1

BRUGBARHEDSTEORI,

UNDERSØGELSESMETODER

OG VIRKELIGHED

- en udforskning af en tilgang der undersøger

et systems brugbarhed som det første led i

systemudviklingen

Forfattet af Rie Lembcke Søvsø

Kandidatspeciale 5. Januar 2016

Vejleder: Morten Hertzum

74,75 ns

Det Informationsvidenskabelige Akademi – Københavns Universitet Amager

2

INDHOLD

INDHOLD 2

ABSTRACT 4

INTRODUKTION OG PROBLEMFORMULERING 6

Teori og problemformulering 7

Casen, virkeligheden og metoderne 9

Specialets relevans 11

Specialets opbygning 12

KAPITEL 1 TEORI 13

Videnskabssyn 13

Brugbarhed 16

Relativ brugbarhed 16

Diagnostiserende og evaluerende undersøgelser versus virkelighedsafdækkende undersøgelser 18

Subjektive og objektive undersøgelser på mikro- eller makroniveau 23

De seks brugbarhedsbilleder 25

Situationel og opfattet usability 26

Hedonisk brugbarhed 29

Kulturel usability 31

Organisatorisk brugbarhed 33

Universel usability 37

Samspillet mellem billederne og samling af brugbarhedsfeltet 38

Epistemologi 42

KAPITEL 2 DE PRAKTISKE OVERVEJELSER 44

Undersøgelsens formål 44

Stakeholders og undersøgelsens svagheder 45

Casen og respondenter 46

Lærerne 48

Interviewguide 49

Kortlægningen 52

Behandling og analyse af interviews 54

KAPITEL 3 ANALYSE 57

Behov 58

Behovet for materialerne 59

Behovet set ud fra det situationelle og organisatoriske billedes perspektiv 60

3

Systemet og det fælles grundlag 62

Brugerne og det universelle og opfattede billede 63

Funktioner ved systemet og det hedoniske billede 65

Todeling af det situationelle billede 66

Anmeldelse og udvælgelse af materialerne i relation til det situationelle billede 67

Det kulturelle billede i forhold til læring og inddragelse af professionelle i systemet 68

Samling af oversigten 71

KONKLUSION 73

LITTERATURLISTE 76

B1 oversigt og spørgsmål 78

B2 aktørerne 79

B3 situationen og materialerne 80

B4 informations kilder 81

B5 anmeldelse 82

B6 rating 83

B7 lærer interview 84

B8 Leder interviewguide 88

B9 Elev 91

B10 bibliotekar 93

B11 Behov 97

B12 Konteksten 100

B13 funktionalitet 107

B14 materialer 115

B15 Stakeholders 123

B11 pepitum 127

4

ABSTRACT

This master thesis examines the challenges involved in defining usability and seeks to establish a

method for determining the expectations of the future stakeholders of a given system. The theoretical

framework of the investigationdraws on Morten Hertzums article "images of usability" which describes

six broad-covering perspectives on the study of usability. The purpose of my approach is to make a

framework which set the starting point for a closer connection between different approaches to

usability and enable system developers to define concrete but theoretically grounded usability goals

based on the assumptions expressed by the different stakeholders of the future system. The study seeks

to work with usability in itswidest andmost comprehensive sense.

The thesis consists of three areas: (i) a theoretical discussion of usability (ii)

establishment of the basic epistemological and methodological principles in my approach, (iii) a case

study of the operationality of working with the six images of usability as a triangulating tool for

determining a starting point for defining a specific system's usability.

The theoretical discussion starts out by considering the definition problem of usability and the

complexity of working with such a context dependent and emergent concept. Based on the multiplicity

of usability I argue that, approaches with their own predefined expectations about what will establish a

usable system, need to consider different perspectives on usability at the very outset of a system

development process until its end. Consequently I want to establish a starting point that states the

assumptions of a specific system’s usability. Following this discussion I offer an outline of a

methodology that incorporates such a multiplicity of perspectives by triangulating the six images of

usability in a semi-structured interview with graphic mapping. To test the method a case study is

conducted with six stakeholders related to a future system that reviews games and apps suited for

primary school students with reading and writing difficulties.

The study shows that the six images of usability are well applicable in the design of the study

and that it does collect a broad spectre of information indicating what is important to consider in the

initial definition of the future system from the stakeholders' perspective. On the other hand the six

images are not well suited as an analysis or classification tool because the images are highly

interrelated.

5

On this ground I conclude that the study conducted is able to create a framework of the

theoretical considerations of usability expressed by stakeholders in the initial part of system

development and make it possible for system developers to consider usability as a concrete tool to

calibrate the system with its surroundings from the first step of the development.

6

INTRODUKTION OG PROBLEMFORMULERING

I artiklen ”Usability: lessonlearned…and yet to belearned” beskriver James R. Lewis, hvordan det

nærmest er umuligt at definere usability – eller brugbarhed, som er den danske oversættelse af

begrebet, og som er den, jeg i indeværende speciale vil anvende. Han skriver: ”Basically, the argument

from this side is that it is either impossible or so difficult to define usability, that for a period of more

than 30 years there is yet to be a clear and generally accepted definition” (Lewis 2014 s.664).

Han mener, at udfordringerne ved at definere brugbarhed er, at brugbarhed er en emergent

egenskab, der afhænger og bestemmes af den interaktion, som finder sted i det omgivende miljø

mellem brugeren, situationen og praksis. (Lewis,2014 s.664). Beskrivelsen indikerer, at der inden for

brugbarhedsfeltet ligger en faglig udfordring. På den ene side opereres der med mange overordnede

teorier, tilgange, guides og standarder for, hvad der gør et produkt brugbart. Og samtidig er begrebet

komplekst og udefinerbart - hvis ikke det sættes i forbindelse med fx interaktionen, miljøet, brugeren,

situationen og den praksis, som begrebet er indlejret i. Disse forskellige faktorer, som brugbarheden

skal sættes i forhold til, og som påvirker systemet udefra, vil jeg i specialet samlet referere til som

virkeligheden. Antagelser om et systems brugbarhed er ud fra en sådan tilgang afhængig af, hvordan

den bestemte virkelighed, som systemet bliver en del af, afgrænses og bestemmes.

Det jeg er interesseret i at undersøge er, hvordan man forbinder de mere overordnede

teoretiske antagelser af, hvad brugbarhed er med de konkrete undersøgelser, som undersøger systems

brugbarhed, således at antagelserne kan tilpasses den relative virkelighed, som systemet bliver en del

af.Denne forbindelse vil jeg adressere i dette speciale ved at undersøge, om det er muligt - som den

igangsættende del af systemudviklingen - at skabe et udgangspunkt for, hvad man kan antage om

systemets brugbarhed, og hvordan man derudfra ville kunne forbinde det teoretiske plan med det

praktiske undersøgende plan gennem den virkelighed, som systemets bliver en del af.

Qua specialets fokus på brugbarhed antager undersøgelsens tilgang, at brugbarhed i sin

bredeste/holistiske forstand, er et af de første områder, der bør defineres, inden den videre udvikling

igangsættes. Brugbarhed i sin bredeste forstand opfattes ikke som blot en kvalitetsattribut til systemet,

men som en del af fundamentet for systemets eksistens.

7

For at kunne beskrive hvad der virker relevant for systems brugbarhed i den indledende del af

systemudviklingsprocessen og derudfra skabe en fælles forståelsesramme og metodisk udgangspunkt,

mener jeg, at både teori, virkelighed og metode bør repræsenteres i undersøgelsen. Teorien

undersøges på baggrund af brugbarhedens flertydige og komplekse natur. Virkeligheden på baggrund

af brugbarhedens emergente og relationelle natur. Metoden er inddraget for at forbinde undersøgelsens

teori set gennem virkelighedens perspektiv med metodiske forhold, der vurderes relevante for

metodevalget. Dette gøres, for at resultatet af forbindelsen mellem teori og virkelighed gøres

overskuelig i forhold til valg af undersøgelsesmetoder, således at det metodevalg, man tager, sættes i

perspektiv til de andre valgmuligheder, som ville kunne være relevante.

Tanken er, at undersøgelsens resultater i samspil med de andre afgrænsende forhold

(sikkerhedskrav, ressourcer etc) kan guide den indledende definitionen og afgrænsning af systemet (fx i

form af kravspecifikation o.l.) samt etablere et udgangspunkt, som lægger op til et større samspil og

refleksivitet mellem de forskellige valgte metoder og undersøgelser samt en aktiv benyttelse af

forskellige antagelser om hvad brugbarhed er.

Teori og problemformulering

Som repræsentant for teorien har jeg valgt at benytte datalog og nuværende professor ved IVA Morten

Hertzums beskrivelse af seks brugbarhedsbilleder i artiklen ”Images of usability”. Disse fungerer som

teoretisk udgangspunkt for specialets teoritriangulering. De vil kort – for overblikkets og forståelsens

skyld - blive beskrevet herunder i introduktionen for senere at blive uddybet fagligt i specialet.

De seks billeder omhandler:

De organisatoriske forhold ved, at det organisatoriske billede antager, at et brugbart

system er et system, der matcher organisationen, og at organisationen ligeledes på

sigt vil komme til at matche systemet (Hertzum, 2010 s. 580).

De mere teknologiske og praktiske aspekter ved systemets brugbarhed gennem det

universelle billede, hvilket derved antager, at et brugbart system afhænger af, om det

er i stand til at håndterer de udfordringer, der er ved at gøre et system brugbart for

alle (Hertzum, 2010 s. 567).

Situationen gennem det situationelle billede som antager, at et brugbart system

afhænger af, i hvor stor grad systemet er brugbart i en bestemt situation ift. dets

brugere, arbejdsopgave og bredere kontekst (Hertzum, 2010 s. 567).

8

Brugerens opfattelse af hvad der udgør et brugbart system gennem det opfattede

billede ved at antage, at et brugbart system er et system, der afhænger af, hvordan

brugerne opfatter interaktionen med det (Hertzum, 2010 s. 567).

Kulturelle forhold gennem det kulturelle billede der antager, at brugbarhed er

afhængig af, om systemet er tilpasset den kultur, som systemet bliver en del af

(Hertzum, 2010 s. 567).

Følelsers betydning i det hedonistiske billede ved at antage, at brugbarhed mere

afhænger af glæden ved at bruge systemet frem for det opfattedes billedes fokus på at

undgå ubehag (Hertzum 2010 s. 567).

Grunden til at de beskrevne billeder er valgt er, at de repræsenterer seks overordnede antagelser om,

hvad brugbarhed er. Billederne er på teoretisk linje med Lewis beskrivelse af brugbarhedens

udefinerbare størrelse, hvor brugbarhed anses som flertydig og form- og fokusskiftende alt afhængig af,

hvad man antager for værende brugbart. Antagelser som ofte ikke defineres eksplicit(Hertzum, 2010 s.

567-8).Artiklen ”Images og usability” synliggør via gennemgangen af billederne, hvor forskelligartet

og mangfoldig brugbarhedsbegrebet er og beskriver, hvordan de forskellige billeders svagheder og

styrker kan komplimenterere andre billeders styrker og svagheder (Hertzum, 2010). Artiklen udgør

derfor den primære del af grundlaget for undersøgelsen i dette speciale

I artiklen ”Images of usability” beskrives brugbarhedsbillederne med særlig fokus på brugbarhed som

en evaluerende praksis, men billederne har så stor en teoretisk spændvidde, og behandlingen af

antagelserne om brugbarhed foregår på et overordnet plan, hvilket derfor ikke udelukker, at de ikke

også kan sættes i forhold til de indledende eksplorative undersøgelser og fungere som teoretisk ramme

for specialets undersøgelse. Hertzum beskriver, at mange brugbarheds-forskere arbejder ud fra en

implicit antagelse om brugbarhed, som styrer de undersøgelser, de laver. Hvilket medfører, at det er

svært eksplicit at se udviklingen af systemet ud fra et andet perspektiv (Hertzum, 2010 s. 588).

Min tese og specialets udgangspunkt er, at man ved at benytte specialets tilgang vil kunne

skabe et overblik og en guidende ramme for, hvilke elementer eller antagelser om brugbarhed, som

umiddelbart er relevante at arbejde ud fra. Et overblik som vil kunne være guidende i forhold til hvilke

undersøgelser af brugbarhed, der virker anvendelige at benytte i den videre systemudvikling, og hvad

ens fokusvalg betyder for udformningen af det specifikke system.

9

Formålet med undersøgelsen er derfor ikke at kontekstualisere de elementer, som løbende

udformes gennem udviklingen af systemet. Det findes der mange forskellige tilgange, som allerede gør

fx User centered design, contextual design, scenario based development etc.. I stedet er formålet

identificerer hvillke elementer, der afhængig af hvordan systemet defineres, er afgørende for systemets

brugbarhed, og derudfra skabe et empirisk udgangspunkt for at vælge hvilke former for

undersøgelsesmetoder, som virker relevant for det specifikke system, samt hvordan disse vil kunne

supplere, afprøve og kontrastere hinanden.

Benyttelsen af en kombination af undersøgelser, som hver belyser systemets brugbarhed ud fra

en bestemt antagelse om, hvordan systemet skal matche virkeligheden for at blive brugbart, anses

således som en styrke, idet man eksplicit forholder sig til, at et systems brugbarhed afhænger af et

samspil mellem antagelser om brugbarhed, der i sidste ende må forenes for at være brugbar. Som

Hertzum beskriver, drejer det sig ikke om at identificere det mest brugbare billede for at lade det

dominere hele vejen igennem, men i stedet at supplere eller kontrastere billederne med hinanden for at

blive opmærksom på det benyttede perspektivs, eller her billedes, blinde sider og svagheder (Hertzum

2010 s. 588).Efter denne gennemgang er det vist på tide at præsentere specialets konkrete

problemformulering, som lyder:

Hvorfor og hvordan kan man designe og afprøve en tilgang, der undersøger Hertzums

seks brugbarhedsbilleder trianguleret gennem et digitalt informationssystems

stakeholders, med det formål at skabe et vejledende udgangspunkt for, hvordan man kan

forholde sig til et systems brugbarhed i den efterfølgende systemudvikling?

Casen, virkeligheden og metoderne

For at afprøve disse billeder og arbejde ud fra et praktisk genstandsfelt har jeg valgt at lave en case i

samarbejde med Nota, nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. I denne case vil jeg

afprøve, om det som det første led i systemudviklingenfasen af et anmeldersystem er muligt at skabe et

udgangspunkt for at kunne bestemme, hvad man umiddelbart kan antage er bestemmende for systemets

brugbarhed. Anmeldersystemet skal samle spil og apps egnede for grundskoleelever med

læsevanskeligheder. Jeg vil gennem semistrukturerede interview suppleret af grafiske kortlægninger

afprøve Hertzums seks billeder som en indgang til at få beskrevet stakeholders perspektiv på

brugbarhed ud fra flere sider og således få kalibreret teorien med virkeligheden.

10

Jeg har valgt, at det er stakeholders, der skal fungere som repræsentanter for virkeligheden i

stedet for fx observationer af virkeligheden. Disse vil i den følgende tekst blive refereret til som

stakeholders i det første kapitel og som både stakeholders og respondenter i de to efterfølgende

kapitler. Stakeholders defineres i denne undersøgelse som én, hvis syn på systemet eller det indhold

eller den funktion som systemet har, er afgørende for systemets eksistens eller på anden vis har en

afgørende viden om, hvordan systemet bliver brugbart. Undersøgelsen kan således anses som en

teoritriangulering af stakholders opfattelse af brugbarhedsbillederne i forhold til det fremtidige

anmelder system.

For at sætte de forskellige udledte antagelser om brugbarhed i relation til de konkrete undersøgelser,

som relaterer sig til forskellige brugbarhedsbilleder, har jeg valgt at placere antagelserne i en oversigt

over, hvordan undersøgelser af disse placerer sig i forhold til to, ud af flere, faktorer, som professor

inden for computervidenskab på Københavns Universitet, Kasper Hornbæk, fremhæver som særlige

udfordrende ved brugbarheds evaluerende undersøgelser i artiklen ”Current practice in measuring

Usability: Challenges to Usability Studies and Research”. Faktorerne udspiller subjektive eller

objektive undersøgelser foregående på mikro eller makro niveau, hvilket beskrives nærmere i specialets

kapitel 1. Således er resultatet af undersøgelsen her en oversigt, der samler de elementer, som vurderes

særlig vigtige for systemets brugbarhed, supplere af kort og skitser tegnet ud fra de grafiske

kortlægninger.

Da specialets omdrejningspunkt er den eksplorative udforskning af tilgangen, vil casen fylde

relativt lidt i dette speciale ift. andre mere klassiske case-opgaver. Fokus vil i de første to ud af tre

hoveddele være på at beskrive hvorfor og hvordan. Ligeledes vil analysen af den relativt omfangsrige

empiri primært være fokuseret på, om det virker muligt og indsigtsfuldt at lave en samlet skitse over de

brugbarhedselementer, som vurderes særlig relevante at forholde sig til i definitionen af systemet set ud

fra stakeholders perspektiv. Det betyder, at en detaljeret, gennemarbejdet og omfangsrig analyse af de

mange beskrivelser og antagelser af, hvad der har betydning for systemets brugbarhed ikke er at finde

her. Det, specialet til gengæld rummer, er et bud på, hvordan man vil kunne beskrive og

operationalisere en vifte af antagelser om brugbarhed på et virkeligheds forankret, praktisk plan. Et bud

på hvordan man kan skabe en forståelsesramme, der kan fungere guidende i forhold til videre

undersøgelser af brugbarhed og den iterative definition og afgrænsningen af samme.

11

Overordnet er det, specialet argumenterer for og arbejder mod, at man i større grad forsøger at

anskue brugbarhedsundersøgelser af et system som en lang, triangulerende undersøgelsesproces hen

mod det samme fælles mål: at få skabt et brugbart system.

Specialets relevans

Specialet er relevant og aktuelt, fordi der til stadighed udvikles mange It-systemer, som ikke er

brugbare. Specialet vil undersøge, hvordan man fra den første fase i udviklingen af systemet muliggør,

at systemet udvikles ud fra en overordnet bevidsthed om nogle af de komplekse forhold, der gør sig

gældende for netop det specifikke system, man ønsker at udvikle. Specialet vil undersøge og afprøve,

om der kan udvikles en tilgang, hvor man vil kunne komme et skridt tættere på et systems konkrete

brugbarhed, for at mindske chancen for, at der udvikles et system, som i sidste ende ikke er særlig

brugbart.

Den metodiske force ved tilgangen, som udforskes her, er, hvis den vurderes brugbar, at den

skaber et udgangspunkt eller fundament for at kunne vurdere, kontrastere, supplere, evaluere og ændre

de løbende brugbarhedsundersøgelser og evalueringer, som løber gennem systemudviklingsprocessen.

Et greb som jeg har en formodning om vil kunne have en afgørende betydning for et systems

brugbarhed og sikre, at brugbarhedskravene i krav specifikationen ikke blot er overordnede, generelle

ideer om begrebet brugbarhed.

Da det er en interdisciplinær udfordring at definere et systems brugbarhed på et universelt

teoretisk niveau, fordi begrebet er utroligt omfavnende, men samtidig relativt i forhold til den konkrete

virkelighed systemet integreres i, virker det meget relevant at forsøge at konkretisere begrebet, inden

man begynder at benytte det som et målsættende værktøj.

Et overblik over, hvilke antagelser om systemets brugbarhed, kunne være én måde at etablere

et udgangspunkt, som de følgende undersøgelser kan arbejde ud fra og definere sig i forhold til, således

at brugbarhedsundersøgelserne kan integreres i forhold til hinanden og en større interaktion mellem

fagområderne kan finde sted. Det kan sikre et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse, som jeg

antager, kan have en effekt på den endelige brugbarhed. På det forskningsmæssige plan vil en sådan

eksplicit undersøgelse og udforskning af brugbarhedsteorier også gøre det muligt, hvis der foretages

flere lignende undersøgelser at sammenligne og vurdere, hvordan forskellige brugbarhedsperspektiver,

i specialet her brugbarhedsbillederne, fungerer som værktøj.

12

Hvis denne tilgang ikke virker brugbar eller er for kompliceret, utydelig, ressourcekrævende

eller stiller for store krav til de efterfølgende undersøgelser, har den forsøgt på en alternativ måde at

udforske brugbarhed i relation til teori, virkeligheden og praksis.

Specialets opbygning

I det første afsnit af det 1. kapitel beskriver specialets overordnede videnskabssyn og

trianguleringstilgang efterfulgt af et afsnit, som omhandler brugbarhed og det teoretiske genstandsfelt,

som specialet opererer indenfor og den definitions udfordringer, som jeg mener, er relevant at

behandle. Næste afsnit beskriver de seks brugbarhedsbilleder ved at beskrive de forhold og aspekter og

dimensioner ved Hertzums beskrivelse af billederne, som vurderes egnede til at belyse billederne i den

kommende undersøgelse. Disse forholds aspekter og dimensioner vil jeg herefter referere til som

elementer. Det sidste afsnit i kapitlet omhandler specialets forhold til de epistemologiske antagelser,

som er med til i samspil med beskrivelsen af videnkabssynet og trianguleringen, at beskrive, hvordan

undersøgelsen placeres videnskabsteoretisk. Ligeledes skal disse afsnit fungere som bindeledet mellem

teori, virkelighed og metode.

Dette første kapitel er derfor den del, der forsøger at besvare problemformuleringens hvorfor og

hvordan, det videnskabsteoretisk gribes an at designe undersøgelsen. Mens de sidste to kapitler af

specialet har til formål at beskrive, hvordan undersøgelsen afprøves, hvad afprøvningen resulterer i, og

om man derudfra kan vurdere, om det virker anvendeligt at benytte brugbarhedsbillederne til at skabe

et udgangspunkt for, hvad man kan antage er vigtige brugbarhedselementer, inden de overordnede

rammer for systemet defineres.

13

KAPITEL 1

TEORI

Videnskabssyn

Garret Morgan, organisationsteoretiker og professor ved York universitet i Toronto, beskriver i “Images

of Organizations”, hvordan man kan bruge metaforer som et redskab til at arbejde med udvikling af

organisationer. Han skriver: “The use of metaphor implies a way of thinking and a way of seeing that

pervade how we understand our world generally” (Morgan 2006 s 4). Ud fra en sådan tilgang til

metaforer bygges bogen præmis, som antager, at alle management og organisationsteorier er baseret på

metaforer eller et bestemt billede, som medfører, at man forstår og håndterer organisationer ud fra en

distinktiv, men kun delvist dækkende måde (Morgan,2006 s.4). Forstået således at hvis en anden teori

benyttes, vil samme organisation blive opfattet og håndteret på en anden måde. Et aspekt ved denne

antagelse er, at billeder eller metaforer altid producerer delt indsigt, og at den altid skaber forvrængning

ved, at sammenligning har til formål at forstærke nogle aspekter ved det, som man ønsker at beskrive.

Andre sider ved metaforen er ikke overensstemmende, hvilket kan få sammenligningen til at virke

absurd. Det betyder, at metaforer også er paradoksale og ufuldstændige. (Morgan,2006 s.5).

Norman K. Denzin, som er sociologi professor ved universitetet i Illinois, benytter i bogen :

”The research act: a theoreticalintroduction to sociologicalmethods” oprindelig udgivet i 1970 et

lignende videnskabssyn, som dog trækker perspektivet en tak længere ud og beskriver sociologiske

undersøgelsesmetoder som kalejdoskoper, hvor man alt afhængig af hvordan de imødekommes og

håndteres, skaber forskellige billeder (Denzin, 2009,s.298ff).Yderligere er observationerne ikke

spejlinger af farvet glas, men en virkelighed i forandring. Undersøgelser af virkeligheden er derfor et

udtryk for en kombination af forskellige, formelle og unikke faktorer, som spiller sammen. Faktorer så

som teoretiske antagelser, metodologiske valg, genstandsfeltet og de kontinuerlige forandringer, som

tiden medfører. Konsensus og en objektiv fortolkning kan derfor ikke finde sted fuldt ud (Denzin, 2009

s.299). Denzin mener, at en måde at håndtere denne videnskabelige udfordring på er gennem at

triangulere (Denzin, 2009 s.300). Konventionel triangulering defineres ofte som brugen af forskellige

metoder til at studere et bestemt forskningsobjekt. Ud fra hans syn er det belejligt at benytte

14

triangulering som en undersøgelsestilgang, der involverer variationer af forskellige forhold så som data,

forskere, teorier og metoder i studiet af det bestemte forskningsobjekt (Denzin, 2009 s.301).

Hvis man ser brugbarhedsundersøgelser i et sådan lys, virker det på den måde relevant, at

undersøgelsen af den virkelighed, som det kommende systemet bliver en del af, også tager højde for og

benytter nogle af disse forskellige faktorer for at kunne beskrive genstandsfeltet, og komme tættere på

en erkendelse af systemets brugbarhed. Dette speciale har særlig fokus på den teori triangulerende

tilgang, ved det at undersøgelsen forøger at belyse forskningsobjektet ud fra de seks teoretiske billeder

på brugbarhed. Da undersøgelsen er struktureret i forhold til at skulle belyse elementer ved de

forskellige billeder, består trianguleringen ikke i, at forskellige teorier bliver benyttet til at analysere

den indsamlede empiri for at erkende empirien ud fra flere perspektiver og derudfra synliggøre de bias,

der måtte være i de enkelte teorier. I stedet er undersøgelsen et forsøg på metodisk at triangulere selve

brugbarhedsbegrebet i forhold til datakilderne for af den vej at kunne beskrive forskellige sider ved et

systems brugbarhed. En slagstriangulering af brugbarheds begrebet i relation til systemet. Yderligere

triangulerer undersøgelsen forskellige datakilder i form af de forskellige stakeholders, og selve

undersøgelsen lægger op til at være første led i en længere metodetriangulerende proces. En anden

form for triangulering, som Denzin nævner, er den, der foregår, hvis forskellige forskere indsamler eller

analyserer den samme empiri. Det vil være meget relevant også at benytte denne form for triangulering,

men har ikke været muligt ressourcemæssigt i denne undersøgelse.

Ved at anerkende at ingen teorier giver et komplet billede af, hvordan verden skal opfattes, vil

man også kunne værdsætte dette og benytte det som et redskab. Morgan skriver “We realize that the

challenge is to become skilled in the art of metaphor: to find fresh ways of seeing, understanding, and

shaping the situations that we want to organize and manage” (Morgan, 2006 s.5).

De seks billeder på brugbarhed bygger på samme principper, ved det at artiklen lægger op til,

at man benytter en kombination af de forskellige brugbarhedsbilleder til at synliggøre og forholde sig

til de blinde sider og forvrængninger, som er indlejret i hvert enkelt billede, og som kan skabe en

indsigt i, hvad man skal tage højde for i udviklingen eller videreudviklingen af et brugbart system

(Hertzum, 2010 s.786).

Videnskabssynet for specialet her bygger på den overordnede antagelse om, at teorier er

metaforer, som kan benyttes til at indhente indsigt, men som også forvrænger eller fjerner fokus fra

andre områder af betydning. Denne udfordring håndteres i undersøgelsen her ved at relatere forskellige

15

teoretiske antagelser med forskellige data kilder, her stakeholders, gennem interviews for derudfra at

forsøge at definere, hvilke antagelser om brugbarhed, der virker relevant at arbejde videre ud fra og få

verificeret gennem andre metodiske undersøgelse i den videre systemudvikling.

Denzin præsenterer i det indledende kapitel til tidligere nævnte bog et interaktionistisk

perspektiv, som han omformer til en interaktionsteori. Konceptet bag det interaktionelle perspektiv

bygger på, at menneskelig adfærd er selvrefleksiv og selvrefererende1. Dette er observerbart på to

niveauer - et symbolsk og et interaktionelt (Denzin,2009 s7 ff). Ud fra et sådant perspektiv antages, at

mennesket er i stand til at handle (interaktionen) i indirekte eller direkte samspil, fordi de i en vis grad

er blevet enige om den mening (konsensus), som de vil tillægge relevante objekter i deres miljø (det

symbolske).Før en sådan konsensus kan opstå mellem mennesker, antager interaktionisten, at et mere

generelt symbolsk sprog er, eller skal, etableres og løbende udvikles. Denzin skriver ”The interactionist

additionally assumes that man learns his basic symbols, his conception of self, and the definition he

attaches to his social objects through interaction with others” (Denzin, 2009 s.7).

Jeg anser det som et udtryk for, at konsensus omkring det symbolske sprog derfor løbende skal

etableres og (re)defineres i interaktion med andre, for at interaktion kan finde sted. Det undersøgelsen

her forsøger at etablere, er et sådan udgangspunkt for at kunne eksplicitere antagelser om den

brugbarhed, som er forbundet til det specifikke system, man ønsker at udvikle, for at de mennesker,

som skal undersøge brugbarhed, har noget konkret at arbejde ud fra. Således sætter dette videnskabssyn

rammerne for, hvorfor jeg finder det relevant og nødvendigt indledningsvist at forsøge at beskrive,

hvad man umiddelbart kan antage er brugbart for det specifikke system.

Denzin beskriver, at selve interaktionen med disse symboler foregår i en bestemt ’setting’ og

mener, at man for at kunne anse en undersøgelse for komplet må bringe det symbolske plan

(betegnelserne og definitionerne) og det kontekstuelle, interaktionelle plan sammen (Denzin, 2009 s.7).

Dette forstår jeg således, at man må forsøge at forbinde det symbolske, her teoretiske, med den

interaktion og virkelighed, som undersøgelsen er en del af. At forstå og triangulere virkeligheden ud fra

et sæt af forskellige perspektiver og teorier og metoder for gennem denne interaktion at skabe et så

dækkende billede som muligt af ens ”object of interest”.

1 Ligger sig op af det som også betegnes autopoesis

16

Heri begrundes også dette speciales antagelse om, at teori, virkelighed og

undersøgelsesmetoder må bringes sammen for at skabe et guidende udgangspunkt for de efterfølgende

undersøgelser. Ud fra videnskabssynet kan man også opfatte brugbarhedsundersøgelserne som et forsøg

på at bestemme, hvordan der skabes en form for overensstemmelse mellem systemets form og de

mennesker, som skal interagere med systemet.

Hensigten med specialets undersøgelse er således på et overordnet plan at beskrive et systems

brugbarhed ud fra forskellige perspektiver for af den vej at skabe en forståelsesramme, som udviklere

kan arbejde videre ud fra, og som kan indikere, hvordan systemet formes i overensstemmelse med den

virkelighed, systemet bliver en del af.

Brugbarhed

Relativ brugbarhed

Douglas og Liu, begge professorer i informationsvidenskab, skriver i indledningen til bogen “Global

usability” at ”The classic definition of usability is relative ratherthanabsolute. You cannot say some

design is usable, userfriendly or has good usability.”(Douglas & Liu, 2011 s.3).Til gengæld kan man

ifølge Douglas og Liu sammenligne to systemer og sige, at det ene er mere brugbart end det andet på

baggrund af nogle specifikke undersøgelser (Douglas &Liu, 2011s.3-4).

Videre vil forskellige typer af undersøgelser kunne give forskellige svar på, hvilket system der

er mest brugbart. For eksempel vil en undersøgelse kunne konkludere, at system A er mere brugbart

end system B gennem objektive målinger fx observation af den tid, det tager at gennemføre en opgave

eller hvor kvantitativ og kvalitativ resultatet af at bruge systemet er2. Omvendt vil fx en undersøgelse,

der måler subjektive forhold fx gennem survey og interview kunne konkludere, at system B er mere

brugbart en system A. (Hornbæk,2006 s.92). Altså vil man kunne stå i en situation, hvor udfaldet af de

to undersøgelser modsiger hinanden, og det afgørende afhænger derfor af, hvad man antager er

brugbart for det givende system. De metodiske valg er på den måde afgørende for de videre antagelser

om systemets brugbarhed. Dette understreger vigtigheden af, at undersøgelserne af brugbarhed

relateres og vælges ud fra gældende antagelser om systemets brugbarhed og ud fra en afvejning af, om

det er subjektive eller objektive vurderinger eller beskrivelser, der er afgørende for forståelsen af

2Fx recall & precision

17

systemets brugbarhed. Metoderne skal vælges ud fra, hvordan man undersøger aspekter eller forhold,

der kan beskrive og bestemme ens antagelser om brugbarhed. En sådan tilgang er stærkt etableret i de

evaluerende studier af systemet i form af ofte kvantitative data, der be- eller afkræfter hypoteser, og

som kan formes og vurderes i forhold til guidelines og standarder, der guider udformningen af konkrete

mål for brugbarhed.

Det er mere kompliceret i den indledende informationsindhentende, analyserende del , fordi

det er svært at definere de gældende antagelser for, hvad der virker gældende for det bestemte systems

brugbarhed. Men ved at definere konkrete antagelser om systemets brugbarhed og undersøge, hvordan

virkeligheden relaterer sig til disse antagelser, vil man have et konkret udgangspunkt for at udforske

virkeligheden i forhold til systemet og derved bevidst kunne vælge undersøgelser, der undersøger

brugbarhed ud fra flere forskellige antagelser af, hvad der vil forme et brugbart system.

Yderligere indikerer eksemplet med system A og B, at en bevidsthed om at forskellige

undersøgelser byggende på forskellige antagelser om brugbarhed, tegner forskellige billeder, hvilket

enten supplerer, kontrasterer eller modarbejder hinandens mål. For at sætte eksemplet ind i en

eksplorativ undersøgelseramme er det realistisk, at en undersøgelse af den situation eller organisation,

som et bestemt informations system bliver en del af, vil beskrive nogle afgørende faktorer for systemets

brugbarhed; mens en undersøgelse af samme systems brugergruppes behov vil kunne ligge vægt på, at

der tages højde for helt andre faktorer. Måske kan faktorerne kombineres, og måske kan de ikke. Dette

vil jeg mene kan være med til at illustrere brugbarhedsbegrebets kompleksitet, og hvor vigtigt det synes

at være, at man er bevidst om, hvad antagelsesvist er essentielt for at forme et brugbart system.

Ved at være eksplicit på dette metaplan byggende på det før beskrevne videnskabssyn, må man

kunne etablere en form for udgangspunkt eller guidende ramme, hvorfra man kan afprøve og vurdere

de forskellige antagelsers værdi og konkrete udformning i systemet. Eksempelvis kan en antagelse om

et brugbart system ud fra det organisatorisk billede være et ønske om videndeling i en organisation,

men hvis meget af arbejdet foregår individuelt, eller at situationen eller kulturen på anden vis ikke

ligger op til eller er åben for det, vil undersøgelser inden for det situationelle eller kulturelle billede

kunne belyse det organisatoriske billedes mål.

Jeg formoder derfor, at det er vigtigt først at erkende den kompleksitet og kontekstuelle

afhængighed, som brugbarhedsbegrebet rummer på det helt lavpraktiske plan, før at man kan pejle sig

ind på, hvilke type undersøgelser og tilgange, der synes relevante at benytte. For på den måde at

18

forsøge at bestemme hvad der skal undersøges for at forbindelsen mellem systemet og de forhold, som

reelt har afgørende betydning for det bestemte systems brugbarhed, etableres. Samt ligeledes forsøge at

samle undersøgelserne af systemets brugbarhed i en mere samlet tilgang. Resultatet af specialets

undersøgelse skal derfor vurderes i forhold til, om man kan skabe et udgangspunkt som indikerer, hvad

der reelt skal undersøges for at man som udvikler kan forholde sig til forskellige antagelser om

systemets brugbarhed som en integreret del af hele brugbarhedsundersøgelsesprocessen.

Yderligere indebærer valget af specialets tilgang, at undersøgelsens guidende ramme løbende

redefineres, som nævnt i introen, hvis det skal fungere som et aktuelt og løbende redskab til at vurdere

og måle systemets brugbarhed. Jeg ved godt, at disse antagelser vender op og ned på forhold, som er

gældende inden for undersøgelsen af brugbarhed; alene det at anse brugbarhedsundersøgelserne som et

integreret undersøgelsesfelt er måske en utopi, men da dette speciale skal læses som en eksplorativ

udforskning, har jeg valgt, at virkelighedens benspænd må komme til tilgangen efterfølgende. Jeg

mener, at de udfordringer brugbarhedsundersøgelserne står over for, og som jeg beskriver i de næste

afsnit, ikke tager skade af at blive betragtet fra et perspektiv, der forsøger at samle domænet i stedet for

som udgangspunkt at differentiere de forskellige tilgange.

Diagnostiserende og evaluerende undersøgelser versus virkelighedsafdækkende undersøgelser

De evaluerende undersøgelser

Fernandez et al. beskriver i artiklen ” Usability evaluation methods for the web” ud fra deres

systematiske mapping, hvordan usability evaluerings metoder primært bruges i implementeringsfasen,

og det er denne fase, hvor det ofte er dyrest at foretage ændringer (Fernandez et al., 2011 s 802).Folmer

and Bosch beskriver i den lidt ældre artikel fra 2004 ”Architecting for usability: A survey” samme

problematik som Fernandez et. al (Folmer& Bosch, 2004 s 63).

Ud fra en survey, som placerer forskellige metoder til at måle og undersøge brugbarhed,

konkluderer de, at ingen teknikker er egnede til at evaluere systemets arkitektur ift. dets brugbarhed

(Folme&Bosch, 2004s.71). Iterativ design for brugbarhed er derfor ikke en mulighed, og brugbarhed er

derfor ikke en integreret del af designprocessen (Folmer &Bosch, 2004s. 76). Endvidere skriver de, at

krav om brugbarhed i kravspecifikationen specificeres således, at de først kan evalueres efter en

prototype er lavet, eller systemet er implementeret, og det er som tidligere nævnt problematisk, da den

manglende brugbarhed først opdages, når det er for sent (Folmer&Bosch,2004s.76).

19

Douglas og Liu beskriver i introduktionen til bogen ”Global usability”, hvordan den holistiske

natur ved design kræver, at der finder en afbalancering sted mellem forskellige aspekter for at være

succesfuldt. De giver brugbarhed, funktionalitet og æstetik som eksempler på disse

aspekter(Douglas,2011s.4). Alle disse aspekter belyses gennem Herzums seks billeder på brugbarhed.

Douglas og Lui forklarer, at afbalanceringen mellem aspekterne “...recognizes that a finished

design is a gestalt – the whole is greater than the sum of its parts” (Douglas,2011s.4). Jeg læser dette

som et argument for, at man forsøger at afbalancere og forene det interdiciplinære arbejde, der finder

sted i udviklingen af et design og i dette tilfælde et system. En sådan beskrivelse af designprocessen må

ud fra en bred benyttelse af brugbarhedsbegrebet blot yderligere understøtte tesen om, at benyttelsen af

forskellige perspektiver for at definere systemets brugbarhed i den indledende del af system

udviklingen er vigtig og relevant.

For at opnå et sådant holistisk design må det være relevant som det første at sikre, at de

forskellige fagområder inden for systemudviklingen kan tale sammen, og at der foreligger et konkret

udgangspunkt for, hvad designet eller systemet skal bruges til. På den måde kan de forskellige typer af

studier, der forsøger at definere eller evaluere et systems brugbarhed trække på hinandens indsigter,

styrker og svagheder.

Forskellen på Douglas og Lui’s perspektiv og specialets tilgang her er, at brugbarhed ikke

behandles som en system-egenskab ud af mange, men som den samlende egenskab, der er indlejret i

alle systemets forhold, æstetiske, funktionelle, opfattede og praktiske konstruktioner og har til formål at

forbinde systemudviklingen til den virkelighed, systemet bliver en del i forsøget på at øge systemets

kvalitet.

Folmer og Boosch har lidt same tilgang ved det, de skriver: ”We believe usability is inherent to

software quality because it expresses the relationship between the software and its application

domain.” (Folmer&Bosch, 2004s.61). Folmer og Bosh behandler brugbarhedsdefinitions udfordringen

ved at skrive, at der er en konsensus omkring brugen af termen brugbarhed, men at der findes mange

forskellige tilgange til, hvordan man undersøger den (Folmer&Bosch,2004s.65). Mange forsøger at

finde den mest universelle måde at undersøge brugbarhed på, men at det ikke er deres mål med artiklen

(Folmer&Bosch,2004 s.65). I deres tilgang har de udvalgt og integreret fire forskellige teoretiske

definitioner af brugbarhed, som de mener bredt dækker brugbarhedsparametrene til at vurdere

20

brugbarhed ud fra. Alle fire3 forholder sig til brugbarhed, som noget der er evaluerbart, fordi de alle

opstiller overordnede parametre for, hvad systemet eller softwareproduktet præsterer. (Folmer&Bosch,

2004 s.66-68). De udvikler i artiklen et framework, som kan benyttes til at integrere brugbarhed i

designet af informationsarkitekturen, som er baseret på designerfaringer, brugerevalueringer og teori.

Den konkrete forbindelse til systemets virkelighed forbliver på det funktionelle, evaluerende niveau og

definitionen af brugbarhed ligeså.

Frameworket har derfor ikke en direkte forbindelse til den reelle virkelighed, som ikke

omhandler systemets funktionalitet. I forhold til definitionsproblematikken i relation til deres

framework skriver de, at definitionen af brugbarhed ikke er et issue, fordi valget af definition afhænger

af definitionens evne til at understøtte evaluering af brugbarhed på det arkitektoniske niveau

(Folmer&Bosch,2004 s.76). Problemet er, som jeg ser det, at brugbarhedsproblematikken altid direkte

eller indirekte må være et issue, da definitionen af brugbarhed er releativ i forhold til det specifikke

system, som undersøgelserne af brugbarhed har til formål at forbinde til systemets omgivelser. Jeg

mener således, det er relevant at forholde sig til, hvad man ud fra eksplorative undersøgelser af

virkeligheden antager er afgørende for, at systemet bliver brugbart. At definitionen af hvad man antager

er afgørende for systemets brugbarhed er baseret på en indsigt i den virkelighed, som systemet bliver

en del af og ikke blot de fire før omtalte definitioner af brugbarhed, som Folmer og Bosch vurderer

dækker brugbarhedsdefinitionen i tilstrækkelig grad. At de udfordringer, som man antager systemet vil

kunne stå overfor, også er baseret på indikationer fundet ud fra en indsigt opnået gennem undersøgelse

af den virkelighed, som systemet bliver en del af.

Hvis deres framework integrerer definitioner af brugbarhed, som i højere grad afspejler den

specifikke virkelighed, som systemet bliver en del af, må kontekstualiseringen blive mere

virkelighedsforankret, og der vil kunne opstå en tættere forbindelse til systemets omgivelser. Jeg mener

derfor, at deres forsøg på at integrere brugbarhedsevaluerende undersøgelser i de indledende faser af

systemudviklingen mangler de relationelle komponenter, som er specifikke for systemet under

udvikling. Relationelle komponenter som indsigter hentet fra eksplorative undersøgelser vil kunne

bidrage med.

3 To af dem ISO standarder

21

Douglas og Liu refererer til brugbarhed som noget, der måles med test og evalueres. På

samme måder behandler Hornbæk, i artiklen ”Current practices in measuring usability”, brugbarhed

som målinger af et ’produkts’ brugbarhed. Ligeledes har Morten Hertzum i artiklen ”Images og

usability” fokus på undersøgelser af brugbarhed, som noget der primært evalueres, noget man kan

undersøge i forhold til et bestemt objekt.

Brugbarhed behandles på den måde primært som et redskab til at evaluere eller diagnostisere

et bestemt systems brugbarhed inden for denne type undersøgelser. En eksplicit brug af eksplorative

studiers resultater for af den vej at opnå en større indsigt i, hvad der synes brugbart for systemet under

udvikling, synes umiddelbart ikke særlig udbredt.

Skellet mellem de to typer undersøgelsesformer er logisk, fordi de omgås forskningsobjektet

på to relativt usammenlignelige måder, men dette udelukker ikke, at de vil kunne bidrage med

indsigter, som vil kunne styrke undersøgelsernes udgangspunkt. Således at en forståelse af hvad de

eksplorative undersøgelsers beskrivelser om systemets brugbarhed, har indflydelse på definitionerne af,

hvad der gør systemet brugbart.

De eksplorative undersøgelser

Der findes forskellige tilgange til at undersøge, hvordan aktører og kontekstuelle omstændigheder

påvirker et systems brugbarhed, og som primært integreres i den indledende analyserende del af

systemudviklingen. Blandt andet User centered design (UCD), Contextual Design(CD), Scenario-

Based Development (SBD), Cognitive System Engineering (CSE) osv.. Disse undersøgelser dykker ned

i specifikke områder af virkeligheden i form af situationen, brugernes opfattelse, kognitiv psykologi i

samspil med teknologier osv. Metoderne opererer derved som oftest kun med på forhånd bestemte

perspektiver på, hvad der skal til for at gøre et system brugbart. UCD antager, at brugbarhed primært

afhænger af systemets evne til at imødekomme brugerens opfattelse af eller interaktion med systemet.

UCD lægger stor vægt på, at brugernes krav også indhentes som en del af systemets kravspecifikation,

men brugerevaluerende test er også en del af tilgangen, som bredt dækker alle former for undersøgelser

af bruger (Courage&Baxter, 2005).

I CD er den dominerende antagelse om brugbarhed, at det er systemets evne til at tilpasse sig

situationen, der gør systemet brugbart. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i arbejdssituationen, som

den udfolder sig, inden systemet udvikles. (Beyer&Holtzblatt, 1998). CSE antager afhængig af

22

undersøgelsesmetode, at et brugbart system skabes ved, at man tilpasser det en forståelse af de

kognitive processer i samspil med teknologien(Lienen, u.å.).

Kathy Baxter og Catherine Courage, begge akademiske, professionelle inden for henholdsvis

userexperience og usability, skriver i forordet til den nyeste udgave af ”Understanding your users”, at

der er sket et skrift fra brugbarhedsstudier til brugeroplevelses studier (User experience,( UX)), og at

deres brugerperspektiv nu er det dominerende inden for brugbarhedsområdet(Baxter, Courage&Caine,

2015). Problemet ved en sådan udvikling, hvis den er gældende, er, at der er områder inden for

brugbarhedsstudier, som deres tilgang ikke dækker, og som vil kunne være relevante at tage højde for.

Overordnet med et fokus på brugerens opfattelse er det de opfattede, til dels universelle billeder

gennem kvantitative undersøgelser, der dominerer, og antagelsen om at systemets brugbarhed afhænger

af et match mellem brugeropfattelser og systemet. Som kort ridset op ift. brugbarhedsbillederne i

introen beskriver den teori, som benyttes her, en del flere match, som kan være afgørende for et

systems brugbarhed, og brugerens opfattelse er ikke altid den afgørende faktor for et systems

brugbarhed. Dette vil jeg mene omhandler, hvad Hertzum beskriver som ubegrundede generaliseringer,

og han beskriver ”One example of such generalization is a failure to appreciate that there are multiple

images of usability, resulting in a belief that one image is equivalent to usability in general” (Hertzum,

2010 s. 592).

Disse faglige, forskellige tilgange til undersøgelser, som antager forskellige ting om

brugbarhed, deler undersøgelser af brugbarhed i mange forskellige tilgange. Ud fra den litteratur, som

er gennemgået her, virker tilgangene til at være adskilte discipliner, uden at der lægges op til, at de

benyttes i samspil for at arbejde hen imod det fælles mål, de deler, nemlig at skabe et så brugbart

system som muligt. Nogle forskere, som befinder sig inden for de evaluerende studier af brugbarhed,

arbejder som beskrevet hen mod, at deres evaluerende studier integreres tidligere i systemudviklingen,

mens de eksplorative studier fx UCD har integreret evaluerende brugerstudier i deres tilgang (Courage

& Baxter, 2005). I samme forbindelse vil man også kunne forsøge at integrere indsigter indhentet

gennem forskellige antagelser om brugbarhed for at bringe andre perspektiver i spil.

Således peger problematikken inden for de eksplorative studier i en anden retning end de

evaluerende, der nærmere omhandler et mere bevidst samspil mellem de forskellige eksplorative

undersøgelser af brugbarhed for på den måde at opnå en mere reflekteret beskrivelse af brugbarhed, der

23

i større grad tager højde for begrebets kompleksitet. Det virker efter min mening relevant, at udvikling

af det videnskabelige felt sker med en mere eksplicit benyttelse og bevidsthed om de forskellige

brugbarhedsundersøgelser og de forskellige grundantagelser, de ser verden igennem. En bevidsthed

som ganske vist er en stor udfordring at håndtere på det teoretiske plan.

Som beskrevet i afsnit ”vidensskabsyn” er et af udgangspunkterne for, at videnskaber kan

interagere, at der findes en vis form for enighed sted om terminologien. Dette er problematisk på det

teoretiske plan, fordi brugbarhed er så relationelt, komplekst et begreb, men det burde kunne lade sig

gøre at skabe et udgangspunkt for forskellige antagelser om brugbarhed i forhold til et bestemt system,

hvilket må være tilstrækkelig i den konkrete udvikling af et system.

Subjektive og objektive undersøgelser på mikro- eller makroniveau

Blot ved at studere objektive og subjektive målinger som beskrevet i eksemplet med system A og B

tydeliggøres brugbarhedens kompleksitet og flertydighed. Alene disse forhold giver god grund til

indledende at eksplicitere og definere, hvad der virker som gældende antagelser om et bestemt systems

brugbarhed. Hvorfor udføres netop den ene type undersøgelse frem for den anden, hvilken type indsigt

indhenter undersøgelserne, man udfører, og hvad ligger uden for fokusområdet?

Afgrænsningen mellem subjektive og objektive undersøgelsesformer defineres i dette speciale

med udgangspunkt i Hornbæks definitioner (Hornbæk 2006 s 91-92). Den subjektive indsamling af

data referer til de aspekter, som er relateret til subjekters opfattelse, hvilket fx er menneskers attitude,

oplevelse og vurderingen i forhold til det undersøgte. Fx brugerens opfattelse af et systems brugbarhed

som i specialets undersøgelse. Den objektive dataindsamlingsmetode er baseret på faktuelle aspekter

ved det undersøgte fx målt tid, eller forskellige teknologier brugt i en arbejdssituation. Disse kan ofte

indsamles, diskuteres og valideres på måder, som de subjektive metoder ikke kan. Subjektive datas

styrke er at skabe indsigt i de meningsladede områder, som de objektive metoder ikke dækker.

Ud fra en sådan overordnet definition kan en undersøgelse godt indsamle begge typer data, fx

kan en survey spørge ind til subjektive opfattelser og objektive fakta i en kvantitativ form, og

grænserne imellem subjektive og objektive undersøgelser kan optræde udviskede. Subjektive og

objektive undersøgelsesformer findes i alle former for studier, og det virker derfor særlig relevant, at

beskrivelserne og antagelserne om det bestemte systems brugbarhed, som er omdrejningspunktet for

specialets tilgang, sættes i relation til denne skelnen. Her tænker jeg helt konkret, at det er relevant, at

24

antagelser om systemets brugbarhed beskrives i forhold til, om de primært vil kunne undersøges

gennem indhentning af subjektiv, en kombination eller objektiv viden om virkeligheden.

Hornbæk gennemgår i artiklen ”Current practices in measuring usability”, hvordan der

sjældent foretages brugbarhedsundersøgelser, der foregår over længere perioder af tid og forholder sig

til mere komplekse, kognitive og sociale forhold ved brugbarhed (fx læring, samarbejde,

problemløsning, kritisk tænkning (Hornbæk, 2006 s. 96). En sådan type undersøgelse af brugbarhed

beskriver han som foregående på makroniveau.

Hvor de mere ’nu og her’ ofte kvantitativt målbare undersøgelser af systemets performance og

funktionalitet refereres til som værende på mikroniveau – altså foregående i en tidsramme der er relativ

kort (Hornbæk, 2006s.95). I forhold til de indledende eksplorative undersøgelser defineres mikroniveau

mere i forhold til, hvor simpelt det er at undersøge. Fx en kvantitativ nu og her undersøgelse af hvilke

forskellige teknologier, som systemet skal spille sammen eller en undersøgelse af brugernes opfattelse

af specifikke funktioner. Hvorimod undersøgelser af de kulturelle, motiverende, vidensdelende,

inspirerende elementer befinder sig på et mere komplekst makroniveau.

Denne skelnen anser jeg som den anden vigtige dimension som antagelserne om systemets

brugbarhed skal placeres i forhold til. Dimensionerne har til formål at tydeliggøre nogle af forskellene

og lighederne ved de forskellige antagelser. Formodningen er, at subjektive og objektive undersøgelser

op mikro/makroniveau er i stand til først i en vis grad at indkredse eller antyde på hvilket

kompleksitetsniveau, brugbarhedselementerne primært befinder sig. Hvilket er at finde i den første

oversigt som præsenteres efter dette afsnit. For efterfølgende, ift. analysens resultater, at kunne placere

de elementer som specialets undersøgelsesresultater indikerer, kan have en relevans i forhold til

systemets brugbarhed. Hvilket er at finde i det opsummerende afsnit efter analysen. Oversigtens formål

er at forbinde de teoretiske elementer og undersøgelsens resultater med de metodiske dimensioner. Det

vil sige, at det fungerer som det overordnede overblik, der skal forbinde teori, virkelighed og metode.

Hornbæk skriver, at en svag forståelse af relationen mellem brugbarhedsundersøgelser er

årsagen til mange af de udfordringer som hans gennemgang af evaluerende brugbarhedsundersøgelser

viser.Han tilføjer: ” With a better understanding, we could make more informed choices about which

usability measures to employ” (Hornbæk,2006s.94).

Ved at placere de forskellige brugbarhedsbilleders elementer i forhold til subjektive og

objektive undersøgelser på mikro- og makroniveau er intentionen, at det vil kunne være med til at

25

skabe en større forståelse af – og derved tydeliggøre relationen mellem de forskellige

brugbarhedsundersøgelser inden for systemudviklingsprocessen. Hvis man i starten af systemudviklingen

skaber et sådan udgangspunkt for at kunne bestemme hvilke typer og metoder, som adresserer det, som virker

relevant at undersøge, og hvilke forskellige typer af brugbarhed der virker antagelige, forholder man sig også til,

hvilke specifikke aspekter ved brugbarhed, som adresserer forhold ved systemet, der befinder sig på

makroniveau. Hvis aspekter ved brugbarhed, der befinder sig på makroniveau, antages for værende vigtige for

systemets brugbarhed, kan forhold på det niveau således allerede adresseres og undersøges i de første faser af

udviklingen. Dette skaber også basis for at undersøge og evaluere samme forhold på et senere niveau i

udviklingsprocessen.

Da brugbarhedsbegrebet og undersøgelsesdimensionerne er så komplekse og overlappende

hver især og indbyrdes, er overblikket udelukkende tænkt som vejledende, og de endelige beslutninger

må afhænge af, hvad man vurderer, bedst kan undersøge netop det specifikke område, som man mener

er centralt for systemets brugbarhed.

De seks brugbarhedsbilleder

De seks billeder af brugbarhed, som udgør rammen for denne tilgang, er som tidligere beskrevet

egnede, fordi de repræsenterer et bredt spekter af, hvad man kan antage om et systems brugbarhed.

Speciales undersøgelse er en explorativ undersøgelse, som ud fra kun en overordnet ide om at udvikle

en bestemt type system skal finde frem til, hvad der virker til at have betydning for systemets

brugbarhed.

Som beskrevet i sidste afsnit opererer også Hertzum med et fokus på de evaluerende

undersøgelser af brugbarhed, hvilket ændrer nogle forhold. Så for at kunne bruge de seks billeder til at

beskrive, hvordan man vil kunne skabe et brugervenligt, brugbart system, og ikke bestemme om et

allerede eksisterende system, prototype, mock-up, funktion etc. virker brugervenligt og brugbart, vil jeg

twiste fokus lidt, således at fokus for undersøgelsen ikke er at undersøge et allerede eksisterende

system men i stedet hvordan et system vil kunne se ud i fremtiden.

I det følgende gennemgås derfor de seks billeder med særligt fokus på de elementer i

beskrivelsen af de seks billeder, som vurderes anvendelige som fokussættere for at finde frem til, hvad

der virker til at være relevant at forholde sig til ved det fremtidige systems brugbarhed. Det vil sige, de

elementer, som der spørges ind til i undersøgelsen, og som efterfølgende i analysen er baggrunden for

26

de antagelser om brugbarhed, som udledes. De antagelser som skal være med til at guide de

definerende krav og valg, systemudviklingen står over for.

Billederne og deres elementer gennemgås først med udgangspunkt i artiklen ”Images og

usability”, hvorefter det konkrete formål, som elementerne tjener i forhold til specialets undersøgelse,

er beskrevet med blåt. Yderligere beskrives elementerne kortfattet i forhold til objektive og subjektive

undersøgelser på et mikro- eller makroniveau for afslutningsvis at optræde i den første udgave af

koordinatsystemsoversigten.

Situationel og opfattet usability

Situationel brugbarhed antager som nævnt i indledningen, at systemets brugbarhed afhænger af,

hvordan systemet fungerer i forhold til den konkrete arbejdssituation. Hertzums beskrivelse af billedet

bygger på ISO standardens definition af brugbarhed, som er den prominente definition af brugbarhed

inden for situationel brugbarhed (Hertzum,2010 s.572). Denne definition har et tredelt fokus på

brugbarheden, som gør den meget bred og stikkende sine tråde ud i mange af de andre billeder. Om det

er de tre mest relevante fokusområder er ud fra denne tilgang som beskrevet relativt i forhold til det

system, man skal udvikle. Men ISO standardernes definition er ret dominerende inden for forskningen

af brugbarhed, for eksempel opererer Hornbæk med denne definition til at undersøge og kategorisere

usability undersøgelser i førnævnte artikel (Hornbæk, 2006 s.82).

Standarden opererer med tre brugbarheds definerende begreber efficiency nok bedst oversat

som systemets præstation eller virkningsfuldhed, effectiveness, som har fokus på hvilken virkning

brugen af systemet har og satisfaction som har fokus på brugerens opfattelse af brugen af systemet

særlig med fokus på at diagnostisere (Hertzum, 2010 s.572).Overordnet sagt evaluerer og

diagnostiserer disse tre brugbarhedsbegreber den målbare og opfattede funktionalitet og

virkningsfuldhed og problemfyldte områder identificeres og forbedres.

For at bruge dette billede, inden systemet er udviklet, vil man skulle vende undersøgelsen om

og samle indsigt, der indikerer, hvordan man vil kunne tilpasse systemet den arbejdssituation, som

systemet bliver en del af, således at interaktionen med systemet er så virksom, tilfredsstillende og

nyttefuld, som mulig. Spørgsmålet er, hvordan man vil kunne forbedre situationen vha. systemet,

således at systemet bliver nyttigt, og hvordan skal systemet formes, således at det er virksom og

tilfredsstillende at bruge.

27

Specialets undersøgelse vil spørge ind til de forskellige tænkelige forhold og aspekter inden

for den konkrete brugssituation. Det vil betyde, at der vil blive indhentet mange konkrete informationer

gennem dette billede om brugssituationen, som også overlapper mange af de andre billeders områder.

At mange informationer bliver indhentet gennem spørgsmål, der er udledt fra dette billede, behøver

derfor ikke være ensbetydende med, at dette billede bør vurderes som særlig central i de efterfølgende

brugbarhedsundersøgelser. Hvilket understreger vigtigheden af, at elementerne i analysen ikke vurderes

ift. hvor meget, respondenterne snakker om dem.

Contextual Design har sit udgangspunkt i dette billede og deres contextualInquery(CI) er fieldstudy,

hvor de med udgangspunkt i brugssituationen indsamler så mange informationer som muligt

(Beyer&Holtzblatt, 1998). Ud fra Hertzums beskrivelse af det situationelle billede undersøges

brugssituationen typisk ud fra fire basiselementers indbyrdes relationer og match (Hertzum,

2010s.572). Disse elementer omfatter menneskene i relation til situationen, værktøjer som benyttes,

opgaven som skal udføres og selve den overordnede brugskontekst. Jeg har valgt ikke at benytte disse

elementer direkte i undersøgelsen og således heller ikke placere dem i koordinatsystemet, da

elementerne bredt dækker eller er tilknyttet mange andre billeders områder. Men beskrivelserne af den

overordnede brugskontekst og menneskene og værktøjerne, som også fortæller noget om andre

billeders elementer, må i de eksplorative undersøgelser være udledt fra undersøgelser af forhold ved

arbejdssituationen, da brugbarhed skal vurderes ud fra, om den matcher de specifikke arbejdsopgaver.

Billedet har derfor et situationsbestemt, mere snævert fokus på bruger, værktøj og brugskonteksten, da

det ud fra dette billedes perspektiv ikke giver mening at vurdere, om et system er brugbart, hvis det

ikke er i forhold til en specifik opgave (Hertzum, 2010s.573). Det situationelle billede er derfor placeret

som billede uden elementer i koordinatsystemet.

På baggrund af den bredde, de rummer, er elementerne endt, i analysen af specialets case, med

at udgøre fire overordnede grupperinger af analysens meningsenheder. Analysen grupperer således de

fem billeder ud fra den overordnede brugssituation, som systemet bliver en del af. På den måde kan

man sige, at det situationelle billede er blevet dominerende i analysen.

Tilfredshedsbegrebet, som Hertzum beskriver inden for det situationelle billede, ligger

egentlig inden for det opfattede billedes område, da det har fokus på brugerens opfattelse af

brugbarheden. Tilfredshedsbegrebet er den subjektive del af de ellers primære objektive målinger af

28

brugbarhed inden for det situationelle billede og rummer et fokus på brugerens opfattelse af brugen af

systemet og ikke blot situationen.

Det opfattede billede antager, at brugbarhed afhænger af brugerens opfattelse af, hvor brugbart

systemet er og er derved et rent brugercentreret perspektiv, hvor det er brugeren, der er den afgørende

dommer for, om systemet er brugbart. Jeg mener derfor, at det er mere hensigtsmæssigt, at placere det

situationelle tilfredshedsbegreb ved ISO standarderne inden for dette billede, hvilket ligeledes også gør

de to billeder mere gensidig eksklusive. User Centered Design opererer ud fra dette billedes antagelser,

og deres undersøgelser har deres udgangspunkt i brugerne og deres opfattelser og beskrivelser. Dette

opfattede billede antager desuden, at hvis brugeren opfatter, at det fx var mere hurtigt at bruge et

system frem for et andet, så er det underordnet, om det rent faktisk er det andet system, der performer

hurtigst (Hertzum 2010s577), som i eksemplet med system A og B. Det vil sige, at det er realistisk, at

det opfattede og det situationelle billede kan kontrastere hinandens målinger. Hvilket underbygger,

hvor vigtigt det er eksplicit at forholde sig til forskellen på objektive og subjektive målinger af

brugbarhed.

I forhold til det opfattede billede beskriver Hertzum, at det ofte behandles i form af en

afbalancering mellem kvaliteter fx i form af opfattet anvendelighed, og kvaliteten af informationer

opvejet ift. omkostninger så som fx letheden ved at bruge systemet (ease of use) og kvaliteten ved

brugergrænsefladen. Ideelt set sker afbalanceringen ved, at de faktorer, som af flest opfattes for

værende en omkostning eller kvalitet, er de faktorer, som er af størst vigtighed (Hertzum 2010s. 576).

Dette gør sig nok særligt gældende i forhold til de kvantitative surveys. Disse opfattede kvaliteter og

omkostninger kan tage mange former og ændres over tid (Hertzum 2010s. 575). Dette må betyde, at

man må være særlig opmærksom på, hvordan man tager højde for disse potentielle bias, og at man for

eksempel undersøger respondenternes ændrede opfattelse over tid.

Det opfattede billede er i specialets tilgang det dominerende billede i kraft af, at tilgangen

metodisk er baseret på kvalitative interviews, der primært har fokus på at finde frem til, hvad

respondenten opfatter for værende et brugbart system. De andre billeder vil derved beskrives gennem

dette billede, og der vil derfor ikke være fokus på omkostninger og kvaliteten ved systemet, men

nærmere hvad der af respondenterne lægges særlig vægt på tilgodeses i systemet, og hvad de ikke anser

for værende brugbart i relation til de andre billeder. Billedet er således indlejret i de andre billeder, og

29

jeg vurderer derfor ikke, det er operatioinaliserbart at udlede og forsøge at isolere elementer, som er

særlig sigende for dette billede hverken under interviewet eller i analysen.

En stor svaghed ved metoden er at finde i dette billedes dominans, da undersøgelsens empiri

rummer stakeholders eksplicite og formulerbare opfattelser og beskriver, hvilket ikke indikerer de

observerbare, tacit og latente behov, der måtte være. Metoden kan heller ikke direkte sige noget om

stakeholders eventuelle ændringer i opfattelse, når systemet først tager form. Ligeledes behandler

undersøgelsen ikke de andre mere sikkerheds- og ressourcemæssige forhold, som i den grad også er

bestemmende for systemets udformning og for hvad man kan gøre for at skabe et brugbart system.

Hedonisk brugbarhed

Det Hedoniske billede, er det billede, som i specialets undersøgelse skal forsøge at finde frem til,

hvilke former for følelser, systemet vil kunne forsøge at fremkalde eller afhjælpe og derved skabe

nydelse, samt hvilke former for nydelse som materialerne, systemet skal formidle, fremkalder og som

kan være af relevans for udformningen af anmeldelserne.

I dette billede antages, at positive følelser, som fremkaldes ved interaktion med systemet, både

påvirker brugerens vurdering og brug af systemet. Her vil fokus være på, hvilke følelser der skabes hos

brugeren i relation til den situation og de omgivelser, systemet bliver en del af, eller undersøgelser af

hvad brugeren godt kan lide for af den vej at finde frem til, hvad der vil skabe positive følelser ved

interaktion med systemet. Den primære forskel mellem det opfattede billede og dette billede er, at

fokus i dette billede er på at skabe nydelse, tilfredsstillelse eller glæde ved overordnet at bruge

systemet, og det har ikke fokus på forbedring af systemets evne til at understøtte eller udføre en konkret

opgave (Hertzum 2010s.578).Hertzum beskriver fire forskellige typer af nydelse, som systemet vil

kunne forsøge at frembringe:

En fysisk nydelse som adresserer følelsen af fysisk velbehag også helbredsvist og sensuelt. Det

kan være forskellige sensoriske eller ergonomiske hensyn, der kan tages med den hensigt at skabe en

positiv følelse forbundet med brugen af systemet. Ved at have fokus på det fysiske ved den konkrete

brug af systemet har jeg placeret dette element som værende primær objektiv undersøgelse på

mikroniveau. (Hertzum2010s.578)

30

En social nydelse for eksempel i form af en styrkelse af sociale relationer mellem familie,

venner, kollegaer, bekendte. Eller en mere abstrakt social nydelse ved at synliggøre social status i

samfundet for eksempel. Det kunne være en fremhævelse af individuelle brugeres særlige bidrag, som

vil kunne skabe anerkendelse på et bredere socialt plan. Da den sociale nydelse både kan adressere den

nære individuelle og det mere kollektivt opfattede, har jeg valgt at placere den sociale nydelse som

noget, der primært adresseres gennem subjektive undersøgelser på både mikro- og makroniveau.

(Hertzum2010s.578)

En psykologisk nydelse som emotionelt går ind og skaber en nydelse ved fx at skabe mulighed

for kreativitet, ved at inspirere og skabe nydelse ved at studere andres kreativitet. En sådan nydelse vil

også kunne undersøges i forhold til, hvilke hjerneprocesser systemet arbejder i relation til og derved

sættes ind i en mere objektiv kognitiv tilgang. Da inspiration, kreativitet og hjerneprocesser både er

forbundet til individuelle og samarbejdende aktiviteter, som både kan observeres mere objektivt eller

beskrives gennem subjektets opfattelse, placeres denne nydelse i midten af koordinatsystemet.

(Hertzum2010s.578)

En ideologisk nydelse som er forbundet med, at produktet afspejler bestemte værdier,

generelle kulturelle antagelser, moralske fordømmelser og politisk overbevisning. Da det idologiske

aspekt primært er et mere kollektivt men subjektivt opfattet fænomen, har jeg valgt at placerer den

sociale nydelse som noget, der primært adresseres gennem subjektive undersøgelser på makroniveau.

(Hertzum2010s.578)

I forhold til casens undersøgelse adresseres dette billede i forhold til lærerne ved at spørge ind

til, om respondenterne vil nyde blot det at vide, at man vil kunne hjælpe hinanden og få hjælp i

systemet, om de vil værdsætte at bestemte bidrag i systemet vil blive fremhævet, om de føler sig

opdateret, have lyst til at dele viden mere systematisk etc. (Se bilag B7).

I forhold til eleverne spørges der mere ind til, hvad de finder sjovt og spændende etc. (Se bilag

B9). Meningsenhederne, som formes i analysen af casen, vil adressere det hedoniske billede ift. De

steder, hvor respondenterne udtrykker, hvad de har lyst til, og hvad de er frustreret over, og

meningsenhederne vil blive forbundet til hvilken type af nydelse eller mangel på samme, som

beskrives. Dette billede var kompliceret at spørge ind til på en sigende måde i undersøgelsen, til gengæld viste

det sig at være indlejret i nogle af de andre billeders elementer som en positiv eller negativ ladning af forhold

31

eller aspekter, hvilket beskrives nærmere i afsnittet om de praktiske overvejelser i forhold til udformningen af

undersøgelsen.

Kulturel usability

Kulturel usability antager som beskrevet i introen, at systemet er brugbart, hvis det forholder sig til de

varierende kulturer, som er repræsenteret blandt brugerne og tilpasser systemet til de kulturelle aspekter

ved brugergruppen. I forhold til specialets undersøgelse benyttes dette billede som udgangspunkt for at

få konkretiseret og beskrevet, hvordan respondenterne opfatter og beskriver den kultur, som systemet

skal blive en del af, og hvilken betydning det vil kunne have for udformningen af systemets funktioner

særligt i forhold til den del af systemet, som bygger på vidensdeling og samarbejde.

Hertzum beskriver fem kulturelle dimensioner med reference til Marcus` bidrag i ”The

human–computer interactionhandbook: Fundamentals, evolvingtechnologies, and

emergingApplications”, som beskriver aspekter ved web design i forhold til de kulturelle

forskelligheder, som beskrives i Hofstedes fem kulturelle dimensioner (Hertzum,2010s 584). Disse

dimensioner, har jeg valgt, er de guidende elementer for specialets undersøgelsesspørgsmål inden for

dette billede. Da alle elementerne omhandler mere kollektive fænomener og aspekter, som er

kendetegnet ved kulturen, er de alle placeret i koordinatsystemet som værende både subjektive og

objektive undersøgelser på makroniveau.

Den kollektive/individuelle dimension omhandler det at finde frem til, om kulturen er

domineret af individer, der primært passer sig selv og kun løst er bundet sammen, eller om det drejer

sig om en mere kollektivbundet kultur, hvor man samarbejder og er loyale og beskyttende over for

hinandens medlemmer. Dette kan have indflydelse på, hvor villig man er til at dele oplysninger, og

hvilke interesser der vil kunne spille ind på en eventuel vidensdeling. Det må også have indflydelse på,

hvordan systemet vil blive accepteret, og hvordan systemet vil skulle adressere det at skulle skabe

accept inden for en homogen eller en heterogen gruppe mennesker. (Hertzum,2010s 584).

Femininitet/maskulinitet vil være relevant at tage højde for, hvis kulturen er markant i forhold

til feminine eller maskuline værdier, fx om den er hård og konsekvent eller betænksom og indfølende,

og at dette har betydning for de funktioner eller det indhold, som systemet skal rumme. Jeg forestiller

mig, at det for eksempel kan have indflydelse på, om systemet skal forsøge at guide brugeren og

32

komme med gode råd, eller om systemet mere kontant stiller krav til, at man skal navigere i systemet

på en bestemt måde. (Hertzum,2010s 584).

Magtdistance (Power distance) omhandler, hvordan en eventuel magtfordeling skal integreres

i systemet. For eksempel i hvor høj en grad, at mindre magtfulde medlemmer af kulturen forventer og

accepterer, at muligheder i systemet og informationer er ulige distribueret, eller hvordan man skal

kommunikere magtsymboler så som stempler, logoer etc. (Hertzum,2010s 584).

Ungåelse af usikkerhed (Uncertaintyavoidance) adresserer, i hvor høj grad medlemmer af en

bestemt kultur eksperimenterer og går i flæsket på nye ting og forsøger sig frem i nye situationer, eller

om det er en mere forsigtig og overvejende kultur, som lettere føler sig truet over at skulle agere i

ukendte situationer. Dette vil kunne have betydning for, hvordan navigationen i systemet skal udføres,

og hvordan hjælpefunktioner skal integreres. (Hertzum,2010s 584).

Langsigtet eller kortsigtet orientering er en femte dimension, som omhandler, i hvor høj en

grad kulturen vil være rettet imod at bruge systemet fragmenteret, så systemet helst skal være rettet

imod at give hurtige resultater og være let at gå til, eller om kulturen lægger op til, at systemet godt kan

være mere nuanceret og krævende for så til gengæld at belønne brugeren på sigt. (Hertzum,2010s 584).

I dette speciales undersøgelse stilles der ikke spørgsmål til alle elementerne i dette billede, da det er

meget overordnede og brede områder, som også beskrives igennem de situationelle, universelle og

organisatoriske billeder. Samtidig er det svært at spørge ind til elementerne på en mere konkret og ikke

generelt plan ift., hvad der kulturelt er afgørende for systemets brugbarhed, da der ikke er noget

konkret at tale ud fra. Men for lærernes og lederens vedkommende spørges der ind til deres generelle

opfattelse af hvad kultur, de er en del af ved at nævne elementerne som eksempler på, om de tror,

sådanne forhold er vigtige for systemets brugbarhed (Se bilag B7 og B8)

Yderligere har jeg forsøgt at være opmærksom på at spørge ind til elementerne de steder, hvor

det virkede relevant i løbet af interviewet. For eksempel snakker vi om forhold inden for magtdistance

elementet i forbindelse med, om eleverne skal inddrages som brugere af systemet, og hvilke

informationer de skal have adgang til. De individuelle/kollektive og langsigtet/kortsigtede dimensioner

spørges der ind til i forbindelse med de situationelle og organisatoriske billeder. Men løbende gennem

undersøgelserne forsøgte jeg at styrke undersøgelsens adressering af dette billedes elementer, og de er

derfor ikke lige godt dækket i alle interviews.

33

En anden side ved dette kulturelle billede er, at det rent metodisk er vigtigt at være bevidst om,

at forskellige kulturelle brugergrupper kan have forskellige opfattelser af, hvad det er afgørende for, at

et system er brugbart. Hvis man ikke undersøger aspekter eller elementer ved brugbarheden af et

system uden at være åben overfor denne variation i forhold til, hvad der er definerende for brugernes

eller respondenternes opfattelse af brugbarhed, er undersøgelsens antagelser om brugbarhed eventuelt

ikke synkroniseret med respondenternes antagelser om brugbarhed. (Hertzum,2010 s585). For hvad er

det for nogle elementer inden for brugbarhed, som har betydning for brugerne?

Det er inden for dette område, at specialet overordnet forsøger at skrive sig ind som et forsøg

på at synkronisere de forskellige antagelser om brugbarhed eller nok nærmere blot synliggøre dem i

højere grad, da det er et ufatteligt, komplekst område. Det drejer sig både om en synliggørelse i relation

til stakeholders eller respondenternes antagelser, men i den efterfølgende proces også

systemudviklernes antagelser dem imellem, som tidligere beskrevet, for at man gennem

udviklingsprocessen kan operere med flere antagelser om brugbarhed på en refleksiv måde. Specialets

koncept bygger på, at de forskellige antagelser ekspliciteres i forhold til hinanden, for at en

meningsfuld interaktion mellem undersøgelserne kan finde sted. Hvis man kigger på selve

systemudviklingen som et system i en organisation, kan man anse undersøgelsen her som den del af

systemudviklingen, der skitserer rammerne for hvad der kan have betydning for systemets brugbarhed

og derved er med til at sørge for, at de forskellige kulturer, afdelinger, managment, økonomi, teknologi

kan interagere i forhold til de undersøgelser, der tilsammen skal definere et system, som også er

brugbart. Undersøgelsen er derved i sig selv en undersøgelse af, hvordan forskellige aktører opfatter

brugbarhed, dog kun i forhold til det specifikke system og blandt den lille gruppe respondenter og langt

fra et kulturelt niveau.

Organisatorisk brugbarhed

Organisatorisk brugbarhed antager, at brugbarhed er et spørgsmål om at designe systemet, så det

understøtter organisationen samtidig med, at systemet er med til at udvikle organisationen i en bestemt

retning (Hertzum, 2010s.580). Her er brugbarhed ikke en fast ensartet vurdering inden for de

evaluerende undersøgelser, som man kan gå ind og undersøge fra system til system. Vurderingen af

brugbarheden indpasser og forholder sig til de forskelligartede og internt afhængige relationer mellem

systemer og grupper af brugere. Forskellige systemer påvirkes på forskellige måder af de

34

forskelligartede strukturer, som findes i organisationen. (Hertzum, 2010s.581). Særlig organisationens

strukturelle elementer er i fokus i dette billede, og den proces det vil være at matche disse elementer og

systemet under udvikling (Hertzum, 2010s.582).

Hvis det er et kommunikationssystem vil det være afhængig af, at man vil kunne

kommunikere til alle relevante brugere, og det vil derfor være vigtigt, at alle reelt bliver brugere. Det

betyder, at man må sikre sig, at systemet accepteres af en eventuel heterogen brugergruppe, samt at

systemet forholder sig til, hvordan man kan skabe en heterogen accept af systemet. (Hertzum,

2010s.581). Hvis systemet i stedet skal stille informationer til rådighed for individuel brug, vil det ikke

være så vigtigt, at alle benytter systemet, men blot at alle ved, det findes (Hertzum, 2010s.581).

Organisationen eller kontekstens værdier, normer og antagelser former det underliggende

rationale for systemet, og det vil derfor være relevant at tage højde for disse i forhold til, hvilke typer

systemer, der skal udvikles, og hvordan det specifikt skal udformes. Hertzum skriver, at det er

kompliceret at artikulere dette rationale fx i forhold til at bestemme mål for det nye system, da normer,

værdier m.v. ofte er uudtalte (tacit) og afvigende fra brugergruppe til brugergruppe. (Hertzum,

2010s.581).

Disse overvejelser må ses i forhold til hvilke mål og prioriteter, man sætter for systemet og på

den måde tage sit afsæt i, at man afbalancerer de forskellige afvigende værdier og normer i forhold til

hinanden. Omvendt vil den organisatoriske orden eller struktur også kunne blive udfordret og ændret

gennem artikulationen af systemets mål (Hertzum, 2010s.582), og man vil på den måde kunne udvikle

organisationen i samspil med systemet.

Matchet mellem system og de organisatoriske strukturer finder sted i alle stadier af

systemudviklingen. Hvor det i forstudier for et system omhandler artikulationen af systemets mål i

forhold til de organisatoriske strukturer, drejer det sig senere om konkret at integrere dette system i

organisationens strukturer og arbejdspraksis og gensidig udvikle systemet og den omgivende struktur.

Organisatorisk brugbarhed indebærer således en gensidig spænding mellem at tilpasse systemet de

omgivende strukturer eller forsøge at ændre selv samme (Hertzum 2010s.582).

Organisatorisk brugbarhed er relevant at overveje i forbindelse med systemer, som bruges i en

samarbejdende praksis. Tre elementer virker til at være vigtige for de fleste systemer, der opererer i en

sådan praksis. Det drejer sig om bevidsthed (awareness), fælles grundlag (commonground) og

koordination og er derfor vigtige elementer at forholde sig til i undersøgelserne af et system, hvor det

35

organisatorisk billede spiller en vigtig rolle for udviklingen af systemet (Hertzum 2010s.581). Hvis

systemet udvikles til en bestemt organisation, må dette billede være stærkt forbundet til management

og ledelse.

For at forstå det fælles grundlag vil man skulle finde frem til hvilken delt forståelse og accept

af mål, normer og individuelle roller, som eksisterer mellem de forskellige aktører relevante for

systemet. Dette element placeres som subjektive undersøgelser på makroniveau i koordinatsystemet og

opfattes i forlængelse af det arbejde, som udføres af management og ledelse, hvis systemet udvikles i

en organisation.

Bevidsthed er det element, som undersøger, hvilken tilstand den samarbejdende

arbejdssituation er i. Dette element fungerer lidt som en forlængelse af koordinationen i forhold til, om

brugerne er bevidste om hinandens evner, og hvordan de kan benyttes. Dette kan undersøges ved at

observere de aktiviteter, som de forskellige bidragsydere udfører og samle dem i et overordnet billede

og høre bidragsyderes opfattelse af, hvordan de trækker på hinandens ekspertise. Da det er svært at

udtrykke, hvad man ikke er bevidst, virker det også ganske relevant at observere bevidstheden over

længere tid. Elementet har jeg derfor valgt er placeret som værende primært subjektive og objektive

undersøgelser på makroniveau.

Koordinationselementet drejer sig om at forstå, hvordan kommunikation og arbejdsopgaver

koordineres. Aktiviteterne mellem mennesker vil kunne være stærkt forbundne og kræve en tæt

koordination, eller løst forbundne så koordinationen vil kunne flyde mere frit (Hertzum, 2010s.581).

Dette område er stærkt forbundet til det situationelle billede, men på det mere generelle plan, så det

placerer sig i midten af koordinatsystemet som værende forbindelsen mellem specifikke situationer og

de mere kulturelle.

Konkret i specialets case undersøges dette billede i forhold til de tre elementer, som netop er

beskrevet. Undersøgelsen spørger respondenterne ind til, i hvor høj grad lærerne er bevidste om, hvad

de hver især kan og benytter sig af hinandens evner, når de har brug for hjælp (se bilag B7).

Undersøgelsen adresserer koordinationen ved, at de respondenter, som anses som primære brugere af

systemet, også bliver bedt om at kortlægge, hvilke forskellige aktører de kommunikerer med i forhold

til undervisning og forberedelse, hvordan kommunikationen foregår, og hvem de vil mene er relevante i

forhold til anmeldersystemet. Dette har til formål at tydeliggøre hvilke aktører, der eventuelt er

36

relevante i forhold til systemet, og i hvor høj grad der er behov for, at kommunikation og koordination

bliver en central funktionalitet i systemet.

Hertzum skriver med reference til Peter Keens artikel ”information systems and organisationalchange”,

at systemer ud over at påvirke den enkelte opgave, som varetages i systemet, også vil kunne gå hen og

ændre magt og statusroller i organisationen ved at ændre eller udviske nogle kompetencers vigtighed,

sprede eller fjerne informationer samt skabe nye roller m.v.. Forskellige brugergrupper kan have

forskellige roller i systemet, og omfanget af resurserne brugt på at arbejde i systemet og den effekt

eller nytte, vedkommende får ud af at bruge systemet, vil ikke altid være afstemt.(Hertzum,

2010s.581). For eksempel vil dette skulle adresseres i specialets case, hvis lærerne selv skal skrive

anmeldelserne derinde, for er det på det organisatoriske niveau realistisk, at lærerne vil skulle bruge tid

på at lave disse anmeldelser for at hjælpe andre, på trods af de ikke får et direkte resultat ud af det selv

på kort sigt? Her blandes de kulturelle og organisatoriske elementer i forhold til, om det på det

organisatoriske og kulturelle plan vurderes som realistisk at basere et sådant system på det grundlag. På

en sådan måde drejer organisatorisk brugbarhed sig ikke blot om brugbarheden af et system, men

omhandler systemet i forhold til de uafhængige og heterogene relationer, der findes mellem forskellige

grupper af mennesker og systemet (Hertzum, 2010s.581).

Man vil kunne undersøge, om der er en måde, hvor man vil kunne skabe en bedre eller lettere

måde at koordinere eller kommunikere brugere imellem, eller om der er nogle strukturer, man med

fordel vil kunne ændre. Fordelen ved at benytte dette billede er, at man vil få en forståelse af de

strukturelle og samarbejdende aspekter ved brugssituationen og vil kunne forme systemet og dets

brugbarhed ud fra, hvordan det vil passe ind i disse (Hertzum, 2010s583), og at man vil kunne bruge

systemet som et redskab til at udvikle organisationen. De områder, som dette organisatoriske billede

befinder sig indenfor, opererer primært inden for det, som Hornbæk beskriver som værende på

makroniveau. Ligeledes forholder det sig med det kulturelle billede, og de to billeder sætter til sammen

fokus på mange af de aspekter, som han opfordrer til, i højere grad bliver benyttet og undersøgt i

brugbarheds studier (Hornbæk, 2006 s.96).

I dette organisatoriske billede bliver brugbarhedsproblemer ved et system ikke per definition

anset som en utilstrækkelighed ved enten systemet eller organisationen, men som en manglende

overensstemmelse mellem dem (Hertzum, 2010 s. 581). Yderligere vil systemet og organisationen

37

påvirke og integreres i hinanden, hvilket gør billedet anerkendende og fleksibelt i forhold til, at

brugbarheden vil kunne ændres over tid (Hertzum, 2010 s. 583).På den måde kan systemet ud fra dette

billede bruges som et værktøj til at udvikle organisationen (Hertzum, 2010 s. 582).

Universel usability

Her drejer det sig om at undersøge, i hvor høj grad systemet dækker dets brugergruppes særlige,

praktiske behov. For eksempel hvor tilgængelig systemet er (tilgængelighed), men også mere

komplekse aspekter som hvad det er brugergruppen ved, hvad brugergruppen skal vide for at kunne

bruge systemet, og hvordan de vil kunne komme til at erhverve sig den viden, som behøves (Hertzum,

2010s570).

Universel brugbarhed antager, at systemet er brugbart ved at tilpasse det henholdsvis; de

teknologiske variationer systemet vil støde på som primært undersøge objektivt på mikroniveau, dets

brugerdiversitet som primært undersøges objektivt på både mikro- og makroniveau, og den videns kløft

(knowledgegap) der er mellem, hvad brugerne ved i forhold til, hvad de bør vide for at bruge systemet.

I forhold til undersøgelser af denne kløft må det kunne befinde sig på mage dimensioner, da det kan

være eksplorative undersøgelser af brugerens referenceramme, benyttelse af systemer og anden viden,

for ud fra en sådan bevidsthed at få tilpasset systemet deres udgangspunkt eller senere som

diagnostiserende undersøgelser, når systemet er lavet for at finde frem til, hvad det er problematisk, og

hvor brugerne har brug for guide, hjælp eller ændringer i systemet. Jeg har derfor valgt at placere dette

element i midten af koordinatsystemet

For at skabe en ide om, hvilken brugerdiversitet og hvilke eventuelle, teknologiske variationer

systemet skal tage højde for, forsøger undersøgelsen at få kortlagt disse forhold. I indeværende opgaves

case angribes dette billede ved at bede respondenten om at beskrive, hvilke materialer, hardware og

digitale systemer de benytter i undervisningen og forberedelsen. Dette skal skabe en idé om, hvilke

forudsætninger og ressourcer systemet skal tilpasses for at være brugbart, samt om de virker til at være

meget varierende. Da specialets indledende undersøgelse ikke kan gå ind og undersøge, hvilken viden

brugerne har i forhold til at kunne benytte systemet, og hvordan hjælpe funktioner så som FAQ og

søgeguides, hjælpetekster og lignende vil fungere bedst, adresseres det element, der omhandler

brugernes eventuelle problemer med at benytte systemet, ikke.

38

Empirien, som er indhentet til dette universelle billede, er ikke så metodisk domineret af det

opfattede billede, fordi det bygger på konkrete beskrivelser af forholdene omkring respondenter. Men

undersøgelsen dækker ikke den kvantitative aspekt, som er vigtig for at kortlægge variationen mellem

brugere og de redskaber som benyttes, hvilket gør repræsentationen af dette billede svag.

Således kan alle adresseringer af elementerne i de forskellige billeder gennemgået her anses som

eksplorative stikprøver i forhold til at vurdere, hvor det virker til at være relevant at definere, hvad der

er afgørende for systemets brugbarhed. Det er forsøget på at skabe overblik, som er i fokus.

Jeg har som en ekstra måde at spørge ind til billede på valgt at spørge respondenten, om

vedkommende opfatter deres måde at anskue, undervise eller forberede sig på som noget, der er

generelt eller unikt for dem. For på den måde gennem det opfattede billede at indhente en lidt større

indsigt i, hvor variationer og ligheder findes.

Styrkerne ved at benytte det universelle billede er, at man i designet eller udviklingen af

systemet kan forsøge at tage højde for de forskellige brugere og teknologier, som systemet skal kunne

spille sammen med. (Hertzum, 2010s.571). Hermed undervurderer billedet ikke de forskelligheder, som

er tilstede og som er særlig relevant, når systemer skal bruges af bredere brugergrupper. Ulemperne er,

at man vil kunne komme til at reducere brugbarhed til et spørgsmål om tilgængelighed, eller at man

antager, at løsningen på at skabe universel brugbarhed er at lave en one-size-fits-all model, hvor det er

den laveste fællesnævner, som bestemmer udformningen. En anden risiko er også, at universel

brugbarhed ofte baseres på standarder og guidelines, som ofte er for generelle (Hertzum,

2010s.571).Risici som disse vil kunne adresseres ved, at man benytter andre billeder i samspil med

dette samt forholder sig til både videns kløft, brugerdiversitet og teknologiske variationer og derved

forsøger at finde den bedste måde at gøre systemet tilgængeligt for netop de forhold, der virker til at

være gældende for det system, man ønsker at udvikle.

Samspillet mellem billederne og samling af brugbarhedsfeltet

Da alle seks billeder deler en fælles essens, som omhandler studiet af et systems brugbarhed og den

umiddelbare opfattelse af systemet, overlapper de forskellige billeder hinanden på kryds og tværs

(Hertzum, 2010s.588). For at forbinde billederne og den kommende undersøgelse med de mere

metodiske overvejelser, synes det relevant at skabe et overblik over, hvordan brugbarheds billedernes

forskellige elementer placerer sig i forhold til subjektive og objektive undersøgelse på mikro- og

39

makroniveau, som beskrevet afsnittet af samme navn. Da nogle af elementerne kan undersøges på

forskellig vis, er overblikket baseret på min umiddelbare vurdering af, hvor de primært hører hjemme

og skal opfattes som illustrerende og vejledende.

Det er ikke muligt at skille billederne ad, da billederne overlapper hinanden som oversigten til

dels også illustrere ved at elementerne er placeret mere spredt imellem hinanden, mens det samtidig

ikke virker anvendeligt at lade alle billederne dominere, da de har forskellige antagelser om, hvad der

har betydning for systemets brugbarhed som beskrevet i eksemplet med system A og B. Subjektive og

objektive undersøgelsesformer på forskelligt niveau kan, som eksemplet illustrerer, være med til at

påvirke, hvad man antager er brugbart for systemet. Det betyder, at der mellem nogle af billederne vil

være et tradeoff, hvor ændringer i forhold til et billedes undersøgelser vil kunne gå i en positiv eller

negativ retning og påvirke aspekter i andre billeder.

40

At det opfattede brugbarhedsbillede bruges som middel til at få skitseret de fem andre billeder

medfører, at dette billede er dominerende i specialets tilgang lidt på samme måde, som at det

situationelle billede er dominerende i contextual inquery (CD), og som nævnt opsamlende under det

universelle billede kan afdækningen af elementerne og den opsummerende oversigt som præsenteres

senere opfattes som et forsøg på ud fra stikprøver at skabe et overblik over, hvad man kan formode vil

have effekt på systemets brugbarhed.

Undersøgelsens oversigt skal således ikke opfattes som et fuldstændigt billede af systemets

brugbarhed, men som et guidende udgangspunkt at arbejde ud fra. En ide om at tegne et fuldstændigt

billede vil også stå i kontrast til det videnskabssyn, som specialet bygger på, og som beskrives i

specialets første afsnit. Da jeg ikke kender til den praktiske del af systemudviklingen, og da der ud fra

teorien findes et væld af forskellige former for måder at udvikle systemer, nøjes jeg med at fastslå, at

specialets undersøgelse bygger på en holistisk tilgang til systemudviklingen, og at en sådan tilgang

anses for værende en force i linje med Douglas og Liu's beskrivelse af designprocessen.

Det holistiske kommer til udtryk ved, at specialets tilgang bygger på, at man for at kunne lavet

et brugbart system, bliver nødt til at sørge for, at man forholder sig til brugbarhed i sin bredeste

betydning i alle de valg, der foretages gennem udviklingen af et system. Forstået således at man er

bevidst om, at alle de valg, der foretages har en betydning for systemets brugbarhed i den sidste ende.

Gennemgangen af de seks brugbarhedsbilleder beskriver, hvordan brugbarheden påvirkes af de

forskellige valg og forhold, som gør sig gældende for systemet under udvikling, og man vil på den

måde, hvis man er bevidst om de forskellige forhold, strategisk kunne benytte systemudviklingen til at

ændre den virkelighed, som systemet bliver en del af og forme systemet efter virkeligheden.

Virkeligheden og systemet ændres gennem den interaktion, der finder sted mellem de to, og valget af

den rigtige overordnede form systemet får, må ligeledes have betydning for systemets eksistens. En

sådan tilgang betinger således også, at afdelingerne arbejder sammen fra begyndelsen i stedet for

isoleret, og at de har et fælles udgangspunkt at arbejde ud fra for at være bevidste om de forskellige

forhold, som har betydning for systemets brugbarhed.

Den litteratur som er beskrevet tidligere, peger i retningen af at de eksplorative og evaluerende

studier kan drage fordel af at man i langt højere grad trækker på hinandens indsigter og måder at

forholde sig til brugbarhedsbegrebet på. Argumentet er, at de forskellige studier virker til at kunne få

meget mere ud af at arbejde sammen, drage fordel af hinandens ekspertise og perspektiver, forstå

41

hinandens styrker og svagheder og være opmærksom på, hvordan disse korrelerer for på den måde i

fællesskab forbinde systemet med virkeligheden. Jeg mener derfor, at det er relevant at undersøge, om

det er muligt at skabe et sådan udgangspunkt for en fælles referenceramme, således at konsensus kan

etableres, og en stærkere interaktion mellem de forskellige typer brugerstudier kan finde sted. En

interaktion der bygger på en forståelse af både undersøgelsernes antagelser om brugbarhed, metodiske

variationer og overordnede eksplorative eller evaluerende tilgange.

I specialets analyserende del vil respondenternes antagelser inden for elementerne blive samlet

i samme oversigt for at anskueliggøre stakeholders antagelser i forhold til billederne og deres relationen

til objektive, subjektive undersøgelser på mikro- eller makroniveau. Oversigten her kommer derfor til

at være opsummerende, illustrerende og samlende for analysens overordnede behandling af

elementerne.

Formålet med at lave en figur over, hvordan stakeholders antagelser om brugbarhed placerer

sig teoretisk i forhold til undersøgelsemetoderne, skal derfor anses som et første forsøg på at skabe et

sådant udgangspunkt, der antyder retninger for hvad der er vigtige forhold at undersøge nærmere

afhængig af systemets definition. Undersøgelsens antagelser kan således også blive taget i betragtning

på teoretisk og praktisk basis i samspil med udviklernes egne tilgange til, hvordan systemet bør

udvikles, og således have medbestemmelse ift. definitionen af brugbarhed og hvilke typer af

brugbarhedsundersøgelser som antages for værende afgørende for systemets brugbarhed. Ved som det

første at inkorporere stakeholders perspektiv og forstå deres antagelser om brugbarhed i forhold til de

teoretiske elementer og undersøgelsespraksis (det endelige koordinatsystem), er intentionen, at alle der

er med til at udvikle systemet forholder sig til undersøgelsens antagelser og sætter egne antagelser op i

forhold til disse.

Da jeg ikke har nogen praktisk erfaring og kun bygger denne antagelse ud fra metode, bøger

og videnskabelige artikler, er antagelserne kun delvist begrundede, og i praksis er de forskellige

undersøgelser måske langt mere integrerede. Selvom det måske kun er forskningsfeltet og måske kun

dele af det, virker det efter min vurdering, på trods, relevant at man benytter alle muligheder for at de

forskellige teorier og studier af brugbarhed forbindes i større grad og trækker på de forskellige indsigter

og erkendelser, som de forskellige tilgange rummer.. Formålet er, at man i studierne af brugbarhed

anser den tilgang og undersøgelsesmetode, der benyttes som et perspektiv ud af mange, der antager

noget om brugbarhed, som supplerer eller kontrasterer andre antagelser om brugbarhed. Således at

42

undersøgelserne af forskellige sider af brugbarhed sigter efter at være kalibreret med hinanden i

forsøget på at kalibrerer systemet med virkeligheden i så høj en grad som mulig.

Epistemologi

Ud fra samme videnskabssyn, som beskrives i specialets første afsnit, anses de epistemologiske

tilgange som billeder til at finde forskellige elementer ved det, man undersøger. Kvale, som var norsk

professor i pædagogik og psykologi ved Aarhus universitet, beskriver i metodebogen ”Doing

Interviews”, hvordan henholdsvis en positivistisk, socialkonstruktivistisk og postmodernistisk tilgang

til at lave et interview har betydning for, hvilken viden man indhenter eller erhverver sig.

Han beskriver to metaforer for, hvordan en interviewer arbejder. Henholdsvis en minearbejder

som borer efter viden, der ligger derude og venter på upåvirket at blive gravet op og indsamlet. Her er

viden en statisk resurse (Kvale 2007d s.15). I forhold til de seks billeder på brugbarhed vil en sådan

tilgang kunne bruges til at indhente oplysninger om, hvad det er for en kontekst, systemet bliver en del

af, hvilken situation, hvilke systemer og hvilke andre forhold der vil kunne spille en rolle i forhold til

systemets eksistens. Her er det ikke en viden om, hvordan verden opfattes, men en viden om hvilke

faktuelle forhold der gør sig gældende (Kvale,2007d s15). Denne type undersøgelselser er objektivt

domineret, hvis man sættet det i forhold til koordinatsystemet, som lige er beskrevet.

I denne opgave benyttes til dels denne tilgang i form af de grafiske kortlægninger, der

visualiserer hvilke forhold, som konkret eksisterer i nuværende situation, og er det mere faktuelle

supplement til undersøgelsens. Undersøgelsen tager ikke højde for det kvantitative aspekt i den

minegravende, epistemologiske metafor. Kortlægningerne afspejler derfor ikke generelle forhold, men

de kan være med til at indikere, hvordan konteksten kan forstås, og hvad der bør undersøges nærmere.

Den anden metafor beskriver, hvordan intervieweren arbejder som en rejsende, der tager ud i

verden for at undersøge og forstå, hvordan andre mennesker opfatter verden. Formålet med denne

metode er at kunne beskrive den verden, den rejsende har oplevet, når vedkommende kommer hjem.

Her anses viden mere som noget, der sker gennem en social konstruktion, og intervieweren selv kan

anes som værende et vigtigt instrument (Kvale,2007d s.15). Denne type undersøgelser er primære

subjektive, hvis man sætter det i forhold til koordinatsystemet, som lige er gennemgået.

I denne opgave benyttes denne tilgang til at finde frem til, hvordan respondenten opfatter den

virkelighed, som vedkommende er en del af, hvilke problematikker der spiller ind i forhold til det

43

arbejde, der skal udføres, og som systemet skal være brugbart i forhold til. Her vil antagelserne om,

hvad der vil være det mest brugbare system være en konstruktion skabt mellem respondenten og den

interviewende. I forhold til specialets undersøgelse drejer det sig om konstruktionen af et overblik over,

hvad respondenterne anser for værende brugbart for systemet, og spørgsmålene i undersøgelsen skal

derfor forsøge at afklare, hvad respondenten mener er afgørende for, at systemet bliver brugbart.

Således er interviewrollen eller den epistemologiske tilgang afhængig af, hvilken type

spørgsmål man ønsker at finde svar på, hvilket ligeledes sætter rammerne for, hvilken metode man

ønsker at benytte. Da de seks billeder på brugbarhed spænder fra at undersøge hedoniske værdier til

strukturer og teknologiske variationer og har forskellige antagelser om brugbarhed, vil billederne ikke

altid kunne kombineres epistemologisk, fx kan opfattet tid og målt tid divergere således, at de to

undersøgelsers svar kontrasterer hinanden. Det er derfor vigtigt at have en vis fornemmelse for, om

perspektiverne arbejder ud fra bestemte vidensmæssige antagelser, og hvilken betydning det har for

kombinationen af andres antagelser om brugbarhed.

På samme måde som Kvale beskriver, hvordan et semistruktureret interviewstudie kan fungere

som det første stadie i en længere undersøgelsesproces (Kvale, 2007i s.17), skal denne undersøgelse

derved også ses som en indledende undersøgelse i en metodetriangulerende proces. Undersøgelsen har

til formål at skabe et billede af, hvad der virker til at være vigtig eller værdifuld viden, som man så

senere kan afprøve validiteten og generaliteten af, og endnu senere vil kunne tage de

systemdefinerende valg ud fra.

Jeg anser de seks usability billeder som overordnede fokussættere på forskellige emner inden

for brugbarhed. Disse emner vil kunne undersøges gennem forskellige forskningsspørgsmål. Disse

spørgsmål kan enten pege i retning af, om man mest vil kunne anse viden som ressource eller viden

som en social konstruktion. Hvis man fx kigger på universel brugbarhed, vil det være mest relevant at

arbejde som minearbejder for at finde frem til den viden, man ønsker, da fokus er på variationer mellem

brugere, teknologier og lignende. Så fremt man ønsker at undersøge kulturel brugbarhed, kan det være

nødvendigt både at undersøge verden som minearbejder og som rejsende for at identificere noget, der

virker til at være kulturelt bestemt for bagefter at undersøge, om det kan verificeres generelt.

44

KAPITEL 2

DE PRAKTISKE OVERVEJELSER

Undersøgelsens formål

Som nævnt tidligere er undersøgelsens primære overordnede formål med casen at afprøve, om det

virker til at være hensigtsmæssigt at operationalisere de seks brugbarhedsbilleder i praksis i den

indledende del af systemudviklingsfasen. Formålet med selve undersøgelsen er at etablere et

udgangspunkt og en ramme for, hvad der er brugbart for det specifikke system, som skal udvikles ved

at samle de antagelser, stakeholders har om systemet brugbarhed. Dette undersøges ved som beskrevet i

forrige kapitel at spørge ind til brugbarhedselementer gennem interviews af stakeholders, for at finde

frem til stakeholders antagelser om brugbarhed.

En afprøvning af om det er muligt at skabe en ramme, der kan forbinde teorien med

virkelighed og videre forbinde resultatet af denne forbindelse til områder, der er bestemmende for

hvilke type undersøgelser, der er relevante at udføre. Undersøgelser som kan benyttes til at redefinere,

verificere og generalisere de antagelser, som nærværende undersøgelse finder frem til samt stille

konkrete krav til, hvad der antageligvis er afgørende for systemets brugbarheden. Undersøgelsen her

består af to lærerinterviews, to elevinterviews, et lederinterview og et interview med en

børnebibliotekar fra Nota.

Kvale forklarer, at man vil kunne styrke ens interview ved allerede tidligt i

interviewdesignfasen at forholde sig til, hvordan man lettest finder den empiri, som er vigtig for at

kunne få et svar på det, man ønsker at vide (Kvale, 2007a s26). Inddragelsen af brugbarhedsbillederne

til at strukturere og analysere mine interviews skal derved også forstås som en måde at ind tænke

analysen i designet af interviewet. Da undersøgelsen er opbygget som et åbent og eksplorativt semi-

struktureret interview, som samtidig forsøger at få dækket helt specifikke elementer så fyldestgørende

som muligt, har udførelsen af interviewet været en balancegang mellem at spørge ind til elementerne

uden at lade det være fuldt styrende. Derfor er alle elementerne ikke dækket i alle vokseninterviews,

ligeledes har de to børneinterviews en mere åben tilgang, hvor elementerne i mindre grad dækkes.

Som beskrevet under gennemgangen af brugbarhedsbillederne betyder valget af metode, at det

opfattede brugbarhedsbillede fungerer som katalysator, for at informationer om de andre billeder kan

45

indhentes, og konsekvensen heraf er, at de andre billeder kun delvist kan tegnes. At den opfattede

brugbarhed på den måde er en integreret del af undersøgelsen, og metoden derved er biased i forhold til

det opfattede billede, må adresseres i den følgende undersøgelsesproces gennem systemudviklingen.

Det kunne være gennem observerende studier som fx contextualinquery, hvis interviewene afspejler et

fokus på situationel brugbarhed eller generaliserbare studier i form af surveys og lignende, hvis

undersøgelsen peger mod en mere universel eller kulturel tilgang.Yderligere rummer udviklernes

erfaring, standarder, guidelines og lignende et fint modspil til stakeholders opfattelser og beskrivelser.

Opsummerende vil det sige, at brugbarhedsbillederne både skal fungere som interviewstruktur

guidende for hvem, der rekrutteres og et analyseværktøj og afprøvningen af billederne sker således i

alle faser af undersøgelsen.

Stakeholders og undersøgelsens svagheder

Grunden til, at undersøgelsens semistrukturerede interviews er foretaget med forskellige typer

stakeholders og fx ikke blot repræsentanter for systemets brugere, er tænkt som en modvægt til det

opfattede billedes dominans i undersøgelsen. Dermed er forventningen, at det dominerende, opfattede

billede vil blive repræsenteret af forskellige stakeholders eventuelle divergerende opfattelse af, hvordan

et brugbart system skal udformes og på den måde i større grad adressere de mest relevante forhold ved

brugbarhedsbillederne i denne indledende del af udviklingsprocessen.

En sådan triangulering af personer af forskellig relevans for studiet kan anses som en simpel

afart af det, Denzin beskriver som datakilde triangulering (Denzin 2009 s302). Dette bygger på en

formodning om, at en direktør i kraft af sin rolle i højere grad end en arbejder vil kunne tilføje

informationer til det organisatoriske billede, hvis de er relevante for antagelserne om systemets

brugbarhed. En professionel, ekspert, tekniker eller systemudvikler vil kunne give informationer, der

tegner fx de universelle og situationelle billeder med en anden indsigt end brugerne af systemet.

Ved at inddrage flere stakeholders vil dimensionerne og antagelserne omkring brugbarheden

af systemet være placeret på et mere indsigtsfuldt grundlag, end hvis det udelukkende er brugernes eller

for den sags skyld direktørens perspektiv, der repræsenteres. På den anden side må det også være

vigtigt, at alle aktører i denne indledende undersøgelse spiller en særlig afgørende rolle i forhold til

brugen af systemet, samt at de primære brugere er stærkere eller bredere repræsenteret end de indirekte

aktører, da alle interviews bliver samlet i en oversigt. Formodningen er, at knapt så relevante

46

stakeholders vil kunne udvande informationerne eller skabe uligevægt i forhold til, hvad der reelt er

brugbart for netop det specifikke system, som man ønsker at udvikle. Dog vil flere repræsentanter fra

den samme type stakeholder kunne være med til at gøre afgrænsningen af muligheder lettere, ved at

overensstemmelser mellem repræsentanterne kan sammenlignes og mætningsgraden være større. Det

vil sige, at valget af respondenter bør afhænge af, hvem man mener eller ved skal være de primære

brugere, og hvem der ellers har en særlig betydning for, at systemet bliver en realitet og efterfølgende

brugt. Derudover er det essentielt at overveje stakeholders, som ville kunne bringe alternative

brugbarhedsbilleder i spil, hvis det er relevant for brugbarheden af systemet.

Da jeg hverken har erfaring med at udføre interviews, arbejder alene og derved ikke har nogle

at triangulere og udfordre interviews og analysen med, og ressourcerne i det hele taget er begrænsede,

vil casen have sine svagheder. Ligeledes er undersøgelsen en afprøvning og derfor også metodisk

eksperimenterende, hvilket særligt har påvirket analysen af undersøgelsens empiri.

Casen og respondenter

I forhold til rekruttering af respondenter drejer det sig om, som beskrevet, at gøre det muligt for

undersøgelsen at indhente informationer om brugbarhedsbillederne, sådan som de opfattes af de mest

centrale aktører. Hvert interviews i denne case har en varighed på 1-2 timer for de voksne respondenter

og ½-1 time for eleverne, og interviewmaterialet bliver derfor hurtigt omfangsrigt. Derfor er

udvælgelsen af respondenter også en balancegang mellem at holde antallet af respondenter nede på et

overskueligt niveau, og samtidig have tilstrækkeligt med respondenter til at de afspejler de forskellige

typer stakeholders.

I denne case er lærerne som udgangspunkt anmeldersystemets primære brugere, da det er dem,

der beslutter, hvilke spil og apps der bruges i undervisningen. Skolelederne er en anden form for

stakeholder, som ikke er bruger, men relevant at få repræsenteret, da det er dem, der lægger de

overordnede fremtidsplaner for lærernes arbejdsstrukturer, som vil kunne ændre den arbejdspraksis,

som systemet skal tage højde for. Derudover er det dem, der økonomisk skal bevillige, at systemet

benyttes, hvis der bliver brugerbetaling, eller hvis lærerne benytter det i arbejdstiden.

Eleverne er tertiære aktører, idet det er dem, der i den sidste ende skal få gavn af systemet.

Afhængig af definitionen af systemet vil de potentielt også kunne blive primære brugere. Man ville

kunne argumentere for, at det er dem, der i sidste ende er de afgørende hoveder for, at brugen af spil og

47

apps fungerer i praksis. Deres vurdering og den praktiske brug vil derfor kunne have en betydning for,

om systemet reelt vil kunne skabe et bedre grundlag for, at lærere der underviser elever med læse- og

skrivevanskeligheder vil kunne benytte spil og apps som et integreret værktøj i undervisningen.

Jeg har valgt også at interviewe en børnebibliotekar fra Nota for at få repræsenteret de mere

biblioteksfaglige aspekter relateret til børn med læsevanskeligheder, der vil kunne have indflydelse på

brugbarheden af systemet. Formodningen var, at denne aktør kunne sætte andre relevante

brugbarhedsbilleder i spil, hvilket også er tilfældet, da hun særlig har bidraget med indsigt i forhold til

systemrelaterede, hedoniske og kulturelle elementer.

Rent organisatorisk virker det kompliceret at placere casens anmeldersystem inden for en

bestemt organisation, da grundskolens undervisningsmaterialer ligger inden for kommunal regi, og

derfor ikke er samlet centralt et sted. Det betyder, at Nota, som er et national-statsligt bibliotek, ikke

varetager produktion af grundskolens undervisningsmaterialer, hvilket de gør for de videregående

uddannelser. Dog er det muligt som ordblindt barn og medlem af Nota at få adgang til lydbøger i E174.

Yderligere har Nota fået midlerne til at kunne lægge lærernes interne materialebase (bestående af

scannede bøger og andre materialer) ind i E17. Disse materialer bliver dog ikke opdateret med tiden,

og vil derfor blive mindre aktuelle. Ligeledes lever materialebasen et dobbeltliv, idet den stadig findes

indenfor skolekom.dk5 , hvilket viser, at der på trods af materialerne i Nota er et behov for at kunne

dele nyt scannet materiale. CFU6, som er grundskole-undervisningsmaterialecentre rundt om i

Danmark, skildrer ikke med en samlet formidling af materialer egnede for elever med

læsevanskeligheder. Formidlingen af disse materialer virker i grundskolen til at være sporadisk og

ufuldstændig. Grundet grundskolens kommunale tilhørsforhold virker det ikke realistisk, at

formidlingen af spil og apps til undervisning af ordblinde grundskoleelever kan blive en del af Notas

tilbud, med mindre det besluttes politisk.

Desuden har Nota kun lovhjemmel til at hjælpe ordblinde med et dokumenteret læsehandikap

(og ikke elever med mindre læsevanskeligheder), hvilket, afhængigt af hvordan systemet formes, vil

kunne være en uhensigtsmæssig afgrænsning af brugergruppen. Ved at være tilknyttet Nota har jeg fået

4Notas netbibliotekhttps://www.e17.dk/support/hvad-er-e17

5https://www.skolekom.dk/forsidedokumenter/S472F30FC-578F7EBA

6http://www.emu.dk/tema/cfu-danmark/

48

indsigt i den netop beskrevne materialeproblematik samt fået et indblik i, at der umiddelbart virker til at

være et behov for, at området løftes. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at Notas supportlinje jævnligt

får henvendelser, der omhandler den manglende koordinering af hjælp til understøttelse af de ordblinde

elever i grundskolen.

Lærerne

Rekrutteringen af lærerne er i første omgang sket gennem Notas system. Kriterierne for udtrækket af

Notas medlemmer var, at de skulle være dansklærere med elev/er tilmeldt Nota bosat i området

København. Ud fra kriteriet blev der sendt rekrutteringsmail ud til præcis 180 medlemmer. Heraf var

der to positive svar, hvoraf den ene respondent (almen dansklærer) efterfølgende meldte afbud.

Grundet personfølsom data kan rekrutteringen ikke dokumenteres. Dette kan yderligere være med til at

indikere, at lærere er rimelig pressede og nok især omkring skolestart, hvor rekrutteringen foregik. Den

anden af undersøgelsens to lærerrespondenter har jeg derfor selv mere direkte taget kontakt til.

Jeg startede undersøgelsen med at lave en pilottest med en lærer, som jeg kendte på forhånd,

og som tilfældigvis også er it-konsulent. Det var meget lærerigt at udføre pilottesten, og måden at

adressere billederne vha. elementerne blev først rigtig operationaliseret i kræft af denne test. Samtidig

fik jeg et godt indblik i detaljerne ved lærernes praktiske og konkrete virkelighed, hvilket jeg havde

stor gavn af at have med i bagagen i de følgende interviews. Af ressourcemæssige årsager har jeg valgt

ikke at medtage pilotinterviewet i analysen, men i samlingen af de grafiske kortlægninger er

pilottestens kort medtaget for at tilføje den mere minearbejdende del af undersøgelsen en datakilde

mere.

Eftersom rekrutteringen gennem Nota ikke gav så mange respondenter, og da jeg heller ikke

kunne finde stakeholders, som ikke er potentielle brugere7 af systemet gennem Nota, valgte jeg en ny

metode. Jeg kontaktede min gamle, dengang folkeskole, nu friskole i Vestjylland for at høre, om de var

interesserede i, at jeg kom og udførte interviews: ét med lederen, ét med en elev. Skolen viste interesse

for projektet, og jeg tog dertil i nogle dage. I samme forbindelse bør jeg nævne, at min far er lærer på

skolen, og jeg er bekendt med de fleste ansatte på stedet. At jeg kender stedet, kan både have påvirket

undersøgelsen i en positiv og en negativ retning. I en negativ retning fordi jeg måske allerede har nogle

7Fx skoleledere, eksperter o.l.

49

forudindtagede ideer om, hvordan tingene hænger sammen, hvilket vil kunne lede eller farve nogle af

spørgsmålene. På den anden side kan det have en positiv effekt, idet jeg har et kendskab og en indsigt i,

hvordan stedet fungerer.

Jeg har valgt blot at medtage en repræsentant for de sekundære stakeholders med undtagelse af

eleverne. Dette grunder i, at lærerne på skolen udtrykte, at de ikke syntes, de havde nogle elever med

læsevanskeligheder, som er kommet rigtigt i gang med at bruge de digitale muligheder, der findes. Jeg

vælger derfor også at interviewe en elev, som ikke har læsevanskeligheder, men som har benyttet spil

og apps en del i forbindelse med at lære dansk og matematik. Dette interview er medtaget for at få et

lidt mere fyldestgørende indblik i, hvordan børn mere generelt bare bruger og vurderer spil og apps i

undervisningen.

Kvale argumenterer for, at man i stedet for at lave mange semistrukturerede interviews, skal

lave færre mere fyldestgørende interviews, der gør det muligt at identificere vigtig eller værdifuld

viden (Kvale 2007i s.16). Jeg har derfor valgt at holde antallet af interviews så minimalt som muligt.

Dette valg er også taget af ressourcemæssige årsager, da jeg arbejder alene og af etiske årsager, fordi

udsigten til, at systemet bliver en realitet, er meget lille.

Hvis jeg skulle lave undersøgelsen om og havde flere resurser, ville jeg have medtaget flere

repræsentanter af de primære brugere for at have mulighed for at lave en mere mættet analyse af deres

empiri. Ved at respondenterne bliver bedt om at kortlægge, hvilke aktører der spiller ind i hele

situationen omkring spil og apps for elever med læsevanskeligheder, dannes der også et billede af,

hvilke andre aktører som måske er relevante at tage højde for eller inddrage i systemet, som man så

efterfølgende kan undersøge nærmere. Jeg overvejede løbende gennem udførelsen af undersøgelsen at

rekruttere andre typer stakeholders som fx læsevejledere, ansatte ved CFU og eksperter inden for

ordblindeområdet, men besluttede af ovennævnte grunde at lade være.

Interviewguide

At denne undersøgelse også har til formål at afprøve, om det giver mening at operere med de seks

brugbarhedsbilleder i praksis, har haft en direkte betydning for den iterative tilgang, jeg har valgt til

interviewguiden. Som beskrevet i tidligere afsnit havde pilottesten særligt den funktion at finde en

måde at spørge ind til billederne på.

50

De to lærerinterviews er lavet over lidt forskellige interviewguides, fordi det efter hvert

interview virkede som om, at særligt det hedoniske og til dels det kulturelle billede ikke rigtigt blev

dækket. Lidt finjustering har derfor fundet sted. Ligeledes er guidens spørgsmål ikke bindende, og

formuleringerne og til dels rækkefølgen kan variere. Det hedoniske billede virker svært at adressere,

fordi det særligt drejer sig om følelser fremkaldt af et system, som endnu ikke er defineret. For hvordan

undersøger man, hvilke følelser systemet skal fremkalde eller tilfredsstille uden at vide på forhånd,

hvor det følsomme, motiverende og inspirerende ligger begravet? Som en refleksion efter at have

udført og analyseret undersøgelsen virker dette billede til at være lidt en joker, som man skal være

sensitiv over for i løbet af interviewet. Det var på den måde svært direkte at spørge ind til billedet, men

i stedet lå positive og negative følelser indlejret i de andre billeders beskrivelser.

Positive følelser fremkaldt ved brug af spil og app var tænkt som et godt emne i interviews

med børn, men reelt i interviewet var det sært at nå dertil, hvor børnene ud fra egne ord beskrev deres

følelser for spillene, og for den ordblinde den situation han er i. I en sådan undersøgelse vil det måske

være mere hensigtsmæssig at observere børnene spille og agere.

I undersøgelsen har jeg prioriteret indsamlingen af data, og afprøvningen af hvordan man

bedst muligt vil kunne få de forskellige billeder i spil højere end muligheden for at kunne lave direkte

sammenligninger. Ligeledes er guiden vejledende i den forstand, at spørgsmålene formuleres

anderledes under interviewet, og rækkefølgen er heller ikke helt fast. At tage den eksplorative del ud af

undersøgelsen for at sikre, at empirien passer ind i det skema, som de efter planen senere skulle passe

ind i, i analysen, virker ikke anvendeligt, da det jo netop er respondenternes opfattelse af, hvad der vil

udgøre et brugbart system, der særligt er i fokus. På den anden side har intentionen heller ikke været en

frit eksperimenterende tilgang, hvor interviewstrukturen er løs. Hele ideen med at benytte de fem

brugbarhedsbilleder som triangulerende element i undersøgelsen vil gå tabt, hvis interviewet ikke var

struktureret i forhold til disse. Det semistrukturerede anses derfor som en balancegang mellem det

eksplorative og strukturerede, en balancegang som senere går igen og obstruerer planen om en fast

struktureret analyse, hvilket beskrives i kommende kapitel.

Mange af de grafiske kort, som tegnes under interviewet, går igen i de fleste interviews, og

interviewet følger i større og mindre grad samme overordnede forløb. Dette betyder, at nogle af

informationerne særligt fra lærernes kort kan sammenskrives i et samlet kort.

51

Opsummerende i forhold til udarbejdelsen af interviewguiden er fokus på at komme rundt om

alle brugbarhedsbillederne og høre, hvad respondenterne synes, man skal tage højde for i de forskellige

områder i udviklingen af systemet. Det har været vigtigt at stille spørgsmål, som fører til så mange

informationer som muligt om både respondenternes opfattelse af systemets brugbarhed, og om hvilken

kontekst som systemet bliver en del af. Målet med undersøgelsen er derfor ikke at undersøge hvilke af

de forskellige brugbarhedsbilleder, som de forskellige typer respondenter vægter højest, dette vil

nærmere gå i retning af en teori afprøvning af billederne. I stedet er målet som beskrevet

indledningsvist at udforske, hvad man kan antage er vigtigt for systemets brugbarhed. Antagelserne

skal kunne sættes i forhold til hvilke stakeholders, der udtrykker antagelserne, men det primære formål

er at sætte dem i relation til, hvad der i det samlede billede af antagelserne vurderes særlig relevant.

Yderligere afhænger antagelserne om systemets brugbarhed i høj grad af, hvordan kontekst, bruger,

funktion og materialer afgrænses. Antagelserne formes således i relation til, hvordan systemet

defineres, og omgivelserne afgrænses. Da definitionen og afgrænsningen ikke har fundet sted, må

antagelserne om systemets brugbarhed således også stå åben. Resultatet af analysen af billederne vil

således bestå af områder, som afhængig af afgrænsningen af systemet kan være vigtige at undersøge

nærmere for at kunne bestemme, hvad der virker brugbart.

Idealet er at afbalancere interviewet mellem at få informationer inden for alle relevante

billeder, hvilket primært er guidens job, samtidig med at de billeder, som respondenten ikke vurderer

som relevante for systemet, automatisk skal nedtones. Da billederne overlapper hinanden i

spørgsmålene, men også i billedernes antagelser, er det ydermere en svær balancegang, og nogle af

guidens spørgsmål vil kunne beskrive elementer fra forskellige billeder. Alle spørgsmål leder

respondenten i retning af de forskellige brugbarhedsbilleder, og i og med spørgsmålene leder, definerer

de også, hvad der skal snakkes om. Det centrale er respondenternes vægtning af billedet i forhold til

systemet eller beskrivelsernes betydning for udformningen af et brugbart system, og ikke af hvor

mange spørgsmål der bliver stillet inden for elementerne, og hvor meget respondenten snakker om et

billede. Således kan man sagtens snakke en masse om koordinationen, uden at det betyder, at det er det

organisatoriske billede, som vurderes for værende særlig vigtigt at undersøge nærmere for at skabe et

brugbart system. Det er hermed ikke kvantiteten af meningsenhederne men respondenternes vægtning

af dem, der ender i analysens samlede koordinatsystem, og som derved kommer til at være guidende i

forhold til de antagelser om brugbarhed, som efter intentionen skal løbe gennem systemudviklingen.

52

Forud for mine interviews har jeg taget en beslutning om ikke at informere respondenterne

om, at jeg ønsker at danne et billede af, hvilke brugbarhedsbilleder de vægter, og hvilke de ikke finder

relevante. Dette er valgt for at holde fokus på udformningen af systemet frem for billederne. Billederne

er derfor kun indirekte præsenteret gennem interviewet og virker som en teoristrukturerende baggrund

for interviewguiden.

Det opfattede brugbarhedsbillede har jeg valgt ikke at forsøge at spørge direkte ind til gennem

interviewet, fordi interviewet som beskrevet tidligere har som overordnet formål at finde frem til,

hvordan respondenten opfatter og beskriver de brugbarhedselementer, som kan have betydning for

udformningen af systemet. Det opfattede billede vil derfor komme til udtryk gennem hele interviewet

og analysen. Oversigten og analysen af undersøgelsen vil således være et produkt af det, jeg ud fra

respondenternes udsagn mener er mest essentiel at forholde sig for at kunne skabe et brugbart system.

Det opfattede billede, mener jeg således ikke, kan beskrives som et mere enestående billede på linje

med de andre fem.

Kortlægningen

Diane Sonnenwald, Barbara Wildemut og Gary Harmon beskriver i artiklen "A Research Method to

Investigate Information Seekingusing the Concept of Information Horizons" i tråd med triangulerings

og epistemologi kapitlet, hvordan forskellige metoder kan bruges til at indhente informationer til at

svare på forskellige spørgsmål. Metoderne har deres styrker og svagheder, og artiklen beskriver,

hvordan man er begyndt at bruge flere metoder for at opnå en mere komplet forståelse (Sonnenwald,

Wildemut, Harmon 2001 s.3-4). Inspirationen til brug af kortlægning i forbindelse med

semistrukturerede interviews er inspireret af denne artikels udforskning af ’information horizon’

metode. Metoden går kortfattet ud på, at respondenterne bliver bedt om at beskrive

informationssøgnings situationer, og tegne kort over hvilke informationskilder de benytter, samt

uddybe fx ift. hvilken type information de behøvede i situationen - hvorfor, om det var svært at finde

informationen etc. (Sonnenwald, Wildemut, Harmon 2001s.5).

I specialets undersøgelsesdesign er min plan at supplere det semistrukturerede interview med

grafiske kortlægninger af de mere faktuelle forhold ved billederne, som vil kunne have indflydelse på

antagelserne om systemets brugbarhed inden for særligt det situationelle, organisatoriske og universelle

billede.

53

Dette speciales undersøgelse trækker blot på den overordnede idé om at kortlægge forskellige

områder af lærernes aktiviteter, for af den vej at skabe et billede af området. Den mere uddybende

metode, hvor man spørger ind til de forskellige aspekter og som er baseret på respondenternes egen

tegning, benyttes ikke i indeværende speciale, da formålet med specialets undersøgelse ikke er at øge

forståelsen af personers adfærd inden for et specifikt område, men overordnet at få skitseret de

faktuelle forhold. Analysen af kortene er således ikke dybdegående, men en guidende samling af de

forskellige respondenters kort.

I undersøgelsen opfordrer jeg respondenterne til at skitsere, og jeg har selv taget initiativ til at

notere, skrive og tegne så meget som muligt, særligt i forhold til de to lærere og skolelederen da det er

deres situation og adfærd, systemet skal blive en del af. Da ingen af respondenterne virkede særlig

interesseret i at tegne, og da det ikke er det bærende i undersøgelsen, er det primært mig, der har ført

pennen. Det metodologiske formål med kortlægningerne er at konkretisere og tydeliggøre den del af

situationen og konteksten, som respondenterne kan udtrykke samt at få etableret en fælles

forståelsesramme for, hvilken konkret situation og kontekst som systemet bliver en del af. Kortene

illustrerer således de situationelle, organisatoriske og universelle elementer, som mere beror på

objektive og faktuelle informationer. De enkelte respondenters kort samles og kortlægningen af de

forskellige områder fungerer således som en konkretisering af den situation og kontekst, som vi

snakker om inden for de forskellige områder og som en oversigt over de faktuelle elementer, som kan

påvirke antagelserne om systemets brugbarhed især inden for det organisatoriske, universelle og

situationelle billede.

Dette gør sig gældende i forhold til det situtionelle og universelle billede, hvor der tegnes kort

over, hvilke teknologier, materialer og digitale platforme som benyttes i forbindelse med undervisning

og forberedelse (Bilag B3). For det organisatoriske billede tegnes der et kort over de forskellige aktører

og deres kommunikation (Bilag B2), og for det situationelle billede tegnes der et kort over, hvilke

kilder lærerne benytter i informationsøgningen (Bilag B4)

Kortenes funktion er at indikere forhold, som ville kunne udfordre og supplere de antagelser

om systemets brugbarhed, som respondenterne ellers udtrykker, men da de ikke siger noget generelt om

konteksten og situationen, vil de først kunne få en særlig værdi, hvis de undersøges nærmere. Formålet

med den afsluttende skitse over systemet er, at den skal fungere som en slags opsamling og

konkretisering af de funktioner og områder, som vi har snakket om gennem interviewet, og som af

54

respondenten vurderes vigtig for systemet og anmeldelsens indhold. Jeg forestiller mig, at skitserne vil

kunne være til inspiration særligt i forhold til, hvordan selve anmeldelsen og evt. brugerprofil vil kunne

udformes og bilag B5 og B6 er til dels lavet ud fra en samling af disse. Da undersøgelsen ikke har til

formål konkluderende at definere systemets brugbarhed, men nærmere at fremlægge forskellige sider

ved brugbarhed, virker kortene og skitserne som et illustrerende og supplerende resultat, som supplerer

den skriftlige analyses og dennes oversigt.

Behandling og analyse af interviews

Dele af denne analyse er allerede blevet berørt i forbindelse med konstruktionen af koordinatsystemet,

som skal samle de brugbarhedsbeskrivende elementer i forhold til subjektive og objektive

undersøgelser på mikro- og makroniveau. Samt gennem selve struktureringen af interviewguiden i

forhold til brugbarhedsbillederne.

Da analysen og samlingen af dens dele derved allerede er delvist struktureret, følger jeg ikke

en bestemt meningskondenseringsmetode, men fremgangsmåden, som beskrives i det følgende, er

inspireret af professor og læge ved Københavns Universitet, Kristi Malteruds, videreudvikling af

AmadeoGiorgi’s fænomenologiske meningskondenseringsmetode i artiklen “Systematic text

condensation: A strategy for qualitative analysis” (2012). Giorgis tilgang bygger på en firedelt proces,

som meget overordnet handler om først at danne et overblik over interviewet, derefter finde

meningsenheder, efterfølgende tildele overskrifter til enhederne, som afspejler den indsigt, de rummer

og endelig samle enhederne i et statement.

Da analysen her har til formål at skabe et overblik over, hvad der definerer de forskellige

forhold inden for de fem billeder, og ikke så meget hvad hver enkel respondent udtrykker, samles alle

meningsenhederne allerede, efter de er blevet identificeret og har fået overskrift. Herefter grupperes

meningsenhederne først i forhold til, hvilke områder inden for virkeligheden de befinder sig i. Som

beskrevet i kapitlet omhandlende brugbarhedsbillederne former den overordnede gruppering af

meningsenhederne sig efter de fire situationelle elementer, kontekst, bruger, materialer og opgaver. Jeg

har valgt at omdøbe den gruppe, som inddeler opgaveelementet til ’systemets funktionalitet’, fordi

opgaverne, som systemet skal varetage, er det primært formende for systemets funktionalitet.

Yderligere er der tilføjet en behovsgruppering til de fire elementer, da jeg vurderer, det indledningsvist

må være særlig relevant at forholde sig til, hvilke overordnede behov systemet vil kunne imødekomme.

55

Grunden til, at denne overordnede gruppering ikke direkte relateres til brugbarhedsbillederne og deres

elementer, er et forsøg på at dekontekstualiserer empirien i så lille en grad, som når det forbindes til

teorien. Efterfølgende vurderes meningsenhederne først i forhold til, hvilket brugbarhedsbillede de

primært relaterer sig til og derefter hvilke(-t) element(-er).

Ud fra en sådan tilgang er tanken, at både de virkelighedsforbindende og teoretiske relationer

udtrykkes. Hvis jeg udelukkende behandlede empirien i forhold til de billeder, den relaterer sig til, vil

den blive trukket længere væk fra sit forhold til virkeligheden, og uden forbindelsen til de fem billeder

vil forbindelsen til teorien og den samlende oversigt ikke være mulig. Jeg benytter Nvivo som

datakodningssystem til at kondensere de enkelte interviews og samle dem i de fire

virkelighedsadresserende grupper. Klassificeringen af disse sker efterfølgende som netop beskrevet i

forhold til de fem billeder og deres elementer.

Denne proces viste sig at være langt mere vanskelig end først antaget pga. en manglende

konsistens mellem brugbarhedsbillederne og mellem overgrupperne i forbindelse med at placerer nogle

af meningsenhederne. Når jeg ser tilbage, virker dette åbenlyst, da billederne er internt forbundne og

deler samme fælles mål om at beskrive forskellige aspekter ved det samme forskningsobjekt. Hvis jeg

ikke havde besluttet at afprøve brugbarhedsbilledernes værdi som analyseværktøj, ville en mindre

struktureret analyseform have været at foretrække, da interviewguidens spørgsmål som beskrevet

lægger op til at behandle flere billeders samspil i forhold til det, respondenterne vægter. En sådan

tilgang er også den bærende i den skriftlige analyse i specialet, som beskrives nærmere i det kommende

kapitel. Derfor mener jeg, at en bricolage-agtig tilgang, hvor empirien behandles efter, hvad man

vægter, er central for undersøgelsens formål, og som vil kunne illustrere analysen gennem

sammenligninger, modeller, metaforer o.l. (Kvale, 2007a s.22), ville have været langt mere

understøttende for den skriftlige fremstilling.

Der foretages ikke nogen fuld transskription af interviewene. For hvert interview er der noteret

en beskrivelse, der lægger sig op ad den ordbrug, respondenten benytter. Da behandlingerne af

lydfilerne foregår i Nvivo, er gengivelsen af interviews inddelt i tidsperioder, som løst inddeler

indholdet i forhold til emnemæssige skift i indhold. Denne metode er valgt frem for klassisk

transskribering, idet referencen i Nvivo er forbundet til den del af lydfilen, som er beskrevet. En fuld

transskribering virker derfor ikke nødvendig, særligt idet lydfilen er tættest på interviewsituationens

modalitet.

56

Da analysen ikke er lingvistisk, vil formidlingen af analysen ikke være båret af ordene, men i

stedet de meningsenheder og de indsigter, som er udledt fra beskrivelserne af lydfilen. Den første

meningskondeserende proces er mundet ud i samlinger af respondenternes meningsenheder inden for

behovet, konteksten, stakeholders, funktionaliteten og materialerne. Disse samlinger af

meningsenheder er at finde i bilag B11-B15 og er struktureret alfabetisk efter de 6 respondenter

pseudonymer. Disse bilag er dem, den kommende analyse refererer til.

Min manglende praksiserfaring har gennem hele undersøgelsen løbende været en udfordring

og de praktiske valg, udførelsen af interviews samt den efterfølgende analyse er selvfølgelig påvirket

heraf. Af den grund er der dele af interviewet, som ikke er så relevant at beskrive nærmere, og som

derfor er undladt i interviewbeskrivelserne. Fx spørger jeg i den sidste del af elevernes interviews ind

til, hvad eleverne synes vil være fint ved systemet, hvilket ikke beskrives nærmere med deres egne ord.

Sådan en udformning af interviewet havde jeg ikke lavet, hvis jeg havde haft mere erfaring. Yderligere

er der perioder i interviewet, hvor jeg som interviewer snakker mere end nødvendigt, hvilket helle ikke

er medtaget i beskrivelserne. Derudover har jeg af logistiske grunde været nødsaget til at arbejde alene.

Det ville have styrket undersøgelsens og analysens validitet, hvis disse blev udformet gennem løbende

forhandling og argumentation mellem to eller flere8. Til gengæld styrker undersøgelsens triangulering

af stakeholders perspektiv og de forskellige brugbarhedsbilleder de empiriske meningsenheders

validitet, og afprøvningen af brugbarhedsbilledernes anvendelighed i praksis må siges at være blevet

behandlet både i undersøgelsens design og analyse, på godt og ondt.

8Jeg har løbende trukket på min vejleder og dem af mine venner som arbejder med at lave undersøgelser, for i

mindre omfang at få afprøvet de ideer planer og fortolkninger jeg har gjort mig.

57

KAPITEL 3

ANALYSE

Begrebet brugbarhed skal her i denne analyse konkretiseres, således at alle relevante fagpersoner

gennem hele systemudviklingsprocessen vil have en fælles skitse af – og en fælles referenceramme for

– begrebet brugbarhed. Formålet er at beskrive systemets brugbarhed og dens aspekter i fælles faglig

oversigt, man kan udfordre og omforme gennem undersøgelses- og udviklingsprocessen.

Oversigten skal gøre det muligt at forholde sig til, hvilke af de forskellige

brugbarhedselementer, man antageligvis mener, har betydning for, at et brugbart system defineres, og

oversigten skitserer en vifte af områder, som man i samspil med de andre definerende områder9 af

systemudviklingen kan definere og afgrænse systemet ud fra. Ud fra ens afgrænsende valg kan man

bestemme, hvad der skal undersøges nærmere for at kunne forme systemet efter de fælles antagelser

om brugbarhed. I praksis skabes denne oversigt via det tidligere beskrevne koordinatsystem, hvor de

elementer, som gennem nedenstående analyse vurderes særligt betydningsfulde for systemets

brugbarhed, placeres.

Gennem analysen formulerer jeg spørgsmål, som markeres med grønt i teksten. Nogle af disse

spørgsmål kan relateres til flere elementer inden for de forskellige brugbarhedsbilleder, og disse skrives

ind mellem elementerne i analysens oversigt (Se bilag B1). Da analysen ikke skal resultere i en

konklusion ift. hvad man antager, er brugbart for systemet, som beskrevet i afsnittet der samler

brugbarhedselementerne, skal spørgsmålene i oversigten og resultatet af undersøgelsen ikke forstås

som områder, der alle skal undersøges nærmere, men i stedet som en bred vifte af områder, som

afhængig af hvordan systemet defineres, vil kunne udvælges. Ligeledes dækker oversigten kun de

antagelser, som stakeholders giver udtryk for og er, som betegnet, et udgangspunkt og ingen dækkende

beskrivelse af alle aspekter ved systemets brugbarhed.

Formålet er derfor med indeværende analyseafsnit at diskutere og fremhæve de områder, som

de forskellige respondenter særlig fremhæver som værende essentielle for systemets brugbarhed og

9Resursemæssige forhold og begrænsninger, teknologiske muligheder og begrænsninger, sikkerhedsmæssige

forhold etc.

58

sætte disse betragtninger i relation til de relevante elementer inden for brugbarhedsbillederne og det

tidligere gennemgåede koordinatsystem oversigt.

Som beskrevet i sidste kapitel voldte overgrupperingerne og brugbarhedsbillederne mig en del

analytiske udfordringer, idet ingen af grupperingerne er gensidige eksklusive, og en konsistent

gruppering derfor ikke er ligetil. Meningskondenseringsmetoden ville kunne have muliggjort en form

for opvejning af billederne i forhold til hinanden fx gennem klassifikationsoversigter og en stærkere

visualisering i forhold til, hvilke billeder der virker mere dominerende rent kvantitativt frem for andre.

Endvidere ville en mere struktureret analyse kunne have fundet sted - men også en mindre pålidelig -

da undersøgelsen ikke er designet herefter som beskrevet i sidste kapitel.

På baggrund af at undersøgelsen ikke er designet til eller baseret på at veje billederne iforhold

til hinanden, og at klassifikationen ikke er konsistent, har jeg derfor besluttet at lade analysen være

båret og afgrænset af en kombination af billederne og overgrupperingerne. Jeg sætter kun fokus på det

ved billederne og overgrupperne, som jeg vurderer for værende af størst vigtighed for antagelserne om

systemets brugbarhed, grundet vægtningen af analysens omfang her i opgaven.

Jeg vil begynde denne analyse med at beskrive, hvad respondenterne udtrykker ift. det

overordnede behov for systemet. Dette sætter også scenen for at lave en indledende åbning for

systemets rammer.

Behov

At der er et grundlag for at udvikle det system, som anmelder spil og apps egnede til brug i

undervisningen af elever med læsevanskeligheder, forudsætter først og fremmest et overordnet mål om

i højere grad at integrere IT i undervisningen, da brugen af spil og apps afhænger af en sådan

beslutning. Dette må siges at være tilfældet i Danmark, hvilket måske klarest kommer til udtryk

gennem Styrelsen for It og Lærings10

arbejde samt i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi for

2011-201511

, nu forlænget til 2017. Her er afsat 500 mio. kr. til at øge anvendelsen af It i folkeskolen.

For at It bliver en større del af undervisningen kræver, det yderligere at underviserne i højere

grad har et ønske om og mulighed for at benytte det, da de digitale materialer ellers ikke vil blive

benyttet i praksis. Behovet for systemet og baggrunden for at udvikle det må således også bestemmes

10 http://stil.dk/

11 uvm.dk

59

ud fra den virkelighed, som systemet bliver en del af. De konkrete behov og muligheder, der ligger

indlejret i den virkelighed, som systemet bliver en del af, er således vigtige at få indsigt i.

Behovet for materialerne

Den første lærer, jeg interviewede, (L1) forklarer i forhold til brugen af spil og apps, at det er en stor

fordel, at de elever der har læsevanskeligheder ikke altid skal skrive. Ved at udtrykke sig visuelt

auditivt og på anden vis formgivende får de et nyt sprog (L1 ref.2 i B11). Hun vægter spil og apps

benyttelse af flere modaliteter, men synes samtidig, at det er få spil og apps der reelt stikker dybere end

”oldnordisk gammel træning” (L1 ref. 8+9 i B14). Således mener hun ikke, at den type materialer

bidrager med noget ekstra og betragter dem derfor ikke så relevante at benytte i undervisningen (L1

ref.6 B12).

L1 er kvinde og dansklærer på en normal folkeskole og har en ordblind elev i klassen. Hun var

mit første interview efter pilottesten. I introduktionen til interviewet havde jeg ikke klart defineret

undersøgelsens skelnen mellem spil, som et klart forløb der gennemgås12

og apps som

hjælpeprogrammer og værktøjer13

. Jeg forsøgte at beskrive det inde i interviewet, men skelnen var ikke

etableret fra starten, og L1’s referencer til spil og apps må nok primært forstås som spil og i mindre

grad som hjælpe- og produktskabende programmer. Havde jeg fået fremhævet apps som hjælpe- og

produktionsværktøjer fra starten, havde L1 måske i højere grad fremhævet apps som værktøjer til at

benytte de andre modaliteter. Dette lægger L2, som er den anden lærer i undersøgelsen, særlig vægt på,

men har samme holdning som L1 til, at hvis digitale materialer ikke kan noget ekstra og ikke benytter

de muligheder, mediet rummer, så skal man overveje at lade være med at bruge materialerne, for der er

skærmtid nok for ’de unge mennesker’ (L2 ref.2 i B11).

L1 uddyber og forklarer, at det hun godt kunne tænke sig er ’en lærerens redskabskasse’, der

formidler 1000 gode ideer til, hvordan man arbejder med sprog. Hun påpeger, at det i praksis ofte

bliver noget med, at de enkelte lærere griber fra højre og venstre. Der mangler ifølge L1 noget

systematik, så det ikke bliver for tilfældigt. (L1ref.1 i B11). L2 betoner, at det vil være godt med et

sted, der samler alt det, som hans skole og mange andre formidler på nettet (L2ref.1i B11). Den

interviewede leder (LE) støtter også op om en sådan samling af digitale materialer (LEref.1 i B11), men

12 fx man klarer en bane og får points

13 alt fra CD ord (et program der kan læse scannet tekst op) til dropbox og googleearth

60

henleder samtidig fokus på, hvor svært det er at vide, hvad der motiverer eleverne i forhold til spil og

apps. Hun beskriver, hvordan de spil, som kan benyttes i skolen, er i en form for konkurrenceforhold til

de spil, de spiller derhjemme, og at eleverne måske tænker: "Hvad er det for nogle spil vi kan komme

med?" (LEref.1 i B14). På den anden side kommer lærerne nogle gange med et lille simpelt spil, som

eleverne bliver fanget af.

En sådan beskrivelse i tråd med L1 beskrivelse af spil og apps som primært oldnordisk gammel

træning antyder en usikkerhed fra L1 og Le perspektiv omkring, hvad det er, de digitale materialer kan

bruges til og en manglende viden om, hvad der findes af muligheder. En opgave for systemet kunne

være at tydeliggøre, formidle og inspirere til netop at bruge de digitale materialer som værktøjer med

samme naturlighed som linealen, lommeregneren etc. For eksempel beskriver L2, hvordan han sammen

med det team af bibliotekarer og itkonsulenter14

, som han er en del af, har lavet et forløb om ondskab

som et eksempel på, hvordan man kan bruge forskellige apps som integrerede, produktskabende og

formidlende redskaber i ens undervisning(L2 ref 2 i B13). Han mener, at læreren på den måde er

fritaget for selv at opfinde brugen af de digitale materialer, samt det at det kommer ’oppefra’ kan

bevirke, at de måske føler sig sikre nok til at bruge det. Han tilføjer, at lærerne på den måde måske

begynder at bruge materialernes muligheder som et værktøj ligesom en lineal i tasken (L2 ref 2 i B13).

Systemet her ville kunne forsøge at påtage sig en lignende formidlende og inspirerende rolle.

Ligeledes beskriver han, hvordan man kan bruge spil som noget, der er lige ved hånden, når han

har brug for det. De digitale spil sparer L2 for arbejde, fordi han ikke selv skal lave vendespil etc., samt

det bare kører, når han siger, eleverne skal spille (L2 ref.4 i B14). LE tilføjer til det arbejdsbesparende

emne, at hun også synes, systemet skal formidle de apps, som læreren kan benytte som hjælpemiddel,

så lærerne ikke længere behøver at sidde rundt om på skolerne og opfinde den dybe vendespils

tallerken igen og igen (LE ref.9 i B14). Der er måske andre områder, hvor systemet vil kunne gå ind og

gøre arbejdssituationen lettere for lærerne, og en undersøgelse af om der er andet inden for systemets

områder, som vil kunne hjælpe læreren eller eleven, vil kunne være med til at styrke systemets

brugbarhed og accept blandt lærere.

Behovet set ud fra det situationelle og organisatoriske billedes perspektiv

I interviewet med LE forklarer hun, hvordan hun synes, at hun og de andre lærere på skolen, er

14 Pædagogisk lærings center (PLC)

61

famlende omkring det at rykke de elever, der har læsevanskeligheder på det læringsmæssige plan. Hun

siger: ”Jeg synes, der er sådan et hul, hvor man bliver lidt usikker på, hvad man kan rive og gøre

i.”(LE ref.1 i B11). L1 udtrykker på lignende vis frustration over, at der er manglende vejledning og

ressourcer sat af til konkret og praktisk at få undervisningen til at fungere i samspil med inklusion af

den ordblinde elev, hun har i klassen. Hun fortæller, at hun får en masse overordnede råd, og der sættes

mål for eleven, men hvordan det skal ske i praksis, mangler hun viden omkring (L1ref. 5 i B11).

L1 fortæller, at ressourcerne går til de larmende elever (L1ref.4 i B11), og at kommunen overvejer at

nedlægge alt, hvad der hedder specialundervisning. Det finder hun utrolig problematisk og siger: "Så

skal vi klare os selv. Så vi har i den grad brug for, at der er noget materiale, der holder os i hånden,

ik?" (L1ref.3 i B11)

L2 er i en anden situation end L1, fordi han arbejder på en skole, som kun har ordblinde

elever. Han er speciallærer og har helt andre muligheder. Det er derfor heller ikke muligt at

sammenligne de to læreres situationer. Men i forhold til om der er behov for hjælp til at løfte området

for de ordblinde i de danske skoler, er en af hans beskrivelser sigende. Han forklarer, at han er holdt op

med at svare i grupper på internettet omhandlende ordblinde, selvom han kender svaret på det, der

bliver spurgt om. Han siger: "Der er simpelthen for mange spørgsmål, hvis man melder sig". Da jeg

videre spørger ham, om der er et behov for hjælp, svarer han: ”Ja, helt vildt, men så vil man skulle

ansætte nogen eller have fat i nogle pensionerede lærere, der vil have lyst til at gøre det.” (L2 ref 4 i

B11).

Opsummerende lader det ud fra respondenternes udsagn til, at det vil være relevant at samle

og formidle spil og apps eller måske ligefrem alle brugbare digitale materialer, som er egnede for

elever med læsevanskeligheder. Yderligere, hvis tilstanden er som beskrevet, er der et klart behov for

hjælp på området, hvilket også underbygges som tidligere beskrevet af de henvendelser Notas

supportgruppe får. Sætter man beskrivelserne i forhold til det organisatoriske billede, virker det som

om, der er en manglende overensstemmelse mellem det fælles grundlag, som stat og kommune

udstikker rammerne for,15

og den konkrete koordinering og praktisering af lærernes arbejde, hvilket jeg

vil komme nærmere ind på i det kommende afsnit. Det tyder således på, at der er et nærværende behov

for at området løftes for at skabe bedre forhold, nok særligt for lærere og ordblinde elever.

Set ud fra det organisatoriske billede vil udviklingen af systemet skulle forholde sig til en

15 Særligt for folkeskolen

62

sådan problematik, hvis det er en generel problematik. Hvis det er tilfældet, vil systemet kunne forsøge

at afhjælpe nogle af problemerne ved at formidle materialer, som vil kunne holde lærere, der skal

inkludere ordblinde elever i klassen, i hånden og på sigt måske også gøre de ordblinde elever mere

selvhjulpne. Dette beskrives nærmere i de efterfølgende afsnit.

Systemet og dets fælles grundlag

Det synes at være centralt, at det organisatoriske billede behandler det eventuelle problemfelt, som

systemet kontekstuelt risikerer at befinde sig i, og som potentielt kan have indflydelse på, hvor brugbart

systemet vil kunne blive. Et eksempel på en sådan problemstilling åbnes gennem L1’s beskrivelser af

hendes arbejdssituation. Her forklarer L1, at den ordblinde elev, hun underviser, får meget ud af at

være med i den almene undervisning, men at eleven samtidig har behov for, at man fokuserer på, hvad

det er, hun specifikt skal gøre lige nu. (L1ref 11 i B12).

Som beskrevet mener L1 ikke, at hun får håndgribelige råd og ressourcer nok til at understøtte

eleven. Samtidig skal hun undervise flere timer pga. af skolereformen16

, hvilket kan begrunde, hvorfor

hun synes, at det virker som en umulig opgave også samtidig at skulle inkludere den ordblinde elev i

klassen (L1ref 11 i B12). L1 uddyber ved at sige: ”Det er noget med, at læreren bare selv skal få dem

altså inkluderet i klassen, og det gør man nu, så godt man kan. Men der er også et tidspres og 25 andre

børn.” (L1 ref 6 i B11). Ud fra L1s beskrivelse virker der til at være uoverensstemmelser imellem den

statslige skolereform og derved de organisatoriske rammer og den konkrete arbejdssituation, som

lærerne befinder sig i, i folkeskolen. Hvis det generelt er besværligt for lærerne at inkludere elever med

vanskeligheder i den almene klasse med de nuværende ressourcer, tyder det på, at de mål og rammer,

som er med til at udgøre det fælles grundlag, som en stor del af danske skoler bygger på, ikke er

koordineret i forhold til den arbejdssituation, som er aktuel for de lærere, der skal inkludere ordblinde

elever i klassen. Hvis systemet i indeværende speciale skal forsøge at matche organisationen, bør denne

problemstilling undersøges nærmere og systemet eventuelt blive udformet som et redskab til at løse

nogle af problemerne.

Således i en situation som nærværnede, er det relevant at forholde sig til, om systemet skal

være et mere specifikt værktøj til at hjælpe med at inkludere ordblinde i klassen eller en bred

16 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161104

63

værktøjskasse i form af et anmeldersystem, som henvender sig generelt til dansklærere, der underviser

elever med læsevanskeligheder, evt. eleverne selv. Udgangspunktet for undersøgelsen her er et system,

som primært fungerer som en værktøjskasse, der rummer beskrivelser af spil og apps, og det er således

det, som forbliver udgangspunktet for resten af analysen. Det synes på denne baggrund fornuftigt at

undersøge, om det mere generelt er en problematisk opgave at inkludere ordblinde i klassen, sådan som

situationen er nu. En sådan undersøgelse vil kunne være med til at vurdere, hvor stor en indflydelse det

organisatoriske billede synes at skulle have i den videre udvikling og kan munde ud i krav om at være

et redskab til at inkludere ordblinde bedre i klassen.

Forskellige former for koordinering og kommunikation mellem lærerne, eleverne og de andre

relevante aktører er skitseret ud fra de grafiske kort, som er lavet gennem interviewet, og som findes i

samlet form i bilag B2. Overordnet lader kommunikationen til ikke at være fast koordineret og L1 og

LE enige om, at systemet ikke skal være nogen kommunikationsplatform. L1 betoner, at dette findes

andre steder (L1 ref4 i B15) og LE mener, at man skal skralde noget af og lade kernen være i fokus (LE

ref .4 i B15). L2 påpeger, at det er vigtigt, at kommunikationen og feeds med nyheder generelt sker

over Facebook, for at systemet opdages af brugerne (L2 ref 6-7 i B15). Det virker derfor ikke

umiddelbart hensigtsmæssigt at blande organisatorisk kommunikation ind i systemet. Dette medfører,

at det heller ikke umiddelbart synes relevant at undersøge disse områder inden for det organisatoriske

billede eller at inddrage de mere perifere skolefaglige aktører, som brugere af systemet.

Brugerne og det universelle og opfattede billede

Lærerne er som udgangspunkt de mest indflydelsesrige og primære brugere af systemet, idet de som

undervisere i sidste ende afgør, hvilke materialer og hjælpemidler som benyttes og hvordan. Dog er der

mellem respondenterne ret stor åbenhed over for, at eleverne i en større eller mindre grad bliver

brugere af systemet. Både L1 og LE inkluderer eleverne som bruger af systemet i det udkast, som vi

lavede i interviewet og skitserer nærmest, hvordan systemet vil skulle fungere som et værktøj til at

følge, vurdere og guide eleverne i forhold til deres udvikling. Gennem interviewet snakker vi mere om

systemet som et system, der anmelder spil og apps og ikke så meget et materiale eller redskab i sig

selv. Det betyder derfor, at disse to respondenternes skitser ikke fungerer som en opsummering af de

ting, vi har snakket om, hvilket som tidligere beskrevet var tanken bag skitserne, men i disse to tilfælde

mere som supplerende forslag til andre funktioner som vil kunne forme systemet.

64

L2 er den mest reserverede ift. elevernes deltagelse og mener, at det skal være et system

henvendt til lærere. Dette begrunder han med, at valget af materiale skal foretages ud fra, hvad eleverne

skal lære, og beslutningen herom ligger hos læreren (L2 ref.5 i B15). Yderligere siger han, at de

ordblinde elever på hans skole ikke ville benytte systemet. Jeg får ham desværre ikke til at uddybe

hvorfor. Af den grund ville han ikke bruge tid på at forholde sig til forhold af relevans for eleverne som

udvikler, men det vil ikke gøre noget, de vil kunne kigge i systemet (L2 ref.5 i B15). Da der givetvis er

stor forskel på den viden, lærerne har om at bruge systemet, og den som elever med læsevanskeligheder

har(bruger diversitet og videns kløft), vil en undersøgelse af, hvordan man hjælper de forskellige

brugere med at benytte systemet på lige præcis de områder, hvor de har brug for hjælp, være nyttig.

Med inddragelse af eleverne vil det have stor indflydelse på, hvordan systemet vil skulle

udformes, og en masse nye elementer ved brugbarhed vil kunne være relevant at studere nærmere.

Systemet vil herigennem blive langt mere omfangsrigt at udvikle, hvis eleverne inddrages.Hvis det

imidlertid lykkes at etablere et brugbart system, vil fordelene også være, at lærerne og eleverne kan

bruge det som et mere integreret redskab i både undervisning, forberedelse og lektielæsning.L2

beskriver fx, hvordan hans elever laver videoer af, hvordan de fx ganger og lægger det i dropbox. Så

kan de se det, når de sidder derhjemme og skal gange (L2 ref.1 i B15). Ligeledes vil systemet også

kunne lukke op for, at forældre kan deltage og støtte eleven derhjemme ud fra det materiale, som

eleven har adgang til i systemet.Dette peger mod at undersøge de forhold, som påvirkes ved at inddrage

elever som brugere og i hvilken grad. Hvad er læreres og elevers generelle opfattelse af, om systemet

skal fungere som et redskab eller en redskabskasse for elever? Hvilket kan munde ud i et krav om at

elever bliver brugere. Denne undersøgelse kunne eventuelt munde ud i en opstilling af fordele og

ulemper ved, at eleverne bliver aktive brugere.

De grafiske kort, som kan studeres i bilag B3, beskriver aspekter ved systemets brugbarhed i

forhold til, om respondenterne meget benytter den samme hardware og software i undervisningen, og

om elever med læsevanskeligheder sådan rent praktisk har mulighed for at benytte de digitale

materialer på lige fod med linealen. For hvis ikke eleverne og lærerne rent praktisk har mulighed for at

benytte dem i højere grad, vil behovet for systemet være minimalt. Kortene siger ikke noget generelt

om forholdene, men det kan skabe en ide om, hvordan billedet vil kunne tegne sig. Derfor synes det

vigtigt at vurdere systemets relevans og den teknologiske variation rundt om på skolerne i forhold til,

hvad de stiller eller vil kunne stille til rådighed for eleven af digitale hjælpemidler. Hvilket også kan

65

fortæller noget om, hvilke platforme, det kan være relevant, at systemet er konvertibelt med. Et andet

eksempel på et system, som ikke har taget højde for relevante teknologiske forhold, er ’Palles

gavebod,’ hvor man havde glemt at tage højde for, at landets biblioteker kører med forskellige

systemer, som gaveboden skal kunne interagere med for at kunne fungere optimalt. (Kejser,2010))

Det er svært at vurdere, om den ordblinde elev, som deltager i denne undersøgelse vil blive

aktiv bruger af systemet. Han bruger E1717

til udelukkende at finde de bøger, han skal bruge i skolen

(E1 ref.1 i B13), men bruger det selv (E1 ref2 i B15) og spiller CS:GO, et engelsksproget compeditivt

spil (E1 ref.2-3 i B14) . Dette tyder på, at han sagtens vil kunne benytte systemet, og at brugen nok

nærmere afhænger af motivation og andre mere praktiske omstændigheder. Han ytrer, at han

foretrækker at lave skoleopgaver i form af spil, film etc. og virker interesseret i at lære at lave spil (E1

ref 11-12 i B14). Så i forhold til at finde apps, han vil kunne benytte til at lave projekter og opgaver, vil

han måske have en motivation. Den anden elev synes ligeledes, det ville være godt, hvis man kunne

lave film og spil som projekter i skolen (E2 ref.2i B12).Jeg mener derfor, at det kan være ganske

relevant for systemets brugbarhed at undersøge, hvordan man inspirerer og motiverer lærerne (evt.

elever afh. af målgruppeafgrænsningen) til i højere grad at benytte digitale materialer som redskaber i

skolen, og hvordan det skal forme systemet. Hvilket kan føre til Krav om at systemet motiverer og

inspirerer.

Funktioner ved systemet og det hedoniske billede

B beskriver, at børn er kreative, og at det vil kunne være en måde at motivere eleverne til at bruge

systemet (B ref.4 i B13). En måde at motivere dem på er ved at skabe mulighed for, at de kan være

kreative og blive inspireret af andres kreativitet (Psykologisk nydelse). Dette understøtter E2 og

forklarer , at det ville være dejligt med et sted, hvor man kan blive inspireret og selv lægge ting op

(E2ref.1 B13& ref 9 i B14). Begge elever ytrer som nævnt ønske om at kunne lave mere kreative

digitale projekter i skolen.

At systemet giver mulighed for at dele, kommentere, samle på ting, rate, beskrive via

moodicons18

og designe ens egen profil etc. kunne motivere eleverne, mener B (B ref 4,9,11,16-17 i

B13) (Psykologisk, social, fysisk+ nydelse), såfremt systemet er designet med forståelse for

17 Notas digitale bibliotek system

18 Smilies etc.

66

målgruppen (B ref.6 i B15). Hvis man åbner for disse kreative udfoldelser i systemet, synes det derfor

relevant at inddrage det hedoniske billede i udviklingen for at studere og undersøge, hvad eleverne

finder tiltalende, interessant, sjovt, inspirerende m.v.. Eventuelt også hvordan man vil kunne styrke

sociale funktioner i form af deling og kommunikation eleverne imellem. En brugbar udformning af

sådanne funktioner kan skabe en mulighed for, at eleverne lærer at benytte sociale medier i et trygt

rum, hvor andre er i samme situation eller har forståelse for deres udfordringer (B ref.13 i B13).

Den samme type undersøgelse inden for disse områder af det hedoniske billede virker ikke så

relevant i forhold til lærerne som brugere. Selvom det selvfølgelig spiller en rolle, så fremhæver både

L1,L2 og LE, at det er indholdet og redskaberne til, hvordan man understøtter læring, der er vigtige (L1

ref.10-11+L2ref.5 iB13& LE ref2 i B14). Fokus for systemets brugbarhed i forhold til lærernes brug vil

nok i højere grad være afhængig af de mere ideologiske i samspil med det psykologiske

nydelseselement set igennem lærerkulturens perspektiv for at inspirere til undervisning og give

vejledning til at løfte læring på alternative måder.

Således indikerer undersøgelsen, at det vil være relevant med en veludbygget profilfunktion

(L1,LE B, E2), som vil kunne give eleverne mulighed for at designe profilen selv, kommentere, rate,

samle og dele, hvis de bliver brugere. For lærerne virker det relevant, at de vil kunne kommentere, dele

med andre lærere og elever, gemme materialer, tagge, modtage feeds o.l.. Men vigtigst er det, at

systemet fungerer teknisk, at det er simpelt at bruge, og at det vil kunne være med til at inspirere og

vejlede til at skabe læring på nye måder, hvilket jeg vil beskrive nærmere i de næste afsnit.

Todeling af det situationelle billede

Hvor brugskonteksten er den samme for både systemet og dets materialer, så er de overordnede

brugssituationer forskellige. Brugssituationen for undervisningsmaterialerne, der skal anmeldes, vil

kunne undersøges, da det er en eksisterende situation. Til gengæld er systemets brugssituation ikke

reelt eksisterende, da systemet ikke findes, og situationen afhænger af, hvordan målgruppen og

funktionaliteten i systemet bliver defineret som beskrevet i de to tidligere afsnit. Der er således to

forskellige overordnede situationer, som man ud fra et situationelt billede skal forholde sig til i

udviklingen, materialernes og systemets.

I forhold til at tilpasse systemet den situation, den bliver en del af, beskriver L2, at han ved,

lærere forbereder sig meget forskelligt(L2 ref. B12), men overordnet mener han, formålet med

67

undervisningen og elevernes evner er de afgørende faktorer (L2 ref.5+9 B12). En sådan beskrivelse

indikerer, at systemet ikke forsøger at tilpasse sig specifikke situationer, men at anmeldelsen af

materialerne beskriver, hvordan materialet understøtter elevernes færdigheder og formålet med

undervisningen. Spørgsmålet er således: Hvilke forhold ved elevernes færdigheder er vigtige at få

beskrevet i anmeldelsen, og hvilke formål kan materialet understøtte? Disse spørgsmål vil blive

uddybet lidt nærmere i det følgende.

Anmeldelse og udvælgelse af materialerne i relation til det situationelle billede

L2 lægger som beskrevet særlig vægt på, at de digitale materialer kan noget, som de andre materialer

og redskaber ikke kan. Det kan være at træne noget, hvilket må være den gruppe, hvor de fleste spil

befinder sig i. At producere noget som kan være en film, et spil, en hjemmeside etc. eller at evaluere

noget i form af, at det dokumenterer noget, som eleverne har lært eller lavet (L2 Ref.4+7-9 i B14). En

sådan inddeling virker relevant at få frem i anmeldelsen for at beskrive materialets formål.

På L2’s skole benyttes også en anden lignende inddeling af spil og apps i forhold til brugernes

interaktionsmuligheder med materialet. Disse spænder fra klassisk skoletræning til producerende og

mere verdensnære apps så som Google Earth og Dropbox (L2 Ref.3 i B14). Han forklarer, at de på

skolen har en tese om, at jo større interaktionsmuligheder materialet har, desto sjovere synes eleverne,

det er, hvilket også understøttes af E1 og E2´s lyst til at lave digitale produktioner som beskrevet

tidligere. Samtidig lærer eleverne i højere grad at begå sig i verden frem for kun i skolen (L2 Ref.3 i

B14) i tråd med B’s beskrivelse af at eleverne genne systemet her vil kunne lære at begå sig i de sociale

medier. Det vil måske også virke mere motiverende for eleverne at benytte materialerne, hvis de kan

bruges i andre sammenhænge end i skolen.

L1 har særlig fokus på,at anmeldelsen af materialerne sker systematisk ud fra hvilke

færdigheder, som materialet understøtter, det kunne være fonetisk træning, morfologiske princip etc.

(L1 ref 7+16 i B14). Ligeledes er det også relevant ud fra hendes perspektiv, at anmeldelsen er relateret

til de overordnede læringsmål, som undervisningen i folkeskolen skal leve op til(L1 ref.12 i B14),

hvilket lægger sig trættere op af formålet.

Løbende gennem interviewet med E1 virker det som om, at han og jeg taler forbi hinanden.

Når vi snakker om det at spille i skolen, virker det ofte som om, at samtalen glider over i mere at

handle om de spil, som E1 spiller i sin fritid. Da jeg spørger ham, hvorfor man må spille i skolen,

68

svarer han at, det må man ikke (E1 ref16 i B14). Det virker som om, det er svært for ham reelt at

forbinde det at spille med den læringsproces, det er at læse og skrive. Det, at vi snakker forbi hinanden

i interviewet, må til dels have noget at gøre med, at jeg er uerfaren interviewer, men det kan også være

med til at illustrere den udfordring, som fritidsspillene stiller skolespillene overfor. Samt indikerer, i

samspil med L1 og L2 s holdning om, at relevante skolespil skal benytte mediets muligheder, de

udfordringer, der vil kunne være ved at bevæge sig ind på undervisnings-spilområdet. Det virker

således relevant at undersøge, i hvor høj grad spillene skal inkluderes i systemet, og hvilke

retningslinjer der er relevante at udvælge dem fra? Hvilket kan føre til krav om, hvilke spil der skal

inkluderes eller ekskluderes.

For både spil og apps virker det relevant, at anmeldelsen også rummer demovideoer (L1, E1,

E2, L2). Det kunne være som demo videoer eller som forslag til, hvordan man benytter materialerne i

undervisningen. Beskrivelsen af materialet skal selvfølgelig også rumme alle de deskriptive data, som

på faktuel vis kan bestemmes. Respondenterne kommer med en del detaljerede beskrivelser af

informationer, der er relevante at overveje i forhold til anmeldelsen af spil og apps, som er samlet i

bilag B5

I interviewet med L2 understreger han, at det han særlig ville sætte fokus på i systemet er

praksiseksempler, hvilket L1 efterlyser som beskrevet i starten af analysen. L2 eksemplificerer, at når

han er ude at holde foredrag for andre lærere, så er det, når han viser praksiseksempler, at lærerne

begynder at skrive noter og være engagerede (L2 ref 5 i B13). At forbinde materialerne til den

praktiske undervisning og den konkrete læring vil kunne være afgørende for systemets brugbarhed og

relevans. Et krav om praksis, beskrivelser og eksempler i systemet er en vigtig indsigt opnået gennem

undersøgelsen. Forslag til spørgsmål inden for dette område vil kunne være: Er der interesse og

mulighed for, at lærerne deler beskrivelser og erfaringer om brugen og uploader gode praksiseksempler

af, hvad der er kommet ud af brugen?(Hvad skal man især skal lægge vægt på, bliver demonstreret?)

etc.

Det kulturelle billede i forhold til læring og inddragelse af professionelle i

systemet

Beskrivelserne af materialerne overlapper den undervisnings- og læringskultur, som er den

dominerende og samlende for systemet, hvor formidlingen og målet med anvendelse af materialerne og

69

systemet er at udforske nye muligheder for at skabe læring (LE, L1, L2, E1, E2). Denne kultur er på

mange måder afgørende for, hvad der er brugbart, og hvad der ikke er egnet – både i forhold til

materialer og i relation til systemets udformning, fx som beskrevet i forbindelse med hvilke typer

informationer der er vigtige at få med anmeldelsen. Et andet eksempel vil kunne være, at man vælger at

afgrænse elvernes adgang til anmeldelser i systemet, ud fra hvad læreren vælger, der skal være

tilgængeligt, og ud fra hvad der læringsmæssigt er relevant for eleven.

Hvis eleverne inddrages, vil der være en stor brugerdiversitet og kulturforskel mellem

børnebrugere og voksenbrugere, som dog begge vil have afsæt i den overordnede undervisningskultur,

som sætter rammerne. Ligeledes er der en allerede etableret magtfordeling mellem lærere og elever,

som det er vigtigt at tage højde for i relation til, hvilke informationer systemet skal give adgang til for

de forskellige brugere. Ligeledes vil elevernes kendskab til de digitale materialer kunne være med til at

udfordre magtforholdet mellem lærer og elever, hvis materialerne bliver mere integreret i

undervisningen. Det synes på den måde også relevant at sætte systemet i forbindelse med dets

kulturelle kredsløb og undersøge, hvordan anmeldelserne og funktionerne tilpasses

undervisningskulturen, hvilken social identitet systemet vil være forbundet med, og hvilke mekanismer

der vil regulere distributionen og brugen af systemet.

Hvis mennesker med indsigt i læringskulturen, læsevanskeligheder og digitale materialer står

for indholdet i systemet, vil deres indsigter formodentlig afspejles i systemet. Men hvis systemet

baseres på, at lærerne selv er ansvarlige for det meste af indholdet, vil skabelonerne for oprettelse af en

sådan anmeldelse skulle henvende sig til læringskulturen og de generelle informationer, som læreren

har brug for, for at guide lærere, der opretter anmeldelser.

Ud fra de to lærere og lederens opfattelser af lærerkulturen virker den åben over for en sådan

sparring og vidensdeling. LE mener, at lærere ”ikke fedter med deres viden ” (LE ref.8 i B12). Men L1

forklarer, at der er masser af vidensbanker, hvor alle putter alt muligt ind, og det er ikke et sådant

system, hun finder brugbart (L1 ref 9 i B13). Undersøgelsen peger således på, at det er vigtigt, at der

findes en form for kvalitetssikring og udvælgelse sted, som foretages af mennesker med en

dybdegående indsigt både ift. lærings- og læsevanskeligheder. L1 siger: ”Hellere lidt men godt” (L1Ref

9 i B13). Ligeledes vil eksperterne kunne supplere med praksiseksempler på brugen af materialer og

sikre materialets relevans og inspirerende formidling.

70

I interviewet med bibliotekaren(B) understreger hun, at det er vigtigt, hvis systemets brugere

inkluderer elever, at der er tilknyttet en moderator (B ref 6 i B13), som kan sikre systemet og hindre

stødende kommentarer og mobning m.v. L1 beskriver at det er lidt et usikkert grundlag at basere

systemet på, at lærerne selv byder ind (L1 ref 15 i B14). Lærerne vil vide, at der er noget at komme

efter i systemet, at det, der er i systemet, bygger på forskning, og at det er formidlet ud fra samme

viden. Det skal ikke bare være gud og hver mand, der kan byde ind (L1 ref iB14). B supplerer denne

tilgang med at nævne at det skal være nogle der er i stand til at relevans vurderer der opretter

anmeldelser (B ref 8 i B13). Supplerende fremhæver LE, at der skal være noget at komme efter i

systemet, som inspirerer og udstråler kvalitet, og som giver brugerne lyst til at komme igen (LE ref 10-

11 i B13). Inspirationen vil måske også kunne give dem lyst til selv at lægge de kreative projekter, som

skabes gennem undervisning, ud til inspiration for andre.

En område, som synes relevant at undersøge inden for dette område, er, om det er et usikkert

grundlag at basere systemet på, at lærerne selv skal byde ind, hvis det er den retning, som man ønsker

at udvikle systemet i. Ligeledes skal man også vurdere, om det skal være en tilstræbt, exhausiv

dækning af materialer eller en kvalitativ dækning. Dette kan føre til krav om, at systemet formes, så

lærerne selv skal oprette anmeldelserne og krav om, at materialerne enten dækkes exhausivt eller

kvalitetsbaseret.

71

Samling af oversigten

Da undersøgelsen her ikke har til formål at vægte brugbarhedselementerne i forhold til hinanden,

udtrykker oversigten ikke, hvilke elementer der virker mest betydningsfuld at tage højde for i den

videre systemudvikling. Oversigten rummer derimod de brugbarhedselementer, som gennem analysen

er blevet vurderet af særlig relevans afhængig af, hvordan systemet videre afgrænses. Det er således et

bredt udgangspunkt og ikke en vurdering af, hvad der nødvendigvis i alle udformninger af systemet er

relevante at tage højde for. De undersøgelsesområder, som ud fra respondenternes ytringer vurderes

særligt vigtige for et systems brugbarhed, er markeret med grønt her i teksten og er i oversigten blevet

omformuleret til spørgsmål. Spørgsmålene løber mellem de elementer, som de primært refererer til.

72

Nogle af spørgsmålene i oversigten herover er relevante at undersøge nærmere i den helt

indledende del af systemudviklingen. Eksempelvis om der ude på skolerne er de teknologiske

forudsætninger for at kunne integrere IT i langt højere grad i undervisningen af elever med

læsevanskeligheder. Eller om systemet henvender sig til alle med læsevanskeligheder, eller om det blot

skal være henvendt til de ordblinde elever og lærere, der skal inkludere dem. Ligeledes spørgsmålet om

det problematiske i at inkludere de ordblinde i den almene klasse. Derudfra vil man også kunne

undersøge nærmere, om systemet skal være et organisatorisk hjælpeværktøj til at inkludere ordblinde

elever i klasse eller en værktøjskasse i form af et anmeldersystem. Andre spørgsmål er mere forbundet

til en senere, mere formgivende undersøgelse af systemet så som fx: Hvordan skal systemet håndtere

magtbalancen mellem lærere og elever? Eller hvad inspirerer eller motiverer lærerne og eventuelle

elever til at benytte it i højere grad i undervisningen? Og ikke mindst hvordan skal systemet formidle

en sådan form for inspiration og motivation? En del af dette spørgsmål kommer nogle af

respondenterne ind på, da underssøgelsen her indikerer, at der nok vil være en fordel i, at

praksisbeskrivelser og eksempler på brug bliver en del af anmeldelsen for netop at vejlede og inspirere

lærerne til at benytte materialerne.

Den fulde mængde materiale, som er meningskondenseret og samlet i overgrupperne og

klassificeret i forhold til brugbarhedsbillederne i den indledende analyseproces, rummer beskrivelser og

opfattelser af, hvad respondenterne finder vigtigt at tage højde for i forhold til systemets brugbarhed og

vil kunne inspirere til formgivende elementer i systemet afhængig af, hvordan systemet defineres.

Således tænker jeg, at oversigten kan bruges til at skabe et overblik over, hvilken retning systemet kan

tage, og hvad det betyder for den videre udviklings- og undersøgelsesproces. Hvorefter dele af det

fulde analysemateriale vil kunne inspirere og skabe indsigt indenfor de områder, som der i forhold til

definitionen af systemet synes relevant i samspil med de grafiske kortlægninger, og som er at finde i

bilag x-r . Mit mundtlige forsvar af specialet vil komme mere ind på, hvad undersøgelsen og oversigten

kan fortælle i forhold til udformningen af systemet.

Valget af de kommende undersøgelsesmetoder skal ikke tages ud fra overblikket, men ud fra en

vurdering af hvad der er relevant og muligt at gennemføre inden for udviklingens rammer og de mange

andre forhold, der er at tage højde for. Skemaet skal således fungere som en guide formet af

stakeholders antagelser om, hvad der vil gøre systemet brugbart, og et udgangspunkt som udviklere kan

definere og forme deres antagelser om systemets brugbarhed ud fra og definere systemet i forhold til.

73

KONKLUSION

Specialets undersøgelse benytter på samme måde som UCD og CD et dominerende billede, her det

opfattede, som fungerer som indgangen til respondenternes opfattelse af de andre billeders elementer.

Her betyder det, at den indsigt, som er hentet fra undersøgelsen er begrænset til kun at rumme et lille

udsnit af den mængde viden, som rummer de aspekter ved brugbarhed, der kan udtrykkes. Den

afspejler således ikke den viden, som ville kunne være indhentet gennem observation o.l., og som

opererer inden for det situationelle billede.

Billederne lapper så meget ind over hinanden, som beskrevet i de sidste to kapitler, at

respondenternes opfattelser og beskrivelser siger noget om forskellige billeder på samme tid. Selve

klassificeringen af billederne er kun skønsbaseret, og som analysen har taget form, er det langt mere

anvendeligt at behandle de udvalgte meningsenheder som nogle, der fortæller noget om forskellige

områder inden for systemet, som både lægger op til forskellige antagelser om systemets brugbarhed og

derved brugbarhedsbilleder, men som også vil kunne påvirkes af forskellige antagelser. Selve

analysedelen har været udfordrende og meget mindre ligetil end de andre dele af undersøgelsen.

Brugbarhedsbilledernes anvendelighed som strukturerende analyseredskab virker på den baggrund

mindre anvendelig, og en anden analyseform synes mere anvendelig, som beskrevet i analyse kapitlet.

At respondenterne havde klare meninger og holdninger til, hvad der er vigtigt og relevant at tage højde

for, også helt konkret i udformningen af systemet, betyder, at det er muligt at skabe et billede af, hvad

der antageligvis vil have betydning for den videre udvikling af et brugbart system.

Benyttelsen af billederne gennem undersøgelsen kan dække enormt mange aspekter omkring

brugbarhed set ud fra respondenternes perspektiv. Jeg mener, at analysen og oversigten illustrerer, at

der er væsentlige forhold, der kan relateres til systemet gemt i alle brugbarhedsbillederne. Alene det

indikerer, at et langt bredere fokus på forskellige undersøgelser af brugbarhed vil kunne styrke det

fundament af brugbarhed, som systemet skal bygges op omkring, og at benyttelsen af forskellige

antagelser om, hvad der udgør et brugbart system, synes vigtig. Således vurderer jeg selve

udgangspunktet for undersøgelsen og afprøvningen af billedernes værdi i forhold til overordnet at

strukturere undersøgelsen for særdeles anvendelig og operationaliserbar.

74

Ligeledes formoder jeg, at grebet med at involvere stakeholders i selve definitionen af de

formende elementer af systemet vil kunne have en afgørende betydning for, om et system bliver

brugbart. Efter min mening har respondenterne bidraget med en enorm indsigt i hvad, de mener, er

afgørende for et systemets brugbarhed, og den viden, som de har formidlet og deres opfattelse af, hvad

de har behov for, og hvad der er relevant og brugbart for dem, vil jeg mene er en kæmpe resurse, som

man vil kunne trække løbende på i den videre systemudvikling. Hvordan denne resurse efterfølgende

skal behandles og bearbejdes er et mere ubesvaret spørgsmål i opgaven her, da en anden form for

analysemetode end den afprøvet i opgaven her nok vil være at fortrække.

Så konkluderende vil jeg mene, at man kan sige, at undersøgelsen overordnet skaber et bredt

udgangspunkt for at forstå hvilken kontekst, situation og opfattelse samt hvilke følelser og

udfordringer, der kan være gavnlige at have kendskab til, inden systemet defineres, og hvad der virker

relevant at undersøge mere i dybden afhængig af systemets definition. Analysen illustrerer, hvilken

betydning afgrænsning og definitionen af systemet har i forhold til hvilke brugbarhedsbilleder, der er

relevante at bringe i spil. Dette mest tydeligt beskrevet i forhold til, at undersøgelsen lægger op til

inddragelsen af flere elementer inden for billederne, hvis elever inkluderes som brugere. Oversigten

peger ligeledes på områder, der ud fra stakeholders perspektiv virker relevante at undersøge nærmere

eller overveje mulighederne for at integrere eller tage højde for i systemudviklingen.

Undersøgelsen fortæller således både noget i forhold til, hvilke billeder der er i spil i forhold

til, hvordan systemet afgrænses, og også hvad man skal overveje i forhold til den systemdefinitioner,

man lægger sig fast på. Jeg vil mene, at en sådan undersøgelse skaber mulighed for at overveje de

definerende elementer ud fra et mere stakeholdersorienteret perspektiv. Selvom et system er relativt

fastdefineret fra starten, vil det kunne være en fordel at sætte en sådan definition i relation til det,

stakeholders antager, har betydning for systemets brugbarhed. Ved at høre stakeholders ideer og

forbehold i forhold til systemet, vil man i større grad overveje de dele ved systemets definition, som

senere kan skabe udfordringer ift. systemets brugbarhed, og nogle af udfordringerne identificeres inden

designet.Jeg anser derfor overordnet undersøgelsen for værende et validt udkast til, hvordan man i den

allerførste indledende del af systemudviklingen kan definere og begribe et systemetbrugbarhed og al

den kompleksitet, som her medfølger.

Det ville have været et fint, men enormt resursekrævende eksperiment at lave to sideløbende

udviklingsprojekter. Ét der benytter denne type undersøgelse, og ét der ikke gør for at kunne

75

sammenligne og vurdere, om det har en ekstra effekt at operere med brugbarhedsbillederne i den

indledende del af systemudviklingen, og hvordan man vil kunne udvikle forståelsen af dem undervejs.

En sådan komparativ undersøgelse vil mere direkte kunne vurdere, om det reelt er anvendeligt og

guidende i den efterfølgende proces.

Specialets undersøgelse viser et lille felt af den kompleksitet der er omkring definitionen og

erkendelsen af brugbarhedsbegrebet. Analysen illustrerer, hvordan samspillet mellem billederne er

essentielt, og at man ud af undersøgelsen kan udlede vigtige spørgsmål til systemets brugbarhed, der

kan relateres til alle brugbarhedsbillederne. Specialet argumenterer for, at et langt større samspil

mellem undersøgelserne kan berige erkendelsen af, hvad der former et brugbart system. Det er

komplekst at håndtere denne flerstemmighed, som opgaven viser, er nærværende i undersøgelser om

brugbarhed, og en forklaring på, at interaktionen ikke findes i større grad, vil kunne være, at denne

kompleksitet er så vanskelig at håndtere, at man som forsker eller måske systemudvikler vælger ikke at

forholde sig til definitionsproblematikken og holder sig til allerede eksisterende standarder. Specialet

her har forsøgt at finde en mulig vej ind til en mere kompleks og kontekstualiseret forståelse og

benyttelse af brugbarhedsbegrebet i forhold til et specifikt system.

76

LITTERATURLISTE

-Ardichvili, A.Page, V. & Wentling, T.(2003) Motivation and barriers to participation to virtual knowledge-sharing communities of practice. Journal of Kknowledge Management Vol. 7 No.1 2003, pp. 64-77 1 DOI 10.1108/13673270310463626. Lokaliseret den 21/11-15 http://onlinelibrary.wiley.com.ep.fjernadgang.kb.dk/doi/10.1111/j.1937-8327.2002.tb00258.x/abstract

-Beyer, H. & Holtzblatt, K. (1998) Contextual Design-Defining Customer-centered Systems. Academic Press s.1- 78 +415-441

-Bowler, L. Koshman,S., OH, J.S., He,D. Callery,B.G., Bowker, G.& Cox, R.J. (2011) “Issues in User-Centered Design in LIS”. Library Trends, Vol. 59, No. 4, DOI: 10.1353/lib.2011.0013 s.721-752 Lokaliseret den 21/11-15 https://muse-jhu-edu.ep.fjernadgang.kb.dk/journals/library_trends/v059/59.4.bowler.html -Bygstad, B., Ghinea, G. & Brevik,E. (2008) Software development methods and usability: Perspectives from a survey in the software industry in Norway. Interacting with computers 20. S. 375-385 Lokaliseret den 21/11-15 http://www.sciencedirect.com.ep.fjernadgang.kb.dk/science/article/pii/S0953543808000027

-Carroll, J.M., Choo, C.W., Dunlap, D.R., Isenhour, P.L. Kerr, S.T., MacLean A.& Rosson M.B (U.Å.) Knowledge Management Support for Teachers Lokaliseret den 21/11-15 http://link.springer.com.ep.fjernadgang.kb.dk/article/10.1007/BF02504543

Carroll, J.M.& Rosson M.B. (2002) Usability Engineering :Scenario-Based Development of Human–Computer

Interaction. A volume in Interactive Technologies s.1-36,341-362

-Courage, C. & Baxter, K. (2005) Understanding your users: -A practical guide to user requirements, methods, tools and techniques. San Francisco: Morgan Kaufmann. S1-26, 246-311,370-412

-Bxter, K. Courage, C.&. Caine (2015) Understanding your users:- A practical guide to user research methods.San Francisco: Morgan Kaufmann.s.4-20

Denzin, N.K. (2009) The research act: a theoretical introduction to sociological methods. 1. Paberback printing. Original udgave 1970. Aldine Transaction New Jersey. S. 3-29,297-313

-Douglas, D., Liu, Z. Ed. (2011) Global Usability London: Springer.s.1-6. DOI 10.1007/978-0-85729-304-6 Lokaliseret den 21/11-15 http://link.springer.com.ep.fjernadgang.kb.dk/book/10.1007%2F978-0-85729-304-6

-Folmer, B. & Bosch, J. (2004) Architecting for usability: a survey. The Journal of Systems and Software 70. S. 61–78 Lokaliseret den 21/11-15 http://www.sciencedirect.com.ep.fjernadgang.kb.dk/science/article/pii/S0164121202001590

77

-Hertzum, M. (2010) Images of Usability. International journal of human-computer interaction Vol. 26. No 6, 567–600 Lokaliseret den 21/11-15 http://www.tandfonline.com.ep.fjernadgang.kb.dk/doi/abs/10.1080/10447311003781300

-Hornbæk, K. (2005) Current practice in measuring usability: Challenges to usability studies and research. Internaional Journal of Human-Computer Studies 64 (2006) s.79–102. (120x57)x23/2400=65,55 Lokaliseret den 21/11-15 http://www.sciencedirect.com.ep.fjernadgang.kb.dk/science/article/pii/S1071581905001138

-Kejser, T. (2010) Palle erobrer børnebibliotekerne…(Lige om lidt).Perspektiv .Bibliotekar forbundet Lokaliseret den 4/1-16: http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/Bladet/2010/9/PalleErobreBoernebibliotekerne -Kvale, S. (2007a) Analyzing interviews I: Kvale, S. Doing interviews. London: SAGE. DOI: -http://dx.doi.org/10.4135/9781849208963.n9 Lokaliseret den 21/11-15 -Kvale, S.. (2007d) Epistemological issues of interviewing I: Kvale, S. Doing interviews. London: SAGE. DOI: http://dx.doi.org/10.4135/9781849208963.n2 -Kvale, S. (2007i) Planning an interview study I: Kvale, S. Doing interviews. London: SAGE. DOI: http://dx.doi.org/10.4135/9781849208963.n4 -Lewis, J. R. (2014) Usability: Lessons Learned … and Yet to be learned. International Journal of Human-Computer Interaction, 30:9, 663-684, DOI: 10.1080/10447318.2014.930311 Lokaliseret den 21/11-15 http://www.tandfonline.com.ep.fjernadgang.kb.dk/doi/abs/10.1080/10447318.2014.930311 -Lintern, G. Cognitive Systems Engineering (u.å.)Cognitive Systems Design Melbourne, Australia Lokaliseret den1/1-16: http://www.cognitivesystemsdesign.net/Workshops/Cognitive%20Systems%20Engineering%20Brief.pdf

-Malterud, K.(2012) Systematic text condensation: A strategy for qualitative analysis. Scandinavian Journal of

Public Health Vol.40 no.8. s.795-805 ((103x52)x11)/2400=24,54

Lokaliseret de 21/11-15: http://sjp.sagepub.com.ep.fjernadgang.kb.dk/content/40/8/795

-Morgan, G. (2006) Images of Organization-Updated Edition of the International Bestseller. SAGE. 1-8 +335-422 (71x43)x 30)/2400= 110,26 ns. Lokaliseret den 21/11-15

-Sonnenwald, D.H., Wildemuth, B.M. & Harmon G. L. (2001) A Research Method to Investigate Information Seeking using the Concept of Information Horizons:An Example from a Study of Lower Socio-economic Students’ Information Seeking Behavior In: The New Review of Information Behavior Research, 2, pp 65-86. Lokaliseret den 21/11-15 http://eprints.rclis.org/7969/

-Fernandez, A., Insfran, E. & Abrahao,S. (2011) Usability evaluation methods for the web: A systematic mapping

study. Information and Software Technology 53 (2011) 789–817

78

B1 oversigt og spørgsmål

79

B2 aktørerne

80

B3 situationen og materialerne

81

B4 informations kilder

82

B5 anmeldelse

83

B6 rating

84

B7 lærer interview

RAMMESÆTNING:

1. Er det i orden at jeg optager interviewet. anonymt.

Interviewet vil først og fremmest blive brugt i mit speciale.

Du kan vælge blot at give 1) tilladelse til at det er min vejleder censor og jeg der

kender det fulde interview (kun små uddrag der vil blive brugt i det offentlige

speciale, Selvfølgelig også anonymiseret). 2) at det anonymiserede interviewet

også bliver tilgængelig i en database hvor Nota internt gemmer deres

undersøgelser og herved også kunne bruges af dem.

2. Præsentation af de tilstedeværende – fag og faglige funktioner plus alderstrin og

hvor længe de har undervist?

3. Briefing om interviewets kontekst – jeg er ved at skrive speciale på IVA i

samarbejde med NOTA

4. Formål med interviewet er at høre din opfattelse af hvordan et system der

anmelder spil og apps for elever med læsevanskeligheder vil skulle udformes

samt få en fornemmelse af hvilken kontekst systemet skal tilpasses.

5. Fokus for interviewet - er derfor hvordan man kan udvikle et system der

anmelder spil- og apps for elever med læsevanskeligheder set ud fra dit

perspektiv.

6. Beskriv skelnen mellem spil (klart forløb som gennemgås) og (de andre) apps

(mere som hjælpeprogrammer og værktøjer)

7. Interviewets faser

a. Rammesætning

b. Løbende åbne spørgsmål og en grafisk kortlægning ift. brugbarhed i et

anmeldersystem for spil- og apps for elever med læsevanskeligheder

c. Skitse til anmelder systemet

d. Afslutning af interviews

85

INDLEDNING:

1. Hvad gjorde, at du sagde ja til at deltage i dette interview

2. Hvordan opfatter du spil og appshenvendt til børn med læse- og

skrivevanskeligheder? (opfattet)

Skriv stikord

FORBEREDELSE og UNDERVISNING

1. Hvor finder eller får du informationerom nye spil og apps? (portaler, biblioteket,

kollegaer etc.).Hvor søger du typisk først og herefter...?

Tegn og skriv

2. Hvad afgør om et spil eller en app er egnet til undervisningen af børn med

læsevanskeligheder? Hvad indikerer at det er egnet? (hvordan beskrives disse

særlige spil og apps)

Tegn/skriv indikationer/clues

3. Hvad er afgørende for at du så også vælger at benyttespil og apps i

undervisningen? (Tilgængelighed, præferencer, relevans, klassetrin, konvertible

med hardware software etc )

Tegn/skriv hvad

4. Hvilken betydning har producenten af en app eller et spil for din lyst til at bruge

dem?

5. Hvilke systemer og materialerbruger du overordnetved forberedelse og i

undervisningen af elever med læsevanskeligheder (indikationer til Universel)

Tegn/skriv

ORGANISATION

1. Hvem kommunikerer du primærtmed ifht forberedelse og undervisning af

elever med læse- og skrivevanskeligheder? (læsevejleder, It-koordinator, leder,

elever, forældre, kompetencecenter, bibliotekarer, kollegaer etc)

(Tegn/skriv kommunikationen og koordinationen (evtog tilføj kanaler)

2. Skal systemet tilpasses en sådan form forkommunikation?

86

3. Hvordan vil systemet kunne gå ind og ændrekommunikationen og

koordinationen i en positiv/negativ retning? (mulighed for kontakt

(fx:instantmessaging), mulighed for at dele anmeldelser etc.))

Skriv og tegn hvordan systemet kan tilpasses kommunikationen

KULTUR(Universel)

1. Ved duhvordan dine kolleger underviser og forberedersig? Ligesom dig eller

på en anden måde?

2. Er det vigtigt at mantager højdefor jeres måde at samarbejde på i udformningen

af et sådan anmelder system?

(Hvis ja tegn/skriv hvad)

3. Ved du hvad dine kollegaer kanog hvordan de vil kunne hjælpe dig hvis du har

brug for det? (organisationelt og hedonisk) Ligger jeres kultur op til en sådan

brugaf hinanden? Eller arbejder i mest individuelt?

4. skal systemet tage højde for kulturelle forskelle mellem lærerså som

forskellige køn (feminin betænksom ><maskulin hård og konsekvent)?

Alder (undervisnings erfaring)?

Digital erfaring?

Uddanelse (overbygning)?

Tegn og skriv hvordan

5. Skal systemet tage højde for kulturelle forskelle hvis eleverne inddrages

(differentieret adgang til informationer, æstetik, universel brugbarhed for elever

med læsevanskeligheder etc).

Tegn og skriv hvordan

6. Vil du foretrække en eksperimenterende interaktion med systemet eller en mere

systematisk og rutinepræget interaktion?

7. Tror du andre lærer vil have det på sammemåde?

HEDONISK

1. Føler du dig opdateret ift. spil og apps eller savner du bedre muligheder for at

orienterer dig?

87

2. Hvis ja, hvad skal der til for at du føler dig mere orienteret og har et større

overblik over spil og apps for børn med læse og skrivevanskeligheder?

Tegn og skriv hvad

3. Vil du værdsætte at have mulighed for at hjælpe andre og selv få

hjælp(eventuelt også samarbejde) gennem et sådan system? (ligger i tråd med 3 i

kultur)

Hvis ja: Hvad vil en sådan hjælp bestå af? Hvordan vil det skulle udtrykkes i

systemet?

Hvis nej: Findes de muligheder allerede?(Beskriv hvad der fungerer og hvad der

ikke gør)

Tegn og skriv hvad

4. Hvad skal der til for at få en god oplevelse af at benytte systemet?

Æstetik , Styrket fællesskabsfølelse, Social tilfredshed ved at hjælpe eller blive

hjulpet etc, Faglig tilfredshed, Prestige, Humor, Skal der være kreative

udfoldelsesmuligheder?

Tegn og skriv hvad

UDKAST TIL SYSTEMET

1. Hvis vi skulle designe et anmeldersystem, som du virkelig vil havelyst til at

bruge og som kunnestøtte dig fagligt i forberedelsen til undervisning af elever

med læsevanskeligheder, hvordan skulle det så se ud og hvad vil det skulle

indeholde?

Tegn det endelige udkast til systemet

2. Hvad er det der gør dette system brugbar og brugervenlig for dig

3. Hvad tror du der skal til for at systemet er tilpasset forskellige lærer(og

eventuelt børn med læsevanskeligheder)?

4. Er der noget områder eller forhold som du synes er vigtige at tage højde for i

udviklingen af systemet somvi ikke har snakket om?

OPSAMLING

1. Er der et spørgsmål, som du savner at være blevet stillet?

88

B8 Leder interviewguide

RAMMESÆTNING: se lærer interviewguide B7

INDLEDNING:

3. Hvad gjorde, at du sagde ja til at deltage i dette interview

4. Hvordan opfatter du spil og appshenvendt til børn med læse- og

skrivevanskeligheder? (opfattet)

Skriv stikord

FORBEREDELSE og UNDERVISNING

6. Hvordan vil du synes det er mest ideelt at lærer benytter spil og apps i

undervisningen af elever med læse- og skrivevanskeligheder?

Tegn og skriv

7. Har du en ide om at spil og apps skal integreres mere/mindre i undervisningen

8. Hvilke aspekter synes du skal være afgørende for at lærerene skal vælge at bruge

spil og apps til undervisning af elever med læsevanskeligheder?

Noter aspekter

9. Hvilke spil og apps vurderer du som relevante?(beskriv særlige karakter træk ved

dem)

Noter karaktertræk

10. Er der nogle andre informationer du tænker er relevante at nævne i systemet for at

lærerne vil kunne finde netop de spil og apps de har behov for? (Tilgængelighed,

konvertibilitet (hardware software) klassetrin, læringsmål, producenten af spil og

apps)

Noter

11. ER der andre systemer du synes at et sådan anmeldersystem vil skulle spille

sammen med eller andre materialer eller undervisningstilgange

(cooperativelearning)

Tegn/skriv

ORGANISATION

4. Har duledelsesmæssige krav til hvordan et sådan system vil skulle udformes? (

Fx: Er der nogle typer spil ellerapps du vil mene man ikke kan forsvarer at

89

benytte? Vil systemet skulle kunne være med til at skabe nye forberedelses- eller

undervisningsstrukturer?)

Noter eller tilføj udkastet

5. Fornemmer du krav fra forældre som et sådan system vil skulle tage højde for?

Noter eller tilføj udkastet

6. Er der krav fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling eller

kommunerne, som der skal tages højde for i udformningen af systemet ?

Noter eller tilføj udkastet

7. Er der nogle oplagte aktører som et sådan system vil skulle forsøge at inddrage?(

Biblioteket, læsevejledere etc. ) Og hvordan vil du mene de vil skulle inddrages?

Noter eller tilføj udkastet

8. Vil systemet skullegå ind og ændrekommunikationen og koordinationen i forhold

til brugen af IT i undervisningen?

Hvis ja: Hvordan? Er der forhold som vil kunne udvikle kommunikationen og

koordinationen i en negativ retning? vil det kunne ske i en positiv/negativ retning?

KULTUR M.V.

8. Ved duhvordan dine lærer underviser og forberedersig?

9. Er det vigtigt at mantager højdefor deres måde at samarbejde på i udformningen

af et sådan anmelder system?

(Hvis ja tegn/skriv hvad)

10. Har du en fornemmelse af at lærerene ved hvad deres kollegaer kanog hvordan

de vil kunne hjælpe hinanden hvis du har brug for det? (Organisationelt).

11. Liggerkulturen op til en sådan brugaf hinanden? Eller foretrækker du de

arbejder individuelt? Vil systemet skulle ligge op til at lærerne vil kunne hjælpe

hinanden?

12. skal systemet tage højde for kulturelle forskelle mellem lærerså som

forskellige køn (feminin betænksom ><maskulin hård og konsekvent)?

Alder (undervisnings erfaring)?

Digital erfaring?

90

Uddanelse (overbygning)?

Tegn og skriv hvordan

13. Skal systemet tage højde for kulturelle forskelle hvis eleverne inddrages

(differentieret adgang til informationer, æstetik, universel brugbarhed for elever

med læsevanskeligheder etc).

Tegn og skriv hvordan

HEDONISK

5. Føler du at der er et behov for et sådan system?

6. Vil du værdsætte at dine lærer bruger til på athjælpe andre og selv vil kunne

få hjælp(eventuelt også samarbejde) på landsplan? (ligger i tråd med 3 i kultur)

Hvis ja: Hvad vil en sådan hjælp bestå af? Hvordan vil det skulle udtrykkes i

systemet?

Tegn og skriv hvad

Hvis nej: Findes de muligheder allerede?(Beskriv hvad der fungerer og hvad der

ikke gør)

7. Hvad skal der til for at få en god oplevelse af at benytte systemet?

Æstetik ,Styrket fællesskabsfølelse,Social tilfredshed ved at hjælpe eller blive

hjulpet etc,Faglig tilfredshed, Prestige,Humor, Skal der være kreative

udfoldelsesmuligheder?

Tegn og skriv hvad

OPSUMMERING

1. Synes du der er noget som vi mangler at få med?

2. Er der noget områder eller forhold som du synes er vigtige at tage højde for i

udviklingen af systemet somvi ikke har snakket om?

OPSAMLING

2. Er der et spørgsmål, som du savner at være blevet stillet?

91

B9 Elev

RAMMESÆTNING:

8. Jeg hedder Rie – jeg vil gerne snakke med dig fordi jeg er ved at undersøge

hvordan man kan lave et system der beskriver hvilke spil og apps som er gode til

at træne læsning og skrivning i skolen

9. Jeg vil derfor gerne hører hvad du synes om at bruge computeren i undervisningen

og derhjemme når du laver lektier.

10. Når jeg siger spil og apps så mener jeg spil lige som dem du kender derhjemme

fra hvis du selv godt kan lide at spille computer eller Nintendo eller Play station

eller andet lignende. Når jeg siger apps så tænker jeg på de programmer der er på

computeren eller ipad’en som kan læse tekst op eller kan skrive det ned du siger

til den eller som kan hjælpe med at lave film eller sådan noget.

INDLEDNING:

5. Kan du forklare for mig hvad du laver i dansk timen? Hvordan? (situationen)

Tegn

6. Kan du forklare mig hvordan du laver lektier derhjemme?(situationen)

Tegn

SPIL

7. Hvad for nogle spil har du prøvet at spille i dansk timen? Bruger du dem også

derhjemme som lektier?(situationelt)

8. Hvad er forskellen på dem du bruger i skolen eller dem du spiller for sjov?

9. Kan du beskrive hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide ved at spille i timen?

(Opfattet og hedonisk)

10. Hvordan vil du beskrive de her spil så din lærer vil kunne finde ud af hvad du

synes om dem? (opfattet)

APPS

11. Hvad for nogle apps har du prøvet at bruge i dansk? bruger du dem også

derhjemme når du laver lektier? (Situationelt)

Noter

92

12. Kan du beskrive hvad du kan lide ved at bruge den og hvad du ikke kan

lide?(Opfattet og hedonisk)

13. Hvordan vil du beskrive de her apps så din lærer vil kunne finde ud af hvad du

synes om dem? (opfattet)

Noter

14. Tror du der er andre elever der har det sådan på samme måde? Er det noget

særligt i har sammen? (rette mod Kulturen)

15. Hvad kan du bedst lide at lave i dansk?

16. Hvad for nogle mennesker snakker du med om at lære at læse og skrive? Synes du

at de kan hjælpe dig?(organisationen omkring eleven) Hvordan?

Tegn

17. Kan du fortælle mig hvorfor man nogle gange må spille eller bruge apps i skolen?

Synes du at det er godt?

SYSTEMET

18. Hvis du skal lave et system der skal fortælle hvad for nogle spil og apps som er

gode og hvad for nogle som er dårlige, hvad skulle der så stå?

(-At det var sjovt, at det var kedeligt?

-At det passede godt til det du øver dig på eller at du ikke synes det passer godt til det

du øver dig på?

-At det var grimt eller at det så sejt ud?

-At det mest er et pige spil eller et drenge spil eller findes der ikke sådan nogle?)

Tegn systemet med søgebokse som matcher det der nævnes

19. Vil du synes det vil være sjovt selv at kunne finde spil og apps og være med til at

bestemme, eller vil du helst bare have at det er læren der bestemmer det hele?

(Hedonisk)

20. Hvordan vil systemet skulle se ud hvis du skulle bruge det? Skal der være

tegninger så det er lettere at finde rundt eller skulle du kunne sige kommandoer

(forklar) til systemet? Vil du gerne vide hvad andre elever synes om spillet

ellerappen? Vil du også gerne have mulighed for at kunne se en video der viser

hvordan man bruger spillet eller appen? (Universelt)

AFRUNDING:

21. Synes du der er noget om spil og apps som jeg mangler at få at vide?

93

B10 bibliotekar

RAMMESÆTNING: Se lærerinterviewguide B7

94

95

96

97

B11 Behov

E1 Reference 1 - 1,93% Coverage ”Hjalp træningsspil i matematik? ”

”Ja, måske!”

Da jeg spørger om han synes det er bedre oppe ved tavlen, siger han: ”Så vil jeg have det hvor man sidder og skriver i en bog"

E2

Reference 1 - 11,11% Coverage ”Hvad for nogle spil har du prøvet i dansk?” De har ikke spillet så meget i dansk heller ikke i de mindre klasser. Hun gjorde det derhjemme og synes, det var sjovt at bruge Ipaden, IMENS man lærte

noget.

Reference 2 - 11,11% Coverage Hun synes, spillene har været med til at hjælpe hende med at kunne læse og stave.

Reference 3 - 11,11% Coverage Når hun keder sig, bruger hun matematik-spil for sjov nogle gange - eller engelsk eller tysk i stedet for at spille et andet spil.

Hun vil gerne have flere spil "...for det er jo en sjov måde at lære på".

Reference 4 - 3,48% Coverage De bruger et præsentations program i geografi lige nu, da eleverne skal lave præsentationer for hinanden. Men det er første gang de prøver det.

De har ikke brugt film, lydeffekter eller computerspil i undervisningen, men hun vil synes det var sjovt.

Reference 5 - 3,35% Coverage Forskellen på skolespil hun spiller for sjov og de spil, som man ville kunne have spillet i skolen?

"Altså, jeg synes de spil man spiller for sjov tager meget tid, og det er sådan noget man bare kan lave. når man keder sig. Matematik og sådan nogle spil er mere, hvis man gerne vil LÆRE noget og keder sig” Så hun synes, man får lidt mere ud af det.

"Jeg synes godt det kan blive lidt kedeligt, når man bare sidder og spiller Ipad "

Reference 6 - 8,40% Coverage Det hun ikke kan lide ved at spille, eller bruge computere, i skolen er, at der er nogle af de andre elever der går ind på alt muligt andet. Hvis man skal

bruge computeren og spille noget mere i skolen skal læreren være bedre til at sikre, at eleverne laver det de skal og ikke laver noget andet.

”Hvordan?” ”Læreren kunne sørge for at alle var i klassen og læreren vil kunne gå rundt til grupperne.

De spiller nogle gange oppe på tavlen. Så leger de hæng en mand på engelsk og på tysk.”

”Hvad gør lærerne, når eleverne laver noget andet?”

”Det er egentlig meget forskelligt. Nogle gange får man ikke lov til at spille eller får besked på, at man skal sætte sig ind i klassen. Men der er mange der

gerne vil side andre steder, så de bare kan gøre det der, og så sidder de jo også bare og snakker. Men de er nogle gange i grupper hvor de ikke sidder og snakker. ”

Reference 7 - 3,79% Coverage ”Hvad med apps?”

Hun synes, det ville være sjovt at bruge flere apps som brainstorm-værktøjer og lignende i dansk: ”Det har vi ihvertfald ik ..vi har lavet lidt af det men ikke ret meget. Flere af sådanne ting vil gøre det meget rart …”

Reference 8 - 2,77% Coverage

98

Hun synes det ville være sjovt at lave YouTube film selv og lægge dem ud på nettet. Hjemme har hun prøvet at bruge små programmer. Hun laver stop motion-film med LEGO. Hendes far og lillebror elsker det og hun har en LEGO-video på YouYube, som hun har lavet med sin lillesøster.

L1 Reference 1 - 0,72% Coverage "Jeg kunne godt tænke mig et sted hvor der var 1000 gode ideer til hvordan man kunne arbejde med sprog. En lærerens redskabskasse hvor du kunne hente

inspiration til på en eller anden måde at gribe det. Det er meget noget med at den enkelte lærer griber fra højre og venstre og selv bliver inspireret . Jeg

synes simpelthen vi mangler.. noget systematik, noget systematisk materiale så det ikke bliver for tilfældigt ikke? "

Reference 2 - 1,31% Coverage Børn med læsevanskeligheder får et sprog nummer to, hvis de selv producerer. Så har de lige pludselig lyd og billede, hvor de kan udtrykke sig. "Så det

tænker jeg er en stor fordel, at de børn ikke kun altid skal skrive. Så når de laver fx en grammatik-film eller på andre måder udtrykker sig i andre

modaliteter, så får de faktisk et nyt sprog, kan man sige. " Det multi-modale er en fordel for de børn. Dette vægter hun.

Reference 3 - 3,01% Coverage ”Kommunen overvejer helt at nedlægge alt hvad der hedder specialundervisning . Dette betyder, at læsevejlederen, der har siddet med det område, måske bare kommer ud i en almen undervisning og måske i mindre grad vil have viden om de her specifikke ting. Det synes jeg er utrolig problematisk. Så skal vi

klare os sig selv, så vi har i den grad brug for at der er noget materiale der holder os i hånden, ikke?"

Reference 4 - 2,38% Coverage ”I skolen får man primært midler til de børn der forstyrrer de andre, som har forskellige adfærds diagnoser ikke? De børn der har læsevanskeligheder forstyrrer ikke nogle, så de får heller ikke den samme opmærksomhed."

Reference 5 - 1,50% Coverage "Når jeg har snakket med hende fra rejseholdet ikke? Så har hun nok i hvert fald fortalt mig tyve ting, jeg skal gøre, men måske ikke hvordan jeg skal gøre

det. Altså der gad jeg godt at der var mange lærere der havde 'jamen så gør vi så sådan her, for at understøtte den fonologiske træning, eller hvad ved jeg? For det er mange fine ord, hvor jeg tænker, at den almindelige lærer sidder og tænker: ja det er fine ord men hvordan gør jeg det?”

Reference 6 - 1,41% Coverage ”Vil der være en måde hvor man kan koordinere kommunikationen på en bedre måde?” "Jamen altså... helt ærligt ... det er fint nok med al den her kommunikation. Problemet er bare... at der ikke er nogle, der er villige til at sætte en ressource af

ti,l at man så rent faktisk fører tingene ud i livet. Det er noget med, at læreren bare selv skal få dem altså inkluderet i klassen, og det gør man nu så godt

man kan. Men der er også et tidspres og 25 andre børn.”

L2 Reference 1 - 0,56% Coverage "Der er behov for et sted som samler alt det, som vi laver en lille smule af. (Han refererer til den skole, hvor han arbejder hvor de formidler spil og apps til

ordblinde)... og nogle laver noget andet og nogle laver noget tredje og noget laver noget fjerde. Det vil være rigtig fedt at kunne se 'her er det hele'. "

Reference 2 - 3,70% Coverage ”Hvordan opfatter du spil og apps henvendt til børn med læsevanskeligheder?”

”Det kommer lidt an på hvad det kan. Fx hvis det bare formidler en tekst som den første læsning. Hvis den ikke kan andet end at formidle bogen synes han

at man skal lade være med at bruge den når der er så meget skærm tid for de 'unge mennesker'. "Hvis ikke det kan noget fordi det er et medie så synes jeg man skal lade være.

Reference 3 - 3,70% Coverage Han siger, at man bruger 8 apps i klassen og at 7 af dem er sådan nogle spil, behøver man måske ikke en Ipad i klassen.

Reference 4 - 3,18% Coverage Han er også holdt op med at svare i grupper omhandlende ordblinde. "Der er simpelthen for mange spørgsmål hvis man meldersig" . ”Er der et enormt behov?#

99

”Ja helt vildt. Men så vil man skulle ansætte nogen eller have fat i nogle pensionerede lærere der vil have lyst til at gøre det.!”

LE Reference 1 - 0,85% Coverage ”Tror du, der er behov for sådan et system her? ”Ja, det tror jeg der er... Jeg synes vi er meget famlende omkring det…øhm,jeg kan ikke rigtig gennemskue. Nu sidder jeg lige og tænkte på nogle af

ungerne… Jeg synes tit, der er sådan en famlende…hvordan kommer vi videre? Hvordan kan vi rykke det her? Hvad er det vi kan gøre, ik?...Så ja. jeg

synes der er et behov. Jeg synes, der er sådan et hul, hvor man bliver lidt usikker på, hvad man kan rive og gøre i."

”Så det vil være godt at have en sådan værktøjskasse?”

”Ja, en værktøjskasse der er målrettet børn med læsevanskeligheder - og ordblinde.”

Reference 1 - 72,43% Coverage Hun vil synes det vil være sjovt at lave you tube film også selv og ligge dem ud på nette. hun har prøvet derhjemme at bruge små programmer. hun bruger

stop motion film med lego hendes far og lillebror elsker det og hun har en lego video på youtube som hun har lavet med sin lillesøster.

100

B12 Konteksten

Konteksten

B Reference 1 - 2,58% Coverage ”Er der kulturelle forhold, som du synes der er vigtige?” ”Børn med læsevanskeligheder der også er to-sprogede. Jeg tror ikke, det er så vigtigt, at der tages højde for at børnene er vokset op i forskellige kulturer,

har nogen betydning for systemet.”

References 2-3 - 5,17% Coverage ”Har du fornemmelse af, at der er en særlig identitet hos de børn der har læsevanskeligheder?” ”Jeg tror, mange af dem - og det kan man også så på de videoer Nota har på deres hjemmeside - har rigtig dårligt selvværd, fordi mange er blevet mobbet

fordi de var ordblinde eller ...er blevet defineret som værende dumme, indtil at man har fundet ud af, at man har en læsevanskelighed. Jeg tror mange af

dem har en usikkerhed som så mange andre børn ikke har. Jeg tror, det går ud over deres selvværd, fordi der stadig er en stigmatisering af folk som værende dumme, fordi de er ordblinde. Der er også lærere ude på skolerne der bare mener, at børn der er ordblinde er dumme, og at man ikke kan blive

andet end tjenere, hvis du ligesom er ordblind. Sådan er der også mange forældre der tænker, og børn der tænker om dem selv, når de har

læsevanskeligheder. Så ja, der findes måske mange lidt deprimerede ordblinde. Der trænge til at komme en afstigmatisering af det.”

E1 Reference 1 - 13,15% Coverage Jeg spørger ham om han kan lide at spille og han siger at han selv har to computere, en dyr og en ikke så dyr. Han spiller sine egne spil meget

Reference 2 - 5,15% Coverage ”Har du prøvet Siri?”

”Nej, men det har min far. Altså ..jo, jeg vil kunne bruge det ti,l hvis der er nogle ord, jeg ikke kan stave.

Jeg spørger ham ind til, om han så bedst vil kunne lide at bruge Siri som en ordbog: ”Så hvis du skulle skrive stil, ville du helst bare sidde og skrive og så

kun bruge det, når der er ord, du ikke kan? Han svarer ja (Problemet er, at det er mig der beskriver det, og han får ikke mulighed for selv at beskrive det. Jeg stiller også spørgsmålet ledende i stedet

for opklarende, fordi han har været inde på det før.) men han tilføjer selv, at det ikke er så fedt bare at diktere for: "så lærer man heller ikke noget"

”Hvad med sms'er?” Der vil han hellere snakke (diktere).

Reference 3 - 2,54% Coverage Nu bruger I ikke comprteren så meget i dansk?

”Nej, vi bruger den mest i dansk.”

”Hvad bruger i den så til, til at skrive på?”

De bruger ikke Ipad’en så meget, for der kan de ikke få billeder ned. De bruger den også til præsentationer. Det er han ikke så meget inde i.

Reference 4 - 2,56% Coverage ”Kan du lide at skrive, når det er gruppe arbejde?

”Nej!”

”Vil du kunne lide at tale det ind på tabletten?”

Han vil hellere skrive.

E2 Reference 1 - 3,08% Coverage Flip class room: Hun vil kunne foreslå deres lærer, at de vil kunne lære lærerne, hvordan man laver Mindcraft baner. De har prøvet et par gange, hvor de

har fundet noget inde på YouTube: ”og så prøver drengene at hjælpe, og de gør det på en besværlig måde, og det kan lærene ikke forstå, og så gør de det på den lange måde.”

101

Hun ville synes, det var sjovt at have lærerne i skole, så de kan lære lærerne hvordan man gør noget.

Reference 2 - 5,06% Coverage Hun vil synes det vil være sjovt at lave YouTube-film, også selv og lægge dem ud på nettet. Hjemme har hun prøvet at bruge små programmer. Hun bruger

stop motion-film med LEGO. Hendes far og lillebror elsker det, og hun har en LEGO-video på YouTube, som hun har lavet med sin lillesøster.

”Tror du der er andre der har det ligesom dig?”

”Ja, i hvert fald nogle af pigerne. Drengene vil måske ikke tage det så seriøst.” L1 Reference 1 - 0,85% Coverage ”Hvorfor sagde du ja til interviewet?”

Fordi hun har den ordblinde elev i klassen. Hun synes det er rigtig svært at nå eleven: ”Det er bare det der med hele tiden, at skulle have noget ekstra og

egentlig ikke rigtig have noget materiale der passer til hende. Det kunne være fedt at have noget af det samme, som vi arbejder med men hvor man bare

kan sige at du bare går derind og finder noget der passer til dig.”

Reference 2 - 0,59% Coverage Sidste år fik hun to timer om ugen et halvt år. Og der sad hun ved siden af eleven, og det rykker jo meget: ”Men det er bare ikke en situation jeg har nu, og

det bliver mindre og mindre. Børn i dag får ikke meget hjælp, og heller ikke fremadrettet. Så de vil skulle klare sig selv.”

Reference 3 - 1,12% Coverage Hun lavede morfem-maskinen, fordi de sidste år delte klassen op i forhold til elevernes færdigheder (usikre, middel, dygtige): ”Fordi det ikke nytter noget at give de samme opgaver til de børn som ikke har fattet det endnu. Jeg har lavet tonsvis af grammatik, Rytteren, som er kedelig grammatik og det stadig

hænger stadig ikke fast.” Så lavede hun morfemmaskine,n som viser grafik-systemet med endelserne.

Reference 4 - 4,21% Coverage Readwriter, hvor man kan skrive med børneskrivning og så få en voksen til at skrive det korrekte under. I stedet for at finde fejl, kan de vende den om og sige, hvor meget har jeg gjort rigtig? .”Der er jo det med børn der har et læsehandikap, de er enormt sårbar i forhold til det, at man ikke kan læse. Jo ældre

man bliver, jo sværere er det at blive udstillet som en der ikke an finde ud af det der. Det er også noget der hest ikke skal være for tydeligt.”

Nu begynder de andre at tage computer med og det er en stor lettelse for eleven, at hun ikke er den eneste.

Reference 5 - 1,36% Coverage De skal blive bedre til at scanne de kopier de benytter i undervisningen, og så skal de være bevidst om at have de andre faglærere med til at hjælpe hende

på vej. Det er en stor fordel for hende, for så kan eleven bare selv hente filerne, og så er det ikke noget ekstra, de gør.

Reference 6 - 4,59% Coverage De har ikke kontinuerlig adgang til nettet: "Nogle af de ting vi har adgang til, det er jo ikke fordi, det sådan ligesom er fantastisk. Du kunne i princippet

lige så godt have taget en kopi. Du får ikke noget ekstra ud af at booke computeren...jeg synes ikke det er besværet værd, fordi det er en masse bøvl, og så

har de i løbet af tre sekunder trænet en eller anden ting som bare handlede om at sorterer nogle ord. Og børn bliver ikke i sig selv imponeret over at det er elektronisk fordi det er de så meget vandt til...”

Reference 7 - 4,59% Coverage ”Så du foretrækker at gøre det sådan meget klassisk, som jeg kender det?”

”Nej, egentlig ikke klassisk, fordi det er fint nok at have nogle træningsopgaver. Men jeg er i tvivl om, hvor meget det rykker. Jeg er mere tilhænger af, at man går hen og undersøger, hvorfor ord bliver stavet som de bliver stavet, for eksempel - eller sortere ord i bunker eller klippe dem ud af avisen eller lave

sætninger med dem. Jeg bruger meget cooperative learning, hvor de selv skal formulere nogle ting. Fordi jeg kan godt være i tvivl, om man kan tage ting

ud af en kontekst. Her nu sidder jeg og træner det her, men når jeg så selv skal skrive, har jeg måske glemt, hvorfor jeg lavede den opgave. Jeg løste den jo bare, savner materiale der stikker lidt dybere ift. grammatik og sprog. Der er noget materialer i bogform der stikker den tak dybere.” Ord bliver til

sætninger.

Reference 8 - 1,87% Coverage Fx at de skal lave en film, hvor de selv skal sætte ord på. hvad en ordklasse er (omvendt flip classroom). Nogle havde lavet en lille stop motion-film uden lyd på og hun forstod intet. Men efter der kom voice over gik det fra at være indforstået til at blive forståelig for andre.

"Jeg er tilhænger af at børnene selv producerer "

Reference 9 - 1,96% Coverage

102

Hun har en staveprøve der skitserer, hvad det er for nogle typer fejl, man har. Hvis man først kunne diagnosticere. Jeg mangler faktisk også nogle tests, der

kan afdække, hvilke problemer barnet har, og at der så var nogle øvelser, der vil kunne støtte op under det. Hun refererer til digitale diktater, der er ved at

blive uviklet, hvor de er selv-rettende.

Reference 10 - 2,38% Coverage ”Hvem sætter retningslinjerne for hvad de skal kunne?”

”Det er for almen undervisningen læringsmål, men for elever med problemer, kan man jo ikke lave de samme mål. Det er her læsevejlederen kan gå ind og

lave mål for sådanne elever.”

References 11-12 - 2,38% Coverage "Eleven har rigtig meget ud af at være med i den almindelige undervisning. Men hun har også behov for at man helt specifikt fokuserer på, hvad skal hun

gøre lige nu. Det er faktisk en ret umulig opgave at overkomme det. Også specielt efter at alle lærere underviser altså flere timer, og nu skal man så altså i

højere grad også tage hånd om de børn som er inkluderet, også fagligt inkluderet... I skolen får man primært midler til de børn der forstyrrer de andre, som

har forskellige adfærds diagnoser, ikke? De børn der har læsevanskeligheder forstyrrer ikke nogle, så de får heller ikke den samme opmærksomhed.".

Reference 13 - 2,20% Coverage ”Jeg står og skal til at lave handlingsplan for eleven med læsevejlederen på skolen. Men altså, det er jo bare noget med, at jeg så selv skal gøre en masse

uden et eller andet sted, at der er nogle, der holder mig i hånden eller giver mig et bud på, hvad jeg skal gøre. Jeg kan måske til nød få nogle engangsmaterialer, og det er jo ikke særligt motiverende for hende.”

”Og heller ikke inkluderende i klassen?” ”Nej, det er det ikke.”

Reference 14 - 1,41% Coverage ”Der er også det der med, at eleven synes faktisk, at det er rigtigt svært, når jeg går hen og giver hende ekstra opmærksomhed, mens de andre er der. Hun

har det meget bedre med at være et andet sted, og så fokuserer vi på det der. Hun er meget mere modtagelig. Hun er simpelthen ikke modtagelig...når hun bliver udstillet som noget specielt. Så det er en stor faktor, i hvert fald når man er mellemtrin."

References 15-16 - 2,94% Coverage ”Jeg ved, der er mange, der har rigtig dårlig samvittighed over, at de ikke kan løfte de børn der har særlige behov og give dem det, de har behov for.Ssådan

har jeg det selv, og sådan er der mange der har det. Det burde vi måske også, men det er bare svært.”

”Så du tror der er mange der mangler at vide, hvordan man gør det i praksis?” ”Ja!”

”Tror du, at I vil kunne udveksle erfaringer på landsplan omkring, hvordan I gør det i praksis.?”" ”Men altså, læren har pænt travlt i forvejen, og det kræver noget også at skulle lave noget, som kan deles med andre. Det er måske ikke altid, at man når til

den sidste fase. Man får den gode ide og får den ført ud i livet, og så er man straks videre til den næste ting.”

"Men hvis det er en app nogle andre har lavet, vil man godt kunne give den en anmeldelse eller et eller andet, eller vidensdele omkring, hvordan man har

brugt de forskellige ting?"

Reference 17 - 0,74% Coverage ”Har du en fornemmelse af, at kollegaer arbejder som dig? Bruger lidt her og der?” ”Ja, det gør de.”

Reference 18 - 0,74% Coverage De har ikke råd til at købe sprcifikke engangs materialer eller nye bøger i år fordi for mange har været syge så er der ikke råd til at købebøger.

Reference 19 - 1,72% Coverage ”Man kan nogle gange føle sig lidt som kriminel, fordi man bliver simpelthen tvunget til at kopierer ting, som man måske ikke burde kopiere, fordi hvad pokker stiller man op altså?

Og vi har simpelthen ikke tid til at lave det hele selv, og der er heller ikke nogle der siger, at det er bedre at man sidder selv og laver alt ting. Det siger

forskerne også, 'Brug det der er godt'. Ja men øh...”

Reference 20 - 1,72% Coverage ”Der bliver heller ikke brugt mange penge på digitale ressourcer. Det kan godt være, man får halvdelen refunderet, men det giver heller ikke mening, når

103

der ikke er adgang til computer til alle børn. Men det kan være det sker snart, så tager børnene selv deres computere med, og så kan det være, vi bruger de digitale platforme mere.”

”Hun bruger SkoleTube meget, hvor der er produktionsværktøjer, også fordi der er adgang til den gennem telefonen.”

Reference 21 - 1,74% Coverage ”Har I tværfagligt samarbejde, hvor i kommunikere på tværs af fag og benytter de samme emner?”

”Ja, men det er i mindre og mindre grad. For det bliver mere noget med de faglige mål der skal nås. Det bliver mere snævert. Den udvikling har været i

løbet af de sidste ti femten år. Man bliver mere og mere fokuseret på de faglige mål, og så bliver det sværere at lave de brede forløb, hvor man samarbejder. Linjefagsuddannelsen gør, at man vil få flere lærere og laver udfordringer for bare det at skemaer fungerer.”

Reference 22 - 1,85% Coverage ”Hvordan kan man lave et samarbejde, hvor lærerne kan lave et bedre tværfaglig samarbejde ifht. at hjælpe elever, der har vanskeligheder? Du snakkede

om at samarbejdet godt kunne gøres bedre.”

”Ja, altså vi har været til en fælles seance, hvor vi har øvet os på CD-ord alle sammen. Men man kan godt forpligte sig selv i højere grad på, at de her børn

får digitale tekster, som de selv kan læse.”

Reference 23 - 1,85% Coverage ”Der skal være nogle til at hive eleven i fletningen og som siger prøv lige at gå ind og hent det eller prøv lige... hvordan kan vi alle bidrage til at det bliver

lettere for eleven? Hun er ikke helt selvkørende endnu. Hun skal lige have et skub videre.”

Reference 24 - 1,16% Coverage "Eleven skal have en rutine i hvad er det for nogle strategier, jeg skal bruge, når jeg skal tilegne mig viden på den ene eller anden måde."

L2 Reference 1 - 5,79% Coverage Systemer og materialer de bruger: Cleo har flere forskellige funktioner som er god for elever med læsevanskeligheder, for den kan læse teksten op, så den har en play-knap, og teksten er med

forskellige sværhedsgrader, så den er god for ordblinde. Matematikfessor.dk på Ipad. Den bruger de oftest, da er tændt, når man tager låget af Ipad’en. Det

er primært den de benytter til spil og apps. Smartboard som de gemmer i Dropbox, så når de gennemgår hvordan man ganger om tirsdagen kan forældrene se, hvordan man ganger. Kopiark. Så bruger de Dropbox. Hvis de filmer sig selv når de ganger, kan de se det når de kommer hjem

References 2-3 - 7,73% Coverage ”Hvor finder han info om spil og apps?” Facebook, han er medlem af forskellige grupper. Så tager dem der er relevante for vores elever... altså direkte hvor det er læse- og skrivevanskeligheder,

men også hvor der er kreative apps, hvor eleverne kan formidle en eller anden form for viden på en anden måd,e end at skrive en rapport til næste uge.

Kreative apps er de meget glade for. SkoleTube, men den er ikke så smidig til Ipad’en. Han går også til forskellige konferencer, men hvis han skulle sige et sted ville det være Facebook. Han ved ikke, hvornår han starter, når det er på facebook for det er flydende.

Ift. kollegaer er det særligt hans direkte sparringspartner som har samme funktion som ham. Der er også kollegavejledere fra andre skoler igennem ATEA,

hvor de har Ipads-seminar/Ipad-netværk gruppe, hvor Atea sælger deres Ipad-produkt til en hel masse og samler alle som bruger deres tjensete. ”Det er super godt, for vi kommer til at bruge Ipaden bedre.”

It-vejledernetværk i Ballerup kommune, hvor de mødes. Men der er hans skole lidt udenfor, men mest i forhold til teksningshjælp. Han og hans kollega

holdt et oplæg for de andre i netværket. Det der med at Ipad’en er personligt, er næsten alfa og omega for at Ipad’en kan blive brugt i undervisningen, for det er et personligt redskab.

Reference 4 - 2,43% Coverage ”Plcoi.skoleblogs.dk er en blog, hvor bibliotekarer og it-vejledere fra plc samlet skriver om ideer til brugen af materialer i undervisningen. 6000 benytter

bloggen. Ugens App er en lille del. Som en opslagstavle på biblioteket, tip til google og fine ting som er gratis. Når man vil inspireres kan man gå derind. Både bøger og…”

Reference 5 - 8,69% Coverage ”Jeg tror, lærere forbereder sig vidt forskelligt. Det ved jeg! Men jeg ved ikke, om der er nogle tendenser. Så årsplanen er meget vejledende. Der er nogle

emner, jeg gerne vil igennem, men hvis jeg får en god ide i morgen, gør jeg det. Jeg ved ikke, om folk gør det lige som jeg gør. Jeg tror også, det kommer an på, hvornår man kommer ud fra seminariet. Jeg tror, lige når man kommer ud, så vil men gerne gøre det i den rigtige rækkefølge og følge dén bog og

bruge det dér, fordi det hører sammen...Jeg tror heller ikke, det er den rigtige måde at gøre det på, den måde som jeg gør. Men det er rigtigt for mig."

Reference 6 - 8,69% Coverage

104

”It-systemet kunne ændre denne kommunikation positivt eller negativt?”

”Ikke hvis det kun drejer sig om IT. Alt det systemet skal indeholde er ligegyldigt,hvis man ikke har fundet ud af, hvad faget skal indeholde, og så kan man

bruge indholdet i portalen som hjælpemidler. Man skal ikke bruge portalen som første skridt. Så er det ligesom, når lærere kommer ind i klassen og bare tager en bog fra hylden. Man er nødt til først at finde ud af ,om man skal læse noget eller lave noget.”

Reference 7 - 8,69% Coverage ”Vil systemet kunne spille sammen med Cleo fx?”

”Det du tænker at lave, er også kun en videreformidling af noget andet. Det vil sige et link ekstra, hvis Cleo skal linke til jer og så kan Cleo lige så godt linke direkte. Hvis det er et større projekt, som for eksempel evaluering, vil de kunne linke til jeres site, hvor man vil kunne finde evaluerings værktøjer.

Men der vil Cleo selvfølgelig også selv gøre.”

Reference 8 - 12,26% Coverage ”Mellemtrinnet får nye Ipads. Udskolingen får nye computere, og så kan mellemtrinnet bruge gamle computere. Man leger lidt mere, når man er yngre. Vi

har ikke sagt, det er sådan det skal være, men det er sådan det vægtes økonomisk. Der er nogle lærere der sværger til SkoleTube, selvom det er 4-5. klasses

elever. Det vigtigste er, som sagt, at lærerne tør bruge det.”

”Skal eleverne selv have mulighed for at finde spil og apps?”

”Det skal jo være ud fra det de skal lære. Ud fra målet, ikke, og det er den pågældende lærer, der sidder med det.”

”Deres elever vil ikke gå ind og lede efter spil og apps"

”Vores elever vil ikke gøre det. Så det vil jeg ikke bruge tid på som udvikler, men det vil ikke gøre noget, at det var et system begge to vil kunne kigge i. Jeg tror bare ikke, at eleverne vil gøre det.”

Reference 9 - 12,26% Coverage

Hvordan lærerne forbereder sig kommer an på opgaven. ”Nu har jeg lige siddet med to elever i tiende der stadigvæk ikke kan læse et Anders And blad. Der forbereder jeg mig på én måde. Mens jeg har en femte

klasse til som er rigtig god til matematik. Der forbereder jeg mig på en anden måde. Så jeg tror mere det er opgaven der afgør, hvordan jeg forbereder mig,

måske ikke så meget læreren.”

Reference 10 - 12,26% Coverage

”Og du tror de fleste lærere har samme tilgang? At det er mere opgaven der afhænger af end hvordan lærerne plejer at gøre det?” ”Det tror jeg.”

”Så der er ikke et mønster for hvordan man sætter sig ned og forbereder sig?”

Reference 11 - 6,52% Coverage

”Jeg tænker på digital erfaring og alder?” "

”Nej. Det tror jeg man selv lægger ind over det. Hvis man først går ind på jeres og begynder at bruge det, så har man allerede en ok digital alder, der kan man både være halvfjerds og.. nogle af mine kollegaer der bruger IT mest er nogle af de ældre, så det tror jeg bare har noget at gøre med sind og viden, og

hvad man interesserer sig for "

”Så systemet skal have fokus på indholdet?”

”Ja, for jeg tror ikke I vil kunne finde ud af, hvem folk var inden de kom... altså at tage højde for, at du er sådan en der skal have... det kan jeg i hvert fald

ikke forestille mig, hvordan man gør.”

LE1 Reference 1 - 1,38% Coverage LE1 kommer med et eksempe,l hvor hun i musik havde lagt alle instrumenternes instruktions-videoer ind til et samspilsnummer hvor eleverne med QR-koder kunne gå ind og blive instrueret i hvert instrument. Hun tænkte, at nu blev alle eleverne undervist på en gang, men eleverne hadede det, og de synes

det var meget bedre, at hun kom rundt selv. LE1 troede, eleverne ville synes det var smadder smart, og så gik LE1 lidt i stå, fordi de reagerede sådan.

Man ville måske kunne bruge det derhjemme som en "hvad var det nu jeg skulle" "Så man kan aldrig sådan helt forudsige, og der er derfor at undervisningen er dynamisk... og det gælder heller ikke altid, om at det skal være sjovt,

desværre nogle gange er det også super hårdt arbejde at lære noget."

Reference 2 - 3,17% Coverage

105

”Hvilke forhold er der på skolen ifht. at kunne bruge computere eller tablets?”

”Der er nogle som man kan låne, og så er der jo også elever, som har deres egne computere med.

”Overvejer I ikke at gå over til at alle skal have computere eller tablets?”

"Nej, det gør vi faktisk ikke... det kan godt være vi burde det, næ, men det gør vi ikke.

”Det har også noget med penge at gøre?

"Ja, og så måske at der, hvor effekten af de steder hvor man har udleveret en Ipad til alle, det har jo ikke været en revolution"

”Effekten må være, at man i højere udstrækning vil kunne bruge portalerne?”

Hun synes at man godt kan udnytte protaler alligevel, for de er ikke afhængige af den hardware man sidder med: ”Det der forstyrrer er, at ipads bærer præg af, hvem der bruger dem. Det betyder, at de er meget forskellige Ipads, man udleverer til eleverne i klassen. De bliver også brugt til andet end det læreren

synes. Men det har ikke noget med læsevanskeligheder eller ordblinde at gøre, men der er noget der forstyrrer. Jeg tror, det bedste vil være at systemet

ligger sig op af Cleo hvis det er eller linker til Cleo.”

Reference 3 - 2,46% Coverage Økonomiske krav:

"Der er nogle økonomiske krav for hvis der bliver lagt en stor brugerbetaling ind på den så begrænser det jo. det er måske der at det er en stor glæde at

Nota det er frit." Jeg snakker om at man vil kunne lave en skole profil hvor man kan se hvilke spil og apps som er relevant for skolen og deres forhold. Hun virker ikke så

begejstret men:

der hvor de som lille skole kommer i klemme er at der er en enhedspris som er mange penge for en lille skole på små halvfjerds ifht en skole på 1000 elever.

Det vil være vigtigt at vide hvad spil og apps’ne koster, eller om de er gratis.

Reference 4 - 0,67% Coverage ”Vil det være smart at systemet dækker alle fag og andre elever? Tværfagligt også”

Hun ved ikke om det vil være en god ide.

Reference 5 - 3,09% Coverage ”Er der krav fra kommunerne? ”De er jo en friskole. Der er de almene udervisningsmål, man skal nå. Delmål og slutmål for alle fag.

”Som friskole skal de ikke gå ind og lave alle mål?”

Delvist skal de alligevel. De skal evaluere. Noget af evalueringen kan være, at der er forældresamtaler, og at der er en tilsynsførende der kommer. Det mest

brugte er, at man går til en prøve og får karakterer. Men det har de ikke. De arbejder med de sammelæringsmål som kommuneskoler.

Hun synes ikke, at der ellers er andre steder, hvor hun tror, staten vil gå ind og stille krav til systemet.

Reference 6 - 1,82% Coverage ”Skal der være mere forkus på, hvilke redskaber der kan hjælpe disse elever i form af spil og apps?” ”Ja!”

”Er der redskaber nu?” Man prøver jo at give børnene de der redskaber, men det der tit sker er, at når de sidder med en voksen, en til en - eller tre med en, så kan de forstå, for så

er de i en helt anden kontekst. Hvis den læsestrategi, man har givet dem, bliver brugt hver gang så vil de være nået langt.

, Reference 7 - 0,98% Coverage ”Hvordan vil systemet kunne gå ind og hjælpe med at gøre det lettere at bruge hjælpemidlerne mere aktivt i specialundervisningen?” ”Systemet skal ikke kunne gå ind og kunne dokumentere, at eleverne rykker i specialundervisningen. Det skal fungere som inspiration og til læring.”

Reference 8 - 4,54% Coverage ”Ved du, om lærerne ved hvad de hver især kan?

”Ja, og de bruger også hinanden. Der er ingen der fedter med deres viden. Kulturen lægger meget op til, at man bruger hinanden.

”Skal systemet lægge op til, at man bruger hinanden?

”Ja det skal man jo, og det er også den vej, man prøver i skolesystemet lige nu. Det med at man skal forberede sig på skolen bygger på den ide.

106

Reference 9 - 1,82% Coverage ”Ved du hvordan dine lærere samarbejder og forbereder sig og underviser?”

”Nej, ikke ret meget. Det blander jeg ikke ret meget i.”

Reference 10 - 1,82% Coverage ”Det vil der være nogle ledere der vil få knopper af, men det gør jeg ikke. For man vil helst skulle styre meget mere. Selvfølgelig er der nogle ting, jeg godt

ved, men det er lærernes ansvar. Der bliver også lavet små grupper og teams, men det er ikke formaliseret så meget. Andre steder er der teams omkring en

klassegruppe. Det er så lille et sted, så de er et team sammen, og jeg er en del af det team. Så man ved jo meget om det. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, at systemet tager højde for sådan en arbejdspraksis. Men tror det ikke.”

Reference 11 - 1,52% Coverage ”Vil du værdsætte, at lærerne bruger tid på at hjælpe andre i et sådan system ?”

"Ja, hvad du giver ud, får du ind igen! Det skal du som udgangspunkt tro på er berigende."

Hun tror HELT klart, at det vil være fint hvis de gjorde det.

Reference 12 - 2,64% Coverage ”Status eller prestige, vil det være vigtige spillere? ”Nej, ikke i det her forum. Det bliver ikke en kontekst i det her. Det vigtigste er, at der er nogle gode ting der kan komme de her børn til gavn.”

”Tror du systemet kan det?” ”Ja, det vil det kunne. Men spillene og apps’ne skal også eksistere.”

107

B13 funktionalitet

Funktionalitet

B Reference 1 - 2,52% Coverage Ifht at skabe relationer og kollokere, er der så noget der du tror man skal være opmærksom på? ”Måske ikke for svære ord.”

”I emnerne, ikke?” ”ja, lige præcist.”

”Vil det være godt at skabe mange forskellige relationer?”

”Både og…det ved jeg ikke. Det handler tit om temperament. Det er også træls, at hvis man skal finde noget om vikinger, at der også er noget med riddere

og alt muligt andet. Tror det bedste vil være at holde det simpelt, så det ikke bliver for uoverskueligt. Så der ikke er så mange relationer, men kun de

primære? Det tror jeg faktisk vil være bedre. Simpelthen fordi det er lettere at navigere i.”

Reference 2 - 1,53% Coverage ”Det er godt at have en guide som ligger separat. En søgeguide?”

”Ja, lige præcis og en FAQ og noget som er nemt at søge i. Noget hvor man ikke skal opfinde den dybe tallerken alt for mange gange.”

Reference 3 - 5,50% Coverage ”Er det godt med helt klare retningslinjer for, hvordan man skal skrive forfatternavne og emner, eller er det bedre mere frit som på de sociale medier?” ”Jeg tror, det vil være bedst at gøre det som på de sociale medier. Jeg tror det andet vil komme til at begrænse. Jeg tror, at børn er mere kreative, når de får

lov til at udfolde sig lidt mere frit. Jeg tror, det er meget fint, at de får lov til at give stjerner eller sådan noget, men det tror jeg, de synes vil være meget

sjovt. Men jeg tror, man skal holde det frit, det tror jeg man får mere ud af.

”Tror du også, det vil være smart, at det er på samme måde for lærerne?”

Jeg tror, det er et spørgsmål om temperament og et spørgsmål om lærere.

”Så det er ret individuelt?”

”Ja, det tror jeg faktisk, at det er. Jeg tror de lidt indordner sig efter, hvordan det nu er.

”Så hvis jeg forstår det ret, skal systemet tilpasses eleverne og ikke lærerne?” ”Ja, det skal altid være børnene man tilgodeser og ikke lærerne, for voksne mennesker har lettere ved at indordne sig end børn.”

Reference 4 - 5,50% Coverage ”Jeg tænker, at børn måske har lettere ved det, ved at prøve ting af og være mere eksperimenterende?”

Det ved jeg faktisk ikke. Men børn lærer rigtig meget ved at eksperimentere. Det er også derfor mange børn er dygtige til IT eller generelt bare tit er dygtige til ting, vi ikke er så dygtige til. Fordi de tør, og fordi de prøver.

”Så hvis jeg forstår dig ret, skal det være et system hvor man kan eksperimenterer rigtig meget og være sikret, så man ikke lige pludselig kan lave errors?”

”Ja ja, jeg tror, at børn synes det er sjovere, når der er noget kreativ udfoldelse. Jeg tror, når man forsøger at lave ting der er for lineært for børn, så tror jeg

de kommer til at kede sig. Det er det samme, at der er jo heller ikke nogle børn der leger med legetøjet, sådan som det er ment, at legetøjet skal leges med. De leger jo altid med det på en helt anden måde, og det er der en grund til. For det andet er jo sjovere. Det andet er for lineært ikke, altså. Det tror jeg man

skal holde fast i.”

”Så man skal have mulighed for at kunne bruge det på mange forskellige måder?”

”Ja, og børn er jo kreative. Kreativiteten får vi taget ud af dem, når vi begynder at socialisere dem ...men jeg tror, det er vigtigt at holde fast i deres

kreativitet og lave ting efter, hvordan børn tænker, og ikke efter hvordan voksne tænker.

”Også i forhold til anmeldelse af spil og apps?”

”Ja, jeg tror des mere leg man putter ind i det, uden at det skal være den der lineære leg igen, som vi så gerne vil have, de laver. Så ja, det tror jeg vil være en rigtig god ide. Ja, jeg tror også, at man får nogle meget mere kreative svar ud af det i anmeldelserne.

Reference 5 - 5,39% Coverage ”Hvordan kvalitetssikrer man materialerne der kommer ind i systemet?”

”Når det er et sted, hvor børn ligesom SKAL være, er man nødt til at sikre, at det også er henvendt til børn, og så er der nødt til, at der er en moderator. Jeg tror, det er godt, at ting blev kigget igennem, inden det blev lagt op. Man skal i hvert fald bare sikre sig, at de ting der bliver lagt derind er alderssvarende.

108

Reference 6 - 5,39% Coverage Tror det vil være godt at have en moderator.

”Hvis det er den flade struktur der skal være der, tror jeg det er bedst, at det bare er de voksne der lægger ting ind.”

Reference 7 - 4,56% Coverage ”Det vil måske også sikre en form for kvalitet ved, at der er mange brugergrupper?” ”Både og! Kvalitetsbegrebet kan diskuteres. For hvad jeg synes er god kvalitet, er måske ikke hvad du synes. ”

Reference 8 - 4,56% Coverage Det kræver måske, at de mennesker som er brugere derinde, og som lægger ting op, har en vis sans for at relevansvurdere.

Reference 9 - 11,76% Coverage ”Hvordan vil man kunne få dem til at fortælle om, at den her app er fed? Få dem til at rate?” ”Ja, børn kan godt lide at rate. Det kan alle mennesker jo. Vi elsker at give stjerner. Helst bare en. Der skal helt sikket være en eller anden form for rating.

der kan også være noget der kan udløse, hvis man rater tilpas meget, en baggrund eller noget. Børn kan godt lide at samle lidt sammen og optjene ting. Så

hvis man skriver to ting mere, så er der noget der åbner sig.”

”Det kan der måske også være ifht at dele?”

”Lige præcist ja. Man skal motivere dem også.”

”Har du nogle gode kategori-navne?

”Man skal ind og finde nogle ord for brugervenlighed som børn...nogle gange skal måske ind og skrive var spillet nemt at bruge. Være meget ligetil i sin kommunikation. Er det flot, er der god grafik? Tage sætningerne og børnificere dem. Tale deres sprog.”

”Man vil også kunne lave en åben kategori, de selv vil kunne betegne?” ”Det vil være en god ide. Det vil de højst sandsynligt synes var vildt sjovt. Det er igen det med at børn er kreative og vil lege.”

Reference 10 - 8,34% Coverage ”Hvad så med lærerne?”

”Brugervenlighed er der jo altid. Om det læringsmæssigt er i orden, gør det her faktisk at man bliver bedre til matematik. fagligheden. Kører spillet ordentligt. Teknisk skal det være i orden. Dømme grafik? Det kan man jo sagtens have en holdning til selvom man er voksen.”

Reference 11 - 8,34% Coverage ”Jeg tror det er meget vigtigt, at man kan skrive kommentarer. Det er vigtigt at man kan uddybe hvorfor. Både for lærere og elever. ”Tror du også at børnene vil bruge det?”

”Jeg tror børn er meget interesserede og gerne vil vide, hvad andre børn tænker. Det er også en god måde for børn at lære at formulere, hvorfor de ikke kan lide ting. Lære at bruge sproget og lære at formulere sig rigtigt. Man lærer også ved at skrive en sms besked. Det er vigtigt at lære at bruge sproget og

formulere sig rigtigt.”

Reference 12 - 8,34% Coverage ”Vil det ikke kræve noget ekstra for ordblinde?” ”Helt sikkert, det er svært at sige. Der er jo nogle børn der har svært ved at skrive noget som helst, og så er der nogle som bare hopper ud i det. Man er

forskellig og det kommer måske også an på, hvordan du er blevet mødt med sin ordblindhed i din familie/klassekammerater/lærere omgivelser generelt, og

hvordan du selv er som person.”

Reference 13 - 8,34% Coverage ”Men det kunne også være det var lidt et trygt sted, hvor man kan øve sig lidt på at turde at skrive på sociale medier, selvom man måske ikke... fordi man

ved, at dér er der alligevel også mange andre, der har svært ved det.”

References 14-15 - 8,34% Coverage ”Fordi det er lukket.?” ”Ja lige præcist. Så måske er det vigtigt, at det bare er lærerne og eleverne. Ja det tror jeg er en meget god ide, i hvert fald. Så hvis det lidt ligesom føles

som et trygt sted, kan det også være, at man tør udtrykke sig på skrift, selvom man ikke er vildt sej til det. Men jeg tror, det er vigtigt, at det er noget man

kan vælge til. Men kun hvis man har lyst. At det ikke er noget man skal.

109

”Så for hver rating område vil der bare kunne være en kommentar knap hvor man kan kommenterer hvis man har lyst?” ”lige præcis! Det tror jeg, er en rigtig rigtig godt idé. Det skal ikke være noget der er obligatorisk, for så har man mistet halvdelen af dem.”

”Vil du tro, det var smart at have en dikteringsfunktion i kommentarfeltet?” ”Ja, det tror jeg umiddelbart, og jeg ved der er mange ordblinde der bruger det. Om man gør det på skrift eller i tale er ligegyldigt. Man bliver jo stadig

væk dygtigere til at formulere sig. Så det tror jeg helt sikkert vil være en god ide....det kan godt være, der er mange af dem der vil bruge det i stedet for at

skrive. Men de skal jo stadigvæk tænke tankerne om, hvorfor det er, de synes, det her er virkelig fedt eller dårligt..

”Og de vil jo sikkert også læse det?”

”Ja, højst sandsynligt, ja...Så det synes jeg helt sikkert vil være en rigtig god ide.

”Hvad med lærerne, skal de have samme rating-system?

”Ja, synes ikke der behøver at være to forskellige måder at rate på. Der er måske nogle forskellige formuleringer at lægge vægt på. Hvis man har valgt noget virkelig sjovt, man kan rate med deroppe, kan det godt være man bare skal vælge stjerner... måske skal der være forskellige grafik de to forskellige

steder.”

References 16-17 - 2,46% Coverage ”Måske skal det være et system, hvor man logger ind på sin profil, og så kan man selv designe det på en eller anden måde?” ”Det kunne man også sagtens. Og des mere man har været aktiv des mere åbner muligheder sig. Der er mange børn der vil synes det er sjovt, ligesom

Mindcraft og byggespil altid har fascineret børn rigtig meget. Det er fordi, at man selv kan få lov til at sammensætte tingene sådan som man selv synes det

skal kunne være. Det tiltaler børn, det tiltaler jo også voksne.

”Så lærerne vil også skulle have mulighed for at designe deres egen profil?”

Hun tænker ikke at det skal være en mulighed for lærerne. Tror ikke det er det, der skal sælge det til dem. Men for børn skal der være noget andet der skal motivere dem til at gå derind end, at man skal blive klog. Den skal sælges.

Men det kan godt være at lærerne vil have lyst til at kunne fjerne eller tilføje funktioner. Måske vil det blive for kompliceret. Da lærerne ikke har noget

forberedelsestid længere. Reference 18 - 6,03% Coverage ”Hvordan skal kommunikationen skulle gøres muligt i forhold til systemet? Skulle det køres over Facebook? Skal man kunne se hvem der anmelder?”

”Det er måske meget vigtigt at vide om det er en matematiklærer der anmelder en matematik-app og ikke en religionslærer. Der er noget faglighed, ikke”

Reference 19 - 1,64% Coverage ”Synes du det dækker kommunikationen?”

”Det vil være en god ide at kunne spørge nogle om noget. Vidensdeling er altid en god ting det vil man aldrig kunne få for lidt af. Synes man både skal kunne gøde det på Facebook og i systemet det, ene udelukker ikke det andet.”

Reference 20 - 1,06% Coverage ”Hvis man skulle lave et brugbart system vil det sikkert også være relevant, at man vil kunne vise, hvordan S&A fungerer i praksis, eller?”

”Det vil være en rigtig rigtig god ide, men ressourcekrævende. Det kunne både være i form af videoer eller beskrivelser af, hvordan det kunne bruges.”

Reference 21 - 2,99% Coverage Det at man selv kan designe og forme systemet falder godt i tråd med, at man så måske også får lyst til at dele produkter og anmelde?”

”Vi kan alle sammen godt lide at personliggøre ting. Personliggørelse er så vigtigt. Det er den måde, vi viser vores identitet på eller den vi gerne vil have.

Men ja...en måde også at være kreativ på og æstetisk.

”Det vil måske også opfordre til at dele-. Så vil man også have en måde at være æstetisk?”

”Lige præcist altså. Børn som er lidt kreative børn vil helt sikkert også finde deres hylde dér, og de konkurrenceprægede børn vil også fordi, du ved, nu har jeg lavet femten anmeldelser, så nu har jeg noget, du ikke har. Ved at lave sådanne ting taler man til mange forskellige personligheder.”

References 22-23 - 3,05% Coverage ”Hvis eleverne skal være aktive brugere er der nogle særlige ting der skal kunne tages højde for? Synes du syntetisk tale er en god ide?”

”Det vil være noget som til taler til nogle og ikke andre. Men det skal være en mulighed. Det er bedre at have muligheden end, at den ikke er der.

”Og det er det samme med at diktere?”

” Ja. ..det er vigtigt at tænke på at børn med læsevanskeligheder er lige så forskellige som alle os andre... der skal være muligheder der tilgodeser alle. Så tror jeg der bliver større brug og flere aktive brugere.”

Reference 24 - 5,17% Coverage

110

”Har du en ide om hvad man i hvert fald ikke skal gøre?” ”Man skal ikke tale ned til dem. Man skal skrive til dem, i et ordentligt sprog som er til at forstå. Ikke skrive til dem som om de er dumme.”

Reference 25 - 5,17% Coverage Hvad med syntetisk tale?

”Så længe det er et aktivt til/eller-fravalg. Så længe man ikke bliver tvunget til noget.”

”I forhold til en guide til systemet?”

”Sørg for det kan blive læst højt. Sætningerne skal være korte og tekstbokse skal også være korte.”

Reference 26 - 5,17% Coverage ”Fx dr.dk/ligetil, som har et nyhedssite for mennesker med læsevanskeligheder, hvor de tager de oprindelige DR-artikler og omskriver dem, så mennesker,

som har svært ved at læse, også vil kunne læse dem. Det er en god måde at finde ud af, hvordan man skriver til folk med læsevanskeligheder. De kan i

hvert fald noget. De har en god formel.”

E1 Reference 1 - 13,15% Coverage Hvad elev1 laver i dansk? Skriver i en særlig bog som han og to andre elever benytter. Ellers laver han det samme som de andre i dansk. Bruger

computeren til at finde billeder om emner. Han laver oplæg, skriver og tegner. Han bruger computeren til at læse og til at bestille bøger hos Nota. I klassen

læser han også selv. Derhjemme finder han bøger og hører dem, men det er kun til skolebrug. Elev 1 har ikke prøvet at spille spil i dansk. Da han var mindre har han prøvet matematik.

Reference 2 - 13,17% Coverage ”Hvordan vil systemet skulle se ud?”

”Det skulle være fint sådan godt. Jeg foretrækker nok ikoner frem for ord i brugergrænsefladen. Kommandoer vil også være fint. Jeg er ikke så interesseret i, hvad andre synes om spillene. Det vil være smart med videoer.”

E2 Reference 1 - 13,87% Coverage ”Hvilke muligheder skal der være for at kunne anmelde spil og apps inde i systemet. Fx om deter sjovt eller ikke sjovt?”

"Det vil være dejligt hvis man at kunne fortælle hvad man synes om det (brugen af spil og apps). Så kunne man sætte smiley’er om, hvordan det havde været. Det vil egentlig være meget dejligt" .

Reference 2 - 3,30% Coverage Systemets udseende:

"Man ville måske kunne lave noget hvor man vil kunne gå ind på pigeside og drengeside, hvor det måske er de samme spil, men bare forskellige farver. Lave sit layout i sin egen profil hvor man også kan gemme og dele spil. ”

L1 Reference 1 - 0,85% Coverage ”Så bruger de meget CD ord og det har de fået integreret rigtig godt. Men stadigvæk når vi sidder og arbejder med grammatik og sprog i klassen så gad jeg

godt at kunne sige til hende: så du går bare derhen og arbejder med det, eller understøttende undervisning hvor hun selv ville kunne arbejde med noget,

hvor jeg ikke hele tiden selv vil skulle være ved siden af hende.

Reference 2 - 0,31% Coverage ”Det er der, hvor du godt vil kunne tænke dig at få et større overblik over hvad er der vil kunne understøtte hende i undervisningssituationerne?”

”Ja”

”Så du vil kunne give hende lidt det samme som, hvis i sad alene?” ”Ja”

Reference 3 - 3,42% Coverage ”Tit er det ikke gennemskueligt hvem der producerer. Fx danskfaget.dk er meget optaget af træning træning træning, altså jeg tor faktisk egentlig ikke, de

er så interesseret i kvalitet i virkeligheden. Jeg oplever i forbindelse med alt det her med at man får tilskud til digitale ting, ikke, at der er mange der ser en mulighed for en forretningsidé, men har de egentlig den der substans. Fx den der 'read writer', det er jo en der faktisk har kendskab til de her ting. Den er

111

simpel, men det er tydeligt at den har sin berettigelse.”

Reference 4 - 1,50% Coverage ”Det hjælper ikke at snakke og snakke hvis der ikke er noget at gøre.Men hvis der var netop en eller anden form for vidensplatform på nettet, hvor man vil

kunne hente opgaver, hvor der vil kunne være videoanvisninger til, hvordan man øver nogle forskellige ting, og nogle små spil som udspringer i at nogle

læseprofessionelle mennesker, som har sat nogle kriterier for, hvad skal de her spil kunne. Det ville være en kæmpe hjælp for den almindelige dansklærer at kunne gå der ind.”

Reference 5 - 6,28% Coverage Et kommentarfelt hvor lærere kan kommentere på, hvad der fungerer og i hvilke sammenhænge det kan bruges.

Reference 6 - 6,28% Coverage ”Et vidensdelingssted for hvordan man gør det i praksis?"

”Ja, men vidensdeling kræver, at der er flere der bidrager med videoer. Det kunne også være, at der var nogle, der lavede de her videoer "

”Der er tusindvis af interessenter der hiver i lærerne for, at man deler noget af det, de har lavet, men der er måske også grænser for, hvor meget de dér

lærere deler ud af gratis gode ideer. Fordi der er jo også bare en dag der skal forberedes til i morgen. Det vil være måske lidt et lidt usikkert grundlag, hvis man ligesom bare baserer det på, at lærerne bare bød ind.”

Reference 7 - 6,28% Coverage ”Der skal også være noget at komme efter…og nogle der har tid til at lave noget ordentlig i dybden som også er baseret på netop forskning . Vi ved, at det fungerer sådan og sådan og sådan...altså nogen der har viden om det, også et eller andet sted, sætter nogle af de der ting i spil så det ikke bare er gud og

hver mand der siger det er skide godt med ditten dutten datten.”"

Reference 8 - 4,56% Coverage "Det synes jeg godt. Men jeg synes også, det er godt, at der er nogle der søger for, at der er en vis systematik og kvalitet... for hvis det er alt muligt, så drukner man jo også"”

Reference 9 - 4,56% Coverage "Er der tænkt, at der sidder en redaktør som altså, hen over tid, udvikler det her system. Får fat i nogle mennesker som kan bidrage med nogle gode ting...det tænker jeg et eller andet sted, at sådan et projekt, det skal have et eller andet menneske ansat, som ved noget om det her, og som over tid vil

kunne bygge noget op. Det kræver nogle der har indsigt som sørger for, at der er en kvalitetskontrol, og som måske også opsøger nogle af de mennesker

som rent faktisk KAN noget, så det ikke bare bliver revl og krat. Fordi vi har masser af vidensbanker, og alle mulige propper alt muligt, og så kan man ikke overskue det, fordi der er alt muligt lort.”

Fx brugte hun nogle kollegaers materiale uden at have læst spørgsmålene, og dagen efter kunne eleverne ikke svare på spørgsmålene. Det er problematisk at tage noget der ikke har været i gennem kvalitetskontrol - hellere lidt men godt!

References 10-11 - 4,43% Coverage ”Børn er jo vant til spil af rimelig høj kvalitet, sådan lækkertness, og så hver gang man går ind på en læringsportal, er det simpelthen så ubehjælpsomt. Det

er ligegyldigt, hvad jeg synes. Men børn er meget krævende forbrugere. Indhold er det allervigtigste, men så må man også sige, at hvis det også er pakket lækket ind, så betyder det jo også noget.”

Reference 12 - 4,43% Coverage ”Det bliver det måske også, ved at have et stramt indhold som er let at finde rundt i og navigere rundt i?”

”Ja ja”

L2 Reference 1 - 7,46% Coverage ”Fordi IT skal være en del af undervisningen i stedet for noget ved siden af undervisningen. En integreret del af alle fag."

Reference 2 - 7,46% Coverage Han laver også vejledning inden lærere kommer og spørger. Han kommer med et eksempel med et forløb om ondskab, hvor man bruger brainstorm boble

112

app’en (poplet), og underlægningsmusik og timeline (app der laver et simpelt resume som kan bruges til eksamen.) som en ide til hvordan man kan bruge IT i undervisningen. Han tror, læreren godt vil kunne bruge det. Læreren er på den måde lidt frigivet for, at det ikke er hende selv der skal opfinde, hvordan

man gør. Det kommer oppe fra: ”Det er en god ide, og så tør de måske bruge det”. Og så kan hun måske bruge fx poplet som et værktøj på samme måde

som en lineal i skoletasken.

References 3-4 - 12,26% Coverage ”Men det vil også kræve noget at lave et system for ordblinde og det vil måske/måske ikke være på bekostning af lærerne, eller hvad ?”

”En enkel ting vil være, at man vil kunne markere teksten, og det er rigtige bogstaver - og ikke et billede af tekst. Så man kan bruge CD-ord eller Ipadens

oplæsningsfunktion. På dr's forside kan man ikke markere noget tekst. Det er først, når man er inde i en tekst, man kan markerer det.”

”Jeg går også ud fra der, i designet og arkitekturen, er mange hensyn at tage, eller hvad?”

”Hvis man laver noget, der skal være tilgængelig på nettet nu til dags, bliver man nødt til at tænke i, at hvis der står en masse ting på den første side, er der ingen der går ind på det. Eller et eller andet. Hvad kan jeg vinde, hvad kan jeg få?”

”Så det er faktisk lavet meget godt? Så det er meget henvendt til ordblinde? ”

”Ja, der skal være fire ting at vælge imellem til at starte med, ellers skal det virkelig markedsføres for, at der er nogle der bruger det. Så de elever som

måske vil gå ind i jeres system vil også være kvikke nok til at markere.”

Reference 5 - 5,61% Coverage Men jeg ville lægge meget vægt på brugen af det og lægge prøver for videoer og andet. Prøve at få rigtige lærere der bruger de her til at vise, at det er nemt. Og de har måske endda lidt gråt hår, og de viser, at de godt kan finde ud af at bruge det. Når jeg holder kurser i det ene, det andet og det tredje, så er

det først, når jeg viser nogle elevers resultater med det eller deres arbejde med det, at lærerne sætter sig op og begynder at skrive. Nå, man kan faktisk godt

bruge det til noget. Også fordi de får nogle billeder på, at hvis man kan bruge det i geografi til det, så kan jeg bruge det i biologi til det. End hvis man bare viser, at den her app kan filme og optage lyd og optage...så få nogle rigtige mennesker til at vise, at det er godt. Læg vægt på brugen af spil og apps. Et

slutprodukt som vil kunne skabe ideer til deres egen undervisning.”

”Og så vil man kunne ligge slutprodukter op og det er det du synes der skal lægges vægt på?”

"Det er i hvert fald der, jeg får nogle gode ideer, når jeg selv ser kurser. Det er, når de viser hvad eleverne egentligt har fået ud af det"

”Så det er det vigtige faktisk videoer?”

"Videoer som viser læring. For det er jo læring vi alle sammen eftersøger. App’en er jo ikke smart, hvis der ikke er noget læring i den anden ende.

Resultatet på at der er nogle elever, der har udviklet sig.”

”Så systemet skal tage udgangspunkt i hvordan S&A bruges i praksis?”

”Jeg ved ikke om det skal tage udgangspunkt i det, men i hvert fald vil det være godt med nogle links til se her hvordan det vil kunne bruges. For eksempel Poppet Pals, hvor man ved at se eksempler på brug, kan se hvordan man kan anvende app’en til at forklare det økonomiske system gennem dukketeater, og

ikke bare noget man kan bruge i en hyggetime.”

LE Reference 1 - 3,11% Coverage ”Hvordan er det mest at, lærere bruger spil og apps i undervisningen? "Hvis de kan få noget hvor de er mere selvhjulpne... sådan selv instruerende. sådan at de vil kunne gå i gang mere på lige fod med de andre børn…det , tror

jeg, er mange gange dér, at det er svært at give dem nogle opgave,r så de selv vil kunne komme i gang. Det kan både være i forhold til apps og spil hvor...”

Reference 2 - 1,23% Coverage ”Skal spil og apps integreres mere i undervisningen eller mindre?" ”Det ved jeg faktisk ikke...jo altså, det kunne sagtens fylde noget mere, end det gør. Det kan bare ikke stå alene...”

Reference 3 - 1,23% Coverage ”Men altså der kunne sagtens være meget mere - og meget mere at hente, end der er nu. Flere tilbud "

”Men det skal virkelig kunne tilpasses det enkelte barn?”

”Ja, det vil det blive nødt til at skulle, men altså, der er nogle grundlæggende ting. Fx De 100 mest hyppige ord, bogstaver eller ordbilleder eller 'lyde på',

og det er generelt for alle.”

Jeg tror måske, hun mener, at det er generelt for alle med læsevanskeligheder, men jeg spørger ind til om det skal bruges af alle elever.

Reference 4 - 4,14% Coverage ”Tror du et sådan system vil gøre det lettere at integrere/at bruge spil og apps i undervisningen, måske mere generelt? "Ja da, hvis det er veludbygget, og der er noget at vælge imellem på hylderne.

113

Reference 5 - 1,77% Coverage Hvis eksperter tilknyttet systemet kunne gå ind og vejlede eller anmelde?

"Der er også somme tider læsevejledere, i hvert fald hende der er tilknyttet os, hun har nogle erfaringer der siger os, at man sommetider har læsset på

børnene, nærmest for tidligt, så de nærmest er blevet kvalt i IT. Så står de simpelthen henne i et hjørne, ikke, og de kan simpelthen ikke forholde sig til det"

”Man vil også kunne inddrage andre måder at nå børn med læsevanskeligheder. Fx med instruktionsvideoer eller at kommunikere med eksperter om, hvad

man skal gøre, hvis man har et barn med sådanne og sådanne vanskeligheder..Ja, det vil være rigtig rigtig godt...altså hvis man kunne trække en ekspert på den der måde, som viste noget om de her ting, altså... der er jo enormt lange ventetider på nogle af de der ting."

Reference 6 - 1,36% Coverage ”Nogle gange opfinder man den dybe tallerken igen. Fordi så sidder man og laver vendespillene igen og igen og igen bare med nye...altså at det var derinde

en gang for alle ikke? Lige nu er det hele meget... det findes nok måske, men det er så broget et billede, så det er svært at finde rundt i, hvor det er man

hiver de gode ting, ikke? Det skal stå klart hvad det er man kan lære ved at gøre det. Hvor er læringen ved det.”

Reference 7 - 2,41% Coverage ”Andre informationer du vil vægte der skal med ind i systemet for at det vil skulle være brugbart?”

"Jo, en eller anden form for hukommelse, at den ved, hvad jeg lavede sidste gang ...så man ikke skal starte forfra. Måske en profil lidt, hvor man kan gemme, dele med andre. Ja, det kunne være godt...altså, så vil man måske også inde under deres profil. hvis man har været inde og øve vokaler så man vil

kunne se at sidste gang fandt du 5 kan du nu finde flere til næste gang" ...så eleverne er også en del af systemet? "Ja ...altså jeg forestiller mig en eller form

for; Her er du. Eller det her har du lavet. Eller den her kigger du tit på. eller den her er nem at finde for dig, for den her har du brug for. Plus man som lærer vil kunne se, hvordan eleverne klarede sig sidste gang og hvilke spil der virker til at virke og hvilke der ikke gør. Ja, så man kan se at... der er en

eller anden progressiv ..."

Reference 8 - 0,98% Coverage Systemet skal ikke kunne gå ind og kunne dokumentere, at eleverne rykker i specialundervisningen. Det skal fungere som inspiration og til læring.

Reference 9 - 4,54% Coverage ”Skal man kunne kommunikere med sine kollegaer derinde?”

”Det behøver ikke være et krav til systemet. Men mulighed for at kunne dele anmeldelser med kollegaer vil være fint.

”Hvis man har brug for hjælp, vil man så skulle spørge som på Facebook eller som Facebook?

”Men det ligger derinde på Facebook så ...man har de interessegrupper (ledelsesgrupper m.v.), hvor der bliver delt masser af viden så det findes allerede. Facebook for mennesker med læse og skrivevanskeligheder er virkelig ikke godt.” (Han siger en kaste op-lyd).

References 10-11 - 2,16% Coverage ”Skal systemet tage højde for kulturelle forskelle?”

”Ja, det tror jeg.”

”I forhold til køn, digital erfaring?”

”NEJ, det skal det ikke. Man skal lave være med at lave et avanceret bruger..(grænseflade). Det skal være hurtigt at åbne og let at komme ind i.”

”Hvordan vil man kunne få lærere til aktivt at bruge systemet?”

”Hvordan lokker man folk i gang, ikke? Hvordan er det, man fanger ind? Hvordan er det, du får os til at komme igen, det er det det drejer sig om. Det e,r at det har en interesse. Det har en kvalitet, det har noget der giver mening. Hvor du tænker, du kan hente nogle ting. Hvis det giver mening for de her børns

læring, så vil du opnå det.

”Så de føler de har fået et konkret output ud af det som de vil kunne bruge?”

”Ja”.

Reference 12 - 1,18% Coverage ”Hvis forældre er en del af systemet, vil det så kunne lade sig gøre at have frie udfoldelsesmuligheder?” ”Ja et frirum er nødvendigt. Hvis forældrene kan kigge ind i det, begrænser man sig. Det vigtigst er at lærerne har frirum, men der hvor jeg tænker, at

forældrene vil skulle have adgang eller skulle med ind, er i forhold til det, børnene sidder og arbejder med. At det vil være gennemskueligt. At man vil

kunne blive en del af det.”

Reference 13 - 2,10% Coverage ”Tror d,u der vil være nogle, der vil bruge det?”

114

”Ja, hvis man får kvaliteten derop, og at det bliver så god,t som vi kan sidde at drømme om, SÅ ville man gøre det.”

”Og så ville man ikke være bleg for at lægge sine eksperimenter og halvfærdige videoer op?”

”Nej, det tror jeg ikke.”

”Vil der være noget etisk?”

”Det ved jeg ikke...Hvis det er et trygt rum og der andre..at man har interesser. Så kan man jo også godt være halvfærdig og eller startet på noget, og så får man indput fra andre."

”Et praksis fællesskab? ”Ja, at man ikke er nået helt i mål, men at man tør at dele. At man har den tryghed derinde, vil der være nogle der har brug for. Et trygt kreativt rum. Det

har noget med tonen, ikke, at man føler sig taget godt imod.”

Reference 14 - 1,45% Coverage ”Og æstetisk?””Hvis det skal være et kreativt rum?”

”Det behøver nødvendigvist ikke være nødvendigt. Nogle gange er der noget der ligner det der er løgn, men det vælter bare ud.”

Reference 15 - 0,64% Coverage ”Skal der være to rum, et kreativt og et kvalitets rum?”

”Det tror jeg ikke. Der må sidde en redaktør, så hvis der kommer noget skrammel ind, må det smides ud.”

Reference 16 - 1,15% Coverage ”Hvad skal der til for at få en god oplevelse?”

"At det virker....og man får lyst til at åbne noget, hvor man ved, der er noget at hente... så kommer man tilbage...Hvis systemet er for tungt og der ingen

ting sker, så glemmes det i dagens travlhed, selvom systemet er godt nok.”

115

B14 materialer

Materialer

B Reference 1 - 2,27% Coverage ”Hvad tror du er afgørende for, at børn med læsevanskeligheder vælger at bruge et spil eller en app?” ”At det er god grafik, at det er brugervenligt, at det ikke kører langsomt, at det ikke crascher, at det ikke tager lang til at loade. Flotte farver. Design der er

henvendt til målgruppen.”

Reference 2 - 6,03% Coverage ”Vil det være smart at bringe andre fag ind i anmeldersystemet som ikke kun henvender sig ifht at understøtte læsevanskeligeder?”

”Det tror jeg helt sikkert. Det er bedre at åbne op end at lukke den. Tror at man får låst den for hurtigt også fordi så meget materiale er der jo ikke.

Reference 3 - 1,44% Coverage ”Har du en ide til, hvordan man vil kunne kommunikere følelsen og oplevelsen som spillet eller appen frembringer?”

”Der vil man kunne have symboler for de forskellige følelser. Det er noget alle forstår, særligt også børn med læsevanskeligheder. Lige som mood icons. Det kan også være spillet gør dig vred. Der er mange ting. Fællesskabsfølelse og konkurencefølelse.”

E1 Reference 1 - 2,71% Coverage Hvis han selv skulle bestemme skulle det være skyde spil man skulle spille.

”Tror du man kan lave nogle 'dansk'-skyde spil?” ”Nej... jo måske.”

Jeg beskriver et 'skyde dansk spil' og spørger, om han tror, det vil være sjovt eller kedeligt? Elev1 svarer, at han tror det vil være lidt sjovt .

Reference 2 - 3,73% Coverage Hvad er forskellen på matematik-spillene og de spil han spiller derhjemme, spørger jeg. Han har kun engelske spil derhjemme, og det er ikke "matematik-

spil".

Reference 3 - 3,73% Coverage De er ved at lave et hold, nogle af drengene i klassen, hvor de træner, så de vil kunne spille mod professionelle. Det er et compedetive spil.

Reference 4 - 3,73% Coverage Jeg spørger, om han tror, det måske vil være sjovt at lave hold i klassen, hvor de kan spille mod hinanden og øve sig i at blive bedre og bedre?

”Måske!”

Reference 5 - 9,21% Coverage ”Er der noget du ikke kan lide?”

"Nej ..jeg har jo næsten prøvet alle spil men nu bliver det jo kedeligere og kedeligere. Så det skal ikke være kedeligt.”

Reference 6 - 9,21% Coverage ”Kan du forklarer mig hvad et kedeligt spil er?” ”Ja, nok så noget hvor man skal ...det ved jeg ikke, det er svært at sige.”

Reference 7 - 9,21% Coverage ”Hvad er det sjove?”

Et hold over internettet hvor man måske også kan finde venner derinde. Jeg har fx en ven derinde, som jeg har kendt siden jeg var fem. Det er også sjovt at kæmpe og skyde? Ja, der skal være god grafik".

Reference 8 - 9,21% Coverage

116

”Kender du til nogle pige-spil?” ”Nej.”

”Har du lyst tl at kende nogle?” ”Jo måske ..det ved jeg ikke. Kender du Mindcraft? Der er byggekonkurrencer i det. Det er ret sjovt, hvor man fx laver en Pokemon eller en computer, og

så skal man nå det på tid, og så får man karakter eller vinder penge i Mindcraft, hvis det er. ”

Reference 9 - 9,47% Coverage Forskellen på spil i skolen og derhjemme er meget stor, mener han. Dem i skolen er meget nemme, mens dem derhjemme er meget svære. Der skal man

også kunne engelsk.

Reference 10 - 9,47% Coverage Han synes, det ville være sjovt, hvis der var lange historier, som man selv skulle lave (jeg tror, han mener gennemføre), hvor man ligesom skulle lave

historien og bagefter kan man se historien og se filmen og sådan. "Sådan hvor man laver et spil, hvor det går ud på en historie hvor man skal lave ligesom

historien. Det vil være sjovt"

Reference 11 - 9,47% Coverage ”Det vil være sjovt at lave et spil selv.”

”Hvis du fik en opgave i dansk, hvor du skulle lave en historie på en eller anden måde, og du måtte bruge alle de værktøjer, du havde lyst til, hvordan vil

du så lave den?” "Så vil jeg nok nærmest lave et spil ud af en historie".

”Tror du, du vil kunne det?” ”Ja!”.

”Ved du hvilke programmer, du vil skulle bruge for at kunne lave et spil? Her siger han nej, men han vil gerne vide det.

”Tror du, I vil synes det er sjovt at lave et spil sammen i klassen, for eksempel jer der allerede spiller sammen?” ”Ja”

Reference 12 - 9,47% Coverage Jeg spørger ham, om han vil synes, det er sjovt at lave film. Det vil ikke være så sjovt som at lave et spil, men han vil hellere lave en film end skrive stil. Han har prøvet at lave lydeffekter og det synes han ikke er helt så sjovt.

Reference 13 - 14,31% Coverage ”Hvordan vil du kunne beskrive spil og apps, så din lærer vil vide, hvad du kan lide?”

Han svarer, at det spil han spiller med kammeraterne, CS:GO (indikerer at skelnen mellem skole og fritidsspil ikke rigtig findes her. Måske anser han ikke de spil som er rettet mod skolen som rigtige spil. Dette er min tolkning)

”Men det skal være lavet til dansk. Hvad skal spillene kunne? Man skal kunne lære noget og så spille lidt og så lære noget, siger han. Her taler vi forbi hinanden. Jeg tror han er med på skelnen mellem fritidsspil og skolespil, mens det han udtrykker er, at spillene skal fungere som pauser i læringen og ikke

være alternative måder at lære på. Hvis han har en sådan optik på skolespil, mister spillene jo deres eksistens grundlag i skolen, da selve læringen ikke er

på banen.

Reference 14 - 14,31% Coverage ”Ville du kunne lave dit eget skolespil hvor man skulle lære noget?”

”Hvis man skal kunne lære noget skal det nok bare være en bog eller sådan noget, og så inden i skal der være spil, og så kan man bladre, og så er der

opgaver man kan lave, og så skal man også kunne spille mod venner og mod andre. Man skal blive bedre og bedre og rykke op i et system sådan stille og roligt og spille imod nogle der er rigtig gode.”

Reference 15 - 14,31% Coverage Der skal være rigtig god lyd i. Hvis man går i et spil, skal man kunne høre, at de som går kommer tættere og tættere på. Indsigten er, at spillet skal være gennemtænkt, og samspillet mellem de forskellige modaliteter som spillet rummer. Plottetskal være stærkt. )

Reference 16 - 13,11% Coverage

117

”Hvorfor tror du man må spille i skolen?” Det tror han ikke man må (endnu en indikering af at eleven ikke forbinder det at spille med skolen). Altså sådan nogle skolespil, sørger jeg. Det er nok

fordi, så kan man lære noget. "Og så vil man kunne skiftes til at spille og lave noget, og så skiftes man sådan måske".

Han synes det er godt at bruge computeren. Kan ikke så godt lide at klippe og klistre.

”Hvad er et godt spil?” Et spil som kan træne forskellige fag i et par minutter og at man så bagefter kan "spille rigtigt”. Det vil være et godt spil.

Reference 17 - 13,17% Coverage Det vil være smart med videoer.

E2 Reference 1 - 11,11% Coverage ”Hvorfor må man gerne spille og bruge computeren i skolen?”

”Det kommer an på, hvad for noget det er. Hvis det er dansk kan det være med til at hjælpe.”

Det er godt til at træne siger hun, da jeg spørger. Hun bruger det i matematik og mener, at det er godt.

Reference 2 - 11,11% Coverage Hun kigger også meget på YouTube videoer for at finde ud af, hvordan man regner noget ud i matematik.

Reference 3 - 3,48% Coverage Hvis hun selv skulle lave et spil i dansk, ville det være noget med at finde nogle bogstaver et sted og lave nogle ord.

Reference 4 - 3,35% Coverage De kedelige spil er sådan nogle dukkespil, men ellers spiller hun mindcraft. ”Der kan man ligesom også lære noget, der bygger man jo også ting.”

Reference 5 - 4,73% Coverage Mindcraft kan hun rigtig godt lide. Man kan bygge danskspil i Mindcraft. De er nogle fra klassen der bygger baner på en surver efter skoletid. Hun synes, det ville være fedt, hvis de kunne bygges sådanne skole-Mindcraft spil i skolen.

Reference 6 - 5,32% Coverage ”Der er ikke så mange danskspil på vores niveau. Det er mere sådan nogle 0.-1.klasses spil.” Hun kender ikke til nogle danskspil, som hun har lyst til at bruge nu.

Reference 7 - 13,87% Coverage ”Har det betydning for dig hvordan app’en eller spillet ser ud?”

”Hvis det ikke er helt vild pænt og det er sådan lidt, så er det også lidt irriterende. Det behøves ikke at være helt vildt fint, men det må gerne se okay ud.” Det vigtigste er, at de fungerer, og at hun synes, hun lærer noget

Reference 8 - 13,87% Coverage Hun synes man skal søge efter pige- eller drengespil. Hun beskriver drengespil som bil- eller fodboldspil. Af pigespil er der er mange forskellige.

Mindcraft er også et pigespil, og der kan man også bygge med lyserøde farver.

Hvis man laver et ”drengespilsagtigt” spil med lidt pigefarver, så vil det blive lidt mere ”pigespilsagtigt”. Hun synes, at både kørespil og skydespil er okay,

hvis de har flere pigefarver. Farverne betyder noget. Det skal helst være lidt piget.

Reference 9 - 0,63% Coverage Hun synes, at det ville være godt at kunne se videoer og selv kunne lægge videoer ud.

"Og så vil man også kunne se, hvad andre har lavet og få inspiration ud fra det. Det vil være meget dejligt, egentlig!"

L1 Reference 1 - 0,85% Coverage

118

Hun har prøvet at kigge på apps sammen med eleven. Men det er for barnligt, da det er sådan noget babysprog og sådan som billederne er. Det synes de ikke har fungeret.

Reference 2 - 3,06% Coverage ”Hvordan opfatter du brugen af spil og apps?”

”Jeg er meget åben over for det. Men synes ikke jeg har set noget der bare helt spiller.. Der er de der rigtige spil som er spil på deres egne premisser. Det er svært at finde noget som målrettet kan bruges til børn med læsevanskeligheder.”

Reference 3 - 3,06% Coverage ”Det kan være, de får motivation ved at spille. Motivation ved at man har en spil-tankegang, hvor man har sådan en barre, hvor man kan se, hvor mange

procent man har nået. At det bliver mere synligt konkret, at man har nået sine mål. Det kan godt være i sådan en app, at der er en eller anden form for grafik, hvor det bliver synligt for barnet, at nu har du nået ditten dutten datten. Det kan være, at læreren ligesom kan sige, hvad er målet med den her

lektion. Fx du skal øve 10 lydrette ord, og bagefter skal du gøre noget andet. Hvor barnet kan følge hvor langt vedkommende er kommet, 25% 50%. Også

med at få den der belønning enten mønter eller belønning i den virkelige verden. Fx hayday. Men jeg kender intet som er egnet for børn med

læsevanskeligheder.”

Reference 4 - 1,00% Coverage Hun kunne tænke sig, at der var et spil som arbejdede med morfemer. Hun har selv lavet en lille morem-maskine. Hun kan ikke høre endelsen. Men hun

ved der er et system, og så bruger hun systemet som krykke.

Reference 5 - 1,12% Coverage Så lavede hun morfem-maskinen som viser et grafisk system med endelserne. Grafikken og lyden er spillenes force.

Reference 6 - 1,47% Coverage ”Hvad afgører, om et spil eller en app er god?”

”Den skal tage udgangspunkt i, at man på forhånd har lavet nogle mål. Der er et rejsehold der rejser rundt og klæder lærer på til at kunne sætte nogle mål for den ordblinde. Det er rigtig vigtigt, at man kan vælge ud fra, hvad er det man træner ved at lave den øvelse. Så de ligesom er hægtet op på, at der er

nogle mål med de forskellige aktiviteter.”

Reference 7 - 2,84% Coverage ”Beskriv mål i forhold til systemet? Fonologisk træning, Korte lydrette ord, trinnet op lange lydrette ord. StavetræningVrøvleord

Det morfologiske princip = bevidst om at der er et system for endelser. Systemer for at det ikke er tilfældigt hvordan ord starter og slutter. Præfix

Reference 8 - 4,59% Coverage ”…Og børn bliver ikke i sig selv imponeret over at det er elektronisk, fordi det er de så meget vant til....Jeg gad egentlig godt have, at man egentlig

arbejdede mere sådan grundlæggende med en forståelse af 'hvad vil det sige'. Altså i stedet for bare 'nu træner vi bare et eller andet, uden et eller andet sted at have en forståelse af hvorfor vi træner det'. Det savner jeg lidt ved de der portaler, jeg har været inde og kigge på. Det er et eller andet sted bare

oldnordisk gammel træning."

Reference 9 - 4,59% Coverage ”Her nu sidder jeg og træner det her, men når jeg så selv skal skrive, har jeg måske glemt, hvorfor jeg lavede den opgave. Jeg løste den jo bare. Jeg savner materiale der stikker lidt dybere ift grammatik og sprog. Der er noget materiale i bogform der stikker den tak dybere. Ord bliver til sætninger".

Reference 10 - 1,87% Coverage Det afgørende for brugen af spil og apps: De skal stikke dybere, og eleverne skal kunne bruge det selv.

Reference 11 - 3,42% Coverage ”Betyder producenten af appen eller spillet noget?” ”Ja, jeg vil jo gerne have, det er nogle som har en dybdegående forstand på læsevanskeligheder. Fordi tit dem der producerer de her spil har en overfladisk

alment kendskab til grammatik. De skal vide, hvad der tricker børn med læsevanskeligheder. Det er selvfølgelig også forskelligt fra barn til barn, men der

jo et eller andet...jeg ligger ikke inde med den viden, men der er jo eksperter der ligger inde med en stor viden om de her børn, og hvad det er for nogle behov, de har.

”Kender du nogle producenter?” ”Tit er det ikke gennemskueligt hvem der producerer. Fx www.danskfaget.dk er meget optaget af træning, træning, træning. Altså jeg tror faktisk egentlig

119

ikke, de er så interesseret i kvalitet i virkeligheden.”

Reference 12 - 0,80% Coverage ”Man kan sikkert sagtens lave nogle fine spil, hvor der også netop er en form for belønning. Men hvis man så også kan sætte det ind i en kontekst, hvor der

er en systematik, der gør det tydeligt, hvad det er for nogle problematikker, man arbejder med i de forskellige spil. Også fordi at alle dansklærere skal lave

alle de der såkaldte læringsmål. Så de skal jo tage udgangspunkt i de der fællesmål.

”Så systematik ifht læringsmål ville du synes var relevant?”

” Ja”

Reference 13 - 6,28% Coverage ”Et bibliotek af videoer der gennemgår forskellige ting fx ham der har bare dansk.dk han gennemgår alle mulige sproglige udfordringer. Der kunne der

være nogle, der var henvendt specielt for børn med læsevanskeligheder.”

Reference 14 - 6,28% Coverage ”Materialerne skal ikke kun omhandle spil og apps men også noget der findes i den fysiske verden. Det er meget lettere at lave end digtale spil. Man vil også kunne skrive en god ide. (idebank). Ja som måske både går til børnene men måske også til lærerne. Hvor man får gode ideer til, hvordan man kan

arbejde med det her på forskellige måder, så de ikke kun sidder og løser slaveopgaver inde på en eller anden portal".

Reference 15 - 6,28% Coverage ”Et vidensdelingssted for hvordan man gør det i praksis?" ”Ja, men vidensdeling kræver, at der er flere der bidrager med videoer. Men det kunne også være, at der var nogle, der lavede de her videoer. "

”Der er tusindvis af interessenter der hiver i lærerne for, at man deler noget af det, de har lavet. Men der er måske også grænser for, hvor meget, de der

lærer deler ud af gratis gode ideer, fordi der er jo også bare en dag der skal forberedes til i morgen.”

"Det vil være måske lidt et lidt usikkert grundlag, hvis man ligesom bare baserer det på, at lærerne bare bød ind. Der skal også være noget at komme

efter… og nogle der har tid til at lave noget ordentlig i dybden som også er baseret på netop forskning. Vi ved, at det fungerer sådan og sådan og sådan... altså nogen der har viden om det, også et eller andet sted, sætter nogen af de der ting i spil, så det ikke bare er Gud og hver mand der siger det er skide godt

med ditten dutten datten."

Reference 16 - 1,10% Coverage ”Hvordan vil du kunne få et større overblik over det rod du oplever?” Hun henter systematikken fra testen beskrevet i starten af interviewet og jeg tager et billede af systematikken)

L2 Reference 1 - 3,70% Coverage ”Men jeg synes, der er rigtig mange muligheder i det, når man bruger netop det med, at man har et kamera, en mikrofon og noget internet og lydoptager

osv samlet i eet apperat, så synes jeg det kan virkelig meget" .

References 2-3 - 3,70% Coverage ”Jeg har en opdeling af apps, hvor første kategori er sådan nogle slave SKOLE opgaver, hvor man trækker B'et ned til en båd, og det synes han man skal

bruge et hæfte til og sidde og tegne "Hvis det bare er det Ipad’en kan tilbyde, synes jeg, man skal lade være. I hvert fald med mindre det giver et eller andet

andet... Hvis man bruger 8 apps i klassen og at 7 af dem er sådan nogle spil behøver man måske ikke en Ipad i klassen. Og så er der en kategori to og en kategori tre alt efter hvor meget man bruger de her funktioner i interaktion. 3 kategorier for hvor meget vi synes man udnytter ipad’ens muligheder. Og vi

har også en tese om, at jo længere vi kommer ned jo sjovere synes eleverne også at det er." I kategori 3 er Google Maps og Dropbox som deres forældre

og han også bruger at man i tiende godt kan slette alle app’sne igen". Hvis man kan bruge det i undervisningen, lærer man eleverne at begå sig i verden i stedet for kun i skolen ! kategori 1 er de ikke i tvivl om at de er i skole og i kategori 3 kan de også bruge det uden for skolen. De gør meget for at få den

kategori med. "Så lærer man dem at begå sig i verden, i stedet for at de i tiende klasse godt kan slette alle app’sne igen"

Reference 4 - 14,19% Coverage ”At de kan noget som en bog eller en sandkasse eller et eller andet ikke kan. Altså undervisningsrelevant. Det kan være at træne noget, at evaluere noget, at producere noget. At træne noget som går udover hæftet (ex 120 ord multi player. Spiller imod hinanden). Det sparer også mig, for jeg kunne godt lave det

her spil selv, ved at lægge nogle lapper osv... og det kører lige, når jeg siger, nu skal vi spille det.”

Reference 5 - 14,19% Coverage ”Hvis man skulle beskrive denne i en anmeldelse?” ”Konkurenceelementer er ihvertfald en ting som den har som fordel eller ulempe (egenskab). Men det dur kun til dem der er friske på konkurrence og er

120

vant til sport. For dem, som ikke er konkurencemindede, er Memory bedre. Det vil være relevant at få med i en anmeldelse.”

Reference 6 - 14,19% Coverage ”Men også det, at der kommer et lyd-output. En form for beskrivelse af stimuli. Stimuli på en anden måde end bogen.”

References 7-9 - 14,19% Coverage En tabel-træner hvor man selv vælger hvilke tabeller man har svært ved. Hvor regnestykker falder ned. Her kan man differentierr ifht hvilken elev det

drejer sig om. Lige nu og her-differentiering. App’en kan tilpasses eleven. Det er også vigtigt, at lærer’en kan finde ud af at bruge appen. Dvs. en vurdering af, om den er let at komme i gang med. Fx "Kan min mormor bruge

den?".

Kan appen: Evaluere noget: Ex med kamera som en evaluerings-app, hvor man dokumenterer noget, man har lært. Producerer noget: Her drejer det sig om selve det, at man kan producere noget ex lydeffekter o.l..

Reference 10 - 5,37% Coverage ”Er producenten vigtig?”

Siger nej men så alligevel. Ex Dropbox i stedet for Google Drev eller for eksempel ting der kræver, man skal gå på facebok, bruger de ikke. Han kender også producenter som er rigtig gode. Fx: Nu fandt jeg et spil, fordi jeg vidste et andet var godt. Producenten hedder we want to know a/s. Det

vil være super fedt at kunne søge efter producenter .

Et andet producent-eksempel er 'skoletasken' hvor der er nogle enkelte gode. Producenten er ling apps.

Reference 11 - 12,26% Coverage

”Og du tror de fleste lærere har samme tilgang. At det er mere opgaven der afhænger af, end hvordan lærerne plejer at gøre det?”

”Det tror jeg.”

”Så der er ikke et mønster for hvordan man sætter sig ned og forbereder sig?”

"Nej, så hvis jeg skulle leve nogle kategorier som ville være nemme at klikke på, så skulle det være sådan noget; begynder læsning, begynder stavning for store elever, for der er sindssygt mange apps og ting som man kan gøre. Og hente ting, hvor jeg som lærer vil tænke : det vil jeg gerne finde ud af ...sådan

noget som er svært at løse som lærer, ville jeg klikke på, hvor en app eller et spil ville kunne hjælpe mig lidt på vej. Fx Dragon Box, hvor jeg kan lære

mine elever ligninger, uden de ved det.

Reference 12 - 12,26% Coverage

Begynder læsning for store elever. Har brug for noget, hvor det er svært for læreren at finde materialer. Punch lines:

Letlæsning for store elever/udskolingen. "Vores store dilemma er, at få nogle meget store elever til at læse meget nemme tekster, for en niende klasses

gider ikke sidde at læse 'Bo og Ida'. Så noget der kunne hjælpe med det" I sprogundervisningen vil det også være rart med et supplement til at læreren bare taler. Få noget til at lege noget, synge noget, frem for at man skal sidde

sammen med en makker og sige, hvad man har lavet i sommerferien. Så sker der ikke så meget.

Lav kategorierne som hashtags .Hvor dem man bruger mest kommer til at ligge øverst.

<Internals\\Le leder inteview 1> - § 12 references coded [20,18% Coverage] Reference 1 - 1,13% Coverage "Tænker det er mere motiverende. Men det er også rigtig svært at gå ind, fordi man kommer ind i et konkurrencesituation, hvor de sidder og spiller

voldsomme spil, hvor der står 18 på. ..altså... og så synes de måske hvad er det for nogle spil vi kan komme med? Og andre gange så kommer vi med nogle

simple spil, hvor de bliver fuldstændig fanget af det. Hvor man tænker okay det var alligevel..så det er rigtig rigtig svært, synes jeg, nogle gange at gennemskue, hvad det er der motiverer børnene, fordi man kan komme med så meget."

Reference 2 - 1,06% Coverage ”Så det skal helst være med til at skabe læring?”

”Ja, det skal det nemlig. Og være en hjælp... spillene kunne måske gøre, at man får øvet eller trænet nogle ting, hvor med det der med app’sne vil kunne være opslagsværk. At man har det nemt ved hånden, og at man ikke skal ind i et stort tungt system... dyt dyt dyt så har man de oplysninger man har brug

for...jeg tænker virkelig, hvis man har læsevanskeligheder eller er ordblind, kan man også stå i situationer, i et supermarked eller andre steder, hvor man

har brug for hjælpen nu og her. Og så er det måske ikke så synligt, at det er et hjælpemiddel."

Reference 3 - 3,11% Coverage Kunsten med de der undervisningsspil er, at de får øvet det der er hensigten. Fx i engelsk hvor hun var vikar, var der et spil, hvor man skulle øve engelsk,

121

og læringen var muligt i spillet. Men børnene trykkede bare en masse gange på en knap så de fik max points, og det havde intet med engelsk at gøre"

Reference 4 - 1,23% Coverage ”Kunsten i det og det svære i det er, at der er ingen der er ordblinde på samme måde eller har læsevanskeligheder på samme måde og tit er der også nogle

andre ting der forstyrrer i disse unge mennesker, ikke også? Men altså, der kunne sagtens være meget mere og meget mere at hente, end der er nu. Flere

tilbud "

”Men det skal virkelig kunne tilpasses det enkelte barn?

”Ja, det vil det blive nødt til at skulle, men altså, der er nogle grundlæggende ting. Fx de 100 mest hyppige ord, bogstaver eller ordbilleder eller 'lyde på' og det er generelt for alle.”

Jeg tror, måske hun mener, at det er generelt for alle med læsevanskeligheder, men jeg spørger ind til om det skal bruges af alle elever.

Reference 5 - 4,14% Coverage Nogle gange har man læsevanskeligheder og er normalt begavet, og andre gange har man det og er ikke normalt begavet. "Så hvis man har

læsevanskeligheder med normalt begavelse, så har man ... så går man ind i det på en anden måde. Så det har også noget med, hvordan børn bliver motiveret

derfor ...der er store krav til det system, med den målgruppe der er. Det er meget forskelligt hvad man skal ind og hive"

Reference 6 - 4,14% Coverage Det er vigtigt at systemet går ind og adresserer denne problematik. Den største udfordring ligger ved de mindre begavede elever med læsevanskeligheder.

Det er vigtigt at gøre det eksplicit hvad det er for nogle spil der er gode for elever med særlige udfordringer.

Reference 7 - 1,36% Coverage Kvalitets krav til spil og apps:

”Spil og apps skal være testet på børn, inden de er kommet ud. De skal være prøvet af. Sådan noget vil altid have børnesygdomme, før det kommer i gang, og børn er heldigvis så kreative, at de hurtigt finder veje igennem, hvor man tænker så for søren.”

Krav til at de har været igennem brugertest.

Reference 8 - 1,82% Coverage Konkurrence momentet:

"Nogle gange er det (konkurrence) motiverende for, det man lærer og andre gange er det devaluerende for det man lærer. "," Nogle gange så skal konkurrencemomentet ud, for at vi har den læring der skal til, ikke, fordi konkurrencemomentet overtager, altså overskygger".

Det forhindrer fordybelse, fordi det drejer sig om at samle på noget eller at komme til et nyt niveau.

”Skal man skrive, at det har et negativt konkurrencemoment eller et positivt? Eller afhænger det af klassen?”

Hun tror, det er overordnet men at der er nogle børn der lærer helt vildt, fordi der er et konkurrencemoment i det. Det giver kun børnene mening, hvis der er konkurrence i det. For nogle børn er det lige meget, hvad de har gang i, så er det længste eller største bedst. Så det vil også afhænge af, hvilke børn det

er.

Reference 9 - 0,85% Coverage Lærernes tid:

"Det der med at mange lærere sidder med farvet papir og lamineringsmaskiner og sidder og laver... jeg tænker rundt omkring på skolerne ...for søren, hvor er der mange der sidder rundt om og laver det samme. der er det digitale vildt smart".

"Man kunne sagtens have sådan en hvor underviserne går ind og henter inspiration eller hjælpemidler..." (Samling af apps som er henvendt til lærerne kan bruge til at producere noget til undervisningen)

Reference 10 - 2,41% Coverage ”Måske en profil lidt hvor man kan gemme/dele med andre?”

"Ja det kunne være godt...altså så vil man måske også inde under deres profil, hvis man har været inde og øve vokaler. Så man vil kunne se, at sidste gang fandt du 5. Kan du nu finde flere til næste gang?

”Så eleverne er også en del af systemet?” "Ja ...altså jeg forestiller mig en eller form for; Her er du. Eller det her har du lavet. Eller den her kigger du tit på. Eller den her er nem at finde for dig, for

122

den her har du brug for ". Plus man som lærer vil kunne se, hvordan eleverne klarede sig sidste gang, og hvilke spil der virker til at virke og hvilke der ikke gør? ja, så man kan se at... der er en eller anden progressiv ..."

Eksempel med Emath som har addoptive opgaver hvor systemet tilpasser sig den der bruger det.

Reference 11 - 0,44% Coverage ”Vil det være relevant at få portaler ind systemet?”

”Ja... sådan nogle der siger den her er smart...”

Reference 12 - 2,64% Coverage ”Måske skal systemet også brede sig så ud og inddrage andre former for undervisningshjælpemidler? Det bliver måske for rodet. Man skal koncentrere sig. Nogle gange er begrænsningens kunst den største.”

123

B15 Stakeholders

Brugere

B Reference 1 - 3,79% Coverage Hun tror, at der er mange, der har svært ved at vide, hvordan man egentlig søger. Hvordan man laver en quick and dirty, og hvad det medfører for ens søgning, og hvordan man søger mere avanceret. Afgrænsning af søgning.

Reference 2 - 5,50% Coverage ”Tror du også, det vil være smart, at det er på samme måde for lærerne?”

”Jeg tror, det er et spørgsmål om temperament og et spørgsmål om lærere.

”Så det er ret individuelt?”

”Ja det tror jeg faktisk, at det er. Jeg tror, de lidt indordner sig efter, hvordan det nu er.

”Så hvis jeg forstår det ret, skal systemet tilpasses eleverne, og ikke lærerne?

”Ja, hvis det skal være børnene man tilgodeser, og ikke lærerne. For voksne mennesker har lettere ved at indordne sig end børn.”

Reference 3 - 5,39% Coverage ”Det er heller ikke sikkert at børn selv skal have lov til at lægge ting ind. Problemet er bare, at børn tit finder ting, der er meget bedre og sjovere end de

voksne gør.”

”Man kan måske lave et lille område, hvor det er børnene der lægger deres ideer op?”

”Det kunne man sagtens. Lave en kombi.”

Reference 4 - 4,56% Coverage ”Hvem tænker du, vil være relevante brugere i sådan et system?” ”Både lærere, pædagoger, sfo-personale, forældre, læsevejledere, børnene selv selvfølgelig, lærerstuderende og spil-udviklere. Det kunne være mange

forskellige folk.”

Reference 5 - 4,56% Coverage ”Det kræver måske, at de mennesker, som er brugere derinde og som lægger ting op, har en vis sans for at relevansvurdere?”

”Hvis det virkelig er noget, som børn skal bruge, skal der måske heller ikke være alt for mange brugere derinde. For så kan det lynhurtigt blive et sted som

ikke varetager børnenes interesser. Så det er nok bedst, at det er lærere og sfo-personalet.”

Reference 6 - 2,27% Coverage ”Så kend mål gruppen! Det er virkelig virkeligt vigtigt, ikke? Og de skal heller ikke tale ned til dem og Palles Gavebod taler jo sindssygt ned til dem ikke?

De er tolv år gamle. Altså, det dur jo ikke vel? Det skal heller ikke ville for meget eller blive for smarte. På den der nu har vi lige en ide om hvad det er I

gerne vil have. Børn er jo meget umiddelbare. Børn kan jo se et bluff på hundrede kilometers afstand. Så det der er vigtigt, at forstå sin målgruppe. Det er det vigtigste i hele verden. Ikke gå ud fra hvad de gerne vil have, men spørge dem. Det er altid bedre med børn at lave en brugertest. Børn er troløse. De er

så hurtigt væk igen, hvis man ikke sælger til dem inden for de første par minutter. Så kan man lige så godt glemme det, så har man tabt.”

Reference 7 - 11,76% Coverage ”Altså, børn kan jo enormt godt lide at fortælle andre, hvis der er noget de godt kan lide. Hvis de ved et eller andet om noget, så skal alle andre også gerne vide det. Det er få børn der ikke har lyst til at formidle det.

”Så du mener at det er børnene der skal beskrive, hvad det er der er det afgørende for at bruge det her spil?”

”Ja, helt sikkert.”

Reference 8 - 11,76% Coverage ”Det kan godt være, at der er en eller anden lærer, der kan gå ind og sige, at det her matematikspil er rigtig godt bla. Bla., men voksne formidler ikke til

børn på samme måde, som børn formidler til børn. Der er større sandsynlighed for, at du læser en bog, hvis det er børn, der har anmeldt det, end hvis det er en børnebibliotekar eller en lærer. Børn tager hinandens ord meget mere alvorligt, også fordi man taler det samme sprog. Man lægger vægt på de samme

ting.”

Reference 9 - 6,03% Coverage

124

”Tror du, det er relevant, at lærerne kan kommunikere med hinanden og med eleverne via internet?”

”Det tror jeg, at det er. Vi kan rigtig godt lide at kunne kommunikere med hinanden. Det er derfor, vi er så meget på de sociale medier. Vi kan enormt godt

lide at interagere med hinanden. Det vidner jo bare om, at de sociale medier står stærkere end nogen sinde, og det er fordi, vi elsker at kommunikere med hinanden.”

”Skal det være sådan yderligere i fht. arbejdsopgaver internt mellem hinanden?” ”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror, der er nogle, der vil bruge det meget individuelt.”

”Så er det måske overflødigt?”

”Ja, det tror jeg godt, man vil kunne tage andre steder.”

Reference 10 - 0,84% Coverage ”Hvis man skulle dele spil og apps, vil det så være smart, at man vil kunne det gennem facebook?”

”Ikke ifht. Børnene, men ifht. til lærerne skulle det ikke være nogen hindring.”

E1 Reference 1 - 1,61% Coverage ”Hvad snakker du med ham (også ordblind) som også arbejder i samme bog som dig om?

De snakker om computerspil og fodbold.

”Er det særlig dejligt at I begge ved hvordan det er at have dansk?”

”Ja, det er fint.”

Reference 2 - 2,25% Coverage ”Mennesker han snakker med om at lære at læse og skrive?” Mest lærene. Snakker kun med hans forældre om det, når de skal hjælpe med at læse lektier. I Notas E17 system er det ham selv. Der er ikke andre

mennesker der hjælper ham.

”Synes du dine lærer hjælper dig?”

”ja!”

”Kan du forklare hvordan?”

Det ved han ikke rigtigt.

Reference 3 - 2,56% Coverage ”Snakker dig og kammeraten om det at lære at læse og skrive?

”Næ!”

”Snakker du med nogle andre elever om det?”

L1 Reference 1 - 3,01% Coverage ”Hvem kommunikere du med i forbindelse med undervisning af de her elever?” se bilag 2

Hun kommunikerer i mindre grad med ledelsen. Men de sidder på ressurcerne, og der er nogle kampe ifht., hvor meget tid der skal sættes af til de børn, og

det hun ser, er at kommunen overvejer helt at nedlægge alt hvad der hedder specialundervisning.

Reference 2 - 1,50% Coverage ”Så der er ikke så mange ressourcer, der hjælper jer videre?”

"Når jeg har snakket med hende fra rejseholdet, ikke, så har hun nok i hvert fald fortalt mig tyve ting, jeg skal gøre, men måske ikke, hvordan jeg skal gøre

det. Altså der gad jeg godt, at der var mange lærere, der havde jamen så gør vi så sådan her for at understøtte den fonologiske træning, eller hvad ved jeg? For det er mange fine ord, hvor jeg tænker, at den almindelige lærer sidder og tænker ja, det er fine ord men hvordan gør jeg det?”

”Hvad skal der til at man gør det i praksis?” ”Jamen, det kunne også bare være små videoer der viser øvelser i, hvordan kan man træne det her.”

”Som eleven måske også selv vil kunne se?” ”Ja, og at forældrene måske også vil kunne være ind over... hvordan gør vi det rent faktisk? Jeg kommunikerer meget med forældrene. Også de er meget

125

involveret omkring, hvordan de vil kunne støtte op.”

Reference 3 - 2,20% Coverage ”Hvordan kommunikerer I?”

”Mails, møder (se kort y), ppr, , talepædagog. Men der ingen der fortæller hvordan gør vi så. D er ikke nogen handling på, hvad gør vi så?”

Reference 4 - 1,50% Coverage ”Vil det være godt, at I - aktører imellem - vil kunne kommunikere derinde?” ”Nej, det skal ikke være en kommunikationsplatform. Det har vi nogle andre steder til.”

Reference 5 - 0,32% Coverage ”Jeg synes jo bare, der skal sættes nogle ressourcer af til de her børn, ærligt talt.”

”Ikke til at I skal snakke om det, men til handling i praksis?”

”Ja, lige præcist. Kommunikationen fungerer fint.”

Reference 6 - 2,94% Coverage ”Ved du, hvordan dine kollegaer forbereder sig og underviser?”

”Vi arbejder meget i teams. Men det er svært at nå at stikke hovederne sammen, når hverdagen bare drøner derud af.”

L2 Reference 1 - 5,79% Coverage Smartboard som de gemmer i Dropbox, så når de gennemgår hvordan man ganger om fx tirsdagen, kan forældrene se, hvordan man ganger. Kopiark. Så

bruger de Dropbox, så hvis de filmer sig selv, når de ganger, kan de se det, når de kommer hjem.”

Reference 2 - 7,46% Coverage Kommunikationen og organisationen:

Reference 3 - 7,46% Coverage ”Internettet og kollegaer er første...Når vi skal skrive stil, plejer jeg at gå på internettet først. Skal vi læse et hovedværk, plejer jeg at gå til kollegaer først. Ikke så meget kommunen. Vi er sådan lidt for os selv. Forældre, gennem Intra. Leder, ikke ifht. den daglige undervisning.

”Hvad med bibliotekarer?” Han er en del af it-konsulent- og bibliotekarcenteret som er PLC (Pædagogisk lærings center). Han kunne godt finde på at tale med bibliotekarafdelingen af

PLC. PLC er samlet hjælp til at løse vidensopgaver. Fordi IT skal være en del af undervisning, i stedet for noget ved siden af undervisningen. En integreret

del af alle fag. Man spørger centeret, og så snakker afdelingerne sammen og giver et samlet svar. Han/de finder ud af, hvad der er et godt svar gennem freestyle, baggrundsviden gennem google - eller de melder pas.”

Reference 4 - 8,69% Coverage ”Er kommunikationen koordineret på én måde?”

”Overhovedet ikke.”

Reference 5 - 12,26% Coverage ”Skal eleverne selv have mulighed for at finde spil og apps?”

”Det skal jo være ud fra det, de skal lære. Ud fra målet, ikke, og det er den pågældende lærer der sidder med det.”

Deres elever vil ikke gå ind og lede efter spil og apps: "Vores elever vil ikke gøre det, så det vil jeg ikke bruge tid på som udvikler...Men det vil ikke gøre

noget, at det var et system begge to vil kunne kigge i. Jeg tror bare ikke at eleverne vil gøre det."

References 6-7 - 9,08% Coverage ”Samarbejder I meget?” ”Både ja og nej. Vi samarbejder rigtig meget inden for vores teams. A gruppe, B gruppe og C gruppe. Men vi skifter tit grupper. De er meget gode til at

hjælp hinanden. Én personale gruppe med det samme hovedformål. De er der alle for de ordblinde elever, hvor udfordringerne lægger sig op af hinanden.

”Vil systemet skulle tage højde for, at man vil kunne spørge hinanden eller dele med hinanden?”

126

”På facebook. Hvis der er en der spørger, er der altid tyve der svarer. Systemet kunne have en Facebook afdeling. Der er ingen der bruger kommentarfeltet på en blok. Det dur kun på Facebook, for dér dukker det op af sig selv, fordi man alligevel er på Facebook. Det er på facebook, hvor der skal feedes

nyheder til Facebook så den automatisk poster nyheder fra blokken på Facebook. Facebook som foderautomat. Ulemperne ved Facebook opvejes af, at

man er i kontakt med brugerne. Facebook har et format som gør, at man får kigget på det minimalt, men man FÅR kigget på det. Indholdet skal ikke ligge på facebook.”

Reference 8 - 3,18% Coverage ”Skal det være muligt, at man vil kunne blive spurgt direkte om hjælp i systemet? At nogle vil kunne kontakte dig?”

”Nej, det skal de ikke kunne. Der er virkelig mange der spørger, så det vil man ikke være interesseret i. Men hvis der var nogle lærere der vil melde sig til også at være rådgivende, vil man kunne gøre det med dem. Men så vil man skulle vide hvad man går ind til. Det tror jeg godt, man vil kunne have glæde af

som lærer. Jeg har bare lært at sende folk videre. Jeg er også holdt op med at svare i grupper omhandlende ordblinde. Der er simpelthen for mange

spørgsmål, hvis man melder sig.

”Er der et enormt behov?”

”Ja, helt vildt. Men så vil man skulle ansætte nogen eller have fat i nogle pensionerede lærer, der vil have lyst til at gøre det.”

Reference 9 - 6,52% Coverage ”Jeg tænker på hvordan systemet skal formes ifht. om det skal være et indlevende system, eller en guide, eller om man bare skal prøve løs, indtil man har

fundet ud af hvordan man gør tingene. Eller skal det bygge på en fast struktur som går igen og igen?”

”Det ved jeg sgu ikke! Jeg tror, hvis man først er der, er man i en grad selvhjulpen.

”Så systemet kan faktisk styres, og så tilpasser brugerne sig? ”Det ved jeg faktisk ikke. Hvis man kan gøre det simpelt, skal man gøre det.”

LE Reference 1 - 2,70% Coverage ”Er der krav fra forældrene?”

”Nej...At de måske kan følge med i, hvad det er man skal, eller hvis eleverne sidder og laver noget derhjemme. Så det er gennemskuelige for dem. Dvs. et

system for både elever og forældre og lærere. Det vil også kunne være en formidling af, hvad man laver i klassen og lektier. Det bliver et enormt stort system. Det kan godt være, at man, altså, at man som forældre somme tider kunne tænkes sig, at der var et eller andet sted, som man vil kunne hjælp , altså,

altså nogle gange kan det være, at man ser sit barn i nogle afmagtssituationer i forhold til skole og læring. At man måske selv ville kunne gå ind og bruge,

gå og øve nogle ting eller sidde sammen med sit barn og gøre et eller andet. Det vil være fint, hvis man vil kunne bruge det derhjemme. Både få indsigt i, hvad man laver i skolen, men også kunne gå ind og hjælpe.

Reference 2 - 0,41% Coverage ”Tror du, at du selv ville kigge ind som forældre?” ”Ja, men i forhold til den gruppe af børn vil deres forældre ikke gøre det. Nogle ville måske alligevel.”

Reference 3 - 1,82% Coverage ”Hvordan vil aktørerne skulle inddrages?

”Via og biblioteket vil mest være med i formidlingen, når systemet er i gang. Mens eksperterne skal indover udviklingen. Ifht. deres viden om hele læringsdelen, men også hvis de ville kunne gå ind og anmelde, og kvalitetssikre de anmeldelser der ligger derinde. Via skulle stå for distributionen og

udbrede systemet eventuelt i forbindelse med Vurdigi.”

Reference 4 - 1,55% Coverage ”Skal man kunne kommunikere internt aktørerne imellem?” Det mener hun ikke, man skal bruge systemet til. Man skal holde sig væk derfra. Man skal også skralde noget af, og lade det være kernen der er i fokus.

Ekspertisen skal være i anmeldelsen.

Reference 5 - 0,95% Coverage ”Hvis eleverne skal inddrages?” ”Nej, eleverne skal ikke inddrages i den kreative proces. De skal ikke inddrages i starten.”

127

B11 pepitum

128

129

130