CBS OBSERVER 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n m a r t s 2 0 1 0

k a r a k t e r k l a g e r - 2 c a n d . m e r c . a d g a n g s k r a v - 4 - 7 m o o d l e o g e - l æ r i n g - 1 2 - 1 3 i n e n g l i s h - 1 6 - 2 0

Med et gratis studiemedlemskab i CA kan du ikke bare sikre dig 13.368 kr. ekstra, når du afslutter din uddannelse.Du får også en række unikke medlemsfordele, som hjælper dig i topform til din fremtidige karriere. Bliv gratisstudiemedlem i CBS’ernes a-kasse nu og få dagbladet Børsen gratis i 4 uger på www.ca.dk/studiemedlem.

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

* Tilbuddet gælder i en begrænset periode og kun for CA’s studiemedlemmer (og nye dimittender) i husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr.

Meld dig ind NU og få

BØRSEN gratis i 4 uger*

23-feb10-ann-CBSobserver_258x70.1 1 22-02-2010 11:21:06

Webavisen lukker, papirudgaven fortsætterValget mellem pest og kolera blev truffet – og det blev cbsobserver.dk, der blev lukket efter kun halvandet år online på CBS

Fremtiden for CBS’ redaktionelt uafhængige medie bliver, at CBS’ snart 32-årige avis CBS OBSERVER

fortsætter. Det bliver webavisen cbsobserver.dk, der lukker. Bag beslutningen stod en fuldstændigt enig Avisbestyrelse bestående af to repræsentanter fra CBS’ videnska-belige personale, to repræsentanter fra CBS’ teknisk-administrative per-sonale og to repræsentanter fra CBS Students. Rektors repræsentant i

Avisbestyrelsen havde meldt afbud.Inden beslutningen blev truffet,

havde Avisbestyrelsen gennemgået resultaterne af den vejledende læserundersøgelse, der var blevet lagt på webavisen. Der var kom-met godt 650 besvarelser ind, og i udgangspunktet var resultatet, at respondenterne satte størst pris på

papiravisens indhold, men at fler-tallet – 56 procent mod 40 procent – helst ville bevare webavisen.

Avisbestyrelsen gav udtryk for, at det ikke var en valgsituation, man have ønsket at stå i, og lagde til grund for sin beslutning, at det var den eneste ansvarlige, redaktionens økonomiske og mandskabsmæssige

situation taget i betragtning.Beslutningen er efter sin offent-

liggørelse på webavisen blevet kri-tiseret samme sted. Avisbestyrelses-formand Kurt Jacobsen forholder sig til kritikken og uddyber beslut-ningen yderligere inde i bladet.

Af Bjørn HyldkrogFoto: Rie Neuchs

a v i s d ø d

Læs mere side 8

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Der kommer nye regler for at klage over eksamenskarakteren. De nye regler betyder, at hvis man som studerende i fremtiden klager over en karakter, så kan man ende op med et dårligere resultat, end da man sendte sin klage af sted. Man kan altså klage over et 7-tal og ende med et 4-tal. Eller man kan klage over et 2-tal og risikere helt at dumpe eksamen.

Som udgangspunkt har man den karakter, man har fået. Også selv om man klager:

- Det, der er den store foran-dring, er, at hvis man siger ’ja tak’ til en ombedømmelse eller omprøve, så er der en risiko for, at karakteren kan blive sat ned, hvis eksamensbesvarelsen reelt set er dårligere end den karakter, man oprindeligt fik, forklarer Thomas Werner Hansen, chefkonsulent i Uddannelsesdekanatet.

Klager med og uden risikoDer er en meget klar årsag til, at studerende ikke tidligere har kun-net få sat karakteren ned, når de klagede.

- Ombudsmanden har påtalt, at der ikke bør være nogen risiko ved at klage over en forvaltningsmyn-digheds afgørelse. Dette skyldes det almindelige forvaltningsretlige princip om, at når en myndighed har afgjort en sag, så har borgeren en berettiget forventning om ikke at blive stillet dårligere end den afgørelse, hvis de klager. Det er så forvaltningsmyndighedens ansvar at træffe den rigtige afgørelse første gang. Derfor har vi heller ikke kun-net sætte karakteren ned tidligere, forklarer Thomas Werner Hansen.

Den nye regel betyder, at den studerende kan få et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, når der klages over en karakter. Hvis den stude-rende siger ja til dette, er der en risiko for at få sat karakteren ned.

- Den nye regel er ikke så slem, hvis man som i dag kan klage til eksami-nator, der med det samme kan sætte karakteren op, hvis der er grundlag for det, eller hvis der er begået en fejl. Men hvis den nye procedure også kræver en ombedømmelse for at få sat karakteren op, så er det et pro-blem, siger CBS Students’ formand,

Emil Fuglsang, og fortsætter. - Men det største problem ved

den nye regel er, at den kan skabe utryghed hos de studerende, og det er et meget uheldigt set fra et uddannelsespolitisk perspektiv. Klagesystemet må aldrig skabe usikkerhed og utryghed for de stu-derende.

Stadig umiddelbart ’gratis’Studenterformanden understreger, at det ikke er nogen ’walk in the park’ at klage over en karakter. De studerende skal bruge rigtig mange arbejdstimer på at gøre klagen præcis og argumentere for klage-grundlaget.

- Allerede som reglerne er nu, skal man som studerende tænke sig godt om, før man klager. Derfor er

det uheldigt, hvis den nye regel

fraholder nogle studerende for at bruge klagesyste-met, mener Emil

Fuglsang.Thomas

Werner Hansen er grundlæg-gende enig i

CBS Students-formandens

betragtninger, men han tror

ikke, at den nye regel vil forandre

særlig meget. - Den nye

regel er fornuf-tig, men det er forkert at sælge

reglen på, at den vil forhindre mange klager over karakteren. I første omgang er det stadig ’gratis’ at klage. Det skal det også være, for vi må ikke ende i en situation, hvor det føles utrygt at klage, heller

ikke selv om vi på CBS har mange grundløse klager, der koster alt for mange penge, siger Thomas Werner Hansen og påpeger:

- Det gode ved den nye regel er, at der nu kommer til at gælde de samme regler for klager over karakteren uanset, hvilken uddan-nelse man går på. Hvis man som studerende klager over en karakter, behandles klagen frem-over ens, uanset om man læser på CBS, et gymnasium eller på Ingeniørhøjskolen. Det er en stor fordel, både administrativt men også retssikkerhedsmæssigt, og det har jeg personligt efterspurgt i mange år.

Ressourcekrævende klagerRektorkollegiet skrev allerede i 2008 i et brev til Ministeriet, ”… at det danske klagesystem er meget omkostningskrævende. De stude-rende kan klage over alt, og mens universiteterne bruger rigtig meget tid og ressourcer på at behandle klager fra universiteternes side, så er det som oftest fuldstændig omkostningsfrit for den stude-rende.”

I forbindelse med høringen over lovforslaget i december 2009 var Rektorkollegiet da også tilfredse med forslaget til den nye regel.

Emil Fuglsang advarer mod at lade uddannelsespolitik blive styret af økonomiske hensyn.

- Økonomisk set kan det godt give mening at lave denne regel, for det er dyrt at behandle for mange grundløse klager. Men det må bare ikke blandes sammen med sikkerheden i uddannelsessystemet. En studerende må aldrig blive utryg ved at klage. Ønsket om færre klager må aldrig resultere i frygt og usikkerhed. Det vil være meget uheldigt, mener han.

Thomas Werner Hansen regner nu heller ikke med, at den nye regel kommer til at udmønte sig i en stor besparelse for CBS. Han for-venter faktisk, at den vil medføre, at der måske bliver mere at lave i fremtiden.

- Nu kender vi endnu ikke den nye procedure, men den vil efter min mening give mere bureaukrati, fordi der kommer en sagsgang mere end i dag, siger Thomas Werner Hansen.

Kan det betale sig at dumpe?Den nye regel kan måske være en fordel for nogle studerende, der er meget kede af at have et 2-tal stå-ende på eksamensbeviset. Den nye regel gør det nemlig også muligt at klage over, at karakteren er for god – og på den måde kan man klage sig til en reeksamen.

Emil Fuglsang kan godt se et lille potentiale i at klage for at dumpe, men kan ikke sige noget om omfanget.

- Der er mange, der ikke er glade for at have et 2-tal stående på eksa-mensbeviset. Når man klager over karakteren, kan det derfor være en fordel, hvis man også har mulighed for at dumpe. Enten beholder man sit 2-tal, ellers bliver karakteren sat

op til et 4-tal – og hvis ikke det, så kan man dumpe og så få en ny chance. Sådan en fejl i systemet eksemplificerer de mangler og den bureaukratisering, som den nye regel medfører, siger CBS Students-formanden.

Thomas Werner forventer ikke, at der kommet et stort antal klager over for høj en karakter.

- Jeg frygter ikke den form for klager. Men det er da klart, at der er nogle, der hellere vil dumpe med ret til reeksamen frem for at få et 2-tal på eksamensbeviset. Det er dog så besværligt at skulle hele klagesystemet igennem for at dumpe, at jeg har svært ved at se, at det kommer til at blive et stort problem, siger Thomas Werner Hansen, der forventer, at den nye regel kommer til at gælde fra efter-årssemestret:

- Eventuelle klager over forårets eksaminer bliver ikke berørt af reg-len. Den er endnu ikke vedtaget, men det er jeg ret overbevist om, at den bliver. Derefter skal selve pro-ceduren skrives ind i eksamensbe-kendtgørelsen. Så vi ved i øjeblik-ket ikke præcist, hvordan det nye klagesystem kommer til at se ud på CBS fremover. 1

Klage op og klage ned – nye reglerMåske skal man tænke sig om to gange i fremtiden når man sender en klage over karakteren af sted. Fremover kan karakteren nemlig blive sat ned, hvis man siger ja til ombedømmelse eller omprøve. Universiteterne er tilfredse med ordningen, for det koster mange penge at besvare grundløse klager. CBS Students er bekymrede

Af Christina D. TvarnøTegning: Niels Poulsen

k a r a k t e r a f v i g e l s e r

Hvorfor nye reglerGrunden til, at den nye regel er kommet på tale, er, at Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i 2009 indgik en aftale om, at reglerne for eksamensklager skulle ændres. Fremover skal der i Danmark gælde ens regler for klager over karakteren uafhængigt af, hvilken uddannelse man går på.

Undervisningsministeriets lovforslag er netop blevet vedtaget i Folketinget. Videnskabsministeriets lovforslag har været i høring og skal førstebehandles i Folketinget her i februar.

‘Den nye regel erfornuftig, men det er forkert at sælge reglen på, at den vil forhindre mange klager

over karakteren. I første omgang er det stadig ’gratis’

at klage. Det skal det også være, for vi må ikke ende i en situation, hvor det føles utrygt at klage, heller selv om vi på CBS har mange

grundløse klager, der koster alt for mange penge.

Thomas Werner Hansenchefkonsulent i

Uddannelsesdekanatet

Hvad mener du, ’2’?

Jeg stavede endda

mit navn forkert!

Dump mig så!

Rolig nu!

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 3

Seeking One More.If yOu’re One Of a kInd lIke PIa, yOu cOuld be the One. Pia joined Mckinsey & company in 2007, seeking a challenging international career that would open doors. She came to the right place. Our company is involved in more than a thousand projects worldwide advising leading companies. Our teams help clients develop and implement solutions to important and complex problems across their business – locally and globally. consulting is an exciting job with great opportunities for personal and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition, commitment and a will to succeed. It requires determination as well as talent. If you have these qualities and have just graduated or are about to – you could be the one we’re seeking. for further information, please visit our web site www.mckinsey.dk or call our recruiting coordinator Mette nielsen on 3337 8126.

application should be sent to: Mckinsey & companyatt.: Mette nielsen Ved Stranden 14 1061 copenhagen k, or email Mette_nielsen@mckinsey.com

Pia Mortensen

Mba, australia graduate School of Management

Master of Science, copenhagen business School

commercial Specialist, trade department,

royal danish embassy in Singapore

business Student of the year, denmark 2006

enjoys long walks, dinners with family and

friends and is fond of traveling and designer

clothes and furniture

next goal: learn to speak Italian and go on a

pilgrimage in the Pyrenees

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n4

Nuværende og kommende studeren-de på CBS’ HA kombinationsuddan-nelser kan trække vejret lidt mere frit. Godt nok er arbejdsgruppen, der arbejder med adgangskravene til cand.merc. overbygningsud-dannelsen, ikke helt færdig, men to vigtige forud-sætninger bliver der ikke pillet ved: Nuværende studerende bli-ver ikke ramt af adgangskravene. Og ingen kommende studerende på kombinationsuddannelserne vil være tvunget til at bruge ekstra studietid for at komme ind på cand.merc., men skal kunne opfylde kravene via valgfag.

Begge dele har været mærkesa-ger for CBS Students:

- Vi føler langt hen ad vejen, at der er blevet lyttet til, hvad de studerende har at sige i den her sammenhæng, siger Emil Fuglsang, formand for CBS Students og med-lem af arbejdsgruppen.

Studieordninger justeresNår man rører ved det fine spin-delvæv, som CBS’ uddannelser med cand.merc. i centrum udgør, giver det vibrationer i alle trådene. Der er ingen fag, der vil fraskære deres egne studerende muligheden for at læse videre på cand.merc. Så med de nye adgangskrav vil mange fag være tvunget til større eller mindre ændringer af studieordningen.

Hvordan adgangskravene i sidste ende kommer til at se ud er som sagt stadig ikke helt på plads. En arbejdsgruppe har siden november arbejdet med et forslag, som der i store træk er enighed om blandt repræsentanterne for uddannelses-dekanatet, cand.merc.-studienævnet, kombi-studienævnene, de øvrige bachelor-studienævn, cand.soc., Admissions Office og CBS Students.

- Vi er ikke helt i mål endnu. Men det er mulehår, som skiller os ad. Et af de områder, der har truk-ket forhandlingerne lidt ud, har været, hvordan ansøgningsprocedu-ren skulle håndteres – om ansva-ret for godkendelse af det faglige indhold skulle ligge hos cand.merc. studienævnet eller hos studiead-

ministrationen. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men det lader til, at

den problemstil-ling er nogen-lunde under

kontrol, fortæller chefkonsulent

Thomas Werner Hansen, under-visningsdekana-tets tovholder for arbejdsgruppen.

Cand.merc.-studieleder Henrik Sornn-Friese medgiver, at studie-nævnets ønske om at være med til at vurdere, om fag lever op til adgangskravene, måske blev for-muleret lidt uheldigt. Han mener dog ikke, at det adskiller sig fra gældende praksis på lig-nende områ-der:

- Vi har ønsket at kvalitetssikre de adgangsgi-vende fag. Det svarer til, når Admissions Office beder os om hjælp til at vurdere, hvordan et fag på et udenlandsk universitet passer ind. Det, vi ønsker, er en garanti for, at den undervisning, folk har modtaget i fagene, er på HA Almen-niveau. Og det vil vi gerne hjælpe til med at vurdere, forklarer studie-lederen.

Statistik eller ejGrundstammen i det forslag, som arbejdsgruppen er nået frem til, er en 45/45-ordning, hvor de stude-

rende i løbet af bachelorstudiet skal tage 45 ECTS inden for en række erhvervsøkonomiske kernefag og 45 inden for en mere blandet grup-pe af erhvervsøkonomiske fag eller metodefag for at kunne komme ind på cand.merc. (se faktaboks for nærmere beskrivelse).

Det sidste punkt, der mangler at falde på plads, er, om et af de seks kernefag skal hedde ’Statistik’ eller ’Kvantitativ metode’. Man vil nu se nærmere på, hvad indholdet skal være, men studieleder Henrik Sornn-Friese fastslår, at faget skal omfatte nogle grundlæggende metoder inden for statistik:

- Aftagerne har nogle klare forventninger om, hvad en cand.merc. kan. Uddannelsen bygger på HA Almen, hvor man har nogle grundlæggende erhvervsøkonomi-ske fag – og statistik er helt basalt: Hvordan kan man eksempelvis læse en videnskabelig artikel, der bygger på en survey, hvis man ikke kan vurdere, om metoden er valid, eller reelt vurdere en kvantitativ udvik-ling over tid? siger han og frem-

hæver i øvrigt markedsfø-ring som et fagområde,

hvor statistik er helt essen-

tielt.Det skal

dog under-streges, at mens par-

terne i skri-vende stund oplever sig som kun et mulehår fra en endelig

løsning, så er arbejdet og

forhandlinger-ne endnu ikke helt i hus – tin-

gene kan nå at ændre sig endnu. Ud over de nævnte garantier til nuværende og kommende stude-rende, er det eneste, der med 100 procent sikkerhed kan siges, at der kommer en adgangsbegrænsning på 1.400 studerende på en cand.merc.-årgang, og at kombi-uddan-nelserne bliver nødt til at kigge deres studieordninger efter i søm-mene med henblik på at sikre den erhvervsøkonomiske kernefaglighed i studiet.

Kombi-studier i tænkeboksDen opgave har man da også alle-rede taget hul på i kombinationsud-dannelserne, selv om det endnu er uklart, hvad der kommer til at ske på de enkelte studier. Som tidligere omtalt i CBS OBSERVER (nr. 7, oktober 2009) har studerende på HA Almen, HA (IB) og HA (SEM) retskrav på optagelse på cand.merc., og der er derfor ikke behov for at ændre studieordninger.

Derudover giver den næsten nye BSc Soc. adgang, idet studiet (endnu) ikke har sin egen over-

bygning. Studieleder på BSc Soc., lektor Steen Andersen, fastslår dog samtidigt, at de studerende er ”klædt godt på med erhvervsøko-nomi”.

Studienævnene på de øvrige kombinationsud-dannelser ser ud til at tage udfor-dringen ret så pragmatisk. På nogle studier skal der rykkes om på nogle byggeklod-ser for at fagene kommer til at svare til cand.merc.-adgangs-kravene. Således har HA (jur.) et tværfagligt forløb med finansiering, regnskab og statistik på 15 ECTS, hvor man overvejer at trække sta-tistik ud, som de studerede så må tage som valgfag, hvis de ønsker at læse cand.merc.

Andre fag bruger anledningen til at overveje, om erhvervsøkonomien skal veje tungere på bacheloruddan-nelsen. På Business Language and Culture (SPRØK) er man allerede i gang med en studiereform, og der er det et stort studenterønske:

- Vi vil gerne styrke vores erhvervsøko-nomiske profil. Derfor bliver det også en udfor-dring at sørge for, at den stu-derende fortsat kan specialisere sig i sprog eller områdestudier. Men vi mener godt, at tingene kan kombineres, uden at det går ud over vores fag-lige profil, siger SPRØK-studerende Christina Graversen, næstformand for studienævnet.

Mere erhvervsøkonomiPå HA (kom.) tog studienævnet den grundlæggende diskussion, om uddannelsen fortsat skulle give mulighed for, at man kan læse cand.merc., eller om de studerende

fremover kun skulle have fagets egen kandidatuddannelse som primær overbygning. Der var dog enighed om, at de studerende ikke

skulle fraskæres muligheden for at læse cand.

merc. Derfor vil man nu kort-

lægge, hvordan erhvervsøko-

nomidelen kan tilpasses, så

den svarer til adgangskravene.

- Fordi arbej-det først lige er

sat i gang, er det svært at komme med konkrete eksempler på, hvad der skal ske. Men vi vil

arbejde på at gøre de erhvervsøko-nomiske fag mere gennemsigtige, så det bliver mere ligetil, hvad man skal bruge fagene til. I den sammenhæng vil vi bruge fokus-grupper til at finde ud af, hvad de studerende føler, at de mangler i de erhvervsøkonomiske fag, fortæller Line Bruun, HA (kom.) studerende og næstformand i studienævnet, og

fortsætter:- Vi ser nogle

muligheder i at få revideret

erhvervsøkono-mien – noget som også har været et ønske hos de stude-rende. Men vi

ønsker ikke at gå på kompromis

med det kommu-nikative fagind-hold. Derfor er

det også vigtigt at vi får tilgode-set begge dele,

når vi ændrer på fagindholdet.Det kan betyde, at fremtidige HA

(kom.)-studerende må tage f.eks. finansiering og statistik som valg-fag, hvis de vil læse cand.merc.

Alle studieordningsændringer på de forskellige studier er dog kun i støbeskeen og vil blive behandlet i den kommende tid på CBS.

1

Business School kernefag i centrumDiskussionen om ændrede – eller håndhævede – adgangskrav til Cand.Merc. på CBS har bevæget sig fra gordisk knude til sandsynligvis kun at være et mulehår fra at være i mål. På kombinationsuddannelserne er man i tænkeboks med udsigt til større eller mindre ændringer i studieordningerne forude

‘Vi føler langt hen ad vejen, at der er blevet

lyttet til, hvad de studerende har at sige i den her

sammenhæng.

Emil Fuglsangformand for CBS Students,

med i arbejdsgruppen omkring cand.merc.-

adgangskravene

‘Cand.merc. bygger på HA Almen, hvor man har nogle grundlæggende erhvervs-

økonomiske fag – og statistik er helt basalt: Hvordan kan

man eksempelvis læse en videnskabelig artikel,

der bygger på en survey, hvis man ikke kan vurdere,

om metoden er valid, eller reelt vurdere en kvantitativ

udvikling over tid?

Henrik Sornn-Frieselektor, studieleder for cand.merc.-

uddannelserne

Af Torkil Bang & Ulrik Borch

a n a ly s e

Adgangskrav er ikke en sikker billetDet er ikke nok at opfylde adgangskravene for at være sikker på at komme ind på cand.merc. Som beskrevet i CBS OBSERVER nr. 7, oktober 2009 er adgangskravene og deres håndhævelse først og fremmest kommet i fokus, fordi der er indført adgangsbegrænsning til cand.merc. på 1.400 studerende på en årgang. Det betyder, at hvis der er flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil man skulle konkurrere om pladserne ud fra nogle udvælgelseskriterier.

Det gælder vel at mærke ikke de studerende, som har retskrav på at læse cand.merc.

45/45-modellenNår adgangskravene træder i kraft er der skåret ned fra de oprindeli-ge 120 ECTS inden for erhvervsøkonomi til 90 ECTS, som fordeler sig på 45 ECTS inden for erhvervsøkonomiske kernefag, som ifølge cand.merc.-studienævnet er grundlæggende for at man kan blive cand.merc., og 45 ECTS inden for en blandet gruppe af erhvervsøkonomi-ske fag eller metodefag. De grundlæggende fag er:

• Finansiering• Regnskab• Mikroøkonomi• Organisationsteori• Afsætningsøkonomi• Statistik

‘Vi ser nogle muligheder i at få revideret erhvervs-økonomien – noget som

også har været et ønske hos de studerende.

Men vi ønsker ikke at gå på kompromis med det

kommunikative fagindhold.

Line BruunHA(kom.)-studerende og medlem af studienævnet

‘Vi vil gerne styrke vores erhvervsøkonomiske

profil. Derfor bliver det også en udfordring at sørge for, at den studerende fortsat

kan specialisere sig i sprog eller områdestudier. Men vi mener godt, at tingene kan

kombineres, uden at det går ud over vores faglige profi.

Christina GraversenSPRØK-studerende og

medlem af studienævnet

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 5

CBS OBSERVER beskrev i nr. 7, oktober 2009, hvordan cand.merc. vil arbejde hen imod en klynge-model med tre fagklynger (Finans, Marketing og Organization). Et af de oprindelige ønsker fra studie-nævnet var i den forbindelse at knytte differentierede adgangskrav til de tre klynger.

I første omgang opgav man dog den tanke, men efter Videnskabsministeriet har givet grønt lys, vil man nu se nærmere på sagen, fortæller studieleder Henrik Sornn-Friese:

- Vi vil under alle omstændighe-der arbejde videre med klyngemo-dellen her i 2010, og efter ministe-riets udmelding vil vi da overveje muligheden for at fastsætte forskel-lige adgangskrav til de tre klynger, siger han, og understreger, at der i givet fald primært vil blive tale om at målrette adgangskravene til de enkelte cand.merc.-linjer uden at reducere yderligere i adgangskra-vene til specificerede kernefag:

- De 45 ECTS specificerede ker-nefag bør være adgangskrav, som er fælles for alle cand.merc.-linjer-

ne. Men herudover kan vi operere med differentierede adgangskrav, hvor det giver mening. Vi kunne for eksempel stille krav om mere statistik til linjerne inden for Finans- eller Marketing-klyngen. Det er en misforståelse, at vi i forbindelse med adgangsbe-grænsningen til cand.merc. skulle have strammet adgangskravene. De er tværtimod blevet reduceret i forhold til de hidtil gældende, som dog ikke er blevet hånd-hævet over for studerende på CBS’ kombinati-onsuddannelser, forklarer han.

God logik i tankenI uddannelsesdekanatet er man også klar til at diskutere diffentie-rede adgangskrav:

- Der er to løsninger: et fælles sæt adgangskrav eller en række for-skellige sæt. I øjeblikket vejes der

for og imod de to løsninger. Et fæl-les sæt vil beskytte cand.merc. som ’brand’ og sikre en vis ensartet hed

i optaget. Forskellige sæt

vil muliggøre, at kombi-uddan-nelserne kan

fortsætte med at udvikle tværfag-lighed og inno-vativ pædagogik samt rekruttere talentfulde stu-derende, siger prodekan Sven

Bislev.CBS Students’

formand, Emil Fuglsang, er som udgangspunkt

positiv over for, at der bliver ind-ført differentiere-de adgangskrav:

- Uden at være ekspert

på området vil jeg sige, at der en logik i differentierede adgangskrav til cand.merc. Det er en stor mund-fuld at skulle håndtere 13 forskel-lige uddannelser på cand.merc. som spænder meget vidt – fra FIR (Finansiering og Regnskab, red.) til SOL (Strategy, Organization and Leadership, red.). Det er mit ind-

tryk, at flere studerende synes, at det lyder fornuftigt med differentie-rede adgangskrav, og at det er rela-tivt tiltrængt, siger Emil Fuglsang og uddyber:

- Det giver ikke rigtig mening, at FIR og lignende studier ønsker at hæve barren for de tunge fag, mens SOL slet ikke har det samme behov. Spørgsmålet, som man kan stille sig selv er, om CBS også i dag ville samle de 13 forskellige cand.merc.-uddannelser under ét, hvis de levede selvstændige liv.

Måske en helt frisk startStudenterformanden påpeger, at kombinationsuddannelserne og cand.merc. lever forskellige juridi-ske liv. Han påpeger også, at kultu-ren på CBS nu engang er sådan, at

de studerende forventer og har et ønske om, at en bachelor-uddannel-se giver adgang til cand.merc. Men måske burde CBS’ vende bøtten lidt grundigere:

- Man kan spørge sig selv, om vi ikke hellere burde starte fra bunden af og diskutere, i hvilken retning CBS vil gå fremover. Skal kombi-uddannelserne tilpasse sig cand.merc., eller skal cand.merc. finde plads til kombi-uddannelserne – eller skal de to ting helt skilles ad? spørger Emil Fuglsang retorisk.

Denne diskussion er først lige begyndt i forbindelse med adgangs-kravene til cand.merc., men meget tyder på, at den vil være på dagsor-denen i et stykke tid fremover.

1

Forskellige adgangskrav til forskellige cand.merc.Tanken om at splitte cand.merc. op i tre fagklynger med forskellige adgangskrav er på bordet igen. CBS Students finder som udgangspunkt tanken fornuftig

Af Torkil Bang og Ulrik Borch Tegning: Niels Poulsen

d i f f e r e n t i e r i n g

Næste deadline 11. marts

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

‘Det giver ikke rigtig mening, at FIR og lignende

studier ønsker at hæve barren for de tunge fag,

mens SOL slet ikke har det samme behov. Spørgsmålet, som man kan stille sig selv, er, om CBS også i dag ville

samle de 13 forskellige cand.merc.-uddannelser under ét, hvis de levede

selvstændige liv

Emil Fuglsangformand for CBS Students,

med i arbejdsgruppen omkring cand.merc.-

adgangskravene

Det ser lidt gordisk ud lige nu,

men vi skal nok sørge for,

at i allesammen kan

komme igennem...

på en eller anden måde!

Hold! Hold! Hold!

Jeg ved godt,

at det stadig ser

ret indvilket ud,

men vi skal nok

få løst det hele snart!

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n6

De kommende studenter med flere er efterhånden i gang med at over-veje, hvilket studium de vil søge ind på til sommer. Til Åbent Hus arrangementet på Solbjerg Plads den 11. februar fortalte flere af de kom-mende studerende CBS OBSERVER, at de først og fremmest var kommet for at finde ud af, hvad CBS’ uddan-nelser i det hele taget gik ud på.

Hvilken videregående uddan-nelse man skal tage er næsten per

definition en usikker valgsituation at stå i. Og i øjeblikket får CBS’ potentielle studerende udleveret en oversigt over bacheloruddannelser og kandidatoverbygninger med et klistermærke, hvor der blandt andet står ”flere af vores uddannelser er i øjeblikket under omstrukturering.”

Forsinkelsen af studieleder-nes interne forhandlinger om de ændrede adgangskrav til cand.merc. (se side 4) skaber nemlig fortsat uklarhed, idet et centralt spørgsmål er, hvilke kombi-uddannelser der fremover ville give adgang til cand.merc. Det kan de så alle sammen ifølge prodekan for uddannelse, Sven Bislev, der mener, at det vig-

tigste for de studerende er at vide, at muligheden er der, ikke præcis hvordan det lader sig gøre:

- Vi har givet et klart budskab til studievejledningen med hensyn til Åbent Hus arrangementerne. Vi sør-ger for, at man fra alle CBS’ kom-binationsuddannelser også i frem-tiden kan få adgang til cand.merc. Om det sker på den ene måde – en kraftig oprustning af den traditio-nelle erhvervsøkonomiske faglighed på kombi-bachelorerne, eller den anden måde – en differentiering af adgangskravene til cand.merc., er endnu ikke afgjort. Det bliver i sidste ende formentlig en blanding af de to, fortæller Sven Bislev og

påpeger:- Vi mener ikke, at potentielle

ansøgere til bachelorstudierne nor-malt vil interessere sig for detaljer-ne i, hvordan denne adgang sikres,

Hvad med fagindholdetDet næste potentielle problem er, at studievejledningen ikke kan give de studerende klar besked om kombi-nationsuddannelsernes fagindhold efter de studiereformer, som er forventede inden for et halvt års tid. Mest usikker er situationen på de studier, der indeholder mindst erhvervsøkonomi til at starte med.

Flere af de potentielle CBS-studerende, som CBS OBSERVER talte med til Åbent Hus arrangementet, vælger at stole på, at CBS vil løse situationen. De fleste kendte ikke rigtig til forskellen på en almindelig cand.merc. og kombi-uddannelsernes tilknyttede over-bygninger, men de foretrak dog alle indlysende nok flest mulige valgmuligheder i forhold til over-bygningsuddannelsen.

Lars Pedersen fra studievejled-ningen anerkender problemstil-lingen:

- Der er mange ansøgere, der af familie og venner har fået at vide, at det er mindre vigtigt, hvilken bachelor-uddannelse man vælger på CBS, fordi man senere kan skifte til en anden linje på overbygningen. CBS forsøger at efterleve den for-ventning, så de studerende fortsat kan gå i forskellige retninger på kandidaten, siger Lars Pedersen og påpeger:

- Vi står så lige nu med et pro-blem, når vi ikke kan give de studerende klar besked om, hvad der kommer til at ske med kombi-uddannelserne. Vi har i studievej-ledningen en stor opgave med at kommunikere på en måde, så de studerende ikke bliver skræmt væk fra drømmeuddannelsen samtidig med, at vi gør det klart, at der kan opstå sten på vejen

Hjælp til selvhjælpI en mere generel debat om stu-dievejledningen på CBS fortæller karrierekonsulent Finn Kjerulff Hansen fra CBS Career Center, at mange af de studerende, der kom-mer forbi karrierevejledningen efter de er startet på deres studier,

føler sig usikre på, hvordan de nu bedst muligt skal sammensætte deres uddannelse, så de har en reel mulighed for at realisere deres karriereønsker – og faktisk af og til nærmest er bange for at vælge forkert. Han mener, at mange stu-derende føler sig splittede i de valgmuligheder, studierne tilbyder, og at de nogle gange vælger mere ud fra bekymring end med glæde.

- De studerende tænker meget på profilering. I den sammenhæng efterspørger de mere information om, hvad man kan bruge sine fag – og valgfag – til i karriereøjemed.

Hvis man skar tingene lidt mere ud i pap, kunne

man virkelig gøre studietiden mere lykkelig for dem, der er bange for at ende i arbejds-løshed, fordi de ikke føler sig

sikre på at have foretaget et opti-malt valg, fortæl-ler Finn Kjerulff

Hansen. CBS-karriere-

vejlederen påpe-ger, at de stude-

rende alt for tidligt føler sig presset til at tage en hel masse hensyn, og at der i den sammenhæng ikke tages højde for, at de studerende udvikler sig i for-skelligt tempo, inden han kommer med en opfordring.

- Vi må sammen med Studie-vejledningen og studieledelsen komme længere ud på banen, se de studerende i øjnene og mærke efter, hvad det er, de studerende har brug for at vide for at kunne føle sig sikre på deres valg, siger Finn Kjerulff Hansen.

Studievejleder Lars Pedersen kan godt sætte sig ind i, at det af og til kan være stressende for den stu-derende at skulle træffe så mange valg selv. Men han mener dog, at det er en naturlig del af processen som studerende:

- Vi siger omvendt også til de studerende, at de, når de går på universitetet, må tage ansvar for egen læring. Her er der ikke nogen, der tager dem i hånden og følger dem til dørs. Når det er sagt skal CBS selvfølgelig også hjælpe med navigationen og gøre den relevante information tilgængelig. Med det sagt, så er et studievalg ikke en pakkeløsning – den studerende må selv kunne bygge videre på studiet. At lære at gøre det er også at opbygge en kompetence, der hedder at træffe egne valg, påpeger Lars Pedersen.

1

Studievalg 2010 – en ligning med ubekendteKære kommende studerende på CBS: Kombi-uddannelserne giver adgang til cand.merc. på en eller anden måde. Det er det budskab, som CBS’ ledelse har bedt studievejledningen om at bringe videre, mens man arbejder på at få detaljerne i helt præcist hvordan på plads

Af Ulrik BorchFoto: Jørn Albertus

o m s t i l l i n g s p r e s

‘Der er mange ansøgere, der af familie og venner har fået af vide, at det er mindre

vigtigt, hvilken bachelor-uddannelse man vælger på CBS, fordi man senere kan skifte til en anden linje på

overbygningen. CBS forsøger at efterleve den forventning, så de studerende fortsat kan gå i forskellige retninger på

kandidaten.

Lars Pedersenstudievejleder

De mange unge, der kom til Åbent Hus den 12. februar, kunne få masser af oplysninger, men ikke hvordan CBS præcis vil sikre, at kombiuddannelserne giver adgang til cand.merc. Det er nemlig endnu ikke afgjort.

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 7

CBS OBSERVER har søgt at afdæk-ke, hvad nogle udvalgte aftagere reelt ønsker fra CBS’ uddannelser. Revisions firmaerne Deloitte og Ernst & Young er ikke bekendt med de igangværende forhandlinger om adgangskravene til cand.merc. Selv om de umiddelbart hilser udsigten til flere erhvervsøkonomisk ’tunge’ fag på kombi-uddanelserne velkom-men, er det ikke et behov, de selv har mærket: - Vi har et stort indtag af bache-lorer og kandidater fra CBS og fra andre handelshøjskoler, gymnasier og handelsskoler. Generelt er vi fint tilfredse med niveauet og oplever, at CBS’s studerende er kvalifice-rede, siger Peter Leth, HR-direktør hos Deloitte og fortsætter: - Vi tager folk ind på forskellige niveauer og forsøger gennem efter-følgende kompetenceudvikling at tillære dem de kvalifikationer, som vi synes, de mangler. Det vigtigste for os er, at vi får fat i de dygtigste ansøgere, og der kigger vi først og fremmest på karakterer, sociale egenskaber og andre erfaringer. Men det er klart, at hvis de har en god platform i form af en høj faglighed,

så er det et plus – og fag som stati-stik og erhvervsøkonomi er noget, vi sagtens kan bruge hos Deloitte.

Skærpede krav i krisetiderI CBS Career Center oplever man, at ønskerne afhænger meget af den enkelte branche: - Ifølge de henvendelser, CBS Career Center får, så er virksomhe-dernes ønsker til vore studerendes faglighed og andre kompetencer selvfølgelig ret forskellige alt efter branche og funktion. Ens for næsten alle er dog, at de ønsker strukture-rede og dedikerede medarbejdere med høj forretningsforståelse, gode analytiske evner, gode kommuni-kationsevner, høj it-forståelse og generelt set et globalt mindset, for-klarer specialkonsulent Finn Kjerulff Hansen og påpeger:

- Men rigtigt mange virksomheder – ikke mindst i disse krisetider – har et særligt fokus på dimittender med dokumenteret høj erhvervsøkono-misk viden og gerne også erfaring fra studiejobs og projekter. Det hæn-ger nok sammen med, at nedskæ-ringer og travlhed gør, at der ikke altid er tid til at oplære dimittender, der ikke lige har den viden og de kompetencer, der er helt optimale i forhold til jobbet.

Skelner mellem linjerDen tilgang til rekruttering af nyud-

dannede, Peter Leth fra Deloitte beskriver, gør sig også gældende for andre store revisionsfirmaer.

- Da vi går efter de dygtigste stu-derende med gode sociale kompe-tencer, oplever vi ikke hos Ernst & Young noget stort behov for at gå dybt ind i indholdet af de forskel-lige studier på CBS, forklarer Line Nielsen, Nordic Recruitment Leader hos Ernst & Young. Alligevel har firmaet nogle klare præferencer: - Fordi det økonomiske funda-ment er så vigtigt for os, ser vi meget positivt på det, hvis der kommer mere økonomi på kombi-uddannelserne, siger Line Nielsen og påpeger, at Ernst & Young ansætter dimittender fra mange af CBS’ kombinationsuddannelser – men især fra cand.merc.(jur.), cand.merc.(mat.) og cand.merc.(it).

Faglig gennemskuelighedPeter Leth ser både positivt og negativt på det brede udbud af uddannelser på CBS: - På den ene side kan det være svært at gennemskue, hvad den enkelte uddannelse kvalificerer sine studerende til. På den anden side er det en fordel for os at kunne placere de forskellige bachelorer og kandidater i et af vores arbejds-områder, som vi ved, de har en ekspertise i. Vi ansætter da også kandidater fra mange forskellige

retninger på CBS, selv om vores hovedoptag kommer fra cand.merc.(aud.), siger Peter Leth.

Ønsket om større gennemsku-elighed i uddannelsernes og dimit-tendernes faglige profiler er en vel-kendt problemstilling for CBS: - Det er Career Centers generelle indtryk, at erhvervslivet i bred for-stand har problemer med at gen-nemskue CBS’ store uddannelses-portefølje. Vi bruger i al fald rigtig megen tid på at forklare ligheder og forskelle mellem de enkelte uddannelsesprofiler, mest på kan-didatniveau. Virksomhederne vil jo gerne sikre sig, at de med deres budskaber så præcist som muligt når den målgruppe, de gerne vil have i tale, fortæller Finn Kjerulff Hansen og forklarer videre:

- Det kan være temmelig besvær-ligt at hjælpe med at afklare, også fordi de studerende jo gennem valgfag og projekter kan have skabt sig selv en enten dybere eller bre-dere profil, suppleret af studiejobs eller frivilligt arbejde.

Finn Kjerulff Hansen påpeger, at der påligger både aftager og CBS en større opgave i at klargøre de forhold, han ikke mener, det kan forventes, at dimittenderne selv har alle forudsætninger for at gøre rede for. Ellers er risikoen, at virksom-hederne umiddelbart vil vælge det, de kender.

Succes er vigtigstHeller ikke Kim Thaagaard Pedersen, rekrutteringsansvarlig i konsulentfirmaet AT Kearney, kender til forhandlingerne på CBS, men siger, at det væsentligste for AT Kearney er, at ansøgeren har klaret sig godt – ikke specifikt hvil-ke fag, hun eller han har bestået i løbet af studieforløbet. - For os er det knap så vigtigt, om en ansøger har læst cand.merc. FIR, IB eller noget helt tredje. Hvad der til gengæld er vigtigt for os er, at ansøgeren har klaret sig rigtig godt på det studie, som han eller hun selv har valgt. Hos A.T. Kearney ansætter vi eksempelvis både inge-niører, samfundsøkonomer og folk med en naturvidenskabelig uddan-nelse til de konsulentstillinger som CBS dimittender typisk søger, siger Kim Thaagaard Pedersen.

Kim Thaagaard Pedersen pointe-rer, at det er vigtigt for AT Kearney, at firmaets nyansatte er gode pro-blemløsere med en veludviklet forretningssans, der samtidig kan hjælpe til med at drive forandringer igennem hos deres klienter. Det behøver man ikke nødvendigvis være erhvervsøkonom for at være god til, men med det sagt hilser også AT Kearney en generel styrkel-se af metodefagene på CBS velkom-men. 1

Virksomhederne ser ikke dybt på studieindholdDet væsentligste for virksomhederne er at få fat i de dygtigste dimittender på hver årgang

Af Ulrik Borch

a f t a g e r ø n s k e r

Livet er fuldt af svære valgLæs en kandidat i Digital design og kommunikation

Digitaliser din bachelor og design morgendagens kommunikation. Se fi lm og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.itu.dk Fire digitale kandidatuddannelser indenfor: Design og kommunikation - Business - Spil - Software

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n8

Det kan næppe betegnes som en læserstorm. Men Avisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavi-sen og fortsætte med papirudgaven har stået for skarpe skud, efter den blev offentliggjort på webavisen onsdag den 17. februar De kritiske røster hæfter sig især ved det for-hold, at Avisbestyrelsen ikke fulgte den 56 procent mod 40 procent overvægt til fordel for webavisen, som var det resultat, man kunne læse ud af læserundersøgelsen. Men den kritik afviser avisbestyrel-sesformand Kurt Jacobsen:

- Der var jo ikke tale om nogen afstemning. Vi meldte klart ud i begge medier, at der var tale om en vejledende læserundersøgelse. Vi var i bestyrelsen helt på det rene med, at den som survey at betragte simpelthen ikke kunne behandles som et validt grundlag for nogen endegyldig beslutning. Der sidder altså både en lektor og mindst én studerende i bestyrelsen med et godt indblik i, hvad kravene ville være angående videnskabelig meto-de til en fuldgyldig survey, som man reelt kunne lægge til grund for en afgørelse, og dem opfyldte læse-rundersøgelsen ikke, forklarer Kurt Jacobsen og påpeger:

- Det, vi og redaktionen kunne nå at stable på benene mellem direktio-

nens afgørelse om Avisbestyrelsens budget for 2010 medio januar og begyndelsen af februar, var en vej-ledende læserundersøgelse, der gav Avisbestyrelsen en indikation. Havde der været tale om en 75-25 fordeling ville man kunne tale om en klar indikation. Men at behandle den som en afstemning ville i min bog svare til, at vi havde sat spørgeske-maet i papirudgaven og krævet, at besvarelsen skulle sendes ind med posten – og så vendt det blinde øje til, at webavisens kernelæsere ved brug af den metode nok ville være underrepræsenterede blandt respon-denterne. Det ville være uforsvarligt.

Ikke noget givet udfaldKurt Jacobsen kan sagtens forstå den skuffelse og frustration, der blev givet udtryk for på cbsobser-ver.dk blandt dem, der mener, at Avisbestyrelsen traf det forkerte valg – heriblandt et tidligere medlem:

- Der var efter bestyrelsens opfattelse ikke noget rigtigt valg at træffe. Det var en situation, hvor vi var tvunget til at træffe et valg. Var beslutningen gået den anden vej, ville der være lige så mange, der ville have været skuffede og frustrerede over, at papirudgaven blev nedlagt – og deres kritik af beslutningen ville have været ligeså relevant og forståelig, siger Kurt Jacobsen.

Avisbestyrelsesformanden påpe-ger, at i den udstrækning, der gen-nem processen er blevet undersøgt muligheder for at komme CBS

OBSERVER til økonomisk undsæt-ning nedefra i CBS’ organisation, så har det været med henblik på at bevare papirudgaven. Men han afvi-ser, at beslutningen om at fortsætte med papirudgaven var truffet på forhånd ud fra, hvad bestyrelses-medlemmerne personligt foretrak:

- Selvfølgelig forholder vi os alle i bestyrelsen til, hvad vi hver især selv foretrækker. Men Avisbestyrelsen lever ikke i en lille selvrefererende osteklokke. Tre af bestyrelsens syv medlemmer er del af CBS’ tillidsrepræsentantskab, og to kommer fra CBS Students – og alle i bestyrelsen har gennem denne proces snakket avis og web-avis med deres baglande og kolle-gaer eller medstuderende, fortæller Kurt Jacobsen og understreger:

- Ikke ét af Avisbestyrelsens med-lemmer kom til mødet med et bun-det mandat eller en klar tilkendegi-velse fra deres baglande om, hvad de skulle beslutte. Ikke engang de studerende, som man kunne have sine rimelige fordomme om per definition ville hælde stærkt mod den moderne, dialogbaserede web-avis og betragte papirudgaven som et forældet medie.

En arbejdsplads på CBSAvisbestyrelsens beslutning blev truffet ud fra betragtninger om de ressourcer – både de økonomiske og de menneskelige – som redak-tionen står tilbage med ved udgan-gen af februar. Og avisbestyrelses-formanden står uforstående over

for, at nogen kunne forestille sig, at det kunne have ladet sig gøre at drosle ned for både papirudgivel-serne og webben og have fortsat med begge medier.

- Direktionen er løbende blevet fuldt informeret om den situation, redaktionen har stået i – både øko-nomisk og, hvad menneskelige res-sourcer angår. Universitetsdirektør Peter Pietras har været inviteret til alle avisbestyrelsesmøder og modta-get alt materiale fra dem fra begyn-delsen af 2008 frem til udgangen af 2009, og der er desuden blevet udarbejdet grundige redegørelser gennem processen, hvor det blev afklaret, hvad der skulle ske i for-bindelse med, at ledelsespuljebevil-lingen til webavisen faldt bort, siger Kurt Jacobsen og påpeger:

- Selv med fire medarbejdere på fuld tid gennem efteråret har det forholdt sig sådan, at hvis der blev læsset en opgave på, måtte der falde en opgave fra.

Avisbestyrelsesformanden frem-hæver som eksempler, at det var planlagt, at redaktør Bjørn Hyldkrog (undertegnede) skulle løfte det engelsksprogede indhold af webavisen gennem efteråret. Det måtte opgives, fordi han i stedet skulle bruge tid og kræfter på redegørelser til direktion og avisbestyrelse og afklaring af øko-nomien. Redaktionssekretær Jørn Albertus’ opgaver som webredaktør har medført, at han ikke har haft tid og kræfter til også at fotografere i samme udstrækning som tidligere,

hvorfor der måtte købes illustratio-ner udefra.

- Avisbestyrelsen har personale-ansvaret for redaktionen, og i den er der fra 1. marts kun to fuldtids-medarbejdere. Ud over en studen-termedhjælp på deltid består resten af mere eller mindre løst tilknyt-tede skribenter – to VIP, en TAP og studerende på freelancebasis. At pålægge redaktionen en arbejdsop-gave, de med stor sandsynlighed ville knække halsen på at løfte, med udsigt til en klar kvalitetsfor-ringelse af begge medier og uden økonomisk sikkerhed for, at det overhovedet kunne lade sig gøre, ville være dybt uforsvarlig, mener Kurt Jacobsen.

Økonomien gjorde udslagetEndnu et argument, der er ble-vet bragt til torvs som anke mod Avisbestyrelsens beslutning, er, at økonomiske overvejelser og et underskud på mere end 300.000 kroner ikke skulle have afholdt avisbestyrelsen fra at træffe en mere visionær beslutning og bedt redaktionen om at gå 100 procent på webben med krum hals.

Det er avisbestyrelsesformanden helt uenig i:

- Økonomien – forvaltningen af CBS OBSERVER’s budget – er bestyrelsens helt centrale ansvar. Redaktionen står til ansvar for, hvordan midlerne forvaltes over for Avisbestyrelsen, og bestyrelsen står til ansvar over for CBS. Økonomien skal hænge sammen, og det under-skud, der er blevet opbygget ved at drive og udvikle de to medier gennem 2009, skal afvikles fra eget budget inden for et rimeligt tids-rum. Det var direktionens klare til-bagemelding til Avisbestyrelsen, og det vil vi gøre, understreger Kurt Jacobsen og fortsætter:

- Med papiravisen kunne redak-tøren garantere produkt, økonomi og begyndelsen på en afvikling af underskuddet fra 2009. Skulle vi gå helt over til web, var svaret, at det var noget, man i redaktionen ville sætte alle kræfter ind på at sørge for – men man kunne ikke udstikke de samme garantier på grund af en betydelig usikkerhed om, hvad den nødvendige grafiske og ind-holdsmæssige videreudvikling af webavisen reelt ville indebære af omkostninger. Sikkerheden for, at Avisbestyrelsen kunne leve op til sit økonomiske ansvar over for CBS, vejede meget tungt i beslutningen.

I skrivende stund er CBS OBSERVER 3, 2010 allerede i støbe-skeen. Emnerne for artikler er for-delt blandt skribenterne, og deres research er så småt i gang. Dagen efter denne avis går i trykken, luk-kes cbsobserver.dk for nyheder, indlæg, kommentarer og vedlige-holdelse. Det var Avisbestyrelsens beslutning, men det var ikke dens ønske.

1

Der var ikke noget rigtigt valgAvisbestyrelsens beslutning om at nedlægge webavisen cbsobserver.dk og fortsætte med papirudgaven har stået for skud på webavisen fra dem, der mener det modsatte, siden beslutningen blev offentliggjort. Avisbestyrelsesformand Kurt Jacobsen anerkender kritikken, men står fast på, at det var den bedst mulige beslutning i en uønsket og umulig valgsituation

Af Bjørn HyldkrogFoto: Morten Andersen

m e d i e m ø l l e

Det var i sidste kun Avisbestyrelsen, der kunne træffe valget, om det var papir- eller webavisen, der skulle fortsætte. Og her var der enstemmig enighed om, at beholde papirudgaven.

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 9

Danske Bank-koncernen har over 20.000 medarbejdere fordelt på en række brands og afdelinger i Danmark, Norge, Sverige, Irland, Nordirland, Finland og Baltikum.

Hos os behøver du ikke at have spidse albuer – det er nok at være skarp

Bliv graduate i Danske Bank-koncernen

Danske Graduate – Group Programme

Få et bredt kendskab til Danske Bank-koncernen i et udviklingsforløb på 12 måneder. Du får et konkret job i et af vores forretningsområder og kommer rundt på ophold i andre afdelinger. Vi søger kandidater inden for bl.a. forretningsudvikling, økonomi, HR og revision.

Søg senest den 15. marts.

Danske Graduate – Development & IT

Vil du være med til at sætte nye standarder inden for it? Følg et forløb på 21 måneder med både uddannelse og konkrete projekter hos en af Danmarks største it-arbejdspladser. Vi søger kandidater til tre retninger: it-udvikling, test management og forretnings udvikling.

Søg senest den 30. april.

Danske Graduate er for dig, der skal i gang med karrieren efter studiet. Vi søger nyuddannede fra forskelligeuddannelsesretninger til to udviklingsforløb, der begge starter den 1. september. Som graduate bliver du ansat i et fast job og følger en personlig udviklingsplan. Du får masser af praktisk erfaring og deltager i kurser og aktiviteter, der styrker din profi l og giver dig et godt netværk.

www.danskebank.com/danskegraduate

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

- Når man har deltaget i et reality-show som Paradise Hotel, starter man aldrig i nul på folks intelligens-skala, man starter altid lidt i minus, fortæller Nick Zitouni – måske bedre kendt som Paradise-Nick.

Denne fordom har Nick efterhån-den mødt mange gange gennem sin studietid på CBS. Fordommen kom-mer fra, at han i det semester, hvor andre CBS-studerende vælger at tage på udveksling, i stedet valgte at tage til Mexico for at være med i 4. sæson af TV3’s seermagnet, Paradise Hotel.

Fra papirkugler til stræberDeltagelsen i det forkætrede reality-show resulterede i en check på 250.000 kr., et fritidsliv som godt betalt gæstebartender på landets diskoteker og en etikette fastklistret med kontaktlim som ”Paradiso-uden-hjerne”. Det sidste anfægter Nick Zitouni og fremhæver, at det netop var hans baggrund som HA Almen og timerne i spilteori, som gjorde, at han kunne tage fra Paradise Hotel som vinder.

Det er kun Amarni halstørklædet og det prangende ur, der afslører, at Nick har lidt flere penge mel-lem hænderne end den alminde-lige studerende. Som han sidder i underetagen af kantinen på Solbjerg Plads, ligner han med sin drengede charme og sit strittende hår en flittig skoledreng. Han bruger hænderne meget, når han taler, og hans øjne er opmærksomme på, hvad der fore-går omkring ham.

Nick lægger ud med at indrømme, at han ikke var den flittigste stude-rende, før han kom på CBS. Hans yndlingsbeskæftigelse på handels-skolen i Viby Sjælland ved Roskilde var at kaste papirkugler efter pigerne på forreste række. Men det er mange år siden. Nu er Nick 27 år og sidder helst på forreste række til forelæsningerne på CBS.

En akademisk forberedelseMange ville nok mene, at folk, der vælger at stille op i et program som Paradise Hotel, er vidt forskellige fra folk, der vælger en videregående uddannelse på CBS. Det er Nick enig i og understreger derfor i en alvorlig tone, at der lå grundige overvejelser forud for afrejsen til Mexico, hvor Paradise Hotel bliver optaget.

I tro CBS-stil lavede Nick en cost-benefit analyse af sin mulige delta-gelse i Paradise Hotel i forhold til sit studium og fremtidsudsiger i en virksomhed. Det var ikke svært at finde en begrundelse for deltagelsen i programmet:

- Oplevelsen lå i muligheden for en gratis rejse og oplevelse, men jeg havde absolut også en ret så nervøs forventning om den mulige opmærksomhed, deltagelsen i show-

et kunne medføre. Men afrejsen til Mexico faldt heldigt sammen med det semester, hvor studerende på CBS normalt tager på udveksling, og det festliv, der var udsigt til på Paradise Hotel, var mig ikke frem-med – jeg har tidligere arbejdet som guide i teenage-paradiset Sunny Beach i Bulgarien, fortæller Nick.

Alligevel vægtede bevidstheden om, at han kunne risikere at udstille sig selv negativt tungt i analysen. For at mindske denne konsekvens udformede han regler om, hvad han ikke kunne tillade sig, når han var på tv. Reglerne omfattede blandt andet ikke at græde, ikke at dyrke sex og ikke at forråde en partner på hotellet.

- Ved at overholde de regler håbede jeg på, at jeg kunne holde de negative konsekvenser af at del-tage nede på et minimum. Jeg ville kunne se mig selv i øjnene bagefter, og det mener jeg i dag lykkedes fuldt ud. Det gjorde da, at jeg var en noget begrænset udgave af mig selv i programmet, men til gengæld kan jeg i dag se tilbage på at have deltaget uden noget at fortryde, for-klarer Nick.

Kampen mod kedsomhedFor Paradise Hotel-deltagerne får nervøsitet og forventningsglæde sin første kulmination ved indtjek-ningen på hotellet. Alt elektronisk udstyr bliver beslaglagt, så delta-gerne ikke har så meget andet at foretage sig end at feste, sole, styr-ketræne, sove og drikke (og så det under/oven på lagnerne).

For en CBS-studerende kan det – eller burde det i hvert fald – nok

ikke regnes for den mest stimule-rende måde at tilbringe sin tid på. I kantinen på CBS tænker Nick til-bage på det med et smil:

- Jeg må indrømme, at jeg ikke var en af dem, der brugte mest tid på at styrketræne. I stedet fandt jeg

mig selv siddende midt i paradis og lege strategispil med vandkapsler for at få tiden til at gå, fortæller Nick, der i en moderne version af røvere og soldater opstillede scena-rier over mulige udfald i spillet.

Nick brugte flittigt teorierne fra

spilteori og regnede sig frem til, hvad det bedste træk ville være for ham. Hver gang en ny deltager blev stemt hjem, udarbejdede han møjsommeligt udførlige statistikker over hans vinderchancer. Og i sidste ende gik Nick da også fra Paradis-

Sol, sex og CBS – reality og realiteterCand.merc.-studerende Nick Zitouni tog på hotel, da hans medstuderende tog på udveksling. Ikke et hvilket som helst hotel – næh, det var Paradise Hotel. Masser af sol, spiritus og iscenesat intrige – og intet andet at tage sig til end at forholde sig til de andre deltagere samt 24/7 kameraovervågningen. Så hvordan spiller den kombination sig lige ud

Af Maja ØstergaardFoto: Liselotte Østergaard

s t u d . m e r .

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 1 1

spillet som vinder.

Frynsegoder i brændingenEfter sin optræden på tv har Nick ikke betalt for at gå i byen i København – i hele landet, faktisk. Det ser han som en klar sidegevinst

fra at have deltaget i Paradise Hotel. Dertil bliver han tit opfordret til at være gæstebartender, hvor han bru-ger tre timer på at skrive autogra-fer og snakke med gæsterne på et diskotek et sted i Danmark.

- Det har bidraget til, at bil,

motorcykel og andre sponsorgaver har fundet vej til min lejlighed på Nørrebro. Programmet har også ført til, at jeg har prøvet kræfter med opstart af egen virksomhed, fortæl-ler Nick og uddyber:

- På min vej rundt på diskoteker-

ne i Danmark fandt jeg hurtigt ud af, at der var et marked for at få rea-lity show-deltagere ud på diskote-ker. Men der var ingen kommunika-tionskanaler mellem de to grupper. Så jeg startede virksomheden Star Search, hvor jeg tager en procentdel for at formidle kontakten mellem diskoteker og reality-kendisser.

Livet som kendis har ikke kun ført økonomiske goder med sig. Nick har også oplevet en positiv udviskning af den fremmedhed, der i reglen hæmmer folk i mødet med nye mennesker. Han forklarer, at folk tit er skepti-ske over for men-nesker, de ikke kender:

- Det, jeg har oplevet, er, at folk har set mig før. Derfor er jeg ikke så fremmed for dem, som jeg ville være, hvis de ikke havde noget kendskab til mig. Det gør det lettere at komme i snak med folk – og det har så gjort, at jeg har fået et stort professionelt og socialt netværk, for-tæller Nick.

Paradiso-etikettenFor at opnå alle disse goder har Nick så ofret sin anonymitet. Han er ikke længere blot en flittig stu-derende, men en person som andre studerende på CBS umiddelbart har en holdning til.

- Ude på CBS kigger folk tit underligt på mig. Det er som om, man kan se, at de tænker: ”Hvorfor sidder Paradise-Nick til en forelæs-

ning på CBS?”, fortæller Nick, der til tider oplever sine medstuderendes holdning som noget af et pres, der gør, at han tænker sig grundigt om, inden han siger noget til forelæsnin-gerne. For det har haft konsekven-ser, og nok den mest mærkbare er Paradise Hotel-bimbo fordommen. Nick erkender, at han løbende føler, at han skal bevise, at han har noget mellem ørene:

- Folk lægger virkelig mærke til og husker, hvis man dummer sig i forhold til de andre studerende, siger han.

Selv om Nick har ofret sin ano-nymitet på godt og ondt føler han ikke, at han har levet et dobbeltliv med Paradise-Nick på den ene siden og CBS-Nick på den anden. Han bekræfter, at den charmerende og festglade Nick, man kan se på tv, er den samme, som man ville møde til en time på CBS eller til en jobsamta-le... sidstnævnte dog nok i en mere professionel og afdæmpet version.

Handikap eller fordelNicks image som reality-kendis er noget, han efterhånden ser frem til at lægge bag sig, når han til sommer bliver færdig som cand.merc. i Strategy, Organization and Leadership.

- Til sommer lægger jeg reality-livet bag mig. Så er jeg færdig med min kandidatafhandling og skal til at finde mig et fuldtidsarbejde. Jeg drømmer om en lederstilling, hvor jeg har ansvaret for de store beslut-ninger i virksomheden – hvor jeg får mulighed for at lægge strategier og tage skraldet, når det går dårligt, og ros, når det går godt. Jeg vil gerne være den person, som folk kommer til, fortæller Nick Zitouni.

Og det gør spørgsmålet om, hvor-vidt hans fremtræden på tv kommer til at følge ham i jagten på drømme-jobbet, relevant.

Nick mener selv, at han kan se sin kommende chef i øjnene og

ærligt sige, at han står ved det hele. Med hen-syn til etiketten som Paradiso, så håber han, at den lige så

stille forsvinder, når han ’trækker sig tilbage’. Og trods alle konse-kvenser fortryder

Nick ikke sin deltagelse i Paradise Hotel. For ham var den øgede opmærksomhed omkring hans per-son en naturlig følge af at optræde i et reality-show.

Nick er langt fra alene. Han er et godt eksempel på et fænomen, der er blevet mere og mere udtalt over de seneste år: At man i dag kan blive kendt for ikke ret meget andet end at være blevet eksponeret på tv – og nyde godt af det. At bevise-ligt kunne afdække, hvordan man gør det, og så komme til det, kunne i fremtidens jobmarked snildt blive betragtet som en klar kompetence.

1

Sol, sex og CBS – reality og realiteterCand.merc.-studerende Nick Zitouni tog på hotel, da hans medstuderende tog på udveksling. Ikke et hvilket som helst hotel – næh, det var Paradise Hotel. Masser af sol, spiritus og iscenesat intrige – og intet andet at tage sig til end at forholde sig til de andre deltagere samt 24/7 kameraovervågningen. Så hvordan spiller den kombination sig lige ud

‘Ude på CBS kigger folk tit underligt på mig.

Det er som om, man kan se,

at de tænker: ”Hvorfor sidder

Paradise-Nick til en forelæsning på CBS?”

Nick Zitouni var efter en cost-benefit-analyse klar til at tjekke ind på ’Paradise Hotel’. Han var helt bevidst om, at folk vil bedømme - og dømme - ham som ’Paradiso’. Men gevinsterne i form af oplevelser vejede tungest, og det endte da også med at sikre ham en række materielle goder, blandt andet den bil han kan køre til CBS i, når han skal til forelæsninger.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 2

Farvel SiteScape, goddag Moodle! Når de studerende, der starter på en uddannelse på CBS efter som-merferien, sætter sig til pc’en for at danne sig deres første overblik over de it-faciliteter, de vil råde over gennem deres uddannelse, er det med en ny e-læringsplatform. I hvert fald hvis de er dagstuderende.

For de nye bachelorstuderende vil udfordringen ikke være anderle-des eller større, end den var for nye studerende, der skulle sætte sig ind i SiteScape – CBS’ gamle e-lærings-platform, der nu er under afvikling. Moodle er ifølge de centrale aktører i arbejdsgruppen bag overgangen fra den gamle til den nye platform i sig selv nemmere at sætte sig ind i, navigere rundt i og betjene sig af funktionerne i, end SiteScape er – og fremtidsudsigten kunne faktisk være endnu bedre:

- Der er arbejdsrutiner i Moodle, der bliver forenklede i forhold til, hvordan de er i SiteScape. Vi arbejder på at udtænke og designe den grafiske brugerflade ordentligt inden semesterstart, så den bliver så let at overskue og sætte sig ind i som mulig for de nye studerende og deres undervisere, fortæller e-læringskonsulent i Learning Lab, Michael Pedersen, en af den nye e-læringsplatforms tre projektledere.

Rimeligt nemt for brugerneFor CBS’ medarbejdere – såvel underviserne som de administra-tive medarbejdere, der er vant til at arbejde med SiteScape – bliver udfordringen noget større. De vil i perioden 1. juni til 15. august skulle sætte sig ind i en ny it-platform, og det indebærer ifølge Michael Pedersen altid en stress-faktor:

- I forhold til at bruge Moodle, som langt de fleste af CBS’ uddan-nelser bruger SiteScape – altså som en slags ’klassens elektroniske opslagstavle’ med klasselister, hold, fag undervisere og undervisnings-materiale, der bliver lagt op – vil udfordringen ikke være større end at gå fra for eksempel en gammel til en ny Office-pakke. Der vil være en række funktioner, som man har været vant til at gøre på én helt bestemt måde, som man vil skulle lære at gøre på en lidt anderledes måde, forklarer Michael Pedersen.

Men mens det nok er en over-skuelig opgave at sætte sig ind i selve Moodle, så står de mange administrative medarbejdere, der i dag står for at oprette de enkelte uddannelsers hold og fag med en langt mere udfordrende, sideløben-de opgave.

Et af formålene med overgangen fra SiteScape til Moodle er nemlig også at automatisere oprettelsen af fag, hold med videre, så det administrative arbejde forbundet

med CBS’ e-læringsplatform bliver minimalt.

Fra decentraliseret tilgang… - Et helt central mål i forbindelse med implementeringen af Moodle er, at oprettelsen af hold og klas-selister med videre skal ske automatisk med alle nødvendige oplysninger trukket fra det studead-ministrative system, SPARC – enten direkte eller via et modul forbundet med SPARC. Hvad det angår er den tekniske udfordring til at overskue, men den organisatoriske er en noget større mundfuld, fortæller CBS’ it-chef, Annie Stahel.

Brugen af SiteScape har været decentral, og administrationen af systemet har ligget ude på de enkelte studiesekretariater. Det har medført, at oprettelsen af hold, ind-tastningen af undervisere og holdli-ster, tildelingen af brugerrettigheder med videre er blevet meget kon-tekst- og individbaseret – læs: tin-gene er blevet gjort forskelligt fra

uddannelse til uddannelse. Hvad værre er – i hvert fald for

et computersystem – så bliver der brugt vidt forskellige betegnelser og oprettet hold i SiteScape efter forskellige kriterier fra uddannelse til uddannelse. For et computersy-stem skal et hold være et hold være et hold – betegnelsen skal definere en bestemt ting, og betegnelsen skal indeholde samtlige nødvendige oplysninger i en helt præcis række-følge, hvis der skal kunne oprettes hold og tildeles brugerrettigheder automatisk.

Men ude på de enkelte uddannel-ser oprettes der rask væk hold, fag, kurser, del-hold og endda discipli-ner ud fra forskellige kriterier – og betegnelsen hold, fag, kursus etce-tera betyder ikke nødvendigvis det samme fra studie til studie.

til fælles sprog og systematikSkal der kunne oprettes hold i Moodle automatisk, skal samt-lige studier på CBS fuldstændigt

ensrette tilgangen til, hvordan og efter hvilke kriterier og med hvilke koder man opretter hold med videre i SPARC, og det skal gøres med præcist de samme begreber og oplysninger ud fra præcist samme system. Alle skal tænke holdopret-telse i SPARC efter samme system og gøre det i samme sprog – helst inden 1. juni.

Det er en udfordring af de store, og opgaven har faktisk ventet på at blive løftet, siden CBS’ første studieadministrative system, HSAS, blev taget i brug for mere end 20 år siden. Men nu fanger bordet. Den opgave har tidligere studiechef Annette Juhl Hansen nu taget hul på med projektet ’Ensartede prin-cipper for holdkoder’, og i CBS-IT sidder projektleder Hanne Hinz i ovennævnte sammenhæng med en noget kortere deadline end 1. juni.

- Vi skal finde ud af, hvad de for-skellige afdelinger og studiers behov er og afdække de fælles berørings-flader. Skal Moodle kunne trække

nødvendige oplysninger automatisk, skal det spille sammen med både SPARC (det studieadministrative system) og SYLLABUS (CBS’ lokale-administrative system). Samtidig skal alle studierne indføre en fuldstæn-dig ens brug af holdkoder fortæller Hanne Hinz og fortsætter:

- Jeg har til udgangen af marts til at afdække, om det realistisk kan lade sig gøre til 1. juni, så holdoprettelsen ved semesterstart kan ske automatisk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan lade sig gøre – spørgsmålet er bare, om det med sikkerhed kan lade sig gøre til 1. juni. Hvis ikke, så er backup planen manuel indtastning i Moodle, som det var tilfældet med SiteScape.

Afviklingen af SiteScapeEn anden udfordring er, at SiteScape skal holdes i drift i op til to år, efter at Moodle bliver taget i brug. Moodle indfases, så de nystartede daguddannelser i

Et halvt års nedtælling og omstillingDer er mange muligheder i CBS’ kommende e-læringsplatform, Moodle. I løbet af det næste halve år skal nogle af dem være på plads, så de er klar til de nyindskrevne dagstuderende, mens andre kommer til hen ad vejen

Af Bjørn HyldkrogGrafik: René Lynge

s y s t e m s k i f t e

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 1 3

E-læring har aldrig for alvor slået igennem på CBS. Langt de fleste af CBS’ uddannelser har udelukkende brugt CBS’ elektroniske undervis-ningsforum, SiteScape, som en slags ’klassens elektroniske opslagstavle’. De få undervisningsmiljøer rundt omkring på CBS, der reelt har arbejdet med online undervisning, har stort set udelukkende været drevet af individuelle eller grupper af ildsjæle, der selv har udviklet et koncept – enten på SiteScape eller helt udenfor CBS’ it-regi.

- Jeg er for længst holdt op med at snakke om decideret e-læring på CBS. Jeg nøjes med at tale om on-line undervisningsaktiviteter. Det er mit store håb, at overgangen til Moodle bliver det udslagsgivende for, at CBS studieledere og studie-nævn for alvor begynder at disku-tere on-line undervisning, fortæller Michael Pedersen, e-læringskonsu-lent på Learning Lab og en af de projektansvarlige for overgangen fra SiteScape til Moodle, der kun kan nikke genkendende til oven-nævnte billede.

Moodle står for Modular Object-Oriented Dynamic Learning Environment. Moodle er en gratis, open-source e-læringsplatform (også betegnet som et Course eller Learning Management System) Den er ifølge Wikipedia e-læringsplat-form på 45.721 registrerede websi-der og bruges på verdensplan af 32 millioner mennesker, der deltager i tre millioner forskellige on-line undervisningsforløb (pr. januar 2010). Platformen burde efter alt at dømme være egnet til formålet – og i hvert fald bedre egnet end SiteScape.

SiteScape var utilstrækkeligtSiteScape’s brugere har gennem årene påpeget, at platformens opsætning er både ulogisk og forældet. Det har ført til store fru-strationer hos studerende såvel som undervisere, og SiteScapes begrænsninger fik lektor på Institut

for Finansiering, Peter Raahauge, til at tage skeen i den anden hånd og programmere sin egen hjemmeside med e-læring som et alternativ til SiteScape.

Peter Raahauge betegner SiteScape som langsomt, ulogisk opbygget og gammeldags, og også han ser overgangen til Moodle som en god mulighed for at rette op på den manglende e-læring på CBS:

- Hvorfor skal den samme lærer stå og lave den samme envejskom-munikation igen og igen? Vi kunne spare en masse ressourcer ved at digitalisere store dele af undervis-ningen til tovejskommunikation, siger Peter Raahauge og giver udtryk for, at mens Moodle som platform, så vidt han ved, er meget fin, så er platformen kun funda-mentet og ikke huset, når man taler e-læring.

Studieleder for HD 2.del – Supply Chain Management, Britta Gammel-gaard, hører også til den gruppe af undervisere, der længe har efterspurgt et nyt undervisnings-system med fokus på e-læring og ser sig som studieleder forpligtet til at sikre en succesfuld og praksisorien-teret opstart af Moodle:

- Det er naturligvis vigtigt, at studielederne er med til at udforme det nye system, så deres krav til e-læring bliver opfyldt, siger Britta Gammelgaard, der i modsætning til Peter Raahauge har gjort meget brug af SiteScape, men betvivler omfanget af det udbytte, de stude-rende har haft af systemet:

- Sitescape er et leverancesystem der udelukkende holder studiet sammen. Det har ikke meget med e-læring at gøre. Af samme årsag har de studerende ikke udforsket det mere, end de følte var nødven-digt, tilføjer Britta Gammelgaard.

Ikke uden betænkelighederLektor og studieleder på HD 2 del – Afsætningsøkonomi og

Udenrigshandel, Henrik Johannsen Duus, har gennem 12 år været med til at udforme og udvikle en dedikeret e-læringsplatform på SiteScape. Han ser frem til over-gangen med usikkerhed og er lidt skeptisk over for Moodles umid-delbart begrænsede funktioner i forhold til de mere tekniske speci-fikationer:

- Moodle er ikke et kollabora-tionssystem ligesom SiteScape, så jeg kan frygte, at der vil opstå pro-blemer under implementeringen af systemet, siger Henrik Johannsen Duus og fremhæver fire potentielle problemer:

- Jeg kan være bekymret for, at SiteScape går ned inden vi får installeret Moodle, at implemente-ringen bliver meget besværlig

for undervisere og studiead-ministratorer at håndtere,

at vi ikke kan gøre de ting,

vi ønsker med systemet, og

at vi på grund af manglende datakompatibi-litet kommer til at miste en stor mængde under-visningsmate-

riale, der i øjeblikket ligger på SiteScape.

Michael Pedersen anerkender, at det på ingen måde er risikofrit for en så stor uddannelsesinstitution som CBS at overgå til en helt ny e-læringsplatform. Men han mener på den anden side heller ikke, at det nytter noget at klamre sig til trygge, men forældede digitale platforme, der ikke efterkommer nutidens behov for e-læring – og han er langt fra enig med Henrik Johansen Duus i, at Moodles funk-tionalitet skulle være mere begræn-set end SiteScapes:

- Moodle bruges meget og mange steder som e-læringsplatform, og der er udviklet moduler til alle SiteScape’s eksisterende funktioner og mere til. Moodle giver umid-delbart adgang til funktioner som fildeling, debatfora, etableringen af quiz-forløb i sammenhæng med

undervisningen samt billede- og lydfiler, fortæller Michael Pedersen.

Der vil være hjælp at henteE-læringskonsulenten hævder ikke, at det hele bliver rent plug’n’play, og at de eksisterende e-læringsini-tiativer bare sådan lige uden videre vil kunne overføres til Moodle. Det vil kræve en arbejdsindsats for CBS’ eksisterende e-læringsmiljøer. Michael Pedersen vedkender, at al begyndelse er svær, og påpeger, at der vil være hjælp at hente – han vil for eksempel hjertens gerne gå aktivt ind i omstillingen og sætte sin og Learning Lab’s indsigt i e-læringspædagogik til rådighed.

- Når den tilvænning, overgangen til Moodle vil indebære, er over-stået, mener jeg klart, at den nye platforms forbedrede funktionalitet

og potentiale vil give CBS’ studie-ledere, undervisere og studienævn et langt bedre fundament for at diskutere og implementere on-line undervisning på et langt højere og mere tidssvarende niveau, end der bliver gjort i dag, siger Michael Pedersen

Universitetsdirektør Peter Pietras deler Michael Pedersens optimisme og understreger, at der fra CBS’ side er finansiel garanti for udviklingen af de nødvendige funktionaliteter:

- Selvfølgelig vil CBS yde bistand til at få de eksisterende e-lærings-platforme ført over til Moodle. Det er hensigten, at det nye system skal etablere det fundament, der for alvor vil få CBS til at udnytte mulig-hederne for on-line undervisning og e-læring, siger Peter Pietras..

1

Nu får vi måske decideret e-læring udbredt på CBSNår e-læringsplatformen Moodle bliver taget i brug i næste semester, skulle det gerne resultere i, at man på CBS for alvor tager hul på on-line undervisning. De få e-læringsmiljøer, der reelt eksisterer på CBS i dag, står dog over for at skulle flytte deres koncepter over på et nyt system

Af Lajka Hollesen og Bjørn Hyldkrog

e - l æ r i n g s p l a t f o r m

‘Hvorfor skal den samme lærer stå og lave den samme envejskommunikation igen og igen? Vi kunne spare en

masse ressourcer ved at digitalisere store dele af

undervisningen til tovejs-kommunikation.

Peter Raahaugelektor på Finansiering

2010 skal bruge den nye e-lærings-platform fra 1. september, mens betalingsuddannelserne skal tage platformen i brug i løbet af 2011. De daguddannelser, der er startet op med SiteScape, der ikke læn-gere opdateres eller vedligeholdes fra udbyderens Novell’s side, skal fortsætte med at bruge den gamle e-læringsplatform studiet ud… eller måske ikke:

- Brugen af det gratis open source-system Moodle som CBS’ e-lærings platform og Moodles integration med de øvrige studi-erelaterede platforme og systemer er et indsatsområde for CBS. Vi vil investere de midler og yde den bistand, der skal til, så overgangen

sker så sikkert og så hurtigt som overhovedet muligt. Står det til mig, så vil det ikke tage mere end et år fra Moodle’s implementering til StieScape’s endelige udfasning, siger universitetsdirektør Peter Pietras.

Det ønske deler it-chef Annie Stahel, der har fået bevilget to millioner kroner til projektet og har ansat en dedikeret Moodle-medarbejder, der arbejder nært sammen med CBS-IT’s SiteScape-ansvarlige, Morten Sune Nielsen, der også er velbefaren inden for platforme som Moodle.

- Der har været et par alvorlige nedbrud af SiteScape på det sene-ste, men vi har midlerne og kom-petencerne til om nødvendigt at

holde det kørende i to år til. Men det er lidt som at arbejde videre på en gammel og udrangeret Office-pakke. Så som it-chef mener jeg, at det er i alles interesse at blive af med SiteScape hurtigst muligt, og hvis det kan gøres i løbet af et år fra september 2010, vil jeg være lykkelig, siger Annie Stahel.

Det vil så medføre, at stude-rende (samt undervisere og admi-nistrative medarbejdere), der er startet op med at bruge SiteScape vil skulle skifte e-læringsplatform midt i studiet. Forudsætningen er, at fordelene ved implementeringen af Moodle, udviklingen af platfor-mens grafiske brugerflade og dens samkøring med CBS’ øvrige studi-

erelaterede systemer vil gøre, at det opleves som en så klar forbedring for brugerne, at hvad der kan være af overgangsvanskeligheder vil opleves som en billig pris at betale.

Et log-in til det heleFor de studerende er der en side-gevinst ved processen. I øjeblikket skal de logge på de forskellige it-faciliteter, som CBS stiller til rådig-hed for dem – e-mail, e-CAMPUS, SiteScape (fremover Moodle) og Biblioteket hver for sig. Fremover vil de, når de først har logget sig på en af dem, trykke sig fra den ene til den anden uden at skulle logge sig yderligere ind:

- Ambitionen på sigt er, at hver

nye studerende får en indivi-duel ’mig-side’ på CBS, hvor mail, e-læringsplatform, e-Campus, biblio-teksadgang, alumni med videre alle blot er underliggende funktioner. Hvornår vi kan realisere det, tør jeg ikke spå om, men at give de stude-rende et single log-on til de forskel-lige faciliteter er et skridt på vejen, siger kommunikationsrådgiver Sanni Brandt fra Business Relations & Communications.

Sanni Brandt er den anden af den nye e-læringsplatforms tre pro-jektledere. Den tredje er program-chef Niels Markvard fra CBS IT.

1

E-læringskonsulent ved CBS Learning Lab Michael Pedersen (til ven-stre) ser optimistisk på at overføre e-læringsredskaber fra SiteScape til Moodle, mens lektor Henrik Johannsen Duus (til højre) ikke er sikker på, om Moodle har de nødvendige funktioner.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4

Akademikernes Centralorganisation (AC) inviterede i slutningen af januar til en konfe-rence om forskningsfrihed, medbe-stemmelse og universitetets friheds-grad med baggrund i en evaluering af universitetsloven. Evalueringen er foretaget af et internationalt panel på fem personer med den svenske univer-sitetsrektor Agneta Bladh som formand. Evalueringsrapporten blev offentliggjort 3. december 2009 og der havde således været rigelig tid til at læse den.

Universitetsloven af 2003 og sammen-lægningen af universiteterne i 2007 var begge et udtryk for Folketingets ønske om at styrke den danske forsknings konkurren-ceevne. Med lovens ikrafttrædelse blev insti-tutbestyrelse, fakultetsråd og konsistorium nedlagt, og samtidig blev de ansatte frataget retten til at vælge deres egne ledere.

I stedet blev der etableret en bestyrelse med eksternt flertal, der vælger og ansætter rektor, som så vælger og ansætter sine deka-ner, der derpå vælger og ansætter henholds-vis studieledere og institutledere. Studienævn og samarbejdsudvalg blev ikke berørt og til erstatning for Fakultetsrådet blev der skabt et Akademisk Råd.

Rapportens konklusionerEvalueringspanelet medgav, at der var sket en kraftig forøgelse af de offentlige midler til forskning, og at universiteterne have fået

større autonomi og større beslutningska-pacitet. Men panelet understregede, at der samtidig var sket en omfattende og detaljeret regulering fra ministeriets side.

Rapporten lægger ikke fingrene imellem: universiteternes aktiviteter skal godkendes, inden de indføres, kontrolleres under deres implementering og tjekkes bagefter. Der sigtes i særdeleshed til uddannelsesområdet med akkreditering af nye og eksisterende uddannelser, der foretages af ACE-Danmark, men også til alt, der har med adgangsbetin-gelser, eksaminer og klageprocedurer at gøre.

Rapporten understreger endvidere, at uni-versitetslovens §17, stk. 2 bør omformuleres eller helt udelukkes. Her siges det, at en leder har formel magt til at fortælle, hvilke akademiske opgaver individuelle forskere skal udføre. Dette kan tolkes – og bliver tol-ket – som et brud på den store danske tradi-tion for forskningsfrihed.

Panelet anbefaler endvidere, at man i for-længelse af de danske demokratiske tradi-tioner indfører en bestemmelse i loven, der sikrer de ansatte en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse – herunder gennemsig-tighed ved udpegning af ledere og eksterne bestyrelsesmedlemmer.

ForskningsfrihedIngen af talerne kunne skjule deres begej-string for evalueringsrapporten og dens hovedkonklusioner, der er vand på de ansattes mølle. Om end ingen kunne

komme med konkrete brud på forskningsfri-heden, så pointerede flere, at der er sket et samlet skred, som er meget bekymrende.

- Der er ingen grund til, at der skal lig på bordet, som lektor Rasmus Willig fra RUC udtrykte det.

Forskellige aspekter af udviklingen peger i samme retning, og samlet set resulterer uni-versitetslovens udmøntning i praksis sig som indgreb i den personlige forskningsfrihed. Man kan for eksempel på papiret forske i hvad som helst, men det stadig større udbud af strategiske forskningsmidler, der skal søges gennem flere ansøgningsrunder, tvinger for-skerne til at søge derhen hvor pengene er – godt hjulpet på vej af institutlederen, der selv er blevet stærkt tilskyndet af dekanen. Mange forskere føler dermed, at de er tvunget til at søge deres egen løn.

På samme måde kan man på papiret pub-licere hvor som helst – der er bare lige det ved det, at tidsskrifter, der giver det høje-ste antal point, udløser de fleste midler til universiteterne. Derfor opfordres alle til at publicere i de såkaldte A-journals. Her er det imidlertid svært at få publiceret artikler, der vender op og ned på den gængse videnska-belige forståelse: den slags taler ofte direkte imod bedømmernes mening og bliver derfor forkastet.

Endelig kræver forskning tid, og tid er også en slags frihed. De mange ansøgningsrunder tvinger alle til at skrive ansøgninger. Da kun et fåtal af dem går igennem, er det for flertal-let en investering af tid og arbejde ud i den blå luft. Samtidig nedlægges forskningsområ-der med henvisning til, at de studerende pt. ikke er interesserede i dem, hvorved det bli-ver odiøst at forske i dem: ingen vil jo høre om det alligevel, derfor er det irrelevant.

Og sidst men ikke mindst: nu skal man skrive på engelsk, fordi det ikke giver point at skrive på dansk.

Rasmus Willig kunne fortælle, at citerings-gennemsnittet for en samfundsvidenskabelig artikel på engelsk er omkring 0,5, hvilket i praksis vil sige nul læsere. Det er en tanke-

vækkende oplysning. Forskere skriver hellere selv – der er ikke point og penge i at læse, hvad andre skriver.

MedbestemmelseDer var større uenighed at spore inden for temaet medbestemmelse. Nogle af konferen-cedeltagerne påpegede, at det var dejligt at få frataget ansvaret, og kunne ikke se, hvorfor universitetsansatte skal have større indfly-delse på deres arbejdsplads end alle andre ansatte.

En af grundene til, at debatten her adskilte sig fra den forrige, var professor Niels Åkerstrøms (CBS) indlæg, der af mange blev oplevet som provokerende – og også lidt van-skeligt at forstå sådan umiddelbart.

Niels Åkerstrøm har selv siddet i Akademisk Råd siden dets start og er lige fratrådt som konstitueret institutleder. Han langede ud efter de ansatte, der barrikaderer sig på deres kontor for at få ro (frihed?) til deres arbejde (forskning?). Han opfordrede dem til at åbne døren og gå i dialog med alle andre ansatte og ledere for at derigennem at blive medledere.

- De ansatte skal ikke lade sig lede oppe-fra, men være aktive, hvilket er et full time job, som Niels Åkerstrøm påpegede med hen-visning til, at dette vil give en anden diskurs.

Alle var enige om, at Akademisk Råd – som det er i øjeblikket – er en paradeforestil-ling uden reelt mandat og autoritet. Det var noget, der måtte ændres ved.

Universiteternes frihedsgraderRUC’s nye rektor, Ib Poulsen, indledte denne del af konferencen med at sige, at univer-siteterne godt nok har fået mere autonomi, men ikke mere frihed, da styringen af uni-versiteterne er alt for stram. Han påpegede endvidere skævdelingen mellem de gamle universiteter og de nye – det vil sige RUC, ÅUC og CBS: de sidste får færre og mindre bevillinger. Økonomisk frihed og akademisk frihed hører sammen.

Jørgen Honore, universitetsdirektør på KU, understregede også den stramme styring – han kaldte det ministeriets kontrolregime – og sagde, at frihed forudsætter økonomisk råderum. Begge opfordrede til, at man lavede flerårlige universitetsforlig på linje med for-svarsforlig, der giver forsvaret fred og ro i nogle år.

Det blev betonet, at den herskende mar-kedsøkonomi på universitetsområdet havde ført til nedlæggelse af områder og stillinger. I tråd med dette sagde rektor for KU, Ralf Hemmingsen, at der var for få basismidler. Man kan ikke satse på original forskning med så få midler – og slet ikke lave strategier for forskningen. Hvad, man derimod kan, er at tage begejstringen fra folk. Folk der forsker i deres eget, forsker som regel langt udover almindelig arbejdstid, mens tvungen forskning let bliver til arbejde efter reglerne.

Selv om alle de tilstedeværende politikere understregede, hvor interessant det hele havde været, fik man ingen konkrete løfter om en revision af loven. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne er inte-resserede i ændringer. Og spørgsmålet er, om der overhovedet kan laves om på noget som helst, når netop markedsøkonomien har vundet indpas på universiteterne – sjovt nok på et tidspunkt, hvor flere og flere sætter et stort spørgsmålstegn ved dens eksistensberet-tigelse.

1

Universitetsloven evalueret, og hvad så nuEn konference om den såkaldte evalueringsrapport af universitetsloven viste stor enighed mellem rapport, ansatte og ledere, hvad angår kritikpunkter. Det betyder dog ikke, at der sker ændringer i loven eller i praksis

Af Per Durst-Andersen

m e n i g h e d s e n i g h e d

Overvejer du en

internatiOnal karriere? Så kan eu’S generelle anSættelSeS­prøve være en genvej fOr dig

EU-institutionerne er spændende og udfordrende arbejdspladser med jobmuligheder i Europa og resten af verden. En bestået ansættelsesprøve åbner døren.

Du kan tage ansættelsesprøven, hvis du er statsborger i EU og har en bachelorgrad. Prøven kan tages på engelsk, fransk eller tysk. Erhvervserfaring er ikke nødvendig.

Ansættelsesprøven kan tages indenfor fem selvstændige kategorier:

1. generel offentlig administration2. jura 3. revision 4. økonomi/statistik 5. IT

Du kan læse mere om ansættelsesprøven og tilmelde dig Udenrigsministeriets forberedelseskursus på www.umkc.dk

Du kan tilmelde dig ansættelsesprøven fra den 16. marts i år på www.eu-careers.eu

I evalueringsrapporten over de danske uni-

versiteter anbefalede ekspertpanelet blandt

andet en “højtillids-strategi” over for univer-

siteterne.

c b s o b s e r v e r 2 m a r t s 2 0 1 0 1 5

Er du nyuddannet økonom, it-specialist eller stærkstrømsingeniør? Så kan du måske være en af de 6 nye graduates, Energinet.dk byder velkommen i Fredericia og/eller Ballerup den 1. september 2010. Du kommer i turnus i tre forskellige afdelinger, der matcher din uddannelse og dine interesser, og fra start får du ansvar for dine egne opgaver, mens du videreuddanner dig, fx til projektleder. Vi garanterer dig en stejl læringskurve – og en travl hverdag.

Læs mere på energijob.dk, eller ring til Trine Holm i vores HR-afdeling på tlf. 76 22 43 94 eller mobil 23 33 89 48. Vi skal have din ansøgning senest d. 23. april 2010.

coreworkers.dk

VindmølleparkMiljøvenlige alternativer til traditionel energi skal helst kunne holde til lidt af hvert. Derfor har vi brug for nye talenter, der ikke mister pusten. Som graduate i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du nemlig til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. Har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek

Skru op for mulighederneBliv graduate i energinet.dk

r e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e n

l æ s t p å cbsobserver.dk

Marathonløb for et godt formål

Ny studenterforening på IBP

Sproglig tandem supplerer undervisningen

Øget sats på at tiltrække udenlandske studerende SU-lån eller studiestartlån?

CBS Students vil øge mandat i revitaliseret forum

Martin Clausen (IBP) har startet et CBS-maratonhold med støtte fra CBS Sport. Holdet hedder ’CBS Sport Marathon Challenge 2010’, og idéen er at få så mange CBS’ere som muligt til at gennemføre Copenhagen Marathon den 23. maj. Al over-skud fra sponsorstøtten går ubeskåret til velgørenhedsprojektet ’Wheels of Action – Orphan Games’, et atletikmesterskab der afholdes for forældreløse i Tanzania.

- Det er ikke kun frivillige, der løber mara-ton, som holdet er ude efter. Hvis du er god til fundraising og til at skaffe sponsorer, er du også meget velkommen til at henvende dig, fortæller initiativtageren.

Vil du gøre et hårdt stykke arbejde ved at løbe 42,195 km sammen med 15.000 andre og hjælpe forældreløse i Afrika, kan du kon-takte Martin Clausen på macl09ac@student.cbs.dk eller 2395 6891. 05.02.2010

De studerende på International Business and Politics (IBP) har fået deres egen studenter-forening, IBP Union. IBP er et af de få stu-dier, som ikke hidtil har haft egen forening. Mange studier har dog kun uformelle fest-grupper, og her vil CBS Students gerne hjæl-pe med at gøre dem til etablerede foreninger.

Også den nystartede forening har fået støtte: 1.500 kroner som blandt andet skal bruges til at etablere egen hjemmeside. Indtil videre kan man finde foreningen i facebook-gruppen ’IBP Union’.

24.02.2010

Den 18. februar starter et nyt initiativ fra CBS Exchange Crew, ’Language Partner Program’. Programmet er tænkt som et alternativ for sprogstuderende og andre, der ønsker at bruge et fremmedsprog i praksis – og så er det tilmed gratis. Man skal blot være indstillet på at give tilbage af samme skuffe, da man bliver sat sammen to og to med henblik på at udføre en gensidig sprogudveksling med sin sprogpartner. I skrivende stund har LPP

allerede modtaget over 80 ansøgninger til sprogpartnerskaber.

- Succeskriterierne for LPP er at matche så mange sprogpartnere med hinanden som muligt. Derfor har vi åbnet op for, at udefra-kommende også har mulighed for at tilmelde sig, siger frivillig i CBS Exchange Crew, Line Steenberg om programmets målgruppe.

08.02.2010

Der går i øjeblikket omkring 35 fuldtidsstu-derende på CBS, der betaler studieafgifter. Det er et alt for begrænset antal – noget som den nye enhed, ’International Marketing and Recruitment’ nu vil forsøge at ændre. Enheden har øget fokus på samtalen med ansøgerne for at råde bod på det faktum, at kun fire procent af ansøgerne hidtil er endt med rent faktisk at studere på CBS.

- Indsatsen i foråret kommer til at blive

delt mellem at tale med ansøgerne og se nærmere på, om der er noget, vi kan hjælpe dem med, fortæller marketingchef Janie Huus Tange, som håber på, at den nye enhed udvikler sig i takt med rekrutteringen:

- Vi vil gerne nå op på 200 studerende om tre år. Men hvis vi fik 200 allerede i år, ville vi næppe være gearet til det med henblik på at servicere dem, skaffe boliger og så videre, forklarer Janie Huus Tange. 10.02.2010

Regeringen foreslår at de studerende kan tage hele første års SU-lån ved studiestart, mens Socialdemokraterne taler for en udvi-delse af lånerammen med et decideret studie-startlån. Ideen bag regeringens forslag er, at det samlede SU-lån kan finansiere nye bøger og studiebolig. Socialdemokraternes forslag indebærer både et ekstra studiestartlån og et ekstra SU-klip til starten af hvert semester.

Hos Socialdemokraterne forudser

SU-ordfører Kirsten Brosbøl, at de stude-rende med regeringens forslag vil bruge hele SU-lånet på en gang og stå uden lånemulig-hed resten af året.

- Regeringens model kan også være en bjørnetjeneste, fordi man risikerer, at de stu-derende, der har lånt, hvad de kan fra staten, siden er nødt til at gå ud på det private låne-marked, som er dyrere og mere risikabelt, siger Kirsten Brosbøl. 10.02.2010

Universiteterne får ny minister ind fra erhvervslivetCharlotte Sahl-Madsen (K) har afløst Helge Sander (V) som videnskabsminister. Den nye minister er hentet ind fra erhvervslivet og er et forholdsvis ubeskrevet blad politisk, men har en erhvervskarriere fra blandt andet LEGO og Danfoss Universe bag sig.

Helge Sander nåede at være videnskabsmi-nister i over 3.000 dage og stod som minister for en række store reformer, herunder univer-sitetsloven fra 2003 og den store universitets-fusion i 2007.

23.02.2010

CBS Students genetablerer nu det studiepo-litiske råd - i en noget anden form - med henblik på at opnå en højere grad af legiti-mitet til de beslutninger og holdninger, som studenterrepræsentanterne står for i alt fra studienævn og akademisk råd til CBS’ besty-relse eller til formandens udtalelser i CBS OBSERVER og andre medier. Rådet, eller hvad det kommer til at hedde i sin nye form, skal også udpege CBS Students’ repræsentan-

ter i forskellige ad hoc-organer på CBS. - Dette forum skal bruges til networking

og intern videndeling. Der er for eksempel mange enslydende problemstillinger i stu-dienævnene, hvor vi kan hjælpe hinanden. Men det er svært at lave ting på tværs af CBS, og vi går ofte rundt i små osteklokker på de enkelte fag. Derfor har vi brug for det her forum, siger CBS Students-formand Emil Fuglsang. 16.02.2010

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l1 6

The beginning of the month is an exciting time for most students. It’s payday. Student stipends, salaries, loan disbursements and the like fill up accounts before their eventual depletion from bills, books and booze. Still, albeit briefly, most expe-rience the simple joy of a positive account balance and possibilities for new gear, trips and nightlife in the city.

Imagine my (rather pleasant) sur-prise when turning Dad didn’t make the abovementioned depletion go for broke at the speed of light. Instead a bit extra was deposited from the Danish state, affectionately known as ‘the child check’, paid out to families with kids every quarter.

Okay, Baby Frida can’t support us with her quarterly check, but she does contribute to comforts and dia-pers herself. Still, the Danish baby game economy is easy-come very-easy-go, so there are no exotic holi-day destinations or new clothes in Mom and Dad’s immediate future.

But we’re comfortable. Coming from the land of the free and the home of the… ”you want it, go and earn it”, the social benefits here in Denmark are a very pleasant change of pace.

My friends back home cling to jobs they don’t want to keep health insur-ance benefits and scrimp and save to even have a baby. Being a student and new Dad in the States would be out of the question without, family endowment, massive debt or full-time work.

Aside from already having made my stateside friends jealous by par-taking in the wellspring of social benefits, namely free health and education, I can now do so again, adding security for our new family to the list. Though I’ve never been accustomed to being on the dole, I

refuse look a gift horse in the mouth.

As an international student, I have the good fortune of marrying exceedingly well. As a resident, I am included in what I believe to be the lucky bunch on the Danish state education stipend.

In my navigation of the social wel-fare state, I’ve even seen my stipend grow due to my recent family devel-opments. Turning Dad has given me six extra months of free student cash to look forward to – and I even have the option to use the funds take leave or stick with my studies, dou-bling up six months’ income.

It’s on top of that, the Danish state in all its magnanimous generosity awards us our quarterly funds for our little bundle of joy – as men-tioned just enough to cover the tip of the iceberg of our steeply climbing baby costs.

Every rose has its thorns. There are the obvious costs to consider with parenthood; diapers, pram, crib and clothes for starters. And in the perpetually fashionable baby city of Copenhagen, keeping up with the yuppie mommies on Østerbro means forking over some big cash. Proud parents in this cool capital are known for spending more on designer duds for the diaper-set than anywhere else in the world.

Thankfully, I married well. Mom’s a notoriously cheap North Jutland beauty who keeps Baby Frida look-ing good by going retro. Our little one is bundled in Mom’s own hand-me-downs, and while one would expect them to be moldy oldies, early eighties baby clothes are sur-prisingly funky fresh.

Creative financing abounds when it comes to securing other gear as well. Instead of buying every brand-new gizmo aimed at appeasing inse-

cure new parents, we’ve scoured the dregs of thrift stores and combed through the pages of the DBA, the Danish classifieds, for Baby Frida’s furnishings.

It has also been a wise economic move. Going used on baby gear is about the only way to get marginal utility on items that can only be used for a couple weeks before being out-grown.

There are of course more costs on the horizon. Day care in Copenhagen is a tricky game. Costs are sub-sidized, but still steep when you consider that well-educated peda-gogues indulge little tykes in all their delights.

While optional in other lands, day care is the rule in Denmark, so see-ing to Baby Frida’s social develop-ment will start around her first birth-day. We hand over baby. We hand over money. Mom starts earning that

money again. Dad gets off the couch and plays the role of happy home-maker cum full time student.

We will be very lucky if we can find an opening anywhere near us. CBS took a discrete turn around the subject of day care last year but declared the school unable to find the space. The new mayor of Copenhagen, Frank Jensen has made some lofty promises about opening more day care centers in the city, but I’ll believe that when I see them.

As we plan on living here for the foreseeable future, we are keeping our hopes realistic and counting on spend-ing a large monthly sum to send Baby Frida somewhere out in the suburbs. That means joining the rat race in the long commute. Expect to see this new Dad saddling up on the trusty Christiania-bike and getting Baby Frida to and from day care through sleet or snow and by dark of night.

1

b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I

b i l l ’ s b a b y b l o g

CBS OBSERVERNr. 2 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: red.observer@cbs.dk

Udgivelsesdato for nr. 3: 31. marts 2010

Deadline til næste nr.: 11. marts 2010

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Bjørn Hyldkrog, redak tions sekretærer: Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent: Lajka Hollesen, VIP-redaktører: Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, TAP-redaktør: Trine Madsen, Studenterredaktør: Thomas Edvardsen.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: Jens Gammelgaard. TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.610 stk.i perioden 1.7.08 - 30.6.09

Oplag dette nummer: 20.700 stk.

c b s o b s e r v e r 2 m a r c h 2 0 1 0 1 7

Winners WantedThe BCG Scholarship Workshop12 May 2010Do you have the competitive instincts required to succeed in the international business world? Do you want to work like a consultant for a day? BCG invites all business students who are going to study abroad to apply for our annual workshop. If you have an exceptional academic record and an interest in strategic management consulting, this is your chance to learn how we work while competing for two scholarships worth 15,000 DKK each.

Apply at apply.bcg.com/BCGScholarship10 by 1 April. For further information contactevent.cph@bcg.com

Grow Further.

AD_CPH_258x175.indd 1 05.02.2010 14:34:28 Uhr

New rules for complaints over exams underwayIn the future it might be an idea to think twice before filing a complaint over exam-results. According to new regulations that are in the pipeline, complaining will in the future mean running a risk of receiving a lower grade than the original, if the plaintiff accepts having a new assessment made or taking a new test. It is even possible to end up flunking instead of passing.

Previously it was not possible to lower a grade as the result of treating a complaint in the Danish university education system. This rule was established following an Ombudsman rul-ing that citizens, who complain over a decision made by public administration, should not run any risk of getting treated worse than if they had not complained. As a consequence there was in principle nothing to lose by complaining.

The new rules now include the possibility of the complainant being offered a new assess-ment or a new test. By accepting this, he or she will also accept that the original grade is void. CBS Students’ president, Emil Fuglsang, is not altogether happy about this, pointing out that it is already no ‘walk in the park’ to file a complaint over grades:

- Even with the current rules, students generally consider carefully before filing a complaint due to the effort involved. It would be unfortunate if the new rule ended up keeping students from complaining altogether, Emil Fuglsang says.

Chief consultant in the Dean of Education’s office, Thomas Werner Hansen, is in agreement with the consideration that students should not feel that it is not safe to file a complaint but points out that it is ini-tially still ‘free-of-charge’ to complain: a new assess-ment or a new test will only take place if the com-plainant agrees.

The twist to all of this is that it will even be possible to complain in order to get a grade lov-ered. This could benefit students feeling that a ‘2’ looks so bad on their diploma that they would rather flunk the exam and give it another go.

Getting prepared for an e-learning push at CBSCBS has never been a frontrunner when it comes to e-learning and on-line education. This could change, however, when Moodle is introduced as the new e-learning platform from the beginning of the fall semester.

Most of the study programs at CBS only use CBS’ current e-learning platform, SiteScape, as an electronic bulletin board. Very few of CBS’ education environments have actually practiced anything that could seriously be described as e-learning. The few e-learning initiatives have been developed and run by truly dedicated individuals or small groups of people, establishing their own concepts either on SiteScape or completely outside CBS’ it-auspices.

- It has been a long time since I stopped talking about e-learning as such at CBS. I now talk about online educational activities, says e-learning consultant with the CBS Learning Lab, Michael Pedersen, who hopes that the transition to Moodle will be the decisive factor that will get study program directors and study boards to seriously start talking about on-line education.

Not all the individuals involved in e-learning look forward to having to change e-learning plat-forms. Program director for one of the HD (night school diploma) programs, Henrik Johannsen Duus has been active in designing and developing an e-learning platform on SiteScape through the past 12 years. He is concerned about Moodle’s pos-sible limitations regarding some of the more technical specifications. He is also very concerned about the risk of losing significant amounts of on-line teaching materials in the change of platform due to lack of data compatibility.

Michael Pedersen agrees that there is a risk but points out that this is no sustainable argument for clinging to a secure, but outdated digital platform when something with considerably greater potential is available. And CBS University Director Peter Pietras adds that CBS will actively support the efforts that will have to be made to export the existing e-learning plat-forms to Moodle:

- The very purpose of going from SiteScape to Moodle is to establish a sustainable foundation, which will make CBS embrace the inherent possi-bilities of online education and e-learn-ing, he says.

1

e d i t e d b y t o r k i l b a n g

C B S u m m a r y

Caption: What do you mean, ’2’? I didn’t even get my own name right, dammit! I demand to fail gloriaously!

E-learning consultant Michael pedersen (left) and e-learning frontrunner at CBS, Henrik Johannsen Duus (right) go Moodle with CBS this summer.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l1 8

Tragedies occur. They can touch and affect their surroundings profoundly. In the beginning of January, Line Halvorsen Grønning, a Norwegian CBS student, died on her 23rd birthday. CBS OBSERVER asked around to find out how such incidents affect fellow students and where they can seek help.

Henrik Andersen, today a post.doc. at CBS’ Department of Law, has experienced something similar. He lost one of his classmates dur-ing his second year as a Bachelor student.

- We had just submitted our first group project ever and everybody was very happy, Henrik Andersen recalls.

When later that day, one of Henrik Andersen’s peers was shot in a bar, the joy of the day came to an abrupt end. The news came as a shock to Henrik and his fellow students, leaving them in a state of confusion and disbelief.

- People can die from so many different causes. But death that is meaningless is the most difficult to comprehend and deal with, Henrik tries to explain the gravity of the situation.

The incident caused Henrik to actually contemplate whether or

not he should continue his studies. He also reviewed his ambitions in life and his priorities. Some of his classmates quit their education at CBS or were not seen in class any-more, only coming in for exams. They seemed to have changed the way they prioritized their studies.

- In the semester that followed, I wasn’t really interested in my stud-ies. I had so many other things on my mind, personal things, Henrik Andersen explains.

An existential crisisCharlotte Grunnet is the students’ chaplain for Frederiksberg and an ordained vicar. Together with the Norwegian student’s chaplain, Tim Engelsvold, she arranged the memorial ceremony for Line Halvorsen Grønning at the St. Lukas Church – the student’s church in Frederiksberg, with which some students are familiar, attending concerts and services held for students there. When asked how she thinks Line’s death will affect her peers, she confirms Henrik’s personal experience:

- I think it will affect most of them for the rest of their lives, Charlotte Grunnet says and goes on to explain that traumatic incidents often break down the current world view of those affected. In many cases, life is not taken for granted anymore and people reflect upon their mortality:

- Such contemplation can give

you strength, because you come to appreciate and live life more fully. What it can also cause, however, is a deep sense of disillusionment, she points out.

Charlotte Grunnet goes on to explain that the process of coming to terms with the death of relatives and friends, even acquaintances, is often very lonely and that it can be daunting to have to deal with these things while the rest of the world seems unaffected:

- Often it’s like living in two dif-ferent worlds at the same time. It is important to acknowledge space and time for grieving, something we might overlook in our society where efficiency is a Buzzword. Grieving takes time, and in that process the church can play a role through our rituals, offering space and community and words that reflect the existential questions, we ask about life and death, the student’s chaplain reflects add-ing that she thinks that the group of students at the ceremony were fortunate to have each other, since often in such cases there is a deep-er layer of understanding between those affected that makes words unnecessary, the student’s chaplain reflects.

When life turns meaninglessWith their potentially traumatic effects on fellow students, how should incidents like the senseless death of a classmate be handled

by CBS? Henrik Andersen recalls that he received a letter from CBS, wherein the school offered students the possibility to receive psycho-logical counseling.

Henrik felt it was very important for him to meet with his peers and talk about what happened. At the time, he also missed having a single point of contact – someone to refer to with all his concerns and questions. He recounts that the class had to attend exams shortly after the death of his fellow student and that he at the time had no real ambition left regarding the exam:

- To me, it didn’t really matter, not after what had hap-pened. Maybe CBS could have handled that dif-ferently, Henrik Andersen says, adding in hind-sight:

- I think the most important thing CBS can offer such cases is flexibility.

Supportive and caring CBSCharlotte Grunnet talked with some of the students who attended the memorial ceremony for Line Halvorsen Grønning.

- I’ve got the impression that CBS was very supportive and car-ing in many ways. Also concerning the question of exams the students expressed that CBS was very con-siderate and extremely flexible, says the student’s chaplain and adds:

- From my contact with CBS it seems to me the school put a lot of energy and resources into handling the situation in a way that offered support to those who needed it, while at the same time containing the spread of apprehension and worry to the rest of CBS’ student

body.Charlotte

Grunnet also points out that CBS responded

right away, when she took contact

to the school.- The church

and faith may not come imme-diately to mind nowadays, so it

is a challenge for me as the new student’s chap-

lain for Frederiksberg to create an aware-ness of my being a resource, a person to be used in many aspects. As a priest you are educated and experienced in talking about what life is about and assisting others in their search for meaning and

Finding consolation in difficult timesDeath and other tragedies can strike with no rhyme or reason. Getting over things and picking up day to day work or study life afterwards is not a given. CBS offers what the school can in the way of support, and there are several avenues for students to seek help and counseling

By Sebastian SchwolowPhoto: Rie Neuchs

c l o s e t o h o m e

‘Such contemplation can give you strength, because you come to

appreciate and live life more fully. What it can also cause, however,

is a deep sense of disillusionment

Charlotte Grunnetstudents’ chaplain,

Fredriksberg

Dealing with the death of a classmate, Henrik Andersen considered calling it quits at his study but persevered with the support of his peers. Following the tragedy CBS offered counselling but continued with exams. New policies now allow for academic dispensation and support.

Offering an understanding ear and a compassionate tone, Frederickberg’s student chaplain, Charlotte Grunnet consoles students in grief and supports their spiritual needs. Students looking for fellowship, comfort or a chance to reflect on life’s deeper meaning, are welcome at St. Lukas Church in Fredericksberg.

c b s o b s e r v e r 2 m a r c h 2 0 1 0 1 9

Some guys get all the breaks. CBS Masters student in Strategic Market Creation, Mikkel Rosener, doesn’t just get the breaks. He also gets the handlebars, chains, pedals, tires and frames in order to gear up for his new business, StudentBikes.dk. Here, two friends turned business partners have 35 newly assembled mens and womens bicycles in a basement in Frederiksberg ready to rent.

Mikkel Rosener’s new student enterprise offers inexpensive bicy-cle rentals for an entire semester. While open to all comers, the offer is designed to be especially appeal-ing to exchange students while here in Copenhagen. With dedicat-ed lanes and traffic signals, getting around the Danish capital by pedal power is the way to go.

Bike-less BuddiesThe concept originated after Rosener met several students through CBS’ Buddy Program for international exchange students and noted that nearly everyone had trouble either buying or selling their bike when only at CBS for a single semester. Renting had been out of the question as there were only expensive daily rates available.

- Their frustrations were clear to see. Copenhagen has a great bicycle culture, why should it be so difficult for anybody to take part in? Mikkel Rosener asks.

Putting his CBS-earned business competences to the test, Mikkel Rosener contacted and child-hood friend, Niels Brock Business College-student Fredrick Brok to see if they could get something started.

- Fredrick and I shared a dream of opening our own business, Mikkel Rosener says and adds that starting the business hasn’t felt like hard work – actually more like a fun project, getting help from good friends and seeing new possibili-ties.

Neither of the two entrepreneurs, for example, had any practical bike experience beyond changing the odd tire – so aside from setting up the business they have been learn-ing by doing bicycle maintenance.

Supportive Idea HouseIn bringing his idea to life, Mikkel Rosener turned to CBS entrepreneurship incubator, Idea House. Part of CBS School of Entrepreneurship, located on the first floor of the Howitzvej building next to the Wedge, Idea House provides a workplace and practical advice to student start-ups.

- Mikkel came to us with a plan for helping other students. Through sparring sessions and network-ing we were able to show him how basic social entrepreneurship could turn into a profitable ven-ture, explains Idea and Business Developer, Martin B. Justesen.

Keeping the rentals affordable in pricy Copenhagen meant estab-lishing a business model where advertising subsidizes cheap rides. In order to do that, Mikkel Rosener

connected with workindenmark.dk, to promote the website with advertisements branded on his rent-a-bike fleet.

The business prospect is reason-ably good. Nearly 5,000 exchange students coming to universities in Copenhagen every year make for an enticing prospective market to be exploited. In the longer run, that is. The young CBS student-entrepre-neur readily admits that turning a profit is not something he expects to do in the immediate future.

The current stage of the busi-ness could best be described as a test period, testing out the market in practice and getting a number of the more practical questions answered. There are especially two things that Mikkel Rosener is anxious to find out: How many of the semester rental bikes will be returned? And what shape will the bicycles be in when returned?

1

Getting wheels for the semesterCBS student entrepreneur has launched a long-term rent-a-bike business. The concept is to offer exchange students at CBS and Copenhagen’s other universities a two-wheel joy ride for the dura-tion of their stay

By William Tylander IIIPhoto: Jørn Albertus

b i k i n g i t

StudentBikes.dk’s bikes are currently available to rent by the semester and during summer school. Website: www.studentbikes.dkE-mail: info@studentbikes.dk

Students interested in bring their own business concepts from idea to reality are invited to Idea House every Wednesday at 17:00 for food, drink and an introduction to services. Idea House is located on the first floor of Howitzvej 60, 2000 Frederiksberg (the grey & glass buil-ding just behind the Wedge near Solbjerg Plads).

Webaite: www.idea-house.dk/cbsE-mail: Martin B Justesen: mbj.idea@cbs.dk

Fredrick and Mikkel, boyhood buddies turned budding businessmen test their mettle on their fleet of Raligh aluminum frame bikes. These high-quality bikes are ready to be put to the test on the streets of Copenhagen by students here on exchange.

Where to find help and counselling

Rie Snekkerup, Head of Program Administration at CBS, was closely involved with the process of handling Line’s death at CBS and knows where students in similar situ-ation can seek help.

The most immediate sugges-tion is to contact Studenter-rådgivningen (see infobox), a Student Counselling Service under the Danish Ministry of Science, Technology and Innovation. Here a profession-al psychologist is employed, offering bereavement and grief counseling.

For students with religious inclinations, Charlotte Grunnet, the student chaplain for Frederiksberg, may be the right person to contact.

Also, CBS itself has the possi-bility of allowing for different administrative dispensations such as exam retakes or post-ponements.

Finally, reaching out to fel-low students and sharing their thoughts and feelings about what happened, helped both Henrik and the students who were involved this time – the most accessible kind of help may just be sitting next to you.

StudenterrådgivningStudent Counselling Servicehttp://www.studraadgiv.dk/

St. Lucas ChurchCharlotte GrunnetChristian Richardts Vej 11951 Frederiksberg C, DenmarkPhone: 3535 3882Mail: ccg@km.dk

Next deadline: March 11th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

values. Questions about these subjects come to most of us, no matter our beliefs, and I meet and talk with everybody, no matter what beliefs they may or may not have, Charlotte Grunnet says and adds that maybe when she is more known, it will become more natural for CBS to contact her in situations like this.

CBS Students appreciativeCBS Students’ chairman, Emil Fuglsang, welcomes the actions that CBS took to help affected students.

- Though CBS Students doesn’t have an official policy for situa-tions like these, I think it was the right move to offer psychological counseling. Perhaps a follow-up in a few months would make sense – just to check if everyone’s alright, says Emil Fuglsang and says that it is difficult for CBS as an insititution to do much more, stating that inci-dents like this are a highly personal matter.

His final advice to students who feel the need for help:

- Contact CBS Students for advice on where to go and who to talk to.

1

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r m a r c h 2 0 1 0

CBS OBSERVER 2

GRATIS A-KASSEMeld dig ind i AAK senest 1 år, før du afslutter uddannelsen – helt gratis. Du undgår karensmåneden, når studiet afsluttes – og tjener én måneds dag-penge til en værdi af 13.368 kr. Du skal være under 30 år og have studiejob.

SMS AAK til 1919 eller læs mere påaak.dk

In January, CBS’ management rejected an application from CBS OBSERVER’s Board of Directors that would have covered the basic cost of running both the paper and the website. As a consequence one of the two had to be closed down.

In the last issue of the paper, CBS OBSERVER’s Board of Directors asked the readers of both media to participate in an on-line survey on cbsobserver.dk in order to uncover their opinions and desires. The survey attracted about 650 responses and showed that the readers preferred the con-tents of the newspaper, but that there was a 56-40 percent preference of keeping the website going.

CBS OBSERVER’s Board of Directors took the results of the survey seriously into account, but could not treat the results as decisive – stating that the low number of respondents and the fact, that the survery was only accessible on the website in ques-tion, made a 56-40 difference not significant enough to base their decision on.

In the end, the unanimous decision to continue with the newspaper was primar-

ily based on CBS OBSERVER’s situation regarding economy and editorial staff.

CBS’ foreign students and staff are less affected by cbsobserver.dk closing than

the rest of CBS, as the editorial ambitions of delivering a steady stream of English-language articles and varsioning of the Danish content was never realised. 1

Bill’s Baby Blog – page 16CBSummary – page 17

Grief counselling – page 18Full term bike rental – page 19

CBS OBSERVER in English

CBS OBSERVER’s website closesCBS’ news-site, cbsobserver.dk, shuts down after only year and a half on-line

By Bjørn HyldkrogPhoto: Rie Neuchs

e d i t o r i a l co n s e q u e n c e

Something had to give, and that something ended up being the website.