cq vestjyden 1/2008 · edr holstebro 1. kvartal 2008 cq vestjyden et blad for radioamatører 1....

13
EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ CQ Vestj Vestj yd yd en en Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3 De blå i luften 4 Frekvensregistret 6 YAESU FTM-10E 7 Fieldday 2007 - OZ5THY Video 9 Echolink på Hurup 9 Nyt fra OZ1REP 10 APRS Node i Randers 11 Efterlysning 11 Pic-programmering 11 QTH-Liste 2007 11 Download ældre numre af CQ Vestjyden. 11 Amatør Træf Fyn 2007 12 EDR Holstebro 1. kvartal, 2008 13 EDR Holstebro oplysninger 13 Jota 2007 Jota 2007 Beretning fra Jota Beretning fra Jota 2007 hos DDS 2007 hos DDS Trehøje gruppen. Trehøje gruppen. Yaesu FTM-10E Yaesu FTM-10E Vi kikker nærmere på Vi kikker nærmere på nyeste 2 m / 70 cm nyeste 2 m / 70 cm station. station. Sidste nyt om OZ1REP Sidste nyt om OZ1REP Jan fortæller om Holstebro Jan fortæller om Holstebro repeateren repeateren Forsidebilledet: OZ1REP stående i OZ9HBOs radiorum

Upload: others

Post on 18-Oct-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

CQCQ VestjVestjydydenenEt blad for radioamatører 1. kvartal 2008

I dette nummer af CQ VestjydenLeder 2Rundt omkring 2Jota 2007 3De blå i luften 4Frekvensregistret 6YAESU FTM-10E 7Fieldday 2007 - OZ5THY Video 9Echolink på Hurup 9Nyt fra OZ1REP 10APRS Node i Randers 11Efterlysning 11Pic-programmering 11QTH-Liste 2007 11Download ældre numre af CQ Vestjyden. 11Amatør Træf Fyn 2007

12EDR Holstebro 1. kvartal, 2008 13EDR Holstebro oplysninger 13

Jota 2007Jota 2007Beretning fra JotaBeretning fra Jota 2007 hos DDS2007 hos DDS Trehøje gruppen. Trehøje gruppen.

Yaesu FTM-10EYaesu FTM-10EVi kikker nærmere påVi kikker nærmere på nyeste 2 m / 70 cmnyeste 2 m / 70 cm station.station.

Sidste nyt om OZ1REPSidste nyt om OZ1REPJan fortæller om HolstebroJan fortæller om Holstebro repeaterenrepeaterenForsidebilledet:

OZ1REP stående i OZ9HBOs radiorum

Page 2: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

2

CQ

Vestjy

den

LederAnker OZ1JMO's leder.

Så er 2007 ved at være historie og vi kan begynde på en ny roman om ikke så mange dage.

Vi har kørt den sidste NAC 2 m test i år med et pænt resultat. Jeg vil her på det sidste sig tak til de trofaste deltagere for det arbejde der er med at få det hele

til at køre. For ikke indviede drejer det sig om, i tilfældig orden, OZ6SV, Svend, der har lavet antennerne ok HF trin, OZ1HQL, Arne, der har stået for transport af Radiovogn og spil til rejsning af antennemasten, OZ1ZD, Nikolaj, der har været en yderst effektiv operatør og en særdeles fremragende kok i ”køkkenet”, OZ1EUO, Leif, der har ”fodret” den bærbare med de relevante oplysninger. Der har dog også været andre på besøg, ingen nævnt ingen glemt. Min egen deltagelse rækker stort set kun til hjælp ved rejsning af antennen og så til at spise nogle af de pølser, gule ærter, grønlangkål og medister som Nikolaj har tilberedt. Til alle implicerede, tak for mange gode timer ude på rastepladsen Præstbjerg.

Så har vi haft vor julefest. Jeg må indrømme, at det gik langt over mine forventninger. Der var mødt hele 15 deltagere, så det var ved at knibe med pladsen i stuen, men det lykkedes at få alle med.

Vi begyndte, som vi plejer, med bankospil, hvor vi havde fået samlet nogle fine præmier, som jeg tror, faldt i god jord hos de heldige der vandt. Efter spillet var det tid for æbleskiver. Jeg havde købt 2 poser a. 50 stk. og mente, at det kunne nemt slå til. Det viste sig dog, at da alle var kommet dertil, at der ikke var plads til mere, var 8 æbleskiver tilbage. Jeg forsøgte forgæves at få dem afsat, men det kunne ikke lade sig gøre så derved blev det. Tak til alle for det gode humør og for den fine opbakning til klubben.

Hvad kan vi så forvente der vil ske i det nye år, vi om kort tid går ind i. Jeg må sige som Storm P. ”Det er svært at spå, især om fremtiden”. Så set ud fra dette kan vi kun lægge nogle planer for, vi kunne forestille os og hvad vi kunne ønske os. Jeg skal ikke her uddybe de enkelte ting vi har haft oppe at vende, blot nævne, at vi har sat en aften af til teknikaften hvor vore 2 aspiranter er velkomne til en snak om mulige uklarheder angående den tekniske prøve til licens. På nuværende tidspunkt ved jeg selvsagt ikke om prøven, der skal foregå i København, i det hele taget bliver afholdt, det er et spørgsmål om tilstrækkeligt antal tilmeldinger.

Rundt omkring

Pic foredrag

EDR Esbjerg afholder foredrag / introduktion til PIC-kredse onsdag den 23. januar. Kom og hør om hvad de kan og hvordan man kommer i gang. Det er Lasse OZ1LN, der holder foredraget, og han vil mest fortælle om PIC16F628 (PIC16F84).

EDR Esbjerg

OZ9HBO indkaldelse til generalforsamling

Der indkaldes til ordinær generalforsamling den 14 Februar 2008. Dagsorden ifølge vedtægterne. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg. Forslag der skal behandles på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde inden 10 Februar.

EDR Holstebro

Vilsund amatørtræf

Husk det årlige Vilsund amatørtræf, der plejer at finde sted sidst i februar. Endelig dato er endnu ikke bekræftet men følg med på CQ Vestjydens Blog når vi kommer til februar.

Kreds 7 møde

Der afholdes kredsmøde, som denne gang er et opstillingsmøde, lørdag den 8. marts. Mødet starter kl. 13.00. Inden mødet er der mulighed for en let frokost (kl. 12.00), ved tilmelding til OZ3MC senest den 6. marts.

EDR

Vi forventer, at vi får nogle tilbagemeldinger fra mulige emner om hvornår de pågældende kan afse tid til at komme og gøre os delagtige i deres viden, derom senere via vores nyhedsudsendelser.

En vigtig begivenhed i februar er vor generalforsamling d. 14. feb. Jeg vil gerne opfordre til, såfremt man har nogle ønsker eller forslag, sender det til et af bestyrelsens medlemmer senest d. 10. feb.2007.

Jeg vil lige minde om, at vi allerede nytårsdag d. 1. januar tager til Præstbjerg til 2 m. aktivitetstest, vel mødt. Jeg forventer at mandag d. 31. dec. er jeg klar med nyhedsudsendelse på lokalfrekvensen.

Ellers vil jeg håbe, at alle har haft en god jul og vil få et godt og lykkebringende nytår. Håber vi ses første klubaften d. 10. januar.

Tak for året 2007.OZ1JMO, Anker.

Page 3: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

3

CQ

Vestjy

den

Jota 2007

Efter et ufrivilligt sabbat år i 2006, kom vi med Christians ”oz9hex” hjælp på banen igen i år.

Han havde fået kontakt til DDS Trehøje gruppen, jeg var forbi og fortælle lidt om vores hobby, vi satte lidt antenne op, med en gl. kenwood modtager så de havde mulighed for at lytte lidt, og interessen var der.

Vi var sat til at møde fredag efter aftensmaden, og Christian og jeg, fik pakket grejet og kørte mod Vildbjerg. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at satse på 80m, 20m og echolink, men da hytten ligger lavt og i skov, havde jeg mine betænkeligheder. Det kom heldigvis til skamme. Vores to dipoler sad højt og var spændt ud som klingerne på en ostehøvl, ja de kan de spejdere. Desværre måtte vi opgive echolink, da vi ikke kunne række min link i Holstebro. Så det skal der arbejdes på til næste gang.

Vi fik logget i alt 74 qsoér med 35 på 80m og 39 på 20. På 20m var alle kørt som PSK hvor imod

80 bød på 9 ssb, en enkel sstv og de resterende PSK. Vores log ligger på oz9hbo hjemmeside hvis du vil se den! Den største afstand var til Novosibirsk, hvor det lykkedes os at køre et par stykker, og som den jeg syntes var sjov CU3D. Vi hørte flere oversøs stationer, men havde ikke heldet med os.

Det var alt i alt en rigtig god weekend, som vi begge håber at

kan gøre om igen. Der var god aktivitet, der blev ikke sovet meget, og jeg var lidt glad for at familien ikke var hjemme søndag eftermiddag da jeg kom hjem. Så kunne jeg med ro tage et par timer på sofaen, det trængte jeg til.

73, OZ9HEX, Christian & OZ5RX, Søren

Årets qslkort, med 50-års jota logo, en rigtig samler.

Der blev arbejdet godt ved radioerne.

Page 4: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

4

CQ

Vestjy

den

Vi er en lille spejdergruppe i Vildbjerg, der for første gang skule prøve at deltage i JOTA/JOTI.

Det hele startede med at vi kom i kontakt med en rigtig fin radioamatør, som hedder Søren også kaldt OZ5RX, og derfra blev der arbejdet på sagen.

Vi startede fredag den 19. okt. 2007, hvor vi mødes i vores Spejderhytte kl. 19,30. Det var skide koldt, og vi frøs vores fingere og næser rigtig meget, men vi var jo nød til at få sat antenner op, for ellers kunne vi ikke komme i kontakt med nogen, det var rigtig hårdt at få sat de to antenner op i ca. 11 meters højde, vi lavede master af rafter der blev bundet sammen, og spændte snor imellem, som antennen kunne hænge i, og da vi var færdige var både Søren, Christian og vores leder tilfredse.

( Christian er en anden radioamatør, som Søren havde med, en rigtig frisk fyr, kan ikke lige huske hans kaldenavn. ) Men da vi var færdige, var klokken blevet ret mange, men det skulle ikke afholde os fra at prøve udstyret af, og få de første log i vores radiologbog.

Men så var der jo også vores PC’er der skulle kobles op, for vi skulle også køre JOTI, som foregår over nettet, det var ikke så let at få alle 5 PC’er koblet til vores bredbånd, men efter at der blev fremskaffet trådløs forbindelse gik det til sidst. Og det blev testet med et par spil.

Lørdag morgen, alt for tidlig, kaldte vores leder ( Per ) på os, og der var morgenmad i køkkenet, og vi skulle da også lige ud og se hvordan vores antenner så ud i dagslys, det var alligevel et ret sjovt syn, at se de 2 antenner hænge helt der oppe.

Åbningstalen var nok god nok, men vi kunne ikke høre ret meget, for der var en eller anden KLOVN, der ødelagde den for alle, ved at taste sig ind over det hele, han må da være lidt åndsvag, når det eneste han kan finde ud af, er at ødelægge det for så mange, men vi lod det ikke gå ud over vores

De blå i luften

OZ0JAM/M kom forbi.

Gruppen samlet omkring radioen.

Page 5: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

5

CQ

Vestjy

den

humør, og efter tilmelding, så gik det løs, vi var delt i to hold, hvor de der ikke lavede JOTA med radioerne, de lavede JOTI over nettet, det var bare rigtig fedt, vi fik ” snakket” med rigtig mange andre spejdere og andre sjove mennesker i løbet af lørdag, og fik noteret rigtig mange log.

Der kom også lige et par friske fyre forbi, de kørte rundt i hele landet, og snakkede med os alle på radioen, de havde lavet en rigtig fed mobil enhed, med en stor pisk ( antenne) monteret på en holder på bilens krog ( anhængertræk ). Der var da også tid til lidt hygge, og slikspisning ind i mellem, men i det hele taget var det nok noget af det fedeste vi har oplevet, vi gik meget trætte i seng lørdag aften, for der var jo en dag mere.

Søndag morgen, igen alt for tidligt, blev der kaldt på os igen, og tro det eller lad være, Søren OZ5RX, og vores spejderleder, de var stået op kl. 06,30 for at prøve at få fat på nogle længere væk end dem vi fik fat på lørdag, SÅ er man da lidt nørdet, eller hva’

Efter en sjov dag igen, var søndag jo dagen der skulle pakkes sammen ( ØV ØV )

Det var ellers en rigtig kanon fed Weekend, og der var nogle af os, der blev lidt bidt af skidtet, så vi håber da at Søren og CO. Er klar til næste år, FOR DET ER VI.

Vi vil lige bruge lidt plads her til at sige mange tak til Søren og Christian, for at de ville bruge en hel Weekend på os. TAK ska’ i ha’.

Mange SpejderhilsnerTrop og Seniorspejderne Tre Høje GruppeDet Danske Spejderkorps

kørte felter, ikke så ringe.

Et styk 80m dipol i 11meters højde.

20m hænger lige over huset.

Page 6: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

6

CQ

Vestjy

den

Den 28. september offentligjorde IT- & Telestyrelsen et nyt og forbedret fre-kvensregister.

Efter lang tids venten er det nu igen muligt at søge i IT- & Telsestyrel-sens frekvensregister på deres hjemmeside. Med re-lanceringen af frekvensregistret har brugerinterfacet fået et gevaldigt løft i forhold til den tidligere version, både hvad angår udseende men også funktionalitet.

Der kan blandt andet søges efter tilladel-sestype, frekvens-område, kaldesignal og sendeposition herunder et postnummer interval eller en by. Søgeresultatet bliver præsenteret i et nyt vindue, hvor man kan vælge mellem 10, 25 eller 50 resultater pr side. Det er muligt at udskrive disse eller eksportere til en kommasepareret fil eller en pdf fil, hvorefter de kan hentes ind i andre programmer, hvis man måtte ønske dette.

Adressen til IT- & Telestyrelsens frekvensregister er: http://frekvensregistret.itst.dk

73, Karsten OZ2KMP

Frekvensregistret

Page 7: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

7

CQ

Vestjy

den

YAESU FTM-10EAnd Now for Something Completely Different. Denne gang kikker vi nærmere på Yaesus nye mobilstation, der på flere punkter er noget utraditionel.

Normalt er der ikke de store ændringer at finde, når der kommer nye VHF/UHF-mobilstationer på markedet fra de kendte fabrikanter af amatør-udstyr. Plastikken har måske fået en lidt anden udformning, antallet af hukommelsespladser er øget, og måske er sendeeffekten også lidt større end tidligere modeller.

Ved første kik på specifikationerne minder FTM-10E da også meget om noget, vi allerede kender. Der er tale om en dual bånds FM-station til 2 m og 70 cm, som endvidere kan lytte op til 1 GHz. Sendeeffekten er de velkendte 50 watt på 2 m og lidt mindre på 70 cm; nemlig 40 watt. Antallet af hukommelsespladser er på 500, hvor der ud over frekvensen og andre opsætninger også kan gemmes et navn på op til 8 karakterer, så det bliver lidt nemmere af finde rundt i de gemte frekvenser. Lyden kommer

ud gennem en 1,5 watt højtaler, der har en diameter på hele 5 cm, hvilket er ganske pænt for en mobilstation. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan der naturligvis tilsluttes en ekstern højtaler til den indbyggede 8 watt LF-forstærker. Som på mange andre stationer er fronten aftagelig, så den kan placeres væk fra selve radioenheden for at lette installationen i f.eks. en bil.

Her stopper så lighederne med andre. For FTM-10E er ikke blot endnu en mobilstation til den firehjulede eller setup'et derhjemme. Lad os tage det i små bider, så vi ikke får noget galt i halsen. For det første leveres der ikke en separat håndmikrofon med denne model. Jamen, hvad skal vi så snakke i? - tænker du måske. Svaret er den aftagelige front. Ud over displayet, VFO-knappen og nogle få andre betjeningsknapper er der indbygget både mikrofon, højtaler

og PTT-tast i front-enheden. Så i stedet for at gribe håndmikrofonen og kalde er det her stationens front, man taget i hånden og snakker til. Lidt forenklet set svarer det til at snakke i en håndradio bortset fra, at den ikke har en antenne, men derimod et kabel til radio-enheden.

Udover at modtageren dækker et stort område uden for 2 m- og 70-cm båndet, har FTM-10E også en dedikeret FM- og AM-modtager til radiofoni-modtagelse. Det giver mulighed for musik fra FM-båndet mellem QSO'erne eller måske en radioavis. Med funktionen AF Dual Monitor kan du endda lytte til FM/AM-radio, imens du venter på et opkald på amatørbåndet. Eksempelvis kan du monitorere en tavs 2 m-frekvens. Når der så bliver aktivitet, skifter stationen selv over fra musikken, du hørte på FM-båndet, til 2 m-frekvensen. Nu er den funktion måske ikke så

Page 8: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

8

CQ

Vestjy

den

nødvendig i en bil, da der sikkert er en FM-radio i forvejen, men der er jo andre køretøjer, som ikke har et stort musikanlæg med FM osv. Det fremgår tydeligt af Yaesus brochuremateriale, at de med FTM-10E henvender sig til bl.a. motorcykelfolket. Her er det en smart måde at få både amatørradio og musik under køreturen uden at skulle installere eller finde plads til mere end en radio. Det er endda muligt at tilslutte en ekstern lydkilde som f.eks. en mp3-afspiller og anvende den interne forstærker. Nu er musik normalt i stereo, så derfor har Yaesu selvfølgelig lavet en tilslutning til to eksterne højtaler samt et stereo headset.

Vedrørende brug af headset har Yaesu implementeret et par nyttige funktioner, der med fordel kan bruges i mobile installationer. Ligesom ved mobiltelefoner kan FTM-10E anvendes sammen med et trådløst bluetooth-headset. Så

hvis du gerne vil være fri for ledninger, kan du som tilbehør købe et trådløst headset med et tilhørende modul, der skal installeres i enten fronten eller radioenheden. Hvis der monteres et modul både i fronten og i radioenheden, kan der anvendes to headset samtidig til intercom - endnu en funktion, som beviser, at Yaesu har tænkt på de tohjulede med denne mobilstation. I følge Yaesu kan intercom-funktionen også benyttes med det traditionelle lednings-headset; en løsning der prismæssigt nok er mere interessant for mange. Her skal det ene headset forbindes til fronten og det andet til stikket bag på radioenheden. Ved brug af headset, kan du enten bruge PTT-tasten på fronten, en ekstern PTT tast eller anvende den avancerede VOX-funktion med forsinkelse af lyden. Forsinkelsen bevirker, at den første del af det,

du siger, ikke bliver klippet af i begyndelsen, men kommer med ud.

Yaesu FTM-10E er nytænkning på mange punkter, som giver flere muligheder end blot at snakke i radio. Der er flere tilslutningsmuligheder og funktioner, end der normalt findes på mobilstationer. Hvis du færdes på to hjul, er det oplagt at bygge kommunikationen og underholdningen til turen op omkring FTM-10E og så spare plads ved at nøjes med et apparat. I bilen eller derhjemme er det ikke alle funktioner, som er helt så anvendelige, men stadigvæk er det en yderst interessant station, som ikke ligger i den tunge ende prismæssigt. Et tjek rundt blandt de danske forhandlere viste, at prisen ligger mellem kr. 2200 og kr. 2600 (dec 07).

73, Karsten OZ2KMP

Page 9: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

9

CQ

Vestjy

den

CQ Vestjyden’s E-maillisteHar du tilmeldt dig CQ Vestjyden's e-mailliste? Hvis ikke, så tilmeld dig nu ved at sende en e-mail til

[email protected] med dit navn og call. Herefter modtager du en e-mail med et link til CQ Vestjyden, når en ny udgave er klar.

Fieldday 2007 - OZ5THY Video

OZ5THY / Hurup afd. kørte den første weekend i september EDR´s fieldday i klasse B. Vi kørte fra en gammel sportsplads i forbindelse med den gamle nedlagte skole i Boddum, som ligger ca. 5 km fra Hurup. I de gamle skole-bygninger er der i dag børnehave og sognegård. Sognegårdens lokaler blev brugt under proviantering samt toilet besøg.

Vi havde 3 stationer i 3 campingvogne. I alt 11 forskellige operatører benyttede radioerne, nogle mere end andre. Men alle som ønskede at køre radio erfaren som uerfaren, fik muligheden. - Øvelse gør mester !!!

Det blev til i alt 728 QSOer og en samlet andenplads i klasse B. Den sejrende klub blev OZ7MOR - Tillykke til dem !!!

Go´ fornøjelse med filmen...

Du kan se videoen på Youtube. Adressen er:http://www.youtube.com/watch?v=wzvpbx4CClI Hilsen Jakob OZ7AEI

Echolink på HurupHurup repeaterne har igennem et stykke tid været forbundet til Echolink netværket. Nu udbygges der med nye funktioner, som er blevet muligt via add-ons til echolink, og mange af dem er rigtig smarte. Her fortæller Anker OZ1IIO om de seneste tiltag.

Jeg har lavet så Thy VHF og UHF repeaterne automatisk kobles sammen hver mandag, når der er repeater nyt, fra klokken 18.30 og til ca. kl 19.00. Sammen med det, så

optager systemet automatisk repeaternyt, og ligger det ud til fri download på vor webserver i klubben. Det med egen webserver/server i klubben sammen med div. radioer, giver næsten uanede muligheder.

Der er også for tiden en funktion på 70cm repeateren, hvor du får den seneste DMI vejrudsigt for vestjylland læst op, hvis du sender DTMF #1. Det er meningen, at det skal udbygges, så man kan lægge sit indslag til repeater nyt op på serveren. Hvis man så ikke er tilstede ved repeater nyt, kan filen blive afspillet ved at der sendes en DTMF tone. Det vil også give mulighed for, at man i løbet af ugen kan høre indslaget for netop sin lokal afdeling.

Så der rodes med lidt af hvert, og hvad der vil blive brugt, vil blive udbygget, og andet nedtaget. Jeg har fået respons på at repeater nyt kan høres, når man har tid, og det er blevet meget vel modtaget.

Du finder repeaternyt på internettet via OZ5THYs hjemmeside http://oz5thy.qrz.dk

73, Anker OZ1IIO

CQ Vestjydens BlogHusk at kikke forbi CQ Vestjydens Blog på

http://cqvestjyden.blogspot.com. Her finder du video-klip, nyheder og artikler.

Så hvis ventetiden er for lang til næste udgave af radio-bladet, kan du surfe forbi bloggen og se hvad vi skriver der.

Page 10: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

10

CQ

Vestjy

den

Nyt fra OZ1REPSom du sikkert ved er Holstebro repeateren aktiv fra klubbens lokaler. Frekvensen er 145.750MHz.

Siden sidst: OZ3MC's Skive filtre er udskiftet med mine egne Vejrhøj filtre, som jeg hentede på en tur til Sjælland. OZ2KMP og jeg gik igang med at justere de nye filtre. Resultat blev ikke helt godt den første aften. Omkring 65-70db dæmping af sendesignalet ind på indgangen.

Vi besluttede os for at måle på hver eneste potte og gemme resultatet, så vi kunne justere dem ens op. To af potterne var genstridige, og da vi fik dem skilt ad viste det sig, at den ene loop var krøllet sammen og kortsluttet til stel, og i den anden potte var der for lidt afstand imellem loopen og gevindstangen. Vi fik udbedret de mekaniske fejl, og så var det pludselig en meget bedre dæmpning.

Da der manglede et dobbelt skærmet coaxkabel imellem to potter, brugte vi et almindeligt enkeltskærmet RG58 kabel. Det viste sig at forringe dæmpningen med 10dB. Da dette var udskiftet, kunne vi komme op omkring 100dB! Perfekt. Ved praktisk brug viste det sig at svage stationer blev overlejret med "knas" i stil med højspænding. Dette knas holdt op så snart repeaterens TX lukkede ned, så det var nedslag et eller andet sted. Indførslen af en ny Repeater Vertex VX7000 gjorde det betydeligt bedre men det forsvandt ikke helt.

Med den nye repeater kunne vi lytte på signalet der blev sendt ud i æteren. Karsten satte en lille BNC dummyload på sin håndstation, og vi var nu istand til at generere et svagt signal.

Det viste sig at "knaset" forsvandt, når vi satte en dummyload på repeateren. Dvs det er enten

coaxcablet, der er utæt eller pga. 5/8 antennen, der sidder for tæt på repeateren.

Det kan også tænkes at en 5/8 ikke er optimal antenne DC mæssigt. Havde vi anvendt en foldet dipol kan det tænkes, at det forsvandt eller en 1/2 bølge med en spole imellem inderleder og skærm.

Næste fase er at få flyttet repeateren ud i NOE's mast på Skivevej. Den ligger 2km fra centrum af Holstebro og antennen kommer til at side i 39m + 15m =54m over havets overflade. Måske kan den komme 3m højere op, men oven over sidder Radio Holstebro stackede dipoler, som vi skal have en vis afstand til.

Det er ikke gratis at etablere en repeater. Som den står idag, er det tæt på 10.000kr jeg har investeret, og det koster 800kr i årlig masteleje og strøm at holde den kørende.

Derfor er det vigtigt, at den bliver brugt, og at brugerne spytter i kassen. Det er såvidt jeg ved første gang i OZ9HBO's historie, at byen har en repeater. Nu er den her så brug den!

73, Jan OZ9ABC

Antenne til RX, dæmpning af sendefrekvens.

Antenne til TX, dæmpning på modtagerfrekvens.

Jan i gang med finjustering.

Page 11: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

11

CQ

Vestjy

den

APRS Node i RandersDer blev i søndags den 9. december opsat en ny

APRS node i Randers. Kaldesignalet er OZ8DIG-2 og den har følgende position: Lon. 10.01.12 E / Lat. 56.29.19 N

Med denne node vil en linie fra Lemvig i vest til Randers / Århus være dækket ind. Se dækningskort.

73, Martin OZ3MC

EfterlysningTil vidre dækning af det midtjydske område

søges en qth i omegnen af Tarm - Skjern. Ligeledes søges en QTH i omegnen af Brædstrup til lignende node.

Kender du et godt sted, vil jeg gerne høre om muligheden for opsætning af node. Har du en tnc2c liggende, som ikke bliver brugt, vil vi gerne overtage denne til node.

Henvendelse til OZ3MC [email protected] eller 21420005

Pic-programmeringEn gruppe i

Skiveafdelingen er ved at starte en erfagrupe om Pic-programering. Er du intereserret i at bidrage med din viden eller få mere erfaring med disse kredse er du velkommen til at kontakte

afdelingen.Vi starten helt fra bunden så alle kan være med.

Henvendelse til OZ3MC [email protected] eller 21420005

QTH-Liste 2007Så er den nye danske QTH-Liste 2007 version 3 udkommet.

QTH-Listen er opdateret pr. oktober 2007 og indeholder følgende nyheder:

De nye prefixer er med for Danmark, licenstype kan være ”personlige, repeatere, klub, digipeater, beacons og mailboks”, stednavne er ikke mere med, idet ITST kun bruger postnummer og by, grundet de nye kommunesammenlægninger.

Under udvidet søgning, kan man nu finde calls for repeatere, klubber, beacons, personlige, digipeatere samt mailbokse. Ligeledes kan man nu indlægge udenlandske kaldesignaler i QTH-Listen.

Den sidste opdatering af DXCC liste fra ARRL er nu indlagt, ligeledes kan man nu direkte gå ind på forskellige DX-clustre.

Opdatering af version 2, således de private oplysninger, du har lagt ind ikke bliver overskrevet.

Stadig et godt råd såfremt du lægger mange personlige oplysninger ind i listen, så lav lige en kopi af filerne ”privat ” og ”nye”, så har du altid dine private oplysninger hvis din computer går ned.

Prisen på QTH-Listen 2007 er uændret Kr. 50,00 inkl. Porto.

Den leveres som sædvanlig på en ”CD”. Til en orientering leverer EDR igen i år en QTH-Liste i hæfteform, den kan købes på kontoret. Beløbet eller beløbene kan indbetales enten ved at sende mig beløbet i en kuvert, eller på en bankovervisning til konto SYDBANK 8013 – 0120290. Qth-Listen vil blive afsendt omgående når pengene er indgået.

Vy 73 deKreds 6V/OZ9QQKjeld E. PetersenØstermarken 6, Stevning6430 NordborgTlf. 74 45 86 25E-mail: [email protected]

Download ældre numre af CQ Vestjyden.Du kan downloade de tidligere numre af CQ Vestjyden i pdf-format fra arkivet på OZ9HBOs hjemmeside http://www.oz9hbo.mira.dk/aktiv/artikler/index.html eller klikke på de 10 forsider, som er vist herunder.

Page 12: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

12

CQ

Vestjy

den

Amatør Træf Fyn 2007

Det er efterhånden blevet en god tradition at tage til Fyn amatørtræf i Odense. Søndag den 3. november arrangerede OZ2KMP, OZ9HEX og undertegnede OZ9ABC fælleskørsel fra Holstebro i Karstens bil.

Vejret var godt så jeg tog motorcyklen fra Bjergby til Holstebro. Den er så dejlig nem at parkere i Karstens indkørsel.

Jeg havde taget min håndholdte GPS med. Det kunne jo tænkes at der blev mulighed for at Geocache undervejs hvis vi lige skulle strække benene. Den har også indbygget navigator så det sidste stykke til FKS hallerne kunne vi trygt overlade til den hvis vi blev i tvivl.

Jeg tastede adressen ind og kunne fortælle Karsten med rimelig stor nøjagtighed hvad tid vi ville være fremme. Det så ud til at vi var kommet for sent afsted indtil vi fandt ud af at GPS'en stadig kørte på sommertid. Det hjalp gevaldigt på ankomst tiden :-)

Da vi kom derned kunne vi med det samme se at træffet var godt besøgt. Udenfor var der mange biler med nørdede antenner og indenfor var der flere udstillere end normalt. I år var der to haller der var taget i brug for at kunne huse alle.

Der var spændende nyheder at se og røre ved hos de forskellige forhandlere og meget brugt udstyr til priser der kunne forhandles.

EDR havde taget mange spændende bøger med, og der var også mulighed for at få sig noget godt kabel hos OZ3MC der var blandt EDR's supersælgere. OZ3EDR fra Struer havde en stand hvor man kunne købe blå instrumenter fra B&O og salget var efter sigende ganske tilfredsstillende.

For 12år siden købte jeg en loddemaskine hos en radioamatør i Bække i det sydjyske. Sjovt nok løb jeg på ham ved en stand og vi fik snakket gamle

dage. Jeg plejer normalt ikke at kunne huske ansigter efter så mange år!

På APRS fronten var der kommet nogle spændende nyheder. Et lille packetmodem med indbygget 2m radio og en lille tynd pisk som antenne. Den var beregnet til montage i bilen.

Omkring middagstid havde vi aftalt at skulle mødes igen og udveksle erfaringer over middagsmaden. Karsten havde fået filmet lidt og taget nogle billeder til CQ vestjyden som du kan se her.

Han havde også fået købt sig en lille smart Yaesu håndstation på tilbud. Christian havde købt en ny antenne til sin Håndstation og jeg fik købt noget godt vejrbestandigt snor til trådantenner af Esbjerg afdelingen.

Fyldt med en god dags oplevelser tog vi tilfredse hjemad igen. Jeg er sikker på at vi kommer tilbage igen næste år. Tak til ATF arrangørgruppen for et godt velforberedt arrangement.

73, Jan OZ9ABC

Page 13: CQ Vestjyden 1/2008 · EDR Holstebro 1. kvartal 2008 CQ Vestjyden Et blad for radioamatører 1. kvartal 2008 I dette nummer af CQ Vestjyden Leder 2 Rundt omkring 2 Jota 2007 3

EDR Holstebro 1. kvartal 2008

13

CQ

Vestjy

den

EDR Holstebro 1. kvartal, 2008

EDR Holstebro oplysningerEDR Holstebros bestyrelse

FormandOZ1JMO, Anker Sø[email protected].: 97 42 25 41

SekretærOZ9ABC, Jan [email protected]

KassererOZ5RX, Søren Olesen

BestyrelsesmedlemOZ1LWT, Jens Ole Mørup [email protected]

BestyrelsesmedlemOZ5AFH, Eric [email protected]

SuppleantOZ9HEX, Christian Hansen

JanuarMandag 7. Første nyhedsudsendelse i det nye år 19.00Torsdag 10. Første klubaften i det nye år 19.30Torsdag 17. Teknikaften og klubaften 19.30Torsdag 24. Klubaften 19.30Torsdag 31. Klubaften 19.30

FebruarTorsdag 7. Teknikaften og klubaften 19.30Torsdag 14. Generalforsamling 19.30Torsdag 21. Klubaften 19.30Torsdag 28. Klubaften 19.30

MartsTorsdag 6. Klubaften 19.30Torsdag 13. Teknikaften og klubaften 19.30Lørdag 8. Kreds 7 opstillingsmøde hos EDR Herning13.00Torsdag 27. Klubaften 19.00

EDR HolstebroStiftet den 3. februar 1950.

Vores klublokale finde du på Måbjerg Skolevej 6, 1. sal, i Holstebro. EDR Holstebros kaldesignal er OZ9HBO

Hjemmeside:www.oz9hbo.mira.dk

E-mail:[email protected]

Lokal frekvens:145,325 MHz

Nyhedsudsendelse:Mandag kl. 19.00

Klubaften:Torsdag kl. 19.30

Postadresse:Anker SørensenSommerlyst 47500 Holstebro

Annoncører i dette nummer: M.W.Electronic, Demotech Electronics, BM-Radio, Vestjysk Bank. Der tages forbehold for trykfejl.