Hvad er sandsynligheden for, at en virksomhed ikke involve-

res i en eller anden form for korruption, hvis den vil ind på

verdens mest korrupte markeder?

Lad lige det spørgsmål simre lidt, mens vi sætter det

skandaleombruste Olie for mad-program i Irak, hvor 21

danske virksomheder er under mistanke for delagtighed i

korruption, i perspektiv:

Skandalen i Irak udgør kun toppen af isbjerget, når det

gælder dansk erhvervslivs berøring med korruption. I frem-

tiden vil danske virksomheder i stigende grad blive konfron-

teret med korruption og krav om bestikkelse. Danske virk-

somheder er nemlig i dag - i stor udstrækning - til stede på

markeder, der er lige så korruptionsplagede som Irak. Og i

mange tilfælde er samhandlen med disse markeder i stærk

vækst.

Det viser en analyse, Ugebrevet har foretaget på grundlag

af årsopgørelser over Danmarks vareeksport og den uaf-

hængige organisation Transparency Internationals (TI) kor-

ruptionsindeks for 2005. Kortlægningen viser, at væksten i

eksporten i mange tilfælde er direkte proportional med kor-

ruptionsgraden i det enkelte land. 9 ud af 10 af de lande,

hvor væksten i dansk vareeksport overstiger 10 pct., har al-

vorlige korruptionsproblemer ifølge TI. Herunder de mar-

keder, som, af organisationer som Dansk Industri og Dan-

marks Eksportråd, er udpeget som strategiske vækstdrivere

for dansk erhvervsliv. Det gælder f.eks. markeder som

Rusland, Kina, Ukraine og Kasakhstan. Se figur 1.

I Dansk Industri er man opmærksom på problemet.

“Globaliseringen gør, at korruption rykker tættere på de

danske virksomheder. Vi ved, at der er store korruptions-

problemer på vækstmarkederne, og at virksomhederne i sti-

gende grad bliver mødt med krav om korruption,” erkender

chefkonsulent i DI Peter Thagesen.

Han ønsker imidlertid ikke at give et bud på, i hvor høj

grad de danske virksomheder falder for fristelsen og spiller

med på de korrupte markeders uskrevne spilleregler for at få

ordrer.

Og herved er vi tilbage ved det spørgsmål, som indleder

denne artikel. Der er nemlig et spørgsmål, som ikke kan be-

svares uden samtidig at rette anklager mod danske virksom-

heder, der i dag gør forretninger i lande, der optræder ne-

derst på Transparency Internationals korruptionsindeks.

Samtidig mangler der simpelthen undersøgelser, der kan

dokumentere virksomhedernes adfærd på korrupte marke-

der. Derfor har ingen af de kilder, Ugebrevet har konfronte-

ret med spørgsmålet, ønsket at give et konkret svar. Til

gengæld afslører interview med forskere, erhvervsrepræsen-

tanter, organisationsfolk og embedsmænd tydeligt, at virk-

somhederne står over for et kæmpestort og voksende dilem-

ma i de kommende års globaliseringsproces.

� Større konfrontation. Den globale konkurrence kræver, at

virksomhederne i stigende grad handler og etablerer sig

de steder i verden, hvor potentialet for besparelser og

vækst er størst. Da mange af de nye vækstmarkeder er

præget af en høj grad af korruption, vil virksomhederne i

stigende grad blive kastet ud i situationer, hvor oplagte

forretningsmuligheder må fravælges, hvis de skal holde

sig på den rette side af loven.

16 | Nr. 37 | 31. oktober 2005

Mandagmorgen

Dansk eksport afhængig af korrupte markeder

Erhverv

Tabu. Oil for food-skandalen i Irak er kun toppen af isbjerget - Korruption er dybt forankret i hverdagen på en stor del af verdensvækstmarkeder - Væksten i den danske vareeksport er i mange lande proportional med korruptionsgraden i landet - Behov for langtstærkere og mindre tabubelagt debat om korruption, hvis danske virksomheder ikke skal falde i korruptionsfælden

’Der er ikke meget ved at være den reneste dreng i klas-sen, hvis alle andre lugter af pis.

Torben Ishøy, formand, Transparency International Danmark

� Etisk gradbøjning. Etik og moral varierer fra land til land.

Hvad der er bandlyst herhjemme, kan være en ganske na-

turlig del af forretningsmiljøet andre steder i verden. I

konkurrencen på et korrupt vækstmarked vil virksomhe-

derne komme ud i situationer, hvor der er en etisk grad-

bøjning af korruptionsbegrebet. Det vil kaste dem ud i et

dilemma, hvor de godt nok bevæger sig på den rette side

af straffeloven, men samtidig er i konflikt med det etiske

kodeks, de arbejder efter på hjemmemarkedet.

� Kulturel forankring. De uskrevne spilleregler på et korrupt

marked er ofte dybt forankret i landets kultur. Det er ikke

noget, der ændres over night. Heller ikke med henvisnin-

ger til internationale konventioner og en veldefineret kor-

ruptionspolitik internt i virksomheden.

� Ny nul-tolerance. Anvendelse af let korruption ligger des-

uden også dybt forankret i dansk forretningsadfærd i ud-

landet. Indtil 1998 var udgifter til bestikkelse af uden-

landske embedsmænd fradragsberettiget i Danmark, og

først i år 2000 blev det forbudt ved lov. Det er altså først

for nylig, at virksomhederne er begyndt at arbejde med

nul-tolerance over for korruption. Se også tekstboks.

Danske virksomheder spiller medSpørgsmålet er altså, hvor godt danske virksomheder er ud-

styret til at modstå det pres, de konfronteres med på de nye

vækstmarkeder. Og om de overhovedet er i stand til at gen-

nemskue, om de indgår i en korrupt handel. Irak-skandalen

er et eksempel på, at danske virksomheder sandsynligvis

ikke går skadefri i den sammenhæng. Men mindre under-

søgelser fra andre dele af verdens korruptionscentre antyder

også, at danske virksomheder i en vis udstrækning føler sig

nødsaget til at spille efter korrupte spilleregler, hvis de vil

ind på markedet.

Således afslører et specialestudie fra Københavns Univer-

sitet fra sidste år, at danske virksomheder på det russiske

marked i høj grad er involveret i korruption.

“Af de firmaer, jeg interviewede, udtalte ca. halvdelen, at

de overhovedet ikke ville have med bestikkelse at gøre, mens

den anden halvdel åbent fortalte, at det måtte de bruge for at

kunne fungere på det russiske marked. Det var også klart, at

danske firmaer ikke syntes at være hverken ringere eller

bedre til at udnytte de muligheder, som korruption giver,”

siger studiets forfatter Jeppe Kromann, der i dag er konsu-

lent i Rambøll Management.

Han understreger imidlertid, at der ikke hersker fuld-

stændig enighed om, hvad korruption og bestikkelse egent-

lig er. Mange firmaer skelner f.eks. skarpt mellem bestik-

kelse, der giver adgang til konkurrencemæssige fordele, og

facilitation payments, der mere betragtes som en slags

smørelse for at få adgang til nødvendige installationer f.eks.

en telefonforbindelse.

“I lande som Bangladesh, Indonesien osv., som rangerer

lavest på Transparencys korruptionsindeks, er det stort set

umuligt at drive forretning uden at indgå i en eller anden

form for bestikkelse, om det så ‘blot’ er facilitation pay-

ments,” vurderer Jeppe Kromann.

Tilsvarende erfaringer har lektor på Asia Research Centre

under Copenhagen Business School, Verner Worm, der er

ekspert i det kinesiske marked.

“Efter min vurdering er de fleste virksomheder, der ope-

rerer på det kinesiske marked, på en eller anden måde in-

volveret i korruption. Det kan godt være, at virksomheder-

nes ledelse ikke selv er klar over det. Men i det tilfælde er

korruptionen oftest blot eksporteret, så lokale konsulenter

eller agenter sørger for at få handlen i hus eller for, at byg-

geriet af den nye fabrik kører glat,” siger Verner Worm.

Mandagmorgen

Nr. 37 | 31. oktober 2005 | 17

Dansk dobbeltmoralLovgivningsmæssigt har Danmark været på bagkant med atbekæmpe korruption. Bestikkelse har længe været en straf-bar handling inden for landets grænser. Men indtil for syv årsiden har det været muligt at trække udgifter til bestikkelseaf udenlandske embedsmænd fra i skat. Først i år 2000 bli-ver det ved dansk lov direkte forbudt at bruge bestikkelse iudlandet. Dansk lovgivning har på den måde indtil for nyligbekræftet erhvervslivet i, at etik og moral i Danmark er énting - etik og moral for danske aktiviteter i udlandet enanden.

I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at loven ikkeer blevet ændret på dansk initiativ. Det er sket på baggrundaf et massivt pres fra omverdenen. Og i princippet rækkerdet helt tilbage til midten af 70’erne, hvor den amerikanskeflyproducent Lockhead rystede det internationale samfundmed en verdensomspændende bestikkelsessag. Lockhead-skandalen fik i 1977 den amerikanske regering til at formu-lere en Foreign Corruption Practice Act, som bandlyste be-stikkelse af enhver art og på ethvert marked. Det krævedeimidlertid et massivt pres fra USA og næsten 20 år at få detinternationale samfund til at støtte bandlysningen.

I 1996 vedtager OECD en rekommandation om at ophævefradragsberettelse af bestikkelse. Og denne rekommandati-on forplanter sig først til dansk praksis i 1998, hvor lig-ningsloven ændres, så det ikke længere er muligt at trækkeudgifter til bestikkelse af udenlandske embedsmænd fra iskat. Også ændringen af dansk straffelov mod helt at forby-de bestikkelse af udenlandske embedsmænd halter to årefter direktiver fra det brede internationale fællesskab. Detsker først efter, at et forbud mod bestikkelse i 1998 slårigennem i en OECD-konvention, Europarådets Strafferetkon-vention og i flere EU direktiver. I Danmark udmønter forbud-det sig i 2000 i tre paragraffer: § 122 om bestikkelse af em-bedsmænd, § 144 om modtagelse af bestikkelse og § 299om bestikkelse i den private sektor.

18 | Nr. 37 | 31. oktober 2005

Mandagmorgen

Korruptionens verdenskort

Figur 1: 9 ud af 10 af de lande, hvor væksten i dansk erhvervslivs vareeksport er størst, er plaget af dyb korruption.Kilde: Transparency International, Mandag Morgen.

Definition på korruption

Iføf lge straffelovens § 144 defineres enkorrupt embedsmand som"den, der i udøvelse af dansk, uden-landsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsigeen gave eller anden fordel."

En person, der udøver bestikkelse defineres i straffelovens §122 som"den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk,udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller andenfordel for at formå den pågægg ldende tilat gøgg re eller undlade noget i tjene-sten."

Bestikkelse i forskellige sektorer

0 1 2 3 4 5

Bygge- og anlæg

Våben- og forsv.

Olie og gas

Ejendomme

Telekomm.

Energiforsyning

Minedrift

Spedition

Medicinalindustri

Bank- og finansv.

Korruptions-niveau

Mest Mindst

Brasilien Dansk eksport, 2004:1,2 milliarder kr.Eksportvækst 2003-04:10%

Mexico Dansk eksport, 2004:0,9 milliarder kr.Eksportfald 2003-04:9%

59lande, hvor væksten i

dansk eksport 2003-04overstiger 10 pct.

KirgisistanPanamaAfghanistanPortugalNicaraguaÆkvatorialguinea

NigerBotswanaIrakAlgerietParaguayBurkina Faso

LesothoNew ZealandIranArgentinaHaitiBolivia

PakistanKasakhstanGambiaElfenbenskystenDominikanske Rep.Georgien

SenegalSri LankaBurundiEcuadorNigeriaMalta

211%192%149%127%127%111%

110%107%

94%75%68%65%

60%59%56%52%52%50%

49%48%46%45%40%37%

Mandagmorgen

Nr. 37 | 31. oktober 2005 | 19

Nøgle til kortet

CPI Score (lavere er lig mere korrupt)

7+

4-6

3

2

<2

Ikke medtaget pga. manglende data

>10% vækst i dansk vare-eksport, 2003-04

De fremhævede lande

Strategiske vækstmarkeder for dansk erhvervsliv, som Dansk Industri og Dansk Eksportråd gøgg r en strategisk indsats for at få danske virksomheder ud på:

BrasilienIndienKasakhstanKinaMexicoRuslandUkraineVietnam

Alle betegnes af Transparency International som "lande med alvorlige korruptionsproblemer".

Korruptionsindekset

Transparency Internationals korrup-tionsindeks er baseret på interna-tionale spørgeskemaundersøgelser blandt forretningsfolk og analytikere. Respondenterne bliver bedt om at vur-dere det enkelte land ud fra en række parametre som, f.eks. hvor udbredt bestikkelse er, graden af korruption idet politiske system og omfanget af antikorruptionsinitiativer. I alt indgår 16 evalueringer fra 10 forskellige uafhængige internationale institutioner i korruptionsindekset. Men Trans-parency International medtager kun lande, der optræder i minimum 3 af evalueringerne i det endelige indeks.I 2005 omfatter det 159 lande.

Rusland Dansk eksport, 2004:6,0 milliarder kr. Eksportvækst 2003-04:6%

Kasakhstan Dansk eksport, 2004:0,2 milliarder kr.Eksportvækst 2003-04:48% Kina

Dansk eksport, 2004:6,0 milliarder kr. Eksportvækst 2003-04:20%

Vietnam Dansk eksport, 2004:0,4 milliarder kr. Eksportfald 2003-04:9%

Ukraine Dansk eksport, 2004:1,2 milliarder kr. Eksportvækst 2003-04:3%

Indien Dansk eksport, 2004:1,9 milliarder kr. Eksportvækst 2003-04:27%

LibyenMarokkoGhanaAustralienNamibiaCuba

FilippinerneIndienSydkoreaHollandSomaliaEtiopien

KinaSlovenienUgandaMakedonienIndonesienBosnien-Hercegovina

SwazilandCamerounUngarnHongkongSyrienKroatien

KenyaPeruRwandaHondurasBrasilien

36%35%35%34%32%31%

30%30%30%30%30%28%

28%28%26%26%25%21%

20%20%19%19%18%18%

17%17%15%13%13%13%

12%12%11%11%10%

New Zealand

Hong Kong

Han har ud over at forske i skandinaviske virksomheders

adfærd i Kina selv været bosat i landet som medejer af et re-

præsentationskontor for en dansk virksomhed. “Vi har selv

bevidst benyttet os af konsulenter for at komme bedre ind på

markedet,” erkender Verner Worm.

Det tankevækkende er, at såvel Rusland som Kina indgår

i strategiske danske vækstsatsninger. Dansk Industri frem-

hæver de såkaldte BRIK-lande: Brasilien, Rusland, Indien og

Kina, som vigtige vækstmarkeder for dansk erhvervsliv.

Også Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet var-

sler en udbygget satsning på Kina, Indien, Vietnam, Ka-

sakhstan, Ukraine og Mexico. Alle nationer, som ifølge

Transparency Internationals korruptionsindeks lider under

alvorlige korruptionsproblemer.

Stigende antikorruptionsindsatsRisikoen for, at dansk erhvervsliv fremover bliver inddraget

i korruptionsskandaler på linje med det, vi nu ser i Irak, sti-

ger altså. Omvendt vil de danske virksomheders møde med

de korrupte markeder også kunne have en positiv effekt.

Som formanden for Transparency International i Danmark,

læge Torben Ishøy, siger:

“Firmaer, som har en klar etisk holdning, og som formu-

lerer sig politisk på de korrupte markeder, kan være med til

at anskueliggøre ulempen ved korruption og på den måde

afhjælpe problemet. Og det er mit indtryk, at danske virk-

somheder generelt har en høj etisk profil.”

Torben Ishøy fremhæver imidlertid, at det ikke er en op-

gave, virksomhederne kan løfte alene. Hvis adfærden på de

mest korrupte markeder skal flyttes, kræver det et langt

højere politisk fokus på korruption, og at virksomhederne

indgår i et tættere netværk om antikorruption, end de gør i

dag:

“Der er ikke meget ved at være den reneste dreng i klas-

sen, hvis alle de andre lugter af pis,” som Torben Ishøy for-

mulerer det.

I den sammenhæng erklærer såvel Danmarks Eksportråd

som DI, at antikorruption står højt på dagsordenen i kam-

pagnerne for de nye vækstmarkeder.

“Vi gør, hvad vi kan ad politiske kanaler for at yde indfly-

delse på, at man på både lokalt og nationalt regeringsniveau

har en meget klar standing på antikorruptionspolitik. Desu-

den tager vi virksomheden i hånden, når den skal ind på

markedet. Og der er vores klare råd, at den skal afholde sig

fra enhver form for korruption, også selvom det koster for-

retning på kort sigt,” siger chef for eksport og internationa-

lisering i Danmarks Eksportråd, Anne Steffensen.

Peter Thagesen fremhæver, at DI nu skærper sin antikor-

ruptions indsats, blandt andet ved at opdatere en guide, der

skal hjælpe danske virksomheder til at undgå at blive invol-

veret i korruption: “Det drejer sig f.eks. om at geare virk-

somhederne bedre til at kunne organisere sine aktiviteter på

et korrupt marked, så det ikke bliver den enkelte medarbej-

der - eller agenten, der skal trække grænsen,” siger Peter

Thagesen.

I den sammenhæng læner DI sig op af de nye anbefalin-

ger, der netop er udstedt af Det Internationale Handelskam-

mer i Paris, ICC. Det drejer sig specielt om skærpning af ind-

satsen på følgende områder:

� Agent-kattelemmen skal lukkes. Virksomhederne bør være

langt mere omhyggelige ved brug af lokale agenter og

mellemmænd end hidtil. Det skal i kontrakter gøres

klart, at virksomhederne forventer, at alle aktiviteter, som

udføres på vegne af virksomheden, stemmer overens med

virksomhedens antikorruptionspolitik. Det bør f.eks.

eksplicit sikres i kontrakten, at agenten indvilger sig på

ikke at betale bestikkelse.

� Smøring skal undgås. Virksomhederne bør som grundre-

gel afvise at betale facilitation payments, selvom det på

mange markeder i dag er fast kutyme. I tilfælde, hvor fa-cilitation payments ikke kan undgås, bør virksomheden

etablere kontrolprocedurer, der sikrer, at betalingen be-

grænses til små beløb. Og at “smøringen” ophører så

hurtigt som muligt.

� Bedre systemer for whistleblowing. Virksomhederne bør

etablere klare procedurer for, hvad medarbejdere gør i

tilfælde af, at de har mistanke om, at der foregår noget

forkert internt i virksomheden. Der skal være entydige

kanaler for whistleblowing, og det skal være helt klart,

hvor man går hen med sin mistanke.

Lektien fra Irak er, at havde ovennævnte systemer været på

plads hos de danske virksomheder, så var virksomhederne

sandsynligvis ikke havnet i FN-Kommissionens rapport.

Spørgsmålet er imidlertid, om virksomhederne i så fald

overhovedet havde gjort forretninger i Irak. Og så er vi tilba-

ge, hvor vi startede:

For hvad er egentlig sandsynligheden for, at en virksom-

hed ikke involveres i en eller anden form for korruption,

hvis den i dag vil ind på verdens mest korrupte markeder?

Bjarke Wiegand | bw@mm.dk

20 | Nr. 37 | 31. oktober 2005

Mandagmorgen