BRYD RAMMEN

Livet er for kort til kedelige præsentationer

BRYD RAMMEN

- livet er for kort til kedelige præsentationer!

Claus Handberg

www.brydrammen.dk

Bryd rammen – livet er for kort til kedelige præsentationer!

© Claus Handberg & Visus Publishing 2012

1. udgave, 1. oplag

Omslag og illustrationer: Visus Publishing

Omslagsfoto: crsan – christianholmer.com

Bogen er sat med Palatino Linotype

Trykt hos Scandinavian Book A/S, Aarhus

Printet in Denmark 2012

ISBN 978-87-995085-0-1 (trykt udgave)

ISBN 978-87-995085-1-8 (e-bog)

www.brydrammen.dk

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse

af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med

overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan.

Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt

ifølge dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

Visus Publishing Hybenvænget 5

7480 Vildbjerg

e-mail: ch@visuspublishing.dk

Hold dig orienteret om nye titler fra Visus Publishing.

Tilmeld dig forlagets nyhedsbrev på

www.visuspublishing.dk.

www.brydrammen.dk

www.brydrammen.dk

1

Indhold

Indhold ......................................................................................... 1

Forord ........................................................................................... 3

0 Indledning ................................................................................. 5

FORBEREDELSE ..................................................... 10

1 Livet er for kort til kedelige præsentationer ....................... 11

2 Hvorfor er præsentationsteknik relevant? .......................... 15

3 Kan det betale sig? ................................................................. 21

4 Hvorfor sker det ikke allerede? ............................................ 26

5 Formidlingens grundlæggende elementer ......................... 39

6 Synliggør værdien i dit budskab.......................................... 43

7 PowerPoint eller Keynote – skal, skal ikke? ....................... 46

8 Bliv inspireret af de bedste ................................................... 53

9 Research – det handler om din viden .................................. 58

10 Du skal være relevant for din målgruppe! ....................... 68

11 Din målsætning og dit hovedbudskab .............................. 77

13 ”Der var engang …” ............................................................ 92

14 Mist ikke dit publikum undervejs ................................... 103

16 Pas på passionsgenet ......................................................... 115

FREMSTILLING ...................................................... 122

17 Slides, manuskript og handouts....................................... 123

18 Brug billeder … fordi det virker! ..................................... 133

www.brydrammen.dk

2

19 Bryd rammerne – skrot dine templates ........................... 137

20 Byg dine egne temaer … sådan! ........................................ 141

21 Farver – en vigtig del af designet ...................................... 148

22 Valg af fonte ......................................................................... 154

23 Brug billeder ........................................................................ 163

24 Sådan finder og bruger du billeder .................................. 167

25 Grafer, diagrammer, modeller og effekter ...................... 179

27 Rekvisitter gør din præsentation levende ....................... 194

FREMLÆGGELSE ................................................. 206

28 Dit publikum VIL reagere.................................................. 207

29 Når dit materiale er klar, skal du ØVE ............................ 215

31 Hvad gør du, når det alligevel går galt? .......................... 228

32 Bliver du også nervøs? ....................................................... 235

33 Du er på … NYD det! ......................................................... 245

34 Brug hele kroppen .............................................................. 250

35 Husk altid at fejre din succes ............................................. 256

36 Visuel præsentationsteknik – trin for trin ....................... 264

Epilog ......................................................................................... 266

Litteratur ................................................................................... 268

www.brydrammen.dk

3

Forord

Formidling og præsentationsteknik er et fascinerende

område. Det er en spændende cocktail, der indeholder en

blanding af verdens ældste videnskab og moderne

teknologi.

Verdens ældste videnskab er retorikken, der for ca. 2500 år

siden blev formuleret i datidens Grækenland i et ønske om

at kunne fremføre taler på en overbevisende måde.

Retorikken kombineres med moderne teknologi, der i de

seneste årtier har udviklet sig fra lysbilleder til

overheadprojektorer til computere med PowerPoint-

programmer. Netop nu hvor denne bog skrives, går iPad’en

sin sejrsgang og åbner for nye måder at præsentere på.

Samtidig giver de sociale medier dig mulighed for at bruge

dit præsentationsmateriale i nye og spændende

sammenhænge, og de giver dig mulighed for, at du kan få

dit budskab spredt ud til endnu flere.

Med PowerPoint er det blevet nemt at komme i gang med at

lave en præsentation – lidt for nemt. For PowerPoint er et

værktøj, på samme måde som en hammer og søm er det.

Værktøjet kan bruges af alle, men resultatet, der kommer ud

af det, er ofte meget forskelligt.

Når det kommer til præsentationer, har du stadig brug for

viden om, hvordan du skaber (og fastholder) interessen fra

dit publikum. Denne bog handler bl.a. om, hvordan du

www.brydrammen.dk

4

arbejder med strukturen og arkitekturen i dine

præsentationer.

Du skal vide, hvordan du trænger igennem til dit publikum.

Når du har styr på det, bliver PowerPoint (eller en anden

præsentationsplatform) et ekstremt effektivt værktøj for dig

i din stræben efter at nå dine mål.

For enhver ildsjæl, der ønsker at få ”solgt” sin idé til nogen,

er præsentationsteknik mere relevant end nogensinde.

Behersker du de rette teknikker til formidling af din idé, og

kan du præsentere på en fængende og klæbende måde, kan

du virkelig gøre en forskel og lægge afstand til dine

konkurrenter.

Denne bog indeholder en perlerække af tips og

inspirationskilder, der vil hjælpe dig til at bryde ud af de

traditionelle rammer og starte din rejse mod bedre og mere

inspirerende formidling.

God fornøjelse!

Claus Handberg – facebook.com/SlideMarketing

www.brydrammen.dk

5

0 Indledning

Det siges med et glimt i øjet, at hvis tre danskere mødes på

et gadehjørne, vil de straks indkalde til en stiftende

generalforsamling for at danne en forening. Nok en

overdrivelse, men Danmark er kendt som et foreningsland

fyldt med aktive ildsjæle, der brænder for noget.

Organisationer, virksomheder og det danske samfund har

brug for ildsjæle. De går med deres smittende engagement

forrest, tænker nyt, betræder nye stier og tager ansvar. Men

hvad er det, der gør, at denne type af mennesker formår at

smitte andre med deres begejstring? Svaret er, at de

passioneret er i stand til at formidle deres idéer og tanker til

andre. De formår at sælge deres produkt!

”Jamen jeg sælger jo ikke noget!” Jo, du gør. Som ildsjæl og

formidler er du sælger! Måske har du ikke et fysisk produkt,

men grunden til at du vil præsentere noget er, at du ønsker

at ”sælge” en idé, et koncept, en holdning eller et budskab.

Dem, der sidder foran dig og lytter, er dine ”købere”, og din

opgave er derfor at overbevise dem om, at de skal ”købe”

det, du vil ”sælge”.

Få fornøjelser i verden kan overgå at stå foran 100

mennesker, der sidder eller står i et lokale og ser på dig. Det

skulle da lige være, når de slår hænderne sammen og

klapper af dig, efter at du har formidlet dit budskab. Har du

først prøvet dette sus én gang, vil du gerne prøve igen. Og

www.brydrammen.dk

6

så betyder det mindre, om det sker i en sportshal i Kibæk

eller på et femstjernet hotel i Cannes.

Denne bog henvender sig til dig, der har brug for at kunne

formidle dine budskaber effektivt og overbevisende.

Hvorfor endnu en bog?

Nye analyser viser, at antallet af præsentationer og personer

der giver præsentationer bare stiger og stiger. Der stilles

derfor stadig større krav til dig, hvis du vil have din

præsentation til at brænde igennem, blive set, hørt og

husket. De fleste af os oplever at skulle stå foran en

forsamling af mennesker og skulle sige noget. Det er

formidling – og din evne til at formidle – som afgør, om dit

publikum modtager, forstår og husker det, du fortæller dem.

Du (eller jeg) er ikke født ind i denne verden med et

genetisk givet talent for at levere fremragende

præsentationer. Vi er nødt til at lære det gennem livet. Kun

en meget lille del af det, der gør dig til en virkelig god

formidler, er talent – langt størstedelen er benhårdt arbejde.

At blive en fremragende formidler er med andre ord noget,

der kan læres og trænes. Denne bog er skrevet som et

værktøj til dig, der gerne løbende vil udvikle dine evner som

formidler.

Mit mål med at skrive denne bog er at få flere af

dagligdagens formidlere (som dig) til at løfte niveauet på

deres præsentationer. Til gavn for din egen udvikling, dit

publikum, din virksomhed, forening og/eller organisation.

www.brydrammen.dk

7

Bogen skal – gennem eksempler og guider – inspirere sådan

en som dig til at træde op på ”scenen” og levere formidling

af høj standard.

Gennem bogens kapitler vil du blive introduceret til,

hvordan du laver den gode præsentation. Bogen fungerer

som en inspirationskilde, en drejebog og en værktøjskasse til

alle, der gerne vil beherske kunsten at formidle.

Du vil ikke altid have tid til at forberede og fremstille den

perfekte præsentation. Af og til vil du blive bedt om her og

nu at præsentere noget, du ikke vil kunne forberede dig på.

Bryd rammen - livet er for kort til kedelige præsentationer! tager

udgangspunkt i møder, præsentationer og anden

formidling, hvor du har mulighed for at afsætte tid til at

planlægge og forberede dig. I takt med at du bruger

værktøjerne i denne bog, vil du opleve, at de også vil

komme dig til gode i de situationer, hvor du ikke har

mulighed for at planlægge og forberede dig.

Der findes rigtig meget litteratur, der guider dig til bedre

brug af PowerPoint, om hvordan du kan lære at beherske

din nervøsitet, hvordan du arbejder med grafisk design,

eller hvordan du vælger de rigtige ord. Denne bog er

skrevet med henblik på at give dig et bredt helhedsbillede.

Som et holistisk overblik af, hvad der kræves af dig for at

bryde ud af den ordinære ramme og lave fremragende

præsentationer.

www.brydrammen.dk

8

Undervejs vil du blive henvist til kilder, som du kan dykke

ned i, hvis du ønsker yderlig inspiration om det pågældende

emne. Derudover er der til hvert kapitel et website med

links fra bogen og relevant materiale, som løbende vil blive

opdateret. Dette website er kun tilgængeligt for dig, der

læser denne bog.

Bogens kapitler er struktureret i tre afsnit, der er inspireret

af den klassiske lære om retoriske appelformer. De tre afsnit

er:

Forberedelse:

Her udvælger du gennem målgruppeanalyse og storyboards

de rette argumenter, der vil gøre din præsentation relevant,

inspirerende og overbevisende

Fremstilling:

Introducerer dig til arbejdet med slidedesign og brug af

visuelle effekter, der vækker dit publikums sanser og

følelser

Fremlæggelse:

Fokuserer på, hvordan du som formidler fremstiller dig selv

og dit materiale, når du står på scenen foran publikum,

hvordan du indleder, afrunder, afslutter og samler op på din

præsentation

www.brydrammen.dk

9

Figur 0.1. Bogens opbygning.

Du kan bruge bogen til generel inspiration ved at læse den

fra ende til anden (og det håber jeg, du vil gøre første gang),

men bogen fungerer også som et brugbart opslagsværktøj,

som du løbende vil kunne vende tilbage til, når du sidder

med en specifik præsentationsudfordring.

Bøger og guides omkring præsentationsteknik indeholder

ofte regler og anvisninger – det finder du også i denne bog.

MEN jeg har én regel, der overskygger alle andre, og det er:

Du skal have mod til at bryde reglerne. Bogen her er en

drejebog og ikke en facitliste. Det er i sidste ende din evne til

at tilpasse dig mine råd og min vejledning, der kan gøre dig

til en fremragende formidler.

Med det i baghovedet er du klar til at gå videre, blive

klogere og bryde rammen for ordinære præsentationer.

www.brydrammen.dk

10

FORBEREDELSE

www.brydrammen.dk

11

1 Livet er for kort til kedelige præsentationer

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap1.html.

At formidle budskaber gennem en præsentation er en

alvorlig sag – ofte er der knyttet relativt store konsekvenser

til, hvor godt budskabet bliver modtaget, forstået og husket.

En god eller dårlig formidling af et budskab kan på

dramatisk vis ændre udfaldet af din jobsamtale, kursen på

din virksomheds aktier eller måske afgøre, hvem der bliver

Danmarks næste statsminister.

Men god formidling er også tæt knyttet til selve måden, det

leveres på. En god præsentation kan sammenlignes med et

show. Du skal kunne fange dit publikum med dit show. Du

skal kunne fastholde dem og åbne deres øjne (ja, faktisk

også deres hjerte og hjerne) for relevansen i dit budskab.

Det kan da godt være, at du har ret, og det kan da godt

være, at din idé er den bedste i dette århundrede, men hvis

dit publikum ikke kan se det, fordi de er ved at kede sig

ihjel, er det jo lige meget. En god præsentation er derfor en

kombination af det, du vælger at sige, og måden du gør det

på.

Og helt ærlig – du kender det jo godt fra dig selv.

Kedsomheden, der indfinder sig efter ganske kort tid, mens

en formidler slynger bulletpoint efter bulletpoint op på

skærmen. Din opmærksomhed forsvinder stille og roligt. Er

www.brydrammen.dk

12

der mange i lokalet, sniger du dig måske lige til at tjekke e-

mails, gå på Facebook eller LinkedIn på mobiltelefonen.

Egentlig sidder du bare og stresser over de ting, du kunne

have nået i stedet for. Din rationelle del af hjernen forsøger

at forklare dig, at emnet for præsentationen er både

interessant og relevant for dig, men formidleren (m/k) har

bare slet ikke fat i dig.

Fasthold dette billede for dit indre blik – og tænk så lige,

hvis det er dit publikum, der har det sådan, næste gang du

står og skal formidle et budskab, der er vigtigt for dig og

dine mål i livet.

Problemet er, at mange er bange for at træde ved siden af,

når de tager formidlerens rolle. Faktisk viser statistikker, at

de fleste er bange for overhovedet at tage rollen som

formidler. For at være ”på den sikre side” vælger de derfor

den kedelige fremgangsmetode – den, som alle andre også

vælger. ”Kedeligt” forveksles med ”seriøst” eller

”forretningsorienteret”. Sandheden er, at kedelig formidling

keder dit publikum. Denne bog skal hjælpe dig til at bryde

ud af vanerne og skabe en præsentation, der ikke forhindrer

dit budskab i at blive modtaget – bare fordi du faldt i

grøften og valgte en kedelig formidlingsmetode.

Skab en fortælling

Langt de fleste, der har prøvet at lave en præsentation

(typisk med slides i PowerPoint), vil kunne nikke

genkendende til, at langt størstedelen af forberedelsestiden –

helt op mod 90 % – bruges på indholdet til dine slides, mens

www.brydrammen.dk

13

de resterende 10 % bruges på, hvordan du har tænkt dig at

fremføre dit budskab. Jeg har selv arbejdet på denne måde

og indrømmer gerne, at det stadig kræver en aktiv indsats

for mig at bryde ud af denne vane. Det er forkert prioriteret

– lad mig prøve at illustrere med et eksempel.

Tænk på en du kender. En, der virkelig kan fortælle historier

– enten fra det virkelige liv eller selskabsvittigheder. Prøv så

at forestille dig samme historie fortalt ved hjælp af

traditionelle slides. Hvad sker der med historien? I mit

hoved bliver den steril, og alt det, der gør den levende, når

den fortælles rigtigt, risikerer at forsvinde. Den samme

risiko løber du, når du går på scenen med dit gode budskab

og et omfattende arsenal af slides på computeren.

Du skal derfor væk fra at betragte dine slides som dit

budskab. Du formidler budskabet, og dine slides skal blot

være din digitale scenografi, der sikrer, at dine pointer

bliver visuelt understøttet (meget mere om, hvordan du kan

gøre dette, senere i bogen). Lad os bare blive enige om, at

der jo heller ikke er nogen, der kun går i teateret for at kigge

på scenografien. Det er personerne på scenen, der giver

stykket liv.

… Og ja, det betyder, at du IKKE kan, må eller skal bruge

dine slides som manuskript!

Det betyder også, at du skal begynde at betragte din

præsentation som et teaterstykke eller en film. Kig på dit

materiale, og find de steder, hvor tingene bliver lidt for

www.brydrammen.dk

14

kedelige og søvndyssende. Forestil dig, at dit publikum

sidder med en fjernbetjening i hånden. Din opgave er at

sørge for, at de på intet tidspunkt får lyst til at zappe væk fra

dig. Arbejd med dine afsnit, så de bliver levende, og hvis

ikke du kan få dem gjort levende, så skær dem væk!

Er du helt ny som formidler? Jamen, så tillykke, du har den

fordel, at du ikke skal have afmonteret alle de ”dårlige”

vaner, inden du er parat.

www.brydrammen.dk

15

2 Hvorfor er præsentationsteknik relevant?

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap2.html.

Vi er alle sælgere. Om du vil det eller ej, handler din næste

præsentation om at sælge noget. En idé, en adfærd, en

holdning eller et produkt.

I dit arbejdsliv vil du derfor ofte stå i situationer eller jobs,

hvor du, foruden din faglige viden, skal kunne formidle

dine tanker og idéer til andre på en måde, så de bliver fanget

af budskabet og køber dine pointer. Det kan være ved

møder, i salgssituationer, ved bestyrelsesarbejde, eller hvis

du er leder for andre. Det er i dag ikke længere nok at have

gode faglige kvalifikationer, du skal også være i stand til at

tage ordet og få de øvrige i organisationen med på din idé.

Samtidig vil du opleve, at du selv kommer i fokus og bliver

synlig i din organisation, i dit netværk eller blandt dine

kunder. Præsentationsteknik er en central kompetence, der

vil hjælpe dig til at nå dine mål i livet. Uanset om det drejer

sig om dine private- eller arbejdsmæssige mål.

Du kender sikkert talemåden: ”Lad den bedste idé vinde.”

Et glimrende princip, men sådan fungerer virkeligheden

bare ikke. Hvis din idé vinder, er det fordi, du har

præsenteret den godt og overbevist andre om, at din idé er

den bedste.

www.brydrammen.dk

16

Af og til hører man også nogen sige: ”Den her idé er så god,

at den sælger sig selv!” Jeg vil ikke afvise, at det kan ske,

men i 99,99 % af tilfældene kræver det, at nogen bearbejder

idéen og gør den præsentabel, så andre også kan se det

fantastiske i den.

Derfor er præsentationsteknik relevant for dig – og for alle

andre for den sags skyld. Præsentationsteknik drejer sig om

at viderebringe din idé, viden, budskab eller erfaring til et

publikum – og du skal helst gøre dette på en letforståelig og

pædagogisk måde.

Simpel teknik gør en forskel

Langt hen ad vejen drejer det sig om, at du bruger din sunde

fornuft og sætter dig i modtagernes sted, hvis du vil gøre en

forskel. Teknikkerne kan læres, men som du vil se i denne

bog, er det ofte detaljerne, der tæller. Selv en lille ændring i

din måde at formidle på vil kunne vende et ”nej” til et ”ja”.

På YouTube findes et kort videoklip lavet af

purplefeather.co.uk, der smukt beskriver, hvilken betydning

en lille ændring af dit budskab kan få.

I videoen ser du en blind tigger, der sidder på gaden med sit

skilt. På skiltet står der: ”I’m blind please help”. Filmen viser

folk, der går forbi, uden at lægge særligt mærke til tiggeren.

En ung dame stopper op og retter på teksten på skiltet,

hvorefter mange stopper op og giver tiggeren mønter. På

skiltet står nu: ”It’s a beautiful day and I can’t see it.”

Samme budskab – to forskellige formuleringer – væsentlig

forskellig effekt.

www.brydrammen.dk

17

Vil du se klippet, kan du finde det på websiden til dette

kapitel: www.brydrammen.dk/kap2.html.

Overvind informationsflodbølgen

Hvorfor stopper folk ikke op for at give den blinde mand

penge? Det kan der være flere grunde til, men en af

pointerne i denne sammenhæng er, at vi i dag bliver

tæppebombet med budskaber hver dag, hvert minut, hvert

sekund. Kun ved at tale til flere sanser – ører, øjne og hjerte

– har du en chance for at få dit budskab igennem.

Vores moderne netværkskultur overdænger os uafbrudt

med nye informationer, og alligevel fanger vores hjerner så

uendeligt få af dem. Det meste går blot ind ad det ene øre og

ud af det andet.

I bogen The Open Brand citeres 18-årige Colin for at sige:

”De fleste online-reklamer er bare helt igennem kedelige. Jeg kan

træne mine øjne til ikke at se dem, hvis jeg vil. Det er ligesom, når

min mor taler nogle gange, det er på nøjagtig samme måde. Jeg

svarer: ”Ja, ja, ja”, men jeg hører egentlig ikke et ord af, hvad hun

siger.”

Colin – og mange andre som ham – har udviklet en evne til

at filtrere kedelige budskaber fra. Den canadiske

forbrugerbevægelse har opgjort, at et menneske i

Nordamerika rammes af ca. 5.000 marketingbudskaber i

døgnet. Fra virksomheder, der forsøger at påvirke din og

min adfærd. Selvom vi måske ikke når helt så højt op i

Danmark, er tendensen helt sikkert den samme.

www.brydrammen.dk

18

Dertil kommer, at du og jeg selv er med til at øge mængden

af information. I Danmark anno 2010 har stort set alle en

mobiltelefon (95 % iflg. Danmarks Statistik), og på den

sender vi hver især i gennemsnit 2.000 sms’er om året. Vi

sender i alt mere end 47 millioner e-mails til hinanden hver

dag. Næsten hver anden udveksler information med

hinanden via chat på internettet. Hver femte dansker

mellem 16 og 34 år får informationer via podcasts – og mere

end 2,2 millioner af os er aktive på et socialt netværk –

primært på Facebook.

Globalt viser videokanalen YouTube 2 milliarder videoklip

hvert minut, og 35 timers nyt indhold bliver gjort

tilgængeligt på tjenesten – hvert minut!

Information og kommunikation bliver altså ikke alene

skubbet ud mod os; vi trækker også selv massive mængder

af information til os hver eneste dag. Ikke så mærkeligt, at

det kan føles overvældende og næsten truende.

Når vi mennesker føler os truet, udvikler vi noget, vi kan

beskytte os selv med. Vi beskytter os selv fra flodbølgen af

information ved at bruge filtre i hjernen til at blokere for

nogle af de indtryk, vi modtager, ligesom Colin beskrev det.

Jeg er sikker på, at uden denne evne til at filtrere i de

budskaber, som dagligt rammer os, ville vi bukke under for

flodbølgen af information.

Det er disse filtre, der er udfordringen for dig, når du står

med dit budskab, der skal præsenteres. Du har brug for at

www.brydrammen.dk

19

trænge igennem disse filtre hos dit publikum. Det gøres ikke

bare ved at bede folk om at slukke deres mobiler,

smartphones, iPads og computere, når du går på scenen. Det

kræver, at du løfter din formidling til et nyt niveau.

Brug alle sanser

En måde at slippe gennem hjernens filtre på er ved at bruge

flere af publikums sanser. Du skal have flyttet dit publikum

fra blot at ”downloade” dit budskab til at reflektere over,

hvad dit budskab betyder for dem. Det drejer sig derfor for

dig om at få dit publikum mentalt engageret, så de begynder

at tænke: ”Det må jeg prøve af” eller ”Hvad nu, hvis jeg

brugte det i min sammenhæng”. Det får dem ikke bare til at

lytte gennem hele din præsentation, men øger også

sandsynligheden for, at de vil aktivere den nye viden, du

giver dem.

Linda Greve beskriver i Den gode præsentation fire forskellige

måder, hvorpå folk lærer og husker:

De fire tilgange er:

- De auditive – en gruppe af personer, der lærer bedst

ved at høre

- De visuelle – en gruppe af personer, der lærer bedst

gennem understøttende billeder

- De verbale – en gruppe af personer, der lærer bedst,

når de selv får lov til at formulere det, de skal

lære/huske

www.brydrammen.dk

20

- De kinæstetiske/taktile – en gruppe af personer, der

lærer bedst, når de får lov til at bevæge, røre, skrive,

tegne m.m.

Som formidler skal du være klar over, at der blandt dit

publikum (hver gang) sidder personer fra hver af de fire

grupper. Det betyder også, at du bør aktivere så mange af de

ovenstående sanser som muligt – og ikke blot tale til de

auditive – for at få flest mulige blandt publikum engageret.

Men pas på, at du ikke ender med et onemanshow, hvor du

gøgler dig gennem præsentationen, fordi du bare vil have

alle sanser i gang. Som god formidler forstår du at blande de

fire tilgange på en måde, så de indgår naturligt. I de

kommende kapitler vil du læse nærmere om nogle af de

værktøjer, du kan tage i brug for at bruge alle sanser hos dit

publikum.

www.brydrammen.dk

21

3 Kan det betale sig?

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap3.html.

Det er for nylig anslået, at den tid, der er gået til spilde ved

deltagelse i kedelige præsentationer i Storbritannien, alene

har en værdi af ca. 78 milliarder danske kroner … årligt. Når

vi samtidig kan se en vækst på 38 % i antallet af

præsentationer fra 2009 til 2011, er det let at forestille sig, at

dette tal vil vokse sig større.

Det anslås, at der fremlægges mere end 30 millioner

præsentationer hver eneste dag – og de fleste af dem er

kedelige. Det er blevet sådan, at vi næsten automatisk

krummer tæer og sætter hjernen på halv kraft, når vi ser en

gå på scenen eller ind i et mødelokale for at hive PowerPoint

frem på skærmen. Vi har set så mange kedelige PowerPoint-

præsentationer, at vi allerede frygter, at dette blot bliver

endnu en til samlingen. Hvad enten det er fordi, vi ikke kan

se meningen med budskabet, vi ikke forstår formidlerens

pointer, eller vi bliver mentalt distraherede af det indhold,

der er på skærmen, ja, så er det altså, fordi han eller hun

ikke har forberedt sig på den rigtige måde (for jeg er sikker

på, at der har været brugt tid på alle de præsentationer, der

gives.). Sikke et spild af tid – og penge.

Så svaret er ja! Det kan betale sig at sætte fokus på din evne

til at formidle. For kvaliteten af den formidling, som du

leverer, har afgørende betydning for, om du eller din

www.brydrammen.dk

22

organisation har succes. I en rapport fra konsulenthuset

Towers Watson kunne man i 2009 fastslå, at kommunikation

– og dermed også præsentationer – er en afgørende faktor

for forskellen imellem de gode og dårligt præsterende

organisationer.

Det er relativt let at se konsekvensen af en dårlig

præsentation, hvis det f.eks. drejer sig om et salg eller en

ordre, som du – på grund af dårlig formidling – går glip af.

Men en lang række af de præsentationer, der gives hver dag,

er ikke direkte koblet sammen med salg, men derfor kan de

stadig koste dig mange penge.

Leverer du ikke formidlingen i en ordentlig kvalitet, vil du

opleve udskudte beslutninger, flere møder om samme emne,

forespørgsler på yderligere information omkring emnet,

forkerte beslutninger – alt sammen noget, der påvirker din

mulighed for succes som selvstændig eller medlem af en

organisation.

Sæt tal på

I en tid, hvor virksomheden og samfundet i den grad er

blevet omkostningsbevidste, kan det undre, at dette spild af

tid og penge får lov til at forsætte. Vi praktiserer Lean,

organisationsreducerer og budgetoptimeringer, men ingen

ser rigtigt ud til at interessere sig for at effektivisere måden,

vi formidler viden til hinanden på.

Har du brug for at overbevise dig selv eller andre om,

hvorfor det kan betale sig at forbedre dine eller

organisationens evner i formidling, så prøv at opstille et

www.brydrammen.dk

23

simpelt regnestykke. Sæt tal på, hvad de ”dårlige”

præsentationer koster dig eller din organisation.

Når du sætter konkrete tal på, gør det tingene mere

håndgribelige og synlige for dig eller dine

beslutningstagere. Lad os prøve at se, hvad der bør indgå:

- Antallet af præsentationer, som du eller din

organisation afvikler pr. uge. Husk, at alt skal med

- Andelen af disse præsentationer, der ikke er i den

nødvendige kvalitet. Typisk et sted imellem 25-40 %

- Antallet af deltagere, der i gennemsnit er pr.

præsentation

- Den tid, der bruges pr. præsentation

- De ekstra arbejdstimer, som en dårlig præsentation

medfører i form af yderligere møder, yderligere

research og dokumentation, flere møder m.m. Husk,

at der ofte indgår flere personer i dette arbejde

- Den gennemsnitlige løn (eller pris, hvis der er tale

om eksterne kræfter) pr. time

Lad os prøve at lave et eksempel. Hvis der i en organisation

bliver foretaget 280 præsentationer om året – hvilket bestemt

ikke er noget højt tal (lidt mere end 1 om dagen). I denne

organisation mangler lidt mindre end 1/3 del den

nødvendige kvalitet (30 %) – hvilket svarer til 84

præsentationer om året, som kan forbedres. Antallet af

personer pr. præsentation kan variere meget i forhold til,

hvilken organisation eller type af formidling, du regner på. I

dette eksempel anslår vi det til at være 4 personer, hvilket

www.brydrammen.dk

24

svarer til, at 336 personer i løbet af året er udsat for en

præsentation af for lav kvalitet. Vi anslår 45 minutter til at

være den gennemsnitlige tid pr. præsentation. Det giver

årligt 252 timer i møder med disse præsentationer. Men det

er ikke kun tiden i mødelokalet, der spildes, for den dårlige

kvalitet medfører, som nævnt, ekstra arbejde – her estimeret

til 10 timer pr. præsentation. I alt har den manglende

kvalitet i formidlingen i denne organisation kostet 1.092

timer.

Figur 3.1. Omkostninger ved ”dårlige” præsentationer.

Hvad en time koster, kan også variere meget, men husk, at

der ofte sidder beslutningstagere blandt publikum til disse

præsentationer – og beslutningstagere er ofte i den højere

ende af organisationernes (løn)hierarki. I dette eksempel

anvender vi 500 kr. pr. time. Det giver en omkostning på

546.000 kr.

www.brydrammen.dk

25

Prøv at lave regnestykket ud fra dine egne forudsætninger.

Du vil blive overrasket over, hvor stort et tal, du rent faktisk

kommer frem til. Prøv at forestille dig, hvor meget du kunne

få ud af en sådan besparelse, hvis antallet af ”dårlige”

præsentationer kan nedbringes. Du kan finde en skabelon til

din beregning på www.brydrammen.dk/kap3.html.

At du læser denne bog, indikerer, at du gerne vil træne dine

egne evner for at opnå alle fordelene ved ovennævnte

besparelser. Men den eller de organisationer, du indgår i,

bør også tage træning af deres medlemmer alvorligt. Det er

jo ikke fordi, folk i dag ikke ved, hvordan de kan klaske et

par slides sammen ved hjælp af PowerPoint, men hvis ikke

de bruger værktøjerne rigtigt, nytter det ikke meget.

En vandrehistorie – jeg kender ikke dens oprindelse –

fortæller om en administrerende direktør og en

økonomidirektør, der sidder og drøfter fremtiden for deres

virksomhed. Økonomidirektøren spørger: ”Hvad nu, hvis vi

investerer i udvikling af vores medarbejdere, og de så

vælger at forlade virksomheden?” Den administrerende

direktør svare: ”Hvad vil der ske, hvis vi ikke investerer i

dem, og de bliver?”

En simpel lille historie, men med en meget klar pointe – for

som tallene ovenfor også klart viser, kan det betale sig at

sætte fokus på evnen til at formidle.

www.brydrammen.dk

26

4 Hvorfor sker det ikke allerede?

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap4.html.

Men hvis fordelene ved god visuel præsentationsteknik er

så åbenlyse – så sker det vel allerede? Tja, det skulle man

tro, men fakta viser (desværre) noget andet.

Dave Paradi (www.thinkoutsidetheslide.com) har i

september 2011 foretaget en analyse, hvor han har spurgt

mere end 600 personer, hvad de synes, er de tre mest

irriterende ting ved PowerPoint-præsentationer.

Og helt tydeligt er der stadig nogle klare problemer, der

viser, at visuel præsentationsteknik endnu ikke er slået

igennem som den almene måde at præsentere på. Analysen

viser, at top 5-listen over irritationselementer er:

- Formidleren læser direkte op af sine slides – 73,8 %

- Slides indeholder hele sætninger – 51,6 %

- Teksten er for lille til at kunne læses – 48,1 %

- Slides er svære at læse/se på grund af farve og

kontrast – 34,0 %

- Overkomplekse diagrammer og modeller – 26,0 %

Jeg vil tro, at dette er et problem, der vil blive mindre i takt

med, at præsentationer bliver en mere og mere almindelig

måde at formidle på. Men resultaterne fra Paradis analyse

tyder ikke på dette. Besvarelserne viser, at næsten 43 %

siger, at i mere end halvdelen af alle tilfælde lider

www.brydrammen.dk

27

præsentationerne af en eller flere af de ovennævnte

problemer, hvilket er en stigning på 39 % i forhold til den

samme analyse, som Paradi lavede i 2009. Problemet bliver

altså ikke mindre – men derimod større … Hvorfor gør vi

ikke noget ved det?

Vi vælger ”den lette vej” …

Den amerikanske forfatter Ralph Waldo Emerson skulle

engang have sagt: ”Det er en luksus at blive forstået.”

Formidlere tager ofte det modsatte standpunkt, nemlig at

det er en selvfølge at blive forstået. Problemet er, at Emerson

har ret!

Vi mennesker er genetisk programmeret til at lede efter

”den lette vej” til løsningen, og når det drejer sig om at

formidle et budskab, er det letteste at tage udgangspunkt i

sig selv. Derfor oplever du, at rigtig mange formidlere

starter med et ”Hvem er jeg/vi”-afsnit. Ofte er dette

fuldstændig ligegyldigt for publikum, der har taget sig tid til

at komme og lytte. De vil bare gerne vide, hvilke problemer

du kan løse for dem – og hvordan.

I stedet for den lette vej skal du investere tid og energi i at

sætte dig ind i publikums situation og behov (mere om dette

senere i bogen) og i, hvordan du kan overbevise dem om, at

du har løsningen på deres udfordring.

“One size fits all” … Eller gør den?

En anden klassisk problemstilling er, at formidleren ikke har

udvalgt en målgruppe, der tales til. Som en slags misforstået

høflighed forsøger du måske at behage alle i lokalet. Det

www.brydrammen.dk

28

fører til ekstra information på dine slides – overkomplekse

modeller, fordi du ønsker at få de sidste vinkler med. Og

måske værst af alt: Du gør dine pointer pæne og uden kant

for ikke at støde nogen. Resultat: en kedelig præsentation,

hvor INGEN helt fik det, de kom efter.

Du er nødt til at fokusere. Udvælg en målgruppe, og være

tro mod dine egne pointer og holdninger. Hvis ikke du har

dine holdninger og følelser involveret, vil dit materiale ikke

have den kant, der skal til, for at gøre dig interessant.

Vi bruger ikke den nødvendige tid …

Formidling tager tid – og god formidling tager lidt længere

tid. Endnu en gang skaber vores genetiske trang til at vælge

den lette vej problemer for os. PowerPoint har med sine

skabeloner og templates indbygget en fælde til fare for

svage sjæle. For det er ALT for nemt at tro, at hvis blot du

indsætter en overskrift og nogle bullet-punkter, så er du på

vej imod god formidling. Resultatet er, som du kunne se af

Paradis analyse, det stik modsatte.

Analysens resultat viser også klart, at alt for mange

præsentationer lider af ”informationsoverload”, som er et

resultat af, at formidleren laver en 3-i-1-løsning for at spare

tid. For som formidler har du brug for tre ting: et

manuskript, en præsentation (til at understøtte dit budskab

visuelt) og noget materiale, du kan give til deltagerne

bagefter, og som de kan tage med hjem, til referatet og

lignende.

www.brydrammen.dk

29

Med 3-i-1-løsningen slår formidleren alle dokumenter

sammen for på denne måde at spare tid i fremstillingen af

præsentationen. Det resulterer i alt for meget tekst på de

enkelte slides, fordi de skal kunne læses og forstås af

udenforstående efter præsentationen – eller det resulterer i,

at formidleren læser direkte op fra teksten, fordi det i

virkeligheden var tekst til manuskriptet.

I stedet for at beslutte hvilke informationer, der skal med i

de tre forskellige typer af dokumenter, hældes det hele bare

sammen i et sæt af slides. Handlingen retfærdiggøres ofte

med, at ”så kan præsentationen sendes rundt på e-mail til

dem, der ikke kunne være til stede”. Så i praktikkens hellige

navn tager vi den lette vej og bruger ikke tid på at dele

materialet op i tre dokumenter, der tjener hvert deres

formål.

Vi tror, at øvelse er for begyndere …

Hvad enten dine slides er designet af dig selv eller af andre,

er det et krav, at du skal kende dit materiale – og det gør du

kun ved at øve. Det er en udbredt misforståelse, at

præsentationer er noget, der kan klares på rygraden.

Vælger du ikke at øve din præsentation med din specifikke

målgruppe for øje, sker én af to ting:

1) Det bliver en dårlig præsentation, fordi du ender med at

læse op fra dine slides og dermed mister respekten fra dit

publikum

www.brydrammen.dk

30

2) Det bliver en kopi af, da du gav præsentationen sidste

gang, uden at du har tilpasset den i forhold til det specifikke

publikum eller den nye situation, du står i nu

Når travle mænd som Steve Jobs og Barack Obama har

insisteret på at finde tid til at øve deres taler – til trods for at

de har præsenteret et utal af gange – så skal du også. Øvelse

er ikke kun for begyndere.

Vi tror ikke, at slidedesign udvikler sig …

Ligesom alt andet udvikler måden vi designer slides på sig

med tiden. En slags PowerPoint-evolution. Desværre har

PowerPoint ikke formået at få deres templates til at følge

med denne evolution, så vælger du at bruge disse templates,

hænger du fast i måden, vi designede slides på tilbage i

1990erne.

I dag er slidedesign i høj grad præget af frihed i formatet.

Som et slags oprør mod de tusindvis af bullet-tunge slides,

der har lignet hinanden så meget, at de er blevet til en

standardvare. Vil du have dit budskab til at skille sig ud fra

mængden, må du vide, hvor i evolutionen du er lige nu – og

hvor du ønsker at bevæge dig hen.

Slidedesign har gennemlevet fire faser:

Slides som teleprompter

Slides som manuskriptnoter

Slides som grafisk redskab

Slides som visuel support

www.brydrammen.dk

31

Se også min præsentation om evolutionen i slidedesign på

www.brydrammen.dk/kap4.html – her kan du også se

eksempler på slidedesign i de fire faser.

Slides som teleprompter

Som Paradis analyse tidligere viste, er der stadig formidlere,

der bruger deres slides som en teleprompter og simpelthen

bare læser højt, hvad der står på skærmen. Slides med

sætninger skrevet fuldt ud, som hvis de skulle have været

trykt i en bog. Sådanne slides kaldes også for ”tysker-

slides”. Om det er den grundige tyske mentalitet, der er

baggrunden for navnet, ved jeg ikke, men ”tysker-slides” er

søvndyssende og nærmest det perfekte argument for IKKE

at dukke op til præsentationen, for ”jeg kan jo bare læse

slides bagefter …”. ”Tysker-slides” har et fundamentalt

problem. Når folk læser, lytter de ikke, og dine slides bliver

derfor en barriere i stedet for en hjælp til at få dit budskab

igennem.

Se eksempler på denne slidetype på

www.brydrammen.dk/kap4.html.

Slides som manuskriptnoter

Næste fase i slidedesign-evolutionen er, når formidleren

designer sine slides med henblik på at kunne bruge dem

som sine egne stikord i stedet for et manuskript. En sådan

liste af punktopstillede stikord er alt for unuanceret til at

kunne fungere som support til dit budskab. Slidedesignet

med denne type af korte bulletpoint-stikord kaldes også for

”Microsoft-slides”, da flere mener, at det er den typiske

måde, der kommunikeres på fra chef til ansat i Microsoft.

www.brydrammen.dk

32

Om det er helt rigtigt, ved jeg ikke, men faktum er, at

Microsoft har udviklet PowerPoint-templates, der i høj grad

lægger op til denne form for slidedesign. ”Microsoft-slides”

virker dikterende og som ubegrundede påstande, der ikke

står til diskussion eller behøver nogen form for

argumentation, og ofte tjener de intet andet formål end at

give formidleren de nødvendige stikord til at huske, hvad

der skal nævnes.

Se eksempler på denne slidetype på

www.brydrammen.dk/kap4.html.

Slides som grafisk redskab

På et tidspunkt i evolutionen opdager formidlerne de

grafiske elementer og muligheder i PowerPoint. Det fører til

tætpakkede slides, hvor mængden af grafik er så

overvældende, at det forvirrer, mere end det gavner. Der er

kort sagt tale om grafisk støj. Denne type af slidedesign

kalder jeg for ”corporate slides”, hvor din organisation har

besluttet sig for en fast template, som alle de PowerPoints,

der udarbejdes i eller af organisationen, skal passes ind i

(det kan også ske, selvom din organisation kun består af dig

selv …). Slogans og logo er nu blevet til et fast grafisk

element på ALLE slides i hele præsentationen, uanset om de

gør noget for budskabet på den enkelte slide. Herefter

presses cliparts af forskelligt design ind sammen med

default PowerPoint-grafer. Selvom brugen af grafiske

elementer er et skridt i den rigtige retning, bør du altid

overveje hvert enkelt element, der tilføjes dine slides. Hver

gang du tilføjer et element, tilføjer du samtidig også mere

www.brydrammen.dk

33

kompleksitet for dit publikum. Husk, at det er dig, der

formidler budskabet – ikke dine slides.

Se eksempler på denne slidetype på

www.brydrammen.dk/kap4.html.

Slides som visuel support

Mit håb med denne bog er at flytte flere formidlere ind i den

fjerde fase, hvor slides bruges som visuel scenografi. Der

findes fire personer, der i den grad har sat deres aftryk på

denne fase. Du kan vælge at følge én eller en kombination af

deres metoder – for som altid bør du se disse som en

inspiration og ikke som en ubrydelig regel.

De fire metoder er:

- Kawasaki-metoden

- Zen-metoden

- Takashi-metoden

- Lessig-metoden

Herunder beskriver jeg kort de fire metoder og principperne

bag dem. Nedenstående er langt fra en komplet

gennemgang af metoderne, men det giver dig en

fornemmelse af principperne, som vi vil bygge videre på

gennem denne bog.

Kawasaki-metoden

Guy Kawasaki er manden bag denne metode (også kendt

som 10-20-30-reglen). 10 slides på 20 minutter og ingen

skriftstørrelser under 30. Kawasakis metode blev skabt som

en hjælp til alle de (stakler), der har måttet sidde og lytte til

www.brydrammen.dk

34

alt for mange alt for lange pitch-præsentationer fra

potentielle leverandører og investeringsansøgere. Du tænker

måske derfor, at denne metode ikke rigtigt kan anvendes til

dit budskab. Men prøv lige at tænke over den situation,

hvor du skal levere dit budskab. Kan du have fordel af at

være kort og præcis? Ja, så er der noget at hente hos

Kawasaki.

Kawasakis opskrift på de ti emner, du skal dække med dine

slides – hvis du f.eks. vil forklare en investor eller kunde om

din idé – er:

1. Problemet

2. Din løsning

3. Din forretningsmodel

4. Den bagvedliggende magi/teknologi

5. Marketing og salg

6. Markedet omkring dig / konkurrencen på markedet

7. Dit team

8. Budget, forecast og milepæle

9. Status og tidslinje

10. Resumé og ”næste skridt”

De 20 minutter sikrer, at der er tid tilbage til at tage en

dialog med dit publikum omkring det budskab, du netop

har præsenteret, da alle nu kender princippet i din idé.

Endelig sikrer din skriftstørrelse på minimum 30, at du ikke

har skrevet alt, hvad du vil sige, ned på dine slides. Derved

www.brydrammen.dk

35

undgår du et af problemerne, som nævnes i Paradis analyse,

da det nu er umuligt udelukkede at læse op af dine slides.

Vil du læse mere om Guy Kawasaki, kan jeg anbefale at

følge ham på hans blog http://blog.guykawasaki.com.

Se eksempler på denne slidetype på

www.brydrammen.dk/kap4.html.

Zen-metoden

Denne metode indeholder ingen direkte regler eller

retningslinjer i forhold til antal slides, fontstørrelser, tid eller

hastighed. Zen-metoden handler om mådeholdenhed,

enkelthed og et naturligt flow. Det handler om, at du som

formidler skal frigøre dig fra teksten og skabe

opmærksomhed omkring dine pointer. De enkelte slides

indeholder ofte blot et enkelt ord eller billede. På en måde

kan det sammenlignes med de gode gamle dage, hvor

formidlingen skete med diasbilleder og et lysbilledeapparat.

Det er en enkelt metode, men den stiller krav til, at du som

formidler evner at binde dine slides sammen i en fortælling,

og at du evner at holde den røde tråd igennem

præsentationen.

Steve Jobs, der generelt var kendt for at være en stor

tilhænger af zen-filosofien, brugte i høj grad zen-metoden i

sine fremragende produktpræsentationer for Apple. Måske

kommer du ikke til at bygge hele din præsentation op

omkring denne metode, men jeg vil stærkt anbefale, at du

inddrager zen-elementer i dine slides.

www.brydrammen.dk

36

Garr Reynolds er den mest kendte forfatter, der har

beskrevet zen-metoden (og Steve Jobs’ måde at anvende den

på). Jeg kan varmt anbefale hans bog Presentation Zen og

hans blog om emnet: http://presentationzen.blogs.com.

På www.brydrammen.dk/kap4.html kan du se, hvor du kan

købe bogen. Her kan du også se eksempler på slides baseret

på zen-design.

Takashi-metoden

Takashi bruger kun tekst, stor tekst … VIRKELIG STOR

TEKST! Hans metode er, at han benytter ganske få

karakterer på sine slides; sjældent mere end ti bogstaver

eller tal. Målet er at bruge korte ord i stedet for længere og

komplicerede sætninger. Metoden blev efter sigende

opfundet, da Takashi selv skulle give en præsentation. På

det tidspunkt havde han ikke kendskab til PowerPoint. Han

havde ingen adgang til foto- eller avancerede

tegneprogrammer – så han var nødt til at basere sin

præsentation på tekst. Han brugte derfor tid på at overveje,

hvordan han kunne gøre sin tekst så præcis, fængende og

visuel som mulig. Hans slides fremstod – på trods af at de

udelukkende bestod af tekst – lette for publikum at afkode,

og de understøttede de pointer, som han talte om.

Takashi siger selv, at hans metode er designet til dem, der

ikke er gode til at designe præsentationer. Jeg kunne tilføje,

at metoden også er fremragende til de slides, hvor du ikke

lige kan komme på et godt og sigende billede – eller hvis du

er i tidsnød og ikke har mulighed for at afsætte tid til at

arbejde med at finde billeder og andet visuelt materiale.

www.brydrammen.dk

37

Se eksempler på denne slidetype på

www.brydrammen.dk/kap4.

Lessig-metoden

I mange år har jeg arbejdet efter en tommelfinger regel, der

siger: Afsæt 2 minutter pr. slide. Det vil sige, hvis jeg havde

en time til min præsentation, måtte jeg maksimalt have 30

slides. Problemet er bare, at reglen ikke holder!

Lad mig stille dig et spørgsmål. Hvad tager længst tid: En

præsentation med ti slides, hvor du bruger to minutter pr.

slide eller præsentation med tres slides, hvor du skifter slide

hvert tyvende sekund?

Svaret er naturligvis, at de begge tager tyve minutter. Men

kan du virkelig nøjes med at bruge tyve sekunder pr. slide?

Ja, det er juraprofessor Larry Lessig det bedste bevis på.

Lessigs slides indeholder, som Takashis slides, ofte kun et

enkelt ord, men han blander dem derudover med citater,

billeder og andre visuelle elementer.

Lessig formår at bladre gennem et par hundrede slides i

løbet af en tyve minutter lang præsentation. Det siger sig

selv, at det kræver, at du er perfekt synkroniseret i forholdet

mellem hvad der er på skærmen, og hvad du siger. Det er en

krævende metode, hvis du bruger den selvstændigt, som

Lessig gør. Der er formodentlig ingen præsentationsbøger,

der vil anbefale dig at bruge et par hundrede slides, hvoraf

nogle kun er synlige i to sekunder, i en tyve minutter lang

præsentation. Men Lessig er et bevis på, at det kan fungere.

www.brydrammen.dk

38

Derfor vil du heller ikke i denne bog finde en regel for, hvor

mange slides du skal have i din præsentation. Se et

eksempel på Lessig i aktion på

www.brydrammen.dk/kap4.html.

Denne bog er ikke en direkte anbefaling af én af de fire

visuelle metoder, som er beskrevet her. Derimod er jeg

stærk fortaler for at lade budskabet, publikum og

situationen, du skal formidle i, være afgørende for, hvordan

du vil designe dine slides. De fire metoder indeholder hver

især en række styrker. Vælg den metode – eller elementer

fra dem alle – der passer bedst til det budskab, du skal

formidle.

www.brydrammen.dk

39

5 Formidlingens grundlæggende elementer

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap5.html.

Lad os prøve at tage tingen helt fra toppen. Hvorfor ønsker

vi som udgangspunkt at formidle noget? Jo, vi har et

budskab (det kunne være en idé, som nævnt i et af de

tidligere afsnit), som vi gerne vil have overført fra en person

(os selv) til den anden (publikum). Dette kaldes også for

interpersonel kommunikation – altså kommunikation

mellem mennesker.

I de gode gamle dage …

Tidligere tog informations- og kommunikationsmodeller

udgangspunkt i, at du som formidler – nærmest med

kirurgisk præcision – kunne planlægge, hvad du ville

formidle til hvem og hvornår. For derefter – som med en

kanyle – at dosere dit budskab ind i hovederne på dit

publikum. De ville så modtage budskabet og agere i

henhold til din plan. Problemet med disse modeller og

teorier er, at de betragter dit publikum som en passiv

gruppe af modtagere, der nærmest forsvarsløst lader sig selv

eksponere for formidlingen af budskaber.

Måske er jeg ekstrem i min beskrivelse af de tidligere

modeller, men faktum er, at denne måde at tænke på i dag

er utilstrækkelig. Der eksisterer da også i dag langt mere

raffinerede kommunikationsmodeller, men på trods af dette

bliver et stort antal af de præsentationer, der afvikles

www.brydrammen.dk

40

dagligt, stadig gennemført ud fra den tidligere tankegang.

Mange formidlere tror stadig, at hvis et budskab

kommunikeres (på skrift eller i tale) til et publikum, bliver

det opfattet på den ønskede måde. Når det så alligevel ikke

sker, er det de samme formidlere, der bliver dybt

overraskede over ikke at have nået målet med formidlingen.

Kend elementerne i spillet

Hvis du betragter god præsentationsteknik som et spil, så

bør du forstå de enkelte med- og modspillere i spillet og

deres roller på banen. Spillet kan være komplekst med

mange med- og modspillere, men i sin simple form omfatter

formidling mindst følgende seks elementer:

1. En meddelelse eller budskab. Oplysning, viden,

inspiration i en eller anden form. Dette er årsagen

til, at formidlingen overhovedet er nødvendig

2. En formidler. En, som ønsker at sende et budskab

verbalt eller ikke-verbalt til en anden. Du er som

formidler en afsender. Formidleren må vide, hvorfor

budskabet er nødvendigt, og hvad målet er med

formidlingen

3. Publikum. Nogen, som vil modtage en besked fra en

anden person. Ofte vil der i de situationer, hvor du

vil formidle, være flere modtagere på samme tid

www.brydrammen.dk

41

4. Støj. Noget, der forstyrrer eller forårsager sletning,

forvrængning eller misforstået gentagelse af

oplysningerne, der overføres

5. Feedback. Både afsender og publikum afgiver hele

tiden verbal og nonverbal feedback – gennem

kommentarer, kropssprog eller stilhed. Du kan øge

dine chancer for at få mere direkte feedback fra dit

publikum ved at gå i dialog med dem gennem din

formidling

6. Forståelse. Når dit publikum modtager dit budskab

og tillægger det samme betydning, som du som

afsender havde tiltænkt. Det kræver, at du har

kendskab til dit publikum, og at dit budskab

indeholder al den information, der er behov for

Fremragende kommunikation er derfor – i al sin enkelthed –

evnen til at sende en besked fra en afsender til en modtager

og genskabe budskabet i modtagerens hukommelse.

Overalt, både hjemme og på arbejdet, hører man alt for ofte:

”Hvis det var det, du mente, hvorfor sagde du det så ikke?”

eller ”Men det har du da aldrig sagt” i mere eller mindre

aggressive tonefald. Begge udsagn er eksempler på, at

budskabet ikke er blevet formidlet til modtageren på en

måde eller et tidspunkt, der har gjort det muligt for

ham/hende at modtage og forstå budskabet. Måske er det

blevet modtaget og forstået, men kan nu ikke længere

www.brydrammen.dk

42

huskes – begge dele er forstyrrende for overdragelsen af en

besked.

www.brydrammen.dk

43

6 Synliggør værdien i dit budskab

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap6.html.

Du kender sikkert udmærket det gamle citat af Henry Ford

om, at kunderne kan få deres bil i hvilken som helst farve,

de ønsker – bare den skal være sort. Det er muligt, at Ford

kunne slippe af sted med dette i de gode gamle dage, hvor

han havde monopol på bilmarkedet, men behandler du dit

publikum ud fra samme holdning i dag, holder du ikke

længe som formidler.

Valgmulighederne for dit publikum er i dag flere end

nogensinde før, mens deres tid til at lytte er blevet den

knappe faktor. Du må hurtigt få synliggjort, hvilken værdi

de får ved at bruge deres sparsomme tid på at lytte til dig.

Du skal levere værdi – ”What’s in it for me?”

Du er i dag (som minimum) nødt til at levere den vare og

det budskab, som dit publikum er mødt op for at høre.

”Betyder det, at jeg ikke længere bare kan bruge min

standardpræsentation hver gang?” Det korte svar er: ”Ja, det

betyder det.” Du behøver ikke at smide alt ud og starte

forfra hver gang, men du slipper ikke for at tilpasse dit

budskab til det publikum, du skal stå overfor netop i dag.

Sæt dig ind i, hvorfor dit publikum møder op, og sørg for at

levere i forhold til deres forventninger. Mange formidlere

går på scenen med startreplikken: ”Jeg vil gerne fortælle jer

om …” Det er ikke en god måde at starte på. For dit

www.brydrammen.dk

44

publikum er i bund og grund ligeglade med, hvad du vil –

de sidder jo og tænker: ”Hvad kan jeg få ud af at lytte til dig,

og hvorfor skal jeg ofre min mentale energi på at lytte til dig

de næste 45 minutter?”

Så inden du går på scenen, må du hellere finde værdien i dit

budskab for dit publikum. Når du har indkapslet værdien i

dit budskab, så sig det højt fra starten af i din formidling –

der er jo egentlig ingen grund til at gemme på det. Du

kommer til at arbejde mere med din målsætning og dit

publikum i de kommende kapitler.

Me-mail og lilla køer …

I en verden med alt for mange valgmuligheder og alt for lidt

tid er det logiske valg at ignorere det almindelige. Kun ved

at være anderledes har du en chance for at blive husket.

Marketingguruen Seth Godin er et fremragende eksempel

på en, der har synliggjort værdier i sine budskaber på en alt

andet end almindelig måde.

Hvis du aldrig har beskæftiget dig med begrebet ”What’s in

it for me”, er Godin det helt rigtige sted at starte. På

www.brydrammen.dk/kap6.html finder du en samling af

Seth Godins bedste videoer og et link til hans blog. Her kan

du høre ham tale om vigtigheden af at skille sig ud fra

mængden. Du bliver også introduceret til hans berømte

eksempler om Me-mail og Den Lilla Ko.

www.brydrammen.dk

45

Relevans er lig med værdi

Du har endnu en mulighed for at score nogle billige points

fra starten af din præsentation. I de kommende kapitler vil

du høre mere om, hvordan du forbereder dig på det

publikum, du skal stå overfor, men i minutterne eller timen

inden du skal stå over for dit publikum, kan du med fordel

suge et par detaljer til dig, som gør dig superrelevant. Ved at

være til stede sammen med dit publikum kan du lytte og

observere dig til en nyttig viden.

Personligt har jeg det bedst, hvis jeg kan være på stedet,

hvor jeg skal levere min præsentation, en times tid inden.

Bare det at være i salen, når publikum dukker op, eller høre

deres spørgsmål og/eller afkode deres kropssprog under

den præsentation, der kommer før min (hvis der er en

sådan), er brugbart. Selv en kaffepause kan bruges til at

opfange signaler omkring stemningen.

Måske lyder det som lidt af en mundfuld, hvis det er første

gang, du skal stå foran et publikum, men ret hurtigt vil du

tilegne dig evnen til at gribe små signaler og få dem flettet

ind i det budskab, du har forberedt – alt sammen er med til

at øge din relevans og den opfattede værdi, du tilfører dit

publikum.

www.brydrammen.dk

46

7 PowerPoint eller Keynote – skal, skal ikke?

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap7.html.

Denne bog drejer sig i høj grad om, hvordan du kan bruge

slides som dit primære redskab til at lave effektive visuelle

præsentationer. Det betyder imidlertid IKKE, at slides altid

er det rigtige valg for dit budskab. Bogens værktøjer er dog

stadig brugbare, hvis du vælger en anden

præsentationsform end slides. For det drejer sig ikke om

slides, men om dit indhold. I den forbindelse er der ingen

regler, der siger, at du skal bruge PowerPoint.

Faktisk har der i de seneste år været bevægelser, der taler

for, at du skal holde dig langt væk fra slides og PowerPoint.

For eksempel har man kunnet læse i New York Times, at

General James N. Mattis fra det amerikanske marinekorps

konkluderer, at et længerevarende misbrug af PowerPoint

fører til dumhed: ”PowerPoint makes us stupid.”

Der er ligefrem stiftet politiske protestpartier med det

formål at forbyde brugen af PowerPoint, dog uden reel

chance for at få politisk indflydelse, men nok nærmere som

et succesfuldt mediestunt.

Herhjemme har man kunnet læse indlæg, bl.a. på

omatskrive.dk, hvor Per Salling skriver: ”PowerPoint er som

sex: Det er kommet for at blive. Det kan dyrkes overalt; men

www.brydrammen.dk

47

det anses almindeligvis for upassende at gøre det. Og så er

det sjovere at gøre selv end at kigge på.”

Så hvorfor overhovedet overveje at bruge slides – det kunne

jo lyde som om, at det er den sikre vej til fiasko?

Efter min bedste overbevisning er årsagen til denne negative

omtale ikke slides eller PowerPoint i sig selv. Årsagen er en

alt for udbredt brug af PowerPoint uden anden omtanke

end: ”Hvis bare jeg laver 10 slides omkring emnet, så går det

nok!” Det er kort sagt ikke slides, der skal forbydes – men

misbrugen af disse. Du må jo heller ikke købe en riffel uden

våbentilladelse – så hvorfor lader vi det være op til folk

uden forstand på præsentationer at fremstille slides?

Det er alt for let at lade sig friste af, hvor let PowerPoint

leder (eller tvinger) dig til at indsætte titler og bulletpoints i

programmets default-skabeloner. Det er også for let at lade

sig forskrække af en tom plads på en slide og straks indsætte

en prædefineret clipart-figur fra Microsoft eller et hurtigt

diagram for lige at få det hele til at se lidt mere professionelt

ud … Virker noget af det bare lidt bekendt?

Med andre ord: Hvis du tror, at et dårligt disponeret

indhold kan peppes op med en omgang slides, er du bagud

på point fra starten af. Det er et problem, hvis

præsentationen i realiteten erstatter din fremlæggelse i

stedet for at supplere den. Når dine slides bliver

hovedsagen, og din egen rolle bliver reduceret til at

www.brydrammen.dk

48

kommentere flimmershowet på den hvide væg, så er den

gal, helt gal.

PowerPoint eller Keynote? Et ligegyldigt spørgsmål

Netop fordi det ikke drejer sig om slides eller ej (men om

måden, du bruger dine slides på), er jeg heller ikke

tilhænger af den religionskrig, der udkæmpes imellem

brugerne af henholdsvis Microsofts PowerPoint og Apples

Keynote.

Og jo, jeg er udmærket klar over, at der er forskel på de to

programmer. Er du interesseret i disse, vil jeg foreslå, at du

tager et kig på en vældig pædagogisk infographic fra

cursorgaze.com, som beskriver de to typer af programmer

fra deres oprindelse i henholdsvis 1987 og 2003. Du finder

grafikken på http://cursorgaze.com/?p=955 og på

www.brydrammen.dk/kap7.html.

Af samme grafik ses det også, at PowerPoint stadig klart er

det mest udbredte program – noget du selvfølgelig er nødt

til at overveje, hvis du planlægger, at dine slides skal kunne

afvikles fra andre computere end din egen. Jeg har i januar

2012 gennemført en analyse, der bekræfter PowerPoints

dominans på markedet. Hele 81 % angiver PowerPoint som

deres foretrukne præsentationsværktøj. Er du interesseret i

at se hele analyseresultatet, kan du finde det på

www.brydrammen.dk/kap7.html.

Langt mere interessant er det, når brugerne af

slideshare.com stemmer om, hvilke præsentationer der er de

www.brydrammen.dk

49

absolut bedste på SlideShare. Her ligger Keynote-brugerne i

top. Kun ca. 2 % af alle præsentationerne, der findes på

SlideShare, er lavet med Keynote-software, men hele 16 % af

de udvalgte toppræsentationer er lavet i Keynote – en klar

overrepræsentation.

Er det så, fordi Keynote og Mac er en bedre løsning? Jeg er

stor fan af Apple, men jeg tror faktisk ikke, at forklaringen

ligger i hverken software eller hardware. Jeg tror, at svaret

ligger i indhold, og måden dette bliver fremstillet på. Det er

et faktum, at Apple-brugere er mere visuelt og

designorienteret end pc-brugere – og det er det, der gør

forskellen.

Flere opfatter den visuelle præsentation som interessant og

relevant. Fordi den brænder sig fast, ender den også med at

få flere stemmer.

Den visuelle vinder!

Husk på, at et af målene med din præsentation er, at

publikum skal huske dit budskab. Ikke bare imens du

præsenterer, men også efter at du har forladt lokalet.

Hvis din præsentation udelukkende henvender sig til den

sproglige del (processor) af hjernen, er du på vej til at kede

dit publikum ihjel. John Medina beskriver i Brain Rules,

hvordan du kun opnår ca. 10 % genkendelse af dit budskab,

hvis du udelukkende baserer den på tekst og tale. (se figur

7.1. herunder).

www.brydrammen.dk

50

Hvis du udelukkende baserer din præsentation på et visuelt

input – det vil sige på en billedserie eller en video uden tale

– forøges dit budskabs genkendelse med en faktor tre.

Men den virkelige forøgelse opnår du i dine præsentationer,

når du kombinerer brugen af visuelle og sproglige

elementer. Effekten opnås, fordi du aktiverer både det

sproglige og det visuelle center i hjernen og på denne måde

– billedligt talt – arbejder med to processorer i stedet for kun

en. Op til seks gange større genkendelse, end hvis du blot

formidlede til den sproglige del af hjernen.

Figur 7.1. Forøgelse af budskabsgenkendelighed (John

Medina: Brain Rules).

Der er endnu en faktor, der spiller ind i forhold til, hvor

effektivt dine slides virker på publikum. Den gemmer sig i

måden, du vælger at designe dine slides på. Det er bevist, at

der er en sammenhæng imellem, hvordan du designer dine

www.brydrammen.dk

51

slides, og publikums evne til at huske pointer fra dit

budskab.

Du skal holde dit design simpelt og med fokus på ét

budskab ad gangen. Tænk gerne på denne måde: Design

dine slides som Google – ikke som Yahoo. Se figur 7.2.

herunder.

Figur 7.2. Design dine slides som Google – ikke som Yahoo.

Som figur 7.2. viser, er det langt nemmere for dit publikum

at huske pointerne fra slides med et enkelt design. Studier

viser, at op mod dobbelt så mange pointer huskes, når

designet holdes simpelt og med ét budskab.

Vær ikke bange for at bruge flere slides for at dække alle

dine pointer. Der er langt større chancer for, at pointerne

huskes, hvis du deler dem ud på en serie af slides, frem for

at presse det hele ned på én. Så det du har som et enkelt

www.brydrammen.dk

52

område i dit storyboard, kan let blive til flere slides i dit

endelige materiale.

www.brydrammen.dk

53

8 Bliv inspireret af de bedste

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap8.html.

Vi har alle brug for inspiration, derfor har vi helte, idoler og

folk, vi ser op til. Fodboldspillere i hele verden har deres

øjne rettet mod Lionel Messi, og de studerer nøje, hvilke

finter og tekniske mirakler, den lille troldmand kan udrette.

Imens de (måske i smug) forsøger at kopiere hans

bevægelser, næste gang de er i nærheden af en fodbold.

Men hvor går du hen som formidler og finder din

inspiration? Hvor finder du gnisten til at kaste dig ud i

arbejdet med din næste præsentation? Internettet har gjort

det hele meget nemmere. Herunder kommer der et par bud

på, hvor jeg henter min inspiration. Der er helt sikkert også

noget for dig – uanset om du har 2 minutter eller 2 timer.

Apple = Steve Jobs

Personligt er jeg vild med Apple, deres produkter og deres

(afdøde) stifter Steve Jobs – så er det sagt! Men jeg er ikke

den eneste. Hvis du spørger danske og internationale

topledere om at nævne førende formidlere, bliver Steve Jobs

nævnt meget ofte. Folk lå gerne i kø i dagene op til Jobs’

åbningstaler på Apples Mac World-konferencer – bare for at

være sikre på at få gode pladser.

Hvad var det, der gjorde Steve Jobs til så stærk en

formidler? Først og fremmest tror jeg på, at det, der gjorde

www.brydrammen.dk

54

en kæmpe forskel, var, at publikum kunne mærke, at han

brændte for sit budskab. Han var dybt (næsten sygeligt)

passioneret, når han gik på scenen, og så havde han en

tendens til at overraske folk. Passion smitter, og det er et af

dine stærkeste kort som formidler, når du vil nå helt ud til

dit publikum.

Når Steve Jobs gik på scenen, solgte han drømme og passion

– ikke elektronik og computere. Ved at vinkle sine

budskaber, så de ikke direkte handlede om tekniske

produktspecifikationer, appellerede han til publikums

hjerter førend til deres hjerne. Denne emotionelle appel

opnåede han ved ikke at gribe fat i den åbenlyse

beskrivende formidling af budskabet, men i stedet for ved at

tale om de fordele, publikum kunne opnå.

Jeg hører til blandt dem, der mener, at Jobs på mange måder

var nytænkende, men at hans evner som formidler byggede

på nogle klassiske virkemidler. Som f.eks. når han i sine

præsentationer introducerede en helt og en skurk. Ikke

overraskende er Apples nye produkt i denne sammenhæng

helten, og de konkurrerende produkter er skurken. Skurken

repræsenterer problemer for kunden (som ofte også er

publikum), mens helten nu kommer på banen og løser disse

problemer for kunderne. En klassisk disciplin inden for

formidling, der kendes helt tilbage fra vandrehistorier og

eventyrgenren.

En anden af Apples styrker er deres evne til at erstatte

produktspecifikationer med kundefordele. Som f.eks. da de

www.brydrammen.dk

55

lancerede deres iPod. Her var der flere produkter på banen

på samme tid, og et mindre kapløb om megabytes og

hukommelsesstørrelse lå lige for. Apple gik ikke ud med

deres iPod og talte om megabyte; de lancerede i stedet for

produktet under overskriften ”1000 sange i din lomme”.

Det fantastiske i denne overskrift er, at den gør noget

superteknisk – nemlig megabytes – til noget, vi alle kan

forholde os til. For det er præcis det, som det drejer sig om

for kunden. Hvor mange sange kan jeg have med, og 1000

virker nok som rigeligt for de fleste – måske ligefrem

overvældende. Denne evne til at tage dit budskab og sætte

det ind i en relevant sammenhæng for dit publikum er

endnu et stærkt virkemiddel – især når man gør det så godt,

som Apple gør.

Har du fået lyst til at blive inspireret af Steve Jobs, på

samme måde som jeg er blevet det, så er der god mulighed

for at opleve, hvad det var, han gjorde så godt. På YouTube

findes der mere end 77.000 klip med eller om ham.

Jeg kan også anbefale, at du kigger nærmere på Carmine

Gallo, der har studeret Jobs’ teknikker og giver gode råd om,

hvordan du kan tilegne dig nogle af de samme teknikker.

Gallo har et inspirerende klip på YouTube: ”Sell Your Ideas

the Steve Jobs Way”, som du finder på

www.brydrammen.dk/kap8.html.

www.brydrammen.dk

56

SlideShare – dit nye YouTube

Hvis du ikke allerede kender til websitet slideshare.com, så

er det på tide, at du klikker forbi. SlideShare har udviklet sig

til at være en fantastisk database med præsentationer –

nærmest at betragte som en slags YouTube med

præsentationer. Flere og flere passionerede formidlere og

organisationer er begyndt at lægge officielle og inspirerende

præsentationer online. Alt sammen er frit tilgængeligt for

dig og lige til at sidde at bladre igennem i ro og fred.

Hvad enten du er ny eller kender til SlideShare, så kan jeg

stærkt anbefale dig at se deres rapport om præsentationer i

2010. Denne præsentation indeholder også en top 5-liste

over de præsentationer, de har kåret som de bedste fra 2010,

og som du kan klikke dig videre ind på. Her er der et par

virkeligt gode eksempler på brug af kreative illustrationer.

Find præsentationen på www.brydrammen.dk/kap8.html.

Du skal dog være opmærksom på én ting, når du henter

inspiration fra SlideShare. Præsentationerne er lavet til at

fungere uden en formidler. Det betyder, at der vil være mere

tekst på de eksempler, du finder på SlideShare, end jeg vil

anbefale, at du bruger til en traditionel formidling. Men når

det er sagt, så er der rigtig meget god inspiration at hente.

Bøger og magasiner

Når det handler om at samle inspiration, så virker bøger

altså stadigvæk rigtig godt. Jeg har derfor på hjemmesiden

til dette kapitel samlet en liste med de bøger, som jeg selv

har haft stor nytte af som inspirationskilde. Jeg opdaterer

www.brydrammen.dk

57

løbende listen, men der er et par bøger, jeg gerne vil nævne

her, da jeg ikke mener, at du som formidler kan komme

uden om at læse dem:

- Made to stick – Chip & Dan Heath

- Presentation Zen – Garr Reynolds

- slide:ology – Nancy Duarte

- Brain Rules – John Medina

Udover bøgerne bruger jeg magasiner og tryksager som

inspiration til at arbejde med mit visuelle udtryk. Jeg ser

især på måden, de bruger overskrifter, farver og fonte på.

Synes du ikke lige, at du har råd til at købe hele hylden af

magasiner i din lokale kiosk, så kan jeg varmt anbefale dig

at kigge forbi deres elektroniske udgave, som du finder på

http://issuu.com/.

En anden inspirationskilde, som jeg har haft stor glæde af, er

en side – og ikke mindst sidens nyhedsbrev – der hedder

From up North (http://www.fromupnorth.com/). Herfra

modtager jeg løbende utroligt smukke, udfordrende og

provokerende billeder og illustrationer. For mig er det en let

måde løbende at blive inspireret til brug af farve, fonte og

billeder på.

www.brydrammen.dk

58

9 Research – det handler om din viden

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap9.html.

Inspirationen har forhåbentlig tændt gnisten hos dig, for nu

skal du til at arbejde målrettet med dit budskab og din

formidling. Det hele begynder med din research. Research

handler om, at du skaffer dig en konkret viden om det, du

vil præsentere. Det kan være viden om faktuelle forhold,

citater, analyser, artikler, blogs eller bøger omkring emnet.

Du skal lade dig inspirere af din research – og den kan give

dig spændende vinkler på dit budskab.

Ofte sker det, at den indre ildsjæl løber af med dig, så du

synes, at dit publikum ikke skal snydes for alle de fakta,

data, teser og holdninger, du er stødt på undervejs. Du

synes, det hele er rasende spændende (og det er det helt

sikkert også!), så du tager alle mellemregningerne med i din

præsentation. Det ender desværre ofte med at være

temmelig kedeligt for modtageren at lytte til i længden. Vi

glemmer nemlig én ting: Vi skal først åbne publikums øjne –

de skal se, at de mangler den viden, vi besidder, inden vi

giver den til dem.

Kunsten ved researchfasen er at tage budskabet, få det bredt

ud og indsamle yderligere viden, for så igen at få det hele

kogt ned til konkrete, skarpe pointer. Specielt den sidste del,

hvor du ikke indsamler mere viden, men koger dit materiale

ned, er utrolig vigtig – ellers risikerer du at blive ved og ved

med at indsamle viden, fordi der er så meget at grave frem.

www.brydrammen.dk

59

Hvornår og hvordan begynder jeg min research?

Når du får din idé, eller bliver bedt om at præsentere noget

for nogen, så gå i gang, lige efter at du har sagt ja til

opgaven. Tag et blankt stykke papir (fysisk eller på

computeren), og begynd så at skrive dine umiddelbare

tanker ned. Forsæt så længe, du har noget, der er værd at

notere ned. På denne måde får du fastholdt dine første idéer

til, hvordan du kan formidle dit budskab, imens du stadig er

motiveret over selve opfordringen om at præsentere noget.

Din hjerne er nu begyndt på opgaven og vil i det ubevidste

forsætte med at arbejde med opgaven, både når du sover, og

når du laver noget helt andet.

Personligt sørger jeg altid for at have min lille notesbog på

mig – eller lige i nærheden – i tilfælde af, at jeg pludselig

finder en ny vinkel eller får en lys idé. Du kan også bruge en

diktafon eller din smartphone, hvis det virker bedre for dig.

Strukturér din indsamling

Du kan lave en struktur til din indsamling, inden du kaster

dig ud i at indsamle den konkrete viden. Stil dig selv tre

enkle spørgsmål til emnet:

- Hvad ved du om emnet?

- Hvilke formodninger har du allerede?

- Hvad ved du absolut intet om?

Det siger sig selv, at de ting, du allerede ved meget om, skal

du ikke bruge tid på at researche yderligere. Derimod skal

du afsætte det meste af din tid til at researche de ting, du

absolut intet ved om.

www.brydrammen.dk

60

Et andet godt råd er at begynde med det lette først – og nej,

det er ikke det samme, som at springe over, hvor gærdet er

lavest. Begynder du med den research, der er lettest for dig,

vil du føle fremdrift, og det vil fjerne din eventuelle

frustration over ikke at være kommet i gang. Når du føler

fremskridt i din research, giver det dig en tilfredsstillelse og

en motivation til at tage fat på de områder, der kræver en

større indsats fra din side.

Personligt har jeg svært ved at lade spændende viden ligge,

så jeg opretter gerne et ekstra dokument, hvor jeg gemmer

den viden, som ikke skal bruges til den konkrete opgave, jeg

arbejder på lige nu. Det er, som om jeg har lettere ved at

slippe det, når jeg ved, at det ligger gemt på computeren til

en anden god gang.

Hvor leder du efter viden?

Det er nok ikke nødvendigt at nævne, at internettet er et

oplagt sted for dig at researche – og med din liste af

nøgleord er det jo lige til at gå i gang med at google emnet.

Tusindvis af sider, artikler m.m. vælter direkte ind på din

skærm. Men husk kun at fokusere på det, du har behov for

at vide mere om, for du kan let komme til at bruge alt for

meget tid på research.

Strækker din researchperiode sig over længere tid, eller er

dit budskab noget, du regner med at skulle præsentere igen

og igen, så vil jeg varmt anbefale dig at oprette en eller flere

Google Alerts. Google Alerts holder øje med, om der bliver

publiceret nye sider med relevante emner for dig. Du går

ind på http://www.google.com/alerts og angiver det eller de

www.brydrammen.dk

61

nøgleord, du gerne vil have Google til at finde for dig.

Herefter modtager du løbende e-mails i din indbakke, når

der kommer nye artikler om det emne, du har efterspurgt.

Google Alerts er et utrolig godt værktøj til løbende at holde

sig opdateret – og hvorfor ikke lade Google gøre arbejdet for

sig?

Men glem heller ikke de traditionelle kilder til

informationssøgning. Undersøg om der findes bøger eller

fagblade inden for dit emne, som du med fordel kan læse og

sætte dig ind i. Noget så ”gammeldags” som en tur på dit

lokale bibliotek kan vise sig at være en rigtig god investering

– sæt gerne tid af til at udforske reolerne omkring lige netop

den bog, du kom efter.

Endelig har du med internettet også en spændende og

yderst relevant mulighed for selv at tilegne dig helt ny og

nyttig viden. Lav for eksempel elektroniske spørgeskemaer,

hvor du kan samle ny viden om dit emne. Publicér

spørgeskemaet på din hjemmeside, din blog eller din

Facebook-profil, og få så samlet forskellige brugbare svar

ind. Du får ikke et resultat, der kan opnå samme

troværdighed som et svar fra Danmarks Statistik, Gallup

eller et andet stort analyseinstitut, men derfor kan dine

analyseresultater sagtens bruges som en del af din egen

argumentation. Specielt hvis du kan henvise til, at svarene

kommer fra en gruppe, der ligner dit publikum, din

kundegruppe eller dine medarbejdere.

Undersøgelser (surveys og quickpolls) kan sættes op og

publiceres på for eksempel www.polldaddy.com eller

www.brydrammen.dk

62

www.surveymonkey.com (den danske version finder du på

http://da.surveymonkey.com).

Tag dig tid til at finde ud af, hvad de helt rigtige spørgsmål

er, og formulér dem neutralt, så dine data ikke bliver

”farvede” af dine egne holdninger. Når dit skema er

publiceret, skal du lave reklame for skemaet. Invitér for

eksempel dine venner på Facebook, Twitter eller LinkedIn

til at give dig deres svar på dine spørgsmål.

På denne måde kan du skabe en helt unik viden, som dit

publikum ikke kender i forvejen, og som de kun kan få fra

dig.

Husk: Research er også billeder

I din søgen efter brugbar viden vil du også støde på gode

illustrationer, modeller eller billeder, som du kan bruge i

formidlingen af dit budskab. Men i kampens hede kan du

også let komme til at glemme helt grundlæggende ting i din

indsamling af viden. Måske tager du for eksempel et hurtigt

screendump af billedet, og senere kan du ikke huske, hvor

du fandt billedet, eller hvem du skal rette henvendelse til i

forhold til rettigheder.

Gør det til en fast regel, at du planlægger, hvordan du

gemmer dit billedmateriale. Gem f.eks. billedet i en udvalgt

billedmappe, eller brug et billedprogram som for eksempel

iPhoto (Mac). Her kan du nemt tilføje data til dit billede. Giv

billedet et præcist og genkendeligt navn, tilføj hvor du

mener, billedet kan være relevant for dig, angiv kilden til

billedet samt eventuelle oplysninger omkring copyright. På

www.brydrammen.dk

63

denne måde opbygger du dit helt eget, målrettede fotoarkiv,

som du nemt kan trække på, når din endelige præsentation

skal laves.

“Things That Make You Go Hmmm …”

Hvis der undervejs i din research dukker spørgsmål op, som

ingen andre tidligere har besvaret, eller blot udsagn eller

holdninger, der undrer dig, så hold fast i dem. Grav dybere,

og finder du stadig ikke svaret, så reflektér over, hvad dit

eget svar på de pågældende spørgsmål vil være. For sagen

er, at det som du nu sidder og undrer dig over, sikkert også

vil undre dit publikum. Så du kan enten bruge det til at

skabe en fælles undren sammen med dit publikum, eller

også kan du selv være den, der giver dem svaret på det, de

også undres over.

I begge tilfælde får du noget godt ud af det. Så glæd dig, når

du finder noget, der undrer dig – og bliv for alt i verden ikke

fortvivlet!

Finder du ikke umiddelbart noget, som undrer dig, så er der

et tip at hente fra den fremragende bog Made to Stick af

brødrene Chip og Dan Heath. Hvis alt i dit budskab er helt

indlysende, hvorfor sker det så ikke allerede af sig selv? Ved

at stille dette spørgsmål (og besvare det) dukker der som

regel nogle gode input op, som der kan arbejdes videre med

i dit budskab (jeg har selv arbejdet sådan i kapitel 4 i

nærværende bog).

Brug gerne din undren til at overraske dit publikum

undervejs i hele din præsentation, for som brødrene Heath

www.brydrammen.dk

64

skriver, så er ”sund fornuft det ”klæbende” budskabs

fjende”. Hvis dit budskab blot bekræfter dit publikum i, at

det, de allerede ved og tænker, er det rigtige, ja, så er dine

chancer for at fastholde deres opmærksomhed meget lille.

Brug derfor din grundige research til at finde de steder, hvor

du kan ”ruske op” i dit publikum og tvinge dem ud af deres

traditionelle opfattelse af, hvad sund fornuft er.

Mindmapping – et godt redskab til research

Lige siden jeg blev introduceret til mindmapping, har jeg

brugt teknikken til at strukturere min viden. Uanset om jeg

er i første trin af en brainstorm, eller om jeg skal til at

indsamle yderligere viden om et emne. Mindmapping er et

kreativt værktøj, som giver et fantastisk overblik, og det kan

bruges både individuelt, og hvis du skal udarbejde din

præsentation i samarbejde med et team.

Kender du slet ikke teknikkerne bag mindmapping, vil jeg

foreslå dig, at du researcher emnet på nettet. Begynd med at

læse den beskrivelse, du finder på Wikipedia

(http://en.wikipedia.org/wiki/Mindmap).

Selv om du er en erfaren ”brainstormer”, vil du sikkert

kunne nikke genkendende til, at det ikke altid er lige til at få

hjernen i gang med at producere kreative tanker. Det er som

at bede en løber om at spurte 100 meter – uden opvarmning!

Det er derfor en rigtig god idé at varme hjernen op, inden

du eller dit team kaster jer ud i en brainstormøvelse. Her

kommer to eksempler på gode opvarmningsøvelser:

Rasmus Modsat:

www.brydrammen.dk

65

Vælg tre tilfældige ord, og skriv dem ned på papir. Find

herefter for hvert af ordene det ord, som betyder det

modsatte. For eksempel:

Dag – Nat

Glad – Sur

Arbejde – Fornøjelse

Find herefter et nyt ord for det modsatte af de ord, du netop

har skrevet.

Beskriv en genstand:

Udvælg en helt almindelig genstand på kontoret, som alle

kender, for eksempel en blyant. Lav nu så mange (gerne

farverige) beskrivelser af, hvad denne genstand kan bruges

til. Blyanten kan måske ligefrem blive til både en

”historiebevarende assistent”, ”en analog diktafon” og ”en

håndstyret printer”.

På www.brydrammen.dk/kap9.html finder du en kort

præsentation af opvarmningsøvelser til brainstorming.

Når du har varmet hjernen op, skal du skabe de helt rigtige

rammer for din brainstormfase. Her kan du se, hvad jeg selv

gør. Sæt dit stopur til 30 minutter. Tag et stykke papir (eller

computeren), og gå så i gang. Skriv dit emne med en cirkel

omkring midt på papiret – det sikrer, at du hele tiden bliver

mindet om, hvad der er i fokus! I de næste 30 minutter

skriver du alle de ting ned, du har i hovedet, og som

relaterer sig til dit valgte emne. Når uret ringer efter 30

www.brydrammen.dk

66

minutter, har du et fint edderkoppespind af nøgleord og

idéer, der nu skal sorteres. I din sortering må du gerne være

lidt hård i forhold til, hvad du tager med videre.

Selvom din brainstormøvelse finder sted i den helt tidlige

fase af udviklingen af din præsentation, vil du opleve, at

mange af de nøgleord, du har noteret, ender som

overskrifter på dine endelige slides.

I det kommende kapitel skal du arbejde med din

disposition, og her kan du igen få brug for dit mindmap, så

brug gerne lidt tid på at få tingene skrevet pænt, så du

senere kan tyde, hvad du har skrevet.

Det digitale mindmap

Tidligere foretrak jeg altid at skrive mine mindmaps ned på

papir (gerne på et væld af gule post-it-sedler), men som

nævnt har det nogle ulemper, for eksempel hvis man senere

hen ikke kan tyde sine egne kragetæer. Hvis der er tale om

emner, der skal grupperes lidt anderledes, kan processen

også ende med at blive temmelig rodet. Fordelen ved

papiret er dog, at det er fysisk, og at der ikke er nogen

forstyrrende teknik i processen. Omvendt er der nogle

åbenlyse fordele ved at bruge et digitalt mindmap. Her står

alting klart og tydeligt. Du ender med at have en elektronisk

fil, når processen er slut, og du kan nu sidde i ro og mag og

reorganisere alle dine nedskrevne punkter.

Jeg benytter selv det gratis program MindNode (Mac), som

er en fin erstatning for mine mange gule post-it-sedler. Det

har krævet lidt tilvænning at komme i gang med det, men

www.brydrammen.dk

67

som sagt nyder jeg fordelene ved altid at have en (læsbar)

elektronisk udgave af mine oprindelige notater. Endelig er

der jo ikke tale om et enten-eller. Det er absolut muligt at

kombinere det fysiske og det digitale mindmap.

På www.brydrammen.dk/kap9.html har jeg samlet en

håndfuld nyttige links til digital mindmapping – flere af

dem kan hentes gratis på nettet! Prøv dig frem, og find den

version, du arbejder bedst med.

www.brydrammen.dk

68

10 Du skal være relevant for din målgruppe!

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap10.html.

At levere en præsentation uden at have publikum i tankerne

er som at skrive et kærestebrev og adressere det ”Til dem,

dette måtte vedrøre …”.

Alt for ofte baserer vi vores viden om publikum på en

formodning, og vi investerer ikke den nødvendige tid i at

kortlægge, hvem vores publikum er, og hvad der er deres

motiv for at lytte til os. Utålmodighed er i denne fase din

værste fjende. For det er så fristende bare at kaste sig ud i at

producere slides, men resultatet bliver en uoverskuelig

mængde information, der forvirrer dit publikum. Husk, at

hvis ikke du bryder rammen, bliver du ignoreret.

Formidlere, der investerer tid i forståelsesfasen, leverer mere

fokuserede præsentationer, som publikum forstår, husker og

handler ud fra. Planlægning behøver ikke at tage oceaner af

tid. Når du først har lært et par simple værktøjer, vil meget

af det ske automatisk i din underbevidsthed lige fra det

tidspunkt af, hvor du bliver bedt om at præsentere.

Der er ikke noget mere irriterende for et publikum, end at

du som formidler taler om noget andet end det, de troede de

kom for at høre om. Så føler de, at de spilder deres tid, og så

er det umulig for dig at få dine pointer igennem.

Sæt tid af i din forberedelse til at arbejde med din

målgruppe og din målsætning – og gerne i den rækkefølge.

www.brydrammen.dk

69

Kend dit publikum

Første skridt er at lære dit publikum at kende. Gennem dette

arbejde opdager du måske, at dit publikum er en broget flok

med forskellige interesser. Forsøger du at favne alle disse

forskelligheder hos publikum, er der en meget stor risiko for

at fejle. Simpelthen fordi du kun bliver en lille smule

relevant for alle, og ”en lille smule” er bare ikke godt nok.

Udvælg en målgruppe, og vær tro imod den.

En målgruppe er den gruppe mennesker, du som formidler

er (mest) interesseret i at kommunikere til. Uanset om dit

mål er at oplyse dem om noget, at få dem til at udføre en

handling, eller om du ønsker at sælge noget til dem.

Når du ved, hvem du skal rette dit budskab imod, er næste

skridt at få styr på, hvor du vil føre dem hen. Hvad er dit

mål, og hvordan ser den rute ud, som du vil føre dit

publikum ad. En knivskarp målsætning vil gøre det så

meget lettere for dig at planlægge og fremstille dit materiale.

For når to – eller flere - mennesker kommunikerer, er der

flere ting, der skal gå op i en højere enhed, for at budskabet

bliver modtaget, forstået og husket. Der skal være

overensstemmelse mellem fire ting:

- Det, du tror, du siger

- Det, du siger

- Det, dit publikum hører

- Det, dit publikum, tror de har hørt

www.brydrammen.dk

70

Hvis ikke alle fire dele peger på det samme budskab, så

fremstår du ikke 100 % klar. Det er nærmest unødvendigt at

sige, at det kan kræve en del at sikre, at dette samspil er

synkroniseret. Når dit publikum så vokser til 10 personer –

eller 100 personer – ja, så bliver kompleksiteten selvsagt

større. Og det kræver i endnu højere grad, at du sætter tid af

til at lære dit publikum at kende, før du står foran dem.

Skab din egen “Målgruppe-GPS”

Arbejdet med din målgruppe er ikke bare noget, du skal

igennem som en første fase, inden du kommer til

fremstillingen af dine slides. Det er noget, du kommer til at

vende tilbage til og have i baghovedet igennem både

”Forberedelsen”, ”Fremstillingen” og ”Fremlæggelsen”. Du

har med andre ord brug for at få skabt dig en mental-GPS,

der kan hjælpe dig med at navigere i forhold til din

målgruppe og dit publikum.

Hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu tid til at

investere lidt tid i at lave research på din målgruppe. Start

med at kigge på invitationen eller mødeindkaldelsen. Den

kan hurtigt give dig et praj om, hvem publikum er, og

hvorfor de egentlig møder op.

Tag også direkte kontakt til arrangøren, og stil hende eller

ham nogle uddybende spørgsmål. Det kan lyde simpelt,

men alt for ofte er det ikke noget, der bruges tid på.

Her er en håndfuld eksempler på spørgsmål, jeg selv ønsker

at få svar på for at lære mit publikum at kende:

- Hvem vil være til stede under præsentationen?

www.brydrammen.dk

71

- Hvad er deres alder?

- Hvor mange vil der være?

- Hvordan er kønsfordelingen?

- Hvordan er de fordelt i forhold til nationaliteter og

sprogområder?

- Hvad er deres interesse i emnet/budskabet?

- Er de kommet frivilligt, eller er de ”tvunget” til at

lytte til mig?

- Hvilket kendskab har de til emnet/budskabet i

forvejen?

- Hvad er deres uddannelsesmæssige og faglige

baggrund?

- Har de nogle ”ømme tæer” i forhold til

emnet/budskabet?

- Hvorfor er det netop mig, der er valgt til at skulle

præsentere?

- Hvem skal eventuelt tale før eller efter mig?

Svarene på disse spørgsmål bruger du til din mentale GPS.

Lad det være sagt med det samme, at brugbarheden af det

input, du får tilbage på dine spørgsmål, kan variere meget.

Indstil dig på, at du selv skal bidrage med antagelser for at

skabe dig et billede af, hvem dit publikum er.

En mental-GPS kan lyde som en digital løsning, men i mit

tilfælde går jeg analog – og helst med en stor bunke post-it-

sedler. For nu skal du samle de svar, du har fået, og selv

tømme din egen hjerne for, hvem dit publikum er.

www.brydrammen.dk

72

For hver type af ”publikum” du kan komme i tanke om,

tager du en post-it-seddel og skriver en kort (to-tre ord)

beskrivelse af, hvem de er – og en kort beskrivelse (også to-

tre ord) af, hvad du vil med netop denne type af publikum.

Forsæt med at lave post-it-sedler, indtil du ikke kan komme

i tanke om flere typer af publikum. Hvis du har været

grundig, har du nu en stor samling af publikumstyper, som

alle vil være til stede, når du skal fremlægge dit materiale.

Dine post-it-sedler vil sikkert vise, at dit publikum er en

broget flok, og sammenligner du den ene yderlighed med

den anden, vil der sikkert være temmelig stor forskel.

Du skal nu have valgt din målgruppe blandt dine

publikumstyper. Det vil sige den gruppe af dit publikum,

som du primært vil målrette dit budskab imod for at sikre

dig, at det ikke kun bliver ”lidt relevant” for alle. Vælg to og

højest tre af dine post-it-sedler med de vigtigste

publikumstyper. Det er dem, du vil målrette din

præsentation imod.

Hvordan du vælger, hvem der er de vigtigste, kan jeg ikke

præcist fortælle dig. Det kan være, at du vælger dem ud fra,

hvilke grupper, der er størst, eller ud fra de grupper, du

helst vil påvirke med dit budskab – eller ud fra noget helt

tredje. Det vigtigste er, at du træffer et valg, inden du går

videre.

Tegn en profil af din målgruppe

Nu da du har valgt din primære målgruppe, skal du tegne

en profil af denne. Præcis, som når FBI- eller CSI-agenterne

www.brydrammen.dk

73

på tv laver en profil af den morder, de jagter. Årsagen er, at

det gør det lettere for dig at sætte dig i målgruppens (den

jagedes) sted. Jeg er inspireret af personas-metoden, hvor du

arbejder med din målgruppe. Personas-metoden hjælper dig

med at leve dig ind i, hvilke tanker og behov og hvilken

adfærd målgruppen hos dit publikum sidder med.

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i personas-metoden,

kan du finde yderligere oplysninger og litteratur på

www.brydrammen.dk/kap10.html.

For at kunne sætte dig ind i din målgruppes situation

kræver det, at du laver en levende beskrivelse af din

målgruppe. Du skal give din beskrivelse liv – blandt andet

ved at navngive dine grupper, så du kan forestille dig,

hvordan publikum vil opfatte pointerne i dit budskab.

Beskriv karakteristika ved din målgruppe, for eksempel ud

fra nedenstående spørgeramme.

Tænk på din målgruppe, og beskriv på dine post-it-sedler,

hvad din målgruppe ser, hører, tænker, siger og gør i

relation til dit budskab. Her er en række hjælpespørgsmål,

der kan sætte dig i gang:

Hvad ser din målgruppe?

- Hvordan er det miljø, som målgruppen færdes i?

- Hvordan er de venner, som din målgruppe omgiver

sig med?

www.brydrammen.dk

74

- Hvordan ser de tilbud ud, som målgruppen møder i

dagligdagen?

- Hvilke aviser ser/læser målgruppen?

- Hvilke tv-programmer ser målgruppen?

- Hvordan bruger de internettet?

Hvad hører din målgruppe?

- Hvad siger målgruppens mand eller kone om

emnet? Hvad siger de personer (kollegaer,

fodboldholdet o.a.), som målgruppen omgiver sig

med, om dit budskab?

- Hvem har indflydelse på målgruppen, og hvordan

opnår de denne indflydelse?

Hvad tænker din målgruppe?

- Hvad er det, der kan holde din målgruppe vågen

om natten?

- Hvad går målgruppen og tænker på lige nu?

- Hvilke ambitioner har din målgruppe?

- Hvor relevant synes målgruppen, dit emne er?

- Hvorfor gør målgruppen ikke allerede det, som du

vil præsentere?

- Hvad bekymrer målgruppen ved dit budskab?

Hvad siger og gør din målgruppe?

- Hvad vil være det brændende spørgsmål,

målgruppen vil have besvaret, når du har

præsenteret dit budskab?

- Hvordan reagerer din målgruppe på dit budskab?

www.brydrammen.dk

75

- Hvordan er din målgruppes attitude i det offentlige

rum (og i salen)?

- Hvad fortæller din målgruppe til andre?

- Hvilket sprog taler de nationalt og teknisk fagligt?

- Hvad er målgruppen gode til i forvejen?

- I hvilke situationer har målgruppen behov for at

gøre noget anderledes og bedre?

Måske er det ikke muligt for dig at besvare alle

spørgsmålene, men bare det, at du har forholdt dig til dem,

er med til at synkronisere din mentale GPS.

Tilføj en visuel dimension

Sidste lag er at tænke visuelt. For præcis som den visuelle

dimension kan hjælpe dit publikum til at forstå og huske dit

budskab, kan den også hjælpe dig med at få forståelsen for

dit publikum. Lav en visuel collage eller en samling af

billeder, der repræsenterer din målgruppe. Jeg har selv i

flere sammenhænge brugt sådanne personas-collager.

Specielt hvis målgruppen er ukendt for mig, har det virket

godt, at slutte målgruppeøvelsen af med at visualisere

målgruppen gennem en collage.

På www.brydrammen.dk/kap10.html kan du hente en liste

med hjælpespørgsmål, der giver dig inspiration til, hvad du

kan bruge i din personas-collage.

Collagen kan være en planche sammensat af udklip fra

diverse dame-, mode- og boligmagasiner. Billeder, der viser,

hvilken type bolig, de bor i? Hvilken bil kører de i? Er de til

www.brydrammen.dk

76

frugt og grønt, eller er de nærmere til champagne? Er de til

fodbold eller golf? Har de sommerhus og/eller lejlighed i

Spanien? Er de by- eller landmennesker?

Hæng gerne dine collager og post-it-sedler op et sted, hvor

du ser dem, mens du arbejder på din præsentation. På den

måde har du alle dine input – skrevne og visuelle – samlet

på ét sted. Tilsammen udgør de din målgruppe-GPS, som vil

guide dig. Plancherne vil løbende minde dig om, hvis du er

på vildspor med dit materiale.

www.brydrammen.dk

77

11 Din målsætning og dit hovedbudskab

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap11.html.

Nu skal du have kogt formålet med din præsentation ned til

en målsætning og et hovedbudskab, som du kan bruge som

”ledestjerne” gennem fremstillingen og fremlæggelsen af dit

materiale. Hovedbudskabet er den ene ting, som du bare vil

have, at dit publikum skal huske eller gøre som resultat af

din præsentation.

Start med at definere, hvad det overordnede formål er med,

at du giver din præsentation. Du kan sikkert tænke på

mange forskellige formål, der har været med dine

præsentationer gennem tiden. Ofte vil dit formål kunne

beskrives med et af følgende udsagn:

- Formålet er handling

- Formålet er handlingsændring

- Formålet er refleksion

- Formålet er forståelse

- Formålet er enighed

- Formålet er engagement

- Formålet er holdningsskifte

- Formålet er beslutning

En god metode til at arbejde med din målsætning er at

præcisere, hvad det er, du vil lære dit publikum. Der er tre

spørgsmål, som du kan stille dig selv for at blive skarp på,

hvad din målsætning er. Her er de tre spørgsmål jeg bruger:

www.brydrammen.dk

78

- Hvilken holdning vil være ændret hos publikum

efter min præsentation?

- Hvad skal publikum gøre anderledes efter min

præsentation?

- Hvad vil publikum vide efter min præsentation,

som de ikke vidste, før de kom?

Det næste, du skal spørge dig selv om, er, hvorfor dit

budskab er relevant for dit publikum. Er det relevant for

dine brugere, fordi det er:

- Aktuelt – er der tale om en nyhed eller en aktuel

begivenhed?

- Sensationelt – har du en sensation, du kan formidle?

- Identifikation – er det noget, dit publikum kan

identificere sig med?

- Væsentlighed – hvor væsentligt er det for dit

publikum på kortere eller længere sigt?

Med svarene på disse spørgsmål i baghovedet – eller

nedfældet på papir – er du klar til lave dit målsætningskort,

som samler retningen for, hvad du vil med din

præsentation. Målsætningskortet er mit bud på, hvordan du

kan samle din målsætning og visualisere den for dig selv.

Modellen, jeg bruger til dette, er stærkt inspireret af Alex

Osterwalders model i hans whitepaper Good PPT Design!

Du tager et stykke papir og inddeler det i fire felter – tre

lodrette søjler og en vandret bjælke over de tre søjler. I den

vandrette søjle skriver du overskrifterne ”Situation” og

www.brydrammen.dk

79

”Mission”. I de tre søjler skriver hhv. ”Punkt A”,

”Handling” og ”Punkt B”.

Du kan downloade skabelonen til målsætningskortet på

www.brydrammen.dk/kap11.html.

Figur 11.1. Målsætningskort, skabelon.

Herefter skriver du en kort og præcis tekst for din

målsætning ud for hvert punkt, som f.eks.:

”Situation”:

Her beskriver du den situation og den sammenhæng, dit

budskab indgår i, f.eks.: ”Antallet af præsentationer er

stigende, og de fleste af disse er dødssyge og kedelige.”

”Mission”:

Her beskriver du din rolle og dine ambitioner for, hvad du

vil gøre ved situationen, f.eks.: ”Forbedre folks måde at

forberede, fremstille og fremlægge præsentationer på.”

www.brydrammen.dk

80

”Punkt A”:

Her beskriver du, hvad der vil ske, hvis ikke der handles på

den nuværende situation, f.eks.: ”Publikum keder sig og

bliver ikke påvirket til handling af budskabet.”

”Handling”:

Her beskriver du, hvad du vil gøre for at undgå, at du bliver

i punkt A, f.eks.: ”Introducere målgruppeorienteret

forberedelse og visuel fremstilling.”

”Punkt B”:

Her beskriver du, hvor du vil tage dit publikum hen, f.eks.:

”Levende præsentationer, der inspirerer og engagerer

publikum.”

I figur 11.2. herunder er mine egne eksempler sat op i

målsætningskortet.

www.brydrammen.dk

81

Figur 11.1. Målsætningskort, udfyldt.

Lad være med at blive fristet af at lave flere hovedbudskaber

– hvilket i sig selv jo også er lidt af en selvmodsigelse. Ved

kun at have ét hovedbudskab, er du sikker på, at dit fokus

hele tiden er rettet mod dit mål. Du kan naturligvis godt

have andre budskaber med i din præsentation, men kun ét

hovedbudskab. På denne måde giver du dig selv et stærkt

værktøj til at filtrere unødvendige informationer i dine

slides fra.

Hvis ikke de støtter op omkring dit hovedbudskab, kan du

uden tøven fjerne dem – mere om det senere i bogen.

Kig nu på dit målsætningskort, og find den ene sætning, der

indkapsler situationen, din mission og din bevægelse fra

punkt A til B.

Synes du, det lyder svært? Så prøv at bruge denne formel.

Udfyld de blanke linjer i sætningen herunder:

www.brydrammen.dk

82

Mit budskab hjælper ___________________ med at

_______________, så de kan opnå __________________.

For eksempel kunne en sætning se således ud:

Mit budskab hjælper formidlere med at anvende visuel

præsentationsteknik, så de bliver set, hørt og husket.

Denne slags reklame for dit eget budskab er relevant i mere

end en betydning. Ikke blot som en forberedelse til dit eget

arbejde med fremstillingen af dit materiale, men du kan

også bruge det direkte i dit materiale til klart at

kommunikere, hvad du leverer til dit publikum.

Vær ikke bange for på den måde at reklamere for, hvad du

vil levere til publikum gennem din præsentation. Brug din

viden om din målgruppe og denne ”reklametekst” til klart

at vise dit publikum, at der nu kommer et relevant budskab.

Du kan downloade en skabelon med formelen på

www.brydrammen.dk/kap11.html.

Hvad sker der, hvis jeg ikke tilpasser til min målgruppe?

I bedste fald sker der ingenting – ABSOLUT ingenting. I

værste fald vil du opleve, at dit publikum mister

koncentrationen, begynder at lave andre ting, mens du taler,

udvandrer fra lokalet, falder i søvn m.m.

En analyse fra 2011, udført af Online Conversations, viser, at

en tredjedel af alle erhvervsfolk har været faldet i søvn

www.brydrammen.dk

83

under afviklingen af en PowerPoint-præsentation – en

tredjedel! På trods af dette fortsætter størstedelen af disse

erhvervsfolk med at lave slides og præsentationer, der ligner

dem, de selv er faldet i søvn til. Vågn dog op!

Når du ikke har styr på din målgruppe og ikke tilpasser dit

hovedbudskab efter dem, mister du deres interesse, fordi:

- De synes simpelthen, du er for kedelig

- De kan ikke se, at dit budskab er relevant for dem

- De føler, de har hørt det hele før

- De synes, dit materiale er for langt

- De er forvirrede over det, du fortæller dem

- De fatter ikke, hvad du taler om …

For at fastholde dit publikums interesse og opmærksomhed

må du sikre dig, at disse ting ikke sker.

www.brydrammen.dk

84

12 Dispositionen er din nye bedste ven

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap12.html.

Traditionelt har dispositionen et dårligt ry. Den er noget,

som rigtig mange drager et dybt suk over, inden de kaster

sig ud i den. Den er noget, som de egentlig bare hurtigst

muligt ønsker at få overstået. Måske stammer det fra din tid

med danske stile i folkeskolen. Jeg håber, at jeg med dette

kapitel kan påvirke dig til at se vigtigheden af dispositionen,

og hvor let resten af dit arbejde med præsentationen bliver,

hvis blot du investerer tid i at lave en god disposition.

Har du først din disposition, dit budskab og dit flow klar, så

er det min erfaring, at de visuelle elementer og de historier

du vil bruge for at underbygge dit budskab, falder helt

naturligt på plads under dine overskrifter. Den tid, du

bruger på at skabe dette skelet for din præsentation, er

hurtigt hentet hjem igen i den kreative del af fremstillingen

af din præsentation. Simpelthen fordi du ved, præcis hvor

du vil hen med dit budskab, og hvordan hvert enkelt afsnit

passer ind i denne sammenhæng.

Dispositionen stammer fra retorikkens fem klassiske

discipliner (inventio, dispositio, elocutio, memoria,

pronuntiatio), hvor disposito handler om at ordne og

strukturere materialet. Dispositionen skal fungere som dit

værktøj til at få doceret dit materiale rigtigt, og den skal

skabe et logisk flow (logisk for din målgruppe …). Det letter

www.brydrammen.dk

85

forståelsen hos dit publikum og sikrer dig en langt større

effekt. At blive set, hørt og husket handler jo netop om at

skabe effekt og ikke blot om at gøre dine slides smukkere. Så

du bør finde en opbygning af din præsentation, der trækker

dit publikum igennem informationerne i den rækkefølge,

det skal huskes. For det er på den måde, hjernen bedst kan

genskabe viden.

Prøv – som et lille eksempel – at tænke på dit

telefonnummer. Du kan det forfra, men kan du det også

bagfra? Måske, men det tager længere tid, fordi du skal til at

bruge mere mental energi på at huske tallene og deres

rækkefølge. Præcis sådan er det også med information. Sørg

for at skabe en logisk og brugbar struktur, der passer til

måden, publikum skal anvende budskabet på.

Richard Mayer – professor i psykologi ved University of

California – har bevist, at en klar struktur i præsentationer

forbedrer forståelsen hos publikum. Dette er endda mere

udbredt, hvis publikum ikke på forhånd er bekendt med

emnet. En god struktur hjælper dem til at sætte budskabet

ind i den rette sammenhæng. Ting huskes bedst i den

rækkefølge, de er modtaget. Hvis vi, samtidig med at vi

modtager information, også skal holde styr på, i hvilken

rækkefølge den skal anvendes, mister vi let noget undervejs.

Laver du en god disposition, skal du ikke være bange for at

vise den frem. Den vil give dit publikum en mental

knagerække at hænge dine budskaber op på. Men gør dig

selv den tjeneste at tænke din disposition ind i en form for

www.brydrammen.dk

86

model, figur eller tegning. Start ikke ud med en lang liste af

punkter og kedelig tekst.

Et eksempel er afsnitsmodellen fra denne bog. I figur 12.1.

kan du se, hvordan denne disposition ville se ud som en

traditionel agenda i forhold til en modelfremstilling.

Figur 12.1. Agenda versus modelfremstilling.

Alt for ofte bliver dispositionen vist som nummer to slide

under overskriften ”Agenda”. Problemet er, at alle agenda-

slides ser ens ud, og at alle vil synes, at de har set den før. En

disposition i en grafisk figur kan derimod bruges som en

navigatør gennem din præsentation, og den kan på denne

måde være med til at orientere dit publikum om, hvilken del

af dit materiale det er, du nu taler om. Hver gang du

bevæger dig til et nyt område i din dispositionsmodel, viser

du en slide og forklarer ganske kort, hvilken del af

budskabet du nu vil dykke ned i. Derved sikrer du dig, at

publikum bevarer overblikket, og de kan se, hvor langt du

www.brydrammen.dk

87

er kommet. De har en fornemmelse af, hvor lang tid det

varer, før du er færdig.

Du kan finde en række eksempler på agenda-modeller på

www.brydrammen.dk/kap12.html.

Sådan ser en disposition ud …

Nej, der er ikke én formel for en god disposition – ligesom

der heller ikke er én definition af god rødvin. Men derfor

kan du selvfølgelig godt få et par af mine råd i forhold til,

hvordan en disposition kan se ud.

I en række bøger beskrives emnet disposition ud fra den

klassiske teori for retorik og formidling. Her følger man et

fast skema for, hvordan en disposition skal se ud – den

består af fem afsnit:

1. Exordium – indledningen, hvor du skal komme i

kontakt med dit publikum

2. Narratio – en kort orientering om det budskab, som

du vil overbringe i din præsentation

3. Partitio – inddeling af materialet i logiske afsnit og

en orientering om rækkefølgen, de vil blive

gennemgået i

4. Confimation – formidlingens hoveddel, hvor du

gennemgår de skitserede afsnit med dine

argumenter og pointer

5. Conclusion – afslutningen, hvor du konkluderer og

summerer op på budskabet

www.brydrammen.dk

88

Er du en uøvet formidler? Så følg denne opskrift på en

disposition. På den måde går du aldrig helt galt i byen. Men

den hedder jo ikke en ”klassisk” teori for ingenting, så det er

klart, at dit publikum sikkert har oplevet masser af

forelæsninger eller præsentationer bygget op efter denne

model. Så i takt med at du skaffer dig erfaring i at formidle,

bør du naturligvis udfordre opbygningen af din

præsentation.

Men teorien bag de fem elementer fra retorikken er gode at

have med. Du kan betragte dem som fem brikker i det

puslespil, som du skal have samlet. De vil næsten altid

indgå i din præsentation, uanset hvordan du vælger at

bygge den op.

Det siger sig selv, at punkt 1 og 5 er umulige at komme uden

om. Du skal i din disposition tage stilling, til hvordan du vil

starte, og hvordan du vil slutte – for ingen af delene sker

automatisk, bare fordi du tager ordet eller forlader scenen.

Indledning og afslutning vil jeg komme ind på lidt senere.

Udfordringen med punkt 2, 3 og 4 er, at du sagtens kan

præsentere ud fra disse tre punkter uden at have din

målgruppe med i opbygningen.

Gå i stedet tilbage til din målgruppe-planche. Se på de

ønsker, behov og spørgsmål, som du har fundet hos din

målgruppe. Du vil opleve, at flere af dem peger i samme

retning. Saml de post-it-sedler, der hører sammen (jeg laver

helst en kopi af post-it-sedlen, så jeg stadig bevarer min

www.brydrammen.dk

89

målgruppe-planche). Når du har samlet dine post-it-sedler i

grupper – højest fire-fem grupper – så kig på de enkelte

grupper, og giv dem en overskrift. Brug gerne lidt tid på at

finde en kort og præcis overskrift, for det ender temmelig

sikkert med at blive titlerne på dine afsnit i præsentationen.

Når du har dine fire-fem overskrifter, så har du alt det, du

har brug for til punkt 3, 4 og 5 i retorikkens model for

dispositioner. Det, du mangler, er blot at indsætte historier,

fortællinger, visuelle elementer, statistikker,

ekspertudtalelser og citater i en logisk rækkefølge, så de

bakker op omkring dit budskab under hver af dine

overskrifter. Det gør du med et storyboard.

Skab dit storyboard

”Jamen, fire-fem overskrifter er da ikke nok til en

disposition!” Tja, for nogle er det mere end nok til både

disposition og manuskript. Jeg har bevidst valgt at holde

selve dispositionen kort, da de fleste som nævnt synes, at

arbejdet med dispositionen lyder kedeligt. I stedet skal du

bruge kræfterne på det langt mere sexede ord ”storyboard”.

Wikipedia beskriver (ret usexet) et storyboard sådan:

”Et storyboard er det billedmateriale, som en instruktør og en

storyboarder + evt. en kameramand laver sammen, for at have en

visuel repræsentation af hvordan den færdige film skal se ud.

Storyboardet beskriver hver ny kameraindstilling, og giver et

overblik over hvilke vinkler af de givne rum det er nødvendigt at

www.brydrammen.dk

90

visualisere og hvilke skuespillere det er nødvendigt at have tilstede

samtidigt på sættet.”

Det er præcis det samme, du nu skal gøre for din

præsentation, så hver af dine overskrifter i dispositionen

bliver bragt til ”live”. Nu er du klar til at definere

indholdsdelen af din præsentation.

Find et stort bord, og læg dine fire-fem overskrifter fra

dispositionen op. Om du har dem på et stykke papir eller på

post-it-sedler er lige meget, det skal blot være noget, du kan

flytte rundt med. Nu starter du så med at skitsere, hvilke

elementer der skal med under hver overskrift – igen enten

på et ark papir eller på post-it-sedler.

Denne analoge måde at opbygge din præsentation på er et

rigtig godt udgangspunkt for at skabe et naturligt flow for

din fortælling. Her er du ikke er begrænset af PowerPoint,

slides og templates. Mens du arbejder med dit flow, vil du

sikkert få behov for at flytte rundt på elementer for at skabe

en bedre og mere logisk sammenhæng.

Husk i den sammenhæng, at det er vigtigt, at du først

skitserer helheder, sammenhæng og ”det store billede” for

dit publikum, inden du begynder at give dem detaljer. På

den måde giver du dem en ramme, som de kan sætte

detaljerne ind i.

Du vil opleve, at du let kan blive grebet af arbejdet med dit

storyboard. Det er vigtigt, at du holder igen og begrænser

dig selv. Øvelsen er ikke at fortælle dit publikum alt, hvad

www.brydrammen.dk

91

du ved. Hvis en pointe ikke passer direkte ind og støtter op

omkring dit hovedbudskab, skal den fjernes. Vær hård, og

skær væk! Når du gør dette allerede i storyboardfasen,

sikrer du, at du ikke kommer til at bruge tid på at designe

slides, som til sidst må fjernes. Det er langt lettere at fjerne

en enkelt post-it-seddel på et storyboard, end det er at fjerne

en gennemdesignet slide.

Fokusér på det materiale, der passer til dit hovedbudskab og

gå i dybden med dette – i stedet for at brede dig ud over

flere emner. Gå dybt – ikke bredt!

Når du har skabt dig et skarpt og godt flow for selve

indholdsdelen af din præsentation, er det tid til også at få

koblet en indledning og en afslutning på dit storyboard.

www.brydrammen.dk

92

13 ”Der var engang …”

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap13.html.

Alle gode fortællinger har en begyndelse og en slutning – og

det skal din præsentation også have. Så lad os starte med

indledningen.

Et af de spørgsmål jeg ofte møder er: ”Hvor meget skal en

indledning fylde?” Jeg arbejder oftest med en

tommelfingerregel, der siger 10 % til indledning, 5 % til

afslutning og de resterende 85 % til selve indholdsdelen,

sådan som det er beskrevet i det forrige kapitel.

10 % kan jo lyde af lidt, men indledningens 10 % er ekstremt

vigtige for udfaldet af, hvor godt dit budskab bliver

modtaget af publikum. Det er i indledningens 10 %, at du

skal skabe nysgerrighed og lyst til at lytte til dit budskab.

For at gøre dette må du sikre dig, at du i indledningen

kommer ind under huden på dit publikum og fanger deres

opmærksomhed lige fra starten af din præsentation.

Alt for ofte bliver indledningen – fejlagtigt – opfattet som

det punkt i præsentationen, hvor du skal præsentere dig

selv. Det kan naturligvis indgå som en del af din indledning,

men med mindre at du som person er det vigtigste i dit

budskab, bør denne del ikke fylde ret meget og ALDRIG

være det første, du siger.

www.brydrammen.dk

93

Du skal selvfølgelig præsentere dig på et tidspunkt, og når

du kommer hertil så pas på, at du ikke fortaber dig i

personlige detaljer. Før du ser dig om, har du pludselig

brugt 10 minutter på at tale om dig selv. Tid, som du i sidste

ende vil mangle på dit egentlige budskab. Øv dig selv i at

levere en kort og præcis præsentation af dig selv. Træn

denne del igennem igen og igen, så du har den på rygraden.

På den måde er du i stand til at lave små tilpasninger

afhængigt af rammerne og dit publikum. Men lad være med

at tro, at det er det vigtigste i din indledning.

Hvor skal jeg starte?

Hvordan du vælger at indlede din præsentation, afhænger

helt af dit emne, dit publikum, situationen og den tone, som

du selv ønsker at skabe i lokalet. En god indledning vil give

dig det perfekte udgangspunkt for at blive set, hørt og

husket – selvom det selvfølgelig ikke er en garanti for

succes. Omvendt er det helt klart, at en rigtig dårlig

indledning nærmest er en garanti for en dårlig præsentation.

Generelt kan det siges, at indledningen skal være relevant

for det budskab, der følger efter. Det gør ikke noget at starte

lidt ude af en tangent, men sørg hurtigt for at få lavet en

kobling mellem din indledning og dit overordnede budskab

for præsentationen. Det er altså helt ok at gribe situationen

og starte ud med en kort bemærkning om vejret, bygningen

i befinder jer i, eller noget du har hørt i nyhederne om

morgenen, blot du hurtigt får skabt en kobling til det sted,

hvor du gerne vil tage dit publikum hen.

www.brydrammen.dk

94

Her kommer en række bud på typer af indledninger, som du

kan vælge imellem – eller måske kombinere til din helt

personlige formel.

Spørgende indledning:

Et spørgsmål (det kan være retorisk), der vækker interesse

og får dit publikum i gang med at tænke. Et tænkende

publikum er lig med et engageret publikum. Når du selv

besvarer dit spørgsmål, er du allerede godt på vej til at

præsentere dine pointer og dit budskab. Du kan også bruge

denne type indledning til at foregribe indvendinger eller

modstand imod dit budskab ved at besvare de kritiske

spørgsmål og gribe fat om nældens rod allerede i

indledningen.

Spørgsmål kan bruges til at udfordre publikums

traditionelle opfattelse af rigtigt og forkert – hvilket vil

aktivere deres fantasi. ”Hvad vil du sige til at køre imellem

Aarhus og København på en halv time? Umuligt? Tja, vel

ikke, hvis vi kunne …”

Mange formidlere og undervisere fejler i et forsøg på at

transformere information fra formidler til publikum, som

om publikum er en passiv gruppe mennesker. Men

publikum er mest opmærksom, når du aktivt beder dem om

at bruge deres hjerne for at gøre noget, der ligger uden for

den almene opfattelse. Det gør du gennem spørgsmål.

www.brydrammen.dk

95

Skab en fortælling:

Start med en fortælling/historie for at vække nysgerrighed.

Det kan være en anekdote eller måske blot et rammende

citat fra en kendt person, der kan give din pointe yderligere

troværdighed. En kort historie, der kan få dit publikum til at

smile (eller grine). Humor er generelt et effektivt redskab til

at ”bryde isen” og sætte tonen for måden, du ønsker at

formidle dit budskab på.

Intet er så befriende som et fælles grin. Det er godt for

meget, og det smitter. Et publikum, der griner ad eller med

dig, føler et langt større fællesskab med hinanden og med

dig. Det skaber en god energi i lokalet, som kan mærkes helt

ned på de bagerste pladser. Latter udløser endorfiner i

hjernen, der får hele kroppen til at slappe af (også din, hvis

der skulle være lidt nervøsitet). Garr Reynolds skriver:

”Hvis de griner, så lytter de.” Og det kan han jo have helt ret

i.

Hvis du bruger humor i din indledning, skal du følge det op

gennem din præsentation – uden at du bliver sjov på

bekostning af dit indhold. Hold din humor relevant og

målrettet i forhold til budskabet.

Kolde fakta:

Find en chokerende statistik eller analyse. At starte med et

interessant faktuelt indspark er også en virkelig god teknik.

Det signalerer, at du bringer ny viden med dig, men kun

hvis dine fakta er unikke og gerne lidt chokerende eller

provokerende, så det vækker publikums opmærksomhed.

www.brydrammen.dk

96

I forlængelse af at sige noget uventet og overraskende, kan

du også få dit publikums opmærksomhed ved at vise dem

noget nyt, de aldrig har set før. Det kan være et billede, et

produkt eller et resultat fra en spritny analyse. Der er nemlig

stor sandsynlighed for, at dit publikum er født med en

naturlig nysgerrighed for det nye. Husk dog, at ”det nye”

kan være skræmmende for nogen, så hvis ikke du har dit

publikum i – for dem – nogle trygge rammer, skal du lige

overveje, hvor stor kraft du vil tillægge ”det nye”.

Mentale billeder:

Skab et billede på nethinden. Du kan skabe et mentalt

billede i hovedet på dit publikum. Gjort rigtig, er det et

meget stærkt redskab, der straks sætter gang i fantasien hos

dit publikum. Start ud med sætninger som: ”Forestil dig …”,

”Kan du se det for dig …” eller ”Kan du huske, da …” Prøv

eventuelt at læse et godt gammelt eventyr (evt. for dine

børn), hvis du gerne vil inspireres til, hvordan tekst og ord

kan skabe mentale billeder.

Skab et drama:

Du kan skabe en effektfuld og dramatisk åbning på din

præsentation ved at bruge lys, musik, billeder eller filmklip i

sammenhæng med din egen stemme. Ved at bruge denne

form for action-effekter, vil du helt automatisk vække flere

af dit publikums sanser.

Fremstilling af en video lyder måske i første omgang

afskrækkende på dig. Det er der råd for. PowerPoint giver

dig mulighed for at vise en samling af billeder i en sekvens,

www.brydrammen.dk

97

så det – kombineret med din tale – vil fremstå som et

filmklip. Tilføj en langsom zoom-effekt på dine slides, og

billederne vil opleves som levende billeder. Se eksempler og

en guide til, hvordan det gøres på

www.brydrammen.dk/kap13.html.

Gør det personligt:

Vis dit publikum, at du er der for dem ved at gøre

indledningen personlig og nærværende for dem. Et klassisk

eksempel er denne fortælling fra et kursus for

faldskærmsudspringere. Instruktøren lægger ud med at

sige: ”Når I springer ud fra jeres fly i næste uge, så vil jeres

faldskærm enten åbne sig eller ikke. Hvis den åbner sig,

betyder det sandsynligvis, at I har hørt godt efter her og nu.

Hvis ikke kan jeg trøste jer med, at I trods alt slipper for at

møde op til en gentagelse af dette kursus.”

Når du går på scenen og stiller dig foran dit publikum, skal

du have værdien i dit budskab formidlet på en måde så det

bliver synligt for publikum, hvad de får ud af at blive

siddende og lytte til dig. Du kan f.eks. starte med at sige:

- ”Emnet, jeg er blevet bedt om at tale om, er … Jeg

har tænkt lidt over, i hvilke situationer I med fordel

kan gøre brug af …”

- ”Hvorfor er … overhovedet relevant for jer?

Hvornår kan I bruge …? Jeg tror, at nogle af jer

f.eks. vil …”

Endelig kan du skabe lokal forankring ved at referere til tid

og sted – det kan være ved at knytte en kommentar til det

www.brydrammen.dk

98

sted, du er, vejret udenfor, kommentere dit publikum eller

en aktuel begivenhed.

Der er mange måder at være personlig på, men i dette

tilfælde betyder det ikke en lang introduktion af dig selv,

dine fortræffeligheder, og hvorfor du er kvalificeret til at stå

på scenen.

At have publikums opmærksomhed er ikke nok …

Når du starter din præsentation, har du dit publikums

opmærksomhed. Opgaven er derfor ikke at få deres

opmærksomhed, men i stedet for aktivt at arbejde med den

opmærksomhed, du har, og engagere dit publikum.

I min verden er forskellen mellem opmærksomhed og

engagement følgende:

- Hvis dit publikum er opmærksomt, kan du hælde

information på dem

- Hvis dit publikum er engageret, vil dit publikum

suge information ud af dig

Du skal med andre ord væk fra, at de kun ”downloader”

det, du siger, til at de aktivt bearbejder dit budskab. Så her

kommer tre måder, hvorpå du kan flytte dit publikum fra

opmærksomhed til engagement:

Sælg din præsentation:

For at få flyttet dit publikum har du brug for at sælge din

præsentation. Lad dit publikum vide, hvad de får ud af at

lytte til dig og til dit budskab. Sørg for at besvare

www.brydrammen.dk

99

spørgsmålet: ”Hvad får jeg ud af det?” Sørg for at gøre det

så klart som muligt. Lad dem vide, hvordan dit budskab kan

forbedre deres livskvalitet eller kvaliteten i deres

organisation. Lad dem vide, hvis dit budskab hjælper dem

med at spare tid eller på anden måde blive mere effektive.

Væk deres nysgerrighed:

At engagere folk gennem ”fascinationer” er en kendt

disciplin blandt tekstforfattere. Fascinationer er korte,

fængende sætninger, der pirrer læserens nysgerrighed nok

til at give ham eller hende lyst til at læse (eller høre) mere. Se

f.eks. hvordan bloggere, journalister og magasiner bruger

denne teknik på deres forsider, til f.eks. at få deres publikum

til at købe bladet for at læse mere.

Vær modig:

Hvis du fra starten af din præsentation er bekymret for, om

du nu kommer til at sige noget, som ikke alle blandt

publikum er enige i – så er du næsten 110 % sikker på, at du

kommer til at lave en svag præsentation. Vil du derimod

være sikker på at få engageret dit publikum i dit budskab, så

gør dit hovedbudskab til et modigt – måske endda

kontroversielt – udsagn. Hold dig ikke tilbage, men sig hvad

du virkelig vil have sagt. DET vil engagere alle blandt

publikum. Dem, der er uenige med dit udsagn, vil engagere

sig og straks arbejde for at finde modargumenter. Dem, der

er i tvivl, vil lytte intensivt for at se, om du kan underbygge

dit budskab på en saglig måde. Dem, der er helt enige med

dig, vil bakke dig op, og selv de, der ikke rigtigt interesserer

www.brydrammen.dk

100

sig for emnet, vil blive hængende blot for at se, om du ender

med at lave en total mavelanding med dit budskab.

Tag det sidste først

Er du typen, der gemmer din konklusion til sidst? Så skal du

måske overveje, om det er tid til at prøve noget nyt. John

Medina viser i sin bog Brain Rules, at den traditionelle

opbygning af en præsentation, hvor alt data og information

leveres inden konklusionen, IKKE er den mest effektive

metode. Faktisk viser det sig, at det er langt mere effektivt at

starte med konklusionen først og herefter underbygge

denne med beviser, data, historier, argumenter og pointer.

En af grundene er, at hvis du bare kører løs med dit

materiale uden at fortælle dit publikum, hvilken konklusion

du arbejder frem imod, så er der stor sandsynlighed for, at

de ikke vil kunne følge din logik og opbygning undervejs.

Det kan være fristende at ville overraske sit publikum med

en stærk konklusion, næsten som i en film, der bygger op til

et klimaks i sidste scene. Men faktum er, at dit publikum

undervejs vil undre sig over, hvorfor du fortæller dem alle

de ting. De vil ikke vide, hvor de skal fokusere undervejs. Så

når du endelig kommer frem til konklusionen til sidst, vil

den ikke være perfekt. Dit publikum kan nemlig ikke

længere huske alle de vigtige argumenter, du har

præsenteret.

Du skal i stedet for – umiddelbart efter din korte indledning

– give din anbefaling eller din konklusion: ”Jeg synes, I skal

www.brydrammen.dk

101

…” Og hvorfor synes jeg det: ”Det synes jeg, fordi …” På

den måde giver du et kort og præcist billede af, hvor du

ønsker at tage dit publikum hen. De kan herefter sidde og

fokusere på dine argumenter.

Det er egentlig ret simpelt. Hvis du nu var en advokat, så

ville du jo heller ikke stille dig op foran en jury og

fremlægge alle dine beviser, uden at lade juryen vide, hvem

du ønskede at få dømt. Nej, du vil naturligvis først fortælle

dem, hvem du ønsker dømt for forbrydelsen, for derefter at

fremlægge beviserne for det. Har jeg ret?

Fire indledninger, du bør undgå …

Ligesom der er klassiske eksempler på gode indledninger, er

der bestemt også typer af indledninger, som du bør holde

dig fra. Her kommer fire af slagsen – ligner din indledning

en af dem, så smid den straks i skraldespanden.

Den undskyldende indledning:

Du kender den fra festtaler: ”Nu er jeg jo ikke den store

taler” (og det er de så ofte heller ikke …). De kunne ligeså

godt sige: ”Nu har jeg jo ikke forberedt mig særlig

grundigt.” Din indledning skal helt ind under huden på dit

publikum, og det sker kun, hvis du kommer med energi og

glæde – og derfor duer den undskyldende indledning

simpelthen ikke.

Den formelle indledning:

Den formelle indledning starter ud med en lang opremsning

af formalia og praktiske informationer, såsom

www.brydrammen.dk

102

pausetidspunkter og toiletanvisninger. Er det et krav med

denne type information (nogle organisationer har

nedskrevne krav, som de ikke vil afvige fra), skal du sørge

for, at det er en anden, der går på scenen og giver disse

oplysninger. For DU skal ikke starte med dette.

Det lange tilløb:

Du tænker: ”Jeg starter lidt blødt ud, så stiger niveauet

derfra,” så ender du op med at træde ind på scenen og

indlede med sætninger som: ”Jeg har tænkt meget over,

hvad jeg skulle tale om i dag. Jeg overvejede i første omgang

…” Det kan bestemt heller ikke anbefales.

Missionen:

Virksomhedens missioner finder ofte vej til slide nummer

tre i en præsentation – lige efter forsiden og agendaen.

Værsgo! Her har du vores firma (eller organisation) i én

sætning. Uden at tage højde for, at det har taget lang tid at

udvikle dette præcise og komprimerede udsagn om

virksomheden. Nu forventes det, at publikum fanger den på

mindre end 30 sekunder. Men de mangler alle de

mellemregninger, virksomheden har lavet gennem

udviklingen af missionen. Alle de ophedede debatter om

dens værdier m.m. For virksomheden siger missionen dem

alt – for os, der læser den for første gang er det bare (endnu)

en sætning med nogle velklingende ord. Missioner og

visioner er bestemt brugbare, men de er ikke ligefrem

måden at kickstarte din præsentation på.

www.brydrammen.dk

103

14 Mist ikke dit publikum undervejs

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap14.html.

Kig på dit storyboard, kig på din indledning – ser det ud

som du gerne vil have det? Hvis det gør, er du på rette vej,

men det betyder desværre ikke, at du er fri for at miste dit

publikum undervejs. Faktisk skal du regne med, at de VIL

miste interessen for dig og dit budskab undervejs.

Med mindre du aktivt gør noget for at forhindre det, så vil

interessen fra dit publikum helt naturligt falde, mens du

taler. Du kan vælge at lukke øjnene for dette faktum, men

alle analyser af publikum, elever og andre i

formidlingssituationer viser, at du skal kæmpe for at

fastholde dit publikums interesse.

Olivia Mitchell har i artiklen ”What to do when you’re

losing your audience” beskrevet, hvordan en analyse

nærmest ved en tilfældighed afslørede, at der var en slags

”knap”, der kunne udløse øget opmærksomhed hos

publikum. Igennem præsentationen blev der løbende målt

en faldende opmærksomhed fra publikum – lige indtil

formidleren ved afslutningen sagde: ”… og konklusionerne

er derfor …”

Det fik publikum til at genfinde deres fokus og rette øjne og

ører mod formidleren. Olivia kalder dette for at trykke på

”opmærksomhedsknappen”. Det er præcis det, du skal gøre,

når du er ved at miste dit publikum. Tryk på

www.brydrammen.dk

104

opmærksomhedsknappen, og sørg for at øjne og ører igen er

rettet mod dig.

Sådan trykker du på ”knappen”

Her kommer syv forskellige knapper, du kan bruge, til at

løfte interesse niveauet for dit publikum, men hold dig

endelig ikke tilbage for selv at være kreativ.

Fortæl en historie:

Som mennesker er vi programmeret i vores gener til at lytte

til historier. En historie fanger vores opmærksomhed med

det samme og kræver ikke det helt store for at holde vores

interesse fangen. Antropologer har sporet dette på tværs af

kulturer og tider. De mener ligefrem, at det stammer helt

tilbage fra, at vores tidligere forfædre brugte historier som et

middel til at overleve, omgås andre mennesker og lære os,

hvem (eller hvad) vi kan stole på.

Du kan fange selv det mest sløve publikum ved at sige: ”Jeg

kan fortælle jer om engang, det skete for mig …” Har du

ikke selv erfaringer, du kan trække på, så led efter historier

eller anekdoter på nettet, der passer på dit budskab. Her er

tre steder, som jeg har brugt til at finde relevante historier:

- Awesome Stories – www.awesomestories.com

- Story Arts Online – www.storyarts.org

Få dem til at grine:

Som i indledningen er latter og humor fordelt på de rette

steder i din præsentation et vigtigt redskab (jeg vil næsten

sige nødvendigt!). Ingen kan forblive uinteresseret, hvis

www.brydrammen.dk

105

resten af publikum griner med dig. Det springende punkt i

god brug af humor er, at du sørger for at gøre den relevant

for dit budskab, som jeg allerede tidligere har været inde på.

Sider som http://www.101funjokes.com/ kan være

udmærket til at hente inspiration fra, men vær kritisk i din

udvælgelse af relevante historier. Humorens dårlige ry i

sammenhæng med præsentationer stammer fra en alt for

ukritisk brug af vittigheder som opmærksomhedsknapper.

Slidte og irrelevante jokes giver i bedste fald kun en let

sympati-latter, og i værste fald bliver du belønnet med en

larmende stilhed i lokalet. Er humoren, vittigheden eller den

sjove anekdote relevant, så er det en vigtig knap til at øge

publikums opmærksomhed.

Lav en runde med spørgsmål:

Traditionelt set er spørgsmål noget vi gemmer til

afslutningen af præsentationen. Gør du det udelukkende på

den måde, spilder du en oplagt mulighed for at genskabe

opmærksomheden fra dit publikum under præsentationen.

En kort runde med umiddelbare spørgsmål under

præsentationen genskaber publikums opmærksomhed,

fordi:

- Det er en forandring fra, at du står alene og taler

- Publikum kan spørge til specifikke ting, de har

interesse i

- Der er et ”live”-element i at lade publikum stille

spørgsmål – de oplever dig upoleret og uden filter

Skulle du opleve at dit publikum er lidt stille (ikke en uvant

situation når man som jeg laver præsentationer i

www.brydrammen.dk

106

Vestjylland), så har jeg et lille tip, der kan sætte liv i

spørgsmålene. Prøv at starte spørgsmålsrunden med at hive

to flasker rødvin frem, og sig så: ”Den af jer, der kommer

med det bedste og mest kritiske spørgsmål i dag, vinder

disse to gode flasker rødvin.”

Prøv at ændre noget … hvad som helst!:

Folk lægger mærke til forandringer. Du ligger formodentlig

ikke mærke til en radio, der står og spiller i baggrunden,

mens du laver mad, eller den svage brummen fra emhætten.

Hvis lyden så pludseligt forsvinder, får det straks din

opmærksomhed. Du kan ændre hvad som helst for at få

øget opmærksomhed:

- Ændr din placering fra scenen til gulvet, eller til et

andet sted på scenen, fra foran lærredet til bagerst i

lokalet

- Bed folk om at stå op i stedet for at sidde (du kan jo

sætte dig ned, mens de står)

- Ændr formidler – få en anden til at komme på

scenen, også selvom det kun er for en kort

bemærkning

- Bed folk om at skifte plads i lokalet

- Brug rekvisitter i stedet for slides (i kapitel 27 kan

du læse mere om brugen af rekvisitter)

Få dem til at tale:

At give publikum en mulighed for at bearbejde dine pointer

ved at tale med personen ved siden af, er en glimrende

måde at genskabe opmærksomheden på. Igen bliver de

rykket ud af den passive, lyttende rolle. Du kan f.eks. bede

www.brydrammen.dk

107

dem om at dele de tre ting, der har været mest interessante i

din præsentation indtil videre, med hinanden.

Få dem til at skrive:

I samme boldgade, som når du får dem til at tale, kan du

også bede dit publikum om at reflektere over dine pointer

ved at bede dem om at skrive. For eksempel: ”Skriv de tre

ting ned, som du vil gøre anderledes, som et resultat af min

præsentation.”

Tag en mikropause:

I en længere præsentation (mere end 50 minutter) kan du

tage en mikropause, så dit publikum lige kan nå at strække

benene, hente en frisk kop kaffe eller et glas vand. Prøv at

holde pausen på 2-3 minutter. Sæt eventuelt et ur eller

telefon til at ringe, når pausen er slut – og du starter

naturligvis med at fortælle publikum det, så de er klar over,

at dette faktisk ER en mikropause. Ellers risikerer du, at den

almindelige pausekultur stjæler alt for meget af din tid.

Brug drama:

Som i indledningen kan du lave en billedserie. Tilsæt musik,

og skift hurtigt imellem billederne. Byg på denne måde en

kort budskabs-”trailer” op, ligesom ved en filmpremiere.

Byg den op som en auto-animation, så alt hvad du skal gøre

er, at trykke en enkelt gang på knappen, og så lade

teknikken klare resten.

www.brydrammen.dk

108

Hvor ofte skal jeg trykke på knappen?

Du skal regne med at skulle trykke på din

”opmærksomhedsknap” cirka hvert tiende minut. Det er en

god tommelfingerregel, der gælder for stort set alle typer af

publikum, at de mister fokus efter ti minutter. Ved at trykke

på en opmærksomhedsknap i tide, undgår du at miste

grebet om dem, og du får dem løbende bragt tilbage på

niveau igen.

Figur 14.1. Rigtig brug af opmærksomhedsknapper.

Design derfor dit storyboard, så du hvert tiende minut har

en opmærksomhedsknap, du kan trykke på. Det kan være

en fordel, hvis du i situationen kan flytte rundt på nogle af

knapperne i tilfælde af et varmt lokale, eller hvis en lidt for

god frokost viser sig at kræve, at du trykker på en

opmærksomhedsknap allerede efter syv minutter.

Variér brugen af dine knapper

Du har sikkert allerede udset dig en eller to knapper, som

du sagtens kan se dig selv bruge i din næste præsentation.

www.brydrammen.dk

109

Inden du låser dig fast på dem, skal du være opmærksom

på, at du skal bruge en række forskellige knapper, for at få

dem til at virke. Hvis du bruger den samme type knap, hver

gang du ønsker at genskabe opmærksomheden fra dit

publikum, vil effekten forsvinde, og din

opmærksomhedsgraf vil se ud som i figur 14.2.

Figur 14.2. Faldende effekt af opmærksomhedsknapper.

Brug i stedet for en række forskellige typer af

opmærksomhedsknapper. Find ud af, hvor mange

sekvenser af ti minutter, du har i din præsentation – og

dermed hvor mange opmærksomhedsknapper, du skal

bruge. Hvis din præsentation skal vare i 60 minutter, skal du

planlægge at have fem opmærksomhedsknapper. Find 5

typer af knapper, som du vil bruge, og gå så tilbage til dit

storyboard, og indsæt dem i dit forløb, dér hvor hver enkelt

knap giver mest mening og vil være mest relevant.

www.brydrammen.dk

110

15 ”...og de levede lykkeligt til deres dages ende”

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap15.html.

Som nævnt har alle fortællinger en indledning og en

afslutning. Nu har du næsten dit storyboard på plads: Du

har styr på dit indhold, din indledning og dine

opmærksomhedsknapper. Det eneste du mangler, er din

afslutning.

Alle, der interesserer sig for fodbold, ved, hvor vigtig en god

afslutning er. Du kan have en fremragende målmand, et

godt forsvar, en stærk midtbane – ja, du kan endda have den

største andel af boldbesiddelse igennem hele kampen. MEN

hvis ikke du kan afslutte, når du er foran mål, så vinder du

ALDRIG en kamp (i bedste fald ender den uafgjort). Kan du

afslutte, så elsker dine tilskuere og fans dig.

Sådan er det også med din præsentation. Afslutningen er et

af de steder hvor du på forhånd ved, at opmærksomheden

fra dit publikum er god (om ikke andet, så fordi de kan

mærke, at du snart er ved at være færdig). Derfor er det også

en rigtig god mulighed for at sende dem ud af lokalet på

den helt rigtige måde.

Se på din afslutning som den del der skal få dit publikum til

at huske, handle og reflektere over dit budskab – i lang tid

efter du har forladt dem. Måske er det noget, du siger,

måske noget, du viser dem, måske noget, du beder dem

www.brydrammen.dk

111

gøre, men sørg for at din afslutning bliver mindst lige så

spændstig og engagerende, som din indledning. Kort sagt:

Du skal lægge noget energi i din afslutning.

Så hvordan siger du STOP …?

Pludselig, før du ved af det, er din tid gået. Du har afleveret

dit budskab, og du har haft god kontakt med dit publikum.

Nu mangler du kun at runde din formidling af på en

optimal måde.

Du må aldrig pludselig stoppe op og sige: ”Det var så det”

eller overraske dit publikum med, at ”Nu er det slut”.

Afslutningen er en god chance til at få den sidste

opmærksomhed fra dit publikum. Så hvad gør du? Du gør

tre ting. 1) Tager tilløb, 2) Runder af og 3) Åbner for

spørgsmål.

Tilløbet:

Dit tilløb til afslutningen er en ganske lille ting, men den gør

straks dit publikum opmærksom på, at der nu sker noget

igen, og opmærksomheden stiger en sidste gang. Du kan

lave dit tilløb ved at sige: ”Inden jeg slutter, vil jeg …” Sørg

for, at tilløbet er skrevet ind i dit manuskript, når der er

cirka 5 % tilbage af din tid.

Afrundingen:

Efter tilløbet, runder du af. Din afrunding kan bestå af en af

flere ting – eller være en kombination af flere af dem. Vælg

det vigtigste ud, så denne del bliver så kort og præcis som

mulig. Vælg blandt følgende måder af afrunde på:

www.brydrammen.dk

112

- Opsamling af pointerne i dit budskab

- Vend tilbage til din indledning, så du binder en

sløjfe på præsentationen

- Tegn et fremtidsscenarium, hvor præsentationens

hovedpointe er (eller ikke er) realiseret

- Sæt dit budskab i perspektiv for fremtiden

- Igangsætning af konkrete handlinger

- Skab en reference fra dit budskab til den

efterfølgende taler

- Skab reference til strukturmodellen, som du har

bygget dit materiale op efter – på denne måde giver

du publikum et værktøj til at huske

- Appellér til dit publikums følelser

- Læg sagen i publikums hænder ved at bede dem

tage action

Hvis en del af dit budskab er, at publikum skal gøre noget

(noget anderledes end da de kom), så sørg for at få dette

sagt. Giv et klart og tydeligt ”call-to-action”, så ingen er i

tvivl om, hvad de skal gøre, når de forlader lokalet.

Åbn for spørgsmål:

Du takker pænt for publikums deltagelse og modtagelse,

mens den sidste slide med dine korte kontaktoplysninger

står på lærredet. Men her slutter det ikke, for du har nu en

gylden chance for at for at få direkte feedback fra dit

publikum samt en mulighed for at besvare de sidste

spørgsmål, som aldrig stilles i den store forsamling.

www.brydrammen.dk

113

Min erfaring er, at det opnås bedst ved, at du gør dig

tilgængelig efter en præsentation, helt enkelt ved at være til

stede i rummet til sidste tilhører har forladt lokalet. Du kan

gøre dette – og samtidig sikre en større chance for, at du

bliver husket – ved selv at være på det sted, hvor dit

publikum kan få udleveret materialet vedrørende dit

budskab. På den måde giver du også dit publikum en

”undskyldning” for at komme forbi dig. Du har naturligvis

sørget for, at dine kontaktoplysninger er i materialet så dit

publikum efterfølgende kan få fat i dig.

Kør et servicetjek af dit storyboard

Med et storyboard, der har styr på indhold, indledning og

afslutning, er du godt rustet til at gå videre med din

præsentation. Inden du kaster dig videre, anbefaler jeg dig,

at du laver et tjek af dit storyboard. Kan du sige ”ja” til

følgende:

1. Indeholder din præsentation et specielt budskab?

2. Er der værdi i dit budskab?

3. Formidler præsentationen en klar forståelse af din idé, din

handling eller dit produkt?

4. Adresserer din præsentation de bekymringer og/eller

udfordringer, som dit publikum sidder med?

5. Er præsentationen fokuseret omkring dit publikums

behov?

6. Ville du selv anbefale præsentationen til andre?

7. Er der et klart ”call-to-action”, så publikum ved, hvad de

skal gøre efter præsentationen?

www.brydrammen.dk

114

Har du styr på disse syv punkter, er der en rigtig god chance

for, at du har et indhold, som kan fange dit publikum.

Sidste tip i dette kapitel …

Notér, at du skal lave en blank slide efter din sidste slide, så

du ikke lige pludselig står og viser hele din desktop til

publikum. Det fjerner meget let fokus, hvis der pludselig er

synlige chatbeskeder fra dine venner eller blot interessante

programmer eller dokumentnavne på dit skrivebord. Det

har jeg selv måttet erfare, da jeg var klar til spørgsmål, og al

snak pludselig blev rettet imod, hvorfor der var installeret

Postmand Per-spil på min arbejdscomputer.

www.brydrammen.dk

115

16 Pas på passionsgenet

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap16.html.

Som passioneret formidler brænder du for din idé og dit

budskab – og det SKAL du gøre for at have større

gennemslagskraft. Alt for ofte sker det desværre også, at

hjertet flyder over, og vi forsøger at stoppe alt for meget ned

på alt for få slides i præsentationen.

Du skal som udgangspunkt regne med, at du også tilhører

gruppen, der falder i denne fælde. Du har helt sikkert også

en tendens til at fortabe dig i detaljer – for det er jo din idé

og dit budskab, der tales om. Det kan meget let resultere i

meget detaljerede slides eller forklaringer.

Du har tilbragt så mange timer med dit budskab, at du

risikerer, at dine slides og modeller flyder over med detaljer,

så publikum drukner i en flodbølge af information som de

ikke har en chance for at forholde sig til.

Personligt er jeg ofte blevet hægtet fuldstændigt af til møder

eller præsentationer, hvor en passioneret ingeniør har

optrådt på slap line – og jeg er ikke den eneste. Harry Motor,

den gamle danske salgsguru, skriver i sin bog Succes som

taler: ”Vor ven (ingeniøren) tabte os alle sammen i løbet af

ca. 1½ minut. Man kunne ligefrem se det i lokalet … han var

sikkert en dygtig ingeniør. Herregud, vi skulle jo blot købe

et af disse nye vidundere, ikke reparere den.”

www.brydrammen.dk

116

Det er så let at blive grebet af og fortælle alt, hvad du ved

om dit budskab, men lad være. Overvej nøje, hvilken

detaljeringsgrad der er den rigtige over for dit publikum. Du

er først en rigtig ekspert på dit område, når du formår at

tilpasse mængden af information om dit speciale i forhold til

dit publikum og se tingene fra en lægmands perspektiv.

Steve Jobs (som jeg tidligere har nævnt som en stor

inspirationskilde) blev i 1998 citeret af magasinet Newsweek

for at sige:

”That’s been one of my mantras – focus and simplicity. Simple can

be harder than complex: You have to work hard to get your

thinking clean to make it simple. But it’s worth it in the end

because once you get there, you can move mountains.”

Jeg kan ikke være mere enig!

Slår du på tromme?

Lad os kigge på et eksempel (hvis ikke du tror blindt på Jobs

og mig). Chip og Dan Heath skriver i Made to stick om et

eksperiment gennemført af Elizabeth Newton tilbage i 1990.

Eksperimentet gik i alt sin enkelthed ud på at en gruppe af

mennesker skulle tromme nogle sange (kun med trommer)

for en gruppe af tilhørere.

Prøv selv at tromme en sang med dine fingre lige nu. Prøv

med ”Der er et yndigt land”. Du vil opleve, at sangen kører

som et lydspor inde i din hjerne, og at du selv synes, at dine

trommelyde fint understøtter sangen. Men hvad nu, hvis du

www.brydrammen.dk

117

var tilhøreren og ikke på forhånd vidste, at det var ”Der er

et yndigt land”, du lyttede til?

Eksperimentet viste, at kun 3 ud af 120 sange blev gættet af

lytterne – dvs. 2,5 %. Trommerne troede derimod selv, at

omkring 50 % af sangene ville blive gættet, fordi de var så

åbenlyse.

Eksperimentet bekræfter, at det er meget lettere at forstå et

budskab, når du ved, hvad det drejer sig om. Men når dit

publikum ikke på forhånd har et indgående kendskab til dit

budskab, risikerer du, at dine pointer bliver til en omgang

underlige bankelyde – som trommerne – hvis ikke du sørger

for at gøre tingene simple.

Udfordringen er, at du ved så meget. Denne

vidensforbandelse gør det svært for dig at sætte dig ind i,

hvad det vil sige, ikke at have denne baggrundsviden.

Feature creap & TBF’s …?

Langt hen ad vejen minder udviklingen af den gode

præsentation om udviklingen af stærke produkter.

Formidleren kan derfor lære noget af

produktudviklingsprocessen og de faldgrupper, som den

indeholder.

Et typisk problem i udviklingen af et produkt er, hvad

designere og ingeniører beskriver som ”feature creap”.

Feature creap er, når et ellers simpelt og enkelt

produktkoncept langsomt bliver forurenet af flere og flere

funktioner (features). Funktioner, som egentlig ikke i

www.brydrammen.dk

118

udgangspunktet var nødvendige for at levere den primære

idé. Funktionerne sniger sig ind, fordi det er teknisk muligt

at få med. Hvis ikke der blive sat en stopper for det, ender

alle produkter med at blive en ”Schweizer-lommerkniv” –

de kan alt, men er ikke specialiseret til noget. Du undgår

dette ved altid at spørge dig selv: ”Hvorfor?” Hvorfor du vil

tage dette med i dit materiale? Hvis ikke du har en grund

(en god en), så fjern det.

Det er en klassisk udfordring og ganske nemt for

udenforstående at pege fingre ad. Men rent faktisk er det

præcis det samme, der sker for os formidlere, når vi laver

præsentationer. Der bliver lige stoppet en ekstra faktaboks

ind, der bliver skrevet lidt mere tekst, lavet en ekstra graf, en

ny animation osv. Vi er mindst lige så gode til at lave

”feature creap” i vores slides, som ingeniørerne er i deres

produkter. At få fjernet denne dårlige vane er et stort skridt

til at udvikle simple budskaber.

Forkortelser …

En anden dårlig vane, vi kan se fra

produktudviklingsprocessen, er evnen til at forkorte alting

ned til ord på tre bogstaver. Prøv at læse et mødereferat –

eller endnu værre – at sidde i et møde med en flok

passionerede ingeniører. De anvender et hav af forkortelser,

som i deres verden giver god mening, men som for

udenforstående er umulige at afkode. Samtalerne forsætter i

dette interne sprog, indtil der er én (og det har ofte været

mig), der til sidst beder om at få forklaret, hvad f.eks. EMC

står for.

www.brydrammen.dk

119

Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde i

udviklingsafdelinger i to større danske virksomheder – selv

sagt et miljø præget af rigtig mange ingeniører. Om det er

ingeniørernes skyld, kan jeg ikke helt bevise – men fakta er,

at der i begge virksomheder afholdes (for jeg er sikker på, at

det stadig forholder sig sådan) møder, hvor der i stor

udstrækning anvendes forkortelser på kun tre bogstaver,

som f.eks. LCD, VPM, ESD, LPF og ALT. Siger det dig

noget? Nej, vel? Men ikke desto mindre finder disse

forkortelser vej til præsentationen og selv salgsbrochurer –

hvor folk med lige så lille forudsætning for at forstå dette,

bliver udsat for dem. Du skal derfor tænke dig rigtig godt

om, hver gang du er ved at anvende forkortelser i din

præsentation, for hvis ikke du er 100 % sikker på, at

modtageren kender denne forkortelse, så risikerer du at tabe

dem på gulvet.

Og det er ikke bare forståelsen, du mister. Også dit

publikums evne til at huske, hvad du har sagt, forringes.

Præcis, hvor svært det er at huske forkortelser, der ikke

giver mening, kan du selv teste med denne lille øvelse.

Herunder er en række bogstavforkortelser. Kig på dem i ti

sekunder, luk bogen og se, hvor mange af dem, du kan

huske. Lad være med at læse længere frem, hvis du vil have

noget ud af øvelsen.

DBE VT TNAO UE BSD RD LDC RK PGS ESO P3M

DH CP AMC DDV DI

LUK BOGEN – og se hvor mange, du kan huske.

www.brydrammen.dk

120

Nu prøver vi så at gentage øvelsen med en ny række

bogstavforkortelser. Det er præcis de samme bogstaver, som

i øvelsen fra før, nu indgår de blot i nogle forkortelser, som

du formodentlig har en større chance for at kende til – og

som din hjerne dermed kan relatere til. Kig på forkortelserne

i cirka ti sekunder, og luk så bogen.

EDB TV NATO EU DSB DR LCD KR GPS SEO MP3

HD PC MAC DVD ID

Jeg vil gætte på (hvis du er ligesom langt de fleste

mennesker), at du kan huske langt flere forkortelser fra den

sidste række bogstaver, fordi de giver mening for dig. Jeg

har ikke taget øvelsen med for at opfordre dig til brug af

forkortelser, men for at synliggøre ulempen ved brugen af

disse, når dit publikum ikke kender til dem i forvejen. Så

tænk dig om, inden du bruger forkortelser.

Brug færre ord – brug flere slides

En måde at reducere kompleksiteten i dine præsentationer

på er ved at bruge flere slides – og faktum er, at det ikke

koster dig noget at bruge en slide ekstra.

Så gør brug af dette, når du sidder med en overfyldt

”ildsjæls-slide” foran dig. Ved at presse alt ned på én slide,

gør du det måske nemmere for dig selv, men du øger

kompleksiteten for dit publikum.

www.brydrammen.dk

121

Har du flere pointer eller konklusioner på samme slide, gør

du det svært for dit publikum at fokusere, og de har svært

ved at forstå, hvad der er det vigtige. Derfor kræver det

ekstra meget af dig som formidler mundtligt at skille dette

ad, og du risikerer at tabe dit publikum, mens du udreder

opbygningen af dine slides.

Hjælp derfor dig selv ved at bruge flere slides med mere

simpel information. Det koster dig ikke ekstra. Heller ikke

ekstra tid.

For komplekse slides tager langt mere tid end simple. Det er

min erfaring, at tre slides med én konklusion hver tager

kortere tid at præsentere, end én slide med tre konklusioner.

Og det er af den simple grund, at budskabet er mere simpelt

og lettere for dit publikum at forstå, når der kun er ét

budskab pr. slide.

Bryd dit budskab op, og gør det komplekse simpelt.

www.brydrammen.dk

122

FREMSTILLING

www.brydrammen.dk

123

17 Slides, manuskript og handouts

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap17.html.

”Nej, du må ikke få min præsentation…!” Første gang, jeg

sagde dette til arrangøren af et møde, hvor jeg havde sagt ja

til at præsentere, blev jeg mødt med stor overraskelse. Det

var da også en smule grænseoverskridende for mig selv. For

hvad var det lige, han sagde? Kan vi ikke få hans

præsentation til mødereferatet? Men jeg mener det!

Hvis din præsentation er beskrivende nok til at kunne indgå

i et referat, har du ikke været grundig nok i fremstillingen af

den. Så er din præsentation i virkeligheden et dokument

eller en rapport, som du bare har puttet ind i et slide-format.

Det optimale præsentationsdesign består i virkeligheden af

tre dokumenter:

- Dine visuelle slides – der bliver set af dit publikum

- Dit manuskript – der bliver hørt og oplevet af dit

publikum

- Dit handout-materiale – som publikum tager med i

hånden fra præsentationen (eller som bliver

vedhæftet til mødereferatet)

Visuelle slides

Ved at holde dine slides så simple og visuelle som muligt,

fastholder du dit publikum og øger chancen for, at de vil

kunne huske det, du viser under præsentationen.

www.brydrammen.dk

124

Så hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides?

Hvordan får du gjort dem simple? Her kommer fem måder,

der kan reducere mængden af din tekst. Du kan finde alle de

viste figurer som slides på:

www.brydrammen.dk/kap17.html.

1) Start med at fjerne al tekst fra din slide, og indsæt

den i notefeltet i PowerPoint. Dette er det første

sted, du kan starte. På den måde sikrer du dig, at

teksten stadig er tilgængelig i samme dokument, og

du kan bruge din tekst i notefeltet, mens du øver dig

på din præsentation

Figur 17.1. Fjern din tekst.

2) Find et billede, der repræsenterer din pointe. Og ja,

det er lettere sagt end gjort. I de følgende kapitler

kommer vi ind på, hvor du kan søge efter godt

billedmateriale. Det kan tage tid at finde det helt

rigtige billede, men fortvivl ikke. Selv om dit

publikum ikke helt automatisk kan se din pointe fra

billedet, så er du der til at guide dem med dine

www.brydrammen.dk

125

supplerende ord. Når de ser billedet, har du alle

muligheder for at få deres fulde opmærksomhed til

at forklare din pointe. Havde alt stået på din slide,

behøvede de jo ikke at bruge energi på at høre på

dig – vel?

Figur 17.2. Et billede der illustrere din pointe.

3) Hvis det er nødvendigt, tilføjer du en hjælpetekst.

Ikke alle slides kan koges ned til et sigende billede.

Af og til behøver du lidt mere for at få dit publikum

til at se sammenhængen. Brug en kort titel, en

statistik eller et citat. Sørg for at holde teksten kort

og i en størrelse, der kan læses af alle

www.brydrammen.dk

126

Figur 17.3. Billede med hjælpetekst.

4) Bryd dine punkter op i flere slides. Har du en liste af

punkter på din slide, og er du nødt til at beholde

teksten, som den er, ja, så er der kun ét at gøre. Sæt

hvert punkt op på sin egen slide. Det vil sige, drop

punktopstillingen, og gør hvert punkt til en

selvstændig, visuel oplevelse. Derved får du plads

nok til at give teksten en ordentlig fontstørrelse, og

dit publikum har ikke mulighed for at læse i

forvejen

5) Brug farver og fontstørrelser til at fremhæve det

vigtigste. Det her reducerer jo teknisk set ikke

mængden af tekst, men det kan hjælpe dig med at

understrege det vigtigste i dine tekster. Vælg en

kontrastfarve, der fanger øjet hos dit publikum

www.brydrammen.dk

127

Hvor resten af denne bog i høj grad er fokuseret på, hvordan

du fremstiller de mest effektive slides, så handler de næste

par afsnit om dit manuskript og dit handout-materiale.

Manuskriptet

Når du ser de smilende tv-værter, Dronningens nytårstale

eller den amerikanske præsident fremføre deres taler, så har

de alle en teleprompter at støtte sig til. På den måde ser det

ud som om, at de husker deres tekster helt uden ad. Du har

temmelig sikkert ikke en teleprompter til at støtte dig til, så

du (og jeg) må ty til et manuskript. Undgå for alt i verden, at

dine slides udvikler sig til at være dit huskeværktøj – det er

det, du skal bruge dit manuskript til.

Det helt centrale omkring manuskriptet er, at det er DIT

hjælpeværktøj, så det er dig, der bestemmer, hvilken form

du helst vil have dit manuskript i. For det er lavet til dig og

kun til dig.

Dit manuskript er et tekstdokument. Om du vælger at lave

det i Word, PowerPoint, som et mindmap eller som et

håndskrevet dokument er lige meget. Det vigtigste er, at du

finder den form, der passer til dig.

Måske kan du bedst lide at have et fuldt ud skrevet

manuskript, hvor alt er skrevet ned. Så længe du ikke

vælger at stå og læse direkte op af det, så kan det være helt

fint. Dit publikum er jo ikke kommet for at høre dig læse

højt, men for at opleve dig præsentere! Personligt bruger jeg

www.brydrammen.dk

128

aldrig et fuldt manuskript, da jeg godt kan lide at have stor

fleksibilitet, når jeg står over for publikum.

Prøv i stedet for at tænke på dit manuskript som et

talepapir. Et talepapir, hvor de vigtigste pointer står klart,

og hvor du kun skriver hele, lange sætninger, når det er

vigtig for dig at huske alle detaljer.

Jeg foretrækker at bruge en blanding af sætninger og stikord

– gerne med god luft imellem – så jeg har let ved hurtigt at

skille ordene fra hinanden blot ved at kaste et hurtigt blik på

manuskriptet. På den måde har jeg lettere ved at bevare

talesproget, fordi jeg ikke kan komme til at læse op.

Stikordene gør også, at jeg kan have flere pointer samlet på

mindre plads.

Et vigtigt tip, hvis du vælger – som jeg – at bruge et

talepapir som manuskript, er at notere det, du ikke kan

huske. Det er let udelukkende at komme til at notere

nøgleordene som stikord, men spørgsmålet er, om det

egentlig er dem, du har risiko for at glemme. Min erfaring

er, at det oftere er overgangene eller specifikke detaljer, hvor

jeg har brug for et hurtigt kig i mit talepapir.

Ofte oplever jeg, at det med ganske få ord på mit talepapir,

er let at huske selve indholdet til de enkelte slides, mens mit

talepapir ofte er mere beskrivende i forhold til overgange og

flowet i min præsentation.

www.brydrammen.dk

129

Husk, at dit talepapir også skal fortælle dig, hvornår du skal

klikke dine animationer frem, afspille videosekvenser, bruge

rekvisitter eller blot skifte til næste slide.

Brug også gerne lidt ekstra plads og tid i dit talepapir til

indledningen og afslutningen af din præsentation. Jeg

vælger ofte at være mere detaljeret i beskrivelsen af min

indledning, så jeg (måske som tryghed) sikrer mig, at jeg

kommer godt i gang med mit budskab. Det er rart med en

klar start til at fange opmærksomheden fra dit publikum og

til lige at få fjernet de værste præstationsnerver.

Se et eksempel på et af mine manuskripter til et talepapir på

www.brydrammen.dk/kap17.html.

Handout-materialet

Når du designer din præsentation som en visuel

præsentation, egner den sig ikke til at udlevere til publikum

efter fremlæggelsen.

Her har du brug for dit tredje dokument, handout-

dokumentet. Handout-dokumentet er – som navnet antyder

– et dokument, du kan udlevere til publikum. Der gør det

lettere for dem at huske og finde detaljer fra din

præsentation, efter at du har forladt lokalet. På den måde

spiller handout-materialet en vigtig rolle for den totale effekt

af din præsentation.

Der er en række fordele ved at lave et godt handout-

materiale:

www.brydrammen.dk

130

1) Først og fremmest giver et handout-materiale dig

det nødvendige redskab til at skære al overflødig

tekst væk fra dine slides og i stedet indsætte det i dit

handout-materiale

2) Publikum kan let henvende sig til dig efter

præsentationen og stille spørgsmål til konkrete

områder af din præsentation. Og du sørger

naturligvis for, at handout-materialet klart og

tydeligt fortæller dem, hvordan de kan komme i

kontakt med dig

3) Nævn altid, at du efterfølgende vil udlevere

handout-materiale. Det vil få dit publikum til at

slappe af og ikke tage unødvendigt mange noter,

men i stedet rette fokus mod dig og din

præsentation

Kvalitet kommer ikke af sig selv – heller ikke som handouts.

Gør udvikling af handout-materiale til en del af

planlægningen af din præsentation. Løsningen med bare at

printe dine slides duer ikke – hverken med eller uden

bullets.

Det er dog vigtigt, at der er en klar visuel sammenhæng

imellem det, du viser på dine slides og i dit handout-

materiale. På den måde genskaber du billederne fra din

præsentation, og dit publikum vil huske dine pointer

suppleret med de ekstra detaljer, du har valgt at indsætte i

dine handouts.

www.brydrammen.dk

131

Giv dem noget mere …

Brug dit handout-materiale til at give dit publikum noget

mere end blot en 1:1-genfortælling af det, du netop har

præsenteret. Tilføj ekstra information eller ekstra detaljer,

som du har skåret bort fra dine slides for at holde dem

simple. Indsæt gerne dine referencer og links til yderligere

kilder omkring dit emne.

Brug også worksheets i dit handout-materiale, hvor

publikum selv kan indsætte idéer eller fakta fra

præsentationen. På den måde begynder de at arbejde med

dit materiale. Det kan være et worksheet, hvor publikum

skriver, hvilke ting fra præsentationen de vil gå ”hjem” og

implementere i deres dagligdag, f.eks. tre personer, som de

vil kontakte, når de forlader mødet, eller noget helt andet.

Dit handout-materiale skal naturligvis være lige så

appellerende som din præsentation. Det er jo trods alt en

væsentlig del af det aftryk, du efterlader, når du går ud af

lokalet.

Personligt foretrækker jeg at designe mit handout-materiale,

så jeg let kan opdatere og tilpasse det præcist til de ting, jeg

har diskuteret med mit publikum under præsentationen. Jeg

synes, det giver en ekstra indikation af, at dette er lavet

specielt til dem.

Det betyder dog, at jeg er nødt til at sende handout-

materialet til deltagerne efterfølgende. For mig er det en god

www.brydrammen.dk

132

måde at vende tilbage til mit publikum på og minde dem

om mit budskab.

Der er dog situationer, hvor det vil være nødvendigt at

kunne udlevere noget til publikum umiddelbart efter

præsentationen – eller måske ligefrem inden præsentationen

– for at de på den måde kan arbejde med worksheets i

handout-materialet undervejs i din præsentation. Ingen af

delene er forkert, blot du tager stilling til, hvorfor du vælger

at gøre det på den måde.

HUSK: I modsætning til din præsentation skal dit handout-

materiale kunne stå alene. Sørg for, at materialet er

beskrivende nok til, at det kan gives til folk, der ikke har

hørt din præsentation. Sørg altid for, at materialet

indeholder en kort og beskrivende faktaboks om, hvem du

er, og hvordan du kan kontaktes. Se eksempler på handout-

faktabokse på www.brydrammen.dk/kap17.html.

www.brydrammen.dk

133

18 Brug billeder … fordi det virker!

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap18.html.

I dette og de kommende kapitler vil vi kigge nærmere på

selve fremstillingen af dine slides, og på hvordan du kan

designe dem mest effektivt.

Der findes tre forståelsesniveauer af præsentationsdesign:

1) Et niveau, hvor du kan se, når en præsentation er

designet og ser godt ud. 99 % af alle folk kan leve op

til dette

2) Et niveau, hvor du er i stand til at se, når en

præsentation ikke ser godt ud. Du evner at spotte

øje-bæ og grafiske forstyrrelser. Det er stadig

relativt let, men du vil blive overrasket over, hvor

mange der faktisk ikke er i stand til dette

3) Et niveau, hvor du evner selv at skabe

præsentationer, der er designet, så de ser godt ud og

er effektive til at kommunikere deres budskab. Det

er her, det bliver svært

Fremstillingsafsnittet i denne bog skal hjælpe dig med en

række konkrete værktøjer, der sætter dig i stand til at levere

præsentationer, som dem i punkt 3. Vejen dertil hedder

visuel præsentationsteknik og handler i høj grad om brug af

billeder.

www.brydrammen.dk

134

Vi har altid brugt billeder …

At bruge billeder til at formidle et budskab er bestemt ikke

noget nyt – tværtimod. Vi mennesker har brugt billeder i

flere tusinde år. Hvorfor? Fordi det virker!

Nancy Duarte beskriver i bogen slide:ology, hvordan

hulemalerier i Frankrig, der kan dateres helt tilbage til

15.000 år f. Kr., måske er det ældste bevis på, at vi

mennesker har dyrket visuel formidling af budskaber og

historier. Egypterne er et andet godt og kendt eksempel på

visuel formidling. De brugte billeder, symboler og

hieroglyffer i stor stil ca. 3.000 år f. Kr.

Men også i nyere tid har billedformidlingen været brugt til

at formidle budskaber til den brede befolkning. Den

katolske kirke benyttede sig af billeder (og gør det sådan set

stadig), når de med deres maleriske blyindfattede ruder i

kirkerne, gengav bibelske fortællinger for folket, der på

denne tid kun i ringe udstrækning havde evnen til at kunne

læse.

Man mener, at 1350 var året, hvor det første søjlediagram

blev brugt til at forklare sammenhængen imellem størrelser

– og visuel formidling af kvantitative budskaber var dermed

en kendsgerning.

I 1845 udvikler schweizeren Rudolphe Töpffer det, vi i dag

kender som en tegneseriestribe, dvs. en række af tegninger,

der samlet fortæller en historie. Herefter går det stærkt. I

1945 kommer den gode gamle overheadprojektor, 1950 er

www.brydrammen.dk

135

året for lysbilleder, og i 1987 kommer så programmet

PowerPoint, som i dag må siges at være reference for,

hvordan vi strukturerer fortællinger med billeder.

Design dine PowerPoint-slides, så de ikke bliver læst!

Det kan lyde lidt paradoksalt, men med visuel

præsentationsteknik skal du vænne dig til at designe dine

slides, så de ikke bliver læst. Du skal grundigt overveje,

hvor meget (eller rettere hvor lidt) tekst, der bør anvendes

på dine slides. Slides med tekst har en uheldig egenskab –

de bliver læst af dit publikum. Imens de læser, er fokus

forsvundet fra det, du siger.

Den menneskelige hjerne er slet ikke gearet til at håndtere så

meget ny information på én gang! Ved at have flere

budskaber på samme slide overfodres vores hjerne med for

mange informationer. Resultatet er, at vi stort set intet

husker – eller kun meget lidt – af præsentationen bagefter.

Analyser har vist, at en gennemsnitlig slide indeholder ca.

40 ord. 40 ord er det samme som denne sætning:

”På denne slide kan du læse om spændende muligheder. Du kan

både rejse, vinde i lotto, finde lykken, blive forelsket osv. Alt dette

skal du læse for at forstå budskabet, alt imens jeg vil fortælle dig

det samme med ord.”

Det er rigtig mange ord at forholde sig til som publikum –

og så er 40 ord endda et gennemsnit. Rigtig mange slides

indeholder langt flere ord end dette.

www.brydrammen.dk

136

Stærke, visuelle slides med store billeder, stor grafik og

næsten lige så store skriftstørrelser bør være dit foretrukne

valg, når du designer dine slides til præsentationen.

Hvorfor? Fordi, som John Medina skriver i bogen Brain rules:

”Vision trumps all other senses.” Så skal du vælge én af de

menneskelige sanser at satse på i din præsentation, så er det

den visuelle sans.

Skulle du være i tvivl om, hvordan du IKKE skal gøre, kan

du se en samling skrækeksempler på virkelige (alvorlige)

slides, der i den grad forfejler deres budskab. Du finder

samlingen på:

http://anti-powerpoint-party.com/the-cause/horror-slide-of-

the-month/ og på www.brydrammen.dk/kap18.html.

Din måde til at undgå at fremstille katastrofe-slides på er en

blanding af tekst, billeder, grafer og modeller. Det skal vi

kigge lidt nærmere på nu.

www.brydrammen.dk

137

19 Bryd rammerne – skrot dine templates

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap19.html.

I PowerPoint findes en række standarddesigns, der giver din

præsentation lidt farve og udtryk – disse kaldes templates

eller skabeloner. Søger du på internettet, vil du se, at der er

rigtig mange firmaer, der udbyder templates, som er lige til

at fylde ud. Et sådant eksempel er powerpointing.com (der

er hverken bedre eller ringere, end de andre udbydere på

markedet).

Fakta er, at færdige skabeloner er:

- Nemme at gå til – få klik så er du i gang

- De er nemme at anvende – alle kan bruge dem

- De er nemme at støtte sig til – de giver tryghed

- De bliver nemt SÅÅÅ kedelige – bullets og

farvelade er set så mange gange før!

For problemet med denne type færdiglavede skabeloner er:

- De giver dig ikke fleksibilitet til at arbejde med det

visuelle indtryk

- Dit design vil minde folk om de slides, der blev

lavet tilbage i 90’erne (det er ikke en god ting i

denne sammenhæng)

- De leder dig direkte i fælden med at bruge bullets

og punktopstillinger

- Dine slides bliver meget ens og stereotype

www.brydrammen.dk

138

- Dine slides vil ligne noget, dit publikum har set fra

andre præsentationer

- Du mister hurtigt interessen fra dit publikum, der

tænker: ”Åh nej, ikke endnu en PowerPoint!”

Jeg vil klart anbefale, at du laver dit eget design (mere om

dette lidt senere …).

Hav mod til at bryde ud af ”coporate templates”

Du oplever måske at være ansat i en virksomhed eller

organisation, der ”påtvinger” dig at bruge en bestemt

template, hver gang du skal lave en præsentation. Det er

IKKE optimalt, men nogle gange umuligt at undgå. For

virksomhedernes vedkommende er rigtig mange af disse

templates opstået som et mindre tillægsprodukt fra deres

marketingbureau (i det hellige navn Coporate Identity), eller

måske som en startopgave for en nyansat grafiker – jeg har

selv prøvet begge versioner.

Jeg er helt med på, at en præsentation, der er lavet på vegne

af en virksomhed eller en organisation, skal have et

afsenderelement fra organisationen. Men det må ikke gå ud

over evnen til klart at formidle budskabet. For ingen

organisation kan vel ønske sig at blive kædet sammen med

et uklart – og måske ligefrem kedeligt – budskab? Problemet

med alle disse typer af templates er, at de ikke er designet til

at understøtte præcis det budskab, du står med. De kommer

derfor til at virke som en spændetrøje for dig, når du sidder

og forsøger at få dit indhold mast ned i en fast defineret

ramme.

www.brydrammen.dk

139

Figur 19.1. Når layout-templates bliver til en spændetrøje for

dit budskab.

Figur 19.1. illustrerer et helt klassisk eksempel på problemet

med templates. Siderne er allerede fast designet med

”bjælker”, dvs. farvede kasser i enten top, bund eller sider.

Organisationens logo og pay-off eller slogan står fast på alle

sider. Når du som publikum ser logo m.m. på side 1, 2, 3, 4,

5 … osv., så bliver det simpelthen bare til støj, der stjæler

båndbredde fra publikums opmærksomhed.

Jeg nævner dette eksempel, fordi det er et klassisk problem,

og fordi løsningen på problemet er super simpel. Brug kun

logo, slogan og pay-off på din forside og slutside; det vil

være rigeligt til at give dit publikum en klar indikation af,

hvem eller hvad du repræsenterer. Lad, som tidligere

nævnt, logo og coporate identity være en større del af dit

handout-materiale. Her kan du efterlade et tydeligt

afsendersignal i for eksempel brevhovedet eller bunden af

dokumentet sammen med sidenummer m.m.

www.brydrammen.dk

140

Undtagelsen: Jeg ved, at der findes situationer, hvor du ikke

kommer uden om at skulle aflevere din præsentation, og

hvor det kræves, at det på hver side fremgår, hvem der har

udviklet og produceret indholdet. Lav denne obligatoriske

tekst i punktstørrelse 5 i en svag kontrast til din

baggrundsfarve, så den er der, men bliver så anonym som

muligt.

www.brydrammen.dk

141

20 Byg dine egne temaer … sådan!

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap20.html.

Når du ikke må bruge de færdiglavede skabeloner, hvad gør

du så? Du laver naturligvis dit eget tema, som du kan bygge

din præsentation op i.

For at kunne gøre det, har du brug for at kende lidt til

elementerne, der indgår i et godt design. Du har brug for at

vide, hvordan du udvælger og finder de rigtige farver,

billeder og fonte – og hvordan du får dem blandet rigtigt, så

de hænger sammen i et godt layout.

Copyright = you have the right to copy!

Jeg vil på ingen måde opfordre dig til at bryde med andre

folks ophavsret. Når det så er sagt, så kan jeg ikke opfordre

dig nok til at søge inspiration til, hvor godt det kan gøres.

I Danmark har vi et ordsprog der siger: ”Du må ikke abe

efter …” Vi har nærmest gjort det til en del af vores kultur,

at vi alle skal udvikle selvstændige løsninger. I det her

tilfælde bør du gå imod strømmen. Gør i stedet som børn,

når de lærer af hinanden. Se, hvad de andre gør, prøv selv at

gøre noget lignende, gør dig nogle erfaringer og tilpas så

måden, du gør det på, så den passer helt præcist til dig.

Så du skal væk fra dit eget materiale og se på, hvad andre

gør. Inspirationen er kun ganske få klik væk. Start med at gå

på www.slideshare.com. Som tidligere nævnt er SlideShare

www.brydrammen.dk

142

præsentationernes svar på YouTube. En komplet platform

fyldt med inspirerende præsentationer. Præsentationerne

kan svinge i kvalitet, så du skal naturligvis være kritisk i

forhold til, hvordan du lader dig inspirere.

Leder du efter én præsentation, der kan give dig en bred

palet af inspiration, kan jeg varmt anbefale, at du tager et

kig på:

http://portal.sliderocket.com/sliderocket/Best-Presentations-

of-the-Decade.

På www.brydrammen.dk/kap20.html samler jeg løbende

mine egne inspirationsfavoritter, så du hurtigt kan få et

overblik over min opdaterede top 3-liste.

Typer af temaer

For at skabe klarhed og sammenhæng gennem din

præsentation, anbefaler jeg, at du udvikler en håndfuld

tema-layouts, som du kan bruge til dine slides. Temaerne er

ikke faste skabeloner, men en ”layout-retning”, hvor du for

den specifikke præsentation træffer nogle valg, der sikrer, at

dine slides ikke bliver én stor blanding af alt godt fra

hylderne.

Du kan muligvis slippe af sted med kun at bruge et enkelt

layout-tema gennem hele din præsentation, men ofte

oplever jeg, at der er brug for følgende layouts:

- Afsnit-layout

- Layout kun med billeder

- Layout kun med tekst

www.brydrammen.dk

143

- Blandet layout

- Forsiden

Herunder er der en kort beskrivelse og et eksempel på hver

type af layout, og på www.brydrammen.dk/kap20.html

finder du yderligere materiale og inspiration til de

forskellige typer af layouts.

Afsnit-layout:

En slide, der bruges til at adskille dine afsnit i

præsentationen, så publikum er klar over, at du nu skifter til

et nyt afsnit. Her har du mulighed for at vise din

dispositionsmodel, der grafisk viser, hvor du er i

præsentationen.

Figur 20.1. Afsnit-layout.

Layout kun med billeder:

Slides, der udelukkende anvender billeder som budskab.

Denne type findes også i en variant, hvor korte tekster

www.brydrammen.dk

144

integreres i billedet for at underbygge budskabet og gøre

sammenhængen tydeligere for publikum.

Figur 20.2. Layout kun med billeder – foto: Haa-Wee.

Layout kun med tekst:

Slides, der udelukkende anvender tekst. Dit layout for

denne type af tekst skal tage højde for valg af fonte,

størrelser og farver, du skal bruge (se kommende kapitler).

Figur 20.3. Layout kun med tekst.

www.brydrammen.dk

145

Blandet layout:

Et tema, der anviser et layout for de slides, hvor du ønsker

at bruge flere elementer (tekst, billeder, grafer, modeller,

diagrammer m.m.).

Figur 20.4. Blandet layout

Forsiden:

Er ikke et egentligt tema, men jeg har taget den med her for

at understrege vigtigheden af, at du arbejder med din

forside. Forsiden er det første indtryk, du giver dit

publikum. Som i alle andre situationer her i livet, så tæller

det første indtryk også, når du skal præsentere. Du kan

finde en række inspirerende forsider på:

www.brydrammen.dk/kap20.html.

www.brydrammen.dk

146

Figur 20.5. Forsiden

Hvordan får jeg begyndt?

Virker det hele lidt overvældende? Din målgruppe-planche,

din målsætning, dit storyboard … og nu dine layout-temaer.

Er din kreativitet helt blokeret, og kan du slet ikke se,

hvordan du kommer videre herfra, så prøv en af disse to

metoder:

1) Den lette slide. Vælg en slide (ud fra dit storyboard),

som er let at lave. En, som du straks kan give et godt

design. Det kan være et analyseresultat eller andet

indhold, der er givet på forhånd. Åbn dit

præsentationsprogram, og kast dig ud i at designe

denne ene slide. Ved at designe et praktisk

eksempel, begynder du automatisk at arbejde med

de overordnede principper for, hvordan resten af

dine slides skal se ud

www.brydrammen.dk

147

2) Dræber-slide. Start ud med at skitsere din ”dræber-

slide”. Den slide i din præsentation, der er kernen i

hele dit budskab. Én slide, der samler op på din

vigtigste pointe i hele præsentationen. Skal den

fremstilles som et billede, en model eller et

kraftfuldt tekst-statement?

Ved at bruge en af de to ovenstående metoder får du brudt

din kreative blokering. Du kommer i gang med

fremstillingen af din præsentation. Resten er et spørgsmål

om at få omsat dit storyboard til slides og slide-sekvenser. I

de kommende kapitler får du redskaber og viden om,

hvordan du kan inddrage de vigtige layout-elementer i dit

materiale.

www.brydrammen.dk

148

21 Farver – en vigtig del af designet

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap21.html.

Et af de vigtige elementer i et stærkt visuelt slide-design er

farverne. Farver kan gøre utrolige ting i forhold til at gøre

dit design levende og inspirerende at se på. De kan

desværre også gøre det stik modsatte. Forkert valg af farver

kan gøre dine slides forvirrende eller kedelige.

Du bør vælge et sæt farver, som er gennemgående på dine

slides, så der skabes en sammenhæng. Brugen af

afbalancerede farvepaletter giver dig mulighed for at lade

dine præsentationer skille sig ud fra de traditionelle

templates ved hjælp af farver, men samtidig sikrer det, at

der er balance i designet. En farvepalet sikrer, at din

præsentation ikke vil ligne noget, du har strikket sammen

fra en række tilfældige præsentationer, og den vil give en

rød tråd gennem præsentationen.

Du skal bruge en farve til din baggrund (husk, at hvid er

også en brugbar farve), en farve til din tekst, en farve til

det, du vil fremhæve, en eller flere farver til brug i dine

modeller og tegninger. Kort sagt: Du har brug for at få styr

på dine farver.

Vælg en farvepalet med fem farver, der både giver dig

mulighed for at lave svage kontraster, hvor farverne ligger

tæt op ad hinanden, og stærke kontraster, der får elementer

www.brydrammen.dk

149

på din slide til at skille sig ud og fange opmærksomheden

fra dit publikum.

Dit valg af farver kan i høj grad påvirke følelserne hos dit

publikum. På tværs af kulturer har farver gennem tiden

været brugt til at skabe symboleffekter. Det er derfor vigtigt,

at du er opmærksom på, om de farver, du vælger,

symboliserer noget andet for dit publikum end det, du

ønsker at præsentere.

Brugt rigtigt kan du selvfølgelig også udnytte disse

symboleffekter af farverne til at understrege dine pointer.

En udfordring med farver er, at den samme farve godt kan

have forskellige betydninger på tværs af forskellige kulturer.

I nogle kulturer er rød f.eks. en meget negativ farve, mens

andre vil tolke rød som en varm og kærlig farve.

Selv lovgivningen i de forskellige lande er med til at

påvirke, hvordan vi opfatter symboleffekten af de

forskellige farver. Det udspringer bl.a. i måden, landene

vælger at give deres skilte farver. For eksempel er grøn =

flugtvej, rød = førstehjælp og brandmateriale og gul = fare.

Brug billeder som inspiration til dit valg af farver

Har du nogensinde prøvet at tage et billede og zoome helt

tæt ind på det? Hvis du bliver ved med at zoome, vil du til

sidst kunne se, at billedet består af små pixels med hver

deres farve. Bittesmå firkanter, der – med deres mosaik af

farvenuancer – tilsammen udgør det billede, du ser i fuld

størrelse.

www.brydrammen.dk

150

Ved at bruge billedet til at udvælge dine farver fra, har du

mulighed for at udvælge farverne fra specifikke pixels i

billedet og på den måde sammensætte en farvepalet, der

passer perfekt til den type billeder, du har valgt at bruge i

din præsentation.

Det siger sig selv, at med alle de pixels, der gemmer sig i

billedet, er der et hav af kombinationsmuligheder. Det

endelige indtryk vil derfor også variere, afhængigt af hvilke

kombinationer du vælger. Der kan være paletter, der gør din

slide ”varm” i udtrykket, mens andre kombinationer af

pixelfarver vil give et ”cool” indtryk. Ingen af delene er

forkert, men afhænger af hvad du ønsker at sige med netop

denne slide.

Se eksempler på billeder og farvepaletter på

www.brydrammen.dk/kap21.html. Her finder du også en

fremragende (gratis) e-bog fra designfirmaet Before & After.

E-bogen How to find the perfect color giver dig en teoretisk

gennemgang trin for trin af, hvordan du ud fra et billede

kan udvælge balancerede farvepaletter.

Føler du, at farveteori lyder lidt kedeligt? Så husk, at det er

tilladt at bryde rammen. Det er med farver, som det er med

f.eks. et godt jazz-beat. Beaten begynder for alvor at swinge,

når trommeslageren træder lidt ud af den faste rytme. På

samme måde med farverne: Hvis du kun følger teorien og

bruger farver, der passer perfekt i harmoni, begrænser du

dig selv. Hav mod til at bryde ud af rammen, og lav en

farvepalet, der på en og samme tid er i harmoni og en smule

ude af rytme.

www.brydrammen.dk

151

Sådan finder du din perfekte farvepalet

Hvis du – ligesom jeg – ikke har en baggrund som grafiker,

og dermed heller ikke har lært håndværket at sammensætte

farver rigtigt, så er der hjælp at hente i en række gratis

applikationer på internettet.

Min liste af foretrukne værktøjer til valg af farver er:

- Colorlovers.com – http://www.colourlovers.com

- Kuler.adobe – http://kuler.adobe.com/

- Color Scheme Designer –

http://www.colorschemedesigner.com/

- ColourHunter – http://www.colourhunter.com/

Fælles for dem alle er, at her kan du vælge imellem en

række forudbestemte farveskalaer, eller du har mulighed for

at uploade et billede som repræsenterer den stil, du holder i

din præsentation. Ud fra dette billede danner værktøjerne

din helt egen farveskala.

Værktøjerne giver dig herefter farvekoderne (tre numre) på

de enkelte farver i paletten. Koderne kan du taste direkte

ind i PowerPoint, hvorefter farverne vil være en del af din

standard farvepalet i præsentationen.

På www.brydrammen.dk/kap21.html har jeg lavet en kort

video, der viser, hvor let det er at lave dine helt egne

farvepaletter baseret på billeder.

Mangler du inspiration til at finde billeder med stærke

farvesammensætninger, så kan jeg varmt anbefale siden

www.brydrammen.dk

152

www.fromupnorth.com. Kig dig lidt rundt, og vælg billeder

og farver, der tiltaler dig.

Husk kontraster og fokusfarven!

Stærke kontraster kan få dine slides til at fremstå skarpe og

velorganiserede. Mangel på kontrast er en væsentlig grund

til, at mange præsentationer er svære at se på lærredet, når

de fremlægges. Hvis ikke dine farver har nok kontrast, vil

farverne flyde sammen og være svære for publikum at

adskille.

Tænk over kontrasten, når du vælger din farvepalet og ikke

mindst din baggrundsfarve. Nogle kombinationer, der

normalt vil fungere godt, er mørkegrøn, mørk lilla eller

mørkeblå baggrund med hvid eller gul tekst. Lyseblå,

lysegrønne, lysegrå eller hvide baggrunde med sort,

mørkeblå eller mørkegrønne tekster. Skab gode kontraster

imellem din tekstfarve og den farve, du bruger som

baggrundsfarve. I mange tilfælde er der intet i vejen for at

holde sig til afarter af sort og hvid. Det er trods alt den

stærkeste kontrast, vi har.

Sørg for at én af dine farver skiller sig markant ud fra de

andre. Vælg en man virkelig får øje på. Betragt denne farve

som din ”fokusfarve”. Fokusfarven bruger du til at

fremhæve ord eller detaljer i dine billeder og i din grafik.

Ganske enkelt ved at farve et ord i din sætning med

fokusfarven. Eller ved at lave en cirkel i fokusfarven, der

sætte fokus på en detalje i et billede, eller som markerer

pointen i en graf osv.

www.brydrammen.dk

153

Ved at have én fokusfarve lærer du hurtigt dit publikum, at

denne farve markerer de væsentligste pointer i dit materiale.

www.brydrammen.dk

154

22 Valg af fonte

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap22.html.

Er du en af dem, der tænker på, hvilken font du bruger?

Eller bruger du bare den, Powerpoint har valgt som

standard? Hvis du blot vælger standardfonten, så undlader

du at bruge et stærkt element i at gøre din præsentation

visuel. Tekstens farve, font, størrelse, vægt og placering på

sliden er alt sammen elementer, du skal gøre brug af.

Hvilke fonte skal jeg bruge?

Et godt råd i forhold til fonte, der bruges i præsentationer,

på lærred eller skærme, er at holde sig fra fonte med

”fødder”. Fødder på fonte (også kaldet seriffer) er små

grafiske tilføjelser på bogstavets krop, der giver en bedre

læsbarhed, når fonten bruges på trykte materialer (f.eks. er

nærværende bog skrevet med en font med fødder).

Når det drejer sig om digital gengivelse på en skærm eller

på et lærred, bliver denne type af fonte anstrengende for dit

publikum at læse. Du bør vælge en font uden fødder, med

mindre det grafiske udtryk i en font med fødder er

væsentligt for at understøtte dit budskab.

Herunder illustrerer figur 22.2. to typer af fonte - en uden

fødder (Arial) og en med fødder (Times New Roman):

www.brydrammen.dk

155

Figur 22.1. Fonte med og uden fødder.

Find din font!

Der findes rigtig mange standardfonte i dit

præsentationsprogram. Hertil kommer, at du selv kan tilføje

flere fonte. Disse specielle fonte kan give dine slides det helt

specielle udtryk, du er på jagt efter. Hvad enten det er en

seriøs font eller en mere løssluppen font. En sådan special-

font vil kunne adskille din præsentation og dine slides fra,

hvad publikum tidligere har set. Der findes et utal af fonte at

vælge imellem, og du behøver på ingen måde at lade dig

begrænse af de standardfonte, som kommer med dit

præsentationsprogram.

Internettet giver dig nærmest uendelige muligheder for at

vælge mellem specielle og spændende fonte. Du har

mulighed for at vælge imellem fonte, der er designet og klar

til brug, eller du har mulighed for at designe din helt egen

font.

Mine favoritsteder til at lede efter fonte er:

www.brydrammen.dk

156

- Fontsquirrel.com – www.fontsquirrel.com –

håndplukkede fonte til gratis afbenyttelse.

- Fontspace.com – www.fontspace.com – mere end

12.000 gratis fonte at vælge imellem

- FontLab-com – www.fontlab.com – her kan du

designe dine egne fonte

- Dafont.com – www.dafont.com – kan bl.a. også

genkende fonts ud fra billeder

- 1001FreeFonts – www.1001freefonts.com – en af de

største databaser over fonte på internettet

Når du finder den font, du ønsker at bruge, downloader du

den til din computer og placerer filen, så fonten bliver mulig

at vælge fra dit præsentationsprogram.

På www.brydrammen.dk/kap22.html finder du en

vejledning til, hvordan du installerer nye fonte på både pc

(Windows) og Mac.

Der er dog én vigtig detalje, du skal være opmærksom på,

hvis du vælger at downloade og bruge en special-font.

Ønsker du at dele din fil med andre, skal de også have

denne specielle font installeret på deres computer. Ellers

risikerer du, at PowerPoint erstatter din valgte font med en

tilfældig standardfont – og det er der aldrig kommet et godt

resultat ud af.

Alternativt kan du gemme dine filer i et pdf-format – hvilket

dog ikke giver modtageren af filen mulighed for at foretage

ændringer i dokumentet.

www.brydrammen.dk

157

Men er du sikker på at afviklingen af din fil sker fra din egen

computer, ja, så er det bare om at finde din helt specielle

font.

Hvor stor skal min font være?

Jeg er sikker på, at du har hørt en formidler stå og sige noget

i retning af: ”Jeg ved, at I sikkert ikke kan læse den her nede

bagved …” Hvis du er ligesom mig, så er det eneste, du har

lyst til at råbe tilbage: ”Jamen, hvorfor gjorde du så ikke

teksten stor nok til, at vi kan læse den hernede bagved?”

Vær ikke bange for at lave dine tekster i fontstørrelse 30 eller

større. Jo lettere, du gør det for dit publikum hurtigt at læse

din tekst, jo mere mental båndbredde, vil de have til at

forstå dit budskab.

Her er en let måde til at vurdere, om du bruger den rigtige

størrelse på dine slides. Lav en (let) lille praktisk test, der vil

afsløre, om størrelsen på din font er for lille:

- Stil dig foran den skærm eller det lærred, hvor du

skal afvikle dine slides (eller noget tilsvarende)

- Knyt din hånd, og hold den i strakt arm foran dig

- Gå nu baglæns fra din skærm, indtil din knyttede

hånd dækker for din slide (på skærm eller lærred)

- Sænk din arm

Hvis du fra den afstand er i stand til at læse teksten på dine

slides, er den font, du har valgt, ikke for lille. Det er en

simpel test, men bruger du denne metode, sikrer du dig, at

du forholder dig til din font i sammenhæng med den

www.brydrammen.dk

158

skærmstørrelse, du vil bruge. Vælger du en fast font, som du

bruger hver gang, du laver en præsentation, vil du – når du

har brugt testen nogle gange – kende din font godt nok til at

vide, hvilke størrelser der fungerer.

Gør dine power-ord visuelt stærke

Mange præsentationer viser tydeligt, at tekster er noget, der

er indsat uden anden indsats end at vælge ”tekstboks”-

værktøjet og bestemme skriftstørrelsen. Det er ikke godt

nok! Har du sat et nøglebudskab på en slide, for at få det til

at fremstå helt klart og fokuseret, bør du overveje at ændre

siden fra at være en tekstslide til at være en grafisk slide.

Ved at betragte din sætning som et billede kan du tillægge

teksten forskellige designelementer.

Tekst kan bearbejdes grafisk og bidrage til det samlede

visuelle indtryk af dine slides på nøjagtig samme måde, som

når du arbejder med din grafik, dine billeder og modeller.

Du kan arbejde med dine tekster ved hjælp af skygger og

refleksioner og ved at sammensætte dine sætninger af flere

tekstbokse, flere farver eller skriftstørrelser.

Kig dig omkring, og bliv inspireret af, hvordan grafiske

designere har arbejdet med tekster i logoer, på plakater, cd-

covers, bogomslag, blade m.m. Jeg har samlet en række

inspirationskilder på www.brydrammen.dk/kap22.html,

som du frit kan bruge til få idéer til, hvordan tekster kan

gøres visuelt inspirerende.

www.brydrammen.dk

159

Inden du nu gør alle dine slides i hele præsentationen til

smukke malerier, så husk på, at en af de stærkeste måder til

at få en tekst til at fremstå helt klar og tydelig er ved at fjerne

alt andet. Skriv din tekst – gerne med sort på hvidt eller

hvidt på sort – og fremhæv et enkelt ord med en

kontrastfarve fra den farveskala, du har valgt at bruge … Og

BANG: Dit budskab står helt rent og skarpt.

De ”gyldne regler” …

Selvom denne bog fokuserer på at bryde reglerne for “Sådan

plejer vi at gøre …”, så er der dog stadig et par gyldne

regler, der er udmærkede at kende til, når du skal fastlægge

dine fonte:

- Antal af fonte – som med alt andet skal du ikke

overgøre valg af fonte. Læg dig fast på to-tre

forskellige fonte, du vil bruge. Ellers risikerer du, at

dit publikum bliver font-forvirrede

- Vælg mindst en font, der skiller sig ud, og som du

kan bruge til fokusområder og specielle

kommentarer på dine slides

www.brydrammen.dk

160

Figur 22.2. Brug ikke for mange forskellige fonte.

- Blinkende, drejende og animerede tekster er bare

ikke moderne, og de fremmer sjældent publikums

opfattelse af dit budskab

- Skab i stedet for effekt i din tekst ved at rotere den

svagt, så den ikke står helt lige på siden

Figur 22.3. Svag roteret tekst.

www.brydrammen.dk

161

- Leg gerne med placeringen af ord og deres størrelse

i din sætning. Placering og størrelse er gode måder

til at give dine tekster effekter på

Figur 22.4. Placering af ord og størrelser

- Vælg en font til dine overskrifter, en til brødteksten

og en til dine fokus- og kommentartekster

www.brydrammen.dk

162

Figur 22.5. Overskrift, brødtekst og fokustekst.

Selvom de gyldne regler kan lyde simple, vil de adskille dig

markant fra mængden. Ved at bruge disse guidelines og

spændende fonte i dine præsentationer, tager du et stort

skridt væk fra de kedelige standardpræsentationer.

www.brydrammen.dk

163

23 Brug billeder

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap23.html.

Som tidligere nævnt har vi mennesker brugt billeder

gennem tiderne til at formidle budskaber. I nyere tid er der

dog sket en markant ændring i vores måde at anvende

billeder på. Personligt tror jeg at det har noget at gøre med,

hvor let det er blevet at tage billeder (digitale kameraer i

smartphones), og hvor let det er blevet at dele billeder med

andre (sociale medier på internettet).

At andre også tror på, at brugen af billeder har værdi, så

man f.eks. i foråret 2012, da Facebook opkøbte fototjenesten

Instagram for et svimlende beløb. Facebook er helt bevidst

om, at den visuelle kraft i billeder kan fange, engagere og

fastholde deres brugere.

“Stå stille, jeg tager lige et billede …”

At tage et billede var engang noget særligt. Det var en tid,

hvor kameraet var ”ladt” med en rulle film fra Kodak, og

spejlreflekskameraet var noget, der krævede en særskilt

taske fyldt med blitz, linser og andet udstyr for at være

komplet.

Vi tog billeder ved særlige lejligheder som fødselsdage og

bryllupper – og ikke mindst, når vi var med familien på

ferie. Vi fik billederne fremkaldt og sat i album, eller vi viste

dem frem for resten af familien i form af lysbilleder.

www.brydrammen.dk

164

Nu tager vi billeder konstant. 10 % af alle de billeder, der

nogensinde er taget igennem tiden, er taget inden for de

seneste 12 måneder. Vildt! Årsagen? Vi går i dag konstant

rundt med et kamera på os i vores smartphones. Kameraer,

der ikke er større, end at vi kan have dem sammen med

vores kreditkort og andre ting, vi betragter som nødvendige.

Ifølge http://blog.1000memories.com/%20119-mobile-is-

changing-the-way-%20we-share-our-lives blev der i 2011

solgt mere end to milliarder kameraer (eller digitale

enheder, der kan tage billeder). De er overalt!

“Prøv lige at se den her …”

Tiden med fremkaldelse af billeder og lysbilledfremvisere er

overstået for længe siden. Digitale billeder er klar til at blive

vist og delt med familien og venner, så snart de er taget. De

bliver straks sendt som mms eller delt via Facebook.

Billederne er lynhurtigt spredt ud til dem, vi gerne vil dele

en situation eller begivenhed med.

Hvorfor? Forbi billeder er fantastiske til at sige så meget

mere end ord. Det vil kræve lange sms’er eller lange

statusopdateringer på Facebook at sige det samme som et

godt billede.

Vi er fantastiske til at huske billeder. Tænk bare på iTunes’

musikbibliotek. Du kan se din musik listet med tekst, men

din evne til at huske musik og bladre igennem din samling

øges, når du i stedet for kigger på coverbilleder af din

musik.

www.brydrammen.dk

165

Det faktum, at billeder er blevet en langt større del af,

hvordan vi kommunikerer til hinanden i hverdagen, skal du

udnytte i dine præsentationer. Og udbredelsen af digitale

billeder betyder heldigvis, at du har masser af muligheder

for at bruge billeder.

Billeder i praksis

Når du laver dine slides, så skriv straks dine tanker ned (på

sliden) omkring, hvad der vil være det ideelle billede til at

understøtte budskabet med på sliden. Vælg som

udgangspunkt fotografier som billeder, med mindre du er

på jagt efter et ikon eller symbol – i så fald kan illustrationer

(tegnede billeder) sagtens være et stærkt alternativ.

Vær gerne lidt modig, udfordrende og provokerende, når

du vælger dine billeder. De må gerne overraske dit

publikum en smule, når de dukker op på lærredet. Denne

slags overraskelser påvirker følelserne hos dit publikum, får

dem til bedre at huske din pointe.

Billeder kan også bruges til at sætte dine lidt ”tørre” fakta i

perspektiv og gøre dem lettere for dit publikum at forholde

sig til. Tal kan i mange tilfælde være abstrakte – store tal kan

være meget abstrakte! Ofte indeholder dit budskab tal som

en del af argumentationen eller som bevis og

dokumentation, men for mange kan det være svært at

forholde sig til.

Det samme var gældende for den danske

vindmølleproducent Vestas, da de skulle lancere deres

www.brydrammen.dk

166

V164-mølle. Som en del af lanceringen udviklede Vestas en

lille video, der satte denne nye kæmpemølle i perspektiv til

kendte ting, som f.eks. arealet på en fodboldbane, højden på

en rød dobbeltdækkerbus i London, eller for den sags skyld

længden af ni af disse busser – det er nemlig længden af en

enkelt vinge. De kunne selvfølgelig bare have skrevet, at

vingen er 80 meter lang – men det er som om, at det giver

mere effekt at tænke på ni røde dobbeltdækkerbusser i halen

efter hinanden. Tænk over, hvordan du kan sætte dine egne

tal i perspektiv for dit publikum – du kan lade dig inspirere

af Vestas-videoen og andre eksempler her:

www.brydrammen.dk/kap23.html.

www.brydrammen.dk

167

24 Sådan finder og bruger du billeder

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap24.html.

Jeg håber, at du på nuværende tidspunkt er blevet

overbevist om, at billeder SKAL være en del af dine

præsentationer, og at du derfor også er ivrig efter at komme

i gang med at finde de rigtige billeder til din næste

præsentation.

Generelt er der fire typer af billeder, du kan bruge i dine

slides – og så en outsider, som jeg vil komme ind på.

De fire typer billeder, du kan bruge, er:

- Dine egne billeder – som du selv har taget med dit

kamera eller en smartphone

- Royalty free-billeder

- Creative Commons-billeder

- Screenshots

Dine egne billeder:

Billeder, som du selv har taget med dit kamera eller din

smartphone, er udmærkede at bruge. De tilføjer et autentisk

element til din præsentation. På den måde er du sikker på,

at ingen har set billedet før, og at dit publikum ikke kan

forbinde det med et andet budskab, hvor de tidligere har set

billedet. Ulempen er, at det i nogle situationer kan være

meget tidskrævende, hvis du selv skal ud at tage billedet.

Kvaliteten af billederne er måske ikke altid i top, men de er

www.brydrammen.dk

168

gratis at bruge, og du har fuld kontrol over rettigheden til at

bruge billedet.

Royalty free-billeder:

Professionelle billeder og illustrationer, som du for et

mindre beløb kan frikøbe og bruge i dine præsentationer.

Royalty free betyder, at du ikke skal betale et beløb, hver

gang du viser billedet, men i stedet køber billedet fri til brug

i en bestemt situation. Kvaliteten af billederne er høj, og det

koster lidt, men ikke mere end alle har råd til.

Creative Commons-billeder:

Creative Commons er en ny form for copyright, hvor ejeren

af billedet giver lov til at, du kan anvende et billede gratis –

typisk mod at de får deres navn nævnt. (se mere om

Creative Commons senere). Kvaliteten er svingende, men

der er mange virkeligt gode billeder tilgængelige som

Creative Commons.

Screenshots:

Er billeder af din computerskærm og dens indhold.

Screenshots er super gode at bruge til at vise og forklare

noget på din skærm. Der findes indbyggede værktøjer på

både pc og Mac, der kan tage screenshots. På internettet kan

du yderligere finde en række mere avancerede værktøjer til

dette, f.eks. på skitch.com. Kvaliteten af billederne er høj, da

alt er digitalt. Husk blot at nævne, hvor skærmbilledet er fra,

hvis du viser andres websites eller produkter.

Creative Commons

Tjenesten Creative Commons er det moderne svar på

www.brydrammen.dk

169

copyright. Tjenesten består af en palet af ophavsretslicenser,

der er mere i tråd med nutidens måde at dele indhold på via

internettet, end det er tilfældet med den traditionelle

copyright-ordning.

Tjenesten giver alle – lige fra enkeltpersoner til store

virksomheder og institutioner – en enkel, standardiseret

måde til at få ophavsretlige tilladelser til deres kreative

arbejde. Creative Commons giver en digital pulje af indhold,

der kan kopieres, distribueres, redigeres, remixes og bygges

videre på – alt sammen inden for grænserne af loven om

ophavsret. Du kan læse mere om selve tjenesten på

http://creativecommons.org/licenses/.

Peter Leth har udgivet e-bogen Creative Commons for alle, der

stærkt kan anbefales som en god introduktion til dig, der

gerne vil i gang med at bruge Creative Commons-billeder.

Du kan finde link til at hente bogen gratis på

www.brydrammen.dk/kap24.html.

Mens du leder efter Creative Commons-billeder, vil du

møde en række logoer, som dem du kan se på nedenstående

figur. Logoerne angiver, under hvilke omstændigheder du

må bruge de enkelte billeder. Når du først har lært at forstå

logoernes betydning, er det en nem og hurtig måde at finde

de billeder, som passer til dit behov.

www.brydrammen.dk

170

Figur 24.1. Creative Commons

Når du bruger Creative Commons-billeder, skal du typisk

give kredit til personen, der har taget billedet. Det kan gøres

helt simpelt ved at sætte navnet på fotografen nedenunder

billedet, eller ved at lave en afslutningsslide, hvor du lister

navnene op på alle de personer, du har brugt billeder fra.

Hvis du ikke nævner deres navne, bryder du deres

ophavsrettigheder og hele princippet bag den frie deling i

Creative Commons.

Jeg synes, at Creative Commons er intet mindre end

fantastisk – og er du ikke allerede en flittig bruger af

billederne, må du straks få det prøvet af.

Her finder du dine billeder …

Lad det være sagt med det samme: Der er ufatteligt mange

steder på nettet, hvor du kan finde billeder – enten gratis

eller for relativt få penge. Så dette er ikke et forsøg på at lave

en oversigt over, hvor mange steder du kan lede, men jeg vil

gerne dele med dig, hvor jeg selv finder mine billeder –

www.brydrammen.dk

171

hvad enten du er helt ny i denne disciplin eller en erfaren

bruger, så kan du jo lade dig inspirere af dette.

www.brydrammen.dk/kap24.html indeholder mit

personlige bibliotek over steder, hvor jeg finder mine

billeder. Listen bliver løbende opdateret, så gem linket til

denne side, og klik forbi med jævne mellemrum for at se,

om der er kommet nye spændende inspirationskilder til. På

nuværende tidspunkt ser min liste således ud:

- CompFight – www.compfight.com – min absolutte

favoritside til at søge efter Creative Commons-

billeder

- Morguefile – www.morguefile.com – der er nærmest

ingen restriktioner på brugen af deres billeder.

Siden slår sig op at tilbyde billeder til de kreative fra

andre kreative

- iStockphoto – www.istockphoto.com – måske nok det

mest kendte arkiv med royalty free-billeder

- Shutterstock – www.shutterstock.com – mere end 15

millioner virkeligt flotte royalty free-billeder og

illustrationer

- Fotolia – www.fotolia.com – royalty free-billeder

- StockVault – www.stockvault.net – flot og

inspirerende søge-site til billeder

- FreeRange – www.freerangestock.com – kræver, at

du skriver dig op som bruger af siden

- Free Media Goo – www.freemediagoo.com – gratis

samling af billeder

www.brydrammen.dk

172

- OpenPhoto – www.openphoto.net – endnu en gratis

samling af billeder

- Everystockphoto – www.everystockphoto.com –

søgemaskine, der samler billeder fra andre sites

- Microsoft – http://office.microsoft.com/en-us/images

– det indbyggede billedarkiv i Microsofts produkter

Brug Google som inspirationskilde

Fordi de forskellige billedsites alle har ufattelig mange

billeder at vælge imellem, kræver det lidt tid at finde det

helt rigtige billede. Et godt råd er derfor at lave søgninger,

der indkredser, hvilket motiv du er på jagt efter.

Søgefunktionerne på de forskellige sites er af forskellig

kvalitet, men så er det jo godt, at vi har Google.

Brug billedsøgningen på Google. Indtast dit nøgleord eller

budskab, og med et enkelt klik har du tonsvis af billeder.

Kan jeg så ikke bare kopiere dem derfra til min

præsentation? Desværre, den går ikke. De billeder, Google

finder til dig, er billeder, som andre har rettighederne til. Jeg

kan derfor ikke anbefale at bruge Google-søgninger som

kilde til dine billeder. Det kan i værste fald føre til nogle ret

omfattende erstatningskrav fra ejeren af et billede.

Det, du kan bruge Google til, er, at hente inspiration til,

hvordan du bedst kan illustrere dit nøgleord eller budskab.

Lad os prøve med et lille eksempel, hvor budskabet er

”Vores mål er nået med succes”. Du kan nu prøve at søge på

Google på både den fulde sætning eller på nogle af

nøgleordene i sætningen, f.eks. ”mål”, ”målet”, ”målet nået”

www.brydrammen.dk

173

og ”succes”. Ved disse søgninger får du så forskellige

billeder som:

- Et skilt med ordet succes

- En skydeskive med et pletskud

- En fodbold i netmaskerne

- En løber, der krydser målstregen

- En nøgle med ordet succes og mange mange flere

Min pointe er, at det nu er op til dig at finde det motiv, der

bedst understøtter dit budskab.

På den måde er Google fuldstændig overlegen som

søgemaskine og inspirationskilde. Når du så er sporet ind

på, hvad det er for et motiv, du skal bruge, kan du gå på jagt

i de diverse billedbanker.

Og så de lidt mere oversete typer af billeder

Inden du blindt kaster dig ud i at finde billeder fra en af de

nævnte kategorier, så kan du jo lige overveje, om du skulle

vælge en lidt mere alternativ vej. Du bør overveje, om du

kan gøre brug af ikoner eller piktogrammer. Et piktogram er

vel nærmest det tætteste, vi kommer på nutidens

hulemalerier. Et piktogram er som bekendt et symbol, der

repræsenterer et objekt eller et begreb ved en illustration.

Selv min 4-årige datter kan afkode de budskaber, som

symbolerne formidler, uanset om det drejer sig om skiltene,

der viser forskellen imellem herre- og dametoilettet, eller

skiltet, der indikerer, at her er det forbudt at spise is (et

sådant skilt ses f.eks. ofte i dametøjsforretninger).

www.brydrammen.dk

174

Figur 24.2. Piktogrammer

På www.piktogrammer.dk finder du en glimrende oversigt

over piktogrammer til inspiration, og på

www.iconfinder.com finder du mere end 150.000 ikoner til

fri og gratis afbenyttelse. Tænk over, om der et budskab eller

sætning, der kan formidles skarpt ved brug af et ikon eller et

piktogram.

Andre gode websites, jeg bruger, når jeg skal finde ikoner,

er:

- Icons etc. – http://icons.mysitemyway.com/

- Free Icons Web – www.freeiconsweb.com/

Det fantastiske ved ikoner og piktogrammer, er at de forstås

på tværs af geografi og kulturer. Du kender dem fra alle

offentlige steder – man lægger knap nok mærke til dem,

fordi vores hjerne lynhurtigt afkoder deres budskab.

www.brydrammen.dk

175

Indsæt dit billede med omtanke

En ting er at vælge det rigtige billede (eller piktogram), men

hvordan får du det til at se godt ud på din slide? Her

kommer et simpelt tip, som har hjulpet mig mange gange.

Hvis din slide både skal indeholde tekst og billede, foreslår

PowerPoint dig et layout som eksemplet herunder. Denne

måde at designe billed- og tekstslides på er meget

almindelig, men desværre ikke særlig spændende at se på.

Figur 24.3. PowerPoint standard layout.

Her kommer mit tip. Lad i stedet for billedet røre mindst tre

af siderne på din slide. Når du gør dette, vil dine slides være

mere klare, og budskabet fremhæves. Effekten af billedet vil

være kraftigere. Kort sagt: Det vil simpelthen se bedre ud.

Der er tre måder til at få dit billede til at røre mindst tre af

siderne på din slide. Det er:

www.brydrammen.dk

176

1) Et lodret billede, der dækker halvdelen af din slide

Figur 24.4. Lodret billede, der dækker halvdelen

2) Et vandret billede, der dækker det meste af din slide

Figur 24.5. Vandret billede, der dækker det meste

www.brydrammen.dk

177

3) Et vandret billede, der dækker hele din slide

Figur 24.6. Vandret billede, der dækker det hele

Hvis du vælger løsningen med et billede, der dækker hele

din slide, skal du lede efter et område i billedet, hvor der er

plads til din tekst. Området skal gerne enten være et mørkt

eller et lyst område, så du laver teksten i en god

kontrastfarve til billedets baggrund.

Hvis der er for mange farver i dit billede til, at du kan finde

et ”roligt” område, kan du i stedet for tilføje et delvist

gennemsigtigt felt på dit billede. På den måde skaber du ro

til din tekst, mens man stadig kan ane, hvad der sker på

billedet indenunder.

Alternativt kan du endelig fjerne alt det, der sker på

baggrunden af din slide (fritlægning), så kun det helt

væsentlige element fra billedet står tilbage på hvid

baggrund.

www.brydrammen.dk

178

Jeg har lavet en kort video, hvor jeg gennemgår mit tip til

brug af billeder, og du kan se, hvordan jeg arbejder med

delvist gennemsigtige felter og fritlægning af billeder.

Videoen finder du på www.brydrammen.dk/kap24.html.

www.brydrammen.dk

179

25 Grafer, diagrammer, modeller og effekter

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap25.html.

En anden måde at illustrere dit budskab på er ved at bruge

de indbyggede grafer i dit slide-program … MEN før du gør

det, ved du så egentlig, hvad du vil sige med dine data?

Det første, du skal gøre dig klart, er, at dit publikum ikke er

interesseret i dine data, men i de informationer de kan bruge

fra dine data. Du skal med andre ord gøre dine data

brugbare for publikum på en måde, så oplysninger bliver

meningsfyldte og engagerer publikum i stedet for at dræne

tilhørerne for energi.

Når du i din forberedelse arbejder med dine data, vil du

opleve, at du går igennem tre faser. Du starter ud med et

simpelt spørgsmål, men i takt med at du graver dig ned i

materialet, oplever du en større kompleksitet, som du

naturligvis mestrer med dit avancerede Excel-ark. Når du

nu skal have denne viden ind i din præsentation, er opgaven

at få det komplekse gjort simpelt og forståeligt for andre, der

ikke har været en del af alle dine mellemregninger i Excel.

Du er den eneste der kan gøre dette, for kun du har denne

viden fra arbejdet med dine mellemregninger.

Hvad vil jeg sige med det eksempel? Jo, alt for mange

præsentationer strander i det komplekse felt og glemmer

den sidste fase – at gøre informationerne simple igen. Det

www.brydrammen.dk

180

resulterer i, at alt for mange detaljer og mellemregninger

slipper med helt ned på de endelige slides, og de bidrager

med intet andet end forvirring og frustration.

Tilbage til de indbyggede graf-værktøjer. Det er et godt

værktøj til hurtigt at skabe et visuelt overblik over nogle

data – ofte blot med nogle få klik med musen. Men de har

altså nogle uheldige sider, når vi taler om at designe dine

præsentationer og slides. Ofte er farverne ikke, som du

ønsker, og labels på de forskellige akser er ikke, som du vil

have dem. Du ender ofte med at skulle justere en del

manuelt for at få tilpasset grafen til dine øvrige grafiske

valg.

Husk på, hvad det er, du ønsker at sige med netop den graf,

du har valgt. Brug så nogle ekstra minutter på at fremhæve

den del i grafen, som du ønsker at tale om. Det kan du f.eks.

gøre ved at lave alle søjler i dit diagram sorte med

undtagelse af den, der illustrerer din pointe – lad den være

fremhævet med din fokusfarve, så publikums fokus er på

det rette sted.

Når du så alligevel skal til at bruge tid på at designe dine

slides, kan du lige så godt overveje, om det overhovedet er

et traditionelt lagkage-diagram eller en søjlegraf, som er det

rigtige valg. Prøv at give slip på de traditionelle graftyper,

og vrid din hjerne for idéer til, hvordan du kan ”pimpe”

dine tal.

www.brydrammen.dk

181

Se et par før- og eftereksempler på

www.brydrammen.dk/kap25.html.

Husk, at 30 % er det samme som 3 ud af 10 og lige så let kan

vises som 3 røde og 7 grønne bilister, personer, computere,

husmødre, eller hvad dit argument nu måtte være. Ved at

bruge denne type af sigende eksempler i stedet for de

kendte lagkage-diagrammer, får du kommunikeret dit

budskab præcist og i en visuel sammenhæng, der giver

rigtig god mening for dit publikum.

Jeg foretrækker at bruge illustrationer og ikoner, som jeg

eventuelt selv har skabt med simple elementer fra

PowerPoint. Vil du gerne se, hvor let det er at lave farvede

personer og figurer i PowerPoint, så klik ind forbi

www.brydrammen.dk/kap25.html. Her viser jeg i en kort

video, hvordan det kan gøres.

Det gode ved denne type af figurer er, at du kan give dem et

unikt præg og bruge dem igen og igen i de præsentationer,

du laver.

Diagrammer og modeller …

Du kan bruge diagrammer og modeller i din præsentation

til at forklare sammenhænge imellem de pointer, du har i dit

budskab. En god model giver dit publikum et præcist

billede af en proces, et hierarki eller et flow i dit budskab.

HUSK: Modeller og diagrammer er et forsimplet billede af

virkeligheden – pas på, at dine modeller ikke bliver for

avancerede. Eller som statistikeren George E. P. Box har sagt

www.brydrammen.dk

182

det: ”Essentially, all models are wrong, but some are

useful.” En god – og ret praktisk – regel er, at din model

aldrig må blive mere kompliceret, end at du selv kan tegne

den på en tavle, et stykke papir eller på bagsiden af en

serviet – når som helst. Det kan være meget nyttigt i andre

sammenhænge, hvor du ikke lige kan vise dine slides.

En god model kan være samlende for dit budskab; den kan

være noget, du vender tilbage til flere gange i løbet af

præsentationen og fungere som en guide for dit publikum.

Senere i bogen vil jeg også komme ind på, hvorfor en model

også sagtens kan bruges som afslutning på din sidste slide,

når du spørger efter flere spørgsmål fra dit publikum.

Hvis der er brug for at gå i detaljer med dele af modellen, så

dyk ned i de enkelte områder af modellen og forklar dem

nærmere. Lad altid det overordnede billede af din model stå

så klart og simpelt i hovederne på dit publikum som muligt.

Byg modellerne i farver, der passer ind med dit layout-tema,

også selvom det kan betyde, at du er nødt til at rentegne en

model fra bunden af igen.

Pædagogisk opbygning

Du kan med fordel opbygge modellerne foran dit publikum.

I stedet for at vise modellen som ét statisk billede, opbygger

du den element for element, så tilhørerne har mulighed for

at følge opbygningen. Undersøgelser viser nemlig, at det

giver det bedste resultat, da det giver tilhørerne mulighed

www.brydrammen.dk

183

for bedre at overskue modellen, når de følger skabelsen af

den.

Til selve opbygningen af modellen i din præsentation, kan

du med fordel anvende nogle moderate animationseffekter,

efterhånden som du tilføjer elementer til modellen. Det er

præcis i denne slags situationer, at det er helt perfekt at

bruge effekter – kodeordet er pædagogisk opbygning. Det vil

sige, hvis du på pædagogisk vis med effekter kan opbygge

dine modeller eller grafer for øjnene af dit publikum – som

hvis du tegnede det for dem på en tavle – så giver effekter

god mening.

Desværre er PowerPoint udviklet, så grafer vises på én gang

– bang! Så her skal dit publikum til at forholde sig til x- og y-

akser, farvekoder og skalaer. Hvis du i stedet for bygger din

graf (eller model) op del for del, giver det dig mulighed for

at diskutere og forklare hvert trin, du tager.

Hvis du f.eks. for hver søjle af data, du tilfører grafen, kan

tale om, hvad den enkelte værdi repræsenterer, og hvad dit

publikum skal fokusere på i netop denne søjle – for HUSK:

Du viser jo kun søjler og data, hvor der er noget, du vil have

dit publikum til at fokusere på, ikke?

Når du bygger grafen op med effekter i PowerPoint, skal du

ikke bruge de mere overdrevne funktioner, hvor ting

kommer hvirvlende hen over skærmen eller hoppende ind

fra højre. Brug en helt almindelig standardeffekt, hvor ting

www.brydrammen.dk

184

blot dukker op (f.eks. ”Appear”). Mit råd er også at vælge én

effekt og så kun bruge denne ene.

Er der dele af grafen, der ”hænger sammen” i måden, du

ønsker at formidle grafen på, så sørg for at få disse

elementer til at dukke op på samme tid, så du ikke skal stå

og klikke flere gange for at komme til næste skridt i din

opbygning.

Pas på med effekterne

Det kan virkelig være fristende at give den gas med de

mange effekter, der er i PowerPoint. Her tænker jeg på

muligheden for at lade elementer flyve ind på lærredet fra

højre og venstre. Men du skal tænke dig rigtig godt om,

inden du begynder at tilføje effekter. I mange situationer vil

de blot virke forstyrrende og tage fokus fra det, du fortæller,

og i værste fald vil de ligefrem virke lidt latterlige og let

gennemskuelige for dit publikum – det kan virke som om,

effekterne er lagt på, fordi det var nemt.

Vælger du at bruge effekter i din præsentation, er der en

vigtig regel at huske på – vi kan kalde den for 5-sekunders-

reglen. Ganske simpelt: Hold en pause på 5 sekunder i din

tale, mens effekten eller animationen afvikles på skærmen

eller lærredet. På den måde giver du dit publikum en chance

for at se og forstå, hvorfor animationen var vigtig for dig at

bruge netop her.

www.brydrammen.dk

185

26 Ord med power

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap26.html.

Ved at bruge flere billeder og færre ord på dine slides, så

siger det sig selv, at det gælder om at vælge de rigtige ord.

Ord med power og gennemslagskraft. Ord, der støtter 110 %

op omkring det budskab, du taler om.

Selv den mindste ændring af ord kan have en ret stor

betydning for effekten af dit budskab. Det er bestemt ikke

ligegyldigt, hvad du vælger at skrive på dine slides.

Nu kunne det så være nærliggende at tro, at jeg vil bede dig

om at afsætte lang tid til at udvælge de rette ord, læse dem

igen og igen og så lige rette lidt på dem igen. Kunsten i

denne del er for mig at finde balancen imellem vilkårligt

valgte ord og det, som let bliver en omgang ”ordkløveri”.

Den ekstremt grundige form for tekstbearbejdelse er vigtig

og yderst værdifuld, hvis du skriver tryksager eller juridiske

dokumenter. Mens tekst på slides ikke på samme måde skal

bære hele budskabet, idet tekst indgår visuelt sammen med

resten af dit materiale og det, du vælger at sige.

Lad være med at bruge for lang tid på at skabe den perfekt

skrevne sætning – dit publikum vil ikke kunne huske den

præcise formulering alligevel. Brug hellere kræfterne på at

lade nuancerne fremgå af det, du siger.

www.brydrammen.dk

186

Misforstå mig ikke. Jeg har stor respekt for tekstforfattere og

deres håndværk. Men hvis du skal prioritere dit arbejde

med præsentationen, så investér hellere mere tid i den

visuelle fremstilling end i de eksakte ord, du vælger.

Synonymordbogen - dit uundværlige værktøj

Mit foretrukne værktøj nummer ét, når det gælder om at

finde de mest slagkraftige ord, er helt klart

synonymordbogen. Find ud af, om du bedst kan arbejde

med den gode gamle version på tryk eller med en af de

mange online-versioner, som er tilgængelige på nettet.

For ud over at synonymordbogen hjælper dig med at finde

”bedre” ord med større effekt, så forhindrer den dig også i

en overdreven brug af det samme ord igen og igen. Noget,

du sikkert ikke er opmærksom på, men som de fleste af os

har som en halvdårlig vane med.

Der findes en række gratis og lettilgængelige

synonymordbøger på internettet – her er links til et par

stykker af dem. Find den, du bedst kan lide, og gem den

som et ”favoritlink” på din browser. Så har du den altid lige

ved hånden:

http://www.synonymordbog.dk (dansk – indeholder også

en slangordbog … min personlige favorit)

http://synonym.oooforum.dk/ (dansk)

http://thesaurus.com/ (engelsk)

www.brydrammen.dk

187

Drop buzzwords …

Mange glimrende og simple budskaber lider desværre af, at

formidleren eller afsenderen forsøger at give sine tekster et

”professionelt” præg. Det stammer fra en misforstået

opfattelse af, at det vi går og siger til hinanden i hverdagen

ikke er godt nok til at sætte på skrift. Det er en stor

misforståelse. Så i stedet for at skrive tingene lige ud, bliver

der brugt stor energi på at finde mere sofistikerede ord. Med

mindre du skriver skønprosa, så vil jeg klart fraråde dette.

Dit publikum vil gerne vide præcist, hvad det er, dit

budskab kan gøre for dem, og hvilke beviser og argumenter

du har, for at din løsning hjælper. De vil gerne have det

serveret i et helt enkelt og letforståeligt sprog!

Du skal derfor henvende dig direkte til dem – både i dine

tekster og i de ord, du vælger at bruge i din tale. Simple

ændringer som at bruge ”du” i stedet for ”jer”, ”Dem”,

”Deres” og ”De” gør dig mere direkte og personlig.

Vælg de enkle løsninger, og brug ord, som er klare og lette

at forstå, men vær opmærksom på, at selv ord, som jævnligt

bruges i det danske sprog, ikke nødvendigvis betyder det

samme for alle. Personligt blev jeg for nylig overrasket over

at læse, at kun 37 % af de adspurgte i en analyse kender den

rette betydningen af ordet ”bureaukrati”, 31 % kender

betydningen af ”kriterier”, og kun 27 % kender betydningen

af ordet ”portal”.

www.brydrammen.dk

188

Når betydningen af (for mig) almindelige ord som disse kun

kendes af så relativt få, så forestil dig, hvor galt det kan gå,

hvis du står over for publikum med slides, der indeholder

mange smarte ord (buzzwords eller forkortelser). Det er

fristende at anvende smarte ord enten for at spare plads,

eller fordi du føler, de vil få din tekst (og dermed dig selv) til

at fremstå mere professionel.

Denne sminkning af dine velvalgte ord påvirker din evne til

skabe god kontakt til publikum. Ingen vil stille det

”dumme” spørgsmål – på trods af at det meste af publikum

tænker præcis det samme. Så vær ærlig. Kald en spade for

en spade – så alle forstår, hvad du taler om. Lad mig give

dig et eksempel:

“Universiteterne kan maximere det akademiske udbytte for deres

brugere gennem en højnelse af sundheden på uddannelsesstedet”

På en slide vil jeg koge det ned til:

”Eleverne opnår bedre resultater, når de har det godt”

Du kan ligefrem opleve en lettelse og et befriende smil fra

dit publikum, når de mærker, at her er der en, der siger

tingene, som de er. Langt de fleste blandt dit publikum har

hørt nok ”corporate crap” til f.eks. at vide, at ordet

”strategi” betyder ”to-tre menneskers diffuse beregninger af,

hvor meget hurtigere vi skal løbe næste år”, at ordet

”proaktivitet” handler om ikke at begå fejl, og at ordet

”medejerskab” handler om at få skylden, når det alligevel

sker.

www.brydrammen.dk

189

Fortvivl ikke, hvis du indimellem ryger i fælden og bruger

et par buzzwords eller forkortelser – det er, hvad der sker

for en ildsjæl. Du skal blot være bevidst om, at du bruger

dem. Du kan eventuelt bruge humor til at demonstrere over

for dit publikum, at du godt ved, at du netop har talt til dem

i et indforstået sprog.

Det drejer sig ikke om, at det er forbudt at bruge disse

smarte ord. Det drejer sig om, at du skal mene, hvad du

siger, og gerne sige, hvad du mener – både i tekst og i ord –

og gerne i et nogenlunde klart dansk. Er du ærlig og

passioneret, behøver du faktisk ikke være den store retoriker

for at få succes som formidler.

Lad dig inspirere af Twitter

De sociale medier har ændret måden, vi kommunikerer med

hinanden på. Det begyndte faktisk allerede med sms’erne,

hvor – især teenagere – skabte et helt nyt sprog bestående af

forkortelser og ordlyde. Jeg kan generelt ikke anbefale, at du

bruger sms-sprog i dine præsentationer, da det er lige så

intetsigende som ingeniørernes forkortelser for de ikke-

indviede.

Twitter er derimod værd at lade sig inspirere af. Twitter

tvinger deres brugere til at holde sig inden for 140 tegn i

deres opdateringer / tweets. Mange af de gode tweets er

glimrende eksempler på, hvordan et budskab renses for

overflødige ord og tegn og herefter fremstår helt klart og

tydeligt. Der er naturligvis også eksempler på dårlige

tweets…

www.brydrammen.dk

190

Hvis du bruger overskrifter eller tekster på din slide, der

ikke overskrider 140 tegn, får du lettere ved at skabe det

klare budskab.

En anden inspirerende ting ved de dygtige brugere af

Twitter er, at de med 140 tegn ofte får engageret deres

publikum. De gør det ved at vende deres budskab om til et

spørgsmål. Det er en kendt tekstforfatterteknik, der kaldes

Writers Response. Writers Response-metoden giver hjernen

noget at arbejde med. I præsentationssammenhæng giver

den dig den fordel, at du nu har alle muligheder for at give

dit publikum svaret på det spørgsmål, som du netop selv

har sat dem i gang med at reflektere over. Spørgsmålet vil

dermed både:

- Aktivere dit publikum

- Give dig rammen for at levere løsningen på

spørgsmålet

- Fungere som guide for dig, så du ved, hvilken del af

dit emne, du nu skal fortælle om

Citater – brug dem med omtanke

Citater indgår også i kategorien af ord med power. Gode

citater har ofte overlevet, netop fordi de har været skarpe,

ukomplicerede og lette for folk at huske. Et godt citat kan

derfor også være godt at bruge i din præsentation.

Jeg kan selv godt lide at finde velvalgte citater fra berømte

(eller mere ukendte) personer. Ofte bruger jeg disse citater

som indgang til mit emne eller som forstærker til en af mine

www.brydrammen.dk

191

pointer i mit budskab og til at demonstrere, at andre end jeg

selv er nået til de samme konklusioner.

Men det er med citater som med så meget andet – det skal

ikke overdrives. For mange citater eller for lange citater vil

blive en klods om benet for din præsentation. Det er

selvfølgelig et rent selvmål, hvis dit citat er forkert eller

komplet irrelevant for det budskab, du ønsker at formidle –

så undgå dette!

Der er mange steder, du kan finde inspiration til dine citater.

Hvis du er typen, der læser meget, hvad enten det er

artikler, skønlitteratur eller faglitteratur, så har du en fordel.

For med alt det materiale du pløjer dig igennem, gemmer

der sig helt sikkert gode citater, du vil kunne bruge. Mine

egne bøger er fyldt med gule overstregninger og bøjede

hjørner, for at jeg kan finde tilbage til de gode passager,

hvor jeg tror, jeg vil kunne finde et relevant citat.

Er du ikke typen, der får læst så meget, så gemmer

internettet naturligvis også på uendelige mængder af citater.

Her er de tilgængelige i mere eller mindre struktureret form.

Google er som altid din ven, når du skal søge efter noget

specifikt, men er du mere ude på at finde lidt inspiration til

et citat, så kunne jeg foreslå dig at klikke forbi en af fire

følgende sider:

http://www.tompeters.com/freestuff/index.php (find

dokumentet ”Top 41 quotes”)

http://www.brainyquote.com/

www.brydrammen.dk

192

http://www.quotationspage.com/

http://en.wikiquote.org/wiki/David_Ogilvy

Jeg opdaterer løbende listen med gode citatsider. Du finder

hele listen på www.brydrammen.dk/kap26.html.

Hvor meget er for meget (tekst)?

Der findes ingen absolutte regler for, hvor meget tekst der er

for meget – det er og vil altid være et skøn fra din side.

MEN, jeg håber, at dette afsnit kan være med til at installere

nogle alarmklokker i din underbevidsthed, der gør, at du vil

se på dine slides med kritiske og konstruktive øjne, og at du

vil tænke: ”Kunne dette skrives mere simpelt?”

Disse alarmklokker skulle gerne begynde at ringe, hvis du

ser dine slides have et eller flere af disse ”symptomer”:

- Mere end 10 ord pr. slide

- Mere end 140 tegn pr. slide

- Bulletpoints

- Tekster i andet niveau under et bullet-punkt

- Hvis du skal læse for at afkode budskabet (citater

undtaget)

Hvis du synes, det er svært at vurdere, så overvej at bruge

Kawasaki-metoden, som tidligere nævnt. Den metode, der

siger, at du aldrig må bruge mindre end fontstørrelse 30. At

skrive med stor skrift vil automatisk begrænse dig i, hvor

meget tekst du kan få plads til på dine slides.

www.brydrammen.dk

193

Du kan teste, om dit publikum kan afkode dine slides uden

at skulle læse dem. Forretningsudvikleren Vinod Khosla har

igennem mere end 25 år vurderet forretningsidéer, som har

været præsenteret af iværksættere og forretningsfolk. Han

har i den tid nok set flere PowerPoint-præsentationer end de

fleste. Han har derfor også reflekteret over, hvad der afgør,

om en præsentation når igennem til ham med sit budskab.

Hans test går ud på, om slides kan afkodes i løbet af fem

sekunder. Måden, du gør dette på, er at tage en eller flere

udvalgte slides og vise dem til en, der ikke har været en del

af fremstillingen af disse slides. Du viser en slide frem i fem

sekunder og fjerner den igen. Så beder du testpersonen om

at fortælle dig, hvad budskabet er på denne slide.

Kan din testperson gøre dette, er din slide bestået. Kan din

testperson ikke klart fortælle dig, hvad budskabet er, eller

har hun misforstået dit budskab, så er det tilbage til

tegnebordet og arbejde videre med at gøre sliden mere klar.

En simpel test, men prøv bare at tænke på den sidste

præsentation, du leverede. Hvor mange af dine slides ville

kunne bestå 5-sekunders-testen?

www.brydrammen.dk

194

27 Rekvisitter gør din præsentation levende

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap27.html.

I din disponering af dit materiale (kapitel 7) arbejdede du

med at skabe flow af sekvenser og afbræk i din præsentation

for på den måde at fastholde interessen fra dit publikum. En

af opmærksomhedsknapperne, som du blev introduceret til,

var brugen af rekvisitter.

Brugen af rekvisitter er et vigtigt element – som du helt

sikkert ikke bruger nok. Rekvisitter kan være mange ting,

f.eks. et videoklip, en flipover, et fysisk produkt, legoklodser

eller en samling boligtilbehør fra ”rodeafdelingen” i Ikea.

Brugt rigtigt er rekvisitter noget, du kan bruge til at

understrege dit budskab med, og samtidig kan du bruge

dem til at overraske dit publikum for at fastholde deres

interesse.

"Tell me and I'll forget. Show me and I'll remember. Involve

me and I'll understand," skulle Confusius efter sigende have

sagt, og det er lige præcis det, som rekvisitter er så pokkers

gode til.

Et af de mest berømte eksempler på brugen af en rekvisit er

vel nok Steve Jobs præsentation af MacBook Air i 2008, hvor

han elegant, og for at understrege det tynde produktdesign,

afslørede produktet ved at tage det ud af en almindelig brun

www.brydrammen.dk

195

kuvert. Har du ingen anelse om, hvad jeg taler om, skal du

se Jobs’ præsentation her: http://youtu.be/oeQlgdZZJBw.

Du kan ligefrem høre, at publikum bliver overraskede, da

Jobs hiver MacBook Air ud af kuverten. Det eneste, der er på

lærredet imens, er et STORT billede af kuverten. Ingen

salgsargumenter, ingen tekniske specifikationer – nej, der

var simpelthen blot kuverten for visuelt at understrege

pointen om det ultra tynde design.

En anden mulighed er simpelthen at slukke (hold CTRL + B

knapperne nede på samme tid) for din projektor, mens du

bruger dine rekvisitter. Det at lave sort skærm af og til, er

faktisk en fremragende idé. For det første signalerer det

spontanitet og vækker dermed tilhørerne med det samme:

Hovsa, nu sker der noget, frem med notesblokken!

For det andet signalerer det en mulighed for spørgsmål,

kommentarer og debat. Dit publikum vil have lettere ved at

overskride den barriere, det kan være, at stille spørgsmål i

en forsamling, hvis du vælger at bruge

sortskærmsteknikken. I stedet for bør du have en flipover og

en tusch inden for rækkevidde, så du hurtigt kan illustrere

eller notere spørgsmål ned.

”Demo or Die …”

Har du et produkt, et værktøj eller en færdighed, der kan

demonstreres – så GØR DET! Intet virker mere

overbevisende end en formidler, der kender sine produkter

godt nok til, at han/hun ikke bare taler om dem ud fra pæne

www.brydrammen.dk

196

slides, men i stedet for giver publikum en ahaoplevelse og

lader dem opleve produktet ved en god demonstration.

Hvis ikke du kan demonstrere for dit publikum, risikerer

du, at hele din troværdighed ryger på gulvet. Hvad gør du,

hvis dette spørgsmål kommer fra salen: ”Kan du vise,

hvordan det virker?” Der er kun én ting at gøre: ”Show it,

don’t tell it.”

Og nej, du skal ikke hive teknikere eller ingeniører ind på

scenen for at lave din demo. Hvis du gør det, så

demonstrerer du ikke meget andet, end at dit produkt eller

værktøj er så kompliceret, at det kræver (højtlønnede)

specialister for at kunne bruges. Hvad enten du er direktør,

produktchef, leder eller selvstændig iværksætter, så træn

dig selv i at demonstrere dit produkt.

Media Lab på Massachussets Institute of Technology har

igennem mange år arbejdet med begrebet ”Demo or Die”.

De har et simpelt krav til deres forskere om, at de kort og

præcist skal kunne forklare, hvad de laver. De ansatte på

Media Lab kan hver især give dig en 5-minutters, en 15-

minutters eller en 30-minutters version af alle deres

forskningsprojekter – når som helst, nogen beder om det.

Med risiko for at overgeneralisere virker det som om, at

virksomheder er meget gode til levere demonstrationer af

deres produkter, hvor alle detaljerne kommer med. Derimod

lægges der ikke stor nok vægt på at arbejde med den korte

www.brydrammen.dk

197

version. Det er en skam, for netop de korte demonstrationer

er perfekte at bruge som en del af dine præsentationer.

Bruger du den korte version af produktdemonstrationen i

din præsentation, er det næsten garanteret, at du har vækket

nysgerrigheden hos dit publikum til at ville vide mere – og

et perfekt afsæt til en videre dialog er skabt.

Video, video, VIDEO …

Med de sociale mediers lynhurtige fremdrift er video

virkelig gået hen og blevet det nye sort. For med YouTube –

som i 2011 blev den næststørste søgemaskine efter Google –

er video nok den hotteste trend inden for præsentationer og

formidling. Dit publikum elsker det. Studier viser, at

hele 86,5 % af amerikanske internetbrugere ser videoer

online, og de ser i gennemsnit seks af dem om dagen.

Fra vores eget lille land ved vi, at:

- 50 % af internetbrugerne ser tv eller hører radio

(kilde: Danmarks Statistik)

- 80-90 % af indholdet på nettet vil om fem år være

levende billeder (kilde: Harddisken, P3)

- Video sælger produkter, også selvom

internetbrugeren ikke ser hele videoen (kilde:

reelseo.com)

- Næste halvdelen af alle brugere af smartphones og

iPhones ser regelmæssigt video på disse (kilde:

reelseo.com)

www.brydrammen.dk

198

Hvis video er måden, dit publikum indsamler informationer

på, når de surfer på nettet, så skal der ikke meget fantasi til

at forestille sig, at de også vil forvente, at du har

videosekvenser med i din præsentation.

Det kan umiddelbart virke både svært og dyrt at komme i

gang med at arbejde med video i dine præsentationer, men

det behøver det ikke at være. Dine videoer behøver ikke at

ligne skarpt klippede musikvideoer eller HD-optagelser fra

Discovery Channel. Du kan lave et glimrende

videomateriale, også uden dyrt udstyr eller specielt

software.

Videoer kan være en stærk rekvisit til at opbygge

troværdigheden omkring dit budskab. Ofte tænker vi, at vi

skal have eksperter eller berømtheder til at udtale sig om

vores budskab – vi tror, det giver større troværdighed. Men

i YouTube-alderen er vi alle blevet eksperter, og kunder

eller personer, der ligner dit publikum, kan nu bruges som

dine eksperter. Du kan have dine kunder med ”direkte” på

et videoklip i din præsentation. Det giver et stærkt ”socialt

bevis” og viser, at det, du siger, faktisk er rigtigt. Samtidig

fungerer videoen som en effektiv opmærksomhedsknap.

I min tid som leder af en lille analyseafdeling skulle vi på et

tidspunkt præsentere en analyse, vi havde lavet gennem et

online-panel af kunder. Vi havde data, masser af data, flotte

grafer og klare budskaber. Men det, der stod klarest i

hovedet på direktionen efter præsentationen, var vores

kombination af statistiske data og små videoklip med

www.brydrammen.dk

199

udtalelser fra kunder. Udtalelserne understøttede vores

budskaber i vores data. Kombinationen var så stærk, at

kundevideoer blev et nyt referencepunkt for, hvordan

forskellige kundetyper blev omtalt i virksomheden.

Videoerne satte navn og ansigt på dem – præcis ligesom

personas-øvelsen tidligere i bogen.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du selv kan

komme i gang med at lave lavbudget-film med et

anstændigt kamera og en mikrofon, kan jeg anbefale at

kigge forbi www.clickfilm.dk. Her rådgiver Mikael Johnsen

iværksættere om filmproduktion. Du kan finde

introduktioner til hans ”Glad-kunde-film”-koncept og høre,

hvorfor han mener, at du skal glemme alt om den klassiske

præsentationsfilm, hvor du tegner et glansbillede af dig selv

eller din organisation.

Film din skærm

Jeg er en praktiker, der holder af at vise folk, hvordan man

gør tingene og give dig konkrete instruktioner til det. Ofte

vil du også have brug for at lave en hurtig demonstration på

skærmen som en del af din præsentation.

Det kan være en demo af et stykke software, en

internetportal eller lignende. Og hvad gør du så, når du står

med din præsentation, og alle kigger på dig? Du stiller dig

hen til computeren og taler videre, mens du navigerer og

koncentreret stirrer ned på din skærm, din mus og dit

tastatur … (= ingen øjenkontakt med dit publikum).

www.brydrammen.dk

200

Niks – lav i stedet for en pædagogisk video på din skærm,

mens du viser din demo. Afspil nu dette som et lille

videoklip for dit publikum. Fordelene ved denne type af

videoer er mange. Udover at du kan koncentrere dig om at

præsentere, er du også sikker på, at din demo bliver leveret

100 %, som du ønsker det hver gang. Du er ikke afhængig af

stabile internetforbindelser osv.

Til at lave denne type af film har du brug for et værktøj, der

kan lave en simpel optagelse af, hvad du laver på skærmen,

og som du så kan afspille som en video i din præsentation.

Der findes en række værktøjer til at lave denne type videoer

(kaldet ”screen recordings”).

Personligt bruger jeg www.screencast-o-matic.com, der

simpelt og let dækker mine behov for at få videoer på mine

websites, på YouTube og på de sociale medier. Har du lyst

til at se, hvor let det er, så se min lille demovideo af

programmet på www.brydrammen.dk/kap27.html eller

direkte på min YouTube-kanal:

http://youtu.be/IzJsnUt84HU.

Tegn og skriv på flipover

I næsten alle mødelokaler, klasseværelser, foredragssale

findes der enten en tavle, et whiteboard eller en flipover.

Alle er glimrende rekvisitter, som du kan inddrage i din

præsentation, når du ønsker at lægge en

opmærksomhedsknap ind imellem dine slides.

www.brydrammen.dk

201

Ligesom mange har en frygt for at tale foran andre, har

mange også en frygt for at skrive på tavlen. Måske fordi de

ikke tror, de kan tegne, eller at folk ikke kan læse, hvad de

skriver. Er du en af dem?

Hvis du er, så er det tid til at få overskredet nogle grænser.

Sandheden er nemlig, at du tegner rigeligt godt til at kunne

formidle ved hjælp af en tavle. Alt, hvad du skal gøre, er, at

holde dig til simple symboler, trekanter, firkanter, cirkler,

pile og måske en tændstikmand. Har du fulgt mit tidligere

råd, har du udviklet modeller til illustration af dit budskab,

der er så simple, at du let kan tegne en hurtig version af dem

på en tavle og tale ud fra dem.

Så er der den med skriften. Tro mig, hvis min håndskrift kan

bruges, så kan din også. Det eneste, du bør øve dig i, er at

skrive blokbogstaver – det vil sikre dig den nødvendige

læsbarhed. Glem alt om, at du ikke er god nok til at bruge

tavlen – bare gør det!

Det vil falde dig naturligt at skrive på tavlen og derefter

læse det op, men det er IKKE en god idé. Dit publikum er

intelligente mennesker, der alle har lært at læse, så du

behøver ikke læse højt for dem. Prøv at gøre tingene i

omvendt rækkefølge. Forklar det, du ønsker at sige, og gå

derefter til tavlen og skriv eller tegn det, du har fortalt.

Når du går til tavlen, så sørg for ikke at vende ryggen til dit

publikum ved at bruge lang tid på at stå og skrive – eller

endnu værre ved at vende rygge til dem for at skrive, mens

www.brydrammen.dk

202

du forsat taler videre ind i tavlen. I det hele taget er det en

dårlig idé at skrive og tale samtidigt. Dit publikum vil

nemlig kigge mere på, hvad du gør, og hvad du skriver, end

at lytte til hvad du siger, mens du skriver.

Stil dig i stedet for lidt ved siden af tavlen med siden til, så

du ikke spærrer for udsynet til tavlen, mens du skriver. På

den måde lader du dit publikum se, hvad du skriver, mens

du gør det. Det kan være lidt en akavet måde at skrive på, så

øv dig lidt på forhånd i denne måde at stå og skrive på. Øv

dig gerne i at skrive hurtigt, så den tid, du skriver på tavlen,

bliver så kort som muligt.

Godt nok findes der tavler og flipovers i de fleste lokaler,

hvor du vil komme til at afvikle præsentationer. Men

kommer du i gang med at bruge tavle og flipover, kan det

varmt anbefales, at du anskaffer dig din egen tavle, som du

altid kender. Der findes en række transportable flipovers i

både A4- og A3-formater, som er lette at transportere. Jeg

har selv fundet en A3-model hos lomax.dk på

http://www.lomax.dk/vis/varebeskrivelse.asp?vi=3&ci=4&va

renr=8325457.

En anden mulighed er at investere i et ark papir i traditionel

flipover-størrelse, men med den velkendte post-it-lim i

toppen af arket. Siderne kan nemt sættes fast på væggen, og

på den måde kan dine flipovers være synlige gennem hele

præsentationen. Hæng dem op som en del af den kulisse, du

afvikler din præsentation i. Flipover-papir med post-it-lim

www.brydrammen.dk

203

på kan f.eks. købes hos grafical.dk – jeg har fundet mine på

http://www.grafical.dk/post-it-3m-flipover-blok-559.aspx.

Uanset hvilken løsning du vælger, kan jeg kun varmt

anbefale, at du køber dig et par gode tuscher – sort, rød og

grøn (grøn og rød er altid gode til at signalere hhv. positive

og negative ord). Køb dem gerne i et par forskellige

tykkelser. Pak dine tuscher ned i din præsentationstaske

(den kommer du til at høre mere om i kapitel 31), så du altid

har dem klar til ”udrykning”.

Brug simple ting

Når du vælger rekvisitter, behøver du ikke lade dig

begrænse til dyre tekniske produkter eller traditionelt av-

udstyr i mødelokalet. Lad din fantasi løbe, og tænk kreativt,

måske skal du på jagt efter dine rekvisitter hos Søstrene

Grene, Tiger eller Ikea.

De fysiske rekvisitter er en glimrende måde at gøre dine

statistiske beviser håndgribelige på, og de gør det også langt

nemmere for dit publikum at huske pointerne. Det er langt

bedre end endeløse baner af lagkage- og søjlediagrammer.

Alt, hvad det kræver, er, at du kigger på din statistik og

stiller helt skarpt på, hvad du vil sige med den. Derefter skal

du tænke den over i en fysisk verden – så f.eks. 90 % bliver

til 9 ud af 10 krukker med guldkarameller, Legoklodser,

balloner osv. (spræng gerne ballonerne – det giver en ekstra

effekt).

www.brydrammen.dk

204

For ofte er det jo ikke det præcise tal, der er det væsentlige,

men at du ønsker, at folk skal huske, om tallene var MEGET

STORE eller meget små, eller om det var godt eller skidt, at

tallene var store. Det er med andre ord vigtigere, at dit

publikum husker sammenhængene i dine tal, end at de

husker de eksakte tal.

Brug gerne konkrete sammenligninger – f.eks. der elleve

mand på et fodboldhold – hvis dit statistiske bevis viser, at

kun et fåtal i en organisation bakker op omkring din idé, så

brug analogien omkring dit fodboldhold, hvor kun to ud af

de elleve spillere ved, hvilket mål de skal score i …

Synes du, at det lyder useriøst? Så prøv en gang at se

nedenstående video med Hans Rosling, der er berømt for

sin måde at udfordre de traditionelle former for

præsentationer af statistiske fakta på. I denne video bruger

han billige farvede kasser fra Ikea til en præsentation af den

globale befolkningstilvækst – ikke just den overskrift, du

forventer, kan holde gang i festen. Men se, hvordan Rosling

griber det an i dette klip på YouTube:

http://youtu.be/fTznEIZRkLg. Du kan også se klippet på

www.brydrammen.dk/kap27.html.

Da jeg arbejdede som produktchef for Bang & Olufsen med

ansvar for højttalerprogrammet, havde jeg selv fornøjelsen

af at opleve, hvordan jeg med en simpel MagLite-

lommelygte kunne formidle en kompliceret højttalerlinse-

teknologi for selv den mindst teknisk orienterede design-

journalist. Ved at demonstrere forskellen imellem den

www.brydrammen.dk

205

almindelige lommelygte og lyskeglen fra en skibslanterne

kunne jeg synliggøre noget, som ellers ikke normalt kan ses

– nemlig spredningen af lydbølger.

Tusindvis af komplicerede ingeniørberegninger, fysiske love

og testtimer – alt sammen kogt ned til et ultra kort budskab,

der var gjort forståeligt med en lanterne og en lommelygte –

fantastisk. Jeg kan ikke selv tage ære for at have fundet på

denne sammenligning, men fakta er, at det virkede ekstremt

godt. Hvilke sammenligninger kan du bruge i forhold til dit

budskab?

www.brydrammen.dk

206

FREMLÆGGELSE

www.brydrammen.dk

207

28 Dit publikum VIL reagere

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap28.html.

Som formidler har du noget på hjertet og er passioneret

omkring det budskab, du vil formidle. Hver gang du går på

scenen og præsenterer, er det for at overbevise dit publikum

om det fornuftige i dit budskab. Det er derfor ikke bare

nødvendigt, men også naturligt, at du vil påvirke dit

publikums følelser.

Forvent derfor også, at der blandt dit publikum sidder en

eller flere, der er uenige med dig, eller som ikke ønsker, at

blive overbevist. Er det tilfældet (og det er det oftest), må du

forberede dig på, at dit budskab bliver angrebet. Et ”angreb”

kan lyde voldsomt, men det er faktisk værre, hvis der slet

ikke er nogle reaktioner, indvendinger eller kritiske

spørgsmål, for det betyder, at du ikke har fået påvirket

følelserne hos dit publikum – og i værste tilfælde, at de er

ligeglade med dit budskab.

Den tidligere britiske premierminister Winston Churchill er

citeret for at have sagt: “You have enemies? Good. That

means you’ve stood up for something in your life.” Du må

tro på dit budskab, også selvom det betyder, at ikke alle

altid vil være helt enige med dig. Hvis du ikke har troen på

dit eget budskab, mister du din kant, og du vil ikke blive

husket i flodbølgen af informationer.

www.brydrammen.dk

208

Grunde til, at publikum reagerer

Det letteste er at antage, at dit publikum ser tingene fra

samme vinkel, som du gør. Så for at overbevise dem, vælger

du bare at vise dem de samme fakta og historier, som fik dig

overbevist. Desværre er det ikke altid vejen frem. For

virkeligheden er, at dit publikum sandsynligvis ikke ser

tingene fra præcis samme vinkel som dig.

Der er en række grunde til, at dit publikum vil reagere på

dit budskab. Du kan med din præsentation bringe dem i en

eller flere af nedenstående situationer:

- De føler sig utrygge

- De føler sig truet

- De føler, at de er ude af kontrol

- De er bekymrede

- De føler sig ignoreret

- Du gør dem forvirrede

- De er skeptiske

- De føler sig misforstået

- De er mistroiske

Alle disse følelser er helt naturlige reaktioner. Du vil løbe

ind i problemer, hvis du overser dem. Det gælder for dig

om, at du hurtigst muligt skal have aflæst dit publikum, så

du kan fange deres reaktioner og håndtere dem, mens du

præsenterer og besvarer spørgsmål.

www.brydrammen.dk

209

Se tilbage på din målgruppe-GPS – og forbered dig på, hvad

det er i dit budskab, der vil kunne få dit publikum til at

reagere.

Måder, publikum vil reagere på

Hvis du har studeret dit publikum på forhånd, kender du til

mulige årsager til dit publikums reaktioner. Nu skal du

forberede dig på måden, hvorpå de vil udtrykke deres

reaktioner.

Når publikum reagerer, kan du sammenligne det med et

angreb på dine pointer og din argumentation. Du kan derfor

hente lidt hjælp fra debattørernes verden. Her tales der om

fire strategier, der kan anvendes til angreb:

- Forvirring

- Død via forhandling

- Fremkaldelse af angst

- Latterliggørelse eller karaktermord

Forvirring:

Det er, når angrebet går på at skabe forvirring omkring dit

klare budskab. Hvis angrebet lykkes, vil angriberen have

skabt forvirring blandt det øvrige publikum og derigennem

ødelægge effekten af dine klare pointer.

Død via forhandling:

Det er, når angriberen kaster sig ud i lange forhandlinger

med dig omkring rigtigheden af en eller flere af dine

pointer. Du kender måske også denne strategi fra dine børn,

www.brydrammen.dk

210

når de igen og igen bliver ved med at forhandle om f.eks.

slik, indtil du sidst giver op (går død).

Fremkaldelse af angst:

Angst er ikke nogen god ting at tage med på scenen – og

bestemt heller ikke en god ting blandt publikum. En

angriber kan derfor med denne strategi forsøge at skabe

angst blandt publikum. Angst for, hvad der kan ske, hvis du

lykkes med at overbevise andre om dit budskab.

Latterliggørelse eller karaktermord:

Det er måske nok den mest ubehagelige strategi at blive

udsat for som formidler. Her kan det nemlig meget let føles

som om, angriberen går mere efter manden end efter

bolden. Ved at latterliggøre dine pointer eller direkte

angribe din baggrund eller dine motiver for at stå på scenen,

ønsker de at påvirke din troværdighed over for det øvrige

publikum.

Ved at kende disse fire strategier kan du lettere

gennemskue, hvad det er, din angriber ønsker at opnå, og

du kan tilpasse dine svar og håndteringen af angrebet

derefter.

John P. Kotter og Lorne Whitehead viser i deres bog Slå

igennem – sådan undgår du, at din gode idé bliver skudt ned,

hvordan argumentationen i disse angreb ser ud. De når frem

til, at dit publikum ofte vil argumentere ud fra ét af tre

scenarier, når de vil skyde din idé eller dit budskab i sænk:

www.brydrammen.dk

211

1. Vi har ikke brug for din idé, for det ”problem”, den

løser, eksisterer ikke hos os

2. Ok, vi har det problem, men det er ikke en god

løsning, du har

3. Ok, vi har et problem, og du har en god løsning,

men den vil aldrig virke her

Disse tre typer af argumentationer kan dit publikum vælge

at kombinere med en af de fire tidligere nævnte strategier

for angrebet.

Forbered dig på, hvad du vil sige, hvis du præsenterer dit

budskab og bliver mødt med et af de tre argumenter. Husk,

at selve argumentationen og de ord, som dit publikum

bruger, kan være forskellige fra gang til gang, men at den

underliggende mening i ovenstående eksempler skulle nok

være til at genkende for dig.

Sådan håndterer du publikum, når det reagerer

At kende til hvorfor og hvordan dit publikum vil reagere, er

vigtige brikker for at nå frem til at håndtere reaktionerne,

når de kommer. Husk, du er først en virkelig fremragende

formidler, når du evner at håndtere de forskellige reaktioner

fra dit publikum og få dem til at se dit budskab som noget,

han eller hun kan gå fuldt ind for – eller i det mindste

acceptere, at I ser forskelligt på sagen.

Én måde at imødegå en række af de reaktioner, som dit

publikum kan forventes at komme med, er ved at vise dem

et ”socialt bevis” i dit budskab. Det sociale bevis er, når du

www.brydrammen.dk

212

kan demonstrere, at andre deler din holdning og køber ind i

dit budskab. Det bør du udnytte i din præsentation ved

løbende at bruge videoklip, citater eller anekdoter, der viser,

hvordan andre med samme baggrund som dit publikum har

haft succes med at følge samme budskab.

En gammel regel i krig hedder: ”Ingen plan overlever mødet

med fjenden.” Derfor udstyres soldater med et såkaldt

”Commanders Intent”, der klart definerer målsætningen for

aktionen. Det betyder også, at soldaterne er klar over, hvilke

ting de kan give lavere prioritet – og ofre.

Du bør også finde ud af, hvad der er dit primære formål

med, at du går på scenen. Måske er du ikke i stand til at

tvinge alle dine argumenter igennem til et kritisk publikum.

Med dit ”Commanders Intent” ved du inderst inde, hvor du

skal fokusere, og hvad du som minimum skal holde fast i.

Kog det gerne ned til én sætning, som du kan vende tilbage

til og gentage under spørgsmål. Skab klarhed over (for dig

selv), hvad du VIL stå fast på, så kan du tillade dig at vise

imødekommenhed på mindre væsentlige punkter.

Når reaktionerne kommer, er der også en række ting, du

altid bør undgå at gøre. Undgå alle former for løgn,

fortielser og fordrejninger. Mister du først troværdigheden

foran dit publikum (hvis de fanger dig i en løgn), kan du

lige så godt pakke sammen. Undgå også at være aggressiv i

dine argumenter – din modpart vil lynhurtigt få sympati fra

resten af publikum. Respektér i stedet for, at andre kan have

en anden holdning end dig. Det gør du bedst i at lytte til

www.brydrammen.dk

213

kritiske spørgsmål eller reaktioner og besvare dem i samme

toneleje, som du har fremført den øvrige del af din

præsentation.

”Don’t raise your voice – Improve your argument.”

Når reaktionen udebliver

Du ved, at dit budskab har kant. Du ved, at der blandt

publikum er én eller flere, der ikke er enige med dig. Du har

forberedt dig på deres kritiske spørgsmål, men … de

kommer bare ikke. Det betyder ikke, at alt er godt, og at dit

budskab er accepteret.

Ofte er det sådan, at dit publikum sidder med et spørgsmål,

men hvem tør bryde isen? Hvem rejser sig og stiller

spørgsmålet? Stilheden kan næsten blive pinlig, og det

kræver mod blandt publikum at bryde isen, når stilheden

først har sænket sig.

I en sådan situation skal du selv svare på de spørgsmål, du

ved, der er blandt publikum. Står jeg i stilheden, gør jeg det

ofte med en henvisning til, at jeg ofte bliver spurgt andre

steder – f.eks. ved at sige: ”Sidst jeg talte om det emne, blev

jeg bl.a. spurgt om …”

Nu er isen brudt, du har vist imødekommenhed ved åbent

at tage fat i noget af det, du ved bekymrer dit publikum. Du

gør det på en måde, hvor du selv er i kontrol med både

spørgsmål og svar. Nu kan du forvente, at der kommer

spørgsmål – hvis ikke, tager du selv et mere.

www.brydrammen.dk

214

Spørgsmål & svar (Q&A)

Er du en af dem, der puster ud og ånder lettet op, når du er

igennem dine slides og når dertil, hvor du beder om

spørgsmål? Så har du lidt at arbejde med. For den tid, du

har sat af til spørgsmål og svar, er uhyre vigtig. Det er nu,

du skal være skarp på de reaktioner, der kommer fra dit

publikum.

Du kan dog ”varme op” til denne runde af spørgsmål ved

løbende igennem din præsentation at være i dialog med dit

publikum (som nævnt i tidligere kapitler). Stil dem

spørgsmål, f.eks. i forhold til relevansen af den pointe, du

netop har afleveret. På den måde fastholder du dit

publikum, men du sikrer også hele tiden relevansen og

accepten af de budskaber, du formidler.

Igennem den løbende dialog kan der sagtens komme et

spørgsmål, som vil være forstyrrende eller for komplekst at

besvare på dette tidspunkt. Her bør du udskyde

spørgsmålet og sige, at du gerne vil besvare spørgsmålet

senere i præsentationen. Skriv det op, og vend tilbage til det

under ”Spørgsmål & svar”. Skriv det gerne op på en tavle,

så dit publikum kan se, at du har husket det – og sørg for alt

i verden for, som lovet, at besvare spørgsmålet – din

troværdighed vil være ødelagt, hvis ikke du holder løftet.

www.brydrammen.dk

215

29 Når dit materiale er klar, skal du ØVE

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap29.html.

Der er mange gode grunde til, at du ikke skal lave din

præsentation i sidste øjeblik, inden du skal aflevere dit

budskab. Den vigtigste er, at du så ikke har tid til at øve dit

materiale. Du SKAL kende dit materiale fra start til slut, og

det opnår du kun ved at øve det under så realistiske forhold

som muligt.

Jeg er vokset op i en landsby i det midtjyske nær Herning.

Jeg gik i en landsbyskole, hvor kristendomskundskab var en

selvfølge på skoleskemaet. Som en del af dette, skulle der

læres salmevers udenad. Det var jeg faktisk god til. Faktisk

så god, at jeg stadig den dag i dag kan synge med på

salmerne, når jeg har brug for det. MEN spørger du mig til

indholdet og betydningen af de enkelte salmer, er jeg helt

blank.

Hvorfor nu dette eksempel? Jo, jeg er et glimrende eksempel

på, at man sagtens kan lære tekster udenad uden at have

indholdet på plads … Det er IKKE på den måde, du skal øve

din præsentation. Du skal øve dig på indholdet. Samtidig

skal du bruge de samme redskaber, som du planlægger at

bruge ved den endelige præsentation.

På engelsk skelner formidlere imellem ordene ”practice” og

”rehearse”. Practice er, når du løber dit materiale og dine

www.brydrammen.dk

216

idéer igennem i dit hoved, mens du sidder ved dit

skrivebord. Det hjælper dig med at få helt styr på dit flow og

overbevisningen i dine pointer. Rehearse er, når du rejser

dig op og fremlægger din præsentation. Du anvender det

udstyr og de rekvisitter, du har planlagt at bruge. Kort sagt,

kommer så tæt på den endelige situation som muligt. På

dansk bruger vi ofte begrebet ”at øve” om begge dele, så når

du i dette kapitel læser mere om at øve sig, drejer det sig

både om ”practice”, men i højere grad også om ”rehearse”.

At øve dit materiale

Mange (selvfølgelig ikke dig …) tror, at de kan ”skyde fra

hoften”, ”tage den på rutinen” og bare fyre deres budskaber

af fuldstændig uden øvelse. Glem det! Du slipper måske

igennem dine slides – og måske også inden for den fastsatte

tid – men det bliver aldrig helt godt.

Der er faktisk en ganske god grund til, at ordsproget ”øvelse

gør mester” engang er blevet til. Langt de fleste dygtige

formidlere er blevet dygtige, fordi de har fremlagt mange

præsentationer. Men selv de rigtigt dygtige formidlere øver

stadig deres materiale, inden de ”går på”. Det er f.eks. en

kendt sag, at Barack Obama begyndte at forberede sin

indsættelsestale tre måneder før, den skulle holdes. Læs

biografien om Steve Jobs, og du vil også se, at han bestemt

heller ikke overlod denne sidste del til andre end sig selv.

Når du vil levere en ordentlig præstation, så SKAL du øve

dit materiale igennem flere gange. I denne sammenhæng

betyder ”flere” mere end to gange. Det kan være svært at

www.brydrammen.dk

217

finde tid til, men når nogle af de mest efterspurgte

foredragsholdere og administrerende direktører kan finde

tid til det, så kan du nok også.

Specielt når du følger rådene fra de forrige kapitler og

bruger dine slides som visuel scenografi – og dermed

(heldigvis) ikke længere har dine lister med bulletpoints at

læne dig op ad – så kræver det, at du har styr på dit

materiale og kender fortællingerne og nøglebudskaberne til

de enkelte slides.

Som med så meget andet gælder det om at finde en balance

i, hvor stramt du er bundet af dit materiale. Lange pauser,

hvor du står og tænker over, hvad det nu var, du skulle sige,

duer ikke – så tag hellere et kig i dine noter. På den anden

side må du heller ikke være bundet til dine noter – du skal

være fri på scenen. Men ikke så fri at du konstant bryder ud

af dit planlagte materiale og bruger al din tid på at tale dig

ud ad skæve tangenter. Det er en balance, og du skal finde

den formel, der virker for dig.

En metode, der virker rigtig godt for mig, er at øve med

mine slides på print. Det foregår ganske simpelt ved, at jeg

printer alle mine slides i A4-størrelse (så jeg stadig kan læse

og genkende dem på afstand). Jeg ligger dem ud på

spisebordet eller et stort mødebord i den rækkefølge, de skal

vises – gerne med et lille ophold imellem de enkelte afsnit.

Simpelt – men det giver et rigtig godt overblik over,

hvordan budskabet flyder igennem præsentationen, og om

www.brydrammen.dk

218

de enkelte afsnit er afstemt med hinanden. Nærmest som et

kvalitetscheck af dit storyboard fra din forberedelse.

Det sker ret ofte, at jeg vælger at flytte rundt på slides, når

jeg først står foran køkkenbordet. Specielt er metoden god,

hvis du oplever, at der er steder, hvor præsentationen ikke

helt hænger sammen og dine overgange imellem afsnit ikke

fungerer. Med alle slides foran dig vil du opleve, at du

hurtigt kan gennemskue, hvor der skal flyttes lidt rundt og

ændres noget.

Endelig er metoden også rigtig god til at få øje på, hvor dine

slides er lidt for tynde i det. Hvor der er for mange

dataslides i træk med tekst eller tal? Og hvor kan du

undlade nogle slides og gøre dit budskab endnu skarpere?

Brug et par timer på at øve dit materiale igennem på denne

måde, ret dit materiale til, og skift så over til den digitale

version af dine slides.

Så er der kun tilbage at øve, øve, øve. Jeg skal være den

første til at indrømme, at det kan føles ret dumt at stå i

stuen, på hjemmekontoret eller i et tomt mødelokale og tale

for sig selv, men tiden er givet rigtig godt ud. Så bid

forfængeligheden i dig, klem ballerne sammen og brug den

tid, der skal til for at få styr på dit materiale.

Husk: At øve sig er en god ting, men at få præsentationen

ind i hovedet, så du kan den udenad, er ikke nødvendigvis

særlig godt. Problemet er nemlig, at hvis du prøver på at

huske dit materiale helt udenad, så vil du komme til at

www.brydrammen.dk

219

recitere (altså forsøge at gengive materialet, præcist som det

er skrevet – som en skuespiller, der fremføre sine replikker),

og det ønsker du ikke. Du skal ikke recitere, men derimod

formidle – fokusér på nøglebudskaberne og ikke på en

præcis gengivelse af hvert enkelt ord.

Prøv at optage dig selv, når du øver din præsentation, og lyt

så til det bagefter. Det er min erfaring, at når jeg lytter til mit

eget materiale, finder jeg ting, jeg vil rette, og steder i

materialet, der kan strammes op. Ting, som jeg ikke ser, når

jeg ser på mit materiale eller taler det igennem.

At øve din indledning

Som tidligere nævnt er din indledning utrolig vigtig. Vigtig

for din evne til at fange dit publikum, vigtig for din egen

fornemmelse af, at du er kommet godt i gang. Sæt derfor

gerne tid af til at øve denne del af dit materiale.

Du skal bruge præcis lige så meget energi og omtanke på at

øve din indledning, som hvis du ville forføre dit publikum –

for det er faktisk lige nøjagtig det, du vil. Du skal have den

så godt ind under huden, at du virker både komfortabel,

selvsikker og afslappet, når du går på scenen og siger de

første ord.

Brug også lidt tid på at øve, hvordan du vil gøre din entré

på scenen. Du har fuldt fokus fra dit publikum, så udnyt

chancen for at gøre dette til en markering af, at der nu

kommer en formidler med noget på hjerte.

www.brydrammen.dk

220

At øve din levering på scenen

Du skal også benytte lejligheden til at øve selve din

fremlæggelse foran et ”live”-publikum. Desværre kan

øvelsestimer – uanset hvor tæt på den endelig situation, de

er – aldrig gøre det ud for følelsen af at stå foran et rigtigt

publikum. Det tager tid at føle sig naturligt tilpas foran et

publikum – og alle formidlere føler, at der er noget, de kan

forbedre. Der er kun én måde at øve dette på: GØR det!

Mit råd (som jeg selv praktiserer) er at sige ja til så mange

præsentationer som muligt. Uanset om det er

husmoderforeninger, studerende, erfa-grupper – ja, hvad

som helst, så sig ja, hvis du har plads i kalenderen. Grunden,

til at jeg siger ja (på trods af en fyldt kalender), er, at det

giver god øvelse – og så er det sjovt, for jeg får jo lov til at

formidle budskaber, som jeg brænder for. Hver gang jeg har

præsenteret, har jeg fået noget nyt at tænke over. Jeg har

opdaget noget, jeg vil forbedre, eller oplevet, at et nyt

virkemiddel virker som tiltænkt. På denne måde kan du

stille og roligt lære, hvad der kan gå galt, hvordan du kan

tage højde for forskellighederne blandt publikum, og

hvordan du selv har det med forskellige typer af lokaler osv.

Ting, du aldrig kan læse dig til i teoretiske øvelser.

Så se at komme i gang. Tjek dine venner på Facebook,

Twitter og LinkedIn, og find dem, som du kan tage fat i for

at høre, om du må komme forbi og præsentere for dem,

deres virksomhed eller organisation. Min erfaring er klart, at

det er en rigtig god træning, samtidig med at det er en god

reklame for dig som formidler og for dit budskab.

www.brydrammen.dk

221

30 Din mentale forberedelse

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap30.html.

I de forrige kapitler har du læst om alle de praktiske ting,

der skal tænkes over, udvikles og forberedes, inden du er

klar til at møde dit publikum. En ting er udviklingen af dit

materiale, men tit glemmer vi, at forberedelsen også gælder

de ting, der foregår oppe i dit hoved. Du skal have ”ryddet

op” i de unødvendige ting, der rumsterer rent mentalt. På

den måde opnår du det mentale overskud, der skal til for at

kunne håndtere uforudsete ting, der dukke op.

Tro på dig selv

Se sådan på det: Hvis ikke du selv tror på det, hvorfor skulle

andre så? Det er utrolig vigtigt, at du selv tror på dit

materiale og dit budskab. For gør du det, vil din

overbevisning stråle ud af dig, og det er bl.a. det, din

mentale forberedelse skal hjælpe dig med at få at pudset af.

Håndboldikonet Ulrik Wilbek nævner i sin bog Tro på dig

selv – min vej til at udvikle og motivere mennesker fem helt

enkle spørgsmål, som han bruger i sin coaching. Nu har du

jo (formodentlig) ikke personlig adgang til Ulrik Wilbek,

hver gang du skal formidle et budskab, men du kan stadig

bruge hans fem coaching-spørgsmål til ”selv-coaching”.

Besvar dem for dig selv, og bliv bekræftet i, at du er klar til

opgaven.

www.brydrammen.dk

222

Spørgsmålene er:

1) Hvordan griber du opgaven an?

2) Hvorfor har du valgt denne metode?

3) Hvad vil du opnå med det?

4) Kunne du have gjort det på en anden måde?

5) Hvordan ville det have virket?

For travle mennesker som du og jeg, kan det virke som spild

af tid at sætte sig ned og stille sig selv disse spørgsmål, men

tro mig – denne form for simpel selv-coaching virker. Du vil

opleve, at troen på at dine valg og dit materiale bliver større.

Det vil kunne mærkes af dit publikum.

Mere fra sportens verden …

Professionelle idrætsfolk kender til værdien af mental

træning og evnen til at ramme det rigtige spændingsniveau.

Inden vigtige kampe eller stævner lader de mentalt op ved

at gennemtænke de mulige scenarier, de kan komme til at

stå overfor. Det kan være dårlige dommere, reaktioner fra

tilskuerne, temperaturen i hallen osv. På samme måde kan

du dagen inden en vigtig præsentation sætte tid af til at

gennemtænke de scenarier, du kan komme ud for.

Dog er der en vigtig ting, du skal huske: Sørg altid for i din

mentale forberedelse at tænke på, hvordan du løser en

situation med et positivt resultat. Din mentale forberedelse

skal give dig mere tro på dig selv og positiv energi til den

opgave, du står overfor. Hvorfor? Fordi hvis du kun tænker

på en situation, som noget der kan gå galt, så går det galt.

www.brydrammen.dk

223

Lad mig give dig et eksempel. Da jeg som

badmintoninstruktør uddannede unge trænere, prøvede vi

dette af i praksis. Vi bad de unge trænere om at gå ind på

banen og fokusere på, at deres korte serv skulle komme lige

hen over nettet – en vigtig teknik, du skal beherske som

badmintonspiller. Først bad vi dem om at gøre dette ved at

fokusere på kanten af nettet. Resultatet var, at 8-9 ud af 10

server, ramte kanten af nettet og dermed fejlede. Herefter

bad vi dem om at rette fokus mod et punkt lige over kanten

af nettet. Det resulterede i, at 8-9 ud af 10 server nu gik tæt

henover nettet.

Pointen med dette eksempel er, at hvis du som formidler

fokuserer stærkt på noget, der ikke må ske, så risikerer du at

havne i netop den situation. Så brug din mentale træning til

at vende situationerne, så du ser dig selv løse situationen og

vende den til en positiv oplevelse. Ret hele dit fokus mod,

hvordan du løser situationen. Sådan klæder du dig bedst på

mentalt.

Brug motion som doping

Motion er godt for mange ting – også for din mentale

forberedelse til en vigtig præstation. Motionen fungerer som

et pusterum for din hjerne, og samtidig giver den dig et

fysisk overskud, som du kan udnytte, når du skal levere fra

scenen.

Glem doping, kaffe, energidrik og andre kunstige former for

præstationsfremmende midler. Der er ingen andre

stimulanser, der kan måle sig med at få pulsen op. Kroppen

www.brydrammen.dk

224

er så smart indrettet, at den har sin egen humørmedicin, der

hjælper hjernen til positiv tænkning og godt humør. Det er

stoffet endorfin, som hjernen bl.a. udskiller i forbindelse

med motion (og sex … men det er en helt anden historie).

Stoffet kan betegnes som hjernens naturlige doping.

Det smarte er, at mens du stimulerer din krop med

endorfiner og styrker dine positive tanker, så arbejder din

hjerne og din underbevidsthed stadig med din forberedelse.

I Brain Rules viser John Medina, hvordan en gruppe

personer forbedrer deres hjernepræstationer markant

igennem et 12 ugers motionsprogram. Figuren herunder

viser den målte forbedring i deres præstationer igennem det

12 ugers forløb. Kurven viser også, at de hurtigt falder i

niveau igen, når motionsprogrammet stopper.

Figur 30.1. Forbedring gennem motion -

http://www.brainrules.net/exercise?scene=

www.brydrammen.dk

225

Uden mad og drikke duer helten ikke

Fejlagtigt nok tror mange, at det kun er vigtigt, hvad du

spiser og drikker, hvis du er professionel idrætsudøver og

skal præstere fysisk hårdt.

Specielt din væskebalance – i form af vand – er vigtig.

Forberedelsen til din præsentation kan være en stresset

periode, og her er det ekstra vigtigt at være opmærksom på

at få rigeligt med væske. Indtager du for lidt væske i denne

periode, risikerer du at blive træt og få hovedpine. Din

hjernes funktioner nedsættes, og det har en negativ effekt på

din kropskoordination, dine beslutningsevner og din

koncentration.

Vand er livsvigtigt for din krop, men mange glemmer at

drikke nok i løbet af dagen. Du bør indtage omkring

halvanden liter vand om dagen – men lad være med at

drikke det hele på én gang (især lige inden du skal på

scenen …), for det resulterer i hyppige toiletbesøg.

Tænk også over, hvad du spiser dagen inden og op til, du

skal levere din formidling. Undgå gerne tung og meget fed

mad, som din krop skal bruge masser af energi på at fordøje.

Skift det gerne ud med grove madvaner og masser af frugt.

Især hvis morgenmåltidet er lige inden, du skal på scenen,

er det vigtigt med et godt og nærende måltid til at starte

kroppen op med. Endelig – for dit publikums skyld – undgå

hvidløg dagen inden. Gem hellere den store hvidløgsstegte

T-bone-steak med pommes frites og den gode rødvin til

bagefter – når du skal fejre din gode præstation.

www.brydrammen.dk

226

Min egen mentale forberedelse – i praksis

Selvfølgelig bruger jeg også mental forberedelse som en del

af min forberedelse til formidlinger. I min egen lille

værktøjskasse griber jeg oftest ned og gør brug af følgende

fire redskaber:

Mad, frugt og vand:

Ro i maven og en god mæthedsfornemmelse er for mig et

vigtigt fundament, og det begynder allerede dage inden.

Musik:

Jeg bruger i høj grad musikken på min iPod som mental

forberedelse. Dagen før og helt op til leveringen af mit

budskab giver det mig en god fornemmelse af overskud.

AC/DC, DAD og Nephew virker for mig, men du må hellere

selv afgøre, hvad der virker for dig.

Motion:

Afhængigt af tid og sted kan dette være alt fra en tur i

motionscenteret, en tur på (spinning)cyklen eller blot en

gåtur i rask tempo.

Timeout:

Jeg sætter mig og løber hele forløbet af den kommende dag

(eller time) igennem i hovedet og gør brug af Wilbeks fem

spørgsmål til selv-coaching.

Du skal være velkommen til at kopiere min personlige liste,

men jeg vil opfordre dig til at prøve dig selv af og finde din

egen formel for, hvad der virker for dig.

www.brydrammen.dk

227

Tjek, tjek og tjek!

Er du typen, der har det godt med tjeklister? Du ved lister,

som i detaljer beskriver, hvad du skal have med på ferie,

hvad du skal nå i weekenden, eller hvad der skal til for at

løse en opgave. Tjeklister er glimrende til at give ro og

mental afklaring på, hvad der er gjort, og hvad du mangler

for at nå i mål.

Det kan du også udnytte, når du skal forberede dig på din

præsentation. Stærkt inspireret af John Zimmer fra

mannerofspeaking.org har jeg lavet en tjekliste, som du kan

bruge, som afslutning på din forberedelse. Jeg har lagt et

pdf-dokument ud på www.brydrammen.dk/kap30.html.

Her kan du hente og printe tjeklisten og bruge den til

afkrydsning.

Listen er fokuseret på de praktiske detaljer. Jeg har forsøgt

at få så mange punkter med på listen som muligt, og du vil

derfor ikke have brug for alle punkter hver gang. Som med

alle andre tjeklister skal du bruge dem med en omgang sund

fornuft, og du skal aldrig være 100 % styret af dine tjeklister.

Punkterne på tjeklisten er grupperet i kategorier, og der er

også lavet plads til, at du kan tilføje et par af dine helt egne

punkter på listen.

www.brydrammen.dk

228

31 Hvad gør du, når det alligevel går galt?

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap31.html.

På trods af at du har forberedt dig efter alle tænkelige (og

utænkelige) regler, så må du acceptere, at ting kan gå galt.

Det KAN du bare ikke garantere dig imod. Jeg har prøvet

det på egen hånd adskillige gange. Forbered dig ud fra en

holdning om, at noget ”vil” gå galt, i stedet for ”hvis” noget

går galt.

Der er mange ting, der kan gå galt. Det kan være med det

tekniske udstyr, lokalet, lyden, publikum og tonsvis af

andre ting. Når noget går galt, gælder det om at have en

”plan B” i skuffen. En plan, du er klar til at sætte i søen, når

det brænder på. En sådan plan får du kun, hvis du, inden du

kaster dig ud i at præsentere, har tænkt over de mulige ting,

der kan gå galt.

Hvad gør jeg?

Det er heldigvis ret simpelt. Tag et blankt stykke papir (eller

et tomt regneark), og start med at lave en liste over alle de

ting, der kan gå galt. Tænk på alle skrækhistorierne, som du

selv har oplevet eller hørt andre fortælle om, og tilføj så lige

et par stykker, som du aldrig kan drømme om, vil ske. Tænk

på de forskellige faser i din præsentation – fra forberedelsen,

til transporten, til lokaler, til udstyr, til forplejning – og list

så op, hvad der kan gå galt.

www.brydrammen.dk

229

Når du har din liste, skal du kigge på den enkelte situation

og overveje, hvordan du kan undgå dette, og hvad din plan

B vil være, hvis det endelig skulle ske. Start med at liste

måder, hvorpå du kan imødegå og undgå, at problemerne

sker – eller find i det mindste en måde, så de ikke vil få

betydning for din formidling. Strategier til at imødegå

situationerne kan bl.a. være tjeklister, som du bruger ved

afrejse, ankomst, forberedelse og nedpakning.

Efter at du har listet alt det op, du kan gøre for at undgå at

tingene går galt, skal du tænke over, hvad du gør, hvis det

alligevel går galt (for det kan ske trods alle gode

forberedelser). For eksempel: Hvad gør du, hvis projektoren

i lokalet pludselig ikke virker længere? Du bliver nødt til at

bruge kropssprog, tavler og et malerisk ordsprog for at

skabe de samme billeder i hovedet på dit publikum, som du

ville have vist dem med dine slides. I sådanne situationer

skal du tænke over, hvordan du kan bruge whiteboards og

flipovers – hvis ikke de allerede indgår som et element i din

formidling. I takt med at du udvikler dine planer, skal du

notere ikke bare selve planen, men også de ”redskaber”, du

har brug for. Det kan både være fysiske redskaber som en

pakke tuscher i forskellige farver – eller færdigheder, som

du skal træne for at kunne bruge dem, hvis situationen

opstår.

Lav et skema som i nedenstående figur 31.1. I kolonne 1

noterer du det problem eller den situation, der kan gå galt. I

kolonne 2 skriver du, hvad du kan gøre for at undgå, at

situationen opstår, og i kolonne 3 skriver du din plan B for,

www.brydrammen.dk

230

hvordan du tackler situationen, hvis det går galt. Endelig

noterer du i kolonne 4 de redskaber, du har brug for. Listen i

kolonne 4 udgør en fin liste af ting, du skal huske at

medbringe, eller sikre dig vil være til stede i lokalet, hvor du

skal præsentere.

Figur 31.1. Plan B skema

Du kan downloade en skabelon af ovenstående skema på

www.brydrammen.dk/kap31.html.

Problemhåndtering i praksis

Herunder kan du se tre eksempler fra min egen personlige

liste. Den er baseret på egne erfaringer, egne fejl og input fra

gode kollegaer. Det er langt fra en facitliste, men du er

velkommen til at lade dig inspirere af den til din egen liste

ud fra de eksempler, jeg har valgt at tage med her i bogen.

UDFORDRING A: PowerPoint-filen virker ikke.

Undgå dette ved:

Medbring og brug altid egen computer til afvikling af

præsentationen. Hav en back-up på et USB-stik samt en

www.brydrammen.dk

231

online-back-up, der kan hentes via Dropbox (se på

www.brydrammen.dk/kap31.html, hvordan du får din egen

gratis Dropbox-konto).

Håndtér dette ved:

Prøv at hente back-up-versionen fra dit USB-stik eller

Dropbox, inden publikum ankommer. Hvis du ikke gør det

– eller hvis filen bryder ned under præsentationen – så brug

flipover og handouts. Hæng disse op rundt i lokalet i takt

med at de ”udvikles”. Få arrangørerne til at kopiere

medbragte prints af slides og dele dem ud.

Redskaber:

- Flipover

- Pakke med tykke tuscher

- Tape eller sticky gum

- Farvekopier af slides (2 eksemplarer – et sæt til mig

og et som kopi)

- Manuskript, inklusiv illustrationer af nøgleslides og

modeller

UDFORDRING B: Tekniske problemer med lokalets udstyr

Undgå dette ved:

Afprøv alt udstyr, inden du starter – hvis fejl ikke kan

udbedres (evt. nye batterier) inden start, så undskyld ikke,

men bevis over for publikum, at du har en plan for

formidlingen. Minimér påvirkning ved at forberede

www.brydrammen.dk

232

rekvisitter og dialogskabende aktiviteter, der kan

gennemføres upåvirket af teknik, og ved at have en

forenkling af dit primære budskab til en model, der kan

tegnes på en flipover. Medbring altid batterier – de kan ofte

løse en stor del af de tekniske problemer.

Håndtér dette ved:

Bed arrangøren om at løse problemet, mens du starter eller

forsætter ved hjælp af offline medier. Hvis hjælperen

begynder at være forstyrrende i lokalet, så stop ham, og

gennemfør resten med offline medier. Anvend tegningen af

din primære model på flipover, og brug denne som

udgangspunkt for dit budskab.

Redskaber:

- Batterier (AA + AAA)

- Primær model for budskab på flipover

- Offline-rekvisitter

- Dialogskabende aktiviteter

UDFORDRING C: Publikum mister koncentrationen og

fokus, bliver fjerne i blikket, kigger ud af vinduet eller (den

værste efter min mening) falder i søvn.

Undgå dette ved:

Målret dit budskab til det specifikke publikum, og planlæg

områder af præsentationen, der kan perspektiveres i forhold

deres egen situation. I forberedelsen af præsentation

www.brydrammen.dk

233

identificeres de svage områder af budskabet. Forbered

rekvisitter og dialogskabende aktiviteter for at fastholde

publikums opmærksomhed. Vær parat til at reagere, hvis

situationen opstår og bliver synlig for alle i lokalet.

Håndtér dette ved:

Kom hurtigst muligt til et punkt, hvor du kan tale med eller

på anden måde kan engagere dit publikum. Det kan være

ret simple spørgsmål: ”Kan du se, hvordan dette kan hjælpe

dig? ”Hvis ikke, hvorfor ikke?”

Bryd ud af den planlagte ramme, hvis det er nødvendigt.

Hvis publikum viser, at det er ”uinteressant”, så fang dem

ind igen, få dem engageret og brug deres feedback og

kommentarer til at vende tilbage til budskabet. Spring gerne

over slides eller planlagte pointer, hvis det er nødvendigt.

Det vigtigste er at fastholde publikums fokus.

Redskaber:

- Publikumsanalyse og deres interesseområder

- Rekvisitter

- Spørgeramme til dialog

Som du kan, se er der en række praktiske redskaber som

tusch, kridt, tape, post-it-blokke, batterier osv., der er nyttige

at have med. Pak derfor en fast taske, som du medbringer til

dine præsentationer – brug den som en værktøjskasse, du

altid kan dykke ned i, når du har brug for godt stykke

værktøj til en uforudset situation.

www.brydrammen.dk

234

På www.brydrammen.dk/kap31.html kan du finde en liste

over, hvad jeg har i min ”præsentationstaske”.

Forberedelse er vejen til spontanitet

Der er praktisk talt hundredvis af problemer og situationer,

du kan komme til at stå i som formidler. En kort liste, som

den jeg har vist her, vil aldrig kunne være fuldt dækkende.

Nøglen til succes ligger i at være forberedt på, at noget

uventet kan ske – ikke at gå i panik – men reagere og

håndtere situationen bedst muligt. Fordelen ved at have

arbejdet med en plan B er, som vores tidligere

udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen engang sagde: ”Hvis

man har tænkt tingene igennem, så er det lettere at være

spontan.”

Overmodighed er derimod den største risiko for at fejle

totalt, hvis noget går galt. Du skal med jævne mellemrum

tage din plan B frem og tilføje nye situationer, som du har

oplevet eller kan forestille dig. På den måde holder du

hjernen skarp og parat til at imødegå flest mulige

situationer. Tag denne del alvorlig – når du står i

situationen, er det for sent.

www.brydrammen.dk

235

32 Bliver du også nervøs?

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap32.html.

Bliver du nervøs, når du skal præsentere? Så har du det stort

set som alle andre. Selv garvede talere oplever nervøsitet,

når de taler over for et publikum. Vi får alle sommerfugle i

maven, den velkendte sved i håndfladerne, og måske ryster

vores ben. Og det er faktisk ikke så ringe. For nervøsiteten er

med til at skærpe din præstation – når ikke den tager

overhånd. I det øjeblik hvor nervøsiteten får overtaget,

bliver det problematisk. Du har ikke længere ro og kontrol

over din krop og din hjerne.

Hvorfor bliver vi nervøse?

I Danmark er der generelt ikke meget at være bange for.

Men ifølge hjerneforsker Peter Lund Madsen har vi stadig

angsten dybt inde i os. Der ligger den så i vores gener og

venter på at blive brugt. Faktisk mener han, at vi som

moderne mennesker har angst i overskud, og at den derfor

nærmest som en radar ligger og arbejder med at finde noget,

vi kan blive bange for. Fordi din hjerne VIL bruge den

overskudsangst til noget. Derfor er angsthistorier også gode

til at sælge aviser, hvad enten det er finanskriser,

fugleinfluenza eller naturkatastrofer.

Den menneskelige hjerne søger helt tilbage til vores dyriske

gener, når vi bliver sat under pres. Den del af hjernen, der

www.brydrammen.dk

236

træder i kraft, når vi begynder at miste kontrollen (kaldet

reptilhjernen), kender kun til tre reaktionsmønster:

- Angreb

- At søge i skjul

- Flugt

Problemet er bare, at ingen af dem passer særlig godt til det

moderne samfund – og da slet ikke, hvis du står på en scene

foran dit publikum.

Man dør jo ikke af det!

Nu er der ingen (så vidt jeg har kunnet finde ud af), der

nogensinde er døde af at stå foran et publikum og tale. Så er

det ikke noget pjat at snakke om nervøsitet? Nej, bestemt

ikke. Det er meget udbredt, at du oplever nervøsitet og

ligefrem frygt, når du skal stå foran et publikum.

Se bare på resultatet i de to nedenstående undersøgelser.

Resultaterne viser, at ”frygten for at stå foran et publikum”

er nummer to på begge lister. Det er det næstmest frygtede –

så du er bestemt ikke alene.

www.brydrammen.dk

237

Figur 32.1. Angst for at tale foran andre

Tallene i den højre søjle er resultatet af en traditionel Gallup-

rundspørge blandt mere end tusind personer i USA. Tallene

i den venstre søjle er fundet ved at holde øje med, hvilke

søgeord folk bruger på nettet, når de leder efter hjælp til at

håndtere frygt og angst.

Tallene viser med al tydelighed, at du ikke er alene. Det er jo

ganske tankevækkende, at frygten for at stille sig op på

scenen eller podiet er langt større end frygten for døden.

Men hvis det er tilfældet, er der jo ikke noget at sige til, at en

præsentation kan give lidt hjertebanken og svedige

håndflader.

Men hvad gør jeg ved det?

Først og fremmest: Acceptér, at du bliver nervøs. Det ER helt

normalt! Lad være med at blive irriteret over nervøsiteten.

Lær i stedet for at udnytte sommerfuglene i maven til at give

dig et ekstra spark. Brug den som en motivation til at tage

www.brydrammen.dk

238

dig sammen, HVER gang du står foran et publikum. Det

skylder du dem faktisk.

Frygten for at blive nervøs må for alt i verden ikke holde dig

tilbage fra at formidle, tale eller afholde præsentationer. Et

af mine yndlingscitater er fra en af de største

ishockeystjerner gennem tiden, Wayne Gretzky, der har

sagt: ”You miss 100 % of the shots you never take.” Så i

stedet for at være nervøs for at fejle, så tag skuddet og kast

dig ud i det.

Ved at anvende nogle simple tips kan du bearbejde din

nervøsitet, så den ikke udvikler sig til frygt. Brug i stedet for

sommerfuglene i maven som et ekstra adrenalinkick. Tro

mig, det er en fornemmelse, du bliver afhængig af med

tiden.

I de næste afsnit har jeg listet nogle af de tips, som jeg selv

bruger til at kontrollere nervøsiteten.

Tips til forberedelsen:

Vær altid top forberedt:

Det er nærmest en selvfølge (og jeg har nævnt det tidligere),

men det kan ikke siges for tit: Forbered dig på dit materiale,

så du selv føler dig klar. Det giver dig en følelse af overblik

over den situation, du står i. At vide hvad du vil sige, og

hvordan du vil sige det, er en uvurderlig hjælp til at undgå

panik.

www.brydrammen.dk

239

Øve, øve, øve:

Det er helt afgørende, at man øver sig. Ved at holde sine

oplæg for bogreolen, før man holder dem for publikum, får

man nemlig:

- Smagt på ordene og trænet hukommelsen

- Tjekket tempoet og afprøvet tiden

- Set situationen for sig og mærket suget i maven

Kend dit hovedbudskab:

Gør dig klart, hvad det vigtigste er, du gerne vil have sagt,

så skal du nok komme sikkert og hurtigt frem til det, når du

taler – tro mig! Uanset om der er tale om en større

præsentation, en eksamen eller et mindre møde kan tiden

skride, teknikken strejke, eller noget helt tredje kan forstyrre

det planlagte. Vær derfor bevidst om, hvad der er dit

vigtigste budskab, så du er sikker på at efterlade dit

publikum med dette.

Nervøsiteten viser sig som regel lige før og imens, du er på.

Derfor tror de fleste også, at det er i ”fremlæggelsesfasen”,

at den skal kureres. Sandheden er imidlertid, at vil du

arbejde med din nervøsitet, så er det i forberedelsesfasen, du

skal sætte ind. Jo mere sikker du er på, hvad du vil sige, og i

hvilken rækkefølge du vil sige det, jo mindre er risikoen for,

at klappen går ned, eller stemmen svigter.

Mentale og fysiologiske tips:

Bliv fysisk:

Fysiske bevægelser fjerner overskudsadrenalinen og

spændinger. Lav nogle gadedrengehop, ryst dine hænder,

www.brydrammen.dk

240

sving armene – alt efter, hvad forholdene tillader. Det er et

kendt tip, som bl.a. også stand-up-komikere bruger, før de

går på scenen. En af mine personlige favoritter er at skubbe

til vægge. Stil dig tæt ved en væg med let spredte ben –

ligesom hvis du skulle lave en strækøvelse efter en løbetur.

Placér begge hænder på væggen, og skub nu, alt hvad du

kan. Skub så hårdt, at du kan mærke, hvordan dine muskler

arbejder. Jeg har skubbet på toiletvægge, vægge i forhaller

og i kantiner. Tro mig: Det virker!

Træk vejret:

Lav dybe vejrtrækninger, hvor du trækker luften helt ned i

lungerne – gerne ind gennem næsen – hold vejret et kort

stykke tid – og pust ud gennem munden, stille og roligt.

Gentag dette ti gange. De dybe vejtrækninger sænker

nervøsiteten og fjerner sommerfuglene fra maven.

Tag tøjet af dit publikum:

Lad mig sige med det samme: Dette skal forstås i overført

betydning. Men det er et gammelt tip, at du kan fjerne

nervøsitet ved at gå ind på scenen, kigge lidt rundt og for dit

indre blik se publikum på forreste række uden tøj på

(undertøj skulle også kunne gøre det …). Det er et tip, jeg

aldrig selv har benyttet, men det nævnes ofte som et tip, der

har virket for andre.

Spis og drik ordentligt:

Kroppen og din hjerne er en motor – og en motor kræver

brændstof. Sørg for at spise et ordentligt måltid mad – gerne

groft og noget frugt og grønt – som fylder maven. Når din

www.brydrammen.dk

241

mave er fyldt, har du opfyldt et af kroppens basale behov,

og det giver ro, samtidig med at du har tanket energi. Til

måltidet hører også væske, så din væskebalance er ok. Kaffe

alene er ikke ok. Sørg for at få hældt noget vand i kroppen.

De praktiske rutiner:

Tag den med ro:

Sørg for at ankomme i god tid, så du har mulighed for at

blive bekendt med rummet og teknikken. Tal med

arrangørerne, og gør dig mentalt klar. Så er der også tid til at

gøre brug af nogle af de efterfølgende tips. Det giver ro at

være der så tidligt, at du kan lytte til den taler, der er på før

dig. På den måde fornemmer du, hvilket humør og hvilken

stemning publikum er i. Det giver mulighed for at brygge

videre på nogle af de pointer, den forrige taler nævner. Jeg

bruger også tiden inden til at notere mig eventuelle ulemper

ved lokalet, som jeg kan se, jeg kan undgå.

Påklædning:

Vælg noget tøj, som du føler dig godt tilpas i. Det gælder

også dit fodtøj. Ingen nye sko eller ekstrem høje hæle. Find

noget, du ved, du føler dig tilpas i. Ved du med dig selv, at

du er typen, der let får svedpletter under armene, når

nervøsiteten kommer, så tag en mørk T-shirt eller skjorte på.

På den måde behøver du ikke bekymre dig om at holde

armene nede, når du pludselig mærke et par fugtige pletter.

Hænderne op:

Hold hænderne fra lommerne. Det får dig til at fremstå

ekstra nervøs og forstyrrende for dit publikum. Hvis du ikke

www.brydrammen.dk

242

kan holde hænderne fra lommerne, må du finde dig noget

tøj uden lommer! Intet er mere forstyrrende end en

formidler, der roder med nøgler, mønter eller lignende i

lommerne.

Tag en flaske vand med:

Mærker du, at nervøsiteten tager magten, så tag en slurk

vand. Det hjælper dig også, hvis du er begyndt at tale alt for

hurtigt. Du får pulsen ned, og rent praktisk betyder det, at

du ikke kan tale (hurtigt), mens du drikker vand.

Sæt dit præg på rummet:

Gør rummet til dit eget (det er et af mine personlige

yndlingstips). Placér bordene på din egen måde. Medbring

plancher, rekvisitter og plakater. Kendte ting i rummet giver

dig en tryghed og fjerner nervøsiteten. Din egen musik i

lokalet, inden du går på scenen, giver også tryghed.

Hav noget i hånden:

Det hjælper mod nervøsitet at have noget i hånden, gerne

din fjernbetjening – ikke en kuglepen, som du kan komme til

at stå og trykke mere eller mindre rytmisk på.

Tips til scenen:

De første 20 sekunder:

De første sekunder er afgørende for, om du føler dig godt

tilpas. Så vær sikker på, at du præcis ved, hvordan du vil

starte, når du træder ind foran dit publikum. Gå tilbage til

dit arbejde med indledningen, som vi gennemgik i kapitel

13.

www.brydrammen.dk

243

Start på sikker grund. En måde kan være at tale om en

oplevelse, du har haft (selvfølgelig med relation til dit

budskab). Ingen vil kunne sige dig imod, for det er jo noget,

du har oplevet. Du er eksperten, men sørg for at historien

ikke griber om sig, og at du pludselig har brugt 5 minutter

på din indledning. Din indledning skal være kort og præcis,

så den fungerer som startbane for dit budskab. En startbane,

der sikrer, at du kommer ”op i fart” og ”sikkert i luften” –

for nu at blive i flyveranalogien.

Ret ikke dig selv:

Du vil opleve, at du undervejs laver små talefejl – det er helt

naturligt. Lad være med at stå og rette på dig selv og de små

fejl, du laver. Det får dig til at fremstå nervøs over for dit

publikum, og det vil forstærke din egen indre uro. Kun hvis

de fejl, du laver, er alvorlige i forhold til det budskab, du

formidler, skal du rette op med det samme.

Tal langsomt:

Du har forberedt dig på dit budskab og kender dit materiale.

Faren er nu, at du er så godt forberedt, at nervøsiteten får

dig til at tale alt for hurtigt (for at få det overstået …). Tving

dig selv til at tale langsomt, det giver dig en bedre ro, og dit

publikum får en chance for rent faktisk at opfatte og

reflektere over det, du siger.

Stop op:

Det er ikke en falliterklæring at gå i stå. Hvis det sker, så

stop op, træk vejret dybt eller hold en kort pause (tag en tår

www.brydrammen.dk

244

vand af din flaske). Nu bruger du dit forberedte manuskript

og finder tilbage i din rytme igen.

Selvom du følger alle disse råd, undgår du ikke at blive

nervøs. Men du kommer til at være mere tryg, mens du er

det.

www.brydrammen.dk

245

33 Du er på … NYD det!

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap33.html

Så er det tid til, at du skal fremlægge dit budskab på en

overbevisende måde. Du skal ind og høste frugten af hele

dit arbejde med materialet.

Det er svært at måle sig frem til, præcis hvor vigtig denne

del er. Et kvalificeret bud er, at op mod 65 % af det, som dit

publikum forlader din præsentation med, kommer fra din

evne til at beherske scenen.

Dit budskab, dit materiale, dine ord, dine billeder og din

forberedelse kan være nok så gode. Men du vil aldrig

trænge igennem til dit publikum, hvis du går på ”scenen”

og gennemfører din præsentation på en måde, så dit

publikum mister interessen for, hvad du har at sige. Du skal

med andre ord lave en præsentation af dit budskab, der

kommer ”ud over scenekanten” og overbeviser dit

publikum.

Der kan nævnes en række gode vaner, som du bør tillægge

dig selv, når du går på scenen. Det kan f.eks. være:

- Vær til stede på scenen

- Få øjenkontakt med dit publikum

- Smil!

- Få det til at se ubesværet ud

- Sørg for passende påklædning

www.brydrammen.dk

246

- Gør dig fri af manuskriptet

- Lav sjov

Men ét råd overtrumfer alle: Du skal udvise entusiasme, når

du går på scenen.

Entusiasme – dit stærkeste kort

Intet vil hjælpe dig mere i forhold til at få dit budskab

igennem end en god portion entusiasme. Jeg argumenterer

ikke for, at du skal være fanatisk i din argumentation og

uimodtagelig for modargumentation, men du skal brænde

for dit budskab, når du står foran dit publikum. De vil

mærke, at du brænder for det, og det vil øge

troværdigheden i dit budskab.

Hvad er entusiasme egentlig for en størrelse? Slår man ordet

op, vil man se forklaringer, der beskriver begrebet som iver,

interesse, begejstring, henrykkelse og ildhu. Det er det, du

skal have frem, når du går på scenen.

Jeg hader at se folk forsøge at formidle et budskab, de ikke

brænder for. Det bliver aldrig andet end en omgang

ligegyldig tidsspilde for både den, der står på scenen, og for

publikum.

Derfor er fornøjelsen også ekstra stor, når scenen indtages af

en formidler, der brænder for sit emne. Jeg har oplevet at

være dybt engageret (og godt underholdt) med emner om

erhvervsret og paragraffer – et område, der normalt ikke

ville kunne fremtvinge den mindste pupilreaktion fra min

side. Alt sammen fordi formidleren leverede varen. Jo, jo,

www.brydrammen.dk

247

han var naturligvis forberedt og dybt professionel inden for

sit område, men det ville aldrig have været nok til at holde

mig fanget.

Jeg elsker min kone og min familie, men næst efter dem er

noget af det mest inspirerende for mig at tilbringe tid

sammen med entusiastiske mennesker. Og sjovt nok har de

folk, der emmer af entusiasme, også en nærmest magnetisk

effekt på andre mennesker. De evner at trække folk til sig.

Efter at have talt med sådanne folk, plejer jeg selv at blive

voldsomt motiveret og fyldt med ny energi.

Et kendetegn ved folk, vi betragter som succesfulde, er, at de

er passionerede og har et drive, der gør, at de giver sig selv

110 %, når de er på. Nogle er mere udadvendte end andre,

og derfor er de oftere i medierne, mens andre er mere

afdæmpede i deres kommunikation.

Jeg hører dog også til dem, der mener, at det kan gå for vidt.

På YouTube kan du finde klip med Microsofts CEO Steve

Ballmer, der går fuldstændig amok i sin version af at levere

passion og begejstring fra scenen.

Indrømmet: Det er meget underholdende, men jeg mener

faktisk, at han krydser grænsen for, hvad der kan gavne

budskabet.

Klippet med Steve Balmer og andre eksempler på

entusiastiske formidlere finder du på

www.brydrammen.dk/kap33.html. De fleste formidlere ville

nok få svært ved at blive taget seriøst, hvis de, som Steve

www.brydrammen.dk

248

Ballmer, indledte deres præsentation med at råbe og skrige,

som han gør.

Men klippet med Steve Ballmer er godt for noget. Nemlig at

det måske kan rykke din grænse for, hvad du tror, du kan

tillade dig. Det kan ruske lidt af janteloven ud af dig og få

dig til at vise lidt mere begejstring, end du normalt ville

have gjort.

Et af dine mål som formidler – uanset hvad dit budskab

måtte være – bør derfor være at skabe entusiasme og

begejstring blandt publikum. Glade mennesker lever

længere og smitter andre med deres glæde. Faktisk er der

kun én ting, der smitter mere end begejstring, og det er

mangel på samme! Derfor SKAL du altid udvise lyst og

energi, når du går på scenen.

Hvad gør du, når du ikke føler dig entusiastisk?

Hvad så når du har en rigtig offday? Pludselig er den der

ikke – gnisten – den, der skal få os til at sprudle foran

publikum. Man vågner og føler sig uinspireret og allerede

dér, er vi ubevidst i gang med at sætte hjernen til at arbejde i

de forkerte baner. For når vi ser verden og dagen som

uinspirerende, så starter hjernen med at indsamle beviser –

ikke for at få os på andre tanker – nej, men for at bevise, at vi

har ret i, at verden er uinspirerende og uden energi.

Det gælder derfor om, at få hjernen bragt tilbage på sporet

og sat i gang med at finde beviser på, at der er masser af

god, positiv energi.

www.brydrammen.dk

249

En hurtig måde til at kickstarte disse tankebaner kommer

her. Du tager en blok og en kuglepen. Nu begynder du så at

skrive alle de ting ned, du forbinder med succes. Det kan

være folk, du kender, ting, du har, kvaliteter, du har fået ros

for, dine succeser, dine muligheder – kort sagt: Alt det, du

kommer i tanke om, der har en positiv værdi for dig.

Skriv, indtil du har fyldt blokken. Nu ligger du kuglepennen

og begynder at læse din liste højt – og ja, du skal læse den

højt for dig selv. Det skal ud af munden og ind i øret.

For hver gang du har læst en ting op, skal du sige tak for

denne positive ting, mens du tænker på dem, du kan takke

for, at det har været muligt for dig at skrive denne ting på

listen. Det er meget svært at bevare det negative syn, når

man er taknemmelig. Du vender hjernen imod positive

tanker, der giver energi – frem for at dræne dig selv for

energi.

Synes du, at det lyder lidt for alternativt? Gør, som jeg

gjorde. Prøv øvelsen, næste gang du er drænet for

entusiasme og motivation. Tro mig: Du vil blive overrasket.

Vil du have mere inspiration til at finde gnisten, så har jeg

har fundet denne lille øvelse i positiv psykologi hos

www.go-ginger.com. Du kan finde hele klippet med hende

på www.brydrammen.dk/kap33.html.

www.brydrammen.dk

250

34 Brug hele kroppen

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap34.html.

Et værktøj, som du kan bruge til at få din entusiasme helt ud

til publikum, er dit kropssprog. Forskning i kropssprog er

en relativ ny videnskab, selvom selve kropssproget

naturligvis har eksisteret lige så længe, som vi mennesker

har eksisteret. Men for ca. 60 år siden begyndte psykologer

og antropologer (ja, sågar zoologer) at interessere sig for

dette nonverbale sprog, der findes hos både mennesker og

dyr.

Din krop taler hele tiden, selv når du forsøger at tie helt

stille. Prøv selv (for eksempel næste gang du er i et

storcenter) at lægge mærke til, hvordan folk omkring dig

bruger deres krop, og hvordan du hurtigt ud fra din

afkodning af dette sprog skaber et billede af, hvordan

personerne er.

Tale er, sammenlignet med kropssprog, en nyere form for

kommunikation. Talen er mere velegnet til at formidle fakta

og data. Kropssproget er et utrolig stærkt værktøj til

formidling (og understregning) af følelser og emotionelle

budskaber.

I mange henseender er kropssproget langt mere afslørende

og vanskeligere at lyve med end det talte sprog. Derfor har

du sikkert også oplevet at tale med folk, mens du tænkte:

www.brydrammen.dk

251

”Det mener de ikke” – simpelthen fordi deres kropssprog

helt tydeligt har vist, at de ikke mente, hvad de sagde.

Professor Albert Mehrabian fra University of California satte

sig for at undersøge, hvor meget publikum påvirkes af

kropssproget under en mundtlig præsentation. Studiet viste,

at hele 55 % af den følelsesmæssige påvirkning af publikum

kom fra kropssproget, 38 % fra stemmeføringen og bare 7 %

fra de ord, der blev brugt.

Tallene er i sig selv ikke så væsentlige. Det væsentlige er, at

selv struktur- og faktaorienterede personer (som jeg selv) er

nødt til at tage kropssproget og adfærden på scenen

alvorligt.

Det hele tæller – fra første sekund …

Forestil dig, at … du står til en reception, hvor du ikke

kender andre end værten. Hun er lige nu travlt optaget af at

byde flere gæster velkommen. Du lader blikket vandre

rundt i lokalet, og i et ganske kort øjeblik får du øje på en

kvinde, der netop er ankommet. Hun smiler til folk og

griner lidt, når de taler til hende. Hendes hænder og arme

bevæger sig frit og åbent, og hun står sikkert på gulvet med

let spredte fødder. Du kender hende ikke, du har aldrig set

hende før, men hun stråler langt væk af selvtillid og har en

energi omkring sig, der tiltrækker andre mennesker. Alt

dette afkoder du fra kvinden i løbet af ganske få sekunder.

Hvad vil jeg sige med den smøre? Fra det øjeblik, du ser dit

publikum, nej, faktisk mere rigtigt: Fra det øjeblik dit

www.brydrammen.dk

252

publikum ser dig, begynder du at kommunikere med dem.

Alt tyder på, at de første 20 sekunder er afgørende for, hvad

vi synes om den person, der står foran os. Det skal du vide

og udnytte i rollen som formidler.

Gode råd

Jeg tror ikke på dem, der siger, at der er noget, der hedder

rigtigt eller forkert kropssprog. Dette vil altid afhænge af,

hvem du er som formidler, hvem der er dit publikum, og i

hvilken situation du står over for dem. Dit kropssprog skal

være afstemt med dit budskab. Det er ikke spor forskelligt

fra, at du også vil klæde og opføre dig forskelligt ved en

begravelse sammenlignet med et bryllup.

Der findes dog en række generelle råd, som i de fleste

situationer vil være gode for dig at følge. Jeg har samlet

nogle af de råd, jeg selv benytter og tænker over, inden jeg

går på scenen:

Håndtrykket:

Er du så heldig at møde nogle fra dit publikum, inden du

starter din officielle formidling, så giv dem et godt, fast

håndtryk, når du hilser på dem (mest henvendt til mænd).

Det signalerer overskud og styrke.

Ret ryggen:

Vær rank i ryggen, når du rejser dig og går på scenen. At

være rank signalerer ro og tillid, og samtidig oplever jeg

personligt, at det også giver mig en ro og hjælper mig med

ikke at få startet i et for højt tempo. Pas dog på, at du ikke

www.brydrammen.dk

253

ender med at se stiv og låst ud – prøv gerne lidt derhjemme

foran spejlet.

Smid jakken:

Når jeg skal præsentere, har jeg ofte en jakke på, når jeg

træder ind i lokalet (det er en påklædning, jeg befinder mig

godt i). Men når jeg går på scenen og starter op, så starter jeg

gerne med at tage jakken af og hænge den på stolen. Jeg har

fået feedback på, at det opfattes som om, at jeg har klædt

mig på, så managementtyper tager mig seriøst, mens

praktikere blandt publikum opfatter det, at jeg tager jakken

af som et signal om, at ”nu skal der arbejdes”.

Smil:

Vær gerne den første i lokalet, der smiler. Vær ikke bange

for at smile til dit publikum, hvis du altså mener det. Igen

gælder det, at smilet måske er temmelig upassende, hvis dit

budskab handler om elendighed og nød, mens det helt

sikkert har positive egenskaber i andre sammenhænge.

Placér dig rigtigt:

Find det rigtige sted på gulvet, hvor du føler dig godt tilpas.

Der, hvor du kan navigere i dine slides og bruge dine

medbragte rekvisitter. Undgå at stå bagved talerstolen; hvis

du placerer dig der, forsvinder halvdelen af dit kropssprog,

og du vil blive meget låst i dine muligheder for at agere med

dit publikum. Er lokalet et mindre mødelokale, så få borde

placeret i et U, så du kan indtage kongepladsen lige i

åbningen af U’et. Det giver dig også plads midt blandt

www.brydrammen.dk

254

publikum, som du kan benytte til at skabe variation i din

placering.

Skab øjenkontakt:

Intet giver en person en større følelse af kontakt end

øjenkontakt. Du må sikre dig, at så mange som muligt

blandt dit publikum sidder med følelsen af, at du har

øjenkontakt med dem. For at du ikke skal ligne en forvirret

person, der febrilsk lader blikket flakke rundt i salen, kan du

lave en øvelse, mens du øver dit materiale. Den går kort og

godt ud på, at du tæller til 10 inde i hovedet, mens du taler.

Hver gang du når til 10, lader du stille og roligt blikket skifte

til en ny person. Du vil opleve, at dette lynhurtigt bliver til

en fast rytme, som din underbevidsthed kontrollerer for dig,

mens du formidler dit budskab.

Altid front mod publikum:

Når du bruger slides, flipover, tavle eller på anden måde

retter blikket mod et medie, er der stor sandsynlighed for, at

du vender ryggen til dit publikum – langt mere end du

egentlig har lyst til. Sørg for at bruge din computer som

monitor, så du på den måde kan følge med i, hvad der er på

lærredet, samtidig med at du stadig har front mod dit

publikum. Brug endelig en fjernbetjening til at skifte slides,

så du ikke bliver bundet fast til at stå i nærheden af din

computer.

Bevægelse:

Det bliver yderst kedeligt at se på i længden, hvis du står på

samme sted gennem hele din præsentation. Bevæg dig rundt

www.brydrammen.dk

255

på scenen, og skab noget dynamik. En hovedregel er, at det

er bedre, at du bevæger dig på tværs af lokalet end frem

mod publikum. Pas på, at du ikke overgør dine bevægelser.

Det bliver meget let distraherende, hvis du bevæger dig

hvileløst op og ned ad gulvet. Endnu en gang: alt med

måde.

Undgå låste stillinger:

Der er en række kropsstillinger, som du bør lade ligge ude i

garderoben, når du skal formidle. Armene over kors,

foldede hænder, hænder i siden, hænderne i lommen eller

”politimanden” med hænderne på ryggen (som en gammel

betjent, der patruljerer på gaden) – alle er låste stillinger. De

giver dig ikke mulighed for at bruge kroppen som et aktivt

værktøj.

www.brydrammen.dk

256

35 Husk altid at fejre din succes

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap35.html.

Når din præsentation er godt overstået, så giv dig selv et

klap på skulderen. Giv dig selv et par minutter til at nyde

fornemmelsen af at have præsteret og af at have haft et godt

greb om dit publikum. Tillykke, du er nu en række

erfaringer rigere!

Og så er det tid til at komme videre, for du kan – og skal –

bruge de erfaringer, du netop har gjort dig til at blive en

endnu bedre formidler.

Var det godt for dig?

Når vi skal evaluere ting, har vi ofte en tendens til at lege

”Find fem fejl”.

Men hvad nu, hvis du i stedet for tog de positive briller på

og fandt de ting, som faktisk gik rigtigt godt ved din

formidling? Så kunne du bruge det til at sikre, at du bliver

ved med at gøre de gode ting.

Selvfølgelig skal du også kigge kritisk på den præstation, du

netop har lavet. For at finde det, som du vil gøre bedre

næste gang. Enig – men vent bare lidt med kritikken, og

start i stedet for med at kigge på, hvad der gik godt.

Sæt dig ned i ro og fred, og hiv din notesblok frem (du ved

den, du altid har på dig, når du formidler). Find minimum

www.brydrammen.dk

257

fem ting – gerne flere – som du er glad for i din præstation –

og ros dig selv for det. Altså: ROS dig selv. Det er noget, de

færreste har som fast rutine. Men du risikerer at gå glip af

værdifuld feedback, selvom den i første omgang kommer

fra dig selv.

Hvorfor skal du skrive tingene ned? For det første er det

min erfaring, at en præsentation eller formidling næsten

altid er gået bedre, end du selv umiddelbart føler, når du

træder ned fra scenen. Det er tid til at smide janteloven over

bord og give dig selv den ros, du fortjener, for der er altid

noget, der er gået godt.

For det andet: Hvis du hver gang, du har været på scenen,

kun behandler dig selv med kritik, vil du langsomt dræne

dig selv for lysten til at stå i formidlerens rolle – og din

entusiasme, som du har brug for, forsvinder helt.

Når du skriver din positivliste, har du mulighed for at tage

den frem, næste gang du skal forberede dig til en

præsentation, eller når du kan mærke, at din entusiasme

trænger til et boost.

Fremhæv alt det gode! Prøv det, og du vil blive i bedre

humør af det.

Prøv at se dette eksempel på en positivliste, som jeg lavede

til mig selv efter min seneste formidling:

- Jeg fik fanget publikum fra starten ved at stille dem

et spørgsmål

www.brydrammen.dk

258

- Jeg fik nedbrudt deres skepsis ved at illustrere, at vi

arbejder for det samme mål

- Jeg fik illustreret en detaljeret og struktureret tilgang

til emnet, der gav tryghed og tiltro

- Jeg fik skabt klare ”næste skridt”-opgaver for

publikum ved at demonstrere værktøjer til rådighed

- Jeg havde en god kontakt til alle i lokalet

- Jeg gik på scenen med energi og humør og fastholdt

publikum med et relevant højt tempo

Prøv selv. Tag en blok og en blyant, og lav din egen liste.

Tænk på sidst du gav en præsentation, og find frem til de

ting, der gik godt – klap dig selv på skulderen …

Sig ja tak til evaluering

Af og til kan du være så heldig, at de, der har bedt dig om at

præsentere, også selv afvikler en evaluering hos publikum.

Du skal altid sige ja tak til at være en del af en sådan

evaluering og bede om at få lov til at se resultatet fra denne.

Det er altid interessant at få en umiddelbar feedback på,

hvad dit publikum synes om dig – og måske ligefrem få

mulighed for at kunne benchmarke dig selv op imod nogle

af de præsentationer. Men der er også ting, du skal være

opmærksom på ved sådan en evaluering. Foretages den

mundtligt i salen, vil du typisk kun høre de positive

kommentarer, da de, der ikke brød sig om dit budskab, vil

vente med deres kritik, indtil de kan give udtryk for den i en

skriftlig evaluering.

www.brydrammen.dk

259

I den umiddelbare skriftlige evaluering vil du så til gengæld

oftest kun få uddybende feedback fra kritikerne, mens de

positive vil holde sig til de foruddefinerede skalaspørgsmål.

Dermed ikke sagt, at du ikke kan bruge denne type feedback

til noget, men vær blot opmærksom på, hvad det er for en

situation, dit publikum har svaret i.

Lav din egen publikumsevaluering – den er guld værd …

Hvad enten du bliver tilbudt en evaluering fra arrangøren

eller ej, så bør du selv have et evalueringsskema med, som

du kan bede dit publikum om at udfylde. Spørg gerne i den

sammenhæng, om du må få publikums e-mail-adresse. På

den måde har du selv kontrollen over, hvornår du ønsker, at

de skal evaluere din præstation.

Hvorfor er det vigtigt? Det er det fordi, det ikke

nødvendigvis er det rigtige tidspunkt at teste, om publikum

har fanget dit budskab, lige efter at du har præsenteret det.

Måske bør du vente med dit evalueringsskema i et par dage

eller en uge for at teste, om dit budskab stadig hænger ved

hos dit publikum. At blive husket er jo er et væsentligt

parameter i forhold til at måle, hvor god en formidling du

har lavet.

På internettet kan du finde en række skabeloner til

spørgeskemaer og evalueringsskemaer. Jeg er ikke afvisende

overfor, at du kan finde god inspiration imellem dem, men

det er utrolig vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvad

der er vigtigst for dig at få spurgt ind til. Måske er det i

www.brydrammen.dk

260

virkeligheden ikke feedback på selve præstationen, du

ønsker at måle, men i stedet en måling af hvor meget dine

værktøjer bliver brugt.

Ønsker du at gå mere struktureret til værks, har Henning

Olsen udgivet bogen Guide til gode spørgeskemaer (se

litteraturlisten), der gennemgår de klassiske discipliner for

spørgeskemaer. Du kan finde bogen frit tilgængeligt på

internettet, hvis ikke du vil tage turen til det lokale bibliotek.

På www.brydrammen.dk/kap35.html kan du downloade

det evalueringsskema, som jeg bruger. Du kan tilpasse det

eller bruge det, som det er.

Når du så skal lave dit evalueringsskema, vil jeg klart

anbefale, at du gør det elektronisk. Det at håndtere

besvarelser og gemme data er bare så meget lettere for dig,

når det fra starten af er gjort elektronisk. Der findes en

række værktøjer på internettet, der tilbyder løsninger til

udsendelse af spørgeskemaer (surveys). Jeg bruger et

program, der hedder SurveyMonkey (du finder link til det

på www.brydrammen.dk/kap35.html). Programmet er

gratis og dækker mine behov. Men er du en del af en større

organisation, bør du starte med at spørge din

marketingafdeling, om deres web-statistik-program ikke

allerede har denne funktionalitet. På den måde kan du og

din virksomhed slippe for at få et nyt system i huset.

www.brydrammen.dk

261

Et tilfreds publikum er kilden til din succes

Hvad enten din primære indtægtskilde er at formidle, eller

formidling er en del af din jobbeskrivelse, så er du afhængig

af en ting – et tilfreds publikum. Hvis ikke du er i stand til at

gøre publikum tilfredse, så kommer du nok til at lede efter

nyt job inden længe.

Har du derimod en stor samling af tilfredse publikummer,

der har oplevet dig som formidler, vil du opleve, at de

direkte eller indirekte vil hjælpe dig til større succes. Tænk

bare på, hvordan tilfredse kunder i dag spreder deres

positive eller negative kommentarer om produkter, de har

købt på nettet.

Tror du, at alle de positive anmeldelser havner på internettet

af sig selv? Nogle af dem gør, men langt størstedelen af dem

bearbejdes struktureret af dem, der sælger produkterne. På

samme måde skal du arbejde struktureret med de positive

tilbagemeldinger, du får og sikre, at du får det optimale ud

af disse.

Du skal med andre ord have aktiveret dit tilfredse publikum

og have dem til at fortælle om den positive oplevelse, de har

haft med din formidling. Og ja, det skal du også gøre,

selvom du ikke er ansat i en salgs- eller marketingafdeling.

En positiv udtalelse fra dit publikum kan altid bruges til

noget.

En måde at få aktiveret dit publikum på er ved at skrive til

dem. Skriv for eksempel en uge efter, at du har haft dem

www.brydrammen.dk

262

som dit publikum. Lad det eventuelt være en del af den

evaluering, du vil sende til dem. Under alle

omstændigheder er det endnu en grund til, at du behøver

deres e-mail, så du kan starte denne dialog.

Din mail kunne lyde noget i retning af dette:

Kære [navn]

Det er nu en lille uge siden, jeg havde fornøjelsen at præsentere

dig for [budskab], og jeg vil sikre mig, at du ikke efterfølgende har

spørgsmål, som du mangler svar på. Jeg håber, at du allerede nu

har haft glæde af [budskab], og at du kunne have lyst til at hjælpe

mig ved at besvare en kort evaluering på [link til online skema].

Hvis du synes, der er mangler, eller du har forslag til, hvordan jeg

kan gøre[budskabet] bedre, så hører jeg meget gerne fra dig. Send

mig en mail på minmail@minmail.dk, eller giv mig et kald på

1234567890.

Kender du nogen, der også kunne have gavn af at kende til

[budskab], vil jeg naturligvis blive meget glad, hvis du vil gøre

dem opmærksom på min hjemmeside www.minside.dk.

Og husk at holde dig løbende opdateret om [budskab] ved at

abonnere på min nyhedsmail – på den måde får du hele tiden

nyeste viden sendt direkte til din mailboks.

Venligst

xXx

www.brydrammen.dk

263

Du kan hente skabelonen til dette brev på

www.brydrammen.dk/kap35.html

Når du får de første positive tilbagemeldinger, har du nu

muligheden for at skrive tilbage til personen og spørge til,

om hans eller hendes positive feedback må bruges som citat

på dit website, i en brochure eller i et kursusmateriale – kun

din fantasi og accepten fra dit tilfredse publikum sætter

grænsen.

Husk også, at et skuffet publikum farer hurtigere i

blækhuset end de tilfredse. Han eller hun vil formodentlig

straks fortælle alle sine venner om den dårlige oplevelse, så

de ikke begår samme fejl – at bruge tid på dit budskab. Vær

derfor altid ydmyg, og hav respekt for dit publikum – det er

dem, der afgør, om din formidling er en succes eller ej.

www.brydrammen.dk

264

36 Visuel præsentationsteknik – trin for trin

Du finder links og relevant materiale til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/kap36.html.

Så er det tid til en opsamling. Herunder finder du de trin, du

skal igennem for at lave den gode præsentation. Bogen her

har givet dig eksempler på værktøjer, du kan bruge for hvert

trin. Brug den som en slags tjekliste, hver gang du skal lave

en præsentation. Du kan finde tjeklisten som et Word-

dokument på www.brydrammen.dk/kap36.html, hvis du

gerne vil have en printet version, som du kan bruge til

afkrydsning.

Trin for trin ser arbejdet med din visuelle præsentation

sådan ud:

FORBEREDELSE:

1) Vælg dit emne

2) Lav din grundlæggende research

3) Lav et mindmap over din viden

4) Vælg din målgruppe

5) Lav din målgruppe-GPS

6) Lav din målsætning og dit målsætningskort

7) Lav dit hovedbudskab

8) Lav reklamebudskab for værdien i dit budskab, og

gør det synligt for dit publikum

9) Lav din disposition og dit storyboard

10) Indsæt din indledning

11) Indsæt dine opmærksomhedsknapper

www.brydrammen.dk

265

12) Indsæt din afslutning

13) Beskær dit storyboard, så det matcher med tiden, du

har til rådighed

FREMSTILLING

14) Opret dine 3 dokumenter – Præsentation,

Manuskript og Handout

15) Byg dine personlige temaer

16) Lav din farvepalet, og find en fokusfarve

17) Vælg dine fonte

18) Find billeder

19) Skab slide-indholdet fra dit storyboard

20) Supplér med grafer, diagrammer og modeller

21) Design dine slides

22) Find dine rekvisitter, og tænk dem ind i dit slide-

flow

FREMLÆGGELSE

23) Identificér reaktioner fra dit publikum

24) Øv dig på materialet

25) Forbered en plan B – hvis noget går galt

26) Behersk din nervøsitet

27) Gå på scenen med entusiasme – ”put on a show”

28) Brug dit kropssprog

29) Fejr din succes

30) Evaluering og forbedring

www.brydrammen.dk

266

Epilog

”Hvordan bliver jeg en ægte entusiastisk formidler?”

Bøger, guides og e-kurser hjælper dig på vej, men det

afgørende for at du bliver bedre til entusiastisk at fremføre

dit materiale er at gøre det!

Du bliver kun bedre til at stå på en scene og foran et

publikum ved at kaste dig ud i det. Øvelser i enerum kan

ikke tage dig det sidste stykke. Du er nødt til at prøve dig

selv af foran et rigtigt publikum.

Opsøg muligheder for at få lov til at præsentere. Det er

præcis samme måde, som stand-up-komikere har lært deres

fag på. De har også måttet tage til takke med små scener og

et lille publikum, før de har evnet at fylde de store

koncertsale rundt om i landet.

Kom i gang med at lede efter dine ”små scener”, hvor du

kan træne dine evner som formidler.

Giv dig selv en udfordring allerede i dag. Find et emne, og

book dig selv en mulighed for at præsentere om tre

måneder. Det kan være et simpelt 10-minutters indlæg på et

uddannelsessted, på dit næste netværksmøde, i

personaleforeningen, i den lokale erhvervsforening.

Rammerne for at aflevere dit budskab ved sådanne aftaler er

måske ikke perfekte – og du er måske heller ikke selv 100 %

sikker på dit budskab, men det vil starte din udvikling som

formidler med en fart, som intet andet kan.

www.brydrammen.dk

267

Hvad enten du er en rutineret formidler eller først nu skal til

at tage hul på denne herlige disciplin, så håber jeg, at denne

bog har givet dig stof til eftertanke. Jeg håber, du har fået

lyst til at bekæmpe de kedelige præsentationer sammen med

mig.

Livet ER for kort til kedelige præsentationer, og hvem ved,

måske sidder jeg og skal inspireres af dig en dag.

Har du fået lyst til mere inspiration, eller vil du bare være

sikker på hele tiden at have den nyeste viden omkring visuel

præsentationsteknik – så klik dig ind på

www.claushandberg.dk/gratis, og tilmeld dig mit

nyhedsbrev. Er du mere til Facebook, så følg med på

www.facebook.com/SlideMarketing. Her finder du også

andre spændende tilbud, der kan gøre dig til en

fremragende formidler.

Tilbage er der kun at sige TAK.

TAK, fordi du købte min bog.

TAK, fordi du brugte din tid på at læse den.

TAK, fordi du tager din præsentationsteknik alvorligt.

… og held og lykke med præsentationerne!

Claus Handberg

www.brydrammen.dk

268

Litteratur

Du finder alle links til dette kapitel på:

www.brydrammen.dk/litteratur.html.

Litteraturlisten omfatter bøger, magasiner, artikler og

websites, der har været anvendt som kilder i bogen, eller

som har tjent som inspiration. Listet efter forfatter i

alfabetisk orden:

Bøger:

Altitude Associates (2011) – The Best of Cover Design,

Rockport Publishers, Inc.

Aslett, Don (1988) – Sig noget – med succes, Hernov.

Bay, Poul (2006) – Hjælp, jeg skal give en præsentation, Libris.

Before & After (2012) – How to find the perfect color, e-bog,

Before & After.

Duarte, Nancy (2008) – slide:ology – the Art and Science of

Creating Great Presentations, Duarte.

Fabicius, Julie og Roksvold, Thore (2004) – Anvendt retorik –

tag sproget i munden, Akademisk Forlag.

Forsyth, Patrick (2004) – Få din vilje, Forlaget Globe.

Gabrielsen, Jonas og Christiansen, Tanja (2010) – Talens Magt

– indføring i mundtlig retorik, Hans Reitzels Forlag.

www.brydrammen.dk

269

Gallo, Carmine (2011) – The Presentatio Secrets of Steve Jobs,

McGraw-Hill.

Greve, Linda (2010) – Den gode præsentation,

Samfundslitteratur.

Hald, Mette (2008) – Præsentation og formidling, Academica.

Heath, Chip og Heath, Dan (2009) – Skabt til at klæbe,

Montecristo.

Kotter, John P. og Whitehead, Lorne (2011) – Slå igennem –

sådan undgår du, at din gode idé bliver skudt ned, Gyldendal

Business.

Lund, Preben (1994) – Sig noget – og slip godt fra det!, Hernov.

Medina, John (2008) – Brain rules – 12 Principles for Surviving

and Thriving at Work, Home and School, Pear Press.

Mooney, Kelly & Rollins, Nita (2008) – The Open Brand –

When Push Comes to Pull in a Web-Made World, AIGA Design

Press.

Motor, Harry (1989) – Succes som taler, Borgen.

Olsen, Henning (2006) – Guiden til gode spørgeskemaer,

Socialforskningsinstituttet.

Sloth, Karin (2011) – Mål dine resultater – analyse, evaluering,

måling af kommunikation, Samfundslitteratur.

www.brydrammen.dk

270

Wilbek, Ulrik (2007) – Tro på dig selv – min vej til at udvikle og

motivere mennesker, People’s Press.

Artikler, blogs, magasiner og websites:

Andersen, Simon (2011), Hvad leder-hjertet er fuldt af,

ledelseidag.dk nr. 4,

https://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndo

gaar/2011/nr4april/hvadlederhjerteterfuldtaf.htm?utm_sourc

e=Nytfraledelseidagdk&utm_medium=email&utm_campaig

n=Nytfra%20ledelseidagdk

Anti PowerPoint party, The PowerPoint horror-slides,

http://anti-powerpoint-party.com/the-cause/horror-slide-of-

the-month/

Clark, Brian (dato ukendt), 5 Simple Ways to Open Your Blog

Post With a Bang, Copyblogger,

http://www.copyblogger.com/5-simple-ways-to-open-your-

blog-post-with-a-bang/

Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet – 2010,

Danmarks Statistik,

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf

Finkelstein, Ellen (dato ukendt), From Death by PowerPoint To

Life by PowerPoint, tellnshow.com,

http://www.ellenfinkelstein.com/images/white_paper_life_b

y_powerpoint.pdf

www.brydrammen.dk

271

Hansen, Andreas Wester (2002), Demo or Die – erfaringer fra

MIT Media lab, kommunikationsforum.dk,

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/demo-or-

die-erfaringerne-fra-mit-media-lab

Johnsen, Mikael (2011), Click Film gør dig levende, Click Film,

http://clickfilm.dk/freebie/

Jyllands-Posten (2012), Ildsjælene,

http://jp.dk/aarhus/meninger/leder/article2670604.ece

Kawasaki, Guy (2005), The 10/20/30 Rule of PowerPoint,

http://blog.guykawasaki.com/2005/12/the_102030_rule.html#

tp

Katchen, Michael (2011), Mobile is changing the way we share

our lives, http://blog.1000memories.com/%20119-mobile-is-

changing-the-way-%20we-share-our-lives

Ledo, Frank (2011), Bullshit Bingo! Buzzword Bingo,

http://www.bullshitbingo.net/

Leth, Per (2011), Creative Commons for alle,

http://www.creativecommons.dk/?p=537

Mitchell, Olivia (2011), What to do when you’re losing your

audience, Speaking about presenting,

http://www.speakingaboutpresenting.com/audience/losing-

audience/

www.brydrammen.dk

272

Nikulin, David (2011), En blog om gode præsentationer, design,

præsentationsteknikker, PowerPoint, Keynote og formidling under

mottoet: Død over Bullets, David Nikulin,

http://praesentationer.blogspot.com

Paradi, Dave (2003), Are We Wasting $250 Million per Day

Due to Bad PowerPoint? Think Outside The Slide,

http://www.thinkoutsidetheslide.com/articles/wasting_250

M_bad_ppt.htm

Paradi, Dave (2008-2012), Think Outside The Slide™,

http://www.thinkoutsidetheslide.com

Paradi, Dave (2003), Summary of the Annoying PowerPoint

Survey, Communicate using technology,

http://www.communicateusingtechnology.com/pptresults.ht

m

Reynold, Garr (2010), Start your Presentation with PUNCH,

Presentation Zen,

http://www.presentationzen.com/presentationzen/2010/10/st

art-your-presentation-with-punch.html

Reynold, Garr (2005), Living large: “Takahashi Method” uses

king-sized text as a visual,

http://presentationzen.blogs.com/presentationzen/2005/09/li

ving_large_ta.html

Reynold, Garr (2005), The “Lessig Method” of presentation,

http://www.presentationzen.com/presentationzen/2005/10/t

he_lessig_meth.html

www.brydrammen.dk

273

Ryhede, Annette Bjerre (2011), Det var så fedt!!!!!,

Artikulation, http://artikulation.dk/2011/02/det-var-sa-fedt/

Salling, Per (dato ukendt): PowerPoint på den rigtige måde,

omatskrive.dk,

http://www.omatskrive.dk/Tekster/PowerPoint1.html

Sandal, Jesper Stein (2011), Internettet i 2010: 294 milliarder e-

mails om dagen, Version2,

http://www.version2.dk/artikel/17612-internettet-i-2010-294-

milliarder-emails-om-dagen

selfhelpcollective.com (dato ukendt), Are These Your Top 10

Fears?, selfhelpcollective.com,

www.selfhelpcollective.com/top-10-fears.html

Towers Watson (2010), Capitalizing on Effective

Communication, Watson Wyatt Worldwide,

http://www.towerswatson.com/assets/pdf/670/NA-2009-

14890.pdf

Weissman, Jerry (2011), Vinod Khosla's Five-Second Rule,

Forbes,

http://www.forbes.com/sites/jerryweissman/2011/10/26/vino

d-khoslas-five-second-rule/

www.brydrammen.dk

274

Videoer:

BNETvideo (2008), Present Like Steve Jobs, BNETvideo,

http://www.youtube.com/watch?v=2-

ntLGOyHw4&feature=youtu.be

Duarte, Nancy (2010), Engage Through Story, Duarte,

http://www.youtube.com/watch?v=GY3u6QuZXEs&feature

=youtu.be

Gallo, Carmine (2011), Sell Your Ideas the Steve Jobs Way,

Stanford Graduate School and Business, http://youtu.be/0q-

wvAIeUgk

Lessig, Larry (2007), Laws that choke creativity, TED,

http://www.ted.com/talks/view/lang/eng//id/187

McMillan, Don (2010), Life After Death by PowerPoint,

www.technicallyfunny.com, http://youtu.be/KbSPPFYxx3o

Purplefeather (2010): The Power of Words, purplefeather.co.uk

http://www.youtube.com/watch?v=Hzgzim5m7oU&feature

=youtu.be

RSA Animate (2010), Changing Education Paradigms, RSA

Animate,

http://www.youtube.com/watch?v=zDZFcDGpL4U&feature

=youtu.be

www.brydrammen.dk

275

Præsentationer:

Atherton, Dr Chris (2009), Visual attention – a psychologist’s

perspective, SlideShare,

http://www.slideshare.net/CJAtherton/chris-atherton-at-

tcuk09

Iab Social Media Research (2010): European Social Media

Trends, http://www.slideshare.net/Tomtrendstream/iab-

social-media-research-october-22nd-2010

IT- og Telestyrelsen (2011), Telecommunication Markets in the

Nordic Countries, itst.dk,

http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/International%20St

atistik/Telecommunication%20markets%20in%20the%20Nor

dic%20countries%202009.pdf

Osterwalder, Alex PhD (2008), Good PPT Design!, SlideShare,

http://www.slideshare.net/Alex.Osterwalder/good-

powerpoint-design-for-business-presenters-presentation