den 23. maj 2016 kl. 14-16 mødelokale 1, regionshuset ......den 23. maj 2016 kl. 14-16 mødelokale...

REFERAT Møde i TSB Den 23. maj 2016 kl. 14-16 Mødelokale 1, regionshuset, Alleen 15, Sorø

Side 1

Deltagere

Kommuner

Henriette Weberg

(næstformand, Greve)

Dorte Baunsgaard (Faxe)

Anita Kofod (Guldborgsund)

Helle Oldrup Jensen (Holbæk)

Tina Langholz (Kalundborg)

Tine Heglingegård Schmidt

(Køge)

Lone Tue Hansen (Lejre –

afbud)

Gitte Thorsen (Lolland –

afbud)

Hans Jensen i stedet for Car-

sten Brix (Næstved)

Lone Frederiksen i stedet for

Hanne Lund Larsen

(Odsherred)

Bente Haargaard (Ringsted)

Helle Erstling Rasmussen

(Roskilde)

Bodil Bahnsen (Slagelse)

Poul Edvard Larsen (Solrød)

Inger Mortensen (Sorø)

Malene Sejer (Stevns - afbud)

Vibeke Fogh

(Vordingborg)

Regionen

Aase Bjerring

(formand, Holbæk)

Annie Ellerman (Holbæk)

Anne Fabricius (Holbæk)

Lise Bjerglund (Nykøbing Fal-

ster)

Signe Lind Mortensen

(Nykøbing Falster - afbud)

Karina Jensen

(Nykøbing Falster)

Ingelise Andersen (Roskilde)

Bjarke Lund Sørensen

(Roskilde - afbud)

Vibeke Vestermark (Næstved)

Jesper Pedersen (Børne- og

ungdomspsykiatrien)

Almen praksis

Hanne Fly

Sekretariatet

Birgitte Dreyer Sørensen

Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden .................................................................... 2 2. Opfølgning fra mødet i TSB d. 29. februar 2016 .................................. 3 3. Orientering om CPOP og udpegning af kommunale kontaktpersoner........................................................................................ 4 4. Succeskriterier for TSB i 2016-2017 ..................................................... 6 5. Korrespondancemeddelelser på fødsels- og børneområdet ................ 8 6. Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) .....................10 7. Kommende punkter ............................................................................. 11 8. Eventuelt .............................................................................................. 12

Dato: 27. juni 2016

Brevid: 2992210

Kvalitet og Udvikling

Alléen 15

4180 Sorø

Tlf.: 70 15 50 00

Dir.tlf.: 30 30 49 03

kvalitetudvikling

@regionsjaelland.dk

[email protected]

www.regionsjaelland.dk

http://www.regionsjaelland.dk/


Side 2

1. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.


Side 3

2. Opfølgning fra mødet i TSB d. 29. februar 2016

Vedr. korrespondancemeddelelser på fødsels- og børneområdet:

Der forventes release på korrespondancemeddelelsen i Medcom i midten af juni.

Vedr. sikker mail fra hjemmefødselsordningen:

Der blev spurgt til om der var noget nyt ift. om alle jordemødre i hjemmefødselsordningen

kan bruge sikker mail.

Tilbagemelding fra hjemmefødselsordningen:

Det er fortsat ikke alle jordemødre i hjemmefødselsordningen, der kan bruge sikker mail. Det

skyldes en problematik vedrørende den oprindelige opsætning af ordningens hjemmeside,

som de 10 sikre mails gerne skal kobles op på. Det skulle dog gå fint med at sende fødselsan-

meldelser til sundhedsplejerskerne via borger.dk.


Side 4

3. Orientering om CPOP og udpegning af kommunale kontakt-

personer

Lise Bjerglund, ledende overlæge i pædiatrien på Nykøbing Falster Sygehus og formand for

KSS B&U Nykøbing, vil gerne orientere TSB om CPOP (Cerebral parese (spasticitet) Opfølg-

ningsProgram) og de udfordringer, der i den anledning er.

Lise Bjerglund deltager i mødet.

Derudover er sekretariatet for TSB blevet kontaktet af Helle Maegaard Siggaard, der er

koordinerende fysioterapeut for CPOP i Region Sjælland og ansat på pædiatrisk afdeling på

Sjællands Universitetshospital. CPOP ønsker en kommunal kontaktperson i hver af Region

Sjællands kommuner. Lignende ordninger er etableret i Region Midtjylland, Nordjylland og

Syddanmark, og der arbejdes ligeledes på at etablere samme kontaktpersoner i Region Ho-

vedstaden. Kontaktpersonerne for CPOP skal gerne, så vidt det er muligt, være ledere og have

ansvaret for børnefysio- og ergoterapiområdet.

Læs mere om CPOP og henvendelsen i vedhæftede bilag.

Bilag: 3.1. Brev til kommunal kontaktperson for CPOP

Det indstilles, at:

TSB tager orienteringen til efterretning.

TSB vedtager procedure for udpegning af kommunale kontaktpersoner.

Behandling i TSB d. 23. maj 2016:

Lise Bjerglund orienterede om CPOP. CPOP er et tværsektorielt opfølgningsprogram for børn

og unge med cerebral parese og en national klinisk kvalitetsdatabase. Formålet med CPOP er

at forebygge udvikling af hofteluksationer og svære fejlstillinger gennem en kontinuerlig

tværfaglig opfølgning og rettidig indsats. I CPOP foretages en løbende monitorering af det

enkelte barn, hvortil der anvendes fire fagspecifikke protokoller; neuropædiaterisk, ortopæd-

kirurgisk, fysioterapeutisk – og ergoterapeutisk protokol.


Side 5

Data fra protokollerne gør det muligt at følge det enkelte barns udvikling over tid samt at føl-

ge og udvikle kvaliteten af den sundhedsfaglige opfølgning og indsats, som tilbydes børn med

cerebral parese.

Børn med cerebral parese eller cerebral parese lignende symptomer født fra år 2008 eller se-

nere bliver inkluderet i Region Sjælland. Det drejer sig om knap 100 børn i alt i regionen. Se-

nere vil de forsøge at få de ældre børn med.

Vedrørende kommunale kontaktpersoner blev det aftalt, at hver kommune melder ind til

Helle Maegaard Siggaard, der er koordinerende fysioterapeut for CPOP i Region Sjælland,

med navn og kontaktinfo på den person, Helle skal henvende sig til i den enkelte kommune.

Helle mail er [email protected]

Derudover efterspurgte Lise Bjerglund en kommunal repræsentant til den regionale styre-

gruppe. Dette kan TSB ikke udpege. Helle Maegaard Siggaard skal derfor henvende sig til Det

fælleskommunale sundhedssekretariat, Sjælland.

Endelig var der en opfordring til at skrive CPOP ind i næste sundhedsaftale.

Rapport fra Sundhedsstyrelsen om emnet kan findes her:

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funk-

tionsevne som følge af cerebral parese, 2014

mailto:[email protected]

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/AFD1DB60A0C74D518690A7EC1C8C888D.ashx

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/AFD1DB60A0C74D518690A7EC1C8C888D.ashx


Side 6

4. Succeskriterier for TSB i 2016-2017

Succeskriterier for TSB har tidligere været på dagsordenen uden at blive vedtaget. Succeskri-

terierne er nu forsøgt forsimplet.

Formandsskabet har udarbejdet forslag til succeskriterier for TSB i 2016-2017. Succeskriteri-

erne knytter sig til de vedtagne indsatsområder; kommunikation og digitalisering, tidlig op-

sporing ift. gravide og samarbejde mellem psykiatri, somatik og kommuner. I succeskriteri-

erne er der fokus på afdækning af samarbejdet og kommunikation inden for indsatsområder.

Denne viden vil kunne danne grundlag for mere handlingsorienterede succeskriterier i de ef-

terfølgende år.

For at sikre at der bliver arbejdet konkret med at opnå succeskriterierne, forslås det, at der

nedsættes en eller flere arbejdsgrupper.

I det vedhæftede bilag kan succeskriterierne ses i sammenhæng med de enkelte punkter un-

der indsatsområderne.

Bilag: 4.1. Forslag til succeskriterier

Det indstilles, at:

TSB drøfter og godkender succeskriterierne

TSB drøfter og beslutter, hvordan der konkret skal arbejdes med succeskriterierne,

evt. ved nedsættelse af arbejdsgrupper


Succeskriteriet, der relaterer sig til samarbejdet mellem psykiatri, somatik og kommuner blev

drøftet. En stor del af denne drøftelse foregår også i KSP B&U (kommunalt samarbejdsforum

for børne- og ungdomspsykiatrien) og hører til der.

Medlemmer af KSP B&U kan ses her.

I KSP B&U er somatikken dog ikke repræsenteret og derfor er samarbejdet mellem somatik,

psykiatri, kommuner og almen praksis relevant for TSB. Eksempelvis i forhold til børn, der

har kontakt til somatikken med ondt i hovedet og maven, som måske/måske ikke skal henvi-

ses til psykiatrien.

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/for-fagpersoner/sundhedsaftalen/Sider/KSP-BogU.aspx


Side 7

Fokus for succeskriteriet skal være, hvordan vi samarbejder i de tre sektorer, når et barn har

en udfordring – fokus på samarbejdet for barnets skyld.

Succeskriterier vedr. tidlig opsporing i forhold til gravide:

Der udarbejdes et forslag til, hvordan audits på området kan gennemføres. Forslaget præsen-

teres på næste møde i TSB i september 2016.

Succeskriterier vedr. kommunikation og digitalisering:

Birgitte Dreyer kontakter risikomanagers på sygehusene og i kommunerne mhp. at få et

overblik over utilsigtede hændelser på fødsels- og børneområdet.

Succeskriterierne blev revideret ud fra ovenstående og derefter godkendt. Revideret bilag er

tilknyttet referatet.


Side 8

5. Korrespondancemeddelelser på fødsels- og børneområdet

På mødet i TSB d. 29. februar 2016 blev kommunikationsflow og arbejdsgange for korre-

spondancemeddelelser på fødsels- og børneområdet vedtaget. Sidenhen er kommunikations-

flow og arbejdsgange ligeledes blevet godkendt af SAM (styregruppen for sundhedssamar-

bejde).

Der har efterfølgende været indsigelse fra chefjordemødrenes side vedrørene tidsforbruget til

korrespondancemeddelelserne. Dette vil blive drøftet på mødet.

Der er udarbejdet et forslag til standardfraser til korrespondancemeddelelserne på fødsels-

området. Standardfraserne er tilknyttet korrespondancemeddelelserne i forbindelse med

henholdsvis 1. graviditetsbesøg hos jordemoderen og udskrivelse af mor og barn fra obste-

trisk afdeling.

Ift. standardfraserne i forbindelse med 1. graviditetsbesøg hos jordemoderen, så bør der være

opmærksomhed på om fraserne i tilstrækkelig grad rummer, at kommunernes tilbud til gra-

vide er forskellige.

Bilag: 5. 1. Standardfraser, 1. graviditetsbesøg hos jordemoder

5.2. Standardfraser efter fødsel, barn

5.3. Standardfraser efter fødsel, kvinde

5.4. Kommunikationsflow_fødsel og barn (godkendt)

Det indstilles, at:

TSB drøfter tidsforbruget til korrespondancemeddelelser.

TSB godkender forslag til standardfraser på fødselsområdet.


Chefjordemødrene påpegede, at der vil være et stort tidsforbrug ved at skulle sende korre-

spondancemeddelelser på alle gravide, ved udskrivelse af barn og udskrivelse af kvinde. Chef-

jordemødrene påpegede også, at det vil være dobbeltarbejde ift. den vanlige dokumentation


Side 9

og mente ikke, at der var tid til det på sygehusene. Deres indtryk har tidligere været, at korre-

spondancemeddelelser kun skulle sendes på særlige forløb (niveau 3 gravide).

Chefjordemødrene pointerede, at hvis der er sket noget nyt efter fødselsanmeldelsen gives

der besked til sundhedsplejen. Dog ikke via fødselsanmeldelsen, da denne ikke kan opdate-

res.

Det blev fremført, at som det er nu, skriver Næstved Sygehus til kommunen vedr. alle gravi-

de. Kommunen får beskeden elektronisk på pdf. På Nykøbing Falster Sygehus sender de en

seddel til sundhedsplejerskerne i deres tre samarbejdskommuner efter 1. jordemoderkontrol.

Det er denne sundhedsplejen anvender til at vurdere, om kvinden skal have besøg i gravidite-

ten og til at vurdere mulige tilbud i graviditeten. Ligeledes sender fødeafdelingen på Sjæl-

lands Universitetshospital, Roskilde elektronisk et notat til sundhedsplejen ved udskrivelse af

mor og barn.

Kommunerne har et stort ønske om at modtage korrespondancemeddelelserne. Særligt med-

delelsen om at en borger er gravid er vigtig, da kommunerne har mange tilbud til gravide.

Men også meddelelse om mor og barn, når disse udskrives, vægtes højt.

Der blev spurgt til, hvad der står i sundhedsaftalen. I forløbsbeskrivelsen for gravide og ny-

fødte, der er en del af værktøjskassen under sundhedsaftalen, står der at når barnet udskri-

ves, orienterer fødestedet den kommunale sundhedstjeneste via korrespondancemeddelelser

om evt. behandling og vejledning, så relevant opfølgning kan finde sted i hjemmet. Besked fra

fødeafdeling til sundhedspleje ved 1. graviditetsbesøg er ikke beskrevet i sundhedsaftalen.

Der blev udtrykt frustration over at jordemødrene først nu meldte ud, at de ikke vil kunne

leve op til aftalen om kommunikationsflow og korrespondancemeddelelser, da det er udar-

bejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe og allerede godkendt i TSB og styregruppen for

sundhedssamarbejde. Chefjordemødrene beklagede dette.

De 4 chefjordemødre har møde 10. juni, hvor de vil drøfte problematikken igen og melde til-

bage til TSB. Her vil de også drøfte de løsninger, der er på Næstved Sygehus og Sjællands

Universitetshospital, Roskilde ift. de notater, de allerede nu sender.

Korrespondancemeddelelserne på fødselsområdet drøftes igen på mødet i september.

Standardfraserne på fødselsområdet blev ikke behandlet.


Side 10

6. Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt)

Der er indhentet referat fra de seneste møder i de lokale KSS B&Uer (kommunale samar-

bejdsfora for somatik – Børn & Unge) og KSP B&U (kommunale samarbejdsfora for psykiatri

– Børn & Unge).

KSS B&U Holbæk

Møde afholdt d. 11. april 2016.

KSS B&U Sjællands Universitetshospital

Møde afholdt d. 1. marts 2016.

KSS B&U Nykøbing Falster


KSS B&U Næstved, Slagelse og Ringsted

Møde afholdt d. 8. februar 2016.

KSP B&U


Bilag: 6.1. Referat KSS B&U Holbæk 11042016

6.2. Referat KSS B&U Sjællands Universitetshospital 01032016

6.3. Referat KSS B&U Nykøbing Falster 29032016

6.4. Referat KSS B&U Næstved, Slagelse og Ringsted 08022016

6.5. Referat KSP B&U (eftersendes)

Det indstilles, at:

TSB tager referater fra de lokale KSS B&Uer og KSP B&U til efterretning.


Ingen kommentarer.


Side 11

7. Kommende punkter

Forslag til kommende punkter på TSB:

Korrespondancemeddelelser på fødsels- og børneområdet (TSB-møde d. 5. september

2016)

Succeskriterier for TSB (TSB-møde d. 5. september 2016)

Orientering om ny specialeplan (TSB-møde d. 14. november 2016)

Næste møde i TSB er kl. 14-16 d. 5. september 2016.


Side 12

8. Eventuelt

Bente Haargaard fra Ringsted Kommune spurgte om der er en fælles regional retningslinje

for håndtering af for tidligt fødte og nyfødte børn, der dør på sygehusene.

Svaret var at der er en retningslinje, men at det er meget op til familien, hvordan situationen

skal håndteres. Personalet på sygehusene arbejder i høj grad for at imødekomme familiens

ønsker og afviger derfor ofte fra retningslinjen.

REFERAT - UDKAST Møde i TSB Den 23. maj 2016 kl. 14-16 Mødelokale 1, regionshuset, Alleen 15, Sorø

Side 1

Succeskriterier TSB

2016-2017

1

INDSATSOMRÅDER OG SUCCESKRITERIER FOR TSB 2016-2017 Godkendt d. 23. maj 2016

SAMARBEJDE MELLEM PSYKIATRI, SOMATIK OG KOMMUNER

Problemorienterede indsatsområder Succeskriterier

Kommunikation på tværs

Åben drøftelse og dialog med psykiatrien

om tendenser i det tværsektorielle

samarbejde

Evt. temadrøftelser

TIDLIG OPSPORING IFT. GRAVIDE


Tidlig opsporing af sårbare gravide.

Kommunerne får ofte for sen besked,

eksempelvis vedrørende gravide patienter

med psykiatriske lidelser.

Misbrug hos:

o Gravide

o Børn og unge

Pejlemærke 5 i sundhedsaftalen: Flere børn

skal deltage i de forebyggende

helbredsundersøgelser for førskolebørn.

Afdække hvorvidt der bliver arbejdet efter

forløbsbeskrivelsen for gravide og nyfødte i

alle sektorer.

Metode: Audit (evt. inspireret af lignende

audit, der er gennemført for ældre

medicinske patienter)

Afdække hvorvidt der bliver arbejdet efter

Aftale om sårbare gravide og sårbare

familier, jf. sundhedsaftalen.

Metode: Audit

Afdække hvor stor en andel i almen praksis

og på sygehusene, der vurderer

risikogruppe i forbindelse med

graviditetsbesøg, jf. Sundhedsstyrelsens

anbefalinger for svangreomsorgen.

Metode: Audit

Afdække hvor mange børn, der deltager i

de forebyggende helbredsundersøgelser for

førskolebørn fordelt på kommuner

(baseline).

Metode: Opslag i sygesikringsregisteret.

2

KOMMUNIKATION OG DIGITALISERING


Optimere overgange og snitflader –

mindske antallet af utilsigtede hændelser.

Manglende overlevering af viden.

Ufuldstændige oplysninger på

fødselsanmeldelser kan forårsage, at

sundhedsplejersken kommer for sent ud til

familien.

Afdække indholdet af tværsektorielle

utilsigtede hændelser i en afgrænset

periode (fx 1 år) og antallet af dem.

Herunder drøfte hvad der indberettes og

hvad sundhedsprofessionelle er forpligtet

til at indberette.

Metode: Risikomanagere i kommuner og

region.

Afdække kvaliteten af fødselsanmeldelser i

en afgrænset periode samt om tidsfrist på

24 timer overholdes.

Metode: Stikprøve i kommunerne.

Bilag 3.1

Til rette vedkommende i kommunen

Som regionale koordinatorer, for cerebral parese opfølgningsprogrammet for børn og unge (CPOP)

i Region Sjælland, kontakter jeg dig/jer i kommunen med en forespørgsel. (se mere information

omkring CPOP nedenfor)

For at sikre bedst mulig koordinering af den fysio- og ergoterapeutiske indsats på tværs af sektorerne, ønskes en kommunal kontaktperson for CPOP i hver af Region Sjællands kommuner. Lignende ordninger er etableret i Region Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark, og der arbejdes ligeledes på at etablere samme kontaktpersoner i Region Hovedstaden. Kontaktpersonerne for CPOP skal gerne, så vidt det er muligt, være ledere og have ansvaret for

børnefysio- og ergoterapi området.

Det er i forbindelse med at finde en kontaktperson for CPOP i jeres kommune, at vi kontakter

dig/jer. Vi håber, at du har lyst og mulighed til at blive kontaktperson i jeres kommune eller kan

hjælpe os videre med, hvem det kunne give bedst mening, var kontaktperson for CPOP i jeres

kommune.

CPOP kontaktpersonens rolle vil være, at:

• Modtage og videreformidle kvartalsvis statusliste for den pågældende kommune.

Statuslisterne videreformidles til de fysio- og ergoterapeuter, der varetager træning af de

enkelte børn på både småbørns- og skoleområdet.

Statuslisten giver et overblik over, hvilke børn, som har fået udfyldt den fysio- og

ergoterapeutiske protokol, og hvornår de seneste protokoller er udfyldt. Statuslisten kan

bruges som et arbejdsredskab til at identificere, hvilke børn, som skal til at have udfyldt

protokollerne. Den kvartalvise statusliste er udarbejdet af Regionernes Kliniske

Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), på baggrund af udtræk fra CPOP databasen.

• Modtage CPOP årsrapporten i første høringsrunde (udsendes i april måned) og evt.

bidrage med kliniske faglige kommentarer til årsrapporten.

Information om CPOP

CPOP er et tværsektorielt opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese og en national klinisk kvalitetsdatabase. Formålet med CPOP er at forebygge udvikling af hofteluksationer og svære fejlstillinger gennem en kontinuerlig tværfaglig opfølgning og rettidig indsats. I CPOP foretages en løbende monitorering af det enkelte barn, hvortil der anvendes fire fagspecifikke protokoller; neuropædiaterisk, ortopædkirurgisk, fysioterapeutisk – og ergoterapeutisk protokol.

Data fra protokollerne gør det muligt at følge det enkelte barns

udvikling over tid samt at følge og udvikle kvaliteten af den sundhedsfaglige opfølgning og indsats, som tilbydes børn med cerebral parese.

De neuropædiatriske og ortopædkirurgiske undersøgelser samt indberetninger af data foretages af barnets kontaktlæge på det sygehus, hvor barnet er tilknyttet. Den første fysio- og ergoterapeutiske protokol udfyldes og indberettes i databasen på sygehuset, hvorefter de efterfølgende protokoller udfyldes og indberettes i kommunerne og enkelte i privat regi.

Børn med cerebral parese eller cerebral parese lignende symptomer født fra år 2008 eller senere

bliver inkluderet i Region Sjælland.

Information om CPOP, national klinisk kvalitetsdatabase

- Udfyldelse af den fysio- og ergoterapeutiske protokol indgår som en del af den undersøgelse/evaluering,

som Sundhedsstyrelsen anbefaler,- til børn med CP i den Nationale Kliniske Retningslinje for fysioterapi

og ergoterapi til børn med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese jf. NKR – (s. 54-57)

- Ligeledes anbefales anvendelse af protokollerne af de faglige selskaber: Dansk Selskab for Pædiatrisk

Fysioterapi og Ergoterapifagligt Selskab – Børn og Unge via deres repræsentation i

databasestyregruppen i CPOP.

- CPOP er godkendt som National Klinisk Kvalitetsdatabase af Statens Serum Institut og støttes af

Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram, RKKP. Godkendelsen fra SSI betyder bl.a., at der er

indberetningspligt til databasen jf. § 196 i sundhedsloven.

- Som national klinisk kvalitetsdatabase er det et krav, at der udarbejdes kvartalsvis afrapportering til de

indberettende enheder, som munder ud i en samlet årsrapport, der udsendes til Regioner og

Kommuner.

Vi ser frem til at høre fra jer samt det kommende samarbejde med kontaktpersonen for CPOP i

jeres kommune.

Du/I er meget velkomne til at kontakte undertegnede for spørgsmål eller yderligere information.

Mvh

Helle Maegaard Siggaard

Regional koordinator for CPOP, Region Sjælland

Tlf: 9356 6968

Mail: [email protected]

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/kvalitet-og-retningslinjer/nationale-kliniske-retningslinjer/udgivelser/cerebral-parese



Bilag 5.1

Standardfraser 1. GRAVIDITETSBESØG:

Herudover kan fritekstfelt benyttes

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ORIENTERING OM FORVENTET FØDSEL:

Termin: Paritet:

Planlagt:

Hjemmefødsel:

Ambulant fødsel:

Fødsel på sygehus:

Niveau iflg. svangreomsorg:

1: 2: 3: 4:

Fødsels- og forældreforberedelse – tværfaglige/kommunale tilbud:

Tilmeldt: Overvejer: Ønsker ikke: Ønsker at blive kontaktet af sundhedsplejen:

Kontaktoplysninger:

Adresse:

Mailadresse: Telefonnummer:

Faders navn: Telefonnummer:

Kommunikation:

Sprog i hjemmet: Behov for tolk:

Speciel opmærksomhed på:

MRSA-status: Andet:

Førstegangs-mor:

Førstegangs-far:

Tidligere kompliceret graviditet/fødsel:

Begrundelse for hvorfor den gravide har behov for / ønsker graviditetsbesøg af

sundhedsplejen:

Bilag 5.2

Standardfraser efter fødsel; barn:

Oplysninger ud over fødselsanmeldelsen ved udskrivelse fra føde- eller barselsafsnit. Herudover kan

fritekstfelt benyttes

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

BARN UDSKREVET FRA OBSTETRISK AFDELING:

Vægt:

AGA: SGA: LGA:

Evt. udskrivelsesvægt:

Vedr. ernæring:

Hud mod hud ved fødsel:

Suttet aktivt ved fødsel:

Sutteteknik observeret:

Early feeding: Indikation:

Blodsukker: Dato og tidspunkt:

Tilskud: Indikation:

Flaskeernæring: Indikation:

Sut:

Observationer:

OBS 48 timer: Langvarig vandafgang: Maternel feber:

Andet: Antibiotika:

1. vandladning: Dato og tidspunkt:

1. afføring: Dato og tidspunkt:


MRSA-status: Andet:

Baggrund for længere indlæggelse efter fødsel:

Bilag 5.3

Standardfraser efter fødsel; kvinde:

Oplysninger ud over fødselsanmeldelse ved udskrivelse fra føde- eller barselsafsnit. Herudover kan

fritekstfelt benyttes

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ORIENTERING OM FØDSEL

Paritet:

Udskrevet:

Fra fødegang: Fra barselsgang: Hjemmefødsel:

Indlæggelsesvarighed:


MRSA-status: Andet:

2.-3. dagsundersøgelsen:

Inden udskrivelse: Efterfødselssamtale aftalt:

Efter udskrivelse:

Kommunikation:

Telefonnummer, mor:

Telefonnummer, partner:

Sprog i hjemmet: Behov for tolk:

Fødsel:

Epidural: Indikation:

Igangsættelse: Indikation:

Sectio - grad: Indikation:

Cup: Indikation:

Bristningsgrad: Epis: Labia:

OP p.p.: Placentafjernelse: Suturering:

Andet:

Observationer:

Blødning v. fødsel: ml Senere end 2 timer p.p.: ml

Vandladning p.p.: Blæretømning: Dato og tidspunkt:

IV-væske: ml

Amning:

Ønsker ikke amning:

Ammer ikke længere: Indikation:

Brystopereret:

Tidligere ammeerfaring:

Suttebrikker: Indikation:

Stimulerer: Metode:

Brystspænding/mælketilløb:

Stillinger introduceret:

Laid back: Indianer: Liggende:

Klassisk:

Bilag 5.4

TSB Kommunikationsflow v. 1

Anne Kathrine Leksø 12.02.2016

Udskrivelse

(mor)

Overflytning

(barn)

Udskrivelse

(barn)

Senabort

eller

dødfødt

barn

Mor dør

ifm.

fødslen

Korrespondance (Emne: ”Gravid”)

Korresp. fra sygehus til sundhedspleje ved 1ste besøg hos

jordemoder (13.-14. uge). Indhold: termin, fødested (evt.

hjemmefødsel), føds. Forberedelse, oplysninger om far,

ailadresse/telefon, sprog (tolk), behovsniveau (husk samtykke fra

forældre)

Korrespondance (Emne: ”Gravid”)

Løbende korrespondance mellem sygehus og

sundhedspleje med relevante oplysninger ift.

gravide med særlige behov

Korrespondance (Emne: ”MORS”)

Korresp. fra sygehus til

sundhedspleje med meddelelse

om morens død.

Korrespondance (Emne:

”Foetus mortuus”)

Korresp. fra sygehus til

sundhedspleje med

meddelelse om dødfødsel/

senabort, og evt. ønske om

besøg fra sundhedsplejen

Fødsel

Fødselsanmeldelse

Elektronisk fødselsanmeldelse

fra sygehus til sundhedspleje og

kirkekontoret.

Afsendes indenfor første døgn

efter fødslen.

Korrespondance (Emne: ”Udskrivelse Fødegang/Barselsgang”)

Korresp. efter behov fra sygehus til

sundhedspleje – fx v. 3. døgns

konsultation – med oplysninger om

familiens trivsel


Korresp. fra sygehus til sundhedspleje

når barnet udskrives til hjemmet eller

overflyttes til anden afdeling. Indhold?


Korresp. efter behov fra sygehus til sundhedspleje – fx

v. 3. døgns konsultation – med oplysninger om

barnets trivsel og evt. gulsot.

Korrespondance (Emne: ”Udskrivelse neonatalogi/pædiatri”)

Korresp. fra sygehus til sundhedspleje mhp.

samarbejde og planlægning af udskrivelse:

Indkaldelse til behovsbesøg, netværksmøde og/

eller udskrivelsessamtale mv.

Korrespondance (Emne: ”Udskrivelse neonatalogi/pædiatri”)

Korresp. fra sygehus til sundhedspleje med

oplysninger om indlæggelsesforløb, status,

opfølgning og ønske til kontakt med

sundhedspleje efter udskrivelse.

Gravid

SLUT

TSB Kommunikationsflow v. 1

Anne Kathrine Leksø 12.02.2016

Korrespondance (Emne: ”Udskrivelse

neonatalogi/pædiatri”)

Korresp. fra sygehus til sundhedspleje mhp.

samarbejde og planlægning af udskrivelse:

Indkaldelse til behovsbesøg, netværksmøde

og/eller udskrivelsessamtale mv.




oplysninger om indlæggelsesforløb, status,

opfølgning og ønske til kontakt med

sundhedspleje efter udskrivelse.




forespørgsel om relevante oplysninger om

barnets helbredstilstand (husk samtykke fra

forældre)

Korrespondance

Korresp. fra sundhedspleje til sygehus med

oplysninger om barnets helbredstilstand

SLUT

Indlæggelse af barn fra

hjemmet til neonatal

eller pædiatri

Bilag 6.1

Holbæk Sygehus er medlem af Københavns Universitetshospital Side 1

Referat

Dato: 29. april 2016

J.nr. 13- 000564 Dato: Mandag den 11. april 2016, kl. 13.30-16.00 Mødested: Sygehusledelsens mødelokale 2, 2. sal Indgang M, Administrationsbygningen, Holbæk Sygehus Tema: Sårbare gravide

Dagsorden Aase Bjerring bød velkommen til mødet. På KSS BU mødet den 2. december blev det besluttet at tematisere KSS BU-møderne med mulig-hed for, at der ud over de faste medlemmer af KSS BU er ad hoc deltagelse af relevante faggrupper. Formålet med temadrøftelser af konkrete emner at er blive mere målrettede, finde perspektiver, løsningsmodeller samt sikre vidensdeling omkring konkrete emner med hensyn til, hvad der kan gøres for at sikre patienter og borgere gode forløb. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Opfølgning fra KSS BU mødet den 8. februar 2016 på emnet Genoptræning af børn og unge, hvor det blev besluttet, at der til mødet den 11. april 2016 skulle være tilba-gemelding om etablering af én elektronisk indgang til kommuner og sygehus og even-tuelt etablering af en koordinatorfunktion. Jannie Friis oplyste, at der nu er oprettet en mailadresse med én indgang til henvendelser til syge-husets børneområde: [email protected] Som aftalt på mødet den 8. februar 2016 bedes kommunerne ligeledes oplyse mailadresse og even-tuelt telefonnr. vedrørende én indgang til kommunernes børneområder. Der udsendes mail herom til kommunernes KSS BU-repræsentanter.

Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik (KSS BU) for på børne- og ungeområdet for Holbæk Sygehus, Holbæk, Lejre, Kalundborg og Odsherred kommuner og praksissektor

Side 2

3. Præsentation af projekt GRO, et SPU finansieret projekt for sårbare gravide – v/ledende sundhedsplejerske Bodil Giversen, Kalundborg Kommune. Bodil Giversen orienterede om Kalundborg Kommunes satspuljeprojekt GRO for sårbare gravide (se vedlagte dias). Formålet med projektet er via en tidlig indsats over for sårbare gravide at sikre barnets fysiske triv-sel, undgå genindlæggelser m.m. I projektet arbejdes med forskellige indsatser med henblik på styrke de sårbare gravides kompetencer og samlet set øge forældreevnen. Det første år blev der henvist 88 deltagere mod forventet 40-50. Kommunen vil gerne fortsætte ar-bejdet med indsatsområderne for de sårbare gravide netop med baggrund i erfaringerne fra projek-tet, der udløber om 1 ½ år. I KSS BU var der stor interesse for projektet, og der ses frem til resultatet af evalueringen med henblik på vidensdeling m.m. 4. Præsentation af cases med efterfølgende drøftelse af cases og løsningsmodeller i workshops Som forberedelse til mødet var kommunerne, almen praksis og sygehuset bedt om at medbringe konkrete cases, der kunne blive drøftet i workshops Cases: - Odsherred: Ung familie med misbrug og dårlige forhold - har i forvejen 1 barn, Mor er diabetiker, føder på Rigshospitalet og er afvisende over for barnet Overflyttes til neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus er indlagt der i 2 måneder Der er behov for samarbejde mellem sygehus og kommune omkring udskrivning og efterfølgende forløb for familien - Fødeafdelingen: Ressourcesvag mor, hvor der ikke er sket en afklaring/planlagt forløb efter fødslen Der er juridiske problemstillinger, der skal afklares ”hvem der gør hvad” - Pædiatrisk Afdeling: Mor føder for tidligt, barn indlægges på Rigshospitalet med hjertefejl Overføres senere til neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus Tværsektorielt samarbejde under indlæggelsen ”hvem der gør hvad” Barrierer 5. Opsamling fra drøftelser af cases Ud fra ovenstående cases blev blandt andet drøftet: Juridiske problemstillinger: Under indlæggelsen er det sygehuset, der har ansvaret Familierne bestemmer selv vedrørende ønske om kontakt til kommunen Lovgivningsmæssigt kan kommunerne ikke lave observationer på sygehuset Der skal foreligge et samtykke fra familien til observationer Serviceloven gælder kun i hjemmet Tværfagligt samarbejde: Tidlig tværfaglig og tværsektoriel kontakt er vigtigt, så snart eventuelle problemerne er kendt, så der kan igangsættes de rigtige indsatser

Side 3

Jordemødre er opmærksomme på observationer om forældreevne, men ofte er der kun tale om korte indlæggelser, hvilket gør vurderingsgrundlaget sværere Ofte er familien ikke kendt i kommunen inden fødslen – men problemerne opdages først efter fødslen eller i hjemmet Beslutning: Med baggrund i drøftelserne af cases var der enighed om at se på muligheder for at få mere styr på rammer og muligheder og ”hvem der gør hvad” herunder at: • undersøge muligheder for tværsektoriel undervisning • se på muligheder for genbesøg hos hinanden /udveksling af personale eventuelt via puljemidler • drøftelser på interne personalemøder

• opmærksomhed omkring kvitteringer fra kommunerne på underretninger fra sygehuset 6. Orientering Kommunerne Intet til punkter Praksis sektor Intet til punktet

Holbæk Sygehus Svangreambulatoriet har en vakant stilling som jordemoder. Der arbejdes på at ajourføre hjemmesider med tilbud til de gravide 7. Eventuelt Intet til punktet

Side 4

Deltagere: Deltagere: Holbæk Kommune Tandplejeleder, overtandlæge Hanne Kromann (afbud) Koordinerende sundhedsplejerske Helle Oldrup Jensen (afbud) Chefkonsulent Anne Juel Rasmussen (afbud) Kalundborg Kommune: Teamleder i Børn og Familie Tina Langholz Ledende sundhedsplejerske Bodil Giversen Lejre Kommune: Chef for Børn, Ung og Familie Lone Tue Hansen (afbud) Sundhedsplejen Vibeke Kubel Odsherred Kommune: Afdelingsleder Børnesundhed Hanne Lund Larsen (afbud) Teamleder Børn og Familie Birgitte Randbøll Leth Psykolog Katrine Nørfelt Dahl Psykolog Nina Eis Praksissektoren: Praktiserende læge Benjamin Denta (afbud) Holbæk og Kalundborg Sygehus: Vicedirektør Aase Bjerring (formand) Ledende overlæge Annie Ellermann, Pædiatrisk Afdeling (afbud) Socialrådgiver Jannie Friis, Pædiatrisk Afdeling Psykolog Lene Renée, Pædiatrisk Afdeling Fysioterapeut Marianne Bengt Jespersen, Fysioterapi/Ergoterapi (afbud) Fysioterapeut Christina Stokport Borup, Fysioterapi/Ergoterapi Ledende chefjordemoder Anne Fabricius,, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Vicechefjordemoder Marianne Larsen Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Chefsekretær Pia Nielsen (referent)

Bilag 6.2

KSS Børne & Ungeområdet tirsdag den 1. marts 2016 kl. 14.00-16.00, Roskilde Sygehus

2. møde i Kommunalt Samarbejdsforum for Somatik Køge, Faxe, Stevns, Solrød, Greve, Roskilde og Lejre – Børne- & Ungeområdet

Tilstede: Vibeke Kubel, Lejre Kommune Henriette Weberg, Greve Kommune Helle Erstling Rasmussen, Roskilde Kommune Marthine During Muldbjerg, Solrød Kommune Tine Heglingegård Schmidt, Køge Kommune Jonas Manthorpe, Pædiatrisk Afdeling Trine Alstrup, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Anne Birte Madsen, Reumatologisk Afdeling Anne Hune Gjerrild, Strategisk Planlægning Kirsten Vej Petersen, Patientforum Susanne Friis, Sygehusledelsen. Afbud fra: Christina Rasmussen, Vallølægerne, praksiskonsulent Pædiatrisk Afdeling Charlotte Laimer, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Helle Østergaard Stisen, Faxe Kommune Lone Tue Hansen, Lejre Kommune Helle Hegelund, Faxe Kommune Poul Edvard Larsen, Solrød Kommune Mødeleder: Susanne Friis Referent: Chefsekretær Hanne Pyll

Dagsorden

Mødepunkt 1

Velkomst ved Susanne Friis

Vicedirektør Susanne Friis startede mødet med at byde velkommen til 2. møde i KSS B&U.


Dagsorden

Mødepunkt 2 og 3 Præsentation af næstformand for KSS B&U smat præsentation af repræsentant fra patientforum.

Handleplan

Referat

Præsentationsrunde, hvorunder Susanne orienterede om, at kommunerne nu har udpeget en næstformand. Helle Erstling Rasmussen fra Roskilde Kommune. Efter præsentationsrunden orienterede Susanne om, at KSS B&U nu også har deltagelse af en repræsentant fra Patientforum. Kirsten Vej Petersen er udpeget. Kirsten er pensioneret skoleleder fra Køge Kommune, og Kirsten har allerede repræsenteret Patientforum ved flere lejligheder. Yderligere et medlem er udpeget fra Patientforum, indtræder i KSS B&U ved næste møde.

Dagsorden

Mødepunkt 4

Succeskriterier for det fælles arbejde – drøftelse

Handleplan

Referat Der blev drøftet, på hvilke områder udvalget ønsker, at vi skal samarbejde, og hvor der eventuel kan være knaster, som der skal tages højde for. Det blev pointeret, at det er vigtigt, at vi sammen identificerer de forhold, som der skal arbejdes med. Det blev foreslået, at der kunne arbejdes med ”Utilsigtede hændelser” (UTH), og identificere disse, hvorledes undgås gentagelser, og hvorledes man kan sikre læring i relation til UTHèr. Udvalget drøftede også, hvorledes man sikrer sammenhæng og kontinuitet i arbejdet mellem det ”Tværgående Samarbejdsforum for Børneområdet” TSB og KSS B&U. Da der er personsammenfald i de to udvalg, enedes man om, at lægge næste KSS B&U en uge før møde i TSB, således områder drøftet på KSS B&U kan bringes videre til TSB.


Dagsorden

Mødepunkt 5

Præsentation af SOS projektet ved Henriette Weberg, Greve Kommune.

Bilag

Præsentation til KSS

B&U 1. marts 2016.pptx

Handleplan

Referat Henriette orienterede om ”Projekt SOS – trivsel for børn”- et tilbud til familier med kronisk syge børn. Projektet kører på 3. år, slutter til sommer. Tre kommuner har været med i projektet, Svendborg, Herning og Greve. Greve kommune har i tværsektorielt samarbejde med Pædiatrisk Afdeling på Roskilde Sygehus og praktiserende læger i kommunen fået bevilget godt 3,5 mio. kr. til at deltage i metodeudvikling omkring indsatser, der skal understøtte familier med børn med kronisk somatisk sygdom. Formålet med projektet er overordnet at udvikle indsatser, der understøtter familier med kronisk syge børn i at kunne klare de udfordringer, der er forbundet med barnets sygdom. Projektet er forankret i Sundhedsplejen og Pædiatrisk Afdeling har været med fra starten. 98 familier deltager i projektet.

Dagsorden

Mødepunkt 6

Børn og Unge, der passes i eget hjem af eksternt personale, som kommunen afholder udgiften til v/Jonas Manthorpe, Pædiatrisk Afdeling

Handleplan

Referat Jonas orienterede om de udfordringer, der er på området og specielt vigtigheden af, at afklare betalingsforhold i relation til indlæggelser i Pædiatrisk Afdeling.


Ofte er der tale om børn og unge med fysiske og/eller psykiske lidelser af kronisk karakter, som kan have et plejebehov, der går ud over, hvad forældre med rimelighed kan drage omsorg for. Det kan f.eks. således være af meget stor betydning for barnet/den unge kontinuerligt at være omgivet af ”kendte ansigter”. Der er således behov for at afklare betalingsforhold i disse situationer, f.eks. ved at der indgås aftale om delt betaling, så sygehuset kun afholder udgifter (selv varetager) den pleje, som går ud over, hvad man med rimelighed kan forvente, forældrene selv varetager”. Det blev oplyst, at sagen behandles på møde i SAM – Styregruppe for Sundhedssamarbejde – den 31.03.2016. Dagsordensmateriale hertil vedlægges som bilag.

Bilag http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2016/Sider/Styregruppe%20for%20sundhedssamarbejde/2539-M%C3%B8de%20d.%2031-3-2016/2918639.aspx

Dagsorden

Mødepunkt 7

Gensidig orientering og eventuelt.

Handleplan

Referat 2 sundhedsplejersker har været på ”brush up” kursus i Pædiatrisk Afdeling, hvilket har været meget givtigt for alle. Flygtninge/migrantområde:

- Roskilde Kommune orienterede om, at der er kommet flere flygtninge/migranter til kommenen, heraf en del gravide og børn. Kommunen har ansat en familiekonsulent, som bl.a. træder til, når familier udebliver og i forhold til de gravide.

http://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2016/Sider/Styregruppe%20for%20sundhedssamarbejde/2539-M%C3%B8de%20d.%2031-3-2016/2918639.aspx





- Også i Solrød Kommune kan man mærke øget

tilstrømning af flygtninge, som har behov for hjælp og støtte fra kommunen. Man har i kommunen indført ”screeningsmøder” med nye familier. Blandt andet dårlig tandhygiejne er et stor opgave.

- I Pædiatrisk Afdeling ”fylder” børn fra Avnstrup meget. Børnene er ofte ikke tidligere undersøgt og diagnosticeret, så meget skal sætte i værk i relation til det enkelte barn. Hertil kommer, at det kniber med tolkningen. Afdelingen oplever også, at familier pludselig er flyttet uden varsel.

- I relation til de gravide oplever Gynækologisk Obstetrisk Afdeling mange gravide, som ikke tidligere har været til kontrol. Terminstidspunkt er ikke altid kendt. Nogle møder ikke op til konsultationer og andre møder først, når de er i fødsel.

- Med hensyn til de kommende møder i KSS B&U

er det besluttet, at disse møder skal planlægges afholdt ca. en uge før møde i TSB. Ændrede mødedatoer vil blive fremsendt.

Dagsorden

Mødepunkt 7

Udkast til dagsorden til næste møde: 1. Betalingsaftale i relation til indlagte børn 2. UTH, indbyde risikomanager til næste møde 3. Gennemgang af TSB dagsorden 4. Samarbejdet i relation til de sårbare gravide?

Handleplan

Referat

Dagsorden

Mødepunkt 8

Punkter til kommende møder - Tilbud til hjerneskadede børn - TSN - Indbyde repræsentant fra psyk. forum - BOB V/Trine Madsen


- Cerebral parese – projekt læge/fysioterapeut og

ergoterapeut.

Næste møde i KSS B&U Næste møde i KSS B&U er flyttet frem til den 17. maj 2016 kl. 11.30 til 13.30. Der vil ved mødet blive serveret et let frokosttraktement

Bilag 6.3

Side 1

Dato: 20. marts 2016

Sagsnummer: Initialer: rpr

Radiologisk Afdeling

Fjordvej 15

4800 Nykøbing F.

Tlf.:

E-mail:

Afd.fax:

Direkte tlf.: 56515910

E-mail: [email protected]


Referat KSS B&U Den 29. marts 2016 kl. 14.00-15.30 Sted: Anemonen. Nykøbing F Sygehus

Deltagere: Lise Bjerglund (NFS), Anita Kofoed (Guldborgsund), Susanne Gordner Husted(NFS), Signe Lind Mortensen (FYS/ERGO NFS), Vibeke Fogh (Vordingborg), Rikke Petersen (sekretær). Afbud: Johannes Larsen(praksiskonsulent), Gitte Thorsen(Lolland) 1. Valg af ordstyrer Lise er ordstyrer 2. Opfølgning fra sidst Referatet er godkendt. Lise ønsker, som skrevet i sidste referat, at cerebral parese kvalitetssik-ringsprogram kommer på dagsorden ved næste TBS møde. Ligeledes punkt vedr. ADHD. Det er aftalt, at Lise vil blive indkaldt til næste TBS møde og at punk-terne kommer på. 3. Referat fra sidste TSB møde v. Anita Vedr. elektronisk kommunikation. Der er udarbejdet et udkast til kom-munikationsflow for alle gravide, som sikrer kommunikation mellem primær og sekundær sektor (udleveret ved mødet) Der er udarbejdet en sundhedsplejerapportskema, som skal anvendes elektronisk mellem børneafdeling og sundhedspleje. (Papirform udle-veret ved mødet) Anita begynder, at kunne se værdien af TSB møderne, og er især glad for, at der fokuseres på patientforløbet i drøftelserne. Anita vil sende referat mv fra TSB mødet til gruppen. Næste møde i TBS er den 23. maj 4. Elektronisk kommunikation. Status? Vibeke. Se ovenstående 5. Samarbejde om overvægtige børn? Vibeke Vibeke ønsker en drøftelse af Hvad er mulighederne for de overvægtige børn? Hvad kan vi gøre tværsektorielt? Tilbuddet i Holbæk er godt, men der er lang transporttid?

Side 2

Hvordan bruges den nyeste viden og forskning? Efter en drøftelse i gruppen besluttes: Der er behov for en kortlægning af, hvad der gøres nu i vores område; hvad er kommunernes tilbud, praktiserende læges, sygehusets, private aktører (Julemærkehjem). Og derefter at samle kræfterne i et tværsektorielt forløb/ projekt. Lise og Susanne vil se på eget tilbud på NFS og om der skal ændringer eller forbedringer til det. Ligeledes se på muligheden for at lave et projekt på området. Følges op på næste møde. 6. Samarbejde om børn med selvskadende adfærd? Vibeke Emnet blev drøftet og der blev udvekslet erfaringer om denne gruppe af børn. NFS møder først børnene, når de HAR gjort selvskade i fx selvmordsforsøg. Disse indlægges i ” shelter” med 2 kontaktpersoner og et helt særligt og tilrettelagt forløb, med samtaler, mu-lighed for henvendelse efter udskrivelse, hvis de har behov for det, samt helt faste procedurer for overlevering til sagsbehandler i kommunen. I øjeblikket fylder ”cutting” meget i Vordingborg kommune, men ikke meget i Guldborgsund. Lolland er ikke repræsenteret ved mødet pga. sygdom. Ingen er klar over hvilke tilbud børnepsykiatrien har. 7. EVT

Næste møde er den 27. september. Punkter til næste møde

- Helseprofilen v. Signe - Opfølgning overvægtige børn v. Lise og Susanne

Der blev drøftet vidensdeling af gruppen arbejde.

Bilag 6.4

Side 1

Dato: 2. marts 2016

Sagsnummer: 00-03 2 12 Initialer: loohe

Sygehusledelsens Sekretariat

Herlufsvænge 14A, st.

4700 Næstved

Tlf.: 5651 2000


Afd.fax: 56513713

Direkte tlf.: 2543 4686



REFERAT

KSS B&U

Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse

Mandag d. 8. februar 2016, kl. 15.00-15.30 Næstved Sygehus, 15.etage

Mødedeltagere: Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse: Trine Holgersen, Sygehusledelsen (formand KSS B&U) Anne Grethe Larsen, Medicin 1, Næstved Annette Lindholm, Medicin 2 Hanne Rode, Medicin 3 Jane Bezzel Svendsen, Ortopædkirurgi, Slagelse Birte Kristensen, Ortopædkirurgi, Næstved Lisbeth Schrøder, Fys. Ergo Iben Kyhn Riis, Akutafdelingen Morten Hougaard, Kirurgi og karkirurgi Lone Overbeck, Sygehusledelsens sekretariat (referent) Kommuner: Slagelse: Merete Bach (næstformand KSS), Bodil Bahnsen og Sanne Hansen Sorø: Lone Ulholm, Inger Mortensen og Bodil Pedersen Ringsted: Hanne Nielsen, Mona van Gaever Larsen og Bente Haar-gaard Næstved: Inge Selch, Dorthe Berg Rasmussen, Carsten Brix, Helle Kjøl-hede Kalundborg: Lise Pade og Janne Lorenzen Vordingborg: Dorrit Guttman og Vibeke Fogh Faxe: Dorte Baunsgaard Praksissektor: Leif Sehested, Johan Reventlow, Christine Munck, Lasse Nielsen Afbud: Markeret med blåt

1. Godkendelse af dagsordenen

Dagsorden godkendt.

2. Konstituering af KSS B&U Kommisorium for KSS B&U (Bilag 1) er vedlagt dette referat. KSS B&U er et samarbejdsforum. I dette forum skal løftes særlige pro-blematikker inden for børne – og ungeområdet, bla ifht samarbejde,

Side 2

overgange og tilbud. Det er primært gennem kontakt og dialog, at vi finder løsninger og nye veje. Trine Holgersen er valgt som formand for KSS B&U. Valg af formand for KSS B&U sker på næste møde den 19. maj, hvor der afsættes 15 minut-ter hertil, så kommunerne kan vælge en næstformand. Mødehyppighed for KSS B&U NSR blev besluttet at være 4 gange om året, liggende i for-længelse enten før eller efter KSS NSR. Mødelængde er 1½ time. Der skal deltage 2 repræsentanter pr. kommune. PA Lone Overbeck fra Sygehusledelsens sekretariat på Næstved, Slagelse og Ringsted syge-huse er referent på møderne. Godkendelse af referat sker generelt på de førstkommende møder. Dagsorden udsendes senest 1 uge forud mødet, gerne 14 dage før. Punkter til næste møde tages op på mødet før. Følgende punkter tages op på det kommende møde:

1. ”Opfølgning og godkendelse af referat fra sidste møde (fast punkt)” v. Trine Holger-sen

2. ”Samarbejde med TSB (fast punkt)” v. Trine Holgersen 3. ”Henvisninger til ride-fysioterapeut” v. Dorrit Gutmann 4. ”Overvægt – Holbækmodellen og tilbud” v. Dorrit Guttman 5. ”Genindlæggelser (spædbørn)” v. Dorrit Guttman 6. ”Hjælpemiddelområdet” v. Trine Holgersen 7. ”Gå glad til mad” v. Lisbeth Schrøder 8. ”Gør kommunerne det samme ifht fødesteder” v. Dorthe Berg 9. ”Tværsektoriel forskning i Region Sjælland” v. Dorthe Berg 10. ”Konsekvenser for omorganisering på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse” v.

Trine Holgersen

3. Eventuelt I Slagelse kommune er der ansat en kommunal læge, Bo Lindberg, der har som opgave at varetage samarbejde mellem kommuner og sygehuse. KSS B&U møder 2016:

Mandag den 8/2 kl. 15.00-15.30 – Næstved, 15. etage

Mandag den 19/5 kl. 14.30-16.00 – Slagelse, mødelokale 9, Ingemannsvej 20

Mandag den 19/9 kl. 12.00-13.30 – Næstved, 15. etage

Mandag den 21/11 kl. 15.00-16.30 – Slagelse, mødelokale 9, Ingemannsvej 20

den 23. maj 2016 kl. 14-16 mødelokale 1, regionshuset ......den 23. maj 2016 kl. 14-16 mødelokale...

Documents