dansk pelsdyravl, nov/dec 2009

Dansk PelsDyravl

MedleMsblad for dansk pelsdyravlerforening

#8 november 2009

Tv 2 på vildveje / sikring af farMe / rør eller hyldergodT redeMaTeriale / nye pelsgaver / julekryds

Den GylDne Pelsnål 2.0

2 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

bestyrelse

FormanD: Pelsdyravler Kaj Kristensen Klintholmvej 43, 6731 Tjæreborg Tlf.: 7517 0183 / Fax: 7517 0283 / Mobil: 4073 [email protected]

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen »Volstrup« Rosbjergvej 2, 9500 Hobro Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 [email protected]

Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil:4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf. 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

koPenhaGen Fur

aDm. Direktør:Torben Nielsen, Tlf.: 4326 1041

salGsDirektør:Rikke Dalsgaard, Tlf.: 4326 1202

økonomicheF:Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410

kommunikationscheF:Sander Jacobsen, Tlf.: 4326 1063Mobil: 2268 0932

sekretariatscheF:Lars Skjoldegaard, Tlf.: 4326 1021 Mobil: 2268 0907

lanDsDelsForeninGer

Nordjyllands PelsdyravlerforeningPelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Midtjyllands PelsdyravlerforeningFormand: Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening

Formand: Pelsdyravler Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]: Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Tlf.: 6598 2350 / Mobil: 2045 1759

Sjællands Pelsdyravlerforening (herunder Bornholms Pelsdyravlerforening)Formand: Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Dansk lanDbruGsråDGivninG lanDscentret / PelsDyrUdkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: 8740 5000 / Fax: 8740 5093 Tlf.: 8740 5240 (avisen)

lanDsuDvalGet For PelsDyrråDGivninGen:Tage Pedersen, Tlf.: 7585 2222 Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 John Papsø, Tlf.: 8688 3213 Finn Nielsen, Tlf.: 5760 1314 Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392

leDelse:Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154E-mail: [email protected]

Sekretær Mette MellergaardTlf.: 8740 5231 / [email protected]

råDGivninG til PelsDyravlereLandskonsulent Michael SønderupTlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 [email protected]

Konsulent Henrik BækgaardTlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm WeissTlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 [email protected]

Konsulent Maria BlæsbjergMobil 3092 1700

råDGivninG til FoDercentraler:Landskonsulent Mikael LassénTlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 [email protected]

Konsulent Mette-Line ChristiansenTlf.: 87405233 / Mobil: 3092 [email protected]

Konsulent Vilhelm Weiss

anDre

ræveavlerForeninGenFormand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf. 9866 1545

norDjyllanDs chinchillaForeninG

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

miDtjyllanDs chinchillaForeninGFormand: Knud Erik Mortensen Sangildvej 25, Knudstrup, 8620 Kjellerup Tlf.: 8688 0906

Dc2 syDFormand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf. 7473 4480

sjællanDs chinchillaForeninGFormand: Helle Johansen Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: 5599 6290

Danske PelsDyravleres veteranklubFormand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

Dansk PelsDyr laboratoriumLangagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001

Plasmacytosetest: Jørgen ØstergaardFax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418

Dtu veterinærinstituttetHangøvej 2, 8200 Århus N Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

Det Politiske FoDeruDvalGBestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: 7585 2222

Dansk PelsDyr FoDer a/sUdbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: 4010 1559 / Email: [email protected]

analyselaboratorietHerningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: 4056 0436 / Email: [email protected]

PelsDyrerhvervets ForsøGs– oG ForskninGscenter (PFc)Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714E-mail: [email protected]

Forskningschef: Peter SandbølTlf. 9613 5701

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 9613 5709

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 9613 5710

3nr. 8 noveMber 2009

koPenhaGen Fur

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1000

[email protected]

kopenhagenfur.com

Dansk PelsDyravl

71. årgang

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1060

[email protected]

reDaktion

Torben Nielsen (ansvarshavende) Tlf. 4326 1041

Sander Jacobsen Tlf. 4326 1063

(kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf. 4326 1289

(media manager)

Mick Madsen (journalist) Tlf. 4326 1061

Heidi Cecilie Lorvik Tlf. 4326 1419

(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl.

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i

udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

annoncerinG

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112

[email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos

redaktionen senest den 25. i måneden forud for

indrykning. Læserbreve må fylde max 1 side

i bladet. Større faglige indlæg optages efter

forudgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om

året omkring den 20. i månederne januar,

februar, marts, april, juni, september, oktober og

november i et oplag på 4000 eksemplarer.

løsabonnement På Dansk PelsDyravl

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062

DesiGn, ProDuktion oG tryk

Datagraf A/S

ForsiDeFoto

Et pelstapet var blandt nyskabelserne

i Den Gyldne Pelsnål 2.0.

Foto: Jesper Clausen

ISSN 0011-6424

inDholDsForteGnelse

leder: kun Tabere efTer operaTion X 5

Tv 2 valgTe den kriMinelle løsning 6

Minkavler sikrer sig Mod dyrereTsakTivisTer 10

enhedslisTen indkalder Til MinksaMråd 14

harMonikrav – nyT MinisTerMøde 14

redens bund påvirker kuldsTørrelsen 16

hvad er vejen freM, rør eller fælde? 18

opsæTning af dyr Til avl giver bedre indTjening 22

hjeMMe på farMen og eT sMuT Til aMerika 24

sMiTsoMMe sygdoMMe og vinTervaccinaTion 26

pelsnålen version 2.0 raMMer Tidsånden 30

bygningsregleMenTeT sTiller krav Til Minkhaller 34

avlerservice 36

indleveringsfrisTer 38

daToer for skindudsTillinger 41

efTerårsudsTilling for chinchillaavlere 42

nye pelsgaver Til juleTræeT 44

navnenyT 46

jule krydsogTvær 51


Dansk Mink Papir A/S | Borbjerg | 7500 Holstebro | Tlf. 9613 3131 | Fax 9613 3132 | [email protected] | www.minkpapir.dk

Glædelig Jul & Godt Nytår

Vi takker…Dansk Mink Papir A/S har en målsætning om, at have så mange tilfredse kunder som muligt. Alle medarbejdere har gjort en stor indsats for at yde den bedste service til jer. Vi håber dermed, at I nu er i fuld gang med pelsningen og at alt kører plan-mæssigt. Med ønske om en god pelssæson, samt en glædelig jul og et lykkebringende nytår, vil vi des-uden benytte lejligheden til at sige tak for et utroligt spændende og udfordrende år.


Den eneste konklusion, der kan drages i slipstrømmen på Opera-

tion X-programmet ”Pels på vrangen”, som TV 2 viste 27. oktober

er, at denne sag står uden vindere. Pelsdyravlerne har tabt, TV 2

har tabt, og samfundet har tabt.

Pelsdyravlerne overlever sikkert, men vi kommer i lang tid

fremover til at forklare venner, bekendte, bordherrer og bordda-

mer at ræven med bylder i munden og minken med den lamme

bagkrop ikke er et retvisende billede af sundhedstilstanden i den

danske pelsdyrsektor. Vi overlever at skulle forklare, at vi ikke er

en forening, der organiserer dyremishandling, og at hverdagen

på en pelsdyrfarm i samarbejde med landets dyrlæger er meget

anderledes end den udlægning, som en stribe journalister – der

i parentes bemærket aldrig har været på en pelsdyrfarm – har

givet befolkningen.

Pelsdyravlernes største tab er dog ikke, at vi hver især skal til at

forklare hr. og fru Danmark, at vores dyr faktisk har det godt. Det

store tab for dansk pelsdyravl er, at uanset at vi er blandt verdens

bedste på alle parametre inklusive dyrevelfærd, så ligger vores

fortsatte overlevelse i hænderne på medier, som vi ikke længere

kan stole på gør deres arbejde ordentligt.

På TV 2 har Seernes Redaktør givet den indrømmelse, at det

burde have været journalister, der lavede de famøse optagelser.

Indrømmelsen er vag, og bag indrømmelsen gemmer der sig det

faktum, at TV er blevet drevet rundt i manegen af Anima. Journa-

listerne faldt for nogle umiddelbart sympatiske unge mennesker,

som skjuler deres sande dagsorden og hensigter bag den falske

varedeklaration ”dyreværnsforening”.

Rødmen må have bredt sig som en steppebrand på Kvægtor-

vet i Odense, da det gik op for TV 2, at den rabiate dyreretsfor-

ening lancerede en nøje koordineret antipels-kampagne nøjagtig

samtidig med Operation X-programmet. TV 2’s store tab er, at

demokratiets vagthund i dette tilfælde lod sig afklæde af en sam-

fundsnedbrydende organisation. Det journalistiske arbejde var

elendigt, og TV 2’s store tab handler om tv-stationens trovær-

dighed. Om end Ekstra Bladet muligvis ikke føler, at avisen har

samme forpligtigelser over for journalistisk objektivitet som TV

2, må diverse journalister også på Ekstra Bladet have bemærket,

hvordan kollegaerne i journalistbranchen vender tommelfingeren

ned for arbejdsmetoderne.

Også samfundet taber. Der findes ikke nogen danskere, som

er blevet klogere af at se Operation X og følge hele forløbet. Men

uagtet antallet af helte og skurke i den journalistiske skabelon, så

skal samfundet altså leve af den produktion, som landets virksom-

heder frembringer. Dansk pelsdyravl skaber samlet 20.000 danske

arbejdspladser. Derfor er det tvingende nødvendigt, at en public

service-station er sig sit ansvar bevidst og sørger for, at grundla-

get for en hel branche ikke lige pludseligt skrider på grund af en

stærk proportionsforvrængning.

På et ståsted, hvor der således kun findes tabere, må vi ty til

selvransagelse og sørge for, at fremtiden bliver vundet. Det må

TV 2 gøre, og det må pelsdyravlerne gøre. Med de sidste mange

års stramninger af rammebetingelserne inden for alle former for

produktion, eksempelvis industri, planteavls- og animalsk pro-

duktion, er det hverken ukendt eller overraskende, at ikke alle har

fået gjort tingene til tiden. De mange nye regler kan ikke bruges

som undskyldning, og jeg må opfordre alle pelsdyravlere til at få

alle detaljer på plads, så der ikke kan sættes en finger på vores

produktion.

Nogle lyspunkter har vi oplevet. Politikerne på Christiansborg

har ikke ladet sig piske rundt i manegen af TV 2’s uhæderlige

journalistik. Politikerne har bakket op om vort erhverv og de regler

og love, som politikerne har vedtaget skal gælde for pelsdyravl.

Der er dog et politisk krav om mere kontrol på farmene, og det kan

vi kun bakke op. Vi har brug for, at uafhængige myndigheder kon-

trollerer os. Det har også været glædeligt at opleve, at de seriøse

landsdækkende medier og lokale og regionale medier ikke er røget

med på TV 2’s angreb på danske pelsdyravlere. Disse medier har

hæderligt beskrevet sagen i de rette proportioner. Også TV 2’s

regionale tv-stationer har forholdt sig særdeles kritisk til moder-

stationens angreb på vores erhverv.

TV2 viste en hidtil uset grov proportionsforvrængning som

helt i Animas ånd skulle sværte hele vores branche. Kontrasten

til virkeligheden – også på de farme, hvor billederne måtte være

optaget – er fornærmende stor, men efteråret har vist os, at det

ikke længere er nok at være gode. Vi skal være usandsynligt gode

i dansk pelsdyravl.

leDer

af kaj [email protected]

kun tabere eFter oPeration X


TV 2 viste tirsdag den 27. oktober en

udsendelse om pelsbranchen. Udsen-

delsen var produceret af Bastard Film i

samarbejde med Ekstra Bladet, og pro-

grammets hovedide var at vise, at under

pelsbranchens pæne facade gemmer

der sig en sump af dyremishandling.

TV 2 og Ekstra Bladet havde bedt dyre-

retsorganisationen Anima om at finde

nogle belastende billeder fra danske

farme og på den måde dokumentere

den påståede dyremishandling. Anima

har brudt ind på 40 farme og optaget

de famøse billeder. Som det fremgik af

programmet, deltog TV 2 aktivt i ulovlig-

hederne. Morten Spiegelhauer plankede

en farm sammen med aktivisten, vel for

at vise sit grænseløse mod i sandhe-

dens tjeneste. Andre dyreretsaktivister

benyttede samtidig den gode lejlighed til

at lukke mink ud på tre farme og udføre

alvorligt hærværk på en fodercentral i

Jylland.

Anima er en dyreretsgruppe. I modsæt-

ning til de mere fredelige dyreværnsfor-

eninger mener dyreretsforkæmpere, at

dyr har samme rettigheder som men-

nesker, og at al dyrehold derfor skal

forbydes. Ingen mælk, ingen lædersko,

ingen kæledyr, ingen honning osv. Den

danske filosof Arno Victor Nielsen har

påvist, at dyreretsaktivisternes ideolo-

giske udgangspunkt er den nationalso-

cialistiske naturopfattelse som defineret

i 1930’erne. Om dyreretsaktivister

foretrækker gulerødder frem for pølser

er naturligvis intet problem. Problemet

er snarere, at ideologien i sin yderste

konsekvens betyder, at vi behandler

mennesker som dyr og, naturligvis, vice

versa.

Nu skulle man umiddelbart tro, at de

pæne unge mennesker fra Anima er fre-

delige idealister, som har et varmt hjerte

for dyr. Og sådan er det da også for

nogle. Men inderkredsen består også af

barske aktivister fra det autonome miljø.

Folk der – med Arno Victors Nielsens

ord – skjuler deres had til mennesker

under et dække af kærlighed til dyr. Her

møder vi folk som Jan Justesen alias

JanBananVegan eller nu Jan Sorgenfrei,

der for 7 år siden fik en dom for politisk

betinget hærværk og brandstiftelse

hvilket indbragte 1 år og 9 måneders

fængsel. JanBananVegan er talsmand

for Anima. Her møder vi Tone. Hun

fik 6 måneders fængsel for forsøg på

hærværk, og her møder vi en lang række

af de samme folk, der i 2001 angreb en

række danske pelsdyrfarme.

Det er disse folk TV 2 har bedt om at

indsamle dokumentationsmateriale om

tilstandene på de danske pelsdyrfarme.

Det er disse folk, som TV 2 har opfordret

til at begå alvorlig kriminalitet – for vi

taler jo ikke kun om ulovlig indtræng-

ning. Vi taler også om hærværk af særlig

alvorlig omfang. TV 2 besøgte farme

med i alt 500.000 dyr til trods for at TV 2

udmærket vidste, at dette kunne udløse

kostbare foranstaltninger for at sikre, at

farmene ikke var blevet påført smitte.

Fødevarestyrelsen har påbudt foran-

staltninger, der mindst vil påføre avlerne

en udgift på 1,5 millioner kroner. Den

ulovlige indtrængen vil næppe udløse

mere end en bøde på nogle få tusinde

kroner. Hærværket, derimod, vil udløse

en millionerstatning samt eventuelt en

længerevarende fængselsstraf.

Gad vide om TV 2 betaler erstatningen

for deres kameramand, herunder yder

manden en klækkelig kompensation for,

at hans straffeattest får nogle gevaldige

pletter. Der er jo tale om bestilt arbejde,

så TV 2 optræder jo her som edderkop-

pen, den kriminelle bagmand, og derfor

har både TV 2, Ekstra Bladet og deres

håndlangere fra dyreretsbevægelsen så

at sige et fælles problem.

I en tid hvor der tales om bandekrig,

utilpassede voldelige og kriminelle unge,

samt grænseoverskridende voldelige

demonstrationer kunne man måske

forvente, at de offentlige og halvoffent-

lige institutioner viser, at det er muligt

at begå sig i det danske samfund uden

at begå kriminalitet. TV 2’s kriminelle

kameramand er gift, har to små børn og

har måske for nyligt købt hus. Har TV

2 tænkt over, hvilken situation man har

bragt denne mand og hans familie i?

Hvor kynisk har man lov til at være? Hvor

mange pelsdyravlere og hvor mange

unge idealister synes TV 2 det er værd at

ofre for 40 minutters underholdning?

TV 2’s billeder af syge mink gør natur-

ligvis indtryk. Jeg vil på ingen måde

bagatellisere dyrenes lidelser. Men dyr

og mennesker bliver syge. Vi har 17 mil-

lioner mink i Danmark. Naturligvis kom-

mer nogle af disse dyr til skade. Mink

af Torben [email protected]: helle Moos

meDier

tv 2 valGte Den kriminelle løsninG


tv 2 valGte Den kriminelle løsninG

går to og to i burene, typisk søster og

bror. Undertiden kommer de op at slås,

og undertiden kan de skade hinanden.

Men aggressive mink er dårlige mink,

fordi bidskader gør skindene værdiløse.

Derfor forsøger avlerne kun at avle på

fredelige dyr.

Mink bliver også syge og dør før tid.

Det er bestemt heller ikke nogen god

forretning for avleren. Derfor forsøger

pelsdyravlerne naturligvis at holde syg-

domstrykket nede på farmene. Men uan-

set dette, vil der altid være syge dyr og

beskadigede dyr. Disse dyr bliver holdt

under særlig observation eller placeret

på den lovpligtige sygeafdeling.

Jeg vil også give en anden indrømmelse.

Der er mere end 1.500 pelsdyrfarme i

Danmark. Og undertiden får vi kend-

skab til farme, der ikke er i orden. Det

er foreningens ufravigelige politik at

disse avlere meldes til de tilsynsførende

myndigheder straks. Men generelt er

forholdene på de danske pelsdyrfarme

gode, og år efter år udmærker pels-

dyravlerne sig ved at have de færreste

anmærkninger i Fødevarestyrelsens

uanmeldte kontrolbesøg i landbrugets

husdyrbesætninger.

Dyreretsaktivisterne blev bedt om at

finde belastende materiale, der under-

byggede TV 2`s forudindtagede tese,

nemlig, at der foregår dyremishandling

på de danske pelsdyrfarme. Mener TV

2, at dyreretsaktivisterne ikke adlød

ordre og gav et velafbalanceret billede

af tilstandene på de besøgte farme, eller

fotograferede han primært på farmenes

sygeafsnit? En professionel journalist Adm. direktør Torben Nielsen, Dansk Pelsdyravlerforening, opfordrer TV 2 til at kigge tv-stationens

virksomhedskultur efter i sømmene for kun en rådden virksomhedskultur vælger den kriminelle vej.


ville naturligvis søge at give et sandfær-

digt velafbalanceret billede af tilstanden

på farmen. Men kan man forvente, at en

erklæret modstander vil yde sin mod-

stander samme retfærdighed? Næppe.

Og derfor valgte TV 2 at bede en erklæ-

ret modstander om at filme og ikke en

journalist, fordi tesen – nemlig at pels-

dyravlerne er dyrplagere – i modsat fald

ikke kunne bevises. Og derfor valgte TV

2 den kriminelle løsning frem for at søge

oplysninger fremskaffet ad lovlig vej

for eksempel ved at spørge de berørte

avlere om lov til at filme på farmene.

Weekendavisen bragte i begyndelsen af

oktober en meget grundig reportage om

forholdene på en pelsdyrfarm. Her blev

problemet syge dyr og dyrplageri – altså

hvor længe skal man behandle dyret

frem for at aflive det – også beskre-

vet. Det er en problemstilling alle med

kæledyr står over for. Indrømmet, mine

hunde får altid lov til at leve lidt for læn-

ge, kattene bliver lappet sammen efter

slagsmål, selv om dyrlægen mener, de

burde aflives, og vores heste får måske

også et par år for meget at leve i.

Til TV 2’s orientering kan det altså godt

lade sig gøre at lave kritisk journalistik

uden at alliere sig med kriminelle eller

selv at udføre kriminalitet. Det kræver, at

TV 2 ændrer virksomhedskulturen, men

måske kunne ledelsen bede om at få

lidt råd og inspiration hos mere seriøse

medier?

TV 2 valgte at lade Anima definere tesen

og fremskaffe dokumentationen for TV

2’s reportage om dansk pelsdyravl.

Hvorfor spurgte TV 2 ikke pelsdyrav-

lerne om at lave udsendelsen? Det ville

sikkert have givet et helt andet billede af

pelsdyrerhvervet.

Hvorfor gav man ikke kameraet til for

eksempel universiteterne, der ville

kunne berette, at Kopenhagen Fur/Dansk

Pelsdyravlerforening hvert eneste år

støtter grundforskningen på de danske

universiteter med et meget betydeligt

millionbeløb?


eksempel Udenrigsministeriet, der

kunne berette, at Kopenhagen Fur uden

sammenligning er Danmarks største

eksportør til Kina, samt at vi er aktiv del-

tager i stort set alle danske fremstød på

dette vigtige marked til gavn for mange

danske virksomheder?

Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til ro-

botforeningen, der ville kunne berette,

at Kopenhagen Fur har udviklet en lang

række avancerede maskiner, der har

gjort virksomheden så konkurrence-

dygtig, at vi ikke er tvunget til at flage

de dyre danske arbejdspladser ud til

det fjerne Østen? Robotforeningen ville

også kunne berette, at Kopenhagen

Furs teknologi benyttes i behandlingen

af psoriasis-patienter på bl.a. Hvidovre

Hospital.

Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen, der ville

kunne fortælle, at danske pelsdyravlere

er en af Danmarks få kompetenceklyn-

ger?

Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til

Danish Fasion Institute, der ville kunne

berette, at Kopenhagen Fur er særdeles

aktiv i bestræbelserne på at gøre Køben-

havn til verdens femte modecenter? De

ville kunne fortælle om pelsdyravlernes

modecenter Kopenhagen Studio på

Langelinie, der hvert eneste år modta-

ger mere end hundrede designere på

kortere eller længere studieophold, samt

virksomhedens bestræbelser på at sikre

unge danskere designere og modevirk-

somheder en international karriere.

Hvorfor gav TV 2 ikke kameraet til IT-

foreningen, der ville kunne berette, at

Kopenhagen Fur har udviklet verdens

mest avancerede avls- og produktions-

systemer?


eksempel Operation Øst, den humani-

tære hjælpeorganisation fra Odense,

der ville kunne berette, at Kopenhagen

Furs medarbejdere, har bygget syv

børnehaver i Namibia og dagligt giver

sund frokost, frugt, undervisningsma-

teriale, skoleuniformer og små ferier til

400 uendeligt fattige børn i Windhook?

Eller Danida, der ville kunne berette om

Kopenhagen Furs indsats for landbruget

i Afghanistan?

Der kunne nævnes langt flere potentielle

kamerafolk. Men TV 2 gav ikke nogen

af de ovenstående kameraet, fordi det

ville give et skævt og unuanceret billede

af virksomheden og de danske pelsdyr-

farme. Eller rettere sagt. Det ville give et

positivt billede af de danske pelsdyravle-

re. Og det var bestemt ikke formålet med

udsendelsen. Derfor fik Anima kameraet,

og derfor blev det journalistiske hånd-

værk trådt under fode.


minkavler sikrer siG moD Dyrerets-aktivister


minkavler sikrer siG moD Dyrerets-aktivister

Bøgballe Mink har for anden gang haft besøg af dyreretsaktivister. Nu tager Klaus Hermansen konsekvensen og installerer alarm- og videoovervågning.

Fra Bøgballevej er det komplet umuligt

at få øje farmen. De 13 bygninger lig-

ger i en fordybning i den østjyske jord

og til alle andre sider findes bare flade

kornmarker og vindmøller fra Vestas. For

en dyreretsaktivist med et kamera eller

en vanvittig plan om at ”befri” dyrene, er

Klaus Hermansens minkfarm et perfekt

mål. Den ligger øde og uforstyrret, og

indtil dyreretsforeningen Anima plan-

kede hegnet på vegne af Ekstra Bladet

og TV 2, var minkfarmen i Bøgballe ved

Uldum desuden helt uden alarm- og

overvågningsudstyr. Men som det er

tilfældet for adskillige pelsdyravlere for

tiden, bliver der nu lavet om på det – og

med god grund mener kommunikations-

chef i Kopenhagen Fur Sander Jacob-

sen:

– Vi ved ikke, om TV 2 og andre

har taget ved lære

af den måde, som

Anima misbrugte tv-stationen på i

foreningens kampagne mod minkavl

i Danmark, men avlerne kan være sikre

på, at aktivisterne også i fremtiden vil

interessere sig for farmene. Ingen avlere

kan vide sig sikre, siger han.

Klaus Hermansen vil være sikker. For

nogle år siden blev aktivister fra Anima

pågrebet af politiet få hundrede meter

fra farmen. Aktivisterne blev alle dømt

for forsøg på at ”befri” dyrene.

– Jeg er nogle gange vågnet op med en

fornemmelse af, at der er noget galt. Så

er jeg taget af sted for at tjekke midt om

natten, og nu har vi så fået det tæt på

igen, siger Klaus Hermansen.

ulovliG intrænGen er Dyr For

avleren

Fødevaremyndighederne har allerede

pålagt ham betydelige omkostninger til

blodprøver, og tanken om at skulle sane-

re farmen prøver han at lade være med

at tænke til ende. Klaus Hermansen vil

have trygheden tilbage, og det er derfor,

at han i dag, præcis en uge efter at TV

2-programmet Operation X viste billeder

fra minkfarme, mødes med sikringseks-

perten Frank Glibstrup fra overvågnings-

virksomheden Sikring Syd.

I frokostskuret ved den farm, hvor Anima

brød ind for nylig, diskuterer Frank Glib-

strup, Klaus Hermansen og en montør

fra lokalområdet forskellige modeller for,

hvordan de tre farme, Klaus Herman-

sen driver sammen med sin bror, sikres

bedst muligt.

hvorDan tænker en

Dyreretsaktivist?

–Det, der er væsentligt, når du sikker-

hedsvurderer en farm, er at sætte sig

ind i, hvordan aktivisterne tænker. Den

her farm har et problem, fordi den lig-

ger i et hul. Jeg tror simpelthen, at de

er kommet kørende hele vejen herind,

siger sikringseksperten Frank Glibstrup,

som har 25 års erfaring med sikring af

erhvervsvirksomheder.

Derfor har Klaus Hermansen besluttet

sig for en mere omfattende overvågning,

end det normalt er påkrævet på farme,

som eksempelvis ligger tæt på avlerens

bolig. Såkaldte laserhegn bliver sat op

af Mick [email protected]

sikkerheDKlaus Hermansen har

valgt en sikkerhedsløsning,

der inkluderer kamera-

overvågning. Politiet

oplyser, at billedmateriale

fra overvågningskameraer er

gode spor i det politimæssige

efterforskningsarbejde.


og ”spærrer” alle indgange til de åbne

haller i begge ender. Hegnene registre-

rer bevægelser, men er intelligente nok

til ikke at lade sig narre af for eksempel

vildfarne fugle. Alle objekter, som vejer

under 30 kilo, kan således passere

hegnene uden at ejeren bliver forstyrret

derhjemme med en alarm.

PlaDs til Farmhumor

Ved tre indgange til farmen, som i

øvrigt er lukkede, bliver der desuden sat

traditionelle bevægelsescensorer op,

som giver alarm, hvis nogen forsøger at

bryde dørene op. Klaus Hermansen får

desuden sat videokameraer op, som er

i stand til at overvåge alle indgange til

hallerne samt parkeringsarealet ved fro-

kostskuret. Når alarmen aktiveres vil op

til seks forskellige personer i prioriteret

rækkefølge via mobiltelefon få besked

om, at der er en alarm og i hvilken zone

alarmen er aktiveret. Og 300 meter fra

farmen, oppe ved indkørslen fra Bøgbal-

levej, bliver der sat skilte op, som tyde-

ligt signalerer, at området er overvåget.

Den omfattende sikring er først og frem-

mest en præventiv foranstaltning, siger

Frank Glibstrup.

Medarbejderne på Bøgballe Mink varmer

hænderne på hvide plastikkrus, der er

bulede af varm pulverkaffe, mens de dis-

kuterer, hvad man stiller op med sirene

på 105 decibel, når hvalpene er små.

Mediestormen har gjort indtryk, men

der er også plads til humor, og mens

Kohberg-madpakkerne fortæres, jokes

der med, om Morten Spiegelhauer mon

står og filmer i et hjørne, hvis de skælder

Klaus Hermansen (tv.) ser til mens Frank Glibstrup (th.) lægger sikringsplanerne frem for en lokal montør.

sikringsvirksoMheder

Disse firmaer har arbejdet med sikring

af landbrugsejendomme :

ABUS Security-Center

http://www.abus-sc.dk

Sikring Syd

http://www.sikringsyd.dk

Scanview

http://www.scanview.dk

Sikring

http://sikring.dk

JCA Sikring

http://jca.dk


Farmsikringen bliver tegnet på satellitfoto.

ud på dyrene, eller om et laserhegn, som

registrer bevægelser, vil afsløre medar-

bejdernes arbejdsindsats på farmen.

Klaus Hermansen griner med, selv om

situationen er alvorlig nok. Sikringen af

de tre farme under Bøgballe Mink er en

betydelig omkostning, men som situatio-

nen er, mener han ikke, at han har andre

muligheder.

– Det er utrolig kedeligt, at vi er nødt til

at overvåge vores farme, men nu har

aktivisterne været her to gange inden for

få år, så vi er nødt til at gøre noget. Det

er sørgeligt, men det lige som om, det er

blevet halvvejs lovligt, at de får lov til at

rende rundt inde på vores farme, siger

han.

OVERVÅGNINGS-TEKNOLOGI ER BLEVET BILLIGEREOvervågning bliver mere og mere udbredt i Danmark i takt

med at kriminaliteten er blevet grovere, samtidig med at

den teknologiske udvikling har gjort alarm- og overvåg-

ningsudstyr billigere. Det gælder også i landbrugsbedrif-

ter, hvor pelsdyravlerne synes at mere grund end nogen-

sinde til at tage deres forholdsregler.

Ifølge sikringseksperten Frank Glibstrup fra Sikring Syd

kan der være store forskelle i udgifterne til at sikre pels-

dyrfarmene. Det er for eksempel billigere, at sikre lukkede

haller end åbne haller, og pelsdyravlere kan for desuden

minimere omkostningerne ved at udelade videoovervåg-

ning, hvilket kan være en rimelig udeladelse nogle steder.

Under alle omstændigheder kræver det en individuel

sikringsvurdering af den enkelte farm at sætte en pris på

sikringen af farmen.

Glibstrup vil dog gerne give et overordnet bud på om-

kostningerne. En standardfarm med 2.000 tæver vil under

normale omstændigheder kunne sikres med laserhegn-

alarmer for 12.000-13.000 kroner, og udgiften vil også

kunne løses med en leasingkontrakt over fem år til under

300 kroner om måneden. Lukkede haller, hvor man sikrer

indgangene med varme- og bevægelsesfølsomme censo-

rer, vil typisk være billigere. Videoovervågning vil betyde

en yderligere omkostning på 14.000-15.000 kroner, men

udover den præventive effekt kan videoovervågning være

et vigtigt efterforskningsspor for politiet, og nutidens tek-

nologi betyder, at kvaliteten af kameraerne er i top.

– Vores kameraer optager 100 billeder i sekundet, og det

giver en ren liveoptagelse, siger Frank Glibstrup og for-

klarer, at optagelserne gemmes på en harddisk i 30 dage.

Desuden kan farmens ejer med en internetopkobling til

hver en tid følge kameraernes øje fra alle steder i verden.

TidsskrifT for dansk pelsdyravl14

aktuel erhvervsPolitik:

enheDslisten inDkalDer til minksamråD

I kølvandet på debatten om Operation

X udsendelsen om minkproduktion

er justitsministeren og fødevaremini-

steren kaldt i samråd hos Folketingets

Fødevareudvalg for at redegøre for,

hvilke initiativer regeringen vil tage for

at sikre bedre dyrevelfærd i minkavlen

i Danmark. Det er Per Clausen, dyrevel-

færdsordfører for Enhedslisten, der har

indkaldt til samrådet. Som bekendt har

Enhedslisten i årevis forsøgt at slå til lyd

for et forbud mod minkavl, men partiet

erkender nu, at det står alene med dette

ønske. I en skriftlig kommentar siger Per

Clausen: ”Det er ærgerligt, men des-

værre forudsigeligt, at hverken DF eller

Socialdemokraterne i Danmark vil være

med til at forbyde minkavl”. Samme

erfaring gjorde det socialdemokratiske

medlem af Europa-Parlamentet, Dan

Jørgensen, også i dagene omkring TV-

udsendelsen, hvor han i en pressemed-

delelse bl.a. udtalte, at ”anerkendelsen

af, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt

forsvarligt at avle mink, har spredt sig.

Derfor regner jeg med at få opbakning til

et totalforbud i hele EU”.

Men her gjorde han regning uden vært,

idet socialdemokratiets fødevareord-

fører, Bjarne Laustsen, afviste at bakke

Dan Jørgensen op. Til Dagbladet Infor-

mation sagde Bjarne Lausten: ”Det er

for Dans egen regning. Vi skal sørge for

at producere verdens bedste minkskind

under verdens bedste indhusningsfor-

hold. Vi har dyr i fangenskab som en

del af vores landbrugsproduktion. For

mig indgår mink også i den”. Over for

flere andre medier fremhævede Bjarne

Lausten, at mink avlet i Danmark altid vil

have bedre vilkår end i andre lande, hvor

produktionen ellers ville blive flyttet til.

Samrådet forventes at blive afviklet i

begyndelsen af december. Her vil føde-

vareministeren formentlig præsentere

konkrete forslag til en øget kontrolind-

sats på landets minkfarme, se nedenfor.

Dansk Pelsdyravlerforening bakker

ubetinget op om de politiske krav om at

få den offentlige kontrol mere intensivt

på banen og byder tilsynsmyndighe-

derne velkommen på farmene. Fødeva-

reministeren har sagt, at hun ikke kan

acceptere billeder, som dem, der vises

i medierne. Det er en holdning, som

pelsdyravlerne fuldt ud er enig i. Vi lever

af at lave verdens fineste pels baseret på

god dyrevelfærd. En mediehetz prøver

at tegne et andet billede af alle farme,

og det kan vi ikke leve med. Nu må et

offentligt tilsyn på alle farme vise det

rigtige billede.

af lars [email protected] af pernille [email protected]

erhvervsPolitik

Dansk Pelsdyravlerforening var som om-

talt i sidste nummer af Dansk Pelsdyravl

igen i september til møde hos Miljømini-

ster Troels Lund Poulsen. Omdrejnings-

punktet for mødet var endnu en gang

de alvorlige konsekvenser af den korte

overgangsfrist til det kraftigt skærpede

harmonikrav for minkfarme. Hele 47 %

mere gødningsareal skal fremskaffes på

nu under et år!

Miljøministeren udtrykte forståelse for

mange af vores synspunkter og er villig

til at genoverveje overgangsfristen. Til

gengæld lagde han op til en drøftelse af

Dansk Pelsdyravlerforenings villighed til

at indgå i et langsigtet udviklingsprojekt

sammen med Miljøstyrelsen om udvik-

ling af miljømæssigt optimerede mink-

farme. Såkaldte modelminkfarme, hvor

miljøforanstaltningerne vel og mærke

også skal give mulighed for en økono-

misk bæredygtig produktion.

På mødet udtrykte Dansk Pelsdyravler-

forening skepsis overfor at udvikle nye

miljøtekniske løsninger uden hensyn-

tagen til økonomisk bæredygtighed, da

talrige eksempler fra det øvrige landbrug

med al tydelighed viser, at erhvervspoli-

tisk velvilje i denne retning altid munder

ud i nye krav i lovgivningen, uden at hen-

synet til erhvervets økonomi følger trop.

De nærmere drøftelser om projektet ind-

ledes senere på efteråret, og der holdes

et opfølgende møde med ministeren i

januar.

Indtil videre står den gældende over-

gangsfrist for det skærpede harmonikrav

pr. 1. august 2010 ved magt, så vi kan

på nuværende tidspunkt fortsat kun

opfordre til, at avlerne hurtigst muligt

søger at fremskaffe det fornødne ekstra

gødningsareal.

harmonikrav – nyt ministermøDe

finanslov

5 millioner til mere minkkontrol

Fødevareminister Eva Kjer Hansen har

besluttet at udvide velfærdstilsynet med

minkfarme i 2010, således at samtlige

farme får uanmeldt velfærdsbesøg. Tilsyns-

besøget vil ske som en velfærdsscreening,

der foretages af teknikere fra Plantedirek-

toratet, og der suppleres med dyrlæger i

det omfang, besøget giver anledning til en

veterinærfaglig vurdering. Det skønnes, at

denne supplerende dyrlægekontrol kom-

mer til at omfatte 20 pct. af besætningerne.

I forbindelse med aftalen om finansloven

for 2010 er regeringen, Dansk Folkeparti

og Det Radikale Venstre blevet enige om at

afsætte fem mio. kroner til den udvidede

kontrol med minkfarmene.


BURE & KASSERBURE & KASSERBURE & KASSERBURE & KASSER

DortheDortheDortheDorthe Telefon 98475006 [email protected] Butik/salg

Lars Lars Lars Lars Mobil 20311456 [email protected] Salgskonsulent Sjælland, Fyn, Syd- og Midtjylland

KnudKnudKnudKnud----Erik Erik Erik Erik Mobil 40363055 [email protected] Ekstern konsulent Maskiner og service Nordjylland

Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder indtil 15. december 2009 eller så længe lager haves. Levering i december

RRRR2222 FFFFaaaarrrrmmmm PPPPaaaarrrrttttnnnneeeerrrr lager, butik, ordrekontor: Stenhøjvej 336, 9900 Frederikshavn. T.+45 98 93 30 55 F. +45 98 93 31 03 [email protected] Administration: Odinsvej 25, 8722 Hedensted. T.+45 76 75 21 00 F. +45 75 89 08 28

Tak til alle som besøgte os til vores Åbent Hus arrangement d. 2. oktober Vinderne af hovedpræmierne i vores konkurrence blev: Kärcher vinduesvaskersæt: Erik Stubben, Bindslev Kärcher elkost: Henning Jensen, Vrå

6 rums vendebur 206 aluzink kr. 510,- /m AZ combi bund/top 2,45 mm normalpris kr. 550,-

6 rum bur 206 aluzink Kr. 645,- m/rf combibundtråd 3,0/2,0 mm normalpris kr. 823,91

6 rums 206 aluzink Kr. 680,- m/ rf 3/4” foder 3,0/2,0 c-bund normalpris kr. 861,41

6 rums hotelbur 206 aluzink Kr. 1.100,- m/rf combibundtråd 3,0/2,0 normalpris kr. 1.447,71

6 rums hollænderkasse 206 mørk birk Kr. 499,- m/justerbar kasselem. 2 bundlemme normalpris kr. 562,62

6 rums avlskasse 206 birk Kr. 660,- m/A6 plastcylinder normalpris 793,12

6 rums avlskasse 206 standard birk Kr. 696,- m/A6 plastcylinder og FK bundlukke normalpris 806,25

AC31 clipspistol til trykluft Kr. 2.995,- Normalpris kr. 4.795,-

Clips i aluzink til AC31 clipspistol Kr. 450,- kasse med 20.384 stk normalpris kr. 1.019,-

Sæt med clipspistol og 1 æskeclips Kr. 3.430,- normalpris kr. 5.814,-

Vi kan aftage

oplagret hvede og byg.

Kontakt R2 Feed Part-

ner for et godt tilbud på

76752156


reDens bunD Påvirker kulDstørrelsen

Minkhvalpene kan først holde deres

kropstemperatur, når de er mere end

3 uger gamle. Derfor har redekassens

udformning og typen af redemateriale

stor betydning for hvalpenes overlevelse

og trivsel. Med hvad er rigtigt og hvad

er forkert? Det er Landscentret Pelsdyr

gået i gang med at undersøge sammen

med Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og

Forskningscenter (PFC). Vi fik lov til at

kigge 12 farme over skulderen. Avlerne

gjorde som de plejede, men accepterede

at ændre redekassens udformning og

indhold på en del af farmen.

Bundmaterialets betydning

I den største undersøgelse blev effekten

af bundmateriale i reden undersøgt.

Easy Strø (produktnavn navn for varme-

behandlet, finsnittet hvedehalm), blev

sammenlignet med høvlspåner.

Antal levende og døde hvalpe 2 til 5

dage efter fødsel samt antal levende

hvalpe ved 3 til 4 ugers alderen blev

registreret. To farme blev fravalgt i den

endelige analyse, da der var tvivl om

kuldstørrelsen hos en mindre del af

kuldene. Resultaterne viste en statistisk

sikker forskel til fordel for Easy Strø

på antal hvalpe ved fødsel, samt antal

hvalpe ved anden tælling. Der blev ikke

fundet forskel på hvalpetabet mellem

første og anden tælling. Se figur 1 og

tabel 1.

Easy Strø blev også sammenlignet med

snittet halm som bund. I denne under-

søgelse fandt vi igen en lille forskel til

fordel for Easy Strø, men dette kan ikke

afvises at være tilfældigt, da der i denne

af Michael sønderup og henrik bækgaard, landscenTreT pelsdyr og Tove clausen, pelsdyrerhverveTs forsøgs- og forsknings-cenTer

råDGivninG

Bundmateriale: Easy Strø, til venstre, og høvlspåner til højre. Øvrige redematerialer var ens. Bemærk forskellen på redebundens udseende.

FiGur 1: på alle 8 farMe ses lidT flere hvalpe Med easy sTrø soM bundMaTeriale i forhold Til høvlspåner. levende hvalpe ved førsTe Tælling basereT på 12.901 kuld.

Easy Strø Høvlspåner


tabel 1: redebund: easy sTrø Mod høvlspåner. der ses 0,2 hvalpe Mere hos easy sTrø ved anden Tælling. basereT på 6 farMe Med 8304 avlsTæver.

reDebunD antal kulD i alt levenDe DøDe levenDe tab 1 – 2

1 tællinG 1 tællinG 1 tællinG 2 tællinG tællinG

easy sTrø 4285 6,77 6,57 0,20 6,19 0,38

høvlspåner 4019 6,64 6,41 0,24 5,99 0,42

Forskel 0,13 0,16 -0,04 0,20 -0,04

farM 1 farM 2

anTal anTal

kuld gns kuld gns

Med inderskærM 380 6,41 388 5,60

uden inderskærM 436 6,22 435 5,13

forskel 0,19 0,47

tabel 2: redesTørrelse. Med eller uden inderskærM, levende ved førsTe Tælling. 2 farMe.

Her ses gode reder, med og uden skærm. Alle tæver er desværre ikke så gode redebyggere , og åbne reder øger risikoen for dårlig trivsel hos hvalpene

del af undersøgelsen kun var 627 kuld

med.

reDestørrelsens betyDninG

Der blev også set på indflydelse af re-

dekassens størrelse på kuldstørrelsen (

tabel 2). Opgørelsen peger på, at det kan

være en fordel at have en inderskærm i,

men forskellen er ikke statistisk sikker.

anDre reDematerialer

Snittet og langstrået halm samt træuld

er også blevet undersøgt. Dyrema-

terialet har dog været for begrænset

til en egentlig statistisk analyse, men

undersøgelserne har været værdifulde i

forsøget på at pejle sig ind på, hvad der

giver en forskel i avlsresultatet. Indenfor

de nævnte redematerialer kunne vi ikke

finde en forskel, hvilket tyder på, at de er

lige gode.

Der er i denne indledende undersøgelse

ikke blevet set på selve redens fysiske

udformning, mængden af redemateriale

og herunder evnen til at holde hval-

pene varme under forskellige klimatiske

forhold. Det vil være nyttigt at kunne

påvise hvilke type redekasser, der ville

være optimale under forskellige fysiske

og klimatiske forhold.

Arbejdsindsatsen i forbindelse med

såvel forberedelserne til fødslerne som i

selve diegivningsperioden bør ligeledes

inddrages i forbindelse med vurderingen

af den mest optimale rede under givne

omstændigheder.

Undersøgelsen i sin helhed kan ses i

Faglig Årsberetning 2009, der udkom-

mer i begyndelsen af det nye år. Beret-

ningen udgives af Pelsdyrerhvervets

Forsøgs- og Forskningscenter, PFC, og

vil kunne ses på www.kopenhagenfur.

com eller skaffes ved at ringe dertil.


hvaD er vejen Frem, rør eller FælDe?

Kun tre af de syv medlemmer i kvali-

tetsgruppen har forsøgt at sortere deres

avlsdyr på rør. Og af de tre har kun én,

Jens-Arne Kristiansen, valgt at sortere

alle sine avlsdyr på rør. Derfor mødtes

kvalitetsgruppen denne gang hos ham

for at høre om hans erfaringer. For nogle

i gruppen var det første gang de prøvede

kræfter med rørsortering.

Der var en fælles holdning blandt dem i

gruppen, der ikke havde rørsorteret før,

at man gør det for at spare tid. Det er

en holdning Jens-Arne Kristiansen kan

nikke genkendende til, og det passer

også, forklarer han. På rør tager en mink

ikke meget mere end 10 sekunder at

bedømme. Men han mener også, at der

er andre kvaliteter ved rørsortering end

kun hurtigheden.

– Jeg mener, at man rent faktisk ser

skindet mere rigtigt på et rør. Der er ikke

ligesom i en fælde, hvor alt muligt sidder

i vejen. Det er bare den rene pels, jeg ser

på rør, siger Jens-Arne Kristiansen, der

mener, at alle burde prøve rørsortering

bare på en del af deres dyr.

Det er der forståelse for hos de andre

avlere i Kvalitetsgruppen, men alligevel

mener dele af gruppen, at det kan være

farligt at se på rørsortering som den

eneste løsning.

– Jeg kan godt blive nervøs for, at vi

bare alle sammen vandrer en bestemt

vej uden at se os for, bare fordi vi bliver

forblændet af en ny metode, siger Eskild

D. Nielsen.

Det er en holdning, der bakkes op af hele

gruppen, for ingen sorteringsmetode er

ufejlbarlig – heller ikke rørsortering.

Som avler skal man derfor altid huske

at kvalitetskontrollere. Det kan man for

eksempel gøre ved at sammenligne sine

sorterede mink. Og her har fælden en

styrke i forhold til røret, fordi man kan

se på flere mink på én gang og dermed

bruge fældesortering til sammenlignin-

ger.

Desværre glemmer mange avlere at bru-

ge fælden til netop sammenligning – de

bruger den, ligesom man bruger røret,

til enkeltdyrssortering. Kvalitetsgruppen

kan se en fordel ved at bruge røret til

grovsortering og så finsortere i fælder.

En endelig kontrol kan man udføre

ved at pelse enkelte dyr af forskellige

kvaliteter og så sammenligne skindene.

Naturligvis med det forbehold, at man

ikke pelser de dyr, man har tænkt sig at

avle videre på.

en GoD tæve kræver GoD han

Efter den indledende snak går turen til

Jens-Arne Kristiansens minkhaller. Her

vises det, hvor hurtigt og præcist sorte-

ringen kan foregå på rør. Spørgsmålet

om, hvorvidt man på et rør kan tjekke

tykkelsen af ulden, bliver hurtigt afklaret.

af Marie graboW [email protected]

kvalitet

Netop det spørgsmål blev taget op, da kvalitetsgruppen mødtes sidst i oktober. Ikke alle gruppemedlemmerne var overbevidste om rørets fortræffeligheder inden mødet. Men uanset holdning gik alle hjem med nye ideer og tanker om fremtidens livdyrsortering.


Det kan man godt. Ved at lægge hånden

fladt på skindet, strække tommelfinge-

ren ud og så langsomt føre tommelfinge-

ren tilbage mod pegefingeren kan man

mærke, om der er fylde mellem fingrene

og mærke uldens højde. Er man i tvivl,

så sæt dyret op i en fælde og kig en eks-

tra gang, lyder det fra kvalitetsgruppen.

Uanset om man vil se dyrene på rør eller

i fælde, er formålet med sorteringen at

finde de bedste avlsdyr og derved opnå

en højere kvalitet i skindproduktionen.

Derfor anbefaler gruppen, at man husker

både at sortere tæver og hanner. Gør

man ikke det, har man kun gjort det hal-

ve arbejde, og i virkeligheden har man

ikke gjort fremskridt, mener gruppen.

Eller som Poul Bent Kristensen muntert

udtrykker det:

– Hvis jeg har en rigtig god tæve, så vil

skal den da ikke have en almindelig han.


Jeg vil næsten hellere pelse den gode

tæve, end lade hende gå til spilde på en

dårlig han.

Planlægning inden man går i gang med

sorteringen er vigtig for at undgå, at

man ender med en gode tæver og almin-

delige hanner, understreger Kvalitets-

gruppen.

Man kan starte sin planlægning ved at

gennemgå statistikker fra Kopenhagen

Fur, og se hvilke farvetyper der har plus-

ser og minusser, og hvordan ens egne

skind er blevet sorteret. Så kan man

grovsortere sine han– og tævehvalpe, og

her laver de fleste avlere en gængs fejl.

De sorterer kun det antal, de omtrent

skal bruge. Hvis en avler skal bruge 65

hanner, så stopper vedkommende, når

65 dyr er taget fra. Det skal man passe

på med. I stedet skal man sortere færdig

og gerne have lidt ekstra dyr med, så

man i finsorteringen kan smide væk og

kun udvælge de bedste, mener Kvalitets-

gruppen.

Jens-Arne Kristiansens demonstration

har tydeligvis imponeret gruppen, og

de medlemmer, der ikke før har været

overbevist om rørsortering, vil nu gå

hjem og afprøve rørsortering på nogle af

deres dyr.

Om ikke andet repræsenterer rørsor-

tering en anden og hurtigere mulighed

for at komme i gang med at sortere, og

det er for gruppen det vigtigste aspekt i

diskussionen om rør eller fælde. At man

bare kommer i gang sortere. Flere mu-

ligheder giver flere avlere chancen for at

finde en metode, der passer dem, derfor

vil Kvalitetsgruppen ikke afvise nogen af

sorteringsmulighederne, men opfordre

andre avlere til at komme ud og prøve

mulighederne af.

gruppens MedleMMer er:

Steen Steiner Petersen

Jens-Arne Kristiansen

Eskild D. Nielsen

Jørgen Sandø Lund

Poul Bent Kristensen

Peter Christensen

Kim Feldborg

Derudover deltager Lars Eilertsen,

DP’s bestyrelse, Bjarne Rasmussen,

Kopenhagen Fur, og Michael Sønderup,

Landscenter | Pelsdyr, i møderne.

Kvalitetsgruppen diskuterer

ivrigt rørsorteringens

muligheder.


oPsætninG aF Dyr til avl Giver beDre inDtjeninGNu hvor avlsdyrene til den kommende sæson er valgt, skal de opsættes på den rigtige måde. Den rigtige opsætning giver både flere hvalpe og en bedre skindpris.

Mink har brug for forskellig mængde fo-

der. De små har som udgangspunkt brug

for mere foder end de store for at holde

det rette huld. Dette er de fleste klar

over, og denne viden kan vi lige så godt

udnytte, når vi sætter avlsdyrene ud.

Prøv at sætte de 10-15% tungeste for

sig selv og ligeledes de 10-15% letteste.

Alle dem i midtergruppen kan bare sidde

tilfældigt. Ved at have dyrene adskilt

efter deres vægt i november bliver det

væsentlig nemmere at fodre dem som

avlsdyr. Derudover får man en fordel,

når man laver vores parringsstrategi.

koster For liDt

Det kommer nok ikke som en stor

overraskelse for ret mange at små og

dårlige skind koster for lidt. Det er dog

alligevel vigtigt at huske på, at det er

bedre at løfte bunden i forhold til både

kvalitet og størrelse, end det er at lave

af henrik bækgaard, vilhelM Weiss og Michael sønderup, landscenTreT [email protected]

råDGivninG

hanner Tæver anTal hvalpe konsekvens

sTore sTore få sMå kuld - ud

MelleM MelleM nok her findes næsTe års avlsdyr

sMå sMå Mange for sMå dyr - ud

FiGur 1

Testikel udvikling i gram

Vægt i gram

3,5

2,5

1,5

0,5

0

1

2

3

MajJuni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Januar

FebruarMarts

April

FiGur 2. væGtuDviklinG På testiklerne hos mink.


de store endnu større og de gode endnu

bedre. Nogle bruger det med at parre de

allerbedste sammen, og derved vil de

også parre de dårligste sammen, og det

er ikke en god idé. Lad os komme med

følgende eksempel, indenfor eksempel-

vis størrelse (Figur 1). Vi har 3 grupper,

store, mellem og små.

Når de store parres sammen, kommer

der i gennemsnit for få hvalpe, midter-

gruppen giver flere hvalpe, mens de små

som udgangspunkt får mange hvalpe.

Det vil sige, at når man så udtager de

kuld, som vi senere vil sortere i (Over

kuldstørrelse 6 eller 7) ja så smutter

mange fra den øverste gruppe.

Når vi kommer rundt med vægten og ve-

jer dyr, udtager vi jo kun dem, der har en

vis størrelse, altså ryger alt for mange af

dem fra den nederste gruppe, da dette

er små højkvalitets-mink.

Denne måde at parre sine dyr på kan

have nogle uheldige konsekvenser. Vi la-

ver for mange store, men dyr med dårlig

kvalitet, og for mange små højkvalitets-

dyr, Begge ender er som tidligere nævnt

for billige.

Derudover betyder det jo samtidig, at vi

mangler noget af den genetiske variation

at kigge i, nogle gode gener går tabt.

Det vil efter vores menning derfor være

bedre at parre eksempelvis de 10-15 %

største hanner med gruppen af 10-15

% mindste tæver. Derved kan bunden

løftes. Desuden har det den fordel, at de

store hanner og de små tæver sand-

synligvis vil være mere fjernt beslæg-

tede, end hvis vi havde parret de store

sammen. Det betyder, at stigningen i

indavlen vil mindskes lidt.

Når dyrene alligevel i forbindelse med

udsætningen var delt i størrelsesgrupper

betyder det bare, at man tænker på, at

de store hanner skal flyttes dertil, hvor

de mindre tæver sidder.

hannerne

Fodring af dyrene som avlsdyr inde-

bærer, at hannerne har det ønskede

huld i starten af januar. Hannerne skal

populært sagt få smidt kjolen og trække

i et par bukser og begynde at opføre sig

som en han. Dette betyder nemlig, at

stenene har mulighed for at udvikles ved

den rigtige temperatur (billede 1).

Udviklingen i testiklerne er meget kraftig

fra november til marts. Vægten af ste-

nene stiger fra under 1 gram til tæt på

16 gram (Figur 2). Derfor er det meget

vigtigt, at denne udvikling kan ske under

den rigtige temperatur. Det betyder

også, at det tidspunkt man mærker efter

sten er af stor betydning. Hvis han-

nerne er i rette huld, er sidste halvdel af

december et godt tidspunkt at mærke

efter sten. De hanner, der ikke har sten

på dette tidspunkt, kan pelses uden for

stort værditab.

tæverne

Vi ønsker, at tæverne skal være i et huld,

hvor de er i stand til at føde hvalpene

hurtigt og uden besvær. Dette betyder,

at vi gerne vil have tæverne i huld 2 in-

den flushingen starter. Men det er vores

opfattelse, at tæverne gerne må være i

det rette huld allerede i løbet af januar.

Når tæverne sidder i de føromtalte grup-

per, bliver det også væsentligt nemmere

at styre fodertildelingen. De fleste, der

bruger denne måde at opsætte dyrene

på, erfarer, at gruppen med de mindste

tæver hurtigt kommer i det rette huld

og derved skal have en øget fodertilde-

ling. Derimod er de tæver, der sidder i

den store gruppe, meget lang tid om at

komme i rette huld, og der går derved

længere tid, inden de skal rettes til i

fodermængde. Huldudviklingen på

tæverne bør følge månederne i februar

(2. måned), marts (3. måned) og april (4.

måned), hvilket vil sige 2, 3 og 4. Billeder

af tæverne i de forskellige huldklasser,

findes på det tilsendte huldstyringsark

fra december 2007.

konklusion

Opsæt dyrene i mindst 3 grupper efter

størrelse for derved at opnå Nemmere

og bedre huldstyring. Undgå at parre

tung med tung og let med let. Bunden

bliver løftet, og derved bør gennem-

snitsprisen på dine skind stige.

Han i det ønskede huld i januar.


hjemme På Farmen oG et smut til amerika

Så blev det november og pelstid den

mest spændende tid for pelsdyravleren,

der interesserer sig for at lave store gode

skind. Men aldrig har vi som pelsdyr-

avlere oplevet en så hektisk oktober.

At blive hængt ud som et erhverv af

dyremishandlere har været en rystende

oplevelse. Lige så rystende har det været

at opleve, politikere ile til for at profilere

sig på emnet. Med udtalelser om at mink

lever i frygt på danske farme, beviser Dan

Jørgensen virkelig, at han er uvidende

om erhvervet og blot prøver at høste bil-

lige stemmer på emnet. Hvor er det flovt,

at han repræsenterer Danmark i EU.

Jeg mener, at vi fremover har en stor

opgave i at informere om og fremvise

vores produktionsform for både offent-

ligheden og politikere. De skal alle være

velkomne hos os. Også Dan Jørgensen

og Kristen Touborg. Det er ikke sik-

kert, at der altid er ryddeligt, men det

er minkene vel ligeglade med, når bare

velfærden er i orden.

stuDietur

For Mie og mig bød oktober også på en

spændende studietur til Kentucky og

Texas, hvor vi så på udvinding af olie og

gas. Rejsen var arrangeret af Jysk Olie

og Gas, der forhandler anpartsprojekter

Over There. Og ja, vi har investeret lidt i

et par projekter og forventer da også et

ret højt afkast. Samtidig vil jeg sige, at

det er et marked, man skal passe utrolig

meget på. Vi var ikke gået med i projek-

terne, hvis ikke vi havde 100% tillid til og

kendskab til de mennesker, vi handler

med. Investeringerne er et forsøg på at

sprede aktiviteterne for at få flere kort på

hånden og blive knap så afhængige af

minkene.

Ud over studierne bød turen også på

et par andre oplevelser blandt andet

amerikansk barbecue, bikinibar, shop-

ping i diverse mærkevarebutikker og

skydetræning i Kentuckys fantastiske

natur. Skydetræningen foregik med al

slags håndvåben lige fra automatgevær

til seksløber. Lige noget for Mie!

Hjemturen fik da også lidt ekstra kolorit,

da flyet fra Chicago var overbooket, og

vi blev nødt til at vente et døgn, før vi

kunne komme hjem. Men det var ikke så

skidt, at det ikke var godt for noget. Nu

fik vi nemlig mulighed for at se Chicago

Down Town by Night – fantastisk by.

Dette havde vi faktisk talt om forinden

kunne være spændende. Den ekstra

overnatning og kompensation foregik

på et vildt luksushotel med alt betalt på

flyselskabets regning. Dette var en kort

rejsebeskrivelse; en mere udførlig og

flere billeder findes på www.jyskolieog-

gas.dk.

sorterinGskursus i slaGelse

Den sene hjemkomst fra USA (27.okt)

gjorde tingene lidt ekstra presset på

hjemmefronten, idet vi nu kun havde en

af Mie og hans ø[email protected]

hjemme På Farmen

Mie affyrer en seksløber på bedste amerikanske vis.


hjemme På Farmen oG et smut til amerikadag til at få strøet, muget og sat en ny

mand i gang på farmen, inden jeg igen

skulle hjemmefra. Denne gang til Sla-

gelse for at undervise Kopenhagen Fur-

sorterer i livdyrsortering, inden de skal

ud på farmene for at hjælpe avlerne med

at udvælge avlsdyr. Mit indtryk er, at det

er nogle meget kompetente mennesker,

der bliver sendt ud fra Kopenhagen Fur.

De er gode til at se kvalitet og hårlæng-

der, og de vil kunne gøre en forskel på

mange farme. Jeg kan kun anbefale, at

man benytter sig af tilbuddet om sorte-

ringshjælp. På kurset oplevede vi også,

hvor hurtigt pelsmodningen går, idet vi

ved to hold mink så enkelte dyr flytte

sig fra bund til top i oprangeringen på

blot to dage. Læren af dette må være, at

langt de fleste dyr bør være pelsmodne

inden sorteringen påbegyndes, da man

ellers risikerer at gå glip af en masse

gode gener.

i GanG meD at Pelse

I skrivende stund, 14. nov., er vi godt i

gang med at pelse de lyse typer. Star-

tede med Pearl og Safir, og går i gang

med de hvide, når vejret bliver tørt og

klart et par dage i træk. Dette er meget

vigtigt med hensyn til renheden. Mit

umiddelbare indtryk indtil nu er positivt.

Jeg tror, der er flere korthårede skind

med god uld, end der plejer at være,

og størrelsen i Pearl ser ud til at være

væsentligt forbedret. Det er spændende,

om det samme gør sig gældende i de

øvrige typer.

Angående store gode skind blev min

påstand om vigtigheden af lang krops-

bygning bekræftet i en sådan grad, at

jeg selv blev overrasket. Tilfældet var,

at Thomas kikker en brun han ud, som

ser godt ud. Der viser sig at være en

superkvalitet på minken, der vejer 2.850

gram, og vi beslutter at testpelse. Både

Thomas og jeg gjorde store øjne, da

vi fire timer senere stod med et tanet

skind, 3 cm over størrelse 40 stregen.

Altså, mink behøver ikke at være fede for

at være store! En sådan erfaring synes

jeg giver stof til eftertanke og overvejel-

ser om, hvor vi skal hen med avlen.

Pelseriet

Traditionen tro startede vi langsomt op

i pelseriet, da erfaring siger mig, at der

altid er et eller andet, der skal repare-

res, laves om eller forbedres. I år var

ingen undtagelse. Jeg har skruet i både

opskærer, flåbænk, skraber og tanema-

skine. Derudover har Thomas, der er i

elektrikerlære, lavet automatisk start af

savssmuldskæden under skindtromlen.

Vi nåede også lige at få lavet udsugnin-

gen over udkastet fra kropstromlen, hvor

det ellers støver en del. En af de bedre

investeringer, der er lavet i vores pelseri,

er et automatiske savsmuldsanlæg til

storsække, der transporterer savsmuldet

derhen i pelseriet, hvor det skal bruges,

uden at det støver. Et anlæg, som den

lokale smed kunne lave til en fornuftig

pris. Og så er vi fri for at håndtere alle de

sække. En utrolig lettelse.

Til slut vil jeg ønske alle god arbejdslyst

og en rigtig glædelig jul.

Pelsningen er begyndt. Opstarten var bevidst langsom for at

kunne reparere og forbedre.

Næste års avlsdyr vælges ud. Indtrykket er positivt.


smitsomme syGDomme oG vintervaccination

Hvalpesygesituationen har fortsat været

den bedst mulige – sygdommen er ikke

konstateret i de seneste to år. Dette er

naturligvis meget glædeligt, men bør

ikke føre til mindre agtpågivenhed. Skal

sygdommen fortsat holdes ude fra den

danske minkbestand, skal der vedva-

rende vises rettidig omhu.

Antallet af laboratoriemæssigt bekræf-

tede udbrud af virusenteritis er steget

fra 10 i 2008 til 18 i denne sæson. Selv

om antallet af laboratoriebekræftede

tilfælde næppe er et særlig godt mål for

den sande forekomst af sygdommen,

fordi en del avlere undlader at indsende

materiale til laboratorieundersøgelse, er

der grund til at antage, at forekomsten

reelt har været større i denne sæson end

i fjor. Flere af de berørte avlere rappor-

terer, at sygdommen gennemgående

har haft et langtrukkent forløb og har

medført større utrivelighed og dødelig-

hed end tidligere.

Forekomsten af smitsom lungebetæn-

delse, dvs. lungebetændelse forårsaget

af pseudomonasbakterier, har muligvis

haft en lidt større udbredelse i år end

sidste år; per 11. november 2009 er an-

tallet af laboratoriebekræftede tilfælde

oppe på 11 mod 9 for hele 2008. I lighed

med hvad der gælder med hensyn til

virusenteritis, er antallet af laborato-

riemæssigt bekræftede udbrud ikke

nogen god indikator for den virkelige

forekomst.

I flertallet af de ramte farme, som

Pelsdyrlaboratoriet har været i forbin-

delse med, har dødeligheden været

beskeden, og sygdommen er i reglen

ophørt 3-4 dage efter start af foderme-

dicinering med et sulfapræparat. Men

i enkelte besætninger har sygdommen

haft et meget langtrukkent forløb og har

medført betydelig dødelighed. Hvad

behandlingen angår, er det i den spe-

cielle risikoperiode, som løber fra sidste

halvdel af september til midt-december,

meget væsentligt, at medicinering star-

ter prompte, efter at der er observeret

tegn på sygdommens tilstedeværelse

– et enkelt eller nogle få dyr findes døde

med blod eller blodigt skum omkring

snude og mund.

Det er også væsentligt, at man er forbe-

redt på at få besøg af sygdommen. Det

vigtigste led i forberedelsen er, at man

fra 1. august – eller bedre fra 1. juli – af-

holder sig fra at anvende sulfapræpara-

ter til behandling af sygdomme, som kan

klares med andre præparater end sulfa.

Af de præparater, vi i øjeblikket har til rå-

dighed til behandling af infektioner hos

mink, er det kun sulfapræparaterne, som

har vist sig effektive over for smitsom

lungebetændelse. Men Pseudomonas-

bakterier udvikler i reglen meget hurtigt

resistens over for sulfastofferne, og er

bakterierne først blevet resistente, vil et

udbrud i reglen få meget alvorlige kon-

sekvenser. Af samme årsag er det også

vigtigt, at dosering og behandlingsvarig-

hed (5 dage) nøje overholdes.

vaccineForbruGet i 2009

Det samlede forbrug af vacciner er i

denne sæson faldet ca. 16 % i forhold til

forbruget i 2008, mens der har været en

stigning i antallet af hvalpe på ca. 4 %.

Faldet skyldes udelukkende en formind-

skelse i forbruget af den kombinerede

hvalpesyge + enteritis vaccine på ca.

20% – fra 9.5 mio. doser i 2008 til 7.6

mio. i 2009. Samtidig er brugen af rén

enteritis vaccine steget godt 30 % – knap

1 mio. doser i 2008 til 1.3 mio. doser i

2009. Det mindre forbrug er antagelig

en konsekvens af avlernes bedømmelse

af den gunstige situation med hensyn til

hvalpesyge. Men det bekræfter nok også

til dels den gammelkendte observation,

af claus Willadsen [email protected]: jesper clausen

sunDheD


nemlig at når en gunstig situation med

hensyn til en bestemt sygdom har varet

i nogle år, så begynder interessen for

rationel, systematisk forebyggelse ofte

at dale. Dette bør ikke ske med hensyn til

hvalpesyge!

vintervaccination

I hovedparten af de farme, hvor der

vaccineres, sker det ved rutinemæssig

vaccination af hvalpene om sommeren.

Udføres vaccination mv. på korrekt

vis, vil et sådant vaccinationsprogram

i reglen være tilstrækkeligt. Men der

findes situationer, hvor supplerende

vaccina tion i vinterperioden vil være på

sin plads.

Normalt vintervaccineres ikke mod

smitsom lungebetændelse, fordi de

alvorligste udbrud i reglen forekommer

i perioden september-november, og

vaccination antages kun at yde beskyt-

telse i få måneder. Kun vaccination

mod hvalpesyge og, men i mindre grad,

virusenteritis er derfor aktuel.

anbeFalinGer

Har en farm konsekvent sommervac-

cineret mod hvalpesyge i de seneste

3-4 år, vil besætningen i reglen være

tilstrækkeligt beskyttet mod denne syg-

dom på nuværende tidspunkt; her kan

man så nøjes med at holde øjne og ører

åbne. Det må dog erindres, at udbrud

af hvalpesyge i drægtighedsperioden

og diegivningsperioden ofte er meget

kostbare. Vintervaccination mod hvalpe-

syge vil sikre en nærmest 100 procents

garanti mod et sådant udbrud.

Virusenteritis regnes for at være en

”børnesygdom”. At dette er korrekt

afspejles tydeligt i den månedsfordelte

forekomst af laboratoriebekræftede

udbrud af sygdommen i det seneste

årti: 90 % af udbruddene sker i perioden

juli – oktober. Hvor smitstoffet opholder

sig den øvrige del af året, vides ikke med

sikkerhed. Enteritis er meget sejlivet i

dyrenes miljø; det kan overleve i jorden

i flere år. Helt se bort fra muligheden for

kroniske smittebærere blandt de ældre

dyr kan man imidlertid ikke. Derfor vil

det nok som mindstemål være klogt at

sikre sig, at alle avlsdyrene på et eller

andet tidspunkt forud for den kommen-

de parringssæson er vaccineret mod

sygdommen. Principielt bør alle dyr i en

besætning have samme vaccinations-

mæssige status. Husk hannerne!

Optimal vaccinationsmæssig dækning er

specielt vigtig for farme, som indkøber

avlsdyr. Jo flere farme, der modtages

dyr fra, des større er selvfølgelig chan-

cen for, at mindst én af leverandørerne

har virusenteritisvirus på sin farm. Og

selv om hvalpesygen har holdt sig pænt

i ro i det sidste par år, kan muligheden

for denne heller ikke helt udelukkes. Dyr,

som indsættes i sanerede farme, bør

ubetinget være vaccineret mod både

hvalpesyge og virusenteritis, uanset

hvor dyrene stammer fra. Og senest 3

uger før indsættelsen!

Hvad selve indkøbet angår, skal man

naturligvis også vise rettidig omhu. Som

potentiel køber af dyr skal man gøre sig

klart, at vaccination ikke nødvendigvis er

ensbetydende med fravær af smitte.

På længere sigt, og under forudsætning

af, at den gunstige hvalpesygesituation

vedvarer, vil følgende vaccinationsstra-

tegi være fornuftig:

• Alle avlsdyr vintervaccines umiddel-

bart efter pelsningsperioden med en

ren hvalpesygevaccine.

• Hvis avlsdyrene på nuværende tids-

punkt aldrig har været vaccineret mod

virusenteritis, skal der til vintervac-

cination anvendes en vaccine, som

beskytter mod både denne sygdom og

hvalpesyge.

• Hvalpene sommervaccineres med en

ren virusenteritisvaccine.

Herved opnås effektiv beskyttelse mod

hvalpesyge i den periode, hvor udbrud

erfaringsmæssigt er mest alvorlige.

Desuden kan hvalpene vaccineres i for-

bindelse med – eller umiddelbart efter

– udsætningen.

Yderligere information vedrørende vac-

ciner og vaccination kan fås ved hen-

vendelse til Claus M. Willadsen, Dansk

Pelsdyr Laboratorium, tlf. 43 26 10 07.

PS: Glem ikke de generelle smitte

beskyttende foranstaltninger


3 afdelinger, 70 medarbejdere, 20 servicebiler og 80 års erfaring ...

Nye Kubota motorer på lager bl.a. type: 722,

1105 & 1505

Nyhed -mindre venderadius en konkurrenterne 530 & 538

Perfekt til minkfarmenDemo ring 24 86 76 24

Du er velkommen hosS.D. Kjærsgaard i: Vrå 98980400Frejlev 98343433Hornslet 70225700se mere på www.sdk.dk

Giant D203SW, knækker med forenden og passer redskab med din Avant/Staldkat.

Vælg service fra S.D. Kjærsgaard

Autoriseret Kubota motor service udføres til alle

maskinfabrikater.

Vi laver også alt i hydraulikslanger i alle afdelinger- din Kubota motor servicepartner

til dine læsse- og fodermaskiner.


Designtalentkonkurrencen Den Gyldne

Pelsnål, som i år var blevet udvidet til

også at omfatte industriel design og

tekstildesign, og derfor var blevet døbt

Den Gyldne Pelsnål 2.0, blev afgjort 12.

november i København. Rammen var

den trendy Kødbyen nær hovedbanegår-

den i København, og projektkoordinator

Eva Helmbæk var overordentlig tilfreds

med arrangementet:

– Det var en super succes. Folk var

positive og glade for den nyudviklede

version af Den Gyldne Pelsnål, og vi har

kun fået positive tilbagemeldinger fra

designere, presse og dommere, siger

Eva Helmbæk, der ligger på linje med

marketing director Patrizia Venturelli

Christensen i spørgsmålet om, hvorvidt

satsningen med at inddrage nye design-

områder er rigtig.

– I dag præger mode ikke kun den måde,

vi klæder os på, men også den måde vi

indretter os på. Jeg synes - og det var

dommerne meget enige i - at vi med Den

Gyldne Pelsnål 2.0 har ramt tidsånden,

siger Patrizia Venturelli Christensen, som

bed særligt mærke i, at samtlige af de

’nye’ designere var i stand til at se mulig-

hederne i pelsmaterialet.

– Det skaber en fornyelse til pelsbran-

chen, og omvendt har designerne fået

muligheden for at tænke ’ud af boksen’

med et materiale, de ikke kender, siger

Patrizia Venturelli Christensen, som også

har fået positiv respons fra designsko-

lerne i forhold til den udvidede design-

konkurrence.

Det er umiddelbart planen, at der også

ved næste års konkurrence vil være

andre end beklædningsdesignere repræ-

senteret i designkonkurrencen.

Pelsnålen version 2.0 rammer tiDsånDen

af Mick [email protected]: jesper clausen

Den GylDne Pelsnåldesignerne:

Industrielt design: Heidi Bernhardt og Kamilla Louise Jørgen-sen, TEKO, med værket ’Pelstapet’ (vinder).

Magnhild Evenseth Dissington, Design- skolen Kolding, med værket Hairy FUTURE.

Jeanette Bøgelund, TEKO, med moderne skandinavisk stol.

Tekstildesign: Stine Mørkholt Hasling og Helene Holm Sparwath, begge Designskolen Kolding, med værket Under Water Fur (vinder).

Jakob Boesen, TEKO, med værket om modreaktionen på finanskrisen.

Gitta Foldberg, Designskolen Kolding, med tekstilprøver inspireret af grønlandske klædedragter.

Beklædningsdesign:Alexander Sehested og Louise Finger Hvil-sted, begge Designskolen Kolding, med heldragt inspireret af eskimoens liv i den barske polarnatur (vinder).

Christel Thue Bøgsted, Designskolen Kolding, med værket Calm Crash.

Anne Sofie Madsen og Katrine Hedegaard, Danmarks Designskole og Designsko-len Kolding, med en style inspireret af skinhead-kulturen.


Alle vinderværkerne var lavet af hold. Fra venstre er det Kamilla Louise Jørgensen, Heidi Bernhardt Hansen og Helene Holm Sparwath. I midten

marketing director Patrizia Venturelli Christensen flankeret af Stine Mørkholt Hasling, Louise Finger Hvilsted og Alexander Sehested.

I tekstilkategorien har Gitte Foldberg skabt et materiale, der kan bruges både som beklædning og til boligtekstil. Inspirationen er fundet i grønlandske

klædedragter, og materialet er sat sammen af uld, silke, mink og swakara.

Magnhild Evenseth Disington ønsker med sin kollektion at give brugere af elektroniske produkter en sanselig oplevelse. Her er det usb-nøgler, som er indhyllet i ræv. De små accessory-produkter har den umiddelbare fordel, at

de kan produceres billigere end andre pelsprodukter.


Jeanette Bøgelund designede faktisk en hel stol til konkurrencen, hvilket overrumplede dommerne en del. Dommerne mente også at kombinationen af Violet mink og gult gummi var rigtige farvevalg, ligesom gummiet sikrer, at minken ikke skrider på den moderne, skandinavisk inspirerede stol.

Inspirationen til Calm Crash fik Christel Thue Høgsted, da hun en dag blev påkørt af en bil. Frakken er kreeret af plukket mink, oilskind, som vi kender

det fra jagttøj samt det åndbare sportsmateriale ripstop.

Den romantiske forestilling om den hårdtarbejdende håndværker har været inspiration for Jakob Boesen, som var nomineret i tekstil-kategorien. Han kombinerer både mink, ræv og swakara med læder for at forene det majestætiske og forfinede med det robuste, slidstærke og funktionelle.


Dommerne var vældigt imponerede over Stine Mørkholt Haslings og Helene Holm Sparwaths værk i tekstilkategorien Under Water Fur. De to designere var blevet inspireret af koraller og organismer, der lever under vandet, og det forhold at de bløde bevægelser under vand minder meget om

fornemmelsen og bevægelserne i pels. Om vinderværket sagde dommerne, at ”deres værk ender som et helt nyt organisk materiale, som vil fange store, internationale designeres opmærksomhed og give det et liv i mange andre udtryk”.

Der gik 30-40 minkskind og to ræveskind til Louise Finger Hvilsteds og Alexander Sehesteds vinderstyle i beklædningskategorien. Dommerne lagde blandt andet vægt på, at parret havde evnet at sætte mange forskellige stykker pels sammen. Kreationen har mange fine detaljer, blandt andet er der syet selvlysende perler ind i minken. ”Stylen er et idékatalog af nye spændende måder at bruge og bearbejde pels på,” lød det fra dommerne.

Ordet pelstapet fik dommerne til at smile, men roserne til Kamilla

Louise Jørgensen og Heidi Bernhardt Hansen var ikke for

sjov. Dommerpanelet sagde, at designerne

på ”næsten kunstnerisk vis

havde skabt en ny produktkategori.

Tapetet er tænkt i boligindretning og er inspireret af klassiske

hjemme-objekter som isbjørneskindet foran

pejsen og elg-hovedet på væggen over

sofaen.


En stor del af produktion af minkskind i

Danmark sker i åbne minkhaller. De fle-

ste åbne minkhaller er en enkel træstol-

pe-konstruktion, som er billig at opstille,

og som samtidig tilgodeser produktio-

nen på mange områder. Imidlertid er

kravet til produktivitet og dermed stør-

relsen på minkfarmene steget meget. I

dag er mange af de åbne haller afløst af

store 12- til 16-rækkede haller.

Minkhaller med bygningsbredder på

over 30 meter og 6-8 meter i højden er

byggeteknisk mere komplicerede, og det

er i den forbindelse vigtigt at påpege, at

Bygningsreglementets krav også gælder

for minkhaller. Der er tre områder, hvor

minkhallerne har en udfordring i forhold

til Bygningsreglement og sikkerhed:

• Stabilitet

• Fundering

• Lægtning

stabilitet

Specielt store, åbne og lette bygninger

er udsat for enorme vindkræfter. Stabi-

liteten klares normalt ved et kompliceret

system af vindtrækbånd på kryds og

tværs i bygningen, både lodret og vand-

ret samt forankringer til fundament. Men

minkhallernes indretning gør det ofte

vanskeligt at montere den nødvendige

afstivning, ligesom de ikke bidrager med

megen egenvægt, idet de stort set kun

består af stolper og redekasser. Normalt

er det ikke tilladt at medregne løst inven-

tar til den permanente last (egenvægt).

Men i tilfælde hvor bygningen installeres

Store naturkræfter er på spil, når vinden rusker i 16-rækkede minkhaller opført i træ. Det kræver sin hal at bliver stående.

byGninGsreGlementet stiller krav til minkhaller

af henrik frederiksen, landscenTreT | plan & Miljøaf hans henrik Møller, landscenTreT | [email protected]

råDGivninG

De traditionelle 2-rækkede haller udgøres af en simpel, men effektiv konstruktion.

Minkhaller med bygningsbredder på over 30 meter og 6-8

meter i højden er byggeteknisk komplicerede, og man skal

sikre sig, at Bygningsreglementets krav er opfyldt.

35

med permanent inventar som en inte-

greret del af konstruktionen, kan dette

inventar medregnes den permanente

last. Forudsætningen er dog, at i tilfælde

af udskiftning af inventar/redekasser skal

fornøden midlertidig ballast etableres,

indtil alle bure er på plads igen. Såfremt

redekasserne indgår i bygningens stabi-

litet, skal bygherren informeres herom,

for eksemple via medfølgende driftsvej-

ledning samt skiltning på bygningen.

Sagt med andre ord, inventaret kan

medregnes i stabilitetsberegningerne,

når ovenstående betingelser er opfyldt.

Bygningens samlede stabilitet eftervises

ved hjælp af en statisk beregning, som

skal leveres af leverandøren af hallen

eller den projekterende ingeniør. Er

stabiliteten ikke i orden kan det i yderste

konsekvens betyde, at forsikringen ikke

dækker evt. skader som følge heraf. Det

er i sidste ende bygherren selv, der har

ansvaret for at minkhallen overholder

gældende lovgivning.

FunDerinG

Alle bygninger skal ifølge funderingsnor-

men funderes til bæredygtig og frostfri

dybde, hvilket i Danmark normalt er

ensbetydende med 0,9-1,2 m. I Danmark

har der været tradition for at opstille

minkhaller på sokkelsten, der ikke er

funderet til frostfri dybde. Det er fortsat

muligt at undlade sokkel til frostfri dybde

for minkhaller, når følgende forhold er

overholdt:

• Minkhallen er ikke følsom overfor

eventuelle sætninger på en eller flere

sokkelsten, herunder også sikkerheds-

mæssigt. Minkhaller kaldes derfor

også for ”slappe bygninger”.

• Minkhallens stabilitet er opfyldt uaf-

hængig af funderingsdybden, hvorfor

det kan klares ved for eksempel at ind-

regne støbte gange med i funderingen.

• Minkhallen opstilles på ikke frostføl-

som jord, for eksempel drænet sand.

• Der må ikke stå vand i jorden tættere

end 0,9 meter under terræn.

• Øvrige krav til fundering (bæreevne) er

opfyldt.

læGtninG

Arbejdstilsynet stiller krav om, at tagbe-

klædningen skal være ”trædesikkert”,

hvilket vil sige, at en person skal kunne

færdes på taget uden at gå gennem

pladerne. Mange typer tagplader er ikke

i sig selv trædesikre. I de tilfælde hvor

man kan falde mere end 2 meter ned,

skal der derfor etableres en trædesik-

ker konstruktion på taget. Almindelige

fiber-cementbølgeplader og PVC-plader

er ikke i sig selv trædesikre i standardud-

førsel, hvorfor taget enten skal udføres

med trædesikkert net under tagpladerne

eller lægtes med en afstand på maks. 46

cm. Derimod er stålpladetage træde-

sikre. Fiber-cementbølgeplader kan dog

leveres i en udgave med indstøbte poly-

propylenbånd, så kravet om ”trædesik-

kert” er opfyldt.

Her skal det bemærkes, at ovenstående

om lægteafstand og/eller trædesikre

plader, er et krav fra Arbejdstilsynet. Den

anden side af lægtningen er, hvorledes

de indgår i stabilitetsberegningerne og

de kræfter der er på langs i huset.

Som pelsdyravler skal man derfor sikre

sig, at der sammen med hallerne leveres

den fornødne dokumentation for stabili-

tet og fundering af byggeriet. Firmaerne

har i praksis forskellige løsninger til at

klare såvel stabilitet og fundering af

byggeriet. Så det vigtigste er dokumen-

tationen.

Man skal være opmærksom på kravene til fundering.

nr.8 noveMber 2009


avlerservicetiDliG aFreGninG eFter December-auktionen

Hvis du ønsker tidlig afregning 3 dage efter auktionen, skal du bestille dette

SENEST sidste salgsdag mandag den 21. december.

Sådan gør du:Klik på Login. Log på med dit kontonummer og password. Under ”Økonomi” fin-

der du ”Tidlig afregning”. Sæt X hvis du ønsker tidlig afregning. Husk, der bliver

beregnet renter af beløbet.

Hvis du tidligere har bestilt tidlig afregning, skal du ikke foretage en ny registre-

ring, da det fortsætter, indtil du framelder dig.

Avlere, der ikke har mulighed for at bruge internet, er velkomne til at ringe til

Avlerservice, som vil hjælpe med til- og framelding til tidlig afregning.

af ole b. [email protected]

af søren gerslø[email protected]

koPenhaGen Fur

For en god ordens skyld vil vi

henlede opmærksomheden på

de leveringsfrister, der er fastsat

i leveringskontrakten. Der skal

således være indleveret minimum

20% af skindene til Kopenhagen

Fur medio december 2009. De 20%

behøver ikke være indleveret til

december-auktionen, men skal blot

være indleveret til salg i sæsonen

2009/2010.

Hvis du ikke kan overholde leve-

ringspligten, skal du give Avlerser-

vice skriftlig besked snarest.

Du har efterfølgende mulighed for

at opnå dispensation fra leverings-

pligten, såfremt der er tale om do-

kumenteret ekstraordinært tab ved

sygdom, forsikringsskade, tillæg på

egen farm eller salg af avlsdyr. Du

kan altid se din leveringspligt på de

fremsendte Lageropgørelser.

Ved manglende opfyldelse af leve-

ringskontrakten vil dette medføre

opkrævning af gebyr for de skind,

som ikke er blevet indleveret i sæ-

sonen 2009/2010.

leverinGsPliGt i ForbinDelse

meD hvalPeForskuD

avlerbesøG unDer December-auktionen

Du er som avler og medlem af foreningen altid velkommen til at besøge

Kopenhagen Fur på salgsdagene.

TilmeldingAf hensyn til forplejning og pladsforhold er tilmelding nødvendig. Kontakt os

derfor senest tirsdag den 15. december, hvis du kommer på besøg.

Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.

Du skal ved tilmelding oplyse:• Dit kontonummer• Hvilket tidspunkt du kommer• Hvor mange personer der kommer• Ønske om avlerkatalog

Bekræftelse på tilmeldingAlle avlere, der har tilmeldt sig, vil et par dage før auktionen modtage et

brev med bekræftelse på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering,

indgang etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes

til Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved ankomsten. Salgsprogrammet for

december-auktionen kan du finde på hjemmesiden. Tilmelding til februar-

auktionen 2010 kan ske fra begyndelsen af januar 2010 enten på hjemmesi-

den eller ved at ringe til Avlerservice på 43 26 12 55.

37nr.8 noveMber 2009

I december måned faktureres grundkontingent til alle

medlemmer. Fakturaen trækkes over din konto hos Ko-

penhagen Fur og vil blive modregnet i afregningsbeløbet

efter december-auktionen. Hvis der på dette tidspunkt

ikke er indleveret skind på kontoen, beder vi dig indbetale

kontingentet senest den 20. januar 2010. Fakturaen kan du

se i dine bilag på internettet fra 10. januar 2009.

Kontingentåret 2009/2010 løber fra 1. november 2009 til

31. oktober 2010, og grundkontingenterne til Dansk Pels-

dyravlerforening og de 4 landsdelsforeninger, Sjællands

Pelsdyravlerforening, Nordjyllands Pelsdyravlerforening,

Midtjyllands Pelsdyravlerforening samt Fyn og Sydjyllands

Pelsdyravlerforening er:

Dansk PelsdyravlerforeningGrundkontingent kr. 750,00 inkl. Dansk Pelsdyravl

Avlere kun med Chinchilla eller Rex kaninerGrundkontingent kr. 300,00 inkl. Dansk Pelsdyravl

Avlsdyrkontingenter 2009/2010Avlsdyrkontingenter til Dansk Pelsdyravlerforening og

landsdelsforeningerne vil blive faktureret i april 2010 på

baggrund af Avlsdyrtællingen, som skal indberettes til

Kopenhagen Fur sidst i marts 2010.

tilbaGebetalinG oG ForFalD aF hvalPeForskuD

Hvalpeforskud forfalder til betaling med 20% ved december-auktionen 2009, 50% ved februar-auktionen 2010

og med restbeløbet ved april-auktionen 2010.

Det betyder, at du efter december- og februar-auktionen fortsat vil kunne modtage forskelsbeløbet mellem

hvalpeforskud og skindforskud, når der indleveres skind.

Bogføringsmæssigt bliver hele hvalpeforskuddet modregnet i forbindelse med opgørelse af din konto efter de-

cember- og februar-auktionen, og du har derefter mulighed for at maksimere dit hvalpeforskud igen efter behov.

Hvis du har bedt om ”Stående forskud”, bliver dit hvalpeforskud automatisk maksimeret.

LandsdelsforeningerGrundkontingenter (foreløbige satser)Forening Aktive medlemmer Aktive medlemmer KUN med Chinchilla/Rex kaninerSjællands Pelsdyravlerforening kr. 800,00 kr. 800,00

Nordjyllands Pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00

Midtjyllands Pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 350,00

Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00

Kontingentet til landsdelsforeningerne i 2009/2010 vedtages først endeligt ved generalforsamlingerne i februar 2010.

Derfor er de anførte kontingenter foreløbige satser.

Der vil blive tillagt moms til alle de nævnte kontingenter.

meDlemskontinGent i 2009/2010 - GrunDkontinGenter


December 2009

opsaMling sidsTe frisT frisT nr.

fredag 20/11 1 fredag 20/11 broWn/gloW T 1

pearl beige h + T

WhiTe h + T

Torsdag 26/11 2 Torsdag 26/11 broWn/gloW T 2

broWn/gloW h 1

sapphire h + T

silverblue h + T

onsdag 02/12 3 onsdag 02/12 broWn/gloW h 2

Mahogany h

Mandag 07/12 4 Mandag 07/12 Mahogany h

black T

black h

blåræve

bemærk venliGst

Der er kun kvota på frist 2 i Brown/Glow.

Skind til frist 1 og 2 vil til alle auktioner

indgå på lige fod i sorteringen.

ekstra skinDPulje

Hvis du ønsker flere skind med til en auk-

tion, end din kvotatildeling giver mulighed

for, bedes du kontakte din indleverings-

central, da centralerne har mulighed for at

medtage en ekstra skindpulje til de enkelte

auktioner.

Skind i den ekstra skindpulje indgår i sorte-

ringen på lige fod med kvotaskindene.

Dette vil fungere efter ”først til mølle

princippet”.

inDleverinGsFrister For koPenhaGen Furs auktioner i December, Februar oG aPril

kalenDer 20. november 2009 til 22. januar 2010

dag daTo TeksT

Tirsdag 15/12 sidsTe frisT for aT TilMelde besøg på kopenhagen fur under deceMber-aukTionen

fredag 18/12 efTersyn sTarTer på kopenhagen fur

søndag - Mandag 20/12–21/12 aukTion på kopenhagen fur

Mandag 28/12 Tidlig afregning for deceMber-aukTionen – udbeTalinger fra deponeringskonTi

onsdag 30/12 ingen udbeTalinger denne dag

Torsdag 31/12 kopenhagen fur holder lukkeT

Mandag 4/1 førsTe udbeTaling af forskud efTer deceMber-aukTionen

Mandag 11/1 afregningsdag for deceMber-aukTionenn.b. Denne DaG er Der ikke uDbetalinG aF ForskuD

fredag 29/1 januar-nuMMereT af dansk pelsdyravl udkoMMer

uDbetalinG aF ForskuD

Fra sæsonstarten 2009/2010 vil

Kopenhagen Fur udbetale forskud

alle mandage og onsdage, som

falder på almindelige hverdage.

I forbindelse med bogføring og

afstemninger efter december-

auktionen vil der ikke blive udbetalt

forskud onsdag den 23. december,

mandag den 28. december og ons-

dag den 30. december.

Første udbetaling af forskud efter

december-auktionen bliver derfor

mandag den 4. januar 2010. Det

samme gælder for udbetalinger fra

deponeringskonti.

avlerservice fortsat


Februar 2010


Mandag 07/12 5 Mandag 07/12 broWn/gloW T kvoTa 1

pearl beige h + T

golden pearl h + T

onsdag 16/12 6 onsdag 16/12 broWn/gloW T kvoTa 2

Mahogany T kvoTa

black T kvoTa

WhiTe h + T kvoTa

Mandag 21/12 7 Mandag 21/12 broWn/gloW h kvoTa 1

black cross T

broWn cross T

pearl cross T

paloMino cross T

sapphire cross T

silverblue cross T

paloMino h + T

silverblue h + T

Tirsdag 05/01 8 onsdag 06/01 broWn/gloW h kvoTa 2

Mahogany h kvoTa

black h kvoTa

blåræve

Tirsdag 12/01 9 onsdag 13/01 black cross h

broWn cross h

pearl cross h

paloMino cross h

sapphire cross h

silverblue cross h

shadoW/hvide ræve

blue frosT ræve

sølvræve

div. MuT. ræve

aPril 2010



WhiTe h + T kvoTa

pearl beige h + T


broWn/gloW T kvoTa 1

pasTel h + T

silverblue h + T

sapphire h + T


skinDuDstillinGer i sjællanDs PelsDyravlerForeninGLokalforeningerRegion Øst 20. januar 2010, RamsømagleNordvestsjælland 22. januar 2010, BromølleMidtsjælland 22. januar 2010, BromølleSjællands Pelsdyravlerforening 30. januar 2010, Bromølle

skinDuDstillinGer i FsP’s lokalForeninGerIndleveringVejle, Lillebælt, Fyn, Grænseegnen 22. januar 2010Esbjerg 24. januar 2010

Opmåling af skindVejle, Lillebælt, Fyn 23. januar 2010, om formiddagenLillebælt, Fyn, Grænseegnens 23. januar 2010 om eftermiddagenEsbjerg 24. januar 2010

BedømmelseØst 25. og 26. januar 2010Vest 27. og 28. januar 2010

SkindudstillingGrænsegnens Lokalforening 29. januar 2010Lillebælt og Fyn s lokalforening 29. januar 2010 Vejleegnens Lokalfrening 29. januar 2010Esbjerg Lokalforening 30. januar 2010 skinDuDstillinG i FsPIndlevering 8. februar 2010Bedømmelse 9.–10. februar 2010Udstilling 11. februar 2010

skinDuDstillinGer i miDtjyllanDs PelsDyravlerForeninGLokalforeningerRingkøbing 16. januar 2010, LønborggaardSkive/Vinderup 21. januar 2010, Hotel VinderupBording 23. januar 2010, Søgaarden, SundsDjursland 23. januar 2010, Kulturhuset, GrenåLemvig og Omegn 24. januar 2010, PelscentretSydhimmerland 29. januar 2010, Hersum ForsamlingshusHolstebro 30. januar 2010, Mejrup MulticenterMidtjyllands Pelsdyravlerforening: 11. februar 2010, Hotel Aulum

skinDuDstillinGer norDjyllanDs PelsDyravlerForeninG:LokalforeningerHan Herred 22. januar 2010, Fjerritslev KroThy og Mors 22. januar 2010, Hotel Vildsund StrandVestvendsyssel 28. januar 2010, Vidstrup ForsamlingshusSæby og Østvendsyssel 29. januar 2010, Syvsten KroVesthimmerland 29. januar 2010, Års HotelAalborg 5. februar 2010, Gjøl KroNordøstvendsyssel 5. februar 2010, Ålbæk Gl. KroNordjyllands Pelsdyravlerforening: 12. februar 2010, Søparken

skinDuDstillinGer


eFterårsuDstillinG For chinchillaavlere

Det var anden gang, de fire landsdelsfor-

eningers efterårsudstilling var henlagt til

indleveringscentralen i Brønderslev den

10. oktober. Der er gode faciliteter, og vi

blev taget godt imod. Der blev udstillet

lidt færre dyr end sædvanlig. Der var

vandrepokal til ejeren af den bedste han.

Det blev Henrik Christensen, Manna, for

et dyr med 76 point. Der var også en

vandrepokal til ejeren af den bedste hun,

Ingrid Dissing, Vrå, for et dyr med 74

point. Ingrid Dissing fik også en vandre-

pokal for den bedste mutation for et dyr

med 75 point. Kim Hermansen, Løsning,

fik vandrepokal for de 10 bedste dyr på

udstillingen med et samlet pointtal på

720. Det gjorde ejeren af de 20 bedste

dyr Henrik Christensen, Manna, også

med et samlet pointtal på 1455 point.

Efter bedømmelsen gav en repræsen-

tant for dommerne, Henrik Larsen, en

karakteristik af de udstillede dyr. Han

sagde, at dommerne havde set mange

pæne dyr. Dyrene havde både en god

størrelse og en god mørkhed, mens

renheden hos mange dyr var dårlig, og

desuden havde flere af dyrene en grå/

gul bug, mens dyr med flyvehavre var

sorteret fra.

På Nordkredsens vegne vil vi gerne

udtale tilfredshed med udstillingen. Vi

vil gerne takke dommerne: Henrik Chri-

stensen og Henrik Larsen samt Torben

Hansen, der var med som aspirant, for

et godt og grundigt arbejde. Ligeledes

en stor tak til avlerne, fordi I fandt vej til

Brønderslev.

af besTyrelsen,nordjyllands chinchillaforening

chinchilla

aFD. 1 - hanner over 9 mDr.

75 Michael b. nielsen, ø. hornuM

75 henrik chrisTensen, Manna




74 kiM herMansen, løsning

74 ingrid dissing, vrå

74 lars Møller, aalesTrup




72 ole ørris, hvaM






72 vp chinchilla, jerslev j.

71 hans jørgen hvedhaven, brørup



71 Michael bo nielsen, vrå


71 helle johansen, præsTø




70 hans ivan iversen, aalesTrup










69 brian vajhøj, ugilT






63 leif andersen, Tinglev

aFD. 2 - hunner over 9 mDr.

72 ole ørris, hvaM


Dyrene ForDelte siG såleDes:

Hanner over 9 mdr. 44 dyr

Hunner over 9 mdr. 14 dyr

Hanner under 9 mdr. 54 dyr

Hunner under 9 mdr. 16 dyr

Mutationer 6 dyr

I alt udstilledes 134 dyr














aFD. 3 - hanner unDer 9 mDr.












































68 kin herMansen, løsning











aFD. 4 - hunner unDer 9 mDr.


72 inger Mie chrisTensen, vrå















aFD. 5 - mutationer








Kopenhagen Fur har fået fremstillet en ny kollektion af pelsting, som sælges til avlere. Du kan bestille pelsvarerne ved at gå på Kopenhagen Furs hjemmeside på avlerdelen. Her kan du også bestille de pelsvarer fra tidligere år, som fortsat er på lager.

nye PelsGaver til juletræet

Alle produkter er lavet i Kopenhagen Fur Platinum

Kvalitet, og alle priser er inkl. moms. Kopenhagen Fur vil

bestræbe sig på at fremsende alle bestillinger inden jul,

men der tages forbehold for eventuelle forsinkelser. Der

er et begrænset antal produkter, og derfor sælges de

efter først til mølle-princippet.

Unikt tilbud fra Cecilie Toklum og Kopenhagen Fur

Cecilie Toklum har eksklusivt designet 2 par smukke sko for Kopenhagen Fur.

Begge sko er produceret i Italien.

Smuk sort højhælet (8cm) selskabssko. Kan bru-

ges både sommer og vinter. Fremstillet i bedste

kvalitet skind med ruskindsdetalje og medføl-

gende aftagelig sort minksløjfe-clips. Leveres i

størrelserne 37, 38, 39 og 40.

Pris 1950 kr.

Elegant sort lak ballerina fremstillet i fineste lak-

skind med ruskindsdetalje og medfølgende sort

minksløjfe-clips. Leveres i størrelserne 37, 38, 39,

og 40.

Pris 1850 kr.


Brochen er tilbage. Smuk pelsblomst med brochenål i indfarvet grå eller Black

Cross mink. Blomsten kan også hæftes på eget hårbånd.

Pris 535 kr.

Pift garderoben op med pelspynt

I samarbejde med E&L by

Lundqvist præsenterer Kopen-

hagen Fur her årets julegaveideer.

Kopenhagen Studio har været

medvirkende til udvidelsen af E&L

by Lundqvists accessories-kollek-

tion, som nu også indeholder

mindre pelsprodukter.

’Perlekæde’ i rød eller lilla mink

kombineret med sort læder.

Kan også bruges omkring

håndled.

Pris 675 kr.

Prikken over i’et. Kæde med lilla eller

gul minkkugle. Man kan efter behag

skifte kæden ud med silkebånd eller

lædersnor.

Pris 420 kr.

Det berømte hjerte i gul mink nu

med ny eksklusiv Kopenhagen Fur

nøglering, der også kan bruges

separat. Hjertet kan desuden bruges

som vedhæng i egen kæde,

lædersnor eller silkebånd.

Pris 480 kr.

20 kr. af prisen går til Kopenhagen

Furs Velgørenhedsforening, som

støtter børnehaver i Namibia.

Forny dine sko. Disse små minkblomster i grå eller lillakan bruges på sko eller

clipses på hårbånd. Sælges i par.

Pris 399 kr.


navnenyt

Mandag den 28. november kan

Linda Olsen fejre 25 års jubi-

læum. Linda har alle årene været

tilknyttet Produktionsafdelingen.

Linda startede i 1984 som

sorteringselev i den daværende

Mutationsafdeling. Senere kom

hun til Scanbrownafdelingen, og

hun er nu tilknyttet sorteringsaf-

delingens Gruppe 10. Linda er en

meget engageret, flittig og loyal

medarbejder.

Kopenhagen Furs ledelse takker

Linda Olsen for en mangeårig flot

indsats, og ønsker tillykke med

jubilæet.

Dan Kristiansen

Fin Ohlendorff kan den 27. no-

vember fejre sit 25 års Jubilæum.

Fin har i alle sine år været tilknyt-

tet Produktionsafdelingen.

Fin Ohlendorff startede sin kar-

riere som teknikskindskriver,

og senere blev han skindsorter.

Fin er i dag tilknyttet sorterings-

gruppe 6. Fin er tillige en af vores

arbejdsmiljørepræsentanter. Det

er et arbejde, som han varetager

med stor flid og engagement. Fin

er en meget vellidt kollega.


Fin Ohlendorff for en mangeårig

flot indsats og ønsker tillykke

med jubilæet.

Kenneth Jensen

Jens Andersen kan den 28. novem-

ber fejre sit 25 års jubilæum. Han har

i alle årene været ansat i Produkti-

onsafdelingen.

Jens startede i vildt- og mutations-

afdelingen, hvor han hurtigt blev og

stadig er en dygtig rævesorterer.

Hans speciale blev vaskebjørne.

Jens har i dag sin daglige gang i

gruppe 6. Jens er en dygtig og vel-

lidt medarbejder, der også er med

i vores livdyrsortering hvor han

hjælper med udvælgelse af avlsdyr

på farmene.


Jens Andersen for sit store en-

gagement og ønsker tillykke med

jubilæet.

Kenneth Jensen

Ejvind Madsen kan ved indgangen til

sæsonen 2009/2010 fejre sit 25 års

jubilæum.

Ejvind startede sin karriere i det der

dengang hed Brown males-afdelin-

gen hos Alf Sommer Larsen. Ejvind

er i dag tilknyttet Gruppe 9, hvor han

er en dygtig og alsidig sorterer, og

en vellidt og afholdt kollega.

Ejvind har også de seneste 8 år væ-

ret tillidsrepræsentant for sorterer-

gruppen.


Ejvind for sin gode og loyale ar-

bejdsindsats og ønsker tillykke med

jubilæet.

Michael Jensen

Fredag den 20. november kan Dori

Palm Pedersen fejre 25 års jubilæ-

um. Dori har alle årene været tilknyt-

tet Produktionsafdelingen.

Dori startede i daværende ar-

bejdsgruppe på natholdet og kom

efterfølgende på daghold. Hun er nu

tilknyttet Sorterergruppe 1, hvor hun

bestrider samtlige arbejdsfunktioner.

Vi kender Dori som en meget enga-

geret, flittig og loyal medarbejder,

der altid udviser en høj produktivitet.

Dori er en meget positiv og glad

person.

Kopenhagen Furs ledelse takker Dori

for en god og loyal arbejdsindsats

og ønsker tillykke med jubilæet..

Jan Christiansen

linDa olsen25 års jubilæum

Fin ohlenDorFF25 års jubilæum

jens anDersen25 års jubilæum

ejvinD maDsen25 års jubilæum

Dori Palm PeDersen25 års jubilæum


navnenyt

Erik Pedersen kan den 28. november fejre sit 25 års jubi-

læum. Erik har arbejdet alle år i Produktionsafdelingen og

været ansat som skindsorterer, hvor han i dag arbejder i

gruppe 6. Man kan godt kalde Erik for lidt af en specialist,

idet Erik primært står for sortering af Stardust og Jaguar.

Erik er meget værdsat for sin kunnen og en rigtig god med-

arbejder.

Kopenhagen Fur ledelse takker Erik Pedersen for sit store

engagement og flotte arbejdsindsats og ønsker tillykke

med jubilæet.

Kenneth Jensen

erik PeDersen25 års jubilæum

Michael Johannesen kan den 28. november fejre sit 25 års

jubilæum. Kopenhagen fur har haft stor glæde af Michael i

produktionsafdelingen i alle 25 år.

Michael begyndte på Pelsen i scanblackafdelingen hvor

han hurtigt blev kendt for sin ekspertise inden for mink-

skind. Det har medført af Michael i mange år har været

med som instruktør på vores avlerkurser, og han har

været en anerkendt landsdommer. Michael arbejder i dag i

gruppe 6, hvor han er en dygtig, positiv og vellidt kollega.

Kopenhagen Fur ledelse takker Michael Johannesen for sit

store engagement og ønsker tillykke med jubilæet.

Kenneth Jensen

michael johannesen25 års jubilæum

navnenytOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.


navnenyt

Den 1. no-

vember 2009

havde Jesper

Clausen 25

års jubilæum

i Kopenhagen

Fur. For at kunne skrive dette indlæg

til Pelsdyrbladet, spurgte jeg til Jes-

pers cv i Dansk Pelsdyravlerforenings

tjeneste. Det var som at starte en

lavine! Oversigten lignede noget, der

dækkede over 3 mands arbejde i 50 år

- og dette vel at mærke for en medar-

bejder, der har spredt sit virkefelt til

så forskellige faglige områder, at man

normalt ville have 2 til 3 specialister

ansat for kunne dække disse områder:

Genetiker, datalog, statistiker, fotograf,

journalist, rejsefører, musiker, kongelig

berider. Jesper Clausen kan vel nær-

mest betegnes som Kopenhagen Furs

humane Schweitzerkniv.

Jesper Clausen begyndte i Dansk

Pelsdyravlerforening samtidig med, at

ræveinseminering for alvor blev indført

i Danmark. Han var rundt de første år

og registrere, vaccinere og øremærke

hanner godkendt til ræveinseminering

på alle hanstationer. Han underviste

på en del ”Ugekurser” på Hovborg

Landbrugs-skole. Samtidig udviklede

og programmerede Jesper DanMink-

programmet sammen med Ejner

Børsting.

Lige før Faglig Afdeling blev ned-

lagt blev Jesper Clausen flyttet til

IT-afdelingen. Lidt heldigt, idet den

faglige afdeling kort efter blev nedlagt.

Sidenhen blev Jesper Clausen flyttet

tilbage til Foreningen og arbejdede

med DanMink, Skinfo, Hitliste m.m.

Dette var tidens pionerarbejde, hvor

Jesper Clausen var med til på næsten

Storm P’sk måde at lægge de første

auktions-statistikker på vores første

hjemmeside. Efter den vanskelige

fødsel i 2000 af CFC-AVL kom Jesper

Clausen til Kommunikationsafdelingen

og arbejdede primært med den faglige

del af hjemmesiden. Han begyndte her

også at fotografere lidt mere og blev

sidenhen flyttet til sin nuværende stil-

ling som projektleder i IT-afdelingen.

Man kan nok sige, at Jesper Clausen

alle dage har lavet det samme: Arbej-

det på systemer rettet mod avlerne/

farme, og det øjeblik, at det var ved

at være rutine, er opgaverne blevet

givet videre og nye udviklingsopga-

ver er påbegyndt. Men listen stopper

overhovedet ikke her: Rundvisninger:

Gæster, Studerende, Landbrugsskoler

m.m., ”Tirsdagsaften”. Rejseguide

på avlerture: Kina, Rusland, Canada,

Argentina/Brasilien, Namibia/Syd-

afrika, Island. Udvalg: ”Konsulenternes

Avlsudvalg”, Skindudvalg, Arbejds-

gruppe ”Avl, Genetik & Reproduktion”,

Hjemmeside, NJF-Prisanalyser, Dagligt

Foderforbrug, Hotline, Intern fotograf,

Portrætter, Kunder, Toplot, Den Gyldne

Pelsnål. Jeg stopper opremsningerne

her, selvom der er mange flere om-

råder, talløse internationale konfe-

rencer, seminarer og meget andet,

hvor Jesper Clausen repræsenterer

Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyrav-

lerforening.

Når man spørger Jesper Clausen hvad

han laver i Kopenhagen Fur, har han

ofte med et skævt smil svaret: ”Alt

foreliggende arbejde”. Hvis der er

nogen, der med god ret kan påberåbe

sig denne beskedne men altfavnende

jobbeskrivelse, er det Jesper Clausen.

Med en solid faglig baggrund inden for

genetik, statistik og datalogi, har han

gennem en menneskealder erhvervet

et indgående tværfagligt kendskab til

hele minkbranchen, dens værdidan-

nelse gennem produktudvikling, mar-

kedstrends og det basale, men vigtige

genetiske avlsarbejde. Dette kombine-

ret med en stor IT faglig indsigt gør, at

Jesper har evnet at kunne specificere,

projektere og gennemføre mange

væsentlige IT udviklingsprojekter i

Kopenhagen Fur.

Dette er dog langt fra en beskrivelse af

Jespers fulde aktivitetsniveau i Dansk

Pelsdyrsavlerforenings regi. Jesper er

en passioneret fotograf. Man kan med

god ret sige, at Jesper er Kopenhagen

Furs ”hoffotograf”. Der er ikke den

begivenhed, royalt besøg, gæstevisit

fra hele verdenen eller begivenheder

i foreningen, som Jesper ikke har

foreviget. Når Jesper er på rejse på for-

eningens foranledning, er der altid et

par tusinde billeder med hjem i kassen.

Dertil kommer de utallige faglige artik-

ler, han har skrevet til Dansk Pelsdyravl

gennem tiden. At han tillige får tid til at

dyrke fritidsinteressen for heste ved at

passe og ride rundt i Købehavn med

kongehusets heste og kareter er lidt

ufatteligt. Men det er vel blot naturligt

for en ”gammel” garderhusar.

Det er et privilegium, at arbejde sam-

men med et menneske som Jesper

Clausen, der i den grad er et mul-

titalent, som på allerbedste vis har

formået at forvalte kombinationen af

fokuseret, kvalificeret og mangefacet-

teret arbejde med et behageligt og

imødekommende væsen.

Kære Jesper: 25 års jubilæum, men

med en indsats, der vægter som det

dobbelte. Tak for den store indsats,

og med håbet om mange flere års

fremtidigt samarbejde. Både fagligt og

personligt.

Claus Andersen

jesPer clausen25 års jubilæum


navnenyt

Da Iwan Santin stopper efter 42

på Kopenhagen Fur, afholder vi

reception for Iwan under december-

auktionen 2009.

Receptionenholdes søndag den 20. december

kl. 15.00 i Kopenhagen Room.

Vel mødt!

aFskeDsrecePtion

Den 28. november 2009 kan Dan Kri-

stiansen fejre sit 25 års jubilæum hos

Kopenhagen Fur. Dan har gennem en

årrække fungeret som lederassistent

i vores sorteringsafdeling, men tog

sidste år skridtet fuldt ud og overtog

ledelsen af en af produktionsafdelin-

gens fire sorteringsgrupper.

Ledelsesopgaven har Dan mestret

fra første færd og et godt humør,

stabilitet og robust lederstil har

medvirket til flotte resultater og et

godt arbejdsklima for Dan og hans

medarbejdere i sorteringsgruppe 10.

Dan har stor indsigt i kvalitets-

sortering og kvalitetsstyringen af

sorteringen og har gennem sine

mange år i sorteringen udviklet sine

kompetencer på netop de områder.

Områder som er helt afgørende for

den sublime kvalitet som Kopenha-

gen Furs sortering er kendt for.

Kopenhagen Fur og alle dine kol-

legaer ønsker dig et stort tillykke og

takker for et fantastisk samarbejde,

et altid stort engagement og et dej-

ligt smittende humør.

Jesper Lauge

Dan kristiansen25 års jubilæum

Peter Spangsager Jensen kan den

28. november 2009 fejer sit 25 års

jubilæum. Virksomheden har haft

stor glæde af Peter i Produktionsaf-

delingen i alle årene.

Peter startede som sorteringselev i

den daværende Scanbrownafdeling

og er nu tilknyttet sorteringsgruppe

7. Foruden at være en dygtig mink-

sorterer er Peter også en af vores

specialister i rævesortering.


Peter for den altid loyale og enga-

gerede arbejdsIndsats og ønsker

tillykke med jubilæet.

Bente Krusegaard

Peter sPanGsaGer jensen25 års jubilæum


Dansk PelsDyravl

annoncePriser GælDenDe Fra 1. januar 2010. alle Priser er ekskl. moms

tekniske Data

Antal spalter 4

Papirkvalitet 90g Multiart Silk

Spaltehøjde i mm 253

trykteknik oFFset

Spaltebredde i mm 42,5

Spaltemellemrum i mm 4

Raster 80 linier

Til kant i mm: h 297 x b 210 mm

plus 3 mm til beskæring

annoncemateriale

Leveres elektronisk i pdf-format i

CMYK-farver og med højopløselige

billedfiler.

Deadline for tekstsideannoncer er

den 25. i måneder før udgivelse.

Annoncemateriale sendes til

Kathrine Engberg på mail:

[email protected]

annoncesalG

Kathrine Engberg

Langagervej 60

2600 Glostrup

Tlf. 4326 1112

[email protected]

tekstsiDeannoncer: Priser På Faste Formater

størrelse højDe X breDDe Pris

1/1 side 253X182 MM 13.300

1/1 side Til kanT 297X210 MMplus 3MM Til beskæring

14.300

1/2 side 124,5X182 MM 7.000

1/4 side

1/4 side

124,5X89 MM

60,25X182 MM

5.600

5.600

1/8side 60,25X89MM 3.200

dobbelTside Til kanT

253X400 MM plus 3MM Til beskæring

25.500

bagside specielT forMaT

14.300

ovennævnTe priser er for TrykklarT MaTeriale

FarvetillæG

Alle priser er inkl. farver

GentaGelsesrabat

4 indrykninger: 5 pct.



Gentagelsesrabat forudsætter samlet

bestilling og at annoncerne indrykkes

inden for en periode på 12 måneder fra

bestillingstidspunktet. Ved samlet beta-

ling af hele ordren efter første indryk-

ning opnås yderligere rabat på 5 pct.

rubrikannoncer

12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat

på rubrikannoncer).

Indrykkes på www.kopenhagenfur.com

på avlersiden.


Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer en

rigtig glædelig jul og et godt nytår. Du deltager i konkurrencen ved at

finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan også

løses på www.kopenhagenfur.com.

Du kan vinde:

1. præmie: ’Perlekæde’ i lilla mink kombineret med sort læder. Kan også

bruges omkring håndled.

2. præmie: Pelsblomst med brochenål i Black Cross mink. Blomsten kan

også hæftes på et hårbånd.

3: præmie: Det berømte pelshjerte, nu i gul mink med ny eksklusiv Ko-

penhagen Fur nøglering. Hjertet kan også bruges som vedhæng i egen

kæde, lædersnor eller silkebånd.

julekonkurrence Kodeord:

Navn:

Kontonr.:

Adresse:

By:

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk

kuverten “Julekonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde

senest den 20. december 2009. Vinderne bliver offentligt i januar-nummeret.


HylderTråhylder flere varianteri minkbure. Nemme at opsætte.

Medana A/S tlf. 7565 0211

RedekasserRedekasser i birkefiner eller spåntræ.Med eller uden ruser.Delvis samlede eller helt samlede.Medana A/S tlf. 7565 0211

Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter.Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, kraftig forlågetråd ø2,45mm, bundlåger, bundtråd, fodertråd, tråd til hyldevogne, tråd til flyttekasser, samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.Medana A/S Tlf.: 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. bund.Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

Medana A/S tlf. 7565 0211

KØB -SALG – VURDERINGaf alt til mink.SØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

KIDA MINKTRÅDDANMARKS BEDSTE PRISER

Kom og gør en god handel på diverse minkudstyr, rede-kasser, aflivningsvogne, hylder, handsker og minktråd.

Tlf. 2047 8822 – 4098 9373

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

avlsDyr

Avlsdyr/saneringsdyr sælgeskva., str., velvet %: Brown/glow 111 108 83, Mahogany 112 107 84. Se hitliste. Steffen Therkelsen.Tlf. 2164 8324

Avlsdyr/saneringsdyr sælgesTyper kv. str. v% Black 107 111 50 Mah. 111 104 87 Wild 112 102 92 Hvide 109 101 52 Silverblue 105 103 40 Palomino 105 107 52.Kurt Nielsen Tlf.: 4025 2849

Rimelige priserStore dyr af god kvalitet og højt hval-pegennemsnit. Store mængder kan afhentes til rimelige priser. Evt. flerårig aftale.Tlf.: 2095 4440

Rimelige priserGode avlsdyr sælges. Black, Mah., Wild, Past., Saf., Pearl og Blue Iris.Erling SkytteTlf.: 9741 2158

køb oG salG

SælgesBillig stoker brændsel.Danpels.dkTlf. 9865 8900 / 2945 0088

SælgesFodermaskine HG 1200 kg Easyfeeder, årg. 07, 1024 timer med positionering pris kr. 89.800,00. Halmrive saksmodel til minilæsser, ny, pris kr. 12.000. Halmgreb til minilæsser kr. 5.000,00.Ole Holmgaard. Tlf.: 5095 1134

Affugter1 Stk. Termotec affugter sælges grundet ophør.Pris kr. 5000.7600 StruerTlf.: 4055 3629

MINK-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

MINKKORT m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v.Ring til: BHM TrykHøgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 75 14 28 11

MinkfodersiloerBeholder i rustfrit stål og udvendig beklædning af røde stålplader. Stor påfyldnings– og aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500 til 10.000 liter.400 produceret siden 1985.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Service på fodermaskinerSalg af nye og brugte maskiner.Reparering af alle mærker.Vi har ombytnings PUMPER til flg. mrk.: AR – Flex – 502 – SuperMatic – Handy. Ring og få tilbudAlmtoft Smede og Maskinfabrik A/STeglgårdsvej 1, 8620 Kjellerup86 88 11 20 – 40 44 88 29

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Nyudviklet foderpumpe, der passer til næsten alle maskiner. Reparationer og service af alle maskiner. Speciale. MC / Soffie.Bent Lauritsen MaskinfabrikHolstebro. 9740 2100. Fax 9610 2106

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 22,-Minkklodser pr. stk. kr. 29,-.45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,30.Træ til minkhaller – til fantasipris.Levering/afhentning – efter aftale.Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100

Diverse

Rengøring af A-farme• Hvalpenet• TanerFast pris gives.Arndal Rengøring ApSv/Michael ArndalKaren Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande9731 2664 – 4018 2664

Farmvask• HvalpenetVask af saneringsfarme tilbydes. Garanti for godkendelse.Tlf.: 4018 2664

Vaccination og blodprøver Blodprøver og vaccination af mink.Nedtagning og opstilling af minkhal-ler samt alt forefaldende arbejde med mink.Pia’s VikarerGudumsvej 1, 7600 StruerTlf.: 9748 4874 - 2331 0381

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg.Tlf. 4072 7042

Vagthunde sælgesAmerikansk bulldog, 9 uger, 5 hanner, kr. 3.000E. Vammen. Tlf.: 4018 8476

PelsninG

Kvalitetspelsning tilbydespå topmoderne Kopenhagen Fur kon-trolleret pelseri ved Års. Helpelsning før jul kr. 20. Mange års erfaring.Benny Berge Tlf. 2585 1061

Valsted PelseriValsted Pelseri tilbyder helpelsning til 18 kr. Kvalitet en selvfølge. Kontrol-leret pelseri. Secher & Vinther, Nymøl-levej 9, 9240 Nibe. Kontakt Michael Secher, tlf. 2034 6308.

Pelsning af minkVi tilbyder pelsning af mink på moderne pelseri. Vi anvender Fix 2 systemet. Mange års erfaring haves. Kontakt Jan B. Madsen, Innima Mink Aps, Volstruphedevej 35, 9300 Sæby.Tlf. 4016 6151 eller 9846 6151

Minkudslip 09.10.2009 Fousing, StruerEn hjertelig tak til alle for en hurtig, velmenende og professionel indsats.Det varmer meget at føle hvordan ”minkfolk ” står sammen.

Jørn Steen Bjergø

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som

eternit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456


Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring.Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren VandborgParadisvej 3, 6990 UlfborgTlf. 4093 2579

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri.Hel- eller delvis.Mange års erfaring.Dalsgaard Pels v /Anders Jensenwww.dalsgaarden.comDalgsgaardvej 27, 9293 KongerslevTlf. 4054 3319

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsningaf mink.Ring og hør nærmere.Solhjem Pelsdyrfarmv/Kaj og Peter SørensenRaundrupvej 1, Tornby, 9850 HirtshalsTlf. 2082 7235

Hel– el. delvis pelsningi moderne pelseri. Kontrolleret pelseri.Henrik SimonsenTlf. 6175 9211 – 5946 2710

PelsningKvalitetsplesning af mink. Hel- el. del-vis pelsning. Ellinge Minkfarm I/S.Niels Danielsen Tlf.: 2125 3271

PelsDyrFarme

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen.IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmæglerGunnar JensenTlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144

Opslibning af skraberuller Til BS og Grandly skrabeautomater.Samt Gøl Flowskraber.Skraberuller 160 mm.

NYT NYT NYT Vi forhandler nu de nye blå ottetands skraberuller.

Erik Westergaard ApS, Grebjerg 15, Gjøl, 9440 Åbybro Tel.: 9827 7458 – 4085 7458

BEGANTRÅD

Ønsker alle en rigtig glædelig

jul og et godt nytår

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333


Dansk PelsDyr-avlnæsTe nuMMer af bladeT udkoMMer

FreDaG Den 29. januar 2010


Fangstfælde i aluminium med nyt lukkesystem.

XL Sorterings-fælde Han

Længde 620 x bredde 145 mm

Excl. fikseringsklemmer.

Fordele:1: Stort volumen som giver

plads til store dyr.2: Fremstillet i aluminium,

som gør den let.3: Nem og handy at betjene.4: Virker også i regn og slud.

MultipumpenDen slidstærke Multi-

pumpe er konstrueret udfra de særlige forudsæt-ninger til ydelse og hold-

barhed, som stilles afnetop pelsdyravlere. Dener derfor alfa og omegafor alle seriøse avlere.

Pumpen passer til f. eks.Super Matic - Mink-O-Matic 409

Soffie - MC - Handy - FlexTwinca - Vaudi, Maach Matic,

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl.

KantskraberIdeel til afskrab af gødning på kanterne af gyllerenderne.Leveres til:Letbæk / Scanplast rendenGøl renden & Ansager renden

Vadehavsvej 3 • 6852 Billum • Tlf. 7525 9998 • www.multipumpen.dk

FødeindsatsVinterly

Skaber et godt miljø i redekassen

Reparationspladertil rede-kasser

Legerør til minkGiver god beskæftigelse

til minkene ogholder samtidigbunden af buret

rent.

Fodersparteli rustfri stål

til afskrabog nedtryk

af foder på tråden.

Foderskraberi rustfri stål.

Ideel til afskrabaf foder på

redekassen.


Fabriksvej 19 · DK-7441 Bording

Tlf. 98 42 05 66 · Fax 76 95 13 43

[email protected] · www.jasopels.dk

Ove BækMobil [email protected]

Nordjylland

Jens Åge NielsenMobil [email protected]

Øst-, midt- & vestjylland

Jens R. AndersenMobil [email protected]

Mogens KristensenMobil [email protected]

Rune SkovgaardMobil [email protected]

Sjælland/Bornholm

Kjeld ChristensenMobil [email protected]

Midt- & vestjylland

Søren KlindtMobil [email protected]/Fyn

–professionel til skindet

November/December tilbud 2009

Tid til Tråd Hos Jasopels har vi fokus på tråd. Derfor har vi valgt kun at samarbejde med Arcelor Mittal, der producerer markedets bedste tråd. Tråden lever fuldt op til Jasopels’s krav til trådvarer, hvoraf vi producerer unikke produkter til pelsdyravlerne over hele verden.Vi leverer både samlede og usamlede bure – uanset hvilken løsning der vælges, leverer vi naturligvis fragtfrit i hele landet.

Kontakt en af vores sælgere for et uforpligtende tilbud!

KANONTILBUD

Skindryster model JasopelsFør pris DKK. 19.900,00 Nu pris DKK. 12.900,00

Strygemaskine m/2 børsterFør pris DKK. 16.900,00 Nu pris DKK. 9.900,00

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383:ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

dansk pelsdyravl, nov/dec 2009

Documents