cbs observer september 2008

cbs OBSERVER 1a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n s e p t e m b e r 2 0 0 8

r e k t o r - 4 i n t r o - 6 - 8 e l i t e u d d a n n e l s e n - 1 1 k o r t g u i d e - 2 0 - 2 1 i n e n g l i s h - 3 2 - 4 0

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n s e p t e m b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1 20-08-2008 14:56:42

Septembernummeret er altid årets store velkomstavis. Studiestarten er avisens faste tema. Rektor og studenterorganisationerne byder de nye studerende velkommen til CBS. Redaktionen byder alle de nye læsere velkommen til CBS’ avis. I år kan vi byde alle læsere velkommen som nye læsere.

Hen over vinter, forår og sommer har redaktionen og et hold tilknyt-tede webkompetencer udviklet en webavis. I dag, samme dag som CBS OBSERVER 1, 2008 kommer på gaden til de 20.000 abonnenter går cbsobserver.dk online.

Aktualitet… Det er en nyhed.

Nyheder var ellers ikke noget, som Kræmmerhuset var særskilt leveringsdygtig i. Med kun ni udgi-velser om året og 20 dage mellem den officielle deadline og avisens udgivelse – som absolut minimum otte dage mellem allersidste tilfø-jelse og modtagelsen hos læserne – var Kræmmerhuset ikke noget nyhedsmedie.

Det bliver CBS OBSERVER heller ikke. Men det bliver cbsobserver.dk. Webavisen vil kunne dække aktuelle begivenheder, mens de er aktuelle, og holde læserne ajour, når tingene sker. Den vil endda byde på aktuel dialog med og mel-lem læserne – gennem kommentar-funktioner til artikler og indsendte debatindlæg, og gennem blogs og

muligheden for at blive blogger.

…og analyseDet vil komme til at påvirke ind-holdet af papirudgaven af CBS OBSERVER meget. Der vil ske en tydelig udvikling gennem det kom-

mende års tid. Nøgleord for, hvad redaktionen forventer, at denne udvikling vil byde på, er mere ana-lytisk og mere perspektiverende journalistik og et langt bredere udsyn.

Det vil ikke ske som med et

trylleslag. CBS OBSERVER 1, 2008 er stort set identisk med et hvilket som helst nummer af Kræmmerhuset. Men det vil ændre sig – organisk – i små ryk og undertiden store spring.

Det lokale CBS-fokus vil blive

fastholdt, og sjælen vil forblive den samme. Men Kræmmerhusets lokal-avis-præg vil med CBS OBSERVER blive erstattet af noget andet og for-håbentligt mere værdifuldt for både læserne og for CBS.

1

cbsobserver.dkNyt navn. Ny webavis. Det seneste nummer af Kræmmerhuset før sommerferien var det sidste nummer af Kræmmerhuset. Det er ikke kun navnet, der er ændret. Med webavisen vil redaktionen endelig kunne formidle nyheder, og det vil hen ad vejen komme til at påvirke papirudgaven af CBS OBSERVER meget

Af Bjørn Hyldkrog,ansvarshavende redaktør

f l e r m e d i a l i t e t

Kræmmerhuset er historie. Avisens nye navn er CBS OBSERVER. Nyt navn, samme avis? Måske lige i starten, men ikke særligt længe. Den nye, dagsaktu-elle webavis med blogs, debatindlæg og læsernes egne kommentarer kommer til at ændre meget - både for redaktionen og for papirudgaven.

foto: morten andersen, fotomani.dk

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Jeg burde være helt oppe på dup-perne. Jeg burde hoppe og springe og være pavestolt og slå ud med armene og byde velkommen til både cbsobserver.dk og CBS OBSERVER og… på den up-beat måde, som Nynne nok ville have skrevet det. Men jeg kan ikke lige kvinde mig op til det. Ikke lige nu.

Om otte dage, når I læser disse ord, så vil jeg have det sådan. Når vi har trykket på kontakten, og de første læsere klikker sig in på cbsobserver.dk – og måske endda kommenterer noget af indholdet. Når suset over, at vi ikke længere hedder Kræmmerhuset, men CBS OBSERVER, hvisler gennem CBS. Så vil jeg være der. Lige der!

Adrenalin! Stolthed! Jubel! Dans! Kvalitetsøl i arbejdstiden og skul-derklap til alle dem, der gjorde, at det kunne lade sig gøre! Og så til den pris! Velkommen! Velkommen!

Sikke dog en masse udråbstegn. De kan i skrivende stund oversæt-tes… til ordet forhåbentligt, ja. Jeg er nemlig med årene blevet så garvet, at jeg helt ned i rygmarven ved, at det hele først er i orden, når det er helt i orden. Nu er CBS OBSERVER så heldigvis et mere betryggende navn end Titanic…

Hu-hej, hvor det gårLige nu, i skrivende stund, er jeg bare blæst i hovedet. Sideløbende med webavis-præsentationer for rektor og avisbestyrelse, ansøg-ning om ekstrabevilling, møder om webavisens udvikling og udfor-dringer, håndteringen af formalia over for Det Kongelige Bibliotek og Dansk Fagpresse i forbindelse med navneskiftet, udarbejdelse af opslag for en vikar – og efterføl-gende interviews og valg af samme (velkommen til, Torkil Bang) har vi redigeret og omskrevet og skrevet til og ombrudt årets største avis.

Alle de ovennævnte aktiviteter er bare det, vi har klaret efter deadline forrige torsdag – sammen med et redaktionsmøde om næste nummer, et fotografmøde for Jørn Albertus’ vedkommende og den månedlige konceptudvikling med tegneren for mit.

Jeg føler mig lidt brugt.Ikke at jeg ikke er stolt. Det er

jeg. Jeg synes også, at vi har noget at være stolte af, her på redaktionen. Indsatsen har i hvert fald været til et klokkeklart 12-tal… det vænner jeg mig nok aldrig til, det 12-tal.

Nu sender jeg så en stille bøn af sted til, at også resultaterne – både cbsobserver.dk og CBS OBSERVER – bliver til et 12-tal. På sin vis deler vi jo i dette øjeblik skæbne med en hvilken som helst anden eksami-

nand på CBS. Det er ikke os selv, der giver den endelige karakter.

En kvik historikTanken om et webbaseret Kræmmerhuset er langt fra ny. Allerede da jeg startede som ansvarshavende redaktør for godt 11 år siden, var der ønsker fremme om at få avisen over på nettet. Problemet var bare, at nogle af fortalerne var af den opfattelse, at det skulle være i stedet for papirudgaven – lidt lige som den situation, Universitetsavisen står i. Redaktionen og det til enhver tid siddende Bladudvalg (i dag Avisbestyrelsen) har konsekvent været af den holdning, at hvis det endlig skulle være, så skulle det være en både-og løsning. Redaktionen ville hjertens gerne også stå for en internetversion, hvis vi fik bevilget ressourcerne til at gøre det ordentligt. Det var der ikke udsigt til. Der stod den diskus-sion så stille – i ti år.

I foråret 2007 stod centerleder og professor Kurt Jacobsen klar til at overtage som formand for Avisbestyrelsen. Forlods havde han og redaktionen givet hinan-

den hånd på at bygge en webavis. Redaktionen havde gennem 2006 – ved benhård økonomistyring og øgede annonceindtægter – vendt et akkumuleret underskud på små 140.000 kroner til et akkumuleret overskud på små 140.000 kroner, og der var udsigt til, at vi ville have omkring 200.000 kroner på kon-toen ved årets udgang. Planen var så, at vi ville tilbyde selv at afholde en sekscifret del af udgifterne til at udvikle en webavis, og at resten skulle komme fra CBS som en eks-trabevilling.

I efteråret 2007 satte Kurt Jacobsen sig ved bordenden. Umiddelbart efter kontaktede vi et firma, der havde kompetencen til at udvikle en webavis for os. Efter et par møder kom de tilbage med en farligfin skabelon og et anslået budget på omkring 600.000 kroner, hvis vi ville have hele pakken.

Mere kvik historikDet ville vi, have hele pakken, men prisen… Jeg ved ikke, hvad jeres erfaringer er, men mine er, at det – med mindre man er et nød-lidende administrativt system eller et forskningscenter i medvind – er

nemmere at lære sin kat at hente søndagsavisen, end det er at for-handle ekstrabevillinger i den stør-relsesorden hjem. Men vi købte den farligfine skabelon.

Først kiggede vi på DØKer. Men dem, der kan, hvad vi havde brug for, har eget firma og koster 650 kroner i timen. Med skabelonen i hånden fik vi så fat i Steven Snedker fra vertikal.dk, der har været involveret i udviklingen af adskillige webmedier som fagbla-det.dk, kristeligtdagblad.dk, TV Syd, og senest journalisten.dk.

Steven anbefalede os at bruge cms-systemet Drupal, en open source-platform, der bliver brugt over hele verden – i Danmark af medier som information.dk, aok.dk og tv2sport.dk. Han hjalp os få fat i Lars Damgaard Jensen, jour-nalist og grafisk designer, og Jørn fik fat i et par DØK førsteårsstude-rende, Casper Søgaard-Hansen og David Høgenhaven, der kunne lære Drupal by doing under Stevens kyndige vejledning. Så fik jeg vist også alle op og bukke.

I januar 2008 bevilgede Avisbestyrelsen 100.000 kroner af den akkumulerede opsparing til

projektet. De blev fulgt op med yderligere 100.000 kroner i juni. Planen var at lancere en webavis primo september. Som resultat af det – og de bukkende fra forrige afsnits bestræbelser – kunne jeg sidde og lægge et bjerg af udvalgte artikler fra Kræmmerhuset 1-5, 2008 ind hen over et par uger i juli.

Nu går vi så i luften med cbsob-server.dk samtidig med september-udgaven af avisen. Ikke en statisk webside med artikel- og avisarkiv, men en rigtig, funktionel, dyna-misk webavis med daglige nyheder, kommentarfunktioner til artiklerne, blogs og frit debatforum. Den vil ikke fra starten indeholde alle de funktioner, vi har planer om, at den skal have, men den grundlæggende webavis vil være på plads. Så håber jeg bare så meget, at jeg har ret, når I umiddelbart efter at have læst dette går på internettet og skriver cbsobserver.dk.

Nekrologistisk vinklingHvis dette havde været en nekro-log, skulle her nok have stået, at Kræmmerhuset var gået bort umiddelbart før, avisen var fyldt de 30 år. At dens plads var blevet overtaget af den nye avis, CBS OBSERVER. Men det er ikke det, der er tilfældet – selv om der nok skal være et vist antal traditiona-lister på CBS, der vil hævde, at Kræmmerhuset var Kræmmerhuset, og nu er den død og borte.

Som jeg oplever det, er det ikke så meget et dødsfald, som det er et ægteskab. Kræmmerhuset står brud. Hun er blevet gift med en ny, spændstig webavis og har i den for-bindelse taget sin ægtefælles efter-navn. Hun er stadig den samme, men de to ægtefæller vil med tid øve indflydelse på hinanden, og det vil komme til at betyde en kolossal udvikling for dem begge. I redaktionen gør vi os vores forestil-linger og har vores planer om, hvad denne udvikling vil være. Men det må blive en anden gang. Nu har jeg jo en blog, jeg kan skrive om den slags i.

I mellemtiden undertrykker jeg trangen til at holde vejret. Der er en hel uge til, at I læser dette, og den dag vil jeg egentlig gerne ople-ve. Jeg glæder mig faktisk.

Velkommen til. 1

Redaktørens første blogUdviklingen af den nye webavis har taget omkring trekvart år. Kræmmerhusets navneskift til CBS OBSERVER blev vedtaget i avisbestyrelsen for otte dage siden. Samme dag røg ansøgningen om midler til midlertidigt at ansætte en journalist mere af sted til direktionen. Vi ansatte en vikar for egne penge i går. Webavisens sidste detaljer er endnu ikke helt på plads, og det er endnu ikke afgjort, om vores ansøgning fra ledelsespuljen bærer frugt. I morgen går papirudgaven i trykken

af Bjørn Hyldkrog,ansvarshavende redaktør

s t o r y n e dt e l l i n g

Bjørn Hyldkrog, ansvarhavende redaktør for CBS OBSERVER og cbsobserver.dk, vil selvfølgelig være fast blogger i webavisen. Men han nægter at skrive ledere.

Blogger på cbsobserver.dk

Der vil være fødte og inviterede bloggere på cbsobserver.dk, men man kan også selv henven-de sig på [email protected]. Kriterierne er, at man skal have klar tilknytning til eller være af betydning for CBS, og at blog-gen skal være CBS-relevant.

foto: atilla danku

c b s o b s e r v e r 1 s e p t e m b e r 2 0 0 8 3

Velkommen til en ny start

Der er noget særligt ved at starte på en frisk, og uanset om du er ny på studiet, eller har taget hul på et nyt semester, håber vi, at du starter med ny energi og glæder dig til efterårets udfordringer.

I disse dage summer Ernst & Young af aktivitet. Vores ca. 50 nye revisortrainees er lige startet og er ved at blive sat ind i rollen som konsulenter inden for revision og regnskab. Allerede i løbet af den første måned skal vores trainees møde kunderne, så de skal klædes godt på fra start!

Er du gået i gang med dit sidste år på HA eller cand.merc.aud., kan det blive dig, vi udfordrer til næste år. Vi starter rekrutteringen af revisortrainees i september/oktober.

Vi ansætter også andre nyuddannede, bl.a. til vores skatteafdeling og Advisory Services. Til oktober starter vi rekrutteringen til Advisory Graduate med start 1. februar 2009. Her søger vi først og fremmest kandidater med forretnings-orienteret baggrund. Og der er rift om pladserne, så hold øje med vores hjemmeside, hvis du er interesseret.

På www.ey.com/karrierecenter finder du både jobopslag, nyt om events og selvfølgelig mere information om os. Godt efterår til dig.

kraemmerhuset_final_220808.indd 1 22/08/08 13:44:16


Måske har du været i tvivl om, hvor du skulle lægge grundstenen for din videre uddannelse. Men spørger du 1.000 internationale rektorer, så er de ikke i tvivl. I en nyere under-søgelse får Copenhagen Business School næstflest anbefalinger blandt business schools over hele verden.

Lidt flere anbefaler ganske vist Harvard Business School, men så har vi noget at stile efter. Jeg håber og tror, du vil have den samme gode oplevelse, når du om nogle år ser tilbage på din studietid.

Du befinder dig nu i krydsfeltet mellem uddannelse, erhvervsliv og forskning. Det har du måske ikke bemærket endnu. I den første tid er der også mange indtryk, nye men-nesker, sociale aktiviteter og nyt pensum, som du skal forholde dig til, og det kan virke overvældende.

Du vil dog snart opdage, at den faglige del af studielivet er mere end pensum og forelæsninger. I løbet af de kommende år vil du blive klogere i tæt samspil med dine medstuderende, med erhvervs-

livet og med hele verden. På Copenhagen Business School

er danske og internationale virk-somheder en vigtig del af livet som studerende og forsker. Dels for at sikre at vi giver dig mulighed for at få de kompetencer, som virksom-hederne efterspørger – nationalt og internationalt – og dels fordi det giver vores studerende en mere kvalificeret og virkelighedsnær undervisning.

Vi samarbejder med virksomhe-der over hele verden, men 25 part-nervirksomheder har vi et særligt bånd til. Du kan blandt andet møde dine kommende arbejdspladser på karrieremesser, i undervisningen, til foredrag og arrangementer, eller for eksempel i forbindelse med case-konkurrencer, hvor de studerende dyster på faglig viden.

Du er også blevet medspiller i international sammenhæng – både her på Frederiksberg og ude i ver-den via CBS. Den internationale atmosfære har du nok allerede opdaget her på Frederiksberg, hvor gæsteprofessorer og over 2.500 internationale studerende fra hele verden har deres daglige gang.

Jeg vil opfordre dig til at udvide din horisont så meget som muligt i de år, du studerer. Rejs til udlandet og oplev andre kulturer. Benyt dig

af de udvekslingsaftaler, som vi har med mere end 360 partneruniversi-teter over hele verden.

Jeg opfordrer dig også til at gøre brug af og ikke mindst involvere dig aktivt i alle de muligheder, du får. Spil håndbold, basket eller fodbold gennem CBS Sport. Mød studerende fra hele verden i stu-denterforeningerne, eller prøv kræfter med en af de mange faglige konkurrencer. En stor del af initia-tiverne er studenterdrevne, og jeg håber derfor, du har lyst til at enga-gere dig.

Vi er vant til initiativrige stude-rende, for det er ikke uden grund, at Copenhagen Business School i 2007 for anden gang blev kåret som Årets Iværksætteruniversitet. Som Business School er vi med til at skabe rammerne, men du og dine nye studiekammerater er med til at skabe en studietid og et uddannelsesgrundlag, som I husker og kan bruge resten af livet.

Jeg ser frem til at møde dig på Campus.

2

Velkommen til Copenhagen Business School… og til en uddannelse i tæt samspil med erhvervslivet og hele verden

Af rektor Finn Junge-Jensen

r e k t o r v e l k o m s t

Bliv klædtpå til studiet!”Som ny studerende kan man godt manglenogle praktiske værktøjer – det kan DJØFs stu-diekurser hjælpe med. Og så er det helt gratis.Det giver dig lige det ekstra at tage et kursus iExcel eller Præsentationsteknik, og så får dusamtidig udvidet dit netværk på studiet.”

Jonas er 21 år og læser erhvervsøkonomi

og kinesisk på 5. semester på CBS

DJØF er Danmarks Jurist- og Økonomforbund – og netværket for dig, der læser på

en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse. Vi arbejder for at

give dig de bedste vilkår på studiet og på jobbet. Du får relevante studiekurser og

gode råd om alt fra studiejob til løn og karriere. Og så sparer du penge på bøger,

forsikringer, rejser og meget mere. 14.000 studerende er allerede en del af netværket,

som består af i alt 52.000 djøfere. Meld dig ind på djoef.dk

Danmarks måske stærkeste netværk

Finn Junge-Jensen, CBS' rektor gennem snart 21 år, har samme ønske hver eneste studiestart - internationalt orienterede og engagerede studerende.


Fra kollega til leder

– en bog om ledelse

af Lis Vibeke Kristensen

& Anne-Marie Thalund

Bogen sætter fokus på overgangen fra rollen

som kollega til rollen som leder. Fra kollega til le-

der er et praktisk værktøj såvel for den, som

overvejer at tage et lederjob som for den, som al-

lerede sidder i lederjobbet og som ønsker indsigt

i og redskaber til at klare de mange udfordringer

– både i den offentlige og den private sektor.

Magt, kommunikation og konflikthåndtering er

temaer, bogen behandler, ligesom den peger

på redskaber til at bekæmpe stress og til at

arbejde med sit nødvendige netværk. Centralt i

bogen står et stort antal cases hentet fra for-

fatternes egen lederpraksis og fra møder med

kursister gennem en lang årrække.

105 sider – hæftet

1. udgave 2008

Kr. 225,00 (inkl. moms)

ISBN 978-87-574-1836-1

Jurist- og Økonomforbundets forlag

Danmarks økonomi

siden 1980 – 6. udgave

– en oversigt

af Per Ulstrup Johansen & Mikael Trier

Bogen beskriver kort de overordnede linjer i

den økonomiske udvikling i Danmark i de sid-

ste 25 år med hovedvægten på konjunkturbe-

vægelserne og den økonomiske politik.

Der gøres desuden rede for væsentlige institu-

tionelle ændringer og demografiske forhold.

Bogen sigter primært på anvendelse ved un-

dervisningen i samfundsbeskrivelse på univer-

siteter og handelshøjskoler og i samfundsfag

på gymnasier og handelsskoler. Den er desu-

den velegnet alle steder, hvor der er behov for

et koncentreret og tilgængeligt overblik over de

senere års økonomiske udvikling og problem-

stillinger.


6. udgave 2008

Udkommer september

ISBN 978-87-629-0344-9

Handelshøjskolens Forlag

Erhvervsjura

af Børge Dahl

Med erhvervslivets internationalisering og Det

Indre Markeds etablering sker der en tilsvaren-

de internationalisering af erhvervsretten.

Denne lærebog tager højde for udviklingen.

Den er skrevet til brug ved undervisningen i er-

hvervsret på de videregående uddannelser.

Som supplement til lærebogen Erhvervsjura er

lovsamlingen Erhvervsretlige love. Det er vig-

tigt ved læsning af bogen at have lovsamlingen

ved hånden, så bogens tekst læses løbende

med lovens. Herved øver man sig i at læse og

forstå selve lovteksten. Lovsamlingen må med-

bringes og benyttes som hjælpemiddel ved

den skriftlige eksamen ved handelshøjskolerne

og flere andre steder. (ISBN 978-87-629-0323-

3, kr. 250,- (inkl. moms))

584 sider – indbundet

10. udgave 2008


ISBN 978-87-629-0322-5

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlagHandelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Den Europæiske Skrue

Demokratisk dynamik i Danmark

og Sverige

af Ove K. Pedersen & Tore V. Olsen

Bogen er sidste led i efterhånden mange års

arbejde med at analysere konsekvenserne af

den europæiske integration for de nordiske

lande. Den indgår i et projekt, der blev sat i

gang i 1992. Fra start til slut har formålet

været at studere forvaltningspolitiske foran-

dringer i Norge, Sverige og Danmark.

Bogen handler desuden om, hvordan EU har

skabt en europæisk skrue – tvunget regeringer

og parlamenter til at finde nye måder at legiti-

mere politik på – både den, der foregår i de na-

tionale hovedstæder, og den, der foregår i

Bruxelles.


1. udgave 2008


ISBN 978-87-574-1309-0

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

n y t o g n o t e r

Ny klimakonkurrenceClimate Cup 2008 er navnet på en ny konkur-rence, der giver virksomheder og studerende mulighed for at synliggøre deres klimaindsats. Bag initiativet står PriceWaterhouseCoopers, Berlingske Tidende og Mandag Morgen. Konkurrencen indeholder blandt andet en innovationspris, der er aktuel for studerende. Innovationsprisen sætter fokus på de pro-dukt- og procesinnovationer, der endnu ikke er på markedet, men som har stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser eller for at forberede samfundet på et foran-dret klima. Som deltagere i Climate Cup får studerende mulighed for at synliggøre deres initiativer samt motivere og inspirere andre til at modvirke klimaforandringer frem mod FN's Klimakonference, COP15, i København 2009. Ansøgningsfrist er den 30. september 2008. Yderligere information kan ses på hjemmesi-den www.climatecup.dk.

DM belønner tutorerDM Studerende (Dansk Magisterforenings studentersektion) sætter fokus på vellykkede introforløb, hvor fest og faglighed går op i en højere enhed - til glæde for de nye studeren-de og til glæde for studiemiljøet. Tutorprisen skal være med til, at skabe debat om rusture og introforløb generelt og gerne inspirere til endnu bedre introforløb fremover. Den stu-derende, der overbeviser DM om at vælge sin tutorgruppe, vinder en Apple bærbar til en værdi af 7.799 kroner - og den bedste tutor-gruppe vinder præmier for 17.000. Du kan læse om tutorprisen og mulighederne for at deltage i tutordebatten på www.kampus.nu.

Historisk lave optagstalStudenterorganisationer fra hele uddannel-sessystemet slår alarm, efter at det står klart, at landets universiteter, seminarer og øvrige uddannelsesinstitutioner efter sommerferien slår dørene op for et historisk lavt antal nye studerende, skriver Arbejderen den 31. juli 2008. 12 procent færre starter på universite-terne efter sommerferien, mens mellem ni og 22 procent færre begynder på blandt andet pædagog-, lærer-og sygeplejerskestudierne. De skærpede adgangskrav har betydet, at mange ansøgere i år ikke har haft de fag eller niveauer, der skal til for at komme ind, og samtidigt kan det have afholdt nogle fra overhovedet at søge. Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at de skærpede krav bærer skylden for de tomme stole på universiteterne, men lover, at ministeriet nu vil gå i gang med at analysere årsagerne.

Studerende i boligkriseLange ventelister til kollegierne giver over tusind nye studerende store udfordringer i at finde en bolig både i Århus og København. De lange lister skyldes boligmarkedets høje priser, der gør det svært for de nuværende beboere på kollegierne at komme videre ud på boligmarkedet, skriver Frederiksborg Amts Avis den 19. august 2008. Samtidig betyder byfornyelse, at mange små og billige lejlighe-der bliver erstattet af større og dyrere, forklarer Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Hos Centralindstillingsudvalget, der administrerer de københavnske kollegier, står 468 på en særlig prioriteringsliste, som omfatter nye studerende, der helt akut mangler et sted at bo. Tallet stiger dog hele tiden og det kan derfor ikke siges præcist, hvornår ventelisten er afsluttet.

YouTube som lærebogDen unge generations brug af internettet stil-

ler nye krav til universiteterne. Flere og flere undervisere konstaterer, at de studerende tilsyneladende bruger mere tid på Youtube end på lærebøgerne og at de derfor også er nødt til at benytte nye læringsmetoder, hvis de studerendes interesse skal fastholdes. I USA er der lavet undersøgelser af Youtube, blogs og open source software i undervis-ningen og resultatet er tankevækkende. Fra at størstedelen af de studerende tidligere var uforberedte og mentalt fraværende i timerne, er det faktisk lykkedes at få størstedelen til at forberede sig og være engagerede i undervis-ningen – også uden for skoletiden – skriver Berlingske Tidende den 20. august 2008.

Ude godt... vi bli'r derKun halvdelen af de danske studerende, der studerer i udlandet, vender tilbage for at arbejde i Danmark, viser en ny undersøgelse fra SU-Styrelsen. Af de danske studerende, som har afsluttet en fuld bachelor- eller kan-didatuddannelse i udlandet i 2003, boede 46 procent stadig i udlandet i 2005. Det er især de dygtigste, som ikke vil til Danmark igen. Det skyldes blandet andet det høje danske skattetryk, påpeger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Svend Hylleberg.

- Nogle af de bedste, jeg har kendskab til, er blevet i udlandet, efter at vi har sendt dem ud. Det er dem, der har mange tilbud at vælge imellem, når de er færdige. De bedste kigger på, hvor mange penge der er – både til dem selv og til forskningen, siger Svend Hylleberg. Han påpeger dog også, at de stramme danske udlændingeregler besværliggør en tilbageven-den til Danmark, hvis man har fået en kære-ste eller stiftet familie i udlandet. Det skriver 180grader.dk den 20. august 2008.

Nyt dansk green card En ny green card ordning kan redde uden-landske iværksættere fra at blive smidt ud af Danmark. Det vurderer Udlændingeservice, som opfordrer iværksættere til at søge efter den nye udvidede ordning, der trådte i kraft den 1. juli i år. Hvis en udlænding skal opnå opholdstilladelse bliver 80 point det magiske tal i et system, hvor en ph.d.-grad giver flest point, mens en indkomst over 450.000 kroner er næstbedst. Målet med den nye ordning er at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Flere partier på Christiansborg har tidligere kritiseret, at den danske udlændin-gelovs regler for selvstændige erhvervsdri-vende gør det svært for dygtige iværksættere at få opholdstilladelse, efter at de er blevet uddannet i Danmark. Det har blandet andet ramt de omkring 20 udenlandske iværksæt-tere, som hvert år bliver uddannet på CBS, skriver Ritzaus Bureau den 13. august 2008.

Dansk lektorløn for sølleEn sammenligning af internationale uni-versitetets lønninger, ”Remuneration of Researchers in the Public and Private Sectors”, målt i købekraft viser, at danske uni-versitetslønninger ligger langt under Østrigs, Schweiz', Hollands og Belgiens, som vi nor-malt sammenligner os med, og endnu læn-gere fra lønningerne i USA. Statistikken for-tæller, at USA scorer højst med cirka 468.000 kroner i gennemsnitsløn, mens Østrig med 451.000 kroner og Holland med 422.000 kro-ner ligger lidt under. De danske lønninger ligger derimod kun på 325.000, blot en smule over EU-gennemsnittet på 300.000 kroner, skriver Forskerforum den 14. august 2008. De overraskende tal har resulteret i en opfølgen-de rapport, lavet for Europa-Kommissionen af AXO ved Europauniversitetet i Firenze.

Læs mere på www.iue.it. 1


Med regeringens nyeste retnings-linjer strammes garnet for univer-siteterne. Behovet for at fastholde de studerende, så de gennemfører uddannelserne uden tidskrævende svinkeærinder, kan mærkes. I den forbindelse er det naturligvis et relevant spørgsmål, hvilke stude-rende der kan leve op til de krav, ministeriet udstikker.

Et muligt svar på det spørgsmål er, at studerende gennemfører hurtigere og i større antal, hvis de trives på studierne. Det betyder, at det øgede fokus på introduktionen af nye studerende virker som et klassisk eksempel på en af de win-win situationer, som CBS er beryg-tet for at efterstræbe.

Samspil med introAt der gøres noget for at introdu-cere nye studerende, der netop er startet på deres uddannelse, på en god måde, er langt fra noget nyt på CBS. Studierne har gennem rig-tig mange år stået for deres egne introforløb, hvor studienævnene udpeger frivillige introvejledere, der tilrettelægger og afholder intro og rusture.

Det officielle CBS’ oprustning betyder ikke, at den model vil ændre sig i fremtiden.

- Vi vil absolut ikke fortælle de studerende og studierne, hvad de skal gøre, fastslår lektor Søren Henning Jensen, som har været involveret i arbejdet med at udvikle CBS’ intro-tiltag. Han fortsætter:

- De studerende ved bedst selv, hvordan introforløbet skal varetages på netop deres studie. Derfor kon-centrerer CBS sig om brede tiltag på tværs af studierne.

Da det er første år, CBS opruster på introfronten, har man koncentre-ret sig om mindre tiltag:

- I stedet for at bide over større opgaver, end vi kunne klare inden for vores tidshorisont, har vi kon-centreret os om tiltag, der med sik-kerhed kunne blive færdige til dette års introduktion af nye studerende, forklarer fuldmægtig i dekansekre-tariatet, Karin Tovborg Jensen.

Det betyder konkret, at CBS læg-ger ud med en forholdsvis begræn-set vifte af tilbud til de nye stu-derende i år. Til gengæld kan der forventes flere og større nye tilbud i de kommende år.

Plads i støbeskeenKonkret er der planer om at udnyt-te teknologien bedre, så studerende

i fremtiden kan blive oplyst om lokaleændringer og aflysninger via sms. Samtidig er der planer om at udvide indsatsen til også at inklu-dere kandidatuddannelserne. For at sørge for, at initiativet munder ud i de helt rigtige idéer, er der stort fokus på samarbejde og dialog med de studerende.

- Vi har lagt ud med at spørge introvejlederne, hvad de mangler, og for os er det helt centralt at få feedback fra de studerende, siger lektor Søren Henning Jensen og påpeger den afgørende betydning af at få indsigt i, hvad de nye stu-derendes problemer reelt består i, så CBS kan blive klogere på, hvor-for nogle studerende falder fra.

- Det er vigtigt at slå fast, at vi stadig er i forsøgsfasen, tilføjer

Karin Tovborg Jensen og fortsætter:- Vores mål er at skabe rammer,

der giver en blødere overgang fra introforløb til studie og gør det nemmere og sjovere at være stude-rende. Inden for de rammer er vi åbne over for alle muligheder, hvad den fremtidige udvikling af indsat-sen angår.

Sammen med mentorordningen og CBS Students, der i år for første gang går ind som paraplyorganisa-tion og hjælper til med intro, er der altså sket store ændringer inden for introduktionsområdet på CBS. Og så er det kun begyndelsen.

1

Nye vinde over de nyes modtagelseDe nye studerendes introduktion til CBS er blevet et officielt indsatsområde. Oprustningen af introindsatsen skal bidrage til at fastholde nye studerende og lægge det bedst mulige grundlag for deres gennemførsel lige fra studiestart. CBS' initiativer er dog på ingen måde rettet mod at afløse eller påvirke studiernes selvstændige, frivilligt drevne introforløb

Af Thomas Edvardsen

i n t r o p å t v æ r s

Nye tiltag for nye studerende• Ekstratidafsatpåstudiesekretariaternetilhjælpafnyestuderende• Ekstraåbningstidvedhelpdesk,deråbneralleredeklokken8.• Filmrækkemedpræsentationaffilmfolk• Kanonforelæsningerominteressanteemner• Præsentationafiværksætteri• CorporateSocialResponsibilityforelæsningsrækkemedmulighed

for eksamen

Det første, de fleste tænker på, når emnet falder på at starte på et universitetsstudie, er rusturen. Billeder flyver igennem hovedet af gakkede poster, hvor der skal drikkes øl med hovedet nedad eller bygges menneskelige pyrami-der, indtil der igen skal festes om aftenen.

De nye studerendes introduk-tion til CBS indebærer dog andet og mere end den sociale sam-menrystning, som rusturen udgør. De skal også have færten af, hvad studiet byder på af fagligt indhold, når konfettien har ramt jorden, og Hawaiiskørtet er lagt til side.

Vandede erhvervsjuristerPå HA(jur.) – et kombinations-studie på CBS, der kombinerer erhvervsøkonomi med jura – er der også faglig introduktion på programmet. Så hvordan foregår

det lige, når man som ny stude-rende for første gang står ansigt til ansigt med en faglig problemstil-ling?

Scenen er auditorium 205 på Solbjerg Plads. Tre introvejledere er på vej ned af auditoriets trap-per, hvor de straks tager opstilling som et yndigt springvand. Det står dog hurtigt klart, at springvandet er lidt i stykker. I stedet for en flot kontinuerlig stråle af vand sprut-ter springvandet nemlig mængder af vand ud over den ene af de to udklædte introvejledere, der nu

også har indtaget auditoriet. Et hurtigt kig på tavlen lader alle vide, at vi befinder os i en gårdha-ve, mens introvejlederen i nærhe-den af springvandet bliver stadig vådere på ryggen.

Imens går den anden intro-vejleder hen for at hente en vand-slange for at sørge for vand til det skrantende springvand. Det fortsætter på trods af den lave vandstand med at sprøjte på alle, der kommer for tæt på. Uheldigvis er vandslangen kommet i klemme hos den introvejleder, der står ved springvandet, og da den får et ordentligt ryk, sker det uundgå-elige. Med svingende arme falder introvejlederen bagover lige ind den treenighed som udgør spring-vandet.

Teatralsk falder springvandet om på det efterhånden temmelig våde auditoriegulv, og en erstatnings-sag er født. Men hvem har skyld i uheldet? Hvor stor skal erstatnin-

gen være? Og hvem skal betale? Kan det tænkes at regningen skal deles?

Festlig faglighedDen fint fremførte forestilling dækker over en sag fra det vir-kelige liv. De studerende bliver inddelt i hold, der skal svare på spørgsmålene ved hjælp af erhvervsjura – og lidt hjælp fra en introvejleder. De studerende vil møde lignende problemstillinger allerede i første semester på deres nye studie, og alle går derfra med en lidt bedre idé om, hvad deres studie handler om.

Næste stop i introforløbet er sel-veste rusturen, og busserne venter senere på dagen. CBS OBSERVER ønsker både nye studerende og de introvejledere med talent for skue-spil held og lykke med studiet.

1

Når faglig alvor leges indHundredvis af nye CBS-studerende har netop været igennem intro. Socialt bød introforløbet på både hytteture og natteliv med de nye studiekammerater, men det faglige fokus holdes nu også godt i hævd

Af Thomas Edvardsen

h a ( j u r . ) i n t r o

Der er taget gode initiativer, og der kommer flere. Sms-services og intro på kandidatuddannelserne hører til fremtidsplanerne.



Flip between web pages. Access the Internet from anywhere at broadband speed.

The new HTC Touch Diamond with TouchFLO 3D

htc.com

You don’t say “hello.” You log in.

Fås hos


Der har tidligere været mentorer på CBS. Dengang foregik det på stu-diernes eget initiativ, og en mentor var en frivillig studerende. Sidste år startede CBS et forsøg med at strukturere mentorordningen for at undersøge, om den var noget for alle bachelorstudierne. Forsøget blev en succes og er mundet ud i en lønnet mentorordning for nystar-tede bachelorstuderende.

- Mentorordningen er designet til at tage over der, hvor de stude-rende – efter at være blevet rystet sammen – tidligere blev overladt til sig selv, når hverdagen på studiet begyndte, fortæller Thomas Gylling, hvis arbejde i Studievejledningen indbefatter at uddanne og koordi-nere de nye mentorer.

Mentorordningen skal hjælpe nye studerende ved at give dem nem adgang til ældre studerendes erfaringer. De vil i vid udstrækning deles i arrangerede gruppediskus-sioner, men de studerende har også mulighed for individuelle samtaler. I begge tilfælde er der hjælp at

hente både fagligt og privat.

Fra forsøg til fast tilbudSidste år havde mentorordningen sine opstartsproblemer. Tidspresset for at få forsøgsordningen i gang medførte problemer med at få men-torerne introduceret på studierne. Derfor var der flere studier, hvor mentorordningen ikke blev benyt-tet særligt meget. I år er der til gengæld gjort reklame for mentor-ordningen på alle rusturene.

Men hvorfor er mentorordningen så vigtig? Ifølge Clara Rao, som læser cand.merc (jur.) og er mentor på andet år, ligger en stor del af

svaret i, at mange synes, at det er fedt med en guide, når man efter introforløbet skal stå på egne ben.

- Mentorordningen gør, at de stu-derende kan se, at de ikke er alene. Hverken med deres problemer eller socialt, siger Clara Rao og fortsæt-ter:

- Der knyttes bånd imellem de studerende, der benytter ordningen, og den hjælper samtidigt meget med at afstemme forventninger med virkeligheden på studiet.

Trods sidste års vanskeligheder var der studerende, der havde stor glæde af mentorordningen:

Jeg synes helt klart, at tilbud-

det skal benyttes. Man kan få lov at drage nytte af andres erfaringer og få sat tingene lidt i perspektiv. Man opdager for eksempel, at man ikke behøver at have styr på alt fra start, siger Henriette Schleimann, der blev så glad for studiet, at hun valgte at blive introvejleder efter sit første år.

Under stadig udviklingMentorordningen er blevet udviklet på grundlag af erfaringerne fra det første forsøgsår.

- Vi talte jo meget med sidste års mentorer for at afdække, hvad der havde fungeret, og hvad der skulle forbedres, siger Thomas Gylling og fortsætter:

- Det er altid skønt at arbejde med engagerede studerende. Sidste års mentorer var fantastiske til at foreslå konkrete og brugbare løsninger på de problemer, der var. Jeg mener, at vi har en glimrende mentorordning i år, som de nye studerende kan glæde sig til at benytte sig af.

Også på kandidatniveauI fremtiden vil mentorordningen fortsat blive løbende forbedret. Det er det primære fokus for ordnin-gens fremtid. Nu skal der iværk-sættes forsøg med at udvikle en mentorordning på kandidatniveau. Det bliver dette års erfaringer, der bestemmer, om mentorordningen skal tilbydes for alle nystartede kandidater – eller kun til dem, der er nye til CBS, da kandidater som velbevandrede studerende har andre behov end studerende, der er nye i universitetslivet.

Det kan godt være, at CBS på ledelsesniveau mest af alt er moti-veret af taxametertilskud og gen-nemførselsprocenter, men det bety-der ikke, at man er ligeglade med, om de nye studerende er glade eller ej. Som koncept dækker men-torordningen et klart behov og har stort udviklingspotentiale.

1

Mentorordning i fuldt florDe nye studerende skal have den bedst mulige hjælp til at omplantes, trives og blomstre, som CBS kan give. Mentorordningen er igennem forsøgsstadiet, og dermed kan alle nye bachelorstuderende forvente hjælp og bistand gennem hele deres første semester.

Af Thomas EdvardsenFoto: Liselotte Østergaard

l o k a l e g u i d e s

‘Mentorordningen er designet til at tage over

der, hvor de studerende – efter at være blevet rystet sammen – tidligere blev

overladt til sig selv, når hverdagen på studiet begyndte.

Thomas Gyllingstudievejleder

København

SilkeborgÅrhus

Aalborg

Rønde

Hadsund

Ebeltoft

Odden

HolbækRoskilde

Skive

AnsViborg

Nykøbing Mors

Thisted

Fjerritslev

LøgstørAars

HobroRanders

TirstrupGrenaa

Hammel

Nørager

TA’ BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT · BILLIGT · BEHAGELIGT · NEMT · HVER DAG · ÅRET RUNDT

Ovenstående priser er for studerende og seniorer mandag til torsdag.

Afgang fra Valbystation.

- LINIE 888 OG HURTIGFÆRGEN OVER KATTEGAT Telefon: 70 210 888 · Online: www.linie888.dk

KØBENHAVN ROSKILDEÅRHUSRANDERSAALBORGSILKEBORG · GRENAA THISTED · FJERRITSLEV

Abildskou kører også dagligt til Berlin og Hamburg Airport

KUN 130 KR.Til Aalborg,Thisted ogFjerritslev er prisenkun 150 kr.

Nye studerende kan med mentorordningen trække på de ældre studerendes erfaringer, fortæller studievejleder Thomas Gylling (tv.) - her sammen med mentorerne Clara Rao (i midten) og Henriette Schleimann (th.).


Nye studerende på CBS bliver hvert år udsat for introforløb, der er studiernes helt egne. Frivillige introvejledere får opgaven af studie-nævn, der tilbyder en pose penge til at afvikle rusturen og andre arrangementer.

Problemet var tidligere, at pen-gene først blev udbetalt, når intro-vejlederne kom tilbage med en gyldig faktura. Det har tidligere betydet, at introvejledere kunne have adskillige tusinde kroner ud at svømme, hvilket igen har ført til adskillige møder med bekymrede bankrådgivere.

Derudover har introvejledere skulle holde styr på store regnska-ber. Alle introhold har lavet egne aftaler med hytter, busture og ind-køb af introtrøjer – og jagtet spon-sorer der kunne støtte introforløbet.

Endelig hjælp at henteFor første gang i år har der for alvor været hjælp at hente til intro-vejledernes enorme opgave.

- Vi er utroligt glade for at kunne tilbyde hjælp med introar-bejdet, siger netværksfor-mand i CBS Students, Maja Nyvold, og fortsætter:

- Det skal være sjovt at være intro-vejleder, og den nye aftale betyder, at introvejlederne kan fritages for mange af de sure pligter, der følger med arbejdet.

Aftalen indebærer, at CBS Students nu tager sig af de økono-miske besværligheder og finansie-rer udlæggene. Introvejlederne kan nu få et dankort udleveret af CBS

Students, så de ikke er nødt til at lægge penge ud af egen lomme. Men hjælpen er langtfra kun øko-nomisk

- Allerede i år har CBS Students kunnet tilbyde

hjælp med regnska-bog tilbud på billig -ere busser, hytter

og gratis introtrøjer, så introvejlederne

får det lidt let-tere, forklarer Maja Nyvold og forsæt-

ter:- Vi havde også

en super positiv oplevelse med den introfest, vi

arrangerede, hvor introvejlederne bare kunne møde op til

fest og hygge ogdele erfaringer med hinanden. Det er vigtigt, at det også er sjovt at være frivillig.

Nu og fremtidenI fremtiden håber CBS Students på

at kunne hjælpe endnu mere – for eksempel med fælles sponsorsøg-ning så der kan blive endnu større tilskud til introarrangementerne, med introhjemmesider og måske endda med hytteture til den samme destination, så busser ikke skal køre tomme hjem.

Introvejlederne har da også været overvejende tilfredse med de nye tilbud.

- Det er rigtig positivt, at CBS Students går ind og hjælper til med introarbejdet, mener introvejleder Clara Rao, der dog samtidigt ærgrer sig over, at tilbudet kom lidt sent i gang.

Også på andre studier er der til-fredshed med den nye ordning.

- Vi har selv været meget vel-forberedte i år, så vi har ikke haft brug for så meget hjælp. Vi har til gengæld fået billigere øl igen-nem CBS Students, og det har alle jo glæde af, udtaler Daniel Pries, som er introvejleder på Business, Language and Culture og sagtens kan forestille sig, at CBS Students skal benyttes endnu mere næste år.

Bedre service næste årSelv om der overvejende er blå himmel for den nye ordning, er der dog enkelte grå skyer i horison-ten. På International Business har man været lidt skuffede over CBS-Students.

- Vi synes, at den nye ordning er et kanon initiativ, der kan lette os koordinatorer for en masse arbejde. Men der er lidt vej igen - mange af de ting, vi blev stillet i udsigt, skete aldrig – for eksempel lavere buspriser, en konto som skulle sikre os mod at lægge store beløb

ud personligt, gratis t-shirts og lignende. Generelt har det været tungt med kommunikationen. At vi begyndte vore rusforløb to uger før alle andre studieretninger har klart været medvirkende årsag til, at mange ting ikke har kunnet lade sig gøre – men "ikke at kunne lade sig gøre" er vel i sidste ende et spørgsmål om koordinering, siger siger Birgitte Vedel-Lenz fra IB-intro og suppleres af sin med-introkoor-dinator Karen Thyssen Raaberg:

- Netop manglen på kommuni-kation og koordinering fra CBS Students har væet et problem, der har gjort en ellers god idé til et tidskrævende projekt. Men det må vi jo blot forsøge at forbedre næste år – det kan kun gå fremad.

Maja Nyvold er godt klar over, at der har været enkelte problemer. Al opstart er udfordrende, og det handler om et samspil mellem rig-tig mange mennesker, forklarer hun og tilføjer:

– Oven i det hele betød et nyt computersystem på CBS, at det var besværligt at sende mails ud til de introvejledere, der havde brug for information. Vi tager ved lære og bruger erfaringerne fra i år, til at gøre det endnu lettere og sjovere at være introvejleder næste år.

At de studerende selv går ind og tager et aktivt ansvar i en bred koordinering på introområdet er altså noget helt nyt. De første skridt med en overordnet koordinering fra CBS Students’ side har demonstre-ret kare fordele og er blevet godt modtaget. Det er dog tydeligt, at modellen skal videreudvikles for fremtiden. 1

Stort potentiale for introsamarbejdeNyt samarbejde mellem CBS Students og CBS skal gøre livet lettere og billigere for de mange engagerede introvejledere på studier over hele CBS. Ordningen møder stor tilfredshed i studenterorganisationen og velvilje fra det officielle CBS

Af Thomas EdvardsenFoto: Atilla Danku

i n t r o a s s i s t a n c e

‘Vi har selv været meget velforberedte i år, så vi har ikke haft brug for så meget

hjælp. Vi har til gengæld fået billigere øl gennem

CBS Students, og det har alle jo glæde af.

Daniel Priesintrovejleder på Business,

Language and Culture

Glæd din pengepung

og miljøet

Køb en GRØN PC

Strøm koster mange penge og når din pc står

tændt flere timer om dagen løber regningen

hurtigt i vejret, men med Windows® VistaTM er

det faktisk blevet muligt at få en pc der sparer

både dig og miljøet for meget.

Find din forhandler på

www.microsoft.dk/gpc

Det er positivt, at CBS Students hjælper med introarbejdet, mener introvejleder Clara Rao (th.), der dog ærgrer sig over, at tilbuddet kom sent i gang. Netværksformand Maja Nyvold (tv.), CBS Students, medgiver, at der har været opstartsproblemer og forklarer, at det handler om et samspil mellem mange mennesker.

Noget på hjerte? Noget at bemærke?

Disse artikler ligger også på cbsobserver.dk

Man kan kommentere og diskutere dem der

1

c b s o b s e r v e r

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Videnskabsministeriets skærpede optagelseskrav til landets universi-teter har haft uheldige følger. Det har man hen over sommeren kun-net følge en heftig universitetsdebat om i forskellige dagblade.

Mange enkeltuddannelser på de fleste af Danmarks universiteter er blevet ramt og ramt hårdt, og kri-tikken af de nye, udspecificerede adgangskrav har været tilsvarende hård.

Selv om CBS kan prale af gene-relt pæne optagelsestal også i år, er Handelshøjskolen ikke gået ram

forbi. To uddannelser – HA.(dat) (i daglig tale DØK) og BSc. BLC (i daglig tale SPRØK) – er i særlig høj grad ramt.

DØK – nu med 5,2 i snitDØK modtog i år 216 ansøgere mod 278 året før, og af dem havde kun 92 studiet som førsteprioritet. I år har man optaget 80 studerende på studiet, og det er med 5,2 i kvo-tient, hvilket er den laveste på CBS. Forklaringen er kravet om matema-tik på A-niveau, hvor det tidligere var på B-niveau.

DØK-studienævnet reagerede prompte på de skærpede krav fra Videnskabsministeriet (VTU) allerede for to år siden og gjorde opmærksom på det problematiske med matematik på højniveau. Men

det var for døve ører – ministeriet fastholdt kravet. Der blev fra VTUs side henvist til, at man ikke ”på nuværende tidspunkt ønsker at justere i de netop fastsatte adgangs-krav” – ”først når optagelsen 2008 er gennemført, …, vil vi tage stil-ling…”, som det hedder i ministeri-ets svar.

- Der har været en høring, men de hørte ikke efter, som CBS’ pro-dekan for Uddannelse, Sven Bislev, udtrykker det.

Professor Niels Bjørn-Andersen og studieleder for DØK-uddannelsen, Jacob Nørbjerg, er absolut ikke lykkelige over den opståede situation. De mener, at det er helt afgørende for DØK-uddannelsens fremtidige overle-velse, at kravet til matematik atter sænkes til B-niveau. Uddannelsen er samfundsvidenskabelig, ikke naturvidenskabelig.

SPRØK dykkerSPRØK-uddannelsen er også kom-met i klemme, men studieleder Mette Zølner vurderer, at det skyldes en kombination af forskel-lige faktorer. På SPRØK kræves der engelsk på højniveau, da det er en engelsksproget uddannelse. Derudover kræver man fransk, tysk eller spansk på B-niveau og ligele-des matematik på B-niveau.

- Den potentielle kundegruppe

bliver halveret på grund af denne kombination af krav. Vi havde for-udset et fald og havde derfor sat optaget ned fra 180 til 120, siger Mette Zølner og fortsætter:

- Reelt optager vi nu 110 stude-rende med en kvotient på 6,5, og det er ikke godt nok – hverken for os eller for dansk erhvervsliv.

Populære uddannelserBegge uddannelser har hidtil været særdeles populære hos de kom-mende studeren-de, og det store dyk i optagelsen har tilsynela-dende ikke andre forklaringer end de skærpede adgangskrav. Dertil kommer, at begge uddan-nelser er lige så populære hos aftagerne, fordi de kombinerer færdigheder og indsigter, der afspejler et stort behov i dansk erhvervsliv.

For DØKernes vedkommende drejer det sig om datalogi og for-retningsforståelse, som man absolut ikke kan erhverve sig på for eksem-pel IT-Universitetet. For SPRØKerne er der tale om økonomi og et frem-medsprog på højt niveau med den

dertil indbyggede kulturforståelse. Begge typer kandidater bliver

revet væk efter endt uddannelse, og alumnerne ligger i den øvre ende af indtjeningsskalaen. Så uddannel-serne tiltrak ambitiøse studerende med pænt høje gennemsnit.

Det mest paradoksale er, at mini-steriet har indført de skærpede optagelseskrav for at hindre det store frafald på universitetsstudi-erne. Man ønskede med andre ord at optage de helt rigtige studerende med de allerbedste forudsætnin-ger. Resultatet ser ud til at være generelt dårligere studerende, det vil sige med et lavere snit end tidli-gere. De vil næppe gå lige igennem alle sammen.

ProblemerneDet er ikke muligt direkte at bevi-se, at det netop er de ændrede og skærpede krav, der er den primære årsag til den store samlede nedgang på 12 procent i årets tilgang til uni-versitetsuddannelserne. Men sam-menfaldet mellem deres indførelse og det markante fald er påfaldende.

Nedgangen er under alle om stæn-digheder katastrofal for landets

universiteter. Et fald i tilgan-

gen af nye stude-rende vil direkte føre til et fald i antal beståede eksaminer, og

det betyder færre penge til de i forvejen hårdt ramte universi-teter. På univer-siteterne stiger lønningerne og andre udgifter

på linje med resten af samfundet, mens indtjeningen for hver bestået eksamen falder år for år samtidigt med, at forskningsmidlerne mere og mere lægges ud i større fæl-les ansøgningspuljer i stedet for at komme som basismidler.

1

To af CBS' uddannelser ramt af de skærpede adgangskravVidenskabsministeriets skærpede optagelseskrav til de videregående uddannelser ramte ikke CBS så hårdt som de øvrige universiteter. Men de ramte heller ikke forbi. Som forudset blev de populære uddannelser DØK (HA(dat.)) og SPRØK (BSc in Business, Language and Culture) begge ramt ganske hårdt med fald i ansøgerantallene på henholdsvis 21 og 30 procent

Af Per Durst-Andersen

s i t u a t i o n s a n a ly s e

‘Den potentielle kundegruppe bliver halveret på grund af

denne kombination af krav. Vi havde forudset et fald

og havde derfor sat optaget ned fra 180 til 120.

Mette Zølnerstudieleder på SPRØK

Føler du dig observeret? Checket ud? Ramt?

Kom igen! Check os ud på cbsobserver.dk

Kommenter og diskutere denne artikel der

1


De skærpede adgangskrav til universiteterne har på CBS medført lavere optag på især DØK og SPRØK. På begge uddannelser advarer man om, at det ikke er en holdbar udvikling, og at de skærpede optagelseskrav faktisk har sænket niveauet.


c b s o b s e r v e r 1 s e p t e m b e r 2 0 0 8 1 1

Lån til 2,02 % om året i variabel rente i op til otte år Danske ForældreStudielån er en del af vores Program for fi nansiel forståelse og investering i uddannelse. Lånet gør det nemmere at studere og være for-ældre på samme tid.

Du skal være i gang med en SU-beret-tiget uddannelse, have forældremyn-digheden over et barn under 18 år og oprette en af vores selvbetjenings-konti, f.eks. en Danske Basis konto, for

at kunne få Danske ForældreStudielån. Desuden må du ikke være opført i et register for dårlige betalere.

UdbetalingsperiodeHver måned i resten af din normerede studietid får du udbetalt 1.000 kr. (dog højst i 6 år). Renten er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fi re gange om året.

Afdragsfri periodeDu behøver ikke at afdrage på lånet op til to år efter, at du er færdig med stu-dierne. Det giver dig tid til at komme i gang med dit første job. Renten er sta-dig lav og er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fi re gange om året.

Tilbagebetalingsperiode Her skal du tilbagebetale lånet med månedlige afdrag over typisk tre år. På dette tidspunkt ændrer renten sig til bankens til en enhver tid laveste rente for forbrugslån til private kunder, som i dag er 8,35 % p.a. Renten tilskrives fi re gange om året.

Hvis du tager lånet i 3 år, vil du have fået udbetalt 36.000 kroner. Med 2 års afdragsfrihed og tilbagebetaling over

3 år vil du skulle betale 43.544,11 kroner tilbage. Det svarer til en ÅOP på 3,88 %.

Læs vilkår og betingelser – og ansøg online – på www.danskebank.dk

Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse

Lån til 2,02 % om året i variabel rente i op til otte år

Nyhed

for studerende

med børn


CBS’ første cand.oceon. uddan-nelse får først studiestart til næste år. Planen var ellers, at eliteuddan-nelsen – en toårig, engelsksproget kandidat grad i Applied Economics and Finance – skulle starte op alle-rede i år.

Det blev da også klart og tydeligt meldt ud i hælene på uddannelsens godkendelse i begyndelsen af april – og det er blevet antydet, at det for-hold, at CBS’ eliteuddannelse netop ville være klar til at slå dørene op for 25 elitestuderende nu i år, var med til at sikre godkendelsen.

Midt i maj måtte Uddannelses-dekan Jan Molin skrive til Universitets- og Bygningsstyrelsen og meddele, at mens CBS var parat til at udføre det nødven-dige udviklingsarbejde og gen-nemgå en akkrediterings- og godkendelsesproces i galop, så var Akkrediteringsinstitutionen ikke i stand til at imødekomme ønsket om at gennemføre en ekstraordinær procedure, så uddannelsen kunne starte op efter sommerferien.

Det tog Videnskabsministeriet til efterretning. I slutningen af juni modtog CBS en revideret godken-delse af Applied Economics and Finance fra Universitets- og byg-ningsstyrelsen. Godkendelsen fra 4. april blev decideret annulleret og erstattet af en ny godkendelse med studiestart angivet som september 2009. Ministeriet imødekom ved samme lejlighed anmodningen om udviklingsmidler til eliteuddannel-sen, noget der ikke var taget højde for i den oprindelige godkendelse.

Klar, parat, vent- Vi ville utroligt gerne være startet op i år. Det har været en enormt spændende proces at udvikle uddannelsen, og vi var meget opsatte på at smede, mens jernet var varmt, fortæller Peter Møllgaard, institutleder for Økonomisk Institut og en af arkitekterne bag eliteuddannel-sen, og påpeger:

- Vi var ikke uvidende om, at uddan-nelsen skulle akkrediteres og godkendes. Men vi havde en forventning om, at Viden-skabsministeriet – på grund af ministerens store bevågenhed og interesse i hurtigt at få etableret og lanceret eliteuddannelserne – havde

sørget for, at der var blevet sikret en særligt hurtig proces gennem Akkrediteringsinstitutionen. Det var der imidlertid ikke.

I løbet af den ret korte periode, der gik mellem eliteuddannelsens godkendelse til studiestart i år og udmeldingen om, at den måtte udsættes til 2009, var der mellem 30 og 40 henvendelser fra interes-serede studerende. Ikke kun fra CBS, men både fra andre universi-teter i Danmark og hele verden – omkring halvdelen af henvendel-

serne kom fra udlændinge.

- Vi kom jo heldigvis aldrig så langt, at vi

var i gang med tilmeldingerne, men der har

alligevel været studerende, der har henvendt

sig med henblik på at blive opta-get på uddan-nelsen allerede i år, som vi har måttet skuffe, fortæller Peter

Møllgaard. De skuffede

studerende har så enten måtte tilmelde sig en anden uddan-

nelse eller eventuelt tage et sabbat-år, hvor de supplerer deres bache-lorgrad med de hårde økonomifag,

der kræves for at komme i betragt-ning. Der kommer også mange hen-vendelser fra 2.års HA-studerende, der undersøger, hvilke faglige krav de skal leve op til for at komme i betragtning, så de kan rette deres studier ind.

Lidt held i uheld- Det var lidt en streg i regningen. Vi var fuldt mobiliserede og klar til at kaste os over opgaven på den hurtige bane. I forhold til at gå i gang med undervisningen var alt på plads, og alt var afklaret i for-hold til de kommende underviseres øvrige undervisningsforpligtelser, fortæller eliteuddannelsen studie-leder, professor Peter Bogetoft fra Økonomisk Institut.

Eliteuddannelsens kommende underviserhold bestod i store træk af den samme perlerække af kerne-økonomiske professorer, der også er uddannelsens arkitekter. Selv professor Peter Møllgaard, der som institutleder ikke har nogen under-visningsforpligtelse, havde meldt sig, og alt var afklaret i forhold til de øvriges undervisningsforplig-telse.

- På nogle måder kan man nok betragte udsættelsen som lidt et held i uheld, siger Peter Bogetoft og forklarer:

- Der var ikke blevet ansat nye til at undervise på uddannelsen – mandskabet var samlet inden for CBS’ eksisterende ressourcer. Det ville så muligvis have givet visse udfordringer i forhold til nogle af

de eksisterende uddannelser, hvil-ket nu ikke er noget presserende problem – selv om det stadig er et, der skal løses.

Desuden bliver der nu tid til at foretage en yderlig faglig udvikling af uddannelsens elementer i god ro og orden – og det endda med 250.000 kroner i udviklingsmidler, noget der ikke var udsigt til i første omgang.

- Endelig kommer udsættelsen

det planlagte udvekslingsforløb på 3. Semester til gode. Da er det meningen, at de studerende skal ud på andre gode business schools og universiteter over hele verden – det har vi nu et ekstra år til at få arran-geret, så vores aftaler bliver med de bedst mulige samarbejdspartnere, fortæller Peter Bogetoft.

1

CBS’ eliteuddannelse udsat til 2009Videnskabsministeriet godkendte CBS’ oplæg til eliteuddannelsen Applied Economics and Finance med henblik på, at den skulle oprettes fra i år. På CBS var man klar til studiestart og forventede, at ministeriet havde sikret, at de højt profilerede eliteuddannelser ville komme hurtigt gennem akkrediteringen. Men Akkrediteringsinstitutionen var ikke blevet taget i ed

Af Bjørn HyldkrogFoto: Liselotte Østergaard

f e j l a n n o n c e r i n g

‘Vi var ikke uvidende om, at uddannelsen skulle

akkrediteres og godkendes. Men vi havde en forventning om, at Videnskabsministeriet

– på grund af ministerens store bevågenhed og

interesse i hurtigt at få etableret og lanceret

eliteuddannelserne – havde sørget for, at der var blevet

sikret en særligt hurtig proces gennem

Akkrediteringsinstitutionen. Det var der imidlertid ikke.

Peter Møllgaardpr0fess0r Økonomisk Institut

CBS’ egen eliteuddannelseUddannelsen Advanced Economics and Finance vil blive udbudt som CBS’ første cand.oecon. uddannelse. Den er en videregående analytisk uddannelse med fokus på teoretiske sammenhænge og empiriske anvendelser, forankret i Økonomisk Institut og Institut for Finansierings stærke forskningsmæssige miljøer. Målet for uddannel-sen er at kvalificere kandidaterne til at arbejde selvstændigt med øko-nomiske og finansielle problemstillinger på internationalt højt niveau og dermed kunne varetage stillinger med stærkt analytisk indhold, især inden for den finansielle sektor.

Arkitekterne bag eliteuddannelsen, der i store træk også kommer til at udgøre studiets undervisere, er:

Fra Økonomisk Institut:• professorPeterBogetoft(studieleder)• professorPeterMøllgaard(institutleder)• professorMortenBennedsen• professorSørenBoNielsen• professorPascalisRaimondos-Møller

Fra Institut for Finansiering:• professorCarstenSørensen(institutleder)• professorDavidLando(medlemafstudienævnet)

Institutleder Peter Møllgaard (th.) og professor Peter Bogetoft (tv.), studieleder for den nye eliteuddannelse ’Advanced Economics and Finance’, havde gjort alt klar til studiestart i år. Det kunne Akkrediteringsinstitutionen ikke honorere. Nu må uddannelsen vente til næste år.


Dr. Terence Karrans rapport om forskningsfrihedens status i 23 EU lande medførte en del debat i den danske presse. Den har også haft indflydelse på den klage, som Dansk Magisterforening har ind-bragt for Generalsekretæren for UNESCO.

Terence Karran fra Centre for Educational Research and Development, University of Lincoln, støtter klagen:

- Jeg ønsker Dansk Magister-forening al mulig held og lykke med at kræve Videnskabs ministeren til regnskab for den manglende forskningsfrihed, siger han.

Terence Karran mener, at det er meget vigtigt at sætte fokus på forskningsfriheden, og dette betrag-ter han som en af de store gevin-ster ved DM’s klage:

- Den offentlige omtale, der vil

komme som følge af klagen vil øge bevidstheden om spørgsmålet om akademisk frihed både i den akade-miske verden og i den brede offent-lighed, siger han.

Terence Karran understreger, at de danske forskere og Dansk Magisterforening ikke er alene om at arbejde for forskningsfriheden:

- Det er værd at bemærke, at den australske fagforening for universi-tetsforskere og -lærere (Australian National Tertiary Education Union) i 2006 indgav en lignende klage med både UNESCO og Den Internationale Arbejdsorganisation. Men klagen (der stadig er under behandling 1) har ikke ført til en ændring i den australske regerings politik endnu.

Terence Karran mener, at den danske regering bør tage en debat om forskningsfriheden i forbindelse med den revision af Universitetsloven, som skal finde sted i 2009.

- Forhåbentlig vil klagen med-føre, at den danske regering bliver tvunget til at vurdere effekterne af

2003 loven på en forsvarlig måde og muligvis ændre den.

Fælles frihedsbrevI sin nyeste research har Terence Karran undersøgt forskningsfri-heden ud fra en EU-vinkel. En af disse artikler vil blive publiceret i Higher Education Policy, Volume 22, 2009 og hedder 'Academic Freedom in Europe: Time for a Magna Charta?'

I artiklerne argumenterer han for udformningen af en definition af forskningsfrihed på EU-lovgivnings-niveau og fortæller om artiklens konklusion:

Jeg fremsætter en definition af akademisk frihed, som kan danne grundlag for et europæisk akade-misk frihedsbrev. Min definition går længere, end man traditionelt gør i debatten om akademisk frihed, ved ikke blot at definere de rettighe-der, der ligger i akademisk frihed, men også de pligter, nødvendige begrænsninger og garantier, der hører til.

Terence Karran fremhæver, at

han håber på at hans artikler og rapport vil hjælpe med til at gen-vinde forskningsfriheden, som han mener er til fordel for samfundet i bred forstand såvel som for uni-versiteterne samt deres forskere og studerende.

- Jeg håber, at mine artikler vil være en hjælp for akademiske kol-leger i Danmark og andre steder i arbejdet med at argumentere for at opretholde forskningsfriheden. Ved at handle sammen kan vi for-håbentlig få et europæisk Magna Charta for akademisk frihed.

Britisk forskningsfrihedBortset fra en enkelt artikel i the Times Higher Educational Supplement har der ikke været nogen større bevågenhed om hans rapport i Storbritannien, fortæller Terance Karran.

- Jeg tror ikke, mine forsknings-resultatet kom bag på de fleste. De mener sandsynligvis, at det er for sent at gøre noget, siger han og refererer til det modsætnings-forhold, der har hersket mellem universiteter og forskere på den ene side og regering på den anden siden 80erne:

- Som protest mod premiermini-ster Margaret Thatchers nedskærin-ger i bevillingerne til de videregå-ende uddannelser nægtede Oxford University i 1985 - som en bevidst fornærmelse - Magaret Thatcher en æresgrad, der normalt tilfalder pre-mierministre, der har studeret på Oxford. Senere i 1988 blev ansæt-telsessikkerheden for universitets-ansatte fjernet ved lov. Dengang førte det til ramaskrig i både pres-sen og blandt forskere.

Generelt var der ikke den store overraskelse over Storbritanniens

dårlige placering på listen i offent-ligheden. Terence Karran forklarer, at accepten af forskningsfrihedens begrænsning i Storbritannien kan forklares historisk, fordi engelske universiteter ikke på samme måde som på kontinentet har sat den enkelte forskers forskningsfrihed i højsædet, men i stedet værnet om den institutionelle autonomi.

Selv om rapporten ikke har haft den store effekt i medierne, så har den britiske fagforening – the U.K. University and College Union – dog sat fokus på problemstillingen og vil arbejde på at forbedre forsk-ningsfriheden i Storbritannien.

Forskerne har et ansvarHar vi stadig brug for forsknings-frihed?, spurgte den amerikanske sociolog Edvard Shils i en artikel med samme navn i 1993. Det spørgsmål vil Terrence Karran gerne besvare med et spørgsmål:

- Filosoffen og Nobelprisvinderen Albert Schweitzer sagde, at eksem-plet er ikke den vigtigste form for indflydelse - det er den eneste. For at besvare Shils spørgsmål kan vi med Schweitzer i hånden spørge os selv som forskere om hvilket eksempel, vi er for de studerende, hvis vi lader vores frihedsrettighe-der blive udhulet så let?

Terence Karran er glad for, at der både i Danmark og Irland er kommet blogs på internettet, hvor forskningsfriheden debatteres af universitets interessenter:

- Det ser ud som om, at forsker-ne bliver mere og mere bevidste om forskningsfrihedens betydning for dem selv, deres studerende samt for forskningen og søgningen efter viden, fastslår han.

1

Den frie forsknings forkæmper taler udForskeren bag rapporten om blandt andet Danmarks manglende eller svindende forskningsfrihed, Dr. Terence Karran, støtter ikke bare op om, men er glad for Dansk Magisterforenings klage til UNESCO, da den sæt-ter fokus på en i hans øjne meget uheldig udvikling

Af Christina D. TvarnøFoto: Steve Hatton

f o r s k n i n g s f r i h e d

Vigtige hjemmesidergopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.htmlprofessorvaelde.blogspot.com/universitypolitics.blogspot.com/academictenure.blogspot.com/

‘Filosoffen og Nobelprisvinderen Albert

Schweitzer sagde, at eksemplet er ikke den

vigtigste form for indflydelse – det er den eneste. For at

besvare Shils spørgsmål kan vi med Schweitzer i hånden spør-

ge os selv som forskere om hvilket eksempel, vi er for de studerende, hvis vi lader

vores frihedsrettigheder blive udhulet så let?

Dr. Terence KarranCentre for Educational

Research and Development

Har vi ondt i forskningsfriheden?

I Danmark? Her på CBS?

Kommenter disse artikler på cbsobserver.dk

1


Dr. Terrence Karran, University of London, er forkæmper for den frie forskning og støtter blandt andet Dansk Magisterforenings klage til UNESCO over den manglende forskningsfrihed i Danmark i håbet om, at en dansk dis-kussion om problemstillingen kan brede sig over resten af EU.


Der er for mange direkte og indirekte begrænsninger af forskningsfriheden i Danmark, mener Dansk Magisterforening.

- Det skyldes Universitetsloven, som ikke overholder UNESCO’s internationale stan-darder for forskning og undervisning, siger magistrenes formand, Ingrid Stage.

Dansk Magisterforening (DM) har indgivet en klage til generalsekretæren for UNESCO på grund af Danmarks manglende overhol-delse af UNESCO’s internationale standarder for akademisk frihed, som Danmark har for-pligtet sig til at overholde.

- UNESCO har anerkendt klagen og sat den til behandling, fortæller Ingrid Stage.

Det fremgår af § 27-29 i UNESCO-anbefalingerne, at forskere har ret til frihed i læring og debat, at principperne for akade-misk frihed skal overholdes, og at videnska-beligt personale er berettiget til at opretholde akademisk frihed.

CBS OBSERVER har spurgt Ingrid Stage, hvorfor DM finder det vigtigt at værne om forskningsfriheden:

- Samfundet har brug for, at forskerne – uafhængigt af magtforhold og politisk inte-resse – kan finde frem til sandheden. Når

politikerne forsøger at kontrollere forskerne, viser al erfaring, at det intellektuelle debat-niveau falder. Samfundet er bedst tjent med, at forskerne har den særlige opgave, det er at udfinde ny og sand viden, som samfundet kan stole på, svarer hun.

Problemerne med UniversitetslovenGrunden, til at forskningsfriheden er presset, skal findes i Universitetsloven, universiteter-nes udviklingskontrakter, opprioriteringen af den strategisk styrede forskning og speci-fikke kvantitative resultatmål.

- Politiske tiltag fra regeringen bestemmer i dag, hvad der skal forskes i, og hvornår et område har strategisk interesse. Den måde kan man ikke forske på, siger Ingrid Stage og påpeger:

- Danmarks seneste Nobelpris modtager, professor Jens Christian Skou, siger selv, at han ikke havde fået sin Nobelpris i dag under den nuværende lov.

Derfor bliver Universitetslovens frihedsgra-der nu efterprøvet i forhold til den internatio-nale UNESCO-deklaration.

- Dansk Magisterforening har klaget for at sikre en yderligere beskyttelse af forsk-ningsfriheden, så det ikke blot er det enkelte universitets forskningsfrihed, der er sikret i loven. Den individuelle forskers forsknings-frihed skal også sikres, så det reelt bliver muligt for dem at fastholde deres frie forsk-ning ud over den forskning, de bliver pålagt

ovenfra, forklarer Ingrid Stage og fortsætter:- Men det er en langsom proces. Australien

har en klage under behandling, men nogle af punkterne har den nye regering i Australien allerede lavet om på, selv om klagen ikke er færdigbehandlet i UNESCO.

Vil have loven revideretDansk Magisterforening vil bruge klagen i forbindelse med den kommende evaluering af Universitetsloven:

- Vi går efter en revidering af loven og ikke kun en evaluering, siger Ingrid Stage og uddyber:

- Vi sætter med vores klage til UNESCO fokus på de problemer, der er med loven. Klagen når ikke at blive færdigbehandlet hos UNESCO, inden loven skal revideres, men vi har gjort, hvad vi kan for at lægge beviserne frem. Så er det op til forligspartierne at vur-dere problemerne.

Forligspartierne er Venstre, Det konserva-tive folkeparti og Socialdemokraterne, og det er også dem, der har ansvaret for, hvordan Universitetsloven evalueres – og måske endda revideres.

Ingrid Stage mener samtidigt, at forskerne også selv kan gøre noget for at værne om forskningsfriheden:

- Jeg støtter den underskriftsindsamling, der er i gang. Hvis man er enig i, at forsk-ningsfriheden er presset, så skriv under, opfordrer Ingrid Stage og runder af:

- Ministeren siger, at han ikke hører kritik af forholdene. Derfor bør forskerne være åbne om de problemer, de selv løber ind i. 5.000 underskrifter bør have en effekt, og flere vil være endnu bedre. Det vil også være en god ide at oversvømme forligspartierne med beretninger om presset på forsknings-friheden, så de ikke kan undskylde sig med, at de ikke har hørt om nogen problemer.

1

Magistrene vil have Universitetsloven revideretDansk Magisterforening har indklaget Danmark til UNESCO på grund af Universitetslovens indskrænkninger af forskernes forskningsfrihed. Fagforeningen finder regeringens opprioritering af den politisk og strategisk styrede forskning stærkt problematisk og arbejder hen imod en decideret revision af Universitetsloven

Af Christina D. TvarnøFoto: Liselotte Østergaard

f o r s k e r r e t t i g h e d e r

Ingrid Stage, formand for Dansk Magister-forening, har indklaget Danmark til UNESCO.

co+

hø

gh

hjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehjælpendehånd fra 3.

Få en

* De første 6 mdr. binder du dig til minimumsforbruget, som herefter falder til 49 kr. pr. md. Abonnementet forudsætter betaling via BS ellers opkræves et fakturagebyr på 35 kr. pr. md. Minimumsforbrug 6 mdr. af 399 kr. = 2.394 kr. + oprettelse 99 kr + HTC Diamond 1.399 kr. = 3.892 kr. **De første 3 min./dag 99 øre/min. ***Surfpakken inkluderer frit internet forbrug i Danmark og på 3́ s eget netværk i sverige. I udlandet takseres efter udlandstakster.

Tilbuddet gælder til 1. oktober 2008.

* De første 6 mdr. binder du dig til minimumsforbruget, som herefter falder til 49 kr. pr. md. Abonnementet forudsætter betaling via BS ellers opkræves et fakturagebyr på 35 kr. pr. md. Minimumsforbrug 6 mdr. af 399 kr. * De første 6 mdr. binder du dig til minimumsforbruget, som herefter falder til 49 kr. pr. md. Abonnementet forudsætter betaling via BS ellers opkræves et fakturagebyr på 35 kr. pr. md. Minimumsforbrug 6 mdr. af 399 kr.

3Boost 59 øre 20 øre 2 kr. 32 øre 0 kr.Tale/min.** Sms/stk. Mms/stk. Opkaldsafg. i abonnement

HTC Diamond1.399,-v/køb af 3Boost 399 Min. omk. 6 mdr.: 3.892 kr.*

1 måneds frit internet forbrug ***

Surfpakken værdi: 79 kr.

Med HTC Touch Diamond fra 3 får du en superfed og studieven-lig mobil med stor skærm. Du har altid nettet lige ved hånden – uanset hvor du er. Søg hjælp på Wikipedia og google, tjek dine mails eller slap af i pausen med youtube og facebook. Køber du nu, så smider vi en måneds fri surfpakke oveni.

12361_HTC_Hotmail_258x175.indd 1 25/08/08 13:48:49


CBS Press har udgivet faglittera-tur siden 1917, oprindelig under navnet Erhvervsøkonomisk Forlag. I dag har CBS Press som Europas eneste forlag på en handelshøjskole formået at opnå et veletableret internationalt brand og en stærk akademisk profil i udgivelserne.

- Den teknologiske udvikling inden for såvel produktion som distribution og salg gør det van-skeligt at drive et forlag med så små oplag som vores, forklarer Ole Wiberg, afgående direktør for CBS

Press, og fortsætter:- Derfor har CBS Press længe set

sig om efter en samarbejdspartner, som forlaget kunne fusionere med. Valget faldt på Samfundslitteratur, da virksomheden har en stærk position på forlags- og distributi-onsmarkeder.

Dermed er CBS Press, efter 91 års selvstændighed, nu lagt ind under Samfundslittera-turs vinger.

Der vil dog fortsat udgives bøger af CBS Press. Forlaget har et anerkendt brand, og det har gode distri-butionsforbindel-ser i udlandet. Det er netop årsagerne til, at Samfundslittera-tur har været interesseret i at overtage forlaget.

- Vi ser CBS Press som et oplagt supplement til vores virksomhed, der primært opererer på det danske marked. CBS Press kan fungere som vores internationale arm, og

vi regner med ad den vej at kunne ekspandere på nye markeder, for-tæller Birgit Vrå, forlagschef ved Samfunds litteratur.

Fortsat nichemarkedDet er da heller ikke potentielle udgivelser, der mangler. CBS Press

bliver jævnligt kontaktet af forskere fra

hele verden, der gerne vil udgive bøger hos dem. I øjeblikket er der 20 bøger i

støbeskeen og ti mere, der venter på prævurdering. Så publicerings-værdig forsk-

ningslitteratur er der nok af.

- Men det er ikke alle

udgivelser, der sælger lige godt. Alle vores bøger

er forskningsbaserede, men nogle udgivelser har derudover potentiale som lærebøger, og disse sælger i sagens natur bedre, fortæller Ole Wiberg.

At CBS Press opererer i et niche-

marked, ser Birgit Vrå dog ikke som problematisk.

- Globalt set er markedet for forskningslitteratur stort, så hvis forlagets internationale distri-butionskanaler bliver styrket, vil oplagene på såkaldte smalle bøger også øges. Bedre interna-tionale salgskanaler kan samtidig fungere som spydspids for de af Samfundslitteraturs egne engelsk-sprogede publikationer, siger hun.

Anerkendelse som universitetsforlagI nærmeste fremtid er udfordringen at få CBS Press officielt anerkendt som universitetsforlag med såkaldt kollegial evaluering eller Peer Review. Med henblik på at opnå dette har CBS stillet Jens Aaris Thisted til rådighed som Chief Peer Reviewer med ansvar for at lede den faglige vurdering af publikatio-nerne på CBS Press og koordinere den kollegiale evaluering af udgi-velserne.

Som tidligere bestyrelsesfor-mand for CBS Press har Jens Aaris Thiosted været stærkt invol-veret i forlagets overdragelse til Samfundslitteratur, og han er enig i prioriteringerne.

- Vi skal fortsat satse på den høje

forskningskvalitet i udgivelserne, for det er selve CBS Press’ eksistens-grundlag. Vi har længe praktiseret kollegial evaluering, men nu skal det systematiseres, så vi udadtil kan dokumentere kvaliteten af udgivel-serne, fortæller Jens Aaris Thisted.

I praksis mener Jens Aaris Thisted ikke, at forfatterne vil mærke noget til Samfundslitteraturs overtagelse af CBS Press:

- Forfatterne kan fremover stadig henvende sig til CBS Press. Den eneste forskel er, at vi nu har et stærkere forlagsapparat i ryggen til at støtte udgivelserne. Det er en klar fordel for forfatterne, som vil opleve, at deres bøger kan trykkes billigere og vil kunne distribueres til et større marked, siger Jens Aaris Thisted.

Birgit Vrå fra Samfundslitteratur har samme vurdering:

- Den væsentligste forskel bliver, at vi fremover vil operere med en gensidig godkendelse, således at CBS Press vurderer den viden-skabelige side af udgivelsen, og Samfundslitteratur foretager en markedsmæssig vurdering. På den måde skulle vi gerne sikre, at der er økonomi i udgivelsen, men jeg tror ikke, det medfører ændringer i typen af udgivelser på CBS Press, siger Birgit Vrå. 1

Ny og stærkere forlagsalliance1. juli overtog Samfundslitteratur CBS’ eget universitetsforlag, CBS Press. Der har længe været tilnærmelser mellem de to forlag, og med stigende konkurrence i forlagsbranchen samt øgede krav til internationalisering så begge parter mulighed for at styrke deres position ved at forene kræfterne.

Af Ingrid Amelie ThornFoto: Liselotte Østergaard

f o r l a g s f u s i o n

‘Vi ser CBS Press som et oplagt supplement til vores virksomhed, der

primært opererer på det dan-ske marked. CBS Press kan fungere som vores

internationale arm, og vi regner med ad den vej at kunne ekspandere

på nye markeder.

Birgit Vrå forlagschef ved

Samfunds litteratur.

Efter mere end 90 år som CBS' eget, selvstændige forlag bliver CBS Press nu en del af forlaget Samfundslitteratur under forlagschef Birgit Vrå (th.). Den dermed tidligere bestyrelsesformand for CBS Press, Jens Aaris Thisted (tv.), fortsætter dog tilknytningen som Chief Peer Reviewer med henblik på at sikre Samfundslittereaturs internationale arms anerkendelse som universitetsforlag.

ReceptionCBS Press afholder reception den 16. september kl. 16-17 for at fejre det nye partner-skab med Samfundslitteratur. Receptionen foregår i FUHU Faculty Club på Solbjerg Plads. Alle er velkomne: Forfattere, samarbejdspartnere og venner af forlaget.


En del af medarbejderne i CBS IT har ikke set meget til solen denne sommer. Ikke fordi vejret har været så dårligt endda. Årsagen var, at det nu var blevet tid til, at CBS skulle opgradere sin software. Efter sidste års opslidende arbejde med det problemfyldte SPARC-system var der udsigt til endnu en meget omfattende it-indsats.

Årsagen til omlægningen var den licens-aftale, som de danske univer-siteter har indgået med Microsoft, hvor Outlook og det bagvedliggen-de Exchange mailsystem er inklude-ret. Ifølge universitetsdirektør Peter Pietras var det desuden på høje tid at erstatte den fem år gamle Office 2003 platform med noget mere tidssvarende. Timingen stemte godt overens med CBS’ it-politik; at holde sig på forsigtig forkant – de første børnesygdomme må godt være taget sig af i forvejen, så at man kan få noget funktionelt og driftsikkert.

- Inden opgraderingen oplevede vi stadig flere kompatibilitetspro-blemer, hvor for eksempel eksterne undervisere simpelthen ikke kunne bruge auditoriernes computere til deres PowerPoint 2007 præsenta-tioner. Oven i det havde vi også forskellige software-versioner i brug rundt omkring i organisationen, hvilket gav intern karambolage, for-klarer Peter Pietras

Det blev besluttet at iværksætte implementeringen den 4. juli, idet belastningen af systemet er lavt, når de langt fleste medarbejdere er på sommerferie. Det kolliderede så lidt med, at en del af CBS ITs personale også skulle holde sommerferie, så de tilbageværende måtte løbe ekstra stærkt. Deres store indsats forhindrede imidlertid ikke, at CBS IT i begyndelsen af august måtte melde ud, at mængden af uløste sager hobede sig op hurtigere, end personalet kunne løse dem.

- De rettigheder, der var i det gamle system, kunne ikke migreres med over og skulle oprettes på ny. Det tager en del tid at få oprettet igen, og det er især denne proces, vi har arbejdet med siden, angiver CBS IT Infrastruktur og Supports Johan Dyhrberg, der er projektleder for implementeringen, som en af årsagerne.

Efter Johan Dyhrbergs opfattelse er projektet forløbet planmæssigt og med overvejende positivt feed-back – en opfattelse han deler med IT-chef Annie Stahel:

- Vi har haft nogle kritiske bru-gere ude i systemet, der har været så venlige at komme ved feedback til os, som vi har kunnet agere på. Men vi har også haft brugere, der har været så glade for en gnid-ningsløs implementering, at de sim-pelt spontant har sendt os en mail med ros, fortæller Annie Stahel.

Ikke alle lige tilfredseHelt gnidningsløst har det dog ikke været. Lektor Finn Hansson, der er studieleder for cand.soc.-uddannelserne, synes ikke det har været nogen særskilt god ide at modernisere CBS’ Office-pakke, når samtlige computere stadig kører på de gamle styresystemer. Desuden mener han, at det har knebet med

at kommunikere opgraderingen ud i systemet.

- Jeg fandt udelukkende ud af, at den forestående omlægning var på vej, fordi jeg er fagreferent for sam-fundsvidenskab på biblioteket og dermed læser CBS Inside – noget jeg ved med sikkerhed, at flere institutter ikke gør. Og det, der blev præsenteret på Inside, var ikke særligt informativt – det blev præ-senteret, som om det hele bare ville foregå stille og roligt. Det viste det sig jo, at det slet ikke gjorde, siger han.

For Finn Hansson betød den nye imple-mentering, at han ikke kunne læse sin mail hjemme-fra. Og fra hans computer på CBS måtte han vente adskillige dage at komme til det, da hans kodeord var blevet ændret i processen.

- Der var ingen, der havde fået at vide, at man nu skulle logge på mailen med det kodeord, man bruger til at logge på computeren. Så jeg har haft kollegaer i udlandet, der måtte konferere med en it-supporter for at læse deres mail. Dertil kommer, at man valgte at lukke serverne ned i weekenden op til den årlige for-skerkonference, EGOS, så der har været adskillige ting i planlægnin-

gen, som man ikke har tænkt igen-nem, siger Finn Hansson, der synes, at det også efter implementeringen har knebet med brugbare vejlednin-ger og informationer.

Et godt eksempel på, hvor hårdt nogen blev ramt af ændringerne, er de to erhvervssproglige insti-tutter i Dalgas Have – Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier og Institut for Internationale Sprogstudier og

Videns tek no-logi. Mere end

80 af deres com-putere kunne simpelthen

ikke håndtere opgraderingen.

Omkring 55 pc’er måtte

udskiftes fuld-stændigt, og

yderligere 30-35 styks skulle opgraderes,

så de fik mere RAM.

For at tage sig af udfordrin-gerne forbun-det med både

udskiftninger og opgraderinger ansatte institut-ternes fælles

institutadministration en it-kyndig studentermedhjælp på fuld tid den 1. juni. Han har haft en del overar-bejde og mangler i skrivende stund, onsdag den 20. august, stadig ti maskiner, før han er i bund.

Andre problemer ramte CBS over en bred kam. Eksempelvis tillod det nye mailsystem først at scanne til

pdf-filer med kopimaskinerne og modtage dem i indbakken sidst i august. Indtil løsningen var fundet, måtte medarbejdere mange steder rundt omkring på CBS ty til udvalg-te kopimaskiner med USB-stik, hvis de for eksempel havde udlæg eller papirfakturaer, der skulle scannes ind.

Et skridt i den rigtige retningSelv om der har været problemer rundt omkring, og stadig er det, så betyder det ikke nødven-digvis, at der er noget galt, mener universitetsdirek-tør Peter Pietras, der pointerer, at it er en ubarm-hjertig størrelse – man lægger kun mærke til det, når det ikke virker. Og på trods af de forskellige vanskeligheder er både universitetsdirektør og CBS IT enige om konklusionen: systemet

kører driftsikkert og upåklageligt, og modtagelsen har i det store hele været god.

- Jeg er positivt overrasket over den feedback, vi har fået, og der har været stor tilslutning til den kur-susrække, vi stillede til rådighed til dem, der ville lære det nye software at kende, fortæller Peter Pietras.

Universitets direktørens opfattelse af CBS’ medarbejdere er, at de fle-ste synes, det er sjovt at få nye

ting, der kan mere end før, og han påpeger, at CBS’ personale er meget velud-dannet og for de flestes vedkom-mende meget trygge i deres

omgang med it.En ting er sik-

kert og vist; en forlænget som-merferie ville

falde på et sær-deles tørt sted for en hel del CBS IT-medarbejdere.

1

Ingen sommerferie for CBS ITMens resten af Danmark tog på sommerferie, tog medarbejderne i CBS IT på overarbejde. De skulle implementere CBS’ nye mailsystem og Office-pakke. Det gik langt fra lige smertefrit alle steder. Trods det betragter universitetsdirektør og projektleder implementeringen som en succes

Af Martin KølbækTegning: Niels Poulsen

i t - h a r m o n e r i n g

Implementeringsforløbet kort fortaltWeekeden den 4.-5. juli og nogle dage derefter blev et nyt mailsystem rullet ud, hvorved det daværende Netscape erstattedes med Outlook. I samme omgang blev Office-pakken opgraderet fra version 2003 til 2007. Proceduren involverede 3300 postkasser og 400 mailinglister, hvilket i computertermer udgør en mængde på 800GB data. Derfra og frem er der kørt en såkaldt driftsmodningsproces, hvor supportsager blev håndteret, og hvor brugerne fik tilpasset deres software til den nye opsætning. CBS' medarbejdere er blevet tilbudt kurser til indlæ-ring af de nye funktioner.

‘Jeg fandt udelukkende ud af, at den forestående

omlægning var på vej, fordi jeg er fagreferent for

samfundsvidenskab på biblioteket og dermed læser CBS Inside – noget jeg ved

med sikkerhed, at flere institutter ikke gør. Og det,

der blev præsenteret på Inside, var ikke særligt informativt – det blev

præsenteret, som om det hele bare ville foregå stille

og roligt. Det viste det sig jo, at det slet ikke gjorde.

Finn Hanssonlektor, LPF

‘Jeg er positivt overrasket over den feedback, vi har fået, og der har været stor

tilslutning til den kursusræk-ke, vi stillede til rådighed til dem, der ville lære det nye

software at kende.

Peter Pietrasuniversitetsdirektør

Sig mig, tror I det er Jul?

Og hvad laver I med min pc?


Administrationen på CBS har gen-nem de senere år været belastet af utidssvarende systemer, util-strækkelig organisering og man-gelfuld kompetenceudvikling. Det er beskrevet i den rapport, som arbejdsgruppen vedrørende kvalitet i administrationen er i færd med at lægge sidste hånd på her efter sommerferien. Delrapporterne fore-ligger allerede, og de afspejler en administration, der løser de stadigt mere komplicerede opgaver på trods af den manglende administra-tive opgradering.

Delrapporternes anbefalinger er mange, men i korte træk går de ud på, at der skal bedre systemer til at understøtte administrationen, og at de menneskelige ressourcer skal opkvalificeres og organiseres bedre. Arbejdsgruppen har udpeget fire delområder på tværs af CBS, der er særligt trængende: it, journal, HR og økonomi. Studieadministrationen er indtil videre udeladt af analysen, da dette område for tiden er travlt optaget med at indføre og drifts-

modne det nye studieadministrative system, SPARC.

Men hvad er det for forbed-ringer, vi kan se frem til i nærme-ste fremtid? Er de mærkbare for medarbejderne i administrationen? CBS OBSERVER har talt med Universitets-direktør Peter Pietras og programchef Camilla Schreiner Andersen om de konkrete tiltag.

CBS’ it-infrastrukturDe første forbedringer for admini-strationen er allerede mærkbare. I løbet af sommeren blev der installe-ret Office 2007 samt mail- og kalen-dersystemet Exchange på samtlige pc’er på CBS.

- Det har længe skabt vanskelig-heder, at man på CBS kørte med forskellig software. Dokumenter kunne ikke konverteres på tværs af systemerne. E-mail systemet var forældet og kunne for eksempel ikke håndtere uddelegering af og

opfølgning på opgaver. Det var ikke muligt at vedhæfte dokumen-

ter i kalender-systemet og så videre, forklarer universitetsdirek-tør Peter Pietras og fortsætter:- Det kan man nu, og det er mit indtryk, at

de fleste medar-bejdere kan se

fordelene – ikke mindst efterhån-den som man lærer at bruge

de nye faciliteter. Foruden opgra-

dering af de syn-lige it-systemer er der også sket en modernisering af back-up systemet og en styrkelse og fornyelse af dele af it netværket. Det betyder, at net-værket er mere sikkert at bruge, og at data ikke mistes.

Business Intelligence- Et andet område, som har behov for ekstra fokus, er ledelsesin-formation, også kaldet Business Intelligence, fortæller programchef for området, Camilla Schreiner Andersen.

For at kunne følge op på mål-sætningerne i CBS’ strategi er der behov for at opbygge et bedre data-grundlag. En del af problemet er, at lederne på CBS mangler data til basere deres ledelse på, og i øjeblikket bru-ges der meget tid til at skaffe relevante data, som var bedre brugt på at forholde sig til data. Formålet er derfor at tilvejebringe et centralt ledelsesinformationssystem, hvorfra det er nemt at skaffe nøgle-tal og analyser.

- Vi er godt i gang med at under-søge, hvilken type information, der er behov for hos lederne, fortæl-ler Camilla Schreiner Andersen og fortsætter:

- Første fase vedrører studie-ledere på dagstudierne, og her forventer vi, at have et udkast klar omkring 1. oktober. Da it-ressour-cerne er knappe, har vi i første omgang fokuseret på, hvilken form for dokumentation der er behov for hos de forskellige ledergrupper,

og hvordan det skal præsenteres. Dernæst vil it-delen blive koblet på. Når det er afklaret for dagstudier-nes vedkommende, skal vi i

gang med ledel-sesinformation til institutlederne og de øvrige admini-

strative ledere. I løbet af efter-året forventer

Camilla Schreiner Andersen, at sty-regruppen bag

projektet har fær-diggjort en strategi for hele Business

Intelligence-området, herunder hvordan de rele-vante data skal gøres tilgængelige for de forskellige ledergrupper og relevante medarbejdere.

Journalen & InsideI starten af næste år bliver der implementeret et nyt journalise-ringssystem, Sharepoint. Ud over de forvaltningsmæssige krav til jour-nalisering er der også et udpræget behov for at kunne dele dokumen-ter internt på CBS. Problemet med det nuværende system er, at der ikke er tilstrækkelig funktionalitet.

- Det nuværende journalsystem

Konkrete forbedringer til administrationenCBS’ bestyrelse har afsat 30 millioner kroner over de næste tre-fire år til at forbedre administrationen på CBS. Men hvilke forbedringer får vi konkret for pengene? Arbejdet er så småt begyndt, og der er allerede mærkbare tiltag på vej

Af Ingrid Amelie ThornTegning: Niels Poulsen

s y s t e m tæ n k n i n g

‘Det har længe skabt vanskeligheder, at man på CBS kørte med forskellig

software. Dokumenter kunne ikke konverteres på tværs

af systemerne. E-mail systemet var forældet og kunne for eksempel ikke

håndtere uddelegering af og opfølgning på opgaver.


‘Et andet område, som har behov for ekstra fokus, er ledelsesinformation, også

kaldet Business Intelligence.

Camilla Schreinerprogramchef

Business Intelligence.

Meget kan man sige,

men fra Tilt til

Genstart er i hvert

fald en forbedring.


3 NYHEDER

OG EN KLASSIKERFO

RLA

GET

SA

MFU

ND

SLIT

TER

ATU

R

SAMFUNDSLITTERATUR

Rosenørns Allé 9 · 1970 Frederiksberg C

Tlf. 3815 3880 · Fax 3535 7822

www.forlagetsl.dk · email: [email protected]

Begge bøger

+ cd-rom

999 kr.

PROTREPTIK– filosofisk coaching i ledelseOle Fogh Kirkeby, Tobias Dam Hede, Mette Mejlhede og Jens Larsen249 kr. · 206 sider

At udvikle sig i lederrollen, at implementere virksom-hedens værdier og at lære andre at lede er blandt le-derens største udfordringer i dag. I bogen illustrerer forfatterne, hvordan filosofisk coaching kan hjælpe lederen med at overvinde disse udfordringer og træde i karakter som leder og menneske.

SAMARBEJDE MELLEM ORGANISATIONERPeter Beyer og Kim Peiter Jørgensen198 kr. · 138 sider

Denne bog beskriver ’collaborative engineering’ – en metode til udvikling af samarbejde. Bogen er relevant for studerende med interesse i virksom-hedsudvikling og alle, der arbejder med udvikling af virksomheder og nye forretningskoncepter. Der-udover har bogen særlig interesse for virksomhe-der og organisationer, der står over for fusions- og sammenlægningsprocesser.

DANSK-ENGELSK/ENGELSK-DANSK ØKONOMISKE ORDBØGER Annemette Lyng SvenssonBegge bøger · 599 kr. – cd-rom · 749 kr.

Engelsk-Dansk og Dansk-Engelsk Økonomisk ordbog er markedets mest opdaterede fagordbøger. Ord-bøgerne indeholder oversættelser og forklaringer til både alment fagsprog og specifikke ord og be-greber inden for økonomi, regnskab, finansiering, markedsføring og andre erhvervsområder.Nu også udkommet i ny elektronisk udgave på cd-rom.

DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED– vidensproduktion inden forsamfundsvidenskaberneIb Andersen348 kr. · 274 sider

Ib Andersens populære lærebog om metodevalg udkommer nu i 4. udgave. Den skinbarlige virkelig-hed er en indføring i de undersøgelsesmetoder, man kan gøre brug af, når man vil undersøge samfund, organisationer, virksomheder, grupper, individer og fænomener – med andre ord: virkeligheden i dens mange afskygninger.4. udgaven af bogen er gennemskrevet og rummer nye eksempler og cases samt opdateringer af litte-ratursøgnings- og it-metoderedskaber.

NY UDGAVE

er ikke let tilgængeligt; det er vanskeligt at søge i, og det bliver langt fra brugt tilstræk-keligt, fortæller Peter Pietras.

Med det nye system vil journalisering ske auto-matisk for de dokumen-ter, der skal på intranet-tet. På den måde sikres journalisering uden eks-tra indsats for medarbej-derne samtidig med, at andre har adgang til at søge efter dokumenter.

I tilknytning til det nye journalsystem arbejdes der i øjeblikket også på en opgradering af intranettet. CBS Inside er forældet og træn-ger til opdatering, forklarer Peter Pietras. Derfor er der igangsat et arbejde med et nyt intranet, der skal styrke den webbasere-de videndeling og supportere medarbejder-ne på en mere hensigtsmæssig måde. Det nye intranet forventes at være klar i 2009.

Bedre videndeling Der er desuden sat midler af til vidende-lingsnetværk for CBS’ administrative med-arbejdere. Netværkene har eksisteret i to år med udgangspunkt i deltagernes egne forslag til indhold, men Peter Pietras ser gerne, at fokus fremover vil ligge mere på fagcentrerede netværk inden for blandt andet økonomi og HR, så personer beskæf-tiget med disse områder fremover vil kunne trække på hinanden på tværs af organisa-tionen.

En af konklusionerne i delrapporterne er netop, at der er for lidt videndeling på tværs af organisationen – med det resultat, at de decentrale enheder har måttet finde frem til deres egen måde at løse opgaverne. Hvis man derimod kan bruge hinandens erfaringer, vil medarbejderne være betyde-ligt bedre stillet.

HR systemerneForbedringer på HR området vedrører både nye HR systemer og kompetenceudvikling. I relation til førstnævnte har det ikke været muligt at finde et HR standardsystem, som kan håndtere danske og udenlandske regler for ansættelse af videnskabelige medarbej-dere. Derfor undersøger man nu mulighe-den for at bygge ovenpå det nye journal-system, Sharepoint, samt mail- og kalen-derserveren Exchange. Desuden er man i gang med at vurdere, om Microsoft Dynamics per-sonalemodul kan anven-des som stamregister.

Delrapporten slår dog fast, at uanset, hvilket HR system der vælges, bliver den store udfordring at flytte data fra det nuvæ-rende system til et nyt – specielt fordi datakvali-teten i det gamle system er så lav.

- Indtil videre er det ikke muligt at frem-lægge en færdig plan for forbedringer af HR systemet, da det kræver en nærmere afklaring af de konkrete behov ude i de decentrale miljøer, fortæller Peter Pietras.

KompetenceudviklingI relation til kompetenceudvikling vil der fra centralt hold blive arrangeret tastedage og workshops, så længe der er behov for det.

- Det er frivilligt, om man vil deltage, men vi forventer selvfølgelig, at medarbej-

derne tilmelder sig, hvis de har behov for det, siger Peter Pietras.

Når de nye systemer først er implementerede, vil oplæring og videre-uddannelse foregå i de enkelte enheder, der

også i dag er ansvarlige for kompetenceudvikling.

- Vi forventer, at nye medarbejdere vil kunne oplæres af erfarne kolle-ger og sætter desuden lid

til det forbedrede intranet samt de faglige videndelingsnetværk.

Nyt økonomisystemLigesom på HR-området er der også behov for yderligere afklaring inden for økonomi. I øjeblikket køres såkaldte Proof-of-Concept på økonomiområdet for at afdække, hvor-vidt nye systemer vil være at foretrække frem for de eksisterende. Allerede i juli informerede chef for økonomifunktionen Johannes Kristensen om de kommende tests og forbedringer af de administrative systemer på økonomiområdet. Det drejer sig om test af et Navision system med data fra CBS.

I første omgang undersøger medarbej-dere i økonomifunktionen de grundlæg-gende systemer, det vil sige finans, kreditor, debitor og anlæg. Består systemet denne test, går økonomifunktionen videre med at teste særlige opgaver for CBS, herunder fakturagenerering fra SPARC for beta-lingsstuderende under Åben Uddannelse, e-faktura med nyt e-fakturasystem, økono-mirapporter, central projektadministration og grænseflader til de statslige løn- og beta-lingssystemer.

De første tests forventes at være afslut-tet i september, og hvis Navision systemet består sine prøver, vil direktionen tage stil-ling til en eventuel implementering i løbet af 2009, som samtidig vil blive fulgt op af flere tests af funktionaliteten.

Mere på vej- De studieadministrative systemer er ikke glemt, selv om de ikke er nævnt i strate-gien, forklarer Peter Pietras.

I relation til det studieadministrative system, SPARC, vil der blive arbejdet videre

med udbygninger og forbedringer af funk-tionaliteten i systemet. Derudover er der på

længere sigt planer om at udskifte studieplatformen SiteScape med IceCore

eller lignende. Endelig er lokalebookningssystemet

under opgradering.Peter Pietras understre-

ger afslutningsvist, at hvis det skal lykkes at

løfte kvaliteten i administrationen, så kræ-ver det de decentrale miljøers medejerskab af processen. Derfor er der også er lagt op til inddragelse af de decentrale enheder i planlægnings- og implementeringsfasen. Før sommer blev der således afholdt et kick off seminar, og der vil fortsat blive inviteret et bredt udsnit til stormøder, så medarbejder-ne løbende kan bidrage til processen.

1

‘Det nuværende journal-system er ikke let

tilgængeligt; det er vanskeligt at søge i,

og det bliver langt fra brugt tilstrækkeligt.


‘De studieadministrative systemer er ikke glemt,

selv om de ikke er nævnt i strategien.


For 30 millioner kroner forbedringer i administrationen

Kommenter denne artikel på cbsobserver.dk

1



Fedtet flæskesteg i tykke skiver. Rødkål. Bugnende fade med lune fiskefileter og tonsvis af remoulade. Vi er ikke til julefrokost på CBS i december. Vi er til CBS-julefrokost på Roskilde Festival. Det er godt nok den 1. JULi, men det er vist

ikke derfor, at en teltlejr fyldt med CBS-studerende fejrer jul.

Havepavillonerne er udsmyk-ket med rigtige hjemmeflettede julehjerter. Det er Sille fra Fransk og Europæiske Studier, der har stået for oppyntningen. Det vil hun

gerne have nævnt i artiklen, siger hun, og det hermed være gjort.

De fleste af de 10-12 deltagere har nissehuer på og læser på CBS. Ud over dem består festen af en masse rammer øl og fem flasker snaps.

Der er ikke snaps nok. Efter en times tid skal der hentes mere af livets vand. Pengene er samlet ind, men først må beslutningen tages. Den beslutning – og alle andre, der tages i lejren – bruger man beslut-ningsterningen til.

Terningmanden har ikke levet forgæves. Terningen er en kæmpe-stor skumgummiterning. Hvis den lander på et lige tal, er beslutnin-gen taget. Hvis den lander på en ulige, er beslutningen forkastet. Men som stud.merc.(dat.) og toast-master ved festen, Lasse Pilgren Mortensen, forklarer: i tilfælde af ulige, er der ikke noget i vejen for, at man tager et nyt kast med samme beslutning. Terningen har af praktiske grunde fire lige tal og to ulige.

Terningen lander på en sekser. - Jaaahhhhh! Mere snaps! Mere

snaps! Mere snaps, jubler julenis-serne med hæse stemmer.

Så skal der danses rundt om træet. Vi skal igennem alle kendte danske julesange. Alle ti vers i Et barn er født i Betlehem skriges mod himlen over Roskilde.

- Thi glæder sig, Jerusalem,

Halleeeluuujaa, halleeeeeeeeluuu-uujaaaaaaaa.

Beslutningsterningen bringes i spil igen. Nu skal der leges gave-leg. Jeg deltager ikke, men vinder alligevel en flaske massageolie, der stinker af vanille.

Da jeg går hjem, går jeg og nyn-ner julesange.

Halleluja. 1

Til jul på Roskilde

Når de fem vejledere fra BA intro er på festival fester de igennem. Men de arbejder også.

Camilla, Kristoffer, Katja, Stine og Emil har været på Roskilde en uge nu, og alligevel er det først nu, på festivalens sidste dag, at de skal have deres første vagt. De har ligget i sprit indtil nu, fortæller de. Det er heldigvis fordampet, ellers vil de selv udgøre en brandfare, når de om lidt støder ud på deres første campingvagt i tjeneste for Roskilde Festivalen og CBS Students. De har 24 timers arbejde foran sig inden for de næste to døgn.

Mens vagtholdet instrueres af en vagtleder, der ser meget seriøs ud, er en fyr i fuld gang med at smadre sin campingstol med en golfkølle et stykke væk. Et eller andet skal man jo lave.

- Folk er begyndt at sætte ild rundt omkring. Heldigvis ikke i vores område, men vær på vagt, siger vagtlederen til vagtholdet og ser endnu mere seriøs ud.

Rundt med Brandhold 2Vagtholdet deles op brandhold. Hvert brandhold får tildelt en have-sprøjte, en walkie og et kaldesignal. Brandhold 2 får også tildelt en CBS OBSERVER-reporter. Brandhold 2 består af to CBS-studerende – Emil fra BA og Kristoffer, der er stud.ling.merc. (Spansk og Kommunikation). De er frivillige på

Roskilde for CBS Students sammen med cirka 200 andre.

Vagtholdene på campingpladser-ne er en af de vigtigste funktioner på Roskilde. De er der, hvor der er flest mennesker over længst tid. Fulde mennesker, påvirkede men-nesker. Mennesker der fester, drik-ker og smider deres affald samme sted. Mennesker der laver ulykker. Vi lunter ned mod det område, de skal bevogte. Klokken er 15. Vagten er startet. Det begynder at regne.

- Vi er her ikke for musik-ken, men for dåsemakreller og Fåborgleverpostej, siger Emil, der er lidt af en lun fætter.

Den første uge på festivalen har de studerende fra BA intro især tilbragt i deres teltlejre på camping-område C. Her har de – ud over at feste igennem – også festet ekstra igennem, da de holdt fødselsdag for Kristoffer og en, der hedder Magnus.

Flad stemningVi spadserer rundt på campingplad-sen. Stemningen er rimelig flad. Mange er i gang med at pakke telt sammen. Folk ser trætte ud. Nogle ligner zombier. Andre forsøger at klemme en sidste fest ud af sig. Vi passerer en lejr, hvor nogle fyre har tømt en dyne for fjer udover sig selv og omgivelserne, de har også et lille apparat, der lyder som en kyllingefarm. De vil gerne fotogra-feres. Jeg tager et billede af dem og sletter det bagefter.

Kristoffer og Emil er flittige. De rydder op på brandvejene efterhån-den som vi får bevæget os igennem

vildnisset af telte, soveposer, hava-rerede cykler og brugte mennesker. Det er en af deres fornemste pligter at sørge for, at hjælpen kan nå uhindret frem, hvis det bliver nød-vendigt.

Action før lukketidEndelig sker der noget. Kristoffer og Emil opdager nogle svenskere, der laver mad på primus i deres teltlejr. Vi trænger ind i lejren, og Emil fortæller dem med fast stem-me, at det er forbudt at lave mad på åben ild ved teltene. Det skal man gøre på de dertil indrettede kogeøer.

To af svenskerne – begge af hun-køn – har overskæg. De lytter til Emil, der virker, som om han har helt styr på situationen. De skæ-ver til Kristoffer, der står parat til slukningsarbejde med havesprøjten, og skynder sig at slukke spritap-paraterne.

Vi går videre, og snakker om løst og fast. De fortæller om den fælles introfest for alle introvejledere på CBS, hvor de havde vist stil ved at drikke alle andre under bordet – selv HA’s introvejledere. De joker med, hvordan artiklen, jeg skal

skrive, skal handle om CBS helte på arbejde. Radioen knitrer.

- Nogle personer i hvide t-shirts er kravlet over hegnet og trængt ind på området uden billet, siger den.

- Emil og Kristoffer sætter i spring efter indtrængerne. Jeg hal-ser efter med notesblok og kamera. Desværre har de hvide t-shirts camoufleret sig blandt nogle andre

hvide t-shirts, og vi fanger dem ikke.

Vagten har varet et par timer, men de to CBS’er har allerede gjort sig nyttige og udvist den fornødne ansvarsfølelse. Der er ikke sket meget indtil videre, men det er fak-tisk godt.

CBS’ helte har været på arbejde.

1

CBS helte i aktionPå brandvagt med nogle af festivalens vigtigste medarbejdere, hvis de da skal sige det selv

Af Jørn Albertus

f e s t i v a l r e p o r t a g e

Kristoffer og Emil fordriver ikke tiden på vagten. Det flyder med telte og havepavilloner på brandvejene. De bliver ryddet op, så de ikke ligger i vejen for ambulancer og andre livsvigtige køretøjer-

Kristoffer (med havesprøjten) og Emil har taget nogle svenske banditter med falske overskæg på fersk gerning i at bruge åben ild i deres teltlejr. Den slags slår de to CBS-helte hårdt ned på.

Fem flasker snaps tylles på en times tid, så er julestemningen der.

Dansen går om træet under sommersolen.

foto: rie neuchs

foto: rie neuchs

foto: jørn albertus


HELT NYT KONCEPT: VIRKSOMHEDSFOREDRAGC3 studerende arrangerer en række faglige virksomhedsforedrag i efteråret. Her lærer du, hvordan teori bliver til praksis, og hvordan virksomhederne løser specifikke problemstillinger i hverdagen. Dette er også din chance for at vise virksomhederne, at du har interesse i et job hos dem, så du kommer først i køen til drømmejobbet. Tag dit CV med. Få fagligt udbytte. Og udnyt virksomhedskontakten i et lukket forum.

TRE UDBYTTERIGE VIRKSOMHEDSFOREDRAG I EFTERÅRET 2008Tirsdag den 7. oktober Praktiske skattemæssige problemstillinger. Foreningen Registrerede Revisorer FRR er vært for dette foredrag, som er specielt relevant for cand.merc.aud. studerende. Læs mere på www.frr.dk og C3.dkOnsdag den 22. oktober Investeringsstrategier og porteføljeallokering. Nykredit er vært for dette foredrag, som er særligt relevant for studerende med interesse i finansiering og økonomistyrring. Læs mere på www.nykredit.dk og C3.dkTorsdag den 30. oktober Driving sales through strategic segmentation. Quartz Strategy Consultants er vært for dette foredrag. To forskellige cases vil blive belyst. Foredraget er relevant for en bred skare af studerende. Læs mere på www.quartz.dk og C3.dk

Deltagelse er GRATIS og efter hvert foredrag serveres mad og drikke. TILMELD DIG NU!

C3 studerende hjælper dig også i kampen om jobbet. I efteråret starter et helt nyt koncept, der handler om at gøre dig klar til udfordringerne i selve jobsøgningen. Lær hvordan du klarer diverse tests, og hvordan du skal sælge dig selv.

Tirsdag den 28. oktober Bliv klogere på intelligenstest!Lørdag den 8. november Impression ManagementTirsdag den 11. november Bliv klogere på personlighedstest!December 2008 Graduate programmer

Læs mere på C3.dk!

STOP! lige et øjeblik…


Den 9. september 2008 inviterer CBS endnu engang studerende, ansatte, Corporate Partners og naboerne på Campus Frederiksberg til gratis at deltage i det årlige sta-fetløb rundt på campus-området. Den tre kilometer lange rute bliver rammen om en dag, hvor der bliver gjort noget anderledes for forhol-

det mellem studerende, ansatte og erhvervslivet.

- På CBS foregår der mere end ”bare” arbejde og studier. Vi vil gerne vise, hvordan man kan kom-binere sport, sjov og seriøsitet på en anderledes måde – og samtidig få en god dag på vores smukke område, siger campusdirektør Gert Bechlund.

Sidste år deltog ca. 90 hold med fire løbere på hver, og dagen var så stor en succes, at det blev besluttet at gøre stafetten til en årligt tilbagevendende begivenhed.

I år er ruten ændret fra at gå om Frederiksberg Centret til udeluk-kende at foregå på selve campus. På løbeturen kommer man både forbi Kilen, Vandtårnet og rundt på Solbjerg Plads – og så er der selv-følgelig mulighed for at vinde gode præmier.

Studenterorganisationen CBS Sport er med til at arrangere stafet-ten, og formand Adam Kayser er ikke i tvivl om, at det er en god og anderledes måde for de studerende at møde både ansatte og deres potentielle kommende kolleger.

- Sport er en fantastisk måde at inspirere og motivere på. Vi håber i CBS Sport at både studerende og ansatte kan mødes om sporten i uformelle rammer, så vi skaber et endnu mere aktivt CBS, siger han.

Arrangementet er en del af D-Day, eller Diversity Day, hvor alle CBS’ studenterorganisationer, som for eksempel CBS Students, CBS Sport og iværksætterforum-met Stardust møder de studerende og viser, hvad de har at tilbyde. Dagen igennem bliver der masser af aktiviteter i forhallen på Solbjerg Plads-bygningen – og ikke mindst på selve Solbjerg Plads, hvor stafet-løbet kommer til at foregå.

CBS Campus Relay foregår den 9. september 2008 fra klokken 15.30 til 18.00. Deltagelse er gratis. Få mere information på cbs.dk/relay, hvor du også få dage endnu kan nå at tilmelde dit hold.

2

Løb karrieren i gangCBS Campus Relay er kommet for at blive

Der var plads til såvel stafet som til udklædning og højt humør til CBS Campus Relay 2007.

Af Marie SchneeklothCommunications & Marketing

a k t i v i t e t s d a g

CBS’ bestyrelse har netop sendt fire nye uddannelser til godkendelse i Akkrediterings-institutionen.

Den ene helt nye er 'BA i Interkulturel Markedskommuni-kation'; en unik kombination på tværs af forskningsmiljøer, hvis hovedelementer er marke-ting, kommunikation og frem-medsprog. Den anden helt nye uddannelse, `BSc in Business and Sociology´, der også venter på akkreditering, placerer sig i kryds-feltet mellem erhvervsøkonomi og sociologi og skal uddanne erhvervssociologer.

Endelig venter de to tidligere beskrevne eliteuddannelser, 'MSc in Advanced Economics and Finance' og 'MSc in International Law, Economic and Management', på at modtage stemplet fra Akkrediteringsinstitutionen, der siden 2007 har skullet godkende alle videregående uddannelser i Danmark. CBS’ ledelse forventer, at studerende kan begynde på alle de fire nye uddannelser fra september 2009.

Samtidig er BA i International Business English and Commu-

nication (IBEC) blevet refor-meret. Uddannelsen afviger imidlertid ikke så meget fra den eksisterende bachelorud-dannelse, at den skal akkredi-teres igen. Der arbejdes fortsat videre med

en 'MSocSc in Organisational Innovation and Entrepreneurship' samt en 'MSocSc in Service Management'. Disse uddannelser er dog endnu ikke godkendt af bestyrelsen.

It og journalen prioriteresI forbindelse med at sikre kvali-teten i CBS’ administration er det tidligere besluttet, at der er brug for en markant indsats i forhold til de administrative processer og procedurer inden for fire områder. Det drejer sig om økonomiområ-det, HR, journal og it-infrastruktur.

På sit seneste møde tilsluttede bestyrelsen sig, at it og journal prioriteres først – blandt andet fordi det er meget standardiserede områder, hvor der samtidig i bety-deligt omfang kan bruges eks-terne konsulenter. Desuden har it-området mange ressourcekræ-vende nedbrud, og opgraderingen af de to områder vil samtidig lette fornyelsen af økonomiområdet og HR.

Bestyrelsen vil fortsat følge op på tidsplanen for indsatsen på de fire områder. 2

Nye uddannelser til akkreditering

Af Lonnie HøghCommunications & Marketing

b e s t y r e l s e s n y t

CBS Bibliotek – syv dage om ugenDu er aldrig langt fra dit nye bibliotek. Find os på Solbjerg Plads, i Dalgas Have, i Porcelænshaven eller på nettet

Biblioteket på Solbjerg Plads har mere end 300 læsepladser og syv grupperum.

Der er døgnåben læsesal i Porcelænshaven, hvor du finder 70 uforstyrrede læsepladser, Der er åbent for alle fra 7.30-22.30 alle hverdage – og åbent 24/7 for dig der har et adgangskort. Det får du via biblioteket.

Biblioteket i Dalgas Have byder på 50 læsepladser og otte grupperum i arkitekt Henning

Larsens karakteristiske lyse stil.

Intenst studenterliv og rolige stillezoner. Syv dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften. Tag din bærbare med og slå dig ned.

Spørg bibliotekaren når du er i biblioteket

mandag til lørdag – eller få fat i os på mail,

i telefon eller chat.

Af Marie Wildt, CBS LibraryFotos: Jakob Boserup

b i b l i o t e k s o v e r s i g t

Mere informationcbs.dk/bibliotek, se CBS Biblioteks A-Z og få også hjemmeadgang til elektroniske ressourcer.


Det er CBS’ vision at uddanne handlekraftige tænkere, der er internationalt konkurrencedygtige – dette i kraft af forskningsbaseret

viden, innovations-evne, kulturel for-ståelse og personlig gennemslagskraft. Noget af det kan læres ved at læse.

Resten må læres ved at gøre. Ved at slå sig og begå sig.

I de senere år er der blevet arbejdet meget for at fremme

iværksætter- og innovationskul-turen i uddannelsessystemet. Meget er sagt og meget er gjort – og der kan afgjort gøres mere. Iværksætterorganisationer på CBS afholder i løbet af semesteret en lang række aktiviteter, der skal skabe et levende, entreprenant læringsmiljø på tværs af uddannel-serne. Vi bringer til inspiration et

indblik i denne indsats.

Ideer, fest og netværkIgen i år afholdes idékonkurren-cen for førsteårsstuderende, ”CBS’ bedste idé”. Formålet med konkur-rencen er at få CBS-studerende til at tænke innovativt og kreativt allerede fra starten af deres stu-dietid. Sidste års vinder af ”CBS’ bedste idé” havde fundet på et nyt fastfoodkoncept for folk på farten, men der var også mange andre gode idéer.

I slutningen af oktober er iværk-sætterorganisationerne på CBS vært ved en fest for studerende på tværs af studieretningerne. Vinderne af CBS’s bedste idé kåres – og vi vil i

det hele taget fejre alle initiativrige og kreative studerende, der kan lide at sætte ting i gang. Netop der-for er denne fest ikke blot for CBS studerende, men for alle studerende i hovedstaden.

Når man handler på sine ideer, lærer man at koble teori og praksis. Hver onsdag eftermiddag kan stu-derende hente inspiration og værk-tøj til den brug. Venture Cup og IDEA House står i efterårssemestret for ti onsdagsarrangementer med oplæg, workshops og idéudveks-ling. Der vil der være rig mulighed for at møde studerende på tværs af uddannelserne og for at modtage sparring på sine ideer.

2

Handlekraftige tænkere i vækstIDEA House og Venture Cup går sammen om CBS’ innovative og entreprenante studerende

Af Martin B. Justesen, IDEA House CBS og Trine Nygaard Hansen, Venture Cup

i v æ r k s æ t t e r e v e n t s

E-ship Day – onsdag i Kilen10 onsdag eftermiddage med oplæg, workshops og gode rammer for netværk. Kom, lær mere og tag handling. Første gang onsdag d. 17. september.

Læs mere på www.E-shipDay.dk

E-ship Party – hyld det frie initiativKom og giv den gas med alle studerende i hovedstaden. Lyt til cool DJ’s, vind sjove, festlige præmier og hyld de gode idéer. Det er gratis at deltage!

Tid: Fredag d. 24. oktober 2008 fra kl. 21.00. Sted: Nexus på CBS

Læs mere på www.E-shipParty.dk

co+

hø

gh

Gælder kun ved køb på www.mobiltbredbaand.dk

3 dækker3 dækkerhele dit semester.

EazyInternet fra 3, der er kåret til at have Danmarks bedste dækning, er en håndsrækning til alle studerende. Nu kan du være online, når det passer dig, og hvor det passer dig. Lige nu gi’r 3 dig et særligt studietilbud: 1 måneds frit dataforbrug til en værdi af 299 kr.*** Spar samtidig 200 kr. på USB-modemmet i online rabat.

■ Gå ind på www.mobiltbredbaand.dk

■ Bestil EazyInternet

■ Indtast koden ”3stud” i feltet evt. kampagnekode (findes under personlige oplysninger)

* Kan du benytte sms-funktionen på EazyInternet, koster det 20 øre pr. sms. **Min.omk. 6 mdr. á 299 kr. = 1.794 kr. - 299 kr i rabat = 1.495 kr. + oprettelse 99 kr. + USB-modem 299 kr. - 200 kr. i online rabat = 1.693 kr. Abonnementet forudsætter betaling via BS ellers opkræves et fakturagebyr på 35 kr. pr. md. 3’s Turbo3G-netværk dækker 86 % af befolkningen. Se vores dækningskort på www.3.dk/dækning.

***Tilbuddet gælder til 1. oktober 2008 og kun ved køb på nettet.

EazyInternet 7,2 Mbit/s. 384 Kbit/s. 299 kr.Download op til: Upload op til:Premium Abonnement/md.

1.693 kr.Min.omk. 6 mdr.:**

Typisk oplevet downloadhastighed : 2,0 - 5,5 Mbit/s. Frit forbrug i Danmark og på 3’s net i Sverige*. USB-modem 299 kr.

Studietilbud: Få 1 måneds

frit forbrug og

spar 200,- i online rabat

12361_Eazy_258x175.indd 1 25/08/08 13:50:00

I Venture Cup udvikler studerende deres ideer og giver og modtager feedback. Det gør de også i Idea House. Fremover vil de gøre det sammen.


Tillykke med din optagelse her på Copenhagen Business School. Du er nu i gang eller lige færdig med et forhåbentligt spændende intro-forløb, som skal ruste dig til de

næste år her på universitetet. Du vil opleve, at der er utrolige mange spændende aktiviteter og tilbud her på CBS – ikke kun hvad dine studi-er angår, men også når det gælder muligheder for at deltage i aktivite-ter sammen med andre studerende.

Men hvordan holder man det kølige overblik over events, fore-drag, sammenkomster og fester, teaterforestillinger og filmklubfor-

visninger, øl og gourmetsmagning, sportsarrangementer, CBS’ cafeer med torsdags- og fredagsbarerne og specielle musikarrangementer, Spisestuerne og kantinerne, CBS Sport med mulighed for at spille og se kampe, Studienævnene og de styrende organer, udvalg og komi-teer, job og karrieretilbud, alumne, netværk, korsang, Kunstklubben og de mange foreninger på CBS, der afholder arrangementer og fester? – for blot at nævne nogle få af de mangfoldige aktiviteter, du kan deltage i sammen med de øvrige studerende her på CBS.

Overblikket får du på www.cbsstudents.dk hvor vi er ved at samle alle nyheder og tiltag som kan være i din interesse. Netop for at hjælpe dig med at holde overblikket, så du nemt kan finde og deltage i lige netop det, som du synes er spændende og udfordren-de, har vi oprettet et nyhedsfeed og en portal, hvor du kan modtage de vigtigste nyheder om – og følge med i – de aktiviteter, der findes for dig her på CBS. Det er et web-

sted lavet af CBS studerende selv, kun for CBS’ studerende.

Samtidig arbejder vi studerende i CBS Students med at fremskaffe til-bud og muligheder til dig, så du får billige tilbud på for eksempel print og kopi, billig forsikring, adgang til ”happy hour” på Nexus og mange andre tiltag, som du kan læse mere om på www.cbsstudents.dk under ”medlemsservice”.

På siden finder du også aktivi-tetskalenderen, der løbende bliver opdateret med nye arrangementer, og du kan selv være med til at kan skabe dem og komme med forslag. Indtil videre ser kalenderen ud, som du kan læse i infoboksen til højre – men der kommer flere aktiviteter og arrangementer til, efterhånden som vi kommer i gang med semestret.

Vores klare mål i CBS Students er at give dig alle muligheder for at få en god studietid her på CBS – så deltag i CBS Students på www.cbsstudents.dk og bliv dog aktiv i “real life” på campus – vi kan kun få det for fagligt godt og for festligt sjovt. 2

Kære nye medstuderende

Af Henrik Thorn,Formand for CBS Students

v e l k o m s t

CBS Students kalender

September

9. Diversity dag m. Grillfest15. Politisk udvalgsmøde24. Film Klub26. Generalforsamling

Oktober

2. CBS Gourmet3. International fest i NeXus8. SuperQuis10. Reception29. Film Klub

November

10. IT-kursus25. GetAling Super Quiz26. Film Klub27. CBS Gourmet12. CBS Students’ julefrokost

December

2. klistredag

De studerende på CBS er generelt tilfredse med det læringsmiljø, Handelshøjskolen tilby-der. Det viser en kvalitativ undersøgelse af de studerendes lærings- og undervisningsmiljø, som CBS Learning Lab har gennemført i foråret. Under undersøgelsen blev dagsstude-rende, HD- og Master-studerende og i mindre grad repræsentanter fra studienævn, studiead-ministration og undervisere i en række fokus-gruppeinterview adspurgt om rammerne for de studerendes læring, og resultatet er netop blevet offentliggjort i en rapport.

Generelt gode rammerTilfredsheden omhandler især de ydre, fysi-ske faciliteter. Mange studerende føler sig privilegerede, når de betragter deres campus. De fremhæver især Solbjerg Plads og Kilen som flotte og inspirerende bygninger, hvis faciliteter de inddrager i deres læring, idet de i stor stil benytter sig af gruppelokaler og biblioteket som studiepladser.

De studerende knytter dog varierende beskrivelser til de forskellige CBS-bygninger. Dalgas Have opleves for eksempel som slidt og svær at finde rundt i, men også hyggelig,

mens Solbjerg Plads og Kilen opfattes som kølige, professionelle, virksomhedsagtige – og måske også for meget af det gode. Enkelte fremhæver, at udtrykket er blevet for ”cor-porate” og dermed fjernet fra studenterlivet. Dermed mener de, at CBS ikke i tilstrækkelig grad signalerer uddan-nelsesinstitution, og det er et synspunkt, der udmønter sig i en konkret efterlysning af muligheden for, at de studerende i højere grad kan få lov til blandt andet at præge bygningernes indre og ydre udsmykning.

Netop udsmyknin-gen – eller det æsteti-ske læringsmiljø – har været et vægtigt tema i undersøgelsen. De studerende er blevet spurgt, om æstetikken – for eksempel i form af kunst – reelt har en betydning for dem og deres indlæring, i så fald hvilken, og om der er kunst nok på CBS. Her er der ikke enighed.

- Blandt de studerende, der mener, at kunsten reelt har en betydning, er der også den krølle på historien, at de ikke mener, at man kan definere denne betydning, når kun-sten er der – men at man ville mærke det, hvis den manglede, siger ekstern konsulent Tommy Lincke Hansen, der har gennemført undersøgelsen for CBS i samarbejde med Learning Lab.

Konkrete manglerInterviewene har taget udgangspunkt i de ydre rammer, hvorefter respondenterne er blevet bedt om at så at sige bevæge sig ind i undervisningslokalerne i en bedømmelse af

disse og betingelserne for selve undervisnin-gen, herunder undervisernes evne til at vari-ere mellem forskellige undervisningsformer.

På disse punkter er de fleste tilfredse, men der er utilfredshed på nogle meget specifikke områder, så som rengøringen, for få stole i

undervisningslokaler-ne, dårligt fungerende teknik eller mangel-fuld teknisk formåen hos underviserne. Næsten alle stude-rende efterlyser flere stikkontakter i under-visningslokalerne og flere grupperum.

Et væsentligt kritikpunkt er Studieadministra-tionen. Flere mener ikke, at de får en tilstrækkelig god ser-vice her, men blandt dem har de fleste en vis forståelse for bag-grunden for proble-merne og bebrejder derfor ikke de ansatte noget. Manglende bemanding og ind-førelsen af det nye studieadministrative

system, SPARC, fremhæver mange således som forklaringer på en utilfredsstillende ser-vice.

Et spørgsmål om relationerDe studerendes besvarelser antydede gene-relt, at det har en betydning for deres udsagn, hvilken relation de ser mellem sig selv og CBS. De krav og forventninger, som de studerende har til CBS, ser nemlig ud til at være påvirket af deres relation til uddan-nelsesinstitutionen. Men påvirkningen sker også den anden vej, sådan at gode og dårlige oplevelser af læringsmiljøet kan præge rela-tionen.

- Vi har umiddelbart kunnet identificere tre hovedrelationer, man som studerende kan have til CBS. Langt hen ad vejen betragter de studerende naturligt nok CBS som en uddannelsesinstitution. Men vi har også set, at nogle studerende opfatter sig selv som en slags medarbejdere i virksomheden CBS, og det betyder, at de stiller større krav til CBS – for eksempel i spørgsmål om CBS set i for-hold til at være en ”grøn” institution. Endelig ser det ud til, at der kan opstå en kunderela-tion hos de studerende, når enten de basale forhold som administration og rengøring ikke er i orden, eller når de symbolske signaler, som CBS udsender, falder nogle dagstuderen-de for brystet – for eksempel CBS’ korporate image, siger Tommy L Hansen.

2

Studerende bedømmer læringsmiljøet på CBSDe studerende udtrykker i ny kvalitativ undersøgelse generel tilfredshed med det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø på CBS - men også punktvis kritik

Af Jacob FalkCBS Learning Lab

u n d e r v i s n i n g s f o r h o l d

Lovmæssig forpligtelseSiden 2001 har alle uddannelsesinstitu-tioner været lovmæssigt forpligtet til at undersøge de studerendes fysiske, æste-tiske og psykiske undervisningsmiljø. CBS foretog sidst en sådan undersøgelse i 2003. 2008-undersøgelsen kan ses i sin helhed på cbs.dk. Lov om studerendes undervisningsmiljø kræver desuden, at uddannel ses institutionen udformer en ”handlingsplan, hvor det fremgår, i hvil-ken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses”.

fotos: tao lytzen



Mange gode eventyr starter med sætningen; ”Der var engang…” Den indledning kan efterhånden også bruges, nar man fortæller histo-rien om universiteternes måde at uddanne vores fremtidige kloge hoveder på.

Der var engang, hvor univer-siteternes primære opgave var at uddanne, og hvor ressourcerne tillod, at universiteterne kunne praktisere mesterlæreren for de stu-derende – der gennem samtale med professoren kunne reflektere over det selv-tilrettelagte pensum. I dag er virkeligheden domineret af stør-re og større auditorier, der bliver fyldt til randen, og hvis centrum varetages af en undervisningsas-sistent, ekstern lektor eller til tider

en ældre studerende. Der var engang, hvor forskningen

ikke tog penge fra uddannelserne, og hvor der var prestige i at under-vise og bruge de studerende aktivt i forskningen.

Regeringer, undervisere og rek-torer skiftede, og nutidens billede af universiteterne kan ikke længere betegnes som hvide tårne af viden, men nærmere som CO2-udspyende fabrikker, hvis eneste opgave er at tilfredsstille et sultent erhvervsliv, der samtidig hungrer efter ny og banebrydende forskning. Desværre har erhvervslivet, regeringen og universiteterne valgt at satse på forskningen, hvilket tydeligt ses i finansieringsmodellerne og måde hvorpå der bliver tildelt midler.

De studerende sidder tilbage som Klodshans med en lille blikdåse af viden og forventes at skulle indtage en for dem umulig plads i samfun-det, der har brug for verdensklasse kandidater. De studerende vil der-

for ikke formå at opfylde erhvervs-livets forventninger, hvilket vil for-ringe Danmarks konkurrencedygtig-hed i det globale vidensamfund.

Et eksempel på et bachelorstudie, hvor undervisningsassistenter og eksterne lektorer dækker under-visningen, findes på HA(dat.), hvor de studerende må lede længe efter en professor. Således findes der studier på CBS, hvor de studerende i de sidste to år ikke har mødt en professor i undervisningen. Dette er under al kritik!

Hvis Danmark stadig ønsker at skabe kandidater i verdensklasse, så bliver vi nødt til at kigge til-bage i tiden og sætte uddannelse i fokus i stedet for forskningen. Nok er forskningsbaseret undervis-ning vigtig, og det kræver et aktivt forskningsmiljø, men det kræver ligeledes, at de studerende bliver undervist af forskere og ikke blot ældre studerende. Derfor bliver universiteterne nødt til at sætte

uddannelse på dagsordnen og lade de studerende møde professorerne allerede fra dag ét.

Prinsen på den hvide hest, som skal redde Danmark fra at ende op med middelmådige kandidater fra en universitetsfabrik, er univer-siteterne. De skal flytte fokus fra væk fra forskningen, så uddannelse igen bliver universitetets primære rolle. Dette vil i sidste ende fak-tisk komme forskningsmiljøerne til gode i form af bedre ph.d.er og forskere.

Denne ændring kræver, at uni-versiteterne reserverer uddannelses-taxametret til uddannelse og lader basismidlerne gå til forskningen. På den måde kan vi gøre op med industrialiseringen af universiteter-ne og måske tage et skridt tilbage i historien, hvor undervisningen satte den studerende i centrum, og hvor vi uddannede kandidater i verdens-klasse.

Hvis det lykkedes at sætte uddan-

nelse i fokus, både økonomisk og med blik på prestigen i at under-vise, så tror jeg universiteterne har mulighed for at bringe professo-rerne tilbage på bachelorstudierne. Dermed kan de studerende og den danske vidensbank leve lykkeligt til deres dages ende.

2

Når universiteterne ikke længere skal uddanneAf Henrik Thorn,

Formand for CBS Students

d e b a t

Du undrer dig over denne arti-kels overskrift, der mest minder om navnet på en leg, du legede som lille. Indikerer titlen, at der ikke er professorer på CBS, eller at de alle sammen gemmer sig? Nej, det gør den ikke. Det er nav-net på den studiestartskampagne, som CBS Students har igangsat i år. Kampagnen skal sætte fokus på CBS’ professorers manglende undervisning på bacheloruddannel-serne, og på at studerende ikke har nok undervisning med forskere.

CBS Students har gennemgået bachelorstudierne for at undersøge hvor meget forskerne underviser, og resultatet er desværre trist at læse. CBS har i dag bachelorstudier hvor under fem procent af de stu-derendes samlede arbejdsbelastning foregår i selskab med en forsker. Andre studier har kun en tredjedel af fagene på første år med en for-sker.

Giver det mulighed for de stu-derende til at få de rigtige reflek-sive og analytiske kompetencer?

Studerende erhverver kompe-tencer gennem forskningsba-seret uddannelse, som ikke kan tillæres ved undervisning fra praktikere, da praktikere fokuserer på udførelsen af

selve håndværket – for eksempel regnskab – og ikke som en forsker ville gøre ved at stille spørgsmåls-tegn ved, hvad regnskabet reelt kan bruges til og ikke bruges til.

Ifølge CBS’ læringsstrategi skal studerende tilegne sig metodiske og faglige kompetencer, der gør den studerende i stand til at tænke kritisk, refleksivt og analytisk. Sådanne kompetencer mener CBS Students bedst kan tillæres ved forelæsninger eller øvelser, der gen-nemføres af en forsker, som til dag-lig arbejder med problemløsning og analyser gennem arbejdet med sin forskning.

CBS Students mener, at det er lige så vigtigt, at studerende til-læres mere praktiske kompetencer, som kan tilegnes ved undervisning med eksterne lektorer. Det er altså ikke et enten eller, men et både og. CBS' studerende skal være anven-delsesorienterede, handlekraftige og praksisnære – og samtidigt være kritiske, refleksive og analytiske.

Derfor bakker CBS Students fuldt

op om CBS læringsstrategiske mål. Nu mangler strategien kun at blive en realitet og ikke bare et pænt stykke papir til taler ved festlige lejligheder.

CBS modtager ud af Handelshøjskolens samlede ind-tægter på 958,2 millioner kroner kun 259 millioner kroner til forsk-ning og 528,9 millioner kroner til uddannelse. For at forskerne på CBS kan have en forsknings-tid, der giver mulighed for at lave ordentlig forskning, tages midler fra uddannelse og kanaliseres over til forskningen. Et af de reelle pro-blemer er, at de historisk uddelte basisforskningsmidler ikke er givet til handelshøjskoler som CBS, men til de klassiske universiteter. Udfordringen er, at uddannelsesin-stitutioner som CBS i dag uddanner store dele af samfundets borgere, og at samfundet ønsker forsknings-baserede uddannelser, fordi det sætter os som borgere bedre i stand til at løse komplekse problemstil-linger.

Et andet problem ved de manglende forskere i bachelor-undervisningen kommer, når Akkrediteringsrådet skal vurdere, om studierne er forskningsbase-rede nok – altså om kvaliteten på

uddannelserne er i orden. Dette gennemsyn bliver første gang, at ministeriet ikke selv skal vurdere egne investeringer og derved være i en position, hvor de kan se igen-nem fingrene med problemet, der skyldes, at ministeren selv har dis-poneret for få forskningsmidler til universitet. I yderste konsekvens vil en manglende godkendelse fra Akkrediteringsrådet betyde lukning af uddannelser grundet manglende kvalitet i forskningen.

Der er mange, der har et ansvar for uddannelsernes manglende forskningsbasering, og mange der har muligheden for at gøre tingene bedre. For at starte internt på CBS er det en god ide, at alle institut- og studieledere gennemgår deres bachelorstudier og ser, om det ikke var muligt, at forskerne kunne være mere aktive på bachelorstudierne og ikke kun på overbygningsud-dannelsernes valgfag. Den enkelte forsker kan proaktivt rette hen-vendelse til studienævnene for at komme til at undervise i erken-delsen af, at det er vigtigt at have forskningsbaserede uddannelser og understøtte sammenholdet mellem undervisere og studerende.

Politikerne – og særligt mini-steren – har et kæmpe ansvar på

grund af de historisk ujævnt fordel-te midler til forskning, men politi-kerne har i øjeblikket med udmønt-ningen af globaliseringsmidlerne en historisk mulighed for at gøre op med den forskningsmæssige ulig-hed mellem universiteterne og der-ved styrke de over 2000 kandidater, der hvert år bliver uddannet på CBS. Den øverste ledelse skal skabe bedre balance mellem bachelor og kandidat, så der er forskere og særligt professorer på begge uddan-nelsesniveauer.

2

HULUBULUU… Professor, hvor er du henne?Af Christian Kryger,

tidligere medlem af CBS' bestyrelse

d e b a t

HULUBULUUProfessor hvor er du henne?

ForskningogUddannelse

Kom fr

it frem

profe

ssor!!!

!

De to indlæg om den manglende tilstedeværelse af forskere i under-visningslokalerne peger på et problem, som CBS’ ledelse kun alt for godt kender: problemet med at skaffe tilstrækkeligt med forskere til at undervise vores mere og mere omfattende portefølje af uddan-nelser. Det er en udfordring, som vi kæmper med hele tiden – vi slås for at rekruttere flere forskere og skaffe flere midler. Så vidt jeg forstår jeres argumentationer, er vi meget enige om, at en voksende

universitetssektor burde have vok-sende bevillinger – målt i faste priser!

Resultatet af de konstante ned-skæringer er, at universiteterne er tvungne til at fylde flere studerende i lokalerne, og at vi hele tiden søger at rationalisere undervisnin-gen, så omkostningerne holdes nede. Dette er generelt for alle dan-ske universiteter, men særlig stramt for CBS – af tre grunde: Vi har som udgangspunkt en lidt lavere forskningsbevilling end de ”gamle” universiteter, vi har haft en større vækst i uddannelsesomfanget end dem, og vores rekrutteringspro-blemer er formentlig større, fordi konkurrenterne i stort omfang er private virksomheder med meget

dybe lommer.På den anden side overdriver I

problemet med nogle af jeres for-muleringer. Sidst vi lavede en opgø-relse over anvendelsen af forskelli-ge typer undervisnings-arbejdskraft var i 2005, og den dækkede alle HA-uddannelserne. Vi må regne med, at forskerdækningen er højere på cand.merc. og formentlig også på andre CBS-uddannelser. Da konstaterede vi, at 25-30 procent af undervisertimerne på HA-Almen og 40 procent på HA(dat.) blev leveret af forskere. På HA(mat.) var det cirka 50 procent, og de andre HA-uddannelser lå over 50 procent. Der er ingen grund til at tro, at de tal er nævneværdigt anderledes nu, og der er langt til de tal, I anfører

i brevene. I en ideel situation ville vi gerne

bruge flere forskere – ti procent flere end i den eksisterende forde-ling for eksempel, så praksis-ind-slaget fik et passende niveau. Hvis vi så også kunne få lidt mindre hold…

Som det er nu, håndterer vi situa-tionen ved at have en politik om, at alle fag skal udvikles og ledes af forskere. Den politik lever vi op til i store træk, om ikke hele tiden. Jeres eksempel med to år på DØK uden en forsker lyder ikke godt – har det været tilfældet, er det en fejl, som vi skal se på.

Vi forsøger også at optimere den økonomiske situation på mere positive måder end at fylde folk i

store rum – især ved at arbejde på at optage gode og velegnede stu-derende og at motivere dem til at gennemføre deres studier til tiden. Den politik har vi også haft held med – vi har højere adgangskvo-tienter end alle andre, og vi har en rigtig god gennemførelse (overalt undtagen på cand.merc., hvor pro-blemet er det positive, at arbejds-markedet river vore studerende ud af auditorierne i utide).

CBS er i en ressourcemæssigt anstrengt situation, det er vi enige om. Vi gør hvad vi kan, og vi er glade for støtten til bestræbelserne. Er der konkrete problemer, vil vi gerne kende dem og skal gøre vores bedste for at finde løsninger.

2

Kære DØK-studerende og andre læsereAf Sven Bislev,

Prodekan CBS-EDU

d o b b e lt d u p l i k



Der er noget særligt ved at gå over London Bridge om morgenen på vej mod Londons bank- og finan-scentrum, ”The City of London”. Man fornemmer, at alle har noget vigtigt at foretage sig netop denne dag.”The Square Mile”, som områ-det også kaldes, summer af liv, og man kan mærke, at der bliver lavet ”big business”.

Det er denne pulserende verden, jeg er blevet en del af i ti uger som summer intern i Danske Markets i London. Mens vennerne derhjemme har nydt sol og strand, har jeg skif-tet badebukserne ud med jakkesæt-

tet og brugt tiden på at lære, hvor-dan bankforretninger og finans-markederne fungerer i praksis. Og jeg har ikke fortrudt. Jeg har lært meget om Corporate Finance, som ikke står i de amerikanske lærebø-ger fra studiet – og så er jeg blevet meget klogere på min fremtidige karriere.

Arbejdsmiljøet i min afdeling er uformelt. Jeg er hurtigt blevet en del af teamet og med en mentor ved min side og kort vej ind til chefen, har jeg fra start fået interes-sante opgaver at kigge på. Mine kollegaer har mange års erfaring fra miljøet herovre, så der mangler heller ikke gode råd med hensyn til karrieremulighederne i sektoren.

Jeg arbejder i et team i Danske Markets, der arrangerer store lån til nordiske virksomheder på det inter-

nationale lånemarked i London. Virksomhederne har løbende brug for finansiering til både den gene-relle drift og opkøbsaktiviteter med videre, og for nordiske virksomhe-der er Danske Bank en vigtig sam-arbejdspartner.

En vigtig del af mit job har været at hjælpe med at lave præsenta-tionsmateriale til mine kollegaers hyppige kundemøder i de nordi-ske lande. Derudover har jeg fået mange analyseopgaver relateret til prissætningen af lån i marke-det. Og muligheden for at bruge Bloombergs systemer, som er stan-dard i den finansielle sektor, har været en lærerig oplevelse for mig.

Det kan være noget nært umuligt at overskue en stor organisation som Danske Bank-koncernen på blot ti uger, men det er alligevel

lykkedes mig at skabe et overblik og få et godt netværk. Det skyl-des blandt andet, at jeg har mødt medarbejdere fra andre afdelinger, besøgt trading floor i København, været med til kunde – og inve-stormøder og deltaget i et fælles arrangement med de andre fem interns i København. Her mødte vi først koncernens økonomidirektør og efterfølgende lærte vi hinanden at kende på fægtegulvet og over en god middag.

Det har været spændende at til-bringe en sommer i City of London. Mit ophold har virkelig været en øjenåbner i forhold til en fremtidig karriere inden for bank- og finans-sektoren.

Jeg føler nu, at jeg er bedre rustet til at træffe et fremtidigt karriere-valg. Så jeg kan varmt anbefale at

skifte badeferien ud med et summer internship til næste år.

2

Sommer i London CityAf stud.merc AEF

Rasmus Nyboe Rasmussen

i n t e r n s h i p

I Kræmmerhuset nummer 5, 2008 er der en debat mellem formanden for CBS Students, Henrik Thorn, og direktør for Campus & Facilities, Gert Bechlund. Debatten handlede om, hvordan studiemiljøet, som CBS har defineret som strategisk indsatsområde for 2008-2010, kan gøres bedre.

I den forbindelse mener jeg, at der længe har været mange mulig-heder for de studerende på CBS – de har bare aldrig fået muligheden

for at vælge dem til. CBS har nemlig lagt en meget hård politik over for de frivillige studenterorganisa-tioner, der findes på skolen. Dette har blandt andet

gjort, at de frivillige i C3 studeren-de har haft overordentligt svært ved at få lov til at holde arrangementer på skolen på trods af, at 95 procent af aktiviteterne er åbne for alle.

For eksempel findes der ikke, selv om C3 studerende har efter-spurgt det flere gange, nedskrevne retningslinier for, hvilke slags akti-viteter der må afholdes på CBS. Dette medfører lange forhandlinger hvert semester om, hvilke arrange-menter der kan afholdes på CBS

– og alt afhængig af, hvilken per-son man taler med, gælder der for-skellige regler. Dette besværliggør processen både for studenterfor-eningerne og CBS og gør samtidig, at mange aktiviteter ikke bliver til noget, fordi det tager for lang tid at få svar.

Jeg mener, at de frivillige studen-terorganisationer med tilknytning til CBS bør have flere muligheder og mere klare retningslinier for at komme ud til de studerende, som så selv kan vælge, om de vil benyt-te sig af tilbudene eller ej. CBS bør ikke træffe valget for dem.

Derfor hilser C3 studerende også CBS Students meget velkommen, da CBS Students vil samle alle stu-

denterorganisationerne på CBS og gøre det nemmere at få aktiviteter og events ud til os studerende. Jeg håber, at CBS vil gøre det samme og, i stedet for at lægge armene over kors over for studenterorgani-sationerne, hilse dem velkommen.

Under alle omstændigheder er aktiviteter skabt på frivillig basis af CBS studerende for CBS studerende både mere målrettede og mindre omkostningsfyldte – og sådan en kalkule er heldigvis nem at forstå.

2

De studerende bør have alle mulighederAf stud.merc.EMF Rebecca H Hansen

landsformand for C3 studerende

d e b a t

Til jer, der endnu ikke har haft for-nøjelsen af at besøge Nexus, kan vi fortælle, at det er CBS’ sociale samlingspunkt. Det er her, I kom-mer ned i jeres pauser fra under-visningen og bøgerne og mødes med jeres medstuderende over for eksempel en café latté, en muf-fin eller et spil bordfodbold, og snakker om alt og ingenting. Det er også her I mødes til en kold øl eller en lækker drink, når I har været til eksamen eller lige afleve-ret en opgave eller et projekt.

De kolde øl og frisk miksede drinks kan I nyde endnu flere af til vores torsdagsbarer, hvor vi åbner op for studenterstrøget med bar, dj og stor fest indtil klokken 02 hver torsdag. Her fester I med jeres med-studerende og møder nye venner – til tider er der endda nogle, der møder deres næste nye kæreste.

Men torsdag er ikke den eneste

aften, hvor Nexus trækker i fest-tøjet. Fem gange i løbet af dette semester vil der fredag aften være fest på Nexus - hver af disse vil have et forskelligt tema. Så hold øje med opslag i cafeen og tjek vores hjemmeside for flere informationer om vores torsdags- og fredagsarran-gementer: www.cafeerne.dk.

Nexus er ikke kun et sted, hvor I kan drikke café latte og øl. Det er også et sted, hvor I kan holde stu-diefester, private fester, bachelorfe-ster, kandidatfester og mange flere. Arbejder I i en virksomhed, som godt kunne tænke sig at lave et event på Nexus, er det også noget, som vi er meget interesserede i at hjælpe jer med at arrangere. Eller går I måske og tænker: ”Vi kunne virkelig godt tænke os at arrangere en fest for de studerende på CBS!” eller noget lignende. Så er I mere end velkomne til at kontakte os og fremlægge jeres idéer. Så finder vi ud af noget derfra.

Nyt fra i årI løbet af sommeren er der sket forskellige tiltag i Nexus. ”Royal

Unibrew” er blevet vores nye leve-randør af øl og sodavand. Det bety-der, at vi har fået nyt og lækkert udstyr til vores bar, nye møbler til cafeen og en masse nye spændende produkter, som I kan få glæde af at nyde.

En anden ny samarbejdspartner er ”Vin og sprit”, som har sørget for en stor udvidelse af vores spiritus-sortiment. Tag på opdagelsesrejse i de mange nye smagsvarianter i vodka og rom og få en ny og spæn-dende oplevelse. Vi kan godt love, at her er noget for enhver smag.

Har I spørgsmål omkring af leje Nexus, ønske om at arbejde bag baren eller noget helt tredje, så skal I endelig kontakte os på nedenstående mailadresser eller besøge vores nye hjemmeside. Og husk! Den allerbedste måde at lære Nexus at kende på er ved at besøge os og blive en del af vores miljø. Vi glæder os meget til at se jer.

2

Café Nexus – dit sociale samlingspunkt på CBSHoldet bag Café Nexus har hen over sommeren haft travlt med at gøre caféen klar til byde både nye og gamle studerende velkomne til endnu et semester med mange gode café-oplevelser

Af Louise Petersen,souschef for Nexus

n y t t i l g a n e r n e

Team NexusChristian B. Sørensen, direktør: [email protected] Bak, souschef: [email protected] Petersen, souschef: [email protected]

Internettet: www.cafeerne.dk og www.facebook.com/cafenexus

Torsdagsbaren i Nexus er et af CBS’ faste, sociale holdepunkter med fest og bar, dj-musik, dans og anden nærkontakt med andre studerende.

foto

: mo

rten

an

ders

en, f

oto

man

i.dk


Erhvervsforummet for Flersproget-hed, der tæller Henning Dyremose blandt sine medlemmer, har nu fremlagt argumentation for, hvorfor det er nødvendigt at tage flerspro-gede kommunikationsstrategier i brug, hvis europæiske virksomhe-der skal bevare deres konkurren-ceevne. Rapporten udgør sammen med en anden rapport fra 2007, ”Knapheden på fremmedsprogs-kompetencer i erhvervslivet”, et uafviseligt datagrundlag for nød-vendigheden af at kommunikere på en bred vifte af fremmedsprog i erhvervslivet.

Rapporten ”Flersprogethed: Hvordan sprog bliver en god for-retning” viser, hvordan sproglig mangfoldighed og investeringer i sprogkundskaber og tværkulturelle færdigheder kan være med til at skabe økonomisk fremgang. Hvis vi i Europa skal have fuldt udbytte af globaliseringen, er det nød-vendigt at investere i sprog og at lære at håndtere forskelligartethed. Kendskab til flere sprog gør det lettere at kommunikere, at forstå hinanden og at finde nye løsninger. Det er på høje tid at disse behov tilgodeses i uddannelsessammen-hæng, og at alle får mulighed for

at tilegne sig en bred vifte af fremmedsproglige færdig-heder.

Engelsk som lingua franca bliver aldrig tilstrækkeligt i alle kommunikative sam-

menhænge. Eksempelvis viser DI's rapport ”Mere (end) sprog” fra 2007, at fire ud af ti virksomheder har kommunikationsproblemer med handelspartnere i andre lande på grund af sproglige inkompetencer – hos dem selv, eller fordi sam-arbejdspartnerne ikke behersker engelsk. Sproget udgør nøglen til de kulturer, sproget repræsenterer.

Mange små og mellemstore virk-somheder i Europa går glip af for-retninger som et direkte resultat af sproglige og kulturelle svagheder. Engelsk er det førende globale for-retningssprog, men det er kompe-tencer i andre sprog der udgør den afgørende forskel på den gennem-snitlige virksomhed og den excel-lente virksomhed, og som skaber en yderligere konkurrencefordel.

I en rapport fra 2007, der invol-verer næsten 2000 små og mellem-store virksomheder i 27 europæiske lande, tilkendegav 11 procent af virksomhederne selv, at de var gået glip af kontrakter som et direkte resultat af mangel på sproglige og kulturelle kompetencer. Kun 48 procent af de medvirkende virk-somheder i undersøgelsen arbejder med formelle sprogstrategier. 40 procent af virksomhederne har ikke

flersprogede hjemmesider.Europa er nødt til at forvandle

sin sproglige diversitet til en kon-kurrencefordel. Regeringerne må fremme både formel og uformel læring i et stort antal forskel-lige sprog – lige nu går det den modsatte vej. Sprogstrategier skal understøttes af virksomhedernes øverste ledelse. Nationale, regionale og lokale instanser må gå sammen om at udvikle sprogkompetencer strategisk, og der skal etableres en europæisk platform til udveks-ling af gode eksempler på sprog i erhvervslivet.

Virksomhederne skal kort-lægge deres eksisterende sprog-kompetencer og sammenholde dem med virksomhedens behov og muligheder på alle niveauer. HR-afdelingerne må fokusere mere på fremmedsprogskompetencer i forbindelse med rekruttering og medarbejderudvikling og etablere fremmedsproglige kompetencemål for den enkelte medarbejder set i forhold til opgaver og ansvar. Virksomhederne skal introducere en lang række sproglige manage-mentværktøjer, eksempelvis efter-uddannelse, ansættelse af moders-måltalende, anvende sprogteknologi systematisk og samarbejde med oversættere, tolke, kommunikatører og kulturformidlere.

Regeringerne skal opmuntre borgerne til at lære sprog på alle niveauer, og de skal forbedre

mulighederne for at vælge forskel-lige sprog. De skal på en mere syn-lig måde anerkende sproglige kom-petencer i afgangsbeviser, og de skal opfordre eksport- og erhvervs-organisationer til at inkludere frem-medsprog i deres støtteprogram-mer. Anerkendelse og anvendelse af fremmedsprog skal også ses som et centralt element i social integra-tion. Når 2.-generationsindvandrere vokser op som to- eller trespro-gede sker det kun sjældent at disse sproglige og kulturelle kompeten-cer kommer i spil.

Rapporten indeholder flere

anbefalinger til indsatsområder på regionalt og lokalt niveau. Det konstateres, at Europas økonomi er på vej fra en industriøkonomi til en videnøkonomi. I princippet skulle europæiske virksomheder være bedre rustet til at høste frugterne af en flersproglig kommunikation end virksomheder i mange andre ver-densdele, men potentialet udnyttes ikke tilstrækkeligt.

Det er nødvendigt, konkluderes det, at sprog anerkendes og anven-des af alle som et grundlæggende aktiv for virksomhedernes fremti-dige succes. 2

Sådan bliver sprog en god forretningAf Jørgen Christian Wind Nielsen

Forbundet Kommunikation og Sprog

k o m m e n t a r

Læs mereDen fuldstændige rapport og et resumé heraf kan findes på:http://ec.europa.eu/education/languages/news/news1669_en.htm

STUDIESKIVENGIVER DIG ADGANG TIL DET HELE

For kun kr. 299,-får du ubegrænset adgang til:

StudieSkiven består af en DVD inklusivonlineadgang i hele studieåret 2008/09

Køb StudieSkiven i din studieboghandel.

Karnovs Lovsamling Ugeskrift for Retsvæsen EU-Karnov

3208_Kræmmerhuset (258x175).indd 1 30-06-2008 14:18:45


cbs OBSERVERNr. 1 2008 1 1. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 2: 8. oktober 2008

Deadline til næste nr.: 18. september 2008

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: Martin Kølbæk og Thomas Edvardsen (CBS Students).

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.688 stk.i perioden 1.7.06 - 30.6.07

Oplag dette nummer 22.200 stk.

Den 20. juni 2008 modtog dette års vindere, Mikkel Krogsgaard (yderst tv. på billedet), stud.merc.FSM, og Joel Madsen (yderst th. på billedet), stud. HA-IB, The Boston Consulting Groups Rejselegat på 15.000 kroner. Legatet fra The Boston Consulting Group (BCG) tildeles årligt studerende, der som et led i deres uddannelse skal på udveksling. Studerende med et forestående udvekslingsophold havde derfor igen i år mulighed for at søge deltagelse i BCG’s scholars-

hip workshop med mulighed for at vinde et legat.

Mellem ansøgningerne blev der i år udvalgt 15 studerende fra hen-holdsvis CBS, ASB, KU og DTU til at deltage i scholarship workshop-pen, der forløb over en hel dag. Workshoppen giver deltagerne lejlighed til at stifte bekendtskab med livet som strategikonsulent, muligheden for at arbejde sammen i grupper på tværs af forskellige kandidatuddannelser og sidst men ikke mindst chancen for at vinde et rejselegat på 15.000 kroner.

Legaterne blev overrakt ved en ceremoni hos BCG i Amaliegade, hvor Robin Jensen fra CBS’ Internationale Kontor (midten tv. på billedet), og Partner i BCG, Jens

Harsaae (midten th. på billedet), ønskede tillykke. Sammen med lyk-ønskningerne blev det understreget, at konkurrencen om legaterne igen i år havde været tæt, og at der der-for var god grund til at være rigtig stolt over modtagelsen af legatet.

De to legatmodtagere var begge glade for at modtage 15.000 kroner, som vil lette finansieringen af deres kommende studieophold – for Mikkels vedkommende ved Harvard University og Columbia University og for Joels ved Stern School of Business. Begge understregede samtidigt, at deres deltagelse i case workshoppen havde været både spændende og lærerig.

2

Boston Consulting Groups Rejselegat 2008

Af Anders Holm og Thor Jørgensen, BCG

w o r k s h o p - p r i s

For to år siden skød det nu hedengangne Fakultetet for Sprog, Kultur og Kommunikation en katapult af. Det vil så sige, at de skød et organisations-udviklingsprojekt i gang, som fik støtte fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). Projektet, der i daglig tale blev kaldt Katapult, havde til formål at gøre helhedstænkning og samar-bejde til en mere integreret del af fakultetets kultur.

I dag er Det erhvervssproglige Fakultetet som nævnt en saga blot, og meget andet har ændret sig i Dalgas Have. Tilbage står dog to institutter, Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV) og Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK).

Medarbejderne i de to institutter har nu ført projektet til ende.

Katapulten blev i sin tid affyret i stormvejr, men deltagerne fra de nyoprettede institutter for-måede at gennemføre en række konkrete projekter, der pegede fremad og tog hul på nogle af de mange udfordringer. Det har været begivenhedsrigt, og de vil gerne dele historien om proces-sen med alle på CBS.

De har derfor fået trykt en avis, der fortæller om projektet, om hvad det gik ud på, om den tid Katapulten ramte ned i, og om alle de omvæltninger der hulter til bulter kom til undervejs i projektet. Avisen fortæller også om, hvad deltagerne i projektet, og hvor de to nye institutter står i dag.

Katapultfolket inviterer derfor på reception med forfriskninger og dugfrisk, sværtedryppende avis ved springvandet i Dalgas Have på onsdag den 10. septem-ber kl. 14.

2

Sprogfolket kan stadig fyre den af

Af Anette Villemoesinstitutleder for IKK

p r o j e k t f e j r i n g


Turde Tale-gruppe• Erdubangeforatdummedig?• Brænderduindemeddinviden,fårduikkestillet

spørgsmål, undgår du at holde oplæg/fremlægge?• Vælgerdufagfra,derindebæreroplægogdiskus-

sion?• Fyldertankenomatskulletageordetsåmeget,atdu

ikke gør det?• Fårduondtimaven,hjertebanken,erdubangeforat

rødme ved tanken om at skulle sige noget?

Så er deltagelse i en Turde Tale-gruppe måske noget for dig. Studenterrådgivningen opretter i dette semester en Turde Tale-gruppe, hvor du vil få mulighed for at bear-bejde dine problemer. Du vil få mulighed for at afprøve dig selv i forhold til at holde oplæg og tage ordet i en gruppe. Bliv klogere på, hvad du er bange for.

Gruppen består af højst otte deltagere, som mødes i alt fem onsdage: 24.09, 01.10, 08.10, 22.10 og 29.10.08 - hver gang kl. 13.30 – 15.30 (NB den 01.10 og den 22.10 dog til kl. 16.30). Vi forventer, at du deltager alle fem gange.

Tilmeldingsfristen er onsdag den 17.09.08. Ring til Studenterrådgivningen på tlf. 3534 3042.

StudenterrådgivningenHar du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

Har du tænkt på at studere i USA? Fulbright Kommissionen har i denne omgang legater til studerende som vil til USA på studieophold. Legaterne, vi udbyder i efterårsrunden, er i form af hel eller delvis frafald af undervisningsafgift til specifikke amerikanske institutioner, samt DKK 85.000

Find ansøgningsskema, komplet liste over legater og yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.wemakeithappen.dk under ”Legater” eller ring til os.

Ansøgningsfristen for studier i det akademiske år 2009-2010 er onsdag den 1. oktober, 2008, kl. 12.00

Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen, Fiolstræde 24, 3., 1171 København K, Tlf. 3312 8223

Lektor Knud Henders LegatDer skal i år uddeles en eller flere portioner af Knud Henders legat. Legatet gives fortrinsvis til personer, der har en afsluttende akademisk eksamen i fransk (itali-ensk – spansk), og ydes som støtte til forskningsprojek-ter. Der vil alt andet lige være fortrinsret for ansøgere, der ikke tidligere har fået støtte fra fonden.Ansøgere skal i kort form oplyse CV og projektbeskri-velse samt oplyse, til hvilke formål legatet søges, og hvilket beløb der søges.Det fulde opslag samt yderligere oplysninger hos Hanna Laulund, [email protected]øgninger sendes til Bestyrelsen for Knud Henders Legatfond, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Njalsgade 128, 2300 København S., senest fredag d. 26. september 2008.

SUVil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

LegatopslagSe www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

s e r v i c e s t o f

Andersen, Ib: ”Den skinbarlige virkelighed – videns-produktion inden for samfundsvidensakberne”. Forlaget Samfundslitteratur. 4. udgave 2008, sider 274, kr. 348,- Andersen, Lennart Lynge: ”Aftaleloven med kommen-tarer”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 5. reviderede udgave 2008, sider 367, kr. 750,-

Arlbjørn, Jan Stentoft og Halldórsson, Árni (et al.): “Northern Lights in Logistics & Supply Chain Management”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2008, sider 285, kr. 350,-

Baumbach, Trine: ”Det strafferetlige legalitetsprincip - hjemmel og fortolkning”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 608, kr. 685,- Berg, Stinne Richter: ”Retsvirkninger af ugyldighed og ophævelse i løsørekøb – særligt om tilbagelevering og erstatning af den negative kontraktsinteresse”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 373, kr. 1800,-

Bille, Trine og Lorenzen, Mark: ”Den danske oplevelse-søkonomi – afgrænsning, økonomisk betydning og vækst-muligheder”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 201, kr. 249,-

Birch, Sofie: ”The politicial Promotion of the Experience Economy and Creative Industries – Cases from UK, New Zealand, Singapore, Norway, Swede and Denmark”. For-laget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 154, kr. 199,-

Brinkmann, Svend og Triantafillou, Peter (red.): ”Psykens historier i Danmark. Om forståelsen og styringen af sjæ-lelivet”. Forlaget Samfundslitteratur 1. udgave 2008, sider5 220, kr. 398,-

Hansen, Niels-Henrik M. og Marckmann, Bella (et al.): ”Spørgeskemaer i virkeligheden”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 235, kr. 220,-

Herrmann, Janne Rothmar: ”Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg. Om håndteringen af retlige hybrider”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 400, kr. 450,-

Højbjerg, Lennard: ”Fortælleteori – Musikvideo og rekla-mefilm”. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udgave 2008, sider 125, kr. 148,-

Jenster, Per V. og Smith, David E (et al.): “The Business of Wine - A Global Perspective”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2008, sider 198, kr. 275,-

Jessen, Pernille Wegener og Steinicke, Michael (red.): ”EU-rettens påvirkning af dansk konkurrenceret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 184, kr. 225,-

Juul-Sanberg, Jakob og Brik, Martin (et al.): ”Lov om leje af almene boliger”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 456, kr. 750,-

Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete: ”Praktisk argu-mentation”. Nyt Teknisk Forlag. 3. udgave 2008, sider 144, kr. 199,-

Kirkeby, Ole og Hede, Tobias Dam (et al.): ”Protreptik. Filosofisk coaching i ledelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 280, kr. 249,-

Madsen, Birger Stjerneholm: ”Statistik for ikke-statistikere”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 180, kr. 169,-

Mehdi, Rubya og Pedersen, Hanne (et al.):”Law and Relgiion in Multicultural Societies”. Jurist- og Økonom-forbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 246, kr. 300,-

Melander, Preben: ”Det fortrængte offentlige lederskab. Offentlig ledelse efter New Public Management”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 414, kr. 495,-

Nielsen, Jens: “Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 330, kr. 349,-

Nielsen, Tine og Kreiner, Svend: ”SPSS. Introduktion til databehandling & statistisk analyse”. Jurist- og Økonom-forbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 490, kr. 685,-

O’Keeffe, Nicholas: ”Software Games in the Danish Experience Economy”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udga-ve 2008, sider 66, kr. 99,-

Oswald, Brian Nygaard: ”Forældelse i praksis. General del”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 347, kr. 700,-

Oswald, Brian Nygaard: ”Inkassosager i praksis”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 345, kr. 599,-

Schiøtz, Peter og Jakobsen, Susanne: ”Konkurrenceprocessen”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 425, kr. 800,-

Skot-Hansen, Dorte: ”Museerne i den danske oplevelses-økonomi – når oplysning bliver til en oplevelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 145, kr. 149,-

Storm, K. Rasmus og Brandt, Henrik H. (red.): ”Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi – mellem forening og forretning”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 449, kr. 399,-

Tran, Yen: “Fashion in the Danish Experience Economy – Challenges for Growth”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 127, kr. 149,-

Worm, Verner, ed.: “CHINA - Business Opportunities in a Globalizing Economy”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2008, sider 195, kr. 275,-

Wümpelmann, Rikke: ”Film i den danske oplevelsesøko-nomi – filmproduktion, filmstøtte og biografmarkedet i Danmark”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 138, kr. 149,-

p u b l i k a t i o n e r

Der er en Lego Mindstorms Klub på vej til CBS. Den er ved at blive stiftet på Institut for Informatik. Klubben bliver blandt andet dannet for at give studerende ved informatikuddanelser-ne BIM, HA(dat.) og cand.merc.(dat.), forskere, undervisere og ikke mindst DØK alumner mulighed for at lære af hinanden og holde kontakten på en hyggelig måde.

Blandt de aktiviteter, der kan

komme på tale i klubben, er delta-gelse i DTU RoboCup, støtte af First Lego League teams, robotbygning og lignende. Man er velkommen til at stil-le forslag til yderligere aktiviteter ved at e-maile initiativtager Rasmus Ulslev Pedersen på [email protected].

Interesserede kan møde op til de stiftende møder, der afholdes i okto-ber – det kan man læse mere om på klubbens hjemmeside: http://esl.inf.cbs.dk/klublego.

For særligt Lego-interesserede bør det nævnes, at man kan læse den nyeste Mindstorms NXT platform på http://mindstorms.lego.com.

1

Lego Klub på Informatik

Af Rasmus Ulslev Pedersen adjunkt, Institut for Informatik

m i n d s t o r m s

Næste deadline 18. september

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1


i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l3 2

News and views in English tooAs briefly explained on the back page – the easiest entrance point to get at the English lan-guage section of the CBS OBSERVER – we’ve changed names and launched an internet ver-sion, cbsobserver.dk, with this issue of the paper.

Starting up the internet newspaper will make it possible for us to actually bring news while they are still news. It is our intention to bring English language version of any news of relevance to CBS’ international students and staff. Also, articles from the paper will also be published online – and it will be possible to comment and discuss them.

Regarding blogs and debate (letters to the editor), these are also equal opportunity facili-ties – we have no English language bloggers in the pipeline, but we are sure that there will be - and one-shot letters to the editor will be published both in the paper and on the Internet on an equal footing with unsolicited material in Danish.

In time we expect that the internet version will have a profound effect on the actual newspaper. Key-words could very well be more analytical journalism, more in-depth jour-nalism and broader perspectives overall. But that’s something we have to work our way towards one step at a time. In the meantime, we hope that you will become and remain our readers of the paper and the web-version both. 1

CBS and CBS Students out to improve "intro"This year, both CBS and the student organization, CBS Students, have taken steps towards a considerable upgrade of the school’s introduction program for new students.

For CBS as such, the most important agenda – apart from fulfilling the host obligation to make new arrivals feel well received and comfortable for its own sake, of course – is to make sure that new students don’t feel lost and abandoned and get so discouraged that they decide to quit, in which case CBS ends up losing money.

So this year, extra resources have been set aside for the study program secretariats’ assistance to new students, and the opening hours for the school’s helpdesk have been expanded. Also, the mentor program that was established on an experimental basis last year has been made permanent and expanded. New introductory initiatives – such as a real intro program for new graduate students, and improved student services, such as utilizing cell phone texting to inform students of changes in lecture schedule or location – are in the pipeline.

CBS Students was only established as the single, unifying student organization at CBS in the beginning of the year. Over the summer CBS Students has taken its first steps towards becoming a central organizer for all of the study programs’ intro-courses – arranging for expense accounts and getting better deals on things like camp school accommodation, transport and provisions for the study programs’ previously very autonomous intro guides.

The upgrade of both CBS’ official and the student-driven initiatives have been off to a fairly successful start this year, but both parties insist that things will be even better next year.

1

e d i t e d b y b j ø r n h y l d k r o g

C B S u m m a r y

You have probably felt a bit uncertain about where to lay the foundation for your future educa-tion. But there is no doubt in the minds of more than 1,000 Business School Presidents from all over the world. A new survey shows that Copenhagen Business School receives the second highest number of recommendations among busi-ness schools all over the world.

A somewhat higher number do recommend Harvard Business School, but that just gives us some-thing to strive for. I hope – and believe – that you will have the same feeling, when you look back on your time at the university.

You are at this very moment right in the middle of an intersection between education, business life and research. You might not have noticed that yet, but that is under-standable. During your first semes-ter you will experience so many new impressions, new people, social activities and a new syllabus, all of which may seem a bit over-whelming.

However, you will soon discover that the academic aspect of study-ing is more than a syllabus and

lectures. In the years to come, you will become wiser in close collabo-ration with your fellow students, with the corporate sector and with the whole world.

At Copenhagen Business School, Danish and international com-panies are an important part of life as a student and a researcher. Partly because we wish to ensure that we grant you the opportunity to achieve the competences that companies request – nationally and internationally – and partly because it provides our students with more qualified and realistic teaching. We cooperate with companies all over the world, but we have a special relationship with 25 corporate part-ners. You can meet your prospec-tive future employer at career fairs, in class, at lectures and arrange-ments or maybe even at case com-petitions, where students compete in academic knowledge applied to real business cases.

You have also become part of a truly international environ-ment – both here in Frederiksberg and abroad by way of CBS. You have probably already sensed the international atmosphere here in Frederiksberg, where visiting professors and more than 2,500 international students frequent the school on a daily basis.

I would like to urge you use the opportunity to broaden your hori-

zons as much as possible in the years you study here. Apply for a period of study at a foreign univer-sity and experience other cultures first hand. Take advantage of our exchange agreements with more than 360 partner universities in the world.

I would also urge you to make use of and participate actively in all the other opportunities we offer. Play handball, basketball or football through CBS Sport. Meet students from both Denmark and abroad in the student organisations or try your skills in one of our many aca-demic competition opportunities. A large number of the initiatives are driven by students, which is why I hope you want to get involved and contribute.

We are accustomed to enterpris-ing students. There is a reason why Copenhagen Business School in 2007 was voted Denmark’s Entrepreneurial University of the Year for the second time. As a busi-ness school we create the frame-work, but you and your new fellow students are active participants in creating a study environment and an academic basis to remember and make use of for the rest of your lives.

I look forward to seeing you around Campus.

2

Welcome to Copenhagen Business School…and to an education in close interaction with the corporate sector and the whole world

By CBS’ President,Finn Junge-Jensen

w e l co m e

Finn Junge-Jensen, CBS' President through almost 21 years, asks two things: an internationally oriented mindset and an active engagement in CBS-life.

CBS OBSERVER and cbsobserver.dk strive to target you all.

Text-services and new graduate student-intro are on their way.


Tilmeld dig på cbb.dk/su og få 50 kr. i taletidhver måned resten af studieåret for kun 99 kr.

Tilbuddet gælder fra d. 1. sept. til og med d. 14. sept.

AlleredeCBB kunde?Log ind på cbb.dkog se hvad vihar til dig


You’ve arrived in Denmark. Or rath-er, you’ve arrived in Copenhagen. The country, its culture, the city, its culture, the people, the weather – all of these things are new to you, and time and again they’ll take you from fascination to frustration and back.

Perhaps you’re abroad for the first time, and no matter how much you wriggle, you miss your bed, your room, your family, your friends – and yes, damn it, you’re homesick. Or you’ve been traveling before, but Denmark is nothing like what you imagined. The weather depresses you, your room makes you feel claustrophobic and what’s with all the alcohol? Are you turning into a drunken sot?

You’re lost because labels in shops are suddenly meaningless. You hate the Danish teaching style, and the mere thought of your next exam induces profound nausea. You don’t get along with your peers and, sleep-deprived and noise-crazed, you’re entertaining thoughts about knocking down your neighbor’s door and hurling that bloody sound system right through the window.

So what? Such things happen to everyone. There’s nothing you can’t get used to – when in Rome, do as the Romans apparently do so well. But what if you can’t? What if things refuse to get better? Culture shock, anxiety and exam nerves are serious problems. You might need help.

Myths bustedThere are many misconceptions.

Good advice is hard to get and doesn’t come cheap!

The Student Counseling Service (SCS), an independent institution under the Ministry of Science, Technology and Innovation, offers counseling and guidance for stu-dents at institutions of higher edu-cation in Denmark – all of it free.

These people can’t help me anyway!Wrong. At SCS, experienced psy-

chologists and counselors can pro-vide you with professional advice on a host of personal and study-related problems. They’ve probably seen it all before, and they usually know what do about it.

I should be able to handle this myself. Seeking help elsewhere will make me look weak.

Wrong again. It´s good to solve problems, that we can solve our-selves. But if we can´t solve a prob-lem ourselves, we are better off and often stand stronger when we get help from others. Take examination anxiety, for instance – if you can´t change your instinctive reactions on your own, you’re better off in exam situations if someone has taught you the tools to reduce examina-tion anxiety.

Making the right decision and seeking assistance when appro-priate is a sign of strength, not weakness. Ignoring problems in the hope that they’ll go away by themselves and through mistaken false pride not reaching out for a helping hand, however…

Go get helpThe Student Counseling Service was created as part of the Danish government’s education policy. SCS focuses on helping students deal with problems that might affect their study performance, thus hop-ing to prevent unnecessary prolon-gation and dropouts. The service is for both Danish and international students who are enrolled in a full-time program or on exchange. It is not, however, meant for HD, PhD and MBA students.

SCS deals with personal, social and economic problems, as long as they are study-related:

- If you are having problems with your studies, the Student Counseling Service is a good place to call, says Niels Erik Nielsen, psy-chologist at SCS, and continues:

- These problems can range from lack of concentration to motivation-al issues, issues related to group work or anxiety about exams.

Problems with your thesis, loneli-ness and contact problems, as well as sadness and depression, are further examples from a long list of issues that SCS can help you with.

Be a manOne of SCS’ current goals is to help more men. Their statistics show that 75 percent of the students who seek professional help are women. The reason is not that men have fewer problems, though:

- Men are often taught to take care of their problems on their own. It could be helpful for some men to contact us earlier, says Niels Erik Nielsen and points out:

- Sometimes a brief talk over the phone is enough to solve a prob-lem and get some good advice. 1

When life seem jolly rotten…The Danish Student Counseling Service offers free guidance and counseling for students with study-related problems. Being foreign is no hindrance. If you need it, use it

By Sebastian Schwolow

e m e r g e n c y r e l i e f

Student Counseling Service at CBS

StudenterrådgivningenHowitzvej 13, st.tv. 2000 Frederiksberg Phone: 3534 3042 E-mail: [email protected]

Consultation hours/Office hoursWednesday 9.00 - 15.00Thursday 9.00 - 15.00Friday 9.00 - 15.00

Contact & phone-counsellingIf you wish to speak to a psy-chologist or a social worker/psychotherapist, you can call us Tuesday through Friday bet-ween 12.30 and 13.00.

CBS OBSERVER is looking for a new English language freelance writer.We'd prefer an international full-degree student with prior journalistic experience.

You write one or two articles per month targeting CBS' international students.

You will be paid somewhere between 1.250 and 2.000 DKR per article.

You also become an integrated member of our editorial team of freelancers.

If you are interested, send a mail to: [email protected]

1


”Tell me all about it!” Niels Erik Nielsen at SCS is at hand to provide expert counseling if initially apparent mole hills start turning into unsurmountable mountains.


Double, double, toil and trouble… it’s not easy being a student. It’s not easy to be far, far away from home and your usual network. But don’t worry too much. CBS’ efforts to help solve foreign students’ prob-lems actually start even before their arrival – at least when it comes to exchange students.

Every exchange student is assigned a “buddy”, a Danish student volunteer who is in this world to help you get through the first few weeks of your stay. If life becomes meaningless for you with-out your daily fix of Ben & Jerry’s ice cream, or the concept behind the colorful lines on the Metro map elude you, call your buddy.

Officially internationalWhat is the typical first stop for troubled international students at CBS? That’s right, the International Office. It’s the easiest and quickest way for you to slam your problem on someone’s desk. Gas leaks in your CBS dorm room, mildew eat-ing your shower curtain, strange people lurking outside your place,

who mention an expired visa every time you shut the door in their face – these and other problems receive dedicated attention at the International Office.

Quick surgery for heartbreak and other personal problems is avail-able as well with two guidance counselors operating towards this end. (For advice on where to find help with more serious problems, read “When life is jolly rotten …”)

Before you even think about going to the International Office, however, be sure to read your Copenhagen Survival Guide and the Copenhagen Arrival Guide, two brochures published for guest stu-dents and students on exchange.

- Most people don’t read their arrival guides. It’s really all in there, says Therese Elgaard of the International Office.

Schemed mentoringFor newly enrolled full-time stu-dents, CBS instigated a mentoring scheme, which aims to get you safely through the first few months of your study.

Questions such as: “Why are you here?”, “Why should you stay?” and “What is the meaning of it all?” are answered by these competent volunteers, who’ll pop into your classroom for an informal briefing

now and then. As CBS students in their third and fourth year, they can assist your efforts to find your way through the school’s labyrinthine

web sites and other helpful things. In an effort to create a better

learning environment, they will even help you get in touch with the

people around you and advise you on such practical matters as group work and presentation skills.

Aching academiaFinally, if you don’t like your tea-cher’s suit, tone of voice or haircut – or anything else of fundamental importance to your academic success – you might need Student Academic Counselling. This CBS-service helps you with problems related specifi-cally to your study program.

The Student Guidance Counselor for your line of study has a hotline to the program’s upper echelons – in other words the program’s Study Board. Your concerns can thus be passed on to people who are in a position to do something about them. So, if you keep failing your exams, and the fault lies clearly with the teacher (who else?), get academic counseling.

In the hope that our efforts to help you find appropriate help when needed can be of some help, we’ll leave you to your own devic-es. Remember, you are not alone – and your parents actually expect you to write them a “send more money” postcard. 1

… there’s something you’ve forgottenEnsuring your personal and academic wellbeing while you are studying at CBS is given a high priority. The school offers a number of different services, all designed to help you get through your studies without unnecessary problems

By Sebastian Schwolow

s a f e b e g i n n i n g sSorting through life’s baggage at CBS’ International Office. It's a rea-sonably sensible place to start.

CBS Library – seven days a weekYour new library is never far away. Find us at Solbjerg Plads, Dalgas Have, Porcelainshaven or through the internet

There are more than 300 study places and seven group rooms in the Solbjerg Plads library.

The round-the-clock (24/7) reading room in Porcelains-haven offers 70 undisturbed study places. Open 7.30 am to 10.30 pm weekdays for everyone – and 24/7 once you get yourself a pass and a pin code from the library.

50 study places and eight group rooms in Dalgas Have,

with its characteristic, bright Nordic/Arabic design.

Lively study environment and quiet zones for concentration. Seven days a week from early morning to late at night. Bring your laptop and take a seat.

Consult the librarian Monday to Friday when

you are at the library – or reach us on the

telephone, e-mail or chat.

By Marie Wildt, CBS LibraryPhotos: Jakob Boserup

l i b r a r y o v e r v i e w

More informationcbs.dk/bibliotek, Library A-Z – you also have remote access to guite a lot of electronic resources.


Congratulations on choosing to study in Copenhagen. It’s a city that won’t let you down: Nordic cool, historical hamlet, modern European hub, big and edgy, small and accessible, traditional yet diverse, thriving night life and a centre of culture. It’s no surprise they call it Wonderful Copenhagen.

As Scandinavia’s largest city, Copenhagen is a destination firmly on the tourist map. You now have the months or years of your stay to explore the city fully. Use your time wisely. There is a lot to do.

Pedal aroundFirstly, Copenhagen is the bicycle city. With bike lanes everywhere making it a pretty safe option, cycling is the quickest and easiest way to get around. If you have no plans of investing in a bike of your

own, citybikes are dotted all over the city and can be borrowed for a 20DKK deposit but it is strictly forbidden and fined by the police if you take a citybike outside the citybike-zone wich roughy consists of Copenhagen City Centre(within the basins) and Christianshavn (check the info box for further information). As an enjoyable way to get a quick grasp on the scale and sights of the city, there can be no better advice to a newcomer than to hop on a bike and while away a few relaxing hours touring the bike lanes.

With bikes being the chosen mode of transport, people set the pace rather than cars, leading to large parts of the city set aside for pavement cafes and pedestrian areas. Also spread across the city are cool bars and clubs, a vibrant live music scene, major national museums, internationally renowned art galleries and the delightful his-torical reminders of Copenhagen’s 17th and 18th Century renaissance construction in the shape of beau-

tiful palaces, parks, houses and waterways.

An easy way to begin your explo-ration of Copenhagen is to break the city down into five areas and explore each one of these in turn. The first area is Frederiksberg, where CBS is located. Then comes the City Centre, Vesterbro, Nørrebro and Østerbro.

Each area is diverse and differ-ent and has a great deal to offer in the way of sights and night life. We bring you a tiny breakdown of each neighbourhood:

Frederiksberg: Home of CBSFrederiksberg’s traditionally wealth-ier residents have left their mark in an area full of impressive villas and tree-lined streets. Quiet but pretty, it’s a great area to take a stroll and has a good café culture in the sum-mer.

Sights: Carlsberg Brewery and Visitors Centre, Copenhagen Zoo, Frederiksberg Gardens and the Royal Copenhagen Porcelain Factory.

Nightlife: CBS’ very own student bar nexus, situated on Solberg Plads. Kellerdirk (Frederiksberg Alle 102).

City CentreContaining the historical centre of the city, the heart of Copenhagen can be found along Strøget, the world’s longest pedestrianised shopping street.

Sights: There are hundreds of things to explore in this area, but a few starters are: The Palace of Rosenborg, the Little Mermaid, the Gefion Fountain, Tivoli plea-sure gardens, Sct. Nicolai Kirke, Christiansborg Slot, the Royal Library Garden, the Round Tower,

the Resistance Museum, New Harbour, Kongens Nytorv and the Royal residence at Amalienborg.

It is also worth making a visit across the water of Inderhaven to Christiania – Copenhagen’s world famous alternative community.

Nightlife: Palermo (Klosterstræde 23), Den Glade Gris (Lille Kannikestræde 3), Emma (Lille Kongensgade 16), Renomé (Vesterbrogade 2E ) and Luux (Nørregade 41 ).

Vesterbro:Working class, multicultural and in the process of gentrification, Vesterbro is the vibrant hub of the city and a great destination for the cool crowd.

Sights: Boutiques and cafes along Istedgade and Vesterbrogade, Øksnehallen, ice creams at Paradis on Vestebro Torv and the City Museum.

Nighlife: Karriere (Flæsetovet 57), Bang & Jensen (Istedgade 130), Boutique Lize (Enghave Plads 6), Vega Night Club (Enghavevej 40), Ideal Bar (Enghavevej 40) or Kung Fu (Sundvedsgade 5).

Nørrebro: Also working class and gentrified to a degree, yet slightly more mul-ticultural, Nørrebro is a lively place to visit with great cafes and bars to be found on Sankt Hans Torv and Blågårdsgade.

Sights: Head south along Nørrebrogade soaking up the atmo-sphere and then take a leisurely stroll around Copenhagen’s lakes and visit Søren Kirkegaard’s grave at Assistentens Churchyard.

Nightlife: Rust (Guldbergsgade 8), Oak Room (Birkegade 10), Kassen (Nørrebrogade 18B), Gefärhlich (Fælledvej 7) and Barcelona (Fælledvej 21).

ØsterbroHome to wealthy Copenhageners, Østerbro is a quieter residential area but still contains a lot of pretty shops and boutiques.

Sights: Fælledparken, Parken Stadium.

Nightlife: Park (Østerbrogade 79).

1

Get on your bike and go CopenhagenYou’re here! You’ve probably settled in a bit, and you’ve met most if not all of your fellow stu-dents. So go meet Copenhagen! She’s a lovely and gracious host. Don’t bother bringing flowers, though, bring a bicycle-helmet

By Chris Day

m a n a b o u t t o w n

More InformationA trip to the Visit Copenhagen Tourist office is an essential for free material, information and maps. It can be found on Vesterbrogade 4ATelephone: +45 7022 2442. www.visitcopenhagen.dk/turist

Remember to pick up a copy of the weekly English language ‘Copenhagen Post’ for a full listings guide in English.www.cphpost.dk/

Check out ‘The Rough Guide to Copenhagen’ available to buy on-line atwww.roughguides.com/website/shop/products/Copenhagen.aspx

Check out the citybikes atwww.bycyklen.dk/english/thecitybikeandcopenhagen.aspx

Do you feel observed? Checked out?

Get even! Check us out at cbsobserver.dk

You even get to comment on the articles

1


Get on your bike and ride. Copenhagen is cool, so go out and check outwhat’s out there.

photos: morten andersen, fotomani.dk


Needless to say, Asian university life differs greatly from what we are used to at CBS. However, just this past month has taught me that exposure to these differences are important. It is considerably easier to understand why people are the way they are, and how their culture affects them, when you see how they have been educated. Hong Kong has proved a perfect place to do this as the island-city has a good mix of Western and Asian values – making it even more practical from a business student’s point of view.

I studied at The Chinese University of Hong Kong, a schol-arly and peaceful place nestled away in green mountains north of Hong Kong Island. It boasts a beau-tiful campus, but some parts of it are so remote that they can only be accessed by foot or a fifteen minute bus ride around steep, sharp roads. Just going down to buy groceries on a weekend can be a 30 minute hike.

Why all the seclusion? Like a hermit living in a hermitage whose only focus is to meditate, I think students are ‘supposed’ to focus and study, the key word here being ‘supposed’.

Matching T-shirtsDistractions are an essential part of scholarly life, and luckily the Chinese University of Hong Kong, or CUHK as we call it endearingly, has its fair share. Student life is energetic and very active. In a way, it bears some resemblance to stu-dent life at traditional British boar-ding school – think Harry Potter and the four dormitory houses.

Students live in one of four ‘col-leges’, which are more than just student dormitories. They are the encompassing social world for students for the entire duration of their studies. Each college has its own territory on campus, its own coat of arms and its own legends and stories – and each college has

its own distinguishing characteris-tic. Thankfully though, in the real world of CUHK, as opposed to Hogwarts, there is no Slytherin.

Students are fiercely proud of their college reputations, and it doesn’t take much to get them to start shouting cheers and college mot-tos. This gets especially bad during begin-ning-of-term as they organize orientation camps for new students.

These orienta-tion camps are a perfect excuse for them to get to know each other and ensure that the young ones maintain the old college rivalries. They run around campus clad in matching t-shirts and compete against each other in various intra collegiate

activities. Competition is fierce. Apart from average run-of-the-

mill events such as athletics or the-atre, they also have some ridiculous competitions. My favourite was the one where they compete

to see which college can fit

the most number of students in

the college bus. Apparently, they

even practice for it.

Competitive times

Competition plays a large role in life at CUHK, especially in the B-school. While everyone is still

friendly and helpful, there is

an undercurrent of fierce competi-tion that rages on unseen below. One would think this would lead to more individual assignments, but actually there is more group work

than we have at CBS. The academic pressure is care-

fully maintained, as one’s grade in not just determined by the final exam or project, but by a series of assignments, presentations and tests throughout the term. Grades matter.

Teachers encourage this fast paced competition, as it raises the level of the whole class. Professors have greater authority than they have in CBS and greatly influence the behaviour of the class. Students work really hard to make sure that they create a good impression on the teacher.

The Chinese GLOBE students who studied in Copenhagen the semester before, admit that CBS was far more relaxing than what they were used to back home. They also profess to miss that feeling.

Tempting FateAcademic achievement is of great importance here. Right on central campus, in front of the University Library, is a giant sculpture that resembles two martial arts figures in a duel. The sculpture forms a

sort of gateway to the library. It is called the Gate of Wisdom.

According to popular CUHK lore, students who walk through the gate towards the library will never graduate. Of course, should you walk through it by accident, super-stitious students recommend that you immediately roll down a near-by flight of stairs three times and hope for the best. They assured us that this did not apply to exchange students though.

Exchange students have a good carefree life – no one really expects us to understand these cultural nuances, and everyone is really tolerant of our mistakes. And of course, while our studies are sup-posed to be the main purpose of our travels, grades are less relevant. I think most of our learning is incidental, even accidental, in some cases.

How does this express itself – in the Danish kind of way? Well, we tempted Fate and all waltzed through the Gate of Wisdom with-out a care.

1

CBS students turn Hong Kong hermitsEnglish language freelancer, Ridhima Kapur, has gone all GLOBEal on us. The current GLOBE-program had students from Hong-Kong and an American business school attending CBS last spring, and now they are rounding off a summer term in Hong Kong. This is just the first installment

Text and photo: Ridhima Kapur

g l o b a l t o u r

‘Competition plays a large role in life at The Chinese University of Hong Kong,

especially in the B-school. While everyone is still

friendly and helpful, there is an undercurrent of fierce competition that rages on unseen below. One would

think this would lead to more individual

assignments, but actually there is more group work

than we have at CBS.

Go team! House rules!Students prepare to

compete for their house in the inter-college

CUHK games.-

A hermit’s view of the hermitage. Beautiful solitude leads to focused studies.

Chinese University of Hong Kong’s ‘Gates of Wisdom’. Students who chance to walk through the gates on their way to the library should be prepared to roll down a flight of stairs three times for fear of bad grades.


Definitions first; Cleantech, short for clean technology, encompasses technological innovations in every-thing from renewable energy, such as wind, wave and solar to sustain-able building. A broader definition goes beyond just the technologies and looks at energy efficiency as a whole – and the academic under-standing and knowhow that goes into reversing or at the very least putting the breaks on global warm-ing.

The reason for the gain in momentum is clear. On one hand we have rising fuel prices, the increasing wealth in and therefore higher demands of new econo-mies and political instability in a vast number of the oil producing nations. On the other we see clean technologies maturing, becom-ing cheaper and better. If climate concerns and the wish to do good for its own sake isn’t persuasive enough, something else might be – clean technologies are likely to scoop in tons of money.

That’s the good news. The great news is that there is likely to be jobs in many areas, whether you are majoring in Business, Language

and Culture, International Business, Marketing or Communication. But you have to be qualified, that is you have to know the market and your field.

Need to knowA recent feature in The Economist projected Cleantech to be the big-gest generator of jobs and the most promising market since IT (minus the bubble gum effect) in investment terms. The Cleantech Group estimates the average annual venture money growth rate at an impressive 47 percent from 2002 and onwards. What is even more remarkable is that whereas the growth was high but steady from 2002 to 2005, the amount of ven-ture investment has accelerated during the last two years.

Today Cleantech is being pushed forward mainly by economic inter-ests and not as in the past, purely by government subsidies and good-will entrepreneurs. Many of the players in the field are the giants in corporate Denmark.

One of the best known Danish Cleantech frontrunners is Vestas, a major player within wind energy on the world market. More than doubling its revenue from 2004 to 2007, Vestas is an excellent example of a company that has benefitted from what many refer to as the Cleantech revolution. Wind

turbines from Danish manufactur-ers account for more than half of the installed capacity worldwide according to the Confederation of Danish Industries.

Wind however, is not the only Cleantech industry where Danish competences excel. Other major Danish Cleantech players include DONG Energy, Danfoss, Novozymes, Velux and Rockwool. And many smaller companies and start-ups are beginning to grow at an astonishing pace, helped along by science parks and inward invest-ment agencies such as Copenhagen Capacity.

Copenhagen CapacityProject Development Manager Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen works at Copenhagen Capacity, a regionally funded inward invest-ment agency which also works as a market development con-sultancy. “Run like a business on public money,” the organization opened its new Cleantech divi-sion in January 2008 in order to speed up the famous cluster effect and spur the development of new jobs in Cleantech companies in Copenhagen and Zealand.

According to Sederberg-Olsen, the biggest challenge in orchestrat-ing this massive effort to make Copenhagen and Zealand the capi-tal of Cleantech is getting research

institutions, political players, busi-ness incubators, investors and com-panies to communicate and realize the potential in a streamlined effort:

- If our efforts succeed, the result will be a full scale cluster, employ-ing people at all levels, attracting the best and the brightest from at home and abroad and putting our nation into the next century in a sustainable manner, he explains.

To this end Copenhagen Capacity’s Cleantech initiative also aims to make CBS a partner in its efforts. But why should Copenhagen and Zealand be of particular inter-est for the development of a new Cleantech cluster? The answer to this question is a combination of the mindset of the population, good political conditions, and a strong concentration of highly specialized labor – enter CBS students.

The CBS connectionOne of these is Michael Johansen, who studies cand.merc.com at CBS. Michael recently began work-ing for Copenhagen Capacity’s Cleantech initiative, and he points out that while he knew the Danish strengths in renewable energy, he did not conceptualize them as a joint force until he got his job. But he fully understands the implica-tions of the increased awareness today:

- If as a busi-ness you let out too much CO2 it can be as bad for your image as child labor. The political consum-er isn’t just about fair trade, it’s also about clean trade, Michael points out and continues:

- I want to work for a company that helps strengthen clean busi-ness in Denmark.

Michael Johansen’s best advice to fellow CBS-students shopping around for a job is to use the pub-lic debate as a window of opportu-nity for specialization and to get on the bandwagon as early as possible to get the necessary experience in the field.

The momentum generating senti-ment is already in place in Danish society, and here at CBS, Mette Morsing was appointed the first Danish Professor of Corporate

Social Responsibility only last year. Within the next few months CBS aims to consolidate its research efforts in climate, energy and the environment – all clear indications of how important the concept is to a place where university means business.

CBS on the bandwagon At the forefront of a consoli-dated effort in climate, energy and environmental research stands Professor Peter Møllgaard from CBS Department of Economics. The ini-tiative is to be called “CBS Climate Strategies for Business” or CBS-CSB.

Peter Møllgaard emphasizes that such an initiative has been “long due”, but he is optimistic that the university will now pool forces to meet the climate challenge. The internal workshop is meant to create awareness and forge ties between the existing research interests – and to spur cross disciplinary research.

The kick-off will include a pre-sentation by McKinsey Copenhagen under the headline “What should we expect CBS to deliver for busi-ness climate strategy making?”, and another by the Danish news agency Mandag Morgen under the header “What can we expect CBS to contribute to public climate policy making?” It is hoped that an

understanding of the expecta-tions as to the

role of our insti-tution will help

the institution lift its responsibility in the climate

debate. CBS’ Dean of

Research, Alan Irwin, who will also be chairing a debate at the

event, welcomes the initiative. - This is a very important issue

for us, because we feel that this is an area where we can genuinely contribute to society with research and practical solutions for business on how to combine economic goals with environmental sustainability says Alan Irwin and emphasizes:

- If CBS as a research institu-tion can provide practical solutions informing the way in which we meet the environmental challenges we will have accomplished our goal.

1

The win-win ways of Cleantech businessYou needn’t be a tree hugger or a venture capitalist, but if you haven’t heard of Cleantech you better listen up. Whether you’re interested in what is likely to be your future occupation, wondering what cluster to study or where the markets are heading – Cleantech is likely to be the answer.

By Ida Lunde Jorgensen

p r o f i t a b ly c l e a n

‘If CBS as a research institution can provide

practical solutions informing the way in which we meet

the environmental challenges we will have accomplished

our goal.

Alan IrwinDean of Research

udlånt af vestas wind systems a/s

Ocean-based Vesta windmills by Horns Reef in Danmark. But Denmark doesn't just avail itself of Cleantech, it exports it. And there are major market opportunities for those prepared to clean up their act.

Next deadline: September 18th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1



Visit accenturejob.dk

©2008 Accenture. All rights reserved.

Showing others how it’s done.Just another day at the office for a Tiger.

Choose Accenture for a career where the variety of opporunities and challenges allows you to make a difference every day. A place where you can develop your potential and grow professionally, working alongside talented colleagues. The only place where you can learn from our unrivalled experience, while helping our global clients achieve high performance.

We at Accenture wish all at CBS the best in this new academic year.

PMP

ID n

r 42

327

Adr

esse

ænd

ring

er m

v.:

red.

khus

et@

cbs.

dk

Pakket

Magsin

post

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r s e p t e m b e r 2 0 0 8

cbs OBSERVER 1

PPCi

tyM

ail

Presidents Welcome – page 20CBSummary – page 21

Getting help at CBS – page 34-35 About Copenhagen – page 36

GLOBE in Hong Kong – page 37Danish CleanTech – page 38

AmbitiøseVi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

FleksibleDagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Ledige stillingerLige nu søger vi både Trainees (HA’ere), Associates (cand.merc.aud’ere) og studenter-medhjælpere inden for revision. Derudover søger vi nyuddan nede til vores afdelinger Tax, Advisory samt Company Administration Services.

Har du lyst til en karriere med store muligheder, så læs mere om PwC og stillingerne på hjemmesiden www.pwc.dk/karriere.

Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på e-mail: [email protected]

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

career

© 2008 PricewaterhouseCoopers. M&C 073908.

AmbitiøseVi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

FleksibleDagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Ledige stillingerLige nu søger vi både Trainees (HA’ere), Associates (cand.merc.aud’ere) og studenter-medhjælpere inden for revision. Derudover søger vi nyuddan nede til vores afdelinger Tax, Advisory samt Company Administration Services.

Har du lyst til en karriere med store muligheder, så læs mere om PwC og stillingerne på hjemmesiden www.pwc.dk/karriere.

Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på e-mail: [email protected]

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

career

© 2008 PricewaterhouseCoopers. M&C 073908.

CBS OBSERVER in English

We usually welcome new international students at CBS as new readers here. This year, even the established readers of our English language articles are new readers.

There are a number of reasons for changing the paper's name. A main one was that Kræmmerhuset was somewhat incomprehensible for the ever growing number of non-Danish students and staff. It didn't really work very well on the web either. So we went with CBS OBSERVER and cbsobserver.dk.

One of the characteristics of CBS' in-

house paper is that between 20 and 25 percent of the paper is written in English, mostly by international students. This will continue to be so - both in CBS OBSERVER and cbsobserver.dk. In the actual paper, they can all be found in the back of the paper, so this is kind of our front page for internationals. You start at the back, and a table of English language contents can be found on this page.

cbsobserver.dk is fairly self-explanato-ry; Press "In English", and you get to the appropriate articles - you can even com-ment them. The online newspaper will also offer blogs and debate - neither in any way exclusively to Danes.

Check us out - here, reading from the back, and on cbsobserver.dk. 1

cbsobserver.dkCBS’ in-house newspaper, Kræmmerhuset/CBS Cornet, has changed name to CBS OBSERVER over the summer. We are also launching an online version of the paper. The English language section can be found in both

By Bjørn Hyldkrog, EditorPhoto: Attilla Danku

r e a d f r o m t h e b a c k

CBS OBSERVER and cbsobserver.dk editor Bjørn Hyldkrog blogging for all he's worth.

foto: atilla danku

cbs observer september 2008

Documents