byggede miljø danskerne i det 2019 2019 2019 - bolius

| Danskerne i det byggede miljø – 2019 | 1

Foto

: Ste

ffe

n Sta

mp 2

019

20

192

019

Livskvalitet gennem det byggede miljø

Danskerne i det byggede miljø – en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania

| Danskerne i det byggede miljø – 2019 |2

for datafor delingfor tidens tendens


for datafor delingfor tidens tendens

Introduktion

Forord

Denne publikation er anden udgave af under-søgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, udarbejdet af Realdania og Videncentret Bolius.

De fysiske rammer har stor betydning for menneskers liv. Det er Realdanias mission at være med til at skabe fysiske rammer, der på en række forskellige områder påvirker danskernes liv positivt.

Formålet med undersøgelsen er derfor at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover belyser undersøgelsen også, hvordan vi oplever det lokale miljø og relationen til vores naboer, hvordan vi vedlige-holder og ombygger vores boliger, samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os.

I dette års udgave har vi særligt fokus på, hvor tilfredse vi er med boligen, og hvordan dette hænger sammen med vores samlede livs-

kvalitet. Vi zoomer også ind på etagebyggeri og undersøger, hvordan gårdmiljøer og altaner påvirker naborelationerne. Og endelig sætter vi fokus på klima og bæredygtighed i vores boliger.

Undersøgelsen er baseret på i alt 7.083 repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2019.

God læselyst!

Jesper Nygård, adm. direktør,Realdania


Indholdsfortegnelse

1. Boligens betydning- Boligen og livskvalitet- Det optager boligejerne

2. Det bekymrer danskerne- Overblik over bekymringer- Det bekymrer boligejerne- Det bekymrer lejerne

3. Naborelationer og tryghed - Overblik over naborelationer- Naborelationer og livskvalitet- Tryghed omkring boligen

4. Oplevelse af lokalområdet- Valg af bopæl- Flytteårsager- Lokalområde og livskvalitet

5. Boligens sundhed og indeklima- Overblik over indeklimaproblemer- Indeklima og livskvalitet- Forebyggelse og forbedringer

6. Større ombygninger og energirenovering- Motiver og barrierer- Energirenovering

7. Håndværkere og gør-det-selv-arbejde - Brug af håndværkere- Overblik over gør-det-selv

8. Boligforbedringer- Motiver og barrierer

9. Metode- Oversigt over baggrundsvariable


Kapitel 1

Boligens betydning

20

192

019

20

19


Boligens betydning – resumé

Dette kapitel beskriver dan-skernes syn på deres boliger. Kapitlet viser, hvad boligen betyder for danskerne, og hvad der specifikt optager boligejerne.

Kapitlet viser bl.a.:

• Ca. 65% af danskerne vurderer, at boligen i høj eller meget høj grad har betydning for livskvalitet.

• Især de danskere, der bor i de ældste lejligheder, og de, der bor i de nyeste lejligheder, vurderer at boligen i høj grad eller i meget høj grad har betydning for deres livskvalitet.

• Hos parcelhusejerne er det særligt ejere af helt nybyggede huse, der vurderer, at boligen i meget høj grad har betydning for deres livskvalitet. Også ejere af landhuse, patriciervillaer/ murermesterhuse samt funkisvillaer har oplevet høj livskvalitet gennem deres bolig.

• Generel vedligeholdelse er fortsat det, der optager boligejerne mest. Herefter kommer haven og boligens indeklima.

• Boligens størrelse har betydning for den oplevede livskvalitet.

• Valg af bolig er især vigtigt øst for Storebælt.


Boligens betydning – Boligens betydning for oplevet livskvalitet

Boligen har stor betydning for danskernes oplevede livskvalitet. Det bekræfter under- søgelsen igen i år.

65% af danskerne vurderer, at boligen i høj (43,5%) eller meget høj (21,6%) grad har betydning for den oplevede livskvalitet.

Især de, der i meget høj grad vurde-rer, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet, er markant mere tilfredse med deres tilværelse for tiden.Og så er det dem, der har boet længst tid i deres nuværende bolig.

I hvor høj grad vurderer du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? (tal i pct.)

I meget høj grad 21,6

I høj grad 43,5

I nogen grad 25,0

I mindre grad 5,5

Slet ikke 2,0

Ved ikke 2,4

Base: Fuld, n = 7.083


Boligens betydning – Oplevet livskvalitet i etageejendomme ud fra ejendommens alder

Ser vi nærmere på boligens betydning krydset med boligens type og alder, så ses det, at 7 ud af 10 personer i de nyeste etageejendomme vurderer, at boligen i høj grad eller i meget høj grad har betydning for deres livskvalitet. Også personer i de ældste etageejendomme oplever høj livskvalitet.


Hvad beskriver bedst den bolig, du bor i?

Etageejendom opført før 1920

Etageejendom opført mellem 1920-1959

Etageejendom opført mellem 1960-2000

Etageejendom opført efter år 2000

I meget høj grad 22,0 19,0 20,4 22,5

I høj grad 45,8 40,6 39,4 48,5

I nogen grad 25,1 28,1 25,3 22,0

I mindre grad 4,9 6,5 7,5 3,8

Slet ikke 1,3 2,5 3,9 0,8

Base: Etageejendom, n = 2.307


Uanset hustype oplever hovedparten af alle bolig-ejere, at deres bolig har høj eller meget høj betydning for deres livskvalitet.

Især blandt boligejere i nyere parcelhuse opleves det, at boligen har betydning for deres livskvalitet. Men også blandt dem, der bor i bindingsværkhuse/ landhuse, opleves det, at boligen har høj betydning for den oplevede livskvalitet.


Hvad beskriver bedst den bolig, du bor i?

Bindings- værkshus/

landhus Byhus

Patricier- villa/murer- mesterhus

Funkisvilla/ bungalow

Parcelhus fra

1960-1980

Parcelhus fra

1980-2000

Typehus fra 2000 eller

nyere

Række-/dobbelt-/ kædehus

I meget høj grad 30,1 19,4 25,2 26,3 18,9 21,7 23,1 20,8

I høj grad 41,4 38,2 42,7 33,8 48,6 50,4 45,2 47,0

I nogen grad 19,5 31,7 26,6 26,2 24,4 20,1 21,7 25,4

I mindre grad 5,2 6,4 3,6 9,3 5,3 3,6 6,9 4,7

Slet ikke 1,3 3,4 1,4 1,9 1,3 1,2 1,4 0,4

Base: Boligejere i villa, rækkehus, gård n = 3.471

Boligens betydning – Oplevet livskvalitet i hus ud fra husets alder


Boligens betydning– Det optager boligejerne over tid

Generel vedligeholdelse er fortsat det, der optager boligejerne mest.

Herefter kommer haven og boligens indeklima.

Boliglån og boligøkonomi samt større til- og ombygninger optager boligejerne stadig mindre.

Skalaen 0-100 udtrykker vigtighedsværdien for hver af de nævnte emner (et emnes relative betydning sammenlignet med de øvrige emner)

0

20

40

60

80

100

2018 2019201720162015201420132012

Køb/salgaf bolig

Skader påboligen

Boliglånog bolig-økonomi

Større til- og om-bygninger

Boligensarkitektur

Valg af håndværker/

rådgiver

IndbrudEnergi ogenergi-

renovering

IndeklimaHaven Generel vedlige-

holdelse

90

,9 94

,19

3,5

87

,48

8,6

92

,99

0,1

89

,2

60

,66

0,0

58

,1 60

,86

8,6

67

,56

6,1

66

,1 69

,46

7,7

67

,96

2,3

61

,8 65

,06

4,5

64

,4

73

,27

2,4

69

,15

9,9

55

,9 58

,35

7,2

58

,8

35

,93

6,3 3

8,6 4

2,444

,5

49

,24

7,7

46

,1

33

,83

4,0 3

6,6

41

,43

9,7 41

,6 45

,64

4,6

30

,52

6,5

26

,24

0,9

41

,14

7,6

44

,14

4,2

30

,9

30

,33

1,3

46

,24

5,4

42

,64

1,2

39

,9

56

,15

7,4

56

,74

6,8

45

,84

1,8

38

,93

9,2

66

,46

6,1 7

0,1

49

,94

8,2

33

,83

4,5

35

,6

14

,91

4,4 16

,21

7,4

16

,91

4,7 17

,11

7,9



Boligens betydning– Boligens størrelse

Sammenhæng mellem boligens størrelse og andelen, der vurderer, at boligen har stor betydning for den oplevede livskvalitet.

Første niveauskift, når boligen er over 75 m2. Næste niveauskift, når boligen er over 150 m2.


Sammenhæng mellem boligens størrelse og andelen, der vurderer, at boligen har meget stor betydning for den oplevede livskvalitet. (tal i pct.)

0

5

10

15

20

25

30

35

Over 200 m²150-200 m²100-149 m²75-99 m²50-74 m²Under 50 m²

17,6 17,8

20,8 21,3

26,1 26,4

Boligens betydning for oplevet livskvalitet i meget høj grad


Boligens betydning– Sammenholdt med andre vigtige valg

Valg af bolig er især meget vigtigt for de danskere, der er 70 år eller mere. I denne aldersgruppe er bilen også en meget vigtig ting.

Rejser, madvarer og beklædning betyder mere for den yngre del af den danske befolkning, end det betyder for den ældre del af danskerne.


Hvor vigtigt er valg af følgende ting for dig? Andel der svarer ”meget vigtigt” (tal i pct.)

34

37

46

35

17 17

23

14

40-49 år 50-69 år 70+ år25-39 år

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Mobiltelefon og anden eletronik

Mad og beklædningRejserBilBolig

21

18

14

18

21

1514

1514

8

13

10


Boligens betydning– Valg af bolig opdelt på region

Især i Region Hovedstaden og i Region Sjælland er valg af bolig meget vigtigt – det er i mindre grad tilfældet i Region Midtjylland.


Andel, der vurderer valg af bolig som meget vigtigt, fordelt på region. (tal i pct.)

0

5

10

15

20

25

30

35

40

NordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden

40,0 39,5 35,5 34,5 37,5

14

Boligens betydning– Fordelt på beboernes aktivitet

Beboere, der er aktive medlemmer i beboerforening, grundejerforening mv., vurderer i højere grad end dem, der ikke er aktive, at boligen har betydning for deres oplevede livskvalitet.


Er du medlem af beboerforening, grundejerforening eller lign.? Krydset med hvorvidt boligen i meget høj grad/i høj grad har betydning for oplevet livskvalitet (tal i pct.)

NejJa, medlem, men deltager sjældent

Ja, aktivt medlem (f.eks. i bestyrelsen, deltager i fælles arrangementer

0

10

20

30

40

50

60

70

80

I meget høj gradI høj grad

46

31

45

19

43

20

| Danskerne i det byggede miljø – 2019 |


Kapitel 2

Det bekymrer danskerne

20

192

019

20

19

16 | Danskerne i det byggede miljø – 2019 |

Det bekymrer danskerne – resumé

Kapitlet omhandler de emner, der bekymrer danskerne generelt og specifikt, for hhv. boligejere og lejere.

Det er ikke helt de samme bekym-ringer, og der er således også stillet lidt forskellige spørgsmål til ejere og lejere, da lejerne f.eks. ikke har samme direkte forpligtelse og ansvar – og dermed potentielt bekymringer – i forhold til vedlige-hold og skader, som boligejerne har.


• Stigende skatter og afgifter samt råd og skimmelsvamp er det, der bekymrer danskerne mest.

• Danske boligejere er helt overordnet blevet en anelse mere bekymrede.

• Boligejerne er mindre bekymrede for indbrud i år end for et år siden.

• Der er regionale forskelle i boligejernes bekymring. I Nordjylland er boligejerne eksempelvis mest bekymrede over stigende energi-priser og -afgifter, mens det slet ikke er på top 3 i de øvrige regioner.

• Hos lejerne er det frygt for stigende huslejer, der er den største bekymring. Dernæst bekymring for råd- og skimmelsvamp og dårligt naboskab.

• Bekymringen for klimaændringer viser sig hos lejerne.


Ser vi på tværs af ejerformer, alder, geografi osv., så er følgende det, der bekymrer danskerne mest:

• Stigende energipriser og afgifter• Råd og skimmelsvamp• Manglende økonomi til vedligeholdelse• Indbrud

Det bekymrer danskerne

Udlejer opsiger lejeaftalen

Udviklingen i grundskylden

Rentestigninger eller ændringer i rentegebyr ifm. banklån eller realkreditlån

Faldende boligpriser

Kan ikke sælge bolig

Ændringer i klimaet/ekstremt vejr, der fører til flere skybrud, stormskader mv.

Dårligt indeklima

Stigende skatter/o�entlige udgifter

Stigende husleje

Ændret jobsituation og dermed problemer med at have råd til min bolig

Dårligt naboskab

Indbrud

Manglende økonomi til vedligeholdelse

Råd og skimmelsvamp

Stigende energipriser og -afgifter

6,5 7,5 7,6

6,5 7,0 7,7

6,8 6,6 6,8

8,5 6,4 5,3

7,7 6,6 3,9

5,7 6,4 5,5

7,7 8,8 8,5

6,0 9,7 10,6

1,5 1,7 1,7

2,6 3,2 3,6

1,9 3,0 3,3

3,1 3,5 3,6

3,6 3,5 3,3

4,2 4,1 5,0

3,3 5,9 6,5

0 5 10 15 20 25 30

Bekymrer tredjemestBekymrer næstmestBekymrer mest

Hvad bekymrer dig mest? Blandt de listede emner bedes du vælge de 3, der bekymrer dig mest, og prioritere dem fra 1 til 3, hvor 1 er vigtigst. (mulighed for flere svar, tal i pct.)



Stigende skatter bekymrer boligejerne mindre i dag end i 2017. Det samme gælder bekymringen for indbrud med en faldende tendens (se i øvrigt note).

Ændringer i klimaet bekymrer de danske boligejere – en stigende tendens over de tre år.

*) I 2017 blev der spurgt til indbrud/hjemmerøveri. i 2018 og 2019 er der udelukkende spurgt ind til indbrud.

Det bekymrer boligejerne – Udvikling fra sidste år

Hvad bekymrer dig mest som boligejer? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Base: Boligejere i hus, villa, parcelhus, gård n= 3.471/3.503/3.058

0

5

10

15

20

Ing

en

be

kym

ring

Då

rlig

t ind

ekl

ima

Op

hør a

f a

fdra

gsf

rihe

d i

forb

ind

els

e m

ed

lån

Re

nte

stig

ning

er e

ller

ænd

ring

er i

rent

eg

eb

yrifm

. ba

nklå

n e

ller

rea

lkre

ditl

ån

Då

rlig

t na

bo

ska

b

Fald

end

eb

olig

pris

er

Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstr

em

t ve

jr, d

er f

øre

rtil

fle

re s

kyb

rud

,st

orm

ska

de

r mv.

Ka

n ik

kesæ

lge

bo

lig

Stig

end

ee

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

Rå

d o

g

skim

me

lsva

mp

Ind

bru

d*

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

Ænd

ret j

ob

situ

atio

n o

gd

erm

ed

pro

ble

me

r me

da

t ha

ve rå

d ti

l min

bo

lig

Stig

end

esk

atte

r/o

�e

ntlig

eud

gift

er

20182017

88 8 8

6 6 6 66

99

12

77 7

55 5 55 5 5

3 3 3 333 33

2

4 4 4 4

16 16

14

99 9

8

2019


Der er regionale forskelle i boligejernes bekymringer. I Nordjylland er boligejerne eksempelvis mest bekymrede over stigende energipriser- og afgifter, mens det slet ikke er på top 3 i de øvrige regioner.

Især i Region Hovedstaden og Region Sjælland er stigende skatter den største bekymring. Generelt er problemer med det at have råd til boligen en bekymring, der ses på tværs af regionerne.

Det bekymrer boligejerne – Fordelt på regioner

Boligejer (villa og lejlighed), n = 4.013

Region Nordjylland1. Stigende energipriser og afgifter2. Ændret jobsituation og dermed problemer med at have råd til boligen3. Skjulte rør/elinstallationer

Region Midtjylland1. Ændret jobsituation og dermed

problemer med at have råd til boligen

2. Stigende skatter3. Manglende økonomi til

vedligeholdelse

Region Syddanmark1. Manglende økonomi til vedligeholdelse2. Stigende skatter3. Ændret jobsituation og dermed problemer med at have råd til boligen

Region Hovedstaden1. Stigende skatter2. Ændret jobsituation og dermed problemer med at have råd til boligen3. Råd og skimmelsvamp

Region Sjælland1. Stigende skatter2. Manglende økonomi til vedligeholdelse3. Ændret jobsituation og dermed problemer med at have råd til boligen


De unge er bekymrede for ændret jobsituation, råd og skimmelsvamp og manglende penge til vedligehold.

Boligejere mellem 40 og 69 år er bekymrede for skatter og økonomi til vedligehold samt råd og skimmel-svamp.

De ældre boligejere er mest bekymrede for stigende skatter, stigende energipriser samt mang-lende økonomi til vedligeholdelse.

Det bekymrer boligejerne – Fordelt på alder

Ing

en

be

kym

ring

Då

rlig

t ind

ekl

ima

Op

hør a

f a

fdra

gsf

rihe

d i

forb

ind

els

e m

ed

lån

Re

nte

stig

ning

er e

ller

ænd

ring

er i

rent

eg

eb

yrifm

. ba

nklå

n e

ller

rea

lkre

ditl

ån

Då

rlig

t na

bo

ska

b

Fald

end

eb

olig

pris

er

Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstr

em

t ve

jr, d

er f

øre

rtil

fle

re s

kyb

rud

,st

orm

ska

de

r mv.

Ka

n ik

kesæ

lge

bo

lig

Stig

end

esk

atte

r/o

e

ntlig

eud

gift

er

Stig

end

ee

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

Rå

d o

g

skim

me

lsva

mp

Ind

bru

d

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

Ænd

ret j

ob

situ

atio

n o

gd

erm

ed

pro

ble

me

r me

da

t ha

ve rå

d ti

l min

bo

lig

40-69 år25-39 år

2425

13

2423

20 2019 19

23

29

21

19

21

19

2827 27 27

18

16 1617

16 16 1615 15 15 15 15

12 12

15

25

22

14 14

5

78

24

70+ år

0

5

10

15

20

25

30

35Hvad bekymrer dig mest som boligejer? (det er bekymrer mest, næstmest og tredjemest, mulighed for flere svar, tal i pct.)

Base: Boligejere + andelsboligejere, n = 4.564


Børnefamilierne er mere bekymrede for ændret jobsituation og dermed problemer med at have råd til boligen, råd og skimmelsvamp, rentestigninger samt manglende økonomi til vedligeholdelse.

Boligejere uden hjemmeboende børn er mest bekymrede for stigende skatter og energiafgifter.

Det bekymrer boligejerne – Børnefamilier

0

5

10

15

20

25

30

35

Ing

en

(yd

erl

ige

re)

be

kym

ring

Op

hør a

f afd

rag

s-fr

ihe

d i

forb

ind

els

em

ed

lån

Stig

end

e s

katte

r/o

�e

ntlig

e u

dg

ifte

r

Re

nte

stig

ning

er e

ller

ænd

ring

er i

rent

eg

eb

yr if

m.

ba

nklå

n e

ller r

ea

lkre

ditl

ån

Ka

n ik

ke s

ælg

e b

olig

Fald

end

e b

olig

pris

er

Då

rlig

t ind

ekl

ima

Rå

d o

gsk

imm

els

vam

p

Ind

bru

d

Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstr

em

t ve

jr, d

er f

øre

r til

flere

skyb

rud

, sto

rmsk

ad

er m

v.

Stig

end

e e

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

Ænd

ret j

ob

situ

atio

n o

gd

erm

ed

pro

ble

me

r me

da

t ha

ve rå

d ti

l min

bo

lig

Då

rlig

t na

bo

ska

b

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

Ikke hjemmeboende børnHjemmeboende børn

29

27 27

31

33

2221

28

18 181817

16 16 16 16

14 14

19 19

109

87

12 12

20 20

Hvad bekymrer dig mest som boligejer? (det er bekymrer mest, næstmest og tredjemest, mulighed for flere svar, tal i pct.)

Boligejere i villa, rækkehus, gård n = 3.471


Ser vi kun på boligejerne, viser der sig forskelle mellem andelsbolig-ejere og boligejere (ejerlejlighed, parcelhus mv.).

Andelsboligejere er mest bekym-rede over råd og skimmelsvamp og for problemer med dårligt naboskab.

Boligejere er mest bekymrede for stigende skatter samt stigende energipriser og -afgifter.

Det bekymrer boligejerne – Boligejere og andelsboligejere

Stig

end

e s

katte

r/o

�e

ntlig

e u

dg

ifte

r

Stig

end

e e

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

Rå

d o

g s

kim

me

lsva

mp

Ind

bru

d

Ænd

ret j

ob

situ

atio

no

g d

erm

ed

pro

ble

me

rm

ed

at h

ave

råd

til m

in b

olig

Ka

n ik

ke s

ælg

e b

olig

Fald

end

e b

olig

pris

er

Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstr

em

t ve

jr, d

er f

øre

r til

flere

skyb

rud

, sto

rmsk

ad

er m

v.

Re

nte

stig

ning

er e

ller

ænd

ring

er i

rent

eg

eb

yr if

m.

ba

nklå

n e

ller r

ea

lkre

ditl

ån

Då

rlig

t na

bo

ska

b

Då

rlig

t ind

ekl

ima

Op

hør a

f afd

rag

sfrih

ed

i fo

rbin

de

lse

me

d lå

n

AndelsboligEjerbolig

7,0

5,5

11,1

15,1

13,4

23,9

14,0

16,8

14,9 14,916,1

12,9

16,5

11,8

17,718,8

19,8

21,4 21,3

28,1

23,322,7

24,7

21,7

28,0

18,9

0

5

10

15

20

25

30

Hvad bekymrer dig som boligejer (det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, mulighed for flere svar, tal i pct.)

Base: Boligejere + andelsboligejere, n = 4.564


Det bekymrer lejerne – Generelt

20192018

0

10

20

30

40

50

60

Stig

end

e h

usle

je

Då

rlig

t na

bo

ska

b

Rå

d o

gsk

imm

els

vam

p

Stig

end

e e

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

Då

rlig

t ind

ekl

ima

Ind

bru

d

Ænd

ret j

ob

situ

atio

n o

gd

erm

ed

pro

ble

me

r me

d a

tha

ve rå

d ti

l min

bo

lig

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstr

em

t ve

jr, d

er f

øre

rtil

fle

re s

kyb

rud

,st

orm

ska

de

r mv.

Ud

leje

r op

sig

er

leje

aft

ale

n

5,9

13,914,0

18,719,5

22,922,8 23,522,6 22,1

29,829,030,2

33,7

30,532,5

52,151,5

23,6

10,2

Hvad bekymrer dig som lejer (det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, mulighed for flere svar, tal i pct.)Blandt danskere, der bor i lejebolig, er det stigende husleje, der er den væsentligste bekymring. Herefter dårligt naboskab samt råd og skimmel-svamp.

Især ændringer i klimaet bekymrer mere i dag, end det gjorde i forrige undersøgelse.

De, der bor til leje i almennyttig bolig-forening, er mere bekymrede for dår-ligt naboskab og stigende husleje end dem, der bor til leje i privat udlejning.

Omvendt er dem der bor til leje i privat udlejning mere bekymret for at udlejer opsiger lejeaftalen end dem der bor til leje i almennyttig boligforening.

Base: Lejebolig, n = 2.519


Stigende husleje er den største bekymring for lejerne. I hoved-stadsområdet finder vi som det eneste sted indbrud som en af de tre største bekymringer.

I takt med øget befolkningstæthed kommer dårligt naboskab på listen over bekymringer.

Det bekymrer lejerne – Efter urbaniseringsgrad

Hvad bekymrer dig mest som lejer? (de tre største bekymringer for lejerne fordelt efter urbaniseringsgrad, mulighed for flere svar, tal i pct.)


Et landdistrikt

En by med under

10.000 indbyggere

En by med 10.000-50.000

indbyggere

En by med 50.001-500.000

indbyggere Hovedstadsområdet

Stigende husleje(42,6)





Råd og skimmelsvamp (34,9)

Råd og skimmelsvamp (33,3)

Stigende energipriser og -afgifter (33,1)

Dårligt naboskab(36,2)

Indbrud(30,5)






Note: Tallet i pct. angiver sammenlagt andel, der har svaret, at det bekymrer mest, næstmest og tredjemest


På tværs af alder er stigende husleje den væsentligste bekymring. De ældre lejere er mere bekymrede for stigende energipriser og- afgifter end de yngre lejere.

De yngre lejere er optaget af råd og skimmelsvamp samt dårligt indeklima.

Det bekymrer lejerne – Fordelt på alder

Hvad bekymrer dig som lejer? (det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, mulighed for flere svar, tal i pct.)


0

10

20

30

40

50

60

Stig

end

e h

usle

je

Rå

d o

g s

kim

me

lsva

mp

Då

rlig

t na

bo

ska

b

Stig

end

e e

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

Då

rlig

t ind

ekl

ima

Ænd

ret j

ob

situ

atio

n o

gd

erm

ed

pro

ble

me

r me

d a

t ha

ve rå

d ti

l min

bo

lig

Ind

bru

d

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

Ud

leje

r op

sig

er

leje

aft

ale

n

Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstre

mt v

ejr,

de

r fø

rer t

il fle

resk

ybru

d, s

torm

ska

de

r mv.

40-69 år 70+ år25-39 år

23,6

16,114,8

26,124,8

13,9

31,4

52,0

32,129,930,5

16,9

23,4

38,6

30,2

52,1

23,5 23,5

52,6

28,529,8

25,7

22,9

19,1

27,8

18,7

23,9

8,89,610,2


Lejerne med hjemmeboende børn er væsentligt mere bekymrede for råd og skimmelsvamp, ændret jobsituation samt dårligt indeklima, end lejerne uden hjemmeboende børn er.

Omvendt er lejere uden hjemmeboende børn mere bekymrede for stigende energipriser og -afgifter.

Lejere uden hjemmeboende børn er markant mindre bekymrede end lejere med hjemmeboende børn.

Det bekymrer lejerne – Fordelt på børn i husstanden

Hvad bekymrer dig som lejer? (det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, mulighed for flere svar, tal i pct.)


Ænd

ring

er i

klim

ae

t/e

kstr

em

t ve

jr, d

er f

øre

r til

flere

skyb

rud

, sto

rmsk

ad

er m

v.

9,2

12,4

Ud

leje

r op

sig

er

leje

aft

ale

n

10,4

14,6

Ma

ngle

nde

øko

nom

itil

ve

dlig

eho

lde

lse

19,2 19,8

Stig

end

e e

nerg

ipris

er

og

-afg

ifte

r

36,3

23,3

Ænd

ret j

ob

situ

atio

n o

gd

erm

ed

pro

ble

me

r me

da

t ha

ve rå

d ti

l min

bo

lig

29,4

15,5

Rå

d o

gsk

imm

els

vam

p

23,1

36,2

Ind

bru

d

23,8 23,5

Då

rlig

t ind

ekl

ima

26,2

18,0

Stig

end

e h

usle

je

51,850,7

Då

rlig

t na

bo

ska

b

30,732,5

0

10

20

30

40

50

60

Ikke hjemmeboende børnHjemmeboende børn


Kapitel 3

Naborelationer og tryghed

20

192

019

20

19


Naborelationer og tryghed – resumé

Dette kapitel omhandler naborelationer og fællesskaber. Her er fokus på relationerne mellem beboerne i husene og imellem beboerne i etage- ejendommene.

Kapitlet undersøger både de aktiviteter, som vi har med naboerne, og danskernes vurdering af kvaliteten af naboskabet.

Endeligt afdækker kapitlet forholdet mellem naboskab og livskvalitet.


• 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer. Til gengæld kender hver tredje kun deres nabo dårligt eller slet ikke.

• Danskernes fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. F.eks. er der en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.

• Der er dog en tendens til, at naborelationerne er bedst på landet, mens vi i hovedstaden finder de dårligste naborelationer.

• Danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer.


Naborelationer og tryghed– Tilfredshed og relation til naboerne

71,1% af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med naboskabet.

6 ud af 10 danskere har relationer med naboerne, enten som nogen man omgås meget, eller som nogen man har praktiske relationer med, hvor man hjælper hinanden.

Kun knap 2% har konflikter med naboerne, men hver tredje dansker oplever, at de ikke kender naboerne særlig godt.

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (tal i pct., kun ét svar)

Meget tilfreds 30,4

Ret tilfreds 40,7

Hverken eller 22,0

Ret utilfreds 3,7

Meget utilfreds 1,2

Ved ikke 2,0

Hvordan er din relation til dine naboer? (tal i pct., kun ét svar)

Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab 25,2

Jeg har praktiske relationer med mine naboer 37,0

Vi kender ikke hinanden særligt godt i kvarteret 25,3

Jeg kender ikke mine naboer 7,5

Jeg har konflikter med mine naboer 1,7

Ved ikke 3,4



Naborelationer og tryghed– Aktiviteter med naboerne

De fleste danskere har praktiske relationer med deres naboer. Det handler om at holde øje med hinandens boliger, men også om at låne ting hos hinanden, f.eks. værktøj.

Hver femte dansker holder vej- eller gårdfester med naboerne.

Et stigende antal danskere kom-munikerer via facebook-grupper eller lignende.


0 10 20 30 40 50 60

Vi laver intet sammen

Tager på ferie sammen

Hjælper med at hente og bringe børn

Holder private fester sammen

Inviterer hinanden til middag

Hjælper hinanden med boligprojekter/havearbejde

Har kommunikation via Facebook, mailgruppe eller lign.

Hjælper hinanden med at passe husdyr

Holder vej- eller gårdfester sammen

Låner ting ud til hinanden (f.eks. værktøj)

Holder øje med hinandens boliger 59,1

39,0

21,2

18,5

16,6

17,7

15,6

12,2

3,3

2,3

23,7

58,0

38,5

20,6

19,1

18,1

16,9

15,2

13,0

3,8

2,5

23,4

20192018

Hvilke aktiviteter har du med dine naboer? (mulighed for flere svar, tal i pct.)


Ser vi på naboskab fordelt på ejerform, så finder vi den største tilfredshed med nabo-relationerne hos boligejerne.

Det er samtidig også boligejerne, der har flest aktiviteter med deres naboer.

Blandt lejerne finder vi kun en meget lille forskel mellem privat udlejning og almene boliger. Fælles er, at de er mindre tilfredse end boligejere.

Hvilke aktiviteter har du med dine naboer?(mulighed for flere svar, tal i pct.)

Bor du i ejer-, andels-, eller lejebolig?

Ejerbolig Andelsbolig Lejebolig

Holder øje med hinandens boliger 69,7 51,7 40,7

Låner ting ud til hinanden (f.eks. mad eller værktøj) 45,6 35,6 28,0

Holder vej- eller gårdfester sammen 24,7 32,4 11,6

Hjælper hinanden med at passe husdyr 23,6 15,3 12,6

Inviterer hinanden til middag 19,0 10,5 10,2

Har kommunikation via mailgruppe eller Facebook eller lignende 18,8 21,6 16,1

Hjælper hinanden med boligprojekter og/eller havearbejde 18,4 23,7 12,9

Holder private fester sammen 16,5 10,4 8,1

Vi laver intet sammen 14,9 20,0 37,7

Hjælper med at hente og bringe børn 4,3 1,9 3,3

Tager på ferie sammen 3,0 2,4 1,8

Naborelationer og tryghed– Naboskab fordelt på ejerform


Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (tal i pct.)

Bor du i ejer-, andels-, eller lejebolig?

Ejerbolig AndelsboligTil leje i privat

udlejning

Til leje i almennyttig

boligforening

Ret tilfreds 41,7 41,7 35,6 41,9

Meget tilfreds 35,7 26,9 24,8 21,5

Hverken eller 18,0 22,9 30,9 26,6

Ret utilfreds 2,4 5,1 4,3 5,9

Ved ikke 1,3 2,0 2,6 2,4

Meget utilfreds 0,9 1,2 1,8 1,6


Naborelationer og tryghed – Betydningen af gårdmiljøer

Ser vi udelukkende på beboere i etageejendomme, så er der betydelig forskel på naboskabet hos dem, der har et godt gård-miljø, og dem, der bor i ejen-domme uden fælles udendørs- arealer.

Hos gruppen, der ikke har et gårdmiljø, angiver 60,6%, at de ikke har aktiviteter med naboerne, mens det kun gælder for 26,5% i gruppen med et godt gårdmiljø.

Samtidig er de fælles aktiviteter væsentlig højere hos gruppen med et godt gårdmiljø.

Hvilken form for bolig bor du i? (etageejendom, beboelsesejendom, lejlighed, tal i pct.)

Har du gårdmiljø?

Vi har et rigtig godt gårdmiljø/udendørs fællesareal

Vi har ikke et gårdmiljø/udendørsfællesareal

Holder øje med hinandens boliger 45,3 21,3

Låner ting ud til hinanden (f.eks. mad eller værktøj) 32,0 17,1

Vi laver intet sammen 26,5 60,6

Har kommunikation via mailgruppe eller Facebook eller lignende 21,2 6,3

Holder vej- eller gårdfester sammen 19,8 5,1

Hjælper hinanden med boligprojekter og/eller havearbejde 16,8 8,5

Hjælper hinanden med at passe husdyr 12,6 6,1

Inviterer hinanden til middag 11,7 6,1

Holder private fester sammen 8,2 4,9

Hjælper med at hente og bringe børn 3,0 2,3

Tager på ferie sammen 2,2 0,5

Base: Etageejendom = 2.307


Naborelationer og tryghed – Naboskab fordelt på etage og altan

Et godt og aktivt naboskab hænger sammen med, hvilken etage man bor på. Selvom tendensen ikke er helt lineær, tyder det på, at naboskabet opleves aftagende, jo højere op i etageejendommen man kommer.

Man kunne forestille sig, at en egen altan vil medføre mindre nabokontakt, men sådan ser det ikke ud til at hænge sammen. Størst nabokontakt finder vi hos beboere i etageejendomme med fælles altan/tagterrasse.

Base: Etageejendom = 2.307

Hvordan er din relation til naboerne? (tal i pct.)

Stuen 1. sal 2. sal 3. sal 4. sal 5. sal +

Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab 21,0 15,9 16,2 10,6 9,7 11,7

Jeg har praktiske relationer med mine naboer - dvs. vi hjælper hinanden

34,2 28,1 22,1 30,8 24,4 22,8

Vi kender ikke hinanden særligt godt i kvarteret 29,0 34,7 37,2 36,1 43,4 40,8

Jeg kender ikke mine naboer 10,3 13,0 18,6 17,2 15,8 15,3

Jeg har konflikter med mine naboer 2,0 2,5 2,2 1,5 1,6 1,5

Ved ikke 3,5 5,7 3,6 3,8 5,2 0,8

Hvordan er din relation til naboerne? (tal i pct.)

Har du altan?

Ja, har egen altan

Ja, har en fælles altan Nej

Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab 18,2 25,3 13,6

Jeg har praktiske relationer med mine naboer – dvs. vi hjælper hinanden 27,5 35,2 29,6

Vi kender ikke hinanden særligt godt i kvarteret 34,7 24,6 34,7

Jeg kender ikke mine naboer 12,3 12,9 17,0

Jeg har konflikter med mine naboer 2,5 0,0 1,7

Ved ikke 4,8 1,9 3,4


Naborelationer og tryghed – Naboskab fordelt på alder, region og urbaniseringsgrad

Jo ældre danskerne er, jo mere tilfredse er de med deres nabo-skab.

Den største tilfredshed med naboskabet findes i Region Syddanmark og Region Sjælland.

De mest aktive naboskaber finder man på landet og i de mindre byer.

Jo større by, desto mindre omgås naboerne.

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (tal i pct.) Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (tal i pct.)

Hvordan er din relation til dine naboer? (tal i pct., kun ét svar)

Et landdistriktBy med under

10.000 indbyggereBy med 10.001-

50.000 indbyggereBy med 50.001-

500.000 indbyggereHovedstads-

området

Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab 29,9 29,0 26,2 20,6 20,9

Jeg har praktiske relationer med mine naboer – dvs. vi hjælper hinanden 36,7 38,5 37,1 33,8 37,9

Vi kender ikke hinanden særligt godt i kvarteret 21,4 22,9 25,2 30,2 26,5

Jeg kender ikke mine naboer 5,6 5,0 6,2 11,6 8,9

Jeg har konflikter med mine naboer 2,0 1,1 2,2 1,5 1,4

0

20

40

60

80

100

70+ år50-69 år40-49 år25-39 år

37,2 44,7 42,8 37,6

20,9 24,8 31,5 45,9

Ret tilfredsMeget tilfreds

50 55 60 65 70 75

74,3

73,7

70,8

70,7

68,2Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Andel i pct. der svarer ret tilfreds eller meget tilfreds



Naborelationer og tryghed – Naborelationer og livskvalitet

Et godt naboskab og en oplevet tilfredshed med livet hænger tæt sammen.

I gruppen, der oplever et godt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet 8,3 på en skal fra 0-10.

I gruppen, der oplever et dårligt naboskab, er den gennemsnitlige tilfredshed med livet kun 5,3.


Tilfredshed med livet krydset med tilfredshed med naboskab i området. (tal som gennemsnit på en skala fra 0-10)

0 2 4 6 8 10

Meget utilfreds

Tilfredshed med livet

Tilf

red

she

d m

ed

na

bo

ska

be

t i o

mrå

de

t

Ret utilfreds

Hverken eller

Ret tilfreds

Meget tilfreds 8,3

7,6

6,7

5,8

5,3


Naborelationer og tryghed – Naborelationer i sommerhus/kolonihave/fritidsbolig

16% af danskerne har et sommerhus, et kolonihavehus eller en anden fritidsbolig. Heraf har 35% et tættere naboskab, end de har derhjemme.

Og som det fremgår, så oplever de, der benytter deres sommerhus/kolonihave/fritidsbolig mest, også det tætteste naboskab.

Base: Sommerhus/kolonihave/fritidsbolig = 1.154

Hvordan er dine relationer med naboerne ift. dit hjem? (tal i pct.)

Jeg har mere med mine naboer at gøre i sommerhuset/kolonihavehus

35,0

Jeg har ca. samme nabokontakt som derhjemme 34,5

Jeg har mindre med mine naboer at gøre i sommerhuset/kolonihavehus

27,9

Ved ikke 2,6

Jeg har mere med mine naboer at gøre i sommerhuset, end jeg har derhjemme. (tal i pct.)

0

10

20

30

40

50

60

70

200-364100-19950-9930-4920-2910-190-9

34,9

27,323,7

27,330,9

46,8

63,9

Antal dage sommerhuset benyttes årligt

| Danskerne i det byggede miljø – 2019 | 37Base: Fuld, n = 7.083

Naborelationer og tryghed – Tryghed generelt og krydset med alder

84,4% af danskerne er ret eller meget trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.

Det er et lille fald fra 2018, hvor det var 85,3%.

De unge mellem 25-39 år er de mindst trygge, mens de 50-69-årige er mest trygge.

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (tal i pct.)

0

20

40

60

80

100

32,2 34,0

2018 2019

53,1 50,4

Ret trygMeget tryg

0

20

40

60

80

100

70+ år50-69 år40-49 år25-39 år

31,9 34,4 34,7 34,9

43,3 50,6 54,3 52,1

Ret trygMeget tryg

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (tal i pct.)


Naborelationer og tryghed – Tryghed krydset med urbaniseringsgrad og boligtype

Særligt i landdistrikterne og de små byer er trygheden høj, mens den er lavest i hovedstadsområdet.

Ser vi på tryghed krydset med boligform, så er trygheden størst i villakvartererne, mens den er lavest i områder med etageejendomme.


Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (fordelt på urbaniseringsgrad, tal i pct.)

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (fordelt på boligform, tal i pct.)

70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90

Lejelejlighed (almen)

Lejelejlighed (privat)

Ejerlejlighed

Række-/kædehus

Gård

Villa/Parcelhus 88,5

86,3

84,4

81,4

81,1

76,4

70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90

77,9

84,0

85,7

89,3

87,9

Andel i pct. der svarer ret tryg eller meget tryg

Et landdistrikt

En by med under 10.000 indbyggere

En by med 10.000-50.000 indbyggere


Hovedstadsområdet


Naborelationer og tryghed – Tryghed krydset med relation til naboerne

Der er en klar sammenhæng mellem tætte naborelationer og tryghed. Danskere, der har tætte naborelationer, er samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.


Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (tal i pct.)Hvordan er din relation til naboerne?

Meget tryg/ret tryg

0

20

40

60

80

100

Jeg har konfliktermed mine naboer

Jeg kender ikke mine naboer

Vi kender ikke hinandensærlig godt i kverteret

Jeg har praktiske relationermed mine naboer

– dvs. vi hjælper

Jeg omgås megetmed mine naboer, og vi har

et godt naboskab

91,1%88,0%

80,4%

71,7%67,3%


Kapitel 4

Oplevelse af lokalområdet

Kapitel 4

Oplevelse af lokalområdet

20

192

019

20

19


Oplevelse af lokalområdet – resumé

Dette kapitel omhandler danskernes forhold til det lokalområde, der omgiver os. I dette kapitel undersøges, hvorfor vi bor, hvor vi bor. Og hvad der kunne få os til at flytte.

Her ser vi således på livet i byen, i provinsen og på landet. Og vi ser på de faciliteter, som danskerne efterspørger i forhold til at have et godt boligliv.

Vi ser også på livskvalitet i forskellige dele af landet.


• Nærhed til naturen er den vigtigste årsag til, at vi bor, hvor vi bor, efterfulgt af boligens størrelse, nærhed til byen og boligprisen.

• På landet er naturen og nærhed til familie og venner de vigtigste årsager til valg af bopæl.

• Nærhed til naturen er den vigtigste årsag selv i de mellemstore provinsbyer.

• For storbyboere er det nærhed til byliv, gode transportmuligheder og indkøb samt nærmiljøet, der vægtes højt.

• Nærhed til naturen er den mest nævnte årsag til at kunne finde på at flytte. Det gælder særligt i Region Syddanmark og Region Sjælland.

• I Region Hovedstaden er det boligudgifter, ændringer i familieforhold og boligens størrelse, der er de vigtigste flytteårsager.


Oplevelse af lokalområdet– Valg af bopæl

På spørgsmålet ”hvorfor bor du, hvor du bor” svarer de fleste danskere nærhed til naturen, efterfulgt af nærhed til byen, boligens størrelse og bolig- udgiften.


Vi laver intet sammen

Tager på ferie sammen

Hjælper med at hente og bringe børn

Holder private fester sammen

Inviterer hinanden til middag

Har kommunikation mail, Facebook ell. lign.

Hjælper hinanden med boligprojekter/havearbejde

Hjælper hinanden med at passe husdyr

Holder vej- eller gårdfester sammen

Låner ting ud til hinanden (fx værktøj)

Holder øje med hinandens boliger

0 5 10 15

34,733,6

32,031,2

31,731,6

29,130,5

26,325,0

26,027,1

23,923,7

21,723,4

20,2

17,0

13,014,3

12,413,0

11,211,0

9,28,9

8,19,3

7,17,3

4,04,3

17,2

19,5

20 25 30 35

Har ikke mulighed for at fraflytte

Intet valg – fik boligen tilbudt

Boligens arkitektur

Fritidsmuligheder

Gode børnevilkår

Nærhed til skole/daginstitution

Naboskab/socialt samvær

Jeg kommer herfra

Nærhed til arbejde eller uddannelse

Gode transportmuligheder

Indkøbsmuligheder

Boligområdets karakter/nærmiljø

Nærhed til familie eller venner

Boligudgiftens niveau

Boligens størrelse

Nærhed til byen

Nærhed til naturen

20192018

Hvorfor bor du, hvor du bor? (mulighed for flere svar, tal i pct.)


Oplevelse af lokalområdet– Hvad er vigtigt, og lever lokalområdet op til det?

For danskerne er det ren luft og adgang til grønne områder og tryghed, der er vigtigst for valg af bopæl.

Mens lokalområdet lever op til kriteriet om adgang til grønne områder, så ligger danskernes vurdering af tryghed og ren luft lidt lavere.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Stærkt fællesskabi lokalområdet

Et varieret udbudaf butikker,

restauranter mv.

Et bredt kulturudbudNærhed til vandetNærhed til grønneområder

Ren luft Tryghed mod at bliveudsat for kriminalitet

90,9% 84,7% 88,3% 67,3% 54,7% 69,4% 65,1%

78,3%

71,4%

89,9%

65,8%

58,9%

64,2%

59,8%

Passer på det sted jeg borBetydning

Hvor vigtigt er følgende for dit valg af bopæl? ... Og i hvor høj grad passer det med det område, du bor i? (mulighed for flere svar, tal i pct.)



Oplevelse af lokalområdet – Valg af bopæl fordelt på urbaniseringsgrad

På landet og i de mindre byer ernærhed til naturen, boligens størrelse/ pris og nærhed til venner og familie de vigtigste årsager til valg af bopæl. Selv i de mellemstoreprovinsbyer (op til 50.000indbyggere) er naturen også denvigtigste årsag til valg af bopæl.

For storbyboere er det nærhed til byliv, gode transportmuligheder og indkøb samt nærmiljøet, der vægtes højt.


Hvorfor bor du der, hvor du bor? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Urbanisering

Et landdistriktBy med under 10.000

indbyggereBy med 10.001-50.000

indbyggereBy med 50.001-


området

Nærhed til naturen 47,1 42,7 39,7 28,4 23,4

Boligudgiftens niveau 27,2 27,1 29,6 29,6 31,8

Nærhed til familie eller venner 25,5 27,8 27,1 22,2 28,4

Boligens størrelse 23,3 31,5 33,3 35,8 31,6

Jeg kommer herfra 22,2 19,2 17,4 13,9 15,3

Boligområdets karakter/nærmiljø 18,9 21,7 26,6 32,3 28,3

Nærhed til arbejde eller uddannelse 17,4 17,0 19,4 25,4 21,8

Naboskab/socialt samvær 14,5 14,2 13,2 14,4 10,2

Indkøbsmuligheder 12,3 18,5 25,8 30,0 27,8

Fritidsmuligheder 9,9 10,9 8,4 8,4 8,8

Nærhed til byen 9,9 20,8 33,2 47,4 39,6

Nærhed til skole/daginstitution 9,6 14,1 12,5 13,2 11,5

Gode børnevilkår 9,5 13,0 11,9 11,3 9,7

Gode transportmuligheder 8,4 14,8 19,3 24,1 35,0

Boligens arkitektur 7,3 7,2 8,2 9,3 8,4

Har ikke mulighed for at fraflytte 5,1 4,0 3,6 3,1 4,4

Intet valg – fik boligen tilbudt 5,1 5,0 6,0 5,9 11,9

Andet 7,6 8,5 6,7 6,7 5,2


Nærhed til byen og nærhed til naturen er de væsentligste årsager til valg af bopæl. Boligområdets karakter og nær-hed til arbejde er de væsentligste supplerende årsager til valg af bopæl for de højest uddannede.

For de lavest uddannede er boligens størrelse og pris samt nærhed til familie og venner de vigtigste supplerende årsager.

Oplevelse af lokalområdet – Valg af bopæl, fordelt på uddannelsesniveau

Hvorfor bor du, hvor bor du? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

GrundskoleAlmengymnasial

uddannelseErhvervs-

uddannelseKort videregående

uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Nærhed til naturen 29,9 25,7 35,7 39,1 39,4 36,9

Nærhed til byen 27,0 33,3 31,5 33,3 34,6 40,1

Boligens størrelse 28,6 27,5 33,1 28,5 33,9 33,4

Boligudgiftens niveau 25,6 35,6 30,2 27,4 31,1 27,5

Boligområdets karakter/nærmiljø 19,8 21,2 26,2 25,8 30,1 34,3

Nærhed til familie eller venner 24,5 28,7 28,2 25,6 27,7 19,7

Indkøbsmuligheder 24,1 26,7 24,5 26,9 22,8 20,4

Gode transportmuligheder 18,7 23,8 22,6 23,8 20,8 24,7

Nærhed til arbejde eller uddannelse 11,1 20,8 20,4 20,8 25,8 30,4

Jeg kommer herfra 18,7 19,0 18,4 15,5 15,0 10,9

Nærhed til skole/daginstitution 8,0 9,7 12,9 13,6 16,5 14,6

Naboskab/socialt samvær 14,4 7,8 13,6 10,8 13,2 10,6

Gode børnevilkår 5,2 11,7 12,1 10,9 15,0 14,9

Fritidsmuligheder 6,8 10,7 8,6 9,8 12,5 9,8

Boligens arkitektur 5,4 4,4 7,2 8,3 11,6 13,7

Intet valg – fik boligen tilbudt 9,4 12,5 6,3 7,6 4,5 6,5

Har ikke mulighed for at fraflytte 4,1 4,5 4,1 5,0 3,6 3,6

Andet 6,5 5,1 7,2 6,8 5,6 8,0


| Danskerne i det byggede miljø – 2019 | 47Base: Fuld, n = 7.083

Økonomi er den mest nævnte årsag til at kunne finde på at flytte.

I Region Hovedstaden er det boligudgifter og boligens størrelse og ændringer i familieforhold, der er de vigtigste flytteårsager.

Oplevelse af lokalområdet – Mulige flytteårsager, fordelt på region

Region Nordjylland1. Ændringer i familieforhold2. Økonomi3. Mindre og billigere bolig

Region Midtjylland1. Økonomi2. Ændringer i familieforhold3. Større bolig

Region Syddanmark1. Ændringer i familieforhold2. Økonomi3. Mindre og billigere bolig

Region Hovedstaden1. Økonomi2. Ændringer i familieforhold3. Større bolig

Region Sjælland1. Økonomi2. Ændringer i familieforhold3. Mindre og billigere bolig


Blandt boligejerne var de primære årsager bag købet af den nuværende ejerbolig et ønske om mere plads, et ønske om at bo et andet sted og et ønsket om at flytte sammen med en partner.

For de ældre kan også ønsket om en mindre bolig spille ind, mens det i meget lille grad gælder aldersgruppen 40-49.

Oplevelse af lokalområdet – Årsag til køb af bolig


Hvorfor købte du den bolig, som du bor i nu? (tal i pct.)

Alder

25-39 år 40-49 år 50-69 år 70+ år Total

Jeg/vi ville gerne have en større bolig 45,8 46,1 32,3 25,4 35,5

Jeg/vi ville gerne flytte et andet sted hen 16,3 24,6 22,0 18,0 20,5

Jeg skulle flytte sammen med min partner 27,4 18,4 18,0 16,5 19,4

Jeg/vi ville gerne have en mindre bolig 3,2 0,6 5,4 13,3 6,0

Jeg/vi havde fået job et andet sted 4,6 3,8 6,3 8,6 6,1

Jeg skulle skilles/gik fra min partner 3,0 3,0 3,3 2,0 2,9

Jeg/vi skulle have barn 15,7 9,3 4,0 1,6 6,5

Ved ikke 1,8 2,1 1,2 1,6 1,6


Selvom ”nærhed til natur” er den hyppigste forklaring på valg af bopæl, er det kun hver femte dansker, der benytter naturen dagligt. Andelen af danskere, der opsøger naturen ugentligt, er steget fra 40,2% til 47,2%.

Region Syddanmark har den største andel borgere med daglig eller ugenlig brug af naturen.

Oplevelse af lokalområdet – Naturoplevelser fordelt på region

Andel, der tager på naturoplevelse minimum en gang om ugen. (tal i pct.)


0

10

20

30

40

50

60

TotalNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden

20192018

39,8

48,9

37,8

48,5

44,0

48,5

38,9

50,4

40,3

47,2

40,2

43,5


58% af danskerne vil anbefale deres lokalområde til en ven eller kollega.

Region Midtjylland har den største andel af indbyggere, der vil anbefale deres lokalområde.

Region Sjælland har den laveste.

Oplevelse af lokalområdet – Anbefaling af lokalområde

I hvilken grad vil du anbefale dit lokalområde? (tal i pct.)


Region Nordjylland2019: 59,9% 2018: 64,0%

Region Midtjylland2019: 60,5%2018: 60,5%

Region Syddanmark2019: 56,1%2018: 58,4%

Region Hovedstaden2019: 58,7%2018: 62,0%

Region Sjælland2019: 55,6%2018: 55,7%


3 ud af 4 danskere har en høj selvoplevet livskvalitet. Ser vi på regioner, topper Region Sjælland, mens Region Hovedstaden er i bunden.

Ser vi derimod på urbaniserings-grad, er det særligt de små provinsbyer, hvor vi finder den højeste livskvalitet.

Den laveste selvoplevede livs-kvalitet finder vi blandt de yngre respondenter i de mellemstore provinsbyer.

Oplevelse af lokalområdet – Livskvalitet fordelt på region og urbaniseringsgrad


Danskernes oplevede livskvalitet i gennemsnit baseret på en skala fra 0 til 10, krydset med region. (tal som gennemsnit på en skala fra 0 til 10)

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Tilfredshed med livet (gennemsnitsscore) 7,65 7,86 7,72 7,69 7,69

Danskernes oplevede livskvalitet krydset med bystørrelse (tal som gennemsnit på en skala fra 0 til 10)

7,0

7,1

7,2

7,3

7,4

7,5

7,6

7,7

7,8

7,9

8,0

HovedstadsområdetEn by med50.001-500.000 indbyggere

En by med10.001-50.000 indbyggere

En by med under10.000 indbyggere

Et landdistrikt

7,52

7,72

7,497,40

7,24


Kapitel 5

Boligens sundhed og indeklima

20

192

019

20

19


Boligens sundhed og indeklima – resumé

Kapitlet omhandler danskernes adfærd og forbedringer i forhold til boligens indeklima.

Indeklima skal forstås i bred forstand og inkluderer således støj, støv, røg, varme, kulde, fugt, luftkvalitet osv.

Mere end halvdelen af danskerne oplever ét eller flere indeklimaproblemer. Og som kapitlet viser, er der en sammenhæng mellem indeklima og oplevet livskvalitet.


• Træk og kulde, kolde vægge og fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer.

• Mere end hver anden boligejer oplever indeklimaproblemer.

• De hyppigste tiltag for et bedre indeklima er udluftning og at undgå at ryge.

• Danskerne reagerer på det, de ser, lugter eller føler.

• Ældre laver oftere gennemtræk end yngre beboere.

• Danskere med indeklimaproblemer vurderer deres livskvalitet lavere end beboere uden indeklimaproblemer.


Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer

Mere end halvdelen af dan-skerne angiver ét eller flere indeklimaproblemer.

De mest hyppige er træk, kulde, fugt/skimmelsvamp, kolde vægge og støj.

Som forventet er der kun små forskelle fra 2018 til 2019.

Har du problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

2019 2018

Træk og kulde 22,3 22,5

Kolde vægge 17,7 18,2

Fugt og skimmelsvamp 13,3 13,9

Støj 12,1 11,2

Dagslys (for meget/for lidt) 6,9 6,3

Varmen/ for høj temperatur 6,4 7,0

Røg (f.eks. fra køkken, brændeovn, pejs, mv.) 5,9 6,0

Luften, generelt (dårlig luftkvalitet) 5,8 5,3

Støv/husstøvmider 5,4 5,8

Radon fra undergrunden 1,4 1,2

Nej, ingen af disse 44,7 45,4

Ved ikke 3,5 3,6



Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer fordelt på boligtype

Flere beboere i etageejendomme oplever indeklimaproblemer end i de andre boligtyper. Det gælder især træk, kulde, kolde vægge samt støj. Blandt dem, der bor i hus/villa, er der færrest, der oplever indeklimaproblemer.


Problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Hvilken form for bolig bor du i?

Villa/Parcelhus Række-/kædehus Gård Etageejendom (lejlighed)

Træk og kulde 18,4 21,3 19,0 28,9

Kolde vægge 14,3 15,1 17,1 23,7

Fugt og skimmelsvamp 13,5 12,8 13,5 13,7

Røg (f.eks. fra køkken, pejs, mv.) 6,8 3,8 7,9 5,2

Varmen/for høj temperatur 5,5 5,7 4,1 8,2

Dagslys (for meget/for lidt) 5,3 5,3 7,0 9,9

Støj 5,2 9,8 3,9 24,0

Støv/husstøvmider 4,3 4,4 6,8 7,1

Luften, generelt (dårlig luftkvalitet) 4,2 5,6 3,2 8,1

Radon fra undergrunden 1,7 1,7 1,3 1,0

Nej, ingen af disse 50,4 46,1 48,4 35,7

Ved ikke 3,6 4,3 1,7 3,1


Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer fordelt på boligens opførelsesår

Beboere i ældre ejendomme har hyppigst indeklimaproblemer.

Mens træk og kulde er det største problem for danskere bosat i boliger opført i 1900-tallet eller før, så er varme og for høj temperatur hovedproblemet for nye boliger opført i dette årtusinde.


Problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Hvornår er dit hus opført?

Før 1930 1930-1959 1960-1979 1980-1999 2000 eller nyere

Træk og kulde 27,6 24,7 17,7 14,6 9,5

Kolde vægge 24,5 19,3 13,6 9,5 4,2

Fugt og skimmelsvamp 17,1 21,1 11,7 10,4 4,0

Røg (f.eks. fra køkken, pejs, mv.) 8,1 6,9 5,9 6,4 4,1

Støv/husstøvmider 6,5 4,9 3,2 4,5 5,4

Støj 6,1 6,3 4,8 7,5 7,0

Varmen/for høj temperatur 5,1 4,2 4,4 6,0 12,7

Dagslys (for meget/for lidt) 5,0 5,6 4,7 6,6 7,5

Luften, generelt (dårlig luftkvalitet) 4,3 2,8 4,4 6,5 3,2

Radon fra undergrunden 1,1 2,0 1,2 3,3 1,5

Nej, ingen af disse 43,0 44,5 52,1 49,1 60,8

Ved ikke 3,5 2,7 4,4 2,0 1,6


Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaproblemer fordelt på børn i husstanden

I husstande med børn op til 14-årsalderen er der generelt flere problemer med indeklimaet.

Der er markant færre rappor- terede indeklimaproblemer i de husstande, der ikke har hjemme-boende børn.

Træk og kulde samt kolde vægge er et gennemgående problem.


Problemer med indeklimaet i boligen, fordelt på hjemmeboende børns alder (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Hjemmeboende børn

Ja, 0-3 år Ja, 4-6 år Ja, 7-10 år Ja, 11-14 år Ja, 15-18 årJa, 19 år

eller deroverNej, har ikke

hjemmeboende børn

Luften, generelt (dårlig luftkvalitet) 9 12 12 8 6 4 2

Fugt og skimmelsvamp 25 22 20 21 23 18 7

Varmen/ for høj temperatur 14 16 10 6 5 4 3

Træk og kulde 32 32 27 34 29 26 15

Kolde vægge 25 25 22 24 21 23 12

Røg (f.eks. fra køkken, brændeovn, pejs, mv.) 7 10 9 7 6 6 5

Dagslys (for meget/for lidt) 14 15 11 9 5 7 3

Radon fra undergrunden 2 4 4 2 1 1 1

Støj 15 15 11 11 10 10 7

Støv / husstøvmider 10 11 9 7 6 6 3

Andet, notér 1 1 1 1 1 2 1

Nej, ingen af disse 23 17 26 35 37 41 61


Boligens sundhed og indeklima – Forbedringer foretaget

Flertallet af danskerne har aktivt foretaget forbedringer af indeklimaet primært gennem udluftning og undgået rygning.

Langt hovedparten reagerer på øjet eller andre sanser, mens 7,7% har fået foretaget målinger, f.eks. af luftfugtig-hed, CO2-niveau eller radon. 56,5% af dem, der har foretaget forbedringer, har helt eller delvist afhjulpet problemet.

Det er særligt de unge, der reagerer og kontakter fagfolk og foretager målinger af indeklima.


Hvad har du foretaget for at forbedre indeklimaet i din bolig? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

2019 2018

Øget udluftning 43,4 43,5

Undgået rygning 30,4 31,1

Hyppigere rengøring 20,0 18,8

Opvarmet rum i boligen 18,3 19,7

Forbedret isoleringen af boligen 16,3 17,0

Begrænset brugen af brændeovn og stearinlys 12,9 11,9

Repareret fugt- og vandskader hurtigt efter fremkomst 11,2 12,4

Anvendt maling uden organiske opløsningsmidler 8,4 8,7

Installeret ventilationsanlæg 7,4 8,0

Støbt radontæt membran over fundamentet

1,3 1,2

Nej, intet 24,5 23,7

Kontrol af indeklimaet i din bolig? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Alder

25-39 år 40-49 år 50-69 år 70+ år Total

Har fået/ får foretaget målinger

12,3 6,4 6,3 5,2 7,7

Reagerer på det, øjet ser

48,5 49,6 49,9 42,1 47,9

Kontakter fagfolk

13,4 8,9 6,0 4,6 8,1

Har ikke foretaget noget/intet

32,1 39,6 41,7 49,7 40,4


Boligens sundhed og indeklima – Udluftningsvaner

7 ud af 10 danskere lukker to eller flere vinduer/døre op dagligt og skaber på den måde gennemtræk og udluftning i hjemmet.

Små børn har i særlig grad behov for frisk luft i hjemmet. Desværre lufter småbørnsforældre mindre ofte ud end danskere uden hjemmeboende børn.


Hvor tit laver du/husstanden gennemtræk (flere døre/vinduer åbne) i boligen? (tal i pct.)

2019 2018

Flere gange om dagen 28,6 31,1

En gang om dagen 40,1 39,1

En gang hver 2. dag 9,3 8,7

To gange om ugen 10,0 9,5

Sjældnere 9,8 9,5

Aldrig 2,1 2,1

Hvor tit laver du/husstanden gennemtræk (flere døre/vinduer åbne) i boligen? (tal i pct.)

Småbørnsforældre* Ingen hjemmeboende børn

2019 2018 2019 2018

Flere gange om dagen 21,1 23,8 33,3 32,7

En gang om dagen 38,0 40,0 44,3 39,1

En gang hver 2. dag 14,6 12,4 6,4 7,8

To gange om ugen 15,2 11,8 7,1 8,9

Sjældnere 9,8 9,2 7,5 9,7

Aldrig 1,4 2,9 1,5 1,8

* Ét eller flere børn fra 0-6 år i husstanden


Boligens sundhed og indeklima – Indeklima og livskvalitet


Sammenholder vi oplevet livskvalitet (på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst), så er der en tydelig sammenhæng mellem indeklimaproblemer og livskvalitet.

Blandt danskere uden indeklimaproblemer er den gennemsnitlige oplevede livskvalitet 8,0 på en skala fra 0-10.

Blandt dem, der er plaget af dårlig luftkvalitet er gennem-snittet kun 6,4.

Sammenhæng mellem indeklima og tilfredshed med livet (svar som gns. på en skala fra 0-10, hvor 10 er meget tilfreds)

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

Nej, ingen af disse

Støv/husstøvmider

StøjRadon fraundergrunden

Dagslys (for meget

/for lidt)

Røg (f.eks fra

køkken, pejs)

Kolde vægge

Trækog kulde

For varmtFugt ogskimmelsvamp

Dårligluftkvalitet

20182019

6,4

6,8

7,0 7,0

7,6

8,0

6,6

6,8 6,86,9

7,1


Boligens sundhed og indeklima – Støjplager

Der er tre hovedtyper af støj, der plager danskere. Den hyppigste er udefrakommende støj fra naboernes aktiviteter – både musik, snak og leg og larm fra haveredskaber mv. Hertil kommer støj fra byliv og natteliv.

Den anden hovedtype er udefra-kommende støj fra f.eks. biltrafik, byggearbejde og tog-/flytrafik.

Endeligt er der indefrakommende støj, der kommer fra ventilation, vandrør, køleskab, vaskemaskine mv.

Hvilken slags støj er du plaget af ? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

Andet

Støj fra LED-pærer/-spots, lysdæmpere

Støj fra vindmøller

Støj fra trampoliner

Støj fra varmepumpe

Støj fra industriel produktion

Støj fra flytrafik

Støj fra indvendige vandrør

Støj fra togtrafik

Støj fra byliv (f.eks. barer/natteliv)

Støj fra radiatorer

Støj fra haveredskaber (plæneklipper mv.)

Støj fra ventilation/udsugning

Støj fra køleskab/fryser/vaskemaskine mv.

Støj fra beboer i egen bolig

Støj fra byggearbejde

Støj fra biltrafik

Støj fra naboer (musik, snak, fest, leg)

0 10 20 30 40 50 60

53,3

21,6

11,7

9,5

9,2

5,8

3,4

2,2

6,0

40,3

19,6

15,6

10,7

9,2

8,2

4,6

3,4

2,0

Base: Har støjproblemer = 859


Kapitel 6

Energirenovering og klima

20

192

019

20

19


Energirenovering og klima – resumé

Kapitlet omhandler energirenoveringer, herunder motiver og barrierer, samt udgifter til energirenovering.

Kapitlet ser også nærmere på energirenovering ud fra miljømæssige overvejelser.


• De helt unge boligejere og de ældste bolig-ejere interesserer sig mindst for at energirenovere deres bolig.

• Boligejere i nyere huse er mindst interesse-ret i at energirenovere.

• Skift til energiruder/-vinduer er den energi-forbedring, flest har foretaget – sådan har det været siden 2014.

• Økonomien er det, der motiverer mest for at få energirenoveret. Men økonomi betyder mindre i dag end tidligere.

• Varmeregningen og elregningen er med til at få boligejerne til at gå i gang med at energirenovere.

• Boligejere, der har gennemført energifor-bedringer, har i gennemsnit brugt 28.000 kr. på det sidste år.

• Motivationen for at gennemføre energifor-bedringer er påvirket af boligejerens køn, alder, hvor de bor og uddannelse.

• Bekymringer for ændringer i klimaet er øget.


Energirenovering og klima – resumé

61% af boligejerne er enten ”interesseret” eller ”meget interesseret” i energiforbedringer.

Det er de helt unge bolig-ejere, der er mindst interesserede i energiforbedringer.

Energirenovering og klima – Boligejernes interesse for energiforbedringer fordelt på alder

Hvor interesseret er du i energiforbedringer i boligen? (tal i pct.)

70+ år

50-69 år

40-49 år

25-39 år

Total

0 20 40 60 80 100

Ved ikkeMeget interesseretInteresseretHverken/ellerIkke interesseretSlet ikke interesseret

5,9 8,3 21,9 44,5 16,9 2,4

11,2 14,2 20,7 34,6 17,0 2,4

4,3 7,0 21,1 47,2 18,3 2,1

6,3 9,7 23,8 42,6 14,0 3,6

4,3 4,5 23,1 49,7 16,7 1,7



I lighed med forrige undersøgelse svarer 39% af boligejerne, at de har et stort eller meget stort kendskab til energiforbedring.

Boligejere, der er bosat i landdi-strikter, har det største kendskab til mulighederne for energiforbedring – boligejerne i de større byer har mindst kendskab.

Energirenovering og klima – Boligejernes kendskab til muligheden for energiforbedringer

Hvor stort vil du sige, at dit kendskab er til mulighederne for energiforbedring? (tal i pct.)

Hvor stort vil du sige, at dit kendskab er til mulighederne for energiforbedring? (krydset på urbanisering, tal i pct.)

0 20 40 60 80 100

Ved ikkeMeget stortStortHverken/ellerLilleMeget lille

5,3 17,2 36,2 31,4 7,2 2,8


Meget stortStort

33,9

9,3

34,5

7,1

34,4

6,8

24,7

6,9

27,0

6,5

0

10

20

30

40

50




Et landdistrikt


Udskiftning til energiruder/ -vinduer og udskiftning af termostater er tilbage- vendende aktiviteter.

Energirenovering og klima – Gennemførte og planlagte energiforbedringer

Har du foretaget/påbegyndt eller overvejet energioptimeringer af din bolig i 2018? (tal i pct.)

Etablere solceller

Isolere ydervægge indvendigt

Isolere ydervægge med hulmursisolering

Isolere tag

Skifte fyr

Isolere varmerør

Udføre andre energirelaterede tiltag

Isolere gulv

Skifte dør

Udskifte gamle termostater på radiatorer

Skifte til energiruder

Har hverken foretaget eller overvejet i 2018Har overvejet, men ikke foretaget i 2018Har foretaget/påbegyndt i 2018

13,0

11,0

9,6

7,3

7,3

7,2

6,9

6,8

6,1

6,0

4,4

75,1

78,6

78,3

85,3

81,9

85,6

85,0

83,6

84,9

86,6

85,7

12,0

10,4

12,1

7,4

10,8

7,2

8,1

9,6

9,0

7,4

9,9



Især boligejerne i hovedstadsområdet har foretaget/påbegyndt energiforbedringer i 2018.

Energirenovering og klima – Energiforbedringer fordelt på urbanisering


Har du foretaget/påbegyndt energioptimeringer af din bolig i 2018? (krydset på urbanisering, tal i pct.)

Et landdistriktEn by med under 10.000

indbyggereEn by med 10.000-50.000

indbyggereEn by med 50.001-


området

Skifte til energiruder 13,1 11,8 9,9 13,8 18,0

Udskifte gamle termostater på radiatorer 9,4 8,0 10,9 11,5 14,3

Skifte dør 9,3 8,4 8,0 9,8 11,7

Isolere gulv 7,3 5,0 5,6 6,7 12,0

Udføre andre energirelaterede tiltag 7,7 5,8 5,9 8,9 6,3

Isolere varmerør 7,6 3,9 6,3 7,4 12,0

Skifte fyr 6,1 4,3 4,6 5,5 15,2

Isolere tag 5,2 4,8 5,7 6,9 11,6

Isolere ydervægge med hulmursisolering 4,6 4,5 4,8 6,0 10,4

Isolere ydervægge indvendigt 7,2 3,7 5,1 6,6 7,4

Etablere solceller 4,0 1,7 3,0 4,8 8,0


Udskiftning til energiruder/ -vinduer og udskiftning af termostater og udskift-ning af døre er tilbage- vendende aktiviteter.

For første gang er ”isolere tag” ikke med i Top 5-aktiviteter.

Ny på Top 5-listen i 2019 er ”isolere gulv”.

Energirenovering og klima – Gennemførte energirenoveringer

Top 5 aktivitet. (de seneste seks år)

2014 2015 2016 2017 2018 2019

Skifte til energiruder/ -vinduer






Skifte dør Udskifte termostater Udskifte termostater Udskifte termostater Udskifte termostater Udskifte termostater

Udskifte termostater Skifte dør Skifte dør Skifte dør Skifte dør Skifte dør

Isolere tag Isolere tag Isolere tag Isolere tag Skifte fyr Isolere gulv

Skifte fyr Isolere varmerør Isolere varmerør Isolere varmerør Isolere tag Isolering af varmerør



Boligejere, der har gennemført energiforbedringer, har i gennemsnit brugt ca. 28.000 kr. på det i 2018.

Varmeregningen og elregningen kan få boligejere til at tænke i energirenovering.

Energirenovering og klima – Penge brugt på energirenovering og forhold, der fører til energirenovering

Hvor mange penge vil du vurdere, at du har brugt på energioptimering i 2018? (tal i pct.)

Hvad fik dig/din husstand til at overveje/at gå i gang med energirenovering? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

150.000 kr. eller mere90.000-149.999 kr.60.000-89.999 kr.30.000-59.999 kr.10.000-29.999 kr.1-9.999 kr.

0 20 40 60 80 100

47,2 27,8 13,9 3,5 4,0 3,6

3,6 7,5 13,7 13,8 14,1 15,5 22,9 41,9

Et energiselskab En hånd-værker på

besøg i huset

Ønsketom større

ua�ængighedaf energi-

forsyning udefra

Snak mellemfamilie, naboer

og venner

Klimatruslen/ Den globaleopvarmning

Husetsenergimærke

Elregningen Varmeregningen0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Base: Boligejere, der har foretaget/påbegyndt energirenovering i 2018, n = 1.155Base: Boligejere, der har foretaget/påbegyndt eller overvejet energirenovering i 2018, n = 1.769


Økonomien er stadig den mest motiverende faktor – men har over årene betydet stadig mindre og mindre.

Bedre komfort og indeklima motiverer ligeledes til at foretage energirenovering, men også dette forhold har over de sidste par år betydet mindre og mindre.

Gruppen, der ikke har behov for at energirenovere, er på samme niveau som i undersøgelsen fra 2018.

Energirenovering og klima – Motiver for energirenovering

Hvilke forhold motiverer dig til at foretage energirenoveringer? (mulighed for flere svar, tal i pct.)

0

10

20

30

40

50

60

201820172016201520142013

Intet, har ikkebehov for at

energirenovere

Ua�ængighedaf store energi-

selskaber og pris-udsving på fossile

brændsto�er

Positivt iforbindelse

med fremtidigtsalg

Tilfredsstillelseved at man ikke

taber penge

Miljømæssigeovervejelser

Fremtidssikreboligen

Bedre komfortog indeklima

Økonomi

67

67

60

58

51

48

43

43

47

54

50

48

44

42

34

32

32

32 3

43

3 34

34

29

27

30 3

12

73

2

25 2

72

22

12

0 22

21

20 2

22

12

1 23

23

18

13

11

10

10

10 1

2

63

9 10 1

21

51

4

21

2019



Kvinder bliver i højere grad end mænd motiveret til at igangsætte energirenovering ud fra miljømæs-sige overvejelser

De yngre boligejere bliver i højere grad motiveret til at få igangsat energirenovering ud fra miljømæs-sige overvejelser, end de ældre boligejere gør.

Energirenovering og klima – Motivation fordelt på køn og alder


Motivation til at få igangsat energirenovering – andel der svarer miljømæssige overvejelser,

fordelt på køn (tal i pct.)

Motivation til at få igangsat energirenovering – andel der svarer miljømæssige overvejelser,

fordelt på alder (tal i pct.)

0

10

20

3028,9

34,840

KvindeMand

0

10

20

30

40

70+ år50-69 år40-49 år25-39 år

35,6 35,7

31,5

25,2

| Danskerne i det byggede miljø – 2019 | 73Base: Boligejere i villa, rækkehus, gård, n = 3.471

Boligejere med kælder i boligen er mere motiverede til at igangsæt-te energirenovering ud fra miljø- mæssige overvejelser end de boligejere, der ikke har en bolig med kælder.

Og boligejere med kælder i boligen er i det hele taget mere bekymrede for ændringer i klimaet (skybrud mv.) end de boligejere, der ikke har kælder.

Energirenovering og klima – Motivation og bekymring fordelt på kælder i boligen

Motivation til at få igangsat energirenovering– andel der svarer miljømæssige overvejelser, fordelt på om der er kælder i boligen (tal i pct.)

Bekymring for ændringer i klimaet fordelt på om der er kælder i boligen (tal i pct.)

0

10

20

30

36,5

29,5

40

Nej, har ikke kælderJa, kælder i bolig

0

10

20

30

19,9

12,9

40

Nej, har ikke kælderJa, kælder i bolig


I storbyer og i hovedstadsområdet spiller miljømæssige overvejelser en større rolle for at igangsætte energirenovering, end de gør blandt boligejere i mindre byer/ på landet.

I takt med byernes størrelse stiger bekymringen for ændringer i klimaet – størst bekymring for ændring i klimaet er der blandt boligejere i hovedstadsområdet.

Energirenovering og klima – Motivation og bekymring fordelt på urbanisering


Motivation til at få igangsat energirenovering – miljømæssige overvejelser, fordelt på urbanisering. (tal i pct.)

Bekymring for ændringer i klimaet fordelt på urbanisering. (tal i pct.)




Et landdistrikt

29,5 28,4 30,5 35,6 39,9

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0

5

10

15

20




Et landdistrikt

11,5 13,9 14,7 16,9 18,9


Der er en sammenhæng mellem de boligejere, der motiveres af miljømæssige overvejelser til at energirenovere, og deres uddannelsesniveau – de boligejere, der har den længste uddannelse, er mest motiveret.

Boligejere med en videregående uddannelse (kort som lang) nævner i højere grad klimatruslen som årsag til at energirenovere.

Energirenovering og klima – Motivation og klimatrussel fordelt på uddannelse


Motivation til at få igangsat energirenovering – miljømæssige overvejelser, fordelt på uddannelse. (tal i pct.)

Klimatruslen som årsag til at energirenovere fordelt på uddannelse. (tal i pct.)

Grundskole

22,1 30,8 28,8 34,4 40,7 44,1

0

10

20

30

40

50

Lang videregåendeuddannelse

Mellemlang videre-gående uddannelse

Kort videregåendeuddannelse

ErhvervsuddannelseAlmengymnasialuddannelse

Grundskole

6,3 9,8 11,9 21,0 18,9 22,7

0

5

10

15

20

25

Lang videregåendeuddannelse

Mellemlang videre-gående uddannelse

Kort videregåendeuddannelse

ErhvervsuddannelseAlmengymnasialuddannelse


Generelt er bekymringen for ændringer i klimaet øget blandt danskerne – uanset om man er ejer eller lejer.

Især blandt dem, der bor i lejebo-lig, er bekymringen øget markant over det seneste år.

Energirenovering og klima – Motivation og bekymring fordelt på urbanisering

Base: Fuld, n = 7.083/7.090

Bekymring for ændringer i klimaet fordelt på boligform for 2018 og 2019. (tal i pct.)

0

2

4

6

8

10

12

14

16

LejeboligAndelsboligEjerbolig

20192018

13,0 14,9 11,7 14,9 5,9 10,2


Kapitel 7

Håndværkere oggør-det-selv-arbejde

20

192

019

20

19


Håndværkere og gør-det-selv-arbejde – resumé

Kapitlet omhandler håndværkere og gør-det-selv-arbejde.

Da lejere har begrænset ansvar for vedligeholde af boligen, er det alene boligejerne, der har besvaret spørgsmålene i kapitlet.


• Boligejerne har stadig håndværkere som den primære kilde til viden om vedligehold.

• Det gælder dog ikke de unge, der bruger familien eller selv søger på internettet.

• Andelen af boligejere, der har benyttet håndværkere det seneste år, er stagnerende efter et par år med svagt fald.

• Tilfredsheden med håndværkere er generelt høj. De bedste erfaringer har man vest for Storebælt. Men hovedstaden ligger lavt målt på tilfredshed med, om håndværkeren kommer til aftalt tid.

• Ved mindre reparationer er der er en overvægt af gør-det-selv-folk, mens de større vedligeholdelsesopgaver i høj grad overlades til professionelle.


Hvem spørger boligejerne til råds?– Fordelt på alder

Det er stadig håndværkerne, som danske boligejere og andelshavere spørger mest til råds, når der skal foretages vedligehold.

De yngre boligejere og andelshavere benytter i højere grad råd fra familie og søger hjælp på internettet. Og så benytter de også profes-sionelle rådgivere i større udstrækning, end de ældre boligejere og andelshavere gør.

De ældre boligejere og andelsejere trækker på deres egen erfaring og den hjælp, de kan få fra håndværkerne.

Base: Boligejere eller andelshavere, n = 4.564

Total

30

,2

33,9 35,037,6

24,5

31,733,9

37,0

43,7

12,315,6

43,5

37,6

9,5

6,02,8 1,8

4,25,7

43

,1 47

,44

6,0

43

,0

52

,4

49

,5

31

,82

9,0

38

,2

24

,23

3,0

39

,04

0,2

35

,3

45

,6

44

,63

2,2

17

,23

3,5

32

,5

39

,43

3,8

20

,83

1,5

17

,91

1,2

13

,17

,41

2,4

9,7

10

,57

,8 7,7 8,6

13

,6

4,8

2,5

1,6 4

,8 6,5

2,1

2,1

0,9 2

,7

70+ år50-69 år40-49 år25-39 år

EtageejendomHus/villa /parcelhus

0

10

20

30

40

50

60

TVMesserFagblade/magasiner

Hos håndværkere

Hos profes-sionelle rådgivere

Fra min familieFra mine venner/kolleger

Via min egen viden og erfaring

På internettet

MesserTVFagblade/magasiner

Hos professionellerådgivere

Fra minevenner/kolleger

På internettetVia min egenviden og erfaring

Fra min familieHos håndværkere

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Hvor henter du hjælp og viden til at få udført vedligeholdelsesarbejde? (tal i pct.)


Hvem spørger boligejerne til råds?– Fordelt på boligform

Boligejere og andelshavere i villaer og parcelhuse trækker i højere grad på egen viden og erfaring end boligejere og andelshavere i etageejendom. Boligejere og andelshavere i etageejendom henter i højere grad hjælp og viden hos familien og hos professionelle rådgivere.

Base: Boligejere eller andelshavere, n = 4.564

Total

30

,2

33,9 35,037,6

24,5

31,733,9

37,0

43,7

12,315,6

43,5

37,6

9,5

6,02,8 1,8

4,25,7

43

,1 47

,44

6,0

43

,0

52

,4

49

,5

31

,82

9,0

38

,2

24

,23

3,0

39

,04

0,2

35

,3

45

,6

44

,63

2,2

17

,23

3,5

32

,5

39

,43

3,8

20

,83

1,5

17

,91

1,2

13

,17

,41

2,4

9,7

10

,57

,8 7,7 8,6

13

,6

4,8

2,5

1,6 4

,8 6,5

2,1

2,1

0,9 2

,7

70+ år50-69 år40-49 år25-39 år

EtageejendomHus/villa /parcelhus

0

10

20

30

40

50

60

TVMesserFagblade/magasiner

Hos håndværkere

Hos profes-sionelle rådgivere

Fra min familieFra mine venner/kolleger

Via min egen viden og erfaring

På internettet

MesserTVFagblade/magasiner

Hos professionellerådgivere

Fra minevenner/kolleger

På internettetVia min egenviden og erfaring

Fra min familieHos håndværkere

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Hvor henter du hjælp og viden til at få udført vedligeholdelsesarbejde? (tal i pct.)


Boligejernes brug af håndværkere– Set over tid

Andelen af boligejere, der har benyttet håndværkere inden for de seneste to år, har været svagt faldende i perioden 2015 til 2018. Dette fald ophører i den seneste undersøgelse.

I takt med at man nærmer sig de større byer og hovedstads- området, er der en stigende andel af boligejerne, der har benyttet håndværkere inden for de seneste to år.


0

20

40

60

80

100

NejJa

20192018201720162015201420132012

33%

67%

30%

70%

29%

71%

29%

71%

32%

68%

34%

66%

39%

61%

40%

60%

Har du benyttet håndværkere inden for de seneste to år? (tal i pct.)


Boligejernes erfaring med håndværkere– Fordelt på region

De bedste erfaringer med håndværkere har man vest for Storebælt.

Blandt boligejere og andels-boligejere i Region Hoved- staden er der færrest, der har ”meget gode” erfaringer.

Et samlet mål for boligejerenes erfaringer med brugen af håndværkere viser, at niveauet er faldet en anelse i forhold til forrige undersøgelse i 2018.

Base: Bor i ejerbolig eller andelsbolig og har benyttet håndværkere inden for de seneste 2 år, n = 2.728

0 20 40 60 80 100

3,0 7,7 13,6 52,6 23,1

2,8 10,2 18,7 52,1 16,1

3,0 5,5 13,6 55,1 22,8

2,8 8,1 9,1 53,6 26,5

4,0 6,0 10,3 52,9 26,8

1,5 7,1 15,9 42,7 28,3

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Total

Gode erfaringer Meget gode erfaringerHverken/ellerDårlige erfaringerMeget dårlige erfaringer

Hvor gode erfaringer har du generelt selv med brug af håndværkere? (fordelt på region, tal i pct.)


Boligejernes erfaring med håndværkere– Håndværkernes punktlighed fordelt på regioner

Base: Bor i ejerbolig eller andelsbolig og har benyttet håndværkere inden for de seneste 2 år, n = 2.728

0 20 40 60 80 100

19,7 67,2 12,4 0,6

26,1 63,7 9,5 0,7

25,9 65,9 7,4 0,9

29,7 60,7 8,4 1,2

29,4 62,5 7,9 0,3

29,1 59,6 10,3 0,4

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Total

AldrigSjældentJa, som oftestJa, altid

Hvad er dine erfaringer med håndværkernes fremmøde – kommer de til den aftalte tid? (tal i pct.)Der er bedst erfaring med hånd-værkernes punktlighed vest for Storebælt.

I Region Hovedstaden er der færrest, der har gode erfaringer med håndværkernes punktlighed.


Boligejerne ”gør-det-selv”

Ved ”små reparationer” er mere end halvdelen af boligejerne rene ”gør-det-selv” – godt hver 10. vælger professionelle håndværkere.

Ved ”større reparationer” er ca. hver 7. ”gør-det-selv” – her vælger mere end hver anden professionelle håndværkere.

Hvem udfører typisk boligens vedligeholdelsesopgaver? (tal i pct.)

Base: Ejerbolig eller andelshaver, n = 4.564

Det gør professionelle håndværkereDet gør jeg selv med hjælp fra familie/vennerDet gør jeg selv

51% 58%

14%12%

28%37%

Små reparationer Større vedligeholdelsesarbejder


Hvem ”gør-det-selv”? – Større vedligeholdelsesarbejde fordelt på region og urbanisering

Især boligejerne og andelsboligejerne i Region Hovedstaden benytter professionelle håndværkere.

På landet finder vi den største andel, der udfører vedligehold med hjælp fra familie og venner eller gør det selv, mens vi ser den mindste andel, der anvender professionelle hånd-værkere.


Hvem udfører typisk arbejdet ved større vedligeholdelsesarbejder? (fordelt på region, tal i pct.)

Region

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Det gør jeg selv 12,5 16,0 13,9 15,5 14,0

Det gør jeg selv med hjælp fra familie/venner 27,6 29,7 28,5 29,1 27,4

Det gør professionelle håndværkere 60,0 54,3 57,6 55,4 58,6

Hvem udfører typisk arbejdet ved større vedligeholdelsesarbejder? (fordelt på urbaniseringsgrad, tal i pct.)

Urbanisering

Et landdistriktEn by med under

10.000 indbyggereEn by med 10.000-50.000 indbyggere


Hovedstads- området

Det gør jeg selv 18,2 15,7 12,9 12,6 11,9




Hvem ”gør-det-selv”? – Vedligehold fordelt på husets opførelsesår og alder

Den største andel af gør-det-selv-folk findes i de ældste boliger. I de nyeste boliger er andelen af gør-det-selv-folk mindst.

De yngre boligejere og de, der har boet færrest år i boligen, er i højere grad gør-det-selv med hjælp fra familie og venner.

De ældre boligejere og de, der har boet længst i deres bolig, benytter i højere grad professionelle håndværkere.


Hvem udfører typisk arbejdet ved større vedligeholdelsesarbejder? (tal i pct.)

Hvornår er dit hus opført

Før 1930 1930-1959 1960-1979 1980-1999 2000 eller nyere

Det gør jeg selv 19,8 12,9 14,0 14,0 12,7




Alder

25-39 år 40-49 år 50-69 år 70+ år

Det gør jeg selv 16,0 12,6 14,7 12,8

Det gør jeg selv med hjælp fra familie/venner 45,8 34,2 23,5 18,2

Det gør professionelle håndværkere 38,2 53,2 61,8 69,0



Hvornår er dit hus opført

Før 1930 1930-1959 1960-1979 1980-1999 2000 eller nyere

Det gør jeg selv 19,8 12,9 14,0 14,0 12,7




Alder

25-39 år 40-49 år 50-69 år 70+ år

Det gør jeg selv 16,0 12,6 14,7 12,8

Det gør jeg selv med hjælp fra familie/venner 45,8 34,2 23,5 18,2

Det gør professionelle håndværkere 38,2 53,2 61,8 69,0

Hvem ”gør-det-selv”? – Vedligehold fordelt på boligejerens uddannelsesniveau og køn

De højtuddannede vælger professionelle håndværkere.

Mænd er i højere grad end kvinder rene gør-det-selv.

Kvinder gør-det-selv med hjælp fra familie/venner samt med assistance fra professionelle håndværkere.


Hvem udfører typisk arbejdet ved større vedligeholdelsesarbejder? (fordelt på højeste uddannelsesniveau, tal i pct.)

Uddannelse (DST)

GrundskoleAlmengymnasial

uddannelseErhvervs-

uddannelseKort videregående

uddannelseMellemlang videre-

gående uddannelseLang videregående

uddannelse

Det gør jeg selv 16,4 13,7 15,1 14,7 12,9 8,9

Det gør jeg selv med hjælp fra familie/venner

28,9 37,5 29,2 30,4 28,3 21,6

Det gør professionelle håndværkere

54,7 48,8 55,7 54,9 58,8 69,5

Hvem udfører typisk arbejdet ved større vedligeholdelsesarbejder? (fordelt på køn, tal i pct.)

Køn

Mand Kvinde

Det gør jeg selv 21,8 6,0

Det gør jeg selv med hjælp fra familie/venner 26,1 31,0

Det gør professionelle håndværkere 52,1 63,0


Kapitel 8

Boligforbedringer

20

192

019

20

19


Boligens vedligehold – resumé

Kapitlet omhandler ombygninger og danskernes lyst til at vedligeholde deres boliger.

Da lejere har begrænset ansvar forvedligehold og lille mulighed forombygninger, er dette kapitel baseret på boligejere, der bor i hus, villa, rækkehus eller gård.


• Udskiftning af vinduer er fortsat det, flest foretager.

• Når der foretages større til- eller ombygninger, er det for at ”skabe rammerne om det det gode liv”.

• Den vigtigste motivation for vedligehold er udbedring af eksisterende skader grundet slid.

• Økonomien er den største barriere for at vedligeholde – især blandt de unge boligejere. Økonomien betyder mindre for de ældre boligejere.

• Økonomien betyder dog mindre og mindre.

• Det arkitektoniske og æstetiske motiverer i stigende grad. 60% af boligejerne opfatter boligens arkitektur som vigtig eller meget vigtig ved vedligehold af boligen.


Boligens vedligehold– Gennemførte til- og ombygninger

Nye vinduer er det mest almindelige større til- og ombygningsarbejde efterfulgt af nye gulve og terrasse/altan.

37% af alle boligejere har foretaget eller påbegyndt større til- eller ombygning i 2018.

Beboere, der bor i huse opført i perioden 1980-1999, har i højere grad foretaget/påbegyndt større til- og ombygninger end de øvrige beboere.


Hvilke større til- og ombygninger har du foretaget/påbegyndt eller overvejet i 2018? (tal i pct.)

Tilføre boligen flereekstra rum/udnyt 1. sal

Nyt/nye ekstra værelse(r)

Nyt tag

Udestue/havestue/vinterhave

Fjernelse af vægge

Ændre boligens ruminddeling

Ny kloakering

Nyt bad

Garage/carport/udhus

Nyt køkken

Terasse/altan

Nye gulve

Vinduer

Har hverken foretaget eller overvejet i 2018

Har overvejet, men ikke foretaget i 2018

Har foretaget/påbegyndt i 2018

0 20 40 60 80 100

3,9

4,6

5,3

5,5

6,3

6,5

7,0

7,1

7,5

7,9

9,7

11,8

12,4

89,8

88,8

81,1

84,4

87,0

85,3

86,3

78,7

80,0

79,0

77,7

73,1

71,0

6,4

6,6

13,6

10,1

6,6

8,2

6,7

14,2

12,4

13,1

12,6

15,0

16,6


Boligens vedligehold– Boligejernes motivation for større til- eller ombygninger fordelt på år

At ”skabe rammen om det gode liv” er fortsat den vigtigste motivation for at bygge til og om.

At ”øge boligens salgsmulighed” har været stigende gennem de sidste par år.

Der er i den seneste undersøgelse sket et fald i antallet af boligejere, der ikke oplever behov for større til- og ombygninger.


0

10

20

30

40

50

En hobby/livsstil

Arkitektonisk – og det æstetiske

Behov for mere plads

Øge boligens salgsmulighed

Nye behovi familien

Imødekommefremtidige livsvilkår

Øgeboligens værdi

Skabe rammenom det gode liv

201920182017201620152014

45

42

38

38

32 3

3

32

26

26

22

22

24

29

24

20 2

11

9

22

22

24

22

24

19 2

021

18

14

14 1

5

15 15

17

17

17

14

14

13

13

12

121

31

9

91

08 8

10 1

1

Hvilke forhold motiverer til at få foretaget en større til- eller ombygning i din husstand? (tal i pct.)


Boligens vedligehold – Penge brugt på vedligehold

I gennemsnit er der brugt ca. 22.000 kr. i 2018.

Fordelt på husets opførelsesår

Bolig opført: Gens.Før 1930 19.700 kr.1930-1959 21.000 kr.1960-1979 18.000 kr.1980-1999 15.800 kr.2000 eller nyere 13.500 kr.

Base: Foretaget/påbegyndt småskader eller større vedligeholdelsesarbejde i 2018, n = 2.555

50.000 kr. eller mere20.000-49.999 kr.10.000-19.999 kr.

5.000-9.999 kr.1.000-4.999 kr.Under 1.000 kr.

8,6%

21,6%

18,2%20,1%

16,8%

14,6%

Hvor mange penge vil du vurdere, at du i alt har brugt på vedligeholdelse af din bolig inden for det seneste år? (kun vedligeholdelse – ikke til- eller ombygninger mv.) (tal i pct.)


Boligens vedligehold– Boligejeres motiver til at vedligeholde

I forhold til de forrige år er der markant færre, der vurderer vedligeholdelse som en nød-vendighed. Flest boligejere peger på, at motivationen kommer af at konstatere slid på boligen, men andelen er faldende i forhold til forrige år.

Der er flere, der vedligeholder for at få en mere tidssvarende bolig og for at øge glæden ved boligen.


Følelses-mæssigtejerskabtil boligen

Få gjort boligenvedligeholdel-

sesfri med tiden,så man kan blive

boende i den

Som et værdi-forøgende tiltag(fastholde/øgeboligens værdi)

Øge glædenved boligen– konkrete

forbedringeri udsigt

Udbedringaf eksisterende

skadergrundet slid

201820172016201520142013

En hobby oginteresse

En nødvendighed,det kan blive

dyrere at vente

Boligenbliver mere

tidssvarende

2019

0

10

20

30

40

50

60 59 6

05

55

5

54

57

53 5

4

53

55

49

44

44

47

46

45

39

43

34 3

53

33

23

1

29 3

0

30

29

32

26 2

72

93

1

21

21 2

22

22

2

21

28

18

18

18

18

20

20

12

10

101

1

11 1

21

2

19

49

49

39

Hvilke forhold motiverer til at få foretaget generel vedligeholdelse i din husstand? (mulighed for flere svar, tal i pct.)


Boligens vedligehold– Barrierer for vedligehold set over tid

Økonomien er den største barriere for at få foretaget generel vedligeholdelse af boligen – men betydningen af økonomi er støt faldende som årsag siden 2012 og rammer det laveste niveau i den netop afsluttede undersøgelse.

Hver fjerde danske boligejer ser vedligeholdelsesarbejdet som ”tidskrævende”, og en stadigt stigende andel har vænnet sig til tingenes tilstand.


201720162015201420132012 2018 2019

0

10

20

30

40

50

60

585

9

59

58

55

54

30

303

1

24

53

50

29

29

29

29

29

25

25

25

24

20

24

24

27

23

23

22

19

19

19

192

0

22

18

18

18

18

18

20

17

17

16

11

10

12

10

8 8 8 8 81

0 11

11

5 5

6 6

4 43

4

9 9 9 9

19

26

30

28

21

21

25

25

25

252

6

26

28

Manglende tillidtil rådgivere

Overvejerat flytte

Manglende tillidtil håndværkere

Vedligeholdel-sen ses ikkeumiddelbart

Uoverskueligt,har ikke erfaring

med projekter

Manglendekræfter og

mobilitet (fysik)

Kedeligt atvedligeholde– en sur pligt

Har vænnetsig til tingenes

tilstand

Fortidskrævende

Økonomi

Hvilke barrierer eller forhold gør, at det kan være svært at få foretaget generel vedligeholdelse i din husstand?Markér op til 3 vigtigste barrierer eller forhold. (mulighed for flere svar, tal i pct.)


Boligens vedligehold– Barrierer for vedligehold fordelt på alder

Økonomien er den største barriere – især for de unge boligejere. Men også at det er tidskrævende og uoverskueligt er en barriere for de yngre boligejere.

De ældre boligejere har ”manglende kræfter og mobilitet” som den største barriere, og så svarer flere, at man har vænnet sig til tingenes tilstand.

Især de helt unge boligejere har manglende tillid til håndvær-kere og rådgivere.


70+ år50-69 år40-49 år25-39 år

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Overvejer at flytteManglendekræfter og

mobilitet (fysik)

Manglende tillidtil håndværkere

Vedligeholdelsenses ikke

umiddelbart

Kedeligt atvedligeholde– en sur pligt

Har vænnetsig til

tingenes tilstand

Uoverskueligt,har ikke erfaring

med projekter

For tidskrævendeØkonomi

51

36 36

2725

2830

35

20

2422

16 17

10

19

26

14

9 86

1416

28

51

11

8

11

14

21

16

11

24

10

64

49

38

Hvilke barrierer eller forhold gør, at det kan være svært at få foretaget generel vedligeholdelse i din husstand?Markér op til 3 vigtigste barrierer eller forhold. (mulighed for flere svar, tal i pct.)


Boligens vedligehold – Arkitekturens betydning ved vedligehold for boligejerne

Det arkitektoniske og æstetiske motiverer i stigende grad. 60% af boligejerne opfatter boligens arkitektur som vigtig eller meget vigtig ved vedligehold af boligen. Særligt de helt unge boligejere vægter arkitektur som meget vigtigt ved vedligehold.

Boligejere i villa eller lejlighed, n = 4.013

Hvor vigtig er boligens arkitektur (design, udseende), når du vedligeholder din bolig? (tal i pct.)

Alder

25-39 år 40-49 år 50-69 år 70+ år

Meget vigtig 22,4 14,6 16,4 19,4

Vigtig 42,9 42,9 41,4 43,5

Lidt vigtig 28,4 30,4 30,7 24,3

Slet ikke vigtig 4,4 9,3 9,2 9,2

Ved ikke 1,9 2,7 2,3 3,6


Meget vigtig 17,9

Vigtig 42,4

Lidt vigtig 28,7

Slet ikke vigtig 8,4

Ved ikke 2,6


Boligens vedligehold – Arkitekturens betydning ved vedligehold for boligejerne

Særligt ejere af de helt nye huse opfatter boligens arkitektur som meget vigtig i forbindelse med vedligehold af boligen.

Base: Boligejere i villa eller lejlighed, n = 4.013


Hvornår er dit hus opført?

Før 1930 1930-1959 1960-1979 1980-1999 2000 eller nyere

Meget vigtig 20,5 19,0 13,6 18,1 31,5

Vigtig 41,0 41,2 43,2 44,8 41,4

Lidt vigtig 26,5 29,6 31,3 29,3 19,6

Slet ikke vigtig 9,8 8,5 9,4 6,1 5,0

Ved ikke 2,2 1,7 2,4 1,8 2,5


Kapitel 9

Metode

20

192

019

20

19


Metode – Baggrund og nøglebegreber

BaggrundUndersøgelsen er baseret på i alt 7.083 nationalt repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet i marts/april 2019 af Kantar Gallup, vha. CAWI (Computer Assisted Web Interviews).

VejningData er vejet på køn, alder, region samt uddannelse. Danmarks Statistik er brugt som kilde.

NøglebegreberLivskvalitet: her spørges til oplevet tilfredshed med livet på en skal fra 0 til 10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds.

UrbaniseringUrbaniseringsgrad defineres af Kantar Gallup ud fra fem kategorier:

• Et landdistrikt (under 200 indbyggere)

• En by med op til 10.000 indbyggere

• En by med 10.001-50.000 indbyggere

• En by med 50.001-500.000 indbyggere

• Hovedstadsområdet

Større ombygningerStørre/mindre vedligehold baseres på respondentens egen definition.

Gør-det-selv Baseres på respondentens egen definition.


Metode – Oversigt over baggrundsvariable

Undersøgelsen rummer følgende baggrundsvariable• Køn (mand/kvinde)• Alder (25-39, 40-49, 50-69, 70+)• Geografi (postnummer og region)• Urbaniseringsgrad• Husstandsindkomst• Uddannelsesniveau• Boligform (hus/villa/parcelhus, rækkehus/

klyngehus, landejendom/gård, etageejendom, værelse)

• Ejerform (leje, andel, ejer)• Hjemmeboende børn

(ja/nej, samt børnenes alder)• Husets opførelsesår (før 1929, 1930-1959,

1960-1979, 1980-1999, 2000 eller nyere)• Kælder (ja/nej)• Antal personer i husstanden

BoligejeranalysenBoligejeranalysen er en underdel af den samlede analyse. Denne del har været gennemført af Kantar Gallup A/S for Videncentret Bolius siden 2012. Vi har valgt at videreføre en lang række af spørgsmålene i den udvidede 2019-version, således at vi kan videreføre relevante tidsserier.

Denne del af undersøgelse rummer således i alt 3.471 gennemførte interviews indsamlet i følgende målgruppe:

• 25 år+• Bor i ejerbolig• Bor i enten hus/villa/parcelhus eller række-/

klynge-/kædehus eller gård• Enten ejes boligen selv, af samleveren eller i

fællesskab med samleveren

• Hvilken sal (hvis etageejendom)• Altan• Gårdmiljø• Privat udlejning eller almennyttig

boligforening• Antal år i nuværende bolig• Boligens størrelse• Opvarmning af bolig• Vurdering af plads i boligen• Udført frivilligt arbejde


Kontaktdata og kreditering–

Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen eller konkrete data, er du velkommen til at kontakte en af følgende:

Henrik Mahncke, Analysechef i [email protected] 22 37 29

Henrik Sonne, Senioranalytiker i Videncentret [email protected] 46 65 90

Foto:Bjarke ØrstedClaus Bjørn LarsenSteffen StampLeif TuxenColourboxIstockKim Hintze

byggede miljø danskerne i det 2019 2019 2019 - bolius

Documents