref beregning fra vinduesproducenten
for den konkrete vinduestype inkl. den valgte rude, samt
dokumentation for vinduesrammens overfladetemperatur jf. DS/EN
ISO 10077-2
25
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: VAND Version 9. november 2015
7.0 VANDGrundvand betragtes som en sårbar ressource i Aalborg Kommune, som vi skal værne om i vores byggeprojekter.
Det er Kommunens vision, at forbruget af grundvand og forureningen af grundvand skal reduceres så meget som det er totaløkonomisk rentabelt via en række minimumskrav og
anbefalinger indenfor emnerne vandforbrug, vandforsyning og håndtering af spildevand og regnvand.
26
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Kommunens forbrug af drikkevand skal reduceres
via vandbesparende armaturer, cisterner og
brusehoveder.
Vandforbrugende maskiner (vaskemaskiner og
opvaskemaskiner) skal være A+ eller bedre.
Ved zinkbeklædninger og andre beklædninger, der
mistænkes for at forurene regnvand , skal regnvand
separeres og behandles efter de gældende
forskrifter.
Ved vandafledningssystemer, må der ikke
anvendes kobberrør eller galvaniserede rør.
Har projektet potentiale for at performe højere end
de angivet minimumskrav, skal disse krav indgå
som et tildelingskriterium.
I nybyggeri og på tilbygninger skal rådgiver eller entreprenør aflevere
en DGNB vandberegning.
Desuden skal der afleveres datablade for vandforbrugende udstyr og
vandbesparende cisterner, brusehoveder og håndvaskarmaturer
Ved håndtering af forurenet regnvand skal der foreligge
dokumentation for håndtering heraf i henholdsvis byggeperioden og
driftsfasen.
Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand
skal reduceres. Kommunens bygninger skal som
minimum overholde følgende komponentkrav:
- Anvendelse af VA godkendte armaturer med et
energimærke (A).
- Vandforbrugende maskiner skal være
vandbesparende (minimum A+)
- Urinaler skal være vandfrie.
- Brusere i haller udføres med trykknap.
- 3/6 liters toiletcisterner
- Brusehoveder med et flow på maksimalt 9 l/min
- Håndvaskarmaturer med et flow på maksimalt 5
l/min.
Det anbefales at indarbejde følgende hensyn i
projektet:
- Berøringsfri armaturer
- 2/4 liters toiletcisterner
- Opsamling af regnvand i beholdere i institutioner
og på skoler til toiletskyl og vandleg. Installationer til
regnvand skal mærkes tydeligt.
- Muligheder for genanvendelse af gråt spildevand
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere datablade, samt VVS
beskrivelser og tegninger som dokumentation for efterlevelse af
minimumskrav og evt. anbefalinger.
Installationer for regnvand skal tydeligt mærkes.
7.1 VANDFORBRUG OG FORSYNINGForbruget af grundvand skal reduceres via vandbesparende armaturer, brusehoveder og cisterner i områder, hvor kloakforholdene tillader dette.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
27
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: AREALANVENDELSE Version 9. november 2015
8.0 AREALANVENDELSEArealanvendelse er et vigtigt tema i relation til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed idet disponering af bebyggelser og udearealer i en bebyggelse kan påvirke følgende
elementer positivt:
- Det sociale liv i et område,
- Brugernes oplevelse af tryghed,
- Transport af brugerne,
- Biodiversiteten af området
- Mulighederne for håndtering af overfladevand (se temaet 'vand').
28
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Udendørs belysning skal etableres så lysforurening
af naboejendomme eller habitater holdes på et
absolut minimum
0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere simuleringer af den kunstige
udendørsbelysning, samt datablade for belysningsarmaturer, der
dokumenterer belysningsarmaturets retning.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
8.2 DEN OFFENTLIGE ADGANG TIL OMRÅDET OG BYGNINGENOffentlig adgang til bygningen og dens udearealer bidrager positivt til en bygnings image, samt naboers og daglige brugeres ejerskab overfor bygningen og dens udearealer. Mulighed
for udlejning til anden part eller etablering af offentligt tilgængelige funktioner i bygningen kan bidrage positivt til at sikre et varieret liv i området.
8.3 AREALENVENDELSE OG BIODIVERSITETDet er vigtigt, at der sikres en god udnyttelse af byggegrunde i centrale byområder samtidig med at kvaliteten af byernes grønne områder forstærkes og bevares.
29
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: ØKONOMISK KVALITET Version 9. november 2015
9.0 ØKONOMISK KVALITETTemaet økonomisk kvalitet udgør Brundtland Rapportens tredje ben, nemlig økonomisk bæredygtighed.
Økonomisk bæredygtighed er en vigtig forudsætning for, at et byggeri er bæredygtigt i både et kortsigtet og et langsigtet perspektiv. Temaets fokusområder centrerer omkring tiltag,
der bidrager positivt til bygningens markedsværdi i både et kortsigtet og langsigtet perspektiv.
Er en bygning ikke økonomisk bæredygtig vil bygningens levetid være kortere end forventet, hvilket vil medføre at bygningen rent miljømæssigt risikerer at blive en spildt ressource
fordi den miljøbelastning, der er gået til produktion af byggeriet skal afskrives over en kortere periode. En forfalden bygning kan ligeledes bidrage negativt til områdets karakter, hvilket
vil have stor indflydelse for hele områdets sociale bæredygtighed.
I Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual har temaet for økonomisk kvalitet fokus på følgende områder:
- Totaløkonomi
- Muligheder for ombygning eller ændret anvendelse
- Nye forretningsmodeller i byggeriet
- Brandingværdi via innovative tiltag
30
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
0 0 0
De tekniske installationer, der skal planlægges
således at kapaciteten og placeringen af følgende
systemer kan ændres i bygningens levetid:
ventilation, køling, opvarmning og vand .
0 0
9.2 OMBYGNING ELLER ÆNDRET ANVENDELSE
Muligheder for at ændre bygningens installationer og konstruktioner i forbindelse med ombygninger eller ændret anvendelse bidrager positivt til en
fremtidssikring af de ressourcer, der er anvendt til at opføre byggeriet. Bygninger der er forberedt til ombygninger via fleksible konstruktioner og
installationer har dermed et lavere ressourceforbrug til materialer i driftsfasen.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
31
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: INDEKLIMA Version 9. november 2015
10.0 INDEKLIMABygningens indeklima har stor indflydelse på brugerens trivsel i bygningen og som en afledt effekt heraf også stor indflydelse på bygningens fremtidige markedsværdi. Er brugeren
utilfreds med indeklimaet kan dette medføre en øget miljøbelastning fra installationer i driftsfasen.
Indeklimaet er en central del af Kommunens tilgang til tilgængelighed i det bygningens indeklima kan forstærke eller forbedre tilgængeligheden for personer med forskellige typer
handikap. Det er derfor vigtigt at indeklima og tilgængelighed samtænkes i Kommunens bygninger.
Temaet for indeklimaet har følgende fokusområder:
- Termisk komfort
- Atmosfærisk komfort
- Visuel komfort
- Rumakustik og støj
- Luftkvalitet
- Afdampning fra materialer
32
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
For at minimere træk i bygningen om vinteren (1.
november til 30. april) må lufthastigheden i
opholdszoner med mekanisk ventilation og rum
med naturlig ventilation, ikke overstige den
maksimalt tilladte værdig iht. Kategori B i DS/EN
ISO 7730.
0 Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for
indblæsnings- og udsugningsarmaturer.
Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der
sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS 474.
0 Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene i
vinterperioden overholder følgende grænseværdier:
- Loft maks. 27 °C (gælder kun opvarmning via loft)
- Glasflader på facade/væg min. 18 °C
- Glasflader på facade/væg maks. 35 °C
- Gulv maks. 29 °C (gælder kun for gulvvarme)
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til
overfladetemperaturer er overholdt via U-værdiberegninger for ikke
transparente konstruktioner, samt en af følgende for transparente
bygningsdele:
- Zoneopdelt termisk simulering
- Endimensional beregning af varmestrømmen, eller
- Forenklet tabelprocedure
For at minimere træk i bygningen om sommeren
må lufthastigheden i opholdsrum med mekanisk
ventilation og rum med naturlig ventilation, ikke
overstige den maksimalt tilladte værdig iht. Kategori
B i DS/EN ISO 7730.
0 Entreprenør eller rådgiver skal aflevere datablade fra producenten for
indblæsnings- og udsugningsarmaturer.
Endvidere skal entreprenør udarbejde en indreguleringsrapport, der
sandsynliggør, at der ikke vil forekomme træk iht. DS 474.
0 Det anbefales at overfladetemperaturer i rummene
om sommeren overholder følgende grænseværdier:
- Loft min. 16 °C (gælder kun for kølelofter)
- Glasflader på facade/væg min. 18 °C
- Glasflader på facade/væg maks. 35 °C
- Gulv min. 20 °C (gælder kun ved
gulvkølesystemer)
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at kravene til
overfladetemperaturer er overholdt via en af følgende for
transparente bygningsdele:
- Zoneopdelt termisk simulering
- Endimensional beregning af varmestrømmen, eller
- Forenklet tabelprocedure
Rådgiver eller entreprenør skal endvidere fremlægge dokumentation
for kølelofter og/eller gulves dimensionering.
10.1 TERMISK KOMFORTForskning i sammenhæng mellem indeklima og indlæring har de senere år dokumenteret, at den termiske komfort har stor indflydelse på brugernes koncentrationsevner og
indlæringsevner. Det er derfor vigtigt, at øge fokus på bygningernes indeklima.
Samtidig er der en tendens til at danske nybyggerier får mere og mere automatik og dermed ofte også et mere kunstigt indeklima. Aalborg Kommune ønsker, at der sikres en balance
mellem automatik og naturligt indeklima samtidig med, at bygningernes termiske komfort sikres.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
33
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
For at sikre en god indendørs luftkvalitet i
opholdsrummene skal ventilationsanlæg i rum med
variable belastninger udformes som VAV anlæg
med CO2 og temperatursensorer.
Byggematerialer og inventar kan indeholde
formaldehyd og flygtige organiske stoffer der
afgasser til omgivelserne og dermed indtages af
brugerne i bygningen.
Ved indkøb af inventar til byggeriet, anbefales det at
lave en aftale med forhandleren om afgasning af
inventar inden det leveres. Alternativ skal kan der
indarbejdes et opmagasineringsområde til
afgasning af inventar.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere ventilationsbeskrivelser.
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Dagslyset spiller en vigtig rolle og har en positiv
indvirkning på menneskers psykiske og fysiske
sundhed. Høj visuel komfort øger tillige bygningens
image og brugernes effektivitet i tidsrummet hvor
de opholder sig i bygningen.
Det anbefales, at der tilknyttes en eksamineret
tilgængelighedsauditør ved bestemmelse af
kravene til det visuelle indeklima. - eksempelvis i
forhold til kontraster, belægningstyper, ledelinjer,
krav til Lux og belysningsvinkler.
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere den visuelle komfort via
dagslysberegninger, DS 700, SBi-anvisning 219, samt datablade for
lyskilder, ruder og eventuel solafskærmning.
10.3 DAGSLYSFORHOLD, BELYSNING OG UDSYN TIL OMGIVELSERNELigesom for de øvrige typer af komfort har især dagslysforholdene i vores bygninger en stor indflydelse på brugerens koncentrationsevne og dermed også brugerens produktivitet.
Der skal derfor sikres gode betingelser for etablering af belysningsniveauer i bygningen.
10.2 LUFTKVALITET OG AFGASNINGDet er empirisk bevist, at en høj luftkvalitet bidrager til en forbedret koncentrationsevne hos bygningens brugere.
Udover luftskiftet er det vigtigt også at se på, hvordan de indvendige overflader og bygningens inventar afgiver gasser og partikler til indeklimaet idet disse gasser øger behovet for
udluftning og samtidig øger risikoen for allergi hos bygningsbrugeren.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
34
0 Hvis bygningen har solafskærmning eller
blændingsafskærmning anbefales det, at, der når
afskærmningen er i brug sikres udkig til de ydre
omgivelser uanset om den etablerede
solafskærmning er dynamisk eller fast monteret.
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at afskærmningen ikke
blokerer for udsyn ved faste arbejdsplader, når den er i brug. Dette
kan dokumenteres via fotografier af vareprøver placeret foran
vinduet og fotografier efter bygningen er taget i brug
Der skal etableres blændingsafskærmning ved alle
faste arbejdspladser.
Det anbefales, at den etablerede
blændingsafskærmning tillader dagslys i rummet og
udsyn til det fri når afskærmningen er i brug.
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere opsætning af
blændingsafskærmning og typen af blændingsafskærmning.
Den kunstige belysning skal overholde kravene til
blænding i DS 700.
0 Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere at kravene til blænding i
DS 700 er overholdt via rumspecifikke UGR simuleringer.
Krav til den kunstige belysnings regelmæssighed i
DS700 serien skal være overholdt i projektet.
Det anbefales, at der etableres individuel belysning
på hver enkelt arbejdsplads
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere, at projektet overholder
kravene til regelmæssighed i DS700 serien.
Bygherre skal dokumentere, at der er etableret individuel belysning
på hver enkelt arbejdsplads.
Farvegengivelse for ruder inkl. afskærmning og
lyskilder skal have en Ra-værdi på 80-90.
Det anbefales at lyskilder og ruder inkl.
afskærmning har en farvegengivelse svarende til en
Ra-værdi >90.
Rådgiver eller entreprenør skal dokumentere farvegengivelsen i
ruder og solafskærmning via datablade fra leverandøren.
Entreprenør eller bygherre skal dokumentere farvegengivelsen fra
lyskilder via datablade på belysningsarmaturer eller lyskildens
produktoplysninger (angivet på pakken).
35
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BRUGERSTYRING OG MONITORERING Version 9. november 2015
11.0 BRUGERSTYRING OG MONITORERINGBrugerens interaktion med bygningen har stor betydning for hvordan bygningen performer i driftsfasen og dermed ressourceforbruget i driftsfasen af byggeriet.
Monitorering af bygningens ressourceforbrug og indeklima er essentielt for en løbende optimering af driftssituationen og brugerens forståelse af, hvordan brugerens handlinger
påvirker ressourceforbruget og indeklimaet i bygningen.
Et højt ressourceforbrug i driftsfasen har både miljømæssige og økonomiske konsekvenser og det er derfor vigtigt, at der i Aalborg Kommunes bygninger ligger en klar strategi for
brugerstyring og monitorering, der er tilpasset det konkrete projekts behov.
36
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
Energiforbruget i bygningen er tæt forbundet med
brugernes tilfredshed med indeklimaet og evnen til
selv at kunne regulere indeklimaet efter behov. Det
er derfor et krav, at der etableres brugerstyring i
nye bygninger og tilbygninger, der passer til
bygningens brugsmønster og brugernes
kompetencer.
Bygningens fjernaflæste målere skal kobles til
EnergyKey.
Der skal udarbejdes en brugermanual til de daglige
brugere af bygningen på et sprog, som de forstår.
0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et koncept for brugerstyring,
der er tilpasset brugsmønsteret i byggeriet og brugerens
kompetencer.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en brugermanual, der er
tilpasset brugernes sprog.
Bygherre skal oprette fjernaflæselige målere i Aalborg Kommunes
energistyringssystem.
0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af
luftskiftet i bygningen på rumniveau.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af hvordan
brugeren kan påvirke luftskiftet i de enkelte rum
Ved etablering af udvendig solafskærmning eller
solafskærmning placeret i ruden skal der etableres
brugerstyring af denne på rumniveau. Ved
automatisk solafskærmning skal der være mulighed
for manuel overstyring.
Det anbefales, at udvendig solafskærmning eller
solafskærmning placeret i ruden kan brugerstyres
på komponentniveau (dvs. ved hvert enkelt
vindue/vinduessektion) af hensyn til den individuelle
brugerkomfort og bygningens fleksibilitet.
Solafskærmningen skal være mobil og skal kunne
køre væk så det ikke genere brugerens udsyn eller
reducerer dagslysniveauet i rummet, når den ikke
er i brug.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere producentens datablade, en
beskrivelse af den valgte solafskærmning, omfang af brugerstyring.
0 Det anbefales, at der ved faste arbejdsplader
etableres brugerstyret blændingsafskærmning på
komponentniveau (det vil sige for hvert
vinduesmodul). Blændingsafskærmning kan være
stofgardiner, persienner, rullegardiner og
lamelgardiner, der anbringes på indersiden af ruden
eller i ruden.
Rådgiver, entreprenør eller bygherre skal dokumentere installationen
af blændingsafskærmning og omfanget af brugerstyring.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
37
0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring af
rumtemperaturen i fyringssæsonen så brugeren
kan regulere sit indeklima med minimum 3 grader.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af brugerens
mulighed for at regulere rumtemperaturen i fyringssæsonen.
0 Det anbefales at der etableres brugerstyring af
rumtemperaturen i sommerperioden via gående
vinduer eller etablering af termoaktiv køling eller
fjernkøl.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger og beskrivelser,
der dokumenterer brugerens mulighed for at regulere
rumtemperaturen i sommerperioden.
0 Det anbefales, at der etableres brugerstyring på
den kunstige belysning ved arbejdspladser og at
denne belysning opdeles i minimum to zoner - en
zone langs facaden og en indeliggende zone.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere tegninger med
zoneangivelser for brugerstyring og en beskrivelse af
brugergrænsefladen.
Der skal etableres et brugervenligt betjeningspanel
eller en individuel browserstyret brugergrænseflade,
hvor brugeren kan regulere sit indeklima på
baggrund af de faktiske forhold i rummet - f.eks.
den konkrete rumtemperatur.
0 Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en beskrivelse af
brugergrænsefladen og et teknisk datablad for, eller en teknisk
beskrivelse af, selve betjeningspanelet.
38
Der skal udarbejdes et målings- og
overvågningskoncept for projektet, der sikrer
følgende:
- Bygningen skal forberedes til SMART-GRID via
SMART teknologi.
- Måledata skal kunne overføres til EnergyKey og
data skal kunne formidles visuelt til bygningens
brugere
- Monitorering skal opdeles i relevante
bygningszoner, med det formål at sikre et
datagrundlag for driftsmæssige optimeringer og
mulighed for at anvende data til adfærdsregulering
og/eller undervisningsformål.
- Monitoreringsenhed skal være energieffektive.
- Forbrugsmålere skal kunne fjernaflæses og
efterleve den nye indkøbsvejledning fra
bygningsstyrelsen.
Det anbefales, at visualisering af forbruget sker i
fællesarealer og at energiforbrug til skærme holdes
på et minimum - evt. via skærme, som brugeren
selv aktiverer.
Det anbefales, at følgende monitoreres i bygningen:
- Energiforbrug fordelt på forbrugstyper og
bygningsafsnit
- Rumtemperaturer,
- Luftkvalitet
Det anbefales, at driftspersonalet uddannes til at
betjene skærme og systemer anvendt til
visualisering af driftsdata.
Det anbefales, at der formuleres en Baseline for
projektet indenfor projektets første år, der
sammenholdes med vejrdata. Baseline og
rapporteret forbrug for projekterne bør gøres
offentligt tilgængeligt på internettet.
Der skal formuleres og dokumenteres et målings- og
overvågningskoncept af energi og drift, således at det sikre at
forbrugsværdierne løbende registreres med henblik på at
administrere, drive og overvåge bygningen optimalt, samt uddannet
personale til korrekt administrering af målings- og
overvågningsinstallationer.
39
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: TRYGHED OG SIKKERHED Version 9. november 2015
Brugerens oplevelse af tryghed og sikkerhed indgår, som en vigtig del af projektets sociale bæredygtighed. Temaet har endvidere en afledt indflydelse på byggeriets fremtidige
markedsværdi og dermed på byggeriets økonomiske bæredygtighed.
Temaet for tryghed og sikkerhed har tre fokusområder:
- Brugerens oplevelse af sikkerhed og tryghed
- Forebyggelse eller reduktion af skaders omfang i tilfælde af uheld og ulykker
- Brand
12.0 TRYGHED OG SIKKERHED
40
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
0 Det anbefales, at fravælge indvendige og
udvendige materialer, der i tilfælde af brand kan
danne ætsende, giftige eller nedbrydende
røggasser.
Entreprenør afleverer brandtekniske datablade for alle indbyggede
materialer.
0 Det anbefales at der udarbejdes
betjeningsvejledninger for ventilationsanlæg i
tilfælde af røgudvikling eller giftige gasser i eller
udenfor bygningen.
Rådgiver eller entreprenør afleverer betjeningsvejledning.
Kommunens bygninger skal overholde
bygningsreglementet og brandmyndighedernes
krav til det konkret projekt.
Det anbefales, at der vælges materialer, der kun i
meget begrænset omfang bidrager til røg- og
brandudvikling og som ikke afgiver brændende
dråber eller partikler.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere en materialeliste, samt
brandteknisk dokumentation for de indbyggede materialer.
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
12.2 SIKKERHED I TILFÆLDE AF ULYKKER OG BRANDDet er vigtigt at sikre bygningens værdier og brugernes sikkerhed i tilfælde af ulykker og brand
41
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering TEMA: BYGNINGENS INDRETNING Version 9. november 2015
0 0 0
En bygnings og et byrums indretningsmuligheder har stor indflydelse på projektets økonomiske og sociale bæredygtighed, samt en afledt effekt på projektets miljømæssige
bæredygtighed.
Rums og mellemrums mulighed for varierede og eventuelt multifunktionelle anvendelse bidrager til øgede muligheder for interaktion mellem bygningens bruger, samt interaktion
mellem bygningens bruger og deres omgivelser.
Rumdimensioners, konstruktioners og tekniske installationers fleksibilitet sikrer potentielt en lavere anlægsomkostning og miljøbelastning fra fremtidige ombygninger, renoveringer og
tilbygninger.
Temaet om indretning har følgende fokusområder:
- Plandisponering
- Rum- og bygningsdimensioner
- Tekniske installationers fleksibilitet, kapacitet og tilpasningsevne
16.0 BYGNINGENS INDRETNING
42
MINIMUMSKRAV ANBEFALING DOKUMENTATIONSKRAV
Der skal udarbejdes følgende dokumentation:
0 Det anbefales, at varmesystemet er dimensioneret
til en fremløbstemperatur, der er 10oC lavere end
kravet i DS 469:2013
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for
forudsætningerne for dimensionering af bygningens varmesystem.
0 Ved eksisterende netværk til kommunikation
mellem systemer og forskellige BMS systemer
anbefales, at der vælges åbne og standardiserede
protokoller.
Rådgiver eller entreprenør skal aflevere et notat, der redegør for
hvorledes bygningsautomationen kommunikerer med eksisterende
netværk, samt dokumentation for efterlevelse af DS 16484-1.
0 Det anbefales at så mange som muligt af følgende
funktioner indarbejdes i ét overordnet system:
- Adgangskontrol,
- Indbrudsalarm,
- Tilstedeværelsesregistrering,
- Vejrstation,
- Solafskærmning,
- Blændingsafskærmning,
- Belysning,
- Varme,
- Ventilation,
- Køling,
- Elevatorer,
- Energistyring,
- Sanitære installationer,
- Vindueskontakter
- Solceller
Rådgiver eller entreprenør afleverer beskrivelse af CTS/BMS
systemet inkl. en liste over funktioner, der indarbejdes i systemet.
16.3 TEKNISKE INSTALLATIONERS TILPASNINGSEVNEBygningers tekniske installationer er en af de bygningsdele med den korteste levetid. Her bestemmes levetiden ikke af materialernes holdbarhed men af den teknologiske udvikling,
brugernes skærpede komfortkrav, ændringer i bygningens anvendelse og systemernes energi-effektivitet.
Hvis ambitionsniveauet for projektet er højt
anbefales det, at projektet endvidere følger disse
anbefalinger:
Alle Kommunens ombygninger skal som minimum
overholde følgende krav:
43
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering ORDLISTE Version 9. november 2015
A FORKLARING TEMA:
Aalborg Kommunes klimastrategi (R21) EnergiAbsolutte luftfugtighed IndeklimaAbsorptionsareal IndeklimaAdfærdsregulering ProjektforberedelseAffugtere IndeklimaAfgasning af inventar IndeklimaAkustisk komfort IndeklimaArealudnyttelse pr. etage IndretningAs-Built tegninger Tegninger der er opdateret ved aflevering af byggeriet, så tegningerne
svarer til byggeriet.
Aflevering
Astma & Allergi mærke Mærkningsordning for produkter, der er astma- og allergivenlige Indeklima
Atmosfærisk Komfort Begrebet dækker over brugerens oplevelse af luftkvaliteten og lufte
afgivet til indeklima.
Indeklima
B
Baseline En referenceværdi for bygningens erfaringsmæssige eller forventede
ressourceforbrug (energi og vand)
Brugerstyring og monitorering,
Projektforberedelse
Befugtningsanlæg IndeklimaBefæstede arealer Belagte arealer, der ikke er permeable (se under p) Arealanvendelse
Befæstede byområder ArealanvendelseBegrønning Overflader, facader, terræn der er beplantet Økonomisk Kvalitet
Belysningens regelmæssighed Begrebet dækker over hvor jævn belysningen er i et rum eller en zone.
Regelmæssighed beregnes ved at den laveste lysstyrke (lux) divideres
med den højeste lysstyrke i rummet eller zonen.
Indeklima
Belysnings beregning Tryghed og sikkerhedBelysnings simulering Tryghed og sikkerhedBelysningsklasse E1 Vejregler for vejbelysning Tryghed og sikkerhed
Belysningsstyrke Tryghed og sikkerhedBelysningsvinkler IndeklimaBeplantningskoncept ArealanvendelseBegrønning VandBIM-model BIM står for Building Index Modelling. Udtrykket anvendes for
tredimensionelle modeller der kan udveksles imellem forskellige
programmer.
Materialer, Byggeledelse
Biodiversistet Et udtryk for hvor mange forskellige antal dyre- og plantearter der er på
grunden. Beregning af biodiversitet kan ske efter forskellige metoder.
Arealanvendelse
Biofaktorberegning ArealanvendelseBiologisk cyklus Begrebet anvendes indenfor cradle to cradle om produkter der er indgår i
et biologisk kredsløb - dvs. produkter, der kan nedbrydes naturligt
(bionedbrydelige)
Materialer
BK2020 BK2020 står for Bygningsklasse 2020. Bygningsklasse 2020 indgår i
bygningsreglementet som en frivillig klasse for lavenergibyggeri og
forbedret indeklima.
Energi, Materialer
Blower-door test En test der udføres for at teste en bygnings lufttæthed. Testen foretages
ved et tryk på 50 Pa.
Aflevering
Blændingsafskærmning Der skelnes mellem blændingsafskærmning og solafskærmning.
Blændingsafskærmning dækker over afskærmning mod sollys, der
generer brugerens syn.
Indeklima
Blød bund Byggegrund
44
BMS System BMS står for Building Management System. Et BMS system er en udvidet
CTS system, der i højere grad end CTS systemet kan interagere med
brugeren. (CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring).
Indretning
B-mærkede vinduer (Eref) Begrebet refererer til systemet for energimærkning af vinduer. Se evt.
mærkede vinduer på Energivinduer.dk. NB: Der er metodefrihed når det
kommer til vinduesproducenternes valg af rude, så hvis der vælges en
anden rude til projektet kan dette påvirke det faktiske vindues
energimærkning.
Energi
Brandingværdi Udtryk for elementer, der kan anvendes til markedsføring af projektets
bæredygtighed (branding)
Økonomisk Kvalitet
Brandsikringsforanstaltninger Tryghed og sikkerhedBrandtekniske datablade Tryghed og sikkerhedBrugergrænseflade Det skærmbillede som brugeren kan anvende til at se ind i bygningens
CTS/BMS system.
Brugerstyring og monitorering
Bruttoareal (SBA) Bygningens ydermål inkl. vægge, nettoareal, teknikrum, skakte, depoter
mv.
Bygningens indretning
Bygge Rating Skala (BEC) En skala der anvendes til evaluering af bygherrens tilfredshed med
tidsplaner, antal af fejl og mangler, rådgivning mv.
Materialer
Bygningens fleksibilitet Brugerstyring og monitoreringBygningens Image Et udtryk for hvordan bygningens karakter opfattes af brugere og
offentlighed.
Arealanvendelse, Indeklima
Bygningens ressourceforbrug Brugerstyring og monitoreringBygningsintegreret kunst Kunst der er en del af bygningen og som ikke kan fjernes, hvis bygningen
sælges
Æstetik, Bygningens indretning
Bygningsinteregreret udearealer Rum inde i bygningen, der har nogle af de samme anvendelser som
udearealer (f.eks. Atrier, lysskakte mv.)
Arealanvendelse
Bülows MaterialerByrums arkitektoniske kvaliteter ÆstetikByrumsinventar Inventar opsat i uderum på matriklen eller i fællesområder, hvor
bygningsejeren bidrager økonomisk til opsætning af inventaret.
Økonomisk Kvalitet
Bæredygtighedsspecialist En person, der har erfaring med bæredygtigt byggeri (eksempelvis
projektspecifikke helhedsorienterede bæredygtighedsstrategier,
BREEAM, LEED, DGNB, Svanemærket mv.)
Projektforberedelse
C
CE-Mærker CE-mærkning er en nøgleindikator for et produkts overholdelse af EU-
lovgivningen og muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske
marked. Producenten kan selv mærke sit produkt.
Materialer, Aflevering
45
Chain-of Custody (CoC) Chain-of-Custody anvendes om den dokumentation som en leverandør
afleverer for, at alle parter, der har håndteret produktet fra
materialeudvinding til og med leverandøren er certificeret og dermed
kontrolleret af en mærkningsordning - eksempelvis FSC eller PEFC.
Materialer
Cirkulær Økonomi Cirkulærøkonomi er et udtryk for en økonomisk model, hvor ressourcer
inkl. penge betragtes som at indgå i et cirkulært flow. Cirkulær økonomi
nedbryder dermed grænser mellem producenter, leverandører, forbruger
og myndigheder.
Økonomisk kvalitet
Cirkulæret (om kunstnerisk udsmykning) Æstetikclo IndeklimaCO2 Koncentrationen Brugerstyring og monitoreringCommissioning proces Begrebet dækker over den proces, der anvendes til at granske projektets
ressourceforbrugende systemer i idé- og programmeringsfasen,
projekteringsfasen, udførelsesfasen, idriftsættelsesfasen og driftsfasen.
Ved idriftsættelsen suppleres entreprenørens funktionstest med en
granskning af systemernes grænseflader - dvs. de steder hvor forskellige
systemer grænser op til hinanden.
Aflevering
Cradle2Cradle Cradle2Cradle er et amerikansk certificeringssystem for produkter, som
Real Dania m.fl. I perioden 2010 til 2012 har videreudviklet til et
paradigme for bæredygtigt byggeri. Paradigmet fokuserer på tekniske og
biologiske cyklusser for ressourcer anvendt til byggeriet. Læs mere hos
Vugge til Vugge Danmark.
Materialer
CTS - anlæg/system Energi, Indeklima, Bygningens indretningCyklisme Transport af brugereD
Dagslysberegninger IndeklimaDagslysfaktor Dagslysfaktoren (%) beregnes som forskellen mellem belysningsniveauet
(lux) på taget af bygningen og belysningsniveauet (lux) i et måleplan inde i
bygningen (f.eks. På bordpladen) ved en overskyet himmel.
Indeklima
Dagslyssimuleringer IndeklimaDansk indeklimamærke Et certifikat udviklet af Teknologisk Institut, hvor producenten får
dokumenteret at et produkt er et såkaldt 'lav-emissions' produkt - dvs. et
produkt med lav afgasning af opløsningsmidler til indeklimaet. Certifikatet
dokumenterer endvidere omfanget af partikelafgivelse til indeklimaet.
Indeklima
Design for sustainability Et udtryk for byggeri der er designet til at være bæredygtighed, men hvor
bæredygtigheden ikke er realiseret eller dokumenteret i det endelige
projekt.
Aflevering
DGNB systemets krav Indledning, MaterialerDGNB Vandberegning VandDrift- og plejeplan ArealanvendelseDriftsaftale - vedligehold ArealanvendelseDriftsenergi Den energi der forbruget i bygningens brugsfase (dvs. fra
afleveringstidspunktet og frem til bortskaffelse af bygningen)
Materialer
Driftsmæssig optimering Dækker over en optimering af bygningens ressourceforbrug til f.eks. vand
og energi i bygningens driftsfase.
Brugerstyring og monitorering
DS 12354 Serien IndeklimaDS 15251 IndeklimaDS 16484-1 Bygningens indretningDS 3090:2014 AfleveringDS 3382-2 IndeklimaDS 418 EnergiDS 469:2013 Bygningens indretning
46
DS 474 IndeklimaDS 700 IndeklimaDS/EN 16000 Serien IndeklimaDS/EN ISO 10077-2 EnergiDS/EN ISO 7730 IndeklimaE
Ecolabel Ecolabel er den organisation, der står bag certificering af produkter jf.
Svanemærket og Blomsten. Se evt. www.ecolabel.dk
Materialer
Efterklangstid Det antal sekunder, som det tager lydniveauet i et rum at aftage med 60
decibel.
Indeklima
Empirisk bevis Forskning der ikke kan dokumenteres via beregning, men i stedet
dokumenteres via et antal observationer
Indeklima, Æstetik
Endimensionel beregning af varmestrømmen IndeklimaEnergiberegning EnergiEnergi-effektiv IndeklimaEnd-of-life Et udtryk for de ressourcer, der anvendes i forbindelse med
bortskaffelsen af byggeriets materialer.
Materialer
Energimærke (A, A+) Et mærke, der giver udtryk for hvor meget energi eller vand et produkt
bruger i driftsfasen - f.eks. en vaskemaskine eller et køleskab.
Mærkningsordningens skala varierer fra produkttype til produkttype.
Vand
EnergyKey EnergyKey er et system, der er udviklet til monitorering af energiforbrug i
større bygninger.
Projektforberedelse, Brugerstyring og
monitorering
EPD'er EPD står for Environmentalt Product Decleration, der også benævnes
MiljøVareDeklaration (MVD). EPD / MVD'er fra producenten anvendes til
at dokumentere miljøbelastningen fra de forskellige faser af en
byggevares levetid (udvinding, produktion, drift og bortskaffelse).
EPD'er og MVD'er kan anvendes til LCA beregninger (se under L)
Materialer
EU 5 motorer ByggeledelseF
Facadeintegrerede udearealer Udearealer der er indbygget i facaden - f.eks. Altaner, balkoner,
svalegange og tagterrasser.
Arealanvendelse
Fairtrade ID Det dokument, der sikrer, at producenten af et Fair Trade produkt kan
identificeres.
Materialer
Feasibility studie En analyse af et projekts potentialer - f.eks. en analyse af forskellige typer
vedvarende energi i forhold til en række definerede fokusområder.
Projektforberedelse
Finstøv ByggegrundFjernkøl Brugerstyring og monitoreringFlygtige Organiske Stoffer (VOC) Stoffer der afgives til luften og med tiden opblandes med rumluften
hvormed koncentrationen af stoffet reduceres til det helt forsvinder.
Indeklima
FM personale Det personale, der er ansat til at drifte og vedligeholde en bygning - f.eks.
en vicevært, bygningsadministrator eller varmemester
Aflevering
Forbrugstyper Brugerstyring og monitoreringForbrugsværdier ProjektforberedelseForenklet tabelprocedure IndeklimaFormaldehyd IndeklimaFormidlingsværdi Økonomisk KvalitetForsuring (AP) Opstår når luft, jord eller vand udsættes for syrepåvirkning. Materialer
47
Fotokemisk ozondannelse (POCP) Den fotokemiske ozon dannes ved, at udledte, flygtige organiske
forbindelser (VOC’er) reagerer med kvælstofoxider (NOx) ved oxidation
af sollys. Smog kan være et produkt af denne proces. Biltrafik er den
væsentligste kilde til kulbrinter og kvælstofoxider, men også andre
anvendelser af fossile brændsler spiller en rolle. Kulbrinter udsendes fx
også ved afdampning af opløsningsmidler. Ozon er uundværligt som
ozonlag i atmosfæren, men er samtidig en alvorlig kilde til luftforurening
ved jordoverfladen. Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige
virkninger, såvel for menneskers helbred som på vilde planter og
landbrugsafgrøder, idet fotokemisk ozon angriber organisk stof i både
planter og dyr.
Materialer
FSC -certificering FSC står for Forest Stewardship Council. FSC certifikatet repræsenterer
sikkerhed for ansvarlig skovhugst samt forbedrede levevilkår for
lokalbefolkningen i skove verden over. FSC varetager både miljø,
mennesker og økonomiske forhold.
FSC-certifikater skal fornys hvert år, hvor en uvildig tredjepart kontrollerer
arbejdsforhold og ansvarlig skovhugst hos leverandøren og hans
producenter.
Materialer
G
Global opvarmning (GWP) Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring, der
medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur.
Materialer
Grundvandskøling IndeklimaGrønne belægninger VandGrønne facader VandGrønne tage Vand, ArealanvendelseGråt spildevand Spildevand fra byggeri indeholder store mængder af organisk stof,
næringssalte og partikler. Spildevandet opdeles i sort og gråt spildevand.
Sort spildevand kommer fra toiletter og rummer en stor del af
husspildevandets samlede forureningsindhold, mens gråt spildevand
kommer fra køkken, bad og vask.
Vand
H
Habitater Habitat er inden for økologien det præcise levested for en levende
organisme eller for et samfund af organismer. Ordet bruges ofte
ensbetydende med biotop, dog sådan at engelsktalende forfattere
foretrækker habitat, mens skandinaviske og tyske foretrækker biotop.
Arealanvendelse, Indeklima
Helhedsplan ArealanvendelseI
Identitetsforstærkende Tiltag der forstærker et områdes karakter (identitet) og brugerens
oplevelse af bygningens eller områdets karakter.
Æstetik
Idriftsættelsesmatrice Det skema der anvendes til commissioning processen (se under c). Projektforberedelse
Ikke befæstede arealer Arealer der ikke er befæstede (se under b). Arealanvendelse48
ILO-konventioner Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN’s faglige organ for
arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at
bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Opgaverne ligger i at
fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden samt værne
om faglige frihed og rettigheder.
ILO konventioner beskriver tiltag til at realisere ovenstående mål.
Materialer
Indeklima simulering En simulering, der dokumenterer hvordan indeklimaet i bygningen
forventes at blive. Der anvendes forskellige programmer til simulering af
temperaturer, luftkvalitet, lyd og lys.
Indeklima, Projektforberedelse
Indeklimarapport IndeklimaIndreguleringsrapport En rapport der redegør for resultaterne af commissioning processen (se
under c).
Indeklima
Integrerede beslutningsprocesser Processer der sikrer at beslutninger tages på baggrund af forskellige
faglige betragtninger.
Projektforberedelse
Interdisciplinært designteam Et design team, der består af mange forskellige fagligheder og som
samarbejder om løsninger fra begyndelsen af projektet.
Projektforberedelse
J
Jomfruelig land Land der ikke tidligere har været anvendt til bygninger, veje, landbrug. Byggegrund
Jævndøgn IndeklimaK
Kognitiv begrænsning Kognitive vanskeligheder ses i sammenhæng med en lang række
handicap og sygdomme. Kognitive funktioner er de mentale processer i
hjernen, der gør, at vi kan opfatte verden, tænke og problemløse.
Kognitive vanskeligheder kan være problemer med: Koncentration og
opmærksomhed, læring og hukommelse, planlægning og
problemløsning, forståelse og brug af sproget, genkendelse af genstande,
bearbejdning af synsindtryk og bedømmelse af afstande. Desuden kan
der ved hjerneskader være problemer med den sociale kognition, fx
ændret indlevelsesevne, manglende evne til at læse andres følelser eller
til at reflektere over sig selv.”
Tilgængelighed
Kollektiv forsyning Fjernvarme, bygas, vand, elektricitet, der kommer fra et fælles
ledningsnet.
Energi
Kommuneplantillæg H.029 ByggegrundKomponentniveau Hermed menes bygningsdele. Eksempler på komponenter er: vinduer,
facadebeklædning, bærende konstruktioner, elevatorer, lamper, lette
vægge mv.
Materialer
Konstruktioners fleksibilitet Bygningens indretningKonstruktiv træbeskyttelse MaterialerKunstig belysnings lysstyrke ArealanvendelseKvarteret image og tilstand ByggegrundKvælstof Den danske betegnelse kvælstof bruges i daglig tale både om
grundstoffet N og om molekylet N2, men kvælstof bør ifølge Kemisk
Ordbog alene anvendes om molekylet.
Byggegrund
Køretøjets miljøbelastning Byggeledelse
49
L
LCA - Værktøjet/Beregning Materialer, Økonomisk kvalitetLCC - levetidstabel MaterialerLedelinjer Ledelinjer er knopper eller lignende, der indgår som en del af
belægninger til at markere ganglinjer for personer med nedsat syn.
Indeklima
LEK2015 LEK2015 er forkortelsen for Lavenergiklasse 2015, der er defineret i det
danske bygningsreglement fra 2010.
Materialer
Levetidsomkostninger (LCC) Beregning af de økonomiske omkostninger i byggeriets levetid, dvs.
omkostninger til anlæg, vedligehold, udskiftning, drift og evt.
bortskaffelse.
Økonomisk Kvalitet, Projektforberedelse
Livscyklus beregning (LCA) Beregning af en bygnings eller et produkts miljøpåvirkninger fra
byggeriets eller produktets levetid.
Materialer
Logbog En logbog bruges til at indsamle noter om processer - eksempelvis en
logbog for commissioning.
Materialer
Lokal Afledning af Regnvand (LAR) Begrebet 'lokal afledning af regnvand' anvendes om regnvand der
håndteres på byggeriets matrikel. Der er forskellige muligheder for at
håndtere regnvand. Se evt. Aalborg Kommunes LAR katalog.
Vand
Luftbåren støj IndeklimaLuftkvalitet Brugerstyring og monitorering, Lux Indeklima, Tryghed og sikkerhedLydkomfort IndeklimaLydluftsisolation IndeklimaLysforurening Lysforurening er et udtryk for kunstigt lys, der generer dyre- eller
menneskeliv. Ved valg af belysningsarmaturer bør fokus være på at
undgå at lys rettes imod habitater (se under h) eller mod bygninger, hvor
lyset kan være til gene.
Arealanvendelse, Indeklima
Lystransmittans ProjektforberedelseM
Markedsværdi Den værdi som et byggeri kan sælges for. Byggegrund
Mekanisk ventilation IndeklimaMikroklima Det lokale klima, der er udenfor bygningen på tag og i terræn. Arealanvendelse
Miljøemissioner MaterialerMiljømærke F.eks. Svanemærket, Blomsten, Indeklimamærket Materialer
Miljømæssig bæredygtighed Byggeledelse, Indledning, Bygningens Miljømæssig konsekvens Brugerstyring og monitoreringMobilitetsanalyse En analyse af nuværende og kommende brugeres transportbehov.
Analysen fokuserer på at sikre de samme eller bedre transportvilkår for
bygningens kommende brugere.
Byggegrund, Transport af brugere
Monitorering Løbende kontrol af bygningens forbrug af vand og energi Brugerstyring og monitorering,
Byggeledelse, ProjektforberedelseMotorisk begrænsning Når en person har et handikap, der påvirker personens evne til at bevæge
dele af kroppen.
Tilgængelighed
N
Naturlig ventilation IndeklimaNaturressourcer MaterialerNytteareal (NA) Møblerbare arealer inkl. depoter, garderobe, køkkener, tekøkkener,
serverrum, kopirum mv. og ekskl. ikke møblerbare gangområder, trapper,
elevatorer, teknikrum.
Bygningens indretning
50
Nyttelastreserver Når konstruktionerne en en bygning er dimensioneret til en højere
nyttelast end nødvendigt. Nyttelasten bestemmes på baggrund af
mængden af inventar og antal personer.
Bygningens indretning
Næringssaltbelastning (EP) Næringssaltbelastning kan defineres som en berigelse af vandmiljøet
med næringssalte, der fører til en øget produktion af plankton, alger og
højere akvatiske planter. Med tiden fører dette til en reduktion i
vandkvaliteten og i udnyttelsesværdien, som er i området
Materialer
O
On-site genbrug Når nedtagne fra eksisterende bygninger eller udgravede materialer
genbruges på matriklen.
Byggeledelse
Operativ rumtemperatur Overfladernes temperatur og solstråling har dog lige så stor indflydelse.
Lufttemperaturens og strålingstemperaturens indflydelse sammenvejes i
et indeks kaldet den operative temperatur. Den operative temperatur
afviger normalt ikke meget fra lufttemperaturen, og vejledninger for den
operative temperatur kan derfor bruges også for lufttemperaturen. I nogle
tilfælde kan forskellen på den operative temperatur og lufttemperaturen
være til at bemærke.
Indeklima
Overvågningsinstallationer ProjektforberedelseOzon ByggegrundOzonnedbrydning (ODP) Det stratosfæriske indhold af ozon forstyrres som en konsekvens af
menneskeskabte emissioner af halocarboner dvs. CFCer, HCFCer,
haloner og andre gasser der indeholder klor og/ eller brom. Disse stoffer
forøger nedbrydelsen af stratosfærisk ozon, og ozonindholdet i
stratosfæren er derfor faldende.
Materialer
P
PEFC - Certificering PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation hvis
arbejde er dedikeret til at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele
verden. Læs mere på www.pefc.dk
Materialer
Permeable belægninger Overflader, hvor vandet kan trænge igennem - f.eks. beplantning, armeret
græs, permeabelt asfalt.
Vand, Arealanvendelse
Plandisponering Begrebet dækker over hvordan funktioner og rum i bygningen er fordelt,
hvor møblerbare rummene er og hvilke faciliteter, der er til rådighed for
brugerne.
Bygningens indretning
Primær energi Ved primær energi forstås råolie, naturgas og forskellige former for
vedvarende energi, herunder vind, biomasse og affald. Opgørelse af
primær energiproduktion i Danmark vil således omfatte udvinding af olie
og gas samt diverse vedvarende kilder. Den primære energi omfatter
procesenergi og brændværdi for materialerne. Materialernes brændværdi
omfatter den energi, som er bundet i materialerne, og som kan udnyttes
ved forbrænding.
Energi
Psykisk Sundhed IndeklimaPsykisk velbefindende Æstetik
51
Psykologisk indeklima Begrebet dækker over tiltag, der påvirker brugerens psykologiske
velbefindende.
Æstetik
Proces udstyr Det udstyr der bruges til processer i et byggeri - f.eks. Køleanlæg,
serverrum mv.
Projektforberedelse
QR
Radonstråling klasse 1-4 ByggegrundREACH datablade REACH trådte i kraft 1. juni 2007, og implementeres trinvist over 15 år.
Målet med REACH er sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker og
miljø og at øge virksomhedernes konkurrenceevne og innovation. Fælles
regler for alle medlemslande skal sikre at det indre marked fungerer efter
hensigten.
REACH vil medføre, at alle virksomheder får mere grundlæggende viden
om kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber og større
selvstændigt ansvar for at håndtere de kemiske stoffer forsvarligt.
Det grundlæggende ansvar for at skaffe viden om stoffernes egenskaber
og risikoen ved deres anvendelse lægges hos kemikalie-producenter og
importører. Herudover indføres krav om mere effektiv kommunikation
mellem leverandørerne og brugerne af kemiske stoffer.
Aflevering, Byggeledelse
Recycled Content Begrebet anvendes om produkter, hvor der indgår genbrugsmaterialer til
produktionen af nye materialer - f.eks. cement og plastprodukter
Materialer
Regnvandsopsamling VandRekreative elementer Elementer der bidrager positivt til brugeres eller besøgendes rekreation -
dvs. som giver mulighed for hvile og afslapning.
Vand
Relativ luftfugtighed IndeklimaRentabilitet Begrebet anvendes om investeringer, der vurderes at kunne betale sig
indenfor en given tidsramme.
Energi Bygningens indretning,
Projektforberedelse
Ressource-effektiv privatbilisme Når personer anvender køretøjer, der har en lav miljøbelastning - f.eks.
Elbiler, Brintbiler.
Transport af brugere
Robuste løsninger MaterialerRumdimensioners fleksibilitet IndretningRumluft koncentration IndeklimaRør-i-rør løsninger En løsning, hvor vandrør består af to rør - et rør inde i et rør. Dette
reducerer risikoen for skader fra lækager.
Materialer
S
Sam-simulering Når dagslys og kunstlys simuleres samtidig i den samme beregning. Indeklima
SBi- anvisning 217 IndeklimaSBi- anvisning 219 IndeklimaSBi-anvisning 222 TilgængelighedSBi-anvisning 224 EnergiSBi-anvisning 230 TilgængelighedSBi's checklister TilgængelighedSemi-offentlige Områder der delvist er åbne for offentligheden. Arealanvendelse52
Sensorisk begrænsning En belastning af brugerens sanser Tilgængelighed
SMART-GRID Brugerstyring og monitorering, SMART-Teknologi Brugerstyring og monitoreringSmudsopsamling Måtter og riste der opsamler smuds ved bygningens indgange og dermed
reducerer den mængde skidt, der kommer med ind i bygningen.
Materialer
Strålingsbelastning (radiofrekvente Bygningens indretningSvanemærke Målet med Svanemærket er at certificere produkter, der bidrager til et
renere miljø og større sundhed hos personer, der kommer i berøring med
produkterne. Se mere på www.ecolabel.dk
Vand
Synergi Synergi er samvirket mellem to eller flere tiltag, som giver en større effekt
end blot summen af de enkelte tiltag giver hver for sig.
Arealanvendelse
Systemers energi-effektivitet Bygningens indretningSystemgranskning En granskning af de systemer, der indarbejdes i bygningen. Projektforberedelse
Systemgrænseflader Grænseflader er de grænseflader mellem systemerne i en bygning -
f.eks. Grænsefladen mellem automatisk solafskærmning og kunstig
belysning.
Aflevering
T
Tekniske installationers fleksibilitet Bygningens indretningTekniske systemers robusthed Bygningens indretningTekniske systemers tilpasningsevne Bygningens indretningTermisk indeklima EnergiTermisk komfort Når en bruger oplever termisk komfort er han/hun tilfreds med de
temperaturer der er i rummet. Brugerens oplevelse af rummets
temperatur består af flere elementer (se operativ rumtemperatur).
Indeklima
Termoaktiv køling Elementer i byggeriet der aktiverer den termiske masse i bygningens
konstruktioner - f.eks. Termoaktive dæk (vandrør der er støbt ind i
betondækkene).
Brugerstyring og monitorering
Termografering Termografi er en måde at udføre temperaturmålinger på ved hjælp af
varmestråling. Varmestråling er infrarød stråling. Termografi udføres med
infrarøde termografiske kameras som virker efter samme princip som et
infrarøde øretermometer blot med mange punkter der opbygger et billede.
Et termografisk billede bliver farvelagt med farver efter hvor høj
temperaturen er i hvert punkt. Termografisten kan selv bestemme hvilket
temperaturinterval hver farve skal have.
Termografiske billeder er særligt i dag i Danmark kendt fra
bygningstermografi hvor de bruges til at undersøge varmetab i huse.
Hyppigt anvendes de også til elektriske installation, maskiner og andre
industriinstallationer for at undgå fejl og brand. I lægevidenskaben har
teknikken også fundet indpas dog med sin begrænsning af kun at kunne
se overflade temperaturen og ikke hvad der forgår inden i os.
Aflevering
53
Tilgængelighed Et handicap skal ikke ses som en mangel ved det enkelte menneske,
men som et misforhold i mødet mellem personens forudsætninger og den
måde det omgivende samfund er indrettet på. Et handicap er altså et
udtryk for en kløft mellem individets forudsætninger og miljøets krav til
funktion på forskellige områder, der er væsentlige for et menneskes
selvstændighed og uafhængighed.
Ordet "handicap" er ofte blevet identificeret med en medicinsk diagnose
og centreret om individet. Ved i stedet at anvende betegnelsen "nedsat
funktionsevne" fokuseres mere på relationen mellem en persons nedsatte
kropslige eller psykiske funktion og mulighederne i det omgivende
samfund.
Det fysiske miljø har mange steder slet ikke taget højde for andre
mennesketyper end gennemsnitsmennesket. Men man bør huske på, at
det handicap et menneske oplever, i høj grad er afhængigt af, i hvilket
omfang miljøet er tilrettelagt for vedkommende. Jo større misforholdet er
mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion, desto mere
alvorligt bliver handicappet.
Graden af handicap er med andre ord forskellig i forskellige miljøer.
Tilgængelighed handler om at udforme miljøet på en sådan måde, at der
tages hensyn til individets forudsætninger, hvorved individets
funktionsevne øges betydeligt.
Tilgængelighed kan derfor defineres som værende en foranstaltning,
hvorved samfundets krav til menneskers funktionsevne mindskes.
Vand
Tilgængelighedsauditør En eksamineret person der er specialiseret i at analysere bygningers
tilgængelighed - auditøren er uvildig og kan vurdere
tilgængelighedsrevisorens arbejde.
Tilgængelighed
Tilgængelighedsrevisor En person der er specialiseret i at analysere vej og parkarealers
tilgængelighed.
Tilgængelighed
Totaløkonomisk beregning (LCC) Energi, Økonomisk KvalitetTraktose Traktose er en tilstand, hvor jord er så komprimeret af tung kørsel fx med
traktor, at alt plantevækst er umulig. Tilstanden kendes ved anlæg af
huse, hvor den tunge arbejdskørsel med maskiner gør det umuligt at
anlægge have. Tilstanden kan kun ændres ved at grubbe jorden og løsne
den.
Byggeledelse
Trinlydsisolation IndeklimaTværfagligt design team ProjektforberedelseU Byggegrund
Udeluftens kvalitet ArealanvendelseUdlejning 3. part UGR simuleringer Simuleringer af blænding fra den kunstige belysning. UGR står for
Uniformity Glare Ratio.
Indeklima
54
V Vand
Varmegenvinding En faktor der beskriver hvor stor en andel af varmen i f.eks.
Udsugningsluften i et mekanisk ventilationsanlæg, der kan genvindes via
en veksler.
Arealanvendelse
Varmeøer En varmeø er et område med bymæssig bebyggelse som er varmere end
det omkringliggende landskab.
Varmeøer skyldes en højere varme-absorption af overfladerne i byen og
mindre skygge fra træer og anden vegetation. Varmeøer kan forebygges
via fravalg af mørke belægninger og tilvalg af lyse belægninger eller
beplantede overflader.
Energi
Vedvarende energi Vedvarende energi (eller alternativ energi) er en fællesbetegnelse for
energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men dog er
begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De fleste vedvarende
energiformer stammer fra solen, med undtagelse af nogle få
energiformer, der stammer fra Månens påvirkning af Jorden (især
tidevandsenergi).
Eksempelvis er vind og bølger et resultat af solstråling, der opvarmer jord
og luft, og al energi opsparet i liv stammer fra solen.
Energi
Vejnettets kvalitet Transport af brugereVentilationsrate IndeklimaVis Vand VækVisualisering Brugerstyring og monitoreringVisuelt indeklima MaterialerVisuelle relationer De forbindelser der er mellem et rum og et andet rum - eller mellem et
rum og et udeareal, som brugeren oplever via sit syn.
Bygningens indretning
Visuel Komfort Når en bruger oplever visuel komfort er han/hun tilfreds med
belysningsniveauet i rummet. Den visuelle komfort påvirkes af
dagslysforhold, kunstig belysning, overfladers farver og farvegengivelse.
Indeklima
Wildcard Når en person bliver inviteret til at deltage i noget, som vedkommende
ikke har kvalificeret sig til på traditionel vis - f.eks. en ung kunstner, der
bliver inviteret til en konkurrence sammen med en række erfarne
kunstnere.
Æstetik
XYZ
Zoneopdelt termisk simulering En termisk simulering, der er opdelt i et antal zoner med forskellige
forudsætninger.
Indeklima
ÆØØkonomisk bæredygtighed Byggeledelse, Indledning, Bygningens Økonomisk konsekvens Brugerstyring og monitorering
55
Bæredygtighedsmanual - Vedligehold/Renovering BILAGSLISTE Version 9. november 2015
BILAGSLISTE
Bilag 01: DGNB Systemets bilag 1 for miljørisici relateret til byggevarer.
Bilag 02: DGNB Systemets bilag 2 for miljørisici relateret til byggevarer.
Bilag 03: DGNB Systemets bilag 3 for miljørisici relateret til byggevarer.
Bilag 04: DGNB – Baggrundsvidens om tilgængelighed.
Bilag 05: DGNB Systemets bilag for cykelparkeringsnorm.
Bilag 06: Aalborg Kommunes sammenfattende vurdering på arkitektonisk helhedssyn.
Bilag 07: DGNB systemets bilag for plandisponering.
Bilag 08: DGNB systemets figur 1 - Livscyklusvurdering (LCA) – miljøpåvirkninger.
Bilag 09: SBi vejledning levetider
Bilag 10: Eksempel på byggeprogram
Bilag 11: Integreret designproces
Bilag 12: Bæredygtighedsmål
Bilag 13: Biofaktor
56