DEN FEMTETekstilformidlerenes afgangsudstilling Januar 2011

Som kurator på udstillingen Den Femte har min største opgave været, at skabe sammenhæng om-kring udstillingen. At skabe en rød tråd, der forbind-er 25 meget forskellige værker, så de opleves som én samlet udstilling. Afgangseleverne fra Håndarbejdets fremme har med deres afgangsprojekter skabt en række spæn-dende værker, der sætter fokus på det sociale, på kunst, på mode, og på samfundet op gennem tiden. De formidler disse emner gennem deres værker på en måde, som er ganske unik indenfor beklæd-ningsfaget. At formidle viden og sætte fokus på ud-valgte emner gennem et objekt, er en anderledes kendt fremgangsmåde indenfor kunstverdenen. Jeg har fået frie hænder til at kuratere udstillingen, og mit bidrag til udstillingen har først og fremmest været, at skabe video, lyd og scenografi til udstillin-gen. Disse elementer udforsker sammen med værk-erne kroppen som krop. De udforsker kroppen som hjemsted for identitet, og kroppen som et socialt subjekt i relation til dets omgivelser. Denne udstilling handler om kroppen og hvordan den er blevet beklædt gennem tiden. Den handler om mennesker og deres verden, den fortæller noget om livet. Oplev menneskets mange facetter, tanker, mu-ligheder, begrænsninger og traditioner gennem ud-stillingen. Jeg håber den vil være et besøg værd. God fornøjelse!

Kurator, Kim Wrang Henriksen

Forord

Agnes Östergren ”Att skapa en avvikare”

Jag har med utgångspunkt i queerteo-rin undersökt konsekvenser, skapandet och möjligheter att förändra de be-gränsande normer som omger kön och sexualitet.

Med en performance där ett förvir-rande, avvikande genus framställs, kan föreställningen om en “naturlig” manlighet eller kvinnlighet, belysas. Inspirerad av amerikansk fotboll och androgynt mode har jag försökt skapa en performance dräkt som kan förmed-la ett kön/genus bortom den normativa uppdelningen av människor.

Utifrån en analys av min kropp har jag experimenterat med färgning, siden-måleri och mönsterkonstruktion, för att försöka nedtona tydliga könsmarkörer och tillföra ”maskulina” element som komplimenterar min traditionellt sett ”kvinnliga” kropp. Projektet är ett försök att belysa att kön/genus är en social konstruktion och få betraktaren att tänka bortom uppdelningen av män-niskor i kategorierna man/kvinna. Förhoppningsvis kan det vara ett sätt att ändra människors uppfattning att det bara finns en normalitet och två kön.

Forord

Anna Gudrún SmaradóttirEn kjole for travle kvinder i samfundetI det moderne samfund går vi ikke så meget efter traditioner mere. Kvinder er ude på arbejdsmarkedet, skal holde styr på hjemmet og samtidigt have tid til sine veninder. De skal se godt ud i enhver situation. Det kan være svært at finde tid til det hele i vores travle samfund, og det er tidskrævende at finde et passende outfit til den rigtige situation. Denne kjole er en enkel løsning på det. Den er lavet til at gøre hverdagen nemmere for den travle kvinde i vores moderne samfund. Den egner sig til en normal dag på arbejdet, såvel som at have det godt sammen med nogle veninder efter arbejde hvis de vil ud i byen og have en cocktail eller lign. Det er nu muligt at æn-dre på sit outfit uden at tage hjem og bytte tøj. Kjolen er også egnet til den travle forretningskvinde som rejser meget pga. arbejdet. Denne kjole skal bare med-bringes, og så ændre den efter den enkelte situ-ation. Den kan både være casual og dermed helt enkelt og ikke tiltrække unødvendig opmærksomhed til at være vovet og udfordrende. Nogle af kjolens mange fordele er, at stoffet kan tåle vask, og pletter bliver ikke synlige på stoffet.

Anna Gudrún Smaradóttir Anne Korp Forland Projektet søger at opgradere klubpædagoger og indholdet af kreativitet i deres værksteder ved henholdsvis at opstarte teambloggen ”KREATIV UNG-DOM” og ved at udstyre pæda-gogerne med en praktisk arbe-jdsdragt tilpasset klubbernes værksteder. På teambloggen er det muligt for medarbejderne i værkstederne at blogge om pro-jekter og værkstedsrelaterede tanker. Bloggen kan besøges på: www.kreativungdom.blogspot.comDragten er skabt til at være arbejdsbeklædning til kvinder i fritids-/ungdomsklubbernes værksteder. Udtrykket er neutralt så børnenes eget personlige ud-tryk får lov at fylde og udvikle sig i rummet. I værktøjsbæltet findes der rum til forskelligartet værktøj, som kan skiftes ud efter behov.

Asa JacobsenDødens modeshowDette projekt har bestået af at skabe en dragt til Døden, som en kommentar til et potentielt dødbringende skøn-hedsideal. Medierne i dag er domineret af tynde mennesker, og slankhed bliver præsenteret som det eneste accept-able skønhedsideal. I modeverdenen findes der et stort pres for at være meget tynd, og mange modeller går til ekstreme metoder for at holde sig unaturligt slanke. Denne søgen efter den ideelle, tynde krop kan ende tragisk, når kroppen giver efter for underernæring, og vitale organer holder op med at fungere. Denne dragt til Døden baserer sig på den vestlige verdens opfattelse af døden, som en kutteklædt skikkelse. Tekstiltrykket på bagsiden af kappen består af en sammensmeltning af en påfuglefjer og et menneskeribben. Dette fungerer som et symbolsk udtryk, som knytter det ekstremt tynde (symboliseret ved knogler) med modeverdenen (påfuglens pynt).Dragten er tænkt som et oplæg til debat og refleksion over det tynde skønhedside-al, som findes i moden.

Camilla BjaarnøKlæder skaber præster…

Præstekjolen spiller en meget stor rolle, i forhold til dét at være præst under kirkelige handlinger som gudstjenester, vielser og begravelser. Den har en styrkende evne og ”holder præsten i hånden” i dennes hverv og funktion. For at præsten bedre kan passe ind i vores tid, har jeg moderniseret den nuværende præstekjole og gjort den mere tidstypisk i form af en jakke som er enkel og bekvem-melig. Dermed bliver den mere nutidig og kan bedre forenes med den beklædning vi anv-ender til dagligt. Altså passer præsten bedre ind i den virke-lighed vi befinder os i, frem for at iklæde sig et levn fra fortiden.For at understrege moderniserin-gen, er jakken forskellig alt efter om den er til kvinder eller mænd, da vores anatomi er forskellig og gerne må afspejles via jakken.Den har til formål at fremhæve præsten som forkynder og embedsper-son, dog uden at blive for teatralsk og en dårlig parodi på den nuværende kjole.

Gunvør HofgaardBørn, taktil sansning, eventyret Tommelise og historiefortælling har været om-drejningspunktet for mit projekt.

Mit ønske for kostumet er, at det ved at rumme elementer fra eventyret, skal understøtte en historiefortællers fortælling af Tommelise. Ved at anvende for-skellige typer quiltning og andre teknikker, har jeg forsøgte at skabe jordlignen-de overflader, som både ved at se på og røre ved, kan danne associationer til muld og jord. Endvidere har jeg benyttet mig af forskellige broderi- og ap-plikationsteknikker med henblik på at frembringe det univers, som Tommelise færdes i.

Til sidst ønsker jeg, at kostumet skal appellere i en sådan grad, at det vækker lyst til nærmere undersøgelse – I må røre ved det og kravle ind i det.

Målgruppen, som jeg har valgt at sigte efter, er børn i 3-6 års alderen, men alle er velkomne til at slippe nysgerrigheden og pilletrangen løs – og få en taktil sanseoplev else eller en fornemmelse af, hvordan det er at være Tommelise.

Gunvør Hofgaard Hannah HanleyJeg har beskæftiget mig med dilem-maer, der opstår, når etniske grupper sælger deres tekstile kulturarv til forbru-gere og samlere i vesten. På denne ene side mister de deres kulturarv, hvilket kan påvirke deres identitets og sam-hørighed som gruppe. I længden kan dette betyde at traditionelle håndværk går til og den lokale egenart ud-vandes. På den anden side bevares væsentlige genstande for eftertiden og etniske grupper kan opnå økono-miske vækst i deres samfund.

Frakken er tænkt som en udstil-lingsgenstand, der kan indgå i flere forskellige sammenhænge for at vække debat og skabe opmærk-somhed omkring disse dilemmaer. På sigt skal dette bidrage til en bevidst og bæredygtig handel med tekstil kulturarv. Frakken er inspireret af forskellige etniske tekstilgenstande i et forsøg på at skabe et universelt etniske udtryk. Dette underbygges af de trykte motiver, som er universelle idet de optræder i dekorativ kunst i kulturer i stort set alle verdensdele.

Astrid Louise BrinckMyten om den perfekte mor

Den Perfekte Mor er en illusion. Den er skabt af bl.a. medierne og overleveringerne om, at den hjem-megående mor i 50’ernes kernefamilie var Alle Tiders Moder: Drømmebilledet der altid var kærlig, kompetent og kreativ. Den Perfekte Mor har aldrig

eksisteret – undtaget i vores egne drømme. Hun er en myte.

Men alligevel prøver mange mødre at være netop perfekte……De ordner, planlægger og skriver et hav af lister for at huske det hele. De gør hvad de kan for at leve op til det… Hvad DET så end er. Derfor ville det være nemmere hvis det hele var med fra starten så man som mor ikke skulle tænke så meget over alt det der skal huskes. Derfor denne jakke. En jakke med indbyggede huskelister og ting i lommerne der bare altid er der.

Astrid Louise Brinck

Pernille Mejer NiemannFra hedensk bondeovertro til symbol på dansk julehygge…Da jeg efteråret 2009 var i praktik på Greve Museum, op-satte jeg hedebodragter i museets permanente udstilling ”Mod nye tider”, samt skrev en folder om dragterne. Side-løbende hjalp jeg med at opsætte juleudstillingen ”Den gamle jul på landet”. I denne proces slog det mig, at nissens tøj ligner bond-edragten påfaldende meget, hvilket blev grundlaget for valget om at skrive bachelor om nissens kulturhistorie – samt lade min nissedragt inspirere af hedebodragten fra slutningen af 1700-tallet til start 1800-tallet.Jeg valgte derfor at undersøge betydningen af traditioner, for her at finde grundlaget for min udstilling om nisser. At analysere hedebo-dragten og læse om nissens historie, da det var det, jeg ønskede at formidle. Desuden har jeg i opgaven beskæft-iget mig med udstillingsmediet, da jeg i fremtiden gerne vil arbejde med udstillinger på museer…

af Tekstilformidler Pernille Niemann

Katrine UbbesenInspirationen til mit projekt, fandt jeg til Distortion i som-meren 2010.

Min butik, Kolonihaven, der ligger på Valdemarsgade 75 på Vesterbro, deltog i Distiotion. I den forbindelse havde vi allieret os med en professionel kvindelig klovn, som optrådte på gaden foran butikken, for alle de mennesker der kom forbi den dag.

Det interessante var, at klovnen var en kvinde, da jeg altid havde forbundet klovne med det mandlige køn. Og det var den kvindelige klovn, der inspirerede mig til mit pro-jekt.

Maria, som var navnet på klovnen, arbejder i sit eget cirkus; Zalmov. Cirkus Zalmov turnerer rund i det danske land i sommerhalvåret. Resten af tiden optræder Maria bl.a. på skoler, hospitaler og til private arrangementer, her har hun ikke cirkusset med sig. Derfor var det oplagt at designe et kostume der symboliserer og udtrykker det traditionelle cirkus. Med kostumet har Maria alligevel cirkusset med sig, når hun er ude og optræde uden for sin vante manege. Jeg har prøver at få forskellige effekter og udtryk med som jeg forbinder med det traditionelle cirkus. Det er bl.a. den stærke mand, den kvindelige trapezartist, balloner og dyr. Ærmerne har jeg designet, så de lig-ner elefanter og bunden af kjolens belægning er malet i striber så den

Johanne HesagerGrønland

Min opgave er bygget op omkring en debat, om en Dansk designer Peter Jensen, som lancerede en

kollektion til modeugen i London 2009, inspireret af Grønland. Kollektionen bestod bl.a. af ”kamik” støvler

med høj hæl som vakte røre hos nogle grønlændere, da de mente at han havde kopierede mønstrene fra et par

originale kamikker.

Ud fra denne debat, syntes jeg det kunne være spæn-dende at se, om jeg som designer, kunne lave

nogle designs inspireret af Grønland, og sam-tidigt respektere det der måtte ligge bag disse kamikker og nationaldragten, som værdier, tradi-tioner og kultur.

Jeg er gået i dybden med historie, kultur og hvor-dan nationaldragten er opbygget, og ud fra det fundet frem til elementer jeg kunne arbejde med.

Meget af min inspiration er ikke synligt i mine to designes, men ligger i selve mønsterkonstruktion, syningen og materialer som silke og skind. Jeg har arbejdet med tekstiltryk og har lavet to tryk til mine designs, som er inspireret af blomster-broderi og skindbroderi avitat.

Johanne Hesager

Kvinden, kroppen og idealet - set i lyset af modefoto-grafiet

Ved at tage udgangspunkt i kvindens modehis-torie, samfundet og den feminine kvindekrop har jeg skabt en kjole og konkluderet, at kvindens konstante søgen efter det skønhedsideal, som er idealet i tiden hvad enten det er samfundet eller traditioner, som ligger bag hendes søgen under-streger mange af fortidens, nutidens og fremtidens elementer og værdier i sit udtryk.

Modebilledet er i høj grad medvirkende til kvin-dens søgen i det moderne samfund, dels fordi hun påvirkes af tidens hurtigvoksende samfund, hvor alting forandres i høj fart via de trykte og elektroni-ske medier.

Med kroppen som æstetisk virkemiddel i mode-fotografiet kan det virke uopnåeligt at tilpasse det perfekte skønhedsideal i forhold til nutidens ideal.

Recirkulation i moden påvirker også tidens skøn-hedsideal. Dens konstante tilbagevenden til gamle tiders elementer og værdier påvirker moden og idealet. Kvinden påtager sig de gamle idealer fra historien og tilpasser dem ind i nye rammer, så de giver mening for individet. Dette billede har jeg prøvet at skabe i konstruktionen af kjolen, hvor det er fokuseret på særlig feminine attributter.

Kelly Anne Andersen

Kelly Anne Andersen Lene BielefeldtProjektets overordnet tema er; Identitetsskabende selviscenesættelse hos grupper og individer.Jeg har beskæftiget mig med sociale medier som blogs og Facebook og hvilken indflydelse det har på det enkelte individ. Jeg har været inspireret af vandmanden som består af 95 % vand hvilket gør den skrøbelig både i sit udtryk og i sin eksistens. Vandmanden skal symbolisere, hvordan indivi-det ukritisk følger strømmen i flok, og, at alle individer tilhører en gruppe. Individet forsøger at mobilisere sig i grupper, da det først er her individet får en følelse af eksistens-bekræftelse. Vandmanden lever under vand samtidig med, at den består af vand, hvilket gør den til et prodruk af dets omgivelser, på samme måde som individet er et produkt af sine omgiv-elser. Den draperede rygrad symboliserer individets afhængighed af at være i be-siddelse af en rygrad, for at være i stand til at træde ud af konstruerede identitetsfæl-lesskaber.

Line HaarbyPerformance som formidlingsform

Kan beklædning være noget, når der ikke er en krop i?

Vores billede af, hvad beklædning, er og kan være er meget præget af den gængse opfattelse: at beklædning er noget man bærer og at det har en funktion. Men hvad hvis man forestiller sig et beklædningsstykke der både er til at bære, der fun-gere som rekvisit, og som samtidig er en æstetisk oplevelse, uden kroppens tilstedeværelse.

Kostumet er lavet til en performance, hvor målet er at rykke ved beskuerens grænse for, hvad beklædning og tekstiler er og kan. Perfor-mancen skal med andre ord formidle tekstil viden, hvor oplevelsen af tekstilerne er omdrejningspunktet. Kostumet, kan foldes ud og bære på forskellig måde og det kan fungere som lærred for filmpro-jektion. Kostumet kan være noget i sig selv, men samtidig kan det også bæres.

Udtrykket i kostumet tager udgangspunkt i rummet Basement og er skabt, så det står i kontrast til rummets slidte, beskidte udtryk. Broderiet, er en imitation af det gamle hedebobroderi, der med sit fine udtryk er med til at underbygge kontrasten til rummet.

lmph@ymail.com

Louise KousholtEt tekstilt værksted for utilpassede teenagepigerHættetrøjen er udarbejdet som en inspiration-sbluse til et tekstilt værksted for utilpassede teenagepiger. Farverne på trøjen symboliserer værdighed, livsglæde og positiv forvandling og broderiet fortæller historien om ”det gode liv”. Fra en uproblematisk barndom til stiftelse af familie. Et liv fuld af kærlighed og trygge rammer. Drømme som piger i målgruppen selv har tegnet og formuleret. Lommen og hætten på trøjen kan lynes af og vendes. På den ene side er der gråt stof, hvor den anden side er dekoreret med patchwork, hånd- og maskinbroderi, der symboliserer pigernes drømme. På den måde kan man selv vælge om man ønsker at dele sine drømme med om-verdenen eller holde dem for sig selv. Hættet-røjen er udviklet med henblik på at skabe rum for flow og personlige samtaler.

Maria NoerProjektets overordnede tema er ”kreativitet”. Jeg har undersøgt, hvordan man kan karakterisere en kreativ proces og fokuseret på den psykologiske og videnskabelige del af kreativitetsforskningen. For at have et eksempel at kigge på, har jeg brugt Charles Darwin og defineret, hvorfor og hvordan man kan karakterisere hans studier som kreative.Beklædningsproduktet er et kostume, der er tiltænkt en konceptuel forestillingsproces med fokus på det visuelle og billedskabende.Kostumet illustrerer tre dyr, der har haft afgørende betydning for Darwins udvikling af teorier: den sy-damerikanske struds ”nandu”, som var et af de første spor i Darwins studier, der pegede på, at vi stam-mer fra en fælles forfader, ”elefantskildpadden” fra Galalpagos, som et symbol på teorien om naturlig selektion og ”fregatfuglen”, ligeledes fra Galapagos, som et eksempel på teorien om seksuel selektion.I en kreativ proces udvikler og transformerer tingene sig, og derfor kan de tre dyr transformere sig mel-lem hinanden.

Maria Noer Pernille Bregendahl BroNyt liv i gamle klude

Kjolen er syet af gamle klokkestrenge, bakkebånd og mel-lemlægsservietter, håndbroderet på hør- og bomuldslærred, samt damaskdug i hør - fundet i gemmerne eller på loppe-markeder.

Gennem tilskæring og materialer fremstår kjolen som symbol på Nyt liv i gamle klude.Ved at sætte de gamle broderistykker ind i en ny sam-menhæng, har de fået nyt liv og ny værdi.Med inspiration fra broderiet i 1970´erne har jeg ved at lege og eksperimenterer med de klassiske broderisting på kjolens overdel, givet de gamle broderisting nyt liv.

Er de en del af vores kulturarv disse gamle broderistykker, eller bare gammelt ragelse?Hvem bestemmer og definerer hvilken kategori de tilhører?Hvordan har man benyttet tekstiltgenbrug fra 1900-tallet og frem til nu?Hvilken rolle har broderi haft i samme tidsperi-ode?Disse spørgsmål har været genstand for mine undersøgelser i eksamensopgaven Nyt liv i gamle klude.

Pernille Bregendahl Bropbb@bregendahl.dkwww.nixenbixen.dk

Mona ObenhausenAndersenFormålet med min undersøgelse har været, at finde frem til hvorledes man i vor tids over-flod af selveksponering i diverse medier kan skille sig ud fra mængden. Jeg har undersøgt hvorfor mennesker vælger at eksponere sig og hvad det gør ved identiteten. Jeg har på baggrund af undersøgelsen forsøgt, at skabe et beklædningsprodukt med broderi, der sætter fokus på eksponer-ing. Produktet er skabt med inspiration af Lady Gaga og Katy Perry. To højt ekspon-erede personer, som bruger beklædning til iscenesættelse af sig selv. Jeg forestiller mig, at dragten skal kunne bæres af en lignende kendis, enten på den røde løber eller i forbin-delse med en sceneoptræden.Eksponeringen kommer til udtryk i drag-ten, idet den draperede kjole knappes af og hænger løst ned ad ryggen som en kappe. Derved eksponeres nøgenheden og det strategisk placerede broderi. Kappen som draperes om kroppen som en kjole, er valgt i sort og råt plastik-agtig materiale, som kon-trast til den nøgne, sarte, feminine del under den.

Mona ObenhausenAndersen

Sabrina Holm RodeKulturarv og PlagiatJeg har lavet en buksedragt ud fra inspiration af masaierne, som er et østafrikansk hyrdefolk. De er et oprin-deligt folk, som i dag har svært ved at leve på deres traditionelle måde. Masaierne er mest genkendelige på kvindernes store cirkelformede per-lehalskæder i stærke farver. Min opgave gik ud på, at man ikke må kopiere fra oprindelige folks kulturarv. Hvis man bruger inspirationer fra oprin-delige folk, skal man overveje, om de vil opfatte det stødende og i det hele taget være meget hensynsfuld overfor deres følelser. Jeg selv har forsøgt at være respekt-fuld med mine inspirationer, ved f.eks. ikke at lave noget vulgært og anv-ende religiøse elementer. Mønstrene i broderierne har jeg selv lavet ud fra masaiernes geometriske former.

sabrinarode@hotmail.com

Sabrina Holm Rode

Sigrid Heick Blak StougaardKan man bruge skygger bevidst så de giver en ekstra dimension til et kostume? Kostumet blev en rejse gennem skyg-gernes muligheder og udfordringer. Jeg har igennem hele forløbet arbejdet meget eksperimenterende og en del udfordring-er lå i at lære skyggens natur at kende, for derefter at kunne arbejde med den som et bevidst element. Produktet, der præsenteres, er et resul-tat af mange forskellige afprøvninger af muligheder og skal ses som et lærred, der viser nogle af de muligheder, som lig-ger i at arbejde med skygger. Kostumet er et resultat af både positive og nega-tive erfaringer, hvorved nogle effekter er mere vellykkede end andre. Kostumet er, for mig blevet til en form for ”logbog”, der danner en undersøgelsesbase for fremti-dige projekter inden for skyggearbejder.

Sigrid Heick Blak StougaardE-mail: sigridheick@yahoo.dkTlf: 26701492

Signe Dahl SørensenKØBENHAVNS HISTO-RIER - STORYTELLING I KOLLEKTIONER Historier får os til at føle, at vi er en del af noget mere. Det er essentielt, at kunne skabe historier, som det en-kelte individ kan være en del af. Men hvorfor ikke lade disse historier tage form ved tekstilprodukter, der giver køberen en større oplevelse af nærhed og autentitet. Mit koncept bygger på storytelling, hvor København er den overordnede ramme, som de forskellige kollek-tioner relaterer sig til. Til denne jakke har jeg valgt

Tivoli som eksempel. Jeg har bl.a. arbejdet med linjer, asymmetri, sjove

kraver med inspiration i de røde og hvide PH-spirallamper, former fra luftballonerne samt

de mange farver. Via de valgte elementer i Tivoli, fremstår jakken med et vis vintage-

look, der passer med formsproget i mit mærke LsjatBLaa.

I jakkens udvendige motiv har jeg forsøgt at ramme et enkelt, abstrakt

og kraftfuldt udtryk i store figurer for havens ro og hygge, mens

man i foret genfinder farver, fest, sjov og ballade.

Trine Karen Kanne Lorenzen Jeg har arbejdet med vægtningen mel-lem den visuelle autencitet og de praktiske aspekter ved et kostume til en teaterscene. Kostumet er tænkt til rollen Elmire fra styk-ket Tartuffe, en forestilling af Molière. Styk-ket er fra 1664, og kostumet bærer derfor karakteristiske tendenser fra moden i lige netop 1660’erne. Kostumet består af 5 dele. De underste lag består af et korset, til at stramme livet ind. En hoftepude, til at give mere fylde omkring hofterne. Samt et under-skørt, til at give fylde i skørtet. Det yderste lag består af en overdel og en underdel. Kostumets underdel er dekoreret med en bort, med båndbroderi.

Sofie MichelSyskoleprojekt for gadepiger i Mombasa

Gadepiger i Mombasa i Kenya lever et ekstremt hårdt liv præget af prostitution og vold. De foragtes af det samfund, de lever i, og de har meget få muligheder for at ændre deres tilværelse. Den danske NGO ”100 % til børnene” og jeg ønsker i 2011 at søsætte et syskoleprojekt, der skal give disse piger en uddannelse som syersker.

Hvordan opbygger man en undervisning, der tager højde for disse pigers særlige situation? Hvordan hjælper man disse piger til større selvværd og højere agtelse i samfundet? Disse spørgsmål har været omdrejnings-punktet for mit projekt.

Mit tekstile produkt er en arbejdsuniform, som pigerne selv skal kunne sy halvvejs inde i deres forløb. At iklæde sig uniformen skal samtidig være med til at give pigerne en følelse af at træde ud af en negativ iden-titet og ind i en positiv.

Mit stof har jeg fremstillet vha. forskel-lige tekstiltryksteknikker, så det i udtryk ligner det traditionelle afrikanske stof kaldet Kitenge.

Den moderne forbruger iscenesætter idag sig selv og vælger i stigende grad livstil via medier, design, fødevare og beklædning og forbruge-rens ønske om at være unik og enestående er voksende og her spiller specielt vores beklæd-ning en stor rolle. Forbruget bruges til selvudfoldelse og her tager forbrugeren aktivt stilling til om produktet passer ind i dennes livsprojekt, her er det ikke kun produktet der tages stilling til men her bliver også, i stigende grad historien bag produktet og hermed markedsføring af produktet vigtigt.

Dette har inspireret mig til at skabe et nyt brand. fra inspiration til færdig kollektion og koncept.Dette er blevet til t nyt dansk brand med et eksklusivt og unikt look.

Kjolen skal ses som en del af FIRST´ SS11 kollektion, hvor jeg har ladet mig inspirere af påfuglens prangende halefjer.. Det har under designprocessen af denne kjole været det elegante materiale og de klare chang-erende farver jeg har lagt vægt på at fremhæve.

Melis WilenschildtEmail: Melis@rsw.dkTlf: 61677820

Melis WilkenschildtF I R S TEt nyt dansk eksklusivt brand

Udstillingen er blevet til med støtte fra:

kunstnerisktværfaglighedog entreprenørskab

Augustinus fonden, Ucc, Vesterbro lokaludvalg, Workshopscenen og teknisk landsforbund