cbs OBSERVER 4a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n m a j 2 0 1 0

c a n d . m e r c . a f l e v e r i n g s f r i s t - 2 - 3 s t r a t e g i p r o c e s s e n - 6 k æ l d e r r y d n i n g - 8 i n e n g l i s h - 1 5 - 2 0

Selvom du ikke bliver færdig med studiet til sommer, kan det godt betale sig at få styr på det med a-kasse allerede nu. For hvis du har været gratis studiemedlem i mindst ét år, kan du få ret til dagpenge allerede dagen efter, du bliver færdig med din bachelor eller kandidat. Det giver dig 13.368 kr. ekstra, hvis du står uden job.

Studiemedlemskabet er gratis, så husk at få meldt dig ind inden sommerferien. Har du spørgsmål, kan du læse mere på ca.dk/studiemedlem eller ringe til os på tlf. 3314 9045.

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

37-apr10-ann-CBSobserver_258x70.1 1 22-04-2010 15:18:10

CBS øger sit fokus på biotekDen 4. maj lancerer CBS, DTU og LIFE-fakultetet på Københavns Universitet i fællesskab kandidat-valgfaget ’Biobusiness & Innovation Program’ (BBIP). CBS bliver hjemsted og tovholder for det tværgående uddannelsesforløb

Det startede som et brancheinitiativ på foranledning af den DTU-uddannede systembiolog, Thomas Rasmussen fra Novozymes, og cand.merc. fra CBS, Peter Villadsen fra Leo Pharma. Som følge af deres initiativ udviklede forske-re og undervisere på CBS og DTU et tværdisciplinært biobusiness & innovati-onskursus rettet mod biotekstuderende på DTU Systembiolog og businessstu-derende på CBS. Kursets sigte var at uddanne kandidater med forståelse for både den videnskabelige og den kom-mercielle del af den bioteknologiske og farmaceutiske forretning.

Her fra efteråret 2010 er LIFE-fakultetet gået aktivt ind i samarbejdet, og ’Biobusiness & Innovation Program’ bliver nu udbudt som tværdisciplinært valgfag for 30 relevante kandidatstude-rende på alle tre universiteter.

- Det er første gang sådan et samar-bejde er kommet op at stå, og det har massiv opbakning fra biotekbranchen. Det er så forhåbentligt kun CBS’ før-ste konkrete skridt hen imod et øget uddannelsesmæssigt samspil på biotek-fronten. Vi er gået fra – i samarbejde med DTU og en række biotek-erhvervs-aktive – at kunne tilbyde et standalone ’honors’ forløb uden ECTS, der var stærkt fokuseret på udvikling af biotek-forretningsplaner og adgang til at del-tage i Venture Cup, til at kunne udbyde konceptet som et decideret 7,5 ECTS valgfag på kandidatniveau, der nu også gælder LIFE på KU, fortæller professor Finn Valentin, og fortsætter:

- For CBS studerende giver BBIP en attraktiv mulighed for at arbejde sammen med studenter på tilsvarende niveau fra lifescience fag. Der arbejdes med konkrete opfindelser fra forsknin-gen på DTU, Life og partnervirksomhe-

der i frembringelsen af forretningsplan. Det er netop det træningskoncept, der stærkt efterlyses fra industrien.

Bio-forskning OG uddannelseSom centerleder for det snart seks år gamle CBS Research Center on Biotek Business er Finn Valentin både i valg-fagets Advisory Bord og en af dets undervisere. Biotech Business-centeret kan betegnes som CBS’ forskningsmæs-sige frontløber-indsats inden for biotek. Det finansieres af Lundbeckfonden, Novo og Region Hovedstaden og udfø-rer en række forskningsprojekter i sam-arbejde med en række virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor dansk bioteknologi.

- Som et aspekt af udviklingen af dette valgfag er der også en udbyg-ning af forskningssamarbejdet i gang på biotek-området. Der er tale om to forskningssamarbejder med LIFE på KU – en større ansøgning til det strate-giske forskningsråd om plantegenetik, altså planteforædling, og forsknings-samarbejde om intellectual property rights. Uddannelsesmæssigt håber vi på, at valgfaget på sigt kan udvikles til at blive en etårig master, siger Finn Valentin.

’Biobusiness & Innovation Program’ valgfaget lanceres officielt den 4. maj og har ansøgningsfrist 18. maj. Fagets hjemmeside, www.bbip.dk, blev opret-tet så sent som onsdag eftermiddag den 28. april. Der kan man læse mere.

1

Af Bjørn HyldkrogFoto: Das Büro

b i o b u s i n e s s s c h o o l

I det tvær-universitære valgfag lærer DTU’s biotekstuderende for eksempel om

at undersøge markedspotentiale, kortlæg-ge konkurrenter og fastslå kundepoten-

tiale. Kontrakter, patenter og finansiering er også en del af pensum. CBS’ studeren-de får hands-on indsigt i biotekvirksom-

heders særlige forretningsvilkår og i at samarbejde med biotek-videnskabsfolk.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

For de cand.merc.-studerende der i januar måned vendte hjem efter udvekslings- eller projektophold, ventede der en påmindelse fra cand.merc.-sekretariatet om at deadline for aflevering af afhandlingskontrakt er den 15. marts.

Mailen blev sendt ud den 18. januar med ordlyden: ”Denne mail er en påmindelse om, at I har en deadline for aflevering af jeres kandidatafhandlingskontrakt den 15. marts 2010. Det betyder at du senest d. 15. marts 2010 skal have underskrevet din kandidataf-handlingskontrakt hos din linjeadministrator.”

Quickstep om vejlederneIfølge Asger Bryderup, der læser cand.merc. på 4. semester og er medlem af studienæv-net, er fristen blevet kommunikeret både for dårligt og for sent ud.

- Det blev meldt ud for sent. Jeg kan ikke finde nogen mails om fristen fra før den 18. januar, og det ville undre mig meget, hvis nogle linjer har fået fristen før andre, fortæl-ler han.

Tidligere studienævnsrepræsentant, Oscar Aabech Jung var i foråret 2008 med til at diskutere fastsættelsen af datoen for den nuværende 15. marts frist. Han vurderer, at

den korte udmelding af fristen gør, at der er risiko for, at den reelt kunne komme til at spænde ben for en højere gennemførsel. Det gør sig nemlig især gældende for cand.merc.s 13 linjer, at det for mange studerende er en besværlig og langtruk-ken proces at finde den rette vejleder.

- Cand.merc. er den stør-ste uddannelse på CBS, og det gør, at der er ekstra stor efterspørgsel på vejle-dere. På nogle linjer bliver der uddelt en liste med vej-ledere, som man kan vælge imellem, og processen går så efter først-til-mølle prin-cippet. Men på andre linjer skal den studerende på egen hånd finde en vejleder, fortæller Oscar Aabech Jung, der oplever dette stærkt problematisk i forhold til den korte udmelding af fristen, og tilføjer:.

- Det gør desuden ikke processen hurti-gere, at omkring to-tredje dele af vejlederne er eksterne, der som regel ikke er opdaterede på CBS’s gældende regler på området – her-under 15. marts fristen for cand.merc.s kandi-datafhandlingskontrakter.

Uden konsekvenserCand.merc.-studieleder Henrik Sornn-Friese påpeger, at 15. marts fristen på ingen måde

betyder, at man kun har mulighed for at afle-vere sin afhandlingskontrakt én gang om året.

- Der er naturligvis ikke tale om, at man skal vente et år, hvis man ikke afle-verer kontrakten til tiden

– og det har vi heller aldrig hævdet. Den enkelte stu-

derende kan i sagens natur indlevere sin kontrakt på

hvilket som helst tidspunkt af året, siger Henrik Sornn-

Friese. Asger Bryderup savnede en bedre kommunikati-onsstrategi, der med det samme meldte ud om fri-

stens reelle betydning over for de studerende.- Det ville uden tvivl

være et klarere signal at sende. Dog tror jeg at fristen på langt sigt vil være en god ting for alle parter. Men det er et problem, at fri-sten både er kommunikeret for sent ud og ikke står nævnt i nogen offentliggjort studie-ordning, mener Asger Bryderup.

Ikke i studieordningenOprindeligt var det studienævnets hensigt, at fristen skulle skrives ind i studieordningen og gøres juridisk bindende. Men da studienævnet i 2009 henvendte sig til uddannelsesdekanatet med henblik på at gøre det, fik man besked om, at det kunne man ikke – man kunne

nævne den i studieordningen som en admini-strativ frist, men så heller ikke mere.

Og når fristen ikke figurerer i studieordnin-gen, er det ikke muligt at indfører sanktioner ved overskridelse. Studieordningen er nemlig udelukkende den regelsamling, som de stu-derende er forpligtede til at følge – hvilket cand.merc. studieleder Henrik Sornn-Friese da også bekræfter. Så for de studerende må fristen betragtes som ganske ufarlig.

- Vi har ingen sanktionsmuligheder, og der er på ingen måde tale om en juridisk bindende frist. For nuværende er fristen en administrativ frist. Man kan ikke sige, at vi forlanger at de studerende overholder den, men vi håber det. Der er heller ikke tale om diskrimination af nuværende studerende på 4. semester, idet der netop heller ikke er nogle nye konsekvenser for den enkelte stu-derende ved ikke at overholde fristen, forkla-rer Henrik Sornn-Friese.

Asger Bryderup opfattede selv fristen som juridisk – dette vurderet ud fra mailens kon-staterende tone, der ikke samtidigt formidle-de nogen uddybende information om fristens reelle betydning.

- Som mailen var skrevet, var det mit klare indtryk, at kontraktfristen var juridisk, så det var ret uheldigt formuleret. At fristen er administrativ skulle være blevet gjort klarere, siger Asger Bryderup.

Kun et af flere tiltagDet var primært ansporet af regeringens ind-

Studienævnet der råbte fristCand.merc.-studienævnet har sat ind over for speciale-hængere ved at indføre en årlig frist for aflevering af afhandlings- kontrakten. En overskridelse af fristen medfører imidlertid ingen konsekvenser for de studerende, og der er stadig mulighed for at aflevere kontrakten på alle tider af året. Det sidste undlod studienævnet dog at kommunikere ud til de studerende

Af Lajka HollesenFoto: Liselotte Østergaard

s p e c i a l e s u m p

‘Vi har ingen sanktions-muligheder, og der er på ingen måde tale om en juridisk bindende frist.

For nuværende er fristen blot en administrativ frist.

Man kan ikke sige, at vi forlanger at de studerende

overholder den, men vi håber, at de vil gøre det.

Henrik Sornn-Friesecand.merc. studieleder

Det er den 15. marts, der gælder! Cand.merc. studienævnsformand Henrik Sornn-Friese, cand.merc. studienævnet og studienævnssekretær Anne Bohr gik til angreb på specialesumpen med en årlig afleveringsfrist for kandidatafhandlingskontrakterne. Afleveringsfristen er dog kun administrativ og ikke juridisk, så der er ingen konsekvenser, hvis de studerende ikke overholder den.

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 3

Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver vi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på karrieresporet. Dimittender får 13.300 kr. om måneden i dagpenge og undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Sms AAK til 1919, eller meld dig ind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.

HUSK

14-DAGESFRISTEN

aak.dk

Kære cand.merc. studerende årgang 2008

Denne mail er en påmindelse om, at I har en deadline for aflevering af jeres kandida-tafhandlingskontrakt den 15. marts 2010. Det betyder at du senest d. 15. marts 2010 skal have underskrevet din kandidatafhandlingskontrakt hos din linjeadministrator. Almindeligvis vil din afleveringsfrist så blive sat til 7 måneder efter vejleders underskrift. I den forbindelse vil vi gøre jer opmærksomme på, at I ikke skal søge om dispensation for nedenstående eksempler:

Såfremt du mangler nogle valgfagDu skal være opmærksom på, at der intet er til hinder for, at du indgår din kandidataf-handlingskontrakt til fristen. Du vil få tillagt 6 uger pr. valgfag (7,5 ECTS) du mangler at afslutte. Eksempel: mangler du 2 valgfag, får du tillagt 3 måneder således at din afleve-ringsfrist er 10 måneder fra din vejleders underskrift. Såfremt du mangler obligatoriske fag fra 1 årFor obligatoriske fag hvor eksamen ligger efter d. 15. marts 2010 får du udsat din dead-line for aflevering af kandidatafhandlingskontrakten med 6 uger pr. fag (7,5 ECTS). Eksempel: mangler du 1 obligatorisk fag hvor eksamen ligger d. 2. juni vil din deadline for indlevering af kontrakten være d. 26. april 2010. Såfremt du mangler både obligatoriske fag og valgfagBegge de to ovenstående punkter vil I dette tilfælde være gældende. Eksempel: Mangler du 3 valgfag og 2 obligatoriske fag vil din deadline for indlevering af kandidatafhand-lingskontrakten være d. 7. juni 2010. Din afleveringsfrist vil i dette tilfælde blive sat til 11½ måned efter vejleders underskrift. Såfremt du er CEMS studerendeFor CEMS studerende er deadline for aflevering af kandidatafhandlingskontrakten senest d. 7. juni 2010.

Vedr. InternshipFor de internships der ikke er merit givende (se merit pjecen på CM’s hjemmeside på e-campus under studienævnet) kan der ikke bevilges dispensation, idet det sidestilles med erhvervsarbejde. Har du ikke studieaktiviteter samtidig med dit internship, skal du være opmærksom på, at du heller ikke er SU berettiget.

Generelt skal du være opmærksom på, at du såfremt du ikke følger studieordningen, ikke har nogen garanti for hvilke regler og deadlines, der eksisterer, når du har påtænkt dig at færdiggøre dit studie. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte CM studie-nævnssekretariatet eller CM studievejlederen, hvis du har yderligere spørgsmål..

Med venlig hilsen CM Studienævnssekretariatet

Ordlyden i den mail, som cand.merc. studie-nævnet sendte ud til de studerende, gav mange

indtryk af, at der var tale om en juridisk bin-dende frist, og ikke en administrativ frist, som man håber på, at de studerende vil efterfølge.

førelse af en bonusordning i 2009, at cand.merc.-studienævnet besluttede at indføre 15. marts fristen for deres studerende. I henhold til den nye bonusordning uddeler regeringen nemlig kontante bachelor- og kandidatbonus-ser til de universiteter, hvor de studerende gennemfører på normeret tid.

- Med indførelsen af fristen tager vi nu endnu mere hensyn til, at afhandlingen bliver en spidsbelastning i netop forårssemestret, og den vil derfor naturligvis få lavere prioriteret på andre tidspunkter af året, forklarer Henrik Sornn-Friese, og tilføjer:

- Vi forsøger på den måde at skabe en kul-tur, hvor de studerende gennemfører cand.merc. på normeret tid, hvilket så vil have den positive sidegevinst, at vi får udløst bonus.

Bevidstheden om, at der gøres en indsats for at indlejre bevidstheden om fristen for alvor, og at den skal meldes ud tidligere, medfører, at studienævnet fremover vil sende en optakt til kontrakten ud allerede på 3. semester for at være i endnu bedre tid.

- Fristen er blot ét ud af en række tiltag, som vi har igangsat med henblik på at øge gennemførelsen for cand.merc. Vi forsøger blandt andet også at integrere vejlederkorpset bedre i afhandlingsforløbet, fortæller Henrik Sornn-Friese og fortsætter:

- Vi arbejder desuden med ’mentalt’ at udstrække afhandlingsforløbet og gøre afhandlingen til en mere tydeligt integreret del af hele forløbet på cand.merc.-uddannel-sen – blandt andet med afhandlingsseminarer på 2. og 4. semester. Vi synes i øvrigt, at det er en god ide at tænke valgfagsforløbet ind i arbejdet med afhandlingen i det omfang, det giver mening for den enkelte studerende.

En ønsket afsumpningFor med alt ovenstående sagt, at er afleve-ringsfristen resultat af en beslutning i studie-nævnet. I ACE Danmarks årlige akkredite-ringsrapport fra 2009 blev det bemærket, at

CBS’ cand.merc.-uddannelse bør arbejde på at forbedre gennemløbet af dimittender, så ingen i cand.merc. studienævnet er principielt uenige i hensigten med at gøre noget ved specialesumpen – eller for den sags skyld at skaffe flere midler ind til studiet.

Studielederen mener, at en væsentlig årsag til specialesumpen er, at de studerende i for høj grad prioriterer deres studiejobs i stedet for afhandlingen. Og mens det kan være meget nyttigt med et relevant studiejob, så er en færdig kandidatgrad endnu mere nyttig. Derfor – mere fokus på kandidatafhandlingen.

- Afhandlingen skal afmystificeres. Det er jo ikke meningen, at de studerende skal skrive en mindre doktorafhandling – altså, afhandlingen er blot endnu et stykke skrift-ligt arbejde på studiet… der skal afleveres til tiden, siger Henrik Sornn-Friese.

Oscar Aabech Jung vurderer imidlertid ikke, at en administrativ frist nødvendigvis vil få den ønskede effekt på de studerende. Skal den batte noget, skal den indarbejdes i stu-dieordningen og gøre den juridisk – men det er også problematisk.

- Man er bange for reaktionerne på eventu-elle sanktioner; derfor har man ikke indført dem. For i sidste konsekvens kan dette jo betyde, at man mister flere studerende på det, end man får gennemført. Man risikerer derfor, at mange studerende ser sig sure på bureaukratiet og i stedet holder sig til stu-diejobbet frem for at færdiggøre specialet, mener Oscar Aabech Jung.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n4

Klokken er ni morgen, og avisens udsendte sidder og venter på Annie Stahel – min tidligere studerende, der for ganske nyligt er blevet udnævnt til konstitueret universi-tetsdirektør. Mobilen ringer:

- Hej, det er Annie. Jeg bliver lige lidt forsinket. Der var problemer med LPF’s mailserverkapacitet. Er det i orden at jeg er hos dig om 25 minutter?

Nøjagtig 25 minutter senere træ-der Annie Stahel ind ad døren. Hun ligner sig selv, selv om hun nærmer sig det halve sekel: et lille, særdeles nydeligt energibundt med et meget åbent og ofte storsmilende ansigt. Det smitter.

Annie er ked af ikke at have overholdt den oprindelige aftale i Dalgas Have, men hun er også glad for at have hjulpet til med at knuse problemer nok engang. Vi laver os en kop kaffe og begynder at snakke om sprog, som stadig interesserer den gamle klassisk-sproglige student fra Frederikssund Amtsgymnasium. Kun den knappe tid får os på andre tanker.

Et barn af handelshøjskolenDirektionens nye kvindelige med-

lem er (næsten) et ægte barn af Handelshøjskolen i København. Hun startede med at læse russisk på Københavns Universitet, men besluttede efter sin bachelor at læse ED i russisk på Handelshøjskolen. Efter veloverstået eksamen fik en flot anbefaling hende her ind på den nyoprettede overbygningsud-dannelse i datalingvistik.

I 1992 blev Annie Stahel den før-ste cand.ling.merc. i Datalingvistik med et speciale, der omhandlede – hold godt fast – normalisering af sproglige oplysninger i relationelle databaser. Emnet blev yderligere uddybet i et kandidatstipendium, som blev afsluttet med en afhand-ling, der blev tildelt Tietgenprisens sølvmedalje, men som desværre aldrig blev forsvaret.

Til gengæld startede hun i 1995 som programmør i en af HHK’s to daværende it-afdelinger, AIDA i Nansensgade. Det blev startskuddet til en karriere inden for IT, der førte til jobbet som chef for CBS-IT i 2007, hvor IT-undervisningssupport, Helpdesk og Udviklings- og Datacentret blev sammenlagt. Gennem de mellemlig-gende år havde hun været projekt-leder, projektchef og udviklingschef med stadigt større personaleansvar, noget der huede og stadig huer hende:

- Jeg elsker at være leder. Jeg er en people-person, der stortrives

med at kommunikere og rydde problemer af vejen. Jeg ser mig selv som praktiker – ikke som teoreti-ker.

Livets skoleAnnie Stahel har deltaget i meget – hun har blandt andet været med til at etablere digital signatur, e-cam-pus og Alumni-Forum. Sideløbende med sit arbejde har hun desuden læst meget om personlig udvik-ling og ledelse, og har endvidere tilegnet sig en hel del økonomisk viden – men Annie indrøm-mer dog gerne, at man godt kan finde bedre øko-nomer… også selv om hun har et godt økonomisk blik.

Der er ting, som man ikke kan læse sig til, men som man har med sig i bagagen eller har lært sig af livet: vedholdende energi, højt ambitionsniveau og fast tro på at tingene går godt, hvis man gør en indsats. Annie Stahel er ikke meget for at tale om sin opvækst, men er lykkelig for at kunne fortælle, at hendes eneste barn, Andreas, har det rigtigt godt – hvilket absolut ikke lå i kortene, da han blev født i 1988: tyndtarmen var helt øde-

lagt, og under en af hans i alt 21 indlæggelser blev han smittet med meningitis. Sygdomsforløbet tog et år. Denne tid har på flere måder sat sig varige spor og har gjort hende til en overlever.

Det nye jobAnnie Stahels medarbejdere på IT fik sig et mindre chok, da de læste, at deres chef var blevet konstitueret

som universitets-direktør. Hendes egen orientering var en dag for-sinket, fordi det hele havde været så hektisk. Hun

var ikke selv totalt overrasket over det midler-tidige jobtilbud

– hun havde allerede tidligere indvilget i at overtage nogle af Pietras’ mange arbejdsopgaver. Hun var ikke i tvivl, da rektor udbad sig det ende-ligt bekræftende svar, inden han gik ind til bestyrelsesmødet man-dag den 15. marts:

- Jeg nikkede. Fedt! tænkte jeg. Det havde lige været 8. marts. Rektor synes, at der var mange mænd i toppen. At det ville være rart med nogle flere kvinder.

Annie glæder sig til jobbet, som hun officielt tiltræder den 1. maj. Men hun er allerede flyttet over til

Kilen, som er blevet CBS’ topledel-ses nye domicil. Og hun har alle-rede udført nogle officielle pligter, som for eksempel modtagelse af en tysk delegation.

- Jeg finder jobbet superspæn-dende! Og jeg håber, at jeg kan være en inspiration for andre kvin-der.

En af de vigtigste ting er indførel-sen af den nye e-learning platform, MOODLE, der under betegnelsen CBSlearn kommer til at erstatte det ”old-tudsegamle” SiteScape fra næste semesterstart.

- Her har Peter med sine store IT-interesse blandet sig lidt for meget i mine ansvarsområder, men det er nu alligevel faldet godt ud det hele, siger Annie og understre-ger, at hun ikke har noget imod at blive citeret for det.

Hun selv bliver ikke afløst som chef for IT, idet der allerede findes et ledelsesteam, som blot fortsætter uden hendes direkte medvirken. De må vente, indtil den mere perma-nente universitetsdirektør er fundet. Det samme kommer nok også del-vis til at gælde manden, sønnen, katten med musene, haven med de historiske roser, oliemaleriet, de etniske retter og – hvem ved – management-litteraturen.

1

Russisk kan føre til praktisk talt altCBS’ IT-chef Annie Stahel er blevet konstitueret som CBS’ universitetsdirektør fra 1. maj. Det er hun efter Peter Pietras’ fratræden til fordel for en stilling i Odense Kommune. Konstitueringen gør hende til den første kvinde i direktionen, siden prorektor Bente Kristensen gik på pension

Af Per Durst-AndersenFoto: Rie Neuchs

p o r t r æ t

‘Jeg elsker at være leder. Jeg er en people-person, der

stortrives med at kommunikere og rydde

problemer af vejen. Jeg ser mig selv som praktiker –

ikke som teoretiker.

Ud over Peter Pietras’ ansvarsområder skal Annie desuden overta-ge ansvaret for drift og udvikling af CBS cam-pus fra Gert Bechlund og får dermed også det overordnede ansvar for drift og udvik-ling af infrastruk-tur under Campus Services, CBS IT og Det Internationale Kontor. Så Annie Stahel bliver en meget travl kvinde den kommende tid.

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 5

CAFÉ SKILDPADDENByg-Selv

Kl.16 - 22 fyraftensfadøl kr. 22,-

Gråbrødretorv 933 13 05 06

www.skildpadden.dk

GRATIS INTERNET

STUDIERABAT-10% PÅ SANDWICH

SandwichKr. 69,-

Næste deadline 20. maj

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

CBS OBSERVER søger en ny studenterskribent i redaktionen.

Kan du skrive? Har du kritisk sans? Vil du gerne trænes op i at skrive journalistisk?

Kunne dit CV godt bruge konkret og studierelevant erfaring inden for kommunikation?

Er du desuden studerende på CBS? Og er du interesseret i Handelshøjskolen og dens studenterrelaterede liv, aktiviteter

og udvikling – eller i det mindste villig til at blive det?

Så har vi muligvis den helt rigtige ledige stilling for dig – som freelance-journalist med sandsynlighed for

15-30 timer – én-to artikler – per nummer.

Stillingen bliver aflønnet efter Statens takster for studentermedhjælp. Det vil sige omkring 105 kr. i timen.

Decideret journalistiske erfaring er ikke et krav, selv om det da ville være en fordel.

Men man skal kunne skrive et godt og flydende dansk.

Vi sørger for den nødvendige coaching i journalistisk research og artikel-skrivning.

Interesseret? Så skriv en kort mail til red.observer@cbs.dk. Vi svarer hurtigt. Man skal nemlig tiltræde snarest.

1

c b s o b s e r v e r

r e d i g e r e t a f l a j k a h o l l e s e n

n y t o g n o t e r

Ny VIP-fællestillidsmand på CBSSom følge af lektor og centerleder Lise Lycks tilbagetræden som fællestillidsrepræsentant for CBS’ menige VIP samt næstformand for HSU, var der ekstraordinær generalforsamling i Amanuensisrådet den 19. april. Her blev kriterierne for hvervet som tillidsrepræsentant lagt frem. Det blev afklaret, at kriteriet for at udføre hvervet som tillidsrepræsentant i Amanuensisrådet var, at en sådan ikke skulle have kompetence til at afholde MUS-samtaler eller til at foretage ansættelser. Det blev også

slået fast, at de tillidsrepræsentanter, som er valgt foreløbigt ved den ordinære generalfor-samling den 23. februar 2010, kan fortsætte som permanente tillidsrepræsentanter gen-nem det kommende år. Der skete desuden en del omrokeringer og udskiftninger på den ekstraordinære generalforsamling. Som det mest centrale er den nye fællestillids-mand for CBS’ VIP og dermed næstformand i HSU nu lektor Ole Helmersen fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse.

Italiensk mafia – Danmarks fremtid?Hvad er lighederne mellem Hells Angels, ind-vandrerbander og italiensk mafia? Faktisk er der visse strukturelle ligheder såsom stærke æresbegreber og identitetsdannelser blandt bandemedlemmerne, men forskellene opve-jer lighederne, så sandsynligheden for, at vi udvikler danske mafiatilstande er næppe stor. Men en sammenligning med den itali-enske mafia kan alligevel tjene som vigtig inspiration til indsatsområder over for bande-kriminalitet i Danmark. Sådan lød hovedkon-klusionerne på et seminar om mafia og ban-dekriminalitet som Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier og Center for Europaforskning havde inviteret til den 14. april. CBS’s store BG-auditorium med plads til 460 personer var fyldt til så godt som sidste plads, da professor Iørn Korzen, IKK, bød velkommen. Blandt gæsterne var den italienske ambassadør og direktøren for Det italienske Kulturinstitut samt medarbej-

dere fra justitsministeriet, anklagemyndighed og dansk politi. Korzen havde arrangeret seminaret i samarbejde med adjungeret pro-fessor Thomas Harder og cand.ling.merc. Ditte Roslyng Tastesen og inviteret tre eks-perter på dansk bandekriminalitet sammen med tre mafiaeksperter fra Italien. Gæsterne fra Italien kunne berette om deres erfaringer med under-cover infiltration i mafiakredse, forretningsdrivendes oprør mod beskyttelses-penge og transnationale mafianetværk.

De danske gæster, vicepolitiinspektør Kim Kliver, tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen og integrationskonsulent Manu Sareen, for-talte derefter om deres erfaringer med dansk bandekriminalitet, og Kliver fik tid til et inter-view til TV-avisen, som også var mødt op. Seminaret sluttede med en engageret debat deltagerne imellem og med publikum, og der var efterfølgende mange begejstrede tilbage-meldinger fra de tilstedeværende.

CBS’ artikler rankes højt af universitet i TexasCBS ligger som nummer 94 på UTD´s (University of Texas, Dallas) top 100 verdens-rangliste over den samlede artikel-produktion blandt business schools. Sidste år publicerede CBS 16 artikler i de 24 tidsskrifter, der er på listen, hvilket placerer CBS blandt de 11 bed-ste business schools i Europa. CBS figure-rede for første gang på UT Dallas’s verdens-

rangliste i 2003, da var det som nummer seks blandt de 11 bedste europæiske skoler, der blandt andre tæller London Business School og Erasmus University. Siden da er CBS’ arti-kelbidrag i de 24 udvalgte tidsskrifter, der dækker forskellige områder inden for handel og management, som listen baserer sin ran-king på, steget. (CBS Bibliotek, april 2010)

Konservative vil stramme SU-reglerneKonservative vil stramme SU-reglerneHvis du har mere end to sabbatår, mister du et års SU. Sådan lød forslaget fra de Konservative, da partiets uddannelsesordfører Rasmus Jarlov fremlagde planer for fremti-dens SU-betingelser. Ifølge de Konservative vil mere end to sabbatår betyde en forrin-gelse af antallet af SU-klip med et helt år. Til

gengælde skal de studerende, der afslutter første år af deres videregående studie inden for tre år efter adgangsgivende eksamen, belønnes med en bonus på 10.000 kroner. Forslaget møder kritik fra universiteterne, de studerende samt fra Venstre og oppositionen.

(ProsIT, side 3., april 2010)

Forlænget studietid giver ikke øget ledighedDet har ikke nogen betydning for ledighedsri-sikoen, om man har været fem, seks eller syv år om at gennemføre sit studie. Det viser rap-porten ”Det frie valg eller det frie fald”, udar-bejdet af AC og Beskæftigelsesministeriet, der sammen har analyseret overgangen fra studie til job. Rapporten fremhæver det studierele-vante arbejde frem for en kortere studietid som en bedre strategi for at komme ud på arbejdsmarkedet. Et studierelevant arbejde

opvejer lave karakterer og forlænget studie-tid, når arbejdsgiverne vurderer deres ansø-gere. Formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, opfordrer derfor Folketingets partier, universitetsledelserne, a-kasserne, jobcentrene og andre aktører på jobmarkedet til at læse denne rapport for herefter at juste-re politikken, så den stemmer overens med den virkelige verden.

(Magisterbladet 07, april 2010)

Virknings- og nytteløse undervisningsevalueringerSelvom mængden af evalueringer på landets universiteter er stigende, kommer der ikke megen kvalitetsudvikling ud af det. Det viser en undersøgelse, udarbejdet af CBS Learning Lab på grundlag af metoder og holdninger til evalueringer på tre udvalgte fakulteter. Institutlederne anfægter nytteværdien af eva-lueringssemaernes generelle og ikke konkret kursusbaserede spørgsmål samt de meget lave svarprocenter. Underviserne vil gerne

have feedback på deres undervisning, men de forstår godt, at de studerende mister moti-vationen for at evaluere. Den forsvinder i en ond cirkel af mere og mere evaluering og mindre og mindre feedback. Når evaluerin-gerne er centralt organiserede og standar-diserede, sker det, at selve resultatet af den enkelte undervisers undervisning faktisk ikke når frem til denne.

(Politiken.dk den 30. marts 2010)

OKOK

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n6

CBS er på vej til at opdatere sin strategi. Startskuddet til den ende-lige proces hen imod vedtagelsen af en ny strategi for CBS lød den 25. marts. Siden da har de ni nedsatte arbejdsgrupper været i fuld sving med at diskutere og overveje mulige tiltag og forbedringer på CBS i frem-tiden inden for hvert af deres syv strategiske temaer eller undertemaer.

I størstedelen af arbejdsgrup-perne sidder en studerende som fuldgyldigt medlem. De skal vare-tage de studerendes interesser i dis-kussionerne og samtidigt bidrage med generel indsigt i og forståelse af eksisterende og potentielle pro-blemstillinger på CBS ud fra de stu-derendes synspunkt.

Gennem dialog med og bidrag til dialogen mellem CBS’ VIP- og TAP-medarbejdere skal de studerende i arbejdsgrupperne være med til at udarbejde konkrete forslag til, hvor-dan CBS’s strategi kunne se ud i fremtiden. Forslagene fra de enkelte arbejdsgrupper skal nedfældes og afrapporteres til juni, hvorefter de skal kombineres med resultaterne af de andre arbejdsgruppers over-vejelser.

I sidste ende skal processen munde ud i et endeligt oplæg til en ny strategi for CBS, der så skal dis-kuteres videre og vedtages i CBS’ bestyrelse til august.

Forpligtende indflydelseCBS’s studerende synes generelt at være trukket godt ind i strate-giprocessen. Ifølge CBS Students’ formand, Emil Fuglsang, bliver der i den grad lyttet til de studerendes

overvejelser og holdninger, mens det på ingen måde er ildeset at stille ’dumme’ spørgsmål.

- De studerende er i denne strategiproces blevet involveret i højere grad end nogensinde før. Det ser jeg som meget positivt. Arbejdsgruppernes kombination af VIP, TAP og studerende virker for-nuftig, og man komplementerer hin-andens viden godt – altså TAP’ernes og VIP’ernes detaljerede indsigt i CBS’ organisatoriske forhold sam-menholdt med de studerendes viden om de studerendes vilkår og CBS’ studiemiljø, fortæller Emil Fuglsang, der repræsenterer de studerende i arbejdsgruppe 7.2, ’Creating Excellent Business Infrastructure’.

Mens de enga-gerede studeren-de har fået stor indflydelse, så har de også deres arbejde skåret ud for sig.

- Selve proces-sen i arbejdsgrup-perne er kræ-vende og udfor-drende. Den er tidskrævende og til tider presset, og forventninger-ne til ens arbejde og engagement er høje. Fra møde til møde er der hele tiden nye og ofte meget tekniske temaer og forslag fra gruppemedlemmer, som man skal forholde sig til, og samtidig har man selv fået stukket diverse arbejdsop-gaver i hånden, så man er nødt til at være forberedt. Men det er enormt spændende og lærerigt at være med, fortæller CBS-studerende og medlem af CBS’ bestyrelse, Christian Refshauge, der er de studerendes

repræsentant i arbejdsgruppe 4.0, ’Educating to Transform People’.

For få engageredeFor både Emil Fuglsang og Christian Refshauge er det vigtigt hele tiden at kunne drøfte overve-jelser og forslag fra arbejdsgrupper med deres bagland – altså CBS’ stu-derende. Derfor arrangerede CBS Students den 6. april et strategi-møde for de studerende – med del-tagelse af blandt andre rektor Johan Roos. Her havde alle studerende på CBS mulighed for at møde op og få et indblik i processen.

Desværre var der ikke særligt mange studerende, der mødte op.

Dog fik de få strategiengage-

rede studerende, der var mødt

frem til mødet, muligheden for at melde sig ind i ’undergrupper’ til de egentlige arbejdsgrupper. Som engageret i en undergruppe får de chancen for at bidrage

konkret til, hvad den ansvarsha-vende studeren-de skal tage op i arbejdsgruppen.

Denne meningsudveksling, som ofte foregår på møder mellem de faktiske arbejdsgruppemøder, har stor betydning for studenterre-præsentanterne, da man får vendt tingene grundigt og forhåbentligt får skabt mere konsensus om de eventuelle forslag, der skal vedtages senere hen. Men det er altså en kontaktsport, der har svært ved at finde spillere.

- Der findes som sådan ikke noget

helt naturligt bagland for de stude-rende i arbejdsgrupperne, da det er svært hele tiden at vende tilbage til CBS Students for konfirmering af forslag og få vendt tingene generelt med de studerende på CBS. Det er noget, vi arbejder intenst på, og det er derfor, vi har etableret underarbejdsgrupper til de egentlige strategiske arbejdsgrupper, som kan bidrage med forslag og overvejelser vi kan tage med til møderne, forkla-rer Christian Refshauge.

Christian Refshauge mener, at en årsag til, at mange studerende ikke aner, hvad strategiprocessen drejer sig om, er, at kommunikationen ud til de studerende ikke har været så god, som den kunne have været:

- Det gør det for os, der sidder i

arbejdsgrupperne, meget vigtigt at få kommunikeret budskaberne fra dem videre til resten af de stude-rende på CBS. Det er arbejdet i de nedsatte underarbejdsgrupper et vigtigt middel til, siger han.

Formidling i centrumUd over underarbejdsgrupperne, som det for øvrigt stadig er muligt at melde sig til, vil kan man kunne følge med i strategidebatten via nyhedsbreve på CBS Students’ hjemmeside.

- Det er vigtigt, at de studerende føler, at CBS leverer varen. Det vil blandt andet ske ved, at vi får kom-munikeret de ting videre, som vi får snakket om på møderne, siger Emil Fuglsang til CBS OBSERVER og fortsætter:

- En anden vigtig del af proces-sen er den indbyrdes kommuni-kation mellem de studerende, der sidder med ved bordet i arbejds-grupperne. Vi holder os indbyrdes orienteret om hinandens situation i de forskellige grupper. Det gør os hver især i stand til at se vores egne forslag i et bredere perspektiv og holde os opdaterede på, hvor-dan hele processen skrider frem.

De studerendes indflydelse på CBS’ kommende strategi er altså sikret, og selv om der kun sid-der deciderede studerende i syv af de ni arbejdsgrupper, så er der arbejdsgruppe 7.1 og 7.3 tidligere studerende, så som tidligere studen-terrepræsentant i CBS’ bestyrelse Christian Kryger, der fastholder de studerendes synspunkter i strategi-processen.

Men der er langt fra tegnebrættet til realitet og endeligt oplæg. Derfor holder (de desværre for få) engage-rede studerende fokus med henblik på at sikre, at de studerendes inte-resser heller ikke bliver glemt til slut i processen.

1

Studerende i strategiprocessenDer er sikret dialog og åbenhed i processen frem mod CBS’ kommende strategi. De bredt nedsatte arbejdsgrupper har repræsentanter fra det fulde spektrum af CBS’ ledere og medarbejdere… og de studerende

Af Anders DalhoffTegning: Niels Poulsen

m e d b e s t e m m e l s e

Studerende i de strategiske arbejdsgrupper1. Addressing Grand Societal and Business Challenges that Influence the Region: Henrik Thorn

2. Extending Global Engagement: Maja Nyvold

3. Improving Society through Research: Oliver Bentley

4. Educating to Transform People: Christian Refshauge

5. Creating Synergies Between Education and Research: Klaus Kortegaard Graven

6. Cultivating Opportunities for People, Business and Society: Dalia Ali Siwan

7. Providing Value for Money to Key Stakeholders (overordnet): Uffe Gade

7.1. Providing Value for Money to Key Stakeholders: Morten Stahlschmidt

7.2. Creating Excellent Business Infrastructure: Emil Fuglsang

7.3. Securing long term Financial Flexibility: Christian Kryger

‘Der findes som sådan ikke noget helt naturligt

bagland for de studerende i arbejdsgrupperne, da det

er svært hele tiden at vende tilbage til CBS Students for

konfirmering af forslag og få vendt tingene generelt med

de studerende på CBS.

Christian Refshaugemedlem af strategiarbejds-gruppe 4.0 og bestyrelsen

for CBS

Jamen - vi har jo fået

reel medindflydelse!

De lytter til os!

Så hvad syn’s I?

Schyyh - det’

mit arbejde!Hej hejjj!

Vi ses til fitness!

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 7

CBS-studenterforeningen FinanceLab er klar med deres første e-magasin. Magasinet – FinanceLab Magazine – er inspireret af den amerikanske pendant Business Today, som er det største økonomi-ske orienterede web-medie produ-ceret af studerende. De studerende bag FinanceLab håber med deres nye interaktive platform at formid-le både deres egne medlemmers og interesserede studerendes ideer og perspektiver inden for økonomiske områder bredt ud på CBS.

Ideen til e-magasinet udsprang af et besøg i USA, hvor FinanceLab Magazines nye redaktør, Inter-na tional Business and Politics-studerende, Thomas Christensen, fik øjnene op for Business Today og de muligheder, denne form for kommunikation af studerende for studerende bød på.

- Magasinet henvender sig til økonomi- og finansinteresserede studerende på CBS, der har lyst

til at få et andet perspektiv på den økonomiske virkelighed end den, der normalt bliver formidlet i dagspressen. Indholdet i magasinet er en god blanding af alle øko-nomiske aspekter fra investering til lederskab og politik. Alle skal kunne bidrage med nye perspek-tiver inden for de økonomiske emner, de synes er spændende, fortæller Thomas Christensen og fortsætter:

- På denne måde håber vi på at ramme en niche, som vi endnu ikke oplever, bliver udfyldt på CBS.

Udfordrende opstartAt starte det nye magasin op har ikke været nogen dans på roser.

- De største udfordringer, vi har haft, har været at fastlægge pro-filen for magasinet. Den skulle jo være relevant i forhold til, hvad FinanceLab står for og arbejder med – der skulle helst være en klar sammenhæng, påpeger Thomas Christensen og tilføjer:

- Så voldte selve layoutet også en del problemer, da ingen af os havde de nødvendige kompetencer til at udarbejde det.

Heldigvis har Thomas en room-

mate, der studerer på DTU, som var villig til at give en hjælpende hånd med.

Til gengæld udgjorde det ikke noget større problem at finde stof til artiklerne. Medlemmerne i FinanceLab tog rigtig godt imod ideen om magasinet og kom i den indledende fase med mange forslag til artikler.

Når vi åbner for godteposenSelvom CBS allerede har to andre udgivelser i form af OBSERVER og det populærkulturelle maga-sin WHAT?MAGAZINE, og selvom FinanceLab Magazine ikke kan komme op på siden af andre inter-nationale og nationale finanspubli-kationer, synes Thomas Christensen stadig, at magasinet er værd at læse for en CBS studerende.

- Vi vil gerne levere et nyt per-spektiv på den økonomiske vir-kelighed og på denne måde være talerør for økonomiske tænkere. Den interaktive side ser vi også som noget nyt, da man selv som læser kan få lov at skrive artikler til magasinet. På den måde tilbyder vi de studerende at bruge den teoreti-ske viden, de får i undervisningen,

til kritisk at reflektere over de øko-nomiske strømme i verden, siger redaktøren.

På nuværende tidspunkt har e-magasinet ikke genereret nogen udgifter, da skribenterne på bladet arbejder ulønnet, og den digitale platform er blevet etableret uden udgifter. Men det har krævet res-sourcer – skribenterne har knoklet den sidste måned for at få magasi-net op at køre.

- I starten har magasinet taget meget tid, da vi skulle have en masse ting på plads. Men for os, der har valgt at arbejde med maga-sinet, er det selvfølgelig en hobby. Vi regner med at lægge mellem fem og ti timer i magasinet ugentligt, men arbejdsbyrden er helt ok, da vi er engagerede og interesserede i emnerne og synes, at det er sjovt, fortæller Thomas Christensen.

Det fremtidige samspilPå længere sigt håber e-magasin-

redaktøren, at FinanceLab kan finde sponsorer til magasinet, så det også kan udkomme i papirfor-mat og på den måde være tilgæn-geligt for de studerende i deres pauser. Herudover tror han på, at FinanceLab og e-magasinet kom-mer til at fungere godt sammen i fremtiden:

- Vi ser gerne, at magasinet bliver en platform for videre idé-udvikling og nye investeringsmuligheder. Vi går med mange ideer i FinanceLab, og magasinet giver os en platform til at formidle disse tanker og ideer. Alle ideerne behøver ikke nødven-digvis at være lige gode, men vi synes stadig, at det er vigtigt, man har et forum, hvor de kan blive formidlet. Det kunne jo være, at de gik hen og udviklede sig til at blive interessante, siger Thomas Christensen.

1

Nyt studenterdrevet e-magasin fra FinanceLabFinanceLab Magazine laves af ulønnede studerende og henvender sig til økonomi- og finansinteresserede CBS-studerende. Det byder primært på perspektiverende artikler om erhvervsøkonomiske emner som investering, lederskab og politik

Af Maja ØstergaardFoto: Liselotte Østergaard

c b s - m e d i e r

Du kan læse FinanceLabs nye e-magasin på www.financelab.dk, via link på e-campus eller FinanceLabs gruppe på Facebook. Andet num-mer vil udkomme den. 3. maj.

FinanceLab Magazines redaktør, IBP-studerende Thomas Christensen, blev inspireret til e-magasinet af Business Today, USA’s største studenterdrevne erhvervsøkonomisk orienterede webpublikation.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n8

Det handler om at komme fra journalisering til videndeling. Dokumenter er viden, og hvis den viden er arkiveret i en papkasse i Solbjerg Plads’ kældre, er den kun meget sjældent til nytte for nogen. Derfor var det en central tanke ved CBS’ introduktion af sit nye journaliseringssystem, DocShare i 2009, at man som led i processen skulle få gjort universitetets utallige arkiverede dokumenter til aktiv og tilgængelig viden.

En ting var at tage det nye jour-naliseringssystem, DocShare, i brug. Noget helt andet var at få overført data fra det gamle journaliserings-system, WebJour til DocShare. Og noget helt tredje var at forholde sig til de utallige mapper og flyttekas-ser i CBS’ bygningers kældre. Bare tanken var nok til at give den mest følelsesstabile TAP koldsved på panden og stresssymptomer.

Ikke en TAP ekstrabyrdeMen det var der råd for. Den del af opgaven besluttede CBS’ direktion sig for at gøre til et særligt projekt, ’Dakopa’, og tildele det en ekstern konsulent, Alf Døj, som projekt-leder. Han havde i forvejen haft

fingrene dybt begravet i arbejdet med at overføre data fra WebJour til DocShare. Alf fik også tildelt tre studentermedhjælpere.

- Når jeg tager det indledende møde med et sekretariat, kan jeg ofte se deres frygt for en ny stor ekstrabyrde i deres hverdag afspej-let i øjne og kropssprog. Men når jeg så fortæller, at CBS’ direktion har gjort det muligt for mig at komme med arbejdskraften til det logistiske arbejde, og at de kun skal assistere med beslutninger, kan jeg se smil brede sig på deres læber, fortæller Alf Døj.

Det er nemlig en helt anden sag for de administrative medarbejdere, når de blot bliver spurgt til råds og skal agere beslutningstagere.

- Alt i alt er vi blevet taget utrolig godt imod, og vi har allerede fået en del positive tilbagemeldinger. Projektet er jo netop sat i værk for at mindske deres arbejdsbyrde, og derfor skal selve oprydningen og digitaliseringen heller ikke belaste deres hverdag, tilføjer Alf Døj.

Fælles indgang til studerendeNogle områder, så som CBS’ byg-ningsdrift og forskellige forsknings-projekter, har taget DocShare i brug i deres daglige arbejde, men det er endnu ikke en realitet på stu-denterområdet. Nu er det så blevet Student Services tur, og for studie-

administrationerne gælder der helt særlige problemstillinger.

- Nogle dokumenter er vi i hen-hold til arkivloven forpligtet til at opbevare, og andre – som for eksempel eksamensopgaver – skal vi gemme i halvandet år for en sikkerheds skyld. Men der er dog begrænsninger for, hvor meget og i hvor lang tid vi behøver at gemme de forskellige dokumenter, fortæller studiechef Annette Juhl Hansen, der har stået for den administrative del af at definere de studierelaterede aspekter af det kolossale arkive-ringsprojekt, og fortsætter:

- For eksempel behøver vi ikke at opbevare karakterlister i papirform. Men vi gør det nu alligevel, indtil de studerende er dimitteret – det gør vi for at kunne tjekke op på tvivlsspørgsmål, hvis studerende eventuelt klager.

Helle Groth, der er sekretariatsle-der for Kombi nations sekretariatet i Studie administrationen supplerer:.

- Vi har basisstrukturen på plads, og et hold ’testpiloter’ i Studie administrationen og Student Services tester lige nu systemets funktionalitet i en parallelversion af Studenter området i DocShare. Indtil videre ser det lyst ud. Af forskel-lige årsager er tidsplanen skredet lidt, og selv om implementeringen nok bliver det sværeste, fungerer samarbejdet med både projektorga-nisationen og CBS-IT lige nu rigtig godt. Så vi skal nok komme i mål. Hun fortsætter:

- Når systemet kommer rigtigt op at køre, vil der i DocShare blive genereret én mappe per studeren-de. Her vil de ansatte i administra-tionen så efterfølgende kunne jour-nalisere de relevante dokumenter og informationer.

Helle Groth forklarer, hvorfor netop det skal blive en fordel:

- Jeg tænker at det kommer til at fungere rigtig godt, hvad vidende-ling angår. I stedet for at sager på de studerende befinder sig i map-per ude på de enkelte kontorer, alt efter type sag og dermed sagsbe-handler, kan vi se frem til kun at skulle kigge ét sted. Det hele ende-lig vil være samlet ét sted.

Kælderplan for studiestofSideløbende med, at studieadmini-strationen er i færd med at få styr på journaliseringen i DocShare, er kælderrydningsprojektet ’Dakopa’ også kommet til dem. Her holder Alf Døj møder med interessenterne, afdækker opgavens omfang og sekretariaternes eller administra-tionens situation og særlige behov, tilpasser projektet og aftaler et tidsrum:

- Så rykker jeg og projektets stu-dentermedhjælpere ud for at gøre det logistiske arbejde. Først klarer vi det grove, og så tager vi i samar-bejde med interessenterne stilling til det, der kan være tvivl om, for-tæller Alf Døj og fortsætter:

Forårsrengøring i CBS’ arkiverSommeren står for døren, men det er ikke i den anledning, der er ved at blevet muget ud i CBS’ kældre og arkiver. Et bjerg af dokumenter, som CBS af Staten er forpligtet til at bevare, er gennem foråret endelig blevet sorteret og digitalt journaliseret i CBS’ nye administrative videndelingsværktøj, DocShare. Nu er turen kommet til studieadministrationerne

Af Fie Tiedt og Bjørn Hyldkrog

a r k i v i d e n d e l i n gDigitalisering og DocShareDocShare er et forholdsvis nyt journaliseringssystem for medarbejder-ne på CBS. Det rummer fem forskellige områder: Corporate-, perso-nale-, studenter-, forskningsprojekt- samt bygnings- og driftsrelaterede informationer.

DocShare blev taget i brug dels på baggrund af et flerårigt ønske om en efterfølger til CBS’ forældede arkiveringssystem, WebJour, der kun blev brugt af en udvalgt skare, og dels et ønske fra CBS’ direkti-ons side om større sporbarhed, gennemsigtighed og videndeling end tidligere. Derfor blev DocShare-projektet initieret i 2007 under ledelse af den digitale forvaltningschef, Henrik Karsbøl.

DocShare blev søsat i 2009, samtidig med at det nye CBSShare intranet blev taget i brug. Målet for begge har været at skabe et nemt og ukompliceret værktøj, der gør det let for den enkelte medarbej-der at dele sin viden med andre og – ikke mindst – via en kompleks søgemaskine let at finde arkiveret viden frem igen.

For yderligere at sikre let tilgang til viden blev det besluttet at over-føre data fra det tidligere system til DocShare. Indtil videre er 45.000 sager og en halv million dokumenter overført og blevet gjort søgbare på samme vilkår som nye sager i DocShare.

E-kælderrydning for viderekommendeSidste del af DocShare-projektet er delprojektet ’Dakopa’. Dakopa er et hjemmestrikket koncentrat af ’Digitalisering af Kælder og Papirarkiver’, og projektet har til formål at fjerne unødige arkiver og digitalisere de dele, der kan lette hverdagen for CBS medarbejdere.

Dakopa-projektet blev sat i værk for at fjerne behovet for den mas-sive administration af arkiver, som der ikke eksisterer noget krav om at gemme. Det skal spare CBS’ medarbejderne arbejde i en allerede travl hverdag og desuden realisere en klar miljømæssig fordel, idet doku-menter ikke fremover vil skulle printes ud og opbevares i papirform.

Initiativet til oprydningen og digitaliseringen er cirka et år gammelt og er udmøntet på baggrund af en direktionsbeslutning. Selve den fysiske del af oprydningen gik i gang i starten af marts måned, og sidste del er nu ved at blive afviklet.

Når projektleder Alf Døjs ’Dakopa’ team har været forbi, fylder de berørte fjernarkiver (kælderrum) ofte kun en tredjedel af det, de fyldte før. Samtlige vigtige dokumenter ligger klar til scanning, så de kan gøres søgbare. Men det er ikke bare et utal af fysiske hylder i kælderen og et hav af scannede doku-menter, der er blevet synlige, det er de fremtidige krav til arkivering også.

foto: rie neuchs

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 9

Hvordan kan CBS Corporate Partners og CBS Business Relations & Communications (BRC) få mest ud af partnerskabet? Hyppigere og mere struktureret kontakt kunne være en mulighed. For KPMG og BRC udmøntede et gensidigt ønske om at komme tættere på hinanden og dermed en bedre forståelse af, hvad der foregik i partnerens lejr, sig i fire formelle kvartalsmøder om året.

- For os starter tingene på CBS. Selv om vi kun rekrutterer 20-25 studerende fra CBS hvert år, har vi en stor interesse i at følge med i de ting, som sker på CBS og være med til at præge de områder, hvor vi måtte have kompetencerne til det. Vi lever af at sælge vores med-arbejderes viden – derfor er det af stor interesse for os at være invol-verede i deres læringsproces, for-tæller Charlotte Enkebølle Nielsen, Partner i KPMG

Partnerens synspunkt deles til fulde af Thomas Hall, KPMG’s HR-chef:

- Vi vil gerne være med til at sikre talentmassen på CBS, så vi er i stand til at konkurrere med udlan-det. Og så er læring en del af vores CSR-profil, hvorfor vi gerne vil bidrage med noget til uddannelses-verdenen. Det er selvfølgelig også vigtigt for os med en løbende dia-log med en uddannelsesinstitution som CBS ud fra den betragtning, at mange af de studerende på CBS forhåbentlig også bliver vores kom-mende kunder, supplerer Thomas Hall.

I KPMG har man valgt at priori-tere samarbejdet med CBS højt og har som en konsekvens heraf for-ankret ansvaret i både forretningen og HR.

Merværdi for CBSI ordet samarbejde ligger også, at begge parter får noget ud af afta-len. At det gør sig gældende for CBS i det intensiverede samarbejde er noget, som Jette Ryttergaard, chef for BRC i høj grad kan nikke genkendende til:

- Det, vi kan tilbyde, er en mer-værdi for CBS – altså en merværdi for de studerende og en merværdi for virksomhederne. I møderne får vi en god fornemmelse af, hvad erhvervslivet står og mangler, og på den måde kan vi bedre klæde de studerende på til erhvervslivet, påpeger Jette Ryttergaard.

Den betragtning bakker senior-karriererådgiver Finn Kjerulff Hansen fra BRC i høj grad op om:

- På denne måde kan vi lettere gå til studielederne og få en diskus-sion om at udbyde for eksempel et nyt valgfag eller invitere folk ude-fra ind til en gæsteoptræden, der dækker helt konkrete behov, som vi har afdækket gennem dialogen. Dermed vil vi i sidste ende stå med færdiguddannede studerende, der endnu bedre opfylder de kompe-tencer, som erhvervslivet efterspør-ger. Det er godt for både de stude-rende og aftagerne, understreger Finn Kjerulff Hansen.

Aftalen og dens udmøntning er dermed noget, der bliver rost af både KPMG og BRC, fordi det har reel nytteværdi for begge parter at få mulighed for at mødes ansigt til ansigt under formaliserede forhold.

- Man bygger en større grad af fortrolighed til hinanden, når man

sidder i et lukket rum. Ved at man sidder flere mennesker sammen, end der kan deltage i en telefon-samtale eller via en e-mail korre-spondance, så opstår der også mere spontanitet, siger Finn Kjerulff Hansen.

Smidig fortrolighedSamme positive udbytte har KPMG fået ud af kvartalsmøderne. Som Thomas Hall blandt andet udtryk-ker det:

- Når du skriver en e-mail, kan du næsten kun behandle et emne ad gangen.

Charlotte Enkebølle Nielsen frem-hæver det at sidde i øjenhøjde og drøfte samarbejdet og muligheden for at komme mere indgående rundt om et emne som de positive aspekter – faktorer som hun lægger stor vægt på:

- Ved at man mødes regelmæs-sigt, så lærer man også hinanden at kende. Det skaber tillid, der igen gør, at man bedre kan for-tælle hinanden, når tingene ikke fungerer. Samtidig kan man også bedre skræddersy sine forslag til hinanden, fordi man mere præcist ved, hvad der er behov for og kan passe ind.

De fastlagte aftaler om at mødes fire gange årligt har også skabt store forventninger til samarbejdet fra både KMPG og CBS BRC’s side. Fra BRC fortæller Jette Ryttergaard om hendes forventninger til KPMG i samarbejdets videre forløb:

- Vi forventer en seriøs samar-bejdspartner, der arbejder profes-sionelt videre med det, som vi fin-der ud af og aftaler, og at arbejdet bygger på tillid og respekt. Vi har fået stor tillid til, at KPMG dribler videre med det, vi finder ud af.

Og det gør KPMG. Herfra lover

både Thomas Hall og Charlotte Enkebølle Nielsen at være CBS en god og effektiv samarbejdspartner, der byder sig til som både åben og aktiv overfor udveksling af erfarin-ger.

Charlotte Enkebølle Nielsen tilføjer, at deres forventning til CBS er en partner, som byder ind med konstruktiv feedback. KPMG-partneren oplever det som en meget vigtig del af samarbejdspro-cessen, da hun oplever, at det med-fører en gensidig prægning af både CBS og KPMG.

- CBS er en samarbejdspartner, som vi gerne vil associeres med, og som vi er glade for at stå ved siden af, tilføjer Charlotte Enkebølle Nielsen.

Én god model blandt mangeI sidste ende har det mere struktu-rerede samarbejde ført til, at begge parter hurtigere og nemmere når til enighed. Det skyldes ifølge Thomas Hall, at de involverede i kraft af det intensiverede samarbejde bevarer fingeren på pulsen og ikke bevæ-ger sig for langt væk fra hinanden.

Jette Ryttergaard understreger, at alle partnerne selvfølgelig har mulighed for denne mødefrekvens. BRC-chefen er dog ikke af den opfattelse, at alle partnere kunne finde på at komme og bede om for-melle kvartalsmøder, da virksomhe-derne selvsagt har vidt forskellige tilgange og måder at gøre tingene på.

- For os er mangfoldigheden egentlig vigtigst, så vi kan gøre individuelle ting med de forskellige partnere, siger Jette Ryttergaard videre. Men hvis en partner ønsker det, vil vi meget gerne holde struk-turerede møder med dem.

Finn Kjerulff Hansen deler Ryttergaards opfattelse. Han påpe-ger, at samarbejdet med KPMG hverken er bedre eller dårligere end samarbejdet med andre part-nere:

- Samarbejdet med KPMG er bare anderledes, idet man med kvartals-møderne binder hinanden mere op på aftalerne. Det betyder ikke, at vi ikke mødes lige så meget med vores andre partnere – der er blot tale om mere uformelle møder, hvor partneren måske har brug for at prøve en ide af eller opfordre til, at man tager en sag op, siger Finn Kjerulff Hansen.

- Vi kan kun sige, at en vis møde-frekvens er vigtig for et velfunge-rende partnerskab, så det er en god ide, at man mødes en til to gange om året, men vi vil på ingen måde vride armen om på dem. Partnerne har forskellige prioriteter, behov og måder at gøre tingene på, og det er kun godt, mener Jette Ryttergaard.

1

KPMG og CBS BRC face2faceDet er ingen hemmelighed, at CBS har gode relationer til alle sine Corporate Partners. Men der er stor variation i den løbende samarbejdsflades intensitet, formalisering og hyppighed. CBS Corporate Partner KPMG og CBS Business Relations & Communications (BRC) har nyligt indgået en formel aftale om at mødes til faste kvartalsmøder, og det er godt for samarbejdet

Af Maja ØstergaardFoto: Liselotte Østergaard

p a r t n e r d i a l o g

Seniorkonsulent i CBS Career Center, Finn Kjerulff Hansen, KPMG-partner Charlotte Enkebølle Nielsen og BRC-chef Jette Ryttergaard oplever kvartalsmøderne som en rigtig god måde at holde fingeren på hinandens puls på.

- Det tager typisk tre arbejdsdage at få lavet en god oprydning og dertil en til to dage yderligere på ekstra opgaver. Nogle steder er der meget, der skal sendes til destrukti-on, og kun lidt til scanning – andre steder er det næsten omvendt. Når mit ’Dakopa’ team har været forbi, er de pågældende kælderrum ofte 60-70 procent mere luftige, og alle vigtige informationer er klar til scanning, så de kan gøres søgbare.

Når ’Dakopa’ projektet har været på besøg, er det ikke bare utal-lige fysiske hylder i kælderen og et hav af scannede dokumenter, der er blevet synlige. Det er de fremtidige krav til arkivering også. Den fremtidige fysiske proces for implementering af DocShare i Studieadministrationen er gjort meget nemmere, idet man nu har et godt overblik over, hvilke krav der er til især administrationen vedrø-rende den enkelte studerende, og kan fokusere på, hvordan det skal føres ud i livet.

Når der ikke først skal tages stil-ling til, hvad der skal gemmes hvor, kan de studieadministrative medar-bejdere fokusere på at tilrette deres processer, så DocShare kan blive implementeret så problemfrit som muligt. Og til fremtidig hjælp for de ansatte har Alf desuden udarbejdet et procesdiagram, der tydeligt illu-strerer, hvordan for eksempel den ret omstændelige arkiveringsproces for de studenterrelaterede materia-ler skal foregå.

- Med god sparring fra Annette Juhl Hansen og Studie-administration har jeg forestået en procesbeskrivelse, som har funda-ment i arkiveringskrav fra Statens Arkiver, og som CBS efterfølgende kan bruge som gældende arkivpro-ces. Sagt med andre ord, så er pro-cesdiagrammet beregnet på at gøre arkiveringsarbejdet nemmere og mere overskueligt for sekretariater-ne og samtidigt sikre, at alle arki-verer på samme måde og korrekt efter alle gældende regler fremover, forklarer Alf Døj.

Digitale fremtidsperspekti-verSom en naturlig del af processen er Alf Døj i samarbejde med CBS bibliotek sideløbende i gang med at øge indsatsen for, at CBS’ bachelo-rer og kandidater i fremtiden skal aflevere projekter og afhandlinger digitalt.

- I dag afleverer cirka 60 procent af de studerende digitalt – men det kunne sagtens komme op på 100 procent, hvis sekretariaterne går med til det og kender processen og Bibliotekets krav, siger Alf og forklarer:

- Det ville gøre, at de studerende fremover kan nøjes med at printe de opgaveeksemplarer, som skal fremsendes til censorer, ud – og så ellers aflevere den kopi af deres hovedopgave eller kandidatafhand-ling, der siden skal være tilgænge-lig på CBS’ bibliotek digitalt. Det er både til gavn for de studerendes pengepung og miljøet.

I forhold til arkiveringsprocessen som helhed, så forventer Alf Døj, at sidste del af den – den der gælder det studenterrelaterede og studier-elevante materiale – bliver færdig før sommerferien.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0 c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 1 1

I verdens højest beliggende bjergsø, Titicacasøen i Andesbjergene, 4000 meter over havets overflade, ligger øen Amantani. På toppen af Amantani afhol-der øboerne, som er Quechua, (inkari-gets største og centrale folkeslag) deres ceremonier.

Deroppe, i højderne, har Lærke Skyum stået og hevet efter vejret i den tynde luft, omgivet af øens beboere. Forinden havde de klædt hende i et traditionelt Quechua-kostume, og tvunget hende til at bestige bjerget, hvor hun på vejen op måtte stoppe ti gange for at de kunne takke hinanden for venskabet.

Kom igen Rundetårn!

Peru – CBS – verden – CBS – PeruDa Lærke i 2007 valgte at flytte tilbage til Danmark og starte på BA in Business Language and Culture (BLC) på CBS var hun sammen med sin veninde og partner Adriana i færd med at opbygge modevirksomheden Anardo & Skyum med base i Lima. Forretningsidéen tog udgangspunkt i ønsket om at udnytte nogle af de unikke tekstiler, der findes i Peru, så som Alpaka-uld og organisk bomuld – og dernæst også i en tæt per-sonlig og professionel knytning til øbo-erne på Amantani og en anvendelse af de metoder, de har udviklet og benyttet gennem mange generationer.

Inden Lærke tog til Peru, overvejede hun at læse medicin, ’nok fordi, det var det sværeste’, som hun selv siger. Og det at Lærke har høje målsætninger og et ønske om altid at give sig hundrede pro-cent er ret tydeligt.

I dag tilbringer Lærke Skyum omtrent halvdelen af sin tid i Peru, parallelt med at hun er tilmeldt BLC på 6. semester og derfor jo egentlig bor i København. Her bor også Lærkes mand, Álvaro, der er fra Peru, og som hun har været kæreste med siden hun første gang besøgte Peru som 19-årig i 2003.

Da CBS OBSERVER møder hende, er hun netop vendt hjem fra fem måneder i Peru, hvor hun i perioden fra februar til marts tilmed har rejst verden rundt for at præsentere virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New York, London, Berlin, København og Paris. Udover det har virksomheden også haft en stand i Tokyo. Viden – værktøj – netværk Man kunne som ganske almindelig CBS-studerende godt undre sig over, hvorfor en pige, der i forvejen er fuldt optaget med et liv som designer, iværksætter og medejer af en bæredygtig ’high-fashion’ modevirksomhed i Peru – og med for-bindelse til en helt anderledes verden blandt Quechua-befolkningen – kunne finde på at flytte til København og sideløbende med alt det andet vælge at

starte på en uddannelse på CBS. Er det ikke en lidt flad fornemmelse

at gå fra de bonede gulve og øer i bjerg-søer til en hverdag, hvor dagens eksoti-ske højdepunkt ofte er lyden af savanne, der buldrer ud fra et kloakdæksel på Solbjerg Plads? - Jo. Selv om jeg synes, at CBS har nogle virkelig spændende og innova-tive studieretninger, hvor det kan lade sig gøre at lære alle aspekter af for-retningen, og som er noget jeg har sat stor pris på, så har det af og til været en udfordring at motivere mig til at studere, når jeg ikke har syntes at faget var spændende – og i øvrigt har haft en masse andre ting jeg gerne ville lave. Studielivet, og hermed mener jeg det sociale studieliv, har jeg heller ikke del-taget så meget i, blandt andet fordi jeg har haft gang i en masse andre projekter og interesser ved siden af, og måske syn-tes at jeg var et lidt andet sted end mine studiekammerater, som 23-årig virksom-hedsleder, siger Lærke.

Især inden for det seneste år har hun haft meget travlt med virksomhe-den, hvilket har betydet, at studierne er kommet endnu mere i anden række. Derudover er der nogle praktiske ting, for eksempel en tidsforskel på seks timer, der betyder at arbejdstimerne bli-ver lidt fordrejede. Status er, at Lærke nu er på 6. semester, men har udskudt sit bachelorprojekt og desuden mangler nogle fag, før hun bliver bachelor.

- Jeg så uddannelsen som en mulig-hed for at opbygge en del redskaber til at kunne tackle de problemstillinger og opgaver, som jeg har stået overfor i forhold til min virksomhed og min funk-tion – især i forbindelse med økonomi, kommunikation og marketing. Det har

også givet mig en mulighed for at få noget feedback på de projekter, som jeg selv laver, og få nogle gode kontakter. Jeg har helt klart brugt CBS på mange måder – både lærere og eksterne under-visere, og i samarbejde med studenter-organisationer som Develop og Well, der beskæftiger sig med bæredygtig virksom-hed, fortæller Lærke. Den personlige bæredygtighedLærke Skyum taler om muligheder og ikke om begrænsninger. Men hun er bevidst om, at den vej, hun har valgt,

gør det nødvendigt for hende at tænke på fremtiden, hvis hun ikke vil risikere at det hele en dag ramler.

Når det handler om bæredygtighed i virksomheden, begynder Lærke at tale om en usikker branche, hvor et bære-dygtigt salg er lige så vigtig en del af en bæredygtig forretning som en bæredyg-tig proces. Og tendensen går igen i hen-des private liv, hvor udfyldelsen af hen-des behov og realiseringen af sig selv bliver tacklet eftertænksomt og rationelt.

- Jeg vil gerne se mig selv med en mulighed for ikke at have de helt store

udsving rent økonomisk, sikkerheds-mæssigt og jobmæssigt i fremtiden. Men jeg vil heller ikke gå på kompromis med de innovative ideer og tanker, som jeg har. Det er derfor, at jeg synes, at det var ’fornuftigt’ at starte i Peru. Det lyder lidt mærkeligt, men jeg har ikke skul-let poste en masse penge ud og tage en kæmpe risiko fra start, siger Lærke og uddyber sit udbytte:

- Grunden til, at jeg studerer, er ikke bare, at jeg synes, at det stimulerer mig, og at det komplementerer min virksom-hed, men også fordi jeg vil have en back

up plan for at være helt ærlig. Da jeg startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en rigtig fornemmelse af, hvad det egentlig kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min virksomhed er vokset, har jeg kunnet se mere og mere potentiale i det at studere.

Solidt baseret forretningsudvik-lingIdeen med ikke at sætte alting på et bræt er nok vigtig at holde fast i, hvis man har tænkt sig at kaste sig ud i at skabe egen virksomhed et sted, der er så fremmed, som Peru er for en dansker.

- Jeg har absolut investeret tid og penge i det, men jeg synes også, jeg har fået lært meget og fået meget ud af det rent personligt, så det hele ikke kun har været bundet op omkring min virksom-hed. Så det er en god blanding af mange forskellige værdier, der har gjort, at jeg synes, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu, og stadig tænker på en både interes-sant og konstant udviklende, men også tryg fremtid, konstaterer Lærke og for-tæller videre:

- Lige nu arbejder vi også på at udvik-le en service til andre designere, hvor vi

kan fungere som deres agenter – eller brokere eller hvad du nu vil kalde det – i Peru. På vores rejser til modemes-ser rundt omkring i verden har vi et netværk som vi ved er interesseret i at samarbejde med os, og desuden er det noget, som den peruvianske regering går ind og støtter. På den måde sikrer vi os på en anden måde end hvis vi kun havde vores eget tøjmærke. Ayni – sammenholdets leveregelI dag samarbejder Anardo & Skyum fort-sat med 20-40 kvinder på Amantani, der står for en del af egentlige produktion af deres tøjprodukter – selv om den største del af produktionen foregår i workshops og på mindre fabrikker i Lima. For fir-maet er det oprindelige samarbejde endt med at have karakter af en slags socialt projekt. Ordet Ayni, som er navnet på Anardo & Skyums tøjmærke, stammer fra Quechua og betyder i ét ord, ’i dag for dig, i morgen for mig’, og ifølge Lærke leves filosofien stærkere på Amantani end noget andet sted:

- Det er fremmedgørende, men fasci-nerende at se et samfund fungere så har-monisk. Det er svært at finde ord til at beskrive. Det tog mig lang tid at kapere, og jeg måtte blandt andet spørge mig selv, om det sammenhold, de gav udtryk for, var ægte. Når min mand Álvaro og jeg besøger dem, bor vi altid hos famili-erne og er som en del af familien, og det gælder også for alle de samarbejdspart-nere og venner, som jeg har taget med til øen, siger hun og fortsætter:

- De har et indbyrdes sundt forhold til hinanden. Hvis for eksempel der er en, hvis hus er styrtet sammen i et jord-skred, sætter alle deres arbejde i bero for at hjælpe til med at genopbygge

huset. Det samme gælder, hvis der er en familie, som mangler noget at spise til aftensmad. Så er der nogle andre, der giver kartofler. Alt gøres i sammenhold, og alle beslutninger tages i fællesskab, og det har jeg spekuleret længe over, siger Lærke, som dog ikke mener, at det er et ideelt samfund, idet øboerne sam-tidig lider under manglende uddannelse, fejlernæring, og svigtende hygiejne.

Lever du selv efter Ayni-filosofien?- Nej, det er ikke min virkelighed, og

det bliver det heller ikke. Vi må lære af hinanden og se, at der er flere måder at gøre tingene på. Men det handler også om kontekst, og jeg er da også en lidt anderledes person, når jeg er i Peru, end jeg er i Danmark, svarer Lærke.

Den bæredygtige forretningSelv om bæredygtighed spiller en stor rolle for Anardo & Skyum, vil de helst bedømmes på kvaliteten af de produkter, de producerer. Man er ikke i tvivl om, at det er en business-studerende, der taler, når man hører, hvordan produktet bliver tænkt i forhold til markedet:

- Vores produkter er både økologiske, fair trade og bæredygtige. Men når vi sælger vores tøj er det vigtigt for os, at det bare er en ’added value’. Der, hvor vi sælger rundt omkring i verden, er det ’high fashion’ butikker, og kunderne køber vores produkter, fordi det er et differentieret produkt i høj kvalitet, ikke fordi det er bæredygtigt, siger Lærke og pointerer:

- At drive bæredygtig forretning hand-ler også om at skabe sig et bæredygtigt marked, og der nytter det ikke noget, hvis vi kommer med en bluse, som er fair trade, hvis den ikke også er pæn og føles god at have på. Det bæredygtige er noget, som betyder noget for os person-ligt, men det er noget, som vi kun kan bruge i et vist omfang i vores markeds-føring.

Med det sagt, så er bæredygtigheden på det personlige plan en central faktor i Anardo & Skyum for forretningspart-nerne – noget som også valget af navnet Ayni for tøjmærket udtrykker.

- Vi synes, at det er enormt vigtigt at inkludere hele vores produktionskæde, og at alle skal være tilgodeset. Det er grundlæggende for vores virksomhed, og det er det, der giver os drive. Det er det, der giver os ideer. Det er det, der gør, at vi kan overskue alle vores bekymringer – at vi føler, at vi er en del af en større sammenhæng, og at vi føler, at det, vi gør, og det, vi arbejder for, er det hele værd, fortæller Lærke og runder af:

- Vi føler ikke at vi ansætter folk, vi samarbejder med dem.

1

Når mulighederne hober sig op26-årige Lærke Skyum har forelsket sig i Peru. Her har hun knyttet nære bånd både til beboerne på en isoleret ø i Titicacasøen og storbyboere i Lima. Her har hun også startet egen modevirksomhed, der har ført hendes design ind på scenen for bæredygtigt ’high fashion’ design. At Lærke samtidig læser BLC på CBS gør, at hun må dele sine vågne timer mellem sin virksomhed i Peru og sin skole i Danmark – og så gælder det om at holde tungen lige i munden

Af Ulrik BorchFoto: Rie Neuchs

c a n d . m e r

Læs mere om Lærke Skyums virk-somhed på

anardo-skyum.com

‘Grunden til, at jegstuderer, er ikke bare, at jeg

synes, det stimulerer mig, og at det komplementerer

min virksomhed, men også fordi jeg vil have en back up plan for at være helt

ærlig. Da jeg startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en rigtig fornemmelse af,

hvad det egentlig kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min virksomhed er vokset, har

jeg kunnet se mere og mere potentiale i det at studere.

BLC-studerende, peruviansk modevirksomhedsejer og praktiker udi mangefacetteret bæredygtighed, Lærke Skyum iført en Anardo & Skyum-kreation – netop hjemvendt fra tre måneder i Peru fulgt af to måneder, hvor hun har rejst verden rundt for at præsentere virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New York, London, Berlin, København og Paris.

c b s o b s e r v e r 1 s e p t e m b e r 2 0 0 8 3a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0 c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 1 1

I verdens højest beliggende bjergsø, Titicacasøen i Andesbjergene, 4000 meter over havets overflade, ligger øen Amantani. På toppen af Amantani afhol-der øboerne, som er Quechua, (inkari-gets største og centrale folkeslag) deres ceremonier.

Deroppe, i højderne, har Lærke Skyum stået og hevet efter vejret i den tynde luft, omgivet af øens beboere. Forinden havde de klædt hende i et traditionelt Quechua-kostume, og tvunget hende til at bestige bjerget, hvor hun på vejen op måtte stoppe ti gange for at de kunne takke hinanden for venskabet.

Kom igen Rundetårn!

Peru – CBS – verden – CBS – PeruDa Lærke i 2007 valgte at flytte tilbage til Danmark og starte på BA in Business Language and Culture (BLC) på CBS var hun sammen med sin veninde og partner Adriana i færd med at opbygge modevirksomheden Anardo & Skyum med base i Lima. Forretningsidéen tog udgangspunkt i ønsket om at udnytte nogle af de unikke tekstiler, der findes i Peru, så som Alpaka-uld og organisk bomuld – og dernæst også i en tæt per-sonlig og professionel knytning til øbo-erne på Amantani og en anvendelse af de metoder, de har udviklet og benyttet gennem mange generationer.

Inden Lærke tog til Peru, overvejede hun at læse medicin, ’nok fordi, det var det sværeste’, som hun selv siger. Og det at Lærke har høje målsætninger og et ønske om altid at give sig hundrede pro-cent er ret tydeligt.

I dag tilbringer Lærke Skyum omtrent halvdelen af sin tid i Peru, parallelt med at hun er tilmeldt BLC på 6. semester og derfor jo egentlig bor i København. Her bor også Lærkes mand, Álvaro, der er fra Peru, og som hun har været kæreste med siden hun første gang besøgte Peru som 19-årig i 2003.

Da CBS OBSERVER møder hende, er hun netop vendt hjem fra fem måneder i Peru, hvor hun i perioden fra februar til marts tilmed har rejst verden rundt for at præsentere virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New York, London, Berlin, København og Paris. Udover det har virksomheden også haft en stand i Tokyo. Viden – værktøj – netværk Man kunne som ganske almindelig CBS-studerende godt undre sig over, hvorfor en pige, der i forvejen er fuldt optaget med et liv som designer, iværksætter og medejer af en bæredygtig ’high-fashion’ modevirksomhed i Peru – og med for-bindelse til en helt anderledes verden blandt Quechua-befolkningen – kunne finde på at flytte til København og sideløbende med alt det andet vælge at

starte på en uddannelse på CBS. Er det ikke en lidt flad fornemmelse

at gå fra de bonede gulve og øer i bjerg-søer til en hverdag, hvor dagens eksoti-ske højdepunkt ofte er lyden af savanne, der buldrer ud fra et kloakdæksel på Solbjerg Plads? - Jo. Selv om jeg synes, at CBS har nogle virkelig spændende og innova-tive studieretninger, hvor det kan lade sig gøre at lære alle aspekter af for-retningen, og som er noget jeg har sat stor pris på, så har det af og til været en udfordring at motivere mig til at studere, når jeg ikke har syntes at faget var spændende – og i øvrigt har haft en masse andre ting jeg gerne ville lave. Studielivet, og hermed mener jeg det sociale studieliv, har jeg heller ikke del-taget så meget i, blandt andet fordi jeg har haft gang i en masse andre projekter og interesser ved siden af, og måske syn-tes at jeg var et lidt andet sted end mine studiekammerater, som 23-årig virksom-hedsleder, siger Lærke.

Især inden for det seneste år har hun haft meget travlt med virksomhe-den, hvilket har betydet, at studierne er kommet endnu mere i anden række. Derudover er der nogle praktiske ting, for eksempel en tidsforskel på seks timer, der betyder at arbejdstimerne bli-ver lidt fordrejede. Status er, at Lærke nu er på 6. semester, men har udskudt sit bachelorprojekt og desuden mangler nogle fag, før hun bliver bachelor.

- Jeg så uddannelsen som en mulig-hed for at opbygge en del redskaber til at kunne tackle de problemstillinger og opgaver, som jeg har stået overfor i forhold til min virksomhed og min funk-tion – især i forbindelse med økonomi, kommunikation og marketing. Det har

også givet mig en mulighed for at få noget feedback på de projekter, som jeg selv laver, og få nogle gode kontakter. Jeg har helt klart brugt CBS på mange måder – både lærere og eksterne under-visere, og i samarbejde med studenter-organisationer som Develop og Well, der beskæftiger sig med bæredygtig virksom-hed, fortæller Lærke. Den personlige bæredygtighedLærke Skyum taler om muligheder og ikke om begrænsninger. Men hun er bevidst om, at den vej, hun har valgt,

gør det nødvendigt for hende at tænke på fremtiden, hvis hun ikke vil risikere at det hele en dag ramler.

Når det handler om bæredygtighed i virksomheden, begynder Lærke at tale om en usikker branche, hvor et bære-dygtigt salg er lige så vigtig en del af en bæredygtig forretning som en bæredyg-tig proces. Og tendensen går igen i hen-des private liv, hvor udfyldelsen af hen-des behov og realiseringen af sig selv bliver tacklet eftertænksomt og rationelt.

- Jeg vil gerne se mig selv med en mulighed for ikke at have de helt store

udsving rent økonomisk, sikkerheds-mæssigt og jobmæssigt i fremtiden. Men jeg vil heller ikke gå på kompromis med de innovative ideer og tanker, som jeg har. Det er derfor, at jeg synes, at det var ’fornuftigt’ at starte i Peru. Det lyder lidt mærkeligt, men jeg har ikke skul-let poste en masse penge ud og tage en kæmpe risiko fra start, siger Lærke og uddyber sit udbytte:

- Grunden til, at jeg studerer, er ikke bare, at jeg synes, at det stimulerer mig, og at det komplementerer min virksom-hed, men også fordi jeg vil have en back

up plan for at være helt ærlig. Da jeg startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en rigtig fornemmelse af, hvad det egentlig kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min virksomhed er vokset, har jeg kunnet se mere og mere potentiale i det at studere.

Solidt baseret forretningsudvik-lingIdeen med ikke at sætte alting på et bræt er nok vigtig at holde fast i, hvis man har tænkt sig at kaste sig ud i at skabe egen virksomhed et sted, der er så fremmed, som Peru er for en dansker.

- Jeg har absolut investeret tid og penge i det, men jeg synes også, jeg har fået lært meget og fået meget ud af det rent personligt, så det hele ikke kun har været bundet op omkring min virksom-hed. Så det er en god blanding af mange forskellige værdier, der har gjort, at jeg synes, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu, og stadig tænker på en både interes-sant og konstant udviklende, men også tryg fremtid, konstaterer Lærke og for-tæller videre:

- Lige nu arbejder vi også på at udvik-le en service til andre designere, hvor vi

kan fungere som deres agenter – eller brokere eller hvad du nu vil kalde det – i Peru. På vores rejser til modemes-ser rundt omkring i verden har vi et netværk som vi ved er interesseret i at samarbejde med os, og desuden er det noget, som den peruvianske regering går ind og støtter. På den måde sikrer vi os på en anden måde end hvis vi kun havde vores eget tøjmærke. Ayni – sammenholdets leveregelI dag samarbejder Anardo & Skyum fort-sat med 20-40 kvinder på Amantani, der står for en del af egentlige produktion af deres tøjprodukter – selv om den største del af produktionen foregår i workshops og på mindre fabrikker i Lima. For fir-maet er det oprindelige samarbejde endt med at have karakter af en slags socialt projekt. Ordet Ayni, som er navnet på Anardo & Skyums tøjmærke, stammer fra Quechua og betyder i ét ord, ’i dag for dig, i morgen for mig’, og ifølge Lærke leves filosofien stærkere på Amantani end noget andet sted:

- Det er fremmedgørende, men fasci-nerende at se et samfund fungere så har-monisk. Det er svært at finde ord til at beskrive. Det tog mig lang tid at kapere, og jeg måtte blandt andet spørge mig selv, om det sammenhold, de gav udtryk for, var ægte. Når min mand Álvaro og jeg besøger dem, bor vi altid hos famili-erne og er som en del af familien, og det gælder også for alle de samarbejdspart-nere og venner, som jeg har taget med til øen, siger hun og fortsætter:

- De har et indbyrdes sundt forhold til hinanden. Hvis for eksempel der er en, hvis hus er styrtet sammen i et jord-skred, sætter alle deres arbejde i bero for at hjælpe til med at genopbygge

huset. Det samme gælder, hvis der er en familie, som mangler noget at spise til aftensmad. Så er der nogle andre, der giver kartofler. Alt gøres i sammenhold, og alle beslutninger tages i fællesskab, og det har jeg spekuleret længe over, siger Lærke, som dog ikke mener, at det er et ideelt samfund, idet øboerne sam-tidig lider under manglende uddannelse, fejlernæring, og svigtende hygiejne.

Lever du selv efter Ayni-filosofien?- Nej, det er ikke min virkelighed, og

det bliver det heller ikke. Vi må lære af hinanden og se, at der er flere måder at gøre tingene på. Men det handler også om kontekst, og jeg er da også en lidt anderledes person, når jeg er i Peru, end jeg er i Danmark, svarer Lærke.

Den bæredygtige forretningSelv om bæredygtighed spiller en stor rolle for Anardo & Skyum, vil de helst bedømmes på kvaliteten af de produkter, de producerer. Man er ikke i tvivl om, at det er en business-studerende, der taler, når man hører, hvordan produktet bliver tænkt i forhold til markedet:

- Vores produkter er både økologiske, fair trade og bæredygtige. Men når vi sælger vores tøj er det vigtigt for os, at det bare er en ’added value’. Der, hvor vi sælger rundt omkring i verden, er det ’high fashion’ butikker, og kunderne køber vores produkter, fordi det er et differentieret produkt i høj kvalitet, ikke fordi det er bæredygtigt, siger Lærke og pointerer:

- At drive bæredygtig forretning hand-ler også om at skabe sig et bæredygtigt marked, og der nytter det ikke noget, hvis vi kommer med en bluse, som er fair trade, hvis den ikke også er pæn og føles god at have på. Det bæredygtige er noget, som betyder noget for os person-ligt, men det er noget, som vi kun kan bruge i et vist omfang i vores markeds-føring.

Med det sagt, så er bæredygtigheden på det personlige plan en central faktor i Anardo & Skyum for forretningspart-nerne – noget som også valget af navnet Ayni for tøjmærket udtrykker.

- Vi synes, at det er enormt vigtigt at inkludere hele vores produktionskæde, og at alle skal være tilgodeset. Det er grundlæggende for vores virksomhed, og det er det, der giver os drive. Det er det, der giver os ideer. Det er det, der gør, at vi kan overskue alle vores bekymringer – at vi føler, at vi er en del af en større sammenhæng, og at vi føler, at det, vi gør, og det, vi arbejder for, er det hele værd, fortæller Lærke og runder af:

- Vi føler ikke at vi ansætter folk, vi samarbejder med dem.

1

Når mulighederne hober sig op26-årige Lærke Skyum har forelsket sig i Peru. Her har hun knyttet nære bånd både til beboerne på en isoleret ø i Titicacasøen og storbyboere i Lima. Her har hun også startet egen modevirksomhed, der har ført hendes design ind på scenen for bæredygtigt ’high fashion’ design. At Lærke samtidig læser BLC på CBS gør, at hun må dele sine vågne timer mellem sin virksomhed i Peru og sin skole i Danmark – og så gælder det om at holde tungen lige i munden

Af Ulrik BorchFoto: Rie Neuchs

c a n d . m e r

Læs mere om Lærke Skyums virk-somhed på

anardo-skyum.com

‘Grunden til, at jegstuderer, er ikke bare, at jeg

synes, det stimulerer mig, og at det komplementerer

min virksomhed, men også fordi jeg vil have en back up plan for at være helt

ærlig. Da jeg startede på BLC i 2007 havde jeg ikke en rigtig fornemmelse af,

hvad det egentlig kunne føre til. Lidt efter lidt, mens min virksomhed er vokset, har

jeg kunnet se mere og mere potentiale i det at studere.

BLC-studerende, peruviansk modevirksomhedsejer og praktiker udi mangefacetteret bæredygtighed, Lærke Skyum iført en Anardo & Skyum-kreation – netop hjemvendt fra tre måneder i Peru fulgt af to måneder, hvor hun har rejst verden rundt for at præsentere virksomhedens nyeste kollektion til modemesser i New York, London, Berlin, København og Paris.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 2

Danske og svenske studerende lider af brokomplekser. Det gjorde de i det mindste, da CBS OBSERVER i maj 2008 bragte en artikel om, hvor mange der rent faktisk benyttede sig af muligheden for at studere på sværs af Øresund. De studerende gav dengang udtryk for, at de gerne ville arbejde og studere på den anden side af Sundet, men i praksis var der næsten ingen, der gjorde det.

De angivne årsager var billet­priserne, for lang rejse og rejsetid og uoverskueligheden af informa­tion om tilgængelige kurser. Så ten­densen blandt de studerende var at vælge det trygge og blive på deres eget universitet. Det var dengang, og nu er der igen en anledning til at tage temperaturen på, hvorvidt københavnske studerende stadig lider af brokomplekser.

Mere brobygningEn hovedpointe i udvikling af CBS’ fremtidige strategi lyder nemlig på, at man i højere grad skal fokusere på samarbejde og integration af de studerende på de forskellige universiteter i Øresundsregionen. En sådan udvikling betragtes som essentiel for at kunne imødekomme det nye årti og holde trit med den

enorme vækst, der sker i resten af verden. Det er især områder som teknologi og iværksætteri, der skal lægges vægt på for at opnå succes i fremtiden.

Ifølge rektor på CBS, Johan Roos’ nytårstale burde CBS’ strategi juste­res med henblik på bedre at imøde­komme og satse på vækstmulighe­derne i Øresundsregionen

­ Når omgivelserne gennemgår fundamentale forandringer, er det en risikabel strategi at forsætte med at gøre det samme, som man altid har gjort, sagde Johan Roos ved sin nytårskur på CBS.

Ud over et øget fokus på mulig­hederne over Øresund kunne andre nye indsatsområder være mere konkrete samarbejder med DTU og LIFE på Københavns Universitet, og det hele kunne bidrage til at holde CBS på ret køl i en verden i kon­stant teknologisk forandring.

Et større kursusudbud fra de forskellige universiteter i Øresunds­regionen skal ydermere bidrage til udvikling af de studerendes kompe­tence. Det er igennem disse kompe­tencer der kan skabes vækst i hele Øresundsregionen.

Seje komplekserØresund Entrepreneurship Academy er en af frontløberne i Øresundssamarbejdet. Akademiet arbejder for, at der bliver udbudt flere kurser for de studerende, og det har netop fået bevilliget 1,6 mil­lioner kroner til ny iværksætterun­

dervisning. ­ Vi oplever en klar frem­

gang i antallet af studerende i Øresundsregionen. Over de sidste tre år er antallet af studerende næste fordoblet, og der udby­

des 50 procent flere kurser, siger konstitueret direktør for Øresund Entrepreneur Academy, Jakob Stolt til CBS OBSERVER.

Dog, er der ifølge Jakob Stolt, stadig strukturelle problemer,

der får de studerende til at fra­vælge kurser på den anden side af Øresund.

­ De studerende synes først og fremmest, at det er for dyrt og for langt at tage toget over på den anden side af Sundet. Politisk hjælp, i form af studierabat til pendlerkort, kunne måske være løs­ningen. Men det burde ikke være den motivation, der driver værket, mener Jakob Stolt og fortsætter:

­ Det skulle jo gerne være det store potentiale for fagligt udbytte og udbuddet af forskellige kurser, der motiverer eksempelvis dan­ske studerende til at tage til Lund. Når det er sagt, er vi på Øresund Entrepreneurship Academy meget positive over stigningen i antallet af iværksætterstuderende.

Aftagende symptomerMed Sveriges tilslutning til Bologna­processen i løbet af 2007 er det blevet lettere for stude­rende at sammensætte en uddan­nelse på tværs af universiteterne i Øresundsregionen. Formålet med Bologna­processen er at skabe et mere sammenligneligt uddannel­sessystem i Europa, blandt andet med hensyn til omregning af ECTS point.

Grænserne, såsom den mellem Danmark og Sverige, skal altså nedbrydes i den grad, at danske og svenske studerende skal se det som en naturlig del af studiet at rejse til Lund eller Malmö for at tage kurser. Det tager 33 minutter at komme fra Københavns Hovedbanegård til DTU og 35 til Malmö, hvilket er praktisk talt det samme.

Hvis tallet af studerende i Øresundsregionen næsten er for­doblet, så må noget tyde på, at mange studerende allerede er klar over at rejsetiden er den samme. Så mens symptomerne på de studeren­des brokomplekser synes at være aftagende, så spiller faktorer som billetpriser og længden af turen over Sundet stadig ind i, hvor de studerendes vælger fag.

1

Øresund tur/retur igen-igenForestil dig at skulle være til forelæsning klokken 9 på Kilen for derefter at skulle tage toget for at være på universitetet i Lund til forelæsning klokken 14. Scenarie er kommet et skridt tættere på at blive for CBS-studerende som konsekvens af CBS’s strategi om ekspansion og udvidelse af samarbejdet i Øresundsregionen

Af Anders DalhoffFoto: Jørn Albertus

b r o b u s i n e s s

Nyudnævnt direktør for Øresund Entrepreneur Academy, Jakob Stolt oplever en støt stigning i antallet af både bropåendlende studerende og udbudte kur-ser på tværs af Øresund - men der er stadig strukturelle hindringer og langt til, at uddannelsesudbuddet Øresundsregionen vil blive opfattet som ét.

c b s o b s e r v e r 4 m a j 2 0 1 0 1 3

Copenhagen Welfare Challenge er det første projekt af sin art i København. Her er studerende og Københavns Kommune gået sam-men om at skabe mere værdi i den kommunale velfærd ved at løse en konkret udfordring. Gennem hele uge 16 har studerende fra CBS og KU derfor arbejdet intenst med at finde og filme innovative løsnin-ger på den udfordring, som Sikker By Sekretariatet og Københavns Erhvervscenter, Københavns Kommune har stillet; Mindre krimi-nalitet – mere tryghed.

Udfordringen kom i kølvandet på overborgsmester Frank Jensens nye initiativ om at udvikle en exit-strategi for kriminelle unge i lyset af den senere tids banderelaterede konflikter. Med udfordringen efter-lyser kommunen de studerendes bud på, hvordan kriminaliteten i København kan mindskes blandt de 18 til 20-årige.

- Jeg tror, at Copenhagen Welfare Challenge bliver et spæn-dende input til vores arbejde for et trygt og sikkert København. Konkurrencen er et godt eksempel

på, hvordan studerende i et sam-arbejde mellem universiteter, erhvervsliv og kommune kan bidra-ge med ideer og løsninger til en aktuel problemstilling, udtaler over-borgmester Frank Jensen.

Idea House CBS facilitererCopenhagen Welfare Challenge-konkurrencen er arrangeret af blandt andre væksthuset Idea House CBS i samarbejde med KU’s væksthuse, Katalyst og Katapult. Gennem en række workshops i uge 16 har væksthusene arbejdet intenst med at klæde de studerende på til at løse udfordringen. Målet har

været, at få sat de studerendes for-skellige faglige kompetencer i spil og sammen udarbejde en video, der illustrerer en ny og innovativ løsning.

For lederen af Idea House CBS, Nynne Christiansen, er det helt klart, at samarbejdet mellem de stu-derende og kommunen giver værdi:

- Copenhagen Welfare Challenge er et fantastisk eksempel på den handlekraft, der opstår, når uddan-nelsessystemet, det offentlige og det private går sammen om at løse en samfundsopgave. Når stude-rende på tværs af uddannelser sam-les om at løse en konkret opgave,

som oven i købet skaber værdi for samfundet, trænes deres innova-tive kompetencer. Det er de kom-petencer der er uundværlige for fremtidens iværksættere såvel som innovative medarbejdere, forklarer Nynne Christiansen.

10.000 kroner i præmieDe studerende konkurrerer om en præmie på 10.000 kroner, som bliver overrakt af overborgsmester Frank Jensen ved den store finale på Københavns Rådhus. Inden da vil deres indsendte videoer have været igennem en grundig gransk-ning af en jury bestående af blandt

andre administrerende direktør for Rambøll Management Consulting, Tony Johansen, der tidligere har samarbejdet med Københavns Kommune om netop den kriminal-præventive indsats.

- Vi er glade for at kunne bidrage fagligt til et godt initiativ som dette, og vi glæder os over, at de studerendes innovationskraft kom-mer Københavns Kommune til gavn mange år frem, siger Tonny Johansen.

Finalen i Copenhagen Welfare Challenge finder sted mandag den 10. maj på Københavns Rådhus.

2

CBS-studerende gør København tryggereI et helt nyt initiativ er CBS og Københavns Universitet gået sammen med Københavns Kommune om at finde nye måder at gør byen tryg på. I konkurrencen Copenhagen Welfare Challenge skulle studerende i uge 16 løse udfordringen; ’Mindre kriminalitet – mere tryghed’ og konkurrere om en præmie på 10.000 kroner.

Af Maria Eklund Andersen

v e l f æ r d s s t ø t t e

Copenhagen Welfare ChallengeCopenhagen Welfare Challenge er en konkurrence om at udvikle et løsningsforslag på en relevant udfordring som Københavns Kommune står overfor. Konkurrencen er desuden et praktisk læringsforløb for studerende ved byens universiteter. Alle studerende ved Københavns universiteter kan deltage og vil i forløbet få sat sine faglige kompe-tencer i spil i et tværfagligt arbejdsmiljø.

EU projektet Next GenerationCopenhagen Welfare Challenge er faciliteret af væksthusene Idea House CBS samt Katalyst og Katapult fra KU i samarbejde med Københavns Kommune. Konkurrencen er del af kick-off ugen for EU projektet Next Generation, der over de næste fire år sætter fokus på København som vidensmetropol. Målet er at styrke de studerendes kompetencer, viden og aktivitet inden for entreprenørskab og innova-tion gennem et samarbejde mellem universiteter og vækstfremmende organisationer i Region Hovedstaden – herunder CBS.

Læs mere på:

www.copenhagenwelfarechallenge.dk og www.nxtgen.dk

Artiklens forfatter er journalist ved Copenhagen School of Entrepreneurship Gruppearbejde om at skabe storyboard - barndommens erfaringer med

tusch og hjemmelavede tegneserier bliver pludselig en kompetence.

Til venstre byder Marie Roloff Clausen fra Katalyst, KU velkommen til afsløringen af videoerne ved Friday Networking Bar hos Copenhagen School of Entrepreneurship fredag den 23. april. I bil-ledet midt for arbejder gruppen Qrackers på deres videopræsentation, og i billedet til højre bakser gruppen Peacemakers på at få lavet deres video helt færdig.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4

Sommer, eksamen, nyt job … eller måske ledig. Årets sommerkandi-dater skal snart til at overveje at melde sig i a-kasse – og senest 14 dage efter uddannelsen. Men hvis du bliver færdig med uddannelsen næste år, skal du bestemt også overveje, at tilmelde dig en a-kasse allerede nu. Nye regler betyder nemlig, at du som studerende kan melde dig gratis i a-kasse, hvis du har arbejde ved siden af studierne.

Hvorfor skulle du dog melde dig i a-kasse nu, hvis du først bliver færdig om et år? Det skal du, fordi det giver dig 13.368 kroner mere i dagpenge, hvis du bliver ledig. Normalt kan man som nyuddannet ikke få dagpenge i den første måned efter uddannelsen. Man kan heller ikke få SU, så den eneste mulighed har indtil nu været kontanthjælp eller lud og koldt vand. Men hvis du

er med i en a-kasse i mindst et år inden uddannelsens afslutning, kan du nu også få dagpenge i den første måneds ledighed. – hvilket svarer til 13.368 kroner.

I kølvandet på finanskrisen stiger ledigheden fortsat – ikke mindst blandt nyuddannede. Selv da ledig-heden var lavest tilbage i sommeren 2008, startede hver femte nyuddan-nede med at være ledig i en eller flere måneder efter uddannelsen. Så risikoen for, at du får glæde af den ekstra måneds dagpenge, er bestemt også til stede til næste sommer.

Derfor begynder det at haste, hvis du bliver færdig til næste sommer, og skal nå at være a-kassemedlem et år. Hvis du har et job, så se at få meldt dig i en a-kasse inden som-mer. Hvis du ikke har et job, så find et i en fart, og meld dig ind. Der er ingen krav til det faglige indhold i

jobbet eller varigheden – i princip-pet er en times lønarbejde på den nærmeste tank nok – hvis bare du melder dig ind senest 14 dage efter sidste arbejdstime.

Flere tusinde studerende har i løbet af foråret meldt sig i a-kasser-ne som gratis studiemedlemmer. CA a-kasse får næsten alle sine studie-medlemmer fra handelshøjskolerne, men der er også studiemedlemmer i IAK, (ingeniører) MA (magistre), AJKS (journalistik, kommunikation og sprog) og AAK (alle typer aka-demikere).

Det kommer sikkert ikke bag på dig, at vi i a-kasserne har en væsentlig interesse i, at få så mange studerende som muligt til at melde sig ind – for vi tror selvfølgelig på, at I bliver så glade for produktet, at I også bliver ved med at være betalende medlemmer efter uddan-

nelsen. Husk, at det er en gratis garde-

ring for dig, at melde dig ind i år, fordi du ikke betaler kontingent, mens du er studerende. Hvis du bliver ledig næste år, tjener du 13.368 kroner ekstra. Hvis du ikke bliver ledig, og ikke vil være med i a-kassen efter uddannelsen, kan du melde dig ud igen, uden at det har kostet dig noget at have den ekstra sikkerhed. Der er altså lutter fordele og ingen ulemper for dig ved blive medlem af en a-kasse allerede i år.

2

Sidste a-kasse udkald for næste års kandidaterAf Christian Sørbye Friis,

Direktør for CA a-kasse

o p r å b

Læs mere om gratis a-kasse for studerende på

www.ca.dk/studiemedlemog undersøg tingene lidt nær-mere. Men vent ikke for længe.

Den 9. marts 2010 forsvarede en nordmand på Bodø Business School (Norge) sin ph.d. afhand-ling. Den ved lejligheden nyslåede ph.d., Frode Fjelldal-Soelberg, havde forfattet en afhandling om entrepreneuriel markedsføring (herunder forholdet mellem entre-preneurship, forretningsplaner og marketing).

Det var i sig selv et emne, der rummer mange interessante ind-faldsvinkler. Men helt særligt ved Frode Fjelldals-Soelbergs opgave var også, at den forelå som resul-tatet af en usædvanlig vejlednings-proces. En substantiel del af ph.d.-vejledningen var nemlig blevet afviklet som e-læring – eller rettere som virtuel ph.d.-vejledning.

Det forhold, at den ph.d.-stude-rende – ud over en vis rejseaktivitet – gennem hele ph.d.-forløbet var bosiddende i Nordnorge med tre

vejledere fordelt i de nordiske lande – én i Norge, én i Sverige og én i Danmark (undertegnede) var med til at gøre e-ph.d.-vejledning til en naturlig del af processen.

Ph.d.-grad på distancenMetodisk blev denne e-ph.d.-vejledning afviklet efter de samme principper, som i årevis er brugt i nogle af de mest problem- og dialogbaserede e-læringsforløb på CBS (som for eksempel i regi af HD-studiet i Afsætningsøkonomi og Udenrigshandel).

Hvor vi i de normale forløb tid-ligere blot har anvendt e-læring i undervisningen af CBS’ ’almin-delige’ studerende – så har dette e-læringsforløb altså drejet sig om en ph.d.-uddannelse. Og erfaringer-ne fra forløbet viser, at substantielle dele af en ph.d.-vejledningsproces på højt niveau snildt kan foretages på distancen ved hjælp af de almin-delige principper, som normalt anvendes i problemstyrede dialogo-rienterede e-læringsforløb.

CBS har i dag en række ph.d.-stu-

derende, der er på udlandsophold, har rejseaktivitet eller som sidder på en anden institution eller i en virksomhed. Kontakten mellem vej-leder og ph.d.-studerende kan under sådanne forhold være problematisk, men forløb som dette demonstrerer, at det er muligt at opretholde en rimelig læringsproces.

E-læring giver dermed – selv-følgelig under forudsætning af, at en anvendelse af tilgangen bliver besluttet og indført i andre for-skeruddannelsesforløb – CBS en ny mulighed for at nedbryde bar-rierer, øge effektiviteten og skabe udvikling. De første erfaringer er indhentet.

2

Daggry for den virtuelle ph.d.-vejledningCBS’ har gjort sig sine første erfaringer med e-ph.d.-vejledning. Den ph.d.-studerende sad og arbejdede i Nordnorge, mens hans tre vejledere sad forskellige steder over det meste af Skandinavien. Et eksempel til mulig udvikling

Af lektor Henrik Johannsen Duus Institut for Afsætningsøkonomi

d i s t a n c e g r a d

Afhandlingen kan bestilles hos Grete.Knudsen@hhb.no og Frode selv kan kontaktes på: Frode.Fjelldal-Soelberg@hhb.no eller på postadres-sen; Frode Fjelldal-Soelberg, Handelshøgskolen i Bodø, 8049 Bodø.

Frode Fjelldal-Soelberg har siden 1994 arbejdet som lektor ved Handelshøjskolen i Bodø. Efter flere interna-tionale undervisningsopgaver bl.a. i Rusland er han nu han førsteamanuensis og studieleder ved samme institution.

STUDIERABATOp til 50% billigere

end konkurrenterne!!

Lad os hjælpe dig med at

give din opgave karakter!

STUDIERABAT!

K Ø B E N H A V NR Ø D O V R EK Ø B E N H A V N

R Ø D O V R E

City Print ApS. St. Kongensgade 31264 København KTlf. 30 67 14 33email: print@cityprint.dk

City Print ApS. H J Holst Vej 62610 RødovreTlf. 70 26 12 64email: info@cityprint.dk

Din udfordring er vores udfordring

Hos City Print samarbejder vi med mange uddannelsessteder,isærArkitektskolen, Danmarks Designskole og Universitetet. Vi sæ�er en ære i, at de studerende får op�male råd og vejledning hos os - både når der skal genereres PDF-filer, men også �l hvordan deres opgave får den bedste finish. Hos City Print er den studerende al�d i fokus. Vi ved hvor vig�g printdelen er i en eksamensopgave, og hos os er der plads �l individuelle løsninger.

Kig ind i en af vores afdelinger, send en mail eller ring �l os, så vurderer vi løsningsmulighederne og giver et godt �lbud. Er I en gruppe, som gerne vil have et informa�onmøde, for at høre om mulighederne i printløsninger, arrangerer vi gerne de�e.Er I en klasse eller et samlet hold, som vælger at få printet eksa-mensop-gaverne hos os, kan vi lave særlige a�aler om at printe a�en/nat/weekend, alt e�er hvornår I skal aflevere jeres opgaver.

Book tid på vores

hjemmeside:www.cityprint.dkeller ring til os

70 26 12 64

c b s o b s e r v e r 4 m ay 2 0 1 0 1 5

cbs OBSERVERNr. 4 2010 1 3. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: red.observer@cbs.dk

Udgivelsesdato for nr. 5: 9. juni 2010

Deadline til næste nr.: 20. maj 2010

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion:Ansvarshavenderedaktør:BjørnHyldkrog(DJ),redaktionssekretær:JørnAlbertus(DJ).redaktions-assistent:LajkaHollesen,VIP-redaktører:ChristinaTvarnø&PerDurst-Andersen,TAP-redaktør:TrineMadsen,Studenterredaktør:FieTiedt&ThomasEdvardsen.

CBS OBSERVER:AvisenudgivesnigangeårligtogsendestilallestuderendeogansattepåCBS,Handelshøjskolen.Eksternepersonerogorganisationerkanbliveabonnentervedhenvendelsetilredaktionen.

Redaktionel uafhængighed:CBSOBSERVERerredaktioneltuafhængigafCBS’ledelseogredigereseftergængsejournal-istiskekriterier.AvisenkanikketagessomudtrykforCBS’officielleellerCBS’ledelsessynspunkterogprioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentantogformand:KurtJacobsen.Ledergrupperepræsentant:SørenToft.VIP-repræsentant:JensGammelgaard.TAP-repræsentanter:StephanieHadlerogHenningBrakner.Studenterrepræsentanter:NickiBrøchnerNielsenogHenrikJensen(CBSStudents).

Indlæg til bladet:Redaktionenmodtagerefteraftaleude-frakommendematerialeielektroniskform.Artiklerogdebatindlægmåmaksimaltudgøre1A4sidemed12-punktsproportionalskriftogenkeltlinieafstand.Redaktionenfor-beholdersigrettilatkortened.CBSOBSERVERpåtagersigintetansvariforholdtilfejliannoncer.

Kontrolleretoplag18.610stk.iperioden1.7.08-30.6.09

Oplagdettenummer:19.600stk.

Yougottaknowwhentohold…knowwhentofold‘em…andthefrustrationsofbalancingnewpar-enthoodwithstudymaymakeyouwanttowalkawayorevenrun.Butyougottaplaythehanddealttoyou,andwhenitcomestoplayingthebabycardinregardtogroupstudy,itsdealer’schoicewithastackeddeckandBabyFrida’sholdingallthetrumps.

Groupstudyisanewphenomenonforme.Backinthelandofthefreeandthehomeofthe…you’reonyourownJack,collaborativeschoolworkismoreoftenknownascheat-ing.Hereit’sawayoflife,anddif-ferentgroupsengageindifferentgames.

Insomegroups,everyonemakesauniquecontributionbutfocusongettingtheirownsectiondoneasquicklyaspossible.IattributethisstyletosomethinglikeGinRummy–playersmatchingpairstogetoutofthegameasfastastheycan.

Ihavetakenaslowermorecollab-orativeapproachtomygroupwork.Muchlikebridge,theprovincialcouplescardgame,successdependsonhavingaskilledpartner(orpart-ners)withwhomyoucaneffectivelycommunicatewithtomakecon-tracts(papers)andtaketricks(goodgrades).

Myowngroupstudyexperi-encehasbeenasuccess,aswe’vetrumpedsomenotableresearchprojectsinourtwoyearpartnership.Everysooftenthough,theroleofdealerchangeshandsandcallsanewgame.

SinceBabyFrida’schangedthegameonme,thetricksandtrumpsofmygroupworkareover.Nowit’sHold’Em,whereI’vebeendealtafullhouse…whereI’mtheJoker,andBabyFridaisalwayswild.

Perhapsalwayswildisanexagger-ation,butit’scertainlynotfarfromthetruth.WhenI’monDaddutyinthemornings,ItakeFridaoutforlongwalksinthepramtogethersomerestandgiveMomsomepeaceandquiet.Whileoutonourstrolls,Itrymyhandatalittlemulti-tasking.Somemorningsthatmaymeandoingtheoddloadoflaundry,othermorn-ingsrunningsomeerrands.

Closetoassignmenttime,itsread-ingontherunandtalkingandtex-tingwithgroupmembers.AllthewhileIamrunningtheriskthatBabyFridaawakesonlytofindher-selffarfromheronlyfoodsource.Thenallbetsareoff.

Icanusuallybuyalittletimebystrappinghertomychestinthebabycarrierandtryentertainingher,butbythatpointIknowI’mrunningonborrowedtime.Bottles,pacifiers,chewtoys,areallasuck-ersbetformylittlegirl–nothing,absolutelynothingsoothesliketherealthing,mama’smilk.Everymin-uteweareawayfromMomwe’recountingdowntoafinalcallwherenoamountofbluffingorbettingwillstopFridafromplayingherselfasmylife’sgame’swildcard.

IngroupworkI’vealwaysconsid-eredmyselfafairman.Wellfunc-tioninggroupworkcallsforfairplay.Anysituationwherepartners’com-mitmentstoworkarenotaligned,strainsandriftsemergebetweenstu-dentsthatcanimpactongradesandfriendships.

Tomakeworkhappenaroundprojectdeadlinesandexamtime,grouppartnershavetomakesacrific-es.Thatmeansmovingaroundworkschedulesandnotseeinglovedonesintheweeksuptoduedatesandexams.WithBabyFridainthemixIfindmyselftimeandtimeagain,playingthebabycard.

“Sorry,Ican’tputtogetherslidesforthepresentation,Igottatakecareofthebaby!”“Icanonlytaketheshortestreadings,becauseIgottatakecareofthebaby!”“Ohno,proofreading?Idon’thavethetime,Igotthebaby!”

It’saneasyplaytogetoutofsomegroupwork,butplayingatFrida’sgameisanothermatter.

ForthenewDadthissacrificecomesatahighcost.Frida’spoorMomiskeptupalmosteverynightwithwhatcanonlybedescribedasBabyFrida’sindulgenceinherownper-sonalallnightall-you-caneatmilkbar.Sowhentheschedulepermits,Dadtakesthemorningshift–nomatterwhateducationalhurricanewarninghasbeenissued.

Ourmorningritualandwalkscom-petewithgroupworkarounddead-lines.Soevenafterplayingthebabycard,mypartnerscallmybluff–and

Ienduphavingtogoallin.WhileMomgetssomemuchneededrest,DadtakesFridatogroupwork!

ThefewoccasionsI’vebroughtFridaalonghavebeenconstruc-tive…forthedurationofhernap.ButwhenFridaawakes,DaddoublesdownputtingFridainthebabycar-rierwhiletryingtocarryonwiththeconversation.

Theysaythatluckincardsdoesnottranslatetoluckinlove.ButinplayingtheBabyandgroupworkgameI’veonlymanagedtostayontopandkeepmystackduetoapocketpairthatsomehowmanagetostaveoffmy(sometimesmorethan)fullhouse.

It’strue,attheendofthestudydaymywinninghandisapair…apairofreallygoodpartners.That’sanacenottobetrumped.Thanksguys.Bytheway,couldyoucoverforme?I’mholdingthebaby!

1

b y w i l l i a m t y l a n d e r I I I

b i l l ’ s b a b y b l o g

Next deadline: May 20th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l1 6

CBS future housing plans for inter-national students are on stand-by. On one hand because a civil courts ruling on rents, following a partly successful appeal to the city’s rental review board, is not expected before the summer.

The legal saga regarding rent charged by CBS for its international student housing is presently in its 13th month. The time consuming process has effectively put on hold all future lease agreements and renewals with the school’s hous-ing partners. And a negative result – a ruling against CBS – could set off a deep crisis for the school’s exchange agreements.

Secondly, CBS has participated in a proposed bill for the Danish Parliament on international student housing in Denmark this political focus on and involvement in, the Danish university sector’s problems regarding international student housing in general. Lack of afford-able housing is a concern for all Danish universities, and without legislative action the universities will have little to no means of securing the housing necessary for maintaining and developing their exchange agreements.

The case in handCBS’ landlord troubles started in the fall of 2008. At that point in time a full time interna-tional student residing in the Hammerensgade property filed a complaint with the Copenhagen Rental Review Board over rents charged and services and facilities rendered. The board ruled that CBS should refund nearly three-quarters of the student’s rent for the semes-ter. Subsequently 15 more com-plaints were filed to the board by other CBS housing residents.

CBS appealed the decision to the Rental Review Appeals Board, citing and documenting that the agreed rent was necessary to cover costs. As a result the appeals board settled on a much smaller refund over the disputed rent.

Still claiming the ruling would not cover costs; CBS took the mat-ter to the civil court. And while everybody waits for the court deci-sion, the sand is running through

the hourglass for CBS’ international housing. Lease renewals and devel-opment plans cannot be entered into until – and unless – CBS gets a favorable ruling. And the case has national implications as well as it will set the precedent for whether or not Danish universities can charge rents that cover their expenses in order to offer housing to exchange students.

- If the case does not go our way it will be a terrible situation. If we cannot charge rents that cover the school’s expenses, we will no lon-ger be able to honor our exchange agreements. That would be a major setback for internationalization in Denmark – not just at CBS, but across the whole Danish univer-sity sector, reflects CBS Campus Director, Gert Bechlund.

A national problemThe Danish Parliament took note of the housing case in March 2009, fearing that massive refunds of rents would end up having an impact on education funds not intended for housing students. Danish law stipulates that the uni-versities may not use public funds for housing. CBS might have been

one of the forerunners in the drive towards greater internationaliza-tion, entering into a large number of exchange agreements mandating student housing, but it is far from the only Danish university.

- We faced a tough housing market and went out on a limb in order to provide either expensive housing or none at all, recounts International Office Director, Robin Jensen.

This led CBS to develop Boligfonden, a private fund that dealt directly with property own-ers in order to acquire properties exclusively to house international students. Lease agreements were made in a highly competitive mar-ket, so rents had to be set to meet those costs. CBS then took on the role of landlord for the properties and was thus bound by Danish law regarding public housing.

The government responseA hearing on the law regarding institutions and Denmark’s stu-dent housing situation was held in January. The bill presented by the Ministry of Science, Technology and Innovation proposed amend-ing the law to give greater control

to universities in establishing their own housing and leasing plans. It also included recommendations to allow public funding to build new dormitories close to campuses and to extend existing housing to exchange students.

CBS received the bill gladly but with some reservations. While the bill does begin to address impor-tant issues and provides for more options than were possible before, it may not go far enough. The bill would allow for universities to fund separate foundations for housing, but they would still be subject to the Danish housing law in the pub-lic sector.

In order to ensure that the bill realistically improves conditions for CBS housing, CBS has in the hearing process recommended both more flexibility and more control for the university involved while not having to venture onto the housing market fully subject to Denmark’s existing landlord laws. This last point is critical for the school in order to ensure that it can charge rents that cover costs.

- We need greater flexibility if we are to satisfactorily provide housing for our exchange students. Without

100 percent control of this housing we will always run a risk of losing our exchange agreements, notes Gert Bechlund, adding that while extending housing to international full time students is preferable, it is the exchange students that are the main focus.

Slots exclusively for international students in public dormitories are currently reserved at ten percent per municipality. While this might be fine for some towns, foreign stu-dent populations in the major cities exceed that mark considerably. This is also addressed in the bill with a proposal for new public housing amounting to 475 units, specifi-cally established for internationals, as part of the legislative package. While this also is a step in the right direction, CBS’ needs alone total over 750 just to cover its exchange agreements, not to mention other international full time students.

As the sand trickles The proposed legislation, however, will be a moot point if the courts decide that CBS cannot charge the rents necessary to cover costs. A ruling that calls for a refund of rents would open up for retroac-tive applications from students dat-ing back as far as 2004. Such an outcome would put the university under extreme financial pressure and severely limit future housing options for exchange students.

As CBS and its housing partners await the decision, a large number of CBS’ housing properties remain in question, as several leases are set to expire before the coming school year. At the moment renewal agreements for two properties are on hold pending the decision and several leases currently held by the university will not be renewed. These properties include dorms for full time internationals and were part of an effort to consolidate and lower vacancy rates. Svanevej’s lease for example will be among the first to expire in June 2011.

- We have prepared possibili-ties for securing our own housing for international students. If we succeed in the case, we should subsequently see the appropriate changes in legislation, reports Gert Bechlund cautiously, adding that you can never be sure how politi-cians will act.

1

CBS’ international housing on holdThe future of CBS’ ability to satisfactorily offer housing to international students hangs in the balance, awaiting the out-come of a civil suit on one hand and the possibility of political action on the other. In the meanwhile the number of CBS’ leases is set to dwindle as they are not renewed

By William Tylander III

l a n d l o r d i s s u e s

Housing timelineCBS maintains 14 properties for exchange students, full time internationals, MBA students and visiting professors. In all 750 exchange students are guaranteed housing for the 2010 Fall Semester.

August 2008January 2009

March 2009 May 2009

September 2009January 2010An international Full time

CBS student files complaint with the Copenhagen Rental Review Board

15 other residents at Hammerensgade file claims with the Copenhagen Rental Review Board

CBS appeals the first ruling and is partially successful – a rent of 19,620 DKK is ruled appropriate

CBS takes the cases to civil court

Government hearing about the university housing issue is held

Copenhagen Rental Review Board reduces The student’s rent from 23,946 to 6,540 DKK for five month lease

So where’re we

gonna crash, man?

c b s o b s e r v e r 4 m ay 2 0 1 0 1 7

CBS-located entrepreneur compe-tition Venture Cup is on the verge of releasing its annual Alumni report, profiling the competition’s successful business idea-cases. Special focus is of course on last year’s Venture Cup winner, Multiaerobics, and the idea-man behind the virtual physiotherapist-concept, Pepe – IT entrepreneur José Cerdán from the IT-University of Copenhagen.

The business idea evolved when José, during his study to become a physiotherapist, once had to design a 60 minute long training programme. He found himself struggling to remember all the exercises and started thinking of ways in which he could solve this problem.

His solution was Pepé – a virtual physiotherapist enabling patients to do their physiotherapy exercises at home. Convinced of the business potential in his idea, José teamed up with business student Ana Boyadjieva (CBS) and computer scientists Jakup Otocki (CBS), Billal Ali (CBS) and Ian Jorgensen (Copenhagen University), in order to develop the software, research the market and write a first prize winning business plan.

The case in conceptMultiaerobics is a Virtual Exercise Platform currently geared for the healthcare and physiotherapeutic industries. The heart of the inno-vation is a 3D Virtual Person that provides instructions and shows how certain movements should be

performed while users imitate it in real time. The software behind the interface is connected to a wire-less, easy-to-wear motion capture device, which tracks and records the performance of users during their exercise. Thus, real-time evaluation and appropriate feed-

back to the users’ performance is provided by the platform’s virtual physiotherapist, Pepe.

Creating value for physiotherap-sits and patients by moving healthcare to homecare is at the core of José’s venture, and his product delivered two not only

marketable, but also very benefi-cial innovations. Firstly, it enabled physiotherapists to achieve better and faster rehabilitation of their patients, while at the same time reducing their own workload at no additional cost. Secondly, it incre-ased patients confidence regarding how to perform their exercises and thus achieve faster and more entertaining rehabilitation, which then reduces the cost and time spent visiting a physiotherapist.

From Venture Cup to…The team behind Multiaerobics is now working on developing the interface for physiotherapist and patients and has developed a new demo as an application for smartphones. This application will be tested by potential users in cooperation with CBS, Center for Applied ICT in the winter 2010. Multiaerobics has also joi-ned forces with Delta, a Danish electronics company, to define the sensor technology to be used in the system and raise capital for the project in order to start the company. And finally, José and his team are planning to attend the World Confederation for Physical Therapy, which will take place in Amsterdam June 2010 in order to promote the service worldwide.

So, starting out with approa-ching Venture Cup, located in Howitzvej at CBS, can really take you places.

1

The dormitory located in Svanevej 4 on Nørrebro with its 48 rooms with en-suite bath and kitchenettes, has housed international full degree CBS-students since 2008. Before

then the residence had also been open to exchange students.

Following a number of gang-war incidents in the near vicinity in summer 2008, however, CBS tigh-

tened up and made housing in that property available only to full time international students – and only after having made 100 percent sure to point out the more… colorful aspects of the neighborhood to prospective residents beforehand.

While relieved to be pulling out of one of Copenhagen’s less desirable neighborhoods, CBS International Office will still try to assist full time international stu-dents to find housing. However, this task will become even harder in Copenhagen’s tough housing market when loosing the 48 rooms at Svanevej.

Meet the neighbors – not!Through the last few years Hells Angels have been involved in an ongoing turf war with immigrant gangs on Nørrebro. One of their three clubhouses in Copenhagen is situated in Svanevej 5. The summer of 2008 saw no less than sixteen shootings between the Hells Angels and immigrant gangs.

The side street to Nørrebrogade saw one shooting the 5th of September that year, with two to three shots fired and no one inju-red. Police bomb squad members were called back later that month to recover a hand grenade that had been discarded in the back yard of

the bikers’ clubhouse. The address has been the focus

of many police investigations and numerous arrests. One police raid in October 2009 uncovered large caches of drugs and illegal wea-pons. This followed another shoo-ting at the clubhouse without inci-dent. The clubhouse, one of three in the greater Copenhagen area has been a constant headache for the local police – and its neighbours.

Getting out unscathedSoon to be neighbor no more, CBS is relieved to be leaving the hood – and especially to be leaving the hood with all of its student charges unharmed. It has not been a com-fortable stay for CBS as housing administrator.

- We are happy to report that we have seen no incidents from the Hells Angels clubhouse this year, Niels Henrik Larsen, Deputy Director of International Programs remarks, adding that no students have been subjected to any acts of violence at the hands of the bikers since CBS took over the lease in 2004.

Jesse Mosebye, full time inter-national, studying for his masters in finance, has lived at Svanevej since September 2009. He notes that while the neighborhood leaves much to be desired, he hasn’t heard of any students having trouble with their biker neighbors.

- It’s a living dorm, not a partying one. We are all full time students not looking for trouble, and while it could be cheaper, we are grateful to the university for providing a place to live, Jesse Mosebye remarks. 1

A combined relief and problemLeaky faucets, bad heating and dodgy neighbors – the latter complaint will no longer be a housing headache faced by the International Office in the coming year. From the summer of 2011 CBS is ending their lease agreement for the dormitories on Svanevej taking students out of harms way from troublesome neighbors such as Hells Angels

By William Tylander III

e x i t t h e h o o d

The virtual personal trainer2009 Venture Cup-winner ‘Multiaerobics – a virtual physiotherapist’ is a great case-story of testing out business ideas through the competition

By Frida FerdinandCommunications manager

v e n t u r i n g o u t

CBS student and Svanevej 4 resi-dent Jesse Mosebye isn’t exactly enthusiastic about the hood and the dorm’s neighbours in it - but he has neither experienced nor heard of other students having any real trou-ble. Still, CBS is out of there from summer 2011.

Physiotherapist and IT entrepreneur José Cerdán (ITU) and his team mates Bllal Ali (CBS), Ana Boyadjieva (CBS), Jakup Otocki (CBS) og Ian Jørgensen (KU) have either won the cup or are trying to keep up with Pepe the virtual trainer.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l1 8

Globalisation has made the world a smaller place and facilitated the spread of a multitude of different cultures around the planet, includ-ing Denmark. The continued inter-nationalisation of CBS has meant the arrival of all sorts of students, professors and other stakeholders to the school from various back-grounds, each bringing with them their own unique national and regional cultures.

In an ideological sense, multi-culturalism advocates giving each of these cultural groups an equal place in society. This is in stark contrast to monoculturalism which represents a single unified culture. In the micro-society of CBS, the complex interplay between repre-

sentatives of various cultural back-grounds plays out on a daily basis in classrooms, lecture halls and offices throughout the institution.

Multicultural caseIn an attempt to delve deeper into this interplay, an exciting new research project has just been given the go ahead to assess the topic of multiculturalism at CBS.’The Multicultural Classroom’ project has been developed by Morten Ougaard from the International Business and Politics study board and will be realised by Dana Minbaeva, James Perry and Erik Højberg from the IBP-faculty in conjunction with Hanne Leth from CBS Learning Lab and Anni Jørgensen from CBS Guidance Service.

The project has been initiated by the IBP faculty in recognition of the high level of multiculturalism that can be found in connection with the program which it states is due

to its “...multidisciplinary academic content, a very diverse faculty, and a very diverse student body”.

Its aim is to take a close look at the “crossroads” between mul-ticulturalism and monoculturalism and also between multicultural teachers and multicultural students. This includes interaction between foreign teachers and Danish stu-dents, Danish teachers and foreign students, and foreign teachers and a mixed Danish and foreign class-room.

The project’s aim is to make recommendations to aid multicul-tural teaching at CBS for students, professors and all members of the faculty. The focus remains on the classroom and efforts to enhance the learning experience.

Multicultural pay-offsAs Kazakhstani CBS Associate Professor Dana Minbaeva, who hails from Kazakhstan, explains, one of the realities of internationa-lisation at CBS is that a classroom containing students and teachers from various cultural backgrounds is one where assumptions are que-stioned. These cultural backgrounds are not only national or even cul-turally specific, but include the various disciplines and training that people have already experienced.

- The sources of multiculturalism are enormous, when adding learn-ing objectives to these, it can be even more difficult. It has a huge effect on the learning environment,

Dana Minbaeva points out.Faced with a classroom of vary-

ing cultures, it can often be the case that a classroom culture can develop that caters to the major-ity which invariably means that minorities will not be represented. The ultimate aim of a multicultural classroom is to create a new class specific culture that enables every-one to contribute equally. This is not an easy task.

- They classic approach is to ori-ent on the majority and pitch to the average, but if we are to benefit from multiculturalism we should forget about the average, Dana Minbaeva says.

In this sense, a minority student should not have her opinion bull-dozed over, but rather become a beneficial source to every other stu-dent in the classroom.

Teaching to a multicultural class-room offers the teacher the interest-ing challenge of attempting to find

a process that will appeal to every one of the students.

- In the multicultural classroom, there is no real focal point of unity due to the wide variety of learning styles the students have already faced. In this environment where assumptions are questioned every-thing is under question and there is no truth, Dana Minbaeva explains and further notes:

- Despite the challenges facing teachers and students alike, all fac-ulty members say that it is so inter-esting to teach MSc IBP, because they ask interesting questions. The students think outside the box because the boundaries of the box don’t exist.

Multicultural spin-offsThe project hopes to come up with recommendations that can be used by CBS Learning Lab for pedagogi-cal purposes. It is hoped that the findings of the report could be used to help every new member of the teaching staff that comes to CBS regardless of whether or not they are Dane or non-Dane. However…

- The project is first and foremost for students, states Dana Minbaeva.

One objective is to be able to provide information to new stu-dents when they arrive for their intros in the autumn. By focusing on teachers and students, the proj-ect aims to get both sides of the classroom ruminating on notions of multiculturalism and ways in which to facilitate it.

- In that sense we are reaching an audience through different chan-nels, Dana Minbaeva explains.

The subject is fascinating and has the potential for great impact on teaching and learning environments across CBS. If successful and broad-ly applicable, internationalisation at CBS will not simply be a case of changing program languages from Danish to English, but an attempt to restructure the very heart of classroom culture itself.

A place where all cultures can make equally valid contributions may seem like a utopia, but “The Multicultural Classroom” project is an important first step in investigat-ing the actual realities of classroom diversity.

1

Next deadline: May 20th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

The advent of the Multicultural ClassroomMulticulturalism is a term frequently used in modern parlance, but what does it actually mean and how does it impact on CBS? This is to be uncovered and hopefully turned into applicable insights in a newly approved research project with the school’s own most multicultural study environment as case in hand

By Chris DayFoto: Liselotte Østergaard

c u lt u r e c l a s h

James Perry, Morten Ougaard and Dana Minbaeva, all International Business and Politics teachers and researchers both, embark on The Multicultural Classroom Project to study the tired, poor, huddled teacher and student masses yearning to study free of monocultural limitations.

MONO MULTI

MONO No questions Students’ assumptions are questioned

MULTI Teachers’ assumptions are questioned

Both teachers’ and students’ assumptions

are questioned

Teachers

Students

c b s o b s e r v e r 4 m ay 2 0 1 0 1 9

International students and profes-sors coming to Denmark – and CBS in particular – have a lot of new things to get used to. The Danish specialities can include learning to ride a bike, knowing what a frik-adelle looks like and talking about the weather a lot… and figuring out what on earth an oral exam is and how to handle it..

For Danish students, it may seem strange that the concept of an oral exam is something so alien to the rest of the world (with the pos-sible exception of Germany and other Scandinavian countries). For most internationals, an oral exam is something reserved for language studies and the awkward process of talking excitedly about a mundane topic in broken (take your pick of the language) for five minutes.

At CBS and in the rest of the Danish university sector things are different. An oral exam is one of the cornerstones of the examina-tion process and invariably every student or professor will encoun-ter them at some stage. And in an institution like CBS that takes great pride in its use of group work and its self sufficient creative students, oral exams are a perfect way to uncover whether or not every stu-dent has made a contribution to the

end project or paper. - There are a lot of different

opinions. Some of our foreign staff claim that it’s the best thing we have, the best way to test the student. Getting a chance to ask students additional questions if they haven’t answered them suf-ficiently in writing is just one of the mentioned advantages, comments CBS Learning Lab-consultant Jens Tofteskov.

Confrontation anxietyDespite the obvious merits of the oral exam, for most internationals encountering it for the first or even the third time, it can be a daunt-ing process. There is nothing in their normative background that can account for the sheer terror of meeting an examiner face to face.

- It’s not just our staff, our inter-national students are also unfamil-iar with the challenges involved. Some experience it as crossing a barrier which should not be crossed. They see orals as another way of being confronted that is too up close and personal, Jens Tofteskov explains.

When the safety net and imper-sonal nature of the written exam is taken away and is replaced by direct communication with the examiner, it can lead to episodes of sheer panic. The thought is always: “What if the examiner looks into my eyes and knows I haven’t got a clue what I’m talking about? In a written exam I can write around that!”

For the professor, it can be even more awkward, worrying about how to respond when she or he does look into the students’ eyes and sees that the student has no idea what they were talking about...

The mismatched connotations are endless. When cultural problems are factored in – such as the Brit who considers it too rude to inter-rupt or the American who doesn’t know when to stop talking – the problems surrounding the oral examination for the uninitiated can snowball.

Getting to know how to goFor Jens Tofteskov, problems can arise for international students when they are unclear about what they are actually supposed to pres-ent during the exam:

- Some students are confused, believing that they are supposed to present knowledge and describe

phenomena. But what they are con-fronted with here is that they have to explain something; relate theory to empirics. They are completely unfamiliar with these demands, he points out.

Director of CBS Learning Lab Hanne Leth Andersen argues that despite the fact that oral exams are not used internation-ally; they can still be of enormous benefit to CBS and should be seen as a specific regional strength of the institution.

- We should not forget it just because it’s not used internation-ally. We need to be aware of how to grade participation and contribu-

tions in a dialogue, it doesn’t hap-pen by accident, she argues.

Also, an oral exam enables profes-sors to have a much more nuanced approach when testing students. It provides another way for an exam-iner to really test the level of com-petence and understanding of the subject by the student.

- It’s important to have a varia-tion of exams. What are the com-petencies and objectives of the subject and which exam form suits it best? There are also a variety of oral exams: synopsis exams, proj-ect exams, more or less prepara-tion, text based or problem based, Hanne Leth explains.

Clearly, the oral exam is of great benefit to CBS and here to stay.

- We have to solve the problem by educating people. If we want to keep orals (and I think we should) we need to educate, says Jens Tofteskov.

Building a comfort zone The secret for newly arrived inter-nationals is to be prepared. CBS is on top of the problem and hopes to provide more and better advice to students and professors in the future. In CBS Learning Lab, plans are afoot to facilitate understanding for the newly arrived faculty.

- One of our ideas here at the Learning Lab is to make training possible through the internet. We also have plans to hold practice workshops where foreign students and staff get to participate in oral situations, Jens Tofteskov mentions.

Also CBS’ student guidance service has initiated a series of information sessions where various study programs will present the dif-ferent kinds of teaching and exams that take place at CBS; the first one is scheduled for May 3rd.

On top of that, Maiyanne Sølvi Nielsen of the International Marketing and Recruitment team has recently taken up a position as coordinator for all of the activi-

ties that CBS provides for

fulltime interna-tional students.

This among a lot of other

things includes getting help for the foreigners to understand the oral exam pro-

cess. - This is some-

thing that hasn’t been done at CBS before and

I’m really excited to be able to help the international full degree stu-dents adap to life at CBS, Maiyanne Sølvi Nielsen enthuses.

1

CBS OBSERVER is looking for a new English language freelance writer.We'd prefer an international full-degree student with prior journalistic experience.

You write one or two articles per month targeting CBS' international students.

You will be paid somewhere between 1.250 and 2.000 DKK per article.

You also become an integrated member of our editorial team of freelancers.

If you are interested, send a mail to: red.observer@cbs.dk

1

c b s o b s e r v e r

Let’s talk about oral examsIt’s all about face… to face. It’s also a bit of a Danish speciality. At CBS you don’t always just get to hand in your assignment or exam paper and then get your grade. You sometimes have to confront your teacher and a censor and verbally show what you got. CBS is working on helping the school’s internationals get over getting oral

By Chris Day

v e r b a l i s s u e s

Oral exams are not just for dentists at CBS. CBS Learning Lab, photogenically represented by Managing Director Hanne Leth Andersen and Educational Senior Adviser Jenst Tofteskov, cooperate with CBS’ International Office in helping tongue tied and anxious international students get on top of the confrontations.

‘We should not forget it (oral exam) just because it’s not used internationally. We need to be aware of how to

grade participation and contributions in a dialogue,

it doesn’t happen by accident.

Hanne Leth AndersenDirector of CBS Learning Lab

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r m a y 2 0 1 0

CBS OBSERVER 4

”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på 11 personer, som står klar til at hjælpe dig – fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis!”

Ring til os på telefon 3325 7400, send en mail til kongres@woco.dk. Eller læs mere på meetincopenhagen.dk

Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen

Anne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen

CBS has teamed up with the Technical University of Denmark and Copenhagen University’s Faculty of Life Science in offering a cross university elective, ‘The Biobusiness and Innovation Program’. The elective has been developed from a CBS/DTU stand alone honors program, based on business plan development of real life bioscience products with close ties to the CBS-based innovation and business plan competition, Venture Cup. Now with the added value of 7½ ECTS and a Copenhagen University Life Science Faculty partnership, the masters’ level elective offers 30 slots for students from all three universities, being officially launched on May 4th and closing for applications on May 18th. With close ties to the Oresound-regions’ burgeoning biotech business community, and maintain-ing its hands on, real life business plan approach, the elective marks CBS’ first for-mal venture into the educational world of biotech. The ambition is that it becomes a one year masters program with time.

1

Bill’s Baby Blog – page 15CBS’ landlord issues – page 16-17

The multicultural class – page 18Oral exam anxiety – page 19

CBS OBSERVER in English

Professor Finn Valentin, Director of CBS’ Research Centre on Biotech Business, has contri-buted to the design and content of, teaces in and is on the Advisory Board for the elective.

Copenhagen bioBusiness SchoolCBS goes biotech business and offers a joint venture masters’ elective designed to bridge the competency gap between business and biotech graduates from next year

By Bjørn HyldkrogPhoto: Jørn Albertus

g e t t i n g t e c h n i c a l