danmission magasin nr. 4 december 2015
DESCRIPTION
Tema: Syrere på flugtTRANSCRIPT
1
ISS
N: 2
245
-6
95
3
89.118 kr. sunget ind til Syrien
Sirlighed, sammenhold
og stearin
For to år siden holdt vi op med at lede efter far
nr. 4/december 2015
magasin
Tema:syrere på flugtDanmissions Fremtidsbørn
2
VI ER ALLEREDE VED at vænne os til
dem. Flygtningene, der dagligt rejser ind
i Danmark over grænserne i Padborg og
Rødby – mange af dem for at rejse videre til
Sverige, enkelte for at søge asyl i Danmark.
De fylder op i DSBs kupeer og ekstrabusser,
og fra at have været forsidestof i alle me-
dier, får de nu blot et par smånotitser i ny
og næ. Det er ved at blive den nye dagligdag
i Europa. Men vi må ikke glemme, at det, vi
ser i IC3-toget, er resultatet af en gigantisk
menneskelig katastrofe, som udspiller sig
lige nu. En voldsom borgerkrig i Syrien
driver millioner af mennesker på flugt, og
nabolandene er ved at segne under presset,
samtidig med at de fleste af disse lande
også har deres egne interne konflikter at
slås med.
Mange af de flygtende er børn. Billederne
af den druknede Aylan på en tyrkisk strand
og af den danske betjent, der laver sjov med
en pige på motorvejen, har brændt sig ind
på vores nethinder. Den ene historie endte
dybt tragisk, den anden har stadig mulighed
for at ende mere lykkeligt. Men det fælles
træk i disse billeder og historierne bag er, at
tusindvis af forældre opgiver håbet om, at
deres børn kan få en tryg fremtid dér, hvor
de kommer fra, og derfor pakker de deres
ting og flygter over Middelhavet. Vi, der er
forældre, kan godt regne ud, at man skal
være meget desperat for at beslutte at sætte
sig selv og sit lille barn op i en synkefærdig
gummibåd og begive sig ud på en så risi-
kabel sejltur på åbent hav, hvor risikoen for
at børnene og man selv ikke klarer den er
særdeles overhængende. Det er ikke noget,
man gør for sin bekvemmeligheds skyld.
PROBLEMET KAN IKKE LØSES ved at bygge
højere hegn og slå hårdt ned på kyniske
menneskesmuglere. Vi er nødt til at for-
holde os til de grundlæggende årsager til, at
folk flygter. Og en vigtig årsag er, at menne-
sker i Syrien har mistet håbet om en frem-
tid i deres eget land. Der er brug for akut
nødhjælp til flygtninge inde i Syrien. Den
nødhjælp kan Danmission få frem gennem
vores mangeårige samarbejdspartnere, og
derfor beder vi om din hjælp til at hjælpe
ofrene inde i Syrien. Og så er der brug for
den lange seje indsats for, at syrerne igen
kan komme til at leve fredeligt side om
side. Det sker fx igennem Danmissions
dialogprojekter – bl.a. en sommerlejr, hvor
unge syrere fra flere sider af konflikten bor
sammen, lærer hinanden at kende og får
sat et menneskeligt ansigt på ”fjenden”. Vi
tror på, at møder som dette kan være med
til at genskabe tilliden og så et lille håb, der
med tiden kan spire og gro.
Hvis Syrien skal have en fremtid, skal bør-
nene hjælpes her og nu. Vi nægter at opgive
håbet om en fredelig fremtid for både
forældre og børn. Og du kan være med til
at hjælpe. Årets Luciaindsamling 2015 har
fokus på Danmission Fremtidsbørn, hvor vi
støtter udsatte børn i Syrien og andre lande
i Mellemøsten, Afrika og Asien. Med dit og
andres bidrag hjælper du med at give børn
og deres forældre håbet tilbage. Gennem
vores arbejde i Syrien og andre udsatte
områder af verden arbejder vi for, at ingen
forældre og børn i fremtiden skal føle sig
drevet ud på en farlig rejse i gummibåd
over Middelhavet.
Tak, fordi du husker flygtningebørnene –
de har brug for vores forbøn og hjælp!
Kirsten Auken,
programchef for fattigdomsbekæmpelse
GIV FLYGTNINGEBØRNENE ET FREMTIDSHÅB!
leder
Udgives af Danmission Ud-kommer 4 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Ulrik Pedersen Tryk: Rosendahl De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendig-vis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse
Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iver-sen (redaktør), Ole Krabbe-Poulsen (layout) Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Ma-gasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email ([email protected]), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere Deadline til næste nummer: 15. januar 2016
Strandagervej 242900 HellerupTlf.: 3962 9911Fax: 3962 0206Mail: [email protected]ølg:www.danmission.dkwww.facebook.com/danmissionwww.youtube.com/danmissionStøt:Giro: 600-0398Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398Sms: DM til 1245 og støt med 100 kr.Online: danmission.dk/stoet
3
Tema: SYRERE PÅ FLUGT: 12 millioner syrere er drevet på flugt af den voldsomme borgerkrig. Hvordan kan vi som mennesker – også her i trygge Danmark – forholde os til en humanitær katastrofe af det enorme omfang? Hvad nytte gør en nyttehave i Nordjylland? Hvad siger man til den 10-årige flygtning Fadi, som ikke kan lide at være barn? Og findes der en gæstfrihedens teologi? Læs magasinet om Danmissions indsats for syrere på flugt – både i Syrien og i Danmark.
„For år siden holdt vi op med at lede efter far“ Messe og modermælkserstatning Flygtninge slår rødder i Danmark Gæstfrihedens teologi 89.118 kr. sunget ind til Syrien „Vi flygtede mandag morgen“ Fra sygehuset i Vendsyssel til Syrien „Vi er jo alle bare mennesker“
FREMTIDSBØRN: Hjælp os med at få flere til at støtte Danmission Fremtidsbørn, så flere børn får en bedre fremtid.
ÅRETS LUCIA INDSAMLING: „Jeg føler mig tryg ved at have en skytsengel i mit liv. Det betyder meget at føle mig værnet om og at værne om andre,“ siger kunstneren bag Danmissions nye Lucia-engel.
GENBRUG: Engagerede frivillige i Hårslev støber over 1000 lys om måneden. Det kræver sirlighed, sammenhold og mas-ser af stearin.
FINANSLOV: Danmission skal spare 4 millioner kroner! Det gør ondt hos de mennesker, som nyder godt af vores hjælp. Læs her, hvor besparelserne rammer.
REPRÆSENTANTSKABSMØDET: To midtjyske ildsjæle og to nye medlemmer af Danmissions bestyrelse.
4-21
22-23
24-25
26-28
29
30-31
10-11
27-28
24-25
4-5
24-25
Indhold
4
Katastrofen i SyrienBorgerkrigen i Syrien betegnes som den største humani-tære katastrofe i nyere tid. Konsekvenserne i enorme (of-ficielle skøn):
Over 200.000 personer er blevet dræbt. 12 millioner er drevet på flugt – over halvdelen er børn. 4 millioner er flygtet til nabolandene. 8 millioner er internt fordrevne i Syrien. 16 millioner har behov for hjælp i og uden for Syrien.
Danmission i SyrienDanmission har i over 100 år arbejdet med fattigdomsbe-kæmpelse, dialog og kirkeudvikling i Syrien. Arbejdet ud-føres bl.a. i tæt samarbejde med organisationen Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) og med den græsk-ortodokse kirke i Wadi al-Nasara. Danmission støtter:
Nødhjælp til internt fordrevne flygtninge. Dialogprojekter mellem religiøse, etniske og kulturelle
grupper.
Den kristne dalWadi al-Nasara, den kristne dal, er område i det vestlige Syrien nord for Libanon, hvor der hovedsageligt bor græsk-or-todokse kristne. Tusindvis af flygtninge fra andre mere urolige områder i Syrien er strømmet til dalen, og kirken har arbejdet på højtryk for at skaffe husly og nødhjælp til de fordrevne.
Wadi al-Nasara mangler arbejdspladser og basale ting som mad og elektricitet, og nøden skaber spændinger. Et akti-vitetscenter for børn er et af kirkens initiativer for at bygge bro mellem mennesker på tværs af religiøse skel og mel-lem flygtningene og de lokale. Centeret udvides nu til at invitere hele familier ind, så den voksne generation også får mulighed for at skabe relationer på tværs.
Danmission støtter kirkens arbejde i Wadi al-Nasara – bl.a. gennem centret for børn og deres familier.
BeniSuef
Herat
Meymaneh
Aswan
Port Said
E l-Minya
Suez
AsebMekele
Pot i
Sochi
Irakl ion
Ardabi l
Bakhtaran
Bam
Bandar Abbas
Kerman
Zahedan
Aqtau
Al Khaluf
Salalah
Ordzhonik idze
Medina
Mecca
Berbera
Al Fashir
Atbara
Port Sudan
Antalya
Zonguldak
Nukus
Al Ghaydan
Al Mukal laTaizz
StaraZagora
BurgasVarna
Esfahan
Mashhad
Shiraz
Tabriz
Basra
Mosel
Constanta
Aleppo
Bursa
Istanbul
Izmir
Alexandria
Homs
YerevanBaku
Al Manamah
Djibouti
Asmara
Tbilisi
Tehran
Baghdad
Amman
Kuwait
Muscat
Ad Dawhah
Bucharest
Riyadh
Ankara
Ashgabat
AbuDhabi
Sanaa
Nicosia
Cairo
Khartoum
Damaskus
Jerusalem
BULGARIA
T Y R K I E T
CYPRUS
ETHIOPIA
ERITREAS U D A N
E G Y P T
SOMALIA
DJIBOUTI
J O R D A N
I S R A E L
L I B A N O N
ARMENIAAZERBAIJAN
GEORGIA
KUWAIT
QATAR
BAHRAIN
U. A. E.
Y E M E N
S Y R I E N
IRAQ
I R A N
O M A N
S A U D I A R A B I A
AFGHANISTAN
TURKMENISTAN
UZBEKISTAN
RUSSIA
KAZAKHSTAN
KAZAKHSTAN
PAKISTAN
Crete
Lesbos
Rhodes
Suqutra
Dead Sea
L. Tuz
L. Van
Lake Nasser
Blue Nile
Danube
Nile
River Nile
Whi
te N
ile
A r a b i a n S e a
Aral Sea
B l a c k S e a
Caspian Sea
Gulf of Aden
Gulf of Oman
Persian Gulf
M e d i t e r r a n e a n S e a
Red Sea
Str. ofHormuz
Wadi Al-Nasara
60˚E30˚E 35˚E 40˚E 45˚E 50˚E 55˚E
60˚E30˚E 35˚E 40˚E 45˚E 50˚E 55˚E
15˚N
20˚N
25˚N
30˚N
35˚N
40˚N
15˚N
20˚N
25˚N
30˚N
35˚N
40˚N
500 KM
500 Miles
Parallel scale at 25˚S 0˚E0
0
5
tema: syrere på flygtFo
to: Loua
i Besh
ara
/Afp
Pho
to
6
For to år siden holdt vi op med at lede efter far
10-årige Fadis far blev kidnappet, da konflikten i Syrien brød ud. Familien måtte flygte til Wadi al-Nasara, hvor han og hans søstre nu finder venner og pusterum fra krigen på et Danmission-støttet børnecenter.
Fadi er vokset op i byen Homs i det vestlige Syrien, og er den
eneste søn af en børneflok på fire. Som et lyn fra en klar
himmel blev familiens liv vendt op og ned, da Fadis far blev
kidnappet en helt almindelig dag for godt 4,5 år siden – kort
efter konflikten i Syrien brød ud.
„Min mor søgte efter ham alle vegne. Hun bankede på
døre i hele byen men uden held. Flere forskellige grup-
per afpressede os. Mor betalte dem penge, for at de skulle
bringe far tilbage, men de løj alle sammen for os,“ fortæller
10-årige Fadi og fortsætter: „Vi ved ingenting om ham. Er
han død eller levende? Vi ved det ikke.“
Fadis far arbejdede som taxichauffør, og var den, der
skaffede mad på bordet. Da han forsvandt, var Fadis mor høj-
gravid med hans yngste søster. Hun blev født en måned efter.
„Jeg snakker tit med min yngste søster om far. Hun
kender ham slet ikke,“ siger Fadi med rystende stemme. Han
tørrer tårerne væk og synker, inden han fortsætter.
„Det er to år siden, vi holdt op med at lede. Vi mistede
troen på nogensinde at få ham at se igen, så da kampene
kom til vores kvarter, flygtede vi til Wadi al-Nasara“.
Søstrene griner igenFadis mor kendte ingen i området og gik til kirken og bad
om hjælp. I takt med flere og flere internt fordrevne har søgt
tilflugt i Wadi al-Nasara, den kristne dal, er kirken blevet
knudepunkt for alt fra sjælesorg til husly og madrationer. Et
arbejde, som Danmission støtter.
„Kirken hjalp os med at leje et hus, og de registrerede
mig og mine søstre i den lokale skole. Biskop Toume insiste-
rede også på, at vi skulle komme ned i kirkens børnecenter.
Han sagde, vi skulle have det sjovt, men vi vidste ikke, hvad
det var, og vi ville ikke gå ud uden vores mor.“
Fadis frygt for at miste endnu et familiemedlem eller en
ven er med ham hele tiden. Alligevel lod han sig overtale af
en klassekammerat, der selv kommer i børnecenteret. Og
han tog sine søstre med:
6
Af Sofie Dahl Hansen, fagmedarbejder
7
Foto: A
bd
alrh
ma
n Isma
il/ Reuters
„Mine søstre kan grine igen, og det gør mig så glad.
Eftermiddagene med de andre børn er det bedste, der er
sket for os, siden far forsvandt. De har fået nye venner, og
jeg har fået nye venner.“
Vil ikke være et barnFadi griner og siger, at han synes børnecenteret er meget
sjovere end skolen. Det giver ham et tiltrængt pusterum, men
den byrde af sorg og bekymring, der tynger ham dag og nat,
forsvinder ikke. Nok er der sjovt på
børnecenteret, men allerhelst vil Fadi
blive voksen så hurtigt som muligt:
„Jeg kan ikke lide at være et barn.
Jeg vil bare gerne vokse hurtigere, så
jeg kan komme ud og lede efter min
far. Når jeg er blevet stor, kan jeg
også få et arbejde, så jeg kan hjælpe
mor og forsvare mine søstre.“
tema: syrere på flugt
Ola er projektadministra-tor i den ortodokse kirke i Wadi al-Nasara, hvor mange syrere har søgt tilflugt.
Hvad får dig – trods risi-koen – til at blive i Syrien og hjælpe?„Jeg tænker, det kunne have været mig og prøver at hjælpe dem, som jeg gerne selv ville have hjælp, hvis jeg var i den ulykkelige situation: Først har flygtningene brug for medfølelse og næstekær-lighed, dernæst har de brug for nødhjælp – mad, tæpper og tag over hovedet. Da flygtningene kom til den kristne dal fra andre steder i Syrien, var min kirke det første sted, hvor de søgte hjælp. Mange har mistet alt – nogle også familiemedlemmer. Jeg bliver utrolig berørt af deres historier – det moti-verer mig.“
Hvorfor er det kirkens opgave at hjælpe?„De kristne værdier og den kristne tro forpligter os til at tage ansvar og involvere os i samfun-det – især et sted som Syrien hvor kristne er en minoritet, og hvor det at være kristen derfor er en meget vigtig del af vores identitet. Når vi læser Biblen og beder vores daglige bønner, mærker vi ordet kærlighed mellem linjerne. Derfor har vi som kristne også en særlig forpligtigelse til at hjælpe vore medmennesker – uanset deres religion. Som kristen er det vigtigt, at jeg åbner mit sind for andre religioner og respekterer andre, selvom de er anderledes. For at afspejle essen-sen af kristendommen må vi arbejde hårdt for at sprede fred og genopbygge de ødelagte bånd mellem andre religioner. Deri ligger også et håb om fred for Syrien.“
Hvad betyder støtten fra Danmission?„Danmission gør et fantastisk stykke arbejde – fx på børnecentret, som vores kirke driver. Her kan jeg se i børnenes øjne, at det giver dem håb og et tiltrængt smil på læben at være med. Vigtigt er også, at kirken med støtte fra Danmission formår at samle forskellige mennesker til dialog, som det ikke ville være muligt at samle i mere formelle fora.“
Danmission støtter kirkens nødhjælp og dialogarbej-
de. Ola har valgt at blive i Syrien trods risikoen – og af
hensyn til hendes sikkerhed omtaler vi hende kun ved
fornavn.
7
8
Messe
modermælkserstatning
Når en situation er så al-vorlig, som den er i Syrien lige nu, er der brug for at tro omsættes til handling. Hvis jeg alene prædiker om Jesu gerninger uden også at handle, så mister folk troen.
Biskop Elias Toume
„Det er ikke nemt at være kirke i krisetider, for vi kan ikke
opfylde alle de behov, vi møder. Indtil videre har jeg fulgt en
simpel strategi: Gennemsigtighed! Når vi har noget, deler vi
ud, og hvis folk kommer til os, når vi intet har, så siger vi det,
som det er. På den måde oplever folk også, at vi gør alt, hvad
der står i vores magt for at hjælpe,“ fortæller Elias Toume,
der er biskop i den kristne dal,
Wadi al-Nasara i Syrien.
Kirken står for en stor del af
det humanitære nødhjælpsar-
bejde i området, og Toume er både
kirkeleder og en central figur i
nødhjælps- og dialogarbejdet,
som Danmission støtter.
Mangler medicin Syrien går ind i den femte vinter
med borgerkrig, og en del huma-
nitær nødhjælp er enten blevet
ubetalelig eller umulig at skaffe i
landet. Allermest akut er behovet
for medicin. Priserne er tredoblet
siden konfliktens start, fortæl-
ler biskoppen, som dagligt bliver opsøgt af folk, der ikke
kan skaffe eller betale for den behandling, de har brug for:
”Vi har brug for alle former for medicin. Alene den seneste
måned er over 700 mænd og kvinde kommet til kirken for
at få medicin.”
Biskoppen takker for hjælpen fra Danmission - med
penge fra Danmissions indsamling til Syrien har kirken de
seneste tre efterårsmåneder kunnet købe medicin – men han
er bekymret for, hvad der skal ske, når lagrene igen er tomme.
Når håbet kidnappes„I den her situation ser jeg humanitært arbejde som min før-
ste og vigtigste opgave som biskop. Da jeg var yngre, troede
jeg, at en biskops vigtigste opgaver var det
gejstlige, men det er det ikke. At hjælpe
mennesker i nød er min førsteprioritet,“
siger han og fortæller, at han sideløbende
med gudstjenester og sjælesorg også er
med i det praktiske nødhjælpsarbejde.
Han kører fx ind imellem den risikofyldte
tur ind i Libanon efter modermælkser-
statning, som man kun kan skaffe på den
måde. Det kan han, fordi han som biskop
har særlig tilladelse til at krydse grænsen,
men embedet er ingen sikkerhedsgaranti.
Han fortæller med sorg i stemmen om to
syriske bispekolleger, som for to et halvt år
siden blev kidnappet, og som ikke er vendt
tilbage. Ingen kender deres skæbne!
Toume er med god grund bekymret
for gidslernes liv, men samtidig holder han fast i håbet –
både for sine kolleger og for Syrien:
„Holder vi op med at håbe, holder vi op med at leve. Vi
holder fast i troen på, at konflikten finder en ende, og at vi
alle vil forsones. Hvis vi ikke havde dette håb, ville alle vores
projekter være meningsløse. Vi forbereder os på morgen-
dagens Syrien,“ siger biskoppen og refererer bl.a. til det
„Da jeg var yngre, troede jeg, at en biskops vigtigste opgave var det gejstlige, men det er det ikke,“ siger biskop Elias Toume fra Syrien og fortæller, at han sideløbende med gudstjenester og sjælesorg fx kører til Libanon for at købe modermælkserstatning.
Foto
: Sø
ren
Kje
ldg
aa
rd
Af Tove Lind Iversen, redaktør
9
Foto: Tove Lin
d Iversen
børnecenter, som med støtte fra Danmission bringer internt
fordrevne og lokale børn sammen på tværs af religioner.
For parallelt med nødhjælpsarbejdet står kirken også bag
initiativer for at skabe gode relationer og forsoning mellem
de hårdt presserede lokalsamfund og de tusinder af interne
flygtninge.
„Vi finder håb og styrke i vores tro – på Gud og på en
bedre fremtid. Vi tror stadig på fred, og vi arbejder for at
skabe fred omkring os.“
De unge mænds flugtEfter en periode med relativ stabilitet i den kristne dal, så
har Islamisk Stats (IS) fremdrift i oplandet til Homs skubbet
nye grupper mod dalen i søgen efter sikkerhed. Kampene i
nord, der er taget til henover efteråret, siden Rusland gik ind
militært, har også kostet nogle af dalens unge mænd livet.
Biskop Toume har selv begravet flere af dem.
„Her er så meget sorg og så mange tårer. Og det bliver
ved, igen og igen og igen.“
I dalen mærker man også, at flere og flere unge forlader
landet bl.a. for at undgå tvungen værnepligt.
„Det er en stor sorg for os, at vores unge rejser, men
det er jo ikke svært at forstå. Her er ingen jobs, ingen
muligheder for at skabe en familie og et liv. Situationen er
især svær for de unge mænd. De kan vælge at blive i landet,
aftjene værnepligt og risikere deres liv i en kamp, de ikke
støtter. Eller de kan flygte og søge fornyet håb et andet sted i
verden,“ siger biskoppen.
„Vi ønsker, at vores folk skal blive i Syrien. Ikke mindst
de kristne. Mellemøsten er kristendommens vugge, og det
er smerteligt at se de kristne rejse. Så vi prøver at skabe
muligheder for dem her og overbevise dem om at blive. Vi
støtter dem økonomisk, prøver at genopbygge troen på dem
selv og deres evner. Det er meget vigtigt, at folk ser, at kirken
handler. Når en situation er så alvorlig, som den er i Syrien
lige nu, er der brug for at tro omsættes til handling. Hvis jeg
alene prædiker om Jesu gerninger uden også at handle, så
mister folk troen,“ siger han og tilføjer, at det også er med til
at opretholde håbet og troen hos sognebørnene, når de ser,
at kirkens ledere ikke rejser, men bliver i landet trods om-
stændighederne. Når de ser, at kirken gennemgår de samme
prøvelser og lidelser, som alle andre.
„Jeg rejser ikke – ikke før jeg er den sidste tilbage. Jeg vil
blive og kæmpe med alt, hvad jeg har, og jeg har lyst til at
sige til andre, at de skal gøre det samme. Men som situatio-
nen er nu, kan jeg ikke bede folk om at blive.“
tema: syrere på flugt
„Jeg rejser ikke – ikke før jeg er den sidste tilbage. Jeg vil blive og kæmpe med alt, hvad jeg har, og jeg har lyst til at sige til andre, at de skal gøre det samme. Men som situatio-nen er nu, kan jeg ikke bede folk om at blive,“ siger Elias Toume som er både biskop og en central figur i nødhjælps- og dialogarbejdet, som Danmission støtter.
10
På en mark uden for Nørager i Nordjylland
går syriske Hytham og river jor-
den. Arbejdet i den køkkenhave, som
Danmissions netværkskonsulent Birgit
Bønlykke og hendes mand Henrik har
stillet til rådighed, giver Hytham og de
andre syrere, der for nylig er kommet til
Danmark, et tiltrængt frirum fra deres nye
liv. Et liv, der er fyldt med uvished, nye ind-
tryk, et helt nyt sprog, bekymring og savn
efter de familiemedlemmer og venner,
som stadig er i Syrien.
„Det er svært at komme til et frem-
med land og skulle opbygge et helt nyt liv,“
siger 35-årige Hytham, der for bare et par
måneder siden blev genforenet med sin
kone og datter efter et års adskillelse. Han
nægtede at blive en del af diktaturets hær.
Straffen var to måneder i fængsel med
endeløs tortur, fortæller Hytham.
Omkring 4 millioner syrere har siden
den syriske borgerkrigs start i 2011 forladt
deres hjemland. Langt de fleste opholder
sig i flygtningelejre i Syriens nabolande,
men over en kvart million mennesker har
søgt om asyl i EU-lande. Nogle tusinde af
dem er kommet til Danmark.
Fællesspisning og udflugterI Nørager er syriske flygtninge flyttet ind i
nogle af byens tomme lejligheder. Og det er
de flygtninge, som Danmissions netværks-
konsulent i området og andre frivillige fra
Danmissions lokalkreds, Danmissions di-
strikt 46 og folkekirken har valgt at række
ud mod og byde velkommen.
Der bliver fx indbudt til fællesspisning
i sognehuset, og flygtningene har været på
udflugter. Danmissions netværkskonsulent
Birgit Bønlykke glæder sig over, at det er
lykkedes at etablere en god kontakt til de
nye indbyggere.
flygtninge slår rødder i Danmark
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist
En køkkenhave, udflugter, hjælp, omsorg og fælles middage. Danmissions netværk af frivillige tager varmt imod nogle af de syriske flygtninge, der kommer til landet.
35-årige Hytham nyder at være en del af fællesskabet, når der arbejdes i køkkenhaven hos Danmissions net-
værkskonsulent i Nørager i Nordjylland. Køkkenhaverne er blot et af de initiativer,
som er sat i verden af Danmissions net-værk for at integrere syriske flygtninge.
11
„For os Danmission-folk er det vigtigt
med dialog. Vi skal turde gå i dialog med
de nye i vores område og tage imod dem,
som vi ville tage imod alle andre,“ siger
Birgit Bønlykke og fortæller, at kimen til
arbejdet for de syriske flygtninge blev
lagt efter, at Thyra Smidt, der er leder
af Danmissions tilbud til flygtninge og
indvandrere på Mødestedet i København,
havde holdt foredrag i kredsen.
Her i vinterhalvåret ligger haverne på
Bønlykkes jord hen, men til foråret glæder
Birgit Bønlykke sig igen til at byde velkom-
men i de såkaldte 4-H-haver, som står
for hånd, hoved, hjerte, helbred, og som
er etableret i samarbejde med børne- og
ungdomsorganisationen 4H.
En ny bedstemorFor mange af de syriske familiers ældste
medlemmer er en lang og strabadserende
flugt til Europa som et uoverstigeligt bjerg
– og de er blevet i Syrien. Derfor har de
syriske familier og ikke mindst børnene
med åbne arme taget imod Ellen Christine
Vestergaard, der har fået rollen som
reservebedstemor for mange af familierne.
Hun er aktiv i Danmissions netværk,
medlem af distriktsbestyrelsen og me-
nighedsrådsmedlem i den lokale kirke og
kontaktede selv den lokale præst, fordi hun
havde et ønske om at hjælpe flygtningene
med at falde til i byen.
„Jeg var inspireret af Thyra Schmidt fra
Mødestedet og hendes ideer til, hvordan
vi går i dialog. Så i samarbejde med den
lokale præst fik jeg lavet et velkomstbrev
til syrerne på engelsk, som jeg en aften
stod og var ved at putte i postkassen, da
én af syrerene kom forbi,“ fortæller Ellen
Christine Vestergaard.
Hun tog kontakt til den unge mand og
på trods af, at de ikke kunne forstå hin-
anden, så blev hun inviteret med hjem til
syreren, der straks fik fat på én, der kunne
engelsk og tolke. Og så var kontakten skabt
– og siden er den blevet tættere og tættere.
„Til vores første arrangement kom der
12 syrere, og siden er det gået slag i slag. Nu
er det helt kendt, at jeg har en tæt kontakt
til familierne og tager del i deres liv,“ siger
Ellen Christine Vestergaard og fortsætter:
„Det er vigtigt, at vi får dem godt inte-
greret, for der er ikke mange muligheder
for, at de kan vende tilbage til Syrien. Jeg er
så glad for, at vi her i lokalsamfundet viser
medmenneskelighed og næstekærlighed,
for vi kan slet ikke forestille os, hvad de har
været igennem.“
Ellen Christine Vestergaard hjælper fx
familierne med at få starte på aktiviteter
såsom svømning og fodbold, at gå i butik-
ker, få købt tøj og med at skabe kontakter
til andre i lokalsamfundet.
„Jeg kommer også bare og snakker med
dem og er sammen med børnene. Det er
så livsbekræftende. Jeg giver meget, men
jeg får det dobbelte igen! De fleste af dem
har måtte efterlade deres bedsteforældre i
Syrien, så de har direkte spurgt, om jeg vil
være deres bedstemor. Det var varmer så
dejligt, og selvfølgelig vil jeg det.“
Tak til initiativtagerne i Nørager. Har du
lignende historier fra dit lokalområde, hvor
Danmission er involveret, så del endelige je-
res erfaringer. Ring til Kirstine Thye Skovhøj
på 41 999 329 eller [email protected].
flygtninge slår rødder i Danmark
Hytham, konen Amaniz og deres 7-årige datter Rifall er glade for, at lokale kræfter gør en ekstra indsats for, at den syriske familie får etableret et godt liv. TH for familien ses Danmissions netværkskonsu-lent Birgit Bønlykke, medlem af Danmissions distriktsbestyrelse Ellen Christine Vestergaard og frivillig PR-mand for arbejdet, Niels Ole Ladefoged.
Foto: C
ha
rlotte D
yhr
tema: syrere på flugt
12
Hvad er "gæstfrihedens teologi"? „Jesus siger: "Jeg var fremmed, og I tog
imod mig." Der er en række bibelske be-
retninger, der handler om, at mennesker
møder Gud ved at åbne sig over for en
fremmed. Tag fx Emmausvandrerne, der
på vejen åbner sig over for en fremmed,
som viser sig at være Herren selv, eller
Abraham der viser gæstfrihed over for
tre fremmede, og hvor det igen viser sig
at være Herren selv, der er kommet på
besøg. En fremmed er et menneske, som
vi endnu ikke kan tilskrive egenskaber.
Det er slet og ret et menneske. Måden vi
møder fremmede på, bliver derfor en
lakmusprøve på, hvordan vi i bund og
grund opfatter menneskets værdi, når
det er helt "nøgent".“
Hvorfor er flygtninge kirkens ansvar?„Det har alle dage været en del af kirkens
kald at være der for dem, hvis liv og
identitet er truet. Dette ansvar kan ikke
afgrænses af landegrænser. Så naturlig-
vis har kirken et ansvar over for flygt-
ninge. Men kirkens ansvar er ikke det
samme som statens. Det bibelske begreb
om gæstfrihed rummer en åndelig
dimension, som ikke umiddelbart lader
sig oversætte til flygtningepolitik. Vores
opgave er at fastholde dette åndelige
perspektiv i mødet med flygtninge og
derudover også – når det er påkrævet –
at fastholde staten på sit ansvar, fx når vi
oplever, at ønsket om økonomisk vækst
får forkørselsret frem for flygtninges
behov for beskyttelse.“
GÆSTFRIHEDENS
TEOLOGINiels Nymann Eriksen er sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken på Vesterbro i København. Han både bor og arbej-der i et kvarter i Danmark, hvor under halvdelen er medlem af folkekirken, og hvor det anderledes er lige uden for døren. Sin inspiration finder han bl.a. i det, han kalder ”gæstfrihedens teologi”. Og derfor kan man også møde ham mindst en aften om ugen på Mødestedet på Vesterbro, som er Danmissions arbejde blandt flygtninge og indvandrere.
Foto
s: Ben
t Da
hl Jen
sen
”FLYGTNINGESALME”
Mød mig med omsorg og åben favn
Jeg er en flygtning på oprørte have
Bag mig er ufred og friske grave
Forude: Venter en venlig havn?
Ånd på mit øje, giv hjertet fred
Du som var fremmed og flygtning i verden
Kristus, min makker på pilgrimsfærden
Du er mit håb til min sol går ned
Uddrag af ny salme fra 2015 skrevet af Merete Bandak fra Nykøbing F. Biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falster Stift, har opfordret præsterne til at bruge salmen ved gudstjenester sammen med bøn for de syriske flygtninge, hvoraf mange kom til Danmark netop via Rødby Havn på Falster.
„Kirkens ansvar kan ikke afgrænses af landegrænser,“ mener indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen.
13
Kære læser!Danmissions partner i Syrien beder om vores hjælp.Behovet er stadig stort. Jo flere år, der går med borgerkrig, jo dybere bliver nøden i Syrien. Endnu en vinter betyder, at der er endnu større brug for vores hjælp til de omkring 8 millioner interne flygt-ninge i Syrien.
Alle ressourcer i Syrien er opbrugt, og der er AKUT behov for mad, tæpper, medicin, brændstof og husly. Danmission arbejder inde i Syrien i Kalamoun-området og omkring Aleppo, Hama, Homs og Damaskus. Her uddeles nødhjælp gennem et stærkt, lokalt netværk. I løbet af vinteren uddeler Danmission 45.000 nødhjælpspakker, men vi har brug for støtte for at kunne hjælpe.
SYRIEN SØNDAG – sammen med herboende syrereJeg vil opfordre jer til at holde SYRIEN SØNDAG i kirken i løbet af vinteren, som nogle sogne allerede har gjort – tak for det!
Mange kirker har gode kontakter til herboende syriske flygtninge. Hvis der bor syrere i jeres sogn, så invitér dem til at være med til at hjælpe deres landsmænd i Syrien på SYRIEN SØNDAG. Dermed gør I også indsamlingen til Syrien til hele sognets opgave.
Saml ind i kirken og servér kirkefrokost med syrisk islæt. Kør cykelsponsorløb og lad konfirman-derne sælge kage og saftevand. Hold en støttekoncert med kirkens kor og byens musik-talenter, også de syriske. Eller gør dagen til helt jeres egen med jeres egne ideer. Hjælp os med at hjælpe inde i Syrien.
Vores eftermæle skriver i dagAf eftertiden vil vi blive husket for, hvad vi besluttede, og hvordan vi handlede i den alvorlige flygtnin-gekrise, vi er vidne til lige nu. Det er vores handling i dag, som bestemmer vores eftermæle i fremtiden.
For nogle få år siden, og før borgerkrigen brød ud i Syrien, besøgte jeg byen al Nebek i Kalamun-regionen i Syrien. Her byggede Østerlandsmissionen (nu en del af Danmission) et moderne hospital, der stod færdigt i 1927. Det fungerede som kristent hospital, indtil det blev nationaliseret i 1970. Jeg blev budt varmt velkommen og kunne inde i kontorbygningerne stadig se billeder på væggene af de danske missionærer, som havde bragt lægebehandling og hospital til regionen. Den danske indsats huskes stadig med taknemmelighed, og hospitalet omtales stadig som ”det danske hospital”.
Den danske indsats for snart 100 år siden blev endnu engang husket, da Danmission begyndte at sendte nødhjælp ind i området under den igangværende borgerkrig. De gamle syrere udbrød: "Danskerne er tilbage."
Hvad ønsker vi at blive husket for i den nuværende krise i Syrien? Jeg er ikke i tvivl: At vi hjalp mennesker i nød i Syrien; at vi støttede interreligiøs dialog i håbet om at bidrage til at bremse borgerkrigen; og at vi modtog de syriske flygtninge, som når frem til Danmark, med venlighed og kristen næstekærlighed. Og det uden at miste blikket for, at vi bedst hjælper syrerne ved massivt at støtte dem i deres eget land eller i nærområdet, så de kan vende hjem, når freden kommer.
Hjælpen når frem Her i magasinet kan du læse mere om situationen i Syrien og om vores hjælp til ofrene. Danmission får hjælpen frem via et tæt samarbejde med kirker og organisationer inde i Syrien. På hjemmesiden www.danmis-sion.dk vil være oplysninger om Danmissions partner i Syrien sam-men med billeder og historier, som I kan bruge til at oplyse om og motivere indsamlingen. I kan også bestille plakater.
Tak for støtte og forbøn!
Med venlig hilsen
Mogens Kjær, Danmissions generalsekretær
tema: troshistorie
Vejen fra moskéen i Iran til søndagsgudstjeneste i Apostelkirken i København har bestemt ikke været snorlige for Alireza Sechani.
tema: syrere på flugt
„Kirkens ansvar kan ikke afgrænses af landegrænser,“ mener indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen.
BREV FRA GENERALSEKTRETÆREN
SMS ”akut” til 1245
og støt med 100 kr.
MobilePay: 41 999 332 (valgfrit beløb)
netbank:reg.nr. 4190
konto 6000398
støt online:danmission.dk
14
Af Bent Dahl Jensen, freelancejournalist
VI ER JO ALLE BARE MENNESKER…
Rundt om i landet er kirker og foreninger med til at tage imod de flygtninge, der kommer til Danmark. Mødestedet bistår med erfaringer fra 30 års arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro.
„Jeg vil meget hellere komme på
Mødestedet end gå på diskotek eller være
med i andre fællesskaber ude i byen,“
fortæller 16-årige Hussein Shekko, da vi
møder ham torsdag til højskoleaften på
Mødestedet på Vesterbro i København.
Hussein flygtede fra Syrien for at undgå at
blive indkaldt til militæret. Det lykkedes
ham at komme til Danmark, hvor en af
hans brødre har boet i fem år. De bor nu
sammen i en lejlighed i København.
Det var tilfældigt, at Hussein en dag
efter sommerferien kom forbi Mødestedet,
som er Danmissions tilbud til flygtninge
og indvandrere. Han så skiltet på gaden.
"Velkommen," stod der på arabisk og kur-
disk. Den unge syriske flygtning kiggede
indenfor, og siden er han kommet her jævn-
ligt. Ofte om torsdagen, hvor der er højsko-
leaften med fællesspisning, sang og debat.
Hussein går på sprogskole, og han nyder
også godt af den lektiehjælp, han kan få
på Mødestedet, samtidig med at der er rig
lejlighed til at øve sig i at tale dansk. Og så
sætter han stor pris på det fællesskab, han
oplever på Mødestedet, hvor der kommer
mennesker fra mange lande og kulturer.
„Jeg er meget interesseret i geografi og i,
hvordan der er i andre lande. Jeg havde hørt,
at der kun er problemer i Afghanistan, så
jeg spurgte en afghaner, der også kommer
på Mødestedet, hvordan det var at bo der,
og om de har internet. Han spurgte tilbage,
om jeg troede, at de levede i en skov. På den
måde bliver jeg klogere,“ fortæller Hussein.
Uvidenhed om islamHussein Shekko er flygtet fra det nordøst-
lige Syrien. Han er usikker på, hvor langt
hans by ligger fra de områder, hvor der er
kampe med Islamisk Stat (IS), for han mag-
ter ikke følge med i krigshandlingerne.
„Jeg bryder mig ikke om at se nyheder
om, hvem der dræber hvem,“ siger teena-
gedrengen, som stadig har familie i Syrien,
mens andre familiemedlemmer er flygtet
til andre lande.
Hussein er indtil videre den eneste af
de nye syriske flygtninge, der har fun-
det vej til Mødestedet. Flygtninge, der får
asyl i Danmark, får normalt ikke bolig i
København, men bliver fordelt mellem lan-
dets øvrige kommuner, når de skal i gang
med sprogskole og integrationsforløb.
Men på Mødestedet mærker man på
anden vis, at der er kommet mange flygt-
ninge til Danmark. Den daglige leder, Thyra
Smidt, fortæller, at Mødestedet jævnligt bli-
ver kontaktet af kirker og foreninger rundt
omkring i landet, som gerne vil hjælpe med
15
VI ER JO ALLE BARE MENNESKER…
integration af nye flygtninge i lokalmiljøet,
men er i tvivl om, hvordan de griber det an.
„Vi oplever et stigende behov for red-
skaber til, hvad man kan gøre,“ siger Thyra
Smidt.
Mødestedet, der drives af Danmission
i samarbejde med Sydhavn og Vesterbro
Sogne, har mere end 30 års erfaring med
arbejdet blandt indvandrere og flygtninge.
Der er gennem årene samlet megen viden
om at opbygge relationer til mennesker
fra en anden kultur og ofte med en anden
religion end den, flertallet har i Danmark.
Det er en viden, Mødestedet gerne deler
med andre. Der kommer jævnligt grupper
på besøg i Mødestedet, ligesom medar-
bejderne ofte fortæller om arbejdet ved
møder ude i landet.
Eftersom mange flygtninge har en mus-
limsk baggrund, deler Mødestedet også sin
viden om islam og religionsdialog.
„Generelt ved danskere ikke så meget
om islam. Man kan ikke bare sige, at islam
er sådan og sådan, for der er forskellige
retninger og tolkninger, og de muslimer,
der kommer til Danmark, praktiserer ikke
den samme form for islam. Forskelligheden
blandt muslimer er lige så stor som blandt
kristne i Danmark. Og så er der jo også
flygtninge, som ikke er religiøse, selv om
de kommer fra et muslimsk land,“ påpeger
Thyra Smidt.
Kristent nærværHvad er det, I er gode til på Mødestedet?„Vi er gode til at opbygge relationer og til
at give vores gæster tryghed, ro og nær-
vær. Det handler om at turde gå ind i noget
fremmed og at turde gøre det uden at have
kontrol over hele situationen, for du ved
ikke, hvem det er, du står overfor. Vi skal
overvinde fordomme, og hvad der ellers
kan være af barrierer, så vi ser gæsterne
som medmennesker.“
Er jeres arbejde blot humanisme eller er der et bibelsk argument for?„Det er ikke bare humanisme. Fx har vi
højskoleaftener med forskellige temaer
hver uge, hvor vi samler mange forskel-
lige mennesker. Og en gang om måneden
har vi gudstjeneste. Når jeg fortæller om
Mødestedet, henviser jeg ofte til det vers,
hvor Jesus siger: ’Kom til mig, alle I, som
slider jer trætte og bærer tunge byrder, og
jeg vil give jer hvile.’ (Matt 11,28). Ud af den
relation, vi har til Kristus, udspringer den
relation, vi har til de mennesker, der kom-
mer her. Vi skjuler ikke vores kristne bag-
grund, og muslimerne er faktisk glade for at
se, hvad vores tro betyder for os. Det giver
stor respekt fra muslimers side, at vi klart
vedkender, at vi tror på Gud,“ siger Thyra
Smidt.
Det er da heller ikke et problem for
Hussein Shekko, der har en muslimsk
baggrund, at komme et sted, som drives af
kristne.
„Jeg er nysgerrig, og det er spændende,
at folk har hver deres overbevisning. Vi
er jo alle sammen bare mennesker,“ siger
Hussein Shekko.
MødestedetKirkens arbejde blandt indvandrere og flygtninge på Vesterbro i København. Drives af Danmission i samarbejde med Sydhavn og Vesterbro Sogne. Åbent mandag-onsdag kl. 11-17 (kl. 11.00-14.30 kun for kvinder) samt torsdag kl. 11-21 – fra kl. 18 er der højskoleaften bortset fra den anden torsdag i måneden, hvor der er gudstjeneste.
bliv frivillig!På Mødestedet er der brug for frivillige til madlavning, lektiecafe samt til at hjælpe og støtte Mødestedets gæster med prak-tiske ting. Læs mere på www.moedestedet.dk
tema: syrere på flugt
Foto: B
ent D
ah
l Jensen
16
„Islamisterne invaderede vores kirke i Idlib
en fredag eftermiddag. De smadrede vores
ikoner, og mens de rev biblerne i stykker,
råbte de til mig: Forsvind kvinde og tildæk
dig,“ fortæller 45-årige Reem, der sammen
med flere end tusind andre er flygtet fra
Idlib til Wadi al-Nasara, hvor Danmission
støtter nødhjælpsarbejdet.
Wadi al-Nasara ligger i Syriens nord-
vestlige hjørne ikke langt fra den libane-
siske grænse. Området er også kendt som
den kristne dal, da størstedelen af lands-
byerne er kristne. Siden borgerkrigens
begyndelse i 2011 er både kristne, alawiti-
ske og muslimske flygtninge strømmet til
dalen, der fortsat er relativt fredelig.
„I skal vide, I er velkomne i dalen. Vi
vil gøre vores bedste for at hjælpe jer og
håber, I vil komme til at føle jer hjemme
i dalen,“ siger biskop Elias Toume til
de cirka 60 mennesker, der er samlet
i kirken denne dag. De er ankommet
ugen forinden. Drevet på flugt fra deres
hjemby Idlib af voldelige islamistiske
militser.
Hjælp fra muslimske naboerDet er kirken, der har inviteret flygtnin-
gene ind. De starter med en fælles bøn,
hvorefter familierne én efter én deler deres
historier.
„Vi flygtede mandag morgen,“ siger
George og hans stemme knækker. Han er
42 år og sidder sammen med sin aldrende
far, der har en klap for det ene øje.
„Søndag havde der været en voldsom
eksplosion nær vores hus. Bygninger styr-
tede sammen, og min mor blev dræbt. Min
far mistede sit ene øje, og min søster har
brækket knogler i begge hænder og har fået
store skader i benene.“
George lægger grædende ansigtet i hæn-
derne, mens han fortæller videre: „Vores
muslimske venner i Idlib hjalp os. Vi var
omkring 30 biler, der samledes foran kirken,
og så hjalp de os med at komme ud af byen.“
En 45-årig kvinde, der ankom med
samme konvoj, fortæller, at hun var i kir-
ken, da islamisterne kom: „De stormede ind
og begyndte straks at smadre skulpturer
og ikoner. Det var så smertefuldt at se på.
De rev biblerne i stykker, og da de fik øje på
mig, råbte de, at jeg skulle tildække mig og
forsvinde.“
Sjælesorg og nødhjælpKirken tager sig ikke alene af sjælesorg, men
har siden de første flygtninge kom til dalen
været den centrale aktør i uddeling af nød-
hjælp. Den dag gruppen fra Idlib ankom, fik
de tæpper, madrasser, mad og hygiejnesæt.
Da dagens møde i kirken afsluttes, får
hver familie en konvolut med kontanter.
„Vi kan ikke skaffe huse til alle dem,
der kommer, men vi gør vores bedste for at
finde lokale familier, der kan leje et værelse
eller to ud. Kontanterne er ikke nok til at
dække hele huslejen, men det hjælper lidt,“
siger Ola, der koordinerer kirkens humani-
tære arbejde.
Frygten for lange skægUd over det akutte nødhjælpsarbejde, så
følger kirken også med stor bekymring de
tiltagende spændinger mellem lokale og
flygtninge i dalen.
„Madpriserne er skyhøje, der er stor
arbejdsløshed, vi mangler elektricitet og
meget andet. Det gør folk frustrerede og
desperate. Derudover er det i sig selv en
enorm omvæltning for de konservative
kristne småsamfund, at der er kommet så
mange tusinde flygtninge – både kristne
og muslimer. De er ikke vant til at se
tildækkede kvinder, og nogle tror, at alle
langskæggede mænd er farlige,“ forklarer
Ola.
Hun mener, at uvidenhed er en stor del
af grunden til konflikterne. Derfor arbej-
der kirken også for at bygge bro mellem de
forskellige grupperinger.
Med støtte fra Danmission åbnede
kirken i 2014 et aktivitetscenter for børn –
både de lokale og flygtningene – kristne,
sunnierne og alawiterne – med formålet
at give børnene et afbræk fra krigen og at
lære hinanden at kende på tværs af skel.
Børnecenteret er en stor succes, og flere
end tusind børn har været en del af aktivi-
teterne det seneste halvandet år.
VI FLYGTEDE MANDAG MORGEN
Danmission støtter kirken i Wadi al-Nasara, som tilbyder både sjælesorg og nødhjælp til de mange flygtninge fra andre områder af Syrien.
Nogle i de konservative kristne samfund tror, at alle mænd med skæg er farlige.
Ola, nødhjælpsarbejder
i den kristne dal
Af Sofie Dahl Hansen, fagmedarbejder
17
Folk er søde til at putte i indsamlingsbøssen til fordel for flygtningene i Syrien. Her i butikken har vi særligt fokus på Syrien, fordi vi har en syrer i praktik. Hassan har været hos os i 3 måneder nu, og Jobcentret har godkendt, at hans praktik bliver forlænget. Det er vi alle meget glade for. Han er blevet taget rigtig godt imod af de andre frivillige. På den måde kan man sige, at vi her i butikken både har fokus på at hjælpe tæt på og langt væk. Det er positivt, at vi kan hjælpe
de syrere, der er her i landet ved, at de kan handle billigt i vores butikker, og at vi kan være med til at integrere en syrer i lokalsamfundet, alt imens vi også er med til at samle penge ind til nødhjælp i Syrien.
Ilse Holm Nielsen, butiksleder
Danmission Genbrug i Rønde
Danmissions indsamling kan bidrage til at lette presset på den syriske befolkningen, så det går jeg stærkt ind for. Og da Danmission jo har erfaringer i området, så kan jeg ikke forestille mig bedre forudsætninger for at gøre et godt stykke arbejde.
Sven Ove Gade er tidligere chefredak-
tør for Ekstrabladet. Han var i 2011 med
i Danmissions dialogprojekt for ledere
og meningsdannere fra Mellemøsten
og Danmark (LIU) og har fulgt
Danmissions arbejde.
tema: troshistorietema: syrere på flugt
Kirkens familiecenter i Wadi al-Nasara i Syrien giver flygtningebør-nene en snert af barndom midt i borgerkrigens rædsler. Derudover er kirken dybt involveret i uddeling af nødhjælp samt i dialog og kon-fliktløsning mellem flygtninge og fastboende, og mellem flygtningene internt. Danmission støtter kirkens arbejde.
18
FRA SYGEHUSet i
VENDSYSSEL
TIL SYRIEN„Stater kan gøre meget, men der er også meget, vi kan gøre som privatpersoner – for de flygtninge, der kommer til Danmark, men først og fremmest for civilbefolkningen, der lider i Syrien,“ siger den dansk-syriske læge Haifaa Awad, som to gange er rejst ind i Syrien for at hjælpe de sårede og syge.
„Jeg rejser til Syrien igen, hvis jeg kan
komme ind i landet, og hvis risiko-vurde-
ringerne er tålelige,“ lyder det fra den unge
danske læge Haifaa Awad, som allerede to
gange har gjort det, de færreste har mod til:
nemlig at hjælpe inde i det borgerkrigshær-
gede Syrien, hvor nøden er allerstørst.
„Store del af sundhedsvæsnet er kollap-
set – fx kører 80 procent af ambulancerne
ikke mere. Hvis du har cancer, så ligger du
og dør derhjemme alene, mens din cancer
æder dig op. Sådan er det bare. Hvis dit barn
har astma og får et anfald, så er der ikke
inhalationsmedicin eller respirator. Hvis du
har sukkersyge, og dit blodsukker skrider,
så går du i koma derhjemme og dør. Hvis du
føder et barn med en hjertefejl, som normalt
kan klares med en operation, så overlever
det 3-4 dage, før det dør i dine arme. Det er
hverdagen for mennesker i Syrien.
Dertil kommer alle dem, som får
Af Mattias Tuxen og Tove Lind Iversen, redaktør
1919
tema: troshistorietema: syrere på flugt
Jeg ønsker, jeg en dag kan se Syriens jasminbuske vokse ud af denne sø af blod – og slå rødder. At jeg en dag kan vende tilbage til mit fødeland og finde dets duftende abri-kostræer som et løfte om fred og sameksistens.
Haifaa Awad, dansk-syrisk læge,
som har arbejdet i Syrien
granater, missiler og kemiske våben i ho-
vedet,“ fortæller hun, så man ikke er i tvivl
om, hvad der driver hende til at bruge sin
ferie fra Sygehus Vendsyssel for at arbejde i
Syrien.
Haifaa Awad er en ung dansk læge med
syriske rødder. I 2013 arbejdede hun som
frivillig læge på et felthospital i den nord-
syriske by Idlib, og i sommer rejste hun
trods advarsler tilbage – denne gang gik
der dog kun en uge, før hun blev tvunget til
at forlade landet igen af sikkerhedsmæssige
årsager.
Støt, støt, støt!„Halvdelen af Syriens befolkning er drevet
på flugt fra deres hjem – 4 millioner er flyg-
tet ud af landet, mens 7 millioner har søgt
tilflugt andre steder i Syrien. Vi er vidne til
en kæmpe humanitær katastrofe, og det er
nødvendigt, at vi reagerer. Stater kan gøre
meget, men der er også meget, vi kan gøre
som privatpersoner – for de flygtninge,
som kommer til Danmark, men først og
fremmest for civilbefolkningen, som lider i
Syrien. Og efterhånden som krigen er eska-
leret, nærområderne er kollapset og flygt-
ningekrisen er nået Vesten, har vi set, at
staterne ikke er i stand til at løfte opgaven,“
siger Haifaa Awad – uden dermed at sige, at
andre skal gøre som hun, men vi kan alle
støtte indsamlingerne til ofrene i Syrien.
„Støt, støt, støt! Jeg siger som andre
nødhjælpsarbejdere: Det er ikke så vig-
tigt, hvordan man hjælper – bare man gør
noget. Uanset hvad og hvor meget man
smider ind, så er der altid behov for mere
– og det gælder antibiotika, sukkersygeme-
dicin, hospitalsudstyr, mad, tæpper, telte og
alt muligt andet,“ siger hun.
Tvunget til at spise græsOg så peger hun på nogle af de allerhårdest
ramte: „Vi glemmer ofte dem, som lever i
de mange syriske byer, der er omringet af
krigszoner, og hvor det er rigtig svært at få
nødhjælp ind. Aktuelt bor 4 millioner men-
nesker i belejrede eller svært tilgængelige
områder, hvor nødhjælp afhænger af skrø-
belige våbenhviler, og hvor folk tvinges til
at spise det der er - nogle gange sågar græs
og kæledyr, fordi der ikke er noget som
helst tilbage. Vi skal huske at få nødhjælp
frem til de allermest udsatte og ikke kun til
nærområderne som lejrene i Libanon og
Tyrkiet.“
Danmission støtter netop ofrene inde
i Syrien – både de internt fordrevne og de
oprindelige beboere, hvis hverdag bliver
presset af de mange, som kommer til fra
andre steder i Syrien. Det kan vi takket
være vores mangeårige lokale partnere i
landet. Et netværk Haifaa Awad stiftede
bekendtskab med, da hun blev en del af
Danmission på en dialoglejr for unge fra
Danmark og Mellemøsten afviklet i 2009 i
Libanon.
Minareter, der græderMens Haifaa Awad har været i Syrien, har
hun berettet om sine oplevelser i dagbladet
Information og efterfølgende skrevet to e-
bøger: En læges dagbog fra Syrien I og II.
Og hun har mange barske historier
i bagagen. Både om at blive passet op af
krigere fra al-Qaeda, som truende kom-
menterer, at hendes bluse er gledet op
og blotter lidt af hendes arm, mens hun
forsøger at hjælpe en lille dreng, som er i
livsfare efter at være blevet kørt ned af en
motorcykel. Om psykisk syge som stiller
sig under bomberegnen, fordi de psykia-
triske centre er forladt eller bombet. Om
den 8-årige dreng, som forbløder i fade-
rens arme efter at være blevet skudt under
leg med nogle af de våben, som der er så
mange af i Syrien. Og om at være ved at
løbe tør for tårer – over børn, der flænses,
ældre, der visner i mangel på behandling,
og minareter, der græder.
Alligevel – eller måske derfor – håber
hun, det bliver muligt for hende at vende
tilbage til Syrien og hjælpe de sårede og
syge. I mellemtiden er det hende magtpå-
liggende fortælle om menneskeskæbnerne
i Syrien, så vi ikke glemmer, at syrerne har
brug for vores hjælp – og at vi har mulighe-
der for og ressourcer til at hjælpe dem.
Foto
s: Privat
20
89.118 KR. SUNGET IND TIL SYRIEN
Støttekoncert med 467 gospelsangere hjælper Danmission med at hjælpe mennesker på flugt inde i Syrien.
Jerusalemskirken i København sydede af
gospelsang og næstekærlighed, da der i fredag
aften 30. oktober var støttekoncert til fordel for
Danmissions arbejde for de internt fordrevne
i Syrien. 11 gospelkor deltog i støttekoncerten,
som frivillige kræfter fra gospelkirken The
Gospel Fellowship havde stablet på benene.
Resultatet af anstrengelserne blev 89.118 kroner!
Ideen til en særlig indsamlingskoncert
opstod, da syriske flygtninge begyndte at
krydse den danske grænse. Det fortæller
Laura Kjærgaard, der er sanger, korleder for en
række gospelkor og musikleder i The Gospel
Fellowship.
„Krigen i Syrien blev endnu mere nær-
værende, da flygtningestrømmen nåede til
Danmark, og vi spurgte os selv, hvad vi kan
gøre? Det er oplagt, at vi bruger gospelsangen
til at hjælpe, og så opstod ideen om en støtte-
koncert,“ siger Laura Kjærgaard.
I alt sang 467 gospelsangere til fordel for Danmissions arbejde i Syrien,
hvor Danmission støtter med bl.a. hygiejneartikler, tæpper, mad, husly, medi-
cin og brændstof. Og Laura Kjærgaard er rørt over den store opbakning, som
støttekoncerten fik og imponeret over det flotte indsamlingsresultat.
„Det her er en mulighed for at hjælpe inde i Syrien, og for os, der syn-
ger gospel, giver det rigtig god mening, at vi kan støtte gennem vores sang.
Mange af de sange, vi synger, handler om Guds kærlighed til os mennesker –
og at samle ind til Syrien er en mulighed for at generere hjælp og næstekær-
lighed til mennesker, der virkelig har brug for det,“ siger Laura Kjaergaard.
Fra Danmission lyder en stor tak til alle korene og til de frivillige!
Mange af de sange, vi synger, handler om Guds kærlighed til os mennesker – og at samle ind til Syrien er en mulighed for at gene-rere hjælp og næstekærlighed til mennesker, der virkelig har brug for det.
Laura Kjærgaard, der er sanger, korleder for en række gospel-
kor og musikleder i The Gospel Fellowship. Det var frivillige fra
The Gospel Fellowship, som stod bag støttekoncerter til fordel for
Danmission
tema: syrere på flugt
21
89.118 KR. SUNGET IND TIL SYRIEN
tema: syrere på flugt
Gør verdens børn til
Fremtidsbørn
danmission Fremtidsbørn
Hvorfor støtter Danmission børn? Det helt
enkle svar på det spørgsmål er: Fordi vi
kan - og fordi vi har en forpligtelse over for
børnene, ”for Guds rige er deres”, som der
står i Markusevangeliet.
Hvis du selv har børn eller børnebørn, så
ved du, hvor meget de har din opmærksom-
hed. Du kan ikke lade være med at tænke
på dem og hjælpe dem, så godt du kan. Det
samme ønsker forældre og bedsteforældre
overalt i verden. Men ikke alle voksne har
mulighed for at hjælpe deres børn på vej –
de er simpelthen fanget i fattigdom.
Her træder Danmission Fremtidsbørn
til og hjælper udsatte børn og deres fami-
lier til en bedre fremtid.
Virkeligheden er, at omkring 795
millioner børn sulter, og at flere end
20.000 børn dør hver dag. En død, der
kunne være forhindret. Sult og fejlernæring
er verdens største sundhedsrisiko ifølge
FN. Børn er sårbare og dem, som oftest
rammes allerhårdest både af krig, kata-
strofe og den stille hverdagsfattigdom. Det
gælder drengen Fadi i Syrien, pigen Jasmina
i Madagaskar og alle de andre børn, som
Danmission gør en særlig indsats for.
Danmission har fokus på børnene, for
de er ikke bare børn, de er også fremti-
dens voksne – dem vi bør sætte alt ind på
for at sikre udvikling og en bedre fremtid.
Børn er en ressource for deres familie,
landsby og samfund. Derfor kalder vi dem
Fremtidsbørn.
Det får børnene:Alle børn har ret til at vokse op under
sunde og trygge forhold og til at udvikle sig.
Når du støtter Danmission Fremtidsbørn,
er du med til at sikre, at børnene får adgang
til:
Mad, tøj og medicin
Skolegang af god kvalitet
Beskyttelse mod diskrimination og
udnyttelse
Fællesskaber med leg og læring
Rettigheder og medbestemmelse
Et liv i et fredeligt og retfærdigt
samfund
Vær med til at gøre verdens fattige og ud-
satte børn til Fremtidsbørn!
Vær med til at gøre verdens børn til Fremtidsbørn. Hjælp os med at få flere til at støtte Danmissions Fremtidsbørn! Sådan sikrer vi, at fattige og udsatte børn får bedre levevilkår og en bedre fremtid.
Af Charlotte Dyhr, kommunikationschef
fortsættes side 22..
21
22
Giv en gave
for livet
Vi ser problemerne: Alt for mange mennesker lever i fattigdom, undertrykkelse og konflikt. De mangler for-ståelse af deres rettigheder og muligheder for at skabe et bedre liv for sig selv og for fælles-skabet.
Vi rækker ud: Vi arbejder for at få de mest udsatte med i grupper sammen med andre, der er i samme situation. Vi støtter dem i at se mulighederne for at forandre deres liv, og deres muligheder for at hævde deres rettigheder. Formålet er at sætte en forandring i gang deres lokalsamfund.
Vi etablerer:Vi støtter gruppernes initiativer og bidrager med træning fx i landbrugsdyrkning eller håndværk. Gruppernes medlemmer oplever at uddannelsen gør dem stærkere. De får en tro på, at de kan klare sig selv og skabe deres egen indkomst.
Vi lancerer et nyt Danmission Fremtidsbørns
koncept og vil fortælle historier fra vores
arbejde – både her i Magasinet, på
Facebook, hjemmeside og i
bl.a. Kristeligt Dagblad.
Tak om du vil
hjælpe os med at få
endnu flere danske-
re til at støtte børn som
Jasmina. Det kan du gøre
ved at fortælle andre om
Danmission Fremtidsbørn.
Vi sender gerne både vores nye
infofolder, som kan deles ud fx i gen-
brugsbutikkerne, eller når du holder
foredrag eller vores nye hverv-
nings-folder, der indbydende er
pakket ind i cellofan og gavebånd
og som inviterer nye til at støtte
Danmission Fremtidsbørn.
Foldere sendes til kredse og
andre frivillige. Kontakt 3962 9911
eller email:
Vores støtte gør en forskel. I Madagaskar
mødte jeg Jasmina, som er et af
Danmission Fremtidsbørn. Jasmina bor
alene med sin bedstemor.
Derfor er bedstemoren selvfølgelig
dybt bekymret for, hvad der skal ske med
Jasmina, når hun en dag selv dør, og pigen
bliver helt alene. Så ud over at undgå syg-
domme og få mad hver dag, er det vigtigste
for dem, at Jasmina kommer i skole og får
en uddannelse og dermed et job, så hun
kommer til at kunne klare sig selv. For at
hjælpe Jasmina og bedstemoren her og nu,
lærer de gennem Danmission at få mere ud
af deres jordlod og avle husdyr. Det giver
dem samtidig en indtægt, som kan holde
Jasmina i skole.
I en verden hvor der hvert sekund er
et barn, som dør af fattigdom eller sult,
kan det synes omsonst at hjælpe. Men bag
statistikkerne gemmer der sig børn som
Jasmina og hendes bedstemor. Og for dem,
og andre familier som dem, er din hjælp en
gave for livet.
Inde i folderen kan man læse om: Barnets historie.
Handlemulighed: Støt fast hver måned med fx 125,
250 eller 375 kr. om måneden.
En beskrivelse af, hvad Fremtidsbørn er, hvorfor det er
vigtigt at hjælpe, og hvad man som støtte er med til at
gøre. Vi fortæller også, hvordan vi hjælper, og hvordan
din hjælp konkret gør en forskel.
Hvordan man finder yderligere information om
Fremtidsbørnene.
Danmission Fremtidsbørns koncept
1
2
Jasmina og hendes bedstemor
22
23
Det hele menneske
Danmission tager vare på det hele menneske. Derfor omfat-
ter vores arbejde alle områder af børnenes opvækst og liv – både krop, sjæl og ånd. På den måde
hjælper vi børnene og deres familier til at kunne klare
sig selv senere i livet.
Vi etablerer:Vi støtter gruppernes initiativer og bidrager med træning fx i landbrugsdyrkning eller håndværk. Gruppernes medlemmer oplever at uddannelsen gør dem stærkere. De får en tro på, at de kan klare sig selv og skabe deres egen indkomst.
Vi styrker: De oplever, at de kan klare sig selv. De har nu deres egen indkomst og kan forsørge deres familie, sende børnene i skole og opretholde et bedre liv. Med fællesskabets styrke i ryggen, skaber de mere harmoni, fred, tolerance og demokratiske processer i deres lokalsamfund.
Vi giver en stemmeDe får en tro på, at ting kan lade sig gøre. Når man har handlekraft og viden om det samfund, man lever i, begynder man også at kunne tale sin egen sag og andres sag.
Vi skaber forandringDe oplever styrken ved at være flere, der taler en fælles sag. Sammen skaber de en forandring i samfundet.
Vi giver et værdigt liv De er i stand til selv at oprette og støtte opretholdelsen af nye grupper og er blevet aktive borgere i deres lokalmiljø. De oplever at forandringerne kan bære sig selv.
danmission Fremtidsbørn
Sådan arbejder Danmission sammen med vores partnere: Tag fattigdomstrappen fra problem til et værdigt liv
Del på Facebook og "synes godt om"Mød Fremtidsbørnene, læs deres historier
og støt direkte på www.fremtidsbørn.dk
I vores webshop vil du fremover kunne
købe ting, som støtter Fremtidsbørnene.
Sammen kan vi sprede kendskabet til
Danmission Fremtidsbørn og gøre noget
særligt for de udsatte børn og unge.
TAK!
3
4
5
6
7
23
24
Årets Lucia Indsamling 2015
NU BÆRES LYSET FREMI Årets Lucia Indsamling sætter vi fokus på børnene – Danmissions Fremtidsbørn. Alle har ret til at vokse op under trygge og sunde forhold, men mange har ikke de muligheder og rammer, der skal til. Derfor er det så vigtigt, at vi sammen arbejder for at give udsatte og fattige børn og deres familier bedre vilkår og dermed håb for en bedre fremtid.
VI KAN IKKE OVERVINDE MØRKET I VERDEN, MEN VI KAN ALLE TÆNDE LYS. LAD OS SAMMEN TÆNDE LYS!
Du og din kirke, kor eller genbrugsbutik kan stadig nå at være med i Årets Lucia Indsamling. Sælg skrabelodder, engle og hjemmebag eller lad raslebøssen gå rundt. Når I melder jer til indsamlingen, kan I også få aktivitetshæfter for børn.
Læs mere på www.danmission.dk/lucia. Tilmelding enten via hjemmesiden eller ring 3962 9911
Husk at dele dine gode ideer til Årets Lucia Indsamling – ring derfor 3962 9911 og fortæl om jeres initiativer.Tak til alle, som er med i Årets Lucia Indsamling!
25
Kunstneren Josephine Blay, som har designet Danmissions nye Lucia-engel, er meget glad for at have en skytsengel i sit liv.
Hvorfor arbejder du som kunstner med netop engle?„Jeg har tegnet engle, siden jeg var en
lille pige. Jeg syntes, at der var et godt
sving i at tegne en englevinge, og det
synes jeg faktisk stadigvæk. Når man
tegner kruseduller, så er der ofte et
mønster i måden, man gør det på, og
for mig har det mønster altid været
engle-kruseduller. I dag, hvor jeg er
kristen, giver englen og dens spirituel-
le betydning rigtig god mening for mig,
og jeg har længe designet skytsengle
som vedhæng til halssmykker. Det er
min egen lille hjertesag. Jeg tror, at det
var det, Danmission så.“
Hvilke tanker har du gjort dig omkring Danmissions engel?„Mit hjerte blev rørt af tanken bag
Årets Lucia Indsamling. Jeg fik virkelig
lyst til at lave Danmissions engel
og være med til at tænde et lys for
verdens børn. Det er en af de her
hjertesager, som jeg gerne vil være en
del af. Jeg har især arbejdet med lyset
omkring englen. Jeg plejer at sætte en
lille blinkesten i hjertet på mine engle,
men lige præcis på Lucia-englene giver
det god mening, at lyset er hjertet og
centreret i englens kjole.“
Har engle en speciel betydning for dig? „For rigtig mange mennesker har det
stor personlig betydning at have en
skytsengel som følgesvend og GPS –
selv om det er meget forskelligt, hvad
en skytsengel betyder for det enkelte
menneske. Jeg bruger skytsenglen på
samme måde, som mange mennesker
krydser fingre. En skytsengel holder
mig åndsrustet i tro og håb og kærlig-
hed. Jeg føler mig tryg og godt tilpas
ved at have en skytsengel i mit liv. Det
betyder meget for mig at føle mig vær-
net om og at værne om andre. Jeg er
også mor, så det er jo ret så væsentligt.“
Hvordan er Lucia-englen blevet til, og hvad er symbolikken?
„Jeg tegnede en skitse af englen, som
så har udviklet sig i samarbejdet med
Danmission, hvor vi har talt om Santa
Lucia og om Danmissions værdier.
Den færdige engel er støbt i sterling
sølv. Nederst i kjolen er der sat tre små
zirkonia (kunstige brillanter), som
symboliserer tro, håb og kærlighed.
Lucia-lyset, som er udstanset, er cen-
treret i midten. Den flåede overflade
skal symbolisere livet på godt og ondt.
Råhed sammen med sølv eller forgyldt
ædelmetal er meget symbolsk. Jeg vil
ikke diktere hele symbolikken, men
mere lade det være op til den enkelte
at mærke efter.“
Hvad håber du på, at folk tager med sig, når de køber englen?„Jeg håber, de synes, at englen er
smuk. Og jeg håber, de føler, at de har
gjort noget smukt ved at være med til
at gøre en forskel for verdens børn.
Derudover håber jeg selvfølgelig, at
Lucia-englen gør en personlig forskel
for den enkelte i tro, håb og kærlighed.
Og hvis man forærer den væk – så i
næstekærlighed.“
Den nye Lucia-engel kan købes på
hjemmesiden www.danmission.dk/
lucia/webshop.
Læs mere om Josephine Blay
på www.josephineblay.com
ENGLEFRYD
26
En termokande vandrer fra hånd til hånd,
mens snakken går om bordet. Det er en
uge, siden de syv frivillige, der er samlet
i personalestuen i Danmission Genbrug
og Lysstøberi i nordfynske Hårslev, har
set hinanden sidst. Hver mandag mødes
de for at støbe bloklys, som bliver solgt i
Danmissions genbrugsbutikker, i kirker og
af private lyssælgere.
„Skal vi se, om vi kan få blandet en god
rød farve i dag?“ spørger Hanne Munk, der
er frivillig leder af genbrugsbutikken og
lysstøberiet.
Lige for tiden er lysstøberne travlt opta-
get af at støbe julelys, små røde julehjerter
og grønne juletræer. Og det er en kunst at
ramme den helt rigtige farve.
Som Danmissions Lysstøberi i Ring,
hvor der støbes stagelys, er lysstøberiet
i Hårslev båret af engagerede frivillige.
Frivillige, der ikke havde nogen erfaring
med at støbe lys, men som har lysten og
modet til at eksperimentere, afprøve og til
sidste ende med fine bloklys, der skaber
indtjening til Danmissions arbejde ude i
verden.
Ideen til at støbe bloklys opstod, fordi
flere kunder i flere genbrugsbutikker efter-
spurgte dem. Det fortæller Torben Holm,
der er leder af Danmission Genbrug.
„Lysstøberiet i Ring producerede ganske
få små kugleformede lys, men det kun-
derne ville have var cylinderformede lys. I
Ring havde man ikke kapacitet til at udvide
med støbte lys, så i stedet gik vi på jagt for
at finde lokaler til et bloklys-støberi,“ siger
Torben Holm.
I første omgang fandt man lokaler i
Odense, og i 2007 begyndte støberiet af
bloklys. En gruppe frivillige drog til Ring,
hvor de lærte om væger og tykkelse, så de
fik en basisviden om lysstøberi.
„Vi købte en del af et gammelt lysstø-
beri. Der var støbeborde, forme og kar, og
det var med en beskeden investering, at vi
kunne etablere et lysstøberi,“ siger han.
Efter fem år med et lille støberi i
Odense blev der behov for mere albue-
rum, og i Hårslev dukkede der lokaler
op med plads til både lysstøberi, Fair
Trade varer, genbrugsbutik og godt med
lagerplads.
Fra eksperiment til resultatDe syv frivillige, der sidder og deler week-
endens begivenheder over morgenkaffen
har været med, siden lysstøberiet åbnede i
Sirlighed, sammenhold
og stearinI Danmissions lysstøberi i Hårslev støbes der flere end 1000 bloklys om måneden. Det er engagerede
frivillige, der sørger for, at vi kan tænde lys for verdens fattige, når julemørket sænker sig.
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist
27
Foto: Lea
So
rth
2012 i Hårslev. Ingen af dem havde erfaring
med at støbe lys.
„Jeg kom af ren nysgerrighed for at
kigge, fordi jeg syntes, det med at støbe lys
lød spændende. Jeg kan godt lide at være
med til at fremstille noget, som er helt
unikt,“ siger Inge Gitz, mens de andre om
bordet nikker samstemmende.
„Det er spændende at lave lys, at eks-
perimentere og se resultatet. Og så er der
selvfølgelig det sociale aspekt i arbejdet.
Vi kan ligeså godt foretage os noget for-
nuftigt samtidig med, at vi lader snak-
ken gå,“ siger Margit Larsen med latter i
stemmen.
Hver måned støber de syv frivillige i
gennemsnit 1000 bloklys, og det kræver
præcision, tålmodighed og fingersnilde at
forvandle de blokke af stearin, som de får
fra lysstøberiet i Ring, til lys i alskens farver
og former.
Særligt dét at ramme den helt rigtige
farve er en udfordring. Denne mandag
er det farve til røde hjertelys, der skal
blandes.
„Tror du ikke, den er der nu?“, spørger
Margit Larsen kollegaen Hanne Munk.
Farven skal blandes, forme skal rengøres,
og der skal trækkes væger gennem støbe-
bordet og op i formene, så de er klar til at få
hældt flydende stearin på.
„Ja, det er med ikke at ryste for meget
på hånden,“ siger Else-Marie Hansen, mens
hun står bøjet over støbebordet og fortsæt-
ter: „Dét, jeg godt kan lide ved arbejdet med
at fremstille lys, er, at vi helt konkret kan
se, når vi har lavet noget. Jeg bor alene, så
det at være frivillig er også en mulighed for
at komme ud og få noget snak og socialt
samvær. Dét er meget værd for mig.“
Tænder lys for verdens fattigsteVed udgangen af 2014 var der 45 af
Danmissions 86 genbrugsbutikker, 33
private lyssælgere og 44 kirker, der solgte
Danmission Lys. Målet er, at der år for år
skal komme flere til.
De frivillige glæder sig over, at deres
arbejde er med til, at Danmission kan yde
en indsats for nogle af verdens fattigste:
„Vi ville slet ikke være foruden det
fællesskab, vi har her, og at vi samtidig er
med til at tænde lys for dem, der har det
svært ude i verden, giver rigtig god me-
ning,“ siger Hanne Munk og sætter tilfreds
endnu en kasse med færdige bloklys på
plads.
Foto: K
irstine Thye S
kovhø
j
At støbe lys kræver snilde og fingernemhed – når vægerne skal sættes præcist og farven rammes.
genbrug
28
Julen er som bekendt hjerternes fest. En højtid hvor kærlighe-
den efter sigende er lidt mere tydelig end resten af året. Om det
altid er sandt, skal jeg ikke kunne sige, men det er en tid, hvor de
fleste af os vel ønsker at have vores nærmeste omkring os, hvor
vi hygger os inden døre under tæpper og med stearinlys, og hvor
vi giver hinanden gaver. For julen er også en købsfest, hvor vi af-
leverer ”bestillingssedler” (også kaldet ønskelister) til hinanden,
og hvor der bruges enorme beløb på gaver, der alligevel koster
det halve på udsalg få dage efter jul.
Personligt har jeg flere gange tænkt, at dette gaveræs er lidt
til grin, og derfor gør jeg det ofte på en anden måde. Det vil jeg
gerne dele med jer.
Enten køber jeg noget, som ikke er på ønskelisten, eller også
køber jeg noget i genbrug. Begge dele gør jeg for at vise modta-
geren, at jeg faktisk har gjort mig nogle tanker og ikke bare er
gået efter ønskelisten. Det kræver, at jeg kender folk rigtig godt
– godt nok til at vide, hvad de kunne ønske sig ud over listen. Og
det fungerer! Gang på gang bliver folk noget så rørte og er langt
mere taknemmelige, fordi de mærker, at der er lagt tanker i de-
res gave. Så føler de tydeligt, at det er hjerternes fest.
I genbrugsbutikker har jeg købt vaser, lysestager og en fin ligh-
ter til at stå på bordet, som jeg fik sat i stand, inden den blev givet
bort. Formålet med at købe gaver i genbrug er at give med kærlig-
hed og omtanke – både for modtageren, men også for miljøet.
Der er også andre måder at bruge genbrug i julen. Jeg gør det
især i min julepynt og gaveindpakningen. Julepynten laver jeg af
gamle bøger og magasiner, der forvandles til hjerter, kræmmer-
hus og andet ophæng. Indpakningen kan også bestå af papir fra
bøger, eller et tørklæde købt i genbrug fint svøbt omkring eller en
dekoreret skoæske. Mulighederne er utroligt mange, det handler
bare om at se mulighederne i de materialer, vi allerede har.
Få mere inspiration på Gitte Lacarrieres hjemmeside
www.lacarriere.dk.
På www.danmission.dk kan du finde din nærmeste Danmission
Genbrugsbutik, hvis du selv er blevet inspireret til at bruge genbrug
til at skabe en hyggelig julehøjtid. God fornøjelse!
EN JUL MED GAVER OG PYNT
fra genbrug
genbrug
Foto
: Git
te L
aca
rrie
re
Klumme Af Gitte Lacarriere,indretningsarkitekt med speciale i genbrug
29
Af Mogens Kjær, generalsekretær
Udviklingshjælpen skal beskæres fra 0,87 % af bruttonatio-
nalindkomsten til 0,7 %. I forvejen er Danmarks bistand til
udviklingslandene blevet stærkt udhulet, fordi udgifterne
til de flygtninge, der kommer til Danmark, tages fra den
samme kasse. Den reelle danske udviklingshjælp er faktisk
helt nede på 0,56 %.
Det er historisk høje besparelser på flere milliarder, og
de kommer til at gøre ondt på de mennesker ude i verden,
som danske organisationer – herunder Danmission – hjæl-
per til bedre leveforhold.
Hvis regeringens forslag til finanslov vedtages, som det i
skrivende stund ser ud, betyder det en kraftig besparelse på
samlet set 4 mio. kr. for Danmissions vedkommende.
Da aftalen med Danida indeholder bidrag til
Danmissions administration, rammes vores alminde-
lige driftsbudget. Og vi har desværre måttet afskedige én
medarbejder, mens én anden stilling er blevet omlagt. Vi
har også måttet beskære flere tilskud, og de berører Lokal
Kirkeudvikling, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i
Odense og Dansk Missionsråd.
Den værste nedskæring rammer projekter i udlandet. Her
skal vi spare 3,2 mio. kr. og allerede med effekt fra 1. januar.
Det gør ondt. Vi opgiver et stort udviklingsprojekt i Bangladesh
på 1,1 mio. kr. og foretager en lille besparelse på udviklings-
arbejdet i Cambodja og Myanmar på 100.000 kr. Vi må spare
200.000 kr. på børneparlamenter, kvindegrupper og børne-
hjem i Indien samt hele 1,2 mio. kr. på dialogarbejde og udvik-
lingsarbejde i Egypten. Dertil kommer 600.000 kr. i Tanzania,
hvor det går ud over et projekt, der giver kvinder bedre vilkår
og bl.a. kæmper imod, at piger bliver omskåret.
Det er dybt ulykkeligt. Og helt uforståeligt. For nylig
kunne man læse, at Danmark er rykket op som det 3. mest
fremgangsrige land i verden. Så selv om vi skal værne om
vores velfærdssystem, så har vi råd til at tænke ud over
vores egne grænser.
I Danmission ville vi selvfølgelig gerne kunne fortsætte
det vigtige arbejde, som vi nu bliver nødt til at beskære.
Derfor appellerer jeg til, at Danmissions mange venner og
støtter rykker sammen om vores betydningsfulde arbejde
og giver et ekstra stort bidrag, så vi fortsat kan arbejde for en
verden, hvor evangeliet forkyndes for alle, hvor der er fred
mellem mennesker, og hvor alle kan leve et værdigt liv.
Tak til alle, der står sammen om Danmission og støtter
arbejdet gennem indsamlinger, aktiviteter og i genbrugsbu-
tikkerne. Der er virkelig brug for alles bidrag og for at værne
om et Danmark, der vil arbejde for en bedre verden.
U-LANDSHJÆLPEN BESKÆRES MED MILLIARDER
Det gør ondt, når Danmission skal lukke projekter ude i verden for at spare cirka 4 millioner kroner.
30
ØkonomienDet økonomiske resultat for 2014 på 66 mio. kr. er tilfredsstillende – og lidt mere end budgettet havde turdet håbe på. Indtægterne var lidt mindre end året før, men det var forventet og skyldes bl.a., at vi i 2013 ekstraordinært fik 2 mio. kr. til ofrene i Syrien, som vi desværre ikke fik i 2014, færre arveindtægter samt at vi ikke læn-gere har projekter administreret af Dansk Missionsråds Udvikllingsafdeling DMRU.
De to ihærdige ildsjæle – ægteparret Ruth og Johannes
Stenhøj fra Ring ved Brædstrup i Midtjylland – er kåret som
Årets Ildsjæl 2015.
Det var et beæret og rørt ægtepar, der modtog prisen på
Danmissions repræsentantskabsmøde:
„Tak, det er al for megen opmærksomhed og ros. Det kan
vi slet ikke bære,“ sagde Ruth Stenhøj og takkede bl.a. de
mange, som leverer lysstumper, så der overhovedet er noget
at dyppe Danmission Lys af.
„Danmission Lys er et fællesskab. I Ring er vi 25 frivil-
lige, som mødes og laver lys. Og den her pokal vil blive sat
på kaffebordet, og så vil vi feste sammen. For sammen er vi
bedst,“ fortalte hun.
Formanden, biskop Peter Fischer-Møller, lagde da også
vægt på både den enkeltes indsats og fællesskabet i sin
begrundelse: „Ved kåringen af Årets Ildsjæl 2015 sætter vi
fokus på Danmission Lys. Her er mange ildsjæle, som skal
huskes. Alle jer, der sælger lys. Alle jer, der bringer lysene
rundt i landet og leverer dem til genbrugsbutikker, kirker og
private. Alle jer, som samler lysestumper, for uden stum-
perne var der slet ingen lys. Og alle jer, som støber og dyp-
per lys på Danmissions lysstøberier i Ring og Haarby.“
Ægteparret Ruth og Johannes har siden 1999 lagt hus –
eller nærmere kostald – til Danmissions lysstøberi. Og alene
sidste år blev der produceret 271.898 lys her.
Danmission ønsker stort tillykke til Årets Ildsjæle. Som
Peter Fischer-Møller sagde ved kåringen: „Må jeres lys og
jeres energi brænde i mange år endnu!“
Årets Ildsjæle brænder for lys
Den nye bestyrelseFlemming Christensen, Henrik Bundgaard Nielsen og Ellen Skov Birk blev genvalgt til bestyrelsen. Mette Møbjerg Madsen, 39 år og chefkonsulent, blev nyvalgt, mens Kurt Bierbum-Rasmussen, tidligere udviklingskonsulent i Danmission Genbrug, blev valgt som suppleant. Ulrich Piltoft trådte som bestyrelsesvalgt ud i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Han erstattes af Anne-Lise Klausen, der i øjeblikket arbejder for Verdensbanken med tråde til FN om at skabe fredelige samfund og om, hvor-dan ambitiøs udviklingshjælp fremover kan finansieres.
I 16 år har Ruth og Johannes Stenhøj, som er kåret til Årets Ildsjæl 2015, stået i spidsen for Danmissions lysstøberi i Ring.
repræsentantskabsmøde
30
Foto: C
hristo
ph
e Merle
Årets Ildsjæle får overrakt prisen af Danmissions formand.
31
Årets Ildsjæle får overrakt prisen af Danmissions formand.
Aalborg 2. april Vodskov sognegård
Viborg 12. martsFarsø efterskole
Aarhus 12. martsHornbæk kirke, Randers
Ribe12. martsKvaglund kirke, Esbjerg
Haderslev2. april Bjolderup
Fyn3. april Stige kirke og sognegård
Roskilde3. april Skt. Jørgens Kirke, Næstved
Helsingør19.marts Danmission, Hellerup
København19.marts Danmission, Hellerup
Lolland/Falster 17.april Sakskøbing
MØD DANMISSIONS
UDSENDTE7.-20. marts 2016: Mette Kristensen fra Tanzania
Januar 2017: Lotte og Nik Bredholt fra Zanzibar
i 2016 / 2017: Christa Lund Herum fra Bangladesh
Bestil foredrag på www.danmission.dk/foredrag eller tlf. 41 999 332
VELKOMMEN TIL NETVÆRKSSEMINAR
Tag på netværksseminar og mød andre frivillige i Danmission og få nye ideer fra hinanden. Her hører du også nyt om arbejdet i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark – bl.a. får vi besøg af Danmissions nye pro-gramchef for fattigdomsbekæmpelse, Kirsten Auken.
Fredag 29. januar 2016 kl. 10-16.30 på Mødestedet, Valdemarsgade 14,3. sal, København V
Lørdag 30. januar 2016 kl. 10-16.30 i Danmission Genbrug, Thriges Plads 1, Odense C
Lørdag 6. februar 2016 kl. 10-16.30 på Borremose Efterskole, Løgstørvej 170, Nørager
Har du lyst til at deltage, så kontakt netværker Anna-Marie Lauenstein på [email protected] eller 41 999 332.
Stiftsårsmøder 1́6
Bibelsk retræte og meditation
Når Danmission inviterer til retræte og bibliodrama i maj 2016, sættes Biblen i bevægelse og sindet i fordybelse. På retræten rettes blikket mod Biblens mennesker, og vi udforsker, hvordan de forholder sig til "den anden", og hvordan Jesus selv lever med og taler om "den anden".
„To tusind år efter begivenhederne om-kring Jesus, er vi mere end nogensinde før udfordret til at skulle leve side om side med hinanden på tværs af sprog, kultur og tro. Kan vi finde inspiration i Biblen til at leve ret med os selv og "den anden" – både ved at lytte indad og udad. Hvordan kan vi leve med og transformere de negative følelser som bekymringer, angst, rådvildhed eller vrede til forventning, frihed og glæde,“ fortæller de to arrangører: Danmissions dialogkonsulent Agnete Holm og biblio-dramavejleder/terapeut Ele Bonde.
Fakta: Retræten "Biblen og den anden" af-holdes 23. til 27. maj 2016 på Ådalen Retræte i Randers. Prisen er 3.700 kr. Tilmelding på www.aadalenretraete.dk. Læs mere på www.liv-i-samspil.dk.
magasinid 46005
600-0398 600-0398
Diakoni er en næstekærlig håndsrækning til de allerfattigste
syrien
SMS ”akut” til 1245
og støt med 100 kr.
MobilePay: 41 999 332 (valgfrit beløb)
netbank:reg.nr. 4190
konto 6000398
støt online:danmission.dk
støtflygtninge i
Syrienmed mad, tæpper, medicin,
brændstof og husly