brevduen juni 2016

B r e v d u e n N y t f r a A k a c i e p a r k e n & l u k r e t ia v e j

Nr. 18 Juni/Juli 2016




I DETTE NUMMER:Akacieparken smider kiloene i det spritne træningslokale s. 2-3Før var der ballade og nu er det meget fredeligt s. 4-5Ikke alle føler sig helt trygge på Lukretiavej s. 5-6Vi ønsker os en klub s. 6-7En festlig dag i den somaliske forening s. 8-9KRONIK: At bygge en bro s. 10-11Hokus pokus - fodbold i fokus s. 12-13Nyt fra helhedsplanen Rum for Liv s. 14Nyt fra Akacieparkens bestyrelse s. 15Hjælp fra beboer til beboer - en resourcebank i Akacieparken? s. 16Kalender for sommeren 2016 s. 16

Foto: Vinous Mohammed

2

Brevduen er Akacieparkens og Lukretiavejs beboerblad og er udarbejdet af Reporterbanden, en redaktion af unge journa-listspirer fra Akacieparken og Lukretiavej, der også skriver til Valby Bladet.

NÆSTE NUMMER udkommer i august 2016 Deadline for stof er 1. august 2016.Send til: [email protected]

REPORTERBANDEN OG BREVDUENS REDAKTION BESTÅR AF:

Amaan Amjad

Ansvarlig chefredaktør

Fotograf og journalist Journalist Journalist Redaktør

BirgitteKroll Lausten

Madino Yassin

Huda Al-Sayegh

Christian Skov

Vinous Mohammed

Akacieparken smider kiloeneSøndag den 8. maj kl 14.00 åbnede det nye fitnessrum i Akacieparken. Fitnessrummet er ikke blevet brugt i lang tid og derfor er det blevet bygget flottere og med mere udstyr. Det er for at gøre folk mere interes-serede, så de begynder træne.

tekst og foto af Vinous MohammedÅbningen af fitnessrummet i kælderen var en festdag for mange, hvor der blev lagt fire store frugtfade på borde-ne, vandflasker, og sidst, men ikke mindst en rød løber. Der kom 10-12 personer, som var meget glade for det nye fitnessrum og de nye udstyr. Folk kiggede rundt og var interesserede i at vide, hvordan man brugte det nye udstyr. Derfor sørgede Thomas La Cour for at lave en gennem-gang af udstyret og fortalte om træningsreglerne.

Thomas La Cour var en af personerne, som var med i åb-ningen af fitnessrummet og som stod for ombygningen. I det gamle fitnessrum blev der brugt ca. 200.000 kr. på udstyret og nu i 2016 blev der brugt 30.000 mere. For at komme ind i træningslokalet skal man bruge et sort chip/prik.

Det nye træningslokale bringer glæde- Vi har gjort det her, så flere mennesker i Akacieparken kan få glæde af vores fælles motionsrum og for at ændre de ting, som ikke fungerede med bookingsystemet. Vi har

brugt lang tid for at bygge fitnessrummet og håber derfor at det vil være et godt resultat for alle beboere, forklarer han.

Ifølge Thomas La Cour var det formålet med åbningen af det nye motionsrum, og han mente også, at alt i motions-rummet var slidt og ikke var så motiverende for folk. For at gøre det større og mere interessant, blev der også brugt det andet rum ved siden af, som var et cykelrum før.

De frem-mødte glædede sig over at Aka-cieparkens motionsrum endelig har fået et til-trængt lift.

Til åbningen af det nye moti-

onsrum blev der serveret kun den friskeste frugt og

vand.

En øvelse til dem med mavemuskler.

Fotograf og journalist

fortsættes på næste side...

3

Borgerretshjælpen tilbyder gratis juridisk rådgivning og har åbent hele sommeren. Vi kan også deltage i møder hos for eksempel offentlige myndigheder.

Vores åbningstider er:tirsdag - kl. 10 – 15 torsdag - kl. 10 – 15 og kl. 16 – 20fredag - kl. 10 – 14

Du behøver ikke at lave en aftale, kom bare forbi i vores åbningstid eller kontakt os på:tlf: 53 64 11 60 mail: [email protected]

Det nye fitnessrum har fået meget nyt udstyr såsom: ka-beltræk, squat stativ, ribbe, sandsæk og nye flotte måtter til udstrækning, lille crosstrainer, nye vægte – både små og store.

Nu kan man lave mange flere forskellige øvelser, hvor man før kun kunne lave konditionstræning, men nu kan man både lave styrketræning og mange andre former for bevægelse.

Engagerede kvinder træner ogsåEmma Dumitrache, som underviser i træning og zumba kun for kvinder, var også med til åbningen og havde et stort smil på læben.

Emma Dumitrache har undervist i Akacieparken i omkring tre år og én måned på Lukratiavej. Hun har dog kun under-

vist på Lukratiavej i én måned, da der ikke kom så mange kvinder, og kvinderne i Akacieparken var mere interesse-rede.

Emma oplever en stor interesse, og mener, at kvinderne er meget udadvendte og engagerede. De har forskellige aldre og er meget glade for at blive undervist med god træning.

- Når det handler om motion, er det meget alvorligt, men vi kan sagtens have det sjovt på den anden side og endda gå hjem med et stort smil. Mange har tabt sig og er blevet meget mere motiverede til at træne og de spørger mig også om kost, fortæller Emma Dumitrache, der er rigtig glad for at undervise dem.

Emma Dumi-trache under-viser kvinder i Akacieparken i fitness og motion.

i det spritnye træningslokale

... og stræk ud.

Maskinerne virker, lige som de skal.

Thomas La Cour demon-strere, hvordan maskinen virker.

Bøj i knæene...

4

- Før i tiden, da vi var unge, var det rigtig meget ballade herude. Nu er det så stille og så dejligt. Folk var utrygge, fordi der var meget politi og slåskampe, siger Maria Pan-duro, der bor i Akacieparken.

Maria Panduro er min nabo og jeg interviewer hende, mens vi er på legepladsen, hvor vores drenge leger sam-men. Hun har boet her lige fra starten, da de var færdig med at bygge for cirka 20 år siden. Nu er hun mor til tre børn i alderen 7-14 år.

Maria Panduro mener, at tolerance er vigtig, for at få det til at fungere:

- Altså, hvis man ikke accepterer de forskellige nationa-liteter og vores forskelligheder, så tror jeg, det er svært at falde til, fortæller hun og forsætter:

- Hvis man bare er åben og venlig, så tror jeg ikke, der er

nogle problemer.

Det handler også om accept, ifølge hende:

- Hvis vi accepter dem, der er ballademagere, og respekter dem, selv-om de er ballademage-re, de generer ikke dig,

- Før var der ballade, men

hvis du ikke generer dem. For mig det er bare drengestre-ger!, tilføjer hun.

- Balladen er indbyrdesDen næste kilde vil være anonym, men hendes forældre kommer fra et land i Afrika. De bosatte sig i en lille lands-by i Danmark, så for hende var Akacieparken for 15-16 år siden en helt ny verden.

- Jeg plejede at komme på besøg hos en af min veninde, som boede her og at se at her boede så mange somaliere gav virkelig sådan en ’wow’-følelse, fortæller hun.

På det tidspunkt var miljøet i Akacieparken for hende mere

hardcore, end hun var vant til, men når hun begyndte at lære menneskerne at kende bag balladen, tænkte hun: ”var det bare det?”, og derfor hun er ikke bange for dem.

- De har nogle ’issues’, de går efter, fordi de har nogle problemer indbyrdes, og så længe jeg passer mit eget, så er der ikke nogen problemer.

Til gengæld synes hun, at:

- Akacieparken er mere international og er åben for man-ge, end man er vant til.

Forældre skal være opmærksomme på problemerImmahan Aydemir har boet her i 11 år og husker tydeligt de år, hvor der var meget ballade i Akacieparken. Hun si-ger:

- Jeg har været op og skændes med flere unge herfra om-kring hærværk ned i kælderen, hvor jeg ringede til politiet og sagde ”ved du hvad, det er ikke til at holde ud”, så rev de væggene ned.

Zaki Abdirisak Omar, der er ungekoordinator i helheds-planen Rum for Liv, kan godt se nogle af drengene i risi-kogruppen, som kan muligvis komme på den forkerte vej, men siger:

- Vi skal være særlig opmærksomme på det.

Han understreger, at forældrene skal tage godt hånd om deres børn:

- Vi indvandrere har 6-7 børn og man lægger ikke mærke til børns problemer. Børnene kommer hjem fra skole, smi-der tasken, de går ud og leger med deres venner, de kom-

tekst og foto af Fatima Hussain

Beboerne i Akacieparken er generelt tilfredse med at bo her. Reporterbandens udsendte har snakket med både nye og gamle beboere om hvor trygge de føler sig i området.

mer hjem igen kl. 19-20 tiden, spiser mad, Så spør-ger moren, ”har du lektier for”? ”Nej mor, jeg har ikke nogle lektier”. ”Ok”, svarer moren så.

Maria Panduro har mærket at Akacie-parken er blevet et tryggere sted at bo.

Ungekoordinator i hel-hedsplanen Rum for Liv Zaki Omar mener, at for-skellen ligger i kulturen.


5

Ikke alle føler sig helt trygge på Lukretiavej

- Jeg er ikke tryg ved at bo her.

Sådan indleder Mohammad Hossein, mens han er på vej til sit arbejde som buschauffør og fortsætter:

- Der er mange udlændinge. De laver altid ballade, ind-brud, tyveri, kriminalitet, hærværk. Det er mest arabiske drenge, ikke piger. Når jeg kommer hjem fra arbejde kl. to om natten, står de her eller kører bil, de sover ikke. Jeg har selv sønner, så er jeg bange for dem. Jeg har ikke råd til at flytte herfra. Overvågning hjælper ikke. Det kan ikke

Reporterbanden har været en tur forbi Lukretiavej og spurgt beboerne om deres mening og følelser om tryghed i området.

Efter hans mening bliver problemerne store, når far er me-get fraværende:

- Enten er han i en klub og spiller kort, ellers er han på arbejde. I vores kulturer er det far, som tjener penge og mor, som passer børn. Her i Danmark man har brug for en

mand derhjemme, som kan tage sig af de her drenge. Pigerne klarer sig godt, fordi pigerne har moren, siger Zaki Abdirisak Omar.

Nye beboere er også meget tilfredse med at bo herMaria Hansen, som har boet her i tre år, er tryg, men har oplevet cykeltyveri, og det irriterer hende. Hun har også været vidne til en knivstik-episode, og for Maria Hansen var det meget ubehageligt.

Formanden for den nye fiskeklub, Paul Madsen, flyttede hertil for ca. 11 måneder siden og har ikke fortrudt det, selvom hans venner var lidt bekymrede på hans vegne.

- Mine venner sagde til mig, at jeg flyttede til ’lille Soma-liland, men jeg har arbejdet som buschauffør med mange, der har en anden etnisk baggrund end dansk og kender dem godt. Det er et ganske udmærket område. Folk er me-get hjælpsomme og rigtigt imødekommende.

Omkring spørgsmålet om ballade, siger han:

- Hvis der sker noget foran mig, vil jeg helt sikkert blande mig. Jeg er ikke én, som kun passer sit eget.

Maria Hansen fik stjålet sin cykel, men ellers føler hun sig tryg i Akacieparken.

nu er det meget fredeligt


fange nogen, fortæller han.

Sociale problemer spiller ind- Sammenhængen mellem udlændinge og kriminalitet skyl-des måske, at det er

socialt problem, forklarer Thomas Højmark, der er sekre-tariatsleder i helhedsplanen Rum for Liv.

- Opvækstsvilkår, økonomi og at ens forældre kommer fra et andet land/ kultur gør det lidt mere komplekst. Og hvis der oven i købet kan være nogle psykiske problemer oveni, så bliver situation bare værre, lyder hans udlægning. Det er ikke så fredeligt

på Lukretiavej, mener Mohammed Hossein. fortsættes på næste side...

D

6

Vi besøgte beboere på Lukretiavej for at høre dem om tryghed. I den forbindelse har jeg hørt nogle bekymringer fra beboerne og så satte jeg mig for at undersøge sagen.

Heldigvis fik jeg snakket med en håndfuld unge drenge i alderen fra 18 år til 22-23 år. De sad på cykelstativet ved siden af opgang nummer 20 på Lukretiavej og hyggede sig med hinanden. Ahmed, som er 18 år og bor sammen med sine forældre, siger på hans venners vegne:

- De mangler et klublokale at være i, for at se film og så-dan, så de ikke står på gadehjørner og måske blive en gene for andre.

Men hvorfor kan de ikke bare bruge Hoffmanns Minde, spørger jeg.

- Det er for unge fra 13 til 18 år. Nogen af os er over den aldersgrænse, og forresten må de ikke komme ind, fordi der er sket noget, fortæller han.

Han anbefaler selv et lokale i kælderen på Lukretiavej, hvor der er et bederum ved siden af. Ahmed selv studerer

- Vi ønsker os en klubMange af beboere på Lukretiavej er bekymrede for de unge, som står på gadehjørnerne og ikke bestiller no-get. Men drengene selv siger, at de bare ønsker sig et klublokale.

Irfah Mohammad foreslår en klub til

Lukretiavej, hvor de unge kan hænge ud.

og har også et stu-diejob to gange om ugen.

Vil ikke lade sine børn bo på Lu-kretiavejJeg stoppede Ir-fah Mohammad lige på trapperne til Lukretiavej, for at spørge til hen-des holdning til de

Ungekoordinator i Akacieparken Zaki Abdirisak Omars erfaring er, at det skyldes, at nogle af forældrene med en anden etnisk baggrund end dansk, ikke lægger mærke til at deres børn, særlig drenge har problemer i børnehaven, skolen eller i andre institutioner. De griber ikke ind før de bliver teenagere og så er det for sent, fordi nu er der mange ting, som lokker dem så som alkohol, fester, piger og så videre.

Forældres nærvær har betydningEn anden beboer på Lukretiavej, som vil helst være ano-nym, har ikke selv oplevet indbrud, men har været vidne til det. Hun føler sig ikke særlig tryg om natten og siger:

- Der er nogle bestemte store drenge, som står i gården og taler højt. Det har dyre vaner og for at opfylde det, mangler de penge. Deres forældre kan ikke give dem så meget, så de kommer ud i småkriminalitet, fortæller hun.

Hun foreslår, at der bliver lavet gode og fornuftige aktivi-teter for unge i boligafdelingen eller fritidsarbejde, så de kan bidrage positivt til området og samfundet.

Forældrene har en stor rolle, mener også Thomas Højmark Fegar:

- Forældrenes opbakning og deres aktive deltagelse i deres børns liv og i særdeleshed i deres skolegang er helt sikkert rigtig, rigtig vigtig. Jo mere børn er overladt til sig selv, jo mere vil der også være andre end forældrene, som vil præge barnet med værdier og normer.

Og det er også en belastning, hvis man bor i et sted, hvor der er kriminalitet. Så bliver det gaden, som opdrager én, fastslår Thomas Højmark Fegar.

Der er ikke så meget kriminalitet, mener andreMens der er også nogle beboere, som ikke synes, der er så meget kriminalitet i deres boligafdeling sammenlignet med resten af Danmark.

Hodan Elmi, der bor på Lukretiavej siger:

- Der er ikke så meget kriminalitet som nogen tænker. Jeg synes det er som alle steder, mere eller mindre. Så nej. Jeg er ret tryg.

Det er en anden beboer, Enas Rashid, også enig i:

- Ja, der er meget beskidt her og der, men jeg er tryg ved at bo på Lukretiavej.


drenge, som stod lige i nærheden af os. Irfah Mohammad selv er flyttet herfra, men hendes forældre bor stadig her. Hun vil ikke lade sine børn vokse op på Lukretiavej.


...fortsat fra s.5

D

7

Negativ udvikling: Der er sket en lille stigning fra 2009 (9 %) til 2016 (10 %), herunder også en lille stigning fra 2015 (9 %). Andelen af utrygge københavnere i Valby er i 2016 højere end gennem-snittet for hele byen.

Fra Københavns Kommu-nes Tryghedsundersøgel-se. Den omfatter hele Val-by, altså også Folehaven og ikke bare Akacieparken og Lukretiavej.

Jobmuligheder er vejen frem ifølge Seynab

Ibrahim Ali.

- De unge har brug for pro-fessionel hjælp. Nogen som har kontakt til ar-bejdsmarkedet, k o m m u n e n , nogen som kan rykke noget, som kun foku-serer på at give dem gode råd

- Der forgår nogle meget mærkelige ting. De ældre drenge er rollemodeller for de unge, siger hun.

Hun mener, at drengene har respekt for hinanden, på sam-me måde som hvis de var brødre. Godt forhold og fælles-skab tiltrækker andre unge, men bare på en forkert måde. Det er ikke, at de er farlige, de står bare her og snakker og ryger smøger. Irfah Mohammad foreslår, at man kunne lave noget for drengene, måske en klub, hvor de kunne hænge ud, i stedet for at give et dårlig billede af dem selv.

Dårlige erfaringer med klublokale i LejerboFor at høre om muligheden for Ahmeds og hans venners ønsker, og de unge pigers forslag, snakkede jeg først med Thomas Højmark Fegar, der sekretariatsleder i helhedspla-nen Rum for Liv om de problemer, beboerne har nævnt og de ønsker, de unge har om en klub.

Thomas Højmark Fegar forklarer, at der i flere Lejerbo-af-delingerne har været erfaringer med at klubber for de ældre unge bliver misbrugt til at gemme våben og hash, eller at selve lokalet bliver behandlet dårligt. Derfor har Lejerbo som organisation besluttet, at de ikke vil have klublokaler i deres afdelinger. Så debatten stopper egentlig der.

Mens Seynab Ibrahim Ali, Irfah Mohammads veninde, som har boet på Lukretiavej i 10 år, mener det er ligetil:

- De skal bare have noget at tage sig til, måske kunne man hjælpe dem med nogle jobmuligheder, siger hun.

De unge mangler professionel hjælpZaki Abdirisak Omar, der som ungekoordinator har arbej-det i mange år med unge fra både Luktretiavej og Akacie-parken siger:

og vejledning, fortæller han og fortsætter:

- De unge ønsker ikke at arbejde med myndighederne. Så skal vi finde nogen i vores område, deres familier og an-dre, som de har tillid til og respekterer og som har adgang til forskellige tilbud som findes i samfundet.

Zaki Abdirisak Omar tilføjer at de praktiske løsninger i form af job, videregående uddannelse og andet for de unge skal findes hurtigt, ellers mister de viljen og tilliden til sy-stemet, og så står de på gadehjørner.

- I Danmark spilder vi så mange penge på at sætte overvåg-ningskameraer op, ordner ting, som er ødelagt af hærværk og så videre, men løser ikke problemerne med at give de unge de nødvendige redskaber, for at komme videre med deres liv, afslutter han.

Tryghedsmåling for Valby 2016

8

En festlig dag i den Søndag den 29. maj blev der holdt sommerafslutningsfest i Iftin, den somaliske forening i Valby. Det var en uforglemmelig dag for mange af børnene, der var nemlig slik og kage til alle.

Der blev holdt taler, læreren Sicid blandt andet sagde, at alle børnene har udviklet sig meget i løbet af de to år, han har været lærer. Men nogle børn har udviklet sig mere end andre, og derfor blev der udvalgt 10 elever, som vandt en lille præmie, som de var superglade for. Alle eleverne fik en tur til Bakken.

Foreningen Iftin er en forening af somaliske forældre, der står for fælles sociale og oplysende aktiviteter for børn og selvfølgelig også deres forældre.

Men Iftin handler ikke bare om fest og kage, foreningen tilbyder nemlig ugentlig lektiehjælp og modersmålsun-dervisning i somalisk i weekenderne. Reporterbanden har

snakket med nogle af deltagerne:

Modersmål er vigtigt for kulturenHamso Abdi er formand for foreningen. Hun er mor til fire, og sender selv tre af sine børn til modersmålsundervisning

Af Madina Yassin og Amaan Amjad

- En af de mange grunde til, at det er vigtigt, at man kan sit modersmål, er, hvis man nu rejser tilbage til hjemlan-det, så er det vigtigt, at man kan kunne kommunikere med sine bedsteforældre, fortæller Hamso fra Lukretiavej og fortsætter:

- Der er også ret mange, der ikke er i stand til dette, fordi de ikke kan deres modersmål. Det er også vigtigt, at kunne ens modersmål for at kunne opretholde ens kulturelle vær-dier”, lyder det fra Hamso, som hver weekend sender sine børn til somalisk modersmålsundervisning.

Naturligt og positivt Naima er opvokset i Århus, har siden 2012 arbejde som sygeplejerske på Frederiksberg Hospital. Naima er mor til to, en pige på otte år og en dreng på syv. Naima er me-get glad for at hendes børn kan få muligheden for at få modersmålsundervisning og indblik i somalisk kultur gen-

Der bliver både spist og leget til Iftins sommeraf-slutning.

Fotos: Vinous Mohammed


9

nem Iftin-foreningen.

- Det støtter mig som forælder i forhold til kunne vedli-geholde somalisk kultur. Og samtidig giver Iftin indblik i dansk kultur, mine børn har fået masser oplevelser gennem det sidste to år, hvor vi har været en del af foreningen. Det er noget, der personligt har haft positiv indvirkning på min hverdag og en positiv udvikling i forhold til integration, fortæller Naima.

Undervisningen foregår delvis på somalisk, men somme tider kommer det danske sprog også på banen, da de fleste børn kun taler dansk for eksempel, når de er i skole eller på fritidshjem.

Jo tidligere, jo bedre- Man skal lære ens børn ens eget modersmål. Det er utro-lig vigtigt, at de kan kommunikere på modersmålet. Man-ge mener, at mange tosprogede børn og voksne slår direk-te over til modersmålet, når de for eksempel bliver vrede. Det er en naturlig reaktion, fortæller Naima.

Hawa er en pige på 10 år, som hver weekend kommer til

modersmålsundervisning. Hun mener, at det er vigtigt at lære ens modersmål, så man kan lærer ens kommende børn det. Hun har lært meget de to år, hun har gået til mo-dersmålsundervisning.

Der var masser af god stemning til Iftin ikke mindst takket være alle børnene.... og alle børnene var glade.

Fotos: Vinous Mohammed

somaliske forening

10

At byggeaf Ulla Adel

KRONIK: Det skal vi nok bruge en masse hånd-værkere og ingeniører til. Det kræver en masse tid at få bygget og dan-net en stærk og solid bro. Det er ikke bare sten, du sætter på nogle stolper. Er at ’bygge bro’ noget man kun siger, om de broer, man nu skal til at bygge, mellem to græn-ser? Eller er der en anden mening med det?

Du kender nok udtrykket ’at bygge bro’, som betyder at skabe en forbindelse, have et sammenhold og et samarbej-de med en anden part. Men hvorfor blev ordet ’bro’ egent-lig brugt? Det har nu en meget logisk forklaring.

En bro, er noget, der forbinder to ting, f.eks. Sverige og Danmark. Den er lavet af meget solidt materiale, der kan holde i alle vejrformer. I både regn, torden, hagl og ikke mindst solskin. Den vil altid stå der, fast og holdbart, hvis den altså er bygget af solidt materiale.

Det samme gælder båndene mellem os mennesker. Er det bygget på noget godt, med tillid, gensidig respekt og sam-arbejde, vil broen og båndene mellem os holde for evigt. Men det kræver sin tid, at bygge en bro. Det er ikke noget der bare kan gøres på nogle få timer.

Det kan tage noget tid, og andre gange kan det tage evig-heder. Du kan ikke bare møde en, og minuttet efter betro ham alt til ham, vel?

Men er det egentlig vigtigt at skabe dette samarbejde og denne respekt for andre? Ja, og det er der ingen diskussion om. Det er meget vigtigt at have denne forbindelse med sin omverden, for at alt skal kunne fungere. Vi skal lære at respektere hinanden, acceptere hinandens valg og hold-ninger, lige meget hvor dumt det end lyder for os. De er nemlig individer og mennesker som du og jeg, og der skal altid være plads til forskellighed, for ellers ville verden være så kedelig.

Derhjemme råber vi af hinanden, og prøver at få vores vilje ved at råbe højst. Vi skader andre, for at få det, der

behager os mest, og det kan være et stort problem, for vi skader vores søskende og gør vores kære mor ked, selv-om det eneste hun ville os, var det bedste. Hvis vi kunne give os selv tid til at kigge hinanden i øjnene og fortælle, hvorfor vi nu gør, som vi gør, og hvorfor vi ikke bryder os om noget, ville personen foran dig have både forståelse og respekt for dig. Ikke nødvendigvis forståelse, men helt klart respekt for at du giver dig tid til at forklare dig og

respektere personen, i stedet for at bande løs. Hvis vi alle kunne få os lidt selvironi. Hvis vi alle lige kunne sætte os ned og huske på, at vi ikke lever alene i denne verden, hvor vi bare kan gå rundt og gøre som vi vil, indse at vi faktisk ikke er fejlfrie og at vi godt kan komme til at dumme os. Det ville hjælpe gevaldigt meget. Jeg tør vædde med, at der ingen mobning ville være på skolerne, blandt kamme-raterne og på arbejdet. Der ville være fred og ro.

Det ærgrer mig at se, at vi i dag, som modne voksne, ikke kan finde ud af at snakke sammen. Vi afbryder og giver ikke hinanden en chance for at snakke ud. Vi hakker på alt og alle, for at få det bedre med os selv.

Verden i dag er meget splittet, der er ikke rigtig nogen form for samarbejde mellem os. Det hele er strid og ond-skab. Vi kan sjældent enes, og skaber konflikter og større problemer ud af absolut ingenting.

Men er dette problem udbredt her i landet? Eller er det kun i de små lokalsamfund? Her må jeg skuffe dig og sige,

- Verden i dag er meget splittet, der er ikke rigtig nogen form for samarbej-de mellem os. Det hele er strid og ondskab. Vi kan sjældent enes, og skaber konflikter og større pro-blemer ud af absolut in-genting.

Privatfoto


11

at det desværre er noget, der er udbredt i hele den store verden.

Det gør mig virkelig vemodig, at vi i endnu ikke har fred i verden. Problemerne bliver ikke mindre vanskelige. Vi sætter hele tiden låg på tingene, og tror, at det hele nok vil løse sig, hvis vi tager det op på et senere tidspunkt og at det hele nok vil gå godt. Men det er ikke det, der er tilfældet her desværre. Vi sætter låg på alting og smiler til omverde-nen, mens det hele brænder.

Lad mig give et eksempel: Palæstina og Israel. Årelang strid og en masse konflikter. På tv ser vi de to statsledere give hinanden hånden og smile så sødt. De ser så venlige ud og det hele virker til at være under kontrol. Men virke-ligheden er ikke ligeså sukkersød, som vi ellers går og tror. Vi sætter bare låg på tingene, gemmer det hele til senere. Vi glemmer, at det hele bare bliver værre. De broer man

engang byggede, begynder så langsomt at falde. Mistillid og misforståelser bliver værre med tiden, den ene misfor-ståelse fører til den anden og den tredje, og det ender med at broen ikke længere kan holde, da den er så forfalden efter al den modvind og overbelastning, den har været igennem.

Verden i dag er ikke så rar. Så mange sammenstød og uro-ligheder. Vi møder uretfærdighed over alt. Mennesker der går igennem det værste. Mennesker der bliver tortureret og slagtet, for at ytre deres holdninger. Større menneske-mængder der slås ihjel, for at sige fra over for vold og forbrydelser begået imod dem, og ja imod hele menneske-ligheden.

Racisme er også meget udbredt. Vi kigger ned på de sorte og kineserne. Vi nedgør de rødhårede, og kalder blondi-nerne for dumme. Vi gør grin af de overvægtige, og be-handler flygtninge som værende mindreværdige end alle os andre. Amerikanere gør grin af mexicanerne, araberne gør grin af afrikanerne, europæerne gør grin af kineserne, og nordmændene gør grin af østeuropæerne. Ja, sådan kan vi jo blive ved.

Og det er derfor der ikke er fred i denne verden. Vi kan ikke finde ud af at respektere hinanden. Og det er på ALLE planer - nationalt OG internationalt.

Folk bliver behandlet vidt forskelligt. I Danmark har vi store debatter om, hvorvidt det skal være tilladt for kvin-der, at tage i svømmehallen, med gardinerne trukket for vinduerne og uden han-kønnenes tilstedeværelse. I andre lande er der tale om liv og død.

Verden er så splittet op, at det vil tage evigheder at bygge broer mellem os. Igen, det hele handler om respekten for hinanden vi hungrer efter.

Jeg drømmer om en verden med fred. En verden hvor sorte og hvide kan holde hinanden i hænderne, og blive behand-let ens. Jeg drømmer om en verden, hvor der findes ret-færdighed. Jeg drømmer om en verden uden frygt. Uden terror og forbrydelser.

Jeg drømmer om en verden, hvor alle kan sove trygt, hvor alle kan få mad på bordet. Hvor vi alle lever i saglighed. Jeg drømmer om en verden, hvor vi respekterer hinanden lige meget hvor forskellige vi er. Jeg drømmer om en ver-den, med en masse stærke broer, der er bygget på tillid, gensidig respekt og samarbejde.

- Jeg drømmer om en ver-den med fred. Jeg drøm-mer om en verden, hvor der findes retfærdighed. Jeg drømmer om en ver-den uden frygt. Uden ter-ror og forbrydelser.

Ulla Adel er beboer på Lukretiavej og tidligere medlem af Reporterbanden.

- Jeg drømmer om en ver-den, med en masse stær-ke broer, der er bygget på tillid, gensidig respekt og samarbejde.

en bro

12

Fra den 4. til den 7. maj blev der afholdt Goalcamp. Det var et arrangement for børn og unge fra 8 til 12 år, som fik muligheden for at spille fodbold i den lokale fodboldklub Fremad Valby i tre dage fra kl. 9 til 16.

Det var de tre boligsociale helhedsplaner i Akacieparken/Lukretiavej og Sjælør Boulevard i Valby og Händelsve-jområdetog Frederiksholm-karréerne i Kgs.Enghave, der stod for fodboldskolen sammen med Fremad Valby og de lokale fritids- og ungdomsklubber.

Hokus pokus Det var tre dage med solskin og fodbold, da fodboldklubben Fremad Valby holdt fodboldskole i Kristi Himmelfartsferien for børn og unge fra Akacieparken/Lukretiavej, Kgs. Enghave og Sjælør

tekst og foto af Huda Al-Sayegh

Børnene blev delt op i fire hold og trænede i holdene, hvor trænerne gik rundt og så hvordan de spillede og udvalgte hvem der blev dagens fighter og dagens spiller. Så hver dag i de tre dage fik to forskellige børn priser og det gav rigtig god motivation, at man skulle give alt hvad man havde, for at vinde en pris.

Stemningen var rigtig god, børnene var glade og trænede op til afslutningskampen den sidste dag, hvor de spillede en kamp imod hindanen. Vejret var også meget solrigt. Der kom nogle dansere og dansede for os sidste dag.

13

Hvad laver du her til Goalcamp? - Vi er i gang med vores projekt, der hedder Goalcamp til børn fra 8-12 år. I tre dage.

Hvad er formålet med Goalcamp? - Vores mål er at give børnene en god oplevelse. Og at børnene måske starter til fodbold.

Hvem har sponsoreret det her arrangement? - Det er Valby Lokaludvalg, Sydhavn Lokaludvalg og Sjælør.

Hvorfor ville du være med til det her Goalcamp-arrangement? - Fordi det ville være en sjov oplevelse med min venner. Så lærte jeg også nogle andre mennesker at kende. Også fordi jeg rigtig godt kan lide fodbold.

Hvad synes du om Bo-tikken holder de her arrangementer? - Det er godt, og de skal blive ved med det. Fordi jeg synes at Bo-tikken holder sjove arrangementer.

Ayman Kattab, deltager ved Goalcamp-arrangementet

Har det her Goalcamp-forløb hjulpet dig med at blive bed-re til fodbold? - Ja, jeg har lært en masse nye tricks. Jeg fik også et tip til hvad man skulle gøre hvis man fik sidestik.

Hvis der blev afholdt flere af de her arrangementer ville du deltage? - Ja, fordi det rigtig sjovt at være med til.

Hvad det bedste du har oplevet i løbet af de her tre dage? - Da jeg vandt dagens fighter.

Zaki Omar, ungekoordinator fra helhedsplanen Rum for Liv

Hvordan har arrangementet været? - Det har været rigtig godt. Jeg synes, det har været en af de bed-ste Goalcamps vi har holdt de sidste tre år.

Bliver der flere af disse arrangementer i fremtiden? - Det håber vi, men vores helhedsplan slutter i løbet af det her år. Men vi håber, at klubberne bliver ved med at afholde de her arrangementer.

fodbold i fokus

14

Nyt fra

Familieoplevelsesklubben på tur til Bonbonlandaf Mette Jo Leisner, familiekoordinator i helhedsplanen Rum for LivRed Barnet gjorde det muligt at fylde en stor bus med gla-de børnefamilier, som alle fik en skøn dag i Bonbonland søndag den 5. juni. Vejret var perfekt, madkurven bugnede og børnene var glade.

Der har i flere år været et samarbejde mellem forældre-gruppen i afdelingerne, helhedsplanen Rum for Liv og organisationen Red Barnet, om at drive Familieoplevel-sesklubben.

Familierne, der har været tilknyttet klubben, har deltaget i klatre - og skovture, ture til strand og park, fastelavns-fest, Halloween og meget mere. Unge frivillige fra Red Barnet har sammen med forældrerepræsentanter lagt pro-gram for 2016 og Red Barnet søger økonomiske midler til turene, så alle har råd til at deltage. Mange børn og unge har sammen med deres forældre deltaget i aktiviteter, de ikke har prøvet før - for eksempel klatring i trækroner el-ler akrobatik og springlege i sportshal, leg som for nogen kan lyde skræmmende eller kedeligt, men som altid ender med at blive sjovt, når man er sammen hele familien, sam-men med andre familier, der også er interesserede i at lære naboerne at kende, møde ens børns venner og være sammen med sine børn om noget nyt.

Der har været aktiviteter i regn og blæst, aktiviteter i afdelin-gen og denne gang var det alt-så en tur til Bonbonland... og det er jo populært om noget!! Derfor har vi desværre måt-te skuffe mange familier, der

ikke kunne få plads på turen, måtte sige nej til unge over 18 år, bedsteforældre, kusiner og mange flere.

Familieoplevelsesklubben er en klub for familier der bor i afdelingerne, og som har børn mellem 3 og 15 år. De tilmeldte familier kan deltage i de aktiviteter klubben ar-rangerer og de vil automatisk få besked pr SMS, når der er en aktivitet.

Det er ikke altid, at alle de tilmeldte familier kan kom-me med, da det afhænger af hvor mange billetter, penge og frivillige, der er til det enkelte arrangement. Familier både i Akacieparken og på Lukretiavej har fået en folder i postkassen, og hvis I endnu ikke har udfyldt et medlems-bevis til klubben, kan I kontakte familiekoordinator Mette Jo Leisner – 30 84 59 30, hvis I er interesserede i at vide mere.

Som i mange andre aktiviteter, der sker i de to Lejerboaf-delinger Lukretiavej og Akacieparken, kommer det kun til at ske, fordi nogle frivillige beboere stiller deres tid til rå-dighed. Der ligger ofte et stort arbejde foran hver aktivitet, derfor er det vigtigt, at man som beboer selv er opsøgende i forhold til information og respekterer de betingelser, der er for den enkelte aktivitet. De frivillige kan ikke bruge en masse af tid på at snakke med hver enkelt familie, infor-mation vil komme ud på facebook, post, opslag og SMS, så snak gerne sammen med din nabo - så ved I hvad der sker.

Der er skide skægt i Bon-bonland!

Fotos: Familie-oplevelsesklub-ben

15

Nyt fra Akacieparkens bestyrelseVED PROBLEMER MED EL, VAND, VVS og KLOAKI februarnummeret skrev vi, at når beboere oplevede problemer med varme, vand, afløb osv. uden for ejendomskontorets åbnings-tid, skulle de ringe til Malene eller Michael (50595735 hhv. 28540623), som ville sørge for rådgivning og evt. assistance.

Fra og med den 1. juli får vi en smartere ordning med et servicefirma, som beboerne selv kan ringe til, når der opstår problemer. Fra 1/7 – men heller ikke før! – vil firmaet HRH modtage jeres opkald, give gode råd og eventuelt sende håndværkerassistance af sted til jer.

Nummeret er 70 204 112.

Men det koster vores afdeling mange penge, hver gang en håndværker skal rykke ud, så tænk jer om en ekstra gang, før I ringer. Er det helt sikkert, at problemet ikke kan vente, til ejendoms¬kontoret er åbent igen?

SUK! DET CYKLER STADIG DERUDAF. I aprilnummeret af Brevduen spurgte vi: ”Hvor svært kan det være at forstå, at man ikke må cykle på stierne i Akacieparken?” Meget meget svært, lader det til.

Alt for mange suser stadig hensynsløst gennem afdelin-gen på cykel og udsætter andre for fare. Vil I ikke godt bruge hovedet og holde op?

SOMMER, TRIVSEL OG HENSYN. Støj- eller røg-gener kan forpeste hele sommeren for dine omgivelser, så vis hensyn! Hvis vi allesammen skal kunne nyde den gode varme sommer, vi forhåbentlig får, må vi vise omtanke og overholde nogle regler:

SOMMERFESTEN ”INTERNATIONAL DAG”Fra jer beboere har vi i bestyrelsen stort set ikke modtaget nogen forslag til, hvad sommerfesten skal indeholde, men vi laver da en sommerfest for jer alligevel.

Det bliver SØNDAG DEN 21. AUGUST Kl. 12-17 i Rosengården.

Vi vil ikke røbe noget om programmet, men vi kan i hvert fald love, at der bliver musik, underholdning for store og små, leg – og selvfølgelig mad og drikke til populære priser. Der bliver sendt indbydelse ud, når dagen nærmer sig, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

HAV EN DEJLIG SOMMER!Akacieparkens bestyrelse

ALTING GROR OG VOKSER FOR TIDEN. Det gør bunkerne af skrald og affald på forkerte steder desværre også.

Brug containerne, og bring større ting hen i materielgården!

DER MÅ IKKE GRILLES PÅ ALTANERNE ELLER SVALEGAN-GENE I HØJHUSENE. Skal I grille, så brug grillen i gården – el-ler brug éngangs-grill, også nede i gården.

Hvis I gerne vil spise sammen ude, så husk på, at der er an-dre, der skal tidligt op og på arbejde og derfor gerne vil have en god nattesøvn. Dæmp stemmerne – det gælder både voksne og børn. Efter kl. 22 skal der være ro i afdelingen.

DER MÅ IKKE SPILLES MUSIK FOR ÅBNE DØRE ELLER VIN-DUER. Hvis dine naboer siger, du spiller for højt, er det dem, der har ret.

EJENDOMSKONTORET

Tlf.: 36 16 91 76e-mail: [email protected]

ÅBNINGSTIDER:Carl Th. Dreyers Vej 262: Man., ons., tors. og fredag kl. 10 - 11Tirsdag kl. 17 - 18

Lukretiavej 16 st. tv: Tirsdag kl. 10 - 11

Arkivfoto

16

Helhedsplanen Rum for Liv er et boligsocialt projekt. Vi arbejder for, at Lukretiavej og Akacieparken skal være gode og attraktive steder at bo ved at fokusere på:

- Gode fysiske og sociale rammer omkring livet i boligafdelingerne.- Øget tryghed og trivsel for afdelin-gernes beboere.- Integration af afdelingerne i lokal-området.

Udover at støtte Reporterbanden i udgivelsen af dette blad står vi og vo-res samarbejdspartnere for en række tilbud til afdelingernes beboere såsom lektiehjælp, lommepengejobs og fritidsjobvejledning, oplysning om bedre miljø, bolig og indeklima, juridisk og økonomisk rådgivning, familieture samt mange andre tilbud til både børn og voksne.

VIL DU VIDE MERE? Besøg os på www.akaluk.dk eller kom forbi Bo-Tikken eller LK-Vikken Find os på facebook (Rum for Liv i AkaLuk).

--------------------------------------------TRÆFFETIDER

Bo-Tikken, Carl Th. Dreyers Vej 248Åbent mandag til torsdag

kl. 11.00 - 16.30

LK-Vikken, Lukretiavej 16, st. tv.Åbent mandag til torsdag

kl. 11.00 - 16.30---------------------------------------------

Helhedsplanen løber fra 1. jan. 2013 til 31. dec. 2016 og bygger på et bredt samarbejde med Københavns Kom-mune, beboerdemokrater og andre frivillige kræfter.

www.akaluk.dk

6. juni startede en muslimske fastemåned Ramadanen, den slut-ter den 5. juli.

24. til 30. juli: Familieferie til Karrebæksminde

10., 17. og 24. august: Indledende runder i Valby Street Soccer. Finalearrangement fredag d. 26/8. Det hele foregår på A-grun-den.

18. august starter lektiecafeerne op igen efter sommerferien, hele sommeren holder de lukket.

De faste aktiviteter holder lukket i sommerferien.

Svaret på alle disse spørgsmål kunne meget vel være: Din nabo!

Vi har alle sammen noget, vi er gode til - og måske nogen af os kunne tænke os at stille vores evner til rådighed for vores naboer?

På opfordring fra andre beboere vil helhedsplanen Rum for Liv gerne undersøge, om der er interesse hos jer beboere for, at der oprettes en såkaldt ressourcebank på hjemmesiden (www.akaluk.dk).

Her kan beboere så melde ind med de færdigheder, som de ønsker at stille til rådighed for de øvrige beboere. Hvis tilstrækkeligt mange deltager aktivt i sådan en ressource-bank, vil det kunne være med til at lette dagligdagen, styrke naboskabet og gøre det meget sjovere at bo i Akacieparken og på Lukretiavej!

Kunne DU tænke dig at være med? Så skriv til [email protected] eller sms på tlf. 30 84 59 32. Send os dit navn, skriv om du bor i Akacieparken eller på Lukretiavej og om det, du gerne vil hjælpe med.

Hvis der er tilstrækkelig med opbakning til at etablere ressourcebanken, så vil hel-hedsplanen Rum for Liv sørge for, at det sker.

- Videosamtale via min computer?

Hjælp fra beboer til beboer

- Hvem ved noget om beskæring af blomster?

- Hvem kan jeg træne dansk med?

- Hvem kan hjælpe mig med at lappe min cykel?

- Hvem kan hjælpe mig med at udfylde min selvangivelse?

- Hvem kan lære mig at fotografere?

– en ressourcebank i Akacieparken og på Lukretiavej?

- Hvem vil lære mig at tale tyrkisk?

- Sy på maskine?

?

?? ??

?

?

??

?

?

Kalender for sommeren 2016

brevduen juni 2016

Documents